BILAG NR 1Oversigt af omtalte & observerede personer

NN1 4 år dreng (dansk/skandinavisk forældre)NN2 4 år dreng (dansk)NN3 5 år dreng (tosproget)NN4 5 år dreng (tosproget)NN5 5 år dreng (fremmedsproget*)NN6 4 år dreng (tosproget)NN7 4 år dreng (½ tosproget**)NN8 4 år dreng (dansk)NN9 5 år pige ( ½ tosproget**)NN10 5 år pige (tosproget)NN11 5 år dreng (tosproget)NN12 5 år pige (tosproget)NN13 4 år (dreng dansk)NN14 4 år dreng (tosproget)NN15 5 år pige (dansk)NN16 6 år pige (dansk)NN17 4 år pige (dansk)NN18 4 år pige (tosproget)NN19 3 år dreng (tosproget)NN20 3 år dreng (fremmedsproget*)NN21 3 år pige (tosproget)

* når børnene (og forældrene) ikke mestre dansk** den ene forældre er dansk.

P1: LederP2: Medhjælper på ældstegruppenP3: Medhjælper på yngstegruppenP4: Vikar, tidligere medhjælperP5: Souschef, pæd. på mellemgruppenP6: Medhjælper på mellemgruppenP7: StuderendeAJ: Pæd. på ældstegruppen – ansvarlig & praktisk aktør med Vildbasseprojekt

- - - - - - - - -

1

Bilag: 1Afskrift fra punktet: Drenge/vildbasse-gruppe v/ Anders Jørgensenpå personalemøde i Dommerparkens Børnehave d. 17/3. 2010-04-11Afskriften bygger på en diktafonoptagelse lavet med Mobiltelefon.

Anders (AJ) introducere punktet & diktafonen:…Nu siger jeg lige at jeg har sat en diktafon til, fordi … Jeg har hele tiden gerne ville lave denne drenge/vildbasse-gruppe Nu studerer jeg så Master i Børnekulturformidling på Uni; og i den forbindelse skal jeg lave en opgave med empiri (dvs.) … dokumentationsindsamling - Det vil jeg lave omkring processen med at lave en, i gåseøjne ”Drenge-” / ”Vildbasse”- gruppe - Hvordan den skal afgrænses, og hvad den skal hedde, kommer jeg mere ind på senere. Jeg vil dokumentere selvfølgelig børnenes leg, mine og andre medarbejderes aktiviteter, men ligeså meget processen med at lave sådan en gruppe, og de glæder og bekymringer, modstand og medgang der kan være – både fra personale, fysiske rammer, fra forældre, mig selv, børnene, eller hvad der dukker op, for jeg ved ikke hvad som dukker op. Derfor er min ide bare at lave den gruppe og så dokumentere så meget af det som muligt, som nu med en diktafon der optager os voksne der snakker som nu, og ved at leje et videokamera …få lavet filmdokumentation af selve processen. Så vil jeg bagefter se hvad der kommer ud af det. … Jeg håber at I syns det er OK at det her bliver optaget. (Alle accepterede diktafonen).

Så vil jeg fremlægge min ide og få jeres respons... Umiddelbart har arbejdstitlen været Vildbasser, … Min første indfaldsvinklen var at lave en drengegruppe, men jeg ser at der jo også at der er piger der har næsten de samme behov…. Så kan vi snakke om det… om hvor mange det drejer sig om…så det kan blive en lille børnegruppe.Derfor har vi kaldt det ”Vildbasse”-gruppe ind til nu …for vi (leder & undertegnede) har snakket lidt om det. …Formålet er at dække de behov for udfoldelse, som drenge / vilde børn ikke for dækket i en normal børnehavehverdag. Og der er mange ord man kunne diskutere her… ”Normal børnehave-hverdag” og hvad menes der med ”Vildbasse/drenge”-gruppe og deres ”behov for udfoldelse”. - Dels behov for fysisk udfoldelse – jeg uddyber – store, voldsomme og spændingsbetonede

aktiviteter – Stor fysisk udfoldelse, voldsomhed, slagsmål, krig, råb, skrig, løb. Og spændingsbetonet menes ikke kun direkte voldsomme … men også noget der sker inde i hovederne, som (fantasi om) . krig, konkurrence… det kan også være eventyr, ting der er farlige... spøgelser & noget der er skræmmende… Jeg vil bruge den proces til at afsøge… og finde ud af, hvad er det de har brug for.

- …Såvel som de mere nørdede (rolige) drenge, der f.eks. interessere sig for teknisk betonede aktiviteter. Det ku være noget med at bygge, ex. tekno, hvor man bruger bold & skruer o.lign. (Nævner eksempel på barn som har sådanne interesser - NN11).

- Eksempler på konkrete aktiviteter:Brydning, fægtning, kampsport, klatring, skydeaktiviteter, div. sport (m. konkurrence - i modsætning til idræt, hvor det ikke handler om konkurrence), eventyr & rollespil, værkstedsaktiviteter dvs. grovværksted. Teknik- og konstruktions-leg & -interesse – ”Interesse” - fordi det behøver ikke være en leg det kan også være at ta ud og se en brandstation, vejarbejdere mm.Trommespil og larm (griner) , voldsom musisk & musikalske udfoldelser.Koncentration og beherskelse – jeg vil gerne hive dem lidt ned. De skal også lærer, at når man bruger mange kræfter skal man også kunne koncentrere sig…Jeg kunne forestille mig nogle børn som …hvis jeg har glemt nogle må I gerne råbe højt… (nævner navne): NN1, NN2, NN4, NN3, …NN11 fordi han snart går ud og fordi han er en lidt anden dreng end de andre. NN5…, NN6 …(nævner et par stykker som oplagt var i målgruppen, men som når at gå over i fritidshjem før projektet starter)…og Senere NN7 og NN8.

2

…Jeg synes det vi skal snakke om er holdningen til det at lave de her voldsomme aktiviteter og dét at lave en gruppe… og…ku´ man lave en ”pige”-gruppe ved siden af. ? For at gi dem der ikke er med i gruppen noget tilsvarende… evt. kalde det noget helt tredje……Og diskussionen drenge/pige (opdeling).

00:07:57P1 (Leder) er ordstyrer.

P2: NN9 (Pige 5 år) vil være oplagt, men så skulle det nok ikke hedde ”Drenge”-gruppe, da hun nok vil blive den eneste pige. Hun er meget vildbasse-agtig i sine lege.

P3: Fint nok, at du lære dem at slås og bryde, men vigtigt at de lærer at skelne mellem hvornår de skal gøre det. De gør det hele tiden – Det er NN1, NN2, NN7 og NN14. De sparker hinanden i hovedet og slår i maven og er for voldsomme… De skal vide at det er indenfor de rammer du sætter op for dem… men ikke en hverdagsaktivitet.

AJ: Det er netop det jeg har set. Derfor vil jeg både lave et ”rum” hvor de …kan få afløb for det og lave en form, hvor de lærer nogle regler omkring det, og lærer noget hensyn. Og hvis det ikke virker sådan, vil jeg vide det med det samme.

P3: Mht. kampsport kan K. (samlever) godt komme og lave kampsport med dem, han underviser i det !

P4 : NN10 ville også være oplagt, …hun er med i ”skubbelege”… (visse dele kan ikke høres) …de børn der godt kan li at slås og de vilde lege, har brug for det, men skal også lærer at sige nej og forstå når der bliver sagt stop… NN10 kan f.eks. godt sige fra, og der kan også bruges en type som hende til at lærer de andre at sige fra og acceptere når nogen gør det. Ja, de (drengene) leger ofte meget voldsomt også inde på stuerne.

Når du nu siger ”vildbasserne” husker jeg, noget jeg har gjort helt tilbage til med ZU(5årig dreng som er gået ud) og NN4 var også ind over …jeg spillede fodbold med dem …og så hvor voldsomme de var mod hinanden … jeg holdt fast i at stoppe volden, og kom ret hurtigt ind på dem, og fik gennem fodbolden sådden en lille idol-rolle og en tillid hos dem, selv om de er nogle drenge som kan være lidt svære at kontrollere.

Og i dag da vi spillede basket med NN3 & NN11, der ville jeg se hvor gode de var til at takle det … at blive nr. 2. (det ikke at vinde). Jeg lagde et bræt op hvor man skulle kaste, og viste – ”her står man og hvis man score må man kaste igen, den der først når ti mål har vundet”. Jeg gjorde det meget tydeligt at det var en konkurrence …- ”Uhh… Nu har han scoret 7 og du har kun 6 mål”…De taklede det rigtigt godt. Det var NN11 der vandt, men han var meget sådden ”Vi vinder NN3, du også en vinder… …for dem gik det bare ud på at se om de andre scorede og om man selv lavede mål… Det var også sådan en vildbasse-/konkurrence-ting som fungerede.

P1: Du syns det er et behov…!?

P2: Ja. …Selv NN7 (en af ”de små”, 3 år) kan jeg mærke det på... Han er jo hele tiden ude at løbe, han kan være svær at få til at stoppe med det… men hvis han ligesom kom ud…og gøre noget andet…

00:13:30P1: …ifølge den her teori (vildbassen) ?! Jeg syns jo det er rigtig dejligt, at du vil gøre det her og jeg er rigtig glad for at vi får… det ind

i Dommerparken…. Når jeg hører dig komme med din spiseseddel (m. forslag til aktiviteter & børn) …tænker jeg: Er det ikke noget alle børn har brug for. Og så er det jo i og for sig ligegyldigt om du er en vildbasse, eller om du har fået legitimeret at det er ok at være en

3

vildbasse. For mig at se er det svært at plukke ud og se… hvem har behov for det her. Man kunne gøre det, at man plukkede ud, fordi der kun var nogle børn, der kunne være med til det her projekt…Der er ikke ret mange børn, der ikke ville have en stor glæde ud af at være med i sådan et projekt.

AJ: Helt sikkert, men kan man ikke sige det om alle pædagogiske aktiviteter… Man kunne spørge hvorfor skal der egentlig laves en gruppe, hvorfor kan man ikke også sige at man vil prioritere sådanne aktiviteter ? Mit svar på det er … det er dét som jeg vil undersøge, for jeg ved ikke om det er rigtigt… Min tese er, at ved at lave det som en fast aktivitet, så vil man sikre at det bliver lavet. F.eks. har vi ikke særlig gode (klatre)kravle-muligheder… men ved at lave sådan en aktivitet vil man sikre… at det bliver gjort - f.eks. ved at gå til en anden legeplads … eller sætte fokus på de klatremuligheder vi har… vi kan få prioriteret de ting ved at lave en gruppe….

P1: …Af hvilken årsag er det ikke noget ALLE børn skal udfordres i ?

AJ: …Det er, at der er nogle børn der har mere behov, og vi ikke kan rumme at nå alt, så vi må prioritere, der hvor vi ser at det faktisk giver sociale problemer …at de ikke får dækket de behov. Det er det jeg ser med NN1 & NN2.

P1: …Det er dem der giver udtryk for det …der er sikkert rigtig mange som ikke giver udtryk for det… De kender ikke behovet… det bliver en kæmpe udfordring.

AJ: Du siger…De kan også få sociale problemer, selv de ikke udtrykker det.

P1: …Eller ikke bliver styrket i den del af dem selv, for det evner de ikke at give udtryk for (nævner nogle eksempler på ”stille” børn).

P4: (Bekræfter vha. et konkret eksempel med en fange/tumle-leg hvor nævnte ”stille pige” deltager, at hun også kan lide ”vilde lege”)… det havde jeg ikke forventet af hende.

P5: … Der de synlige… og de ikke synlige… Jeg hører at du lægger fokus på de synlige.

AJ: Ja, det er det jeg lægger op til diskussion om.

P5: …Hvorfor skal det hedde en ”drenge”- & ”pige”-gruppe. Hvis vi skal kikke på vores måde at se børn her i huset, ud fra De Mange Intelligenser (psykologisk teori af Howard Gardner professor ved Harvard University), er det så ikke vigtigere at kikke på de kropslige børn… Det er den ene side af det. Den anden side er… …Der jo også nogle steder, hvor man har opereret med drengegrupper .. ud fra den meget bevidsthed praksis om at man vil (udglatte kønsforskellene) at pigerne ikke bare skulle lege med hygge-nygge-dukker og drengene lege med biler og kønsrollebestemte ting… hvor man …gav drengene en mulighed og rum for at blive blødere… Ud over at de fik mulighed for at få løbet noget krudt af sig også blev bedre omsorgsdragere. For det er normalt kvinder rigtig skrappe til. Rent neurologisk så begynder deres nervebaner at samarbejde hurtigere end drengenes... Så i og med at vi laver disse grupper hvor drengene er for sig selv, får de lov til at udvikle de kompetencer hvor de bliver overhalet af pigerne. Og omvendt med pigerne at give dem mulighed for få lov til at være fysiske og turde stå frem … og gøre …& våge nogle ting som de ellers ikke tør når der er drenge, fordi drengene overhaler dem… og er de første til at gøre nogle af de lidt mere ”farlige” ting.Det kunne være det, der berettigede at kalde noget en drenge/pige-gruppe.… Men for mig er det den dér, der kommer i lidt karambolage med hele forståelse af børn som er vores base her.

4

00:20:30AJ: JEG oplever det her som en pigeverden …(selv om) vi har to mandlige medhjælpere/vikarer …

Men det ER en pige verden …det kan godt være at I ikke kan se det, eller se det så meget som drenge ser det – det er helt naturligt, det er ikke en fejl … – Derfor skal der for at få en skæv pind lige bruges noget mere energi for at rette den op…

… Jeg bruger nogen gange det billede… at forstil jer, at vi skal sige til piger at de skal lege med dukker uden dukketøj. Og det er lidt den verden vi giver drengene … hvor skal de klatre, hvornår må de råbe, …hvornår skal de sige ”aaahhhg” (skræmmende monsterlyd). Så skal de lave idræt & fysiske aktiviteter, men de må ikke have noget sejt tøj på …og… det må ikke være farligt.

P1: Den ”pigeverden/kvindeverden” drengene bliver udsat for, den bliver pigerne også udsat for, og der er ikke nogle piger der har mindre brug for mænd end drenge har. Og det vil være lidt synd, at udelukke de pigers mulighed, for at få lov til at være en del af det mænd kan gi adgang til.

AJ: Jeg så et rigtigt godt eksempel i dag,… Når de laver de voldsomme ting, så skal de jo lære at komme ned igen. …og det er lige præcis dér der er en forskel. For NN15 & NN18 (nævner nogle pigenavne, som eksempler på rolige børn) kan faktisk godt falde ned …efter at de har lavet brydekamp, men det kan NN1 & NN2 ikke. Ex. de rendte rundt og sagde ”Aaahhg” og legede (skræmmende monster-leg) inde på stuen. Jeg spurgte – Vil I ikke godt ud og lege på gangen (hvor der er plads & kutyme for fysiske lege). ”Jahh, det vil vi godt” – Og det sidste jeg siger til dem er: …”Men pas på de små, husk og ta hensyn til de andre børn …se jer for”. Så er de der ude i 5 min…. NN1 går ind af døren til vuggestuen…ikke særlig langt, men han opsøger et vuggestuebarn, der står og kikker ud i den åbne dør, og går direkte hen og siger ”Ahhg” op i hovedet på barnet, så det bliver dødsens forskrækket.

P1: Det kunne godt være en (nævner et eksempel på en ”meget” fysisk pige).

AJ: Ja, men det kunne ikke være en (nævner to såkaldt ”velfungerende” piger) – NN10 & en NN12

P1: …og heller ikke NN11(en stille og intellektuel dreng).

AJ: …NN10 & NN12 har brug for at bruge deres fysik – ja, men de har ikke brug for at lære at komme ned igen.

P1: Det har NN11, NN13 eller vores nye dreng (NN5)

P6 : Men der er jo heller ikke dem han har bedt om, …er bedt om på listen.

P1: …”Kvindeverdenen” og dens værdier bliver lige så meget proppet ned over hovederne på …pigerne…ligeså kvælende for pigerne som for drengene.

AJ: …Hvis det kan gi den erkendelse, må vi lave en ny gruppe der løser op i det problem…

P1: Det har jeg sagt i 30 år

AJ: …ja, …vi er ikke så uenige i bund og grund. …Men der er en diskussion i dette her: Er det: …så en …. gruppe hvor man tager

”vildbassebørn” ind… men vi kan stadig godt se det – og det lever stadig op til noget af det jeg gerne vil - som nogle aktiviteter som vi skal tilbyde alle børnene. Man kan godt kalde det en ”Vildbasse-DAG”, så kan de på skrift komme ind, og så kan det godt være at NN1 & NN2

5

blev valgt lidt oftere…) Og det syns jeg så man skulle have lov til(nævner også nogle af de meget fysiske piger.

00:25:20Der faktisk tre måder at gøre det på:- Kun en drengegruppe.- En Vildbassegruppe (inkl. piger)- En aktivitet vi tilbyder alle

Det er det vi kan forholde os til – Jeg syns det er vigtigt at … at vi er med til at tage (beslutningen) i fællesskab, jeg syns også at det er vigtigt… at debatten kommer helt til bunds.Lad os få et par input mere, …og se hvordan vi lander.

P4: … da jeg startede her kunne jeg mærke, at der var noget der manglede, …enig med AJ… det var en …”rolig verden” (her) … Da jeg startede her var jeg bange – jeg spillede jo fodbold, … jeg syns det var ok de var lidt vildere end de var med de andre voksne. Det samme hvis man gyngede eller legede ”Fang Mig” (anonymiseret omskrivning)… Jeg viste ikke om det var fordi jeg var ny…og ikke fik sat grænser. …med mig har børnene altid kunne være lidt vildere. …Jeg har altid været hård hvis det blev for vildt, men jeg har også tilladt lidt mere, ...når jeg har kunne se at det var …(ok) Så har det fungeret. Og jeg syns det er det vigtigste emne …og et behov der godt kan dækkes…

P5: …hvad med drenge / piger-opdeling ??

P4: AJ her jo lavet det der med at klatre (før)… men (nævner tidligere mandlige medarbejder) han var jo den stille type, … men da jeg kom ind, ku jeg mærke, når vi f.eks. spillede fodbold, at der var der nogle der tændte på at det gik lidt hurtigere.

P1: Det du siger er at det er rigtig veltrængt at der kommer ”en rod”.

AJ: Vi ku se det i dag med de ”højdere” (med fodbold) du skyder. Jeg har også skudt højdere …hvor man måtte dukke hovedet …men I skulle hører de Jubelråb der kom … (fra bl.a.NN4 & NN3) Man kan ikke gøre sådan hele tiden, men det sku man måske gøre noget mere.

00:28:49P1: Jeg vil gerne opsummere… hvad jeg hører. Der er at vi siger der er et helt klart behov for at

der bliver skabt et forum hvor børnene kan være noget andet end det vi under nuværende forhold kan gi lov til, og det skal være under velordnede forhold. Og sådan at de både lærer at kører op og ned igen, og lærer selv at styre (det). Der udover syns jeg at der er forskel om vi syns det skal være en drengegruppe eller en blandet gruppe.

Indvendinger fra flere.

P6: Jeg tror at vi er enige om at det skal være en blandet gruppe.

P1: (tager det til efterretning og fortsætter) … og så skulle der også være nogle af dem, der skal lærer at være vilde, som også kunne være i den gruppe.

00:30:15AJ: Ja der kan være behov for begge dele, det er rigtigt. … det kan jo også revideres under vejs…

Jeg vil bare gerne starte med en vildbassedag og …starte med de børn jeg nævnte (drenge) …og et par piger…– Fordi jeg vil godt lægge en stil og ikke stå med de mest mutte & forskrækkede når jeg skal… opbygge en ”virksomheds”-kultur. Jeg vil godt bygge en kultur op som både tillader noget voldsomhed, men også lærer dem at få dem ned igen.

6

F.eks. kan vi starte med at brøle alt hvad vi kan, og straks sætte os ned i meditation-agtig ro – vise dem de to yderligheder – at nu skal vi slippe vores energier løs, og nu skal vi holde på dem.

P1: …Ligesom når vi også synger rigtig rigtig hurtigt…

P5: Jeg skal lige spørge: … formålet er at skabe et rum for dem der har behov for at være vildbasser… Har du tænkt over hvad det kan resultere ud i ?

AJ: Jeg tænkte det her første gang da jeg begyndte her og straks så NN4 kravle op på al muligt (nævner specifikke møblerne) …så jeg vil lave et forum hvor han kan klatre, for han gør det jo ligegyldigt hvor…- NN4 skal få tilfredsstillet sit behov for at klatre, så han ikke behøver at klatre op alle mulige steder. Og at NN1 Og NN2 ikke går hen og siger ”Ahhg” til vuggestuebørn, men i stedet gør det med hinanden de steder & tidspunkter, hvor der er plads til det.

P1: … en slags struktureret anarki !

AJ: Ja. Det er …. at lærer at gøre det problematiske (nærme sig Helvedesgabet)…, det larmende, det farlige, …og hive det ned til et sted hvor vi kan kapere det.

P1: Så er vi tilbage til det vi snakkede …om for et år siden, hvor vi diskuterede om at nogle børn kan faktisk godt få succes ved ikke at være vilde, selv om at de er en vildbasse – Men alting til sin tid. Så det at de er med i en vildbassedag kan godt gør, at de bliver bedre til at sidde og slappe af et anden tidspunkt.

AJ: Ja, …ex. når jeg har spillet trommer med dem, har jeg jo kørt dem op (illustrere med opråb, rytmer og fagter)…ren heavy metal. Men så bagefter (taler med hviskende stemme), så leger vi karklud …”eller bananskrald” (tilføjer en kollega P2).

P1: …Kan vi konkludere at du laver en gruppe med de børn som umiddelbart har brug for det …en gruppe som fungere i april …og så at den er åben for nye der kommer ind.

P4: …man ku lave en dag…

AJ: Jeg er landet på at gøre det til en dag – dvs. formiddagsaktivitet (mellem 9.30 og 10 45), måske …med ture til byggepladser eller …legepladser m. fysiske udfoldelsesmuligheder. …som udgangspunkt en gang om ugen.

P2: …og til DSB-legepladsen (sportsanlæg v. Bispebjerg st./Mjølnerparken).

P1: Du gennemtænker det, kikker på noget skema… Jeg hjælper dig …hvis du har brug for det. Se hvordan kan det lade sig gøre med de andre (dine kollegaer) og de andre børn – for en dag om ugen er meget, men skidt nu med det, hvis det er godt for Dommerparken.Skriv en skitse: - Metoder og mål, - hvad for nogle børn, - hvad for en dag - og hvad gør de andre.

P5: (hvor lang tid har du forstillet dig det skulle kører)

AJ: - ”For ever”… Det behøver ikke være en afgrænset periode… – det kan også ses som en måde at arbejde med børn jeg vil introducere – Men det behøver jo ikke være EN dag om UGEN ”for ever”. Noget man gør i en periode – Der kommer jo også sommerferie…

7

P1: …til sommer kan du jo nogle dage tage en gruppe og lave dét, mens nogle andre tager de andre børn….

P5: …Ja, for jeg syns det er meget hvis det skal være permanent, …for der er også de børn der har brug for noget almindelig bevægelse.

AJ: …så må man jo sætte dage af til de behov der ellers ikke bliver dækket…

P1: …lad os sige indtil sommerens start – april & maj – så må vi jo evaluere på det …– og se om & hvordan det ka fortsætte.

AJ: (opfordring til at komme med reaktioner, kommentarer eller observationer – feet back i skriftlig form, for at få den mest fyldestgørende dokumentation).

00:38:40 - SLUT

- - - - - - - - -

8

Bilag: 1 AFSKRIFT & OBSERVATIONER FRA VIDEOOPTAGELSERMed sideløbende notater af umiddelbare refleksioner

Uge et – Første Vildbassedag i Salen & morgensamling dagen efter Program: Media Player Fil: VildbasseDP2 (62 min.) Tidskode Oversigt af videooptagelser

& observationerRefleksioner

(før kamera tændes) Børnene går – som de ofte har gjort før - i en kæde hånd i hånd, ned af gangen fra stue til Salen, i takt til samme afrikanske fløjtemelodi, som også betegnes ”Der-skal-ske-noget-nyt”, der i denne forbindelse bruges til at signalere & fastholde processen ”Vi-skal-fra-pkt.A-til-pkt.B”, børnene supplere med taktfast trampen & egne improviserede tekster.

Denne kollektive artefakt – indarbejde metode er så længe anvendt at den er blevet et ritual. Den trygge gentagende form gør det nemt for børnene af prøve improviserede variationer af. Elementer af kultur af børn

00:00:00 Fokus på midten af rummet Klargøring i Salen (Dommerparkens bevægelsesrum),. Børn instrueres ved indgang udenfor fokus om at det er vigtigt at hører efter, fordi vi skal lave vilde ting, hvis man ikke passer på kan man komme til skade. Vi må have en aftale om at man skal høre efter hvad der bliver sagt, ellers kommer man tilbage på stuen til de andre… ok. (Der er en del turbulens mellem børnene i ventetiden)

00:04:35 Går ind i række m. hinanden i hænderne og sætter sig i rundkreds på en kridtcirkel der er tegnet på gulvet.Der snakkes om at skrige/råbe/brøle/hvine på forskellige måder – og vi prøver de forskellige forslag af. En pige lægger ud – Vi råber også som en mus, en bjørn, en indianer, et monster.

RITUALDenne første gang har børnene lidt svært ved at give lods.

00:08:43 Der brøles når hænder er oppe og stille når AJs hænder er nede – Til sidst larmes der så meget som muligt, og der sprælles med benene og op at stå og bruge kroppen - foranlediget af NN3 som starter spontant.

Alle er med, koncentrere sig og er begejstret.Der følges børnenes spor når alle rejser og bruger krop (som A. Gøssel & B.Christensen ville ha elsket det)

00:10:26 Kongens efterfølgerBørnene går i slange ud af billedet og nynner improviseret i takt til gangDer gøres parat med bevægelses-rekvisitter

Improvisationen er typiske eksempler på ”kultur af børn” beskrevet af F.Mauritsen

00:12:26 En ”Jorden er giftigbane” er bygget – ”Se nu… jeg går banen igennem”: Først balancere, så gå op her…, hoppe ned på den der, igennem en tunnel, slå en kolbøtte på madrassen, kravle op i ribben og hoppe ned i puden, hoppe over sprækken her (mellem to madrasser), slynge sig i rebet som Tarzan og til sidst klatre gennem nettet til den gule ring på gulvet der

00:15:00 AJ: ”Kom er I med…” Børnene følger efter 00:15:41 NN3 laver spring på madras fra hovedstand og lander næsten

9

på benene (begyndelsen til kraftspring)00:20:00 Børnene tager turen rundt flere gange de fleste med stor

regelforståelse & entusiasme, også i at fastholde de par børn der ikke har forstået hele konceptet, viger uden om eller overhaler.

00:25:03 ”Tarzan han er no´et så sej, han kan nemlig svinge sig” synger AJ med børnene ved gynge-rebet.(Sangen kan ses i bilag nr. 2)

Sangen er et brudstykke af en sang om at lege ”Jorden er giftig” (lavet af AJ) som tidligere har været sunget med børnene.

00:26:00 AJ spiller fløjte-melodien ”Nu skal der ske noget nyt”- Ikke alle reagere med det samme.

Et melodistykket (oprindeligt fra Tanzania) som børnene er vandt til at signalere at der skal ske noget nyt.

00:27:25 AJ: introducere en elastikpistol af plastrør & tykke elastikker - der kan skyde plastflasker omkuld med blomsterpinde med træperler i spidsen (for ikke at være farlige) - som nogle af dem tidligere har prøvet.

00:27:50

00:28:03

NN1 begejstres over egen præstation ”Jeg gik rundt på en hånd, så du det NN2 (hans gode ven)”.Uro mellem de to ældste drenge (NN3 & NN4) mens vi finder plads i den nye kø (Skydebane uden for fokus men de ventende børn i fokus.)

- NN2 drejer rundt på en hånd, begejstres over egen præstation & vil bekræftes af hans ven.- Ventetid & rækkefølge er ikke let at lære for de mest aktive drenge, og dem med mindst ”sprog”-kundskab – ikke danskkundskab

00:30:13 AJ viser nu pistolen i aktion – Der bliver ro & koncentration.Forklare hvad man skal passe på & hvad der er svært – skyder selv forbi de to første gange.”Ohhh !” stort udråb fra gruppen når der skydes en flaske ned.NN2: ”Er det der en skyder – AJ: ”Ja”, - ”…har du selv lavet den”. – ”Ja…” viser hvordan den er lavet af genbrug – plastrør, cykelslange & postelastikker.

Når der fortælles om og ikke mindst vises en ny spændende aktivitet – informationer der for børnene tydeligvis har betydning – er der fuld opmærksomhed

00:31:2400:32:24

NN4: ”Først skal AJ !”- Sikkerhed bliver igen pointeret – AJ:”Hvis man kommer til at pege på nogen ,… Så tager jeg den!”.

NN4 kender elastikpistolen fra tidligere, men vil gerne se voksen-rollemodellen i aktion.

00:33:3600:34:47

De første børn er lang tid om at lykkedes – der grines ved første kiks – AJ huske på at det er svært og at det også bliver deres tur. Drengen NN2 ender med at lykkedes og få stor applaus.

00:35:20

00:38:15

Applaus fortsætter (Stor koncentration & fælles opmærksomhed). NN1 & NN5 falder fra og hopper på madrassen NN9 kommer til.

- Den lange ventetid på tur er svær for de hhv.

10

meget fysisk aktive & dansk-sprogsvage.

00:39:0000:39:50

00:39:5500:39:58

00: 40:14

(Kamera flyttes til fokus mod skydebane – fokus skifter igen, Ender på skydebanen & den skydende)Der er nu lavet fri bevægelsesleg i hele salen, og AJ stiller banen klar igen – bliver afbrudt:…”Hvis I vil skyde skal I sætte jer i en række der”:AJ, og bliver afbrudt af flere forspørgelser om at gå på toilettet – og et forsøg på at få NN3 til at holde fast i et tidligere ønske - ”Hvis du gerne vil skyde igen…, så er det nu ! – Så er det jo noget pjat at du græder over det, hvis du alligevel ikke vil skyde” (AJ er gået ud af billedet)NN12 løber straks til - Tager og placere plastflaskerne, retter på dem (klar til sydning), mens hun hurtig tjekker om AJ kikker - tager pilen – og skyder et ubesværet pletskud…AJ:”Hov, hvem skyer når de ikke har fået lov !?...NN12 du må gå hen og lege, du kan ikke skyde mere”.

AJ vægter en stram disciplin ved opstart at denne fhv. nye & ”farlige” aktivitet.

00:40:55

00:41:5000:42:24

AJ Åbner skydebane igen, lægger en hullahop-ring som man skal sidde i og laver et eksempel på et pletskud. NN11: får pistolen, kikser første gang , og lykkes.(Kamera flyttes så aktiviteten ses fra siden)AJ: ”NN9 du springer over – NN7 vil du ikke skyde, det er din tur nu” NN7 :”AJ må jeg ikke prøve den der (rækker ud efter fløjte)” – ”Nej, men du må prøve at skyde, hvis du gerne vil”- Det vil han, og har svært ved de første forsøg – får hjælp af NN9 & NN11 – ”AJ: ”Skal Jeg hjælpe dig, ellers må vi gi den til de andre – de venter ” han vil selv – Lykkes, under jubel & ros.

Når jeg vil give turen videre, tager han sig sammen og lykkes.

00:45:10 Næste NN9 har også svært ved starten – (AJ hjælper køen på plads, råder skytten, og aftaler procedure for afslutning af aktiviteten og toiletbesøg før spisning m. kollega) – fortsætter skydningen med de sidste.

00:46:56 AJ anviser NN9 (i nærbillede) hvordan elastikpistolen skal strammes.NN4:”Jeg vil se!” - AJ:”Nej du skal ud og vaske hænder. Du har kunne se længe …og du må ikke gå ind foran…”

00:47:32

00:48:17

00:48:40

00:49:25

00:50:02

NN2: ”Hvordan kommer jeg ned ?” NN9: ”Du kravler da bare ned”, AJ: ”Ka du ikke komme ned – du kravler hen til ribben …og bruger den som en trappe”. …NN2:”Mine ben kan ikke nå ned” – NN9 skyder pletskud, får ros og sendes ud på toilettet.NN2:”Hvorfor har vi ikke lavet vildbasse dag” AJ:”Det har vi da også – syns du ikke det har været en vildbassedag – Jeg vil godt have nogle forslag…”NN2:”Hvordan er man Vildbasse?” – AJ:”Det ved du måske selv ?… -…NN3 ! NN3 ! Du skulle på Toilettet ! ”. NN2:”Man må gerne bære mig ned”.AJ:”Flot NN5 (Pletskud) så må du gerne gå på toilettetSidste barn NN6 skyder – NN5 forklarer NN6 med mim at man skal ramme flasken.

AJ har gang i flere aktiviteter: Styre skydning, sende på toilettet, reflektere over Vildbasse-dag og udskyder at hjælpe NN2 (som forsigtigt ber om hjælp på flere måder) ned fra klatrestativ.- (NN5 er nyligt kommet til DK fra Pakistan) NN5 har godt

11

00:51:17

NN2: ”Hvorfor skulle vi ikke lave det der (video)?” – AJ: ”Det er ikke noget I skulle lave – den køre selv”- AJ viser NN2 hvor han skal sætte sine hænder & fødder for selv at komme ned”, NN2: ”Nu kan jeg kravle ned” –AJ:” Se det var ikke så svært”.AJ sender de sidste på toilettet og rydder op

modersmål, men lidt danskkundskab – NN6 har svagt modersmål & svagt dansk.

00:51:31 PÅ Stuen Morgenen efterAlle børnene sidder og kikker i bog på bænk(Ser at kameraet er sat op) NN15: ”NN16 & NN17 Jeg kan se jer (kikker i displayet) – flere kommer til.

00:55:02

00:55:45

00:56:00

AJ spiller ”Der-ska-ske-noget-nyt-melodien” – Pigerne samler sig,, NN15 improvisere ny tekst til melodien med hendes navn – Drengene danser. Kollega (P2) sidder på bænken og hjælper med at kalde børnene sammen. .NN4 ser i display og skaber uro mellem de andre børn ved at grine og gøre opmærksom på at han kan se dem – Alle kikker på ham & kameraet. De voksne må bruge ekstra energi på disciplin, og for at få ham hen at sidde, og må stoppe uddeling af vaskeklude. NN4 drejer kameraet væk.AJ (irriteret): ”Se hvad der sker nu” – Drengene især NN4 får mange henstillinger om at komme og sætte sig.

Typisk eksempel på at observations-arbejdet påvirker børnenes handlinger.

00:57:08 AJ: ”Prøv lige at hør her ! …det er nu I skal række fingeren op hvis I vil sige noget …Er der nogen der kan huske hvad vi lavede i går?”

00:57:20 NN4: ”vi gik op i salen”.AJ: ”NN15 har fingeren op, så derfor spørger jeg hende”.NN15: ”Nogen af Jer gik op i salen og vi plantede karse”… De viser deres karse, og der snakkes om at de er begyndt at spire, - begyndelsen til plante, …den ligger inde i en skal. …så knækker den skallen når den får vand, så begynder den at suge… der kommer kimblade & rødder. Kender I godt karse – hvad kan man brug det til ? - (afbrydelse) NN4: ”NEEEJ! Se hvad NN6 gør” AJ:”…man må ikke røre det (den spirende karse)”.Det bliver små bitte grønne planter man kan putte på maden …man kan også bruge purløg & dild …”grønt drys”.

00:59:49 AJ:”Er der nogle der kan fortælle hvad vi lavede i salen?...NN4:” Vi legede… Vi legede Jorden er giftig …og skydede” – AJ (giver rigtige formulering):”Ja, I skød med en elastikpistol m. en pind med en perle. Hvad skød vi efter ? Skød vi efter hinanden?” Neej..(alle griner lidt). AJ:” Det må man ikke, vel”NN1: ”Vi skød efter flasker” NN4: ”vi lavede Kongens Efterfølger” – NN1: ”Og vi skulle svinge os”.

01:02:00 P2: ”Det lyder som om I har lavet nogle vilde ting – Det var Vildbassedag”AJ: ”NN2 syns du også det var en god vildbassedag” – NN2 Nikker. AJ: ”Men på et tidspunkt sagde du – Hvornår skal vi lave det der Vildbasse-noget - er det fordi du synes der

NN2 syntes ikke der var nok vildskab dagen før, men har åbenbart glemt sin kritik eller nu accepteret konteksten.

12

01:02:27

manglede …noget ?” … NN2: ”Brydekamp & hoppe i den der brune madras”.SLUT

Men kan nu (med lidt hjælp) nævne to vilde & kraftfulde aktiviteter der manglede.

Uge to - Skydebane & Brydekamp på legepladsProgram: Media Player. Fil: VildbasseDP3 / 10-05-2010 19:51 og VildbasseDP3 / 10-05-2010 20:30 (40 min.) Tidskode Oversigt af videooptagelser

& observationerRefleksioner

Billedkvaliteten er dårlig – overbelyst – men lyden er god00:00:00

00:01:41

Udendøre skydebane m. elastikpistol(Vildbasseaktivitet i salen er aflyst. Vi rykker ud på legepladsen og lave skydebane & brydning på fald-madrassen – hvor alle kan være med).AJ gør klar, flere store børn følger med – Alle interesserede børn kan være med – AJ: ”Lav en række her …og man skal ha numsen på madrassen”Pigerne NN15 & NN16 bruger meget kommunikation om hvordan de skal sidde i rækken. Drengene venter.

00:02:00 AJ: ”så får man 2 skud …ik ? NN4” (første barn)AJ: ”Så sæt jer ned hvis I vil være med”

00:02:38 (Efter første pil) AJ: ”NN4! Bli siddende. Du har en pil mere !” – NN4 skyder: ”Neeej …”(rammer ikke). AJ: ”Så må du gå ned bag i køen”.

00:03:00 NN4: ”hvor ?” - AJ: ”Der !” (peger hvor) …og organisere køen.AJ: ”NN6 du må skyde igen . Du har to pile”

00:04:20 … følges af: NN16 & NN3 – svær start, så et pletskud og stor jubel, - ”Et point til NN3”: NN4 (støtter sin kammerat)

Børnene er gensidige støttende & solidariske, især over for deres nærmeste kammerater.

00:07:04 – Store pige NN15 hjælper med at hente kridt og konstatere: ”det er kun AJ & NN3 der har point”.

00:07:30 Snakker om forbogstaver mens AJ skriver med kridt på muren

Skyde aktiviteten giver anledning til brug af boglige kompetencer som kendskab til stavning, bogstaver & tal.

00:11:45 AJ: ”Det skal du passe på med NN3 (har skudt mod ruden), hvis du gør det igen kan vinduet gå i stykker”

Konkret anledning til implementering af sikkerhedsregler &

13

disciplin.NN4, NN16, NN11, NN6, …- Flere både drenge og piger skyder - Der bliver fuldt meget med, talt, gået op i point og givet udtryk for medfølelse & glæde når det hhv. mislykkedes og lykkes for nogle.

INKLUSIONDenne aktivitet på legepladsen er åben for alle der lyster – Det bringer også piger på banen som ellers ikke ville være udvalgt til Vildbasseaktiviteter.

00:13:33 NN15 påtager sig rollen som hjælper (& senere NN17), rejser flasker, henter pile og tæller point.AJ: ”Næste !…Næste !”

”Hjælper” dvs. deltagende rolle

00:15:10 AJ: ”NN4 …prøv at hold den stille når du skyder”NN4: ”Er det godt nok…” - ”Ja” (han skyder men rammer ikke) – Det var bedre men stadig ved siden af”.AJ: ”Næste !…Næste!”

NN4 er koncentreret og forsøger at adaptere instruktionen.

00:18.10 - AJ: ”NN4 du må ikke stramme når der er nogen foran.” Implementering af sikkerhedsregler og hensynsfuld overblik.

00.22:35 AJ: ”Så drenge, nu må I ta jer sammen, nu er det NN15 der fører, hun har - 5 point”.

00:23:10 AJ: ”Du må ikke stramme den NN5 (han kan kun lidt dansk) når der står nogen foran – forstår du ?” forklare igenFlere skyder bl.a. NN11: ”…nu har jeg 6”Snak om point – NN11 & NN3 kommer op at skændes om NN3s point (NN3 påstår han har 6, men har kun to – det ved NN11)

NN11 en forholdsvis ”stille” dreng med stærke boglige & matematiske kompetencer deltager entusiastisk, bl.a. ved at gå højt op i antallet af point.

00:29:10

NN11 & NN4 kommer op at skændes om NN4s point - NN4 siger først han har 5, men antyder så at han har 6, - NN11 protestere: ”Jeg siger det (til AJ) …AJ!!”, (NN4 viger uden om) og begynder at slå kolbøtter med NN3.…Når NN4 er færdig så kan vi lave brydeleg ”…Jaahhh”: flere børn reagere positivt.

00:29:48 NN15: ”NN16 vil du være med på heppekor – pigehold”Snak og bekendtgørelser af hvor mange point man har fået. AJ: ”Nu er du blevet rigtig god til det NN4 … nu har du lige så mange som NN11” (Anledning til at rose NN4, han har – adapteret - taget instruktionerne til sig).

Pige forsøger at etablere fælles referencer og en perifer deltagelse gennem et feminint rollefællesskab med veninde.

00:32:05 AJ: (opregner point) ”AJ har en, NN3 har 4, NN4 har 7, NN16 har 6, og NN11 har også 7…- (Begejstring & forventninger til brydekamp) … NN4: …”og jeg tager billeder (drejer på kameraet)” – AJ: ”Nej, la den bare være”

- Antallet af point er vigtig motiverende faktor for drengene.

00:32:55

00:33:21

BrydelegAJ: ”Jer der vil være med til brydeleg – sæt jer ned på den der”(peger på fald-madrassen).- Flere børn spørger: ”Må man ta jakken af når man skal

14

bryde?” AJ: ”Man tager den af når man skal bryde”.00:34:00 (NN15 & 16 gør opmærksom på at NN12 har metal-

hårspænder) AJ: ”Dem skal du ta ud …ikke noget med metal”NN4 synger højt en impro-sang.

Pigerne er selv opmærksomme på sikkerhedshensyn – og er måske også lidt misundelige over anden piges mange og flotte hårpynt.

00:35:00 AJ: ”Vi starter med den der har fået mindst point” (børn i kor): ”Det var NN3”, ”NN16: Nej det var dig” -”Men jeg var ikke rigtig med”:AJ, …fortsætter: ”NN3 ! Hvem vil du kæmpe med?” …(efter lang tid) ”NN11”: NN3 NN3 er genert over

opmærksomheden, og har måske også lidt præstationsangst.

00:35:40 AJ: ”Så går I ind på madrassen” – NN16: ”og så tager vi jakkerne af” – AJ:”…først når man selv skal bryde……Kom sæt jer her uden om…, eller der over er også ok...…- I siger lige pænt godaw til hinanden” (de giver hinanden hånden).

ET RITUALFor at etablere den kammeratlige kappestrid, holdes der fast i at der skal hilses, gives hånd & ses i øjnene.

00:36:00 AJ: ”Kan I alle sammen huske reglerne ?” (vi har lavet brydekamp ca. 5 gange før).Alle: ”Jaahh”Må man bide?Nive?Rive i hår?Skubbe?Hvornår har man vundet?NN4: ”Når man ligger sådan her (viser)” AJ: ”Ja, når man har skuldrene nede” (flere supplere & uddyber).

Implementering af regler & fairness.

00:36:33

00:37:22

AJ: ”Så starter I når jeg trutter i hornet …og stopper når jeg trutter igen”(genbrugshorn lavet af plast-rør & -flaske)- AJ: ”Trutter” og kampen går i gang – der brydes intenst efter reglerne. - (På side linjen )”NN6 ! Du må ikke ta dine sko af (til andet ventende barn” :NN12. - NN4: ”Kom så NN11, Kom så NN11 !” – ”Nej, du må ikke råbe navne, men Heja FC ! …- Heja Brøndby …al mulige andet, end lige navne på dem der slås”.NN15: ”Anders du skal også heppe”, AJ: ”Må jeg komme med et forslag – trutter - … Prøv lige at hør (stopper kampen midlertidigt) – I kan lege at I er nogle andre – Hvem vil I gerne være ? …”…tænke pause …(med hjælp fra børn & voksne) AJ: ”Batman ?! (til NN11) – Batman mod Spiderman(NN3)!”. AJ: ”trutter” - Børnene hepper på Batman – voksen på Spiderman.

IDOLERFor at undgå moppeeffekten, men alligevel give mulighed for den begejstring der ligger i at heppe, og det eventyrlige ved at lege man er noget andet. Det er en metode som er vokset ud af praksis.

00:38:03 NN11 får overtag, NN3 vælter og rammer NN11 ved øjnene som græder – AJ kommer til, tager ham op – ”Hvor er ambulancen – Babu babu! … Må vi se hvad skete der ?” NN11: (forklare græder, sur, krænget) ”…han slog mig her

Voksne prøver først at bagatellisere, ved at lege ambulance. Forsøger at forklare at

15

ved mine øjne”, NN3: ”Oh ja, han slog mig (også) her”.…”Hør nu, han gjorde det ikke med vilje …ikke fordi han ville være dum ved dig … hans ben kom til at ramme. Det er noget der sker …så I skal ikke være sur på hinanden”.

FØRSTE FIL SLUTTER – fortsætter i anden fil

selv om det kan gøre ondt, er det ikke en bevidst krænkelse – Et forsøg på implementering af ”maskulin konfligtløsning”.

00:00:00

00:00:27

Fortsættelse: VildbasseDP3 / 10-05-2010 20:30NN11 & NN3 kæmper videreNN15: ”Batman han kan bare alt, han klare det uden magi”Børnene i kor: ”NN6 græder !, NN6 græder !”

En pige med stærke verbale kompetencer, almen & kulturel viden følger tæt med på sidelinjen – perifer deltagelse

00:01:15

00:01:55

NN6 er faldet ned fra hegnet - …AJ: ”Vi holder lige en pause – (trutter) – Hvad skete der ?. …( NN6 mumler men peger på NN4) – Var det digNN4?” – NN4:”neej” …AJ: ”du har måske ikke skubbet med vilje, men været lidt vild, så du ikke så det ?”NN4: ”Nej, det var han der skubbede først mig.” – AJ: ”…Så HAR du skubbet! … Man skubber simpelt ikke nogen ned fra et hegn …Det er for tarveligt!... .(til NN6) ”Hvor gør det ondt?... … vil du sidde og slappe lidt af her !”NN15: ”Ohh NN3!” – Han står i bro på madrassen – AJ:”Det er en dygtig Spiderman vi har!”- Fortsætter med brydekampen – ”…I får ti sekunder, for nu har I kæmpet længe, jeg tæller ned… (Trutter) 10, 9, 8, 7. 6, 5, 4, 3, 2, 1, (tæller sammen med børnene)…(Trutter) !” :AJ.”Kom her hen (holder dem i hånden og løfter begges hånd) …Vinderen er Begge To!!”.…NæsteSLUTEfter at båndet er løbet ud, gør andre voksne opmærksom på at vi skal i gang med dagens næste punkt, men påtager sig at stå for det praktiske, så legen kan fortsætte.

Uge tre - Vildbassedag i salenProgram: Media Player: Fil: VildbasseDP5 (60 min.) Tidskode Oversigt af videooptagelser

& observationerRefleksioner

16

Billedkvaliteten er dårlig – Mørk belysning – men lyden er god.

00:00:00 Vildbassedag i salenBørnene venter på gangen

00:02:45 AJ tegner kridtcirkel -Børnene bliver placeret på stregen

00:04:00 Børnene stiller sig i en rundkreds00:05:14 Sætter sig ned00:05:45 Alle Råber/skriger/brøler/hviner

Prøver at råbe & hvine på forskellige måder Aktiviteten er lidt mere løssluppen denne anden gang

00:10:15 Introduktion af Gaffasværd Snak om materialer, våben, skader, riddere, hensyn & regler

00:16:53 Gennemgår regler: ”Ikke slå i hovedet, mellem benene, slå hårdt… tre gange ramt, så har man tabt

00:17:30 Hilser, giver hånden & ser i øjnene

00:18:40

Bruger fløjte som start/stop-signal-Metalman mod SupermandAu! - Rammer i hovedet – kamp går i stå.

00:20:51

00:23:40

Spiderman mod Batman – en forsigtig kamp ”Hvornår kommer Vildbassedag ? – Det er kedeligtBørnene kommer med vurderinger af hvem der er sejest- Uafgjort.- Nyt par, AJ: ”Batman mod Supermand” – En slår for hårdt – Kampen slutter.

- Ventetiden og den forsigtige kamp opleves som omfattende & kedelig – Ikke nok fysisk aktion.

00:26:48 Voksen viser hvordan man slås – Slås mod NN4 (som altid er med fremme).…Voksen vinder – pjatter og barn vinder- ”Slå ikke på nogle der ligger ned”

- Børnene har stor respekt(frygt) for kampens mulighed for at føle smerte. - Implementering af respekt for den som ligger ned (den svage)

00:32:10 ”Prutfis slås mod sko”HepperBarn ramt på finger – Er blevet sur og vil ikke forsvare sig

Børns egen kultur i spil – En verbal afsøgning af grænser.

00:34:2000:53:10

Sidste kamp – ”Bold mod Lampe”Ramt i hovedetRamte hovedet men ikke hårdt – AJ: ”…pas på igen”Ramt over fingeren – AJ: ”Man bliver ramt en gang imellem”.Uafgjort

- Opfordring til at acceptere moderat niveau af smerte.

00:38:13 Sættes i rundkreds.Gøres klar til Trommespil på store trommerUro & formaningerBegejstring over de store trommerNogle synger allerede den kendte trommerytme.

00:41:23 Introduktion til trommespil – forskellige måder at spilleUstruktureret/larm – og struktureret dvs. forskellige rytmerEksempler demonstreres

00:42:58 Larmer og stopper, …tælle til 7 – sige det først, derefter lytte, så spille, så i vekselvirkning med sang/opråbet ”Billi-billi,

17

billi” – en tanzaniansk lille rytme- & danse-figur som alle kender fra andre sammenhænge).- Latter -Voksne appeller til opmærksomhed- langsomt trommespil- Hurtigt trommespil

- Verbal forklaring kan ikke rummes af alle.

00:47:00

00:51:55

00:53:10

Fortælling om en General & hans soldater – akkompagneret (af alle) med en implicit gennemgang af de grundlæggende rytmestrukturer. Historien hovedtræk: …AJ: ”Der var en gang en general. En dag blev der krig …og alle soldaterne skulle ud…- …At marchere: 1,2 - 1,2, -højre venstre sutsko.- Elefanter siger: og Bum, og bum…osv. (rytme spilles med en hånd)- Kavaleriet m. heste siger: ”ga-lop, ga-lop…- Artilleri - Fjendernes geværer …og de store kanoner skyder (tilfældige slag på store trommer)- Maskingeværer skyder igen (Hurtige slag på små trommer:…NN2: ”Auuuh” AJ (til NN1): ”kom du til at ramme ham i hovedet… pas på når man (fægter med trommestikkerne)”.- AJ: ”Nu skal vi tilbage til kasernen: March, og heste, elefanterne,- Nu skal vi spise & vaske hænder: vaske-vaske-vaske-vaske-vaske-vaske-vaske-og så slask og så slask …osv.”(Sange & rytmer kan ses i bilag nr. 2)

Børnene spiller rytmen mens de siger remsen (de fleste kender den fra andet sammenhæng).- AJ: ”Så skulle soldaterne danse” – synger remse & opråb (Billi billi) og spiller rytmen.- Gentager med hurtigere og hurtigere tempo.- AJ:”Så stille, (hvisker og spiller meget forsigtigt)…så bliver det regnvejr… så flere regndråber (men stadig blødt) … så tordenvejr (hårdt)… så meget lidt regnvejr …så mere hurtigt men ikke hårdt… Så tordenvejr & Larm” (slutter).- Protester mod at vi er færdige og ikke kan nå at lave improvisationsdans (”Ja vi laver sjov i parken –Dommerparken !” – som er en af børnehavens velkendte navne-sang & improvisationsdans) - (Sange kan ses i bilag nr. 2)

Børnene er koncentreret når fortælling & trommespil går i gang.

De fleste af rytmefigurerne der anvendes er tidligere benyttet i forbindelse med trommerytmik baseret på østafrikanske rytmer.

- En måde at skabe overblik & billeder, og at fastholde et synkront rytmespil.- Børnene reagere positivt på dynamikken & tempoforøgelse. Alle starter og stopper samlet .

00:56:39

01:00:10

”Vi skal gå på line…” AJ tegner en lidt snørklet stred som føre fra hjørne, gennem rummet hen til døren – Børnene laver en kæde og går ud (med hjælp fra voksen) – AJ: ”Det er lidt ligesom Jorden er Giftig – man skal lege at det er en line og man skal passe på ikke at falde ned”NN4: ”tænk hvis du havde tegnet hele vejen ud til toilettet og ind til stuen”- De børn der løber bliver kaldt tilbage og bedt om at gå ned på stuen- SLUT

- For at få børnene ned igen laves en aktivitet der kræver ro, koncentration & kropskontrol med et element af spænding.

18

Uge Fem - Vildbassedag i salenProgram: AVS Media Player: Filer: Vildbasse-DP6_sal3.1-tr.br og Vildbasse-DP6_sal3.2-tr.br (60 min.) Tidskode Oversigt af videooptagelser

& observationerRefleksioner

Billedkvaliteten er dårlig – Mørk belysning – men lyden er god

00:00:00 Vildbassedag i salenBørn & voksen snakker om hvad vi tidligere har lavet

00:04:20 Alle Råber/skriger/brøler/hvinerPrøver at råbe & hvine – Starter og stopper på signal … og på forskellige måder

- For at lærer dem hhv. at slippe energien løs, for straks efter at holde på den.

Spille trommer & Historien om en general og hans soldater ”Jubi & Øv !” (blandede reaktioner fra børnene).Fordeler trommer & stikker til børnene En (NN1) vil hellere svinge i reb.

00:09:57

00:16:05

Spiller trommer- AJ: ”Match - I er gode! , - Elefanten - Sejt vi rammer samtidig”, - Vi spiller som hest der galoppere, - Som firben ”1,2,3,4, har et firben – (Det går hurtigt), - Tordenvejr, - Regnvejr”.- AJ: ”Så marcherede de i krig …og galop, …og Krigselefanter… og Pas på firbenet … og det siger: 1,2,3,4 har et firben, og fjenderne skyder med kanoner -Slå hårdt! Maskingeværer skyder igenRegnvejr …blødt, så hårdt. …og marchere hjem”Børnene synger rytmen, … også heste, …og Elefanter- Rytmerne(3-4 forskellige) køre samtid.

Etablering af fælles referencer.

Denne anden gang aktiviteten laves er koncentrationen god og rytmerne lyder for det meste som de skal – der er en ekstra mandlig medarbejder med til aktiviteten. Han hjælper som rollemodel og med at fastholde disciplinen.

00:19:20 AJ: ”Generalen: Er i ikke sultne ?”, Børnene:”…joohh””Så skal vi Vaske Hænder”.Lægger stikkerne – (mimer fingerdansen m. smask)Spiller m. stikkerAJ: ”Generalen siger: …Vi skal holde en fest !Og Jenserne skal danse med Lotterne”- spiller lille kendt trommerytme: Billi, billi- Jenser synger m. dyb stemme – Lotter m. lys stemme.Der spilles hurtigere, og hurtigere (børnene er entusiastiske)

Etablering af fælles referencer ved af forklarer hærens begreber med ”Jens-er & Lotter som hhv. mandlige & kvindelige rekrutter.

00:23:55 Navnesangen ”Nej, nej, nej!” (Sange kan ses i bilag nr. 2)akkompagneret af alle på trommer.Vi synger en navnesang om alle på skift:Ex: AJ: ”Nej, nej, nej er Anders nede på stuen, Nej, nej nej – Børnene gentager – AJ: ”Er AJ her i salen?!” – Børnene svare: ”Jo han er!” (slår tre gange i takt på trommen) …osvFortsætter med alle børn

Børnene nyder dynamikken i de treslag til råbet:”Jo han/hun er”, og er meget

19

00:26:43 FØRSTE FIL SLUTTER – fortsætter i anden fil opmærksomme når deres navn nævnes, men glemmer at spille.

00:05:30

Fortsættes - Vildbassedag i salen- Uge Fem -Filen: Vildbasse-DP6_sal3.2-tr.brTrommerne slutter : ”Er vi alle her i Salen?” – ”Ja vi er!”Pakker trommer væk

00:08:00

00:09:15

00:14:31

00:15:50

00:20:00

Leder kommer m. forældre på besøg – Vildbasse-konceptet forklares kort. Brydekamp på madresAfstemning om Brydning eller Tvekamp m. sværBrydning foretrækkes – Første drenge hilser med hånden.AJ: ”Må man: Slå?, rive i håret?, skubbe?, sparke?, bide?Vinder når man er nede m. begge skuldre”.Den røde metalmand(NN1) …det kan også være den stærke eller seje” ”…vil være den grove(NN2)” (røde vinder hurtigt) – ”Sig tak for kampen”- Spiderman(NN9) mod Spiderpige(NN12).- Spiderman(NN14) mod Torden-Spiderman”Sig goddag - …Hvad er den en hånd du tegner med”.Hepper på Spiderman. ”..Du har ikke tabt endnu – Det er skuldrene (der skal være nede) ikke ryggen”.- AJ: ”NN3 – hvem vil du slås… eller Brydes med… Med NN14 – Blå Spiderman mod sort”. NN3 lader sig tabe da der bliver talt ned fra 20.NN5 (Ny fremmed-sproget dreng vælger pigen NN12), han er Gino(ånden fra Alladin). NN12:”jeg er Superpigen” – NN5 vinder hurtigt, men nænsomt. – Heppe-fraser høres i forskellige udgaverFri leg i salen

Anledning til opmærksomhed på omsorg & regler.

- Børnene benytter idoler som de kender fra tv.- Nye superhelte opstår så som: Torden-spidermand. Spider-pigen & Superpigen.

- NN5 (en rolig & selvkontrolleret dreng) har flyttet sig fra kun at observere til også at være deltager.

00:22:40

00:24:50

Bananskrald – Afslapningsleg – Børnene får lov til at gå tilbage på stue når de slapper mest muligt af. De bliver afprøvet at de to voksne, som løfter og blidt ryster deres arme eller ben. (Roen falder på).SLUT

- En måde at få den til at falde ned & slappe af, som allerede for vildbasse-projektet er blevet lidt af en tradition.

Uge Fem - Højtlæsning på Stuen Program: AVS Media Player Fil: Vildbasse-DP6_Adam1 (2,25 min.) og Vildbasse-DP6_Adam2 (4,17 min) Tidskode Oversigt af videooptagelser

& observationerRefleksioner

20

00:00:00 Højtlæsning på Stuen – ”Adam og Dragen ” - (Billedkvaliteten god – lyden er ok, men der er baggrunds-støj fra andre legende børn)6 Børn sidder og kikker i bøger efter frokost med støttepædagog (NN1, NN2, NN8 & NN13 (4 etnisk danske drenge), og to store tosprogede piger NN12 og NN18)

00:00:06

00:00:4300:00:5000:01:20

AJ: (henvendt til hele stuen)”prøv og hør her – Er der nogle der kan huske den her (har læst den tidligere) – Den hed Adam og Dragen”.Flere blandt de siddende børn genkender den – begejstring hos de store drenge. AJ sætter sig blandt børnene og begynder at læse: (- Historien handler om en dreng som selv syns han er modig. Men han er bange for mørke og skygger, når han skal sove alene på sit på sit værelse. Han oplever at der er en drage under sengen – Faderen råder ham til at enten jage den væk eller at blive venner med den. Med legetøjs sværd, skjold & hjelm tager han kampen op, men både dreng og dragen finder ud af de ikke har lyst til at være gale & uvenner, men hellere vil være venner – Drengen får sig en hemmelig drage-ven på sit værelse og er ikke længere bange for mørke…) NN1 til NN2: ”har jeg ikke sejt tøj på NN2”P4 (sidder og kikker i bøger på sidelinjen). Han irettesætter lyttende dreng (dansk sprogsvag) og to (tosproget) piger) –”I skal ikke ta fat i bogen, så kan AJ ikke læse, I skal hører efter -…NN18! sid stille”

De ældste danske drenge er klart de mest interesserede & koncentrerede – Det er både dem med flest sproglige referencer og dem der har oplevelser med at sove alene på deres eget børneværelse – to af dem er enebørn.

- Bekræftelse fra ven er vigtig.- Det er en stor hjælp med anden voksen på sidelinjen som rollemodel der kan guide i at få historie uden at flowet brydes.

00:02:24 FØRSTE FIL SLUTTER – fortsætter i anden fil

00:00:2000:00:27

00:00:40

00:01:20

00:02:4000:03:05

00:03:3200:03:4000:04:13

00:04:17

Fortsættes: Højtlæsning på Stuen – ”Adam og Dragen - Filen: Vildbasse-DP6_Adam2 NN18 har rejst sig kikket ud af vindue og henvender sig kort til NN8 – kikker lidt med igen. Kommentarer fra børnene: ”…Det er mig (identificere sig med historien)”:NN1, … ”…den kan skyde…”:NN8.P4: (Irettesætter to andre drenge på stuen – ikke hive i jeres bog,. Den går i stykker), …I skal lege stille og roligt NN7”(og P4 igen)…”Stille og roligt NN7 & NN14…”(spændingen i historien er forløst) NN1 mister et øjeblik koncentrationen.NN18 gårP4: ”Nej, I skal lege stille og roligt. NN14”NN1: (kommentar til slutning om at drengen ikke længere var bange (for skygger og mørke) …”men hvis der kom en tyv…!” (underforstået - …er det godt at vær gode venner med en drage).SLUT

Børnenes grad af fysisk uro svinger i takt med historiens grad af spænding (& farer), har stor indflydelse på børnenes – især drengenes koncentration og fysiske ro.

Uge seks - Fri leg på stuen, Bog med superhelte Program: AVS Media Player

21

Fil: Vildbasse-DP4_superhelte (7,30 min.)Tidskode Oversigt af videooptagelser

& observationerRefleksioner

00:01:45 Bog med superhelte (Billedkvaliteten god, kamera er håndholdt – lyden er god)- på gulvet sidder 4 drenge på 3, 4 & 5 år og kikker på en side i en Flunke-billedbog m. superhelte & skurke fra tegneserieverdnen.Børnene er:NN1, NN2, NN7, NN19.- De snakker om at de (superheltene) har stærke muskler…

- Selvom tegningerne ikke er lavet i de oprindelige seriers streg & stil, men i en lidt forenklet udgave, hvor de mest tydelige træk & symboler er med - lader børnene ikke til at være i tvivl.

00:01:55

00:02:10

AJ: ”Hvem har stærke muskler?” – NN1 peger: ”Ham der …Ildmanden”.NN7 peger: ”Spiderman”.AJ: ”Hvem peger NN19 på?” - NN19 peger ”Ham” – ”AJ: ”Hvad hedder han? …er der nogen af jer andre der ved hvad han hedder?”…NN2 peger på en anden: ”…der er Tarzan!”…NN7 (fortsætter): ”Han hedder Ninja-Turtle” – AJ: ”Ved I hvem af dem han er?” – NN1: ”Han hedder Donnatello”.AJ: ” NN2 pas på du er lige ved at ødelægge papiret (har fat i en flænge) …det kan godt være at det er ødelagt. Du skal bare ikke hive mere i det”.

- Fysisk styrke er klart den mest eftertragtede egenskab.- NN19 er tosproget og kan ikke formulere sig og bliver derfor overhørt af de andre.

- Det er lettere at forklare respekt for børene når børnene syns indholdet er spændende.

00:02:42

00:03:30

AJ: ”Hvem vil I helst være af de der?...”NN7: ”Jeg vil være Spiderman”.NN19: ”Jeg vil være ham…”Peger på Donnatello.AJ: ”NN1, er der nogen af dem du godt vil være” –”Ham der …- Ildmanden”: NN1.NN9 kommer til og peger (straks): ”Ham der er Ninja-turtle”.AJ: ”NN2 hvem vil du godt være?”, NN2: ”Jeg vil godt være ham”, AJ: ”hvad hedder han?” – NN2: ”Tarzan” AJ: ”Er det Tarzan der svinger sig!” NN2: ”Ja”.NN2 peger igen på ny figur: ”Jeg vil være ham der… (Peger på Fantomet, som af AJ fejlagtigt bliver kaldt Demonen).AJ: ”…ham med det grå tøj og den sorte briller, …eller maske er det faktisk”, NN7: ”Ligesom Ninja-Turtle”.NN1 peger nyt sted – NN7 siger noget (lyd & udtale er dårlig) …NN1 svarer: ”…Nej det er ikke en mand det er en pige … …Det er motorcykel-pigen”, NN2: ” Det er faktisk en dreng”, NN1: ”…det er en pige”, AJ: ”Hvem er en pige?”, NN1: ”Hende der køre på motorcykle…”, NN7 siger noget uforståeligt og peger ”…ham der, der ligger på sengen…”, AJ: ”Hvis det er en pige hedder det ikke ham, men hende”. NN1 peger på en pige på motorcykel: ”Det er en pige!”, AJ: ” Ved du hvad hun hedder?... ser man hende i fjernsynet?” –”Nej”: NN1.

- Kun etnisk danske børn kender andre idoler end dem der aktuelt kan opleves på TV.

- Det er vigtigt for drengene hvilket køn idolerne er, men ikke alle har lært de danske forskelle på personlige stedord. Nogle fremmedsprog har ikke den samme skelnen.

22

00:04:45 NN2: ”Jeg kan se tv… Spidm…. Ninja-Turtle i mit værelse”, NN1: ”…det kan jeg også”…AJ: ”Hvad med mor & fars fjernsyn, se du Ninja-Turtle på det nogen gange?” NN1: ”Jo…”.

- Det giver prestige at have fjernsyn på børneværelset.

00:05:05 - Kamera sættes på stativ (forårsager rod med kamerafokus og børnenes opmærksomhed) afbrydelse i optagelse, fortsætter fra anden vinkel.- …NN1 kysser NN2: ”…Du kyssede også mig”. NN2: ”Så vil jeg også kysse dig” – og han kysser. Der rejser sig, men AJ fanger deres opmærksomhed med spørgsmål: ”Kende I ham dér?”, De kikker NN1: ”Det er stenmanden”, AJ: ”Hvad kan han?”, NN1: ”Han er meget stærk”

- De to etniske danske drenge oplever det ikke som noget ulækkert at kysse, når de ikke påvirkes at gruppefællesskabet men fungere i deres egen kontekst.

00:05:58

00:07:29

Andre børn bliver opmærksomme på kameraet, og trækker de observerede med sig… - AJ prøver at holde dem væk fra kameraet, men opgiver. Derefter handler det kun om at se sine kammerater el. sig selv i kameraet, og om man kan komme til og se…”SLUT

Uge seks - Fri leg i salen – Hop i madrasser Program: AVS Media Player Fil: VildbasserDP-7_006 og VildbasserDP-9_009Tidskode Oversigt af videooptagelser

& observationerRefleksioner

00:00:00 Fri leg i salen – Hop i madrasser (Billedkvaliteten god – lyden er god, men meget støj fra de hoppende og mange andre legende børn i rummet udenfor kameraets fokus)Hele institutionen er rykket hurtigt ind fra legeplads pga. pludselig voldsom regn – Salen er åbnet uden forberedelse for de mest energiske & bevægelses-trængende børn.Som det første er lavet et hjørne med mange madrasser, puder & hynder, hvor dem der vil kan hoppe fra en ca. meterhøj kommode, mens AJ(Den Voksne) gør resten af salen klar med bevægelseslegetøj og skiftevis er på de hoppende børn og børnene i resten i salen. Da børnene leger spredt og ankommer & forlader rummet løbende, har det ikke været muligt at give en indledningsvis instruktion.- Video kamera på stativ fokuserer på ”hoppehjørnet”.

– Børnene har i tidligere situationer med fri leg i salen, selv taget initiativ til hoppelegen. Denne gang har den voksne, for at følge børnenes spor på forhånd arrangeret ”hoppehjørnet”. Kameraet er sat til for at observere hvad der sker, når børnene får mulighed for at hoppe uden yderlige forhånds-instruktioner end: ”Hop herfra og dertil, indenfor denne fysiske ramme” plus løbende opfordringer til at se sig for og passe på hinanden”.

23

00:00:37

00:01:00

00:01:20

00:02:00

00:02:35

00:03:16

3 Børn er i gang med at hoppe, NN1 & NN18 går fra, NN4 bliver og organisere madrasserne så der tilfældigt opstår en hule, NN7 kommer begejstret til, de hopper råbende & grinende sammen.NN1 kommer med flere madrasser.NN12 og NN14 kommer begejstret til. …og NN19 & NN20 Der bliver hoppet mange gange under høje glædesråb. Når der er flest er der 8 børn. – Der er opstået en hule under madrasserne – ”Der er en hule … …en hule, …en hule” råbes af flere (bl.a. NN4 & NN1), NN7 kravler ind i hulen.NN4 hopper (bevidst) ned på madras med NN7 under, trækker NN14 med sig. NN7 græder og NN12 (pige) råber flere gange at NN7 ligger under.NN4 siger til NN7 at han ikke skal ligge under når der hoppes. NN7 går grædende der fra.Støttepæd. kommer ind i rummet: ”Har du brug for hjælp?”AJ svarer at der ikke er brug for flere voksne her, snarere færre børn… – Et barn græder.AJ: ” Prøv lige at hør, der er en der er ked af det”, NN4: ”NN7 lå der under og så var der en der hoppede!, AJ:” Skal man det !?” – NN7 er allerede holdt op med at græde og er med igen. AJ: ”NN7, det er vigtigt at hører efter… når det andre hopper”NN1 organisere madrasserne.NN14 ventende på kommoden synger højt og stamper marchtakt. Der kikkes efter og ventes med at hoppe til der er fri bane - for det meste (se refleksion*)

FØRSTE FIL SLUTTER – fortsætter i anden fil

- Der opstår hurtig en kulturel praksis med at råde når man hopper og med at hoppe samtidig – Det bliver til fire på en gang. Nogle børn deltager i begejstringen ved at råbe, grine, stampe & synge uden at hoppe særligt meget (legitim perifer deltagelse).Nogen hopper mere våget end andre – Overraskende & klovnede landinger giver anerkendende tilråb.

00:01:12

00:01:40

Fortsættes - Hop i madrasser – Filen: VildbasserDP-9_009

Fortsættelse starter

NN14 hopper og lander på stor kantet hynde som ruller, så han laver en kolbøtte – det giver anerkendende reaktioner og latterudbrud fra de andre. Flere forsøger at gentage effekten organiseret af NN4 som lægger hynden tilbage.

* - Inden for de første 6,40 min. hoppes der 54 gange.- 50 gange blev der set og ventet til der var plads, heraf kan 3 diskuteres.- 2 gange kan det tydeligvis tilskrives uopmærksomhed at nogle stødte sammen.- 2 gange blev der bevist hoppet, med viden om at man landede ovenpå andre.- En gang bliver der blot ømmet sig- 4 gange går nogen åbenlys der fra mens de hhv. ømmer sig (2 gange) eller græder (2 gange). Alle 4 var tilbage i legen i løbet af et par minutter. Den ene

24

gråd-situation var ikke kontekstafhængig – 3 drenge var hver i sær involveret i flere af de i alt 5 episoder.

00:02:08 NN6 sidder på kommoden (vil kravle ned) Begynder pludselig at grade og kikker på NN19 bag ham (er måske ramt/slået i ryk af NN19, NN6 går grædende der fra.AJ: ”Passer I ikke på hinanden… Jeg syns der er en der er ked af det”.

00:02:58 NN4 organisere at de skal holde i hånden og hoppe sammenHan tæller op (hurtigt – med kort frist): ”1 2 3!” - Det går godt under høje jubelråb første gang - Anden gang bliver NN19 hevet med (han er ikke klar og de andre slipper ikke hans hånd), han slår sig ikke, men det gør NN4 som ømmende og går fra. Han siger Auu! da han på vej væk får en madras i hovedet, af NN1.

De mange hop fører ikke til mange flere knubs eller følelse af overgreb børnene imellem, end andet leg på legepladsen eller under pressede situationer. Men de høje begejstringsråb gør at børnenes indbyrdes kommunikation skal råbes for at trænge igennem – deres opfordringer & reaktioner, deres grænsesætning og gråd bliver mere skinger og gør at lydniveau stiger markant.- Stemningen opleves af folk som ikke ser legen, som meget mere negativt & potentiel skadelig end realiteten.

00:04:11

00:04:40

00:06:00

00:06:44

- P1 (Lederen) kommer ind i salen – flere børn hilser.- NN14 råber for at få NN20s opmærksomhed – han står i vejen. Men NN20 der forstår meget lidt dansk forstår ham ikke. - P1: ”Hør her … det er ikke nødvendig at råbe så højt fordi I hopper! …ok? …ok NN20? …ok? …ok?.(til AJ) Jeg kom ind i huset sammen med nogle forældre, og kunne med det samme mærke… ikke en rar atmosfære”.AJ: forklarer at vi gik ind lidt hurtigt & turbulent fordi det pludselig blev kraftig regnvejr.P1 spørger til om de ikke er flere voksne…? P1: ”Jeg gider sige det en gang… Det er ikke nødvendigt at skrige så høj fordi I hopper. Vi er mange der skal være her … …Ka du hoppe uden at råbe NN?...” (gentager og spør hvert barn enkeltvis – ikke alle har forstået hele budskabet).…og I skal vente med at hoppe til de andre børn er væk”P1: ”NN21! Du skal vente med at hoppe til de andre er væk”.NN21 forstår ikke, hun går selv væk og observere.P1 går selv op på kommoden for at styre børnenes hop.NN21 kravler op på kommode for at hoppe.

- Det er ikke nemt for P1 at gennemtrumfe et nyt regelsæt for legen, bl.a. af samme grunde som indledningsvist skitseret, nemlig udskiftningen af de deltagende børn, og fordi de tilkomne snarere tager udgangspunkt i hvad de ser & har set de andre gøre, end hvad en voksen pludselig forsøger med sproglige midler at implementere (ikke mindst de fremmedsprogede & dansk-sprogligt svage)

25

00:07:55

NN2 hopper, rammer også gulvet – ømmer sig, AJ: ”Ja der skal mere på” – lægger en stor pude på den bare plet.NN21 hopper før NN7 er kommet væk, - P1:”NN21, du skal vente til de andre er væk… Har du fået nye ørering ?”, NN21 nikker. P1: ”Kom NN7, du skal væk og gå den her vej op” fører ham ved hånden, ”NN19 (er kravlet den forkerte vej op) Kom her ned ! (bærer ham tilbage) …du skal gå dén vej op”Der er stadig meget (glad) støj & råben fra børn i hele rummet.

– Dvs. ikke at råbe og ikke at hoppe samtidig. Det tager også to vigtige katalysatorer for begejstringen ud af legen.- Den voksnes måde at tiltale og behandle hhv. pigen og drengene er forskellig. Der er korte formuleringer og fysisk vejledning overfor drengene, og er ingen kropskontakt men mere mim & øjenkontakt med pigen og anerkendendekommentering af ”nye ørering”.

00:08:23 SLUT

Jeg vil ikke gå ind i diskussion om graden af skadelighed ved legens udformning, det kræver et langt større og statistisk sammenligneligt materiale. Men jeg kan konstatere at kun få var involveret i de opståede negative episoder, og at der under legen blev benyttet flere kompetencer med positiv pædagogiske effekt og udtrykt kulturelle varianter af ”hopning”:

A. De allerfleste viste selv store hensyn og ventede spontant på tur for at hoppe – konsekvensen var åbenlys hvis man ikke ventede (Situeret læring).

B. Der blev jublet under hop, af både aktør & observerende børn.C. Der blev hoppet parvis & i grupper D. Der blev eksperimenteret med opbygningen af faldunderlaget.E. Der blev eksperimenteret med måder at lande (grænsesøgning).F. Der blev leget med tælling, timing, sange & rytmer. G. Der blev leget med relationer - til ”med-hoppere”, ”med-råbere”, ”før- & efter-hoppere” &

observatører .H. Mange, også stille børn, var forbi og fik en selvstændig erfaring prøve egen robusthed, mod

& grænser af, og kunne gå når det var nokI. Der blev brændt mange kalorier af.

Uge otte - Grovværksted med fremstilling af genbrugshorn i Cykelskur på legeplads Program: AVS Media Player Fil: Vildbasse-1.06.AVS.vaerksted (13,16 min)Tidskode Oversigt af videooptagelser Refleksioner

26

& observationer

00:00:00 Grovværksted - Fremstilling af horn (”Vokucela”)(Billedkvaliteten god – lyden er god)- 4 børn skal lave (en produkt-rettet værkstedsaktivitet) de skal lave horn - på nydansk efter VM i fodbold kaldet ”vukocela” (lavet af plastflaske & plastrør) – Børnene skal save rør og flaske over, og voksen finpudser & samler m. gaffatape)- Børnene er NN15, NN16; NN13 & NN9 (kun NN9 har været med til Vildbasse-aktiviteter) – Andre kikker på og kommer til og fra på skift, bl.a. NN5.- Udenfor skuret og kameraets synsvinkel er stillet et lavt bord, hvor Børnene kan hamre søm i (et proces-rettet aktivitetstilbud for de mindste børn) - hammerslag, snak & råb derfra kan høres.

- Alle børnene (også dem der ikke har været med i Vildbasse-aktiviteterne) er meget interesseret i at følge med og selv at deltage.

00:00:05

00:00:50

NN4 har før kameraet blev tændt fået lov til at spænde et plastrør fast i en skruestik, og har trykket det fladt…og er gået væk. …AJ: ”Se nu har NN4 strammet så meget at det er blevet fladt, så strammer vi bare lidt på den anden side”. AJ: ”Næste (NN16) du skal save dér” –Saver for, hun tager over.Svar på forsørgelse om at komme til, fra NN5 - AJ: ”Nu har jeg fire børn, …dem tager jeg først, så skal jeg nok sige til senere…” – Gentager det til andet barn.NN15: ”Jeg kan ikke få den af” (sidste millimeter er svær at få over) – ”Så hiv i den”: Råd fra andet barn. …AJ: ”Hold i den mens du saver” …og ”Du skal også skrue den løs når du er færdig”…AJ hjælper den næste(NN16) i gang: ”…sådan… og bag efter er det NN13! … …Og NN9 kom du skal save her” - og gør skærekasse klar til at save flaske over.

- Eksempler på at værkstedsaktivitet både kan bruges til at lærer, hvornår man bruger for mange kræfter såvel som for lidt.

00:01:34 NN16 har (som forrige) svært ved de sidste mm., prøver sig frem og lykkedes til sidst ved at krydse ind over og holde den løse ende m. venstre hånd.

- En meget selvstændig reaktion og eksempel på pige med god motorik & kryds-koordinering.

00:02:09

00:03:16

AJ: ”Så saver jeg lige hul for dig…(og anviser hvordan man saver platflask over) Du skal holde her …og få saven til at ramme ned i den der revne (på skærekassen)” – Flere (både de ventende & tilkommende, bl.a. NN4) følger opmærksomt med. (NN4 finder bold og vil i stedet spille m. NN3).AJ: ” …Og NN13 … (snak overdøves af værkstedslarm og børneråb) …du skal save her”. – går over til NN9 viser at hvis man drejer flasken til sidst er det lettere at få savet det sidste over. …Spør til NN13 som også har problemer med sidste mm. ”…bli ved med at save …ja godt!”, NN13: ”jeg er færdig!”.NN2: ” Nu er der en mere (ledig skruestik), nu skal han(NN5) faktisk ha den”.AJ: ”Jeg skal lige ha jeres plastrør (til de tre første – sav-krateret skal finpudses).Alle børn følger roligt med i NN9s kamp med at save sidste

- Eksempel på at mange børn får stor udbytte af perifer deltagelse.

Eksempel på at børnene er hensynsfulde & hjælpsomme over for hinanden og respektere rækkefølgen.

27

00:05:05

00:05:37

00:05:33

mm. over på plastflaske …hun lykkes. AJ: ”Det er flot”.- AJ spørger andre voksne om de vil hente værkstedets gaffa-tape, som er blevet ”integreret” i huset et sted!- NN9 samler selv sit rør og prøver det af (selv om det ikke er helt færdigt, det mangler at fæstnes med tape – men det virker & hun kan) …Flere børn kommer til (tiltrukket af lyden): ”AJ!... AJ! …” - AJ: ”Alle dem der ikke laver værksted skal ud”. (De forstyrre, står i vejen, kan ta farligt værktøj eller vigtige materialer – Men må godt stå i åbningen og følge med) - Tapen ankommer. AJ kalder NN9 tilbage: ”Den er ikke færdig”.NN15 kæmper og har svært ved at save flasken – NN16 appellerer om hjælp til sin veninde… NN15:”Jeg kan ikke med den her arm”. AJ: ”Man må godt hjælpe hinanden …det er sejt…”, NN16 tar straks over – NN13 & NN15 følger med.

- Mere kammeratlig hjælp- Og eksempel på at værkstedsaktivitet godt kan være en fælles proces selv om produktet er personligt

00:06:54

00:08:19

NN16: ”Sådannn! (har gjort det færdig uden hjælp)NN16: ”AJ, nu er det min tur”(til at save egen flaske)AJ: ”Flot NN16 – har du gjort det (anerkendende) – du hjalp”, NN15: ”Det var ikke mig”.NN16 prøver flere gange at få hul på flasken m. saven men gir op og venter (tålmodigt – fordi AJ er ved at færdiggøre NN9s horn).NN16: ”AJ!...” - gentager – AJ kommer og hjælper i gang.

00:08:55 NN9 er færdigNN4, NN12 & NN18 kommer og spørger om hvornår det er deres tur, og får svaret: ”Når de her fire er færdig”.NN16: ”Så er jeg færdig, AJ”

00:09:18

00:10:58

00:12:21

00:13:38

00:13:16

AJ: ”Så er det NN13s` tur, han skal også lige ha en flaske”.NN12 følger med & snakker på sidelinjen: ”Er der vand i” (flaskerne der skal saves) … Må vi få dem med hjem?” – AJ hjælper NN13 i gang – Han arbejder hårdt og koncentreret.NN15 ser sig selv i kamera-displayet, laver grimasser… og får sit horn (der er færdigt) og trutter - AJ: ”Ja det var godt” og hun går væk. NN12: ”Bag efter er det vores tur… Jeg vil ha det med hjem” – AJ:”I kan også have dét her i børnehaven, i jeres kasse”, NN12: ”Jeg vil ha det med hjem”.AJ: ”Sejt NN13, hvor er du god. Det har du bare lavet lyn-børge-hurtigt”.NN16 gør opmærksom på at en dreng ”…står og skærer!”NN5 vil give AJ træklods i hånden, AJ: ”Nu bruger jeg mine hænder og ka ikke ta den - læg den på bordet” NN15 & NN16s horn er færdige, AJ:”…Nu må i gå ud og truuuutte !” – ”Tak”. AJ laver NN13s færdig …og båndet løber ud.SLUT

- NN13 en 3årig dreng som normalt ikke viser gå på mod. Han får meget ros.- Projektet giver generelt mange anledninger til styrkelse af både selvværd & -sikkerhed.- Et eksempel på at de færreste børn foretrækker at lade deres artefakter blive i børnehaven i deres dokumentationskuffert.NN13 - virker ikke særlig opstemt over sin bedrift, men faderen fortalte efterfølgende at han knapt nok ville slippe sine værkstedsprodukter når han skulle sove.

28

Bilag: 1OBSERVATIONSNOTATER fra BØRNEHAVE under projektperiode med Vildbasse-aktiviteter

I perioden April – Maj – Juni 2010.

Sted: Dommerparkens Børnehave i Københavns Nordvest-kvarter, integreret små-børneinstitution 0-6 år – Børnene er delt i tregrupper - vuggestuegruppe, mellemgruppe & ældstegruppen i alt ca. 30 børn – Der var noget udskiftning af børnene, grundet ferie og udmeldelser pga. skolestart, i observationsperioden

Observatør: Anders Jørgensen (AJ) stuepædagog for de ca. 12 ældste børn. - Ansvarlig og afvikler af Vildbasse-projektet - Har været ansat i 2½ år.

Følgende observationer er notater lavet undervejs. Dvs. hvad jeg har set og hørt, og heraf dannet mit eget subjektive billede, mens jeg stod for afviklingen af vildbasse-projektet, fuldt reaktionerne før og efter, såvel som andre aktiviteter & episoder oplevet i observationsperioden i arbejdet som pædagog - Observationer der giver en beskrivelse af elementer, der kunne være en del af maskulin pædagogik – en vildbasse-pædagogik.

Uge et i Vildbasse-projektet Observation på stuen under morgensamling

”Præsentationen af Vildbassedag til børnene” Jeg introducere emnet for børnene under frugtsamlingen om morgenen på stuen, som er børnehavens ældste børn – dvs. 4, 5 & 6 årige.Fortæller at vi vil lave noget som vi kalder en ”Vildbassedag” hvor nogle af børnene - ca. halvdelen – skal lave nogle aktiviteter hvor man må være vild & voldsom og bruge kræfter & larme, men også skal være koncentreret, kunne høre efter og passe på hinanden. Der er en prompte og klar positiv reaktion fra et par af de ældste & etnisk danske piger – som i øvrigt ikke var udset som oplagte deltagere til aktiviteten - lige ledes fra et par af de yngre (danske) drenge og en ældre tosproget dreng – Alle børn som har en sprogforståelse, der er god nok til at forstå hele min beskrivelse. Deres reaktion river 2-3 flere med i deres begejstring. Jeg kommer med nogle konkrete eksempler på hvad vi skal lave: Nævner bl.a. brydekamp(giver begejstringsudbrud) , larme med råb & trommer og dans(giver begejstringsudbrud) , ”Skyde-” & ”Jorden er giftig”-leg (giver begejstringsudbrud også fra pigerne) hvor man skal ramme, balancere & klatre, og jeg nævner grovværksted med sav & hammer (giver begejstringsudbrud) og byggelegetøj som ”Tekno”(konstruktionslegetøj m. bolde & møtrikker). – At pigerne reagerede så positive & forventningsfulde ændrede faktisk forløbet. Mig og min kollega (også påvirket af andetsteds refereret personalemøde om emnet) tog midt under frugtsamlingen med børnene, den beslutning at vi også ville tilbyde vildbasseaktiviteter til de børn, som ikke var udvalgt til aktiviteten i første omgang. Dem ville vi ha lavet et ikke nærmere defineret ”mere feminint” forløb med. - De fik Vildbasse-aktiviteter den efterfølgende dag - i tilpasset form, da vi da ikke altid kan råde over det rum ”Salen”, som vi benytter til bevægelsesaktiviteter. Efter hånden som projektet skred frem blev der også afholdt vildbasse-relaterede aktiviteter på andre tidspunkter, hvor alle børn kunne deltage.

Refleksion Følgende reaktioner vedrørende introduktionen af aktiviteten er signifikant: A : Entusiasmen falder med graden af sprogforståelse - det har stor betydning for børnenes forforståelse og begejstring over den kommende aktivitet.

29

B: fysisk udfoldelse lader til at være mest ønsket – gerne med elementer af spænding, konkurrence & kraftudøvelse.C: Pigerne virke lige så entusiastiske som drengene.

Reaktionerne A & B havde jeg forventet. Og C - at pigerne også gerne ville være med, var heller ikke uventet. Men deres grad af begejstring kom bag på os, og fik i samspil med andre faktorer en markant indflydelse på projektet – Vildbasse-aktiviteter og dermed også vildbassekultur blev mere spredt ud, integreret og inkluderet i institutionens hverdag. Også pga. en meget omskiftelig gruppe af børn, der deltog i de fire vildbassedage i salen. En af gangene var det hele stuen der deltog, pga. sygdom blandt personalet. (det var desværre ikke muligt at få lavet video optagelser den dag).

Derfor bestræbte jeg mig på at lave kompensation og implementere Vildbasse/mande-kulturen på andre tidspunkter og steder i institutionen. Så som skydebane & brydning på legepladsen, Historiefortælling om ridder-ære & tvekamp, rock-sang & traditionelle sange & rytmer om ”Fed rock”, Superhelte, ”Jorden er giftig” til morgensamlingen, historielæsning i stillestunden og grov-værksted om eftermiddagen, med fremstilling af Genbrugshorn (Vokucelaer) og brædde-hegn rundt om have. Men der ligger også en bevidst erkendelse bag – Nemlig at hvis man accepterer at de såkaldte vilde børn, såvel som de andre børn har brug for en anerkendelse af vildbassekultur/maskulin kultur – skal det integreres i hverdagen – Det handler ikke kun om hvad du laver med børnene en gang om ugen i salen, men dagligt. Hvordan vi gør ting, hvad vi giver dem lov til & hvilke grænser vi sætter, hvordan vi taler til dem & hvilke forventninger vi stiller, og om hvilke rollemodeller, sange & historier de får.

Ved at se det med dette blik, vil jeg mene at vi alle – dvs. de tre mest markante synspunkter fre P-mødet har fået vores ønsker opfyldt og kan se fordele i den nu indarbejdede form:

P1 fik sine ønsker opfyldt ved at mange andre (også stille børn) skal også kunne deltage – Det kan de i de mange situationer uden faste gruppeopdelinger, og fordi der også var stor udskiftning i de gruppeopdelte aktiviteter.

P5 får plads til øvrige bevægelsesaktiviteter – da udførelsen af vildbasseaktiviteterne har vist at de kan være fleksible og ikke nødvendigvis er afhængig af & dermed beslaglægger institutionens bevægelsesrum. Dertil har integrationen at vildbasseaktiviteter også givet behov for plads og tid til rolige aktiviteter f.eks. historiefortælling, højtlæsning og snak om billedbog & idoler.

AJ (undertegnede) får rigelig plads, tid, rum & anerkendelse til at udvikle maskulin pædagogik.

- - -

Uge et i Vildbasse-projektet Observation på stuen

”Vi er Vildbasser”30

… Midtsvejs i første dag med vildbasse-aktiviteter spør en af drengene om”hvornår vi skal begynde på det der Vildbasse-noget”. Han får det svar at det er det vi er i gang med. (Han syns det er kedeligt bl.a. fordi han har ventet meget på at få tur - Der var desværre ikke omstændigheder til at tage en snak med ham, om hvad han havde forestillet sig, da jeg samtidig fungerede som primær pædagog med ansvar for både gruppens psykosociale tilstand og Vildbasseforløbets afvikling). Senere på dagen (ca. 4 timer efter) er omtalte dreng & hans gode ven i færd med en fysisk omkringfarende & klatrende abe-agtig leg, hvorunder vennen uopfordret siger beskrivende om dem selv: ”Vi er Vildbasser” – Det er de helt enige om.

Refleksion- De var ikke længere i tvivl om at de ikke behøvede at have dårlig samvittighed over at være

vilde i Børnehaven og de havde fået sat et ord på deres behov for fysisk udfoldelse & spænding – Vildbasser – en fælles & anerkendt reference – De følte sig og sine behov anerkendt – Det er en meget positiv effekt – måske den vigtigste effekt af Vildbasseprojektet - og i fht institutionens pædagogik med anerkendelse og inklusion. Deres vildskab er nu en del af børnehaven – en medkultur i stedet for en modkultur.

- - -

Uge to til seks i Vildbasse-projektet Observationer på legepladsen

”At skyde Højder”Uge 2 – 6 En tilbagevendende problemstilling.

Drengen NN3 er en 6 årig dreng med gode fysiske kompetencer, men til gengæld med svage sproglige & sociale kompetencer – ikke særlig stor selvsikkerhed & selvværd. (Han skal ikke møde meget modgang eller irettesættelser før han bliver trist og indad vendt. Til gengæld er han god til hiphopagtige improvisationer og kraftspring, og så er han ikke mindst en af institutionens bedste til fodbold – Han har et kraftfuldt og præcist skud). Han har al den tid han har været i institutionen (ca. 2½ år) brugt meget tid på at spille bold på forskellige måder. Så som at skyde til hinanden, skyde til mål, noget der minder om regulær fodbold, basketball og på det sidst at ”skyde højdere” – De store drenge (NN3 & NN4, til tider også NN11 & NN6) har lavet en leg eller en konkurrence som gik ud på at skyde højest med fodbolden. - De viste stor begejstring når de selv, andre børn eller voksne (medarbejdere) lavede ekstra høje skud, samtidig indeholdt aktiviteten også et spændingsmoment med uforligeligheden om hvor bolden landede – Den kunne forstyrrer de andre børn og deres leg, sætte sig fast i en busk eller ryge uden for legepladsen. Det var to de sidste senarier der oftest var relevant (og der betød mest) for NN3. Det skete i perioder hver dag og nogle gange flere gange om dagen. (Institutionen oplever et generelt problem med at legetøj smides udenfor hegnet). Personalet har reageret lidt forskelligt - f.eks.: Hentet bolden; - Hjulpet et barn over hegnet for at hente bolden; - Ladet den ligge til senere; - Hentet bolden og forbudt NN3 at spille resten af dagen, enkelte til fælde flere dage; - Lavet forbud mod at NN3 skyd ”Højdere” hhv. at spille bold i det heletaget – Eller bestemt at man kun måtte skyde højdere, når man står midt på legepladsen og det ikke gerere andre. De gange hvor NN3 blev helt frataget muligheden blev han meget trist, trodsig og indelukket (længere & oftere end han plejede).

Refleksion- Hans stærkeste & mest succesfulde aktivitet & kontaktflade var taget fra ham – Han har følt

sig amputeret. Det var en fysisk aktivitet, hvor det ikke var nødvendigt at forstå sprog og indviklede sociale spil & regler eller kunne formulere sig.

Uge ni i Vildbasse-projektetObservation på legeplads under kørsel af sand & fysisk arbejde

”To ton sand” 31

Vi kører nyt sand ind fra fortovet til sandkasse og det skulle gøres færdig samme dag. Vi har alle været ude og se sandet blive læsset af, under stor benovelse over vippeladets kraftudfoldelse. Næsten alle de større børn har deltaget ved hhv. at skovle, fordele eller køre sandet i små trillebøre.Episode 1: To ellers gode veninder er efter deltagelse i sandprojektet begyndt at lege, men de er kommet op at skændes om en lille plast-ske (som der ikke er ret mange af) – jeg må efterlade sandet og involvere mig.Men jeg udtrykker (ud fra en mandlig pragmatisk vinkel): At jeg ikke syns det er rimeligt at bruge så meget negativ energi på så lidt - ”det er fjollet at I bliver så sur pga. en lille plastik-ske, når vi skal ha flyttet 2 tons sand” – og så mellem to ellers gode veninder, som ellers godt kan lege sammen og deles om tingene.Episode 2:NN6 (en ikke særlig snaksagelig tosproget - næsten fremmedsproget - dreng) lyser ekstra meget op under arbejdet med sin skovl og trillebør. Han tager fat – han er den der arbejder mest effektivt og kontinuerligt, bliver mindst distraheret, og er med som den første og er stadig med som den sidste.

- Aktiviteten giver generelt mange anledninger til at rose børnene – ”Det var godt, så ska vi hente det næste læs” & ””flot at du kan køre en så tung trillebør”. NN6 bliver kommenteret og rost for sin indsats som alle børnene, og lidt til.

Episode 3 – et lignende oplevelse et andet tidspunkt:Der skal laves have – Lues, graves til nyplantning af krydderurter i ”vores sansehave”, tømres et lille symbolsk hegn. Både drenge & piger kikker og spørger interesseret når der lues, og deltager med at grave huller til nye planter & save brædder til hegn. Der er ikke ”de oplagte vilde børn” der deltager mest med gravning og savning. Men en stille 6-årig fremmesproget dreng, som bedre end nogen anden har forstået tricket med at saven skal holdes lige i skæret for ikke at køre fast, nogle af de lidt yngre drenge NN13, NN14 og et par af de ældste piger NN12 & NN16.

- Fysisk udfoldelse gør det ikke alene, for de ældre typiske vilde børn, der skal mere til end muskel kraft, også spænding & dynamik, hvis de skal fastholdes i længere tid – De kommer med stor sandsynlighed forbi for at prøve det af, men det er ikke dem der bliver og skovler eller saver til den bitre ende. Det er til gengæld de 3-4årige drenge, der er ved af finde deres kønsidentitet og de store piger der har overskud til at de vil mestre det hele.

RefleksionJeg oplever at den meget fysiske og typisk mandlige aktivitet, som sandprojektet & savning af brædder er – gav en passende anledning, både for drenge med gå-på-mod men svage sproglige eller sociale kompetencer til at lyste op og blive ekstra konstruktiv, såvel som giver en lejlighed for at få sat pigernes småfnidder i proportion – et frisk pust fra mandeverdenens & arbejdslivets virkelighed.- - -

Uge 9 i VildbasseprojektetOpsamling af observationsnotater over hele perioden

”Først & Størst…” – (Løbende observation under hele projektet April & maj 2010) De oplevelser som gav de mest entusiastiske reaktioner hos drengene var: Når noget nåede ud til grænsen – eller over (den hidtil værende grænse) – Når der blev skudt de højeste højder med fodbolden, - når nogen kom først, - Larmer mest, - fangelegens gys i ”Jorden er Giftig”, - at flytte tungt sand, - at lave bryde & tvekampe m. gaffasværd, - ramte bedst med kaste & skyde-”våben” ex. dåsekast & elastikpistol., - gøre ting ”mest” …ex. mest rigtigt, ex. tælle, men også mest forkert / modsat, ex. at kravle for højt op - eller udenfor hegnet, - at være bedst

Refleksion - Værdierne er_ først, størst, stærkest, hurtigst, længst, bedst, kunne mest, have mest, vide

mest, være farligst og mest uhyggelig – ekstremerne - helt ud til (måske over) grænsen.

32

- Idolerne er i arketyper: Superhelten, sportshelten, den opdagelsesrejsende, forskeren/opfinderen, (de to sidste kom mest kommer til udtryk i de ”små lege”, som foregår parvis i hjørner, kroge & jordhuller), og til tider også filuren eller uhyret/monstret. – Konkret bliver det: Spiderman, Supermand, Batman, Tarzan, Jernmanden, Stenmanden (Hulk) Ildmanden, - og Den Sorte Spiderman, og når pigerne er med: Spiderpigen, Superpigen & Jernpigen. Peter Pan kom også på banen, i et par dage efter de havde set tegnefilmen.

- - -

Afrikansk rytmik & dans - KuchezaDer har over længere tid i institutionen været benyttet en bred vifte af rytmikaktiviteter bygget på Afrikansk dans & trommespil, derfor også i projekt-perioden – hvor børnene både synger, spiller på store afrikanske stiktrommer og danser faste koreografier & improvisationer. – Af de her benyttede sange, der involvere bevægelse & dans som er benyttet i forbindelse med morgensamling kan nævnes: ”Sjov i haven” (beskrivelse se bilag 2, side 6), ”Nu skal vi ha” (bilag 2, side 7 øverst) som begge er solo-improvisations-danse, og navnesangen ”Nej nej nej” el. ”Da maria blev væk” (Videodokumenteret bilag 1, side 20, tidskode 00:23:55 og beskrivelse kan ses i bilag 2, side 5) og ”Ham Wangelela” (bilag 2, side 4) – Ved andre situationer med dans & trommespil, ex. rytmik i salen m. stuegruppen, den ugentlige fredags fællessang & rytmik med hele institutionen og til Børnehavens sommerfest, er bl.a. følgende danse benyttet: ”Fuglejagten” en typisk øst-afrikansk tromme dans, hvor man både mimer at være børn på fuglejagt og fuglenes flugt. Dansen varieres også med andre dyrebevægelser, som aber & elefanter (beskrivelse se bilag 2, side 9); - og ”Billi, billi” (Videodokumenteret bilag 1, side 18, tidskode 00:42:58) og ”Sjov i haven” en populær navne og improvisationsdans (beskrevet i sanghæfte bilag 2 side 6) Refleksion

- Det er åbenlyst at især drengene tænder på dynamikken, den fysiske udfoldelse & den voldsomme lyd, og de kan også godt li de koreografiske danse, når de har dynamik (Kultur med børn) – Der er koncentration og fælles fokus når ”musikken spiller”.

- Den tydelige struktur hvor både rytmer, sang & bevægelser består at korte forløb som altid gentages, inkludere også børn med kortvarig koncentration og lille ordforråd.

- Indledende grundbevægelser og frie rammer for udfyldning af de mimiske forløb giver frihed til børnenes egne udtryk.

- Den mest populære blandt både drenge & piger, er en improvisationsdans, hvor de enkeltvis eller i par danser i midten af en rundkreds mens vi synger om dem - ”Ja, vi laver sjov i haven …-børnehaven” eller ”NN, vi laver sjov i parken …-Dommerparken” – Der kan de dyrke venskabelige relationer i dansen, lave klovnerier, og (især) drengene (bl.a. NN3) kan afprøve og vise hvad de har lært af større hiphop-dansende drenge (Kultur af børn) – eller fra TV, hvilket har givet ham stor prestige i gruppen. De yngre, nye og mere generte nøjes med at se hvad de andre gør – situeret læring, indtil de selv er klar.

- - -

Sange som handler om spænding & dynamikDer er blevet benyttet forskellige sange under forløbet (under samling, spontant i situationer med fri leg og enkelte gange i salen – hvor videodokumentation ikke har været muligt). Det har været kendte sange som - ”Fed Rock” (Elvis melodi med dansk tekst af bandet Shubidua); - ”Som et Lyn” bedre kendt som ”16 ton” (en blues-klassiker med dansk tekst af Peter Thorup) med ny tekst af AJ Jeg manglede sange, der i en tung rock/blues-stil i talesætter noget af det drengene mest går op i – Superhelte der ”kan alt”, at være sej i udstyr m. lyn & fartstriber, fart på motorcykler og om at kunne tage situationen i egen hånd (bilag 2, side 1). Og ”Jorden er giftig” (en simpel hjemmelavet sang med traditionel struktur med korte sætninger og vekslen mellem forsanger & korets gentagelser), som handler om de udfordringer man møder i legen: Undgå krokodiller & panter på jagt, balancere på skrænter, klatre op og hoppe, gå på glatte sten, svinge sig som Tarzan mm. (de to hjemmelavede sangene kan ses i bilag nr. 2)

33

Jeg har også benyttet sange fra vores mere alment kendte (børne-)sangskat: - ”Fætter Mikkel” fordi den handler om innovativ genbrug (trad. ?), - ”Bella Chao” (i traditionel dansk omskrivning) fordi den handler om angst for torden & krig, - ”Katrine pas på” fordi den handler om at cykle i farlig trafik. Der udover har jeg anvendt til lejligheden hjemmeproducerede el. omskrevne sange: - ”Johanna” i en gendigtet udvidet version af Kim Larsen (bilag 2, side 3), fordi den sætter ord på en bredvifte af både fysiske & mentale udfoldelser – bygge, larme, løbe, svømme, grave, spille, male, lege mm.

Refleksion - Sangenes element af spænding, råhed og omtale af lyn & fartstriber på tøj appellere til de

fleste der forstår ordene – både piger og drenge, men det er tydeligt at drengene er mere koncentreret end normalt når der laves sangaktiviteter.

- ”Fed Rock” & ”Som et Lyn” fungere bedst som kultur for & med børn – ved det at der lyttes opmærksomt under verset og synges med på omkvædet.

- De allerfleste sange høres som et ekko fra børnene i timerne efter en sang har været sunget. ”Jorden er giftig” er nemmere for børnene at benytte på eget initiativ, når de leger legen (pga. den simple & gentagende struktur).”Johanna” og ”Bella Chao” – begge med et klart & fængende omkvæd - er gode eksempler på sange der ofte bliver genbrugt af børnene. De mest musikalske bruger de oprindelige formuleringer (Kultur med børn) og egne gendigtninger & variationer (Kultur af børn).

- - -

Traditionel historiefortælling om tvekamp & løvens brøl

Ved forskellige situationer AJ fortalt traditionelle historier, som handler om ”det farlige”: - ”Uffe hin Spage” - en Saxo-fortælling om tvekamp, ridderdyder og om ”den gode konge” (formidling af fælles referencer & idealer) som blev fortalt en ikke videodokumenteret vilbassedag i salen; - ”Hvorfor løven brøler” – en østafrikansk fabel om hvordan den lille snu hare der snyder løven, så den angribes af en bisværm (muliggør identifikation med den lille) fortalt for alle børn & forældre til sommerfesten; - Og ”Lerpigen Makatoppe” – et tanzaniansk eventyr om at passe på de farer man møder i livet – og hvor galt det kan gå (sætter ord på det farlige) fortalt en hverdag i stilletimen for hele børnegruppen. I alle fortællingerne benyttes mim & fagter for at illustrere historien. I de afrikanske deltager børnene med også dialog, fagter, klap sang, stamp & løve-brøl.Formen er hovedsagelig kultur for børn, men indeholder også store elementer af kultur med børn.

Refleksion - Levende fortælling, også i store grupper, hvor der var øjenkontakt med tilhørerne og blev

benyttet interaktiv dialog, fagter, mim, bevægelser & sange gør at selv mange af de sprogsvage børn deltager – sammen lignet med højtlæsning på stuen for en hel børnegruppe.

- Afvekslingen mellem de forskellige musiske & musikalske, udtryk & rollen som - fortælling, intonation, dialog, sang & bevægelse – gjorde at børnene, især de fysisk aktive, kan koncentrere sig i længere tid.

- Når fortællingens faremomenter kulminere er der dyb koncentration – også hos drengene- Der er efterfølgende blevet refereret til historierne af de ældste både piger & drenge.

- - -

Traditionelt legetøj & lege

34

Jeg har i forskellige situationer med fri leg og ved institutionens sommerfest (bilag 4 er mail med program-oplæg til sommerfest) benyttet traditionelt genbrugs-legetøj og traditionelle lege, som jeg forbinder med maskulin pædagogik, og sjældent ser i børneinstitutioner.- Udover den kendte ”Dåsekast”, som indgår i mange institutioners sommerfest-tilbud, har jeg også ved sommerfesten og i hverdag introduceret: - Elastikpistol, som er et afrikansk finmotorisk præcision legetøj – et plastrør med en elastikkatapult, der kan skyde plastflasker omkuld med en blomsterpind med en træperle i ”spidsen” som også indgår i ovenfor afskrevet video-observationerne (side 10-12 & 13-14), og se beskrivelse (bilag 6).-”Hoppende tudse”, et indiansk grovmotorisk præcision legetøj, hvor man ved at slå med en lille pose med sand på en tilspidset træklods, kan få den til at hoppe(se beskrivelse bilag 5). To ellers stille drenge, af de yngste i børnehavegruppen, havde stor glæde af dem ved sommerfesten, hvor de i næsten havde monopol på dem, og der blev slået på alle tænkelige måder under store udbrud.- Trilleværk, som er en mekanisk konstruktion lavet af tykt ståltråd og plastdåser, som giver en mekanisk effekt, i dette tilfælde - en snurrende propeleffekt når den skubbes af sted. En finurlig men nem anvendelig & forståelig mekanisk effekt som mest bruges af vuggestuebørnene (bilag 7). - alle 4 legeeffekter blev benyttet til institutionens sommerfest.- Der ud over har vi på hverdage også leget med hjemmelavede snurretoppe(bilag 11) & ”Bay-blades” (en snurretop med ”starter” bestående af håndtag & startsnor) og sving-lydeffekter som: Svingfløjte (bilag 8), svingharpe (bilag 9) og sving-træ el, ”brummer” (bilag 10), og lavet genbrugs-horn (vokucelaer) i værkstedet (dokumenteret bilag 1, side 27-29, beskrevet i bilag 12) Spontane initiativer på legepladsen med ”stump” på spande og andet legetøj, jorden er giftig, boldspil (simplificerede udgaver af fodbold, basket & tennis), mini-repelling & brydning, er også eksempler på benyttet traditionelle maskuline lege-aktiviteter.

- Det er signifikant at de mest dynamiske, fysiske og voldsomme aktiviteter altid tiltrækker de fleste store drenge, men også enkelte store piger, og der gives højlydt udtryk for begejstring og sikres anerkendelse fra kammerater & voksne, når noget lykkes - efter en tid følger de yngre. De yngste 2-3årige både drenge & piger har også stor glæde af trilleværket og svingfløjten som ikke kræver så meget motorisk kunnen.

- Svingeffekterne aktualisere hensynet til ikke at ramme andre når der svinges, uden at det giver skader, hvis det alligevel skulle ske. Bruges også af de yngste børnehavebørn & nogle vuggestuebørn.

- Slalombane til kapløb med trilleværk var en god anledning for de små & mere stille børn til fysisk aktivitet, grovmotorisk træning og til at skabe relationer indbyrdes & til deres forældre, bl.a. under sommerfesten.

- Selv legeaktiviteter som udmærket kun udføres individuelt, giver oftest anledning til relation og samspil med andre – Præstationer sammenlignes og kommenteres – der både hjælpes fra øvede til uøvede (tradering) & konkurreres imellem jævnbyrdige og næsten jævnbyrdige.

35