synopsis unge forskere-kopi · kritik af pilotforsøg ... føre til social isolation (goméz-romero...
TRANSCRIPT
Unge Forskere 2019
Musikterapi og demens Effekten af aktiv gruppemusikterapi for svært dementes sociale kompetencer
Thea Holm Graversen Risskov Gymnasium Forskerkontakt: Kira Vibe Jespersen
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
2
Indholdsfortegnelse
Problemformulering og formål ..................................................................................................................... 3
Afgrænsning ................................................................................................................................................. 4
Baggrund ..................................................................................................................................................... 4 Social stimulation ........................................................................................................................................ 4 Plasticitet .................................................................................................................................................... 5
Metode ........................................................................................................................................................ 6 ’the Verbal and Nonverbal Interaction Scale’ .............................................................................................. 6 Metodiske overvejelser i opstillingen af VNVIS(m) og VNVIS(s) ................................................................... 10 Humør-rating ved brug af smileys .............................................................................................................. 10 Metodiske forholdsregler ........................................................................................................................... 11
Projektets udførsel og tidsramme ............................................................................................................... 12
Diskussion .................................................................................................................................................. 12
Pilotforsøg ................................................................................................................................................. 13 Metodiske forholdsregler ved pilotforsøg ................................................................................................. 14 Resultater .................................................................................................................................................. 14 Kritik af pilotforsøg ................................................................................................................................... 15 Revidering og kritik af metode .................................................................................................................. 16 Revidering og kritik af projekt ................................................................................................................... 17 Videre arbejde........................................................................................................................................... 18 Konklusion af pilotforsøg .......................................................................................................................... 18
Perspektivering .......................................................................................................................................... 19
Tak ............................................................................................................................................................. 19
Litteraturliste ............................................................................................................................................. 20 Websites ................................................................................................................................................... 20 Fotomateriale............................................................................................................................................ 20 Bøger ......................................................................................................................................................... 20 Referencer ................................................................................................................................................. 20
Bilag 1 ........................................................................................................................................................ 22
Bilag 2 ........................................................................................................................................................ 23
Bilag 3 ........................................................................................................................................................ 24
Bilag 4 ........................................................................................................................................................ 25
Bilag 5 ........................................................................................................................................................ 26
Bilag 6 ........................................................................................................................................................ 27
Bilag 7 ........................................................................................................................................................ 28
Bilag 8 ........................................................................................................................................................ 29
Bilag 9 ........................................................................................................................................................ 30
Bilag 10 ...................................................................................................................................................... 31
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
3
Indledning Antallet af demente stiger stødt sammen med gennemsnitsalderen, og det vil være almindeligt at
have et dement familiemedlem i den nærmeste fremtid (Ridder, 2012). Der findes ingen medicinsk
behandling af demens, og for mig fremstår syndromet som alderdommens skrækscenarie, der
truer min identitet, selvstændighed, relationer og sociale kunnen. Det efterlader mig tilbage med
en bitter undren: ”Hvad er der tilbage, hvis demensen for alvor rammer?”.
Imens den medicinale forskning forsøger at finde kliniske behandlingsformer for demens, er der
nogle, der går en anden vej og prøver at dække dementes menneskelige behov, heriblandt
musikterapeuter. Hvis der er én ting, der fascinerer mig, så er det musik.
Det kan påvirke mennesket på forunderlig vis, men helt specielt finder jeg det med demente. Kan
musik påvirke noget så dybdegående som sociale kompetencer, der er essentielle egenskaber i
opfattelsen som menneske? Netop ud fra denne undren udspringer mit projekt om, hvorvidt aktiv1
gruppemusikterapi kan fremme sociale kompetencer hos svært demente.
Problemformulering og formål Projektets formål er at undersøge, om aktiv gruppemusikterapi særligt kan fremme og muliggøre
brug af sociale kompetencer hos svært demente ved at dække psykosociale behov, bryde social
isolation og nedsætte BPSD2 (Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia), hvilket er
hypotesen, der arbejdes ud fra.
Fokus er rettet mod sociale kompetencer og specielt empati, da de spiller en stor rolle i social
interaktion, og dermed den enkeltes muligheder for at indgå i et fællesskab, få opfyldt
psykosociale behov (Ridder, 2012) og omgivelsernes accept som menneske (Lindvang & Beck,
2017). Derfor er min problemformulering følgende:
Ud fra teori om hjernens plasticitet og vigtigheden af social stimulation vil jeg, ved brug af ’the
Verbal and Nonverbal Interaction Scale’ (VNVIS) og smileys som humør-rating, undersøge
effekten af aktiv gruppemusikterapi for svært dementes sociale kompetencer, herunder empati.
1 Aktiv musikterapi: Patienten deltager aktivt i musikken. Passiv musikterapi: Patienten lytter til musikken eller forholder sig på anden måde passivt til musikken. 2 Dette indebærer agitation, verbal og fysisk aggressivitet, depression, angst og apati (Sundhed; Ridder, 2012). BPSD kan også kaldes neuropsykiatriske symptomer.
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
4
Afgrænsning Der er evidens for, at musikterapi og musikinterventioner leder til reducering af forskellige BPSD
(Ridder, 2012; Goméz-Romero et al., 2014; Sakamoto et al., 2013; Raglio et al., 2015; Van der
Steen et al., 2017; Gebauer & Vuust, 2013), og at aktive musikinterventioner udgør høje stimuli,
øger socialisation, engagement og opmærksomhed (Pedersen et al., 2017), samt at det i højere
grad reducerer BPSD end passive musikinterventioner, forårsager følelsesmæssige forbedringer
(Sakamoto et al., 2013), engagerer sociale funktioner, øger kommunikation, social samhørighed og
fremmer empatiske relationer (Raglio et al., 2015).
Musik er et godt middel til social kontakt og samhørighed for demente, da det kan genopbygge
residuale kognitive og emotionelle funktioner (Sakamoto et al., 2013) muliggøre socialinteraktion
og kommunikation, hvilket kan aflede deres opmærksomhed fra miljømæssige og emotionelle
signaler, der provokerer agitation (Pedersen et al., 2017).
Derfor finder jeg det relevant at afgrænse mit fokus mod aktiv musikterapis effekt på sociale
kompetencer (SK), herunder empati.
Yderligere opfattes det, at muligheden for at indgå i sociale interaktioner og kommunikation
fremmes ved gruppemusikterapi, da det øger kognitive færdigheder, mindsker angst og bevarer
sproglige færdigheder (Ridder, 2012).
Da kun få studier har undersøgt effekten af musikterapi for ældre demente (Goméz-Romero et al.,
2014), samt at der er store uenigheder i hvor høj grad musikinterventioner og musikterapi
nedsætter BPSD og fremmer SK, at der søges flere undersøgelser omhandlende effekten af aktive
musikinterventioner (Gebauer & Vuust, 2013), dets ”social outcomes” og effekt på ”emotionel
well-being” (van der Steen et al., 2017), så undersøges effekten af aktiv gruppemusikterapi
(AGMT) ift. normal pleje, og ikke individuel aktiv musikterapi, som der søges (Sakamoto et al.,
2013).
Baggrund Social stimulation De store kognitive tab hos svært demente (SD) skaber problemer i udførelsen af sociale
funktioner, det at indgå i et fællesskab og forblive et selvstændigt individ over tid (Goméz-Romero
et al., 2014). Dette har store konsekvenser for individets livskvalitet, generelle selvopfattelse og
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
5
omgivelsernes accept af det som menneske (Beck & Lindvang, 2017). BSPD og nedsatte SK kan
føre til social isolation (Goméz-Romero et al., 2014), hvilket ved 50% af demente plejebeboere
fører til depression (Ridder, 2012). Brugen af SK vanskeliggøres også af SD’s begrænsede
selvregulering3, der ligeså leder til social isolation.
Derfor er SD er afhængige af andres hjælp og skal være under regelmæssig overvågning (VfD).
Projektet bygger ovenpå Kitwoods omsorgsteori; dækkede psykosociale behov nedsætter BPSD,
og hans teori om fællesskab som et grundlæggende menneskeligt behov (Ridder, 2012; Beck &
Lindvang, 2017).
Forudsætningen for empati kan opnås gennem musik, da man via musik kan synkronisere sig med
andre individer gennem sansninger, følelser og sindsstemninger. Dette giver fornemmelse af
andres følelsesmæssige tilstand (Beck & Lindvang, 2017). AGMT giver mulighed for at indgå i et
samspil med andre mennesker i situationer, hvor kognitive tab og BPSD vanskeliggør social
stimulation, og det kan dække psykosociale behov ved ”(…)at skabe en ramme og regulere, for at
personen oplever motivation til at indgå i relation” (Beck & Lindvang et al.,2017).
Musikterapeuter kan gennem dyadisk regulering4 skabe relation til SD, forhindre angst, social
isolation og bringe dem i en tilstand af tryghed og balance. Dette kan kompensere for SD’es
dårlige forudsætninger for at selvregulere og tager højde for deres lave stresstærskel ved at
balancere deres aurosalniveau (ibid.). Musik påvirker den emotionelle aurosal (Gebauer & Vuust,
2013) og fra et psykologisk perspektiv ses de største resultater af musikinterventioner hos
neurologiske sygdomme i relationer til bl.a. humør (Alfredo Raglio et al., 2015; Ridder, 2012).
Plasticitet Neurale netværk, herunder dannelsen af synapser, påvirkes af det ydre miljø, og hjernen er derfor
plastisk. Dermed er det nødvendigt for SD at indgå i socialt samvær for at bibeholde og evt.
forbedre SK, da kun stimulerede og kontinuerligt brugte neurale netværk styrkes og bevares i
hjernen (Payne, 2010). Dertil skal det siges, at mange studier viser, at ”music-making” påvirker
3 Selvregulering: Regulering af sig selv på et kognitivt, kropsligt og følelsesmæssigt plan. Her benyttes selvreguleringsstrategier mod at opnå balance og få ’afløb’. Fx strategier mod overstimulation. ”Ved manglende selvregulering opstår der et misforhold mellem personens indre autonome respons og omgivelserne” (Beck & Lindvang, 2017) 4 Dyadisk regulering ”Omsorgsperson tager ansvar og afstemmer sig med personen gennem indlevelse og intuition” (Ridder, 2017) Tovejs regulering gennem en relation, der foregår gensidigt (Beck & Lindvang, 2017).
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
6
hjernens plasticitet både kort- og langsigtet (Gebauer & Vuust, 2013). AGMT muliggør altså brugen
af SK, da det stimulerer det tilhørende neurale netværk.
Metode Projektet er et RCT-studie med crossover-design og er dermed et case effektstudie.
2 grupper af SD indgår som forsøgspersoner. Gruppe 1 indgå først i 6 ugers AGMT og derefter i 6
ugers aktiv samtaleterapi, som opfattes som normal pleje. For gruppe 2 foregår forløbet i omvendt
rækkefølge. Begge interventioner er aktive og udføres i grupper, hvilket udligner implikationer.
Her arbejdes hypotetisk-deduktivt, da det forventes, at AGMT vil fremme SK og nedsætte BPSD i
større grad end normal pleje. Forsøget strækker sig over en periode på 12 uger, hvor
forsøgspersonerne kontinuerligt vil indgå i to ugentlige interventioner af 35 min5. De to ugentlige
interventioner er valgt mod at opnå større koncentreret effekt og for at opnå en vis sammenhæng
mellem interventionerne og dermed danne en kortvarig rutine for forsøgspersonerne. Det er
vigtigt at få flest mulige forsøgspersoner med i forsøget for at kunne vise en statistisk forskel.
’the Verbal and Nonverbal Interaction Scale’ Jeg vil benytte egne udarbejdede VNVIS(m) til at videoanalysere forsøgspersonernes
kommunikative adfærd (KA) og SK ved AGMT, og VNVIS(s) ligeledes ved aktiv samtaleterapi.
De baserer sig på en VNVIS udviklet af Williams (Engström et al., 2011). Den kvantitative
observationsmetode kan afklare dementes verbale og nonverbale kommunikationsniveau og SK,
da SK er en forudsætning for at kunne kommunikere socialt verbalt og nonverbalt. 2 kategorier er
tilføjet til den oprindelige VNVIS: Empatisk og ikke empatisk KA, så der i alt opstilles 4
overkategorier: Social, asocial, empatisk og ikke-empatisk KA. Yderligere er social og asocial KA
inddelt i to underkategorier: Verbal og nonverbal KA. Hver intervention videooptages passivt i 10
min. i midten af sessionen, der opnås ved, at et kamera6 filmer alle forsøgspersoner, deltagende
personale og eventuelle musikterapeut fra et stativ. Observationen bliver herved skjult for de SD,
og overstimulation eller høj aurosal grundet uvante situationer og nye mennesker påvirker ikke
forsøgets resultater. Videooptagelserne bliver inddelt i intervaller af 1 min, hvor der scores point
for hver KA (score = 1), der opstår i intervallet og ingen for udeblivelse af KA (score = 0) (Engström
5 Baseret på typisk sessionslængde med demente hos musikterapeut, Svend Eeg. 6 Antallet af kameraer afhænger af størrelsen på samplet
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
7
et al., 2011). Scoren fra underkategorierne, nonverbal og verbal samles til overkategorierne: Social
og asocial KA.
Videomaterialet analyseres individuelt af 3 observatører, for at menneskets selektive
opmærksomhed ikke skal påvirke resultatet (Schultz Larsen, 2013).
En stigning i scoren i løbet af perioden indenfor social- og empatisk KA opfattes som forbedring af
generelle SK og empati. Et fald i scoren over perioden af asocial og ikke-empatisk KA opfattes som
nedsættelse af BSPD.
Socialt verbal Socialt nonverbal
Asocialt verbal Asocialt nonverbal
Empatisk Ikke-empatisk
Sammenhængende
Kommunikation Rolig eller afslappet Bander eller vrisser Anspændt
Hjælper/trøster et andet individ
verbalt
Upassende smil
Relevant kommunikation
Virker interesseret eller
opmærksom
Irrelevant kommunikation
Virker ligeglad
Hjælper/trøster et andet individ
nonverbalt
Upassende grin
Positiv affekt Smiler Usammenhængende Stirrer tomt ud i luften
Virker interesseret
Virker ligeglad
Spørger til en anden
Søger passiv kontakt (øjne) Råber Negativ
affekt Søger passiv
kontakt (øjne)
Utålmodig eller
egoistisk adfærd
Griner Søger aktiv kontakt(handling)
Kommunikation giver ikke mening
Utålmodig eller
egoistisk adfærd
Søger aktiv kontakt
(handling) Råber
Bruger anden persons navn
Hjælper/trøster et andet individ nonverbalt
Upassende grin Upassende smil
Bruger anden persons navn
Bander eller vrisser
Hjælper/trøster et andet individ
verbalt Positiv affekt
Nynner Bevæger
kropsdel til musikken
Synger Trommer VNVIS(m)
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
8
Socialt verbal Socialt nonverbal Asocialt verbal Asocialt nonverbal
Empatisk Ikke-empatisk
Sammenhængende
Kommunikation
Rolig eller afslappet Bander eller vrisser Anspændt
Hjælper/trøster et andet individ
verbalt
Upassende smil
Relevant kommunikation
Virker interesseret eller
opmærksom
Råber Virker ligeglad
Hjælper/trøster et andet individ nonverbalt
Upassende grin
Positiv affekt Smiler Usammenhængende Stirrer tomt ud i luften
Virker interesseret
Virker ligeglad
Spørger til en anden Søger passiv kontakt (øjne)
Irrelevant kommunikation
Negativ affekt
Søger passiv kontakt (øjne)
Utålmodig eller
egoistisk adfærd
Griner Søger aktiv kontakt(handling)
Kommunikation giver ikke mening
Utålmodig eller
egoistisk adfærd
Søger aktiv kontakt(handling) Råber
Bruger anden persons navn
Hjælper/trøster et andet individ
nonverbalt Upassende grin Upassende
smil Bruger anden persons navn
Bander eller vrisser
Hjælper/trøster et andet individ
verbalt Positiv affekt
Spørger passende Skifter blikket
mod personen, der taler
Responderer på spørgsmål VNVIS(s)
Følgende observationsskema indeholder definitioner af 10 observationer, hvor større uddybelse er
nødvendigt. Dette er opstillet mod at nedsætte afvigelserne mellem de 3 observatørers resultater.
Observation Definition
Relevant kommunikation (verbal) Situationsfornemmelse indgår i dette. Individet kommunikerer om noget, der har sammenhæng til situationen/snakken. Eller som på anden vis har relevans for individet selv eller for andre ift. situationen. Her ses refleksion om hverdagen, tidligere liv og andre dybere emner også som relevante.
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
9
Irrelevant kommunikation (verbal) Mangel på situationsfornemmelse indgår i dette. Ingen sammenhæng til situationen/samtalen
Pludselige indskydelse, som ”jeg har sovet 8 timer”, uden videre forklaring eller kobling til tidligere situation/forhold ses som irrelevante. Upassende kommunikation hører også hertil.
Her er selve kommunikationen og sætningerne forståelige. Så snart der er tvivl, om dette, da opfattes det som usammenhængende kommunikation og ikke irrelevant kommunikation.
Positiv affekt (nonverbal) Ved tilstedeværelsen af følgende KA på samme tid (indenfor 1 min) opfattes det, at individet er påvirket af positiv affekt:
- ”Smiler”, ”rolig eller afslappet” og ”virker interesseret eller opmærksom”.
Indebærer positive følelsesstemninger.
Negativ affekt (nonverbal) Ved tilstedeværelsen af følgende KA på samme tid (inden for 1 min) opfattes det, at individet er påvirket af negativ affekt:
- ”Anspændt”, ”utålmodig eller egoistisk adfærd” og ”virker ligeglad”
Indebærer negative følelsesstemninger.
Sammenhængende kommunikation Kommunikationen skal være tydelig forståelig. Ved mindste tvivl om betydningen og hensigten af kommunikationen, da opfattes det som usammenhængende kommunikation.
Usammenhængende kommunikation Selve kommunikationen, betydningen og hensigten af den er uklar. Ved mindste tvivl om betydningen og hensigten af kommunikationen, da opfattes det som usammenhængende kommunikation.
Søger passiv kontakt (øjne) Individet søger først passiv kontakt, når det selv tager initiativet eller gør det uopfordret.
At søge passiv kontakt opfattes som at søge kontakt uden at udføre en aktiv kropslig handling.
Dette kan fx være ved at fange en anden persons blik eller smile direkte til en anden person med øjenkontakt.
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
10
Søger aktiv kontakt (handling) Individet søger først aktiv kontakt, når det selv tager initiativet eller gør det uopfordret.
En aktiv kropslig handling er fx at tage en andens hånd, gå hen mod en person for at skabe kontakt eller give et kram.
Positiv affekt (verbal) Ved tilstedeværelsen af følgende 3 KA opfattes det, at individet responderer positiv affekt:
VNVIS(m): ”Griner”, ”Nynner” og ”Synger”
VNVIS(s): ”Griner”, ”Responderer på spørgsmål” og ”Spørger passende”.
Her skelnes mellem de to VNVIS’er. Indebærer positive følelsesstemninger.
Negativ affekt (verbal) Ved tilstedeværelsen af følgende 3 KA opfattes det, at individet responderer negativ affekt:
- ”Bander eller vrisser”, ”Råber” og ”Irrelevant kommunikation”
Her skelnes ikke mellem de to VNVIS’er. Indebærer negative følelsesstemninger.
Metodiske overvejelser i opstillingen af VNVIS(m) og VNVIS(s) For at opnå et RCT-studie, er de to analysemodeller holdt så ens som muligt, så en sammenligning
vil kunne udføres. De to analysemodeller indeholder 38 ens observationer, hvilket kan ses i bilag 1.
De resterende er helt konkrete observationer af adfærd, der er speciel for den enkelte
intervention. Derudover har jeg stræbt efter at opstille lige mange observationer inden for hver
kategori, for at alle kategorier måles efter samme vilkår og dermed er lettere sammenlignelige.
Humør-rating ved brug af smileys Dette er en kvantitativ metode, hvor forsøgspersonerne ud fra spørgsmålet ”Hvordan har du det?”
skal sætte kryds ved den smiley, der afspejler deres humør bedst. Dette udføres før og efter alle
interventioner. Metoden er enkel, da SD skal kunne indgå, og kvalitative interviews med
forsøgsdeltagerne eller omsorgspersoner fravælges, da det vil give flere implikationer.
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
11
VNVIS’erne skal ses sammen med den individuelles humør, da det ville udligne implikationer
vedrørende menneskers forskellige måder at kommunikere, signalere og udtrykke emotioner, og
hvordan aktiviteten påvirker dem. Musik påvirker emotionelle aurosal (Gebauer & Vuust, 2013) og
humør (Alfredo Raglio et al., 2015; Ridder, 2012). Derudover er der sammenhæng mellem social
stimulation, det at indgå i et fællesskab, humør og emotioner, så dette ville kunne sige noget om,
hvorvidt forsøgspersonerne er blevet socialt stimuleret, og hvilken effekt selve musikterapien har
for humøret og eventuelle livsglæde. Rating med smileys bruges ved smertebehandling (Change-
pain), hvilket metoden bygger ovenpå.
Metodiske forholdsregler De følgende metodiske forholdsregler er opstillet på baggrund af andre studier eller for at fjerne
implikationer.
• Musikken vælges af forsøgsdeltagerne, da selvvalgt musik har størst effekt (Ridder,
2012; Gebauer & Vuust, 2013; Sakamoto et al., 2013) og har positiv effekt på agitation
hos SD (ibid.; Pedersen et al., 2017).
Såfremt dette ikke er muligt, udvælger musikterapeuten ud fra tidsmæssig relevans ift.
forsøgspersonernes ungdomsår.
• Interventioner og humør-rating skal foregå om formiddagen mellem klokken 10 og 11
for at undgå mads påvirkning af aurosalniveauet i det autonome nervesystem
(Sakamoto et al., 2013).
• Projektet udføres på forsøgspersonernes plejehjem, da et balanceret aurosalniveau
muliggør opbygning af relation og kontakt, hvilket er en forudsætning for at føle sig
integreret i fællesskaber og få dækket psykosociale behov (Ridder, 2012)
• Personale deltager i interventionerne, da det skaber tryghed. Derudover viser studier,
at det har større positiv indflydelse på humør og SK (ibid.)
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
12
Projektets udførsel og tidsramme Projektets udførsel består overordnet af 4 faser.
1. Udvælgelse af sample – 2 uger
Et pilotprojekt udføres for at sikre, at de to opstillede VNVIS’er er verificerbare7.
Deltagende plejehjem udvælges, hvorefter forsøgspersonerne til test- og kontrolgruppen
findes ud fra kriteriet, svær demens (Vdf). Herefter fordeles forsøgspersonerne ud i det to
grupper via tilfældighedsprincippet.
2. Forsøgsperiode - 12 uger
Interventionsforløbene starter.
3. Efterbehandling – 2 uger
Observationsskema gennemgås for alle 3 observatører og detaljer ift.
observationsmulighederne i VNVIS’erne forklares. Jeg behandler resultaterne fra humør-
rating’en med statistiske værktøjer. Interne og eksterne ligheder og forskelle hos
grupperne undersøges. Observatørernes resultater sammenlignes ved en
uafhængighedstest og behandles som VNVIS’en af Williams (Engström et al., 2011).
Wilcoxon Signed-Rank Test undersøges og erstatter evt. uafhængighedstesten.
4. Sammenligning af metoder og vurdering – 2 uger
Ved verificering af VNVIS’erne sammenlignes resultaterne fra begge metoder. Ud fra disse
resultater vurderes det, om AGMT fremmer SK, herunder empati, hos SD.
Tidsrammen for projektet er 18 uger, og budgettet ses i bilag 2.
Diskussion Metodens faglige tyngde problematiseres, da jeg selv har opstillet VNVIS(m), VNVIS(s) og til dels
humør-rating’en. Det øger den interne validitet, fordi jeg selv har designet metoden og sørget for,
at fokus er SK og empati hos SD. Standardiserede analysemodeller har større faglig tyngde, men
7 Forskellige observatørers resultater har p-værdi over 5% ved uafhængighedstest.
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
13
det var ikke muligt at finde. Trods dette øges metodens faglige tyngde, da en praktiker,
musikterapeut Svend Eeg (se bilag 3), og en teoretiker, Kira Vibe Jespersen har vurderet VNVIS(m)
og VNVIS(s).
Det er kritisk ud fra et neurologisk perspektiv, at forsøgets forløbstid med AGMT kun er på 6 uger,
da “music-making” har vist sig både at have kortsigtet og langsigtet påvirkning af den neurale
plasticitet (Gebauer & Vuust, 2013). Dog tager crossover-designet i højere grad forbehold for dette
end et parallelt design. Det kan diskuteres, hvordan effekten af AGMT skal ses, og forløbstiden
bygger i stedet ovenpå et studie, der finder, at kun kontinuerligt udførte musikinterventioner har
effekt over længere tid (Sakamoto, 2013).
Yderligere er samplets udefinerede størrelse problematisk, da forsøgets repræsentativitet ikke kan
vurderes. Samplets størrelse kan dog aldrig nå en repræsentativ størrelse, der kan generaliseres
sikkert ud over større befolkninger, da forsøgspersonerne kun er fra 1 plejehjem. Her undersøges
effekten for alle neurodegenerative demenssygdomme, da individualisering af behandlingsformer
ift. demenssygdomme er urealistisk på plejehjem. Dette bevirker at resultatet bliver mindre
specifikt.
Det ville være interessant at have et større neuropsykologisk fokus. Det kunne fx undersøges,
hvorvidt dopamins interaktion med oxytocin under AGMT (Gebauer & Vuust, 2013) har effekt på
dementes SK og livsglæde.
Pilotforsøg Et pilotforsøg er opstillet i samarbejde med Helle Thomsen, der er plejecenterleder på
demenscenteret Fuglsanggården i Grenaa og Tine Hinrichsen, der er tilknyttet musikterapeut.
Pilotforsøget blev udført i Damhuset, der er et dagcentertilbud i Norddjurs Kommune for
mennesker med demens i fase 28, og formålet var at teste verificerbarheden af VNVIS(m). En
session af AGMT med 3 deltagende mennesker med moderat demens i fase 2, blev videooptaget
passivt. Forsøgspersoner med moderat demens deltog i pilotforsøget i stedet for SD, da
mennesker med SD i fase 3, ifølge Helle Thomsen, ofte ikke har sprog og kan ikke indgå i en gruppe
8 Fuglsanggården inddeler mennesker med demens i 4 faser, hvor fase 2 og 3 benævnes i dette projekt. Mennesker med demens, som er i fase 2, bor stadig hjemme, men får tilbudt støtte af demenscentre og indgår herigennem i aktiviteter. Ved fase 3 bor man på demenscenteret og har svær demens.
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
14
ift. denne faseopdeling. Fuglsanggården tilbyder derfor ikke AGMT til mennesker med SD.
Interventionen indebar siddedans, fællessang og sammenspil med rytmiske instrumenter i 60 min.
Metodiske forholdsregler ved pilotforsøg
Alle opstillede metodiske forholdsregler blev overholdt til pilotforsøget, hvilket øger validiteten af
pilotforsøgets resultater.
• Musikterapeut, Tine Hinrichsen, udvalgte musik ud fra tidsmæssig relevans ift.
testpersoners ungdomsår og ud fra ønsker og/eller fortællinger om musik som
forsøgspersonerne havde deltaget i som unge. Den brugte musik var: O Marie jeg vil hjem
til dig, Det var på Capri, Hvide måge, Rits rats filliong gong gong, Under den hvide bro og en
vals, polka og tango uden vokal.
• Interventionen foregik fra kl. 11-12, hvilket må være det mest ideelle tidsinterval ift. at
mad ikke skal påvirke arousalniveauet, da forsøgspersonerne altid starter med morgenmad
kl. 10 i Damhuset.
• Pilotforsøget blev udført i Damhuset og herved blev arousalniveauet holdt i balance, da
forsøgspersonerne kommer ugentlig hver fredag med de samme cirkulerende plejere og
andre mennesker med moderat demens i fase 2. Forsøgspersonerne bor ikke på et
plejehjem.
• En plejer og jeg deltog i interventionen.
Resultater Nedenstående skemaer viser scoren for forsøgsperson nr. 1 og nr. 2 indenfor de 4 overkategorier:
Social, asocial, empatisk og ikke-empatisk KA med underdeling af nonverbal og verbal KA. Scoren
indenfor de enkelte observationstyper af KA kan ses i bilag 4 for forsøgsperson nr. 1 og i bilag 5 for
forsøgsperson nr. 2. Scoren er opstillet ud fra 10 min. videoanalyse fra midten af interventionen.
Score (nr. 1) Social Asocial Empatisk Ikke-empatisk Verbal 27 29 2 2 16 15 2 2
Nonverbal 53 49 0 0 - - - - I alt 80 78 2 2 16 15 2 2
Score (nr. 2) Social Asocial Empatisk Ikke-empatisk
Verbal 6 6 2 2 7 7 1 1 Nonverbal 27 26 3 3 - - - -
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
15
I alt 33 32 5 5 7 7 1 1 Ud fra resultaterne gør forsøgsperson nr. 1 markant større brug af sociale kompetencer end
forsøgsperson nr. 2. Følgende skema viser scoren samlet for forsøgspersonerne i de 4
overkategorier.
Score i alt
(nr. 1 og 2) Social Asocial Empatisk Ikke-empatisk
Nr. 1 80 78 2 2 16 15 2 2 Nr. 2 33 32 5 5 7 7 1 1
VNVIS(m) er verificerbar ud fra uafhængighedstesten af de to observatørers resultater til
henholdsvis forsøgsperson nr. 1 og 2, da p-værdierne er afrundet 99% og dermed over 5%. Dette
betyder, at der er 99% chance for, at en tilfældig udtaget stikprøve giver samme chi-i-anden-værdi
som teststørrelsen eller større. Udregningerne til forsøgsperson nr. 1 kan ses i bilag 6, og
udregningerne til forsøgsperson nr. 3 kan ses i bilag 7. Det undersøges, om en Wilcoxon Signed-
Rank Test skal erstatte uafhængighedstesten.
Kritik af pilotforsøg Det er kritisk, at testgruppen er lille, da det øger chancen for, at resultaterne af VNVIS(m) er
statistisk acceptable. Testgruppens størrelse skyldtes dog sygdom, og kun 2 ud af 3 af
forsøgspersonernes adfærd videoanalyseres pga. en ikke tilfredsstillende kameravinkel under
pilotforsøget. VNVIS(m) var den eneste metode i brug ud af de tre modeller: VNVIS(m), VNVIS(s)
og humør-rating ved brug af smileys, og derfor må endnu et pilotforsøg udføres, så alle modeller
testes. Resultatet kan være påvirket af, at kameraet ikke blev opstillet før, forsøgsdeltagerne
ankom til Damhuset. Dette kunne dog ikke lade sig gøre på dagen, da de skulle give samtykke
inden. Samtykkeerklæringen kan ses i bilag 8.
Derudover er det kritisk, at pilotforsøget kun videoanalyseres af 2 observatører, hvilket skyldes, at
VNVIS(m) er for kompleks og indeholder mange observationer af KA. Det kræver stort kendskab til
modellen for at benytte den, og derfor skal der opstilles en formidlet skriftlig fremgangsmåde til
brug af VNVIS’erne, så sessionen kan videoanalyseres af andre uden min tilstedeværelse og
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
16
vejledning. Interventionens varighed var af 60 min. i stedet for 35 min, hvilket skyldes, at
forsøgsdeltagerne ikke har SD.
Revidering og kritik af metode Jeg reviderede VNVIS(m) inden videoanalysen pga. observationer ved deltagelse i interventionen,
og pilotforsøgets resultater kommer derfor af denne VNVIS(m)-R. Ændringerne er markeret.
Socialt verbal Socialt nonverbal
Asocialt verbal Asocialt nonverbal
Empatisk Ikke-empatisk
Sammenhængende
Kommunikation Rolig eller afslappet Bander eller vrisser
Anspændt
eller urolig
Hjælper/trøster et andet individ
verbalt Upassende smil
Relevant kommunikation
Virker interesseret eller
opmærksom
Irrelevant kommunikation
Virker ligeglad
Hjælper/trøster et andet individ
nonverbalt Upassende grin
Positiv affekt Smiler Usammenhængende Stirrer tomt ud i luften
Virker interesseret eller
opmærksom Virker ligeglad
Spørger til en anden
Søger aktiv øjenkontakt Råber Negativ
affekt Søger aktiv øjenkontakt
Monolog eller egocentrisk
kommunikation
Griner Søger aktiv fysisk kontakt
Monolog eller egocentrisk
kommunikation
Utålmodig eller
egoistisk adfærd
Søger aktiv fysisk kontakt Råber
Bruger anden persons navn
Hjælper/trøster et andet individ nonverbalt
Upassende grin Upassende smil
Bruger anden persons navn
Utålmodig eller egoistisk adfærd
Hjælper/trøster et andet individ
verbalt Positiv affekt
Synger/Nynner Bevæger
kropsdel til musikken
Spørger passende Skifter blik mod
personen, der taler
VNVIS(m)-R
Observationstyperne er ændret for at nuancere VNVIS’en og præcisere observationerne overfor
observatøren. Dette gælder ”Søger aktiv øjenkontakt”, ”Søger aktiv fysisk kontakt” og ”Anspændt
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
17
eller urolig”. ”Synger” og ”Nynner” er slået sammen, da de er svære at skelne imellem i praksis.
Deraf ændres ”positiv affekt”, som ved VNVIS(m)-R forekommer ved tilstedeværelse af
”Synger/Nynner”, ”Grin” og ”Spørger passende” indenfor 1 min. ”Spørger passende” og ”Skifter
blik mod personen, der taler” er tilføjet, da dette er relevant i den aktive samtalegruppe såvel som
AGMT. ”Monolog eller egocentrisk kommunikation” er tilføjet, da dette er en væsentlig nuance af
verbal kommunikation hos mennesker med demens, hvilket er erfaret ud fra interventionen i
Damhuset. Disse ændringer medfører, at VNVIS(m)-R og VNVIS(s)-R indeholder 40 ens
observationer i stedet for 38, hvilket bevirker, at de to metoder er lettere sammenlignelige. Den
revidererede VNVIS(g)-R kan ses i bilag 9, og VNVIS(s)-R kan ses i bilag 10.
Ud fra videoanalyse ved brug af VNVIS(m)-R vurderes det, at modellen skal revideres yderligere,
da den mangler observation af apatisk KA, hvilket ”Virker ligeglad” ikke dækker.
Derudover kan det kritiseres, at ”Bevæger kropsdel til musikken” ikke tager forbehold for, i hvor
høj grad en person bevæger sig. Der er fx betydelig forskel på at danse med hele kroppen og slå
stille på claves, hvilket sås i interventionen i Damhuset. Dog vil sådan ændring gøre modellen
endnu mere kompleks, end den er i forvejen.
Det vurderes, at det kræver VNVIS(m)-R-videoanalyser fra flere observatører, før det rigtige forsøg
kan påbegyndes, samt at humør-rating ved brug af smileys og videooptagelse af aktive
samtalegrupper skal inddrages i et nyt pilotforsøg.
Revidering og kritik af projekt Det er kritisk, at projektet undersøger effekten af AGMT for mennesker med SD, når
demenscentre som Fuglsanggården kun tilbyder denne interventionsform til moderate demente i
fase 2, og da Helle Thomsen finder det mest relevant at kigge på gruppeinteraktion hos
mennesker, der benytter dagstilbuddet i Damhuset. Derfor skal projektets problemformulering
revideres til følgende:
Ud fra teori om hjernens plasticitet og vigtigheden af social stimulation vil jeg, ved brug af ’the
Verbal and Nonverbal Interaction Scale’ (VNVIS) og smileys som humør-rating, undersøge effekten
af AGMT for mennesker med moderat demens’ SK, herunder empati.
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
18
Det kan kritiseres, at kun 10 min. af sessionen skal videoanalyseres, da det ikke nødvendigvis giver
et retmæssigt billede af hele interventionen, hvilket var gældende i Damhuset. Testperson nr. 2
havde fx større socialt engagement og brug af sociale kompetencer i andre perioder af
interventionen i Damhuset end de videoanalyserede 10 min. og vil altså have en væsentlig højere
score i et andet tidsinterval ud fra VNVIS(m)-R. Det kunne samtidig observeres, at testperson nr. 2
generelt var mere social aktiv i musikalske aktiviteter end i de mellemliggende samtaler. Dette
underbygger projektets hypotese sammen med plejernes observation: Forsøgspersonerne var
mere villige til at tale sammen under interventionen end ved samtaler under morgenmaden, der
svarer til en aktiv samtalegruppe. Samtalerne omhandlede specielt minder fra forsøgsdeltagernes
fortid, som blev vækket af musikken. VNVIS’erne er komplekse, og det er derfor alt for
tidskrævende at videoanalysere mere end 10 min. af en session. Af denne grund kan det
diskuteres, om effekten på SK og empati også skal undersøges ved brug af en kvalitativ
observationsmetode, der kan klarlægge forsøgspersonernes generelle adfærd og deltagelse i hele
interventionen.
Videre arbejde
Det vil være interessant at benytte VNVIS(s)-R til videoanalyse af den aktive samtalegruppe og de
mellemliggende samtaler, der opstår under AGMT, da det vil klarlægge, om mennesker med
demens i højere grad gør brug af SK ved musikalske aktiviteter end ved normal samtale.
Derudover vil det være interessant at undersøge, om mennesker med SD i fase 3 vil kunne indgå i
AGMT, hvis de kontinuerligt havde deltaget i AGMT igennem deres sygdomsforløb.
Konklusion af pilotforsøg
Ud fra pilotforsøget kan det konkluderes, at VNVIS(m) er verificerbar, når jeg selv vejleder
observatøren, og derfor skal en skriftlig fremgangsmetode fremstilles fremadrettet, så
videoanalyserne kan foregå individuelt og isoleret fra omverden. Pilotforsøget har ført til revidering
og nuancering af VNVIS’erne, men en observationstype med apatisk KA skal tilføjes. Der skal udføres
flere VNVIS(m)-R-analyser, samt humør-rating ved brug af smileys og videooptagelse af aktive
samtalegrupper skal inddrages i et nyt pilotforsøg, før RCT-studiet kan påbegyndes. Derudover skal
projektets fokus på SD ændres til moderat demens i fase 2 pga. faglig viden fra Helle Thomsen.
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
19
Kvalitative observationer af forsøgsdeltagerne med moderat demens’ deltagelse i AGMT
underbygger projektets hypotese, og det kan diskuteres, om en kvalitativ observationsmetode skal
tilføjes for at kompensere for VNVIS’ernes mangler.
Perspektivering Musikterapi kan ikke kun bruges til behandling af demente. Det har vist sig at have gavnlig effekt
for mennesker vis hverdag påvirkes af vidt forskellige sygetilstande: Autisme, ADHD,
posttraumatisk stress, angst og kroniske smerter (Beck & Lindvang, 2017). Derudover gør
musikterapi også gavn for pårørende og omsorgsgivere (ibid.), og det har dermed bredere effekt
end farmakologiske behandlinger. Dertil er det interessant, hvorfor brugen af nonfarmakologiske
interventioner som musikterapi ikke er mere omfattende, da der netop findes evidens for dets
gavnlige effekt. Dog kan det tænkes, at brugen af disse typer behandlinger vil vokse i fremtiden
med den stigende individualisme og spiritualisme, der allerede ses i dag. Det er afgørende for
brugen af nonfarmakologiske interventioner, at det bliver en del af sundhedsvæsnet, da det i dag
kræver en vis økonomisk kapital, og tilbuddet er derfor ikke gældende alle.
Tak Først og fremmest vil jeg sige stor tak til min forskerkontakt, Kira Vibe Jespersen, Postdoc på
Center for Music in the Brain. Derudover vil jeg takke min biologilærer, Marianne Yates fra Risskov
Gymnasium, Svend Eeg, free lance musikterapeut, Helle Thomsen, plejecenterleder på
Fuglsanggården og musikterapeut Tine Hinrichsen.
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
20
Litteraturliste Websites Change Pain: Billedbibliotek: http://www.change-pain.dk/grt-change-pain-portal/286601839.jsp (Change-pain), besøgt d. 29/10/18 Nationalt Videnscenter for Demens: Demensgrader: http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-om-demens/demenssygdomme/hvad-er-demens/sygdomsforloeb/demensgrader/ (VfD), besøgt d. 24/10/18 Rønholt, F. & Hansen-Nord, G.: Demens, adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer (BPSD): https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/geriatri/tilstande-og-sygdomme/demenssygdomme/demens-adfaerdsforstyrrelser-og-psykiske-symptomer-bpsd/ (Sundhed), besøgt d. 24/10/18 Fotomateriale Nationalt Videncenter for Demens: Musikterapi øger livskvalitet ved demens: http://www.videnscenterfordemens.dk/forskning/forskningsnyheder/2016/03/musikterapi-oeger-livskvalitet-ved-demens/, besøgt d. 27/10/18 Bøger Larsen, O.S. (2015-2016): Psykologiens veje. Systime. 2. Udgave 2. Oplag. ISBN 978-87-616-7121-9 Beck, B.D. & Lindvang, C.(Red.) (2017): Musik, krop og følelser-neuroaffektive processer i musikterapi. Frydenlund Academic. 1. Udgave, 1. Oplag. ISBN 978-87-7118-749-6. Referencer Engström, G., Marmstål, L., Williams, C. & Götell, E. (2011). Evaluation of communication behavior in persons with dementia during caregivers’ singing. Licensee PAGEPress, Italy Nursing Reports 2011; 1:e4. doi:10.4081/nursrep.2011.e4 Gebauer, L. & Vuust, P. (2013). Music Interventions in Health Care. Danish Sound Innovation Network, DTU, Kongens Lyngby. Goméz-Romero, M., Jiménez-Palomares, M., Rodríquez-Mansilla, J., Flores-Nieto, A., Garrido-Ardila, E.M. & González-López-Arza, M.V. (2014). Benefits of music on behavior disorders subjects diagnosed with dementia: A systematic review. Neurologia. 2017; 32:253-263.
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
21
Payne, M.A. (2010). ”Use-It-or-Lose-It”? Interrogating an Educational Message from Teen Brain Research. Australian Journal of Teacher Educating. Vol 35, 5, August 2010. Pedersen, S.K.A., Andersen, P.N., Lugo, R.G., Andreassen, M. & Sütterlin S. (2017). Effects of music on Agitation in Dementia: A Meta-analysis. Front. Psychol. 8:742. doi: 10.3389/fpsyg.2017.00742 Raglio, A., Attardo, L., Gontero, G., Rollino, S., Groppo, E. & Granieri, E. (2015). Effects of music and music therapy on mood in neurological patients. World J Psychiatr. 2015 March: 22;5(1):68-78. Ridder, H.M.O. (2012). Forskning i musikterapi: Personer med demens. Dansk Musikterapi, 9(1), 3-12. Ridder, H.M.O. (2017). Selvregulering og dyadisk regulering i musikterapi med demensramte. Frydenlund Academic, København. ISBN 978-87-7118-749-6. Sakamoto, M., Ando,H. & Tsutou, A. (2013). Comparing the effects of different individualized music interventions for elderly individuals with severe dementia. International Psychogeriatric. 25:5,775-784. van der Steen, J.T., van Soest-Poortvliet, M.C., van der Wouden, J.C., Bruinsma, M.S., Scholten, R.J.P.M. & Vink, A.C. (2017). Music-based therapeutic interventions for people with dementia. Cochrane Database og Systematic Reviews 2017, issue 5. Art. No. CD003477. DOI: 10.1002/14651858.CD003477.pub3.
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
22
Bilag 1
Social verbalt Social nonverbalt Asocial verbalt Asocial nonverbalt Empatisk Ikke-
empatisk
Sammenhængende
Kommunikation Rolig eller afslappet Bander eller vrisser Anspændt
Hjælper/trøster et andet individ
verbalt
Upassende smil
Relevant kommunikation
Virker
Opmærksom eller
interesseret
Irrelevant kommunikation
Virker ligeglad
Hjælper/trøster et andet individ
nonverbalt
Upassende grin
Positiv affekt Smiler Usammenhængende Stirrer tomt ud i luften
Virker interesseret
Virker ligeglad
Spørger til en anden
Søger passiv kontakt (øjne) Råber Negativ
affekt Søger passiv
kontakt (øjne)
Utålmodig eller
egoistisk adfærd
Griner Søger aktiv kontakt(handling)
Kommunikation giver ikke mening
Utålmodig eller
egoistisk adfærd
Søger aktiv kontakt
(handling) Råber
Bruger anden persons navn
Hjælper/trøster et andet individ nonverbalt
Upassende grin Upassende smil
Bruger anden persons navn
Bander eller vrisser
Hjælper/trøster et andet individ
verbalt Positiv affekt VNVIS(g)
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
23
Bilag 2
Udgift Kr. pr. session/i timen Beskrivelse I alt
1 Musikterapeut
1400 kr. pr. session
(AGMT)
(Inkl. kørsel og
forberedelse)
24 sessioner
1400 kr. x 24
33.600 kr.
3 Observatører 160 kr. i timen 8 timer x 3
160 kr. x 8 x 3
3.840 kr.
37.440 kr.
Musikterapeutens løn pr. session. baseres på løn ved et nuværende projekt af musikterapeut, Svend Eeg.
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
24
Bilag 3 Del af mailkorrespondance med Svend Eeg. Fra: Svend Eeg [mailto:[email protected]] Sendt: 21. oktober 2018 14:29 Til: 'Thea Graversen' Emne: SV: Forskerspirer projekt: Musikterapi og demens Hej Thea. Allerførst synes jeg det er rigtig flot fundet frem til med din ide og diverse vurderingsgrundlag,m scalering mv. Et rigtig interessant område som der helt sikkert er ”fremtid” i at udforske. Der er meget fokus på både kvalitative og kvantitative undersøgelser på dette område. Nu er jeg jo ikke klar over hvorledes og hvorvidt du forklarer div udtryk i VNVISerne, men for eksempel
- Hvor meget eller hvor lidt skal der til for at kalde noget sammenhængende kommunikation, relevant kommunikation, etc. Generelt vil det være godt at definere alle udtryk hvor man kan være i tvivl. Modsat kan man jo kun nynne eller ikke-nynne, eller råbe eller ikke-råbe, så de er jo logiske nok (i hvert fald hvis der registrereres én gang for nyn, eller råb i løbet af en session).
Jerg skynder mig at sende dette foreløbigt. Vender tilbage senere. Du er velkomme til specifikke /uddybende spørgsmål. Venlig hilsen og god arbejdslyst Svend
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
25
Bilag 4 Socialt verbal Socialt
nonverbal Asocialt verbal Asocialt
nonverbal Empatisk Ikke-empatisk
Sammenhængende
Kommunikation
8 point - 8 point
Rolig eller afslappet
10 point –10 point
Bander eller vrisser Anspændt
eller urolig
Hjælper/trøster et andet individ
verbalt
1 point – 1point
Upassende smil
Relevant kommunikation
8 point – 8 point
Virker interesseret eller
opmærksom
10 point-10 point
Irrelevant kommunikation
Virker ligeglad
Hjælper/trøster et andet individ nonverbalt
Upassende grin
Positiv affekt Smiler
7 point - 7 point Usammenhængende Stirrer tomt
ud i luften
Virker interesseret eller
opmærksom
10 point-10 point
Virker ligeglad
Spørger til en anden
Søger aktiv øjenkontakt
5 point – 4 point
Råber Negativ affekt
Søger aktiv øjenkontakt
5 point – 4 point
Monolog eller egocentrisk
kommunikation
2 point – 2 point
Griner
6 point – 6 point
Søger aktiv fysisk kontakt
Monolog eller egocentrisk
kommunikation
2 point – 2 point
Utålmodig eller
egoistisk adfærd
Søger aktiv fysisk kontakt Råber
Bruger anden persons navn
Hjælper/trøster et andet individ
nonverbalt Upassende grin Upassende
smil Bruger anden persons navn
Utålmodig eller egoistisk adfærd
Hjælper/trøster et andet individ verbalt
1 point - 1 point
Positiv affekt
7 point – 7 point
Nynner/synger
3 point – 5 point
Bevæger kropsdel til musikken
5 point – 5 point
Spørger passende
1 point - 1 point
Skifter blik mod person, som taler
9 point – 6 point
VNVIS(m)-R
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
26
Bilag 5 Socialt verbal Socialt
nonverbal Asocialt verbal Asocialt
nonverbal Empatisk Ikke-empatisk
Sammenhængende
Kommunikation
1 point – 1 point
Rolig eller afslappet
7 point – 7 point
Bander eller vrisser
Anspændt
eller urolig
2 point – 2 point
Hjælper/trøster et andet individ
verbalt Upassende smil
Relevant kommunikation
Virker interesseret
eller
opmærksom
5 point – 5 point
Irrelevant kommunikation
1 point – 1 point
Virker ligeglad
1 point – 1 point
Hjælper/trøster et andet individ
nonverbalt Upassende grin
Positiv affekt Smiler
Usammenhængende
1 point – 1 point Stirrer tomt ud i luften
Virker interesseret
5 point – 5 point
Virker ligeglad
1 point – 1 point
Spørger til en anden
Søger aktiv øjenkontakt
2 point – 2 point
Råber
Negativ affekt
Søger aktiv øjenkontakt
2 point – 2 point
Monolog eller egocentrisk
kommunikation
Griner Søger aktiv fysisk kontakt
Monolog eller egocentrisk
kommunikation
Utålmodig eller
egoistisk adfærd
Søger aktiv fysisk kontakt Råber
Bruger anden persons navn
Hjælper/trøster et andet individ
nonverbalt Upassende grin Upassende
smil Bruger anden persons navn
Utålmodig eller egoistisk adfærd
Hjælper/trøster et andet individ verbalt Positiv affekt
Nynner/Synger
5 point – 5 point
Bevæger kropsdel til musikken
4 point – 4 point
Spørger passende
Skifter blik mod person,
som taler
9 point – 8 point
VNVIS(m)-R
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
29
Bilag 8 1. Bilag 7 Pilotforsøg: Musikterapi og demens – effekten af aktiv gruppemusikterapi for
mennesker med demens’ sociale kompetencer
Jeg giver hermed tilladelse til, at Thea Holm Graversen og 3 andre observatører må benytte
videooptagelse, af egen deltagelse i en session med musikterapi og/eller samtale i gruppe, til
videoanalyse ved brug af projektets opstillede analysemodeller, og de må dermed opbevare
videooptagelsen.
Derudover tillader jeg, at pilotforsøgets kvantitative resultater offentliggøres, men ikke selve
videooptagelsen.
2. Formål
Pilotforsøget bruges til testning og evt. revurdering af projektets opstillede analysemodeller,
som er udarbejdet ved deltagelse i Projekt Forskerspire og videreudvikles til Unge Forskere.
Projektets formål er at undersøge, om aktiv gruppemusikterapi særligt kan muliggøre og/eller
fremme brug af sociale
kompetencer hos mennesker med demens, herunder empati.
3. Eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere
Pilotforsøgets resultater indsendes til talentkonkurrencen Unge Forskere
og vil herigennem offentliggøres sammen med projektet.
Alle deltagere anonymiseres.
Navn
Dato
Underskrift
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
30
Bilag 9
Social verbalt Social nonverbalt Asocial verbalt Asocial
nonverbalt Empatisk Ikke-empatisk
Sammenhængende
Kommunikation
Rolig eller afslappet Bander eller vrisser Anspændt
eller urolig
Hjælper/trøster et andet individ
verbalt Upassende smil
Relevant kommunikation
Virker opmærksom
eller interesseret
Irrelevant kommunikation
Virker ligeglad
Hjælper/trøster et andet individ
nonverbalt Upassende grin
Positiv affekt Smiler Usammenhængende Stirrer tomt ud i luften
Virker interesseret eller
opmærksom Virker ligeglad
Spørger til en anden
Søger aktiv øjenkontakt Råber Negativ
affekt Søger aktiv øjenkontakt
Monolog eller egocentrisk
kommunikation
Griner Søger aktiv fysisk kontakt
Monolog eller egocentrisk
kommunikation
Utålmodig eller
egoistisk adfærd
Søger aktiv fysisk kontakt Råber
Bruger anden persons navn
Hjælper/trøster et andet individ
nonverbalt Upassende grin Upassende
smil Bruger anden persons navn
Utålmodig eller egoistisk adfærd
Hjælper/trøster et andet individ
verbalt Positiv affekt
Spørger passende Skifter blikket mod personen,
der taler VNVIS(g)-R
Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium
31
Bilag 10 Socialt verbal Socialt
nonverbal Asocialt verbal Asocialt
nonverbal Empatisk Ikke-empatisk
Sammenhængende
Kommunikation
Rolig eller afslappet Bander eller vrisser Anspændt
Hjælper/trøster et andet individ
verbalt Upassende smil
Relevant kommunikation
Virker interesseret eller
opmærksom Råber Virker
ligeglad
Hjælper/trøster et andet individ
nonverbalt Upassende grin
Positiv affekt Smiler Usammenhængende Stirrer tomt ud i luften
Virker interesseret
eller opmærksom
Virker ligeglad
Spørger til en anden
Søger aktiv øjenkontakt
Irrelevant kommunikation
Negativ affekt
Søger aktiv øjenkontakt
Monolog eller egocentrisk
kommunikation
Griner Søger aktiv fysisk kontakt
Monolog eller egocentrisk
kommunikation
Utålmodig eller
egoistisk adfærd
Søger aktiv fysisk kontakt Råber
Bruger anden persons navn
Hjælper/trøster et andet individ nonverbalt
Upassende grin Upassende smil
Bruger anden persons navn
Utålmodig eller egoistisk adfærd
Hjælper/trøster et andet individ
verbalt Positiv affekt
Spørger passende Skifter blikket mod personen,
der taler
Responderer på spørgsmål VNVIS(s)-R