#02# 11#20

Kan man blive høj af at være på svampetur? Læs den spændende beretning

Blindtest af slave vodka

Hvilken bliver bedst i test?

Læs om det at være 1. årsstuderende og hvad der følger med

LIÅ KVARTALSMAGASIN OKTOBER 2014 – fra studerende til studerende

PRESSE

PRESSE

PRESSE

PRESSEPRESSE

PRESSE

PRESSE

PRESSE

PRESSE

PRESSE

PRESSE

Indholdet:

PRESSE

PRESSE

PRESSEPRESSE

Leder ........................................................................Side 3

På svampetrip med Sten Larris .............................Side 4Tabula har være på tur med Copernicus

Børn og tanker ........................................................Side 6Vi har spurgt børn om deres syn på verden

Hakuna Matata – er de klogeste ord .....................Side 8Historier fra praktikophold i Tanzania

De bedste lærere har været de største elever ... Side 10Har vi glemt at det er OK at stille spørgsmål?

Slavevodkatest ....................................................... Side 11Hvor får vi den bedste smag for pengene?

Festbilleder ............................................................. Side 12Kameraet har gået på omgang til årets første fest

Kvartalets singler .................................................. Side 14Find din næste/nye kæreste

Nye tider på skolerne ............................................. Side 16Hvordan har reformen påvirket en enkelt skole?

Vidste du? - Om den nye reform ............................ Side 16Nedslag i den nye reform og følgerne deraf

Uperfekt ..................................................................Side 20Det er okay at spise kage en gang om dagen

Eva raser ................................................................. Side 21Eva er blevet sur over DTE og tavshedspligt

Historier fra en førsteårsstuderende ................. Side 18Personlige beretninger fra en ny studerende

Frikvarter ...............................................................Side 22 Sudoku, kryds&tværs og andet til frikvarteret

Bagenden .................................................................Side 23Hvor er de 100.000 kroner blevet af?

Af Kristian Strøm

Så er årets første Tabula på gaden – din faste klippe i det oprørske hav, som er hverdagen for os lærerstuderende.Og bølgerne går højt i øjeblikket! Ikke nok med at folke-skolen er blevet helt og aldeles vendt på hovedet, og der-med har gjort det temmelig uklart, hvad det præcis er, ens studie leder én hen imod, så roder det også gevaldigt på selve læreruddannelsen. Vi er lige nu fire årgange fordelt på tre forskellige studieordninger, så det er vanskeligt at tale om vores ”fælles uddannelse”. Ydermere står vi over-for at skifte lokalerne på Trøjborg ud med et splitterraven-de nyt og forkromet Campus C. Det er spændende – ikke mindst for hele det studiesociale miljø, for hvor skal vores fester holdes næste år? Hvem skal arrangere svampetur? Og udkommer Tabula overhovedet efter sommerferien?Vi kan trøste os med, at folkeskolen lige er fyldt rundt. 200 år er det blevet til – og sådan overordnet set er den da klart blevet bedre undervejs og har formået at følge med tiden. Så min pointe her er, at har du tabt din ja-hat i tumulten, så på med den igen. Udvikling og forandring er sat i gang eller foranlediget af nogle, der forsøger at forbedre det hele! Og udvikling er en god ting – det giver mulighed for at være med til at skabe en ny spændende folkeskole eller have indflydelse på, hvordan de studieso-ciale rammer skal opstilles for de næste årgange af lærer-studerende.

Tabula ønsker tillykke, fejrer fødselsdag og forandring i dette nummer – god læsning.

De lærerstuderende er tilbage på

læreruddannelse i Aarhus. Vi har i den

forbindelse afholdt en konkurrence for

de 1. årsstuderende. Vinderen kan

findes fra 20/10 på opslagstavlen i

kantinen og på vores facebook gruppe

Lærerstuderendes Landskreds Aarhus.

Lederen

Af Rasmus Bagge Jensen

”Vi har fundet kantareller, vi har fundet nogle kantareller”, råber Steen Larris med sin evigt begejstrede stemme og armene højt oppe i luften. Vores svampeekspert er en lille mand med et imponerende skæg.

Solen bager, så han har smidt trøjen, og det afslører de små grå hår, der dækker hele overkroppen. Han er dog stadig iført sine lilla fløjlsbukser og crocs med psyke-delisk mønster. Bukserne er holdt oppe af et sort læderbælte, men han har glemt en enkelt rem i bukselinningen, og bukserne hænger nu faretruende løst. Man håber lidt, at han ikke går commando. Svampeturen med Copernicus og Sten Larris er overstået, og nu skal han udpege hvilke svampe, der kan spises, og hvilke der kan resultere i pludselig, voldsom, on the spot diarré og/eller død.

Dagen og jagten på svampene starter en tåget lørdag morgen, da en bilkaravane forlader læreruddannelsen. Destinationen er skovene ved Rosenholm Slot ved Horn-sleth, hvor prinsesse Miamaja og Valentin skulle rede julen og kongeriget i sidste øjeblik i en hedengangen julekalender.

Første udfordring er simpel. Vi skal have fundet Sten Larris, som er hele for-målet med denne ekspedition, et sted inde i skoven. Youtube-fænomenet og forfat-teren bag bøger som ”Hallucinogenologi Forbyde hallucinogener? Forbyd naturen at gro!”, viser sig dog at være sværere at finde end først ventet, og der bliver kørt op og ned af skovvejene, indtil Sten Larris endelig bliver fundet i en lysning i udkan-ten af skoven.

På dette tidspunkt er han stadig fuldt påklædt, og han går entusiastisk i gang med at forklare forskelle på forskellige svampearter. Rundt om halsen hænger en lille lup. Den har han altid med, så han nemmere kan få styr på, hvilken type svamp han har i hænderne. På denne års-tid er han i skoven næsten hver dag for at indsamle svampe, forklarer han.

Indsamlede eksemplarer går på runde imellem deltagerne, og Sten Larris fortæl-ler livligt om forskellen mellem rørsvampe og lamelsvampe. Han forklarer, at vi er på udkig efter svampenes frugtlegemer, den del af svampen, der stikker op af jorden. Resten af svampene befinder sig under jorden, hvor de ofte danner et symbiotisk

Tabula tog med på Copernicus’ årlige svampetur, der igen blev ledt af svampeguruen Sten Larris. Han guidede kyndigt igennem junglen af falske Karl Johan og Præstens Pik

4

netværk med forskellige planter og træer.Vi bevæger os nu ind i skoven, og der

går ikke længe, før flere i gruppen adop-terer Sten Larris karakteristiske udråb; ”Neeeeeeej” hver eneste gang, der bliver fundet en ny svamp i skovbunden. Den meget velsmagende blomkålsvamp, og noget der ligner Karl Johan svampe, bliver indsamlet. De sidste viser sig dog at være en hel anden art, da de bliver fremvist for Sten Larris. Det kan være galderørhatte. De er ikke giftige, men de smager forfærdeligt, forklarer han, inden han bider et stykke af dem. Han tygger et øjeblik, før han spytter den ud igen. Det er en galderørhat.

Gruppen bevæger sig nu gennem sko-ven og kigger efter svampe. Når først man kigger efter dem, popper de op fra skov-bunden, og der bliver ivrigt samlet ind. Sten Larris går inde på skovstien. Han er ikke den mest mobile herre, og hans psyke-delisk-lilla crocs er ikke de mest terræn-gående. Men man kan altid vende tilbage til ham og fremvise en ny og spændende

svamp fra skovbunden. Nogle af dem er spiselige, men de fleste er ikke. Et eksem-pel er den hvide, aflange svamp med en sort top, der kan ses mange steder i sko-ven. Den er slimet, og når man får næsen tæt nok på, er det lugten af død og rådne æg, der bevæger sig op i næseborene. ”Præstens Pik” er svampens charmerende navn, og lugten er desværre ikke noget, man hurtigt glemmer igen.

Svampeturen slutter efter flere times vandring igennem skoven. Nu er både poser og kurve fyldt op med utrolig mange forskellige svampe, og de bliver hældt ud på et stykke gennemsigtigt plastic, så Sten Larris kan gennemgå dem. Han kan ikke artsbestemme dem alle sammen, forklarer han. Især ikke når han ikke ved, hvor de er samlet op henne. Man kan meget sikrere bestemme arten, når man ved, hvilke træer der står i nærheden. Men han kan spotte de giftige, så ingen ender med at indtage dem, og Tabula erfarer da også, at ingen er døde efterfølgende.

5

– Er det okay at slå dyr ihjel bare for at spise dem?

Alexander (10 år):

Jeg synes ikke, fordi jeg har hørt, at de fylder ænder op med mad, og så slår dem ihjel bagefter. Jeg synes ikke, det er så sødt – jeg kan ikke lide det. Men hvis man er meget fattig, så synes jeg, det bliver lidt noget andet.

Jesper (10 år): Nej, kun hvis man har et jagttegn.

Sophie (9 år): Ja, ellers er det ulovligt!

Ester (10 år): Hvad så med i stenalderen?

Sophie (10 år): Jamen, vi snakker jo i den her tidsalder!

Victor (9 år): Det er okay, når man er på jagt og sådan, så hvis der er jagtsæson for køer, rensdyr eller sådan, så må man jo godt skyde dem.

– Så man må godt jage køer?

Victor:

Nej, kun hvis der er jagtsæson! Hvis der er jagtsæson på rådyr, så må man godt skyde dem.

Jesper: Altså man slagter jo køer, så dem må man godt spise.

– Er det så synd for den ko, som skal spises?

Jesper:

Ja, men så længe at der flere tilbage, så må man godt.

– Hvorfor spiser vi så ikke hunde, ligesom vi spiser køer?

Ester: Jamen en ko er jo et husdyr, og en hund har vi jo gående indenfor.”

Sophie: Og hvis vi skulle vælge imellem at have en

Når man tænker på en filosof, tænker man nødvendigvis ikke en 10-årig skægløs person med hele livet foran sig. Men måske er det rent faktisk hos børn, at vi finder de reneste tanker. Man siger jo, at sandheden kommer fra børn og fulde folk – det sidste skal, jeg ikke kunne kommentere på, men jeg har taget en snak med et flok børn om løst og fast – her er et uddrag fra samtalerne, jeg havde med dem.

”En af de største forhindringer for børns tænkning er ideen om, at det er den voksne, der ved, og barnet der ikke ved.”

6

ko eller hund gående indenfor, så vælger man jo en hund.

– Okay, så går vi over i en anden boldgade

Sophie:

Boldgade?!

– Ja, det er sådan noget man siger…

Sophie:

Jeg troede, at vi skulle over i en eller anden bold gade…

– Jamen det er simpelthen så lang tid siden, at jeg har snakket med børn, så jeg har helt glemt, hvordan man gør.

Sophie:

Det går nok, vi er også mennesker.

– Hvad er det vigtigste i verdenen?

Alexander:

Min familie eller dem man elsker, for så har man nogle at leve med i verden.

Victor:

Hvis man ikke har nogle venner, så har man ikke noget liv.

Alexander: Så har man det ikke særlig sjov.

Jesper: Hvis ikke man har en familie, så bliver man ensom.

Sophie: men så har man vel også venner?

Ester: Det er vel også en slags familie…

– Hvad er den bedste måde at møde et andet menneske på?

Victor:

Man skal ikke være for ond… og man skal ikke være for selvglad, og man skal spørge ind til den anden.

Alexander: Man skal være sød og blive venner, og så skal man bare have det sjovt og godt.

Og så kan du, kære læser, tænke lidt over det…

7

”Det er torsdag eftermiddag i kantinen og redaktionen forsøger ihærdigt at få kontakt til Ida Chapelle Stranddorf, som i øjeblik-ket befinder sig langt væk fra skolerefor-mer og Eurovision-skandaler. Mens denne skribent langsomt kan mærke sit eget blod-tryk stige over ikke at kunne gennemføre in-terviewet, tager Ida afbrydelserne helt stille og roligt. Det er Tanzania. Sådan er det.“ Ida har valgt at benytte sig af LIAs tilbud om, at tage sin 2. års praktik i udlandet – nærmere bestemt Usa River, Tanzania. Her underviser hun på skolen Amami Nursery and Primary School, som er en privatskole for 0. til 7. klasse. Hun underviser i en-gelsk på 4. og 6. klassetrin, og i sin faglige rygsæk har hun dansk for indskolingen og engelsk med fra LIA.

Hvad var dine tanker, inden du besluttede dig for at tage af sted?

Mine tanker var, at jeg havde gået og over-vejet, om det ville være spændende. Jeg kendte flere, som havde været afsted sidste år, som kunne fortælle, at det var en virke-lig stor oplevelse, men også en stor udfor-dring, idet jeg nok ville opleve, at niveauet er anderledes end herhjemme i Danmark.

Hvilke udfordringer har du så mødt?

På Amani er al undervisning testorienteret, idet der er månedlige tests i alle fag. Her-ved er det udenadslæren, der er i højsædet, og dette gør, at eleverne er meget lidt selv-stændige. Der gøres ligesom ikke ”plads” til selvstændig eller kritisk tænkning, som opstår ved for eksempel åbne spørgsmål, analyse og fortolkning, som der arbejdes

– Kan du høre mig? – Nu kan jeg. Nej vent, nu røg

forbindelsen igen.

– Kan du høre mig nu?

8

meget med i den danske folkeskole. Tiden er lige pludselig også blevet en udfordring. Dette gælder i stort set alle sammenhænge. Bliver man inviteret til en begivenhed med et starttidspunkt, er det ikke utænkeligt, at begivenheden egentligt først begynder to timer senere. Vi hører konstant ”pole pole” og ”hakuna matata”– ”stille og roligt/tag det roligt”Men der er bestemt også ting her, jeg synes, fungerer rigtig godt, og som jeg kan lære af og tage med hjem til en dansk folkeskoleklasse. Eksempelvis skabes der på Amani et rigtig godt fællesskab gennem sang og dans. Begge dele bliver brugt i undervisningen af de yngre elever i særde-leshed, hvor det ser ud til at virke lærerigt og som en stor motivationsfaktor.

Hvordan vil du gerne huskes som praktikstuderende/lærer af dine elever?

Først og fremmest vil jeg af de tanzanian-ske elever naturligvis gerne huskes som en lærer, de kunne lide, og som de følte, de lærte noget af. Jeg vil også gerne huskes som en, der gjorde noget andet, end hvad de er vant til. Desuden har jeg forsøgt at skabe en rar tone i klassen ved at lave sjov med eleverne – uden at være en lege-onkel – og rose dem for at prøve. Jeg håber, at eleverne herved kommer til at føle, at der bliver skabt et trygt læringsmiljø.

Hvilket råd vil du give til dem, der overvejer at tage af sted næste år?

Er man glad for udfordringer, åben for forskelligheder og synes, at det kan være

– er de klogeste ordspændende at indgå i en anden kultur, skal man helt sikkert tage af sted.

For jer på årgang 2014 vil der også være mulighed for at gennemføre jeres 2. års praktikophold i udlandet. Der er infomø-der på LIA d. 19. og 20. januar, som kræver tilmelding. Hold øje med studienet.

9

Af Annika Rix

I år har jeg religion, og det er diskussioner-nes land, hvilket jeg elsker. Her kan man enten føle sig lidt halvdum eller godt inde i stoffet. Følelsen af dumhed kan nogle mulig-vis nikke genkendende til. Hvad vi dog alle kender til er, at nogle sidder inde med alle svar, og andre har alverdens spørgsmål. Her stiller jeg spørgsmålet: Vil du helst sidde inde med spørgsmål eller svar, når du kommer til time?

Skal vi absolut føle os halv-dumme, når vi stiller spørgs-mål? Hvis vi har svar på alt, kan vi så lære nyt? Som lærere skal vi ud og lære elever om alt det, vi har lært gen-nem tiden. Og vi skal lære at være lærere. Man kan vel sige, at vi skal være elever igen.

Her kommer religion ind igen. Jeg har netop fremlagt om Sufisme, en spirituel metode indenfor islam, hvor man ser sufimesteren, som den største lærer, da han også har været den største elev. Og hvad kendetegner så den største elev? Jo, det skulle efter sigende være en murid (eleven), der blandt andet viser ydmyghed og lydhør-hed (i dette tilfælde overfor Gud og menne-sker). Men hvis den største lærer har været

den største elev, skal lærere så ikke helst forblive undrende, og altså være ydmyge og lydhøre, samt stille undrende spørgs-mål, hvor læreren ikke selv allerede har svaret? Behøver det kun være elever, der stiller dem? Vi er glade for kritik og skepsis – med dem skaber vi vores holdninger. Nogle gange kan jeg blot blive forundret over, hvor skeptiske vi (bedre)vidende mennesker kan være. Jeg vil våge at påstå, at vi har brug for denne ydmyghed og lydhørhed for at

blive klogere, frem for at være lærere, der kommer med

alle svar. Vil vi som lærere ikke

gerne udvikle os? Er vi i fare for at lande i en

fastlåst dommerrolle, når vi kommer ud og er færdiguddannede? Måske

vi endda allerede har taget den på os. Vi skal jo trods alt skabe autoritet og vide bedre. Uanset lærerens status, finder jeg det vigtigt stadig at have denne ydmyg-hed og lydhørhed, der lægger eleven til.

En sufimester lærer sine elever om dy-der – en folkeskolelærer kan prøve det samme. En start er at give dem modet til at spørge – og hvordan kan vi gøre det bedre, end at være forbilledet, der trods alt selv har modet.

Lærergerningen handler om at være ydmyg og lydhør. Af Sufismen kan vi lære, at underviseren konstant skal være undrende og spørgende, frem for at være dommer over ret og uret

10

Eksperimentet er udformet som en blind-test, og hver vodka er testet i tre forskellige opblandinger – efter vores mening de hyp-pigst anvendte – og der er givet karakter efter 7-trinsskalaen.

Det skal du købe, hvis...

... du bare skal hamre shots: Karloff, hvis karaktergennemsnit er 7. Til gengæld skal du holde pengene i lommen, hvis Vostock er den eneste, du kan få fat i. Ren Vostock får et snit på 0,5 og kan dermed ikke bestå redaktionens smag-stest, som kasserer den med denne kom-mentar: ”Modbydelig! Det er ikke OK”.

... du har tænkt dig at servere en Skinny Bitch for veninderne: Karloff, hvis ka-raktergennemsnit er 7,4. Igen skal du holde dig fra Vostock, hvis karaktergen-nemsnit lander på 3,8.

... du er vild med smagen af solmodne appelsiner blandet med vodka: Dan-noff, hvis snit er 7,9 og bl.a. får følgende kommentarer med på vejen: ”Dejlig

Af Mathilde Lykkegaard og Sarah Leonhardt Husted

Til højre ses de godt camouflerede flasker.

Nederst ses de

udvalgte vodkaer, som testpersonerne har

bedømt.

mild, let at dæmpe vodkasmagen” og ”Drinken smager af moden appelsin”. Og for sidste gang: DROP VOSTOCK!

I tilfælde af at du rammer Netto en dag, hvor der er udsolgt af både Karloff og Dannoff, skal du ikke fortvivle – Karvedys kan godt gå an. Som en afslutning på denne slavean-meldelse vil vi dog understrege vigtigheden i, at du holder nallerne fra Vostock – så hel-lere forhold dig ædru og se aftenens afsnit af Vild med Dans.

Tabula-redaktionen har endnu en gang ofret sig for jeres skyld! Vi ved, hvor meget vodka der bliver konsumeret af lærerstuderende både til hverdag og til fest. Derfor har vi testet fire forskellige slave-vodkaer i det SU-venlige prisleje fra 55–65 kr.

Slavevodkatest

11

12

13

Hvilke tre ord beskriver dig bedst?

– 80’er entusiast (grandprix)– hjælpsom– en anelse bossy.

Hvad søger du hos din date?

– Han skal kunne holde ud at høre på mig.

– Han skal selvfølgelig have en plat hu-mor som mig.

– Han skal kunne sige mig imod. – Han skal dufte godt, det er simpelthen

så sexet med en god cologne! – Han være udadvendt og glad.

Stor fødselsdagsfest eller fest for de få tætte?

En god variation foretrækker jeg helt sik-kert. Hvis festen er stor og vild hvert år, mister det måske lidt charmen. Den skal have alt, hvad den kan trække, når jeg bliver 29 for anden gang, men fødselsda-gene ind imellem de runde er som regel for de tætte venner,

Fredagsbar eller skolefest?

Det hele! Jeg er nyt medlem af Festud-valget, så jeg gør selvfølgelig mit for at gøre festerne til de fedeste. Glæder mig

bare til 4. år med masser af fredagsbarer og fede fester.

Madpakke eller kantine?

Jeg er drøngod til at lave madpakker! Kantinen er svær at konkurrere imod, men jeg tager kampen op. Laver i øvrigt gerne madpakke til en heldig date

Date i det fri eller date på café?

I det rigtige selskab betyder stedet ikke noget. Kan afsløre, at jeg er helt pjat-tet med sne og absolut ikke pjattet med insekter. Omvendt elsker jeg en god kop kaffe, men elsker knap så meget over-fyldte steder, hvor man ikke kan høre hinanden.

Sex og så date eller date og så sex?

Det går jeg slet ikke op i – alle de uskrev-ne regler giver kun anledning til forvir-ring. Sex først, hvis det er det, der virker som det rigtige, date først, hvis det føles mest naturligt. Det handler jo i bund og grund om kemien og øjeblikket.

Maja Smedegaard Larsen Alder: 27 årFag: Engelsk og HistorieÅrgang: 2014Tlf: 28 30 55 32

14

Prøv lykken og bliv næste num-mers single. Skriv til Tabulas redaktion. Diskretion en selvfølge

Hvilke tre ord beskriver dig bedst?

– Plat humor (har jeg fået fortalt), – er en original (på den fede måde) – Jeg er ægte.

Hvad søger du hos din date?

Det, jeg søger hos en date, er en person, som tør at være sig selv og tør at vise, hvem han/hun er. En person, som har begge ben på jorden og har en god por-tion humor. En, som både kan sidde og hygge sig stille og roligt, og samtidig har en vild side. En person, som har begge ben på jorden, og som har noget mellem ørene. Jeg søger en, som kan lide at have det sjovt og kan leve med mine platte vittigheder, for dem er der mange af.

Stor fødselsdagsfest eller fest for de få tætte?

Helst en lille hyggelig fest i trygge om-givelser sammen med de mennesker, som betyder noget for mig – såsom min familie og mine venner.

Fredagsbar eller skolefest?

Helst fredagsbaren, da jeg synes, at det er mere intimt og hyggeligt, men en god skolefest er nu heller aldrig dårligt.

Madpakke eller kantine?

Madpakken, da jeg ikke gider at betale for noget, som jeg kan have billigere med hjemmefra (man er jo ikke jyde for ingenting). Men nogle gange køber jeg også i kantinen, hvis jeg vil forkæle mig selv lidt. Det skal der være plads til nogle gange, ellers kan hverdagen blive for kedelig

Øl eller vin?

Helt klart øl. Jeg har aldrig kunne se det store i vin, og bryder mig heller ikke så meget om smagen. En kold øl er aldrig dårlig!

Date i det fri eller date på café?

I starten helst en date på cafe, da jeg synes, det er mere intimt og hyggeligt. Jeg føler, at man lærer hinanden bedre at kende under de forhold. Senere hen kan daten godt forgå ude i det blå.

Sex og så date eller date og så sex? Helt klart først date og så sex. Jeg gerne vil lære personen godt at kende og skabe et forhold mellem os før lagengymna-stikken går i gang!

Christian Skræddergaard Alder: 22 årFag: Matematik og Samf.Årgang: 2014Tlf: 27 18 32 11

15

Af Rasmus Bagge Jensen

“Jeg var lige til et forældremøde den anden dag for en 8. klasse, og da jeg nævnte, at eleverne synes at have taget godt imod de nye skoledage, nikkede forældrene samstem-mende”, fortæller Jess Ole Jensen.Mange måneders bekymring og usikkerhed blandt lærere og forældre, over hvordan det ville gå med at implementere den nye skole-reform, har vist sig ikke at holde stik på Skals Skole i Midtjylland, hvor Jess Ole Jensen er skoleleder.

“Der er også faldet ro over vores 9. klas-ser, der i starten var lidt modstandere af deres nye længere skoledage. En stor del af dem kommer også til vores lektiecafeer efter timerne, selvom de jo indtil videre sagtens kunne vælge dem fra. Jeg er meget positivt overrasket over, hvordan eleverne har taget imod den nye skolereform”, siger Jess Ole Jensen.

Stop for lektionstyraniet

En af de store nyskabelser på skolen er, at der ikke længere bliver ringet ud til pause. Nu er det op til lærerne, hvornår undervisningen stopper.

“Vi valgte at gøre op med ‘lektionstyran-niet’, hvor det hele tiden er klokken, der bestemmer, hvornår undervisningen stop-per. Vores lærere har før i tiden mærket et vis pres fra eleverne, når klokken ringede ud, og selvom man var i gang med noget vigtigt, stoppede undervisningen brat”, fortæller Jess Ole Jensen.

Ifølge ham har tilbagemeldingerne indtil

videre været positive, da lærerne nu i hø-jere grad selv kan bestemme, hvornår det passer ind, at eleverne har pauser. Lærerne kan også selv vælge, om spisningen be-gynder før den officielle pause, hvis det er nødvendigt på de mindste klassetrin.

Læreværelset er affolket

Den nye reform har også medført store æn-dringer på lærerværelset. Hvor kollegerne før kunne samles og pleje forbindelserne med kollegerne i de faste pauser, har de fleksible timer ‘affolket’ lærerværelset, som Jess Ole Jensen forklarer det:

“Vi har en stor udfordring fremadrettet med at skabe en god kollegial arbejdsplads, når lærernes tider nu er så fragmenterede. Vi skal have fundet en ny måde at være sociale sammen på”.

Det ‘affolkede’ lærerværelse gør også samarbejdet med kollegerne sværere, vur-derer Jess Ole Jensen. Det er blevet sværere at finde tid til at mødes med sine kollegaer. “Der er store forventninger til nytænkning og involvering af kollegaer eller det om-kringliggende samfund i den nye reform, og alt det tager tid. Tid som lærerne ikke har fået”, siger Jess Ole Jensen.Men selvom lærernes arbejdstid er presset, så vurderer Jess Ole Jensen, at skolerefor-men nu er en permanent ny virkelighed for skolerne.

“Jeg tror jeg ikke, vi kan gå tilbage til den gamle skole. Lærerne har fået smag for, at de nu har helt fri, når de tager hjem fra arbejde, så det bliver meget svært at rulle reformen tilbage”, siger Jess Ole Jensen.

Nye tider på skolerneIndførelsen af den nye skolereform har medført store forandringer på Skals Skole, hvor Jess Ole Jensen er skoleleder. Reformen har betydet, at elevernes skoledag er forlænget, og at lærernes arbejdstid er kommet under pres.

16

Bevægelse er en stor del af den nye reform, og det samme er it. Derfor bliver der nu indkøbt Wii-spillekonsoller over hele landet, som skal installeres på smartboards i alle klasselokaler. Antorini kalder det ”To fluer med ét smæk”.

Med den stigende brug af it i undervis-ningen er et nyt problem også kommet med ind i klasselokalerne. Eleverne bliver nemlig distraheret af likes, statusopdate-ringer og videoer med katte. Derfor bliver samtlige klasselokaler pr. 1. januar ud-styret med spejle langs bagvæggen. Dette skal gøre det muligt for lærerne at holde øje med elevernes skærme. Samtidig har initiativet vundet begejstring hos idræts-lærerne, som nu vil have ballet og Zumba ind i klasselokalerne

For at fremme det danske forhold til det blomstrende kinesiske erhvervsliv er der nu tilføjet et ekstra fag i udskolingen, der vil gøre det endnu nemmere for danskere at kommunikere med de kinesiske virk-

somheder. Kinesisk vil fremover være et obligatorisk fag fra 8. klasse, og alle ele-ver skal eksamineres i kinesisk kultur og sprog. Niels Egelund er begejstret for det nye tiltag: ”Endelig er der nogen, der lytter til mig”, udtaler han.

Samarbejdet mellem lærer og andre medarbejdere skal styrkes, så forskellig-heden kan bidrage til øget læring. Derfor bliver rengøringspersonalet nu sat på op-gaven med at undervise i husholdning, og elever bliver i den forbindelse inddraget i de daglige rengøringsopgaver på skolen. Skoleledere mener, at især dette punkt i den nye reform kan vende de store finan-sielle problemer.

Specialpædagogiklærere får nu et fem uger langt kursus i våbenkendskab og introduktion til blandt andet judo. Kurset giver lærerne ret til at bære peberspray samt viden om bestemte selvforsvarsteknikker, så alle inklusionsbørn kan ”håndteres”.

– Niels Egelund har fråde om munden.

Tabula har kigget lidt nærmere på den nye folkeskolereform og fundet fem punkter, som du måske ikke har stiftet bekendtskab med endnu.

17

Af Annika Rix

Al den snak om sund kost og den rigtige motion, der bombarderer os på Facebook og diverse programmer i fjernsynet, kan kun få os til at synde lidt ekstra engang imellem. Det er så også gået op for Chri-stian Bitz, der netop har udgivet sin nye bog, Uperfekt.

Jeg har endnu ikke læst den, men har stærkt planlagt at gøre det. Vi svømmer rundt i alle kostrådene, for vi kan jo ikke lade være. Men gør det os i godt humør? Næppe, hvis vi ikke kan leve op til dem. Der er jeg nemlig nået til for tiden - jeg vender simpelthen det døve øre til.

Før elskede jeg Go’ morgen Danmarks sundhedsfif, men det seneste halve år har jeg simpelthen ikke lyttet efter. Kostvej-

lederens stemme har forvandlet sig til en forvrænget robotlyd i mine ører – den er pludselig totalt uinteressant. De sunde fif sælger ikke længere, langt hellere vil jeg købe de ’uperfekte’. Jeg gør nemlig, hvad der for mig virker godt og sundt (og spiser selvfølgelig stadig min daglige kage). For faktisk har min krop ikke ændret sig mere af den grund. Min konklusion må være, at jeg gør det samme som før, men nu tænker mindre over det. Derfor nyder jeg nu, når kagen glider ned, og jeg bliver ikke ramt af dårlig samvittighed efterfølgende. Jeg håber blot, det kan blive ved... Om ikke andet skal jeg kunne nyde et ordentligt stykke fødselsdagskage en gang imellem (og alt det løse).

„Rigtigt og forkert findes ikke. Det gør sundt og usundt hel-ler ikke. Heldigvis!“

Citat: Christian Bitz, Uperfekt

18

Jeg har lært noget til DTE. Ak ja – det sker jo somme tider. I mit samarbejde med en pædagog og en socialrådgiver går en essentiel fejl op for mig, og det gør mig ra-sende! Tavshedspligten? God idé, når den giver mening! Absolut IKKE, når den ikke giver mening.

Jamen altså, hvor skal jeg starte… Det er således, at hvis en pædagog har haft et barn i en institution og været nødsaget til at journalisere omkring barnets trivsel, må denne journalisering ikke videregives til læreren, når læreren modtager barnet i 0. klasse på grund af tavshedspligten! Det vil altså sige, at læreren reelt ikke ved noget som helst om eleven, som muligvis har nogle besværligheder, der er vigtige at kende til, eller kan være omfattende for elevens liv og videre udvikling. Læreren skal altså selv, imellem måske 29 andre elever, få øje på det her ene barn og dets eventuelle problemer, inden det er for sent. Jeg kan sagtens se faren i, at læreren kan komme til at stigmatisere eleven, men det er én problematik over for de mange for-dele der vil være, hvis denne tavshedspligt ikke var sådan.

Hvis læreren får informationerne med, kan læreren bygge videre på pædagogens arbejde og på den måde støtte barnets ud-vikling mod en nemmere hverdag. Selvføl-gelig skal læreren også give eleven lov til

En klumme-serie over stort og småt, der irriterer, gør ondt, eller bare ikke skal være sådan!

at udvikle sig i de nye rammer og derfor kun vide, at der tidligere har været proble-matikker, men ikke nødvendigvis handle ud fra dem. Læreren skal stadig danne sit eget indtryk men også have mulighed for at få baggrundsviden om barnet, hvis det virker nødvendigt.

Tavshedspligten kan hæmme samarbej-det om et barn helt utroligt meget! En pæ-dagogs arbejde med et barn i børnehaven går fuldstændig tabt, når læreren overta-ger barnet i 0. klasse og ikke må få nogle journaliseringer med for barnets psykiske væren. Jamen, hvad skal der så ske? Så er pædagogens arbejde jo nærmest lige me-get. Vi lærere må derfor selv finde ud af det hele fra bunden af.

Nå, men jeg kan jo ikke bare rase uden egentlig at komme med en mulig (drøm-me)løsning. Hvad med, at der fra barnets indskrivning i vuggestue/dagpleje blev oprettet en digital journal, som i takt med barnets opvækst kunne blive udfyldt og følge barnet på sin rejse igennem Dan-marks institutioner? Det ville lette en hel del og spare alle indblandede parter for en masse tid og ikke mindst penge. Tid koster altså, når det handler om at få handlet i en eventuel socialsag om et barn. Basta!

19

Historier fra en 1. årsstuderende

Første skoledag er overstået. Endelig er jeg i gang. Jeg sidder ude på græsset foran skolen – Trøjborgplænen kalder de det vist – og drikker et par øl sammen med mine nye klassekammerater.

Mens jeg er i gang med min anden øl, ringer min far til mig.

”Jeg ville bare lige høre, hvordan din første dag har været,” siger han.

”Den har været god, men jeg har ikke så meget tid lige nu, for jeg sidder og drikker en øl sammen med de andre.”

”Okay, så kan vi bare snakke sammen, når du er færdig med at drikke øl.” Der gik tre dage, før vi fik snakket sammen.

Jeg sidder igen og læser. Denne gang om folkeskolens historie. Allerede i det man kan kalde den første danske skolelov, Kirkeordinansen fra 1539, står der. Jeg studser over det. Hvis den første skole-lov er fra 1539, hvorfor er det så, at folk snakker så meget om skolens 200 års jubilæum?

Jeg læser videre og finder ud af, at der har været flere andre folkeskolelove inden loven fra 1814. Jeg spørger en af mine undervisere om, hvorfor det lige netop er loven fra 1814, vi markerer. Han siger ikke så meget, kun at den fra 1814 er en særlig lov. Jeg tænker, at jubilæet i stedet bliver brugt som anledning til at holde en stor fest – Folk på LIA er jo så glade for øl.

Af Thomas Sjølund Abildsten

Som ny studerende på LIA bliver jeg bombarderet med indtryk og oplevelser. Nye mennesker, nyt læsestof og masser af øl er en del af hverdagen. For at fordøje alt det nye har jeg kigget tilbage på, hvad jeg egentlig har oplevet i min første halvanden måned som lærerstuderende. Måske der er flere som kan genkende deres egen første tid på læreruddannelsen i mine historier

20

Endelig er det blevet tid til besøgsdag på min kommende praktikskole.

Efter en kort introduktion skal jeg med ud og se, hvordan undervisningen foregår. Min opgave er, at jeg skal sidde og observere. Hverken mere eller min-dre. Timen er startet, og eleverne bliver sat i gang med nogle opgaver. Flere elever rækker hånden op for at få hjælp, og specielt én elev bliver hjulpet i lang tid. Imens læreren hjælper eleven, spre-der utålmodigheden sig. Nogle elever begynder at stå op, for at læreren skal se deres hævede arm. Nogle begynder at snakke med sidemanden, mens de ven-ter på hjælp. Andre kigger hen på mig, og jeg kan se, hvad de tænker: Du er jo også lærer, så hvorfor hjælper du ikke? Men det er jo ikke min opgave i dag. Jeg havde aldrig troet, at det ville være så svært at observere.

Men jeg er jo også først lige kommet i gang med min uddannelse. Det må jeg blive ved med at sige til mig selv.

Efter et par år med fuldtidsarbejde skal jeg godt nok vænne mig til at læse igen. Jeg sidder og kæmper for at komme igennem de artikler, som underviserne har rådet os til at læse. Jeg kigger over på min computer. Skal jeg lige se, om der er sket noget på Facebook? Nej, ikke igen siger jeg til mig selv og læser videre.

Pludselig læser jeg ordet igen. Didak-tik. Det har også stået i flere af de andre tekster, vi har læst, og underviserne siger det konstant. Men hvad er det nu lige, det betyder? Jeg ved ikke, om klas-sekammeraterne forstår ordet. Jeg har ikke spurgt endnu, for hvad nu hvis det bare er mig, der er dum? Jeg overvejer at google ordet, men opgiver tanken.

Jeg skal jo læse.

Fem dage efter jeg er startet på lærerud-dannelsen, er det blevet tid til den første store fest – INTROFESTEN. Humøret er højt, og dømmekraften er svag.

På et tidspunkt efter midnat bevæger jeg mig ud på dansegulvet. Det er egent-lig et sted, jeg helst holder mig fra, men når jeg har drukket, så går det nok. Plud-selig står jeg over for en flot, lyshåret pige. Jeg overvejer at spørge hende om, hvad hun hedder, men vi danser allerede ret tæt, så det dropper jeg.

Efter vi har danset i et minut, måske endda halvandet, slår tanken mig. Det er nu, jeg skal kysse hende. Jeg læner mig frem, men lige inden mine læber rører hendes, drejer hun hovedet væk. Bag-efter står jeg og griner lidt af mig selv. Hvad havde jeg egentlig regnet med?

De havregryn, jeg lige har tvunget mig selv til at spise, ligger nu nede i toilet-kummen. For anden gang her til mor-gen har jeg kastet op, efter gårsdagens såkaldte ”se Aarhus” begivenhed, eller burde jeg sige pubcrawl? Problemet er bare, at det kun er onsdag, og derfor skal jeg i skole i dag. Heldigvis skal jeg først møde klokken 12, men det er stadig hårdt.

Ovre på skolen er der kun en tredjedel af klassen, som er mødt op. Underviseren er sur. Meget sur. Efter at have snerret af os, der rent faktisk er dukket op til hans time, bløder han dog op. ”Man kan jo aldrig stille med et bedre hold end det, der er til rådighed,” siger han.

21

22

13

8

93 4

78 2 3

8 24

1

7

43 6

1 8 72

4 51

76

3

5

4 3 58 9 2 3

5 8 44 2 9 6

9 7 1

6 1 4 54 8 2

3

56 2

5 6 2 9 16 1 3 96

7 43 91 81 49

6 5 8 39 6 1 8 74 5

7

23

Spidsen af en jetjager koster 16.000 kr. Det forlyder, at Frederik Rix er den nye glade ejer af netop spidsen af en jetjager… og så var der 84.000 kr. til-bage.

Kilder tæt på fortæller, at Nanna Rix’ gyldne bukser er vævet af ægte guld… og så var der 80.000 kr. tilbage.

Samtlige medlemmer af festudvalget, der jo er kendt for deres mangelfulde bartenderevner, har været sendt til Sunny Beach for at blive oplært af „Flotte Fyr“… og så var der 40.000 kr. tilbage.

Yndlingspedellen Nikolaj skulle efter sigende have haft kendskab til sagen om de manglende bilag, men har ikke g jort opmærksom på det. Har I set hans nye flotte mountainbike i Vandrehallen?... og så var der 30.000 kr. tilbage.

Anonyme kilder på en ukrainsk såkaldt ‘like-farm’ fortæller, at Festudvalget, i et forsøg på at indhente Svederen i antal likes på Facebook, i februar indgik forhandlinger om et ukendt antal likes… og så var der 20.000 kr. tilbage.

Vi har erfaret, at der er indkøbt skjulte kameraer til udvalgte bartendere – internt går de under betegnelsen ’Cleavage Cams’… og så var der 15.000 kr. tilbage.

Det er vist ingen hemmelighed, at der, som et af festudvalgets logeagtige ritualer, indgår et fællesbad. Dette blev til sidste års fastelavnsfest krydret med et indslag af thaimassøser... og så var der 6.000 kr. tilbage.

Ekstraregning på 8 ‘Happii endings’… og så var der 2.000 kr.

„Det er jo ikke gratis at få bilag til at forsvinde,“ udtaler festudvalgets egen revisor, Flemming P. fra det lille og temmelig ukendte firma Tonsers Autoophug og Revision... og så var der ikke flere penge tilbage.

Til Paraplyens generalforsamling kom det frem, at Festudvalget har indtjent 100.000 kr. mindre end sidste år. Tabulas journalister har søgt aktindsigt og talt med kilder tæt på udvalget. Vi bringer her en gennemgang af, hvor de manglende penge i ‘bilagssagen’ er blevet af:

Af Kristian Strøm