Tale til tekst- hvordan bliver det til tekst og ikke skrevet snak?

Oplæg på Danmarks LæringsfestivalAllan: am@ordblindelab.dkBirgit: bdj@ordblindelab.dk

Plan for 45 minutter

• Hvordan bliver det til tekst og ikke skrevet snak? (v/Birgit – ca. 10 min.)

• TG-teknologier før og nu, og eksempler på didaktisk anvendelse (v/Allan ca. 15 min.)

• Evidens for anvendelse af talegenkendelse ift. forskellige målgrupper, og hvad er der brug for? (v/Birgit – ca. 10 min.)

• Deltagelsesperspektivet – fx også i sprogfag (v/Allan og Birgit – 5 min.)

Tips til Peter

1. Tænk på dit emne, og hvad du gerne vil diktere eller skrive

2. Sig det eller skriv det (komponér din sætning i hovedet – stille eller højt). Beslut dig for den tegnsætning, der skal bruges til slut og i midten af din sætning (fx punktum og komma)

3. Tænd for mikrofonen

4. SIG din sætning med klar udtale – men på en naturlig måde – ikke for hurtigt og ikke for langsomt.

5. Sluk for mikrofonen

Sætninger til træning

• Hej, jeg hedder Peter. Hej, jeg hedder Peter

• Det er meget koldt i dag. Det er meget koldt i dag

• Birgit skal vise mig, hvordan man bruger talegenkendelse. Birgit skal vise mig, hvordan jeg bruger tale genkendelse.

• Det kræver, at jeg taler tydeligt. Det kræver, at jeg taler tydeligt.

Opgave til jerHvilken tekst er skrevet med tastatur, og hvilken tekst er skrevet med talegenkendelse (i alt 2,5 min.)?

A.

I går aftens havde jeg en træning men et cykel hold . vi trænede bodysds grung træning som er en meget fektivt træning form hvis du vil løfte dit nivau et et højere plan.

Der blev startet med at varme med , vi staretaltid fra fødderne og arbejder os op ad , dernæst knæ osv.

Alle var godt brugt på den fede måde efter træningen

B.

I går aftes havde jeg grund træning med et cykelhold Body STS trængning er en meget effektiv træningsform hvis du vil have dit træningsniveau til et højere plan

der var stedsegrøn træning starter vi altid med fødderne derefter går vi op opvarmer knæ hofter og lænd.

Når vi har trænet body-STS grund træning så er alle godt brugte og ejegod kontakten knæ hofter alle når man arbejder med body-SDR-S grøn træning så er der også stort fokus på at man får et godt kredsløb

Spørgsmål

• Er kravene til skriftsproglighed ens – uanset om Peter anvender tastatur eller talegenkendelse?

• Vil Peter opleve, at energiforbruget er langt mindre ved brug af talegenkendelse?

• Bliver kvaliteten og kvantiteten af teksten forbedret ift. omfang, ordforråd, stavning og grammatik, når Peter har får trænet talegenkendelse?

(HUSK på, at talegenkendelse ikke er den eneste skrive-strategi i værktøjskassen – overvej talegenkendelse i forhold til andre værktøjer, der matcher specifikke skriveopgaver og læringskontekster)

Peters kommentarer• Det vil være et godt supplement med talegenkendelse, for det giver mig en

sikkerhed, når jeg skal skrive tekst. Og især hvis jeg også kan bruge et oplæsningsprogram, så jeg får læst min tekst op bagefter. Altså hele redigeringsfasen med oplæsning og stavekontrol.

• Jeg kunne sagtens forestille mig, at jeg efter kort tids brug bliver afhængig, og det kunne give mig det mod og den tryghed til at sende noget frem til mennesker, der ikke kender mig.

• Ligesom dengang jeg trænede til at blive grundtræningslærer, først havde jeg papirerne ved siden af mig, så lå de i vindueskarmen, og til sidst lagde jeg dem i skuffen på kontoret, og så klarede jeg mig helt uden. Det var en kæmpe succes for mig, at jeg kunne lægge manuskriptet fra mig.

• Når jeg bruger talegenkendelse, oplever jeg det som et trygt og sikkert rum, hvorimod jeg skal bruge langt flere mentale ressourcer, når jeg skal skrive på tastaturet.

Talegenkendelsesteknologier:

Historisk udvikling Overblik Anvendelse og didaktik

Indledende:

Der er forskel på:

Stemmestyring - Talegenkendelse

Kristian 11 år

Skift af input

Muligheder

med et 2006 perspektiv!

Mulighed for at producere tekst og deltage skriftligt

Der blev stillet krav til:

• Træning – programmet skulle lære at genkende personens stemme

• Genkendelse bedst ved skrivning i kontekster

• Fastholde det der ønsket skrevet

• Stemmeprofilen skulle ændres når f.eks. drenges stemmer gik overgang

• Ord skulle selv tilføjes

• For at teksten skal genkendes skulle der bruges headset

Eleven:

Lære at tænke før de diktererog træne i at kunne fastholde indholdet

Have opmærksomhed på indhold samtidig med klar diktering

Vide at det tager mellem 3-6 mdr. at blive god til talegenkendelse

Programkendskab og forståelse

Muligheder

med et 2018 perspektiv!

Statement Fattigt sprog er fattigt, hvad enten det tastes eller dikteres.

I dag er kravene mindre

Teknologien har forbedret sig. Nu bliver der anvendt maskinlæring og Ai I talegenkendelsesteknologierne.

Det betyder:

Genkendelse på enkeltordsniveau

Bedre genkendelsesprocenter – også uden ekstern mikrofon

Ordforrådet bliver løbende større

fortid nutid fremtid

Dårlige oplevelser med læring ?

Hvilket program vælges?

En hurtig karruseltur

Smartphone – sms - stemmekommandoer

Google docs – nu med kommandoer – tilgængelighed

Word – dårlig genkendelse

“Tal til windows” – genkendelse, tilgængelighed, kommandoer

Hvilket program vælges?

Kristian 12 år efter:

Hvad er jeg opmærksom på ved implementering?

Underviser

• Et andet fokus på indhold og mulighed for at stille krav til indhold og sprog

• Lettere at lade eleverne producere aldersvarende tekster

• Mere motiverede og deltagende elever• Mulighed for at træne udtale

Implementering

• Ikke et spørgsmål om enten talegenkendelse eller tastatur

• Kendskab til oplæsningsprogram

• Kendskab til stavehjælpsprogram

• Situationsafhængigt – dur ikke i klassen

• Intimt at skulle diktere højt sammen med andre

• Underviser skal have et godt programkendskab

Hvad med de elever, som har svært ved at benytte teknologien pga. mangelfuldt ordforråd, mobiliserings- og udtalevanskeligheder?

Hvem er målgruppen i 2018?

• ALLE os (og maskinerne)• Mennesker med skriftsproglige

vanskeligheder – herunder ordblinde

Myter

• Med talegenkendelse bliver du 6-7 gange hurtigere, end hvis du anvender tastatur…

• Med talegenkendelse producerer du kvalitativt bedre tekster…

• Med talegenkendelse overvindes de skriftsproglige barrierer, og du laver ingen fejl…

Evidens for anvendelse af talegenkendelse i ind- og udlandDanske undersøgelser

Rapport fra Digitaliseringsstyrelsen, december 2014: Forudsætninger og barrierer for effektiv anvendelse af talegenkendelse i kommunerne

Udenlandske undersøgelser

Higgins, E. L., Raskind, M. H. (2000): Speaking To Read: The Effects of Continuous vs. Discrete Speech Recognition Systems on the Reading and Spelling of Children with Learning Disabilities. Journal of Special Education Technology Volume 15, Number 1, 2000 ISSN 0162-6434

MacArthur, Charles A., Cavalier, Albert R. (2004): Dictation and Speech Recognition Technology as Test Accommodations. Exceptional Children.

Perelmutter, B., McGregor, K. K., Gordon, Katherine R. (2017): Assistive technology interventions for adolescents and adults with learning disabilities: An evience-based systemativ review and meta-analysis. Computers & Education 114, pp. 139-163.

Peterson-Karlan, George R. (2011): Technology to Support Writing by Students with Learning and Academic Disabilities: Recent Research Trends and Findings. http://donjohnston.com/wp-content/downloads/understanding/solo_writing_research_technology_writing_by_students.pdf

Disruption:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/tech/analyse-hvad-betyder-det-maerkelige-ord-disruption

”En virksomhed, der gennem innovation af nye produkter og services undergraver eller nedbryder en eksisterende branches typiske forretningsmodeller.”

professor Clayton M. Christensen, Harvard University

Mange svage stavere udvikler synonymstrategier.

Ville synonymstrategier udvikles, hvis alle havde adgang til talegenkendelse?

Hvad har vi brug for i Danmark?

”At udvikle god talegenkendelse som kan nedskrive danske talte sætninger korrekt, kræver ca. 500 timers udskrevet og analyseret tale sammen med en sprogmodel (en statistisk tabel over samforekomst af ord) baseret på en tekstmængde på mindst 500 millioner ord, der afspejler de fagområder, som den færdige talegenkender skal fungere i”.

Peter Juel Henrichsen og Sabine Kirchmeier

• Sprogteknologi kræver udvikling og forskning, så dansk bliver ved med at være et stærk og levende sprog

• De danske sprogkomponenter er problematiske i de udenlandske talegenkendere

Talegenkendelse bygger bro - mellem os (og maskinerne)

https://www.youtube.com/watch?v=Nu-nlQqFCKg

(ca. 6.30 og frem)

http://nyti.ms/190won1

Spørgsmål eller kommentarer:

am@ordblindelab.dk eller bdj@ordblindelab.dk

Tak for jeres opmærksomhed!