tÅrnby kommune - taarnby.dk · Åbent referat til sundheds- og omsorgsudvalget mødedato: mandag...

TÅRNBY KOMMUNE

Åbent referat

tilSundheds- og Omsorgsudvalget

Mødedato: Mandag den 19. januar 2015

Mødetidspunkt: 15:00

Mødelokale: 215, Mødelokale

Medlemmer: Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen, Anders Krantz, Arne Hansen, Elise Andersen, Ole Holm Petersen, Tommy Frederiksen

Afbud: Arne Hansen, Tommy Frederiksen

1

Indholdsfortegnelse

Punkter til dagsorden Side

1. Godkendelse af dagsorden .............................................................................2

2. Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG.......................3

3. Udbudsmateriale vedrørende udbud af kølemad - LUKKET SAG ...........................4

4. Meddelelser..................................................................................................5

5. Rettelse til kvalitetsstandarder 2015................................................................6

6. Godkendelse af Sundhedsaftale 2015-2018 ......................................................8

7. Afrapportering 2014 af Sundhedsplan 2020 ....................................................11

8. Forlængelse af samarbejdsaftale med Brøndby Kommune vedrørende dagtilbuddet JAC Vestegnen..........................................................................13

9. Eventuelt ...................................................................................................15

Bilagsoversigt.....................................................................................................16

Sundheds- og Omsorgsudvalget d.19-01-2015

2

1. Godkendelse af dagsorden

Åben sagSagsnr.: 15/362Sagsansvarlig: sbo.sfFraværende:Afbud: Arne Hansen, Tommy Frederiksen

BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 19-01-2015Dagsorden godkendt.


3

2. Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG

Lukket sagSagsnr.: 15/362Sagsansvarlig: sbo.sfFraværende:Afbud: Arne Hansen, Tommy Frederiksen


4

3. Udbudsmateriale vedrørende udbud af kølemad - LUKKET SAG

Lukket sagSagsnr.: 14/28860Sagsansvarlig: CIV.SFFraværende:Afbud: Arne Hansen, Tommy Frederiksen


5

4. Meddelelser


RESUMÉOrientering, information og referater til udvalget.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERa) Almindelig orienteringb) Referat fra ekstraordinært møde i Samordningsudvalg Syd den 26.11.2014 med

bilagc) Referat fra møde den 12.12.2014 i Embedsmandsudvalget for Sundhedd) Orientering om lov om ændring af lov om social service (Rehabiliteringsforløb og

hjemmehjælp m.v.)e) Orientering om lov om ændring af lov om social pension (Genindførelse af tidligere

gældende regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge)

INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget

1. at udvalget tager punkterne til efterretning.

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Referat fra ekstraordinært møde i Samordningsudvalg Syd den

26.11.20142912/15

2 Åben Bilag til referat af møde den 26.11.2014 - Oplæg til samordningsudvalget

2902/15

3 Åben Referat fra møde den 12.12.2014 i Embedsmandsudvalget for Sundhed

2973/15

4 Åben Orientering om lov om ændring af lov om social service (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.)

2935/15

5 Åben Orientering om lov om ændring af lov om social pension (Genindførelse af tidligere gældende reglelr for optjening af ret til folkepension for flygtninge)

2948/15

BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 19-01-2015Tiltrådt.


6

5. Rettelse til kvalitetsstandarder 2015

Åben sagSagsnr.: 14/26626Sagsansvarlig: mas.sfFraværende:Afbud: Arne Hansen, Tommy Frederiksen

RESUMÉForvaltningen har gennemgået samtlige kvalitetsstandarder på Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens område. Der er forslag til korrektion i kvalitetsstandarder fra Ældrecentret og fra Handicap- og Psykiatricentret. Kvalitetsstandarderne beskriver det politisk vedtagne serviceniveau for den støtte der ydes til borgerne i Tårnby Kommune.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERI tidligere kvalitetsstandarder fra Ældrecentret var skrevet at ”borgeren har pligt til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom, der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed”. I følge Sundhedsstyrelsen er en patient ikke forpligtet til at oplyse om sin smittestatus. Kvalitetsstandarderne tilrettes og i stedet ”opfordres borgerne til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom, der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed” Korrektionen er i kvalitetsstandarderne fremhævet med rødt. I tidligere kvalitetsstandarder fra Handicap- og Psykiatricentret ændres kvalitetsstandard ”§ 104 – aktivitets- og samværstilbud” under punktet ”Er der særligt forhold at tage hensyn til?” fra”Befordring skal vurderes sammen med indstilling til beskyttet beskæftigelse, jf. § 105 i Lov om Social Service. Udgifter til transport til og fra virksomheden inden for en afstand af 10 km. fra virksomheden afholdes af borgeren selv.” til: ”Befordring vurderes sammen med visitering til Aktivitets- og samværstilbud jf. § 105 i Lov om social service. Kommunen afholder udgiften til befordring for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.” Korrektionen er i kvalitetsstandarden fremhævet med rødt.

HØRINGSeniorrådet og Handicaprådet er høringsberettiget. Seniorrådets svar er vedhæftet dagsordenspunktet. Handicaprådet har ikke kommenteret på ændringerne.

LOVGRUNDLAGI forhold til ændringen af Ældrecentrets kvalitetsstandarder:


7

Arbejdsmiljøministeriets bekendtgørelser om lov om arbejdsmiljø, biologiske agenser, sikkerhedskrav ved personlige værnemidler og tekniske hjælpemidler, arbejdets udførelse, forebyggelse af HIV, hepatitis, meningitis, polio, tetanus, TBE og retningslinjer for, hvordan erhvervsmæssig smitte skal undgås, samt Sundhedsstyrelsens vejledning om HIV, Hepatitis B og C virus, om forebyggelse af spredning af MRSA og brug af arbejdsdragt mv.

INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget:

1. At godkende forvaltningens ændringer i kvalitetsstandarderne.

/kam

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Forvaltningens kvalitetsstandarder 2015 - version 2 227991/142 Åben Seniorrådets høringssvar til kvalitetsstandarder for 2015, udgave 2 5681/15



8

6. Godkendelse af Sundhedsaftale 2015-2018

Åben sagSagsnr.: 13/22518Sagsansvarlig: fli.sc.sfFraværende:Afbud: Arne Hansen, Tommy Frederiksen

RESUMÉSundhedskoordinationsudvalget er fremkommet med et endeligt udkast til sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen for perioden 2015 – 2018. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af sundhedsaftalen.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERDer skal inden udgangen af januar 2015 være indgået en ny sundhedsaftale mellem regionen og kommunerne i regionen for perioden 2015 – 2018. Den kommende sundhedsaftale består af en politisk del og en administrativ del. I den politiske aftale beskrives fælles visioner og politiske målsætninger for videreudvikling af samarbejde om opgaver og snitflader, som deles mellem region og kommuner. I den administrative aftale er de politiske visioner og målsætninger konkretiseret og uddybet i forhold til bl.a. de obligatoriske indsatsområder og målgrupper (jf. bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler), der ikke er omtalt specifikt i den politiske del af aftalen. Den administrative aftale udgør således rammen for det konkrete drifts- og udviklingssamarbejde mellem kommuner, hospitaler og praksissektor. Den politiske del består af fire politiske visioner:

1. at borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen2. at borgerne oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i

udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen3. at sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed4. at udvikle og udbrede nye samarbejdsformer

Den administrative del indeholder 74 indsatser; bl.a. indenfor kronisk sygdom, forebyggelse, tidlig opsporing, behandling og pleje samt genoptræning og rehabilitering. Det er sundhedskoordinationsudvalgets opgave at udarbejde forslag til sundhedsaftalen. Den endelige godkendelse af aftalen skal ske i Regionsrådet og i de enkelte kommunalbestyrelser. Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den 5. september 2014 forslaget til sundhedsaftalens politiske del. Forslaget var forud for godkendelsen i politisk høring. Forslaget blev behandlet og tiltrådt af Tårnby Kommunes Sundheds- og Omsorgsudvalg den 2. juni 2014 med den bemærkning, at godkendelsen skal ses i sammenhæng med


9

kommunens generelle økonomi. Sagen blev herefter oversendt til og tiltrådt af Kommunalbestyrelsen den 17. juni 2014. Siden er der blevet arbejdet med sundhedsaftalens administrative del, som ligeledes har været i høring. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen finder udkastet til sundhedsaftalen yderst relevant, ambitiøst og udfordrende. Forvaltningen vurderer at udkastet tager endnu et stort og vigtigt skridt i retning mod ”Det nære Sundhedsvæsen” og vurderer, at det vil medføre behov for at iværksætte en del nye tiltag samt for uddannelses- og kompetenceløft i personalegruppen. Omfanget af investeringer er endnu ukonkrete – særlig indenfor psykiatriområdet, som er et nyt område i sundhedsaftaleregi. Arbejdet med realiseringen af sundhedsaftalens visioner og målsætninger sker inden for de økonomiske rammer, der fastlægges ved de årlige budgetvedtagelser i Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen. De konkrete aftaler for arbejdet med implementering af sundhedsaftalens målsætninger fastlægges i en årlig implementeringsplan, der godkendes i Sundhedskoordinationsudvalget. Tiltrædelse af implementeringsplanen for det næstfølgende kalenderår vil ske efter kommunernes og regionens vedtagelse af budgettet for det følgende år.

LOVGRUNDLAGSundhedsloven, Lov om Social Service, Lov om specialundervisning, Lov om aktiv beskæftigelse.

ØKONOMIDet forventes, at de af Sundhedsaftalen afledte visioner og målsætninger vil kræve indsatser, der fordrer stillingtagen til økonomi. Disse vil da blive forelagt de respektive politiske udvalg særskilt. Da det ikke har været muligt at få implementeringsplan for 2015 ind i det ønskede rul i forhold til den kommunale budgetproces er det aftalt, at der sker en samtidig udarbejdelse af implementeringsplan for 2015 og 2016. I forhold til implementeringsplan for 2015 prioriteres lovbundne opgaver, opgaver der allerede er igangsat samt opgaver, hvor det er nødvendigt med et større forberedelsesarbejde og som forventes at køre over en lang periode. Der arbejdes for at de indsatser, der igangsættes i 2015, så vidt muligt er udgiftsneutrale.

INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget

1. at udvalget drøfter Sundhedskoordinationsudvalgets endelige udkast til Sundhedsaftale 2015 – 2018 med henblik på godkendelse

2. at sagen oversendes til Kommunalbestyrelsen til godkendelse. /kam

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben følgebrev.pdf 216956/142 Åben Endeligt udkast til Sundhedsaftale 2015-2018 216957/143 Åben Oversigt over eksisterende bilag-ny.pdf 216958/144 Åben Udkast til implementeringsplan 2015-2016 v.6 031214.pdf 2063/15


10

BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 19-01-2015Drøftelse foretaget og sagen videresendes til Kommunalbestyrelsen. Under punktet deltog ledere fra Ældrecenter og Sundhedscenter.


11

7. Afrapportering 2014 af Sundhedsplan 2020

Åben sagSagsnr.: 13/33497Sagsansvarlig: pje.sc.sfFraværende:Afbud: Arne Hansen, Tommy Frederiksen

RESUMÉSundhedsplan 2020 blev vedtaget i 2012, hvor der sættes ambitiøse mål for sundheden blandt borgerne i Tårnby. For at nå de ambitiøse mål i Sundhedsplan 2020 har Kommunalbestyrelsen valgt, at indsatserne i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker skal implementeres med nedsættelse af en projektorganisation, hvor der arbejdes på tværs af forvaltninger og afdelinger. Her følger orientering om første afrapportering med fokus på implementeringsfasen.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERDen 1. marts 2013 blev styregruppe til Sundhedsplan 2020 nedsat, bestående af forvaltningscheferne for henholdsvis Børne- & Kulturforvaltningen og Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen, sundhedscenterleder og stedfortræder for sundhedscenterleder. Sundhedskoordinator er sekretær for styregruppen. Hen over sommeren 2013 blev medlemmer til tre koordinationsgrupper udpeget og november 2013 havde Koordinationsgruppe Børn & Unge, Koordinationsgruppe Voksne og Koordinationsgruppe Ældre deres første møde. I kommissorium for styregruppe til Sundhedsplan 2020 står, at delafrapportering skal foreligge i årene 2014, 2016 og 2018. I bilag 1 er afrapportering af Sundhedsplan 2020. Her følger hovedpointer fra denne afrapportering.

Regeringen fremsatte primo 2014 nye mål for sundheden i Danmark. Der er høj grad af harmoni mellem regeringens mål og Tårnby Kommunes mål i Sundhedsplan 2020. På området mental sundhed sætter regeringen mål, men dette behandles ikke i Sundhedsplan 2020. Dog er det besluttet at implementere Forebyggelsespakke Mental Sundhed i 2015 i Tårnby. Sundhedsplan 2020 er hovedsagelig skrevet på baggrund af tal fra Sundhedsprofil for region og kommuner 2010. Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 viser, at der er sket positive ændringer i borgernes vaner i forhold til alkohol og tobak. Det anbefales at vente med at vurdere eventuelle justeringer af Sundhedsplan 2020 på disse områder til 2017, hvor ny Sundhedsprofil for region og kommuner udkommer. Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 viser, at der ingen ændring er sket på områderne for overvægt, fysisk aktivitet og mad. Derfor er målene i Sundhedsplan 2020 for disse parametre fortsat ambitiøse frem mod 2020.

Data fra Børns Sundhed viser, at der fortsat er en høj andel af spædbørn udsat på passiv rygning i hjemmet. Det anbefales, at Styregruppe til Sundhedsplan 2020 og Koordinationsgruppe Børn & Unge diskuterer, hvilke særlige tiltag der skal fokuseres på, for at nå målet frem mod 2020 om mindre end 5 % passiv rygning blandt spædbørn.


12

Implementering af Sundhedsplan 2020 og Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker er evalueret med fokus på opstartsfasen ved fokusgruppegruppeinterview af de tre koordinationsgrupper. Hovedpointerne fra interviews handler om, at det har taget lang tid for grupperne at komme ind til kernen af deres opgave og rolle. Det kan skyldes, at det er uvant at arbejde i projektorganisation og for flere, er det uvant at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Grupperne fortæller, at sundhedsfremme er spændende at arbejde med og bifalder det tværfaglige samarbejde. Grupperne oplever manglende opbakning fra andre forvaltninger og foreslår, at indsatserne under Sundhedsplan 2020 indarbejdes i Tårnby Kommunes servicemål. Grupperne er tilfredse med projektlederen, men giver samtidig udtryk for, at implementeringen ville være mere sikker med en medarbejder udelukkende ansat til projektledelse. I november 2014 har formændene for de tre koordinationsgrupper fordelt indsatserne i de forebyggelsespakker, som skal begynde implementering i 2015. Det er pakkerne: Indeklima i skoler, Mental Sundhed og Overvægt. I bilag er oversigt over fordelingen mellem grupperne.

LOVGRUNDLAGSundhedsloven § 119.

INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at udvalget drøfter indsatsen./kam

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Afrapportering år 2014, Sundhedsplan 2020 66870/142 Åben Fordeling af mental sundhed og overvægt til impl. 2015 218234/14

BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 19-01-2015Drøftelse foretaget.


13

8. Forlængelse af samarbejdsaftale med Brøndby Kommune vedrørende dagtilbuddet JAC Vestegnen

Åben sagSagsnr.: 14/37580Sagsansvarlig: kbc.sfFraværende:Afbud: Arne Hansen, Tommy Frederiksen

RESUMÉSundheds- og Omsorgsforvaltningen besluttede 16.12.2010 at indgå samarbejdsaftale med Brøndby Kommune om dagtilbuddet Job- & Aktivitetscenter Vestegnen. Samarbejdsaftalen er revideret med visse ændringer.Den reviderede samarbejdsaftale forelægges til godkendelse.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERSundheds- og Omsorgsforvaltningen besluttede 16.12.2010 at indgå samarbejdsaftale med Brøndby Kommune om dagtilbuddet Job- & Aktivitetscenter Vestegnen. Samarbejdsaftalen er revideret med visse ændringer. Samarbejdsaftalen vedrørende Job- & Aktivitetscenter Vestegnen, der tilbyder beskyttet beskæftigelse, og aktivitets- og samværstilbud jf. serviceloven § 103, stk. 1 og § 104. Endvidere tilbydes ekstern støttet beskæftigelse i virksomheder med netværksstøtte eller mentorordninger. Den generelle målgruppe er borgere med udviklingshæmning.Den reviderede samarbejdsaftale tager udgangspunkt i den tidligere indgåede samarbejdsaftale fra 16.12.2010. De væsentligste tilføjelser er følgende. - Nye tilbud i form af: · Læring, Udvikling, Beskæftigelse (LUB) jf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats· Særlig ungdomsuddannelse (STU) jf. lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. - Der benyttes enkeltmandsplaceringer på det ordinære arbejdsmarked: - Der er ændret visitationsprocedure:· Kontrakten bliver ikke længere udfyldt i fællesskab i dens endelig form· Job- & Aktivitetscenter Vestegnen sender en orientering om opstart i tilbuddet, til borgeren og Kommunen De øvrige kommuner som indgår i Vestegnssamarbejdet er Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk, som har en fælles målsætning om en øget grad af selvforsyning på dagtilbudsområdet. Endvidere sikres fortrinsret til ledige pladser på Job- & Aktivitetscenter Vestegnen. Tårnby Kommune forpligter sig ikke til køb af dagtilbud på Job- & Aktivitetscenter Vestegnen, men vil tilstræbe at benytte tilbud på Job- & Aktivitetscenter Vestegnen, såfremt Tårnby Kommune ikke selv har et egnet tilbud.


14

Samarbejdsaftalen har været forlagt Børne- og Kulturforvaltningen, samt Jobcentret vedrørende de nye tilbud. Der har ikke været nogen bemærkninger.

LOVGRUNDLAGServicelovens § 4.

INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget at:

1. Samarbejdsaftalen gældende fra 1. januar 2015, mellem Tårnby Kommune og driftskommunen Brøndby Kommune vedrørende Job- & Aktivitetscenter Vestegnen godkendes.

/kam

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Samarbejdsaftale mellem Tårnby Kommune og JAC Vestegnen

november 2014216158/14



15

9. Eventuelt


BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 19-01-2015Ingen bemærkninger.


16

Bilagsoversigt

4. Meddelelser

1. Referat fra ekstraordinært møde i Samordningsudvalg Syd den 26.11.2014 (2912/15) 2. Bilag til referat af møde den 26.11.2014 - Oplæg til samordningsudvalget (2902/15) 3. Referat fra møde den 12.12.2014 i Embedsmandsudvalget for Sundhed (2973/15) 4. Orientering om lov om ændring af lov om social service (Rehabiliteringsforløb og

hjemmehjælp m.v.) (2935/15) 5. Orientering om lov om ændring af lov om social pension (Genindførelse af tidligere

gældende reglelr for optjening af ret til folkepension for flygtninge) (2948/15)

5. Rettelse til kvalitetsstandarder 2015

1. Forvaltningens kvalitetsstandarder 2015 - version 2 (227991/14) 2. Seniorrådets høringssvar til kvalitetsstandarder for 2015, udgave 2 (5681/15)

6. Godkendelse af Sundhedsaftale 2015-2018

1. følgebrev.pdf (216956/14) 2. Endeligt udkast til Sundhedsaftale 2015-2018 (216957/14) 3. Oversigt over eksisterende bilag-ny.pdf (216958/14) 4. Udkast til implementeringsplan 2015-2016 v.6 031214.pdf (2063/15)

7. Afrapportering 2014 af Sundhedsplan 2020

1. Afrapportering år 2014, Sundhedsplan 2020 (66870/14) 2. Fordeling af mental sundhed og overvægt til impl. 2015 (218234/14)

8. Forlængelse af samarbejdsaftale med Brøndby Kommune vedrørende dagtilbuddet JAC Vestegnen

1. Samarbejdsaftale mellem Tårnby Kommune og JAC Vestegnen november 2014 (216158/14)

Bilag: 4.1. Referat fra ekstraordinært møde i Samordningsudvalg Syd den26.11.2014

Udvalg: Sundheds- og OmsorgsudvalgetMødedato: 19. januar 2015 - Kl. 15:00

Adgang: ÅbenBilagsnr: 2912/15

Amager Hospital Hvidovre Hospital Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Kettegård Allé 30 2650 Hvidovre

Opgang Center 1, Taghus 1 Afsnit

172

Telefon 3862 3862 Direkte 3862 1684

Web www.hvidovrehospital.dk

Journal nr.: 2014020012 Dato: 19.06.2014

Møde i: Samordningsudvalg Syd Dato: 26.11.2014 Kl.: 16-17 Sted: Hvidovre Hospital

Ekstraordinært møde i Samordningsudvalg Syd

1. Orientering om Regionrådets beslutning om budget 2015 med særligt fokus på Amager og Hvidovre Hospitalers fusion med Glostrup Hospitals medicinske af-delinger Det ekstraordinære møde i Samordningsudvalg Syd var indkaldt på baggrund af flere politisk betingede forespørgsler til konsekvenserne for planområde Syd af beslutnin-ger om strukturændringer på hospitalsområdet i Region H. Hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen præsenterede regionrådets beslutninger og op-ridsede deres konsekvenser. Det aftaltes, at Torben Ø. Pedersens powerpoint-oplæg udsendes til udvalgets medlemmer til orientering. 2. Evt. og næste møde Der var intet til eventuelt. Næste møde er berammet til torsdag den 18. december 2014 kl. 14-16 på Hvidovre Hospital, mødelokale 2 i Vandrehallen. Deltagere: Kirsten Breindal, vicedirektør, AmH og HvH, formand Niels Peter Møller, direktør, Brøndby Kommune, formand Susanne Poulsen, vicedirektør, GLO Annette Hein Sørensen, sundhedschef, Vallensbæk Kommune Lars Rytter, hospitalspraksiskonsulent, GLO Jonas Meile, hospitalspraksiskonsulent AmH og HvH Suppleanter: Mette Riegels, sundheds- og bestillerchef, Hvidovre Kommune Per Fruerled, centerleder, Tårnby Kommune Ulla Kusk, afdelingschef, Albertslund Kommune

Side 2

Ulla Callesen, centerchef, Høje-Taastrup Kommune Per Tostenæs, centerchef, Ishøj Kommune. I øvrigt deltog: Torben Ø. Pedersen, hospitalsdirektør, AmH og HvH Lena Wivel, specialkonsulent, AmH og HvH (ref.) Fraværende: Klaus Lunding, hospitalsdirektør, GLO Peder Mogensen, vicedirektør, AmH og HvH Jytte Therkildsen, direktør, Albertslund Kommune Jesper Trangbæk, direktør, Dragør Kommune Ole Toftegaard, direktør, Glostrup Kommune Charlotte Markussen, direktør, Høje-Taastrup Kommune Tina Boesgaard, direktør, Ishøj Kommune Merete Røn Christensen, centerchef, Københavns Kommune Christine Brochdorf, direktør, Hvidovre Kommune Kim Madsen, forvaltningschef, Tårnby Kommune Jean Hald Jensen, enhedschef, Region Hovedstaden Gitte Bylov Larsen, kontorchef, Københavns Kommune Jørgen Rem, praktiserende læge, PLO Hovedstaden John Sørensen, enhedschef, AmH og HvH

Bilag: 4.2. Bilag til referat af møde den 26.11.2014 - Oplæg til samordningsudvalget



26. november 2014 Ekstraordinært Samordningsudvalgsmøde

Strukturændringer på hospitalsområdet Konsekvenser for planområde Syd


Planlægnings- og optageområderne bibeholdes uændret

Furesø Kommune flyttes


Strukturændringer

• Herlev Hospital og Gentofte Hospital samles • Rigshospitalet og Glostrup Hospital samles • Medicinen udskilles fra Glostrup Hospital og

drives som udefunktion fra Hvidovre Hospital


Hvorfor? • Rigshospitalet suppleres på Øjenområdet og

Neurologi for at styrke hospitalet i den nationale og internationale konkurrence

• Samling af aktiviteten i planområderne for at udnytte ressourcerne (også de fysiske rammer)bedst muligt

• Besparelse på 130 mio. kr. • Udligning af forskelle i vilkår • Tilpasning til den internationale udvikling


Optageområder jf. hospitalsplanen Hvidovre Hospital varetager Område Syd (498.000 indbyggere) vedrørende: • Kirurgi • Ortopædkirurgi • Gynækologi og obstetrik • Pædiatri • Infektionsmedicin


Optageområder jf. hospitalsplanen Fremover varetager Amager og Hvidovre Hospital også øvrig medicin (kardiologi, endokrinologi, lungemedicin, geriatri) i planområdet fordelt på 3 matrikler HVH varetager: Brøndby, Hvidovre, Vesterbro og Valby (180.000 indb.) AMH varetager: Amager V, Amager Ø, Tårnby og Dragør (170.000 indb.) GLH varetager: Glostrup, Albertslund, Høje Taastrup, Vallensbæk og Ishøj (134.000)


Hvad kommer ikke med fra Glostrup Hospital

• Neurologi • Reumatologi/rygcenter • Intensiv • Laboratorium og billediagnostik • Demensudredning • Flyvemedicin


Samarbejdet med kommuner og praksissektor

• Amager og Hvidovre Hospitaler (AHH) varetager som udgangspunkt og med forbehold for kapacitetsmæssige problemer samarbejdet med primærsektoren i hele planområdet indenfor:

• Laboratorieområdet (RHEL) • Mikrobiologi og patologi

• Billeddiagnostik varetages indtil videre af Glostrup Hospital i optageområdet – investeringsbehovet ved overførsel til AHH undersøges


Samarbejdet med kommuner og praksissektor

• AHH varetager samarbejdet med kommunerne omkring indlæggelse og udskrivning med undtagelse af neurologiske patienter

• Kommunerne i Glostrups optageområde skal fremover kun samarbejde med ét hospital for de fleste patientkategorier

• AHH overtager ansvaret for samordnings-konsulent, socialsygeplejerske og følge hjem team i Glostrups optageområde

• Samordningsudvalgets fremtidige sammensætning afventer


Overvejelser om den fremtidige organisering af medicinen

• Principielt kunne vi drive de 3 medicinske afdelinger videre uændret, men:

• Der vil være kvalitetsmæssige fordele forbundet med at drive grenspecialerne på tværs af matriklerne med større volumen

• En større grad af grenspecialisering vil kunne reducere rekrutteringsproblemer vedrørende speciallæger

• Visse patientgrupper bør samles for at sikre kvaliteten

• Gastromedicinske patienter bør indlægges på hospitaler med gastrokirurgi (Hvidovre)



• De medicinske afdelinger på Glostrup og Amager Hospital skal sikres interessante opgaver for at sikre overlevelsen

• Områder med rekrutteringsproblemer kræver særlige organisationsformer

• Der bør være ledelse på afdelingsledelses-niveau på alle matrikler

• Opgaver bør overføres fra Hvidovre-matriklen for at sikre plads til ombygning

• Antallet af afdelinger/afdelingsledelser må ikke blive for stort



• Lægevagtslagene skal passe til strukturen og udnyttes optimalt

• Den politiske forudsætning om akutoptag på alle 3 matrikler skal opfyldes

DET BLIVER IKKE LET!!!

Neurologi • Neurologien på RH og GLO fusionerer til en samlet

afdeling d.1.1.2015. De nærmere omstændigheder vedr. ledelse, fordeling af subspecialer mm er endnu ikke på plads.

• Der skal være specialiseret neurorehabilitering på Glostrup matriklen og planen om bygning af et nyt neurorehabiliteringshus til højt specialiseret neurorehabiltering er uændret.

• Rehabilitering af alle apopleksipatienter i region Hovedstaden foregår på apopleksiafsnit, derfor flytter apopleksirehabiliteringsengene fra Amager matriklen til Glostrup matriklen d. 1.1.2015


Neurologi - fortsat • Trombolyse af apopleksipatienter fortsætter indtil videre

uændret – dvs. delt imellem Glostrup og Bispebjerg Hospital.

• GLO/RH samarbejder med kommunerne omkring indlæggelse og udskrivelse af neurologiske patienter

• GLO/RH neurologiske afdeling servicerer Hvidovre Hospital i forhold til neurologiske patienter

• Glostrup matriklen vil også fremover modtage akutte neurologiske patienter fra planområde Syd

• GLO/RH skal lave samarbejdsaftaler vedr. neurologien med Bispebjerg Hospital om planområde Byen/Syd


Bilag: 4.3. Referat fra møde den 12.12.2014 i Embedsmandsudvalget forSundhed



Den 9. december 2014

Sags ID: SAG-2014-00332

Dok.ID: 1949072

[email protected]

Direkte

Mobil 2443 7906

Albertslund Kommune

Nordmarks Alle

2620 Albertslund

www.kl.dk/kkr-hovedstaden

Side 1/14

KKR

HOVEDSTADEN

NOTAT

Referat Embedsmandsudvalg for Sundhed 12. december 2014

Deltagere

Torben Laurén, Frederiksberg (formand)

Katja Kayser, København (SUF)

Niels Peter Møller, Brøndby

Louise Høg, Hørsholm (afbud)

Thomas Bille, Gentofte

Mette Bierbaum, Gribskov

Sven Bjerre, København (SOF) (afbud)

Mette Riegels, Hvidovre (afbud)

Charlotte Markussen, Høje-Taastrup (afbud)

Johannes Nilsson, Bornholm

Mette Vaaben Mortensen, Ballerup

Anne-Sofie Fischer Petersen, KKR sekretariatet

Mette Dissing Odgaard, Det fælleskommunale sundhedssekretariat (afbud)

Elsa Martha Eriksen, Det fælleskommunale sundhedssekretariat

Thilde Lydiksen, København

1) Godkendelse af dagsorden

Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender dagsordenen.

Beslutning: Embedsmandsudvalget godkendte dagsordenen.

2) Godkendelse af referat

Referat af møde den 14. november 2014 i Embedsmandsudvalget for Sund-

hed er udsendt til medlemmerne og via dialogportalen den 19. november

2014.

2

Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender referat af møde den 14.

november 2014.

Beslutning: Embedsmandsudvalget godkendte referat af møde den 14. november 2014.

3) Forberedelse af temadrøftelser i PAS og PPU.

På møder i PAS og PPU i januar 2015 drøftes nye samarbejdsformer lige-

som sygebesøg og lægetilgængelighed forventes dagsordensat. Embeds-

mandsudvalget for sundhed bedes drøfte emnerne med henblik på at give

indspil til drøftelserne på PAS og PPU.

Tema 1: Sygebesøg og lægetilgængelighed i samarbejdet med kommunerne

Den nye overenskomst med PLO betyder, at opgaver og økonomi vedr.

sygebesøg og indsatser for visse grupper af psykisk syge, flyttes fra den cen-

trale overenskomst ud til praksisplanudvalgene til lokal tilrettelæggelse og

forhandling. Opgaven ang. sygebesøg omfatter alle typer af sygebesøg, som

lægen er ansvarlig for inden for dagtiden. Udlægningen betyder, at dæknin-

gen af akut- og midlertidige pladser kan forhandles lokalt i praksisplanen.

Aftalen tydeliggør desuden lægernes forpligtigelse i forhold til tilgængelig-

hed ved, at der er foretaget en revision i overenskomstens udviklingsdel og i

en række paragraffer. Den konkrete beskrivelse af lægernes forpligtigelser

skal fremadrettet ske i de enkelte praksisplaner.

Der vedlægges baggrunds notat om sygebesøg og lægetilgængelighed som

grundlag for drøftelsen i Embedsmandsudvalget (bilag 1). Notat gennemgår

kort økonomi og ønsker til praksisplanen fra de involverede parter samt det

forskellige former for sygebesøg som kan drøftes i denne sammenhæng:

• Almindelige sygebesøg og generel tilgængelighed

• Opfølgende og opsøgende hjemmebesøg

• Lægetilgængelighed på akutpladser og andre midlertidige pladser

• Faste læger på plejecentre

Som supplement til notatet har Det fælleskommunale sundhedssekretariat i

starten af december 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i de 29

kommuner med henblik på at afdække, om kommunerne oplever udfor-

dringer med at få de praktiserende læger ud på sygebesøg. Resultatet heraf

præsenteres på mødet og det drøftes om afdækningen peger i retning af

særlige udfordringer, som skal håndteres i praksisplanen. Tema 2: Nye samarbejdsformer

Afsættet for temadrøftelsen om nye samarbejdsformer i praksisplanen, er at

skabe en forbedret indsats for de borgere, hvor det eksisterende samarbejde

og koordination i dag ikke er tilstrækkeligt til at opnå den kvalitet og sam-

menhæng for borgeren, der ønskes.

3

Nye samarbejdsformer kan strække sig fra at være en samarbejdsaftale mel-

lem to eller flere parter målrettet en konkret gruppe af borgere til et fælles

sundhedshus med fælles regionale og kommunale tilbud til borgere og i den

fuldt integrerede model også fælles ledelse, organisation og økonomi.

Emnet ”nye samarbejdsformer” har i praksisplanens optik to ”spor”:

1. Nye samarbejdsformer på tværs af sektorer

2. Organisatorisk perspektiv Der vedlægges kort notat der uddyber de to spor til brug for Embeds-mandsudvalgets drøftelse (bilag 2)

Det indstilles, at Embedsmandsudvalget med udgangspunkt i de vedlagte

baggrundsnotater drøfter sygebesøg/tilgængelighed og nye samarbejdsfor-

mer med henblik på indspil til drøftelserne i hhv. PAS og PPU.

Beslutning:

Embedsmandsudvalget havde en kort drøftelse om KLs forhandlingsforberedende møde

holdt den 11. december. Det er opfattelsen at det er en meget stor opgave at få gennemført

lokale aftaler med PLO og regionen, og at nye veje skal forsøges.

Temadrøftelse om lægedækning og tilgængelighed: Thilde Lydiksen fremlagde den gen-

nemførte undersøgelse omkring kommunernes kendskab til og brug af de forskellige typer

af sygebesøg, herunder oplevede udfordringer ift. lægernes deltagelse i sygebesøg. Oversigt

over kommunernes svar vedlægges referatet.

• Helt overordnet viser undersøgelsen at kommunerne generelt ikke oplever store udfor-

dringer med de almindelige sygebesøg og at potentialet for lokale aftaler primært nok

vil være at finde ved et fokus på opsøgende og opfølgende hjemmebesøg, samt læge-

dækning på akutpladser og andre midlertidige pladser., Forskellige elementer kunne

drøftes med de øvrige parter i arbejdet, herunder: at kommunerne kan rekvirere op-

følgende hjemmebesøg, ligesom Lars Rytters tanker om udviklingen af disse hjemme-

besøg og vejledningen om den ældre medicinske patient kan være med til at pege på

områder hvor disse aftaler kan udvikles og forbedres.

• Eksisterende paragraf 2 aftaler på området kan udgøre et kendt basis for drøftelser

om indhold af en underliggende aftale. Det er under alle omstændigheder en del af

arbejdet praksisplanen at få inddraget en paragraf 2 aftalerne – hvorfor det kan væ-

re en mere gangbar vej ift. PLO og Regionen. Det fælleskommunale sundhedssekre-

tariat udarbejder en liste over de eksisterende paragraf 2-aftaler i Region Hovedsta-

den til næste møde i Embedsmandsudvalget. KL har udarbejdet en oversigt over pa-

ragraf 2 aftaler, som der kan tages udgangspunkt i.

• Det fælleskommunale sundhedssekretariat udarbejder desuden et notat med forslag

til mere konkrete ønsker ang. opfølgende og opsøgende hjemmebesøg samt lægedæk-

4

ning på akutpladser og andre midlertidige pladser til næste møde i Embedsmandsud-

valget.

Temadrøftelse om samarbejdsformer:

Grundlæggende handler det om at høre AP om hvad de kan og hvad de vil ift. udviklin-

gen af nye samarbejdsformer. Ligeledes vil det være vigtigt at få afklaret hvad regionerne

byder ind med.

Det vil være en mulighed at målrette samarbejdsformerne ift. sårbare borgere

Endvidere vil det være et ønske fra særligt Bornholm, men også andre at der ses på nye

samarbejder omkring uddannelsespladser, da det vil understøtte rekruttering. Lige i

forlængelse heraf er der et behov for at regionen påtager sig en rolle ift. de kommende års

lægeafgang og der af følgende udfordringer ift. rekruttering.

4) Tilbagemelding til KL vedr. aftale om FMK

I forbindelse med kommunernes implementering af FMK er der konstate-

ret, at der i mange tilfælde er uoverensstemmelse mellem kommunernes

egne medicinlister og FMK. For at gøre det muligt for kommunerne at ba-

sere deres medicinadministration på oplysningerne i FMK er det i mange

sammenhænge nødvendigt at en læge foretager den nødvendige oprydning

på medicinkortet.

KL, PLO og Danske Regioner har været i forhandlinger om en aftale om

ovennævnte oprydning på medicinkortene. Denne aftale skal tiltrædes lokalt

og er afhængig af, at der kan sikres en hurtig implementering. Det vil bety-

de, at implementeringsaftalen underskrives af de lokale parter hurtigt efter

aftale mellem KL/PLO/DR uden egentlig lokale forhandlinger. Der skal

derfor sikres et mandat hos kommunerne. Det er forventningen, at KL ud-

arbejder et udkast til brev som KKR-formandskaberne kan anvende til at

skabe det politiske mandat hos de enkelte kommuner ved skriftelig proces i

januar. Inden denne proces sættes i gang har KL dog ønsket en "trykaf-

prøvning" blandt kommunerne på administrativt niveau af forslaget til afta-

len. Ligeledes har Danske Regioner tilsvarende sikret sig mandat hos regio-

nerne.

Der vedlægges et KL notat som beskriver både de forpligtigelser som lægen

allerede har i dag og hvad det er for en ny opgave som det er ønsket at læ-

gerne skal udfører (bilag 3). Notatet er tidligere udsendt medhenblik på en

drøftelse med klyngerne og tilbagemelding på Embedsmandsudvalgets mø-

de ift. indholdet af aftalen og om der er opbakning til aftalen.

Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter tilbagemelding til KL om

aftalen.

5

Beslutning: Embedsmandsudvalget drøftede det udsendte KL-notat om aftalen. Der er

siden udsendelse sket en udvikling i drøftelserne mellem PLO og KL, der blandt ande t

peger på at afregningen vil blive aktivitetsbaseret indenfor en ramme og at tidsperioden

formentlig udvides.

Helt overordnet er der opbakning til aftalen. Der blev dog peget på følgende elementer og

spørgsmål:

• Kommunerne kan ikke validere/vurdere standarden af medicinkortene, det er en

opgave for almenpraksis eller hospitalet.

• Det skal være helt klart beskrevet hvilke opgave lægerne har – herunder meget klar

retningslinjer for aftalen.

• Det er uklart hvad der så sker efter indlæggelse fremadrettet.

Der gives en melding herom tilbage til KL.

5) Sundhedsaftale 3

Sundhedsaftale 3 blev godkendt på Sundhedskoordinationsudvalget den 25.

november. Til orientering blev formuleringen om epikriser drøftet på

Sundhedskoordinationsudvalgets møde, og følgende formulering blev god-

kendt:

Vi vil i aftaleperioden gøre følgende:

”Understøtte en samlet set hurtigere fremsendelse af epikriser til egen læge end i dag.

Særligt for borgere, hvor kommunen eller egen læge er umiddelbart involveret i den for t-

satte behandling af borgeren, sikres det, at epikrisen fremsendes til egen læge samme dag

for borgere udskrevet på hverdage inden kl. 12 og ellers senest en hverdag efter udskrive l-

sen af borgeren.”

Sundhedsaftale 3 er efterfølgende sendt til godkendelse i kommunerne med

svarfrist den 27. januar 2015.

Implementeringsplaner

Som noget nyt arbejdes der med årlige implementeringsplaner for Sund-

hedsaftale 3. Udformning og indhold af implementeringsplanerne har været

drøftet i DAS og SKU. Der er enighed om at der arbejdes med en indle-

dende prioritering over de kommende fire år af sundhedsaftalens indsatser

og at implementeringsplanerne skal udarbejdes i et rul der passer med de

kommunale budgetprocesser.

Proces:

Implementeringsplanerne for 2015 og 2016 udarbejdes sideløbende.

Det er ikke muligt at få implementeringsplanen for 2015 inddraget i de

kommunale budgetprocesser for året. Det er derfor besluttet at implemen-

6

teringsplanen 2015 prioriterer lovbundne opgaver, opgaver der er igangsat

samt opgaver, hvor det er nødvendigt med et større forberedelsesarbejdet.

Implementeringsplan 2015 godkendes på SKU mødet i januar og drøf-

tes/godkendes i KKR Hovedstaden på mødet 23. februar 2015.

Processen for implementeringsplan 2016 vil ligeledes blive drøftet på SKU i

januar 2015, og herefter på kommunale dialogmøder og i KKR Hovedsta-

den på det møder i februar. Herefter sendes forslag til implementeringsplan

for 2016 til kommunerne til drøftelse og indarbejdelse i deres budgetter for

det kommende år.

Det foreslås, at kommunerne giver melding tilbage til KKR om hvorvidt de

har implementeringsplanens forslag med i det kommende års budgetter i

løbet af august/september 2015, forud for endelig godkendelse af imple-

menteringsplanerne i SKU.

Prioritering af indsatser 2015

På DAS d. 19. december drøftes og godkendes prioritering af sundhedsafta-

lens indsatser, med særligt fokus på implementeringsplanerne for 2015 og

2016. Der er på baggrund af drøftelsen på sidste DAS møde (d. 21. novem-

ber 2014), arbejdet i projektsekretariatet med at nedbringe antallet af indsat-

ser i implementeringsplanen for 2015.

Vedlagt er udkast til prioriteringsplan for 2015 og 2016 (bilag 4). Det skal

understreges at planen fortsat er under udarbejdelse og at en revideret ver-

sion forventes fremlagt på DAS mødet, det er dog usikkert om den vil være

klar inden mødet i embedsmandsudvalget. Af den vedlagte oversigt fremgår

følgende fordeling af indsatserne over 2015 og 2016:

• Er igangsat: 16 (lyserød)

• Igangsættes 2015: 15 (mørkeblå)

• Igangsættes efterår 2015: 5 (grøn)

• Igangsættes 2016: 18 (lilla)

Embedsmandsudvalget ønskede på møde d. 14. november, at det daværen-

de forslag til prioritering blev sendt til kommentering i klyngerne. Alle klyn-

ger har givet input til prioritering af indsatser i implementeringsplanen. Tre

klyngesvar bemærker, at der generelt er for mange indsatser i 2015, et svar

bemærker at antallet i 2015 er i orden. Generelt viser besvarelserne dog, at

klyngerne i højere grad ønsker at sætte fokus på bestemte indsatser, som

skal løftes i 2015, end at udpege indsatser, som ikke skal startes i 2015.

7

Nedenfor fremgår en oversigt over kommunernes ønsker hvilke indsatser

der påbegyndes i 2015. Det skal fremhæves at flere af indsatserne ønskes

rykket frem fra senere år til påbegyndelse i 2015.

Da der blandt andet arbejdes for, at antallet af indsatser skal sænkes i 2015,

vil det være nødvendigt at forholdes sig til hvilke indsatser der i så fald bør

bortfalde fra den nuværende prioriterede liste.

Kommunernes ønsker til implementeringsplan 2015 er

• Indsats 2 (telemedicin) skal ses i sammenhæng med indsats 1 (i 2015) (pt.

2015).

• Indsats 20 (UTH – borgere på botilbud og borgere med komplekse psy-

kiatriske forløb) skal ses i sammenhæng med indsats 19 (pt. 2016)

• Indsats 24 (rådgivningsforpligtelse vedr. kronisk sygdom og multisyg-

dom)(pt. 2016)

• Indsats 25 (rådgivningsforpligtelse vedr. hygiejne) (pt. 2017)

• Indsats 29 (aftale om lægefagligt ansvar) bør tidsmæssigt flyttes frem (pt.

2016)

• Indsats 30 (aftale om opgaveoverdragelse)(pt. ikke årstalssat – sker løbende

over perioden)

• Indsats 34 (bedre tværsektoriel kommunikation på svangre- og barsels-

området) (pt. 2017)

• Indsats 35 (fælles fødselsforberedelse)(pt. 2017)

• Indsats 36a (henvisning Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center) OBS

NY – ikke godkendt endnu (pt. ikke tidsfastsat)

• Indsats 44 (børn i familier med misbrugsproblemer)(pt. 2016).

• Indsats 51 (revision af kommunikationsaftalen) (pt. 2015 – vurderes allere-

de at være igangsat)

• Indsats 61 (epikrise) (pt. 2015)

• Indsats 64 (indsatser – erhvervet hjerneskade) følger indsats 72 og især

73 (pt. 2016)

• Indsats 67 (mobilisering og genoptræning under indlæggelse) bør igang-

sættes tidligere (pt. 2017)

• Indsats 74 (vederlagsfri fysioterapi mv.) (pt. 2016)

Særligt fokus bør være på indsats 24, 29, 34, 61 og 67 som alle nævnes af

flere klynger.

Kommentering på det faglige indhold i implementeringsplanen

I forlængelse af godkendelsen af den endelige prioritering af indsatser for

2015 og 2016 på DAS d. 19. december, skal det faglige indhold i implemen-

teringsplanen for 2015 færdiggøres frem mod drøftelse i SKU d. 23. januar

2015.

8

Der vil være tale om en meget kort proces, hvor deadline vil ligge allerede

omkring d. 10. januar 2015. Det vil være af interesse at få kommuner eller

klynger til at kommenterer på indholdet i implementeringsplanen, trods den

korte deadline. Embedsmandsudvalget har tidligere besluttet at klyngerne er

omdrejningspunktet i arbejdet med Sundhedsaftale 3 og den kommende

implementering. Det kan dog med den korte deadline være svært at nå ud

via klyngerne, hvorfor det kan overvejes om der i dette tilfælde kan iværk-

sættes en anden proces for kommentering. Derfor bedes Embedsmandsud-

valget drøfte, hvordan denne proces kan finde sted.

Det indstilles, at Embedsmandsudvalget:

• drøfter proces for udarbejdelse af implementeringsplanerne, herunder

hvordan og på hvilket niveau en evt. kommunal tilbagemelding skal ske

• drøfter prioritering af indsatser for 2015 og 2016, herunder klyngernes

ønsker til prioriteringer og deraf evt. ændringer af implementeringsplan

2015

• drøfter hvordan en kommunal kommentering af indholdet i implemen-

teringsplanen kan gennemføres.

Beslutning: Embedsmandsudvalget drøftede implementeringsplanerne for 2015 og 2016.

Det vil være nødvendigt at få reduceret yderligere i antallet af indsatser. Klyngerne har

været bedt om at komme med input til yderligere reduktion af indsatserne, men det har

ikke været muligt af denne vej at pege på indsatser der kan tages ud.

Embedsmandsudvalget drøftede yderligere kriterier for reduktion som ønskes drøftet med

regionen forud for DAS mødet, således at der om muligt kan foreligge et nye forslag til

drøftelse på mødet. Følgende rammer ift. prioritering inddrages:

• Ift. præsentationen tages de indsatser der er i gangsat ud

• De lovpligtige indsatser gennemgås og de der kan skydes, bør nok skydes

• Der skal være fokus på de politisk prioriterede indsatser

• I forlængelse af ovenstående foreslås indsats 29, 61 og 67 fremrykket til 2015 – ift.

klyngernes ønsker

• Der laves en vurdering på ressourcetrækket ift. de indsatser der igangsættes, da det er

meget forskelligt fra indsats til indsats.

Endvidere arbejdes der for at få forlænget kommenteringsfristen blandt kommunerne på

indholdet i implementeringsplanerne. Det foreslås konkret at formænd for klyngerne

inddrages i dette arbejde. Det skal understreges at implementeringsplanerne alene arbe j-

der med et overordnet overblik over indsatserne. Det vil være i de kommende arbejd s-

grupper at implementeringsplanerne/indsatserne bliver konkretiseret, hvorfor der ift.

denne kommentering primært er behov for at have fokus på de overordnerede elementer i

en implementering.

6) Hjemtagning af færdigbehandlede

9

Sundhedskoordinationsudvalget i hovedstadsregionen har haft en indleden-

de drøftelse af arbejdet med hjemtagning af færdigbehandlede borgere på

møde den 25. november 2014. Af nationale opgørelser fremgår, at særligt

hovedstadsområdet har en udfordring i forhold til hjemtagning af færdigbe-

handlede borgere. Sundhedskoordinationsudvalget har bedt DAS om at

komme med forslag til, hvorledes der kan følges op på området og udvik-

lingen i SKU. Der er i Embedsmandsudvalget derfor behov for en drøfte l-

se af, hvad kommunerne ønsker drøftet og fremlagt i Den Administrative

Styregruppe som forslag til en videre opfølgning på området i SKU.

Oversigt over nye indsatser i 2014 og 2015

Kommunerne har i forbindelse med økonomiaftalerne for 2014 og 2015

fået hhv. 300 og 350 mio. kr., blandt andet med det formål at færre færdig-

behandlede patienter optager en seng på hospitalerne. Det er forventningen

at midlerne blandt andet er udmøntet på området, hvilket er søgt kortlagt

via en rundspørge i kommunerne om nye initiativer op startet i 2014 eller

planlagt i 2015. Fokus er på det somatiske område. Der skal være opmærk-

somhed på at kommunerne er blevet bedt om at beskrive hvilke nye indsat-

ser, som der er blevet startet i 2014 og 2015, og der er dermed ikke spurgt

ind til alle indsatser i kommunerne, som har relevans for hjemtagelse af

færdigbehandlede borgere. Kortlægningen giver derfor ikke et fuldkomment

oveblik over alle indsatser i kommunerne.

Oversigten viser at stort set alle kommuner arbejder med indsatser, der re t-

ter sig mod hjemtagning af færdigbehandlede borgere (bilag 5). De kommu-

ner der ikke har iværksat indsatser, er generelt kommuner som ikke har

problemer med at hjemtage deres færdigbehandlede borgere.

Alle kommuner, på nær et par enkelte, har påbegyndt indsatser i 2014 eller

påbegynder indsatser i 2015. Størstedelen af de indsatser, som er startet før

2014 eller i 2014, føres videre ind i 2015.

De nye indsatser i kommunerne omhandler en bred vifte af tiltag, hvor fo-

kus og vægt lægges forskelligt i de enkelte kommuner, alt efter udfordrin-

gens omfang og den lokale organisering.

Kommunernes nye indsatser i 2014 og 2015 har særligt fokus på:

• Kapacitet: Alle kommuner i Hovedstaden, med undtagelse af én, arbej-

der på at øge kapaciteten gennem oprettelse eller udvidelse af akutplad-

ser, plejehjemspladser, døgnpladser, rehabiliteringspladser – herunder

oprettelse af fleksible, midlertidige pladser.

• Optimering af indlæggelses- og udskrivningsforløb: Der er 20 kommu-

ner, som beskriver et fokus på optimering af indlæggelses- og udskriv-

ningsforløb gennem indsatser som fremskudt visitation, implementering

10

af triage, udskrivningsvisitatorer/koordinatorer på hospitalerne og kort-

lægning af tværsektorielle forløb.

• Kompetenceudvikling: I alt 8 kommuner har beskrevet indsatser i 2014

eller 2015 der omhandler kompetenceudvikling og efteruddannelse af

personale, som har med borgere at gøre på akutpladser, plejehjemsplad-

ser, døgnpladser, rehabiliteringspladser og fleksible, midlertidige pladser.

Indsatserne omkring kompetenceudvikling gælder også for hjemmeple-

jen, således at der i indsatsen også er fokus på forebyggelse på indlæg-

gelser/genindlæggelser, herunder tidlig opsporing.

• Effektmål: Kommunerne er blevet bedt om at beskrive effektmål i det

omfang de er fastlagte i forhold til de nye indsatser. Selvom alle kom-

munerne fokuserer på at sikre hjemtagning af alle færdigbehandlede

borgere inden for tidsfristen, har meget få kommuner dog udarbejdet

specifikke effektmål.

Kommunernes fulde besvarelser fremgår af bilag 5. Dermed giver skemaet

et oveblik over nye og planlagte kommunale indsatser for hjemtagning af

færdigbehandlede i 2014 og 2015.

Yderligere viser bilag 5 også den kapacitet der er til hjemtagning af færdig-

behandlede i kommunerne, i det omfang den enkelte kommune har beskre-

vet det. Der skelnes i bilaget ikke mellem rehabiliteringspladser, akutplad-

ser, midlertidige pladser mv.

Udviklingen siden 2013

Til brug for drøftelsen er det forsøgt at se på data fra 2013 og 2014, både

ift. udviklingen i færdigbehandlingsdage, længden på færdigbehandlingsfor-

løb og variationer mellem planområderne.

• Færdigbehandlingsdage: Af bilag 5 fremgår desuden tal for kommuner-

nes færdigbehandlingsdage pr. 1000 indbyggere for 2013 og 2014 (dog

kun perioden januar-september 2014 – bilag 6). For at give et visuelt

overblik over, hvordan kommunernes hjemtagning af færdigbehandlede

har udviklet sig fra 2013 til 2014 er skemaet markeret med farverne;

grøn, rød og blå. Grøn markering indikerer at antallet af færdigbehand-

lingsdage pr. 1000 indbyggere er blev bedre siden 2013, rød at det er

blevet dårligere og blå at det er stort set uændret. Presset på kommuner-

nes hjemtagning af færdigbehandlede stiger og effekten af kapacitetsud-

bygningen må forventes at være længere om at manifestere sig, da det

også handler om anlæg.

• Længde på færdigbehandlingsforløb: Af LIS-data for januar-september

2014 fremgår, at langt hovedparten af færdigbehandlingsforløbene er

korte, det vil sige op til 2 uger. Alle kommuner – også dem hvor hjem-

11

tagning ikke er en generel udfordring – har færdigbehandlingsforløb på

op til 4 uger. De (5) kommuner som har størst udfordringer med hjem-

tagninger er også de kommuner som oplever flest lange færdigbehand-

lingsforløb over 5 uger.

• Opdeling på planområder: Ser man på LIS-data, fremgår det at planom-

råderne Midt og Syd, samlet set, oplever de største udfordringer i for-

hold til hjemtagning af færdigbehandlede borgere. Ser man derimod på

de enkelte kommuner i planområde Midt og Syd, er der dog også meget

store variationer indenfor antallet af færdigbehandlingsdage indenfor det

enkelte planområde.

Perspektivering

Nedenstående temaer fremgår ikke af skemaerne, men kan være medvir-

kende til at nuancere debatten om hjemtagning af færdigbehandlede borgere

i kommunerne. Der synes at være belæg for en drøftelse af snitfladerne ved

hjemtagning af færdigbehandlede borgere.

• Forudsigelse af kapacitet er vanskelig - og en øget kapacitet i kommu-

nerne har ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng med antallet af lig-

gedage i det lange perspektiv. Det er vanskeligt at forudsige, hvilken ka-

pacitet der er nødvendig i kommunerne i et længere tidsperspektiv,

blandt andet på grund af en fortsat udvikling med accelererede patient-

forløb og en befolkning der bliver ældre og ældre, en mulig stærekasse-

effekt. Endvidere kan det fremhæves at øget kapacitet ofte kræver anlæg

og det derfor må forventes at indsatser på denne front har en længere

indfasningstid.

• Et færdigbehandlingsperspektiv – den rette brug af færdigbehandlings-

begrebet bør drøftes. Ofte oplever udskrivningskoordinatorerne at de

”vender patienter i døren” som er færdigmeldt, men som ikke er klar til

at komme hjem. Færdigmeldes patienter på grund af hospitalernes

manglende kapacitet? Det er en udfordring, hvis patienter bliver udskre-

vet, når de stadig er behandlingskrævende – dels for primær sektorens

indsatser, dels ift. risiko for flere genindlæggelser.

• Et opgaveglidningsperspektiv - det opleves i kommunerne at langt mere

komplicerede opgaver kommer ud til os, blandt andet som følge af de

accelererede patientforløb. Der skal ske en udvikling af medarbejder-

kompetence i kommunerne, for at hjemtage denne type borgere med

mere specialiserede behov.

Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter udviklingen på område, her-

under:

• behovet for yderligere tiltag blandt kommunerne ift. hjemtagning

• evt. konkrete forslag til tiltag i samarbejdet med regionen

12

Endvidere drøfter Embedsmandsudvalget forslag til, hvorledes sagen kan

følges i SKU.

Beslutning: Embedsmandsudvalget drøftede emnet. Følgende blev konkluderet:

• Tallene anses grundlæggende ikke for at være pålidelige. Eksempelvis viser undersø-

gelser i København at 40 procent at de der færdigmeldes på hospitalerne, slet ikke er

klar til hjemtagning. Omvendt viser andre undersøgelser at der faktisk også er en del

borgere på hospitalerne, som er hjemtagningsklare uden at være anmeldt som sådan.

• Der er forskelle på tværs af planområderne som er bemærkelsesværdige

• Kommunerne har en vigtig opgave i at gå i dialog med hospitalerne om parathed til

hjemtagning og herunder særligt mulighederne for at understøtte ”det gode udskriv-

ningsforløb.”

7) Forberedelse af DAS møde den 19. december

Der afholdes møde i Den Administrative Styregruppe den 19. december.

Følgende sager forventes på mødet:

• Godkendelse af dagsorden

• Opfølgning på SKU og dagsorden til møde 30. januar

• Implementeringsplaner for 2015 og 2016 [punktet eftersendes]

• Tilpasning af ledelsesoverblik vedrørende sundhedsaftalerne for hhv.

det somatiske- og psykiatriske område

• Orientering om nedsættelse af arbejdsgruppe, som skal fremkomme med

initiativer til øget gennemsigtighed omkring kommunal medfinansiering

• Status for projekt om telemedicinsk sårvurdering og godkendelse af fæl-

les regional samarbejdsaftale mellem sårcentrene og kommunerne

• Orientering om revision af Hospital- og Psykiatriplan 2020 (HOPP

2020)

• Oplæg om tværsektorielt samarbejde i regi af sundhedsplatformen

• Eventuelt

Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter dagsorden til mødet i Den

Administrative Styregruppe.

Beslutning:

Embedsmandsudvalget drøftede det foreløbige kommissorium for arbejdsgruppe om øget

gennemsigtighed i medfinansieringen. Politisk er ønsket formuleret af borgmestrene som

en specifikation af hvad kommunerne faktisk betaler for. Det er spørgsmålet om det

egentligt vil fremgår af denne undersøgelse.

Det vil være formålstjenstligt at der arbejdes med korrektion for køn, alder og socioøko-

nomi for herved at opnå et sammenligningsgrundlag mellem kommunerne.

Endvidere vil det være interessant at se på hospitals kapacitet på planområderne og

hvorvidt dette har en betydning fx ift. genindlæggelser.

13

8) Henvendelse fra hjerneskadekoordinatorer om visitation af

senhjerneskadede til specialiseret døgngenoptræning

KL har videreformidlet en henvendelse fra en netværksgruppe af hjerneskadekoor-

dinatorer i Region Hovedstaden, vedrørende udfordringer omkring visitation af

senhjerneskadede til specialiseret døgngenoptræning (særligt på Kurhus). Net-

værksgruppen opsummerer udfordringerne således.

• Det er Region Hovedstadens visitationsudvalg, der tager beslutning om kaution

til Kurhus. Beslutningen træffes alene ud fra et kriterium om, hvornår der ikke

længere er behov for dagligt speciallæge tilsyn.

• Kommunerne har ingen indflydelse på eller ankemulighed vedr. ovenstående

beslutning.

• Vi kan konstatere, at der er regionale forskelle i visitationskriterier til specialise-

rede fase 2 tilbud (som Kurhus), hvilket går imod forløbsprogrammets intenti-

on om at skabe en national standard.

KL ønsker embedsmandsudvalgets vurdering af henvendelsen herunder om det er

muligt at finde løsninger på udfordringerne i regionalt regi.

KKR’s Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisningen har også

drøftet henvendelsen på møde 2. december. Der blev på mødet 2. december blev

det fra regionen oplyst at længden af ophold på Kurhus varierer mere og kan være

længere end henvendelsen giver indtryk af. Der blev samtidig fra kommunal side

angivet at den beskrevne problemstilling er en udfordring i kommunerne. Em-

bedsmandsudvalget besluttede, at bede KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg

for Sundhed om at gå videre med henvendelsen med henblik på en drøftelse med

Region Hovedstaden – i Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftaler - om

blandt andet visitationskriterierne.

Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter henvendelsen fra netværks-

gruppen med henblik på at drøfte problemstillingen i DAS.

Beslutning: Sagen fremsendes til DAS med henblik på drøftelse på førstkommende møde

i 2015.

9) Høring: National klinisk retningslinje for behandling af alko-

holafhængighed

Sundhedsstyrelsen har sendt retningslinje for behandling af alkoholaf-

hængighed i høring med høringsfrist den 17. december. KKR er hørings-

part. Formålet med retningslinjen er at højne og ensarte kvaliteten af den

specialiserede alkoholbehandling i Danmark. Retningslinjen omhandler be-

handling af voksne med alkoholafhængighed. Det forventes, at gruppen

med både svær psykisk sygdom og alkoholproblemer er emne for en anden

national klinisk retningslinje.

14

Målgruppen for retningslinjen er en bred vifte af behandlere, herunder

personale i alkoholbehandlingsinstitutioner (læger, sygeplejersker, psykolo-

ger, socialrådgivere og pædagoger mv.) og alment praktiserende læger. Des-

uden henvender retningslinjen sig til beslutningstagere indenfor området

(kommuner, regioner).

Retningslinjen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrel-

sen bestående af repræsentanter fra de involverede faglige selskaber og

interesseorganisationer. Ligeledes har en referencegruppe bestående af fag-

lige og administrative repræsentanter været inddraget og hørt undervejs i

arbejdet. Det skal præciseres, at retningslinjen kun beskæftiger sig med ud-

valgte dele af behandlingsindsatsen på alkoholområdet. De problemstillin-

ger, som retningslinjen omhandler, er prioriteret af den faglige arbejdsgrup-

pe som de områder, hvor det er vigtigst at få afklaret evidensen. Der er så-

ledes ikke tale om en udtømmende beskrivelse af evidensbaseret alkoholbe-

handling.

Høringsmaterialet kan findes her:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/42230

Det indstilles, at Embedsmandsudvalget giver input til administrativt hørings-

svar om retningslinje for behandling af alkoholafhængighed.

Beslutning: Embedsmandsudvalget havde ikke input til høringssvaret.

Det blev drøftet at det har betydning at høringssvar fra KKR har en regional vinkel.

10) Evt.

Det politiske dialogmøde, der har været drøftet lagt primo februar flyttes til primo marts,

da der i februar er sammenfald med et politisk dialogmøde på socialområdet.

Det administrative møde fastholdes til primo februar med det formål at drøfte implemen-

teringsplaner for 2016.

Der blev rejst ønske om at genoptræningsområdet drøftes i udvalget sær ligt ift. den nye

bekendtgørelse og vejledning på området og konsekvenserne heraf.

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/42230

Bilag: 4.4. Orientering om lov om ændring af lov om social service(Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.)



Bilag: 4.5. Orientering om lov om ændring af lov om social pension(Genindførelse af tidligere gældende reglelr for optjening afret til folkepension for flygtninge)



Side 1 af 3

Til kommuner, Udbetaling Danmark, Ankestyrelsen m.fl.

Orientering om lov om ændring af lov om social pension (Genindførelse af tidligere gældende regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge)

Folketinget har den 19. december 2014 vedtaget lovforslag L 79, Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Genindførelse af tidligere gældende regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge).

Lovforslaget, som vedtaget ved 3. behandling, kan findes i Retsinformation på www.retsinformation.dk og på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Lovforarbejderne kan ses på dette link på Folketingets hjemmeside:http://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L79/index.htm

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Med loven genindføres de regler om optjening af ret til folkepension for flygtninge, som var gældende før 1. januar 2011.

De nye regler, der gælder fra 1. januar 2015, indebærer, at alle udlændinge med opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven med virkning fra 1. januar 2015 kan sidestille bopælstid i oprindelseslandet og med bopæl her i riget ved opgørelse af bopælstid for ret til folkepension. Det samme gælder bopælstid i andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i udlændingelovens § 7. Det fremgår af § 9, stk. 1 i lov om social pension.

Bopælstider, der medregnes efter § 9, stk. 1, i lov om social pension, medregnes også ved kravet om en mindstebopælstid på 3 år efter § 4 i lov om social pension.

19. december 2014

2014-10208

http://www.retsinformation.dk

http://www.ft.dk

http://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L79/index.htm

Side 2 af 3Dokument: c:\users\sbo.sf\appdata\local\microsoft\windows\temporary internet files\content.outlook\5fi53epu\orienteringsskrivelse efter vedtagelse af l 79 forslag til lov om ændrin .docx

Udlændinge, der er indrejst i Danmark i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2014, som er meddelt ophold i Danmark efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven, og som inden 1. januar 2015 er tilkendt folkepension, har uden ansøgning ret til at få fastsat den tilkendte folkepension på baggrund af en opgørelse af bopælstid efter den ændrede § 9 i lov om social pension. Denne ret gælder fra 1. januar 2015.

Herved opnår de flygtninge, der er ankommet til Danmark fra den 1. januar 2011, og som inden den 1. januar 2015 er tilkendt en brøkfolkepension, en ret til at få ændret beregningen af optjeningen efter § 9 i lov om social pension, som den gælder fra 1. januar 2015. Det gælder således uanset, at de tidligere har fået fastsat optjeningstiden for ret til folkepension.

Det forudsættes, at Udbetaling Danmark i det omfang myndigheden har kendskab til disse sager, genoptager sagen og træffer fornyet afgørelse om den bopælstid, der skal lægges til grund for optjening af folkepension med virkning fra 1. januar 2015.

De flygtninge, der er indrejst i Danmark i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2014, som er meddelt ophold i Danmark efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven, men som ikke har opnået ret til folkepension på grund af kravet om minimum 3 års bopæl, vil i stedet modtage hjælp til forsørgelse efter aktivlovens § 27. Med ændringen af reglerne om optjening af ret til folkepension for flygtninge, vil disse flygtninge også kunne få ret til folkepension. Overgang til folkepension forudsætter, at der indgives ansøgning til Udbetaling Danmark.

Kommunerne, som har kontakten med disse flygtninge, skal være opmærksomme på at vejlede om muligheden for at søge om folkepension på baggrund af reglerne gældende fra 1. januar 2015.

Det følger af § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

I de tilfælde hvor der tilkendes folkepension eller hvor en folkepension forhøjes, skal Udbetaling Danmark videregive oplysninger herom til kommunen med henblik på, at kommunen kan tage stilling til om udbetaling af kontante ydelser, herunder ydelser efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik og personlige tillæg efter lov om social pension, skal ændres.

Side 3 af 3Dokument: c:\users\sbo.sf\appdata\local\microsoft\windows\temporary internet files\content.outlook\5fi53epu\orienteringsskrivelse efter vedtagelse af l 79 forslag til lov om ændrin .docx

Der er ikke ret til efterbetaling af folkepension for perioden forud for 1. januar 2015.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, den 19. december 2014

Med venlig hilsen

Bent NielsenKontorchef

Bilag: 5.1. Forvaltningens kvalitetsstandarder 2015 - version 2



TÅRNBY KOMMUNE__________________________________

Kvalitetsstandarder i Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen 2015

TÅRNBY KOMMUNEArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen

2

Indholdsfortegnelse

Forord .......................................................................................................................................................4

Tandplejen ................................................................................................................................................5

Børne- og Unge tandpleje..............................................................................................................................5

Sundhedscenter ........................................................................................................................................9

Hverdagsrehabilitering ..................................................................................................................................9

Ambulant genoptræning .............................................................................................................................13

Handicap- og Psykiatricenter ...................................................................................................................16

§ 85 – Udviklende hjemmevejledningsforløb ..............................................................................................16

§ 85 – Bevarende hjemmevejledning ..........................................................................................................19

§ 85 – Kontaktperson...................................................................................................................................22

§ 85 – Bostøtte ............................................................................................................................................24

§ 96 – Borgerstyret personlig assistance (BPA) ...........................................................................................27

§ 97 – Ledsagerordning ...............................................................................................................................31

§ 98 - Kontaktperson til døvblinde ..............................................................................................................33

§ 100 – Støtte til merudgifter ......................................................................................................................35

§ 101 – Social behandling af stofmisbrug ....................................................................................................38

§ 103 – Beskyttet beskæftigelse ..................................................................................................................47

§ 104 – Aktivitets- og samværstilbud ..........................................................................................................49

§ 104 – Aktivitetscentret .............................................................................................................................52

§ 107 – Midlertidig ophold i boform............................................................................................................54

§ 107 - Midlertidig boform Televænget.......................................................................................................56

§ 107 – Midlertidig boform Jershøj .............................................................................................................58

§ 107 - Midlertidig boform Jershøj - Sluseforløb .........................................................................................60

§ 107 – Midlertidig boform Falhøj ...............................................................................................................62

§ 108 – Længerevarende botilbud...............................................................................................................64

§ 110 – Forsorgshjem, herberger og beskyttede pensionater.....................................................................67

Specialundervisning for voksne ...................................................................................................................71

Ældrecenter.............................................................................................................................................75

Rengøring – alm. og hovedrengøring ..........................................................................................................75

Tøjvask i hjemmet........................................................................................................................................79

Tøjvaskeordning ..........................................................................................................................................82


3

Indkøbsordning............................................................................................................................................85

Mad og drikke..............................................................................................................................................88

Personlig pleje .............................................................................................................................................91

Selvvalgt hjælper .........................................................................................................................................94

Madservice ..................................................................................................................................................96

Bank .............................................................................................................................................................99

Apotek .......................................................................................................................................................102

Generel sygepleje ......................................................................................................................................105

Medicinadministration ..............................................................................................................................108

Pleje af døende..........................................................................................................................................111

Døgnrehabiliterings- og vurderingspladser ...............................................................................................113

Hverdagsrehabilitering ..............................................................................................................................116

Handicapbolig / Ældrebolig .......................................................................................................................119

Aflastningsophold......................................................................................................................................122

Daghjem.....................................................................................................................................................125

Plejebolig ...................................................................................................................................................128

Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom ...................................................................132

Plejevederlag, døende ...............................................................................................................................135

Omsorgstandpleje .....................................................................................................................................138


4

Forord

Som formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget er jeg glad for at kunne præsentere kommunen nye kvalitetsstandarder for 2015.Kvalitetsstandarderne beskriver det politisk vedtagne serviceniveau for den støtte der ydes til borgerne i Tårnby Kommune.

På vegne af

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Camilla SchwalbeFormand


5

Tandplejen

Børne- og Unge tandpleje

Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven LBK nr. 913 af 13/07/2010, afsnit IX kapitel 37; § 127 - § 130 om ”Kommunal tandpleje – Tandpleje til børn og unge”. Ændring af bekendtgørelse af Sundhedsloven iflg lov LBK nr. 1259 af 12/18/2012 og BEK nr. 1344 af 18/12/2012.

Sundhedsloven: Afsnit III kap.5; § 15- § 21 om ”Patienters retsstilling – herunder informeret samtykke.

Autorisationsloven: kap. 11, 21 og 22.

Journalføringsbekendtgørelse BEK nr.3 af 02/01/2013.

Tandplejebekendtgørelsen nr.179 af 28.februar 2012 incl. Ovennævnte ændring af 18/12/2012.

Vejledning af 30.juni 2006: ”Omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje” samt tillæg til denne vejledning af 26/03/2012.

Hvilket behov dækker ydelsen? Forebyggende og behandlende tandpleje for børn og unge 0-17 år i Tårnby kommune

Hvad er formålet med ydelsen? Tandplejen skal sikre, at børn og unge ved en god hjemmetandpleje og et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling kan udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund og kæber og bevare disse i funktionsdygtig stand gennem hele livet

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Individuel, almen forebyggelse Undersøgelse og behandling af sygdomme i tænder,

mund og kæber. Indkaldeintervaller tilrettelagt efter individuelle behov Undersøgelsesintervaller ca. 20 - 24 mdr. Ved behov tilbud om tandregulering efter

visitationskriterier for udvælgelse til ortodontisk behandling. Kriterierne er fastlagt af Sundhedsstyrelsens regler om risikovurdering

Ved behov henvisning til Regionstandplejen Ved behov henvisning til Specialtandplejen I helt særlige tilfælde henvisning for tandbehandling

under narkose Akutte patienter ydes nødhjælp snarest muligt Uopsættelig nødbehandling udenfor den kommunale

tandplejes åbningstid og i ferier udføres af privatpraktiserende tandlæge eller hos


6

Tandlægevagten (Oslo Plads)Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Kosmetisk tandpleje

Hvem kan modtage ydelsen? Alle børn og unge under 18 år, som har folkeregisteradresse i Tårnby kommune.

Ydelsens omfang? Forebyggende og behandlende tandpleje i henhold til gældende lovgivning.

Hvilke valgmuligheder er der m.h.t. leverandør?

0-15 år: Tårnby Kommunes kommunale tandpleje.

16-17 år: kan med fuld kommunal betaling vælge at modtage tandplejetilbuddet hos privatpraktiserende tandlæge. Påbegyndt behandling skal være afsluttet, inden et sådant valg kan foretages. Valget gælder det samlede tilbud. Tandplejen skal kontaktes og aftale med den enkelte tandlæge skal indgås, inden der kan ydes dækning af udgifter til tandbehandling hos privatpraktiserende tandlæge. Dette gælder dog ikke i forbindelse med nødhjælpsbehandling udenfor Tandplejens åbningstid.

Kompetencekrav til udførelsen? Basistandpleje: Tandlæger, tandplejere og tandklinikassistenter.

Tandregulering: specialtandlæger, tandplejere og tandklinikassistenter

Leverandøren har ansvaret for, at hjælperne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer.

Hvilke forpligtigelser har borgeren? Tandplejen forventer at:

Forældrene sørger for, at barnet får børstet tænderne helt rene mindst en gang dagligt

Forældrene er med til at gøre tandplejebesøget til en tryg oplevelse for barnet

Tandplejen får besked, hvis barnet / den unge ikke kan komme til en aftalt tid

Hvad koster ydelsen? Gratis ved valg af kommunal tandpleje.

Egenbetaling på 100 % ved valg af privatpraktiserende tandlæge for de 0-15 årige.


7

Unge 16-17 år har valgfrihed mellem kommunal og privatpraktiserende tandlæge uden egenbetaling (for uddybning; se dog også ” Hvilke valgmuligheder er der m.h.t. leverandør?”)

Der ydes ikke tilskud til transport til Tandplejen.

Hvad er kommunens kvalitetsmål? At borgere, der tilhører målgruppen, modtager regelmæssige tandeftersyn og relevant behandling.

At Tårnby kommunale Tandpleje er det selvklare valg for brugerne

Det tilstræbes, at alle behandlinger gennemføres smertefrit og med den for behandlingen nødvendige pædagogiske og psykologiske forberedelse

Hvordan følges op på ydelsen? Årlig indrapportering af børns tandsundhed til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register

Er der særlige forhold at tage hensyn til? Tavshedspligt

Ankevejledning Klager over patientbehandling skal i første omgang sendes til:

Tårnby kommunale Tandpleje,

Att. Overtandlægen,

Amager Landevej 67-69,

2770 Kastrup

Hvis der ikke opnås enighed, skal der klages til:

Patientombuddet,

Finsensvej 15

2000 Frederiksberg

Klager over serviceniveauet kan fremsendes til:

Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen

Amager Landevej 76

2770 Kastrup


8

Telefon: 3247 1111

E-mail: [email protected]

mailto:[email protected]


9

Sundhedscenter

Hverdagsrehabilitering

Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 86

Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn.

Hvilket behov dækker ydelsen? Træning og vedligeholdelse af fysiske, psykiske og sociale færdigheder, som er nedsat på grund af medfødt handicap, sygdom, tilskadekomst og/eller alderdomsbetinget svækkelse.

Hvad er formålet med ydelsen? At styrke borgerens muligheder for helt eller delvist selv at klare personlig pleje og praktiske opgaver i hverdagen.

At bevare og/eller højne borgerens selvhjulpenhed og medvirke til at øge borgerens livskvalitet

At forebygge hospitalsindlæggelse og behov for plejebolig og hjemmeplejeydelser.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Funktionstræning:

Gang- og trappetræning Forflytninger Styrketræning Balance- og koordinationstræning Bevægelighed og konditionstræning

ADL-træning:

Vask og påklædning Spise og drikke Rengøring Indkøb Madlavning Tøjvask Brug af offentlige transportmidler

Kognitiv træning:

Initiativ Hukommelse Orientering


10

StrukturAfprøvning af og indlæring i brug af hjælpemidler.

Individuel træning og instruktion i egentræning

Træningen foregår i og omkring borgerens hjem.

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Sygeplejeydelser

Hvem kan modtage ydelsen, og hvordan bliver man visiteret?

Borgere, som har bopæl i Tårnby Kommune, der søger hjemmehjælp/øget hjemmehjælp efter § 83 i Serviceloven, kan visiteres til hverdagsrehabilitering.

Ydelsens omfang? Hverdagsrehabilitering kan udføres døgnet rundt afhængig af den enkelte borgers behov for træning, støtte og vejledning.

Støtte, vejledning og træning i forhold til praktisk hjælp gives dog i hverdage i dagtimer.

Hverdagsrehabilitering er altid tidsbegrænset, og har altid afgrænsede mål.

Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører?

Hverdagsrehabiliteringen varetages af Tårnby Kommune.

Kompetencekrav til udføreren? Ydelsen udføres af fysio- og/eller ergoterapeut, træningsassistent, hjemmetrænere samt andet relevant sundhedspersonale.

Tårnby Kommune har ansvaret for at medarbejderne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer

Hvilke forpligtelser har borgeren? Borgeren har pligt til at deltage aktivt i hverdagsrehabiliteringen og udføre eventuelle hjemmeøvelser på egen hånd eller i samarbejde med personalet

Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom og lidelser, der fordrer særlige hensyn til tilrettelæggelsen af hverdagsrehabiliteringen og medarbejderens sikkerhed

Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom


11

Hvad koster ydelsen? Et hverdagsrehabiliteringsforløb er gratis for borgeren. Evt. transportudgifter betales af borgeren

Hvad er kommunens kvalitetsmål? Konkrete færdigheds- og funktionsmål fastsættes individuelt i samarbejde med borgeren.

Mål for hverdagsrehabiliteringen er, i det omfang det er muligt, at nå det fastsatte mål.

Der henvises i øvrigt til sagsbehandlingstiderne på www.taarnby.dk

Hvordan følges op på ydelsen? Effekt af hverdagsrehabiliteringen vurderes af fysio- og/eller ergoterapeut og hjemmetrænere i samråd med borgeren og beskrives i slutstatus.

Er der særlige forhold at tage hensyn til? Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdets udførelse, hvad enten det udføres i borgerens hjem, på offentlig vej, eller på kommunens træningscentre.

Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Ankevejledning Afgørelser efter Lov om Social Service § 86 kan indbringes for Ankestyrelsen indenfor 4 uger efter modtagelse. Anken fremsendes eller indtelefoneres til:

Tårnby Kommune


Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1111


Kommunen revurderer sagen med henblik på vurdering af, om der skal træffes en ny afgørelse eller om den oprindelige

http://www.taarnby.dk/


12

afgørelse skal fastholdes. Hvis borgeren ikke får fuldt medhold indbringes sagen uden videre for Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen.


13

Ambulant genoptræning 1.Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service § 86.

Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

2. Hvilket behov dækker ydelsen? Træning af fysisk og psykisk færdigheds- og funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, tilskadekomst og/eller aldersbetinget svækkelse.

3. Hvad er formålet med ydelsen? At bringe borgeren tilbage på samme funktionsniveau som før sygdommen, i det omfang det er muligt.

At undgå vedvarende eller yderligere svækkelse. At forebygge at der opstår behov for øget hjælp eller

sygehusindlæggelse.

4. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen?

Funktionstræning: Gang- og trappetræning Forflytninger Styrketræning Balance- og koordinationstræning Bevægelighed og konditionstræning

ADL træning: Brug af offentlige transportmidler Indkøb Vask- og påklædning Spise og drikke

Kognitiv træning: Initiativ Hukommelse Orientering

Afprøvning af og indlæring i brug af hjælpemidler.

Individuel træning og holdtræning

Træningen kan efter aftale gennemføres i sundhedscentret eller i borgerens hjem (gælder også plejebolig/plejehjem).

5. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen?

Sygeplejeydelser Lægekontrol

6. Hvem kan modtage ydelsen? Borgere med behov for træning af fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, hvor der af terapeuterne vurderes at


14

være et genoptræningspotentiale.

Visitation til træning finder sted ved henvendelse til visitationen i borgerens hjemkommune.

7. Ydelsens omfang? Som udgangspunkt bevilges op til 3 måneders træning. Træningsforløbet kan forlænges, så længe der er progression i træningen.

8. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandør?

Træningen varetages af Tårnby Kommune, Sundhedscenter Tårnby og Pleje- og daghjemmet Travbanehuset.

9. Kompetencekrav til udfører? Ydelsen udføres af fysio- og/eller ergoterapeut.

Relevant sundhedspersonale kan i et vist omfang bidrage ved gennemførelse af træningen.

Leverandøren har ansvaret for, at medarbejderne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer

10. Hvilke forpligtelser har borgeren?

Borgeren skal deltage aktivt i træningen og udføre eventuelle hjemmeøvelser på egen hånd.

Borger skal selv sørge for transport.

Borgeren opfordres til at oplyse kommunen om forhold, herunder sygdom og lidelser, der fordrer særlige hensyn til tilrettelæggelsen af træningen og medarbejdernes sikkerhed.

Der er rygeforbud i det tidsrum borgeren deltager i træning uanset om det er i træningshal eller i eget hjem jf. gældende lovgivning herom.

11. Hvad koster ydelsen? Et træningsforløb er gratis for borgeren.

12. Hvad er kommunens kvalitetsmål?

Konkrete færdigheds- og funktionsmål fastsættes individuelt i samarbejde med borger. Mål for træningen er, i det omfang det er muligt, at nå de fastsatte mål.

Det er et mål at visitation til træning finder sted senest 2 uger efter, at ansøgningen er modtaget, såfremt sagen er fuldt belyst, og at træningen starter op senest 2 uger efter bevilling.

13. Hvordan følges op på ydelsen? Effekt af træningen vurderes: af fysio- eller ergoterapeut i samråd med borgeren af visitator i forbindelse med revisitation af eventuel hjælp

til praktiske opgaver eller personlig pleje.


15

14. Er der særlige forhold at tage hensyn til?

Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdets udførelse hvad enten det udføres i sundhedscentret, på offentlig vej eller i borgerens hjem.


15. Ankevejledning Afgørelser efter lov om social service §§ 44 og 86 kan indbringes for Ankestyrelsen indenfor 4 uger efter modtagelse. Anken fremsendes eller indtelefoneres til borgers hjemkommune:

Dragør Kommune

Social- og Sundhedsforvaltningen

Kirkevej 7

2791 Dragør

Telefon: 3289 0100


eller

Tårnby Kommune


Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1111


Afgørelsen revurderes herefter med henblik på om afgørelsen skal fastholdes eller om der skal træffes en ny afgørelse. Hvis borgeren ikke får fuldt medhold, indbringes sagen uden videre for Ankestyrelsen.



16

Handicap- og Psykiatricenter

Ydelser i Handicap- og Psykiatricenter tilrettelægges i samarbejde med den enkelte ud fra en konkret og individuel vurdering af pågældendes behov og forudsætninger. Afgørelser træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

§ 85 – Udviklende hjemmevejledningsforløb

Hvad er ydelsens lovgrundlag? § 85 i Lov om social service

Hvilket behov dækker ydelsen? Ydelsen dækker et let til svært støttebehov som følge af betydelig nedsat funktionsevne, hvor det vurderes, at den nedsatte funktionsevne kan udvikles. Udviklingsbehovet har ofte betydning for borgerens evne til at mestre tilværelsen i egen bolig og lokalsamfundet.

Ydelsen kan være et længerevarende udviklingsforløb, hvor borgeren i samarbejde med hjemmevejlederen udvikler sine færdigheder inden for praktiske opgaver i hjemmet, egenomsorg og det sociale liv.

Ydelsen kan vare op til 6 måneder med mulighed for forlængelse, men vurderes konkret og individuelt.

Hvad er formålet med ydelsen? Ydelsen har til formål at udvikle den nedsatte funktionsevne, således at borgeren kan mestre tilværelsen i egen bolig tilstrækkeligt og gøre brug af nødvendige tilbud i lokalsamfundet. Ydelsen har ofte et særligt fokus på specifikke daglige gøremål, sociale kompetencer eller at introducere til etablerede tilbud i lokalsamfundet, som har særlig betydning for borgerens tilværelse.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? - Undervisning og læring i selvstændig udførelse af daglige opgaver

- Guidning, træning og rådgivning i opretholdelse af sociale netværk

- Oplæring og mestring til at administrere personlige forhold

- Læring om og mestring af konfliktsituationer

- Guidning og oplæring i tilrettelæggelsen af egen økonomi, så det bliver overskueligt for


17

vedkommende- Oplæring i mestring af indkøb- Træning i at transportere sig selv til

behandling og lægebesøg- Oplæring i håndtering og læsning af post

evt. vha. digitale elektroniske hjælpemidler- Undervisning i konkrete redskaber til at

klare dagligdagen- At yde motiverende samtaler og udvikle

borgerens kommunikative evner- Social træning i at indgå i netværk

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? I ydelsen indgår ikke personlig og praktisk hjælp samt rehabilitering ( §83), genoptræning (§86) eller ledsagelse (§97).

Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagerens deltagelse.

Udføreren yder ikke oplæring i madlavning.

Som udgangspunkt ydes der ikke § 85 til hjemmevejledning, når borger bor i forældrehjem.

Hvem kan modtage ydelsen? Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med behov for socialpædagogisk bistand til at udvikle færdigheder.

Ydelsen kan bevilges til personer med et moderat og svært støttebehov, som vurderes at profitere af et udviklingsforløb. Borgeren skal være motiveret for at deltage og som udgangspunkt have egen bolig.

Ydelsens omfang? Vurderes konkret og individuelt.


Støtten leveres af Tårnby Kommunes egne støttekorps.

Kompetencekrav til udføreren? Afhænger af opgaven.

Hvilke forpligtigelser har borgeren? Borgeren skal samarbejde med hjemmevejlederen om formålet med ydelsen og indgår aktivt i eget udvikling.

Kvad koster ydelsen? Der er ikke brugerbetaling på socialpædagogisk støtte.


18

Hvad er kommunens kvalitetsmål? Sagen behandles indenfor for de besluttede sagsbehandlingstider.

Hvordan følges op på ydelsen? Kommunen revisiterer og følger op på ydelsen minimum en gang årligt.

Er der særlige forhold at tage hensyn til?

Ankevejledning Anke over afgørelse efter § 85 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen.

Anken fremsendes eller indtelefoneres til:


Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1821




19

§ 85 – Bevarende hjemmevejledning


Hvilket behov dækker ydelsen? Ydelsen dækker et let til svært støttebehov som følge af betydelig nedsat funktionsevne, hvor det umiddelbart vurderes, at den nedsatte funktionsevne ikke kan udvikles ved andre indsatser eller tilbud. Behovet for at bevare funktionsevnen har ofte betydning for borgerens evne til at mestre tilværelsen i egen bolig og lokalsamfundet.

Ydelsen kan være længerevarende, hvor hjemmevejlederen i samarbejde med borgeren hjælper og støtter borgeren i egen bolig og lokalsamfundet, så borgeren kan mestre egen tilværelse tilstrækkeligt.

Hvad er formålet med ydelsen? Ydelsen har til formål at bevare funktionsevnen, således at borgeren kan mestre tilværelsen i egen bolig tilstrækkeligt og gøre brug af nødvendige tilbud i lokalsamfundet. Ydelsen har ofte fokus på specifikke daglige gøremål, sociale kompetencer eller etablerede tilbud i lokalsamfundet, som har særlig betydning for borgerens tilværelse.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? - Mestring af personlige forhold- Guiding og vejledning i personlige netværk- Mestring af konfliktsituationer- Guidning i selvstændig udførelse af daglige

opgaver- Fastholde relevante og nødvendige

mestringsstrategier- Fastholde konkrete redskaber til at håndtere

dagligdagen Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? I ydelsen indgår ikke personlig og praktisk hjælp

samt rehabilitering (§83), genoptræning (§86) eller ledsagelse (§97).



Som udgangspunkt ydes der ikke § 85 til hjemmevejledning, når borger bor i forældrehjem.


20

Hvem kan modtage ydelsen? Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med behov for socialpædagogisk bistand, hvor det vurderes muligt at bevare et tilstrækkeligt funktionsniveau.

Ydelsen kan bevilges til personer med et let til svært behov som følge af betydelig nedsat funktionsevne. Borgerens udviklingsmuligheder skal som udgangspunkt hovedsageligt være at fastholde nuværende funktionsevne. Behovet skal ikke kunne tilgodeses ved andre tilbud eller indsatser, som f.eks. rehabiliteringsforløb, personlig og praktisk hjælp, regionale behandlingstilbud eller etablerede tilbud i lokalsamfundet.





Hvilke forpligtigelser har borgeren? Borgeren skal samarbejde med hjemmevejlederen om formålet med tilbuddet og indgår aktivt med formålet med ydelsen.

Kvad koster ydelsen? Der er ikke brugerbetaling på pædagogisk støtte.






21



Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1821




22

§ 85 – Kontaktperson


Hvilket behov dækker ydelsen? Ydelsen dækker et let og sporadisk behov som følge af betydelig nedsat funktionsevne. Behovet kan ofte tilgodeses via telefonisk støtte og vejledning ved midlertidigt opståede behov, suppleret med korte og få hjemmebesøg.

Hvad er formålet med ydelsen? At tilgodese et let og sporadisk behov for støtte, omsorg eller vejledning, enten pr. telefon eller ved få og aftalte hjemmebesøg.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Guide og mestring ved midlertidige opståede problemer som f.eks.:

- Læring om og mestring af konfliktsituationer

- At yde motiverende samtaler og udvikle borgerens kommunikative evner

- Social træning i at indgå i netværk Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? I ydelsen indgår ikke personlig og praktisk hjælp

samt rehabilitering (§83), genoptræning (§86) eller ledsagelse (§97).



Som udgangspunkt ydes der ikke § 85 til botræning, når borger bor i forældrehjem.

Hvem kan modtage ydelsen? Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med behov for socialpædagogisk bistand som:

- Har et let og sporadisk støttebehov

- Vurderes at profitere af etablerede systemer, og som har eller ukompliceret kan få kontakt hertil.

- Udgangspunkt har gennemgået et forløb


23

efter SEL § 85.






Kvad koster ydelsen?

Der er ikke brugerbetaling på socialpædagogisk støtte.







Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1821




24

§ 85 – Bostøtte


Hvilket behov dækker ydelsen? Støtte, vejledning og optræning til at klare sig selv i hverdagen og selvhjælp til dagligdags funktioner.

Hvad er formålet med ydelsen? Støtte og hjælp til udvikling til at skabe en konstruktiv livsførelse.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Støtte til at fastholde aftaler i forhold til alkohol- eller misbrugsbehandling.

Støtte og optræning til egenomsorg, indkøb, husførelse m.v.

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Alkohol- og stofmisbrugsbehandling indgår ikke som en del af ydelsen. Behandling der jf. sektoransvarligheden varetages af andre instanser indgår ikke i ydelsen.

I ydelsen indgår ikke personlig og praktisk hjælp samt rehabilitering (§83), genoptræning (§86) eller ledsagelse (§97).



Som udgangspunkt ydes der ikke § 85 til botræning, når borger bor i forældrehjem.

Hvem kan modtage ydelsen? Borgere med særlige sociale problemer herunder kriminalitets- og misbrugstruede og som samtidig kan have en psykisk funktionsnedsættelse.

Borgerne kan have omfattende sociale problemer og deraf behov for støtte til at overkomme barrierer for at opnå en konstruktiv udvikling i tilværelsen.

Støtten efter § 85 gives i egen hybel/lejlighed tildelt af Tårnby Kommune eller i allerede eksisterende bolig.


25

Såfremt en borgers behov kan tilgodeses med mindre omfattende foranstaltninger, vil der blive visiteret til denne ydelse.

Ydelsens omfang? Vurderes konkret og individuelt



Kompetencekrav til udføreren? Afhænger af opgaven


Hvor borgeren ikke har egen bolig, har borger selv ansvaret for at lade sig skrive op i boligselskaber og aktivt søge bolig.

Kvad koster ydelsen? Der er ikke brugerbetaling på socialpædagogisk støtte.







Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1821


26




27

§ 96 – Borgerstyret personlig assistance (BPA)


Hvilket behov dækker ydelsen? At borgeren får nødvendig hjælp til pleje, praktisk hjælp, overvågning og ledsagelse.

Hvad er formålet med ydelsen? At fastholde eller opbygge et selvstændigt liv

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Økonomisk dækning af udgifter til ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse.

Økonomisk dækning til udgifter til dækning af arbejdsgiveropgaven til forening eller privat virksomhed.

Økonomisk dækning til lønadministration ved servicefirma.

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Behandling, som ydes via sygehus f.eks. respirationsinsufficiens og deraf følgende ydelser.

Bevillingen omfatter ikke ret til at medbringe hjælpere under hospitalsindlæggelse, men skal vurderes konkret.

Ydelser der tilbydes fra en forening eller privat virksomhed der ikke vedrører arbejdsgiveransvaret.

Personlig assistance på arbejdspladsen, dvs. praktisk hjælp ved løsning af arbejdsopgaver

Personlig assistance på videregående uddannelse (SPS-ordningen) dvs. praktisk hjælp i forbindelse med studiet

Kommunen har ikke arbejdsgiveransvar overfor hjælperne og ikke ansvarlig for ansættelse, afskedigelse og oplæring af hjælperne.

Servicelovens § 96 stk. 3 bringes ikke i anvendelse

Hvem kan modtage ydelsen? Personer med,

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

der har et behov, som gør det nødvendigt at yde


28

denne ganske særlige støtte.

Ved betydelig nedsat funktionsevne forstås:

Personer hvor funktionsevnen gør, at

vedkommen kun i begrænset omfang eller slet ikke kan bevæge sig og udføre sædvanlige dagligdags funktioner,

og i udstrakt grad er afhængig af andre i forbindelse med disse funktioner

og som ikke kan få behovet for pleje, overvågning eller ledsagelse dækket ved almindelig omsorg efter SEL §§ 83 – 85 og § 95 og § 97 på grund af hjælpens personlige eller mere vidtstrakte karakter, hjælpemidler mv.

og med et behov der er tæt på døgndækning, ca. 20 timer i døgnet

personer der har et større ledsagerbehov end det kan dækkes efter § 97 i lov om social service

Det er en betingelse, at personer kan fungere som,

arbejdsleder for hjælperne

arbejdsgiver over for hjælperne med mindre borger overgiver arbejdsgiveransvaret til en nærstående, en forening eller en privat virksomhed

Ydelsens omfang? Op til 24 timer i døgnet, men vurderes ud fra en konkret individuel vurdering.

Ferie og weekender:

Som udgangspunkt op til 2 uger årligt med behov for rådighedsvagt udover de udmålte timer. Timerne kan ikke opspares og kan ikke overføres fra et kalenderår til et andet.

I forbindelse med BPA ordningen, dækkes udgifter til nødvendige arbejdsredskaber.


Borgeren ansætter selv sine hjælpere, evt. i samarbejde med nærtstående, forening eller privat


29

virksomhed.

Kompetencekrav til udføreren? Hjælperne skal være fyldt 18 år.

Hvilke forpligtigelser har borgeren? Skal kunne varetage arbejdsgiver- og arbejdslederrollen. Kun arbejdsgiverrollen kan overgives til nærstående, forening, privat virksom, som kan udfører opgaven indenfor det udmålte budget.

Borger eller privat firma, skal indsende regnskabsopgørelse.

Kvad koster ydelsen? Ydelsen er som udgangspunkt gratis for borgeren. Hvis borgeren er tilkendt bistands- og plejetillæg skal dette inddrages helt eller delvis.


Hvordan følges op på ydelsen? Ydelsen revurderes en gang årligt, eller tidligere i de tilfælde hvor der er sket væsentlige ændringer.

Borgeren har pligt til at informere, hvis der sker ændringer i borgerens hjælpebehov i perioden mellem hver opfølgning

Kommunen skal løbende vurdere, om borgeren kan varetage arbejdsleder- og evt. arbejdsgiverrollen.

Er der særlige forhold at tage hensyn til? Borgeren har pligt til at tegne ansvarsforsikring for sine hjælpere.

Kommunen har ingen forpligtigelser overfor hjælpernes ansættelsesforhold.

Ordning kan efter forudgående aftale medtages midlertidigt til udlandet, jf. bekendtgørelse om midlertidigt ophold i udlandet.

Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet en udførlig vejledning om de konkrete ansættelsesforhold i BPA-ordningen. Du kan finde vejledningen her.

Ankevejledning Anke over afgørelse efter § 96 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive

http://www.taarnby.dk/media/451049/Vilkaar-for-BPA-ordningen.PDF


30

revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen.



Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1821




31

§ 97 – Ledsagerordning

Hvad er ydelsens lovgrundlag? § 97 i Lov om Social Service

Hvilket behov dækker ydelsen? At tilbyde ledsagelse til borgere, der ikke kan færdes alene, for at få mulighed for at deltage i aktiviteter udenfor hjemmet efter eget valg.

Hvad er formålet med ydelsen? At give personer med handicap større selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Borgere der visiteres til ledsagelse kan frit disponere over, hvilke aktiviteter pågældende ønsker at benytte ledsagelse til.

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Ledsagelse indeholder ikke socialpædagogisk bistand eller praktisk hjælp i hjemmet.

Hvem kan modtage ydelsen? Borgere mellem 18 – 65 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ikke kan fædres alene.

Borgere med sindslidelse er ikke omfattet af målgruppen.

Ydelsens omfang? Maksimalt 15 timer om måneden. Der ydes maksimalt 15 timer pr. måned, og i tilfælde af at en borger modtager andre tilsvarende tilbud modregnes disse.

Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til ledsager?

Borgeren har ret til selv at udpege en person til at udføre ledsagelsen. Dog kan man normalt ikke ansætte en person i nær tilknytning til den borger, som er visiteret til ledsagelse.

Kompetencekrav til udføreren? Vurderes konkret og individuelt.

Hvilke forpligtigelser har borgeren? Borgeren skal selv kunne efterspørge ydelsen.

Borgeren skal selv afholde udgifter til ledsagerens befordring samt andre aktiviteter.

Hvad koster ydelsen? Ingen brugerbetaling til selve ledsagelsen.

Der kan efter ansøgning fra borger, ydes godtgørelse en gang om året, til dækning af ledsagerens udgifter.


32

Hvad er kommunens kvalitetsmål? At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider.

Hvordan følges op på ydelsen? Sagsbehandler foretager opfølgning minimum en gang årligt.

Er der særlige forhold at tage hensyn til? Der er mulighed for at opspare ubrugte ledsagertimer over en periode på 6 måneder. Antallet af opsparede timer afhænger af det bevilgede timetal.

Med eksempelvis 15 timers ledsagelse om måneden har du mulighed for at opspare op til 90 timer på 6 måneder.




Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1821




33


34

§ 98 - Kontaktperson til døvblinde


Hvilket behov dækker ydelsen? At bryde isolation og at borgeren får hjælp til at kunne klare sin hverdag.

Hvad er formålet med ydelsen? At bryde den enkelte borgers isolation og bidrage til, at den pågældende kan leve sit liv så normalt som muligt.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Kontaktpersonen kan støtte og hjælpe med:

- Ledsagelse.

- Besøge borgeren og være bindeled til omgivelserne.

- Brevlæsning/avislæsning.

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Almindelig praktisk bistand i og uden for hjemmet.

Der henvises til støtte om ledsagelse efter § Servicelovens § 97.

Hvem kan modtage ydelsen? Personer over 18 år som er funktionelt døvblinde.

Kriterier for tildeling af ydelsen afhænger af graden af både høre- og synsnedsættelsen i relation til mulighed for at kommunikere med omgivelserne.

Ydelsens omfang? Udmåles efter individuelle behov.


Borgeren skal være med til at finde frem til og godkende den enkelte kontaktperson.

Kompetencekrav til udføreren? Vurderes konkret og individuelt.

Hvilke forpligtigelser har borgeren?

Hvad koster ydelsen? Kontaktpersonen er gratis for borgeren.

Borgeren betaler udgifter for sig selv og kontaktpersonen i forbindelse med ordningen.



35

Hvordan følges op på ydelsen? Ydelsen revurderes en gang årligt, eller tidligere i de tilfælde hvor der er sket væsentlige ændringer.





Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1821




36

§ 100 – Støtte til merudgifter


Hvilket behov dækker ydelsen? At give personer med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse økonomisk kompensation til dækning af merudgifter som er direkte forbundet med funktionsnedsættelsen.

Hvad er formålet med ydelsen? At medvirke til, at personer med en varig og væsentlig nedsat funktionsevne og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.

Sigtet med hjælp til dækning af merudgifter er generelt at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan hans eller hendes behov bedst kan dækkes.

Ydelsens indhold Økonomisk kompensation til dækning af nødvendige merudgifter som følge af den nedsatte funktionsevne.

Eksempler på merudgifter kan være:

Medicin – hjælp til den del af egenbetalingen af den tilskudsberettigede medicin, der ikke dækkes efter sundhedsloven.

Befordring i fritid

Handicaprettede kurser

Beklædning

Daglige og nødvendige håndsrækninger

Hvad indgår ikke i ydelsen? Merudgiften skal være en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne. Det vil sige, at de udgifter, der kan dækkes, er udgifter ved den daglige livsførelse, som ikke-handicappede borgere på samme alder og i samme livssituation ikke har. Det er samtidig en betingelse, at borgerens behov for hjælp ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven eller anden lovgivning.


37

Hvem kan modtage ydelsen? Borgere mellem 18 – 65 år med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Der skal være tale om,

en varigt nedsat funktionsevne

hvor konsekvenserne for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse.

som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse.

Kriterier for tildeling af ydelsen? Merudgiften skal være en følge af en nedsat funktionsevne.

Udgiften skal overstige kr. 6204 pr. år (2015-tal). Beløbet reguleres en gang årligt.

Hvilke forpligtigelser har borgeren? Borgeren skal sandsynliggøre udgiften i forbindelse med opfølgning.

Borgeren er forpligtiget til at oplyse om ændringer i hans forhold.

Hvordan måler man merudgiften? Merudgiftsydelsen udmåles ud fra størrelsen af den enkelte ansøgers sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter som følge af funktionsnedsættelsen, hvorefter kompensationsbeløbet rundes op til nærmeste hele 100 kr.

Der laves et overslag over de sandsynliggjorte merudgifter. Overslaget over merudgifterne fastlægges ud fra kendskabet til niveauet generelt for de omhandlede udgifter.

Merudgifterne vedrører såvel løbende udgifter som enkeltudgifter.



Ankevejledning Anke over afgørelse efter § 100 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er


38

modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen.



Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1821




39

§ 101 – Social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet enkvalitetsstandard, hvoraf det fremgår, hvilke tilbud og ydelser Tårnby Kommunes kan tilbydeborgere, der ønsker social behandling for stofmisbrug. I henhold til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds Bekendtgørelse nr. 430 af 30. april 2014 skal kommunalbestyrelsen fastsætter en kvalitetsstandard for kommunens tilbud om social behandling for stofmisbrug efter § 101 i Lov om Social Service.

Kvalitetsstandarden har virkning fra september 2014 og vil blive revideret hvert 2. år jf. § 4 iBekendtgørelse nr. 430 af 30. april 2014.Kvalitetsstandarden skal omfatte en beskrivelse af følgende områder jf. Bekendtgørelse nr. 430 af30. april 2014 § 2 stk. 1: De opgaver, som udføres på stofmisbrugsbehandlingsområdet. Målgruppen for tilbuddene om stofmisbrugsbehandling. Det overordnede mål for indsatsen, herunder de værdier og normer, som indsatsen bygger på. Den organisatoriske struktur i forhold til behandlingstilbuddene, herunder en beskrivelse af dekonkrete typer af behandlingstilbud, der tilbydes. Visitationsproceduren. Behandlingsgaranti. Muligheden for frit valg. Hvilken målsætning der er for udarbejdelse, koordinering og opfølgning på handleplaner. Hvordan brugerinddragelsen sikres. Reglerne for betaling for kost og logi m.v. Information om sagsbehandling og klageadgang. Personalets faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling. Monitorering af indsatsen. Hvordan der sikres opmærksomhed på stofmisbrugers eventuelt hjemmeboende børn

Indledning Kvalitetsstandarden indeholder en samlet information til borgerne om de tilbud og ydelser, dertilbydes, hvis en borger ønsker social behandling for stofmisbrug.I Tårnby Kommune behandles myndighedsdelen af henholdsvis Arbejdsmarkeds- og


40

Sundhedsforvaltningen samt Børne- og Kulturforvaltningen. Handicap & Psykiatricenter i Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen behandler sager vedrørende voksne stofmisbrugere. Familieafdelingen i Børne- ogKulturforvaltningen behandler sager vedrørende børn, gravide stofmisbrugere og borgere, der visiteres til familiebehandling.

Tårnby Kommunes voksenafdeling har indgået en samarbejdsaftale med KABS, Glostrup Kommunes misbrugscenter, der omhandler borgere, som ønsker at modtage udredning, rådgivning, vejledning og/eller behandling for stofmisbrug.

Tårnby Kommune løser efter bemyndigelse på vegne af Dragør Kommune sager, hvor der ansøges om stofmisbrugsbehandling. Det vil sige, at Dragør borgere, der søger omstofmisbrugsbehandling, skal have deres sag behandlet i Tårnby Kommune ud fra DragørKommunes serviceniveau.

Lovgrundlag Lov om Social Service § 101 omhandler den sociale behandling.Sundhedslovens § 142 omhandler den lægelige behandling.Lov om Social Service § 107 omhandler midlertidigt ophold i boformer, døgnbehandling.Lov om Social Service § 140, stk. 2 omhandler udarbejdelsen af en handleplan forMisbrugsbehandling, for unge under 18 år.

Opgaver på stofmisbrugsområdet I behandlingen for stofmisbrug benytter Tårnby Kommune primært KABS’ tilbud påvoksenområdet. KABS tilbyder udredning, rådgivning, vejledning og behandling, ambulant socialbehandling og dagbehandling, tilsyn med dagog døgnbehandling på eksterne tilbud samt lægeligbehandling, herunder tilsyn med behandling, som er delegeret til andre læger.Den lægelige behandling koordineres med den sociale behandling. Behandlingen, der ydes fraKABS kan koordineres med kommunens sociale handleplan og/eller kommunens øvrigeforanstaltninger.Døgnbehandling er rettet mod personer, der ikke kan profitere af en ambulant behandling eller


41

dagbehandling.Alle behandlingstilbud skal være opført på Tilbudsportalen på www.tilbudsportalen.dkI forhold til unge under 18 år benytter Tårnby Kommune det tilbud, som anses for at være bedst og ud fra et individuelt skøn og i dialog med den unge. Tilbuddet kan f.eks. omfatte:

Individuelle samtaler. Gruppesamtaler. Tilbud til pårørende. Opsøgende misbrugsbehandling.

Tårnby Kommune lægger vægt på, at tilgangen i behandlingen er helhedsorienteret og med udgangspunkt i hele den unges situation.Herudover er kommunen forpligtet til at udarbejde en handleplan for den behandling og dennødvendige støtte, der skal iværksættes for unge under 18 år med et behandlingskrævendestofmisbrug. Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie og med inddragelse af misbrugscentret.

Målgruppe Målgruppen er borgere, som ønsker at modtage rådgivning, vejledning eller behandling forstofmisbrug. Målgruppen omfatter både unge under 18 år og voksne borgere.

Overordnede mål herunder værdier og normer Den overordnede målsætning for unge og voksne personer med fysisk eller psykiskfunktionsnedsættelse eller med særlige sociale problemer tager sigte på:

At forbygge, at problemerne for den enkelte forværres

At forbedre den enkeltes sociale og personlige funktionsevne samt udviklingsmuligheder

At forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær,aktivitet, behandling, omsorg og pleje

At yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov iegen bolig, herunder i botilbud

Værdigrundlag for klientbehandlingen er:

Frivillighed (ingen tvang) Tilgængelighed (alle brugere skal kunne rummes

og mødes med venlighed)


42

Værdighed (alle brugere mødes med respekt)o Borgeren betragtes som medskaber af

eget velfærd. Selvbestemmelse (brugeren inddrages i

behandlingen) Helhed (indsatsen relateres til brugerens

samlede situation)

Den organisatoriske struktur Tårnby Kommune har indgået samarbejde med KABS. Samarbejdsaftalen omfatter udførelse af stofmisbrugsbehandling.Handicap & Psykiatricenter i Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen varetager myndighedsopgaven på voksenområdet. Myndighedsopgaven omfatter bevillinger, opfølgning og finansiering efterindstilling fra KABS.

Familieafdelingen i Børne- og Kulturforvaltningen varetager myndighedsopgaven for unge under18 år.

Behandlingstilbud Opioidafhængige borgere kan ved behov for social og lægelig behandling henvende sig direkte tilKABS Hvidovre afdeling, Hvidovrevej 80 D, 2610 Rødovre eller KABS Gentofte afdeling,Callisensvej 34, 2900 Hellerup. Børn, unge og voksne borgere med misbrug af hash,centralstimulerende stoffer, designerdrugs m.m. kan henvende sig direkte til KABS City,Teglgårdstræde 13 A, Baghuset, 1452 København K.

Unge under 18 år kan endvidere henvende sig til Familieafdelingen, hvorefter der gives en vejledning til forskellige behandlingsmuligheder.

Børn, unge samt voksne, der har et misbrug af f.eks.:

Hash Kokain Ecstasy Amfetamin

Og samtidig har psykiske problemer, kan henvende sig direkte til KABS Stjernevang,Nordre Ringvej 69, 2600 Glostrup. Undtaget herfra er brugere af heroin, som får behandling påKABS' regionale afdelinger.

Borgere med alvorlig dobbelt diagnose, dvs. brugere med:


43

tungt misbrug af opioider, centralstimulerende rusmidler cannabis

Samt en psykisk lidelse såsom:

Skizofreni, Svære personlighedsforstyrrelser, Affektive lidelser (manier eller svær

depression), OCD (tvangstanke eller tvangshandlinger)

Kan blive henvist til KASA, KABS’ misbrugspsykiatriske dagtilbud, Ndr.Ringvej 69, Bolig 29-30, 2600 GlostrupSe KABS hjemmeside, www.kabs.dk.

Henvendelse gælder for alle borgere i Tårnby Kommune uanset forsørgelsesgrundlag.

Behandlingsindsatser Ydelser i den sociale behandlingsindsats omfatter: Rådgivning Ambulant social behandling, lav-, mellem-, eller

højintensiv behandling Familiebehandling via Familievinklen Misbrugspsykiatrisk behandling Behandling af unge med dobbeltdiagnose Behandling i det udkørende team (DUT) Behandling af børn og unge Døgnbehandling Tilsyn og opfølgning ved døgnbehandling

De lægelige behandlingstilbud omhandler:

Lægelig behandling med substitutionsbehandling

Lægelig behandling uden substitutionsbehandling

Lægelig behandling med heroin

Behandlingsgaranti Efter Lov om Social Service § 101 stk. 2 er der bestemt en behandlingsgaranti. Det betyder, at derhøjst må gå 14 dage fra, at stofmisbrugeren har henvendt sig med ønske om behandling, til behandlingen iværksættes.

Opfølgning på behandlingsplan KABS udfører en opfølgning på borgerens behandlingsplan senest 1 måned og igen 6 måneder efter endt behandlingsforløb, på vegne af Tårnby

http://www.kabs.dk


44

Kommune. De borgere som er omfattet af opfølgningen, er borgere der har afsluttet et behandlingsforløb med status:

Færdigbehandlet Udskrevet til andet tilbud Udskrevet til hospital Udskrevet med anden årsag

Visitationsprocedure Voksne borgere henvender sig direkte til KABS, der efter aftale med borgeren indhenter et udredningstilsagn fra kommunen. KABS orienterer samtidig borgeren om, at Tårnby Kommune har visitationskompetencen vedrørende den sociale behandling. Kommunen kan efter orienteringen give et forhåndsafslag på videre udredning.

KABS påbegynder senest 14 dage efter henvendelse udredning og udarbejder efterfølgende en foreløbig social og lægefaglig handleplan.

Der kan indstilles til yderligere 14 dages udredning for borgere, som ikke tidligere har været ibehandling hos KABS. Såfremt Tårnby Kommune giver tilsagn om fortsat udredning, vil KABS fremsende oplæg og indstilling til visitation til behandling til Tårnby Kommune senest 21 dage efter borgerens første henvendelse.

Alle voksne borgere, der ansøger om stofmisbrugsbehandling, vil få oprettet en sag i Handicap &Psykiatricenter i Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen.

Unge under 18 år kan henvende sig direkte til diverse behandlingstilbud. Behandlingstilbuddetsender et oplæg til et behandlingsforløb til Familieafdelingen, som herefter tager stilling til forløbet.Herudover kan unge under 18 år blive visiteret til et behandlingstilbud, hvis de henvender sig tilFamilieafdelingen.

Borgere kan yderligere have en sag i Jobcentret, socialcentret mv. afhængig afforsørgelsesgrundlag.

Frit valg Efter lov om Social Service § 101 stk. 4 og stk. 5 kan


45

en person, der er visiteret til behandlingvælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privatbehandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1. Fristen ombehandlingstilbud efter 14 dage for første henvendelse kan i de situationer fraviges.

Dette betyder, at borgeren har ret til at vælge et andet tilbud end det visiterede tilbud, såfremt deter af tilsvarende karakter, som det borgeren er visiteret til.Det er Tårnby Kommune, der efter, at behandlingsstedet (for voksne KABS) har fremsendtindstilling om en behandlingsplan, tager stilling til en anden udfører. Udredningsplanen vil for voksne, blive udarbejdet af KABS på vegne af Tårnby Kommune.

Efter Lov om Social Service § 101 stk. 6 kan retten til andet behandlingstilbud begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for det.Det er kun tilbud, der er opført i Tilbudsportalen, der kan anvendes jf. Lov om Social Service § 14stk. 2. www.tilbudsportalen.dk

Målsætning for udarbejdelse, koordinering og opfølgning på handleplaner

Efter at Tårnby Kommune, på baggrund af indstilling fra behandlingsstedet (for voksne KABS)vedrørende social behandling, har bevilget social og evt. lægelig behandling, udfærdigerbehandlingsstedet (for voksne KABS) senest 14 dage efter en behandlingsplan i samarbejde medborgeren.

Denne plan beskriver de konkrete mål for behandlingen inden for den ramme, som fremgår af beslutning om social og lægelig behandling.Såfremt visitationsafgørelsen indebærer fortsat udredning, fremsendes behandlingsplanen dogførst 14 dage efter den efterfølgende visitationsafgørelse.

Brugerinddragelse Misbrugsbehandling bygger på frivillighed og samarbejde med borgeren. Borgeren sikresinddragelse i egen sag ved udarbejdelse af egen behandlingsplan, og behandlingstilbuddet gælder kun så længe borgeren selv ønsker hjælpen. Det forventes, at borgeren deltager aktivt og


46

motiveret for opnåelse af de opsatte mål for behandlingen, da borgeren ellers kan udskrives frabehandlingstilbuddet.

Betaling for kost og logi Ved ambulant behandling og dagbehandling betaler voksne borgere selv for kost.Ved døgnbehandling afholder voksne borgere selv udgiften til kost og logi. Prisen afhænger af det konkrete tilbud.

Egenbetaling fastsættes ud fra en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Egenbetalingenfastsættes af Tårnby Kommune ud fra en konkret vurdering af borgerens økonomi.Borgeren betaler ikke for behandlingsudgifter.

Sagsbehandling og klageadgang Borgeren kan klage over en afgørelse. Det er kun den borger afgørelsen vedrører, som kan klage.Klagen skal være Tårnby Kommune i hænde inden 4 uger fra modtagelse af afgørelsen. Klagen kan være skriftlig eller mundtlig. Sagen revurderes herefter, og såfremt afgørelsen fastholdesfremsendes sagen for voksne og Børn og unge under 18 år til Ankestyrelsen, Borups Alle 177, 2400 København NV.

Klage over den medicinske behandling skal fremsendes til behandlingsinstitutionen – for voksnetypisk KABS, der genvurderer klagen ved Socialmedicinsk klinik. Fastholdes behandlingen,overgives klagen til Patientklagenævnet. Drejer klagen sig om sundhedsfaglige afgørelser, kanklagen afleveres direkte til Patientklagenævnet eller embedslægen.

Faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens og Børne- og Kulturafdelingens personale erfaguddannet, og det tilstræbes til stadighed at udvikle viden og faglighed inden for området.

Monitorering af indsatsen Den lovpligtige indberetning til Sundhedsstyrelsen (SIB), Servicestyrelsen (VBGS og DanRISAmbulent), Danmarks Statistik, Statens Seruminstitut og Embedslægeinstitutionerne varetages af KABS for de borgere, der er visiteret til behandling der.Der vil blive opstillet måltal for:

Andelen af stofmisbrugere, der efter


47

afsluttet behandling er stoffri samt andelen af stofmisbrugere, der efter afsluttet behandling har reduceret deres stofmisbrug.

Andelen af stofmisbrugere i behandling, der efter afsluttet behandling vender tilbage til stofmisbrugsbehandling inden for 12 måneder.


48


49

§ 103 – Beskyttet beskæftigelse


Hvilket behov dækker ydelsen? At bryde isolation og skabe netværk

Hvad er formålet med ydelsen? At yde efter bedste evne og indgå i et produktivt liv

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Beskæftigelse på beskyttet værksted.

Kørselsordning visiteres efter behov.

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Behandling.

Hvem kan modtage ydelsen? Borgere mellem 18 – 65 år med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Ydelsens omfang? Almindeligvis mellem 2 – 5 dage ugentlig.

Til borgere der bor i forældrehjem:

Borgere med et svært handicap der bor i forældrehjem, hvor forældrene varetager pasningen, kan tilbydes beskyttet beskæftigelse op til 5 dage om ugen. Derudover kan der tilbydes aftentilbud op til 3 gange om ugen.

Hvor aftentilbuddet søger om ekstra tilskud til ferie, kan der ydes op til en ferieuge om året.

Til borgere der bor i eget hjem:

Borgere med et moderat handicap, hvis behov kan kompenseres ved få foranstaltninger i eget hjem, kan tilbydes op til 5 dages beskyttet beskæftigelse. De borgere, der modtager hjemmevejledning, kan tilbydes op til 4 dages beskyttet beskæftigelse.


Tilbud skal fremgå af Tilbudsportalen.

Kompetencekrav til udføreren? Vurderes i den enkelte situation.

Hvilke forpligtigelser har borgeren? At samarbejde med tilbuddet om formålet samt at


50

møde på tilbuddet.

Hvad koster ydelsen? Ingen brugerbetaling. Der kan modtages arbejdsdusør efter indsats.



Er der særlige forhold at tage hensyn til? Befordring skal vurderes sammen med indstilling til beskyttet beskæftigelse, jf. § 105 i Lov om Social Service.

Udgifter til transport til og fra virksomheden inden for en afstand af 10 km. fra virksomheden afholdes af borgeren selv.




Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1821




51

§ 104 – Aktivitets- og samværstilbud


Hvilket behov dækker ydelsen? At borgeren deltager i social sammenhæng og tilbydes aktiviteter udenfor hjemmet.

Hvad er formålet med ydelsen? At borgeren opretholder eller forbedrer personlige færdigheder eller livsvilkår. Tilbuddet medvirker til, at borgeren får mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter og et socialt fællesskab.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Aktiviteter og samvær, der kompenserer for nedsat funktionsevne.

Aktiviteterne aftales individuelt.

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Behandling

Hvem kan modtage ydelsen? Borgere med betydeligt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer, der har behov for:

- hjælp til at opretholde eller forbedre sociale færdigheder

- socialt samvær eller

- miljøskift i løbet af dagen eller

- omsorg til forebyggelse af mere omfattende tilbud

- borgere, der ikke kan modtage tilbud efter Servicelovens § 103 om beskyttet beskæftigelse

Ydelsens omfang? Mellem 1 – 5 dage ugentlig. Vurderes ud fra en konkret individuel vurdering.

Til borgere der bor i forældrehjem:

Borgere med et svært handicap der bor i forældrehjem, hvor forældrene varetager pasningen, kan tilbydes aktivitets- og samværstilbud op til 5 dage om ugen. Derudover kan der tilbydes


52

aftentilbud op til 3 gange om ugen.

Hvor aftentilbuddet søger om ekstra tilskud til ferie, kan der ydes op til en ferieuge om året.

Til borgere der bor i eget hjem:

Borgere med et moderat handicap, hvis behov kan kompenseres ved få foranstaltninger i eget hjem, kan tilbydes op til 5 dages dagtilbud. De borgere, der modtager hjemmevejledning, kan tilbydes op til 4 dages dagtilbud.


Tilbuddet skal fremgå af Tilbudsportalen.

Kompetencekrav til udføreren? Opstilles af det enkelte tilbud.

Hvilke forpligtigelser har borgeren? At deltage i forhold til de visiterede dage og formålet med ydelsen.

Kvad koster ydelsen? Ingen brugerbetaling.

Borgeren betaler selv for kost, materialeforbrug, udgifter i forbindelse med arrangementer mv.


Hvordan følges op på ydelsen? Sagsbehandler revurderer ydelsen minimum en gang årligt.

Er der særlige forhold at tage hensyn til? Befordring vurderes sammen med visitering til Aktivitets- og samværstilbud jf. § 105 i Lov om social service.

Kommunen afholder udgiften til befordring for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.



53



Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1821




54

§ 104 – Aktivitetscentret


Hvilket behov dækker ydelsen? At borgeren deltager i social sammenhæng og tilbydes aktiviteter udenfor hjemmet.

Hvad er formålet med ydelsen? At borgere med psykosociale udfordringer opretholder eller forbedrer personlige færdigheder eller livsvilkår.

Aktivitetscenteret medvirker til, at borgeren får mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter og et socialt fællesskab.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Aktiviteterne på centeret består af flere forskellige muligheder:

Motion i små grupper,

Vejledning og tilberedning af kost samt samvær omkring det

tilberede og serverer kosten i vores hyggelige køkkenalrum

Deltagelse i forskellige værkstedsaktiviteter

Gruppe/netværksmøder der indeholder undervisning i at mestre hverdagen.

Mulighed for individuelle samtaler.

jeg-styrkende samtaler

Aktiviteterne er brugerdrevne med udgangspunkt i borgernes konkrete behov.

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Behandling samt personlig og praktisk hjælp.

Hvem kan modtage ydelsen? Borgere med betydeligt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer, med behov for:

- hjælp til at opretholde eller forbedre sociale færdigheder

- socialt samvær eller miljøskift i løbet af dagen

- omsorg til forebyggelse af mere omfattende tilbud, og


55

- Skal være selvtransporterende, mobil og mestre egenomsorg.

Hvilke forpligtigelser har borgeren? At deltage i formålet med ydelsen.

Kvad koster ydelsen? Ingen brugerbetaling. Borgeren betaler selv for kost, materialeforbrug, udgifter i forbindelse med arrangementer mv.




56

§ 107 – Midlertidig ophold i boform


Hvilket behov dækker ydelsen? At få omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller hvis borgeren i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte.

Hvad er formålet med ydelsen? At borgeren får optræning og hjælp til udvikling med henblik på at flytte i egen bolig.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Aftales konkret og individuelt.

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Længerevarende tilbud.

Hvem kan modtage ydelsen? Borgere hvis behov ikke kan løses i mindre omfattende tilbud herunder almindelig bolig med støtte inden for den sociale lovgivning.

- Borgere med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlige behandlingsmæssig støtte.

- Borgere med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

Ydelsens omfang? Støtte i dagog aftentimer eller døgntilbud.

Der ydes udover botilbuddet kun et dagtilbud efter Servicelovens §§ 103 og 104, STU eller andet lignende beskæftigelsestilbud.

Er botilbuddet et helhedstilbud, hvilket vil sige, at dagtilbuddet er inkluderet i botilbuddet, ydes der ikke et dagtilbud derudover.


Tilbud skal fremgå af Tilbudsportalen.

Der er ikke valgfrihed.


57

Kompetencekrav til udføreren? Afhængig af opgaven.

Hvilke forpligtigelser har borgeren? At samarbejde med tilbuddet om formålet med det midlertidige ophold.

Hvad koster ydelsen? Beboerne betaler selv for logi og kost, vask mv., ud af egen kontanthjælp, anden overførselsindkomst eller arbejdsindkomst mv.


Hvordan følges op på ydelsen? Sagsbehandleren revisiterer ydelsen minimum en gang årligt.

Der revisiteres til andet tilbud, når behovet for et specialiseret botilbud ikke længere er til stede. Det kan være i tilfælde, hvor borgeren har udviklet kompetencer, som gør, at borgeren har behov for et mindre omfattende eller andet støttebehov.

Eksempelvis kan der revisiteres til et mindre omfattende tilbud som plejebolig eller egen bolig med støtte, når borgeren primært har et plejebehov.

Er der særlige forhold at tage hensyn til? Der ydes ikke timer til ferie eller aktivitetsudgifter udover det som er indeholdt i taksten for botilbuddet.




Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1821




58

§ 107 - Midlertidig boform Televænget Hvad er ydelsens lovgrundlag? § 107 i Lov om Social Service

Målgruppe Borgere med sindslidelser, som kræver støtte og vejledning til almindelige daglige funktioner og som har behov for støtte flere gange i løbet af dagen.

Borgere med et større støttebehov i eget hjem, end der kan ydes efter andre bestemmelser i serviceloven.

Borgere som profiterer af et fællesskab, og hvor fællesskabet er medvirkende til den enkeltes udvikling med henblik på at blive i stand til at klare et selvstændigt liv i egen bolig. Målgruppen omfatter ikke borgere med behov for døgndækning, samt borgere med et moderat til omfattende behov for personlig og praktisk hjælp, samt borgere med bevægelseshandicap.

Antal pladser 20 pladser.

Hvad koster ydelsen? Beboerne betaler selv for logi og kost, vask mv., evt. af sin kontanthjælp, anden overførselsindkomst eller arbejdsindkomst.

Fysiske rammer Ejendommen i Televænget har tre etager eksklusiv kælder, der benyttes til fælles spisesal samt serviceareal. Televænget 32 og 34 er to almindelige opgange med toværelses boliger med separat køkken. Tre boligerne anvendes til midlertidige ophold efter Servicelovens § 107. Televænget 36 er et tilbud med mindre værelser, fælleskøkken og fællesrum på hver etage. Der er 17 værelser med eget bad og toilet.

Særlige bemærkninger og hensyn Der er ikke personaledækning i tidsrummet 21-07:30

Husdyr er ikke tilladt.

Der kan ikke flytte andre ind i boligen, end den person som er visiteret til ydelsen.


59

Beboerne botrænes med henblik på at flytte i selvstændig bolig evt. med støtte.

Dagligdagen i bofællesskabet Måltider: Morgenmad laves i samarbejde med beboere.Middagsmad og aftensmad leveres udefra og det anrettes for borgeren. Beboerne deltager i afrydning og opvask.

Fællesarealer: Der er fælleskøkken og opholdsstue, hvor beboerne i samarbejde med personalet arrangerer fællesspisning og fællesaktiviteter.

Socialt samvær: f.eks. banko aftener, musik og film aftener mv. Der arrangeres aktiviteter i huset med støtte fra personalet.

Aktiviteterne kan være målrettede ungegruppen eller + 40 gruppen.

Aktiviteter ud af huset: Der arrangeres i begrænset omfang aktiviteter ud af huset med støtte fra personalet.

Møder: Der holdes husmøder én gang om måneden.


60

§ 107 – Midlertidig boform Jershøj

Hvad er ydelsens lovgrundlag? § 107 i Lov om social service.

Målgruppe Primært borgere med udviklingsforstyrrelser, som kræver støtte og vejledning til almindelige daglige funktioner og som har behov for støtte flere gange i løbet af dagen. Borgere, der har et større støttebehov, end der kan ydes efter serviceloven §§ 83, 85, 87, genoptræning, hjælpemidler mv. i borgeres eget hjem.

Borgere, der kan profitere af et fællesskab og hvor fællesskabet er medvirkende til den enkeltes udvikling med henblik på sigt at blive i stand til at klare et selvstændigt liv i egen bolig.

Borgere skal kunne klare sig uden personaledækning i tidsrummet 20-07.

Antal pladser 3 pladser


Fysiske rammer Boligerne er beliggende i bymiljø med gode kollektive trafikforbindelser. Boligerne er beliggende i boligområde med almindelig boligudlejning.

Hver bolig består af 1 værelse med eget bad og toilet. Fællesarealerne består af stue med spiseplads og fælles køkken. Der er adgang et fælles have.

Særlige bemærkninger og hensyn Der er ikke personaledækning i tidsrummet 20-07




Dagligdagen i bofællesskabet Måltider: Fælles aftensmåltid tilberedes af beboerne med støtte fra personalet. Borgerne vil modtage kostvejledning og støtte til


61

planlægning og indkøb samt tilberedning af måltider.

Fællesarealer: Fællesarealerne rengøres af beboerne med støtte fra personalet.

Socialt samvær: Der arrangeres aktiviteter i huset med støtte fra personalet.


Møder: Der holdes husmøder hver anden uge.

Ferieture: Der tilbydes ikke ferieture


62

§ 107 - Midlertidig boform Jershøj - Sluseforløb


Målgruppe Et midlertidigt ophold i Slusen skal være med til at afklare, hvilke tilbud den enkelte borger skal tilbydes i fremtiden, samt fremme overgangen fra ung til voksen.

Målgruppen for Slusen er primært yngre borgere med udviklingsforsyrrelser, som udviklingshæmning, autisme mv.

Antal pladser 2 pladser.

Hvad koster ydelsen? Beboerne betaler selv for logi og kost, vask mv., evt. af sin kontanthjælp, anden overførselsindkomst eller arbejdsindkomst.

Fysiske rammer Boligerne er beliggende i bymiljø med gode kollektive trafikforbindelser. Boligerne er beliggende i boligområde med almindelig boligudlejning.

Hver bolig består af 1 værelse med eget bad og toilet. Fællesarealerne består af stue med spiseplads og fælles køkken. Der er adgang et fælles have.

Særlige bemærkninger og hensyn Der er ikke personaledækning i tidsrummet 20-07



Beboerne afklares med henblik på at flytte i selvstændig bolig evt. med støtte eller anden boform.

Varigheden er mellem 3-6 måneder, men vurderes konkret og individuelt.

Dagligdagen i bofællesskabet Måltider: Fælles aftensmåltid tilberedes af beboerne med støtte fra personalet.

Borgerne vil modtage kostvejledning og støtte til planlægning og indkøb samt tilberedning af måltider.

Fællesarealer: Fællesarealerne rengøres af beboerne med støtte fra personalet.


63

Socialt samvær: Der arrangeres aktiviteter i huset med støtte fra personalet.


Møder: Der holdes husmøder hver anden uge.


64

§ 107 – Midlertidig boform Falhøj


Boligerne er opført efter Lov om Almene Boliger

Målgruppe Borgere med primært udviklingsforstyrrelser, som udviklingshæmning, autisme mv., og som kræver støtte og vejledning til almindelige daglige funktioner og som har behov for støtte flere gange i løbet af dagen. Borgere, der har et større støttebehov, end der kan ydes ved hjemmevejledning mv. i borgeres eget hjem.

Borgere, der kan profitere af et fællesskab og hvor fællesskabet er medvirkende til den enkeltes udvikling med henblik på sigt at blive i stand til at klare et selvstændigt liv.

Borgere skal kunne klare sig uden personaledækning i tidsrummet 20-07.

Antal pladser 6 pladser


Fysiske rammer Boligerne er beliggende i bymiljø med gode kollektive trafikforbindelser. Boligerne er beliggende i boligområde med almindelig boligudlejning. Hver bolig består af 2 værelser med eget køkken, bad og toilet. Der er tilknyttet fælles areal til brug for fælles aktiviteter.

Særlige bemærkninger og hensyn Der er ikke personaledækning i tidsrummet 20 – 07.

Weekend dækning er fra 11-19.




Det er ikke tilladt at installere opvaskemaskine eller


65

vaskemaskine.

Dagligdagen i bofællesskabet Måltider: Fælles aftensmåltider tilberedes 4 gange om ugen af beboerne med støtte fra personalet. De resterende dage vil borgerne modtage kostvejledning og støtte til planlægning og indkøb samt madlavning i egen bolig.

Socialt samvær: Der arrangeres aktiviteter med støtte fra personalet.


Ferieture: Der tilbydes ikke ferieture.


66


67

§ 108 – Længerevarende botilbudHvad er ydelsens lovgrundlag? § 108 i Lov om Social Service

Hvilket behov dækker ydelsen? Et behov for omfattende hjælp, pleje, omsorg eller behandling afhængig af behovet

Hvad er formålet med ydelsen? At borgeren får ophold i en boform, der tilgodeser behovet for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Aktiviteterne er bestemt af målgruppen og den enkeltes behov.

At borgeren i samarbejde med botilbuddet årligt udarbejder en samarbejdsaftale, som indeholder ydelser for personlig og praktisk hjælp, pædagogisk støtte og faglig indsats i forhold til borgerens udviklingspotentiale.

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? Personer med:

Betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, med behov for:

· Omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner

· Pleje og omsorg eller behandling

· Længerevarende botilbud

· Hjælp, pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få disse behov dækket på anden vis.

· Døgnhjælp/ døgnovervågning.

Og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Ydelsens omfang? Døgndækning .

Borgere i botilbud modtager kun et dagtilbud med mindre dagtilbuddet er inkluderet i borgerens botilbud.

Der hvor dagtilbuddet ikke er indeholdt i botilbuddet, ydes kun et dagtilbud efter Servicelovens §§ 103 og 104, STU eller andet lignende beskæftigelsestilbud.


68


Tilbuddet skal fremgå af Tilbudsportalen.

Borgeren har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune efter gældende lovgivning.

Kompetencekrav til udføreren? Afhængig af opgaven.

Hvilke forpligtigelser har borgeren? Samarbejde omkring formålet med opholdet




Der revisiteres til andet tilbud, når behovet for et specialiseret botilbud ikke længere er til stede. Det kan være i det tilfælde, hvor borgeren har udviklet kompetencer, som gør, at borgeren har behov for et mindre omfattende eller andet støttebehov.

Eksempelvis kan der revisiteres til et mindre omfattende tilbud som plejebolig eller egen bolig med støtte, når borgeren primært har et plejebehov.



69




Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1821




70

§ 110 – Forsorgshjem, herberger og beskyttede pensionater

Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 110.

Hvilket behov dækker ydelsen? Midlertidig boligløs.

Hvad er formålet med ydelsen? Hjælpe den boligløse indtil der er fundet en anden

bolig ellers så længe der er andet støttebehov og

som ikke kan varetages på anden vis.

Støtte så borgeren bliver selvhjulpen.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Det afhænger af hvilket forsorgshjem eller herberg

der er tale om, men det kan, ud over at være et

midlertidigt boform, f.eks. være:

- Støtte til at indgå i et socialt fællesskab.

- Hjælp til at søge en mere varig bolig.

- Støtte borgeren i at få struktur og indhold i

dagligdagen, f.eks. medvirke til at skabe

kontakt til aktivitets- og

beskæftigelsestilbud.

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Medicinsk behandling samt hjælp til personlig pleje

etc. Det afhænger dog af det konkrete tilbud.

Hvem kan modtage ydelsen? Følgende 4 kriterier skal alle være til stede:

Pågældende skal opholde sig lovligt i landet.

Personen skal have særlige sociale problemer.

Personen har ikke eller kan ikke opholde sig i egen

bolig og har derfor et behov for et botilbud.

Personen har et behov for aktiverende støtte,

omsorg og efterfølgende hjælp.

Ydelsens omfang? Opholdets længde afpasses i forhold til individuelle

behov ud fra en aftalt handleplan.

Hvilke valgmuligheder er der? Nedenstående er blot eksempler, på nogle af de

valgmuligheder der findes:

Kirkens Korshærs Herberg i København

http://www.kkherberg.dk/










71

www.kkherberg.dk

Hillerødgade 62 - 64, København N - 3834 8125

Lærkehøj - Herberg med Natvarmestue

http://www.laerkehoej.dk/

Lindevangs Alle 9, Frederiksberg - 3832 3200

Lindevangen Herberg

www.lindevangen.dk

Lindevangs Alle 7, Frederiksberg - 3886 4061

Forsorgshjemmet Solvang,

E-mail: mailto:[email protected]

Nordre Ringvej 67, 2600 Glostrup – 4396 - 8655

Herberget Himmelekspressen

Vasbygade 40, 2450 København SV - 3331 - 4633

Herberget Mændenes Hjem

Lille Istedgade 2, 1706 København V - 3324 - 3904

Kirkens Korshærs Herberg og Varmestue

Stubbedamsvej 10, 3000 Helsingør - 4920 – 1082

Kirkens Korshærs Nødherberg for Kvinder

Valdemarsgade 89, 1665 København V – 3321 -

7524

Kompetencekrav til udføreren? Skal være opført på Tilbudsportalen

Hvilke forpligtelser har borgeren? Skal indgå i et samarbejde med Herberg og

Kommune om at finde en løsning på

boligsituationen, samt tage aktiv del i forbedring af

egen situation.

Hvad koster ydelsen? Beboerne betaler selv for logi og kost, vask mv., evt.

af sin kontanthjælp, anden overførselsindkomst

eller arbejdsindkomst mv.

Hvad er kommunens kvalitetsmål? At finde ene løsning på boligsituationen, i

samarbejde med borgeren, så hurtigt som det er

muligt.











http://www.lindevangen.dk/




http://firma.eniro.dk/query/what/ip/single_ad/true/geo_area/region%2Bhovedstaden/advert_code/1026311/referring_what/cs/search_word/herberger%2Bog%2Bforsorgshjem































72

Hver situation vurderes konkret og individuelt.

Hvordan følges op på ydelsen? Aftales konkret og individuelt direkte mellem

borger, Herberg og sagsbehandler.

Er der særlige forhold at tage hensyn til? Det er herberges leder, der træffer afgørelse om

optagelse, og som derfor vurderer om den enkelte

person tilhører boformens målgruppe.

Selvom det således er Handicap- & psykiatricenter

der sikre forsyningsforpligtigelsen, kan en

sagsbehandler i såvel Jobcenter, Servicecenter og

Familieafdeling henvise borgere direkte til Herberg

uden at indhente tilsagn først.

For at henvise skal sagsbehandleren sikre at Tårnby

kommune er handlekommune overfor borgeren.

Kommunen skal efter CPR-lovens § 6, stk. 2.,

registrere den, der ingen bopæl har, på

vedkommendes faste opholdsted i kommunen

uanset dettes karakter.

For at opholdstedet kan anses for fast, er det bl.a.

et krav, at opholdet skal have en vis varighed.

Udgangspunktet er således at man ikke bliver

folkeregister tilmeldt i den kommune hvor

Herberget er beliggende.

Sagsbehandleren der har henvist en borger til et

Herberg orienterer Handicap & Psykiatricenter af

hensyn til korrekt registrering i Folkeregisteret, af

hensyn til den mellemkommunale udligning.

Ankevejledning Anke over afgørelse efter § 110 skal være Tårnby

Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen

er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive

revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke,

vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen.


73



Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1821




74

Specialundervisning for voksne

Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om specialundervisning for voksne

Hvilke behov dækker ydelsen? Undervisningen skal give deltageren nye muligheder for et mere aktivt liv samt for deltagelse i samfundslivet.

Hvad er formålet med ydelsen? Undervisningen skal give deltageren mulighed for at kompensere for sin funktionsnedsættelse gennem anvendelse af nye strategier til at omgå eller begrænse sine funktionsnedsættelser.

Undervisningen skal være en planlagt tidsbegrænset, fremskridende og målrettet aktivitet, der har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af den enkeltes funktionsnedsættelse, der har relation til den daglige livsførelse.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Ydelsen indeholder:

Kompenserende specialundervisning

Hensynstagende undervisning der skal hjælpe til at kunne modtage specialundervisning.

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Der ydes ikke specialundervisning

Til ordblindeundervisning, da VUC varetager denne opgave.

Under sygehusindlæggelser


75

Hvem kan modtage ydelsen? Borgere der har opfyldt undervisningspligten og som har en funktionsnedsættelse, der kan afhjælpes eller begrænses gennem undervisning.

Lov om specialundervisning for voksne udpeger ikke særlige handicapgrupper eller funktionsnedsættelser som målgruppe, men primært gives der undervisningstilbud til

Voksne med bevægelsesvanskeligheder

Voksne med synsnedsættelse

Voksne med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder

Voksne med hørenedsættelse

Voksne med erhvervet hjerneskade

Voksne med personlighedsmæssige, psykiske, psykiatriske og sociale vanskeligheder

Voksne med psykisk udviklingshæmning/ generelle indlæringsvanskeligheder.

Følgerne af funktionsnedsættelsen skal begrænse borgerens funktionelle færdigheder i forhold til de daglige opgaver i såvel privatlivet som i samfundslivet, og hvor andre tilbud eller egen aktivitet ikke alene kan afhjælpe følgevirkningerne.

Hvordan følges op på ydelsen? Hvis det vurderes, at fortsat specialundervisning ikke afhjælper eller begrænser virkningerne af funktionsnedsættelsen i afgørende grad, ophører undervisningen. Ved ophør ydes der vejledning til borgeren om eventuelle andre relevante tilbud.

Leverandøren foretager en evaluering efter endt forløb.

Ydelsens omfang? Der træffes individuelle afgørelser i ift. behovet.

Der tilbydes kørsel hvor borgere ikke selv kan transportere sig.


Borger kan på eget initiativ tage kontakt til:

CSV, Center for Specialundervisning for Voksne


76

CSV's Amager afdeling

Frankrigsgade 4,2300 København S

Telefon: 32 86 06 86

www.scv.kk.dk

Kommunikationscentret CSC i Region Hovedstaden

Kommunikationscentret

Telegrafvej 5, 1. sal, 2750 Ballerup

Telefon: 45 11 46 00

www.densocialevirksomhed.dk

Kompetencekrav til udføreren. Afhængig af ydelsens art.

Hvilke forpligtelser har borgeren?

Undervisningen forudsætter deltagerens accept og aktive medvirken.

Hvad koster ydelsen? Ydelsen er gratis for borgeren.

Afgrænsning til anden lovgivning Specialundervisning for voksne er subsidiær i forhold til anden lovgivning. Det betyder, at al anden lovgivning skal være afprøvet, og at der ikke tilbydes specialundervisning, hvis borgeren kan modtage andre relevante tilbud med samme formål efter anden lovgivning.

Målsætningen med støtten er dermed afgørende for, hvilke tilbud der skal tilbydes. Hvis formålet eksempelvis er, at vedligeholde et funktionsniveau eller at træne bestemte færdigheder og funktioner, vil der kunne tilbydes hjælp efter servicelovens eller sundhedslovens bestemmelser.


Hvordan følges op på ydelsen? Udbyder af undervisningen udarbejder status over udbyttet af undervisning.

http://www.scv.kk.dk

http://www.densocialevirksomhed.dk


77

Ankevejledning Der kan ankes over afgørelsens retlige spørgsmål inden for 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Anken skal sendes til:

Klagenævnet for Specialundervisning

Amaliegade 25

Postboks 9080

1022 København K

Telefon: 33 41 12 00

Eller pr. e-mail: [email protected]



78

Ældrecenter

Rengøring – alm. og hovedrengøring

Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service § 83 stk. 2, og § 89 stk. 2.


Hvilket behov dækker ydelsen? Hjælp og/eller støtte i forbindelse med rengøring i hjemmet.

Hvad er formålet med ydelsen? At udføre rengøring i boligen sammen med eller for borgeren.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen?

Ydelsen omfatter såvel almindelig rengøring som en årlig hovedrengøring.

Almindelig rengøring Ydelsen omfatter almindeligt forefaldende husligt arbejde maksimalt svarende til rengøring af en 2-værelseslejlighed bestående af:

et opholdsrum et soverum køkken badeværelse entré evt. hjælpemidler på lige fod med møbler og andet inventar

Arbejdet tilrettelægges i et samarbejde med borger, sådan at nogle opgaver udføres hyppigt mens andre udføres sjældent.

Fleksibel hjemmehjælp:

Lejlighedsvist kan borgeren vælge at bytte aftalte ydelser til andre ydelser. Aftaler kan indgås mellem borger og hjælper.

En byttet ydelse må ikke overskride den tid, der er visiteret til. Hovedrengøring kan ikke byttes til andre ydelser.

Hovedrengøring

Hovedrengøring tilbydes kun til borgere med varig rengøringshjælp.

Ved hovedrengøring aftaler borgeren med leverandøren, hvilke opgaver der skal løses. Der er afsættes 3 timer til hovedrengøring en gang om året. Som eksempel på opgaver der kan indgå i en


79

hovedrengøring er:

tømning og rengøring af køkkenskabe vask af alle flader i køkkenet rengøring af ovn hovedrengøring af soveværelse rydde op i klædeskabe vask af dørkarme og døre polering af møbler afvaskning af radiatorer pudsning af sølvtøj vask af fliser på badeværelse vask af havemøbler feje på altaner og terrasse vask af paneler og vindueskarme rengøring af gardiner, persienner og rullegardiner

Borgeren og leverandøren aftaler, hvad der er det vigtigste at få gjort, således at der foreligger en prioriteret aftale om de ydelser, der leveres under hovedrengøringen.

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Almindelig rengøring omfatter ikke

Polering af møbler Pudsning af sølvtøj m.m. Opvask i forbindelse med gæstebud Rengøring af altaner og terrasser Rengøring efter andre inklusiv alle former for husdyr Vinduespudsning

Hovedrengøring omfatter ikke

Havearbejde Udvendig vedligeholdelse Rengøring efter andre inklusiv alle former for husdyr Nedvaskning af lofter Vinduespudsning

Hvem kan modtage ydelsen? Personer der på grund af fysisk eller psykisk svækkelse ikke kan passe hjemmet selv. Ved vurdering lægges der vægt på husstandens samlede ressourcer. Dvs. at hele husstanden indgår i ressourcevurderingen, dette omfatter såvel ægtefæller, samboende som hjemmeboende børn. Det indgår ligeledes i vurderingen om, arbejdet kan organiseres på en måde, så husstanden selv kan varetage de praktiske


80

opgaver. I denne forbindelse kan genoptræning komme på tale samt vejledning i anskaffelse af mere hensigtsmæssige arbejdsredskaber.

Ydelsens omfang? Alm. rengøring

Rengøring 22 gange om året efter aftale og nærmere anvisning fra leverandøren.

Hovedrengøring

Én gang årligt efter aftale og nærmere anvisning fra leverandøren.

Hvis særlig forhold gør sig gældende, kan der undtagelsesvis afviges fra standarden. Dette vil altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering.

Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandør?

Ydelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør.

Der kan vælges mellem Den Kommunale Hjemmepleje og Clara Service Gruppe. Information om leverandørerne kan ses på kommunens hjemmeside eller rekvireres i Ældrecentret.

Skift af leverandør kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned.

Kompetencekrav til udføreren? Leverandøren har ansvaret for, at hjælperne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer

Hvilke forpligtelser har borgeren? Der ydes kun hjælp, når borgeren selv er til stede i hjemmet Hjemmet skal have udvendigt lys og synligt nummer Leverandøren skal så vidt muligt orienteres dagen forud for

et besøg, hvis aftalen ikke kan overholdes Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som

begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV)

Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed


I forbindelse med levering af hjælpen forpligtiger borger sig til at stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for hjælperen. Borgeren forpligter sig ligeledes til at få installeret elektronisk låsesystem, hvis Tårnby Kommune skønner det hensigtsmæssigt i forbindelse med levering af hjælp.

Hvad koster ydelsen? Hjælp til rengøring tildeles både som midlertidig og varig hjælp.


81

Hvad er kommunens kvalitetsmål? Bevilling af hjælp senest 4 uger fra borgerens første henvendelse, såfremt sagen er fuldt belyst

Opstart af hjælp senest 2 uger efter bevilling At borgeren får besked, hvis tidspunktet for den planlagte

ydelse ændres mere end 1 time på hver side af det aftalte tidspunkt. Der gives besked senest samme dag og samtidig tilbydes en erstatningsaftale indenfor 8 dage

Borgeren må højst opleve en afvigelse hver 8. uge At der højst er 3 % afvigelser pr. uge, og at afvigelsen kun

sker efter en konkret vurdering af borgerens situation At borgeren altid får tildelt en kontaktperson, senest 5 uger

efter start af hjælp At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med

leverandøren At hjælperen kan identificere sig med billed- og

firmalegitimation Hvordan følges op på ydelsen? Kommunen revurderer sagen én gang om året.

I de tilfælde hvor der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere.


Hjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet i borgerens hjem. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Ankevejledning. Anke over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen.

Anker over afgørelser om hjemmehjælp fremsendes eller indtelefoneres til:


Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1111




82

Tøjvask i hjemmet

Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service § 83 stk. 2 samt § 89 stk. 2


Hvilket behov dækker ydelsen? Hjælp eller støtte til vask af tøj

Hvad er formålet med ydelsen? At sørge for vask og tørring af tøj og linned for borgere med egen vaskemaskine og tørremulighed i boligen


Vask og tørring af tøj svarende til to maskiner pr. gang Ophængning og nedtagning af tøj til tørre i boligen Sammenlægning af tøj Glidesejl til lift kan vaskes 4 gange årligt.



En byttet ydelse må ikke overskride den tid, der er visiteret til.

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Vask af gardiner Rulning af vasketøj Strygning foretages kun i særlig tilfælde og kun efter konkret

aftale Vask af tøj i hånden

Hvem kan modtage ydelsen? Borgere, som har fuldautomatisk vaskemaskine og tørremulighed i selve boligen, men som på grund af svækkelse ikke selv kan sørge for tøjvask

Ved vurdering lægges der vægt på husstandens samlede ressourcer. D.v.s. at hele husstanden indgår i ressourcevurderingen, dette omfatter såvel ægtefæller, samboende som hjemmeboende børn. I denne forbindelse kan genoptræning indgå.

Ydelsens omfang? Tøjvask hver 14. dag.



83





Kompetencekrav til udføreren? Leverandøren har ansvaret for, at hjælperne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer.

Hvilke forpligtelser har borgeren? Der ydes kun hjælp, når borgeren selv er til stede i hjemmet. Hjemmet skal have udvendigt lys og synligt nummer Leverandører skal så vidt muligt orienteres dagen forud for et

besøg, hvis aftalen ikke kan overholdes. Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som

begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV).




Hvad koster ydelsen? Hjælp til tøjvask tildeles både som midlertidig og varig hjælp.

Borgerne betaler selv for:

vaskepulver skyllemiddel el-forbrug ved benyttelse af:

o vaskemaskineo tørretumbler

Hvad er kommunens kvalitetsmål? Tårnby Kommunes behandlingstid på ansøgning om bistand til ernæring kan findes på kommunens hjemmeside:

http://www.taarnby.dk

Opstart af hjælp senest 2 uger efter bevilling At borgeren får besked, hvis tidspunktet for den planlagte


Borgeren må højst opleve en afvigelse hver 8. uge



84

At der højst er 3 % afvigelser pr. uge, og at afvigelsen kun sker efter en konkret vurdering af borgerens situation

At borgeren altid får tildelt en kontaktperson, senest 5 uger efter start af hjælp.

At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med leverandøren

At hjælperen kan identificere sig med billed- og firmalegitimation

Hvordan følges op på ydelsen? Kommunen revurderer sagen én gang om året. I de tilfælde hvor der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere.


Hjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven, når denne arbejder i borgerens hjem.


Ankevejledning Anke over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen.



Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1111




85

Tøjvaskeordning

Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service § 83 stk. 2 samt § 89 stk. 2.


Hvilket behov dækker ydelsen? Afhentning, vask, tørring og levering af tøj

Hvad er formålet med ydelsen? At sørge for vask og tørring af tøj og linned for borgere, der ikke har vaskemaskine og tørremulighed i boligen.


Afhentning og levering af vasketøj Vask, tørring og sammenlægning af tøj Glidesejl til lift kan vaskes 4 gange årligt

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Vask af gardiner, tæpper og lignende Strygning af vasketøj Vask af tøj i hånden

Hvem kan modtage ydelsen? Personer som på grund af fysisk eller psykisk svækkelse ikke selv kan sørge for tøjvask. Ved vurdering lægges der vægt på husstandens samlede ressourcer. Dvs. at hele husstanden indgår i ressourcevurderingen, dette omfatter såvel ægtefæller, samboende som hjemmeboende børn. I denne forbindelse kan også genoptræning indgå.

Ydelsens omfang? Tøjvask hver 14. dag, svarende til ca. 8 kg. for enlige og ca. 12 kg. for ægtepar.

Hvis særlige forhold gør sig gældende kan der undtagelsesvis afviges fra standarden. Dette vil altid ske ud fra en konkret individuel vurdering.


Ydelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Information om godkendte leverandører kan ses på kommunens hjemmeside på http://www.taarnby.dk eller rekvireres i Ældrecentret.





86

Hvilke forpligtelser har borgeren? Borgeren skal have vasketøjet klar til afhentning på aftalte tider

Borgeren skal være hjemme til at modtage det vaskede tøj på de aftalte tider

Der skal være udvendigt lys og nummer ved boligen Borgere, der ønsker, at der tages særlig hensyn til allergi og

lignende skal dokumentere behovet lægeligt Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold,

herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed


Borger skal stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for chaufføren

Hvad koster ydelsen? Borgerne betaler et beløb, der svarer til udgiften for:

vaskepulver skyllemiddel el-forbrug ved benyttelse af:

o vaskemaskineo tørretumbler

samt afhentning på og udbringning til borgerens adresse.

Egenbetaling pr. måned for 8 kg.: 102,00 kr.

Egenbetaling pr. måned for 12 kg.: 153,00 kr.

Beløbet vil blive trukket i borgerens pension.

Betaling for serviceydelsen fastsættes hver 1. januar ved Kommunalbestyrelsens budgetlægning.

Hvad er kommunens kvalitetsmål? Tårnby Kommunes behandlingstid på ansøgning om tøjvask kan findes på kommunens hjemmeside: http://www.taarnby.dk

Opstart af hjælp skal ske hurtigst muligt efter bevilling At borgeren får besked, hvis tidspunktet for den planlagte


At der ikke må være mere end 2 % afvigelser Borgeren må højst opleve en afvigelse hver 8. uge At borgeren får tildelt en kontaktperson, senest 5 uger efter

opstart af hjælp. At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med

leverandøren At chaufføren kan identificere sig med billed- og

firmalegitimation



87


Er der særlig forhold at tage hensyn til? Ingen.

Ankevejledning Anker over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen.



Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1111




88

Indkøbsordning

Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service § 83 stk. 2 sat § 89 stk. 2.


Hvilket behov dækker ydelsen? Hjælp til indkøb af dagligvarer

Hvad er formålet med ydelsen? At sørge for indkøb op til 2 kasser á ca. 10 liter pr. gang


Indkøb og levering af dagligvarer efter borgerens bestilling Sætte indkøbte varer på plads efter aftale, såfremt borger har

fysisk eller psykisk svækkelse Borgeren kan individuelt og efter aftale med leverandøren

tilkøbe ekstra indkøb mod betaling. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Større forbrugsgoderHvem kan modtage ydelsen? Borgere der på grund af fysisk eller psykisk svækkelse ikke selv kan

varetage indkøb

Ved vurdering lægges der vægt på husstandens samlede ressourcer. Dvs. at hele husstanden indgår i ressourcevurderingen, dette omfatter såvel ægtefæller, samboende som hjemmeboende børn. I denne forbindelse kan også genoptræning indgå.

Personer med psykisk svækkelse af svær karakter kan efter en individuel og konkret vurdering få hjælp til at hjemmehjælper møder op i hjemmet og bidrager til at foretage bestillingen.

Ydelsens omfang? Indkøb ydes 1 gang ugentlig, på fastlagt dag og indenfor en aftalt tid.

Indkøb af dagligvarer foretages i et supermarked/forretning med aftale om indkøb

Varerne må maksimalt fylde 2 kasser med et rumindhold på 10 liter pr. kasse

Køle-frysevarer leveres i køleposer



Ydelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Borgerne kan vælge mellem godkendte leverandører.

Information om godkendte leverandører kan ses på kommunens


89

hjemmeside på http://www.taarnby.dk eller rekvireres i Ældrecentret.



Hvilke forpligtelser har borgeren? Borgeren skal selv bestille varer efter leverandørens anvisning 2 dage før levering

Hjemmet skal have udvendigt lys og nummer Leverandøren skal så vidt muligt orienteres dagen forud for et

besøg, hvis aftalen ikke kan overholdes Borgeren skal være hjemme, når varerne leveres Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som





Betaling finder sted kontant, ved check eller via PBS efter aftale med leverandøren.

Returflasker afregnes kontant.Hvad koster ydelsen? Borgeren betaler et beløb, der svarer til udgifterne for:

- Pakning af varer.- Udbringning af varer til borgerens adresse.

Egenbetalingen udgør pr. måned.: 102,00 kr.

Beløbet vil blive trukket i borgerens pension.

Borgeren betaler varerne direkte til leverandøren.

Evt. tilkøbsydelser skal betales direkte til leverandøren.

Hjælp til indkøb via indkøbsordningen gives både som midlertidig eller varig hjælp.

Betaling for serviceydelsen fastsættes hver 1. januar ved Kommunalbestyrelsens budgetlægning

Hvad er kommunens kvalitetsmål? Tårnby Kommunes behandlingstid på ansøgning om indkøb kan findes på kommunens hjemmeside:





90

Akut hjælp kan iværksættes fra dag til dag At borgeren får besked, hvis tidspunktet for den planlagte

ydelse ændres mere end 1 time på hver side af det aftalte tidspunkt. Der gives besked senest samme dag om morgenen inden kl. 8.00 og samtidig tilbydes en erstatningsaftale

At der ikke må være mere end 2 % afvigelser At der ved afbud fra leverandørens side, gives en

erstatningsydelse senest dagen efter afvigelsen. At bestilte varer leveres inden for +/- 1 time i forhold til aftalt

tidspunkt. At frost- og kølevarer straks lægges i fryser eller køleskab af

hjælperen, når aftale foreligger herom At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med


firmalegitimation



Hjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet i borgerens hjem.


Ankevejledning Anke over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen.



Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1111




91

Mad og drikke

Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service § 83 stk. 1 samt § 89 stk. 2.


Hvilket behov dækker ydelsen? Hjælp til ernæring og indtagelse af væske.

Hvad er formålet med ydelsen? Hjælp og støtte til borgeren i forbindelse med indtagelse af mad og drikke.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hjælp til indtagelse af mad og drikkevarer

Tilberede morgenmad og kold mad. Varme mad i mikroovn Sætte drikkevarer frem


Lejlighedsvist kan borgeren vælge at bytte aftalte ydelser til andre ydelser. Aftaler kan indgås mellem borger og hjælper. En byttet ydelse må ikke overskride den tid, der er visiteret til.

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Alle andre former for madlavning.

Hvem kan modtage ydelsen? Borgere der på grund af fysisk og/eller psykisk svækkelse ikke er i stand til selvstændig at indtage mad og drikke.

Ydelsens omfang? Hjælp til ernæring ydes efter behov, dog maksimalt 3 gange daglig. Til væskeindtag ydes hjælpen op til 6 gange i døgnet.






Kompetencekrav til udføreren? Leverandøren har ansvaret for, at medarbejderne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer.


92

Hvilke forpligtelser har borgeren? Der ydes kun hjælp, når borgeren selv er til stede i hjemmet Hjemmet skal have udvendigt lys og nummer Leverandøren skal så vidt muligt orienteres dagen forud for

et besøg, hvis aftalen ikke kan overholdes Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som





Hvad koster ydelsen? Hjælp til ernæring og indtagelse af væske tildeles både som midlertidig og varig hjælp.

Hvad er kommunens kvalitetsmål? Tårnby Kommunes behandlingstid på ansøgning om ernæring kan findes på kommunens hjemmeside:

http://www.taarnby.dk At hjælp til indtagelse af mad og drikkevarer iværksættes fra

dag til dag At borgeren får tildelt en kontaktperson inden der er gået en

uge At hjælperen møder inden for +/- 1 time fra aftalt tid At eventuelle afvigelser fra ovennævnte altid meddeles

tidligst muligt samme dag At der ikke må være mere end 2 % afvigelser At der aldrig må ske udskydelse af ydelsen til næste dag At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med


firmalegitimation.Hvordan følges op på ydelsen? Kommunen revurderer sagen én gang om året. I de tilfælde,

hvor der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere.


Hjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdets udførelse i borgerens hjem.

Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og



93

sundhedsmæssigt forsvarligt.

Ankevejledning. Anke over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen.



Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1111




94

Personlig pleje

Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service § 83 stk. 1, pkt. 1 samt § 89 stk. 2.


Hvilket behov dækker ydelsen? Hjælp til personlig pleje.

Hvad er formålet med ydelsen? At hjælpe og/eller støtte borgeren med udførelse af personlig pleje.


Bad 1 gang ugentlig Øvre toilette 2 gange dagligt eller efter konkret behov Nedre toilette 2 gange dagligt eller efter konkret behov Mundpleje 2 gange dagligt Barbering efter behov dog maksimalt 1 gang dagligt Toiletbesøg, bleskift m.m. gives i forbindelse med de faste

besøg Hjælp til kropsbårne hjælpemidler

Der kan foretages tryghedsopkald, der sikrer, at borgeren er i hjemmet og klarer sig uden besøg

Arbejdet tilrettelægges i et samarbejde mellem borger og hjælper ud fra borgerens behov indenfor rammerne af de visiterede ydelser.




Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Oprulning af hår Lægge make-up Lakering af negle Fodbad Klip og rens af tånegle

Borger skal selv sørge for remedier til personlig hygiejne (eksempelvis vaskeklude, håndklæder, sæbe, cremer med videre)

Hvem kan modtage ydelsen? Borgere som på grund af fysisk og/eller psykisk svækkelse ikke selv kan sørge for personlig hygiejne, toiletbesøg og tilsvarende.

Ydelsens omfang? Hjælpen udmåles på baggrund af en konkret og individuel


95

vurdering af behovet dog maksimalt 6 gange i døgnet fordelt som følger:

Maksimalt 3 besøg mellem kl. 7.30 – 15.00Maksimalt 2 besøg mellem kl. 15.00 – 23.45Maksimalt 1 besøg mellem kl. 23.45 – 7.30






Kompetencekrav til udføreren? Leverandøren har ansvaret for at medarbejderne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer.

Hvilke forpligtelser har borgeren? Hjælpen ydes kun, når borgeren er til stede i hjemmet Hjemmet skal have udvendigt lys og nummer Hvis borgeren er forhindret i at modtage hjælpen skal

leverandøren informeres så vidt muligt dagen før Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som





Hvad koster ydelsen? Hjælp til personlig pleje tildeles både som midlertidig og varig hjælp.

Hvad er kommunens kvalitetsmål? Tårnby Kommunes behandlingstid på ansøgning om personlig pleje kan findes på kommunens hjemmeside:




96

At hjælp til personlig pleje kan iværksættes fra dag til dag At borgeren får en kontaktperson indenfor 1 uge At hjælperen møder inden for +/- 1 time fra aftalt tid At eventuelle afvigelser fra ovennævnte altid meddeles

tidligst muligt samme dag Der må ikke ske udskydelse af ydelsen til næste dag At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med

leverandøren At borgere der er visiteret til døgnhjælp let kan komme i

kontakt med leverandøren At hjælperen kan identificere sig med billed- og

firmalegitimationHvordan følges op på ydelsen Kommunen revurderer behovet for personlig pleje én gang om

året. I de tilfælde hvor der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere.


Ved hjælp flere gange i døgnet og alle ugens dage, vil der komme flere forskellige hjælpere i hjemmet.

Hjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven, når denne arbejder i borgerens hjem.


Ankevejledning Anker over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen, som herefter træffer afgørelse.

Anke over afgørelser om hjemmehjælp fremsendes eller indtelefoneres til:


Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1111


Selvvalgt hjælper

Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service § 95


97


Hvilket behov dækker ydelsen? Personlig og praktisk hjælp.

Hvad er formålet med ydelsen? At yde hjælp til personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i mere end 20 timer pr. uge i form af tilskud til selvvalgt hjælper, som borger selv ansætter.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Personlig pleje og praktiske opgaver i hjemmet udmålt efter lov om social service §§ 83 og 84.

Arbejdet tilrettelægges i et samarbejde mellem borger og den selvvalgte hjælper.

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hovedrengøring Polering af møbler Pudsning af sølvtøj m.m. Opvask i forbindelse med gæstebud Rengøring af altaner og terrasser

Hvem kan modtage ydelsen? Borgere, der er visiteret til hjælp mere end 20 timer ugentlig. Borgere, hvor kommunen ikke kan stille den fornødne hjælp efter lov om social service § 83 og § 84 til rådighed, og som ikke opfylder kriterierne i § 96 om hjælperordning.

Ydelsens omfang? Udmåles individuelt dog minimum 20 timer ugentlig.



Borger ansætter selv hjælper/hjælpere. Kommunen fører tilsyn med opgaveudførelsen hvorfor det er en forudsætning, at kommunen godkender at ansatte hjælpere kan udføre opgaven.

Kompetence krav til hjælperen? Ydelsen er karakteriseret som elementær, grundlæggende eller kompleks og udføres af personer med forskellig uddannelse.

Hvilke forpligtigelser har borgeren? Som hovedregel er det borgeren selv, der administrerer tilskuddet og tilrettelægger ordningen. Kommunen kan være behjælpelig med administration af løn m.v.

Hvis borgeren er forhindret i at modtage hjælpen skal kommunen informeres hurtigst muligt.

Borgeren skal efterkomme krav fra kommunen, som


98

begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV).

Borgeren opfordres til at oplyse kommunen om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed.


Borger skal stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for hjælperen.

Borgeren skal kunne varetage arbejdslederfunktionen overfor hjælperne.

Arbejdsgiverfunktionen kan efter aftale med nærstående en forening eller privat virksomhed overføres hertil.

Hvad koster ydelsen? Ydelsen er gratis for borgeren.

Hvad er kommunens kvalitetsmål? At den vedtagne sagsbehandlingstid overholdes. Sagsbehandlingstiden kan findes på www.taarnby.dk

Hvordan følges op på ydelsen? Kommunen revurderer sagen én gang om året. I de tilfælde, hvor der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere.

Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ansættelsen ophører ved hjælpens afslutning.

14. Ankemulighed Anke over afgørelse efter § 95 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen



Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1111



99

Madservice

Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service § 83 stk. 1, nr. 2


Hvilket behov dækker ydelsen? Levering af færdigtilberedt mad.

Hvad er formålet med ydelsen? At tilbyde et måltid mad, der giver borgeren mulighed for at opretholde-/forbedre ernæringsstatus.

Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen?

1 hovedret dagligt (Valgfrihed mellem 2 slags hovedretter)

En menusammensætning, der på søn- og helligdage afviger fra hverdage

Alternativt tilbud for indmad og fisk Mad til ældre med anden etnisk baggrund Diæt/specialkost efter lægeordination Menuplan for 4 uger af gangen

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Tilberedning af ernæring i borgers hjem

Hvem kan modtage ydelsen? Borgere med nedsat funktionsniveau og med en fysisk og/eller psykisk svækkelse og som kan godkendes af visitationen ved en individuel og konkret vurdering.

Ved vurderingen lægges vægt på husstandens samlede ressourcer. Dvs. at hele husstanden indgår i ressourcevurderingen, dette omfatter såvel ægtefæller, samboende som hjemmeboende børn. Det indgår ligeledes i vurderingen om, arbejdet kan organiseres på en måde, så husstanden selv kan varetage de praktiske opgaver. I denne forbindelse kan genoptræning komme på tale samt vejledning i anskaffelse af mere hensigtsmæssige arbejdsredskaber.

Ydelsens omfang? Levering af kølet mad sker 2 gange om ugen med kostportioner maksimalt til 4 dage.

Levering af kølet mad sker mellem kl. 08:00 og kl. 15:00.


Jvf. § 91

Ydelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Borgeren kan vælge mellem godkendte leverandører.


100

Information om godkendte leverandører kan ses på kommunens hjemmeside på

http://www.taarnby.dk/Pensionister/hjemmehjaelp/frit_leverandoervalg.htm eller rekvireres i Ældrecentret.



Hvilke forpligtelser har borgeren? Borgeren skal være hjemme, når maden leveres. Afregning sker til kommunen efter den til enhver tid

gældende betalingsprocedure. Borgeren skal sikre, at chaufføren har adgang til boligen.

Specielt for borgere, der vælger kølet mad:

Der skal være et køleskab, hvor temperaturen højest må være +5 grader.

Der skal være en tom hylde i køleskabet. Borgeren skal sikre, at der er en mikroovn til rådighed for

opvarmning af maden. Afbestilling skal ske senest kl. 12.00 hverdagen før levering.

Kommer afbestilling efter kl.12, påhviler udgiften borger. Der er rygeforbud i det tidsrum chaufføren opholder sig i

boligen jf. gældende lovgivning herom. Borger skal stille nøgler til rådighed for at madservice kan

udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for chaufføren. Hvad koster ydelsen? Kommunens priser for madservice reguleres som udgangspunkt

1 gang årligt.

Hvad er kommunens kvalitetsmål? At borgerne, der i Tårnby Kommune er visiteret til madservice, får en sund og ernæringsrigtig kost

At borgeren kan vælge mellem 2 hovedretter pr. dag At madservicen påbegyndes hverdagen efter borgeren er

visiteret til ydelsen At borgeren efterfølgende får skriftlig besked fra

leverandøren om, hvordan bestilling afgives fra borger til leverandør

At der kan skiftes leverandør med en fuld måneds varsel At borgeren hurtigst muligt får besked hvis leveringen af

maden sker mere end en time fra aftalt tid At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med

leverandøren (Mellem kl. 8.00 – 15.00 )

http://www.taarnby.dk/Pensionister/hjemmehjaelp/frit_leverandoervalg.htm

http://www.taarnby.dk/Pensionister/hjemmehjaelp/frit_leverandoervalg.htm


101

At chaufføren kan identificere sig med billed- og firmalegitimation.

Tårnby Kommunes behandlingstid på ansøgning om madservice kan findes på kommunens hjemmeside:


Hvordan følges op på ydelsen? Kommunen revurderer sagen én gang om året. I de tilfælde, hvor der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere.


Hjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdets udførelse i borgerens hjem.


Ankevejledning. Anker over afgørelse om madservice skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke, vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen.

Anker over afgørelser om madservice fremsendes eller indtelefoneres til:


Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1111




102

Bank



Hvilket behov dækker ydelsen? Hjælp til bankbesøg, hvis man ikke har mulighed herfor, og hvis der ikke er mulighed for at betale på andre måder (eksempelvis PBS, kort eller netbank).

Hvad er formålet med ydelsen? At give mulighed for at betale for ydelser der ikke kan afregnes på andre måder


Hævning af mindre kontante beløb i pengeinstitut. Fleksibel hjemmehjælp:



Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Gå i bankboks

Hvem kan modtage ydelsen? Borgere der på grund af fysisk eller psykisk svækkelse ikke har mulighed for bankbesøg, og hvor der ikke kan betales på andre måder.

Ved vurdering lægges der vægt på husstandens samlede ressourcer. Dvs. at hele husstanden indgår i ressourcevurderingen, dette omfatter såvel ægtefæller, samboende som hjemmeboende børn. Det indgår ligeledes i vurderingen om, ærindet kan organiseres på en måde, så husstanden selv kan varetage det, for eksempel tilslutning til PBS og lignende ordninger. I denne forbindelse kan genoptræning komme på tale.

Ydelsens omfang? Bank i nærområdet 1 gang om måneden



Ydelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Borgerne kan vælge mellem godkendte leverandører.



103




Hvilke forpligtelser har borgeren? Der ydes kun hjælp, når borgeren selv er til stede i hjemmet Hjemmet skal have udvendigt lys og nummer Leverandøren skal så vidt muligt orienteres dagen forud for et

besøg, hvis aftalen ikke kan overholdes Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som





Hvad koster ydelsen? Hjælp til bank tildeles både som midlertidig og varig hjælp.

Hvad er kommunens kvalitetsmål? Tårnby Kommunes behandlingstid på ansøgning om praktisk bistand kan findes på kommunens hjemmeside:http://www.taarnby.dk

At ydelsen kan iværksættes fra dag til dag i specielle situationer

At borgeren får besked, hvis tidspunktet for den planlagte ydelse ændres mere end 1 time på hver side af det aftalte tidspunkt. Der gives besked senest samme dag og samtidig tilbydes en erstatningsaftale

At der ved afbud fra leverandørens side, altid gives tilbud om erstatningsydelse senest dagen efter afvigelsen

At der ikke må være mere end 2 % afvigelser At borgeren altid får tildelt en kontaktperson indenfor 8 dage At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med




104

firmalegitimationHvordan følges op på ydelsen? Kommunen revurderer sagen én gang om året. I de tilfælde hvor

der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere.


Hjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet i borgerens hjem.


Ankevejledning Anker over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får De ved revurdering ikke fuldt ud medhold i Deres anke vil afgørelsen blive indbragt for Det Sociale Nævn, som herefter træffe afgørelse.



Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1111



105

Apotek



Hvilket behov dækker ydelsen? Hjælp til apoteksbesøg, hvis man ikke har mulighed herfor.

Hvad er formålet med ydelsen? At få adgang til nødvendige apotekervarer.


Afhentning af apotekervarer hvis man ikke har mulighed for at åbne døren for bud eller lignende.

Fleksibel hjemmehjælp:Lejlighedsvist kan borgeren vælge at bytte aftalte ydelser til andre ydelser. Aftaler kan indgås mellem borger og hjælper.


Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? ?

Hvem kan modtage ydelsen? Borgere der på grund af fysisk eller psykisk svækkelse ikke har mulighed for at få adgang til nødvendige apotekervarer.

Ved vurdering lægges der vægt på husstandens samlede ressourcer. Dvs. at hele husstanden indgår i ressourcevurderingen, dette omfatter såvel ægtefæller, samboende som hjemmeboende børn. Det indgår ligeledes i vurderingen om, ærindet kan organiseres på en måde, så husstanden selv kan varetage det, for eksempel tilslutning til PBS og lignende ordninger. I denne forbindelse kan genoptræning komme på tale.

Ydelsens omfang? Apotek i nærområdet 1 gang om måneden







106


Hvilke forpligtelser har borgeren? Der ydes kun hjælp, når borgeren selv er til stede i hjemmet Hjemmet skal have udvendigt lys og nummer Leverandøren skal så vidt muligt orienteres dagen forud for et

besøg, hvis aftalen ikke kan overholdes Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som





Hvad koster ydelsen? Hjælp til apotek tildeles både som midlertidig og varig hjælp.

Hvad er kommunens kvalitetsmål? Tårnby Kommunes behandlingstid på ansøgning om praktisk bistand kan findes på kommunens hjemmeside:http://www.taarnby.dk

At ydelsen kan iværksættes fra dag til dag i specielle situationer

At borgeren får besked, hvis tidspunktet for den planlagte ydelse ændres mere end 1 time på hver side af det aftalte tidspunkt. Der gives besked senest samme dag og samtidig tilbydes en erstatningsaftale

At der ved afbud fra leverandørens side, altid gives tilbud om erstatningsydelse senest dagen efter afvigelsen

At der ikke må være mere end 2 % afvigelser At borgeren altid får tildelt en kontaktperson indenfor 8 dage At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med


firmalegitimationHvordan følges op på ydelsen? Kommunen revurderer sagen én gang om året. I de tilfælde hvor

der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere.


Hjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet i



107

borgerens hjem.


Ankevejledning Anker over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen, som herefter træffer afgørelse.



Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1111




108

Generel sygepleje

Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven kapitel 38, §§ 138 og 139. Lov nr. 546 af 24. juni 2005.

Hvilket behov dækker ydelsen? Primær sygepleje.

Hvad er formålet med ydelsen? At pleje, behandle og støtte borgere, der er ordineret primær sygepleje.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Lægeordineret sygepleje og behandling, som f. eks:

Øjendrypning Medicindosering og injektioner Kateter – stomipleje Sårpleje Specielle opgaver f. eks iltbehandling Blodtryksmåling, blodsukkermåling m.m. i forbindelse

med andre opgaver Sondeernæring Akutte opgaver, f. eks. afvente ambulance, pakke medicin

og lave sygdomsbeskrivelse i forbindelse med indlæggelse, udrykning efter kald fra hjælper

Almen sundhedsvejledning Kontakt til læge, ambulatorium og/eller hospital Information og rådgivning til borgere og pårørende Nødkaldsvisitation Inkontinensvisitation, herunder rådgivning og vejledning Behandling på kommunens sygeplejeklinik Forebyggelse af følgesygdomme Sundhedsfremmende indsats Omsorgsbesøg

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Behandling med ikke-lægeordinerede præparater

Hvem kan modtage ydelsen? Borgere med lægehenvisning til sygepleje.

Ydelsens omfang? Sygepleje udføres efter behov dog fortrinsvis i dagtimerne.

Behandling i kommunens sygeplejeklinik foregår mandag til fredag efter aftale.


Den kommunale sygepleje.

Kompetencekrav til udføreren? Sygeplejen kan variere fra elementær til kompleks sygepleje. Det betyder, at nogle opgaver udføres af en sygeplejerske, mens andre opgaver kan varetages af andre faggrupper eventuelt efter oplæring.


109

Leverandøren har ansvaret for, at de medarbejdere der udfører sygeplejeopgaverne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer.

Hvilke forpligtigelser har borgeren? Dersom borgeren sundhedsfagligt er vurderet til at kunne modtage ydelsen på sygeplejeklinikken leveres ydelsen her. Afgørelse herom træffes af visitation og sygeplejen i fællesskab.

Ved behandling i borgerens bolig

Der ydes kun hjælp, når borgeren selv er til stede i hjemmet

Boligen skal have udvendigt lys og nummer. Hvis borgeren er forhindret i at modtage ydelsen, skal

sygeplejen informeres, så vidt muligt dagen før. Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som




I forbindelse med levering af hjælpen forpligtiger borger sig til at stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for sygeplejen. Borgeren forpligter sig ligeledes til at få installeret elektronisk låsesystem, hvis Tårnby Kommune skønner det hensigtsmæssigt i forbindelse med levering af hjælp

Borger betaler selv receptpligtige medikamenter til eksempelvis sårpleje

Hvad koster ydelsen? Der skal ikke betales for sygepleje.

Borgeren afholder selv udgifter til:

medicin sondemad kolber og kolbebeholdere bækkener Sårpleje artikler udover standardsortiment Med mere

Hvad er kommunens kvalitetsmål? At visitation til ydelsen kan foretages fra dag til dag At der foreligger dokumentation for ydelser og hændelser At borgeren får tildelt en kontaktperson indenfor 1 uge At det er let at komme i kontakt med primær sygeplejen


110

At medarbejderen kan identificere sig med billed- og firmalegitimation

Hvordan følges op på ydelsen? Kontinuerligt i samarbejde med læge

Er der særlige forhold at tage hen syn til? Medarbejderen er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet i borgerens hjem.


Ankevejledning Kommunens afgørelser om tilrettelæggelse af sygepleje kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Anker over den faglige udførelse af sygepleje kan indbringes for Embedslægeinstitutionen og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.


111

Medicinadministration

1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven kapitel 38, §§ 138 og 139. Lov nr. 546 af 24. juni 2005.

Hvilket behov dækker ydelsen? Hjælp og støtte til medicinadministration.

Hvad er formålet med ydelsen? At borgeren medicineres korrekt.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Oplæring i selvadministration af medicin Administration af medicin, herunder bestilling af medicin for borgere, der ikke selv er i stand til det Medicingivning Observation af og orientering om virkning / bivirkning af medicin

Ajourføring af medicinlister hos borgere Kontakt til egen læge, ambulatorium og hospital. Information, rådgivning og vejledning til borgere og pårørende.

Overlevering af opgaven til apotek, når borgerens medicin er stabil

Borgere, der har behov for at medicinen er låst inde i medicinskab kan få afhentet medicinen på apotek

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Opbevaring af medicin for borgeren Ændring af ordineret medicin Betaling af omkostninger i forbindelse med dosispakning

af medicin, herunder udbringning Afhentning af medicin på apoteket Behandling med ikke-lægeordineret medicin Udlevering og betaling af dosisæsker til medicindosering

Hvem kan modtage ydelsen? Borgere som ikke kan betjenes via apotekernes dosisdispensering

Borgere med lægehenvisning til sygepleje der ikke selv er i stand til at varetage medicinadministration

Borgere med lægehenvisning til sygepleje, der har behov for observation og instruktion i medicinens virkning/bivirkning.

Tilrettelæggelse af ydelsen efter lægehenvisning sker efter konkret faglig vurdering


112

Ydelsens omfang? Medicindosering udføres fortrinsvis på hverdage i dagtimerne.




Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hjemmet skal have udvendigt lys og tydelig nr. angivelse, så medarbejderen kan orientere sig ved ankomst

Hvis borgeren er forhindret i at modtage ydelsen, skal sygeplejen informeres så vidt muligt dagen før

Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV)



I forbindelse med levering af hjælpen forpligtiger borger sig til at stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for sygeplejen. Borgeren forpligter sig ligeledes til at få installeret elektronisk låsesystem, hvis Tårnby Kommune skønner det hensigtsmæssigt i forbindelse med levering af hjælp.

Indkøb af dosisæsker til medicindosering Afhentning af medicin

Hvad koster ydelsen? Der skal ikke betales for ydelsen, dog skal borgeren selv betale egenudgift til medicin.

Hvad er kommunens kvalitetsmål? At visitation til ydelsen foretages fra dag til dag. At borgeren får de ydelser, der er aftalt. At der foreligger dokumentation for ydelser og hændelser. At borgeren ved, at hjælpen justeres ved ændringer i behovet.

At det er let at komme i kontakt med sygeplejen. At borgeren får tildelt en kontaktperson indenfor 1 uge

At medarbejderne kan identificere sig med billed- og Firmalegitimation

Hvordan følges op på ydelsen? Kommunens opfølgning sker dels gennem en løbende revurdering af ydelsen eller efter behov, dog mindst én gang årligt.

Er der særlige forhold at tage hensyn til? Medarbejderne er omfattet af arbejdsmiljøloven under


113

arbejdet i borgerens hjem.


Ankevejledning Kommunens afgørelser om visitation til medicinadministration kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.


114

Pleje af døende

Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven kapitel 38, §§ 138 og 139. Lov nr. 546 af 24. juni 2005.

Hvilket behov dækker ydelsen? Pleje, behandling og støtte til alvorligt syge og døende samt deres pårørende.

Hvad er formålet med ydelsen? At give borgere der ønsker det mulighed for at tilbringe den sidste tid af deres liv i hjemmet.

At borgeren og de pårørende oplever sammenhæng, kontinuitet, støtte og omsorg i forløbet.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Pleje og behandling Forebyggelse af følgesygdomme Omsorg og støtte til borgeren og familien Tværfagligt samarbejde Kontakt til læger, hospitaler, ambulatorier og

smerteklinik og hjemmehospice Information, rådgivning og vejledning til borgere og

pårørende Opfølgningsbesøg til de efterladte indenfor 14 dage

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Behandling med ikke lægeordineret medicin.

Hvem kan modtage ydelsen? Alle døende borgere kan få sygepleje.

Ydelsens omfang? Den kommunale sygepleje kan aflægge besøg i hjemmet flere gange i døgnet, alle dage.



Kompetencekrav til udføreren? Ydelsens art kan variere fra elementær til kompleks sygepleje, hvilket medfører, at sygeplejersken kan oplære andre faggrupper i udførelse af ydelsen.

Leverandøren har ansvaret for, at medarbejderne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer

Hvilke forpligtigelser har borgeren? Der ydes kun hjælp, når borgeren selv er til stede i hjemmet

Boligen skal have udvendigt lys og nummer. Hvis borgeren er forhindret i at modtage ydelsen, skal

sygeplejen informeres, så vidt muligt dagen før. Borgerne skal være hjemme Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som

begrundes i den konkret udarbejdede


115

arbejdspladsvurdering (APV) Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold,

herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed


I forbindelse med levering af hjælpen forpligtiger borger sig til at stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for sygeplejen. Borgeren forpligter sig ligeledes til at få installeret elektronisk låsesystem, hvis Tårnby Kommune skønner det hensigtsmæssigt i forbindelse med levering af hjælp.

Hvad koster ydelsen? Der skal ikke betales for ydelsen.

Hvad er kommunens kvalitetsmål? At visitation til ydelsen foretages fra dag til dag At der foreligger dokumentation for ydelser At sygeplejeydelserne kontinuerligt vurderes og

justeres i forhold til borgerens behov. At borgeren altid får tildelt en kontaktperson indenfor

1 uge At det er let at komme i kontakt med sygeplejen At medarbejderen kan identificere sig med billed- og

firmalegitimation Hvordan følges op på ydelsen? Kontinuerligt i samarbejde med praktiserende læge

Er der særlige forhold at tage hensyn til? Medarbejderen er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet i borgerens hjem.


Ankevejledning Kommunens afgørelse vedrørende pleje af døende kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Anker over arbejdets udførelse kan indbringes for Embedslægeinstitutionen, Sundhedsstyrelsen og Patientklagenævnet.

Døgnrehabiliterings- og vurderingspladser

Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service § 86


Hvilket behov dækker ydelsen? Træning og pleje til borgere med en væsentlig funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, tilskadekomst og/eller aldersbetinget svækkelse

Hvad er formålet med ydelsen? At forebygge hospitalsindlæggelse og behov for plejebolig At styrke borgeres egne ressourcer gennem færdigheds- og

funktionstræning At styrke borgers funktionsniveau i forbindelse med

hospitalsudskrivelseHvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Vurdering af funktionsniveau

Udarbejdelse af en individuel og målrettet træningsplan

Træningsplanen kan indeholde:

Fysisktræning ADL-træning Kognitiv træning

Træningen kan foregå individuelt eller på hold ligesom træningsplanen kan indeholde øvelser til selvtræning.

Afprøvning af og indlæring i brug af hjælpemidler Pleje, omsorg og behandling efter hjælp til selvhjælps-

pricippet Kontakt til egen læge, hospital og speciallæge, efter

aftale med borgeren Samarbejde med pårørende

Derudover omfatter døgnopholdet:

Forplejning Rengøring Vask af personligt tøj.Omsorgstandpleje, hvis man i forvejen er visiteret til dette

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Følgende ydelser kan tilkøbes mod betaling:

Fodpleje Frisør

Hvem kan modtage ydelsen, og hvordan Borgere, som har bopæl i Tårnby Kommune og som har behov for


116

bliver man visiteret? genoptrænings- eller rehabiliteringsophold.

Der visiteres til genoptrænings- eller rehabiliteringsophold via Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen, Ældrecentret på baggrund af en individuel behovsvurdering.

Ydelsens omfang? Varigheden af genoptrænings- eller rehabiliteringsopholdet aftales individuelt med borgeren, dog normalt maksimalt 3 måneders ophold.

Genoptrænings- eller rehabiliteringsopholdet kan i særlige tilfælde forlænges efter aftale med visitationen.


Tårnby Kommunes Pleje- og Daghjem, Travbanehuset.

Kompetencekrav til udføreren? Ydelsen udføres af fysio- og/eller ergoterapeut samt øvrigt personale på plejehjemmet med de fornødne faglige og personlige kvalifikationer.

Leverandøren har ansvaret for, at hjælperne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer

Hvilke forpligtelser har borgeren? Borgeren sørger selv for befordring til og fra opholdet med mindre man udskrives direkte fra hospitalet til rehabilitering/vurdering.

Borgeren medbringer selv:

Hjælpemidler, for eksempel stokke, kørestole, bleer m.m. Sygesikringsbevis Medicin (i original pakning) Hensigtsmæssig påklædning og fodtøj Tøj til skiftebrug Dyne og hovedpude Personlige toiletartikler Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som



Der er rygeforbud indendørs, også i boligerne. Der henvises til anviste udendørs områder, hvor der må ryges.(jf. gældende lovgivning herom)

Hvad koster ydelsen? Betaling pr. døgn fastsættes hver 1. januar ved Kommunalbestyrelsens budgetlægning

Betaling for serviceydelser fastsættes hvert år ved


117

Kommunalbestyrelsens budgetlægningHvad er kommunens kvalitetsmål? Så vidt muligt at bringe borgeren tilbage til samme

funktionsniveau som før sygdommen eller svækkelsen.

Hvordan følges op på ydelsen? Effekten af genoptræning eller rehabilitering vurderes af fysio- og/eller ergoterapeut i samråd med borgeren i forhold til den oprindelige træningsplan

Kommunen gennemfører såvel uanmeldte som anmeldte tilsynsbesøg

Er der særlige forhold at tage hensyn til? Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdets udførelse.

Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt uanset hvor træningen gennemføres.

Ankevejledning Afgørelser efter lov om social service § 86 kan indbringes for Ankestyrelsen indenfor 4 uger efter modtagelse. Anken fremsendes eller indtelefoneres til:

Tårnby Kommune


Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1111


Kommunen revurderer sagen med henblik på vurdering af, om der skal træffes en ny afgørelse eller om den oprindelige afgørelse skal fastholdes. Hvis borgeren ikke får fuldt medhold indbringes sagen uden videre for Ankestyrelsen


118

Hverdagsrehabilitering



Hvilket behov dækker ydelsen? Træning og vedligeholdelse af fysiske, psykiske og sociale færdigheder, som er nedsat på grund af medfødt handicap, sygdom, tilskadekomst og/eller alderdomsbetinget svækkelse.

Hvad er formålet med ydelsen? At styrke borgerens muligheder for helt eller delvist selv at klare personlig pleje og praktiske opgaver i hverdagen.

At bevare og/eller højne borgerens selvhjulpenhed og medvirke til at øge borgerens livskvalitet

At forebygge hospitalsindlæggelse og behov for plejebolig.Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Funktionstræning:

Gang- og trappetræning Forflytninger Styrketræning Balance- og koordinationstræning Bevægelighed og konditionstræning

ADL-træning:

Vask og påklædning Spise og drikke Rengøring Indkøb Madlavning Tøjvask Brug af offentlige transportmidler

Kognitiv træning:

Initiativ Hukommelse Orientering Struktur

Afprøvning af og indlæring i brug af hjælpemidler.

Individuel træning og instruktion i egentræning.Træningen foregår i og omkring borgerens hjem.


119

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Sygeplejeydelser

Hvem kan modtage ydelsen, og hvordan bliver man visiteret?

Borgere, som har bopæl i Tårnby Kommune, der søger hjemmehjælp/øget hjemmehjælp efter § 83 i Serviceloven. Kan visiteres til hverdagsrehabilitering.

Ydelsens omfang? Hverdagsrehabilitering kan udføres døgnet rundt afhængig af den enkelte borgers behov for træning, støtte og vejledning.

Støtte, vejledning og træning i forhold til praktisk hjælp gives dog i hverdage i dagtimer.

Hverdagsrehabilitering er altid tidsbegrænset, og har altid afgrænsede mål.


Hverdagsrehabiliteringen varetages af Tårnby Kommune.

Kompetencekrav til udføreren? Ydelsen udføres af fysio- og/eller ergoterapeut, træningsassistent, hjemmetrænere samt andet relevant sundhedspersonale.

Tårnby Kommune har ansvaret for at medarbejderne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer

Hvilke forpligtelser har borgeren? Borgeren har pligt til at deltage aktivt i hverdagsrehabiliteringen og udføre eventuelle hjemmeøvelser på egen hånd eller i samarbejde med personalet

Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom og lidelser, der fordrer særlige hensyn til tilrettelæggelsen af hverdagsrehabiliteringen og medarbejderens sikkerhed


Hvad koster ydelsen? Et hverdagsrehabiliteringsforløb er gratis for borgeren. Evt. transportudgifter betales af borgeren.

Hvad er kommunens kvalitetsmål? Konkrete færdigheds- og funktionsmål fastsættes individuelt i samarbejde med borgeren.

Mål for hverdagsrehabiliteringen er, i det omfang det er muligt, at nå det fastsatte mål.


120

Der henvises i øvrigt til sagsbehandlingstiderne på www.taarnby.dk

Hvordan følges op på ydelsen? Effekt af hverdagsrehabiliteringen vurderes af fysio- og/eller ergoterapeut og hjemmetrænere i samråd med borgeren og beskrives i slutstatus.

Er der særlige forhold at tage hensyn til? Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdets udførelse, hvad enten det udføres i borgerens hjem, på offentlig vej, eller på kommunens træningscentre.


Ankevejledning Afgørelser efter Lov om Social Service § 86 kan indbringes for Ankestyrelsen indenfor 4 uger efter modtagelse. Anken fremsendes eller indtelefoneres til:

Tårnby Kommune


Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1111


Kommunen revurderer sagen med henblik på vurdering af, om der skal træffes en ny afgørelse eller om den oprindelige afgørelse skal fastholdes. Hvis borgeren ikke får fuldt medhold indbringes sagen uden videre for Ankestyrelsen.



121

Handicapbolig / Ældrebolig

Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om almene boliger § 54 og/eller lov om social service § 116, stk. 4.


Hvilket behov dækker ydelsen? Lejebolig, der er indrettet med henblik på særligt at tilgodese borgere med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne, herunder handicappede som er bevilget mobilitetshjælpemidler, og ikke kan færdes frit i egen bolig.

Hvad er formålet med ydelsen? At sikre borgeren en bolig, der tilgodeser borgerens særlige boligbehov.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Anvisning af en handicapegnet bolig på ordinære lejevilkår Ydelser og faciliteter som det pågældende bolig- selskab stiller til rådighed for lejere i bebyggelsen

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Der er ikke tilknyttet pleje- og omsorgspersonale til boligenHvem kan modtage ydelsen? Borgere med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne,

fortrinsvis handicappede som er bevilget mobilititetshjælpemidler, og/eller hvor der er iværksat betydelig hjælpeforanstaltninger, og hvor det på baggrund heraf vurderes, at egen boligen ikke er egnet som opholdssted. Endvidere at borgerne ikke har mulighed for at skaffe sig en hensigtsmæssig bolig gennem det almindelige boligmarked, herunder lejebolig og ejerbolig. F.eks. borgere med:

Sclerose Muskelsvind Polio Tilsvarende invaliderende sygdomme eller følger efter

ulykker, herunder også aldersbetinget funktionsnedsættelse

Ansøger skal kunne dokumentere opnotering i to forskellige boligselskaber.

Ydelsens omfang? En handicapegnet bolig af passende størrelse på ordinære lejevilkår.

Hvilke valgmuligheder er der? Boligerne er fortrinsvis etableret i almennyttigt byggeri fordelt over hele kommunen. Derudover findes et antal kommunalt


122

ejede boliger.

De fleste boliger er på 2 rum, og der rådes kun over få større familieboliger.

Bebyggelser med handicapboliger:

Vægterparken, Kastrup Holdkærs Ager, Tømmerup Haveby Allegården, Tårnby Tårnbyparken, Tårnby Anhøj, Tårnby Jershøj, Tårnby Solgården, Kastrup Kastruplundgade 18-26-28, Kastrup Falhøj, Tårnby

Kompetencekrav? -Hvilke forpligtigelser har borgeren? Borgeren skal:

Ansøge om handicapegnet bolig gennem Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen, Ældrecentret

Bidrage til at dokumentere en varig funktionsnedsættelse, herunder give samtykke til at der indhentes de fornødne helbredsoplysninger til brug for visitationen

Selv ansøge om boligstøtte (boligydelse, støtte til indskud) Selv sørge for flytning Selv afholde udgifter til husleje m.m. i henhold til

lejekontrakt Sørge for at overholde vedtægter for boligforening, samt

afholde eventuelle fællesudgifter i den forbindelse Skriftligt dokumentere, at der aktivt er søgt om bolig i to

forskellige boligselskaber. Være opmærksom på at der ved registreret accept af bolig

påhviler økonomisk ansvar, uanset overtagelsestid.Hvad koster ydelsen? Indskud, husleje m.m. fastsættes af boligselskabet i henhold til

lejeloven.

Der gælder særlige regler for familier med børn, hvor det er et af børnenes handicap, der berettiger til en handicapbolig. Familien kan søge tilskud til/dækning af merudgifter, der følger af at opdrage barnet i hjemmet. Søg særlig vejledning om lov om social service § 41.

Hvad er kommunens kvalitetsmål? Sagsbehandlingstiden fremgår af kommunens hjemmeside: www.taarnby.dk

Det tilstræbes at tilbyde boliger, der svarer til husstandens størrelse og behov.

Hvordan følges op på ydelsen? Der udarbejdes en boligliste på området, således at opnotering og anvisning løbende kan følges.


123

Er der særlige forhold at tage hen syn til? Hvis borgeren 2 gange afslår relevant tilbud om bolig, slettes borgeren af boliglisten

Handicapboliger og ældreboliger i Tårnby Kommune er omfattet af fritvalgsordningen

Ankevejledning Kommunens afgørelser om visitation til handicapboliger/ældreboliger kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.



Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1111


Kommunen revurderer sagen med henblik på om der skal træffes en ny afgørelse eller om afgørelsen skal fastholdes.


124

Aflastningsophold



Hvilket behov dækker ydelsen? Hjælp, støtte og aflastning i en afgrænset periode.

Hvad er formålet med ydelsen? At aflaste borger eller ægtefælle/familie der plejer svag pårørende i hjemmet.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Forplejning Personlig pleje og omsorg Vedligeholdelsestræning Sygepleje Rengøring Vask af personligt tøj bortset fra undertøj, der kan lejes på

plejehjemmet Videreførelse af allerede bevilget omsorgstandpleje Deltagelse i Gudstjeneste på plejehjemmet Bibliotek Samtaler og samarbejde med pårørende

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hjælp til flytning og befordring i forbindelse med ind- og udflytning

Følgende ydelser kan tilkøbes mod betaling:

Aktivering Fodpleje Frisør

Hvem kan modtage ydelsen? Borgere der vurderes at skulle aflastes i en periode på baggrund af en konkret individuel sundhedsfaglig vurdering.

Visitationen foregår gennem Sundhedsforvaltningen, Ældrecentret.

Ydelsens omfang? Aflastningsopholdets varighed aftales individuelt med borgeren - normalt maksimalt 3 uger.

Aflastningsophold kan sædvanligvis tilbydes maksimalt 3 gange 3 uger årligt.

I de tilfælde hvor aflastningsopholdet er begrundet i den plejeydende pårørendes egen sygdom og/eller hospitalsindlæggelse kan aflastningsopholdet forlænges svarende til sygdommen/indlæggelsen.


125


Plejehjemmet Irlandsvej.

Kompetencekrav til personalet på plejehjemmet?

Hjælpen under opholdet varierer i forhold til borgers behov for elementær, grundlæggende eller kompleks hjælp, og udføres af personale med forskellige uddannelser på plejehjemmet.

Plejehjemmet har ansvaret for, at personalet har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer.

Hvilke forpligtelser har borgeren? (hvad skal medbringes til opholdet)

Hensigtsmæssig påklædning og fodtøj Tøj til skiftebrug Personlige toiletartikler Medicin (i original indpakning) Helbredskort, hvis dette haves Sygesikringsbevis Hjælpemidler, f.eks. stokke, rollatorer, kørestole, bleer m.m. Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som



Der er rygeforbud indendørs, også i boligerne. Der henvises til anviste udendørs områder, hvor der må ryges. (jf. gældende lovgivning)

Hvad koster ydelsen? Betaling pr. døgn fastsættes hver 1. januar ved Kommunalbestyrelsens budgetlægning.

Betaling for serviceydelser fastsættes hver 1. januar ved Kommunalbestyrelsens budgetlægning.

Hvad er kommunens kvalitetsmål? At der under aflastningsophold i nødvendigt omfang koordineres og samarbejdes med evt. leverandør af hjemmepleje.

Sagsbehandlingstiden fremgår af kommunens hjemmeside på: www.taarnby.dk

Hvordan følges op på ydelsen? Opfølgning sker gennem:

uanmeldte kommunale tilsyn anmeldte kommunale tilsyn uanmeldt embedslægeligt tilsyn

Effekten af opholdet vurderes af plejepersonalet i samråd med borger og dennes pårørende.

Er der særlige forhold at tage hensyn til? Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdets



126

udførelse.

Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt uanset hvor træningen gennemføres.

Ankevejledning Anker over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen.



Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1111



127

Daghjem

Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service §§ 85 og 86 stk. 2 (i visse tilfælde § 84)


Hvilket behov dækker ydelsen? Pleje og træning i dagtimer til hjemmeboende borgere

Hvad er formålet med ydelsen? Forebyggelse af behov for plejebolig Forebyggelse af hospitalsindlæggelse Styrkelse af egne ressourcer gennem vedligeholdelsestræning Aflastning af ægtefælle/familie (Lov om social service § 84)


Befordring til og fra daghjem (er en integreret del af tilbuddet), trækkes via pensionen

Vedligeholdelsestræning individuelt eller på hold. Aktiviteter tilpasses målgruppen og afpasses efter højtider, årstider mm.

Bibliotek Fysisk, psykisk og social omsorg Samarbejde med pårørende efter accept fra borger Samarbejde med relevante leverandører af hjemmepleje Der kan i begrænset omfang tilbydes et ugentligt bad, hvis

badning ikke kan foregå i eget hjem Omsorgstandpleje, hvis borger i forvejen er tilmeldt denne

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen?

Vask af tøj


Mad og drikke Deltagelse i udflugter Frisør Fodpleje

Hvem kan modtage ydelsen? Hjemmeboende borgere med vedvarende behov for pleje og vedligeholdelsestræning.

Visitation til daghjem finder sted gennem Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen, Ældrecentret.

Ydelsens omfang? Der visiteres til hele dage 1, 2, 3, 4 eller 5 dage ugentlig. Daghjemmene har kun åbent på hverdage.


Plejehjemmet Løjtegårdsvej

Plejehjemmet Irlandsvej


128

Kompetencekrav: Ydelsen karakteriseres som elementær, grundlæggende og kompleks og udføres af personale med forskellige uddannelser.

Plejehjemmet sikrer, at personalet har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer.

Hvilke forpligtelser har borgeren? Borgeren skal medbringe skiftetøj, sko, toiletartikler, eventuelle inkontinenshjælpemidler samt sygesikringsbevis

Borgeren skal være klar til aftalt tid ved afhentning på bopælen

Borgeren skal melde afbud ved sygdom eller ferie. Ved ikke meddelt fravær kan bevillingen efter individuel

vurdering inddrages Borgere der er visiteret til hjemmesygepleje og samtidig til

dagcentret på Plejehjemmet Løjtegårdsvej skal benytte sygeplejeklinikken på Løjtegårdsvej.

Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i en konkret udarbejdet arbejdspladsvurdering (APV)


Der er rygeforbud indendørs, der henvises i øvrigt til lokale rygeregler jf. gældende lovgivning herom.


Hvad koster ydelsen? Der betales en takst pr. dag dog maksimalt for 3 dage om ugen. Derudover betales for forbrug af serviceydelser.

Betaling fastsættes hvert år pr. 1. januar ved Kommunalbestyrelsens budgetvedtagelse.

Hvad er kommunens kvalitetsmål? Sagsbehandlingstiden fremgår af kommunens hjemmeside på: www.taarnby.dk

At der under et daghjemsforløb i nødvendigt omfang koordineres og samarbejdes med evt. leverandør af hjemmepleje

At den enkelte borgers ressourcer stimuleres og bevares længst muligt

At der ydes støtte til egenomsorg med respekt for borgerens situation

At borgeren skal føle sikkerhed, tryghed og nærværHvordan følges op på ydelsen? Opfølgning sker gennem:

uanmeldte kommunale tilsyn anmeldte kommunale tilsyn

Kommunen revurderer bevillingen efter behov, dog mindst en gang årligt.


129


Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdets udførelse.


Ankevejledning Anker over afgørelse om daghjem skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke vil klagen blive indbragt for Ankestyrelsen til afgørelse.

Anker fremsendes eller indtelefoneres til:


Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1111


130

Plejebolig

Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service § 192 eller lov om almene boliger § 54


Hvilket behov dækker ydelsen? Der visiteres til plejebolig, når der er tale om varig og betydelig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse der medfører:

At plejen ikke kan varetages i egen bolig eller anden boligform kommunen kan tilbyde (eks.vis H-bolig)

At plejen er så kompleks, at den ikke kan varetages af leverandør af hjemmehjælp

Hvad er formålet med ydelsen? At tilbyde plejebolig til borgere, hvor det er vurderet at plejebehovet ikke kan varetages ved hjemmehjælp, og hvor der er behov for tilstedeværelse af personale hele døgnet.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Ved indflytning på plejehjem, udarbejdes der en individuel plejeplan

Personlig pleje Sygepleje Rengøring Samarbejde med pårørende efter accept af beboeren

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hjælp til flytning og befordring i forbindelse med indflytning.


Mad og drikke Aktivering Vinduespudsning Vask af personligt tøj. Leje af undertøj og/eller linned Fodpleje Omsorgstandpleje Frisør

Hvem kan modtage ydelsen? Der visiteres til plejebolig på baggrund af individuelle og konkrete vurderinger af funktionsniveau samt omsorgs- og plejebehov sammenholdt med funktionsevne i hidtidig bolig.

Et grundlæggende princip er, at de personer, der har det største behov, tildeles bolig først uanset opskrivnings- eller visitationstidspunktet.


131

Der visiteres efter følgende kriterier:

Borgere som bringer sig selv eller andre i fare, og som ud fra en sundhedsfaglig vurdering ikke på forsvarlig måde kan plejes i hidtidig bolig

Borgere, hvis funktionsnedsættelse er betydelig, og hvor funktionsnedsættelsen ikke kan afhjælpes i eget hjem i form af hjemmehjælp og hjælpemidler

Ydelsens omfang? Tildeling af plejebolig.

Hvilke valgmuligheder er der? Plejeboliger:

Plejehjemmet Travbanehuset (Løjtegårdsvej 98) Plejehjemmet Tårnbygård (Løjtegårdsvej 100) Plejehjemmet Irlandsvej Plejehjemmet Pyrus Alle Plejehjemmet Ugandavej Plejehjemmet Tagenshus, Randkløve Alle

(Hvert plejehjem har en velkomstpjece, som udleveres ved indflytning)

Mulighed for plejebolig i andre kommuner:

Der kan søges plejebolig i anden kommune efter godkendelse i Tårnby Kommune. Herefter sendes indstilling videre til anden kommune for endelig godkendelse.

Plejeboliggaranti:

Der kan søges generelt og på specifikke/specifikt plejehjem/plejebolig(er). Hvis der søges på specifikke/specifik plejebolig ophører plejeboliggarantien.

Plejeboliggarantien omfatter ældre borgere, der opfylder kriterierne i punkt 6. Plejeboliggarantien træder i kraft fra det tidspunkt, hvor der er truffet afgørelse om godkendelse til plejehjem/plejebolig. Plejeboliggarantien medfører, at borger senest 2 måneder og 2 uger efter godkendelse har modtaget tilbud om indflytning i anvist plejebolig/plejehjemsplads.

Hvis borger siger nej til anvist plejebolig/plejehjemsplads kan visitationen revurdere borgers behov for plejebolig/plejehjem. En


132

revurdering kan medføre, at borgeren vurderes til ikke at have behov for plejebolig/plejehjemplads eller at borgeren flyttes fra den generelle venteliste med plejeboliggaranti til den specifikke venteliste.

Kompetencekrav til udføreren? Kommunen har ansvaret for, at personalet har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer.

Hvilke forpligtelser har borgeren? Borger har pligt til at flytte ind i den anviste plejebolig med kort varsel (højest 10 dage efter tilbudsafgivelse), da visiteret hjemmehjælp og hjemmesygepleje ophører fra den dato borgeren får anvist plejebolig.

Borgeren skal efterkomme krav fra plejehjemmet, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV)

Borgeren opfordres til at oplyse plejehjemmet om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed.

Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom.

Beboeren skal acceptere, at der luftes ud, inden der kan ydes hjælp og at der er rygeforbud, mens hjælpen udføres.

I forbindelse med indflytning medbringer borgeren selv:

personligt tøj og fodtøj dyne og hovedpude personlige toiletartikler medicin sygesikringsbevis hjælpemidler, f.eks. stokke, rollator, kørestol m.m. møbler efter eget ønske

Hvad koster ydelsen? Ved indflytning i plejebolig bevares den sociale pension.

Huslejen beregnes ud fra omkostninger pr. m2 samt ud fra en indtægtsbestemt del. Betaling for husleje, varme og el fastsættes hvert år med virkning fra 1. januar i henhold til bekendtgørelse nr. 1385 af december 2006 om plejehjem og beskyttede boliger.

Betaling for serviceydelser fastsættes hvert år med virkning fra 1. januar ved Kommunalbestyrelsens budgetbehandling.


133

Hvad er kommunens kvalitetsmål? At beboere og personale i fællesskab tilstræber at skabe et hjem, hvor beboeren kan leve i overensstemmelse med tidligere livsform, nuværende ønsker og funktionsniveau/ydeevne

At beboerens ressourcer stimuleres og bevares længst muligt

At der i respekt for den enkelte beboers situation ydes støtte til egen omsorg

At pårørende og venner er velkomne på samme måde som i beboerens tidligere bolig

At beboeren føler sikkerhed, tryghed og nærvær Plejehjemmet udarbejder en plejeplan i samarbejde med

borgerHvordan følges op på ydelsen? Plejeplanen revurderes efter behov og minimum én gang årligt.

Opfølgning sker gennem:

uanmeldte kommunale tilsyn embedslægens uanmeldte tilsyn


Plejepersonalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdets udførelse. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Beboeren skal derfor efterkomme anvisninger fra plejepersonalet om møblering af boligen, når dette er begrundet i hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø.

Ankevejledning Der kan ankes over afgørelser om visitation til plejebolig inden 4 uger fra modtagelse af afgørelse. Anken sendes til:


Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1111


Afgørelsen revurderes herefter med henblik på om der skal træffes en ny afgørelse eller om den oprindelige afgørelse skal fastholdes. Hvis borgeren ikke får fuldt medhold, indbringes sagen for Ankestyrelsen.



134

Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom

Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service § 118.


Hvilket behov dækker ydelsen? Pasning af alvorligt syg eller handicappet.

Hvad er formålet med ydelsen? Mulighed for at pårørende kan frigøres fra arbejdsmarkedet for midlertidigt at passe nærstående alvorlig syg eller handicappet pårørende i hjemmet.

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Ansættelsen indebærer følgende opgaver:

Omsorg og pleje Ledsagelse til sygehusbehandlinger Praktiske og sociale støttefunktioner Hjælpen kan om nødvendigt suppleres med

kommunal sygepleje, personlig og praktisk hjælp, hjælpemidler og aflastning (se standarder for disse ydelser).

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? -

Hvem kan modtage ydelsen? En pårørende der er tilmeldt arbejdsmarkedet kan ansættes til pasning af handicappet eller alvorligt syg pårørende.

Som nærstående anses ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre med tæt tilknytning til den handicappede eller alvorligt syge borger.

Under ansættelsesforholdet forudsættes det, at der enten er bofællesskab eller, at parterne bor så tæt på hinanden, at formålet med ydelsen kan opfyldes.

Visitation til ydelsen sker i Sundhedsforvaltningen, Afdelingen for Forebyggelse og Omsorg. Ved visitation lægges vægt på, at den pårørende, der ønskes ansat, kan varetage opgaverne hensigtsmæssigt.

Det er en forudsætning, at plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde eller at alternativet til plejeforholdet er optagelse i døgnophold uden for hjemmet.

Kommunen fører tilsyn med ydelsen.


135

Ydelsens omfang? Ansættelse som hjælper i en afgrænset periode på maksimalt 6 måneder i sammenhæng. Aftale om ansættelsesperiode på mindre end 3 måneder kan ikke efterfølgende ændres.

Der kan efter ønske fra hjælperen ske en opdeling af ansættelsesperioden i 2 perioder af indtil 3 måneder. Aftale om deling af ansættelsesperioden eller aftale om ansættelsesperioder på mindre end 3 måneder kan ikke efterfølgende ændres.

Den samlede ansættelsesperiode kan højst udgøre 6 måneder i alt.

Løn og øvrige ansættelsesforhold fastsættes efter lov om social service § 118 stk. 2 - 4.


Borger kan vælge en nærstående til ansættelse.

Hjælperen skal godkendes af Sundhedsforvaltningen, Ældrecentret.

Kompetencekrav til hjælper? Der kræves ingen særlig uddannelse, men opgaverne skal kunne udføres hensigtsmæssigt.

Hvilke forpligtigelser har borgeren? Ansættelse af en nærstående skal være i overensstemmelse med den handicappede eller syge borgers ønske.

Hjælperen indgår ansættelsesaftale med Sundhedsforvaltningen.

Hvis ansættelsen ophører i utide, men under undskyldelige omstændigheder ophører lønudbetalingen med udgangen af den måned, der følger efter ophøret, dog senest når hjælperen har fået andet forsørgelsesgrundlag.

Borgeren skal efterkomme krav fra kommunen, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV)

Borgeren opfordres til at oplyse kommunen om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til hjælperens sikkerhed.

Der er rygeforbud i det tidsrum hjælperen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom.

Borger skal stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan


136

udføres, hvis dette er nødvendig.

Hvad koster ydelsen? Ydelsen er gratis for den handicappede eller syge borger.


At der foreligger dokumentation for ydelser og hændelser

At der etableres en kontaktperson med tilknytning til den kommunale sygepleje

Hvordan følges op på ydelsen? Gennem løbende vurdering af ydelsen og gennem kontakt til den nærstående, der varetager opgaven.

Er der særlige forhold at tage hensyn til? En nærstående pårørende har ret til orlov i den periode, hvor vedkommende er ansat til at passe en nærstående handicappet eller alvorlig syg borger.

Der henvises til lov om orlov til lønmodtagere, der passer nærstående med handicap eller alvorlig sygdom.

Ankemulighed Kommunens afgørelser om visitation af ansættelse til pasning af pårørende kan indbringes for Ankestyrelsen, inden 4 uger fra modtagelse af afgørelsen. Anker sendes eller indtelefoneres til:


Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1111


Kommunen revurderer sagen med henblik på vurdering af, om der skal træffes en ny afgørelse eller om den oprindelige afgørelse skal fastholdes. Hvis borgeren ikke får fuldt medhold, indbringes sagen for Ankestyrelsen


137

Plejevederlag, døende

Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service §§ 119, 120 og 121


Hvilket behov dækker ydelsen? At personer kan passe nærtstående døende (pårørende), der ønsker at tilbringe den sidste levetid i eget hjem.

Hvad er formålet med ydelsen? At yde vederlag til personer, der passer nærstående døende borgere i terminalfasen

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Plejevederlag Der aftales handleplan med Hjemmesygeplejen ved

opstart Sygeplejeartikler og lignende jf. lov om social service §

122 Hjælpen kan om nødvendigt suppleres med

kommunal sygepleje, personlig og praktisk hjælp, hjælpemidler og aflastning (se standarder for disse ydelser)

Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? -

Hvem kan modtage ydelsen? Personer som passer nærtstående (pårørende) som er døende.

Bevilling foretages i Sundhedsforvaltningen, Ældrecenter.

Ydelsens omfang? Plejevederlag kan maksimalt udgøre 1,5 x dagpengesatsen.

Plejevederlag er skattepligtig indkomst.

Sygeplejeartikler og lignende.


Borger kan vælge en nærstående til ansættelse.

Hjælperen skal godkendes af Sundhedsforvaltningen, Ældrecentret.

Kompetencekrav til hjælper? Den person, der varetager opgaven, skal kunne yde en hensigtsmæssig hjælp.

Hvilke forpligtigelser har borgeren? Borger skal være indforstået med etablering af plejeforholdet samt med løbende tilsyn fra kommunen.

Borgeren skal efterkomme krav fra kommunen, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering


138

(APV)

Borgeren opfordres til at oplyse kommunen om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til hjælperens sikkerhed.

Der er rygeforbud i det tidsrum hjælperen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom.

Borger skal stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis dette er nødvendigt.

Hvad koster ydelsen? Ydelsen er gratis for den syge borger.


At nærtstående der varetager opgaven får en kontaktperson i den kommunale sygepleje.

At der foreligger dokumentation for ydelser og hændelser.

Hvordan følges op på ydelsen? Gennem løbende vurdering af ydelsen og gennem kontakt til den nærstående, der varetager opgaven.

Er der særlige forhold at tage hensyn til? Der skal foreligge lægelig dokumentation for, at den syge er i terminalfase og er plejekrævende (Terminalerklæring).

Det er en betingelse, at det ikke er nødvendigt med sygehusophold, plejebolig eller lignende.

Ydelsen kan inddrages, hvis kommunen vurderer, at betingelserne for at oppebære plejevederlag ikke er opfyldt. .

Ydelsen ophører senest 14 dage efter den alvorligt syges død.

Ankevejledning Kommunens afgørelser om plejevederlag kan indbringes Ankestyrelsen, inden 4 uger fra modtagelse. Anken indsendes eller indtelefoneres til:


Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 3247 1111


Kommunen revurderer sagen med henblik på vurdering af, om


139

der skal træffes en ny afgørelse eller om afgørelsen skal fastholdes. Hvis borgeren ikke får fuldt medhold, indbringes sagen for Ankestyrelsen.


140

Omsorgstandpleje

Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven §§ 131 og 132. Lov nr. 546 af 24. juni 2005.


Hvilket behov dækker ydelsen? Forebyggende og behandlende tandpleje

Hvad er formålet med ydelsen? At sikre en god tyggeevne, undgå smertefulde tilstande og fremme den enkeltes samlede sundhed og trivsel

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Regelmæssig undersøgelse af tænder og/eller proteser

Forebyggelse af tandsygdomme og lidelser i munden Behandlinger af symptomer og sygdomme i tænder og

mundHvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Større tandlægebehandlinger som ikke er regelmæssig

undersøgelse, forebyggelse eller symptombehandling, eksempelvis udarbejdelse af kroner med videre.

Hvem kan modtage ydelsen? Borgere der har varigt ophold i plejebolig Hjemmeboende borgere, som ikke kan benytte de

almindelige tandplejetilbud

Visitation til omsorgstandpleje foretages af Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen, Ældrecentret.

Ydelsens omfang? Borgeren tilbydes behandling i forhold til borgerens almentilstand, behov og ønsker på laveste effektive omkostningsniveau.


Tårnby Kommunes kommunale tandpleje.

Kompetencekrav til udførelsen? Tandlæger, tandplejere og klinikassistenter.

Leverandøren har ansvaret for, at hjælperne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer.

Hvilke forpligtigelser har borgeren? Borgeren skal underskrive en tilmeldingsblanket, ved tilmelding.

Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i en konkret udarbejdet arbejdspladsvurdering (APV).


141

Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed.

Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i borgers bolig eller tandklinik. jf. gældende lovgivning herom

Borger skal stille nøgler til rådighed, hvis dette er nødvendigt for at hjælpen kan udføres.

Hvad koster ydelsen? Betaling fastsættes på baggrund af cirkulæreskrivelse nr. 76 af 9. oktober 2006.

Betalingen fastsættes på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets cirkulære om regulering af egenbetalingen i omsorgstandplejen af 7. november 2005.

Der kan eventuelt gives tilskud til egenbetalingen som personligt tillæg efter lov om social pension.

Hvad er kommunens kvalitetsmål? At borgere, der er visiteret til omsorgstandpleje, modtager regelmæssige tandeftersyn og relevant behandling.

Hvordan følges op på ydelsen? Plejehjem og underliggende serviceforanstaltninger er omfattet af kommunens tilsyn med plejehjem samt af tilsyn fra Embedslægen.

Omsorgstandplejen kan bringes til ophør, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt.

Er der særlige forhold at tage hensyn til? I omsorgstandplejen skal fordelene ved behandlingerne altid overstige de ulemper, der er forbundet med behandlingen.

Ankevejledning Kommunens afgørelser vedrørende visitation til omsorgstandpleje kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Anker over den faglige udførelse kan indbringes for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Klage kan fremsendes hertil via kommunen:


Amager Landevej 76

2770 Kastrup


142

Telefon: 3247 1111



Bilag: 5.2. Seniorrådets høringssvar til kvalitetsstandarder for 2015, udgave 2



Bilag: 6.1. følgebrev.pdf



Bilag: 6.2. Endeligt udkast til Sundhedsaftale 2015-2018



Endeligt udkast til

Sundhedsaftale 2015 - 2018

Region Hovedstaden og

kommunerne i regionen

Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 25. november 2014

Endeligt udkast til politiske

visioner og mål for

Sundhedsaftalen

2015 - 2018

Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014

2

Indledning

Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en

sammenhængende indsats fra både kommuner, hospitaler og praksissektor. Et velfungerende og

forpligtende samarbejde mellem alle parter på sundhedsområdet er med til at understøtte, at borgeren får

en positiv oplevelse af sit forløb og i sidste ende kan blive enten rask eller få hjælp til at leve bedre med sin

sygdom.

Med denne tredje generation af sundhedsaftaler vil vi bygge videre på de gode erfaringer, som vi har fra de

to foregående sundhedsaftaler. Vi vil sikre en fokuseret indsats gennem få og klare mål. Vi vil sætte

borgeren i centrum og rette vores fokus mod de effekter, borgeren skal opleve, som følge af de aftaler, som

vi indgår.

Vi skal blive endnu bedre til at tilbyde borgeren indsatser af ensartet høj kvalitet, samt til at styrke

koordinering, kommunikation og udviklingen af nye samarbejdsformer der sikrer effektive og sømløse

forløb.

I den fortsatte udvikling af vores fælles opgaver om mest mulig sundhed for borgerne, vil vi tage afsæt i en

forebyggende tilgang. Vi vil sætte yderligere fokus på den langsigtede borger- og patientrettede forebyg-

gelse og på den tidlige opsporing og tidlige indsats overfor borgere, der er i risiko for at udvikle somatisk

og/eller psykisk sygdom. Vores fælles udgangspunkt er, at færre borgere skal udvikle kronisk sygdom eller

have langvarige sygdomsforløb.

Borgere, der har en langvarig eller kronisk somatisk eller psykisk sygdom, skal opleve, at alle indsatser i det

samlede sundhedsvæsen tilrettelægges ud fra en rehabiliterende tilgang. Vi vil gennem hele forløbet

understøtte, at borgeren kan fastholde det bedst mulige funktionsniveau, og vi vil tilrettelægge vores

indsatser på en måde, der sikrer mindst mulig indgriben i borgerens hverdagsliv. Vi vil derfor indrette vores

tværsektorielle samarbejde således, at opgaven altid løses med høj kvalitet, sammenhæng for borgeren og

effektiv ressourceudnyttelse

Fire politiske visioner

Vi vil i denne sundhedsaftale særligt arbejde for at bringe borgere, herunder pårørendes viden og

ressourcer bedre i spil i eget forløb og i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen. Derudover

vil vi sætte særligt fokus på vores samarbejde omkring indsatser for de mest sårbare og udsatte borgere.

Vores indsats skal tilrettelægges således, at den bidrager til at nedbringe ulighed i sundhed.

Derfor ønsker vi at fokusere på følgende fire visioner i denne sundhedsaftale:

At borgerne oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det

sammenhængende sundhedsvæsen

At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer.

At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed

At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen

3

Til hver af de fire visioner er der beskrevet målsætninger for sundhedsaftalen. Målsætningerne udmøntes i

mere konkrete indsatser i den administrative del af sundhedsaftalen, hvor det også fremgår, hvordan der

følges op målene.

Opfølgning på aftalen

I Sundhedsstyrelsens vejledning anbefales, at Sundhedskoordinationsudvalget udarbejder en plan for

sundhedsaftalens implementering. Forslag til overordnet implementeringsplan vil derfor være indarbejdet i

den administrative del af aftalen. Herunder vil der også indgå specifikke indikatorer, som skal understøtte

den konkrete opfølgning på målsætningerne.

Sundhedskoordinationsudvalget skal endvidere én gang årligt følge op på sundhedsaftalen og vurdere

behovet for at revidere dens indhold. Opfølgningen vil blandt andet ske gennem temadrøftelser i en bred

kreds af politiske nøgleinteressenter.

Læsevejledning

Den politiske del af sundhedsaftalen er opdelt i fire temaer med tilhørende vision. Under hver vision er

beskrevet en række særligt prioriterede målsætninger, som vi i fællesskab skal arbejde hen imod. Det er

derefter beskrevet, hvordan det tværsektorielle samarbejde skal udvikles i aftaleperioden med henblik på

at nå målsætningerne.

I sundhedsaftalens administrative del beskrives, hvordan målsætningerne operationaliseres i konkrete

indsatser og hvordan, der måles og følges op på indsatsernes effekt og fremdrift.

4

Aktivt og inddragende samarbejde med borgerne

Vi vil understøtte, at borgere herunder pårørende har mulighed for at være aktive samarbejdsparter i den

enkelte borgers individuelle forløb. Det aktive og inddragende samarbejde med borgere bidrager til, at

indsatsen i højere grad bliver målrettes borgerens samlede situation og ressourcer. Samtidig kan det

medvirke til at styrke borgerens mulighed for at mestre egen sygdom og selv bidrage i eget forløb.

Vi skal i fællesskab sikre, at borgerne anvender deres unikke viden om, hvordan det er at være bruger i

sundhedsvæsnet, til at bidrage til udvikling af det samlede sundhedsvæsen.

I aftaleperioden vil vi derfor særligt sætte politisk fokus på:

Vores vision er:

At borgerne er og oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen

5

Indsatsområder i aftaleperioden

For at kunne nå i mål med de prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden videreudvikle samarbejdet

på en række områder.

Samarbejdskultur

Aktivt og inddragende samarbejde stiller særlige krav til de måder, som de fagprofessionelle møder

borgeren på. Vi vil derfor udvikle og afprøve modeller for samarbejdet mellem borgere herunder pårørende

og fagprofessionelle. Vi vil fokusere på kulturelle og organisatoriske aspekter, der kan understøtte

mulighederne for en proaktiv inddragelse af borgere – både i forhold til borgerens individuelle forløb og når

borgerne medvirker i udviklingen af det samlede sundhedsvæsen. Her vil vi have særligt fokus på udvikling

af differentierede modeller for det aktive samarbejde, som er tilpasset borgere med forskellige behov og

ressourcer.

Telesundhed

Det aktive og inddragende samarbejde i individuelle forløb handler også om at give flere borgere mulighed

for at opretholde så almindeligt et liv som muligt på trods af langvarig eller kronisk sygdom. Vi vil derfor

understøtte muligheder for sikker behandling, forebyggelse og rehabilitering i eget hjem gennem

udbredelse af teknologiske løsninger, der gør det muligt at kommunikere, udveksle data og følge

sygdomsspecifikke måleresultater mellem borgere og fagprofessionelle over afstand.

Organisatorisk samarbejde

Vi skal give borgere herunder pårørende bedre mulighed for at bidrage til udviklingen af det

sammenhængende sundhedsvæsen. Deres viden bidrager til at skabe et sundhedsvæsen, som borgerne

oplever som inddragende og sammenhængende. Men det kræver noget at indgå i samarbejde – både af

repræsentanterne for borgerne og sundhedsvæsenet. Vi vil gennem en fælles indsats skabe de rette

rammer for samarbejdet med borgerne i udviklingen af sundhedsvæsenet, herunder i de relevante

samarbejdsfora.

6

Nye og bedre samarbejdsformer

Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende,

behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at der arbejdes efter fælles mål. I de to

foregående sundhedsaftaler har vi i vid udstrækning fokuseret på at etablere en samarbejdsstruktur

mellem parterne og på at udvikle samarbejdet ud fra en stafet-tankegang, hvor der skabes koordination

mellem indsatserne i kommuner, på hospitaler og i praksissektoren. Vi skal fortsat arbejde med at styrke

koordination og samarbejde på tværs i sundhedsvæsenet, men vi må også erkende, at den sektoropdelte

opgaveløsning især ikke tilgodeser sårbare borgeres behov.

I denne sundhedsaftale vil vi derfor arbejde med at udvikle og afprøve organisationsformer, som passer til

den opgave, der skal løses. Vi vil arbejde med udvikling og afprøvning af organisatoriske

samarbejdsmodeller, der rummer forskellige grader af integration omkring opgaveløsning, personale,

ledelse og økonomi.

I aftaleperioden vil vi sætte særligt politisk fokus på:

Vores vision er:

At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer

7

Indsatser i aftaleperioden

For at kunne nå i mål med de særligt prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden udvikle samarbejdet


Nye samarbejdsformer med integrerede indsatser

Vi vil afprøve og implementere nye modeller for integreret opgaveløsning med samdrift af ressourcer og

kompetencer på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Det er særlig relevant for samarbejdet

om den gruppe af sårbare og udsatte borgere, der modtager samtidig behandling og pleje fra flere sektorer.

Vi vil lære af erfaringer fra udlandet, hvor studier viser positive resultater med integrerede behandlings- og

plejetilbud – når det gælder behandlingskvalitet, patientsikkerhed, patienttilfredshed og økonomi.

Modellerne kan eksempelvis afprøve nye samarbejdsformer om akut/subakutte tilbud, tilbud til mennesker

med samtidigt misbrug og psykisk sygdom eller fælles sundhedshuse. Arbejdet med nye modeller for

integreret opgaveløsning skal tage højde for de organisatoriske rammer i praksissektoren.

Midler til prioritering sammenhængende løsninger

I økonomiaftalen 2014 for regioner og kommuner er det aftalt, at begge parter skal prioritere midler til

sammenhængende løsninger. Sundhedsaftalen danner rammen for, hvordan disse midler anvendes, og vi

vil på baggrund af drøftelser i Sundhedskoordinationsudvalget sikre en tæt koordinering af midler til

sammenhængende løsninger på sundhedsområdet.

8

Lighed i sundhed

Let og lige adgang er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen. Alligevel er der borgere, som

ikke bliver tilbudt de indsatser, de har behov for, eller som har svært ved at tage imod indsatserne, hvilket

betyder at de ikke får det optimale udbytte af behandlingen. Vi vil derfor udvikle og gennemføre tiltag, der

skaber mere lighed i sundhed. Samtidig vil vi sikre, at sundhedsvæsenet ikke selv bidrager til at øge

uligheden.

Vi er i fællesskab parate til at tilbyde differentierede og systematiske indsatser, der sikrer alle borgere bedst

mulig kvalitet og udbytte af indsatserne i det samlede sundhedsvæsen. Sårbare og udsatte borgere skal

støttes gennem målrettede indsatser, der har fokus på at sikre adgang til og fastholdelse i forebyggelse,

behandling, pleje og rehabilitering. Også samarbejdet med det sociale område skal styrkes.


Vores vision er:

At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed

9

Indsatser i aftaleperioden

For at kunne nå i mål med de særligt prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden udvikle samarbejdet


Forebyggelse og tidlig opsporing

Forebyggelse og tidlig opsporing af risikofaktorer for udvikling af sygdom er væsentlig, når lighed i sundhed

skal sikres, og særlig vigtigt i forhold til sårbare og udsatte grupper. De praktiserende læger har en

nøglefunktion, men der er mange andre vigtige aktører blandt andet på svangreområdet, i sundhedsplejen,

i behandlings- og socialpsykiatrien og i ældreomsorgen. Vi vil derfor sætte fokus på at fremme en kultur,

som i udgangspunktet tænker forebyggende og opsporende.

Særligt vil vi lægge vægt på forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme hos borgere med psykisk

sygdom således, at borgere med psykisk sygdom får samme adgang til forebyggelsestilbud og

genoptræning som andre borgere. Indsatserne skal bl.a. tilrettelægges på baggrund af den regionale

sundhedsprofil.

Målrettede indsatser

Alle borgere skal have den indsats, der giver det bedst mulige behandlingsresultat og den bedste mulighed

for at borgeren efterfølgende kan mestre sin egen sygdom og livssituation. Vi vil i aftaleperioden udvikle og

afprøve differentierede indsatser, det vil sige indsatser, der er tilpasset målgrupperne. Vi vil også

videreudvikle redskaber til stratificering af patienter og borgere.

Sammenhæng mellem sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet Støtte til sårbare og udsatte borgere er en kompleks opgave, da mange både har sociale og sundhedsfaglige

problemstillinger. Øget lighed i sundhed forudsætter derfor en tæt og koordineret indsats mellem mange

aktører i sundhedsvæsenet og et nært samarbejde med social- og beskæftigelsesområdet i kommunerne.

Hospitaler, kommuner og praksissektor skal sammen tage udgangspunkt i borgerens samlede situation,

behov og ressourcer og sikre, at rehabilitering er indtænkt i hele forløbet. Vi vil i aftaleperioden derfor

udvikle en model, der kan styrke samarbejdet i forhold til borgere, der sideløbende har behov for indsatser

på tværs af sundheds-, social-, undervisnings- og uddannelses- samt beskæftigelsesområdet.

Kompetenceudvikling og forskning

Der er fortsat et stort behov for viden om, hvilke målrettede indsatser, som virker bedst i forhold til at øge

sundhedstilstanden for sårbare og udsatte grupper. Vi vil prioritere et mindre antal større forsknings- og

udviklingsprojekter om lighed i sundhed, herunder f.eks. projekter om opsporing og fastholdelse i

behandling og rehabilitering. Vi vil også i fællesskab styrke tilbud om kompetenceudvikling med fokus på

ulighed i sundhed, som f.eks. kan udbydes som en del af en systematisk kompetenceudvikling på tværs af

sektorer og på tværs af både sundheds- og socialområdet.

10

Sammenhæng og kvalitet

Et af de centrale formål med sundhedsaftalen er i samarbejde med borgerne at tilbyde den enkelte borger

en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet. Også den foregående sundhedsaftale har haft fokus

på sammenhæng og kvalitet, og der er gjort en stor indsats på området. Alligevel er det stadig ikke alle

borgere, som oplever overgange i sundhedsvæsenet som sømløse. Samtidig er der et potentiale for at

anvende ressourcerne i det samlede sundhedsvæsen bedre ved at borgerne får det rette tilbud på det rette

niveau. Vi skal derfor fokusere endnu mere på at udvikle det fælles ansvar for at skabe sammenhæng og

kvalitet for og med borgerne. Særligt skal vi udvikle samarbejdet om de borgere, der er mest sårbare og

udsatte, og som kan have komplekse behov, og hvor koordinering af indsatserne på tværs af sektorerne

kræver særlig opmærksomhed.


Vores vision er:

At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen

11

Indsatsområder i aftaleperioden

For at kunne nå i mål med de prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden videreudvikle samarbejdet


Ensartet høj kvalitet

Vi skal arbejde for at sikre ensartet og høj kvalitet i de tilbud, som borgerne får. Derfor vil vi videreudvikle

et kvalitetsarbejde, der kan give fælles forståelse af kvalitetsbegrebet mellem kommuner, hospitaler og

praksissektor. Vi vil udvikle fælles kvalitetsmål og -standarder med afsæt i tilgængelig viden om evidens

eller best practice. Udvikling af kvalitet i samarbejdet indebærer, at vi systematisk arbejder med

muligheder for at dele kvalitetsdata og følge op med handling og justering af indsatser. Som led i

kvalitetsudviklingen vil vi samarbejde om at styrke formidling af resultater fra forskningsprojekter og

evalueringer af fælles projekter, men også understøtte, at der produceres ny viden.

Koordination i det sammenhængende forløb

Sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet forudsætter koordineret og tæt dialog mellem hospitaler,

kommuner og praksissektoren. Implementeringen af Kommunikationsaftalen i 2012 har forbedret

samarbejdet om somatiske patienter, der indlægges og udskrives fra hospital. Der er imidlertid behov for

udvikling af lignende aftaler, der omfatter somatiske patienter i ambulante forløb, børneområdet og hele

psykiatriområdet.

Der er også behov for, at videreudvikle modeller, der sikrer bedre koordination og samarbejde om sårbare

borgere med komplekse forløb, herunder borgere med multisygdom. Kommunerne modtager i højere grad

end tidligere borgere, der er færdigbehandlede på hospitalet, men som fortsat har komplekse

problemstillinger. Det stiller flere krav til de sygeplejefaglige kompetencer i kommunerne og giver større

behov for lægefaglig rådgivning. Vi vil derfor blive bedre til at bruge hinandens kompetencer og række ud

over sektorovergange i det daglige arbejde i form af bl.a. nem adgang til rådgivning, udgående funktioner

fra hospitalerne, samt følge-op og følge-hjem ordninger. Derudover vil vi styrke samarbejdet mellem

kommuner og almen praksis bl.a. om borgere på kommunale akut/subakutte pladser og om borgere, der

anvender mange slags medicin.

IT og digitalisering

Sammenhæng og kvalitet i borgernes forløb forudsætter velfungerende digitale løsninger, hvor det

sundhedsfaglige personale i kommuner, på hospitaler og i praksissektoren har let adgang til relevante

oplysninger. Derfor skal der fortsat arbejdes med mulighederne for at dele data på tværs. I aftaleperioden

skal vi øge brugen af eksisterende IT-løsninger og understøtte de nationale tiltag om Sundheds-IT, herunder

bl.a. fuld implementering af det Fælles Medicinkort. Herudover er der behov for at intensivere arbejdet

med generel it-understøttelse af forløb på tværs af sektorer og særligt understøttelse af forløb for borgere

med samtidige somatiske, psykiske og sociale problemstillinger.

12

Systematisk kompetenceudvikling på tværs af sektorer

Vi skal bygge bro mellem kompetencerne i kommuner, på hospitaler og i praksissektoren. Der skal arbejdes

med udvikling og systematisk udbredelse af fælles kompetenceudvikling. Vi vil bygge videre på indhøstede

erfaringer og integrere kompetenceudviklingsindsatserne mere. Herunder vil vi afprøve modeller med

rotations- og delestillinger på tværs af kommuner og hospitaler.

Rådgivning på tværs af sektorer

Regionens faglige ekspertise skal komme det samlede sundhedsvæsen til gode. Regionens rådgivning

generelt – og særligt på forebyggelsesområdet – skal i højere grad tilpasses kommunernes behov. Vi skal

målrette regionens faglige rådgivning i forhold til de forebyggende indsatser. Vi skal konkretisere

rammerne for den faglige rådgivning og for den udveksling af viden på tværs af sektorer, som er vigtig for

den daglige håndtering af konkrete borgerforløb. Det kan f.eks. omfatte en formaliseret og systematisk

rådgivningsfunktion, hvor regionen yder faglig rådgivning til praksissektoren eller til kommunerne

vedrørende borgere med sjældne sygdomme og særligt komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov.

Endeligt udkast til

Sundhedsaftalen 2015 - 2018 –

administrativ aftaledel

Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 25. november 2014

Endeligt udkast – Sundhedsaftalen 2015 - 2018 – administrativ del

1

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning ................................................................................... 5

1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen............................... 5

1.2 Implementeringsplan og opfølgning på sundhedsaftalen ....................................................................... 6

1.2.1 Indikatorer ........................................................................................................................................ 6

1.2.2 Sundhedskoordinationsudvalget opgaver ........................................................................................ 7

1.2.3 Den administrative styregruppes opgaver ....................................................................................... 7

1.3 Supplerende aftaler om lokale fælles indsatser og fælles udviklings- og forskningsprojekter ............... 8

1.4 Kapacitetstilpasning ................................................................................................................................. 8

1.5 Bilag ......................................................................................................................................................... 8

Kapitel 2: Borgeren som aktiv samarbejdspart ................................................................................................. 9

2.0 Politiske målsætninger og indikatorer ................................................................................................... 9

2.1 Aktivt samarbejde med den enkelte borger om eget forløb ................................................................. 10

2.2 Samarbejdet med borgere om udviklingen af sundhedsvæsenet ........................................................ 11

Kapitel 3: Nye og bedre samarbejdsformer .................................................................................................... 12

3.0 Politiske målsætninger og indikatorer .................................................................................................. 12

3.1 Afprøvning og udvikling af nye modeller med fælles drift .................................................................... 12

Kapitel 4: Lighed i sundhed.............................................................................................................................. 14


4.1 Differentierede indsatser ...................................................................................................................... 15

4.1.1 Identifikation af sårbare borgere ................................................................................................... 15

4.1.2 Differentierede indsatser til borgere med kronisk sygdom/multisygdom ..................................... 15

4.2 Særlige målgrupper ............................................................................................................................... 16

4.2.1 Sårbare gravide og nyfødte i sårbare familier ................................................................................ 16

4.2.2 Borgere med samtidig psykisk sygdom og et skadeligt forbrug af rusmidler ................................ 17


2

4.2.3 Styrket fokus på sundhedsindsatser til særligt udsatte borgere .................................................... 17

Kapitel 5: Sammenhæng og kvalitet ................................................................................................................ 18

......................................................................................................................................................................... 18


5.1Tværgående indsatsområder ................................................................................................................. 19

5.1.1 Monitorering af tværsektorielt samarbejde og kvalitetsdata ........................................................ 19

5.1.2 Sundheds-it og digitale arbejdsgange ............................................................................................ 20

5.1.3 Tværsektorielt samarbejde om patientsikkerhed .......................................................................... 22

5.1.4 Fokus på kronisk sygdom ................................................................................................................ 23

5.1.5 Rådgivning på tværs af sektorer ..................................................................................................... 24

5.1.6 Rammedelegationer i forbindelse med kommunale tilbud ........................................................... 26

5.1.7 Samarbejde om opgaveoverdragelse ............................................................................................. 26

5.1.8 Forskning ........................................................................................................................................ 26

5.2 Forebyggelse .......................................................................................................................................... 28

5.2.1 Synlighed og sammenhæng mellem indsatser ............................................................................... 28

5.2.2 Samarbejde om gravide og nyfødte ............................................................................................... 29

5.2.3 Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge .......................................................................... 29

5.2.4 Tidlig opsporing og indsats over for psykisk mistrivsel blandt børn og unge ................................. 30

5.2.5 Børn og unge som pårørende ......................................................................................................... 30

5.2.6 Forebyggelses- og behandlingstilbud til borgere med afhængigt forbrug af rusmidler og deres

familier ..................................................................................................................................................... 30

5.2.7 Børn i familier med misbrugsproblemer ........................................................................................ 31

5.2.8 Tidlig opsporing af unge og voksne med psykisk sygdom .............................................................. 31

5.2.9 Tidlig opsporing af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom ....................................... 32

5.2.10 Tidlig opsporing og indsats vedr. KOL og børneastma ................................................................. 32

5.3 Behandling og pleje ............................................................................................................................... 33

5.3.1 Samarbejde og kommunikation ..................................................................................................... 33


3

5.3.2 Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser ......................................................................... 34

5.3.3 Den gode udskrivelse som forebyggelse af genindlæggelser ......................................................... 36

5.3.4 Tværsektorielt samarbejde om medicin ......................................................................................... 37

5.3.5 Særlige målgrupper ........................................................................................................................ 37

5.4 Genoptræning og rehabilitering ............................................................................................................ 40

5.4.1 Koordination og tidlig indsats ......................................................................................................... 41

5.4.2 Kommunikation .............................................................................................................................. 41

5.4.3 Fokus på faglig kvalitet ................................................................................................................... 42

5.4.4 Arbejdsdeling og opgaveansvar ...................................................................................................... 43

5.4.5 Samarbejde på fysioterapiområdet ................................................................................................ 43


4

Denne Sundhedsaftale er indgået mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen.

Aftalen er gældende fra 1. februar 2015. Sundhedsaftalen består af en politisk aftale og en admini-

strativ aftale.

Den politiske aftale beskriver vores fælles visioner og politiske målsætninger for videreudvikling af

vores samarbejde om snitflader og de opgaver, som vi deler på sundhedsområdet.

I den administrative aftale er de politiske målsætninger og visioner konkretiseret og uddybet i for-

hold til bl.a. de obligatoriske indsatsområder og målgrupper (jf. bekendtgørelse og vejledning om

sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler), der ikke er omtalt specifikt i den politiske del

af aftalen. Den administrative aftale udgør således rammen for det konkrete udviklings- og drifts-

samarbejde mellem kommuner, hospitaler og praksissektoren.

Aftalen omfatter alle borgere med en eller flere forbigående eller kroniske sygdomme og/eller

funktionsnedsættelser, som har behov for sammenhængende indsatser på tværs af sektorerne -

enten samtidigt eller i forlængelse af hinanden. Herudover indeholder aftalen målsætninger om

indsatser for specifikke grupper af sårbare og udsatte borgere, hvor der er behov for et særligt

fokus på at sikre kvalitet og sammenhæng.

Arbejdet med realiseringen af sundhedsaftalens visioner og målsætninger sker inden for de øko-

nomiske rammer, der fastlægges ved de årlige budgetvedtagelser i Region Hovedstaden og de 29

kommuner i regionen.

De konkrete aftaler for arbejdet med implementering af sundhedsaftalens målsætninger fastlæg-

ges i en årlig implementeringsplan, der godkendes af Sundhedskoordinationsudvalget. Proces for

udarbejdelse og godkendelse af implementeringsplanen er beskrevet i afsnit 1.2.

Private leverandører (f.eks. hospice, private leverandører af kommunal hjemmepleje og privatho-

spitaler) der leverer offentligt finansierede sundhedstilbud, er inden for relevante områder omfat-

tet af sundhedsaftalen. Region Hovedstaden og kommunerne sikrer hver især, at de private leve-

randører kender til indholdet i sundhedsaftalen – herunder implementeringsplanerne – samt at de

efterlever sundhedsaftalen i relevant omfang.

Region Hovedstaden og kommunerne er enige om, at et gensidigt forpligtende samarbejde med

almen praksis er et helt centralt fokusområde i sundhedsaftalen. Region Hovedstaden og kommu-

nerne har derfor stort fokus på at sikre den nødvendige sammenhæng mellem sundhedsaftalen og

praksisplanen således, at sundhedsaftalens intentioner udfoldes i praksisplan for almen praksis og

de relaterede aftaler for herigennem at sikre, at sundhedsaftalens mål og visioner implementeres.

Administrativ aftale


5

Dette kapitel indeholder en beskrivelse af, hvordan samarbejdet omkring sundhedsaftalen er or-

ganiseret politisk og administrativt, samt hvordan parterne følger op på sundhedsaftalen med af-

sæt i udvalgte indikatorer og ud fra en implementeringsplan. Desuden er der en kort beskrivelse

af, hvor det kan være relevant at indgå supplerende lokale aftaler samt et afsnit om koordination

af kapacitet.

1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsafta-len

Den politiske organisering af samarbejdet

Det politiske samarbejde om implementering af sundhedsaftalen er forankret i Sundhedskoordina-

tionsudvalget.

I det konkrete arbejde med implementering af sundhedsaftalen vil Sundhedskoordinations-

udvalget sikre systematisk dialog med de kommuner, der ikke er repræsenteret i udvalget. Herun-

der vil udvalgets godkendelse af den årlige implementeringsplan for sundhedsaftalen ske på bag-

grund af en forudgående dialog med alle kommuner via KKR-Hovedstaden (Kommune Kontakt-

Råd).

Sundhedskoordinationsudvalget vil ligeledes sikre en løbende dialog med Praksisplanudvalget og

Patientinddragelsesudvalget om implementeringen af sundhedsaftalen.

Sundhedskoordinationsudvalget vil understøtte udveksling af information med de øvrige Sund-

hedskoordinationsudvalg i de andre regioner med henblik på deling af relevant viden og under-

støttelse af nye nationale initiativer.

Den administrative organisering af samarbejdet

Arbejdet med konkretisering og implementering af den foregående sundhedsaftale har været for-

ankret i en samarbejdsstruktur, der var bygget op omkring en administrativ styregruppe, samord-

ningsudvalg, udviklingsgrupper og arbejdsgrupper.

Vi vil videreudvikle den administrative organisering, så den bedst muligt understøtter implemente-

ring af sundhedsaftalen 2015-2018, samtidig med at organiseringen er ressourceeffektiv. Vi bibe-

holder en administrativ styregruppe, der bl.a. skal sikre den overordnede koordinering af arbejdet

med implementering af sundhedsaftalen. Herudover sigtes mod, at den eksisterende organisering

Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning


6

af sundhedsaftalearbejdet forenkles samtidig med, at organiseringen skal afspejle den nye integra-

tion af somatik og psykiatri i sundhedsaftalen. Der vil også være et særligt fokus på, hvordan det

tværsektorielle samarbejde på børneområdet tilgodeses i organiseringen. Parterne vil primo 2015

aftale en administrativ organisering, som forventes at tage udgangspunkt i en model med samord-

ningsudvalg, og som led heri bl.a. tage stilling til behovet for etablering af permanente og/eller

tidsbegrænsede udviklings- og arbejdsgrupper.

1.2 Implementeringsplan og opfølgning på sundhedsaftalen

1.2.1 Indikatorer

For at understøtte den konkrete opfølgning på målsætningerne i sundhedsaftalen er der udvalgt

en række specifikke indikatorer, der dels rummer de politiske visioner og dels de obligatoriske ind-

satsområder. Opfølgning på indikatorerne sker årligt i Sundhedskoordinationsudvalget og som en

del af opfølgningen på implementeringsplanen for sundhedsaftalen.

Indikatorerne er udpeget under hensyntagen til, hvad der på nuværende tidspunkt er muligt at

måle ud fra eksisterende registreringer og datakilder, og til at de i videst mulig udstrækning siger

noget om effekt for borgeren. Resultatet er 11 indikatorer, der repræsenterer såvel proces- som

effektindikatorer. Indikatorerne er beskrevet i de relevante kapitler.

Parterne er opmærksomme på, at det ikke har været muligt at vælge et sæt af indikatorer, der

dækker hele sundhedsaftalen. Dette gælder blandt andet i forhold til visionen om borgeren som

aktiv samarbejdspart, hvor det ikke har været muligt at pege på relevante indikatorer, der umid-

delbart er målbare. Parterne er derfor enige om, at man tidligt i aftaleperioden vil arbejde med at

udvikle indikatorer også for dette område.

Det er endvidere aftalt, at der i forbindelse med den årlige opfølgning på indikatorerne i Sund-

hedskoordinationsudvalget skal ske en vurdering af, om de valgte indikatorer fungerer efter hen-

sigten, samt om mulighederne for opfølgning på aftalen kan styrkes gennem nye eller justerede

indikatorer – vurderingen skal ske under hensyntagen til behovet for kontinuitet i forbindelse med

opfølgningen.

Det skal bemærkes, at der udover ovennævnte udvalgte indikatorer for nærværende sundhedsaf-

tale fortsat måles på en række indikatorer, der indgår i de løbende ledelsesinformationsdata (LIS-

data) jf. afsnit 5.1.1.


7

1.2.2 Sundhedskoordinationsudvalget opgaver

Sundhedskoordinationsudvalget skal jf. gældende bekendtgørelse om sundhedskoordinationsud-

valg og sundhedsaftaler følge op på sundhedsaftalen, herunder én gang årligt gennemgå aftalen

og vurdere behovet for at revidere aftalen.

Sundhedskoordinationsudvalgets opfølgning vil foregå med afsæt i de udvalgte indikatorer og ud

fra en implementeringsplan for sundhedsaftalen, som udarbejdes en gang årligt og første gang i

umiddelbar forlængelse af aftalens indgåelse.

Implementeringsplanen skal sikre en hensigtsmæssig prioritering af opgaverne og sikre at opgave-

varetagelsen tilrettelægges på en måde, som understøtter effektiv udnyttelse af ressourcerne i

både kommunerne og regionen. Herunder skal der være løbende fokus på at sikre relevant sam-

menhæng i arbejdet med at udvikle, konkretisere og implementere de enkelte indsatser.

Implementeringsplanen vil beskrive formålet med indsatserne, organisatorisk forankring, ansvar

for igangsættelse og gennemførelse samt tidsplan for indsatserne. Implementeringsplanen skal

ligeledes understøtte parternes mulighed for at få overblik over økonomien i forbindelse med im-

plementeringen af de aftalte indsatser. Endelig vil implementeringsplanen beskrive, hvilke indika-

torer indsatsen har til formål at påvirke (se skitse til implementeringsplan i bilag).

Med afsæt i opfølgningen vil udvalget ligeledes hvert år i 2. kvartal have en indledende drøftelse af

en implementeringsplan for det næstfølgende kalenderår. Herunder tager udvalget stilling til et

eventuelt behov for at revidere sundhedsaftalen.

Tiltrædelse af implementeringsplan for det næstfølgende kalenderår vil ske på et møde i Sund-

hedskoordinationsudvalget ultimo oktober måned efter kommunernes og regionens vedtagelse af

budgettet for det følgende år.

1.2.3 Den administrative styregruppes opgaver

Den administrative forberedelse og den løbende opfølgning på implementeringsplanen varetages

af Den administrative styregruppe for sundhedsaftalen.

Den administrative styregruppe har ligeledes ansvaret for godkendelse af de konkrete opgave-

kommissorier, der skal udarbejdes forud for igangsætning af nye indsatser.

Den administrative styregruppe har endvidere ansvar for systematisk at vurdere, om implemente-

ring af de enkelte indsatser fordrer iværksættelse af nye tværgående indsatser. Herunder skal Den

administrative styregruppe systematisk vurdere behov for fælles kompetenceudvikling, herunder

f.eks. indsatser i forhold til faglig vidensopbygning og læring eller understøttelse af kulturbærende

elementer, der styrker samarbejdet med såvel borgere som øvrige samarbejdsparter.


8

1.3 Supplerende aftaler om lokale fælles indsatser og fælles udviklings- og forsk-ningsprojekter

Region Hovedstaden og kommunerne er enige om, at det kan være relevant at indgå supplerende

lokale aftaler mellem en eller flere kommuner og regionen om etablering af fælles indsatser, der

f.eks. er betinget af geografiske forhold.

Parterne er endvidere enige om, at der skal være et råderum, som understøtter mulighed for, at

en eller flere kommuner sammen med hospital(er) og/eller praksissektoren kan iværksætte inno-

vations-, udviklings- og forskningsprojekter i forhold til afprøvning af nye løsninger for varetagelse

af de fælles opgaver på sundhedsområdet.

1.4 Kapacitetstilpasning

Sundhedsaftalen 2015-2018 skal være med til at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne og stør-

re fleksibilitet i opgavevaretagelsen på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Sund-

hedsaftalen skal understøtte princippet om, at både penge og personale anvendes på den bedste

måde med fokus på effektiv ressourceudnyttelse og høj kvalitet. Aftalen skal desuden være med til

at sikre en hensigtsmæssig sundhedsplanlægning og dimensionering af indsatserne.

Det betyder, at kommuner, hospitaler og praksissektoren i den nye aftaleperiode skal arbejde tæt

sammen om at udvikle tilbuddene tæt på borgerens hverdagsliv, og at der løbende foregår en

stratificering og vurdering af borgerne med henblik på at tilbyde dem det rette sundhedstilbud på

rette niveau.

Af hensyn til koordinering af kapacitet mellem sektorerne betyder det også, at kommuner, hospi-

taler og praksissektoren så tidligt som muligt skal informere hinanden om ændringer i aktivitets-

mønstret og nye tiltag, der kan have betydning for kapacitetsplanlægningen i de andre sektorer.

Det handler bl.a. om væsentlige ændringer i behandlingsmetoder eller aktiviteten på hospitalet

og/eller i praksissektoren og ændringer i f.eks. hjemmesygeplejen og kommunale akutte indsatser.

Det er den myndighed, der har opgaven, som også har ansvar for at sikre den fornødne kapacitet.

Det gælder også, hvor driften af et offentligt sundhedstilbud varetages af private leverandører.

Regionen skal i muligt omfang levere relevante data om hospitalernes og almen praksis’ aktivitet,

og kommunerne skal i muligt omfang levere relevante data om f.eks. tilbud inden for forebyggelse,

rehabilitering, genoptræning og hjemmesygepleje.

1.5 Bilag

Der er i tilknytning til den foregående sundhedsaftale udarbejdet en række bilag, der blandt andet

indeholder vores fælles vejledninger, opgavekommissorier og konkrete aftaler om håndtering af

specifikke opgaver og overgange mellem sektorerne.

Disse bilag videreføres til denne sundhedsaftale indtil anden beslutning foreligger. Ved ændringer

af de eksisterende bilag orienteres alle relevante parter herom.


9

2.0 Politiske målsætninger og indikatorer

Borgerens indsigt og medvirken er essentiel for en vellykket forebyggelse, behandling, genoptræ-

ning og rehabilitering og for et ligeværdigt samspil mellem professionelle og borgere. Aktivt sam-

arbejde med borgere handler om at bringe borgerens ønsker og viden i spil og øge den enkeltes

oplevelse af autonomi og evne til at mestre og øve selvbestemmelse over egen sygdom og eget

forløb. Ved at anvende borgerens viden og ressourcer, herunder borgerens netværk, skabes der

en bedre effekt af indsatsen, men også en bedre borgeroplevet kvalitet.

Aktivt samarbejde med borgere kræver, at beslutninger, der har betydning for det enkelte menne-

skes liv, træffes sammen med vedkommende. Det indebærer, at vi aktivt tager højde for borger-

nes perspektiver og inviterer til samarbejde - lige fra mødet med den enkelte borger til udviklingen

af organisationerne. Det forudsætter en kultur med respekt for, at borgerne ønsker varierende

grader af indflydelse på egne forløb og i varierende grad har mulighed for at mestre hverdagen.

For at sikre borgerne lige muligheder for at indgå i et aktivt samarbejde skal vi derfor også diffe-

rentiere indsatserne, så borgernes forskelligheder tilgodeses.

Kapitel 2: Borgeren som aktiv samarbejdspart

Politiske målsætninger:

1. At borgere, herunder pårørende er og oplever at være aktiv samarbejdspart i eget for-

løb i det omfang, de ønsker det

2. At borgere understøttes i at mestre egen sygdom med udgangspunkt i egne ressourcer

og behov i hele forløbet med mulighed for særlig støtte til sårbare borgere

3. At borgere deltager, når vi træffer beslutninger om, hvordan vi indretter sundhedsvæ-

senet.

Indikatorer:

Det er et nyt indsatsområde i sundhedsaftalen, og der skal udvikles en indikator for

borgeren som aktiv samarbejdspart, som det er muligt at måle på.


10

Borgeren som aktiv samarbejdspart er et udviklingsområde i sundhedsaftalen, og understøttelse af

dette samarbejde er et gennemgående fokus i hele sundhedsaftalen. Kommuner, hospitaler og

praksissektoren har i dag et stærkt fokus på at samarbejde med borgerne, men det tager lang tid

at foretage den nødvendige kulturelle og organisatoriske omlægning. Indsatserne omkring aktivt

samarbejde med borgere er derfor beskrevet mere overordnet end andre indsatser i sundhedsaf-

talen.

Vi er enige om, at der i denne aftaleperiode er behov for at bygge ovenpå og udvikle arbejdet, bl.a.

ud fra eksisterende evidens på området og herunder synliggøre erfaringer med det, vi ved, der

virker. I aftalen anvendes begrebet borgere som en samlet betegnelse for alle patient-, bruger- og

pårørendegrupper, herunder både børn og voksne.

2.1 Aktivt samarbejde med den enkelte borger om eget forløb

De sundhedsprofessionelle har ansvaret for at sætte de faglige rammer. Men det er den enkelte

borger, som er eksperten i sit eget liv. Styrkelse af samarbejdet med den enkelte borger om hans

eller hendes forløb kan ske på to niveauer: Dels ved at påvirke kulturelle aspekter af den måde

borgeren og den sundhedsprofessionelle mødes, og dels ved at udvikle redskaber, der understøt-

ter borgerens indflydelse på og egenomsorg i eget forløb. Eksempler på dette er patientdagbøger,

patientskoler, dialog- og feedbackmøder, fælles beslutningstagen og telesundhedsløsninger, hvor

borgeren bl.a. selv kan registrere helbredsoplysninger og kommunikere fleksibelt med sundheds-

væsenet over afstand.

Der er imidlertid behov for på tværs af sektorer at arbejde systematisk med at styrke samarbejdet

med den enkelte borger om eget forløb og med at sikre, at gode metoder og redskaber udbredes.

Der er også behov for at sikre, at både borgere og sundhedsprofessionelle er klædt på til at indgå i

samarbejdet.


Fremme aktivt samarbejde med borgere i alle sektorer ved at prioritere mellem eksiste-

rende aktiviteter og metoder, der kan styrke samarbejdet mellem borgere, herunder pårø-

rende og fagprofessionelle, og tage stilling til udbredelse af projekter, som har vist sig virk-

ningsfulde og effektive.

Understøtte borgerens indflydelse på og muligheder for egenomsorg, herunder sikker be-

handling, forebyggelse og rehabilitering i eget hjem gennem udbredelse af telemedicinske

indsatser. I arbejdet skal der indledningsvist identificeres og tages stilling til udbredelse og

koordinering mellem eksisterende aktiviteter på området for telesundhed.


11

2.2 Samarbejdet med borgere om udviklingen af sundhedsvæsenet

Vi er enige om, at borgerperspektivet skal være en naturlig del af tilrettelæggelsen af forandrings-

processer, når ydelser og forløb tilrettelægges, og når det giver mening for borgeren at blive invol-

veret. Sundhedsloven fastlægger, at der i hver region skal nedsættes et patientinddragelsesudvalg.

Patientinddragelsesudvalget har til formål at bidrage til sikring af borgerperspektivet i det arbejde,

der foregår i Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget.

Regionen og kommunerne arbejder endvidere allerede på flere områder med det aktive samar-

bejde omkring udvikling af sundhedsvæsenet, f.eks. når repræsentanter for borgere deltager i pro-

jekter, råd eller udvalg, der er med til at kvalificere, udvikle, vurdere og evaluere kulturen, faglig-

hed, praksis, indsatser og løsninger.

Der er imidlertid behov for at indtænke borgerperspektivet mere systematisk i det organisatoriske

samarbejde, der omhandler forløb på tværs af sektorer.


Arbejde for en styrkelse af den systematiske involvering af borgere ved udvikling og tilret-

telæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og

forløb.


12


3.1 Afprøvning og udvikling af nye modeller med fælles drift

Vi ønsker, at borgerne skal opleve høj kvalitet og sammenhæng i den forebyggende, behandlende

og rehabiliterende indsats, og at der arbejdes efter fælles mål. På en række områder er den tvær-

sektorielle håndtering af opgaveløsningen gennem koordination og samarbejde imidlertid ikke

tilstrækkelig til at opnå den kvalitet og sammenhæng for borgeren, der ønskes.

Særligt er der behov for at fokusere på sårbare borgere, der modtager samtidig behandling fra

flere sektorer. Det gælder eksempelvis ældre medicinske patienter og nogle grupper af borgere

med kroniske sygdomme, som har hyppige genindlæggelser forårsaget af tilstande, der potentielt

kunne være forebygget gennem en tidlig og koordineret indsats fra kommune, hospital og almen

praksis. Også inden for psykiatrien er der borgere, som er tilknyttet både den regionale psykiatri,

praktiserende læge og/eller privatpraktiserende psykiatere, den kommunale misbrugsbehandling

og socialpsykiatri, og hvor der er behov for en særlig indsats for at sikre høj kvalitet, sammenhæng

for borgeren og effektiv ressourceudnyttelse.

Politiske målsætninger:

4. At udvikle og implementere nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren med borge-ren i centrum

5. At aftale en ramme for, hvordan de regionale og kommunale prioriterede midler til

sammenhængende løsninger på sundhedsområdet samlet kan bidrage til at under-støtte fælles samarbejdsprojekter, der knytter sig til sundhedsaftalen.

Indikator:

At vi har afprøvet 2-3 større nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren.

Kapitel 3: Nye og bedre samarbejdsformer


13

Der er ønske om at afprøve nye organisatoriske løsninger med integrerede tilbud på områder in-

den for sundhedssaftalens visionsområder, hvor vi i dag har svært ved at tilgodese borgerens be-

hov for udstrakt grad af koordination, samtidighed og fleksibilitet i indsatserne. Der er for disse

områder behov for at flytte fokus fra samarbejdsaftaler og en stafetmodel hen mod fælles model-

ler med partnerskaber på tværs af sektorer og fagområder.

Lokalt i regionen og kommunerne, nationalt og internationalt er man i gang med at afprøve orga-

nisatoriske modeller med større eller mindre grad af integration omkring fælles mål, ledelse, orga-

nisation, medarbejdere og økonomi. Nationale og internationale erfaringer, herunder bl.a. erfarin-

ger med samarbejde omkring akutfunktioner herunder f.eks. akutpladser, hurtig udredning samt

etablering af sundhedshuse, der både indeholder kommunale og regionale sundhedstilbud, skal

inddrages i afprøvningen og udviklingen af nye modeller for integrerede opgaveløsninger.


Aftale principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med fælles drift,

mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren.

Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter ud fra ovennævnte aftale om princip-

per. Der skal i den konkrete projektudvikling tages hensyn til de organisatoriske rammer,

der er gældende for praksissektoren.


14


Sundhedsprofilen i Region Hovedstaden viser, at vi har en stor udfordring i forhold til at skabe lig-

hed i sundhed. Uligheden ses i forhold til sundhedsadfærd, risikofaktorer og sygdomsmønstre. Den

kan aflæses både som en gradient, hvor der i hele befolkningen er en sammenhæng mellem social

position og sundhed, og som en dårlig sundhedstilstand hos mange socialt udsatte og sårbare bor-

gere.

En reduktion af ulighed i sundhed fordrer indsatser på mange niveauer. Herunder også indsatser,

der rækker udenfor sundhedsvæsenet. Der er imidlertid enighed om, at der inden for sundhedsaf-

talens rammer er mulighed for indsatser, der kan bidrage væsentligt hertil. Det centrale er at kun-

ne tilbyde differentierede og systematiske indsatser, der sikrer alle borgere bedst mulig kvalitet og

udbytte af indsatserne i det samlede sundhedsvæsen. Lighed i sundhed kan derfor fremmes ved at

Kapitel 4: Lighed i sundhed

Politiske målsætninger

6. At flere sårbare borgere sikres en tidlig og forebyggende indsats, der er målrettet deres behov og ressourcer 7. At borgere med både psykisk sygdom og misbrug sikres en samtidig

og koordineret indsats

8. At borgere med psykisk sygdom får flere gode leveår.

Indikatorer:

At middellevetiden for borgere med psykisk sygdom stiger og nær-mer sig middellevetiden for befolkningen som helhed i region Ho-vedstaden


15

give tilbud, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ressourcer og ønsker. Ved kon-

kretisering af de enkelte indsatser kan det præciseres, hvem der er målgruppen, men vi skal sam-

tidig være opmærksomme på at undgå den stigmatisering, der kan ligge i at få et tilbud på bag-

grund af en bestemt kategorisering af borgere.

Styrkelse af indsatser, der kan fremme mere lighed i sundhed, er et generelt fokusområde i hele

sundhedsaftalen. Men det bemærkes, at særligt forebyggelsesafsnittet (5.2) har flere indsatser,

der har til formål at fremme lighed i sundhed. Ligesom det findes i afsnit 5.1.8 om forskning.

I dette kapitel fokuseres specifikt på, hvordan målrettede indsatser i det tværsektorielle samarbej-

de om patientforløb kan bidrage til dels at reducere uligheden i sundhed og dels at undgå at for-

stærke den sociale ulighed i kontakten med sundhedsvæsenet.

4.1 Differentierede indsatser

Der tilbydes allerede i dag en række differentierede indsatser til borgere med kroniske sygdomme

og/eller multisygdom (flere samtidige sygdomme), men denne indsats skal styrkes.

4.1.1 Identifikation af sårbare borgere

Tidlig opsporing af multisygdom og kronisk sygdom er vigtig for et vellykket behandlings- og reha-

biliteringsforløb, og opsporingen det kan være en særlig udfordring i forhold til sårbare borgere,

herunder såvel børn som voksne. Der er behov for at styrke det tværsektorielle samarbejde for at

opspore og igangsætte tidlig indsats overfor sårbare borgere med kronisk sygdom/multisygdom.


For at sikre, at borgere i højere grad tilbydes en indsats, der tager udgangspunkt i borge-

rens behov, ønsker og ressourcer, vil vi udvikle og implementere metoder til identificering

af sårbarhed hos borgere med kronisk sygdom/multisygdom.

For at styrke behandling af børn med sygdom i socialt sårbare familier vil vi udarbejde og

afprøve en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare famili-

er med syge børn.

4.1.2 Differentierede indsatser til borgere med kronisk sygdom/multisygdom

Det er en fælles udfordring at sikre, at den særligt sårbare borger opnår et godt behandlings- eller

rehabiliteringsresultat, både med henblik på at blive mest mulig rask og for efterfølgende at kunne

mestre sin sygdom bedst muligt samt at sikre at behandlingen udføres under hensyntagen til bor-

gerens øvrige sygdomme.


16

De indsatser, der igangsættes som en del af forløbsprogrammerne, skal kunne rumme alle borge-

res behov, herunder også at sikre, at den enkelte borger fastholdes i indsatsen. Det betyder, at vi

skal arbejde på at skabe rammer for, at vi kan tilrettelægge fleksible og differentierede indsatser,

der også tilpasses borgere med særlige behov. Der skal være fokus på den opfølgende indsats og

effekten af de indsatser, borgerne modtager. Endelig skal der være fokus på at sikre lette henvis-

ningsveje til differentierede tilbud.


For at sikre udvikling af differentierede tilbud, hvor borgerens behov og ønsker er i fokus,

vil vi udvælge to til tre målgrupper, hvor der afprøves løsninger, der tilgodeser det øgede

behov for koordinering og fleksibilitet, der gør sig gældende for målgruppen. Dette skal ske

med afsæt i den tilgængelige viden.

4.2 Særlige målgrupper

4.2.1 Sårbare gravide og nyfødte i sårbare familier

Den sociale ulighed i sundhed grundlægges tidligt i livet og ses i forekomsten af en lang række gra-

viditets- og fødselskomplikationer. Der er i 2014 udarbejdet en aftale om arbejdsdeling mellem

parterne for alle typer fødsler. Aftalen skal sikre, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området

samt de politiske aftaler i Region Hovedstaden efterleves. Det indgår i aftalen om arbejdsdeling på

svangreområdet, at indsatsen skal differentieres på baggrund af en række obstetriske, sociale og

psykiske risikofaktorer. I denne aftaleperiode vil vi følge op på aftalen om arbejdsdeling og vurde-

re, om der er behov for justeringer af denne.

Til gravide med et misbrug i familien eksisterer der tilbud om en særlig intensiv indsats gennem

Familieambulatoriet. I den foregående aftaleperiode er der ligeledes iværksat flere projekter, hvor

der er fokus på koordinering af indsatser for andre sårbare eller udsatte gravide, som f.eks. unge

gravide uden uddannelse og/eller med svage sociale netværk samt helbredsproblemer. Disse pro-

jekter er dog midlertidige, og samtidig dækker de ikke gravide i hele regionen.

I aftaleperioden vil vi derfor sætte særligt fokus på, at svangreomsorgen tilrettelægges med sær-

ligt fokus på at nå socialt udsatte gravide og deres familier.


For at styrke grundlaget for en forbedret indsats over for sårbare gravide, skal der foreta-

ges en samlet evaluering af tidligere og igangværende tværsektorielle projekter, som er

målrettet sårbare gravide, med henblik på at beskrive anbefalinger til generel implemente-

ring.


17

4.2.2 Borgere med samtidig psykisk sygdom og et skadeligt forbrug af rusmidler

Mange borgere med et skadeligt forbrug af rusmidler har samtidig psykisk sygdom. Fælles for disse

borgere er, at de ofte oplever manglende sammenhæng mellem misbrugsbehandlingen og be-

handlingen af den psykiske sygdom.

Samarbejdsaftalerne mellem region og kommuner på psykiatriområdet beskriver arbejdsdeling og

procedurer for samarbejdet. I praksis har det imidlertid været vanskeligt at sikre en samtidig og

koordineret indsats. I den foregående aftaleperiode har der derfor været gennemført flere projek-

ter med henblik på at opnå samtidige og koordinerede behandlingsforløb. Der er positive erfarin-

ger fra disse projekter. Men projekterne er ikke nødvendigvis egnede til generel udbredelse i hele

regionen, idet befolkningsunderlaget og organiseringen af misbrugsbehandlingen er forskellig

kommunerne imellem.


For at sikre borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrugsproblematik en effektiv, ko-

ordineret udredning og behandling af både psykisk sygdom og misbrug vil vi udvikle og ud-

brede nye organisatoriske modeller for dette samarbejde mellem region og kommuner.

Det skal ske med afsæt i lokale erfaringer fra samarbejdsaftalerne og eksisterende projek-

ter. Modellerne tilpasses tillige de nationale retningslinjer for koordinerede indsatsplaner,

når disse foreligger.

4.2.3 Styrket fokus på sundhedsindsatser til særligt udsatte borgere

Udsatte borgere, herunder borgere med stofmisbrug og hjemløse, dør relativt ofte som følge af

somatisk sygdom, der forholdsvis nemt kunne være behandlet ved en tidligere indsats. Årsagerne

hertil er mange. Hjemløse borgere og borgere med stofmisbrug henvender sig kun i ringe grad til

egen læge og har ofte en adfærd, der kan være svær at rumme i almen praksis og eksisterende

sundhedstilbud. Samtidig overskygger misbruget hyppigt de somatiske sygdomme, hvilket medfø-

rer, at disse borgere ofte ikke modtager den relevante behandling. Der er imidlertid positive erfa-

ringer med brug af opsøgende indsatser i forhold til socialt udsatte grupper, der kan videreudvik-

les. Herudover bør mulighederne for et systematiseret samarbejde med frivillige foreninger også

indgå i arbejdet for en styrket indsats på området.


For at understøtte, at særligt udsatte borgere får lettere adgang til udredning, behandling

og pleje, vil vi indgå aftaler, der bl.a. skal sikre lettere adgang til opfølgende pleje- og be-

handlingsindsatser efter udskrivelse fra hospital. Samarbejdsaftalerne udvikles med afsæt i

eksisterende erfaringer.


18


Kapitel 5: Sammenhæng og kvalitet

Politiske målsætninger

9. At borgerne sikres høj kvalitet og en koordineret indsats i forebyggelse, be-

handling og pleje samt rehabilitering, uanset hvor i sundhedsvæsenet opgaven

løses

10. At færre borgere indlægges og genindlægges på hospital, hvor det kan fore-

bygges gennem en tidlig og koordineret indsats

11. At borgere med samtidig psykisk og somatisk sygdom oplever en sammen-

hængende og koordineret indsats.

Indikatorer:

At almen praksis og hospitalerne henviser flere borgere med behov for fo-

rebyggelse og rehabilitering til udvalgte tilbud i kommunerne

At andelen af borgere, der bliver indlagt med en forebyggelig diagnose, re-

duceres

At andelen af borgere, der bliver genindlagt med en forebyggelig diagnose,

reduceres

At færre nyfødte genindlægges

At andelen af akutte medicinske korttids-indlæggelser reduceres

At andelen af borgere, der optager en seng på hospital efter de er færdig-

behandlet, reduceres

At andelen af udskrivelser, hvor der er en afsendt en rettidig elektronisk

epikrise, øges

At andelen af borgere, der oplever godt samarbejde og god kommunikation,

stiger

At anvendelsesgraden og rettidigheden af udvalgte indikatorer vedr. digital

kommunikation øges.


19

I dette afsnit beskrives indsatser i forhold til tværgående temaer jf. bekendtgørelse og vejledning

om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler.

Der gøres opmærksom på, at beskrivelserne af de tværgående indsatser dækker alle fire obligato-

riske indsatsområder: Forebyggelse, Behandling og pleje, Genoptræning og rehabilitering samt

Sundheds-it og digitale arbejdsgange.

Indsatsområdet Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskrives som tværgående tema i nærvæ-

rende afsnit, hvorimod de 3 øvrige obligatoriske indsatsområder beskrives i separate afsnit 5.2, 5.3

og 5.4.

Dette afsnit indeholder derudover tværgående temaer om monitorering, kronisk sygdom herun-

der forløbsprogrammer, rådgivningsforpligtelsen, rammedelegation, opgaveoverdragelse og

forskning.

5.1.1 Monitorering af tværsektorielt samarbejde og kvalitetsdata

Monitorering af tværsektorielt samarbejde

En løbende monitorering af det tværsektorielle område er med til at understøtte samarbejdet om

planlægning, kapacitetsstyring og styring af de tværsektorielle forløb. Sundhedsstyrelsen har

sammen med kommuner, regioner og praksissektoren udarbejdet indikatorer for monitoreringen

af sundhedsaftalen. Monitoreringen inden for somatik, psykiatri, forebyggelige genindlæggelser og

elektronisk kommunikation fungerer tilfredsstillende, men der skal løbende ske tilpasninger, der

matcher behovet for lokale og nationale indikatorer.

Der udarbejdes løbende ledelsesinformationsdata (LIS-data), der har til formål at skabe overblik og

bidrage til at sætte fokus på udviklingen i den enkelte kommune og på det enkelte hospital samt

danne grundlag for tværsektoriel dialog bl.a. i samordningsudvalgene. Der er behov for at se på,

hvordan anvendelsen af LIS-data kan videreudvikles og tilpasses behovene for dialog, som er base-

ret på tværsektorielle data.

5.1Tværgående indsatsområder


20

Monitorering af tværsektorielle kvalitetsdata

Der er stor efterspørgsel efter data, der belyser kvaliteten af indsatser på det tværsektorielle om-

råde. Blandt andet er der begrænset viden om effekten af indsatserne i forløbsprogrammerne for

kronisk sygdom. Regionen og kommunerne igangsatte derfor i 2010 et arbejde med at udvikle og

implementere en klinisk rehabiliteringsdatabase, som kan monitorere effekten af rehabiliterings-

forløb fra diagnosen til afsluttet forløb på tværs af sektorer. Videreudviklingen og ikke mindst at

implementere og udfolde brugen af databasen fortsætter i denne aftaleperiode, ligesom mulighe-

derne for udbredelse af databasen til flere sygdomsområder skal afdækkes.


For at styrke datadreven kvalitetsudvikling vil vi registrere data i rehabiliteringsdatabasen

indenfor udvalgte indikatorer først for diabetes og dernæst for KOL.

Datafangst i almen praksis1 Overenskomstaftalen indgået 1. marts 2014 fastsætter, at der med afsæt i Den Danske Kvalitets-

model skal udvikles en model for kvalitetsudvikling i almen praksis, hvor brugen af datafangst og

kvalitetsparametre får en central rolle. Ud over at bidrage til kvalitetsudvikling af de enkelte almen

praksis kan datafangst bl.a. også bidrage til at skabe overblik over populationen af patienter med

en given diagnose. Det kan understøtte planlægningen af den fælles indsats på tværs af kommu-

ner, hospitaler og almen praksis, f.eks. ved dimensionering af forebyggelsestilbud og henvisning

hertil.


Almen praksis vil levere data fra datafangst, efterhånden som det bliver muligt, og løbende

deltage i udvikling af nye indikatorer med afsæt i datafangst.

5.1.2 Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Sundheds-it og digitale arbejdsgange skal sikre sammenhæng og tilgængelighed i data og proces-

ser på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektor. Denne del af aftalen skal understøtte, at

samarbejdet om borgernes forløb sker koordineret, planlagt, rettidigt og sikkert.

I den foregående aftaleperiode er vi kommet langt med implementering af digitale meddelelser på

tværs af sektorer, men der er behov for fortsat fokus på implementering og korrekt anvendelse.

Dertil kommer sikring af den digitale kommunikation på en række nye områder og særligt indenfor

social- og psykiatriområdet.

1 Det skal bemærkes, at en juridisk afklaring om indsamling og brug af data pågår og forventes at foreligge

ultimo 2014.


21

Der er imidlertid også behov for et ambitiøst sigte mod fuld it-understøttelse af borgerens tvær-

sektorielle forløb.

Parterne følger den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet, hvorfor hovedparten

af tiltag i sundhedsaftalen om sundheds-it og digitale arbejdsgange er knyttet til generelle og nati-

onale initiativer.

Region Hovedstaden og Region Sjælland er i fællesskab i gang med at forberede og implementere

Sundhedsplatformen, som er den nye elektroniske patientjournal til at understøtte hospitalernes

kliniske arbejdsgange, dokumentation og vidensdeling. Systemet indeholder muligheder for at

kunne se hospitalets data om borgeren, når der er behov for det. Det er i arbejdet med sundheds-

platformen vigtigt at drøfte og koordinere platformens potentialer i forhold til det eksisterende

digitale samarbejde på tværs af sektorer.

Fra beskedbaseret digital kommunikation til deling af data

Beskedbaseret digital kommunikation mellem kommuner, hospitaler og praksissektor er imple-

menteret for en række områder, herunder f.eks. for henvisninger, epikriser, indlæggelse og ud-

skrivelse samt genoptræning. Der er behov for også at sikre tværsektoriel beskedbaseret digital

kommunikation på en række andre områder, herunder bl.a. for akutområdet, det ambulante om-

råde, børneområdet og social- og psykiatriområdet.


For at understøtte sammenhæng og tilgængelighed af data vil vi implementere beskedba-

seret digital kommunikation for det ambulante område og akutområdet

Følge anvisninger i den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet for udbre-

delse af beskedbaseret digital kommunikation for psykiatrien, socialpsykiatrien, handicap-

området og jobcentre. Med udgangspunkt i ovenstående områder skal den eksisterende

tværsektorielle kommunikationsaftale udbygges og implementeres.

For at kunne optimere og koordinere sikre forløb på tværs af sektorer er det nødvendigt at have

let adgang til overordnede, relevante og tidstro informationer om borgeren, uanset hvor og i hvil-

ket system informationerne fødes. Dette gælder for alle involverede parter i forløbet – herunder

også borgeren.

Jævnfør den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet skal der være fuld digital

understøttelse af relevante tværgående arbejdsgange ved, at relevante data deles på tværs af

sundhedsvæsenet i 2017. På nationalt niveau udarbejdes en analyse af sundhedsoplysninger og

kommunikationsmønstre i sundhedsvæsenet. Analysen vil give anbefaling til, hvilke sundhedsop-

lysninger der er størst behov for at dele, på hvilken måde data skal deles mellem sundhedsvæse-

nets it-systemer, og hvordan sundhedspersonalet skal have adgang til data. Den nationale analyse


22

vil desuden indeholde en fælles faseplan for realisering af arbejdet. Vi vil lave aftale om implemen-

tering af faseplanen, når den foreligger, herunder aftale tidsplan for arbejdet.

Det Fælles Medicinkort

Det Fælles Medicinkort (FMK) er taget i brug på hospitaler og i praksissektoren. I forbindelse med

økonomiaftalen 2014 blev det aftalt, at FMK skal være organisatorisk implementeret i kommuner-

nes omsorgssystemer medio 2015. Implementering af FMK betyder nye arbejdsgange i kommuner,

hospitaler og praksissektoren.


For at styrke brugen af det Fælles Medicinkort vil vi udarbejde og medio 2015 have imple-

menteret en aftale om, hvordan parterne anvender FMK i det tværsektorielle samarbejde.

Aftalen skal dels dække forhold under implementeringen og dels sikre arbejdsgange og føl-

ge op på kvaliteten i anvendelsen af FMK, når FMK er i drift medio 2015. Aftalen skal imø-

dekomme de særlige forhold, der gør sig gældende, på det specialiserede socialområde.

5.1.3 Tværsektorielt samarbejde om patientsikkerhed

For at sikre god kvalitet i diagnosticering, behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering af bor-

gere er det nødvendigt at arbejde systematisk med patientsikkerhed herunder utilsigtede hændel-

ser. Rapportering af utilsigtede hændelser i sektorovergange danner en del af grundlaget for iden-

tificering af risici og kvalitetsbrist og anvendes til at forbedre kvalitet og sikkerhed i tværsektorielle

patientforløb.

Arbejdet med patientsikkerhed og utilsigtede hændelser i overgange mellem sektorer og planom-

råder er stadig i en opstartsfase, og der er fortsat et betydeligt forbedringspotentiale og behov for

konsolidering af aktiviteter og samarbejde. Der er endvidere behov for kontinuerlig evaluering og

monitorering af indsatserne.

Målet for denne aftaleperiode er at arbejde videre med at udvikle et tæt samarbejde og en god

afrapporteringskultur om utilsigtede hændelser i sektorovergangene. Erfaringer fra patientsikker-

hedsarbejdet skal udbredes, indarbejdes og nyttiggøres i samarbejdet mellem kommuner, hospita-

ler og praksissektoren.


Medvirke til udvikling af Dansk Patientsikkerheds Database (DPSD), så data kan ses på

tværs af sektorer.

Aftale og implementere en tværsektoriel organisering af samarbejdet mellem regionen og

kommunerne omkring utilsigtede hændelser, som tager udgangspunkt i samarbejdet mel-

lem regionale og kommunale risikomanagere og patientsikkerhedskonsulenter fra almen

praksis.


23

Med henblik på at skabe sammenhængende og sikre forløb, hvor læring fra fx hændelses-

analyser, kerneårsagsanalyser og andre relevante patientsikkerhedsanalyser inddrages, vil

vi etablere et systematisk og struktureret samarbejde mellem relevante aktører, som har

direkte berøringsflade med borgere på botilbud og borgere med komplekse psykiatriske

forløb.

5.1.4 Fokus på kronisk sygdom

Indsatser over for kronisk sygdom omfatter mange forskellige målgrupper, der har varierende

behov afhængig af bl.a. sygdommens karakter, om der er flere samtidige sygdomme og de so-

ciale forhold. Der er et generelt behov for bedre dokumentation og evaluering af de eksiste-

rende indsatser og et stort behov for et fælles datagrundlag for interventioner, som går på

tværs af sektorer.

Forløbsprogrammer – videreudvikling, implementering og kvalitetssikring

Forløbsprogrammer er udviklet for en række af de mest udbredte kroniske sygdomme. Der er

imidlertid behov for at udvikle programmernes anvendelse yderligere, så de eksempelvis også kan

tilgodese behovene hos borgere med flere samtidige sygdomme. Der er ligeledes behov for at ud-

vikle eller styrke indsatser for de mange borgere med kronisk sygdom, som enten ikke er omfattet

af et forløbsprogram, eller som på anden måde falder uden for den mere standardiserede behand-

ling og rehabilitering, som den aktuelt tilbydes.

De sidste 5 år er der udviklet forløbsprogrammer i Region Hovedstaden for borgere med KOL, ty-

pe-2 diabetes, demens, hjertekar-sygdomme og lænderyg-lidelser. Fuld implementering af indhol-

det er en afgørende forudsætning for at opnå effekt af forløbsprogrammerne. Det er derfor væ-

sentligt, at kommuner, hospitaler og praksissektoren afklarer, hvad der forstås ved fuld implemen-

tering og arbejder gensidigt forpligtende for denne opgave for at kunne sikre fuld implementering

af disse programmer. Herunder også indarbejdelse af de ændringer, der følger af revisionen af

forløbsprogrammerne inden for KOL og type-2 diabetes (2014) og efterfølgende hjerte-kar og de-

mens (2015).

Ud over de regionale forløbsprogrammer er der også udarbejdet nationale forløbsprogrammer

inden for kræftrehabilitering og palliation samt erhvervet hjerneskade for henholdsvis voksne og

børn. Der pågår et regionalt arbejde med henblik på regional udmøntning af disse programmer. I

aftaleperioden arbejdes der ligeledes mod en fuld implementering af disse forløbsprogrammer.

Der vil nationalt blive initieret nye forløbsprogrammer, bl.a. som følge af udarbejdelsen af en ge-

nerisk model for forløbsprogrammer for psykiske lidelser (2015), som forventes udmøntet i lokale

forløbsprogrammer. Det vil vi forholde os til, når den nationale generiske model foreligger.

Der er behov for at følge og monitorere forløbsprogrammerne på en række proces- og resultatpa-

rametre. Eksempelvis følge, om vi får henvist de rigtige borgere, opsporet alle relevante, fastholdt


24

borgerne i behandling og rehabilitering, og om der er sundhedsmæssig effekt for borgerne. Der

henvises i øvrigt til afsnit om rehabiliteringsdatabasen.


Fastlægge hvilke indikatorer, der skal anvendes til at følge implementeringsgraden og kvali-

teten af forløbsprogrammerne samt aftale, hvilke konkrete mål for kvalitet i tilbuddene og

for den videre implementering, der skal nås.

Andre indsatser overfor borgere med kroniske sygdomme

Det stigende pres på sundhedsvæsnet indebærer, at der er brug for at tænke anderledes i behand-

lingen og plejen af borgerne samt behov for bedre dokumentation og evaluering af de eksisteren-

de indsatser.

Analyser har vist, at forbruget af ydelser i sundhedsvæsenet er centeret omkring en mindre

gruppe af borgere. Vi er derfor begyndt at sætte fokus på, hvordan vi kan identificere borgere

med et særligt stort forbrug af sundhedsydelser, og hvordan vi gennem målrettede indsatser

kan reducere den del af storforbruget, som vurderes at kunne forebygges. Dette udviklingsar-

bejde forudsætter, at relevante data kan deles på tværs af sektorer.

Vi vil i aftaleperiode gøre følgende:

Med henblik på mere effektiv ressourceudnyttelse og bedre patientoplevet kvalitet gen-

nemføres først et fælles analysearbejde, hvor der kan samkøres data på tværs af sektor-

grænser. Dernæst udvikles og afprøves en model, der kan reducere forebyggeligt storfor-

brug af sundhedsydelser for ældre medicinske patienter med kroniske sygdomme. Efterføl-

gende vurderes mulighederne for udbredelse af modellen.

5.1.5 Rådgivning på tværs af sektorer

Regionens rådgivningsforpligtigelse skal udvikles i samarbejde mellem kommuner, hospitaler og

praksissektoren for at sikre, at rådgivningen er organiseret på en måde, hvor kompetencerne an-

vendes effektivt og er målrettet kommunernes aktuelle behov for rådgivning.

Rådgivningsforpligtelsen omfatter generelle forhold. Rådgivning i forbindelse med konkrete bor-

gerforløb behandles i et særskilt afsnit.

Rådgivning jf. rådgivningsforpligtelsen

Rådgivning i henhold til rådgivningsforpligtelsen vil, afhængig af hvilket emne der er tale om, blive

varetaget af forskellige regionale institutioner med forskellig organisering og form for rådgivnin-


25

gen. Vi vil derfor indgå konkrete aftaler om rådgivningen, hvor vi for hvert emne vil beskrive ind-

holdet af rådgivningen, formen, organiseringen og økonomi samt evaluering.


Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sundhedsprofilerne. Sundhedspro-

filerne skal fortsat bruges som monitoreringsværktøj til at følge udviklingen i borgernes

sundhed og sygelighed. Aftalen skal sikre, at sundhedsprofilerne samtidig er anvendelses-

orienterede i forhold til kommunernes forebyggelsesindsatser. Aftalen skal desuden med-

virke til kompetenceudvikling indenfor evaluering og metodeudvikling.

Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. kronisk sygdom og multisygdom. I

aftalen skal der bl.a. være fokus på databaseret rådgivning ud fra monitoreringen af borge-

re med kronisk sygdom og differentierede indsatser overfor sårbare borgere.

Videreudvikle aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedrørende hygiejne, ved at føl-

ge op på evalueringen af den nuværende hygiejneaftale og eventuelt komme med anbefa-

linger til indsatsområder.

Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. medicin. I aftalen skal der udpeges

særlige indsatsområder, herunder f.eks. Fælles Medicinkort (FMK) og polyfarmaci (anven-

delse af mange slags medicin) hos borgere med multisygdom.

Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sårpleje. I aftalen skal der udpeges

særlige indsatsområder, herunder evaluering og udvikling af rådgivningen via telemedi-

cinsk kommunikation samt udvikling af indikatorer på området. Der skal i aftalen være fo-

kus på at øge kompetencerne hos relevante målgrupper omkring forebyggelse af tryksår.

Rådgivning i forbindelse med konkrete borgerforløb

Allerede i dag foregår der sparring og videndeling som en naturlig del af samarbejdet om den en-

kelte borger og det enkelte forløb. Der er imidlertid behov for at systematisere rådgivning og vi-

dendeling i forhold til borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere med

psykisk sygdom.


Indgå aftale, som understøtter let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete tværsek-

torielle forløb for borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere

med psykisk sygdom. Aftalen skal målrettes udvalgte grupper af patienter, der kræver en

specialiseret indsats. Vi er enige om, at der ikke er tale om en stående, fri og vederlagsfri

ret til at trække på hinandens kompetencer.


26

5.1.6 Rammedelegationer i forbindelse med kommunale tilbud

Kommunerne har mulighed for at løse en række lægeordinerede behandlingsopgaver i hjemmesy-

geplejen, på plejehjem, i akutfunktioner og botilbud, som overdrages til kommunen inden for

rammen om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Vi vil i denne aftaleperiode ska-

be større klarhed omkring det faglige, ledelsesmæssige og organisatoriske ansvar for opgaver, der

udføres som rammedelegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed.


Udarbejde en overordnet ramme for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger og

kommunale medarbejdere, når de udfører lægelige ordinationer i hjemmesygeplejen, på

plejehjem, i akutfunktioner og botilbud.

5.1.7 Samarbejde om opgaveoverdragelse

Ud fra hensyn til effektiv ressourceudnyttelse flytter opgaver løbende mellem sektorerne i sund-

hedsvæsenet. Det er centralt, at overdragelse af større opgaver mellem henholdsvis hospital,

kommune og praksissektoren sker planlagt og aftalt.

Vi vil i aftaleperiode gøre følgende:

Løbende og efter behov indgå aftaler i regi af Sundhedskoordinationsudvalget om opgave-

overdragelse i forbindelse med større, strukturelle og principielle flytninger af opgaver mel-

lem kommune, hospital, og praksissektoren. I forbindelse hermed vil vi beskrive opgaven

og tage stilling til, hvem der har det sundhedsfaglige ansvar, delegation af forbeholdt

sundhedsfaglig virksomhed, faglige retningslinjer for området og eventuelle konsekvens-

vurderinger, herunder økonomiske forhold, volumen og behov for kompetenceudvikling.

Derudover vil vi tage stilling til implementering og opfølgning. De opgaver som almen prak-

sis jf. Sundhedsaftalen skal udføre, skal beskrives i praksisplanen, jf. Sundhedsstyrelsens

vejledning fra 2013 om principper for udarbejdelse af praksisplan for almen praksis.

5.1.8 Forskning

Der er fortsat et stort behov for mere viden om, hvilke målrettede indsatser som virker bedst i

forhold til at øge sundhedstilstanden i befolkningen, herunder er der et særligt stort behov for at

skabe mere viden om, hvilke indsatser der bedst tilgodeser sårbare og udsatte borgeres behov og

ressourcer. Der er ligeledes stort behov for systematisk udbredelse af viden fra eksisterende

forsknings- og udviklingsprojekter.

Region Hovedstaden og kommunerne har i den foregående aftaleperiode etableret en ramme for

samarbejdet mellem kommuner, hospitaler, forskningsinstitutioner og praksissektoren inden for

det fælles opgavefelt på sundhedsområdet. Region Hovedstaden etablerede i forbindelse hermed i


27

2013 en Tværsektoriel Forskningsenhed (TFE), der skal sikre identificering, formidling og imple-

mentering af forskningsbaseret viden samt generere ny viden, der kan implementeres på tværs af

sektorer. Det er derudover vigtigt, at der er fokus på muligheder for synergier og etablering af

samarbejder med forsknings- og innovationsmiljøer såvel lokalt i regionen som i det øvrige Dan-

mark og internationalt.


For at understøtte vores arbejde med at sikre lighed i sundhed gennemføres et mindre an-

tal, men større tværsektorielt forankrede forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende

tidlig opsporing, rekruttering og fastholdelse af sårbare og udsatte borgere i forebyggelses-

behandlings- og rehabiliteringstilbud, herunder forskning om muligheder for at understøt-

te, at sårbare og udsatte borgere er aktive samarbejdsparter i eget forløb.


28

Sundhedsaftalen omfatter samarbejdet om sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser, der har

til formål at støtte og motivere borgere til livsstilsændringer, der kan forebygge, at sygdom opstår

og udvikler sig. Dette afsnit om forebyggelse omhandler de opgaver og samarbejdsflader, som

kommuner, hospitaler og praksissektoren deler på forebyggelsesområdet. Det overordnede formål

er at sikre, at alle borgere med behov tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj

faglig kvalitet.

Det skal bemærkes, at rådgivning om forebyggende indsatser samt samarbejdet omkring kronisk

sygdom, herunder forløbsprogrammer, er beskrevet som tværgående temaer i afsnit 5.1.

5.2.1 Synlighed og sammenhæng mellem indsatser

Parterne er enige om, at vi i højere grad skal betragte forebyggelsesarbejdet i kommuner, hospital

og praksissektoren som tæt sammenvævede og afhængige indsatser. F.eks. har kommunernes

indsatser vedrørende alkohol og tobak betydning for behandlingsindsatsen på hospitalet og i prak-

sissektoren. Tilsvarende påvirker hospitalernes og praksissektorens vurdering af borgernes fore-

byggelsesbehov og deres opmærksomhed på muligheden for henvisning af borgere til kommunale

tilbud kommunernes muligheder for at nå ud til de relevante borgere.

For at understøtte at henvisning foretages, skal det være tydeligt for både borgere og sundheds-

professionelle, hvilke tilbud kommunerne har på området. Men også samarbejdet mellem kom-

muner, hospitaler og almen praksis om tidlig indsats hos borgere med behov for livsstilsændring

eller patientuddannelse skal styrkes.

Sundheds- og forebyggelsesportalen (SOFT) på Sundhed.dk er kommunernes, hospitalernes og

almen praksis’ fælles overblik over tilbud på forebyggelses- og rehabiliteringsområdet. SOFT-

portalen kan dermed understøtte mere sammenhængende forebyggelses- og rehabiliteringsforløb

for borgerne. Der er imidlertid behov for at sikre, at alle parter systematisk opdaterer informatio-

ner om egne tilbud. Også oplysninger om sundheds- og forebyggelsestilbud på psykiatriområdet

bør være tilgængelige på portalen.


Sikre systematisk opdatering af kommuner og hospitalers informationer på SOFT-portalen

således, at den nyeste og relevante information om konkrete forebyggelses- og rehabilite-

ringstilbud altid er tilgængelig på Sundhed.dk. Herunder skal der også sikres synlighed af

tilbud, som er rettet mod borgere med psykisk sygdom, vidtgående psykisk og/eller fysisk

handikap og borgere med et skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler.

5.2 Forebyggelse


29

Styrke samarbejdet omkring anvendelsen af forebyggelses- og rehabiliteringstilbud gen-

nem lokale initiativer. Herunder bl.a. aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommu-

ner, hospitaler og almen praksis der sikrer, at borgere med behov herfor tilbydes alkohol-

og tobaksintervention forud for operation.

5.2.2 Samarbejde om gravide og nyfødte

For at sikre en sammenhængende indsats er der behov for en bedre kommunikation mellem sek-

torerne. Herunder at der er én indgang til den kommunale sundhedspleje, som er kendt af almen

praksis og fødeafdelingerne, der typisk har fødende kvinder fra mange forskellige kommuner. Det

kan bl.a. understøtte, at den kommunale sundhedspleje allerede under graviditeten informeres

om f.eks. behov for svangrebesøg.

Fødsels- og forældreforberedelse er et andet vigtigt forebyggelsesområde særligt i forhold til før-

stegangsforældre. Der findes forskellige tilbud i hospitals- og kommunalt regi, men disse tilbud er

ikke koordineret på tværs af sektorerne, ligesom der findes mange forskellige organiseringer.


Arbejde for en bedre tværsektoriel kommunikation på svangre- og barselsområdet.

Indgå aftaler, der sikrer fælles fødsels- og forældreforberedelse på tværs af sektorerne. Til-

buddene skal udformes på en måde, der særligt fremmer sårbare gravides motivation og

muligheder for at deltage i fødselsforberedelsen.

5.2.3 Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

Det er vigtigt for børns udvikling, at der handles tidligt på tegn på psykisk og fysisk mistrivsel. De

forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (jf. sundhedsloven) er de mest strukturerede til-

bud, der findes til målgruppen. Den viden, der opnås herigennem, skal udveksles mellem relevante

parter og understøtte koordinerede indsatser mellem kommuner og almen praksis. Der foregår

imidlertid ikke nogen systematisk koordination eller udveksling af relevante helbredsoplysninger

mellem almen praksis og den kommunale sundhedspleje.


Aftale retningslinjer for systematisk kommunikation på børneområdet mellem almen prak-

sis og den kommunale sundhedspleje om udveksling af relevante helbredsoplysninger.

Aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger om børn

og unge, der ønskes henvist til Børne og Ungdomspsykiatrisk Center.


30

5.2.4 Tidlig opsporing og indsats over for psykisk mistrivsel blandt børn og unge

Det er vigtigt, at børn med psykisk mistrivsel opspores så hurtigt som muligt med henblik på

iværksættelse af relevante foranstaltninger. Vi vil vurdere, om der er behov for at udvikle aftaler

mellem kommunerne og praksissektoren om samarbejdet omkring børn og unge med psykisk mis-

trivsel.


Udvælge og udbrede værktøjer til brug for tidligere opsporing af psykisk mistrivsel hos

børn i forskellige aldersgrupper hos såvel kommune som almen praksis.

Sikre synlighed og let tilgængelig information om henvisning fra primærsektor til regionens

børne- og unge psykiatri.

5.2.5 Børn og unge som pårørende

Børn og unge, der oplever alvorlig sygdom og død i deres nærmeste familie, udsættes for en stor

belastning. Familien kan have vanskeligt ved at give barnet den støtte, som det har behov for, da

familien er i en sårbar situation.

På psykiatriområdet er der aftalt retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og psykiatrien i

forhold til børn som pårørende til borgere med psykisk sygdom, men der findes ikke tilsvarende

generelle aftaler på det somatiske område. Vi vil fremme det tværsektorielle samarbejde om tidlig

opsporing af børn og unge som pårørende, således at der ved behov kan sikres en opfølgende ind-

sats.


Udarbejde retningslinjer for tidlig opsporing af børn og unge som pårørende og aftale,

hvordan der varsles mellem sektorerne i forhold til børn og unge, der oplever dødsfald

og/eller er pårørende til familiemedlemmer med alvorlig psykisk eller somatisk sygdom.

5.2.6 Forebyggelses- og behandlingstilbud til borgere med afhængigt forbrug af rusmidler og deres familier

Tidlig opsporing er væsentlig for at forebygge udvikling af et afhængigt forbrug af rusmidler. Tal fra

Sundhedsstyrelsen viser, at der i gennemsnit går 10-12 år fra et misbrug af alkohol påbegyndes, til

en borger kommer i et egentligt behandlingstilbud. Der er derfor behov for at styrke den tidlige

opsporing af unge og voksne med problemer med rusmidler.

Motivation spiller en afgørende rolle for borgerens beslutning om at deltage i et behandlingsfor-

løb. Alle parter har derfor også en opgave i at motivere til behandling – herunder at oplyse om de

kommunale behandlingstilbud.


31


Understøtte tidlig opsporing og indsats overfor borgere, herunder unge med skadeligt og

afhængigt forbrug af rusmidler, uanset hvor i sundhedsvæsenet, borgeren mødes.

Sikre entydig og lettilgængelig henvisningsprocedure til misbrugsbehandling.

5.2.7 Børn i familier med misbrugsproblemer

Børn, der vokser op i familier med misbrugsproblemer, har stor risiko for senere i livet at udvikle

psykiske problemer og for selv at udvikle afhængighed af rusmidler. Denne gruppe børn mangler

hjælp fra familien, og derfor bliver hjælpen fra det omgivende samfund endnu mere central. I afta-

leperioden vil vi arbejde for at understøtte sammenhængende og koordineret indsats omkring

tilbud til børn i misbrugsfamilier.


Synliggøre eksisterende tilbud til børn i familier med misbrugsproblemer.

Aftale, hvordan varsling mellem sektorerne kan udbygges i forhold til børn i familier med

misbrugsproblemer, således at det sikres, at børnene med behov findes og henvises til ek-

sisterende tilbud.

5.2.8 Tidlig opsporing af unge og voksne med psykisk sygdom

Tidlig opsporing af psykisk sygdom er vigtig for en vellykket behandling og rehabilitering. Samtidig

ved vi, at særligt borgere på kontanthjælp og langtidssygemeldte har en høj forekomst af psykiske

lidelser, der ofte først opspores sent i forløbet. Der er behov for at styrke det tværsektorielle sam-

arbejde om tidlig opsporing af unge og voksne, der har psykisk sygdom eller er i risiko for at udvik-

le psykisk sygdom og tilbyde dem en tidlig koordineret indsats.


Tage stilling til udvikling og implementering af forløbsprogrammer for psykiske lidelser, når

den generiske model fra Sundhedsstyrelsen foreligger.

Sikre rådgivning af medarbejdere på bl.a. ungdomsuddannelserne og i jobcentrene om me-

toder til identifikation af mulig psykisk lidelse.

Sikre klar kommunikation om udrednings- og behandlingsansvar og sikre lettilgængelige

henvisningsveje til behandlingstilbud i kommuner, hospitaler og praksissektoren.


32

5.2.9 Tidlig opsporing af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom

Borgere med psykisk sygdom har en overdødelighed i forhold til den øvrige befolkning. En væsent-

lig årsag hertil er, at somatisk sygdom ofte ikke opspores eller behandles i tide. Det er derfor en

fælles opgave at iværksætte indsatser, der kan mindske risikoen for udvikling af alvorlig somatisk

sygdom hos borgere med psykisk sygdom.


Fastlægge principper for, hvordan kommuner, hospitaler og praksissektoren kan samarbej-

de om at motivere borgere med psykisk sygdom til at benytte kommunale og regionale fo-

rebyggelses- og rehabiliteringstilbud.

Aftale, hvordan borgere, der er tilknyttet kommunernes socialpsykiatri og botilbud, syste-

matisk kan tilbydes og motiveres til at gennemføre forebyggende sundhedsundersøgelser

hos egen læge.

5.2.10 Tidlig opsporing og indsats vedr. KOL og børneastma

I økonomiaftalen 2014 fremgår, at der skal ske en styrket indsats på lungeområdet med særligt

fokus på KOL og børneastma. Indsatsen skal indebære udarbejdelse af nationale kliniske retnings-

linjer og styrkelse af den tidlige opsporing af KOL og børneastma. Almen praksis fremhæves som

en afgørende aktør i opsporing og diagnostik af lungesygdomme.


For at styrke den tidlige opsporing i almen praksis af borgere med KOL og astma hos børn

udarbejdes samarbejdsaftaler herom.


33

Et velfungerende tæt og forpligtende samarbejde mellem parterne på sundhedsområdet er med

til at understøtte, at borgere med behov herfor tilbydes et sammenhængende behandlings- og

plejeforløb af høj kvalitet.

I dette afsnit af sundhedsaftalen sættes fokus på vores opgaver, samarbejde og kommunikation i

forbindelse med ambulant behandling og ved indlæggelser og udskrivelser. Herunder er der fokus

på de indsatser, som vi prioriterer for at undgå indlæggelser og genindlæggelser, hvor de kan fo-

rebygges gennem tidlig og koordineret indsats. Der sættes desuden fokus på at nedbringe antallet

af akutte medicinske korttidsindlæggelser og antallet af færdigbehandlede borgere, der optager

en seng på hospitalerne.

5.3.1 Samarbejde og kommunikation

En væsentlig forudsætning for det sammenhængende patientforløb af høj kvalitet er fælles mål

understøttet af koordination og dialog. Dialog kan finde sted ved det personlige møde, elektronisk

kommunikation eller ved telefonisk kontakt. Det er afgørende, at der i hele forløbet er den rele-

vante viden til rådighed, således at koordination mellem samtidige indsatser og overdragelse mel-

lem sektorer foregår så hurtigt, sikkert og fyldestgørende som muligt.

I den foregående aftaleperiode blev der indgået en aftale om tværsektoriel kommunikation og

arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne om indlæggelser og udskrivelser. Kommunika-

tionsaftalen omfatter samarbejdet om indlæggelser og udskrivelser mellem kommunerne og hos-

pitalerne i forhold til voksne med somatisk sygdom, der efter indlæggelse har behov for kommu-

nale omsorgsydelser.

I aftaleperioden skal Kommunikationsaftalen revideres, og der skal arbejdes videre med udvikling

af kommunikationsaftaler på de områder, der ikke er dækket af den gældende Kommunikationsaf-

tale. I de nye aftaler skal der være fokus på borgeren som aktiv samarbejdspart samt på imple-

mentering og opfølgning.

På psykiatriområdet er der indgået bilaterale samarbejdsaftaler mellem Region Hovedstadens Psy-

kiatri og kommunerne på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet. Aftalerne be-

skriver ansvars- og opgavefordelingen i de enkelte faser af et behandlingsforløb. Der er behov for

ensartede aftaler mellem alle kommuner og Region Hovedstadens psykiatri bl.a. som følge af en

regional samling af specialfunktioner.

5.3 Behandling og pleje


34


Snarligt revidere den gældende Kommunikationsaftale blandt andet med henblik på en

forenkling af centrale aftaledele. Der skal endvidere sættes fokus på aktiv inddragelse og

samarbejde med borgeren i forbindelse med udskrivelse.

Udarbejde og implementere kommunikationsaftaler for: Ambulante forløb, børn og unge,

det akutte område og på psykiatriområdet – herunder også for børne- og ungdomspsyki-

atrien.

Udarbejde en aftale for støtte til borgere (børn og voksne) med svære kommunikations-

vanskeligheder, der indlægges fra sociale tilbud til udredning og behandling på hospital.

Revidere og omdanne samarbejdsaftalerne på psykiatriområdet til én generisk samar-

bejdsaftale på voksenområdet henholdsvis børne- og ungeområdet, der gælder for alle

kommuner og alle psykiatriske centre/børne- og ungdomspsykiatrisk center. Herunder skal

der arbejdes systematisk med understøttelse af aftalernes implementering i den daglige

drift.

5.3.2 Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser

Vi ønsker, at færre borgere indlægges på hospital, hvis det kan forebygges gennem en tidlig og

koordineret indsats. Aftalen skal medvirke til at undgå hospitalsindlæggelser og genindlæggelser,

der kan forebygges ved rettidig og effektiv opsporing, behandling, pleje og træning i kommuner og

praksissektoren og i samarbejde med ambulatorier og andre afdelinger på hospitalerne.

Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser kræver nogle gange særlige indsatser, men ofte

er der også tale om et fokus, der skal integreres i de indsatser, borgeren allerede modtager. Mål-

gruppen for indsatsområdet er de sårbare borgere, der f.eks. gennem tilknytning til kommunale

tilbud, hyppige indlæggelser eller hyppige kontakter til almen praksis, er i kontakt med sundheds-

faglige medarbejdere.

Det drejer sig primært om ældre medicinske patienter og borgere med somatisk eller psykisk kro-

nisk sygdom og/eller hyppige indlæggelser. Herudover er der en særlig udfordring omkring genind-

læggelser af nyfødte.

Forudsætningen for, at akutte indlæggelser kan forebygges, er en øget opmærksomhed på og op-

sporing af begyndende sygdomsudvikling eller forværring af sygdom. Kommunerne og almen prak-

sis har derfor en væsentlig rolle i forhold til den tidlige opsporing. Men tidlig opsporing kan ligele-

des foregå på hospitalerne i forbindelse med indlæggelser og ambulante forløb, og man skal her

være opmærksomme på muligheden for henvisning til kommunale tilbud. Herudover kan tidlig

indsats forudsætte hurtig adgang til specialistudredning på hospital eller hos praktiserende speci-

allæge.


35


Styrke det tværsektorielle samarbejde om tidlig opsporing og tidlig indsats ved at imple-

mentere redskaber, som er udviklet til formålet, og som så vidt muligt er evidensbaseret,

og derudover tage afsæt i en opsamling af erfaringerne med tidlig opsporing og tidlig ind-

sats.

5.3.2.1 Akutte indsatser

I de seneste aftaleperioder er mulighederne for at yde akut og kompleks pleje og behandling udvi-

det i det nære sundhedsvæsen. Akutte indsatser i den kommunale sygepleje kan være med til at

mindske antallet af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser og skabe tilbud om pleje, ob-

servation og behandling tæt på borgernes hverdagsliv og lokalmiljø.

For borgere med psykisk sygdom vil en udbygget adgang til kommunale akutte indsatser ligeledes

kunne være med til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser.


Med udgangspunkt i eksisterende erfaringer udarbejdes aftaler for samarbejdet mellem

kommuner, hospitaler og almen praksis omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og

behandlingstilbud. Aftalerne skal beskrive samarbejdet omkring og ansvarsfordelingen af

det lægefaglige behandlingsansvar, tilgængelighed for lægefaglig rådgivning og vurdering

af borgerens situation og samarbejde om understøttelse samt oplæring af medarbejdere.

Aftalerne skal omfatte både psykiatri og somatik.

5.3.2.2 Genindlæggelser af nyfødte og arbejdsdeling omkring fødslen

Der har i den forrige aftaleperiode været en omlægning på fødeområdet, som giver langt flere

ambulante fødsler og tidlige udskrivelser efter fødsel. Samtidig er antallet af nyfødte, der genind-

lægges, steget markant.

Der er primo 2014 udarbejdet en aftale om arbejdsdeling mellem parterne for alle typer fødsler.

Aftalen skal sikre, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området samt de politiske aftaler i Regi-

on Hovedstaden følges. Herunder er der i aftalen særligt fokus på, at alle familier modtager tæt

opfølgende kontakt i den første sårbare tid efter fødsel og især hjemkomst. Der er behov for, at

der følges op på, om aftalen virker efter hensigten. Herunder er der særligt behov for at undersø-

ge, om aftalen i tilstrækkelig grad indeholder indsatser, der kan medvirke til at reducere antallet af

genindlæggelser af nyfødte.


Analysere genindlæggelsesmønsteret for nyfødte med henblik på vurdering af, om der er

behov for implementering af yderligere tværsektorielle indsatser.


36

5.3.3 Den gode udskrivelse som forebyggelse af genindlæggelser

Den gode udskrivelse vil for mange borgere forudsætte, at udskrivelsen forberedes allerede ved

indlæggelse. Rettidig inddragelse af og information til kommuner og praktiserende læger samt en

inddragende og helhedsorienteret vurdering af borgerens situation kan understøtte borgerens

oplevelse af sammenhæng og kvalitet i indsatsen og forebygge genindlæggelser. I aftaleperioden

ønsker vi at forbedre udskrivelsen for den enkelte borger på både det somatiske og psykiatriske

område. Det vil vi bl.a. gøre ved at skabe overblik og koordinere de mange indsatser såsom for-

løbskoordination, regionale følgeordninger og kommunale opfølgningsindsatser. Ikke alle ordnin-

ger er implementeret i samme grad.

5.3.3.1 Forløbskoordination

Sundhedskoordinationsudvalget har godkendt en model for fælles regional/kommunal forløbsko-

ordination for særligt svækkede ældre medicinske patienter, som er under implementering.


For at skabe overblik og effektiv ressourceudnyttelse vil vi sikre koordinering og implemen-

tering i forhold til forløbskoordination og de regionale og kommunale følgeordninger: Følge

hjem, ringe hjem og opfølgende hjemmebesøg samt øvrige kommunale ordninger, der føl-

ger op efter udskrivelse.

5.3.3.2 Behandlingsredskaber og hjælpemidler ved udskrivelsen

Borgerne udskrives i dag tidligere og er ofte mere plejekrævende og mindre mobile og selvhjulpne

ved udskrivelsen. Dette øger behovet for hjælpemidler. Det er vigtigt, at de hjælpemidler og be-

handlingsredskaber, som borgeren har behov for, er til rådighed ved udskrivelsen fra hospital,

samt at borgeren har modtaget den nødvendige instruktion i brugen af hjælpemidlet og behand-

lingsredskabet.

For at sikre en klar ansvarsfordeling mellem kommune, hospital eller borgeren selv er der udar-

bejdet et snitfladekatalog, som skal give klarhed over arbejdsdelingen vedrørende udlevering, af-

prøvning, instruktion, tilpasning og opfølgning på borgerens brug af behandlingsredskabet eller

hjælpemidlet. Snitfladekataloget er et dynamisk aftaleredskab, som bygger på en fortolkning af

afgrænsningscirkulæret,[1] og det vil løbende blive revideret.

[1]

Cirkulære nr. 9079 af 22/02/2013


37

5.3.4 Tværsektorielt samarbejde om medicin

For at sikre at borgerne opnår rigtig og sikker medicinering og kontinuitet ved sektorovergange,

skal borgerens medicinoplysninger være opdaterede og tilgængelige ved indlæggelse på og udskri-

velse fra hospitalerne, ved behandling hos praktiserende læge og speciallæge samt i kommunerne.

Kommunikation om medicin foregår hovedsagelig via Fælles Medicinkort (FMK) og vil i takt med

implementeringen af FMK være en forbedring af patientsikkerheden på medicinområdet. Det skal

sikres, at alle sundhedsprofessionelle, der har borgeren i pleje og/eller behandling, udveksler og

har let adgang til tidstro, opdateret og korrekt information om borgerens aktuelle medicinering.

Det er desuden en forudsætning for korrekt medicin i sektorovergange, at der til enhver tid er

klarhed over placeringen af det lægefaglige ansvar for den samlede medicinering af borgeren.

Når borgeren afsluttes fra hospitalet videregives informationer i form af en epikrise til almen prak-

sis og hvis relevant også til praktiserende speciallæge. Informationerne skal sikre, at almen praksis

og/eller praktiserende speciallæge hurtigst muligt efter udskrivelsen har relevante oplysninger om

indlæggelsen/behandlingen med henblik på det videre forløb.


Understøtte en samlet set hurtigere fremsendelse af epikriser til egen læge end i dag. Sær-

ligt for borgere, hvor kommunen eller egen læge er umiddelbart involveret i den fortsatte

behandling af borgeren, sikres det, at epikrisen fremsendes til egen læge samme dag for

borgere udskrevet på hverdage inden kl. 12 og ellers senest en hverdag efter udskrivelsen

af borgeren.

Præcisere organiseringen og ansvarsfordelingen i samarbejdet mellem kommunerne, hos-

pitalerne og praksissektoren med fokus på rettidig og korrekt medicinkommunikation. Det

skal til enhver tid være klart kommunikeret, hvem der har det lægefaglige ansvar for den

samlede medicinering af borgeren.

Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinaf-

stemning.

5.3.5 Særlige målgrupper

Palliative patienter

Der er behov for, at der sker en videndeling mellem det specialiserede palliative niveau på hospita-

lerne og hospices og det basale niveau i kommunerne, så de specialiserede palliative enheder i

tiltagende grad varetager en rådgivnings-, undervisnings- og sparringsfunktion i forhold til det ba-

sale niveau.


38

Patienterne skal tilbydes sammenhængende palliative forløb. Det er derfor vigtigt, at der er et

godt tværsektorielt samarbejde mellem de udgående palliative teams/udgående hospiceteams,

hjemmeplejen og almen praksis.


Vi har i 2014 udarbejdet en fælles plan for implementering af anbefalingerne i det nationa-

le forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation, som vi vil følge.

Borgere med erhvervet hjerneskade

Der er behov for et særligt fokus på borgere med erhvervet hjerneskade med henblik på at sikre

effektive og sammenhængende forløb og for at mindske følgerne af hjerneskaden og derigennem

borgerens mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Vi vil aftale perioden gøre følgende:

Arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for rehabilitering

af børn og voksne med erhvervet hjerneskade.

Etablere indsatser, som kan forebygge genindlæggelser og forværring af borgerens og fa-

miliens situation. Det kan eksempelvis handle om opretholdelse af en hjerneskadekoordi-

natorfunktion i kommunerne, gennem etablering af mulighed for revurdering/tilbageløb

for borgere med særlige problemstillinger og gennem etablering af graduerede rehabilite-

ringstilbud både i kommunerne og på hospitaler.

Borgere med demenssygdomme

Borgere med demenssygdomme og deres pårørende er en særlig sårbar målgruppe. Det forventes,

at der afledt af den aldrende befolkning i de kommende år vil komme en øget efterspørgsel efter

tilbud til demente. Grundet kognitiv svækkelse har disse borgere svært ved at tage ansvar for eget

forløb, hvorfor det er særligt vigtigt at sikre ordentlig overdragelse/ledsagelse af demente på

tværs af sektorer. Det kan f.eks. være relevant i forbindelse med udredningsforløbet på hospitalet

og den videre indsats i kommune og ved praktiserende læge eller i forbindelse med akut indlæg-

gelse eller besøg i akutmodtagelse. Det er vigtigt at sikre et særligt fokus på de pårørende til de-

mente, som kan være i særlig risiko for at udvikle sygdom på grund af overbelastning.

Vi vil i aftale perioden gøre følgende:

Understøtte indsatser, der fremmer tidlig og kvalificeret opsporing, idet jo tidligere syg-

dommen opdages, des bedre er mulighederne for at vælge effektive behandlingsmetoder,

planlægge den sociale indsats og inddrage borgeren og de pårørende som aktive samar-

bejdsparter.


39

Tilrettelægge og gennemføre den videre implementering af forløbsprogrammets indsatser

samt revisionen af forløbsprogrammet med afsæt i den gennemførte evaluering af forløbs-

programmet for demens.


40

I dette afsnit af sundhedsaftalen sættes fokus på vores opgaver, samarbejde og kommunikation i

forbindelse med genoptræning og rehabilitering. Genoptræning har også været et indsatsområde

i de to foregående sundhedsaftaler, men området er nu bredt ud til også at omfatte rehabilitering.

Mens genoptræning handler om at generhverve

funktionsevne og færdigheder ved at gennemføre

træning og specifikke øvelser, er rehabilitering

rettet mod borgerens samlede funktionsevne og

livssituation (se tekstboks).

Den overordnede målsætning med indsatsområ-

det er, at borgere med nedsat funktionsevne, som

er relateret til somatisk eller psykisk sygdom, til-

bydes et sammenhængende forløb af høj faglig

kvalitet, når de har behov for genoptræning og

rehabilitering. Det er et fælles mål, at flest mulige

borgere med tabte funktionsfærdigheder får mu-

lighed for at vende tilbage til et selvstændigt og

meningsfuldt hverdagsliv og tilknytning til ar-

bejdsmarkedet trods de forandringer, som syg-

dom kan medføre.

Det er afgørende for en vellykket genoptræning og rehabilitering, at indsatser sker koordineret

mellem relevante parter på tværs af faggrupper, forvaltninger og sektorer, og at borgeren og

eventuelle pårørende er aktive samarbejdsparter så tidligt som muligt i processen. Genoptræ-

nings- og rehabiliteringsindsatsen skal være forventningsafstemt med borger og tilrettelagt indivi-

duelt efter den enkelte borgers samlede situation og ressourcer. For at understøtte lighed i sund-

hed skal der være opmærksomhed på særligt sårbare borgere herunder borgere med vidtgående

psykisk og/eller fysisk handikap.

En væsentlig udfordring i det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde om rehabilitering er, at de

fagprofessionelle ofte tillægger begreber som recovery, rehabilitering, habilitering og genoptræ-

ning forskellig betydning. På genoptræningsområdet er en af udfordringerne, at der kan være uens

praksis for, hvad der defineres som henholdsvis træning, genoptræning og behandling. En gensidig

og fælles forståelse af begreber og principper skal derfor være bærende elementer i målsætnin-

gerne i dette afsnit.

5.4 Genoptræning og rehabilitering

Rehabilitering er ”en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fag-folk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betyde-lige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktions-evne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.”

Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sam-menhængende og videnbaseret indsats.


41

Genoptrænings- og rehabiliteringsområdet er i udvikling. Blandt andet har den nye førtidspensi-

onsreform og sygedagpengereformen også betydning for arbejdet med rehabilitering på tværs af

sektorerne. Det er derfor vigtigt at følge udviklingen på området og løbende forholde sig til, om

der er behov for at samarbejde om nye indsatser, efterhånden som reformerne implementeres. På

genoptræningsområdet, er der kommet ny bekendtgørelse og vejledning, som stiller krav til orga-

nisering og ændrede arbejdsgange i samarbejdet mellem kommuner og hospitaler.

5.4.1 Koordination og tidlig indsats

Hvis genoptræning og rehabilitering for alvor skal have effekt, skal indsatserne koordineres tvær-

sektorielt og påbegyndes tidligt i et forløb. Kommuner, hospital og almen praksis skal derfor tidligt

have fokus på udredning af funktionsevne, genoptrænings- og rehabiliteringsbehov samt på hvilke

tidlige indsatser, der kan være med til at hindre, at patienten bliver svagere i løbet af behandlings-

forløbet, eller at senere rehabiliteringsbehov kan begrænses før behandling eller planlagt operati-

on. På hospitalerne skal personalet have fokus på patientens samlede forløb, og hvad der skal ske i

det videre forløb med patienten, og at der henvises til relevant genoptræning og rehabilitering i

kommunerne. I kommunerne er det vigtigt, at der er koordination af indsatser mellem social-, be-

skæftigelses-, undervisnings- og uddannelses-, børne- og sundhedsområdet organisatorisk samt i

den enkelte borgers forløb.


For at sikre mindst mulig tab af funktionsevne under indlæggelse vil vi sikre, at hospitaler-

ne har tilstrækkeligt fokus på mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter.

5.4.2 Kommunikation

Et centralt redskab til at sikre koordinationen er kommunikation gennem MedCom-standarderne

Genoptræningsplan (GOP) og Henvisning (REF01). I dag anvender hospitalerne en Genoptrænings-

plan (GOP) til at henvise til genoptræning og en Henvisning (REF01) til rehabilitering. Mange bor-

gere vil både have genoptrænings- og rehabiliteringsbehov og vil derfor med de eksisterende

MedCom-standarder både skulle have en GOP og en REF01. Det medfører dobbelte arbejdsgange

og uhensigtsmæssig ressourceudnyttelse, når der er kommunikation om den samme borger fra

hospital til kommune gennem to forskellige meddelelsestyper. Der er derfor behov for løbende at

se på, hvordan henvisninger og arbejdsgange kan tilrettelægges bedst muligt for personalet, og for

at sikre at borgerne henvises relevant og rettidigt med de gældende kommunikationsredskaber.

Det forventes, at den nye bekendtgørelse for genoptræningsområdet følges op af ændrede Med-

Com-standarder i løbet af aftaleperioden.


42


For at skabe mere smidige kommunikationsveje mellem hospital og kommune om borgere

med samtidigt behov for genoptræning og rehabilitering vil vi bl.a. i takt med udviklingen af

MedCom-standarderne arbejde for, at den samme MedCom-standard anvendes til både gen-

optrænings- og rehabiliteringsforløb

5.4.3 Fokus på faglig kvalitet

Der er behov for kontinuerligt at udbygge og udbrede evidens for de indsatser, der virker. I den

foregående sundhedsaftale blev der arbejdet med brug af evidens dels gennem udarbejdelse af

genoptræningsforløbsbeskrivelser og dels gennem fokus på evidens i forhold til testapparater mm.

Et eksempel til efterfølgelse er Dokumentalistrapporten om anbefalinger til superviseret fysisk

træning, som beskriver evidens for samtræning af diagnosegrupper (KOL, diabetes og hjertekar)

samt forslag til ensretning af testapparat for de enkelte diagnosegrupper. Hermed sikres monito-

rering og mulighed for databasefællesskab i hele regionen. I den forbindelse vil Rehabiliteringsda-

tabasen, der er under udvikling, skulle anvendes. I denne aftaleperiode vil vi videreudvikle vores

samarbejde om udbygning og udbredelse af evidens for genoptræningsindsatser. I den forbindelse

vil vi indledningsvis aftale, hvordan tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser kan fortsat

udarbejdes i et effektivt og gensidigt forpligtende samarbejde mellem kommuner og hospitaler og

med et fælles ansvar for finansieringen. Disse opgaver er meget ressourcekrævende og derfor

svære at løfte både for de enkelte kommuner og de enkelte hospitaler.


For at skabe sammenhæng i genoptræningsforløb, der bygger på mest mulig evidens, skal

allerede igangsat udvikling af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser færdiggø-

res og implementeres. Arbejdet med at udvikle nye tværsektorielle genoptræningsforløbs-

beskrivelser fortsættes ud fra en organisering af udviklingsarbejdet, der er ressourceeffek-

tiv.

Udvikle og implementere retningslinjer for træning før operation eller behandling indenfor

udvalgte diagnosegrupper, hvor der er evidens for effekt (eksempelvis ryg, knæ og skul-

der).

Fortsætte den fælles implementering af valide og pålidelige test og målinger for konkrete

patientgrupper.


43

5.4.4 Arbejdsdeling og opgaveansvar

Den nye Bekendtgørelse med tilhørende vejledning om genoptræning2 indeholder nye og ændre-

de krav til organisering og arbejdsgange mellem kommuner og hospitaler. For at understøtte en

klar arbejdsdeling og et tydeligt opgaveansvar skal der derfor indgås aftale om udmøntning af dis-

se. Det kan eksempelvis ske gennem udarbejdelse af et nyt snitfladekatalog og fastsættelse af ven-

tetider, der hvor det er sundhedsfagligt begrundet. I den forbindelse vil det være væsentligt, at

sikre sammenlignelige opgørelsesmetoder for ventetider og samarbejde om at udnytte kapacite-

ten bedst muligt, for at sikre mindst mulig ventetid.

Derudover er der nye nationale ”visitationsretningslinjer for personer med erhvervet hjerneskade”

på vej, som parterne også er forpligtet til at implementere.


Indgå aftale om udmøntning af Bekendtgørelse samt vejledning2 om genoptræning eksem-

pelvis ved udarbejdelse af et nyt snitfladekatalog og fastsættelse af ventetider, der hvor

det er sundhedsfagligt begrundet.

Implementere nationale visitationsretningslinjer for personer med erhvervet hjerneskade,

når retningslinjerne udkommer.

5.4.5 Samarbejde på fysioterapiområdet

Borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi, har varige og alvorlige lidelser, og vil derfor ofte

have behov for en helhedsorienteret og sammenhængende tværfaglig indsats. I sundhedsaftalen

skal der sættes fokus på sikring af faglig kvalitet i forhold til rehabilitering og/eller genoptræning,

koordinering og opfølgning for gruppen af borgere, der samtidig modtager vederlagsfri fysioterapi.

Det er i aftalen desuden oplagt at se på, hvordan man kan afdække gråzonen mellem de praktise-

rende fysioterapeuter og de kommunale tilbud om rehabilitering og genoptræning og tilbud om

vederlagsfri fysioterapi Aftalerne fra sundhedsaftalen skal indarbejdes i praksisplan for fysioterapi

med virkning fra 2015-2018.


Sikre løbende dialog mellem kommunen og praktiserende fysioterapeuter om gråzonen

mellem de kommunale og praktiserende fysioterapeuters tilbud om rehabilitering, genop-

træning og vederlagsfri fysioterapi med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af

ressourcerne således, at borgerne sikres et sammenhængende forløb.

2 ”Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus” BEK nr 1088 af

06/10/2014 og ” Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner” VEJ nr 9759 af 08/10/2014.

Bilag: 6.3. Oversigt over eksisterende bilag-ny.pdf



Sundhedsaftalen - Region Hovedstaden 2015 - 2018

Bilagsoversigt: Sundhedsaftale 2015 - 2018 Der er i tilknytning til den foregående sundhedsaftale udarbejdet en række bilag, der blandt andet

indeholder vores fælles vejledninger, opgavekommissorier og konkrete aftaler om håndtering af

specifikke opgaver og overgange mellem sektorerne. Disse bilag videreføres til denne

sundhedsaftale indtil anden beslutning foreligger. Ved ændringer af de eksisterende bilag

orienteres alle relevante parter herom.

Bilag fra sundhedsaftale 2011 -2014 der videreføres til Sundhedsaftale 2015 -2018, omfatter:

Beslutningsstruktur

Titel Link

Kommissorium for Den Administrative Styregruppe

http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Til+fagfolk/Tvaersektorielt+samarbejde/Sider+til+sundhedsaftalen/Den+Administrative+Styregruppe.htm

Forløbsprogrammer

Titel Link

Forløbsprogram for KOL

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/5B1B6F6B-B369-4636-82DF-01785D198CCE/0/Forloebsprogram_KOL_LR.pdf

Forløbsprogram for Type 2-diabetes

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/418D8911-705B-4276-B9C9-69E3B314DED9/0/Forloebsprogram_Diabetes_LR.pdf

Forløbsprogram for Hjerte Karsygdomme

http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Til+fagfolk/Kronisksygdom/Forl%c3%b8bsprogram+for+hjerte-kar.htm

Forløbsprogram for Demens

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/C60D84F6-F7EC-449A-A3B1-B540F6FBE83F/0/Forloebsprogram_Demens_2012.pdf

Forløbsprogram for Lænde-ryg (+ implementeringsplan)

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/15DF9C9E-93A4-4818-9579-9695814DEC5E/0/Laenderyg.pdf +












http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/15DF9C9E-93A4-4818-9579-9695814DEC5E/0/Laenderyg.pdf

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/15DF9C9E-93A4-4818-9579-9695814DEC5E/0/Laenderyg.pdf


Rådgivning

Titel Link

Aftale om konkretisering af

den regionale rådgivningsforpligtelse over for kommunerne på hygiejneområdet

http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Til+fagfolk/Tvaersektor

ielt+samarbejde/Sider+til+sundhedsaftalen/Vejledninger.htm

Kompetenceudvikling

Titel Link

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden

http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Til+fagfolk/Tvaersektorielt+samarbejde/Sundhedsaftaler.htm

Behandling og pleje

Titel Link

Samarbejdsaftaler på Psykiatriområdet - Børn og unge

http://www.psykiatri-regionh.dk/cgi-bin/MsmGo.exe?grab_id=0&page_id=97204&query=samarbejdsaftaler&hiword=SAMARBEJDSAFTALE%20SAMARBEJDSAFTALEN%20SAMARBEJDSAFTALENS%20SAMARBEJDSAFTALERNE%20SAMARBEJDSAFTALERNES%20SAMARBEJDSAFTALES%20samarbejdsaftaler%20

Samarbejdsaftaler på Psykiatriområdet – Voksne

http://www.psykiatri-regionh.dk/menu/UNDERSØGELSE+OG+BEHANDLING/Tvaersektorielt_samarbejde/Sundhedsaftaler/Samarbejdsaftaler+-+voksenpsykiatri/

Arbejdsdeling mellem fødested, kommune og almen praksis i barselsperioden i Region Hovedstaden - gældende fra 1. juni 2014


’

http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Til+fagfolk/Tvaersektorielt+samarbejde/Sider+til+sundhedsaftalen/Vejledninger.htm

http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Til+fagfolk/Tvaersektorielt+samarbejde/Sider+til+sundhedsaftalen/Vejledninger.htm














Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne i Region Hovedstaden om indlæggelser og udskrivninger (Kommunikationsaftalen)

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/230F99A7-FA1A-43E5-89A1-098AE9AA9E18/0/Kommunikationsaftale.pdf

Registrering af færdigbehandling

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/B32EA2C1-8E2E-42CE-AF40-D5D49782B0A2/0/Sundhedsaftale20112014grundaftaleogbilagmedlink050111FINAL.pdf (se bilag 2.3)

Særlige tiltag ved udskrivning – udskrivningskonference m.m. (følgeordninger)

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/B32EA2C1-8E2E-42CE-AF40-D5D49782B0A2/0/Sundhedsaftale20112014grundaftaleogbilagmedlink050111FINAL.pdf ( se bilag 2.6)

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Grundet tekniske problemer kan der aktuelt ikke linkes til aftalen. Aftalen kan rekvireres i Region Hovedstaden, Center for Sundhed.

Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i forbindelse med peritonealdialyse i eget hjem


Hjælpemidler

Titel Link

Behandlingsredskaber og Hjælpemidler Snitfladekatalog 2013. Ansvarsfordeling mellem regionen og kommunerne i forhold til behandlingsredskaber og hjælpemidler

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/30DBF8FA-9369-4584-8640-043601577191/0/Snitfladekatalog_2013.pdf



http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/B32EA2C1-8E2E-42CE-AF40-D5D49782B0A2/0/Sundhedsaftale20112014grundaftaleogbilagmedlink050111FINAL.pdf











Samarbejdsaftale vedrørende kropsbårne hjælpemidler til varigt brug efter §112 i lov om social service

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/007A81C9-2D22-4878-993A-FDB043D1A617/540451/33Samarbejdsaftalekropsbarne.pdf

Retningslinjer for aflæggelse af hjemmebesøg

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/007A81C9-2D22-4878-993A-FDB043D1A617/540460/35hjemmebesogudskrivningfrahospital.pdf

Medicin

Titel Link

Medicinhåndtering ved sektorovergange

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/B32EA2C1-8E2E-42CE-AF40-D5D49782B0A2/0/Sundhedsaftale20112014grundaftaleogbilagmedlink050111FINAL.pdf (se bilag 11.1)

Tværsektoriel aftale om dosisdispensering

Grundet tekniske problemer kan der aktuelt ikke linkes til aftalen. Aftalen kan rekvireres i Region Hovedstaden, Center for Sundhed.

Patientsikkerhed

Titel Link

Ramme for samarbejdet mellem Region Hovedstaden og kommunerne i Region Hovedstaden og omkring utilsigtede hændelser i sektorovergange

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/B43DF0C5-1DA8-4EC0-9F6F-9870A3917A24/0/Godkendt_RammeUTH.pdf

Tillæg til ramme for samarbejdet for samarbejdet mellem Region Hovedstaden og kommunerne i Region Hovedstaden og omkring utilsigtede hændelser i sektorovergange

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/FE8FD426-0707-4E6D-ABD3-9AD89F6DDD98/0/Tillagtilrammeomutilsigteehandelserisektorovergange.pdf














Genoptræning

Titel Link

Snitfladekatalog – genoptræning – voksne

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/9B4CE1B5-E967-4E5D-9F7D-D1F089696EFD/0/Snitfladekatalogversion2endelig.pdf

Snitfladekatalog – genoptræning – børn

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/5A3F6A87-09A9-4AB4-B29E-73BB765F1220/0/Snitfladekatalogforbørneområdet.pdf

Læsevejledning – snitfladekatalog – voksne

http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Til+fagfolk/Tvaersektorielt+samarbejde/Sider+til+sundhedsaftalen/Udviklingsgruppen+vedr.+genoptr%c3%a6ning.htm

Læsevejledning – snitfladekatalog – børn

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/F9E04A41-5EB9-42D1-870D-0B57D9036C5A/0/Læsevejlsnitfladekatalogetbørn.pdf

Samarbejdsmodel for genoptræning på børneområdet


Genoptræningsforløbsbeskrivelser for Bankart

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/6CE907C9-A879-495F-A692-27F73EE96DC0/0/GenoptraeningsforloebsbeskrivelseBankart.pdf

Retningslinjer vedrørende revurdering af patienter fra almen til specialiseret genoptræning


Procedurer for forvarsling af genoptræning på patientniveau


Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Titel Link

Meddelelsestyper mellem forskellige sektorer

http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Til+fagfolk/Tvaersektorielt+samarbejde/Sider+til+sundhedsaftalen/Udviklingsgruppen+vedr.+IT+og+informationsudveksling.htm

NB: Det bemærkes, at Sundhedsaftalen efter godkendelse i regionen og alle 29 kommuner vil blive offentliggjort i elektronisk form. Der vil derfor ske ændringer i forhold til det nuværende layout. Den elektroniske udgave af aftalen forventes at være klar ved udgangen af januar 2015.
























Bilag: 6.4. Udkast til implementeringsplan 2015-2016 v.6 031214.pdf



Farvekode: Borgeren som aktiv samarbejdspart

Indsats nr. afsnit Emne Indsatsbeskrivelse Opgaven Tidsplan eventuelt opdelt i faser Start

Slutdato

Organisatorisk forankring og ansvar for igangsættelse og gennemførelse af tidsplan Kompetencer Økonomi Prioritering

1 2.1 Borgeren som aktiv

Fremme aktivt samarbejde med borgere i alle sektorer ved at prioritere mellem eksiste-rende aktiviteter og metoder, der kan styrke samarbejdet mellem borgere, herunder pårørende og fagprofessionelle, og tage stilling til udbredelse af projekter, som har vist sig virkningsfulde og effektive.

Nedsætte arbejdsgruppe med repræsentation fra kommuner, almen praksis, hospitaler, region og patientinddragelsesudvalget. En første opgave er at definere nærmere, hvad der forstås med aktivt samarbejde med borgerne. Arbejdsgruppen skal beskrive rammen for indsatsen, så der efterfølgende kan prioriteres mellem eksisterende aktiviteter og metoder. Inden for rammen skal følgende beskrives nærmere :Definere fælles mål for det øgede aktive samarbejde. Beskrive hvilke metoder, der tænkes anvendt. Beskrive, hvad der skal måles på og opstille indikatorer herfor

Da et øget samarbejde med borgerne forudsætter, at der udover klare systematiske indsatser, også er et stærkt ledelsesfokus og understøttende strukturelle rammer, er det også arbejdsgruppens opgave, at beskrive, hvad de udvalgte aktiviteter kræver i fht implementering i de enkelte sektorer, herunder ledelse, kompetenceudvikling, tid, fysiske rammer og incitamenter.

Fase 1: januar- marts 2015: Fase 2: april -dec 2015: Fase 3: Januar - december 2016: Fase 4: 2017 udbredelse og evaluering

2015 2017 Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering

Patientrepræsentation fra Patientinddragelsesudvalget, sundhedsfaglige repæsentanter og adminstrative medarbejdere og ledere fra kommune, region, hospital og PLO.

I fase 1 og 2 vil det primært være personaleressourcer. I fase 3 og 4 vil der være omkostninger til ekstra ressourcer til igangssættelse af aktiviteter og efterfølgende implementering

2015

UDKAST TIL IMPLEMENTERINGSPLAN for 2015 og 2016 V6 031214

Alle opgaver er som udgangspunkt forankret i DAS.

Økonomi: Der skelnes mellem to standardformuleringer i forhold til de overordnede økonomibetragtninger: 1) primært personaleressourcer og 2) Ekstra ressourcer til igangsættelse af aktiviteter og efterfølgende implementering

Faseopdeling: Fase 1 er den indledende administrative fase hvor kommisorier udarbejdes ud fra en overordnet beskrivelse af arbejdsopgaven og godkendes i DAS. Udpegningsprocessen gennemføres og arbejdsgruppen etableres og der indkaldes til 1. møde. Fase 2 indeholder den forberedende fase hvor arbejdsgruppen drøfter og kvalificerer projektbeskrivelse/plan for opgaveløsningen som evt skal godkendes af DAS. Arbejdsgruppen løser opgaven i henhold til kommissoriet og leverer produkter til godkendelse i DAS. Der indgår eventuelt en høringsfase og/ eller en pilotafprøvning. Fase 3 indeholder forberedelse af implementering. arbejdsgruppens medlemmer skal eventuelt tilpasses af hensyn til inddragelse af de rette kompetencer. Der udarbejdes en implementeringsplan der eventuelt godkendes i DAS. Herefter kommer implementering.

Farvekode: Nye og bedre samarbejdsformerFarvekode: Lighed i sundhedFarvekode: Sammenhæng og kvalitet

2 2.1 Borgeren som aktiv

Understøtte borgerens indflydelse på og muligheder for egenomsorg, herunder sikker behandling, forebyggelse og rehabilitering i eget hjem gennem udbredelse af telemedicinske indsatser. I arbejdet skal der indledningsvist identificeres og tages stilling til udbredelse og koordinering mellem eksisterende aktiviteter på området for telesundhed.

Kortlægning: 1. af eksisterende tværsektorielle initiativer inden for telesund (træk fra database) 2. Opstille idekatalog som inspiration for konkrete aftaler 3. Aftaler mellem aktører vedrørende hvilke initiativer der ønskes driftsmodnet/udbredt inkl. afklaring af ressourcebrug og ansvarsfordeling. National udrulning af Telecare Nord. Projektet forventes at overgå til nationalt udbredning i 2016. Forud for evt. udrulning i hovedstadsregionen kan der evt. initieres et pilotprojekt i 2015. Dette er der dog ikke taget beslutning om. Projektet stiler mod inddragelse af kommunerne i forbindelse med evt. pilotafprøvning. Eventuel inddragelse af almen praksis er endnu ikke afklaret. Telemedicinsk sårvurdering er et nationalt projekt, der er under udrulning i hovedstadsregionens kommuner og 5 hospitaler med sårambulatorium. telemedicinsk sårvurdering skal være implementeret i samtlige 29 kommuner og på 5 sårambulatorier i hovedstadsregionen ultimo august 2015. HjerteInsufficinsTelemedicin - HIT2 bygger på erfaringerne fra et tidligere projekt HIT1, der har kørt i Region Hovedstaden frem til 2013. HIT2 forventes at køre som pilotprojekt i hovedstadsregionen i 2015. Der stiles i HIT2 pilotprojektet mod samarbejde med mindst én kommune.

Kortlægning: 2014: pkt. 1 og pkt. 2 2015: pkt.3 2016: påbegyndelse af egentlig arbejde, hvor der er afsat budget hos kommunerne til at deltage. Telecare Nord. Der forventes, at der i 2015 foreligger en afklaring vedr. national udrulning. Hvis national udrulning tiltrædes vil der være mulighed for at initiere en pilotafprøvning i hovedstadsregionen med evt. inddragelse en én eller flere kommuner i 2015 og herefter stile mod storskalaudrulning i hovedstadsregionen i 2016 - 2017. Telemedicinsk sårvurdering. Projektet forventes fuldt udrullet i alle 29 kommuner og 5 sårambulatorier 31. august 2015, hvorefter projektet evalueres og overgår til drift. HjerteInsufficinsTelemedicin - HIT2 forventes at starte i pilotprojekt i 2015.

2015 Kortlægningen er forankret i Telemedicinsk Videncenter Telecare Nord. Projektleder såvel til en evt. pilotafprøvning som til fuld udrulning. Nedsættelse af styregruppe på chefniveau. Telemedicinsk sårvurdering. Der eksisterer aktuelt arbejdsgruppe bestående af klyngeformænd og sårspecialister/ledere fra hospitals klinikken samt fra administrationen i Region Hovedstaden. der er delt projektledelse fra hhv. Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Projektleder såvel til en evt. pilotafprøvning som til fuld udrulning. HjerteInsufficinsTelemedicin - HIT2 Nedsættelse af styregruppe på chefniveau.

Kortlægning: Telemedicinsk Videncenter, Kommunernes repræsentant inden for telemedicin, Videncenteret har fra sin start endvidere trukket på deres coreteam/referancegruppe, hvor der er kommunale repræsentanter. Telecare Nord. Styregruppen skal bestå af såvel faglig leder på det telemedicinske område, repræsentanter fra kommuner, hospitalsklinikken og administrative region. Der vil være et tæt samarbejde med Region Hovedstadens Center for IMT. Der skal ligeledes nedsættes en arbejdsgruppe med deltagere fra hospitalsklinikken og kommuner. Almen praksis eventuelle er endnu ikke afklaret. HjerteInsufficinsTelemedicin - HIT2 Styregruppen skal bestå af såvel faglig leder på det telemedicinske område, repræsentanter fra kommuner og fra hospitalsklinikken. Der vil være et tæt samarbejde med Region Hovedstadens Center for IMT. Der skal endvidere nedsættes en arbejdsgruppe med deltagere fra hospitalsklinikken og kommuner.

Kortlægning: I 2016 påbegyndelse af egentlig arbejde, hvor der er afsat budget hos kommunerne til at deltage.

2015

3+4 2.2 Borgeren som aktiv

Arbejde for styrkelse af systematisk involvering af borgere ved udvikling og tilrettelæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og forløb

Nedsætte arbejdsgruppe med repræsentation fra kommuner, almen praksis, hospitaler, region og patientinddragelsesudvalget. Der skal beskrives en ramme for indsatsen, der gør det klart, hvad der menes med ”det organisatoriske samarbejde”, og hvilke mål og metoder, der er indeholdt i indsatsen. Der skal udvælges et antal fokusområder, der på sigt kan udvides til at omfatte større dele af det tværsektorielle samarbejde, f.x. politikudformning, kvalitets- og organisationsudvikling mm.

1. fase: februar-april 2015: Fase 2: april -december 2015: Fase 3: 2016

2015 Afventer ny gruppestruktur Patientrepræsentanter fra Patientinddragelsesudvalget, (administrative) repræsentanter fra kommuner, region, hospitaler og PLO, der udpeges af de enkelte samordningsudvalg ??

Det vil primært være personaleressourcer.

2015

5 3.1 Nye sam Aftale principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med f.eks fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren.

Skal drøftes i DAS - Igangsættelse af foranalyse Fase 1: jan - juni 2015 2015 2016 Forankring i DAS Repræsentation. Sektorer:PLO-H, Kommuner (KKR), Region HovedstadenOrganisatorisk:faglig, administrativ repræsentation og ledelsesmæssig forankring og ejerskab

Det vil primært være personaleressourcer.

2015

6 3.1 Nye sam Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter, som udvælges ud fra ovennævnte aftale om principper. Der skal i den konkrete projektudvikling tages hensyn til de organisatoriske rammer, der er gældende for praksissektoren

Opgaven er afhængig af at der er aftalt principper jfr indsats 5. Derefter skal der udarbejdes et samlet oplæg til proces og indhold:

a. Kriterier for udvælgelse aftales (skal der aftales en 'ansøgningsprocedure', hvilke kriterier skal modelprojektet opfylde, hvilke øvrige hensyn skal være en betingelse for udvælgelse) b. Betingelser for modelprojektets afprøvning aftales (skal der eksempelvis afsættes en central pulje til at understøtte projektets afprøvning, skal der nedsættes et centralt projektsekretariat der kan være behjælpelig med opstart, implementering og drift)c. Krav til dokumentation og evaluering aftales (for at sikre sammenlignelighed på tværs af projekter og dokumentation der kan bruges, hvis et modelprojekt ønskes udbredt af andre aktører eller i andre områder)Udvælgelse af modelprojektera. Udvælgelseb. For hvert projekt aftales en konkret udmøntningsplan (opstart, reference til evt. projektsekretariat, datoer for statusmøder, dokumentation og afslutning)

Fase 1 og 2: Første halvår 2016

Fase 3: Opstart af afprøvning: andet halvår 2016Løbende evaluering efter de aftalte kriterier for dokumentationen.

Fase 4: Løbende evaluering og afsluttende opsamling/rapport efter en afprøvningsperiode på 1-2 år afhængig af projektets omfang.Evt. afholdelse af en samlet konference/temadag, hvor resultater og erfaringer udbredes til en bred interessentgruppe. Beslutning om og hvordan en midlertidig projektorganisering permanentgøres. Skal en midlertidig finansieringsordning/puljefinansiering permanentgøres?


Repræsentation. Sektorer:PLO-H, Kommuner (KKR), Region HovedstadenOrganisatorisk:faglig, administrativ repræsentation og ledelsesmæssig forankring og ejerskab

I fase 1 og 2 vil det primært være personaleressourcer. I fase 3 og 4 vil der være omkostninger til ekstra ressourcer til igangssættelse af aktiviteter og efterfølgende implementering

2016

7 4.1.1

Kronisk sygdom /DÆMP

For at sikre, at borgere i højere grad tilbydes en indsats, der tager udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og ressourcer, vil vi udvikle og implementere metoder til identificering af sårbarhed hos borgere med kronisk sygdom/multisygdom. (2015)

Tekst følger Fase 1: 1. kvartal 2015. Fase 2: starter 2.kvartal 2015 - øvrig tekst følger

2015 Opgaven er organisatorisk forankret under DAS.

tværsektoriel administrativ arbejdsgruppe med repræsentanter fra klinik og kommune samt patientinddragelsesudvalget

2015

8 4.1.1

Børn For at styrke behandling af børn med sygdom i socialt sårbare familier vil vi udarbejde og afprøve en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare famili-er med syge børn.

For sårbare familier kan det være en meget stor belastning at håndtere sygdom hos børnene ift. de ekstra krav det stiller til fx omsorgsevne samt evt. praktiske og økonomiske udfordringer. Der skal således udvikles en model for samarbejdet, som sikre bedre hjælp til disse familier. Der skal ske en afdækning af, hvor behovet er størst, fx ift. om det er sårbare familier med børn med psykiatriske dianoser eller familier med børn med specifikke somatiske kroniske sygdomme. Der skal beskrives hvilken type tværsektoriel indsats, som vil hjælpe disse familier. Afprøvning af model, evaluering og overvejelser omkring evt. udbredelse.

Fase 1: 1-2. kvartal 2015. Fase 2: tekst følger

2015 2018 Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. evaluering og implementering

Børneområdet (socialrådgivere, psykologer, almen medicin/almen praksis, sundhedsplejen, børneafdelinger)

I fase 1 og 2 vil det primært være personaleressourcer. I fase 3 vil der være omkostninger til ekstra ressourcer til afprøvning af model og evaluering. Eventuel udbredelse vil have økonomiske konsekvenser

måske rykkes

9 4.1.2


For at sikre udvikling af differentierede tilbud, hvor borgerens behov og ønsker er i fokus, vil vi udvælge to til tre målgrupper, hvor der afprøves løsninger, der tilgodeser det øgede behov for koordinering og fleksibilitet, der gør sig gældende for målgruppen. Dette skal ske med afsæt i den tilgængelige viden.

Der pågår lige nu (efterår/vinter 2014-2015) et arbejde med en vejledning for overordnet revision af forløbsprogrammerne. Herunder også tema om differentierede indsatser. Mere tekst følger ….

Forberedende arbejde er igangsat. Faseplan afventer denne færdiggørelse. Formodentlig opstart med fase 1 i løbet af efteråret 2015.

2015 2016 Afventer ny gruppestruktur Primært personaleressourcer Igangsat

10 4.2.1

Svangre For at styrke grundlaget for en forbedret indsats over for sårbare gravide, skal der foretages en samlet evaluering af tidligere og igangværende tværsektorielle projekter, som er målrettet sårbare gravide, med henblik på at beskrive anbefalinger til generel implementering.

Det er/har været mange lokale tværsektorielle projekter om sårbare gravide. Der er således en vis "projektræthed" på området samtidig med, at der ikke er overblik over projekterne. Der er således behov for en samlet evaluering af tidligere/igangværende projekter. Evaluering bør have fokus på, hvilke anbefalinger der vil kunne udbredes bredt for at sikre en bedre indsats over for sårbare gravide.

Fase I: ca. 6 mdr. Fase 2: Forberedelse og analyse, ca. 6 - 10 mdr., Fase 3: implementering af anbefalinger

2016 Fødeplansudvalg eller evt. undergruppe herunder?

Sundhedsfaglige (jordemødre, sundhedsplejersker, børnelæger) og forskningsmæssige/analytiske kompetencer (

I fase 1 og 2 vil det primært være personaleressourcer. I fase 3 vil der være omkostninger til ekstra ressourcer til igangssættelse af anbefalinger og efterfølgende implementering

2016

11 4.2.2.

Nye sam/psyk

For at sikre borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrugsproblematik en effektiv, ko-ordineret udredning og behandling af både psykisk sygdom og misbrug vil vi udvikle og udbrede nye organisatoriske modeller for dette samarbejde mellem region og kommuner. Det skal ske med afsæt i lokale erfaringer fra samarbejdsaftalerne og eksisterende projekter. Modellerne tilpasses tillige de nationale retningslinjer for koordinerede indsatsplaner, når disse foreligger.

Samarbejdsprojekt med Københavns Kommune - etablering af fælles team, der skal arbejde integreret med beboere på botilbud med dobbeltdiagnoser. Snak med psykiatri - skal ikke kun løses i forhold til KBH

Opstart medio 2015. Det kræver et forarbejde før der kan beskrives en tidsplan. Forarbejdet igangsættes i efteråret 2015

2015 Afventer ny gruppestruktur efterår 15

13 5.1.1


For at styrke datadreven kvalitetsudvikling vil vi registrere data i rehabiliteringsdatabasen indenfor udvalgte indikatorer først for diabetes og dernæst for KOL.

Projekt vedr. Udvikling af Evaluerings- og analysemodellen, herunder en rehabiliteringsdatabase pågår. Mere tekst følger……

Arbejdet er i gang - tekst om faseplan følger…..

2015 2018 tekst følger Økonomitræk?? Igangsat

14 5.1.1


Almen praksis vil levere data fra datafangst, efterhånden som det bliver muligt, og løbende deltage i udvikling af nye indikatorer med afsæt i datafangst.

indsatsen forventes indarbejdet i praksisplanen. Er beskrevet i overenskomsten. Afventer national juridisk afklaring og beslutning om databasen

tekst følger …. 2015 obli

Praksisplanen Økonomitræk håndteres i praksisplanen

2015

15 5.1.2

Kommunikation

For at understøtte sammenhæng og tilgængelighed af data vil vi Implementere beskedbaseret digital kommunikation for det ambulante område og akutområdet

Der skal udvikles aftaler om anvendelse af og samarbejdet om beskedbaseret digital kommunikation på områderne: Psykiatrien, det ambulante område, det akutte område og børneområdet. Forud for udarbejdelse af udkast til samarbejdesaftalerne skal kommunikationsbehovet og mulighederne for digital understøttelse (anvendelse af relevante MedCom meddelelser) for hver område afdækkes . Efter indgåelse af aftalerne skal de implementeres. Skal ses i sammenhængen med indsats 52 og 51

It-udviklingsgruppen har foretaget udredning af det ambulante område og udkast til aftale vil blive forelagt DAS ved årdsskiftet 14/15. På det psykiatriske område foreligger to MedCom rapporter - en analyse og en handleplan. Faseplan på det psykiatriske område fase 1: Det er ikke muligt at lave en faseplan før der er sket national afklaring.. Faseplan på det akutte område. Faseplanen vil blive udarbejdet i 1. kvartal af 2015. Faseplan på børneområdet Faseplanen vil blive udarbejdet i 1. kvartal af 2015.

2015 IT- udviklingsgruppen er i gang med at udrede det ambulante område

Der skal være repræsentanter fra kommuner, hospitaler og praksis med indblik i medcom standarder og it-systemer samt arbejdsgange i den pågældende sektor. Foreksempel samordningskonsulenter og it-klyngeformænd /kommunale visitatorer, repræsentaner fra kliniken og praksis samt repræsentation fra CIMT. I forbindelse med implementering er ledelsesfokus nødvendigt.

På alle områderne vil der i de udredende faser primært trækkes på personaleressourcer. Når der skal implementeres kan det betyde tekniske tilkøb både i regionalt herunder også praksis og kommunalt regi - dertil kommer eventuelle tilpasninger af arbejdsgange, der eventuelt kan koste ekstra ressourcer.

Delvist Igangsat

16 5.1.2

Kommunikation

Følge den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet anvisninger for udbredelse af beskedbaseret digital kommunikation for psykiatrien, socialpsykiatrien, handicapområdet og jobcentre. Med udgangspunkt i ovenstående punkter skal den eksisterende tværsektorielle kommunikationsaftale udbygges og implementeres.

NSI - digitalisering med effekt 2013-2017 følges. Kommunikationsbehovet på områderne skal afdækkes og der skal udarbejdes aftaler for anvendelse og implementere eksisterende relevante MedCom standarder evt udvikle nye. Se også indsats nr 15. Udviklingen af standarderne sker på landsplan i regi af MedCom

Det må forventes at arbejdet med områderne løber i hele aftale perioden. Arbejdet i forhold til Psykiatrien er i gangsat

2015 obli

2018 Afventer ny gruppestruktur. Der skal være repræsentanter fra kommuner, hospitaler og praksis med indblik i medcom standarder og it-systemer samt arbejdsgange i den pågældende sektor. Foreksempel samordningskonsulenter og it-klyngeformænd /kommunale visitatorer, repræsentaner fra kliniken og praksis samt repræsentation fra CIMT. I forbindelse med implementering er ledelsesfokus nødvendigt.

På alle områderne vil der i de udredende faser primært trækkes på personaleressourcer. Når der skal implementeres kan det betyde tekniske tilkøb både i regionalt herunder også praksis og kommunalt regi - dertil kommer eventuelle tilpasninger af arbejdsgange, der eventuelt kan koste ekstra ressourcer.

Igangsat

17 5.1.2

Medicin For at styrke brugen af det Fælles Medicin Kort vil vi udarbejde og medio 2015 have implementeret en aftale om, hvordan parterne anvender FMK i det tværsektorielle samarbejde. Aftalen skal dels dække forhold under implementeringen og dels sikre arbejdsgange og følge op på kvaliteten i anvendelsen af FMK, når FMK er i drift medio 2015. Aftalen skal imødekomme de særlige forhold, der gør sig gældende, på det specialiserede socialområde. ??????står helt alene?????

At udarbejde aftale for området Det forventes at der medio 2015 er udarbejdet aftale for området.

2015 obli

2015 Opgaven løses i arbejdsgruppen FMK-tværs

Arbejder i gangsat i Arbejdsgruppen FMK-tværs - se bemanding i denne.

primært personaleressourcer i henholdvis i kommunalt , regionalt og i praksis regi

Igangsat

18 5.1.3

Patientsikkerhed

Medvirke til udvikling af Dansk Patientsikkerheds Database (DPSD), så data kan ses på tværs af sektorer.

Løses af Patientombudet. Enhed for kvalitet og patientsikkerhed vil medvirke til kravsspec.Tværsektoriel indsats, evt. forankret i det tværsekt. netværk Skal tydeliggøres, at der er prioriteret

Opstart medio 2015. 2015 Forankret i Patientombudet efterår 15

19 5.1.3

Patientsikkerhed

Aftale og implementere en tværsektoriel organisering af samarbejdet mellem region og kommunerne omkring utilsigtede hændelser, som tager udgangspunkt i samarbejdet mellem regionale og kommunale risikomanagere og patientsikkerhedskonsulenter fra almen praksis.

Der er allerede en tværsekt. organisering og netværk, men dette skal også inkludere praksissektoren. Løses af i samarbejde mellem kommunale rep for praksissektoren i patr.sik. rådet OG ved at der kommer praksiskonsulenter ind i samordningsudvalgene - beskrives tydeligere

2015 - Er løbet lidt i gang?? 2015 2015 Afventer ny gruppestruktur. 2015

20 5.1.3

Patientsikkerhed

Med henblik på at skabe sammenhængende og sikre forløb, hvor læring fra fx hændelsesanalyser, kerneårsags-analyser og andre relevante patientsikkerhedsanalyser inddrages, vil vi etablere et systematisk og struktureret samarbejde mellem rele-vante aktører, som har direkte berøringsflade med borgere på botilbud og borgere med komplekse psykiatriske forløb.

Opgaven: Informations og læringsspredning. Opstart medio 2016. Det kræver et forarbejde før der kan beskrives en tidsplan

2016 Center for Sundhed, EKP faciliterer denne proces

Aktører: Socialpædagoger, RegH Psyk, almen praksis, speciallæge praksis, hjemmesygeplejen.

2016

21 5.1.4


Fastlægge hvilke indikatorer, der skal anvendes til at følge implementeringsgraden og kvaliteten af forløbsprogrammerne, samt aftale hvilke konkrete mål for kvalitet i tilbuddene og videre implementering, der skal nås. (red. forløbprogrammer for KOL, type-2 diabetes, demens, hjertekar-sygdomme, lænderyg-lidelser, kræftrehabilitering og palliation, erhvervet hjerneskade for henholdsvis voksne og børnsamt og evt. psykiske lidelser)

Der skal udarbejdes forslag (bruttoliste med relevante indikatorer) til hvordan man kan følge implementeringsgrad - generelt og for det enkelte forløbsprogram. Derudover skal der skabes overblik eksisterende (rehabiliterings)tilbud og indholdet af disse mhp. at fastlægge et ensartet kvalitetsniveau i indholdet af indsatserne.

Arbejdsgruppen/grupper nedsættes primo 2015. Og forslag til indikatorer, overblik over indikatorer, indhold i eksisterende tilbud og anbefalinger til fastsættelse af kvalitetsniveau for indhold skal foreligge medio 2015.

2015 2015 tekst følger….. Primært personaleressourcer Igangsat

22 5.1.4


Med henblik på mere effektiv ressourceudnyttelse og bedre patientoplevet kvalitet gennemføres først et fælles analysearbejde, hvor der kan samkøres data på tværs af sektorgrænser. Dernæst udvikles og afprøves en model, der kan reducere forebyggeligt storforbrug af sundhedsydelser for ældre medicinske patienter med kroniske sygdomme. Efterføl-gende vurderes mulighederne for udbredelse af modellen. (red. data der kan identificere borgere med et særligt stort forbrug af sundhedsydelser).

tekst følger ……. Fase 1: 1. kvartal 2015 . Øvrig tekst følger …...

2015 2015 tekst følger …. Primært personaleressourcer Igangsat

23 5.1.5

Rådgivning Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sundhedsprofilerne. Sundhedsprofilerne skal fortsat bruges som monitoreringsværktøj til at følge udviklingen i borgernes sundhed og sygelighed. Aftalen skal sikre, at sundhedsprofilerne samtidig er anvendelsesorienterede i forhold til kommunernes forebyggelsesindsatser. Aftalen skal desuden medvirke til kompetenceudvikling indenfor evaluering og metodeudvikling.

Kommunernes behov for rådgivning fra regionen i forhold til sundhedsprofilerne afdækkes. Efterfølgende udarbejdes en aftale mellem kommunerne og Region Hovedstaden/Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS), hvor rådgivningen konkretiseres i form af fagligt indhold, form, organisering, økonomi og evaluering.

1. fase: Maj-august 2015: Der nedsættes en arbejdsgruppe, og behovet for rådgivning afdækkes. 2. fase: September-december 2015: Aftale udarbejdes og indgås.

2015 Afventer ny gruppestruktur Administrative fra region og kommuner samt forskningsmæssige fra FCFS.

Primært personaleressourcer. Indgåelse af aftale kan medføre ekstra ressourcer til igangsættelse og drift af indsatsen

2015

24 5.1.5

Rådgivning Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. kronisk sygdom og multisygdom. I aftalen skal der bl.a. være fokus på datadrevet rådgivning baseret på monitoreringen af borgere med kronisk sygdom og differentierede indsatser overfor sårbare borgere.

Kommunernes behov for rådgivning fra regionen vedr. kronisk sygdom og multisygdom afdækkes (der er tale om rådgivning på et generelt niveau - ikke i konkrete forløb). Efterfølgende udarbejdes en aftale mellem kommunerne og Region Hovedstaden, hvor rådgivningen konkretiseres i form af fagligt indhold, form, organisering, økonomi og evaluering.

1. fase: Marts-juni 2016: Der nedsættes en arbejdsgruppe, og behovet for rådgivning afdækkes. 2. fase: August-december 2016: Aftale udarbejdes og indgås.

2016 Afventer ny gruppestruktur Administrative og sundhedsfaglige fra region og kommuner samt forskningsmæssige fra FCFS og Tværsektoriel Forskningsenhed på Bispebjerg.

Primært personaleressourcer. Indgåelse af aftale kan medføre ekstra ressourcer til igangsættelse og drift af indsatsen

2016

26 5.1.5

Medicin Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. medicin. I aftalen skal der udpeges særlige indsatsområder, herunder f.eks. Fælles MedicinKort (FMK) og polyfarmaci (anven-delse af mange slags medicin) hos borgere med multisygdom.

At udarbejde en aftale om regionens rådgivningsforpligtelse på medicinområdet. Aftalen skal beskrive indsatsområderne samt indholdet af rådgivningen, formen, organiseringen, økonomi samt evaluering

Opstart medio 2015 med forarbejdet med henblik på beslutning primo 2016. Drift 2016.

2015 Afventer ny gruppestruktur. Den regionale lægemiddelkomite, EKP, viden om hvordan en rådgivning reelt kan udføres - klinikken, viden om sammenhæng til øvrige medicintiltag, Viden om FMK og polyfarmaci

primært personaleressourcer. Indgåelse af aftale kan medføre ekstra ressourcer til igangsættelse og drift af indsatsen

måske rykkes

27 5.1.5

Rådgivning Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sårpleje. I aftalen skal der udpeges særlige indsatsområder, herunder evaluering og udvikling af rådgivningen via telemedicinsk kommunikation samt udvikling af indikatorer på området. Der skal i aftalen være fokus på at øge kompetencerne hos relevante målgrupper omkring forebyggelse af tryksår.

Der pågår aktuelt et telemedicinsk sårvurderingsprojekt mellem de 29 kommuner og regionens 5 hospitaler med sårcenterfunktion. Projektet gør det muligt for hjemmesygeplejersker og sygeplejersker ansat på plejehjem via en telemedicinsk løsning at sende billeder og beskrivelser af sår og få rådgivning af specialister på regionens sårcentre via elektronisk kommunikation. Projektet har fokus på diabetiske fodsår og venøse bensår, men andre sårtyper herunder tryksår indgår ligeledes. Projektet afsluttes ultimo august 2015, hvorefter det overgår til drift. Projektet indeholder en kompetenceudviklingsdel, hvor hjemmesygeplejersker og sygeplejersker ansat på plejehjem deltager i et 5 dages telemedicinsk sårkursus. Kurset forventes videreført, når projektet overgår til drift. I forbindelse med evaluering af projektet udarbejdes der indikatorer på området.

Fase 1: Projektperiode til ultimo august 2015. Fase 2: september 2015 og frem overgår projektet til drift.

2013 2015 Arbejdsgruppe og projektleder Sårspecialister på hospitaler. Hjemmesygeplejersker og sygeplejersker ansat på plejehjem uddannes i telemedicinsk sårpleje, hvorefter de kan varetage sårplejefunktionen via telemedicin. Administrative medarbejdere fra Telemedicinsk Videncenter, Københavns Kommune til projektledelse og implementeringsspecialist til understøttelse af kommunerne.

Det forventes at der kommer en national finansieringsmodel

Igangsat

28 5.1.5

Rådgivning Indgå aftale, som understøtter let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete tværsektorielle forløb for borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere med psykisk sygdom. Aftalen skal målrettes udvalgte grupper af patienter, der kræver en specialiseret indsats. Vi er enige om, at der ikke er tale om en stående, fri og vederlagsfri ret til at trække på hinandens kompetencer.

Kommunernes behov for let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete forløb for borgere med komplekse behov afdækkes, herunder hvordan adgangen kan systematiseres. Efterfølgende udarbejdes en aftale mellem kommunerne og Region Hovedstaden, hvor rådgivningen konkretiseres i form af fagligt indhold, form, organisering, økonomi og evaluering.

Fase 1: August-december 2015: Der nedsættes en arbejdsgruppe, og behovet for rådgivning afdækkes. Fase 2: Januar-marts 2016: Aftale udarbejdes og indgås.

2015 Afventer ny gruppestruktur. Sundhedsfaglige fra kommunerne (plejehjem, akutfunktioner og rehabiliterings- og genoptræningstilbud, botilbud og socialpsykiatrien) og sundhedsfaglige fra regionen (SFR og ledelserne fra medicinske afdelinger, psykiatrien, akutmodtagelser og andre?). Administratorer fra region og kommuner.

primært peronaleressourcer. Indgåelse af aftale kan medføre ekstra ressourcer til igangsættelse og drift af indsatsen

måske rykkes

29 5.1.6


Udarbejde en overordnet ramme for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger og kommunale medarbejdere, når de udfører lægelige ordinationer i hjemmesygeplejen, på plejehjem, i akutfunktioner og botilbud. (Skal løftes i sammenhæng med indsats 56)

Nedsætte arbejdsgruppe med repræsentation fra kommuner, almen praksis og hospitalerne (samme som under 56) med henblik på at udarbejde en overordnet ramme omkring lægelige ordinationer

Primo 2016.Forberedende fase: arbejdsgruppen afdækker problemstillingen og planlægger processen for udarbejdelse af overordnet ramme. Medio 2016: Udførende fase: Arbejdsgruppe udarbejder overordnet ramme


Sundhedsfaglige (klinisk faglige og administrative) (både regionale og kommunale), ledelsesrepræsentation og PLO

Primært personaleressourcer. 2016

30 5.1.7

Øvrige Løbende og efter behov indgå aftaler i regi af Sundhedskoordinationsudvalget om opgaveoverdragelse i forbindelse med større, strukturelle og principielle flytninger af opgaver mellem kommuner og region.

Der skal løbende være fokus på om beslutninger i regionen og/eller kommunerne indebærer større, strukturelle og princielle flytninger. Herunder skal det særligt sikres at dette fokus er tilstede i forbindelse med udarbejdelse af budgetforslag.

løbende 2015 2018 Arbejdsgrupper nedsættes ved behov og sammensættes på en måde, der sikrer at de nødvendige kompetencer er tilstede i forhold til håndtering af de konkrete opgaver der foreslås overdraget.

Det vil primært være personaleressourcer i forarbejdet. Alt efter hvilken opgave der ønskes overdraget vil det afføde økonomiske konsekvenser. Der skal tages konkret stilling i hvert enkelt sag.

Kan ikke prioritere

31 5.1.8

Forskning For at understøtte vores arbejde med at sikre lighed i sundhed gennemføres et mindre an-tal, men større tværsektorielt forankrede forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende tidlig opsporing, rekruttering og fastholdelse af sårbare og udsatte borgere i forebyggelses- behandlings- og rehabiliteringstilbud, herunder forskning om muligheder for at understøtte, at sårbare og udsatte borgere er aktive samarbejdsparter i eget forløb.

Forud for igangsættelsen af forskningsprojekterne skal der identificeres områder hvor der er særligt stort behov for at gennemfører tværsektorielt forankrede forskningsprojekter. Herudover skal der identificeres kommuner med interesse og mulighed for at indgå i forskningsprojekter. Processen skal udarbejdes under hensyn til budgetprocessen i de deltagende kommuner.

Fase 1: Jan - marts 2016: Indledende fase: Afklaring af prioriterede områder og mulige deltagere. Fase 2: April - oktober: Udarbejdelse konkrete oplæg til "forskningsprojekter" . Tilsagn fra involverede kommuner, godkendelse i SKU. Igangsætning af projekterne nov. 2016.

2016 2018 Opgavenforankres i styregruppen for tværsektorielt forskningssamarbejde

2016

32 5.2.1

Forebyggelse + rehab.

Sikre systematisk opdatering af kommuner og hospitalers informationer om tilbud på forebyggelses- og rehabiliteringsområdet på SOFT-portalen således, at den nyeste og relevante information om konkrete forebyggelses- og rehabiliteringstilbud altid er tilgængelig på Sundhed.dk. Herunder skal der også sikres synlighed af tilbud, som er rettet mod borgere med psykisk sygdom, vidtgående psykisk og/eller fysisk handicap og borgere med et skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler

Fastsætte arbejdsgange, så direktioner halvårligt får mail om: Din Kommune/DIT Hospital tilbyder ifølge SOFT… Et netværk af lokale kontaktpersoner, skal sikre en ensartethed i hvilke tilbud der findes på SOFT og have ansvaret for at indholdet løbende er opdateret. Der er nedsat et netværk med lokale kontaktpersoner fra hvert hospital som har ansvar for at sikre at de rette tilbud er beskrevet korrekt på SOFT. Kommuner har direkte kontakt med Sundhed.dk omkring sikring af opdatering af indholdet. Det skal sikres, at psykiatrien inddrages i det omfang det er relevant.

Fase 1: jan - marts 2015 FASE 2: april - sept. 15 Sikre at psykiatrien inddrages i det omfang det er relevant. Udarbejde retningslinjer så der løbende fremover sikres opdatering. Fase 3 resten af aftaleperioden/fremover

2015 Afventer ny gruppestruktur. SAU (somatik + psyk)

IT, administrative primært personaleressourcer 2015

33 5.2.1

Forebyggelse + rehab

Styrke samarbejdet omkring anvendelsen af forebyggelses- og rehabiliteringstilbud gennem lokale initiativer. Herunder bl.a. aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis der sikrer, at borgere med behov herfor tilbydes alkohol- og tobaksintervention forud for operation. (sammenhæng til indsats 32)

1) Definere hvilke borger-patientgrupper der er tale om. 2) Indgå lokale aftaler om henvisning til kommunale tilbud forud for operation.

FASE 1: Definition af patientgrupper FASE 2: informationsmateriale spredes til samordningsudvalg FASE 3: Indgåelse af lokale aftaler

2016 Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering

primært personaleressourcer 2016

39 5.2.4

Børn Sikre synlighed og let tilgængelig information om henvisning fra primærsektor til regionens børne- og unge psykiatri

Det skal sikres, at det bliver overskueligt for AP hvortil, hvornår og hvordan de kan henvise til børne- og ungepsykiatrien. Formålet er, at det bliver de børn og unge, som har størst behov, som henvises.

Fase 1: Afdækning af, hvilke retningslinjer og praksis der findes i dag, herunder hvordan det opleves i AP og i regionalt regi. Fase 2: Udarbejde anbefalinger/henvisningsretningslinjer (i overensstemmelse med nationale/faglige vejledninger).Fase 3: Implementering, herunder at sikre synlighed.


Børnepsykiatri, sundhedfaglige (almen medicin) primært personaleressourcer 2015

41 5.2.6

Misbrug Understøtte tidlig opsporing og indsats overfor borgere, herunder unge med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler, uanset hvor i sundhedsvæsenet, borgeren mødes.

Der nedsættes arbejdsgrupper på af tværs af region, kommuner og almen praksis, der kan arbejde videre med en præcisering og definering af opgaverne: a) At få skabt et overblik for regionerne kommunerne og almen praksis, der angiver, hvilke myndighed, der har hvilket ansvar i forhold til mennesker med et skadeligt eller afhængigt forbrug af rusmidler (dette med henblik på at give et hurtigt overblik over arbejdsfordelingen). Konkret: Dette kan være i form af screening(kort spørgeguide). Eksempelvis med udgangspunkt i de screeningsværktøjer, der allerede anvendes på området. F.eks. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om konvention i fht. alkoholvanen. b) have særlig fokus på systematisk tidlig opsporing af forbrug af rusmidler på psykiatriområdet. Yderligere kræver ovenstående en kommunikations indsats. Vigtigt er der er ledelsesmæssig opbakning til at føre opgaverne ud i den virkelige verden.

1. fase: Nedsættelse af arbejdsgruppe 2. fase: Arbejdsgruppen udarbejder screeningsværktøj, samt en drejebog for systematisk tidlig opsporing. 3. fase: screeningsværktøj og drejebog for systematisk tidlig opsporing implementeres


Understøttelse af tværfaglighed og afklaring af borgerens samlede problematikker. Således at der sikres en helhedsorienteret indsats, lettere arbejdsgangen, samt sikring af en hurtigere intervention.

For fase 1 og 2 vil det primært være personaleressourcer. Ved fase 3 kan der være udgifter til kommunikation. Synlighed kan skabe større efterspørgsel.

2016

42 5.2.6

Misbrug Sikre entydig og lettilgængelig henvisningsprocedure til misbrugsbehandling

Der nedsættes arbejdsgrupper på af tværs af region, kommuner og almen praksis, der kan arbejde videre med en præcisering og definering af opgaverne: a) at få kvalitetssikret og skabt ensartethed i fht. informationer ved henvisningsprocedurer, samt ved visitationspraksis. Således at der bliver skabt ensartethed i procedurerne i region, kommuner og almen praksis b) Evt. arbejde med idéen om at skabe en 'vidensbank/samlet site' mhp. at understøtte mulighed for gensidig faglighedsparring i fht. borgere med misbrug/mistanke om psykisk skrøbelighed/belastning/lidelse (gælder målgruppen af borgere, som ikke er indskrevet eller i behandling i behandlingspsykiatri). Yderligere kræver ovenstående en kommunikations indsats. Vigtigt er der er ledelsesmæssig opbakning til at føre opgaverne ud i den virkelige verden.

1. fase: september -november 2015 Nedsættelse af arbejdsgruppe 2. fase: - december 2015 - juni 2016 Arbejdsgruppen udarbejder en henvisningsprocedure. 3. fase: september 2016 Henvisningsproceduren implementeres.


Understøttelse af tværfaglighed og afklaring af borgerens samlede problematikker. Således at der sikres en helhedsorienteret indsats, lettere arbejdsgangen, samt sikring af en hurtigere intervention.

primært personaleressourcer efterår 15

43 5.2.7

Børn Synliggøre eksisterende tilbud til børn i familier med misbrugsproblemer.

Det skal være nemt at få overblik over, hvilke tilbud der findes til børn i familier med misbrugsproblemer. Der skal træffes beslutning om, om det fx også er SOFT-portalen, der er mest hensigtsmæssig hertil.

Fase I: De nuværende tilbud (primært kommunale) afdækkes og det afklares, hvem der typisk henviser hertil og om der er andre faggrupper, som evt. ikke henviser pga. manglende kendskab. Dvs. målgruppen for formidlingen af tilbuddene skal indkredses. Fase III: Det besluttes, hvad der er mest hensigtsmæssigt mht. synliggørelse. Fase 3: Implementering


børneområdet bredt (sundhedfagligt, socialrådgiver, pskykolog og familierådgivere) samt på misbrugsområdet, fx behandlere.

måske rykkes

44 5.2.7

Børn Aftale, hvordan varsling mellem sektorerne kan udbygges i forhold til børn i familier med misbrugsproblemer, således at det sikres, at børnene med behov findes og henvises til eksisterende tilbud.

Det skal sikres, at der er klare aftaler om, hvordan og hvornår der tværsektorielt informeres om familier med misbrugsproblematiker. De nuværende tilbud (primært kommunale) afdækkes og det afklares, hvem der typisk henviser hertil og om der er andre faggrupper, som evt. ikke henviser pga. manglende kendskab. Dvs. målgruppen for formidlingen af tilbuddene skal indkredses. Det skal udarbejdes forslag til, hvad der er mest hensigtsmæssigt mht. synliggørelse. Implementering af aftale.

Fase 1: 2. kvartal 2016, Fase 2: 3. og 4. kvartal 2016. Fase 3: 1. og 2. kvartal 2017


børneområdet bredt (sundhedfagligt, socialrådgiver, pskykolog og familierådgivere) samt på misbrugsområdet, fx behandlere.

primært personaleressourcer 2016

45 5.2.8

Psyk Tage stilling til udvikling og implementering af forløbsprogrammer for psykiske lidelser, når den generiske model fra Sundhedsstyrelsen foreligger.

Afventer forløbsprogram for sundhedsstyrelsen. 2016 Afventer ny gruppestruktur. 2016

48 5.2.9

Psyk Fastlægge principper for, hvordan kommuner, hospitaler og praksissektoren kan samarbej-de om at motivere borgere med psykisk sygdom til at benytte kommunale og regionale fo-rebyggelses- og rehabiliteringstilbud.

Mangler nærmere beskrivelse 2016 Opgaven er organisatorisk forankret under DAS. Afventer ny gruppestruktur.

Kræver at der er kendskab til hhv. kommunale og regionale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud - behov for overblik.

2016

50 5.2.10

Forebyggelse + rehab /børn

For at styrke den tidlige opsporing i almen praksis af borgere med KOL og astma hos børn udarbejdes samarbejdsaftaler herom.

Børneastma: Det anbefales at afvente NKR fra SST om "Diagnostik og behandling af astma hos børn". KOL: Indsats om et styrket fokus på tidlig opsporing af borgere med KOL i almen praksis skal konkretiseres og aftales i praksisplan for almen praksis. Opmærksomhed på finanslovsaftale 2015.

Børneastsma: FASE 1 2015: med udgangspunkt i NKR om børneastma vurderer om, der bør nedsættes en regional implementeringsgruppe. KOL: Hånteres i regi af praksisplanen for almen praksis.

2015 obli

Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering

Børneastma: Kræver kendskab til børneområdet.

Finanslov 2015 efterår 15

51 5.3.1

Kommunikation

Snarligt revidere den gældende Kommunikationsaftale blandt andet med henblik på en forenkling af centrale aftaledele. Der skal endvidere sættes fokus på aktiv inddragelse og samarbejde med borgeren i forbindelse med udskrivelse

Med afsæt i KORA evalueringen samt øvrige erfaringer med den nuværende kommunikationsaftale, udarbejdes en revideret kommunikationsaftale. Der skal udarbejdes plan for implementering

Fase 1 dec 2014 - maj 2015: DCK udarbejder forslag til revideret aftaletekst. interessenter inddrages undervejs. Fase 2 juni 15 - oktober 15: Foreløbig godkendelse i DAS, pilottest, revidering og endelig godkendelse i DAS. Fase 3: oktober - december 2015: Aftalen skal godkendes i alle kommuner og i regionsrådet. Fase 4: fra Januar 2016 Implementering

2015 2016 Den Centrale Koordinering DCK, som er nedsat af DAS igangsætter og gennemfører revideringen. Der er endnu ikke taget stilling til hvem der skal igangsætte og gennemføre implementeringen

Der skal være repræsentanter fra kommuner og hospitaler med indblik i medcom standarder og arbejdsgange i den pågældende sektor. Foreksempel samordningskonsulenter og it-klyngeformænd/kommunale visitatorer, repræsentaner fra kliniken samt repræsentation fra CIMT. I forbindelse med implementering er ledelsesfokus nødvendigt.

Revideringen vil trække på personaleressourcer i kommunerne, hospitalerne og regionsadministrationen (foregår i 2015). I forhold til implementeringen vil dette afhænge af hvordan denne planlægges.

Igangsat

52 5.3.1

Kommunikation

Udarbejde og implementere Kommunikationsaftaler for: Ambulante forløb, børn og unge, det akutte område og på psykiatriområdet – herunder også for børne- og ungdomspsykiatrien (børn+unge+psyk

Der skal udvikles aftaler om anvendelse af og samarbejdet om beskedbaseret digital kommunikation på områderne: Psykiatrien - herunder også børne og ungdomspsykiatrien, det ambulante område, det akutte område og børneområdet. Forud for udarbejdelse af udkast til samarbejdesaftalerne skal kommunikationsbehovet og mulighederne for digital understøttelse (anvendelse af relevante MedCom meddelelser) for hver område afdækkes . Efter indgåelse af aftalerne skal de implementeres. Skal ses i sammenhængen med indsats 15.

It-udviklingsgruppen har foretaget udredning af det ambulante område og udkast til aftale vil blive forelagt DAS ved årdsskiftet 14/15. På det psykiatriske område foreligger to MedCom rapporter - en analyse og en handleplan. Faseplan på det psykiatriske område fase 1: Det er ikke muligt at lave en faseplan før der er sket national afklaring.. Faseplan på det akutte område. Faseplanen vil blive udarbejdet i 1. kvartal af 2015. Faseplan på børneområdet Faseplanen vil blive udarbejdet i 1. kvartal af 2015.

2015 2018 Arbejdet i fht psykiatrien er opstartet i UG-gruppe for IT og Informationsudvikling



Delvist Igangsat

53 5.3.1

Kommunikation

Udarbejde en aftale for støtte til borgere (børn og voksne) med svære kommunikationsvanskeligheder, der indlægges fra sociale tilbud til udredning og behandling på hospital.

Udarbejdes aftale for området med udgangspunkt i lokale erfaringer. Der udarbejdes et administrativt udkast til aftale på baggrund af erfaringer i Midt og Bornholm

2015 2015 Afventer ny gruppestruktur. Der skal tages stilling til implementeringen

Socialpædagogisk og kommunikativ viden. Juridks viden om opgaveafgrænsning.

Afhænger af aftalen måske rykkes

54 5.3.1

Psyk Revidere og omdanne Samarbejdsaftalerne på psykiatriområdet til én generisk samarbejdsaftale på voksenområdet henholdsvis børne- og ungeområdet, der gælder for alle kommuner og alle psykiatriske centre/børne- og ungdomspsykiatrisk center. Herunder skal der arbejdes systematisk med understøttelse af aftalernes implementering i den daglige drift.

Opdatere gældende samarbejdsaftale på hhv voksen og børne- og ungeområdet. Implementering af aftalen kan indgå som en del af aftalen - det skal herunder sikres, at relevante medarbejdere i hhv. region og kommuner kender og anvender aftalen i det tværsektorielle samarbejde. Der foreligger godkendte kommissorier.

Opstart i 2015. Det kræver forarbejde før der kan beskrives en tidsplan. Lotte rykkes for en tidsplan

2015 Afventer ny gruppestruktur. 2015

55 5.3.2


Styrke det tværsektorielle samarbejde om tidlig opsporing og tidlig indsats vedr. begyndende sygdomsudvikling eller forværring af sygdom ved at implementere redskaber, som er udviklet til formålet, og som så vidt muligt er evidensbaseret og derudover tage afsæt i en opsamling af erfaringerne med tidlig opsporing og tidlig indsats.

Følge op på implementering af redskaber til tidlig opsporing, herunder afklaring af, hvorvidt der er behov for understøttende aktiviteter i kommunerne og almen praksis

opstart 2016 med foranalyser 2016 Afventer ny gruppestruktur. Administrative (kommunale og regionale) primært personaleressourcer. Hvis der udpeges redskaber, der skal implementeres kan der være ekstra ressourcer til igangsættelse og implementering

2016

56 5.3.2.1


Med udgangspunkt i eksisterende erfaringer udarbejdes aftaler for samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og hospitalerne omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud. Aftalerne skal beskrive samarbejdet omkring og ansvarsfordelingen af det lægefaglige behandlingsansvar, tilgængelighed for lægefaglig rådgivning og vurdering af borgerens situation og samarbejde om understøttelse og oplæring af medarbejdere. Aftalerne skal omfatte både psykiatri og somatik. (sammnenhæng til indsats 29)

Nedsætte arbejdsgruppe med repræsentation fra kommuner, almen praksis og hospitalerne (samme som under 29) med henblik på at udarbejde aftaler for det tværsektorielle samarbejde omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud.

Fase 1: 1. kvartal 2016 Fase 2: 2. og 3. og 4. kvartaler 2016. Fase 3: 2017 og 2018


Sundhedsfaglige (klinisk faglige og administrative) (både regionale og kommunale), ledelsesrepræsentation og PLO

primært personaleressourcer. Implementering af aftale kan medføre ekstra ressourcer til igangsættelse og drift af indsatsen

2016

57 5.3.2.2

Svangre Analysere genindlæggelsesmønsteret for nyfødte med henblik på vurdering af behovet for implementering af yderligere tværsektorielle indsatser.

Nyfødte udskrives i dag meget tidligt efter fødslen, hvilket medfører en del genindlæggelser, typisk som følge af manglende etablering af velfungerende amning. Der er tal, som tyder på en markant stigning, men også metodemæssig tvivl om, hvordan dette opgøres. Der er derfor behov for en analyse på området, som er grundig mht. hvilke diagnoser osv. der medtages. Der er en ny vejledning til dataopgørelse fra SST/SSI, som skal inddrages.

Fase I: Beskrivelse af analyseopgaven . Fase II: Analyse. Fase III: Konklusioner/anbefalinger.

2016 2016 Fødeplansudvalg eller evt. undergruppe herunder?

Sundhedsfaglige (jordemødre, sundhedsplejersker, børnelæger) og analytiske kompetencer ift. sundhedsdata (formentlig både fra CØK og eksterne)

primært personaleressourcer måske rykkes

58 5.3.3.1


For at skabe overblik og effektiv ressourceudnyttelse vil vi sikre koordinering og implementering i forhold til forløbskoordination og de regionale og kommunale følgeordninger: Følge hjem, ringe hjem og opfølgende hjemmebesøg samt kommunale ordninger, der følger op efter udskrivning. (red. forløbskoordination for særligt svækkede ældre medicinske patienter)

Igangsætte et evalueringsarbejde med henblik på at kortlægge og anbefale optimering af anvendelsen af regionale og kommunale ordninger, som følger op på en udskrivning. Implementeringer af anbefalinger.

Fase 1: 1. kvartal 2015. Fase 2: 2. , 3. og 4. kvartaler 2015. Eventuel Fase 3: 2016

2015 2016 Er forankret iTværsektoriel Forskningsenhed (Projektleder), Styregruppe med regionale og kommunale repræsentanter, Lokale samordningsudvalg

Sundhedsfaglige og administrative (både regionale og kommunale), kompetencer indenfor kvalitative og kvantitative evalueringsmetoder

I fase 1 og 2 er det primært personaleressourcer. Implementering af anbefalinger kan medføre ekstra ressourcer til igangsættelse og drift

Igangsat

59 5.3.4

Medicin Præcisere organiseringen og ansvarsfordelingen i samarbejdet mellem kommunerne, hospitalerne og praksissektoren med fokus på rettidig og korrekt medicinkommunikation. Der skal til enhver tid være klart kommunikeret, hvem der har det lægefaglige ansvar for den samlede medicinering af borgeren.

Afventer resultatet af FMK tværsektoriel arbejdsgruppen se punkt 17 Opstart medio 2015. Det kræver et forarbejde før der kan beskrives en tidsplan

2015 2015 Afventer ny gruppestruktur. primært personaleressorcer måske rykkes

60 5.3.4

Medicin Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning.

Med udgangspunkt i notat fra marts 2014 om tværsektorielle anbefalinger for medicingennemgang i Region Hovedstaden udarbejdes forslag om en model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning. Når modellen er godkendt udarbejdes en implementeringsplan. Dernæst er opgaven at få modellen implementeret og efterfølgende evalueret.

Fase 1: 1. kvartal 2016. Fase 2: 2., 3. og 4. kvartaler i 2016. Fase 3 : 2017. Fase 4: evaluering 1. kvartal 2018.

2016 Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedrørende implementering.

PLO,farmaceuter, Apotek, kommunale sygepleje, klinisk farmakologi, FMK, regional medicinkonsulent, lægemiddelkomite, regionale kliniske erfaringer

Fase 1 og 2 er det primært personaleressourcer. Fase 3 og 4 vil kræve ekstra ressourcer

2016

61 5.3.4

Kommunikation

Understøtte en samlet set hurtigere fremsendelse af epikriser til egen læge end i dag. Særligt for borgere, hvor kommunen eller egen læge er umiddelbart involveret i den fortsatte behandling af borgeren, sikres det at epikrisen fremsendes til egen læge, samme dag for borgere udskrevet på hverdage inden kl 12 og ellers senest en hverdag efter udskrivelsen af borgeren

2015 2018 Opgaven er organisatorisk forankret under DAS. Afventer ny gruppestruktur.

Obs afklaring af indsats 2015

62 5.3.5


Vi har i 2014 udarbejdet en fælles plan for implementering af anbefalingerne i det nationale forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation, som vi vil følge.

Der skal nedsættes en implementeringsgruppe med faglige repræsentanter fra hospitalerne: RH, NOH og HEH samt CHR, CSU og kommuner, der skal arbejde med implementering af anbefalingerne.

1. Kickoff primo 2015 2. status primo 2016

2015 obli

2016 Forankret i implementeringsgruppe

Rehabilitering, Sygeplejefaglig, Kompetenceudvikling, viden om forløbsprogrammer og kræftpatienter

Primært personaleressourcer ved udarbejdelse af en fælles plan. Der kan være ekstra ressourcer til igangsættelse af efterfølgende implementering

Igangsat

63 5.3.5


Arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for rehabilitering af børn og voksne med erhvervet hjerneskade.

Udvikling af implementeringsplaner vedr. implementering af forløbsprogrammerne for rehabilitering af børn/unge og voksne er igangsat i 2014.

Implementeringsplanen forventes godkendt i 2015, hvorefter implementering af planens indsatser igangsættes.

Der skal udarbejdes et økonominotat, som beskriver evt. økonomiske konsekvenser af planernes indsatser

Udvikling af planerne er igangsat i 2014• Planerne forventes godkendt i DAS i 2015• Implementering af planernes indsatser opstartes i 2015.

2015 obli

2016 udvikling af implementeringsplaner er forankret i arbejdsgrupperne vedr. implementering af forløbsprogram for rehabilitering af erhvervet hjerneskade. Når planen er godkendt, overdrages ansvar for implementering til SOU samt de enkelte hospitaler og kommuner

afventer økonominotat Igangsat

64 5.3.5


Etablere indsatser for borgere med erhvervet hjerneskade, som kan forebygge genindlæggelser og forværring af borgerens og familiens situation. Det kan eksempelvis handle om opretholdelse af en hjerneskadekoordinatorfunktion i kommunerne, gennem etablering af mulighed for revurdering/tilbageløb for borgere med særlige problemstillinger og gennem etablering af graduerede rehabiliteringstilbud både i kommunerne og på hospitaler.

Indhold i og organisering af indsatserne beskrives i implementeringsplanerne vedr. implementering af forløbsprogrammerne for rehabilitering af erhvervet hjerneskade for hhv. børn/unge og voksne (jf. indsats 63).

• Der foretages en prioritering ift. opstart af de enkelte indsatser i hhv. 2015 og 2016 på baggrund af økonominotat og implementeringsplaner

2015 2017 Arbejdsgrupperne vedr. implementering af forløbsprogram for rehabilitering af erhvervet hjerneskade. Når planen er godkendt, overdrages ansvar for implementering til SOU samt de enkelte hospitaler og kommuner

Afventer økonominotat måske rykkes

65 5.3.5


Understøtte indsatser, der fremmer tidlig og kvalificeret opsporing, idet jo tidligere sygdommen (demens) opdages, des bedre er mulighederne for at vælge effektive behandlingsmetoder, planlægge den sociale indsats og inddrage borgeren og de pårørende som aktive samarbejdsparter.

Skal håndteres i forbindelse med revision af programmet - se indsats 66

Arbejdsgruppe vedr. implementering er allerede nedsat. Revision af forløbsprogrammet for demens opstartes i 2015 med henblik på implementering i 2016

2015 2016 Arbejdsgruppe vedr. implementering af forløbsprogram for demens

efterår 15

66 5.3.5


Forløbsprogrammet for demens - Tilrettelægge og gennemføre den videre implementering af forløbsprogrammets indsatser samt revisionen af forløbsprogrammet med afsæt i den gennemførte evaluering af forløbsprogrammet for demens.

At revidere forløbsprogrammet i løbet af 2015 med endelig godkendelse i DAS primo 2016. Se indsats 65. Fortsat implementering af det nuværende program med særligt fokus på almen praksis. - obs til praksisplanen.

Arbejdsgruppe vedr. implementering er allerede nedsat. Revision af forløbsprogrammet for demens opstartes i 2015 med henblik på implementering i 2016

2015 2016 Arbejdsgruppe vedr. implementering af forløbsprogram for demens samt KAP-H

2016

68 5.4.2


For at skabe mere smidige kommunikationsveje mellem hospital og kommune om borgere med samtidigt behov for genoptræning og rehabilitering vil vi bl.a. i takt med udviklingen af MedCom-standarderne arbejde for, at den samme MedCom-standard anvendes til både genoptrænings- og rehabiliteringsforløb

I forbindelse med ny bekendtgørelse for genoptræning og rehabilitering, der trædder i kraft 1. januar 2015 er der behov for samlet set, at se på hvilke ændringer bekendtgørelsen giver anledning til på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet herunder snitflader, arbejdsgange, ventetider og anvendelse af Med-COM standarder.

Tidsplan afhænger af udmelding og informationsmøder medio januar 2015. Tidligst i 2016 forventes udviklet en ny GOP. Sammenhæng til indsats 72 og 73.

2015 obli


Fysioterapi, kommunal og regional erfaring, skal afklares 2015

69 5.4.3


For at skabe sammenhæng i genoptræningsforløb, der bygger på mest mulig evidens, skal allerede igangsat udvikling af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser færdiggøres og implementeres. Arbejdet med at udvikle nye tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser fortsættes ud fra en organisering af udviklingsarbejdet, der er ressourceeffektiv.

Metoden til udvikling af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser skal gennengås mhp på ressourceffektivitet. Undersøge om der er mulighed for frikøb.

2015: Implementere allerede igangsatte genoptræningsforløbsbeskrivelser 2016: afdække de økonomiske konsekvenser og udpege nye områder med henblik på beslutning om igangsættelse. 2016 - 2018 udarbejdelse af forløbsbeskrivelser og implementering

2015 2018 Afventer ny gruppestruktur. Fysioterapi, kommunal og regional erfaring, De økonomiske konsekvenser skal i 2016 afdækkes i forbindelse med udpegning af nye områder med henblik på beslutning om igangsættelse i 2017 og 2018

Delvist Igangsat

70 5.4.3


Udvikle og implementere retningslinjer for træning før operation eller behandling indenfor udvalgte diagnosegrupper, hvor der er evidens for effekt (eksempelvis ryg, knæ og skulder).

Undersøge hvilke diagnosegrupper, der er evidens for effekt. Nedsætte en arbejdsgruppe.

FASE 1: Udpege diagnosegrupper, beskrive effekt. FASE2: Udarbejde retningslinjer for en diagnosegruppe FASE 3: Afprøve retningslinjer FASE 4: Udvikle øvrige retningslinjer

2016 2018 . Afventer ny gruppestruktur. Der tages særskilt stilling vedr. implementering

Fysioterapi og ortopædkirurgi Udredning kræver primært personaleressourcer. Der kan være ekstra ressourcer til igangsættelse af nye aktiviteter og efterfølgende implementering

2016

72 5.4.4.4


Indgå aftale om udmøntning af Bekendtgørelse samt vejledning om genoptræning eksempelvis ved udarbejdelse af et nyt snitfladekatalog og fastsættelse af ventetider, der hvor det er sundhedsfagligt begrundet.

I forbindelse med ny bekendtgørelse for genoptræning og rehabilitering, der trædder i kraft 1. januar 2015 er der behov for samlet set, at se på hvilke ændringer bekendtgørelsen giver anledning til på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet herunder snitflader, arbejdsgange, ventetider og anvendelse af Med-COM standarder. Den ny Bekendtgørelse og vejledning opdeler i fire genoptræningsniveauer. De eksisterende snitflade-kataloger, skal på den baggrund revideres. Sammenhæng til indsats 73 og 68.

FASE 1: Indledende drøftelse i UG Genoptræning december 14. Informationsmøder i januar 2015. Beslutning om metode, form og detaljeringsniveau samt aftale om opgavefordeling. FASE 2: Udarbejde aftale om snitflader og anvendelse af MEDCOM standarder FASE 3: Implementering

2015 obli

2015 Afventer ny gruppestruktur. Fysioterapi, kommunal og regional erfaring, ortopædikirurgi, neurologi ergoterapi, børneområdet

primært personaleressourcer. Flyttes eksisterende snitflader kan det give anledning til behov for ressourcer.

2015

73 5.4.4.4


Implementere nationale visitationsretningslinjer for personer med erhvervet hjerneskade når retningslinjerne kommer.

Visitationsretningslinjerne implementeres som en del af implementeringsplanen for forløbsprogrammer for henholdsvis børn og voksne med erhvervet hjerneskade

Udvikling af planerne er igangsat i 2014• Planerne forventes godkendt i DAS i 2015• Implementering af planernes indsatser opstartes i 2015.

2015 obli

.Arbejdsgrupperne vedr. implementering af forløbprogrammer for rehab. af børn/unge og voksne med erhvervet hjerneskade. Implementering via samordningsudvalgene

afventer økonominotat 2015

74 5.4.5


Sikre løbende dialog mellem kommunen og praktiserende fysioterapeuter om gråzonen mellem de kommunale og praktiserende fysioterapeuters tilbud om rehabilitering, genoptræning og vederlagsfri fysioterapi med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne således, at borgerne sikres et sammenhængende forløb.

Indsatsen håndteres i Praksisplan for fysioterapi 2015 - 2019 afsnit 3.3.3

Der henvises til Praksisplan for fysioterapi 2015 - 2019 afsnit 3.3.3

2016 Der henvises til Praksisplan for fysioterapi 2015 - 2019 afsnit 3.3.3

2016

36a 5.2.3

Børn Aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger om børn og unge, der ønskes henvist til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

2016 2016

5.1.1

Der udarbejdes løbende ledelsesinformationmsdata, der har til formål at skabe overblik og bidrage til at sætte fokus på udviklingen i den enkelte kommune og på det enkelte hospital samt danne grundlag for tværsektoriel dialog bl. A. i samordningsudvalgene

Der er behov for at se på, hvordan anvendelsen af LIS-data kan videreudvikles og tilpasses behovene for dialog, som er baseret på tværsektorielle data

Der er i dec 2014 igangsat drøftelser om LIS-data gående på tilpasning og udgivelseshyppighed. Der arbejdes løbende i hele perioden med udvikling og justeringer

2015 2018 Igangsat

5.1.2

monitorering af data

Implementering af faseplan fra national analyse af sundhedsoplysninger og kommunikationsmønstre i sundhedsvæsenet

Lave aftale om implementering af faseplanen når den foreligger, herunder aftale tidsplan for arbejdet

?5.3.3.2

Hjælpemidler

Løbende revision af snitfladekatalog for hjælpemidler og behandlingsredskaber

Kataloget er blevet revideret primo 2015. Udarbejdelse af revision i 2016 og 2018.

2016 2018 Igangsat

Bilag: 7.1. Afrapportering år 2014, Sundhedsplan 2020



Arbejdsmarkeds- og SundhedsforvaltningenSundhedsCenter Tårnby Juli 2014

1Dok nr 66870-14 Pia Jenfort

Afrapportering år 2014 - Sundhedsplan 2020



Indholdsfortegnelse

Indledning s 3

Om indholdet i denne afrapportering s 3

Status i koordinationsgrupperne s 4Koordinationsgruppe Børn & unge s 4Koordinationsgruppe Voksne s 4Koordinationsgruppe Ældre s 4

Sundhedsplan 2020 og Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 s 5

Middellevetid og tabte gode leveår s 5Rygning s 6Alkohol s 7Fysisk aktivitet s 8Kost s 9Børn og unge s 10Voksne s 10Ældre, handicappede og kronikere s 11

Sundhedsplan 2020 og regeringens nationale mål s 12

Procesevaluering af Sundhedsplan 2020 s 13

Gruppernes holdninger med hensyn til opstartsfasen s 13Gruppernes holdninger med hensyn til arbejdsprocessen s 15Gruppernes holdninger med hensyn til kompetence- og ressourceudnyttelse af gruppernes medlemmer s 16Gruppernes holdninger med hensyn til baglandets og styregruppens opbakning s 17Gruppernes holdninger med hensyn til tværfagligt & tværsektorielt samarbejde s 18Gruppernes holdninger til temadage afholdt af Center for forebyggelse i praksis s 18Gruppernes holdninger til udleveret materiale s 19Gruppernes holdninger til kommunikation med projektleder s 19Gruppernes holdninger til gruppernes fremdrift og fremtidige arbejde s 20Gruppernes holdninger til enkeltstående temaer s 21

Konklusion og anbefalinger s 22



Afrapportering år 2014 - Sundhedsplan 2020

Sundhedsplan 2020 blev vedtaget i 2012, hvor der sættes mål for sundheden blandt borgerne i Tårnby1. For at nå de ambitiøse mål i Sundhedsplan 2020, har Kommunalbestyrelsen valgt, at Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker2 skal implementeres, og at dette skal ske med nedsættelse af en projektorganisation, hvor der arbejdes på tværs af forvaltninger og afdelinger. Den 1. marts 2013 blev styregruppe til Sundhedsplan 2020 nedsat. Formand for styregruppen er forvaltningschef for Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen, derudover består styregruppen af forvaltningschef for Børne- & Kulturforvaltningen, sundhedscenterleder og stedfortræder for sundhedscenterleder. Sundhedskoordinator er sekretær for styregruppen. Hen over sommeren 2013 blev medlemmer til tre koordinationsgrupper udpeget, og november 2013 havde koordinationsgruppe Børn & Unge, Koordinationsgruppe Voksne og Koordinationsgruppe Ældre deres første møde. Det er koordinationsgruppernes opgave, at koordinere hvem der skal implementere de forskellige indsatser i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker i Tårnby. I kommissorium for styregruppe til Sundhedsplan 2020 står, at implementering af Sundhedsplan 2020 og Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker skal midtvejsevalueres i 2014, 2016 og 2018, derfor denne afrapportering.

Om indholdet i denne afrapporteringJuni 2014 er der gjort status for arbejdet i koordinationsgrupperne, hvilket beskrives i denne afrapportering.

Primo 2014 udgav Region Hovedstadens Forskningscenter for forebyggelse og sundhed ”Sundhedsprofil for region og kommuner 2013”. En stor del af Sundhedsplan 2020 bygger på data fra Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, derfor vurderer vi i denne afrapportering, om der er sket en udvikling i sundheden blandt borgerne i Tårnby fra 2010 til 2013.

Primo 2014 udgav regeringen nye nationale mål for danskernes sundhed: ”Sundere liv for alle – nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år”. For at se på om vi med Sundhedsplan 2020 harmonerer med regeringens mål for danskernes sundhed, foretager vi en sammenligning i denne afrapportering.

Styregruppe til Sundhedsplan 2020 lægger vægt på, at det er vigtigt at evaluere opstartsfasen af projektorganisationen. Derfor har vi gennemført tre fokusgruppeinterview med medarbejdere, der arbejder i koordinationsgrupper til sundhedsplan 2020.

I foråret 2013 udarbejdede SundhedsCenter Tårnby en oversigt over, hvilke indsatser i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, der allerede var implementeret. Der bliver ikke gjort status i nærværende afrapportering om, hvorvidt flere indsatser fra forebyggelsespakkerne er implementeret, da implementeringsarbejdet først påbegyndes i løbet af 2014, hvilket betyder at ingen nye indsatser er implementeret ved status i sommeren 2014. En sådan status bør udarbejdes til Afrapportering år 2016 for Sundhedsplan 2020.

1 http://www.taarnby.dk/media/545179/2020-sundhedsplan-for-Taarnby-Kommune.pdf2 Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/planlaegning-og-beredskab/kommuner/forebyggelsespakker



Konklusion og anbefalinger fra nærværende afrapportering beskrives til sidst.

Her følger afrapportering for 2014 for indsatsen under Sundhedsplan 2020.

Status i koordinationsgrupperneHer følger en gennemgang af, hvor langt de tre koordinationsgrupper Børn & Unge, Voksne og Ældre er kommet med arbejdet. Opgaven med at implementere Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker er en stor opgave, som alle grupper arbejder godt og konstruktivt med. Grupperne giver udtryk for, at det giver mening at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse.

Koordinationsgruppe Børn og UngeDe fleste indsatser i forebyggelsespakkerne retter sig mod børn og unge, hvilket betyder, at Koordinationsgruppe Børn & Unge har langt de fleste opgaver i forebyggelsespakkerne. Koordinationsgruppen fik et formandsskift omkring årsskiftet 2013 og 2014. Gruppen har identificeret hvem, som skal implementere de forskellige indsatser i forebyggelsespakkerne Fysisk Aktivitet, Tobak og Alkohol. Gruppen er ved at afholde overdragelsesmøder med modtagerne af indsatserne i de tre pakker. Gruppen har ikke udarbejdet delmål, kommunikationsplan og interessentanalyse som beskrevet i gruppens kommissorium.

Koordinationsgruppe VoksneKoordinationsgruppe Voksne har haft en del udskiftning blandt medlemmerne af gruppen, men formanden har været denne samme frem til nu, hvilket har betydet fremdrift i processen. Koordinationsgruppe Voksne har identificeret hvem, som skal implementere de forskellige indsatser i forebyggelsespakkerne Fysisk Aktivitet, Tobak og Alkohol. Gruppen har afsendt et par indsatser til implementering hos relevant leder. For de øvrige indsatser gælder, at gruppen er i gang med at afholde overdragelsesmøder med modtagerne af indsatserne i de tre pakker. Gruppen har ikke udarbejdet delmål, kommunikationsplan og interessentanalyse som beskrevet i gruppens kommissorium.

Koordinationsgruppe ÆldreFærrest indsatser i forebyggelsespakkerne retter sig mod ældre, hvilket betyder, at Koordinationsgruppe Ældre har langt de færreste opgaver i forebyggelsespakkerne. Koordinationsgruppe Ældre har fået udskiftet medlemmer undervejs, men formanden har været den samme frem til nu, hvilket har betydet fremdrift i processen. Gruppen har identificeret hvem, som skal implementere de forskellige indsatser i forebyggelsespakkerne Fysisk Aktivitet, Tobak og Alkohol. Overdragelsesmøder er afholdt og gruppen afventer at modtage implementeringsplaner fra ejerne af indsatserne. En enkelt indsats er returneret til Koordinationsgruppe Ældre med besked om at opgaven bør ligge et andet sted. Denne indsats bliver drøftet på møde i Styregruppe til Sundhedsplan 2020 september 2014. Koordinationsgruppe Ældre har påtaget sig opgaven at indgå samarbejde med praktiserende læger om at løse, hvordan samarbejdet med almen praksis om forebyggelsespakkerne skal forløbe. Der er aftalt møde herom med formand for Tårnby/Dragør lægelaug september 2014. Gruppen har udarbejdet delmål, kommunikationsplan og interessentanalyse som beskrevet i gruppens kommissorium (se bilag 1).



Sundhedsplan 2020 og Sundhedsprofil for region og kommuner 2013Størstedelen af målene i Sundhedsplan 2020 bygger på tal fra Sundhedsprofil for region og kommuner 2010. I foråret 2014 udkom Sundhedsprofil for region og kommuner 2013, baseret på spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne i Region Hovedstaden heraf 2.450 borgere i Tårnby Kommune. Her følger en gennemgang af udviklingen i sundheden blandt borgerne i Tårnby Kommune fra 2010 til 2013 sammenholdt med målene i Sundhedsplan 2020.

Middellevetid og tabte gode leveårI 2007 var middellevetiden i Tårnby Kommune 77,2 år. I 2013 er middellevetiden i Tårnby steget til 78,9 år. Målet i Sundhedsplan 2020 er, at middellevetiden er steget til 80 år i 2020.

Den positive udvikling i middellevetid kan ikke tilskrives implementering af indsatserne i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, da Tårnby først påbegynder disses implementering i 2014. Derimod kan udviklingen forklares med, at kommunerne fik forebyggelsesopgaven med kommunalreformen i 2007 og i Tårnby Kommune etablering af SundhedsCenter Tårnby, Tårnby Sundhedsuge og en lang række indsatser på forebyggelsesområdet. Endelig kan udviklingen også tilskrives den generelle udvikling i samfundet, blandt andet med lovmæssig regulering af områderne rygning og alkohol.



RygningMed forbehold for en lav svarprocent i Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 kan det alligevel se ud til, at færre borgere ryger. I 2010 udgjorde andelen af dagligrygere 22 %, i 2013 var denne andel reduceret til 16 %. I Sundhedsplan 2020 er målet frem mod 2020, at andelen af dagligrygere er reduceret til 15 %. I 2010 udgjorde andelen af ikke rygende borgere udsat for passiv rygning 16 %, i 2013 var denne andel reduceret til 11 %. I Sundhedsplan 2020 er målet, at andelen af ikke rygende borgere udsat for passiv rygning er reduceret til 5 % I 2020. I 2010 udgjorde andelen af rygere i hjem med børn 17 %, i 2013 var denne andel reduceret til 8,2 %. I Sundhedsplan 2020 er målet, at rygning forekommer i mindre end 5 % af hjem med børn.

Faldet i forekomsten af rygning skyldes formentlig lovmæssig regulering af området samt de indsatser Tårnby Kommune har arbejdet med på sundhedsområdet siden kommunalreformen i 2007. Faldet i forekomsten af rygning kan ikke skyldes de indsatser, der forventes implementeret i Tårnby i forbindelse med Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, idet disse indsatser først begynder implementering i løbet af 2014. Det kan diskuteres, om Sundhedsplan 2020 skal revideres med henblik på at fastholde ambitiøse mål frem mod 2020, idet der er sket en positiv udvikling fra 2010 til 2013. Andelen af rygere i Tårnby er fortsat blandt de højeste sammenlignet med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden.



AlkoholMed forbehold for en lav svarprocent kan det alligevel se ud til at færre borgere har stort forbrug af alkohol. I 2010 udgjorde andelen af borgere med tegn på alkoholafhængighed 16 %. I 2013 var denne andel reduceret til 14 %. I Sundhedsplan 2020 er målet, at andelen af borgere med tegn på alkoholafhængighed er 14 %. I 2010 udgjorde andelen af borgere, som var rusdrikkere, 13 %, i 2013 er denne andel reduceret til 9 %. I Sundhedsplan 2020 er målet, at andelen af borgere som rusdrikker udgør 10 %. I 2010 udgjorde andelen af borgere med et stort forbrug af alkohol 11 %. I 2013 var denne andel reduceret til 7 %. I Sundhedsplan 2020 er målet, at andelen af borgere, som har et stor forbrug af alkohol, er 8 %. I 2010 udgjorde andelen af borgere med risikabel alkoholadfærd og samtidig hjemmeboende børn 19 %. I 2013 var denne andel reduceret til 10 %. I Sundhedsplan 2020 er målet, at andelen af borgere, som har risikabel alkoholadfærd og samtidig hjemmeboende børn, er 10 %.

Faldet i forekomsten af forbrug af alkohol skyldes formentlig lovmæssig regulering af området samt de indsatser Tårnby Kommune har arbejdet med på sundhedsområdet siden kommunalreformen i 2007. Faldet i forekomsten af forbrug af alkohol kan ikke skyldes de indsatser, der forventes implementeret i Tårnby i forbindelse med Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, idet disse indsatser først begynder implementering i løbet af 2014. 3 ud af 4 mål for alkohol i Sundhedsplan 2020 er allerede indfriet og det kan diskuteres om planen bør revideres på området for alkohol med henblik på at fastholde ambitiøse mål frem mod 2020. Andelen af borgere med stort alkoholforbrug er samme niveau som gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden.



Fysisk aktivitetI 2010 levede 68 % af borgerne i Tårnby over 16 år op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om at dyrke moderat til hård fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen i fritiden. I 2013 er denne andel uændret. I Sundhedsplan 2020 er målet, at andelen af borgere, der dyrker moderat til hård fysisk aktivitet minimum 30 minutter om dagen, er mere end 75 %.

Status quo på området for fysisk aktivitet i Tårnby kan tilskrives, at indsatserne i Forebyggelsespakke Fysisk Aktivitet først påbegynder implementering i løbet af 2014.



KostI 2010 udgjorde andelen af overvægtige blandt borgerne i Tårnby 35 % og svært overvægtige udgjorde 14 %. I 2013 er disse andele uændret. I Sundhedsplan 2020 er målet, at andelen af overvægtige borgere er reduceret til mindre end 25 % og andelen af svært overvægtige er reduceret til mindre end 10 %. I 2010 havde 13 % af borgerne i Tårnby meget usunde madvaner, 14 % af borgerne drak sodavand mindst fem gange om ugen, og 87 % af borgerne levede ikke op til anbefalingen om at spise seks stykker frugt og grønt om dagen. Andelen af borgere med meget usunde madvaner er uændret i 2013, andelen af borgere der drikker meget sodavand er faldet markant fra 2010 til 2013. 90 % af borgerne lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 6 stykker frugt og grønt om dagen, hvilket er en forværring fra 2010.

Der er ikke sket en entydig ændring på området for overvægt og kost i Tårnby, hvilket kan tilskrives, at indsatserne i Forebyggelsespakke Mad & Måltider først påbegynder implementering i løbet af 2016.



Børn og ungeData om børn og unge i Sundhedsplan 2020 er ikke fra Sundhedsprofilen, men fra databasen ”Børns Sundhed - årsberetning fra 2011 om børn født i 2008 og 2009”. Disse data sammenlignes i dette afsnit med nye data fra ”Børns Sundhed – årsberetning 2013 om børn født i 2011”.

I Tårnby Kommune var 17,6 % af de 0-årige børn født i 2008 og 2009 udsat for passiv rygning. I Sundhedsplan 2020 er målet, at denne andel er reduceret til 5 % i 2020. Blandt børn født i 2011 bliver 16,8 % udsat for passiv rygning. Der er sket en lille positiv ændring i andelen af passiv rygning blandt spædbørn. Målet i Sundhedsplan 2020 i forhold til spædbørns forekomst af passiv rygning er fortsat meget ambitiøst. Gennemsnittet i Børns Sundhed blandt de deltagende kommuner for passiv rygning er 15,3 %.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning indtil barnet er fire til seks måneder gammelt. Forekomsten af fuld amning af børn på fire måneder i 2008 og 2009 i Tårnby udgjorde 57,8 %. Blandt børn født i 2011 er denne andel steget til 66,3 %. Målet i Sundhedsplan 2020 er at fuld amning ved 4 måneders alderen er mindst 70 %. Der er sket en positiv udvikling på området for amning, hvilket kan skyldes at tre ud af 9 sundhedsplejersker i perioden er uddannet ammevejledere.

I sundhedsplan 2020 er målet at andelen af forældre med allergisk disposition udgør 25 % i 2020. Blandt børn født i 2011 er denne andel 52 %. Målet i Sundhedsplan 2020 for allergisk disposition er derfor fortsat meget ambitiøst.

I Sundhedsplan 2020 er et mål om at mere end 75 % af alle børn og unge i Tårnby skal være fysisk aktive 60 minutter om dagen. Det har ikke været muligt at finde opdaterede data for dette mål.

VoksneI 2010 var Tårnby Kommune placeret i socialgruppe tre ud af fire, hvilket er uændret i 2013. Målt på uddannelsesniveau ligger Tårnby i gruppe 4, hvilket er den gruppe med de kortest uddannede borgere. Da uddannelse har betydning for borgernes sundhedsadfærd, er målet i Sundhedsplan 2020, at Tårnby Kommune minimum er rykket fra socialgruppe 4 til 3 målt på uddannelse. Nogle af indsatserne i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker handler om forebyggelse på uddannelsesinstitutioner, som gerne skulle give øget andel af unge der gennemfører en uddannelse.



Ældre, handicappede og kronikereI 2010 var andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgerne i Tårnby 10,8 %. I 2013 er denne andel steget til 12,1 %. Målet i Sundhedsplan 2020 er at andelen af forebyggelige indlæggelser er reduceret til 8,5 %. I 2010 var andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere over 65 år 13,5 %. I 2013 er denne andel steget til 17,3 %3. Målet i Sundhedsplan 2020 er at andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere over 65 år er reduceret til 11 %. Udviklingen på området for forebyggelige indlæggelser går den forkerte vej.

Effekten af Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker i forhold til forebyggelige indlæggelser, vil formentlig først have effekt efter år 2020. Tårnby Kommune gennemfører en række andre tiltag for at nedbringe andelen af forebyggelige indlæggelser på kortere sigt.

3 ”Ledelsesoverblik – forebyggelige (gen)indlæggelser - 2013” Region Hovedstaden, Enhed for kommunesamarbejde



Sundhedsplan 2020 og regeringens nationale mål Regeringen satte januar 2014 nye mål for danskernes sundhed og i regeringens udgivelse ”Sundere liv for alle” står: ”Sundere liv for alle” er regeringens bud på en ny ramme for en ambitiøs forebyggelsespolitik. Målet er, at danskerne får mulighed for at leve flere gode leveår og at mindske den øgede ulighed i sundhed.”

Her følger en gennemgang af, hvorvidt Regeringens sundhedsmål fra 2014 og Tårnby Kommunes Sundhedsplan 2020 harmonerer.

Der er flere tegn på, at Sundhedsplan 2020 og ”Sundere liv for alle” harmonerer. Et tegn er, at begge visioner har fokus på bekæmpelse af ulighed i sundhed. Eksempelvis er et mål i Sundhedsplan 2020 at yde en særlig indsats over for sårbare grupper med hensyn til rygning, fysisk aktivitet og overvægt, særligt der hvor kommunen møder de udsatte børn og voksne.

Regeringen har ambitiøse mål for mental sundhed for både børn og voksne. Sundhedsplan 2020 opererer ikke med mental sundhed, hverken for børn eller voksne. Dog arbejder Tårnby Kommune alligevel med mental sundhed i implementering af Sundhedsplan 2020, da kommunalbestyrelsen har vedtaget at implementere Forebyggelsespakke Mental sundhed, hvori der er indsatser målrettet både børn og voksne.

Regeringens vision med hensyn til rygning er, at personer der ønsker at blive røgfri skal opleve støtte fra omgivelserne, og at kommunen her skal støtte op om beslutningen. Vi skal arbejde for at færre borgere begynder at ryge, og at færre festrygere bliver dagligdagsrygere på et senere tidspunkt. Sundhedsplan 2020 harmonerer med disse visioner ved at have mål om at yde en målrettet indsats, for at undgå at børn og unge begynder at ryge, og ved at have et mål om at udvikle effektive rygestopkurser til ressourcesvage borgere.

Regeringens vision vedrørende alkohol er, at danskerne skal have en sundere alkoholkultur der fordrer, at man drikker mindre ved samme lejlighed, og hvori det er socialt accepteret at takke nej til alkohol. Ligeledes skal de unge have muligheden for ikke at drikke, eller drikke med måde. Sundhedsplan 2020 harmonerer med visionen ved at have et mål om at skabe sunde rammer, der mindsker tilgængeligheden af alkohol, og derigennem forebygge alkoholproblemer for børn, unge, voksne og ældre.

Regeringens vision vedrørende overvægt er, at alle børn uanset social baggrund får de bedste forudsætninger for et liv med så mange gode leveår som muligt. Alt for mange børn er overvægtige, specielt når vi ved at overvægt blandt børn og unge fører til svækket livskvalitet og kan give fysiske og psykiske problemer. Sundhedsplan 2020 harmonerer med visionen ved at have et mål om, at der arbejdes målrettet på at skabe rammer for børn, voksne og ældre, som yderligere skal fremme mulighederne for bevægelse og aktivitet. Et andet mål i Sundhedsplan 2020 er, at mere end 75 % af børn og unge skal være moderat eller hårdt fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen.

Regeringens vision vedrørende fysisk aktivitet er, at flere skal bevæge sig mere i dagligdagen, og at det skal være en naturlig del af fleres hverdag. Vi skal sørge for, at vores omgivelser indbyder til fysisk aktivitet og understøtte, at den gruppe af inaktive danskere, der gerne vil være mere fysisk aktive, bliver det. Sundhedsplan 2020 harmonerer med visionen ved at have et mål, der sigter mod at mere end 75 % af borgerne er aktive ved moderat til hård fysisk intensivitet, og ved at arbejde målrettet med at skabe rammer for borgerne, som fremmer muligheden for bevægelse og aktivitet.



Regeringens bud på at opnå ovenstående mål er via forebyggelse og partnerskaber på tværs af myndigheder, civilsamfundet og det private. Dette er regeringens bud på en ny forebyggelsespolitik, der skal mobilisere brancheorganisationer, erhvervslivet og civilsamfundets ressourcer, kompetencer og ideer til en overordnet forebyggelsesindsats. I realiseringen af Sundhedsplan 2020 arbejdes der med inddragelse af civilsamfundet, fx er forskellige borgergrupper repræsenteret i Koordinationsgruppe Børn & Unge, Koordinationsgruppe Voksne og Koordinationsgruppe Ældre.

Procesevaluering af Sundhedsplan 2020Det er vigtigt for Styregruppe til Sundhedsplan 2020, at opstartsfasen med implementering af Sundhedsplan 2020 og Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker procesevalueres. Derfor har akademisk medarbejder i løntilskud afholdt fokusgruppeinterviews med de tre koordinationsgrupper for at gå i dybden med medlemmernes oplevelse af opstartsfasen. Projektleder har ikke deltaget ved fokusgruppeinterviews, for at medlemmerne af koordinationsgrupperne kunne føle sig mere frie til at udtale sig om fx samarbejdet med projektlederen. Her følger uddrag fra de tre interviews under forskellige temaer om opstartsfasen og en analyse heraf.

Gruppernes holdninger med hensyn til opstartsfasenKoordinationsgrupperne fortæller, at opstartsfasen har været uklar. Mange af gruppemedlemmerne udtrykker, at de ikke har været klar over, hvilken rolle og opgave de har haft. Opstartsfasen har dog efterhånden gjort deres arbejdsopgaver og koordinationsgruppernes formål mere klart.

Koordinationsgruppe Børn & Unge fortæller, at opstartsfasen bød på en rigtig spændende arbejdsindbydelse, hvilken havde umiddelbar interesse. Dette løber over i frustration, da gruppen ikke var ordentligt sammensat på grund af manglende formand, hvilket gjorde opstartsfasen besværlig og tung:

”Arrhh det blev sådan lidt tungt, skal vi nu starte forfra igen, hvad er det nu? Så det var ligesom vi startede to gange, blandt andet fordi Erik ikke var med fra start af.”

”Det lød smadder spændende. Det er et spændende område [forebyggelse].”

Koordinationsgruppernes erfaring om opstartsfasen er, at det er vigtigt at en formand er medbestemmende på om vedkommende skal være formand og ikke blot udpeges. Grupperne fortæller videre om formandsrollen at ideelt set skal en formand have en virkelighed, der gør at uforudsete opgaver ikke forhindrer vedkommende i at deltage på planlagte møder. Medlemmerne giver udtryk for at en formand skal føle sig klædt ordentligt på fra starten, for ikke at føle sig frustreret og afkoblet. Det er også vigtigt, at formændene får præcis den samme information på den samme tid, da der ellers let opstår forvirring.

”… og jeg var jo fra starten koblet af, fordi jeg var ikke med til det første møde, og det synes jeg, på en eller anden måde, altså har gået igen sådan hele tiden.”

&



”Deltager 1. Hvis ikke alle er med og har det samme udgangspunkt, så synes jeg det er svært at arbejde videre. Det er nemmere når alle får den sammen information samtidig. Deltager 3. Ja.”

Endvidere er koordinationsgruppernes erfaring med opstartsfasen, at det har været famlende og usikkert. Der har været en følelse af at stå i et vadested uden at der er sket noget.

”Jeg synes det har været en øhh, en meget famlende start præget af usikkerhed, ..”

Koordinationsgrupperne fortæller om opstartsfasen, at de savnede tydeligere kommunikation helt fra starten af. De oplevede en frustrerende opstart, fordi de ikke havde forstået deres rolle og opgave.

”Altså jeg kunne godt tænke mig hun havde været mere tydelig omkring, ”jamen min opgave er egentlig bare at sætte jeg i gang”, det tog mig mange gange at forstå det…”

&

”…, jeg oplevede at Pia sagde ”Jeg er her bare for at sætte jer i gang”, men vi ville ikke slippe hende, fordi vi ikke havde styr på hvad vi skulle.”

Koordinationsgrupperne erkender, at projektlederens rolle er svær, og at man kan mærke dilemmaet mellem det at skulle uddelegere arbejde, i stedet for selv at påtage sig det.

”Den der balance imellem de der to ting, det tror jeg man mærker i det her, og hun har selvfølgelig gjort det så godt hun kan, men det er et dilemma, og det kender jeg fra mit eget arbejde.”

Koordinationsgrupperne fortæller, at Sundhedsplan 2020 blot var et dokument til at starte med, og der var forvirring, da der manglede et overblik over, hvad opgaven egentlig var. Dette blev mere overskueligt jo længere i processen de kom. Blandt andet hjalp det grupperne at få præsenteret Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, da det gjorde indsatsen praksisnær. Det var uklart for nogle medlemmer, hvilke ressourcer og kompetencer de selv skulle have for at løfte denne opgave. En formand følte ikke, at første møde i koordinationsgrupperne var godt, da vedkommende ikke følte sig ordentligt klædt på og manglede overblik. Begrebet arbejdsgruppe forvirrede, da det indikerede, at de selv skulle ud og arbejde med indsatserne.

”Jeg vidste ikke præcis hvad der skulle ske med 2020 planen, så kom forebyggelsespakkerne og jeg tænkte Yes det er godt, nu bliver det praksisnært, nu er det noget vi kan forholde os til, nu skal der ske noget. Vi skal i gang.”



”Noget af det der var rigtig svært for os i starten var, hvordan skal vi håndtere det her, hvordan skal vi drible det her i gang, sådan at der kommer noget godt og konstruktivt ud af det, et produkt ud af det rent faktisk, som bliver implementeret i forhold til den her Sundhedsplan 2020…”

”…, altså det har jo været fuldstændig vildt at nå indtil at forstå hvad det egentlig er arbejdsopgaven går ud på.”

”…, hvis vi taler om det der første møde, jamen det var et helt forfærdeligt møde, og det var det fordi man ikke føler, jeg følte mig i hvert fald ikke som formand klædt rigtig godt og grundigt på.”

”…, og så for det første kalde den noget andet, dette her er ikke en arbejdsgruppe, det forvirrede også helt vildt.”

Andre koordinationsgrupper giver udtryk for at opstartsfasen var tryg med en fast struktur i og med man havde en formand, der var klædt bedre på end de øvrige medlemmer. Det gjorde det også trygt, at der var skemaer man kunne forholde sig til.

”Jeg synes det er trygt og rart, at der er en formand, der er et eller andet trygt ved, at vi ikke bare sidder i skrædderstilling og skal finde ud af det. Der er simpelthen struktur på det her. Der er skemaer der skal udfyldes, og det er sådan og sådan og sådan. Det er jo et stort projekt, og så er det rart, der er noget vi kan putte ind i skemaer og der er en formand, der er klædt bedre på end os andre. Det gør det trygt.”

Gruppernes holdninger med hensyn til arbejdsprocessenKoordinationsgrupperne giver udtryk for, at det er vigtigt for grupperne, at se arbejdet som en helhed, og ikke fragmenterede indsatser. Arbejdsprocessen bliver mere sammenhængende, hvis de kan se kontinuiteten i arbejdet. Eksempelvis opleves aldersinddelingerne i koordinationsgrupperne af og til forkert, idet tværgående indsatser ideelt set løftes på tværs af aldersinddelinger. Grupperne giver udtryk for, at det er rart at vide om og hvorledes resten af indsatsen bliver løftet, af en anden gruppe, på den måde giver arbejdet mere mening. Dette er en af grundene til, at det er godt at grupperne mødes på tværs, da medlemmerne herved får mulighed for at se arbejdet som en helhed. Grupperne giver udtryk for, at der er udarbejdet godt materiale, der letter arbejdsprocessen.

”Nogen af alderssammenhængene virker lidt søgt. Her har vi en indsats der skal dække alle, men vi skal alligevel kun lige koncentrere os om en lille del af den. Og hvad, er det så nogen andre der løfter den herfra? Så der bliver brug for et eller andet på tværs, så vi får en forståelse af det, hvis jeg skal forstå det.”



”Deltager 3. Altså, Jeg tænker forhåbningen omkring det her, det er jo, at det gerne skulle give noget helhed og ikke bare fragmenteret, men at vi faktisk laver, udarbejder nogle løsninger, som virker helt overordnet. Hele vejen igennem. Fra vugge til krukke. Gruppen istemmer. Deltager 1. Det er jo i hvert fald intentionen, er det ikke? Deltager 3. Jo.”

Koordinationsgrupperne giver udtryk for, at arbejdsprocessen glider, fordi projektlederen er god til at styre, har udarbejdet gode skabeloner og fortjener ros. De oplever, at projektlederen har engagement og kompetencer til at løfte opgaven.

”Jeg synes også det er godt det materiale, Pia hun har lavet, hun har jo lavet de der skabeloner vi sender med ud, brevskabelonerne, implementeringsskabelonerne, det er et rigtigt godt redskab at have, så man ikke skal sidde og finde noget selv. Så super ros til det. Men også engagementet.”

Gruppernes holdninger med hensyn til kompetence- og ressourceudnyttelse af gruppernes medlemmerGrupperne fortæller at der er en god meningsudveksling, og at medlemmerne er gode til at fortælle, hvad hver især ved om kommunen. Der bliver også givet udtryk for at en god kemi i gruppen er vigtig, og at man som medlem har et ansvar for selv at komme frem med sin viden.

”Deltager 1. Altså, Jeg kan jo ikke tie stille med det jeg ved i forvejen, så hvis der er et eller andet jeg synes der er relevant, så siger jeg det. Jeg venter jo ikke på, det bliver efterspurgt. Deltager 2. Det oplever jeg alle gør. Deltager 1. Så der er ikke nogen vi skal hive ordene ud af… Deltager 2. Nej. Deltager 1. Vi har ikke nogen, der slet ikke siger noget, så det håber jeg da alle oplever. Jeg brænder ikke inde med noget. [Venlig ensstemmende latter]. Deltager 3. Jeg har samme oplevelse.

Koordinationsgrupperne fortæller, at de selv har ansvaret for at byde ind med deres ressourcer og kendskab. Ressourceudnyttelse hænger sammen med medlemmernes kendskab til kommunen, hvilket er den viden der er med til at løfte opgaven.

”Man har selv ansvar for at komme frem med ens ressourcer i en stor gruppe.” & ”Det handler også om at have et kendskab til kommunen, og hvad har vi af forvaltninger osv. Og i og med vi er en bred gruppe fra mange forskellige steder, har der været bred viden omkring det. Og det tror jeg har været rigtigt vigtigt. Jeg tror klart det er den viden, vi hver især er kommet med, der har løftet det og ikke materialestakken vi fik fra starten af, den giver mening nu, men det gjorde den bestemt ikke til at starte med.”



Gruppernes holdninger med hensyn til baglandets og styregruppens opbakningKoordinationsgrupperne fortæller, at de ikke forventer at modtage støtteerklæringer i det daglige, men forventer fuld opbakning, når eller hvis grupperne møder modstand. Endvidere føler grupperne god opbakning fra sundhedscenteret. Grupperne får ikke god opbakning fra deres respektive forvaltninger, da der er mange andre presserende opgaver. Gruppemedlemmerne udbreder ikke deres arbejde til øvrige kollegaer, og generelt spørges der ikke til deres arbejde med Sundhedsplan 2020.

Grupperne fortæller om ledelsesmæssig opbakning fra Sundhedscenteret:

”Altså jeg har haft det oppe, og jeg synes at jeg har meget stor opbakning fra myndighederne. Altså, det har været sådan, at jeg stod og skulle til supervision og der var møde her i gruppen, og jeg fik af vide, jamen så dropper du supervisionen og går til møde. Altså, så det har været prioriteret rigtig højt.”

Grupperne fortæller, at der ikke er opbakning fra de andre forvaltninger, da der er andre opgaver, der er ligeså vigtige som også skal løftes.

”Jamen jeg tror på den måde, så kan man sige, at jeg tror min leder har syntes, det her har fyldt meget i forhold til, der er andre vigtige opgaver, der er ligeså vigtige eller mere vigtige også.”

Grupperne giver udtryk for, at der ikke bliver spurgt til arbejdet med Sundhedsplan 2020 i deres bagland og de udbreder ikke kendskabet til det.

”Ej, der er ikke nogen, der spørger til det, det er der rent faktisk ikke.”

”Nej. Det fornemmer jeg ikke. … Måske har de læst det på intranettet omkring 2020-planen, men de er jo ikke blevet sat ind i hvad det er. Jeg har ikke lavet et længere foredrag for at formidle, hvad det er vi render rundt og laver her.”

Grupperne har ikke en forventning om at møde eller få opbakning i det daglige, men der er en forventning om, at der er en god og solid opbakning, hvis gruppen møder modstand eller problemer fremadrettet.

”Hvis vi støder ind i nogen udfordringer, så tænker jeg også, at der forventer jeg, at der er fuld opbakning, og at det er der vi kommer til at mærke det, for jeg forventer egentlig bare at det er der, og vi har fået et mandat, og det er det vi arbejder ud fra, …”

Grupperne giver udtryk for tvivl om engagementet holder i virkeligheden, når der eksempelvis skal uddannes frontpersonale.

”Og lige præcis det her med at, hvordan skal du så løfte frontpersonalet, fordi det er faktisk frontpersonalet der i sidste ende skal ud og praktisere det her. Det er igen det her med konsekvensberegning, jamen hvad er det der skal til for at klæde dem godt på. Det gør man altså ikke over natten. Og det har jeg lidt en fornemmelse af det regner man bare med, lige



pludselig kan det her gå hen og bare blive nogle flotte ord, og ikke noget handling fordi det er der ikke lagt ind i vores drift.”

Gruppernes holdninger med hensyn til tværfagligt- og tværsektorielt samarbejdeSamtlige grupper giver udtryk for vigtigheden af at arbejde tværfagligt og tværsektorielt. De synes endvidere, at det er nødvendigt. Der bliver også givet udtryk for, at kommunen i dag er meget sektoriseret, og at arbejdet med Sundhedsplan 2020 kan være med til at løsne op for dette.

”Deltager 3. Jamen helt klart altså. Deltager 1. Det gir slet ikke mening hvis det ikke er. Deltager 2. Nej.. (Latter) Deltager 1. Jamen det giver da rigtig god mening, for det skal jo bredes ud i kommunen, så kan det ikke nytte noget det er en enkelt afdeling, der bærer det, hvis det skal implementeres så skal det jo måske endda endnu bredere ud.”

”Jamen, jeg tænker fremadrettet i andre sammenhænge, og der kan man bestemt have god nytte af at gøre det tværfagligt. Jeg synes vi er meget sektoriseret.”

Gruppernes holdninger til temadage afholdt af KL, Center for Forebyggelse i PraksisGrupperne fortæller, at de alle har fået et stort udbytte af temadage afholdt af Center for Forebyggelse i Praksis. Temadagene har gjort det overskueligt og konkretiseret, hvad arbejdet skal ende ud med. Det har for mange af koordinationsmedlemmerne været øjeblikket, hvor de har forstået og omfavnet deres opgave. Der efterlyses samtidig flere konkrete eksempler. Temadagene giver mod på mere, og de giver udtryk for, at det er rart at møde medlemmer fra de andre grupper og have en dag sammen. Temadagene har givet gode arbejdsredskaber og forståelse for, hvordan en indsats ser ud for dem der modtager indsatsen.

”Deltager 3. Jeg synes den første temadag var rigtig god, de mindede meget om hinanden, men den første var med til at konkretisere det her. Hvert enkelt punkt, hvad det egentligt var man skulle, man fik et billede af dem der modtog det, dem der skal modtage det ude i forvaltningerne, hvordan det ser ud for dem, det vi præsenterer. Hvad er det, de skal melde tilbage, og hvad er det vi melder ud til dem? Deltager 2. Gruppedynamikken har været en positiv sidegevinst ved de her temadage.”

”Det har også været godt at mødes med KL til de der temadage. … Man får mere mod på at søge viden i andre kommuner.”

”Deltager 1. Men… Jeg havde forventet flere facts. Deltager 3. Lige præcis. Deltager 1. Jeg havde nok forventet, der var lidt mere en spiseseddel på, jamen hvad er det egentligt vi allerede nu ved omkring det her med forebyggelsespakkerne.

”Deltager 3. Jeg synes også det var rart at møde de andre grupper, at vi har en dag sammen. Deltager 1. Det har du faktisk ret i. Deltager 3. Også at høre hvordan de tackler.. øhh..”



”Det var først ved det første møde herovre [1. temadag], at det gik op for mig, hvad det egentlig var, og det blev meget mere konkret. Jeg anede faktisk ikke, hvordan og hvorledes det skulle gribes an, og hvad det var det gik ud på. Det er blevet bedre og bedre, meget mere konkret for mig hvad det er, og hvorfor jeg er med i denne her gruppe.”

På temadagene blev hver forebyggelsespakke gennemgået, og grupperne arbejdede i workshops med at udfylde implementeringsskemaer for indsatser i en forebyggelsespakke, hvilket er det arbejde, de skal bede modtagerne af indsatserne om at gøre. På den måde fik grupperne en dybere forståelse for hele implementeringsprocessen, hvilket er tydeligt i ovenstående udsagn.

Gruppernes holdninger til udleveret materialeGrupperne fortæller, at de fik udleveret en meget omfattende materialestak. Omfanget gør arbejdet uoverskueligt til at starte med, og svært at finde andres ”guldkorn”. Mængden virkede skræmmende på nogen. Grupperne giver udtryk for, at det er vigtigt for medlemmerne ikke at føle sig overbebyrdet og uforberedte, når de går til møder.

”Deltager 1. Men jeg må indrømme at en af de ting som, (rømmer sig) det er alt det materiale vi har fået ikke altså (roder i en stak) har jeg jo kun en lille brøkdel af det ikke, altså det virker fuldstændig overvældende. Deltager 2 og 5 istemmer. Deltager 1. Og jeg kan jo ikke nå at læse det hele, men jeg har da skimmet det, men jeg vil ikke indrømme jeg har læst det. Deltager 2. Det er svært at finde de gode ideer som de andre har lavet, fordi at hvornår skal vi nå at læse det ikke? Deltager 1. Men det at se hvad de har gjort i en anden kommune, [i forhold til vejviseren fra Faxe Kommune] den synes jeg, der er nogle gode ideer i vi kan stjæle, fordi det er så konkret som det er. Det er meget nemmere at arbejde med noget konkret, end der hvor vi skal opfinde.”

&

”Deltager 3. Jeg tror det er godt man ikke bliver overbebyrdet med alt muligt information som man føler sig forpligtet til at læse, for som I også siger, vi har jo alt muligt andet ved siden af. Så jeg tror også det er vigtigt at man føler man er med og er velforberedt til de møder man går til. Deltager 2. Jeg synes også det hænger godt i tråd med vi er en koordinationsgruppe, og at vi ikke er en arbejdsgruppe. For vi skal ikke vide alting, vi er ikke specialister, vi er ikke dem der skal lave arbejdet, vi er dem der skal komme med input, have gjort os nogle tanker, hvor er det man kan sende den henad. For vi kan ikke vide alting, det er ikke den opgave vi har.”

Gruppernes holdninger til kommunikation med projektlederEn gruppe fortæller, at der er en begrænset, men fin kommunikation. De andre grupper er glade for god kommunikation med projektlederen. Grupperne giver udtryk for, at det er rart at have en engageret og forberedt tovholder på projektet. Det er arbejdsfremmende, at de kan spørge om alt. Projektlederen evner at gøre opgaverne håndgribelige.



”Jeg synes det [engagementet] var højt. Man kan jo helt klart mærke, at Pia hun brænder jo rigtig meget for det her.”

”… men herfra var der et rigtig godt engagement synes jeg og virkelig velforberedthed vil jeg sige.”

”Man kan spørge om hvad som helst. Og man kan få et svar, og hvis man ikke kan få et svar nu og her så kan man altid få det på sigt ikke. … Hun har også været god til lige at få os styret ind hvis vi har været på vej væk.”

”Jeg vil bare lige sige omkring Pia. Jeg synes simpelthen hun er virkelig god. Hun er virkelig dygtig til at gøre.. det forståeligt og håndgribeligt og hun er meget hun er så rolig i sin måde at forholde sig til de her spørgsmål, og det har altså en rigtig god effekt og det skal hun altså have en stor ros for, det må I i øvrigt gerne sige videre, det har jeg i hvert fald tænkt, ejj hvor er hun, hvor er det godt at have sådan en på sådan en pind altså, fordi hun evner virkelig at sige nååh, og øhh tænke over, jamen hvad er det egentlig der er problematikken her, og kommer med nogle intelligente svar på det. Det synes jeg, det er sgu rigtig. Det er, det er en fornøjelse. [Latter]”

Gruppernes holdninger til koordinationsgruppernes fremdrift og fremtidige arbejdeIngen af grupperne havde bemærkninger til tiltag, der kunne fremskynde eller forbedre deres arbejde. Det har været opstartsfasen, der har været for indviklet og uklar. Enkelte foreslår, at arbejdet lægges ind i kommunens driftsområder for at fremme implementeringen. Grupperne håber det er klart for styregruppen, hvad arbejdet indeholder, og at kommunen er klar til at investere det indsatserne i virkeligheden koster.

”Hvis det er så vigtigt at få implementeret, så er det vigtigt, at det bliver en del af de der servicemål. Som der bliver sagt dernedefra, så er det her jo bare en del af alt det der ellers går og bliver lavet til dagligt…. Så jeg tror, at hvis man ligesom sætter det som nogle servicemål der er i kommunen så, prøver at arbejde det sammen på en eller anden måde. Så kan implementeringen blive stærkere end det her.”

&

”Jeg synes, vi har god fremdrift, så vi er så langt i processen så nej jeg synes ikke sådan på bagkant, at der er noget vi mangler. Jeg synes, vi kører rigtig rigtig godt, men når vi når til det næste, altså næste år, når vi når til nogle af de andre områder, så kan det da godt være der er et eller andet i gruppen vi kan komme til at mangle, men lige nu synes jeg der er god fremdrift i den. Jeg har i hvert fald ikke tænkt over noget vi har savnet, overhovedet.”



Gruppernes holdninger til enkeltstående temaerGrupperne oplever, at interessenterne løfter opgaven ved at deltage i diskussionerne, ikke med noget praktisk.

”Altså hvis jeg skal sige hvad jeg synes, så sidder interessenterne, altså ældresagen og ældrerådet med som indsparkere, de løfter ikke nogen opgaver i forhold til det rent praktiske, det gør de ikke. De er med som indsparkere i forhold til at komme med; hvad synes de, hvad kender de, hvad kan de byde ind med, men det er ikke dem der laver det rent praktiske. … De har indtil nu været os der er ansat i kommunen der har gjort det. … De byder for eksempel ikke ind med jeg vil gerne tage referat, det gør de ikke.”

Grupperne fortæller at udskiftning i grupperne kan være ødelæggende især i opstartsfasen.

”… men fordi det [udskiftning] sker en gang det er nårh ja, det er de vilkår der er, vi kan jo ikke altid alting, men øhh når det gentager sig den ene gang efter den anden og der er ting der skal gentages, for at vi kan komme videre så synes jeg det bliver lidt tungt, …”

”Det kan også sådan en gang imellem være lidt uoverskueligt, så stopper den ene og så kommer der en ny, osv.. Så der kommer hele tiden nye indefra. Men indtil videre synes jeg det er gået godt alligevel.”

En gruppe giver udtryk for, at der kan være en sårbarhed i implementeringen.

”Altså jeg tænker der er kun en koblet på det er Pia som er projektleder, eller hvad kalder vi hende, det er hende der er på den her opgave. Det er sårbart for hende og for hele kommunen faktisk, og jeg ved godt der sidder også nogle andre og der er en styregruppe med, samtidig kan det meget meget nemt blive sårbart, og så er der jo selvfølgelig dig Lars der er her nu, men en mere ville jo være at foretrække ville jeg tænke bare lige inde i det her, fordi det kunne også være med til at løfte nogle opgaver og være en sparringspartner for os osv. osv. ikke, på sigt tænker jeg også bare, for det er altså 6 år vi snakker om, det er ikke bare lige 2 år 1 år, bare lige et lille projekt der kører kort tid, det kører over rigtig lang tid og alt det andet skal også løftes. Ja nemlig.”



Konklusion og anbefalinger Her følger konklusion på de temaer, der bliver gennemgået i denne afrapportering samt anbefalinger til ændringer i Sundhedsplan 2020 og anbefalinger til særlige indsatser.

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 viser, at ingen ændringer er sket fra 2010 i forhold til madvaner, fysisk aktivitet og overvægt. På disse tre områder er borgerne i Tårnby mere usunde end gennemsnittet for Region Hovedstaden og målene i Sundhedsplan 2020 er fortsat meget ambitiøse. Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 viser, at der er sket en ændring blandt borgerne i Tårnby på områderne tobak og alkohol. Målene for alkohol i Sundhedsplan 2020 er allerede indfriet, og det kan derfor overvejes at omskrive målene i Sundhedsplan 2020 på området for alkohol. Det samme kan overvejes for rygning, selvom målene ikke helt er indfriet på dette område er det dog meget tæt på med et enkelt procentpoint fra målet. Det anbefales ikke at revidere Sundhedsplan 2020, idet det kan være en fordel at se resultater fra næste Sundhedsprofil for region og kommuner, som udkommer i 2017.

Data fra Børns Sundhed viser, at der fortsat er en høj andel af spædbørn udsat for passiv rygning i hjemmet. Det anbefales, at Styregruppe til Sundhedsplan 2020 og Koordinationsgruppe Børn & Unge diskuterer, hvilke særlige tiltag der skal fokuseres på, for at nå målet frem mod 2020 om mindre end 5 % passiv rygning blandt spædbørn. Andelen af børn der bliver ammet mindst 4 måneder er steget positivt, det kan overvejes om flere sundhedsplejersker skal uddannes ammevejledere.

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 viser, at der ikke er sket nogen ændring i forhold til Tårnby Kommunes placering i socialgruppe 3 ud af 4, hvor 4 er dårligst. På en enkelt social parameter, nemlig uddannelsesniveau, ligger Tårnby i gruppe 4, hvor målet i Sundhedsplan 2020 er gruppe 3. Derfor er mål i Sundhedsplan 2020 for uddannelsesniveau fortsat ambitiøse.

Oversigt fra Region Hovedstaden over forebyggelige indlæggelser viser, at andelen af forebyggelige indlæggelser er steget fra 2010. Målene i Sundhedsplan 2020 for forebyggelige indlæggelser er derfor fortsat ambitiøse.

Der er høj grad af harmoni mellem Regeringens nye nationale mål for danskernes sundhed: ”Sundere liv for alle” og Tårnby Kommunes Sundhedsplan 2020. På ét punkt afviger Tårnby Kommunes Sundhedsplan 2020, hvilket er området Mental sundhed, som ikke indgår i Sundhedsplan 2020. Det kan overvejes om Sundhedsplan 2020 skal revideres i forhold til at tilføje afsnit og mål om mental sundhed. Der er dog taget højde for indsatser i forhold til at fremme mental sundhed, idet det er besluttet at implementere alle forebyggelsespakker og dermed også Forebyggelsespakke Mental Sundhed i Tårnby i 2015.

Opstartsfasen af implementering af Sundhedsplan 2020 og Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker har koordinationsgrupperne evalueret i fokusgruppeinterview. Konklusionen er blandt andet, at medlemmerne af koordinationsgrupperne har oplevet, at implementering af Sundhedsplan 2020 og forebyggelsespakkerne er en stor opgave, som var kompleks og svær at overskue. Timingen med udlevering af omfattende materiale har ikke været god. En del af materialet havde været bedre at få på et senere tidspunkt. Grupperne har skullet vænne sig til at arbejde på tværs af forvaltninger, men bifalder samtidig styrken ved det tværfaglige samarbejde. Grupperne efterlyser en tydeligere kommunikation helt fra



begyndelsen om klar beskrivelse af deres roller. Det hjalp grupperne, at ændre navn fra arbejdsgrupper til koordinationsgrupper, idet det gav en større forståelse af opgavens karakter.

En ulempe har været udskiftning af både medlemmer og en enkelt formand i opstartsfasen. Selvom projektlederen har sat nye folk ind i arbejdet, har det alligevel betydet ekstra tid for grupperne, dels på at finde hinanden og dels at afklare deres roller og opgaver.

Grupperne er glade for, at der en formand i hver gruppe til at vise vejen, og som er lidt bedre klædt på til opgaven end de øvrige medlemmer. Grupperne er tilfredse med de kompetencer, som kollegaer i grupperne besidder, især de øvriges kendskab til kommunen fremhæves positivt.

Grupperne har været meget tilfredse med temadage afholdt af KL, Center for Forebyggelse i Praksis, især workshops på temadagene betød, at grupperne kom i dybden med arbejdet og fik forståelse for arbejdsgangene i implementeringen. Dertil kommer, at hver enkelt gruppe fik øjnene op for det arbejde, de øvrige grupper arbejder med og kunne dermed bedre se en sammenhæng i hele implementeringen.

Grupperne fortæller, at de oplever manglende opbakning fra andre forvaltninger og foreslår, at Sundhedsplan 2020 indarbejdes i Tårnby Kommunes servicemål.

Grupperne er tilfredse med projektlederen, som de oplever de får opbakning fra og støtte til arbejdet, samtidig med at projektlederen styrer dem i den rigtige retning. Dog ser enkelte en sårbarhed i implementeringen, i forhold til at der ikke er en medarbejder ansat udelukkende til projektledelse.

Koordinationsgrupperne arbejder godt med den omfattende opgave at implementere Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. Der er god dynamik i grupperne og opgaven bliver løftet rigtig godt.



Bilag 1

Koordinationsgruppe Ældre, Maj 2014Delmål, milepæle og interessentanalyse

Alkohol Revideret: 19. maj 2014.

Indsatser - Grundniveau

Overordnet delmål sundhedsplan 2020

Milepæle Interessentanalyse

Systematisk tidlig opsporing.Kommunens frontpersonale, der møder borgere i socialforvaltningen,Jobcentre, sundhedspleje, tandpleje,Daginstitutioner, skoler, fritidshjem, hjemmepleje m.v kan sikre tidlig opsporing af overforbrug og alkoholproblemer ved hjælp af en kort opsporende samtale. For medarbejdere er gruppen af socialt udsatte og sårbare borgere en særlig vigtig målgruppe.

Andelen af borger med tegn på alkohol afhængighed er mindre en 13 % i 2016.

Andelen af rusdrikkere er mindre end 10 % i 2016.

Færre end 10 % har et storforbrug af alkohol i 2016.

Der arbejdes målrettet på at skabe sunde rammer der mindsker tilgængeligheden af alkohol og forebygger alkoholproblemer for ældre.

Der arbejdes målrettet på at skabe opmærksomhed om de sundhedsmæssige og sociale problemer, der er ved et højt alkoholindtag og på at opkvalificere frontmedarbejdere til at kunne opspore, tale med og vejlede borgere med alkoholproblemer samt henvise dem til eventuelt rette behandlingstilbud.

Indsatsens delmål

Kursustilbud til frontpersonale.

Kursustilbud til ledere.

Der udarbejdes en tydelig ramme/ alkoholpolitik.

19.marts 2014 kontakt til organisation og Personale afdeling ved Eleen Hansen og Helle Poulsen, med henblik på at få dem til at nedsætte en arbejdsgruppe inden 1.juli 2014.

Der udarbejdes en implementeringsplan inden 1. november 2014.

koordinationsgruppen anbefaler at Lænken, O og P, sundhedscentret, alle institutioner, visitationen, hjemmeplejen, social psýkiatrien, praktiserende læger og pensionisthusene.Blå Kors ect. inddrages



Undervisning af personale i hvor mulige informationssteder findes, omkring behandling af et alkoholforbrug.

Frontpersonale skal kende, informere om samt initiere til samtale om kommunens tilbud. vi anbefaler at der udarbejdes en oversigt over hvilke tilbud der findes, som guide til frontpersonalet.

Vi anbefaler at der udarbejdes kursustilbud til ledere og frontpersonale.

Et netværk af frontpersonale på tværs af kommunen, der arbejder med alkoholoverforbrug.

Stillingtagen til hvordan der sikres ledelsesforankring og hvordan lederne kan få sparring/coaching.

Arbejdsmiljørepræsentanternes rolle i forhold til nøglepersoner/ressourcepersoner.

Alkohol Revideret 19. maj 2014.

Indsatser – grundniveau



Frontpersonale informerer om kommunens tilbud. Kommunens medarbejdere i hjemmepleje, tandpleje, sundhedspleje, daginstitutioner, skoler, social og jobcentre m.m, informere om kommunens rådgivnings og behandlingstilbud amt

Andelen af borger med tegn på alkohol afhængighed er mindre end 13 % i 2016.



Der arbejdes målrettet på at skabe sunde rammer der mindsker tilgængeligheden af

19.marts 2014 kontakt til organisation og Personale afdeling ved Eleen Hansen og Helle Poulsen, med henblik på at få dem til at nedsætte en arbejdsgruppe inden 1. juli 2014.

Der udarbejdes en implementeringspla

Frontpersonalet som arbejde i kommunen og som i deres arbejdsdag møder borgere med tegn på alkohol afhængighed.



familieambulatoriernes tilbud til gravide.

alkohol og forebygger alkoholproblemer for ældre.

Der arbejdes målrettet på at skabe opmærksomhed om de sundhedsmæssige og sociale problemer, der er ved et højt alkoholindtag og på at opkvalificere frontmedarbejdere til at kunne opspore, tale med og vejlede borgere med alkoholproblemer samt henvise dem til eventuelt rette behandlingstilbud.Der udarbejdes en oversigt over kommunens tilbud.

Indsatsens delmål

Det anbefales at intranet, nyhedsbreve, lokal avisen og e- learning som mulige informationskilder.

n inden 1. november 2014.

Fysisk aktivitet Revideret: 19 maj 2014

Indsatser - Grundniveauer



Plejebesøg hos ældre.Ved Plejebesøg hos ældre indføres procedurer, som sikre, at det er muligt at vurdere funktionsniveauet og handle for at undgå funktionsevnetab.

Andelen af forebyggelige indlæggelser på Region Hovedstadens hospitaler er højst 10 % af samtlige indlæggelser i 2016.

Andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere over 65 år er højst 10% af samtlige indlæggelser blandt borgere over 65 år.

Der arbejdes målrettet på at opkvalificere relevant frontpersonale til at udføre en højt kvalificeret tidlig opsporing og indsats.Indsatsens delmålKoordinationsgruppen anbefaler at der udarbejdes procedurer/vejledninger og

19. marts 2014 kontakt til ældrecentret ved centerleder Per Fruerled med henblik på at der nedsættes en arbejdsgruppe inden 1. juli 2014.


Visitationen, hjemmeplejen, sundhedscentret, plejehjem. Frontpersonale som kommer i kontakt med borger i kommunen.



instrukser i forhold til at vurdere funktionsniveau.

Funktionsvurderingsredskaber.Faldforebyggelse, Rehabilitering, Hverdagsrehabilitering.Det anbefales at plejebesøg defineres.

Fysisk Aktivitet Revideret 19. maj 2014.

Indsatser- udviklingsniveau



Tilbud til borgere med særlige behov.Kommunen tilbyder fysisk aktivitet rettet mod borgere med særlige forudsætninger og behov. Fx overvægtige, ældre med nedsat fysisk formåen og svage sociale relationer, psykisk syge, handicappede personer uden for arbejdsmarkedet og socialt udsatte. Tilbuddene kan udvikles og gennemføres i et partnerskab mellem kommunen og frivillige foreninger, oplysningsforbund, interesseorganisationer eller private aktører, fx Fitness centre ect.

Mere end 70 % af borgerne er fysisk aktive ved moderat til hård intensitet mindst 30 minutter om dagen i 2016.

Der arbejdes målrettet på at skabe rammer for borgerne, der giver ældre yderligere mulighed for at fremme bevægelse og aktivitet.

Der arbejdes målrettet på at fremme deltagelse i foreningslivets idræts og motionstilbud i særlige målgrupper som f.eks overvægtige, fysisk handicappede, psykisk handicappede og fysisk inaktive generelt.

Indsatsens delmålKoordinationsgruppen anbefaler at der fokuseres på de svage grupper som ensomme, demente og socialt udsatte.

24. marts 2014 kontakt til sundhedscenterleder Freddy Lillelund via sundhedskonsulent Pia Jenfort.

Der nedsættes en arbejdsgruppe inden 1. juli 2014.


De kommunale tilbud samt private aktører. Klubber, pensionisthusene ect.

Alkohol Revideret 19. maj 2014

Indsatser – Udviklingsniveau



Udvidet indsats ved nationale kampagner.Kommunen udvider indsatsen i forbindelse

Andelen af borger med tegn på alkohol afhængighed er mindre end 13 % i 2016.

24.marts 2014 kontakt til sundhedscenterleder Freddy Lillelund via

Sundhedscentret inddrager relevante samarbejdspartnere. Herunder



med nationale informationskampagner. Det kan ske ved aktivt at støtte de nationale informationskampagner med egne informationsaktiviteter rettet mod særlige målgrupper eller arenaer.




Der arbejdes målrettet på at skabe opmærksomhed om de sundhedsmæssige og sociale problemer, der er ved et højt alkoholindtag og på at opkvalificere frontmedarbejdere til at kunne opspore, tale med og vejlede borgere med alkoholproblemer samt henvise dem til eventuelt rette behandlingstilbud.

Indsatsen delmålKoordinationsgruppen anbefaler at der udarbejdes materiale, som kan bruges året rundt men har kick off i uge 40 og 41 2015.

sundhedskonsulent Pia Jenfort.

Der udarbejdes en implementeringsplan inden 1. november 2014.Implementerings i uge 40 +41 2015.


Der arbejdes målrettet på at skabe

frontpersonale i kommunen.



opmærksomhed om de sundhedsmæssige og sociale problemer, der er ved et højt alkoholindtag og på at opkvalificere frontmedarbejdere til at kunne opspore, tale med og vejlede borgere med alkoholproblemer samt henvise dem til eventuelt rette behandlingstilbud.

Tobak Revideret 19.maj 2014.

Indsatser- Udviklingsniveau

Overordnet delmål sundhedsplan 2020.


Røgfrihed i arbejdstiden. Der indføres røgfrihed for de kommunalt ansatte i arbejdstiden.

Andelen af daglig rygere er mindre end18 % i 2016.

Andelen af ikke rygende borgere udsat for passiv rygning er mindre end 8 % i 2016.

Indsatsens delmål

Koordinationsgruppen anbefaler at der indføres røgfrihed i for kommunalt ansatte i arbejdstiden med tilbud om rygestop på de forskellige institutioner.

19. marts 2014 kontakt til Organisation og personaleafdelingen ved Eleen Hansen og Helle Poulsen, som efter en drøftelse mener at den skal løftes videre op i det kommunale system, af styregruppen.

24. marts 2014 kontakt til sundhedskonsulent Pia jenfort med henblik på drøftelse og videregivelse til styregruppen for sundhedsplan 2020.


Styregruppen for Sundhedsplan 2020.

Kommunalbestyrelsen.

Bilag: 7.2. Fordeling af mental sundhed og overvægt til impl. 2015



Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen November 2014SundhedsCenter Tårnby

Dok nr. 218234-14 Pia Jenfort

Fordeling af indsatser i Forebyggelsespakkerne til implementering i 2015

Forebyggelsespakkerne, som i Tårnby skal påbegynde implementering i 2015, er:

Forebyggelsespakke Mental Sundhed Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Indeklima i Skoler

På møde den 31. oktober har formændene for de tre koordinationsgrupper fordelt indsatser i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, som skal påbegynde implementering i 2015. Efter aftale med styregruppen skal indsatserne i Forebyggelsespakke Indeklima i skoler ikke fordeles mellem de tre grupper, da indsatserne ligger i koordinationsgruppe Børn & Unge. Pakken blev drøftet på styregruppemøde 1. december 2014, hvor forvaltningschef for Teknisk Forvaltning deltog. Det blev aftalt, at forvaltningschef for Teknisk Forvaltning og forvaltningschef for Børne- og Kulturforvaltningen nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de to forvaltninger til at forestå implementeringen. Desuden deltager en sundhedsplejerske i arbejdsgruppen.

Forebyggelsespakke Mental Sundhed - Grundniveauer

Indsats Farve Ansvarlig koord.gruppe

RammerKommunal politik for mental sundhed som en del af sundhedspolitikken

Grøn

Sammenhængende børnepolitik GrønTværgående kommunal indsats GrønIndretning af uderum Rød Koordinationsgruppe ÆldreTilbudHjemmebesøg af sundhedsplejerske

Grøn

Børns trivsel i dagtilbud Gul Koordinationsgruppe Børn & Unge

Børns trivsel i skolen Gul Koordinationsgruppe Børn & Unge

Aktivering af unge ledige Rød Koordinationsgruppe Børn & Unge

Reduktion af stress og fremme af trivsel på kommunale arbejdspladser

Grøn

Tilbagevenden til arbejde efter sygefravær

Grøn

Trivselsfremme for ældre i plejecentre og i hjemmeplejen

Grøn



Implementering af pakker for selvmordsforebyggelse

Rød Kirsten og Erik tjekker om tilbud er ok og tilgængelige

Støtte til udsatte borgere Gul Koordinationsgruppe VoksneKirsten taler med Tårnbyhuse om kontakt mellem boligsocial medarbejder og støttekontaktpersoner

Kurser i håndtering af kronisk sygdom

Grøn

InformationsindsatserFormidling af informationFormidling af information om rådgivningstjenesterDeltagelse i nationale informationsindsatser

Rød Pia tjekker hvilke kampagner der er tale om på www.en-af-os.dk

Tidlig opsporingScreening for fødselsdepressioner Koordinationsgruppe Børn &

UngeTidlig indsats til børn med sociale og mentale problemer

Forebyggelsespakke Overvægt - Grundniveauer

Indsats Farve Ansvarlig koord.gruppe

RammerKommunal politik for overvægt GrønHandleplaner for kommunens arbejdspladser og institutioner

Rød Koordinationsgruppe Voksne

Forebyggelse af overvægt i dagtilbud

Gul Koordinationsgruppe Børn & Unge

Forebyggelse af overvægt i skoler og fritidsordninger


Forebyggelse af overvægt på bosteder og -former samt på aktiverings- og samværstilbud


Forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt i dagtilbud, skoler og fritidsordninger


Forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt på kommunens arbejdspladser, bosteder og samværstilbud

Grøn

Tilbud



Sundhedsplejersken vejleder om sunde vaner i familier med børn i første leveår

Grøn

Tilbud til førskolebørn med moderat overvægt

Rød Koordinationsgruppe Børn & Unge

Vejledning om overvægt ved den kommunale sundhedstjenestes skoleundersøgelser

Grøn

Tilbud til skolebørn med moderat overvægt

Rød Koordinationsgruppe Børn & Unge

Tilbud til børn med trivselsproblemer relateret til overvægt

Grøn

Rådgivning om overvægt ved rygestop

Grøn

Vejledning om vægt ved forebyggende hjemmebesøg

Grøn

Information og undervisningDen kommunale sundhedstjenestes konsulentfunktion i dagtilbudSundhedsundervisning i skolenOversigt over tilbud til børn og voksne med moderat overvægt

Rød Pia får ordnet den sag

Information til borgerne om vægt GrønTidlig opsporingOpsporing af førskolebørn med overvægt eller risiko for overvægtOpsporing af skolebørn med overvægt eller risiko for overvægtOpsporing af voksne med overvægt eller risiko for overvægtOpsporing af børn og voksne med overvægt på bosteder og -former samt på aktiverings- og samværstilbud


Opsporing af ældre med overvægt ved forebyggende hjemmebesøg

Bilag: 8.1. Samarbejdsaftale mellem Tårnby Kommune og JAC Vestegnennovember 2014



1

Samarbejdsaftale mellem Job- & Aktivitetscenter Vestegnen og Tårnby Kommune

1. Formål og aftaleparterFormålet med denne aftale er at styrke samarbejdet mellem Tårnby Kommune (herefter ’kommunen’) og Job- & Aktivitetscenter Vestegnen.

Tilsvarende samarbejdsaftaler indgås mellem Job- & Aktivitetscenter Vestegnen og de øvrige kommuner i Vestegnssamarbejdet. Kommunerne i Vestegnssamarbejdet er Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk. Dragør og Tårnby samt Ishøj og Vallensbæk er omfattet af lov om forpligtende kommunale samarbejder.

Samarbejdsaftalen vedrører tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, fælles betegnet som dagtilbud. Beskyttet beskæftigelse er defineret som tilbud oprettet efter servicelovens § 103, stk. 1. Aktivitets- og samværstilbud er defineret som tilbud oprettet efter servicelovens § 104. Samarbejdsaftalen vedrører desuden ekstern støttet beskæftigelse i virksomheder med netværksstøtte eller mentorordning fra Job- & Aktivitetscenter Vestegnen, som kommunerne bevilger efter paragraffer i serviceloven, lov om aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om særlig ungdomsuddannelse.

Aftalepartnerne ønsker, at samarbejdet bygger på gensidig tillid. Samarbejdsaftalen skal understøtte dette, ved at sikre gennemsigtighed og klare aftaler om indhold og pris i de enkelte tilbud til borgerne, og ved at sikre en løbende dialog på sagsniveau og overordnet niveau.

Kommunerne i Vestegnssamarbejdet har endvidere en fælles målsætning om en øget grad af selvforsyning på dagtilbudsområdet blandt Vestegnskommunerne.

Samarbejdsaftalen skal derfor medvirke til en tilpasning af efterspørgsel og udbud af dagtilbud blandt Vestegnskommunerne, og aftalepartnerne ønsker, at man med de øvrige kommuner i Vestegnssamarbejdet samarbejder om udvikling af relevante dagtilbud, når der viser sig ændrede eller nye behov i målgrupperne. Kommunen bidrager hertil gennem deltagelse i fælles dialog- og udviklingsmøder og andre aktiviteter efter behov.

Den fælles målsætning blandt Vestegnskommunerne om øget grad af selvforsyning indebærer, at kommunerne i Vestegnssamarbejdet med indgåelse af denne aftale sikres fortrinsret til ledige pladser på Job- & Aktivitetscenter Vestegnen.

Kommunen forpligter sig ikke til køb af dagtilbud på Job- & Aktivitetscenter Vestegnen, men vil tilstræbe at benytte tilbud på Job- & Aktivitetscenter Vestegnen, såfremt kommunen ikke selv har et egnet tilbud.

3

2. MålgruppeMålgruppen for Job- & Aktivitetscenter Vestegnens er mennesker med udviklingshæmning. Derudover har de fleste brugere en eller flere yderligere diagnoser. Der kan være tale om både fysiske funktionsnedsættelser, samt somatiske og psykiatriske diagnoser. Nogle brugere har desuden sociale problemer af forskellig karakter.

Tilbuddene til målgruppen spænder vidt: Fra brugere af aktivitets- og samværstilbud med tilbud i skærmede enheder til brugere i beskyttet beskæftigelse med mulighed for arbejde i støttet beskæftigelse i eksterne virksomheder og/eller i job med løntilskud.

Derudover gives tilbud om Læring, Udvikling og Beskæftigelse (LUB) efter reglerne om lov om aktiv beskæftigelsesindsats samt tilbud om særlig ungdomsuddannelse (STU). Der kan findes informationer om de enkelte tilbud på Job- & Aktivitetscenter Vestegnens hjemmeside, www.jacvestegnen.dk

3. Job- & Aktivitetscenter VestegnenJAC Vestegnen giver tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud til brugere i alderen 18 – 75 år.

Der er 170 normerede fuldtidspladser på § 103 beskyttet beskæftigelse og løbende omkring 230 brugere indskrevet (2014).

På § 104 aktivitets- og samværstilbud er der 180 normerede fuldtidspladser og løbende omkring 196 brugere indskrevet (2014).

Job- og Aktivitetscenter Vestegnen har hovedsæde på Langbjerg i Brøndby Strand og med afdelingerne Kettehøj i Brøndby Strand, Midlergården samt Hesselager i Brøndbyvester. Der er desuden satellitter med matrikelløs udplacering på det ordinære arbejdsmarked i Bio Cafeen i Ishøj, Ikea i Taastrup, virksomhederne OFS, Nilfisk, Kulturhuset Brønden samt kantinen på Brøndby Rådhus. Job- & Aktivitetscenter Vestegnen benytter også enkeltmandsudplaceringer på det ordinære arbejdsmarked.

Personalegruppen er på ca. 140 personer fordelt på følgende faggrupper: Socialpædagoger, værkstedsassistenter, pædagogiske medhjælpere, lærer, kontorpersonale, pædagogiske og socialfaglige ledere, samt ergo- og fysioterapeuter. Herudover er ansat et antal faste vikarer samt pædagogstuderende, pædagogisk assistentelever samt social- og sundhedselever.

Job- & Aktivitetscenter Vestegnen hører under afdelingen "Handicap, Psykiatri og Misbrug" i Brøndby Kommune, Social- og Sundhedsforvaltningen.

4

4. Ydelser, takster og arbejdsdusørTilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud i Job- & Aktivitetscenter Vestegnen prissættes i forhold til brugerens støttebehov. Der er seks forskellige takster gradueret efter støttebehov:

1. Let støtte og vejledning undervejs (gennemsnitlig normering mellem 1:6 og 1:8)Borgeren klarer sig med nogen vejledning og kan gøre tingene selv, men skal vejledes undervejs.

2. Moderat til større verbal og/eller fysisk støtte (gennemsnitlig normering 1:4)Borgeren kan klare sig med verbal og/eller fysisk støtte og hjælp i moderat grad samt borgere som i perioder kan have behov for mere intensiv støtte, såvel verbalt som praktisk/fysisk støtte.

3. Stor verbal og/eller praktisk fysisk støtte (gennemsnitlig normering 1:2½)Borgeren har brug for kontinuerligt verbal og/eller praktisk/fysisk støtte og hjælp

4. Omfattende verbal og/eller praktisk fysisk støtte (gennemsnitlig normering 1:2)Borgeren har brug for konstant verbal og/eller praktisk/fysisk støtte og hjælp

5. Omfattende verbal og/eller praktisk fysisk støtte - autisme (gennemsnitlig normering 1:2)Det samme beskrivelse af støtte behov som ved niveau 4 dog kun for personer med autisme

6. Fuld verbal og/eller praktisk fysisk støtte (gennemsnitlig normering 1:1)Borgeren kræver koncentreret og konstant verbal og/eller fysisk støtte og hjælp i dagligdagen. Støtten kan være afhængig af mere end 1 pædagog.

Der er tale om en fast pris, som udover tilbuddet om beskyttet beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud, også rummer fysioterapi og ergoterapeutisk bistand m.m. For takster samt uddybning vedr. grad af støttebehov henvises til JAC Vestegnen hjemmeside www.jacvestegnen.dk/visitation. Kun i helt særlige tilfælde faktureres eventuelle ekstra ydelser efter aftale med kommunen.

For enkelte aktiviteter opkræves efter § 6 i bekendtgørelse nr. 628 af 15. juni 2006 betaling fra brugeren, for eksempel ved deltagelse i ferie, biografture, fælles madlavning og lignende. Borgeren afholder alene udgifter til sig selv. Udgifter til personalets løn g aktivitet afholdes af Job- & Aktivitetscenter Vestegnen.

Taksten indeholder honorering/arbejdsdusør til brugere efter indsats under beskæftigelse efter servicelovens § 103 (’arbejdsdusør’) i henhold til servicelovens § 105.

Udgifter til befordring indgår ikke i taksten, da dette er et anliggende mellem kommunen og kørselsudbyder.

http://www.jacvestegnen.dk/visitation

6

Når en borger er indskrevet på Job- & Aktivitetscenter Vestegnen med et givent støttebehov, er der mulighed for at skifte mellem forskellige tilbud, således at borgerens behov og ønsker løbende kan imødekommes i videst mulig udstrækning. Det bevilligede støttebehov og den tilsvarende takst bevares ved skift mellem tilbud.

Ved reduceret eller øget støttebehov og deraf følgende takstændring eller ved muligt skift mellem § 103 og § 104 retter Job- & Aktivitetscenter Vestegnen henvendelse til kommunen med henblik på revisitation.

Der er mulighed for køb af 1 – 5 hele dages tilbud pr. uge.

5. BefordringKommunen indgår aftale med kørselsudbyder om eventuel befordring herunder eventuelle ekstra udgifter til ledsagelse. Herefter varetager Job- & Aktivitetscenter Vestegnen bestilling og daglig afvikling af kørslen i samarbejde med kørselsudbyder.

Der tilbydes som udgangspunkt ikke ledsagelse. Vurderer Job- & Aktivitetscenter Vestegnen, at der er behov for dette, sendes en dokumenteret indstilling til kommunen, der indgår aftale med kørselsudbyder.

6. VisitationVed køb af tilbud indgår kommunen og Job- & Aktivitetscenter Vestegnen en kontrakt, som beskriver støttebehov, pris, tilbuddets indhold, aftaler om opfølgning m.m., og som indeholder et betalingstilsagn fra kommunen..

Denne konkrakt anvendes fra start til slut i visitationsforløbet:

1. Borgerens sagsbehandler udfylder et udkast til kontrakt med oplysninger om borgeren, ønsker til indhold i tilbuddet mm.

2. Kontrakten sendes til Job- & Aktivitetscenter Vestegnens om et foreløbigt udkast til kontrakt, sammen med andre relevante oplysninger, for eksempel nyeste sociale handleplan efter servicelovens § 141. Job- & Aktivitetscenter Vestegnen kan efter behov anmode om yderligere oplysninger.

3. Der indgås kontrakt om forløbet. 4. Job- & Aktivitetscenter Vestegnen sender et brev til borgeren og Kommunen

om opstart i tilbuddet.5. Brugeren vil ofte kunne starte i tilbuddet umiddelbart efter indgåelse af

kontrakten.

Der vil almindeligvis gå 2 – 3 uger fra Job- & Aktivitetscenter Vestegnen modtager udkast til kontrakt til kommunen modtager tilsagn om et konkret tilbud. Varigheden vil

7

blandt andet afhænge af eventuel afholdelse af afklarende møde med borger/pårørende/værge og sagsbehandler.

Ved visitationen til Job- & Aktivitetscenter Vestegnen kan der aftales en indledende praktikperiode af passende varighed. En praktikperiode kan bruges, hvor der er tvivl om brugerens støttebehov eller om tilbuddet i Job- & Aktivitetscenter Vestegnen er det rette. Ved aftale om en praktikperiode anvendes også ovenfor omtalte kontrakt og der afgives betalingstilsagn for den aftalte periode fra kommunen.

Brugere på Job- & Aktivitetscenter Vestegnen, som ønsker at prøve et tilbud på Job- & Aktivitetscenter Gentofte, Job- og Aktivitetscenter Hørkær eller Aktivitetscenter Kellers vej kan tilbydes en besøgspraktik disse steder. Indebærer besøgspraktikken et muligt skift kontakter Job- & Aktivitetscenter Vestegnen kommunen for et forhåndstilsagn om et muligt skifte efter endt besøgspraktik.

I nogle tilfælde henvender borgere/bosted/pårørende/værge sig til Job- & Aktivitetscenter Vestegnen med ønske om et tilbud uden forudgående aftale med kommunal sagsbehandler. Job- & Aktivitetscenter Vestegnen vil da efterfølgende kontakte kommunen og orientere om dette med henblik på eventuel videre foranstaltning.

7. Opfølgning og revisitationRammerne for opfølgning og revisitation fastlægges i kontrakten, jf. også afsnit 5.

Ved ændringer i støttebehov og dermed ændret takst, eller ved ændringer i tilbuddet til borgeren, som bevirker en overgang mellem beskyttet beskæftigelse, og aktivitets- og samværstilbud, STU eller LUB, retter Job- & Aktivitetscenter Vestegnen henvendelse til kommunen med henblik på revisitation.

Ved vurdering af ændring af støttebehov følger Job- & Aktivitetscenter Vestegnen en intern dokumentationsprocedure. I det omfang ændringen vil påføre kommunen en mærkbar merudgift, fremsendes den skriftlige dokumentation til kommunen. Job- & Aktivitetscenter Vestegnen tilbyder samtidig kommunen et møde for i fællesskab at drøfte støttebehov og fremtidigt tilbud. Hvor det vurderes relevant inviteres også brugeres døgntilbud.

Job- & Aktivitetscenter Vestegnen udarbejder en tilbudsplan for hver enkelt bruger en gang årligt. Tilbudsplanen indeholder læringsmål for det kommende år, evaluering af arbejdet med sidste års mål, en kort beskrivelse af dagligdagen m.m. Tilbudsplanen udarbejdes som et tillæg til den sociale handleplan, som kommunen udarbejder efter servicelovens § 141.

Job- & Aktivitetscenter Vestegnen tilsender én gang årligt kommunen en kort status vedrørende hver enkelt bruger fra kommunen, såfremt kommunen tilkendegiver dette

8

ønske ifm. indgåelse af kontrakten. Statussen resumerer seneste tilbudsplan og indeholder konklusioner vedrørende tilbuddets formål og indhold som aftalt i kontrakten. Status indeholder desuden en vurdering af eventuelt behov for ændringer i tilbuddet.

Kommunen kan aftale møder med Job- & Aktivitetscenter Vestegnen om konkrete sager. Ved møderne kan repræsentanter fra botilbud eller lignende inviteres efter behov.

8. Fremmøderegistrering og procedure ved eventuelt fraværJob- & Aktivitetscenter Vestegnen bruger nedenstående procedure i forhold til fravær:

- Der føres fremmødestatistik hver dag i alle grupper/afdelinger - Fremmødestatistik fremsendes til kommunen hvert kvartal.- Møder en bruger ikke op, og bliver der ikke ringet om årsagen til fraværet,

kontaktes botilbuddet/hjemmet. For aleneboende brugere forsøges der kontakt til brugeren via telefon

- Hvis årsagen til fraværet ikke er kendt, undersøges årsagen efter en uges fravær

- Efter ca. 2 ugers fravær, afhængigt af årsagen til fraværet, orienterer Job- & Aktivitetscenter Vestegnen brugerens sagsbehandler om fraværet

- Ved brugeres langtidssygdom er udgangspunktet, at kontaktpædagog på Job- & Aktivitetscenter Vestegnen følger op med 2 – 4 ugers mellemrum, hvis ikke andet er aftalt med bosted/pårørende/hjemmevejleder/sagsbehandler

- Ved ustabilt fremmøde gennem en periode på ca. 1 måned aftaler kontaktpædagog/funktionsleder, hvad der kan/skal gøres med bosted/ pårørende/ hjemmevejleder/ kommune

9. Fakturering og takstreguleringFakturering og takstregulering sker i henhold til rammeaftalen, hvoraf det fremgår:

Der fremsendes faktura hver måned for den kommende måned. Betalingsbetingelsen er den 10. i måneden for den kommende måned. Primo januar fremsendes altså faktura for februar måned til betaling senest d. 10. januar og så fremdeles.

Ved ophør i tilbuddet faktureres løbende måned plus 30 dage fra kommunen har opsagt tilbuddet. Opsigelsesvarslet bortfalder, hvis en opsagt plads bliver besat med det samme.

Ved praktikperiode, jf. afsnit 6, der ikke resulterer i et ordinært tilbud, faktureres der kun for den periode brugeren har benyttet tilbuddet.

9

Taksterne reguleres én gang årligt pr. 1. januar.

10. Rammer og tilsynBrøndby Kommune er driftskommune for Job- & Aktivitetscenter Vestegnen. Brøndby Kommune er overordnet ansvarlig for Job- & Aktivitetscenter Vestegnens tilbud og udvikling, og fører tilsyn med institutionen. I henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 15 og 16 gennemføres der en gang årlig anmeldt eksternt tilsyn, aktuelt v. BDO Kommunernes Revision.

Brøndby Kommune fastsætter takster i henhold til rammeaftalen samt principper for udmåling af aflønning efter indsats (’arbejdshonorar’) i henhold til servicelovens § 105.

11. SamarbejdeDer nedsættes et Udviklings- og dialogforum.

Udviklings- og dialogforum mødes to gange årligt i halvdagsmøder for at drøfte- den samlede kapacitet af beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud

i Vestegnskommunerne i lyset af kommunernes fælles målsætning om øget grad af selvforsyning på Vestegnen

- udviklingsperspektiver- aktuelle problemstillinger

Udviklings- og dialogforum består af de faglige ledere af dagtilbudsområdet (myndighed) i Vestegnskommunerne, leder og souschef for Job- & Aktivitetscenter Vestegnen samt chefen for Brøndby Kommunes Sektor for Handicap, Psykiatri og Misbrug.Der kan ad hoc deltage relevante ressourcepersoner.

Brøndby Kommune er som driftsherre ansvarlig for afholdelse af møderne og udarbejder dagsorden m.m. i samarbejde med de deltagende kommuner.

Der kan endvidere afholdes åbent hus eller lignende for kommunale sagsbehandlere og andre efter behov. Formålet er at øge kendskabet Job- & Aktivitetscenter Vestegnens tilbud og fremme det daglige samarbejde.

10

12. Gyldighedsperiode og underskriftAftalen er gældende fra 1. januar 2015 og indtil eventuel opsigelse.

Det vil hvert år være et fast punkt på dagsordenen til et af møderne i Udviklings- og dialogforum, om der er behov for ændringer i samarbejdsaftalen. Samarbejdsaftalen revurderes første gang efter ét år.

Dato: Dato:

For Tårnby Kommune For Brøndby Kommunexx direktør Social- og Sundhedsdirektør

tÅrnby kommune - taarnby.dk · Åbent referat til sundheds- og omsorgsudvalget mødedato: mandag...

Documents