SIBERIAN HUSKY 1

Jabba - the Boss!!

Stafetten!Kennel Ulvedalen

v/Susan Hansen og Bo Petersen

Vi modtager hermed stafetten fra Steven Frigaard, og selvom viikke er ukendte i husky-klubben, tør vi godt løbe den næste turinden, vi afleverer stafetten til Kenneth og Susanne Bendtsen,kennel Lusati.

Af Susan Hansen

Hvem gemmer sig bag kennelUlvedalen?

Kennel Ulvedalen blev registeretunder Dansk Kennel Klub 1. juni2003 – kun 3 år efter, at vi fik voresførste siberian husky. Resten af

historien kender de fleste nok og kannikke genkendende til; der kom flerehunde til, familiebilen blev skiftet udmed en hundebil og endelig blevboligen også skiftet ud, så loven omstørre hundehold kunne blive opfyldt.

2

Træning i oktober

Ulvedalen bliver tegnet af BoPetersen, 44 år, og Susan Hansen, 42år, der begge er uddannede biologerfra henholdsvis universitetet oglærerseminariet, 8-10 siberianhuskies fra 2 mdr. til 9 år samt 2halvvoksne piger på 16 og 18 år, derofte assisterer ved enten træning ellerdet daglige arbejde med hundene.Vi bor på en lille landejendom sydfor Kalundborg ved Tissø, hvor viudover hundene også nyder denfantastiske natur, der omgiver os. Vifølger dagligt med i fuglelivet og borikke langt fra et af de få steder iDanmark, hvor der lever oddere.Råvildtet ynder at spankulere tætforbi hundegårdene, hvilket kan fåhundene ud af hundehusene.

HundeneDet er hundene det drejer sig om – 24timer i døgnet! Når vi er hjemmemed de mange praktiske ting, der erforbundet med et stort hundehold:Vanding, tilberedning af hundemad,der består af tørfoder samt BARF, dedaglige lufte- og legeture i haven,rengøring af hundegårdene samt atsamle de efterhånden mangeefterladenskaber op, som 8 voksnehunde fint kan aflevere. Vi sørgerfor, at der aldrig ligger hundelorte ihverken haven eller i hundegårdene,da vi ønsker en så høj grad afhygiejne som muligt. Hundegårdeneer derfor også med fast bund i formaf fliser.Vi sørger som regel også for altid atstille vores hunde op det samme stedpå træningspladsen i skoven, hvor vived, at vi har samlet op efter os ogfravælger andre pladser for ateliminere eventuelle smitterisici –måske lidt hysterisk, men det er bareså ærgerligt at være i gang medtræningen og så pådrage hundene enmaveinfektion.

TræningTræningen begyndte for voresvedkommende i år d. 17. september,og vi håber på, at vi kan fortsætte helttil hen i maj, hvis alt går som det skali løbet af sæsonen – vi har tidligereværet ramt af uheld midt i en sæson,som, efter at de er kommet på afstand,godt kan få gang i lattermusklerne,men som var dybt frustrerende, da vistod midt i det.Vi træner 2-4 gang om ugen, menoftest bliver træningen lagt iweekenden samt een gang midt påugen. Træningen foregår for detmeste i Hvalsø Skoven, hvorDSHK/Sport Sjælland har fåetetableret et fantastisk samarbejde medSkovfoged Hans Jessen, OdsherredsSkovdistrikt, der har muliggjort enparkeringsplads med perfekte forholdfor både hunde og mennesker.Begrebet ”Kaffeklubben” er én af dedejlige ting, der er fulgt medhundelivet – de mushere, der træner iHvalsø, drikker morgenkaffe sammenefter træning, og i sommerperioden,når hundene ”ligger stille”, mødes vihos hinanden til grillaftener ellerkaffe/kage-eftermiddage for på denmåde at holde kontakten og densociale side ved lige. I Kaffeklubbenstøtter vi på den måde op omhinanden og hjælper med gode råd ogpraktisk hjælp. Det er guld værd,hvorfor det er så vigtigt at bevare dengode tone og stemning – til trods for

SIBERIAN HUSKY 3

JarJar får en godbid af en skoleelev

Træning til Nordic Open 2005

vores forskel l igheder mht .hundetyper og mål for og med voreshundeliv. Når tankerne og snakken tiltider drejer sig om en eventuelfremtid i Sverige, er Kaffeklubbennoget af det, som har betydning forvores hundeliv – én af de ting, derikke flytter med, og som man nokogså skal have med i sinehundeplaner, når man drømmer!

Det udadvendte hundeliv!Som man til tider kan læse på voreshjemmeside, deltager vi i forskelligearrangementer, hvor vi sammen medvores siberian huskies fortællerhistorien om og livet medslædehunde. Vores hunde erefterhånden så vant til dette ”job”, atde ved, at de skal ”være på” i mangetimer. JarJar lægger sig ofte fra startmed bugen i vejret, og så er derinviteret til at klappe. Det er vigtigt for os, at både voreshunde og de besøgende får en positivoplevelse. Vi gør også meget ud af atfortælle specielt børn, hvordan mangår til en hund, og hvordan man fården bedste kontakt – dette medudgangspunkt i et meget udmærketmateriale udarbejdet af DKK. Når vibliver bedt om at komme ud på

skoler, har vi et krav om at kommedagen inden og fortælle omhundesprog og adfærd, da tiden ikke

er til det, når det først går løs medhundene.

SverigeDet ultimative er ugerne i Funäsdaleni Sverige, hvor det rigtigeslædehundeliv leves. De mange turepå slæden med hundene spændt foraner ”hvid lykke”. En slædetur er ennaturoplevelse af de helt store:Hundene, der arbejder i front, lydenaf poter i sneen, solens stråler ihundenes pels, mederne, der kørerigennem sneen, og frosten inæseborene er det, som venter os ifebruar, og vi glæder os meget! Nårman først har kørt på sne og fået denoplevelse i blodet, ja så må man barehave mere!

Vi oplevede vores første slædeferiesammen med Familien Frost, så entenkan vi beskylde dem for vores”narkomani” eller også kan vi takkedem for at have indviet os i den del afslædehundelivet – vi takker!!Som et ekstra krydderi deltager vi iNordic Open i Åsarna og deltog ivores første konkurrence på sne ifebruar 2005. Vi vil – håber vi –fortsætte med at deltage i NordicOpen, hvor vi i første omgang satserpå 4-hunde-sprintklassen. Med de nyehunde, der kommer til Ulvedalen,håber vi på på sigt at kunne gøre dethelt okay.

4

Riis og Bo slapper af!

“Sommerferie!”

En prisDet har sin pris at satse på at levehundelivet – det ved de fleste, der harbare mere end én hund. Men det, somvi siger nej til, får vi så rigeligt igenved ”samlivet” med hundene. Vi harfået fantastiske naturoplevelser samtfået kontakt til mange forskelligem e n n e s k e r p å t v æ r s a flandegrænserne, som på en elleranden måde sætter sine spor. Vi haraltid i de ting, som vi har foretaget osi vores liv gjort det 100 %, og detkoster – til gengæld har vi fået 200 %tilbage, og det er jo ikke en dårligforretning, vel?

FremtidDa vi ikke har en krystalkugle at spåi, kan det være svært at vide, hvadder sker – vi var ikke klar over, at vifor 5½ år siden ville være ejere af 10hunde i år 2005 – udgangspunktet varén hund, som vi kunne have med påvores mange naturvandringer. Vi harefterhånden ved egne oplevelser og

erfaringer med racen fundet vores(slæde-)spor, og vi er ikke i tvivl om,at det er slædehundesporten vi vil, ogvi håber meget på, at det fortsat vilvære i DSHKs regi. I øjeblikket er vidog noget i tvivl, da vi, som det kanlæses i oktobernummeret af detteblad, kan se, at der er ved at ske enændring af klubben i en retning, viikke ønsker – her tænker vi specielt

på klubbens medlemskab af FISTC.Gennem de sidste 4 sæsoner har vilavet klubbens medlemsblad og har ide sidste par år været aktive iSportsudvalg Sjælland. Men selvomvi har valgt at lægge bladudvalget påhylden for denne gang, har vi fortsatmegen lyst til at lægge en stor indsatsi klubregi og være med til at formefremtiden for Dansk Siberian HuskyKlub – hvis altså klubben fortsat kantilbyde både de aktive og passivemedlemmer nogle rammer, hvor deter muligt at udfolde sig, når man haren registreret siberian husky, selvomden efter nogens mening skulle havelidt skæve ben.

Vi overrækker hermed stafetten tilKenneth og Susanne og ønsker godtur!