teaterfestival uge 48

3
Teaterfestival Frederikssund Kommune 22.-29. november 2015 Forestillinger Mørket ligger under sengen Folk og røvere i Kardemomme By Tilbage til Haifa HOV! I Det Blå Bjerg Klods-Hans Ellen velkommen til Helvede Hate Crime en kærlighedshistorie Foto: Jesper Frølund Hansen

Upload: morten-jensen

Post on 24-Jul-2016

219 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

Teater i Frederikssund Kommune

TRANSCRIPT

Teaterfestival Frederikssund Kommune

22.-29. november 2015

Forestillinger Mørket ligger under sengen

Folk og røvere i Kardemomme By

Tilbage til Haifa

HOV!

I Det Blå Bjerg

Klods-Hans

Ellen – velkommen til Helvede

Hate Crime – en kærlighedshistorie

Foto: Jesper Frølund Hansen

Åbne forestillinger – for alle

Mørket under sengen Mor og far kommer på overraskelsesbesøg hos deres søn. Han har bare ikke tid til hyggesnak og kagefis, så det er lige på hovedet i seng. Godnat og sov godt. Men hvordan skal man kunne falde i søvn, når det kribler og krabler af forventning i hele kroppen? Når man er sulten som en ulv eller ved at dø af tørst, når det er for varmt eller for koldt eller for lyst eller for mørkt? Der er ingen barmhjertighed: Godnat, blev der sagt!

Aldersgruppe: Voksne og børn fra 4 år Varighed: Ca. 40 min. Medvirkende: Peter Seligmann, Bodil Alling, Søren Søndberg Teatret Gruppe 38 www.gruppe38.dk/program/moerket-ligger-under-sengen/ Arrangør: Frederikssund Børneteaterforening Køb billet: www.frederikssund-borneteater.dk

Søndag 22. november kl. 15 Sted: Elværket, Frederikssund

Årets juleforestilling på JAS bliver igen en af klassikerne. Det er efterhånden en tradition, at JAS vælger imellem to forskellige forestillinger til jul, nemlig Folk og Røvere i Kardemomme By eller Dyrene i Hakkebakke-skoven. Nu er turen altså kommet til Folk og Røvere. En dejlig livsglad forestilling af Thorbjørn Egner, som alle børn og forældre har elsket til alle tider. Også i år vil JAS gøre alt for, at I får en stor oplevelse.

Aldersgruppe: Familieforestilling Arrangør: JAS Jægerspris Amatør Scene www.jas-teater.dk/repertoire/aktuel-saeson

Køb billet: www.jas-teater.dk

22., 23. 29. og 30. november (med juletræstænding) samt 5. og 6. december Se spilletider på websiden

Folk og røvere i Kardemomme By

Tilbage til Haifa Et ungt palæstinensisk forældrepar bliver drevet i eksil, væk fra deres hjem og væk fra det barn, der ligger tilbage i lejligheden. Tyve år efter, da familien endelig kan vende tilbage til Haifa, finder de en israelsk kvinde boende i deres gamle hjem. Et jødisk barnløst ægtepar, frigivet fra koncentrationslejren Auschwitz, ankommer til Haifa. Her bliver de overdraget et hjem nær havet på betingelse af, at de vil overtage en baby forladt i tumulten. Tyve år efter ringer det på døren...

Aldersgruppe: Fra 14 år Varighed: Ca. 75 min. Medvirkende: Uta Motz, Thomas Jacob Clausen, Ole Sørensen, Klaus Andersen og Connie Tronbjerg Teatret Møllen www.teatretmoellen.dk/forestillinger/TilbageTilHaifa Arrangør: Frederikssund Børneteaterforening Køb billet: www.frederikssund-borneteater.dk

Mandag 23. november kl. 20 Sted: Elværket, Frederikssund (Desuden lukket forestilling 24. november på Frederikssund Gymnasium)

HOV! Livet er fyldt med overraskelser. Ingenting bliver, som vi forventer, og alt er hele tiden i bevægelse og forandring. “HOV!” er et origami-inspireret univers, hvor papir er centralt både i scenografi, kostume og handling. Og bag folderne gemmer sig verdener af finurligheder, poesi og musik for de allermindste og deres voksne.

Aldersgruppe:

1-4 år og deres voksne Varighed: Ca. 30 min. Medvirkende: Gertrud Exner Teatret Blik www.teaterblik.dk/crbst_15.html

Arrangør: Frederikssund Børneteaterforening Køb billet: www.frederikssund-borneteater.dk

Lørdag 28. november kl. 10 Sted: Elværket, Frederikssund

Lukkede forestillinger

I Det Blå Bjerg Et dukkeeventyr om mod, handlekraft og kammeratskab. Forbandelsen er blevet til sandhed og prinsessen bortført af en snestorm midt i den lyse sommer. Soldaten slår følgeskab med kaptajnen og løjtnanten, og sammen drager de ud for at finde hende. På en farefuld færd er det bedre at være tre end at være alene. Men hvem kan man stole på, når man skal ind i det Blå Bjerg og stå ansigt til ansigt med de farer, der lurer?

Aldersgruppe: 4-10 år Varighed: Ca. 45 min.

Medvirkende: Margit Watt-Boolsen og Kenneth Andersson Syddjurs Egnsteater www.syddjursegnsteater.dk/forestillinger/i-det-blaa-bjerg Arrangør: Frederikssund Kommune Lukket forestilling

26. november kl. 10 Sted: Jægerspris Skole 27. november kl. 9.30 og 13 Sted: Trekløverskolen

Foto: Jesper Frølund Hansen

En rå og rørende forestilling om en modstandskvinde under 2. Verdenskrig – baseret på en virkelig historie. Ellen fra Dragør er egentlig bare en almindelig fiskerkone, som slet ikke interesserer sig meget for krigen, før det begynder at ramme nogle af hendes jødiske bekendte. Hun er nødt til at handle. Og med store personlige konsekvenser. Efter at have bidraget til at redde et stort antal jøder til Sverige, må hun pludselig se sig selv fanget og placeret i én af de værste tyske koncentrationslejre.

Aldersgruppe: 6. klasse Varighed: 1 time Medvirkende: Pernille Stockfleth og David Kampmann Teatret Lille Scene www.lillescene.dk/ellen-velkommen-til-helvede/ Arrangør: Frederikssund Kommune Lukket forestilling

24. november Sted: Ådalens Skole og Trekløverskolen 27. november Sted: Slangerup Skole

Ellen – velkommen til Helvede

Klods-Hans Et utrolig kendt eventyr på en utrolig anderledes måde. En musikalsk højtlæsning af H.C. Andersens folkekære eventyr om Klods-Hans, der på forunderlig vis bejler til kongens datter. SaltoMortales udgave af eventyret skaber en verden, hvor børnene kan kigge ind under låget på sangens skatkiste og opleve musikalske guldstykker på nærmeste hold. Forestillingen introducerer børnene for den klassiske musik og den danske sangskat gennem et helt nyt møde med eventyret Klods-Hans.

Aldersgruppe: 1. klasse Medvirkende: Cille Buch (sopran), Tobias Ørum (tenor), Anna Klett (klarinet), Rasmus Krøyer (klarinet), Kaare Munkholm (vibrafon) Musikteater SaltoMortale www.saltomortale.dk/forestillinger/klods-hans/ Arrangør: Frederikssund Kommune Lukket forestilling

23. november Sted: Slangerup Skole og Fjordlandsskolen 27. november Sted: Ådalens Skole og Trekløverskolen

De to teenagere Joe og Benjamin går i 9. klasse sammen. Lige før sommerferien sprang Joe ud som bøsse. Den første skoledag efter ferien står der JOE ER BØSSE i skolegården. Dagen efter JOE ER ET BØSSESVIN. Hvem skriver det og hvorfor? Og hvem er det, Benjamin hele tiden får beskeder fra på sin mobil? Joe og Benjamin er venner. Og de er måske også lidt mere end det. Det hele udvikler sig fatalt.

Aldersgruppe:

6. klasse Varighed: 1 time Medvirkende: René Benjamin Hansen og Paw Terndrup Teatret HiLS DiN MOR www.hilsdinmor.dk/forestillinger/hate-crime/ Arrangør: Frederikssund Kommune Lukket forestilling

25. november Sted: Jægerpris Skole og Fjordlandsskolen

Foto: Karoline Lierberkind

Hate crime – en kærlighedshistorie