tegningsstandarder del 5 – vvs og ventilation - bips · indhold 2015-09-03-10, revision 1 <...

Kolofon 2015-09-03-10, revision 1 < Forrige side << Indhold Næste side >

C213 Tegningsstandarder Del 5 – VVS og ventilation

2

Tegningsstandarder

Del 5 – VVS og ventilation

Denne publikation er udarbejdet i bips regi, og bips har enhver ret – herunder ophavsretten – til publikationen såvel i papirud-gavepapirudgave som i digital form. Publikationen forudsættes anvendt af personer, der er teknisk sagkyndige på de enkelte områder, og anvendelsen fritager ikke brugerne af publikationen, for deres sædvanlige ansvar. Anven-delsenAnvendelsen sker altså helt på brugerens eget ansvar, på samme måde som individuelt udarbejdede løsninger. Hverken bips eller de fagfolk, der har deltaget i udarbejdelse af bips publikationen, kan gøres ansvarlige for anvendelse af publikationen i praksis. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne publika-tionpublikation eller dele deraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

Udgivelse og distribution i digital udgave bips Udgivelsesdato januar 2015 Revision 1: september 2015 ISBN 978-87-7293-628-4

bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 7023 2237 Fax 7023 4237 [email protected] bips.dk

mailto:[email protected]

Indhold 2015-09-03-10, revision 1 < Forrige side << Indhold Næste side >


3

Forord 5 Indledning .............................................................................................................................................................................................. 6 1. Det Grafiske Udtryk ..................................................................................................................................................................... 7

1.1 Linjetyper .................................................................................................................................................................................... 7 1.2 Linjetykkelser .............................................................................................................................................................................. 7 1.3 Præsentationsform ..................................................................................................................................................................... 7 1.4 Tekst ......................................................................................................................................................................................... 20 1.5 Målsætning ............................................................................................................................................................................... 20 1.6 Signaturer ................................................................................................................................................................................. 20

1.7 Symboler ................................................................................................................................................................................... 22 2. Bygningsdele ............................................................................................................................................................................. 23

2.1 Identifikation af bygningsdele .................................................................................................................................................. 23

2.2 VVS-installationer ..................................................................................................................................................................... 27

2.3 Ventilation ................................................................................................................................................................................ 42

2.4 Kontrol og reguleringsudstyr .................................................................................................................................................... 54 2.5 Visende instrumenter ............................................................................................................................................................... 58

2.6 Testudtag .................................................................................................................................................................................. 61 2.7 Tillægssymboler ........................................................................................................................................................................ 62

3. Tegningslayout .......................................................................................................................................................................... 64

Indhold

1.6.1 Materialer ................................................................................................................................................................................. 20 1.6.2 Forkortelser, koter .................................................................................................................................................................... 21 1.6.3 Forkortelser, placering ............................................................................................................................................................. 21 1.6.4 Forkortelser, generelt ............................................................................................................................................................... 21

2.1.1 Henvisningssymbol ................................................................................................................................................................... 26

2.2.1 Rørsystemer ............................................................................................................................................................................. 28 2.2.2 Rørforbindelser og relateret udstyr ......................................................................................................................................... 29 2.2.3 Ventiler ..................................................................................................................................................................................... 31 2.2.4 Afløb ......................................................................................................................................................................................... 37 2.2.5 VVS komponenter i terræn ....................................................................................................................................................... 38 2.2.6 Udstyr ....................................................................................................................................................................................... 39

2.3.1 Kanaler ...................................................................................................................................................................................... 44 2.3.2 Tilbehør .................................................................................................................................................................................... 45 2.3.3 Udstyr ....................................................................................................................................................................................... 50

2.5.1 Bogstavkoder for måling og typer ............................................................................................................................................ 60

0 Forord 2015-09-03-10, revision 1 < Forrige side << Indhold Næste side >


4

3.1 Målestoksforhold ..................................................................................................................................................................... 64 3.2 Tegningsskilt ............................................................................................................................................................................. 64 3.3 Tegningsformater ..................................................................................................................................................................... 64 3.4 Tegningsdisponering ................................................................................................................................................................ 64 3.5 Tegningsmaterialet ................................................................................................................................................................... 64

3.6 Tegningsudformning ................................................................................................................................................................. 69 4. Illustrative eksempler ................................................................................................................................................................ 71

4.1 Brugsvand ................................................................................................................................................................................. 71 4.2 Ventilation ................................................................................................................................................................................ 72

5. Referencer ................................................................................................................................................................................. 73

3.5.1 Generelt vedrørende tegningstyper ......................................................................................................................................... 64 3.5.2 Planer........................................................................................................................................................................................ 65 3.5.3 Snit ............................................................................................................................................................................................ 67 3.5.4 Bygningsdelstegninger ............................................................................................................................................................. 67 3.5.5 Diagrammer .............................................................................................................................................................................. 67 3.5.6 Processkema for bygningsinstallationer ................................................................................................................................... 68 3.5.7 Lister ......................................................................................................................................................................................... 68 3.5.8 Typetegninger........................................................................................................................................................................... 69 3.5.9 3D tegninger ............................................................................................................................................................................. 69

0 Forord 2015-09-03-10, revision 1 < Forrige side << Indhold Næste side >


5

Byggebranchen har de seneste år bevæget sig mod 3D bygningsmodellering. Dette har medført, at den traditionelle projekteringsform, hvor tegningerne var omdrejningspunktet, har eller vil ændre sig til, at bygningsmodellerne kommer i centrum. Dette vil medføre, at tegningerne bliver et udtræk af bygningsmodellerne. Det er tilstræbt, at udtræksfiler fra cad-systemerne kan anvendes direkte og entydigt med et minimum af efterbehandling for at opfylde kravene til 2D præsentation i form af tegninger. Et andet klart formål med denne publikation er at skabe bedre kommunikation mellem projekterende og udførende ved at få 3D ud på byggepladserne. Når der projekteres i 3D, tilføjes der en lang række informationer til bygningsmodellen. Det er publikationens formål, at flere af disse informationer kan overføres til de udførende på byggepladsen. Dette kan blandt andet ske ved at anvende 3D visninger på tegninger eller udarbejde helt selvstændige tegninger herfor. Der er angivet retningslinjer for, hvorledes disse 3D visninger bør fremstå, således at der kan sikres et ensartet udtryk. Det har været vigtigt at kunne favne alle byggebranchens parter, hvorfor denne publikation også åbner mulighed for at benytte sig af den tidligere projekteringsform, hvor tegningerne er det centrale element. Disse tegningsstandarder definerer ikke ydelser for, hvad et projekt skal indeholde. Dette træffes der bestemmelser om i IKT-ydelsesspecifikation.

De valgte signaturer er valgt ud fra, at de gængse cad-systemer kan håndtere dem. Såfremt der ønskes at anvende andre signaturer og skraveringer end de foreskrevne, kan dette gøres uden at konflikte med denne publikation, såfremt signaturerne fremgår af en signaturforklaring. Fravigelser fra publikationen skal fremgå af IKT-teknisk CAD-specifikation. Tegningsstandarderne er udviklet med henblik på at standardisere og ensarte tegningsproduktionen i byggebranchen. Publikationerne er uafhængige af anvendt cad-system. Der er lagt vægt på, at standarden kan benyttes i de mest gængse cad-systemer på det danske marked Forslag til ændringer og udvidelser, samt kommentarer i øvrigt til denne tegningsstandard, bedes rettes til bips’ sekretariat, [email protected]. Denne tegningsstandard erstatter tegningsstandarden ”bips publikation C203, Tegningsstandarder, del 5, VVS og ventilation, august 2007” fra bips.

Forord

mailto:[email protected].

0 Indledning 2015-09-03-10, revision 1 < Forrige side << Indhold Næste side >


6

bips tegningsstandarder består af en generel tegningsstandard samt en række fagspecifikke tegningsstandarder. Tegningsstandarderne indeholder anvisninger for udarbejdelse af bygningstegninger, der dækker fagområderne inden for anlæg og byggeri. Ved bygningstegninger forstås tegninger i projekterings- og udførelsesfase samt drift og vedligehold. Tegningsstandarderne er i videst muligt omfang baseret på danske og internationale branchestandarder for udarbejdelse af tegninger. Ligeledes er tegningsstandardernes indhold koordineret med indholdet af bips CAD-manual og bips lagstruktur. Tegningsstandarderne er ikke udarbejdet som undervisnings–materiale, men udelukkende med henblik på at specificere en firmastandard for indhold, udarbejdelse og disposition af bygnings- og anlægstegninger. Tegningsstandardernes indhold er struktureret ens, således at Afsnit, der optræder i flere af Tegningsstandardernes 7 dele, har samme titel, så brugeren let kan navigere rundt i alle tegningsstandarderne uden at have specifik viden om de pågældende standarders fagområde. Hovedafsnittene i alle tegningsstandarderne er: • Indledning • Det grafiske udtryk • Bygningsdele • Tegningslayout • Referencer • Illustrative eksempler

Afsnittet ”Det grafiske udtryk” omfatter de tegnetekniske anvisninger for det faglige indhold på tegninger. Herunder linjetyper, skravering, tekst, målsætning, signaturer og symboler. Afsnittet ”Bygningsdele” omfatter anvisninger for en bygningsdels repræsentation 2D/3D. Afsnittet ”Tegningslayout” omfatter anvisninger for tegningsmaterialets sammenhæng og opbygning samt for disponering af indholdet. Endvidere omfatter afsnittet målestoksforhold, tegningsformater, tegningsskilt, tegningsdisponering, tegningsmaterialet og tegnings-udformning. Referenceafsnittet angiver de referencer, der er anvendt ved udarbejdelsen af tegningsstandarden. Illustrative eksempler viser princip for anvendelse af den pågældende standards fagområde.

Indledning

1 Det Grafiske Udtryk 2015-09-03-10, revision 1 < Forrige side << Indhold Næste side >


7

1.1 Linjetyper

Jf. bips Tegningsstandarder C213 - Del 1 – Generelt

1.2 Linjetykkelser

Jf. bips Tegningsstandarder C213 - Del 1 - Generelt

1.3 Præsentationsform

Jf. bips Tegningsstandarder C213 - Del 1 - Generelt Der er ikke angivet snitskravering, idet dette ikke benyttes inden for VVS-området. Præsentationsform angivet efter 3 hovedgrupper • Føringsveje: Kanaler • Føringsveje: Rør • Komponenter/monteringsmateriel Modsat arkitekt og konstruktion er der kun angivet præsentationsform for I, II og V svarende til 1D (stilistisk), 2D (uden farve hhv. med farve på projektionsflader). Tegninger opsættes normalt med rør/ledninger som 1D og kanaler som 2D/3D på planer, og 1D/stilistisk ved diagrammer.

Generelt for Føringsveje og ledningsføringsveje (hvis ikke andet er angivet): • Bogstaver i () angiver aflæsningskolonne i Tabel for

præsentationsform. • Ved 1D (form I) gælder, at linje er tykkelse 7. • Ved 2D/3D (form II+V) gælder at Center linjetykkelse 3

(mulighed for fravalg i den enkelte sag) samt projektionslinjer er tykkelse 5. Isolering/linning er tykkelse 3

• Hvis der ikke angives, hvilket system føringsvejen tilhører, anvendes opsætningen fra Føringsveje/Ledningsføringsveje uafhængig af system, modsat fald overstyres visningsparameter af systemet.

Generelt for Komponenter (hvis ikke andet er angivet): • Bogstaver i () angiver aflæsningskolonne i Tabel for

præsentationsform • Ved 1D (form I) benyttes symbol. Symbol angives med

linjetykkelse 4 (se afsnit 2 Bygningsdele). Farve på symbol kan sættes til at følge systemfarve eller sort.

• Ved 2D/3D (form II+V) projektionslinjer er tykkelse 5. • Hvis der ikke angives, hvilket system Komponenter tilhører,

anvendes opsætningen Komponenter uafhængig af system, modsat fald overstyres visningsparameter af systemet.

1. Det Grafiske Udtryk



8

FØRINGSVEJE Præsentationsform I II V Føringsvej/kanaler

(C) 1D LINETYPE ER AFHÆNGNING AF SYSTEM

Rør/ledninger

(C) 1D LINETYPE ER AFHÆNGNING AF SYSTEM

Snitlinje - (E) TYKKELSE 5, HVIS IKKE ANDET ER ANGIVET ELLERS TYKKELSE EFTER SYSTEM. EVT. CENTERLINJE TYKKELSE 3

(E) TYKKELSE 5, HVIS IKKE ANDET ER ANGIVET ELLERS TYKKELSE EFTER SYSTEM. EVT. CENTERLINJE TYKKELSE 3

Projektionslinje (B) TYKKELSE 7, HVIS IKKE ANDET ER ANGIVET ELLERS TYKKELSE EFTER SYSTEM



Linjefarve (A) FARVE EFTER SYSTEM ELLER SORT (D) FARVE EFTER SYSTEM (G) Linje G er altid farve RGB 000-000-000

Projektionsflade - - (D) FARVE EFTER SYSTEM



9

KOMPONENTER Præsentationsform I II V Komponenter

SYMBOL FOR PLAN- HHV. SNITVISNING IHT.

AFSNIT 2

Snitlinje - (E) TYKKELSE 2, HVIS IKKE ANDET ER ANGIVET ELLERS TYKKELSE EFTER SYSTEM

(E) TYKKELSE 2, HVIS IKKE ANDET ER ANGIVET ELLERS TYKKELSE EFTER SYSTEM

Projektionslinje (B) TYKKELSE 2 (E) TYKKELSE 2, HVIS IKKE ANDET ER ANGIVET ELLERS TYKKELSE EFTER SYSTEM

(E) TYKKELSE 2, HVIS IKKE ANDET ER ANGIVET ELLERS TYKKELSE EFTER SYSTEM

Linjefarve (A) FARVE EFTER SYSTEM ELLER SORT (D) FARVE EFTER SYSTEM (G) LINJE G ER ALTID FARVE RGB 000-000-000

Projektionsflade - - (D) FARVE EFTER SYSTEM



10

TABEL FOR PRÆSENTSATIONSFORM STILISTISK (1D) MODEL (2D/3D)

FARVE (RGB) TYKKELSE LINJETYPE FARVE (RGB) TYKKELSE

FORKORTELSE (A) (B) (C) (D) (E)

FØRINGSVEJE AFHÆNGIG AF SYSTEM

FØRINGSVEJ Iht. system Iht. system Iht. system Iht. system Iht. system

KOMPONENTER - SOM ALTID VISES UAFHÆNGIG AF SYSTEM

BRANDHYDRANTER/SLANGEVINDERE 255-000-000 4 CONTINUOUS 255-000-000 4

RIST (KLOAK / UDENFOR BYGNINGEN) 000-191-255 2 CONTINUOUS 000-191-255 2

TANK, GAS/OLIE 255-255-255 5 CONTINUOUS 255-255-255 5

AFLØB OG SANITET, FORBRUGSANLÆG 000-000-255 3 CONTINUOUS 000-000-255 3

VAND, FORSYNINGSANLÆG 000-127-255 4 BIPS_LONG-DASH_DOT 000-127-255 4

VAND, FORBRUGSANLÆG 000-127-255 4 CONTINUOUS 000-127-255 4

LUFT, FORSYNINGSANLÆG 000-255-127 5 CONTINUOUS 000-255-127 5

LUFT, FORBRUGSANLÆG 000-255-127 5 CONTINUOUS 000-255-127 5

KØLE, FORSYNINGSANLÆG 000-255-255 6 CONTINUOUS 000-255-255 6

KØLE, FORBRUGSANLÆG 000-255-255 2 CONTINUOUS 000-255-255 2

VARME, FORSYNINGSANLÆG 255-000-000 5 CONTINUOUS 255-000-000 5

VARME, FORBRUGSANLÆG 255-000-000 2 CONTINUOUS 255-000-000 2



11




DAMP, FORSYNINGSANLÆG 129-000-000 5 CONTINUOUS 129-000-000 5

VENTILATION, FORSYNINGSANLÆG 000-255-000 6 BIPS_DASH80 000-255-000 6

VENTILATION, FORBRUGSANLÆG 000-255-000 2 CONTINUOUS 000-255-000 2

KOMPONENTER - AFHÆNGIG AF SYSTEM

BRØND Iht. system 2 CONTINUOUS Iht. system 2

UDTAG Iht. system 2 CONTINUOUS Iht. system 2

SYSTEMER

VVS i Terræn og Afløb

VAND, STIKLEDNING 126-157-189 5 BIPS_LONG-DASH_DOT

NG NATURGAS, STIKLEDNING 255-191-000 5 BIPS_DASH_DASH_TRIPPLE-DOT

FV FJERNVARME, STIKLEDNING 127-000-255 5 BIPS_LONG-DASH_TRIPPLE-DOT

FVF FJERNVARME, FREM 127-000-255 5 BIPS_LONG-DASH_TRIPPLE-DOT

FVR FJERNVARME, RETUR 127-000-255 5 BIPS_LONG-DASH_DOT

FO FYRINGSOLIE 255-255-255 5 CONTINUOUS

FOF FYRINGSOLIE, FREM 255-255-255 5 CONTINUOUS

FOR FYRINGSOLIE, RETUR 255-255-255 5 BIPS_DOT20



12




AFLØB, ALMEN 255-000-255 6 CONTINUOUS

AFLØB, KEMIKALIE 255-255-255 4 CONTINUOUS

SV AFLØB, SPILDEVAND 255-000-255 6 CONTINUOUS

SVP AFLØB, SPILDEVAND, PROCES

TV AFLØB, TAG-(REGN)VAND 129-000-129 6 BIPS_DASH80

DV DRÆN(VAND) 189-126-189 6 BIPS_DOTDASH4

Vand

BK BRUGSVAND (#1), KOLDT 000-000-129 4 BIPS_LONG-DASH_DOT

BV BRUGSVAND (#1), VARMT 000-127-255 4 BIPS_LONG-DASH_ DOUBLE-DOT

BC BRUGSVAND (#1), CIRKULATION 126-157-189 4 BIPS_LONG-DASH_ TRIPPLE -DOT

ANDET VAND 000-127-255 4 CONTINUOUS

KVB KOLDTVANDSFORSYNING TIL BLØDTVANDSANLÆG 000-127-255 4 BIPS_TEXT_KVB

GWC GENBRUGSVAND(FORBEREDT FOR) TIL TOILETTER 170-170-255 4 BIPS_TEXT_GWC

GBV GENBRUGSVAND TIL ANDET 170-170-255 4 BIPS_TEXT_GBV

Særlige typer vand (linjetype = Cont med påskrift, AK1, osv.):



13




Behandlet vand

BF BEHANDLET VAND, FREM 126-157-189 4 BIPS_TEXT_BF

BR BEHANDLET VAND, RETUR 126-157-189 4 BIPS_TEXT_BR

Blødgjort vand (#2)

AK1F BLØDT VAND, FREM 086-107-129 4 BIPS_TEXT_AK1F

AK1R BLØDT VAND, RETURN 000-064-129 4 BIPS_TEXT_AK1R

AK1K BLØDT VAND, KOLDT 000-064-129 4 BIPS_TEXT_AK1K

AK1V BLØDT VAND, VARMT 086-107-129 4 BIPS_TEXT_AK1V

AK1C BLØDT VAND, CIRKULATION 126-141-189 4 BIPS_TEXT_AK1C

Afsaltet vand (#3)

RO AFSALTET VAND, RO 069-078-104 4 BIPS_TEXT_RO

Totalafsaltet vand (#4)

S AFSALTET VAND 000-063-255 4 BIPS_TEXT_S

S1 AFSALTET VAND, KOLDT 000-046-189 4 BIPS_TEXT_S1

S2 AFSALTET VAND, VARM 170-191-255 4 BIPS_TEXT_S2

PW PURIFIED WATER 000-000-129 4 BIPS_TEXT_PW

Sterilt vand (#5)

DSV DESTILLERET VAND (#6) 000-000-255 4 BIPS_TEXT_DSV



14




WFI WATER FOR INJECTION 000-000-189 4 BIPS_TEXT_WFI

Special Vand

K KEMIKALIEDOSSERET VAND, K 063-000-255 4 BIPS_TEXT_K

Forklaring af 8 vandtyper:

Råvand (forekomst i jorden - ej som installation)

#1) Brugsvand (drikkevand)

#2) Blødgjort vand fremstilles ved enkelt ionbytning eller ved afkarbonatisering

#3) Afsaltet vand kan fremstilles ved omvendt osmose

#4) Totalafsaltet vand fremstilles ved polering af afsaltet vand i mixed-bed filter eller ved elektrodeionisering (EDI)

#5) Sterilt vand kan fremstilles ved en kombination af ultrafiltrering og omvendt osmose eller destillering

#6) Destilleret vand (kimfrit vand, bakterierester fjernet)

Luft

LUFT 000-255-127 5 CONTINUOUS

ES EJECTSUG 000-255-127 3 BIPS_TEXT_ES

Særlige luftarter: (Linietyper = Cont med påskrift AP1 osv.)

AP TRYKLUFT AP1 141-189-000 4 BIPS_TEXT_AP1

TRYKLUFT AP2 096-129-000 4 BIPS_TEXT_AP2



15




TRYKLUFT AP3 173-189-126 4 BIPS_TEXT_AP3

PRP PROCESTRYKLUFT 065-065-065 4 BIPS_TEXT_PRP

SP STYRETRYKLUFT 065-065-065 4 BIPS_TEXT_SP

AZ VAKUUM, AZ 000-129-064 4 BIPS_TEXT_AZ

Ar ARGON 000-129-064 4 BIPS_TEXT_AR

He HELIUM, HE 189-094-000 4 BIPS_TEXT_HE

H2 BRINT, H2 255-000-000 4 BIPS_TEXT_H2

N2 KVÆLSTOF, GASFORMIGT NITROGEN, N2 255-191-000 4 BIPS_TEXT_N2

N2F KVÆLSTOF, FLYDENDE NITROGEN, N2 129-096-000 4 BIPS_TEXT_N2F

O2 ILT, O2 255-255-255 4 BIPS_TEXT_O2

G GAS 000-255-127 4 BIPS_TEXT_G

FG GAS, FLASKE 000-255-127 4 BIPS_TEXT_FG

NO KVÆLSTOFILTE, NO 000-255-127 4 BIPS_TEXT_NO

N2O KVÆLSTOFFORILTE, N2O 000-255-127 4 BIPS_TEXT_N2O

CO2 KULDIOXID, CO2 128-128-128 4 BIPS_TEXT_CO2

Car CARBOGEN, CO2 + O2 000-255-127 4 BIPS_TEXT_CAR

M MEDICINSK LUFT 255-255-255 4 BIPS_TEXT_E

ACY ACETYLEN 129-064-000 4 BIPS_TEXT_ACY

Køling

KF KØLING, FREM 000-255-255 6 BIPS_DASH_DASH_DOUBLE-DOT



16




KFP KØLEMEDIE, FREM, PRIMÆR 000-255-255 6 BIPS_DASH_DASH_DOUBLE-DOT

KFS KØLEMEDIE, FREM, SEKUNDÆR 000-255-255 6 BIPS_DASH_DASH_DOUBLE-DOT

KR KØLING, RETUR 126-189-189 6 BIPS_DASH_DASH_TRIPPLE-DOT

KRP KØLEMEDIE, RETUR, PRIMÆR 126-189-189 6 BIPS_DASH_DASH_TRIPPLE-DOT

KRS KØLEMEDIE, RETUR, SEKUNDÆR 126-189-189 6 BIPS_DASH_DASH_TRIPPLE-DOT

Særlige typer kølemedier (linjetype = Cont med påskrift, IF osv.):

GF GLYKOL, FREM 000-255-255 6 BIPS_TEXT_GF

GR GLYKOL, RETUR 126-189-189 6 BIPS_TEXT_GR

R290F PROPAN, FREM 000-096-129 6 BIPS_TEXT_R290F

R290R PROPAN, RETUR 126-173-189 6 BIPS_TEXT_R290R

R717F AMMONIAK, FREM 000-141-189 6 BIPS_TEXT_R717F

R717R AMMONIAK, RETUR 170-234-255 6 BIPS_TEXT_R717R

R744F KULDIOXID, FREM 000-191-255 6 BIPS_TEXT_R744F

R744R KULDIOXID, RETUR 170-234-255 6 BIPS_TEXT_R744R

R1270F PROPEN, FREM 000-189-189 6 BIPS_TEXT_R1270F

R1270R PROPEN, RETUR 170-255-255 6 BIPS_TEXT_R1270R

FF FREON, FREM 000-255-255 6 BIPS_TEXT_FF

FR FREON, RETUR 126-189-189 6 BIPS_TEXT_FR

IF ISVAND, FREM 000-104-104 6 BIPS_TEXT_IF

IR ISVAND, RETUR 126-189-189 6 BIPS_TEXT_IR



17




PBF PROCESBRINE, FREM 086-129-129 6 BIPS_TEXT_PBF

PBR PROCESBRINE, RETUR 126-189-189 6 BIPS_TEXT_PBR

Varme

VF VARME, FREM 255-000-000 5 CONTINUOUS

VFP VARME, FREM, PRIMÆR 255-000-000 5 CONTINUOUS

VFS VARME, FREM, SEKUNDÆR 255-000-000 5 CONTINUOUS

GVF GULVVARME, FREM 255-063-000 4 CONTINUOUS

VR VARME, RETUR 189-126-126 5 BIPS_DASH80

VRP VARME, RETUR, PRIMÆR 189-126-126 5 BIPS_DASH80

VRS VARME, RETUR, SEKUNDÆR 189-126-126 5 BIPS_DASH80

GVR GULVVARME, RETUR 255-170-170 4 BIPS_DASH80

Særlige typer indenfor varme

C KONDENSAT 189-000-000 5 BIPS_TEXT_C

CR KONDENSAT, REN 189-000-000 5 BIPS_TEXT_CR

C1 KONDENSAT, LAVTRYK 189-000-000 5 BIPS_TEXT_C1

C3 KONDENSAT, HØJTRYK 189-000-000 5 BIPS_TEXT_C3

KONDENSAT, SPILDEVAND 255-000-255 5 CONTINUOUS



18




D DAMP, ALMENT 129-000-000 5 BIPS_TEXT_D

DL DAMP, LAVTRYK, < 1 BAR 129-000-000 5 BIPS_TEXT_DL

DM DAMP, MELLEMTRYK, 1 - 10 BAR 129-000-000 5 BIPS_TEXT_DE

DH DAMP, HØJTRYK, 10 - 16 BAR 129-000-000 5 BIPS_TEXT_DH

DR DAMP, REN 129-000-000 5 BIPS_TEXT_DR

Ventilation

VENTILATION, ALMENT 000-255-000 3 CONTINUOUS 000-255-000 3

INDT VENTILATION, INDTAG 141-189-000 6 CONTINUOUS 141-189-000 3

AFK VENTILATION, AFKAST 000-129-064 6 BIPS_DASH80 000-129-064 3

VG(F/R) VENTILATION, VARMEGENVINDING (FREM/RETUR) 000-255-000 3 CONTINUOUS 000-255-000 3

VI VENTILATION, INDBLÆSNING 141-189-000 6 CONTINUOUS 141-189-000 3

VU VENTILATION, UDSUGNING 000-129-064 6 BIPS_DASH80 000-129-064 3

Øvrige VVS-anlæg

SPR SPRINKLERANLÆG, RØR 255-127-000 5 BIPS_DASH_DASH_DOT

VT VANDTÅGEANLÆG, RØR 189-094-000 5 BIPS_TEXT_VT

VTL VANDTÅGEANLÆG, LAVTRYK, RØR 189-094-000 5 BIPS_TEXT_VTL

VTH VANDTÅGEANLÆG, HØJTRYK, RØR 189-094-000 5 BIPS_TEXT_VTH

RSA RUMSLUKNINGSANLÆG 129-064-000 5 BIPS_TEXT_RSA

VANDRENSNINGSANLÆG, RØR 255-127-000 4 BIPS_LONG-DASH_DOT

SPECIALANLÆG, RØR 189-094-000 4 CONTINUOUS



19




ØVRIGE VVS 000-094-189 2 CONTINUOUS

Særlige typer øvrige-VVS anlæg:

SYRE 255-127-000 4 CONTINUOUS

LUD 189-094-000 4 CONTINUOUS

OLIE 129-064-000 4 CONTINUOUS

CIP MEDIE, FREM 255-127-000 4 CONTINUOUS

CIP MEDIE, RETUR 189-094-000 4 BIPS_DOTDASH4

CIP MEDIE, AFLØB 189-157-126 4 CONTINUOUS

Alment VVS

ALMENT 255-255-255 4 CONTINUOUS 255-255-255 4



20

1.4 Tekst

Teksthøjder jf. bips Tegningsstandarder C213, Del 1, Generelt.

1.5 Målsætning

Dimensionsangivelse for diameter af rør eller kanaler angives med handelsdimension, f.eks. DN20, ø8x1,2 eller ø200. Dimensionsangivelse for firkantede kanaler angives med bxh, fx 400 x 200 Dimensionsangivelser anføres med mediebetegnelse eller materialebetegnelse som eksempelvis: • VF ø25, ø200 PVC eller VF25, 200PVC. Fald angives med promilletegn ‰. Ved føringer, der er placeret under hinanden, foretages tekstning på følgende måde: • Øverste føring står øverst • Ved behov kan der anvendes henvisningspile • Koter kan tilføjes efter mediebetegnelsen

Brugsvand koldt ligger øverst, brugsvand varmt ligger nederst

Brugsvand koldt ligger øverst med en centerkote på 2850

1.6 Signaturer

1.6.1 Materialer

Forkortelse Materiale

Alu-PEX Polyethylen med alukappe

BT Beton

Cu Kobber

FZ Forzinket

GavlGalv Varmgalvaniseret

LER Ler

Pb Bly

RS Rustfrit stål

RSS Rustfrit stål syrefast

ST Stål

STJ Støbejern

Zn Zink

GAP Glasfiberarmeret polyester

PBT Polybutylene

PEH Polyethylen med høj massefylde

PEL Polyethylen med lav massefylde.

PEM Polyethylen med medium massefylde

PEX Polyethylen med tværbinding

PP Polypropylen



21

PVC Polyvinylclorid

1.6.2 Forkortelser, koter

Forkortelse Kotetype

BK Bundkote

CK Centerkote

DK Dækselkote

FG Færdig gulvkote

GK Gulvkote

IK Indløbskote

LK Løbskote

RK Kote til oversiderist

TK Terrænkote

UK Udløbskote

VSK Kote til vandspejl

KT Generel kotebetegnelse

1.6.3 Forkortelser, placering

Forkortelse Placeringstype

i.g. I gulv

i.j. I jord

i.k. I kanal

i.l. I loft

i.v. I væg

o.g. Over gulv

o.k. Overkant færdigisoleret rør/kanal

Forkortelse Placeringstype

o.l. Over loft

o.n.l. Over nedhængt loft

o.t. Over tag

p.v. På væg

r.i.r. Rør i rør

u.d. Under dæk

u.g. Under gulv

u.k. Underkant

u.l. Under loft

u.t. Under tag

1.6.4 Forkortelser, generelt

Forkortelse Type

bxh Bredde x højde

CL Centerlinje

E Entreprisegrænse

I Indblæsning

PN Pneumatisk

PUL Pulver



22

U Udsugning

udl. Udluftning

V Volumen

Forkortelse Type

ø Diameter

F Forindstillingsværdi

GU Gulvudsug

LA Lyskasseafløb

n Luftskifte

OV Overfladevand

HEHR Hydraulik, retur

HF Hydraulik, frem

KKF Kondensatormedie, frem

KKR Kondensatormedie, retur

AK Afkarboniseret vand

1.7 Symboler

Jf. bips generelle tegningsstandard. Symboler til komponenter, instrumenter og aktuatorer er beskrevet under afsnit 2 Bygningsdele

2 Bygningsdele 2015-09-03-10, revision 1 < Forrige side << Indhold Næste side >


23

2.1 Identifikation af bygningsdele

Bygningsdele bør nummereres ud fra følgende standard: Forkortelse for bygningsdel efterfulgt af typenummer og/eller løbenummer. Forkortelser for bygningsdele:

ForkortelseFork.

Bygningsdel

A Alarm

ADT Adsorptionstørrer

ARE Afløbsrende

AS Aftræksskab

ALT Altannedløb

ACL Autoklave

AV Afspæringsventil

BA Badekabine

KAR Badekar

BU Benzinudskiller

BI Bidet

BLS Blandesløjfe

BL Blandingsarmatur

BRS Brand- og røgspjæld

BH Brandhydrant, brandhane

BM Brandmanchet

BS Brandskab

BSV Brandslangevinde

Fork. Bygningsdel

BSR Brandstigrør

Forkortelse Bygningsdel

BVE Brandventilator

BRN Brønd

BRU Bruser

BSP Brandspjæld

CP Cirkulationspumpe

DB Drænbrønd

DRK Drypkop

ESB Ekspansionsbeholder

ESP Ekspansionsledning

EMH Emhætte

FA Faldstamme

FC Fancoil

FRS Flamme- og røgspjæld

FAS Faskine

FU Fedtudskiller

FB Fodbøjning

FG Gas, flaske

GM Gasmåler

GL Glaserede lerrør

GA Gulvafløb

GV Gulvvarme

HV Håndvask

HL Hydraulik, lækagerør

2. Bygningsdele



24

HT Hydraulik, trykrør

Fork. Bygningsdel

VI Indblæsningsarmatur

ISP Indreguleringsspjæld


IL Inspektionslem

IM Ismaskine

KM Kaffemaskine

KS Kemikalieskab

KSP Kontraspjæld

KV Køkkenvask

KD Køledisk

KA Kondensafløb

LV Laboratorievask

LAF Lafbænk

L Luftpotte

LT Lugttæt dæksel

LK Lynkobling

NB Nedløbsbrønd

NEU Neutralisator

NBR Nødbruser

ØS Øjenskyller

OU Olieudskiller

OPV Opvaskemaskine

OL Overløbsledning

OVN Ovn

PM Partikelmåler

PU Prøveudtagningsbrønd

Fork. Bygningsdel

PBPUB Pumpebrønd

PBD Pumpebrønd, dræn


PBR Pumpebrønd, regnvand

PBS Pumpebrønd, spildevand

PS Punktsug

RAD Radiator

RV Rengøringsvask

R Renseanordning/renseadgang

RSP Røgspjæld

RES Røgevakueringsspjæld

RVE Røgventilator

RVV Revasibel ventilator

SF Sandfang

SL Sikkerhedsledning

SK Skyllekar

SN Snydebrønd/tørbrønd

SP Spjæld, generel betegnelse

SPR Sprinkler

SPU Spulebatteri

SB Spulebrønd

SPSH Spulehane

SPHSHH Spulehane, højtryk



25

SS Stinkskab

STV Støvlevask

TB Tagbrønd

Fork. Bygningsdel

T Tagnedløb

Ci Termisk cirkulationsventil


TKL Tørkloset

TSP Trykholdespjæld

UDK Udslagskumme

UV Udslagsvask

VU Udsugningsarmatur

UR Urinal

VVE Vakuumventil

WC Vandkloset

VM Vandmåler

WM Varmeenergimåler

VRV Varmeveksler

VBV Varmtbrugsvandsveksler

VVB Varmtvandsbeholder

VAB Vaskebord

VK Vaskekar

VAM Vaskemaskine

VAR Vaskerende

VB Vejbrønd

VA Ventilationsanlæg

VUA Ventilationsudsugningsanlæg

VE Ventilationskanal

VS Volumenstrømsregulator (konstant luftmængde)

VV Volumenstrømsregulator (variabel luftmængde)

Eksempel: Et toilet benævnes således: WC1 Hvis bygningsdelene klassificeres, kan man vælge at benytte klassifikationskoderne til at identificere bygningsdele, i stedet for at anvende ovenstående forkortelser.

Eksempel, hvor tegningsstandardens forkortelser er anvendt til identifikation

Eksempel, hvor CCS-klassifikationskoder er anvendt til identifikation.



26

Eksempel, hvor tegningsstandardens forkortelser er anvendt til identifikation

Eksempel, hvor CCS-klassifikationskoder er anvendt til identifikation.

2.1.1 Henvisningssymbol De steder, hvor der på tegningerne ikke er plads til at vise symbolet for bygningsdelen, fx ventiler, kan der anvendes et henvisningssymbol i stedet.



27

2.2 VVS-installationer

Symboler kan frit kombineres, således at symbolet repræsenterer den ønskede funktionalitet. De symboler, der refererer direkte til DS/ISO 14617 har en henvisning underbeskrivelsen af symbolet. På de følgende sider er vist de mest benyttede symboler for VVS-installationer. Eksempel på Forsyningsanlæg til Varme Forsyningsanlæg vises i forhold til det system, som det sidder på. Symbolet for visning I er hentet i afsnit 2.

Komponent i Varmesystem (ny radiator)

Præsentationsform I II V

Eksempel

Snitlinje - 5 5

Projektionslinje 5 5 5

Linjefarve RGB 255-000-000 RGB 255-000-000 RGB 000-000-000

Projektionsflade - - RGB 255-000-000



28

Eksempel på ventil for VVS-installationer

VVS-installationer - Ventiler


Eksempel

Snitlinje - 5 5


Linjefarve Farve efter system Farve efter system, her brugsvand koldt

RGB 000-000-000

Projektionsflade - - Farve efter system, her brugsvand koldt

2.2.1 Rørsystemer

Symbolnummer Symbolbeskrivelse Symbol

221-01 Trykrør

221-02 Fleksibelt rør

221-03 Eksisterende rør fjernes

221-04 Impulsledning, generelt



29

2.2.2 Rørforbindelser og relateret udstyr

VVS installationer – Rørforbindelser og relateret udstyr

Symbolnummer Symbolbeskrivelse Symbol Bemærkning Standard

222-01 Krydsende ledninger uden forbindelse

222-02 Rør vinkelret på, men ikke gennem snitplan / ned

222-03 Rør der føres gennem snitplan / op

222-04 Krydsende ledninger med forbindelse og niveauspring

222-05 Afgrening, uden niveauspring

Symbol eksempel: 14617-3-5.5.5

222-06 Afgrening, med niveauspring


222-07 Strømningsretning

Grundsymbol: 14617-2-7.1.2

222-08 Faldretning

Fald angives i % eller ‰ TIllægssymbol: 14617-15-4.3.11

222-09 Materialeændring

222-10 Reduktion


222-11 Styr



30


222-12 Fastspænding

222-13 Rør videreføres

222-14 Lynkobling

DS/ISO 1219-1-6.4.1.6

222-15 Flexibel kobling


222-16 Kompensator

222-17 Union

222-18 Flangesamling

DS/ISO 14617-3-6.1.1

222-19 Blindflange

DS/ISO 14617-3-6.1.7

222-20 Slutmuffe

DS/ISO 14617-3-6.1.8



31

2.2.3 Ventiler

VVS installationer – Ventiler


223-01 2-vejs ventil, afspærringsventil


223-02 Afspærringsventil, vinkelventil


223-03 Aftapningsventil

223-04 3-vejs ventil


223-05 3-vejs blandeventil

Strømningsretning: ind i hvide porte, ud i sort port

223-06 3-vejs fordelerventil Strømningsretning: ind i hvid port, ud i sorte porte



32

223-07 Kontraventil

Strømningsretning mod højre Grundsymbol: 14617-8-4.1.1 TIllægssymbol: 14617-8-4.3.1.1

223-08 Kontraventil, stilbar

Strømningsretning mod højre (statisk) fast indstillet

Grundsymbol: 14617-8-4.1.1 Tillægssymbol: 14617-8-4.3.1.4 + 4.3.1.1

223-09 Strengreguleringsventil

Symbol eksempel: 14617-8-4.5.5.1


223-10 Selvvirkende flowbegrænserventil

Grundsymbol: 14617-8-4.1.1 Tillægssymbol: 14617-8-4.3.1.3

223-11 Termostatisk ventil

Radiator og cirkulationsventiler Grundsymbol: 14617-8-4.1.1 Tillægssymbol: 14617-4.3.1.3

223-12 Ventil med sikkerhedsfunktion

Grundsymbol: 14617-8-4.1.1 Tillægssymbol: 14617-8-4.3.1.2

223-13 Sikkerhedsventil, fjederbelastet

Grundsymbol: 14617-8-4.1.1 Tillægssymbol: 14617-8-4.3.1.2+ 7-4.1.8



33

223-14 Sikkerhedsventil, vinkelventil fjederbelastet

Den lodrette streg skal placeres på udløbsporten. Anvendes også som vakuum ventil på afløbsrør

Grundsymbol: 14617-8-4.1.2 Tillægssymbol: 14617-8-4.3.1.2 + 7-4.1.8

223-15 Magnetventil, normalindstilling åben


223-16 Magnetventil, normalindstilling lukket


223-17 Selvvirkende reduktionsventil

Symbol eksempel: 14617-8-4.5.4.3

223-18 Selvvirkende trykdifferensregulator

223-19 Selvvirkende flyderventil / svømmerventil


223-20 2-vejs ventil med elektrisk ON/OFF aktuator



34

223-21 3-vejs blandeventil med elektrisk ON/OFF aktuator


223-22 3-vejs fordelerventil med elektrisk ON/OFF aktuator

Strømningsretning: ind i hvid port, ud i sorte porte

223-23 2-vejs reguleringsventil med elektrisk aktuator

223-24 3-vejs blandeventil med elektrisk aktuator




35

223-25 3-vejs fordelerventil med elektrisk aktuator

Strømningsretning: ind i hvid port, ud i sorte porte

223-26 Vandudlader


223-27 Udluftningsventil


223-28 Luftudlader, automatisk

223-29 Luftpotte med luftudlader, automatisk udluftningsventil

223-30 Tapsted, koldt brugsvand generelt

223-31 Tapsted, varmt brugsvand

223-32 Tapsted, spulehane koldt brugsvand m. slange

223-33 Tapsted, med medieangivelse

AP kan erstattes af andre mediebetegnelser



36

223-34 Brandskab / vandfyldt slangevinde

223-35 Sprinkler, frit monteret, opadvendt

223-36 Sprinkler, nedadvendt

223-37 Sprinkler, i nedhængt loft

223-38 Sprinkler, sidevendt

223-39 Sprinkler, alarmventil



37

2.2.4 Afløb

VVS installationer – Afløb


224-01 Afløbsanlæg, generelt

224-02 Udskiller, generelt

Symbol eksempel 14617-12-4.5.16

224-03 Afløbsregulator

Tillægssymbol: 14617-7-5.1.1

224-04 Regnvandsbrønd, plan

224-05 Gulvafløb, plan

224-06 Rørvandlås, plan

224-07 Rense og inspektionsadgang

224-08 Udluftning, vacuumventil

224-09 Udluftning


224-10 Udluftning over tag

224-11 Afløb ført til gulv, fx. fra drænventil




38

2.2.5 VVS komponenter i terræn

VVS installationer – VVS komponenter i terræn


225-01 Beholder

* kan erstattes af medieangivelse fx olie

225-02 Vandreservoir

225-03 Vandpumpestation

225-04 Vandbehandlingsanlæg

225-05 Brønd med sandfang / rensebrønd

225-06 Brønd med bundløb

225-07 Brønd med rist og sandfang / drænbrønd

225-08 Brandstander

Grundsymbol: 14617-15-7.2

225-09 Vandpost



39

2.2.6 Udstyr

VVS installationer – Udstyr


226-01 Apparat generelt

226-02 Beholder, væske

* kan erstattes af medieangivelse

226-03 Beholder, gas (trykbeholder)

*kan erstattes af fx gas

226-04 Kedel

*kan erstattes af medieangivelse fx olie eller gas

226-05 Elektrisk opvarmet kedel

226-06 Elektrisk opvarmet varmtvandsbeholder

226-07 Varmtvandsbeholder opvarmet med fjernvarme/ centralvarme

226-08 Filter, snavssamler



40

226-09 Ekspansionsbeholder under tryk



226-10 Ekspansionsbeholder, åben

226-11 Pumpe

Grundsymbol 14617-9-4.1.1

226-12 Pumpe med variabel ydelse

Automatisk styring med variabel ydelse Grundsymbol 14617-9-4.1.1 Tillægssymbol: 14617-9-4.1.3

226-13 Pumpe med forudindstillet ydelse

Fast indstilling med variabel ydelse Grundsymbol 14617-9-4.1.1

226-14

Kompressor, ventilator, pumpe til gasser

Inkl. vakuum pumpe Grundsymbol: 14617-9-4.1.2

226-15 Køletårn

Grundsymbol: 14617-11-6.1.1 Tillægssymbol: 14617-9-4.1.2

226-16 Køletårn, tørt

Grundsymbol: 14617-11-6.1.1 Tillægssymbol: 14617-9-4.1.2 + 14617-11-4.1.4



41

226-17 Køletårn, våd

Grundsymbol: 14617-11-6.1.1 Tillægssymbol: 14617-9-4.1.2 + 14617-7-5.1.11


226-18 Radiator, ny

226-19 Radiator, eksisterende

226-20 Gulvvarmeslange

226-21 Brandslukker, CO2

226-22 Brandslukker, pulver

226-23 Tørkøler

Tørkøler med 4 ventilatorer



42

2.3 Ventilation

Symboler kan frit kombineres således, at symbolet repræsenterer den ønskede funktionalitet. De symboler, der refererer direkte til DS/ISO 14617 har en henvisning underbeskrivelsen af symbolet. På de følgende sider er vist de mest benyttede symboler for Ventilation. Eksempel på Ventilationskanal/-rør (i indblæsningssystem) Ventilationsrør vises i forhold til det system som det sidder på, dette kan være et specifikt system eller fællessystem.

Ventilationskanal/-rør


Eksempel

1D Linetype er hentet fra tabellen, kolonne C -

CONTINUOUS

Snitlinje - 3 3


Linjefarve RGB 141-189-000 RGB 141-189-000 RGB 000-000-000




43

Eksempel på Indblæsningsarmatur i Ventilationssystem Indblæsningsarmatur vises altid uafhængigt af system. Symbolet for visning I er hentet i afsnit 2.

Indblæsningsarmatur


Eksempel

Snitlinje - 2 2


Linjefarve -RGB 000-255-000 RGB 000-255-000 RGB 000-000-000




44

2.3.1 Kanaler

Ventilation – Kanaler


231-01 Indblæsningskanal, synligt snit

Dobbeltstreg

231-02 Indblæsningskanal, skjult snit

Dobbeltstreg

231-03 Udsugningskanal, synligt snit

Dobbeltstreg

231-04 Udsugningskanal, skjult snit

Dobbeltstreg

231-05 Strømningsretning

Enkeltstreg

231-06 Fleksibel forbindelse

Dobbeltstreg

231-07 Fleksibel forbindelse

Enkeltstreg

231-08 Brandisoleret kanal

231-09 Kondensisoleret kanal

231-10 Energi isolering

231-11 Lyd isolering



45

2.3.2 Tilbehør

Ventilation – Tilbehør


232-01 Indblæsningsarmatur

På kanal

232-02 Udsugningsarmatur

På kanal

232-03 Anemostat, indblæsning

232-04 Anemostat, udsugning

232-05 Rense og inspektionslem

232-06 Rist i væg

232-07 Spjæld Grundsymbol: 14617-8-5.1.1



46

232-08 Volumestrømsregulator, konstant luftmængdeReguleringsspjæld, forudindstillet ydelse


232-09 Motorspjæld, ON/OFF



232-10 Motorspjæld ON/OFF, lukker ved fejl


232-11 Reguleringsspjæld, med elektrisk aktuator, variabel ydelse

(Volumestrømsregulator)



47

232-12 Reguleringsspjæld med elektrisk aktuator, åbner ved fejl, variabel ydelse

232-13 Indstillingsspjæld, med elektrisk aktuator, forudindstillet ydelse

232-14 Sikkerhedsspjæld, elektrisk aktuator, lukker ved fejl

DS428: Brand- og røgspjæld - Klasse EI60

232-15 Sikkerhedsspjæld, elektrisk aktuator, lukker ved fejl DS428: Flamme- og røgspjæld - Klasse E60



48

222-16 Sikkerhedsspjæld, elektrisk aktuator, lukker ved fejl

DS428: Røgspjæld - Klasse E30

232-17 Sikkerhedsspjæld, elektrisk aktuator, åbner ved fejl

DS428: Røgkvaueringsspjæld - Klasse E30


232-17 Sikkerhedsspjæld, elektrisk aktuator, åbner ved fejl

DS428: Røgkvaueringsspjæld - Klasse E30

232-18 Kontraklap spjæld

Luftstrøm mod højre



49

232-19 Volumestrømsregulator / Volustat

232-20 Eksempel på styring af spjæld



50

2.3.3 Udstyr

Ventilation – Udstyr


233-01 Kabinet


233-02 Ventilator (kompressor, pumpe til gasser)


233-03 Luftfilter


233-04 Befugter


233-05 Lyddæmper Grundsymbol: 14617-7-5.1.7



51

233-06 Varmeflade


233-07 Køleflade


233-08 Kombineret køle- og varmeflade



233-09 Pladevarmeveksler



52

233-10 Krydsvarmeveksler

233-11 Rotorveksler

233-12 Aggregat, fancoil




53

233-13 Indtagshætte

233-14 Afkasthætte

233-15 Indtag

232-16 Afkast



54

2.4 Kontrol og reguleringsudstyr

Symboler kan frit kombineres, således at symbolet repræsenterer den ønskede funktionalitet. De symboler, der refererer direkte til DS/ISO 14617, har en henvisning underbeskrivelsen af symbolet. På de følgende sider er vist de mest benyttede symboler for kontrol- og reguleringsudstyr. Resterende symboler kan findes i C213 bips tegningsstandarder del 7.

Kontrol og reguleringsudstyr


240-01 Håndbetjent aktivering


240-02 Fjeder aktivering


240-03 Vægt aktivering

DS/ISO 14617-7-4.1.7

240-04 Flyder aktivering


240-05 Stempel aktivering


240-06 Membran aktivering


240-07 Membran aktivering, dobbelt virkende


240-08 Magnet aktivering

240-09 Elektrisk aktuator, åbner ved fejl

Automatisk åbning i tilfælde af svigt af hjælpeenergi

240-10 Elektrisk aktuator, lukker ved fejl

Automatisk lukning i tilfælde af svigt af hjælpeenergi



55


240-11 Temperaturalarm (switch)

Termostat med on/off funktion

240-12 Trykalarm (switch)

Pressostat med on/off funktion

240-13 TrykalarmDifferenstrykalarm (switch)

Differenspressostat med on/off funktion

210-14 Flowalarm (switch)

Flowalarm med on/off funktion

240-15 Niveaualarm (switch)

Niveaualarm med on/off funktion

240-16 Fugtalarm (switch)

Fugtalarm med on/off funktion

240-17 Røgdetektor (switch)

Røgalarm

240-18 Bevægelsesføler (switch)

Måling af bevægelse (PIR detektor)

240-19 Trykføler (transmitter)

240-20 TrykfølerTrykdifferensføler (transmitter)

240-21 Niveauføler (transmitter)

Niveautransmitter



56


240-22 Fugtføler (transmitter)

Fugttransmitter

240-23 Temperaturføler (transmitter)

Temperaturtransmitter

240-24 Flowføler (transmitter)

Flowtransmitter

240-25 Luftkvalitetsføler (transmitter)

Måling af CO2 koncentration

240-26 Ammoniakføler (transmitter)

Måling af ammoniak koncentration

240-27 Kulilteføler (transmitter)

Måling af kulilte koncentration

240-28 Luxføler (transmitter)

Måling af lux niveau

240-29 Stillingsindikering (transmitter)

Måling af stilling af fx en vandstand

240-30 Omformer, omdrejningsregulator

* erstattes af input ** erstattes af output


240-31 Omformer med variabel funktionydelse



240-32 Omformer med fast indstilletforudindstillet ydelse





57


240-33 Frekvensomformer


240-34 Eksempel på ventilator med indbygget frekvensomformer

Fysisk sammenbygget og kan ikke adskilles




58

2.5 Visende instrumenter

Symboler kan frit kombineres, således at symbolet repræsenterer den ønskede funktionalitet. De symboler, der refererer direkte til DS/ISO 14617, har en henvisning underbeskrivelsen af symbolet. På de følgende sider er vist de mest benyttede symboler for visende instrumenter.

Visende instrumenter


250-01 Måler

* erstattes af måleenhed

250-02 Differensmanometer

250-03 Manometer

250-04 Termometer

250-05 Niveauvisning

250-06 Fugtvisning

250-07 Flowindikering



59


250-08 Eksempel på visning af vandmåler

250-09 Eksempel på visning af energimåler



60

2.5.1 Bogstavkoder for måling og typer Bogstavkode for en måling og signalanvendelse består af to elementer: Målte variable størrelser + visning eller type. Denne tabel er et uddrag af DS/ISO 14617 tabel 7.3.1.

Målte variable størrelser (1. bogstav)

Visning eller type (2. bogstav)

A Analyse

B

C Regulering

D Massefylde

E Elektrisk variabel

F Flow/strømningshastighed

G Position/stilling/længde

H Manuel betjening

I Visning

J Effekt

K Tid

L Niveau

M Fugtighed/relativ fugtighed

N Brugerdefineret

Målte variable størrelser (1. bogstav)

Visning eller type (2. bogstav)

O Brugerdefineret

P Tryk/vakuum Testudtag

Q Kvalitet

R Stråling/radioaktivitet

S Hastighed/frekvens Afbryder/alarm, digitalt

T Temperatur Føler,/transmitter analog

U Multivariabel

V Brugerdefineret

W Masse/kraft/moment

X (ikke klassificeret)

Y Brugerdefineret

Z Antal/længde



61

2.6 Testudtag

Symboler kan frit kombineres, således at symbolet repræsenterer den ønskede funktionalitet. De symboler, der refererer direkte til DS/ISO 14617, har en henvisning underbeskrivelsenunder beskrivelsen af symbolet. På de følgende sider er vist de mest benyttede symboler for testudtag.

Testudtag


260-01 Følerlomme

Prøvemåling

260-02 Trykudtag

Prøvemåling



62

2.7 Tillægssymboler

Symboler stammer som udgangspunkt fra DS/ISO 14617, der består af 15 dele. I denne standard er tilføjet symboler, der ikke findes i DS/ISO 14617, men som traditionelt set anvendes i byggebranchen. DS/ISO 14617 angiver en række basissymboler (symbols of a basic nature) og en række tillægssymboler (symbols giving supplementary information), der giver yderligere information.

Eksempelvis består en kontraventil af et basissymbol og et tillægssymbol:

Basissymbol

+ Tillægssymbol

= Symboleksempel

En stilbar kontraventil består yderligere af et mere tillægssymbol og ved således bestå af et basis symbol og to tillægssymboler:

Basissymbol

+ Tillægssymbol

+ Tillægssymbol

= Symboleksempel

Nærværende bips tegningsstandard har medtaget de symboler, der primært anvendes i byggebranchen. I de tilfælde hvor der mangler et symbol, kan man kombinere symbolerne som vist og beskrevet ovenfor. De tillægssymboler der er angivet i skemaet, er de i byggebranchen oftest brugte tillægssymboler. Disse kan som angivet ovenfor kombineres, så man opnår den ønskede funktion.

Tillægssymboler


270-01 Variabel funktionydelse

Tilføjes komponent med variabel ydelse, pil bør pege i flowretning og må brydes i grundsymbolet



63

270-02 Fast indstillingFastindstillet ydelse

Tilføjes komponent med variabelforudindstillet ydelse, med fast indstilling.

270-03 Elektrisk aktuator

Tilføjes komponent med motor


270-04 Sammenbyggede enheder

Cirkel indikere at ehederneenhederne er sammenbygget

270-05 Adskildte enheder

To enheder der er forbundet med hinanden

3 Tegningslayout 2015-09-03-10, revision 1 < Forrige side << Indhold Næste side >


64

3.1 Målestoksforhold

Jf. bips Tegningsstandarder C213 - Del 1 – Generelt Tegningerne følger samme målestoksforhold som de tegninger, der danner grundlag for VVS- og ventilationstegningerne. Alternativt vælges målestoksforholdet efter den ønskede detaljeringsgrad. Princip- og funktionsdiagrammer tegnes ikke i målestoksforhold. Isometriske diagrammer tegnes ikke i mål, men tegnes tilnærmelsesvis i 1:100, 1:50.

3.2 Tegningsskilt

Jf. bips Tegningsstandarder C213 - Del 1 – Generelt Nedenfor viste symboler benyttes, hvor der er vist flere fag på tegningerne.

3.3 Tegningsformater

Jf. bips Tegningsstandarder C213 - Del 1 – Generelt

3.4 Tegningsdisponering

Jf. bips Tegningsstandarder C213 - Del 1 – Generelt Signaturer, symboler m.m., som er nødvendige for forståelse af tegningerne, kan enten skrives i noten på tegningen eller samles i en selvstændig signaturforklaring (generel note).

3.5 Tegningsmaterialet

3.5.1 Generelt vedrørende tegningstyper De efterfølgende afsnit omhandler de forskellige tegningstyper, der typisk udarbejdes inden for VVS og ventilation. Her er angivet, hvilket indhold der typisk findes på disse tegninger. Tegningerne kan opdeles yderligere, hvis dette vil bidrage til forståelsen af tegningerne. Sædvanligvis udarbejdes etageplaner, så man snitter lige under dæk, dvs. man ser planen fra lige under dæk og ned mod gulv. I tilfælde af meget komplekse installationer kan det være nødvendigt at udarbejde flere etageplaner i forskellige koter, dvs. planen set fra en given kote og ned mod gulv. Indholdet af tegningerne kan variere alt efter udbudsform og skal afstemmes i ethvert projekt i henhold til det aftalte informationsniveau. 3.5.1.1 Grænsefladetegninger Komponenter og kabler tegnes principielt med angivelse af entreprise. På alle kabler og komponenter angives, hvilken entreprise der har ansvar for: • Kontraktgrundlag • Projektering/design

3. Tegningslayout



65

• Levering • Montering • Kabling/terminering • Indregulering • Idriftsættelse • Supplerende føringsvej

3.5.1.2 Principtegninger 3.5.1.2.1 Temaplaner (farveladeplaner) Temaplaner er planer, hvor man ved hjælp af farver viser, hvorledes eksempelvis ventilation er inddelt i anlæg eller zoner. Farvelægning kan foretages ved at anvende egenskaber på rum. 3.5.2 Planer 3.5.2.1 Etageplan Etageplaner kan udføres som samlede tegninger eller tema opdelt i vand, sanitet og afløb, køling, varme, ventilation og sprinkling. I de følgende er det beskrevet, hvad disse tegninger indeholder, hvis de udføres temaopdelt. Det besluttes for det enkelte projekt, om tegningerne udføres samlet eller opdelt efter projektets kompleksitet. Arkitekt og konstruktionsingeniørs modeller anvendes som underlag, men nedtones. Etageplaner udarbejdes normalt i målestok 1:100 Anbefalet projektionsform: Spejlprojektion 3.5.2.1.1 Vandinstallationer Indeholder: • Rørinstallationer for vand • Tapsteder for vand, der er mærket med betegnelse, der

henviser til typetegninger • Slangevindere

• Ventiler (bør så vidt muligt fremgå udelukkende af diagrammer)

• Rumbenævnelser, typisk navn og nummer • Rørdimensioner (bør så vidt muligt fremgå udelukkende af

diagrammer) • Koter 3.5.2.1.2 Sanitet og afløb Indeholder: • Rørinstallationer for afløb • Sanitet og øvrige tilslutninger til afløbsinstallation, mærket

med betegnelse der henviser til typetegninger. • Renselemme (bør så vidt muligt fremgå udelukkende af

diagrammer) • Rumbenævnelser, typisk navn og nummer • Rørdimensioner (bør så vidt muligt fremgå udelukkende af

diagrammer) • Koter og ledningsfald 3.5.2.1.3 Køling og afkølet vand Indeholder: • Rørinstallationer for køling og afkølet vand • Forbrugsanlæg for køling og afkølet vand, herunder fancoils,

køleflader mv. • Ventiler (bør så vidt muligt fremgå udelukkende af

diagrammer) • Rørdimensioner (bør så vidt muligt fremgå udelukkende af

diagrammer) • Rumbenævnelser, typisk navn og nummer • Koter 3.5.2.1.4 Varme Indeholder: • Rørinstallationer for varme



66

• Forbrugsanlæg for varme, herunder radiatorer, varmeflader m.v.

• Ventiler (bør så vidt muligt fremgå udelukkende af diagrammer)

• Rørdimensioner (bør så vidt muligt fremgå udelukkende af diagrammer)

• Rumbenævnelser, typisk navn og nummer • Koter 3.5.2.1.5 Ventilation Indeholder: • Kanaler • Armaturer • Spjæld/lyddæmper (bør så vidt muligt fremgå udelukkende

af diagrammer) • Aggregater • Kanaldimensioner (bør så vidt muligt fremgå udelukkende af

diagrammer) • Rumbenævnelser, typisk navn og nummer • Luftmængder • Koter 3.5.2.1.6 Sprinkler Indeholder: • Rørinstallationer for sprinkler • Sprinklerhoveder og øvrige komponenter til sprinkling • Rørdimensioner (bør så vidt muligt fremgå udelukkende af

diagrammer) • Rumbenævnelser, typisk navn og nummer • Koter

3.5.2.2 Loftplaner På arkitektens loftplaner vises installationer i loftet som oftest, men på nogle projekter findes der både arkitektloftplaner og ingeniørloftplaner. Indeholder: • Pladeinddeling • Spring i loft • Belysningsarmaturer • Ventilationsarmaturer • Fancoils • Brand-, bevægelses-, og andre sensorer/detektorer • Sprinklerhoveder • Målsætning • Lofthøjder • Rumbenævnelser, typisk navn og nummer • Markering af snit og eventuelt detaljer Loftplaner udarbejdes normalt i målestok 1:100. Anbefalet projektionsform: Spejlprojektion

3.5.2.3 Ledninger i jord Indeholder: • Rørinstallationer for spildevand, regnvand, dræn, vand, gas,

fjernvarme, varme og fjernkøl i terræn • Brønde og udskillere • Afspærringsventiler, målere • Rørdimensioner • Koter og ledningsfald Udarbejdes normalt i målestok 1:500 Anbefalet projektionsform: Almindelig projektion



67

3.5.2.4 Kloak- og VVS-installationer under bygning Indeholder: • Rørinstallationer for spildevand, regnvand, dræn, vand, gas,

fjernvarme, varme og fjernkøl under bygningen • Afspærringsventiler, målere • Sanitet eller faldstammetilslutninger • Rørdimensioner (bør så vidt muligt fremgå udelukkende af

diagrammer) • Koter og ledningsfald Udarbejdes normalt i målestok 1:100 Anbefalet projektionsform: Almindelig projektion

3.5.3 Snit 3.5.3.1 Snittegning Af snittegning skal fremgå alle væsentlige konstruktions- og koteoplysninger. Arkitekt- og ingeniørmodeller anvendes som underlag, men nedtones. For at lette overskueligheden på snittegninger bør det overvejes, i hvilket omfang bygningsdele, der ligger bag snittet, skal medtages på snittegningen Indeholder: • Installationsgenstande hvorigennem der snittes • Rørinstallationer • Kanaler • Rør- og kanalbæringer • Koter • Målsætning 3.5.3.2 Detailsnit Der kan udføres detailsnit af eksempelvis hovedføringsveje, hvis hovedsnittegningen ikke er dækkende. Detailsnit udføres normalt i 1:20 eller 1:50.

3.5.4 Bygningsdelstegninger 3.5.4.1 Rumtegninger I specielle rum, kan det være nødvendigt at modellere rummet i en større målestok, oftest i 1:20. Fx køkken, badeværelse eller andre rum med mange installationer, inventar eller andre forhold, der kræver en større detaljering end etageplanerne. Indeholder: • Rumtegninger er en detaljering af etageplanen med flere

mål på detaljer og inventar • Opstalt af en eller flere vægge i rummet • Eventuelt snit i rummet 3.5.4.2 Teknikrumstegninger Teknikrumstegninger udføres normalt som tværfaglige tegninger, hvor både VVS, ventilation og el vises på samme tegning. Indeholder: • Alle installationer i teknikrum • Målsætninger og flere koter • Respektafstande foran ventilationsanlæg og andre

installationer, der kræver plads ved vedligehold • Eventuel opstalt af en eller flere vægge i rummet • Eventuelt snit i rummet Udarbejdes normalt i målestok 1:20 Anbefalet projektionsform: Spejlprojektion 3.5.5 Diagrammer Diagrammer giver overblik over de forskellige installationer, og man viser som oftest hele bygningen i samme diagram. Diagrammer udarbejdes enten som isometrier i vinklerne 30/60 og set fra planens nederste venstre hjørne eller som principdiagrammer/plandiagrammer. Udarbejdes normalt som



68

enkeltstregsdiagrammer. Nedenfor er angivet, hvad diagrammerne for de forskellige installationstyper indeholder.

3.5.5.1 Vanddiagram Indeholder: • Rørinstallationer for vand • Tapsteder for vand, der er mærket med betegnelse der

henviser til typetegninger. • Varmtvandsproduktion inkl. bestykning • Komponenter herunder ventiler, målere, pumper mv. • Rørdimensioner • Vandmængder/indregulerede vandstrømme 3.5.5.2 Afløbsdiagram Indeholder: • Faldstammer/tagnedløb • Sanitet og øvrige tilslutninger til afløbsinstallation, mærket

med betegnelse der henviser til typetegninger. • Renselemme, vandlåse, rottespærrer mv. • Brandbøsninger • Rørdimensioner (og evt. fald) 3.5.5.3 Kølediagram Indeholder: • Rørinstallationer for køl • Forbrugsanlæg for køling, herunder fancoils, køleflader mv. • Køleanlæg inkl. bestykning • Komponenter herunder ventiler, målere, pumper mv. • Rørdimensioner • Temperaturer, vandmængder, tryktab, ydelser 3.5.5.4 Varmediagram Indeholder: • Rørinstallationer for varme

• Forbrugsanlæg for varme, herunder radiatorer, varmeflader m.v.

• Komponenter herunder ventiler, målere, pumper mv. • Rørdimensioner • Temperaturer, vandmængder, tryktab og ydelser,

forindstillinger 3.5.5.5 Ventilationsdiagram Indeholder: • Ventilationskanaler • Armaturer • Spjæld/lyddæmper • Aggregater inkl. bestykning • Kanaldimensioner • Luftmængder • Systembetegnelser

3.5.5.6 Sprinklerdiagram Indeholder: • Rørinstallationer for sprinkler • Sprinklerhoveder og øvrige komponenter til sprinkling • Rørdimensioner

3.5.6 Processkema for bygningsinstallationer Processkema for bygningsinstallationer kan indgå som en del af tegningsmaterialet for VVS, se retningslinjer i bips Tegningsstandarder C213 - Del 7 – Bygningsautomatik. 3.5.7 Lister Dokumentationen for et projekt kan også omfatte forskellige lister (skemaer): • Ventilationsarmaturlister • Sanitetslister • Anlægslister



69

• Radiatorlister

3.5.8 Typetegninger Typetegninger er detaljetegninger af sanitetsgenstande mv. Her angives, hvilke produkter der fx indgår i en håndvask og viser, hvorledes installationen udføres. Generelle signaturer kan med fordel vises i typetegningen. Typetegningerne kan opdeles i de forskellige temaer (vand, sanitet og afløb, køl, varme) eller samles til en. 3.5.9 3D tegninger 3.5.9.1 3D etageplaner 3D etageplaner kan anvendes i koordineringsmæssig sammenhæng. Her vises alle installationerne på en tegning, og de forskellige systemer farvelægges, således at det er klart, hvilke systemer der indgår i tegningen. Fordelen ved denne afbildning er, at hvis installationsentreprisen er delt op i flere entrepriser, så kan alle entreprenørerne se alle installationer i en sammenhæng og på den måde bedre forstå, hvis en rørføring slår et slag for ikke at kollidere med et belysningsarmatur. En 3D etageplan kan være et godt supplement til det at navigere rundt i modellen i forskellige viewer-programmer.

3.5.9.2 3D detaljer En 3D detalje kunne eksempelvis være en udfletning ved en skakt, hvor mange installationer ligger på samme sted og kompleksiteten derfor er høj. Med en 3D detalje kan man på byggepladsen få et overblik over et kritisk område, således arbejdet kan udføres uden problemer. En 3D detalje kan være et godt supplement til det at navigere rundt i modellen i forskellige viewer-programmer, da man herved får vist de kritiske områder uden selv at skulle finde dem.

3.6 Tegningsudformning

Jf. bips Tegningsstandarder C213 - Del 1 – Generelt Planer: Grundlaget for VVS- og ventilationsplaner er oftest arkitektplaner. På arkitektplanerne skal der kun forekomme informationer, som er relevante for VVS- eller ventilationsplanerne. Ligeledes bør arkitektplanerne nedtones i forhold til den pågældende VVS- eller ventilationsplan. I nogle situationer påføres tegningerne markeringer af eksempelvis brandsektions afgrænsninger eller mindre dækningsområder for ventilationsanlæg - altså linjer, der m.h.t. stregtyper og/eller stregtykkelser tydeligt adskiller sig fra øvrige linjer på tegningen. Jf. bips Lagstruktur 2015 C211. Snit: For at øge overskueligheden på snittegninger bør det overvejes, i hvilket omfang bygningsdelene, der ligger bag snittet, skal medtages på snittegningen.



70

Isometriske diagrammer: Diagrammer tegnes i vinklerne 30/60˚ og set fra planens nederste venstre hjørne. For at øge overskueligheden bør det overvejes at undlade at tegne forbrugsstederne (fx blandingsbatterier eller radiatorer), men i stedet blot at angive en typebetegnelse. Mediebetegnelser og dimensionering angives som vist på det illustrative eksempel. Princip- og funktionsdiagrammer: For at øge overskueligheden bør det overvejes at minimere teksthøjden på komponentnumre og andre påskrifter. For funktionsdiagrammer anbefales et grid på 5 mm.

4 Illustrative eksempler 2015-09-03-10, revision 1 < Forrige side << Indhold Næste side >


71

4.1 Brugsvand

Eksemplet illustrerer sammenhængen mellem 3D, plan og snit.

Følgende punkter er værd at bemærke:

• Rør er farvekodet efter system • Ventiler er angivet med henvisningssymbol

og betegnelse i stedet for symbol. • Rør i gang er placeret over hinanden, og det

er med tekst angivet, hvilken rækkefølge disse er placeret fra loft.

• Forkortelser for bygningsdele iht. afsnit 2.1.

4. Illustrative eksempler

4 Illustrative eksempler 2015-09-03-10, revision 1 < Forrige side << Indhold Næste side >


72

4.2 Ventilation

Eksemplet illustrerer sammenhængen mellem 3D, plan og snit. Følgende er værd at bemærke: • Kanaler er farvekodet efter systemer. • Symbol for lyddæmper på plan følger dennes

faktiske størrelse. • Forkortelser for bygningsdele iht. afsnit 2.1.

5 Referencer 2015-09-03-10, revision 1 < Forrige side << Indhold Næste side >


73

Denne publikation er baseret på nedennævnte standarder:

5. Referencer bips, C213

Tegningsstandarder del 1-4 samt del 6

bips, C203 Tegningsstandarder del 6-7

bips, C213 Tegningsstandarder del 6-7 (Udgives 13. kvartal 2015)

bips, C102

CAD-manual 2008 – anvisning

DS-Håndbog 113:2008, 2. udgave

Teknisk produktdokumentation Standarder for bygningstegning Bind 1 + 2

Brandteknisk vejledning 28, 2. udgave, februar 2001

United states national cad standard, version 4

DS 2111.7

Projektionsregler

DS/ISO 4067.1 Symboler for afløb, opvarmning, ventilation og kanaler

DS/ISO 4067.6 Symboler for afvandingssystemer

DS/ISO 14617 Teknisk tegning – Grafiske skemasymboler, del 1-15.

tegningsstandarder del 5 – vvs og ventilation - bips · indhold 2015-09-03-10, revision 1 <...

Documents