teknik & miljø august 2010

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Politik og ledelse På det kommunaltekniske område august 2010 • nr.7-8årgang 100

Team- og projekt-organisering

Kommunerne skal tage større ansvar for klimaindsatsen

Dialog baner vej for smidig proces

Landsbyer i storkommunen

Tema: Park og natur:

Grønsvær uden pesticiderEn anderledes byparkStress af i naturen

Foto

: Chr

isto

ffer

Ask

man

/Sca

npix

Minutiøs planlægning og projektledelse i særklasse sikrer optimal trafi kafvikling og sparer væsentlige ressourcer. Det oplever Københavns Kommune, DSB, Banedanmark og Trafi kstyrelsen, når 40 fagdiscipliner spiller sammen med 250.000 daglige brugere ved den komplekse renovering af Danmarks travleste station.

Grontmij | Carl Bro arbejder som rådgivende ingeniør på tre forskellige entrepriser både over og under jorden ved modernise-ringen af Nørreport Station.

Se hvordan projektledelse i de rigtige hænder gør det umulige muligt på Nørreport Station. Besøg fremtidsvisioner.dk

Er dine projekter i de rigtige hænder?

8048_GCB_ann_Nørreport_210x282+4mm.indd 1 29/04/10 10.27

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010 3

INDHOLD

Minutiøs planlægning og projektledelse i særklasse sikrer optimal trafi kafvikling og sparer væsentlige ressourcer. Det oplever Københavns Kommune, DSB, Banedanmark og Trafi kstyrelsen, når 40 fagdiscipliner spiller sammen med 250.000 daglige brugere ved den komplekse renovering af Danmarks travleste station.

Grontmij | Carl Bro arbejder som rådgivende ingeniør på tre forskellige entrepriser både over og under jorden ved modernise-ringen af Nørreport Station.

Se hvordan projektledelse i de rigtige hænder gør det umulige muligt på Nørreport Station. Besøg fremtidsvisioner.dk

Er dine projekter i de rigtige hænder?

8048_GCB_ann_Nørreport_210x282+4mm.indd 1 29/04/10 10.27

Tema:

Park og natur

Stress af i naturenOdense Kommune har taget et utraditionelt initiativ. Det består i at komme med konkret inspirati-on til, hvordan borgerne kan bruge naturen til at stresse af i på en en-kel og overkommelig måde. Læs mere side: 17

Mere grønt for pengeneVordingborg Kommune samarbej-der med NIRAS om at udvikle et administrativt værktøj, så kommu-nalbestyrelse og forvaltning kan prioritere indsatsen.Læs mere side: 46

Den Grønne Ring - Sundhed i naturenDen Grønne Ring forventes i frem-tiden at være et stort aktiv for bor-gerne og turister i Struer Kommune. Læs mere side: 18

Naturoplevelser i Kolding ÅparkI forbindelse med anlæggel-sen af det nye byudviklings-område ”Kolding Åpark” i Kol-ding, tages der stilling til den fremtidige brug af et 10 ha stort beskyttede naturområde. Læs mere side: 22

Byens grønne områder opleves også gennem næsenDufte betyder mere for os end vi umiddelbart tror. På trods af de-res flygtighed ligger der et stort po-tentiale i at udvikle anvendelsen af plantedufte i byens grønne områ-der. Læs mere side: 24

Grønsvær uden pesticiderAlbertslund Kommune har præ-senteret ”Grønt Regnskab 2009” og en flot palet af eksempler på arbejdet, der bærer kommunens grønne indsats. Læs mere side: 28

Vi skaber grønne sammenhænge!Aalborg Kommune har gode er-faringer med partnerskabsbase-ret samarbejde om driften af de grønne områder mellem udfører og bestiller. Læs mere side: 30

Anvendelse af oplevelsesværdier i planlægningen Grønne områder i byerne danner rammen om en lang række rekrea-tive oplevelser og aktiviteter. Den rekreative værdi hænger sammen med om et område rummer mulighed for oplevelser og udfoldelse af rekreative aktiviteter, der svarer til de besøgenes behov og ønsker. Et fokus på de besøgenes rekreative oplevelser og præferencer er der-for vigtigt når der planlægges for byens grønne områder. Læs mere side: 32

Bedre grønne oplevelser i byenProjektet ”Bedre grønne oplevel-ser i byen” skal give eksempler på, hvordan byerne kan indrettes med fokus på at tilvejebringe mange forskellige oplevelsesmuligheder med det grønne i byen.Læs mere side: 38

Sæt fokus på borgernes træerFlere forhold gør det interes-sant at bruge kommunale ressourcer på at få et samspil med grundejere omkring træ-er på private arealer op at stå. Læs mere side: 40

Sponsering i dansk parkforvaltningI dag er det kun ganske få af de danske parkforvaltninger, der rent faktisk har prøvet at arbejde med sponsorater, og sker det, er det oftest ad hoc fra projekt til projekt. Læs mere side: 42

Nordisk Park– og Fri-luftskonference i OsloI starten af juni satte ca. 300 nor-diske deltagere kursen mod Oslo for at deltage i Nordisk Park- og Fri-luftskonference. Læs mere side: 44

Ny ingeniør-uddannelse skal styrke arbejdet med kommunernes grønne arealerNår de første have- og parkinge-niører om fire år springer ud fra Skovskolen i Nordsjælland, vil de udfylde en længe savnet funktion som driftsledere, der både har for-stand på økonomi, æstetik, teknik og natur. Læs mere side: 48

52

KOLDING DESIGN SKOLE

SYDDANSK UNIVERSITET

FORSKERPARKEN

DESIGN CITYØST

IBC

KOLDING GÅGADE

KOLDING CENTRUM

KOLDING BANEGÅRD

UNIVERSITETSPLADSEN

VANDSPEJL

VANDSPEJL

Åsted

Åsted

Åsted/fitness

Åsted/knudepkt.

Åsted

Fugletårn

Bålhytte

730.000 Dkr. fra Friluftsrådet til Green Space Award! Læs mere side: 45

En anderledes byparkPå et ledigt byggefelt i Ørestad Syd har By & Havn etableret den 25.000 kvadratmeter store urbane aktivitets-park PLUG N PLAY, hvor man kan spille fodbold og basket eller prøve kræfter med alternative sportsgrene som speedskating og parkour. Læs mere side: 26

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 20104

LEDER

Ledelse

10 Team- og projektorganisering: Jo mere du giver – des mere får du

Miljø og Teknik i Svendborg Kommune bruger team- og projekt-organisering til at tiltrække og fastholde medarbejdere.

12 Konflikter kan ikke undgås - de skal afklares Den gode teamleder går ind i konflikterne og undersøger, hvad det

er, der er så vigtigt, at et teammedlem er parate til at gå i konflikt med kollegaerne for at få sine egne idéer igennem.

Klima:

52 Kommunerne skal tage større ansvar for klimaindsatsen

Den kommunale klimaindsats halter. Der sker fremskridt, men det er kun få kommuner, der arbejder med en egentlig strategi. Det viser en undersøgelse fra den grønne tænketank Concito.

Byg og bolig

54 Dialog baner vej for smidig proces BR 10 er blevet behandlet på rekordtid. Erhvervs- og Byggestyrelsen

takker en fokuseret dialogbaseret sagsbehandling for, at reglementet blev klar ultimo juni.

57 Frisk luft i Malling Skole En god ventilation og luftudskiftning er altafgørende for indeklimaet

og elevernes opmærksomhed i et klasseværelse.

58 Som brødre vi bygge Anmeldelse af Holger Bisgaards bog: Københavns genrejsning

1990 – 2010

Planlægning

62 Landsbyer i storkommunen I Randers kommune prøver man at udvikle nye metoder til kortlæg-

ning af ressourcer i landsbyerne.

Forsyning

66 Kan man stole på en TV-inspektion?

Natur og vand

70 Dansk-tysk møde om implementeringen af Vandrammedirektivet

Grænseoverskridende møde om vandplaner i grænselandet.

72 Skanderborg samarbejder om godt badevand og gode badestrande

70

10

54

72

”I bund og grund handler det her om at skabe et godt tillidsforhold mellem styrelsen og reglementets interessenter.” Chefkonsulent Katrine Krone, Center for Byg og Bo, Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Indhold

AU

GU

ST

20

10


Optimeret drift – giver samtidig smukke grønne anlæg

www.cowi.dk

COWI er en førende nordeuropæisk rådgiv-ningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniør-teknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 6000 medarbejdere hver især er det på deres.

Kontakt:DriftsingeniørKai NicolaisenTelefon: 2160 [email protected]

Landskabsarkitekt: Lone Bredgaard Thuesen Telefon: 2428 [email protected]

Prioritering af driftsmidlerne til drift og vedligehold af grønne områder er en udfordring for landets kommuner. COWIs grønne driftsingeniører og landskabsarkitekter hjælper med at skabe overblik over de grønne arealer ved registrering og fastlæggelse af driftsniveau.

Der kan findes besparelser ved en bevidst prioritering af plejeniveauet og ved nytænkning og omlægning af driftstunge arealer og beplantninger. Den bedst mulige anvendelse af kommunens driftsmidler, kan sikres på både kort og lang sigt.

Når COWIs landskabsarkitekter projekterer smukke nye anlæg, gøres det med henblik på lave driftsomkostninger og til glæde for kommunens borgere. En overordnet parkplan kan hjælpe kommunen med de langsigtede planer for kommunens grønne profil.


LEDER

46

52

Fagbladet Teknik & MiljøPapirfabrikken 248600 SilkeborgTlf. 72 28 28 04

Redaktion:Ansvarshavende redaktørIrene BrandtTlf. 25 55 28 27Email: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardTlf. 54 95 08 22Email: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 24, 8600 SilkeborgTlf. 72 28 28 04.Telefax 72 28 28 07.Email: [email protected]

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Politik og ledelse På det kommunaltekniske område august 2010 • nr.7-8årgang 100

Team- og projekt-organisering




Tema: Park og natur:

Grønsvær uden pesticiderEn anderledes byparkStress af i naturen

Foto

: Chr

isto

ffer

Ask

man

/Sca

npix

Hjemmeside:www.teknikogmiljo.dk

Udgiver:Kommunalteknisk Chefforening, KTCPapirfabrikken 24,8600 Silkeborg.Tlf. 72 28 28 04.

Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening. Sats:Grafikom A/S.

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S.

Abonnementspris:Kr. 666,00 + moms om åretfor 11 numre.

Løssalg:Kr. 99,00 + moms inklusive forsendelse.

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

I Hvidovre Kommune har vi nog-le dejlige grønne områder – både parker og mere uplejede natur-områder. Men kendetegnende for Hvidovre og de øvrige kommuner i Københavnsområdet er, at de grønne områder er begrænsede i forhold til befolkningens størrelse. Den helt store ledelsesmæssige udfordring er derfor at finde den rigtige balance, hvor vi på den ene side tager hensyn til plante- og dy-reliv, men på den anden side ska-ber nogle gode rammer for, at bor-gerne kan komme ud i det grønne.

Det kræver god fantasi at skabe en holdbar kobling mellem de for-skellige hensyn. En af metoderne er at arbejde med både medarbej-dernes og borgernes syn på park og natur. Vi kan med fordel ophæ-ve det skarpe skel mellem park og natur og lukke lidt mere natur ind

i byparkerne. Både i erkendelse af, at det i sparetider er for ressource-krævende at holde byparkerne po-lerede. Men også for at skabe en højere grad af biodiversitet og et grundlag for et mangfoldigt dyre- og planteliv.

Man kan spørge sig selv, hvor-dan park og natur kan konkurre-re med de store serviceområder som ældre og børnepasning i en kommunal sparetid? Der er dog en tendens til, at man i stigende grad anerkender, at natur og grønne områder er vigtig for vores gene-relle velfærd og sundhed – måske især i en tid, hvor meget af vores liv er præget af it og virtuel virkelig-hed. Park og natur skal tænkes ind i sammenhæng med for eksem-pel ældre-, børne- og kulturområ-det. Ved at samarbejde på tværs af de kommunale serviceområder

kan vi skabe mere værdi for alle områder.

Der må derfor skabes aktiviteter, som under-støtter, at borgerne fær-des og bruger de grøn-ne områder – dog uden at være til gene for plan-ter og dyr. Det kan for eksempel være aktiviteter for de ældre, som måske kan have glæde af at pas-se nogle af de grønne områder, det kan være gangbroer, som giver borgerne adgang til vådområder, eller det kan være kunstinstallati-oner, som giver borgerne en helt anderledes oplevelse i det grønne.

Alle de forskellige interesser og ønsker til park og natur stil-ler store krav til ledelsen: Vi skal evne at tænke tværfagligt og kun-ne se eget fagområde i et større perspektiv. Vi skal være kreative

og fantasifulde. Vi skal turde tæn-ke i nye metoder og udfordre den gængse opfattelse af, hvordan vo-res grønne områder skal se ud og anvendes.

Anders Thanning, teknisk direktør, Hvidovre Kommune, næstformand for KTCs bestyrelse

Park og natur har brug for fantasi fulde og tværfaglige ledere

TEKNIK & MILJØ I AUGUST 2010 7www.xl-byg.dk

FØDSELSDAG

Alle priser er netto/afhentet og ekskl. moms og afgifter. Tilbuddene gælder til d. 3. september 2010, eller så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

www.xl-byg.

Alle priser er netto/afhentet og ekskl. moms og afgifter. Tilbuddene gælder til d. 3. september 2010, eller så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

MAKITA BENZINKÆDESAVDCS4610 kædesav 35 cm. Elektronisk tænding og omgående start. Automatisk kæde -smøring. Safety-Matic kædebremse. God afvibrering og perfekt balance. Cylindervolumen 46 cm3.

MAKITA BENZIN JORDBOR BBA520. Udviklet til énmandsbetjening.Motor 2 takt benzin. Cylindervolumen 52CC. Effekt 1,98kW / 2,6 Hk. Borlængde 800 mm. Max. bor Ø220 mm. Vægt 10,5 kg.

Inkl. bor

3.999,-

MASCOT SAFE ARCTIC SOFTSHELLCalgary. Fluorescerende softshell stretchjakke med lodrette og vandrette refl ekser. Fleece på indersiden og formskårede ærmer med velcrolukning ved håndled. Regulerbar elastiksnøre i nedre kant. Godkendt efter EN 471 – kl.-3/2. Gul.

DEWALT KOMPAKT SLAGBOREMASKINEDC727KL. 2 gears 18V Lithium boremaskine. 13 mm nøglefri borepatron. Max. drejnings-moment på 41 Nm. Kompatibel med alle Dewalt 18V batterier. Leveres i transportkuffert.

INKL. 40

MIN. LADER

OG 2 STK.

2,0 AH LI-ION

BATTERIER

BAHCO TOPNØGLESÆTS800. 1/4" og 1/2" topnøglesæt med 77 dele, indeholder toppe 4-34 mm. Skraldenøgler, skruetrækker-håndtag, skruetrækkertoppe og diverse værktøjer.

MASCOT SAFE COMPETE BUKSEROlinda. Fluorescerende med refl ekser. Tefl on® behandlet. Lommer til mange formål. Baglommer med forstærkninger. Lårlomme med fl ere rum, klap og regulerbar velcrolukning. Hammer-strop. Godkendt efter EN 471- kl.2/2. Gul/marine.

399,-

MASCOT SAFE MASCOT SAFE

249,-1.299,-FØDSELSDAGSPRIS

1.799,-1.799,-FØDSELSDAGSPRIS

549,-549,-FØDSELSDAGSPRIS

MAKITA PÆLEBOR P-49183. Ø150×800 mm.

TeknikMiljo_210x282.indd 1 02/08/10 14.26


KORT NYT OM LEDELSE

LEDELSE

Offentlige myndigheder og priva-te virksomheder kan tit være i tvivl om, hvor meget de må tale sam-men før, under og efter et udbud. Og derfor afholder de sig til tider helt fra at gå i dialog. Dette kan re-sultere i manglende innovation i opgaveløsningen eller at opgave-

løsningen ikke svarer til myndighe-dens behov.

Men der er muligheder for dia-log ved udbud. Det fastslår en vej-ledning, som Udbudsrådet har offentliggjort. Adgangen til dialog af-hænger imidlertid af, hvor i udbuds-processen man befinder sig, jf. figur:

Vejledningens hovedkonklusioner er:1. En virksomhed, der har ydet en

myndighed rådgivning før ud-buddet, er ikke udelukket fra at afgive tilbud, medmindre dialo-gen har givet virksomheden en konkurrencefordel.

2. Den offentlige myndighed kan efter offentliggørelse af udbud-det supplere og præcisere ind-holdet af udbudsmaterialet.

3. En virksomhed kan efter afgivel-se af tilbud supplere og præci-sere indholdet af dets tilbud.

4. Efter afgivelsen af tilbud, er det ikke tilladt at forhandle om ele-menter i kontrakten, som er re-

levant for tilbudsprisen, eller som vedrører grundlæggende elementer.

5. Forhandling om elementer i kontrakten må under og efter udbuddet ikke resultere i en væsentlig ændring af kontrak-ten.

6. Dialogen skal under udbuddet ske på en objektiv og gennem-sigtig måde.

Læs vejledningen om græn-serne for dialog her: www.udbudsraadet.dk/fileadmin/user_upload/Nyheder/2010/Vej-ledning_om_graenserne_for_dia-log.pdf

Fordelingen af midler til kompetenceudvikling er evalueretDen model til fordeling af midler til kompetenceudvikling som KL og KTO aftalte ved sidste overens-komst, er nu evalueret. Evaluerin-gen viser, at modellen er admini-strativt udfordrende. Halvdelen af de ti kommuner, der har deltaget i evalueringen, mener, at de res-sourcer, de har brugt på at admi-nistrere modellen, ikke står mål med puljens størrelse. Til gengæld har samarbejdet har været godt og konstruktivt.

I forbindelse med trepartsafta-

lerne i 2007 blev der i perioden 2008-11 afsat et engangsbeløb på 388 mio. kr. til kompetence-udvikling for ansatte i kommuner-ne. Med Overenskomsten 2008 har KL og KTO/SHK aftalt, hvordan midlerne skal anvendes i kom-munerne. Evalueringen viser bred enighed om, at de ekstra midler fremmer og understøtter kompe-tenceudviklingen i kommunerne. Midlerne er blevet brugt til meget forskellige uddannelser, kurser og temadage og både individuelt, til

medarbejdergrupper eller til hele arbejdspladser.

I evalueringen er de ti kommu-ner også blevet bedt om at kom-me med forslag og ønsker til en fremtidig model. Her var der bred enighed om, at ekstra midler til kompetenceudvikling er godt, men de er ikke enige om, at pen-gene skal være opdelt på hovedor-ganisationer.

Foraenes medlemmer er enige i, at midlerne skal være ekstra. Hvis midlerne fremover skal tages af

lønkronerne vil foraenes arbejds-tagerrepræsentanter ikke bakke op om en fortsættelse. Og arbejdsgi-verrepræsentanterne vil ikke bak-ke om en fortsættelse, hvis midler-ne skal tages af den kommunale ramme.

Læs hele evalueringen af mo-dellen for anvendelse af treparts-midler til kompetenceudvikling KL/KTO/SHK på: www.kl.dk/Image Vault/Images/id_43210/Image-VaultHandler.aspx

Tvangs-test gav selvværd300 medarbejdere på Driftsgården i Horsens Kommune blev sidste år testet for deres evner til at læse og regne. Testen var tvungen. Til gengæld kunne de ansatte selv bestemme, om de ville tage imod et tilbud om undervisning.

Det gjorde i alt 80.”Testen viste, at 200 af vores ansatte havde et

reelt behov for at forbedre deres evner i dansk og matematik. 80 af dem valgte at tage imod tilbud-det om undervisning på 9. klasses niveau, og det, synes vi, er flot,” fortæller driftschef Jørgen Broch Nielsen.

Han ser klare beviser på, at undervisningen har resulteret i, at de ansatte har fået et øget selvværd og er blevet mere glade for deres arbejde.

”Tidligere skulle nogle af medarbejderne have hjælp til at udfylde deres dagsedler. I dag fortæller de, at de godt kan selv. Nogle er også blevet langt bedre til at læse avisen, og de kan læse pixie-bø-ger højt for deres børnebørn. Alt sammen takket være kurset,” fortæller Jørgen Broch Nielsen.

Undervisningen har foruden dansk og regning omfattet særlige kurser for ordblinde og tosproge-de.

Før udbud

Bredadgang til dialog

Efter offentlig-gørelse af udbud, men før tilbuds-fristens udløb

Snæveradgang til dialog

Efter tilbuds-fristens udløb,

men før kontrakt-indgåelse

Meget snæveradgang til dialog

Efter kontrakt-indgåelse

Bredadgang til dialog

Dialog ved udbud - hvad er myte og hvad er muligt?


Orbicon | Leif Hansen leverer integrerede og

bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur,

klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri

og arbejdsmiljø.

Fra vandplaner til renovering af skoler er det

den tilgang, der giver de bedste resultater -

miljømæssigt og økonomisk.

Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og

bidrager til at gøre visioner til virkelighed.

Vi bygger en grøn fremtid – sammen

Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldHåndtering af overskudsjordRensning af forurenet jordGenanvendelse af slagger

Kartering af jord

Modtage-/behandlingsanlæg i hele landetGGrav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk


LEDELSE

Miljø og Teknik i Svend-borg Kommune bruger team- og projektorgani-sering til at tiltrække og fast holde med arbejdere. Samtidig understøt-ter den nye organisati-onsform værdiskabende processer og forbereder organisationen til frem-tidens udfordringer.

/ af irene Brandt

”Da organisationen for Miljø og Teknik i den nye Svendborg Kom-mune i 2006 blev vedtaget, blev det gjort ud fra de opgave og den bemanding der var. Denne organi-sationsform viste sig at give nog-le udfordringer omkring hvilken af-deling der havde ansvaret for en given opgave. Der blev bl.a. brugt megen unødig tid på opfølgning og kommunikation mellem afde-lingerne. Derfor blev der i begyn-delsen af 2008 taget en strategisk beslutning om at ændre organi-seringen, således at det ikke læn-ge skulle være opgaven der angav afdelingerne, men om det var en myndighedsopgave eller det ikke var en myndighedsopgave. Sam-tidigt havde vi i Miljø og Teknik en høj gennemsnitsalder. I en af af-delingerne var gennemsnitsal-deren for eksempel 56 år! Vi er i hård konkurrence med private ar-bejdspladser, når vi skal rekruttere nye medarbejdere, og dette er til-sammen en væsentlig årsag til, at vi er gået væk fra den organisati-onsform, hvor det er lederen, der fortæller medarbejderne, hvad de skal lave, og hvor medarbejderen

spørger lederen om, hvilken op-gave, de skal udføre,” siger udvik-lingskonsulent Mikael Kronstrøm.

Miljø og Teknik i Svendborg Kommune tog udfordringen op, nedsatte en udviklings- og idé-gruppe, som fik til opgave at fin-de ud af, hvordan opbygger vi en organisation hvor skellene mellem afdelingerne afgøres ud fra om det er en myndighedsopgave eller det ikke er, samtidigt med, at den tager højde for hvad der tiltrækker unge medarbejdere – og ikke mindst hvordan man fastholder medar-bejdere.

”Vi ved udmærket godt, at vi al-drig kan konkurrere med det priva-te arbejdsmarked på lønnen; men vi har andre muligheder – for ek-sempel at organisere arbejdsplad-sen på en måde, som giver med-arbejderne høj indflydelse og gode faglige udviklingsmuligheder – og her er team- og projektorganise-ring absolut et konkurrencepara-meter,” siger Mikael Kronstrøm.

UdfordringerMikael Kronstrøm understreger, at det ikke er nok at blive enige om, at

ændre organisationen til team- og projektorganisering. Det er vigtigt, at alle ved, hvorfor man har æn-dret organisationsformen. Hvad den skal føre til, og hvad man for-venter at få ud af det, så man har noget at måle sig op imod.

”Man er også nødt til at tage højde for, at ikke alle medarbej-dere flytter sig lige hurtigt i en for-andringsproces. Derfor skal man have fokus på tre ting: Hvis man ikke skaber forandring, så får man det, man altid har fået. Skaber man tilpas forandring, får man udvikling – og skaber man for megen for-andring, får man modstand!” siger Mikael Kronstrøm. Han fortsætter:

”Det er mennesker, vi har med at gøre. Vi kan lige så godt fra star-ten se i øjnene, at ikke alle kan ar-bejde sammen. Er et team blevet sammensat på en uhensigtsmæs-sig måde, er det vigtigt at finde en løsning eller om nødvendigt en ny sammensætning i teamet. Vi har under vejs både været ude som konfliktløsere og været nødt til at bryde et team op og lave en ny sammensætning. Den professio-nelle tilgang er her meget vigtig,

for det skal ikke handle om per-sonlige relationer, men om at op-gaverne løses.”

Det er Mikael Kronstrøms er-faring, at team- og projektorgani-sering især er en udfordring for medarbejdere, der tænker meget fagligt.

”I 6R-modellen tager vi ud-gangspunkt i skemaer med givne udsagn. Det betyder, at diskussi-onerne i de enkle team er blevet hævet over det personlige plan, og kollegaerne har derfor kun-net påtage sig mæglerrollen og få de skeptiske kollegaer med ind i teamet. Det handler om at snakke om tingene – og ikke om hinan-den; men jeg indrømmer, det ikke bare lige er noget man gør. Det tager tid; men når det lykkes, får man kvalitet for sin investering!” si-ger Mikael Kronstrøm.

Forandringsprojektet i Svend-borg Kommune startede i efter-året 2008, og Mikael Kronstrøm forventer, at der kommer til at gå endnu et år, før team- og projek-torganiseringen i Miljø og Teknik er 100% implementeret.

”Det tager ca. tre år, at gennem-føre en så omfattende organisati-onsforandring,” konstaterer han.

Når de tre år er gået har alle ad-ministrative medarbejdere, afde-lingsledere samt mellemledere i driftsorganisationen både gennem-gået et udviklingsforløb, der har klædt dem på til at arbejde i en or-ganisation med fokus på team- og projektorganisering, og gennemført processen i hele organisationen.

Team- og projektorganisering:

Jo mere du giver – des mere får duUdviklingskonsulent Mikael Kronstrøm har det faglige ansvar for gennemførelsen af team- og projekt organiseringen i Miljø og Teknik i Svendborg Kommune.


LEDELSE

Strategisk procesLedelsen i Miljø og Teknik har væ-ret inforstået med, at i begyndel-sen af processen, vil indarbejdnin-gen af den nye organisationsform kunne betyde produktivitetsned-gang.

”Men det er også vigtigt at se forløbet i sin rette sammenhæng. I forlængelse af kommunalrefor-men handlede det først og frem-mest om at skabe sikker drift i Miljø og Teknik. Team- og projek-torganiseringen er en efterfølgen-de strategisk proces, som skal forberede organisationen til frem-tidens udfordringer,” siger Mikael Kronstrøm.

Miljø og Teknik i Svendborg Kom-mune har præciseret målet for den nye organisationsform i fem punkter:

1. At gå fra administrativ og faglig ledelse til primær strategisk og personalemæssig ledelse på chefniveau.

2. At indføre og understøtte en team- og projektbaseret organi-sationsform i samtlige enheder.

3. Opgaveansvaret forankres på det operationelle niveau.

4. At fjerne ikke-værdiskabende aktiviteter.

5. At skabe sammenhæng i opga-veløsningen og kundebetjenin-gen via automatisering og for-enkling af arbejdsrutiner.

”De to sidste punkter foregår lø-bende. Både 2. og 3. punkt er gen-nemført. Det første punkt er stadig en udfordring. Målsætningen er, at 20% af tiden på chefniveau bru-ges til administrativ og faglig ledel-se, mens 80% af tiden skal bruges til strategisk og personalemæssig ledelse. Da vi startede på organi-sationsændringerne, var fordelin-gen nærmest omvendt; men efter sidste kommunalvalg er der større åbenhed for, at afrapporteringen på udvalgsmøderne varetages af det team, der arbejder med sagen.

Det har flyttet en del af chefernes tidsforbrug i den rigtige retning,” si-ger Mikael Kronstrøm.

Start med ledelsenDet seneste år i processen har chefgruppen arbejdet med værd-sættende ledelse ud fra en sy-stemisk tankegang. De er blevet klædt på til de svære ledelsesop-gaver, som handler om ikke at føre konflikter ud på et personligt plan; men i stedet på et neutralt grund-lag og via værdsættende tanke-gang løse/forebygge konflikter.

”Set i bakspejlet er det blevet klart, at vi skulle være startet hér; men det var først undervejs, vi fandt ud af, at det ville være gavn-ligt for processen,” siger Mikael Kronstrøm. Han tilføjer:

”Ledelsen er jo meget central i hele organisationsændringspro-cessen. De skal gå forrest – ikke bare sige, de gør det; men også vise det. Det er også ledelsen, der skal sikre, at vi hele tiden holder indsatsen op mod målet: Bringer indsatsen os nærmere målet?

Det er også vigtigt, at ledelsen forstår, at de ikke har mistet an-svar og kompetencer, fordi nogle ledelsesbeslutninger i dag træffes i teamet. Afdelingslederne har i ste-det fået nye, strategiske ledelses-opgaver. ”

Mikael Kronstrøm kalder det leadership ledelse, når afdelingsle-derne nu skal understøtte afdelin-gens team og sikre, at de kan ud-vikle sig fagligt.

”Afdelingslederen skal i dag sik-

re, at grundlaget for, at et team kan træffe de rigtige beslutninger, er til stede. Som ledere er det deres fornemste opgave at skabe værdi gennem andre. Det betyder, at de skal have fokus på, at afdelingens team fungerer og løser deres op-gaver; men de skal ikke selv ind og træffe beslutningerne i de enkelte team,” siger Mikael Kronstrøm.

Sig godmorgenDen værdsættende og dialogba-serede ledelse har taget hånd om det psykiske arbejdsmiljø i forvalt-ningen.

”Helt banalt handler det om, at man som leder skal huske at sige godmorgen til folk og lytte til de-res synspunkter! Når vi spørger medarbejderne om deres erfa-ringer med at arbejde i team, er der mange der siger, at de er gla-de for, at der nu er nogen, der hø-rer på, hvad de har at sige. At lyt-te til folk, kan løse op for mange ting! Og ikke mindst i en teampro-ces er det vigtigt at lytte, så man undgår, at bekymringerne vokser til frustrationer og ender som sy-gemeldinger,” siger Mikael Kron-strøm. Han fortsætter:

”Ledelsen skal være parat til at lytte til de medarbejdere, de nor-malt overser, for alle har et bud-skab – og uanset, hvor negativt budskabet er, er der altid en po-sitiv parallel, og det er dén, det er relevant at finde. I stedet for at fo-kusere på, hvad folk ikke ønsker, kan man med fordel interessere sig for, hvad de ønsker.”

Mikael Kronstrøm forventer at arbejdet med at få funktionsdyg-tige team bliver lettere med tiden.

”De unge akademikere er vant til fra deres uddannelse, at fokus er på, hvad de selv kan bidrage med til processen frem for, hvad de selv kan få ud af det. De ved, at jo mere de giver i et team – des mere får de igen, for det er team-et, der er garant for videndeling på arbejdspladsen,” siger Mikael Kronstrøm.

Dialogbaseret Teamudvikling via 6R-modellen og MBTIMiljø og Teknikforvaltningen i Svendborg Kommune har taget af-sæt i dialogbaseret teamudvikling og 6R-modellen i arbejdet med at ændre organisationen fra en standardorganisation til en team- og projektorienteret organisation.

6R-modellen skaber overblik over processen gennem beskri-velse af redskaber, roller, retning, rammer, regler og relationer i de enkelte team.

I arbejdet med roller har Miljø og Teknik brugt Myers-Briggs Type Indikatoren, MBTI.

MBTI kan give klarhed over det enkelte menneskes præferen-cer, og er derfor et godt alternativ, hvis medarbejderne ikke har er-faring med at arbejde med personlig udvikling.

MBTI fokuserer på, hvordan menneskelige forskelligheder kan opleves, ikke kun som en hindring, men også som et aktiv, der in-dividuelt og i grupper kan anvendes konstruktivt.

MBTI beskriver en række grundlæggende forskelle i menne-skers måde at fungere på.

Ud fra spørgeskemaet indplaceres den enkelte i én ud af 16 mulige typer.

Spørgeskemaet kan give klarhed over det enkelte menneskes præferencer, det vil sige hvordan den enkelte: •Foretrækker at handle •Foretrækker at kommunikere •Møder andre mennesker •Træffer beslutninger •Går til en arbejdsopgave •Samarbejder med andre m.m.


LEDELSE

Den gode teamleder går ind i konflikterne og un-dersøger, hvad det er, der er så vigtigt, at et team-medlem er parate til at gå i konflikt med kol-legaerne for at få sine egne idéer igennem

/ af irene Brandt

”Vi kan lige så godt acceptere det: Når mennesker skal arbejde sam-men, kan der potentielt opstå kon-flikter af enhver art,” siger Asbjørn Molly, der er organisations- og le-delseskonsulent hos Attractor. Han har blandt andet påtaget sig op-gaven at formidle den amerikan-ske psykolog B.W. Tuckmans teo-rier om teamudvikling. Tuckmann opstillede allerede i 1960erne en teamudviklingsmodel over fire fa-ser, som betegner forskellige stadi-er af teamsamarbejdets forløb.

De fire faser er: Forming – når teamet mødes; Storming – afkla-ring via konflikter; Norming – kon-sensus opstår samt Performing – det højtydende team.

Teorien anskueliggør, at alle team går igennem en eller anden grad af koordinationsvanskelighe-der eller konflikt, før det kører godt for dem. Konflikter er med andre ord en naturlig del af en teamdan-nelsesproces. De skyldes ikke, at bestemte deltagere i teamet er ob-struerende.

”Denne tænkning har hjulpet mange team til et mere konstruk-tivt og anerkendende samarbejde og udvikling omkring aktuelle van-skeligheder. Teamlederen skal ikke nødvendigvis forholde sig til alle konflikter i et team – mange har bedst af at forløbe upåagtet hen; men at tænke konflikter som no-get, man har mulighed for at lære noget af, er ofte et frugtbart per-spektiv,” siger Asbjørn Molly. Han fortsætter:

”Når den gode teamleder går

Konflikter kan ikke undgås - de skal afklares

Et teams udvikling:Det er afgørende for teamdannelsesprocessen, at lederen af teamet har en fornemmelse af, hvor teamet befinder sig. Det vil give teamlede-ren mulighed for at afstemme sine ledelsesinterventionsformer med teamets forskellige udviklingsstadier. Det er her, modellen bliver virkelig brugbar – når vi sammenstiller ledelsesinterventioner med teamets forskellige stadier:

Teamets udviklingsstadie Ledelsesinterventioner

Forming - Teamet dannes. Hvem er deltagerne? Hvad skal vi? Hvor-dan skal vi gøre det? Hvem refererer vi til?

Introduktion af deltagerne og afklaring af grundlæggende vilkår, mål, vision og værdier.

Storming - Koordinering, vanskeligheder i forbindelse med etable-ring af fælles forståelser, roller og rutiner.

Konfliktopløsning og udvikling af teamspecifikke fælles forståelser, roller, rutiner m.m.

Norming - Teamet etablerer fælles forståelser, roller og rutiner igen-nem selvevaluering og aftaler. Fællesskabet etableres, den enkelte ”underordner” sig.

Forstærke teamspecifikke fælles forståelser, roller, arbejdsrutiner m.m. Begynde udvikling af ”teamets fortælling” med henblik på ska-belse af fællesskabsfølelse.

Performing - Teamet kan koncentrere sig primært om sagerne, frem for om arbejdsrutiner, samarbejde og organisering. Samarbej-det glider. Mindre processnak og selvevaluering.

Forstærke arbejdspræstationerne igennem fokus på toppræstatio-ner, potentialer, nye mål m.m.

Kilde: Et teams udvikling - og lederens muligheder for intervention deriAf Asbjørn Molly & Thorkil Molly Søholm, Attractor


LEDELSE

ind i en konflikt, vil fokus være en undersøgelse af, hvad der er så vigtigt for det enkelte teammed-lem, at han/hun er parat til at gå i konflikt med kollegaerne for at få sine egne idéer igennem. Ved at afdække, hvad der er vigtigt og be-tydningsfuldt, finder man samtidig frem til kilden for den energi, som konflikten er resultat af. Og som kan ledes i andre og mere kon-struktive retninger end konfliktens. Det er blevet formuleret på den-ne måde: Bag ethvert problem og enhver konflikt findes en frustre-ret drøm. Den anerkendende le-der afdækker drømmen, så team-et kan komme videre i processen.”

Motiverende ledelseAsbjørn Molly ser altid ledelses-opgaven i et systemisk perspek-tiv. Tuckmans teorier ser han der-udover som et glimrende afsæt for den anerkendende og systemiske ledelsestankegang, fordi modellen kan fungere som støtte for teamle-

deren i forhold til at time teamle-derens tilgang til teamet.

”Teamlederen kan med fordel tage afsæt i det, vi har kaldt 4R-modellen, når han/hun skal afgø-re, hvornår man som teamleder skal påtage sig chefrollen, og hvor-når coachrollen skal findes frem,” siger Asbjørn Molly.

4R-modellen tager afsæt i: ret-ning, rammer, råderum og relatio-ner.

”Modellen er god fordi den de-finerer domæner at være leder in-denfor. Modellen peger samtidig på, hvilke områder, man som le-der skal have fokus på. Retningen og rammerne er defineret af orga-nisationens overordnede sigte og mål samt af økonomiske og res-sourcemæssige forhold. Som så-dan er de sjældent til forhandling. Når teamlederen skal kommuni-kere retning og rammer til teamet vil det derfor ske fra en chefpositi-on. Men når det kommer til råde-rum og relationer har teamlederne

mulighed for at være faciliterende og coachende – og jo mere højt-ydende et team er, des mere bli-ver lederens rolle coachende med afsæt i åbne kontrakter mellem le-delse og medarbejdere,” siger As-bjørn Molly.

Han er overbevist om, at en dygtig teamleder kan motivere selv den mest udedikerede med-arbejder.

”Det er altid muligt at finde no-get, der er vigtigt for folk. Kigger man sig grundigt for, har alle et motiverende punkt. Det handler så om at trække energien fra det ind i arbejdsituationen, for eksempel fra fritidsinteresser el.lign. De fle-ste ønsker jo et energigivende ar-bejdsliv,” siger Asbjørn Molly.

Fra førerhund til hundeførerAsbjørn Molly understreger, at det ikke er en naturlov, at alle organisa-tioner skal arbejde i team. Han an-befaler, at man analyserer sin or-ganisation med henblik på at finde

den organisationsform, der bedst løser opgaven.

”Teamorganisering kan også med fordel differentieres. I nogle organisationer handler det måske bare om at begrænse teamorgani-seringen til en administrativ struk-tur af hensyn til vagt- og ferieplan-lægningen,” siger Asbjørn Molly. Han fortsætter:

”Men vælger man teamorgani-seringen 100%, er det vigtigt, at teamlederen selv tror på det han/hun siger. Har man gode peptalks, kan man rent faktisk flytte holdnin-ger!”

Asbjørn Molly anbefaler team-lederne at flytte sig fra rollen som førerhund til rollen som hundefø-reren, der holder sig bagved med-arbejderne og giver dem mulighed for at løbe.

”Dermed bliver teamlederen den, der understøtter, udfordrer, anerkender og faciliterer udvik-lings- og læreprocessen i teamet,” siger Asbjørn Molly.

”Teamlederen skal ikke nødvendig-vis forholde sig til alle konflikter i et

team – mange har bedst af at for-løbe upåagtet hen; men at tæn-

ke konflikter som noget, man har mulighed for at lære noget af, er

ofte et frugtbart perspektiv,” siger Asbjørn Molly, der er organisations- og ledelses konsulent hos Attractor.


NYT FRA MINISTERIER

51 mio. kr. til nye job og vækst i Udkantsdanmark Fornyelsesfonden giver nu en håndsrækning til fem områder i Danmark, hvor ledigheden er særlig høj, og hvor der er behov for at støtte den erhvervsmæs-sige omstilling. Det samlede til-skud er på 51 mio. kr. og gives til fem projekter, som skal ska-be nye arbejdspladser og gavne Danmarks eksport.

De 5 støttede projekter er:•Nyt videns- og testcenter in-

den for grøn offshore energi-teknologi ved Lindoe Offshore Renewables Center – LORC på Fyn på Lindø Værftet (ca. 25 mio. kr.)•Etablering af maritimt viden-

center i Frederikshavn, der hjælper til at fremtidssikre den maritime branche – MARCOD (ca. 9,5 mio. kr.)•Fokus på øget efterspørgsel på

energirigtig renovering, som en markant indsats for Søn-

derborg-områdets klimavision ProjectZero (ca. 5 mio. kr.)•Innovation og omstilling i skal-

dyrsproduktion ved Limfjorden – Dansk Skaldyrcenter (ca. 6,5 mio. kr.)•Etablering af algeinnovations-

center på Lolland med hen-blik på at udvikle forretnings-potentialet i dyrkning af alger – Grønt Center (ca. 5 mio. kr.)

Læs mere om projekterne på Fornyelsesfonden.dk.

Med miljøministerens nye rotteplan bliver jag-ten på de små skadedyr intensiveret og mo-derniseret i landets 98 kommuner. Med de nye regler vil kommunerne få frigjort et to-cif-ret millionbeløb til at målrette indsatsen f.eks. dér, hvor rotteplagen er størst lokalt eller til forebyggelse af rotters resistens overfor gift.

Den nye rotteplan indeholder mange nye til-tag. Her er de otte væsentligste:•Borgerne fårnumulighed foratanmelde

rotter 24 timer i døgnet. Digitale meldesy-stemer giver mulighed for et hurtigt over-blik over, hvor der er rotteproblemer i et konkret område.

• Ændring af tilsynsregler på ejendomme ilandzonerne, så det kommunale eftersyn fokuseres på ejendomme med rottepro-blemer. I dag skal alle ejendomme besøges uanset rottetilstand.•Allerottefængereskalautoriseresogbestå

den statslige rotteeksamen.• Alle kommuner skal udarbejde en hand-

lingsplan for rotteområdet.• For atmodvirke rotters resistens vil kom-

muner fremover kunne påbyde private be-kæmpelsesfirmaer at anvende den svage-ste rottegift først.•Tilsynetmedprivatebekæmpelsesfirmaer

skærpes.

•Informationogvejledningtilborgereog professionelle styrkes. • Erfaringer fra forsøgmed rottespærrer vil

blive vurderet, når resultater foreliggerDen nye rotteplan er i høring frem til den 6. september 2010.

Stor indsats for at opspore jordforurening i børneinstitutionerBørneinstitutioner er højt priorite-ret i regionernes arbejde med at kortlægge og oprense jordforure-ning. Det viser en spørgeskemaun-dersøgelse gennemført af Miljøsty-relsen, som også understreger, at kommunerne gør et stort arbejde for at rådgive institutionerne om den lettere forurening.

I efteråret 2009 blev samtlige regioner spurgt om deres indsats og strategier i forhold til at opspore de alvorlige forureninger i børne-institutioner, mens udvalgte kom-muner blev spurgt om deres råd-givningsindsats.

Resultaterne af undersøgelsen er samlet i rapporten: Opfølgning

på kortlægning af jordforurening i børneinstitutioner, som kan læ-ses her:

www.mst.dk/Publikationer/Publikationer/2010/06/978-87-92617-41-5.htm

Bedre adgang til natur og fortidsminderMed en pulje på 24 millioner kroner åbnes der nu op for at foreninger, lodsejere og kom-muner kan søge midler til fri-luftsfaciliteter i de mange fre-dede områder eller ved et af de tusinde fortidsminder. Formålet er at give offentlig-heden mulighed for flere og bedre naturoplevelser.

Det er regeringens og Dansk Folkepartis aftale om Grøn Vækst, der åbner op for støtteordningen. Der er af-sat fire millioner kroner årligt i perioden 2010-2015.

Ordningen trådte i kraft 1. juli 2010, og ansøgningsske-maer kan findes på www.ferv.fvm.dk og www.skovognatur.dk. Den første ansøgnings-runde udløber den 1. novem-ber 2010.

nyt fra

Arkivfoto: Mads Jensen/Scanpix

Rotteplan: Nu klapper fælden!


Stærke anlæg kommer ikke af Sig SelvDem skaber vi sammen. Rambøll rådgiver kommuner og energiforsyninger om vedligehold af broer, tunneller, havne, spildevand og andre infrastrukturanlæg. I samarbejde med vores kunder sikrer vi en optimal udnyttelse af ressourcer gennem en systematisk og effektiv tilgang til drift og vedligehold. Kontakt Søren Duus, [email protected] eller Asger Knudsen, [email protected] og hør mere om vores ydelser. www.ramboll.dk


KORT NYT PARK & NATUR

Hvor skal stierne gå?Billund Kommune har iværksat et projekt, der skal skabe synlighed omkring kommunens samlede sti-net og ligge sporet til stisystemet udvikling i årene fremover. I den forbindelse bad kommuneni for-året om forslag fra borgere, for-

eninger eller organisationer, der har kendskab eller ideer til stier/områder, der bør indgå i planen.

Projektet er usædvanlig i den forstand, at de fleste kommuners stiplaner har teknisk karakter. Det drejer sig om planer, som hoved-sagligt omhandler udvikling af tra-fiksikre færdselssårer for de bløde trafikanter og fremme af miljørig-tig transport.

Flere grønne oplevelser i byerne Byerne skal have flere sammenhængende grønne områder - også der hvor den er tæt. Det vil øge trivslen for byboerne, samtidig med at byerne bliver bedre rustet til at modstå et varmere og vådere klima.

Derfor inviterer By- og Landskabsstyrelsen og Friluftsrådet lan-dets kommuner til at deltage i et projektforløb med fokus på grønne oplevelser i udvalgte byer. Ansøgningsfristen er 9. september. Se-nest 1. oktober udvælges op til fem kommuner til at deltage. Link til vejledning om ansøgning

Projektet skal bl.a. være med til at udvikle redskaber til forskellige typer af grønne indslag i byen, som kommunerne kan bruge, hvis de ønsker at fremme borgernes mulighed for at dyrke motion, ople-ve naturen, eller hvis man vil fremme biodiversiteten i byen.

Bevægelse i alle planerBy- og Landskabsstyrelsen og Lokale- og An-lægsfonden er gået sammen om projektet ”Bevægelse i alle planer”, der sætter fokus på at fremme motion og bevægelse gennem kommunernes fysiske planlægning af byen. Projektet er aktuelt for alle byer uanset stør-relse.

I efteråret 2010 indbydes alle landets kommuner til at deltage i projektet ”Bevægel-se i alle planer”. To til fem kommuner bliver derefter udvalgt til eksempelkommuner, som får økonomisk støtte og rådgivning til at arbej-

de målrettet med idræt og bevægelse i by-ernes planlægning. Det er ambitionen, at de udvalgte kommuner kommer så langt med at integrere idræt og bevægelse i byernes rum, at de kan fungere som gode eksempler, som andre kommuner kan blive inspireret af.

De udvalgte kommuner skal udforme en bevægelsespolitik, der sikrer, at motion og bevægelse tænkes ind i planer og konkrete projekter fra start og på tværs af forvaltnin-gerne. Bevægelsespolitikken kan fx indehol-de principper for, hvordan stier til cyklister og

skatere kan forbinde bydele, hvordan gam-le industrigrunde kan revitaliseres til forskel-lige former for fysisk aktivitet – eller det kan være forbedrede forhold for dem, der stiller særlige krav til byens indretning, for eksem-pel blinde, gangbesværede og børn.

Kommunerne vil få økonomisk støtte og mulighed for faglig sparring af projektets følgegruppe, der blandt andet tæller Dan-marks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Sund By Netværket og Kommunernes Landsforening.

natur

Street-kulturen indtager Køge Kommune De er glade i Hastrupparken og Søparken efter, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integra-tion har valgt at støtte et stort for-søg med street-kultur i boligom-råderne. Igennem nogen tid har beboerrådgivere og beboerfor-eninger i de to boligområder nem-lig efterspurgt relevante fritidsakti-viteter for deres børn og unge.

På baggrund af efterspørgs-len fra boligområderne udarbej-dede Kulturafdelingen i Køge Kommune i tæt dialog med om-

rådernes aktører projektet Street Ways. Projektet tager udgangs-punkt i street-kulturen, der er po-pulær blandt områdernes børn og unge.

Street Ways in the hood Projektet, der netop har fået til-sagn om 700.000 kr. i støtte fra ministeriet støttes desuden af Køge Kommunes Kulturudvalg med 210.000 kr.

Udover at projektet skal ska-be en række aktiviteter inden for street-kulturen – det være sig

street- og breakdance, graffitti, dj’ing, beat box’ing, streetart og gadeteater - så er det også må-let, at projektet udbygger samar-bejdet mellem boligområderne og kommunens kulturinstitutio-

ner, for i fremtiden at kunne tilby-de flere aktiviteter i områderne, men også for at flere af områder-nes beboere inddrages i kom-munens eksisterende kulturelle tilbud.

Arkivfoto: Janine Wiedel/Alamy/Scanpix


TEMA: PARK OG NATUR

Odense Kommune har ta-get et utraditionelt ini-tiativ. Det består i at komme med konkret in-spiration til, hvordan bor-gerne kan bruge natu-ren til at stresse af i på en enkel og overkom-melig måde. Budskabet er tilgængeligt på man-ge måder for borgerne.

/ af lene Holm, kontorchef, odense kom-

mune, natur, miljø og trafik. Park & natur

Ifølge WHO er stress den største trussel mod folkesundheden.

Mangel på tid opleves som et stigende problem for mange men-nesker og stress påvirker både den fysiske og den mentale sundheds-tilstand.

Er det tilstrækkeligt, at samfun-det står parat til at helbrede, når først vi er blevet stressede? Eller er det mindst lige så vigtigt, at vi får nogle bud på, hvordan vi kan bli-ve bedre til at forebygge stressen.

Odense Kommunes SundhedspolitikKommunens sundhedspolitik har mange indsatsområder, hvor psy-kisk sundhed er et af dem. Et an-det vigtigt punkt i kommunens sundhedspolitik er emnet ”ansvar for egen sundhed”. Kobler man ambitionen om at fremme den psykiske sundhed med ønsket om at fokusere mere på ansvar for egen sundhed samt den stigende individualisering i samfundet som

helhed, forekommer det oplagt, at der ”mangler” et godt til bud til den enkelte borger inden for det-te område.

Vi ved, at vi skal børste tænder for at forebygge tandskader, at vi skal motionere for at forebygge di-verse fysiske lidelser, men hvad ved vi om, hvad vi konkret kan gøre for at forebygge stress? Er det nok bare at ”tage det roligt”? El-ler kan man ”tage det roligt” på en mere effektiv måde?

Samarbejde med meditationslærerMed ønske om at skabe borger-nære håndgribelige tilbud tog Odense Kommune kontakt til en erfaren meditationslærer og for-fatter. Det var tydeligt fra starten, at der var fælles genklang for ide-en. Meditationslæreren så en mu-lighed for at bruge sin viden og er-faring i en anden sammenhæng, og kommunen så muligheden for at trække på den store viden og er-faring.

Der blev lagt en plan for, hvad vi i fællesskab mente kunne være nyt-tige værktøjer for borgerne. Der blev lagt vægt på:

1) Øvelserne skal kunne gennem-føres på kort tid, 5-10 minutter.

2) Øvelserne skal kunne gennem-føres uden nogen hjælpemid-ler.

3) Øvelserne skal beskrives ”nede på jorden” og ikke udstråle reli-giøse undertoner.

4) Øvelserne skal være meget enkle og letforståelige, så man hurtigt kan lære dem udenad.

5) Øvelserne skal appellere til for-

skellige sanser, således at der kan være noget der kan passe til så mange forskellige menne-sker som muligt.

6) Øvelserne skal kunne gennem-føres i naturen og evt. også an-dre steder.

Når vi har valgt at tage udgangs-punkt i naturen skyldes det, at fle-re undersøgelser har vist, at op-hold i naturen har en vigtig positiv indvirkning på borgernes sund-hed.

Det blev endvidere aftalt, at vi gerne ville formidle budskaberne ikke alene i tekstform på kommu-nens hjemmeside, men også som filmklip. Det passede godt sam-men med et samarbejde med Odense Film Værksted, som vi i forvejen havde etableret.

Filmklip, lydfiler, tekster og kort giver inspirationFem konkrete øvelser er beskre-vet. Man kan kalde dem afstres-sningsøvelser eller opmærksom-hedsøvelser. Forventningen er, at man opnår mere overskud i hver-dagen ved at lave øvelserne, og at man ved at fokusere på den men-tale sundhed også øger det fysiske velbefindende.

De fem filmklip giver inspiration til:•Gående meditation•Meditation ved solnedgang•Meditation ved træ•Meditation i en park (HCA-ha-

ven)•Meditation ved udsigt (Jernalder-

landsbyen)

Lyden fra filmene kan downloades selvstændigt.

De fem tekstvejledninger giver in-spiration til:•Afslapning gennem naturens

lyde•Fokuseringsøvelse på nuet•Gående meditation•Meditation ved solnedgang eller

solopgang•Meditation på uendeligheden

Materialet består desuden af et kort over Odense Kommune med konkrete forslag til, hvor man kan gennemføre afslapningsøvelserne.

Borgernes interesse I foråret 2010 satte Odense Kom-mune en annonce i avisen og ind-bød borgerne til at komme til in-troduktion af projektet Stress af i Naturen, hvor meditationslærer Svend Trier gav et overblik over materialet og gennemførte en kort øvelse med de godt 70 fremmød-te.

Det kan konstateres – ikke overraskende – at emnet især ser ud til umiddelbart at vække inte-resse hos kvinder frem for mænd. Det var vel at mærke kvinder i alle aldre fra de helt unge til bedste-mor-generationen.

Om det er udtryk for, at kvin-der er mere stressede, er mere in-teresseret i at forebygge stress, er mere interesserede i at teste nye metoder eller bare er mere nys-gerrige, skal jeg lade være helt usagt.

De fremmødte gav alle udtryk for stor interesse for at bruge øvel-serne fremadrettet og der var stor ros til initiativet. Har du lyst til at ori-entere dig i materialet kan film, lyd og tekst hentes på www.odense.dk/stressaf

Stress af i naturen


TEMA: PARK OG NATUR

Den Grønne Ring forven-tes i fremtiden at være et stort aktiv for borgerne og turister i Struer Kom-mune. Ligesom projek-tet ventes at være med til at markedsføre Struer som en sund og grøn by

/ af Flemming thusgaard Jørgensen, skov- og

landskabsingeniør. struer kommune,

teknisk drift og anlæg.

Struer Kommune er det sidste år blevet beriget med to nye uden-dørs motionspladser.

Pladserne er et resultat af et flerårigt projekt Den Grønne Ring – Sundhed i naturen der har plan-lagt 12 pladser/mødesteder på en otte km lang rute i og omkring Struer by, der alle skal indbyde til motion og bevægelse, leg og so-cialt samvær.

Når Den Grønne Ring står fær-dig, forventes det at blive en unik tur, dels på grund af mødeste-derne, der opfordre til bevægel-se i naturen, men også fordi den sammenkobler Struer bys meget varierende parker og naturområ-der (se figur 1).

De to første mødesteder står som sagt allerede klar i form af et fitnesstorv i Borgerlunden samt en skovmotionsplads i Lystanlægget.

Fitnesstorvet i Borgerlunden er en stor cirkelrund plads i stenmel med 16 motionsredskaber, bord-tennis, stort skakspil og enkelte le-geredskaber. Pladen har et ”leven-

de tag” af forskellige højstammede træer der giver god skygge til de ak-tive brugere. Pladsen er en ”se og bliv set plads”, hvor der er mulighed for kredsløbstræning, styrketræning og smidighedstræning. Målgrup-pen er primært unge og familier.

Skovmotionspladsen ligger i Struers gamle lystanlæg, på en lys-ning i en høj bøgeskov. I lysningen er der opsat motionsredskaber i robinietræ. Redskaberne består af nogle grundmoduler, der alle har flere forskellige træningsmulighe-der. Skoven danner en grøn væg omkring pladsen, og derfor kan man her træne i et lukket rum. Pladsen er for alle, men er speciel god til 50+, genoptræning og en bestemor/barnebarn tur.

Ved etablering af begge plad-ser har der været stor borgerind-dragelse, og nu, hvor de står færdi-ge, er der borgere i parkerne som aldrig før. Foreninger, private virk-somheder og offentlige instituti-oner har tilmeldt sig miniinstuk-tørkurser og almindelige borgere kommer flittigt til de mange offent-lige instruktionsdage.

Planlægningen med 3. plads ved Øster Strand (strand tæt ved bycentrum) er i fuld gang, med te-maer som udlejning af havkajak-ker, fjordnaturformidling, aktiviteter på stranden og meget mere.

Det forventes, at projektet fortsæt-ter de næste mange år og at Den Grønne Ring i fremtiden vil være et stort aktiv for borgerne og turi-ster i kommunen og vil være med til at markedsføre Struer som en sund og grøn by.

Hvordan gik det lige til?Det interessante spørgsmål er så, hvordan det er gået til at en lille vestjysk kommune pludselig vil føre sig frem og fremhæve et pro-jekt som helt unikt.

Svaret er•Tværfagligt samarbejde admini-

strativt/politisk•Inddragelse af ekstern samar-

bejdspartner (DGI)•Borgerinddragelse, borgerinddra-

gelse, borgerinddragelse•God tid, tålmodighed og kreativi-

tet er meget vigtigere end man-ge penge

Tværfagligt samarbejde administrativtDet hele startede med at Struer Kommunes Sundhedscenter i 2007 udarbejdede en ny sund-hedspolitik. I den stod der blandt andet følgende:

VisionSundhed er en del af hverdagen for alle i Struer Kommune – uan-

Den Grønne Ring - Sundhed i naturen

Figur 1.

Østre S

trand.

Autoriseret Trimble importør og forhandler T:+45 7733 2233 D:+45 5131 4235

www. geoteam.dk

• Navigation• Kamera • Modem

Trimble Juno®

Når opgaveN skal løses rigTigT førsTe gaNg

Geoteam_Ad_210mmx70mm_0810.indd 1 8/9/2010 11:57:48 AM


TEMA: PARK OG NATUR

set sociale tilhørsforhold. Struer Kommune placerer sig i toppen i Region Midtjylland, når det gæl-der borgernes sundhed.

Struer KommuneS SundhedSpolitiK 2007-2010

MålStruer Kommunes smukke og va-rierende natur skal rumme flere muligheder for rekreation, ople-velser, leg og bevægelse.

Struer KommuneS SundhedSpolitiK 2007-2010

For at opfylde disse ambitiøse vi-sioner og mål blev der nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe mellem kommunens Sundhedscenter og De Tekniske Områder. De sidste tre år har arbejdsgruppen udarbej-det et fyldestgørende projektmate-riale og efterfølgende stået for im-plementering og etableringen af ideer og pladser.

Helt afgørende for den gode sy-nergieffekt i projekt Den Grønne Ring – Sundhed i Naturen er tvær-fagligheden i projektgruppen. Kort

fortalt bidrager Sundhedscentrets personale med den sundhedsfag-lige vinkel og en stor kompeten-ce inden for borgerinddragelse, mens tilstedeværelsen af de tekni-ske medarbejdere fra ide til udførel-se sikrer, at praktiske faktorer som rumdannelse, materialer, placering osv. er indtænkt fra start. De to fag-områder kan i praksis lære af hinan-den på mange flere områder, og de meget forskellige synsvinkler bety-der helt sikkert, at projektet bedre tilpasses den enkelte borger.

Tværfagligt samarbejde politiskOgså på det politiske plan arbej-des der på tværs i dette projekt. Projektmaterialet er blevet be-handlet i både Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, beg-ge udvalg bidrager økonomisk til projektet og ved indvielser af nye pladser klipper de to udvalgsfor-mænd røde snore over i fælles-skab.

Dette har været medvirkende til at projektet har en meget stor og

Fitnesstorvet i Borgerlunden.

Autoriseret Trimble importør og forhandler T:+45 7733 2233 D:+45 5131 4235

www. geoteam.dk

• Navigation• Kamera • Modem

Trimble Juno®

Når opgaveN skal løses rigTigT førsTe gaNg

Geoteam_Ad_210mmx70mm_0810.indd 1 8/9/2010 11:57:48 AM


TEMA: PARK OG NATUR

bred opbakning af hele byrådet, og politikerne har været meget enga-geret i projektet og deltaget aktivt i det. Derudover skal nævnes, at man politisk har givet projektgrup-pen meget stor frihedsgrad til at være kreativ og komme med nye ideer inden for det meget visionæ-re og omfattende projektmateriale.

Inddragelse af ekstern samarbejdspartner (DGI)Internt samarbejde er godt, men ekstern deltagelse er også nød-vendigt, hvis det endelige projekt virkelig skal være banebryden-de og innovativt. Derfor blev DGI projekt- og landskabsværksted al-lerede fra start en del af projekt-gruppen. Struer Kommune hav-de i forvejen en partnerskabsaftale med DGI Vestjylland, som henvi-ste os til deres projekt- og land-skabsværksted i Karpenhøj.

Samarbejdet med DGI projekt- og landskabsværksted blev så om-fattende, at projektgruppen valgte at lade dem stå for selve opsæt-

ning af projektmaterialet. Udarbej-delsen af projektmaterialet blev dog stadig foretaget i samarbej-de, hvor der blev holdt en række møder i projektgruppen med gen-nemgang og analysering af alle områder.

Borgerinddragelse, borgerind-dragelse, borgerinddragelseStor grad af borgerinddragelse er et af de vigtigste mål i projektet. Etablering af en udendørs moti-onsplads uden borgerinddragel-se ville ikke være noget værd, da det at få folk til at bevæge sig mere og ændre vaner, kun kan lade sig gøre gennem inddragelse og en-gagering.

Derfor arbejdes der med bor-gerinddragelse på mange niveauer i dette projekt:•Der oprettes brugergrupper for

hvert område med deltagelse af alle tænkelige interessenter (med før, under og efter). Her har brugerne haft direkte indfly-delse på valg af motionsredska-

ber, placering, vejledningsplaner osv.•Der er holdt offentligt annonce-

rede informationsture i projektfa-sen for at få input fra borgerne•Ved indvielse af nye pladser er

åbningsarrangement med rød snor en selvfølge•Der arrangeres offentlig planlag-

te vejledning og instruktionsdage•Der uddannes miniinstruktører

fra stavgangsforening, gymna-stikforening, ældremotion, loka-le fysioterapeuter og mange fle-re. Disse miniinstruktører kan så instruerer medlemmerne i deres egen forening, og dermed bre-der kendskabet til pladserne sig som ringe i vandet •Der foretages evaluering af bor-

gerkendskab og borgertilfreds-hed

God tid, tålmodighed og kreativitet er meget vigtigere end mange pengeTil sidst skal det nævnes, at projekt Den Grønne Ring - Sundhed i Na-

turen ikke er et økonomisk tungt projekt. Alt er selvfølgelig relativt, men for at få en fornemmelse af omfanget kan nævnes at tre med-arbejdere årligt, hver især, bru-ger ca. fem timer ugentligt på ad-ministrative opgaver vedrørende projektet, og at der afsættes ca. 500.000 kr. om året til etablering af pladserne.

Det vil f.eks. ikke give nogen mening at etablere alle pladserne på samme tid. Borgerinddragelsen vil i så fald blive meget begrænset, fundraising vil heller ikke kunne udnyttes i samme omfang (Nor-deafonden og Lokale- og Anlægs-fonden har indtil nu finansieret ca. halvdelen af projektmidlerne) og kreativiteten omkring den enkelte plads vil også formindskes. Derfor er tid vigtigere end mange penge i dette projekt.

Skovmotionspladsen i Lystanlægget.

A R R A N G Ø R E R

Skov & Landskab, Københavns Universitet

Kommunale Park- og Naturforvaltere

Kolding Kommune

U D D R A G F R A P R O G R A M

D A N S K E P A R K D A G E

For ellevte år i træk afholder Skov & Landskab og Kommunale Park- og Natur-

forvaltere Danske Parkdage. I år går turen til Kolding, én af landets smukkeste

og mest attraktive kommuner med spændende kvaliteter både i det åbne land

og i bymiljøet.

Med udgangspunkt i værtsbyen Kolding behandler Danske Parkdage 2010 aktu-

elle emner som:

• Hvordan omsætter vi visioner om branding til helt konkrete initiativer inden

for planlægning, investering og markedsføring i en by som Kolding?

• Hvordan får vi sat fokus på byens grønne velfærd og grønne værdier – både

dem i det åbne land og dem i centrum?

• Hvordan indretter vi fremtidens byrum, så der bliver endnu bedre mulighed

for aktivitet og leg til gavn for folkesundheden både fysisk og mentalt?

Målgruppen for konferencen er den grønne branche som helhed, både fagfolk

og politikere. Alle både offentligt ansatte og privatansatte er meget velkomne.

Der er mulighed for at deltage i hele eller dele af konferencen.

T I L M E L D I N G

Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk/Kurser

Tilmeldingsfrist er d. 20. august 2010.

Se programmet på www.sl.life.ku.dk og www.parkognatur.dk

Det grønne KoldingLandskabsarkitekt Thomas Thinghuus, Kolding Kommune

Hvordan kan det grønne bidrage til at profi lere byerne, og hvordan kan vi pro-fi lere det grønne i byen?Prof. Cecil Konijnendijk, Skov & Landskab, KU

The Green Olympics in London 2012Peter Neal, Head of Public Space, CABE Space,

England

Godt design som branding for en byRektor Elsebeth Gerner Nielsen,

Designskolen Kolding

Liv i gadenCamilla van Deurs, Gehl Architects

Skatecity – udvikling af facili teter til ungdoms- og street kultur Morten Hansen, Skatecity.dk

Et sted ved åen – helheds strategi for Kolding ÅArkitekt Kristine Jensen,

Kristine Jensens Tegnestue

By- og havekultur i ChristiansfeltArkitekt Jørgen Toft Jessen

Grøn branding og Nordic Green Space Award

Mere klimavenligt liv og bevægelse i byen

Kan færre midler give bedre by?

Fremtidens leg og aktivitet

– brug af nye muligheder

Fremtidens grønne byer– brug, branding og borgerinddragelse

20. - 22. september 2010 i Kolding

P A R A L L E L L E S E S S I O N E R


TEMA: PARK OG NATUR

I forbindelse med anlæg-gelsen af det nye byud-viklingsområde ”Kolding Åpark” i Kolding, tages der stilling til den frem-tidige brug af et 10 ha stort beskyttede natur-område. Området ligger i dag ubenyttet hen midt i hjertet af Kolding by og lige ud til Kolding Å.

/ af thomas misbach thinghuus

landskabsarkitekt, kolding kommune

Ny bydel i Kolding ÅparkDer udarbejdes i øjeblikket en lo-kalplan, som bliver grundlaget for en helt ny bydel i Kolding. By-delen bygges op som en klassisk tæt by med et moderne og nuti-digt udtryk, hvor bydesign og arki-tektur skaber gode rammer for by-delens brugere og beboere. En del

af lokalplanen indeholder et 10 ha stort beskyttet naturområde, og der vil være fine muligheder for at udnytte kontrasten mellem design og vild natur. Som en del af bygge-modningen er der nu sat midler af til udvikling af og adgang til natur-området.

Rekreativt potentiale under hensyn til naturen

Oprindeligt har området været en del af Kolding Fjord, men er i løbet af de sidste 100 år fyldt op med overskudsjord fra rensning af roer. Naturområdet er i dag sam-mensat af selvgroede biotoper af forskellig karakter. Området er ka-rakteriseret som mose, og er mere eller mindre præget af birkeskov. Der ingen stier eller naturlige op-holdspladser og området virker mørkt, ufremkommeligt og har en privat karakter. Derfor benyttes det kommunalt ejede område næsten ikke af Koldingenserne.

Ved at åbne området for offent-ligheden, kan det store potentiale

udnyttes til rekreative interesser, for den almindelige borger, sko-ler, institutioner eller virksomheder i nærheden. Det er blevet kortlagt, hvor der skal tages speciel hensyn til naturen, og hvor der er mulighe-der for rekreative tiltag. Der vil i det endelige projekt blive lagt vægt på formidling, så flest mulige borgere vil kunne bruge området fremover.

WorkshoprækkeProjektering af opgaven er sket si-deløbende med en workshopræk-ke i efteråret 2009. Deltagerne har været naboer, organisationer og planlæggere, som gennem for-løbet har bidraget med idéer og gode råd til den fremtidige an-vendelse. Der blev bl.a. diskuteret spørgsmålet om, hvordan områ-det kan bruges af flest mulige mål-grupper og på samme tid fasthol-de og måske udvikle betingelserne for den vilde flora og fauna. Delta-gerne var enige om, at de planlag-te aktiviteter skulle ligge ude langs

Kolding Å, mens området skulle benyttes mere og mere på natu-rens betingelser, idet man går gen-nem den vilde natur.

AktivitetspladserDer etableres en hovedsti i yder-kanten af naturområdet langs Kol-ding Å. Denne sti er den hurtige rute gennem det grønne områ-de, og stien er knyttet til eksiste-rende stier mod øst og vest. Langs hovedstien placeres fire ”åsteder” med mulighed for ophold og ak-tiviteter. Åstederne får et gennem-gående nyt og anderledes design, men skal hver især kunne benyt-tes til forskellige formål. En plads kommer til at indeholde faciliteter til idrætsformål og kan blive et mø-dested før eller efter løbeturen. På en anden plads er der fokus på na-

Naturoplevelser i Kolding Åpark

Aktivitetspladserne langs åen får forskellige temaer og en genne-gående designlinie (Illustration

Stephen Valentin Jensen, GBL).


TEMA: PARK OG NATUR

turformidling med oplysninger om hvilken flora og fauna, som findes i området, samt grejbank. Åsteder-ne vil i øvrigt fortsætte langs åen gennem hele Kolding by.

Adgang til naturområdetGennem naturområdet etableres og vedligeholdes nogle trampe-stier, som vil komme til at passe-re de blødeste områder på træ-dæk. Man vil støde på et fugletårn og mindre opholdspladser, som vil være integreret bedst muligt i na-turen. Hvis det er muligt, vil der også blive foretaget forbedringer for naturen, ved bl.a. at sikre mere vand til de våde områder.

52

KOLDING DESIGN SKOLE

SYDDANSK UNIVERSITET

FORSKERPARKEN

DESIGN CITYØST

IBC

KOLDING GÅGADE

KOLDING CENTRUM

KOLDING BANEGÅRD

UNIVERSITETSPLADSEN

VANDSPEJL

VANDSPEJL

Åsted

Åsted

Åsted/fitness

Åsted/knudepkt.

Åsted

Fugletårn

Bålhytte

Langs de 10 ha store beskyttede naturområde ligger aktivitetspladser mod Kolding Å (Kort Stephen Valentin

Jensen, GBL og Thomas Thinghuus, Kolding Kommune).

En del af mosen er birkeskov og her lægges spor til trampe-

stier (Thomas Thinghuus).


TEMA: PARK OG NATUR

Dufte betyder mere for os end vi umiddelbart tror. På trods af deres flygtig-hed ligger der et stort po-tentiale i at udvikle an-vendelsen af plantedufte i byens grønne områ-der. Det er på mange må-der udfordrende at arbej-de målrettet med dufte. Ved at have fokus på gode værksbetingelser, tage højde for hvordan plan-ten frigiver sin duft samt tænke på tilgængelighe-den, kan man dog opti-mere duftoplevelsen.

/ af Victoria linn lygum, landskabsarkitekt

og Ph.d.-studerende, skov & landskab,

københavns universitet

Der er intet som en bestemt duft, der på et splitsekund kan væk-ke en følelse, et værdifuldt glimt fra fortiden, noget der længe har været glemt, men som betyder enormt meget for den, man er.

Duften af nyslået græs, en blomstrende syrenbusk, et nåle-træ på en varm dag. Foråret og sommeren er højsæson for natu-rens dufte, men deres flygtige ka-rakter gør, at man skal være heldig for lige at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt for at op-fange dem og nyde den oplevel-se, de giver.

I dag bor flere og flere menne-sker i byen, hvor naturlige miljøer

for det meste kun genfindes i form af offentlige grønne områder, pri-vate gårde og haver. Mange tilbrin-ger meget af deres tid indendørs, og kontakten til naturens dufte er ofte begrænset i hverdagen.

Vi oplever de omgivelser, vi be-finder os i, gennem en mere eller mindre bevidst brug af alle vores sanser inklusiv lugtesansen. Det er ikke altid, man lige tænker over det, men lugte kan faktisk have en stor betydning for, hvordan man oplever et bestemt sted. De fleste af os har sikkert været ude for den ubehagelige og altoverskyggende oplevelse at skulle opholde sig i nærheden af en fyldt skraldespand på en varm sommerdag. På den anden side kan en blomstrende hyld sætte prikken over i’et på den perfekte gåtur gennem parken.

Lugte og deres påvirkningInden for forskningsverdenen er det først i løbet af de seneste år, at de mest basale afklaringer om-kring lugte og lugtesansen er ble-vet opnået, og det er først nu, at man er begyndt at forstå vigtighe-den af lugtinformationers indfly-delse på mennesket.

Lugte er kemiske forbindelser, der enten i luftform eller i små vanddråber føres fra lugtkilden til lugtesansen via indåndingsluften. Det er molekylernes forskellig-artede struktur, der gør, at de bli-ver opfattet som særprægede, og mennesket kan skelne mellem ca. 10.000 forskellige lugte.

Lugte kan både påvirke os på det bevidste og ubevidste plan og

kan have en fysik og en følelses-mæssigt indvirkning på os. Lugte kan f.eks. virke stimulerende eller afslappende, få munden til at løbe i vand eller provokere hovedpine, påvirke en følelse af velbehag eller ubehag. Men bestemte lugte kan i høj grad også vække følelsesstem-ninger og minder. Samlet set kan lugte siges at have en meget direk-te indflydelse på os, hvilket ikke kun gør dem spændende men også nødvendige at inddrage i arbejdet med byens grønne områder.

PlanteduftePlanters duft opbevares som æte-riske olier, der kan være opløst i harpiksstoffer i ved og bark el-ler opbevaret i specielle celler i de yderste dele af planten, dvs. i blomsten, bladet eller roden. Frø og frugter kan også indeholde æteriske olier – f.eks. citrusfrug-ter, hvor olien sidder i skrællen. De æteriske oliers lette fordampelig-hed gør, at de kan blive opfanget af dyrs og menneskers lugtesans.

Frigivelsestidspunktet og karak-teren af blomsterdufte er specifikt tilpasset for at tiltrække ét eller fle-rebestemtebestøvendedyr.Æte-riske olier i blade, ved og bark be-skytter planten mod insektangreb, dyre-gnav og sygdomme – og for at få glæde af disse dufte kræves ofte en berøring eller beskadigelse af planten.

Karakteren af en planteduft va-rierer fra art til art men afhænger i høj grad også af duftens koncen-tration i luften, som igen afhænger af plantens størrelse, antal og af-

stand til den, der oplever duften. De fleste plantedufte opleves som behagelige, men i slemme tilfæl-de kan en plantes lugt minde om urin eller råddent kød, hvilket fluer f.eks. sætter stor pris på, men som vi mennesker helst vil undgå.

At designe med plantedufteFor landskabsarkitekten, der har planter som et af sine primære materialer, er muligheden for at ar-bejde med dufte helt enestående. Planteverdenen byder på uende-ligt mange dejlige dufte, men den målrettede anvendelse af dem som del af et design er ikke helt uden udfordringer. Først og frem-mest er vores ordforråd til at be-skrive dem meget begrænset, de er svære at vurdere objektivt, og deres uhåndgribelighed gør dem vanskelige at inddrage i en desig-nproces. Det er dog til en vis grad muligt at arbejde målrettet med dufte.

Som regel byder et bestemt område på mange forskellige lug-te, der hænger sammen med ste-dets naturlige og syntetiske mate-rialer og helt overordnet også af årstiden, vejret, jord- og vandfor-hold samt hvilke aktiviteter, der foregår i området. Vil man optime-re et design i forhold til planteduf-te, gælder det først og fremmest om at identificere og modarbejde eventuelle lugtgener – bl.a. ved et velovervejet materialevalg samt en god affaldshåndtering.

Tilgængelighed Har man først identificeret, hvilke

Byens grønne områder opleves også gennem næsen


TEMA: PARK OG NATUR

plantedufte man vil arbejde med, er optimeringen af dem som del af et design en kompleks opgave. Både artsspecifikke og ydre fakto-rer har indflydelse på, hvordan en bestemt plante frigiver sin duft. Udover at fokusere på at skabe ideelle vækstvilkår kan man gene-relt sige, at planter skal placeres, så deres blomsterdufte kan nå vores næser, mens blade ofte skal være i rækkevidde for fingre og fødder, for at duften har mulighed for at blive frigivet.

Når duften er frigivet fra planten og ligger i luften, er læ en afgøren-de faktor for tilgængeligheden. Læ og lette briser er fint, men en stærk vind kan hurtigt sprede duftene og bære dem væk. Beplantning i fle-re lag, der både indeholder stedse-grønne og løvfældende planter, er bedst, når det gælder om at skabe læ. Man kan også helt undgå vind ved at fange duften indendørs f.eks. i et drivhus. Vil man anvende flere planter, der dufter samtidigt på samme sted, skal man sikre sig, at duftene harmonerer i koncen-tration og i karakter. Men de enkel-te plantedufte er dog så komplek-se, at de i sig selv sjældent bliver kedelige.

Selv om det er en udfordring at optimere oplevelsen af planteduf-te, er det vigtigt at have fokus på dem i arbejdet med byens grøn-ne områder. Dufte kan være helt fortryllende, og for bymennesket har det stor betydning en gang imellem at stoppe op, tage en dyb indånding og dufte til blom-sterne.

En blomstrende hyld.

Fotograf: Victoria Linn Lygum.


TEMA: PARK OG NATUR

På et ledigt bygge-felt i Ørestad Syd har By & Havn etableret den 25.000 kvadratmeter store urbane aktivitets-park PLUG N PLAY, hvor man kan spille fodbold og basket eller prøve kræf-ter med alternative sports-grene som speedskating og parkour. PLUG N PLAY er gratis for alle og åben døgnet rundt, og både fa-milier, skoler og foreninger benytter parken i stor stil.

/ af katrine Jacobsen, By og Havn

14. august 2009 blev aktivitetspar-ken PLUG N PLAY indviet af Kron-prins Frederik, og siden er parken blevet mere og mere populær. PLUG N PLAY er på størrelse med Amalienborg Slotsplads, og akti-vitetsparken bliver liggende mi-nimum de næste fem år. Heref-ter regner man med, at grunden er solgt, og aktiviteterne fra PLUG N PLAY skal flyttes til en anden lo-kalitet. By & Havn, som udvikler nye bydele i København, har med PLUG N PLAY skabt rammerne for at afprøve fremtidige kultur- og fri-tidsaktiviteter. Det eneste, det kræ-ver, er, at brugerne selv medbrin-ger rulleskøjter, fodbold eller cykel. Derefter er der frit slag blandt de mange forskellige aktiviteter. Ud-viklingschef i By & Havn, Rikke Fa-aborg Jarmer, forklarer, at PLUG N PLAY skal medvirke til at ska-be byliv og samtidig fungere som

et slags testlaboratorium for nye sportsaktiviteter.

”Når man bygger ny by på en bar mark, som det er tilfældet i Ørestad, er der selvfølgelig en del udfordringer som at skabe et at-traktivt bymiljø. Men samtidig giver det mulighed for at eksperimente-re, og det er vi ikke bange for. Med PLUG N PLAY tester vi samspillet mellem idræt, kultur og bevægel-se i byens rum. Som urban aktivi-tetspark kan PLUG N PLAY være med til at kickstarte fremtidige kul-tur- og fritidsaktiviteter både i Øre-

stad og andre nye byudviklingsom-råder,” siger Rikke Faaborg Jarmer, som har været involveret i projek-tet fra begyndelsen.

Hun understreger samtidig, at midlertidighedsbegrebet har væ-ret en væsentlig faktor i etablerin-gen af PLUG N PLAY:

”PLUG N PLAY udspringer af idéen om at udnytte de midlertidi-ge tomme byggefelter, der uund-gåeligt vil præge byudviklingen i de første år. I stedet for at lade byggefeltet stå tomt, har vi udnyt-tet pladsen og etableret PLUG N

PLAY. Flere af faciliteterne kan flyt-tes, så de kan genbruges, når byg-gefeltet skal tages i brug. Med PLUG N PLAY har vi skabt rammer-ne for et byliv, der ellers ikke ville være opstået af sig selv med sam-me hastighed,” siger Rikke Faaborg Jarmer.

En god synergiPå PLUG N PLAY er det muligt at prøve kræfter med anderledes idrætsdiscipliner som parkour. Derudover kan man dyrke speed-skating, som er rulleskøjteløb på inlinere, samt dirtjump, hvor man på cykel hopper over jordbunker. Det er også muligt at dyrke mere almindelige discipliner som beach volley og basket, og derudover kan man dyrke sine egne grøntsager i De Urbane Haver. De mange for-skellige aktiviteter, der er samlet på et sted, betyder, at der er noget for enhver smag.

”En af PLUG N PLAYS største forcer er den synergi, der opstår, fordi så mange forskellige aktivite-ter er samlet på et sted. Området bruges både af skoler, foreninger og familier. Jeg har eksempelvis mødt en familie, som var glade for, at far og søn kunne spille fodbold, mens mor og datter stod på rulle-skøjter. Det giver en fantastisk sy-nergi med forskellige aldersgrup-per og sportsgrene, der skaber en variation af brugerne, men allige-vel går det hele op i en højere en-hed,” understreger Rikke Faaborg Jarmer.

En anderledes bypark

På PLUG N PLAY er det muligt at prøve kræfter med ander-ledes idrætsdiscipliner som park-our. Foto: Kontraframe/Scanpix.

vanebrydende visuel kommunikation

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

Digitalt

SkrumphjemmeSidenHvordan får man en stor hjem-

meside ind på en mobiltelefon?

Tankegang kan hjælpe. Vi kan lave

en mobiludgave af hjemmesiden,

så den passer til formatet på en

iPhone og de andre smartphones,

som flere og flere bruger.

Kunderne forventer, at de kan få

informationen direkte på mobilen.

Det kan vi hjælpe med at levere.

Ring og få en pris i dag.

Ilir Hasani, som er den ene af stiftere af parkourgruppen Team Jiyo, mærker også den gode sy-nergi.

”Hos Team Jiyo oplever vi en rigtig god stemning og bevægel-sesglæde på PLUG N PLAY. Det er rigtig fedt, at mange discipli-ner er samlet på et sted. Person-ligt elsker jeg at spille beachvolley og ikke mindst dyrke parkour, og på PLUG N PLAY har jeg mulighed for at gøre begge dele. Der er også mange folkeskoleklasser, der be-nytter sig af muligheden og bruger en hel dag på området,” fortæller Ilir Hasani.

Unik tilblivelseVed tilblivelsen af PLUG N PLAY har de enkelte foreninger spil-let en stor rolle. Sammen med landskabsarkitekterne Kragh & Berglund har foreningerne væ-ret involveret i udformningen af

anlæggene. Med hjælp fra By & Havn har foreningerne indsam-let en tredjedel af de samlede an-lægsudgifter. I alt har foreningerne fundraiset 5,5 millioner kroner hos Lokale- og Anlægsfonden, Nordea Fonden, Københavns Kommune og Danmarks Idrætsforbund. De resterende ni millioner kroner har By & Havn bevilliget, da man me-ner, PLUG N PLAY vil styrke Øre-stad. Samtidig styrer foreninger-ne også dele af områdets drift, og området er derfor brugerdrevent. Ilir Hasani fra Team Jiyo har væ-ret involveret i parkourparkens til-blivelse, og for ham har det været meget positivt.

”Det var en stor oplevelse at være inddraget i idéudviklingen og udformning af verdens største par-kourpark. Vores mål var at udfor-me en park, der var multifunktio-nel, og samtidig inddrage nogle af verdens bedste parkour-spots. Det

var desuden vigtigt, at parken blev udformet på en måde, så både be-gyndere og garvede kunne drage nytte af den. Vi er rigtig glade for at have været med til at skabe et samlingspunkt for både passione-rede udøvere og begyndere,” siger Ilir Hasani.

Foreningerne på PLUG N PLAY har desuden forpligtet sig til at af-holde åbent hus-arrangementer eller workshops fire gange årligt, og til gengæld stiller By & Havn området gratis til rådighed. Visio-nen er desuden, at PLUG N PLAY skal bruges og ”slides” så meget som muligt i de fem år, det er til rådighed, og det medvirker for-eningernes aktiviteter og tilbud på området til. Den høje grad af ind-dragelse af foreningerne i tilblivel-sen af PLUG N PLAY har været afgørende for foreningernes enga-gement i projektet.

”PLUG N PLAYs tilblivelse og or-ganisering er unik. Helt fra idéfa-sen har det været planen, at om-rådet skulle være brugerdrevent, og derfor har foreningerne været involveret i både udformningen af anlæggene og fundraising. Det er meget positivt, at foreningerne har været og stadig er så involverede i processen, for det medvirker til, at de føler større ejerskab og tilhørs-forhold til anlæggene,” fortæller Rikke Faaborg Jarmer.

Har man lyst til at besøge den unikke aktivitetspark, kører metro-en lige til døren. Stå af på Vesta-mager Metrostation og prøv kræf-ter med de mange discipliner. Hjemmesiden www.plugnplay.dk fungerer desuden som kalender og bliver jævnligt opdateret. Vel mødt på PLUG N PLAY.

Fakta om PLUG N PLAYPLUG N PLAY ligger på et byggefelt på Asger Jorns Allé i Ørestad Syd – lige ved Vestamager Metrostation.

Området er åbent døgnet rundt og er offentligt tilgængeligt.

Følgende foreninger er tilknyttet PLUG N PLAY: Team JiYo, Vester-bro Rulleskøjteklub, De Urbane Haver, FC Ørestad City og Danske Freestyle Cyklister.

De samlede anlægsudgifter er på ca. 15 millioner kroner.

PLUG N PLAY blev indviet d. 14. august 2009 af HKH Kronprins Frederik.

Anlægget er tegnet af arkitekterne Kragh & Berglund, og NCC har stået for etableringen.

På www.plugnplay.dk kan man blandt andet se, hvilke træningstil-bud foreningerne tilbyder, samt hvornår banerne er ledige.


TEMA: PARK OG NATUR

Albertslund Kommune har præsenteret ”Grønt Regnskab 2009” og en flot palet af eksem-pler på arbejdet, der bæ-rer kommunens grøn-ne indsats. Pesticidfri drift af boldbaner er et eksempel på, at miljøar-bejde kan styrke arbejds-glæde og engagement.

/ af michael nørgaard

Albertslunds miljøarbejde er le-gendarisk og kendt i ind- og ud-land. Og kommunens grønne regnskab, som blev præsenteret i juni er da også endnu et bevis på, at der er bund i miljøarbejdet og god inspiration at hente for mange andre. Det har klima- og energimi-nister Lykke Friis også opdaget, og hun deltog i præsentationen af det grønne regnskab, og var den første til at modtage 2009-regnskabet.

Flotte eksemplerPaletten af eksempler på Alberts-lunds miljøarbejde omfatter alt fra økologi i skolekantinen, til grønne kontorer, grønne boliger og ung-dommens klimatopmøde. Alt det-te blev præsenteret som 10 gode miljøhistorier.

Og udgangspunktet for de gode miljøhistorier er ifølge borgme-ster Steen Christensen klart: ” Det handler om inspiration og initia-tiv. Det er to væsentlige egenska-

ber, når der skal arbejdes med mil-jø. Med en mangeårig tradition for miljøarbejde er det ikke initiativ, der har manglet i Albertslund. Til gen-gæld kan der blive behov for at ind-hente ny inspiration, efterhånden som mange idéer og initiativer er afprøvet og gennemført,” sagde Al-bertslund-borgmesteren.

”Det lange seje træk har kende-tegnet miljøarbejdet i Albertslund, og er båret af et stort miljøenga-gement. Men vi ønsker at fort-sætte med at skabe resultater og nye grønne løsninger, der kan ska-be det gode liv for vores borgere. Og det kræver fortsat engagement hos både borgere og medarbejde-re, og derfor er der hele tiden brug for ny inspiration, ” sagde Steen Christensen.

Og miljø-selvbevidstheden er i top hos Albertslunds borgmester: ”Vi er i front på miljøområdet som landets eneste 100% miljøcertifi-cerede kommune, takket være en-gagerede medarbejdere, ledere og borgere.”

Grønt Regnskab 2009 er det 18. grønne regnskab, der er ud-arbejdet i Albertslund, der var den første kommune i Danmark, der udarbejdede et grønt regnskab.

Grønsvær uden pesticiderEt indsatsområde i Albertslunds grønne strategi er, at fodboldba-nerne skal drives uden brug af pesticider. ”Da vi gik i gang med projektet med drift uden pestici-der var målet at bevare nogle flot-te baner og finde de rigtige tek-

nikker,” fortæller stadioninspektør Boje Larsen fra Albertslund Stadi-on. ”Der er grundlæggende nogle

Albertslund og grønt regnskab 2009:

Grønsvær uden pesticider

Grønt regnskab i Albertslund var også lejligheden tilAt der blev indgået en samarbejdsaftale med Better Place om at skabe optimale muligheder for elbiler i kommunen.

At borgmester Steen Christiansen uddelte diplomer til de Grøn Butikker og Grønt Kontorer, der driver forretning med omtanke for miljøet.

At ”De grønne initiativpriser” blev uddelt. Mini Trans A/S modtog prisen for virksomheder. Med Grøn Express – en kurerordning hvor de kører med el- og hybridbiler – har de skilt sig ud i en bran-che der ellers er svær at flytte miljømæssigt.

At Vridsløselille Andelsboligforenings og Albertslunds Boligsel-skabs følgegruppe for rækkehusene fik borgerprisen for deres en-gagement i klimarigtig modernisering af boliger i Albertslund Syd.

Albertslund Stadion har 22 ha græs, hvor der er 24 fod-boldbaner.

Banerne ligger på rondel-ler. Det gør at man kan dre-je banerne, så målfeltet ikke altid er på det samme spot. Mere end 200 stærekasser er opsat. Stæren lever bl.a. af in-sektlarver, og i græsplæner er der mange insektlarver bl.a. gåsebillelarven og stan kel-ben larver, som lever af græs-sets rødder.


TEMA: PARK OG NATUR

tekniske ting man kan gøre for at give græsset de bedste betingel-ser – uden brug af pesticider. For det første vertikalskæres græsset - som det hedder. Det er i prin-cippet samme teknik vi selv bru-ger i vores haver, når vi er træt af mos i plænen. Her suges gam-melt græs op for at give plads til nyt græs og for at undgå unødig fugt i bunden, hvor svampevækst kan leve. Det gør græsset stærke-re og giver plads til nye græsfrø,” fortæller Boje Larsen. ” Et andet element er, at vi slår græsset ofte for at forhindre ukrudtet i at ka-ste frø. Ligeledes eftersår vi flere gange om året for at undgå bare pletter, hvor ukrudtet kan etable-re sig.”

Ikke omkostningsfritStadioninspektør Boje Larsen er meget tilfreds med kvaliteten af de baner som man har i Albertslund, men fortæller også, at det koster ekstra ressourcer at drive plæner-ne pesticidfrit.

”Vi skal have bistand ude fra til at løse nogle af de specielle opga-ver - fx udspredning af gødning med gps, der er med til at opti-mere pleje af banerne og minime-re gødningsforbruget. Ligeledes er der et større tidsforbrug hos vores egne medarbejdere. Den sparede udgift til pesticider rækker kun et stykke af vejen, når disse merom-kostninger skal dækkes,” forklarer Boje Larsen.

To medarbejdere har fået en

treårig uddannelse som certificere-de græsplejere, hvor de har lært, hvordan banernes grønsvær kan vedligeholdes gennem intensiv pleje og uden brug af pesticider.

Positive sideeffekterSer man isoleret på det økonomi-ske regnestykke for drift uden pe-sticider, så er der altså meromkost-ninger. Men det er for snævert kun at anskue tingene sådan, mener stadioninspektør Boje Larsen.

” Jeg oplever nogle medarbej-dere som er stolte over det resul-tat de har opnået med banerne og at medarbejdernes engagement i det hele taget er højnet p.g.a. det-te arbejde. Det mener jeg samlet set giver større effektivitet og an-

svarlighed. Dette skal også med i regnskabet,” siger Boje Larsen. ”Samtidigt oplever vi, at brugerne af Albertslund Stadion – både de faste og gæster ude fra - roser vo-res anlæg til skyerne, så brugertil-fredsheden er også i orden.”

LinkLæs mere om Albertslunds ”Grønt regnskab 2009” påhttp://www.albertslund.dk/ Borger/MiljoeOgNatur/ GroentRegnskab.aspx

Albertslund borgmester Steen Christensen overrækker klima- og energiminister Lykke Friis kommunens ”Grønt regnskab 2009”. Foto: Peter A. Petersen


Aalborg Kommune har gode erfaringer med part-nerskabsbaseret sam-arbejde om driften af de grønne områder mel-lem udfører og bestil-ler. Det har givet mulig-hed for nye arbejdsgange, mindre tilsyn og stør-re fokus på udvikling af de grønne områder.

/ af marianne Jensen, Park & natur ,

aalborg kommune

Aalborg Kommune har siden 2006 i tre omgange udbudt ca. 30% af de kommunale grønne områder efter HelPark-konceptet – sidste del blev udbudt i efteråret 2009 med start foråret 2010. De øvrige områder vedligeholdes ef-ter samme koncept ud fra en in-tern kontrakt.

Med HelPark er der tale om et basisudbud, kombineret med en samarbejdsform, der bygger på partnerskabsprincipper. Samar-bejdsformen skal sikre, at arealer-ne også på sigt udvikles, at borger-nes ønsker og behov tilgodeses, at medarbejdernes kompetencer

inddrages, og at samarbejdet mel-lem bestiller og udfører kan fore-gå i en troværdig og ligeværdig at-mosfære.

Resultatet af udbudene er, at vi nu samarbejder med to private udførere – HedeDanmark A/S og Nygaard A/S, samt vores egen En-treprenørenhed.

I forbindelse med det nyeste udbud har vi inddraget den priva-

te udfører i de strategiske overve-jelser om udviklingen af de grønne områder i Nibe.

Vi har i fællesskab samarbejdet om at beskrive følgende:•Fællesvisionmedsamarbejdet•Udpegning af strategiske fokus-

områder •Strategiskemålsætningerfordis-

se områder

•Resultatmål (benchmarks), am-bitioner og målemetode/grund-lag for de enkelte fokusemner•Oplægtilincitamenterogbonus

Et eksempel på et strategisk fokus-område er i dette tilfælde økono-mi med udvalgte undergrupper, hvor vi i fællesskab har udvalgt emner, der skal udarbejdes målba-re handlingsplaner for.

Vi skaber grønne sammenhænge!

TEMA: PARK OG NATUR

Kildeparken besøges af over 1 mio. mennesker årligt excl. de besøgende, der er til særlige arrangementer som karneval mv.


TEMA: PARK OG NATUR

Vi har valgt økonomifokus ud fra flere forskellige kriterier. Et af de væsentlige var, at vi ville arbej-de efter en partneringtankegang, hvor et af de vigtigste elementer er åbent regnskab. Når man arbejder med åbent regnskab, er det meget naturlig at drøfte cashflow, bonus ved indfrielse af fastlagte mål samt samarbejde med borger og bruge-re via udvalgte udviklingsopgaver.

Nye affaldsstativer sparer pengeMed samarbejdet om de grøn-ne områder i Nibe videreføres de gode erfaringer med HelPark-kon-ceptet. Et helt jordnært og konkret eksempel på udbyttet af HelPark har vi i Kildeparken i Aalborg, hvor HedeDanmark har en entreprise på renholdelse af det 6,6 ha sto-re parkareal.

I parken er der 23 affaldsstati-ver. Efter en dialog med de med-arbejdere, der har udført renhol-delsen i parken, skiftede vi alle stativerne ud med en ny model. Den nye model har en række for-dele. Hver affaldskurv har dobbelt så stor kapacitet. De nye kurve er designet med et såkaldt lukket sideindkast, hvilket medfører, at

mere affald rammer i kurven og ikke udenfor – fugle og andre dyr får dermed heller ikke held med at sprede affald over hele parken. En strategisk set bedre placering af kurvene på belastede områder medvirker desuden til en tidsbe-sparelse.

Med den investering forventer vi, at udførerens udgifter til ren-hold reduceres med ca. 100 timer. En del af dette er med til at finan-siere indkøbet af de nye stativer. Vi har således fået opgraderet inven-taret, udgiften til renhold er redu-ceret, og medarbejdernes forslag er imødekommet.

Det er vigtigt at have medarbej-dere, som aktivt kommer med for-bedringsforslag - store som små. Med de rigtige idéer bliver det po-sitivt at investere i kommunens arealer for de private udførere, for-di alle får noget ud af det.

Hvorfor HelPark? I bestræbelserne på at udvikle de grønne områder ved effektiv og ra-tionel drift og ved at inddrage bor-gere og brugere med deres ønsker og behov har vi set HelPark – hel-hedsorienteret parkforvaltning - som en rigtig god ramme.

Her er der mulighed for at få en sammenhæng mellem de store overordnede tanker og planer og den handlingsplan, der udarbej-des af bestiller og udfører i fælles-skab for den kortsigtede pleje på det enkelte område. Altså en sam-menhæng mellem det strategiske og operationelle niveau. Her er der ikke blot tale om at få driften af de enkelte elementer udført til den billigste pris, men at se de grøn-ne områder i en større sammen-hæng.

Samtidig skal borgernes og bru-gernes ønsker tilgodeses, og der-for er det vigtigt, at signalerne der-fra samles op. Her har den enkelte medarbejder i marken en stor op-gave. De møder borgeren der-ude, og det er vigtigt, at de dels kan formidle målet for området, men også fange de signaler op, som borgeren eller brugeren sen-der. Når disse signaler omsæt-tes til handling i overensstemmel-se med de overordnede ideer og planer for området, begynder kon-ceptet at virke. Det har Aalborg Kommune sat yderligere fokus på, idet de sidste udbud giver mulig-hed for at opnå bonus, når sam-spillet mellem kommunen og en-

treprenøren virker, og der opnås resultater udover at kvalitetsbeskri-velsen overholdes.

Når man anvender Helpark, går man fra den traditionelle entre-prisestyring til partneringlignende samarbejde, hvor både entrepre-nør og udbyder har stor interes-se i at driftsoptimere i fællesskab. Man kan ikke sige det ofte nok: Stor ærlighed og åbenhed fører til et spændende samarbejde, hvor kontrol, tvister og bod bliver »om-dirigeret« til konstruktiv dialog om udvikling af områderne.

Samtidig skal grundlaget være på plads – at der helt overordnet er en grøn struktur og udarbejdet en Natur, Park og Friluftspolitik, der giver retningen for de målsætnin-ger og handlingsplaner, der skal udarbejdes.

For at medarbejderen i marken kan give områderne større kvali-tet, er det vigtigt, at han/hun for-står, hvilke tanker der ligger bag, og hvordan dette område hænger sammen med de øvrige.

Det var vigtigt for fire år siden, og det er endnu mere vigtigt i dag, hvor vi står over for nye behov hos borgerne og færre ressourcer til at imødekomme dem.

Affald 2020- viden > innovation > klima > ressourceforvaltning > vækstTorsdag den 23. sept. – fredag 24. sept. 2010 på Hotel Opus, HorsensI regeringens arbejdsprogram ”Danmark 2020 – viden>vækst>velstand>velfærd” sættes 10 langsigtedemål for Danmark, som skal nås senest 2020. EU-Kommissionens strategi ”Europa 2020” opstiller målfor en intelligent og bæredygtig vækst i 2020 med 7 flagskibsinitiativer for bl.a. et innovativt og res-sourceeffektivt Europa, ligesom affaldsdirektivet sætter genanvendelsesmål i 2020 og EU's klima- ogenergi-direktiver har reduktions- og VE-mål for 2020.

Årskonferencen sætter fokus på de mange modsætningsfyldte hensigter med affaldet. Om aftenenden legendariske årsfest. På 2.-dagen ekskursioner til DAKA Biodiesel og RecyclingCenter Horsens.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22– eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er muligko

nfer

ence

Deltagerpriser (excl. moms og hotel):

DAKOFA-medlemmer:incl. festmiddag kr. 5.600,- excl. festmiddag kr. 5.100,-

Ikke-medlemmer:incl. festmiddag kr. 7.200,- excl. festmiddag kr. 6.700,-

Til/frameldingsfrist16. september 2010

Annonce 23. september 02/08/10 13:49 Side 1


TEMA: PARK OG NATUR

Grønne områder i byer-ne danner rammen om en lang række rekreati-ve oplevelser og aktivite-ter. Den rekreative værdi hænger sammen med om et område rummer mulig-hed for oplevelser og ud-foldelse af rekreative ak-tiviteter, der svarer til de besøgenes behov og øn-sker. Et fokus på de be-søgenes rekreative ople-velser og præferencer er derfor vigtigt når der plan-lægges for byens grønne områder. I regi af Partner-Landskab har to kommu-ner afprøvet et værktøj, som måske kan bruges i den grønne forvaltning.

/ af andrej Christian lindholst, Post doc,

skov & landskab

Christine nuppenau, Parkplanlægger,

københavns kommune

Bo seidelin Hune, landskabsarkitekt,

odense kommune

ProjektetI regi af PartnerLandskab har Skov & Landskab sammen med Kom-munale Park- og Naturforvalte-re samt Odense og Københavns Kommuner undersøgt, hvordan

kortlægning af rekreative oplevel-ser i grønne områder kan anven-des i planlægning i park- og natur-forvaltningen. Undersøgelsen har omfattet tre workshops med del-tagelse af forskere, studerende og park- og naturforvaltere. Erfaringer fra tilsvarende workshops i Gøte-borg og Sheffield har også været inddraget. Hver workshop har om-fattet afprøvning af praktisk kort-lægning samt gruppearbejde og diskussioner omkring anvendelsen i en planlægningssituation. 2 del-rapporter er udarbejdet for hen-holdsvis Skt. Jørgens Park i Oden-se og Kastrup Fort i København.

En del af det metodiske ud-

gangspunkt har været rappor-ten ’Natur og Sundhed’ fra Skov & Landskab. Projektet har øget de deltagende kommunernes forstå-else for, hvordan borgernes rekre-ative oplevelser kan tænkes ind i planlægningen og forvaltningen af byens grønne områder. En meto-de baseret på et oplevelsesper-spektiv sætter fokus på rekreative oplevelsesmuligheder og -værdier i parker og grønne områder.

Hovedkonklusionen er, at det kan være nyttigt at italesætte de rekreative oplevelser i grønne om-råder. Ofte tænkes oplevelser ind i form af funktioner, som kælkebak-

ker, blomsterbede, soppebassiner og grills. Kortlægningen af rekrea-tive oplevelser indeholder dog en mere systematisk og underbyg-get tilgang. Derved bidrager kort-lægningen af rekreative oplevelser med et væsentligt lag af informati-on til brug i den daglige forvaltning og planlægning. Samtidig er det kommunernes oplevelse, at der stadig mangler en del metodeud-vikling før værktøjet er umiddelbart brugbart. Derimod kan der påpe-ges en række delværktøjer og vig-tige temaer og spørgsmål, der bør indgå i den enkelte planlægnings-situation.

Hvad er oplevelser?En oplevelse er en umiddelbar mental og kropslig tilstand, som vi efterfølgende husker som noget særligt. For det enkelte menneske afhænger oplevelsen af sansnin-ger, følelser, sindsstemning, tan-ker eller eftertanker. En oplevelse er derfor i første omgang ikke et sprogligt fænomen. En oplevelse kan derfor ikke nødvendigvis ’fan-ges’ i et ord eller en enkelt sæt-ning. Det kan derfor være en ud-fordring at videreformidle og finde en fælles forståelse af hvad ind-holdet er, i det vi oplever.

Miljøpsykologien beskæftiger sig med hvordan vi sanser, ople-ver, påvirkes og forstår vores om-givelser. Svensk forskning har igen-nem de sidste 25 år indkredset en række vigtige oplevelser, der har

Anvendelse af oplevelses-værdier i planlægningen

Fakta boks om kortlægning af rekreative oplevelser•Metoden bygger svensk forskning, der har udpeget 8 hovedtyper

af rekreative oplevelser som særligt vigtige. •De 8 oplevelser dækker de mest almindelige aktiviteter of for-

mål med besøg i rekreative områder.•De 8 oplevelser sætter fokus på oplevelsen fremfor form, facili-

teter og funktioner. •Kortlægning af oplevelser sker gennem registreringer på stedet. •Hjælperedskaber til kortlægning er kuglepen og udprint af luft-

foto.•Resultatet af kortlægning kan gengives grafisk og integreres i GIS. •Supplerende oplysninger i form af fotos og beskrivelser er vigtige

for formidlingen af de rekreative oplevelser. •En oplevelse har først rekreativ værdi når den ’matcher’ bruger-

nes præferencer.•De 8 oplevelser er overvejende et ekspert-sprog og ikke direkte

egnet til bruger/borgerdialog.


TEMA: PARK OG NATUR

sammenhæng med det moder-ne bymenneskes besøg i rekre-ative grønne områder. I dag taler man om 8 hovedtyper af rekreati-ve oplevelser, der danner rammen om vores besøg i rekreative grøn-ne arealer. De 8 hovedtyper er kort gengivet i tabel 1.

Kortlægning af oplevelserKortlægningen af oplevelser i et grønt område foregår i flere trin. Først skal der være enighed om fortolkningen af oplevelserne samt på hvilket niveau der skal kortlæg-ges. For eksempel kan kortlæg-ningen ske inden for rammen af et enkelt grønt område eller på et mere overordnet niveau (for ek-sempel bydel). Den konkrete kort-lægning afhænger af blandt andet af, hvilken byskala man arbejder med – om man fokuserer over-ordnet på en bydel eller om man er inde i den enkelte park. Detal-jeringsniveauet kan således være forskelligt, afhængigt af formålet med kortlægningen.

Dernæst skal selve oplevelser-ne og deres styrke kortlægges. Det er her vigtigt at opnå en ensartet fortolkning i kortlægningen, hvor der er skabt enighed og accept om forståelsen af oplevelserne. Det-te kan ske for eksempel ved at en gruppe af medarbejdere sam-men kortlægger et grønt område evt. gennem flere besøg og løben-de taler sammen herom. Vurde-ringen og tolkningen af de enkel-te oplevelser kan ligeledes variere alt afhængig af, hvem der læser og kortlægger oplevelserne. Ud-dannelse, erfaring, formålet med kortlægningen, natursyn og åben-hed overfor nye perspektiver er så-ledes faktorer, som kan have ind-flydelse på, hvordan oplevelserne læses og tolkes. Det er imidlertid kommunernes erfaring, at det mu-ligt at skabe konsensus om forstå-elsen af oplevelserne ved diskus-sion og en fælles introduktion til kortlægningen.

Af praktiske årsager kan det

være en fordel at inddele et om-råde i prædefinerede ’rum’, hvori en eller flere oplevelser registre-res. Oplevelser optræder dog i sig selv som afgrænsende i et grønt område for eksempel i form af ’op-levelseszoner’. Sådanne zoner kan overlappe hinanden eller en min-dre zone kan være indeholdt i en større zone eller et mere over-ordnet fysisk rum. Værktøjerne til selve kortlægningen er kuglepen og print af luftfoto. Oplevelser og

Kortlagte zoner/rum og oplevelser på Kastrup Fort

Zone Oplevelser

Fri Natur Artsrige Fredfyldte Rumlige Tryg udfoldelse

Fri udfoldelse

Sociale Kulturelle

1 - - - 1 - - 1 -

2 - - - 1 - - - -

3 - - - - - - - -

4 1 1 2 1 - - - -

5 - 1 - - - - - -

6 - - - - - 1 - 1

7 - - - - - 1 1 -

8 - - 1 - - - - -

9 1 - - - 1 - 1 -

10 - - 1 - 1 - 1 -

11 - - - 1 - - - -

12 - - - 1 - - - -

13 - - 2 1 - - - -

14 - - 2 1 - - - -

15 - - 2 2 - - - -

16 - - - - - 1 1 -

17 1 1 - 1 - - - -

18 - - 2 - 1 - - -

Farvekodning for oplevelser: 1 Svag 2 god 3 stærk - Ikke til stede

Datatabel: Kastrup FortDatatabel med registrering af op-

levelser i de forskellige oplevels-rum/zoner. Datatabellen giver et

overblik over hvilke oplevelser, der er til stede i Kastrup Fort. De en-kelte rum/zoner er nærmere ud-dybet med beskrivelser og fotos

i en delrapport fra projektet.


rum/zoner indtegnes på luftfotoet. I forbindelse med kortlægningen kan der tages noter og fotos som dokumentation for fortolkningen.

Efterfølgende kan de kortlagte oplevelser og rum/zoner opsættes i en datatabel. Den grafiske gengi-velse kan ske for eksempel i form af temakort (8 individuelle kort med gengivelse af hver oplevelse med en farve) eller i form af over-lappende ’zonekort’ (for eksempel med markering af oplevelseszo-ner). Kortlægningen kan endeligt indarbejdes i GIS.

Samlet set er det en ’fortolken-

de’ metode, der er beskrevet her. Det betyder at de 8 hovedtyper af oplevelser skal aflæses og fortol-kes i den konkrete sammenhæng et grønt område indgår i. For ek-sempel vil det være sammenhæn-gene, kontrasterne og forskellene i et område, der er med til at de-finere oplevelserne frem for ideal-billeder af den enkelte oplevelse (for eksempel Norske fjelde som ideal for oplevelsen af Fri Natur). Samtidig kan et idealbillede være en hjælp til at definere den indre kvalitet i en oplevelse.

Metoden er ikke fuldstændig,

men tilbyder et sprog og en syste-matik, som gør det muligt at rede-gøre for, hvilke oplevelser der fin-des og i hvilket omfang i findes. En kortlægning af oplevelser kan dog ikke stå alene, men må suppleres med øvrige analyser af byens/by-delens øvrige tilbud, barrierer og adgangsveje, registrering af facilite-ter, inventar, beplantning m.m.

Hvilken ’værdi’ har oplevelserne?Hvis værktøjet skal bruges fremad-rettet i planlægning og udvikling af arealerne, bør kortlægningen kob-

les sammen med en afdækning af de besøgendes brug og præfe-rencer. Den rekreative ’oplevelses-værdi’ opstår, når de mulige ople-velser i et grønt område’matcher’ med borgernes brug og præferen-cer. Dermed dog ikke sagt, at dette match er ligetil – parker både kan og skal tilbyde overraskelser, som ikke nødvendigvis er et direkte re-sultat af tilbud og efterspørgsel.

Det er kommunernes umiddel-bare oplevelse, at de 8 oplevelser, som de er beskrevet i metoden, ikke er egnede til at indgå direkte i en dialog med besøgende og bor- c

TEMA: PARK OG NATUR

Tabel 1 – Hovedtyper af oplevelser i rekreative arealer

Navn Beskrivelse / fortolkning Vigtige karakteristika

Fri Natur Oplevelse af det fritvoksende, urørte, vitale,

et møde med naturen på dens egne præ-

misser.

Ingen synlige faciliteter, ingen synlig urbanitet eller støjpåvirk-

ning. ’Fri natur’

Artsrige Oplevelse af rigdom på planter, insekter og

dyr.

Tilstedeværelsen af forskellige eller særlige planter, insekter og

dyr. FxFor eksempel blomster, svampe eller bæver.

Fredfyldte Oplevelse af en uforstyrret ’ro og fred’, at

være alene i sikkerhed og tilbagetrukket og

at være i ét med naturen/omgivelserne.

Ingen kunstig støj (fxfor eksempel fra transport), få eller ingen

andre mennesker, ingen affald, Ingen cykelstier/transportveje

m.m. ’Åndehul’

Rumlige Oplevelse af indtræden i et selvstændigt og

afgrænset univers.

Helhed, forbundenhed, harmoni, Ingen gennemskæringer af fx-

for eksempel stier/veje. Findes i forskellige former: fxfor eksem-

pel en ’sal af bøgeskov’ eller den ’åbne horisont ved vandet’.

Tryg udfoldelse Oplevelse af trygge og givne rammer og fa-

ciliteter for udfoldelse og leg sammen med

andre mennesker.

Afgrænset og overskueligt rum, fxfor eksempel indrammet af

træer, buske eller hegn. Legeredskaber, bænke/borde, møde

med husdyr/kæledyr. ’Legeplads’.

Fri udfoldelse Oplevelse af åbne og frie rammer for udfol-

delse og aktivitet.

Åbne og tilgængelige robuste arealer (fxfor eksempel græs-

flader/grusbaner/boldbaner), understøttende faciliteter (om-

klædningsrum m.m.). ’Fælled’

Social Oplevelse af en organiseret og underhol-

dende scene og samvær med andre men-

nesker.

Faciliteter, services og aktiviteter, såsom kiosk, restaurant, bæn-

ke, borde, grill, spil m.m., god belysning, ’opholdssteder’ ’So-

cial scene’.

Kultur Oplevelse af det dyrkede, menneskeskab-

te og formede præget af vores kultur og hi-

storie.

Skulpturer, statuer, springvand og kanaler, blomster og beskår-

ne buske og vækster. ’Historisk bypark’

Registrering af oplevelser: 0: ikke til stede, 1: svag oplevelse, 2: god oplevelse, 3: fuld oplevelse

Definitioner tilpasset fra Grahn & Stigsdotter 2010


TEMA: PARK OG NATUR

c

KTC byder det nye nyhedsbrev fra Mediehuset Ingeniøren velkommen. Vi har store forventninger til nyhedsbrevet, som bliver en fantastisk kilde til alt relevant inden for energi, miljø og klima. Vi glæder os til løbende at modtage nyheder baseret på cases fra den virkelige verden, så indholdet bliver aktuelt, faktuelt og ikke mindst inspirerende.

Nyhedsbrevet er skrevet til os i kommunerne. Derfor har KTC indgået et samarbejde med Mediehuset Ingeniøren, som sikrer vores medlemmer en god rabat på nyhedsbrevet.

Med venlig hilsenTorben Nøhr Formand for Kommunalteknisk Chefforening

Teknologisk IndsigtEnergi og miljø

Eksklusivt Aktuelt

Tidsbesparende Tegn et gratis prøveabonnement på ing.dk/emk Årsabonnement: 6.499 kr. KTC-medlemmer: 5.199 kr.

Velkommen til nyhedsbreVet

TEKNOLOGISK INDSIGT //Energi og miljø i kommunerneEt nyhEdsbrEv til dE kommunalE chEfEr og dErEs samarbEjdspartnErE

Ingeniøren 210x282 Teknologisk Indsigt KTC.indd 1 02-07-2010 10:25:40


TEMA: PARK OG NATUR

gere, for eksempel som diskussi-onsoplæg. Snarere bør planlægge-re og forvaltere tage udgangspunkt i den besøgendes hverdagssprog og situation, når dialogen om ople-velser og preæferencer skal sættes i scene. Efterfølgende kan de be-søgendes udsagn ’oversættes’ el-ler sorteres i forhold til de 8 ho-vedtyper af oplevelser. Såfremt at ressourcerne ikke rækker til en større afdækning af præferencer kan forvaltningen også anvende deres eksisterende viden.

Kortlægning i sammenhæng med planlægningenKortlægning af oplevelser er ikke en eksakt metode men skal til-passes behovene i den enkelte planlægningssituation. En række spørgsmål skal afklares før og efter den egentlige kortlægning. Spørgs-målene kan opdeles i følgende 5 temaer:

•Sammenhænge i planlægningen (for eksempel politiske rammer, eksisterende planer, målsætnin-ger, ressourcer)•Kortlægning af oplevelser (for ek-

sempel som beskrevet ovenfor)•Behov og ønsker (for eksem-

pel afdækning af besøgenes el-ler lokale brugergruppers præfe-rencer)•Handling og udvikling (for ek-

sempel hvilke tiltag kan der an-befales)•Kommunikation (for eksempel

hvordan skal kortlægningen for-midles grafisk eller hvem skal an-vende oplevelseskortet).

De 5 temaer udgør en interaktiv ramme, hvor svar på spørgsmål vedrørende hvert tema afhænger af hinanden. Det nytter ikke me-get for eksempel at udarbejde en kortlægning, der ikke kan indpas-ses i den overordnede planlæg-ning eller at forsøge en afdækning af præferencer, der ikke er ressour-cer til at gennemføre. Hvilket ni-veau kortlægningen foretages på

og om der anvendes en rum eller zone inddeling bør også sammen-tænkes med hvilke handlings- og/eller udviklingstiltag der påtænkes.

Udfordringer og metodeudviklingAnvendelse af oplevelser i plan-lægningen rummer en række ud-fordringer og uafklarede spørgs-mål. En brugerdialog, der sætter fokus på brug og præferencer i for-hold til de 8 oplevelser. er for ek-sempel en vigtig del, der bør vide-reudvikles.

Såfremt at kortlægningen an-vendes på et overordnet niveau, er det vigtigt at kortlægningen er ensartet over tid og sted. Det er et problem såfremt at forskellige personer (for eksempel på grund af egne opfattelser) ikke kortlæg-ger på det samme grundlag. Sam-menligninger af forskellige grønne områder kan således blive unøjag-tig og dermed miste troværdighed. Vejrlig og personlige dagsstemnin-ger kan ligeledes være med til at påvirke kortlægningen. Der mang-ler p.t. vejledningsmateriale til hvordan en ensartet kortlægning sikres i den enkelte planlægnings-situation.

Hver hovedtype af oplevelse kan forefindes i forskellige typer af områder og områder med forskel-lige karakteristika. For eksempel vil oplevelse af ’Tryg udfoldelse’, ty-pisk være til stede på en veldesig-

net legeplads, men kan også være til stede i områder, der er anlagt til andre formål eller anvendes af an-dre brugergrupper. For eksempel en petanque-bane for ældre med-borgere. Selvom sådanne områ-der bidrager til den samme ople-velse, kan de godt være i konflikt med hinanden og svække den overordnede, men samme hoved-type af oplevelse. For eksempel kan en nærtliggende placering af områder med Tryg udfoldelse for henholdvis ældre medborgere og unge være et problem. Der mang-ler p.t. et vejledningsmateriale der kan understøtte genkendelsen af oplevelser og deres styrke i for-skellige typer af områder.

Projektet i regi af PartnerLand-skab har anvendt et meget lille budget. Medarbejderne fra kom-munerne har endvidere lagt en del medfinansierende timer i projek-tet. Projektet understreger at ople-velsesperspektivet udgør et vigtigt fokus i planlægning og forvaltning af grønne områder, og at der kan være god mening i at forsøge at systematisere dette arbejde. På trods af det lille budget er det lyk-kedes at sætte fokus på en række centrale spørgsmål og temaer, der kan være med til at videreudvikle den eksisterende metodiske ram-me. En fremtidig tættere kobling med erfaringer i andre lande kan også være et bidrag til metodeud-viklingen herhjemme.

Referencer og yderligere inspiration

Berggren-Bärring, A.M. and P. Grahn 1995. Grönstrukturens Betydelse För An-vändningen: En Jämförande Stu-die Av Hur Människor I Barnstugor, Skolor, Föreningar, Vårdinstitutio-ner M Fl Organisationer Utnyttjar Tre Städers Parkutbud. Alnarp: Sve-riges lantbruksuniversitet.

Caspersen, O.H. and A.S. Olafsson 2009. ’Recreational Mapping and Plan-ning for Enlargement of the Green Structure in Greater Copenhagen’, Urban Forestry & Urban Greening.

Grahn, P. and U.K. Stigsdotter 2010. ’The Relation between Perceived Sensory Dimensions of Urban Green Space and Stress Restora-tion’, Landscape and Urban Plan-ning.

Lindström, M. and S. Jönsson 2009. How to Measure Landscape Ex-periences: From Quantitaitive to Qualitative Research. Kalmar: De-partment of Human Sciences, Uni-versity of Kalmar.

Nordh, H., 2006. Parkkaraktärer - ett verktyg för pla-nering och gestaltning av grö-nområden. Institutionen för landskapsplanering, Sveriges Lant-bruksuniversitet, Alnarp.

Randrup, T. B., Schipperijn, J., Hansen, B. I., Jensen, F. S. Stigs-dotter, U. K., 2008. Natur og Sundhed. Skov og Land-skab, Hørsholm.

Schipperijn, J, 2010. Use of urban green space. Forest & Landscape, Denmark.

Tips til oplæring i kortlægning af rekreative oplevelser

•Få vejledning af en erfaren kortlægger.

•Oplæring i kortlægningen bør ske i områder med stærke og kla-re oplevelser. Kortlægning bør for eksempel normalt ikke ske om vinteren.

•Ensartet kortlægning kræver gentagelse og dialog mellem kort-læggere.


OPSLAGSTAVLEN

Pasningen af de grønne arealer i én af Danmarks største slotsparker kræver, at anlægsgartnerne kan håndtere alt fra store landsbrugs-maskiner til kantklippere.

Ligesom landbruget har inten-siv og ekstensiv drift og fx golfba-ner har meget forskellige krav til, hvor fint de grønne områder skal klippes, spænder pasningen af store slotsparker også over mange forskellige kvalitetsniveauer. Det kan de tale med om hos OK grøn anlæg as, der har stået for pasnin-gen af Bernstorff Slotshave i en årrække. Pasningen er en del af opgaven, der omfatter både Char-lottenlund og Bernstorff Slotshav-er, som hører under Slots- og Ejen-domsstyrelsen.

Grønthøstermetoden sikrer en varieret floraI løbet af året bliver der i de store

naturarealer jævnligt klippet stier i græsset, så det er muligt at fær-des mellem det høje græs. Her i sommer har OK grøn anlæg også været ude med den helt store grønthøster, så hele arealet med naturgræs er blevet slået og pres-set til hø, der bruges til foder. Det er nemlig meget vigtigt at natur-græsset bliver fjernet, så der ikke sker en for stor tilførsel af kvælstof til arealerne. Hermed gives stør-re chance for at en stor og varie-ret del af den danske flora kan vok-se her.

Bernstorff Slotshave eller Ber-nstorffsparken, som den også kaldes, er en stor skovagtig have på 613.000 m², som blev anla-gt omkring Bernstorff Slot i Gen-tofte i slutningen af 1760’erne. Slotshaven er anlagt som en en-gelsk inspireret, romantisk landsk-abshave med vidtstrakte plæner,

ege- og bøgeskov. Haven rummer også en finere og mere herskabeli-ge del med bl.a. en rosenhave og frugthave, hvor anlægsgartnerne får brugt deres mange andre kom-petencer.

Hunde er velkomne - og dogMed sin placering tæt på byen og tæt befolkede villaområder, er den store park en oase, hvor man kan komme tæt på natu-

ren og dermed også et yndet ud-flugtsmål for mange hundeejere. På de store naturområder tillades løse hunde, hvis de er under kon-trol. For en sikkerheds skyld er der omkring slottet netop anlagt et af-skærmet område med takshæk og hegn, så hundene ikke kan løbe ind til slottets café. Her klip-pes græsset i fine buer, ligesom kanterne langs de mange grussti-er klippes sirligt.

Anlægsgartnere høster også græs

Kvalitet og design i offentlige rumFalco A/S = Ådalen 7C = 6600 Vejen = Tel.: 7536 8100 = Fax: 7536 8900 = www.falcoas.dk = [email protected]

FalcoSlim cykelstativ

FalcoLinea bænk

Terrazzola multiredskab

FalcoGamma Hi overdækning


TEMA: PARK OG NATUR

Projektet ”Bedre grøn-ne oplevelser i byen” skal give eksempler på, hvor-dan byerne kan indrettes med fokus på at tilveje-bringe mange forskelli-ge oplevelsesmuligheder med det grønne i byen

/ af landskabsarkitekt lone Jansson og

kontorchef Holger Bisgaard, By- og

landskabsstyrelsen, miljøministeriet.

Et grønt islæt i byen er vigtigt, for-di byen er det daglige landskab for de fleste danskere. Det er med udgangspunkt i byen, at dansker-ne oplever og gør erfaring med både den mere selvgroede natur og den kultiverede. Derfor har By- og Landskabsstyrelsen og Frilufts-rådet taget initiativ til et nyt projekt for i samarbejde med op til fem kommuner at give eksempler på, hvordan byerne kan indrettes med fokus på at tilvejebringe mange forskellige oplevelsesmuligheder med det grønne i byen. Projektets titel er ”Bedre grønne oplevelser i byen”.

Formålet med projektet er i samarbejde med kommunerne at øge mængden af grønne oplevel-sesmuligheder i de udvalgte byer. På baggrund heraf udvikles gene-relle kommunale planredskaber. Grønne oplevelser forstås i pro-jektet som oplevelser af planter og økosystemer i f.eks. parker og går-drum, på husvægge og tage og i de bynære skov- og naturområder.

Der tages udgangspunkt i tan-kegangen, der ligger i oplevelses-værdikortlægning(1), som danske og svenske forskere har udvik-let i forbindelse med planlæg-ning af de regionale grønne om-råder i Stockholm og København. I disse projekter blev der arbejdet med fem grundlæggende motiva-tionsfaktorer for befolkningens fri-luftsliv i de grønne områder: Na-turoplevelse, fred og ro, motion, familiebånd og social stimulering. I ”Bedre grønne oplevelser” bliver der arbejdet videre med disse ka-tegorier, så de tilpasses grønne op-levelser i en hel by. Nogle katego-rier vil være ens, andre justeres, og eventuelt tilføjes nye.

Inspirerer til motion og bevægelseGrønne områder inspirerer til mo-tion og bevægelse. Afstanden til

grønne områder er derfor afgøren-de for, hvor ofte vi bevæger os. I mange byer kan der skabes korte-re afstande til de rekreative områ-der ved at forbinde dem i et net-værk, der også rækker ud til byens rand og de bynære skove og na-turområder. Endvidere er ind-retningen og kvaliteten af byens grønne områder afgørende for, om de bliver brugt og inspirerer til bevægelse. Derfor er det vigtigt, at det nøje overvejes, hvilke faktorer der tilfører kvalitet til et område, og om der er brug for forskellige initi-ativer afhængig af målgrupperne i området.

En udfordring, der også skal tænkes ind i forhold til det grøn-ne i byen, er, at der forudses kli-maforandringer med øget tempe-ratur - især i byerne. Det betyder, at der bliver flere dage, hvor det kan være ubehageligt at opholde

sig i byer - selv i Danmark. Grøn-ne planter kan afhjælpe proble-met. Især træer sænker tempera-turen, men også grønne planter på byens vægge og tage kan bidra-ge betydeligt til at sænke tempe-raturen. Temperaturen sænkes pri-mært ved planternes skyggeeffekt og fordampning af vand, og ved at vegetationsdækkede overflader ikke lagrer så meget varme, som byernes faste overflader.

Bedre grønne oplevelser i byen

De nyere bydele bygget efter 2. verdenskrig ligger overvejen-

de som forstæder domineret af bo-liger i tilknytning til en by. Plan-

lægningen er baseret på princippet om masser af lys og luft. Der-

for er forstæderne meget grøn-ne, men ofte med et begrænset udbud af oplevelsesmuligheder. Arkivfoto: Jørgen True/Scanpix

Forskellige mulighederByerne har grundet deres forskelli-ge historie og alder forskellige mu-ligheder for at blive grønne. De in-dre dele af byen er for det meste anlagt før anden verdenskrig i en tid, hvor cykler og sporvogne var de mest almindelige transportmid-ler. Det har sat sit præg på byens udformning. De er for eksempel ofte tættere, end de nye byde-le. Det er et godt udgangspunkt for bæredygtig forsyning af vand og varme, men den høje tæthed betyder også, at der kan være for-holdsvis lidt plads til grønne og blå rekreative områder. Der må her i højere grad tænkes i mere kom-pakte grønne indslag og gode for-bindelser ud af byen til det åbne land og skovene. Grønne stiforbin-delser i de gamle byområder kan også gøre det nemmere og trygge-re at færdes til fods og på cykel. Ændringerne i erhvervsstruktu-

ren åbner i nogle byer mulighed for at omdanne de ofte centralt placerede industriarealer til nye formål. Det er i denne forbindelse vigtigt at overveje om nogle af de tiloversblevne arealer kan supplere den grønne struktur i tætte bydele.

De nyere bydele bygget efter 2. verdenskrig ligger overvejende som forstæder domineret af boli-ger i tilknytning til en by. Planlæg-ningen er baseret på princippet om masser af lys og luft. Derfor er forstæderne meget grønne, men ofte med et begrænset udbud af oplevelsesmuligheder. Da over halvdelen af Danmarks befolkning bor i forstæderne vil det være til glæde for mange, hvis de grøn-

ne oplevelsesmuligheder her blev mere mangfoldige.

Søges: fem kommuner”Bedre grønne oplevelser i byen” gennemføres som en række paral-lelle eksempelprojekter i kommu-ner, der kan ansøge om at deltage i projektet. Kommunerne står for den konkrete planlægning, mens projektets medarbejdere bidrager til sparring og generel metodeud-vikling. Den kommunale planlæg-ning bygger på den eksisterende planlægning i de op til fem del-tagende byer. Der arbejdes med den samlede grønne struktur. Det vil sige grønt på såvel byniveau, områdeniveau, og i detaljen.

På byniveau er målet, at de del-tagende kommuner skal videreud-vikle deres overordnede grønne strategi for casebyerne og de by-nære omgivelser. En overordnet grøn strategi skal bl.a. indeholde en oversigt over hvilke grønne op-levelser, der skal være tilgængelig for byens borgere, mål for tilgæn-gelighed, og principper for sam-menhængen i den grønne struktur fra træet på byens torv, gennem bolig- og erhvervsområder til de bynære skove og naturområder.

På områdeniveau skal de del-tagende kommuner, evt. i sam-arbejde med en relevant part-ner, planlægge for udvikling af det grønne i et caseområde i hver af casebyerne, f.eks. en boligafde-ling i et socialt boligselskab, et pri-vatejet erhvervsområde og et of-fentligt friareal. Planerne skal tage udgangspunkt i den overordnede grønne strategi. Der lægges vægt

på at illustrere forskellige typer af samarbejde mellem kommunen, grundejere og brugere af grønne oplevelser.

Projektets medarbejdere udvik-ler en database med eksempler på, hvordan der i detaljen kan ska-bes forskellige typer af grønne op-levelser jf. den tidligere omtale af oplevelsesværdier. Databasen ud-vikles sideløbende med planlæg-ningen på by- og områdeniveau, således at erfaringerne kan anven-des i planlægningen.

Kommuner, der ønsker at del-tage i projektet, kan søge frem til 9. september 2010. Der vil i ud-vælgelsen af eksempelbyer blive lagt vægt på, at de udvalgte byer repræsenterer forskellige danske bytyper, størrelse, geografisk pla-cering og forskellig status for den grønne planlægning.

Yderligere oplysninger om pro jektet kan findes på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside www.BLST.dk.

Note (1): Caspersen, Ole Hjorth og Olafs-son, Anton Stahl (2006): Oplevel-sesværdier og det grønne hånd-tryk.

Baggrundsoplysninger er end-videre hentet i: Rosenbak, Marian-ne og Jørgensen, Gertrud (2009): Den grønne by - udfordringer og muligheder. Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 89-2009. Skov & Landskab, Københavns Universi-tet, Frederiksberg.

Jordarbejde og kloak

Anlægsarbejde

Pleje og vedligeholdelse

OK grøn anlæg as

Tlf.: 57 53 75 09

www.ok-as.dk

OK grøn anlæg - grundlaget for kvalitet i top

Inspirerendeudemiljøer anlægges og vedligeholdes


TEMA: PARK OG NATUR

Flere forhold gør det in-teressant at bruge kom-munale ressourcer på at få et samspil med grund-ejere omkring træer på private arealer op at stå. Dette både for eksiste-rende træer og ved plant-ning af nye træer.

/ af svend andersen, Plantefokus.

Har man blik for det kan man i mange byer finde store og mar-kante træer. Dette både i små som store byer og på steder hvor man mindst venter det. Måske lever dis-se træer i stilhed, men når et så-dant træ trues af fældning eller udsættes for en brutal tilbageskæ-ring, så kommer deres værdi op i lokalmediernes spalter.

Sådanne markante træer gi-ver med deres størrelse, farver og form nærområdet karakter, bidra-ger til at gøre byen grøn og hæver oplevelsen af stedet. Dette uanset om træet er privat eller kommu-nalt ejet. Et ejerfor-hold som umid-delbart synes ligegyldigt, men som ved nærmere eftertanke har man-ge perspektiver og muligheder.

Alle træer er byens træerSom allerede antydet skelner hver-ken byens borgere, turister og an-dre besøgende mellem om byens flotteste træer er kommunale eller privatejede. For ”tilskueren” er træ-erne en del at byens profil, image og udtryk. Forskellen kommer ind på den måde, at de private træer er afhængige af ejerens blik for de-

res værdi og hans evne og vilje til at beskytte og pleje dem. Især ved ejerskifte er disse træer udsatte, og ejerskifter er der ofte flere af i et langt træliv.

Ved min træregistreinger i kom-muner har jeg erfaret at mange af vore byers markante solitærtræer er privatejede. Dette kan overra-ske, når de jo er afhængige af skif-

tende ejeres velvilje. Mit bud på en forklaring baserer sig på mine iagt-tagelser fra registreringsopgaverne og forklaringen åbner op for uud-nyttede samspilsmuligheder.

Når mange af byernes markan-te træer er privatejede, skyldes det at de ofte står lidt tilbagetruk-ket fra vej og gade ved en let tilba-getrukket bygning eller hul i byg-ningsrække. Det betyder, at de har stået let beskyttet, og at de først og fremmest har haft tilstrækkelig gode vækstforhold for rødder til at kunne blive store og gamle i mod-sætning til evt. træer i selve gaden.

Vi skal være glade for disse sto-re private træer som på tilfældig vis har fået lov til at overleve og ud-vikle sig hensigtsmæssigt til gavn for byens udtryk. På mange priva-te grunde med tilsvarende vokse-steder er der givetvis aldrig blevet plantet træer med udviklingspo-tentiale, eller de er blevet fejlbe-handlet og fældet igen.

Disse private pletter med mu-lighed for trævækst bør inddrages i at gøre fremtidens byer grønnere og mere miljøvenlige.

Potentiale i samspilFlere forhold gør det interessant

Sæt fokus på borgernes træer

Populus Canescens - Hammerum april 2008. Foto: Svend Andersen.


TEMA: PARK OG NATUR

at bruge kommunale ressourcer på at få et samspil med grundeje-re omkring træer på private area-ler op at stå. Dette både for eksi-sterende træer og ved plantning af nye træer.

Det er langt billiger at bevare et markant træ end at skulle etablere et nyt. Ejere af de markante private træer kunne kontaktes af kommu-nen og positivt oplyses om at træ-et værdsættes af byens borgere. Kommunen kunne tilbyde bistand omkring en beskyttende tinglys-ning af træet ved ejerskifte og tilby-de hjælp, når der er behov for evt. beskæringsindsats.

Omtale af en sådan indsats kunne kombineres med efterlys-ning af tilsvarende egnede pletter på gader og veje, hvor der kunne plantes nye træer. Med det rette trævalg, beskyttende tinglysning og faglig styring af træets vækst vil dette kunne give langtidsholdbare løsninger. Investeringsmæssigt er det samtidig en langt billigere løs-ning end at søge at etablere tåle-lige vækstforhold for træer i selve gaden. Flere træer på private grun-de kunne derfor betyde færre træ-er på selve gadearealerne, men også med optimering af forholde-ne for dem, der så plantes her.

Respekt for det grønneJeg tror at mange private ejere af markante træer vil blive glade for

at opleve at ”det offentlige” og by-ens borgere sætter pris på deres træ og interesserer sig for det. Det giver positiv omtale i medier at kommunen

samtænker egne og private træer i at gøre byen og kommu-nen grønnere tilmed på overkom-melig vis.

Dette bidrager forhåbentlig også til større respekt, indsigt og ejerskab til træer og det grønne i øvrigt - helt i stil med den opgave, som naturvejledere arbejder med fra en helt anden vinkel.

Skal ideen føres ud i livet, kræ-ver det, at kommunen har et godt registreringsmateriale på egne træer med gode målbeskrivelser af forventninger til resultat og faglig styring og indsats undervejs. Man-ge kommuner arbejder på den front i øjeblikket for bedre at kun-ne prioritere indsatsen, men også for at indsamle erfaringer til fremti-dens plantninger. Skal der være et godt samspil mellem offentlige og private træer forventes det, at der er styr på og respekt om kommu-nens egne træer. Alle træer skal

opleves som byens og borgernes træer.

I disse år er det en generelt ud-bredt tendens, at mere og mere af ”det grønne” overdrages til eksem-pelvis grundejerforeninger, industri og handelsvirksomheder. Dette er forståeligt af økonomiske og prak-tiske grunde, men der er også her faglige udfordringer. Disse bør ta-ges op i sammenhæng med plant-ningsstra-tegier og ønsket om grønne byer med trivelige træer i samspil med grundejere og bor-gerne.

Fraxinus excl. - Eydes Hotel i Herning april 2008. Tilbage-

trukket; men også grøn i gaden. Foto: Svend Andersen.


TEMA: PARK OG NATUR

I dag er det kun ganske få af de danske parkfor-valtninger, der rent fak-tisk har prøvet at arbej-de med sponsorater, og sker det, er det oftest ad hoc fra projekt til projekt. Presset på budgettet og fremtidige forventninger til de grønne områder kan imidlertid meget vel skub-be til udviklingen og man-ge parkforvaltninger kan i fremtiden mere eller min-dre frivilligt blive kastet ud i at skulle inddrage ekster-ne sponsorer og frivillige

/ af lærke knudsen, landskabsarkitekt

Denne artikel er skrevet på bag-grund af en spørgeskemaundersø-gelse, der er lavet i efteråret 2009, af de danske parkforvaltningers er-faringer og holdninger til sponse-ring af de offentlige grønne om-råder. Undersøgelsen indgår som en del af det afsluttende specia-le ”Hvem skal betale for fremti-dens parker? – en undersøgelse af sponsering i dansk parkforvalt-ning” på landskabsarkitektuddan-nelsen og er gennemført som et samarbejde mellem Københavns Universitet, Skov & Landskab og NIRAS Konsulenterne. Spørgeske-maet blev sendt til parkforvaltnin-gen i alle 98 danske kommuner. Og efterfølgende er det svarene fra de 58 parkforvaltninger, der deltog i undersøgelsen, som ligger til grund for resultaterne.

Forventninger til den fremtidige budgetudviklingUndersøgelsen viste (figur 1), at der ikke er megen optimisme blandt parkforvalterne, og mere end to tredjedele af parkforval-terne forventer reducerede bud-getter i de kommende år. Hvis de forventede budgetnedskæringer realiseres, vil det betyde markan-te besparelser på de midler, der i fremtiden vil være til rådighed til den fortsatte drift og udvikling af byens parker og grønne områder.

Dermed er det sandsynligt, at der i de kommende år vil være en stigende interesse og et voksen-

de behov for at inddrage forskel-lige former for eksterne midler og sponsorater, hvis man fortsat skal kunne pleje og udvikle de grøn-ne områder, så de også i fremti-den fremstår som attraktive områ-der (figur2).

Overvejelser i forbindelse med sponsoraterDe parkforvaltninger, der i fremti-den forventer at benytte sponsora-ter som et middel til at opnå flere økonomiske midler, kan med for-del lave en analyse for at få afklaret en række potentielle problemstil-linger og risici. Analysen kan bru-

ges til at fastlægge det overord-nede formål med sponseringen, hvilke typer af sponsorater (anlæg, event eller drift), hvilke områder eller projekter er velegnede, spon-soratets varighed og hvilke former for modydelser vil man tilbyde. Og opfatter borgerne sponsoratet som noget positiv og ekstra, der til-føres, eller bliver det oplevet som et forsøg på skjult reklame og giver måske negativ omtale i medierne. Efterfølgende kan der på baggrund af analysen formuleres en spon-sorpolitik, og retningslinjer for sam-arbejde med fremtidige sponsorer.

Undersøgelsen viste, at en ræk-ke parkforvaltninger havde afslået et sponsorsamarbejde som følge af etiske og moralske begræns-ninger. Men ingen havde afslået et sponsorat af frygt for dårlig medie-omtale. Og der var bred enighed om at sponsorater er noget, der skal godkendes politisk, inden der indgås en sponsoraftale.

PotentialeFlere parkforvaltninger gav udtryk for, at sponsorater opfattes som en måde at få tilført flere økono-miske midler. Samtidigt er der en voksende interesse for at inddrage forskellige lokale brugergrupper og frivillige, som på forskellig vis kan være med til at bidrage med tid og arbejdskraft. Det kan også være med til at styrke oplevelsen af lo-kalt ejerskab til de grønne områder og få afstemt brugernes forvent-ninger med parkforvaltningens ressourcer og muligheder.

BarriereDer er ingen tvivl om, at flere af de danske parkforvaltninger ople-ver, forskellige barrierer i forhold til at inddrage sponsorer (figur 3). I dag er holdningen hos de fleste parkforvaltere, at sponsering af de grønne områder mest er en (teo-retisk) interessant mulighed, men det er ikke rigtigt noget, man selv overvejer at prøve. Dels er der usikkerheden overfor, hvordan

ØgetFormindsket

Uforandret

Sidste 5 år

Næste 5 år

2%

79%

19%

10%

79%

12%0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

%vi

s fo

rdel

ing

af b

udge

t

Budgetudvikling

Sidste 5 år Næste 5 år

Sponsering i dansk parkforvaltning

2522

15 14

107 8

0

5

10

15

20

25

30

Økom

omi

Beva

relse

& Fu

nktio

nalite

t

Organis

ation

& Le

delse

Plane

r & st

rateg

ier

Udlisit

ering

Borge

rindd

ragels

eAn

det

%vi

s fo

rdel

ing

Figur 2 viser de parkforvaltningernes bud på de 3 vigtigste udfordringer i fremtiden (de næste 5 år), (n = 105).

Figur 1 viser udviklingen i parkforvaltningernes budgetter (n = 42)


TEMA: PARK OG NATUR

man kommer i gang med at ind-drage sponsorer. Hvor tidskræven-de er det? Hvad kan man tilbyde af modydelser?

Flere parkforvaltere tilkendegav, at de ikke ønskede at være afhæn-gige af en sponsor for at få udført en kommunal opgave og, at en ef-fektiv sponsorpolitik på sigt kunne blive en økonomisk ulempe, for-di politikerne måske i fremtiden i højere grad vil forvente, at park-forvaltningen selv skaffer en del af budgettet. Hvilket kan være en væsentlig barriere i forhold til inte-ressen og motivationen for at af-prøve muligheden med sponse-ring. Resultaterne viste også, at det er få parkforvaltninger, der rent faktisk har prøvet at arbejde med sponsorater.

Eksempler på kommunale sponsoraterUndersøgelsen viste, at det oftest er fonde, som parkforvaltninger-ne samarbejder med, og egent-lig sponsering er mere noget, der sker fra projekt til projekt. Og det enkelte sponsorat ses som en mu-lighed for at gennemføre projekter, der ellers ikke havde været økono-miske midler til.

I 2005 og 2007 kørte Køben-havns Kommune kampagnen ”Gør byen grønnere – giv træer!” hvor Vej- og Park via lokale kam-pagner opfordrede virksomheder, boligforeninger, skoler, institutio-ner og private til at donerer et træ. Kampagnerne resulterede i 185 træer på Vesterbro og Nørrebro.

I naturområdet Egå Engsø i År-hus Kommune har et sponsorat fra et vinfirma betydet, at der kun-ne anlægges en sti rund om søen, bygges et fugletårn samt en bro ud i vandet. Faciliteter, som har været med til at øge områdets naturop-levelser. Sponsor har logo på en oversigtstavle over områdets fugle.

Kerteminde Kommune har med hjælp fra forskellige sponso-rer gennemført et projekt med at få opstillet tre udendørs fitnesspar-

ker forskellige steder i kommunen, for at gøre det nemt for borgerne at træffe sunde valg og en let ad-gang til motion. Kommunen brug-te bl.a. deres hjemmeside til at in-formere om projekterne og gøre opmærksom på, at man søgte sponsorer til et eller flere trænings-redskaber (1 redskab eller en hel fitnesspark). Sponsorerne fik virk-somhedens navn på det enkelte fitnessredskab og på instruktions-tavler. I dag er der opstillet to fit-nessparker og det tredje er på vej.

KonklusionDe grønne områder og deres for-valtere står over for flere nye ud-fordringer i fremtiden. Der er en klar forventning om en yderligere reducering af budgetterne i man-ge danske kommuner i de kom-mende år.

Parkforvalternes holdninger til de forskellige problemstillinger i forbindelse med sponsering viser et interessant misforhold mellem oplevelsen af og ønsket om spon-sering som et middel til at opnå flere økonomiske midler og så op-

levelsen af forskellige barriere i for-bindelse med sponsering.

Undersøgelsens resultater in-dikerer, at mange danske parkfor-valtninger forholder sig afventende over for mulighederne for ekstern finansiering. Men med forventnin-gen om faldende budgetter kan

de kommunale parkforvaltninger i fremtiden muligvis blive nødt til at overveje alternativer i form af et øget samarbejde med private sponsorer og fonde eller ved at inddrage frivillige; en udvikling, der i dag spiller en væsentlig rolle i fle-re udenlandske parkforvaltninger.

Loven om offentlig sponseringDen 1. juli 2006 trådte reklameloven (lov nr. 490) – om kommu-ners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre – i kraft. Formålet med loven var, at give kommunerne en bedre adgang til supplerende finansiering af de opgaver, kommunerne varetager, bare dette sker under hensynta-gen til den neutralitet og saglighed, der er gældende for den kom-munale opgavevaretagelse.

Formålet med loven er at give kommunerne en bredere ad-gang til supplerende finansiering af de opgaver, kommunerne va-retager, når dette sker under hensyntagen til den neutralitet og saglighed, der er gældende for den kommunale opgavevaretagel-se. Det blev samtidigt pålagt den enkelte kommune at sikre, at eventuelle reklamer ikke er i strid med markedsføringsloven eller anden gældende lovgivning og der tages særlige hensyn, hvis re-klamen er rettet mod børn og unge, f.eks. skolesponsorering og anden markedsføring på skoler og daginstitutioner.

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

Sponsorater er en måde at få flere økonomiske midler (n = 38) 29% 45% 24% 3% 0%

Via sponsorater kan der sættes fokus på de grønne områders kvaliteter (n = 38)

18% 39% 29% 11% 3%

Sponsorater giver mulighed for lokalt samarbejde/ ejerskab (f.eks. erhvervsliv, private, ngo’er) (n = 38)

24% 55% 18% 0% 3%

Sponsering kan være en mulighed i forbindelse med anlægs-opgaver (f.eks. nyanlæg, dele af inventar, træer m.v.) (n = 38)

34% 45% 16% 5% 0%

Sponsering kan være en mulighed i forbindelse med drift og pleje (f.eks. alm. drift af parker og grønne områder) (n = 38)

8% 16% 45% 24% 8%

Sponsering kan være en mulighed i forbindelse med events (f.eks. skulpturer, musik arrangementer osv.) (n = 38)

42% 45% 3% 5% 5%

Ønsker ikke at være afhængig af en sponsor for at få udført en kommunal opgave (n = 38)

50% 29% 13% 5% 3%

Mangler overblik over passende modydelser (n = 38) 13% 39% 21% 16% 11%

Det er for tidskrævende at finde sponsorer (n = 38) 32% 58% 5% 3% 3%

Sponsorater skal godkendes politisk, inden der indgås en afta-le (n = 38)

66% 21% 8% 3% 3%

En effektiv sponsorpolitik kan på sigt blive en økonomisk ulem-pe (f.eks. en underbudgettering af afdelingens midler) (n = 38)

37% 34% 24% 0% 5%

Andet (skriv venligst) (n = 13) 0% 0% 8% 0% 92%

Figur3, viser holdningen til forskellige udsagn i forbindelse med sponsoraterAntallet af respondenter, n, kan variere hvis nogle respondenter har valgt ikke at besvare alle spørgsmål.


TEMA: PARK OG NATUR

I starten af juni satte ca. 300 nordiske deltage-re kursen mod Oslo for at deltage i Nordisk Park- og Friluftskonference. Der var spændende inspirati-on f.eks. om indvandre-res syn på naturen, som nok udgør en større ud-fordring end de fleste af os aner. En præsentation af den norske friluftslov satte også tanker i gang.

/ af lene Holm

Formålet med konferencen er at sætte fokus på aktuelle udfordrin-ger og emner inden for park- og fri-luftsområdet og skabe rammer for netværk på tværs af landegræn-ser og på tværs af faggrænser. Fo-kus var på de grønne arealers be-tydning i og i umiddelbar nærhed af byerne og de udfordringer, som er knyttet til at tage vare på drive arealerne, således at de er attrak-tive for et bredt spekter af bruge-re/borgere.

Fra Danmark var vi en dele-gation med deltagere fra Skov & Landskab, Friluftsrådet samt Århus og Odense kommuner, som hav-de fornøjelsen af at repræsentere landet. Mon ikke der er basis for lidt større dansk deltagelse næste gang konferencen holdes om fire år, formentlig på Island.

Indvandreres brug af natur og grønne områder?Yusra Moshtat fra Miljøforvaltnin-gen i Göteborg holdt et utroligt

spændende oplæg ”Friluftsliv og svensk natur set udefra”, som var en øjenåbner for de mange tilhø-rere. Yusra berettede – med ud-gangspunkt i sit eget familieliv – om de omstændigheder, ople-velser og erfaringer, som folk fra krigsområder har med sig i baga-gen, når de starter på integrations-processen i vores lande.

Det blev undervejs i oplægget tydeligt, at borgere med en an-den kulturel baggrund har helt an-

dre forventninger og traditioner for, hvad de bruger grønne områder til, herunder hvilke typer af grøn-ne områder, der overhovedet er interessant for dem at benytte. Et eksempel er, at for borgere med skandinavisk baggrund er skove ty-pisk forbundet med absolut fred

og ro, hvorimod skove for borgere med anden kulturel baggrund kan være forbundet med angsten for drab, overfald og voldtægter.

Der kan læses mere i rapporten ”Med andra ögon”.

Nordisk Park– og Friluftskonference i Oslo

Eksempel fra oplægget:

Varför pratar vi om det här?•16% av Sveriges befolkning är människor med invandrarbakgrund.•Människor med invandrarbakgrund vistats i skog och natur mindre

än infödda svenskar. SCB 1997.•Antalet människor med utlänsk bakgrund kommer att växa.•Barnen ärver vårt beteende och risken är då att en stor grupp män-

niskor inte ser naturen som en resurs.•Ohälsa och utanförskap. Invandrare har en sämre hälsa än genmom-

snittet (Integrationsverket 2003).•Ökade kostnader för samhället.Foto fra Yusra Moshtats oplæg

(Göteborg Kommune).


TEMA: PARK OG NATUR

730.000 Dkr. fra Frilufts rådet til Green Space Award!”Den generøse bevilling fra Friluftsrådet betyder, at vi nu for alvor kan komme i gang med projektet. Forhåbent-lig vil bevillingen også virke som en løftestang for yderlige-re bevillinger både i Danmark, Norge og Sverige. Friluftsrådets bevilling vil blive betragtet som en blåstempling af projektet. Det nordiske partnerskab bag Green Space Award vil på næste møde i september beslutte en mere præcis plan for det videre ar-bejde.,” siger Lene Holm, formand for Kommunale Park- og Natur-forvaltere, der er leadpartner på projektet i tæt samarbejde med Skov & Landskab, der har været hovedskribenter på selve ansøg-ningen om støtte til Green Space Award.

Sankt Hans aften fik hun den gode nyhed fra Friluftrådet om en bevilling på 730.000 Dkr. til udvikling af Green Space Award. Det er en holdindsats i samarbejdet, som blandt andet består af Kom-munale Park- og naturforvaltere, der har bragt den første bevilling i hus. Støtte og opbakning, ideer og inspiration, entusiasme og tro, penge, kritisk kommentering, skrivearbejde og arrangering!

Folkene bag Green Space Award håber nu, at den første bevil-ling bliver en løftestang for yderligere bevillinger i både Danmark, Norge og Sverige. Nyheden er særlig velkommen oven på et af-slag fra Nordea Fonden. Mellem alle de gode projekter der var søgt penge til, har Nordea Fonden valgt at fokusere på andre projekter.

Lige nu arbejdes der med flere ting. Green Space Awards sven-ske partnere er i gear med den indledende forberedelse af pro-jektansøgninger, herunder kontakt til Nordisk Ministerråd. I forhold til Nordisk Ministerråd arbejder vi får en fælles ansøgning, der kan dække alle lande. Det samme i Norge, hvor der er aftalt møde med Miljøverndepartementet og norske friluftsorganisationer. I Danmark er der indledende kontakter til Erhvervs- og Boligstyrel-sen (EBST) omkring afklaring af støttemuligheder.

Herudover er Green Space Award I gang med forberedelse af partnermødet i september. Det forventes, at mødet kan blive en blanding af inspiration, diskussion, gode gensyn, status samt be-slutninger om det fremadrettede arbejde.

”Alle er velkomne til at følge med i projektets udvikling på www.greenspaceaward.com. Her kan man også allerede nu komme i dialog - uanset om man er partner eller ej, og man kan bidrage med fotos over dejlige grønne områder,” tilføjer Lene Holm.

Der gennemføres tilsyneladende mange enkeltprojekter rundt om-kring om emnet og projektejerne kender typisk ikke til hinandens projekter. Man udnytter ikke hin-andens viden og erfaringer. Man får støtte til sit projekt, men bidrag-yderne kræver typisk ikke nogen evaluering.

Det fremgår med tydelighed, at der er behov for mere forskning om indvandrernes relation til natu-ren og miljøarbejdet.

Har vi brug for en Friluftslov i Danmark?Et norsk oplæg af Auden Garberg fra Miljøværndepartementet hand-lede om den norske Friluftslov, som i øvrigt har eksisteret i mange år. Det kan meget nemt foranledi-ge til spørgsmålet, om tiden snart er inde til at overveje en tilsvaren-de lov i Danmark.

Nogle overvejelser i den forbin-delse kan være:•Lovgivningen, der regulerer fri-

luftslivets adgangs- og opholds-muligheder er fordelt på flere love. En ny samlet lov giver mu-lighed for overblik og forenkling.•De grønne rum, parker, natur og

skove giver grundlag for stadig flere forskellige nye aktiviteter, som kan indebære behov for ju-stering af reglerne. Dels for at ud-vise behørig fleksibilitet, og dels for at sikre at der opstår mindst mulige konflikter mellem forskel-lige brugergrupper.•Nedgang i turismen på lands-

plan må der være interesse i at søge vendt. I en friluftslov kan man indføre incitamentsstruktu-rer, der kan motivere til aktivite-ter, der kan modvirke dette.•En ny lov giver mulighed for at

fokusere på sundhed og fore-byggelse som integrerede em-ner - relevant både i forhold til fysisk aktivitet og mental sund-hed.•En ny lov kan bruges til at fast-

sætte regler m.v. vedrørende na-

turvejlederordningen, herunder at sikre den løbende udvikling af denne aktivitet.•En ny lov kan bruges til at fast-

sætte minimumsregler for brug af offentlige arealer til kommer-ciel brug.•En ny lov kan bruges til at fast-

sætte minimumsregler for ”færd-selsregler”, således at hver of-fentlig lodsejer ikke selv behøver at offentliggøre særlige ”ordens-regler”. •En ny lov kan medtage beskyttel-

sen af de grønne områder i byer-ne over en vis størrelse eller fast-sat ud fra andre kriterier.•En ny lov kan indarbejde resulta-

tet af en analyse af om, hvad kli-maforandringerne har af langsig-tede konsekvenser for friluftslivet i Danmark.•En ny lov kan indarbejde resulta-

tet af en analyse af, hvilke særli-ge krav og rammer der skal være opfyldt for at ny-danskere har interesse i at øge deres brug af grønne områder.

Der er uden tvivl mange an-dre overvejelser, som også kun-ne være relevante. En start kunne være at få undersøgt, hvor der fin-des friluftslove, og hvilken betyd-ning det har for friluftslivet og de beslægtede ”brancher”.

Find konferencens materialeDer blev afholdt mange andre spændende oplæg, f.eks. om:•Parkers og grøntområders be-

tydning for sundheden, Ulrikka Stigsdottir, Skov & Landskab•At arbejde i parkerne som frivillig,

Elina Nummi•Danske Nationalparker, Mads El-

legaard, Friluftsrådet

Konferencens materiale i form af programmet og diverse oplæg kan findes på www.parkogfriluft2010.no


TEMA: PARK OG NATUR

Kommunernes forvaltning af grønne ressourcer får færre midler til rådighed de kommende år. Vording-borg Kommune har taget udfordringen op og sam-arbejder med NIRAS om at udvikle et administrativt værktøj, så kommunal-bestyrelse og forvaltning kan prioritere indsatsen.

/ af Flemming kruse,

naturchef, Vordingborg kommune

thomas Barfoed randrup,

adjungeret professor (ku), niras

mette glarborg Bahrenscheer,

chefkonsulent, niras

Bodil Vestergaard, konsulent, niras

Vordingborg Kommune dækker et areal på 621 kvadratkilometer og har ifølge de seneste tal 46.615 beboere. Forvaltningen af den grønne ressource varetages under ét af et såkaldt natursekretariat. Se-kretariatet blev oprettet i forlæn-gelse af strukturreformen i 2007, hvor de tidligere Vordingborg, Lan-gebæk, Møn og Præstø Kommu-ner blev lagt sammen.

Den grønne ressource omfatter grønne områder (parker og idræts-anlæg), naturforvaltning og over-fladevand (søer og vandløb). Den 385 km lange kystlinje er landets

længste inden for en enkelt kom-mune. Flere områder har særlig naturmæssig værdi, blandt andet Møns Klint, Præstø Fjord og Små-landsfarvandet.

Det begynder med visionerneKommunalbestyrelsens beslutning om at samle alle opgaver relateret til drift og udvikling af grønne res-sourcer i én afdeling udspringer af medlemmernes integrerede eller ”holistiske” indfaldsvinkel til em-net. Naturpolitik er nok et afgræn-set politikområde defineret ved en selvstændig vision, men har også grænseflader til andre områder.

I kommunens planstrategi fra 2007, den såkaldte Plan21, udpe-ger kommunalbestyrelsen 14 po-litikområder, som sammenfatter relationerne mellem kommunen og dens borgere. Om naturpolitik hedder det:

”En mangfoldig natur, smukke landskaber og grønne områder i byerne er af afgørende betydning for befolkningens sundhed, frilufts-liv og rekreation og for kommu-nens erhvervsudvikling, infrastruk-tur og bosætning.”

Visionen understøttes af detal-jerede politiske målsætninger for biodiversitet, nationalparker, natio-nale og internationale aftaler, grøn-ne områder i byerne og partner-skaber.

Plan21s visioner og målsæt-ninger gentages i Naturpolitik for Vordingborg Kommune, som blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i april 2009. Dokumentet under-streger kommunens holistiske til-gang til grønne ressourcer ved at koble natur, grønne arealer, for-tidsminder og kulturhistoriske levn samt rekreative interesser. Natur-sekreatriatet har specifikke hand-leplaner for pesticider, strande, invasive arter, naturformidling og klima.

Plan21 og Naturpolitik er ind-arbejdet i kommunalplanen, som blev vedtaget i 2009.

Prioriteringer er nødvendigeNatursekretariatet beskæftiger 11 fortrinsvis akademiske med-arbejdere. 2010-budgettet er på

Mere grønt for pengene

Sådan kan man også pleje den by-nære natur. Kreaturer afgræsser et engareal tæt på Vordingborg By.

De 100 gadekær i Vordingborg Kommune kan bruges til mange formål. Dette bebos af en hejre.


TEMA: PARK OG NATUR

25 mio. kr. svarende til 1% af det samlede kommunale budget. Or-ganisatorisk er der tale om et så-kaldt fagsekretariat under direk-tøren for teknik og miljø, der er placeret i ledelseslaget umiddel-bart under kommunaldirektøren. Naturchefen står for den daglige ledelse.

Samarbejdet med NIRAS ud-springer af kommunens ønske om at få et værktøj, som gør det mu-ligt for politikerne at fastholde de overordnede visioner for området, samtidig med at de prioriterer res-sourcerne.

Ifølge planen skal værktøjet ud-vikles hen over efteråret 2010 og danne grundlag for den fremtidi-ge indsats på området. Planen har fire trin:

Første trin handler om at skabe overblik over kommunens grøn-ne områder. Det sker ved at syste-matisere områderne efter indhold (biodiversitet, kulturhistorie, sund-hed, landskabsæstetik mv.), ejer-forhold og adgangsforhold.

Andet trin handler om at beskri-ve kommunens nuværende prio-riteringer på relevante relaterede områder. I det aktuelle projekt dre-jer det sig om sundheds-, bosæt-nings-, fritids- og naturpolitik.

Tredje trin handler om at ind-drage interessenterne. Først ind-drages borgerne gennem en workshop, hvor de diskuterer pri-oriteringer i forhold til tre udvalgte

lokalområder relateret til det åbne land, landsbyerne og de større by-samfund. Dernæst inddrages poli-tikerne gennem et inspirationsse-minar, hvor de besigtiger grønne områder, lytter til oplæg og gen-nemfører en prioriteringsproces.

Endelig handler det afsluttende fjerde trin om at udvikle det kon-krete værktøj, som skal gøre det muligt for kommunalbestyrelsen at prioritere ressourcerne til na-turforvaltning i overensstemmel-se med borgernes ønsker og po-litikernes egne visioner.

Prioritering kan være at omdan-ne et intensivt plejet område til at-

traktiv natur. Men prioritering hand-ler også om at planlægge forløbet. Attraktiv natur opstår ikke, fordi vi holder op med at bekæmpe ukrudt og klippe græs og hække.

Fungerer prioriteringsværktø-jet efter hensigten, skal det over de kommende år anvendes lokal-

område for lokalområde i hele Vor-dingborg Kommune.

Grønne muligheder for alleKommunernes forvaltning af grøn-ne områder har i mange år været et spørgsmål om at tænke defen-

sivt og tilpasse sig stadig knappe-re ressourcer. Knappe ressourcer vil fremdeles være et vilkår, ikke mindst under den nuværende lav-konjunktur. Men derfor kan kom-munerne godt tænke offensivt.

Efter strukturreformen i 2007 har Vordingborg Kommune vendt ressourceproblemet til en udfor-dring og fået en vision for de grøn-ne områder, som peger fremad. Med det fuldt udviklede priorite-ringsværktøj til rådighed kan kom-munens natursekretariat synlig-

gøre handlemulighederne for politikerne samt vise konsekven-serne af deres beslutninger. Det styrker nærdemokratiet i kommu-nen og sikrer, at de knappe res-sourcer udnyttes optimalt.

Parallelle værktøjer kan eventu-elt anvendes på andre politikom-råder.

Vordingborg Kommune og NIRAS præsenterer det igangvæ-rende udviklingsprojekt på Danske Parkdage i september i år. På det tidspunkt er projektet nået til trin 3, hvor NIRAS gennemfører en work-shop for borgerne efterfulgt af et visionsseminar for politikerne.

Alle er velkomne til at tage trå-den op.

Måske fremtidens parker skal anlægges som skove. Dette er en spæd begyndelse.

Sommerblomster er populæ-re, men kostbare indslag i bybil-

ledet. Frederik VII i fuldt flor.

Haveanlæg bliver svære at undvære i fremtidens parker. Udsnit af Historisk Botanisk Have i Vordingborg.


TEMA: PARK OG NATUR

Når de første have- og parkingeniører om fire år springer ud fra Skovsko-len i Nordsjælland, vil de udfylde en længe savnet funktion som driftslede-re, der både har forstand på økonomi, æstetik, tek-nik og natur. Målet er, at ingeniørerne skal priori-tere grønne arealer ind i byens anlægsprojekter, få dem økonomisk renta-ble og desuden ruste by-erne til klimaforandringer.

/ af anette ketler, journalist

Det er en mangeårig efterspørgsel fra bl.a. tekniske forvaltninger, der nu har fået Skov & Landskab un-der Københavns Universitet i sam-arbejde med Roskilde Tekniske Skole til at opstarte en ny og by-orienteret grøn uddannelse. Efter sommerferien tager ca. 20 stude-rende hul på en uddannelse som have- og parkingeniør og dermed et undervisningsforløb, der skal forberede dem til et arbejde med de grønne fag i byerne.

”Det er især ledere i teknik- og miljøforvaltninger og i anlægsgart-nerfirmaer, der har efterspurgt na-turspecialister med indsigt i byer-nes kulturmiljøer,” siger studieleder ved Skov- & Landskab, Københavns Universitet, Susanne Ogstrup.

”Man har simpelthen mang-let eksperter, der på den ene side

har kendskab til de særlige opga-ver, der er forbundet med f.eks. en historisk park eller en park med mange besøgende, med fodbold-baner, kirkegårde, legepladser osv. Og på den anden side have det le-delsesmæssige og ikke mindst det driftsøkonomiske perspektiv, når disse grønne områder skal projek-teres og plejes.”

Samtidig gør Susanne Ogstrup opmærksom på, at der er brug for specialister, der kan fremtidssik-re de grønne områder, så de får mange flere funktioner, end de har i dag.

”De grønne åndehuller skal både være til oplevelse og moti-on, men også afstresning og natur skal prioriteres. Vi ved i dag, at pa-tienter på byernes hospitaler bliver hurtigere raske, hvis de har udsyn til træer og anden beplantning, og forskning viser, at grønne omgivel-ser har en markant afstressende effekt på os alle sammen.”

Bæredygtige økonomiske løsningerLars Østerbye, formand for Skov & Landskabs rådgivende udvalg for Park og Landskab og stadsgartner i Herning Kommune, har været for-taler for en have- og parkingeniør-uddannelse i mange år.

Ny ingeniøruddannelse skal styrke arbejdet med kommunernes grønne arealer

Have- og parkingeniør:Studiestart: 30. august 2010. Der er stadig en chance for en plads på have- og parkingeniørud-dannelsen i 2010: Kontakt Susanne Ogstrup på 30 50 51 83 senest 5. september.

Adgangskrav: Eksamen på gymnasialt niveau eller erhvervsfag-lige uddannelse.

Studievarighed: 4 år med to praktikperioder. Uddannelsen er SU-berettiget.

Studiesteder: Skovskolen i Nødebo, periodevist på Roskilde Tek-niske Skole

Studiemiljø: Skovskolen ligger smukt placeret i Gribskov. Mulig-hed for at leje kollegieværelser og deltage i studenteraktiviteter ude og inde.

Karrieremuligheder: Kommunernes park- og naturforvaltninger, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Banedanmark, Vejdirektoratet, By- og Landskabsstyrelsern, Skov- og Naturstyrelsern samt private virk-somheder.

Yderligere information: Studieleder Susanne Ogstrup, [email protected], mobil 30505183.

De nye have- og parkingeni-ører vil prioritere klimahen-syn ind i byens grønne områ-der. Et grønt tag kan opsuge op til 50 procent af det regnvand, der falder på det. Taget her er fra Augustenborgs Botaniska Takt-rädgård. Foto: Susanne Ogstrup


TEMA: PARK OG NATUR

”Vi har altid manglet teknikere, der kan lede og styrke driftsarbej-det, og som er i stand til at hånd-tere administrative opgaver. Med andre ord et led mellem det aka-demiske niveau og den traditionel-le gartneruddannelse.”

Lars Østerbye fortæller, at man til disse funktioner i et vist omfang har gjort brug af søsteruddannel-sen til have- og parkingeniørerne, nemlig skov- og landskabsingeniø-rer. Men disse har naturligt mang-let kendskab til projekter i parker og byområder og til den klassiske park- og havekultur. Derfor forven-ter han, at de nye, grønne ingeni-ører kan tænke i publikumsvenlige og æstetiske baner, når opgaverne skal tilrettelægges.

”Skov- og landskabsingeniører-ne har desuden været dygtige til at se bæredygtige, økonomiske løsninger. Det forventer jeg også, at de nye have- og parkingeniø-rer kan.”

Det skulle der være mulighed for. I hvert fald bliver de kommen-de have- og parkingeniørstuderen-de undervist i blandt andet drifts-økonomi, projektstyring, ledelse og organisation samt anlægs- og drifts-styring. Desuden – og det er nyt i forhold til søsteruddannelsen – læ-rer de at udvikle, organisere og sty-re projekter inden for byens grøn-ne områder. Hen imod slutningen af uddannelsen kan de derudover specialisere sig i f.eks. bytræer og bynatur, havedesign, sports- og fri-luftsanlæg eller sti- og vejdrift.

Vigtig rolle i klimatilpasningEt andet nyt aspekt i have- og par-

kingeniøruddannelsen er klimatil-pasning, og det sætter Lars Øster-bye pris på.

”Det er jo en helt ny udfor-dring, vi sidder med i kommuner-ne. At fremtiden efter alt at døm-me byder på flere hedebølger og mere regnvand, som vores nuvæ-rende kloaksystemer får svært ved at håndtere. Derfor er der brug for specialister, der kan tænke opbe-varing af vand og buffer i afvan-dingssystemet ind, når byernes grønne områder fremover skal planlægges. Her kan have- og par-kingeniørerne spille en vigtig rolle.”

Have- og parkingeniørerne kan i deres planlægningsarbejde f.eks. gøre brug af det faktum, at et grønt tag over et år kan opsuge op til 50 procent af det regnvand, der el-lers havner i kloaksystemet. Og at grønne regnvandsløsninger, hvor vandet forsinkes og nedsives lo-

kalt, kan være et alternativ til stør-re kloakker. Samtidig viser engel-ske studier, at med blot 10 procent mere grønt i en storby, kan tem-peraturen i centrum af byen redu-ceres med op til tre grader. Plan-ter og natur i byen får dermed en vigtig betydning i et ændret klima.

Mange jobmulighederSom have- og parkingeniør op-bygger de studerende en praksis-orienteret og kreativ profil med en solid placering mellem det hånd-værksmæssige og det akademiske niveau. To gange i studieforløbet skal de i praktik, hvor de f.eks. som assistent til en ledende medarbej-der møder de aktuelle problemstil-linger og opgaver, en have- og par-kingeniør typisk arbejder med.

Studieleder Susanne Ogstrup forventer, at de grønne ingeniø-rer i kommunerne kan få job i na-

tur- eller parkforvaltninger, i driftsaf-delinger, byplanafdelinger eller som driftschefer på større sportsanlæg. I statsligt regi kan det være i Vejdirek-toratet, Slots- og Ejendomsstyrelsen eller i Banedanmark. I det private er-hvervsliv vil jobmulighederne typisk være som bygge- og anlægsleder i service- og anlægsvirksomheder.

Selvom der umiddelbart med en ny uddannelse kommer større konkurrence blandt faggrupperne i den grønne branche, ser Susanne Ogstrup ikke have- og parkingeniø-rerne som en trussel mod de skov- og landskabsingeniører, der i dag besætter mange driftslederfunkti-oner i kommunerne.

”De skov- og landskabsingeniø-rer, jeg har talt med, har taget me-get positivt imod den nye uddan-nelse. De kan se, at den styrker de grønne fag, som får endnu flere nuancer.”

De nye have- og parkingeniører vil blandt andet udvikle byens grønne gårdmiljøer. Frodige planter og ris-lende vand fra en regnvandstrappe

giver gode oplevelser for både børn og voksne. Foto: Marijke Zwaan, By-havenetværket. Akkreditering foto: Marijke Zwaan, Byhavenetværket.


KORT NYT OM KLIMA

National handlingsplan Juni 2010

For vedvarende energi i Danmark

Handlingsplan for vedvarende energi viser, at Danmark kan og vil nå EU-målDen danske andel af vedvarende energi skal ifølge EU-direktivet om vedvarende energi ud-gøre mindst 30 pct. i år 2020, hvor andelen i 2008 var 18,7 pct. Udbygningen med vedva-rende energi skal samtidig leve op til nogle fast-lagte delmål i perioden frem mod 2020, og Danmark er endelig forpligtet til, at mindst 10 pct. af energiforbruget til transport skal komme fra vedvarende energi i 2020.

Den nye handlingsplan viser, at Danmark kan nå 2020-målene. VE-handlingsplanen opregner en lang række initiativer, der hidtil er taget for at

fremme udbygningen med vedvarende energi, og planen fremhæver, at der vil blive taget yder-ligere initiativer i forbindelse med en kommen-de energiaftale for perioden efter 2011.

Frem til 2020 skal regeringen hvert andet år indsende en fremdriftsrapport til EU, der do-kumenterer, at Danmark lever op til delmålene frem mod 2020. Her har Danmark mulighed for at konkretisere og justere handlingsplanen, hvis der er behov for det. Første rapport skal afle-veres til Kommissionen inden udgangen af år 2011.

Store fordele ved en fælles nordisk klimastrategi Det kan medføre væsentlige for-dele for miljøet og samfundsplan-lægningen hvis de nordiske lan-de harmoniserer deres fremtidige energi-, klima- og luftforurenings-strategier. Det viser en ny nordisk undersøgelse som er koordineret af IVL Svenska Miljöinstitutet.

Undersøgelsen, som er finan-sieret af Nordisk Ministerråd, er gennemført som et samarbejde mellem forskningsinstitutioner i Danmark, Finland, Norge og Sve-rige.

Hvis de nordiske lande i frem-

tiden lægger fælles energi-, klima- og luftforureningsstrategier vil mil-jøsituationen forbedres på flere områder. Samtidig vil det blive let-tere for de nordiske lande at leve op til forpligtelserne i de interna-tionale miljøaftaler såsom UNECE, CLRTAP, EU CAFE og UNFCCC.

Ud over miljøfordelene ved fæl-les strategier viser undersøgelsen at de nordiske lande vil kunne dra-ge yderligere nytte af det øgede samarbejde som følge af strategi-arbejdet. Usikkerhederne er altid betydelige i scenarie- og strategi-arbejdet, men for de nordiske lan-de vil det medføre store fordele hvis man i fremtiden mindsker dis-se gennem et øget samarbejde og fælles prognoser på eksempelvis brændselspriser og energibehov.

Ambitiøse miljøzoner efterlysesDet Økologiske Råd kræver, at regeringen handler og indfører miljøzoner i alle større byer:

Med krav om lukkede par-tikelfiltre på alle dieselkøretøjer og dieselmaskiner.

Med krav om katalysator-er på benzinbiler og tunge die-selkøretøjer.

Med krav til udstødning og støj fra to-hjulede motorkøretøjer (knallerter m.v.).

Ønsket om skærpede miljø-zonekrav skal også ses i lyset af, at en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse tidligere på året viste, at der er 45 % øget risiko for lungekræft, hvis man bor ved

en stærkt trafikeret vej. Det sva-rer til 2-300 ekstra lungekræft-tilfælde årligt. Forureningen fra trafikken er derved en af de hyp-pigste årsager til lungekræft eft-er rygning.

Fotograf: Johannes Jansson/norden.org

Invitation

Overnatning

Tilmelder du dig senest den 30.

september 2010, deltager du i

lodtrækningen om enkeltværelserne.

Primo oktober får du en mail, om

du er tildelt et enkeltværelse – og

hvor. Enkeltværelserne er fordelt

på hoteller i Nyborg, hvorimod alle

dobbelt værelserne er på Hotel

Nyborg Strand. Vi forventer, at

alle kan bo i Nyborg. Se mere om

lodtrækningen på vejforum.dk

Fagligt indhold

Vejforum 2010 byder på et

spændende fagligt program med

96 indlæg og workshopper. Der

er igen i år lagt meget vægt på

workshopperne. Se hele det faglige

program på vejforum.dk

Underholdning

En meget kendt kunstner kommer

og underholder efter festmiddagen.

Derefter er der dans til to orkestre.

Du kan kun tilmelde dig på

ww.vejforum.dk.

Alle skal tilmelde sig også

indlægsholdere og udstillere.

Vi glæder os til at byde dig

velkommen til Vejforum 2010 på

Hotel Nyborg Strand, den 8.-9.

december 2010.

Priser for deltagelse i Vejforum

Tilmelding før den 15. oktober 20101 dag 1.500,- kr.2 dage 3.000,- kr.

Tilmelding efter den 15. oktober 20101 dag 1.600,- kr.2 dage 3.200,- kr.

Prisen dækker deltagelse i Vejforum og frokost. Desuden kan du bestille overnatning og deltagelse i festmiddagen.

I år udbyder vi mange dobbeltværelser i et forsøg på at undgå, at nogen skal overnatte i Odense.

Vælger du at bo på dobbeltværelse er prisen 500,- kr. Et enkeltværelse koster fra730 – 1.280 kr.

Festmiddag 650,- kr.

Sidste tilmeldingsfrist 15. november 2010

Spørgsmål, kontaktVEJ-EUTlf. 7244 7192

www.vejforum.dk

Tilmelding til Vejforum åbneronsdag den 15. september 2010

Invitation

Bemærk ny procedure

for valg af overnatning

V E J F O R U M 2 0 1 0

100720_invi 2010_ann_210x282.indd 1 27/07/10 15.09


KLIMA

Den kommunale klima-indsats halter. Der sker fremskridt, men det er kun få kommuner, der arbejder med en egentligt stra-tegi. Det viser en under-søgelse fra den grønne tænketank Concito.

/ af michael nørgaard

Det er helt åbenlyst, at kommu-nerne er pressede på økonomi-en. Fyringsrunder og nedskæringer er på dagsordnen landet over. Og selvfølgelig slipper teknik- og miljø-området heller ikke fri.

Måske er det et symptom, at kun 16% af de danske kommuner har en strategi for klimatilpasning, og at kommunerne generelt ikke prioritere klimaindsatsen. Det er i hvert fald den nedtrykkende kon-klusion fra rapporten ”Kommuner-nes klimaindsats” udgivet af den grønne tænketank Concito i juni måned.

Fra mange sider skydes der på de rammebetingelser, som staten giver kommunerne for klimaind-satsen, men det er for nemt kun at sende aben videre til staten, me-ner Concitos formand Martin Lide-gaard:

”Der er ingen tvivl om, at staten har sovet i timen i forhold til klima-indsatsen. Der mangler guidelines og statslige ressourcer til dette ar-bejde,” siger Martin Lidegaard til Teknik & Miljø.

”Det ligner lidt en situation, hvor aben bliver kastet rundt. Men kommunerne kan ikke læne sig til-bage; man bliver nødt til at være sig pinligt bevidst om det myndig-hedsansvar, man har i kommuner-ne.”

Martin Lidegaard efterspørger dog også bedre økonomiske ram-mer for indsatsen i kommunerne og foreslår, at man giver kommu-nerne bedre låneadgang til kli-matilpasning og klimavenligt ny-byggeri. På samme måde som kommunerne har adgang til lån til energirenovering i bygninger.

Få en klimastrategiOg opskriften på at komme videre er ikke ny – men enkel, lyder det fra Martin Lidegaard.

”En del af indsatsen er meget ligetil – medtænk klimainveste-ringerne, når I alligevel skal inve-stere i vandsektoren, vejsektoren osv. Nogle gør dette allerede, men det er altså de færreste, som gør det konsekvent og efter en strate-gi. Derfor er det helt centrale bud-skab fra os, at alle kommuner skal få sig en klimastrategi,” siger Mar-tin Lidegaard

”Alternativet er skræmmende. Nemlig at man først reagerer, når man mærker konsekvenserne. Det er borgere og virksomheder, der kommer til at betale prisen. Over-svømmelser og kælderen fyldt op med vand er bare et af scenarier-ne, hvis man ikke gøre noget,” si-ger Martin Lidegaard.

Men der er alligevel basis for en vis optimisme, mener Lidegaard.

”Vores undersøgelse viser, at kommunerne for alvor er kommet ind i klimakampen, og det er fan-tastisk. Men den viser desværre også, at der er lang vej igen, når

det handler om konkrete initiati-ver. Det er i sidste ende kommu-nernes eget ansvar at foretage de rette valg, men staten kunne fjerne mange barrierer ved en mere ak-tiv politik,” lyder den samlede kon-klusion fra Concito og Martin Lide-gaard.

KL – mere fart på klimatilpasningKL ønsker også mere gang i klima-tilpasningen i kommunerne, men understreger også de rammebe-tingelser som, der er for arbejdet.

”Concito-rapporten viser, at kommunerne kun laver den aller-mest nødvendige klimatilpasning. Det er ikke ambitiøst nok, men kommunernes økonomi giver os ikke mulighed for at løfte så sto-re anlægsinvesteringer, som der er brug for. Derfor er der behov for, at regeringen vil medvirke til at finde en model for investeringerne på dette område,” siger formanden for KLs Teknik- og miljøudvalg Mar-tin Damm.

Han peger på, at staten netop har bevilget 1,7 mia. kr. til vedlige-holdelse af de statslige veje, men ikke har givet penge til det kom-munale vejnet – på trods af, at det kommunale vejnet er væsentligt større end det statslige. KL foreslår konkret, at staten og KL i fælles-skab igangsætter en analyse af det offentlige vejnets sårbarhed over for klimaændringer, og at der etab-

” Undersøgelsen efterlader indtrykket af både en statslig og kommunal sektor, der ikke har gjort sig klart, hvor stor betydning klima tilpasning vil få for livet – og budget-terne – i kommunerne inden for få år. ”Kommunernes Klimaindsats 2010

Opsang:



KLIMA

leres muligheder for låneadgang til nybyggeri og klimainvesteringer.

Organisatorisk udfordringConcito-undersøgelsen er gen-nemført i et samarbejde med KL. KTC har ligeledes medvirket ved udarbejdelse af spørgerammen til undersøgelsen. 60 ud af de 98 kommuner har svaret og medvir-ket, ligesom syv ud af landets ti største kommuner er med; der lig-ger således et solidt talmateriale til grund for rapportens konklusioner.

Undersøgelsen viser, som be-skrevet, samlet set, at flere og flere kommuner prioritere klimaindsat-sen højere, men at det halter med at få lavet målsætninger og strategi for arbejdet. Konkret viser under-søgelsen, at arbejdet med energi-effektivitet og el- og varmebespa-relser er det område, hvor det går bedst. På dette område har næ-sten alle kommuner gang i aktivi-teter.

Handler det om CO2-reduktion, så viser tallene, at 96% af kommu-nerne tillægger økonomien nogen

eller stor betydning, mens det til-svarende tal er 66%, når det hand-ler om de statslige rammebetin-gelser. Tallene er næsten i samme størrelsesorden, når det handler om øvrige indsatsområder.

På 3. pladsen over barrierer kommer mangel på viden og er-faringer hos kommunens eget personale. Dette kan ses som et billede på den organisatoriske ud-fordring som understreges, når op-gaverne går på tværs af mange fagområder og forvaltninger. Det er ressourcekrævende at koordi-nere på tværs.

Link og baggrund:Læs hele rapporten ”Kom-munernes Klimaindsats” på www.concito.infoKL-notat: ”Kommunerne ar-bejder aktivt med energi-besparelser”, 7. April 2010. www.kl.dk

Rapportens anbefalinger På baggrund af det omfattende talmateriale kommer Concito med seks konkrete anbefalinger, som her blot er opsummeret:

1: Strategisk tilgang til klimaområdetKommunerne skal følge klimamålsætningerne op med langsigtet og strategisk planlægning af de konkrete aktiviteter. Klima skal tæn-kes på tværs i forvaltningerne, og der skal tages højde for, hvilken ef-fekt eksempelvis lokalplanlægning, trafikplanlægning og husdyr har.

2: AdfærdsændringerAdfærdsændringer både hos borgere, virksomheder og i forvalt-ningerne skal prioriteres. Også her er den tværgående inddragel-se af forvaltningerne vigtig.

3: Grøn indkøbspolitikKommunerne skal i højere grad udnytte deres markedspositi-on som storindkøbere til at øge efterspørgslen på klimavenlige produkter og services og bruge grønne leverandører og samar-bejdspartnere.

4: Erhvervsrettet indsatsVirksomhederne står for store andele af den kommunale klima-belastning, og alene derfor bør kommunerne øge deres indsats over for erhvervslivet.

5: Borgerrettet indsatsKommunerne har et stærkt udgangspunkt for at oplyse om og inddrage borgerne i klimaindsatsen.

6: Samlet strategi og finansiering af klimatilpasning Der skal udarbejdes strategier, indsatser og budgetter for klimatil-pasning i kommunerne og indsatsen skal sammentænkes med anden planlægning. Økonomien skal forbedres – for eksempel ved oprettelse af en statslig lånefond eller etablering af en kom-munal låneramme til klimaindsatsen.

”En del af indsatsen er meget lige til – medtænk klimainveste-

ringerne, når I alligevel skal inve-stere i vandsektoren, vejsektoren

osv. Nogle gør dette allerede, men det er altså de færreste som gør

det konsekvent og efter en strate-gi. Derfor er det helt centrale bud-skab fra os, at alle kommuner skal få sig en klimastrategi,” siger Con-

citos formand, Martin Lidegaard.

Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix


BYG & BOLIG

BR 10 er blevet behand-let på rekordtid. Er-hvervs- og Byggestyrel-sen takker en fokuseret dialogbaseret sagsbe-handling for, at reglemen-tet blev klar ultimo juni.

/ af irene Brandt

”Kære KatrineSom formand for DABYFO vil jeg på vegne af bestyrelsen og vo-res medlemmer, de kommuna-le bygningsmyndigheder, sige EBST tak for et godt og kon-struktivt møde. Ligeledes vil jeg gerne udtrykke stor anerkendel-se til de medarbejdere hos jer i styrelsen, der har initieret og deltaget i mødet.

Jeg glæder mig over, at der nu i fællesskab er skabt rum, til-lid og vilje til samarbejde. DA-BYFO er indstillet på at yde sit bidrag, og ser frem til et frem-adrettet og fortsat frugtbart samarbejde.”

Sådan indledte Mikael E. Jensen, der er formand for DABYFO, Fo-rum for Danske Bygningsmyndig-heder, sit høringssvar vedrørende BR 10 til Erhvervs- og Byggestyrel-sen, EBST. Brevet er stilet til Katrine Krone, der er chefkonsulent i Cen-ter for Byg og Bo under EBST og som har stået for den overordne-de koordinering af BR10. Hun er glad for den rosende indledning, og tilfreds med, at de arbejdspro-cesser, styrelsen har indført om-kring høringen af BR 10, har givet så gode resultater.

”Her i styrelsen er vi en ret ny flok, der arbejder med byggelov-givningen og bygningsreglemen-tet. Det betyder, at vi har set på op-gaven med nye øjne. Resultatet

er blevet, at vi har organiseret os i mindre teams, hvilket har styrket den tværfaglige vidensdeling,” si-ger Katrine Krone. Hun fortsætter:

”Samtidig har vi generelt gjort os stor umage med at vejlede kommunerne, når de spørger os som myndighed på området.”

Det er med andre ord ikke til-fældigt, at Mikael E. Jensen uddel-te roser til EBST i sit høringssvar.

Løbende dialogHøringsfristen for BR10 udløb i be-gyndelsen af maj, og allerede ul-timo juni var BR10 klar til offent-liggørelse, hvilket sikrer, at BR 10 kan træde i kraft inden udgangen af 2010 – inklusive overgangspe-rioden på seks måneder, hvor der

er frit valg for, om man vil følge det nye bygningsreglement, BR10, el-ler det gamle, BR08.

BR10 har primært haft det for-mål at implementere regeringens strategi på energiområdet i reg-lementet; men da EBST allige-vel havde reglementet til revision, besluttede styrelsen at se på, om der var andre områder, som også trængte til at blive opdateret – her-under reglerne for brandsikring og indeklima.

Fokus har dog meget klart væ-ret på at gennemføre regeringens strategi for reduktion af energifor-bruget i bygninger.

”I stedet for kun selv at arbej-de med de ændringsforslag, vi nu havde øje for, besluttede vi os for løbende at invitere de menne-sker, der til daglig arbejder med bygningsreglementet – herun-der blandt andet DABYFO – til af-klarende møder. Dialogen foregik også via mails,” fortæller Katrine Krone.

I EBST startede processen tilba-ge i 2008, hvor arbejdet med re-geringens strategi på energiområ-det blev påbegyndt.


” I bund og grund handler det her om at skabe et godt tillidsforhold mellem sty-relsen og reglementets interessenter. ”Chefkonsulent Katrine Krone, Center for Byg og Bo, Erhvervs- og Byggestyrelsen.


BYG & BOLIG

Gode kontakter”Processen har været lang, og un-dervejs har vi som myndighed hele tiden skullet finde den rette balance for reglernes udformning. Antallet af myndigheder og inte-ressenter er stort, når det hand-ler om bygningsreglementet,” si-ger Katrine Krone. Hun fortsætter:

”Da høringsfristen udløb, hav-de vi modtaget mere end 150 hø-ringssvar; men takket være den konstruktive dialog med interes-senterne i forarbejdet til hørings-udkastet og en kæmpe indsats fra alle de kapitelansvarlige her i EBST, har det været muligt at behandle svarene på mindre end to måne-der. Tidligere ville samme proces ofte strække sig fra seks til ni må-neder.”

Katrine Krone understreger, at det selvfølgelig kræver planlæg-ning, koordinering og ikke mindst tid, under forarbejdet; men tiden

er godt givet ud, fordi resultatet ef-terfølgende er overraskende posi-tivt.

”Tiden er giver godt ud. Takket være det gode forarbejde er der nemlig næsten ingen overraskel-ser i høringssvarene i forhold til de nye regler. Mange af svarene re-fererer dog også til punkter i byg-ningsreglementet, som slet ikke er til behandling i denne omgang. Vi vidste, de ville komme – og selv-om vi juridisk set ikke skal forhol-de os til denne del af svarene, så gør vi det selvfølgelig alligevel, for der kan være gode pointer gemt i svarene,” siger Katrine Krone. Hun glæder sig også over, at dialogpro-cessen har givet hende gode kon-takter til mange interessenter på området.

”I bund og grund handler det her om at skabe et godt tillidsfor-hold mellem styrelsen og regle-mentets interessenter. Vi har fået

mulighed for meget tidligt i pro-cessen at tage kontakt til folk, der til dagligt arbejder med reglemen-tet for at spørge, om vores idéer over hovedet har nogen gang på jorden.

Endvidere har det været inte-ressant at få sat ansigt på mange af de mennesker, vi dagligt sam-arbejder med som myndighed på bygningsreglementets område,” siger Katrine Krone.

Inspiration for andre styrelserEBST kan konstatere, at langt de fleste samarbejdspartnere, som DABYFO, er tilfredse med forløbet omkring BR10.

”De udtrykker især glæde over at vi har inviteret til dialog forud for reglernes endelige udformning og har haft mulighed for at komme til orde i processen,” siger Katrine Krone. Hun tilføjer:

”Vi har nu konstateret, at det kan lade sig gøre at bearbejde hø-ringssvar meget hurtigt, når man vælger at gå i dialog med interes-senterne meget tidligt i forløbet. Vi håber, at andre myndigheder vil lade sig inspirere af vores gode erfaringer, for den dialogbaserede metode har vist sig at være til gavn for alle parter.”

”Vi har nu konstateret, at det kan lade sig gøre at bearbejde hørings-

svar meget hurtigt, når man væl-ger at gå i dialog med interessen-

terne meget tidligt i forløbet. Den dialogbaserede metode har vist sig at være til gavn for alle parter,” si-ger Katrine Krone, der er chefkon-

sulent i Center for Byg og Bo, Er-hvervs- og Byggestyrelsen.


KORT NYT BYG & BOLIG

Udvalg gør klar til nedrivning af 12 bygninger i kommunenTeknik og Miljøudvalget i Tønder Kommune er klar til at sætte en bulldozer på 12 nedslidte og ubrugelige bygninger rundt om i det lokale landskab. Det er det foreløbige resultat af de 87 henvendelser, der er kom-met ind efter at kommu-nen og staten i fællesskab har oprettet en såkaldt ”ind-satspulje” til en forskønnel-se af landområder og lands-byer i kommunen.I puljen er der knap fem millioner kroner. De penge er øre-mærkede til enten at rive en række bygninger ned – eller sætte dem i stand. 63 af de 85 henvendelser går på nedrivning. Heraf er det i 37 tilfælde ejerne selv, der gerne vil have deres byg-ninger jævnet med jorden. De sidste 26 henvendel-ser kommer fra enten loka-le foreninger, lokalråd, na-boer eller andre . Efter at vi har set nærmere på de for-skellige henvendelser er 26 ”emner” nu, i første om-gang, indstillet til nedrivning – 16 hvor det er ejerne selv, der har henvendt sig, 10, hvor det er andre, der har en interesse i sagen.

Realdania Arealudvikling, ADP og Fredericia Skibsværft har indgå-et aftale om en hurtig overdra-gelse af arealerne, som Fredericia Skibsværft lejer af ADP på havnen i Fredericia, og som Realdania Arealudvikling køber af ADP ef-ter værftets flytning. Ifølge aftalen skal Fredericia Skibsværft forlade de lejede arealer allerede med udgangen af 2010 og rydde byg-ninger mv. frem til 1. april 2011. På denne måde bliver det muligt at inddrage arealerne i byudviklin-gen seks år før forventet, ligesom

Socialministeriet har udsendt en ny vejledning om styring af den almene boligsektor. Vejledningen er et led i styringsreformen af den almene boligsektor, hvor kommuner og boligorganisationer fremover skal samarbejder om mål- og rammer for sektoren.

Vejledningen giver en samlet fremstilling af den fremtidige styringsmodel for den almene boligsektor. KL og BL har i forbindelse med reformen udgivet en ny pjece, der kan inspirere samarbejdet mellem

kommuner og boligorganisationer. Pjecen giver en række eksempler og ide-er til, hvordan samarbejdet kan gribes an.

Økonomien til styringsreformenDet er mellem Socialministeriet og KL aftalt, at kommunerne får 12 mio. kr. samlet til at implementere styringsreformen. Profilen for DUT ser så-ledes ud:

Mio. kr. 2010 2011 2012 2013Styringsform 4 4 3 1

Fra 2014 forudsættes styringsreformen at være udgiftsneutral for kommunen.

Styringsdialog

– Et værktøj til samarbejde mellem

kommuner og boligorganisationer

Vejledning om styring af den almene boligsektor

Trepartsaftale om værftsgrund

skibsværftets administrationsbyg-ning overtages.

Det er i lighed med de tidlige-re grundkøb på området Realdania Arealudvikling, som i første om-gang overtager arealerne og admi-nistrationsbygningen, hvorefter de indskydes i partnerselskabet Fre-dericiaC.

FredericiaCs bestyrelse har så-ledes truffet beslutning om at overtage arealerne og administrati-onsbygningen fra Realdania Areal-udvikling med de forpligtelser, der er aftalt mellem parterne.

Fredericia Skibsværft betaler sin del af oprydningen efter jordfor-urening fra værftets aktiviteter og modtager et beløb på 19,5 mio. kr. for den værdiforøgelse, som den tidligere overtagelse af arealerne og administrationsbygningen re-præsenterer. Samtidig betaler ADP 17 mio. kr. til Realdania Arealudvik-ling for at overdrage ansvaret for at håndtere forurening og eventuelle bygningsrester mv. under terræn på de arealer, som havneselskabet sælger til Realdania Arealudvikling.


BYG & BOLIG

En god ventilation og luft-udskiftning er altafgø-rende for indeklimaet og elevernes opmærksom-hed i et klasseværelse.

Men også lærernes arbejdsmiljø er på spil, hvis der ikke er en or-dentlig luftudskiftning på arbejds-pladsen, og det var en af årsagerne til, at Århus Kommune besluttede at udstyre Malling Skole med et helt nyt ventilationsanlæg. Skolen er nemlig fra en tid, hvor man ikke tænkte i moderne ventilationsan-læg, men nøjedes med nogle ka-naler ud til den friske luft. Det ræk-ker dog ikke til dagens standard, og derfor fik firmaet OR Ventilati-onsteknik A/S til opgave at etable-re et nyt ventilationsanlæg..

Behovsstyret ventilering ”I samarbejde med kommunens ingeniører valgte vi et såkaldt be-hovsstyret ventilationsanlæg – el-ler rettere to til de 15 klasseloka-

ler,” fortæller Per Rasmussen fra OR Ventilationsteknik A/S. Kort for-talt betyder det, at luften i det en-kelte klasseværelse bliver skiftet, når der er behov for det. Hvert lo-kale er udstyret med to VAV termi-naler. VAV står for Variable Air Volu-men, og terminalerne kontrollerer bl.a. luftens CO2-niveau, tempera-tur m.m. og sender besked til en central terminal, som så regule-rer ventilationen automatisk heref-ter, fortæller Per Rasmussen. Det betyder, at når luftkvaliteten er ok, så arbejder anlægget kun med en meget lav luftmængde, og når der er brug for det, så øges luftudskift-ningen. Det giver selvsagt energi-besparelser. Men grundlæggende sørger anlægget for, at luften i et lokale udskiftes, hvad der svarer til tre gange i timen.

Akustiske fordele”Anlægget monterede vi bl.a. i iso-lerede kanaler i tagrummene for at udnytte pladsen bedst muligt. Herudover blev alle lofter udskif-

tet med såkaldte Troldtekt plader, som dels er lydisolerende, og som dels tillader, at ventilationsluften diffust kan blæses ned igennem dem, så der ikke opstår trækgener. Ydermere blev der lavet lydisole-ring klasseværelserne imellem, så alt er gjort for at reducere støjge-ner,” siger Per Rasmussen.

”Vi lavede alt arbejdet, mens skolen var i drift, og det krævede en del koordinering med skolens tekniske serviceleder Peter Dam og min partner Bjørn Rasmussen. Arbejdet varede omkring tre må-neder. Ud over at systemet er lyd-svagt og behovsstyret, så er det også særdeles økonomisk i drift. Det er min opfattelse, at Århus Kommune er indstillet på at finde de bedst mulige løsninger,” slutter Per Rasmussen.

Alle oplever et forbedret inde-klima

Det kan ingeniør i Århus Kom-mune, Ole Søgaard, bekræfte:

”Kommunen har en målsæt-ning om at være CO2-neutral i

2020, og vi satser på en besparel-se på CO2 og varme på 2 % om året,” fortæller Ole Søgaard. Samti-dig har vi fokus på ordentlig luft og optimale indlæringsforhold i vores institutioner, så det var naturligt at vælge et effektivt ventilationssy-stem med lavt elforbrug til Malling Skole. Og vi kan vist roligt påstå, at alle har oplevet et forbedret in-deklima på skolen,” siger ingeniør Ole Søgaard.

De finder en løsningHer er Malling Skoles tekniske ser-viceleder, Peter Dam, enig:

”Det har overrasket mig, så støj-svagt systemet er, selv når det kø-rer med fuld effekt,” siger Peter Dam og fortsætter:

”Systemet styrer sig selv, men via CTS med urstyringsprogram kan jeg f.eks. forlænge tiderne, hvis der er et aftenmøde på sko-len. Både elever og lærere er me-get tilfredse, og der lugter aldrig mere af gamle madpakker i klas-selokalerne.”

Frisk luft i Malling Skole

Ventilationsaggregatet er placeret i de uudnyttede loftsarealer. Nye lofter giver både en bedre luftfordeling og akustiske fordele.


BYG & BOLIG

Overskriften var at finde på forsi-den af Weekend avisen den 2. juni 1995. Under overskriften var en artikel om Københavns stort anlag-te byudvikling på Amager. Artiklens indledning lød: ”I næste måned udbydes Københavns nye byba-ne til en ubeboet sump på Amager Fælled i licitation.”

Vil man vide mere om bl.a. hvorfor og hvordan ”sumpen” er udviklet – og i det hele taget om de store forandringer, der er fore-gået i København siden 1990 – kan jeg anbefale at læse Holger Bisgaards bog om ”KØBENHAVNS GENREJSNING 1990 – 2010”.

Bogen er læseværdig fordi den forholder sig til tre interessante vinkler med udgangspunkt i Kø-benhavns udvikling, nemlig de po-litiske og de byplanfaglige aspekter foruden – naturligvis – de konkre-te forandringer. De to førstnævnte vinkler kan læses med udbytte af alle, der interesserer sig for udvik-lingen i vores byer. Den konkrete udvikling i København er interes-sant…fordi udviklingen i landets hovedstad har betydning ud over hovedstaden…også i Jylland!

Artiklens overskrift ”som brød-re vi bygge” rammer kernen i bo-gens centrale tese (den 1.), nem-lig at ”udviklingen er et produkt af

en nødvendig politisk beslutnings-kraft byggende på en alliance mel-lem stat og kommune”.

Holger Bisgaard indleder med 5 teser, hvoraf den første som nævnt berører de politiske vilkår. De 2 næste handler om betydnin-gen af (kommune)planlægningen og dens kvalitet for investorernes interesse i at realisere projekter. Den 4. tese vedrører udbygnings-aftalers betydning for det økono-miske samspil mellem investorer og kommune. Den 5. tese handler om de langsigtede infrastrukturin-vesteringers betydning for at fast-holde bl.a. investorers udviklings-perspektiv.

Bogen er disponeret i tre tids-mæssige bølger. Den første fra 1990 til omkring 1996/97. En bøl-ge der belyser, ”to vigtige alliancer mellem kommunen og staten - én på planområdet og én om gen-opretningen af kommunens øko-nomi”. Begge alliancer er historisk interessante – ikke kun i Køben-havn.

Alliancen på planområdet handler ikke kun om, hvordan sta-ten anerkendte betydningen af en stærk hovedstad som et væsent-ligt grundlag for at markere Dan-mark i en stadig mere internatio-naliseret verden. Alliancens mere jordnære betydning var, at staten og kommunen efter mange års uenighed om brugen af Amager Fælled (et historisk fælleseje – og dermed en ditto skæbne - mellem stat og kommune) så arealerne som nøglen til at booste udviklin-gen i København.

Den anden alliance om kom-munens økonomi er perspektiv-rig, da staten hér ser et økono-

misk medansvar for at fremme en lokal udvikling ud fra et nationalt perspektiv. En alliance med nogle økonomiske modeller, som det er nyttigt at læse om – i en Køben-havnsk kontekst.

Efter hver af de tre bølger, er der korte, illustrative afsnit om konkrete temaer, der knytter sig til ”bølgens” pointer: ”Byens nye by” og ”Byens bane” i forlængelse af bølgen 1990-1996/97.

Den anden bølge dækker åre-ne medio 90’erne til begyndelsen af 00’erne. Udviklingen byggede i høj grad på, at ”kommunen skulle vise, at der var kontinuitet i byens planlægning, og vise, at der stod et solidt flertal bag byens plan-lægning”. Det er en periode, hvor der kommer gang i en række sto-re udbygningsprojekter. Og en del af dem – specielt kvaliteten af byg-gerier langs Kalvebod Brygge - er med god ret udskældt. Men byg-geriet skal samtidig ses i lyset af et fælles statsligt/kommunalt øn-ske om at fremme udviklingen i København. Og det skete på godt og ondt.

Den anden bølge var også en periode med markante offentlige – specielt statslige – investeringer i København: Øresundsbroen, Ka-strup Lufthavn, metroen, udbyg-ningen af Det Kongelige Bibliotek, Statens museum for Kunst, Kø-benhavns Universitet, flytningen af dele af Kunstakademiet til Holmen og flytningen af DR-byen til Øre-staden. Som Holger Bisgaard ud-trykker det i slutningen af afsnittet: ”Med den anden bølge har Køben-havn således efterhånden opnået sin ’naturlige’ del af de samlede in-vesteringer i hovedstadsområdet.”

Det synspunkt vil sikkert i sig selv kunne give anledning til en del bemærkninger fra den øvrige del af hovedstadsområdet – ligesom det kunne give anledning til man-ge regnestykker mht den ’naturli-ge’ del af væksten i den øvrige del af landet.

Den anden bølge afrundes med temaer om: ”Boligpolitik”, ”Havnen” og ”Trafik”. Specielt te-maet om ”Boligpolitik” er inte-ressant, fordi det viser, hvordan Københavns kommunes énsidi-ge fokuseren på alment byggeri i mange år i betydelig grad bidrog til de økonomiske problemer op gennem 1980’erne og 90’erne. Og dermed er det med til at un-derstrege betydningen af, at stør-re kommuner generelt fokuserer på boligpolitikkens betydning for ikke kun mangfoldigheden i byen og de enkelte boligområder, men også for politikkens økonomiske betydning.

Den tredje bølge varer fra be-gyndelsen af 00’erne til ultimo 2007. Denne bølge havde fokus på at få en mere varieret beboer-sammensætning og at få børnefa-milierne tilbage til byen. ”Men hvis boligstrategien om at få børnefa-milier til at blive i byen skulle lyk-kes som en længevarende trend, var det nødvendigt at få bedre for-hold for børnene, bedre børnein-stitutioner og skolefaciliteter og bedre idræts- og kulturfaciliteter.”

Strategien rummer finansiel-le og planmæssige udfordringer i de store kvarterløftsområder, som København rummer. Bogen inde-holder mange gode eksempler på de konkrete omdannelser/foran-dringer, der er gennemført. Små

Anmeldelse af ”Holger Bis-gaard: Københavns genrejs-ning 1990 – 2010”Udgivet af Bogværket 2010

Anmeldt af direktør Carl Niel-sen, Århus Kommune, Teknik og Miljø

Som brødre vi bygge


BYG & BOLIG

som store forandringer, som har tilført lokalområdet nye kvaliteter. Eksempler som i høj grad kan tje-ne som inspiration for politikere og planlæggere uden for København.

I Holger Bisgaards optik var byen ”ved den tredje bølges afslut-ning præget af en frodig mangfol-dighed af byboere, som bruger by-ens mange faciliteter bredt. Byen var ikke længere en nedslidt by,…”

Nogle kunne få den kætterske tanke, at Holger Bisgaards ansæt-telse som planchef i København under den tredje bølge i nogen grad har farvet retorikken. Men lad det være, for når retorikken skrælles bort, så står der dog til-bage et billede af en hovedstad, som i betydelig grad har ændret karakter gennem de seneste 10-15 år. Selvfølgelig er byen – som alle andre byer – fortsat ”ned-slidt”, for der slides hver dag på vore byer, og ønskerne til foran-dring lever og udvikler sig (heldig-vis). Jeg vil derfor lade Holger Bis-gaards retorik afrunde den tredje bølge:”…men var blevet genrejst som en frodig og velstillet by, hvor der nu kunne tages hul på den nye udfordring, som hedder at skabe en miljømæssig bæredyg-tig by.””

Tredje bølge afrundes med te-maer om ”Drivere” og ”Valby”. Af-slutningsvis et afsnit om ”Efter 2006” og ”Efterskrift”. Essensen af perioden efter 2006 rummes under overskriften ”Fra konsen-susplanlægning til konfrontations-planlægning”. Det politiske om-drejningspunkt i afsnittet er – ikke overraskende – den daværende overborgmester Ritt Bjerregaard. Bogens pointe er, at den hidtidige

konsensus mellem stat og kom-mune fik vanskelige vilkår. Mange husker sikkert sagen om de 5.000 boliger til en husleje på 5.000 kr. foruden skænderiet mellem Kul-turministeren og Byggeborgmeste-ren om parkeringshuset på Kvæ-sthusbroen. Perioden rummede en række enkeltstående initiativer som ”metropolzonen”, højhuspoli-tikken, Scala-projektet m.fl. – som Holger Bisgaard citerer en med-arbejder på Rådhuset ”Det er en drypvis planlægning uden en sam-let plan”.

Bogen kan med sit indhold na-turligvis vække til debat. Både om byens faktiske udvikling – mangt og meget har været sagt og skre-vet f.eks. om Ørestaden, dens ska-la, byområdernes og byggeriets kvalitet – og om planlægningens organisering – mangt og meget har også været sagt om forholdet mellem Ørestadsselskabet og de kommunale og statslige planmyn-digheder. Men der er næppe tvivl om, at bogens 1. tese, at ”udvik-lingen er et produkt af en nødven-dig politisk beslutningskraft byg-

gende på en alliance mellem stat og kommune” har været og også i fremtiden vil være det helt cen-trale omdrejningspunkt for udvik-lingen i København – og den øv-rige del af landet.

Derfor er bogen læseværdig for politikere, planlæggere og folk der i øvrigt interesserer sig for udviklin-gen i København og Danmark. Det befordrer læsningen, at teksten er suppleret righoldigt med illustratio-ner og at de enkelte afsnit er over-skuelige…så læseren kan gå til og fra bogen som lærerig lystlæsning!


NAVNE

Ny direktør i VallensbækLars Christensen er ny teknisk direktør fra 1. august. Han kom fra en stilling som afdelingsle-der i Albertslund Kommune. Lars Christensen afløser Uffe Juul, der går på pension.

Lars Christensen er ny teknisk direktør i Vallensbæk. Lars Chri-stensen er 48 år og uddannet miljøplanlægger fra RUC i 1994. Han kommer fra en stilling som miljø- og planchef i Albertslund Kommune, og har tidligere været sektionsleder i Glostrup Kommu-ne og konsulent og direktør i råd-givningsfirmaet Planmiljø. Lars Christensen blev valgt blandt mere end 60 ansøgere.

”Jeg synes, at Vallensbæk re-præsenterer nogle gode og sym-patiske holdninger til ledelse og organisation, og det glæder jeg

mig til at blive en del af. Det bli-ver spændende at arbejde i di-rektionen og på tværs af fagom-råderne,” siger Lars Christensen. ”Kommunerne er under et stort økonomisk pres og derfor er vi nødt til at tænke nyt og prøve at finde nye måder at løse opgaver-

ne på og skabe integration i løs-ningerne.”

”Også på det faglige områ-de synes jeg, at der er mange spændende udfordringer i Val-lensbæk. Infrastruktur og byud-vikling er i fokus, og vi skal være en central del af den udvikling som skal ske i hovedstadsregio-nen og på Vestegnen” siger Lars Christensen, der er medlem af KTC.

Tilfreds kommunaldirektørLars Christensen afløser direk-tør Uffe Juul, der har været tek-nisk direktør i Vallensbæk siden 1999. Vallensbæk Kommune har 15.000 indbyggere.

”Valget faldt på Lars Christen-sen, der er en utrolig stærk kan-didat med en bred erfaringsbag-

grund både fra andre kommuner og fra det private erhvervsliv”, siger Vallensbæk Kommunes kommunaldirektør Bjarke Steen Johansen.

”Vi glæder os utrolig meget til samarbejdet med Lars, som hur-tigt bliver kastet ud i opgaverne med den fortsatte byudvikling i Vallensbæk, forskellige vejreno-veringsprojekter og bygningen af den nye daginstitution”, siger kommunaldirektøren.

”Vores nye tekniske direktør får god brug for sine stærke le-delsesevner og tekniske over-blik, som vi også vil benytte os af i kommunens generelle og stra-tegiske udvikling,” siger Bjarke Steen Johansen.

-mna

DMU-chef skal fremme nyt EU-forskningsprogram for ØstersøenForskningschef Bo Riemann, Dan-marks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, får en central national rolle som ”advokat” for EUs nye og særdeles omfatten-de strategiske forskningsprogram om beskyttelse af Østersøen, BO-NUS-169. AU/DMU deltager i for-vejen i forskningssamarbejdet Baltic Nest Institute (BNI), som Aarhus Universitet har støttet øko-

nomisk siden dets oprettelse i 2007.

I BONUS-169-regi bliver det Bo Riemanns opgave at styrke forbin-delsen mellem BONUS-169-pro-grammet og dets interessenter, herunder de relevante ministe-rier, aktører i erhvervslivet og de involverede ikke-statslige organi-sationer. Desuden skal han frem-me kendskabet til programmet

og arbejde for at øge den danske medfinansiering af programmet. Europa-Parlamentet gav onsdag den 16. juni sin støtte til BONUS-169-programmet, der omfatter samspillet mellem oplande, fiske-ri, økonomi og forvaltning af Øster-søen.

Netop i det krydsfelt foregår forskningen ved det godt tre år gamle Baltic Nest Institute, hvor

AU/DMU samarbejder med det svenske miljøministerium, Stock-holms Universitet og DTU Aqua. For øjeblikket foregår der drøftel-ser med det finske miljøministeri-um om også at deltage i instituttet.

BNI’s opgave er at udvikle, an-vende og formidle forvaltnings-modeller for Østersøen, der er et truet hav. Samspillet mellem mil-jøforskning, fiskeriforskning og an-vendt økonomi er centralt i dette arbejde.

DMU’ direktør Henrik Sand-bech, der pt. er formand for BNI, har store forventninger til forsk-ningen i BNI, der nu får en direk-te kobling til EUs BONUS-169-pro-gram for Østersøen. Han forudser, at BNIs resultater vil bringe dansk miljøforskning et afgørende skridt frem og placere Aarhus Universi-tet i toppen af den internationale forskning og rådgivning på områ-det.

Udnævnt:

Lisbet Poll Hansen, projektchef, RambøllLisbet Poll Hansen (45) er blevet udnævnt til projektchef i Rambølls miljødivision. Hun kommer fra en stilling som projektleder i samme virksomhed. Tidligere har hun arbejdet i COWI, Dong Energy og i Mil-jøministeriets departement. Lisbets kerneområder er klima- og miljø-strategier og rådgivning i forhold til bæredygtige byggerier og anlæg. Hun er uddannet biolog fra Københavns Universitet.


NAVNE

Fhv. rådmand bliver direktør Den mangeårige århusianske by-rådspolitiker Poul B. Skou skal være direktør for et fjernvarmesel-skab

Den tidligere konservative råd-mand, Poul B. Skou er blevet ansat som ny direktør for Lystrup Fjern-varme nord for Århus.

Han var i en årrække af de mest fremtrædende borgerlige profiler i Århus Byråd, hvor han i perioden fra 1998 til 2006 var rådmand for teknik og miljø.

Efter kommunalvalget i 2005, hvor partiet opnåede et dårligt re-sultat, valgte Poul B. Skou i febru-ar 2006 at forlade byrådsarbejdet.

Den 52-årige fhv. rådmand kommer fra en stilling som salgs-chef i det private erhvervsliv. Han tiltræder sit nye direktørjob 1. juli.

Generalfor-samling i Dansk MiljøteknologiJesper Nybo Andersen, ad-ministrende direktør i Orbi-con/LeifHansen, er på ge-neralforsamlingen den 16. juni blevet genvalgt som formand for branchefor-eningen Dansk Miljøtekno-logi, som nu har rundet 60 medlemsvirksomheder.

Direktør Leif Bentsen fra Krüger blev genvalgt som næstformand.

Nyvalgt til bestyrelsen blev Jesper Nerlov, vicepre-sident for Research and De-velopment i Haldor Topsøe.

Herudover består besty-relsen af Claus Witt, Grund-fos DK, Bjarne Knudsen, Vand og Teknik, samt Jens Legarth, Force Technology.

Ny sekretariats-chef for Center for Energi-besparelser Henrik Teglgaard Lund er blevet udpeget som ny sekretariatschef for Center for Energibesparelser.

Henrik Teglgaard Lund, testche-fen for Forbrugerrådets blad Tænk, bliver ny sekretariatschef for Cen-ter for Energibesparelser. Han til-trådte 1. juli som centerets daglige leder i indsatsen for at skabe ener-gibesparelser i Danmark.

Den 48-årige civilingeniør har siden 2002 ledet arbejdet med la-boratorietest af produkter, så for-brugerne kan vælge miljøvenlige varer af høj kvalitet. Før det var er-hvervslivet Henrik Teglgaard Lunds målgruppe, da han arbejdede med energieffektiviseringer i indu-strivirksomheder for COWI og som energikonsulent i Dansk Industri.

Nyt job til direktør Hans Minor VedelHans Minor Vedel, direktør for Tek-nik og Kultur i Favrskov Kommune, har fået nyt job som chef for en ny forvaltningsgren, ”HR, kommunika-tion og trivsel” under Børn og Unge magistraten i Aarhus Kommune.

I forlængelse af direktør Hans Minor Vedels afsked med Favr-skov Kommune med udgangen af juli 2010 konstitueres chefen for borgmestersekretariatet og HR, Lars Clement, pr. 1. august 2010 som direktør for Teknik og Kultur.

36-årige Lars Clement, der er uddannet cand.scient.pol., blev 1. august 2006 ansat som chef for borgmestersekretariatet i Favrskov Kommune. Før det var han ansat i tidligere Hadsten Kommune og i Aarhus Kommune.

Vand-direktør fra Grenaa til Billund Bestyrelsen i Billund Vand A/S har blandt 39 ansøgere valgt Jesper Brødsgaard som ny direktør. Tiltrædelse sker snarest muligt, oplyser Bil-lund Kommune.

Jesper Brødsgaard er 34 år og kommer fra en stilling som direktør for Grenaa & Anholt Vandforsyning a.m.b.a, hvor han er leder for ni ansatte.

Den nye direktør i Billund Vand A/S er uddannet diplomingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Århus. Privat er han bosiddende i Århus med famili-en, som også består af to små døtre på to år og to måneder.

Bo Normander ny formand for Det Økologiske RådDet Økologiske Råd har valgt civilingeni-ør, ph.d. Bo Normander til ny formand. Med valget af Bo Normander styrker rå-det sin forbindelse til forskningsverde-nen. Bo har i en årrække arbejdet ved

Danmarks Miljøundersøgelser og bl.a. været ansvarlig for den dan-ske miljøtilstandsrapport – senest Natur & Miljø 2009. Det har givet Bo et bredt og dybtgående kendskab til miljøets tilstand i Danmark – og sammenhængen til det europæiske og globale miljø.

Anders Bjarklev ny prorektor på DTUDTUs bestyrelse har ansat institutdirektør, professor Anders Bjarklev som ny prorektor på DTU.

Anders Bjarklev (f. 1960) er institutdirektør på DTU Fotonik (si-den 2004). Han er uddannet civilingeniør (1985) og senere ph.d. (1988) fra DTU, hvor han også blev dr. techn. (1995). Hans vi-denskabelige produktion er omfattende, herunder med flere end 150 videnskabelige artikler i internationale publikationer. Han har fungeret som referee på en række videnskabelige tidsskrifter, her-under Science og Nature. Han har stor undervisningserfaring, lige-som hans forskning er resulteret i 20 patenter/patentansøgninger og givet anledning til etablerin-gen af to selskaber og et om-fattende netværk inden for IKT-branchen. Han har modtaget en række priser og udnævnel-ser, herunder VILLUM KANN RASMUSSENS tekniske legat på 1,5 mio. kr.

Anders Bjarklev afløser DTUs nuværende prorektor, Knut Conradsen, som har øn-sket at fratræde stillingen med udgangen af august.


PLANLÆGNING

I Randers kommune prø-ver man at udvikle nye metoder til kortlægning af ressourcer i landsbyerne.

/ af lektor Jørgen møller,

aalborg universitet, institut 20 og

kasper lemvigh, kuben management.

I de seneste år er der kommet mere fokus på udvikling i landsby-erne. Mange landsbyer og mindre bysamfund – især i udkantsom-råder – har svært ved at tiltræk-ke virksomheder og beboere, lige-som landsbyerne mange steder er præget af lav eller negativ vækst, tomme og forfaldne huse samt en ringere offentlig og privat service. Hvis denne udvikling skal vendes, er der behov for en aktiv indsats.

Det er kommunernes opgave at planlægge og gennemføre en indsats for udvikling i landdistrik-terne. Med strukturreformen har kommunerne overtaget ansva-ret for planlægningen af det åbne land, og står dermed over for nye udfordringer. Kommuneplaner-

ne omfatter nu både byzone og landzone og bør derfor gennem-føres med en mere helhedsorien-teret tilgang, der omfatter en sam-let strategi for alle bebyggelser i kommunen, sådan at også de små og mindre landsbyer får opmærk-somhed i den kommunale plan-lægning.

En væsentlig udfordring i ud-viklingen af sådanne strategier er at skabe et overblik over de ob-jektive ressourcer i landsbyerne rundt om i kommunen, således at landsbyernes styrker og svaghe-der og rolle i forhold til hinanden kan synliggøres. En sådan kortlæg-ning vil kunne målrette planlæg-ningen og skabe et udgangspunkt for at igangsætte og koordinere re-levante initiativer på lokalt niveau samt hjælpe med prioritering af de kommunale ressourcer.

Den traditionelle kortlægning af lokale ressourcer vil ofte være ret begrænset, og analyser udføres i reglen på kommuneniveau, hvor-ved der tegnes et unuanceret bille-de af den aktuelle situation i lands-byerne og de mindre bysamfund. Der er således en risiko for, at kon-krete potentialer og problemer i den enkelte landsby ikke afdæk-

kes tydeligt, hvorved man mister muligheden for at gennemføre en målrettet planlægning og priorite-ring af ressourcerne.

Der er med andre ord et aktu-elt behov i kommunerne for at fin-de nye metoder til at kortlægge forskelle og udviklingstendenser i landdistrikterne - for efterfølgende at kunne planlægge og prioritere den kommunale indsats.

I forsøgsprojektet ”Landsbyer i storkommunen” tages der livtag med denne udfordring, idet for-målet er at gennemføre en kort-lægning af landsbyer i Randers Kommune for at skabe et godt ud-gangspunkt for tilrettelæggelsen af en prioriteret og målrettet plan-lægningsproces.

Projektet gennemføres som et samarbejde mellem Kuben Ma-nagement, Randers Kommune og Aalborg Universitet v/lektor Jørgen Møller. Projektet er finansieret af Socialministeriets forsøgs- og ud-viklingsmidler. Randers Kommune og Aalborg Universitet yder medfi-nansiering.

I forsøgsprojektets 1. fase af-prøves en nyudviklet registerbase-ret metode, hvor målet er at give et overskueligt og sammenfatten-

de billede af den enkelte landsbys fysiske og socio - økonomiske for-hold. Metoden indebærer en kort-lægning baseret på GIS - analy-ser af elektroniske registerdata fra Danmarks Statistik, hvilket gør det muligt at lave en rumlig analyse af landsbyernes relative kvaliteter og svagheder samt udviklingstenden-ser.

Resultatet af kortlægningen lyder i hovedtræk som følger: •Påbaggrundafstatistiskanalyse

grupperes de undersøgte lands-byer i fem typer. Landsbyerne i hver type deler vigtige sociale, demografiske og geografiske ka-rakteristika, og adskiller sig sam-tidig væsentligt fra landsbyerne i de øvrige klynger. Landsbyerne i Randers Kommune kan med an-dre ord langt fra opfattes som homogene enheder.

•Udoveratdeundersøgte lands-byer kan inddeles i en række landsbytyper, er det menings-fuldt at rangere landsbytyper-ne på en værdimæssig skala, gående fra ”ressourcestærke landsbyer” til ”mindre ressour-cestærke landsbyer”. De mest



PLANLÆGNING

ressourcestærke landsbyer er kendetegnet ved at ligge tæt på Randers, og har haft befolknings-tilvækst og en forholdsvis højtud-dannet befolkning, som for en stor andels vedkommende er an-sat i servicesektoren. De mindre ressourcestærke landsbyer har en skæv alderssammensætning med en overvægt af ældre, lige-som landsbyerne er kendetegnet ved en befolkning, som har en forholdsvis lav indkomst, og som for en stor andels vedkommen-de er beskæftiget i enten den pri-mære eller sekundære sektor.

•Endelig viser kortlægningen entendens til, at landsbyer med for-holdsvis mange ressourcer er lo-kaliseret i umiddelbar nærhed af Randers, mens de mindre res-sourcestærke landsbyer er pla-ceret relativt langt fra Randers (især i den nordlige del af kom-munen).

I projektets øvrige faser er det me-ningen, at der gennemføres en række undersøgelser i udvalgte randrusianske landsbyer med det formål at verificere den kvantitati-ve metodes resultater ved at gøre

brug af andre metoder og indika-torer. Således gennemføres der dels en visuel registrering for at re-gistrere og vurdere kulturmiljøets bevaringsværdi, og dels en kvan-titativ spørgeskemaundersøgel-se for bl.a. at måle mængden af sammenhængskraft og social kapi-tal i en række landsbyer. Arbejds-hypotesen er, at der findes en sammenhæng mellem de objekti-ve ressourcer, fundet i registerun-dersøgelsen, de fysiske ressourcer fundet gennem besigtigelser og de sociale ressourcer fundet gen-nem spørgeskemaundersøgelsen.

Projektet forventes afsluttet i ef-teråret 2010 med en rapport, hvori projektets samlede resultater præ-senteres, og værdien af kortlæg-ningsmetoden og -processen vur-deres.

En vigtig del af projektet er lø-bende at øge kendskabet til de an-vendte metoder samt at formidle projektets resultater og erfaringer til glæde og gavn for andre kom-muner, der ønsker et praktisk an-vendeligt redskab i planlægningen af kommunens landdistrikter og landsbyer, samt andre interessen-ter, der ønsker større indsigt i de

vilkår, der gælder for yderområder-ne i Danmark.

Yderligere oplysninger om pro-jektet kan fås ved henvendelse til: - Konsulent Kasper Lemvigh, Ku-ben Management, tlf. 8933 6969 eller på mail [email protected]

- Lektor Jørgen Møller, Aalborg Universitet, tlf. 9940 8378 eller på mail [email protected]

- Rasmus Heller Olsen, Randers Kommune, tlf. 8915 1545 eller på mail [email protected].

De mest ressourcestærke landsbyer er kendetegnet ved at ligge tæt på Randers, og har haft befolknings-tilvækst og en forholdsvis højtud-

dannet befolkning, som for en stor andels vedkommende er ansat i ser-vicesektoren. Her et nybyggerkvar-

ter i Stevnstrup, som har oplevet en fremgang i indbyggertallet på 117

indbyggere i perioden 2002 – 2007. Arkivfoto: Gerth Hansen/Scanpix

DISUD Inst. for Bæredygtig Udvikling Rådgivning: Klima, miljø og energi

• Klimaændringer• Oversvømmelser• Energibesparelser• Miljøgodkendelser

• Vandplaner• Vand• Spildevand• Benchmarking• Grønne regnskaber

Tel. 45 85 95 22 [email protected] www.disud.dk Karsten Krogh Andersen


KORT NYT FRA KOMMUNERNE

10 vindmølle-områder på vej Herning Kommune vil gerne øge andelen af vedvarende ener-gi - blandt andet ved at udnytte de muligheder, som vindkraft gi-ver. Derfor har Herning Byråd ved-taget et forslag til en ny vindmøl-leplan.

Formålet med planen er at ud-pege arealer, hvor der i fremtiden kan opstilles minimum tre vind-møller med en totalhøjde mellem 100 og 150 meter. Målet med pla-nen er desuden fremover at sam-le vindmøllerne på de arealer, der er udpeget til formålet i stedet for at have møllerne spredt over hele kommunen.

Herning Kommunes klimaplan har et mål om at skabe mulighed for 60 MW ny vindmølleenergi in-den år 2030 for at nedbringe bru-gen og afhængigheden af fossile brændstoffer. Med den nye vind-mølle-plan vil det mål kunne nås, da planen giver mulighed for, at der kan opstilles mellem 40 og 51 vind-møller med en samlet effekt på op til 170 MW.

Ny plan skal sikre vores drikkevand Roskilde-, Egedal- og Frederiks-sund kommuner har i samarbej-de med de lokale vandværker og Københavns Energi udarbej-det en lovpligtig indsatsplan for et af de store lagre af rent grund-vand – ved Værebro – hvor der hver dag pumpes 5 millioner liter drikkevand op til 40.000 forbru-gere. Indsatsplanen skal beskytte grundvandet fremover.

Planen sætter blandt andet ind på følgende områder •Sikkerhedszoner omkring drik-

kevandsboringer i form af frivil-lige dyrkningsaftaler.

•Skovrejsning - forebygger ny forurening og reducerer ud-vaskningen af pesticider og ni-trat. •Håndtering af BAM-forurening,

et nedbrydningsprodukt fra pe-sticider •Vandsamarbejde, der sikrer

fælles indsats omkring grund-vandsbeskyttelse. •Landbrugskampagne, der skal

minimere risikoen for forure-ning af grundvandet. •Oplysningskampagner, der skal

reducere brugen af pesticider

Kort Værebro indsatsplan

4 Rapport

Værebro Indhol.indd 4 20-04-2010 13:44:23

Søer i Esbjerg oprenses med brug af ny teknikTeknik og Forsyningsudvalget anmoder byrå-det om at bruge 4 millioner på at oprense søer i Vognsbølparken og Spangsbjerg Møllesø, så krafti-ge regnfald ikke oversvømmer og beskadiger om-rådet.

Til at rense de to søer vil Esbjerg Kommune bruge en ny teknik, som skal adskille vandet fra

det slam, der vil blive pumpet op fra søens bund. Slammet pumpes direkte op i en GeoTube. Geo-Tuben er en forholdsvis ny metode i Danmark, og er kort sagt en form for pose lavet af et vævet geo-tekstil. Dette materiale er så fint, at det tillader van-det at løbe gennem, mens slammet og sedimen-terne bliver i posen.

Sønderborg overtager formandskabet for internationalt havnebysamarbejde 1. juli 2010 overtog Sønderborg formandskabet for det interna-tionale havnebysamarbejde Si tous le Port du Monde .. . Offi-cielt skete det i Rennes Frankrig. Her blev formand for Kultur og Erhverv, Stephan Kleinschmidt på generalforsamlingen indsat som ny præsident for fællesska-bet.

Alsion bliver en vigtig brik i formandskabet. Konkret er det bl.a. besluttet, at der skal laves en videokonference om Alsi-on i 2011, at der skal etableres samarbejde mellem et intelli-gent energicloster i Rennes og Sønderborg, samt at der i som-meren 2011 skal afholdes en sommercamp med unge entre-

prenører fra havnebysamarbej-dets universiteter.

Sønderborg vil herudover ar-bejde på, at Flensborg bliver as-socieret medlem i 2010, samt at havnebyer fra de Baltiske lande bliver nye medlemmer. Fokus vil her være på de havnebyer, der har været eller skal være Euro-pæiske Kulturhovedstæder.


KORT NYT FRA KOMMUNERNE

Egedal vil bygge et bæredygtigt rådhusDanmarks mest energieffektive rådhus, der samtidig kan spare skatteborgerne for omkring 130 millioner kroner over de næste 25 år. Sådan lyder den ambitiø-se plan for et splinternyt rådhus til 400 ansatte i Egedal Kom-mune.

Beslutningen er truffet på baggrund af en rapport fra råd-givningsfirmaet Ernst & Young, der konkluderer, at et nyt rådhus vil kunne spare Egedal Kommu-ne for samlet set 130 millioner kroner over de næste 25 år, fordi man får en mindre og samlet ad-ministration. Desuden bliver ud-gifterne transport, drift og vedli-gehold reduceret betydeligt.

Havnebad bliver Faaborgs nye attraktionFaaborg-Midtfyn Kommune har gennem længere tid arbejdet på at få etableret nye bade- og søsportsmuligheder i Faaborg by. Det er Faaborgs borgere, der i arbejdet med den såkald-te Masterplan Faaborg har peget på, at et bynært havnebad gi-ver god mulighed for at udvikle vand- og badeaktiviteter i byen. Havnebadet er et af fire større projekter, som indgår i Master-plan Faaborg, en plan der skal fremme byens udviklingsmæs-sige potentialer som en attraktiv bosætnings- og turistby.

Havnebadets beliggenhed centralt i byen ved byens hav-nepark og tæt på lystbådehav-nen giver optimale muligheder for at tiltrække turister og bor-gere fra hele byens opland og det øvrige Fyn – og på denne måde understøtte udviklingen i hele byen.

Københavns første fuldautomatiske p-anlægPå Nørrebro kan man sende bilen ned under jorden og få den hentet op igen - helt automatisk.

I det nye p-anlæg er det kun bilerne, der kommer ned under jorden. Man stiller bilen i en af elevatorboksene, går til registre-ringsautomaten, og så sørger det fuldautomatiske elevatorsystem for at sende bilen ned på en ledig parkeringshylde.

P-anlægget i Nørre Allé er det første af tre fuldautomatiske, un-derjordiske p-anlæg, som Københavns Kommune er ved at bygge. Tilsvarende p-anlæg i Leifsgade på Islands Brygge og Under Elme-ne på Amagerbro åbner senere på året.

Stifinder med 100 ture ud i det blåMed Ringkøbing-Skjern Kom-munes nye Stifinder, er der nu over 100 gode grunde til at komme op af sofaen og ud i kommunens dejlige na-tur. På hjemmesiden rksk.dk/stifinderen har kommunen samlet mere end 100 smuk-ke og spændende naturruter.

Ruterne er anbefalet af sogneforeninger, museer, turistforening, løbeklubber, Skov- og Naturstyrelsen og mange flere. Desuden har kommunen selv lagt en mas-se ruter ind, som giver fanta-stiske naturoplevelser.

Aabenraa får Danmarks mest ambitiøse klimamodelI Aabenraa Kommune har man allerede oplevet adskillige over-svømmelser, hvor store værdi-er er gået tabt. Derfor har kom-munen nu iværksat Danmarks mest ambitiøse klimaplan, der skal sikre borgere, virksomheder og natur mod oversvømmelser i fremtiden.

I samarbejde med forsynings-selskabet Arwos og Grontmij | Carl Bro er Aabenraa Kommu-ne gået i gang med at udvikle en avanceret klimamodel, der me-get præcist kan simulere konse-kvenserne af klimaforandringer.

Klimamodellen gør det mu-ligt at simuler,e hvad der sker,

når havets vandstand og grund-vandsspejlet stiger, kombineret med f.eks. et skybrud eller en kraftig vestenvind. På den måde får man i Aabenraa alle de op-lysninger, der er nødvendige for den fremtidige planlægning.

Se mere på www.arwos.dk

Randers vil i front med mangfoldighed i naturen2010 er af FN udråbt til inter-nationalt biodiversitetsår. Derfor har Randers Kommune som en af foreløbig 30 kommuner un-derskrevet den såkaldte ”Count-down 2010”-erklæring, der forplig-ter kommunerne til at arbejde for øget mangfoldighed i naturen. Af-talen blev underskrevet d. 1. juni, og dermed deltager Randers Kom-mune i By- og landskabsstyrelsens kampagne for at fremme biodiver-sitet. På Styrelsens hjemmeside kan man finde en samlet oversigt over danske kommuners indsatser for at sikre mangfoldigheden i na-turen.

Randers Kommunes indsatser

på området viser, at kommunen allerede er godt med sammenlig-net med andre kommuner. Men ambitionerne er større endnu. Ind-til videre er følgende projekter be-skrevet:

1. Bekæmpelse af invasiv bjør-neklo. Dette gøres bl.a. ved af-græsning og slåning af enge og langs vandløb, og giver bedre vilkår for en lang række planter bl.a. Engkabbeleje, Festgræs og Gøgeurt.

2. Fugleovervågning. Der bliver talt fuglearter i Vorup, Væth og Hornbæk Enge. Den nye viden om fuglene skal skabe grundlag for optimal naturpleje for fugle-livet.

3. Afgræsning af hede. I Assentoft bakker er der lavet aftaler med lokale landmænd om afgræs-ning af heden på Ådalskræn-ten. Samtidig udtyndes buske og træer, så der skabes grobund for flere forskellige plantearter.

Link til Danmarkskort over biodiversitetskommuner.: www.blst.dk/NATUREN/Biodiversitet/Kommunernes+opgaver/kommunekort.htm


FORSYNING

/ af inge Faldager, teknologisk institut, rørcentret

De nye forsyningsselskaber bruger mange pen-ge på TV-inspektion for at skabe sig et overblik over afløbssystemernes tilstand. Men hvordan sikrer de sig, at de kan stole på TV-inspektioner-ne og planlægge fremtidige tiltag ud af disse in-formationer?

Ja det er ganske enkelt. De anvender fir-maer, der er medlem af DTVK (Danske TV-in-spektionsfirmaers Kontrolordning). DTVK er en frivillig kontrolordning for TV-inspektionsfirmaer, oprettet i 1986.

Formålet med ordningen er at sikre, at de tilsluttede firmaer udfører arbejde af høj kvalitet, og at virksomhederne udnytter den teknologiske udvikling.

Kontrolordningen er lavet for at sikre, at kunderne kan stole på de TV-rapporter, som de rekvirerer. Kravene til TV-inspektioner er angiv-et i ”Fotomanualen”, i ”Særlige Betingelser for TV-inspektion” og i DTVK’s Tekniske Bestem-melser.

Fotomaualen (Fotomanualen – TV-ins-pektion af afløbsledninger Vejledning nr. 57 2010) er den danske standard for, hvordan ob-servationer/skader skal rapporteres ved en TV-inspektion. Manualen udgives af DANVA og re-videres løbende. Den lever således op til de krav, der fx stilles i forbindelse med den eu-ropæiske standardisering

DTVK’s Tekniske Bestemmelser indehold-er betingelser for optagelse, minimumskrav til udstyr, krav til indberetninger, krav til kon-trol af det udførte arbejde, certificering af TV-operatøreren, uddannelse, kundehenvendels-er mv.

Krav til de tilsluttede firmaer•De tilsluttede firmaer skal leve op til en

række krav, der blandt andet omfatter:•Firmaets udstyr•Uddannede/certificerede operatører•Rapportering•Kvalitetssikring af eget arbejde•Indberetning af udført arbejde

De tilsluttede firmaer skal desuden kunne le-vere en digital afrapportering, der kan gem-mes i kommuners og forsyningers database.

KontroludvalgetKontroludvalget, der har det overordnede an-svar for kontrolordningens funktion, er sam-mensat bredt fra hele afløbsbrønden:

Vagn Lykke, Skive Kommune (KTC)Bo Laden, Aalborg Forsyning (DANVA)Inge Faldager, Teknologisk InstitutOve Kjærsgaard, Niras (FRI)Kaj Petersen, Kaj’s TV (Dansk Byggeri)Peter Ellegaard, Per Aarsleff (Dansk Byggeri)Tina Aabye, Forsikring og Pension

Det daglige arbejde varetages af 2 tekniske konsulenter med et indgående kendskab til branchen:

Peter Hjortdal, Aarhus Vand Allan Møller, Eltel A/SArbejdet omfatter:•Kontrol af virksomhedernes produktion, ved

at der udtages stikprøver, der derefter kontrol-leres •Uddannelse af operatører, der skal beså en

prøve (certificering) og efteruddannelse •Besvarelse af tekniske forespørgsler om kon-

trolordnings virke mv.

Hvis kontrollen afslører graverende fejl, er det er krav at kunden informeres af TV-inspektions-firmaet.

Enhver kunde, der har fået foretaget TV-in-spektion af et firma, der er medlem af DTVK, er berettiget til at forelægge kvalitetsspørgsmål for DTVK.

KontrolmærketKontrolmærket er registreret og må kun anvendes af tilsluttede

firmaer, hvis rapporter mv. altid skal være forsy-net med kontrolmærket.

Hvor meget TV-inspiceres der?Kontrolordningen får indberetninger fra alle de tilknyttede firmaer, og derfor kan det opgøres, hvor mange km TV der køres af medlemmer af ordningen. I figur 1 er vist en oversigt over de inspicerede km siden 1988. Takten har væ-ret stigende siden ordningen blev oprettet. Det er dog tydeligt at kommunesammenlægningen i 2007 og selskabsdannelsen af forsyningerne i 2009 har haft en mærkbar indflydelse på antal-let af inspicerede km

Fordelene ved brug af firmaer tilknyttet DTVK:Kontrolordningen er oprettet for at sikre kun-derne kvalitet af det udførte arbejde. Der er føl-gende fordele ved brug af tv-inspektionsfirma-er tilkyttet DTVK:

•DTVK er en veletableret kontrolordning•Medlemsfirmaer er velorganiserede•Minimumskrav til udstyr•Kun uddannede TV-operatører udfører TV-in-

spektion•Løbende efteruddannelse af TV-operatører•Løbende kontrol af firmaernes TV-produktion•Certifikater fornyes hvert år•Kunden får besked hvis kontrollen afslører

graverende fejl•Mulighed for forespørgsel vedrørende

kvalitet•Mulighed for at klage over dårlig kvalitet

Vedtægter og Tekniske Bestemmelser kan re-kvireres fra DTVK’s sekretariat, eller hentes på DTVK’s hjemmeside www.dtvk.dk.

Kan man stole på en TV-inspektion?

Figur 1. Over-sigt ovetr antal km TV- inspektion i DTVK siden 1988

0500

100015002000250030003500400045005000

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

År

Km


NYT FRA KTC

Ny formand for Ledelse, Kompetence og Organisation-faggruppenKTCs bestyrelse har udpeget teknisk direktør Erik Jespersen, Fredericia Kommune, som ny formand for faggruppen, Ledelse, Kompe-tence og Organisation, efter Ole Møller.

Faggruppen udfylder en vigtig rolle i for-hold til ledelsesudvikling, uddannelse af mellemledere, styrkelse af den kommunal-tekniske sektors rekruttering og image blandt

unge ingeniørstuderende og andre højtud-dannede samt andre væsentlige emner.

Desuden har faggruppen et tæt samspil med COK om kurser og uddannelse af sek-torens ledere.

KTCs bestyrelse ser frem til at disse og an-dre opgaver videreføres af faggruppen under den nye formand.

Ny kredsformand for KTC kreds MidtjyllandPå kredsgeneralforsamlingen 11. juni blev direktør Hanne Arends, Silkeborg Kommune, valgt som ny formand for KTC Midtjylland.

Hun afløser natur- og miljøchef Jakob Bisgaard, Ringkøbing-Skjern Kommune.

Nyvalgt medlem til bestyrelsen er des-uden teknisk direktør Asger Geyti, Skan-derborg Kommune.

Teknisk direktør Ole Jørgen Jensen, Skive Kommune, fortsætter i bestyrelsen.

Nyt nyhedsbrev til de kommunale cheferMediehuset Ingeniøren har i samarbejde med KTC lanceret nyhedsbrevet - Teknologisk Ind-sigt // Energi og miljø i kommu-nerne. Nyhedsbrevet vil løbende bringe informationer, som hurtigt og nemt kan holde læserne op-dateret i dagligdagen.

Energi og miljø i kommuner-ne er et nyhedsbrev, som ude-lukkende er skrevet til de kom-munale tekniske chefer, miljø-, klima- og energimedarbejde-re samt deres samarbejdspart-nere.

KTC byder nyhedsbrevet velkommen ”Som formand for KTC har jeg store forventninger til nyheds-brevet, som byder på relevant viden inden for energi, miljø og klima. Jeg glæder mig til et ny-hedsbrev, som er aktuelt, faktuelt

og ikke mindst inspirerende. Vi har indgået et samarbejde med Mediehuset Ingeniøren, som sik-rer vores medlemmer en god ra-bat på nyhedsbrevet,” siger KTCs formand Torben Nøhr

Et uundværligt redskabRedaktionschef Rolf Ask Clausen fra Ingeniøren udtaler:

”Som redaktionschef garante-rer jeg, at nyhedsbrevet skrives af dedikerede journalister. Inge-niøren har i forvejen en betyde-lig redaktionel styrke på energi/miljø/klima, og denne vægt læg-ger vi bag indholdet i nyhedsbre-vet. Derfor ved vi med sikkerhed, at indholdet bliver relevant og uundværligt for abonnenterne.”

Læs om energi, klima og miljøNyhedsbrevet udkommer 2-3

gange om ugen og følger udvik-lingen på tæt hold. Det betyder, at læserne får information om energi, miljø og klima samlet.

Nyhedsbrevet byder på histo-rier baseret på cases fra den vir-kelige verden.

Aftale med KTCMediehuset Ingeniøren har indgået en aftale med KTC som sikrer, at KTCs medlem-mer får rabat på Nyheds-brevet. Et årsabonnement koster som udgangspunkt kr. 6.499,-; men medlem-mer af KTC får rabat og kan derfor nøjes med at betale kr. 5.199,- for et årsabonnement på ny-hedsbrevet: Teknolo-gisk Indsigt // Energi og miljø i kommu-nerne

Hvis du vil læse mere om ny-hedsbrevet, så klik ind på ing.dk/emk.

KTC byder det nye nyhedsbrev fra Mediehuset

Ingeniøren velkommen. Vi har store forventninger

til nyhedsbrevet, som bliver en fantastisk kilde til alt

relevant inden for energi, miljø og klima. Vi glæder

os til løbende at modtage nyheder baseret på cases

fra den virkelige verden, så indholdet bliver aktuelt,

faktuelt og ikke mindst inspirerende.Nyhedsbrevet er skrevet til os i kommunerne. Derfor

har KTC indgået et samarbejde med Mediehuset

Ingeniøren, som sikrer vores medlemmer en god

rabat på nyhedsbrevet.

Med venlig hilsenTorben Nøhr Formand for Kommunalteknisk Chefforening

Teknologisk IndsigtEnergi og miljø

Eksklusivt Aktuelt Tidsbesparende

Tegn et gratis prøveabonnement på ing.dk/emk Årsabonnement: 6.499 kr.

KTC-medlemmer: 5.199 kr.

Velkommen til nyhedsbreVetTEKNOLOGISK INDSIGT //Energi og miljø i kommunerne

Et nyhEdsbrEv til dE kommunalE chEfEr og dErEs samarbEjdspartnErE

Ingeniøren 210x282 Teknologisk Indsigt KTC.indd 1

02-07-2010 10:25:40


KORT NYT OM NATUR

Nye oplysninger om truede arterBy- og landskabsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Videnscen-ter for Landbrug har udgivet informationsmaterialet "Landbrugs-drift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder". Ma-terialet skal gøre det nemmere for lodsejere at forvalte deres arealer på en måde, der bedst muligt sikrer beskyttelsen af yngle- og rastestederne for de såkaldte bilag IV-arter.

Københavns Befæstning skaber nye naturoplevelserEt storstilet projekt skal forvandle den tilgroede og mange steder gemte og glemte Københavns Be-fæstning til en stor sammenhængende attraktion i verdensklasse.

Realdania, Skov- og Naturstyrelsen og Kultur-arvsstyrelsen er gået sammen i et partnerskab for at realisere projektet. Partnerne har til sam-men afsat 175 millioner kroner til projektet, og forventningen er, at kommuner med flere vil bidrage med yderligere investeringer, engage-

ment og aktiviteter både lokalt og regionalt. Det stor-stilede projekt strækker sig over de næste tre til fem år og skal give befæstningen tilbage offentligheden.

Læs mere om projektet:•KøbenhavnsBefæstning-enattraktioniverdens-

klasse: www.kulturarv.dk/fileadmin/imported/files/www.kulturarv.dk/kulturarv/projekter/kbh-befaest-ning/befaestning-brochure.pdf

natur

Døgnflue fremgangDanmarks største døgnflue – majfluen – vin-der frem flere steder i Nordjylland. Det er tegn på, at vandløbene er blevet renere, for-di majfluen er meget sart over for forurening. Majfluens fremgang er dokumentet af By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ålborg, der overvåger naturen i regionen. Netop i juni måned er der gode muligheder for at opleve de ret sjældne majfluer, når de på lune som-meraftener flyver over en række vandløb i re-gionen, bl.a. Sæby Å og Gerå ved Kattegat og Sønderup Å og Lindenborg Å ved Limfjorden.

”Fremgangen for majfluen viser, at det vir-ker, når vi gør en indsats mod forurening. Det er godt for majfluen, og alle de andre plan-ter og dyr, som er afhængige af et rent vand-miljø,” siger biolog Hans Heidemann Lassen, biolog, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcen-ter Ålborg

Biologer følger majfluens udbredelse med særlig interesse, fordi den er en såkaldt nøg-leart, der bruges til at beskrive kvaliteten af danske vandløb. Trives majfluen er det et godt tegn for vandløbet, fordi insektet stiller forholdsvis høje krav til iltindholdet i vandet,

og derfor ikke kan klare sig i vandløb, der er forurenet med næringsstoffer fra bl.a. land-bruget. Majfluen har to livsstadier. Et flerårigt nymfestadie i vandløbene og et kortvarigt

voksenstadie som flyvende insekt. I nymfe-stadiet lever majfluen nedgravet i den øver-ste del af vandløbsbunden. Den foretræk-ker sandbund med et indhold af planterester under nedbrydning, som den ernærer sig af. Den er derfor afhængig af, at forholdsvis il-trigt vand trænger ned i vandløbsbunden. Majfluen tilhører familien af døgnfluer, der rummer knap 40 danske arter. Familien har fået sit navn, fordi dyrenes voksne liv kun va-rer ganske få timer eller døgn, som de bru-ger på at formere sig og lægge æg, hvorefter de dør. Den danske majflue har lånt sit navn fra det engelske mayfly, der henviser til, at de voksne insekter sværmer i maj måned i Eng-land, altså er cirka en måned tidligere end i Danmark.

Oplev majfluen: Bedste muligheder for at se majfluen er ved Sæby Å, Voer Å og Gerå ved Kattegat og Sønderup Å og Lindenborg Å ved Limfjorden. Der er også mindre bestan-de i bl.a. Klostergrøften, Liver Å og nedre dele af Uggerby Å-systemet ved Skagerrak og til Gåser Å, Skibsted Å, Binderup Å og øvre dele af Halkær Å ved Limfjorden

Majfluen er i fremgang. Foto: Scanpix

Kulturarv

og kulturmiljø

Landskab

og byrum

Friluftsliv

og rekreation

Københavns befæstning

– en attraKtion i verdensKLasse


KORT NYT OM NATUR

Danmark har en målsætning om at fordoble det samlede skov-areal til ca. 20% eller 950.000 ha inden udgangen af dette år-hundrede. Det betyder, at mere CO2 vil blive bundet og dermed forhindret i at slippe ud i atmo-sfæren, at grundvandet forskå-nes for rester af gødningsstoffer fra landbrugsdrift og ikke mindst et mere varieret landskab med en høj grad af biodiversitet. Der-for er man mange steder rundt om i landet i fuld gang med at rejse nye skove, der samtidig er tilpasset et klima med varmere vintre, mere nedbør og kraftige storme. For eksempel vil Skæ-vinge Skov og Gørløse Skov i Nordsjælland i fremtiden udgø-re ca. 1000 ha. nyt klimatilpas-set skovareal.

”Projektets primære formål er at beskytte de eksisterende grundvandskilder og skabe po-tentiale for nye. Ved at opkøbe

landbrugsjord og rejse skov i ste-det vil vi sikre, at der ikke i frem-tiden siver pesticider og hjæl-pestoffer fra gødning ned til grundvandet. På alle de arealer, vi opkøber, er der derfor forbud mod brug af gødning og pestici-der,” fortæller Niels Worm, der er skovfoged i Skov- og Naturstyrel-sen, Nordsjælland og projektle-der for de to skovrejsninger.

Bag projektet står Skov- og Naturstyrelsen, Københavns Energi (KE) og Hillerød Kom-mune. KE finansierer opkøbene af ejendommene gennem bru-gerafgifter på ca. 50 øre pr. m3 drikkevand, Hillerød Kommu-ne donerer enkelte arealer og har blandt andet forpligtet sig til at etablere stiforbindelser og fri-luftsfaciliteter, mens Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland varetager opkøbene af ejendom-mene, efterhånden som de bli-ver sat til salg. Ejendommene er-

hverves i fri handel, og der kan derfor gå adskillige år, før der bli-ver tale om én samlet skov.

Når ejendommene er købt ta-ger Skov- og Naturstyrelsen sig også af tilplantningen og pasnin-gen af de nye skove fremover. I foråret 2010 er der indtil vide-re opkøbt ca. 140 ha ud af de 1000 hektar. Dertil kommer, at flere private lodsejere er begyndt at indse fordelene ved rejse skov på deres egne jorder. Blandt an-det ydes der et pænt statsligt til-skud efter ordningen om Tilskud til privat skovrejsning, ligesom der er mulighed for at oprethol-de landbrugsstøtten på de til-plantede arealer.

”Det er en lang proces. Vi har ikke ekspropriationsmulig-heder, så vi skal forhandle med hver enkelt lodsejer på helt al-mindelige markedsvilkår for at få arealerne hjem. På den måde vil projektområdet de første år

være et kludetæppe af arealer, som vi så senere må forbinde til ét samlet skovområde,” siger Niels Worm.

Udover projektet med rejsnin-gen af Skævinge skov og Gørløse skov er der flere tilsvarende pro-jekter skåret over samme mo-del i gang i det nord- og midt-sjællandske landskab, nemlig fra Roskilde mod Køge og omkring Ringsted.

I Skovloven angives det, at over 50 % af et skovareal skal være tilplantet med træer. I de to nye skovområder ved Skævin-ge og Gørløse er det hensigten at tilplante ca. 55 % af arealet og lade resten henligge til rekre-ative formål og græsarealer, der på længere sigt kan udvikle sig til moser og overdrev. Også dalom-råder vil blive holdt fri for tilplant-ning. På den måde skabes der nye vådområder, hvor nedbøren kan opstuves.

Den stærkt truede laksefisk, snæb-len har nu fået adgang til helt nye og store gydeområder idet Varde Å er blevet genetableret i sit oprin-delige forløb. Snæblen var engang udbredt i hele Vadehavet fra Hol-land til Danmark, men findes i dag kun i Danmark.

Projektet til 60 mio. kroner om-fatter en strækning på 20 kilome-ter, hvor Varde Å er blevet udvi-det til dobbelt bredde for at kunne rumme alt det vand, der indtil ind-vielsen løber gennem Ansager Kanal. Der er yderligere lavet 35 slyng og ni store gydebanker samt fjernet to store spærringer. Samti-

dig er et dambrug blevet moder-niseret.

I alt er en halv million kubik-meter jord gravet op. Jorden skal blandt andet bruges til at fylde An-sager Kanal op efter indvielsen. Kanalen blev lavet i 1950’erne for at gøre det muligt at lave strøm på et lokalt savværk. Det havde kon-sekvenser for Varde Å, der blev fat-tigere på vand. I dag er der ikke længere brug for strøm fra det lo-kale savværk, og Varde Å føres til-bage til sin oprindelige form og fylde. Til stor glæde for dyre- og plantelivet i åen.Snæblen har nu fået adgang til helt nye og store gydeområder.

Arkivfoto: Jens Meulengracht Madsen/Scanpix

Varde Å får 35 nye sving

Nye skove er tilpasset fremtidens klima


NATUR & VAND

Græneoverskriden-de møde om vandpla-ner i grænselandet

4. juni mødtes 18 danskere med ni tyskere i grænselandet. Baggrun-den for mødet var dels udveks-ling af erfaringer med implemen-tering af vandrammedirektiverne. I dette tilfælde mellem de sønderjy-ske grænsekommuner og den ty-ske delstat Schleswig-Holstein, om hvilken det har forlydt, at man er nået meget langt med implemen-teringen af vandrammedirektivet.

Den anden anledning var den i forhold til grænsekommunerne meget lukkede proces om vand-planerne for det internationale vandområde Kruså/Vidå.

Mødet var arrangeret af KTC i samarbejde Tønder, Aabenraa og Haderslev kommuner. Det blev udbytterigt, og biolog Hans Harald Hansen fra Aabenraa Kommunes Miljø- og naturafdeling skrev efter-følgende et fyldigt referat, som vi her bringer uddrag fra.

Gammel traktat svær at ændreMødet startede med en kort in-troduktion for de danske deltage-re til det dansk-tyske samarbejde ved projektleder Tom Knudsen, Miljøcenter Ribe. Han kom ind på de rent juridiske problemer med at lave handleplaner for grænse-

vandløbene, der er reguleret af en traktat fra 1922 med en særlig dansk-tysk kommission som vand-løbsmyndighed. Denne traktat kan ikke uden videre ændres uden godkendelse fra de oprindelige underskrivende stater. Den dan-ske kommunalreform har gjort det nærmest umuligt at opfylde trakta-tens bestemmelser om den dan-ske repræsentation i grænsevand-løbskommissionen, hvad der er et velkendt problem i de to af græn-sekommunerne.

Tom Knudsen kunne endvidere fortælle, at der på nuværende tids-punkt ikke er indgået fælles aftaler om indsatsen i de fælles havområ-der. På dette område er Danmark gået længere end tyskerne, idet der på nuværende tidspunkt arbej-des med projekter til at begrænse næringsstofudledningen til de øst-danske havområder gennem VOS, mens denne særlige indsats ikke er indledt i Tyskland.

Efter denne indledning kørte de danske deltagere med bus til landsbyen Schafflund, hvor de ty-ske kolleger tog imod.

Det fælles dansk-tyske mødeDen fælles del af mødet startede med et indlæg fra Dr. Dieter Grett fra det slesvig-holstenske land-brugs- og miljøministerium. Dr. Grett har det overordnede ansvar for implementeringen af vandram-medirektivet i Schleswig-Holstein.

Opgaven med at vise EU, at vi sammen kan løse opgaven, er af delstaten indledt allerede i 2002. Det er velkendt, at delstaten har skilt sig ud fra de fleste andre ty-ske stater ved at være nået langt i processen.

Opgavefordelingen er på hver sin side af grænsen så forskellig, at man allerede på forhånd har kun-net udelukke at tale om et møde mellem kolleger i egentlig for-stand. Mødet var snarere mellem organisationer med nogenlunde samme arbejdsområder.

Man har etableret en struktur, der beror på den særlige tyske struktur på vandløbsområdet. Her adskiller den tyske model sig mar-kant fra den danske, idet delstaten er øverste vandløbsmyndighed, re-præsenteret gennem lokale styrel-ser (amter).

Den praktiske udførelse af vandløbsadministrationen fore-tages af de såkaldte ”Wasser und Bodenverbände” (WUB), der sva-rer til vore dige- og landvindings-lag, under tilsyn af de to vandløbs-myndigheder.

Ved implementeringen af vand-planerne, udføres den overord-nede ledelse og koordinering af landbrugs- og miljøministeriet. Den detaljerede udarbejdelse er lagt ud til 34 arbejdsgrupper, hvor WUBerne har sekretariatsfunktio-nen og skal sørge for samarbejdet mellem en langs række udpege-

de repræsentanter fra forskellige foreninger og organisationer som repræsenterer landbrugs-, fiske-ri- og naturbeskyttelsesinteresser samt vandværker og byer. Ministe-riet deltager i alle arbejdsgrupper-ne som observatør og indarbejder resultaterne i de endelige vandpla-ner.

Denne struktur med høj grad af borgerinddragelse, har ifølge Dr. Grett været en succes, idet der er opnået konsensus omkring planer-ne for 590 af 600 enkelte vand-løb, og der er kun indkommet 46 forslag i forbindelse med høringen af vandplanerne.

Strukturen har allerede længe været på plads, og den tyske del-stat har siden 2004 støttet forskel-lige projekter til forbedring af for-holdene i vandløbene. Man er altså startet før vandplanernes vedtagelse, men med den begrun-delse, at man godt vidste, hvor problemerne ville ligge i forhold til vandrammedirektivet.

Store forskelleHans Harald Hansen konkluderer, at tyskerne trods dette ikke i en-hver henseende er nået så me-get længere med vandplanerne og deres målopfyldelse end vi er i Danmark.

”Ser man på antallet og den samlede længde af vandløb, der forventes at kunne opnå en god tilstand ved 1. planperiodes ud-

Dansk-tysk møde om implementeringen af Vandrammedirektivet


NATUR & VAND

løb, så er andelen væsentlig min-dre end i Danmark. Noget af for-klaringen ligger i den traditionelle tyske brug af vandløbene til trans-portsejlads.

Det tyder endvidere på, at man har fået EUs accept til at udpe-ge væsentlig flere vandløb (>60 %) som værende stærkt modi-ficerede eller kunstige, og hvor vandplanernes gennemførel-se vil være til ulempe i forhold til den hidtidige anvendelse. Mi-nisteriet har her lyttet til udmel-dingerne fra arbejdsgrupperne. Her er Danmark gennem de sidste mere end 20 års indsats for at forbedre vandløbskvaliteten fysisk og kemisk samt med gen-nemførslen af vandmiljøplanerne langt foran. Dette har tyskerne for længst erkendt, hvilket vandløbs-myndighederne i grænseområdet

har kunnet spore gennem mange henvendelser om erfaringsudveks-ling og studiebesøg,” konkluderer Hans Harald Hansen. Han fortsæt-ter:

”Et særligt tysk problem er are-alerhvervelsen. Formentlig alle vandløb er udmatrikuleret og i dige- og landvindingslagenes eje, hvor de i Danmark er i privat eje, også efter projekternes gennem-førelse. I Tyskland skal man finde jord at bytte med eller købe jor-den, hvor man i Danmark hidtil har kunnet erstatte sig ud af et projekt. Det gør det dyrt i Tyskland.”

Hans Harald Hansen konstate-rer ligeledes, at tyskernes vandpla-ner er vedtaget mindst et år før de bliver det i Danmark, og ved ud-arbejdelsen har så mange par-ter været involveret, at rigtig man-ge konflikter er ryddet af vejen. På

den anden side ved de, der gen-nem en lang årrække har haft kon-takt til tyskerne omkring vandløbs-forhold, i hvor høj grad miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse og mil-jøtiltag generelt er blevet gjort til genstand for organisatoriske og politiske manifestationer. Mange planer og ønsker er gået i stå på grundlag af principielle diskussio-ner. Her har vi på dansk side været meget mere operative ved at kun-ne forhandle direkte med den en-kelte landmand og lodsejer.

De vandløb, som især blev fremhævet og senere på dagen besøgt, har en del af deres opland i det dansk-tyske grænseområde. Blandt projekterne var skabelse af fiskepassager ved vandmøllerne i landsbyerne Schafflund og Meyn samt restaurering af et habitatom-råde for havlampret.

Siden 2004 er der i Schleswig-Holstein gennemført eller forbe-redt en række projekter for at re-

staurere vandløb, fjerne okker og skabe fiskepassage ved vand-

møller og opstemningsanlæg. Fiskepassagerne har man af ejen-domsmæssige og kulturhistoriske

årsager ofte valgt at løse ved an-vendelse af mæandrerende fiske-pas i stedet for stryg. Ved lands-byen Meyn var der for eksempel

anvendt et særligt tysk patent, la-vet af store, opslidsede rør, som var

sat U-formet og forskudt ind i hin-anden. Foto: Hans Harald Hansen


NATUR & VAND

Som en af de første kom-muner i Danmark er Skan-derborg Kommune godt i gang med at lave ambi-tiøse badevands profiler for kommunens mange badesteder. Med bade-vandsprofilerne er før-ste skridt taget mod at få udarbejdet en egent-lig badevandspolitik.

/ af kasper rasmussen, biolog, aleCtia

og Hans Brok-Brandi, funktionsleder, na-

tur og miljø, skanderborg kommune

Handsken er taget op i Skander-borg Kommune og sammen med ALECTIA er Skanderborg Kommu-ne allerede gået i gang med at lave de lovpligtige badevandspro-filer, der skal sikre godt badevand og gode badestrande. Kommuner-ne skal senest have profilerne fær-dige til marts 2011, men alligevel har Skanderborg Kommune valgt at gå i gang nu.

At Skanderborg Kommune har store ambitioner på området, læg-ger Claus Leick, formanden for Miljø- og Planudvalget i Skander-borg Kommune ikke skjul på.

”I Skanderborg Kommune er godt badevand en mærkesag. Vi ønsker indbydende badestrande og godt badevand for både borge-re og turister. Samtidig vil vi meget gerne inddrage borgerne, så vi får deres gode ideer med i vores ar-bejde. Og så passer det også godt

ind i kommunens forhåbninger om at blive Årets Friluftskom-mune 2010.” siger Claus Lieck og fortsætter:

”Hvad der startede som en plan for opfyldelse af direktivets krav om udarbejdelse af badevand-sprofiler, er nu blevet langt mere omfattende, til fordel for kommu-nens borgere og besøgende på vores strande.”

Alle strande er medFlere af Gudenåsystemets sto-re søer som Mossø, Skanderborg Sø og Knudsø ligger i Skanderborg Kommune. Det betyder, at kom-munen har 17 badestrande – og flere af strandene er meget popu-lære og velbenyttede.

”Som udgangspunkt får hver enkelt strand nu en badevand-sprofil. Den beskriver i detaljer, hvordan forholdene er på den pågældende strand samt vurderer risikoen for forurening af badevan-det. Samtidig bliver profilerne gr-undstenene i vores overordnede administration af kommunens badevand,” forklarer ingeniør og badevandsansvarlig, Lotta Boe, fra Skanderborg Kommunes Natur og Miljøafdeling.

Udvidet service og ekstra informationHer kunne Skanderborg Kommu-ne have valgt at stoppe arbejdet, men det er langt fra tilfældet. For udover badevandsprofilerne laver kommunen nemlig en ny strategi for, hvordan borgerne, turister og andre får de bedste forhold ved søerne.

Lovpligtige badevandsprofilerEUs Badevandsdirektiv fra 2006 udstikker retningslinjerne for, hvordan medlemslandenes badevand skal forvaltes. Direktivet kræver gennem udarbejdelse af badevandsprofiler, et større kend-skab til badevandet og badestrandenes beskaffenhed end tidlige-re. Der kræves blandt andet højere grad af varsling og informati-on. Eksempelvis er det nu et krav, at brugerne ikke kun informeres om badevandskvaliteten, men også om den forventede varighed af en eventuel forurening. I direktivet omtales dette som ”forvalt-ningsmæssige foranstaltninger”. I forbindelse med direktivet er det et lovbundet krav, at kommunalbestyrelsen udarbejder de første badevandsprofiler senest marts 2011. Herefter skal de ajourføres hver 2.-4. år afhængig af det enkelte badeområdes klassifikation.

Udarbejdelsen af badevandsprofiler, skal ifølge EUs badevandsdi-rektiv omfatte flg. punkter:

a. en beskrivelse af de fysiske, geografiske og hydrologiske karak-teristika for badevandet herunder de kilder, der kan være årsag til forurening;

b. en identifikation og vurdering af årsagerne til forurening, der vil kunne have en effekt på badevandet og på de badendes hel-bred;

c. en vurdering af potentialet for masseopblomstring af blågrøn-alger (cyanobakterier);

d. en vurdering af potentialet for masseopblomstring af tang (ma-kro-alger) og/eller planteplankton;

e. hvis vurderingerne under punkt (b) viser, at der er en risiko for kortvarige forureningsforhold, skal følgende information gives:

•denforventedenatur,frekvensogvarighedafdenpotentielle,kortvarige forurening,

•detaljeromeventueltresterendeforurening,inklusivedead-ministrative tiltag, der er gennemført for at begrænse forure-ningen, samt et skøn for hvornår forureningen er væk,

•administrative tiltag, der er gennemført i forbindelse medkortvarige forureningshændelser med angivelse af, hvilken administrativ enhed der har gennemført det beskrevne tiltag. Desuden kontaktdetaljer for denne myndighed.

f. den fysiske placering af målestationen.

Kilde: Miljøstyrelsen

Skanderborg samarbejder om godt badevand og gode badestrande


NATUR & VAND

I tæt samarbejde mellem ALEC-TIA og Skanderborg Kommune gennemføres en omfattende reg-istrering af alle relevante forhold som sanitet, livredningsudstyr, af-faldssortering, parkeringsforhold, handicapvenlighed, børnesik-kerhed og informationstavler og mange andre forhold.

Skanderborg Kommune har valgt at gå ud over minimum-simplementeringen af kravet om badevandsprofiler, fordi badevand og friluftsliv er fokusområder i Skanderborg – og fordi Kom-munen gerne vil give brugerne af strandene en god service med gode og relevante oplysninger.

Hjemmeside som vejviserMed de nye systematiske op-lysninger om badestrandene vil Skanderborg Kommune også ud-bygge oplysningerne på kommu-nens hjemmeside. Det er planen at badegæster skal kunne klikke sig frem til de relevante oplysnin-ger på et GIS-kort over badestran-dene i kommunen. På den måde kan man som borger hurtigt få et overblik over, hvor man kan tage hen og bade, samt hvilke bade-strande der opfylder ens behov.

Workshop skal give gode ideerFor at sikre at kommunen får de bedst mulige forhold for badegæ-sterne, har man valgt at tage na-tur-, frilufts- og turistorganisationer,

sportsklubber samt forskellige er-hvervsorganisationer med på råd. I den planlagte proces er der ind-lagt en workshop til efteråret, som skal være med til at opfange ideer og forslag fra de mange forskellige interesser, der er i forhold til benyt-telse af badestrandene og søerne.

Formålet med workshoppen er at skabe grobund for synergief-fekter og samarbejde imellem de mange forskellige interesser, der er tilknyttet søerne og badestrandene. Borgerinddragelse og inddragelse af interesseorganisationer er nem-lig noget af det Skanderborg Kom-mune prioriterer rigtig højt, når der udarbejdes en ny politik.

Friluftsliv og turismeFormand for Friluftsrådet i Søhøj-

landet Willi Dupont er glad for, at Skanderborg Kommune nu sæt-ter ekstra fokus på badestrandene – og formidlingen ved badestran-dene.

”Vi synes, det er et ret godt initiativ Skanderborg Kommune har taget – og vi ser frem til at blive inddraget i processen med badevandspolitikken.”

Det målrettede arbejde med badevandsprofiler og en ny badevandspolitik falder også i god jord ved Skanderborgs tur-istchef, der synes, at det er en rigtig god idé at have fokus på badestrandene gennem en egent-lig badevandsstrategi og politik.

”Strande og badevand af høj kvalitet betyder meget for både borgere og turister, og vores

gæster har en naturlig forvent-ning om, at et så naturskønt om-råde som vores også byder på skønne badeoplevelser,” slut-ter Marianne Purup, turistchef i Skanderborg.

Badesæsonen 2011Samarbejdet mellem Skanderborg Kommune og ALECTIA forventes afsluttet i starten af oktober. Her-efter forestår formidlingen af ba-devandspolitikken til borgerne og andre interessenter. I den forbin-delse tages forskellige medier i brug, bl.a. kommunens hjemme-side, informationstavler og loka-le nyhedsmedier. Målet er at bor-gerne allerede i sommerhalvåret 2011, vil få glæde af kommunens nye badevandspolitik.

Bente Uhre og Lotta Boe fra Skanderborg Kommune drøfter badevandsstrategier med Rasmus Bang fra ALECTIA.

Knudhule ved Ry er en af de mange indbydende badestrande i Skanderborg Kommune.

Gode badestrande er langt mere end blot rent vand. Eksempelvis er skiltning og affaldshåndtering vigtige parametre.


KORT NYT FORSYNING

Maabjerg BioEnergy er en realitetEfter otte års forberedelser er Maa bjerg BioEnergy endelig klar til at opføre det produktionsan-læg, der skal blive verdens stør-ste bioenergianlæg. Det står klart efter, at bestyrelsen for selskabet netop har godkendt resultatet af en omfattende udbudsrunde med 12 delentrepriser.

Anlægget står færdigt ved ud-gangen af 2011 og går i kom-merciel drift i 2. kvartal 2012.

Fakta om Maabjerg Bio-Energy•Omdanner500.000tonsbio-

masse til ren energi – varme og el. •Producerer årligt 18,4 millio-

ner kubikmeter biogas. •Total investeringpå375mio.

kr. •Nettoomsætning på 45 mio.

kr./år. •Energiudnyttelsen svarer til

varme- og elforbrug i 5.000 / 12.500 boliger. •Reducerer i klimabelastning

med 50.000 tons CO2 / år. •Reducererkvælstofogfosfori

vandmiljøet med 109 og 311 tons/år. •Samfundsøkonomisk gevinst

på 1 mia. kr. •Bevarer 300 arbejdspladser i

landbrug og fødevareerhverv.

Mindre papirnusseri - lettere miljøregler Byrdejægerprojektet er et af flere initiativer i Miljøministeriet, der skal bidrage til at lette hverdagen for de danske virksomheder. Ministeriet har lavet analysearbejdet på basis af samtaler med store danske virk-somheder inden for fem forskelli-ge brancher. Nogle af de initiativer, der er igang-sat eller igangsættes i løbet af 2010, og som letter byrder, der nævnes i byrdejægerrapporten:•Sammenlægning af natur- og

miljøklagenævnene forventes at forenkle og effektivisere klage-sagsbehandlingen •Evalueringmedhenblikpårevisi-

on af godkendelsessystemet •Systematisk udfasning af papir-

baserede arbejdsgange, så digital kommunikation fremmes •Sikre professionel sagsbehand-

ling og videndeling •Forbedring af formidlingen og

vejledningen af BAT dokumen-terne

•Nye vejledninger på risikoområ-det, ammoniak, olieoplag, trans-port og overførsel af grøntlistet affald •Etprojektomforenklingogeffek-

tivisering af virksomhedernes og kommunernes rapporteringsfor-pligtelser

For mere information om Miljøministeriets arbejde med regelforenkling:http://www.mim.dk/Ministeriet/Miljoereglerne/

Forbedring og klimasikring af kloakker sikrer bedre vandkvalitetØgede regnmængder kan frem-over give problemer med over-svømmelser i kloakker og priva-te kældre. Derfor skal Grontmij | Carl Bro sammen med Vording-borg Spildevand udbygge og for-

bedre kloakkerne i 20 byområ-der i Vordingborg Kommune.

Projektet skal sikre Vording-borg Kommunes spildevands-plan for 2009-2020, der har til formål at udbygge og vedlige-

holde det samlede spildevands-anlæg, så vandkvaliteten sik-res i vandløb, søer og hav – og dermed overholder de fastlagte målsætninger for vandmiljøet i kommunen.

Projektet løber fra 2010 frem til ultimo 2013, hvor forbedrin-gerne i kloaksystemet i områ-derne Allerslev og Mern samt Damsholte og Ny Æbelnæs eretableret.

landets første fjern-kølingscentral sparer københavn for 3.000 tons Co2 årligtFjernkølingscentralen i Adelgade, der forsyner virksomheder om-kring Kgs. Nytorv, er første skridt i Københavns Energis arbejde for at sikre CO2-neutral køling til det københavnske erhvervsliv. Den næste central kommer til at ligge i området ved Rådhuspladsen og forventes klar til drift i 2012/13. Herudover vurderer Københavns Energi yderligere seks projek-ter. Tilsammen vil de syv projek-ter spare atmosfæren for op til 30.000 tons CO2 om året – sva-rende til den totale CO2-udled-ning fra en mindre provinsby.

God orientering har givet milliontilskud Tidlig og tydelig klar besked til bor-gerne om, at der var tilskud at hen-te til etablering af jordvarmeanlæg, har fået interessen til at stige ko-lossalt. Faktisk er Varde Kommu-ne den kommune i landet der har fået hentet flest tilskudskroner hjem til at overgå til en grønnere energiform. Mere end 100 borge-

re i kommunen har hentet 20.000 kroner hos Energistyrelsen, der 1. marts åbnede for en tilskudspulje med navnet ”skrot dit oliefyr.”

Nye tal fra Energistyrelsen viser, at borgerne i netop Varde har ud-vist markant større interesse for at udnytte den grønne tilskudsmulig-hed end borgere i alle andre dele

af Danmark. Langt de fleste kom-muner har hentet under en tredje-del tilskud af Vardes tal, og kun et par enkelte er nået op på det hal-ve. I Ålborg Kommune har 51 fået tilskud. I Esbjerg har 37 fået del i puljen. I Sønderborg er det 55 og i Kolding 33.

Vand skal vise vejen til vækst og velfærdAkademiet for de Tekniske Viden-skaber, ATV, igangsætter nyt pro-jekt om vandteknologi. Projektet vil behandle de muligheder for dansk vækst, som vandteknologi rum-mer. Vandteknologi har potentialet til at være noget af det, Danmark skal leve af i fremtiden.

Projektet har til formål at skabe viden om, hvordan det danske ud-viklingspotentiale på vandområdet kan realiseres gennem uddannel-se, forskning og teknologisk udvik-ling for at skabe vækst for det dan-ske samfund.

Projektet vil munde ud i en kon-ference og et visionsnotat. Projek-tet er funderet i Akademirådet.


OPSLAGSTAVLEN

opslagstavlen

’’

’’

Mange ældre mennesker i byer-ne får nu helt nye muligheder for at blive boende længere tid i egen bolig. Og for alle beboere i ældre ejendomme gælder, at både livs-kvaliteten og bevægelsesfriheden kan få et ”lift”.

Det skyldes, at elevatorpro-ducenten, KONE, har udviklet en ny teknologi, der er langt mindre pladskrævende og derfor åbner helt nye anvendelses-muligheder. Samtidig har KONE indledt et tæt samarbejde med entreprenørfir-maet, rbe A/S, om Easyvator, der samler al ekspertise vedrørende elevatorer og ejendomsrenovering

i ét team og gør det lettere, hur-tigere og billigere at projektere og opføre elevatorer i ældre beboel-sesejendomme.

KONE´s nye elevatorteknologi hedder KONE MaxiSpace og er de-signet specielt til eksisterende byg-ninger. Det er den første og eneste elevator på markedet uden kontra-vægt, og det betyder, at den kræ-ver langt mindre plads end en tra-ditionel elevator i eksempelvis en skakt. KONE MaxiSpace kan så-ledes placeres næsten hvor som helst - selv midt i durchsigten og udvendigt i baggården.

HedeDanmark sætter fokus på na-turpleje og -genopretning

I marts i år samlede HedeDan-mark organisationens viden om naturpleje og -genopretning i en ny afdeling: Afdelingen for Na-turpleje og -genopretning, der le-des af afdelingschef Tine Eggert-sen. Baggrunden er blandt andet, at der både nationalt og interna-

tionalt er et øget fokus på natur og miljø, og at kommunerne bli-ver mødt af skrappere krav fra den danske stat og EU om at gøre mere for naturplejen.

Den nye afdeling vil beskæf-tige sig med alt fra mindre ma-nuelle opgaver til større og mere omfattende opgaver. Det kan for eksempel dreje sig om hegnings-

opgaver, bekæmpelse af invasive arter, rydningsopgaver og natur-genopretningsprojekter. Afdelin-gen for Naturpleje og –genopret-ning vil dermed dække fra de helt små praksisnære enkeltprojekter over naturgenopretningsprojekter, der udbydes i licitation, til totalløs-ninger med rådgivning, ansøgning om støttemidler og efterfølgende

udførelse af selve entreprenørop-gaven.

Da Afdelingen for Naturpleje og –genopretning udspringer af HedeDanmarks nuværende or-ganisation, er afdelingen allerede i gang med flere projekter, blandt andet i det fredede område Eske-bjerg Vesterlyng i Kalundborg Kommune.

Ledelse af Arbejdsmiljø - Certificering i praksis Denne bog giver et bud på, hvordan arbejdsmiljø-ledelse kan styrkes på den enkelte virksomhed, og hvordan koblingen mellem virksomheden og den statslige regulering kan sikre en høj kvalitet for ar-bejdsmiljøet.

Certificeret arbejdsmiljøledelse baseret på sy-stematiske ledelsessystemer er blevet interessant for danske virksomheder, der siden 2001 har kun-

net opnå certifikat på, at deres arbejdsmiljø-ledelsessystemer er i orden.

Et godt arbejdsmiljø er således vigtigt for både ledelse og medarbejdere, og det er væsentligt at kunne dokumentere, at man har styr på arbejdsmiljøet i forhold til kun-der, samarbejdspartnere, myndigheder samt nuværende og kommende medar-bejdere.

Format: 175 x 245 - Ryg: 10,5 mm

Nyt Teknisk Forlag

Arbe

Robson Sø Rocha og Pernille Hohnen (red.)

Nyt Teknisk Forlag

bejdsm

Led

else af Arbejdsm

iljø

smiljø

Ledelse af

ISBN 978-87-571-2701-0

9 788757 127010

94011-1

nyttf.dk

bejdsm

Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for såvel ledelse som medarbejdere på arbejdsmarkedet. Både i forhold til kunder, samarbejdspartnere, myn dig heder samt nuværende og

kommende medarbejdere er det væsentligt at kunne dokumentere, at man har styr på arbejdsmiljøet.

Derfor er certifi ceret arbejdsmiljøledelse baseret på

systematiske ledelsessystemer blevet interessant også

for danske virksomheder, som siden 2001 endvidere

har kunnet opnå certifi kat på, at deres arbejdsmiljø-

ledelsessystemer er i orden.Denne bog undersøger, hvordan ledelsen af arbejds-

miljøet udvikler sig i praksis. Hvordan opbygger og driver virksomhederne

disse nye ledelsessystemer?Hvilke erfaringer har virksomhederne gjort?Fungerer certifi cerede arbejdsmiljø-

ledelsessystmer efter hensigten?Bliver arbejdsmiljøet integreret i forhold til de

øvrige ledelsesopgaver i virksom hederne?Hvordan går det med medarbejdernes indfl ydelse på arbejdsmiljøet?Sikrer ledelsessystemerne, at virksomhederne

kontinuerligt udvikler arbejdsmiljøet?Hvordan fungerer samspillet mellem virksomheder, myndigheder og certifi cerings organerne?

Med baggrund i et treårigt forskningsprojekt giver

bogen svar på disse spørgsmål og giver bud på, hvordan arbejdsmiljøledelsen kan styrkes på den

enkelte virksomhed, hvordan koblingen mellem virksomhederne og den statslige regulering kan sikre en høj kvalitet for arbejdsmiljøet.

ArbejdsmiljøCertifi ceringi praksis

ArbejdsmiljøArbejdsmiljø

Ledelse af

Certifi ceringi praksisLedelse_af_Arbejdsmiljø_94011-1_omslag.indd 1

22-04-2010 16:31:14

Elevatoren er lige på trapperne

Ny organisation i HedeDanmark


NYT OM JURA

JURAI samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Hanne Mølbeck

Kommune kunne ikke lovligt meddele dispensation fra lokalplanBrøndby kommune meddelte den 3. juli 2009 dispensation fra visse bestemmelser i en lo-kalplan til opførelse af kontor- og lagerbygning i erhvervsområde. Dispensationen omhandlede særligt lokalplanens bestem-melser om et beplantningsbæl-te, som afskærmede erhvervs-området fra privat bebyggelse.

I dispensationen havde kommu-nen givet bygherren ret til at op-føre 60 m2 af lagerbygningen indenfor det område, der var udlagt til beplantningsbæltet, og 610 m2 af byggeriet udenfor lo-kalplanens byggefelt.

Kommunen foretog i første om-gang ikke høring af naboer til byg-geriet, idet man fra kommunens side skønnede, at dispensationer-ne var af underordnet betydning. Efter opførelsen af byggeriet hen-vendte 16 naboer sig og gjorde gældende, at byggeriet medførte markante gener for de omkring-boende. Naboernes ejendomme lå umiddelbart på den anden side af grænsen til lokalplanområdet, der samtidig var kommunegræn-sen. Kommunen genoptog sagen til fornyet behandling og meddel-te – efter gennemførelse af nabo-høring - dispensation til bibehol-delse af byggeriet.

Naboerne indbragte herefter sa-gen for Naturklagenævnet. I kla-gen gjorde naboerne gældende, at kommunen ikke havde fornø-den hjemmel til at meddele lov-liggørende dispensation, hvor-for dispensationen var ulovlig og dermed ugyldig.

Naturklagenævnet fastslog, at Planlovens § 19, stk. 1, giver kommuner adgang til, at dispen-sere fra lokalplaner, hvis dispen-sationen ikke er i strid med prin-cipperne for lokalplanen. Det følger dog af § 19, stk. 2, at vide-regående afvigelse kun kan ske ved tilvejebringelse af en ny lo-kalplan.

Det ligger som hovedregel in-den for kommunens dispensa-tionskompetence at fravige en lokalplans bebyggelsesregule-rende bestemmelser. Derfor fandt Naturklagenævnet at fravi-gelsen på 610 m2 fra lokalpla-nen byggefelter – uanset de ge-nevirkninger fravigelsen har for navnlig én af naboerne – er om-fattet af kommunens dispensati-onskompetence.

Hvad angår beplantningsbæltet, derimod, fandt Naturklagenæv-net, at det af lokalplanens an-vendelsesbestemmelser frem-

gik, at det pågældende område skal være beplantet og ikke på nogen måde må bebygges el-ler anvendes til parkering. Uan-set, at bebyggelsen på 60 m2 ef-ter en umiddelbar betragtning udgjorde et mindre indgreb, på-pegede Naturklagenævnet, at indgreb i afskærmningsbælter mellem erhvervs- og boligområ-der må anses for yderst betæn-keligt, idet det tilsigtede formål om at sikre en effektiv adskillel-se og afskærmning mellem om-råderne udhules.

Naturklagenævnet fandt på denne baggrund ikke, at der kunne gives dispensation, hvor-for kommunen er forpligtet til, at foranledige at der sker enten fysisk eller retlig lovliggørelse. Naturklagenævnet har i den for-bindelse påpeget, at retlig lov-liggørelse ved en ny lokalplan, der muliggør byggeriet, forud-sætter at der foreligger en til-strækkelig planmæssig begrun-delse herfor.

Bech-Bruun førte denne sag for Naturklagenævnet, på vegne af naboerne til byggeriet.

(Naturklagenævnets afgørelse af 14. juni 2010)

Vejledning til Planlovens bestemmel-ser for detail-planlægningPlanlovens bestemmelser om detailplanlægning får nu sin egen vejledning. Formålet med vejledningen er, at give kommunerne de bedste for-udsætninger for, at fremme et varieret butiksudbud.

Vejledningen, som er ud-arbejdet af By- og Landskabs-styrelsen, tager udgangs-punkt i lovens bestemmelser. Vejledningen beskriver bl.a. hvordan butikker i bymidter-ne fremmer et levende og va-rieret byliv, hvordan man af-grænser bymidten, hvordan betegnelsen "butiksareal" skal forstås, og hvordan de-tailhandel skal behandles i kommune- og lokalplaner.

Et forslag til vejledning har været sendt i høring og hø-ringssvarene har peget imod, at der er behov for præcise-ring indenfor en række em-ner. Dette gælder bl.a. mu-ligheder for at åbne butikker med særligt pladskrævende varer i allerede planlagte om-råder.

Vejledningen indeholder derudover en detailhandels-ordbog med definitioner og beskrivelser af ord, der ofte bruges ved detailplanlæg-ning.

(Vejledning om detailplan-lægning, Vejledningen kan findes via dette link: http://www2.blst.dk/blst_praesen-tation/Vejledning_detailhan-del_endelig.pdf )


NYT OM JURA

Salg af kommunes ejendom til affalds-virksomhed uden offentligt udbudDispensation fra krav om offentligt udbud givet til kommune ved overdragelse af fast ejendom i for-bindelse med selskabsdannelse af den kommu-nale affaldsvirksomhed

Kommunen ansøgte statsforvaltningen om fri-tagelse for offentligt udbud ved overdragelse af grund og bygninger i forbindelse med en selskabs-dannelse på forsyningsområderne, herunder af-faldsområdet.

De omhandlede matrikler blev anvendt som kom-munale genbrugspladser eller administration for forsyningsområderne. Arealerne blev overdraget til nystiftede selskaber til den senest offentliggjorte ejendomsværdi, og kommunen ville eje 100 % af aktierne i de nystiftede selskaber.

Udgangspunktet er, at salg af en kommunes fa-ste ejendomme ikke må ske uden forudgående offentligt udbud. Vandsektorloven indeholder en undtagelse ved salg i forbindelse med udskilelse af vand- og spildevandsforsyninger, men en tilsva

rende undtagelse findes ikke for affaldssektoren. Der gælder dog en generel mulighed for undladel-se af offentligt udbud, hvis der foreligger særlige forhold, der kan begrunde en undladelse.

Statsforvaltningen bemærker, at overdragelsen af de omhandlede ejendomme sker med henblik på videreførelse af den kommunale affaldsvirksom-hed i selskabsform. Alle ejendomme benyttes af forsyningsområderne, og arealernes anvendelse forbliver dermed uforandrede.

Statsforvaltningen finder herefter, at der efter om-stændighederne foreligger sådanne særlige for-hold, som kan begrunde, at der meddeles dispen-sation fra offentligt udbud. Statsforvaltningen har ingen yderligere bemærkninger til, at kommunen indhenter ejendomsvurdering med henblik på, at salget sker til markedspris.

(Statsforvaltningen Syddanmarks udtalelse af 27. maj 2010 til Aabenraa Kommune på www.stats-forvaltning.dk)

Alt affald skal genanvendesRegeringen har anlagt en ny affaldsstrategi, der gælder til og med 2012.

Miljøministeriet oplyser, at alt danskernes affald i fremtiden enten skal genbruges, genanvendes eller omdannes til energi. Der skal med den nye affaldsstrategi satses på affaldsforebyggelse og på udvikling af miljøteknologier til affaldsbehandling.

Et af tiltagene er en landsdækkende informationskampagne vedrørende, hvordan man undgår affald og en helt ny indsats mod spild af mad, der smides ud. Andelen af affald, der deponeres på lossepladser skal falde fra 7 til 6 procent i 2012.

Miljøministeren udtaler blandt andet, at affaldsstrategien skal sætte skub i udviklingen af miljøteknologier, der både kan bidrage til at minimere spildet og miljøbelastningen, men også på sigt kan blive til nye danske eksportsuccesser.

Det oplyses, at der forventes anvendt 31 millioner kroner til at understøtte gennemførslen af initiativerne.

(Miljøministeriets meddelelse af 17. juni 2010 på www.mim.dk)

Sagsbehandlingstider i byggesagerPå Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside er det nu muligt at sammenligne, hvor længe en kommune er til at sagsbehand-le en byggesag i forhold til andre kommuner

En oversigt viser, at de mest effektive kommuner afslutter deres byggesager inden for 2-3 uger, mens andre kommuner gennemsnitligt er 2-3 måneder om at færdigbehandle ansøgnin-ger.

Økonomi- og erhvervsmini-steren udtaler, at en lang sags-behandlingstid kan have store konsekvenser for håndværker-virksomheder, der er klar til at bygge, men som må afvente til-ladelsen. I en periode med lav-konjunktur er det afgørende, at byggesagsbehandlingen i kom-munerne er så effektiv som over-hovedet muligt.

Ministeren påpeger, at kom-munerne siden 1. januar 2009 ikke har skullet byggesagsbe-handle i de fleste tekniske forhold ved ukompliceret byggeri, fx par-celhuse.

På hjemmesiden kan ses en oversigt over kommunernes byg-gesagsgebyrer og sagsbehand-lingstider.

(Økonomi- og Erhvervsministeri-ets meddelelse af 9. juni 2010 på www.oem.dk)

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen. Foto: Klaus Holsting.


NYT FRA KTC

Kommunal EntreprenørledelseUddannelsen er opbygget i 4 moduler og sætter fokus på kom-munal entreprenørledelse i teori og praksis. Der vil kunne opnås VEU-godtgørelse til uddannelsens moduler.Der udbydes et hold på Sjælland og et hold i Jylland se www.cok.dk

Landzonekursus Få sat fokus på, hvordan et godt og kvalitativt administrations-grundlag er med til at sikre, at der ikke træffes ulovlige afgørel-ser, der er i strid med lighedsprincippet. Desuden gennemgåes den seneste praksis på landzoneområdet fra Naturklagenævn og Domstol.Bygholm Landbrugsskole, 2 dages eksternatkursus: 31.08.2010 kl. 9-16 og 01.09.2010 kl. 9-16

Vådområder – fra forundersøgelse til tilsynKurset har fokus på, at du efter endt kursus kan forberede, planlægge og realisere vådområder fra start til afslutning. Kurset er specifikt målrettet de opgaver, som kommunen står overfor fra oktober 2010 og ind i 2011.Bygholm Landbrugsskole, 2 dages internat 29.09. – 30.09.2010

Byggesagsbehandling – juridisk setFå - med afsæt i BR 08 - et overblik over de juridiske forhold, du skal have styr på i din byggesagsbehandling - både i henhold til Byggeloven og i henhold til Forvaltningsloven.Scandic Kongens Ege Randers den 07.09.2010. Scandic Odense den 22.09.2010.Scandic Glostrup den 30.09.2010

Juraen rundt om kommuneplanenGiv din kommuneplan et kvalitetscheck på ret og pligt i forhold til Planloven, samspil mellem indhold, struktur og proces og samspil til øvrig planlægning - fokus på sundhed. Giv dig selv muligheden for vidensdeling og erfaringsudveksling og muligheden for at komme i dybden med kommuneplanenCOK - Den Kommunale Højskole 15.09. - 17.09.2010

Juraen rundt om lokalplanenKom i dybden med lokalplanlægningen.Kurset giver dig indsigt i de retlige principper for lokalplanar-bejdet, og giver dig mulighed for atkomme i dybden med tvivls-spørgsmål. Det juridiske grundlag i forhold til indhold, struktur og proces. Afgørelser og retspraksis fra Naturklagenævnet og domstole, forskellige plantypers muligheder og begrænsningerCOK - Den Kommunale Højskole - 15.11. - 17.11.2010

Driftsledere på kommunale renseanlægLederuddannelsen for driftsledere, der afsluttes med den bevis-givende prøve.COK - Den Kommunale Højskole, Grenaa. Modul 1: 06.-08.09.2010. Modul 2: 12.-14.10.2010. Modul 3: 08.-10.11.2010. Modul 4: 07.-08.12.2010

Støttet byggeriBehandling af støttesager det nye BOSSINF og skema ABC, driften af det støttede byggeri, anvisningsordninger og økono-miske konsekvenser for kommunen, regler om lejeforholdet i Almenlejeloven og præsentation regler for om regnskaber og styringsrapporter, herunder typiske driftssager.COK – Den Kommunale Højskole 06.-07.09.2010

Mål og kvalitetsstyring i den tekniske forvaltningTemadag for ledereMålstyring eller resultatstyring er på dagsordenen i den tekni-ske forvaltning. Særligt på natur- og miljøområdet har temaet fået fokus med Lov om kvalitetsstyring der nu aktualiseres af Styrelseslovens krav om indførelse af kvalitetskontrakter med målbare og kvantificerbare mål fra sommeren 2010.Scandic Bygholm Park, Horsens den 08.09.2010

Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde digEller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetence-udvikling, Kystvej, 8500 GrenaaT: 8959 5364

I dette nr. kan du finde annoncer fra følgende firmaer:

Grontmij Carl Bro A/S 2

Cowi A/S 5

XL-BYG 7

RGS 90 A/S 9

Orbicon A/S 9

Rambøll A/S 15

Geoteam 19

Skov & Landskab 21

Tankegang A/S 27

Dakofa 31

Mediehuset Ingeniøren 35

Falco 37

OK Grøn anlæg 39

Vej - eu 51

Disud 63

Ferskvandscentret 78

COK 78

Niras A/S bagsiden

Nye KTC medlemmer i juni-juliCasper Toftholm, Planchef, Faxe Kommune

Raymond Skaarup, Direktør, Tårnby Forsyning

Kirsten Lund Andersen, Stadsgartner, Aalborg Kommune

Niels Ove, Administrationschef, Aalborg Kommune

Jesper Christensen, Afdelingschef/Tekn. Forv., Helsingør Kommune

Claus Bo Frederiksen, Afdelingschef/Tekn. Forv., Helsingør Kommune

Ingela Karlsson, Miljøcenterchef, Egedal Kommune

Hans Lund, Vicedirektør, Egedal Kommune

Jesper Juhl Kristensen, Afd. Leder Trafik & Infrastruktur, Holbæk Kommune

Grundkursus for åmænd...........................................................................30. aug.-1. sep.Forvaltningsret ..............................................................................................................6. sep.Kemi for industrisagsbehandlere .......................................................................7.-8. sep.Funktionspraksis for afløbssystemer under regn ..........................................8.-9. sep.FVC Ledernetværk dag 1, Roskilde .......................................................................15. sep.Kommunale råstofopgaver..............................................................................15.-16. sep.El på renseanlæg og ved pumpestationer..........................................................16. sep.Naturbeskyttelse og -administration - grundkursus ..............................20.-21. sep.Polymeroptimering på renseanlæg.......................................................................21. sep.Sæt power på dit lederskab 1, Roskilde ......................................................21.-22. sep.Vedligeholdelse af blødbundsvandløb (tidl. problemvandløb) ............22.-23. sep.Revision af spildevandsplanen.......................................................................22.-24. sep.Naturpleje for administrative ........................................................................27.-29. sep.Integreret styring af renseanlæg og afløbssystemer ..............................28.-29. sep.FVC Ledernetværk dag 1, Ferskvandscentret.....................................................29. sep.Genbrugsstationer - træf for pladspersonale...................................................30. sep.Offentlighedens adgang til naturen ...................................................................30. sep.Procesteknik 1..........................................................................................................4.-6. okt.Ekspropriation i praksis...............................................................................................6. okt.Vedligehold af spildevandsmateriel ..................................................................6.-7. okt.Praktisk drift af afløbssystemer - modul A.....................................................6.-7. okt.Skimmelsvampe...........................................................................................................11. okt.

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]


LEVERANDØRER

79

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fag-specifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomi-styring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tek-niske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box191•2900HellerupTlf.33344000•Fax33344001E-mail:[email protected]•www.horten.dkKontakt: Advokat Klavs V. [email protected], tlf. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virk-somheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING


Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affalds-komprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPlastcontainere, bioaffaldsbeholdere, bat-teri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler,kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affalds-containere, papir- og affaldskurve.

AFLØBSBEHANDLING


AFLØBSREGULERING

EXPO-NET Danmark A/SGeorg Jensens Vej 5DK-9800 HjørringTlf. 9892 2122Email: [email protected]

MOSBAEK A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ

Orbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22.www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10.www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

GG Construction A/S, Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


FORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: [email protected] af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Plan-lægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAFFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER

JO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSER


Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail:[email protected]•www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervåg-ning af el, vand og varme. Energibespa-rende og adfærdsregulerende patente-rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORD



FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail:[email protected]•www.cowi.dk

GEOKøbenhavn tlf. 4588 4444Århus tlf. 8627 [email protected]


Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf.75564700•Fax75564331.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

ZENZO GROUP ApSByudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposerT: 7027 1900 - www.zenzo.dk

Leverandør til teknisk forvaltning


LEVERANDØRER

80

Falco A/SÅdalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: [email protected] I: www.falcoas.dkStort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected]•www.vekso.comBænke og borde, affaldskurve, cykelsta-tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, over-dækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPapir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG


GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI A/SSjælland, kontakt: [email protected], kontakt: [email protected], kontakt: [email protected]

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktio-ner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne la-boratorier, udførelse af alle typer bore-arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS

BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Papirfabrikken 28, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og led-ningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konverte-ring af data, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/S,GIS & Ledningsregistrering+4536192000•www.intergraph.dk

JO Informatik ApS, tlf. 49202067Udvikling af software til digital forvaltningVi er specialister indenfor webløsninger -GIS og geodata.Læs mere: www.jo-informatik.dk

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversæt-telser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning. E-mail:[email protected]•www.landcad.dkToft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

®

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin ger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og af-løbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDS-SÆNKNING

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..


GRØNNE OMRÅDER- VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.


Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG- VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail:[email protected]•www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: [email protected] - www.cowi.dk


Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail:[email protected]•www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassi-ner, sejlløb og klappladser. Volumenbe-regninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf.87323232.•www.niras.dk

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 GlostrupTlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01Rokhøj 8, 8520 LystrupTlf.43446800•Fax43446802Udfører alle former for havne- og vand-bygningsarbejder.Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG


Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under ”Rådgivning” ellerwww.orbicon.dk



LEVERANDØRER

81

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATIONOG DESIGN


LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail:[email protected]•www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING


ZENZO GROUP ApSKildesortering, miljø, bioposerT: 7027 1900 – www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING

BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto fotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

LEDNINGSRENOVERING

NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO

JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected]åfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER


FORCE TechnologyPark Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgiv-ning om lugtreducerring. Akrediteret af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompost-anlæg, renseanlæg og landbrug (dyre-hold) mm.

MILJØMÅLINGUDFØRELSE AF


FORCE TechnologyPark Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK.Projektering og design af reduktionsanlæg.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400Hillerød•www.fmtas.dkTlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØ



NEDSIVNING

Uponor A/S, Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk•[email protected] produktprogram af nedsivnings-anlæg.


PAVILLONER OG MAND-SKABSFACILITETER

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PUMPER

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Østerbro 4, 5690 Tommerup. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400Hillerød•www.fmtas.dkTlf. 48 17 17 75I søer, tørvemoser, mergelgrave, regn-vandsbassiner m.vI kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.



LEVERANDØRER

82

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings-renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com


COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail:[email protected]•www.cowi.dk

DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected] www.disud.dk

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, spor-køring, lagtykkelser samt skadesregistre-ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

FORCE Technologyer et godkendt teknologisk servicein-stitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgi-ver indenfor livscyklusvurderinger, klima-regnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljø-kommunikation. [email protected]. - Telefon 72 15 77 00.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktio-ner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore-arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.


Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/SÅrhus tlf. 86 99 37 99Ballerup tlf. 44 20 98 34www.norconsult.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail:[email protected]•www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail:[email protected]•www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havne-områder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

SCANNING

Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.danskscanning.dk•[email protected]

Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected]ætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisions-vektorisering. Få tilbud.

SLAMBEHANDLING

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400Hillerød•www.fmtas.dkTlf. 48 17 17 75Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevands-slam, myndighedsbehandling.


HedeDanmark a/s, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.Tlf.46300180•Fax46300190e-mail: [email protected]: www.spildevandsslam.dkKomplet afsætning, håndtering og nyttig-gørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/SLillehøjvej15•8600SilkeborgTlf.86821211•www.hvidtved.dkProduktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDS-AFLEDNING



PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper - overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk•[email protected] plastrørsystemer til regn- og spildevand.

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: 86 80 63 44Kastrup: 32 50 79 44Aalborg: 98 11 63 44Århus: 86 80 63 44www.envidan.dk



B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail:[email protected]•www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpe stationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slam-hygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Inja Miljøteknik A/S, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail:[email protected]•www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Rense-anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Norconsult Danmark A/SFind os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk



LEVERANDØRER

83

PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.


PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail:[email protected]•www.ncc.dkRenseanlæg og vandværker i total-entreprise.


WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk•[email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedt-udskillere.

SPRINGVAND OGBASSINER

AQUA NAUTICA,Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehand-ling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65Østerled 28, 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af spring-vand til det offentlige rum. Vandbehand-ling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


FokdalSpringvand

®

PileByg a/s, Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 98 96 20 71.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER OG -ANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dkGadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toi-letkabiner

ZENZO GROUP ApSOffentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger.T: 7027 1900 - www.zenzo.dk

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail:[email protected]•www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektions-målinger for vandforsyninger.




Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikke-vand.

VARMEFORSYNING


VEDVARENDE ENERGI


VEJARBEJDE,MATERIALER FOR

Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 [email protected]•www.byggros.comAnlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte-mure, arealbefæstelse og jord armering

GG Construction A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail:[email protected]•www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail:[email protected]•www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.


Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12, 5800 NyborgTlf.63313535•[email protected] former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR

Danvægt A/S, Navervej 26, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affalds-registrering.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail:[email protected]•www.viatec.dkAutoværn, rækværker.

VEJSALT

Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected]

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail:[email protected]•www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

VINTER-VEDLIGEHOLDELSE VEJE


Magasinpost UMMld-nr.: 42393

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: [email protected]

DET HANDLER OM HELHED

www.niras.dkNIRAS A/S

ÅER, SØER OG ANDRE VÅDOMRÅDER KAN BRUGES TIL AT FOREBYGGE KLI-

MABETINGEDE OVERSVØMMELSER. DE KAN OGSÅ BRUGES TIL REKREATIVE

FORMÅL.

DET ER HENSYN, VI SKAL FORENE. DET HJÆLPER VI MED I NIRAS.

Henrik LynghusMarkedschef, Vand & NaturT: 4810 5712E: [email protected]

Susanne NielssonTeamchef, Vand & ForsyningT: 4810 4395E: [email protected]

210x240_Park_Natur_07_2010.indd 1 07-07-2010 16:08:10

teknik & miljø august 2010

Documents