teknik & miljø december 2010

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Politik og ledelse På det kommunaltekniske område deCemBer 2010 • nr.12årgang 100

Digitalisering:

Følg din byggesag på nettet

Trafik:

Der er langt fra rådhuset til havnen!

By og bolig:

Brugernes viden skaber skaterpark

Forsyning:

Transportcirkus med erhvervsaffald

Tema: Planlægning

Det åbne land:

Nye boliger i det åbne land?Byerne:

Er fortætning løsningen?Trafik:

Vi kører længere i fritiden

Foto

: Jes

per

Pla

mbe

ch/S

canp

ix

Dine visioner i de rette hænder

Tyngde kræver tyngde. Når dine bæredygtige visioner skal realiseres, håndplukker vi det bedste team blandt vores 11.000 medarbejdere. Gennem dialog og processtyring sikrer vi dig den stærkeste løsning – også på den lange bane.

Et eksempel på tyngden er udbygningen af S-banen Hellerup-Holte. Ved at samle vores ressourcer på tværs af landegrænser har vi styrken til at løfte det omfattende projekt, fordi vi kan byde ind med den største know how til den bedste pris.

Grontmij | Carl Bro vandt rådgivningsopgaven for udbygning af S-banen Hellerup-Holte. Anlægget forventes taget i brug år 2016.

Vil du se, hvordan vi kan forme dine bæredygtige visioner?Besøg fremtidsvisioner.dk

8626_GCB_ann_TeknikMiljo_210x282+4mm.indd 1 26/11/10 08.55

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010 3

INDHOLD

Dine visioner i de rette hænder

Tyngde kræver tyngde. Når dine bæredygtige visioner skal realiseres, håndplukker vi det bedste team blandt vores 11.000 medarbejdere. Gennem dialog og processtyring sikrer vi dig den stærkeste løsning – også på den lange bane.

Et eksempel på tyngden er udbygningen af S-banen Hellerup-Holte. Ved at samle vores ressourcer på tværs af landegrænser har vi styrken til at løfte det omfattende projekt, fordi vi kan byde ind med den største know how til den bedste pris.

Grontmij | Carl Bro vandt rådgivningsopgaven for udbygning af S-banen Hellerup-Holte. Anlægget forventes taget i brug år 2016.

Vil du se, hvordan vi kan forme dine bæredygtige visioner?Besøg fremtidsvisioner.dk

8626_GCB_ann_TeknikMiljo_210x282+4mm.indd 1 26/11/10 08.55

planlægningtemaIværksættere udfordrer det klassiske erhvervsbegrebDer findes masser af spirende erhvervsakti-vitet, og især findes der nye erhvervstyper i landdistrikter, som kan siges at have en sær-lig samhørighed med landdistrikterne. Det er en ny type iværksættere, som forstår at ind-drage lokale stedlige kvaliteter, og som kan konstruere et nyt produkt, der spirer frem. Det klassiske erhvervsbegreb med dertil hø-rende instrumenter må altså suppleres. Læs mere side: 16

Kronik: Regeringens hattedamer på vildspor i Udkantdanmark?Det er et ædelt formål, at regeringen vil lette ve-jen for kommunerne, så de bedre kan klare sig i konkurrencen om arbejdspladser og skattekro-ner. Det er imidlertid tvivlsomt, om de foreslåede planlovsændringer er det, der skal til.Læs mere side: 18

Kronik: Nye boliger i det åbne land?Affolkningen og forfaldet i udkantsområderne sti-ger år for år. Boligstrukturen på landet er foræl-det. Der skal ske noget! Vi må have sat gang i nye mekanismer, der kan ruske op i den fastlåste struktur i det åbne land og give plads til nye ud-viklingsmuligheder. Indfør en skrotningsordning for boliger, som det er sket for gamle vindmøller: fjern to nedslidte og forældede boliger og byg i stedet en ny dér, hvor du har lyst til at bo!Læs mere side: 20

Dialog og praktisk forskning i landområderne Et nyt forskningsprogram, Diaplan, skal skabe modeller for fremtidens planlægning af det åbne land på baggrund af projekter i fire kommuner. Erfaringerne skal formidles til de kommunale planlæggere i hele landet.Læs mere side: 24

Vidensøkonomi med vokseværkAlle er i dag enige om, at vi lever i et vidensamfund; men hvad betyder det egent-ligt? Et væsentligt element er, at man i dag kan sælge sin viden, som var det en vare. Ny ph.d. undersøger de vidensintensive erhverv i Danmark og kan dokumentere en kraftig vækst. Læs mere side: 26

Vi kører længere i fritiden end til arbejdeDanskerne transporterer sig selv rundt som aldrig før. Selvom vi kører længere og længe-re for at komme på arbejde, har vores trans-portforbrug i fritiden nu overhalet pendlin-gen til arbejdet indenom.Læs mere side: 28

Er fortætning løsningen?En undersøgelse giver svaret på fordele og ulemper ved forskellige bebyggelsesprocenter og -former. Både for arealressourcer og bymiljø. Også vind-, energi- og lysforhold samt adgang til friarealer konkluderes der på.Læs mere side: 30

Kunsten at skabe en by Den tid er forbi, hvor byer blot blev tegnet af arki-tekter. Moderne byudvik-ling er en kompleks op-gave, som kræver meget andet og mere end at teg-ne huse, torve og gader. Udstillingen ”Kunsten at skabe en by – om udvik-lingen af Køge Kyst” giver publikum et indblik i en byudviklingsproces med udgangspunkt i omdannel-sen af det gamle havne-område i Køge. Her har en ny konkurrenceform udfor-dret både fagfolk og byens borgere og interessenter. Læs mere side: 34

Ny by kræver ny planlægningByer i dag er ikke, hvad byer har været. Grænserne mellem by og land flyder. Folk flytter ud, men tager by-kulturen med sig. Hvad stiller vi op? Det hjælper Cen-ter for Strategisk Byforskning kommunerne med at fin-de ud af.Læs mere side: 32

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 20104

LEDER

Ledelse:

8 BUM har levet op til forventningerne Da Aalborg Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning for ti år siden ind-

førte BUM var det i forventning om at opnå både rationaliserings- og effektiviseringsgevinster.

11 Efter BUM kommer helhed og innovation Teknik- og miljøforvaltningen i Aalborg Kommune har årelang erfa-

ring med BUM i forvaltningen park- og vejdrift; men nu er forvaltnin-gen nået dertil, hvor brugen af BUM er blevet taget op til revision

14 Kommunerne på charmeoffensiv i Ålborg Jobmessen i oktober var en stor succes for kommunernes stand.

Nu opfordrer formanden for KTCs faggruppe for Ledelse, Kompe-tence og Organisation (LKO), Erik Jespersen, alle sine kollegaer til at prioritere og lægge vægt på denne indsats ved at tilmelde sig KTCs rekrutteringsprojekt og bemande standen med en ung medarbejder på én af de kommende jobmesser, som KTC deltager.

Digitalisering:

36 Følg din byggesag på nettet

Trafik:

40 Der er langt fra rådhuset til havnen! 42 Havne: Dialog kan forebygge støjproblemer

43 Frederikshavn vinder havnenes initiativpris 2010

44 Havneboom i Danmark

45 Ny rapport - cykling til og fra arbejde: Arbejde-stationcykler og grøn rejsekæde!

By og bolig:

48 Brugernes viden skaber skaterpark

Miljø:

52 Miljøvurdering af udbringning af have-parkaffald på landbrugsjord

Forsyning:

58 Transportcirkus med erhvervsaffald 60 Behov for nordisk koordinering på affalds-

området

40

8

14

48

”Min opfordring skal derfor lyde, at alle mine kollegaer vil prioritere og lægge vægt på denne indsats ved at tilmelde sig KTCs rekrutterings-projekt.” Formand for KTCs faggruppe for Le-delse, Kompetence og Organisation (LKO), Erik Jespersen, Direktør, Fredericia Kommune.

Indhold

DEC

EMB

ER 2

010


I årtier har Odense været delt i to af de 30.000 biler, der hver dag kører gennem Thomas B. Thriges Gade. Om nogle år vil byens centrum være forvandlet. Nye, fantas-tiske byggerier vil lyse op i et sammenhængende byrum – hvor også bilisterne får et sted at være.

Som rådgiver for Odense Kommune og Realdania kom-binerer COWI leg, læring og dialog med stram økonomisk styring. Vi arbejder sammen med bygherrerne i en fælles, lærende organisation, der kan justere kursen undervejs.

Sådan sikrer vi, at både kommunen, indbyggerne og trafikanterne bliver glade.

Se mere på www.cowi.dk

VI FÅR 30.000 BILISTER TIL AT

FINDE ANDRE VEJE

Teknik & Miljø_udk.indd 1 01-12-2010 15:46:44


LEDER

46

52

Fagbladet Teknik & MiljøPapirfabrikken 248600 SilkeborgTlf. 72 28 28 04

Redaktion:Ansvarshavende redaktørIrene BrandtTlf. 25 55 28 27Email: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardTlf. 54 95 08 22Email: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 24, 8600 SilkeborgTlf. 72 28 28 04.Telefax 72 28 28 07.Email: [email protected]

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Politik og ledelse På det kommunaltekniske område deCemBer 2010 • nr.12årgang 100

Digitalisering:


Trafik:


By og bolig:


Forsyning:


Tema: Planlægning

Det åbne land:

Nye boliger i det åbne land?Byerne:

Er fortætning løsningen?Trafik:

Vi kører længere i fritiden

Foto

: Jes

per

Pla

mbe

ch/S

canp

ix

Hjemmeside:www.teknikogmiljo.dk

Udgiver:Kommunalteknisk Chefforening, KTCPapirfabrikken 24,8600 Silkeborg.Tlf. 72 28 28 04.

Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening. Sats:Grafikom A/S.

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S.

Abonnementspris:Kr. 666,00 + moms om åretfor 11 numre.

Løssalg:Kr. 99,00 + moms inklusive forsendelse.

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

Planloven skaber rammerne for samarbejdet omkring udviklingen i landskaber, byerne og alt det, der har betydning for det fælles miljø. Der stilles store forventninger til planlægning - den skal kunne mange ting - skabe udvikling og glæde - men kan planloven det? Skaber den ikke lige så ofte oplevelsen af uretfærdighed og konflikter, som skal afvejes og afklares mellem mange interessenter?

Den differentierede planlov bæres af troen på, at færre rammer skal skabe mere vækst. I ydreområder med negativ vækst eller stagna-tion, skal øgede muligheder for lokalt betinge-de valg og interesseafvejninger, skabe nye mu-ligheder for vækst, som med den nuværende planlovs bestemmelser ikke er muligt.

Denne tankegang sætter fokus på en central udfordring for kommunerne - politikere som embedsmænd - hvordan gør vi os de bedste tanker og forestillinger om vores fælles miljø? Fremmer vi projekter og ideer, fordi vi kan - når der ikke er en anden myndighed eller regler, som forhindrer os i det - eller er det fordi, vi vil

- når der er en hensigt og tro på, at det for fæl-lesskabet er den bedste mulighed for at skabe vækst og udvikling?

Den større forskellighed mellem regler og rammer i de forskellige dele af landet under-streger behovet for en stærk og velfunderet fag-lighed, så de forskellige muligheder kan udnyt-tes som afsæt for initiativer og kreativitet. Dette kræver velgennemtænkte overvejelser og hold-ninger om lokalsamfund og om de lokalt betin-gede styrker og potentialer. Det kræver faglig-hed, som kan formulere og formidle ønsker og drømme om, hvordan natur- og kulturlandskab skal udvikle sig.

De handlinger, som besluttes om det fysiske miljø - natur såvel som kultur - står i mange år og det er dét, der giver planlægningen sin sær-lige betydning og helt centrale udfordring. De gode beslutninger står som et vartegn for en fremsynet og visionær varetagelse af de fælles interesser - de dårlige opleves som en skam-støtte over kortsigtede eller snævre interesser.

Lad os i fællesskab anvende og bruge de

redskaber og ressourcer planlægningen giver til at skabe resultater, så vi om mange år, når vi kigger over skulderen eller krydser vores spor - kan sige at magten blev brugt til at opnå re-sultater - ikke bare fordi vi kunne gennemføre en bestemt forandring - men fordi vi ville den-ne forandring.

Lene JensenDirektør Teknik og MiljøLejre Kommune

Den planlagte uretfærdighed


POLITIK OG LEDELSE

HedeDanmark søger

Business DeveloperFagligt velfunderet Business Developer inden for vej-området og pleje og vedligehold af udenomsarealer søges til HedeDanmark.

Til HedeDanmark, Grøn Service søges en fagligt velfun-deret Business Developer til at arbejde med vækst og forretningsudvikling primært inden for vejdrift og -ser-vice, pleje og vedligehold af udenomsarealer, anlægs-gartneri og ejendomsservice.

HedeDanmark ønsker at styrke organisationen for at kunne fortsætte den nuværende vækst inden for især området vejservice og vejdrift. Har du erfaring inden for dette område – så har vi en spændende stilling til dig.

Dine opgaver bliver:• projekt- og procesledelse, projektdeltagelse og forret-

ningsudvikling• selvstændig varetagelse af beregningsopgaver ifm.

udbuds- og licitationsforretninger såvel B2B som of-fentlige

• mobilisering af nye større opgaver, dvs. at bistå drifts-organisationen med implementering og key account management samt systemudvikling herfor

• relationsopbygning – baseret på dit nuværende net-værk

• deltagelse i matrix-organisation omkring igangværende projekter (primært mellemstore og større projekter i millionklassen)

• key account management over for udvalgte kunder i samspil med driftsorganisation og storkundeafdeling

Vi forventer, at du har:• solid faglig erfaring fra et tilsvarende job fra f.eks. råd-

givningsvirksomhed og/eller offentlige organisationer – og gerne specifikt inden for områder som vejservice og vejdrift, glatførebekæmpelse; alternativt fra pleje, ren- og vedligehold af grønne og befæstede arealer

• branchekendskab – som minimum et overordnet kend-skab til fagligheden inden for området

• solid projektledelseserfaring og gerne kendskab til pro-jektstyringsværktøjer (f.eks. MS Projects el.lign.), og at du motiveres af forretnings- og idéudvikling i det hele taget

• erfaring med LEAN-processer• uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør el.lign.

– gerne kombineret med en økonomisk baggrund, der sikrer en kommerciel tilgang til opgaverne

Vi tilbyder:• et job med en stor grad af handlefrihed og medindflyd-

else• gode, velordnede arbejdsforhold i nye, moderne lokaler

– placering i enten Roskilde eller Kolding• en dynamisk og meget velkonsolideret virksomhed

med ambitioner om yderligere vækst• en unik mulighed for at gøre sig gældende inden for

branchen• en virksomhed med individuel fokus på faglig og per-

sonlig udvikling • tiltrædelse senest 1. marts 2011

Kontakt:Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte divisionsdirektør Jens Schrøder på M: 21 76 70 97 eller Jens Peter Sørensen på M: 21 46 17 11 fra konsulenthuset heckmann, som medvirker ved denne rekrutteringsopgave.

Din ansøgning sendes til:HedeDanmark a/s, Personaleafdelingen, Klostermarken 12, 8800 Viborg, mrk.: arn/business developer/grøn service eller på mail til [email protected], gerne som en samlet pdf. Ansøgningsfrist er onsdag den 5. januar 2011. Ansøgningerne behandles løbende, så vi hører gerne fra dig snarest muligt.

HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi er ledende inden for serviceydelser til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne og havde i 2009 en omsætning på over 1 mia. kroner. Med mere end 1000 medarbejdere fordelt på over 60 lokaliteter er vi landsdækkende i Danmark og sam-tidig lokalt til stede. HedeDanmark er ejet af foreningen Det danske Hedeselskab, som udvikler naturværdier og naturressourcer, både i Danmark og internationalt. I HedeDanmark har vi fokus på løbende at udvikle vores kompetencer - såvel faglige som personlige - gennem HedeDanmark Akademiet, som er et unikt trænings- og uddannelsesprogram inden for det grønne område. Hermed søger vi fortsat at være på faglig forkant samt at udvikle nye og bedre løsninger til glæde for kunder og øvrige samarbejdspartnere. HedeDanmark er repræsenteret i 9 lande og handler med ca. 50 lande verden over. Læs mere om HedeDanmark a/s på www.hededanmark.dk

www.hededanmark.dk


LEDELSE

Da Aalborg Kommunes Teknik- og Miljøforvalt-ning for ti år siden ind-førte BUM var det i for-ventning om at opnå både rationaliserings- og ef-fektiviseringsgevinster.

/ af irene Brandt

”Økonomien var en væsentlig driv-kraft, da Aalborg Kommune for ti

år siden besluttede sig for at ind-føre BUM i Teknik- og Miljøforvalt-ningen. Der lurede en usikkerhed omkring effektiviteten i opgave-løsningen i driftsafdelingerne. Ved at sende opgaver i udbud kunne vi få klarhed for, hvor mange lici-tationer kommunens egne drifts-afdelinger kunne vinde,” sagde Christian Bjerg, der er direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen i Aal-borg Kommune på LKO-faggrup-pens temamøde om videreudvik-ling af BUM. Han fortsatte:

”Under vejs er det blandt andet

lykkedes os at få borgere og po-litikere til at forstå, at man får det man betaler for - og man betaler for dét, man får. Tidligere var det ikke sjældent, at vejfolkene ople-vede, at borgerne mente, at når vejfolkene nu alligevel var ude at lægge fortovet om, så kunne de lige rette de skæve fliser i borge-rens indkørsel; men ekstraydelser koster!”

Markant produktivitetsfremgangChristian Bjerg kunne konstatere,

at Bum har givet mange positive resultater i Ålborg:

”Vi har i dag en afklaret rollefor-deling og en klar og tydelig funkti-onsdeling mellem bestiller- og ud-førerfunktionerne. Opgave og kvalitetsbeskrivelserne er fuldt gen-nemført, og vi har opnået betydelige effektiviserings- og rationaliserings-gevinster,” sagde Christian Bjerg.

Den markante produktivitets-fremgang afspejles i ressource-forbruget og omsætningen i En-treprenørenheden i Teknik- og Miljøforvaltningen.

BUM har levet op til forventningerne

c


KORT NYT LEDELSE

Orbicon | Leif Hansen leverer integrerede og

bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur,

klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri

og arbejdsmiljø.

Fra vandplaner til renovering af skoler er det

den tilgang, der giver de bedste resultater -

miljømæssigt og økonomisk.

Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og

bidrager til at gøre visioner til virkelighed.

Vi bygger en grøn fremtid – sammen

Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk

By- og Udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune tager nu i langt højere grad brugerne med på råd. Målet er at forbedre kvaliteten af forvaltningens service og myndig-hedsudøvelse gennem øget dialog og samarbejde med borgere og samarbejdspartnere.

”Vi har igangsat en stor indsats, der går ud på løbende at afdæk-ke borgernes og virksomhedernes oplevelser af vores service og ud-førelse af vores myndighedsop-gaver samt fremtidige ønsker og forventninger til os,” siger by- og udviklingsdirektør Stefan B. Ander-sen og fortsætter:

”Efterfølgende går vi, i samar-bejde med brugere og andre sam-arbejdspartnere, i gang med at ud-vikle vores borgerservice, så den i videst mulig omfang afspejler bru-gernes ønsker og behov.”

Nemt at svare”Er du tilfreds med åbningstiden i By- og Udviklingsforvaltningen, er der nok selvbetjeningsmuligheder på hjemmesiden?”

Disse og mange andre spørgs-mål fik borgerne mulighed for at svare på i oktober, hvis de besøg-te By- og Udviklingsforvaltningen.

”Vi tager et nyt redskab i brug. Mange orker ikke at udfylde et langt papirspørgeskema. I stedet fik vores gæster - i første omgang på forsøgsbasis –udleveret en håndholdt computer med en tryk-følsom skærm, der er meget nem at betjene,” forklarer Stefan B. An-dersen.

I midten af november var med-arbejdere fra Driftsafdelingen på gaden i midtbyen i Kolding, Vam-drup, Lunderskov og Christians-feld for at lave en undersøgelse.

Her blev borgerne spurgt om de-res syn på vedligeholdelsen af om-rådets parker, hvordan man kan forebygge henkastning af affald, m.m.

Tjek af tilsyn By- og Udviklingsforvaltningen har også ansvaret for en lang række myndighedsopgaver. Her er det ligeså vigtigt at være i dialog og samarbejde med brugere og sam-arbejdspartnere.

Igennem hele 2010 spørger forvaltningen landmændene, der får udført miljøtilsyn, om deres op-levelse af tilsynet. Det foreløbige resultat viser, at langt hovedpar-ten er tilfreds. Landmandens ople-velse bidrager til at skabe et godt samarbejdsklima, hvor landman-den f.eks. vil være mere åben for at gennemføre frivillige miljøfor-

bedrende initiativer. Undersøgel-sens resultater er drøftet med Kol-ding Herreds Landbrugsforening, der har fundet undersøgelsen in-teressant og velkommen.

En langsigtet indsats Stefan B. Andersen understreger, at forvaltningens nye indsats ikke er en engangsforestilling.

”Det arbejde, vi nu har sat i gang, stopper aldrig. Som moder-ne offentlig virksomhed er det vo-res vigtigste opgave at levere en service, som svarer til brugernes og borgernes forventninger. Beho-vene ændrer sig hele tiden, så for at kunne levere varen må vi hele tiden lytte og være i dialog med vores borgere og virksomheder, og det er den indsats, som vi nu styrker,” understreger by- og udvik-lingsdirektøren.

Kolding Kommune spørger brugerne

c


LEDELSE

I 2001 var der 291 ansatte i En-treprenørenheden. Frem til 2004 faldt antallet af medarbejdere for igen at stige efter kommunalre-formen i 2007, hvor der ved sam-menlægningen blev tilført yderli-gere 91 medarbejdere. Siden er personaleforbruget yderligere re-duceret til 240 ved udgangen af 2009. I samme periode (2001-2009) er omsætningen i Entrepre-nørenheden steget med 25%.

”Vi har, som tallene viser, ud-viklet Entreprenørenheden til en konkurrencedygtig organisation. Markpersonalet er særdeles foran-dringsparate, og vi har stor forsy-ningssikkerhed på vitale områder,” sagde Christian Bjerg og tilføjede, at 50% af Teknik- og Miljøforvalt-ningens drift- og anlægsbudget i 2009 blev anvendt hos private le-verandører.

Budgetfri driftLaurits Fristrup er entreprenørchef i Entreprenørenheden. På temamø-det præsenterede han det organi-satoriske grundlag for Entreprenø-renheden:

”Entreprenørenheden hviler på to aftaler: en selvforvaltningsaftale og en virksomhedskontrakt. Selv-forvaltningsaftalen beskriver enhe-dens formål, hvilke opgaver, vi skal løse, og hvem, der er vores kun-der. Derudover er der indgået afta-le om økonomi, administration og ansvar,” forklarede Laurits Fristrup og fortsatte:

”Virksomhedskontrakten beskri-ver de økonomiske mål med En-treprenørenheden, og hvilke op-gaver vi skal udføre. Derudover indeholder kontrakten krav til per-sonaleudvikling, effektivitet, kvali-tetsstyring og ressourcestyring.”

Laurits Fristrup har været entre-prenørchef siden starten på BUM i Aalborg Kommune i 2000.

”I Entreprenørenheden har vi ingen budgetter. Vi skal selv dæk-ke alle vores udgifter gennem ind-tægter fra leverede ydelser, hvilket undervejs har givet os en række

udfordringer,” sagde Laurits Fri-strup. Han fortsatte:

”I dag har vi et stort fokus på den økonomiske bundlinje, som skal være sort! Det har været en udfordring for vores ledere, at gen-nemføre denne målsætning, for under vejs har vi måttet omstille os fra at være udgiftsstyret til at være indtægtsstyret.

Samtidig har vi gennemført en fusion med vej- og parkafdelinger-ne fra de mindre kommuner, som

i 2007 blev en del af Aalborg Kom-mune. Det viste sig at være svært for medarbejderne fra de små kommuner at blive en del af Entre-prenørenheden - faktisk så svært, at omkring 50% i visse funktioner siden er faldet fra.”

Det er blandt andet den enkel-te medarbejders opfattelse af kva-litet, der er blevet udfordret:

”I dag ligger det fast, at vi har leveret en god kvalitet, når der er overensstemmelse mellem dét, vi har leveret, og dét, kunden forven-tede at få. Tidligere var god kvalitet dét, som vi selv mente, var godt,” sagde Laurits Fristrup.

Nogle kunne opfatte dette som en underkendelse af personalets faglige viden; men Laurits Fristrup fortalte følgende historie, som il-lustrerer, at kvalitet først og frem-mest skal og bør defineres af kun-den:

En medarbejder i Entreprenøren-heden skulle slå græsset omkring en daginstitution. Lederen fra dag-institutionen bad om, at græsset ikke skulle slås på hele grunden; men medarbejderen, som synes, at uklippet græs ikke er særligt pænt at se på, tænkte: ’Det tager kun ti minutter ekstra at slå det hele. De slipper med at betale for mere end det, de har bedt om; men jeg slår lige det hele. Så det kan se ordent-lig ud.’ Som tænkt - så gjort!

Men blev lederen af daginsti-tutionen så glad, fordi han fik slå-et det hele for det halve? Nej. Han blev faktisk meget sur. Det var ikke nærighed, der havde ført til ønsket om, at dele af arealet ikke skulle slås. I stedet handlede det om, at børnene i institutionen havde det rigtig sjovt, når de legede i det høje græs - og den leg var nu ødelagt.

Fokus på effektivitetDa Entreprenørenheden blev etableret, lagde enheden ud med at ligge på et sygefravær på 7%. I dag er fraværet ca. halveret.

”Det eneste, vi gjorde, var at ændre proceduren for sygemel-dinger, dermed fik emnet et langt større fokus. Fagforenin-gen 3F har under vejs også vist sig som en konstruktiv medspiller i ar-bejdet med at sikre effektiviteten i Entreprenørenheden.

Fagforeningen har været me-get konstruktiv og set det som en fælles udfordring at finde en del ’gode’ aftaler, der sikrer både ef-fektiviteten og fleksibiliteten i en-heden, som jo i sagens natur er meget præget af, at opgaverne ikke er ligelig fordelt over hele året. Det er resulteret i konkurrencedyg-tige priser på vintervedligeholdelse og gode muligheder for at optje-ne afspadsering i sommerhalvåret, som afspadseres i vinterhalvåret,” fortalte Laurits Fristrup.

AnerkendelseTrods de mange udfordringer, overgangen til BUM har givet En-treprenørenheden, er opgaven lyk-kedes, konstaterer Laurits Fristrup.

”I dag er vores kunder blevet langt mere bevidste om, at opga-vespecifikationen skal være præ-cis. Vores materiel udnyttes langt bedre. ’Kvalitet’ har som nævnt fået ny betydning og sidst - men ikke mindst - er effektiviteten i de enkelte teams forøget markant, hvilket vel at mærke sagtens kan forenes med at være en god ar-bejdsplads. Ikke mindst fordi alle de ansatte i dag har en klar ople-velse af, at de er ansat i Entrepre-nørenheden, fordi de er dygtige til deres arbejde,” sagde Laurits Fri-strup.

Potentialet er udnyttetDen gængse oplevelse i Entre-prenørenheden er, at det efter en meget succesfuld effektivisering i enheden efterhånden er blevet meget svært at leve op til de ved-varende forventninger om, at en-heden kan vedblive at rationalisere sig ud af nedskæringerne og mini-mere de omkostninger, der vedrø-rer administrationen af BUM.

”Vi er samtidig underlagt stram-me begrænsninger mht., hvem der kan være Entreprenørenhe-dens kundegrundlag. Rekruttering og fastholdelse er også en løben-de udfordring, som skal ses i lyset af, at kravene til vores medarbej-

” Vi har i dag en afklaret rollefordeling og en klar og tydelig funktionsdeling mellem bestiller- og udførerfunktionerne. Opgave og kvalitetsbeskrivelserne er fuldt gennemført, og vi har opnået betydelige effektivise-rings- og rationaliseringsgevinster. ”Christian Bjerg, direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune.


LEDELSE

dere stiger i takt med at opgave-løsningen effektiviseres. Derud-over skal vi på den ene side leve op til et socialt ansvar og tilbyde ar-bejde til mennesker, der har svært ved at finde beskæftigelse på ar-bejdsmarkedet. På den anden side har vores medarbejdere en for-ventning om, at deres kompeten-cer hele tiden udfordres,” sagde Laurits Fristrup.

Christian Bjerg tilføjede:”Vi er i dag dér, hvor det hand-

ler om work smarter - not harder. Heldigvis har politikerne i Aalborg Kommune forstået, at vi ikke bare kan blive ved med at stille på de samme skruer, når der skal spares penge. Tiden er inde til at tilpasse BUM-modellen,” sagde Christian Bjerg og fortsatte:

”Bum har givet os megen fo-kus på økonomistyringen; men vi har ikke i samme grad haft øje for modtagernes forventninger. Vi synes også, vi bruger relativt me-gen tid på administration, plan-lægning og styring - der er mange dobbeltfunktioner og overlap - En-treprenørenheden håndterer for eksempel ikke færre end 35.000 rekvisitioner om året - hvoraf man-ge er småbeløb på 150 kr.! Samti-dig genererer BUM-konstruktionen ikke vidensdeling på tværs af leve-randørerne. Vi kan også konstate-re, at visse beslutningsprocesser er blevet både tids- og ressourcekræ-vende, fordi udførerledet respek-terer systemet og ikke sætter nød-vendige aktiviteter i gang her og nu, før der ligger en rekvisition. En-delig er der for mange uudnyttede faglige og erfaringsmæssige kom-petencer

De næste par måneder handler det om, at blive bedre til at få ad-ministrationen og planlægningen til at fylde mindre, og målet er en helt ny organisering,” sagde Chri-stian Bjerg.

HelhedsforvaltningMålet er en helhedsforvaltning med central og fælles økonomisty-

ring - men stadig med Entreprenø-renheden som resultatcenter med selvstændigt budget og regnskab.

I helhedsforvaltningen skal vi-densdeling og læring foregå på tværs af faglighed og organisati-on, og samarbejdet med de pri-vate aktører skal være udviklings-baseret.

”Vi vil vægte en produktions-planlægning, som kan medvirke til at fremme helårsansættelser af medarbejderne i Entreprenøren-heden, ” sagde Christian Bjerg og fortsatte:

”Vi fjerner samtidig mulighe-den for at afgive kontrolbud på opgaverne. I stedet laver vi en

fast fordeling af, hvor mange op-gaver Entreprenørenheden skal løse (70%) og hvor mange af op-gaverne (30%), som skal løses af de private entreprenører. I ste-det for kontrolbud skal prisdannel-sen ske på baggrund af benchmar-king mellem Entreprenørenheden og de private leverandører, hvilket samtidig sikrer både effektivitet og udvikling i de enheder, der bench-markes. Den procentvise fordeling af opgaverne mellem Entreprenø-renheden og de private leveran-dører er ikke mere fast, end at vi vil følge prisudviklingen og foreta-ge de nødvendige justeringer, som skal sikre at Entreprenørenheden

fortsat drives effektivt og rationelt og med konkurrencedygtige pri-ser.”

Ved at fjerne kontrolbudene får forvaltningen også nogle nye mu-ligheder:

”Vi vil gerne i fremtiden i en tættere dialog med de private en-treprenører om udvikling af opga-veløsningen. Vi tror på, at der vil være gevinster for alle parter ved en større videndeling, og lægger op til et tættere partnering samar-bejde ” sagde Christian Bjerg.

Læs også: Efter BUM kommer helhed og in-novation side 12.


LEDELSE

Teknik- og miljøforvalt-ningen i Aalborg Kommu-ne har årelang erfaring med BUM i forvaltningen park- og vejdrift; men nu er forvaltningen nået der-til, hvor brugen af BUM er blevet taget op til revision

/ af irene Brandt

”De kommuner, som arbejder med BUM, har lært meget, og de har fået trimmet og effektivise-ret deres organisation. Det er dis-se erfaringer, vi skal bygge videre på, når vi skal udvikle dét, der skal komme efter BUM,” sagde konsu-lent Anette Friis fra CairosConsult på LKO-faggruppens tema-møde om BUM.

CairosConsult bistår Teknik og Miljøforvaltningen i Ålborg med at videreudvikle forvaltningens brug af BUM.

”Entreprenørenheden i Teknik og Miljøforvaltningen i Ålborg har fået rigtig meget ud af at bruge BUM, men er nu nået til et effek-tiviseringsniveau, hvor det faktisk ikke er muligt at trimme organisa-tionen yderligere ved anvendelse af den tilgang, der ligger i BUM. Men man skal som bekendt ikke smide barnet ud med badevandet. De gode erfaringer med BUM vi-ser for det første, at vi skal fasthol-de en klar rolle og ansvarsforde-ling i organisationen. For det andet skal vi fastholde den økonomiske og ressourcemæssige indsigt, der sikrer overblik over, hvad det ko-

ster at levere den service, byrådet har vedtaget. Styr på økonomien og klare roller samt forventnings-afstemninger er fortsat afgørende punkter i den fremtidige styring,” sagde Anette Friis.

De mindre gode erfaringer med brugen af BUM handler for det første om manglende videndeling og manglende tillid mellem bestil-ler og udfører. For det andet op-står der over tid forskellige mål hos henholdsvis bestilleren og udføre-ren. Baggrunden er, at bestilleren primært har et kommune- og bor-gerfokus, hvor udføreren primært har blikket rettet mod den økono-miske bundlinje.

”Der er kommet for mange dobbeltfunktioner inden for øko-nomistyring, fakturering, ledelse etc., hvilket ofte medfører lange beslutningsprocesser og et stort ressourceforbrug på begge sider af bordet. Dertil skal lægges, at der opstår usikkerhed og utryghed hos dele af personalet - især når der

skal være konkurrenceudsættelse og hjemsendelse om vinteren. Vi må konstatere, at både erfarings-baserede og faglige kompetencer kan ende med at ligge uudnytte-de hen i driftsafdelingen,” sagde Anette Friis.

Fokus på det værdiskabendeSom konsulent har Anette Friis ta-get hånd om de funktioner i afde-lingen, der er værdiskabende i jag-ten på den løsning, der skal bringe teknik- og miljøforvaltningens løs-ning af driftsopgaverne endnu længere, end man er nået ved hjælp af BUM. En ny styringsmo-del skal være en kvalificeret afløser for BUM og samtidig viderebrin-ge de gode erfaringer fra BUM og adressere udfordringerne. Ende-lig skal en ny styringsmodel frem-me et mere intelligent samarbejde mellem offentlige og private aktø-rer på park- og vejområdet.

”Vi startede med at se på kom-petencerne i den kommunale

driftsenhed. De opgaver, der ikke er tilsvarende kompetencer til at løse i enheden, skal helt klart ud-liciteres. Driftsenheden kan og skal ikke byde på disse opgaver. Til gengæld skal der samarbejdes med de private aktører på områ-der, hvor driftsenheden har drifts-kompetencer. Her benchmarkes med de private teams og ved at fjerne konkurrenceelementet (in-gen kommunale kontrolbud) skal dette give innovation via et me-get tættere udviklingssamarbejde med de private aktører, der løser de udliciterede opgaver for Entre-prenørenheden,” sagde Anette Fri-is. Hun fortsatte:

”Når den private aktør og den kommunale driftenhed ikke er i konkurrence om de samme opga-ver, er der mulighed for at sikre in-novation og fornyelse og dermed effektivitetsudvikling. Effektivitets-udviklingen skal have fokus på værdiskabelse for borgerne. I det hele taget er det på tide, at vi gen-opdager ’M’ i BUM, som står for ’modtager’. Vi ved ikke ret meget om, hvorvidt vi bruger pengene på det, borgerne oplever som værdi-skabende.

Økonomi er nemlig ikke det eneste svar på, om en driftsopga-ve er løst godt. Den faglige kvali-tet - og ikke mindst den priorite-rede kvalitet - spiller også en stor rolle. Det samme gælder den op-levelse af kvalitet, borgeren har, som sandsynligvis ikke er i direk-te forbindelse til den økonomiske bundlinje.”

Læs også: BUM har levet op til forventningerne side 8

Efter BUM kommer helhed og innovation


POLITIK OG LEDELSE

Før vandet kommer Rambølls modeller og risikovurderinger for oversvømmelse fra hav, vandløb og afløbssystemer udgør et kvalificeret beslutningsgrundlag for investeringer i byggeri og infrastruktur. Rambøll sårbarhedskortlægger fx Frederiksberg og Københavns Kommune, således at forsyningsselskaberne og kommunerne kan indarbejde både effekter og muligheder i en langsigtet tilpasningsplan.

www.Ramboll.dK

Før vandet kommer_210x282_Teknik og Miljø.indd 1 12/1/2010 9:45:16 AM


LEDELSE

Jobmessen i oktober var en stor succes for kom-munernes stand. Nu op-fordrer formanden for KTCs faggruppe for Ledel-se, Kompetence og Orga-nisation (LKO), Erik Jes-persen, alle sine kollegaer til at prioritere og lægge vægt på denne indsats ved at tilmelde sig KTCs re-krutteringsprojekt og be-mande standen med en ung medarbejdere på én af de kommende jobmes-ser, som KTC deltager

/ af Jesper Hedegaard, ktC

Næsten 2000 studerende og fær-diguddannede ingeniører, fandt midt i oktober vej til Gigantium i Aalborg, til én af De studeren-des Erhvervskontakts, DSE, to årli-ge jobmesser. Side om side med ca. 50 private virksomheder, be-mandede 10 kommunale repræ-sentanter standen ”De 98 danske kommuner” - klar til at lokke de unge ind til en snak om arbejds-livet i teknik- og miljøforvaltningen. Med en frisk mine og en pågåen-de attitude - godt hjulpet af de stu-derendes mulighed for at vinde en ipod, fik de fat i kraven på de fleste forbipasserende og fik dem i dia-log om deres spændende fremtid – som ansat i en dansk kommune. Der kom rigtigt mange gæster på standen hvor mellem 4- og 500 deltog i konkurrencen om en ipod.

Vi har talt med et par af de unge studerende som besøgte standen og bringer også en opfordring til kommunerne fra formanden for KTC- faggruppen Ledelse, Kom-petence og organisation, Erik Jes-persen.

Specialestuderende på jagt efter virksomheder…De to specialemakkere Klaus H. Henriksen og Kasper Mortensen - begge fra Alborg - er kommet på jobmessen helt tilbage fra da de

gik på 3. semester. De står nu for-an at skulle afslutte speciale og 10. semester i sommeren 2011. For-målet med deres besøg er at for-søge at finde interessante samar-bejdspartnere i virksomhederne til specialeprojektet - men også ge-nerelt at stikke en finger i jorden og finde ud af lidt mere om de mindre virksomheder, som kom-mer på messen.

”Alle kender Vestas og Mærsk, men det er også rart at få sat an-sigter på nogle af de mindre fir-

maer og finde ud af, hvor sådan nogen som os passer ind,” siger Klaus.

”… og vi forsøger altid at finde nogen med samme uddannelses-baggrund som vores, der kan dele deres erfaringer og give os nog-le god råd til, hvordan vi kan gri-be det hele an, når vi lige om lidt, skal ud og søge arbejde,” supple-rer Kasper, og tilføjer

”…. og så synes vi faktisk, at en række af virksomhederne vil-le kunne finde det interessant at samarbejde med os om vores speciale, så det arbejder vi også lidt på at finde nogle kontakter til.”

DSE messerne:DSE afholder to Job- og karrieremesser om året, henholdsvis DSE Messe Lyngby (DML) og DSE Messe Jobtræf Aalborg (DMJA). DML afholdes hvert forår, mens DMJA afholdes hvert efterår. Næste DSE messe er DML d. 13. og 14. april 2011, mens DMJA næste gang bli-ver afholdt d. 12. og 13. oktober 2011. Begge messer varer to dage og har normalt sammenlagt over 10.000 besøgende.

Kommunerne på charme-offensiv i Aalborg

Som en del af KTCs rekrutte-ringsprojekt, er repræsentanter for de nordjyske kommuner i dia-log med unge ingeniørstuderen-de på DSE messen i Aalborg


LEDELSE

Perfekt match i teknik og miljø…Helt anderledes konkret er Ma-rie Sølvgaard Bang i beskrivelsen af formålet med sit besøg på job-messen. I sin taske har hun nemlig adskillige kopier af sit eget lille ’vi-sitkort’, som hun prøver at formid-le til så mange virksomheder som muligt.

”Jeg har 3 A4 sider med en uopfordret ansøgning, samt mit CV og en oversigt over, hvilke emner jeg har lavet projekter om under-vejs i min uddannelse. Det bruger jeg til at få kontakt med virksom-heder, som måske på den måde, kunne få lyst til at lære mig bedre at kende,” siger Marie.

For Marie betyder det ikke så meget, om hun bliver ansat i en kommune, eller i det private – op-gaverne vil være de samme.

”Jeg har under uddannelsen flere gange været i samarbejde med kommuner om opgaveskriv-ning. Min faglige kæphest er bredt set bæredygtig udvikling, og jeg læser i øjeblikket overbygning i Su-stainable Planning. Mit sidste se-mester handlede om Urban Plan-ning and Management, så det er helt oplagt for mig at søge arbejde i en teknisk forvaltning,” siger Ma-rie. Specialet skrives i Stockholm, med deltagelse i et konkret forsk-ningsprojekt på KTH (Kungliga Tek-niska Högskolan). Det handler om at udvikle et fremtidsscenarie for 2060, hvori der indgår energire-duktion i transport og boliger.

En nødvendig indsats i Kommunerne…Formand for KTCs faggruppe for Ledelse, Kompetence og Organi-sation (LKO), Erik Jespersen, Di-

rektør, Fredericia Kommune, siger om jobmessen:

”Det er et utroligt vigtigt mar-kedsføringsarbejde, der foregår, når vi sender nogle af vores unge medarbejdere ud i landet på job-messerne. Vi får kontakt til man-ge potentielle nye kollegaer igen-nem vores stand og får mulighed for at vise de studerende, at kom-munerne langt fra, er de stagne-rede og kedelige arbejdspladser, de måske har lidt ry for at være. Vi kan her vise dem, at vi er helt med fremme i forreste geled, når det gælder faglige udfordringer til de unge medarbejdere og sam-menholdt med de muligheder for hurtigt avancement og fleksibilitet i arbejdet, som vi i kommunerne til-byder, mener jeg klart at vi har et spændende og konkurrencedyg-tigt tilbud til de unge.

Vi har en langsigtet opgave med at brande kommunerne bed-re og sørge for, at alle unge stu-

derende anerkender kommuner-ne som et oplagt arbejdssted, og jeg mener, at vi som chefer i kom-munerne har et stort ansvar for at sikre, at vi alle bidrager til at få ændret opfattelsen af kommuner-ne som arbejdspladser og i stedet vise de unge studerende vejen til vores forvaltninger, som bugner af spændende opgaver og masser af faglige udfordringer.

Min opfordring skal derfor lyde, at alle mine kollegaer vil prioritere og lægge vægt på denne indsats ved at tilmelde sig KTCs rekrutte-ringsprojekt og bemande stan-den med en ung medarbejdere på én af de kommende jobmes-ser, som KTC deltager i. I betragt-ning af, hvilket behov vi i fremtiden vil få for kvalificerede specialister, er det vores pligt at bidrage til at Kommunernes rekrutteringsaktivi-teter giver et udbytte - på den lan-ge bane… ”

Links:www.jobiteknikogmiljo.dkwww.studerende.dk

Klaus H. Henriksen og Kasper Mortensen - speciale studerende fra Aalborg, besøger jobmessen for at dyrke netværk i virksom-hederne og finde virksomheds-

partnere til specialeskrivningen.

Marie Sølvgaard Bang skriver spe-ciale i Stockholm. Med overbyg-

ningsfagene Urban Planning and Management og Sustainable Plan-

ning, er hun en oplagt kandidat til en stilling i planafdelingen.

Formand for KTCs faggruppe for

Ledelse, Kompe-tence og Organi-

sation (LKO), Erik Jespersen, Direktør,

Fredericia Kommune

” Er du interesseret i at deltage på en af jobmesserne, kontakt da KTC sekretariatet på [email protected] eller 7228 2804 og få en plads på næste jobmesse i din region…. ”


TEMA: PLANLÆGNING

Der findes masser af spi-rende erhvervsaktivitet, og især findes der nye er-hvervstyper i landdistrik-ter, som kan siges at have en særlig samhørighed med landdistrikterne. Det er en ny type iværksætte-re, som forstår at inddra-ge lokale stedlige kvalite-ter, og som kan konstruere et nyt produkt, der spi-rer frem. Det klassiske er-hvervsbegreb med der-til hørende instrumenter må altså suppleres.

/ af irene Brandt

”Gad vide, om vi ved nok om, hvad der foregår i landdistrikterne.” Sådan tænkte Hanne W. Tanvig, der er arkitekt, PhD i erhvervsøko-nomi og human geografi samt an-sat ved Skov & Landskab - KU-LIFE. Derudover er Hanne W. Tanvig stu-dieleder og underviser selv på ud-dannelsen: Master i landdistrikts-udvikling og landskabsforvaltning (se boks).

Tanken førte til en hypotese: at der findes en masse spirende er-hverv i landdistrikterne, men at de er relativt upåagtede og kan blive langt mere betydningsfulde. Det kan handle om at anvende et an-det perspektiv på dem og deres potentialer, end et almindeligt virk-somhedsbegreb lægger op til.

Ved hjælp af midler fra LAG Vej-le og Indenrigs- og Socialministe-riet - samt med bistand fra Udvik-

lingssekretariatet i Vejle Kommune har Hanne W. Tanvig efterfølgende afdækket erhvervsaktiviteterne i to landsbyer i Vejle Kommune: Smid-strup-Skærup og Thyregod-Vester. Den først lokalitet ligger centralt i trekanten Vejle-Fredericia-Kolding. Den anden ligger perifert i kom-munens nordvestlige hjørne i et udpræget landdistrikt.

”Mit udgangspunkt var, at der foregår noget inde bag gardiner-ne, så med udgangspunkt i CVR registeret kontaktede i princippet alle dem, som var blevet registre-ret med et nyt erhverv. Jeg ”ban-kede på døren” og spurgte: Hvad foregår der her af lokaløkonomi-ske aktiviteter. Det viste sig, at der var langt flere erhvervsaktiviteter i de to landdistrikter, end jeg havde forestillet mig. Det viste sig også, at selv i lokalområdet, er der meget lidt kendskab til, hvor mange akti-viteter, der foregår. Lokalrådene fik sig i hvert fald en stor overraskel-se,” fortæller Hanne W. Tanvig.

Hun fandt også ud af, at man-ge af de iværksættere, der har ta-get initiativer i landdistrikterne, slet ikke passer ind i den gængse op-fattelse af en iværksætter.

”Den almindelige iværksætter etablerer sig med egen virksom-hed, fordi han/hun ønsker at være selvstændig erhvervsdrivende. For denne gruppe iværksættere, som

udgjorde den næststørste grup-pe af iværksættere i de to lokal-samfund, spiller lokalområdet en vis rolle. De etablerer sig ofte dér, hvor de er vokset op.

Vækstiværksættere har deri-mod fokus på, at deres aktiviteter skal vokse. De få, jeg fandt i de to landsbysamfund, havde alle pla-ner om at flytte deres virksomhed til vækstmiljøer i større byer.

Den 3. og største gruppe iværk-sættere i de to landdistrikter kalder jeg for ’livsstilsiværksættere’. De har etableret sig som selvstændi-ge, fordi de har et ønske om ’det hele og gode liv’. Lokalsamfundet spiller en stor rolle for disse iværk-sættere, der stort set alle er velud-dannede tilflyttere, som har valgt at bosætte sig i lokalområdet, for-di naturen lige netop dér, hvor de bor, er attraktiv. Det er ofte kvinder, og idéen til at skabe erhverv er op-stået, fordi de har haft ledige byg-ninger til rådighed på deres ejen-dom, som har gjort det muligt at starte aktiviteter på hjemmefron-ten. Mange af disse iværksættere har lønnet arbejde uden for hjem-met,” fortæller Hanne W. Tanvig.

Hun er overrasket over, at den sidste, meget store gruppe er ret oversete som iværksættere i lo-kalområdet på trods af, at de stort set alle er meget aktive i lokale for-eninger.

Bosætningens betydning”Livsstilsiværksætteren etablerer sig dér, hvor de bor, og de bor dér, hvor de har adgang til naturen; men vi har normalt ikke øje for bosætnin-gens betydning for etableringen af erhvervsaktiviteter. I stedet tages der afsæt i virksomhedens behov; men for de iværksættere jeg fandt i de to lokalområder, handlede det om no-get helt, helt andet,” siger Hanne W. Tanvig og fortsætter.

”De er flyttet ind i landskabet, og kan se mange muligheder dér, hvor de bor. De fleste livsstilsi-værksættere har lønnet arbejde ved siden af; men en del drøm-mer om en dag at kunne udfase det lønnede arbejde, hvilket også allerede var lykkedes for nogle. Mine undersøgelser viste også en tendens, nemlig at jo bedre iværk-sætteren er til at udnytte stedets ressourcer i forretningskonceptet, des større er sandsynligheden for at de kan leve af det.”

Bredere perspektivHanne W. Tanvig konstaterer også, at der er behov for et bredere per-spektiv på udvikling af landdistrik-terne, som i dag er meget præget af en temmelig ensidig tilgang til, hvordan landdistriktsudvikling skal gribes an - og vel at mærke en til-gang, som slet ikke har øje for vær-dien af de erhvervsaktiviteter, som for eksempel livsstilsiværksætter-ne har taget initiativ til.

”Der er megen interesse for, hvordan vi kan skabe bosætning og fritidsliv i landdistrikterne; men uafhængigt af hvad folk kan og skal leve af. I erhvervsfremmesystemet er fokus ellers rettet mod virksom-heder, som beskæftiger mange an-

Iværksættere udfordrer det klassiske erhvervsbegreb

” Der foregår mange spændende ting i de ’overflødige’ bygninger på landet - og vel at mærke er det ikke aktiviteter som på nogen måde ødelægger naturen. ”Hanne W. Tanvig


TEMA: PLANLÆGNING

satte. Men hvad er alternativet til én arbejdsplads, som beskæftiger 50 medarbejdere? Det kunne være 100 halvtidsiværksættere! Den før-ste gør lokalområdet sårbart, for ar-bejdspladsen kan lukke eller flytte, og så rammer den 50 mennesker på én gang. Iværksætterne gør nyt-te, skaber glæde og mange vil også vokse - og jeg ved godt, hvad der er det mest konsoliderende,” siger Hanne W. Tanvig og fortsætter:

”Derfor skal iværksætternes ini-tiativer italesættes og gives aner-kendelse, så vi dermed kan ud-virke, at endnu flere begynder at udvikle små erhvervsaktiviteter i landdistrikterne. Netværksprojek-ter kan være et rigtig godt tilbud, for de kvindelige livsstilsiværksæt-tere har en oplevelse af, at de er den eneste her i verden, der har startet en erhvervsaktivitet på den-ne måde. De har heller ikke syn-derlig kendskab til støttemulighe-der og erhvervsrådgivning.”

Nyt natursynKommunerne tilgang over for iværksætterne bør være mere åben og anerkendende, mener Hanne W. Tanvig.

”Der foregår mange spænden-de ting i de ’overflødige’ bygnin-ger på landet - og vel at mærke er det ikke aktiviteter som på nogen måde ødelægger naturen; men i planlægningen i kommunerne har man ofte en mistro og tilbøje-lighed til at bremse sådanne tiltag, fordi man i nogle sammenhænge er præget af et natursyn, som står i vejen for iværksætternes ønsker om at udnytte de muligheder, de ser i deres ejendom,” siger Hanne W. Tanvig.

”Hvis man vil fremme disse er-hvervsaktiviteter i landdistrikterne, skal man anlægge et mere nuance-ret syn på bosætning i landdistrikter-ne - og skabe nye muligheder for udstykninger i for eksempel lands-byerne. Bedre internetadgang er

også vigtigt, fordi mange af dis-se iværksættere bruger nettet til at markedsføre deres virksomhed - og nogle tilbyder også nethandel til de-res kunder,” siger Hanne W. Tanvig.

Hun efterlyser lokale udviklings-planer, hvor planlæggerne sam-men med beboerne i lokalområ-det finder ud af, hvad fællesskabet kan gøre for at tiltrække endnu fle-re iværksættere og understøtte de initiativer, som allerede er taget.

”Jeg stiller ofte mig selv spørgs-målet: Hvorfor er der så mange, der hylder idéen om, at vi bare skal lukke landsbyerne? Det kan da ikke handle om andet end magt og ideologi - for det er ikke en na-turlov, at udviklingen kun går ensi-digt fra land til by - i hvert fald ikke i Danmark. Vi har før oplevet den modsatte udviklingsretning, og der er den dag i dag rigtig mange, ofte veluddannede mennesker, der op-giver livet i byerne til fordel for det gode liv på landet.

Tænketanken Concito har også peget på, at de mennesker, der bor i byerne, belaster CO2 regn-skabet langt mere end folk på lan-det, fordi bymenneskers samlede forbrug af ’ting’ og flytransport er langt større end landbefolkningens - med andre ord: klimadebatten kan heller ikke bruges til at legiti-mere det synspunkt, at landsby-erne bare skal nedlægges!” siger Hanne W. Tanvig.

Tænk lokaltI modsætning til, hvad de fleste bymennesker tror, og ikke mindst, hvor megen magt landbrugets or-ganisationer har, skulle man ikke tro, at landbruget kun kan kredi-teres for at beskæftige ti procent af arbejdsstyrken i landdistrikterne.

Man er ikke i tvivl om, at her bor en livsstilsiværksætter.

Foto: Hanne W. Tanvig.

c


TEMA: PLANLÆGNING

Det er et ædelt formål, at regeringen vil lette vejen for kommunerne, så de bedre kan klare sig i kon-kurrencen om arbejdsplad-ser og skattekroner. Det er imidlertid tvivlsomt, om de foreslåede planlovsæn-dringer er det, der skal til

/ af Hanne moe, formand for danske Planchefer

og formand for ktCs planfaggruppe

Efter sommerens hede debat om ’Udkantdanmark’ har regeringen spillet ud med en række hjælpe-pakker til de berørte kommuner. Et af initiativerne er et forslag om at ændre planloven, så det bliver nemmere at placere erhverv og nye boliger i landområderne og at placere nye anlæg - for eksempel til ferie- og fritidsformål - i de kyst-nære områder.

Det er et ædelt formål, at rege-ringen vil lette vejen for kommu-nerne, så de bedre kan klare sig i konkurrencen om arbejdspladser og skattekroner. Det er imidlertid tvivlsomt, om de foreslåede plan-lovsændringer er det, der skal til. Man kan faktisk også sætte spørgs-målstegn ved, om ændringerne i den foreslåede form er hensigts-mæssige – eller om de stik imod hensigten snarere vil gøre det van-skeligere for kommunerne at plan-lægge ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering.

Kronik:

Regeringens hattedamer på vildspor i Udkantdanmark?

Det er dybe, strukturelle for-hold, som gør det vanskeligt at være udkantskommune. Det glo-baliserede arbejdsmarked med deraf følgende centralisering af virksomheder og uddannelsesin-stitutioner og efterfølgende van-dring fra land til by, strukturudvik-lingen i landbruget, tilflytning af folk med lav indkomst og ringe til-knytning til arbejdsmarkedet; listen er lang. Svaret på disse udfordrin-ger er næppe at bygge nye boli-ger ved landsbyerne, som lovfor-slaget lægger op til. I områder, der i forvejen rummer tusindvis af boli-ger, som er tomme eller nedslidte - fordi de er uattraktivt beliggende i forhold til arbejdspladser og ud-dannelsessteder.

Nye muligheder bør være et tilbud til kommunerne – ikke et kravDet er muligt, at lempede vilkår for nye boliger i tilknytning til landzo-nelandsbyer er et brugbart redskab nogle steder; men kæden hopper af, når regeringen vil gøre det obli-gatorisk for kommunerne at sige ja til sådanne nye udstykninger. Med-mindre kommunen har en ganske særlig stærk begrundelse for ikke at give tilladelse. Det er uhensigts-mæssigt af flere årsager. Først og fremmest fordi det ofte ud fra en kommunaløkonomisk vurdering ikke vil være hensigtsmæssigt at bygge flere boliger i tyndt befol-kede områder. Med boliger følger nemlig kommunal service i form af skolebusser, børnepasning, æl-drepleje og – berettigede – for-

Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltningSiden 2004, hvor uddannelsen: Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning blev etableret har 20 deltagere gennemført hele uddannelsen - derudover har rundt regnet 100 deltaget på mindst ét modul på uddannelsen, som er en kompetencegivende efteruddannelse, der henvender sig til personer med en lang eller mellemlang uddannelse og mindst tre års erhvervserfaring. Hele forløbet tager mellem tre og seks år, fordelt på seks moduler og svarer til et års fuldtidsstudie. Man kan både tage modulerne en-keltvis som almindelige efteruddannelseskurser eller man kan føl-ge hele uddannelsen.

Efter endt uddannelse har deltagerne opnået overblik, ind-sigt og faglige færdigheder inden for landdistriktsudvikling, land-skabsforvaltning eller fysisk planlægning. Det er typisk personer, der ønsker yderligere indsigt i og erfaring med sammenhænge og tværgående udfordringer inden for området, f.eks. bare at vide ”hvordan” men også ”hvorfor”.

Målgruppen er ansatte i såvel den private som offentlige sektor som arbejder med planlægnings-, koordinerings- , rådgivnings- og udførende opgaver.

Masteruddannelsen er bygget op om en række moduler af 9 ECTS point og et masterprojekt (i Modul 6) af 15 ECTS point. Der vil løbende blive udviklet nye moduler, idet uddannelsen er prak-sisnær og aktuel.

Foruden modulerne, som udgør hoveddelen af uddannelsen, arrangeres hvert semester en eller flere temadage, der er åbne for alle interesserede.

Som den 1. masteruddannelse i Danmark er Master i landdi-striktsudvikling og landskabsforvaltning blev akkrediteret efter uni-versitetsstandard. Takket være gode evalueringer fra deltagerne og deres arbejdsgivere og et højt fagligt og teoretisk niveau blev Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning akkrediteret med flest mulige points.

Vil du vide mere om uddannelsen: www.landmaster.dk

”Man burde tage skridtet fuldt ud og interessere sig for at bruge hele talentmassen i landdistrikter-ne. Vi har brug for at diskutere, om vi bruger vores jord og natur opti-malt. Det konventionelle landbrug synes at udpine jorden. Samtidig har landbrugene isoleret sig øko-nomisk fra landdistrikterne. Bo-sætning uden tanke for skabelse af lokal økonomi i landområder-ne er heller ikke frugtbar, hverken nationaløkonomisk set, eller hvis den blot indebærer mere pendling mellem landet, hvor folk bor, og

byerne, hvor de arbejder og køber ind. Det store spørgsmål er derfor: Hvordan kan vi bruge jorden og naturen bedre til alles fordel? - hvil-ket er et meget relevant spørgs-mål, for svaret kan meget vel blive dét, mange skal leve af i fremtiden. Nogle af de nye typer iværksætte-re har måske fået fat i den ende,” siger Hanne W. Tanvig.

Vil du læse rapporten kan den downloades her: http://www.sl.life.ku.dk/upload/mere_mel-lem_himmel_og_jord.pdf


TEMA: PLANLÆGNING

Kronik:

Regeringens hattedamer på vildspor i Udkantdanmark?

ventninger fra borgerne om fri-tids- og kulturtilbud. Men skal der være befolkningsmæssigt grund-lag for kommunal (og privat) ser-vice, skal vi op i langt større befolk-ningskoncentrationer, end der kan komme ud af en udstykning på ti boliger ved en landsby med tyve huse. Hertil kommer, at afgræns-ningen af landzonelandsbyer ofte er sket ud fra et ønske om at fast-holde værdier i form af kulturmiljø og landskab.

Det virker derfor noget bag-vendt, at en grundejer skal have ’ret’ til at udstykke, medmindre kommunen kan bevise, at der er ’væsentlige hensyn’, som taler ’af-gørende’ imod. Det ville være mere hensigtsmæssigt at åbne det som en mulighed, kommu-nerne kan bruge i stedet for skal. Og måske ville det i virkeligheden være endnu mere relevant at udvi-

Svaret på disse udfordringer er næppe at bygge nye boliger ved landsbyerne, som lovforslaget lægger op til. I områder, der i for-vejen rummer tusindvis af boli-ger, som er tomme eller nedslidte - fordi de er uattraktivt beliggen-de i forhold til arbejdspladser og uddannelsessteder. Arkivfoto: Morten Rasmussen/Scanpix

de mulighederne for at ’opgrade-re’ udvalgte og strategisk velbelig-gende landsbyer til byzonebyer af en vis volumen, hvor der er basis for ordentlig busbetjening og an-den offentlig service?

Flere nuancer i planlægning af de kystnære områderEn mere nuanceret tilgang til kyst-nærhedszonen, som lovforslaget lægger op til, er umiddelbart et plus. Kystnærhedszonen omfatter alt areal i en afstand af 3 km fra ky-sten, og i nogle kommuner bety-der det en ret markant indskrænk-ning af mulighederne for at skabe steder, som kan tilføre dynamik og aktiviteter til kommunen. Derfor er det som udgangspunkt positivt, at lovforslaget åbner for en mere nu-anceret vurdering af, hvor det kan være hensigtsmæssigt at tillade nye aktiviteter i kystnærhedszo-

nen. Vi har dog til gode at se, hvil-ke planlægningsmæssige begrun-delser, der kan give adgang til det forjættede land. Hvis der lempes for kraftigt eller de forkerte steder, kan det gå ud over natur- og land-skabsværdier, som der gennem ti-den har været lagt mange kræfter i at værne om.

Når det gælder kystnærheds-zonen var det måske i virkelighe-den mere hensigtsmæssigt at give kommunerne generelt mulighed for i kommuneplanlægningen at reducere kystbeskyttelseszonen til de arealer, som har en reel sam-menhæng med kystlandskaberne?

Den lokale planlægningskompetence bør fortsat ligge i kommunerneI øvrigt indfører lovforslaget i de kystnære områder et nyt begreb, som hedder en ministertilladelse

til planlægning. Det er noget rod. Det bør fortsat være sådan, at Fol-ketinget udstikker rammerne, og kommunerne planlægger inden for disse rammer. Ifølge gældende lov har ministeren jo allerede ret til at gribe ind, hvis han eller hun fin-der, at en kommunes planlægning strider mod statslige interesser. Det vil næppe heller virke befor-drende for tilliden til de offentli-ge planprocesser, når kommunen kommer med sin kommune- og lokalplanlægning, mens ministe-ren allerede har sagt god for pro-jektet ved at give en planlægnings-tilladelse, som ikke kan påklages.

Viljen til hurtige lovændringer er som udgangspunkt positiv, hvis ændringerne åbner for nye hand-lemuligheder, som kan føre til no-get bedre end den gældende lov-givning. Bagsiden af medaljen er, at løsningerne ofte ikke bliver til-strækkeligt gennemtænkte og langtidsholdbare. For eksempel virker lovforslagets afgrænsning af begrebet ’yderkommuner’ ikke særlig gennemtænkt og heller ikke specielt langtidsholdbar. Nå, men pyt med det – der kommer sikkert en ny lovændring lige om lidt...


TEMA: PLANLÆGNING

/ tekst og foto: Christian achermann, landskabs

planlægger, landskab og planlægning

Samfundet og dets borgere stiller i dag store krav til boligen og det miljø, der omgiver den, og vi flyt-ter derhen, hvor vi synes, krave-

ne kan opfyldes. Der er hård kon-kurrence om tilflytterne, og særligt de større bysamfund har dyna-mik og tilbud, som udkantsom-råderne aldrig vil kunne matche. Men der er også attraktionsværdier ude på landet, selv om de er godt gemt af vejen og dårligt udnyttet.

Det åbne land gemmer på store bosætningsressourcer, som – hvis de bliver brugt rigtigt – kan være et stærkt udgangspunkt for at skabe atraktive boligmiljøer. Midt i hele udkantsdiskussionen må vi huske, at der altså også findes en (min-dre) del af befolkningen, som hel-lere end gerne vil bo ude på lan-det, hvis der da er noget at flytte efter!

Totalt forældetBolig- og bebyggelsesstrukturen i det åbne land er totalt forældet og en arv fra en svunden tid, hvor det åbne land bestod af gårde og hus-mandsbrug. Enkelte gårde lå inde i de små landsbyer, men ellers var

landbrugene nogenlunde jævnt spredt, så de tilstødende jorde kunne ligge tæt omkring gården. I store dele af vore dages såkald-te udkantsområder er denne struk-tur endnu mere udtalt: Efter hede-opdyrkning, dræning og de store landvindinger blev bebyggelser-ne nøje planlagt og udstykket, så der var jord nok til alle – og helst i pæne rektangulære stykker. Der var også enkelte serviceerhverv herude som kroen og den lokale købmand. De lå dog helst ved et vejkryds, hvor der var god kontakt til oplandet.

Sådan ligger bebyggelserne sta-digvæk i dag, selv om der hverken er landbrug eller butikker i en ene-ste af dem. Mange boliger er dog stadig omgivet af intensivt dyrkede landbrugsarealer, som de færre-ste har stor glæde af. Bebyggelser, som tidligere lå ved en livlig lan-devej, ligger i dag – i bedste fald – helt uden infrastrukturel betyd-ning. I værste fald ligger de få me-ter fra en hovedvej med tung, gen-nemgående trafik.

Alt for mange boliger i udkants-områderne er slet ikke attraktive. De ’ligger forkert’ og lever ikke op

Kronik:

Nye boliger i det åbne land?

Affolkningen og forfaldet i udkantsområderne stiger år for år. Boligstrukturen på landet er forældet. Der skal ske noget! Vi må have sat gang i nye mekanis-mer, der kan ruske op i den fastlåste struktur i det åbne land og give plads til nye udviklingsmuligheder. Ind-før en skrotningsordning for boliger, som det er sket for gamle vindmøller: fjern to nedslidte og forældede boli-ger og byg i stedet en ny dér, hvor du har lyst til at bo!

Lille bebyggelse ved Hovedvej 28, Vestjylland. Mange boliger ligger blot få meter fra regionale vejruter med tung trafik og høje hastigheder.


TEMA: PLANLÆGNING

til krav, vi har til en bolig i dag – og så kan de ikke konkurrere med en funklende ny parcelhusudstyk-ning i udkanten af det det nærme-ste bycenter.

Plads og udsynFremtidens boligstruktur på lan-det bør bygges op omkring alt det, man flytter på landet efter: plads og udsyn over det åbne vidder, ud-sigt over fjord, sø eller å, nærhed til skov og vand, lys og luft med god afstand til larmen og trafikken. Der ligger et stort arbejde forude: Be-byggelserne på landet skal om-struktureres, nye boliger skal tilfø-res på de rigtige beliggenheder, og mange skal fjernes fra de forkerte .

Nye og potentielle udflyttere er de bedste dommere til at afgøre, hvad der gør en bolig på landet at-traktiv. Derfor skal de i meget hø-jere grad end i dag være med til at bestemme, hvor de skal bo i frem-tiden. Indfør en skrotningsordning for private boliger, som det er sket for gamle vindmøller: fjern to ned-slidte og forældede boliger og byg i stedet én ny, dér hvor du har lyst til at bo! Med et skrotningsbevis i den ene hånd kan man i stedet få en byggetilladelse i den anden.

En skrotningsordning vil sik-re, at de skæmmende, nedslidte boliger bliver fjernet af private in-vestorpenge, samtidig med at en meget tiltrængt foryngelsesproces

kan sættes i gang. Man kan for al-vor begynde arbejdet frem mod en ny boligstruktur i det åbne land, som giver mening i forhold til vore dages krav og ønsker.

Ikke alle får naturligvis lyst til at flytte til udkantsområderne af den-ne grund. Affolkningen mod de større byer vil fortsætte, og frem-tidens bebyggelsesstruktur i ud-kantsområderne vil bestå af fær-re boliger til færre indbyggere. Til gengæld kan planlægningen ar-bejde for, at fremtidens boliger på landet bliver af en langt højere kva-litet end i dag. Særligt udkantsom-råderne skal koncentrere sig om at skabe færre, men bedre og mere varierede boligtilbud.

Opførelse af nyt og afvikling af det forældede hænger tæt sam-men. Kommuner og planlæggere skal tage ansvar for, at afviklingen af de overflødige boliger sker på en ordentlig måde. Ligesom, der skal opstilles visioner for spæn-dende bolig-udviklingsmuligheder

” Man kan godt ’slippe udbyggelserne løs’ i landområderne uden at ødelægge hver-ken natur eller den varierede landskabs-oplevelse – men det kræver, at man har en stærk og visionær planlægningspolitik! ”

Bolig ved Omme å, Vestjylland. I udkantsområderne kan der

være langt mellem de gode ek-sempler på boliger i skønne na-

turomgivelser, selv om det åbne land byder på en overflod af skov,

vand og udsigtsmuligheder.

c


TEMA: PLANLÆGNING

på landet, skal der også opstilles sammenhængende scenarier for, hvilke boliger, der skal væk og i stedet frigøre plads til de andre in-teresser i det åbne land: tekniske anlæg og landbrug, infrastruktur, rekreative områder og natur.

Brud med dogmerAt give tilladelse til nye boliger i det åbne land vil være et brud med den hidtidige planpolitik; men de fastgroede dogmer, som præger vores åben-land planlægning i dag, afgrænser os fra alt for man-ge muligheder og er stærkt med-virkende til at fastfryse udviklin-gen i udkantsdanmark. Man kan godt ’slippe udbyggelserne løs’ i landområderne uden at ødelæg-ge hverken natur eller den variere-de landskabsoplevelse – men det kræver, at man har en stærk og vi-sionær planlægningspolitik!

Som verden ser ud i dag, er lov-givningen desværre ikke helt klar til at gøre noget ved strukturpro-blemerne i det åbne land; men det kan den blive, hvis der er per-spektiver at vise frem. Kommuner og planlæggere skal begynde at gøre sig grundige overvejelser om, hvordan fremtidens boligstruk-tur i det åbne land kunne se ud, hvis den var anderledes end i dag: Hvor er der plads, luft og udsigt? Kan man bo ved skov og å? Skal der grundlægges nye klyngebe-

byggelser, solitære storparceller el-ler begge dele? - og omvendt: Hvil-ke boligtyper bør man arbejde på at få væk? Skal nogle bebyggelser eller smålandsbyer helt væk på længere sigt? Skal man have lov til at bygge nyt eller bygge om tæt på en trafikeret hovedvej eller et indu-strianlæg? Hvordan skal alt dette koordineres med fremtidens land-brug og med naturområderne?

Tiltag som tilskudsordningen til kommunerne for nedrivning af fal-defærdige ejendomme er et skridt

i den rigtige retning for udkants-områderne, men det er symptom-behandling. Nok så mange støt-tepuljer kan ikke flytte områderne væk fra det faktum, at de ligger i udkantsdanmark. Der skal meget mere til, og der er behov for nye vi-sioner for at kunne tiltrække priva-te investeringer.

Lad os komme i gang med se-riøse helhedsvisioner for det åbne land med nye planlægningstema-er, der forstår at bruge styrkerne ved at ligge langt ude landet - og lad os så få nogle planredskaber, der kan bruges til noget!

” En skrotningsordning vil sikre, at de skæmmende, nedslidte boliger bli-ver fjernet af private investorpenge, sam-tidig med at en meget tiltrængt for-yngelses proces kan sættes i gang. ”

I gamle dage et ledvogterhus, i dag en bolig lige op ad jernbane-ruten Esbjerg-Struer. Mange be-byggelser i det åbne land har for

længst mistet deres oprindeli-ge funktion og egner sig ikke til

deres nye rolle som boliger.


ANLÆG ASFALT BRO & BETON FUNDERING KABEL MILJØTEKNIK VEJSERVICERAIL

Arkil A/SÅstrupvej 196100 HaderslevTel. +45 73 22 50 50 www.arkil.dk

Et pålideligt værn mod oversvømmelse


TEMA: PLANLÆGNING

Et nyt forsknings program, Diaplan, skal skabe mo-deller for fremtidens planlægning af det åbne land på baggrund af pro-jekter i fire kommuner. Erfaringerne skal formid-les til de kommunale plan-læggere i hele landet

/ af grete Hansen, journalist

En UNESCO GeoPark i Odsherred er et af de fire konkrete projekter, der er med i Diaplan, et nyt forsk-ningsprogram, der skal udvikle modeller for, hvordan fremtidens landskaber skal udvikles i tæt dia-log med dem, der bor der.

Netværksopbygning, tværfaglig-hed og dialogbaseret samarbejde med kommuner, lokalsamfund og borgere er nøgleord i programmet.

Baggrunden for programmet er de mange nye krav til planlægning. Med kommunalreformen fik kom-munerne ansvaret for det åbne land. Samtidig sker der store foran-dringer i planlægningen, der stilles hele tiden nye lovkrav på forskelli-ge områder, også fra EU.

Brug for tre ting”I den forandringsproces er der brug for tre ting,” siger professor Jørgen Primdahl, Skov & Land-skabs afdeling for By- og Land-skabsstudier ved Københavns Universitet. Han leder forsknings-programmet Diaplan sammen med Ole Hjorth Caspersen, Lone Kristensen, Vibeke Nellemann og Henrik Vejre.

”For det første er der brug for kompetenceudvikling, især i de kommunale forvaltninger om ud-vikling i det åbne land.

For det andet må vi have nye modeller for, hvordan vi indretter landskaberne - det vi kalder kul-turlandskaber - så man både kan have bæredygtig landbrugspro-duktion og plads til friluftsliv, bo-sætning i landsbyer og andre ste-der i det åbne land samt et varieret plante- og dyreliv.

For det tredje skal vi finde pro-cesser, der kan føre frem til nye landskaber, der er mere velfunge-rende og attraktive.

Processerne handler først og fremmest om dialog med de be-rørte ejere og brugere - lokalsam-fundene - typisk bygget op om-kring landsbyerne.

De tre ting er kernen i forsk-ningsprogrammet Diaplan, hvor vi fra Skov & Landskab arbejder tæt sammen med fire kommuner om konkrete planprojekter i det åbne land,” fortæller han.

De fire kommuner bidrager med deres projekter til at udvikle nye modeller og til opbygningen af den kommunale kompetence til planlægning og forvaltning i det åbne land.

Samtidig har andre, herunder fonde og foreninger støttet pro-grammet.

De deltagende planprojekter er budgetteret til omkring 5 mio. kr. inklusiv kommunernes bidrag til programmet. Derudover kommer der penge udefra, ca. 4 mio kr. for-trinsvis fra Realdania, Friluftsrådet og Videncentret for Landbrug.

Sådan arbejder vi”I projektet arbejder forskere og andre eksperter tæt sammen med de kommunale planlæggere og de involverede borgere med udform-ning af nye planløsninger for ind-retning af kulturlandskabet. Lands-byer og landsbyens relationer til det omgivende land er i den sam-menhæng et vigtigt emne,” siger Jørgen Primdahl.

”Der arbejdes også sammen om at gennemføre processer som

De fire projekter

Skive Kommune ønsker at udvikle et område i kommunens syd-lige del som omfatter Sønder Lem Vig og Flyndersø. Med fokus på natur og landskab er skabelse af flere arbejdspladser og udvik-ling af området som et attraktivt bosted vigtige mål i dette projekt.

I Morsø Kommune handler det om sammenhængen mellem landsbyerne og det omgivende landskab. Her vil man styrke to landsbyerne Sejerslev og Karbys udviklingspotentiale inden for både bosætning og turisme

I Jammerbugt Kommune drejer det sig om helhedsorienteret planlægning for både landbrug, vand og natur. Centrale beslut-ningstagere skal gennem en lokal proces få indblik i muligheder for nye former for jordbrug og arealanvendelse. Projektet skal tæn-kes sammen med friluftsliv og stier samt turisme.

Odsherred Kommune er Danmarks største sommerhuskom-mune og vil etablere Danmarks første GeoPark godkendt af UNE-SCO. GeoPark Odsherred kommer til at omfatte et område på 142 kvm. med store geologiske interesser i et naturskønt land-skab.

Dialog og praktisk forskning i landområderne


TEMA: PLANLÆGNING

studiekredse, workshops, ekskursi-oner mv.

Endelig samles de kommunalt ansatte til fælles faglige arrange-menter om tværgående emner i planlægning af det åbne land. Det kan være emner som kulturmiljøer i landskabet, friluftslivet, planlæg-ning af stier samt erhvervslandbru-gets fremtid i lokalsamfundet.”

Hjemmeside og bogUdover at understøtte de invol-

verede planprojekter arbejder Diaplan også med formidling af er-faringerne fra projektet til især de kommunale planlæggere og for-valtere, men også til rådgivere i landbruget og private konsulenter.

Det sker via hjemmesiden www.diaplan.dk, der går i luften sidst på året, men også gennem undervisning og efteruddannelse samt indlæg i fagpressen.

Ved projektets afslutning i 2013 publiceres en bog om lokal plan-

lægning i det åbne land til fagfolk og studerende.

Forskerne får praktisk indsigtDer er også noget at hente for for-skerne i Diaplan.

”I traditionel forskning under-søger vi udviklingen i det åbne land udefra og studerer planlæg-ningens rolle i denne udvikling. I Diaplan arbejder vi direkte sam-men med de involverede i konkre-te planprojekter og får en meget

mere ”hands on” indsigt i konkrete planproblemer,” siger Jørgen Prim-dahl.

”Derudover får vi en dybere for-ståelse af, hvad der sker, når for-skellige fagområder og sektorer skal integreres i en planproces, som samtidig skal ske i et tæt sam-spil mellem de berørte ejere og brugere.”

Diaplan og Plan09 Diaplan betyder dialogbaseret planlægning.Forbilledet for Diaplan er Plan09, der blev gennemført i 2007-2009 af By- og Landskabsstyrelsen i Miljøministeri-et med 27 kommuner som deltagere og med økonomisk støtte fra Realdania. Her fik man gode erfaringer med at eksperimentere med nye processer og planløsninger. Se: www.byplanlab.dk/plan09

Flyndersø. Foto: Steen Agger/Scanpix.


TEMA: PLANLÆGNING

Alle er i dag enige om, at vi lever i et viden-samfund; men hvad be-tyder det egentligt? Et væsentligt element er, at man i dag kan sælge sin viden, som var det en vare. Ny ph.d. undersøger de vidensintensive erhverv i Danmark og kan doku-mentere en kraftig vækst.

/ af Bibi Plum, kommunikationsmedarbejder

og mads Farsund, journalist

For første gang undersøger en for-sker nu specifikt den økonomisk vækst inden for vidensintensive erhverv, og tallene taler deres klare sprog om en vidensøkonomi med vokseværk i Danmark,

Christine Benna Skytt er ph.d. studerende på Institut for Geo-grafi og Geologi med Vidensøko-nomi i Danmark som sit emne. Hun har set nærmere på vækst i arbejdspladser inden for industri-elt design, virksomhedskonsulen-ter, software konsulenter og rekla-meindustrien.

Disse brancher har vi kendt længe; men før var det mere nor-malt, at disse funktioner var en del af virksomheden. Det nye er - iføl-ge Christine Benna Skytt - at dis-se servicefunktioner er blevet out-sourcet i langt højere grad - og dermed blevet en større del af økonomien.

Viden til salg Business to Business”Før var service noget man altid så på i forhold til forbrugeren – nu kan det også være en service for andre virksomheder. Business to Busi-ness. Den gamle inddeling med primære, sekundære og tertiære erhverv dur derfor ikke mere - de vi-densintensive serviceerhverv falder nemlig uden for denne inddeling,” forklarer Christine Benna Skytt.

Hun har kortlagt perioden 1993-2006, altså tiden inden den økonomiske krise for alvor satte igennem.

Svimlende vækstraterI denne periode er forskeren kom-met frem til, at antallet af arbejds-pladser i vidensintensive serviceer-hverv voksede med hele 77,8%, mens den samlede vækst i antal-let af arbejdspladser i Danmark

kun var på 5,6%. Bag tallene gem-mer sig eksempelvis en vækst i ar-bejdspladser i industrielt design på 323%, virksomhedskonsulen-ter på 309%, software konsulen-ter på 160% og i reklameindustri-en på 10%.

Væksten var størst i 90erne. Fra 2002 – 2006 skete der imidler-tid allerede en samlet reduktion i antal arbejdspladser på små 1%. Men antallet i den vidensintensi-ve del steg fortsat med 7,2% - på trods af et samlet fald i beskæfti-gelsen.

Hvem fik glæde af væksten?Geografisk har de vidensinten-sive arbejdspladser placeret sig i tre dele af landet: København og Nordsjælland, Århus og Ålborg, mens afgang i antal arbejdspladser ikke uventet er foregået i yderom-råderne: Vestjylland, Fyn og Lol-land.

Til gengæld er Christine Ben-na Skytt blevet lidt overrasket over, hvem det er, der kom til at arbejde i de nye vidensintensive job.

”Traditionelt vil man jo sige, at det er personer med en høj ud-dannelse, der arbejder i den grup-pe af erhverv. Men når jeg ser på, hvem, der er ansat, er det på lands-plan kun 14%, der har en lang vi-deregående uddannelse, mens 26% har en erhvervsfaglig uddan-

Christine Benna Skytt er ph.d. studerende på Institut for Geografi og Geologi med Videns økonomi i Danmark som sit emne.

Vidensøkonomi med vokseværk


TEMA: PLANLÆGNING

nelse. For god ordens skyld skal det dog lige tilføjes, at de offentlige an-satte ikke er med i disse tal. Rigtig mange højtuddannede arbejder jo inden for offentlige erhverv - f.eks. på hospitaler og universiteter,” for-klarer Christine Benna Skytt.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at flest højtuddannede arbejder i København, Århus og Ålborg, og hendes konklusion er derfor også, at de vidensintensive serviceer-hverv vil lægge sig der, hvor ar-bejdsmarkedet i forvejen er præ-get af flest højtuddannede.

”Men i virkeligheden kunne det ligeså godt være omvendt – altså at de højtuddannede flytter der-hen, hvor virksomhederne er,” konstaterer forskeren.

Industrielle designere under lupDisse overvejelser fik Christine Benna Skytt til at undersøge én branche specifikt. Hun valgte at se på industrielle designere; en grup-pe der ikke var større end, at man kunne få et overblik over deres motiver for at lokalisere deres virk-somheder

Industrielle designere uddan-nes tre steder i Danmark, og hun valgte at udspørge personer fra de tre uddannelsesinstitutioner for at finde ud af, hvad der mo-tiverede dem til at slå sig ned et givent sted.

Det viste sig, at der er en de-signklynge i Århus og en i Køben-havn, mens få har valgt at blive i

Kolding, som ellers har en stor de-signuddannelsesinstitution.

På baggrund af en detaljeret spørgeundersøgelse kunne hun se, at der var en frygt for, at miljøet blev for snævert. Samtidig vil man gerne have de input, man kan få fra en større by – og også gerne fra ud-landet. Motiverne er: adgang til et specialiseret og højtuddannet ar-bejdsmarked, infrastruktur, nærhed til relaterede brancher, urbane kvali-teter, samt adgang til og involvering i specifikke vidensnetværk, der har en stærk tilknytning til større byer.

Hun ønsker, at man kunne til-trække ressourcestærke til at bo i Udkantsdanmark – men det bliver så formodentlig pendlere, der hol-der af natur og vidder.

Som det er nu, ligger det tungt med at få de vidensinten-sive erhverv til udkanterne, de nye erhverv ligger koncentreret omkring København, Århus og Ålborg og det ændres næppe – tværtimod.

Undersøgelsen viser, at for eksem-pel grafiske designere bosætter sig

dér, hvor der er adgang til et spe-cialiseret og højtuddannet arbejds-

marked, infrastruktur, nærhed til relaterede brancher, urbane kvali-teter, samt adgang til og involve-

ring i specifikke vidensnetværk, der har en stærk tilknytning til stør-

re byer. Foto: Thomas Sick Nielsen


TEMA: PLANLÆGNING

Danskerne transporte-rer sig selv rundt som al-drig før. Selvom vi kører længere og længere for at komme på arbejde, har vo-res transportforbrug i friti-den nu overhalet pendlin-gen til arbejdet indenom.

/ af Per Farsund og Bibi Plum

Vi kender det alle sammen. Der er bilkø, total kaos i morgentrafikken, men også midt på dagen kan man pludselig opleve voldsom træng-sel i trafikken. Man kan godt få en fornemmelse af, at det bare bliver værre og værre år for år …. og det gør det faktisk også.

Med støtte fra Fonden Real-dania har seniorforsker Thomas Sick Nielsen for Center for Strate-gisk Byforskning set nærmere på udviklingen i danskernes trans-port- og pendlingsmønstrer. Ifølge forskeren er en af de mest spæn-dende forandringer vores trans-portforbrug i fritiden. Det er nemlig steget eksplosivt, hvilket efterhån-den gør denne form for transport mere interessant at se nærmere på end den traditionelle pendling.

”Tidligere var det sådan, at det var vores rejser til og fra arbejde, der fyldte mest i statistikken over den gennemsnitlige danskers transportforbrug. Det er imidlertid slut nu. Vores transport til venner og familie, kulturelle oplevelser, motion og idræt eller naturople-velser har i dag overhalet den tra-

ditionelle arbejdspendling, og det kommer til at få betydning for fremtidens trafikplanlægning,” for-klarer Thomas Sick Nielsen.

KonjunkturfølsomIfølge forskeren skyldes udviklin-

gen primært den generelle vel-færdsstigning i de danske sam-fund: Flere har fået bil, og flere har fået to biler. Endelig har flere og flere uden for arbejdsmarkedet i dag også råd til bil og bruger den flittigt.

”Vi kan eksempelvis se på tal fra 1975, hvor godt halvdelen af persontransporten kunne tilskri-ves pendling til arbejde eller ud-dannelse og kun 30 procent kun-ne tilskrives fritid. I 2001er vi nået frem til, at kun ca. en tredjedel af persontransporten skyldes pend-ling til arbejde, mens godt 40 pro-cent handler om transport i fri-tiden.”

Selv om transporten i fritiden muligvis er mere konjunkturføl-som end arbejdspendlingen, er det Thomas Sick Nielsens vurde-ring, at fritidens aktiviteter kom-mer til at fylde mere og mere på vejene.

En spejling af transport til arbejdetIfølge seniorforskeren kan vores transportforbrug i fritiden også ses som en spejling af vores længe-re og længere transport til arbej-det. Vi har simpelthen vænnet os til at rejse længere for at arbejde, og det har smittet af på den måde, vi opfatter afstande i fritiden.

”Inden for forskningen siger man, ’at systemet reproduce-

Pendlingsafstand i hovedstads-regionen 1911-2008.

Kilder: tal for 1911 og 1945: Stads-ingeniørens Direktorat 1948; tal

for 1982, 1992 og 2002: egne analyser/beregning på bag-

grund af Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyr-kestatistik; tal for 2008:Dan-

marks Statistik, Statistikbanken.

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010

Årstal

Pend

lings

afst

and

i km

Vi kører længere i fritiden end til arbejde

Thomas Sick Nielsen.


TEMA: PLANLÆGNING

Opbygningen af fritidsstrømme ind mod København har store lig-heder med pendlingen til arbejde. Forklaringen er, at en stor del af fri-tidens gøremål enten er sociale eller relateret til forskellige byfunktioner (museer mm). Dette er overraskende fordi fritid af mange opfattes som en mod-sætning til det bymæssige - altså noget, der foregår i rekreative om-råder uden for byen - men sådan er det altså ikke i virkeligheden

rer sig selv’, hvilket i denne sam-menhæng betyder, at når dansker-ne rejser længere og længere for at kommer på job, indstilles de mentalt også til at rejse længere og længere til fritidsinteresser og sociale arrangementer,” fortæller Thomas Sick Nielsen.

Som et eksempel på, hvor langt moderne pendlere i dag er villige til at rejse for at komme på arbej-de, fremhæver forskeren blandt andet udviklingen i pendlingen til København fra resten af Sjælland, der taler sit tydelige sprog.

Grænsen for, hvor langt de sjællandske pendlere er villige til at rejse, har således rykket sig 30-40 kilometer længere væk fra Kø-benhavn på 27 år. I praksis bety-der det, at eksempelvis mere end 10 procent af arbejdsstyrken fra byer som Slagelse, Korsør, Næst-ved og Vordingborg i dag pendler til København.

Forskningsprojektet har også set på om rejsemønstrene i fri-tiden adskiller sig fra de kendte pendlingsmønstre til og fra arbej-de. Pendling i hovedstadsregio-nen, mellem forstæder - og fra centrum til forstæder bevæger sig i overvejende grad langs med by-fingrene.

Det er overraskende, at en me-get stor del af transporten i fritiden følger samme mønster. En del af fritidsaktiviteterne er ganske vist lo-kalt forankrede eller relaterer sig til rekreative tilbud uden for byen; men størsteparten er relateret til det regionale center, fordi de en-

ten er af social karakter eller for-ankret i byfunktioner.

Når dette er overraskende, så er det fordi, fritid af mange opfat-tes som en modsætning til det by-mæssige - altså noget, der foregår i rekreative områder uden for byen - men sådan er det altså ikke kun.

Dog er fritidstrafikken fortsat langt mere varierende i tid og om-fang end pendlingen, da den ikke er bundet af for eksempel møde-tider - i samme grad som på ar-bejdsmarkedet.


TEMA: PLANLÆGNING

En undersøgelse giver svaret på fordele og ulemper ved forskelli-ge bebyggelsesprocenter og -former. Både for areal ressourcer og by-miljø. Også vind-, ener-gi- og lysforhold samt adgang til friarealer konkluderes der på.

/ af Bibi edinger Plum, landskabsarkitekt,

informationsmedarbejder, skov & landskab

Vore byer vokser og breder sig løst og usammenhængende ud i land-skaberne. EU-Kommissionen har derfor efterlyst modeller for en mere koncentreret og bæredygtig byudvikling.

På den baggrund har Center for Strategisk Byforskning og Re-aldaina Forskning gennemført et udviklingsprojekt om bæredygtige kompakte bebyggelser i Danmark. Bogen Bæredygtig Kompakt By er et resultat af dette projekt, og ud-viklingsprojektet giver mange af svarene på spørgsmålet.

Projektet belyser, hvordan man på den ene side kan få miljømæs-sige fordele ved kompakt, tæt og blandet bebyggelse med lavt res-sourceforbrug og høj udnyttelses-grad – og på den anden side ho-norere kravene om, at moderne boliger og erhverv skal have gode dagslysbetingelser, en attraktiv pla-cering samt adgang til gode friare-aler.

Nordhavnen og Stadionparken undersøgesBegrebet ’kompakt by’ belyses

gennem modelstudier af bebyg-gelsestyper med høje udnyttelses-grader, tegnet til konkrete arealer i henholdsvis Københavns Nord-havn og Stadionparken i Kolding.

Det ene casestudie belyser, hvilke kompaktheder og bebyggel-sestætheder man kunne operere med i de mest koncentrerede by-dele i den fremtidige Nordhavns-by.

Bæredygtig Kompakt By / Sustainable Compact CityRedigeret af Poul Bæk Pedersen144 sider, rigt illustreret. Tekst på både dansk og engelsk.Udgivet af Arkitektskolen i Århus.Salg og distribution Arkitektens Forlag.www.arkfo.dk/shop

Er fortætning løsningen?

Case 2 Kolding I forbindelse med vedtagelsen af udflytningen af Kolding Stadion

er det muligt at overveje brugen af det frigjorte område.

I casen belyses hvorledes det cen-tralt beliggende område kunne

komme til at fungere med kom-pakte bebyggelsestyper.


TEMA: PLANLÆGNING

Et andet studie i en case er Stadionparken i Kolding. I forbin-delse med vedtagelsen af udflyt-ningen af Kolding Stadion er det muligt at overveje brugen af det frigjorte område. I casen belyses, hvorledes det centralt beliggende område kunne komme til at fun-gere med kompakte bebyggelses-typer.

Ud over rumlige og bymæssige kvaliteter undersøges vind-, lys- og energiforhold i de kompakte be-byggelser.

Otte forskellige måder at bygge påOtte typer af bebyggelse belyses i

projektet : stokbebyggelse, punkt-huse, karréer, barcode, superblok-ke, højhusgrupper, konglomerater og kasbaher - alle med eksempler på flere forskellige bebyggelses-procenter.

Meget tankevækkende er en oversigt med eksempler på be-byggelsesprocenter over eksiste-rende bebyggelser - for eksempel har Gellerupparken 50%, Frede-riksberg 180%, Østerbro 230% og Chaoyang i Beijing 410%.

ResultaterUndersøgelsen er sammenfattet i følgende punkter:• Ved kompakte bebyggelsestyper

sparer man på investeringer i in-frastruktur og ressourcer.

• Fortætning åbner for nye måder at opfatte byen på, og der kan opstå nye rumtyper.

• Bebyggelser med høje udnyttel-sesgrader giver mulighed for by-liv og aktivitet.

• Ved høje bebyggelsesprocenter er det nødvendigt at overveje, hvad der kan medregnes i friare-aler eller nytænke friarealernes placering - måske over terrænet - i flere etagers højde.

• Der er ikke fundet et generelt dårligt vindklima ved de forskel-lige højhustyper, men ophold er bedst i de mere lukkede bebyg-

gelsestyper. Dog skal der ved alle bebyggelsestyper skabes læ ved frisk vind.

• Den samme bebyggelsestype har et lavere energiforbrug, jo mere kompakt man gør den.

• Om dagslys konkluderes, at en forøget bebyggelsesprocent ikke nødvendigvis er ensbetydende med en forringelse af dagslysfor-holdene i den enkelte bolig, set i forhold til eksisterende urban be-byggelse i Danmark.

• Undersøgelsen dokumente-rer forhold omkring fortætning, skubber til vante forestillinger om tæthed og lægger op til diskussi-on om, hvordan vi bygger.

Case 1 NordhavnenDet undersøges hvilke kompaktheder og bebyggelsestætheder man kunne operere med i de mest koncentrerede bydele i den fremtidige Nordhavnsby.


TEMA: PLANLÆGNING

Byer i dag er ikke, hvad byer har været. Grænser-ne mellem by og land fly-der. Folk flytter ud, men tager bykulturen med sig. Hvad stiller vi op? Det hjælper Center for Strate-gisk Byforskning kommu-nerne med at finde ud af

/ af grete Hansen, journalist

”Hvis man kigger på byudvikling i Danmark og i udlandet, ser man, at byregioner bliver større og mere sammenhængende over et større areal.

Sjælland er ét stort pendling-opland til København, og vi kan se det samme i Østjylland omkring Århus og trekantsområdet. Vi kan måske tale om ”Den grænseløse By”, siger forskningschef, professor Gertrud Jørgensen, Skov & Land-skab, LIFE, Københavns Universi-tet, der leder Center for Strategisk Byforskning.

Hvad er det, der driver denne udvikling? Hvordan udmønter den sig konkret? Hvad betyder den for miljø, økonomi og borgernes hver-dagsliv? Og hvordan kan planlæg-ningen gribe de udfordringer, den grænseløse by fører med sig?

For at undersøge dette, gik Skov & Landskab og Institut for Geogra-fi og Geologi, Københavns Univer-sitet sammen med Arkitektskolen Aarhus og etablerede Center for

Strategisk Byforskning med støtte fra Realdania.

”Virkeligheden er tværfaglig, derfor er vi også nødt til at være tværfaglige i forskningen,” siger Gertrud Jørgensen.

”Vi har forsøgt at inddrage dem, der sidder med planlægning i dag-ligdagen i nogle af projekterne. Det kan være tegnestuer og kom-muner.”

Tre af de mange projekter i cen-tret er beskrevet her i Teknik og Miljø temanummeret om planlæg-ning.

Byerne flyder udEt projekt har været at se på, hvor tæt man kan bygge i byerne, uden at det går ud over boligkvalitet, sol-lyset og kvaliteten af friarealer.

”Hvis man vil undgå byspred-

ning og parcelhus-ørkener, så er mantraet, at man inde i byerne bygger tæt. Det er et spørgsmål om at skabe plads til flere beboe-re på mindre plads,” siger Gertrud Jørgensen.

Et andet projekt handler om pendlingsmønstre og et tredje om vidensøkonomi - de omtales også begge i dette temanummer.

”Vi har også set på, hvor forskel-lige befolkningsgrupper bosætter sig i storbyerne,” fortæller Gertrud Jørgensen.

Et stigende antal børnefamilier-ne har en anstrengt økonomi og flytter langt uden for byen - men i pendling-afstand. Det er interes-sant for de kommuner, der ligger i den afstand, for brugerne her har specielle krav.

Områder tættere på byen er præget af højindkomstgrupper, områder længere væk af en højere andel af hobby-landmænd.

Vi har også undersøgt, hvordan yngre midaldrende og børnefa-milier flytter ud og etablerer egen virksomhed på baggrund af kon-takter i storbyen, men efterhånden får en mere lokal kundegruppe.

Mangler planlægningssystemMed den grænseløse by har vi et regionalt planproblem, for kom-muneplanerne dækker hverken helt eller halvt. Kommunalstruktu-ren dækker ikke de bymæssige og administrative regioner.

”Vi har set på planlægnings-værktøjer i Europa og USA. Under-søgelsen understreger, at der er

CSB - Center for Strategisk ByforskningEtableret i 2004 af Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universi-tet; Arkitektskolen Aarhus og Institut for Geografi og Geologi, Kø-benhavns Universitet.

CSB har modtaget 25 mio. kr. af Realdania og har selv suppleret op med mindst det dobbelte.

CSB har modtaget yderligere 2,5 mio. kr. til formidling af forsk-ningsresultaterne.

35-40 forskere er involveret i centeret og 13-14 ph.d.er, hvoraf fle-re allerede er ude i praksis.

De tre institutioner har brugt forskningen til at etablere nye uddan-nelser inden for planlægning.

Ledelse:Forskningschef, professor Gertrud Jørgensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet,

Forskningsprofessor Niels Albertsen, Institut for By og Landskab, Arkitektskolen Aarhus

Lektor Lars Winther, Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet.

Centrets projekter dækker hele Danmark og kan ses på www.byforskning.dk

Ny by kræver ny planlægning


TEMA: PLANLÆGNING

behov for et solidt planlægnings-system på nationalt niveau og be-hov for et en stærk regional plan-lægning.

Hvis man vil styre lidt, hvad der skal ske, kan man med fordel ind-drage værktøjer fra andre sektorer til den kommunale planlægning og udvikling, for eksempel landdi-striktsmidler eller landbrugsstøtte-ordninger.

Tendenserne i byområderne stiller sammen med kommunalre-formen nogle udfordringer til plan-lægningen.

Vi har set på kommunernes planlægning i det åbne land, og her er de godt på vej. Vi har også forsket i, hvordan man lokalt kan inddrage borgere og andre interes-senter til at arbejde med udvikling af landskaber.”

Nyt netværkCenter for Strategisk Byforskning slutter sit arbejde i 2011, men fort-sætter netværket og udvider med Aalborg Universitet.

”Dermed omfatter netværket en stor del af den forskning, der er relevant for kommunernes plan-lægning i Danmark,” siger Gertrud Jørgensen.

Det nye center kommer til at arbejde bredere med forskel-lig typer byforskning. Der vil bli-ve forsket i transportmønstre i forbindelse med den grænselø-se by, klimaændringer og klimatil-pasninger, der vil komme et pro-jekt om cykling, og der vil blive forsket i erhvervsudvikling og vi-denserhverv.

Centret vil også tage fat på at forbedre formidlingen af forsk-

ningsresultaterne til kommunerne, staten og andre interessenter.

Den nuværende ledelse fort-sætter, men udvides med en per-son fra Aalborg Universitet.

Netværket får desuden et sta-keholderboard, en følgegruppe, som interessenter inviteres til at være medlem af.

Konferencer og temadageCSB afholder en konference om byplanlægning den 3. marts på Frederiksberg Byernes nutidige ud-fordringer om forskningsresulta-terne. Den bliver afslutningen for centerets arbejde og startskuddet til det nye netværk. Konferencen er for planlæggere og politikere fra kommunerne, for private virksom-heder, planlæggere i staten, ngo’er og tegnestuer. Den holdes i sam-

arbejde med Dansk Byplanlabora-torium. Kontakt: Ny Øhlenschlæ-ger, [email protected].

I juni arrangerer CSB i samar-bejde med European Urban Re-search Association en stor inter-national konference City without limits for forskere og andre inte-resserede. Den foregår på engelsk 23.-25. juni på Frederiksberg. Læs mere på www.eura2011.org eller kontakt: Niels Boje Groth, Skov & Landskab, [email protected].

Ledelsen i Center for Stategisk Byforskning er fra venstre pro-fessor Niels Albertsen fra Arki-

tektskolen i Aarhus, forsknings-chef Gertrud Jørgensen fra Skov &

Landskab, Life. Københavns Uni-versitet og lektor Lars Winther

fra Institut for Geografi og Geo-logi, Københavns Universitet.


TEMA: PLANLÆGNING

Den tid er forbi, hvor byer blot blev tegnet af arki-tekter. Moderne byudvik-ling er en kompleks op-gave, som kræver meget andet og mere end at teg-ne huse, torve og gader. Udstillingen ”Kunsten at skabe en by – om udvik-lingen af Køge Kyst” gi-ver publikum et indblik i en byudviklingsproces med udgangspunkt i om-dannelsen af det gam-le havneområde i Køge. Her har en ny konkurren-ceform udfordret både fagfolk og byens bor-gere og interessenter. ”Kunsten at skabe en by – om udviklingen af Køge Kyst” vises i Dansk Ar-kitektur Center fra den 29. oktober 2010 til den 30. januar 2011.

Overalt i Danmark sker der en for-vandling af de tidligere havne og industriområder. I Køge skal indu-strihavnen flyttes, og det centra-le havne- og stationsområde skal i løbet af de næste 20 år omdan-nes til en ny, bæredygtig bydel, som forbinder den eksisterende bymidte med vandet. Nye boliger og byrum skal invitere til mangfol-dighed, liv og bevægelse i byde-len, som også skal have et levende forretnings-, erhvervs- og kulturliv. Kort sagt skal den nye bydel imø-dekomme nutidige og fremtidige behov.

Ny konkurrenceform udfordrer traditionenFor at gøre visionen for den nye bydel i Køge til virkelighed, har

partnerskabet Køge Kyst, beståen-de af Realdania Arealudvikling og Køge Kommune, udviklet en ny konkurrenceform, hvor tværfaglig-hed og dialog med borgere og in-teressenter har spillet en central rolle. Arkitekter, ingeniører, sociolo-ger, kulturplanlæggere, økonomer, idræts-, energi- og trafikeksperter m.fl. fra ind- og udland har arbej-det tæt sammen i tværfaglige hold og deltaget i arrangementer med borgere og interessenter.

Til forskel fra mere traditionel-le konkurrencer kunne konkur-renceprogrammet, som dannede grundlaget for holdenes opgave, kvalificeres og justeres undervejs i konkurrencen, bl.a. for at indarbej-de resultaterne af dialogen med borgere og interessenter. Derfor bruger Køge Kyst begrebet ”den lærende konkurrence”.

Endelig har Køge Kyst i konkur-rencen introduceret og afprøvet et nyt værktøj, der skal kvalificere ar-

bejdet med bæredygtig byudvik-ling.

”I takt med at byudvikling er ble-vet en meget mere kompleks op-gave, er der også opstået en bred erkendelse af, at det kræver man-ge forskellige faglige kompetencer og nye måder at gå til opgaven på. Køge Kyst har introduceret en ny-tænkende konkurrenceform, som har taget hul på en spændende ny udvikling”, siger Kent Martinussen, adm. dir. Dansk Arkitektur Center.

Meget mere end en lokal historie”Kunsten at skabe en by – om ud-viklingen af Køge Kyst ” giver et indblik i moderne byudvikling gen-nem fortællinger fra byeksperter, borgere, interessenter, konkurren-cedeltagere og parterne i Køge Kyst.

Gennem film, billeder og inter-views føres publikum bagom vi-sionen for Køge Kyst og det ny-tænkende konkurrenceforløb, der ligger til grundlag for den vi-dere udvikling af bydelen. Derud-over kan publikum se forslagene fra de fem hold, som har været med gennem hele konkurrencen. ”Udviklingen af Køge Kyst er en proces, som vil strække sig over de næste 20 år. Den tværfaglige kon-kurrence, som netop er afsluttet, har været et væsentligt skridt på vejen og en utrolig lærerig proces, som vi er glade for at kunne dele med andre”, siger Jes Møller, pro-jektchef i Køge Kyst.

Kunsten at skabe en by

” Vi ønsker en ny mangfoldig bydel, hvor Køge, som historisk set har vendt ryg-gen mod vandet med store industrier, nu vender ansigtet mod vandet. ”Marie Stærke, borgmester i Køge

Om den nye konkurrenceform

” Med vores engagement i Køge Kyst har vi ønsket at udvikle en ny konkur-renceproces og afprøvet nogle redska-ber og samarbejdsformer, som kan kva-lificere byudviklingen og skabe grundlag for en ny udviklingskultur på sigt. ”Mette Lis Andersen, direktør i Realdania Arealudvikling

Om dialogen med borgere og interessentgrupper omkring udviklingen af Køge Kyst

” Nogle gange tror man bare, at en by er en forsamling huse, men det er men-neskene og de menneskelige relationer i byen, der er de vigtige. Hvis borgerne skal have et ejerskab til udviklingen og kun-ne leve sig ind i, hvad der sker, så er det vigtigt at de er en del af det hele. ”Johan Bramsen, konkurrencesekretær for Køge Kyst

Udstillingen er udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Køge Kyst og finansieret af Realdania og Køge Kyst.


TEMA: PLANLÆGNING

Fakta om Køge KystKøge Kyst er et partnerskab mellem Realda-nia Arealudvikling og Køge Kommune. Ud-viklingen varetages af partnerselskabet Køge Kyst P/S.

Køge Kyst udskrev i vinteren 2009 en kon-kurrence om udviklingen af området mel-lem vandet og den gamle bymidte. Opgaven, som blev stillet, byggede på en samlet visi-on om at skabe en enestående, bæredygtig og levende bydel. Visionen blev formuleret i seks visionspunkter:

• Kulturen bliver drivkraft for byudviklingen• Detailhandlen styrker Køge som attraktiv

handelsby• Infrastrukturen udvikles som et aktiv for

byen• Byomdannelse, arkitektur og byggeri udfø-

res kreativt og i høj kvalitet• Byens borgere og øvrige aktører deltager ak-

tivt i byudvikling og omdannelse• Bæredygtighed i ordets bredeste forstand

udgør et overordnet princip for byudvikling og byomdannelse

Køge Kysts konkurrenceKøge Kyst har afholdt en såkaldt parallelkon-kurrence. Formålet med denne nye konkur-renceform har været at få flere kvalificerede bud på en udviklingsplan for Køge Kyst-områ-det. Forslagene har skullet bygge på både re-levant tværfaglig viden, lokal forankring og et gennemgående princip om bæredygtighed i et socialt, sundhedsmæssigt, økonomisk og miljømæssigt perspektiv. Partnerskabet Køge Kyst har med konkurrencen fået en række forslag, som de kan plukke fra og bruge som inspiration i det videre arbejde med en ende-lig udviklingsplan for området.

Konkurrencen blev afgjort den 8. septem-ber 2010, hvor udvalgte elementer fra hvert af de fem forslag blev fremhævet og forsla-gene belønnet med en pris. Disse elementer i forslagene kan ses i udstillingen i Dansk Ar-kitektur Center.

Om det nye bæredygtighedsværktøjKøge Kyst har en vision om, at bæredygtig-hed indgår som et overordnet princip i ud-viklingen af Køge Kyst-området. I den forbin-

delse er der afprøvet et nyt procesværktøj: ”Bæredygtig byomdannelse og byudvikling”, i daglig tale kaldet bæredygtighedsværktø-jet.

Bæredygtighedsværktøjet er bygget op omkring tre bæredygtighedsdimensioner: Miljø og ressourcer, Social og sundhed samt Økonomi. Denne tilgang skal ses i lyset af, at byernes samlede areal og befolkning er øget markant gennem de seneste 50 år. Denne udvikling har både positive og negative sider: Byernes udbud, valgmuligheder, mangfoldig-

hed og byens liv gør byerne attraktive, men samtidig opstår en række sociale, sundheds-mæssige, miljømæssige og økonomiske ud-fordringer i kølvandet på byernes vækst. Bæ-redygtighedsværktøjet tager højde for alle disse udfordringer.

Bæredygtighedsværktøjet er udviklet af Realdania Arealudvikling, Carlsberg Ejendom-me og By & Havn i erkendelse af behovet for en fælles forståelse af bæredygtighed i for-bindelse med arbejdet med byudvikling og byomdannelse.

” Den første forudsætning for at skabe en enestående by er en stærk og forståe-lig vision. Den anden er en klar og gennem-tænkt strategi, der kan realisere visionen. Den tredje er en effektiv, men folkelig vir-keliggørelsesproces, hvor strategiens rea-lisering hele tiden er under debat. ”Jørgen Nue Møller, bestyrelsesformand for Køge Kyst


DIGITALISERING

Virksomheder og bor-gere, der har ansøgt en af landets kommu-ner om tilladelse til at bygge nyt eller bygge om, får nu langt lette-re ved at følge behand-lingen af deres sag på nettet. It-virksomhe-den KMD har netop lan-ceret et selvbetjenings-system i samarbejde med Varde Kommune.

/ af Christoffer Hellmann, Pressechef kmd

KMD har udfærdiget et nyt sy-stem, der gør det muligt for virk-somheder og borgere at følge fremgangen i deres byggesag på kommunens hjemmeside. Varde kommune har været med i udvik-lingsforløbet fra starten. Motivatio-nen har været at frigive ressourcer blandt sagsbehandlerne.

”For lidt over to år siden havde vi et udviklingsseminar sammen med KMD, hvor vi sammen drøf-

tede hvilke udviklingsprojekter, vi som kommune, og KMD som stor it-leverandør til kommunerne, kun-ne udvikle. Et af de mange forslag var det, som nu er udviklet, nemlig Følg din byggesag,” fortæller Ivar Sande, Plan- og Byggechef i Varde Kommune, og fortsætter;

”Vi har især været interesseret i, at der udvikles it-løsninger, hvor borgeren kan betjene sig selv og ikke behøver at ringe op til sagsbe-handlerne. Derved får vi frigjort tid til konkret sagsbehandling. Hvilket kommer borgerne til gode.”

Digital kode hjælper borgeren igennemNår en borger eller virksomhed indsender en ansøgning om byg-getilladelse til kommunen, får man efterfølgende fra kommunen til-sendt en nummerkode – den så-kaldte byggesagskode. Ved hjælp af dette nummer får borgeren eller virksomheden adgang til oplysnin-ger på kommunens hjemmeside, som viser hvor langt byggesagen er hos kommunens sagsbehand-ler. Det letter arbejdet for kommu-nen væsentligt.


Foto: Tuala Hjarnø


DIGITALISERING

”Følg din byggesag er for os et stort skridt i den rigtige retning, hvor vi benytter nettet som det medie, hvor vi udveksler data med kunden. Telefonisk og personlig betjening er rart, men det tager alt for meget tid fra sagsbehandlin-gen,” forklarer Ivar Sande.

Nummerkoden giver dog også en bedre mulighed for at betje-ne henvendelser, når de kommer over telefonen eller folk møder personligt op.

”Vi har en del sager, hvor for ek-sempel borgere ringer for at stil-le spørgsmål, og I den sammen-hæng kan borgeren nu blot oplyse sagskoden, og man kan så gå di-rekte ind i sagen og se, hvad det drejer sig om, hvem der er sagsbe-handler, m.v.” fortæller Ivar Sande.

Udfordring førte til WinwinKMD oplever en stigende interes-

se for ”Følg din byggesag”. Bl.a. har kommunerne Faxe, Taarnby og Aalborg også købt systemet.

”Systemet er på mange måder en win-win løsning for kommu-nerne og borgerne. Det giver bed-re service til borgerne. Samtidig får kommunerne mere tid til sagsbe-handling, så behandlingen af byg-gesagerne kan gå hurtigere,” siger afdelingsdirektør i KMD Erling Dy-densborg.

Han fremhæver også det gode samarbejde med Varde Kommu-ne:

”Projektet er et godt eksempel på, at der ikke behøver at være langt fra tanke til handling. Varde Kommune havde en udfordring, som vi sammen fandt en enkel løsning på, som andre kommuner nu også kan få glæde af,” siger Er-ling Dydensborg.

Fakta om KMD-systemet ”Følg din byggesag”Derfor er systemet nyttigt for borgere og virksomheder:

• Online-service på kommunens hjemmeside – mulighed for at se status på byggesag 24/7.

• Giver bedre forståelse for sagsbehandlingstiden og information om, hvad der sker i sagen (fx manglende dokumentation – af-venter bilag fra borger, i høring osv.)

• For at lette tilgangen, anvender løsningen ikke logon og pass-word – adgang kræver blot, at man er i besiddelse af bygge-sagskode (som kan deles af flere hos ansøgeren. Eksempelvis mellem de forskellige parter i et byggeri).

Derfor er systemet nyttigt for kommunen:

• Færre telefoniske og personlige henvendelser om en allerede ansøgt byggesag.

• Hurtigere sagsbehandling og mere ensartet sagsbehandling og kvalitet.

• Henvendelser kan håndteres af borgerservice (front desk).

BLIV NORDISK ENERGIKOMMUNE 2011Nordisk Ministerråd inviterer kommuner i Norden til at deltage i konkurrencen om at blive Nordisk Energikommune 2011.

Energistyrelsen indkalder ansøg-ninger fra danske kommuner. Der nomineres tre danske kommuner, som går videre i konkurrencen.

Adm. direktør Mads Lebech er formand for den danske bedøm-melseskomité. De nominerede kom-muner offentliggøres ved en event i marts 2011.

De nominerede kommuner og vinderen af titlen Nordisk Energi-kommune vil blive markedsført, så kommunernes indsats kan bidrage til at konkretisere visionen om et samfund, der er uafhængigt af fos-sile brændsler.

For at komme i betragtning skal kom-munen udfylde og indsende et ansøg-ningsskema til Energistyrelsen senest den 20. januar 2011.

Kontaktpersoner i Energistyrelsen:

Ulla Vestergaard Rasmussen, [email protected]

Jette Ellegaard Vejen, [email protected]

Yderligere information og ansøgningsmateriale findes på:

www.nordicenergymunicipality.org


KORT NYT FRA KOMMUNERNE

1,5 mio. til aktivitets- og naturcenter på Hindsgavl Friluftsrådets bestyrelse har besluttet at give 1,5 millioner til etablering af et Akti-vitets- og Naturcenter i på Hindsgavl-halv-øen. Tilskud til et center, hvor foreninger, institutioner, borgere og besøgende får mulighed for at inspirere hinanden til at blive aktive i naturen.

Aktivitets- og Naturcenteret skal både være et formidlings- og læringssted samt fungere som et møde- og opholdssted for det organiserede og uorganiserede foreningsliv med fokus på friluftsliv. Cen-teret bliver det naturlige samlingspunkt for alle der besøger halvøen. Det ligger ved porten til Hindsgavl Dyrehave med udsigt over den storslåede natur.

Aktivitets- og Naturcenteret bliver et fyrtårnsprojekt, for Middelfart Kommu-nens arbejde med bæredygtighed og energi. Centerets dimensioneres inden-for rammerne for et ”Passivhus” og byg-

ges af materialer, der belaster miljøet mindst muligt.

Centeret vil give mere livskvalitet og sundhed for kommunens borgere. Ak-

tiviteter og naturformidling kan nemlig være med til at gøre adgangen til naturen nemmere og give gode naturoplevelser.

Ny boligpolitik skal sikre varieret udbud af attraktive boligerFor første gang har Kolding Kommune nu fået en bolig-politik. Den skal være med til at sikre et alsidigt udvalg af at-traktive boliger og boligområ-der for alle borgere - uanset al-der samt civil og social status. Behovet for en boligpolitik er skærpet på grund af de mange store udviklingsprojekter, der er på vej til at blive til virkelighed. Det gælder blandt andet opfø-relsen af nyt universitet, udvik-lingen af en ny bydel i Kolding

Åpark, udbygningen af Kolding Sygehus og visionerne om Nor-dic Synergi Park. Disse projekter vil øge behovet for en bred vif-te af forskellige boliger og påvirke bosætningen i både Kolding og hele Trekantområdet.

Politikken sætter mål for ud-viklingen af boliger for forskel-lige grupper - unge, familier og ældre. Blandt andet peges der på, at der de kommende år vil opstå et øget behov for attrakti-ve boliger for unge. Målet er, at

en markant del af de studerende på mellemlange og lange uddan-nelser skal bo i kommunen.

Hvad angår seniorer – den stadigt voksende gruppe af æl-dre, som ikke er plejekræven-de – skal der sikres nye attrak-tive boformer som for eksempel seniorbofællesskaber og boliger, hvor unge, børnefamilier og æl-dre bor tæt sammen.

Udviklingen af nye og eksiste-rende boligområder skal ske på et bæredygtigt grundlag. Det in-

debærer blandt andet, at der skal satses på lavenergi-bebyggelse og energirenovering. Ved place-ring af nye boligområder skal der være let adgang til kollektiv tra-fik, det overordnede vejnet samt gang- og cykelstier. Også social bæredygtighed skal fremmes. Blandede ejerformer skal bidra-ge til, at man kan blive i eget lo-kalområde – uanset hvor man befinder sig i livet. Blandede ejerformer skal også modvirke, at der opstår ghettoer.

Ikast-Brande Kommune solgte mest jord i 2009 Ikast-Brande Kommune kan bryste sig af at være den mest sælgen-de kommune i 2009, hvad angår jord. I 2009 har Ikast-Brande Kom-mune solgt 487.871 m² erhvervs- og boligjord. Der er i 2009 solgt hele 469.871 m² til erhverv. Den

kommune, der har solgt næst-mest, har solgt omkring det halve areal af, hvad Ikast-Brande Kom-mune har solgt.

1 m² erhvervsjord koster i gen-nemsnit i Ikast-Brande Kommune 109 kr. Den dyreste kommune i

Danmark, har en gennemsnitspris på 3.000 kr./m².

Hvad forventningen til salget i 2010 angår, kommer Ikast-Bran-de Kommune på en flot 3. plads, med en forventning om at sælge 210.000 m² jord.

Hvad salget af boliggrunde an-går, har 2010 allerede vist sig at være bedre end 2009. I 2009 blev der solgt 15 boliggrunde. Ved udgangen af september 2010 er der solgt 25 boliggrunde.


KORT NYT FRA KOMMUNERNE

Find 85 byer på viborg.dkViborg Kommune har åbnet hjemmesiden viborg.dk/byer, hvor alle 85 byer og landsby-er i kommunen med over 50 indbyggere præsenteres med selvstændige sider.

Den nye hjemmeside er et meget konkret og synligt produkt af kommunens land-distriktsstrategi ”Liv i Landdi-strikterne”, hvor Viborg Byråd lægger vægt på at støtte op om de små samfunds særlige styrker og markedsføre disse.

Viborg.dk/byer er primært opbygget som links til op-lysninger, der hele tiden har været tilgængelige. Den helt store forskel er, at hvor man tidligere skulle bruge man-ge søgninger og klik for at få overblik, kan man nu finde det hele på én side.

Indgangen til viborg.dk/byer er et kort over Viborg Kommune, hvorfra man kan klikke sig ind på de 85 byer. Herefter er de enkelte by-si-der alle bygget op over fire te-maer:

• Bolig, service og transport • Børn, unge og uddannelse • Kultur, fritid og erhverv • Planer for byen – herunder

borgernes egen borgerplan

Under de fire temaer finder man ikke kun kommunale oplysninger, men også f.eks. oplysninger om kirker, køre-planer, apoteker og læger.

Hver side indeholder des-uden oplysning om indbyg-gertal, et kort over byen samt et link til byens egen hjem-meside, hvis en sådan findes.

Partnerskab om 12 kilometer natur-oplevelser ved BallumTeknik- og Miljøudvalget i Tøn-der Kommune er klar til at ind-gå en partnerskabsaftale med Landsbyforeningen i Ballum, så op mod 12 kilometer stier og markveje nord og syd for Ballum får en fremtid som en egentlig, sammenhængende sti, hvor der er mulighed for at færdes både til fods, på cykel og med barne-vogn.

Foreløbig er der givet tilsagn

om140.000 kroner til projektet fra LAG – Lokal Aktions Gruppe – i Tønder Kommune. Som en betingelse for støtten har LAG dog stillet krav om, at der også foreligger en plan for den fremti-dige drift af sti-systemet.

”Her er det at vi gerne ind-går i en partnerskabsaftale med Landsbyforeningen. Vi sørger for bl.a. tinglysning og skiltning, og så afsætter vi et mindre år-

ligt tilskud til foreningen, så de kan påtage sig driften og ved-ligeholdelsen. Vi forventer, at der bliver tale om et antal årli-ge græsslåninger samt opfyld-ning med grus, hvor der opstår huller. I sammenligning med ud-byttet og de oplevelser, der ven-ter brugerne, er der altså tale om en meget begrænset udgift for kommunen,” fastslår udvalgsfor-mand Bo Jessen.

Planerne for fremtidens Gellerup er tegnet1000 arbejdspladser flytter til Gel-lerup og en bygade bliver et nyt omdrejningspunkt. Det er nogle af hovedpunkterne i den politiske af-tale om Helhedsplanen for Gelle-rup og Toveshøj i Århus Kommu-ne.

Den politiske styregruppe for Gellerup og Toveshøj vedtog fre-dag en dispositionsplan for en markant og meget synlig omdan-nelse af Gellerup og Toveshøj. For-

målet er at forandre området fra et udsat boligområde til en attrak-tiv bydel.

Planen viser, hvilke blokke der skal nedrives, omdannes og sæl-ges for at give plads til bl.a. en ny bygade, nye veje og 1000 ar-bejdspladser i området, herunder mindst 500 kommunale arbejds-pladser. Planen følger således den aftale, som den politiske styre-gruppe indgik i juni 2009.

Rådmand Laura Hay er glad for aftalen om Helhedsplanen for Gel-lerup og Toveshøj.

Med den løsning som politiker-ne og Brabrand Boligforening nu peger på, er det lykkedes at få en plan, der åbner Gellerup op mod byen, skaber en helt ny bygade med blandet erhverv og boliger, skaber flere byrum og grønne oa-ser for beboerne og sørger for at bydelen ikke lukker sig om sig selv.

Gellerup i Århus Kommune. Foto: Martin Dam Kristensen/Scanpix


TRAFIK

Den kommunale erhvervs-udvikling kan styrkes, hvis havnene får lov til at ud-vide aktiviteterne og råd-huse og havne begynder at arbejde bedre sam-men. Sådan lyder budska-bet fra interesseorgani-sationen Danske Havne.

/ af michael nørgaard

De danske havne har store ambi-tioner for fremtiden. Én af de helt centrale er at sikre havnene mulig-

heder for at udvide aktiviteterne til at omfatte andre end de helt ba-sale havneaktiviteter. I dag er hav-nene begrænset til den relativt ”passive” havnedrift, og i havne-nes perspektiv er der skrappe be-grænsninger på sideaktiviteterne som ville kunne supplere havne-nes aktiviteter på en oplagt måde.

”Vi kan se, at de regler, der er for havnene i dag faktisk begræn-ser en mængde naturlige havne-relaterede aktiviteter. Udviklingen går i retning af, at havnene bliver transportcentre mere end hav-ne i traditionel forstand og det er selvfølgelig vigtigt, at havnene kan matche den udvikling,” siger sekre-

tariatschef Tom Elmer Christensen fra Danske Havne.

”Selvfølgelig vil havnene - som alle virksomheder - gerne ekspan-derer, men vi tror, at perspektivet er større end det. Hvis der banes vej for, at havnene lovligt kan in-volvere sig i en række naturlige støttefunktioner til virksomheder, der etablerer sig på havnene, så vil det styrke erhvervsudviklingen og skabe arbejdspladser,” vurde-rer Tom Elmer Christensen. ”Hvis havnene kan indgå som en aktiv part i forskellige konstruktioner, så vil det skabe væsentligt mere dy-namik på havnene. Jeg ser hen over landet en række eksempler

på, at man ville kunne komme væ-sentligt længere med mere libera-le regler for havnenes aktiviteter,” siger Tom Elmer.

Efterlyser analyse af barriererPå Kalundborg Havn kan havne-chef Bent Rasmussen godt nikke genkendende til, at det er vigtigt, at havnene har frihedsgrader i for-hold til at etablere diverse hjælpe-funktioner, når virksomheder skal etablere sig på havnearealerne. ”Jeg vil ikke på forhånd sætte fin-geren på bestemte forhold, men der er ingen tvivl om, at sideaktivi-teter og hjælpefunktioner kan gøre det lettere at tiltrække virksomhe-



TRAFIK

der til havnene. Vi ser meget ger-ne, at reglerne bliver analyseret og gennemgået, så vi kan finde stop-klodserne og reglerne kan blive optimale. Jeg mener fx , at man bør se på reglerne for samfinansie-ring af forskellige projekter,” siger Bent Rasmussen.

Havnechefen fortæller histori-en om etablering af den store nor-ske lægemiddel-virksomhed Pro-nova Biopharm. Her lykkedes det Kalundborg Havn at få tiltrukket en investering på 1,8 mia. kr. i konkur-rence med andre store europæi-ske havne som Gent , Teeside og Amsterdam. ”Det er for så vidt en meget lykkelig historie med inve-steringer og arbejdspladser, men også et billede på, at der er rigtigt mange ting, der skal spille sam-men for, at et så stor projekt skal lykkedes. Dels skal de forskellige offentlige og private aktører spille optimalt sammen og være indstil-let på at gøre det, dels skal geo-grafi og faciliteter passe til den virk-somhed som skal etablere sig,” siger Bent Rasmussen, der under-streger, at det i sådan en situati-on er vigtigt, at der er stor fleksi-bilitet og kreativt samspil mellem alle parter.

”Det er sjældent, at en virksom-hed etablere sig på grund af eet forhold eller een facilitet og der-for er jeg forsigtig med at pege på én ting. Men vi støtter, at man ser nærmere på de generelle ramme-betingelser i forbindelse med ar-bejdet med den nye havnelov,” si-ger Bent Rasmussen.

Langt fra rådhus til havnOg får de danske havne ret i de-res forventninger til fremtiden, så bliver der brug for masser af sam-arbejde. I hvert fald viser en ny

rapport fra interesseorganisatio-nen Danske Havne, at de 24 stør-ste havne har udlagt yderligere 5 mill. m2 til nye havneudvidelser og planlagt investeringer for 5 mia. kr. i den næste 5 års periode.

”Hvis man ser på det samlede planlagte erhvervsareal i Danmark, så udgør udvidelsen på havneare-alerne kun en lille procentdel af de forventede udvidelser af erhvervs-arealer i Danmark. Men historien viser, at havnenes udvidelser bliver realiseret i langt større udstrækning end andre planlagte erhvervsare-aler. Jeg forventer derfor, at de er-hvervsarealer der etableres på hav-ne vil udgøre op imod 50 % af alle nye erhvervsarealer i de kommen-de år,” siger sekretariatschef Tom Elmer Christensen. ”Dette under-streger blot, at havnene spiller en stor rolle for erhvervsudviklingen og at vi skal gøre alt for at skabe de bedst mulige betingelser for at virk-somhederne kan etablere sig.”

”I dette spil betyder samarbej-det mellem rådhuse og havne utroligt meget. Jeg vil ikke genera-lisere, men der er mange steder, hvor der er meget langt fra rådhu-set til havnen og god plads til for-bedringer på den konto. Jeg ser steder hvor kendskabet til hvad der foregår hos hinanden er be-grænset selvom den fysiske af-stand er lille. Ansvaret ligger hos begge parter og jeg mener, at man har en fælles interesse i at sætte samarbejdet på dagsordnen, hvis man vil skabe de bedst mulige er-hvervsudviklingsmuligheder” siger Tom Elmer Christensen.

Erhvervschefer: Planlægning afgørendeErhvervscheferne er en af spil-lerne, når samarbejdet omkring havne og erhvervsudvikling skal optimeres. Erhvervschefernes or-ganisation ”Dansk Erhvervsfrem-me” vurderer, at der generelt er

et godt samarbejde med havne-ne, men at det også beror på, hvor stor betydning havnen har i den enkelte kommune.

”Den helt centrale udfordring er, at havneaktiviteterne medtæn-kes, når en kommune planlægger arealanvendelsen. Det er vigtigt, at de politiske ønsker og planer ta-ger højde for de anvendelser, der er på havnen, sikrer plads til dem og prøver at forebygge fremtidige konflikter med boliger,” siger for-mand for Dansk Erhvervsfremme Torben Busk.

”Med mindre man altså ønsker en død havn uden de traditionelle havneerhverv.”

”Dialog er utroligt vigtig. Ofte har virksomhederne jo lejemål på havnene og hvis man ændrer for-udsætningerne, så er det vigtigt at man er i dialog med dem. El-lers kan det koste arbejdspladser og forringede vilkår for virksomhe-derne.”



TRAFIK

Danske Havne har ud-givet et lille idekatalog om håndtering af støj. Erfaringen er, at støj giver problemer i mange havne, men at meget kan løses ved at gøre en indsats.


Mange havne oplever konflikter på grund af støj. Et nyt boligområde opføres på et tidligere havneareal og beboerne har forventninger om ro, idyl og romantiske solnedgan-

ge. Men ofte har havne jo allere-de rigtige, traditionelle havneaktivi-teter, der giver en vis mængde af røg, møg og støj - og så har vi bal-laden. Ifølge konsulent Jakob Sva-ne fra Danske Havne kan mange af støjproblemerne dog tages i op-løbet eller forbygges helt.

”Grundlæggende er det vig-tigt, at man tænker de fremtidige støjforhold ind, når man omdan-ner havnearealer og blander an-vendelser med forskellige grader af støjfølsomhed. Vi har gode ek-sempler på, at man med zonering har skudt et område med blan-dede liberale erhverv ind mellem

boliger og det traditionelle, aktive havneareal, og dermed skabt en støjbuffer,” siger Jakob Svane, der opfordrer til, at man inddrager alle interessenter, så tidligt i planlæg-ningen som muligt.

Når de forskellige anvendelser først er på plads, så er der faktisk en del man kan gøre i forhold til driften også. ”Helt grundlæggende handler det om, at man taler sam-men og sikrer, at der er dialog mel-lem de forskellige interessenter på havnen – virksomheder, rede-rier, naboer og havn. Information om driften og driftstider og eks-traordinære hændelser og arbej-

der, der kan give støj og gener er utrolig vigtig,” fortæller Jakob Sva-ne. ”Og kommer der faktisk klager over støj, så er det vigtigt, at man tager det meget alvorligt og måske besigtiger forholdene og vurderer, hvad der kan gøres i den konkrete sag. Ofte kommer man langt med simple virkemidler.”

Idekataloget indeholder en række eksempler på, hvordan be-plantning, støjsvag asfalt og place-ringen af skibe i havnen er ting, der kan afhjælpe støjproblemer.

Se idekataloget på www.danskehavne.dk

Havne:

Dialog kan forebygge støjproblemer

43vanebrydende visuel kommunikation

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

energi

Der er lys i pærenBioaffald bliver strøm. Så pæren

giver lys i pæren. Dette er bud-

skabet i en flyer til Egedal Kom-

mune. Den indeholder også en

visuel vejledning i at sortere det

grønne og det grå affald.

Kontakt Tankegang og få hjælp

til din kampagne.

Vækst og nye arbejds-pladser er nogle af para-metrene, når havnenes initiativpris skal udde-les. Frederikshavn slog Hirtshals Havn og Aal-borg Havn i årets re-gionale derby.

Vinderen af Danske Havnes Ini-tiativpris 2010 er Frederikshavn Havn A/S, der vinder for et initiativ, hvor havnen skaber øget aktivitet i lokalområdet.

Dommerkomiteen motivere-de prisen med, at ”Frederikshavn Havn A/S bidrager til værdi-skabel-se for en bred kreds - havnen, re-derierne, turisterhvervet etc. i hele området. Initiativet har en bred

kommerciel vinkel, som ikke kun gavner havnens egen bundlinie. Det gavner klyngen omkring fær-getrafik og turisme. Initiativet er et godt eksempel på, at man ikke kun behøver at konkurrere om den samme kage, men sammen kan virksomhederne gøre kagen stør-re”.

”Bestræbelserne på at markere Frederikshavn som destination er et vinderinitiativ. Sammen med en lang række af byens andre aktører er det lykkedes at skabe en ople-velsesøkonomi, der er målrettet og fokuseret. Og det er allerede suc-cesfuldt,” sagde Danske Havnes formand Uffe Steiner Jensen sag-de ved prisoverrækkelsen.

”Der er fokus på, at turisterne skal komme til området ad søve-

jen. Det giver forretning i havnen. Men det giver også nogle gode muligheder for at skabe andre ak-tiviteter for passagerne til gavn for erhvervslivet i området. Havnen har truffet nogle strategiske valg, der indgår i en helhed. De har ikke kun talt om det – de har sat det i gang med en række kommercielle parter,” sagde formanden.

-mna

Frederikshavn vinder havnenes initiativpris 2010

Overrækkelse af Danske Havnes Initiativpris 2010:

Fra venstre bestyrelses formand for Frederikshavn Havn A/S,

Lars Bonderup Bjørn. I midten direktør Preben Reinholt

og til højre formand for Dan-ske Havne, Uffe Steiner Jensen.


TRAFIK


Har man et billede af, at danske havne er på vej til at blive boligreservater med smuk udsigt og nostalgisk duft af tovværk, så har man ikke læst Danske Havnes nye rapport om planlagte hav-neudvidelser i 24 større havne. Tallene viser, at man i disse havne planlægger udvidelser på 5 mill. m2 og investeringer på 5 mia. kr.

Formand for Danske Havne Uffe Steiner Jensen er meget tilfreds med de nye tal.

”Det er de største havneudvidelser i Dan-markshistorien og vores nye rapport gør op med myten om, at havnene dør, og der bygges boliger alle vegne,” siger Uffe Steiner Jensen. ”Det passer ikke. Havnene lever i bedste velgå-ende. De udvider og er med til at skabe vækst og nye arbejdspladser.”

”Danmark har en global styrkeposition in-den for den maritime sektor. Danske rederier

og den maritime service- og udstyrsindustri er helt i top. Offshore- og færgemarkedet er også rigtig godt med. Havneudvidelserne skal under-støtte disse industrier og også skabe nye, fx in-den for krydstogt, biomasse og renovering af boreplatforme. Havnene tror på fremtiden og vil selv være med til at skabe den,” siger Uffe Steiner Jensen.

Havneformanden imødeser derfor med eks-tra interesse arbejdet i havnelovsudvalget som netop har holdt første møde. ”Havnenes planer understreger, hvor vigtigt det er, at rammebe-tingelserne for havnene er optimale. Vi møder ikke med ultimative krav, når loven skal mo-derniseres, men vi ser frem til en åben og for-domsfri proces, der kan sikre ny vækst i dansk erhvervsliv”, siger Uffe Steiner Jensen.

Steiner Jensen konstaterer, at havnene i

nogle tilfælde har en afgørende betydning for li-vet og væksten i nogle af Danmarks mere tyndt befolkede egne og at samarbejdet rundt om-kring kan styrkes. ”Havnene kan spille en mere aktiv rolle. Det er i det perspektiv, at en moder-nisering af havneloven bør ske, og det ser vi frem til”, siger Uffe Steiner Jensen.

Havne-boom i DanmarkDe danske havne planlægger udvidelser i de kommende år i et omfang der ikke tidligere er set i Danmarks-historien.

Rapporten ”Her udvider havnene”- Danske erhvervshavnes udvidelser og planer 2010 kan downloades på www.danskehavne.dk


TRAFIK

Det Økologiske Råds rapport Hvordan frem-mer vi brug af cykel mel-lem station og arbejds-plads? konkluderer, at der er et uudnyttet po-tentiale i at etablere ar-bejde-stationcykler på arbejdspladsen.

/ af annemette Wehmüller, det Økologiske

råd i samarbejde med mobility advice ved

konsulent thomas krag.

Cykler du på arbejde? Vil du gerne begynde at cykle til og fra arbejde? - eller vil du som arbejdsgiver ger-ne opfordre dine medarbejdere til at cykle? – så er der råd at hente i

en ny rapport udgivet af Det Øko-logiske Råd. Ofte kan cyklen kom-bineres med tog, men det kritiske er at sikre, der er en cykel til rådig-hed på stækningen mellem stati-on og arbejdsplads.

Det Økologiske Råds rapport Hvordan fremmer vi brug af cykel mellem station og arbejdsplads? konkluderer, at der er et uudnyttet potentiale i at etablere arbejde-sta-tioncykler på arbejdspladsen.

Fra kommunale målsætninger til handlinger København er en af de kommu-ner, som har sat sig nogle ambi-tiøse mål på cykelområdet. Mindst 50% skal cykle til arbejde eller stu-die inden 2015. Mange andre byer – f.eks. Odense, Århus, Helsingør, Fredericia og Randers – har også vedtaget at ville være cykelbyer. Høje målsætninger er altid gode – men for at nå målet er det af-gørende at opstille konkrete virke-midler - bl.a. til at kombinere cyk-ling med offentlig transport i det daglige. Man kan fremme cykling til og fra arbejde ved at anlægge

mere cykelsti og bedre cykelru-ter. Cykelstier er relativt dyre i an-læg - på de trængte kommunale budgetter. Heldigvis kan man i dag søge støtte fra den statslige cykel-pulje. Man kan også fremme cy-kelordninger på arbejdspladser-ne – det vil ofte være en god idé i kombination med at sørge for gode cykelstier.

Cykling – godt for miljø, sundhed og pengepungen! Cykling giver sunde medarbejdere. Samtidig er cykling godt for både miljøet, medarbejdernes sundhed – og pengepungen. Nogle har mu-lighed for at cykle hele vejen, mens andre har for langt. Her kommer arbejde-stationcykler ind i billedet som en spændende mulighed. En arbejde-stationcykel overnatter på stationen eller busterminalen, og

Arbejde-stationcyklen kan være et afgørende led i rejsen mellem bolig og arbejdsplads.

Ny rapport - cykling til og fra arbejde:

Arbejde-stationcykler og grøn rejsekæde!

c


TRAFIK

står klar til de medarbejdere, der bruger offentlig transport. Med en arbejde-stationcykel får medarbej-derne en mere fleksibel rejse – og motion oven i købet. Medarbejde-re, der ellers er tilbøjelige til at tage bilen, får med arbejde-stationcyk-ler et bedre tilbud end den ”rene” offentlige transport - cykling vil ofte være hurtigere end at tage bus mellem station og arbejdsplads. Virksomhederne kan brande sig ved at have virksomhedens logo på cyklerne. Herudover er der en klima- og miljøgevinst i brug af ar-bejde-stationcykler

Udnyt skattereglerne til at fremme cykling! Arbejdspladsen har faktisk mulig-hed for at stille en cykel til rådig-hed for den ansatte til dette for-mål, uden at medarbejderen beskattes heraf. Man kan også fi-nansiere det ved, at der trækkes et beløb i medarbejderens løn hver måned før skat. Men arbejdsplad-serne ved generelt for lidt om skat-telovgivningen på området. Dette råder rapporten bod på med kon-krete anbefalinger.

Skatteforhold – der fremmer cykling til og fra arbejde Hvis en arbejdsgiver betaler en

Cykelparkeringskældre og aflå-ste cykelrum er med til at frem-me cykling. Her cykelparkerings kælder v. Odense Banegård.


POLITIK OG LEDELSE

Jordarbejde og kloak

Anlægsarbejde

Pleje og vedligeholdelse

OK grøn anlæg as

Tlf.: 57 53 75 09

www.ok-as.dk

OK grøn anlæg - grundlaget for kvalitet i top

Inspirerendeudemiljøer anlægges og vedligeholdes

Tabellen viser, at en ansat for un-der 50 kr. netto pr. måned have en cykel til rådighed. Virksomheden skal blot lægge ud til investeringen i cyklerne, men får pengene igen fra medarbejdernes indbetalinger. Der er medregnet udgift til aflåst rum/stativ på station og medregnet en mængderabat ved køb af cyklen og det er heri beregnet, at virksomhe-den kan trække momsen fra. Her-udover skal man være opmærksom på forsikringsforhold. I ovenstående er der regnet med en mængderabat ved køb af cykler. Virksomheder-ne skal kunne trække momsen fra.

cykel til brug mellem station og arbejdsplads, og cyklen vel at mærke ikke tages med hjem på bopælen, betragtes dette som ”fri befordring.” Den ansatte bliver ikke beskattet heraf, hvis hun eller han nøjes med at tage transport-fradrag for den del af rejsen, der er mellem bolig og stationen tæt på arbejdspladsen. Den sidste del af rejsen – mellem station og ar-bejdsplads - betales af arbejdsgi-veren, og kan derfor ikke indgå i den fradragsberettigede stræk-ning.

Der er også den mulighed, at arbejdsgiveren indgår en aftale med den ansatte om at den ansat-te selv betaler cyklen over en så-kaldt kontantlønsnedgang. Herved sparer den ansatte penge, idet ud-giften til cyklen trækkes fra lønnen, før denne beskattes. Der knytter sig en række krav til en sådan ord-ning. Disse krav vil være opfyldt, hvis der indgås en aftale som vist

i det følgende eksempel. Den an-satte kommer ikke til at eje cyklen, men bliver løbende trukket et min-dre beløb i løn for at have rådig-hed over cyklen. Det Økologiske Råd har udarbejdet et udkast til en sådan aftale men understreger, at det er væsentligt, at aftalen også bliver godkendt af det lokale skat-tecenter. Rapporten beskriver en økonomisk model for en arbejde-stationcykelordning.

Pas på med ”fri cykel”Det er principielt også muligt for arbejdsgiveren at ”give” den an-satte en cykel, som den ansatte kan bruge som hun eller han har lyst. I dette tilfælde vil den ansatte imidlertid blive beskattet af værdi-en af cyklen. Skattemyndigheder-ne betragter således cyklen som et privat forbrugsgode, som er be-skatningspligtigt på samme måde som lønnen. Kun hvis cyklen afta-lemæssigt begrænses til brug mel-

lem station og arbejdsplads og ikke tages med hjem, kan den an-satte undgå en sådan beskatning.

Periodekort betalt over kontantlønsnedgangArbejdsgiveren har også mulig-hed for at hjælpe den ansatte med periodekort til den kollekti-ve trafik over en kontantlønsned-gang. Også her kan den ansatte ikke samtidig tage transportfradrag for sin rejse. I praksis kan ordnin-gen bedst betale sig på mellem-lange rejser.

Et simpelt regnestykke for miljøet og medarbejdersundheden! Skattereglerne er komplicerede. Derfor har det også været vigtigt, at de mange data, møder med SKAT og gennemlæsninger af tid-ligere cykelprojekter har udmøntet sig i en række konkrete anbefalin-ger og et forslag til en faktisk cykel ordning, som er til at betale sig fra for medarbejderne:.

Det Økologiske Råd har regnet på det, og faktisk kan en ansat for under 50 kr. netto pr. måned have en cykel til rådighed inkl. vedlige-hold. Virksomheden skal blot læg-ge ud, men får pengene igen fra medarbejdernes indbetalinger.

Virksomhedens udlæg

Anskaffelse af cykel1 2.400 kr.

Cykel levetid 6 år

Afskrivning 400 kr./år

Vedligehold2 500 kr./år

Sikker parkering ved station3 200 kr./år

I alt 1.100 kr./år

Medarbejderens månedlige omkostninger

Omkostninger 92 kr./måned

Skattefordel (gns. 50 %)4 46 kr./måned

Omkostninger netto 46 kr./måned

Hvor finder jeg rapporten? Hvordan fremmer vi brug af cykel mellem station og arbejdsplads? Arbejde-stationcykel Hillerød samt faktaark med vejledning til ar-bejdspladserne kan downloades fra: www.ecocouncil.dk Rapport og faktaark kan downloades fra www.ecocouncil.dk/arbej-de-stationcykel.


BY & BOLIG

I Fælledparken vil 4500 kvadratmeter håndpudset beton inden længe udgøre Nordeuropas største ska-terpark. For de rådgiven-de ingeniører har projekte-ringsforløbet sat helt nye standarder for involvering af brugerne, da skaternes stunts nærmest kan ophæ-ve enhver fysisk formel.

/ af journalist Jonas Vestfalen,

kommunikationstanken

Nordeuropas største skaterpark med 4500 kvadratmeter hånd-pudset beton åbner til januar 2011 i Fælledparken i København.

Grontmij | Carl Bro er total-rådgivere på projektet, og uanset hvor mange formler ingeniørerne har kunnet hive op af hatten, kun-ne etableringen af det kommende danske skatermekka ikke lade sig gøre uden en tæt dialog med ba-nens daglige brugere. Det vil sige de skatere, som med halsbrækkende stunts og tricks nærmest er i stand til at ophæve de fysiske love og dermed også sætte de traditionel-le matematiske formler under pres.

Grontmij Carl Bro og Køben-havns Kommune gik derfor på jagt efter verdens førende eksper-ter i anlæg af skaterbaner. De blev blandt andet fundet på den anden side af Atlanten, i Californien, hvor skaterkulturen i 50´erne oprinde-ligt startede som en subkultur til surfkulturen på Venice Beach.

De daglige brugere blevet re-

præsenteret ved det danske firma-er Nordarc og Søren Enevoldsen, som er både er arkitekt og ska-ter. Søren Enevoldsen udarbejde-de de første forslag til skaterarealet og fungerer i udførelsesfasen som bygherrens designrådgiver.

Da de to grupper af eksterne eksperter var på plads, kunne inge-niørerne sætte sig på skolebænken for at lære at tale sammen med dem om de kulturelle skaterudtryk som for eksempel ollie, fliptricks, in-ward heelflip, banks og bowl.

”Ingen af os ingeniører er skate-re, så det var et helt nyt sprog, vi

skulle tilegne os for at få samarbej-det med skaterne og de amerikan-ske banebyggere til at gå op i en højere enhed,” fortæller Susanne Unn Weihe, Grontmij Carl Bro. Hun er bygherrerådgiver for bygherren Københavns Kommune og har væ-ret med til at samle trådene, så ska-terparken i Fælledparken både kan leve op til ønsker og krav fra baner-nes daglige brugere – men også til Københavns Kommunes samlede plan for fællesparken.

En park i parkenFaktisk er skaterparken kun en lil-

le del af en langt større udviklings-plan fra Københavns Kommune om fornyelse af hele Fælledpar-ken. Den samlede udviklingsplan indebærer blandt andet, at der også anlægges nye aktivitetsom-råder, legepladser og andre tema-tiserede områder til for eksem-pel motion og fritidsaktiviteter for kommunens borgere.

Men da skaterparken bliver en park i parken, og den henvender sig til en specifik målgruppe, hvor bare få centimeter kan udgøre for-skellen mellem succes og en tur på skadestuen, har projekteringen også været den største ingeniør-mæssige udfordring for Grontmij | Carl Bro. Ikke mindst fordi inge-niørerne på forhånd ikke havde nogen form for erfaring med pro-jektering og anlæggelse af skater-baner.

”Men uanset hvor mange eks-perter vi kan tiltrække fra USA, er der alligevel nogle specielle forhold, der skal tages høje for, når man anlægger en skaterbane i Skandi-navien. Ikke mindst de skiftende danske årstider har budt på store ingeniørmæssige udfordringer, da der for eksempel skal tages høj-de for de forholdsvis store mæng-der regnvand, der kommer om ef-teråret og vinteren og dermed også øger risikoen for frostskader i beto-nen,” påpeger konstruktionsingeni-ør Christian Pedersen fra Grontmij | Carl Bro om skaterbanen, der efter planen kan blive indviet officielt i lø-bet af foråret 2011.

Genbrug af drænvandSkaterparken skal have en for-ventet levetid på 30 år, og derfor

FaktaSkaterparken er del af Fælledparkens samlede fornyelse og er ble-vet en realitet på baggrund af en gave fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Projektet bliver opført i forbindelse med en større helhedsplan fra Københavns Kommune, Projekt Fornyelse af Fælledparken til en ny og moderne Fælledpark i anledning af, at parken runder 100 år.

Formålet med den nye Fælledpark er at skabe et attraktivt rum for, at kommunens borgere kan få en sjovere og mere attraktivt sted til fysisk udfoldelse og rekreative aktiviteter.

Skaterparken vil være færdig primo 2011 og bliver Nordeuro-pas største med et samlet areal på 4500 m2. Det er fordelt på fem zoner, der tilgodeser både nybegyndere og øvede skatere.

Grontmij | Carl Bro A/S er totalrådgiver og Bisgaard Landskabs-arkitekter er landskabsarkitekter på Projekt Fornyelse af Fælledpar-ken.

Nordach er tilknyttet som rådgivende arkitekt og skaterkonsu-lent på Fælledpark Skaterpark, og SITE Design Group har fungeret som underrådgiver til Grontmij | Carl Bro A/S.

Hoffmann er hovedentreprenør med Grindline som underen-treprenør på skaterparken.

Se nærmere om fælledparken på Københavns Kommunes hjemmeside: www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/Anlaegsprojekter/ParkerOg Legepladser/Faelledparken.aspx



BY & BOLIG

har ingeniørerne været meget op-mærksomme på at opbygge ba-nens konstruktion med den helt korrekte betontype, der er sprøjtet i et 18 centimeter tykt lag på ar-meringen.

Desuden har der været stort fo-kus på drænlaget, der er særde-les vigtigt for at undgå frostska-der. Skaterparken består af flere forskellige områder og banetyper, hvoraf nogle er op til fire meter dybe huller med skrånende be-tonsider.

Derfor kan der ved regnskyl være behov for at dræne store mængder vand på meget kort tid, og da bare den mindste ujævnhed på en skaterbane er skidt i kom-bination med rullende skaterhjul, har dræningen af banerne væ-ret en stor ingeniørmæssig udfor-dring.

Det er blevet løst med et 10 centimeter tykt drænlag med 8 mm småsten under den armere-de og håndpudsede beton samt nogle specialfremstillede rustfrie

stålriste med meget små huller. Det betyder, at skaterhjulene uden problemer kan rulle over ristene samtidig med, at vandet fra ba-nerne drænes og bliver opsamlet i en 100 m3 stor tank under skater-parken. Dermed kan drænvandet i stedet for at blive ledt direkte i klo-aksystemet blive genbrugt til van-ding andre steder i Fælledparken.

Udfordrende projekt”Vi vil ikke lægge skjul på, at ska-terparken i Fælledparken på alle måder har været et spænden-

de og udfordrende projekt. Både i forhold til prissætning, projek-tering og ikke mindst involvering af de daglige brugere af parkens flow-cource, bowls, quater pipes og banks. Den sparring kunne vi ikke have været foruden,” påpe-ger Susanne Unn Weihe og hen-viser til, at indgående viden om skaterkultur og skatertermer som udgangspunkt ikke er en del af hverken ingeniørernes uddannel-se eller daglige arbejde.

Når den 4500 kvadratme-ter store skaterpark står færdig,

er samtlige baner og ramper ble-vet håndpudset – eller på fag-sprog glittet – af de amerikanske banebyggere, som udelukkende er rejst til Danmark for at udføre denne ene opgave. Under presen-ninger og i ly for det ustadige dan-ske efterårsvejr sidder de på huk på træstilladser og glitter beton-overfladerne helt blanke med nog-le specielle pudseplader.

Det skal gøres i samme øjeblik, betonen er sprøjtet på armerin-gen, og da de alle er tidligere pro-fessionelle skatere, er der ingen tvivl om, hvor blank og glat overfla-derne skal være.

”Det er også vores garanti for, at skaterparken bliver den bedste og mest attraktive i hele Nordeuro-pa, og med stor hjælp og eksper-tise fra skatermiljøet kan vi love, at hele området vil byde på masser af udfordringer af enhver art, uan-set om man er nybegynder, pro-fessionel – eller for den sags skyld ingeniør,” påpeger bygherrerådgi-ver hos Grontmij | Carl Bro, Susan-ne Unn Weihe.

Forskallingen til Skaterparken i Fælledparken er lavet i kryds-finer og støbt i lag med 18 cen-timeter armeret beton oven-på et 10 centimeter drænlag.

Banebyggerne fra Californien, som er vant til mere solrige og

lunere arbejdsbetingelser hånd-pudser alle 4500 kvadratme-

ter beton under pressinger i ly for det ustadige danske efterårsvejr.


KORT NYT NYT BY & BOLIG

Bygningsreglement 2010 på ny hjemmeside Bygningsreglementet er det grundlæggende regelsæt for alle byggeriets parter. Nu kan det læses fra ny hjemmeside, hvor der er lagt stor vægt på overskuelighed og brugervenlighed.

Det nye bygningsreglement – BR10 - præsenteres med både de juridisk bindende forskrifter og uddybende anvisninger fra Sta-tens Byggeforskningsinstitut. Hjemmesiden har også særlige vejledningstekster og vejle-dende udtalelser fra Erhvervs- og Byggesty-

relsen på udvalgte områder. Hjemmesiden vil desuden blive udbygget med spørgsmål/svar for alle reglementets kapitler. Foreløbigt er mere end tyve spørgsmål og svar om inde-klima lagt ud på hjemmesiden.

Et stort skridt mod bedre brugervenlighed ligger i, at du nu kan gå direkte til reglemen-tets kapitler fra forsiden. Der er også lavet en oversigt over de væsentligste ændringer i hvert kapitel i BR10.

På forsiden af bygningsreglementet.dk er der endelig også gjort plads til omtale af og link til relevante undersøgelser og rapporter om aktuelle emner, som for eksempel tag-kollaps og radon.

Se den nye hjemmeside www.bygningsreglementet.dk

Odense Kommune vandt 1. præmie i international konkurrenceOdense Kommune har dystet i en internatio-nal konkurrence i Chicago ”The International Awards for Liveable Communities” (LivCom). Byen stillede op i en kategori af byer med 150.000 til 400.000 indbyggere.

Med til førstepladsen fulgte en guldme-dalje samt en særlig pris for evnen til at ud-vikle det naturlige og bebyggede landskab.

I konkurrencen dyster de forskellige byer om evnen til at arbejde helhedsorienteret med at skabe et bæredygtigt og attraktivt samfund for byens borgere. Der er fokus på 6 områder i konkurrencen:• Forskønnelse af byrummet. • Kunst, kultur og arv. • Best practices på miljøområdet.• Lokal inddragelse og indflydelse. • Sund livsstil. • Strategisk planlægning.

Odense deltog med en projektgruppe fra By- og Kulturforvaltningen, som præsenterede Odense overfor et dommerpanel. Indsatsen rakte altså til en 1. præmie.

”Det har stor betydning for os internt i By-og Kulturforvaltningen. Der er pres og store udfordringer i dagligdagen, så hvornår er det lige, at man får stoppet op og gjort status. Det har deltagelsen i konkurrencen været en god anledning til. Det giver meget god energi for alle i organisationen, og jeg er stolt over med-arbejdernes præstation,” siger Thomas Boe, der er afdelingschef i Natur, Miljø og Trafik.

Otte nye film viser hvordan landsby bliver CO2-neutral70 unge studerende fra VIA University College kommer nu med otte spændende bud på, hvordan landsbyen Alken i Skanderborg Kom-mune kan blive CO2-neutral. Resultatet kan ses i otte korte film.

I en hel uge har de unge arbejdet med in-novation, hvoraf to dage var afsat til at løse en opgave fra Skanderborg Kommune om at ned-bringe energiforbruget og skifte til vedvarende energi i Alken.

De 8 film kommer med meget forskellige

bud på, hvordan det kan gøres. Ideerne spæn-der vidt, fra hvad den enkelte kan gøre i sit eget hus og til større industrianlæg.

Byrådet i Skanderborg Kommune har net-op behandlet en ambitiøs klimapolitik, der snart bliver sendt i offentlig høring. Politikkens over-ordnede mål er, at gøre Skanderborg Kommu-ne CO2-neutral i 2020 i forhold til opvarmning og elforbrug. Her er indsats i landsbyerne en vigtig del, da de større bysamfund har fjernvar-me, som er mere eller mindre CO2-neutral.

Filmene kan ses på Skanderborg Kommu-nes klimahjemmeside, www.skanderborg.dk/klima under ”Hvordan kan du forbedre din bo-lig?”.

Brandts Klædefabrik var med til at sikre Odense 1. pladsen.

Arkivfoto: Christian Ringbæk/Scanpix


KORT NYT FRA MINISTERIER

Nyt tema om Drikkevandsin-teresser på DAI

Der er nu offentliggjort et supple-rende tema med seneste viden til det eksisterende tema ’Drikkevands-interesser’. I det nye tema ’Drikke-vandsinteresser – seneste viden’ bliver der vist ”Områder med særli-ge drikkevandsinteresser” (OSD) og ”Områder med drikkevandsinteres-ser” (OD). ”Områder med begræn-sede drikkevandsinteresser” udpe-ges ikke længere og indgår ikke i temaet.

Det nye tema med seneste vi-den er et supplerende tema til det allerede eksisterende tema ”Drikke-vandsinteresser”. Fremover vises der således 2 temaer for drikkevandsin-teresser på Danmarks Arealinforma-tion.

Data for temaet, der viser sene-ste viden, stammer fra grundvand-kortlægningen, der løbende udføres af By- og Landskabsstyrelsen. På bag-grund af kortlægning, har ny geolo-gisk viden ført til justering af de ud-pegninger, der blev udført af amterne frem til strukturreformen. Grund-vandskortlægningen udføres frem til 2015, og temaet vil løbende blive ju-steret frem til da. I forbindelse med offentliggørelsen af det nye tema, ”Drikkevandsinteresser – seneste vi-den”, er der foretaget en landsdæk-kende opdatering i 2010.

Anvendelsen af det nye tema, har betydning for forvaltningen af grund- og drikkevand i kommuner, regioner og staten bl.a. i relation til vurdering af forureningspåvirkning.

Temaet ”Drikkevandsinteresser” er baseret på data fra amternes regi-onplaner og er ikke opdateret siden. Det forventes først at blive opdate-ret med vedtagelsen af vandplaner-ne. Det vil fremover også blive vist på Danmarks arealinformation og ajour-føringsfrekvens svarende til vedtagel-se af nye vandplaner.

Miljøminister inviterer flere kommuner til samarbejde om udviklingshæmmedeUdviklingshæmmede skal have mulighed for at løse flere op-gaver i de danske skove. Det mener miljøminister Karen El-lemann. Erfaringerne fra igang-værende projekter viser nemlig, at den såkaldte skovhjælperord-ning, hvor de udviklingshæm-mede kommer ud i naturen, gør en forskel – både for skoven, dens gæster og de voksne ud-viklingshæmmede.

”Som tidligere socialmini-ster føler jeg noget helt særligt for skovhjælperordningen. Først og fremmest er den en gevinst for de udviklingshæmmede. De har hele deres liv været afhæn-gige af andres hjælp, men med skovhjælperordningen vender vi bøtten. Nu er det dem, der hjælper andre. Det øger deres

selvværd – og gør deres hver-dag mere meningsfuld,” siger miljøminister Karen Ellemann i forbindelse med, at hun sam-men med HKH Kronprinsesse Mary markerede Danmarks 10. skovhjælperprojekt i Boserup Skov ved Roskilde.

Ministeren inviterer i den sammenhæng flere kommu-ner til at samarbejde om skov-hjælperordninger, der giver ud-viklingshæmmede mulighed for at komme ud i skoven sammen med faguddannede skovløbere og pædagoger.

”Jeg har mødt flere skov-hjælpere, og den glæde de vi-ser, er sådan set nok til at over-bevise mig om, at mange flere kommuner bør tage ordningen til sig. Vi får så mange positi-

ve tilbagemeldinger fra de ud-viklingshæmmedes familier og bosteder, kommunerne og de gæster, der besøger skove-ne. Derfor håber jeg, at vi kan få flere kommuner involveret, for skovhjælperordningen er en succes hele vejen rundt,” siger Karen Ellemann, der vil kontakte Kommunernes Landsforening for at drøfte, hvordan ordningen kan udbredes yderligere.

Det første skovhjælperprojekt blev søsat i 2004, og der er i dag mere end 100 udviklingshæm-mede på opgave i statsskovene. Skovhjælperne er blandt andet med til at servicere skovens gæ-ster med eksempelvis båltæn-ding og oprydning ved arrange-menter ligesom de bidrager på forskellig vis til naturplejen.

nyt fra

Kronprinsesse Mary var også med, da Danmarks 10. skovhjælperprojekt i Boserup Skov ved Roskilde blev markeret. Foto: Keld Navntoft/Scanpix.


MILJØ

De miljømæssige kon-sekvenser af direk-te udbringning samt udbringning af korttids-komposteret have-par-kaffald på landbrugsjord – dvs. udbringning af or-ganisk materiale, som ikke har gennemgået den sta-biliseringsproces, der er karakteristisk for lang-tidskompostering - er dog praktisk taget ikke undersøgt; men det rå-der ny rapport bod på.

/ af Jacob møller, Jacob kragh andersen og

thomas Højlund Christensen, dtu miljø

martin Preuss nielsen, sander Bruun og lars

stoumann Jensen, institut for Jordbrug og

Økologi, kuliFe

Henning ettrup, affaldVarme, aarhus

alan sørensen, Vestforbrænding

I Danmark er have- parkaffald tra-ditionelt blevet komposteret vha. mile- eller madraskomposterings-teknikker med en tidshorisont på et år eller mere for behandlingen, men på det seneste er der dukket alternativer op til denne behand-lingsmetode, hvor især direkte udbringning af neddelt have-par-kaffald på landbrugsjord har vakt interesse (se billeder). Som et kompromis mellem traditionel

kompostering og direkte udbring-ning er der desuden komposte-ringsanlæg, som tilbyder korttids-kompostering af ca. to måneders varighed, f.eks. efter akkumule-ring af større mængder have- par-kaffald i sommermånederne. De miljømæssige konsekvenser af di-rekte udbringning samt udbring-ning af korttidskomposteret have-parkaffald på landbrugsjord – dvs. udbringning af organisk materiale, som ikke har gennemgået den sta-biliseringsproces, der er karakteri-stisk for langtidskompostering - er dog praktisk taget ikke undersøgt.

For at tilvejebringe et beslut-ningsgrundlag for den miljømæs-sigt set bedste disponering af de-res have-parkaffaldsmængder, besluttede Vestforbrænding I/S og AffaldVarme Århus derfor at bede DTU Miljø i samarbejde med Insti-tut for Jordbrug og Økologi, KU-LI-FE om at udføre en livscyklusbase-ret miljøvurdering (LCA, Life Cycle Assessment) af behandling af ha-ve-parkaffald. Formålet med miljø-vurderingen var, at man på basis af resultaterne skal kunne svare på spørgsmålet: ”Hvad er de mulige miljøkonsekvenser ved direkte ud-bringning eller udbringning af kort-tidskomposteret have-parkaffald, i forhold til traditionel langtidskom-postering?”

Metode – livscyklusvurdering af scenarierFor at sammenligne de forskelli-

ge behandlingsmetoder benyttes livscyklustilgangen, som opgør po-tentielle miljøpåvirkninger fra alle behandlingernes stadier, dvs. ved transport til behandlingsanlæg, un-der behandling på selve kompo-steringsanlæggene, ved udbring-ningen og til slut efter komposten/materialets udbringning på land-brugsjord. Desuden kvantificeres undgåede emissioner i forbindel-se med erstatning af dele af det oprindelige behandlingssystem, og dette tilgodeskrives det alter-native behandlingssystem. På den måde opgøres hele behandlings-metodens potentielle miljøeffekt og ikke kun de effekter, som sker direkte på behandlingsanlægge-ne – dette er den mest korrekte måde at sammenligne forskellige behandlingsmetoder.

LCA-modelleringen blev gen-nemført med LCA-modellen EASE-WASTE (Environmental Assess-ment of Solid Waste Systems and Technologies), der er udviklet af DTU Miljø ved Danmarks Tekni-ske Universitet. Potentielle effek-ter af udbringning af komposte-ringsprodukter på landbrugsjord og det omgivende miljø model-leres i agro-økosystemmodellen DAISY, som anvendes af Institut for Jordbrug og Økologi, KU-LIFE. Resultaterne af disse simuleringer blev derefter inkluderet i de en-delige beregninger i EASEWASTE. LCA’en bygger på oplysninger om affaldsmængder, affaldssammen-

sætning, behandlingsanlæg (inkl. forbrændingsanlæg) samt trans-portstrækninger fra Vestforbræn-ding og AffaldVarme, Århus, som stammer fra perioden 2006-2010.

De potentielle miljøpåvirknin-ger blev samlet i følgende miljøpå-virkningskategorier: drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning (eutrofiering) og fotokemisk ozon-dannelse (smog), samt toksi-ske påvirkningskategorier i form af økotoksicitet i vand og human-toksicitet via jord, vand og luft. Desuden benyttes påvirkningska-tegorien ødelagte grundvandsres-sourcer, som er udviklet af DTU Miljø, og som er særlig relevant i forbindelse med brug af kompost på landbrugsjord.

Miljøvurderingen blev udført som en scenarieundersøgelse af alternative behandlingsmeto-der, hvor have-parkaffald blev be-handlet ved langtidskompostering (referencescenarie), korttidskom-postering eller direkte udbragt på landbrugsjord. Pga. interessen for biobrændsler blev der desuden inddraget en række scenarier, hvor der udsorteredes en brændsels-fraktion (RDF-fraktion: Refuse De-rived Fuel) fra have- parkaffaldet bestående af større grene og træ-

Miljøvurdering af udbringning af have- parkaffald på landbrugsjord

c

Udbringning af langtids-komposterer have- parkaffald

på landbrugsjord.


c


MILJØ

stykker, som tænktes anvendt som brændsel i forbrændingsanlægge-ne. I alt omfatter miljøvurderingen tolv scenarier, seks placeret i Vest-forbrændings opland på Sjælland og seks scenarier i AffaldVarmes opland i Jylland.

Landbrugstekniske hensyn be-stemmer den relative fordeling af have-parkaffaldsmængderne, som

kan allokeres til de forskellige be-handlingsmetoder. Da der hoved-sageligt kan udbringes affaldspro-dukter i september, er det kun have- parkaffald fra august, som kan benyttes til direkte udbring-ning på landbrugsjord, og kun maj, juni og juli have- parkaffald kan benyttes til korttidskompostering. Dette forhold bør indgå i planlæg-

ning og valg af behandlingsmeto-der.

Resultater af miljøvurderingenSom eksempel på resultater af miljøvurderingen vises den po-tentielle miljøbelastning i miljø - påvirkningskategorien ”nærings - saltbelastning” på figuren. Refe-

rencescenariet, dvs. traditionel langtidskompostering, har den største miljøpåvirkning målt i mil-lipersonækvivalenter, som sva-rer til 1/1000 af en gennemsnit-spersons årlige miljøpåvirkning i den pågældende påvirkningska-tegori. Næringssaltbelastning må-les i nitratækvivalenter, men ved omregning til personækvivalen-


MILJØ

ter, som kaldes normering, bliver man i stand til at sætte størrelsen af miljøpåvirkningen i relation til samfundets samlede miljøpåvirk-ninger, idet man kan udtale sig om miljøpåvirkningens betydning i forhold til en gennsmsnitsper-sons påvirkninger i den kategori. De 20 mPE næringssaltbelastning fra langtidskompostering af 1 ton

have- parkaffald svarer således til ca. 0,2 % af en gennemsnitsper-sons samlede årlige bidrag til næ-ringssaltbelastningskategorien un-der forudsætning af, at én person genererer omkring 108 kg have- parkaffald per år.

Mht. næringssaltbelastning er korttidskompostering af have- par-kaffald miljømæssigt bedst, dvs. udviser mindst potentiel miljøpå-virkning efterfulgt af direkte ud-bringning. Dette gælder både for øst og vestscenarierne; de små forskelle, som kan ses mellem øst og vest, skyldes jordbundsforhold samt forskelle i forbrændingsan-læggenes indplacering i fjernvar-mesystemerne. De resterende scenarier inkluderer udsortering af en brændselsfraktion fra have- parkaffaldet, hvilket dog kun leder til marginale forbedringer i denne miljøpåvirkningskategori.

For samtlige miljøpåvirknings-kategorier, som indgik i miljøvur-deringen rangordnes scenarierne (”1” er miljømæssigt bedst). For drivhuseffekt, forsuring, nærings-saltbelastning, fotokemisk ozon-dannelse (smog), økotoksicitet i vand og humantoksicitet via luft var rangordenen: 1. korttidskom-postering, 2. direkte udbringning og 3. langtidskompostering. Det bør dog bemærkes, at forskellene var relativt små. For humantoksici-tet via vand og jord lå scenarierne så tæt, at de ikke kunne rangord-nes. I kategorien ødelagte grund-vandsressourcer var rækkefølgen: 1. langtidskompostering, 2. direk-te udbringning og 3. korttidskom-postering.

Som det ses, var korttidskom-postering og direkte udbringning af have- parkaffald faktisk miljømæs-

sigt bedre end traditionel langtids-kompostering i de fleste miljøpå-virkningskategorier. Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om små og i visse tilfælde ubety-delige forskelle som afgør rang-ordningen af scenarierne. Forskel-len mellem scenarier indenfor de enkelte miljøpåvirkningskategori-er var generelt lille; hvis de relati-ve forskelle mellem potentiel mil-jøpåvirkning var betydelige, var de absolutte værdier små, og i de til-fælde, hvor der var tale om store absolutte værdier, var de relative forskelle derimod små.

De potentielle miljøpåvirkninger mht. drivhuseffekt skyldes overve-jende metan og lattergasemissio-ner; i scenarier med forbrænding af RDF spiller undgåede emissio-ner fra fossile brændsler også en væsentlig rolle. Forsuring skyldes overvejende ammoniakfordamp-ning fra komposteringsprocessen. Næringssaltbelastning skyldes li-geledes ammoniakfordampning,

men også udvaskning af nitrat fra landbrugsjord. Dieselforbrug for-delt på transport og forbrug på be-handlingsanlæg spiller en rolle for de toksiske påvirkningskategori-er. Ødelagte grundvandsressour-cer skyldes udelukkende nedsiv-ning af nitrat til grundvandet ved udbringning af kompost/neddelt have- parkaffald på landbrugsjord.

Der blev udført følsomheds-analyser, dvs. en undersøgelse af hvor følsom miljøvurderingens konklusioner er over for ændrin-ger i forudsætningerne, ved hhv. at fordoble transportstrækninger i de forskellige scenarier, fordob-le emissioner på komposterings-anlæg (ammoniak, lattergas og metan) samt ved antagelse af en dårligere sorteringseffektivitet for brændselsfraktionen. Transpor-ten viste sig at have mindre ind-flydelse på resultaterne, hvorimod emissioner på komposteringsan-læg var vigtige. Miljøvurderingen var meget robust overfor ændrin-

De svære samtaler..............................................................................................19.-20. jan.Grundkursus i afløbssystemer...................................................................31. jan.-1. feb.Situationsbestemt ledelse ....................................................................................1.-2. feb.Grundkursus i spildevandsrensning (intro 31. jan.-1. feb.) ........................2.-4. feb.Vand i byen ...............................................................................................................7.-8. feb.Dambrugsgodkendelse................................................................................................9. feb.Risikovirksomheder ..............................................................................................9.-10. feb.Sæt power på dit lederskab 1 ...........................................................................9.-10. feb.Funktionspraksis for afløbssystemer under regn .........................................3.-4. mar.Formands- og driftsledertræf 2011 - Genbrugsstationer .........................3.-4. mar.WinRis brugerkursus - RBU-data på Miljøportalen..........................................7. mar.Drift af pumpestationer 1...................................................................................7.-9. mar.FVC Ledernetværk .......................................................................................................9. mar.Vandløbslovgivning og -administration - grundkursus ..........................9.-10. mar.Administration af NBL's bygge- og beskyttelseslinjer...................................10. mar.Praktisk el på renseanlæg og ved pumpestationer ................................14.-15. mar.Biogas ..................................................................................................................14.-15. mar.Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer...........................................15.-16. mar.Indvindingstilladelser.......................................................................................16.-17. mar.Pumpetræf 2011 (FVC + Comwell Roskilde)..........................................17. + 24. mar.Jordforurening, undersøgelser og risikovurdering .................................28.-29. mar.Landskabsvurderinger..............................................................................................30. mar.

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Direkte udbringning og ned-delling af have- parkaffald på landbrugsjord.

c


MILJØ

!"#$%&''()*+,)('*%$%&-'* .,'*

/(%&01'23453'*,#$%& 6789:;7< 668<9=<>?3#@1'23453'*,#$%& >:8A=;=< 678A;;;AB$#,2*,CD1+#$%&%$%& >A89=><< 6>8E=E9?3#@1'23453'*,#$%&C3 C>:8;;69> >A8AA99;B$#,2*,CD1+#$%&%$%&C3&C >A8<967A 6>8;A7:A/(%&01'23453'*,#$%&C3 C>;8;7>9A >;8E;:9:

Næringssaltbelastning

0

5

10

15

20

25

Øst Vest

mPE

/ton

udga

ngsm

ater

iale

Langtidskompostering KorttidskomposteringDirekte udbringning Korttidskompostering og RDFDirekte udbringning og RDF Langtidskompostering og RDF

Potentielle miljøpåvirkninger i kate-gorien næringsaltbelastning (eutro-fiering) for tolv scenarier placeret i hhv. Øst- og Vestdanmark. En-heden er millipersonækvivalen-ter (mPE) per ton udgangsmate-riale (have- parkafald), som svarer til 1/1000 af en gennemsnitsper-sons årlige miljøpåvirkning i den pågældende påvirkningskatego-ri. RDF (Refuse Derived Fuel) be-tegner en brændselsfraktion ud-sorteret fra have- parkaffaldet.

ger i sammensætning af den ud-sorterede brændselsfraktion.

Konklusioner – ingen større risiko ved korttidskompostering og direkte udbringningDen vigtigste overordnede konklu-sion er, at korttidskompostering og

direkte udbringning af have- parkaf-fald på landbrugsjord er omtrent li-geværdige alternativer til langtids-kompostering, og som endda i de fleste potentielle miljøpåvirknings-kategorier kommer marginalt bed-re ud end langtidskompostering. Der er således intet i nærværen-de rapport, som indikerer, at nytil-

komne behandlingsmetoder i form af korttidskompostering og direkte udbringning på landbrugsjord ud-gør en miljømæssigt fare i forhold til den traditionelle behandlings-metode for have- parkaffald. Her er det dog vigtigt at anføre, at oven-stående konklusioner bygger på en dosering af have- parkaffald, som

ikke overskrider 50 ton/ha, da det-te vil kunne forårsage en uhensigts-mæssig immobilisering af nærings-stoffer. Endvidere kan der være en række landbrugsmæssige effekter, f.eks. i relation til vanskeligere af-grødeetablering, større ukrudtstryk mv. som kan give ulemper ved de nye behandlingsformer, men disse er endnu ikke undersøgt og indgår heller ikke normalt i livscyklusvur-deringer.

Den anden overordnede kon-klusion er, at supplering af de un-dersøgte komposteringsteknologi-er (inkl. direkte udbringning) med udsortering af en RDF-fraktion med efterfølgende forbrænding på et dedikeret affaldsforbræn-dingsanlæg aldrig skader miljøet; i de fleste miljøpåvirkningskatego-rier giver det en miljømæssig for-del, og i de resterende kategorier er der ingen forskel mht. potentiel miljøpåvirkning.

Rapporten kan findes i sin helhed på følgende netadresse: www.er.dtu.dk/publications/fulltext/2010/ENV2010-257.pdf

Du får:

• Styrket dine kompetencer på bygherrens kerneområder

• Et solidt afsæt for din egen udvikling og din håndtering af projekter

• 3 x 3 dage med afsluttende eksamen og diplom

• Effektivt mix af indlæg, opgaver, cases og drøftelser

• Indlæg fra praktikere og eksperter med fingeren direkte på byggepulsen

Flere end 100 har fulgt uddannelsen – og i 2010 blev alt udsolgt, så det er nu du skal tilmelde dig.

Læs mere og tilmeld dig på:

bygherrekompetencer.byggecentrum.dk

BygherrekompetencerUddannelsen for bygherrer og bygherrerådgivere Kursusstart 1.-3. februar 2011

6. sæson

12 pladser

tilbage


KORT NYT NATUR

Tre nye fyrtårne for naturenNaturelskere, børnefamilier og turister kan se frem til tre nye natur-udflugtsmål, når Farvandsvæsenet overdrager Nr. Lyngvig Fyr ved Hvide Sande, Lodbjerg Fyr i Thy samt Hyllekrog Fyr på Lolland til Skov- og Naturstyrelsen. De tre fyrtårne vil blive ind-rettet til naturformidling i tæt samarbejde med de lokale kommuner og andre inte-ressenter.

Overdragelsen er blevet mulig, fordi fyrene er automatiseret. Farvandsvæsnet bruger derfor kun lanternehuset i toppen af tårnene. Der vil altså fortsat være lys i toppen af fyrtårnene. De øvrige bygninger i tilknytning til fyrtårnene skal efter styrel-sens overtagelse bruges til formidling af natur og kulturhistorie. Der vil stadig være mulighed for at komme op i Lodbjerg Fyr og Nr. Lyngvig Fyr, men de andre bygnin-ger, der tidligere husede fyrtårnenes personale, vil blive indrettet til naturformidling. Hyllekrog fyrtårn, som er et afviklet fyr, vil blive sat i stand og indrettet til observatio-ner af fugle, sæler og andet dyreliv i farvandet syd for Lolland.

Overdragelsen er aftalt mellem Forsvarsministeriet og Miljøministeriet - som hen-holdsvis Farvandsvæsenet og Skov- og Naturstyrelsen hører under - og er en del af regeringens vision om at give befolkningen flere muligheder for naturoplevelser.

Danmark finkæmmes for naturStore dele af Danmark skal i de kommen-de tre år ses igennem for at finde og re-gistrere alle søer, moser, heder og anden natur, der er omfattet af naturbeskyttel-sesloven. Det er resultatet af en aftale mellem miljøminister Karen Ellemann og KL. Der er afsat 36 mio. kroner til arbej-det, der forventes afsluttet i 2013. Pen-gene er tilvejebragt gennem finanslovs-aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Formålet med kortlægningen er bl.a. at undgå, at små moser og anden natur, der ligger i landbrugslandet, ved en fejl plø-jes op. Derfor gennemses luftfoto fra hele

landet nu, og hvis der opstår tvivl, drager biologerne ud i landskabet.

Når opdateringen af den vejledende registrering af § 3-naturarealer i Miljøpor-talen er tilendebragt, forpligter kommu-nerne sig til fremover at vedligeholde re-gistreringen af § 3-naturen, således at de beskyttede naturarealer som noget nyt gennemgås i en 10-årig cyklus. Endelig præciseres kommunernes vedligeholdel-sespligt af registreringen i en ny bekendt-gørelse.

I løbet af kort tid ventes desuden føl-gende initiativer i miljøministeriets ser-viceeftersyn af naturbeskyttelsesloven:

• En analyse af kommunernes administra-tionspraksis (afgørelser om § 3-natur).

• En vurdering af, hvordan håndhævelses-muligheder over for lodsejerne kan styr-kes.

• Informationskampagne om § 3-beskyt-telsen til lodsejere i det åbne land.

• Webportal med gode råd til kommuner og lodsejere om pleje af § 3-naturtyper.

Se den nye aftale mellem KL og Miljø ministeriet: www.mim.dk/NR/rdonlyres/2BDA42AC-F111-449D-8843-E5EB7FA7948B/0/AftaleKLogMIMom-3registeringendelig.pdf

natu

r

Hyllekrog Fyr. Foto: Anders Tvevad/Biofoto/Scanpix

Beskyttelsen af miljø og natur styrkes med 143 millioner kroner Miljøminister Karen Ellemann har som led i drøftelserne om finans-loven for 2011 indgået en aftale mellem regeringen og Dansk Fol-keparti, som løfter miljø- og natur-beskyttelsen med 143 millioner kroner i årene 2011-2013. Aftalen styrker indsatsen for at forbedre vilkårene for miljøet samtidig med, at den vil føre til mærkbare forbed-ringer for danskerne i dagligdagen.

Aftalen bidrager endelig til fi-nansiering af oprydning efter

igangværende sager vedrørende lækager fra villaolietanke.

Fakta om aftalen:Der afsættes i 2011 til 2013:• 19 mio. kr. til at styrke borgernes miljørigtige valg, herunder vejled-ning om kemikalier og sundhed, indkøb og forbrugsvalg samt en indsats til forebyggelse af madspild og forbedret affaldshåndtering.

• 15 mio. kr. til styrket friluftsliv og bynær skovrejsning

• 13 mio. kr. til beskyttelse af true-de danske arter og til biodiversi-tet

• 5 mio. kr. til en indsats for drikke-vand med fokus på vandværker

• 5 mio. kr. til teknologiudvikling i forhold til svømmebade

• 3 mio. kr. til en pulje til nedbrin-gelse af partikelbelastning

• 10 mio. kr. til at styrke naturpleje som driftsgren

• 5 mio. kr. til håndtering af vildt-skader

• 36 mio. kr. til et forbedret grund-lag for beskyttelse af værdifuld dansk natur

• 32 mio. kr. til yderligere indsatser vedrørende kemikalier, miljøtek-nologi og villaolietanke.

Læs hele aftaleteksten: www.mim.dk/NR/rdonlyres/CC8804EE-12EC-42F1-9F77-188F75C98886/0/Aftaleomstyr-ketmiljøognaturbeskyttelse_at.pdf


FORSYNING

Landene omkring os har fjernet afgift på affald til forbrænding. Det åb-nede op for en paradok-sal transport af erhvervs-affald fra Danmark til udlandet, da nye EU-regler trådte i kraft pr. 12. december. Kunder-ne på de kommunale af-faldsforbrændingsan-læg betaler prisen.


12. december 2010 blev der åb-net mulighed for, at store mæng-der brændbart erhvervsaffald kan køres til udlandet for at blive brændt i forbrændingsanlæg – pri-mært i Tyskland og Sverige. Det er en konsekvens af, at reglerne i EUs affaldsdirektiv samt EUs transport-forordning skal være implemente-ret denne dag, og at nabolandene ikke har affaldsafgifter, som Dan-mark. Det er store mængder og mange penge, det handler om.

Det brandbare erhvervsaffald udgør 1/3 af alt brændbart affald i Danmark, og dermed er det po-tentielt mere end 1 mill. tons af-fald, der kan bevæge sig ud over grænserne. Incitamentet er af-faldsafgiften på 261 kr. pr tons, som kan spares. Vinderne bliver vognmændene, der transporterer affaldet til udlandet og virksom-hederne, der slipper af med affal-det billigere end før. Taberne bliver først og fremmest affaldsanlæg-



FORSYNING

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldHåndtering af overskudsjordRensning af forurenet jordGenanvendelse af slagger

Kartering af jord

Modtage-/behandlingsanlæg i hele landetGGrav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

gene og deres kunder, fordi drifts- og kapitalomkostninger skal forde-les på en mindre mængde affald. Fjernvarmekunderne får også en højere pris, fordi affaldet skal sub-stitueres med andet brændsel.

Mangel på affaldAffaldsforbrændingsanlæggene i Danmark leverer i dag netop fjern-varme til de danske fjernvarme-kunder. Den konstruktion sikrer både billig affaldsbehandling og billig fjernevarme. Udsigten til, at de store affaldsmængder forsvin-der ud af landet, er da heller ikke populær hos interesseorganisatio-nerne Dansk Fjernvarme og Reno-Sam.

”Den danske affaldsafgift får nogle meget uheldige virkninger, når markedet åbnes og vores na-bolande ikke har en tilsvarende af-gift. Grundlæggende handler det

om, at økonomien i affaldsfor-brændingsanlæggene bliver vold-somt forringet, og at de investerin-ger, vi har foretaget, skal fordeles på færre kunder. Vi kommer reelt til at mangle affald,” siger Reno-Sams formand, Mads Jacobsen, til Teknik & Miljø.

”Men det handler ikke kun om økonomi. Jeg synes heller ikke, at miljøregnskabet ser godt ud. Hvis vi producerer mindre fjernvarme, så skal varmen jo produceres på anden vis, og det vil i første om-gang være med fossilt brændstof. Det er bestemt ikke i overens-stemmelse med klimamålsætnin-gerne,” siger Mads Jacobsen.

”….. og så er det jo paradok-salt, at vi skal være vidne til, at sto-re mængder affald, der jo beteg-nes som vedvarende energi, skal transporteres på lastbiler over sto-re afstande til Sverige og Tyskland.

Miljøregnskabet i denne ordning er ikke helt optimal,” konstaterer Reno Sam-formanden.

God mulighed for vognmændRenoSam vurderer, at op imod 30% af erhvervsaffaldet kan blive transporteret til udlandet, og det vil være en affaldsmængde på mel-lem 300.000 og 400.000 tons. Det vil betyde, at tusindvis af last-biltransporter skal køre længere ture til udlandet hvert år.

I flere sammenhænge har vognmænd konstateret, at de har store forventninger til det mar-ked, som kommer. Et simpelt reg-nestykke siger, at opgaven poten-tielt kan være i størrelsesorden af mellem 50 og 75 mill. kr for vogn-mændene.

”RenoSam har regnet på tal-lene. For hver 1.000 kr., virksom-heden sparer, vil det betyde en

merudgift for varme og affalds-kunderne på ca. 3.000 kr. Så det handler ikke kun om en omforde-ling af økonomien, men også om et samlet samfundsøkonomisk tab for Danmark, og det er der ikke meget musik i,” siger Mads Jakob-sen.

Skandinaviske spor skræmmerNorge har i en årrække eksporte-ret affald til Sverige. Norge indfør-te i 2009 forbud mod deponering af nedbrydeligt affald og fortsatte den relativt nye satsning på udnyt-telse af affald til varmeproduktion understøttet af en udbygning af af-faldsforbrændingskapaciteten. Re-elt en fordobling, således at den norske kapacitet i 2012 vil være 1,6 mill. tons.

Men samtidigt har stor forbræn-dingskapacitet og lavere affalds- c


FORSYNING

Behov for nordisk koordinering på affaldsområdetNordmændene efterlyster koordinering i den nordiske affaldssektor. Stigende mængder affald transporteres fra Norge til Sverige og det går ud over den norske fjernvarmesatsning.

Sverige har overkapacitet på for-brændingsanlæggene og impor-terer hvert år store mængder af-fald fra Norge. Mængder som ventes at stige yderligere i den kommende tid, hvis markeds-kræfterne bestemmer.

I 2007 indførte den norske re-gering forbud mod deponering af restaffald (nedbrydeligt, brænd-bart affald) og begyndte samti-digt en satsning på udbygning af den norske forbrændingskapaci-

tet, der naturligt blev kædet sam-men med en satsning på fjernvar-me. Finanskrisen kom på tværs og faldende affaldsmængder gav de svenske forbrændingsan-læg incitament til at tiltrække det norske affald. Og det er lykkedes i en sådan grad, at mængderne er steget fra 200.000 tons i 2007 til ca. 5-600.000 tons i 2010. Det betyder, at nordmændene kom-mer til at mangle affald eller mere præcist bygger affaldsforbræn-dingskapacitet, der ikke er affald til. Dermed kan den norske fjern-varmesatsning blive dyr for nord-mændene.

Efterlyser samordningUdfordringen er den prisstruk-tur og relation, som er mellem

fjernvarme og andre varmekil-der – som beskrevet i anden ar-tikel her på siderne. Samtidigt udbygger svenskerne deres af-faldsforbrændingskapacitet – på trods af mangel på affald. Situationen har nu fået de nor-ske affaldsselskabers organisati-on Avfallnorge til at kontakte de svenske miljømyndigheder med en opfordring til i samarbejde med de andre nordiske lande at få analyseret situationen og få samordnet affaldsområdet– for det er ifølge foreningen hverken miljømæssigt eller økonomisk optimalt. Imens vi venter, ruller der hver time året rundt to last-vogne over den norsk-svenske grænse med affald.

-mna

produktion som følge af finanskri-sen gjort det endnu mere attraktivt for svenskerne at tiltrække affald fra udlandet for at udnytte deres ledige kapacitet.

”Vi vurderer, at mængden af af-fald, der eksporteres fra Norge til Sverige, nu ligger i størrelsesord-nen af 5-600.000 tons om året. Det er en tredobling på få år, og vi forventer, at mængden kan stige endnu mere,” siger direktør Håkon Jentoft fra interesseorganisationen Avfallnorge til Teknik & Miljø.

”Vi anslår, at ca. 15 til 20.000 lastbiltransporter kører affaldet over grænsen hvert år. Og det kommer fra hele Norge. Vi er be-kendt med affald, der køres 1.500 km.,” fortæller Jentoft.

Konsekvensen er, at der i dag er ledig kapacitet på norske affalds-forbrændingsanlæg, og at den nor-ske satsning på fjernvarmeudbyg-ning kan lide skibbrud. I 2010 har der været 12% overskudkapacitet, og man forventer at tallet i 2012 vil være steget til næsten 25%.

Som en brik i spillet besluttede

den norske regering at fjerne afgif-ten på affaldsforbrænding fra 1.10 2010, men den svenske fulgte kort tid efter med at gøre det sam-me og dermed var betydningen af afgiften udlignet.

”Intentionerne med affaldsafgif-terne har været at fremme genan-vendelse, men vi må konstatere, at de kun virker i et lukket marked, og ikke i en situation med et stort sammenhængende marked. Gen-anvendelse må fremmes med an-dre midler,” konstaterer Håkon Jentoft.

Flere af de norske affaldsfor-brændingsanlæg er relativt nye, og bygget på et tidspunkt, hvor an-lægsomkostningerne var høje. Det betyder høje kapitalomkostninger, og høje behandlingspriser.

”Men der er en altafgørende år-sag til, at affaldet finder vej til Sve-rige. Fjernvarmeprisen fastlægges i både Sverige og Norge af prisen på alternativer – primært olie og elektricitet, og da prisen på olie og el er højere i Sverige end i Norge på grund af statsafgifter, så er fjern-varmeprisen også højere. Dermed er incitamentet og muligheden for en lavere modtageafgift for affal-det til stede. Vi kan oven i købet se, at svenske forbrændingsanlæg har solgt ledig kapacitet til Norge til en betydeligt lavere pris end den, de tilbyder svenske kunder. Det understreger vist meget klart, hvor hård konkurrencen er,” siger er Hå-kon Jentoft.

Forventninger til politkerneAffaldsforbrændingen i Danmark bidrager på nationalt plan til 12% af fjernvarmeproduktionen, men på nogle anlæg står affaldet for næsten hele varmeproduktionen. Skal affaldet erstattes af andet

Mads Jacobsen, formand for RenoSam og medlem af Byrådet i Struer for Venstre, peger bl.a. på de uheldige miljøkonsekven-ser ved større eksport af affald.


FORSYNING

Affaldet i et harmoniseret (?) EU Mandag den 17. januar 2011 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, København Det nye affaldsdirektiv trådte endelig i kraft i alle medlemslande d. 12.12.10 og IPPC-direktivet - nu di-

rektivet om industrielle emissioner -, der regulerer miljøforholdene for de større affaldsbehandlingsan-

læg, revideres stort set samtidig. Det giver alt i alt nye, harmoniserede (?) rammebetingelser for affalds-

håndteringen også i Danmark, og Kommissionen barsler i den forbindelse med en revideret strategi for

affaldsforebyggelse og genanvendelse samt en kanonisering af BREF-noterne som grundlag for frem-

tidens miljøgodkendelser. Desuden en række guidelines om fortolkning af bl.a. nyttiggørelsesformlen

for forbrænding og om beregning af genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald. Konferencen

perspektiverer konsekvenserne for den danske afffaldssektor.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22

– eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er muligkonf

eren

ce

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.500,-Ikke-medlemmer 4.050,-

Tilmelding kan løbende fore-tages på www.dakofa.dk

Stigende eksport af affald fra Norge til Sverige betyder, at Norges for-

brændingsanlæg står med ledig kapacitet – i 2012 forventet

næsten 25 %. Søjlerne i diagram-met viser samlet forbrændings-

kapacitet i Norge og forholdet mellem afsat kapacitet og ledig ka-

pacitet på forbrændingsanlæggene. � Ledig

� Kontrakt

� Ledig

� Kontrakt

13%

01 20101601095

1000

tons

1800

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

002 2010

1451107

20112821215

20123911240

12% 19% 24%

brændsel, så må det nødvendigvis blive dyrere, når man går fra en si-tuation, hvor man modtager pen-ge for affaldet til at skulle betale for andet brændsel.

Interesseorganisationen Dansk Fjernvarme forudser, at en ræk-ke anlæg må bygge om, hvis der rent faktisk forsvinder affald i sto-re mængder og direktør i Dansk Fjernvarme, Jørgen Jørgensen, op-fordrer vognmandsbranchen til at tænke sig godt om og ikke kaste sig over store investeringer i anlæg til affaldseksport:

”De forskellige scenarier er

uheldige for økonomi og miljø. Derfor har jeg også tiltro til, at de ansvarlige politikere vil fjerne af-faldsafgiften, hvis affaldsekspor-ten, når et omfang i stil med det RenoSam har beregnet,” siger Jør-gen Jørgensen.

”Ingen kan være interesseret i at tusindvis af lastbiler skal køre store mængder affald til vores na-bolande, og at fjernvarmekunder-ne skal være med til at betale”.

Konkurrenceforvridende affaldsafgiftDe tre foreninger KL, Dansk Fjern-

varme og RenoSam har i septem-ber skrevet til de tre aktuelle ud-valg i Folketinget og henstillet til, at affald til forbrænding fritages for afgift. Udgangspunktet er, at for-eningerne vurderer, at affaldsafgif-ten er konkurrenceforvridende, når nabolandende ikke har en tilsva-rende afgift.

”Vi er naturligvis ikke imod det frie marked, og at affaldet brændes, der hvor det er mest effektivt. Men når incitamentet til at flytte affaldet er en afgift, så forsvinder logikken, og det handler ikke om effektivitet og miljø. Snarere tværtimod,” siger

direktør Jacob Hartvig Simonsen fra RenoSam.

”Mange husker sikkert den me-diefurore, der kom, da der for et par år siden blev eksporteret 6000 tons slam til Tyskland. Nu taler vi om po-tentielt mange hundrede tusinde tons, så mon ikke de landsdækken-de medier vil kaste sig over sagen med tilsvarende større styrke.”

De tre foreninger fremhæver også, at staten vil miste et afgiftspro-venu, hvis affaldet eksporteres, og de mener, man derfor lige så godt kan afskaffe afgiften.


KORT NYT FORSYNING

Behov for mere viden om jordvarmeboringerKlimakommissionen anbefaler brugen af var-mepumper i fremtiden, og varmepumper med lodrette boringer spås en stor fremtid i Dan-mark. Mange jordvarmeboringer kommer imid-lertid aldrig til at fungere optimalt, fordi anlæg-gene enten er dimensioneret forkert, eller fordi de er dimensioneret på baggrund af forkerte beregninger. Det får ofte anlægget til at dræne jorden for varme og fryse til, som det er sket i flere tilfælde.

Derfor har en projektgruppe bestående af blandt andre bygningsingeniøruddannelsen på VIA University College og Teknologisk Insti-tut det seneste år arbejdet på at udforme en guideline til varmeproducenter, installatører og rådgivere. Guiden giver konkrete henvisninger

til, hvad man skal være særlig opmærksom på under dimensioneringen og installeringen af an-læggene, samt hvilke miljøkrav, der skal over-holdes.

CO2 neutral fjernvarme i Hovedstads-området i 2025Hovedstadsområdets to store fjernvar-meselskaber har sat som mål, at fjern-varmen skal være CO2-neutral i 2025. Det betyder en årlig reduktion på 800.000 tons CO2.

Det betyder, at Danmarks samlede CO2-udledning på varmeområdet redu-ceres med cirka 10 pct. Hermed tager CTR og VEKS et konkret initiativ til at op-fylde kravene til miljøvenlig produktion i overensstemmelse med anbefalinger-ne fra Klimakommissionen og Varme-plan Danmark.

Både CTR og VEKS arbejder på flere planer for at føre beslutningen ud i livet. Planerne indebærer omlægning af kul-fyrede anlæg til biomasse, udvikling af geotermiske anlæg og forventning om, at affaldssektoren fjerner plastik før for-brændingen.

Fem lokalt forankrede, kystnære havvindmølle-parker ved Bornholm, Kalundborg, København, Sønderborg og Århus opfordrer nu Klima- og Energiminister Lykke Friis til snarest at frem-lægge forslag til rammer for etablering af 1.000 MW kystnære havvindmølleparker i 2011-2017.

Fordelen ved de kystnære havvindmøller er, at de både kan levere billig grøn energi, skabe nye arbejdspladser og samtidig sikre, at Dan-mark lever op til sine klimaforpligtelser i forhold til vedvarende energi.

”Hvis vi får skabt de nødvendige rammer for de kystnære vindmøller, vil vi være i stand til at levere grøn energi, som er 25 procent billigere, end prisen blev ved det seneste store udbud af havvindmøller. Det betyder, at forbrugerne og staten kan spare 12,5 milliard kroner over 12,5

år,” siger administrerende direktør i Københavns Energi, Lars Therkildsen.

Danmark er ifølge EUs miljøagentur end-nu ikke på sporet af klimamålsætningerne for 2020. Det kræver yderligere initiativer i forhold til vedvarende energi. De fem projekter vil løse over 80 procent af Danmarks udestående i for-hold til at nå VE-målsætningen for 2020, der lægger op til, at Danmark skal få 30 procent af sin energi fra vedvarende kilder.

Problemet i dag er, at der kun er to måder at bygge havvindmøller på: Enten via statslige ud-bud, der senest på Anholt har givet en høj pris. Eller via den såkaldte ”åben dør”-model, hvor der i praksis ikke kan opføres møller, fordi øko-nomien ikke hænger sammen. Samlet betyder det, at der enten ikke opføres nok møller, eller at møllerne bliver unødvendigt dyre. Derfor bør reglerne laves om i forbindelse med den kom-mende energiaftale.

Hvis projekterne skal gennemføres, kræver det, at der skabes en samlet ramme for udbyg-ning af kystnære havvindmølleparker på 1.000 MW i perioden 2011-2017.

Fusion af FaxeForsyning og Stevns ForsyningFaxe Kommune og Stevns Kommune har besluttet at indgå en hensigtser-klæring om fusion af Faxe Forsyning og Stevns Forsyning. Det nye selskab skal hedde Trekilde Forsyning.

Spildevandstaksterne i de to kom-muner forbliver forskellige, fordi akti-viteterne juridisk set bevares i to selv-stændige selskaber. Det vil også fortsat være de to kommuner, der hver for sig godkender taksterne for vand og spilde-vand, godkender spildevandsplaner og fører tilsyn med renseanlæggene.

De to selskaber indleder nu de nær-mere forhandlinger om en fusion, og de to kommuner forventer at tage en-delig stilling til fusionen efter årsskiftet.

forsyning

Kystnære havvindmøller kan spare elforbrugerne og staten for 12,5 mia. kroner


OPSLAGSTAVLEN

opslagstavlen’’ ’’

Træer og buskePoul Erik Brander: Træer og buske i by og land. Økologi, fysiologi, morfologi, klima og dyrkning. Forlaget Grønt Miljø. 496 sider. 496 kr. eksklusiv moms.

Bøger om træer og buske er der mange af, men de er ikke som den nye ‘Træer og buske i by og land’ der er skrevet af Poul Erik Brander med hjælp fra Erik Nymann Eriksen, Ib Asger Olsen, Jens Thejsen og en lang række andre fagfolk. Bogen er skrevet til de fagfolk, der arbejder med at udvælge og plante træer og bu-ske i byen og i landskabet. Det er en opslagsbog, der præsen-terer en opsamling og sortering af viden, der ikke før er udgivet samlet i Danmark.

„Det var glædeligt at jeg ved min pensionering fra mit job fik opfordringer til at gå i gang med en sådan bog. Det har også været en spændende opgave og en stor udfordring at få den skrevet. Men nu er det gjort. Mange års forsøgsarbejde og er-faringer med træer og buske er nedfældet på skrift. Det føler jeg som en naturlig afslutning på mit livslange arbejde,“ skri-ver Poul Erik Brander i forordet.

Bogen beskriver 56 slægter med vægt på planternes funktionsegen-skaber. Inden for hver slægt gennemgås slægtens økologi, klimarelatio-ner, morfologi, fysiologi og dyrkning. Desuden omtales sygdomme og skadedyr samt arter, sorter og frøkilder. Hertil kommer 18 tabeller der opsamler vedplanternes egenskaber og gør de enkelte arter indbyrdes sammenlignelige. Endelig er bogen forsynet med en 60 sider lang ordli-ste. Den er et leksikon, der præciserer den hidtil noget usikre faglige ter-minologi. Til det nye - set i forhold til andre bøger - hører ikke mindst om-talen af de mange sorter og frøkilder, de tværgående og praktiske tabeller samt præciseringen af terminologien. Bogen er fyldt med billeder samt helt nye stregtegninger af Signe Moos Andersen.

Poul Erik Brander (født 1937) har gennem 40 år ledet forskerarbejdet med udvikling og selektion af landskabs- og haveplanter ved Danmarks Jordbrugsforskning, nu en del af Aarhus Universitet. Han har udgivet en lang række videnskabelige beretninger og faglige artikler og har tidligere været en af hovedforfatterne til ‘Havens Planteleksikon’ og ‘Planteskole-bogen’. Poul Erik Brander er hortonom med en botanisk magistergrad fra Londons Universitet.

Erik Nymann Eriksen (født 1936) er hortonom tidligere professor på Landbohøjskolen, nu en del af Københavns Universitet. Han har under-vist i planteskoledrift og været medforfatter til ‘Planteskolebogen’. Jens Thejsen (født 1948) underviser på Jordbrugets Uddannelsescenter og har været medforfatter til ‘Planteskolebogen’, ‘Træer i byen’ og en ræk-ke andre bøger og haver og planter. Ib Asger Olsen (født 1935) er land-skabsarkitekt og tidligere professor på Landbohøjskolen. Han er forfatter til flere fagbøger, bl.a. ‘Planter i miljøet.

Bogen er udgivet med støtte fra:Landsforeningen Plantning & LandskabDansk PlanteskoleejerforeningFriluftsrådetUndervisningsministerietHavekulturfondenKarin og Georg Boyes FondVelux Fonden


KORT NYT PLANLÆGNING

Landdistrikts-udvalg i Folketinget bliver en realitet[LDF] Landdistrikternes Fæl-lesråd har i snart to år arbej-det hårdt på at få et Landdi-striktsudvalg i Folketinget. Nu er partierne på Christiansborg blevet enige om, at der efter næste valg skal etableres et Landdistriktsudvalg i Folketin-get, som et nyt stående ud-valg.

Landdistrikter og de særli-ge behov, der er for en tvær-gående organisering, er ble-vet taget seriøs af politikerne på Christiansborg. De politi-ske partier har én efter én til-kendegivet sig som positive overfor et landdistriktsudvalg, som for alvor kom på banen, da et af regeringspartierne satte det på dagordenen.

Mellemstore byer kan bidrage til vækst i hele Danmark

En ny rapport fra Reg Lab sætter fokus på byernes bidrag til vækst i hele landet. Rappor-ten viser, at 25 mellemstore byer har klaret sig godt, når det gælder udviklingen i vækst og beskæftigelse de seneste 10 år

Rapporten dokumenterer, at 80 procent af velstandsstig-ningen i disse byer kommer fra højere produktivitet i byens er-hvervsliv. De resterende 20 pro-cent kommer fra nettotilflytnin-gen af nye borgere.

Reg Lab anbefaler i rappor-ten, at byerne skal samarbejde med regionale partnere og an-dre kommuner om større er-

hvervspolitiske indsatser. Des-uden peger rapporten på en række værktøjer, der kan bru-ges i det fremadrettede vækstar-bejde. Det handler blandt andet om klyngeudvikling, specialise-rede uddannelsesmiljøer, ambi-tiøs byudvikling og en vedvaren-de og langsigtet indsats.

Rapporten fra Reg Lab in-deholder en række gode ek-sempler fra udlandet. Her kan man se, at byer har succes med at satse fokuseret og langsigtet på en bestemt styrkeposition.

Endelig beskrives vækststra-tegierne for tre dansk byer: Hol-stebro, der har satset langsigtet

på markante kulturbegivenheder, Vejle, der har prioriteret iværk-sætteri og kreative erhverv, og Køge, der har udnyttet byens be-liggenhed til klyngeudviklingen inden for transport og logistik.

Reg Lab er en tænketank for regional erhvervsudvikling. Med-lemskredsen i Reg Lab tæller alle fem regioner samt statslige myndigheder, kommuner, ud-dannelsesinstitutioner, erhvervs-råd, brancheorganisationer, pri-vate virksomheder m.fl. Det er Copenhagen Economics, der har udarbejdet analysen bag den nye rapport fra Reg Lab.Læs mere: www.reglab.dk

Ny redegørelse om konkurrenceevne:

Vigtig regional vækstindsatsEn ny redegørelse om regional konkurrenceevne fra Økonomi- og Erhvervsministeriet viser, at de regionale vækstfora er de rigtige til at styrke rammevilkår og re-sultater, når det gælder uddannelse, vækstvirksomhe-der og innovation

wRedegørelsen dokumenterer, hvor regionerne har erhvervsrelaterede styrker og svagheder. Samti-dig viser den en lang række områder, hvor en mål-rettet indsats fra regionale og lokale aktører kan gøre en forskel.

Redegørelsen fremhæver også gode eksempler på initiativer, som vækstforaene allerede har taget inden for innovation, iværksætteri og uddannelse.

”Udfordringerne og mulighederne er forskellige i Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden, og det skal løsningerne også være. Det er positivt, at redegørelsen både sætter fokus på disse forskelle og på de gode eksempler,” siger Birgitte Jo-sefsen, formand for Danske Regioners Udvalg for Re-gional Udvikling.

Redegørelsen fremhæver regeringens ønske om et Danmark i balance i en global verden. Samtidig poin-terer den, at regeringen ikke kan løfte opgaven alene.

Samarbejdet om vækst i hele landet er det centrale i de partnerskabsaftaler, som regeringen og de regio-

nale vækstfora netop har indgået.

”Par tnerskabsafta-lerne er den krumtap, der forbinder arbejdet i regeringens nationale vækstforum med væk-stindsatsen i de nye regionale erhvervs-udviklingsstrategier,” pointerer Birgitte Jo-sefsen.

”Regionerne øn-sker at bidrage til må-let om, at Danmark i år 2020 skal være et af verdens rigeste lande. Vi er enige i, at det forudsætter, at der skabes vækst og fremgang i hele landet,” fortsæt-ter hun.

Læs mere: www.ebst.dk/publikationer/RU/regional_konkurren-ceevneredegoerelse_2010/index.htm

Regional konkurrence evneredegørelse 2010

November 2010

planlægning


KORT NYT PARKER

Herning Kommunes byråd har vedtaget en park-politik for kommunen.

Med parkpolitikkens vedtagelse medvirker byrådet til fortsat at fast-holde og tilvejebringe en bred vif-te af grønne tilbud med mange funktioner og oplevelser. Borger-ne har givet deres besyv med ved en fotokonkurrence og en række borgermøder, hvor de 10 mål var til diskussion. Parkpolitikken om-handler de grønne områder i by-erne og det grønne i umiddelbar nærhed til bygrænsen. Politikken tager stilling til, hvordan kommu-nens parker og andre grønne om-råder i byerne skal udvikle sig over de næste 25 år. Udviklingen be-skrives overordnet i en vision, som konkretiseres i 10 mål for parkerne og de grønne områder.

10 grønne målByens grønne områder bidrager til bedre byer blandt andet ved at byde på mange rekreative mu-ligheder, varierede grønne ople-velser, tiltrækning af indbyggere, turister, opmærksomhed og inve-steringer samt, set i et større miljø-perspektiv, ved at beskytte naturen og dens mangfoldighed. Tilsam-men sigter de 10 mål mod alt det-te samt mod at opfylde parkpoli-tikkens vision om, at det bynære grønne skal bevares og udvikles, så det skaber gode rammer, der bidrager til sundhed og opfordrer til mangfoldigt brug, der tilgodeser borgernes skiftende behov.

De 10 mål:• Udvikling af grønne områder• Bevaring af grønne områder• Træer i byerne• Kort afstand til grønne områder• Stier i de grønne områder• Grønne indfaldsveje• En stærk grøn profil• En mangfoldighed af oplevelser• Klimaet og de bynære grønne

områder• Samarbejde med borgere

Fra ord til handlingFor at følge op på parkpolitikkens vision har byrådet, samtidig med godkendelsen af parkpolitikken, godkendt en handlingsplan. Hand-lingsplanen beskriver, hvordan kommunen over de næste 2 år vil arbejde hen imod opfyldelse af parkpolitikkens langsigtede mål in-den for den økonomiske ramme.

Legeplads i Mindeparken i Herning

Mindeparken i Herning

H. P. Hansens Vej i Herning

Grønt er godt for borgerne


Chef i teknik og miljøÅrets lederdage for ”Chef i teknik og miljø” handler i år om Det personlige lederskab. Vi kaster lys på erfaring, talent og relationer indenfor konteksten af offentlig ledelse, og vi dykker ned i, hvad et personligt, anerkendende og systemisk lederskab betyder for din organisation. Meld dig til - få ny viden og indsigt - lad dig rive med og bliv en del af Alle Tiders Ledelse i teknik og miljø. Lederdagene løber over 2 dage, men vi giver mulighed for at deltagerne kan møde op aftenen før til uformel networkning og socialt samvær.Den Kommunale Højskole, Grenaa, 31.03. – 01.04.2011

Byggesagsbehandling – grundlæggende (modul 1)Få styr på det formelle grundlag for byggesagsbehand-lingen. Udbydes i samarbejde med Bygningsinspektør-foreningen.Den kommunale Højskole, Grenaa 17.01. – 19.01.2011

Byggesagsbehandling – kontrol og service (modul 2)Byggesagsbehandling – videregående (modul 3)Begge kurser udbydes senere i 2011. Datoerne er endnu ikke fastlagt.

Energibesparelser i kommunale og offentlige bygningerTemadagen byder både på en række inspirerende oplæg omkring energibesparelser i de kommunale ejendomme og på debat med deltagerne. Kompetente energirådgivere og energiansvarlige fra kommuner deler deres erfaring med deltagerne. Du får viden om finansieringsmuligheder og den nyeste udvikling inden for energimærker.Scandic Bygholm Park Horsens den 20.01.2011Quality Hotel, Høje-Taastrup den 27.01.2011

Informationsdage om ændringerne i BR-10 Bliv opdateret på BR-10. Få en gennemgang af ændrin-gerne i BR-10, som træder endeligt i kraft pr. 01.01.2011 samt få en indføring i kravene til det akustiske indeklima i bygninger, som blev fastsat i forbindelse med BR-08.Scandic Bygholm Park, Horsens den 02.02.2011Park Inn Copenhagen Airport den 03.02.2011

Juraen rundt om kommuneplanenGiv din kommuneplan et kvalitetscheck på ret og pligt i forhold til Planloven, samspil mellem indhold, struktur og proces og samspil til øvrig planlægning - fokus på sundhed. Giv dig selv muligheden for videndeling og erfaringsud-veksling og muligheden for at komme i dybden med kom-muneplanenDen Kommunale Højskole, Grenaa 16.03. - 18.03.2011

Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetence-udvikling, Kystvej 26, 8500 Grenaa. Tlf.: 8779 6323

I dette nr. kan du finde annoncer fra følgende firmaer:

Grontmij Carl Bro A/S 2

Cowi A/S 5

Hede Danmark 7

Orbicon A/S 9

Rambøll A/S 13

Arkil 23

Energistyrelsen 37

Tankegang A/S 43

OK Grøn anlæg 47

Ferskvandscentret 55

Byggecentrum 56

RGS 90 A/S 59

Dakofa 61

COK 66

Niras A/S bagsiden

Nyt KTC-medlemDirektør, Jørgen Dreyer, Bornholms Regionskommune

Nyt fra KTC

KTC Sjælland. Netværk for ejendoms-administratorer etableret på SjællandEjendomsområdet er under ud-vikling og mange kommuner er i gang med at overveje nye model-ler, der kan styrke ejendomsdrif-ten og reducere omkostninger ved driften. Drivkraften er såvel en klar spare-øvelse som et ønske om at finde metoder til at håndtere ener-giforbedringer af kommunale byg-ninger, som lettere kan håndteres når der er samlet fokus på ejen-domsdriften. KTC Sjælland har gjort status over kommunernes arbejde med ejendomsdriften på Sjælland og besluttet at etable-re et netværk for chefer, der har ansvar for ejendomsdrift og styr-ke erfaringsudvekslingen imellem kommunerne. ”Vi har brug for at opbygge viden om ejendomsdrift i fællesskab, for det er et kompli-ceret område, hvor der ikke er så meget kendt viden at hente andre steder” siger Lars Mørk, formand for KTC Sjælland.

Netværket har sekretariatschef for teknik og miljø Christian Øste-raas, Lejre Kommune som tovhol-der og mødes allerede 17. decem-ber i Lejre.

Bygherreforeningen har for et par år siden udgivet pjecen: ”Or-ganisering af kommunale bygher-re- og ejendoms-forvaltningsop-gaver”, som beskriver de fire mest almindelige måder at administrere kommunale ejendomme gennem eksempler fra fire kommuner.De fire modeller opridses her: • Kommunale Ejendomme: Et ud-

valg ejer alle bygninger, en for-valtningsmæssig enhed vare-tager denne ejerrolle, brugerne betaler leje af bygningerne.

• Forretningsfører: De enkelte ud-valg ejer bygningerne, alle op-gaverne vedr. bygningsmassen forankres hos en forvaltnings-mæssig enhed, som også vare-tager udvalgsbetjeningen.

• Udvalgsstyre: De enkelte ud-valg ejer bygningerne, hjemfor-valtningen varetager opgaverne vedr. bygningsmassen, evt. med konsulenthjælp fra byggeenhed.

• Selvforvaltning: De enkelte insti-tutioner varetager selv ejer rollen, de har selv ansvar for bygnings-massen, kan trække på konsu-lenthjælp fra byggeenhed.


LEVERANDØRER

67

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/SEffektive og gennemtænkte forretnings-løsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og pri-vate virksomheder. Løsningerne er base-ret på Microsoft Dynamics NAV, Share-Point og CRM.Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box 191 • 2900 Hellerup Tlf. 3334 4000 • Fax 3334 4001E-mail: [email protected] • www.horten.dkKontakt: Advokat Klavs V. [email protected], tlf. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virk-somheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING


Norba A/SSilovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affalds-komprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPlastcontainere, bioaffaldsbeholdere, bat-teri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler,kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affalds-containere, papir- og affaldskurve.

AFLØBSBEHANDLING


AFLØBSREGULERING

EXPO-NET Danmark A/SGeorg Jensens Vej 5DK-9800 HjørringTlf. 9892 2122Email: [email protected]

MOSBAEK A/SVærkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ

Orbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22.www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10.www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

GG Construction A/SSofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


FORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: [email protected] af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Plan-lægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAFFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER

JO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSER


Keepfocus A/SFerskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervåg-ning af el, vand og varme. Energibespa-rende og adfærdsregulerende patente-rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORD



FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

GEOKøbenhavn tlf. 4588 4444Århus tlf. 8627 [email protected]


Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

ZENZO GROUP ApSByudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposerT: 7027 1900 - www.zenzo.dk

Leverandør til teknisk forvaltning


LEVERANDØRER

68

Falco A/SÅdalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: [email protected] I: www.falcoas.dkStort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Veksø A/SNordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.vekso.comBænke og borde, affaldskurve, cykelsta-tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, over-dækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPapir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG


GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/SKaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI A/SSjælland, kontakt: [email protected], kontakt: [email protected], kontakt: [email protected]

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktio-ner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne la-boratorier, udførelse af alle typer bore-arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS

BlomInfo A/SMasnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Papirfabrikken 28, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/SHejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og led-ningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konverte-ring af data, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/SGIS & Ledningsregistrering+45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk

JO Informatik ApS, tlf. 49202067Udvikling af software til digital forvaltningVi er specialister indenfor webløsninger -GIS og geodata.Læs mere: www.jo-informatik.dk

Orbicon A/SLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

LandCAD® til WindowsDansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversæt-telser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

®

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin ger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og af-løbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDS-SÆNKNING

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..


GRØNNE OMRÅDER- VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApSSlangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.


Dækbark fra KoldStærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG- VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/SFærøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: [email protected] - www.cowi.dk


Havnecon Consulting ApSVestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/SEdwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & BjørnkjærStrandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassi-ner, sejlløb og klappladser. Volumenbe-regninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/SSortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

CG Jensen A/SFabriksparken 37, 2600 GlostrupTlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01Rokhøj 8, 8520 LystrupTlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02Udfører alle former for havne- og vand-bygningsarbejder.Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG


Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under ”Rådgivning” ellerwww.orbicon.dk



LEVERANDØRER

69

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATIONOG DESIGN


LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING


ZENZO GROUP ApSKildesortering, miljø, bioposerT: 7027 1900 – www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING

BlomInfo A/SMasnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto fotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & MatrikelstyrelsenRentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSES-SIKRING

COWI A/Swww.cowi.dk Parallelvej 2, 2800 Lyngby, Tlf: 4597 2211Kontaktperson: Christian Helledie ([email protected])Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C, Tlf: 8739 6600Kontaktperson: Thomas Gierlevsen ([email protected])

LEDNINGSRENOVERING

NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO

JW LUFTFOTO5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected]åfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER


FORCE TechnologyPark Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgiv-ning om lugtreducerring. Akrediteret af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompost-anlæg, renseanlæg og landbrug (dyre-hold) mm.

MILJØMÅLINGUDFØRELSE AF



FORCE TechnologyPark Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK.Projektering og design af reduktionsanlæg.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/STitangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dkTlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØ



NEDSIVNING

Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivnings-anlæg.


PAVILLONER OG MAND-SKABSFACILITETER

Scandi Byg asHimmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PUMPER

HIDROSTAL Pumper SkandinavienØsterbro 4, 5690 Tommerup. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75I søer, tørvemoser, mergelgrave, regn-vandsbassiner m.vI kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/SAdelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk



LEVERANDØRER

70

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings-renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com


COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected] www.disud.dk

Dynatest Denmark A/SNaverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, spor-køring, lagtykkelser samt skadesregistre-ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

FORCE Technologyer et godkendt teknologisk servicein-stitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgi-ver indenfor livscyklusvurderinger, klima-regnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljø-kommunikation. [email protected]. - Telefon 72 15 77 00.

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktio-ner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore-arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.


Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/SÅrhus tlf. 86 99 37 99Ballerup tlf. 44 20 98 34www.norconsult.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

SCANNING

Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.danskscanning.dk • [email protected]

Mikro-Tegn A/SIndustriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisions-vektorisering. Få tilbud.

SLAMBEHANDLING

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevands-slam, myndighedsbehandling.

Miljøservice A/SÅdalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected]ætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.


HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: [email protected]: www.spildevandsslam.dkKomplet afsætning, håndtering og nyttig-gørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/SLillehøjvej 15 • 8600 SilkeborgTlf. 86 82 12 11 • www.hvidtved.dkProduktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDS-AFLEDNING



PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/SAggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper - overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] plastrørsystemer til regn- og spildevand.

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: 86 80 63 44Kastrup: 32 50 79 44Aalborg: 98 11 63 44Århus: 86 80 63 44www.envidan.dk



B.V. Electronic A/SØsterbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpe stationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slam-hygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Inja Miljøteknik A/SAssensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Rense-anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

PURUS asRørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.



LEVERANDØRER

71

New Line MiljøteknikFaaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Norconsult Danmark A/SFind os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk


PURAC/NCCTuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i total-entreprise.

Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedt-udskillere.

SPRINGVAND OGBASSINER

AQUA NAUTICATlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehand-ling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/STlf. 59 44 05 65Østerled 28, 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af spring-vand til det offentlige rum. Vandbehand-ling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE


Dansk Auto Værn A/STietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

FokdalSpringvand

®


PileByg a/sStøjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 98 96 20 71.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/SAkustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER OG -ANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dkGadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toi-letkabiner

ZENZO GROUP ApSOffentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger.T: 7027 1900 - www.zenzo.dk

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/SEremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING


B.V. Electronic A/SØsterbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektions-målinger for vandforsyninger.



Uponor A/SUponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

Vandmand A/SAdelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikke-vand.

VARMEFORSYNING


VEDVARENDE ENERGI


VEJARBEJDE,MATERIALER FOR

Byggros A/SEgegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 [email protected] • www.byggros.comAnlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte-mure, arealbefæstelse og jord armering

GG Construction A/SSofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/SFabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Pankas A/SRundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.


Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12, 5800 NyborgTlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 [email protected] former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR

Danvægt A/SNavervej 26, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affalds-registrering.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/STietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/SSofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected] • www.viatec.dkAutoværn, rækværker.

VEJSALT

Akzo Nobel Salt A/SHadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected]

Brøste A/SLundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

VINTER-VEDLIGEHOLDELSE VEJE


Magasinpost UMMld-nr.: 42393

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: [email protected]

Mette G. BahrenscheerChefkonsulent, PlanlægningT: 4810 4688E: [email protected]

Henrik LynghusMarkedschef, Vand & NaturT: 4810 5712E: [email protected]

DEN GRØNNESAMMENHÆNG

www.niras.dkNIRAS A/S

I NIRAS BETRAGTER VI DEN GRØNNE PLANLÆGNING SOM ET HELHEDSPER-

SPEKTIV. KLIMATILPASNING, FORSYNINGSINTERESSER, BÆREDYGTIGHED,

BORGERINDDRAGELSE OG BYUDVIKLING, SAMT SUNDHED OG KULTURARV

ER ALTID INTEGRERET I VORES TILGANG OG RÅDGIVNING. DET GIVER BÅDE

SYNERGIER OG BESPARELSER OG SKABER LANGTIDSHOLDBARE LØSNINGER.

210x240_Grøn_planlægning_12_2010.indd 1 03-12-2010 10:00:43

teknik & miljø december 2010

Documents