teknik & miljø februar 2008
DESCRIPTION
ÂTRANSCRIPT
POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE FEBRUAR 2008 • NR.2
TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N
TEMA -Ledelse ogKompetence
Klima CampDK 08
Konference: Chefi teknik og miljø
Vejforum 2007 -
afrapportering
Bedre kvalitet forudsætter bedre ledelse
Seks bogstaver der provokerer: K-U-N-D-E-R
Kommunale cheferlever livet farligt
De klimaskabte udfordringer kræver gennem grib-ende planlægning og ansvarlig adfærd. Grontmij | Carl Bro rådgiver om alle forhold, der kan være med
til at forbedre fremtidens klimasamfund – herunder bl.a. energibesparelser, CO2-kvoter og vedvarende energi. Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk
Globale udfordringer starter lokalt
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3
Overblikket...
Kommunale chefer lever livetfarligt..og spændendeIkke en dag uden en fyringssag blandt cheferne i kommunerne. Ser man bort fra de
spektakulære sager, så har kommunalreformen med efterdønninger faktisk kostet
omkring 800 kommunale ledere deres job. Læs om tilpasningen i den kommunale
ledelsesstruktur.
Og læs også en lidt usædvanlig karrierehistorie om en kvinde med en for kommuna-
le chefer usædvanlig baggrund, der gennem efteruddannelse blev afdelingsleder.
Læs fra side 18
Opvarmning til RenoSams årsmøde”Affald – miljøproblem eller ressource” – det er temaet for RenoSams årsmøde og konfe-
rence i maj, hvor politikere, forskere, teknikere m.fl. tager områdets store udfordringer
under behandling. Det gør vi også i dette blads majnummer som er temanummer om
affaldsområdet. I det blad du sidder med i hånden kan du læse programmet for Reno-
Sams årsmøde og også varme op med historien om de to affaldsselskaber KARA/NOVE-
REN, der i kølvandet på kommunalreformen er fusioneret – og det er gået hurtigt og rela-
tivt smertefrit.
Læs side 32
Bedre kvalitet og bedre ledelse hænger sammenHvordan sikrer vi, at gode velvalgte ledelsesprincipper også omsættes til god ledelse i den praktiskevirkelighed – til glæde for borgerne. KTC`s faggruppe for ”Ledelse, kompetenceudvikling og organi-sation” skriver om udfordringen. Læs også en kronik, der bygger på en ny masterafhandling: Kvali-tetsreformen medfører øget grad af virksomhedsgørelse af de decentrale institutioner, og dendecentrale leder overloades med større ansvar og en række nye opgaver – med andre ord - mødBlækspruttelederen i en kvalitetsreformtid.
Læs fra side 22
Hvor der er en vilje er der en vejKommunalreformen gav nye udfordringer for organiseringen af vintertjenesten i densåkaldte overgangsvinter - 2006/2007. Evalueringen viser, at samarbejdet mellem kom-munerne og Vejdirektoratet har fungeret særdeles tilfredsstillende og udgiftsniveauet blevlavere end forventet.
Men vejsektoren kan komme til at halte i fremtiden – i hver fald viser en ny rapport fra
DTU, at der i dag uddannes for få ingeniører på vejområdet. Der skal flere midler til uddan-
nelse og forskning, hedder det i rapporten.
Læs fra side 36
Seks bogstaver der provokerer…Hvis borgerne er kunder, bliver politikere og embedsfolk så sælgere? Diskussionen om
kundebegrebet kan være med til at præcisere hvad god kommunal kommunikation og
service er. Kunderne bliver ved med at stille højere krav til kommunerne og staten, og de
kan ikke indfries. Forventningsgabet kan kun udfyldes ved hjælp af god kommunikation,
og her er det helt afgørende, at det offentlige formår at sætte sig i kundens sted…
Læs side 44
4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Af Jesper Brandt, chef for Teknik & Miljø, Greve Kommune
Medlem af KTCs bestyrelse
Selvom Kvalitetsreformen måske ikke retter sig så tyde-
ligt mod det tekniske område, er det vigtigt at være
opmærksom på, hvad det er der sker når denne reform
skal realiseres. Den øverste ledelse, som dækker de
tekniske områder rundt om i landet, bør være proaktiv,
når emner i forbindelse med Kvalitetsreformen skal
drøftes i direktionen. For eksempel er der i Kvalitetsre-
formen indeholdt en ledelsesreform som berører alle.
Netop ledelse og ledelsesrollen er under stor forandring
i de kommende år. Styring er vigtigere end nogensinde.
Man kan trække fire dominerende idealer for styring
frem i Kvalitetsreformen. Det er
1) effektivitet i omkostningsøkonomisk forstand,
2) markedsgørelse i form af konkurrenceudsættelse,
frit valg mv,
3) evaluering, overvågning og måling
4) innovation og kreativitet.
Som følge af strukturreformen med større kommuner,
ser vi løbende store organisationsændringer, så man i
højere grad er rustet til at leve op til de nævnte fire ide-
aler. Denne virksomhedsgørelse bliver tydeligere ude i
organisationen - på institutionsniveau.
De enkelte lederes ledelsesrum vil blive ændret – og
rollerne er mange. Læser man regeringens oplæg til en
Kvalitetsreform fra august 2007 igennem, fremgår det
at lederne får roller som:
Kvalitetsleder, Økonomileder/Controller, Forandrings-og
innovationsleder, Konkurrenceleder, Digitaliseringsleder,
HR leder, Kulturleder, Værdileder, Effektiviseringsleder,
Anerkendelsesleder, Lønadministrator og forhandler,
Arbejdsmiljøleder, Strategisk leder, Leder for selvleden-
de personale, Netværker, Mentor og coach, Forhand-
lingsleder, Dokumentationsleder (revisor), Kontrollant,
Informationsleder, Rationaliseringsekspert. Derudover er
der intet nævnt om et eventuelt behov for en fagfaglig
ledelse.
Foruden disse mange krav til den moderne leder, er der
også meget fokus på medarbejdernes trivsel. Den kom-
munale sektor står overfor den nok største udfordring
med at fastholde og rekruttere nye medarbejdere til
kommunerne nogensinde. Der vil være mange senior-
medarbejdere, der inden for de næste 5 – 10 år vil
trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det bliver man-
ge steder fremhævet, at ledernes kompetencer skal
styrkes, for god ledelse skal der til for at skabe trivsel
blandt medarbejderne. Men er det reelt at tro, at et løft i
ledernes kompetenceudvikling er løsningen til at sikre
medarbejdernes trivsel. Jeg tror at det bliver svært med
de mange roller som ledernes skal påtage sig. Jeg tror,
at vi skal blive bedre til at udøve tillidsbaseret ledelse,
således at medarbejderne i endnu højere grad er med
til at udføre deres opgaver på en selvstændig, god og
kvalificeret måde. Det vil være med til at gøre vores sek-
tor mere attraktiv for den enkelte medarbejder.
Der er ingen tvivl om, at den offentlige leder og hvad
rollen og ledelserummet indebærer vil være meget i
fokus de kommende år.
POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE FEBRUAR 2008 • NR.2
TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N
TEMA -Ledelse ogKompetence
Klima CampDK 08
Konference: Chefi teknik og miljø
Vejforum 2007 -afrapportering
Bedre kvalitet forudsætter bedre ledelse
Seks bogstaver der provokerer: K-U-N-D-E-R
Kommunale cheferlever livet farligt
UDGIVER:KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGVejlsøvej 51,8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening
Redaktion:Cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]
Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]
Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13.Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]
Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk
Sats:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 55.E-mail: [email protected]
Tryk:KLS Grafisk Hus A/S
Abonnementspris:Kr. 590,00 + moms om åretfor 11 numre
Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse
Oplag:Kontrolleret af
Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007
Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling
ISSN 1902-2654
Leder
Kvalitetsreform ogledelsesrollen
Forsidefoto: Colourbox.
Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at fåskabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinandenher på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat.
Kan du gætte hvem vi er?
WWW.NCC.DK
VI STOLER PÅHINANDEN
6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Indhold
16 I Klimacamp DK 08 - 2100 timer der vil gøreen forskel for klimaetVerden venter ikke på nogen – derfor skal der gang i Kli-maindsatsen.
Ledelse og kompetence
18 I Kommunale chefer liver livet farligtkommunalreformen har kostet omkring 800 ledere deres job, enten i form af fyring eller omplacering
20 I Efteruddannelse banede vej for chefjobEt utraditionelt karriereforløb, efteruddannelse og en ledel-se, der spottede talentet og gav plads til udvikling, banede vejen for et chefjob.
22 I Endnu bedre kvalitet i det offentlige forudsætter endnu bedre ledelseGod ledelse i praksis – hvad skal der til. KTC`s faggruppe giver et bud på, hvad der skal til.
26 I Blækspruttelederen i en Kvalitetsreform-tidEr kvalitetsreformen svaret på ledelsesudfordringerne i den offentlige sektor.
28 I Lederuddannelse er ikke kun for akademikerePå Albertslund Kommunes Materialegård valgte man selv at iværksætte en lederuddannelse for sjakbajsniveauet – en meget positiv oplevelse for både kursister og undervisere.
32 I Hver fusion har sin unikke historie!Tempo og fokus på de langsigtede mål har bragt fusionen mellem affaldsselskaberne KARA og Noveren sikkert igen-nem det første år af fusionen.
36 I Mangel på vejingeniører DTU og Vejdirektoratet slår alarm - der uddannes for få ingeniører på vejområdet.
Veje
37 I Vejforum 2007 – afrapporteringRapportering og evaluering Vejsektorens hovedbegivenhed i 2007.
42 I Overgangsvinteren 2006/2007 – et eksempel på samarbejdeVejdirektoratet og kommunernes fælles løsning af vintertje-neste på de tidligere amtsveje er nu opgjort og afregnet.
Diverse
44 I Seks bogstaver der provokerer: K-U-N-D-E-RDiskussionen om kundebegrebet kan være med til at præcisere hvad god kommunal kommunikation og service er.
46 I Nyt havnerum til ÅrhusDe Bynære Havnearealer i Århus skal kædes sammen medbyens centrum. Projektet er ved at blive til virkelighed.
50 I Områdeklassificering af byzonerIfølge den nye jordforureningslov bliver alle byzoner fra januar 2008 klassificeret som områder, der kan være lette-re forurenet.
54 I Forbedring af vandkvaliteten i regn-vandsbassinerne i AlbertslundAlbertslund kommune besluttede i 1960-70’erne at udfor-me de separate regnvandssystemer som åbne kanaler- og bassiner for at skabe et spændende bymiljø.
58 I Klimakampen skal kæmpes sammenKommunerne er en central spiller i klimakampen. Men modsat en sportskamp, er der ikke kun én vinder og én taber.
60 I Energieftersyn af ventilations- og klima-anlæg Fra 2008 skal større ventilations- og klimaanlæg efterses hvert femte år.
62 I Dansk Bygge Klassifikation - byggeriets nye reference- og klassifikationssystemOm baggrunden for ibrugtagningen af Dansk Bygge Klassi-fikation (DBK).
64 I Backstage på det nye skuespilhusDen nye nationalscene stikker cirka 50 meter ud i havneløbet i Københavns Havn.
Nyt
66 I Erhvervsnyt
70 I KTC Nyt
42 64
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7
8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Københavnsk regnvand skal gen-bruges lokalt Særlige tage, der opsuger regnvand - og fodboldbaner der fungerer
som midlertidige vandbassiner.
Der skal tænkes nyt i København for at ruste sig til fremtidens kli-
maændringer med meget mere regn.
Politikerne i Københavns Kommune har sendt en ny spildevand-
plan i høring - og i stedet for at bygge nye, større og dyre spilde-
vandsledninger til at opsamle al vandet, skal vand fremover ses som
en vigtig del af byens udvikling. Derfor lægger spildevandsplanen op
til at finde nye måder at bortskaffe eller genanvende regnvand på:
- Vi skal jo have afprøvet nogle forskellige muligheder - fungerer
det med grønne tage, der kan absorbere en stor del af den nedbør,
der falder lokalt. Eller kan man bruge fodboldbaner eller basketballba-
ner som bassiner, der kan tage vandet, når der kommer intensiv regn
på meget kort tid, siger projektleder i teknik- og miljøforvaltningen
Dorthe Rømø, ifølge DR.
I dag bliver byens spildevand og regnvand ledt til rensning i fælles
ledninger. Men den løsning holder ikke, når fremtidens klimaændrin-
ger byder på op mod 30 procent mere nedbør fremover.
Ledningerne er simpelthen ikke store nok til at klare presset - med
oversvømmelser til følge,
Kilde dr.dk samt www3.kk.dk
I dette nummer kan du finde annoncerfra følgende firmaer:Firma side
Grontmij I Carl Bro A/S 2NCC Construction A/S 5COWI A/S 7Orbicon A/S 9RGS 90 A/S 11COK 12RenoSam 14Tankegang A/S 21BlomInfo A/S 25Byggecentrum 29Disud 30Elbek & Vejrup A/S 31Rambøll Danmark A/S 41Niras A/S 41RenoSam 45SKI A/S 49Dakofa 52COK - Chef i teknik og miljø 53Byggecentrum 63Fersvandscentret 70DTU - Institut for Ledelse 76
Planlovsdage 2008By- og Landskabsstyrelsen (Byer og Landsplan), Kommunalteknisk
Chefforening, Dansk Bygningsinspektørforening og Danske Planche-
fer indbyder herved ledere og medarbejdere fra kommunernes plan-
lægnings-, miljø- og byggesagsafdeling til Planlovsdag 2008.
Det overordnede tema for Planlovsdag 2008 er Kommunepla-
nen, der skal udvikles og nytænkes især som følge af kommunalre-
formen. Og kommunerne er godt i gang. Kommunalreformen har
betydet mange nye opgaver i kommunerne. Der skal planlægges for
udvikling og beskyttelse både i byerne og i det åbne land. Det bety-
der nye faglige udfordringer med mulighed for – og vel også krav
om - at forny kommuneplanen og grundlaget for planlægningen. I
de mange sammenlagte kommuner er der behov for en ensretning
af de tidligere kommuneplaner og en revurdering af de tidligere
udviklings- og lokaliseringsstrategier. Den politiske dagsorden sætter
nye emner på programmet fx klimapolitik. Og der er behov for fort-
sat at udvikle værktøjerne i værkstøjkassen.
Planlovsdagen gennemføres følgende 3 steder i landet:
Ålborg: Kongres- og Kulturcenteret – onsdag d. 12. marts
Middelfart: Hindsgavl – torsdag d.13. marts
København: Store Auditorium, Herlev Sygehus –
onsdag d. 26. marts
Nærmere om program og tilmelding www.dabyfo.dk
DN skal have ny direktørDanmarks Naturfredningsforenings nuværende direktør Gunver Bennekou
fratræder sin stilling ved udgangen af juli 2008. Foreningens behov har i
de forløbne syv år gradvist ændret sig, og det er blevet klart, at der er brug
for en anden slags indsats, skriver foreningen i en pressemeddelse. ”Vi
har oplevet adskillige år med stærkt øget pres på natur og miljø. Det
kræver en langt mere offensiv strategi. Der er i det danske samfund mere
end nogensinde før brug for at nogen taler naturens sag. Regeringens
ambitioner på natur og miljøområdet bliver mest ved kønne ord. Og kom-
munerne magter endnu ikke deres nye, stærkt forøgede ansvar og opga-
ver for natur og miljø, de har overtaget fra amterne”, siger præsidenten for
Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.
Derfor gør de fleste kommuner f.eks. en indsats for at begrænse oversvømmelser af kældre, veje og marker.
Tal med en rådgiver, der ser sammenhængene mellem oversvømmelser, vandkvalitet, grundvand og naturværdier, og opnå:
Færre oversvømmelserBedre vandmiljøFlere rekreative områderStørre udbytte af investeringerne
www.orbicon.dk
••••
”Det bliver Nordens Venedig !”Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på
IFPRA - International Federation of Parks and
Recreation Administration - glæder sig over at
kunne tilbyde muligheden for at deltage I
”Yardsticks Parks Benchmarking Workshops” i
Danmark, Finland, Norge og Singapore i løbet
af marts 2008.
Formålet med workshoppene er at præs-
entere metodik og nøgleresultater og høre
om de tilgængelige muligheder for ben-
chmarking på internationalt grundlag, herun-
der at vurdere fordelene samt overveje delta-
gelse i IFPRA-projekt fra 2008 og frem.
Chris Rutherford, en af Yardstick-projektets
ledere, vil præsentere en workshop om pro-
jektet med fokus på metode og de resultater,
som er opnået i Australien og New Zealand
hidtil. Yardstick ejes og drives af parkindustri-
en, og IPFRA er forpligtet til at indgå i et sam-
arbejde med projektet internationalt.Kommu-
nale Park og Naturforvaltere og Odense Kom-
mune er vært ved den danske workshop,
som afholdes
den 7. marts kl. 10.00 – 15.00
på Odense Rådhus, lokale 224.
Der serveres frokost. Tilmelding
sker til Karina Behrens på
[email protected]. senest den 29.
februar 2008. Arrangementet er
gratis og alle er velkomne. Works-
hoppen afholdes på engelsk. Mak-
simum deltagere er 50 personer.
Kontaktperson for arrangementet
er kontorchef Lene Holm, [email protected]
Yderligere oplysninger om Yardstick kan
fås på www.yardstickglobal.com eller
www.ifpra.org.
På www.parkognatur.dk findes en nærme-
re beskrivelse af projektet på engelsk.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9
Yardsticks workshop om australske og new zealandske erfaringer ombenchmarking i parksektoren
10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Brænde kan forbedre DanmarksCO2-regnskab En øget brug af brænde kan hjælpe Danmark til at opfylde målene i
EU-kommissionens nye klimaplan.
Der står allerede en brændeovn i godt 500.000 danske hjem. Her
fungerer den som hyggespreder og billig varmekilde, men derudover
er den et vigtigt redskab, når Danmark skal leve op til kravene i EU-
kommissionens klimaplan.
I 2020 skal 30 procent af danskernes energiforbrug komme fra
vedvarende energikilder, og samtidig skal udledningen af CO2 fra bl.a.
bygninger være reduceret med 20 procent.
”En forøget brug af brænde vil være en billig og nem måde at
komme et godt stykke nærmere målene i EU-kommissionens lovpak-
ke. Brænde er CO2-neutralt og kan derfor med fordel erstatte kul, olie
og naturgas” siger seniorforsker, dr. agro., Niels Heding fra Skov &
Landskab ved Københavns Universitet.
Selv om brænde allerede er den næstmest benyttede vedvarende
energikilde i Danmark, er der gode muligheder for at udbrede brugen
yderligere.
”Hver ny brændeovn, der tages i brug, vil spare os for fem tons
CO2-udledning om året. Derudover vil en mere effektiv udnyttelse af
brændeovnen hos dem, der allerede har en brændeovn, kunne hjæl-
pe betragteligt i CO2-regnskabet” siger Niels Heding.
Kilde – Skov & Landskab
Ny bog om :
”Den gode ansættelsessamtale”Aldrig har det været sværere at finde gode medarbejdere. Ikkealene er arbejdsløsheden generelt lav. Som medarbejdere harvi også alle – uanset om vi har lederansvar eller ej – holdningertil, hvad der er et godt arbejde og en udfordrende arbejdspladsfor os. Og uanset de rette kompetencer kan potentielle medar-bejdere og virksomheder alligevel risikere at passe dårligt sam-men, hvis man ikke også i rimelig grad deler værdisæt og haren tilpas ens indstilling til, hvad der er til forhandling, og hvadder ikke er til forhandling. Derfor er gode ansættelsessamtalerhelt afgørende for, om to parter vælger hinanden på det rettegrundlag.
Stort set alle ansættelser sker på baggrund af en eller anden
form for samtale mellem ansøger og virksomhed. Men der er
stor forskel på indhold og kvalitet af samtalerne. Og det er
ærgerligt, for der står både økonomi og menneskelige omkost-
ninger på spil for begge parter.
”Den gode ansættelsessamtale” af erhvervspsykolog Edith Kahl-
ke, Børsens Forlag
Teams skal designe fremtidensKløvermarkskvarterKøbenhavns Kommune og Skanska har udpeget otte arkitektteams til at
give deres bud på, hvordan Kløvermarkskvarteret bliver et visionært
idræts- og byområde med boliger til alle og nye rekreative muligheder.
De otte teams er bredt sammensat af arkitekter, idrætsforskere og
repræsentanter fra foreninger og boldklubber, som skal belyse mulighe-
der for at styrke idrætsanvendelsen og sikre et nyt, levende by- og bolig-
område på Amager.
"Jeg glæder mig meget til at se otte visionære forslag fra arkitekterne,
som udgør en god blanding af unge og fremadstormende og etablerede
danske og udenlandske tegnestuer. I Kløvermarkskvarteret skal vi sætte
nye standarder for bæredygtig byudvikling og skabe helt unikke byrum og
rekreative strøg", siger teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam.
Arkitekterne skal komme med forslag til en samlet strukturplan for hele
Kløvermarkskvarteret, og en bebyggelsesplan for Kløvermarken og dele af
Kløverparken.
Der kan placeres op mod 200.000 kvadratmeter etageareal på Kløver-
marken, heraf 175.000 kvadratmeter etageareal til boliger, hvoraf en væs-
entlig del skal være billige boliger.
Se Københavns Kommunes hjemmeside om Kløvermarken: www.klo-
vermarken.kk.dk/
Dansk Miljøteknologi vil sikre fremtidenDen gamle forening Miljøteknisk Brancheforening har udskiftet både navn
og formål med foreningen. Foreningens medlemsvirksomheder arbejder
med vandmiljø, vandforsyning og spildevand. ”Vores medlemmer kan
være med til, at vi overkommer nogle af de største miljøudfordringer vi
har herhjemme. Det drejer sig om hvordan vi håndterer og undgår over-
svømmelser, hvordan vi sikrer rent grundvand, hvordan vi nedbringer for-
ureningen af vores vandløb, søer og kyster. Og vi er dygtige i Danmark,
men der skal handles hurtigt, hvis vi vil forebygge kommende oversvøm-
melser og have nok rent grundvand til de fremtidige generationer fortæl-
ler formand Jesper Nybo Andersen.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11
EU’s klima- og energiplanEuropa-Kommissionen har fremlagt sit udspil til en klima- og energipakke.
Pakken er et omfattende kompleks af direktiver, som blandt andet beskriver
planen for, hvordan EU når sit mål for at nedbringe CO2-udslippet, og hvor-
dan medlemslandene skal fordele indsatsen for at udbygge andelen af ved-
varende energi (vind, biomasse, biogas, vandkraft m.m.).
”Danmark er med i forreste række, når det gælder vedvarende energi,
og det skal vi blive ved med at være. Vi er det land i EU, der har udbygget
mest med vedvarende energi, siden Europa-Kommissionen i 1997 opfor-
drede landene til at forstærke deres indsats. Med kommissionens ambitiøse
krav til Danmark vil Danmark stadig være helt i front. Jeg er tilfreds med, at
Kommissionen skeler til, hvem der allerede har gjort noget på vedvarende
energi. Danmark er klar til at løfte sin del af opgaven, til gavn for både miljø,
klima og det erhvervsliv, der leverer fremtidens løsninger. Vedvarende ener-
gi er en vigtig nøgle til at løfte den store opgave med at nedbringe vores
CO2-udslip, og derfor vil vi gerne snarest drøfte dette med partierne”, siger
Connie Hedegaard. Men oppositionen er ikke så imponeret: "Regeringen er
slet ikke villig til, at Danmark igen skal være foregangsland på klimaområdet.
Besøg på Grønland og flotte skåltaler om den globale opvarmning bliver
ikke tilnærmelsesvis fulgt op af handlekraft. Samtidig lægger Kommissionen
op til, at de danske forpligtelser kan blive endnu større, og det forbereder
regeringen sig jo slet ikke på," siger socialdemokratien Mette Gjerskov, og
fortsætter: "Det er direkte pinligt, at Connie Hedegaard har brugt sin energi
på at overtale EU til at mindske kravene til Danmark,"
Temadag om administration aftaxa-områdetForeningen af stabsmedarbejdere i Teknik- og Miljøområdet (STM)
indbyder til temadag om administration af taxaområdet.
Tid: Torsdag 22. maj 2008 kl. 10:30 – 15:00
Sted: Kolding kommune, Teknisk forvaltning, Nytorv 11
Administrationschef Stig Werner Isaksen og sekretariatsleder Dorte
Glerup fra Kolding kommune holder oplæg om reglerne inden for
taxaområdet. I oplægget berøres bl.a. følgende emner: Tildeling af
tilladelser, førerkort, takster, kørselsreglement, bestillingskontor her-
under vedtægter og taxi-struktur i kommunen.
Fremsend gerne spørgsmål omkring taxa-administrationen inden
mødet, så disse kan inddrages i tilrettelæggelsen af oplæggene.
Mere om tilmelding på www.stabsmedarbejder.dk
Tilmelding skal ske senest 14. april 2008 på mail til:
Pris pr. deltager: 300 kr. inkl. kaffe og frokost
Tilmelding – max. 50 – først til mølle-princippet gælder
12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
HUSK konferencenChef i Teknik og MiljøSe side 53
Nye anklager mod slam på land-brugsjord DAKOFA undrer sig over hvordan en udsendelse på DR kan få et
helt Folketing til at ændre holdning til genanvendelsen af slam. Der
fremførtes i udsendelsen en række argumenter om miljø- og
sundhedsfarer ved anvendelse af slam i jordbrug, som kan være
svære at genkende i den videnskabelige debat. F.eks. konkludere-
de 12 danske forskningsinstitutioner efter et femårigt fælles forsk-
ningsprojekt under det strategiske miljøforskningsprogram i 2002,
at anvendelse af slam i jordbruget efter gældende regler ikke har
giftvirkning på nyttedyr og planter, ikke fører til akkumulering af mil-
jøskadelige stoffer i jord eller fødekæder og ikke forurener grund-
eller overfladevand.
Derfor kalder DAKOFA til lyn-konference 25.02.08 om slam i jord-
brug, hvor bl.a. den citerede, nye DMU-rapport om lægemidler i
slam fremlægges, og hvor førende forskere fra Aalborg, Århus og
Københavns universiteter samt DTU øser af deres viden om farlig-
hed – eller det modsatte – ved slam, herunder redegør for, om
der er videnskabeligt belæg for at fravige konklusionerne fra 2002.
Havekulturfondens Hæderspris2008Havekulturfonden har siden 1993 hvert år uddelt sin Hæderspris,
De kurtiserende Traner, til en person, der i særlig grad har virket for
havekulturens fremme. Blandt modtagerene er så prominente per-
soner som professorerne J.P. Junggren Have, Sven Ingvar Ander-
son, Jørn Palle Schmidt og Ib Asger Olsen, redaktørerne Søren Hol-
gersen (Grønt Miljø) og Kim Fjord (Haven), samt forskeren Patrik
Grahn, Sveriges Landbrugsuniversitet. I 2007 gik prisen til land-
skabsarkitekt Torben Schønherr.
Havekulturfondens formål er at fremme havekulturen, idet ordet
’have’ tages i videste betydning som ’beplantning i forbindelse
med bebyggelse’. Prisen består af et kontant beløb, samt bronze-
skulpturen De kurtiserende Traner, der er udarbejdet af kunstneren
Helen Schou (1905 – 2006).
Som inspiration til de kommende års uddelinger anmoder
Fondsbestyrelsen om indstillinger af personer der i særlig grad har
gjort sig fortjent til at modtage Hædersprisen. Alle kan indstille
anlæg, personer, virksomheder, institutioner, organisationer eller lig-
nende, og Fondsbestyrelsen vil ligge vægt på såvel havekulturens
miljøskabende side, som individets skabende udfoldelse.
Indstillinger for Hædersprisen 2008 kan sendes til Havekultur-
fonden, Jægersborgvej 47, 2800 Kgs. Lyngby, senest den 1. april
2008.
Nyt fra COK Chef i teknik og miljøMålgruppen er chef/ledergruppen i teknisk forvaltning.Vi opfordrer hele chef/ledergruppen til at deltage sam-letKursusperiode 05.03. – 06.03.2008
Forvaltning i teknik og miljøKurset er et specialefag i KommunomuddannelsenMålgruppen er ledere og administrative medarbejderemed sagsbehandlende funktioner på teknik-, miljø- ognaturområdet i kommuner og regionerModul 1: 11.03. – 12.03.2008Modul 2: 31.03.– 02.04.2008 Modul 3: 28.04. – 30.04.2008 Modul 4, eksamen: 19.05. – 20.05.2008
Lederskabets dimensionerMålgruppen er chefer og ledere der for nylig har skiftetansvarsområde i forbindelse med stillingsskifte ellerstrukturændringerKursusperiode: 03.03. – 05.03.2008
Det ”eksemplariske lederskab”Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decen-trale ledereKursusperiode: 14.04. – 16.04.2008
AuditoruddannelsenMålgruppen er Kommunale sagsbehandlere på natur-,plan- og miljøområdetModul 1: 07.05. – 09.05.2008Modul 2: 18.06. – 20.06.2008
Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959
KTCs faggrupper har netopafholdt den årlige konfe-rence, hvor der bliver gjortstatus og kigget frem påårets opgaver. Høringspro-cessen, som er faggrupper-nes centrale opgave, er nuoptimeret via et hørings-modul på KTC Portalen.
Én af KTCs vigtigste opgaver er at
komme med bemærkninger og
input til høringssager, der vedrører
det kommunaltekniske område.
Dette arbejde sker i tæt samarbej-
de med KL. Arbejdet er organiseret
i 9 faggrupper med hver sit fagom-
råde som speciale (se box med
oversigt over faggrupper). Disse
faggrupper er etableret på tværs af
KTCs kredse. Faggrupperne repræs-
enterer KTC f.eks. i høringssager
om lovforslag, udkast til vejlednin-
ger m.m. vedrørende den kommu-
naltekniske sektor. Også de forenin-
ger der er associeret til KTC kan
udpege et medlem til hver af de
relevante faggrupper.
KLs kontor for teknik og miljø
deltager også i faggruppernes
arbejde.
Høringsmodul i luftenKTCs faggrupper har nu fået for-
bedrede arbejdsvilkår med nye faci-
liteter på KTC Portalen. Faggrupper-
ne har fået egne projektrum og er
nu online med et nyt høringsmodul
som skal benyttes ved høringer.
Dette betyder en lettelse af
arbejdsgangen for faggruppen og
sagsbehandlere i KL og det giver
mulighed til KTC for at levere høj
kvalitet og værdi i høringsproces-
sen, så nu er det slut med bes-
værlig rundsending af mails og
dokumenter.
mna
Mange opgaver i 2008KTCs faggrupper holder hvert år i
januar en faggruppekonference,
hvor faggrupperne mødes og arbej-
det koordineres med KTC, KL, KTCs
associerede foreninger og faggrup-
pemedlemmerne. Årets konference
i Kolding viste, at der er fuld gang i
aktiviteterne i faggrupperne, der er
ved at finde sig tilrette i den nye
struktur, som blev implementeret i
forbindelse med kommunalrefor-
men.
KTCs faggrupper har meget vari-
erede opgaver – nogle grupper
behandler rigtigt mange høringsud-
kast – hvilket bl.a. afspejler hvor
der er størst lovgivningsaktivitet.
Nogle af de områder, hvor der for-
ventes stor aktivet i 2008 er bl.a.
klima-området, reform af vand- og
affaldssektoren, infrastruktur og kol-
lektiv trafik, digital forvaltning og
ledelse og rekruttering.
Redaktionen på nærværende
magasin inviterer i samarbejde
med KTC Viden faggrupperne til
samarbejde om de fællestemaer
som vi arbejder med. I dette num-
mer, kan du bl.a. læse et indlæg fra
KTCs ”Faggruppe for Ledelse, Kom-
petence og Organisation”. Faggrup-
pen har ikke mange høringssager,
men mange centrale opgaver.
Rekruttering og fastholdelse af
medarbejdere i den kommunale
sektor er en kæmpe udfordring og
faggruppen arbejder bl.a. med at
synliggøre sektoren på uddannel-
sesinstitutionerne.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13
Fuld gang i KTCs faggrupper
KTC Faggrupper• Byg og Bolig
• Digital Forvaltning
• Forsyning
• International
• Ledelse, Kompetence og
Organisation
• Miljø og Grundvand
• Natur og Overfladevand
• Plan
• Veje, Trafik og Trafiksikker-
hed
AFFALD - miljøproblem eller ressourceKonference og årsmøde 2008
RenoSams årsmøde 2008
Affaldsselskaberne og kommunerne er ved at have fundet sine fødder efter, at den første røg fra kommunalreformen har lagt sig. Men der er flere udfordringer i vente.
I juni 2007 blev der indgået en politisk aftale om organisering af affaldssektoren. Forliget skal i foråret 2008 omsættes til lovgivning, som kommuner og affaldsselskaber skal have på plads i 2009.
Affaldsrammedirektivet er ved at blive revideret. En konsekvens kan meget vel blive, at visse typer forbrændingsegnet affald ”frit” kan flyde over landegrænserne.
Hermed kan der atter tages fat på debatten om, hvorvidt og hvornår affald er et miljøproblem, og hvornår det er en ressource/vare? Affaldsselskaberne og kommuner står således overfor en række forandringer de kommende år.
RenoSam holder årsmøde 21., 22. og 23. maj 2008, hvor de mange udfordringer vil blive ende-vendt i en konstruktiv og fremadrettet debat mellem politikere, forskere, teknikere og branchefolk.
3 spændende dage med bl.a. foredrag, politisk paneldebat, udbytterige ture...
Gorilla eller hyæne ved Bent Jørgensen Ledet bli’r der! – om ledelsesformer hos dyr. Hos affaldsselskaber og kommuner er der også brug for ledelse. Få inspiration til den daglige ledelse fra dyrenes verdens og træk på smilebåndet.
Bent Jørgensen er cand.mag. i zoologi, botanik, geografi og geologi. Han har desuden udgivet en lang række bøger om dyr og fik debut som forfatter allerede i 1966.
Bent Jørgensen er mest kendt fra Københavns Zoo, hvor han var direktør fra 1979-94. Før dette var han udstillingschef ved Zoologisk Museum i København fra 1965-79. Han er senest kendt som vært for TV2s ”Med næb og kløer”.
Velkommen til Norddjurs Borgmester Torben Jensen, Borgerlisten
Introduktion til RenoSams konference og årsmøde 2008Formand for RenoSam, Vagn Larsen
Fremtidssamfund Det kræver langsigtet planlægning at etablere nye behandlingsanlæg. Der er derfor behov for at se langt ud i fremtiden, inden der tages stilling til, hvilke nye behandlingsanlæg der skal investeres i. Miljø-sociolog og seniorforsker Lars Kjerulf Petersen og forskningsprofessor Mikael Skou Andersen, begge fra Danmarks Miljøundersøgelser
Ordstyrer Mogens Rubinstein
Workshop 1 - Affaldsselskabernes fremtidige fælles opgaver Kommunerne er efter kommunesammen-lægningen blevet større, og nogle kommuner har derfor trukket affaldsopgaver hjem fra de kommunale affaldsselskaber. Nogle kommuner/affaldsselskaber overvejer deres fremtidige organisering.Der bliver stillet skarpt på, hvilke konse-kvenser nye organisationsformer kan få for kommunernes og affaldsselskabernes opgaveløsning.Et af spørgsmålene er, hvilke opgaver kommunerne, i henhold til styrelsesloven, kan overdrage til kommunale fællesskaber og et andet er, hvilke opgaver kommunen selv ønsker at overdrage til kommunale fællesselskaber.
Workshop 2 – Økonomiske styringselementerForsyningssektorerne (affald, vand, spilde-vand, el og fjernvarme) oplever alle i disse år et fokusskift i forhold til den måde, sektorerne hidtil har været reguleret på. I EU debatteres begrebet markedsbaserede instrumenter, som fokuserer på omkostningseffektivitet, fleksibilitet og dynamiske effekter. I Danmark opleves der en klar bevægelse væk fra hvile-i-sig-selv princippet og en øget fokus på økonomiske styringsinstrumenter så som benchmarking, prislofter og indtægts-rammeregulering. Men hvad er de faktiske erfaringer med indførelsen af økonomiske styringsinstrumenter? Virker det? Hvilke fordele og ulemper kan man forvente og vil indførelsen af økonomiske styringsinstru-menter rent faktisk medføre dynamik og øget effektivisering i affaldssektoren?
Workshop 3 - Den sammenhængende affalds- og energipolitik Er forbrænding af affald nyttiggørelse eller bortskaffelse?Hvordan integreres affaldsforbrænding i den samlede energipolitik? Er der klima-, miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele i at medforbrænde affald i kulfyrede kraftværker?Hvordan indgår affaldsforbrænding i CO2?
Bestil program for 2008på e-mail: [email protected] eller ring på 46 75 66 61
. . .og workshops:
Affaldspolitik og energipolitik i EUPå lang sigt ligger fremtidsforskernes gæt, på kort sigt har vi regeringens aftale om den fremtidige organisering af affaldssektoren, og på mellemlang sigt har vi EU’s miljøpolitik.
Miljøpolitikken i EU med fokus på affald og energipolitikBritta Thomsen, MEP
Hvilke konsekvenser har klima- og energipolitikken i EU for den danske affaldssektor Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s
Ordstyrer Mogens Rubinstein
Workshops Afholdelse af tre parallelle workshops
Forsyningssikkerhed og organiseringDet offentlige har traditionelt været tildelt opgaven om at etablere og levere offentlige forsyningsydelser til borgerne. Borgerne skulle have lige adgang til disse ydelser, og de skulle betale det samme. Nogle forsyningsområder er blevet liberaliseret, og der er en løbende diskussion, om de øvrige naturlige monopoler skal markedsgøres. Hvad skal kommunernes rolle være i fremti-den? Politisk debat med repræsentanter fra organisationerne.
Repræsentantskabsmøde og udstilling
Ture - mødested Helnan Marina Hotel, Kystvej 32, 8500 Grenå
Tur 1 Rundtur på Uniscrap, Grenå Havn samt forbrændingsanlægget i Grenå
Tur 2 Besøg hos Reno Djurs I/S
Tur 3 Kattegatcentret – bag om facaden
Tur 4 Grenås historie samt besøg på Kolindsund
Tur 5 RenoSam golfen
Tur 6 Skandinavisk Dyrepark - bag om facaden
Tur 7 Besøg på Glasmuseet Ebeltoft/Fregatten Jylland
God fornøjelse...
Vesterbrogade 24, 2. tv., 1620 København V Tlf. 46 75 66 61 Fax. 46 75 64 82 E-mail: [email protected]
De 70 deltagere på foråretsKLIMA CAMP 08 får enunik mulighed for at gøreen forskel. I modsætningtil tidens mange andreseminarer, konferencer ogdebatfora, hvor udfordrin-gerne på klimaområdetblot diskuteres, skal eks-perter og beslutningstage-re på KLIMA CAMP DK 08allerede efter 30 timervære i gang med konkretehandlinger.
Isen på Nordpolen smelter hurtige-
re end frygtet og for tiden står kli-
maarrangørerne i kø for at sætte
dagsordnen for indsatsen. Men der
er kun én ting der tæller – det er
handling.
Sådan er udgangspunktet for
samarbejdet om Klima Camp DK
08 som er indgået mellem KTC
(Kommunalteknisk Chefforening),
Foreningen af Rådgivende Ingen-
iører (FRI) og Dansk Miljøteknologi.
Målet er gennem en forening af
viden og kræfter i det offentlige og
private, at skabe konkret handling i
kommunerne.
KLIMA CAMP DK - 08”Vi vil i styregruppen sikre, at KLIMA
CAMP DK - 08 ikke blot ender i
gode diskussioner og flotte erk-
læringer, men rent faktisk også i
handleplaner, der er lette at opera-
tionalisere og umiddelbart til at
sætte i værk – ja, faktisk regner vi
med, at flere konkrete projekter
allerede bliver skudt i gang, inden
campen er slut,” siger deltager i sty-
regruppen for Foreningen af Rådgi-
vende Ingeniører, Hans-Martin Friis
Møller.
Og erfaringer fra tidligere camps
– for eksempel Energy Camp og
Vand Camp – viser, at arrangørerne
har noget at have deres ambitioner
og forventninger i. Camp-konceptet
har i mange sammenhænge vist
sig leveringsdygtigt i konkrete hand-
linger. Der sker simpelt hen noget
specielt, når man lukker et nøje
udvalgt miks af eksperter og beslut-
ningstagere inde i mange timer
sammen med en række procesle-
dere og nogle meget håndgribelige
udfordringer.
I dette tilfælde bliver der tale
om 30 timer til de i alt 70 deltage-
re. Med andre ord leveres der
2100 timers koncentreret arbejde
fra specialisterne, der sætter stan-
darden for den danske klimaind-
sats.
Netop nu er arrangørerne bag
KLIMA CAMP DK 08 i gang med at
udvælge deltagerne, der skal have
lov til at prøve kræfter med kom-
munernes udfordringer på klima-
området inden for camp-samar-
bejdsformens rammer.
”Dynamikken i campens 9
teams – de personligheder og erfa-
ringer, vi sætter sammen – er helt
afgørende for resultaterne. Vi har
skarpt fokus på, at vi får sat de rigti-
ge hold, der kan udfordre og inspi-
rere hinanden maksimalt. Vi skal
blande ekspertviden, beslutnings-
kompetence, livserfaringer og nys-
gerrighed til den rigtige cocktail.
Foruden embedsfolk, forskere,
rådgivere og andre eksperter lader
vi hver gruppe berige med en per-
16 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Klima Camp DK 08:
2100 timer der vil gøreen forskel for klimaet
son, der ikke umiddelbart har
nogen tilknytning til den kommuna-
le verden eller emnet for campen
og dermed ikke er ”bundet” af
vanetænkning, men kan stille andre
og nye spørgsmål og udfordre kon-
ventionerne.” siger Dorthe Petersen
fra Bindslev AS, der leder projekt-
forløbet.
Handling frem for ord!De danske kommuner har for
længst erkendt, at der er store
opgaver i sigte – og mange initiati-
ver er allerede sat i værk, men der
er et udpræget behov for at handle
i stedet for blot at nedsætte nye
paneler og udvalg til at udtænke
handlingsplaner og strategier.
”Et udbygget offentligt/ privat
samarbejde er et centralt element,
når de kommende års udfordringer
på klimaområdet skal løses og der-
for vil KTC på kommunernes vegne
gå forrest i at skabe handling og
løsninger på området. Det er også
intentionen, at KLIMA CAMP DK -
08 skal styrke kommunikationen
for Dansk Miljøteknologi og med-
lem af styregruppen I KLIMA CAMP
DK – 08, direktør Jesper Nybo
Andersen.
Hvad sker der nu?I den kommende tid dumper invi-
tationerne ind af postkasserne
rundt i landet hos de personer som
bliver inviteret til at deltage i Klima
Camp DK 08. Hold dig orienteret
om Klima Camp DK 08 på hjem-
mesiden www.klimacamp.dk
jh/mna
om Danmarks position som føren-
de på klimaområdet frem mod Kli-
matopmødet i København, ved
udgangen af 2009,” siger direktør
og KTC-formand Mikael Jentsch.
”Det øger troværdigheden omkring
topmødet betragteligt, at vi rent
faktisk har skabt nogle unikke ram-
mer og modeller for hvordan man
kan organisere sig og vise hvordan
det i snitfladerne mellem det
offentlige og dets leverandører kan
lykkes at skabe vindere hos både
kommuner og leverandører, men
vigtigst af alt – at klimaet nyder
direkte gavn heraf. Vi tror på at Kli-
ma Camp DK - 08, arbejdsformen
og aktørerne i projektet, kan gøre
den afgørende forskel og skabe
handling,” siger KTCs formand.
Fordomsfrit samarbejdeSamarbejdet mellem kommunerne
og leverandører af ydelser og pro-
dukter er det centrale omdrejnings-
punkt for, hvordan man kan gøre
en forskel for klimaet – det er også
udgangspunktet for foreningen
Dansk Miljøteknologi. ”Det er vigtigt
at kræfterne forenes fordomsfrit og
at vi hver især yder det der nu
engang er vore specialer. Vi forven-
ter at vi kan bidrage meget aktivt til
at vise produkter og løsninger, der
på et helt anvendelsesorienteret
plan kan betyde store forskelle i
f.eks. den kommunale drift og for-
syning. Hvis vi kan nå frem til gavn-
lige måder at organisere opgaven
og ansvaret i mellem os, kan vi rent
faktisk komme til at gøre en forskel
allerede her og nu,” siger formand
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 17
De står bag KLIMA CAMP DK 08KTC – Kommunalteknisk Chefforening er en organisation af
topchefer i den kommunaltekniske sektor i Danmark – se www.ktc.dk
FRI – Foreningen af Rådgivende Ingeniører - forening for virk-
somheder, der yder rådgivning, planlægning og projektledelse – se
www.frinet.dk
Dansk Miljøteknologi – er en brancheforening for de betydende
virksomheder indenfor vand, spildevand og vandmiljø - se
0www.mtbf.dk
I forbindelse med kommu-nalreformen har mangechefer i kommunerne måt-tet sige farvel til deres hid-tidige job, og fra 1. aprilkan kommunerne nedregu-lere lønnen for omplacere-de chefer.
/ Af Joel Goodstein
Selv om det er over et år siden, at
strukturreformen trådte i kraft, ruller
efterdønningerne stadig. Ikke
mindst når det gælder chefposter-
ne. Hver uge sin fyring af en kom-
munal topchef. Sådan er indtrykket,
når man scanner pressens omtale
af den kommunale verden. Og det
er ikke bare en fornemmelse. Kom-
munaldirektørforeningen anslår, at
kommunalreformen har kostet
omkring 800 ledere deres job,
enten i form af fyring eller ompla-
cering. Alene på Fyn har kommu-
nerne siden starten af 2006 skilt
sig af med op mod 100 ledende
medarbejderne. Det viser en runds-
pørge, som Fyns Stiftstidende har
foretaget.
Men selv om kommunalrefor-
men allerede har rørt kraftigt i gry-
den blandt både chefer og medar-
bejdere, er det langt fra sikkert, at
omvæltningerne er forbi. Hos IDA
[Ingeniørforeningen i Danmark]
siger Ole Høyer, formand for Ansat-
te Ingeniørers Råd, at man blandt
de kommunale ingeniører er
bekymret for, hvad der kommer til
at ske i løbet af foråret.
”Det vi hører fra vores medlem-
mer er, at der kommer yderligere
reduktioner blandt de kommunale
chefer. Kommunerne er jo i en situ-
ation, hvor de hele tiden skal finde
nye besparelser, samtidig med at
der er lovet rationaliseringsgevinster
i forbindelse med kommunalrefor-
men. Her er lønninger og antal
medarbejdere selvfølgelig helt cen-
trale elementer,” siger Ole Høyer.
Han vurderer, at en utilfredsstil-
lende overenskomstfornyelse kom-
bineret med den snart aktuelle
mulighed for at nedregulere lønnen
for omplacerede medarbejdere kan
igangsætte en ny bølge af medar-
bejderudskiftninger i kommunerne,
også blandt cheferne.
”Når overenskomsterne udløber
1. april, bliver det muligt for
arbejdsgiverne at regulere lønnen
ned for de medarbejdere, som blev
omplaceret i forbindelse med kom-
munalreformen, og hvis man
begynder på det i stort omfang,
kan det få mange til at overveje,
om de skal blive i kommunerne,
måske forstærket af et dårligt over-
enskomstresultat,” siger Ole Høyer.
I en situation hvor kommunerne
skal spare, vil de næppe fortsætte
med at betale cheflønninger til
medarbejdere, som ikke længere
er chefer, når de ikke er forpligtet til
det, lyder hans vurdering: ”For
kommunerne er udløbet af job- og
løngarantien en mulighed for at til-
passe arbejdsstyrken, enten til
færre medarbejdere eller ved at
ansætte yngre medarbejdere til en
lavere løn,” siger han.
Øget antal fyringerHos DJØF har man fra 2006 til
2007 oplevet ”en dramatisk stig-
ning” i antallet af afskedigelser
blandt kommunale chefer, fortæller
Louise Ascanius, juridisk konsulent i
DJØF. Dertil kommer en række
sager om omplaceringer. De berør-
te har siddet i stillinger som kom-
munaldirektører, direktører, forvalt-
ningschefer, sekretariatschefer, per-
sonalechefer, økonomichefer og
kontorchefer.
”Forklaringen på det øgede antal
fyringer er formodentlig, at man i
forbindelse med kommunalrefor-
men har haft brug for i større eller
mindre omfang at omstrukturere
sine forvaltninger, og den proces
har mange steder haft personale-
mæssige konsekvenser. Der er sim-
pelthen blevet chefer i overskud.
Nogle steder har man sågar opret-
tet en ny forvaltning og nedlagt den
igen. Andre forklaringer er samar-
bejdsproblemer og personlig kemi,
18 TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE
Kommunale chefer lever livet farligt
Tal på chefudskiftningerOmkring 800 kommunale
topchefer har mistet deres job
eller er blevet placeret på et
lavere ledelsesniveau som føl-
ge af kommunalreformen og
de afledte virkninger - ifølge
Jens Christian Birch, formand
for Kommunaldirektørforenin-
gen. Kilde: Berlingske Tidende.
I de fynske kommuner er
tallet af udskiftede chefer på
75-100 siden starten af 2006,
viser en rundspørge foretaget
af Fyns Stiftstidende.
der ikke passer, så vejene må skil-
les. Vi oplever også, at de nye kom-
munalbestyrelser skaber nye
arbejdsvilkår med krav og forvent-
ninger, som påvirker vores med-
lemmers arbejdsvilkår, og det sam-
arbejde ender ikke altid lykkeligt.
Vores medlemmer er generelt
udsat for et massivt arbejdspres,”
siger Louise Ascanius.
Hos DJØF forventer man ikke, at
udløbet af job- og løngarantien den
1. april vil medføre nedreguleringer
af cheflønninger i større omfang.
”Vi mener ikke, at tjeneste-
mænd kan få nedreguleret deres
løn, selv om garantien udløber, og
for de øvrige grupper foreligger der
en teoretisk mulighed for en nedre-
gulering, men vi forventer, at
arbejdsgiverne vil opføre sig
ordentligt og ikke begynde på ned-
reguleringer, selv om de formelt
har muligheden,” siger Louise Asca-
nius.
Hun forventer dog ikke, at man
har set de sidste afskedigelsessager
i kommunerne i forbindelse med
kommunalreformen.
”Ikke alt er faldet på plads end-
nu, der er stadig turbulens, og poli-
tikere som ikke helt har fundet
deres egne ben. Men samtidig er
på, at der stadig er en ret stor che-
fudskiftning i kommunerne,” siger
hun.
der jo en situation med sparekrav
næsten alle steder. Det er ikke bil-
ligt at afskedige chefer, så måske
skulle kommunerne prøve at finde
nogle relevante opgaver til tidligere
chefer, inden man vifter dem ud af
døren,” siger Louise Ascanius.
Ros til KLOgså hos Ledernes Hovedorganisa-
tion [LH] lyder vurderingen, at man
ikke har set de sidste chefrokader
og personalereduktioner i kommu-
nerne.
”Jeg vil ikke blive overrasket, hvis
man i fremtiden ser flere slanknin-
ger og tilpasninger af de kommu-
nale direktioner. Kommunalrefor-
men har øget den generelle fokus
på, hvordan man driver en kommu-
ne, og hvordan man optimerer sine
processer. Derfor kigger man også
på, om man har den rigtige ledel-
sesstruktur og de rigtige ledere,”
siger Lykke Petersen, som rådgiver
de kommunalt ansatte medlemmer
af LH, der måske står overfor valget
mellem en omplacering og en frat-
rædelse.
”I forbindelse med reformen
gjorde de fleste nye kommuner et
forsøg på at finde job til alle medar-
bejdere fra de sammenlagte kom-
muner. Men nogle er blevet place-
ret på en post, de ikke passer til,
eller de har simpelthen været i
overskud. Spørgsmålet er så, hvad
man har tilbudt de ledere, som ikke
kunne bevare den stilling, de havde
tidligere. Har man haft et attraktivt
tilbud, så man kunne fastholde
dem, eller siger man farvel til dem,”
siger hun.
Lykke Petersen roser KL for at
have udarbejdet vejledninger om,
hvordan kommunerne skulle kom-
me igennem strukturreformen, her-
under placering af medarbejdere i
nye stillinger.
”Man var meget opmærksom på
de processer, kommunerne skulle
igennem, og det kan have været
med til, at mange kommuner har
tacklet personalesituationen fornuf-
tigt, og at vi derfor hos Lederne
ikke har set en stor bølge af sager.
Men nu viser det sig, at de løsnin-
ger, man valgte dengang, ikke alle
sammen er holdbare på længere
sigt, og det kan være forklaringen
TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE 19
Løn kan reguleresned fra 1. aprilSom led i overenskomstfornyel-
sen i 2005 aftalte KTO og kom-
munerne, at de kommunale
medarbejdere tidligst kan få
nedreguleret deres løn pr. 1.
april 2008, hvis der for en
medarbejder er gennemført en
”væsentlig stillingsændring”
som led i kommunalreformen.
Lønnen vil i så fald blive ned-
trappet over tre år til det nye
lønniveau. I visse tilfælde kan
lønnen fastfryses, indtil den sva-
rer til den pågældende medar-
bejdernes nye stillingsniveau.
www.kto.dk
Reform kræver øget professionalismeFra Lundgaard Konsulenterne lyder meldingen om de mange che-
fudskiftninger i kommunerne:
"Man kan ikke generalisere ud fra de mere spektakulære sager
om fyringer af kommunaldirektører - der er specifikke årsager i de
enkelte sager. Men hvis der er en stigning i antallet af fyringer, så
kan det være et symptom på flere ting: I forbindelse med kommu-
nalreformen er der skabt en ny sammensætning af chefgrupper og
politikere i kommunerne. Kemien i gruppen af politikere og de
ledende embedsmænd skal være i orden. En anden årsag til
udskiftningerne i toppen af kommunerne er kravet om, at ledelsen
i de nye, større kommuner skal være mere professionel, og at top-
ledelsen skal være hele byrådets topledelse. I den mindre organi-
sation har der ofte været et tættere samspil mellem kommunaldi-
rektør og borgmester, men i den noget større organisation er der
endnu større krav til, at man som topchef kan arbejde professionelt
i forhold til hele byrådet, og det er en udfordring, der ikke er blevet
mindre med de større byråd,” siger Ole Bladt-Hansen fra Lundga-
ard Konsulenterne.
Jobfare: Kommunalreformen har kostet 800 kommunale chefer deres job - ogder forventes yderligere reduktioner.
Ønsket om at prøve nyt,efteruddannelse og enledelse, der spottede talen-tet, banede vejen for, atKirsten Gyalokay i dag haret chefjob i Køge Kommu-nes tekniske forvaltning.
/ Af Joel Goodstein
En uddannelse som miljøtekniker
er ikke den typiske baggrund for en
afdelingsleder i en teknisk forvalt-
ning anno 2008. Toplederne er
mænd, og afdelingslederne har
også en klar overvægt af mænd
med akademisk baggrund. Men
mønsteret kan brydes - det viser
Kirsten Gyalokays historie. Vejen er
gået over ansættelser som mil-
jøtekniker i to kommuner, som
Grøn Guide og fra 2002 som mil-
jømedarbejder i Køge Kommune.
Efter et par år i Køge Kommune
var tiden kommet til at koble mere
uddannelse på. Som konsekvens af
sin interesse for formidling begynd-
te Kirsten Gyalokay i 2004 på
uddannelsen som Master i Profes-
sionel Kommunikation på Roskilde
Universitetscenter. Det er en toårig
uddannelse, der er målrettet stude-
rende, som har flere års erhvervser-
faring og et job ved siden af studi-
erne.
”Efter at have arbejdet med for-
midling i flere år, men som selv-
lært, havde jeg brug for at få en
teoretisk overbygning på de prakti-
ske erfaringer, jeg havde gjort.
Strukturreformen var også på vej,
og jeg vurderede, at der ville blive
brug for at arbejde endnu mere
professionelt med formidling og
kommunikation i Teknisk Forvalt-
ning i den nye og større Køge Kom-
mune,” siger hun.
For at kunne passe sit job i kom-
munen fik Kirsten Gyalokay indret-
tet en hjemmearbejdsplads og
samtidig fik hun lov til at få en
ugentlig hjemmearbejdsdag, hvor
hun også kunne bruge tid på studi-
erne. Men de to års uddannelse
krævede omkring tyve timer til stu-
dier om ugen.
”Det var hårdt både at arbejde
fuldtid og studere, samtidig med at
familien også skulle passes. De
perioder, hvor jeg skrev projekter,
var jeg nærmest i en boble, hvor
jeg nok ikke var så nærværende i
familien,” siger hun.
Nyt chefjobDa Kirsten Gyalokay blev færdig med
sin Master-uddannelse i 2006, stod
der et nyt job og ventede på hende i
Køge Kommune.
”Jeg var til jobsamtale tre dage,
før vi skulle aflevere vores afgangs-
projekt, så jeg var ret speedet, men
det gik godt, og jeg fik jobbet som
teamkoordinator for et nyt team
”Intern Udvikling”, som Agenda 21
også var en del af. Faktisk tror jeg, at
ledelsen ville have undret sig, hvis
jeg ikke havde søgt den. Men det var
en lidt underlig situation, da et par
kollegaer også havde søgt samme
stilling, og at det var mig, som fik til-
budt den,” siger hun.
Efter knap et år som teamkoordi-
nator fik hun i efteråret 2007 tilbudt
stillingen som sekretariats- og udvik-
lingschef i Køge Kommunes tekniske
20 TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE
Efteruddannelse banedevej til chefjob
Blå bogKirsten Agerholm Gyalokay,
46 år
Uddannelser: Laborant, mil-
jøtekniker og Master i Professi-
onel Kommunikation [RUC]
Job: Statens Planteværnscen-
ter, Miljøkontrollen i Køben-
havns Kommune, Miljøafdelin-
gen i Roskilde kommune, Grøn
Guide i Ølstykke Kommune,
miljømedarbejder og teamko-
ordinator i Køge Kommune
Nuværende job: Sekretariats-
og udviklingschef i Køge Kom-
munes tekniske forvaltning.Sekretariats- og udviklingschef Kir-sten Gyalokay – efteruddannelsebanede vejen til chefjobbet.
forvaltning. Det sagde hun ja tak til.
”Chefrollen er ny for mig og spil-
lereglerne er anderledes nu. Jeg
kan ikke bare være den frække
medarbejder, som stiller de kritiske
spørgsmål til ledelsen. Nu er jeg
selv en del af den. Min loyalitet er
skiftet og skal ligge hos ledelsen
nu. Og pludselig har jeg ikke den
tætte kontakt til en række dejlige
kollegaer, som jeg havde tidligere.
Det skal jeg lige vænne mig til,”
siger hun.
Èn af de nye udfordringer for
Kirsten Gyalokay er, at hun for
første gang har fået personalean-
svar – for syv medarbejdere.
”Jeg har nogle meget engagere-
de medarbejdere med temmelig
mange opgaver, hvor jeg af og til
midlertidigt må tage nogle af deres
opgaver, for at de ikke skal få for
meget overarbejde eller knække
midt over. Jeg kan allerede fornem-
me, at det er vigtigt i et chefjob, at
man ikke får så travlt, at man ikke
er opmærksom på, om medarbej-
derne har for travlt, og om de tri-
ves,” siger Kirsten Gyalokay.
En normal arbejdsugeEn anden udfordring bliver at få en
nogenlunde normal arbejdsuge.
”Jeg arbejder meget, og selv om
jeg har store børn nu, der ikke har
brug for mig på samme måde som
før, skal jeg finde et arbejdsniveau,
som er rimeligt på længere sigt.
Men jeg føler, jeg er klar til udfor-
dringen som leder, og jeg var ikke
overrasket, da de spurgte, om jeg
ville have jobbet,” siger hun.
Om de ting, som motiverer hen-
de i arbejdet, siger Kirsten Gyalok-
ay:
”Jeg kan godt lide at koordinere
og udvikle opgaver og få tingene til
at gå op i en højere enhed. Og så
skal opgaverne jo lige ud over ram-
pen til sidst – altså borgere og virk-
somheder skal have viden om det,
vi faktisk gør. Alle de super gode
projekter, kommunerne laver, skal
være synlige”.
Nu er hun chef for en afdeling,
som både tager sig af sekretariats-
funktioner, men som også har
medarbejdere, der beskæftiger sig
med jura, Agenda 21, analyse- og
byudviklingsopgaver. Og formidlin-
gen har hun heller ikke sluppet.
Bl.a. skal Køge Kommune plan-
lægge en ny kommunikationsstra-
tegi, og den opgave glæder Kirsten
Gyalokay sig til at være en del af.
”Jeg er ikke typen, der kommer
til at holde 25 års jubilæum i et
job, men nu har jeg lige fået en ny,
stor udfordring i mit første chefjob,
og derfor er det ikke aktuelt for mig
at tænke på, hvad der kommer
bagefter,” siger hun.
Formidling er vigtigDet var i sit tidligere job i Roskilde
Kommunes miljøafdeling, at Kirsten
Gyalokay for alvor begyndte at få
øjnene op for betydningen af for-
midling af miljøarbejdet.
Ӄn ting er at skabe de ordnin-
ger, som gør det muligt at komme
af med farligt affald, en anden ting
er at få fortalt, at ordningerne er
der, og hvordan man undgår at
producere så meget affald ved en
mere bæredygtig adfærd. På den
måde handler miljøarbejde også
altid om formidling,” siger hun.
Et eksempel på en vellykket
koordinerings- og kommunikations-
opgave var da Kirsten Gyalokay
som medlem af en arbejdsgruppe
under foreningen af miljømedarbej-
dere i kommunerne [FMK, red.]
udarbejdede brancherelaterede
lister med koder for farligt affald,
der var et værktøj til kollegaerne i
de tekniske forvaltninger.
”Da jeg nogle år efter fik job i
Køge Kommune, var det vores
lister, man brugte, og det var selv-
følgelig en god fornemmelse, at vi
havde lavet noget som kunne bru-
ges – også flere år efter,” siger hun.
Hvis man med ordet karriere får
indtrykket af en nøje udtænkt plan,
er det ikke det rette ord til at beskri-
ve Kirsten Gyalokays arbejdsliv.
Snarere har der været tale om, at
hendes egen udvikling undervejs
har været med til at bestemme,
hvilket næste skridt var det rigtige.
”Da jeg uddannede mig, havde
jeg ingen anelse om, at jeg skulle
have de job, jeg har haft. Men jeg
har aldrig været bange for, at jeg
ikke kunne finde et arbejde. Da jeg
forlod et fast job for at blive Grøn
Guide i en tidsbegrænset stilling,
var der flere kollegaer og venner,
som undrede sig over, at jeg frivil-
ligt opgav et fast job for noget mid-
lertidigt. Men jeg er ikke så nervøs
for den slags skift. Selv hvis alle de
tekniske forvaltninger lukkede i
morgen, var der nok et nyt job et
eller andet sted. Hvis man vil følge
sine interesser og udvikle sig, så bli-
ver man nogle gange nødt til at
tage en chance og kaste sig ud i
noget nyt,” siger Kirsten Gyalokay.
FORSYNING
Giv os et prajEr der et hul i vejen, en væltet
lygtepæl eller et ødelagt vejskilt,
kan du give Frederikshavn Forsy-
ning et praj via din mobiltelefon.
Se mere på www.forsyningen.dk
– ny hjemmeside, som Tankegang
har udviklet og produceret.
Vanebrydende visuel kommunikation
Frederikshavn
København
T: 70 12 44 12
www.tankegang.dk
Gi
Det er ikke for pen-genes skyld, jeg
arbejder i en kommune,men fordi der oftest ergode arbejdsvilkår og sjovtog udfordrende på sammetid. Lønforhandlinger harjeg aldrig brugt megetenergi på. Det burde jegmåske, når jeg ser, hvadnogle mandlige kollegaerhar fået for tilsvarendefunktioner og indsats. Deter – desværre – nok lidttypisk for kvinder,,
,,
Jeg foretrækkerarbejdspladser
med en nogenlunde ligeligfordeling af mænd og kvin-der og et godt miks afmange forskellige uddan-nelser og kompetencer. Ogdet er der oftest i de tekni-ske forvaltninger. Særlig nårvi er en størrelse som Tek-nisk Forvaltning i Køge,hvor vi i dag er omkring115 medarbejdere,,
,,
/ Af KTC´s faggruppe ”Ledelse, kompetenceudvik-
ling og organisation” ved teknisk direktør Ole
Møller, Roskilde Kommune (formand) og direktør
Ole Bach, Firmaet Ledelsesforståelse.
Lad os indledningsvis slå fast, at
der udføres masser af god ledelse i
det offentlige. Både udenlandske
og indenlandske kyndige frem-
hæver Nordeuropas effektive
offentlige sektor, som en væsentlig
årsag til, at det går så godt med
konkurrenceevnen og økonomien i
denne del af Europa - omkost-
ningsniveauet taget i betragtning. Vi
kender også mange eksempler på
resultater skabt gennem god
offentlig ledelse. Artiklens hensigt
er således at bidrage til at gøre
noget, som allerede er godt, endnu
bedre.
Bedre ledelse i det offentlige er
højt på dagsordenen i øjeblikket.
Regeringens 3-partsaftale med KL,
Danske Regioner, LO og AC inde-
bærer, at alle offentlige ledere skal
have en lederuddannelse. Dette er
også et markant og væsentligt ele-
ment i regeringens oplæg til en
kvalitetsreform i det offentlige. Vi er
grundlæggende enige i, at den
væsentligste nøgle til at forbedre
kvaliteten af offentlige ydelser og
service inden for givne budgetter er
bedre ledelse - også selvom
niveauet for offentlig ledelse som
sagt ikke er lavt i dag.
Vores synspunkt er, at nok så
mange - eller få - principper for god
ledelse først flytter noget, når mod-
tageren har forstået, hvorfor netop
disse principper - og ikke andre - er
de rigtige. Mange ledere har ikke
en lang lederuddannelse bag sig.
10 principper om god ledelse er
derfor - næsten - lige så svære at
nyttiggøre i hverdagen for uerfarne
ledere, som 10 principper for god
brobygning er det for lægfolk. Det
bagvedliggende skal forstås og
erkendes. At gøre dette, er på
lederområdet en livslang proces,
som kun kan påbegyndes for sent.
Lederne skal have åbnet modta-
gerkanalen for ledelsesprincipperne
ellers trænger de ikke ind – uanset
hvor rigtige og velvalgte de er. De
gør ingen nytte. Nøglen til åbnin-
gen af modtagerkanalen kalder vi
”ledelsesforståelse”. Hvis vi kan
give vores ledere en ramme at for-
stå ledelsesgerningen i, vil de lette-
re kunne forstå indholdet og betyd-
ningen af diverse principper, og de
vil lettere forstå nødvendigheden af
at arbejde videre med dem.
Hvad mener vi så mere præcist
med ledelsesforståelse? Lad os
med det samme indrømme, at en
”mere præcis” fastlæggelse af ind-
holdet kræver både mere omtanke
og viden, end vi har kunnet stable
på benene inden for rammerne af
denne artikel. Vi vil i det følgende
give et bud på indholdet i begrebet
ledelsesforståelse, men samtidig
opfordre til at der arbejdes videre
med det i passende fora.
Hvad mener vi medledelsesforståelse?Med ledelsesforståelse mener vi, at
forstå med hjertet, at offentlige
ledere er til for - gennem handling
baseret på stadig bedre ledelses-
kompetencer - at skabe stadig bed-
re resultater for fællesskabet.
Nøgleordene er altså:
• Resultatforståelse
• Fællesskabsforståelse
• Kompetenceforståelse
• Handlingsforståelse
Hvorfor så lige disse nøgleord og
hvad betyder de?
22 TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE
Endnu bedre kvalitet idet offentlige forudsæt-ter endnu bedre ledelseKL, Danske Regioner og KTO er ved at udarbejde en kodeks for god ledelse i kommunerog regioner, der omfatter 10 principper for god ledelse. Det er vigtigt, at emnet er pådagsordenen og diskuteres i den offentlige sektor, men hvordan sikrer vi, at gode vel-valgte ledelsesprincipper også omsættes til god ledelse i den praktiske virkelighed? Det er det svære og det er først, når det sker, at borgerne får glæde af arbejdet. Vi hardrøftet dette i KTC´s faggruppe for ”Ledelse, kompetenceudvikling og organisation”. Idenne artikel giver vi et bud på, hvad der skal til.
Resultatforståelse
Der er kun én grund til, at man bli-
ver ansat som leder - både i det
offentlige og i det private - og det
er for at skabe resultater. Det lyder
elementært, men hele debatten
omkring kvalitet i den offentlige
sektor er netop et resultat af, at den
har været alt for dårlig til at doku-
mentere sine resultater og ydelser-
nes kvalitet. Den offentlige sektor
er så gammel, at den i mange år
havde glemt, hvorfor den eksiste-
rer. Offentlige ledere, som kommu-
naldirektører, stadsingeniører, stads-
arkitekter, rektorer m.v. var før i
tiden ofte magtfulde mennesker.
De vidste bedre - på borgernes
vegne. Sådan er det ikke mere,
men de gamle traditioner, hvor
faget og fagligheden står over bor-
gerne og nogle gange også over
politikerne, er ikke helt uddøde
endnu.
Derfor kræver det en særlig ind-
sats at få vendt tankegangen og
den kommunale indsats ud mod
borgerne og væk fra faglig forfæn-
gelighed og egne magtbastioner.
Det offentlige har brug for at defi-
nere sine ydelser til slutbrugeren
meget præcist. Så præcist, at man
kan måle ydelsens kvalitet og kvan-
som leder, nemlig troværdighed i al
tale og adfærd.
At forstå ansvaret for fællesska-
bet, og hvad dette indebærer af
krav til personlig adfærd, er grund-
læggende for ledelsesforståelsen.
Det giver en højere mening og
hensigt med at være offentlig leder.
Alle ledelsesprincipper, der handler
om mål og mening - både individu-
elt og kollektivt - vil pludselig få en
ny dybde. Kanalen til forståelse og
dermed udvikling er åbnet. Derfor
er det vigtigt at arbejde med fælles-
skabsforståelse.
Kompetenceforståelse
Forståelsespektret af ledelseskom-
petencer er vigtig for både lederens
og virksomhedens videre udvikling.
Hvis lederen ikke har en forståelse
af sit samlede kompetencebehov,
er det vanskeligt at udvikle sig selv
og virksomheden struktureret og
målrettet. Lederen vil blive et let
offer for den syndflod af værktøjer
og nye indpakninger af ledelsesger-
ningen, som strømmer ind over
ham fra konsulenter og kursusud-
bydere. Med en veludviklet kompe-
tenceforståelse får lederen et over-
blik over ledelsesdisciplinens for-
skellige kompetenceområder. Det
titet, eksempelvis som borgertil-
fredshed, faglig kvalitet, medarbej-
dertilfredshed og sidst men ikke
mindst, økonomisk effektivitet.
Målingerne skal naturligvis være
balancerede og afpasset ydelsens
karakter, men de skal gennemføres,
fordi ledelsen og organisationen
har et eget behov for at sikre, at de
fællesskabsmidler, som den er sat
til at administrere, anvendes så
effektivt som muligt - og dermed
også giver så stor en borgertilfreds-
hed som muligt - på kort og lang
sigt.
Succesfuld ledelse kræver, at
også den øverste leder grund-
læggende forstår, hvor det er, at
organisationens ydelse skal gøre en
forskel for borgerne. Endvidere skal
han forstå og evne at tilrettelægge
organisationens strategier og struk-
turer med udgangspunkt heri. Dét
er afgørende for, at medarbejderne
kan se deres rolle i helheden og
derigennem finde mening og
ansvarsfølelse i deres job. Når
resultater forstås i denne kontekst
er kanalen til at forstå ledelsesprin-
cipper om mål, strategier, struktu-
rer, processer m.v. også åben. Fæl-
lesskabsforståelsen og resultatfor-
ståelsen går op i en højere enhed.
Fællesskabsforståelse.
At blive leder i det offentlige er
noget ganske særligt. Noget der er
grund til at være stolt af. Offentlige
ledere har ansvaret for fællesska-
bet, idet de alene er ansat for at
gøre noget for andre – borgerne.
Offentlige lederes mission er ikke
pakket ind i penge, som i den pri-
vate sektor. Der er penge både
input og output. I den offentlige
sektor er penge kun input. Output-
tet er service og ydelser til borger-
ne – til fællesskabet, til mennesker.
Det betyder, at man ikke kan være
en god offentlig leder uden at have
forstået i sin inderste sjæl, at det er
fællesskabet, det handler om. I
første omgang borgerne, som vi
betjener og i næste omgang det
fællesskab, som alle ansatte i for-
valtningen inkl. den politiske ledel-
se udgør.
Dette bærer direkte ind i lede-
rens eget motiv for ledelse og egne
personlige egenskaber og motiver.
Når man er ansat for at gøre noget
for andre, skal det at gøre noget for
andre også gerne være en væsent-
lig del af motiver for at blive en
offentlig leder. Er det motiv ærligt til
stede, er vejen åben ind til de
afgørende personlige kvalifikationer
TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE 23
Figur 1. Ledelsesforståelsesbegrebet illustreret.
giver ham mulighed for hele tiden
at forstå sin organisations behov og
vælge de rigtige ledelsesindsatser
og værktøjer i bestræbelserne på at
skabe resultater, der er veldefineret
ud fra borgernes behov.
Sådanne kompetencerammer er
der flere bud på i litteraturen, som
eksempler kan nævnes Business
Excellence Modellen, Balanced
Scorecard og Steven Coveys
model.
Der er nuancer i deres tilgang,
men hovedindholdet er, at ram-
men indeholder:
• Selvforståelse - motiv, karakter
og kompetencer
• Medarbejderforståelse -
mening, tillid, samarbejde og fri-
hed
• Mål og strategiforståelse - bor-
gernes behov på kort og lang
sigt
• Organisationsforståelse - gode
processer, tilstrækkelige res-
sourcer, nødvendige værktøjer
m.v.
Alle erfaringer fra succesfulde orga-
nisationer viser, at det er rammer
tæt på ovenstående, der giver
bedst mening og de bedste resulta-
ter, når de udfyldes begavet.
Handlekraft
Resultatforståelse, fællesskabsfor-
ståelse og kompetenceforståelse
giver lederen fundamentet for at
gøre det, han er ansat til, nemlig at
levere stadig bedre og bedre resul-
tater til borgerne. Forståelsen af dis-
se tre elementer er afgørende for
at kunne udvikle et stort lederskab,
der leverer store resultater, men
det er ikke tilstrækkeligt. Lederen
skal også have evnen til at omsæt-
te forståelsen til resultater ved brug
af handlekraft. Handlekraft til at
udvikle sig de steder, hvor forståel-
sen har vist behov for det, og for at
omsætte den opnåede forståelse til
resultater via konkrete fremadrette-
de handlinger.
Handlekraft betyder, ”at gøre
noget” og udvikling, betyder ”at gøre
noget på en ny og bedre måde”.
Man kan studere resultatforståelse,
fællesskabsforståelse og kompeten-
ceforståelse nok så meget, men hvis
det ikke fører til, at man gør noget
og hele tiden gør det på en bedre
og mere effektiv måde, er øvelserne
akademiske og spild af tid. Det er
handlingerne, der fører til resultater.
Det er bedre handlinger, skabt gen-
nem dybere forståelse, der fører til
bedre resultater.
Målrettede kurser ogrådgivning iledelsesforståelse.I de seneste 5 – 10 år er interes-
sen for lederudvikling vokset bety-
deligt i den offentlige sektor og der
bruges i dag mange kræfter på per-
sonlig og ledelsesmæssig udvikling.
Men den sker ofte meget tilfældigt
og individuelt uden en overordnet
helhed og sammenhæng.
Der er kurser nok om ledelses-
disciplinens enkeltelementer og
ledelsesværktøjer - og ikke et ondt
ord om dem. Men vi mangler kur-
ser, der bidrager til at give lederne
et helhedssyn i ledelse med resul-
tatforståelse, fællesskabsforståelse
og kompetenceforståelse, som de
bærende elementer. Vi mangler
med andre ord kurser i ledelsesfor-
ståelse. Kurser, der kan give leder-
ne en solid ramme at udvikle sig
selv, deres lederskab og virksomhe-
den i. Et ledelsesmæssigt verdens-
kort, der sikrer, at lederen ikke farer
vild i urskoven af ledelsesværktøjer
og nye indpakninger af kendte
ledelseselementer.
Kurser i ledelsesforståelse er et
vigtigt skridt, men gør det ikke ale-
ne. Når offentlige ledere søger efter
lederkurser og værktøjer til sig selv,
har de behov for sparring med en
erfaren chef eller lederkollega, der
kender den pågældende person
samt arbejdspladsens mission –
igen for at få skabt et bedre ledel-
sesmæssigt verdenskort. Ofte til-
trækkes lederen af et kursus i den
type værktøjer, som han i forvejen
har kompetencer inden for, eller
han vælger af mangel på bedre
”noget om personlig udvikling”.
Det er afgørende, at den enkelte
leders ledelsesmæssige opkvalifice-
ring sker ud fra såvel en bred ledel-
sesforståelse, som ud fra en kon-
kret vurdering af netop hans aktuel-
le udviklingsbehov, for at han kan
bidrage til at skabe de resultater,
som fællesskabet efterspørger i
netop hans forvaltning.
24 TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE
TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE 25
3D BY® og ORTOFOTO DANMARK®LANDSDÆKKENDE
3D BY® og ORTOFOTO DANMARK® erselvstændige produkter, som med fordel kan leveres som en integreret pakke.
3D BY® fremstilles i flere versioner:
med tilføjet „tag-udstyr“,
ortofotos.
ORTOFOTO DANMARKfremstilles på grundlag af farve-
UltraCam digitale kameraer i foråret/sommeren 2008.
I 2008 BlomInfo A/Sto nye landsdækkende produkter.
Masnedøgade 202100 København ØTlf.: 70 20 02 [email protected]
True Møllevej 98381 Tilst
Tlf.: 70 22 04 [email protected]
26 TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE
Markedsgørelse og spænd-ingerne mellem centralise-ring og selvstyre er pådagsorden i den offentligesektor. Er kvalitetsreformensvaret på de udfordringersom dette giver for ledelse iden offentlige sektor.
/ Af Kirsten Bækvang, Maj-Britt Høybye Hansen og
Jesper Brandt, MPA Copenhagen Business School,
januar 2008.
Vi har i vores masterafhandling
(Master of Public Administration) på
Copenhagen Business School set på
den seneste store reform i den
offentlige sektor - Kvalitetsreformen.
Vi var interesserede i at undersøge,
hvad reformen kommer til at betyde
for offentlig ledelse fremover.
Vi fandt, at Kvalitetsreformen
medfører øget grad af virksomheds-
gørelse af de decentrale institutio-
ner, og den decentrale leder overlo-
ades med større ansvar og en række
nye opgaver - Blækspruttelederen.
Men er dette nødvendigvis kvalitet!
Læring og tillid frem fordokumentation og kontrolI stedet for at gøre den decentrale
leder ansvarlig for udfordringer i den
offentlige sektor i en tid med skat-
testop, kontrol og dokumentation og
øgede forventninger fra politikere og
borgere til bedre service finder vi, at
der er et behov for en ny ”kvalitets-
reform”, hvor der er vægt på udvik-
ling af den offentlige sektor via
læring og tillid frem for dokumentati-
on og kontrol, større indflydelse på
at skabe mening i det daglige arbej-
de og ”ethos” tilbage de offentlige
ansatte samt større ”voice” til bor-
gerne, ikke kun som brugere, men
som medspillere i udformning og
gennemførelse af lokale beslutnin-
ger. Vi ville ønske, at regeringen hav-
de skelet mere til 4. generations
NPM ”Public Service Orientation”,
hvor dette er centrale elementer,
frem for at være inspireret af tidlige-
re mere brutale NPM generationer,
hvor det er markedsgørelsen, der er
det dominerende ideal for styring og
udvikling af den offentlige sektor.
Den offentlige sektor er under
forandring, og der gennemføres
som aldrig før, hastigt efter hinan-
den, omfattende reformer som
både har betydning for selve struktu-
ren og for ledelsesrummet i den
offentlige sektor. Samtidig er ledelse
generelt og professionel ledelse i
den offentlige sektor i særdeleshed
kommet på dagsordnen. Debatten
om professionel ledelse i den
offentlige sektor er rykket ud af
Finansministeriets kontorer og frem
til såvel regering som fagbevægelse.
Dobbeltbevægelse i reformerReformerne i den offentlige sektor er
ikke entydige i forhold til, hvilken
form for ledelse og styring de sætter
på dagsordenen. De er ikke rettet i
mod et mere ideelt bureaukrati, et
nyt fagbureaukrati eller en ren mar-
kedsmodel, og reformerne udfordrer
de velkendte grænser mellem politik
og forvaltning, offentligt og privat,
centralt og decentralt. Reformerne
synes at indebære en dobbeltbe-
vægelse mod øget decentralisering
og stærk vægt på professionel virk-
somhedsledelse på den ene side, og
en tendens til centralisering og øget
detailstyring på den anden side.
Vi har i vores masterafhandling
set på, hvordan Kvalitetsreformen
indgår i regeringens moderniserings-
politik, og har her identificeret de
dominerende idealer for styring og
ledelse i den offentlige sektor.
Kvalitetsreformen sætter turbo på
den styringsfilosofi, der er skabt gen-
nem forvaltningspolitikken siden
1983. Udviklingen i forvaltningspoli-
tikken kan karakteriseres i tre trin:1
1. Det udgiftspolitiske problem –
pengene fosser ud ad statskas-
sen.
2. Det interne effektivitetsproblem
– more Value for Money.
3. Konkurrenceproblemet – virk-
somhedsgørelse af den offentli-
ge serviceinstitution.
Kvalitetsreformen gør det tydeligt, at
der er tale om en spænding imellem
de-regulering og re-regulering i styrin-
gen af de offentlige serviceenheder.
På den ene side sker der en stærk
politisk styring og central re-regule-
ring i resultatkontrakter og stadig flere
målings- og evalueringsinstrumenter,
overvågningsinstutitioner ex. KREVI –
Kommunernes og Regionernes Eva-
luerings Institut. På den anden side
ses en tendens til øget selvstyring via
decentralisering, bæredygtige selvs-
tændige enheder og fokus på pro-
fessionel ledelse og strategisk kom-
Blækspruttelederen i enKvalitetsreformtid
TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE 27
petence. Der er tale om en særlig
neo-liberal styringsform, som inde-
bærer en række styringsdilemmaer i
grænsefladen mellem politik og
administration og mellem admini-
stration og serviceenheder.
Fire idealerI vores afhandling har vi i Kvalitetsre-
formen fundet fire dominerende
idealer for styringen af den offentlige
sektor i fremtiden.
• Effektivitet i omkostningsøkono-
misk forstand
• Markedsgørelse i form af konkur-
renceudsættelse, frit valg mv.
• Evaluering, overvågning og
måling
• Innovation og kreativitet.
I lyset af NPM – New Public Manage-
ment ses virksomhedsgørelsen af den
offentlige serviceinstitution som svaret
på udviklingen af en moderne offent-
lig sektor. I forlængelse af de fire idea-
ler ser vi en række enheder der er ita-
lesat indenfor markedsregimet. Det
drejer sig om markedet, der ses som
middel til såvel fornyelse, effektivitet
og kvalitet i den offentlige sektor. Vi
ser således mere en Konkurrencere-
form end en Kvalitetsreform.
De-regulering og re-reguleringI forlængelse heraf er idealet for
driftsinstitutionen som en enhed,
virksomheden. Virksomheden, som
den enhed der agerer på et marked,
anvender styringsformer og indrettet
sin organisation i forhold dertil. Som
følge heraf forventes driftsinstitutio-
nen at have eller udvikle en marked-
søkonomisk rationalitet.
Men samtidig med, at virksomhe-
derne/drifts-enhederne får mere
ansvar lagt ud økonomisk, admini-
strativt og ledelsesmæssigt skal de
dokumentere, at de opfylder centralt
fastsatte krav dels til selve processer-
ne (akkreditering) og dels ift.
mål/standarder for kvalitet ift. out-
put/resultater. Yderligere sker der en
regulering af alle offentlige institutio-
ner via en række overordnede
beslutninger vedr. styreformer, ex.
omkostningsbevilling, konkurrence-
udsættelse som fremmer bestemte
markedsorienterede styreformer. På
et og samme tidspunkt en de-regu-
lering og en re-regulering, som idea-
liseres via central styring/decentral
ledelse.
Det er i særdeles lederen af virk-
somheden/ driftsenheden, der er
sat i spil, som den der har ansvar for
kvalitetsudviklingen, men også med-
arbejderne er blevet ansvarliggjort ift.
at skabe kvalitet i mødet med bor-
geren, ex. via mere uddannelse og
kodeks for god offentlig ledelse.
Lederidentiteten bliver udover den-
ne bemægtiggørelse og ansvarlig-
gørelse overloaded med en række
meget forskellige og nogle gange
modsatrettede opgaver og ledelses-
funktioner. Vi har derfor kaldt det
”Blækspruttelederen”. Spørgsmålet
er her om blæksprutten er i fare for
at blive kvalt i sine mange arme og
om ikke Kvalitetsreformen bidrager
hertil.
Vi ser således et ledelsesrum, der
er fyldt med en række forskellige
krav, som følge at såvel re-gulering
og de-regulering og med en række
forventninger til, at lederne kan navi-
gere i mellem forskellige krydspres
fra oven og fra neden i organisatio-
nen og eksternt via lovgivning,
bestyrelser og diverse andre fora.
Lederidentiteten er ikke længere
embedsmanden, der agerer i et hie-
rarkisk system og neutral forvalter
centralt udmeldte politikker (govern-
ment), men er i stedet for en pro-
fessionel leder – en jonglør, der er i
dette komplekse netværk ideelt set
er i stand til selv at skabe og kom-
munikere mening, og herved
repræsentere helheden og finde gyl-
dige værdier og programmer, der
kan omsættes i beslutningspræmis-
ser for denne helhed (governance).
Dette ledelsesrum er ikke væs-
entlig anderledes med eller uden en
kvalitetsreform – sporerne er lagt
tidligere i forvaltningspolitikken. Men
vi ser en skærpelse af markedsgørel-
sen, og en fortætning af spændin-
gerne mellem centralisering og selv-
styre og mellem re-regulering og de-
regulering, samtidig med en mæg-
tiggørelse og ansvarliggørelse af den
decentrale ledelse.
Er kvalitetsreformen så svaret på
de udfordringer, som dette sætter
for ledelse i den offentlige sektor –
ikke umiddelbart. Vi ser derimod
med reformen en forstærkelse af
spændingerne mellem de forskellige
styringsformer, og mener ikke at
uddannelse og kompetenceudvik-
ling er det eneste svar herpå. Der
skal være tale om mere strukturelle
ændringer, hvor der skabes tillid til
ledelse og medarbejdere i den
offentlige sektor, og hvor det ikke
alene er markedsgørelse, som er
idealet for udvikling af den offentlige
sektor. Vi ser dog en lille spire til
noget der er anderledes i den del af
Kvalitetsreformen som handler om
bruger- og medarbejderdreven inno-
vation. Her er der måske noget af
det, der kunne blive til en ny vej for
udviklingen af den offentlige sektor
– at lade medarbejderne og bruger-
ne være med til at udvikle nye servi-
ces og nye procedurer.
1) Pedersen, D. red.: Offentlig ledelse iManagementstaten, København 2004,Forlaget Samfundslitteratur
På Albertslund KommunesMaterialegård valgte manselv at iværksætte en leder-uddannelse for sjakbajsni-veauet – en meget positivoplevelse for både kursisterog undervisere.
/ Af driftschef Carsten Leth, Materialegården,
Albertslund Kommune
Ledelse har i en årrække været
noget man dels har øvet sig på,
men som man også i rigt mål har
kunnet læse sig til gennem et væld
af uddannelsesmæssige tilbud.
Virksomhederne og deres ledere
har i både den offentlige og private
sektor i samme årrække investeret
mange millioner i uddannelser –
på et noget uigennemskueligt og
trendmæssigt skiftende uddannel-
sesmarked. Dermed ikke sagt at
udbuddet af uddannelser kvalitets-
mæssigt er dårligt – nærmere at
det kræver sin leder at vælge rig-
tigt.
Albertslund Kommune valgte i
2001 bl.a. af ovenstående årsager
at iværksætte sin egen lederuddan-
nelse – og at gøre den obligatorisk.
Kommunen ville sætte fokus på
ledelse som fag, herunder skabe
en fælles ledelsesmæssig bevidst-
hed og referenceramme. Styrende
for uddannelsens sammensætning
var kommunens værdigrundlag for
ledelse, og fokus primært på udvik-
ling af den personlige del af ledel-
sesopgaven. Indholdet af uddan-
nelsen gør, at kursisterne får mulig-
hed for at gennemføre 2 af 3 fag til
diplomlederuddannelsen, hvilket
igen betyder at uddannelsen
undervisningsmæssigt gennem-
føres som et samarbejde mellem
lokale undervisere og Danmarks
Forvaltningshøjskole(DFH).
Elementer fra partneringI Albertslund Kommune har man
sin egen Materialegård – ganske
som gældende for mange andre
kommuner. Materialegården funge-
rer som nettobevillingsenhed, er på
kontraktstyring og dermed konkur-
renceudsat. Materialegården har
siden 1997 fungeret under en
bestiller – udfører – modtager
model – populært betegnet en
BUM-model. Modellen har udviklet
sig hen over årene, så der i dag i
samarbejdet lægges stor vægt på
elementer fra partneringtanken.
Arbejdet med denne firmatisering
har betydet en helt anden fokus på
udviklingsdelen på Gården, og som
mange andre i samme situation
har det betydet, at det i dag er en
noget anden virksomhed end i
1997. Man har bibeholdt de 3
ledelsesmæssige niveauer: Chef –
formænd – sjakbajser, reduceret
antallet af formænd og herudover
udviklet organisationen løbende.
Albertslund Kommunes Materia-
legård er som kommunal entrepre-
nør ikke den eneste som har arbej-
det med organiseringen – langt fra.
I samme ca. 10-årige periode har
en lang række gode tiltag rundt
omkring i landets kommuner bidra-
get til, at netop entreprenørafdelin-
gerne er blandt de kommunale
afdelinger som man organisatorisk
har arbejdet mest med – ikke
mindst på grund af firmatiseringer-
nes affødte effektiviseringskrav.
Som eksempel kan nævnes Gen-
tofte og Bornholm, hvor man i et
samarbejde mellem medarbejdere
og ledelse meget målrettet - og
med gode resultater – f.eks. har
arbejdet med begrebet ”Selvstyren-
de grupper” og herigennem udvik-
let organisationerne.
Samling i større sjakAlbertslund Kommunes Materiale-
gårds udviklingstiltag på organisati-
ons- og personaleudviklingsområ-
det har de seneste 5-6 år været
mange – et af de væsentligste har
været en samling af flere mindre
enheder i større sjak. Tidligere var
organisationen sammensat af flere
fragmenterede mindre specialen-
heder – helt ned til enkeltmedar-
bejdere som arbejdede med særli-
ge opgaver direkte under forman-
den. En samling i større enheder er
gennemført med henblik på at sik-
re en mindre sårbar organisation og
samtidigt etablere mere handlekraf-
tige enheder gennem større
arbejdssjak.
Reduktionen af formænd kombi-
neret med de større arbejdssjak
krævede ret hurtigt en uddelegering
af kompetencen ”ned ad” – ellers
fungerede det ikke optimalt i hverda-
gen og noget af ideen med at sikre
mere handlekraftige sjak ville forsvin-
de. En sådan proces kan være van-
skelig idet der gøres alvorligt op med
tidligere tiders arbejdsprocedurer og
beslutningsprocesser – og ikke
mindst skal det afklares ”hvem gør
så hvad nu” rent kompetencemæs-
sigt efter dette kompetenceskred.
28 TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE
Lederuddannelse er ikkekun for akademikere…..
Nye vilkår for ledelsenI takt med at Albertslund Kommune
arbejdede med tilblivelsen af en
intern lederuddannelse – overveje-
des det på Materialegården, hvad
den organisatoriske udvikling fra
mindre mere fragmenterede enhe-
der til større samlede sjak havde af
betydning for ledelsen på Gården.
Med større enheder og den øgede
kompetence til sjakbajsen grundet
kompetenceskredet tegnede der sig
et behov for at uddanne på sjakbajs-
niveauet. Visse helt interne tiltag
med temadage for sjakbajsniveauet
blev afprøvet med gode resultater –
men et behov for noget mere var
oplagt hvis den nye organisering
skulle udnyttes ordentligt.
Mulighederne for uddannelse
ved AMU og lignende blev vurderet
samtidig med at det private marked
blev afsøgt. I offentlig regi ved f.eks.
AMU var der ikke umiddelbart til-
bud som dækkede de ønsker
Materialegården havde for en evt.
uddannelse af sjakbajserne. Det
private havde en lang række tilbud
– mest i form af teambuilding for-
løb – og havde de ikke lige hvad
der efterspurgtes – så lavede man
gerne særlige forløb. De eksisteren-
de tilbud dækkede ikke behovene
engagement inden for den ”store”
lederuddannelse fik til opgave sam-
men med ledelsen på Gården at
tilrettelægge og skabe ”Lederud-
– og særligt tilrettelagte forløb var
helt tydeligt for omkostningstunge.
Idé og beslutning om selv at lave et
forløb lå således ret hurtigt lige for
– især set i lyset af kommunens
allerede igangværende arbejde
med egen lederuddannelse.
Reelle ledereDe krav der blev stillet til en egen-
skabt uddannelse blev hurtigt
afdækket: Struktur og idé skulle
tages fra den eksisterende lederud-
dannelse – her havde formænde-
ne gode erfaringer og ideer til ind-
hold – samtidigt med at niveau og
omfang skulle tilpasses. Materiale-
gårdens egen uddannelse skulle
som en særlig ting være langt
mere praktisk orienteret – der
ønskedes praksisnære færdigheder
og mængden af teoretisk bag-
grundsstof skulle minimeres. Erfa-
ringerne fra det øvrige arbejde med
denne gruppe ledere var, at man i
dagligdagen havde en praktisk ind-
gangsvinkel til ledelse – den skulle
bibeholdes både under kurset og
efterfølgende i det daglige arbejde.
Og som noget nyt skulle denne
medarbejdergruppe lære at betrag-
te sig selv som reelle ledere, hvilket
kurset også skulle sikre.
Lederuddannelse lightMaterialegården fik støtte til projek-
tet fra kommunens Fællesforvalt-
ning. To konsulenter med stort
TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE 29
Læs mere og tilmeld dig på:
vs.byggecentrum.dk eller ring på telefon 70 12 06 00.
Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup
Kom på gratis seminar* og hør hvordan vores IT-programmer vil effektivisere dine byggeprojekter.
BSA ByggeSagsAdministration
ludoc constructorRationelt beskrivelsesarbejde
V&S prisbøger og databaserKomplette opslagsværker på priser i byggeriet.
V&S BudgetHurtig anlægsbudgettering
Sigma 2007 EnterpriseFleksibel kalkulation i projektfasen
Lean Project PlannerEnkel og effektiv projektstyring
Bruger du de rigtige IT-værktøjer?
Bruger du de rigtige IT-værktøjer?
*) Begrænset antal pladser
rengøringsafdeling inviteret til at del-
tage. Deltagerantallet blev 23 ledere
på ca. samme niveau – heriblandt
også sjakbajsernes stedfortrædere
med henblik på at skabe en fælles
referenceramme i sjakkene.
Efterfølgende må det konstate-
res at denne uddannelse ramte
plet – og udfyldte rammen mere
end forventet. Samtlige deltagere
har klart rost dels kursets indhold
og gennemførelse, men også tilta-
get. Ledelsesgerningen på Materia-
legården har fået et helt andet liv –
og en langt mere seriøs drøftelse af
ledelsesproblematikker i hverdagen
skulle gerne på sigt gøre, at
arbejdspladsen bliver et endnu
mere attraktivt sted at være. Dialo-
gen internt i de enkelte sjak samt
mellem sjak og formandsniveau er
forbedret væsentligt og grundste-
nen for at arbejde videre med en
udvikling af f.eks. arbejdstilrette-
læggelse er lagt.
Vil man i organisationerne arbej-
de med værdibaseret ledelse og sik-
re at der ledes ifølge værdierne helt
ned til den enkelte medarbejder –
så kræver det en fælles ledelses-
mæssig referenceramme på alle
ledelsesniveauer. Ledelse er således
langt mere end dyre teoretiske
ledelsesforløb – det er også forløb
planlagt for de laveste niveauer –
med fokus på den praksisnære
ledelse. Kommunerne kan godt selv
lave disse forløb – det kræver dog at
opgaven prioriteres i hverdagen.
Planlægger man selv, er det ikke kun
kursisterne der lærer – men også de
interne ledere der bruges som
undervisere lærer rigtig meget.
Det er særdeles væsentligt at
uddannelserne får den ”ikke teore-
tiske” vinkel, ellers mistes eleverne
og udbyttet bliver derefter. Der skal
tænkes anderledes, og inddragel-
sen af lokale ledere er efter bedste
overbevisning ”et must”.
30 TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE
Fakta om Materialegårdens lederuddannelse light:
Uddannelsen er opdelt i 5 moduler:
1. Kommunikation
2. Mødeledelse- og deltagelse
3. Konflikthåndtering
4. Situationsbestemt ledelse og ”Værdigrundlag for ledelse”
5. Dreamteam og personlig planlægning
Modulerne køres på eksternt kursuscenter som dagsseminarer dog
undtaget modul 2 og 5 som er 2-dages internatkurser. På internat-
kurserne er der indlagt en aftenseance. På modul 5 var der bl.a.
inviteret en privat anlægsgartner til at fortælle om diverse forhold –
herunder arbejdet med ledelse - på det private konkurrerende
arbejdsmarked.
På kurset arbejdes en del med interviewmetode hvor kursister
interviewer hinanden og derigennem får en fortrolighed med hin-
anden som er bærende for kurset. Der arbejdes med praktiske og
selvoplevede cases fra hverdagen – og som noget af det første
drøftes aftaler om tavshedspligt og fortrolighed. Kursisten vil under
kursusforløbet have arbejdet med et udviklingsområde så hun/han
efterfølgende kan arbejde videre med at udvikle eget sjak/egen
enhed.
Pris: ca. 100.000
||
Å|
||
DISUD – Miljørådgivning■ Klimaplaner■ Oversvømmelser■ Miljøgodkendelser■ Grønne regnskaber■ Benchmarking■ Afløb■ Renseanlæg
Karsten Krogh AndersenTel: 45 85 95 22 [email protected] • www.disud.dk
dannelse light”. Ideen var, at arbej-
det med kommunens værdigrund-
lag for ledelse skulle føres igennem
ned til sjakbajsniveauet – for på
den måde at skabe sammenhæng
rent ledelsesmæssigt. På den
måde ville formænd og sjakbajser
rent ledelsesmæssigt komme til at
”tale samme sprog”.
Konceptet lå klart i starten af
2007, og et forløb hen over somme-
ren blev en realitet. For at skabe
interesse for projektet og i øvrigt sik-
re et forbedret samarbejde mellem
Materialegård og de daglige samar-
bejdsparter, blev de tekniske service-
assistenter fra kommunens skoler
samt ledere fra den kommunale
Vi har arbejdet sammen med forsyningsvirksomheder i ti år og har Danmarks mest kompetente konsulenter inden for økonomi- og ressourcestyring til forsyningsområdet.
Vores løsning, EV Forsyning, er testet og i drift hos kunder.
Book et møde med os, hvis du vil vide mere om, hvordan
man forvandler kommunale driftsselskaber til aktieselskaber.
Elbek & Vejrup leverer fag-systemer til styring af økonomi og ressourcer i teknisk forvaltning og forsyning.
Fagsystemer fra Elbek & Vejrup holder teknisk forvaltning og forsyningen i gang.
Læs mere: www.elbek-vejrup.dk/forsyning
Charlotte Hylleberg MortensenMarkedschef på kundeområdet: Teknik, natur, miljø og forsyning
FILOSOFI: Vores løsninger er ikke kun it. Det er løsninger, der fokuserer på de mennesker, der bruger dem, og de opgaver, vores kunder har. Tjek vores referencer.
Har du en køreklar brancheløsning til din forsynings-virksomhed?
Det har vi.
Elbe
k &
Vej
rup
A/S
|
Olo
f Pal
mes
Allé
25
|
DK-
8200
Årh
us N
|
tele
fon+
45 7
020
2086
|
fa
x +
45 7
020
2087
|
ww
w.e
lbek
-vej
rup.
dk
Vi v
il ud
vikl
e
kom
mun
ale
forv
altn
inge
r til
at v
ære
forr
etni
ngso
rient
ered
e vi
rkso
mhe
der
Tempo og fokus på de lang-sigtede mål har bragt fusi-onen mellem affaldsselska-berne KARA og Noverensikkert igennem det førsteår af fusionen.
/ Af direktør Jacob Hartvig Simonsen, RenoSam
To affaldsselskaber på Sjælland er i
kølvandet på kommunalreformen
fusioneret. Det nye affaldsselskab
KARA/NOVEREN dækker ca.
400.000 indbyggere.
Det bemærkelsesværdige ved
fusionen er, at den har været hurtig,
relativ smertefri, og at den nye virk-
somhed er kommet hurtigt op i ful-
de omdrejninger. Når fusionen har
været en succes, skyldes det en
række gunstige omstændigheder til-
sat systematiseret sund fornuft.
”Når vi sammenligner vores fusion
med andre fusioner, er det tydeligt,
at der ikke er 2 fusioner, der ligner
hinanden. Derfor skal man også
være særdeles varsom med at
overføre erfaringer fra den ene fusi-
onsproces til den anden” siger
Thorkil Jørgensen, direktør i
KARA/NOVEREN.
Det ser ud til, at følgende fire fakto-
rer har haft helt afgørende betyd-
ning for, at fusionen er lykkedes.
• Der er holdt fokus på det over-
ordnede sigte. Man har undgået
fristelsen til at begrave sig i
detaljerne.
• Der har været holdt et højt tem-
po fra start til mål, og man har
bevidst undgået nogle af de tra-
ditionelle barrierer.
• Hold fokus på det overordnede
sigte
• Begge tidligere selskaber havde
afgørende interesse i at lægge
sig sammen. Kommunerne bag
det tidligere NOVEREN blev ved
fusionen medejere af et for-
brændingsanlæg og fik dermed
løst sit problem med adgang til
fremtidig forbrændingskapacitet.
Fælles ledelsesmæssigforståelseKommunerne bag det tidligere
KARA blev medejere af et fremtids-
sikret deponi og fik samtidig sikker-
hed for fremtidige affaldsmængder
til forbrænding.
”Vores forarbejde og beregnin-
ger viser en stor økonomisk gevinst
ved at gennemføre en fusion. Vi
regner med at kunne trække en
gevinst hjem på ca. 150 mio. kr.
over de næste 20 år”, siger Hen-
ning Maul, vicedirektør i
KARA/NOVEREN.
Og tallene holder. Selskaberne
var faktisk så sikre på fusionsgevin-
sten, at man fra første dag kunne
bruge de laveste af de to tidligere
selskabers takster på samtlige
områder. Fusionen, der nu har
været på plads i et år, har derudo-
ver givet mulighed for, at taksterne
kan sættes yderligere ned.
Fusionen af KARA og NOVEREN
blev godt hjulpet på vej af en fæl-
les ledelsesmæssig forståelse af
affaldssektorens fremtidige udfor-
dringer. Derudover havde ejerkom-
munerne og selskabernes bestyrel-
ser samme opfattelse af det over-
ordnede sigte og mål med fusio-
nen.
Det var således afgørende at
skabe et effektivt affaldsselskab,
der var tilpasset den nye kommu-
nale struktur og sektorens fremtidi-
ge rammevilkår. De langsigtede
32 TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE
Hver fusion har sinunikke historie!
Direktør Thorkil Jørgensen, I/SKARA/NOVEREN
Vicedirektør Henning Maul, I/SKARA/NOVEREN
målsætninger for fusionen blev for-
muleret således,
• at kommunerne skulle have
mulighed for fortsat at få udført
de opgaver, som de hidtil hav-
de fået udført af deres affalds-
selskab
• at sikre langsigtet behandlings-
kapacitet til forbrænding og
deponi
• at høste rationaliseringsfordele
og dermed sikre virksomheder
og ejerkommuner lave priser
• at skabe et økonomisk og fag-
ligt effektvit selskab der er frem-
tidssikret.
Generelt kan man sige, at de over-
ordnede mål blev fastholdt som
pejlemærker igennem hele proces-
sen. Det betød, at der ikke under-
vejs kom støj i form af ønsker om
at ændre retning, ændrede forud-
sætninger etc.
Detaljen kan dræbeDer lå naturligvis et meget stort
arbejde til grund for fusionen. Med-
arbejdere i de to tidligere selskaber
kom på hårdt arbejde for at vende
og dreje de økonomiske, service-
mæssige og organisatoriske udfor-
dringer.
tum undgik man at grave sig ned i
detaildiskussioner, og starte forfra
hver gang man mødtes.
Det var samtidig en væsentlig
udfordring at få tingene på plads til
tiden. På et kritisk tidspunkt opstod
der formelt et ledelsesmæssigt
vakuum. Det nye selskab var dan-
net, men direktion og bestyrelse
var ikke på plads, så hvem skulle
træffe en lang række meget væs-
entlige beslutninger?
I den situation tog de to direk-
tører fra de gamle selskaber ansva-
ret på sig og forberedte forslag til
en ny organisation og ledelses-
struktur. Dette var noget af et sats,
idet ingen af direktørerne reelt vid-
ste, om de skulle være med til at
videreføre ledelsen i det nye sel-
skab.
Fordi der blev arbejdet i et tom-
rum, var det ikke muligt at involve-
re ledere og medarbejdere fra de
På det ledelsesmæssige niveau
blev der samtidig gennemført store
bestræbelser på at holde diskussio-
nerne på et overordnet niveau.
Når man gennemregnede detal-
jer, kunne det vise sig, at det ene
selskabs kommuner måske ikke på
et specifikt område ville opleve en
direkte økonomisk fordel. Ved at
holde fokus på de overordnede og
samlede gevinster undgik KARA og
NOVEREN, at mindre grus i maski-
neriet fik lov til - i den store sam-
menhæng - at udvikle sig til store
og uoverstigelige problemer.
”Det var så afgjort en fordel, at
vi undgik at gå i detaljer med forde-
le og ulemper for den enkelte bor-
ger i den enkelte kommune”, siger
Thorkil Jørgensen.
Og Thorkil Jørgensen og Hen-
ning Maul er enige. Det handler
om at fastholde den meget positive
problemstilling, som det er at reali-
sere en væsentlig fusionsgevinst og
så efterfølgende tage stilling til,
hvordan gevinsten skal fordeles.
Hold et højt tempoFusionen blev gennemført i et højt
– og nogen vil givetvis sige hæs-
blæsende - tempo.
Der gik faktisk mindre end et år
fra den første politiske principbe-
slutning om fusion blev truffet, til
selskaberne fysisk sad i samme
lokaler i den nye organisation.
Tidsplan
10. marts 2006 – politisk prin-
cipbeslutning om fusion
31. august 2006 – de 9 kom-
munalbestyrelser anmodes om at
tiltræde fusionsoplægget
14. december 2006 – tilsagn til
fusionsoplægget er modtaget fra
alle kommuner
1. januar 2007 – ny virksomhed
(KARA/NOVEREN) skabt
4. januar 2007 – konstituering
af selskabets bestyrelse
23. januar 2007 – topledelse
udpeges
25. januar 2007 – øvrig ledel-
sesstruktur meldes ud
primo marts 2007 – fysisk flyt-
ning af administrative medarbejde-
re til Roskilde
Det blev oplevet som en klar for-
del, at fusionsprocessen blev holdt
i kog, og alle i bestyrelser og ledel-
se så og sige blev holdt til ilden.
Ved at lægge stort pres på selska-
bernes ledelse og bestyrelser, var
selskaberne tvunget til at tænke i
løsninger. Ved at fastholde momen-
TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE 33
Det nye KARA/NOVEREN
dækker Greve, Holbæk, Kal-
undborg, Køge, Lejre, Odsher-
red, Roskilde, Solrød og
Stevns. I alt ca. 400.000 ind-
byggere.
to organisationer, idet man ikke
kunne forhandle eller give binden-
de løfter til nogen pga. den uafkla-
rede ledelsesmæssige situation.
Forberedelsesfasen betød imid-
lertid, at så snart den nye bestyrel-
se kom på plads, kunne de to
direktører umiddelbart fremlægge
et gennemarbejdet forslag til en ny
organisation og ledelsesstruktur for
den nyvalgte politiske ledelse.
Hermed kom den nye organisa-
tion hurtigt på plads, og derved
reducerede man den periode, hvor
medarbejderne skulle gå og være
usikre på fremtiden.
Undgå de værste fælder Der er nogle klare barrierer, der kan
få enhver fusion til at gå i sort.
Hvad skal selskabet hedde? Hvem
skal være direktør, og hvem skal
være bestyrelsesformand?
I tilløbet til KARA/NOVERENs
fusion var selskaberne meget
opmærksomme på, at personlige
dagsordener for direktører og/eller
bestyrelsesmedlemmer kunne
være forstyrrende eller direkte øde-
læggende for fusionen. I fusionen
var de personlige dagsordener fra
såvel bestyrelser som direktioner
fraværende.
Det lykkedes at parkere pro-
blemstillingerne til efter fusionen.
Lige netop her havde KARA/NOVE-
REN også heldet/timingen med sig.
Der skulle sammensættes en ny
bestyrelse, hvilket faldt sammen
med konstitueringen efter kommu-
nalreformen. Ligeledes står den
ene af de fusionerende selskabers
direktører til pension inden for kort
tid.
Begge selskabers ledelser var
også meget opmærksomme på, at
en fusion næppe ville lykkes, hvis
den ene part i en fusion oplever
det, som om de bliver ædt, i stedet
for at de indgår som en ligeværdig
part i noget nyt og fælles.
Derfor var det også af afgøren-
de betydning, at man hurtigt og til-
fredsstillende løste problematikken
om den kommunale magtfordeling
i det nye selskab. Løsningen blev,
at magten deles mellem kommu-
nerne, dels efter princippet en
kommune en stemme og dels
efter antallet af indbyggere i kom-
munerne. Bestyrelsens beslutnin-
ger kræver således et flertal blandt
interessentkommunerne rundt om
bestyrelsesbordet og dels et flertal
udregnet efter indbyggertallet i
kommunerne.
Modellen sikrer både en beskyt-
telse af mindretallet, og samtidig
kan de mindre kommuner ikke rot-
te sig sammen og kuppe de store.
En god løsning for et fremtidigt
konstruktivt samarbejde.
Kulturforskelle Det er ikke smertefrit at lægge to
organisationer sammen. Naturligvis
har der været kulturforskelle, og det
nye selskab er stadig ikke i mål på
alle områder.
25 års god administrativ praksis i
begge tidligere selskaber er blevet
sat på prøve. Man tog derfor også
den ledelsesmæssige beslutning, at
man accepterede forskelle i en
periode, indtil der blev udviklet et
nyt fælles grundlag.
Når man skaber et nyt fælles
grundlag, er det klart, at der vil
være vindere og tabere.
Nogle af de medarbejdere, der
tidligere sad i administrationen i
Audebo, skal efter fusionen køre til
Roskilde hver dag. Det er klart, at
en øget transport på 70 km dagligt
til et job man ikke har søgt ikke
umiddelbart opfattes positivt.
Overraskende få har dog valgt at
udskifte jobbet i KARA/NOVEREN
med et job tættere på hjemmet,
hvilket er meget positivt.
Øvelsen med at samle to admi-
nistrationer og to ledelsesteams til
et nyt har naturligvis heller ikke
været uden udfordringer. Selvom
den nye fælles organisation er
større, er der ikke behov for en
dobbelt så stor ledelsesgruppe.
Nogle er i den proces blevet skuffe-
de, nogle er tilfredse, og i dag har
KARA/NOVEREN et stærkt ledelses-
mæssigt team.
Fusionen har skabt et nyt og
mere robust selskab, der kan mere
end summen af de tidligere selska-
ber. Det nye selskab har f.eks. nu
fået mulighed for at skabe nye
stærke ansvarsområder ikke mindst
i relation til udviklingsarbejdet.
”Hvis man skal vove pelsen og
sige noget generelt om fusioner,
gælder det vel om at holde fokus
og udnytte de positive faktorer som
drivende kraft for at få en så stor
kompleks opgave til at lykkes”, slut-
ter Thorkil Jørgensen, direktør for
KARA/NOVEREN.
34 TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE
Oplande for de fusionerede affaldsselskaber I/S KARA og I/S NOVEREN.
TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE 35
En effektiv vandsektor---
Kravet om udskillelse af de kommunale vand- og spildevandsaktiviteter i selskaber giver store udfordringer for kommunerne. Der er både behov for nye kompetencer og dygtig ledelse.
Rambøll giver din kommune et stærkt fundament for selskabsgørelsen og sikrer en professionel forberedelse og gennemførelse. Vi kortlægger fremtidsudsigter og scenarier og rådgiver om organisatoriske, tekniske, juridiske og økonomiske forhold. www.ramboll.dk
Viden der bringer mennesker videre
Danmarks Tekniske Univer-sitet og Vejdirektoratet slåralarm. En ny rapport fraDTU Byg viser, at fremtidigeplaner om udvidelser og for-bedringer af vejnettet kanstrande, fordi der i daguddannes for få ingeniørerpå vejområdet. Det er nød-vendigt at afsætte flere mid-ler til uddannelse og forsk-ning, hedder det i rapporten.
Hvis ikke universiteterne styrker
uddannelsen af højt specialiserede
ingeniørkandidater til at anlægge
veje i de kommende år, vil samfun-
dets behov for et moderne og frem-
kommeligt vejnet ikke kunne opfyl-
des. Allerede i dag står vejsektoren
over for en truende mangel på kvali-
ficeret arbejdskraft.
Det fremgår af en udredningsrap-
port om vejsektorens behov for
arbejdskraft, som civilingeniør, ph.d.,
Maj-Britt Quitzau fra Institut for Bygge-
ri og Anlæg ved DTU har udarbejdet i
samarbejde med Vejdirektoratet.
Rapporten, som tegner et dystert
billede af fremtiden i den danske
vejsektor, konkluderer, at mens der
investeres massivt i den fysiske infra-
struktur på vejområdet for at sikre
mobiliteten i samfundet, mangler der
tilsvarende investeringer i uddannel-
se og forskning på området.
”I modsætning til områder som
trafik og transport, som har høj prio-
ritet, når forskningsbevillingerne
udmøntes, så har det vejtekniske
område oplevet en kolossal nedtur.
På DTU uddannes der stort set
ingen højtuddannede ingeniører
inden for vejteknik, og det tidligere
så stærke forskningsmiljø er forsvun-
det,” siger Maj-Britt Quitzau.
Pres på anlægsopgaverDen alvorlige situation i vejsektoren
forværres yderligere af, at der i disse
år er et voksende pres på anlæg og
vedligeholdelse af det danske vej-
net. Statistiske opgørelser viser, at
vejtrafikken i Danmark er steget
med 25 pct. siden 1990, og i øje-
blikket ses vækstprocenter på tre-
fem pct. om året.
Vejdirektør Henning Christiansen
fra Vejdirektoratet udtrykker bekym-
ring over, at sektoren ikke kan få de
nødvendige menneskelige ressour-
cer til at løse opgaverne:
”Alene ud fra forventningen om
aldersbetinget tilbagetrækning for-
venter direktoratet at skulle ansætte
mindst 40 vejingeniører i løbet af de
næste par år, og kommunerne for-
venter at skulle ansætte et langt
større antal. Samtidig melder rådgi-
vende ingeniørfirmaer og entrepre-
nører om manglende muligheder
for at ansætte medarbejdere med
de nødvendige vejtekniske kompe-
tencer, samt at opgavemængden er
større end firmaernes kapacitet.
Uden medarbejdere i alle led med
den fornødne høje vejtekniske kom-
petence får vi ikke den tilstrækkelige
effektive udnyttelse af ressourcerne,
og det vil være svært at fastholde
den kvalitet af vejnettet, som vi ken-
der i dag,” siger han.
Universiteterne på banenVejsektoren efterlyser, at universite-
terne spiller en stærkere og mere
aktiv rolle på vejområdet. Det er dog
ikke villighed på universiteterne,
som mangler.
På DTU Byg er der gjort flere for-
søg på at styrke forskning og under-
visning i vejteknik.
En forudsætning for at styrke
uddannelsen af højtuddannede
vejingeniører er, at der udvikles et
stærkt forskningsmiljø, som kan til-
trække og kvalificere de studerende.
Hvis vejforskningen skal styrkes,
kræver det ifølge institutdirektør
Jacob Steen Møller, DTU Byg, at vej-
sektoren og staten øremærker bety-
delige økonomiske midler til under-
visning og forskning på vejområdet.
Prorektor Knut Conradsen, DTU,
understreger, at det især er bevil-
lingssituationen, som gør det van-
skeligt for universiteterne at sikre en
styrkelse af et relevant område som
vejområdet:
”Det er i dag vanskeligt for univer-
siteterne, hvis ikke umuligt, at sikre
de nødvendige midler til vidensud-
vikling og innovation inden for områ-
der, som har stor samfundsøkono-
misk betydning, men som er knap så
spektakulære vidensområder, som
f.eks. vejteknik. Konsekvensen er, at
der sker en langsom nedprioritering
af den type forskning og udvikling,
som understøtter centrale samfunds-
mæssige behov. En udvikling som
både universiteterne og vejsektoren
finder uhensigtsmæssig.”
Kilde: Pressemeddelelse fra DTU
36 TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE
Mangel på vejingeniører
Læs hele rapporten på
www.byg.dtu.dk/Nyheder
Rapportering
Vejforum 2007
�
www.vejforum.dk
Af sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU
Vejforum – sektorens faglige samlingspunkt
Vejforum står nu klart som det største faglige samlingspunkt for hele
vejsektoren, og det forpligter organisationen bag Vejforum. Rammerne
på Nyborg Strand gør, at deltagerantallet ikke kan øges væsentligt.
Reelt er det størrelsen på foredragssalene, der sætter begrænsningerne.
Til gengæld har Nyborg Strand andre fortrin.
Overnatning
I forbindelse med Vejforum er overnatning et væsentlighedskriterium for
deltagerne. Hotelkapaciteten i Nyborgområdet kan dække ca. 600 over-
natninger afhængig af, hvor mange der vælger at bo på dobbeltværelse.
Med et øget deltagerantal betød det, at flere måtte overnatte i Odense,
hvortil der er ca. 25 min. kørsel.
I år kunne deltagerne vælge mellem forskellige overnatningsmuligheder,
dog efter først-til-mølle-princippet. Så snart et hotel var fuldt booket, blev
muligheden fjernet fra tilmeldingen. Den positive effekt heraf var, at del-
tagerne allerede ved tilmeldingen vidste, hvor de skulle overnatte, og
evt. med hvem der skulle deles værelse. Men med 500 tilmeldinger på
de første 2 timer, ja så var Nyborg Strand hurtig udsolgt.
Alternativ til Nyborg Strand
Vejforum har undersøgt alternativer til Nyborg Strand, men i øjeblikket er
der ingen, der kan dække lokalebehovet for 6 parallelle sessioner, 2
Vejforum er samlingsstedet for vejsektoren - og i 2007 med 800 deltagere. Antallet begrænses tilsyneladende kun afde fysiske rammer. Til trods for en udvidelse af udstillingsarealet på Nyborg Strand var der ikke plads til alle de firmaer, der ønskede at udstille. Deltagerne bedømte, at fagligheden var i top, og at mulighederne for netværksdyrkning var ekstrem gode. I en række kommentarer gives der udtryk for, at Vejforum 2007 var et godt arrangement. 66 % af del-tagerne har besvaret evalueringen, og den samlede bedømmelse af Vejforum 2007 var meget positiv.
workshopper og samtidig klare overnatning for hovedparten af deltagerne
samme sted. Men Vejforum er konstant på udkig efter nye alternativer.
Åbningen
Vicedirektør Per Clausen bød, som formand for Vejforum, velkommen til
deltagerne og de 2 indbudte politikere. Vejforum havde i 2007 udvidet
deltagerantallet med knap 100 og var således det største nogen sinde
med 800 deltagere. På trods af dette blev Vejforum udsolgt på en uge.
Man afventede med spænding, om kommunalreformen betød noget for
tilslutningen til Vejforum, men Per Clausen kunne konstatere, at det var
glædeligt, at kommunerne så massivt sluttede op om Vejforum. Kommu-
nerne repræsenterede langt den største gruppe med ca. 1/3 af delta-
gerne. Alle i vejsektoren var dog godt repræsenteret.
Fig. 1 viser hvorfra deltagerne kommer.
Med det store antal deltagere var det ikke muligt for alle at overnatte i
Nyborg. For at råde bod herpå var der indsat ekstra busser og hyppigere
busafgange til Odense end de tidligere år. Valget stod mellem at deltage
og bo i Odense – eller ikke at kunne deltage. Per Clausen omtalte det for-
hold, at Vejforum var udsolgt i løbet af en uge, kunne føre til ændringer i
tilmeldingsproceduren. Det vil blive vurderet i 2008.
Per Clausen introducerede de 2 indbudte politikere; trafikordfører Kristian
Pihl Lorentzen fra Venstre og Jens Christian Lund, medlem af trafikudval-
get for Socialdemokraterne. De fremlagde deres partiers ideer for fremti-
dens trafik. Det var interessant og underholdende.
Prisuddeling
NVF udvalg 34’s Vejmiljøpris blev overrakt af Mads Jegsen, formand for
NVF til et hold forskere af projektet ”1. generationssystem for udbud og
udførelse af støjreducerende slidlag”. Forskerne har udarbejdet udbuds-
materialet i den såkaldte SRS-gruppe (StøjReducerende Slidlag), som i
samarbejde mellem vejmyndigheder, industri og rådgivere er nedsat un-
der vejregelgruppen U.21.
Dommerpanelet var enig om, at gruppens arbejde er vigtig for udvikling
af miljørigtige løsninger til vejene. Et støjreducerende slidlag kan reducere
støjen med op til 3 decibel, mellem vejoverflade og køretøjers hjul. SRS-
gruppen fik prisen for at have produceret et udbudsmateriale, som gør
det nemt at formidle og udbrede den miljørigtige støjreducerende asfalt.
En glad Mikael Thau, sekretær i gruppen, modtog prisen på gruppens
vegne.
VEJ-EU uddelte 2 jubilæumspriser. De gik til Laura Sand Pedersen og Tho-
mas Hjort Møller begge fra Aalborg Universitet. Pengene skal bruges til
en studietur til Dubai, hvor de skal studere trængselsproblemer i trafik-
ken. De fik hver 6.500 kr., som blev overrakt af Jette Kastoft, formand for
VEJ-EU.
Nyhederne på Vejforum
Den største nyhed på Vejforum 2007 var, at Nyborg Strand havde udvidet
antallet af lokaler og tilføjet en ny foyer. Det gjorde det muligt, dels at
have flere deltagere, dels at flere kunne udstille under bedre forhold.
Dette var en stor forbedring for afviklingen af Vejforum.
Fagligheden
Der var stor tilfredshed med den faglige del af arrangementet: 92 % af
svarerne befinder sig mellem godt tilfreds og overordentlig godt tilfreds.
Det samme gør sig gældende for udstillingen. Mulighederne for at dyrke
faglige netværk ligger helt oppe på 97 %.
Fig. 2 viser tilfredsheden med Vejforum 2005-2007.
Bedømmelserne viser, at Vejforum i høj grad levede op til sit formål. Del-
tagerne fik det udbytte, de efterspurgte eller forventede.
Workshop
Der blev gennemført 5 workshopper:
� Vintertjeneste
� Fremtidens vej
� Vejtrængsel – at måle og beskrive
Fig 1 viser hvorfra deltagerne kommer
Fig 2 viser tilfredsheden med Vejforum 2005 2007
� Kunde, klient, vælger og medborger
� Trængselsafgift i Norden
Facilitatorerne blev godt modtaget af både de faglig ansvarlige for work-
shopperne og af deltagerne. Der blev efterlyst flere workshopper.
De faglige indlæg
Der var 81 faglige indlæg og fem workshopper – det er det største antal
indlæg i Vejforums historie. Der indkom ca. 100 forslag til indlæg og
workshopper. Derfor måtte faggruppen desværre også fravælge relevante
indlæg. I forbindelse med OPP havde faggruppen indbudt 3 gæstetalere
til at holde indlæg; en udenlandsk og 2 danske. Desuden var der indbudt
enkelte andre indlægsholdere, hvor faggruppen skønnede, det var rele-
vant og for at få enkelte sessioner fyldt ud med relevante indlæg.
Et par deltagere undrede sig over sammensætningen af de enkelte sessi-
oner. Det sker, at faggruppen må sætte indlæg sammen, som ikke helt
matcher hinanden. Dette skyldes forskellige grunde: emners relevans og
aktualitet eller tilpasning af programmet.
Infrastrukturkommissionen
Som et særlig indlæg havde Vejforum indbudt formanden for Infrastruk-
turkommissionen, Birgit Aagaard-Svendsen til at fremlægge kommissio-
nens konklusioner. Birgit Aagaard-Svendsen fremlagde hovedpunkter fra
den ufærdige rapport. Den indeholdt en række forslag til nye veje og
baneførelser (et ekstra spor mellem København og Ringsted via Køge).
Som opponenter til Birgit Aagaard-Svendsen optrådte Svend Tøfting, ITS
Danmark og Alex Landex, DTU. Svend Tøfting fokuserede på mulighe-
derne for større udnyttelse af ITS og for at øge fremkommeligheden på
det eksisterende vejnet. Alex Landex advokerede for mulighederne i ud-
videlse af den kollektive trafik til aflastning af vejnettet. Denne session
tiltrak ca. 400 deltagere.
De enkelte sessioner
De faglige indlæg foregik i seks parallelle foredragsrækker, der var inddelt
i 14 emnegrupper:
� Anlæg 9
� Vejdrift 12
� Planlægning 12
� OPP 3
� Trafikal drift 6
� Modulvogntog 3
� Trafikledelse 3
� Trafiksikkerhed 10
� Vejforvaltning 9
� Kommunalreform 2
� Projektering 2
� Vejklassificering 2
� Arkitektur 3
� Infrastrukturkommissionen 1
I år var støj ikke særskilt på programmet, fordi de forskellige indlæg om
støj var placeret under andre fagområder, f.eks. vejdrift eller planlægning.
Er der et indlæg, der skal genopfriskes eller ikke blev hørt, kan det findes
på www.vejforum.dk. Her findes artikler fra langt de fleste indlæg.
Evaluering af de enkelte indlæg
Evalueringsskemaerne blev sendt til deltagerne elektronisk. 528 svarende
til 66 % af deltagerne har returneret evalueringsskemaerne. Det er 8 %
flere besvarelser end sidste år. Det er ganske flot. De enkelte indlæg blev
bedømt på en skala fra 1-5, hvor 5 var bedst. Den samlede bedømmelse
af indlæggene og workshopperne fremgår af fig. 3. Workshopperne op-
nåede en bedre faglig bedømmelse end indlæggene. Gennemsnittet for
indlæggene er 3,3 - med 2,7 som det laveste og 4,1 som det højeste.
Workshopperne opnåede et gennemsnit på 3,9. Det er en ganske fin
bedømmelse. Der rettes en stor tak til alle indlægsholdere og workshop-
arrangører for deres store og gode indsats.
Fig. 3 viser karaktererne af indlæggene.
Hvad savnes fagligt?
Af evalueringsskemaerne fremgik 35 forslag til andre faglige emner, der
ikke var indeholdt i Vejforum 2007. Blandt dem var der flere, som hand-
lede om trafik og trafikplanlægning – bl.a. road pricing, samspil mellem
transportformer og trafikplanlægning. Der ønskedes mere synlighed af
entreprenører og asfaltbranchen. Endelig nævntes også driftsopgaver
som et emne.
På den baggrund kan vi konkludere, at Vejforum rammer meget bredt,
og at det er ganske få nye emner, der efterlyses – ikke mindst i betragt-
ning af det store deltagerantal.
Udstilling
I år var antallet af virksomheder, der kunne udstille, øget fra 16 til 21.
Forholdene i de nye lokaler var væsentlig bedre end i den gamle sal C.
Fig 3 viser karaktererne af indlæggene
Det var et lyst og venligt lokale med højt til loftet. Desværre var vi ikke i
stand til at efterkomme efterspørgslen på stande på trods af forbedrin-
gerne på Nyborg Strand. Sektorstanden havde i år stand i den nye foyer,
hvilket var en klar forbedring af forholdene. Der var otte forskellige
temaer på sektorstanden. 92 % syntes, udstillingen var god.
Øvrige kommentarer til Vejforum 2007
Der var mange kommentarer til Vejforum 2007. De kan ses på
www.vejforum.dk. Der var flest positive kommentarer, nogle negative og
flere praktiske råd. Kommentarerne er sporadiske, og der er heldigvis
ingen gennemgående kritikpunkter.
Generelt
Den samlede bedømmelse viser, at 91 % syntes, at udbyttet var godt
eller overordentlig godt.
Tilmelding
Mange oplevede, at der var udsolgt næsten førend, det var åbnet for til-
meldingen. Således var der efter åbning af tilmeldingen 300 tilmeldinger
i løbet af to timer og efter otte timer 500 tilmeldinger. Ved Vejforum
2006 var der 300 tilmeldinger i løbet af det første døgn.
Det er jo imponerende, men også lidt skræmmende. Hovedårsagen til
den hurtige tilmelding var ønsket om enkeltværelse på Nyborg Strand.
Enkeltværelserne var udsolgt i løbet af godt en time. Derfor kan flere
have tilkendegivet, at de oplever problemer ved tilmeldingen. Dog syn-
tes 90 %, at tilmeldingen fungerede godt, og kun 1,7 % at den var deci-
deret dårlig.
Overnatning
I år måtte ca. 80 overnatte på to hoteller i Odense pga. det forøgede
deltagerantal. På Vejforum 2006 kunne alle overnatte i Nyborgområdet.
Alternativet til ikke at bo i Odense var, at man ikke kunne deltage i
Vejforum. Så man accepterede at bo i Odense, ikke mindst fordi man
allerede ved tilmeldingen var vidende derom. Vejforum har stort set alle
hotelværelser i Nyborgområdet. 90 % var tilfredse med overnatnings-
forholdene mod 92 % i 2006, hvor alle boede i Nyborgområdet.
Festmiddagen
Langt hovedparten af deltagerne var tilfredse med festmiddagen. 95 %
syntes, den var god eller overordentlig god. 5 % fandt den mindre god
og bare to personer syntes, den var dårlig. Et par stykker syntes, vinen
var dårlig. Næste år bliver den prøvesmagt. Det skulle jo nødig gentage
sig. Hvert år er der enkelte, som efterlyser muligheden for reservation af
bord ved middagen. Det vil blive overvejet og drøftet med Nyborg
Strand.
Der var kun to negative kommentarer til underholdningen: ”De kunne
ikke lide Tom McEwan”.
Vores egen vurdering er, at lokalet er blevet for stort, efter at sal C er ind-
draget. Selv med billedskærm er det svært at følge med. Også i forhold
til dansen er lokalet for stort.
Generelle spørgsmål
Tilsyneladende er start- og sluttidspunktet nu passende, selvom afslutnin-
gen var rykket en time frem. Det mente i det mindste 94 %. Hvorimod
3 % mente, at det enten starter for tidligt eller slutter for sent. Det er en
forbedring i forhold til 2006, hvor 8 % syntes, at det sluttede for sent, og
6 % at det startede for tidligt.
Længden af de enkelte indlæg fandt 93 % passende. 6 % syntes, at de
var for korte, og nogle enkelte at de var for lange.
De største problemer omkring skiltningen forekom i den nye tilbygning
på Nyborg Strand. 87 % kunne finde rundt uden problemer, og 1 %
syntes, skiltningen var dårlig. Det er et dårligere resultat end i 2006, hvor
96 % var tilfreds med skiltningen. Det vil vi se nærmere på til Vejforum
2008.
Men alt i alt har vi fået en meget positiv tilbagemelding på Vejforum
2007.
Evalueringen kan ses på www.vejforum.dk
www.shc.dk
www.niras.dk
Din kilde til viden– fra cykelstier til motorveje
Hos os er en vej mere end jævn sort asfalt. Netop nu arbejder NIRAS for eksempel som rådgivende ingeniører på den nye havnefront ved Havnegade i København, på omlægning af fortove og cykelstier i Gentofte Kommune, på udbygning af bolig og erhvervscenter ved Trekroner Station i Roskilde, på renovering af ca. 300 km hovedvej i Etiopien.
Så uanset om dine projekter er store eller små, er vi klar til at realisere dine visioner. Kontakt divisionen for Anlæg & Forsyning og aftal et møde.
NIRAS • Sortemosevej 2 • 3450 Allerød • Tlf. 4810 4200
© Illustration: Algren og Bruun Landskabsarkitekter.
Vejdirektoratet og kommu-
nernes fælles løsning afvintertjeneste på de tidlige-re amtsveje er nu endeligopgjort og afregnet. Sam-
arbejdet har fungeret sær-deles tilfredsstillende ogudgiftsniveauet blev glæ-
deligt lavere end forventet.
/ Af fagkoordinator for vintertjeneste Freddy Knud-
sen, Vejdirektoratet.
Vintersæsonen 2007/2008 er
kommet godt i gang, og samtidigt
kan der nu gøres endelig status for
den med spænding imødesete
overgangsvinter 2006/2007, som
kommunerne og Vejdirektoratet i
fællesskab løste på de tidligere
amtsveje.
BaggrundKommunalreformen trådte som
bekendt i kraft pr. 1. januar 2007,
og dermed midt i vintersæsonen
2006/2007. Vinterudvalget – der
er et vejsektorudvalg med repræs-
entanter fra kommunerne, Vejdirek-
toratet og tidligere amterne – fik
derfor til opgave, at udarbejde en
praktisk model for gennemførelse
af denne sæsons vintertjeneste, set
i lyset af at amternes veje pr. 1.
januar skulle fordeles mellem kom-
munerne og staten.
Udvalgets anbefaling bestod
overordnet i, at Vejdirektoratets 6
nye vejcentre, i samarbejde med
kommunerne, videreførte amternes
vintersetup til og med april 2007.
Hermed kunne et skift af entrepre-
nører, materiel m.m. midt i sæso-
nen undgås, ikke mindst af hensyn
til trafiksikkerheden og fremkom-
meligheden der således blev priori-
teret højest.
I lovgivningsarbejdet i forbindel-
se med udmøntning af kommunal-
reformen på vejområdet var der
ligeledes særlig opmærksomhed
på overgangsvinteren. I bemærk-
ningerne til lovforslaget er det såle-
des forudsat, at parterne ved
udstrakt frivilligt samarbejde gen-
nemførte den af Vinterudvalget
anbefalede løsning. Ligeledes bak-
kede Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen og Vejdirekto-
ratet op om denne model.
Der var således også kun 5
kommuner, hvoraf de 3 var ø-kom-
muner, der valgte ikke at deltage i
den fælles løsning af overgangsvin-
teren.
Principper - udførelseFølgende overordnede principper lå
til grund for gennemførelsen af
overgangsvinteren:
• Personalet der indgik i amter-
nes vintertjeneste, var fortsat
knyttet til opgaven til og med
42 TEKNIK & MILJØ I VEJE
Vinter og veje:
Overgangsvinteren2006/2007 – et eksem-pel på samarbejde
Snerydningsopgaverne på gamle amtsveje i overgangsvinteren 2006-2007 blev løst i godt samarbejde mellem kommu-nerne og Vejdirektoratet.
april 2007, uanset ændret
ansættelsessted pr. 1. januar
2007.
• Salthaller, materiel m.m. skifte-
de formelt ejerskab pr. 1. januar
2007, men råderetten blev ved
frivillige aftaler udsat til 1. maj
2007.
• Amternes vagtcentraler blev
afløst af tilsvarende på Vejdirek-
toratets 6 vejcentre, der så vidt
muligt blev bemandet med det
hidtidige amtspersonale.
• Kontrakter med entreprenører
og leverandører blev bibeholdt
til og med april 2007.
Resultatet af overgangsvinteren må
siges at have været særdeles til-
fredsstillende, ikke mindst på grund
af udvist velvilje fra alle implicerede
parter. Trafikanterne har således
næppe bemærket nogen forskel i
indsatsen på vejene.
Principper - afregningAlle udgifter, som kommunerne
hhv. Vejdirektoratet havde ved gen-
nemførelse af overgangsvinteren,
skulle herefter opgøres og efterføl-
gende fordeles pr. amt efter en
sporlængdeopgørelse. I aftalerne
mellem de enkelte kommuner og
Primo oktober blev der udsendt
regninger til alle kommunerne for
deres andel af overgangsvinteren.
Disse regninger indeholder
opgørelsen af de samlede udgifter
samt korrektioner for deres a kon-
to-betaling samt eventuelle udlæg
og køb/salg af salt.
FremtidVejdirektoratet og kommunerne har
nu implementeret de overdragne
amtsveje i egen vintertjeneste fra
den igangværende vintersæson
2007/2008. Vejdirektoratets
vejcentre overvåger – eller over-
våger og udfører – dog stadig vin-
tertjeneste på overordnede kom-
munestrækninger i 60 kommuner,
der således kan udnytte, at vejcen-
trene har døgnbemandede vinter-
vagtcentraler til overvågning, var-
sling og styring af indsats. Supple-
rende hertil afgiver Vejdirektoratet
meldinger til flertallet af kommuner,
når der kaldes ud til indsats på
statsvejene.
Dette nye og fremadrettede
samarbejde bygger således videre
på principperne fra løsningen af
den fælles overgangsvinter, og det
er Vejdirektoratets håb, at dette
samarbejde kan udvikles yderligere.
Vejdirektoratet fremgik følgende
principper for afregning:
• Vejdirektoratet afholdt i forskud
alle udgifter til entreprenører og
leverandører.
• Alle vejbestyrelser skulle herud-
over opgøre eget forbrug (pri-
mært personale).
Aftalerne beskrev desuden i detal-
jer, hvilke poster (i alt 36) der skul-
le indgå i de nævnte opgørelser,
samt hvilke der ikke blev afregnet
for, som fx brug af materiel, pladser
og eventuelle vagtcentraler fra de
tidligere amter.
Opgørelse og fordelingOpgørelserne over de enkelte
vejbestyrelsers udgifter skulle ifølge
aftalerne indrapporteres til Vejdirek-
toratet 1. juni 2007, til efterfølgen-
de sporlængdefordeling indenfor
hvert enkelt amt.
Det viste sig dog ikke praktisk
muligt, hvorfor de sidste opgørelser
blev modtaget med udgangen af
september.
Som udgangspunkt er alle
omkostninger til overgangsvinteren
som nævnt opgjort pr. amt. I det
omfang udgifterne ikke har været
opgjort pr. amt, er de blevet spor-
længdefordelt. Det drejer sig om
følgende udgifter:
• Kommunale udgifter, hvor den
nye kommune dækker flere
amter
• Landsdækkende udgifter
afholdt af Vejdirektoratet
Resultatet af opgørelserne er en
samlet udgift for overgangsvinteren
pr. amt. Denne udgift pr. amt er
herefter blevet sporlængdefordelt
mellem kommunerne i amtet og
Vejdirektoratet, hvorved de enkelte
kommuners hhv. Vejdirektoratets
samlede udgifter til overgangsvinte-
ren fremkommer.
For hele landet er der benyttet
knapt 184 mio. kr. på gennemførel-
se af overgangsvinteren, fordelt
med udgifter afholdt af Vejdirekto-
ratet på ca. 78 mio. kr. hhv. udgifter
ca. 106 mio. kr. afholdt af kommu-
nerne. Vejbestyrelsernes udgift har
gennemsnitlig udgjort ca. 5.000 kr.
pr. km. spor, mod Vinterudvalgets
tidligere estimat for en normalvinter
på 7.000 kr. pr. km. spor, og der-
med et mindre forbrug på ca. 28
%.
Denne gennemsnitlige besparel-
se indeholder dog naturligvis lokale
variationer.
TEKNIK & MILJØ I VEJE 43
Hvis borgerne er kunder,bliver politikere ogembedsfolk så sælgere?Diskussionen om kundebe-grebet kan være med til atpræcisere hvad god kom-
munal kommunikation ogservice er.
/ Af partner og journalist Stener Glamann,
Tankegang
Da jeg var journalistpraktikant på
Dagbladet i Holstebro i 1984 hav-
de min første forsideartikel over-
skriften ”Kommune sender de
ansatte på charmekursus”. Det var
dengang, Jan Carlsson rev pyrami-
derne ned i SAS og bad de ansatte
behandle kunderne med et smil.
Ulfborg-Vemb Kommune vest
for Holstebro lukkede rådhuset i en
dag ”for at lære medarbejderne at
betragte borgerne som kunder”,
stod der blandt andet i min artikel.
Det var opsigtsvækkende og måske
grænseoverskridende for nogle af
de ansatte.
Siden skyllede BUM-modeller
og Public Management ind over
kommunerne. Medarbejderne lær-
te at betragte sig selv som service-
medarbejdere i en virksomhed, og
ledelse blev en meget vigtig og
synlig disciplin i den kommunale
virksomhed.
Som kommunikationsmand
brugte jeg ofte ordet kunder om de
mennesker, som kommunerne ser-
vicerede, og jeg følte mig på ingen
måde misforstået. Jeg troede, det
var et ufarligt ord, men 22 år efter
min artikel om Ulfborg – Vemb
Kommune oplevede jeg pludselig
ordet kunder som meget kontro-
versielt i en kommunal virksomhed.
Engagerede diskussionerDet optrådte i visionen og værdier-
ne for Ringkøbing-Skjern Kommu-
ne, som jeg var med til at formule-
re og visualisere. Et markant mind-
retal af byrådsmedlemmer, ledere
og medarbejdere kunne simpelt-
hen ikke forlige sig med ordet kun-
der.
Det førte til en række meget
engagerede, indholdsmætte og vig-
tige diskussioner om kommunens
forhold til borgere og samarbejds-
partnere. Der er ikke noget facit, for
det giver naturligvis ingen mening
at pålægge folk at bruge et ord, de
ikke bryder sig om. Det lyder falsk
og utroværdigt.
Her er et par af argumenterne
imod ordet kunder:
- Forældre til børn, der skal
tvangsfjernes er ikke kunder. De
handler ikke frivilligt med kom-
munen og bryder sig ikke om
den service, kommunen yder.
- Det er for unuanceret. Nogen
er kunder, andre er brugere,
mens andre igen er klienter,
elever eller interessenter.
- Kunder er nogen, der betaler for
det, de får. I kommunen har vi
skattefinansierede gratisydelser
- Hvis borgerne er kunder, er vi
sælgere, og det er vi ikke. Vi
skal ikke sælge noget.
Kunder får god serviceLedelsen havde ét hovedargument:
Det er gavnligt for organisationen at
betragte borgerne som kunder. Vi
skal behandle alle som kunder –
44 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Seks bogstaver der provokerer:
K-U-N-D-E-R
det vil sige yde en god, individuel
service. Det var altså signalværdien
i ordet, der betød noget, og der-
med var selve diskussionen også
værdifuld.
I efteråret 2007 dukkede den
op igen. I Tankegangs kundemaga-
sin bragte vi et interview med fore-
dragsholderen Christine Feldthaus.
Vi bad hende give nogle gode råd
til kommunerne om tendenser,
hun oplever i samfundet. Hendes
hovedpointe var, at kommunerne
skal betragte deres kunder som –
kunder. For Christine Feldthaus’
mormor var en kommunaldirektør
en ophøjet og fjern figur, som man
ærbødigt nejede for, hvis man
opnåede den ære at få foretræde
for ham. I dag forventer hver ene-
ste borger individuel service, og
hvis ikke kommunen kan levere
den, ryster de opgivende på hove-
det. Vi fik flere positive reaktioner
på artiklen, blandt andet en hen-
vendelse fra Kolding Kommune,
som gerne ville bringe den på sit
intranet til inspiration for alle ansat-
te. Kommunikationschef Lis Hornø
var netop faldet over kundebegre-
bet som en vigtig pointe, og den
blev altså spredt elektronisk i den
store sydjyske kommune.
Også affaldsselskabet I/S FASAN
bad om ret til at bruge artiklen og
diskutere synspunkterne med de
ansatte på genbrugsstationerne.
Følelsesladet diskussionHverken Kolding Kommune, FASAN
eller Ringkøbing-Skjern Kommune
er bagefter, når det gælder nye
kompetencer og inspiration fra det
omgivende samfund. Tværtimod.
Diskussionen om service og
kunder vil være følelsesladet i
enhver kommune. Det er påfalden-
de, at Christine Feldthaus slet ikke
har anset det for at være kontrover-
sielt at bruge begrebet kunder i for-
bindelse med kommunerne. Hun
har ikke gjort det for at provokere,
for hun interesserer sig slet ikke for
kommuner. Hun har alene gjort
det, fordi hun betragter sig selv og
alle andre som kunder i de kom-
munale butikker.
Så er det da et problem, at dem
på den anden side af skranken,
ikke møder en kunde, men en kli-
ent, en borger, en pårørende, en
elev, en bruger eller måske en kla-
ger. Det kan give støj på linjen.
Kunden kommer ind for at få
personlig service af en ekspert, hun
betaler for via skatten. Så skal hun
ikke blive betragtet som et objekt,
der kan få den betjening, som
loven foreskriver.
Kravene vokserKundeservice er ikke det samme
som altid at give kunden ret. Det er
at se sagen fra kundens synspunkt
og betragte sig selv som én, der
skal hjælpe kunden bedst muligt.
Det er der plads til i enhver kom-
mune. Der er også råd til det, for
det koster ikke ekstra. Tværtimod –
en del af den gode kundeservice er
at give et klart svar. Et velbegrundet
og venligt afslag på stedet er billige-
re end et uforståeligt brev, der
kommer et par uger efter henven-
delsen.
Kunderne bliver ved med at stil-
le højere krav til kommunerne og
staten, og de kan ikke indfries. For-
ventningsgabet kan kun udfyldes
ved hjælp af god kommunikation,
og her er det helt afgørende, at det
offentlige formår at sætte sig i kun-
dens sted – at tænke sin service
ud fra kundens synspunkt i stedet
for at tænke den fra bureaukratiets.
Derfor er ordet kunder andet
end 6 bogstaver, der erstatter b-o-r-
g-e-r-e. Det er et symptom på kom-
munens kundesyn.
Pri
ser:
1.7
00 k
r. f
or m
edle
mm
er.
:: 2
.700 k
r. f
or i
kke-
med
lem
mer
. A
lle p
rise
r er
eks
kl. m
oms.
DEN
17. A
PR
IL 2
008 P
Å H
OTE
L N
YB
ORG
STR
AN
D-M
ED F
OK
US
PÅ
AFF
ALD
SSEK
TOR
ENSE
LSK
AB
SORG
AN
ISER
ING
PO
LITI
SK H
ELD
AG
SSEM
INA
R O
MTI
LMEL
DIN
G S
ENES
T17. M
AR
TS 0
8(T
ilmel
ding
en e
r bi
nden
de)
:: En
kelt
kom
mun
e, h
vor
drif
tsak
tivi
tete
rne
på
affa
ldso
mrå
det
ønsk
es u
dski
lt i
eget
Aff
alds
A/S
Vi s
tille
r sk
arpt
på
følg
ende
3 p
robl
emst
illin
ger
:: En
kelt
kom
mun
e m
ed f
ælle
s fo
rsyn
ings
orga
nisa
tion
(van
d, s
pild
evan
d, a
ffal
d, v
arm
e, e
l, ga
s)
:: Æ
ndri
ng a
f fæ
lles
kom
mun
alt
orga
nisa
tion
s-fo
rm f
ra I
/S t
il A
/S.
Læs
mer
e om
sem
inar
et p
å w
ww
.ren
osam
.dk
De Bynære Havnearealer iÅrhus skal kædes sammenmed byens centrum. Pro-jektet er ved at blive til vir-kelighed. AfdelingslederLars Peder Pedersen fraRambøll Danmark fortællerom planerne for det nyehavnerum og projektetsnuværende fase.
/ Af Jakob Skovgaard Nielsen, Rambøll Danmark
Det er sommer. Du har lige drukket
en kop morgenkaffe på en cafe
ved Århus Å. Du rejser dig og går
mod Multimediehuset, hvor du har
et par ærinder.
Du passerer Europa-huset langs
den åbnede å. Du stopper et øje-
blik, læser dagens digt på Multime-
diehusets facade og går så ind i
ankomstområdet. I samme øjeblik
kører letbanen ind på perronen
under bygningen. Kort efter kører
den videre sydpå hen over den sid-
ste bro, inden åen løber ud i havet.
Du tager rulletrapperne op over let-
banestationen og slår et smut ind
forbi Borgerservice og bestiller nyt
pas til sommerferien. Du afleverer
CD’er og bøger på Hovedbibliote-
ket og tjekker din mail. Bag en glas-
væg kravler et par børn rundt på
det interaktive gulv, der fortæller
historier efterhånden, som de
bevæger sig rundt. Bagefter ser du
den aktuelle udstilling af projekter
fra Arkitektskolen, mens du lytter til
en podcast om de forskellige pro-
jekter.
Da du skal hjem, går du langs
med vandet forbi byggepladsen ud
for Domkirken for at se, hvor langt
arbejdet med det nye havnerum er
nået.
Det er din formiddag i 2015 iføl-
ge Århus Kommunes visioner for
De Bynære Havnearealer.
Genskabelse af byens kantI 2003 vedtog byrådspolitikerne i
Århus Helhedsplanen for De
Bynære havnearealer med store
planer for udviklingen af Århus
Havn. De Bynære Havnearealer
skal overgå til nye bymæssige for-
mål. Selve havneaktiviteterne skal
så flyttes længere østpå.
Resultatet af en forudgående
idekonkurrence blev, at man skal
arbejde hen imod ”en genskabelse
af byens kant mod havet”. Helheds-
planen omfatter den fem kilometer
lange strækning mellem badean-
stalten Den Permanente i Risskov
mod nord og Marselisborg Lystbå-
dehavn og Tangkrogen mod syd.
Helt centralt i kommunens pla-
ner for De Bynære Havnearealer er
projekt med omdannelsen af Hav-
nepladsen til et stort sammenhæn-
gende havnebyrum i området ud
for Domkirken og etableringen af
den sydlige bastion med byens nye
Hovedbibliotek – Multimediehuset.
Som en del af projektet skal det
sidste stykke af Århus Å frilægges
og ved etableringen af bastionen
skal en del af havnebassinet indvin-
des, ligesom der skal fjernes dele
af de nuværende kajkonstruktioner.
1000 skjulte parkeringspladser skal
etableres i bastionen, og derudover
skal de trafikale forhold optimeres
for både biler, cyklister og trafikan-
ter. Grenåbanen og en kommende
letbane gennem Århus skal også
integreres i projektet.
Arkitektkonkurrence i torunderProjekter er nu ved at blive til virke-
lighed. Rambøll Danmark blev i
2006 udpeget som bygherrerådgi-
ver på projektet med Rambøll
Management og PLH Arkitekter
som underrådgivere.
Arkitektkonkurrencen er netop
startet. Den gennemføres som pro-
jektkonkurrence efter forudgående
prækvalifikation.
”En specialitet er, at vi forbehol-
der os ret til at udnævne flere vin-
dere af første del af konkurrencen,
hvis der er flere ligeværdige bud på
konkurrencebesvarelsen,” fortæller
afdelingsleder Lars Peder Pedersen
fra Rambøll Danmark.
”Første runde er anonym. Vi
kender deltagerne, og vi kender
projekterne, men vi ved ikke, hvem
der har lavet hvad.”
46 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Nyt havnerum til Århus
Hele projektet er budgetteret
til ca. 1,5 milliarder kroner i
2007-priser.
Århus Kommune betaler ca.
850 millioner kroner, Realda-
nia og Realea A/S betaler ca.
650 millioner kroner.
Oversigtskort – Havneprojektet iÅrhus.
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 47
Ingeniørtekniske løsningertænkt med fra startenNår vinderprojekterne er fundet, bli-
ver projekterne kædet sammen
med folkene bag.
”Dem går vi så videre med til
anden runde. Anden runde inde-
bærer en dialog med arkitektfirma-
erne om deres planer for gennem-
førelse af deres projekter. Via tema-
er som fx indhold, konstruktion og
indeklima tager vi en faglig dialog
om deres projekt,” siger Lars Peder
Pedersen.
”Det er atypisk, at man laver to
runder i en konkurrence som den-
ne. Men fordi projektet kræver
viden om så forskellige ting som
havnebygning, infrastruktur, jernba-
neteknik og kulturelt byggeri, så er
det nødvendigt, at de ingeniørtekni-
ske løsninger er tænkt med i pro-
jektet fra starten,” siger Lars Peder
Pedersen.
”Det er nemlig vanskeligt at vur-
dere økonomien i et projekt, hvis
man ikke har talt med folkene bag
projektet. Og samtidig er det alt for
usikkert økonomisk at starte på et
projekt i denne størrelsesorden,
hvis det ikke er gennemarbejdet
ordentligt på forhånd.”
Vinderen af arkitektkonkurren-
cen bliver fundet i slutningen af
2008 og derefter kommer en pro-
jekteringsperiode på tre år. I 2011
begynder anlægsarbejdet, og ved
udgangen af 2014 kan århusianer-
ne tage Multimediehuset i brug.
Havnepladsen mellem bastionerne
bliver først færdig senere, fordi
pladsen skal bruges som bygge-
plads for de andre delprojekter.
48 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
De bynære havnearealer i Århus - her skitseret med å-åbningen, multimediehus og havneplads.
Brugerinddragelsen har resulteret i udarbejdel-sen af syv kerneværdier for Multimediehuset.- Borgeren som udgangspunkt
- Livslang læring og fællesskab
- Mangfoldighed, samarbejde og netværk
- Kultur og oplevelser
- Brobygger mellem borger, teknologi og viden
- Fleksibel og professionel organisation
- Et bæredygtigt ikon for Århus.
De fysiske rammer i det nuværen-
de Hovedbibliotek i Århus har i
mange år ikke kunnet leve op til
aktivitetsniveauet i bygningen. I
1934, da Hovedbiblioteket blev
bygget, var bøger det afgørende
medie. Men i dag er Hovedbibliote-
kets udbud af medier steget vold-
somt, og kravene til bibliotekets
funktion har ændret sig drastisk.
Marie Østergård er Borgerservice
og Bibliotekers projektleder på det
nye Multimediehus.
”Det nye multimediehus skal
være borgernes hus. Huset skal
ikke kun danne rammen for udlån
af medier. Det skal også give bru-
gerne oplevelser og rum til læring
og fordybelse. Der skal være mulig-
hed for fordybelse og koncentration
og også samspil og videndeling,”
siger hun.
eksterne lejere, der kan skabe syn-
ergi med biblioteket og dets bruge-
re, som for eksempel kultur-,
undervisnings- eller medieinstitutio-
ner.
”Multimediehuset skal stå på
havnefronten i mange år. Og da vi
højst kender medieudviklingen et
par år ud i fremtiden, så er det bru-
geren, vi projekterer Multimediehu-
set efter. Derfor skal det først og
fremmest bygge på de menneskeli-
ge behov for nærvær, netværks-
dannelse, oplevelse, læring, reflek-
sion, tryghed, sansning og kommu-
nikation,” siger Marie Østergård.
”I udviklingen af de nye facilite-
ter tager vi udgangspunkt i visioner-
ne og værdierne for Multimediehu-
set, så vi ikke lader os begrænse af
vores nuværende fysiske forhold,
når vi skal tænke muligheder for
borgerne.”
BrugerinddragelseEt væsentligt element i planlægnin-
gen er inddragelsen af de kom-
mende brugere af Multimediehu-
set. Og det er borgere i alle aldre,
der er blevet hørt.
”Vi havde blandt andet i som-
mers en uge, hvor vi holdt Eksperi-
mentarium for børn mellem 9-14
år. Vi bad dem komme med bud
på, hvad de godt kunne tænke sig,
der bliver mulighed for i det nye
hus. På den måde har vi kunne
indarbejde børnenes ideer i kon-
kurrencematerialet og visionerne,
og børnene har sat deres fingeraf-
tryk på Multimediehuset,” siger
Marie Østergård. Filmen fra Eksperi-
mentarium kan ses på Multimedie-
husets hjemmeside og vil blive
distribueret til de deltagende arki-
tekter i konkurrencen.
Medarbejdere, undervisningsin-
stitutioner og andre offentlige insti-
tutioner er også blevet hørt.
”Ved at inddrage mangfoldige
brugergrupper forsøger vi at sikre,
at Multimediehuset lever op til de
forventninger, fremtidens bruger
med rette måtte have,” siger hun.
Bygges på menneskeligebehovDer bliver i Multimediehuset lavet
plads til, at institutioner udefra har
mulighed for at leje sig ind i bygge-
riet. Det skal være en eller flere
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 49
Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S
Tlf. +45 33 42 70 00 Fax +45 33 91 41 44 [email protected] www.ski.dk
Fire nye indkøbsaftaler indenfor rådgivende ingeniørydelser træder i kraft 1. marts
Tilmeld dig på www.ski.dk
Som indkøber indenfor den offentlige sektor kan du efter den 1. marts nemmere og med færre res-sourcer købe rådgivende ingeniørydelser. Du behøver nemlig ikke at gå i et krævende EU udbud, da SKI allerede har afl øftet udbudsforpligtelsen på de fi re aftaler. Aftalerne sikrer desuden et højt kva-litetsniveau målt ud fra kompetencer og referencer, og de 44 valgte leverandører dækker både store ingeniørvirksomheder samt mindre mere specialiserede virksomheder i en stor geografi sk spredning.
Kom til informationsmøde og hør mere om aftalerne: 11. marts kl. 12.00 –15:30 på ARoS i Århus12. marts kl. 12.00 –15:30 på IT Universitetet i København
Tilmelding skal ske på www.ski.dk, hvor du samtidig kan tilmelde dig vores nyhedsbrev og løbende modtage elektroniske nyheder om aftalerne.
Flere penge til dem, det egentlig handler omSKI er en indkøbscentral, der gennemfører EU-udbud på vegne af det offentlige. Det er en fordel at samle det offentliges udbudsfor-retninger, da det sparer tid, ressourcer og ofte giver bedre aftaler end den enkelte enhed selv kan opnå. Udbuddene udmønter sig i attraktive indkøbsaftaler, der fremmer og effektiviserer offentligt indkøb, og dermed er et bidrag til at sikre den danske velfærd.
Borgernes hus
Læs mere om Multimediehu-
set på hjemmesiden;
www.multimediehuset.dk
Ifølge den nye jordforure-ningslov bliver alle byzonerfra januar 2008 klassifice-ret som områder, der kanvære lettere forurenet. Detbetyder, at flytning af jordskal anmeldes til kommu-
nen, og jorden skal håndte-res som lettere forurenet.
/ Af biolog Steffen Damgaard Nielsen og geolog
Jacob Steffensen, Grontmij | Carl Bro A/S
Nye paragraffer i jordforureningslo-
ven betyder, at alle byzoner klassifi-
ceres som områder, der kan være
lettere forurenet. Alle grunde, hvor
der skal bygges eksempelvis boli-
ger, børneinstitutioner eller offentli-
ge legepladser skal nu vurderes af
kommunen og eventuelt under-
søges for forurening. Kommunen
kan med fordel straks fra begyndel-
sen af 2008 gennemarbejde områ-
deklassificeringen og udarbejde det
regulativ, der skal beskrive kommu-
nens fremtidige jordhåndtering
inden for byzonen.
En fornuftig områdeklassifice-
ring, som indbefatter de relevante
byområder, vil være til gavn for mil-
jøet, fordi kommunens indats over-
for den lettere forurenede jord kan
prioriteres der, hvor indsatsen har
størst virkning.
Enklere administration ogmulighed for at undtageHensigten med områdeklassifice-
ringen er at udpege og klassificere
de lettere forurenede områder, her-
under at undgå, at lettere forurenet
jord utilsigtet bliver kørt bort til
deponering eller genanvendelse på
uforurenede arealer. Ligeledes
betyder områdeklassificeringen, at
kommunen får mulighed for at
målrette generel rådgivning om at
bo og opholde sig på lettere forure-
net jord. Endelig gør områdeklassifi-
ceringen det enklere for grundeje-
re, entreprenører og myndigheder
at administrere flytning af over-
skudsjord fra byggearbejder i
byområderne. Den nye lovgivning
betyder ligeledes, at en række
ejendomme, der tidligere var foru-
reningskortlagte, nu i stedet vil blive
50 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Områdeklassificering af byzoner
Byzonekort 2008 Bogense. Gældende byzone er udgangspunktet for områdeklassificeringen, hvor kommunen ud fra ensamlet vurdering af forureningsforholdene kan undtage større sammenhængende områder og opnå en række administra-tive, økonomiske og miljømæssige fordele. Udlånt af Nordfyns Kommune. Copyright Miljøministeriet, Kort & Matrikelsty-relsen.
områdeklassificerede og derved
ikke på samme måde vil være regi-
strerede og pålagt forskellige
restriktioner.
Imidlertid kan kommunen ud fra
en samlet vurdering af forurenings-
forholdene og den historiske byud-
vikling undtage områder inden for
byzonen, eller inddrage områder
uden for byzonen i de områdeklas-
sificerede arealer. Hvis områder,
baseret på gode argumenter, kan
undtages af områdeklassificeringen,
betyder det færre udgifter til trans-
port og deponering af lettere foru-
renet jord, færre udgifter for byg-
herren på ikke-områdeklassificere-
de områder, samt ikke mindst
færre administrative opgaver for
kommunen i forbindelse med
anvisning af lettere forurenet jord.
Større arbejdsindsatsUdgangspunktet for områdeklassifi-
ceringen er den til enhver tid gæl-
dende byzone. På baggrund af
kommunens samlede viden om
forureningsforholdene i de enkelte
områder foretages en vurdering af,
om der er grundlag for henholdsvis
at undtage eller inddrage større
sammenhængende områder i
områdeklassificeringen.
Denne viden består af det eksi-
sterende kendskab i kommunen til
byens udviklingshistorie og forure-
ningsforhold, herunder kendskab til
de enkelte områders bebyggelses-
tidspunkt, intensitet af arealanven-
delse, trafikbelastning, industriel
belastning, opvarmningsformer,
bebyggelsestæthed, historik om
byudvikling, kendskab til områder
dre byer kan vurderes samlet.
I den 5. fase fremlægges det
endelige oplæg til områdeklassifice-
ringen i form af skriftligt materiale
og kortbilag. Områdeklassificerin-
gen fremlægges politisk og sendes
efterfølgende i høring. I 6. fase
gennemgås høringssvarene og der
tages stilling til, om høringssvarene
skal føre til ændringer i område-
klassificeringen. I den 7. fase træder
områdeklassificeringen i kraft og
der udarbejdes informationsmateri-
ale til de borgere, der bor i de
områdeklassificerede områder.
Fremtidig helhedsløsningOmrådeklassificeringen må forven-
tes at få væsentlig betydning for,
hvordan overskudsjord fra byzonen
fremover skal håndteres. Mængden
af overskudsjord fra byzonen vil for-
mentlig stige, og kommunen og
borgerne får derfor et behov for, at
jordanvisningen kan foregå hurtigt
og gnidningsfrit.
IT-baserede jordhåndterings-
værktøjer må forventes at få en sti-
gende betydning i den daglige sty-
med fyldjord samt kendte forure-
ningsdata.
Kildegrundlaget for områdeklas-
sificeringen vil typisk bestå af ældre
målebordsblade, flyfoto og bypla-
ner i kombination med eksisteren-
de oplysninger om jordforurening,
udtræk fra bygnings- og boligregi-
steret samt viden om vej- og trafi-
kanlæg.
Væsentlige kriterier for undtagel-
se af områder i områdeklassificerin-
gen er blandt andet, at områderne
skal være sammenhængende og
have en vis størrelse samt være
afgrænset fra omgivelserne i kraft
af bebyggelsestype, bebyggelsesal-
der, topografi mv. Endvidere skal
området være bebygget senere
end cirka 1940 og have en ensar-
tet anvendelseshistorie, ligesom
der ikke skal være større trafikan-
læg i området.
Faseopdelt strategiOmrådeklassificeringen bør gen-
nemføres i en faseopdelt fremad-
skridende proces tilpasset den
enkelte kommunes behov og res-
sourcer og foregå gennem tæt dia-
log mellem kommune og rådgiver.
I den 1. fase fastlægges de ønske-
de datakilder, herunder hvilke data
kommunen allerede har, og hvilke
data der skal skaffes. I den 2. fase
opstilles de kriterier, som kommu-
nen vil benytte i forbindelse med
undtagelse og inddragelse fra
områdeklassificeringen. Denne fase
kan med fordel udføres som en
workshop sammen med kommu-
nens miljømedarbejdere. Kriterier-
ne samles og anskueliggøres i et
diagram, der kan tjene som doku-
mentation for undtagelse og ind-
dragelse fra områdeklassificeringen.
I den 3. fase indsamles al det
ønskede datamateriale. I den 4. fase
gennemgås det indsamlede materi-
ale herunder foretages en vurdering
af, om sammenhængende områder
i byzonen kan undtages fra område-
klassificeringen eller områder uden
for byzonen skal inddrages i områ-
deklassificeringen. Denne del
udføres bedst en byzone ad gangen.
I større byer vil gennemgangen
være opdelt i kvarterer, mens min-
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 51
Flyfoto 1954 Bogense. Historiske fly-foto tidsfæster byudviklingen i f.eks.et industriområde eller bebyggelses-tætheden i et boligområde. Byområ-der udviklet efter ca. 1940 kræver ennærmere gennemgang før områderkan undtages af områdeklassificerin-gen. Udlånt af Nordfyns Kommune.Copyright Cowi A/S.
ring og dokumentation af jord-
strømmene, ligesom en GIS-base-
ret database vil kunne bruges i for-
bindelse med evaluering og videre-
udvikling af områdeklassificeringen.
Grontmij | Carl Bro har sammen
med RGS 90 A/S udviklet værktøjet
JordWEB, www.jordweb.dk, hvor
det er muligt elektronisk at anmel-
de forurenet jord. Formålet med
den nye portal, der stilles gratis til
rådighed for alle, er at forenkle
arbejdsgangene i forbindelse med
anmeldelse, anvisning og transport
af jord. Når kommunikationen fore-
går elektronisk, er det hurtigere for
alle parter, og så snart en sagsbe-
handler har anvist jorden til en jord-
modtager, sendes der automatisk
en e-mail til både bygherre, jord-
modtager og transportør. Det bety-
der desuden, at der sikres en bedre
sporbarhed på jorden fra opgrav-
ningssted til slutbrug.
Den lettere forurenede jord, der
skal håndteres og bortskaffes i for-
bindelse med områdeklassificerin-
gen kan med fordel betragtes ud
fra et genanvendelsessynspunkt,
hvor jorden nyttiggøres i f.eks.
støjvolde eller udnyttes ved f.eks.
landskabsmodellering til rekreative
formål. Derved kan områdeklassifi-
ceringen betragtes som en
helhedsløsning, der dækker hele
arbejdsgangen fra udarbejdelsen af
selve områdeklassificeringen og
frem til genanvendelsesprojekter,
der nyttiggør den resulterende let-
tere forurenede jord.
Flere kommuner vil med fordel
kunne indgå i et samarbejde
omkring områdeklassificeringen og
derved opnå stordriftsfordele i for-
bindelse med bl.a. standardisering
af procedurer, tilpasning af IT-værk-
tøjer samt etablering og drift af
genanvendelsesprojekter.
52 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Målebordsblad 1918 Bogense. Histori-ske målebordsblade beskriver areal-anvendelsen og tidsfæster byudviklin-gen. Anvendelseshistorie og bebyg-gelsestype er væsentlige kriterier forat undtage arealer fra områdeklassifi-ceringen. Udlånt af Nordfyns Kommu-ne. Copyright Kort & Matrikelstyrel-sen.
Slam på landbrugsjord – hvad ved vi?Mandag den 25. februar 2008 kl. 09.00-16.15 i Ingeniørhuset,Kalvebod Brygge 31, København Slamanvendelse har gennem mere end 30 år været gjort til genstand for omfattende, offent-ligt støttet videnskabelig forskning. Seneste således under SMP II, hvor 12 danske forskningsin-stitutioner efter et femårigt fælles forskningsprojekt i 2002 konkluderede, at anvendelse afslam i jordbruget efter gældende regler ikke har giftvirkning på nyttedyr og planter, ikke førertil akkumulering af miljøskadelige stoffer i jord eller fødekæder og ikke forurener grund- elleroverfladevand.En ny DMU-rapport sætter spørgsmålstegn ved lægemidler i spildevand og slam. Giver detgrund til at ændre på den hidtidige konklusion? Få svaret på konferencen, hvor DMU-rapportenfremlægges og diskuteres af førende slamforskere, og hvor miljøpolitiske ordførere fraFolketingets partier er inviteret til at debattere.
UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk
Deltagerpriser (excl. moms):
DAKOFA-medlemmer 2.350,-Ikke-medlemmer 3.850,-
Til/frameldingsfrist18. februar 2008 ko
nferen
ce
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 53
Chef i Teknik & Miljø 5. - 6. marts 2008
Meld dig til 2 inspirerende dage med fokus på forandringer ogledelsesudfordringer - nu og i fremtiden. Vær med og få lejlighedtil at drøfte løsninger, oplev spændende og inspirerende talere, dergiver deres bud på tingene. Få ny viden, du kan drage nytte af,mød kolleger fra hele landet og styrk dit netværk i dagligdagen
Den årlige konference - Den tekniske chef - har ændret navntil Chef i teknik & miljø.Både indhold og form har også undergået en række ændringersom en konsekvens af opgave strukturreformen og ny organiseringi landets kommuner. Ændringen betyder også, at konferencen nuhenvender sig til hele ledergruppen i teknisk forvaltning. Vi opfor-drer derfor hele ledergruppen til at deltage.
Vi glæder os til at byde jer velkommen på konferencen.
Du kan bl.a. høre følgende indlæg på konferencen:
Velkommen til vidensamfundet og næste generation! Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, Fremforsk
Velkommen til en ny virkelighed i mellem borgere og politike-re! Partner Lisbeth Binderup, Lundgaard konsulenterne
På opdagelsesrejse i fremtiden med bagage og med danskta-lende guiderNye perspektiver på hverdagen og på den fremtid, der venter v.DialogteatretVand- og naturplaner i Århus KommuneForvaltningschef Claus Nickelsen, Natur og miljø, Århus Kom-mune
Organisering og effektivisering af byggesagsbehandlingenAfdelingsleder Jan Gjerlevsen, BYG-gruppen, Sønderborg KommuneDirektør Preben Juul Sørensen, Natur, teknik og miljø, SyddjursKommune
Sekretariatschef Lisbet Lorenzen, Københavns Kommune
Fra folkestyre til markedsdemokratiProfessor Tim Knudsen, Københavns Universitet
En guidet tur i det digitale landskab!Chefkonsulent Jens Ole Back og teknik- og miljøchef Søren PeterSørensen
Organisering og effektivisering af byggesagsbehandlingen.Oplæg fra Syddjurs kommune og Københavns kommune.
Infrastrukturen - en national udfordring!Medlem af Infrastrukturkommissionen Birgit W. Nørgaard, Adm.direktør i Grontmij Carl Bro
Om konferencen - TilmeldingKonferencen afholdes på COK – Den Kommunale Højskole ogledes af direktør Trine L. Holmberg, Gentofte Kommune og teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen, Silkeborg kommune.
Konferencen arrangeres af KTC og COK – Den Kommunale Høj-skole.
Tilmelding sker på www.cok.dk eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959
/ Af Hans-Henrik Høg, Teknik- og
Miljøforvaltningen, Albertslund kommune
Ole Bo Hansen og Raoul Roestenberg, Krüger A/S
Ved planlægning af byudviklingen i
det centrale Albertslund i 1960-
70’erne valgte man – som i resten
af kommunen - at udforme regn-
vandssystemerne som åbne bassi-
ner og kanaler. På den måde kan
regnvandssystemerne både aflede
regnvand og derved forhindre over-
svømmelser og samtidig indgå som
et berigende element i det retline-
de bycenter-miljø, der består af
moderne byggeri.
Efter bassinernes indvielse
begyndte de at gro til med bund-
hæftede vandplanter. Udbredelsen
af vandplanterne blev de første år
bekæmpet manuelt og maskinelt.
Det blev senere afløst af et forsøg
med kinesiske græskarper, der viste
sig at være meget effektive overfor
planterne, men samtidig blev bassi-
nerne belastet med planktonalger.
Algeopblomstringen i sommer-
perioden medfører en ringe gen-
nemsigtighed i vandet (sigtedybde)
og en forringet æstetisk værdi af de
åbne vandområder. Problemet skyl-
des især fosforindholdet i det
afstrømmende regnvand.
Den gode og den onde cirkel Gennem hele forløbet har Alberts-
lund Kommune fokuseret på, at de
nødvendige tiltag til forbedring af
forureningstilstanden i bassinerne
skal udvælges på grundlag af en
generel forståelse af de biologiske
og biokemiske processer. En sådan
forståelse kan beskrives enkelt ved
henholdsvis den gode cirkel og den
onde cirkel for søens tilstand, se
figur 2.
En sø i naturlig balance har en
minimal fosfortilførsel, lav alge-
vækst samt mange bundplanter og
rovfisk.
Men regnvandsbassinerne i
Albertslund var derimod inde i en
ond cirkel: stor fosfortilledning,
grøn algesuppe samt få bundplan-
ter og rovfisk.
Regnvandsbassinerne blev også
påvirket af andefodringen, idet
ændernes afføring virker som
udledning af urenset husspilde-
vand, dvs. indhold af både organisk
stof og næringssalte. Samtidig syn-
54 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Forbedring af vandkvali-teten i regnvandsbassi-nerne i AlbertslundI forbindelse med udbygning af Albertslund kommune til-bage i 1960-70’erne besluttede man som noget nyt, atudforme de separate regnvandssystemer som åbne kana-ler og bassiner for at skabe et spændende bymiljø. Menalgevækst blev et problem, som det først nu er muligt atløse effektivt ved at anvende den nyeste filterteknologi tilrensning af vandet.
Figur 2: Den gode cirkel for søens tilstand.
Albertslund kommune fik i
2007 tildelt Nordisk Råds
Natur- og Miljøpris. Blandt
andet for den kreative håndte-
ring af regnvand i bymiljøet og
for forbedringen af tilstanden i
de naturlige recipienter.
ker en del af foderet til bunds og
forstærker derved forureningsbe-
lastningen.
Hvordan bryder man denonde cirkel ?I første omgang forsøgte Alberts-
lund en nænsom og samtidig øko-
nomisk løsning baseret på bioma-
nipulation: Opfiskning af skidtfisk til
forøgelse af mængden af algespi-
sende zooplankton i vandet samt
udplantning af bundplanter til ilt-
ning af vandet, optagelse af
næringsstoffer og til skjul for rovfisk.
Desuden forsøgte man en kemisk
fældning med aluminium for at
binde fosfor til sedimentet.
Den ønskede forbedring af til-
standen blev dog ikke opnået, og
de opnåede resultater var ikke af
dimentet som følge af den min-
dre forekomst af døde alger, der
falder til bunds.
3FM filter-metoden blev afprøvet i
løbet af sommeren 2007.
3FM filter3FM (Flexible Fibre Filter Module) er
et kompakt filtersystem, der med
fleksible nylonfibre som filtermedie
tilbageholder partikler, dvs. suspen-
deret stof og alger fra søvand. Filte-
ret spules fuldautomatisk med en
kombination af trykluft og søvand.
Se figur 3.
Forsøg i sommeren 2007Forsøgsperioden strakte sig fra 17.
juli til 30. august 2007, dvs. i perio-
den med mange alger i bassinet.
varig karakter. Derfor blev der efter-
følgende fokuseret på mere perma-
nente løsninger i form af mekani-
ske eller kemiske renseanlæg
eventuelt i kombination med andre
tiltag og under stadig hensyntagen
de grundlæggende biokemiske og
biologiske balancer i bassinet.
Indledningsvist blev forskellige
typer af renseindgreb vurderet:
• Fosforfjernelse i det tilstrømmen-
de regnvand er renseteknisk
meget kompliceret og bekostelig
og derfor ikke anvendt.
• Begrænsning af algevækst ved
filtrering af meget store mæng-
der søvand i sommerperioden,
dvs direkte symptombehandling
i algevækstperioden ved recirku-
lering af store mængder vand fra
bassinet gennem et filter. Meto-
den blev nærmere vurderet på
grundlag af forsøg udført i løbet
af sommeren 2006 med 10 og
20 mikrometer filterdug på et
tromlefilter. Filterdugens maske-
vidde på 10 mikrometer viste sig
dog at være utilstrækkelig til fjer-
nelse af de kritiske alger.
• Begrænsning af biomassen ved
kontinuerlig finfiltrering af vand
fra bassinet gennem hele som-
merperioden med et recirkule-
rende finmasket filter som 3FM
filtret, der har en maskevidde på
kun 3-5 mikrometer. Med dette
filter kan på kort sigt opnås en
nedbringelse af mængden af
alger i vandfasen og på længere
sigt en gradvis nedbringelse af
puljen af fosfor bundet i bundse-
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 55
Figur 3: 3FM filterets nylonfibre har en ekstremt lille maskevidde på 3-5 mikrometer og er derfor i stand til rent mekanisk at fjerne de kritiske alger om sommerenuden tilsætning af kemikalier til det rensede vand.
Der blev pumpet 30 m3/h igen-
nem filteret og det rensede vand
blev recirkuleret til bassinet.
Resultatet af vandanalyserne på
indløb og udløb ses i tabel 1. Klor-
ofyl A (der medvirker til algernes
fotosyntese) er det almindeligt
anvendte mål for algekoncentratio-
nen.
Den opnåede reduktion på 47
% af algerne viser, at et 3FM filter
med den fornødne hydrauliske
kapacitet effektivt kan reducere
algemassen i Rådhusbassinet ved
kontinuerlig drift gennem hele
sommerperioden. Den opnåede SS
reduktion på 64 % vil øge sigte-
dybden og lysindfaldet ned gen-
nem vandet, dvs. modvirke den
onde cirkel. Fjernelsesgraden over-
for Total-P på 33% skyldes, at P
både er bundet i både alger og SS.
Den hydrauliske kapacitet for et
senere permanent anlæg ved
Rådhusbassinet bestemmes af
volumenet af bassinerne (9.000
m3) og algernes reproduktionsrate
om sommeren. Denne kapacitet er
bestemt til 100-150 m3/h og altså
væsentligt større end forsøgsan-
læggets kapacitet.
Anvendelse af rensetbassinvand til spædevand ifjernvarmesystemetVed tilsætning af koagulanten PAX-
XL60 i tilløbet kan rensegraderne i
3FM filteret øges til 90-95% over-
for SS, 75-80 % overfor Total-P og
85-95% overfor alger (klorofyl-A).
Det rensede regnvand fra bassinet
er herefter rent nok til at kunne
erstatte almindeligt vandsværks-
vand, der normalt anvendes som
spædevand i fjernvarmesystemet.
På grund af prisen på ca 23 kr/m3
for vandsværksvand, er der på den-
ne måde betydelige besparelser at
hente for Albertslund Fjernvarme-
forsyning ved at erstatte vand-
værksvandet med forrenset vand
fra bassinet – altså en både økono-
misk og miljømæssig god løsning!
Den tilsatte koagulant udgør ikke
noget teknisk eller miljømæssigt
problem i fjernevarmesystemet.
Vand til recirkulering i Rådhusbassi-
net renses separat i 3FM anlægget,
således at koagulanten under ingen
omstændigheder vil optræde i
udledningen til Rådhusbassinet.
En varig løsningDet finmaskede 3FM-filter vurderes
at være en god varig løsning på
problemet med algevækst i regn-
vandsbassinerne Rådhussøen og
Kanalen. Filteret installeres perma-
nent ved Rådhusbassinet, således
at det kan være i drift i hele alge-
vækstperioden forår-sommer-efter-
år.
Den opnåede algereduktion for-
ventes umiddelbart at forbedre
vandkvaliteten i bassinet efter nog-
le måneder og forbedringen for-
ventes at blive forstærket efter nog-
le få år, når den akkumulerede fos-
forpulje i bundsedimentet gradvist
formindskes og den mulige fosfor-
frigivelse herfra tilsvarende reduce-
res.
For Albertslund kommune vil et
permanent 3FM anlæg kunne
finansiere sig selv inden for en
årrække på grund af de opnåede
besparelser til spædevand til fjern-
varmesystemet.
56 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Figur 1: Det er ikke kun borgerne, dertrives med kanalmiljøet i det centraleAlbertslund.
INDLØB UDLØB RensegradGennemsnits Gennemsnit [%]konc. mg/l konc. mg/l
Total-P 0,14 0,094 33
Suspenderet Stof (SS) 14,3 5,2 64
Klorofyl A 0,072 0,038 47
Tabel 1: Rensegrader overfor bassinvandet opnået med 3FM filteret uden brug afkoagulant.
Der ønskes generelt ikke
nogen efterligning af naturlige
vandige økosystemer. Der
ønskes et bassin og kanalsy-
stem i bymiljøet med spejlklart
vand og uden væsentlig visuel
og lugtmæssig forurening.
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 57
Kommunernes tekniske forvaltninger har mu-lighed for at dele deres viden på KTC Portalen. Det sker på KTC Viden Center, hvor fildeling og kompetencenet er hjørnestenene. Dette produktark går tæt på nogle af de væsentligste funktioner.
HVAD BESTÅR LØSNINGEN AF?De primære funktioner på KTC Viden er byg-
get op omkring 2 vigtige redskaber - fildeling
og kompetencenet, der på hver sin måde, gør
det muligt for de ansatte i de tekniske forvalt-
ninger af udveksle viden og dyrke netværk.
DELING AF DOKUMENTERProcedurer, best practice - eksempler, svarbre-
ve, projektbeskrivelser, myndighedsafgørelser,
brochurer, notater, er blot nogle få af de typer
dokumenter, som kommunerne deler med
hinanden på KTC Viden.
Kommunerne deler dokumenter på KTC Viden
Det bærende koncept i systemet er, at det
ikke er nødvendigt at opfinde den dybe tal-
lerken igen, hvis andre allerede har gjort sig
nogle gode erfaringer. At der ofte kan skæres
genveje, hentes inspiration og spares masser
af tid, er blot værdifuld bonus for kommu-
nerne.
KOMPETENCENETPå KTC Viden kan alle medarbejdere med en
aktiv brugerprofil på en nem og hurtig måde
komme i direkte kontakt med kollegaerne i de
andre kommuner.
Kommunerne stiller spørgsmål på KTC Viden
Man udvælger 5-10 faglige emner og sender
sit spørgsmål afsted. Så går systemet igang
med at matche andre brugeres faglige profiler
med det stillede spørgsmål. Med over 5500
registrerede brugerprofiler, er KTC Viden en
yderst effektiv måde at tilegne sig viden på!
BRUGERPROFILEn aktiv brugerprofil giver også adgang til ny-
hedsbreve, kursuskalender og meget andet.
Hvis du ikke allerede har en brugerprofil, kan
du oprette en ny på www.ktcviden.dk
Oprettelse af brugerprofil på KTC Portalen
- OG MEGET, MEGET MEREFor registrerede brugere på KTC Portalen, er
ting som KTC Nyhedstjenesten, KTC Stillings-
annoncer, KTC Kalenderemner, samt KTC Pro-
jektrum med til at gøre KTC Viden til den mest
oplagte platform for vidensdeling i den tekni-
ske sektor. Prøv selv på www.ktcviden.dk
KTC Portalen - din genvej til viden
KTC PRODUKTARK | FEBRUAR08 | KTC VIDEN CENTER|
KONTAKT Jesper HedegaardA: Vejlsøvej 51, 8600 SilkeborgT: 8921 2116 / 4057 4515 M: [email protected]
KTC Viden - er en nem genvej til store mængder kommunale erfaringer
Kommunerne er en centralspiller i klimakampen. Menmodsat en sportskamp, erder ikke kun én vinder ogén taber. Kampen kan kunvindes, hvis mange spillersammen. Det vil sige virk-somhederne, staten, kom-
munerne og borgerne. Skerdette ikke, vil kampen ogsåfå mange tabere.
/ Af chefkonsulent Cathrine Maria Nielsen og
chefkonsulent Christina Føns,
begge KL, kontoret for teknik og miljø
På KTC’s årlige dag for faggrupper-
ne blev det livligt diskuteret, hvor-
dan KTC’s medlemmer kan bidrage
til at løfte debatten op på et højt
fagligt niveau. Den 31. marts på
”Kommunernes Klimakonference”,
arrangeret af KL og COK vil diskus-
sionen blive bragt et skridt videre,
når klima- og energiministeren og
landets kommunalpolitikere disku-
terer, hvordan synergier kan høstes
i samspillet mellem det kommuna-
le og landpolitiske klimaarbejde.
Et centralt spørgsmål i debatten
på faggruppedagen den 31. januar
i Kolding var, hvad det er for red-
skaber og virkemidler, som kom-
munerne har brug for i klimakam-
pen. Er der områder, hvor vi skal
bede ministeren om at se nærme-
re på lovgivningen, for at kommu-
nerne kan få de nødvendige red-
skaber? Sådan at vores byer ikke
oversvømmes og vores huse ikke
bruger uforholdsmæssigt meget
energi?
KL vil på kommunernes vegne
deltage i Klima-og energiministeri-
ets tværministerielle klimatilpas-
nings-koordineringsgruppe. Formå-
let med denne gruppe er at skabe
et forum, hvor man mødes på
tværs af alle kommunale og statsli-
ge myndighedsområder for at
diskutere, hvordan barriererne for
klimaarbejdet i Danmark kan løses.
I Kolding diskuterede faggrupperne,
hvordan de bedst kan bidrage med
fagligt input og sparring til KL, så vi
kan rejse de problemstillinger, som
kommunerne skal løse, når borger-
ne får toilet i hele kælderen, og når
vinden river deres tage af.
Fælles scenarieEske Groes, kontorchef for KL’s
kontor for teknik og miljø, berørte
ligeledes tilpasningstemaet i sit
oplæg i plenum senere på dagen.
”Klimatilpasning er i nogen kom-
muner allerede meget nærværen-
de og vil i fremtiden blive det i de
fleste andre. Det er en opgave,
som vi ikke kan lukke øjnene for,
da den berører vores borgere og
derved også os”, sagde han. Eske
Groes understregede, at et vigtigt
tema for KL at drøfte med klima-
og energiministeren er, at vi må
have et fælles billede af udviklin-
gen. Han pointerede, at KL mener,
at ministeriet må komme med en
central udmelding om, hvilket kli-
mascenarie kommunerne og alle
de statslige styrelser skal dimensio-
nere efter. Det må ikke være tilfæl-
digheder, der råder, sådan at den
ene statslige styrelse lovgiver og
vejleder ud fra en klimaændring på
2 grader og en gennemsnitlig
vandstandsstigning på 1/2 meter,
mens den anden statslige styrelse
lovgiver og vejleder ud fra en kli-
maændring på 3 grader og en gen-
nemsnitlig vandstandsstigning på
3/4 meter. ”Holland har gjort det.
De har besluttet sig for, at alle
offentlige myndigheder arbejder ud
fra det scenarie, der forudsiger en
temperaturstigning på 2 grader. Så
kan vi også lægge os fast på et
scenarie” pointerer Eske Groes.
Kommunalt fingeraftrykmuligtDet andet ben i klimaproblematik-
ken er CO2 reduktion. Her har kom-
munerne også skal-opgaver, men
mindst lige så interessant er det, at
der er en overvægt af kan-opgaver.
Her har kommunerne mulighed for
at sætte deres eget fingeraftryk i kli-
makampen. Klimaet er mange ste-
der blevet en fælles opgave i kom-
munen, som samler borgere, politi-
kere, virksomheder og forsknings-
verdenen. En udfordring som giver
kommunen identitet.
58 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Klimakampen skalkæmpes sammen
”Kommunerne spiller en vigtig
rolle i kampen mod klimafor-
andringerne, og mange kom-
muner er allerede i gang med
visionære projekter. Nu gælder
det om hurtigt at sprede de
gode erfaringer, inspirere hin-
anden og fjerne eventuelle
barrierer.”
Klima- og energiminister Con-
nie Hedegaard.
På ”skal-siden” hører kravet om
CO2 reduktion hos de kommunale
forsyningsselskaber. Her er også
aftalen mellem KL og daværende-
/tidligere transport- og energimini-
ster om, at kommunerne skal gen-
nemføre energisparetiltag i de
kommunale institutioner med en
tilbagebetalingstid på under 5 år.
Men det er kun et meget lille
udsnit af de aktiviteter, som kom-
munerne har sat i værk for at redu-
cere CO2 udledningen. Nogle kom-
muner er gået ind i kampen med
at reducere CO2 ved at fremme
lokale ordninger med delebiler.
Andre er med i storskala projekter
sammen med andre kommuner,
staten og det lokale erhvervsliv om
at omlægge den kollektive trafik til
et mere CO2 neutralt brændstof, og
andre igen har konkrete projekter
om energibesparelser med borger-
ne i særlige bydele og virksomhe-
der i særlige klimanetværk. Atter
andre kommuner har indgået
spændende partnerskaber med pri-
vate om at fremme bygningsreno-
veringen både i den offentlige og
den private sektor.
Kommunal CO2-beregnerI samarbejde med Klima- og ener-
giministeriet arbejder KL på at
udvikle en kommunal CO2 bereg-
ner. Værktøjet vil gøre det lettere
for kommunerne at få et overblik
over og desuden kvantificere deres
indsats. Det bliver muligt at sætte
tal på. Et eksempel; Hvis vi
omlægger alle busserne i bussel-
skabet til at køre på biobrændsel,
hvor stor vil x-købings CO2 redukti-
on så være? CO2 beregneren giver
svaret, og svaret giver synlighed.
CO2 beregneren kan også give
et bud på hvilke virkemidler, det er
interessant at arbejde med. Bereg-
neren bliver derfor ikke kun en
hjælp til dem, der er i gang, men
også til dem, der lige nu står og ser
sig lidt søgende omkring. Altså
dem, der overvejer, hvor det er
hensigtsmæssigt at gå i gang. CO2
beregneren kan give et bud på,
hvilke virkemidler kommunen kan
tage fat i. Et bud på, om det er en
muner er selvforsikrede, og nogen
af disse kommuner vil nok overve-
je, om man fremover skal genfor-
sikre sig i forhold til ekstreme
hændelser.
Den anden del af ”risk mange-
ment” er spørgsmålet om, hvordan
kommunerne forebygger, at man
bliver et let offer for en mulig sam-
mensværgelse mellem borgere,
der besidder fast ejendom, og for-
sikringsselskaberne.
Under sit oplæg understregede
Eske Groes også vigtigheden af, at
kommunerne i dette spørgsmål
står sammen. ”Når den første
prøvesag kommer, så er det meget
vigtigt, at den pågældende kom-
mune indhenter såvel teknisk som
juridisk bistand udefra. Som vores
retssystem virker, så bliver det den
eller de to første sager, der lægger
linjen for, i hvilket omfang man
som borger eller forsikringsselskab
kan kaste et økonomisk erstatnings-
ansvar over på kommunen”, sagde
han.
De første par erstatningssager
mod kommunerne som følge af kli-
maforandringerne bliver vigtige, da
de vil være retningsgivende for om
og i hvilket omfang kommunerne
har et økonomisk erstatningsansvar
På ”Kommunernes Klimakonfe-
rence”, arrangeret af KL, den 31.
marts vil diskussionen blive ført
videre. Tre borgmestre fra Greve,
Lolland og Frederikshavn vil debat-
tere med klima- og energiministe-
ren. Med udgangspunkt i de erfa-
ringer, som de deltagende kommu-
ner har på klimaområdet, vil
spørgsmålet være, hvordan stat og
kommuner bedst spiller sammen.
Der vil uden tvivl også komme nog-
le skarpe spørgsmål så som: Hvor-
dan får vi et fælles plangrundlag via
valg af et af de klimascenarier, der
er lagt frem af panelet i FN? Hvor-
fra får vi den ekstra finansiering, vi
skal bruge til disse mange og nye
opgaver? Hvordan sikrer vi os, at
kommunerne ikke får en ny rolle
som bagstopper for forsikringssel-
skaberne?
økonomisk besparelse eller udgift
for kommunen, og et bud på, hvor
meget CO2 kommunen vil spare.
Men kommunerne er kun lige
gået i gang på klimaområdet. En
række kommuner er som tidligere
nævnt i gang med nogle spænden-
de projekter, men der er mange
flere virkemidler store som små.
Derfor var virkemidler og faggrup-
pernes input til CO2 beregneren
også genstand for livlig debat på
faggruppedagen i Kolding.
Det er ikke kun kommunerne og
de statslige myndigheder, der er
optaget af klimaudviklingen og de
afledte konsekvenser. Mange priva-
te parter, herunder lodsejere og
ejere af fast ejendom i øvrigt samt
forsikringsselskaber, har fået øje på,
at klimaudviklingen har medført, at
risikable hændelser så som over-
svømmelser og storme dels er ste-
get i hyppighed, dels er blevet
sværere at forudsige.
Denne usikkerhed om risikable
hændelser i fremtiden har ført til, at
man fra flere sider søger at gardere
sig selv. Når man søger at gardere
sig selv, så orienterer man sig typisk
mod at kaste skylden over på en
anden part, som man så vil prøve
at få gjort ansvarlig for en økono-
misk erstatning.
Det er oplagt, at både borgere
og forsikringsselskaber har deres
øjne stift rettet mod kommunen i
dette spørgsmål. Altså at de begge
vil søge i langt højere grad end hid-
til at gøre kommunen økonomisk
ansvarlig for skader, der følger af
det ændrede klima.
Dette fører til det tredje ben i kli-
maproblematikken. Kommunerne
må udover indsatsen for at fore-
bygge yderligere forværring af kli-
maet og indsatsen for at tilpasse
sig klimaforandringerne også tænke
i et tredje spor, som man kan kalde
”risk management” i forhold til
erstatninger.
Den ene del af ”risk manage-
ment” er spørgsmålet om kommu-
nens egen forsikring. Mange kom-
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 59
Fra 2008 skal større ventila-tions- og klimaanlæg efter-ses hvert femte år. Eftersyn-ene vil afdække muligheder-ne for at effektivisereanlæggenes el- og varme-forbrug. Eftersynene skaludføres af firmaer, der erakkrediteret til opgaven.
/ Af Rikke Marie Hald, Energistyrelsen, og
Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S
D. 1. januar 2008 trådte en ny ord-
ning i kraft, der har til formål at frem-
me økonomisk rentable energibe-
sparelser og øge energieffektiviteten i
ventilations- og klimaanlæg. Ordnin-
gen, der kaldes det lovpligtige ener-
gieftersyn af ventilations- og klimaan-
læg, er en opfølgning på EU’s byg-
ningsdirektiv og den danske lov om
fremme af energibesparelser i byg-
ninger.
Erfaringer fra bl.a. Elsparefondens
ventilationstjek og energiselskaber-
nes energirådgivning viser, at der kan
opnås betydelige energibesparelser
ved at tilpasse driftstiden, volumens-
trømmen og temperaturen til beho-
vet i de lokaler, der ventileres og
eventuelt køles. Dertil kommer
besparelser ved at bruge mere effek-
tive ventilatorer og indføre varme-
genvinding, hvor det ikke findes. Der
hvor rådene er blevet fulgt, har man
ofte sparet 30 til 50% af energifor-
bruget til ventilation.
Erfaringerne peger også på, at et
eftersyn bør gentages med års mel-
lemrum, og at selv nyere anlæg bør
efterses.
Omfattede anlægOrdningen omfatter større ventilati-
onsanlæg i bygninger samt klimaan-
læg til personkomfort. Figur 1 viser,
hvilke anlæg der er omfattet, og hvil-
ke, der er undtaget fra ordningen.
Det skønnes, at omkring 30.000
ventilationsanlæg og 15.000 klima-
anlæg omfattes af ordningen. Elfor-
bruget i disse anlæg skønnes til 680
GWh/år og opvarmningen af ventila-
tionsluften skønnes til 1400 GWh/år.
Det er rundt regnet 2% af Danmarks
elforbrug og 2% af rumvarmeforbru-
get. Den årlige energiudgift til disse
anlæg er i alt omkring 1,5 mia. kr.
Indholdet af et energieftersynDet lovpligtige eftersyn er baseret på
erfaringerne med VENT-ordningen
samt på en række ventilationsfirma-
ers og rådgivende ingeniørers erfa-
ringer med ventilations- og klimaan-
læg.
Ved eftersynet registreres der en
række grundoplysninger om
anlægget, og anlæggets driftstilstand
inspiceres, ligesom der udføres et
måleprogram. Grundoplysningerne
vedrører bl.a. anlægsdata, drifstid og
benyttelsestid, antal brugere og ener-
gipriser. Inspektionen af driftstilstan-
den omfatter anlæggets styringer,
setpunkter, om remmene er slidte
og slappe, om filtre og flader er snav-
sede osv. Målingerne omfatter luftha-
stigheder, tryk og temperaturer foru-
den eleffekter. Ud fra målingerne
beregnes volumenstrømme, og hver
ventilators specifikke effekt (W pr.
m3/s) beregnes, ligesom anlæggets
totalvirkningsgrad og temperaturvirk-
ningsgrad beregnes. Eftersynet
omfatter også en energirådgivning i
form af besparelsesforslag og gode
råd.
Ved eftersynet benyttes et PC-
program, som Energistyrelsen har
fået udviklet specielt til disse efter-
syn. Edb-programmet kan gennem-
regne seks væsentlige besparelses-
muligheder (figur 2) med el- og var-
mebesparelser, investeringer, tilbage-
betalingstid og rentabilitet, således at
montøren kan udvælge de mest for-
delagtige besparelser og kan medta-
ge dem i rapporten til kunden. Pro-
grammet omfatter også over 40
60 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Energieftersyn af venti-lations- og klimaanlæg
Anlæg, der skal eftersesVentilationsanlæg:• Summen af mærkepladeeffekter for anlæggets ventilatormotorer
er 5 kW eller derover
Klimaanlæg:
• Mærkepladeeffekten for kompressormotoren er 5 kW eller derover
Følgende anlæg er dog undtaget• Anlæg i bygninger til industri, håndværk, erhvervsmæssig produk-
tion i landbrug og gartneri mv.• Anlæg, der bruges under 500 timer årligt• Klimaanlæg, hvor over 50% af energiforbruget til køling går til
andet end personkomfort.
Figur 1. Anlæg omfattet af det lovpligtige energieftersyn.
gode råd om energieffektivisering
(se eksemplerne i figur 3). Nogle af
rådene foreslås af programmet ud
fra inspektionen og de udførte målin-
ger, mens andre skal udvælges af
montøren fra en liste over gode råd.
Montøren kan altid justere rådene og
tilføje sine egne gode råd.
Resultatet af eftersynet sammen-
fattes i en rapport til kunden. Rap-
porten omfatter de udarbejdede
besparelsesforslag og gode råd og
viser anlæggets nøgletal, og i et bilag
til rapporten vises de udførte målin-
ger og registreringer. Anlægsejeren
har ikke pligt til at gennemføre forsla-
gene, men må selv bestemme, om
de opstillede besparelsesforslag og
gode råd skal realiseres.
Resultatet af eftersynet og målin-
gerne indrapporteres elektronisk til
Energistyrelsen og gemmes i en
database. Data om det enkelte efter-
syn videregives ikke uden anlægseje-
rens samtykke, men der vil blive
lavet statistikker, som bl.a. kan bruges
til en videreudvikling af ordningen.
Ved næste eftersyn på et anlæg kan
de tidligere målinger hentes ind i PC-
programmet, så montøren kan sam-
menligne sine målinger med de tidli-
gere målinger.
EftersynsvirksomhederFor at kunne udføre det lovpligtige
energieftersyn skal en virksomhed
des være råd til både at betale for
eftersynet og foretage investeringer i
anlægsforbedringer.
Indfasning af eftersyneneFor at opnå en jævn fordeling af
eftersynene over årene, er der lavet
en indfasning som vist i figur 5.
Ønsket har været, at de største
anlæg efterses først, men da de
færreste anlægsejere kender mær-
kepladeeffekterne, startes i stedet
med de største bygninger. Fristen for
eftersyn af anlæg (på 5 kW eller der-
over) i de største bygninger er sat til
31. marts 2009, således at udgiften
om nødvendigt af hensyn til budget-
lægningen kan udskydes til 2009.
Uanset indfasningen kræves nye
anlæg først efterset fem år efter
ibrugtagningen.
Yderligere oplysningerEnergistyrelsens hjemmeside:
www.ens.dk/sw52288.asp
Rikke Marie Hald, Energistyrelsen,
tlf. 3392 6881, [email protected]
Mogens Johansson, Dansk Energi
Analyse A/S, tlf. 3879 7070,
være akkrediteret til opgaven af
DANAK (Danmarks nationale akkre-
diteringsorgan). Formålet med akkre-
diteringen er at sikre, at eftersynene
udføres efter Energistyrelsens ret-
ningslinier og at de er af høj kvalitet.
Akkrediteringen sikrer desuden, at fir-
maerne lærer af deres erfaringer og
af eventuelle fejl, de måtte begå. Et
af kravene for at blive akkrediteret er,
at virksomheden har en kvalitets-
håndbog, som beskriver virksomhe-
dens kvalitetsstyringssystem, organi-
sationen, måleudstyret m.m.
Det er forventningen, at omkring
et halvt hundrede firmaer vil blive
akkrediteret til at udføre eftersynene.
Det gælder både store, landsdæk-
kende firmaer og mindre, lokale.
Også enmandsfirmaer vil kunne
opnå akkreditering.
Kan det betale sig?Energistyrelsen lægger vægt på, at
det skal være økonomisk fordelagtigt
at få gennemført det lovpligtige ener-
gieftersyn, også for ejerne af de
mindste anlæg. Anlægsgrænsen på
5 kW mærkepladeeffekt og hyppig-
heden med femårlige eftersyn er
fastsat ud fra dette ønske. Det sam-
me er omfanget af eftersynet, hvor
hovedvægten ligger på ventilations-
delen, så der ikke både kræves en
ventilationsmontør og en kølemontør
til et eftersyn.
Eftersyn af et typisk anlæg vurde-
res af branchefolk at omfatte i alt fire
montørtimer og at koste omkring
2.500 kr. plus moms. For en ordens
skyld skal det understreges, at der er
fri prisdannelse på eftersynene, såle-
des at prisen på et eftersyn aftales
helt frit mellem anlægsejeren og
eftersynsvirksomheden.
Ud fra erfaringerne med bl.a. El-
sparefondens ventilationstjek vurde-
res det, at der kan rådgives om
besparelser på mindst 25% første
gang og mindst 10% ved de følgen-
de eftersyn. Som det ses af figur 4,
kan besparelsen for et typisk anlæg
med effektiv varmegenvinding
opgøres til henholdsvis 57.000 kr. og
23.000 kr. over fem år. Der vil såle-
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 61
• Justering af driftstid• Lavere indblæsningstemperatur• Udskiftning af ventilator• Etablering af varmegenvinding• Reduktions af hovedvolumenstrøm (ved skoler, beboelse og dag-
og døgninstitutioner)• Frekvensstyring af pumpemotor i væskekoblet varmegenvinder
Figur 2. De seks besparelsesforslag.
• Tryktabet i kanalsystemet for indblæsning er stort. Det anbefales at drøfte det med et ventilationsfirma
• Indblæsningsventilatorens specifikke elforbrug er højt. Det anbefales at drøfte det med et ventilationsfirma
• Temperaturvirkningsgraden er lav. Det anbefales at drøfte det med et ventilationsfirma
• CO2-styringen bør justeres
• Der er et stort solindfald i de ventilerede lokaler. Det anbefales at undersøge, om solindfaldet kan begræn-
ses med markiser eller lignende
• Det anbefales at få monteret manometre til trykmåling på kompressorens fordamper- og kondensatorside
ved næste lovpligtige serviceeftersyn
Figur 3. Eksempler på gode råd om energibesparelser
EnergiforbrugEl 9 kW · 4000 h/år 36.000 kWh/årVarme 94.000 kWh/år
Energiudgift 92.000 kr./år
(el 1,25 kr./kWh, varme 500 kr./MWh)
PengebesparelseVed 25% besparelse 23.000 kr./årVed 10% besparelse 9.200 kr./år
Samlet pengebesparelse, hvis besparelsenklinger ud over fem årVed 25% besparelse 57.000 kr.Ved 10% besparelse 23.000 kr.
Figur 4. Eksempel på energiforbrug og -besparelser for typisk anlæg medvarmegenvinding.
Etageareal ifølge BBR Efterses senest
>= 8000 m2 31. marts 2009
4000 - 7999 m2 31. december 2009
2000 - 3999 m2 31. december 2010
1000 - 1999 m2 31. december 2011
< 1000 m2 31. december 2012
Figur 5. Indfasningen af eftersyn
Denne artikel omhandlerbaggrunden for ibrugtag-ningen af Dansk ByggeKlassifikation (DBK), - byg-geriets nye reference- og klassifikationssystem
/ Af Knud Bindslev, KB Informatik
Gennemførelsen af en byggesag
fra ide til færdigt produkt er ofte et
langvarigt og kompliceret forløb,
som involverer såvel statslige som
kommunale myndigheder, banker
og realkreditinstitutioner, forsikrings-
selskaber, byggetekniske, juridiske
og økonomiske rådgivere, samt
entreprenører, håndværkere, leve-
randører, transportører og produ-
center, og endelig som tillæg et
ikke lille antal specialister, der dæk-
ker hver sit felt i den stadigt mere
komplicerede byggeproces.
Alle disse myndigheders, instituti-
oners og firmaers indsats bør koordi-
neres idet deres medarbejdere skal
samarbejde om at fremstille det
hus, som bygherren ønsker sig. Det
er under alle omstændigheder en
kompliceret affære, som ikke bliver
mindre problematisk af, at bygher-
ren ofte er uerfaren, og at der kun i
meget sjældne tilfælde skabes en
egentlig projektorganisation. Man
kunne med god grund spørge:
"Hvordan bærer man sig egentlig
ad?" - og svaret er: "Man gør som
man plejer at gøre"
Der er igennem årene skabt tra-
ditioner eller vanemønstre som
fastlægger hvordan samarbejde og
kommunikation foregår - og det er
i vid udstrækning disse vanemøn-
stre som sikrer, at det trods alt lyk-
kes at få husene op og stå, dog
ofte med et større eller mindre
antal skrammer i de kvalitetsmæs-
sige, økonomiske og tidsmæssige
overflader.
Stigende mængdeprojektinformationerDe omtalte vanemønstre har i sig de
samme meget negative effekter som
kokain, alkohol og tobak. De er meget
svære at komme af med og de virker
nedbrydende på deres værter.
Et af de væsentligste problemer,
som man kæmper med i denne
forbindelse, er ganske enkelt
omfanget af projektinformationerne
sammen med det stadigt voksende
antal parter i sagen. Samtlige disse
parter skal løbende have den for
dem relevante information, som de
i mange tilfælde anvender som
grundlag for nye dokumenter, som
distribueres i kredsen. At arbejde
med en så stor og omfattende
informationsmængde, som hele
tiden revideres og udvides, stiller
voldsomme krav til evnen og viljen
til kommunikation.
De tegninger eller modeller der
sammen med planer og dokumen-
ter, indgår i en "normal" byggesag
indeholder information om adskilli-
ge tusinde elementer, der er for-
skellige mht funktion, art, kvalitet,
dimension osv. Informationen om
de mange elementer skal i forskel-
lig form og omfang kommunikeres
til alle involverede i sagen.
For rationelt at kunne koordinere
informationen om et så stort antal
elementer, må hvert enkelt ele-
ment identificeres og beskrives i
tekst og på tegninger. Elementer-
62 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Dansk Bygge Klassifikation
Om Dansk Bygge KlassifikationDBK fastlægger rammer for at kunne klassificere hele byggeriet
i hele dets livscyklus - fra program til bortskaffelse.
Med DBK kan man klassificere byggeobjekter som aktører,
processer, bygninger, rum og bygningsdele, projekt- og informa-
tionsmateriale, erfarings- og byggevideninformation m.m.
DBK udgør grundlaget for digitalisering af byggeriets proces-
ser og for udarbejdelse af konkrete kravspecifikationer til udvik-
ling af IT-værktøjer til byggeriet.
DBK strukturen og DBK-kodningssyntaksen er værktøjer for
alle aktører i byggeprocessen. Det kan anvendes til at struktu-
rere, ordne og sortere de informationer, der udvikles og gem-
mes gennem et projektforløb. Det gælder lige fra byggeinfor-
mationer i form af dokumenter til de byggeobjekter, der optræ-
der som bygningsdele i et projekts 3D bygningsmodeller.
Byggecentrum holder i marts 2008 kursus om DBK med
artiklens forfatter som kursusleder.
nes fysiske udformning, deres pla-
cering i bygværket, samt relationer-
ne til andre elementer angives på
tegningerne, mens oplysningen om
hvem der skal levere i den ønske-
de kvalitet incl. beskrivelsen af den
til monteringen hørende arbejdsy-
delse, dens mængde, tid, pris osv.
indgår i beskrivelser, budgetter, tids-
planer, byggeregnskaber, kvalitets-
styringsdokumenter, etc.
DBK samler trådeneElementerne repræsenteres på
planlægningstadet og under den
efterfølgende styring og kontrol af et
ofte væsentlig større antal data, som
tilknyttes de enkelte elementer. Der
kan her f.eks. være tale om resulta-
terne af en kvalitetskontrol, anvisnin-
gen af en acontobegæring, detaljer
på en aftaleseddel, det registrerede
timeforbrug ved gennemførelsen af
en aktivitet, beskrivelse af en mangel
på en mangelliste, osv.
Den meget store datamængde
kommunikeredes helt op til årtusind-
skiftet næsten udelukkende som
fysiske dokumenter, hvor forskellige
uddrag af den samlede datamæng-
de struktureredes i forhold til doku-
mentets specifikke formål.
Det var og er karakteristisk for
de mange dokumenter, at de alle
helt eller delvis refererer til det
samme, nemlig det færdige bygge-
ri, og der vil derfor i vid
udstrækning være tale om, at de
samme data indgår i forskellige
dokumenter, i forskellig sammen-
hæng og udformning. Denne
kendsgerning, som udgør et perfekt
grundlag for genbrug af data, som
alternativ til genindtastning af data,
er kun i meget ringe grad blevet
udnyttet.
Årsagerne til den manglende
udnyttelse af en så oplagt rationali-
seringsgevinst, som oven i købet
fører en række meget positive og
væsentlige sidegevinster med sig,
er sikkert mange.
Givet er det i al fald, at det
omtalte datagenbrug kun kan gen-
nemføres i praksis, hvis der findes
og anvendes et ”ordningssystem”
med en dertil hørende kodnings-
struktur.
Når alle elementer og deres til-
hørende ”hale” af data forsynes
med koder i nødvendigt omfang, er
det muligt at lade vore kære com-
putere arbejde for os - arbejde
med at bringe orden i kaos, såle-
des at vi på den ene side kan få de
oplysninger vi ønsker og på den
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 63
V&S Prisdata 2008
Vi sætter pris på byggeprojekterV&S Prisdata er et uundværligt værktøj til kalkulation, hvad enten det drejer sig om overslagsberegning, tilbudsgivning eller budgetlægning. I V&S Prisdata har du alle relevante priser samlet ét sted, og der er priser på både anlæg, nybyggeri, renovering og drift.
V&S Prisdata fås i digital version og i bogform. Læs mere og bestil på vs.byggecentrum.dk. Du kan også kontakte os på 70 12 06 00.
BYG
GEC
EN
TR
UM
DS8
00
5
anden side kan genbruge data i
ønsket omfang.
Dette ordningssystem, som er
kernen i al informationsstrukture-
ring, har vi nu fået i form af DBK -
og det er kun op til os selv at bruge
det og dermed opnå de væsentlige
rationaliseringsgevinster, som ligger
gemt og venter på at blive opdaget
og udnyttet.
Når 'Hamlet' indvier sceneni det nye Skuespilhus den16. februar, behøver skue-spilleren ikke være bekym-
ret for, om han når ud helttil publikum. Det nye skue-spilhus er nemlig skabtspecielt til teater, og der ertaget højde for alt fra efter-klangen af replikkerne tilnærheden til publikum.
Når Skuespilhuset bliver indviet
med en opsætning af Shakespea-
res berømte stykke lørdag den 16.
februar, er der én ting 'Hamlet' ikke
behøver være eksistentielt usikker
på: Rummet, han befinder sig i, er
designet til skuespil.
Store Scene – som den største
af husets tre scener hedder – er
nemlig bygget til at have en efter-
klangstid på et sekund – hvilket er
"helt afgørende for naturalistisk
spil", som teknisk direktør på Det
Kongelige Teater, Nikolaj Jensen,
formulerer det. Til sammenligning
har Operaen en efterklangstid på
1,6 sekunder, mens en koncertsal
typisk klinger i to sekunder.
"Huset har alle de grundlæggen-
de funktioner, som indgår i en vel-
fungerende teatermaskine, og det
har været fantastisk spændende at
skræddersy Skuespilhuset til Det
Kongelige Teater. Vi har villet give
optimale betingelser for dét, som
det hele handler om, nemlig
mødet mellem publikum og skue-
spil,“ fortæller arkitekt Henrik
Schmidt fra arkitekterne Lundgaard
& Tranberg.
Der er kun 18 meter fra forsce-
nen til det publikum, der sidder på
bagerste række. En sådan nærhed
vil ifølge skuespiller på Det Kongeli-
ge Teater, Henning Jensen "skabe
et mirakel igen og igen på scenen."
Både skuespillere og det tekniske
personale har haft indflydelse på
udformningen af Skuespilhuset.
Et hus med dramaUd over at Danmark for første gang
i mange år får et teater, der helt og
holdent er bygget til drama, har
nationalscenen fået tre moderne
scener under samme tag med
plads til i alt 1.000 mennesker.
Dramaet foregår dog ikke kun på
scenen, men begynder allerede
udenfor:
„Adgangen til huset sker via en
kæmpe træbeklædt promenade, et
slags fortov, der svæver ud over
vandet på skæve pæle a la Vene-
dig. Promenaden løber hele vejen
rundt om huset. Det arkitektoniske
drama fortsætter i den glasbeklæd-
te foyer, som er omgivet af vand på
tre sider. Man vil kunne se ind til de
rå murstensvægge, de brede trap-
per op til den store sals balkoner
og til livet, der udfolder sig i foye-
ren,“ forklarer Henrik Schmidt.
Huset vil udstråle liv nærmest
døgnet rundt. Fra siden ind mod
Kvæsthusgade kan man om dagen
kigge ind gennem vinduessprækker
i muren og se nogle af forberedel-
serne til aftenens forestilling. I den
kvadratiske, glasomkransede tage-
tage, udspændt mellem store stål-
gitterdragere, er der faciliteter til
skuespillere og administration,
blandt andet kantine og prøverum,
med en formidabel udsigt over
vandet.
Om aftenen bliver livet på tage-
tagen og naturligvis på de i alt tre
scener omdrejningspunktet.
64 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Backstage på det nyeskuespilhus
Ved siden af topmoderne faciliteter og masser af plads har Skuespilhuset enbeliggenhed, der giver medarbejdere og publikum en fantastisk udsigt over vandog by. På billedet ses også den lange promenade i eg, hvorfra der er indgang tilSkuespilhuset.
Publikum sidder i havnenDen nye nationalscene stikker cirka
50 meter ud i havneløbet i Køben-
havns Havn. Det er denne del af
huset, som rummer tilskuerpladser-
ne, mens skuespillerne står på
kajkanten. Selvom skuespillerne har
sit på det tørre, behøver ingen
blandt publikum at bekymre sig om
at få at få våde sko. Området er
nemlig helt inddæmmet og oven i
købet sikret mod skibskollisioner.
Derudover er grundvandssænknin-
gen kontrolleret, så den ikke breder
sig ind under den indre by, hvor fle-
re gamle huse er bygget på pæle.
"Skuespilhuset er en stor udfor-
dring rent fagligt, men også plan-
lægningsmæssigt, hvor vi koordine-
rer med bygherre, bruger, bygherre-
rådgiver, arkitekt og øvrige rådgive-
re. For COWI betyder projektet, at vi
er med i noget historisk. Skuespil-
huset bliver et landemærke i Dan-
mark," siger seniorprojektleder i
COWI Kim Bundgaard.
Under vandoverfladen unders-
tøtter en række borede pæle i bun-
den af havnen promenadedækket
rundt om skuespilhuset. Pælene
har været en konstruktionsmæssig
udfordring for rådgiverne og entre-
etagen varierer voldsomt, og derfor
skal bygningen, i lighed med f.eks.
store brokonstruktioner, kunne
optage egentlige bevægelser," for-
tæller Kim Bundgaard.
Mens det frie spænd i store
udhæng mod vandet giver huset et
let og luftigt udtryk, er frie spænd på
op til 48 meter inde i huset med til
at sikre teatret optimal funktionalitet.
Eksemplarisk byggeprocesByggeleder Mikkel Mikkelsen fra
COWI, som har repræsenteret byg-
herren, Kulturministeriet og Det
Kongelige Teater, over for både
entreprenør, arkitekt og myndighe-
der, er rigtig tilfreds med projektet.
Overordnet har han været bindeled
til skuespilhusets naboer, ligesom
han har haft ansvar for, at tidsplan,
økonomi og kvalitet blev efterlevet.
"Det har været et eksemplarisk
byggeforløb. Vi er færdige til tiden,
og budgettet er overholdt. Det skyl-
des i særlig grad en meget aktiv og
stærk bygherre, bl.a. personificeret
ved Det Kongelige Teaters chef,
Michael Christiansen, der som tidli-
gere formand for Øresundsbro
Konsortiet har stor erfaring fra byg-
ning af Øresundsbroen."
Pressemateriale/COWI
prenøren, der bl.a. har skullet tage
hensyn til gamle kajkonstruktioner,
en 132kV ledning, der løber på
tværs af havnebassinet, og jord-
bundsforhold af moræne, smelte-
vandssand, kalk og flint.
Flot udsigt over havn oghovedstadVed siden af topmoderne faciliteter
og masser af plads har Skuespilhu-
set en beliggenhed, der giver med-
arbejdere og publikum en fanta-
stisk udsigt over vand og by. Især
får medarbejderne en fantastisk
udsigt fra den øverste etage over
havnen mod Operahuset.
Den øverste etage på Skuespil-
huset har et udhæng på 26 meter,
hvilket cirka svarer til længden af to
busser. Etagen, der rummer husets
kontorfaciliteter, har ikke nogen
form for synlig understøttelse og
synes nærmest at svæve frit.
"Kontoretagen er lidt af en kon-
struktiv bedrift. I modsætning til
Operaens tag på den anden side af
havnen, er der her tale om en
egentlig etage med bibliotek, kon-
torer og kantine. Belastningen på
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 65
Midt på taget ses det 32 meter høje kobberbelagte scenetårn, som er et af skuespilhusets mange karakteristiske vartegn. På mindre end et år forvandlede tårnetsblanke kobber sig til den nuværende brune farve. På 10-30 år vil det yderligere irre fra brun til grøn. Tempoet afhænger af luftens syreindhold. Foto: Jens Lindhe
Det 150 meter lange promenadedæk af egetræsplanker står på skæve betonpæ-le a la Venedig. Der er adgang til teatret fra hver sin side af det svævende fortov,der ligesom foyer og publikumssal befinder sig over det oprindelige havneind-løb. Foto: Jens Lindhe
Leverandør til teknisk forvaltning
66 TEKNIK & MILJØ I NYT
Leverandør til teknisk forvaltningErhvervsnyt
Ny hjemmeside skalfremme miljøeffektivteknologiDanske virksomheder og iværksættere med grønne produkter eller
ideer fik 1. februar en bedre indgang på nettet til gode råd om mil-
jøeffektiv teknologi. På den nye hjemmeside
www.ecoinnovation.dk, der er lanceret af Miljøministeriet, kan inte-
resserede finde relevant viden om miljøeffektiv teknologi. Blandt
andet kan erhvervsfolk med en god idé til miljøeffektiv teknologi
finde oplysninger om tilskuds- og finansieringsmuligheder og part-
nerskaber for innovation. Hjemmesiden fortæller også om både
den danske og den europæiske indsats for at fremme miljøeffektiv
teknologi. Endelig kan man læse om den rådgivning, som det
nystiftede Sekretariat for miljøeffektiv teknologi i Miljøstyrelsen tilby-
der virksomheder og iværksættere, når det handler om udvikling og
markedsføring af ny miljøteknologi.
Målet med hjemmesiden og sekretariatet er at bidrage til, at især
danske virksomheder, iværksættere og forskere får et bedre grund-
lag for at målrette udvikling og markedsføring af nye miljøeffektive
teknologier til fremtidens behov. Begge initiativer er en del af rege-
ringens handlingsplan om fremme af miljøeffektiv teknologi. Den
kan også findes på hjemmesiden.
4 tekniske rådgiverevandt EU-udbudSKI har netop gennemført fire EU-udbud på rådgivende ingeniør-
ydelser, der gør det nemmere for kommuner og andre offentlige
organisationer at få direkte rådgivning inden for bygge- og anlægsar-
bejde uden selv først at skulle gennemføre et udbud. 44 firmaer
blev valgt som leverandører.
Den offentlige sektor indkøber rådgivende ingeniørydelser for ca.
4 mia. kr. årligt. Et tal der ventes at stige de kommende år i takt med
øgede investeringer til eksempelvis infrastruktur og byggeri.
Rammeaftalerne sikrer en lang række rådgivningsydelser inden
for fire områder: Planlægning, bygherrerådgivning samt henholdsvis
bygge- og anlægsprojekter. Opdelingen følger den faglige organise-
ring og ydelsesbeskrivelser i branchen.
Opdelingen sikrer tillige, at specialiserede samt mindre rådgiv-
ningsvirksomheder er kommet med på aftalen. Ca. halvdelen af virk-
somhederne har færre end 50 ansatte eller er specialiserede. Og
det er positivt vurderer adm. direktør Søren Jakobsen, SKI.
”Aftalen betyder, at offentlige organisationer kan gå direkte i dia-
log med de valgte tekniske rådgivere på SKI-aftalen, hvis de står over
for at skulle i gang med en planlægningsopgave eller et bygge- og
anlægsprojekt. Der er stor bredde i leverandørfeltet, både nogle af
de største i branchen er præsenteret samt en række mindre rådgive-
re. Med sin brede geografiske dækning vil det stort set være muligt,
at hente rådgivning over hele landet”, siger Søren Jakobsen.
En kreds af SKI´s kunder blandt kommuner, ministerier og halvof-
fentlige virksomheder har været med i udbuddets følgegruppe for at
sikre, at aftalen dækker disse organisationers behov. Følgegruppen
har fulgt udbuddet og haft indflydelse på opdelingen i ydelser,
udbuddets indhold samt evalueringsmodel.
SKI venter, at offentlige organisationer vil indkøbe rådgivningsy-
delser på aftalen i 2008 for ca. 155 mio. kr. I 2009 ventes brugen af
SKI´s aftale at stige til ca. 900. mio. kr.
Rammeaftalen træder i kraft 1. marts 2008 og løber i to år med
mulighed for yderligere to gange et års forlængelse.
Flere oplysninger på: www.ski.dk
Syv vejprojekter udskydes et år I alt syv statslige vejbyggerier bliver sat i bero i mindst et år. Det sker
som en konsekvens af en samlet budgetoverskridelse på Vejdirekto-
ratets anlægsbudget på 2,2 milliarder kroner.
Skæbnen for de syv vejbyggerier bliver først afgjort ved de politi-
ske forhandlinger til efteråret. Til den tid skal de konkurrere med
andre trafikinvesteringer, som politikerne ønsker på banen.
Dansk Orienterings-Forbundog COWI indgår omfattende samarbejdsaftale COWI og Dansk Orienterings-Forbund partnere i et nyt spændende
samarbejde.
For Dansk Orienterings-Forbund betyder partnerskabet at forbun-
dets klubber får adgang til den nyeste teknik til fremstilling af grund-
materialer til brug ved korttegningen. Med adgang til landsdækkende
luftfoto, DDO® og digitale højdemodeller, DDH® bliver orienterings-
kortene fremover betydeligt bedre, især når arbejdet i terrænet kom-
bineres med GPS teknologi.
COWIs forretningsenhed for Geografisk Information en af Europas
førende kortproducenter baseret på digital kortlægning. Kort af top-
kvalitet er orienteringssportens idrætsplads, og partnerskabet med
Dansk Orienterings-Forbund tager afsæt i dette fællesskab.
Som en meget synlig del af samarbejdet overtager COWI retten til
navnet på forbundets Danmarksturnering for klubhold. ”DM hold”
hedder fra 1. januar 2008: COWI ligaen.
66 TEKNIK & MILJØ I
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I NYT 67
Erhvervsnyt
Danmark EU's nummersjok i vind-udbygningDe stillestående energiforhandlinger er med til at skræmme
investorer fra at bygge nye vindmøller, siger Dansk Industri ifølge
dagbladet Information. Som eneste EU-land præsterede Danmark i
2007 at reducere sin installerede vindmøllekapacitet. Mens lande
som Spanien, Tyskland og Frankrig stormer frem med nye vindkraft-
anlæg, ligger Danmark helt i bunden af EU-statistikken - i klasse
med lande som Cypern, Malta og Luxembourg. Alene Spanien for-
måede sidste år at bygge nye møller med en kapacitet svarende til,
hvad Danmark samlet har opbygget gennem de seneste 30 år.
Kilde: www.inf.dk
NIRAS styrker sine GIS-kompetencerØnsket om god og letforståelig geografisk information stiger stærkt
i disse år ikke mindst fordi, der hele tiden kommer nye tekniske
muligheder. Det mærker man også i rådgiverbranchen og er en af
de centrale grunde til, at en af landets største rådgivervirksomhe-
der NIRAS nu styrker deres kompetencer inden for feltet.
Det sker med overtagelsen af alle aktiviteterne i det højt specialise-
rede firma U-GIS, hvis medarbejdere, aktiviteter og aktiver fremo-
ver bliver fuldt integreret i NIRAS. "Selvom vi allerede står stærkt
på GIS-området og er langt fremme inden for fx Remote Sensing
og satellitfotos giver den nye konstruktion også vores kunder helt
nye muligheder. Med de ekstra resurser og faglige kompetencer
kan vi både tilbyde en række ydelser, som forbedrer kundernes
udbytte og en langt bredere vifte af ydelser og produkter, som vi
gerne har villet levere, men ind til i dag har manglet", siger Carsten
Toft Boesen, som er administrerende direktør hos NIRAS.
København vejleder pro-fessionelleKøbenhavns Kommune har på en hjemmeside samlet relevant
materiale om private projekter angående veje, pladser og parker.
Til private rådgivere, entreprenører og andre professionelle samar-
bejdspartnere, der arbejder med byens veje, pladser og parker, er
der via hjemmesiden bl.a. adgang til:
• Designmanual for Byens Rum i Københavns Kommune
• Ansøgningsvejledning for private projekter på veje, pladser og
parker
• Københavns Kommunes udbudsparadigmer for projekter på
veje m.m.
• Krav til tegningsmaterialer ved projektering af veje m.m.
• Linksamling med relevante links på vejområdet.
Derudover har hjemmesiden en særlig indgang for borgere, der
skal i gang med et privat vejprojekt - enten på offentlig vej eller på
deres egen private fællesvej.
Brønderslev Kommune fårVejdirektoratets Idépris Vejdirektoratet udvider nu sin uddeling af Årets Vejpris til også at
omfatte en Idépris. Idéprisen gives til et projekt, som er i planlæg-
ningsfasen og rummer særlige kvaliteter. Første modtager bliver Brøn-
derslev Kommune for udarbejdelsen af masterplan og designmanual
for det helt nye boligområde, Nordbyen.
De detaljerede bebyggelsesplaner med et varieret system af veje
og stier viser sympatiske klyngebebyggelser med lave bebyggelses-
procenter og gode muligheder for fællesskab og sammenhæng med
det omgivende landskab.
Juryen ønsker at påskønne projektets intentioner og ambitionsni-
veau for dermed at opfordre de mange involverede aktører til at reali-
sere projektets mange originale og kvalitetsbærende aspekter. Især
idékataloget vidner om indlevelse og fornyelse. Projektet skal ses
som et opløftende indlæg i debatten om en kvalitativ udvikling af
boligområder i byens periferi.
”Vi fornemmer, at den nye bydel kan blive et særligt godt sted at
bo, hvis de ambitiøse og smukke forslag til fysisk udformning bliver
efterlevet,” udtaler juryen.
Invitation til kommunale medarbejdere.
Hvor og hvornår?
Pris og tilmelding
Program
Kommunal Vejteknisk Forening (KVF) inviterer til temamøde om vejbelysning.
• Der er kommet nye sikkerhedskrav til vejbelysning. Hvordan håndteres disse?• Driftsaftaler omkring vejbelysning, hvordan kan det skrues sammen.• Og hvordan er det med regler om udbud, kontrakter, afgiftsfritagelse osv.
De nye sikkerhedskrav fremgår af stærkstrømsbe-kendtgørelsens afsnit 6B og 8. For eksisterendeinstallationer skal kravene i bekendtgørelsen væreopfyldt senest 1. juli 2008. Man har dog mulighedfor at få forlænget denne frist ved indsendelse afen indsatsplan til sikkerhedsstyrelsen. Et er sikker-hedskrav noget andet er daglig drift, her ser vi påhvordan en driftsaftale kan se ud.
Hvordan er det med reglerne om udbud, kontrakterog afgiftsfritagelse? Hvilket direktiv hører vejbelys-ning under, og hvad med anlægsinvesteringer? Kandisse indbygges i en driftsaftale eller skal disseudbydes særskilt? Her vil Kammeradvokaten infor-mere.
Link til bekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27401.
Temamødet afholdes iHORSENS: Onsdag den 27. februar 2008, Horsens Rådhus,
mødelokale 4, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens.Haslev: Onsdag den 5. marts 2008, Slagterivej 25, 4690 Haslev.
Indgang ved Seas-Nve’s reception.
Tidspunkt: Kl. 13.00 – 16.00. Der vil blive serveret kaffe/te med kage undervejs.
Deltagelse i temamødet er gratis. Tilmelding hurtigst muligt og senest fredag d. 22/2 for mødet i Horsens og fredag d. 29/2 for mødet i Haslev til KTC’s sekretariat på mail [email protected].
Programmet vil indeholde følgende:• De nye sikkerhedskrav til vejbelysning og udelys i det hele taget. Kurt Hincheli Hejlesen
Seas-Nve.• Hvordan kan en driftsaftale se ud. Henrik Olsen Seas-Nve.• Regler om udbud, drift og anlæg samt afgiftsfritagelse. Kurt Barteleben Kammeradvokaten.
VELKOMMEN
TEKNIK & MILJØ I NYT 69
”Videreudvikling af medarbejdernes
juridiske kompetencer er væsentlig.
Det kan ikke være andet end posi-
tivt, at der skabes en fælles forstå-
else på et højere niveau af grundla-
get for affaldsadministrationen i
Danmark”, siger Jacob H. Simon-
sen, direktør i RenoSam. Derfor har
RenoSam i samarbejde med advo-
kat Mads Kobberø fra Bech-Bruun,
Professor Birgitte Egelund Olsen fra
Århus Universitet samt Pernille
Aagaard Truelsen fra Energimiljø
sammensat et kursus i affaldsjura.
Affaldsjuraens a til zReguleringen af affald er omfattet
af et kludetæppe af love og
bekendtgørelser. Reguleringen kan
være noget af en jungle at finde
rundt i. Mange af de centrale
begreber og forhold kan være van-
skelige at læse direkte ud af lov
eller bekendtgørelse. Der er derfor
ofte nødvendigt at ty til domsprak-
sis fra både Danmark og EU, samt
fortolkningsbidrag i vejledninger og
skrivelser fra bl.a. Miljøstyrelsen.
Målgruppen for RenoSams kur-
sus om affaldsjuraens A-Z er admi-
nistrative medarbejdere ansat i
affaldsselskaberne og kommuner-
ne, der til dagligt beskæftiger sig
med affaldsspørgsmål.
Igennem kurset får deltagerne et
indgående kendskab til de centrale
dele af affaldsreguleringen med
henblik på anvendelse i den dagli-
ge drift og myndighedsbehandling.
Kurset løber over et halvt år og
består af 3 moduler, hver af 2
dages varighed.
Kurset tager udgangspunkt i den
eksisterende affaldsregulering og
bliver illustreret ved gennemgang af
konkrete sager, domme og cases.
De nyeste diskussioner og anbefa-
linger om den fremtidige indretning
af affaldsregulering inddrages ligele-
des på kurset.
Der er lagt vægt på at veksle
mellem teoretisk gennemgang af
affaldsreguleringen og gruppearbej-
de, med konkrete opgaver og cases
med efterfølgende opsamling.
”Jeg synes, det har været et
super godt kursus. Vi har været
igennem rigtigt meget materiale, så
man kan nok sige, det har været
både hårdt, aktuelt og relevant.
Den komplekse og tørre jura bliver
formidlet så den bliver spiselig. Og
når den først er spiselig, kan man
huske det. Mange af de diskussio-
ner der har været om juraen på
kurset, har jeg direkte kunne bruge
i min dagligdag”, siger Mette Suhr
Stoffregen, afdelingschef for logistik
og genanvendelse hos affaldssel-
skabet REFA.
”Vi er positivt overrasket over de
meget flotte tilbagemeldinger, vi
har fået på kurset. Vi har derfor
også besluttet os for at udbyde det
igen”, slutter Jacob H. Simonsen.
Første hold på 24 personer er
netop ved at fuldføre kurset. Andet
hold starter midt i marts.
Hvis du vil vide mere om kurset
”affaldsjura A-Z” kan informationen
findes på www.renosam.dk
§
§§ §
§§
§
§
§§Juridisk kompetenceudvik-ling på affaldsområdet
70 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Ekstern støj ....................................................................................................................3. mar.Pumpetræf 2008, Avedøre .......................................................................................6. mar.Tilslutningstilladelser til offentlig kloak.........................................................6.-7. mar.Jordforurening, undersøgelsesmetoder og risikovurdering..................10.-11. mar.Miljøvurdering af planer og programmer..................................................10.-11. mar.Udbud af kloakopgaver ...................................................................................10.-12. mar.Pumpetræf 2008, Ferskvandscentret..................................................................13. mar.WinRis brugerkursus - spildevandsdata på Danmarks Miljøportal ...........26. mar.Luftvejledningen .......................................................................................................27. mar.Mikroskopering af aktiv slam........................................................................27.-28. mar.Nedsivningstilladelser ..............................................................................................31. mar.IT- og GIS-strategi og værktøjer i kloakforsyningen ........................................1. apr.Jordforurening fra villaolietanke.............................................................................2. apr.Landbrugstilsyn og -administration..................................................................7.-8. apr.Procesteknik 1 ..........................................................................................................7.-9. apr.Miljøansvarsloven .........................................................................................................8. apr.Miljøgodkendelse af husdyrbrug .....................................................................9.-10. apr.Træf for naturplejere.................................................................................................10. apr.Betalingsregler/vedtægter for spildevand..................................................14.-15. apr.Administration af naturbeskyttelseslovens §3..........................................15.-16. apr.Besigtelse af naturarealer ...............................................................................21.-22. apr.Beredskab og indsats ved akutte forureninger .........................................21.-22. apr.
Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mereom kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus
- kilden til et bedre miljø
Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]
KTC-nyt
Høringssager:I perioden 6. jan. – 5. feb. 08 har
faggrupperne afgivet svar i følgende
høringssager:
Bekendtgørelse om beretninger om
miljøtilsyn og miljøgodkendelser
Nyt lovforslag om SDO lån
Udkast til bekendtgørelse om til-
skud til opretholdelse af ændret
afvanding
Vejledning om krydsoverens-
stemmelse & vejledning om kontrol
med krydsoverensstemmelse
Udkast til ændring af miljømær-
kebekendtgørelsen
Udkast til forslag til lov om
ændring af lov om trafikselskaber og
lov om jernbane
Ændring af byggeloven
Lovforslag om miljøskader
Udkast til revideret elskrotbe-
kendtgørelse
Forslag til ændring af love om
elforsyning, naturgasforsyning, varm-
eforsyning og Energinet.dk
Skemaer vedr. udarbejdelse af de
kommuneplaner
Forslag til lov om ændring af lov
om byfornyelse og udvikling af byer
Nye medlemmer i perioden6. januar - 5. februar 2008
Direktør Jan Fjorder Bornholms Forsyning A/S
Berggreen siger farvel Direktør i Rudersdal Kommune,
Carl Steen Berggreen, har efter 20
år i kommunen valgt at gå på pen-
sion. C.S. Berggreen blev ansat
som stadsingeniør i den daværen-
de Søllerød Kommune i 1988
efter 18 år i Vejdirektoratet - de sid-
ste 10 som chef for Drift og Vedli-
geholdelsen af statsvejene.
I de forløbne år har C.S.
Berggreen skabt betydelige resulta-
ter med sine mange ideer, visioner
og sin handlekraft, der er kombine-
ret med et stort organisationsta-
lent. Det kom bl.a. til udtryk, da
Søllerød Kommune som den første kommune i landet privatiserede
sine renseanlæg. 15 år senere stod han for nedlæggelsen af de to æld-
ste renseanlæg og fik dem erstattet med underjordiske bassiner og led-
ninger. Ligeledes udviklede C. S. Berggreen tidligt partnerskabs-modeller
med private firmaer – en moderne samarbejdsform mellem det offentli-
ge og erhvervslivet, der senere har vist sig at være stor interesse for.
Sine organisatoriske evner fik Carl Steen Berggreen ikke mindst
mulighed for at udfolde i 2000, da Søllerød Kommune gennemførte en
større organisationsændring. Den betød bl.a., at de tidligere forvaltninger
– herunder han egen tekniske forvaltning – blev nedlagt og erstattet af
en moderne områdestruktur. I samme forbindelse blev den overordne-
de ledelse samlet i en direktion, som C. S. Berggreen fik plads i med tit-
len Direktør for Teknik og Kultur.
Rudersdal Kommune inviterer til afskedsreception i Rådssalen på
rådhuset i Holte, fredag d. 29. februar kl. 10 – 12.
HUSK konferencen
Chef i Teknik og MiljøSe side 53
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 71
ADMINISTRATIVDATABEHANDLING
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.
Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.Tlf. 36 72 30 11. E-mail: [email protected]øsninger til miljø, vand, affald, natur, byg-gesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet påwww.geokon.dk
Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk
ADVOKATBISTAND
Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.horten.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.
Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.
AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Special Affald A/S,Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 9669 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.
H.E.W A/S,Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, bio-containere, glas/papir-containere, affaldshu-se, miljøprodukter,kompostbeholdere, ind-samlingskasser.
joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.
Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] www.stenamiljo.dkVi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.
Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.
ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk
Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ros-kilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk
BADEBROEROG BADEANLÆG
NBC MarineApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: [email protected] www.nbcmarine.dk
BETON OG STENVARERAndresen & Co. Natursten A/S,Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as
Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam,affald samt til indretning af gren-, container- ogmateriale pladser. Vægge og sandwichfacader.
BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk
GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.
BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE
AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk
EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]
ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.
FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
FORURENINGS-UNDERSØGELSER
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk
Dansk Miljørådgivning A/SFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.
DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelingerFax 87 36 22 23 - www.dge.dk
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geo.dk
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk
GADE- OG PARKINVENTARInventarrum A/S),Håndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.
Leverandør til teknisk forvaltning
72 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Technical Traffic Solution (TTS),Havnegade 23, 5000 Odense C.Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.
Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.veksoe.com<http://www.veksoe.com/>Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, rygeoverdæknin-ger, busstop, miljøstationer, saltskærme, post-kasser, belysning.
Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33E-mail: [email protected] • www.westline dkUdvikler, designer og producerer kvalitets-møbler og inventar til gader, parker, grønneområder og golfbaner mv.
GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER
Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.
DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.
Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk
GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.
GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.
KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS
BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.
GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.
Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.
Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger tilDigital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistre-ring telekommunikation og fiber.
LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.
LIFA A/S,Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunal-teknisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.
NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.
GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk
GRØNNE OMRÅDER,-VEDLIGEHOLDELSER
C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Tage Kansager, Landskabsarkitektur& Driftsplanlægning,Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] •www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser,Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. aflegepladser.
Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE
BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk
Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.
Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.
Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.
NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle formerfor havne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling,husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne,marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterpla-ner, hydraulisk modellering, geotekniskebundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.
RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected] Web:http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 73
Rohde Nielsen A/S,Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenligeløsninger med minimum sedimentspred-ning til omgivelserne.
C. G. Jensen A/S,Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogRokvej 8, 8520 Lystrup. Tlf. 87 43 17 08.Udførelse af alle former for havne- og vand-bygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejdertil moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsar-bejder og kystsikring samt alle andre formerfor anlægsarbejder.Besøg os på www.cgjensen.dk
IDRÆTSANLÆGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk
KLOAKERING, TRYKSAT
Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.
KOMMUNIKATION OGDESIGN
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
SHCOK - Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.
Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tan-kegang.dk
Dialog og design om teknik & miljø.
KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.
Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk
LEDNINGSRENOVERINGNCC Construction A/S,Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloak-ledninger ved strømpeforing, rørsprængning.Omegalinier og udførelse af styreunderbo-ring.
LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk
LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.
Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk
MILJØMÅLING UDFØRELSE AF
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlæg
Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1,1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 [email protected] rådgivning om akustik støj ogvibrationer.Brug hovedet - før du bruger penge.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.
NATUR- OG MILJØKim Neider Skov- og vandløbsserviceTlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.
NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkTilpasset produktprogram af nedsivningsan-læg.
PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER
Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.
PumperGrundfos DK A/STelefon 87 50 50 50www.grundfos.dkE-mail: [email protected]
HIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk
LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk
Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.
RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF
Albertslund TV Inspektion ApS,Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.
Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.
Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk
Leverandør til teknisk forvaltning
74 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
RØR- OGBRØNDRENOVERING
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.
PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.
Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe,brøndrenovering og styret underboring. Tilslut-tet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.
RÅDGIVNINGBasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organi-sationsudvikling, udbudsrådgivning.www.bascon.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk
Dansk Miljørådgivning A/S/DMRGeoteknikFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.
DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]
Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.
Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk
Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk
NmN Ledelsesrådgivning,Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;www.nmn.dk
NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk
Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk
sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.
Vejteknisk Institut,Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-læg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Målingaf bæreevne, friktion, jævnhed, overflade-temperatur,geometri samt videooptagelser.VEJMAN/VEJOPS.
Vianova System Denmark AS,Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.
SCANNING
Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com
Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.
Vesterkopi asWeb: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arki-ver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikretdigitalt arkiv.
SLAMBEHANDLINGOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
HedeDanmark A/S,Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevands-slam i totalentreprise. Tømning af slammine-raliseringsanlæg.
Miljøservice A/S,Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] www.miljoeservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.
SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
Mosbæk A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.
Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] www.uponor.dk
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkKomplette plastrørsystemer til regn- og spil-devand.
Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk
SPILDEVANDSRENSNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.
Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Inja Miljøteknik,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassi-ner. REKemira Miljø A/S,Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.
KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..
PURUS as,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 75
PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkBredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud-skillere.
Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.
SPRINGVAND OG BASSINER
AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.
Fokdal Springvand A/S,Tlf. 59 44 05 65Østerled 28, 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvandtil det offentlige rum. Vandbehandling, dyser,pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.
STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com
TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER
Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]
TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.
TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE
TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.
UDSTYR TIL HAVE/PARKOG VEJANLÆG
Præstbro Maskiner A/S,Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dkTraktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper,græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.
VANDFORSYNINGDGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg.Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd.Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk
Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]
Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.
Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk
VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE
HedeDanmark A/SRingstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk
VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE
Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.
VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEJARBEJDE, MATERIALER FOR
Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 [email protected] • www.byggros.comTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.
GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.
VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF
COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.
Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12, 5800 NyborgTlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 [email protected] former for asfaltarbejde, fræsning ogoverfladebehandling.
Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.
Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.
VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.Scanvægt Nordic A/S,Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. [email protected] • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer ogandet vejeudstyr.
VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.
ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.
VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].
Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.
VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sne-plove, fejemaskiner og professionelle græs-klippere.
KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 [email protected] www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.
UMMld-nr.: 42393
Adresseændring og lignende tlf. 8921 2113
Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg · Tlf. 89 21 21 13 · Telefax 89 21 21 14 · E-mail: [email protected]
No
Be
lls
.dk
På DTU’s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder.
Du lærer:
Adgangskrav:
Varighed:
Pris:
Ansøgningsfrist: Studiestart:
www.tml.dtu.dk
Teknisk Miljøledelse
Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø
Velkommen til informationsmøderKøbenhavn:Århus: