teknik & miljø marts 2010

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

MARTS 2010 • NR.3

Program Politisk Forum – Teknik og Miljø

Affald – En vigtigindenlandsk CO2-venlig energiressource

1000 Viborg-børnsom affalds- og gen-brugsambassadører

Bergens affaldskal under jorden

Europæisk affaldspolitik i kommunernes hænder

KTC studieture til Sverige og England

Overblik - det mener de om affald lige nu..

KL, DI, Dansk Energi, RenoSam og KTC

Løsninger der holder vand

I Danmark er de første tegn på klimaændringerne begyndt at blive synlige. Grontmij | Carl Bro er specialister i sikring af rent drikkevand, optimering af afl øbssystemer og modellering af oversvømmelsesscenarier.

Læs mere på securingwater.com

7627_GCB_ann_Spildevand ny.indd 1 08/01/10 12.10

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Skrald fra A til Z!

Hård medfart til gebyrreglerHvordan skal byrderne fordeles mellem de forskellige grupper på affaldsområdet

– og hvordan afvejes hensynet til den højere retfærdighed og ambitionen om at

begrænse administrativt bøvl?

De nye gebyrregler får en hård medfart - et forfejlet forsøg på millimeterdemokra-

ti, der rammer langt over målet og medfører mere administrativt bøvl. Ønsket om,

at forureneren betaler er så kostbart at gennemføre, at det alt i alt bliver dårligere

og dyrere for virksomhederne, lyder det. I et andet indlæg påpeges smuthuller i

de nye gebyrregler, der betyder at visse virksomheder nu har retskrav på gratis at

kunne benytte de kommunale affaldsydelser. Læs fra side 72

Rum for kommunale ambitionerTemaet for 2010-udgaven af Politisk Forum - KL’s årlige konference for

teknik- og miljøområdet - er ”Rum for kommunale ambitioner”. Konferen-

cen finder sted 28. og 29. april i Odense.

Temaet sætter rammen for debatten om kommunernes opgaver med

vand- og naturplaner,

klimaaftaler, trafik, byudvikling, det åbne land og meget mere. Man kan

bl.a. høre om helhedstænkning på by- og kulturområdet i Odense Kom-

mune og omegn. Konferencen omfatter bl.a. udflugter i Odense med

eksempler på kommunens tværgående organisering.

Læs opvarmningsartikel og program på side 86 - 87.

Første del af affaldsreformen er på plads med den nye affaldsbekendt-

gørelse, der trådte i kraft d. 1. januar. Den har været lang tid under vejs

og vi har taget temperaturen på sektoren her og nu? Vi bringer bl.a. syns-

punkter fra KL, DI, Dansk Energi og RenoSam. Væsentlige ting er spørgs-

målet om de private aktørers rolle – skal der mere marked og liberalise-

ring eller er de fælleskommunale affaldsselskaber de bedste til at løse

opgaverne?

Forløbet omkring bekendtgørelsen får også ord med på vejen – billedet

af en uskøn og forceret høringsproces og dårligt vejledningsmateriale teg-

ner sig. KL skriver ligefrem, at det har haltet med hensyntagen til den

praktiske virkelighed i lovgivningsprocessen.

Og så kan du selvfølgelig læse masser af gode eksempler om alt fra erfa-

ringer med selskabsdannelse til information - fra den praktiske virkelighed

i affaldsselskaber, kommuner og virksomheder.

Temanummeret er tilrettelagt i et tæt samarbejde med RenoSam. Anled-

ningen er foreningens årsmøde og at der sker en masse spændende og

væsentlige ting lige nu. Vi takker for et godt samarbejde og ønsker fore-

ningen et godt årsmøde. God læselyst!

Studieture til Sverigeog England

KTC er klar med programmerne for årets

studieture. De går til henholdsvis Sydsverige

– Malmø og Helsingborg samt Birmingham

og West Midlands i England. Svenskerne er

langt med bæredygtighed og har masser af

gode eksempler på banebrydende byggerier

og projekter – tæt på Danmark.

I England har politikerne mange års erfaring

med offentligt-private partnerskaber som

instrument til at løse offentlige investerings-

og driftsopgaver. Der er bygget motorveje,

hospitaler og jernbaner i OPP-projekter. Så

der er masser af muligheder for at hente

inspiration.

Check www.ktc.dk og annoncerne i dette

blad på side 94 - 95.

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

/ Af teknik- og miljødirektør Torben Nøhr, Vordingborg, formand for KTC

Bevægelsen mod selskabsdannelse i forsyningssekto-

ren skaber en række dilemmaer. En større del af opga-

verne overlades til selskaber, der skal agere på mar-

kedsbetingelser. Målsætningen for liberaliseringen er

klar – højere effektivitet og lavere priser gennem den

frie konkurrence. Fine målsætninger som ingen kan

være uenige i. Midlerne kan diskuteres.

I dette temablad om affald kan man bl.a. læse ind-

læg fra DI og Dansk Energi; foreningerne efterspørger

bl.a. mere marked ud fra den logik, at det er marke-

det, der finder de bedste løsninger. Den helt store

udfordring er, at den danske affaldssektor i dag for-

mentligt er én af de mest effektive, og at priserne er

de laveste i Europa – for sammenlignelige ydelser.

Sektorens benchmarking viser, at der hele tiden

sker optimeringer. Så bare fordi det er offentligt orga-

niseret behøver det ikke at være ineffektivt og dyrt!

Den nye affaldsbekendtgørelse trådte i kraft d. 1.

januar 2010. Den har været på vej i lang tid, men alli-

gevel har vi set hastværk. Allerede i januar var der

behov for at udsende en revideret bekendtgørelse. Et

lidt uskønt billede, når vi så samtidigt har set en

meget forceret proces omkring høringer om love og

bekendtgørelser. Det er ikke det bedste afsæt for en

ny start og man kan frygte unødigt bureaukrati og

administrativt bøvl. Og uklarhederne kan give uheldige

konflikter og uensartet administration på tværs af lan-

det. Optimeringen og effektiviseringen er svær at få

øje på – her på den korte bane.

På denne plads vil jeg også gerne påpege

en fælles udfordring på tværs af forsyningsområderne.

De nye organiseringsformer bryder potentielt nogle

fornuftige sammenhænge mellem drift, planlægning

og myndighedsudøvelse. I værste fald kan det gå ud

over miljøet og den service som borgere og virksom-

heder oplever. Vi skal for alt i verden undgå, at den

offentlige sektor kommer til at fremstå som ukoordi-

neret – omkostningen kan være dårligere miljøindsats,

ringere borgerservice og højere priser. Derfor opfordrer

jeg til, at kommuner og selskaber har det som et

særligt fokuspunkt at sikre koordinering og fælles mål-

sætninger, uanset ejerforhold og organisering.

Fagbladet Teknik & Miljø

Redaktion dette nummer:Chefredaktør, cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Ny redaktør:redaktør Irene Brandt, KTCPapirfabrikken 24 8600 Silkeborg Tlf: 25 55 28 27 E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardTlf. 46 33 53 61E-mail: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 24, 8600 SilkeborgTlf. 72 28 28 04.Telefax 72 28 28 07.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk

UDGIVER:

KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENINGPapirfabrikken 24,8600 Silkeborg.Tlf. 72 28 28 04.Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening.

Sats:Grafikom A/S.

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S.

Abonnementspris:Kr. 605,00 + moms om åretfor 11 numre.

Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse.

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling.

ISSN 1902-2654 81-1-290

Leder

Forsyningssektoren –mellem effektiviseringog frit marked

Foto: Istock

www.cowi.dk

COWI er en førende nordeuropæisk rådgiv-ningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniør-teknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 6.000 medarbejdere hver især er det på deres.

Fra affald til ressource

COWI sørger for helhedsorienterede

løsninger, der sikrer kvalitet og bære-

dygtighed i håndteringen og behand-

lingen af ressourcer, herunder både

almindeligt og farligt affald. Vi trækker

på en årelang erfaring fra vor alsidige

medarbejderstab inden for affaldsom-

rådet. Vores rådgivning dækker hele

spektret fra planlægning og analyser

over projektering, udbud og tilsyn til

driftsoptimering. Tværfaglige projekter

løses med specialistinput fra COWIs

egne udbuds- og miljøjurister, økono-

mer, hydrogeologer m.v.

COWI Odense63 11 49 00

COWI Ringsted45 97 19 10

COWI Silkeborg87 22 57 00

COWI Svendborg62 21 43 11

COWI Vejle76 42 64 00

COWI Viborg86 61 40 44

COWI Lyngby45 97 22 11

COWI Esbjerg79 18 17 77

COWI Holstebro97 40 42 33

COWI Kolding76 33 86 00

COWI Aabenraa73 75 45 50

COWI Aalborg99 36 77 00

COWI Århus87 39 66 00


Indhold

Affald – reform, politik og inspiration

16 I Der er politik i affaldEnkle og effektive affaldsløsninger er målet, men der er politik i skidtet. Synspunkt fra RenoSam.

18 I Affaldsforbrænding bidrager med vedvarende energiAffaldsforbrænding er vedvarende energi, mener klima- og energiminister Lykke Friis.

24 I Europæisk affaldspolitikKommunerne skal sikre den bæredygtige implementering, mener direktøren for Det Europæiske Miljøagentur.

28 I Ujævn start med ny bekendtgørelseKommuner og affaldsselskaber har haft en svær opstart med den nye affaldsbekendtgørelse, lyder det i en rundspørge.

30 I Erhvervsaffald skal håndteres af privateDet mener DI, der opfordrer affaldsselskaberne til at over-holde lovgivningen!

32 I Status på affaldsreformenUskønt forløb og adminsitrativt bøvl - lyder det fra KL..

32 I Brug affaldet hvor det skaber værdiDet sker i et frit og effektivt marked for forbrændingsegnet affald, mener Dansk Energi

35 I Trekantområdet er knapt så firkantetFællesskab, kvalitet, nytænkning og bæredygtighed er fæl-les værdier for kommunerne i Trekantområdet.

36 I Fremtidens organisering af affaldsområ-det i kommunen?Mange nye lovtiltag betyder nye rammer for affaldsområ-det og organisationsformen.

38 I Affaldsbekendtgørelsen version 2010Sidste øjebliks politiske forhandlinger endte godt, så en ny affaldsbekendtgørelse kunne træde i kraft 1. januar 2010.

42 I Den gode arbejdsplads!På RenoSams Affaldsdage 2009 blev det diskuteret, hvordan man bevarer arbejdsglæden.

48 I Mere strøm i affaldetFremtidens effektive forbrændingsanlæg producerer mere strøm. Se forklaringen.

49 I Affald – CO2-venlig energiressourceFremsynet miljø- og energipolitik og god planlægning har udviklet det mest effektive affaldsbehandlingssystem i Europa.

54 I Fire år på kommunernes enemærkerMed EU’s miljølovgivning om producentansvar trådte nye aktører ind på et af kommunernes enemærker - genbrugs-pladserne.

60 I Mindre affald = mere glædeVi ville aldrig smide pizzabakker i vores egen have, men i byer og natur flyder det med mere og mere affald.

62 I Innovation – mulighedernes vindueInnovation er målrettet arbejde, som smitter af på bundlin-jen, skriver forfatteren til ”Innovationens ABC”.

64 I Fra forbrændingsanstalt til energiselskabEngang skaffede ”forbrændingsanstalten” samfundet af med affald. I dag sælger kraftvarmeværket energi på de friemarkeder.

66 I 1000 Viborg-børn som affalds- og genbrugsambassadører”Ved at involvere børnene og tage dem alvorligt kan vi ændre deres vaner i den rigtige retning.”

70 I Målrettet affaldsinformation på nettetVed at indtaste sin adresse på nettet får affaldskunderne i Helsingør overblik over deres affaldsordninger.

Affald og økonomi

72 I ”Forurenerens kollegaer betaler”Visse virksomheder har nu retskrav på gratis at kunne benytte hele paletten af kommunale affaldsydelser.

74 I Gebyrfritagelserne i bekendtgørelsenDen 1. januar 2010 blev en lang række virksomheder und-taget fra betaling af affaldsgebyrer.

78 I Finansiering af såkaldt ”herreløst affald”Ifølge Miljøministeriet skal affaldsindsamling i naturområder skattefinansieres, men de forhold, taler for gebyrfinansiering.

80 I Nye regler om gebyrer De nye gebyrregler for virksomheder stemmer ikke overensmed målet om mindre administrativt bøvl.

84 I Affaldet fra Bergen skal under jorden!Bergens affaldsselskab – BIR – vedtog i 2008, at et affalds-suge-anlæg skal betjene hele Bergens centrum. Prisen er 600 mill. Nkr.

Diverse

88 I Rum for kommunale ambitionerTemaet for 2010-udgaven af Politisk Forum for teknik- og miljøområdet er ”rum for kommunale ambitioner”.

90 I Affaldskanon 2009For fjerde år i træk skal RenoSam uddele den eftertragtedevandrepokal indenfor affaldsområdet.

94 I KTC studieture til Sverige og EnglandSe programmer for årets KTC-studieture og check www.ktc.dk for flere oplysninger.

96 I Nyt om jura

98 I Erhvervsnyt

100I Hovsa-lov om kloakbetaling?Den afgående redaktør giver det gamle blad et par ord med på vejen.

102 I KTC-nyt

www.xl-byg.dk

DEWALT BOREMASKINEDC733KB. Kraftfuld 14,4V boremaskine til bore- og skrueopgaver. Ergonomisk design med gummibeklædt greb sikrer komfort og brugervenlighed.

DEWALT NEDBRYDNINGS HAMMER

D25901K. SDS-Max. 10 kg. Quick Change-mejselfæste sikrer hurtig justering af mejslen i en af de 12 faste positioner. Aktiv Vibrationskontrol som mindsker vibrationsniveauet. Slagstyrke fra 5-25J.

MAKITA BENZINKÆDESAVDCS4610 kædesav 35 cm. Elektronisk tænding og omgående start. Automatisk kædesmøring. Safety-Matic kædebremse. God afvibrering og perfekt balance. Cylindervolumen 46 cm3.

2 STK.

2,0 Ah NIMH

BATTERIER

INKL. PATIO PLUS

NILFISK HØJTRYKSRENSERE 140.2-9 PS X-TRA. • Pumpetryk: 140 bar.• Vandmængde, max.:

500 ltr./time.

Inkl. 9 m højtryksslange, C&C Tornado PR dyse, C&C PowerSpeed dyse, C&C Skumsprayer + dunk, Patio Plus terrassevasker og vægbeslag.

4.999,-

1.499,-

956,-

1.799,-A

lle

pri

ser

er n

etto

/afh

ente

t o

g e

kskl

. mo

ms

og

afg

ifte

r. T

ilbu

dd

ene

gæ

lder

til

d. 3

1. m

arts

201

0,

elle

r så

læn

ge

lag

er h

aves

. Der

tag

es f

orb

eho

ld f

or

tryk

fejl

og

ud

solg

te v

arer

.


Deadline

Kommuner må arbejde for vandselskaberEn fortolkning fra By- og Landskabsstyrelsen slår fast, at kommuner

godt må arbejde for nyudskilte vandselskaber.

Vandsektorloven spænder ikke ben for, at kommunerne må

udføre arbejde for de vandselskaber, som er ved at blive udskilt fra

kommunerne og omdannet til aktieselskaber. Det skriver By- og

Landskabsstyrelsen i et notat, som arbejdsmarkedsordfører Torben

Hansen fra Socialdemokraterne har bedt om.

”Jeg tror, at efter denne præcisering vil det ikke give de store knu-

der ude i kommunerne. Nu slås det fast, at kommunalfuldmagtens

regler fortsat gælder. Og i kommunerne vil det ikke være specielt

meget anderledes end med så mange andre aktiviteter,” siger Torben

Hansen ifølge 3F.

Også et svar fra EU siger, at kommunerne fortsat kan byde på

opgaver omkring vand. Blot de ikke er konkurrenceforvridende, men

"afgiver tilbud på helt lige fod med andre selskaber". Det skriver EU-

kommissionen i et svar til S-parlamentariker Christel Schaldemose.

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer:Firma side

Grontmij-Carl Bro A/S 2

COWI A/S 5

XL-BYG 7

Orbicon A/S 9

Kommune Kemi A/S 11

Denios APS 12

Bornholm Regions Kommune 13

Niras 15

PWS Danmark A/S 17

Elbek & Vejrup A/S 21

RGS 90 A/S 23

Ferskvandscentret 27

Rambøll 29

AL Control 33

Vand center syd 34

Advokatfirmaet Energi og miljø37

Advokatfirmaet Bech-bruun 39

Eurofins 41

Strukturforsyningen 45

Trioplast A/S 47

W.L. Gore Scandinavia 50

Danfiber/Danbørs 53

ABB A/S 55

SOLUM 57

STENA Averhoff + CO 59

BRAMIDAN 63

Dakofa 68

Dansk Styrings Teknik 69

H.J. Hansen Genvindingsteknik 71

Phoenix Danmark 73

JOCA 77

Tankegang A/S 79

MICODAN A/S 81

WAMATECH A/S 83

Logica Danmark A/S 85

KL 87

Promonitor ApS 89

ZENZO GROUP APS 91

Niras 93

COK 102

DTU 108

Hovedstadskommuner satser på elbiler

Hovedstadens beboere skal skifte deres osende benzinbiler ud

med elbiler i en fart, mener politikerne i Københavns og Høje-

Taastrup Kommune. Ifølge en ny beslutning skal den centrale

bydel i København lægge jord til op mod 500 parkeringspladser og

ladestandere, der udelukkende reserveres til elbiler, skriver Ber-

lingske Tidende.

”Skal vi nå vores klimamål, skal vi hurtigst muligt væk fra ben-

zinbiler og over til elbiler, cykler og kollektiv transport. Derfor vil vi

nu klistre byen til med parkeringspladser og ladestationer til elbi-

ler,” siger teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) til

avisen.

Teknik- og Miljøudvalget satser på, at det bliver muligt at gøre

det billigere at parkere elbilerne. De har derfor bedt transportmini-

steren om at ændre loven, så betaling for parkering kan differentie-

res i forhold til bilers miljøbelastning.

Også i Høje-Taastrup begynder et netværk af ladestationer at

vokse frem i løbet af 2010, så det bliver praktisk muligt at eje elbil i

kommunen.

”Netværket af ladestandere skal binde vores nye CO2-neutrale

bydel sammen med resten af kommunen, og aftalen understøtter

vores muligheder for at konvertere kommunens bilpark til elbiler,”

siger Michael Ziegler (C), borgmester i Høje-Taastrup Kommune

ifølge dk.nyt.

Industrien og flere centrale aktører har tidligere påpeget, at den

manglende afklaring om fremtidens beskatning af elbiler bringer

den danske drøm om elbiler i fare. Den nuværende afgiftsfritagel-

se udløber i 2012, og regeringen er endnu ikke kommet med et

bud på, hvornår en løsning ligger klar.


Gladsaxe investerer 500 millioner i fjernvarmeFjernvarmeforsyningen i Gladsaxe Kommune bliver i de kommende år

udbygget til det tredobbelte med ca. 565 nye kunder, når fjernvarme-

forsyningen bliver udvidet til områder, der i dag har naturgasforsyning.

Både Gladsaxe Fjernvarme og I/S Vestforbrænding bidrager til investe-

ringen, der kommer til at ligge omkring en halv milliard kroner.

Udvidelsen betyder, at fjernvarmedækningen i Gladsaxe kommer op

på 60 procent frem for i dag cirka 20 procent. Dermed kommer Glads-

axe op på den gennemsnitlige dækning på landsplan.

De nye kunder vil være erhvervsvirksomheder, boligselskaber og

kommunale bygninger. Foreløbig er det for dyrt at forsyne parcelhuse

med fjernvarme, men Gladsaxe Kommune vil følge udviklingen i ener-

gisektoren og løbende vurdere, hvornår det vil være en god ide også at

forsyne private boliger.

Udbygningsplanerne er med til at nedbringe udledningen af CO2 og

er et vigtigt element i kommunens CO2-handlingsplan, som netop er

sendt i høring. Samtidig er der planer for at erstatte kul og naturgas i

fjernvarmeproduktionen i Storkøbenhavn. Gladsaxe Kommune vurde-

rer, at den samlede reduktion fra fjernvarmeudbygningen kan komme

helt op i nærheden 10 procent af kommunens samlede udledning af

CO2. Kilde: Gladsaxe Kommune

Nedrivning med borgerinddragelseBorgerne i Tønder Kommune skal være med til at kortlægge, hvilke

slidte rønner der skal rives ned, og hvilke der skal renoveres for at

styrke boligmiljøet i lokalområdet.

Tønders borgmester opfordrer

således alle ejere af forfaldne

ejendomme i kommunen til at

søge penge og beder andre bor-

gere om at være med på råd, når

ejendommene skal udpeges og

kortlægges.

”Vi har fået 3,5 mio. kr. fra

regeringens indsatspulje for 2010

til forskønnelse og oprydning i landområderne, og vi lægger selv 1,2

mio. kr. oveni. Dermed kan vi komme i gang med at skabe bedre

boliger og bedre miljøer til styrkelse og udvikling af landområderne,”

siger borgmester Laurids Rudebeck (V) ifølge Danske Kommuner.

Ejerne af de gamle bygninger skal dermed ikke betale for nedriv-

ning. Det er samtidigt muligt at få tilskud til udvendig renovering af

ejendomme på 25 procent, eller 33 procent hvis det er særligt beva-

ringsværdige ejendomme.

Orbicon | Leif Hansen leverer integrerede og

bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur,

klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri

og arbejdsmiljø.

Fra vandplaner til renovering af skoler er det

den tilgang, der giver de bedste resultater -

miljømæssigt og økonomisk.

Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og

bidrager til at gøre visioner til virkelighed.

Vi bygger en grøn fremtid – sammen

Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk


Deadline

COWI-direktør ny formand for FRI

Foreningen af Rådgivende Ingeniører valgte 4. marts Peter Hostrup

Rasmussen, regional vice president for COWI Central- og Østeuropa,

som ny formand. Han afløser dermed Søren Holm Johansen, Ram-

bøll, der har beklædt posten i tre år.

Ifølge foreningens administrerende direktør, Henrik Garver, er

Peter Hostrup Rasmussen ”et stærkt valg”:

”Peter har et detaljeret kendskab til branchens internationale

udfordringer, og samtidig var han en del af det hold, der forhandlede

FRI's optagelse i DI. Peter vil på alle områder kunne varetage med-

lemmernes interesser."

Optagelsen i DI er ifølge Henrik Garver en milepæl for foreningen

og sikrer en øget styrke og indflydelse, ligesom FRI under Søren

Holm Johansens formandskab har fået et langt skarpere fokus som

organisationen for rådgivende ingeniørvirksomheder. Den nyslåede

formand vil bl.a. holde et globalt fokus.

”Vores marked bliver mere og mere globalt, og vi skal i øget

omfang se os selv i en global kontekst. Og så skal vi fastholde fokus

på at bevare en høj rådgiveretik," siger Peter Hostrup Rasmussen, der

også taler for en øget videndeling:

"Det er vigtigt, at vi fortsætter det gode arbejde med at styrke

rådgivernes position. Jo mere vi taler om viden og grøn teknologi, jo

større samfundsmæssig betydning har vi rådgivere. Der er nok at

tage fat på, og meget af arbejdet skal ske i samarbejde med andre

videnorganisationer for at sikre maksimalt fokus på udfordringerne for

videnerhverv i Danmark.”

Kilder: FRI og COWI

Middelfart nomineret for ESCO-indsatsMiddelfart Kommune har været en af de første kommuner herhjemme

til at gøre brug af ESCO-modellen. Initiativet bliver nu belønnet af EU-

Kommissionen med en nominering til Energy Award.

ESCO er betegnelsen for energiservicevirksomheder og dækker over

en forholdsvis ny samarbejdsmetode ved energirenoveringer. ESCO-

virksomhederne arbejder ud fra princippet om ”no cure-no pay” og

garanterer på forhånd aftalte energibesparelser for kunden. Desuden

fungerer modellen således, at energiinvesteringerne betales af den

efterfølgende besparelse på energiregningen.

ESCO har længe været brugt i resten af verden, men i Danmark

tøver kommunerne med at tage modellen i brug. Én af undtagelserne

er dog Middelfart kommune, som sammen med Kalundborg og Gribs-

kov kommuner deltager i projektet ESCOmmuner.

ESCOmmuner har som mål at skabe en drejebog for ESCO’er i dan-

ske kommuner baseret på de tre pionérkommuners egne erfaringer.

Varmeværker i skatteklemmeSkat er ikke en nødvendig omkostning, og selvom I skal betale skat,

må I som udgangspunkt ikke opkræve pengene hos borgerne.

Et opsigtvækkende notat fra Energitilsynet har bragt en stor del af

landets 431 kraftvarmeværker og fjernvarmeselskaber i en uhjælpelig

økonomisk klemme mellem to offentlige myndigheder, skriver Jyl-

lands Posten. Ifølge Dansk Fjernvarme risikerer nogle af værkerne i

værste fald at måtte dre-

je nøglen om og dermed

lukke for det varme vand.

Det er især de fleste

af landets 285 kraftvarm-

eværker, der rammes af

den nye fortolkning, fordi

de ud over at producere

varme også producerer

elektricitet. Det giver værkerne en biindtægt, som de skal betale skat

af. Men den skat må de ifølge afdelingsleder Lone Hansen, Dansk

Fjernvarme, ikke mere lægge oven i varmeregningen.

”Som udgangspunkt kan skatten ikke indregnes i varmepriserne,

fordi varmeforsyningerne er reguleret efter et hvile-i-sig-selv-princip.

Et varmeselskab kan derefter ikke oparbejde et overskud. Når der

alligevel ofte skal betales skat, skyldes det, at selskaberne af regn-

skabstekniske årsager alligevel får overskud. Det betyder, at skatten

må betales over selskabernes egenkapital. Og hvis ikke der er penge

at finde der, kan ejerne, der typisk er andelshavere eller aktionærer,

vælge at indskyde yderligere midler. Ellers må selskabet gå konkurs,

og det er naturligvis en uholdbar situation," siger Lone Hansen.

Dansk Fjernvarme forventer, at lovgivningen meget snart bliver

ændret, så skat kan henregnes til at være en nødvendig omkostning.

Søvand i Københavns vandhanerKlorrenset søvand fra Sydsverige som drikkevand kan blive virkelig-

hed for næsten 400.000 indbyggere i 12 storkøbenhavnske kommu-

ner. Presset på de eksisterende drikkevandsboringer kombineret med

nye skrappe krav til vandmiljøet tvinger kommunerne til at overveje

nye løsninger, skriver Berlingske Tidende. Det svenske selskab Syd-

vatten kan levere vandet i en rørledning under Øresund eller over

Øresundsbroen.

”Sydvatten kan levere vand i god kvalitet og til en favorabel pris,

der betyder, at forbrugerne ikke kommer til at betale mere for van-

det,” siger Herlevs borgmester Kjeld Hansen (S), der er formand for

det sjællandske vandsamarbejde, Vandsamarbejde Sjælland A/S.

Også hovedstadsområdets største vandforsyning, Københavns

Energi (KE), leder efter alternativer til grundvandet, der er en alvorlig

mangelvare. Bl.a. overvejes afsaltet vand fra Øresund. Men KE er ikke

interesseret i søvandet fra Sverige på grund af dårlige erfaringer med

forsøgsmæssig brug af søvand i 2007. Da fik mere end 100 klager

over smagen selskabet til at droppe forsøget.

www.kommunekemi.dk

Vi skaber værdier af farligt affald

Skabe flest mulige værdier ud af farligt affald:

Udvinde - Omdanne - Genanvende - Forbrænde

Afgifte kredsløbet af stoffer: Fjerne - Neutralisere -

Uskadeliggøre

Udvikle miljømæssigt forsvarlige og omkostnings-

effektive teknologier


Deadline

Albertslund ny formand for Green CitiesFra 1. marts står Albertslund Kommune i spidsen for det forpligtende

miljøsamarbejde Green Cities, der udover Albertslund består af Alle-

rød, Ballerup, Herning, Kolding og København Kommune. Formand-

skabet overtages fra Herning Kommune, der de sidste to år har ført

an.

”Jeg glæder mig til at stå i spidsen for det forpligtende miljøsamar-

bejde de kommende år. Albertslund var for 10 år siden én af pioner-

kommunerne, som var med til at starte samarbejdet. Vi har gode

idéer til, hvordan samarbejdet kan udvikles til gavn for natur, menne-

sker og miljø, og jeg vil arbejde for, at endnu flere kommuner delta-

ger i Green Cities-samarbejdet,” udtaler Leif Pedersen, formand for

Miljø- og planudvalget i Albertslund Kommune.

Green Cities samarbejdet blev startet i 2000 af Albertslund, Baller-

up og København under navnet Dogme 2000. I 2009 skiftede sam-

arbejdet navn til Green Cities, og der er mange eksempler på initiati-

ver, der har hjulpet til at forbedre miljøet. Eksempelvis grønne ind-

køb, miljøcertificeringen af de kommunale institutioner, udskiftning af

belysningsarmaturer og vandsparekampagner.

Markant fald i elforbruget blandtkurveknækkere 2,3 procent, 9.300 MWh eller 14 millioner kroner. Det er, hvad de

131 offentlige institutioner, der har en såkaldt kurveknækkeraftale

med Elsparefonden, har skåret af

elforbruget i 2009.

Tallene kommer fra en helt ny års-

opgørelse fra Elsparefonden og viser,

at de offentlige institutioner, der arbej-

der målrettet med at reducere forbru-

get, skaber konkrete resultater.

”Elforbruget i den offentlige sektor

er steget stødt med en til halvanden

procent om året de sidste ti år. Den

nye årsopgørelse viser, at den udvik-

ling er ved at vende. Det er andet år i

træk, det lykkes for kurveknækkerne at

reducere elforbruget. I 2008 faldt for-

bruget med ca. to procent og i 2009 altså med 2,3 procent,” siger

projektleder Anders Hjorth Jensen fra Elsparefonden.

De nye tal stammer fra Se Elforbrug, som er Elsparefondens værk-

tøj til at følge og analysere elforbruget. I alt ca. 1.900 offentlige

arbejdssteder har koblet deres elmåler til Se Elforbrug, og deres elfor-

brug udgør ca. 35 procent af den samlede offentlige sektors forbrug.

Kilde: Elsparefonden

Overholder du loven !M I L J Ø B E S K Y T T E L S E & S I K K E R H E D

www.denios.dk

Systemcontainere leveres i mange variationer, som Walk-in lager eller som varme- eller kølekammer. Alle med integreret opsamlingskar, som loven foreskriver.

DENIOS foretager altid rådgivning og projektering på grundlag af gældende regler og bestemmelser.

Bestil vores gratis brochure "Sikkerlagring af farlige- og miljøskadelige stoffer" på telefon 76 24 40 80

Teknisk direktør skal byudvikleKøges tekniske direktør Jes Møller forlader

kommunen for at stå i spidsen for byudvik-

lingsprojektet Køge Kyst. Dermed forlader

han kommunen 1. maj.

56-årige Jes Møller er uddannet civilin-

geniør med speciale i planlægning. Han har

stor erfaring med ledelse af projekter i

offentlig regi, blandt andet som plandirektør

i Hovedstadens Udviklingsråd.

”Jeg er glad for, at vi har fundet den helt rigtige mand til jobbet. Jes

Møller har i de sidste tre år arbejdet intenst med at skabe grundlaget

for Køge Kyst-projektet og har i øvrigt erfaringer fra andre projekter, der

kan være til stor nytte her,” konstaterer bestyrelsesformand Jørgen Nue

Møller.

Borgmester Marie Stærke (S) beklager afskeden med Jes Møller,

men glæder sig over, at samarbejdet fortsætter i et nyt regi.

”Køge Kyst-projektet er et af de vigtigste udviklingsprojekter for Køge

Kommune de næste mange år. Det betyder meget for os, at projek-

tchefen ud over solid udviklingserfaring også kender byen og nyder

respekt både i kommunen og hos de mange andre aktører i Køge,”

siger hun.

Direktør Jes Møller


GenopslagDer er rift om de gode medarbejdere, så vi prøver igen:

Kan du skabe visioner og vise retning, udvise styrke, tillid og anerkendelse, lede ledere og medarbej-dere og samtidig overholde dit budget?

Hvis du desuden tænder på udfordringer, har politisk tæft og synes, at kommunen er til for borger-nes skyld, har vi den helt rigtige stilling til dig.

Bornholm står lige nu i en vanskelig situation med faldende indbyggertal og stigende ledighed. Der er brug for at udvikle erhvervslivets rammebetingelser uden at gå på akkord med miljøet eller de historiske bymiljøer. Og Bornholm er også stadig et levende og børnevenligt samfund med storslået natur, mange fritidsaktiviteter og gode boliger til overkommelige priser.

Regionskommunen er en moderne, udviklingsorienteret kommune under stadig forandring. Under mottoet: Cen-tral styring – decentral ledelse arbejder vi med aftalestyring samt mål- og rammestyring, og lige nu er de vigtig-ste interne udfordringer i jobbet: Fortsat organisationsudvikling, kulturopbygning, dokumentation og evaluering samt effektivisering.

StillingenStillingen omfatter både funktionen som områdechef for teknik- og forsyningsområdet og funktionen som virksomhedsleder for den administrative enhed Teknik & Miljø. Denne dobbelte ledelsesfunktion kræver, at du er bevidst om og kan håndtere de to funktioners for-skellighed.

Som områdechef er du rådgiver for Teknik- og Miljøud-valget og koordinerer hele fagområdet, der består af Teknik & Miljø og tre forsyningsvirksomheder. Du refe-rerer til kommunaldirektøren og er medlem af chef-gruppen – regionskommunens øverste strategiske le-delsesforum.

Som virksomhedsleder har du selv ledelsen af Teknik & Miljø, der har fem afdelinger med tilsammen ca. 80 engagerede medarbejdere.

Virksomheden befinder sig i slutningen af en organisa-tionsudviklingsproces, og du vil skulle forestå imple-menteringen af organisationsændringerne og videreud-vikle den interne kultur mellem de nye afdelinger.

Du bliver en aktiv medspiller i mange spændende net-værk, og jobbet stiller derfor store krav til din forhand-lings– og kommunikationsevner.

PersonenDu er en stærk person, der kan skabe overblik og for-midle sammenhænge, såvel inden for det tekniske om-råde som i relationerne til resten af organisationen og verden udenfor.

Du har en solid ledelseserfaring, gerne fra det tekniske område, kombineret med en egentlig lederuddannelse og en akademisk baggrund.

Yderligere oplysninger Stillingen ønskes som udgangspunkt besat på overens-komstvilkår. De nærmere vilkår skal aftales mellem Bornholms Regionskommune og den forhandlingsberet-tigede organisation. Åremålsansættelse eller kontrakt-ansættelse kan evt. komme på tale.

KontaktKommunaldirektør Kenth Halfdan Ferning, 5692 1000, [email protected], eller personalechef Tor-ben Munch, 5692 1102, [email protected], og få mere at vide om jobbet.

Du kan også læse mere i job- og personprofilen på www.brk.dk/job. Ansøgningsfrist: 6. april 2010 kl. 12.00.

Nye gode trafikforbindelser betyder, at Bornholm er rykket langt tættere på resten af Danmark. I fly, tog, bus og bil er transporten fra København mellem ½ til 2½ time. Heldigvis går det ikke ud over charmen ved at bo på en ø. Bornholm er fortsat vidunderlig på alle tider af året, og et sted hvor det gode liv prioriteres højt.

Bornholm mangler chef tilteknik- og forsyningsområdet


Deadline

KTC: KU og Vesselbo langt ude!KKøøbbeennhhaavvnnss UUnniivveerrssiitteett oogg EEyyvviinndd VVeesssseellbboo eerr llaannggtt uuddee ii sskkoovveenn

mmeedd kkrriittiikk aaff kkoommmmuunneerrnneess mmiilljjøø-- oogg oovveerrvvååggnniinnggssiinnddssaattss,, sskkrriivveerr

FFlleemmmmiinngg LLeehhbbeerrtt SSøørreennsseenn,, ffoorrmmaanndd ffoorr KKTTCC’’ss ffaaggggrruuppppee NNaattuurr oogg

OOvveerrffllaaddeevvaanndd,, ii ddeettttee ddeebbaattiinnddllæægg..

I artiklen ”Søer og åer skranter” i

Danske Kommuner den 3. marts

2010 kritiserer Venstres miljøord-

fører Ejvind Vesselbo og Peter

Stæhr fra Københavns Universitet

kommunerne for ikke at føre

ordentlig kontrol med miljøet, og

for at den kommunale naturover-

vågning har et meget begrænset

omfang.

Det sidste er fuldstændig rig-

tigt. Vand- og naturovervågning er

nemlig slet ikke kommunernes

opgave. Det er de statslige Mil-

jøcentres, og det er forhåbentlig

mod bedre vidende, at både Københavns Universitet og Eyvind Ves-

selbo bringer kommunerne ind i denne debat.

Når forskningslektor Peter Stæhr fra Ferskvandsbiologisk Laborato-

rium, Københavns Universitet, udtaler, at ”kommunernes kontrol med

miljøet har store mangler”, er det umiddelbart svært at vide, hvad der

sigtes mod. I forhold til landbrug og industrivirksomheder er kommu-

nernes tilsynsforpligtelse lovbestemt. På naturområdet har kommu-

nerne samlet set styrket indsatsen i forhold til amternes indsats før

opgave- og strukturreformen.

Vi har i KTC lavet en ressourcesammenligning, der viser, at kom-

munerne i forhold til den tidligere amtslige indsats har styrket naturre-

gistreringen og -beskyttelsen. Der er selvfølgelig forskel på kommu-

nerne. Men det overordnede billede er tydeligt: Der bruges flere res-

sourcer på at registrere og beskytte vores naturområder end tidligere.

I kommunerne ved vi godt, at naturområdernes tilstand forværres

mange steder. Hvis denne udvikling skal vendes, vil det kræve flere res-

sourcer, end kommunerne har til rådighed. Selv med den indsats, der

skitseres i regeringens Grøn Vækst, og som udmøntes i statslige indsat-

splaner og i konkrete kommunale handleplaner, vil mange af de ca.

300.000 mindre naturområder forsvinde eller miste naturkvalitet.

Det samme konkluderede Wilhjemudvalget i 2001. Eneste væs-

entlige ændring siden da er, at naturovervågningen, som Miljøcentre-

ne i dag står for, er reduceret med omkring 200 mio. kr. i forhold til

den overvågning, amter og stat tilsammen udførte før opgave- og

strukturreformen.

Vi kan fra kommunerne komme med adskillige eksempler på, at vi

gør og kan gøre en forskel for både naturområder og truede dyre- og

plantearter. Udfordringen er dog så stor, at det med de nuværende

ressourcer er umuligt at sikre alle naturområder. Naturkvaliteten vil

forringes, og naturområder vil forsvinde.

Kalundborg nomineret til EU-prisKalundborg Kommune og Den Industrielle Symbiose, som er et sam-

arbejde mellem virksomheder om udnyttelse af hinandens affalds-

produkter, har modtaget en fornem anerkendelse ved at blive nomi-

neret til en stor EU-pris i kategorien "Market Transformation including

voluntary commitments". Prisen er en årlig pris i forbindelse med

EU’s Energiuge.

Hovedprincippet for alle de delprojekter der indgår i Den Industri-

elle Symbiose er "Den enes affald er den andens råvare". Alle sym-

bioseprojekterne er mellem forskellige selskaber, som er uafhængige

af hinanden. Den oprindelige tilgang til symbioseprojekterne var at

spare penge, men med tiden er der blevet lagt mere vægt på de mil-

jømæssige fordele.

Kalundborg EU kontor har bidraget betydeligt de seneste år til

udbredelsen af kendskabet til Den Industrielle Symbiose. Således har

kinesisk stats-tv været på besøg i Kalundborg og produceret flere

udsendelser på denne baggrund. Kina har desuden ladet sig inspire-

re af Den Industrielle Symbiose i forbindelse med udarbejdelse af

politik vedrørende industriel økologi.

”Symbiosen er internationalt forbillede, hvilket vi så i sommeren

2009, hvor Kalundborg var vært for mere end 70 forskere og profes-

sorer, hvoraf bl.a. en Yale University professor udtalte, at Kalundborg

er industriel symbioses vugge, idet begrebet faktisk er opfundet her,”

siger Martin Andersen, leder af Kalundborg EU-kontor.

Kilde: Kalundborg Kommune

DN vil have marine nationalparkerHver dag udsættes havet for næringsstofsbelastning, giftstoffer, råsto-

findvinding og overfiskeri. Danmarks Naturfredningsforening (DN)

peger derfor på otte marine nationalparker som en effektiv måde at

beskytte det sårbare hav.

”De danske havområder er

unikke og rummer store natur-

værdier. Men de er også sårbare

og ikke synlige økosystemer, der

fortjener den samme beskyttel-

se som sårbar natur på landjor-

den,” siger Ella Maria Bisschop-

Larsen, præsident i DN.

De otte områder rummer

vigtige habitatområder, som er

EU-beskyttede som såkaldte Natura-2000 områder. I praksis er der dog

ingen beskyttelse, fordi politikerne endnu ikke har defineret, hvad

beskyttelsen skal bestå i.

”Havet lider under vores adfærd, og det er de færreste, der har ind-

sigt i, hvilke skader vi reelt påfører naturen i havet. Derfor kan udpeg-

ningen af de nye, marine nationalparker være med til at højne bevidst-

heden om naturværdierne i havet, ligesom udpegningen af landjor-

dens nationalparker har været det,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Flemming Lehbert Sørensen.

www.niras.dkNIRAS A/S

MEN FOR DET MESTE SIDDER DER KUN ÉN. DERFOR HAR NIRASUDVIKLET ET DIGITALT SAMKØRSELSMODUL, DER GIVER MEDAR-BEJDERNE I JERES VIRKSOMHED NYE MULIGHEDER FOR AT DELE TRANSPORT. I klikker med musen og lærer hinanden bedre at kende – og sparer benzin og CO2 oven i købet.

Få mere at vide om fordelene for jeres virksomhed.

Kasper Dam Mikkelsen

Projektleder

T: 3078 7515

E: [email protected]

DER KAN VÆRE DER KAN VÆRE 5 I BILEN!5 I BILEN!

210x282_Transportalenr_03_2010.indd 1 25-02-2010 09:47:46

Kommuner og affaldssel-skaber skal skabe enkle ogeffektive affaldsløsningertil borgere og virksomhe-der.

/ Af Vagn Larsen, formand for RenoSam

Der er politik i affald. Affaldspolitik

og miljø- og sundhedspolitik har

fulgtes ad som en treenighed igen-

nem mange år. Nu kan man ikke

længere tænke politik om affald,

uden man også tænker klima og

energipolitik. Det er en væsentlig

politisk udfordring. Mange kommu-

ner arbejder med klimapolitikker.

Nogle kommuner er endda så

ambitiøse, at de målrettet sigter

mod en energiforsyning helt uden

anvendelse af fossile brændsler.

Her kan affaldsforbrændingen, der

hovedsagelig er CO2 neutral, få en

central rolle. Det er derfor også vig-

tigt, at vi politisk arbejder målrettet

på at få fjernet de dele i det brand-

bare affald, som er produceret ved

brug af fossile brændsler, såsom

kul og olie. Affaldsforbrænding skal

også i fremtiden kunne betragtes

som en vedvarende energikilde på

linje med vindkraft, geotermi eller

biomasse.

Affaldspolitisk skal kommuner

og affaldsselskaber skabe robuste

miljø- og klimarigtige, enkle og

effektive affaldsløsninger til borgere

og virksomheder.

Vi skal politisk arbejde for at

fremme genanvendelsen. Vi skal sik-

re den bedst mulige udnyttelsen af

de begrænsede ressourcer, vi råder

over. Når det ikke længere mil-

jømæssigt kan betale sig at genan-

vende, skal vi nyttiggøre ressourcer-

ne i affaldet ved at brænde det med

den højest mulige energiudnyttelse.

Det bør derfor også være en

affaldspolitisk målsætning at arbejde

stenhårdt for at øge energieffektivite-

ten i affaldsforbrændingen.

Deponiområdet er et affaldspoli-

tisk sikkerhedsnet under systemet.

Vi kan godt indstille os på, at vi skal

til at tænke i nye baner. Deponier-

ne skal tænkes som enheder, der

opbevarer ressourcer til det tids-

punkt, hvor det miljø-, energi- og

klimamæssigt bedre kan betale sig

at udnytte dem.

På alle disse områder får kom-

muner og affaldsselskaber væsent-

lige politiske udfordringer i de kom-

mende år.

Så der er ikke kun masser af

lokal politik i affald. Det handler

også om de langsigtede og over-

ordnede politiske linjer, som er af

væsentlig betydning for den over-

ordnede samfundsmæssige udvik-

ling. Det er derfor også vigtigt, at vi,

som kommuner og affaldsselska-

ber, står sammen for at varetage

vores fælles interesser, bl.a. igen-

nem RenoSam.

16 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION

RenoSam – synspunkt:

Der er politik i affald

Affaldsselskaberne har brug for fælles interessevaretagelse - der er politik i

affald.

PWS udvikler fremtidens affaldssystem

Velkommen til vores stand på

Renosam i Ko ld ingPWS Danmark A/S • Box 68 • 8410 Rønde

Telefon: 70 70 11 73 • Fax: 86 32 34 45E-mail: [email protected] • www.pwsas.dk

Affaldsforbrænding er medtil at udbygge vedvarendeenergi, selvom 40 procentaf affaldet er plastik ogandet af fossil oprindelse,mener klima- og energimi-nister Lykke Friis (V). Hunprioriterer dog genanven-delse og forebyggelse, menser stadig fremtid i energi-udnyttelse af affaldet.

Af Klima- og energiminister Lykke Friis

Affald blev tidligere anset som et

miljøproblem, der skulle bortskaffes

på en miljømæssigt forsvarlig

måde. Det har ændret sig til i dag,

hvor affaldsforbrændingsanlægge-

ne bidrager betydeligt til den dan-

ske energiforsyning, både som var-

meleverandører til de danske fjern-

varmenet og til elforsyningen.

Det er regeringens målsætning,

at Danmark skal blive uafhængig af

fossile brændsler. Som et led i den

omstilling skal der både ske væs-

entlige energibesparelser og gen-

nemføres markant udbygning med

vedvarende energi. En stor del af

affaldet består af biomasse, og der-

med bidrager affaldsforbrændingen

med vedvarende energi og til at

fortrænge de fossile brændsler.

En betydelig del af affaldet,

omkring 40 procent, er dog af fossil

oprindelse - herunder især plastik,

som jo dybest set er et olieprodukt.

Derfor kan affaldsforbrænding ikke,

i samme omfang som vindenergi,

betragtes som ren vedvarende

energi. Men under alle omstændig-

heder er affaldet et bidrag til at

reducere anvendelse af fossile

brændsler.

Affaldsforbrænding skal dog ses

som en del af hele affaldsbehand-

lingskæden. Det gælder først og

fremmest om at undgå, at affaldet

overhovedet opstår. I det tilfælde,

hvor affald ikke kan undgås, priori-

terer vi genbrug og genanvendelse

højest, fordi vi herigennem får den

bedste udnyttelse af ressourcerne i

affaldet. I Danmark genbruger eller

genanvender vi ca. 70 pct. af affal-

det, og den andel er forhåbentlig

noget, vi med tiden kan forbedre.

Der vil dog altid produceres

affald, der ikke kan genbruges eller

genanvendes, og i dette tilfælde er

det vigtigt at udnytte energiressour-

cen i affaldet bedst muligt. I den

sammenhæng er vi i Danmark rig-

tig dygtige. De danske affaldsfor-

brændingsanlæg er blandt de bed-

ste til at udnytte affaldets energires-

sourcer, og den udvikling skal

fortsættes.

Den seneste omlægning af

affaldsafgiften til en energiafgift på

den producerede varme er et skridt

i den rigtige retning. Den andel af

affaldets energiindhold, der bliver til

elektricitet, er fritaget for afgift, og

det giver incitament til at forbedre

elproduktionen. Samtidig skal der

betales højere afgift af affald med

højt energiindhold, hvilket oftest er

affald med højt plastindhold. Det

giver incitament til at udsortere en

større del af plasten fra affaldet,

hvorved den fossile andel med

udledning af drivhusgasser i affal-

det vil falde.

Alt i alt er vi nået langt med

affaldsforbrændingen, men der er

stadig ting, der kan forbedres.


Affaldsforbrændingbidrager med vedvarende energi

Klima- og energiminister Lykke Friis (V).

TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 19

Det kan ikke lade sig gøreat aflevere husholdningsaf-fald i helt gennemsigtigeplastsække og samtidigopfylde et mål om at styrkemiljøet. Skal sækkene væreaf genanvendt materiale,må man acceptere en”grumset” kvalitet.

Den 1. januar i år trådte en ny

affaldsbekendtgørelse i kraft, der

bl.a. indeholder følgende paragraf

(§ 32) under overskriften ”Etable-

ring af og krav til visse ordninger for

husholdninger”:

Kommunalbestyrelsen skal etab-

lere en indsamlingsordning i form

af en bringeordning, der giver hus-

holdninger i kommunen adgang til

en genbrugsplads.

Stk. 2: Kommunalbestyrelsen

skal sikre, at det alene er tilladt for

husholdningerne i kommunen at

aflevere emballeret affald på gen-

brugspladser, hvis affaldet er

emballeret i klare plastsække.

Ordningens formål er klart at

styrke miljøet gennem en bedre

sortering af affaldet, således at

mest muligt kan genbruges. I flere

kommuner er ordningen allerede

indført med succes: Beregninger

viser, at mængden af brændbart

affald falder med op til 30 procent.

Kæmpe behovDer bliver således et stort behov

for klare plastsække til borgerne,

når loven er fuldt implementeret. Et

behov der bør og skal dækkes via

genoparbejdet plast, hvis det skal

give mening.

Et overslag over mængderne

kunne se sådan ud: I Danmark er

der ca. 2.6 mio. husstande med et

anslået gennemsnitligt forbrug pr.

husstand på 20 stk. klare affalds-

sække om året, bliver det til 52

mio. sække i alt pr. år. En standard

affaldssæk vejer ca. 70g, hvilket

betyder at behovet for klare affalds-

sække fordrer en materialemæng-

de på ca. 3500 – 4000 ton afhæn-

gigt af renhed mm.

”Markedet for rent og forholdsvis

rent plastspild er meget presset. I

dag genanvender langt de fleste

plastvirksomheder deres eget plast-

spild, hvilket gør mængden på det

frie marked begrænset, dyrere og

af meget varierende kvalitet.

Det kan blive svært at finde til-

strækkelige mængder råmateriale,

der kan oparbejdes og genanven-

des til produktion af klare affalds-

sække,” siger Bent Jessen fra Triop-

last Nyborg, som er Skandinaviens

største producent af affaldssække i

plast.

Formålet i fokusDer er derfor et stort behov for at fin-

de en rimelig tolerance i forståelsen

af begrebet klare plastsække. Klar

betyder nemlig ikke glasklar, men må

nødvendigvis betyde gennemsigtig i

en eller anden grad. Man skal kunne

se indholdet tydeligt nok til at vurde-

re, om det skal i brændbart affald,

eller om det kræver yderligere sorte-

ring af borgeren, inden det afleveres

på genbrugspladsen.

Meget af det plastaffald, der i

dag regenereres og anvendes til

produktion af affaldssække har en

farvenuance af enten svagt rødligt,

svagt grønligt, svagt blåligt mm. Det

betyder, at sækkene i oprullet form

virker farvede, men som enkelte

sække er de faktisk gennemsigtige.

”Hvis ikke denne kvalitet er til-

strækkelig, vil det ikke være muligt

at producere affaldssækkene i

regenereret plast, men kun i rene

råvarer, hvilket er miljømæssigt for-

kert og prismæssigt fordyrende,”

siger Bent Jessen, der mener, at

fokus børe være på formålet med

lovgivningen: At sikre en bedre og

mere miljørigtig sortering, frem for

at det er muligt på afstand at afko-

de, hvad indholdet i sækkene er.

ktj

Mangel på genbrugsplasttil klare affaldssække

Der er mangel på genbrugsplast til at producere klare affaldssække med.


Socialdemokraternes klima- ogenergiordfører Mette Gjerskovmener ikke, at Danmarks megethøje forbrændingsandel er holdbar.

”Vi er rigtig gode til at brænde affaldet af og

få energi ud af det, men vi har ikke været

gode nok til at se på affaldshierakiet og gen-

anvende maksimalt. Vi skal hen imod at for-

brænde så lidt affald som muligt,” siger Mette

Gjerskov (S), der kritiserer regeringens

affaldsstrategi for ikke at have styr på plastan-

delen i affaldet og dermed CO2-udledningen

fra affaldsforbrændingen.

Mette Gjerskov vil reducere affaldsmæng-

derne ved blandt andet at gøre noget ved

mængden af emballage og følge vugge til

vugge-princippet.

”Vi skal sikre genanvendelse af varerne, så

de slet ikke bliver til affald, men bliver i hus-

holdningerne. Det handler om, at varerne

skal holde længere, og det er producenterne,

der skal løfte den indsats. Vi har i stigende

grad en ’køb og smid væk-kultur’, og vi vil i

stedet gerne have computere og mobiltelefo-

ner – og alt muligt andet - med længere

varighed,” siger klima- og energiordføreren,

der ser kommuner og affaldsselskabers vigtig-

ste rolle i at sikre, at så meget som muligt bli-

ver sorteret og genanvendt.

ktj

S vil mindske forbrændingen

Mette Gjerskov.

290 udgaver af dette blad har hanpå samvittigheden – grafiker Flem-ming Kastor. Det har taget 26 år.Nu er den sidste side produceret, ogtiden skal helliges golf, børnebørnog en lang række frivillige lederpo-ster i foreningslivet i hjembyenMaribo.

/ Af redaktøren

Han har slidt 3 redaktører op og været med i

hele udviklingen af Stads- og havneingeniøren

fra et lille beskedent 30 siders foreningsblad

til det omfattende fagblad som ”Teknik & Mil-

jø” er i dag.

”I de første år i midten af 80`erne foregik

produktionen ved papirmontage og den pro-

ces som man kendte dengang. Redaktøren

var Kaj Nielsen, der havde en fortid som

stadsingeniør i Maribo. Dengang var det vist

en lille forening som blev drevet i fritiden,” for-

tæller Kastor som han tiltales i hverdagen.

”I 1992 skete et afgørende teknologispring,

hvor opsætningen af bladet for første gang

skete på PC. Redaktøren hed nu Kurt Ojgaard

og med ham fik bladet et kæmpe løft – som

det ser ud fra min stol. Både indholdsmæs-

sigt, kvalitetsmæssigt og økonomisk. Ojgaard

løftede i starten opgaven som et fritidsjob og

siden blev det en hel virksomhed med profes-

sionelt annoncesalg m.m. og flere ansatte

som i dag,” fortæller Kastor. ”Ojgaard lavede

et helt præcist forelæg af bladet, så behovet

for kreative indspil var beskedent. Det er ble-

vet sjovere med tiden.”

”Det har været utroligt spændende at være

med hele vejen i den udvikling som er sket

med bladet. Nu har jeg det imidlertid også fint

med at slippe opgaven helt.

Det er sundt med helt nye øjne på opga-

ven og ny inspiration som kan bringe bladet

endnu et skridt videre i udviklingen. Det er

også et naturligt tidspunkt at stoppe på, når

der også sker skift på redaktørposten” siger

Kastor.

Den ekstra fritid vil fremover blive brugt på

golf, børnebørnene i England og et hav af til-

lidsposter i det lokale foreningsliv i Maribo.

Det handler om alt fra jazz til håndbold.

Fra redaktionens side takker vi for et godt

og fleksibelt samarbejde igennem de sidste 7

år og ønsker held og lykke med de mange fri-

tidssysler.

290 blade på samvittigheden

Flemming Kastor


Ømme muskler og manglende overblik?

Elbek & Vejrup A/S · Telefon 70 20 20 86 · Århus N | Glostrup | Herning | Esbjerg | Vejen · elbek-vejrup.dk

Trigger point terapi

afhjælper myoser

og muskelsmerter

Hos Elbek & Vejrup har vi mere end 13 års erfaring i at udvikle brugervenlige it-løsninger baseret på Dynamics NAV, .NET, Sha-rePoint og CRM. Vores konsulenter har et indgående kendskab til tekniske forvaltninger, så de forstår dine udfordringer og kan tilpasse løsningen til dine behov. Og vi er med dig hele vejen fra foranalyse over implementering til oplæring og efterfølgende support samt den videre forretningsudvikling med understøttelse af it-værktøjer.

En brancheløsning giver ganske enkelt et bedre resultat!

Læs mere på:

elbek-vejrup.dk/TF eller ring på 26 87 07 59

Udvalgte referencer: Randers Kommune, Aalborg Kommune,Bornholms Regionskommune og Københavns Kommune

Ineffektive arbejdsgange kan give ømme muskler og manglende overblik. Ømheden kan behandles med lidt trigger point terapi, men den har det med at komme igen. Opnå varig virkning med en branchespecifik it-løsning fra Elbek & Vejrup og undgå flygtig symptombehandling. Så får du overblik over ressourcer og økonomi.

Europas billigste priser påaffaldsbortskaffelse – deter et af de resultater somVagn Larsen kan skrive påCV`et. RenoSams afgåen-de formand advarer modbureaukrati – sporene fravandsektoren skræmmer.

/ Af Michael Nørgaard

Han brænder for affald og har gjort

det som formand for det fælle-

skommunale affaldsselskab L90 i

Midtjylland i 12 år og som formand

for RenoSam i 2 perioder. Ved årets

repræsentantskabsmøde takker

han af. Vi har i den anledning taget

en snak med Vagn Larsen, der som

base har været byrådsmedlem for

Venstre i Silkeborg i 24 år.

”Jeg synes det har været utroligt

spændende at være med i første

række. Affaldssektoren har kæmpe-

stor betydning miljømæssigt og

økonomisk og de beslutninger om

affaldssektoren der bliver truffet har

vidtrækkende konsekvenser,” siger

Vagn Larsen.

”Erhvervene markerer nogle ret

markante synspunkter omkring

offentligt monopol og de frie mar-

kedskræfter i denne tid. Jeg mener,

at det er vigtigt at være opmærk-

som på, at erhvervsinteresserne

reelt er meget sammensatte; det

der kan være en snæver interesse

for én branche, tjener måske ikke

helheden og erhvervene under et.

Erhvervene har også en interesse i,

at hensyn til miljø og den samlede

økonomi tages med i afvejningen,”

siger Vagn Larsen. ”Snakker vi

monopoler, så har min holdning

altid været, at der kun er en ting,

der er værre end offentlige mono-

poler, nemlig private monopoler. Vi

skal undgå monopoler i affaldssek-

toren.”

Vagn Larsen har dokumentatio-

nen i orden i sin argumentation for,

den rolle som de offentligt ejede

affaldsselskaber spiller.”Vi kan i

Danmark i dag præstere de billigste

priser på affaldsbortskaffelse i hele

Europa; mit eget selskab (L90,red)

har den billigste pris overhovedet i

Europa. Den hænger både sam-

men med at vi løbende optimere

og effektivisere og at vi i Danmark

har den unikke og fornuftige sam-

menhæng mellem affaldsfor-

brænding, fjernvarme og elproduk-

tion,” siger den afgående Reno-

Sam-formand.

Vagn Larsen, der også har plads

i DANVAs bestyrelse, ser et skræm-

mescenarie i den organisering af

vandsektoren som den nye lovgiv-

ning har medført.” Vi skal for alt i

verden undgå, at affaldssektoren

bliver omfattet af det samme

bureaukrati med firkantede regler

og dokumentationskrav. Målet er

bedste og billigste løsninger, hvor

hensyn til miljø og klima har toppri-

oritet. Uden unødvendigt bureau-

krati”

Takker af som formandVed årets repræsentantsskabmøde

takker Vagn Larsen af som formand

for foreningen.

”Det er vigtigt, at vi, som kom-

muner og affaldsselskaber, står

sammen for at varetage vores fæl-

les interesser igennem RenoSam.

Vi har mere end nogensinde brug

for en stærk interessevaretager, der

som aktiv med- og modspiller til

centraladministrationen og politiker-

ne på Christiansborg kan være

med til at sikre en hensigtsmæssig

udvikling af vores sektor”.

”Jeg synes vi har markeret sek-

toren godt og bl.a. kæmpet en hård

kamp for de kommunale anlæg,

der modtager kildesorteret genan-

vendeligt erhvervsaffald. Vores

synspunkt var og er, at de eksiste-

rende kommunale anlæg naturlig-

vis skal have mulighed for at

fortsætte. Alt andet ville være spild

af kommunale værdier og borger-

nes penge. I elvte time fik Reno-

Sam sikret mulighederne for, at

eksisterende anlæg kan fortsætte.

Det er vi stolte af. Det er et kontant

resultat af vores affaldspolitiske

arbejde, der har væsentlig økono-

misk betydning for vores medlem-

mer og borgere og virksomheder”.

”Jeg ønsker RenoSams nye

bestyrelse alt mulig held og lykke

med det videre arbejde med at

fortsætte den positive udvikling og

resultatorienterede professionalise-

ring af vores fælles forening, som

jeg synes, vi har oplevet de seneste

år.”


Vagn Larsen brænder for affald!

Blå bog Vagn Larsen (V)Byrådsmedlem i Silkeborg i 24

år, som formand eller næstfor-

mand i udvalg vedr. teknik og

forsyning i hele perioden.

Bestyrelsesformand for affalds-

selskabet L90 i 12 år.

Formand for RenoSam i 2 peri-

oder, afgår i år.

Udtrådt af Silkeborg Byråd ved

årsskiftet, Indvalgt i Regionrå-

det – Region Midjtylland

Vagn Larsen.


en del af koncernen

Den europæiske affaldslov-givning er, som den skalvære, men kommunernebærer nøglen til at sikreden bæredygtige imple-mentering. Det handlerikke mindst om at gøre detgennemsigtigt for borger-ne, hvad der sker medderes affald, mener Jacqu-eline McGlade, direktør forDet Europæiske Miljøagen-tur.

/ Af Kristian Jørgensen

Direktøren for Det Europæiske Mil-

jøagentur, engelske Jacqueline

McGlade, tager imod i et højloftet,

smukt lokale i miljøagenturets

domicil på Kongens Nytorv i

København. Med et venligt og lidt

træt smil undskylder Jacqueline

McGlade den korte forsinkelse af

interviewet, som hun må starte

med at få bragt noget mad efter en

travl formiddag. Det bliver dog kun

til et energigivende stykke chokola-

de, inden hun får talt sig varm og

glemmer alt om kurven med brød

og frugt.

McGlade, der er professor i mil-

jøinformatik, deler spørgsmålet om

bæredygtigt affaldshåndtering op i

to dimensioner, den europæiske og

den lokale. Den europæiske del

består i at lovgive og udforme de

rigtige direktiver, og det arbejde har

resulteret i en god europæisk

affaldslovgivning. Så er der det

lokale niveau, hvor det afgørende

arbejde med at realisere direktiver-

ne finder sted. Her er kommunerne

altafgørende i forhold til at være

bindeled til de borgere, hvis adfærd

det i sidste ende handler om.

”Der er brug for en større

bevidsthed hos forbrugerne om,

hvad man kan gøre for at reducere

sin mængde af affald. Men der er

også brug for en tro på, at mekanis-

merne i genanvendelsessystemet

faktisk virker. Vi har nogle steder set

en skepsis over for, om affaldshie-

rakiet virkelig fungerer. Der er ofte

en fejlagtig antagelse om, at selv-

om vi sorterer vores affald, ender

det alligevel i den samme bunke.

Så jeg tror stadig, der er meget at

gøre på det kommunale niveau for

at sikre bæredygtig affaldshåndte-

ring. For det er kun i kommunerne,

at man har den virkelige samtale

om eksempelvis lokal affaldsfor-

brænding, hvor folk reelt kan se, at

der er en gevinst men også en

bagside ved at producere affald.

Jeg tror, det er vigtigt, at kommu-

nerne opererer åbent og gennem-

sigtigt, for det er virkelig gennem

dem, at offentligheden kan se kon-

sekvenserne af mængden af affald

pr. indbygger. Så de skal være

meget bedre til at vise hele cyklus-

sen,” siger Jacqueline McGlade.

Større gennemsigtighedOverordnet set springer affaldspoli-

tikken et led over fra det euro-

pæiske niveau og ned til det kom-

munale niveau. Kommunerne er

typisk dem, der har ansvaret for

affaldsindsamlingen og behandlin-

gen på lokalt niveau, og deres vig-

tigste opgave er at indsamle affal-

det, så en høj andel kan genbruges

eller genanvendes. For eksempel

kan kommunerne opsætte separat

indsamling af specifikke affaldsty-

per og favorisere bæredygtig

affaldshåndtering gennem differen-

tieret betaling. Desuden kan de gå

foran som et godt eksempel med

hensyn til affaldsforebyggelse og

genanvendelse, for eksempel ved

at købe materialer og varer af gen-

anvendte materialer.

”Der er en række kommuner,

der præsenterer et årligt score card,

fx et bæredygtighedsindex. Jeg tror,

det er den slags markering og certi-

ficeringsprocedurer, der kan

demonstrere, hvorvidt der er ægte

implementering. Desværre lever vi i

en verden, der kræver beviser, og

intet kan overlades til tilliden. Så

der er behov for meget klarere

besked fra starten om grønt ind-

køb, som kan blive ført an af kom-

munerne. Det gælder, hvordan

materialer bliver købt, hvilke materi-

aler der er tilgængelige og en

meget mere ansvarlig tilgang til ind-

samlingen og behandlingen af

affald samt rapportering af det til-

bage til offentligheden. En række

kommuner i Danmark og resten af

Skandinavien gør disse ting, men

det er ikke almindelig praksis,” for-

klarer Jaqueline McGlade.

I det store hele går udviklingen

dog i den rigtige retning på euro-

pæisk niveau. De rigtige politikker

er på plads, genanvendelsesgraden

stiger og modsat med deponering.

Problemet er, at genereringen af

affald stiger. Jacqueline McGlade

peger på, at produktionen af farligt

affald er steget 15 procent i perio-

den 1997-2006, selvom alle kan


Europæisk affaldspolitik er i kommunernes hænder

blive enige om, at netop farligt

affald skal nedbringes mest muligt.

Et andet eksempel er det, man kal-

der emballageaffald, som også er

steget, men med enorme forskelle

mellem landene. Irland producerer

245 kg emballage pr. indbygger,

mens Bulgarien producerer 41 kg

pr. indbygger, dvs. kun 1/6.

Prisen afgørende forgenanvendelseEt centralt spørgsmål i dansk sam-

menhæng er forbrænding af affald

som energikilde. Det europæiske

affaldshieraki indebærer følgende

prioritering: Forebyggelse, genbrug,

genanvendelse, anden nyttiggørel-

se (fx i form af energi), bortskaffel-

se. Forbrænding med høj energiud-

nyttelse har betydeligt større mil-

jøfordele end bortskaffelse (depo-

ni, forbrænding uden energipro-

duktion), men det handler ifølge

Jacqueline McGlade om at sikre

incitamentet til at gå videre til de

øverste trin, hvor resurserne ikke

forsvinder ud af affaldscyklussen.

”Genanvendelse og genbrug bli-

ver kun en høj prioritet, når resur-

serne i affaldsstrømmen har en

pris, der giver mening. Eftersom

energipriserne fortsætter med at

stige, kan det stadig betale sig at

bruge affald til at producere energi.

Det afgørende for os er, at hvis du

har en høj energiudnyttelse, og

energipriserne er høje, så giver det

stort incitament. Men eftersom

resurserne bliver mere og mere

kostbare, vil den kalkulering måske

begynde at trække i retning mod

Øget bevidsthedDet Europæiske Miljøagenturs eget

arbejde har indtil for nylig især

været rettet mod analyser af

affaldsudviklingen i EU på bag-

grund af forskellige direktiver.

Blandt andet for at udpege kilderne

til affald og evnen til at leve op til

mål for genanvendelse samt for at

bevise, at mængden af hushold-

ningsaffald fortsætter med at stige.

Miljøagenturet er nu begyndt at

bevæge sig mere hen imod, hvilke

instrumenter der kan påvirke

affaldsdannelsen. Hensigten er at

se hele cyklussen af produktion,

forbrug og affaldshåndtering som

ét element til at forbedre resurseef-

fektiviteten, så man kommer mod

større effektivitet ved at angribe for-

skellige dele af affaldshierakiet.

”Vi er meget optaget af at tælle

op, hvad affaldet er lavet af og

belyse områder, hvor en anden

prissættelse eller økonomiske

instrumenter kan få en effekt. Jeg

tror det er vigtigt, at folk forstår,

hvordan produkter er fremstillet, og

hvordan de skal håndtere det som

affald. Det er vigtigt, fordi affald

genererer et miks af kemikalier,

som ikke var der før, og resurserne

kan ikke genanvendes, når affaldet

ikke bliver sorteret.

Det er faktisk i forbrugernes

hænder, og det er det samme med

emballage og alt andet,” siger

Jacqueline McGlade og understre-

ger igen kommunernes afgørende

rolle i forhold til forbrugernes

affaldsadfærd.

mere genanvendelse. Forbrænding

er ikke den optimale løsning på

lang sigt, fordi resurserne bliver

mindre tilgængelige. Hvis prisen på

resurser bliver en større faktor, så

vil man begynde at tænke over at

genanvende nogle af materialerne

– det er simpel økonomi,” siger

miljøagenturets direktør og uddyber

omkring det økonomiske aspekt

ved effektiv resurseudnyttelse:

”At håndtere affald er en meget,

meget dyr affære. Deponering af

husholdningsaffald er siden 1995

gået ned fra 62 procent til 41 pro-

cent i EU, og høje jordpriser samt

prisstigninger på nogle materialer

har hjulpet med at fremme genan-

vendelsen. Så det er meget vigtigt,

at vi får alle omkostninger i

affaldskæden med. Det bliver en

drivkraft for integreret produktpoli-

tik, som begynder med at skabe

produkter, der ikke bare er produ-

ceret effektivt, men også genererer

mindre affald.”

De usynlige kemikalierDet europæiske niveaus rolle ligger

ifølge Jacqueline McGlade i at have

overblik over affaldshierakiet og i at

fremme opmærksomheden på at

tilføre så få resurser som muligt til

affaldsstrømmen. For eksempel gen-

nem produktpolitikken og ved at

regulere priser, handel med CO2-

emissioner osv. Det er især nødven-

digt at skabe klarhed om produkters

sammensætning og miljøpåvirkning.

”Et sted, hvor jeg kan se proble-

mer, er affaldslinjer, der ikke er vel-

definerede. Ikke fordi vi har negli-

geret det, men fordi vi begynder at

forstå. For eksempel med mange

kemikalier, som vi er blevet meget

mere opmærksomme på tilstede-

værelsen af, men det er ikke klart,

hvor de kommer fra. Så jeg tror, at

efterhånden som vi øger bevidsthe-

den om den langvarige, lave udled-

ning af en myriade af kemikalier i

produktionsprocessen, som siver

ud i vandet og luften, vil vi se

meget større påpasselighed på

europæisk niveau om, hvad der

indgår i produkter og ender som

affald. Men vi er der ikke endnu, og

det er her, udfordringen ligger lige

nu,” siger Jacqueline McGlade.

Copenhagen Resource Institute(CRI), der er en selvejende instituti-on under Miljøministeriet, har siden1997 stået i spidsen for det euro-pæiske samarbejde inden foraffaldsområdet.

CRIs opgave løses for Det europæiske Miljøa-

gentur i tæt samarbejde med en række orga-

nisationer i Tyskland, England, Italien, Sverige

og Ungarn.

Instituttet laver analyser af udviklingen i

affaldsmængder, politiske virkemidler og mil-

jøeffekter (læs mere på www.cri.dk).

Arbejdsopgaverne løses i et tæt samarbej-

de med EU Kommissionen, EU’s statistiske

kontor samt EU’s medlemslande. I de senere

år er arbejdsfeltet blevet udvidet til at omfatte

nye områder såsom resurse-effektivitet og

bæredygtigt forbrug og produktion.

Den nuværende aftale med Det euro-

pæiske Miljøagentur løber frem til 2014.

Arbejdsopgaverne løses i regi af ’European

Topic Centre on Sustainable Consumption

and Production

(læs mere på http://scp.eionet.europa.eu).

”Det er gennem kommunerne, at

offentligheden kan se konsekvenserne

af mængden af affald,” mener Jacque-

line McGlade, direktør for Det Euro-

pæiske Miljøagentur.

Copenhagen Ressource Institute


Affaldsbekendtgørelsensførste og største udfor-dring er uden tvivl at sikrevirksomheder adgang tilgenbrugspladserne og fåstyr på, hvordan betalingenherfor skal foregå.


Den nye affaldsbekendtgørelse har

givet kommuner og affaldsselska-

ber sved på panden. Og det er

først og fremmest virksomhedernes

adgang til genbrugspladserne, samt

hvordan og hvor meget de skal

betale, indsatsen har koncentreret

sig om.

Der er i hvert fald enighed

blandt de affaldsselskaber, Teknik &

Miljø har spurgt om, hvilke dele af

affaldsbekendtgørelsen der har haft

førsteprioritet. For eksempel var der

ikke den store tvivl i Odense Reno-

vation om, hvad man først skulle

kaste sig over.

”Vi skulle sørge for, at virksom-

hederne fik adgang på vores gen-

brugspladser. Det skulle jo ske 1.

januar, og da bekendtgørelsen kom

være faldgruber i forhold til virk-

somhedsadgangen og betalingen

herfor. I Helsingør kørte man tidli-

gere virksomhederne ud fra cvr-

registeret, men så enkelt kan det

ikke længere gøres.

”Vi skal nu finde ud af, hvilke

virksomheder der skal betale, hvor

meget de skal betale, og om vi nu

rammer de rigtige. Vi har fra andre

kommuner hørt, at man ofte sen-

der regninger ud til de forkerte virk-

somheder og så skal til at betale

penge tilbage. Så derfor er det

23. december, havde vi travlt. Vi

startede med det praktiske og har

siden regnet på, hvad de skulle

betale. Meget af det andet var

myndighedsopgaver, så det skulle

vi ikke røre ved,” siger Thomas B.

Jørgensen, adm. direktør i Odense

Renovation, og nogenlunde sam-

me svar kommer fra Svendborg

Affalds driftsleder, Finn Kallehauge:

”Vi har regnet gebyrer ud for

virksomhederne. I uge 1 udsendte

vi så en folder til alle virksomheder

i kommunen for at fortælle, hvad

de skal betale, og hvad de kan

komme af med på genbrugsstatio-

nerne. Så har der været nogle myn-

dighedsopgaver med regulativer

osv., som kommunen har taget sig

af, men rent driftsmæssigt har virk-

somhedernes adgang været i

fokus.”

Afventer udviklingenSpørgsmålet om virksomhedsad-

gang og gebyrer er ikke ens for alle,

eftersom man mange steder har

haft adgang i forvejen, men nu har

måttet ændre ordningerne. Blandt

andet hos Revas i Viborg.

”Vi opkrævede i forvejen geby-

rer, men det var jo ikke efter Mil-

jøministeriets nye retningslinjer, og

det er så blevet efterreguleret, for vi

kunne simpelthen ikke nå det. Hold

da op, det er en hård nyser, og det

er kun lige startet,” siger Poul Møl-

ler, affaldschef i Revas.

Han forklarer videre, at Revas

har været lidt afventende med dele

af arbejdet for at se, hvordan det

udvikler sig. Dermed håber man at

undgå at lave om på noget, der alli-

gevel viser sig ikke at være helt på

plads.

Også i Helsingør Affald er de

opmærksomme på, at der kan

Første livtag med ny bekendtgørelse:

Virksomhedsadganggiver hovedbrud

Virksomhedernes adgang og betaling til genbrugspladser volder stadigt proble-

mer.


væsentligt, om man rammer rigtigt,

eller om man kommer til at mangle

penge, fordi man har budgetteret

med flere virksomheder, end man

ender med at få penge fra, ” siger

Peter Kjær Madsen, affaldschef i

Helsingør Affald.

Han peger også på en anden

ubekendt konsekvens af den nye

bekendtgørelse, nemlig hvor meget

erhvervsaffald, der egentlig kom-

mer på genbrugspladsen.

”Vi har haft åbent for erhverv i

mange år, men har haft en maksi-

mumgrænse på to ton om året.

Det kan godt være, at vi bliver væl-

tet omkuld, men vi ved det ikke, og

det er vi meget spændt på. Desu-

den har vi kun én genbrugsplads til

61.000 indbyggere, så det gør os

ekstra sårbare,” siger Peter Kjær

Madsen.

I Ringkøbing-Skjern Kommune

har de derimod et problem med, at

man har for mange genbrugsplad-

ser. Det giver nemlig en udfordring

med at regulere, hvor meget farligt

affald erhvervene afleverer.

”Erhvervene må kun aflevere

200 kilo farligt affald om året, og

eftersom vi har flere pladser, skal vi

lige finde ud af det. Der er nok

nogen, der kommer til at køre på

frihjul. Vi er også i gang med en

fremtidig strategi som oplæg til

politikerne, for vi har 33 genbrugs-

pladser, og dem skal vi have redu-

ceret og gjort mere brugervenlige,”

siger affaldskoordinator Yvonne

Thagaard Andersen.

Hvem skal betale?Administrationen af hvilke virksom-

heder der skal betale står generelt

som det, der kommer til at volde

mest besvær. Thomas B. Jørgensen

fra Odense Renovation ser det som

bekendtgørelsens største udfor-

dring, fordi mange øjner en mulig-

hed for at slippe for afgiften:

”Udfordringen ligger i, at vi skal

håndtere alle de virksomheder,

som i princippet skal fritages for at

betale den årlige afgift. I Odense

har vi 18.000 virksomheder, og på

den første liste vi fik, var 9.000 af

dem fritaget – og der er åbnet op

for, at andre bliver fritaget. Admini-

strationen af det bliver vanskeligt.”

Samme problemstilling står de

med i Svendborg Affald, hvor

affaldschef Finn Kallehauge ikke er

begejstret for den resurse-sluger,

det vil blive at besvare det hav af

ansøgninger fra virksomheder, som

ikke vil betale gebyret.

”Det er tilrettelagt på en måde,

som vi ikke synes er hensigtsmæs-

sig. Jeg havde hellere set en obliga-

torisk ordning for alle. Alt kan jo alli-

gevel ikke blive 100 procent retfær-

digt, uden det bliver meget dyrt i

administration. Så jeg synes, det

skulle være et offentligt tilbud, som

man så kan benytte sig af eller lade

være,” siger Finn Kallehauge.

Erhvervsaffald; Hvem skal nu betale og hvem skal ikke - administrationen kan blive vanskelig.

Råstoffer for nørder.................................................................................................23. mar.Jordforurening, undersøgelser og risikovurdering .................................24.-25. mar.Screening af vandløb.......................................................................................24.-25. mar.Pumpetræf 2010, Slagelse .....................................................................................25. mar.Renovering af afløbssystemet.............................................................................7.-8. apr.Konference: Status og udfordringer for den danske natur .......................8.-9. apr.Livet i vandløbet .................................................................................................12.-13. apr.Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet ............................................................15. apr.Praktisk vedligehold af vandhuller ...............................................................15.-16. apr.Strategi for slamhåndtering ...........................................................................19.-20. apr.Miljøgodkendelse af husdyrbrug - intro.............................................................20. apr.DVFI - prøvetagning og Fysisk Indeks..................................................................20. apr.Miljøgodkendelse af husdyrbrug - nye sagsbehandlere ........................21.-22. apr.Biologisk vandløbsbedømmelse .....................................................................21.-22. apr.Virksomhedstilsyn og -administration.........................................................26.-28. apr.Miljøvagten - miljøuheld i jord og vand.....................................................27.-28. apr.Grundkursus for naturplejere..............................................................................3.-4. majNedsivningstilladelser .................................................................................................4. majJordforurening fra villaolietanke.............................................................................5. majPumpetræf 2010, Ferskvandscentret......................................................................5. majEkstern støj .....................................................................................................................6. majVandløbsplanter..................................................................................................17.-18. maj

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Kommuner og affaldssel-skaber har travlt med at til-passe sig den nye affalds-bekendtgørelse. Den seneudmelding og flere tvivls-spørgsmål har givet sværebetingelser i opstarten,lyder det i en rundspørge.


Kommuner og affaldsselskaber har

nu haft et par måneder til arbejdet

med den nye affaldsbekendtgørel-

se, der blev offentliggjort lige før jul.

Bekendtgørelsen trådte i kraft 1.

januar 2010, og det var derfor med

meget kort varsel, bekendtgørelsen

kom, selvom store dele af indhol-

det blev kendt tilbage i oktober.

En af de store udfordringer ved

den nye bekendtgørelse har også

netop været, at den er kommet så

sent, og at det har været svært at

implementere indholdet, fordi alt

endnu ikke er på plads. Ifølge Finn

Kallehauge, driftsleder i Svendborg

Affald, var det meget svære betin-

gelser at være klar 1. januar, når

bekendtgørelsen udkom 23.

december og endda ikke havde

alle rettelser med.

”Så må man lave det så godt

som muligt og håbe, det holder.

Der kom også en ny udgave 13.

januar med nye bilag, og der kom-

mer måske flere. For der er stadig

mange ubesvarede spørgsmål, som

bekendtgørelsen ikke svarer på,”

siger Finn Kallehauge, og samme

udfordring er en af største for

Renosyd, fortæller direktør Anne-

mette Fuglsang.

”Det er en udfordring at håndte-

re den hast, hvormed ændringerne

kommer. Dels at bekendtgørelsen

kom lige før jul, og dels at der alle-

rede er kommet en ændring. Det

tager hårdt på en lille virksomhed

som vores. Og så det at håndtere

alle de data på en ny måde. Det er

en kæmpe opgave, når der ikke føl-

ger retningslinjer med, og vi selv

skal udvikle de systemer, der skal

håndtere de mange data.”

Uklare reglerPoul Møller, affaldschef i Revas, ser

den største udfordring i selv at få

styr på, hvad de nye regler betyder,

og hvilke konsekvenser de får.

”Hvad er for eksempel ”den sor-

terede, genanvendelige fraktion”, og

hvad har det af konsekvenser.” For

det lille ord ”sorterede” gør jo en

væsentlig forskel. Så er der hele

spørgsmålet, om man skal bekræf-

te sin status som kommunal

enhed, skal man blive et A/S eller

noget helt andet?,” siger Poul Møl-

ler, som dog forventer at bruge flest

resurser på det nye affaldsdatasy-

stem.

”Affaldsdatasystemet bruger vi

rigtig meget tid på. Vi kommer nok

til at bruge halvandet til to år på at

få det op at køre og få data ind. Vi

skal ud og kræve op på p-numre,

og dem kan man have mange af i

en virksomhed, så der er stadig

nogle uafklarede ting, som man

endnu ikke har styr på fra Miljømi-

nisteriets side,” siger Poul Møller,

der er formand for RenoSams sty-

regruppe for affaldsdatasystemet.

Det hele er dog ikke ekstraarbej-

de og nye problemstillinger. Flere

steder har man allerede udført –

eller er i gang med – de tiltag,

affaldsbekendtgørelsen indeholder.

”Erhvervsaffaldsgebyrerne vil

klart være den største udfordring,

for vi er meget på forkant med de

andre regler. Blandt andet har vi

deltaget i benchmarking i mange

år, og vi lever også allerede op til

kravet om, at affaldet skal i klare

plastposer,” siger Peter Kjær Mad-

sen, affaldschef i Helsingør Affald.


Ujævn start med nybekendtgørelse

Selskabet bruger meget tid på at implementere de nye regler.

Rambølls digitale planlægningsværktøj, RamEplan, samler alle kommunens planer i ét og samme system. RamEplan er samtidig dynamisk og interaktivt, og understøtter hele planlægningsprocessen fra udarbejdelse til implementering.

WWW.RAMBOLL.DK

Opfordring til de fælle-skommunale affaldsselska-ber: Det er tid til orden iegne rækker - accepter atforandringens vinde blæserover affaldsområdet

/ Af chefkonsulent Svend-Erik Jepsen, DI

Som bekendt har vi fra 1. januar

2010 fået nye regler for kildesorte-

ret genanvendeligt erhvervsaffald.

Reglerne betyder, at kommuner og

fælleskommunale selskaber ikke

længere skal stå for indsamling og

genanvendelse af denne del af

erhvervslivets affald. Fra DI’s side

undrer vi os over, at der tilsynela-

dende er flere kommuner og fælle-

skommunale selskaber, der ikke

har tænkt sig at følge de nye regler.

Det lægger gift ud for det fremtidi-

ge samarbejde mellem kommuner-

ne og de private aktører, når man

fra kommunal side ikke ønsker at

overholde lovgivningen.

Affaldssektorens organisering

har været diskuteret i mange år

blandt politikere og embedsfolk

samt på utallige møder i branchen.

Derfor er det ikke en overraskelse

for nogen, at der er trådt nye regler

i kraft, og heller ikke hvad de inde-

holder. Heldigvis kan vi i DI konsta-

tere, at langt de fleste har valgt at

tage mod de nye rammevilkår i en

positiv ånd. Men at enkelte fælle-

skommunale affaldsselskaber mod-

arbejder reglerne og direkte mod-

sætter sig at rette sig efter Miljøsty-

relsens anvisninger; det er ikke

acceptabelt.

De problemer, som vi ser lige

nu, viser med al tydelighed, at vi

mangler en gennemførelse af

affaldssektorens omorganisering

fase II. Som reglerne er i dag, må

mange private affaldsvirksomheder

kæmpe en hård kamp for at få lov

til at udfylde den rolle, som et

bredt flertal i Folketinget har til-

tænkt dem. De aktuelle problemer

understreger, at den eneste admi-

nistrativt fornuftige løsning i fase II

er at indrette den danske regulering

som det øvrige Europas; nemlig at

det overlades til private aktører at

håndtere erhvervslivets affald.

Med Folketingets vedtagelse af

fase I i omorganiseringen af affalds-

sektoren, og Miljøstyrelsens efter-

følgende udmøntning af denne i

den reviderede affaldsbekendt-

gørelse, er det klart hvilke regler,

der gælder fremadrettet for det kil-

desorterede genanvendelige

erhvervsaffald. En opfordring fra DI

til Renosams årsmøde skal derfor

være at sørge for orden i egne ræk-

ker. Lad ikke de få, der vælger at

ignorere udviklingen i reglerne,

ødelægge det for de mange, der

forsøger at skabe et konstruktivt

samarbejde mellem de forskellige

parter – offentlige som private.


DI – synspunkt:

Erhvervsaffald skalhåndteres af private

DI opfordrer affaldsselskaberne til at få orden i egne rækker og overholde lovgivningen!

8 år er gået siden miljømi-nisteren nedsatte enarbejdsgruppe, som kule-gravede organiseringen afaffaldsområdet. Nu står viså med den ny affaldsbe-kendtgørelse, der imple-menterer den første del afden nye organisering.Hvordan ser status ud?

/ Af Kontorchef Eske Groes, KL

Dengang som nu er KL positive

overfor initiativet om en ny organi-

sering af affaldssektoren. Vi så frem

til, at parterne i fællesskab fandt

løsninger, som alle parter dermed

har et medansvar for. Den del af

det lykkedes jo meget godt.

Vi bombarderes med papir,der ikke hjælperDesværre er reglerne bagefter

hastet igennem, og de er langt fra

gennemtænkte i forhold til den

kommunale administration.

Høringsprocesser om love og

bekendtgørelser har ofte været

meget kort, og staten har presset

KL etablerer etaffaldsnetværkFor at understøtte kommunernes

arbejde på området, etablerer KL

”kommunernes affaldsnetværk”.

Formålet er at skabe rammerne for

udveksling af viden og erfaringer

imellem kommunerne. Netværket

om affald, vil have særligt fokus på

myndighedsrollen.

Der vil være fire netværksmøder

årligt. Første møde afholdes forven-

teligt i maj 2010 med fokus på

gebyrer, regulativer og tilsyn. Udo-

ver de fysiske møder vil netværks-

deltagerne også have mulighed for

at diskutere indbyrdes i et til formå-

let dannet elektronisk netværk. Net-

værket er kun for kommuner, og KL

fungerer som sekretariat for net-

værket. Se mere på KL’s hjemmesi-

de: www.kl.dk/Fagomrader/Teknik-

og-miljo

Og nu kommer slutspurtenForude venter den fulde imple-

mentering af affaldsrammedirekti-

vet. Det skal nås inden 10. decem-

ber 2010 – det er der ikke så lang

tid til.

lovgivningsprocessen mere og

mere sammen uden megen hen-

syntagen til den praktiske virkelig-

hed.

De nye regler giver derfor anled-

ning til en del udfordringer for kom-

muner og virksomheder, og de

medfører bureaukrati og administra-

tivt bøvl. De digitale systemer, der

skal understøtte den nye organise-

ring, er heller ikke færdige og i drift,

selv om de nye regler er trådt i kraft.

Den nye affaldsbekendtgørelse

trådte i kraft den 1. januar 2010.

Men allerede 19. januar 2010 blev

der udsendt en revideret bekendt-

gørelse grundet graverende fejl og

mangler.

Nu følger så en lind strøm af vej-

ledende udtalelser fra styrelsen, der

ikke er drøftet med KL eller kommu-

nerne: Om anmeldelser af kommu-

nale behandlingsanlæg, Ny vejle-

dende udtalelse om affaldsbekendt-

gørelsens gebyrbestemmelser, Om

adgang til genbrugspladsen: supple-

rende oplysninger om de nye regler,

Om opkrævning af gebyrer på bag-

grund af oplysninger i CVR-registret

om antal ansatte m.m.

Lovgivningen er på en række

punkter uklar, og de vejledende

udtalelser giver blot anledning til en

række nye spørgsmål og fortolknin-

ger, der igen giver anledning til en

række nye spørgsmål – det er en

glidebane.

KL ser gerne, at Miljøstyrelsen

udarbejder en egentlig vejledning

til bekendtgørelsen, og gerne i

samarbejde med KL og kommu-

nerne. Både kommuner og virk-

somheder har brug for enkle, effek-

tive og robuste regler.

Hvordan med det fremtidigetilsyn?Et andet væsentligt fokusområde i

reformen er det fremtidige tilsyn.

De nye regler ændrer ikke på det

forhold, at det er kommunen der

fører generelt tilsyn med, at miljø-

beskyttelsesloven overholdes.

Men opgaver som klassificering,

kvalitetssikring af affaldsdata, og

fremtidens tilsyn med affaldsprodu-

center og indsamlere, er eksempler

på kommunale myndighedsopga-

ver, hvor niveauet for opgaveløsnin-

gen langt fra er afklaret.

Miljøstyrelsen tilkendegav i som-

meren 2009 overfor KL, at de var

enige i at revitalisere tilsynsområ-

det. KL ser nu frem til at få gang i

den proces, så fremtidens affaldstil-

syn kan udvikles.


KL – synspunkt:

Status på affaldsreformen


Et effektivt marked for for-brændingsegnet affald viskabe nogle gode og stabilerammer for, at affaldet ifremtiden kan bruge affal-det, hvor det skaber størstværdi.

/ Af Lars Hansen, afdelingschef i Dansk Energi

‘Affald er ikke bare affald. Det er en

ressource, som har værdi. Derfor

gælder det om at bruge affaldet,

hvor det gør størst gavn. Problemet

er bare, at vi i dag ikke rigtigt ved,

hvor det er. I hvert fald ikke når det

gælder det forbrændingsegnede

affald. Forklaringen er, at vi ikke har

noget marked for affald. Normalt er

det sådan, at den, der kan få mest

ud af en bestemt vare, også er den,

der er villig til at give mest for den.

På den måde sikrer et ganske

almindeligt marked med fri konkur-

rence på elegant vis, at varerne

søger derhen, hvor de skaber den

største værdi.

Sådan er det desværre endnu

ikke på området for forbrændings-

forbrændingsområdet en lidt uhel-

dig sammenblanding af kommu-

nernes kasketter. Der er en reel risi-

ko for, at der sker en sammenblan-

ding af kommunernes myndig-

hedsrolle og driftherrerolle, som i

givet fald indebærer en forskelsbe-

handling mellem de kommunale

og de private affaldsforbrændings-

anlæg.

Et effektivt marked for forbrænd-

ingsegnet affald vi skabe nogle

gode og stabile rammer for, at affal-

det i fremtiden kan bruge affaldet,

hvor det skaber størst værdi.

egnet affald. I dag er det kommu-

nerne, der bestemmer, hvem der

skal have lov at brænde forbræn-

dingsegnet affald af. I langt de fle-

ste tilfælde sender kommunerne

affaldet til deres egne affaldsfor-

brændingsanlæg. Der findes dog

også nogle enkelte privatejede

affaldsforbrændingsanlæg, der for-

brænder affald på kontrakt med en

eller flere kommuner.

Denne organisering af affaldsfor-

brændingssektoren er uheldig og

uhensigtsmæssig.

For det første ved vi ikke, om

affaldet bliver brugt, hvor det gør

mest gavn. Det kan sagtens være,

at kommunerne er bedst til at

brænde affaldet af. Vi ved det bare

ikke. Der kunne tænkes at være

private virksomheder, der kunne

gøre det endnu bedre, hvis marke-

det blev givet fri. For eksempel ved

at bruge affaldet til noget helt

andet end traditionel kraftvarme-

produktion. DONG Energy og Ama-

gerforbrænding eksperimenterer

blandt andet med at anvende

affald til at producere biogas, bioet-

hanol og benzin. Det er lagringssta-

bile energiformer, som kan bruges,

når og hvor der er størst behov. Det

kan blive en fordel for klimaet, og

det kan blive en fordel for det sam-

lede energisystem. Den slags vil vi

helt sikkert komme til at se mere af

i fremtiden. Det gælder om at sæt-

te affaldsressourcen fri fra traditio-

nel vanetænkning.

For det andet indebærer fra-

været af fri konkurrence, at der ikke

er noget pres udefra for at effektivi-

sere driften.

For det tredje er der med den

nuværende organisering af affalds-

Dansk Energi – synspunkt:

Brug affaldet hvor detskaber størst værdi

Afdelingschef Lars Hansen, DE.

UdvaskningstestsPrøvetagning og analyse af affald til deponering i henhold til bekendtgørelse nr. 252 om deponeringsanlæg.

– Grundlæggende karakterisering

– Overensstemmelsestestning

www.alcontrol.dk

For mere information kontakt:

ALcontrol AB

Bent Mikkelsen

Tlf: 40 40 55 04

e-mail: [email protected]


G.O. AndrupsGrundvandspris 2010

I sit virke som direktør for Odense Vandforsyning fik G.O. Andrup sat fokus på drikkevand, drikkevandskvalitet og vigtigheden af at beskytte grundvandet. Andrups pionerånd hviler stadig over VandCenter Syd.

PriskomitéPrismodtageren udvælges blandt de indstillede af en pris-komité. Komitéen, der skal bedømme de nominerede, er sammensat af personer med stor indsigt i grundvands-beskyttelse under ledelse af VandCenter Syds bestyrelses-formand. Se mere på vandcenter.dk

Vandværksvej 75000 Odense CTlf. 63 13 23 [email protected]

PrisenVandCenter Syd uddeler hvert år G.O. Andrups Grund-vandspris på 60.000 kr. Målet med grundvandsprisen er at sætte fokus på grundvand og drikkevandskvalitet og ikke mindst den indsats, der gøres for at beskytte grund-vandet til ære for fremtidens generationer.

Prisen blev indstiftet i 2007 og uddeles én gang årligt om-kring den 1. november. I 2009 gik prisen til geolog Gyrite Brandt fra Kommunernes Landsforening og produktchef Jens Andersen fra Københavns Energi.

Hvem kan indstilles til prisen?Alle, der gennem konkrete praktiske tiltag, forskning el-ler virke har bidraget med en ekstraordinær, væsentlig, nytænkende eller årelang/livslang indsats i relation til grundvandsbeskyttelse, kan komme i betragtning til pri-sen. Kandidater til prisen kan således være en eller flere personer, en institution, en virksomhed, en organisation eller et offentligt embede.

Frist for nominering af kandidater Forslag til nomineringer skal begrundes skriftligt (højst en A4-side) og være VandCenter Syd i hænde senest den 1. september 2010.

PrisoverrækkelsePris og diplom uddeles ved en ceremoni på Ejby Mølle i Odense fredag den 29. oktober 2010 kl. 13-15.

Prismodtageren vil blive offentliggjort på VandCenter Syds hjemmeside www.vandcenter.dk og i DANVAs tids-skrift DanskVAND.

Fællesskab, kvalitet,nytænkning og bæredyg-tighed er fælles værdier forkommunerne i Trekantom-rådet. Det er medvirkendetil, at Trekantområdetfremstår som en åben,grøn storby, der tilbyderstorbyens oplevelser ogfunktioner med naturenlige om hjørnet.

Det fælleskommunale selskab TAS,

der ejer og driver affaldsforbrænd-

ingsanlægget i Kolding, er et

eksempel på en konkret udmønt-

ning af de fælles værdier mellem

de fire kommuner Fredericia, Kol-

ding, Middelfart og Vejle.

Forbrændingsanlæggets nye

ovnlinje fra 2007, der i form af en

høj, firkantet glasbygning nærmest

fremstår som et vartegn langs Ny

Esbjergvej i Kolding, er et resultat af

kommunernes evne til at se nye og

bedre muligheder ved at gøre ting

sammen. Et samarbejde, der kun

er velfungerende ved, at de delta-

gende kommuner ser knap så

snævert og firkantet på, hvad der er

den enkelte kommunes interesse. I

stedet ser de i højere grad på, hvad

der gavner erhvervsliv og borgere i

hele Trekantområdet.

Affaldssamarbejdet og det fælles

forbrændingsanlæg er samtidig et

godt eksempel på, hvordan Tre-

kantområdet arbejder med værdi-

begrebet bæredygtighed.

nationale mål og andre kommuner,

når det gælder CO2-reduktion.

Naturen lige om hjørnetTrekantområdet byder på mange

naturoplevelser ud over det sæd-

vanlige: Blandt andet Trelde Næs i

Fredericia, Svanemosen i Kolding,

Håre Bjerge i Middelfart samt Ringi-

ve Kommuneplantage i Vejle.

Med Trekantområdet kendeteg-

net som en grøn storby, der har

naturen lige om hjørnet, spiller det

en central rolle, at storbyen indret-

tes, så naturens mangfoldighed bli-

ver bevaret. Med TAS’ forbrænd-

ingsanlæg som en synlig del af byli-

vet er det tilsigtet samtidig at sende

et signal til områdets befolkning

om at passe på områdets unikke

naturværdier.

Nytænkning omvarmeforsyningUd over et moderne og højteknolo-

gisk forbrændingsanlæg, der sikrer,

at forbrændingen af affald foregår

uden at belaste miljøet, så betyder

omdannelsen af affaldet til varme

og el, at der spares på kul, gas og

olie. Derved bidrager TAS til de fire

kommuners klimaindsats med en

CO2-reduktion.

I den sammenhæng er det

værd at bemærke, at TAS leverer

affaldsvarme til TVIS-systemet, der

forsyner mere end 55.000 hus-

stande i området med miljø- og

prisvenlig fjernvarme.

Visionerne om en billig, stabil og

miljømæssigt bæredygtig varmele-

verance til borgerne i de fire kom-

muner blev fastslået allerede i for-

bindelse med dannelsen af TAS i

2003. Den sammenkobling mel-

lem TAS og TVIS, der p.t. er under

etablering, indgår i såvel TAS’ strate-

giplan som i TVIS’ nye, ambitiøse

og nytænkende ”Klimavarmeplan”.

Klimavarmeplanen er udarbejdet

sammen med blandt andre TAS,

DONG Energy og forsyningsselska-

bet Tre-For. Planen fastslår, at med

en fremtidig varmeforsyning baseret

på en blanding af overskudsvarme

fra TAS’ affaldsforbrænding og var-

me fra biomasse ved en ombygning

af Skærbækværket vil Trekantområ-

det opnå en CO2-reduktion på mere

end 60 % i forhold til den nuværen-

de situation.

Det betyder, at kommunerne Fre-

dericia, Kolding, Middelfart og Vejle

tilegner sig en position foran både


Trekantområdet er knap så firkantet

Et firkantet billede fra Trekantsområdet; TAS i Kolding, hvor RenoSams udlugter går til.

Mange nye lovtiltag bety-der nye rammer for affalds-området. En række økono-miske, juridiske og struktu-relle faktorer har betydningfor organisationsformen.

/ Af Niels Juul Jensen, STRUKTURforsyningen

Vi har det sidste år fået en lovæn-

dring og adskillige bekendtgørelses-

ændringer på affaldsområdet.

Meget mere er i sigte. De kom-

mende år vil være en løbende for-

andringsproces. Nærværende ind-

læg handler om driftsområdet,

men udfordringerne til myndig-

hedsområdet er heller ikke små –

vent bare til at der skal laves nye

affaldsregulativer og sammenhæn-

gende tilsynsstrategier i løbet af

året.

I det følgende er det forudsat, at

serviceniveauet for borgere og virk-

somheder fastlægges i regulativet.

Det er således ikke del af driften.

Udviklingen indenfor driften af

de øvrige forsyningsområder (vand,

spildevand, el mv.) trækker i ret-

ning af, at driftsopgaven udskilles i

aktieselskaber, som indgår i en

multiforsyningsvirksomhed. Herved

kan der opnås tværgående synergi-

er inden for forsyningsområdet. Det

er derfor nærliggende at overveje

denne selskabsform også inden for

affaldsområdet.

Det må forudses, at der vil være

en stigende konkurrenceudsættelse

på driften inden for alle forsynings-

områderne dels i form af bench-

marking og dels via liberalisering

gennem øget forbrugervalg. De

effektiviseringskrav som dette rej-

ser, handler dels om selve driften,

men sætter også fokus på værdien

af de aktiver, som indgår i driften

og kompetencerne hos de medar-

bejdere, der udfører opgaverne.

Konkurrenceevnen hviler på kom-

petencer, volumen og adgang til

kapital. Stillingtagen til organisati-

onsformen påvirkes af en række

økonomiske, juridiske og strukturel-

le faktorer:

Grundlæggende er der fire hoved-

veje for den videre udvikling inden

for affaldsområdet, som kan over-

vejes:

1. Lade driften (fortsat) være en

del af den kommunale forvalt-

ning

2. Overføre driften til et fælles-

kommunalt affaldsselskab

3. Udskille driften i et aktieselskab

– typisk som en del af en Kom-

munal multiforsyningsvirksom-

hed

4. Udlicitere driften

De forskellige hovedveje har for-

skellige styrker og svagheder i for-

hold til rammevilkårene og må

også vurderes i lyset af de histori-

ske og politiske forudsætninger i

den enkelte kommune.

Hvilken af disse hovedveje der

skal vælges, afhænger således pri-

mært af kommunens mål og stra-

tegi for affaldsområdet. Der er der-

for god grund til at gennemtænke

mål og strategi i lyset af de løben-

de forandringer af rammevilkårene.

Når der er skabt sammenhæng

mellem kommunens vurdering af

den mest sandsynlige udvikling af

rammevilkårene og kommunens

mål og strategi, er der grundlag for

at vælge hovedvej.

For at sikre et godt grundlag for

den videre udvikling er det vigtigt,

at dette analysearbejde sker i en

struktureret proces, som skaber

gennemsigtighed og konsensus om

de valg, der træffes.


Fremtidens organiseringaf affaldsområdet ikommunen?

Udbud

Myndighed

In-house

Forretning

Privat ret

Drift

Organisa-tionsform

Hvile-i-sig-selv

Offentligret


Energi & Miljø | Åboulevarden 49, 4. sal | 8000 Århus C | Tlf. 86 18 00 60 | [email protected]

Den danske affaldssektor står overfor flere store udfor-dringer i disse år. Folketinget vedtog i 2009 lovpakken om ny organisering af affaldssektoren. Lovændringerne har udmøntet sig i en ny affaldsbekendtgørelse. Der er blandt andet indført en mere detaljeret regulering af affaldsgebyrer, og nye standardregulativer skal udar-bejdes af kommunerne. Affaldssektoren står desuden overfor ændrede krav, som betyder, at sektoren skal nytænkes. Advokatfirmaet Energi & Miljø rådgiver affaldssektoren om den rette vej i dette krydsfelt mellem jura, teknik og politik.

Den rette vej

En hæsblæsende decembermåned i Miljøstyrelsen ogsidste øjebliks politiske for-handlinger mellem forligs-parterne om affaldsbe-kendtgørelsen endelige ind-hold, endte godt. Det lykke-des at få en bekendtgørelsepå plads inden jul, så denkunne træde i kraft den 1.januar 2010. Næsten da…

/ Af seniorkonsulent Niels Remtoft, RenoSam

Der var travlt i Miljøstyrelsen i efter-

året 2009. Affaldsbekendtgørelsen

var i høring, og i starten af novem-

ber væltede det ind med hørings-

svar. Miljøministeren ville have

bekendtgørelsen ud inden årets

udgang, så der skulle trædes på

gaspedalen.

Høringssvarene blev bearbejdet,

og styrelsen tog stilling til, hvilke

indspark man arbejdede videre

med, og hvilke man afviste. Lidt af

en opgave med de mange hørings-

svar. RenoSam har adgang til et

udkast til høringsnotat på 143 sider!

Der var fart på i Miljøstyrelsens kon-

tor for Jord & affald.

Politiske forhandlinger omkommunalebehandlingsanlægFor RenoSam er det vigtigt, at de

kommunale behandlingsanlæg, der

behandler genanvendeligt erhvervs-

affald, kan fortsætte med aktiviteter-

ne. Aktiviteterne er sat i gang i god

tro, da det er kommuner og affalds-

selskaber, der har haft ansvaret for

at virksomhederne kunne komme af

med deres alt deres affald. Uanset

om det skulle genanvendes, for-

brændes eller deponeres.

Det er ikke rimeligt at kommuna-

le værdier går tabt, blot fordi håndte-

ringen af genanvendeligt erhvervsaf-

fald ikke længere er et kommunalt

ansvar. Langt de fleste kommunale

behandlingsanlæg genanvender ikke

erhvervsaffaldet. Der sker typisk en

(for)behandling i form af fx sorte-

ring, balletering, sammenpresning,

demontering eller knusning, hvoref-

ter affaldet transporteres videre til

egentlige genanvendelsesoperatio-

ner.

Det fremgår af miljøbeskyttelses-

loven, at kommunale anlæg, der var

i drift og godkendt den 26/2-2009

kan fortsætte deres aktiviteter. Det

var vi i RenoSam tilfredse med, men

desværre vidste der sig at være mal-

urt i bægeret.

I første omgang stillede Miljøsty-

relsen det krav, at anlæggene skulle

gennemføre egentlige genanvendel-

sesoperationer for at kunne fortsæt-

te. Det betød, at de fleste kommu-

nale behandlingsanlæg ikke kunne

fortsætte med at modtage genan-

vendeligt erhvervsaffald. Den tolk-

ning af det politiske forlig kom en

del bag på RenoSam….

Heldigvis kom det også bag på

en række af forligsparterne. Så Mil-

jøministeren indkaldte til forhandlin-

ger i starten af december 2009,

hvor de sidste knaster blev slebet til.

Forhandlingerne endte med, at også

kommunale anlæg, der udføre

(”for”)behandlingsaktiviteter, kan

fortsætte deres aktiviteter. De skal

blot anmelde sig til Miljøstyrelsen

senest den 1. marts 2010

At Miljøstyrelsen i bekendtgørel-

sen har gjort det en smule besvær-

ligt at anmelde sit anlæg, blandt

andet ved at kræve en masse oplys-

ninger, der synes irrelevante og/eller

umulige at skaffe eksakte tal for, er

en anden historie. Det afgørende er,

at de kommunale behandlingsan-

læg kan fortsætte deres aktiviteter.

Er vi tilfredse?Med så mange interessenter på

banen, kan vi ikke få alt som vi helst

vil have det. Men i lyset af oven-

nævnte resultat, er vi i RenoSam til-

fredse med det indhold affaldsbe-

kendtgørelsen har, og med de ram-

mer den sætter for kommuner og

affaldsselskabers fremtidige opgave-

løsning på affaldsområdet.

Det er selvfølgelig ikke kønt at se

på, at Miljøministeren må udstede

en ny affaldsbekendtgørelse den 13.

januar 2010, fordi den der blev

udstedt den 23. december 2009

indeholdt fejl og mangler.

Men Miljøminister, Miljøstyrelsen

og vi overlever nok, så vi kan gå i

gang med opgaverne. Nogle af dem

er beskrevet i det følgende.

Ved virksomhederne det?Siden den 1. januar 2010 har kom-

munerne ikke længere haft ansvaret

for det kildesorterede genanvendeli-

ge erhvervsaffald. Ansvaret er over-

ladt til de private aktører. Virksomhe-

derne skal selv finde ud af, hvem

der skal kører med deres affald


Affaldsbekendtgørelsenversion 2010

Specialiseret juridisk rådgivningMed affaldsbekendtgørelsen på gaden er liberalise-

ringen af kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald

trådt i kraft. De kommunale behandlingsanlægs skæbne

afventer Miljøstyrelsens godkendelse.

Affaldsbekendtgørelsen indeholder dog også andre

betydelige ændringer som virksomhedernes krav på

adgang til de kommunale genbrugspladser og en mere

detaljeret regulering af gebyrfastsættelsen.

Mens de juridiske afdelinger i kommunerne bliver fagligt

stærke, og behovet for generel forvaltningsretlig råd-

givning mindskes, giver de nye opgaver et større behov

for specialiseret juridisk rådgivning.

Bech-Bruuns afdeling for offentlig virksomhed har

fokus på affaldsselskabers og offentlige myndigheders

retsforhold. Vores specialister rådgiver inden for alle

teknik- og miljøforvaltningens opgaveområder.

FOKUS PÅ

AFFALDSSEKTOREN

Skræddersyede løsningerVi rådgiver dagligt kommuner, affaldsselskaber og

offentlige virksomheder over hele landet.

Gennem den tætte kontakt har vi indsigt i de særlige

politiske forhold, som offentlige myndigheder arbejder

under, og vi har stor forståelse for klienternes hverdag.

Derfor tilpasser vi vores rådgivning til den enkelte kli-

ents behov og kan tilbyde alt fra et godt råd til konkret

sagsbehandling og afgivelse af juridiske responsa.

Læs mere om affald og affaldsbekendtgørelsen på

www.bechbruun.com/affald

og/eller hvilket anlæg der kan

behandle det korrekt. Oplysninger

skal de kunne finde i et affaldsregi-

ster. Problemet er, at det register

først kommer op og stå den 1. sep-

tember 2010. Indtil da kan virksom-

heder, der fx ønsker at indsamle,

transportere eller behandle kildesor-

teret genanvendeligt erhvervsaffald

lade sig registrere i et midlertidigt

register hos Miljøstyrelsen.

Hvor mange der har gjort det, og

om Miljøstyrelsens midlertidige regi-

ster rent faktisk fungere vides ikke.

Virksomheder har siden midten af

februar kunne lade sig registrere på

Miljøstyrelsens hjemmeside.

Det må også siges at være et

åbent spørgsmål, om de private

aktører er klar over at de nye regler

er trådt i kraft. I RenoSams medlem-

skreds kan vi konstatere, at flere

medlemmer er blevet kontaktet af

virksomheder der tilsyneladende

ikke kender de nye regler. Nogle af

dem stiller sig i øvrigt undrende

overfor, at de ikke længere kan

benytte de kommunale ordninger.

I hvilket omfang de private

aktørers brancheorganisationer, der

jo har været frontkæmperne for den

nye ansvarsfordeling, har brugt tid

og ressourcer på at informere deres

medlemmer om den nye organise-

ring, kan du læse om andet steds i

dette blad.

Virksomhederne får adgang tilgenbrugspladserneLøsningen på dette spørgsmål har

fyldt meget i reformarbejdet. Det er

et emne, som alle kan og gerne vil

have en mening om. Det skal jeg

ikke trætte læserne med, men kon-

statere at virksomhederne fremover

skal kunne aflevere affald (også kil-

desorteret genanvendeligt) på de

genbrugspladser, hvor borgerne

også kommer. De må komme i

køretøjer på op til 3.500 og må ger-

ne have en trailer med. Endelig må

de højst aflevere 200 kilo farligt

affald om året.

Hvad angår betalingen har man

opdelt virksomhederne i fire katego-

rier; øvrige virksomheder, håndvær-

kere og anlægsgartnere med 0-1

ansatte, håndværkere og anlægs-

gartnere med 02-10 ansatte og

håndværkere og anlægsgartnere

med over 10 ansatte. Virksomheder-

ne betaler for, at de får stillet ydel-

sen til rådighed.

Der er delte meninger om den

løsning, men det er helt fint at virk-

somhederne kan komme på gen-

brugspladserne. Men kommuner og

affaldsselskaber skal være opmærk-

som på de konsekvenser det kan

få. Det kan få betydning for den

type affald man modtager, de

mængder man modtager og den

daglige drift.

Heldigvis er det muligt at stille

supplerende adgangskrav ud fra sag-

lige hensyn. Det kan være hensynet

til pladsernes drift og kapacitet samt

de (trafik)sikkerhedsmæssige for-

hold. Der skal dog gælde de samme

krav på den enkelte plads for såvel

borgere som virksomheder.

Fremover vil det alene være til-

ladt for virksomheder og borgere af

aflevere emballeret affald på gen-

brugspladser, hvis affaldet er embal-

leret i klare plastsække. Sådanne

regler laves, når folketingspolitikere

glemmer at de ikke er lokalpolitike-

re…

Virksomhederne skalopkræves gebyrer via CVRCVR står for det Centrale Virksom-

heds Register. Hidtil har kommuner-

ne kunne opkræve gebyrer hos den

der er tinglyst adgang til ejendom-

men. En række kommuner har dog

også opkrævet via BBR og CVR. Fra

1. januar 2010 er det et krav, at

gebyret opkræves via CVR.

Om det er den bedste løsning er

der delte meninger om. Men der er

ingen tvivl om, at det er en opgave

der vil kræve flere ressourcer end

gebyropkrævningen fra virksomhe-

der gør i dag. Det viser al erfaring fra

de kommuner og affaldsselskaber,

der har prøvet det.

Ikke mindst første gang man

opkræver gebyret via CVR, vil der bli-

ve trukket hårdt på administrationen.

Virksomhederne der ikke tidligere

har betalt eller som skal betale mere

end før, kontakter typisk kommunen

eller selskabet for at brokke. Desu-

den viser erfaringer at op til 10-15

% af virksomhedsoplysningerne i

registeret kan være fejlbehæftet. I

kan læse mere om CVR i anden arti-

kel i dette blad.

Administrationen tynges yderlige-

re af, at der er en række virksomhe-

der der skal eller kan fritages for at

betale gebyr. I Miljøstyrelsen

stræben efter ”millimeterretfærdig-

hed”, har man sat nogle rammer for

fritagelser, der nok skal give kommu-

nernes og affaldsselskabernes

”gebyrfolk” noget at arbejde med.

Der er ingen tvivl om, at de nye

gebyrregler vil belaste kommuner og

selskaber betydeligt i år. Mere inter-

essant bliver det dog at følge, i hvil-

ket omfang det føre til en perma-

nent administrativ belastning.

StandardregulativerDe private aktører har i mange år

klaget over, de mange forskellige

regulativer og regler for affaldshånd-

teringen i kommunerne. De har haft

held med deres mission, så senest

den 1. januar 2011 må kommuner-

ne kun have to affaldsregulativer. Et

for husholdningsaffald og et for

erhvervsaffald.

Miljøstyrelsen har udarbejdet et

paradigme for hvert regulativ, som

kommunerne skal lave deres lokale

regulativer efter. Det ligger som bilag

til affaldsbekendtgørelsen, og vil des-

uden blive lagt i en national regulati-

vdatabase, hvor alle landets gælden-

de regulativer skal placeres.

Paradigmerne indeholder en

generel del, som kommunerne ikke

må ændre i. Desuden indeholder

paradigmerne en særlig del, hvor

kommunen fastlægger reglerne for

de enkelte affaldsordninger (og frak-

tioner). Den særlige del består pri-

mært af skabeloner for de enkelte

ordninger, som kommunerne i vidt

omfang kan udfylde med den tekst

de selv ønsker.

Man kan diskutere om standardi-

seringen af regulativerne løser et

reelt problem, men som kommune

og affaldsselskab kan vi glæde os

over, at standardregulativer ikke beg-

rænse vores muligheder for selv at

bestemme, hvordan vores affalds-

ordninger skal se ud.

Tidsfrister!Med en affaldsbekendtgørelse der

udstedes en uge før den træder i

kraft, vil det selvsagt være umuligt

for kommuner og selskaber at nå at

ændre deres ordninger, gebyrer,

regulativer m.v. pr. 1. januar. Når den

så yderligere ændres 3 uger efter, er

det helt håbløst.

Det har Miljøstyrelsen løst med

en række overgangsbestemmelser,

hvor det i bekendtgørelsen fast-

lægges hvilke regler der fx gælder

for gebyropkrævning og adgang til

genbrugspladserne pr. 1. januar. Det

betyder at kommunens egne regula-

tiver suspenderes på disse områder,

indtil der er vedtaget fx regulativer

og gebyrbestemmelser efter

bekendtgørelsen.

Det er fint nok, men der er stadig

meget der kan gå galt. Affaldsdata-

modellen er endnu ikke ordentlig

afprøvet. De præcise rammer for

affaldsregisteret er heller ikke på

plads. Den nationale regulativdata-

base er heller ikke kommet op og

stå, hvilket skulle være sket den 1.

januar 2010. Der er som bekendt

heller ingen garanti for at systemet

fungerer fra dag 1. CVR har endnu

ikke en kvalitet, der er betryggende i

forhold til den gebyropkrævning

registeret skal bruges til.

Det er godt, at vi endelig langt

om længe har fået en ny bekendt-

gørelse. Men hastværk har præget

den sidste del af arbejde, hvilke

medfører mange åbne spørgsmål.

De næste år må vise udfordringerne

omfang.

Det er afgørende at alle parter

følger udviklingen, så der om 3 år

kan laves en kvalificeret evaluering

af den nye organisering af affalds-

sektoren, som det er aftalt i det poli-

tiske forlig.

I november 2009 var ca.80 ansatte fra RenoSamsmedlemmer samlet i halv-andet døgn for at snakkeom ”Den gode arbejds-plads”. Det blev diskuteret,hvordan man bevarer glæ-den og gejsten på arbejds-pladsen, når kommuner ogselskaber de kommende årskal implementere de nyeregler på affaldsområdet.

/ Af Hans Erik Jensen, direktør for REFA og

formand for RenoSams arbejdsgruppe

for kurser og konferencer.

Efter mange års venten skal kom-

muner og affaldsselskaber endelig

implementere affaldsreformen

lokalt. Affaldsbekendtgørelsen, der

lægger rammerne for de

(fælles)kommunale opgaver blev

udstedt i januar måned 2010. Alle-

rede i november 2009 kendte vi

dog hovedindholdet af bekendt-

gørelsen, da den blandt andet hav-

de været i høring.

I løbet af konferencen ”Den gode

arbejdsplads” skulle deltagerne pege

på de udfordringer, opgaver og

løsninger, de står overfor, når affalds-

bekendtgørelsen skal implemente-

res. Forandringer påvirker altid en

organisation, så deltagernes egen

opfattelse af, hvad de står overfor,

blev suppleret af oplæg udefra.

Afgørende acceptTina Hansen, som er ekstern lektor

ved Copenhagen Business School,

gav input til, hvordan man håndte-

rer forandringer i en organisation.

Forandringer handler om adfærd,

herunder viden, ledelse, lederskab

og vaner.

De organisatoriske rammer spil-

ler ind, og deltagerne skal forstå,

acceptere og handle.

Helt afgørende er det, at der er

en mening med forandringsproces-

sen, og at denne bliver forstået og

accepteret af deltagerne. I proces-

sen er det vigtigt, at man sætter

fokus på alt det nye og glemmer

det, man skal lade være med. Der

er desværre ofte en tendens til at

”vaner vinder over planer”.

Der skal sættes fokus på det

positive, og for lederne er det

afgørende at bruge dem, der gerne

vil forandringen, og ikke lade sig

kue af dem, der ikke vil.

På lang sigt vil de bøje sig for

forandringen eller forlade organisa-

tionen.

Mange udfordringerDeltagerne fremhævede en række


RenoSams Affaldsdage 2009:

Den gode arbejdsplads!

Ca. 80 deltagerne diskuterede arbejdsmiljø på RenoSams Affaldsdage, hvor man kom frem til bud på udfordringer og

løsninger.

emner som nogle af de større eller

mindre udfordringer, vi står overfor

i 2010. Der kan nævnes informati-

on om nye regler for erhvervsaffald,

kvitteringer for aflevering af farligt

affald på genbrugspladser, opkræv-

ning af gebyr fra virksomheder,

mere og anderledes affald på gen-

brugspladserne, brugerundersøgel-

ser, tidsfrister for at fastsætte geby-

rer, affaldsdataregistrering samt til-

syn og vejledning af virksomheder.

Sidst på dagen drøftede deltagerne

arbejdere lever længere og skaber

bedre resultater for arbejdspladsen.

Ønsker du at læse mere om de

løsninger deltagerne pegede på,

forandringsprocesser og arbejds-

glæde kan du finde materiale på

www.renosam.dk/affaldsdage2009.

RenoSams næste Affaldsdage hol-

des den 18-19. november 2010.

løsningerne på udfordringerne.

Som inspiration kan I læse nogle

eksempler på løsninger her på

siden.

Husk glædenEfter en god middag og en hyggelig

aften mødte alle op fredag morgen

for at få den sidste inspiration til

øget arbejdsglæde med hjem. Alex-

ander Kjerulf fra projekt arbejdsglæ-

de har viet sit liv til at udbrede bud-

skabet om nødvendigheden af, at

man er glad på sin arbejdsplads.

Man skal vågne mandag morgen

og tænke ”yes – der ligger hele

fem skønne arbejdsdage foran mig

med gode kollegaer og spænden-

de opgaver”.

Oplægget varierede mellem

inspirerende ”enetaler” og små

aktiviteter, hvor deltagerne fx skulle

lære at sige ordentligt goddag om

morgenen, rose hinanden i det

daglige og glæde sig over succeser-

ne – store som små. Konklusionen

er i al sin enkelthed, at glade med-


Hvad kan man gøre?Herunder er eksempler på udfordringer og løsninger, der blev nævnt

på affaldsdagene.

EEkksseemmppeell 11

Udfordring: Forbud mod kommunal indsamling af kildesorteret genan-

vendeligt erhvervsaffald.

Løsning: Opgaven overdrages til private. Myndigheds-/tilsynsindsat-

sen øges for at fastholde den høje genanvendelsesprocent. Den kom-

munale behandlingskapacitet tilpasses.

EEkksseemmppeell 22

Udfordring: Hvem skal føre tilsyn med affaldsproducenter, godkendte

indsamlere og modtageanlæg?

Løsning: Den kommune, hvor virksomheden (affaldsproducenten,

indsamleren og modtageanlægget) hører til, fører tilsyn. Tilsynet sam-

menholdes med registreringerne i affaldsdatamodellen, så man kan

følge affaldsstrømmene.

EEkksseemmppeell 33

Udfordring: CVR er et registreringssystem, der indeholder fejl og

kræver ressourcer.

Løsning: Køb af sorterede udtræk fra CVR. RenoSam/Miljøstyrelsen

laver en fælles kravspecifikation til udtræk og køber i fællesskab et

system til elektronisk overførsel af data. Renosam arbejder for, at dag-

renovation fra erhverv forbliver opkrævet via BBR. Miljøstyrelsen infor-

merer i god tid virksomhederne, så CVR er ajourført, inden vi får udt-

rækkene.

EEkksseemmppeell 44

Udfordring: System til minimering af telefonstorm i forbindelse med

affaldsgebyropkrævningen (hos virksomheder).

Løsning: Internt callcenter med faste medarbejdere og eget tele-

fonnummer. Gebyropkrævning opdelt i grundgebyr og genbrugsplad-

ser, herunder efter størrelse og branchekode. Information - fx på

hjemmesiden - om hvor man kan finde informationer om gebyrsam-

mensætninger. Et web-baseret system, som kan registrere henvendel-

ser. Endelig skal der lægges en kommunikations- og informationsplan,

inden gebyropkrævninger udsendes.

Emissionen til luften fraaffaldsforbrændingsanlæger reduceret kraftigt somfølge af ny lovgivning. Nykortlægning resulterer ilavere og mere præciseemissionsfaktorer.

/ Af Annemette Geertinger, teknisk chef,

Jørgen Boje, Arne Oxbøl, Ole Schleicher og

Karsten Fuglsang, alle Force Technology, og

Claus Degn, Analytech

Energinet.dk har finansieret en ny

kortlægning af emissioner og emis-

sionsfaktorer fra danske decentrale

kraftvarmeværker med en indfyret

effekt under 25 MW. Dansk Gastek-

nisk Center er projektleder, mens

Force Technology og Analytech har

udført den del af projektet, der

omfatter affaldsforbrændingsanlæg.

Hvert år opgør Energinet.dk og

Danmarks MiljøUndersøgelser

emissionen ud fra en række para-

metre til brug i henholdsvis miljøva-

redeklarationen og opgørelser

under internationale aftaler om

emissioner fra nationalstaterne.

Opgørelserne er baseret på

målinger udført på danske anlæg.

Foreligger der ikke troværdige data,

anvender man emissionsfaktorer

fra internationale opgørelser.

Nye krav, ny målingMed bekendtgørelsen om for-

brænding af affald fra 2003 er der

sket en væsentlig stramning i mil-

jøkravene til affaldsforbrændingsan-

læggenes emissioner. Den første

grundige undersøgelse af emissio-

ner fra affaldsforbrændingsanlæg

fra 2003 var baseret på målinger

foretaget i perioden fra 1990 –

2000.

Energinet.dk har derfor ønsket

en ny kortlægning af emissionerne,

så der kan beregnes nye pålidelige

emissionsfaktorer, efter alle for-

brændingsanlæggene har installeret

yderligere røggasrensning, så de

nye emissionsgrænseværdier kan

overholdes.

Emissionsfaktorerne dækker

normale driftsforhold og er alene

baseret på de akkrediterede målin-

ger i perioden 2005-2009 for at

sikre, at kravene i den nye bekendt-

gørelse var slået fuldt igennem.

I perioden 2005-2009 var der

25 elproducerende affaldsfor-

brændingslinjer med affald som

hovedbrændsel (se tabel 1).

Affaldsforbrændingsanlæg, der ikke

er elproducerende, indgår ikke i

undersøgelsen.

For alle 25 anlæg blev teknolo-

gierne kortlagt, og for 12 linjer blev

der rapporteret målinger, der dæk-

kede bekendtgørelsens krav for

perioden 2005-2007.

De indsamlede data blev sup-

pleret med akkrediterede målinger

udført af Analytech og Force

Technology. Måleprogrammet hav-

de to formål: At tilvejebringe målin-

ger for de røggasrensningsteknolo-

gier, hvor der kun forelå få data, og

gennemføre målinger af en række

specielle parametre, hvor der ikke

forelå målinger eller kun ganske få

målinger for de enkelte røggasrens-

ningsteknologier. Disse specielle

parametre omfatter dioxinlignende-

PCB, HCB, bromerede dioxiner,

napthalen, fine og ultrafine partikler

(PM2.5, PM1 og PM0.1), samt NH3 og

N2O, der er en følgeemission fra

NOx-rensningen med SNCR.

Disse stoffers potentiale for at

forårsage negative effekter på miljø

og/eller sundhed gør det relevant

at kortlægge emissionen i røggas-

sen fra affaldsforbrændingsanlæg.

Kravene overholdtDet er kendetegnende for bekendt-

gørelsens parametre, at emissionen

af de enkelte parametre varierer en

del, dog ligger hovedparten af alle

målinger et godt stykke under


Kortlægning af emissioner til luften fraaffaldsforbrænding


– rådgivning om overordnet ledelse og strategi

STRUKTURforsyningens hovedkræfter er:

Tag en uforpligtende snak med os– vi har prøvet det før!

Niels Juul Jensen, Partner.Med erfaring fra forsynings- og energisektoren som vicedirektør i Miljøstyrelsen, adm. direktør i Københavns Kommune og i Københavns energi samt direktør i DONG.

Per Johansen, Partner.Med erfaring fra energisektoren som økonomidirektør i Elkraftselskaberne og Energinet.dk

STRUKTURforsyningen tilbyder rådgivning inden for følgende hovedområder:

omstruktureringer af forsyningsområdetfusion af virksomhederudarbejdelse af strategier og forretningsmodelleretablering af selskaberbestyrelsessammensætning og bestyrelsesarbejdeeffektiviseringkøb og salg af forsynings- og entreprenørvirksomheder

Tlf: +45 2628 2000 eller +45 2826 3353

www.strukturforsyningen.dk

bekendtgørelsens krav til døgnmid-

delværdien. Emissionen af de spe-

cielle parametre ligger lavt uanset

røggasrensningsteknolog

Generelt er der ikke nogen

røggasrensningsteknologi, der ren-

ser bedst, når alle parametrene

tages i betragtning. Men alle tekno-

logier sikrer, at bekendtgørelsens

krav til udledninger overholdes.

Det gælder dog ikke for SO2,

hvor der i perioder har været pro-

blemer med at overholde grænse-

værdierne på flere anlæg. Årsagen

hertil er endnu ikke klarlagt, men

problemerne har tilsyneladende


Figur 1: Udvikling i emissioner fra 2003 til 2008

ESP+WET+FB: Elektrofilter, våd og posefilter • ESP+WET+FB: Elektrofilter og våd • SD+FB: Semitør m. posefilter

været størst under forbrænding af

mellemlagret affald.

Tydelig forbedringFlere nye røggasrensningsteknologi-

er er taget i brug siden undersøgel-

sen i 2003. Udviklingen i emissio-

nerne viser generelt et kraftigt fald

for alle parametre (med undtagelse

af SO2), jf. figur 1. Figuren viser

emissionen af partikler, SO2, Hg og

dioxin for de røggasrensningstekno-

logier, der fandtes i forbindelse

med såvel opgørelsen fra 2003

som denne nye opgørelse(2008).

For udvalgte parametre er usikker-

heden på emissionsfaktoren bereg-

net inden for hver røggasrensnings-

teknolog.

Usikkerheden på dette projekts

emissionsfaktorer er generelt lav

(under 30 %), hvilket er en klar

forbedring ift. de usikkerheder, hid-

tidige emissionsopgørelser er

behæftet med.

Det er tydeligt, at den lovgiv-

ning, der blev indført i 2003, har

haft en mærkbar effekt i form af

lavere emissioner som følge af for-

bedret røggasrensning. Men en del

af faldet må også tilskrives bedre

emissionsmålinger med lavere

detektionsgrænser.

Herudover har bekendtgørel-

sens krav om egenkontrol i form af

Automatisk Målende Systemer

(AMS-målinger) og udvidet mil-

jørapportering ført til, at affaldsfor-

brændingsanlæggene har øget

fokus på emissioner og uhensigts-

mæssig drift.

Emissionen fra affaldsforbrænding er reduceret kraftigt, det viser tal fra Energinet og DMU.

Besøg Trioplast' udstilling ved Renosam's årskonference den 24. marts 2010 i Kolding

Vore øvrige produkter er

· sække til affald ved skov, strand, park og vej - holder naturen ren

· klare indsamlingssække til storskrald - gør affaldssorteringen gennemskuelig

· containerforinger - sikrer høj hygiejne i containere året rundt

· returplastsække - tager hånd om transportemballagen

Trioplast Nyborg A/S forsyner næsten hver fjerde husstand med affaldssække til dagrenovation

Et vigtigt forretningsområde hos Trioplast Nyborg A/S er forædling af plastaffald, som indkøbes fra en bred vifte af industrivirksomheder, kommunale genbrugspladser og danske renovatører. Via en effektiv og moderne produk-tion fremstilles på basis af dette plastaffald affaldssække til mange forskellige anvendelsesformål - lige fra de højt-udviklede dagrenovationssække til de affaldssække, som vi alle kender fra supermarkederne.

På det danske marked forsyner Trioplast Nyborg A/S næsten hver fjerde husstand med dagrenovationssække i mere end 30 kommuner.

Borgerne, er rigtig glade fordagrenovationssække af genbrugsplast.Favrskov Kommune har afprøvet alternativer til den eksisterende affaldsordning. En efterfølgende brugerundersøg-else blandt kommunens borgere har med et klart resultat afgjort, at affaldssække af genbrugsplast foretrækkes i dagrenovationen.Lone Beider fra Favrskov Kommune udtaler: ”Foruden borgernes vurdering kan vi sige, at der er langt bedre økonomi i at anvende dagrenovationssække af genbrugsplast. Vi har en økonomisk besparelse på ca. 50 øre pr. sæk, hvilket i alt er ca. 450.000 kr. pr år. Penge vi meget bedre kan anvende til at give borgerne endnu bedre service”Ifølge Plastindustrien har plastsækken en meget høj brændværdi, ca. 3 gange bedre end en tilsvarende papirssæk.

I Favrskov Kommunes tilfælde kan man sige besparelsen kommer dobbelt igen ved at anvende plast frem for papir.Hos Trioplast Nyborg er de heller ikke i tvivl om kvaliteten i en dagrenovationssæk af plast. Salgskonsulent Bent Jessen siger: ”Der er rigtigt mange fordele ved en dagrenova-tionssæk af genbrugsplast. Udover at det er en miljørigtig – og bæredygtig løsning, så er plastsækken stærkere og mere modstandsdygtig overfor vand, sne mm. Sækkene er også meget lette, hvilket betyder at de medarbejdere, der skal håndtere sækkene i dagligdag-en ikke skal løfte så mange kilo sammenlignet med en sæk af papir. Forskellen mellem de to sække en næsten den dobbelte vægt. For en kommune som Favrskov svarer det til ca. 350 ton mindre, der skal løftes om året”.

Fremtidens effektive for-brændingsanlæg produce-rer mere strøm. Men hvor-dan kan det lade sig gørerent teknisk?

/ Af afdelingschef for teknologiudvikling

Thomas Norman, Vølund

I Danmark er affald ikke kun et mil-

jøproblem men en måde at sikre

energiforsyningen i fremtiden. For

danske forbrændingsanlæg produ-

cerer i dag både fjernvarme og

strøm ud af affaldet. Om få år kan

anlæggene udskiftes med mere

effektive og driftssikre anlæg, der

øger produktionen af klimavenlig

strøm til gavn for mennesker og

miljø i hele verden.

Holdningen til affald er i kon-

stant udvikling ligesom den tekno-

logi, der anvendes til at tage hånd

om affaldet. Forbrænding af affald

fra virksomheder og husholdninger

begyndte for ca. 100 år siden.

Siden er forbrænding af affald gået

fra at handle om kun at bortskaffe

affald eller reducere affaldets volu-

men til at betragte det som en res-

source, der skal anvendes så effek-

tivt som muligt.

Mere affektive anlægAnlæggene skal derfor ikke længe-

re kun bortskaffe affald men sikre

ejerne af anlæggene en høj indtje-

ning på energiproduktionen. Samti-

dig skal de fungere som effektive

kraftværker, der påvirker miljøet

mindst muligt.

I dag er der for alvor kommet

fokus på at optimere anlæggenes

produktion af strøm for at opnå en

mere effektiv energiproduktion.

Den store interesse i Danmark og

resten af Skandinavien for at øge

strømproduktionen skal blandt

andet ses i lyset af prisudviklingen

på el og fjernvarme.

Som situationen er nu, er det

mere fordelagtigt at producere

strøm frem for fjernvarme. Uden

for Skandinavien er fjernvarmepro-

duktion ikke særlig udbredt, og der-

for er der her endnu større fokus

på at kunne producere strøm. Men

hvordan kan ønsket om en større

elvirkningsgrad kommes i møde?

Vølund, der er blandt verdens

førende på viden om energipro-

duktion baseret på affald, teknologi

og udstyr til forbrænding af affald

og biomasse, er snart klar med nye

kraftværker, der vil kunne produce-

re langt mere strøm. Når vi udvikler

et nyt effektivt anlæg, er vi bevidste


Mere strøm i affaldet

Der kommer mere strøm ud af affaldsforbrændingen fremover.

om, at det er vigtigt, at man ikke

kun ser på elvirkningsgraden. Det

er anlæggets samlede virknings-

grad og udledningen af emissioner,

der er afgørende for, hvor godt et

anlæg er.

Det er ikke svært at opnå en høj

elvirkningsgrad, hvis turbinens kon-

denser køles med f.eks. havvand.

Men det er ikke en holdbar løsning,

for problemet er, at man i det

tilfælde vil bortkøle og hermed

miste 40–70 procent af det samle-

de energiindhold i affaldet. Men

hvad er så en teknologisk god

løsning?

RenoNord som forbilledeRenoNord linje 4 i Aalborg repræs-

enterer ’state-of-the-art’ for for-

brændingsanlæg, som både produ-

cerer strøm og fjernvarme. An-

lægget er bygget med tidens bed-

ste løsninger med hensyn til for-

brændingsristen, styringen, materia-

lerne og kedeldesignet. Derfor kan

anlægget køre stabilt og sikkert

med relativt høje dampdata på

425oC og 50 bar. En årsag til den

høje virkningsgrad er også, at

kredsprocessen er optimeret ved

blandt andet at forvarme konden-

satet ved hjælp af røggaskøling

efter kedlen.

RenoNord udnytter 97 % af

energien i affaldet med en elvirk-

ningsgrad på 27 %. Hvis man på

dette anlæg havde anvendt

havvand fra Limfjorden til at køle

turbinens kondenser, havde elvirk-

ningsgraden været ca. 35 %, men

den samlede udnyttelse af energi

ville kun være 35 % og ikke 97 %

som i dag. Samlet set er det en

mindre effektiv løsning.

Hvordan får vi mere strøm?I de sidste fem år har Vølunds

ingeniører haft fokus på at optime-

re produktionen af strøm, og vores

erfaring er, at der er fem forhold,

som har afgørende indflydelse på

et anlægs evne til at producere

strøm:

• Damptemperaturen

• Damptrykket

• Temperaturen af kølemiddelet

duktion af strøm vokse yderligere,

og det vil presse dampdata op til

440–480oC og 70–160 bar. Der er

anlæg, som i dag eksperimenterer

med disse dampdata, og fremtiden

vil vise, hvad der giver den bedste

balance mellem produktion af

strøm og driftsomkostninger.

På lang sigt vil koncepter som

WasteBoost™ og to-trinsforbrænd-

ing indgå som løsninger, der løfter

dampdata til et endnu højere

niveau. De to koncepter er under

udvikling og er en del af Vølunds

R&D-program. WasteBoost™ bygger

på at anvende en ren gas fra for-

gasning som brændsel i en ekstern

overheder. To-trinsforbrænding byg-

ger på at dele forbrændingen op i

to faser ved at bygge en skillevæg

ind i ovnen. I den første fase får

man trukket klor og andre aggressi-

ve stoffer ud af affaldet, så man får

en mere ren forbrænding i den

anden fase, der foregår længere

nede på forbrændingsristen.

Røggassen fra den rene forbrænd-

ing ledes op gennem en ekstra

overheder, hvor damptemperatu-

ren kan hæves ekstra.

til turbinens kondenser

• En optimeret kredsproces

• En stabil og robust styring

Damptemperaturen er primært

begrænset af korrosion på overhe-

derne på grund af den meget

aggressive røggas. En høj damp-

temperatur opnår man dels ved at

forbedre korrosionsmodstanden for

de materialer, der anvendes til

overhederne. Dels ved hjælp af en

stabil og robust styring af forbrænd-

ingen og hele kredsprocessen, så

røggassens og dampens tempera-

tur bliver stabile. Herved undgår

man blandt andet store oversving

af temperaturerne, som kan med-

føre acceleration af korrosionen.

Højt tryk opnås ved at anvende

inconel-belægning i fordamperde-

len af kedlen. Jo højere tryk, jo

mere inconel. Dermed bliver over-

fladerne i kedlens fordampningsdel

beskyttet mod stigende korrosion

som følge af den stigende for-

dampningstemperatur, som følger

med det stigende tryk.

Når et anlæg skal producere fjer-

nvarme, er det ikke muligt at anven-

de en lav temperatur i turbinens

kondenser. Til gengæld er det muligt

at anvende to-trinskondensering, det

vil sige et trin med høj temperatur

og et trin med lav temperatur. Der-

ved opnås en delvis kondensering

med lav temperatur, og dermed for-

bedres elvirkningsgraden.

Hele kredsprocessen kan opti-

meres ved blandt andet at forvar-

me kondensatet før fødevandstan-

ken. Ved hjælp af f.eks.

røggaskøling, ristekøling og dam-

pudtag fra turbinens lavtryksende

kan der hentes halve og hele pro-

center på virkningsgraden.

Det kan være vanskeligt at have

ensartede driftsforhold, da sam-

mensætningen af affaldet kan vari-

ere meget. Men en stabil og robust

styring sikrer, at forbrændingspro-

cessen er optimal, og at hele pro-

cessen kører uden store udsving.

Dermed kan alle indstillinger

lægges tættere på deres øvre

grænse, uden at der f.eks. opstår

problemer med korrosion. Samtidig

bliver turbinens virkningsgrad bedre

vurderet over længere tid, fordi

anlægget kører i stabil drift uden

store op og nedreguleringer.

FremtidensforbrændingsteknologiI den nærmeste fremtid vil kravene

til forbrændingsanlæggenes pro-


Figur: Snittegning af RenoNords forbrændingsanlæg i Aalborg. Anlægget har en høj virkningsgrad og udnytter 97 procent

af energien i affaldet.

Achieve a higher level of productivity with the resources and expertise of the

GORE® Filtration Products network. Gore Brings more than 30 years experience and a

globally connected applications team to your dust collection process. The result is

better initial design, optimized system performance, and faster problem resolution.

Support teams located in 18 countries provide you with the broadest and fastest

access to expertise in the industry. Our leadership role in membrane fi ltration means

you’ll stay ahead of the technology curve in baghouse effi ciency. Gore’s expertise,

together with its global support network, and reliable performance, is the perfect

combination for optimizing dust collection.

Fore more information call +46 31 706 7800 or visit our website at gore.com/fi ltration

EXPERIENCE WITH GREATER DEPTH AND DIMENSIONS.

S U P P O R T A N Y W H E R E V A S T E X P E R I E N C E C O N F I D E N T C H O I C E

GORE® Filtration Products

©20

10 G

ORE

& D

esig

n ar

e tr

adem

arks

of

W. L

. Gor

e &

Ass

ocia

tes

P R O V E N T O O P T I M I Z E S Y S T E M P E R F O R M A N C E

See us at

Reno Sam – Konference og årsmøde 2010

Annual Meeting

Gennem en fremsynet mil-jø- og energipolitik kombi-neret med en god offentligplanlægning har Danmarkudviklet det mest effektiveaffaldsbehandlingssystem iEuropa.

/ Af Peter Heymann, Rambøll – Waste-to-Energy

I Danmark er det kommunerne, der

er ansvarlige for affaldshåndterin-

gen. De indsamler og behandler

husholdningsaffaldet og skal derud-

over pege på, hvor erhvervslivet

kan få behandlet deres affald.

For at udnytte ressourcerne i

affaldet skal det først og fremmest

genanvendes. Den største del af

det affald, der ikke kan genanven-

des, brændes i anlæg, der produ-

cerer varme og elektricitet. Kun det

affald, som ikke kan genanvendes

eller brændes, må deponeres. Dan-

mark er det første land i Europa,

der har kunnet gennemføre et for-

bud mod deponering af forbrænd-

ingsegnet affald. Det er en stor

gevinst for samfundsøkonomien og

miljøet.

danske import af træpiller, som pt.

er Europas største.

Modernisering af den danskeforbrændingskapacitetI dag har vi 29 anlæg i drift, hvoraf

de 24 er kraftvarmeværker, som

leverer både el og fjernvarme. Af

disse supplerer 10 med fjernvarme

produceret på ældre varmtvands-

producerende ovnlinier, mens 5

mindre anlæg alene producerer

fjernvarme. Tilsammen råder

anlæggene over 59 ovnlinier med

en samlet opgjort kapacitet på ca.

3,6 millioner tons affald per år. I

2008 var den danske kapacitet

fuldt udnyttet.

I 2008 brændte de danske for-

brændingsanlæg i alt 3,6 mio. ton

affald, svarende til ca. 26% af den

samlede mængde affald. Herved

blev der produceret miljøvenlig el

og fjernvarme svarende til forbruget

i ca. 450.000 husstande.

CO2-venlig energiressourceDer opnås en væsentlig besparelse

af CO2-emissionen, når affaldsfor-

brændingsanlæg i én proces bort-

skaffer affald og producerer energi.

Det illustreres nedenfor, hvor den

totale CO2-emission ved affaldsfor-

brænding sammenlignes med

emissionen, når der bortskaffes 1

ton affald ved deponering (eller

kompostering) og der produceres

10 GJ el og varme med henholds-

vis kul, olie eller naturgas som

energikilde. Da størstedelen af CO2-

emissionen fra affald endvidere er

biogen, er der tale om en signifi-

kant CO2-besparelse, ved substituti-

onen af fossile brændsler.

Der er samtidig tale om et

indenlandsk brændsel, som udover

at begrænse brugen af fossile

brændsler, medvirker til at øge for-

syningssikkerheden i Danmark.

Skulle den samme energimængde

produceres med træpiller ville det

betyde, at yderligere 2 mio. tons

træpiller skulle importeres svarende

til en tredobling af den nuværende


Affald – En vigtig indenlandsk CO2-venlig energiressource

Den teknologiske og økonomi-

ske levetid for forbrændingsanlæg

anses normalt for at være 20 år.

Som det fremgår af nedenstående

figur, er mere end 30% af den

danske kapacitet mere end 20 år

gammel. Da det tager 4-6 år at

planlægge og etablere en ny ovnli-

nie, er det ligeledes væsentligt at

bemærke, at over 50% af den be-

stående kapacitet er mere end 15

år gammel

Dette er en af hovedårsagerne

til, at en række danske anlæg har

søgt Energistyrelsen om kapacitets-

godkendelse af ny kapacitet. Desu-

den søges om kapacitetsgodken-

delse for at øge energiudbyttet og

for at tage højde for stigende

affaldsmængder.

Mere moderne anlæg giverhøjere virkningsgradUd fra de grønne regnskaber for

2008 kan det for anlæggene

beregnes, at de i gennemsnit pro-

ducerede 0,50 MWh el og 2,11

MWh varme pr. ton affald for-

brændt, men disse snitværdier

dækker over betydelige udsving.

Således varierer el-produktionen fra

0 (anlæg uden el-produktion) til

0,74 MWh pr. ton, mens varmepro-

duktionen på de egentlige kraftvar-

manlæg typisk ligger på op til 2,2

MWh/t.

Ved at alle større anlæg med

tiden bliver kraftvarmeanlæg, vil

den specifikke elproduktion natur-

ligvis blive øget. Hertil kommer, at

der på moderne anlæg kan regnes

både med en højere el-virknings-

grad som følge af en termisk opti-

mering af vand/dampkredsen

og/eller ved at operere med højere

dampdata og med en højere varm-

evirkningsgrad, f.eks. ved at anven-

de kondenserende røggasrensning,

hvor dette er muligt. Hvis alle

anlæg i 2008 havde produceret

0,75 MWh el og 2,2 MWh varme

pr. ton affald, svarende til de nyeste

anlæg i Danmark, ville de have pro-

duceret 50 % mere elektricitet og

4% mere varme end de faktiske

præstationer.

Affaldsmængderne vil ogsåstige i fremtidenMiljøstyrelsen har påvist, at affalds-

dannelsen er tæt korreleret med

bruttonationalproduktet.

Således er det konstateret, at

væksten i affaldsmængden siden

1999 stort set har svaret til væk-

sten i BNP, men dog med en svag

tendens til at affaldsintensiteten,

dvs. forholdet mellem affaldsdan-

nelsen og BNP, er stigende.

Miljøstyrelsens model FRIDA

2008, for fremskrivning af affalds-

mængderne, er netop baseret på

at koble den historiske udvikling i

affaldsmængderne med Finansmi-

nisteriets fremskrivninger af den

økonomiske udvikling. På basis af

FRIDA 2008 forventes mængden

af affald til forbrænding at stige fra

de nuværende ca. 3,6 mio. ton pr.

år med ca. 1,6% pr. år. Rambølls

egne prognose, FAF, fremskriver

affaldsmængderne til forbrænding

en anelse lavere end FRIDA med

ca. 1,3% pr. år. Således forventes

affaldsmængderne til forbrænding

at stige med 50.000 - 60.000 ton

pr. år. I år 2009 har der været et

fald i BNP, hvilket formentligt også

vil kunne ses på affaldsmængder-

ne, når disse er gjort op, men

omvendt forventer Finansministeri-

et igen stigning i BNP i både 2010

og 2011.

Behov for ny kapacitetNedenfor er fremskrivningen af for-

brændingsegnet affald sammen-

holdt med forbrændingskapaciteten

i Danmark. Af figuren fremgår, at

eksisterende kapacitet, som har en

alder på 25 år eller mere, skal leve-

tidsforlænges af hensyn til at sikre

den samlede forbrændingskapaci-

tet indtil ny kapacitet står parat.

Der er ansøgt Energistyrelsen om

kapacitetsgodkendelse for knap 1,6

mio. tons ny kapacitet til erstatning

af eksisterende udtjent kapacitet og

for at imødekomme stigningerne i

affaldsmængderne.

Foreløbig er der blot givet kapaci-

tetsgodkendelse til 2 nye anlæg

KARA/Noveren ovlinie 6 på 25 t/h

samt L90 på 27,5 t/h svarende til i

alt 420.000 ton pr. år. Kapaci-

tetsansøgningerne inklusiv de 2

nævnte godkendelser fremgår af

figuren.

Forbrændingsanlæggeneudviser rettidig omhuMens en række anlæg forsat afven-

ter svar fra Energistyrelsen på deres

kapacitetsansøgning, kan det kon-

stateres, at behovet for ny kapacitet

ikke alene et spørgsmål om stigen-

de affaldsmængder men i høj grad

også en konsekvens af behovet for

at udskifte anlæg, som har passeret

den teknologiske og økonomiske

levetid. Den ansøgte kapacitet sva-

rer godt til den nødvendige ajour-

føring af kapacitetsbehovet og de

danske forbrændingsanlæg har ved

ansøgning om kapacitetsgodken-

delse netop udvist rettidig omhu.

En modernisering af den ældre del

af den danske kapacitet, vil ikke

blot sikre den nuværende høje kva-

litet i affaldsbehandlingen men

også føre til en forøget energieffek-

tivitet og en tilsvarende CO2-reduk-

tion. Således kan Danmark fortsat

have Europas mest effektive

affaldsbehandling.

1) Affaldsforbrænding i Danmark –Europa’s mest effektive affaldsbe-handling, Udarbejdet af Rambøllfor RenoSam, oktober 2005


Danfiber A/S - Danbørs A/S Tlf.: 3953 5300 E-mail: [email protected] www.danfiber.dk

Har du brug for assistance...Danfiber og Danbørs er din salgsafdeling ved afsætning af genanvendeligematerialer. Vi sikrer attraktive afregningspriser, højt serviceniveau, professi-onel rådgivning og sikkerhed for afsætning - også i vanskelige tider.

...så kan vi gøre din hverdag nemmere:

• Salg • Markedsinformation • Kvalitetsstyring• Oparbejdning • Kvalitetsrådgivning • Juridisk bistand• Afregning • Reklamationsbehandling • Internationale• Fragtaftaler • Forsikring medlemsskaber

• Miljøstyring • IT og statistikker

Kig forbi vores stand ved RenoSams årsmøde 2010!

Da EU’s miljølovgivning omproducentansvar for elek-trisk og elektronisk udstyrblev implementeret i Dan-mark, trådte nye aktørerind på et af kommunernesenemærker – nemlig gen-brugspladserne. Hvor kom-munerne havde haft det ful-de ansvar for befolkningensaffald, var der nu nogleaffaldsfraktioner, som skul-le administreres af andre.DPA-System blev organisa-tionen, der blev nedsat til atfå producentansvaret til atfungere.

/ Af Johnny Bøwig, adm.direktør, DPA-System

Det overordnede formål med at ind-

føre producentansvar for udvalgte

produktgrupper er at begrænse

affaldsmængden og de miljømæssi-

ge påvirkninger heraf. Det skal ske

ved at anspore producenter til at

udvikle produkter, som både er res-

sourcebesparende i produktionsfa-

sen, og når produkterne forefalder

som affald. Producentansvaret skal

således sikre, at producenterne ikke

kun har fokus på udvikling og salg af

elektrisk udstyr, men også tager

ansvaret for at sikre en god indsam-

ling og behandling, når udstyret bli-

ver til affald.

Aktører og opgaverFor at sikre overholdelse af produ-

centansvaret har man i medfør af

Miljøbeskyttelsesloven etableret et

producentregister. Det overvåger via

producenternes registrering og årlige

indberetninger markedsføringen af

elektriske udstyr og de affaldsstrøm-

me, der bliver et resultat heraf. I

Danmark varetages registeropgaven

af DPA-System.

Producentansvaret omfatter man-

ge forskellige aktører. Derfor skal

DPA-System gennemføre opgaverne

i tæt samspil med Miljøministeriet,

producenter, kollektive producent-

ordninger, kommuner, transportører,

genvindingsvirksomheder og

erhvervsorganisationer.

Tvungen arbejdsdelingDa producentansvaret blev indført i

2005, opstod en ny konstellation i


Udmøntning af WEEE-ordningen:

Fire år på kommunernesenemærker

DPA-System fordeler forpligtelserne til afhentning og behandling af el-skrot mellem producenterne.


Byer der bruger 30 % mindre energi?

Selvfølgelig.

Som førende producent af energieffektive løsninger, skaber ABB betydelige energibesparelser uden at ydeevnen forringes. Vores intelligente lysinstallationer giver strømbesparelser på op til 50 % og vores bygningsautomation på op til 60 %. Mens alle andre taler om energipriser, knaphed på energiressourcer og om klimaforandringer, gør ABB noget ved det, lige her, lige nu. www.abb.dk

forholdet mellem kommunerne og

producenterne; en form for tvungen

arbejdsdeling på affaldsområdet,

som før hen var et rent kommunalt

anliggende.

Producentansvaret repræsenterer

en centralisering af systemerne ved-

rørende behandling af affald fra

elektrisk og elektronisk udstyr. Cen-

traliseringen består bl.a. i dannelsen

af den systemansvarlige organisation

DPA-System, som fra centralt hold

fordeler forpligtelserne til afhentning

og behandling af affaldet mellem

producenterne.

I perioden er det forsøgt at etab-

lere fælles regler og procedurer for

samarbejdet mellem kommuner og

producenter. Ligesådan er det i en

vis udstrækning blevet forsøgt at

ensarte opsamlingsmateriellet, som

anvendes af de producentorganisati-

oner, der varetager afhentning og

behandling af affaldet. Tidligere kun-

ne den enkelte kommune og/eller

kommunalt affaldsselskab etablere

sine egne lokale systemer og proce-

durer, herunder anvende opsam-

lingsmateriel efter eget valg.

Samarbejdet med aktørerne Den praktiske håndtering af elskrot

fra de private husholdninger vareta-

ges overordnet ved et samarbejde

mellem kommuner, producentord-

ninger og DPA-System. Kommuner-

ne indsamler eller modtager skrottet

fra borgerne og sorterer det i fem

fraktioner. DPA-System fastlægger én

gang om året ud fra en markedsba-

seret beregningsmetode, hvilke pro-

ducenter der skal afhente de enkel-

te elskrotfraktioner hos den enkelte

kommune. Dette benævnes tilde-

lingsordningen.

DPA-System informerer hvert år

kommunerne om resultatet af tilde-

lingsordningen, samt hvilken opera-

tør den givne producentordning har

valgt at benytte sig af. Derfor er der

også mange kommuner der kalder

denne tid på året for ”skiftedag”. Her-

efter afhenter producenterne skrottet

og varetager den videre behandling

via en miljøgodkendt oparbejder.

Samarbejdet mellem kommuner-

ne og DPA-System kommer væsent-

ligst til udtryk ved, at kommunerne

via DPA-Systems hjemmeside regi-

strerer de kommunale indsamlings-

steder, hvor producenterne kan

afhente elskrot.

Kommunerne bestiller også antal

af opsamlingsmateriel og informerer

om ønskede afhentningstidspunkter

via DPA-Systems hjemmeside. DPA-

System videregiver via et it-system

disse informationer til producenter-

ne. DPA-System fungerer dermed

som en slags informationsformidler

mellem kommuner og producenter.

Ikke problemfritDen beskrevne proces forekommer

enkel, men der findes en række

områder, hvor der eksisterer betyde-

lige interessemodsætninger mellem

kommuner og producenter.

De typiske problemer opstår

både i den praktiske håndtering af

elskrottet, fx hvad angår afhentnings-

tidspunkter og kvaliteten af opsam-

lingsmateriel, men også i forbindelse

med tolkningen af den gældende

regulering.

Eller manglen på samme vil

nogen måske anføre. Bla. fik rygter

om en ny opdeling af de fem frakti-

oner, som kommunen sorterer

elskrottet i, skabt relativ stor forvirring

på genbrugspladserne.

DPA-System ser det som en vig-

tig opgave at opsamle de synspunk-

ter, som fremkommer i den daglige

dialog med aktørerne, og viderefor-

midle dem til lovgiverne. Derfor har

DPA-System og kommunerne, eller

de kommunale affaldsselskaber, ofte

en tæt dialog, når der opstår proble-

mer mellem kollektive ordninger og

kommuner med at fortolke reglerne

om producentansvar.

Der er dog to kendsgerninger,

som skal pointeres i forhold til DPA-

Systems rolle. Den ene er, at DPA-

System har en meget begrænset

formel kompetence i forhold til at

afgøre tvisterne mellem producenter

og kommuner.

Den anden er, at åben drøftelse

og en objektiv gennemgang af regel-

sættene ofte kan afhjælpe mange

problemstillinger i at vokse sig for

store.

Kommunernes ønskerI slutningen af 2008 afholdt Reno-

sam, Affald Danmark, DPA-System

og producent-organisationerne en

work-shop for kommunerne, produ-

centerne og deres operatører, hvor

problemstillingerne i forbindelse

med producentansvaret blev drøftet.

I den forbindelse formulerede kom-

munernes aktører en række ønsker

til, hvilken rolle den systemansvarli-

ge organisation skulle spille i fremti-

dens producentordning. Ønskerne

kan opdeles i fire hovedgrupper:

1. DPA-System skal aktivt medvirke

til at klargøre ansvarsfordelingen

mellem aktørerne. DPA-System

skal desuden have kompetence

til at løse konflikter mellem

aktørerne som en retfærdig

administrator af producentansva-

ret.

2. DPA-System skal som aktiv

høringspart over for lovgivere

fremme synspunkter for alle

aktører med henblik på at skabe

en retfærdig udmøntning af pro-

ducentansvaret.

3. DPA-System skal opbygge en

central informationsportal med

relevante informationer knyttet til

alle aspekter af producentansva-

ret.

4. DPA-System skal udarbejde

informations- og nyhedsbreve,

som hjælper de mange aktører

til hurtigt at forstå lovgivningen

og den praktiske udmøntning.

DPA-Systems fremtidI rollen som bindeled mellem man-

ge forskellige aktører har DPA-

System, trods ”børnesygdomme”,

fået udarbejdet en lang række ret-

ningslinjer for den ansvarsfordeling,

der i løbet af årene er opnået enig-

hed om. Erfaringer og synspunkter

nået via kontakt og dialog er videre-

givet til lovgivere i forbindelse med

revision af regelsættene.

Som det seneste har DPA-

System netop offentliggjort en ny

hjemmeside på www.dpa-

system.dk, som i højere grad end

tidligere tilgodeser alle aktører. Her

vil kommunerne via en ”my space”-

funktion få adgang til kommunens

informationer om indsamlingssteder,

materiel mv. De har også mulighed

for upload af aftaledokumenter sam-

men med producenterne og ind-

hentning af statistiske oplysninger i

interaktion med producenterne.

Det bliver også via hjemmesiden,

at der i fremtiden bliver sendt infor-

mationsbreve ud, så erfaringsudvek-

slingen når en bredere interessent-

gruppe. Hjemmesiden er opdelt i de

produktområder, som DPA-System

allerede varetager: Elektronik og bat-

terier – samt udtjente biler når lov-

givningen er implementeret.

I øjeblikket er udfordringen at få

implementeret producentansvaret

for batterier fuldt ud og afvente den

nye elskrotbekendtgørelse, som for-

ventes at indeholde nye rammevil-

kår for kommunerne. Opgaverne er

således ikke løst, men erfaringen har

vist, at det bedste grundlag for at

løse opgaverne er en høj grad af

gensidig respekt og en klar beskrivel-

se af rammerne for den enkelte

part. Det er nødvendigt for at få hele

systemet til at fungere effektivt.

Der er høstet mange erfaringer i

de første fire år, siden producent-

ansvaret blev indført – og meget

kan endnu gøres for at få det hele til

at virke mere hensigtsmæssigt for

alle parter.

For mere information se:

www.dpa-system.dk

DPA-SystemDPA-System (tidligere WEEE-

System) er en forkortelse af

Dansk Producentansvarssy-

stem. DPA-System varetager de

administrative opgaver, som er

forbundet med miljølovgivnin-

gens regler om producentan-

svar for affald fra elektrisk og

elektronisk udstyr, udtjente bat-

terier og udtjente biler.

DPA-System har som hoved-

formål at virke som en uafhæn-

gig og konkurrenceneutral orga-

nisation, der skal etablere og

vedligeholde et effektivt system

til administration af producen-

tansvaret.


Det er svært at gøre noget ved etproblem, som man ikke kenderomfanget af. Derfor har Hold Dan-mark Rent udviklet landets førstefælles metode til at opgøre mæng-den, typen og placeringen af detherreløse affald, som ligger i byen,på landet, i skoven og på stranden.

/ Af Gitte Valentin, Hold Danmark Rent

Cigaretskod og tyggegummi står for hver 32

% af det affald, som danskerne lige kommer

til at smide fra sig, hvor de går og står. Heref-

ter følger kategorien ”papir, pap og cigaretpak-

ker” med 14 %.

Det er bare nogle af resultaterne af den

første, danske kortlægning af henkastet affald.

Og resultaterne er lidt af et guldæg i hånden

på kommunerne, som gerne vil have deres

borgere til at ændre adfærd og ikke længere

smide affaldet, hvor kommunens folk bagef-

ter skal rydde op.

Millioner kan spares17 af landets kommuner er med fra starten i

et affalds-måleprojekt, som Hold Danmark

Rent har fået udviklet i samarbejde med syv

kommuner, og hvor første optælling blev fore-

taget i oktober måned. Det sker ud fra tanken

om, at man ikke kan gøre noget målrettet ved

problemet, før man kender dets omfang,

typer af affald, og hvor det ligger.

Kommunerne vurderer, at der bruges flere

og flere penge – flere hundrede millioner kro-

ner hvert år på landsplan - på at fjerne affald,

men der har ikke tidligere eksisteret en ensar-

tet metode for hele landet til at måle mæng-

den af det henkastede affald.

Anne Holm Hansen, direktør i Hold Dan-

mark Rent, er ikke i tvivl om, at metoden er

en gave til kommunernes kamp mod affaldet:

”Mere end 94 % af kommunerne havde,

indtil denne metode blev udviklet, aldrig fore-

taget nogen form for opgørelse af det henka-

stede affald. Selvom der blev brugt millioner

på at fjerne det, har der aldrig været en effek-

tiv måde at gøre noget ved det. Det er derfor

en kæmpe løftestang til – og hele grundlaget

for – en virkningsfuld indsats,” forklarer hun.

Forum for erfaringerUd over at den nye metode kan kortlægge

affaldet for et lokalområde, gør den det også

muligt for kommunerne at opgøre forskelle i

henkastede affaldsmængder fra det ene lokal-

område til det andet - og samtidig vurdere

sandsynlige årsager til henkastning af affald.

For eksempel kan der i ét område have været

minimalt brug for renhold, men åbner der for

eksempel en fritidsklub, en bar eller andet,

øges mængden af bestemte typer affald.

”Det fantastiske ved kortlægningsmetoden

er, at den giver kommunerne mulighed for at

etablere et grundlag for en effektiv indsats i

lokalområderne. Samtidig kan kommunerne

ved at være medlem af Hold Danmark Rent

også erfaringsudveksle og gå sammen om at

lave kampagner. Der er jo ingen grund til at

lave 98 forskellige kampagner mod for

eksempel tyggegummi, hvis vi eller en kom-

mune har udviklet én, som virker,” siger Anne

Holm Hansen, direktør i Hold Danmark Rent.

FremtidenPlanen er, at der skal foretages målinger mini-

mum hvert halve år. Derved kan den enkelte

kommune og Hold Danmark Rent se resulta-

terne af de forskellige tiltag for at mindske

affaldsproblemet. Hold Danmark Rent vil des-

uden arrangere seminarer, hvor kommunerne

kan udveksle erfaringer og gå sammen om

fælles kampagner.

Håbet er selvfølgelig, at flere og flere kom-

muner vil tilslutte sig kortlægningsmetoden

og kampagnerne mod det henkastede affald,

så hele landet efterhånden kommer med på

bølgen mod et renere land.

Hold Danmark Rent planlægger blandt

mange andre ting at lave en stort anlagt

”skodkampagne” samt et fremstød over for

affald smidt ud af bilvinduer i 2010. Begge

dele vil forhåbentlig kunne aflæses i kommu-

nernes optællinger fremover.

Læs mere om kortlægningsmetoden og

Hold Danmark Rents andre projekter på

www.holddanmarkrent.dk

Kommunernes nye redskab i kampen mod affald

Deltagende kommunerAlbertslund, Assens, Ballerup, Esbjerg,

Frederiksberg, Haderslev, Helsingør,

Herning, Hillerød, Ishøj, Kolding, Ran-

ders, Sønderborg, Tønder, Vejen, Vor-

dingborg, Åbenrå.

Herudover har Vejdirektoratet med-

virket

FaktaAlle kommuner har udvalgt min. seks

målepunkter inden for følgende kategorier:

Bycentrum, byområde, landsbyer, ind-

faldsveje, åbent land, rekreative

områder/strand.

HHvveerrtt ssttyykkkkee aaffffaalldd eerr rreeggiissttrreerreett iinnddeenn ffoorr

fføøllggeennddee kkaatteeggoorriieerr::

Metaldåser og øvrigt metal

Fast food-emballage

Papir, pap, cigaretpakker

Glas og flasker

Plast – flasker, poser, andet

Organisk affald, madrester

Cigaretskod

Tyggegummi

Boner

Diverse

Målemetoden er endnu ikke udviklet til

benchmarking. Altså kan man endnu ikke

sammenligne kommunerne.

Den direkte vej til markedsrigtige priser,moderne og effektive behandlingsanlægsamt miljøgodkendte processer går via

• Jern & Metal• Alle kvaliteter papir, aviser, pap & plastik• Miljøaffald• Elektronik

Og vi yder tilhørende service:

• Rådgivning og miljøregistrering• Transport & logistik• Bemanding af genbrugsplader m.m.

Snyd ikke dig selv for et indblik i de mange muligheder vi tilbyder - mød os på Reno-Sams årsmøde i Kolding!

Vi ses

www.stenametall.dk

STENA selskaberne tilbyder et professionelt samarbejde med direkte afsætning til de markedsførende producenter indenfor:

Vi ville aldrig smide papir,pizzabakker eller tygge-gummi hjemme i voresegen have. Men i byerne,skovene, langs kysterne ogpå landet flyder det mangesteder med mere og mereaffald. Organisationen HoldDanmark Rent vil ved hjælpaf projekter og kampagnervende udviklingen og givedanskerne glæden ved etsmukt og rent land tilbage.

/ Af Gitte Valentin, Hold Danmark Rent

De fleste mennesker i Danmark er

enige om, at det er moralsk forkert

at smide affald – uanset hvor det

sker. De fleste kan også nikke ja til,

at det generer øjet at se på det.

Alligevel kan mange af os godt fin-

de på at smide affald. Bare lidt.

Bare en gang imellem.

Derfor blev organisationen Hold

Danmark Rent stiftet i august 2008.

Arbejdet med at ændre danskernes

adfærd, så vi sammen kan skabe et

renere land, blev dermed skudt i

gang.

Mange grunde til at handleKommunerne skønner, at der er

et stigende problem med henka-

stet affald, og at der hvert år bliver

brugt flere hundrede millioner kro-

ner på at fjerne alt det affald, som

danskerne smider i skovene, på

landet, langs kysterne, vejene og i

byerne.

”De skattekroner, som kommu-

nerne bruger på at rydde op, kunne

sagtens bruges på meget mere for-

nuftige områder. Vi tror på, at hvis

danskerne bliver gjort opmærksom-

me på problemet og får et kærligt

puf til at ændre adfærd, vil de også

være med til at vende udviklingen,”

siger Anne Holm Hansen, som er

direktør i Hold Danmark Rent.

Dyrene liderDyrene lider også under menne-

skers tankeløshed. Det er ikke det

bare sjov at være ræv og stikke

snuden ned i en bøtte, der dufter

godt af mad – for det dør man af…

Skovens andre dyr kan heller ikke

tåle at spise fx sølvpapir og plastik,

fuglenes næb klistrer sammen af

smidt tyggegummi, og dådyr får let

geviret viklet ind i efterladt reb og

net, hvorefter de kan hænge fast i

buske og træer og dø af sult.

”Mange ved ikke, hvor alvorligt

det kan være for dyrene for eksem-

pel at efterlade affald ved siden af

en fyldt skraldespand, hvor man

regner med, at der kommer nogle

og fjerner det. Vi er så vant til, at

nogen kommer og rydder op efter

os, men når man tager noget med

ud i naturen, så er det også ens

eget ansvar at tage det med derfra

igen,” forklarer Anne Holm Hansen.

En sidste god grund til, at dan-

skerne må og skal lære bedre

”skralde-etik”, er, at naturen kæm-

per for at nedbryde alt det, som bli-

ver smidt, hvor det regelmæssigt

bliver fjernet. Det er måske overra-

skende for nogle, at cigaretskod og

tyggegummi er op mod fem år om

at blive nedbrudt, og at ispinde -

som jo er laminerede - ligger ti år,

før de er væk. Værst er det med

plastik og glasflasker, som kan være

op til henholdsvis 1000 og 4000

år om helt at forsvinde.

Positive løsningerHvad bliver der så gjort ved proble-

met? Hold Danmark Rent vil gerne

bløde alt det negative ved at smide

affald op med positive budskaber.

Anne Holm Hansen mener, at dan-


Mindre affald = mere glæde

Anne Holm Hansen, direktør i Hold

Danmark Rent.

skerne skal mødes på egne

præmisser og ikke med en ham-

mer i hovedet:

”Vi danskere er ikke gode til løfte-

de pegefingre og større bøder. Det

bliver vi bare kontrære ”Rasmus

Modsat’er” af. Derfor tror vi på, at vi

med humor, nye, gode affaldsløsnin-

ger og positiv dialog skal have folk til

at forstå, hvor meget gladere de vil

blive, hvis de får et renere land.”

Hold Danmark rent er allerede i

gang med et hav af forskellige pro-

jekter, som rammer bredt ud over

hele landet. Et af de første projek-

ter, som Hold Danmark Rent har

gennemført og håber på at tage op

igen, er ”Skraldiaden”.

Flere end 10.000 børn mellem

fem og otte år i ni af landets kom-

muner har lært skraldehelten Reno

at kende – både gennem bøger,

sange, lege og en afsluttende musi-

cal. Børnene bliver i Skraldiaden

udnævnt til ”affaldsdetektiver”, som

skal hjælpe Reno med at holde

skoven ren og finde ud af, hvor alt

skraldet kommer fra.

Projektet har været en stor suc-

ces, og forældre i de ni kommuner

bliver nu med sikkerhed irettesat af

deres børn, hvis de skulle komme

til at smide affald fra sig det forker-

te sted. Forebyggelse af affaldspro-

blemet er vejen frem, og håbet er

naturligvis, at lærdommen om god

skralde-adfærd hænger ved til vok-

senlivet.

Et andet gennemført projekt var

et forsøg med at samle dåser ind i

Esbjerg. Pantfrie, tyske dåser ender

ofte i skraldespanden eller naturen.

For i stedet at få genbrugt alle disse

dåser uddelte Esbjerg Kommune i

samarbejde med Hold Danmark

Rent poser, som dåserne kunne

lægges i. Poserne kunne herefter

stilles ud ved fortovet til afhentning.

Læs om alle Hold Danmark

Rents projekter på www.holddan-

markrent.dk


Aktuelle kampagner

FFookkuuss ppåå cciiggaarreettsskkoodd

Det skønnes, at der hvert år smides cirka 3,3 mia. cigaretskod i Dan-

mark. Hvis man medregner, at skoddene kan ligge helt op til fem år,

før de er nedbrudt, bliver de små skod pludselig et ret stort problem.

Ikke mindst på landets togstationer, hvor de både er at finde i stati-

onsbygninger, på perroner og banelegemer – og her forsvinder de

ikke af sig selv. Alle disse skod vil der blive sat fokus på i løbet af

2010 med nye smarte løsninger til at komme af med dem.

RReenn RRoosskkiillddee FFeessttiivvaall

Roskilde festivalen er hver sommer Danmarks tredjestørste by. Det

giver selvsagt en masse problemer med henkastet affald, og festivalen

bruger hvert år op mod et halvt år på at fjerne og sortere affald fra mar-

kerne i Roskilde. Derfor har Hold Danmark Rent og Roskilde Festival

indgået et samarbejde, der i år vil fokusere på alle de cigaretskodder,

som normalt vil ende under 110.000 par dansende fødder.

SSkkrraalldd--ttoo--ggoo

På fastfood restauranter og tankstationer kan alt efterhånden fås ”to-

go”. Kaffekrus, burgerindpakning og ispapir ender desværre ofte med

at ryge ud af bilvinduet, når indholdet er spist. Det sætter Hold Dan-

mark fokus på i en kampagne rettet mod de danske bilister i 2010.

SSaanndd uuddeenn sskkrraalldd

Det er nu rarest ikke at træde i fedtet ispapir, når man kommer op fra

en tur i havet. Denne sommer vil Hold Danmark Rent ramme strand-

gæsterne med en kampagne, som opfordrer til at lufte bikinien og

badebuksen en ekstra gang og bevæge sig hen til nærmeste skralde-

spand med sit affald.

Hold Danmark Rent blev stiftet i 2008 og har til formål at få danskerne til at smide mindre affald.

Hvis bøtten dufter godt, og

pindsvinet stikker hovedet der-

ned, risikerer den at sidde fast

pga. piggene – og dø af sult.

Ægte innovation er ikkeblot luftig kreativitet, deter målrettet arbejde, somalle kan iværksætte. Bliverdet udført med de rigtigemetoder, kan det give envirksomhed et betydeligtløft, som smitter af påbundlinjen, skriver forfatte-ren til ”InnovationensABC” i dette indlæg.

/ Af Trine Nielsen, forfatter og markedsdirektør i

KODA

Der ligger sund forskning og solide

erfaringer bag moderne innovation.

Det er værd at slå fast. Innovation

har ikke meget med magi at gøre,

det er ikke blot luftige kreative ideer

og heller ikke kun en teoretisk

disciplin. Innovation fordrer fokuse-

ret og engageret bestræbelse på at

udvikle en virksomhed, så den

befinder sig i en vedvarende inno-

vativ tilstand.

At det ikke er tomme ord kan

man forvisse sig om ved at under-

søge nogle af de mest succesrige

virksomheder i Danmark. I min bog

”Innovationens ABC” har jeg samlet

nogle gode eksempler og bestræbt

mig på at fortælle om mine egne

praktiske erfaringer – på godt og

ondt - med innovation i forskellige

virksomheder inden for medie- og

oplevelsesbranchen. De oplevelser

kan sagtens overføres på affalds-

branchen.

Succes kræver flidJeg har oplevet, hvordan innovation

kan være drivkraft på markedet,

hvordan det fungerer som svar på

konkurrenters indtrængen på mar-

kedet og som sidste mulighed

inden en lukning. Men jeg har også

haft glæden ved at se innovation

som kilde til ny motivation i en virk-

somhed, hvor udvikling var trængt i

baggrunden af administrative pro-

cesser og systemer. Endelig har jeg

oplevet, hvordan innovation kan

påvirke en virksomheds bundlinje i

positiv retning.

Men jeg har naturligvis – det lig-

ger i sagens natur – oplevet frustra-

tionen, når gode og innovative ide-

er er gået galt. For år tilbage udvik-

lede vi på Berlingske Tidende et

Øresundstillæg. Efter vores bedste

vurdering ville det blive et hit. Vi var

bare 10 år, et svensk kursfald og en

bro for tidligt ude.

Jeg har også oplevet, hvordan

innovation blev givet videre til

andre for tidligt og endte et helt

andet sted end beregnet. Det

skyldtes simpelthen, at man ikke

havde gjort arbejdet godt nok og

ikke var lykkedes med at beskrive

konceptet ordentligt og anskuelig-

gøre forhindringer godt nok.

Innovation er ikke en nem disci-

plin, men det er heller ikke en

umulig disciplin. Det kræver øvelse,

værktøjer og arbejde. Og det

kræver en kogebog, der fortæller

om alt fra ingredienser, til hvor læn-

ge kagen skal bage.

Innovation og innovative meto-

der er blevet en integreret del af mit

arbejde, og jeg har oplevet, at det

virker, fordi man med innovation

tænker sin virksomhed 360 grader

rundt. Man er både styret af besty-

relsens, medarbejdernes og kunder-

nes fordringer og ønsker, og man får

en metode til at omsætte dette til

konkrete projekter og handlinger.

Ingen hokus pokusFor mig er innovation er ikke magi.

Det er i høj grad en rationel praksis

og en tilstand, man befinder sig i

som organisation og virksomhed.

Innovation er noget, man aktivt

vælger til.

Jeg har oplevet, at alle kan være

innovative, både organisationer og

mennesker. Innovation handler

nemlig ikke om opfindelser eller

om at være kreativ, det handler i

langt højere grad om hele tiden at

bevæge sig opad i værdikæden og

føre værdi til alle produkter og tje-

nesteydelser. Det kan alle i virk-

somheden, fra servicemedarbejde-

ren til direktøren.

Innovation er et mulighedens

vindue, som man som virksomhed

skal sørge for at holde åben.


Innovation – mulighedernes vindue

Innovation er ikke lyse idéer, der opstår ud af ingenting.

Dine fordele:

Stor erfaring med dimensionering

Driftssikre løsninger, som fungerer

Egen landsdækkende serviceafdeling

Brug for en rationelog driftssikker komprimeringsløsning?

Bramidan har en bred vifte af udstyr til komprimering af pap, plastik, småt og stort

Kontakt os og få en aftale om en uforpligtende

Bramidan A/S Industrivej 69 6740 Bramming

Et kig ind i kontrolrummetfortæller om den rivendeudvikling, danske affalds-forbrændingsanlæg hargennemgået de sidste 30år. En gang var ”forbrænd-ingsanstalten” et sted,hvor samfundet skaffedesig af med affald. I dag erdet et kraftvarmeværk, dersælger ren energi på de friemarkeder.

/ Af vicedirektør Søren Møller-Madsen, REFA

Det var dioxin-debatten i begyndel-

sen af 1980’erne, som stillede nye

krav til affaldsforbrændingsanlæg.

Der skulle styr på temperaturfor-

hold, iltoverskud og kontinuerlig

drift. De nye krav lukkede flere små

anlæg, men samtidig faldt den

samlede årlige udledning af dioxin

fra affaldsforbrænding fra anslået

1600-3200 gram pr. år til omkring

35 gram pr. år i 1984.

Nye anlæg blev kun etableret,

hvor energien kunne afsættes i

form af fjernvarme. I 1990’erne

etablerede man syre-neutralisering

af røggasserne, og de relativt få,

men store anlæg blev omstillet til

kraftvarme. Dioxin-emissionen faldt

til omkring 20 gram pr. år i 1999. I

2000’erne kom kraftvarmeprodukti-

onen til at omfatte over 80 procent

af forbrændingskapaciteten, og

efter indførelse af dioxin-rensetrin

faldt den samlede danske dioxin-

emission fra affaldsforbrænding til

omkring 1 gram pr. år.

Dermed blev affaldsforbrænding

for alvor en ikke-miljøtung og inte-

greret del af dansk energiforsyning.

Denne positive synergi er langt fra

en selvfølge, men tværtimod noget

unikt i Danmark, som udenlandske

gæster ser på med misundelse.

ElafregningMed omstillingen fra ”fjernvarme-

værker” til ”kraftvarmeværker” har

affaldsforbrændingsanlæggene fået

flere varer på hylderne. Nu handles

der både fjernvarme og el.

Salget af el foregår på det frie

marked og har gjort nye begreber

som spotpris, finansielle kontrakter,

grundbeløb og rådighedsbetaling til

en del af hverdagen. Der er frit valg

mellem flere salgsmetoder. Man

kan følge spotprisen, låse prisen

fast for kortere eller længere perio-

de eller indgå andre og ofte kom-

plekse aftaler.

Som noget nyt kan man også

blive straffet for at producere el på

det forkerte tidspunkt. Gør man

det, får man ikke penge for strøm-

men, men en regning!

Kontrolrummet er ikke længere

kun en overvågningscentral for for-

brænding af affald, men også et

nervecenter, hvor salg, el- og fjern-

varme følges tæt. Operatøren skal

også holde øje med vejrprognoser

og de aktuelle el-priser på spotmar-

kedet.

BioenergiREFA på Lolland-Falster har været

hele turen igennem sammen med

de øvrige selskaber i branchen.

Men de seneste par år har vi taget

yderligere skridt på energi-siden. I

forbindelse med kommunalrefor-

men og en revision af selskabets

vedtægter, har REFA fået mulighed

for at etablere og drive energiforsy-

ningsanlæg på basis af andre ener-

gikilder end affald. Den strategiske

overvejelse bag er et ønske om at

give REFA en størrelse og en

robusthed, som kan sikre virksom-

heden som et selvstændigt sel-

skab.

De nye muligheder blev hurtigt

udnyttet. I dag ejer REFA to anlæg

for biomassebaseret fjernvarme i

henholdsvis Nykøbing Falster og

Stubbekøbing. Desuden driver sel-

skabet Holeby Halmvarmeværk for

værkets ejerkreds. Alle tre anlæg

overvåges fra REFAs døgnbeman-

dede kontrolrum. Aktiviteterne er

delvist udskilt i et selvstændigt akti-

eselskab, REFA Energi A/S.

Oprindeligt var det også tanken,

at have/parkaffald modtaget på

genbrugspladserne skulle anvendes

som en del af brændslet. Det har

dog i praksis vist sig vanskeligt at

oparbejde den slags affald til en til-

fredsstillende kvalitet inden for en

fornuftig økonomi. Sorteringsarbej-

det og spildet ser ud til at blive for

stort.

StordriftsfordeleDer er nogle klare stordriftsfordele

ved at drive flere mindre anlæg i

en fælles større organisation. Den

mest iøjnefaldende fordel er over-

vågningen fra et fælles kontrolrum.

Herfra kan man eksempelvis reage-

re på alarmer og lukke et anlæg

ned. Det centrale kontrolrum redu-

cerer belastningen på de eksiste-

rende vagtordninger markant.


Fra forbrændingsanstalttil energiselskab

Der er også stordriftsfordele på

andre områder: Uddannelse af

medarbejdere, udnyttelse af med-

arbejder-ressourcer, indkøb af

brændsler, reservedelslagre, kunde-

rådgivning samt udnyttelse af eks-

pertise i miljøsager og personalead-

ministration. Fordele som umuligt

kan opnås i en lille organisation på

2-4 personer.

FremtidsperspektiverREFA ser flere muligheder for at

videreudvikle konceptet. En mulig-

hed er naturligvis at inddrage flere

produktionsanlæg i ”fællesskabet”

via driftsaftaler eller ejerskab.

En anden mulighed er at forbin-

de flere mindre forsyningsområder

med transmissionsledninger. Det

giver nye fordele. Den økonomiske

drivkraft er, at overskydende energi

fra det affaldsfyrede kraftvarme-

værk kan udnyttes optimalt i som-

merperioden. Samtidig kan andre,

mindre produktionsanlæg lukkes

ned i perioder, hvor man i ro og

mag kan vedligeholde anlæggene,

afvikle ferie med videre.

Med et sammenhængende net

med flere produktionsanlæg opnås

en større forsyningssikkerhed.

Endelig kan man langs sådanne

transmissionsledninger forsyne

mindre bysamfund, som isoleret

set ellers ikke har udsigt til fjern-

varmeforsyning.

En anden mulighed for videre-

udvikling ligger i at sikre, at brænds-

let er lokalt produceret. Det kan

f.eks. ske ved at indgå kontrakter

med landmænd om dyrkning af

energipil.

Lidt længere ud i fremtiden lig-

ger ideen om at udvikle fælles CO2-

neutral energiforsyning i det åbne

land baseret på lokalt producerede

råvarer. Man kunne forestille sig et

selskab, der ejer, driver og leverer

rapsolie til individuelle rapsoliefyr

eller leverer metanol til brænd-

selsceller, som selskabet ejer og

driver.

Den nyeste bioteknologi vil

åbne muligheder, som også har

interesse for de affalds- og energi-

selskaber, der i dag er en etableret

del af den CO2-neutrale energifor-

syning i Danmark.


REFAs værkerBBiioommaasssseevvæærrkk NNyykkøøbbiinnggAnlægget er bygget som et spidsbelastningsværk for at sikre, at over 90procent af energien til fjernvarmenettet i Nykøbing Falster kan leveres fraaffald og biomasse samt industriel overskudsvarme, som Energistyrel-sens ”specifikke forudsætningsskrivelse” fra 1993 kræver.

Det krav til fjernvarmeforsyningen var ikke længere opfyldt i 2006.Efter aftale med Guldborgsund Kommune blev etableret en suppleren-de varmeproduktion baseret på biomasse. Anlægget blev bygget afREFA og indviet i begyndelsen af 2008. Det udnytter våd træflis sombrændsel og har en effekt på 9 MW kedeleffekt plus 1,5 MW effekt fradet kondenserende røgvasker-anlæg. Der forventes en årlig produktionpå omkring 25.000 MWh. Kapaciteten er 80.000 MWh pr. år, men daanlægget er et spidsbelastningsværk, forventes det kun at være i drift cir-ka fire måneder om året.

RREEFFAA SSttuubbbbeekkøøbbiinngg FFjjeerrnnvvaarrmmee AA//SSAnlægget forsyner fjernvarmenettet i Stubbekøbing. Nettet har i flere århaft godt 600 tilslutninger, men i efteråret 2009 blev tilsluttet godt 100nye forbrugere. Anlægget har en anslået kapacitet til yderligere 100 hus-stande. Effekten er på 5,5 MW kedeleffekt plus 1,0 MW fra det konden-serende røgvasker-anlæg. Der forventes en produktion på 20.000 MWhpr. år.

Anlægget blev indviet i slutningen af 2008 og udnytter våd træflissom brændsel. REFA overtog ejerskabet 1. juli 2009 efter at have ståetfor selve byggeriet i samarbejde med det nu nedlagte StubbekøbingFjernvarme a.m.b.a.

HHoolleebbyy HHaallmmvvaarrmmeeAnlægget er ejet af en kreds af landmænd, som fra 2007 har bedt REFAom at forestå drift og administration af anlægget. Halmvarmeværketleverer fjernvarme til Holeby Fjernvarme a.m.b.a. med omkring 630 til-slutninger og til Erhvervspark Lolland. Anlægget anvender halm sombrændsel og har en effekt på 6,5 MW.

REFAs højteknologiske kontrolrum hvor ikke bare forbrændingen, men også elpriser og vejrprognoser følges.

- Ved at involvere børneneog tage dem alvorligt kanvi ændre deres vaner i denrigtige retning, så de bliverbevidste og selv tageransvar for miljøet. Detsiger affaldschef Poul Møl-ler fra Revas i Viborg, somgennem et nyskabendeprojekt - Co2ntainer - harfået 1000 skoleelever til atarbejde med affald og gen-brug.

Gennem tre travle uger i marts har

op mod 1000 12-13-årige skole-

børn i Viborg Kommune været dybt

optaget af, hvordan vi kan reducere

affaldsmængderne, fremme gen-

brug og genanvendelse og derved

forbedre miljøet.

Det foregik ikke blot ved at høre

på, hvad lærerne havde af gode

løsningsmuligheder. I Viborg var det

nemlig børnene selv, der skulle fin-

de svarene. Og det skete i en ræk-

ke spændende og udfordrende

discipliner med appel til børnenes

nysgerrighed, interesser og engage-

ment.

For eksempel havde Viborg-bør-

nene deres egen midlertidige tv-

station, de skrev og indspillede

deres egne sange, lavede reklame-

slogans, skrev artikler til den lokale

avis og legede videnskabsmænd,

der løste nørdede opaver. Alt sam-

men med affald, genbrug og miljø

som omdrejningspunkt.

Børn er en vigtig målgruppeCo2ntainer hed det visionære pro-

jekt, der var sat i scene af Viborg

Kommunes affaldsselskab, Revas,

og som havde god opbakning af de

lokale skoler.

Skolerne leverede de op mod

1000 elever fra 6. klasse, der var

hovedpersonerne i Co2ntainer-pro-

jektet, og som fremover gerne skal

tjene som gode affalds- og gen-

brugsambassadører i Viborg Kom-

mune. Ikke blot over for andre børn

og unge, men i lige så høj grad

over for deres forældre og andre

voksne.

”Hidtil har vores informations-

og reklamekampagner over for bor-

gerne primært henvendt sig til de

voksne. Med Co2ntainer-projektet

havde vi valgt at fokusere på bør-

nene, fordi de er en meget vigtig

målgruppe. Det er de her og nu,

hvor børnene er affaldsproducenter

på linje med de voksne, Og de bli-

ver det i endnu højere grad i de

kommende år, når de selv stifter

familie og kommer ud på arbejds-

markedet,” siger affaldschef Poul

Møller fra Revas.

Resultater genneminvolvering- Formålet med Co2ntainer-projek-

tet har været at give børnene en

oplevelse af, at affald er en nyttig

ressource, og at de selv har et per-

sonligt ansvar for at passe ordent-

ligt på vores klode. Vi tror på, at vi

ved at involvere børnene kan ænd-

re deres vaner i den rigtige retning

og herved skabe resultater, siger

Poul Møller.

Det er ham, der har fået ideen

til Co2ntainer-projektet, som har

taget konkret form i tæt samarbej-

de med reklamebureauet Byro i

Viborg. Det er primært Byro, som

har kreeret de enkelte elementer i

Co2ntainer-projektet. Herunder

også navnet.

Verdens første af sin slagsDet var nemlig langt fra nogen

tilfældighed, at Co2ntainer-projektet

hed, som det gjorde. Alle de mate-

rialer, som børnene skulle bruge i

løbet af projektet, fik de således

leveret i en lille grøn container. Én

container pr. elev. Ved kampagnens

afslutning blev alle elev-materialer-

ne igen pakket ned i containerne,

som med indhold blev returneret til

Revas. Så kan det bruges igen til

næste år, hvor det er planen at

gentage Co2ntainer-projektet.

”På denne måde er Co2ntainer

verdens første 100 procents gen-

brugskampagne,” forklarer Niels Søn-

derby og Jesper Sørensen fra Byro.


1000 Viborg-børn somaffalds- og genbrugsambassadører

Poul Møller, affaldschef i Revas.


Skolebørn fra Viborg har under Co2ntainerprojektet arbejdet med at

genbruge og reducere affaldsmængder.

Gode vaner og øgetbevidsthed”Alle forandringer begynder hos dig

selv. Med Co2ntainer-projektet

ønsker vi at give børnene nogle

gode vaner med hensyn til affald,

genbrug og miljø.

De skal blive bevidste om, at

det har nogle konsekvenser, hvis

de smider pizzabakken og ispapiret

på gaden i stedet for at lægge det i

skraldespanden. Med udgangs-

punkt i det nære og konkrete fra

børnenes egen hverdag sætter

Co2ntainer-projektet emner som

affald, genbrug og miljø ind i en

større lokal, national og global sam-

menhæng.

Hvis fremtidige generationer

ikke skal blive kvalt under stadig

voksende affaldsbjerge, må vi have

vendt udviklingen og holde op med

at producere affald i det omfang,

det sker i dag. Det er det lidt mere

forkromede mål med Co2ntainer-

projektet, og det er et budskab,

som eleverne gerne har villet for-

holde sig til,” siger Poul Møller fra

Revas, som regner med at gentage

Co2ntainer-projektet til næste år.


I de seneste tre uger har en næsten syv meter høj, grøn affaldscontai-

ner turneret rundt mellem skolerne i en række byer i Viborg Kommune.

Affaldscontaineren, der er verdens største, har fungeret som symbol

på det visionære Co2ntainer-projekt, hvor 1000 børn fra 6. klasserne i

Viborg Kommune har arbejdet med affald, genbrug og miljø.

Det er sket gennem et væld af sjove og spændende aktiviteter, hvor

børnenes evner er blevet sat på prøve inden for mange forskellige

kategorier. Børnene har selv kunnet vælge, hvilke temaer de ville arbej-

de med. Valgmulighederne spændte fra det kreative til det håndværks-

mæssige, fra det videnskabelige til det udtryksmæssige og fra det hurti-

ge og rappe til det mere nørdede.

Der er blevet samarbejdet på kryds og tværs, men også konkurreret

til den store guldmedalje. Det hele blev afsluttet med en storstilet fina-

leevent i Tinghallen for samtlige medvirkende elever og deres lærere.

Her var der mad, musik og underholdning samt store gevinster på

højkant. Blandt andet blev de bedste løsninger inden for de enkelte

kategorier belønnet med en tur til Djurs Sommerland til alle involvere-

de elever.

Samarbejde, konkurrencer og verdens største affaldscontainer

Deponeringsbekendtgørelsens 1-årsfødselsdag

Tirsdag den 20. april 2010 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset

Den deponeringsbekendtgørelse, der endeligt gennemførte deponeringsdirektivet fra 1999, fylder 1 år

den 2. april 2010, og i den forbindelse ses tilbage på det første år med de nye bestemmelser:

Hvordan fungerer de? Hvor er der uklarheder? Hvilke værktøjer er udviklet og hvilke er på vej?

Behøver sektoren flere vejledende udtalelser og støtteværktøjer?

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22

– eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er muligkonf

eren

ce

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.420,-Ikke-medlemmer 3.920,-

Til/frameldingsfrist 13. april 2010


SRO-anlæg til affaldsdeponi pladser

Automatisk overvågning af vand– og perkolatboringer

Odense � Århus � Sønderborg

Tlf. 63 17 45 45 � [email protected]

www.dsautomation.dk

Mød os på ”Affald 2010”

Den 1. januar 2010 blev enlang række virksomhederundtaget fra betaling afaffaldsgebyrer. Den nyeaffaldsbekendtgørelseindeholder regler, der hartil formål at sikre, at virk-somheder uden nævnevær-dig affaldsproduktion skalbetale affaldsgebyr. Der-med imødegås en kritik derover årene løbende er ble-vet fremført mod, at gebyr-reglerne på affaldsområdeter blevet administreret forfirkantet af kommunerne.

/ Af Jacob Brandt, Bech-Bruun

Fritagelserne bygger bl.a. på mulig-

hederne i CVR-registrets anvendel-

se af betegnelserne branchekode

og virksomhedsform. Derudover

lægges der vægt på virksomheder-

nes omsætning og deres eventuel-

le eksport af affald. Endelig er der

åbnet mulighed for, at kommuner-

ne kan fritage virksomheder, hvis

de kan lægge til grund, at virksom-

heden ikke har en egentlig affalds-

produktion.

Artiklen bygger i det hele på Mil-

jøstyrelsens vejledende udtalelse

om gebyrer fra februar 2010, som i

sin helhed er tilgængelig på Mil-

jøstyrelsens hjemmeside.

Branchekode ogvirksomhedsform –affaldsbekendtgørelsens §60, stk. 1 og 2Efter bestemmelsen skal kommu-

nerne som udgangspunkt fritage de

virksomheder, hvor virksomhedens

branchekode fremgår af affaldsbe-

kendtgørelsens bilag 7, hvis virk-

somheden på p-nummer-adressen

har 0-1 ansatte, jf. affaldsbekendt-

gørelsens § 60, stk. 1, 1. pkt.

Efter samme systematik skal virk-

somheder med 0 ansatte på p-

nummer-adressen, hvor virksomhe-

dens virksomhedsform fremgår af

bilag 8, punkt 1, som udgangspunkt

fritages, jf. affaldsbekendtgørelsens §

60, stk. 2. Efter bestemmelsen gæl-

der det desuden, at virksomheder

med 0-1 ansatte på p-nummer-

adressen er fritaget fra betaling af

gebyr, hvis virksomhedsformen

fremgår af bilag 8, punkt 2.

Det er i denne sammenhæng

vigtigt at være opmærksom på, at

der har sneget sig en fejl ind i

affaldsbekendtgørelsens § 106, stk.

3, nr. 2. Bestemmelsen skulle have

været i fuldstændig overensstem-

melse med bekendtgørelsens § 60,

stk. 2, men efter bestemmelsen

skal virksomheder med 0-1 ansatte

undtages i 2010, medmindre kom-

munen vedtager et midlertidigt

regulativ i medfør af affaldsbe-

kendtgørelsens § 106, stk. 1. Et evt.

regulativ kan dog kun få virkning fra

vedtagelsen.

Det er dog kun et udgangs-

punkt, at virksomheder, som er

omfattet, er fritaget for betaling af

gebyr, idet anvendelse af en eller

flere af indsamlingsordningerne i

kommunen medfører, at de allige-

vel kan opkræves gebyr. Der kan

dog kun opkræves gebyr for de

ordninger, som virksomheden

benytter samt administrationsgebyr.

I praksis vil kommunerne få van-

skeligt ved at kontrollere, om und-

tagelsen er opfyldt.

Omsætning under kr. 50.000– affaldsbekendtgørelsens §60, stk. 3Affaldsbekendtgørelsens § 60, stk.

3, indebærer, at en virksomhed har

krav på fritagelse for affaldsgebyr,

hvis de kan dokumentere, at

omsætningen er under kr. 50.000.

Efter bestemmelsen er det den

omsætning, der kan opgøres for

det indkomstår, der ligger to år før

det år, som der skal opkræves


Gebyrfritagelserne iaffaldsbekendtgørelsen

Nye regler for affaldsgebyrer - nogle virksomheder kan slippe.

H.J.Hansen Genvindingsindustri A/S Havnegade 100 D 5000 Odense C Tlf.: 63 10 91 00 [email protected] www.hjhansen.dk

Genvinding af jern- og metalskrot gør en forskel og skåner miljøet for unødvendige CO2-udledninger. Sammenlignet med jomfruelige materialer er genvinding mindre energikrævende, mindre forurenende og direkte CO2-besparende!

Fx hver gang vi genvinder 1 ton aluminium, sparer vi miljøet for udledning af 10 tons CO2. Som en del af genvindingsbranchen gør vi meget for at sprede det budskab.

H.J.Hansen er din sikre samarbejdspartner til miljørigtig håndtering af jern- og metalskrot. Hos os kan du også få en CO2 beregning for det skrot, du leverer.

Læs mere om vores miljø- og klimapolitik på vores hjemmeside www.hjhansen.dk. Her kan du også bestille vores klimaregnskab samt klimadebatbogen One More Time.

Global opvarmning er et af de emner, der står øverst på den internationale dagsorden.Kommende generationers fremtid afhænger af vores evne til at finde intelligente løsninger på klimaudfordringerne og træffe de rigtige valg.

gebyr for, som skal lægges til

grund. Fritagelse efter bestemmel-

sen forudsætter, at der to år før var

en registreret omsætning på under

50.000 kr. Det indebærer, at

eksempelvis nystartede virksomhe-

der ikke automatisk vil være fritaget

efter bestemmelsen, idet sådanne

virksomheder ikke kan påvise en

registreret omsætning to år før virk-

somhedens eksistens. Sådanne

virksomheder er således henvist til

at søge fritagelse for gebyr efter

affaldsbekendtgørelsens § 60, stk.

5, hvis deres affaldsproduktion er

så lille, at gebyrfritagelse kommer

på tale. Det afgørende for fritagelse

efter bestemmelsen er således den

omsætning, der er registreret hos

SKAT.

Efter bestemmelsen har kom-

munen mulighed for af egen drift

at vedtage en generel undtagelse

for alle virksomheder med en

omsætning på mindre end kr.

50.000. Dette indebærer, at kom-

munen selv indhenter de fornødne

oplysninger fra eksempelvis SKAT.

Miljøstyrelsen forventer dog at træf-

fe aftale med SKAT om, at SKAT

leverer de fornødne lister for hver

enkelt kommune, som vil blive

fremsendt til kommunen.

Affald til nyttiggørelse –affaldsbekendtgørelsens §60, stk. 4Denne fritagelse udspringer af et

krav fra Konkurrencestyrelsen. Reg-

len er således hovedsageligt

begrundet i hensynet til EU’s kon-

kurrenceregler.

Efter bestemmelsens ordlyd skal

virksomheder, som har en aftale

med en privat virksomhed om, at de

håndterer alt virksomhedens affald

til nyttiggørelse, som udgangspunkt

fritages fra genbrugspladsgebyr fast-

sat i medfør af affaldsbekendtgørel-

sens § 59, stk. 4.

Miljøstyrelsen har imidlertid

udtalt, at bestemmelsen skal fortol-

kes i lyset af affaldsbekendtgørel-

sens § 41 om benyttelsespligt. Ind-

holdet af denne bestemmelse er

derfor i realiteten begrænset til virk-

somheder, som foranlediger alt

affald til nyttiggørelse eksporteret,

idet virksomhederne i medfør af

affaldsbekendtgørelsens § 41 er

forpligtet til at benytte de kommu-

nale ordninger, herunder evt. gen-

brugspladsen, for alt andet affald

end det kildesorterede genanven-

delige erhvervsaffald. Dertil kom-

mer, at der ligesom ved de fleste

øvrige fritagelsesbestemmelser kan

opkræves genbrugspladsgebyr,

såfremt genbrugspladsen benyttes.

Miljøstyrelsen har derfor tilken-

degivet, at affaldsbekendtgørelsens

§ 60, stk. 4, skal fortolkes således,

at fritagelsen alene omfatter virk-

somheder, der enten kan doku-

mentere,

1) at de eksporterer alt affald til

nyttiggørelse, eller

2) at en privat virksomhed håndte-

rer alt deres kildesorterede gen-

anvendelige, og de eksporterer

alt det øvrige affald til nyttig-

gørelse.

I begge tilfælde gælder, at virksom-

heden må dokumentere, at deres

deponeringsegnede affald ikke afle-

veres på genbrugspladsen.

Miljøstyrelsen har desuden

oplyst, at reglen vil blive præciseret

i overensstemmelse med denne

fortolkning ved førstkomne lejlig-

hed.

Egentlig affaldsproduktion –

affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 5

Med affaldsbekendtgørelsens §

60, stk. 1-4, er en lang række virk-

somheder uden nævneværdig

affaldsproduktion blevet undtaget

fra at skulle betale affaldsgebyr. Der

vil imidlertid være nogle virksomhe-

der, som vil påpege overfor kom-

munen, at de også bør undtages

for at betale gebyr.

Efter affaldsbekendtgørelsens §

60, stk. 5, har man derfor medtaget

en yderligere mulighed for, at kom-

munen kan fritage virksomheder

uden egentlig affaldsproduktion.

Fritagelse efter denne bestem-

melse forudsætter, at kommunen

kan lægge til grund, at virksomhe-

den ikke har egentlig affaldsproduk-

tion. Det er således op til kommu-

nen at afgøre hvilken grad af doku-

mentation, der skal til for, at der

kan ske fritagelse efter bestemmel-

sen.

De almindelige forvaltningsretli-

ge regler gælder dog, og kommu-

nen skal derfor træffe afgørelse på

et sagligt grundlag på baggrund af

en konkret vurdering, men kommu-

nen er som udgangspunkt ikke for-

pligtet til at fritage nogen virksom-

heder efter bestemmelsen.

Partnerfra erhvervsliv, forsknings- og uddannelsesin-stitutioner, offentlige myndigheder og organisationerfra energi- og affaldsbrancherne er gået sammen for atskabe rammerne for RESURSIUM – et europæisk inno-vationscenter for fremtidens affald.

Danmark mangler en inspirerende, koordinerende, igangsættende og

skabende institution som centrum for udviklingen af affald til ressour-

cer. Med etablering af RESURSIUM tager Vestforbrænding nu handsken

op for at udfylde den ledige rolle som det nye nationale kraftcenter for

bæredygtigt affald.

”I RESURSIUM vil vi samle landets dygtigste ressourcefolk og sætte

dagsordenen på området ved at være stedet, hvor vi skaber og udveksler

ny viden, hvor vi genererer og afprøver ideer, og hvor det bliver muligt at

udvikle, teste og demonstrere fremtidens teknologier og affaldsløsninger,”

fortæller udviklingschef Yvonne Amskov fra Vestforbrænding.

Kredsenrepræsenterer de kræfter, der skal til for at skabe et euro-

pæisk innovationscenter for fremtidens ressourcehåndtering. Alle parter

har bekræftet behovet for RESURSIUM og et ønske om at involvere sig.

Formålet med den første workshop i partnerskabskredsen bliver at

sætte rammerne og lave en arbejdsfordeling i forbindelse med etable-

ringen af RESURSIUM.

RESURSIUM - et innovationsmiljø for affaldscleantechSom en del af Copenhagen Cleantech Cluster vil RESURSIUM samle

innovation indenfor affald og ressourcer. Det primære fokus er fuldska-

la demonstrationsprojekter af nye affaldsløsninger.

Vestforbrænding vil som drivende part åbne sit forretningssystem op

for innova-torer og stille sin unikke adgang til markedet, de store anlæg

og logistiksystemer, internationale netværk i affaldssektoren, og adgang

til affald til rådighed for innovation.

Læs mere på www.cphcleantech.com

Innovationscenter for fremtidens affald

DALAGER 15, 2605 BRØNDBY Tlf: +45 43 42 52 82

Det er forunderligt, at når vi selv skal have ny teknik, internet, ny biltelefon eller fladskærm, lytter og ser vi med spænding på alle de nye muligheder. Men når det gælder trafiksikkerhed tager vi det for givet, at det er der noget de andre ordner det for os.

Fra holdningsændring til handling

Det gør vi gerne

Mød os påRenosams årsmøde i Kolding.

Selvbetjening på internet-tet har nået affaldsområdeti Helsingør. Ved at indtastesin adresse på nettet fårkunderne overblik over,hvilke affaldsordninger derer tilmeldt, og hvornår derer afhentning. Samtidigkan kunderne modtagepåmindelser via sms, maileller facebook.

/ Af Lotte Wammen Rahbek,

affaldsplanlægger, Helsingør Affald A/S

Helsingør Affald A/S – som siden

den 1. januar 2010 har været en

del af Helsingør Forsyning A/S –

har fået ny hjemmeside. Og med

den har kommunens borgere også

fået en ny hjemmeside. Det er

nemlig kunderne, der helt bogsta-

veligt og meget bevidst er kommet

i centrum på den nye hjemmeside.

Når kunderne klikker sig ind på

affaldssiden, vil funktionen ”Min

affaldsplan” springe i øjnene. Den

er placeret som en boks midt på

siden i en klar blå farve. I boksen

kan kunden indtaste sin bopælsa-

dresse og få adgang til de affaldsin-

formationer, der er relevante for

netop ham/hende.

Vores overordnede mål har

været at kommunikere personligt,

papirløst og meget målrettet til den

enkelte kunde. Derfor har vi fravalgt

den traditionelle løsning med en

indgang for hver målgruppe, fx en

indgang for hhv. borgere i villaer og

borgere i etageejendomme. I ste-

det har vi valgt at give kunderne et

simpelt felt på forsiden, hvor man

indtaster sin adresse. Vi ved jo, når

de skriver deres adresse, hvem de

er.

Min affaldsplanNår kunderne har skrevet sin adres-

se, viser vi dem, hvilke affaldsord-

ning som er tilmeldt. De kan også

se, hvornår vi henter på adressen

(dagrenovation, storskrald, haveaf-

fald og papiraffald), hvor meget (fx

to 140 liters papircontainere) og

hvornår. Ud over de affaldsfraktio-

ner, vi henter ved bopælen, viser

”Min affaldsplan” også, hvor de

nærmeste kuber til glas og papir er

placeret. Samtidig har vi valgt at

vise genbrugsstationens åbningsti-

der, da det jo nok er den oplysning,

som flest kunder faktisk leder efter

på landets affaldshjemmesider.

Som en ekstra gevinst kan ”Min

affaldsplan” give målrettede beske-

der til den enkelte kunde: Hvordan

storskrald skal stilles eller emballe-

res, hvornår papircontainere skal

74 TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI

Målrettet affalds-information på nettet

Min affaldsplan - fakta om affaldsordninger skræddersyet til den enkelte adresse.

køres frem om morgenen (hvis

man skal det på sin adresse), eller

hvordan man pakker haveaffald.

Endelig viser ”Min affaldsplan”, hvor

man skal ringe, hvis affaldet ikke er

blevet hentet.

Nu hvor funktionen er færdig,

virker den banal og helt naturlig;

skriv din adresse, så fortæller vi dig,

hvad vi ved. Vi forventer, at koncep-

tet skal udbygges i det forsynings-

fællesskab, som Helsingør Affald

A/S er blevet en del af. Vi regner

også med at udbygge med flere

typer oplysninger, bl.a. de økonomi-

ske. Data er næsten klar, men da vi

ikke ønsker en funktion, der bliver

begrænset af digitale signaturer

eller login, skal vi finde niveauet.

Affaldsbeskeder på FacebookDe oplysninger, der vises på ”Min

affaldsplan” er typisk gyldige for et

år. Langtidsplanlægningen er nød-

vendig i forhold til vores aftaler

med vognmændene, og for at der

er harmoni mellem elektroniske og

trykte planer. For kunderne betyder

det, at de trygt kan printe ”Min

affaldsplan” ud.

Påmindelser er vigtige, for at

kunderne får sat affaldet frem i

tide. Derfor håber vi selvfølgelig, at

de vil benytte sig af muligheden for

at printe deres egen affaldsplan ud

og hænge den op på køleskabet.

Men vi ved godt, at et ophæng på

køleskabet mellem klassebilleder,

madplaner og fødselsdagsinvitatio-

ner ikke altid er nok.

Derfor har vi også valgt at inte-

grere en selvbetjeningsmulighed på

”Min affaldsplan”. Her kan kunder-

ne tilmelde sig en påmindelsesser-

vice. Det betyder helt konkret en

service, hvor kunderne modtager

en besked fx seks dage før afhent-

ning af haveaffald. Det sker ud fra

teorien om, at kun de færreste kan

nå at klippe hækken fra dag til dag.

Omvendt vil beskeden først kom-

me dagen før, hvis der er tale om

papirindsamling.

Som en naturlig del af web 2.0-

bølgen kan man få beskeden sendt

til Facebook – eller til de ”gamle”

medier sms og email.

det nemt og personligt for den

enkelte kunde, men forsiden må

gerne være et sted, der inspirerer.

For i sidste ende vil vi jo gerne

have kunden til at sortere mest og

bedst muligt. Til gengæld har vi

gemt en lang række mere indad-

vendte oplysninger om fx organise-

ring længere væk.

Ikke spidsen af en jetjager Det har fra projektets start været

prioriteret, at løsningen skulle etab-

leres inden for en rimelig økono-

misk ramme. Sammen med kom-

munikationsvirksomheden Operate

A/S identificerede vi tilgængelige

affaldsdata og fik skitseret en enkelt

løsning.

Operate har designet og udviklet

hjemmesiden, som teknisk set

henter oplysningerne til ”Min

affaldsplan” gennem en webservice

fra Helsingør Affalds it-system til

håndtering af affald (RenoWeb,

udviklet af Grontmij | CarlBro).

Sammen med en skabelon i Hels-

ingørs Affalds hjemmesidesystem

og Google Maps præsenteres alle

data på samme side. På den måde

kunne budgettet holdes i tocifrede

tusindtal.

Se hjemmesiden på

www.affald.helsingor.dk

Glem hierarkierHjemmesiden adskiller sig også fra

tidligere versioner ved at sætte fokus

på ”produkterne i butikken”, som i

dette tilfælde er vores affaldsordnin-

ger: Dagrenovation, storskrald &

haveaffald, papir, glas, farligt affald

og genbrugsstation. De enkelte

affaldsordninger er placeret i en top-

bjælke, så navigationen helt naturligt

bliver centreret om vores produkter.

Der er flere grunde til, at vi lige-

som enhver anden forretning finder

det vigtigt at vise vores produkter

frem:

For det første ønsker vi at være

åbne og synlige omkring, hvilke

opgaver vi udfører.

I en periode med stigende servi-

ceorientering på forsyningsområdet

finder vi det nødvendigt at konkreti-

sere, hvilke ydelser forbrugerne

modtager.

For det andet mener vi, at det er

det, brugerne søger. De fleste kun-

der klikker ind, fordi en specifik situ-

ation i deres hverdag har givet

anledning til spørgsmål. Fx når en

villaejer efter den første solrige forår-

sweekend tænker ”hvad indgår

egentlig i haveaffald?” Vi skal prøve

at sætte os i kundernes sted – også

når det gælder affald – og bruge de

ord, kunderne også anvender.

For det tredje giver fokus på de

enkelte affaldsordninger mulighed

for at samle alle oplysninger samme

sted, hvilket giver kunden et bedre

overblik. Eksempelvis kan man ved

besøg på oversigtssiden for dagren-

ovation finde oplysninger om, hvad

der indgår i ordningen, hvad det

koster, hvor man bestiller ekstra

sække og specifik information for

forskellige målgrupper. På den

måde skal kunden ikke klikke sig ind

under ”priser” ét sted og ”særligt for

villaer” et andet sted. Vi har dog

beholdt en sektion for Erhverv og

Institutioner, da de er omfattet af

mange særlige ordninger.

Mere liv på forsidenOverordnet set drejer det sig om at

nedbryde de meget hierarkiske

strukturer, vi ser på mange myndig-

hedssider. Hierarkiske strukturer

kræver, at kunden lige præcis ved,

hvor de skal hen.

Derfor har vi også benyttet

omlægningen til at give mere liv på

forsiden. Ud over den meget synlige

”Min affaldsplan” kan vi trække

nyheder, aktuelle spørgsmål og

”mest efterspurgte affaldsprodukter”

frem på forsiden. Det kunne jo

være, at kunden fik øje på noget, de

ikke vidste, de var på udkig efter.

I opbygningen af hjemmesiden

har vi hele tiden haft for øje at gøre

TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI 75

Hvornår er det nu der tømmes skraldespand og genbrug ?I Helsingør kan man få informationer om affaldsordningerne via

sms og facebook som en del af en ny serviceorientering.

Den nye affaldsbekendt-gørelse kan betragtes somdet politiske svar på enrække af affaldssektorensudfordringer anno 2010.Bekendtgørelsen introduce-rer en række interessantenyskabelser. Denne artikelfokuserer på en enkelt,nemlig det forhold, at vissevirksomheder nu har rets-krav på gratis at kunnebenytte hele paletten afkommunale affaldsydelser.

/ Af direktør Morten Therkildsen, Renodjurs

Miljøbeskyttelseslovs § 48 fastslår, at

kommunalbestyrelsen skal fastsætte

gebyrer til bl.a. planlægning, etable-

ring, drift og administration af

affaldsordninger. Bestemmelsen

understøtter ”forureneren betaler”-

pricippet, som er et grundlæggende

element i dansk miljøpolitik og-ret.

Af uvisse grunde opløser den

nye affaldsbekendtgørelse imidler-

tid dette grundlæggende princip

når det handler om visse virksom-

heder:

§ 60, stk. 3: Kommunalbestyrel-

sen må ikke opkræve gebyr hos

virksomheder, som overfor kom-

munalbestyrelsen dokumente-

rer, at de har en årlig omsæt-

ning under 50.000 kr. Omsæt-

ningen opgøres for det indkom-

står, som ligger to år før gebyr-

året (…).

Hidtidige gebyrprincipperLad os indledningsvis få klarlagt,

hvad et gebyr er. Ifølge hidtidig for-

tolkning fra Miljøstyrelsen er et

gebyr den ”pris”, kommunalbesty-

relsen fastsætter over for borgere

og virksomheder for at dække

kommunens omkostninger ved at

stille affaldsordninger – i form af

såvel indsamlings- som anvisnings-

ordninger - til rådighed.

Et gebyr skal fastsættes ud fra

hvile-i-sig-selv-princippet. Det bety-

der, at gebyrerne skal hvile-i-sig-selv,

dvs. at de skal dække de omkostnin-

ger, kommunen har til den enkelte

affaldsordning, hverken mere eller

mindre. Gebyrer skal endvidere fast-

sættes efter ”forureneren betaler”-

princippet. Dette princip, som bl.a.

er fastslået i miljøbeskyttelsesloven

og EU-retten, betyder, at den, der

forurener - i dette tilfælde trækker

på kommunale affaldsordninger -

selv skal betale omkostningerne for-

bundet hermed.

Det betyder, at gebyret inden for

rimelige grænser skal svare til den

ydelse, som leveres eller stilles til

rådighed for den enkelte bruger,

der ud fra en gennemsnitsbetragt-

ning må antages at have gavn af

ordningen.

Gebyrer skal desuden fastsættes

efter lighedsgrundsætningen. Det

betyder, at gebyrer ikke må fastsæt-

tes således, at visse brugere betaler

væsentligt mere end svarende til

den ydelse, de modtager eller får

stillet til rådighed, mens andre

betaler væsentligt mindre end ydel-

sen. Sammenlignelige forhold skal

med andre ord behandles lige.

GratisydelserLad os i lyset af ovennævnte prin-

cipper dvæle lidt ved rækkevidden

af de nye regler om gebyrfrihed. At

kommunalbestyrelsen ikke må

opkræve gebyr hos virksomheder,

som kan dokumentere, at de to år

før gebyråret havde en omsætning

under 50.000 kr., kan umiddelbart

lyde harmløst; alle ”rigtige” virksom-

heder, som trækker på de kommu-

nale affaldsydelser, må antages at

omsætte for væsentligt mere. Men

læg mærke til følgende forhold:

• Omsætningsgrænsen skal

opgøres to år før gebyråret

(hvorved fx en virksomhed,

som er etableret så sent i

2008, at omsætningen ikke er

oversteget 50.000 kr. i 2008,

har retskrav på gebyrfrihed i

hele 2010).

• Virksomheder, der falder under

bestemmelsen, kan benytte

hele paletten af kommunale

affaldsydelser uden at blive

opkrævet gebyr herfor (omfat-

tende indsamlings- såvel som

anvisningsordninger, dvs. der frit

kan rekvireres affaldsbeholdere

til restaffald; leveres affald til

forbrændings- og deponerings-

anlæg, rekvireres afhentning af

farligt affald osv. osv.)

Der vil ikke nødvendigvis være tale

om småbeløb. Fx havde vi for kort

tid siden en sag med en relativt

nystartet virksomhed, som aflevere-

de forurenet jord fra en byggemod-

ning på vort deponeringsanlæg.

Mængden af affald multipliceret

med det kommunalt fastsatte

enhedsgebyr resulterede i en reg-

ning (= et gebyr) på et millionbe-

løb. Dem fik vi. Men det er tanke-

vækkende, at virksomheden efter

dagens regler måske kunne have

påkaldt sig retskrav på ikke at skulle

modtage gebyr for den benyttede

anvisningsordning, hvis virksomhe-

den i 2008 havde haft en omsæt-

ning på under 50.000 kr.

Perspektivet er skræmmende.

Med mindre det er udtryk for en

paranoid, konspirationsteoretisk

vrangforestilling at forestille sig, at

visse ”omkostningsbevidste” virk-

somheder aktivt vil søge at bringe

sig i en situation, hvor de kan lægge

omkostningstunge affaldsaktiviteter i

selskaber, der tilfældigvis altid er

oprettet to år før gebyråret, og som i

år 1 tilfældigvis altid har haft en

omsætning på under 50.000 kr.?

Jeg mener, at tankeeksperimen-

tet er realistisk. Og understøttet af

bekendtgørelsen. Det nye princip

kan passende kaldes ”forurenerens

kolleger betaler”-princippet: Efter-

som den enkelte affaldsordning fort-

sat skal hvile i sig selv, er der kun

virksomhedens kolleger i samme

brugergruppe til at finansiere den

kommunalt leverede gratisydelse.

Man kan med god ret spørge,

hvad der er rationalet – og lovlighe-

den - bag det nyintroducerede gratis-

princip, som udhuler en række

grundlæggende miljø- og forvalt-

ningsretlige principper?

Man kan også spørge: Hvis det

politiske svar er, at kommunerne skal

levere gratis forsyningsydelser til vis-

se virksomheder – hvad var spørgs-

målet så?


Nyt begreb i dansk miljøret:

”Forurenerens kollegaerbetaler-princippet”

Gør affaldssortering til en ren fornøjelse

Industrivej 6 • DK-7830 Vinderup • Tel. +45 9744 3666 • Fax +45 9744 3668 • [email protected]

Ring for yderligere information.

UDSTYR TIL GENBRUGSPLADSER

- KOMPRIMATORER

- UN-GODKENDTE

• PALLEBOKSE

• 140/240 l

• 660 l

TIL F.EKS. MALING

ELLER SPRAYDÅSER

- MINI-ECCO

CONTAINERSKJUL

- ALM. 2- OG 4-HJULEDE

CONTAINERE

- BATTERIBOKSE


Ifølge Miljøministeriet måindsamling af affald i kom-munale park- og naturom-råder skattefinansieres,fordi andre end en afgræn-set kreds af brugere kanbenytte ordningen. Mini-steriet har dog overset flerejuridiske forhold, der talerfor, at en gebyrfinansieringer i orden.

/ Af advokat Henriette Soja, Horten (H)

Den 1. juli 2009 trådte nye regler

om affald i kraft. Bl.a. blev der ind-

ført nye regler om finansiering af

den kommunale affaldshåndtering.

Heraf fremgår det, at udgangspunk-

tet for finansieringen af den kom-

munale affaldshåndtering er gebyr-

finansiering. Derimod vil indsam-

ling, behandling og administration

af herreløst affald fortsat kunne

skattefinansieres.

Som begrundelse for skattefi-

nansieringen henviser Miljøministe-

riet til grundlovens § 43 om pålig-

ning af skatter. I "Høringsnotat –

ændring af Affaldsbekendtgørelsen"

af 4. december 2009 definerer Mil-

jøministeriet begrebet "skat" som

en offentligretlig bestemt ydelse til

det offentlige, som ikke udgør

vederlag for en særlig modydelse

fra det offentliges side.

Herefter – og uden at definere

"herreløst affald" - konkluderer Mil-

jøministeriet i notatet, at renholdel-

sen af f.eks. en kommunes natur-

og parkområder må skattefinansie-

res i lighed med renholdelse af

andre offentlige arealer som f.eks.

kommunens veje, fordi der ikke er

hjemmel til gebyrfinansiering.

Modydelsen er efter ministeriets

opfattelse for diffus og ukonkret.

Definitioner manglerDet havde været hensigtsmæssigt,

hvis Miljøministeriet havde define-

ret "herreløst affald". Det havde

desuden været hensigtsmæssigt,

hvis Ministeriet havde defineret

henholdsvis en indsamlingsordning

og en anvisningsordning og i den

forbindelse klargjort de mere prakti-

ske udtryk hente- og bringeordnin-

ger, som ikke findes i miljøbeskyt-

telsesloven.

Det havde endelig været særde-

les hensigtsmæssigt, hvis ministeri-

et havde omtalt de kommunale

ordninger, som ministeriet har

kendskab til, og som indebærer en

gebyrfinansieret kommunal ordning

for håndtering af affald i offentlige

natur- og parkområder.

De ordninger, som ministeriet

har kendskab til, går ud på, at en

veldefineret brugerkreds af private

husholdninger i klart afgrænsede

geografiske områder i kommunen

har pligt til at benytte de ordninger

for affald fra private, som en række

kommuner har valgt at etablere i

offentlige natur- og parkområder

inden for området. Disse ordninger

er etableret som anvisningsordnin-

ger efter de tidligere regler og vil

formentlig også være det efter de


Finansiering af såkaldt"herreløst affald"

Man kan opkræve gebyr for affaldsindsamling i park- og naturområder, selvom

det – i lighed med andre kommunale ordninger – ikke er muligt at gøre ordnin-

gen fuldt ud retfærdig.

nye regler. Det skyldes, at affalds-

producenten har ansvaret for, at

affaldet håndteres efter reglerne i

det kommunale affaldsregulativ.

Efter affaldsbekendtgørelsen kan

kommunerne vælge at anvise pri-

vate borgere og husstande en bort-

skaffelsesmulighed, når de bort-

skaffer dagrenovation i kommu-

nens natur- og parkområder. Det er

en grundlæggende betingelse for

en lovlig anvisningsordning, at den

brugerkreds, der via regulativet for-

pligtes til at benytte ordningen, er

klart defineret.

I et anvisningsregulativ er det

muligt klart at definere ordningens

brugerkreds til at være private bor-

gere og husstande i et defineret

område. Det kan ske ud fra en

betragtning om, at kommunens

natur- og parkområder primært stil-

les til rådighed for kommunens

borgere og husstande, og at det

affald, der frembringes i disse

områder altovervejende svarer til

det affald, der frembringes i private

husholdninger. Omvendt vil dette

argument næppe kunne gennem-

føres over for erhvervsvirksomhe-

der.

Gebyr eller skat?Opmærksomheden henledes på,

at ordningen naturligvis skal opfyl-

de affaldsbekendtgørelsens krav til

indholdet af et anvisningsregulativ,

herunder kravene om sortering

med henblik på genanvendelse.

Det betyder, at ordningen skal tilret-

telægges, så hver anvisningsmulig-

hed inden for ordningen består af

et antal beholdere, der hver især

anvises til bestemte former for gen-

anvendeligt affald. De enkelte

affaldsbeholdere skal være opstillet

i nærheden af hinanden og være

påført sorteringsmærkat.

Om en sådan ordning udtaler

Miljøstyrelsen i en udtalelse til en

statsforvaltning af den 10. juli 2009

- hvor de nye regler om affald var

trådt i kraft - at: ”styrelsen principi-

elt er enig med X Kommune i, at

det ikke er i strid med § 48 at

opkræve gebyr for at stille en ord-

ning til rådighed for kommunens

borgere og/eller virksomheder.”

Herefter anfører styrelsen dog,

at det er særdeles tvivlsomt, om

det omhandlede gebyr også rettelig

er et gebyr, fordi også turister og

borgere fra andre kommuner har

adgang til natur- og parkområder-

ne. Styrelsen inddrager i denne

sammenhæng overvejelser om

grundlovens § 43 og antyder

måske, at der er tale om en skat.

Gebyret er efter Miljøstyrelsens

opfattelse ikke et gebyr, fordi også

andre end den regulativdefinerede

bruger- og betalingskreds kan

benytte ordningen uden at betale

gebyr. Forholdet er imidlertid det, at

muligheden for at andre end den

definerede brugerkreds bruger ord-

ningen, optræder ved enhver form

for anvisningsordning og indsam-

lingsordning, hvor der er fri adgang

for alle - uanset bopæl og behov.

Overset domI en dom fra Østre Landsret blev

det slået fast, at der kunne

opkræves gebyr hos den definere-

de brugerkreds til en anvisningsord-

ning, så længe brugerkredsen fik

stillet ordningen til rådighed. Det

var derfor uden betydning, om den

enkelte bruger rent faktisk benytte-

de ordningen.

Det var under sagen oplyst, at

også andre end kommunens bor-

gere og virksomheder havde fri

adgang til og faktisk anvendte gen-

brugsstationen. Heller ikke dette

faktum kunne efter rettens opfattel-

se betyde, at lovligheden af det

opkrævede gebyr kunne underken-

des. Miljøministeriet synes at have

overset denne dom.

Tilsvarende gør sig i øvrigt gæl-

dende for de kommunale indsam-

lingsordninger for papir, pap og

glas, som er opstillet på gadehjør-

ner og lignende, og som enhver frit

kan benytte uanset bopæl og uden

at blive opkrævet gebyr for at få

stillet ordningen til rådighed. At

sådanne ordninger i et vist omfang

bruges af andre end private borge-

re og husstande i kommunen,

anser Miljøministeriet tilsyneladen-

de ikke for at udgøre et problem i

denne sammenhæng.

Det kan ikke i noget tilfælde

undgås, at anvisningsordninger og

indsamlingsordninger kan eller vil

indeholde grænseflader, som i det

praktiske liv ikke er fuldstændigt

skarpe. Det gælder også i forhold til

anvisningsordninger i natur- og

parkområder, men det må samlet

set accepteres med henvisning til,

at der er en samfundsmæssig

interesse i, at affaldet trods alt

modtages.

Den omstændighed, at de nye

regler om affald nævner, at

behandlingen af “herreløst affald”

skal skattefinansieres, ses herefter

ikke at være relevant. Det affald,

som en anvisningsordning i natur-

og parkområder omfatter, er i hvert

fald på intet tidspunkt herreløst,

idet det bringes til affaldsbeholder-

ne af de affaldsproducenter, der er

pålagt benyttelsespligt i henhold til

regulativet og har bopæl i området.

vanebrydende visuel kommunikation

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

AFFALD

VI BEKENDTGØR HERMED23. december kom den nye

affaldsbekendtgørelse, og nu

er kommunerne i gang med at

føre den ud i livet. Tankegang

hjælper med kommunikation om

erhverv på genbrugspladsen, kla-

re sække, brugerundersøgelser

og andet godt.

Det er nemmere for borgerne at

gøre det rigtige, når de har fået

klar besked.


De nye gebyrregler forvirksomheder rammerlangt over målet. Destemmer ikke overensmed målet i den politiskeaftale fra 2007 om min-dre administrativt bøvl.Ønsket om, at forurene-ren betaler er så kostbartat gennemføre, at det alt ialt bliver dårligere ogdyrere for virksomheder-ne.

/ Af konsulent Anders Christiansen, KL

Den nye bekendtgørelse om

affald indfører en ny og mere

detaljeret regulering af kommu-

nalbestyrelsens fastsættelse og

opkrævning af affaldsgebyrer. Det

gælder krav til opgørelser om

ordninger for husholdninger. Det

gælder ikke mindst de nye regler

om, at opkrævningen af affalds-

gebyrer for virksomheder skal

foregå på baggrund af det Cen-

trale Virksomheds Register (CVR)

og oplysninger fra SKAT.

I det følgende er der sat fokus

på de udfordringer, der er med

opkrævning af virksomheder.

KL pegede allerede tilbage i

oktober 2008 under høringen af

miljøbeskyttelsesloven på, at det

ville være et problem at være klar

med opkrævning af erhvervsbi-

drag via CVR pr. 1. januar 2010 –

også selv om kommunerne fik de

rette data fra CVR. Senest har KL

rejst dette i en henvendelse til

miljøministeren om affaldsgeby-

rer i november 2009. Staten har

ikke været lydhør.

Bøvlet med at bruge CVR tilgebyropkrævning fravirksomhederResultatet af alle disse anstren-

gelser er, at princippet om

opkrævning via CVR er vedtaget,

og at vi lige nu har en dialog med

Miljøstyrelsen om at igangsætte

et pilotprojekt med udvalgte

kommuner. Projektet skal sikre

effektive arbejdsgange og mindst

muligt administrativt bøvl i forbin-

delse med den kommunale

gebyropkrævning af virksomhe-

der.

Formålet med pilotprojektet er

at få defineret de data, kommu-

nerne skal bruge, samt at designe

og aftale hvordan data kan sen-

des fra stat til kommuner og

omvendt (fejlretning) i forbindel-

se med opkrævningen. Der skal

foretages en test af, om de aftalte

løsninger fungerer i praksis, og

erfaringerne skal samles i en lille

vejledning til de øvrige kommu-

ner.

Projektet forventes gennem-

ført med følgende aktiviteter:

• Kravspecificere dataudtræk fra

hhv. CVR og SKAT

• Afklare hvordan data fra CVR

og SKAT nemt kan importeres

til de kommunale fagsyste-

mer (økonomisystemer), der

generer regninger til virksom-

hederne. En standard løsning,

som kommunerne kan bruge

som bestilling en gang årligt

tilstræbes

• Afprøvning af de aftalte

løsninger i forbindelse med

gebyropkrævning i pilotkom-

munerne i foråret 2010

• Afklare hvordan man sikrer en

effektiv fejlretning af data i

CVR, så kvaliteten af data i

CVR kontinuerligt forbedres.

Hvordan opsamles data til

fejlretning i kommunerne, og

hvordan sendes disse data –

og til hvem?

• Sikre et ensartet grundlag for

fritagelser, herunder elektroni-

ske indberetningsløsninger

(blanket), der kan minimere

tidsforbruget i forbindelse

med klagehåndtering.

• Sikre en bred kommunikativ

indsats overfor virksomheder-

ne i form af information på

regninger, foldere, FAQ, pres-

semeddelelser etc.

• Udarbejde en pixibog med

praktiske erfaringer fra pilot-

projektet til de øvrige kom-

muner.

Vi forventer, at projektet kan

fremme en mere smidig

implementering af de nye

regler for gebyropkrævning,

herunder konkret:

• Færre antal virksomheder

kontakter kommunerne, fordi

de ikke forstår, hvorfor de skal

betale for en service, de ikke

anvender.

• Færre antal virksomheder

fremsender klager og dermed

færre kreditnotaer og løbende

opfølgning og administration

• Liste med punkter hvor der er

behov for, at de nye regler

ændres, næste gang bekendt-

gørelsen revideres

• Bedre kvalitet af CVR

• Skabe en fælles forståelse af

hvad det er, der skal evalue-

res om tre år, så det kan

dokumenteres fra 2010.

Hvordan håndteresblandede bolig- ogerhvervsejendomme?Et andet eksempel på, at reglerne

ikke er gennemtænkte, og som

KL også har rejst flere gange, er

kommuner med mange blande-

de bolig- og erhvervsejendomme.

De nye regler er i direkte mod-

sætning til den (ellers ret klare)

udmelding, der kom fra Miljøsty-

relsens ”hyrdebrev” til kommu-

nerne fra 10. juli 2009. I dette

brev stod der ellers, at det først

ville være et krav fra 1. januar

2011, at opkrævningen af dagre-

novations-gebyr sker fra ejeren af

virksomheden.

I disse ejendomme risikerer man

problemer med pladsmangel i

gården pga. flere beholdere til

genanvendeligt affald, og man

risikerer, at virksomheder der bor

til leje, ikke har råderet over ejen-

dommens udearealer. Dertil

kommer en øget trafik til ejen-

dommene, når flere transportører

skal hente affaldet, eller når

affaldsproducenten kører affaldet

til genbrugspladsen.

Samlet set kan det også bety-

de, at genanvendelsen påvirkes

negativt, da det ikke kan forven-

tes, at alle virksomheder bes-

værer sig med at indgå aftaler

eller bringe affaldet til genbrugs-

pladsen.

Nye regler om gebyrer- et forfejlet forsøg på millimeterdemokrati


Danmarks førende producent og forhandler af affaldshåndterings-udstyr

Novopan Træindustri A/Sgenanvender 40 % affalds-træ til spånplader, og kanaftage en større mængde iden daglige produktion.

/ Af Mette Meyer. Mercatus

Dansk affaldstræ behøver ikke at gå

op i røg. Det kan genbruges til en

ny råvare – f.eks. i de spånplader,

som Novopan Træindustri A/S i

Pindstrup på Djursland producerer.

Virksomheden har investeret i et

stort anlæg, der renser 110.000

tons affaldstræ om året. Træet får

nyt liv i råvaren til de spånplader,

som bygge- og møbelindustrien

aftager. Det svarer til 40 % af råva-

ren, og Novopan har arbejdet med

neddeling og sortering i seks år.

”Vi har fundet ud af, at

ca.190.000 tons træ ikke bliver

genanvendt i Danmark. Kan vi bare

få træet indsamlet, er vi en stabil

aftager. Vi renser og genanvender

affaldstræet i vores spånplader

uden tab af kvalitet,” siger indkøber

og skovtekniker Anders Jensen.

Novopan har optimeret proces-

sen med indsamling, transport og

sortering, så alle i kæden har en

forretning – herunder at lastvogne

med affaldstræ kører fra fabrikken

med nye spånplader. Rensean-

lægget sorterer sand, søm/skruer

og plast/papir fra.

I dag modtager Novopan

affaldstræ fra både offentlige og

private virksomheder. Kæden fra

vugge til vugge går via affaldstræ til

nye spånplader.

Millioner til borgerneMarius Pedersen A/S henter affald

til forbrænding fra industrivirksom-

heder i hele Danmark. Affaldstræet

bliver maskinelt sorteret fra og ned-

delt.

”Vi har været med til at definere

kvalitetskravene og sender op mod

35.000 tons til Novopan om året.

Forskellen på statsafgiften på

affaldstræ til forbrænding og

affaldstræ til genanvendelse er 330

kr. pr. tons. Det beløb skal så dæk-

ke sortering, omlæsning og trans-

port. Alene transporten kan løbe op

i 150 kr. pr. ton,” forklarer Bjarne

Larsen fra Marius Pedersen.

Affaldsselskabet Reno Djurs får

størstedelen af affaldstræet fra gen-

brugsstationerne, foretager en kvali-

tetskontrol, frasorterer imprægneret

træ og neddeler træet inden trans-

porten til Novopan.

”Vi leverede ca. 4.000 tons i

2008. Vi forlænger træets livscyklus

i stedet for at betale 660 kr. pr.

tons for afbrændingen. Transporten

er den samme, Novopan betaler

for træet, så reelt sparer vi borger-

ne for omkring 2,8 millioner kroner

om året,” forklarer ingeniør Peter

Madsen fra RenoDjurs.

AB Skovservice indsamler 10.-

15.000 tons affaldstræ om året i

de vestlige kommuner.

”Vi har containere på genbrugs-

pladser og samler træet på vores

oplagsplads. Vi knuser træet. No-

vopan klarer afhentningen. Vi har

købt en transportabel knuser bl.a. til

det formål,” siger Carsten Villadsen.


Affaldstræ fra vugge til vugge

Maskinel frasortering af fremmedlegemer på fabrikken.

Wamatech A/S, Hjallesegade 45, 5260 Odense S Telefon 7026 9002 - Fax 7026 9003 - www.wamatech.dk

You name it - we bale it!

Wamatech´s maskiner og anlæg til genbrugsindustrien behandler jeres affald, så det er nemt at håndtere: Neddeler, sorterer, presser, wrapper, granulerer. Hvad enten det er til forbrænding, deponi, trans-port eller til genbrug.

Disse anlæg kan dimensioneres efter behov.

NYHED: Vi kan nu levere anlæg til sortering af pap fra avisfraktioner, hvor papindholdet reduceres til 3% eller mindre for bedre pris!

Vore ballepressere har pressekraft fra 20 til 400 tons, og vi har shreddere (neddele-re) i størrelser fra 4 kW helt op til 6600 kW.

Vi har mange års erfaring med projekte-ring og bygning af anlæg i alle størrelser.

Vores målsætning er at finde en enkel, lønsom og holdbar løsning til enhver opgave.

Kontakt os og hør vores forslag til løsning af jeres behov for affaldshånd-tering. Ring - vores telefon svarer altid - eller mail os på [email protected]

Herover en Harris Wolverine 2-ram baler - en rigtig sværvægter.

En solid komprimator til brug for f.eks. indkøbs-centre og miljøstationer.

Grizzly M80 Granulator 220 kW (300 HK) - til granulering af RDF, elektronik og dæk.

Sorteringsanlæg til pap, papir, aviser og affald.

Alt kan balles, f.eks. pap, papir, plast, dæk, træ, metaller, stål, affald, gulvtæpper... you name it!

En ballepresser fra ABBA - brugbar til mange mindre behov.

From waste to money

Boom

eran

g . boo

meran

gweb

.dk

Bergens affaldsselskab –BIR – vedtog i 2008 , at etaffaldssuge-anlæg skalbetjene hele Bergens cen-trum. En samlet investeringpå 600 mill. nkr. Anlæggetforventes færdigt i 2020.

/ Af informationschef Kjersti Kildahl,

BIR A/S, Bergen

Overgangen til et underjordisk

affaldssystem, et affaldssugeanlæg,

er i Norge blevet sammenlignet

med overgangen fra tørkloset til

vandskyllende toiletter. En udvikling

der betyder, at det er slut med

skæmmende og uhygiejniske skral-

despande og kørsel med tunge

skraldebiler i de trange gader i cen-

trum.

I Bergens centrum bliver der nu

etableret tre affaldssugeanlæg med

tilsammen 45 km rør og omkring

500 stationer, hvor affaldet kan

nedkastes. Affaldet suges med luft

efter samme princip som i en støv-

suger, og transporteres med en fart

på 60 til 80 km/t til en af de tre

opsamlingscentraler.

Udbygning er i gangArbejdet med at etablere det unik-

ke affaldssystem er i i fuld gang og

det første affaldsnet forventes

åbnet i centrum Vest allerede i

løbet af 2011. Området omfatter

Sydneshaugen,

Dokken og Nordnes. Opsam-

lingsstationen bliver den gamle

gasværksbygning i Jekteviken, som

dermed kommer til hæder og ære

igen på en ny måde. Hele systemet

med affaldssugeanlæg vil være

færdig omkring 2020 og forventes

at koste ca. 600 mill. kr.

Affaldssugeteknologien har en

lang historie i Bergen. Allerede i

1996 blev det første anlæg installe-

ret i et boligselskab. I 2008 var ca.

100 anlæg enten i drift eller projek-

teret, såvel i boligområder som

erhvervsområder. Georgernes Verft,

Florvåg Brygge på Askøy og Arna-

vågen Park i Arna er blot nogen af

de byggerier som har affaldssuge-

anlæg. I 2007 indgik BIRs delejde

selskab Bossug AS kontrakt om at

levere affaldssugeanlæg til

erhvervsudviklingsområdet på

Marineholmen. Dette er den hidtil

største udbygning af et enkeltståen-

de affaldssugeanlæg i Bergen.

Planerne om udbygningen har

været under vejs et stykke tid. BIR

fik i 2006 udarbejdet en rapport

hvor mulighederne for et rørbaseret

affaldssystem i Bergen centrum

blev vurderet. Rapporten blev fulgt

op af en kommunal beslutning om

at lægge affaldsrør, når man allige-

vel skulle grave og udskifte kloakker

eller nedlægge fjernvarmerør. Star-

ten på udbygningen kom på bag-

grund af de gode erfaringer med

de første affaldssugeløsninger i Ber-

gen, og efter inspiration fra andre

europæiske byer som København

(bl.a. Nyhavn), Gøteborg, Barcelona

og Almere i Holland.

Affaldsnettet er løsningen på en

af de målsætninger som er i Ber-

gens affaldsplan, nemlig at give

indbyggerne i Bergen centrum et

renovationstilbud som er ligevær-

digt med det tilbud som indbygger-

ne i resten af BIR-området har.

Flere valg skal træffesDer tilbagestår stadig en række

udfordringer, for eksempel hvilken

teknologi som skal vælges. Den

skal kunne registrere affaldet fra

hver enkelt, og kunne tage imod

forskellige kildesorterede affaldsty-

per. Desuden må udbygningen

tage hensyn til andre affaldstyper

som er for tunge til at tranportere

med affaldssug. Dette gælder først

og fremmest glas og metal. Planen

er at etablere containere til disse

fraktioner under jorden også, da

svineri og forurening ved modtage-

punkterne har været et stort pro-

blem i centrum.

Et affaldsnet vil sætte fart på

brugen af affaldssug i Bergen.

Erhvervsaffaldet er konkurrenceud-

sat og man har derfor ikke kunnet

tvinge virksomheder til at tilslutte

sig affaldsnettet. Interessen fra

erhvervene er imidlertid meget stor.

Allerede før vedtagelsen hos bysty-

ret i Bergen havde flere store priva-

te udbygningsområdet forberedt til-

kobling til affaldssytemet.


Affaldet fra Bergens centrum skal under jorden!

Affaldsrør lægges ned i gaderner, når der alligevel skal renoveres fjernvarmeled-

ninger eller andre forsyningsledninger.

Temaet for 2010-udgavenaf Politisk Forum for tek-nik- og miljøområdet er”rum for kommunale ambi-tioner”. Dette tema sætterrammen for debatten omkommunernes opgavermed vand- og naturplaner,klimaaftaler, trafik, byud-vikling, det åbne land ogmeget mere.

/ Af Sofie A. Jensen og Benedicte T. Pedersen,

KLs kontor for Teknik & Miljø

Politisk Forum er KL’s årlige konfe-

rence på teknik- og miljøområdet. I

år foregår den i Odense Congress

Center, hvor vi mødes til to spænd-

ende dage med debat om de man-

ge aktuelle emner inden for teknik-

og miljøområdet. Her får du mulig-

hed for at blive klogere på de kom-

mende års nye opgaver og hente

nye politiske ideer hjem til udvikling

af teknik- og miljøområdet i din

kommune. Men konferencen er

også stedet for hyggeligt samvær

med kollegaerne og en passende

anledning til at få det nye udvalg

rystet sammen.

Rum for kommunaleambitioner – de kommendeudfordringer på teknik- ogmiljøområdetDe næste års arbejde er præget af

spændende, men konfliktfyldte

opgaver, der nødvendiggør kom-

munal koordinering og samarbejde

på tværs om ambitiøse mål. Der er

således store forventninger til kom-

munalpolitikerne. Men hvis der skal

skabes resultater, kræver det rum

for kommunal politikudvikling. Det

gælder i forhold til det råderum,

staten giver kommunalpolitikerne,

og i forhold til etablering af samar-

bejdsfora på tværs af kommuner

og med private. Formanden for KL’s

Teknik- og Miljøudvalg indleder der-

for konferencen med at sætte

fokus på de kommende udfordrin-

ger på teknik- og miljøområdet.

Hvor ambitiøse erkommunerne – egentlig?På konferencens første dag udfor-

drer journalist Niels Krause-Kjær

kommunerne på deres miljøpoliti-

ske ansvar og ambitioner. Med

implementering af vand- og natur-

planerne skal kommunernes image

som miljøforvaltere stå sin prøve.

Kommunerne skal endnu engang

bevise at de kan balancere på den

skarpe knivsæg mellem benyttelse

og beskyttelse af naturen. Men

hvad betyder det for kommunernes

renommé? Niels Krause-Kjær tager

bladet fra munden og diskuterer

kommunernes image i et nationalt

perspektiv.

Kommunalpolitikerensråderum på teknik- ogmiljøområdetEt andet af konferencens oplæg

har en mere lokal indgangsvinkel.

Konsulent Ole Bladt-Hansen fra

Lundgaard Konsulenterne går tæt

på rollen som kommunalpolitiker

på teknik- og miljøområdet. Hvilke

udfordringer og muligheder har

kommunalpolitikeren i samspillet

med forvaltningen på et område

som det tekniske? Ole Bladt-Han-

sen har lang erfaring fra den kom-

munale verden, som miljøchef, tek-

nisk chef og kommunaldirektør og

fortsat tæt tilknytning til sit oprinde-

lige fagområde bl.a. som medlem

af bestyrelsen for Dansk Byplanla-

boratorium.

Temamøder med oplæg ogdebatMed udgangspunkt i overskriften

”Rum for kommunale ambitioner”

dækker temamøderne på konfe-

rencens 1. dag en bred vifte af fag-

områder indenfor teknik og miljø:

trafikplanlægning, kommunikation

og borgerinddragelse, planlægning,

friluftsliv og natur, vand- og natur-

planer, biogas, henkastet affald,

beredskab og ledelse af kommuna-

le selskaber. På temamøderne er

der mulighed for at gå mere i dyb-

den med konkrete emner indenfor

teknik- og miljøområdet og stille

spørgsmål til oplægsholdere, som

alle har konkrete erfaringer fra den

kommunale verden at dele ud af.

Helhedstænkning på by- ogkulturområdet i OdenseKommuneKonferencens 2. dag byder både

på oplæg i plenum og på en række

forskellige udflugter i Odense og

omegn. Her skal vi se, hvordan hel-

hedstænkningen i Odense Kom-

munes organisering på tværs af

kultur, planlægning og natur går

igen i kommunens indsatser i prak-

sis. Der bliver blandt andet mulig-

hed for en gåtur gennem Odense

bymidte med fokus på de planlæg-

ningsmæssige indsatser for både

byrum og kulturinstitutioner, en tur

til Odense Å, der både opfylder en

funktion som faunapassage og som

rekreativt element i parken Munke

Mose, eller en sejltur på kanalen fra

Odense Havn til Stige Ø med histo-

rien om en losseplads, der er ved

at blive forvandlet til en legeplads.

DDuu kkaann llææssee mmeerree oomm kkoonnffeerreenn--

cceenn ppåå wwwwww..kkll..ddkk//ppoolliittiisskkffoorruumm

86 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Politisk Forum – teknik og miljøområdet:

Rum for kommunaleambitioner


Politisk Forum er en årlig tradition på teknik- og miljø-området, og vi glæder os til at byde nyvalgte kommu-nalpolitikere velkommen. Politisk Forum 2010 sætter fokus på de kommende 4 års spændende kommunale udfordringer og muligheder med klimaaftaler, vand- og naturplaner, kollektiv trafik, byudvikling og klimatil-

KL konference

Politisk Forum 2010

Rum for kommunale ambitioner

Teknik og Miljø

Den 28. og 29. april 2010

Odense Congress Center

pasning samt en masse andre opgaver. Kommunale opgaver som kræver indsigt, politisk mod og rum for kommunale ambitioner.

Du kan finde programmet for konferencen og tilmelde dig på: www.kl.dk/politiskforum

Mens vi venter på forår og sommer og VM ifodbold; Roskilde Festival sætter igen i år kli-ma og miljø på dagsordenen – bl.a. med kam-pagnen Climate World Cup i samarbejde medDanwatch .

Det giver en solid påvirkning af miljøet, når 100.000 festival-

gæster og hjælpere samles for at høre musik i én uge. Ros-

kilde har i årevis holdt miljøfanen højt og inspireret mange

arrangemneter i ind- og udland. Igen år år er der nye initiati-

ver. Roskilde festival støtter bl.a. publikums indsats for at

skåne miljøet med kampagnen Green Footsteps. Kampag-

nen fokuserer på klimaforandringerne ved at oplyse om og

opfordre festivalens publikum til at tage green footsteps, og

derigennem vise den rette vej for hele verdens politikere og

virksomheder.

Sidste år satte publikum mere end 45.000 green

footsteps på festivalen og udsendte dermed et klart budskab

om, at festivalens gæster bakker holdning op med handling.

Roskilde Festival afholder desuden i samarbejde med

DanWatch turneringen Climate World Cup, der begynder 9.

marts og strækker sig over fem uger. Her kan man være

med til at vurdere om en række store, nordiske virksomhe-

der lever op til deres grønne løfter eller fortjener et rødt kort

for greenwashing !

Læs mere på www.climateworldcup.dk,

www.danwatch.dk og www.roskilde-festival.dk

Foto by Mille Ena

Climate World Cup


For fjerde år i træk skalRenoSam uddele den efter-tragtede vandrepokal, dergives for et godt initiativeller en god idé indenforaffaldsområdet. Vandrepo-kalen uddeles til medlem-mer af RenoSam.

/ Af Ole Morten Petersen, Formand for RenoSams

genanvendelsestema

I slutningen af 2009 skrev Reno-

Sam ud til medlemskredsen, og

bad om en kort beskrivelse af et

initiativ eller en god idé, som

affaldsselskabet eller kommunen

arbejdede med i 2009. Der er i

princippet ingen grænser for, hvad

det kan være.

Det kan være en ny indsam-

lingsordning, en ny behandlingstek-

nologi, en informationskampagne,

et tiltag overfor skoleelever, udvik-

ling af indsamlingsmateriel eller

bare en god idé. Det er ikke noget

krav, at initiativet eller idéen er gen-

nemført i 2009.

Blandt de forslag der indsendes,

udvælges et af dem til ”Årets Idé”.

Det affaldsselskab eller den

kommune, der har fået ”Årets Idé”,

vil på RenoSams årsmøde 2010 få

overrakt RenoSams vandrepokal.

Navnet på det selskab eller den

kommune der vinder, vil være ind-

graveret i pokalen. Overrækkelsen

sker under festmiddagen, der fin-

der sted den 24. marts 2009 i Kol-

ding.

De fire initiativer og idéer, der i

år er indstillet til ”Årets Idé”, er

beskrevet her på siden.

Affaldskanon 2006, 2007 og2008Vandrepokalen har nu været uddelt

tre gange.

Affaldsselskabet Vendsyssel Vest

(AVV I/S) fik vandrepokalen for

”Årets Idé” 2006. Deres idé var at

etablere et affaldsmuseum, som

skal være en ”tour de force” gen-

nem den lokale udvikling i affalds-

håndteringen set med Nordjyske

øjne.

KARA/NOVEREN overtog van-

drepokalen for ”Årets Idé” 2007, da

de havde udviklet en container-

løsning til modtagelse af asbest på

genbrugspladser. Containeren sikre-

de, at risikoen for at blive ekspone-

ret for asbestfibre blev minimeret

for såvel ansatte som brugere.

”Årets idé” 2008 kom fra Reno-

syd, der har indgået et servicepart-

nerskab med den vognmand, der

indsamler deres dagrenovation.

Partnerskabet bevirker blandt andet

at vognmanden og affaldsselskabet

deler eventuelle ekstra omkostnin-

ger eller besparelser, der skal til for

at holde et på forhånd aftalt kvali-

tetsniveau.

Affaldskanon 2010?Vi har mærket en stigende interes-

ser for Affaldskanonen, og håber

denne udvikling fortsætter. Der er

ingen grund til, at vi går og skjuler

de mange gode idéer, initiativer og

tiltag, der florerer ude hos affalds-

selskaber og kommuner. Store som

små.

En beskrivelse af gode idéer og

nye initiativer kan altid sendes til

RenoSam, og vil dermed være en

del af Affaldskanon 2010. Så husk

det, når I bruger jeres kreativitet til

at styrke jeres lokale affaldshåndte-

ring, og held og lykke den 24.

marts til de 4 indsendte forslag.

Affaldskanon 2009

Vinderne fra 2008 - renosyd

KøkkenposerTil indsamling af organisk køkkenaffald. Et vigtigt bidrag til reduktion af CO2.

HavesækkeDen nye generation af biosække til indsamling af haveaffald.

HundeposerDen logiske løsning til et biologisk produkt.

StorkøkkenPoser og linere fra 35 – 350 liter til 2- og 4 hjulede containere. Sikrer bedre hygiejne og reducerer behovet for rengøring af containere.

BioBag er certificeret i henhold til den europæiske standard EN13432. Alle produkter 100% komposterbare, nedbrydelige og med biologisk tryk.

Mød os ved RenoSams Årsmøde 2010

ZENZO GROUP ApS - 3400 Hillerød – tlf 7027 1900 - zenzo.dk – [email protected]

Bioposer til alle formål100% komposterbare


Forslag 1Revas – Co2tainer

Børn er både dagens og morgendagens affaldsproducenter. I arbejdet

for bedre miljø, mindre affald og mere genbrug/genanvendelse er

børnene derfor en vigtig målgruppe. Men børn skal nås med andre

midler end voksne.

Det er baggrunden for et nyskabende projekt – Co2ntainer – som

Viborg Kommunes affaldsselskab, Revas, gennemfører i tre uger i

april 2010.

Her får 1000 elever fra 6. klasse mulighed for at udfolde sig inden

for spændende og udfordrende discipliner med appel til deres nys-

gerrighed, kreativitet, interesser, engagement og konkurrencelyst.

Fx får eleverne deres egen midlertidige tv-station, de skal skabe

mode, skrive sange, lave reklameslogans og avisartikler samt løse

nørdede opgaver. Alt sammen med affald, genbrug og miljø som

omdrejningspunkt.

Med udgangspunkt i børnenes egen hverdag vil Co2ntainer-pro-

jektet således sætte disse ofte svært tilgængelige emner ind i en

større lokal, national og global sammenhæng. I stedet for blot at lytte

til lærernes forklaringer skal børnene selv finde svarene og herved bli-

ve gode affalds- og genbrugsambassadører.

Co2ntainer-projektet, der afsluttes med en stor og festlig finalee-

vent for samtlige medvirkende børn og deres lærere, er udviklet i

samarbejde med reklamebureauet Byro i Viborg.

Forslag 2Odense Renovation – bæredygtig modernisering af genbrugsstation

Genbrugsstation på Energivej i Lindved har i løbet af efteråret

undergået en forvandling for ikke mindre end 9 mill. kroner. For det

beløb har kunderne fået en genbrugsstation, som arealmæssigt er

blevet over dobbelt så stor. Bl.a. er der etableret 3 kørebaner rundt

om containerne, så der nu er blevet ekstra god plads til at stige ud af

bilerne for at aflevere affald.

I forbindelse med ombygningen/moderniseringen er der fokuseret

på at byggeriet skal være miljøvenligt og bæredygtigt, hvilket på især

3 områder er blevet gennemført:

1. Mandskabsbygningen på 110 m3 er bygget af gamle genbrugs-

mursten som er købt ved Svendborg virksomheden ”Gamle

Mursten”. En virksomhed vi selv er storleverandør til, idet alle gen-

brugsstationer har en container, som kun må bruges til ”gamle

mursten”.

2. Under mandskabsbygningen er der nedgravet et jordvarmeanlæg,

som skal bruges til at opvarme bygningen, samt give varmt vand i

hanerne.

3. Al kabelføring der er brugt i forbindelse med byggeriet af mand-

skabsbygning samt på hele stationen er foretaget uden PVC.

Det eneste der reelt er synligt for kunderne er, at der er brugt gamle

mursten til den centrale bygning på stationen, men den vil til

gengæld fremover være et synligt bevis på at gamle mursten kan

rengøres og bruges til at bygge et nyt hus med.

Forslag 3Varde Forsyning – flytbare skilte til genbrigspladsernePladsfolkene på genbrugspladserne har mange gange været nødt til

at tage hensyn til placeringen af faste skilte på genbrugspladserne.

Skiltene har styret, hvordan containere skulle placeres, og ofte er nye

ideer mere eller mindre blevet kuldkastet p. g. a. skiltenes placering.

Endvidere har skilte ofte været placeret så tæt på containerne at

uheld med påkørsel og en følge heraf bøjede skilte.

Derfor kom ideen til at bruge flytbare skilte, men, men de er jo

dyre, måske mest i Vestjylland.

Alternativt til de dyre skiltefødder lå ligefor. En udtjent skralde-

spand, hvor hjulene stadigvæk var ok forsynes med en galvaniseret

rør og 50 l. beton. For at gøre skiltet fleksibel bliver standeren udført

med teleskoprør, og kan herefter anvendes både som høj og mel-

lemhøj skilt.

Skiltet kan i sin færdige form, tippes af en mand og flyttes som en

almindelig skraldespand.

Pris for fod og stander, uden skilt beløber sig til ca. 250,00 kr. +

lidt arbejdsløn.

Forslag 4Renosyd – Rejseholdet og årsinformationVores idé er at etablere et rullende kontor – et rejsehold. Konkret

forestiller vi os, at vi vil specialindrette og – designe en autocamper

som rullende kontor og showroom, hvor vi kan rulle en markise ud,

stille to-tre caféborde op, og få en snak over en kop friskbrygget kaffe.

Vi har også mulighed for at lave små udstillinger, og i det specialind-

rettede kontor kan der foretages tilmeldinger, søges oplysninger og

andet. Camperen køres ud på genbrugspladsen, byggepladsen, virk-

somheden eller til særlige arrangementer.

Den 1. januar ændredes lovgivningen, så alle virksomheder fik

adgang til de kommunale genbrugspladser. Til gengæld skal de alle

sammen have en regning – uanset om de bruger genbrugspladsen

eller ej. Nogle vil brokke sig. Og nogle vil blive nye brugere, der skal

have noget vejledning om sortering, containerplace-ringer, åbningsti-

der, regler osv.

Rejseholdet giver virksomhederne mulighed for hurtigt at få afklaret

spørgsmål om de nye regler – de sparer tid på at skulle sætte sig ind i

et vanskeligt regelsæt. Samtidig får de adgang til vejledning om de

mest hensigtsmæssige måder at organisere virksomhedens affaldsbort-

skaffelse på. Derved kan de forhåbentlig spare penge ved bedre udnyt-

telse af råvarerne og reducerede omkostninger til bortskaffelse.

Vores tanke er, at vi vil give virksomhederne noget andet og mere

for pengene end de forventer. Herved ønsker vi dels, at få vendt en

situation, med en i princippet tvungen kundegruppe til et aktiv: dels

kan vi overraske dem positivt og give dem noget for pengene, som

de måske ikke havde forventet, dels får vi mulighed for at få en jævn-

lig og uformel kontakt med en kundegruppe, der ikke traditionelt

opsøger vores vejledning og herved anspore til yderligere genanven-

delse og affaldsminimering.

Du kan se en lille film, der præsenterer vores idé på følgende link

: http://www.youtube.com/watch?v=x_hAiCcR7IY

DE FLESTE MENER, DE FLESTE MENER, AT AFFALD ER AT AFFALD ER SPILD SPILD – – I NIRAS I NIRAS MENER VI, AT DET ER MENER VI, AT DET ER FREMTIDENS GULDFREMTIDENS GULD

www.niras.dkNIRAS A/S

AFFALD ER EN EFTERTRAGTET RESSOURCE MED ET POTENTIALE, DER BØR UDNYTTES OG HÅNDTERES MED OMHU.

I NIRAS FOKUSERER VI VORES ARBEJDE PÅ AFFALDETS VÆRDI I ET TÆT SAMARBEJDE MED MYNDIGHEDER OG PRIVATE SELSKABER FOR AT SIKRE BÅDE OPTIMAL, MILJØVENLIG UDNYTTELSE SAMT MINIMALT SPILD.

Mogens Straarup

T: 6312 5050

M: 3085 0915


Louise Kreilgaard

T: 4810 4321

M: 2019 8792


210x282_03_2010_Affald_LYN.indd 1 10-03-2010 12:02:02


Studietur til Malmø og Helsingborg

Torsdag den 17. JUNI

Kl. 09.00 Afgang med bus Kastrup Lufthavn.

Kl. 09.30 Bes¯g Malm ø rådhus. Introduktion til bæredygtige strategier og erfaringer som pioner på bæredygtig-hed.

Kl. 11.00 Besøg Västra Hamnen, byområde anlagt fra slutningen af 90’erne. Målrettet grøn strategi med energioptimering, ressourcebesparelse og god omtanke.

Frokost i Västra Hamnen.

Kl. 14.00 Besøg Augustenborg, fra 1950’erne et mønsterek-sempel på boligbebyggelse.Via byomdannelse satses på så mange bæredyg-tige elementer som muligt. F.eks. regnvandsløsnin-ger og grønne tage, så ca. 70% af vandet bliver i kredsløb i området.

Kl. 16.30 Besøg i Rosengårdbebyggelsen. Udsat område opgraderes nu med bæredygtige løsninger i tværsektorielt samarbejde.Vi får en introduktion til tankerne bag ”fremtidens Rosengård”.

Kl. 18.00 Indkvartering i centrum.

Kl. 19.00 Fælles middag.

Fredag den 18. JUNI

kl. 09.00 Med bus til Sege Park i den nord-østlige del af Malmø. Byens klimacenter bl.a. med Sveriges største solcelle-anlæg.

Kl. 10.30 Bus nordpå til Helsingborg, med havneområde i forandring. Planer for H+ projektet præsenteres i infor mationskontoret, med vægt på erfaringer fra Malmø.

Frokost Dunkers Kulturhus. Spadseretur i havne-omdannelsen, som kulturhuset er en integreret del af.

Kl. 13.45 Bus til Danmark. Ankomst Kastrup Lufthavn ca. 15.00.

Praktiske oplysninger:

Pris: 3480,- kr. pr. deltager.

Prisen inkluderer bustransport under hele turen, ophold på enkeltværelse, samt frokoster og middag. Prisen er ekskl. indenrigsfl y i Danmark.Der benyttes dansk rejseguide på turen. Endeligt program er under udarbejdelse – mindre ændringer kan forekomme.Tilmelding via www.ktc.dk snarest muligt.Tilmeldingsfrist: 28. marts 2010

Broderlandet Sverige er langt med bæredygtighed. KTC inviterer derfor på studietur til to svenske byer, hvor vi får rig lejlighed til at se spændende projekter og planer, mødes med lokale aktører, stille spørgsmål og ikke mindst blive klogere på, hvordan man med suc-ces er kommet så langt på den anden side Sundet.

Siden årtusindskiftet har Malmøs politikere bestræbt sig på at blive Nordens grønneste by. Både med udnyttelse af vedvarende energikilder, fornuftig omgang med ressourcer og klimatilpassede løsninger er Malmø i front.I Malmø er der arbejdet målrettet med bæredygtige løsninger i såvel den eksisterende bygningsmasse som i nybyggeriet, og der er indrettet besøgscentre fl ere steder, hvor løsningerne bliver demon-streret.

Ikke kun Malmø arbejder fremtidsrettet. Helsingborg Kommune har netop sat fuld fart på udviklingsprojektet H+. Projektet, der endnu er på planlægningsstadiet, omfatter byfornyelse og byomdannelse af 1 million kvadratmeter mellem bykernen og den søndre del af havnen. Også her er bæredygtighed sat i højsædet, og der er alle muligheder forover de næste 25 år at skabe et enestående, bære-dygtigt, blandet byområde. Bl.a. på de erfaringer, der er indhøstet i Malmø.

Malm̄ og Helsingborg – klima-tilpassede løsninger i nyt og eksisterende byggeri

Torsdag den 17. juni ñfredag den 18. juni 2010

Foreløbigt program

MålgruppeMålgruppen for turen er politikere og embedsfolk, der arbejder med byudvikling og bæredygtighed.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 95

Politikerne i England har mange års erfaring med offentligt-private-partnerskaber som instrument til at løse offentlige investerings- og driftsopgaver. Der er bygget motorveje, hospitaler og jernbaner i OPP-projekter. Ikke mindst er der gennemført omfattende driftsover-dragelse til private virksomheder iform af langvarige OPS-kontrakter om alt fra jernbaner over hospitaler til statslig og kommunal vejdrift.

Resultaterne vurderes meget forskelligt og er omdiskuterede; men der er høstet erfaringer med partnerskabsmodeller, som vi endnu kun har set i begrænset omfang i Danmark. Derfor planlægger KTC i efteråret 2010 at udbyde en studierejse til England for at møde nogle af aktør-erne omkring OPP og OPS.

Englænderne er i gang med anden og tredje generationsprojekter, så erfaringerne er mange. Byrådet i Birmingham overdrager den 1. april 2010 en 2 milliarder pund stor opgave med at administrere og vedlige-holde byens vejnet over de næste 25 år til en privat partner.

Byens ledelse vil fortælle om baggrunden for samarbejdet og erfa-ringer med at få mere vejdrift for pengene, samt andre spændende OPP-projekter regionen.

Fakta om byen: Birmingham er Englands næststørste by med lige under en million indbyggere. Med stor international lufthavn er det let at flyve direkte til Birmingham.

Program: Torsdag den 4. 11.:Vi flyver direkte København – Birmingham t/r. Efter indkvartering kigger vi på byen omkring hotellet så vi får et indtryk af, hvor vi nu er. Om eftermiddagen besøger vi kommunen, hvor vi bliver modtaget på rådhuset.. Her får vi en indføring i byens overordnede politik med hovedvægt på det tekniske og trafikale område. Herefter – og resten af eftermiddagen - en guidet rundtur i byen, hvor vi bl.a. kigger på nogle af de eksempler, vi har hørt om.

Fredag den 5. 11.:Vi bruger hele dagen i selskab med dels KTC’s søsterorganisation, dels rådgivere, der kan fortælle om ”PFI” og ”OPP”. Vi får både grundige introduktioner og rundvisninger.

Lørdag den 6. 11.:Vi bruger formiddagen på at se på byudviklingseksempler i centrum.Rundturen slutter ved frokosttid, og deltagerne sørger selv for frokost og har eftermiddagen til fri disposition.

Søndag den 7. 11.:Med bussen pakket til hjemturen, kører vi endnu en tur rundt i og omkring byen.Turens hovedvægt bliver at kigge på den enorme byudvikling, der er sket omkring Birmingham i de seneste tiår.

Læs mere om studieturen og tilmeld dig www.ktc.dk

Birmingham og West Midlands- Mere infrastruktur med OPP og OPS

Inspirationstur med KTC 4. – 7. november 2010

Nyt om Jura

Vejledende udtalelse om affaldsgebyrer

Miljøstyrelsen har på baggrund af en række spørgsmål siden affaldsbe-

kendtgørelsens ikrafttræden den 1. januar 2010 offentliggjort en vejleden-

de udtalelse om gebyrbestemmelserne i bekendtgørelsen.

Kommunerne hverken kan eller skal etablere kommunale ordninger for

kildesorteret affald. Følgelig kan kommunerne heller ikke opkræve gebyrer

til at finansiere sådanne ordninger.

I deres regulativer skal kommunerne fastsætte forskrifter for gebyrer til-

knyttet de kommunale affaldsordninger. Størrelsen af gebyrerne skal frem-

gå af et gebyrblad, og der skal fastsættes et særskilt gebyr for hver affalds-

ordning.

Kommunerne har mulighed for at opkræve særgebyrer til at dække

ekstraomkostninger, som kommunerne har afholdt til at håndtere affald.

Der skal være tale om enkeltstående tilfælde – i modsat fald bliver der

tale om en standardydelse, som bør have fast gebyrstørrelse i gebyrbla-

det.

Affaldsbekendtgørelsen giver mulighed for, at virksomheder fritages for

at betale affaldsgebyrer. Ethvert gebyr på affaldsområdet er omfattet af

bestemmelserne herom. Om virksomhederne kan blive fritaget kan

afgøres på baggrund af branchekode og virksomhedsform.

En virksomhed har krav på fritagelse for affaldsgebyr, hvis den kan

dokumentere, at den årlige omsætning er under 50.000 DKK. Den

omsætning, SKAT har registreret for indkomståret to år før det år, for hvil-

ket der skal opkræves gebyr, skal lægges til grund.

Endvidere gælder, at virksomheder, som selv forestår håndteringen af

al virksomhedens affald, som udgangspunkt skal fritages for genbrugs-

pladsgebyr. Efter Miljøstyrelsens opfattelse omfatter denne fritagelse alene

virksomheder, der enten kan dokumentere, at de eksporterer alt affald til

nyttiggørelse, eller at en privat virksomhed håndterer alt deres kildesorte-

rede genanvendelige affald, og at de eksporterer alt det øvrige affald til

nyttiggørelse. Endelig foreligger den mulighed, at kommunerne kan fritage

virksomheder uden egentlig affaldsproduktion.

Miljøstyrelsen supplerer løbende den vejledende udtalelse på styrel-

sens hjemmeside: www.mst.dk

Vejledning for transportkorridorer i høringI hovedstadsområdet er der reserveret plads til arealer til fremtidige store

trafik- og energiforsyningsanlæg, såkaldte transportkorridorer. Kommuner-

ne skal indarbejde disse transportkorridorer i deres kommuneplaner.

Hensigten er at hol-

de korridorerne fri for

ny bymæssig bebyggel-

se og byanlæg. Formå-

let hermed er at sikre

passagemulighed for

fremtidige trafik- og for-

syningsanlæg på steder,

hvor sammenhængen-

de byudvikling ellers ville blive en barriere. Der undgås således ekspropri-

ationer, når anlægget skal gennemføres.

By- og Landsskabsstyrelsen har sendt et udkast til vejledning i høring

med høringsfrist den 15. april 2010. Vejledningen skal skabe grundlag for,

hvordan kommunerne skal administrere og planlægge i de områder, der

er reserveret til transportkorridorerne.

Samtidig skal vejledningen give grundejere og borgere en bedre

adgang til oplysninger om korridorernes beliggenhed og betydning.

(By- og Landskabsstyrelsens meddelelse af 15. februar 2010 på

www.blst.dk)

Genopretning af fredet fæstningpå ejers regningSkærvad Voldsted har siden 11. januar 1954 været fredet. En besigtigelse

foretaget af Moesgaard Museum for Kulturarvsstyrelsen og af Nationalmu-

seet den 25. april 2008 viste, at fortidsmindet var blevet ændret og ska-

det som følge af oprensning og kørsel.

Kulturarvsstyrelsen meddelte den 9. december 2008 et påbud til ejeren

af Skærvad Voldsted om, at genopretningen ikke kunne udføres forsvarligt

af ejeren og derfor skulle varetages af Moesgaard Museum for ejerens

regning. Efter styrelsens vurdering beløb byggearbejdet sig til ca. 200.000

kroner inkl. moms.

Efterfølgende opstod der en tvist mellem parterne om, hvorvidt entrepre-

nørarbejdet var omfattet af Kulturarvsstyrelsens overslag for udgiften til gen-

opretning. Ejeren af Skærvad Voldsted var indforstået med, at styrelsen fore-

tog reetablering heraf, men mente, at omkostningerne til entreprenørarbej-

det måtte være indregnet i omkostningerne på 200.000 kroner.

Kulturarvsstyrelsen gjorde heroverfor gældende, at overslaget med ret-

te ikke omfattede udgifter til entreprenørarbejdet. Styrelsen henviste til, at

ejeren selv havde oplyst at ville stille gravemaskine, maskinfører og skur-

vogn vederlagsfrit til rådighed i forbindelse med retableringen.

Retten fandt ikke grundlag for at antage, at Kulturarvsstyrelsen under

sagsbehandlingen havde tilsidesat reglerne i forvaltningsloven § 19 om

partshøring. Der var endvidere ikke begået andre sagsbehandlingsfejl, der

kunne føre til, at påbuddet af 9. december 2009 var ugyldigt.

Kulturarvsstyrelsen fik herefter medhold i sin påstand om frifindelse.

Dom afsagt af Retten i Randers den 10. februar 2010.

Anlægslov for vindmølle-testcenter i høringEt lovforslag gør det muligt at anlægge et nationalt testcenter for afprøv-

ning af store vindmøller på op til 250 meter inden for et særligt udlagt

testområde ved Østerild Klitplantage i Thisted Kommune. Der er tale om

et areal med meget vind, få naboer, få ekspropriationer og uden for fugle-

beskyttelsesområder.

Som kompensation for den skov, der fældes, skal der laves erstatnings-

skov i forholdet 1:1. Erstatningsskoven etableres i hele landet i form af

privat skovrejsning. I Thy rejses 100 hektar bynær skov som statslig skov-

rejsning, dvs. at staten opkøber jord som tilplantes med skov. Herudover

vil Miljøministeriet sørge for foranstaltninger, der skal mindske anlæggets

påvirkning af naturen.

Lovforslaget giver hjemmel til ekspropriation af fem ejendomme, der

ellers ville blive udsat for støj over gældende støjgrænser. Høringsfristen

for lovforslaget er overskredet.

I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt

Salg af eksproprieret areal udenoffentligt udbudAssens Kommune har fået samtykke fra statsforvaltningen til at undlade

offentligt udbud ved salg af et areal.

Kommunalbestyrelsen havde truffet endelig beslutning om ekspropria-

tion af det pågældende areal, og ekspropriationen skete med henblik på

virkeliggørelsen af Assens Kommunes lokalplan, der udlagde området til

erhverv. Arealerne ønskedes solgt til markedspris.

Den pågældende køber var den direkte nabo til arealet og havde et

konkret og aktuelt behov for erhvervelsen af arealerne for at udvide sin

nuværende fabrik. Assens Kommunen vurderede, at offentligt udbud ville

kunne lægge hindringer i vejen for salget, og at et offentligt udbud ikke

ville kunne fremkalde et højere købstilbud.

Statsforvaltningen udtalte, at bestemmelsen om dispensation fra

offentligt udbud alene er tænkt anvendt i ganske særlige tilfælde. Herefter

meddelte statsforvaltningen samtykke til, at de omhandlede arealer kunne

sælges uden forudgående offentligt udbud.

Der blev lagt vægt på, at arealerne afhændedes til ejeren af naboejen-

dommen, og at arealerne som følge af deres beliggenhed og anvendel-

sesmuligheder havde særlig betydning for køber, idet denne ønskede at

udvikle sin virksomhed på arealerne.

Indretning af høloft til boligkræver landzonetilladelseInddragelse af høloft til beboelsesrum er så væsentlig en ombygning, at

der kræves landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1.

Naturklagenævnet fastslog ved afgørelse af 4. juni 2008, at der med ind-

dragelse af en ejendoms tag-etage til beboelsesrum var tale om en væs-

entligt ombygning, der krævede

landzonetilladelse. Ibrugtagning til

beboelse kunne således ikke ske

ved anmeldelse efter planlovens §

37, stk. 1, nr. 1. Naturklagenævnet

tiltrådte herved Helsingør Kommu-

nes forudgående afgørelse af 26.

juni 2007.

Trods afgørelsen påbegyndte eje-

ren af ejendommen byggearbejdet,

og Helsingør Kommune gav stands-

ningsmeddelelse. Ejeren søgte og fik

efterfølgende den nødvendige

landzonetilladelse, som blev stad-

fæstet af Naturklagenævnet den 23. oktober 2009 efter en naboklage.

Ejeren af ejendommen anlagde herefter sag mod Naturklagenævnet

med påstand om, at den oprindelige afgørelse af 4. juni 2008 var ugyldig.

Med påstanden om ugyldighed ville ejeren have fastslået et ansvar for

Naturklagenævnet, idet ejeren som følge af afgørelsen var blevet påført

betragtelige omkostninger ved standsningen af byggearbejdet. Ejeren gjor-

de gældende, at der måtte foreligge erstatningsansvar for Naturklagenæv-

net.

Retten i Helsingør fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Helsingør

Kommunes skøn, som Naturklagenævnet havde tiltrådt, hvorefter der

med inddragelse af høloftet til beboelsesrum var tale om ombygning i

væsentligt omfang.

Retten lagde særlig vægt på, at der ikke alene var tale om indre

ombygninger, men at der tillige var sket en ændring af ejendommens

ydre fremtræden med etablering af kviste, udvendig trappeopgang med

balkon og nye vinduer i taget. Betingelserne for gennemførelse af ombyg-

ningen uden landzonetilladelse var således ikke opfyldt.

Naturklagenævnets påstand om frifindelse blev derefter taget til følge.

Dom afsagt af Retten i Helsingør den 11. februar 2010.

Opkrævning af affaldsgebyr uden hjemmelKerteminde Kommunes gebyr for afhentning af bioaffald er i strid med lov-

givningen, når opkrævningen sker på grundlag af et regulativ, der ikke er trådt

i kraft.

Kommunen besluttede i 2008 at indføre en ny renovationsordning med

affaldsspande til henholdsvis restaffald og bioaffald, der ville træde i kraft 1.

marts 2009. En borger i kommunen modtog biospanden ultimo marts

2009 og første tømning skete primo april 2009. Kerteminde Forsyning oply-

ste borgeren, at taksten var gældende for hele året, uanset om borgeren

modtog ydelsen eller ej.

En kommune kan med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven § 48 opkræve

gebyrer til dækning af udgifter til affaldshåndtering. Gebyrerne skal være

omkostningsægte, dvs. dække kommunens reelle omkostninger til ordnin-

gen.

Kerteminde Kommune oplyste under sagen, at det nye affaldsregulativ

trådte i kraft 1. oktober 2009. Kommunen valgte imidlertid at lade ordningen

træde i kraft allerede 1. marts. 2009.

Statsforvaltningen udtalte, at en borger som udgangspunkt skal betale for

en ordning, uanset om borgeren i en periode ikke har fået ydelsen. Imidler-

tid var ordningen i dette tilfælde ikke trådt i kraft, da betalingen opkrævedes,

og Kerteminde Kommune handlede derfor i strid med lovgivningen.

Rambøll vil tredoble antal-let af energi-ingeniørerEnergirådgivning bliver det største vækstområde i 2010, forventer

rådgivningsvirksomheden Rambøll, der vil ansætte mere end 400

energieksperter.

Det sker for at imødekomme en voksende efterspørgsel på ener-

gimarkedet. I slutningen af 2009 oprettede Rambøll en særskilt, glo-

bal forretning med dette ene formål, skriver firmaet i en pressemed-

delelse i forbindelse med årsregnskabet 2009.

Rådgivningen inden for byggerisektoren, som er Rambølls vigtigste

forretningsområde, led et tilbageslag i 2009. Alligevel lykkedes det at

holde omsætningen oppe på 5,5 milliarder kroner i kriseåret, næsten

samme niveau som året før.

Digital forvaltning i grønne gummistøvlerBy- og Landskabsstyrelsen, Kort & Matrikelstyrelsen og Danmarks Mil-

jøportal har lavet en mobil digital løsning, som gør det muligt at regi-

strere, indtaste og uploade data til den fællesoffentlige naturdatabase,

mens man er ude i felten.

Løsningen er en applikation, der benytter Miljøportalens webservi-

ces til at tale sammen med Naturdatabasen. Det er første gang, at der

er etableret en løsning, der automatisk trækker data direkte fra de

webservices og lægger nye data tilbage i naturdatabasen.

”Som offentlig myndighed har vi en opgave med at effektivisere og

optimere vores arbejdsprocesser, for eksempel ved at undersøge

hvordan nye teknologier og forbedrede IT-værktøjer kan gøre arbejds-

gangene mere effektive. Derfor startede vi sidste år projektet ”Digitali-

sering i felten”, hvor vi har arbejdet med at revidere og optimere det

nationale natur- og miljøovervågningsprogram. Inden for det projekt

har Kort & Matrikelstyrelsen i samarbejde med Dafolo udviklet en

mobilløsning, som letter registreringsarbejdet væsentligt for vores felt-

medarbejdere,” fortæller projektleder Thomas H. Rasmussen, By- og

Landskabsstyrelsen.

Ny park i KøbenhavnDer har længe været planer om at omdanne DSB’s baneterræn bag

Mimersgadekvarteret til en ny park på Nørrebro. I et samarbejde mel-

lem Københavns Kommune, Realdania og Områdefornyelsen i

Mimersgadekvarteret er der nu endelig kommet penge til projektet,

som der foreløbigt er afsat knap 18. mio. kroner til.

Endnu er der ingen konkrete planer for det 38.000 m2 store

område, og det er helt efter planen. Arkitekterne har fået forbud mod

at komme med forslag, inden borgerne er kommet med deres ideer

på to møder den 10. og 24. marts 2010. Derefter skal arkitekterne

forvandle ideerne til et planforslag, der skal præsenteres omkring 1.

juni. Hvis alt går efter planen starter gravearbejdet 1. januar 2011.

Den første del af projektet bliver at etablere stisystemer, bænke

og grillpladser, der skal tages i brug til foråret 2011. Derefter udvikles

parken de følgende vintre, så der hver sommer vil være nye aktivite-

ter.

Det er Københavns kommune og Realdania, som finansierer pro-

jektet. Blandt fem teams er Peter Holst Arkitektur og Landskab valgt

som totalrådgiver på projektet. Herudover består teamet af arkitekt

Paul Børling, Deve Architects, Playscapes, Streetmovement, Instant

Studio, Eduard Troelsgaard Rådgivende Ingeniører a/s samt land-

skabsarkitekt Ib Asger Olsen

Kilde: Copenhagen X

Erhvervsnyt

Esbjerg Forsyning i elbil-forsøgEsbjerg Forsyning har fået et statsligt tilskud på 800.000 kroner til køb

af otte elbiler, der skal erstatte otte diesel- eller benzindrevne modeller

i den nuværende vognpark. De otte elbiler skal de næste tre-fire år fun-

gere i den daglige drift og bruges til personalebefordring og repara-

tørbrug.

Alle biler på nær en vil få en aktionsradius på 160 kilometer, og fuld

opladning af batteriet vil tage maksimalt 12 timer. Den sidste bil bliver

udstyret med to batterier og får således en aktionsradius på 300 kilo-

meter.

”Forsøget skal bidrage til at finde ud af, hvilke barrierer der er i for-

bindelse med udbredelsen af elbiler, og i hvilke situationer de har

særlige fordele,” forklarer Esbjerg Forsynings administrerende direktør,

Jesper Frost Rasmussen.

Det statslige tilskud kommer fra Energistyrelsen, og projektet med

elbilerne kører frem til udgangen af 2013, skriver jv.dk.

Erhvervsnyt

Klimauddannelse forkommunerDen kommunale sektor står over for en række store udfordringer i

forhold til håndtering af klimaforandringerne. Hvordan skal klimaar-

bejdet sættes i gang? Hvordan udarbejder man en klimastrategi?

I samarbejde med Grontmij | Carl Bro afholder Center for Offentlig

Kompetenceudvikling (COK) en klimauddannelse, hvor deltagerne

bliver rustet til det fremtidige klimaarbejde i kommunen. Igennem

denne uddannelse får kommunale medarbejdere viden og værktøjer

til at arbejde med klimarelaterede opgaver på en ny og helhedsorien-

teret måde.

Kurset har fokus på at træne en proaktiv tilgang til klimaindsatser,

for derved at skabe den mest økonomisk effektive tilgang. Der vil

også være fokus på tilgange til borger- og virksomhedsinddragelse i

klimaspørgsmål, samt hvordan arbejdet bedst håndteres i den kom-

munale organisation.

Over tre moduler sætter en række klimaspecialister og undervise-

re med erfaring inden for kommunalt klimaarbejde fokus på aktuelle

og kommende klimaudfordringer. Modul 1 handler om helhedstænk-

ning og overblik. Modul 2 om proces og innovation og Modul 3 om

værktøjer og faglig viden. Læringsformen skifter mellem oplæg,

debat, øvelser og gruppearbejde.

Uddannelsen afholdes som internatkursus på Den Kommunale

Højskole i Grenaa. De tre moduler afholdes i henholdsvis april, maj

og juni.

Bornholm skal væreenergi-laboratoriumEnerginet.dk ansøger - sammen med 13 europæiske partnere –

EU om 112 millioner kroner til at gennemføre et stort Smart Grid-

projekt på Bornholm, hvor elsystemet skal kunne indpasse mere

end 50 procent vedvarende energi. Det skriver Ing.dk.

I projektet ved navn Eco Grid EU skal det bornholmske elsystem

i perioden 2011-2014 indrettes med 50 procents VE-strøm. Det

betyder, at hver tiende husstand på Bornholm skal involveres i

demonstrationen af fremtidens elsystem – sammen med alle store

og små elproduktions-enheder. I praksis skal de bornholmske

elkunder teste fleksibelt elforbrug, automatisering og betaling for

levering af reguleringsydelser til elsystemet.

Projektet vil også inddrage elbilerne fra Edison-projektet, der bli-

ver testet på Bornholm fra efteråret 2011. Og der er solceller med

en samlet effekt på 1 MW på vej til solskinsøen i forbindelse med

et andet demonstrations projekt.

Det totale budget er på knap 190 millioner kroner, og støtten

søges i EUs såkaldte Smart Grid pulje, hvor i alt tre projekter kan få

støtte. Til juni forventer Energinet.dk, at der vil være en prioritering

klar af projekterne til støtte.Digitalt kaos koster statskassenDen kaotiske tilstand i den digitale tinglysning har ikke kun kostet

boligejere dyrt i ekstra renteudgifter. Den har også været en alvorlig

bet for statskassen. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Puklen af forsinkede sager betyder nemlig, at der sidste år kom

ca. 700 mio. kr. mindre ind i tinglysningsafgifter, end der skulle være

kommet, vurderer Domstolsstyrelsen.

”Vi var forberedt på indkøringsproblemer, men omfanget var

større end ventet,” siger Adam Wolf, direktør for Domstolsstyrelsen.

Beregningen er baseret på en antagelse om, at boligmarkedets

udvikling i andet halvår har flugtet nogenlunde med udviklingen i

første halvår. Dermed er digital tinglysning en af årsagerne til, at

statskassen har fået knap 3 mia. kr. mindre ind i tinglysningsafgifter i

2009 end i 2008, hvilket fremgår af Skatteministeriets indtægtsli-

ster.

Adam Wolf lover dog, at statskassen nok skal få sit udestående

fra den forsinkede tinglysning kradset ind. Ifølge den seneste status

over den digitale tinglysning venter over 30.000 sager stadig på at

blive tinglyst

Århusiansk gips på afvejeI øjeblikket bliver gipsaffald fra Århus kørt til genanvendelse på nogle

store saltlagre 600 kilometer nede i Tyskland, men den metode er

måske ulovlig.

Tyskerne kalder det genanvendelse at lægge gipspladerne oven på

saltlagre, så der ikke kan trænge regnvand ned. Men hvis de danske

myndigheder vurderer, at der er tale om deponering, er det ulovligt.

”Vi har taget kontakt til de tyske miljømyndigheder med en fores-

pørgsel omkring, hvordan de håndterer det her gipsaffald, og hvad

baggrunden er for, at de klassificerer den her håndtering som genan-

vendelse,” fortæller Søren Madsen, jurist i Miljøstyrelsen, til DR.

Næstformanden i Teknisk Udvalg i Århus, Ango Winther (S),

kræver transporten stoppet, hvis der er tvivl om lovligheden. Han

undrer sig over, at forvaltningen ikke Miljøstyrelsens retningslinjer,

som kommunen selv har bedt om at få præciseret.

Den gode fagartikel kanskabe en fælles referenceog forståelse på tværs afpolitik og teknik.

/ Af afgående chefredaktør Michael Nørgaard,

81 blade på samvittigheden

I 1992 fik jeg bragt min første arti-

kel i ”Stads- og havneingeniøren”.

Den usexede og lidet ophidsende

titel var ”Hovsa-lov om kloakbeta-

ling”. Dette fokus var et vel et resul-

tat af, at min arbejdsplads, Roskilde

Kommune, havde store udbyg-

ningsområder og mange konflikter

med grundejere og bygherrer om

netop kloakbetalingsområdet.

Grundlæggende var det yderst til-

fredsstillende at se sin artikel trykt og

udgivet i det velrenommerede fag-

blad. Efterfølgende var min direktør

til møde i Folketingets Miljøudvalg.

Han bragte en hilsen derfra der lød,

at de først med den artikel havde

forstået, hvad hele problematikken

handlede om. Så kunne det vel ikke

blive meget bedre. Invitationer til at

deltage i arbejdsgrupper i bl.a. KTC-

regi fulgte, og kollegaer i andre kom-

muner kontaktede mig med spørgs-

mål.

Det var med en vis tilfredshed,

at jeg nød den gode vin som jeg

havde fået som ”løn” for at skrive

artiklen!

Historien viser meget godt hvad

ideen med artikler i ”Stads- og hav-

neingeniøren” var for snart 20 år

siden – formidling af viden, infor-

mation og erfaringsudveksling - og

hvad den et stykke af vejen også er

i dag. Den gode artikel kan skabe

en fælles reference og forståelse

på tværs af politik og teknik.

En søgning på Google viser,

hvad vi ved på redaktionen, nemlig,

at artiklerne i bladet i meget stor

udstrækning bliver brugt som refe-

rencer af skribenter, forskningsinsti-

tutioner og virksomheder. Dette er

et godt billede på en rolle som bla-

det også spiller.

En vigtig pointe i min historie

er, at forvaltningsledelsen dengang

for længe siden faktisk opfordrede

til at skrive artikler og deltage i

arbejdsgrupper og udredninger. Det

var en del af arbejdet. Og det gav

resultater og bidrog til at kvalificere

og udvikle sektoren og styrke kom-

petencerne.

Derfor er det vigtigt, at sektorens

fagblad giver plads til denne form

for udvikling og faglig kvalificering,

og at KTCs bagland får synlighed,

plads og opfordringer til at skrive.

Tid til fordybelseMediebilledet har ændret sig siden.

Indlysende, at web har fået stor

betydning, og at informationssøg-

ning og erfaringsudveksling har fået

nye dimensioner. I forhold til fag-

bladene på området har der også

været en kæmpeudvikling. De

andre er også blevet flottere, bedre

og mere professionelle.

På den ene side er det udfor-

dringen for dette magasin at mat-

che stilen med vinklede historier og

det formidlede indhold, som maga-

sinerne med de store redaktioner

og mange journalister har. På den

anden side at stå ved den del af

historien, som i høj grad er at være

et fagblad og være sektorens bud

på ”slow-food” – magasinet som

giver tid til fordybelse.

Modtagerne af bladet har i høj

grad ændret sig, eller i hvert fald

ændret interesser. Kommunalrefor-

men og udviklingen i forvaltningerne

betyder endnu mere fokus på ledel-

se og politik end før. Det har vi siden

omlægningen i 2007 prøvet at mat-

che med en fordeling af indlæg, der

falder inden for emnerne faglighed,

politik og ledelse.

Min anbefaling er, at bladet fort-

sat skal spille en vigtig rolle som

fagblad. Mulighed for fordybelse og

nuancer på tingene bør være et

kendetegn. Det hænger godt sam-

men med KTC´s nye rolle og ambi-

tioner. Men der skal selvfølgelig

også være historier, hvor overskrif-

ten fanger, og hvor tingene sættes

på spidsen og inviterer til debat.

Tak for godt samarbejdeJeg takker læsere, skribenter, samar-

bejdspartnere og forening for et godt

samarbejde og god dialog i de sidste

7 år. Jeg ønsker alt held og lykke til

den nye redaktør, Irene Brandt, som

har lang erfaring med at producere

og skrive fagblad og har de helt rigti-

ge forudsætninger for at bringe det

gamle fagblad endnu et skridt videre;

… således at rollen som et af sekto-

rens vigtigste fagblade kan fastholdes

og udbygges.

P.S. Find så tastaturet frem og

send den gode historie til redaktio-

nen!


Hovsa-lov om kloakbetaling?

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 101

DDeenn ggaammllee rreeddaacctteeuurr ttaakkkkeerr ffoorr ssaammaarr--

bbeejjddeett.. HHeerr ppåå vveejj oopp aaff AAllppee dd`̀HHuueezz,,

ssoommmmeerreenn 22000099!!

Nye Kontaktoplysninger:

Publicpress

Karen Olsdatter Stræde 6

4000 Roskilde.

Michael Nørgaard Andersen

[email protected]

+45 40 97 44 44

Klip

ud

og

gem


Nyt fra COKMiljø- og naturmedarbejderen – grunduddannelseFå viden og indsigt i udvikling, administration og myn-dighedsforvaltning indenfor natur- og miljøområdet,herunder politisk sagsadministration samt dialog ogsamspil med interessenterDen Kommunale højskole 03.05. – 06.05.2010

BestillerrollenFå klarlagt, hvilke krav du kan stille til dit trafikselskabog få gode råd til, hvordan det kan gøres Find inspiration til, hvordan du kan samarbejde mednabokommunerne, så den kollektive trafik fremstårsom et sammenhængende tilbud til borgerne i regionenHør om, hvordan andre kommuner griber opgaverne an Få viden om processen bag den årlige planlægning aftrafikken og økonomien bagRingsted Kongrescenter den 25.05.2010Scandic Bygholm Park den 03.06.2010

Byggesagsbehandling – grundlæggende,modul 1Du får en tematisk gennemgang af byggemyndighe-dens retsgrundlag, herunder Byggeloven og Bygnings-reglementet, en grundlæggende indsigt i de formellekrav til god byggesagsbehandling, herunder viden omkrav til byggetilladelser, dispensationer m.v., indsigt ikravene til god sagsooplysning samt god forvaltnings-skik og en forståelse for dilemmaet mellem byggesags-behandlerens vejlederrolle og myndighedsrolle.Den Kommunale Højskole 07.-09.06.2010

Byggesagsbehandling – kontrol og service, modul 2Få Indsigt i og struktur på de formelle krav til god byg-gesagsbehandling. Kravene til god forvaltningsskik.Forståelse for samarbejdet med andre myndigheder.Lejlighed til at drøfte og reflektere over begrebet servi-ce og kvalitet i byggesagsbehandlingen.Den Kommunale Højskole den 28.-30.09.2010

Byggesagsbehandling – videregående, modul 3Hør om Visionerne for fremtidens byggesagsbehandlingog det sidste nye på området, de juridiske dilemmaermellem myndighedsrollen og vejlederrollen, de godehuskeregler i kontakten med pressen Egen kommuni-kationsstil og begreberne positiv og negativ stressDen Kommunale Højskole 15.-17.11.2010

Juraen Rundt om kommuneplanenGiv din kommuneplan et kvalitetscheck på ret og pligt iforhold til Planloven, samspil mellem indhold, strukturog proces og samspil til øvrig planlægning - fokus påsundhedDen Kommunale Højskole 12.-14.04.2010

Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan til-melde digEller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceud-vikling, Kystvej, 8500 GrenaaT: 8959 5364

Velkommen til 5 nye KTC-medlemmer i februar

Leder for Data og Information Barbara Frenzel,Haderslev Kommune

Adm. direktør Alaa Bark, Hillerød Kommune

Direktør Inge Olsen, Sønderborg Kommune

Faglig koordinator natur og vandløb Ivan Thesbjerg,Ringkøbing-Skjern kommune

Kontorchef Hanne Stensen Christensen, Næstved kommune

KTCs faggruppe Byg- og bolig nyorganiseret og i arbejdstøjetKTCs faggrupper opruster indsatsen.

Byg- og boligfaggruppen har udvidet sit netværk med tre underfag-

grupper, så der nu er over tyve personer direkte involveret i arbej-

det med høringer og strategi

for den kommunale bygge-

og boligindsats.

De tre underfaggrupper

skal arbejde med almen-boli-

gområdet, med byggelovgiv-

ning og med den kommuna-

le bygherre- og ejendomsad-

ministration.

Det er væsentligt at kom-

munerne styrker indflydelsen

på bygge - og boligområdet”,

udtaler faggruppeformand

Iben Koch. ”Kommunerne har

store opgaver omkring den

nye almensektor boliglovgiv-

ning, hvor kommunerne og

boligselskaberne nu skal samarbejde om en ny måde at organise-

re tilsynet på. Kommunerne er også sat under et stort pres i for-

hold til byggelovsområdet, som udfordrer den kommunale medvir-

ken i at kvaliteten af byggeri et - både når det gælder sikkerhed og

byggeriets udformning. Derfor er det væsentligt at kommunerne er

med til at påvirke den fremtidige regulering, både på disse områ-

der og på mange andre områder”, siger faggruppeformand Iben

Koch, Rudersdal Kommune.

Iben Koch, Rudersdal Kommune.

Leverandør til teknisk forvaltning


Leverandør til teknisk forvaltningLeverandør til teknisk forvaltningADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten, Philip Heymans Allé 7, Box 191, 2900 Hellerup.Tlf. 33 34 40 00. Fax 33 34 40 01. E-mail: [email protected] • www.horten.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

jNorba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.

PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPlastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batte-ri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler,kompostbeholdere, emballage til farligtaffald, helt og delvist nedgravede affalds-containere, papir- og affaldskurve.

AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSREGULERINGMOSBAEK A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskil-de tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

FORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: [email protected] overvågning med sen-sorer til registrering af armeringskorrosion ogandre skadesmekanismer samt effekt afkatodisk beskyttelse.

GG Construction A/S,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE

FORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail:[email protected] af bygningsdele. Vurde-ring af skader og reparationer. Planlægningaf forebyggende tiltag ved hjælp af ikkedestruktive metoder.


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAFFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geo.dk


Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi,infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

Falco A/SÅdalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: [email protected] I: www.falcoas.dkStort sortiment inden for kvalitets-inventar tildet udvendige rum. Alt til fremme af cyklis-me: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Inventarrum A/SHåndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.

Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.vekso.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpum-per, vandposte, pullerter, overdækninger,rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer,brevkasser, inden- og udendørs belysning.

PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPapir- og affaldskurve, møbler/inventar tildet offentlige rum.

GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI A/SSjælland, kontakt: [email protected], kontakt: [email protected], kontakt: [email protected]



Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Papirfabrikken 28, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo Premium Partner og Bentley for-handler.

GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/S,GIS & Ledningsregistrering+45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk

JO Informatik ApS, tlf. 49202067Udvikling af software til digital forvaltningVi er specialister indenfor weebløsninger -GIS og geodata.Læs mere:www.jo-informatik.dk

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER,- VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.


Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 GlostrupTlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01Rokhøj 8, 8520 LystrupTlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02Udfører alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder.Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg,uddybningsarbejder.Spunsarbejder og kystsikring, samt alleandre former for anlægsarbejder.Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆGFORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail:[email protected]ådgivning om energioptimering og projek-tering af vandbehandling og ventilation isvømmehaller. Tilstandsvurdering af betonog armering, katodisk beskyttelse og rustfritstål.


Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN


LIFAFind os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.



Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

LEDNINGSRENOVERINGNCC Construction A/S,Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloak-ledninger ved strømpeforing, rørsprængning.Omegalinier og udførelse af styreunderbo-ring.

LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF


FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlæg.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.

NATUR- OG MILJØ

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dkTlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser,bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


NEDSIVNING

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivningsan-læg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.

PUMPERHIDROSTAL Pumper Skandinavien,Østerbro 4, 5690 Tommerup. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75I søer, tørvemoser, mergelgrave, regn-vandsbassiner m.vI kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OGBRØNDRENOVERING

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe,brøndrenovering og styret underboring. Tilslut-tet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er med 850 ansatte en af landetsførende rådgivningsvirksomheder. ALECTIAhar kunder i hele landet og på alle konti-nenter og løser opgaver inden for byggeriog anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri,mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarersamt vand og miljø. Læs mere påwww.alectia.com


COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]

Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.



Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi,infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/SÅrhus tlf. 86 99 37 99Ballerup tlf. 44 20 98 34www.norconsult.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

SCANNING

Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.danskscanning.dk • [email protected]

Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.

SLAMBEHANDLING

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75Oprensning af slambassiner, udskiftning afvækstlag, afsætning af spildevandsslam,myndighedsbehandling.


HedeDanmark a/s,Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: [email protected]: www.spildevandsslam.dkKomplet afsætning, håndtering og nyttig-gørelse af spildevandsslam.Tømning afslammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

Miljøservice A/S,Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] www.miljoeservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

J. Hvidtved Larsen A/SLillehøjvej 15 • 8600 SilkeborgTlf. 86 82 12 11 • www.hvidtved.dkProduktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] plastrørsystemer til regn- og spil-devand. SPILDEVANDSR

EnviDan A/SSilkeborg: 86 80 63 44Kastrup: 32 50 79 44Aalborg: 98 11 63 44Århus: 86 80 63 44www.envidan.dk


B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpe-stationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.

Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik A/S,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassiner. R

New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..

Norconsult Danmark A/SFind os under "rådgivning" eller www.norconsult.dk

PURUS as,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.

PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

Benzin-,olie-og fedt udskillere.

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedtud-skillere.

SPRINGVAND OG BASSINER

AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.

FOKDAL SPRINGVAND A/S,Tlf. 59 44 05 65Østerled 28, 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvandtil det offentlige rum. Vandbehandling, dyser,pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg a/s,Støjskærme og hegn. CE-mærket og design-præmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring98962071.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER OG- ANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner



TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.

VANDFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk



Uponor A/S,Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]


WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.

VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE

VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 [email protected] • www.byggros.comAnlægstekniske løsninger og produkterindenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte-mure, arealbefæstelse og jordarmering

GG Construction A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.

Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12, 5800 NyborgTlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 [email protected] former for asfaltarbejde, fræsning ogoverfladebehandling.

Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Navervej 26, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected] • www.viatec.dkAutoværn, rækværker.

VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected]

Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE


Magasinpost UMMld-nr.: 42393

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: [email protected]

No

Be

lls

.dk

På DTU’s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder.

Du lærer:• at vurdere krav til forbedringer af miljø og

arbejdsmiljø• at identificere forandringsmuligheder• at iværksætte forandringsprocesser• at integrere miljø- og arbejdsmiljøarbejdet i

ledelse og strategi• at forbedre samspil og regulering mellem

myndigheder og virksomheder

Adgangskrav:Minimum bachelorniveau og tre års relevant erhvervserfaring eller mellemtekniker uddannelse suppleret med særlig erfaring.

Varighed: To års deltidsstudium med 16 undervis-ningsdage pr. semester (heraf fire lørdage). Undervisningen er tilrettelagt så interesserede fra hele landet kan deltage.

Pris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer.

Ansøgningsfrist: 30. april 2010Studiestart: 26. august 2010

Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk

Teknisk Miljøledelse Kursussekretariatet v/Ida Jensen Tlf: 4525 6079 • E-mail: [email protected]

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø

Velkommen til informationsmøderKøbenhavn: 9. marts eller 15. april kl. 17 på DTU i bygning 424, stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby Århus: 16. marts kl. 17, Århus Universitet i konferencecentret, bygning 1421, lok. 1.3, Frederik Nielsens Vej

Tilmelding venligst til kursussekretariatet

Å b

e n

U

d d

a n

n e

l s

e

teknik & miljø marts 2010

Documents