tekniske krav og forudsÆtninger · 2017-04-25 · rumrum regnes som kontorarbejdspladser. aktuel...

KOMMUNAL GENOPTRÆNING MV.

DOKUMENT 5

BYGGEPROGRAM - DEL 2

TEKNISKE KRAV OG FORUDSÆTNINGER

TEKNISK KRAVSPECIFIAKTION RINGSTED SUNDHEDSHUS

Side 2

INDHOLDSFORTEGNELSE

hv

1 Generelle krav til byggeriet 4

1.1 Byggeteknisk kvalitetsniveau 4

1.2 Arbejdsmiljø 4

2 Bygningsmiljø 5

2.1 Baggrund 5

2.2 Undersøgelse 5

3 Energi og indeklima – 7

3.1 Projekteringsforudsætninger 7

3.2 Energiramme / Energiforbrug 8

3.3 Indeklima 8

3.4 Termisk og atmosfærisk indeklima 9

3.5 Optisk indeklima 11

3.6 Akustisk indeklima 12

4 Brandforhold 16

4.1 Byggeriet 16

4.2 Flugtvejsforhold 17

4.3 Passive brandsikringselementer 17

4.4 Aktive brandsikringsanlæg 17

4.5 Redningsberedskabets indsatsforhold 18

5 Konstruktioner 19

6 Komplettering 20

6.1 Ydervægskomplettering, generelt 20

6.2 Indervægskomplettering, generelt 20

6.3 Vinduer og udvendige partier 22

6.4 Dæk (undergulve) 22

6.5 Lofter (nedhængte lofter) 22

6.6 Overflader gulve 23

6.7 Overflader vægge 23

7 Mekaniske installationer 24

7.1 Generelt 24

7.2 Spildevand 24

7.3 Vand og sanitet 25

7.4 Varme 27


Side 3

7.5 Ventilation 28

7.6 Teknisk isolering 29

7.7 Højspændingsforsyning 29

7.8 Lavspændingsforsyning 29

7.9 Lavspændingsinstallationer 30

7.10 Byggetekniske systemer (BMS-system) 32

7.11 Information Technology Cabling (ITC) 33

7.12 Sikringsanlæg 34

7.13 Transportanlæg 34

8 Inventar 35

8.1 Fast inventar 35

8.2 Skiltning 35

9 Drift og vedligehold 37

9.1 Krav til dokumentation og driftsgrundlag 37

9.2 Opmærksomhedspunkter for totalentreprenøren 37

9.3 Driftsmæssige brandforhold 38

10 Illustrationer(skal opdateres) 39


Side 4

1 GENERELLE KRAV TIL BYGGERIET

Dette Dokument 5, Byggeprogram – Del 2 indeholder de projektspecifikke tekniske

krav for bygge- og renoveringsarbejdet i Ringsted Sundhedshus.

Generelt skal byggeriet følge de krav og anvisninger, som fremgår af Byggepro-

gram – Del 1 mht. overordnede funktionskrav og kvalitetsniveau.

Renoveringen og ombygningen skal følge kravene i BR15.

1.1 BYGGETEKNISK KVALITETSNIVEAU

Designet af byggeriet skal vise en fornuftig balance mellem arealeffektivitet, ro-

busthed i forhold til fremtidige forandringer samt fokus på begrænsning af drifts- og

vedligeholdelsesomkostninger.

Det skal ved valg af anlægstyper, materialer og tekniske løsninger prioriteres højt,

at der sikres totaløkonomiske optimale løsninger. Der skal således fra starten af

projektet lægges vægt på fleksibilitet og robusthed.

De årlige driftsomkostninger som helhed (drift, energiforbrug, vedligehold og ud-

skiftning af de enkelte bygningsdele) fordelt over en 30-årig periode, skal minime-

res – virkemidler hertil skal vurderes totaløkonomisk.

1.2 ARBEJDSMILJØ

KS miljørapport. Der er fundet bygningsforurenede stoffer og materialer flere ste-

der i bygningen i form af PCB, klorerede paraffiner (KP), bly. Der er dermed særli-

ge krav til arbejdets udførsel således, at medarbejdere ikke bliver eksponeret for

sundhedsskadelige materialer. Der er endvidere krav om at begrænse spredning af

bygningsforurenende materialer.


Side 5

2 BYGNINGSMILJØ

2.1 BAGGRUND

Bygherre skal i forbindelse med nedtagning og udskiftning af bygningsmaterialer i

henhold til BEK nr. 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen) §78, undersøge

for PCB-holdige materialer i bygninger der er bygget eller renoveret i perioden

1950 til 1977.

Endvidere er bygherre forpligtet til at undersøge for eventuel asbest, samt bly og

andre tungmetaller, der kan være anvendt i maling med mere.

Endelig gøres der opmærksom på, at der forefindes skimmelsvampe i kælder og

på 1. etage

Baggrunden for kravet om kortlægning skal ses ud fra to forhold.

Såfremt der er skadelige stoffer, der frigøres i forbindelse med arbejdet, skal

håndværkerne kunne beskytte sig mod uønskede påvirkninger.

Miljøskadeliges stoffer og materialer skal så vidt muligt udskilles fra byggeaf-

fald så, så stor en mængde at byggeaffaldet kan genanvendes. Kan det ikke

udskilles skal alt forurenet byggeaffald til deponi eller destruktion.

PCB og KP'er med videre skal ikke fjernes, såfremt håndværkerne ikke skal bear-

bejde materialerne (må gerne overmales), og såfremt stofferne ikke har indflydelse

på Sundhedshusets videre drift (eksempelvis for stor afdampning af PCB til indeluf-

ten og drys fra skadelige materialer).

Det påhviler totalentreprenøren at ovennævnte krav og forpligtelser håndteres og

indeholdes i tilbudssummen.

2.2 UNDERSØGELSE

Malede overflader er undersøgt af Dansk Miljøanalyse, og beskrevet i rapport af

xxx. Se bilag 10.H, 10.I, 10.J bilag til miljøundersøgelse.

Det er i de i analysen beskrevne prøver, kun i overordnet niveau specificeret hvilke

bygningsmaterialer, der er forurenet. Totalentreprenøren skal derfor i sit tilbud

medregne følgende miljøsanering:

Generelt, eksisterende tunge vægge, dragere og søjler:

Bliver som udgangspunkt ikke ombygget i projektet. Enkelte nye murhuller.

Vægge kan overmales.

Generelt, eksisterende gulvbelægninger og opretning:

Er som udgangspunkt uændret. Iht. bygningsmiljøanalysen KS .


Side 6

Generelt, eksisterende lette indervægge:

Er som udgangspunkt uændret. Enkelte nye vægge. Enkelte vægge nedbry-

des. Alle malede overflader skal betragtes som KS .

Generelt, eksisterende indvendigt træværk; paneler, døre m.v.:

Er som udgangspunkt uændret. KS Alt malet træværk skal betragtes som.

Generelt metal; malede radiatorer, rør og nedhængte stålloftsplader:

Radiatorer og rør er som udgangspunkt uændrede. KS som fjernes skal be-

tragtes som KS .

Generelt, eksisterende toiletter og baderum/garderobe:

Skal som udgangspunkt ikke ombygges. Enkelte arbejder i eksisterende toi-

letrum.

Generelt, eksisterende trapperum:

Skal ikke ombygges.


Side 7

3 ENERGI OG INDEKLIMA –

Energiforbrug og indeklima i driftsfasen er meget afhængige af hinanden, og kra-

vene hertil kan ofte være modstridende og kræve løsninger, som tager højde for

begge forhold. Nedenfor er beskrevet bygherres krav til energiforbrug og indeklima

i driftsfasen samt projekteringsforudsætninger for og krav til beregninger og simule-

ringer. Det skal understreges, at beslutninger, som træffes af hensyn til den ene

parameter, også skal vurderes i forhold til den anden.

3.1 PROJEKTERINGSFORUDSÆTNINGER

Nedenstående brugstider og interne varmebelastninger skal lægges til grund for

dimensionering af varme og ventilation samt det termiske indeklima.

Rumtype Tidsrum Samtidighedsfaktor

Kontorer, faste arbejdspladser

Kontorer, terapeuter

Skranke lægepraksis

Alle områder med faste arbejdsplads

08.00 til 17.00

08.00 til 17.00

08.00 til 17.00

Øvrig brugstid

0,8

0,3

1,0

0,3

Mødelokaler og samtalerum (kan

reserveres)

Klinikrum

Møde- og Undervisningsrum og sale

09.00 – 17.00 og

17.00 – 20.00

09.00-16.00

08.00 til 17.00

1,0

0,5

1,0

1,0

Illustration 1 Tabel over samtidighedsfaktorer i forskellige rumtyper

Det termiske indeklima i kontor- , samtale og mødeområder samt trænings- og kli-

nikrum projekteres efter nedenstående varmebelastninger. Samtalerum og klinik-

rumrum regnes som kontorarbejdspladser. Aktuel personbelastning i henhold til

rumprogram skal medregnes.

Varmeafgivelseskilde Effekt

Videokonference udstyr i møde- og samtalerum,

afhængigt af rumstørrelse.

Person i mødelokale, inkl. udstyr

Min. 100 W

100W + 30 W

Elektrisk udstyr på standardarbejdsplads:

› Skærm

› Lab-top

› IP telefon

› Bordlampe

› Mobiloplader

Person

90 W

30 W

10 W

0 W

5 W

100 W

Person i klinik- og samtalerum, inkl. udstyr 100W + 30 W/rum

Illustration 2 Tabel over varmebelastninger i kontor- og mødeområder samt klinikrum.


Side 8

3.2 ENERGIRAMME / ENERGIFORBRUG

Det forventes ikke, at der vil blive stillet krav om efterisolering og opfyldelse af

energiramme i den eksisterende bygningsmasse, idet der er tale om en mindre

omfattende ombygning, der ikke medfører en anvendelsesændring af bygningen.

Der forudsættes udelukkende ændringer i den eksisterende bygnings klimaskærm i

forbindelse med sammenbygning med den nye del af Sundhedshuset.

Ombygninger og nye installationer skal overholde BR15. Dette gælder også krav til

brandsikring og -redning samt tilgængelighed.

For ny bygning skal BR15 overholdes.

3.3 INDEKLIMA

Målsætningen er, at indeklimaet i Sundhedshuset bidrager til sundhed og trivsel

hos husets brugere samt understøtter de daglige arbejdssituationer, besøg og ud-

advendte aktiviteter i sundhedshuset. Dette stiller krav til den traditionelle palet af

indeklimaparametre – termisk, atmosfærisk, optisk og akustisk indeklima – kombi-

neret med mere kvalitative og oplevelsesmæssige parametre som æstetik, funktio-

nalitet, fleksibilitet og brugervenlighed.

Byggearbejdet skal samlet set sikre et tilstrækkeligt godt indeklima i henhold til ne-

denstående.

Funktionskravene til indeklimaet tager udgangspunkt i et forventet niveau for ny-

byggeri og renoveringer baseret på gældende regler og standarder. Ud over byg-

ningsreglementet er det følgende: ing :

1 DS/EN 15251:2007 vedrørende indendørs luftkvalitet, termisk miljø, belysning

og akustik samt energimæssig ydeevne

2 DS/EN 1752 og DS 474 supplerer ovenstående

3 DS/EN 12464-1 vedrørende belysning/optisk indeklima

4 AT-vejledning A.1.16 Akustik i arbejdsrum 2008

5 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder"

6 Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4 fra 2007, Støj fra veje

7 SBI Anvisning 218 Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger,

2008


Side 9

Der er defineret en række rumtyper, som er typiske for dette byggeri. Generelt er

der følgende minimumskrav for de forskellige funktioner: ing:

Funktion Indeklimaklasse iht. DS/EN 15251

Kontorarbejdspladser Klasse II

Møde- og samtalerum Klasse II

Reception/modtagelse/venteområde Klasse II

Gangarealer, kopirum mv. Klasse III

Køkken, værksteder og lagerfaciliteter AT krav, aftales specifikt

Toiletter BR15

Illustration 3 Tabel over minimumskrav for indeklima i rumtyper

3.4 TERMISK OG ATMOSFÆRISK INDEKLIMA

KS : Det termiske indeklima omfatter de oplevede temperaturpåvirkninger i byg-

ningen. Bygningen skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i

de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes sundhedsmæs-

sigt tilfredsstillende temperaturer under hensyn til den menneskelige aktivitet i

rummene.

Som supplement til kravene i DS 15251 tilføjes, at på varme sommerdage kan ac-

cepteres en vis overskridelse af den maksimale rumtemperatur, jf. DS474, som

ligeledes stiller krav til termisk indeklima. Dvs. at den operative temperatur maksi-

malt i 100 timer/året overskrider 26 °C og maksimalt i 25 timer/året overskrider 27

°C. Dette gælder for samtlige områder, som opfylder indeklimaklasse II i DS

15251.

Lufthastigheden må maksimalt være 0,15 m/sek. i opholdszonen overalt i bygnin-

gen. Opholdszonen er defineret fra 0,1 m til 1,8 m over gulv og 0,6 m fra vægge.

Indretningen skal sikre, at træk ikke forekommer.

Af hensyn til arbejdsmiljøet i opholdsrummene projekteres det termiske klima med

en temperaturforskel <2 °C fra 0,1 m til 1,1 m over gulvet.

Det skal sikres at gulvtemperaturen ikke kommer under 19 °C.

Krav til luftkvalitet i BR15 skal overholdes.


Side 10

Byggematerialer og øvrige overflader i indeklimaet skal være dokumenteret for

emissioner til indeklimaet i henhold til Dansk Indeklima Mærkning eller tilsvarende.

Afgasning i henhold til tidsværdi skal være afsluttet ved aflevering af byggeriet.

Supplerende til ovenstående er konkrete temperaturkrav og krav til luftskifte sam-

menfattet i nedenstående tabel:

Funktion Termisk indeklima Atmosfærisk

indeklima

Kontorarbejdspladser og

øvrige faste arbejdspladser

Reception/modtagelse og

venteområde

Mødelokaler, op til 20 pers.

Møderum for mere end 40

personer(skal vi stille krav

om opdatering af salen

Cafe Ingeborg??)

Klasse II

Vinter: 22,0 ± 2,0 °C

Sommer: 24,5 ± 1,5 °C

Klasse II

7 l/s/pers + 0,7 l/s / m²

Gangarealer mv. Klasse III

Vinter: 22,0 ± 3,0 °C

Sommer: 24,5 ± 2,5 °C

Klasse III

4 l/s/pers + 0,4 l/s / m²

Luftskifte: Min. 0,5 h-1

Køkken, værksteder og

lagerfaciliteter

AT krav AT krav

Toiletter Vinter: Min. 21 °C.

Sommer: Max. 26 °C

Udsugning: BR15

CO2 indhold: Max. 1000

PPM

Depot mv. (ej ophold) Vinter: Min. 18 °C.

Sommer: Max. 26 °C


Kopirum Vinter: Min. 21 °C.

Sommer: Max. 26 °C


Teknikrum (ej ophold) Vinter: Min. 18 °C.

Sommer: Max. 26 °C


Omklædningsrum i kælder Min. 22 °C Luftskifte: Min. 5,0 h-1

Baderum i kælder Min. 22 °C Udsugning: BR15

Illustration 4 Konkrete krav til termisk- og atmofærisk indeklima i rumtyper

3.4.1 DOKUMENTATION AF TERMISK INDEKLIMA

Der skal foreligge dokumentation i form af min. 2 BSim-beregninger for, at tempe-

raturkravene overholdes. Områder, der lægges til grund for beregningerne, skal

forelægges og godkendes af bygherre inden udførelse.


Side 11

3.5 OPTISK INDEKLIMA

Det optiske indeklima, også kaldet det visuelle indeklima, dækker begrebsmæssigt

over det oplevede lys i bygningen. Det visuelle indeklima dækker både det naturli-

ge dagslys, den kunstige belysning samt udsyn fra bygningen. De generelle krav

omfatter bl.a. krav til belysningsstyrke, kontrast, lysniveauer, farvegenkendelighed

og dagslysforhold.

KS : Krav til dagslys og udsyn skal overholde BR15. Krav til belysning skal derud-

over overholde DS/EN 12464-1.

3.5.1 KRAV TIL DAGSLYS

Krav til dagslys og udsyn skal overholde gældende bygningsreglement. Alle rum

med faste arbejdspladser skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er

velbelyste. Dagslystilgangen skal sikre, at der ikke opnås gener fra blænding, util-

sigtede kontrastforhold og overophedning. Samtidig skal glasarealer udformes og

placeres, så dagslyset balanceres og udsyn blokeres mindst muligt af en variabel

solafskærmning, f.eks. ved varierende størrelse og placering af vinduesåbninger

afhængigt af orientering i forhold til verdenshjørnerne. I klinikrum skal der desuden

sikres fleksibel afskærmning, hvis der er risiko for indbliksgener.

På faste arbejdspladser skal dagslysprocenten være minimum 2 % med realistisk

møblering, dvs. skriveborde med størrelse 80 x 160 cm placeret i realistisk afstand

til facade og hinanden. AT krav for fri passage bag arbejdsborde skal opfyldes. For

kontorarbejdspladser, Type C er str. på de individuelle skriveborde 80 x 80 cm.

Med respekt for kravene til fortrolighed, som beskrevet i rumprogrammet, ønskes

der så vidt muligt dagslys så langt ind i bygningen som muligt, så f.eks. gangarea-

ler også har indirekte dagslys og kontraster og blænding derved minimeres.

3.5.2 KRAV TIL BELYSNING

Belysningsarmaturer inkl. lyskilder skal overholde standard IESNA LM-80-08 samt

TM-21-11 KS:

Armaturer skal være tilpasset lofttyper med skjulte installationer. Komponenter på

belysningsarmaturer skal kunne skiftes separat.

Desuden stilles der flg. minimumskrav til belysningen: KS :

Dagslysstyring i primære rum (faste arbejdspladser, møde- og klinik-rum og

øvrige områder med ophold).

Pir-styring i sekundære rum (teknikrum, kopi og lager, toiletter mv.).

Lyskilder primære rum: LED, 3500-4000K, RA85 og min. [email protected]

timer.

Lyskilder sekundære rum: LED 3000-4000K og RA80


Side 12

Armaturer: Lumen/Watt: min. 95 for generel belysning, dog T5, kompaktlys-

stofrør eller lignende m/ PIR-føler i sekundære rum med begrænset brug

Afskærmning: Micro prismatisk

Mac Adam: 3

Af hensyn til energi- og dagslysoptimering stilles krav til materialers reflektants på

indvendige overflader:

Lofter 70 %, Vægge 55 %, Gulv 25 %

3.6 AKUSTISK INDEKLIMA

Det grundlæggende krav til det akustiske klima er at undgå uvedkommende og

generende støj i og uden for de enkelte områder og rum. Samtidig skal det akusti-

ske design udføres, så der ydes optimal støtte til de aktiviteter, der vil foregå.

Det akustiske indeklima omfatter rumakustik (lydforhold i et rum eller rum i åben

forbindelse med hinanden), bygningsakustik (udbredelsen af både luftbåren og

strukturtransmitteret støj mellem rum eller igennem bygningens facader) samt støj

og vibrationer fra tekniske installationer og andet udstyr i bygningen samt udefra

kommende støj. Krav til lydmæssig adskillelse skal også opfyldes for etageadskil-

lelsen, hvor Privat Lægepraksis på 1. sal skal adskilles lydmæssigt fra det øvrige

Sundhedshus på stueplan. Følgende præciseres:

Kravene til efterklangstider gælder for møblerede rum

Hverken intern eller ekstern støj fra installationer må indeholde hørbare toner

eller impulslyde

Efterklangstiden er vejledende.

3.6.1 KRAV TIL LUFTLYDISOLATION

Der stilles følgende krav til luftlydisolation for rumkategorier, som er angivet i

rumprogrammet (Byggeprogram – Del 1, afsnit 6):

Rum, vægtype og døre Luftlydisolationskrav, R'w

Mødelokaler (Nybyggede) Mellem mødelokaler: Min. 48 dB

Glasvægge: Min. 40 dB

Døre: 35 dB

Samtalerum indeholdt i kontorer samt nybyggede

samtalerum: særlige fortrolighedskrav

(Samtalerum placeret i nicher i Borger- og vente-

område: Ingen fortrolighedskrav)

Alle vægge: Min. 48 dB Døre: Min. 35 dB

Undersøgelses- og klinikrum (Nybyggede) Alle vægge: Min. 44 dB

Døre: Min. 35 dB


Side 13

Undervisningsrum (Nye mødelokaler skal kunne

benyttes til undervisning)

Jf. SBI Anvisning 218

Lederkontorer (Nybyggede) (Type A) Mellem kontorer: Min. 48 dB

Evt. glasvægge: Min. 40 dB

Døre: Min. 35 dB

Øvrige kontorer (Nybyggede) (Type B og C) Mellem kontorer: Min. 40 dB

Evt. glasvægge: Min. 35 dB

Døre: Min. 30 dB

Omkring toiletkerner (Nybyggede) Alle vægge: Min. 48 dB, adskilte

konstruktioner

Døre: 35 dB

Træningssale (Eksisterende sale, der forudsættes

anvendt uændret)

Uændret

Illustration 5 Krav til luftlydsisolation

3.6.2 KRAV TIL TRINLYDNIVEAUER

Trinlydniveau i kontorer og rum med borgerrettede funktioner og møderum fra

gange max. 58 dB. Trinlydniveau i kontorer fra øvrige rum max. 63 dB. Det forud-

sættes, at træningssale benyttes uændret.

3.6.3 KRAV TIL AKUSTIKREGULERING – efterklangstid og ækvivalent absorptionsareal

Efterklangstiden i et område har stor betydning for den samlede opfattelse af kom-

fort og arbejdsmiljø.

Efterklangstiden ved arbejdspladser (enkeltpersonskontorer, diverse samtale, mø-

de- og klinikrumrum og skranke) skal være højst 0,6 s. I flerpersonskontorer skal

det ækvivalente absorptionsareal være A ≥ 1,1 x gulvarealet.

Bygherre lægger særligt vægt på, at det akustiske miljø i kontorområderne er godt.

Derfor ønskes følgende parametre tilgodeset:

God afstandsdæmpning i kontorområder, som reducerer lydens udbredelse

på store afstande, så støj fra kollegaer, der sidder på større afstande af hin-

anden, reduceres.

God taleforståelighed inden for en gruppe, så det er let at forstå dem, man

sidder tæt på og har brug for at videndele med. Derimod ønskes en ringe tale-

forståelighed mellem grupper, der ikke har behov for videndeling, idet støj fra

tale, der ikke forstås, virker mindre generende.


Side 14

For at opfylde det angivne ambitionsniveau for afstandsdæmpning vil det være

nødvendigt at indføre elementer, der virker hindrende på lydens udbredelse mel-

lem kontorarbejdspladserne. I storrumsområder ønskes supportfunktioner som

møderum, stillerum, kopirum og lignende placeret, så der opnås en opdeling i min-

dre arbejdsgrupper. Dette vil understøtte bedre afstandsdæmpning, skærmning

med mere, samtidig med at trafik og dermed generende støj til og fra supportrum

mindskes. Væggene på supportfunktionsrummene giver herved også mulighed for

en god fordeling af lydabsorberende materiale på lodrette flader.

Krav til efterklangstider og absorptionsarealer gælder for alle heloktavbånd og ikke

for en gennemsnitsværdi for et større frekvensområde. Der accepteres afvigelser

på op til 20 % ved 125 Hz.

Efterklangstiden i store mødelokaler skal være 0,8-1,0 sekund afhængig af volu-

men. Det skal sikres, at der er en god taleforståelighed på alle pladser.

I receptionsområdet inkl. borger- og venteområde skal det ækvivalente absorpti-

onsareal være minimum 1,1 x gulvarealet lokalt ved receptionen i henhold til Ar-

bejdstilsynets Anvisning A.1.16.

I nye trapperum skal efterklangstiden være max 1,3 sekund ved 500, 1000 og 2000

Hz.

Der ønskes etableret akustiklofter i toiletrum, omklædning, bad, kopi- og pakkerum.

3.6.4 KRAV TIL STØJ FRA TEKNISKE

INSTALLATIONER

De vejledende projekteringsværdier for støj fra tekniske installationer, der er speci-

ficeret i anvisning om bygningsreglementet

3.6.5 KRAV TIL STØJ FRA VEJTRAFIK

Indendørs skal krav til støj fra trafik opfylde de anbefalede projekteringsværdier i

BR15 og anvisning til bygningsreglementet. I evt. områder med naturlig ventilation

skal støjkravet kunne overholdes med åbne vinduer/spjæld.

Støjniveauet fra vejtrafikstøj på udendørs opholdsarealer ved kontorer må ikke

overstige Lden = 63 dB.

3.6.6 LYD OG INDEKLIMABEREGNINGER OG

MÅLINGER

Der skal i forbindelse med projekteringen udføres beregninger af det akustiske in-

deklima, herunder beregninger af lydabsorptionsmængder og efterklangstider samt

en kommenteret vurdering af lydregulering i følgende rum:


Side 15

kontorområder, type B og C

kontor, type A

nyt møderum 2

et nyt samtalerum

et klinikrum, type A

et klinikrum, type B.


Side 16

4 BRANDFORHOLD

KS Renovering og ombygning af Ringsted Sundhedshus skal i brandmæssig hen-

seende designes og udføres i overensstemmelse med BR15. Desuden skal even-

tuelle forhold omfattet af anden lovgivning, herunder Beredskabsloven, iagttages.

Dette gælder for eksempel de driftsmæssige forskrifter. Anvendes andre løsninger

for brandsikkerheden end præaccepterede eksempler, skal disse løsninger beskri-

ves, og det skal dokumenteres, at byggeriets sikkerhedsniveau til stadighed mindst

er på niveau med sikkerhedsniveauet givet i bygningsreglementet og anden rele-

vant lovgivning.

Det er totalentreprenørens brandrådgivers ansvar og opgave at udarbejde en

brandstrategi med tilhørende tegningsmateriale for Sundhedshuset. Den samlede

brandtekniske dokumentation skal godkendes af myndighederne. Brandrådgiver

skal føre en løbende dialog med bygge- og brandmyndighederne i det omfang, det

er nødvendigt.

For at sikre koordinering mellem brandstrategien og byggeriets udformning skal

brandrådgiver inddrages i projekteringen så tidligt som muligt og skal gennem hele

forløbet være tilstrækkeligt orienteret om udviklingen i byggeriets disponering og

valget af løsninger.

Brandrådgiver skal så tidligt som muligt inddrages i brugerprocessen, alternativt

løbende orienteres om brugerprocessen, således at brugernes ønsker og krav kan

indarbejdes i den brandtekniske løsning af byggeriet, hvor der skal tages særlige

forholdsregler i forbindelse med sammenbygningen mellem de eksisterende områ-

der i KLC og de nybyggede dele af Ringsted sundehdshus.

4.1 BYGGERIET

Der er forskellige funktioner i bygningen herunder blandt andet genoptræning, kli-

nikrum og kontorfaciliteter. Alle områder, anvendelser og funktioner i byggeriet skal

fastlægges og tilgodeses i forbindelse med udarbejdelse af brandstrategien.

Borgere, der skal til behandling, vil selv ankomme til Sundhedshuset, og der vil

ikke være sengeliggende til behandling. Indledningsvist er det oplyst af bygherre,

at der vil være tilknyttet medarbejdere til Sundhedshuset iht dokument 10.A_3, og

der vil være op til 50 borgere på samme tid. Der er i forbindelse med arrangemen-

ter i Café Ingeborg desuden op til 150 personer i bygningen samtidigt. Disse for-

hold skal indarbejdes brandstrategien. Ud fra bygherres oplysninger vil den mak-

simale personbelastning i bygningen således være 150 personer.

Områder, hvor borgere har adgang i Sundhedshuset, skal indrettes som anvendel-

seskategori 2 eller 3 alt efter den endelige personbelastning i de forskellige områ-

der i bygningen. Dette er aftalt med Ringsted Kommune på møde (afklaring ende-

ligt antal på projektmøde med bygherre XXX) 20xx. Områder, der alene indeholder

kontorfaciliteter, kan eventuelt indrettes som anvendelseskategori 1.


Side 17

Den endelige personbelastning samt fordeling af personer i bygningen skal fast-

lægges i brandstrategien af totalentreprenøren.

4.2 FLUGTVEJSFORHOLD

Flugtvejsarealer, herunder gange, trapper, flugtvejsdøre og friholdte arealer i rum,

skal dimensioneres i henhold til den givne personbelastning, og i øvrigt under hen-

syntagen til de forskellige funktioner og forskellige personer i bygningen.

De eksisterende flugtvejstrapper i bygningen forventes bevaret. Trapperne betjener

alle etager fra kælder til 1. sal og har udgang i stueplan.

Ved udarbejdelse af den endelige indretning skal det sikres, at alle områder har

adgang til flugtveje samt eventuelt redningsåbninger i det omfang, det er krævet i

bygningsreglementet.

Ved etablering af adgangskontrol skal det sikres, at flugtvejsforhold for personer i

byggeriet ikke forringes.

Der skal desuden sikres tilstrækkelig depotkapacitet, således at opmagasinering i

flugtvejsarealer undgås.

4.3 PASSIVE BRANDSIKRINGSELEMENTER

Omfanget af passiv brandsikring skal fastlægges i henhold til gældende bestem-

melser eller således, at der som minimum opnås et tilsvarende sikkerhedsniveau.

Etableres der glasadskillelser, skal brandstrategien tilgodese, at disse så vidt mu-

ligt placeres, så der kan anvendes brandmæssigt uklassificerede glaspartier. For

møderum og lignende med behov for diskretion skal der vælges løsninger, som

både tilgodeser diskretionsbehovet og behovet for tilstrækkeligt udsyn fra rummet,

såfremt udsyn er nødvendigt af brandmæssige hensyn.

Installationsgennemføringer og andre gennembrydninger i brandmæssige adskil-

lelser skal tætnes forsvarligt, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke

forringes. Dette gælder både nye og eksisterende gennemføringer og gennem-

brydninger. Lukninger og tætninger skal udføres med produkter, der er godkendt til

den aktuelle anvendelse. Alle brandtætninger skal mærkes af den virksomhed, der

udfører tætningerne, og det anvendte tætningssystem skal kunne identificeres. Der

skal tages hensyn til mulighed for udskiftning af installationer.

4.4 AKTIVE BRANDSIKRINGSANLÆG

Der skal etableres automatisk brandalarmanlæg (ABA) i bygningen. Øvrige aktive

brandsikringsanlæg skal etableres i henhold til gældende lovgivning under iagtta-

gelse af bygningens anvendelse, personbelastning og brandmæssige indretning.


Side 18

Etableres uklassificerede glasadskillelser mod for eksempel møderum, kan der

opstå krav om automatisk varslingsanlæg i bygningen. Dette skal fastlægges i

brandstrategien.

For sammenkoblede brandsikringsanlæg skal det sikres, at alle anlæg og indbyr-

des sammenkoblinger fungerer efter hensigten. Bygningens ABA-anlæg skal være

det styrende og overvågende anlæg. Sammenkobling og overvågning af brandsik-

ringsanlæg skal udføres i henhold til gældende standarder, og inden ibrugtagning

skal der udføres en udvidet inspektion/funktionstest og deraf afledt godkendelse i

henhold til DBI Retningslinje 006.

Der bør så vidt muligt etableres de nødvendige tiltag for at undgå svigt i de aktive

brandsikringsanlæg.

4.5 REDNINGSBEREDSKABETS INDSATSFORHOLD

Det skal sikres, at redningsberedskabet har forsvarlige muligheder for deres red-

nings- og slukningsarbejde i bygningen. Redningsberedskabets overordnede ind-

satsforhold for hele byggeriet skal beskrives i forbindelse med fastlæggelse af

brandstrategien.

Der bør i forbindelse med brandstrategien udarbejdes en oversigtstegning, der vi-

ser for eksempel tilkørselsveje og brandveje omkring bygningen, redningsbered-

skabets indtrængningsveje, placering af brandcentral med videre.

Der skal være mulighed for naturlig eller mekanisk røgudluftning af alle områder i

bygningen.


Side 19

5 KONSTRUKTIONER

Som udgangspunkt forventes eksisterende bærende og stabiliserende konstruktio-

ner bevaret. Nyindretningen bør indrette sig dette vilkår, hvor der indarbejdes en-

kelte nye dørhuller og nedbrydninger.

Hvis totalentreprenørens projekt indebærer konstruktive ændringer i forbindelse

med sammenbygninger eller i forbindelse med ombygninger, skal totalentreprenø-

ren projektere og udarbejde fuldt dækkende projektdokumentation for ændringerne

og eventuelle forstærkninger. Projektdokumentationen skal desuden omfatte æn-

dringernes/forstærkningernes betydning for de uændrede konstruktioner og for

fundamenter og jord. Projektdokumentationen skal endvidere omfatte interimskon-

struktioner. Projektdokumentationen skal dokumentere, at den ændrede bygning

opfylder gældende normer og standarder for konstruktioner, fundering og sikker-

hedsniveau, inkl. dokumenteation for fundering i forbindelse med sammenbygning i

kælder hhv stueplan.

Eventuelle forstærkninger må ikke være synlige i det færdige byggeri.

Totalentreprenøren skal gøre sig bekendt med det projektmateriale, der foreligger

for de eksisterende konstruktioner1. Det er uvist, om dette projektmateriale er fuldt

dækkende for de eksisterende konstruktioner, og om det kan danne fuldt dækken-

de grundlag for eventuelle konstruktive ændringer i bygningen. Hvis totalentrepre-

nøren finder, at den foreliggende dokumentation for de eksisterende konstruktioner

ikke er tilstrækkeligt grundlag for eventuelle påtænkte ændringer, skal totalentre-

prenøren udføre nødvendige undersøgelser og nødvendig supplerende dokumen-

tation. Bygherren udarbejder ikke dokumentation udover det allerede foreliggende

projektmateriale.

Projektdokumentationen skal opfylde kravene i SBI anvisning 223 og Eurocodes.

Projektdokumentationen skal blandt andet omfatte metodebeskrivelse, statisk do-

kumentation, eventuel geoteknisk projekteringsrapport, arbejdsbeskrivelser, ar-

bejdstegninger, myndighedsdokumentation og besvarelse af og implementering af

eventuelle myndighedskrav.

Projektdokumentationen skal være gransket og kvalitetssikret inden udførelse.

Granskningen og kvalitetssikringen skal dokumenteres.

Projektdokumentationen og dokumentationen for granskning og kvalitetssikring

skal på bygherrens foranledning fremsendes til bygherren.

1 Ringsted Komunens tegninger og beregninger vedr. eksisterende bygninger fremgår af

udbudsdokumenter iht. dokumentliste; Udbudsbilag 10.F.


Side 20

6 KOMPLETTERING

Generelt

Overalt indenfor matriklen skal indtænkes handikapvenlige løsninger. Her gælder

tilgængeliged for kørestolsbrugere, svagt gående, svagt seende og/eller konfuse

borgere.

Ledelinjer i hovedadgangsveje skal anvendes i gulvbelægninger såvel som i ter-

rænbelægninger. Bevidst anvendelse af farvevalg/skift som wayfinding for den

svagtseende/konfuse borger.

Der skal være tydelig forskel på gulv- og vægflader, ligesom døre skal fremstå ty-

delige ift. vægflader, evt. ved brug af kontrastfarver e.l. Dette er særligt væsentligt

for at synssvage borgere har bedre mulighed for at orientere sig. Der skal tydeligt

defineres overgange mellem gulve, vægge og døre for at underbygge en oplevelse

af tryghed for alle borgere. Generelt ønskes fra Bygherre en videreførelse af mate-

rialeholdning og kvalitet, som det ses i den eksisterende bygning, KLC.

I forhold til tilgængelighed i bygningen projekteres generelt iht. BR15. Dog er der

foretaget nogle opgraderinger for at øge tilgangeligheden for ældre- og handicap-

pede borgere. Dette gælder bl.a. gulve/dørtrin, dørbredder, handicaptoiletter,

gangbredder og vendearealer.

6.1 YDERVÆGSKOMPLETTERING, GENERELT

Som nævnt i Byggeprogram – del 1, skal kun få dele af de eksistrende ydervægs-

kompletteringerne renoveres/udskiftes. Ydervægskomplettering skal generelt udfø-

res med tilsvarende materialeholdning, som i den eksisterende bygning. Der øn-

skes fra Bygherre en videreførelse af materialeholdning fra den eksisterende byg-

ning, KLC.

Montage af kompletterende dele i ydervægge skal udføres til opfyldelse af samtlige

funktionsmæssige krav stillet for den enkelte bygningsdel.

6.2 INDERVÆGSKOMPLETTERING, GENERELT

Indervægskomplettering skal generelt udføres af standardiserede produkter af an-

erkendte fabrikater i henhold til gældende EN/DS/ISO-standarder og omfattet af en

branchekontrolordning.

Indvendige lette vægge udføres generelt i gips/stålsystem med teleskopløsning i

top og med en sådan stivhed, at planheden ikke ændres som følge af skiftende

rumtryk.

Der ønskes fra Bygherre en videreførelse af materialeholdning fra den eksisteren-

de bygning, KLC.


Side 21

6.2.1 DØRE OG INDVENDIGE PARTIER

Døre & karme

Døre og karme skal generelt være velegnede til byggeriets funktioner henholdsvis

administration, fællesfunktioner, og opfylde gældende myndighedskrav herfor. Ge-

nerelt vil låse og øvrige beslåning blive aftalt i forbindelse med projekteringen, og

der skal påregnes anvendelse af adgangskontrol i forbindelse med visse døre,

hvor også Privat lægepraksis på 1. sal skal have særskilt adgangskontrol.

Dørblade udføres robuste med glat overflade og hårde kanter. Beslåning skal være

dimensioneret i forhold til døres vægt og funktion. Der ønskes fra Bygherre en vi-

dereførelse af materialeholdning fra den eksisterende bygning, KLC.

Der skal medregnes etablering af automatiske døre, som skydedøre eller hængs-

lede døre på 1/3 af dørene i byggeriet.

Dørkarme udføres som træ.

Der skal etableres handikapvenlige løsninger – både ift. dørbredder og placering af

døre og der skal indbygges automatiske døre i hovedadgangsveje. TE skal være

opmærksom på krav om øget dørbredde til ny klinikrum.

Døråbninger skal have tilstrækkelig bredde til at sikre nødvendig transport af gods

til og fra forskelle funktioner i administrationen, klinikrum og eksisterende trænings-

lokaler, m.m. Øvrige dimensioner og venderadier er tilsvarende vigtige, herunder

dimensioner på ny personelevatorer. Døre skal udføres uden dørtrin.

Entredøre og døre i hovedadgangsveje og planlagte indendørsruter skal projekte-

res ud fra kvalitetsniveau A iht. SBI-anvisning 222, Tilgængelige boliger. Dette

gælder også ovennævnte adgangsveje til administration samt klinikrum og træ-

ningslokaler.

Øvrige døre projekteres iht. kvalitetsniveau B i SBI-anvisning 222, Tilgængelige

boliger.

Indvendige partier

Indvendige glaspartier skal udføres i stål- eller alukonstruktion. Der skal udføres

sikkerhedsglas, hvor dette er påkrævet. Indvendige partier skal generelt opfylde

myndighedskravene. 50% af glasarealet i indvendige glaspartier skal forsynes med

egnet folie for passende diskretion ift. indblik/udsyn.

Gangarealer

Gangarealer skal alle steder med borgeradgang anvises en minimumsbredde for

gange på 1,5 M og for vendearealer på min. 1,5x1,5 M iht. kvalitetsniveau B i SBI-

anvisning 222, Tilgængelige boliger.


Side 22

Handicaptoiletter

Handicaptoiletter projekteres iht. kvalitetsniveau A i SBI-anvisning 222, Tilgængeli-

ge boliger.1 stk. handikaptoilet skal indrettes pr. etage for personale hhv borgere

iht. rumprogram.

6.3 VINDUER OG UDVENDIGE PARTIER

Nye facadeelementer udføres i materialer og konstruktion, som er velegnede til

formålet og som opfylder myndighedskravene. Der ønskes fra Bygherre en videre-

førelse af materialeholdning fra den eksisterende bygning, KLC.

Designet skal være i harmoni med det eksisterende byggeris samlede udtryk og

opfylde alle krav til funktion, betjening af oplukkelige vinduesfelter, afskærmning for

sol, indblik, hygiejne, service og vinduespolering, energirigtige løsninger etc.

Udvendige adgange – nyt vindfangs parti ved ny sekkundær indgang samt udskift-

ning af transportporte – skal være arkitektonisk tilpasset og udføres hensigtsmæs-

sigt og i forhold til funktionen. Ved primære indgange regnes med anvendelse af

indgangssystemer, der hindrer trækgener.

Vinduespartier, som udsættes for direkte sollys inden for tidsrummet 05 – 18, skal

forsynes med nødvendig solafskærmning. Udvendig solafskærmning kan blive

nødvendig af hensyn til termisk indeklima og energibalance. Ved valg af solaf-

skærmning skal følgende kriterier opfyldes: Enkel brug og regulering, god holdbar-

hed og nem rengøring af både afskærmning og vinduer. Lyset må ikke forvrænges

(tones) af reflekterende belægninger, og udsyn ikke hindres i væsentlig grad.

Solafskærmning skal kunne styres manuelt af hensyn til blænding og indkig.

6.4 DÆK (UNDERGULVE)

Undergulve udføres således, at disse er bestemt for den anviste type gulvbelæg-

ning, og at der kan opnås den nødvendige trykstyrke. Undergulve skal kunne mod-

stå generelt slid og trafik. Der må generelt ikke være højdeforskelle imellem to rum.

Undergulve i vådrum udføres i henhold til bestemmelserne. Særlig opmærksomhed

på trinstøj, skal iagttages.

6.5 LOFTER (NEDHÆNGTE LOFTER)

Lofter udføres således, at både de akustiske, funktionelle, rengøringsmæssige og

æstetiske krav tilgodeses. Der ønskes fra Bygherre en videreførelse af materiale-

holdning fra den eksisterende bygning, KLC.

Kravene til indeklima og hygiejne gør, at lofter skal være lavemitterende og ikke

må kunne afgive eller ophobe støv – dokumenteret ved indeklimamærkning eller

tilsvarende dokumentation. Der ønskes en rimelig fleksibilitet i forbindelse med


Side 23

hyppig nedtagning- og genopsætning af lofter samt muligheden for at gennemføre

ændringer ved installationsbestykningen i lofterne.

Det er ikke et krav, at samme loftssystem skal anvendes overalt, men der skal væ-

re sammenhæng mellem loftssystemets design og materiale og funktionen i det

pågældende område.

6.6 OVERFLADER GULVE

Gulvbelægninger vælges ud fra hensynet til den aktuelle anvendelse, herunder

hensyn til slidstyrke, skridsikkerhed, hygiejnekrav, indeklimahensyn, statisk elektri-

citet, rengøringsvenlighed etc. Der ønskes fra Bygherre en videreførelse af materi-

aleholdning fra den eksisterende bygning, KLC.

Gulve skal være plane og kørevenlige for mobilt materiel og udstyr. Døre udføres

uden dørtrin. Endvidere udføres valget ud fra ønske om god komfort i relation til

arbejdsmiljøet, handikapvenlighed, sammenhæng med øvrige flader samt den

samlede arkitektoniske opfattelse af rum og områder. I bad og toiletrum skal gulv-

flader flisebeklædes.

Gulve projekteres iht. kvalitetsniveau A i SBI-anvisning 222, Tilgængelige boliger.

6.7 OVERFLADER VÆGGE

Der vælges overfladebehandling og materiale tilpasset de aktuelle funktions- og

udfaldskrav for det pågældende rum. Der ønskes fra Bygherre en videreførelse af

materialeholdning fra den eksisterende bygning, KLC. Alle vægoverflader skal væ-

re vaskbare med dækket og lukket overflade, så der ikke ophobes støv. Væggene

skal kunne tåle afvaskning med almindelige rengøringsmidler.

Overgang mellem vægflader og andre bygningsdele skal udføres, så den forløber

jævnt og afsluttes med overside i plan med tilstødende bygningsdele.

Bag håndvaske, rengøringsvaske, køkkenvaske ønskes særlig overflade eller ma-

teriale, som kan tilgodese hygiejnekrav og slid.

I bad og toiletter skal vægoverflader flisebeklædes.


Side 24

7 MEKANISKE INSTALLATIONER

7.1 GENERELT

Projektet skal indeholde alle nødvendige beregninger vedrørende fremtidige forsy-

ningsbehov, forventet energiforbrug og en eksakt beskrivelse af de projekterede

anlæg. Det renoverede byggeri skal opfylde Energimærke C, svarende til Energi-

renoveringsklasse 2 (RK2) i BR15. Opfyldelse af kravet skal dokumenteres af en

energirammeberegning iht. BR15 samt en opdateret energimærkning.

Overholdelse af krav til maksimale temperaturer om sommeren skal dokumenteres

med en simulering (for mest belastede rum), for eksempel med BSIM. Der indreg-

nes simulering for 2 rum i projektet. Se i øvrigt afsnit 3.4.

Der etableres energimåling af forbrug af vand, varmt brugsvand og varme. Målin-

gen skal ske elektronisk og forbruget skal registreres via CTS-anlæg. Målinger skal

overføres til XX Kommunes server. Alle tekniske anlæg skal styres, reguleres og

overvåges af CTS-anlæg med tilslutning til kommunens driftsafdeling. Anlægget

skal være kompatibelt med kommunens eksisterende CTS anlæg. Der henvises

endvidere til kapitel vedr. bygningsautomatik.

Vejledning i normer skal betragtes som krav og må kun afviges efter aftale med XX

Kommune.

Alle nye installationer skal være tilgængelige og servicevenlige og kunne udskiftes

uden bygningsmæssige indgreb. Alle nye skakte skal forsynes med lemme af til-

strækkelig størrelse for inspektion og reparation.

Arbejdet skal omfatte alle beskrevne og nødvendige leverancer og ydelser til fuld

færdiggørelse af anlæggene, klar til ibrugtagning. Der henvises i øvrigt til bilag x T,

Grænseflade til bygherreleverancer.

Dette inkluderer også alle nødvendige tilladelser, godkendelser, afprøvninger, ind-

reguleringer, målerapporter, vejledninger, drifts-, service- og vedligeholdelsesin-

struktioner.

Alle installationer skal overholde krav til sikring mod brand- og røgspredning, spe-

cielt henledes opmærksomheden på tætning af rør og ventilationskanaler, der pas-

serer brandsektionerende vægge og etageadskillelser.

7.2 SPILDEVAND

Kloaktilslutninger ændres som udgangspunkt ikke. Ringsted Kommune har iværk-

sat en tv-inspektion af kloakledninger i terræn og under bygning.

Hvis dele af afløbssystemet er defekt vil kommunen renovere strækningerne for

egen regning.


Side 25

Som led i kvalitetssikringen skal der ved byggeriets færdiggørelse afleveres doku-

mentation i form af en tv-inspektion for samtlige nye ledninger og evt. renoverede

ledningstræk.

Afløbssystemet skal i forbindelse med ændringer sikres mod rotter.

Der skal sikres mod evt. støjproblemer fra afløbsledninger fra spildevand og regn-

vand.

Udluftning som føres over tag skal placeres og udformes således, at der ikke op-

står lugtgener i bygningen via krydskontamination med friskluftsindtag.

Sikkerhedsventiler skal føres til gulvafløb i teknikrum.

Der skal etableres gulvafløb i teknikrum, toiletrum og brusebaderum.

Ved valg af rørmateriale og udformning af anlæg tages der hensyn til nødvendige

foranstaltninger for at sikre mod lydtransmittans, brand og rotter.

Alle ledninger skal være PVC-frie.

7.3 VAND OG SANITET

Eksisterende hovedforsyning forudsættes genanvendt uden ændringer. Dog leve-

res og monteres målertilbehør for overførsel af forbrugsdata via CTS.

Anlæggene skal opbygges, så bakterievækst undgås. Der skal monteres kugleha-

ne eller anden afspærring, så sanitet og armaturer kan udskiftes, og afspærrings-

ventiler på begge sider af reguleringsventiler, der indgår i regulering af anlægspa-

rametre, pumper og målere.

Sanitet skal være i en almindelig standard og generelt være nemt at rengøre.

I det omfang varmtvandsforsyning udføres med cirkulation, skal cirkulationen uden

for brugstiden kunne stoppes i de enkelte forsyningsområder via CTS-anlæg.

Varmtvandscirkulation skal være indreguleret ved manuelt indregulerede ventiler

eller ved termostatiske cirkulationsventiler. Indreguleringsindstillinger skal udleve-

res ved afleveringen af byggeriet.

Koldvandsystemet skal tilrettelægges så vandkvaliteten optimeres ved at sikre

koldt friskt vand på forbrugsstederne, hvor opholdstiden i rørsystemet er så kort

som muligt.

Armaturer bestykkes med mængdebegrænser. Dette skal sikres vha. vandbespa-

rende armaturer. Ved vask for rengøring undlades mængdebegrænsning. Der skal

være berøringsfrie armaturer på alle ofte benyttede håndvaske. Type og fabrikat

på berøringsfrit armatur skal aftales inden udførelse.


Side 26

Klosetter skal leveres med lille og stort skyl. Klosetter skal generelt være med eks-

tra højde. 1 stk. spuletoilet leveres og monteres efter nærmere aftale.

Synlige rør for brugsvand koldt, varmt og cirkulation, udføres af rustfri stålrør med

pressfittings. Skjulte rør udføres med PEX rør uden samlinger, ført i tomrør.

Fald på afløbsrør i bygning skal være minimum 20 ‰. Gulvafløb skal være med

rustfri karm og rist og med smørmembran i vådzoner.

Ved indbygning af komponenter skal det sikres, at disse er velegnede til den sted-

lige vandkvalitet og ikke medfører korrosion i installationerne.

Placering og isolering skal tage hensyn til at koldtvandsrør ikke opvarmes unødigt

og varmtvandsrør ikke køles.

Anbringes rør i rørkasser skal disse drænes så man hurtigt opdager eventuelle

lækager og deres placering. Låget på rørkasser skal let kunne af- og påmonteres.

I teknikrum etableres spulehane for varmt og koldt vand, der placeres nær ved

gulvafløb.

Der skal udføres 1 stk. udvendigt, frostsikret tapsted til gårdmandens brug. Dette

skal sikres mod misbrug.

Varmtvandsbeholder tilsluttes fjernvarmens primærside og dimensioneres for fjern-

varmeforsyningens sommerforhold, som er 60/40 ºC (40 ºC er maksimal returtem-

peratur). Brugsvandet skal under normale driftsforhold levere en temperatur på 55

ºC. I forbindelse med fjernelse af bakterier skal vandets temperatur under natdrift

en gang ugentligt, natten mellem fredag og lørdag, kunne hæves til 70 ºC. Anlæg-

get skal forsynes med regulering for styring af anlæggets effekt af en impulsvand-

måler for vandtilstrømningen til varmtvandsbeholderen, så vandet ikke "overbe-

handles".

For at sikre eliminering af bakterievækst etableres automatisk legionellaprogram

for varmvandsbeholderen styret af CTS-anlægget.

Temperaturen på koldt brugsvand skal være under 12 °C. Rørsystemet skal derfor

isoleres så langt frem som muligt mod tapstederne og rør skal tilstræbes ført uden

om varmezoner.

Håndvaske skal placeres, så de er let tilgængelige. De skal hænge i en passende

højde og have en passende størrelse.

Ringsted Kommune leverer papirdispensere, sæbedispensere mv., der skal opsæt-

tes i bygningen (jf. bilag x, Grænseflade til bygherreleverancer). Totalentreprenø-

ren monterer. De skal kunne ophænges i en passende afstand fra håndvask, sæ-

bebeholderens studs bør placeres minimum 20 cm fra håndvask.


Side 27

Der udføres et spejl ca. 56 x 80 cm med fasede kanter og spejlholdere.

Ved hvert wc skal opsættes toiletrulleholder og reserverulleholder samt knager til

tøj og holdere til "Madame-poser".

Ved handikap WC monteres to nedklappelige armstøtter.

I tekøkken etableres tilslutning til opvaskemaskine.

7.4 VARME

Der føres varme til radiatorer, gulvvarmeanlæg, konvektorer, varmeventilatorer,

ventilationsvarmeflader og varmt brugsvand.

Bygningen forsynes p.t. med xx. I nyt varmeteknikrum leveres og monteres nyt

veksleranlæg så der fremover bliver et indirekte anlæg. Eksisterende måler for af-

regning kan bevares. Anlægget tilsluttes CTS via M-bus kommunikation, se også til

afsnit vedr. bygningsautomatik.

Det skal påregnes, at rumtemperaturen i mange områder har været lavere ved den

tidligere benyttelse, end den vil blive fremover. Derfor vil der være behov for at fo-

retage en fuldstændig ny varmetabsberegning og fastlægge nye varmegivere der-

udfra.

Det skønnes, at det tidligere temperatursæt, der har været brugt i varmeforbrugs-

anlægget, er 70/50 ºC. Ved fremtidig vekslerdrift skal dette temperatursæt nedsæt-

tes for at undgå adfærdsregulerende afgifter.

Det er vurderet, at en del af fordelingsanlægget kan genbruges, men at en væsent-

lig del af radiatorer og konvektorer inkl. ovnstik skal skiftes.

Begrænsning af effekter skal tilstræbes, da den faste afgift er afhængig af den

maksimale effekt.

Dimensioneringsgrundlaget (temperaturer) er følgende:

Fjernvarmeside (primærside)

Sommer

T-frem: 60 ºC

T-retur: maks. 40 ºC

Vinter

T-frem: 70 ºC

T-retur: maks. 40 ºC

Varmeværkets tekniske bestemmelser skal til ethvert tidspunkt overholdes.


Side 28

Hovedpumpe og sekundærpumper skal alle være omdrejningsregulerbare energi-

pumper. Pumper og motoriserede reguleringsventiler skal udskiftes på blandekred-

se i teknikrum.

Alle defekte ventiler i øvrigt skal udskiftes.

Ventilationsvarmeflader skal forsynes med separate blandesløjfeanlæg monteret

tæt på varmefladerne og skal forsynes med en motoriseret tovejsventil.

Der monteres de nødvendige strengreguleringsventiler.

Termostatventiler skal skiftes under alle omstændigheder på radiatorer/ konvekto-

rer uanset om de bevares eller er nye.

Anlæggene skal i det fornødne omfang forsynes med snavssamlere samt med mu-

lighed for udluftning og aftapning. Der må ikke leveres og installeres varmeanlæg

med præfabrikeret automatik.

7.5 VENTILATION

Der henvises endvidere til Notat fra Ringsted Kommune – "Kravspecifikation til

Ventilationsanlæg i kommunale ejendomme".

Ventilationsanlægget skal være styret efter behov (VAV) ud fra CO2 og temperatur.

Aggregatet udformes med effektiv varmegenvinding, varmeflade samt posefiltre.

Om sommeren skal anlæg fungere uden varmegenvinding og med natkøling. Der

må ikke leveres og installeres varme- og ventilationsanlæg med præfabrikeret au-

tomatik.

Indtag placeres hensigtsmæssigt i forhold til trafikale forhold og andre forurenende

forhold på området. Afkast skal placeres, så der ikke sker krydskontamination med

indtag. Indtags- og afkastkanaler skal kondensisoleres.

Opbygningen af ventilationsanlæggene skal tage hensyn til det betjente områdes

funktion, intern og ekstern belastning samt energiforbrug. Der skal ved aflevering

af ventilationsentreprise forelægges beregninger og målinger af SEL-værdi og

varmegenvinding, der viser, at gældende krav i bygningsreglementet er overholdt.

Ved en opdeling af ventilation på anlæg skal der tages hensyn til de betjente rums

interne varmeudvikling og rummenes orientering med hensyn til solindfald samt

rummets brugstid.

Det skal dokumenteres, at der bag glaspartier, overalt i bygningen, kan oprethol-

des et behageligt indeklima. Dette skal blandt andet opnås ved at placere ventilati-

onsarmaturer hensigtsmæssigt. Se i øvrigt afsnit 3.4 vedr. krav til termisk indekli-

ma.

Elforbrug til lufttransport må ikke overstige:


Side 29

VAV: 2100 J/m3

Udsugning: 1000 J/m3

Ventilatorerne skal udføres med bagudvendte skovle og have en virkningsgrad for:

100 % luftmængde virkningsgrad = 60 %, 60 % luftmængde, virkningsgrad = 80 %

Dette sikres ved bl.a. at benytte gode armaturer og filtre samt effektiv ventilator og

motorer.

Ved temperatursættet Tude = -12 ºC/90 % RF og Tinde = 22 ºC/40 % RF stilles der

følgende krav til genvindingen:

Varmevekslere skal have en temperaturvirkningsgrad på min. 80 %.

Udsugningsanlæg

Der skal etableres kontroludsugning for grundventilationen af toiletter, bade- og

omklædningsrum, tekøkkener, depoter, teknikrum og rengøringsrum.

Der etableres direkte udsugning fra kopimaskiner o. lign. Se afsnit 3.4 vedr. krav til

luftskifte.

7.6 TEKNISK ISOLERING

Installationer isoleres efter gældende normer.

Rørgennemføringer i dæk og vægge skal udføres i henhold til DBI vejledning 31.

Synlige rør afsluttes med en rengøringsvenlig isoleringsafslutning. Rør og CTS-

forbundne komponenter mærkes. Alle rør mærkes ved afspærringsventiler, på

begge sider af væg- og dækgennemføringer og ellers pr. løbende 10 m elinstallatio-

ner.

7.7 HØJSPÆNDINGSFORSYNING

Der forudsættes ikke at skulle ske ændringer på højspændingsforsyningen.

7.8 LAVSPÆNDINGSFORSYNING

7.8.1 KRAV OG FORUDSÆTNINGER

Der etableres xx stk. ny hovedtavle for bygningen, der via fordelingstavler forsyner

undertavler, gruppefordelingstavler og tekniktavler via hovedkabler.


Side 30

7.8.2 FORSYNINGSFORHOLD / FORSYNINGSBEHOV

Den endelige forsyning udføres som et TN-S system. Alle hovedkabler udføres

som PVC – og halogenfrie kabler og udlægges for en udvidelse på 25 %. Alle ho-

ved- og gruppekabler for en maksimal belastning på 75 %, under hensyntagen til

varmeafledningsforhold mv.

Den nuværende tavle er udlagt for 250A. Det forventes som udgangspunkt at kun-

ne dække det fremtidige behov. Forsyning undersøges med DONG.

7.9 LAVSPÆNDINGSINSTALLATIONER

Installationerne i det eksisterende byggeri demonteres og bortskaffes. Der regnes

udført nye installationer overalt.

Udvendig belysning og belysning af adgangsforhold og cykelparkering skal regnes

videreført i projektet, men tilpasset placeringen af nye tavler og disses placering.

Det forudsættes, at eksisterende jordingsanlæg og evt. lynbeskyttelse videreføres,

men ligeledes tilpasset den nye hovedforsyning.

Installationerne skal overalt, med undtagelse af teknikrum, være skjulte. De elektri-

ske anlæg skal i tavler og tilhørende forbindelser have en systematisk og over-

skuelig identifikation. Nødvendig automatik for en god drift skal sikres.

Der skal indbygges god installationsfleksibilitet, der tilgodeser den rytme der er i et

moderne kontorhus, flyt af arbejdspladser, ændrede indretninger osv.

Der etableres eltavler og krydsfelter på etagene ud fra betragtninger i funktioner og

behov.

Der etableres et struktureret føringsvejsprincip, med kabelstiger i skakte, gitter og

kabelbakker over nedhængte lofter, primært placeret i gangforløb. Tavlerum og

skakte vil blive brugt som lodrette føringsveje mellem etagerne.

Føringsvejene vil blive forsynes med det antal nødvendige spor for en korrekt op-

deling af installationstype, stærkstrøm, svagstrøm, it, maskininstallationer mv.

Installationsprincipper, hvor der er lagt vægt på, at funktionerne til betjening af el

anlæggene er placeret, så der er et naturligt tilhørsforhold mellem betjeningsstedet

og funktion. Derved tilgodeses arbejdsfunktioner og bygningslogistik i et moderne

byggeri samt fleksibilitet.

Materialer og komponenter ønskes i så få og ensartede typer som muligt.

Der skal som minimum langs én væg, ydervæg hvis det er muligt, i kontorer, mø-

derum og andre rum etableres installationspanel.


Side 31

Installationspanel skal pr. arbejdsplads (arbejdsstation) have 1 stk. 230 V stikkon-

takt til it, 1 stk. 230 V stikkontakt til belysning, 1 stk. dobbelt PDS-stik / 2 medarbej-

dere.

I alle gangafsnit pr. påbegyndt 15 m afsættes til rengøringsbrug 1 stk. 230 V stik-

kontakt med jord tilsluttet selvstændige grupper.

Forsyningen skal opbygges med minimum 30 % udvidelsesmulighed og med mu-

lighed for tavleudvidelser.

Der etableres diverse stikkontakter og udtag i tekøkkener mv. herunder forsyning til

kaffe-, og vandautomater, køleskabe, opvaskemaskiner, elkedler, kopi- og arkiv-

rum, cykelskure, containergårde samt rengøringsstikkontakter mv. Alt monterings-

materiel opmærkes med tilhørsforhold.

I hvert lille møderum etableres en arbejdsstation og et dobbelt pds stik i større mø-

derum placeres 3 stk. arbejdsstationer og 3 dobbelte pds stik.

Der udføres installationer for alle mekaniske anlæg som VVS, ventilation og hårde

hvidevarer.

Behov for 400 V skal afklares/ kortlægges af TE under projektering. Som minimum

indbygges 400 V i køkkener, teknikrum og rum til teknisk personale.

Belysning

Der etableres udvendig oplysning adgangsveje hvor belysning placeres på bygnin-

gen, en belysning der både illuminerer og skaber en kriminel- og tryghedsbelysning

af området.

Der etableres belysning ved port og på aflæsningsareal bag bygningen. Hvor det

vurderes aktuelt, tages der hensyn til vandalsikkerhed for hvad angår placering af

betjeningsudstyr og armaturer.

Belysningsanlæg dimensioneres efter DS/EN 12464-1 og BR15 men designes så-

ledes, at anvendelse af lyskilder med den laveste miljøbelastning, høj virknings-

grad og længste levetid anvendes.

Der tages udgangspunkt i LED-belysning i den udstrækning funktionalitet og arki-

tektur tillader det. Anlægget opbygges således, at der er stor variation i lysintensi-

teten og farverne, hvilket opleves som en stor kvalitet af det personale som skal

arbejde på stedet. Ydermere opbygges belysningsanlægget med dæmpning, af-

hængig af dagslysniveauet i de enkelte områder/lokaler.

Styring af belysningsanlæg skal sikre, at lyset er slukket mest muligt og dermed

kun er aktivt, når behovet er til stede, og i den mængde der er behov for. Endvide-

re styres birum med traditionel PIR-detektor.


Side 32

For at tage højde for skærmarbejdspladser, vælges armaturer med så lavt et

blændingstal som muligt.

Anlægget opbygges i zoner, udføres med tilstedeværelse- og dagslysregulering,

samt andre tiltag for at nedbringe elforbruget, og øge levetiden. Tændinger i lokaler

med facader, opdeles generelt i to zoner, en facadezone og en midterzone. Alle

zoner forsynes med automatisk dagslysregulering, så lysintensiteten tilpasses det

aktuelle rum. Denne lysregulering kan styres rum vis. Der ønskes kun i begrænset

omfang PIR-detektorer. Der skal etableres en central kontakt pr. etage der tæn-

der/slukker alt lys på etagen for vagt/rengøringspersonale.

Belysningsarmaturer, der opsættes, er af høj kvalitet, tilpasset bygningens indven-

dige udformning. Se i øvrigt afsnit 3.5 Optisk indeklima.

Der udføres den lovpligtige sikkerhedsbelysning. Anlægget udføres som et centralt

anlæg, med overvågning, med alarm ved defekte lyskilder, sløjfer eller på anden

måde anlægget ikke er funktionsdygtigt. Eksisterende anlæg kan evt. genanven-

des.

7.10 BYGGETEKNISKE SYSTEMER (BMS-SYSTEM)

KS Bygherren ønsker at levere komponenter, automatik- og krafttavle til varme- og

ventilationsanlæg samt dokumentation og indregulering af automatikken.

Entreprenøren skal udarbejde et komplet CTS projekt med komponentbestykning

af samtlige anlæg.

Bestykningen skal være i henhold til de illustrative eksempler i bips tegningsstan-

dard C203 del 7, Bygningsautomatik.

Ud fra dette projektmateriale vil bygherren indkøbe og levere automatikken til en-

treprenøren.

Der må ikke leveres og installeres varme- og ventilationsanlæg med præfabrikeret

automatik.

KS Bygherren leverer:

Automatik- og krafttavle, dokumentation for automatik, punkttest af automatik,

indregulering af automatik.

Komponenter, f.eks. motorventiler, temperaturfølere, trykfølere, fugtfølere og

pressostater.

KS Totalentreprenøren leverer:

Komplet projekt.

Samtlige elinstallationer, også for alle monterbare bygherreleverancer.

Netværksforbindelse til CTS-tavle.


Side 33

Montage af samtlige komponenter, også alt leveret af bygherre:

Pumper, ventilatorer, frekvensomformere, spjældmotorer

Dokumenteret indregulering af luft og vand

Dokumenteret test af samtlige elinstallationer.

CE-mærkning af alle anlæg i henhold til maskindirektivet, samtlige tilhørende

dokumenter samles i en mappe der afleveres til bygherren.

7.11 INFORMATION TECHNOLOGY CABLING (ITC)

KS Der forventes etableret min. xx stk. krydsfelter et placeret i kælderen og xx stk.

placeret på 1. sal ved privat lægepraksis. TE må vurdere om der er behov for yder-

ligere krydsfelter. Krydsfelter placeres så vidt muligt i eget rum, krydsfelt skal være

forberedt for lås (bygherre leverer lås), der skal være fri plads på min. 2 sider af

skabet og min 1. m. foran låge. Kabling til krydsfelt skab må ikke umiddelbart være

tilgængelig.

Der etableres fiber kabling mellem de enkelte krydsfelter med en 8 parts OM3 fi-

ber, min. 4 par skal konnekteres. Der etableres kobberkabling fra krydsfelter til stik

Cat. 6AE U/UTP. (min. 1000 Base-T Ethernet).

Bygherre etablerer selv ekstern forbindelse til kommunens it-net der afsluttes i

kælderen.

Der etableres et dobbelt pds stik pr. hver anden arbejdsplads. (Type A hhv B, C, D

samt faste arbejdspladser i klinikrum og samtalerum) Der etableres 1 stk. 230V it

stik (it stik er placeret på egen gruppe) og 1 stk. 230V stik til andet udstyr pr. ar-

bejdsplads uden afbryder.

Der etableres 20 stk. dobbelte pds stik til trådløse netværks punkter på loftet i stu-

en og 1. sal. Samt dobbelt 230V stik pr. dobbelte pds stik. it-afdelingen skal god-

kende forslag fra TE til placering.

Der skal udarbejdes testrapport på alle stik og forbindelser ifm. afleveringen. Der

udarbejdes dokumentation for kabelføring og placering af alle it-stik.

Derudover placeres stik til infoskærme, projektorer, tidsregistreringssystem, printe-

re.

Der benyttes primært mobiltelefoni og enkelte ip-telefoner og etableres derfor ikke

fastnet telefoni, der kan dog være behov for fastnetstik ifm. elevator, og andre

alarmer.


Side 34

7.12 SIKRINGSANLÆG

KS Der etableres følgende sikringsanlæg som bygherreleverance:

AIA (indbrudssikring af facader vinduer/døre)

ADK på 3 yderdøre – port, personaleindgang og cykelkælder. Alt efter opde-

ling af bygningen i sektioner sættes der adgangskontrol på enkelte områder.

Der etableres trækrør for adgangskontrol for port. Dette skal tænkes sammen

med evt. belysning.

TVO der kan efter XX Kommunes vurdering opsætning enkelte videokameraer

på bygningen.

TE skal medtage føringsveje og evt. 230V og it-stik til sikringsanlæg.

7.12.1 BRANDSIKRINGSANLÆG

Der etableres fuldt dækkende ABA-anlæg for bygningen. Der etableres ABDL- an-

læg for udvalgte døre ift. den konkrete indretning og sektionering.

7.13 TRANSPORTANLÆG

Eksisterende elevator renoveres og ombygges med udskiftning af oliebeholder og

automatik. 3 af de 6 døre i den ene side af elevatoren blændes og der isættes 3

nye automatiske døre. Elevatorstolen opdateres med nye paneler, håndlister og

nyt betjeningspanel.


Side 35

8 INVENTAR

Fast inventar og udstyr til kontor-, møderum og klinikrum, reception, skranke, om-

klædning, tekøkkener og toiletter/bad bestykkes med moderne, ergonomisk inven-

tar fra anerkendt leverandører.

Der henvises til bilagx x x TEK, Grænseflade til bygherreleverancer hvori fast og

løst inventar og udstyr er præciseret herunder ansvar/leverance af installatio-

ner/montage af inventar og udstyr.

8.1 FAST INVENTAR

Det anvendte faste inventar skal være et modulært gennemarbejdet system, der på

en enkel måde er fleksibelt og foranderligt. Et system hvor fremføring af tekniske

installationer og udtag er en integreret del af konceptet og i de enkelte elementer.

De enkelte elementer skal såvel i design som i funktion fremstå som godt design.

Følgende oplistning af fast inventar er på nuværende tidspunkt en foreløbig over-

sigt for de fast inventartyper, som indgår i byggeriet. Totalentreprenøren skal ind-

arbejde fast inventar i det overordnede layoutforslag og installationsdisponering.

Eksempelvis:

Sanitet og toiletbestykning

Receptionsskranke

Omklædningsskabe (genbruges fra eksisterende omklædningsområde)

Fast inventar i kontor/administrationsområder

Fast inventar i rengøringsrum

Tekøkkenudstyr

Bygningens ret små vinduer og forholdsvise store gulvarealer udfordrer kravet til

passende dagslys. Inventarets overflader skal derfor holdes i lyse toner.

8.2 SKILTNING

Totalentreprenør skal designe og levere den indvendige skiltning, som skal følge

det eksisterende design. Bygherre leverer den udvendige skiltning. jf. Bilag xx TEK,

'Grænseflade til bygherreleverancer'


Side 36

Skilte skal designes, så det harmonerer med byggeriets arkitektoniske udtryk. To-

talentreprenør skal levere den faste skilting med angivelse af rumnummer mv, men

systemet skal være fleksibelt, så brugerne selv nemt kan skifte navne og titler på

skiltene efterfølgende.

Skiltningen skal indtænkes handikapvenlig. Skiltning skal med hensyn til design og

placering være gennemtænkt i forhold til kørestolsbrugere, svagt seende og/eller

konfuse borgere.

Grafiske løsninger skal medvirke til at formidle identitet og forskelligheder imellem

de forskellige områder offentligt/ikke offentligt, administration, fællesfunktioner, ek-

sempelvis i form af forskellige print på facader, glas, døre og skillevægge.


Side 37

9 DRIFT OG VEDLIGEHOLD

Driftsmæssige hensyn skal i høj grad tænkes ind i bygningens grundlæggende di-

sponering.

De omkostninger og ressourcer, der knytter sig til drift og vedligeholdelse af en

bygning i dens levetid, overstiger erfaringsmæssigt langt de tilsvarende omkost-

ninger ved byggeriets opførelse. Detdet har derfor stor betydning ud fra både et

økonomisk og et miljømæssigt synspunkt, at driftshensyn indgår som en design-

parameter i alle faser af projektets udvikling, på lige fod med andre krav.

Med henblik på at imødekomme dette skal der fokuseres på følgende:

Den daglige, primære anvendelse af byggeriet

Fleksibilitet og tilpasningsevne til skiftende indretning

Lang/nødvendig levetid, minimal vedligeholdelse og lille udskiftningsgrad

Minimering af de årlige omkostninger til drift, energiforbrug, vedligehold og

udskiftning af bygningsdele

Rengøringsvenlighed og let adgang til servicering og udskiftning.

Der valg, der træffes i forbindelse med planlægningen af ombygningsarbej-

det/renoveringen, har som nævnt afgørende betydning for hele den efterfølgende

driftsperiode. For at sikre en teknisk og økonomisk optimal drift skal en proces i

form af temaworkshops startes op i den indledende projektfase, således at der op-

stilles en målsætning for driften så tidligt som muligt.

9.1 KRAV TIL DOKUMENTATION OG

DRIFTSGRUNDLAG

Dokumentation af byggesag og driftsdokumentation afleveres iht. bilag xx TEK,

IKT-ydelsesspecifikation med bilag.

9.2 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FOR

TOTALENTREPRENØREN

Ringsted Kommune har en række konkrete ønsker til drift og vedligeholdelse af

byggeriet. Punkterne skal konsekvent inddrages af totalentreprenøren, når der pro-

jekteres:

Hvordan udskiftes en komponent ved nedbrud? Kræves der materiel til det?

Hvordan bringes det frem til og anvendes på stedet? Bygherre ønsker simple

løsninger.


Side 38

Kan almindeligt forebyggende vedligehold foretages fra almindelig arbejds-

højde? Bygherre ønsker gode pladsforhold.

Hvordan påvirker vedligehold af bygningsdelen øvrige brugere af bygninger-

ne? Skal større dele af det tekniske udstyr tages ud af brug mens vedligehold

foretages? Bygherre ønsker mulighed for sektionsvis afspærring.

Hvordan rengøres en bygningsdel? Kræves der materiel til det? Kan gulvbe-

lægningen bære materiellet?

Hvad koster det, at vedligeholde og energiforsyne bygningsdelen? Bygherre

ønsker lave driftsomkostninger.

Hvad koster det, at udskifte en bygningsdel? Levetid på bygningsdel? Bygher-

re ønsker lange levetider.

Er bygningsdelen en standardvare med flere mulige leverandører? Bygherre

ønsker fleksibilitet.

Hvordan tjekkes korrekt funktion af bygningsdel? Bygherre ønsker systema-

tisk tilsynsplan og alle indreguleringsrapporter.

Er grænsefladerne imellem installationer/fag driftsmæssigt koordineret?

Bygherre ønsker målere placeret, så aflæsning er let. Der skal være mulighed

for etablering af fjernaflæsning.

9.3 DRIFTSMÆSSIGE BRANDFORHOLD

Det er vigtigt for sikkerheden i bygningen i tilfælde af brand, at de aktive samt de

passive brandsikringsforanstaltninger fungerer efter hensigten.

Det skal sikres, at bygherres driftsorganisation modtager tilstrækkelig information

om den brandmæssige drift og vedligeholdelse af bygningen, så det kan sikres, at

brandsikkerheden opretholdes i hele bygningens levetid, herunder at eventuelle

forudsætninger for brandstrategien til stadighed efterleves. Der kan for eksempel

være særlige krav til driftsorganisationen eller begrænsninger på anvendelsen af

forskellige rum i bygningen.

Det gælder generelt for alle dele af brandsikringen, at der så vidt muligt skal væl-

ges de løsninger, der er mest enkle at etablere samt at vedligeholde, inspicere

med videre i driftsfasen.


Side 39

10 ILLUSTRATIONER(SKAL

OPDATERES)

Illustration 1 Tabel over samtidighedsfaktorer i forskellige rumtyper 7

Illustration 2 Tabel over varmebelastninger i kontor- og mødeområder samt

trænings- og behandlingsrum. 7

Illustration 3 Tabel over minimumskrav for indeklima i rumtyper 9

Illustration 4 Konkrete krav til termisk- og atmofærisk indeklima i rumtyper 10

Illustration 5 Krav til luftlydsisolation 13

tekniske krav og forudsÆtninger · 2017-04-25 · rumrum regnes som kontorarbejdspladser. aktuel...

Documents