Danske volunlører på fel Jizreel somneren 1990 (Foto: Knsla Rosenlund Larsen)

Spændende udgravninger i 1991Planlægning af næste sæsons udgravnlnger i lsrael er i fuld gang. Se skab forBibelsk Arkæo ogi har valgt igen at satsepå et af de største udgravnings-projekter: udgravningen i Tel JizreelI sommeren 1990 var knap 20 danskerealsted og kom hjem med mange godeoplevelser og erfaringer.I sldste nummer af TEL blev der sat fokuspå netop denne første sæson på TelJizreel. Også i 1991 kan vi tilbyde engrupperejse til Tel J zreel. Som nogetnyt har vl desuden skaffet kontakt ttl den-egel 'ovelde Ldgravling af Tel Hazo' i

dct nordlige lsrae.

Hårdt arbejdeFor at kunne deltage i en udgravning skalman være over 18 år. Der er ingenaldersgrænse op ad, men det kræver etgodt helbred at arbeide I den stærkevarme. Arbejdet er hårdt, men der e'overdækning over de fleste arbeldsområ-d er.For at undgå de varmeste timer omeftermiddagen står man op med solen.Efter en let morgenmad arbejder mannogle I mer irden der store morgen-madspause. Derefter arbejdes indtil overmiddag. Eflermiddagen er fri. Sidst pådagen skal dagens høst af potteskår

vaskes og renses. Nogle aftener bl,verder a(angeret forskelli ge aktiviteter.

Stor oplevelssAl derlage ren arkæologisk udgravnrnger en virkelig alternativ sommederie. Ny'an

kommer til at arbejde sammen medmennesker fra mange forskellige lande.Man befinder sig iet moderne land, mengraver efter krukker og potteskår, der er3ooo år gamle.På srde 5 g,ves der nærmere oplysr ngerom udgravningsprojekterne i sommeren1gq 1

tm

Flotte fund i Nami-udgravningen

Michal Arlzy renser krukke på Nami-udgravningen.

Udgravnlnger i Nami området ved kystensyd for Haifa i lsrael har bragt noglemeget fine lund for dagen.Udgravn ngerne begyndte i 1985. Engruppe danske studerende fra CarstenNiebuhr lnstituttet ved KøbenhavnsUniversitet deltog allerede i det første årsudgravninger.Nami-området var beboet I det 2. årtusind f.Kr. Udgravnrngerne går altsåtilbage t perioden, inden israelitterne

kom til dette område. Fundene kaster ny1

lys over lvet hos de folk, der levede i

området inden israeiitterne.Udgravningerne ledes af den israelskearkæolog Dr. Michal Artzy. På side 3'4fortæller hun om området og nogle af despændende fund.

Med kælderen fuld al historieEksperterne havde afuist dem. Det villevære spild af kræfter at gå igang med enudgravning i kælderen under Sieben-berglamiliens hus. Men Theo Siebenberggav ikke op. En enorrn indsats af tid ogpenge gjorde eksperternes afuisning tilskamme. I dag er Siebenberg-Huset et afJerusalems nyeste museer.

UdgravnlngDet hele begyndte i 1967. Theo Siebenberg, der stammer fra en rig jødisk familiei Belgien, var året før emigreret til lsrael.Sammen med sin israelskfødte hustruMiriam boede han i Haifa. l',4en da lsrael i

1967 erobrede hele Jerusalem, ønskedefamilien at slå sig ned i Jerusalems gamlebydel. Her købte de et hus i det ødelagte1ødiske kvarter nær vestmuren.

I årene efter 1967 begyndte israelskearkæologer en lang række udgravningerog arkæologiske undersøgelser i Jerusa-

lem. Theo Siebenberg mente, at kælde-ren under familiens store nyerhvervedehus måtte være et godt sted at grave.Men der var hverken midler eller interes-se for en udgravning netop d6r.I stedet begyndte Siebenberg selv atbeskæftige sig med arkæologi. Elternogle år opnåede han tilladelse fra detisraelske Department of Antiquities til atstarte en udgravning.

De første to år af udgravningen blev derikke fundet noget nævneværdigt. Men såbegyndte fundene at dukke op : potte-skår, krukker, smykker, redskaber ogmønter. Mange al tingene stammer fratlden inden Jerusalems ødelæggelse år70 e.Kr. De murrester, der blev fundet, errester af rigmandskvarteret i Jerusalempå Ny Testamentes tid.

uleurnEfter 16 å,rs udgravning og en investeringpå over tre millioner dollars har Sieben-bergjamilien nu gjort huset tilgængeligtfor offentligheden.Sammen med flere lignende museer r

den iødiske bydel i det gamle Jerusalemer Siebenberg-museet i dag med til atanskueliggøre den katastrofe, der ramteJerusalem iår 70.Men museets egen historie er samtidig etvidnesbyrd om, at katastrofen dengangikke betød afslutningen på det jødiskefolks historie. For som Theo Siebenbergselv udlrykker det: -Her strømmer lor-nemmelsen af den jødiske historieskonlrnuitet lige op af kælderen. Her var vr.Og her er vi.

oa

Foto: Theo Siebenbery med medhjælpe-re under udgravningen.

A.]å(E-,T SR.ADIO OG TV

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

De bibelske tekster fremhæver oftehistoriske beg venheder ogforhold. Det skete faktisk ! Dethistoriske element understreger, atBlbelen hand er om vor virkelighed.Hvls man vil studere de historiskerammer lor det bibelske budskabpå en seriøs rnåde, er arkæologienuomgængelig. Derfor er den id6,som'Selskab for Blbelsk Arkæologi'står fol storartet.

UdgravningerNami-orrtrådet

Af Dr. N4ichal Artzy, Haifa.Oversat af Hilda Bojesen

Dr. Michal Artzy leder Nami udgravningerne

Meget er sket i Nami'projektet siden engruppe danske studerende foretogurdersøge'se' a{ området r 1985 86.Studerende fra Carsten Niebuhr lnstitut-tet, såvel som fra Århus og andre institut-ter iKøbenhavn deltog ide somre ienundersøgelse af området under ledelseaf Dr. [,4]chal Artzy, der på det tidspunktunderviste i Danmark.Dengang koncentreredes undersøge ser-ne om landområdet inden for en radius afto km fra Te Narni. Holdet lokaliserede etområde sydøst for Tel Nami, hvor der blevfundet Mellem Bronze lla keramik ( seordlorklaringen efter artiklen ). Et andetområde ,nu kaldet Nami Øst, blev fundet75 meter øst for tellen under sandet.Nami Øst blev opdaget om vinteren, tordider da er mindre sand i området efterstormene. Man ved nu, at Nami Øst erstørre end Tel Nami, og at den var beboetisamme periode som tellen, nemligMe le'n B'orze lla og Sen Bronze ll .

Dansl.e ar<æologer har deltaget i Namudgravningerne i alle so.nre siden 1975.

Områdets geogmliKyststrimlen vest for Karmel bjergkædener karakteristisk ved en række parallellelave sandstenshøjdedrag, Tel Nami er endel af det vestligste hØjdedrag, somligger næsten fuldstaendlg under vand.Tel Nami danner en halvø, der strækkersrg ca. 150 meter ud i havet i en høide afca. I meter over normal vandstand.Et vigtigt kendetegn for området erl',4e'arot-flodens løb og udmunding.Floden udspringer på Karmel højdedra-get, krydser det største af kurkar højde-dragene for ti sidst at strømme ud i havetnær Tel Namr. Det er af yderste vigtighedat kunne lokalisere. hvor den udmundedei oldtiden. I nutiden har vandløbet ikkenoget udpræget udløb, da dets vand-mængde inddæmmes for at forsyne delokale liskedamme. Gamle kort, som foreksempel de der blev tegnet af Napole-ons hære, og luftfotografier antyder, atudløbet iden seneste fortid gentagnegange har skiftet fra et punkt nord fortellen til et punkt syd for den.Et andet vigtigt geografisk punkt errnarsk-området øst for Tel Nami.Dette område benyttes nu som kunstlgetiskedamme og er endnu omringet afrørkrat, som antyder, at bassinerne rnåhave været en naturlig sump eller enlawandet sø med tilløb fra floden.

Fundene i Nami-området har internationalkarakter. Og det er ikke nogen overras-kelse. Nami blomstrede i det 2. årtusindef.kr.som delvist er kendt lor internationaleforbindelser mellem områderne ved detøstliqe N,4iddelhav. Ydermere er stedetseneste eksistensberettigelse, at det liggernær havet og er velegnet som anker-plads.Blandt de mange luksusting, der erfundet ved Nami, er nogle bronzekar(både til hverdags- og kultisk brug), guld-og sølvsmykker, elfenben og talrigekeramiske genstande fra fjerne lande.I det 13. århundrede f.Kr. blev der byggeten fæstningsvold omkring en del af tellen.Derved f ormindskedes bosættelsesområ-det. På toppen fandtes en helligdom.Dele af der b ev Ldgravet ' IgB9 NamiØst blev på denne tid anvendt sombegravelsesplads. Konstruktionen affæstningsvolden på tellen og beskyttel-sen af Nami Øst som gravplads kansandsynligvis tilskrives havets stigen idet2. årtusinde f.Kr. Det var på gravpladsen,at vi fandt de genstande, som jeg gernevil diskutere her

udvindes opium. Røgelsesstativet bæreren snordekoration og har tre klokkelig-nende forme fastgjort til toppen. Dissebjælder repræsenterer eventuelt entengranatæblet eller f røkapslen.Spørgsmålet om, hvad de blev brugt til,kan måske delvis løses ved hjælp afreliefler fra samme periode. På relietfer,som skildrer belejringerne af byerne idetkanaanæiske område, udfØrt af Seti l,Ramses ll, Mereneptah og Ramses lll,ser man en kultisk begivenhed, derioregår inden for murene. Blandt andre erder sædvanligvis en skægget mand, derholder et røgelseska( hvorfra der stigerrøg op. Andre af deltagerne i kulten serud til at være involveret i barneofringer.Et andet sted, hvor denne type røgelses-kar forekommer, er på et maleri i denegyptiske vesir Kenamon s grav. Billedetviser fremmede både. der ankommer tilEgypten. På hver båd ser man køb'mænd, der bærer et af dlsse røgelseskar,mens de takker deres guder fo( at de ernået sikkert frem.

(fortsæftes side 4)

Bronzealderens både har kunnet sejle fra Bronzekarhavet op ad floden til sumpen. Søen eller I en af gravene fandt vi et røgelseskar afet område i udmundingen kan have bronze samt to bronzesceptere. Denskaffet oldtldens søfarerne en sikker håndværksmæssige dygtighed er for allehavn, på et tidspunkt hvor kunstige havne tre genstandes vedkommende fortrinligendnu ikke fandtes. Forandringer i og deres bevarelse forbløffende. Afvandstanden ændrede kystlinien, hvilket sceptrene, der er omrent 30 cm lange,igen resulterede i har det ene et granatæble foroven, mensændrede bopladsmØnsire i området. det andet kunne være en forenklet form

af et granatæble eller frøkapsel fra denSpændende lund dyrkede valmueblomst, hvoraf der

Udsigl fra Nami Øst mod Tel Nami og Middelhave(

Potteskår og krukkerI sommersæsonen 1986 blev der fundetnogle potteskår, som kunne stamme frade såkaldte ' Collared Rim Jars' (seordforklaringen). De blev fundet isandeti områder, hvor lagene er vanskelige atforstå. lsommeren lgBB dukkede der enhel beholder af samme type ('CollaredBim Pithos') frem, efterfulgt næstesæson al llere beholdere både pågravpladsen og på selve tellen.

Disse speciele krukker blev dateret tildet 13. århundrede f.Kr. på grund alderes indhold og deres omgivelser. I

denne periode kan der ifØlge denbibelske beretning ikke regnes mednogen rsrae'ih'Sk aktivrter på kystenFundene lra Nami sætter således spØrgs-målstegn ved nogle af teorierne omdenne type af keramik

Fortaat udgravningerDer er mange andre spørgsrnå1, somudgravningerne ved Tel Nami har bragtfrem. På dette sted, der indtil fornylig blevbetragtet som værende af mindrebetydning, blev der opgravet skatte frabåde Mellern Bronze lla og Sen Bronze ll.Her blev fundet genstande fra fjernesteder som kysterne ved det ÆgæiskeHav, Anatolien, Cypern, Egypten ogSyrien. Der er endog spor af de gådeful-de' Havfolk'( se ordforklaringen ).Efter en pause i udgravningerne isom-meren 1990 planlægger vi at vendetilbage til stedet til endnu en sommersæson i 1991. Udgravningerne vil finde stedfra 2. luni til 12. juli. Det er vort håb, atder igen vil komme danske deltagere,såvel som studerende fra lsrael ogmange andre lande til endnu en sæson,over og under vandet i ' The NamiRegional Projekt'.

ORDFORKL^RING!Mellem Branze lla: ca 2000, 1800 f .Kr.Sen Bronze ll: ca 1400-1200 f.Kr.Collared Rim Jars: En type keramik,der under krukkens rand har fået tilføjeten fremskudt kant, en 'Krave' ( 'Collaa ).Derre type le.tøj tolkes sædvanltgvrssom israelittisk f ra indvandringsperioden.Hvor man finder dem, regner man medisraelittisk bosætlelse eller indf lydelse."Havlolk": 'Havfolkene' er især kendtka egyptiske optegne ser, som beskrivelRamses lll-s sejr over dem omkring 1150f.K'. De er rkke sen.lter og adskrller stgmeget både fra kanaanæere og israelitter. De kom fra havet og bosatte srg i

kystområderne fia Syrien inord lrl Egypten isyd. GT's filistre omfatter sandsyn-ligvis også havfolkene, selvom dissefaktisk var flere forskellige folk. I da9arbeider forskere stadig på at finde ud af,hvem disse folk var, og hvor de kom fra.

-sb

Bronzesceptrel med røgelseskar i bag-grunden

ISRAEL * MISSIONISBAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informe,rer om mission blandt jøder ogformidler kendskab til messians-ke jøders vilkår.

Redaktør : Kai KjærHansenAvisen kan rekvireres gratis fra:

Den Danske lsraelsmissionBox 35.6070 ChristiansfeldIll. 7 4 56 22 33.Giro 3 05 45 00

B ronzerøgel seskar lra N ami.

Salige er de,som ikke har setog dog tror

Jeg har ikke - mere - behov for atse naglemærkerne i hænderne.Med alderen er ånfægtelserneblevet til en styrke for lroen. Menalligevel er det godt at blivebekræftet og få repeteret, atbibelen har ret, er Guds ord.Og det er præcis, hvad der sker,når man graver hvor det skete.Udgravning efter udgravningbekræfter Sandheden og virkerprovokerende på dem, som ikketrot og bekræftende og styrken-de på dem, der har behov for atse naglemærkerne.Blandt andet derfor støtter jegSelskab for Bibelsk Arkæologi.Jeg er taknemmelig ove( atselskabet kan bruge mig i repræ-sentantskabet.Jeg støiler også, fordi Selskab torBibelsk Arkæologi er med til atbringe unge danskere på grave-opgaver rundt omkring i denbibelske arkæologi. Det giverstørre bevidsthed om biblen, ogdel giver kærlighed til området,hvor det altsammen skete. Detmedføret at flere får lyst tilarbeidet med at bringe evangeli-et tilbage til jøderne, tjl lsraels-mission.Også derfor støtter jeg.

Sommerensoplevelse 1991

Al stud theol Jan Mortensen

Nu er muligheden her for danskere, derhar'yst til en anderleoes sommerferre r

1991. Selskab for Bibelsk Arkæologi harfået konlakt med to af de mest spænden,de udgravningsproiekter i lsrael. Beggesteder er danske voluntører velkomne.

Jizreel - et spændende bekendlskab' Det er en iantastisk oplevelse at stårned nogle potleskå' l.a jerna'derenhånden. De har været i brug her, menskong Akab og dronning Jesabel har boetibyen '. Sådan lød en af kommentarernefra den danske gruppe efter sommerensgravearbejde Jizreel. Og det er - set fraen dansk bibellæsers synspunktunægteligt 6t af de mest spændendeprojekter r lsrael :øjeblrkket Udgravr ngen lægger speciel vægt på kongetiden i

lsrael. Netop fra denne tid har vi særdeles meget stot i Bibelen ( 1. Kg. 16 2. Kg.18 ).

Det var på denne tid kong Omri togmagten i Nordriget. Denne bemærkelses-værdige konge, der kun er nævnt med fåord i 1. Kongebog, men som vi ved varkendt viden omkring. Hans søn Akabindgik det skæbnesvangre giftermål medden føniklske prinsesse Jesabel. Medhende kom Ba'al-dyrkelsen til Sama'ra.På denne tid virkede Elias og Elisa.Kongebyen Jlzreel hører vi om fleregange. N.4uligvis var det Akab, derbyggede den. Det var her skændselsdå-den mod Nabot fandt sted, og det var her

Jesabel fik sit onde endeligt, da hærfø-rende Jehu i841 gjorde oprør mod detugudelige styre.Hvor'rå' byen J 1'ee' laldt vrdes rkke.Man gætter på at Tiglat Pileser d. lllødelagde stedet under hans togt i 732.Måske v I udgravningen kunne give etsvar på dette oq manqe andre spænden-de spørgsmå|.

Hazor - en nøglebyTel Hazor ligger idet nordlige Galilæa.Der har været foretaget udgravninger herr mange år. Den berømte. nu afdøde,prof. Yigael Yadin gravede her i mangeår. Telren hø'er trl en a'de størsle og -hvad interessanle fund angår - rigeste i

lsrael. Kong Hammurabi af Babylon, derregerede i det 18.årh.f.Kr., havde ambassadører idet kanaanæiske Hazor. Byenspillede en vigtig rolle under Josvaserobringer. Josv.11 fortæller, at Josvabrændte byen af.Mange spørgsmål fraindvandringstiden står endnu åbne.Hazor er en al nøglebyerne til belysnrngaf denne periode. Kong Salomon genop-byggede byen ( 1.K9.9 ), men efterAssyrernes erobring 732h et yi ikkemere til den. Hazor er orntalt i fleresamtidige kilder og har været en megetbetydningsfuld by.

Udgravningen vil fokusere på denisraelittiske periode. Derudover arbejdesder også i kanaanæiske lag. 'Muliqhedenfor at linde et kanaanæiske arkiv erabsolut til stede', udtaler lederen afudgravningen, Amnon Ben'Tor. Der erfundet nogle få lertavler med kileskrift

inskriptioner på Hazot men et arkiv vilvære en sensation, og det første af sin arti lsrael! Næste nummer af Tel bringer enartikel af Amnon Ben-Tor om netop dennespændende by og udgravningerne der.

Tel Jizreel 1991Udgravningerne af Tel Jizreel ledes afJohn Woodhead fra British School ofArchaeologi iJerusalem og prof. DavidUssishkin fra Tel Aviv Universitet. Ganskesom sidste år vil indlogering foregå underbehagelige forhold i Kibbutz Jizreel, somligger lige op ad tellen. Kibbutzen harbl.a. en dejlig swimmingpool.Udgravningen 1991 stækker sig over 6uger:2316 - 2lB. Minimum tilmelding er 2uger. Pris: 170$ pr. uge ( +moms, ca.15% ) med rabat for fuldt ophold. SBAarrange'er isamarbejde med ffLlX engrupperelse med afgang 2716 og hjerrrej-se 2817 .

Hjemrejsedatoen kan dog f remrykkesefter behov. Prisen ligger ikke helt fastgrundet de urolige forhold i Golfen: ca.3500 kr. Endvidere har vi reserveret 5pladser på ungdoms-/studenterbillet fra2016 til 4/B for dem, der ønsker at deltagei hele udgravningen. Pris 3835 kr. ( medforbehold for ændringer ). Denne billetkan forlænges.

Hazor 1991Prof. Amnon Ben-Tor fra Det hebraiskeUriversitet iJe'usalem leder udgravn n-gen af Hazor. 1990 var den fØrste sæsonaf det ny Hazor-projekt. lndkvarteringsker på et undervisningscenter i HazorHa-Glilit.Udgravningen 1991 strækker sig over 6uger og er opdelt i 2 perioder: 30/6 - 19/7 og2117 9l8.Vil man deltage idenførste periode, er der altså mulighed forat tage med på grupperejsen (se oven-for).Minimum tilmelding er 3 uger. Pris: 150$pr. uge.

En god mulighedAt deltage i en udgravning i lsrael er engod mulighed lor at få et førstehånds-kendskab til bibelsk arkæologi. En godmulighed for et spændende arbejdsfælleskab med folk fra mange forskelligelande. En god mulighed for at oplevelsrael på en ny måde. Det bliver aidngdet samme at l€ese Bibelen igen.Vil du ansøge om tilmelding eller blothøre nærmere - så kontakt SBA's volon-tørsekr stud. theol. Jan Mortensen på 86'16 61 43 (menighedsfakulteiet) idag-l,merne eller på adressen: Randersvej312, B2o0 Arhus N, 86 23 09 83.

Ansøgningsfrist: 1 5/2 1991. Begrænsetplads.

i

John Woodhead ved hjørne al muren omkring Jizreel på kong Akabs tid. (Foto: JM)

lsrael i Egypten:Fra Josef til Moses,

Professor Kenneth A Kitchen lra LiverpoolUniversitet har til TEL skrevet en tækkea iklet om lsraels historie i lyset afatkæologiske fund. (Foto: NW-N)

Af professor K. A. Kitchen, Liverpool.Oversættelse ved Ellen Wibe Nielsen.

Fortællingen om Josef ( 1. Mos. 37, 39-50)er en al de mest fængslende beretnrngerfra oldtiden. En moden yngling blev solgtfra Kanaan til egyptisk slaveri ca. 1700 f.Kr af sine misundelige ældre brødre.Gennem sine prøvelser opnåede han dogen overvælderde ragl, der satte håm i

stand til at frelse de selvsamme mændog resten al familien fra sulte døden. Fireårhundreder senere, i det 13. årh. f.Kr.,har vi berelningerne om deres efterkom-meres slavearbejde i iaraonernesEgypten. Her dukkede så N,4oses op, enny leder, der skulle føre dem ud afslaveriet.

Fra slave til landels løtstemand.Omkring 1700 f.Kr. ville en ung mandsom Josef, der blev solgt som slave tilEgypten, komme til et sarnfund langsNilens bredder med en blandet befolk-ning, især når han blev tjener (senerehushovmester) hos embedsmandenPotifar. På bagsiden af en papyrus påBrooklyn l',4useum, New York, tra ca. 1730f.K.., blrver der g vel e1 .iste på 79 tle.lereien stor egyptisk husstand. Heraf er 45veslsemitter liqesom Josef. Den indbe-latter en Menahem, en Job, en Aqab(svarer til Jacob) , en Sh prah o.s.v. Nogle

6

Farao udstyrer sin vesir med fint linned og guldkrave

semitter var beskæftiget med praktiskefærdigheder. En gravsten fra denne tid i

Braziliens National N.4useum i Rio deJaneiro nævner en overordnet håndvær-ker,'den asiatiske Dawdi '(d.v.s. David)og en anden ved navn Eper ( svarer tilEpher, Ephron ). Ligesom Josef til sidstkom helt til tops, var der også andre, dergjorde det, idet de blev højt anseteembedsmænd hos Farao. Sådan gik detfor den kongelige segl-overbringer Hur,som vi kender fra utallige skarabæsegl.Men før Josef nåede det høje embede,måtte han en tur i fængsel takket værehans herres sex-hungrende hustru. Denovennævnte papyrus fra BrooklynMuseum var oprindelig en del af denløbende liste over de indsatte fanger i detstore fængsel ved Theben. Den er typiskbureakratisk, idet den anfører hverforbryder i syv kategorier, fra førsteindregistrering til'sagen af slutlet'.

Fremvisning al det kongelige segl

ffi=="Egyptere, semitler og andrc under fremstilling af mursten.

Fangevogtere, Øverste liwagtel kongeli-ge mundskænke og andre, som vi høreromralt 1. Mos. 39-50, har titler, som vikender fra mange inskriptioner i hierogly-fer. Drømmetydning - som førte Josef fraiængselscellen til Faraos hof - var enternme ig udbredt beskæftigelse blandtoldtidens mennesker. De skrev til og medstandardtekstbØger om emnet medklassificering af drømmene og forslag tilb/dninger. På Brittish N4useum omfatlerPapyrus Chester Beatty lll også et sådantværk. Det grupperer systematisk 'gode'og 'då'l.ge' drømme med en 'ælles-overskrift for hver række: 'Hvis en mand t

en drøm ser sig selv kigge på en fornenrblomst: godt - dette betyder lykke'.'Hvis en mand i en drøm ser sig selv slåen krukke istykker med foden: dårligt -dette betyder kampe'.

Dog passede Faraos drømme ikke ind i

tekstbøgerne. Josel søgte derlor hjælpovenfra. Han lortalte, at der ville kommeoverilod og derpå hungersnød, og omhvorledes man kunne lade overilodenafhjælpe hungersnøden - og såledesnåede han stillingen som førstemand.Detalierne omkring hans udnævnelse ertyplsk for sædvanen ved det egyptiskehof: iklædt fint linned, guldkæde ornhalsen og overgivet det kongelige seglsom symbol på myndighed, præcis somvi ser det gengivet på billeder iegyptiskegrave. N,4ange egyptiske malerier ideali-serer Egyptens gyldne afgrøder. Men hvisNilens oversvømmelse var for høj eller detmodsalte, betød det, at hungersnødenbredte sig i landet, som andre scenerviser det.

Josels kar e'e torrsane sandsyrligvistiden ud under det nye, fremmede 15.dynasti af 'Hyksos' konger - vest-semilter som han selv. Han døde 1 10 årgammel, l^vad de'var oeatalderen r

egyptiske øjne. Josef var ikke den enestesemit på den lid, som'balsameret og lagti en kiste't passede slg egyptisk skik ogbrug. Ved Saqqara fandt man en typisk.ektargu æ' k ste, ka det m dlerste flge,tjllavet lor netop en sådan semit ved navnEbed el er Abdu. Da ligel inde i kistenhavde en daggert ved srg forsynet medet andet semittesk navn, Nahman, opståret lille mysterium. Overtog Nahmanafdøde Abdu-s kisie? Eller var dei Abdu,som havde'åel Nahrnans dagge't i sink ste? Det finder vi aldrig ud af.

Lad mil tolk drage ud!Regnet 1a at Jacob slJtlede sig til sinsøn Josef i Egypten, hører vi, at'netop påden dag, da de 430 år var til ende, drogale Herrens hærskarer ud af Egypten'.(2.[,4os.12,41 ).Der skete megel i det tidsrum. Fra 1540f.Kr. (Josef var forlængst død og borte )

var der fra Theben i syd kommet nyekonger af Egypten nordpå, de havdeiorjaget Hyksos og hærgede både rnordog langt nd i Nublen mod syd, hvorvedde grundlagde

'det nye rige'eller det Egyptiske lmperi'um, der strakte sig fra det nordlige Syrientil det nordlige Sudan. Palæstina blev enkannæisk provins iEgypten; mangesemrtter kom til Fgyplen som fanger,handelsfolk eller diplomater og levededer side om side med folk, der ( ligesomhebræerne ) havde overlevet Hyksosherskernes fordrivelse.I det østlige Deltaområde voksedehebræer-familien først til klaner. dernæsttil stamme-grupperinger. Egypterne skarbåde dem og andre af levantisk oprindel'se over en kam som 'asiatere', sommeti-der som (h)apiru, nærmest omstreifere -en betegnelse som omfatter både debibelske hebræere og desuden andrelolk. Efterhånden som de store faraonerpåtog sig større og større bygningspro-jekter ( templer, byer, forsvarsværkero.s.v. ), lik de brug for en stØrre arbejds-styrke til at lave teglsten samt til atudhugge og lransportere sten. Senere i

det 13. årh. f.Kr. satte Sethos log Ram-ses ll nogle af deres egne arbeidere tilimponerende proiekter og bevilligededem forsyninger og hjælpemidler. Menoverfor de fremmede, de havde gjort tiltræ1le, var de mere skånselsløse. Ramsesll beordrede således Viceroy Setau til at'tage trælle fra landet Libyen for at byggeRamses tempel indenfor Amuns domæ-ne'- det nuværende Wadies Sebua

tempel i Nubien. Oppe nordpå, i Memp'his, læser vi om 'Apiru' (arbejdere), somslæber sten til den store port ved Ramsestempel. Så idet kæmpestore forelagendemed at bygge den nye hovedstad Pi-Ramses i det østlige Delta-område,undrer det rkke, al Farao måne udsktveden lokale semittiske befolkning tilteglstenene-'så satle man fogeder overdem til at plage dem med trællearbejde,og de måtte bygge forrådsbyer for Farao.Pitom og Ra amses'. (2.Mos. 1,11). Vedden slags teglstensarbejde blev kvalite'ten af teglstenene bedre ved at blandehalm eller avner i Nil-leret. Vi ser således i

2.Mos.5, da Moses bad Farao om'fri', såhebræerne kunne drage ud for at tilbedeGud, hvorledes den irriterede kongedømte dem til også selv at skaffe halmenog dog sladig udføre hge meget arbejde.Dene afspejler klart arbejdsforholdene I

Egypten idet 13. årh. f.Kr. På papyrusrulle rapporterer en embedsmand medtilfredshed:'Mrt folk tremsltller deresdaglige antal teglsten'. Mens han riversrg r håret, iamrer en anden. 'Der erhverken mænd lil at lave teglslen ellerhalm på disse kanter'. Forskelligeregnskaber over teglsten har overlevet.Ordet 'fri' virkede synligt irriterende påFarao.Det er ikke at undre sig over, når vi læserde optegnelser over egyptiske arbejdere,

Ordet og Israel

I arbejde forlsraelog menigheden

udsendinge i Israelstøtteproiektermøder og stævnermånedsbladetOrdet og lsraelbogudgivelser

Kildevangen B, 8382 HinneruP

86 98 7912

For fremtidens skyld er det vigtigt, atvi i nutiden lærer af fortiden. Detgaelder ikke mindst, når det dreiersig om Bibelen. Arkæologi er envigtig brlk iforsvaret for troen. Mendens resultater er ofte tvetydige ogskal lolkes. Og resultatet afhængeraf tolkningens forudiorståelse.

Af den grund er det afgørende, atder drives arkæologi ud fra Kristus -

troens lo'Josætrrng og med brbelskbasis

Derfor stØtter jeg Selskab lor BibelskArkæologi.

der var beskæftigede på kongegravene i

kongernes dal. lde daglige optegnelserkan man gang på gang læse, at folk er'borte', 'borte', 'borte' fra arbejdet,undertiden ligeså tlt som der står'påarbejde'. Man kan undre sig over,hvorledes de store grave nogensindeblev færdlge (og nogle blev det hellerikke). Endnu rnere fascinerende er demere detal jerede fortegnelser, deropgiver årsagen tll balsamering ellerbegravelse af en afdød ( det, der nusvarer til 'på grund af min tantes begra-velse' ), 'brygger øl med chefen','fød-selsdagsfejring' (tit efterfulgt af endnu enkidag - tømmermænd ? ) eller 'skal of retil deres Gud', ganske som Moses ogisraelitterne. Så intet under at Farao blevophidset.Som vestlig semit i det egyptiske sam-fund og også ved hoffet har i,4oses haftmange kolleger. Fra det 15. til det 12. årh.LKr. tjente mange udlændinge ved hotfetso- mJ4dskænke. Typ,sk er Pe1 Ha,,ori,'Han fra Hazor', en kendt by idet nordlige Kanaan. En anden var Ben-Ozen fraBashan iTrans Jordanien. En af Ramsesll's yngre sønner. S. Montu (som tog sigal vrrgå.dene veo N,4emphis ) gitlede sigmed en kananæisk kvinde, datter af enskibskaptajn, Ben Anath - hvilken roman-lrsk hrstorie har der rkke b'omstret her I

vingårdene eller ved kajerne. Det kanman kun gætte sig til. Vest semilter (ogandre grupper ) har lokalt gjort derestjeneste på alle plan, lige fra hoffet ned tilslaverne. Nogle af dem nedskrev til ogmed små notater med deres egne tidlig-kananæiske skrifttegn, ( via fønikisk )

direkte forløber for vort eget alfabet.Sådan et lille fragment bevarer stadigordene amahot og sigot d.v.s. 'slavinde'og 'strid'- forhåbentlig er der ikke nogendirekte forbindelse mellem ordene ! MenMoses er mere kendt for at føre lsraelsfolk ud af Egypten end for at have boet i

Egypten. I 2. N,losebog er hans bønner tilkongen for folkets befrielse sat ind i

rammen af Egyptens ti plager, derbegynder med en kamp om magi mellemFaraos magere og Moses og Aron. Atforvandle kobraslanger til 'stave'( ved ettryk på deres hals ) er et trick, som erkendt helt op til moderne tid. De første niplager repræsenterer en række naturfæ-nomener, som ikke er ualmindelige i

Nildalen - men her er de af en heltusædvanlig voldsomhed.Således dræbterØde mikroorganismer alle fisk, hvis lig såinficerede frøerne med dødbringendebaciller, derpå myg, fluer og bylder pådyr og mennesker. Hagl ødelagde dentidlige afgrøde, og andet blev overladt tilgræshoppesværme, mens det 'tættemørke' måske har været den berygtedeKhamsin vind, der indtræffer i martsmåned og er helt kompakt af støv så alsigtbarhed forsvinder, så længe den stårpå. Disse plager var baggrunden for denstore redning ved udvandringen alEgypten.

E Ja,jeg vil gerne være støttemedlem af Selskab for Bibelsk Arkæologi

Jeg har indbetalt kr. 100,- for 1991 til:giro 7 63 96 43Selskab for Bibelsk ArkæologiGrævlingestien 172880 Bagsværd

Navn

Adrese:

IIIIIIIIII\

(sendes til Selskab for Bibelsk Arkæologi)

III

Kontakt Felix Rejserhvis det drejer sig om

. Rejse eller ophold i lsrael

. Kibbutz/moshavopholdfra kr. 4305,-

. Ungdomsbillel t/r Tel Aviv kr.3835,-

. Kombinationsbillel lsrael og Cairo,Athen, lstanbul, Nairobiftakt.4240,-

. Voluntørophold på plejehjem i

Jerusalem. Rundrejser,

8, 9, 10, 11, 12 og 15 dage. Besøgsrejser for

volontørforældre m.fl.. Besøgsbilletter fra kr 3195,

Ring og få et godt tilbud

TELudgives afSelskab for Bibelsk ArkæologiGrævlingestien 17, 2880 Bagsværd,Giro 7 63 96 43

Redaklion:Ole Andersen (ansv. red.)Nicolai Winther-NielsenSanne Bojesen

fiyk:S.M.Olsen, Holbæk

Artikler i IFI dækker rkke nødvendrg-vis redaktionens eller SBA's syns-punkter.

TEL sendes gratis til alle støttemed-lemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Selskabet. bclttrreltercand. teol. Ole Andersen(formand)

cand. teol. et art.Nicolai Winther'Nielsen(næstformand oginternational sekretær)

civ. ing. Ole Frederiksen(kasserer)

stud. teol. Sanne Boiesen

stud. teol. Jan Mortensen(voluntørkontakt)

lssN 0905 - 5827