Rester fra antikkenI dag er der kun få rester fra antikkensFiladelfia. Rester af den lange store

bymur, som engang sikrede byens ind-byggere mod angreb udefra, står stadigher og der mellem Alasehirs huse.

Den mest interessante rest fra antik-ken står iAlasehirs centrum på lsmet-Pasha-gaden. Her findes ruinerne aI

lohannes-basilikaen, hvor de første krist-ne i byen samledes. I ruinerne af basili-

kaen, som er af rød mursten, er stadignogle af de gamle fresker fra 1000-tal-let. Freskerne er dog iså dårlig stand, atdet næsten er umuligt at identificeremotiverne, som blandt andre skal fore-stille jesus oq apostlen Johannes. Fundfra udgravningerne omkring kirken ogfra byen i øvrigt kan ses på det interes-sante arkæologiske museum i N4anisa. E

Af Hans P. Pedersen

., nærheden af den lille lattige tyrkiskelandsby lskihisar ligger ruinerne al

lantikkens skønne Laodikea i dagmellem vilde tidsler og bærer et stærktvidnesbyrd om, hvor præcist Bibelensprofetier går i opfyldelse.

Den syriske konge Antiokus ll Theos(261-246 f.Kr.) opførte Laodikea iår250 f. Kr. og gav byen, som lå på syvhøje og oprindelig hed Diospolis, navnefter sin dronning Laodike. Ar 188 f.Kr.

blev Laodikea, som betyder "folketsstemme", indlemmet i det pergamen-ske rige, og '133 f.Kr. kom byen underromersk herredømme og oplevede da

sin allerstørste blomstringstid. Laodikea

lå som en vigtig befæstet by på denstore vej gennem Lykosdalen, som varden mest benyttede handelsrute fra Øst

mod vest. Vejen fra Pergamon gennemHermosdalen til Pisidien og Pamfyliengik gennem Laodikea og veiene fra detøstlige Karien og fra Frygien løb sam-men her.

I slutningen af det første århundre-de f.Kr. var Laodikea en af Lilleasiensmest betydningsfulde byer. Denberømmes for sin store rigdom af denromerske historiker Tacitus. Den

græske geograf Strabon fra Amaseiaoplyser, at "selvom byen tidligere varubetydelig, voksede den sig stor undervor og vore fædres tid, til trods for atden blev ødelagt under lvlitridates Vl

Eupators belejring" (1 1 1-63 f.kr.).Den romerske politiker, jurist og

digter Marcus Tullius Cicero (106-43f.Kr.) boede år 50 f. Kr. i Laodikea, hvorhan forsøgte at afhjælpe den nød, sompålagdes byen og hele provinsen afAppius Cicero.

Laodikea lå på grænsen mellemKarien og Frygien. lfølge Strabon varden kariske gud "Men Karou" den mestbetydningsfulde af de guder, der dyr-kedes iLaodikea. Omkring denne guds

tempel opstod en stor lægeskole, som

fulgte den alexandrinske læge Herofi-

los' helbredelsmetoder. Herofilos (330-250 f.Kr.) begyndte at give sine patien-

ter sammensatte lægemidler ud fra etprincip om at komplekse sygdommekræver komplekse lægemidler Den

berømte læge Calenus fra Pergamon('l 31 -210 e.Kr.) nævner, at Laodikea er

kendt for sin øjensalve, tephra Phrygia,

som fremstilledes af frygisk sten. Den

græske filosof Aristoteles (384-322f.Kr.) omtaler for Øvrigt øjensalven som

et frygisk pulver.Ar 60 e. Kr ramtes Laodikea lige-

som det nærliggende Kolossæ og Hie-

rapolis af et voldsomt jordskælv, menbyen, som var umådelig rig, betalteselv alle omkostninger i forbindelsemed genopbygning af byen. Byen varfor rig til at kunne acceptere hjælpudefra. Tacitus skriver: "Laodikea rejste

sig af ruinerne gennem sine egne til-hængeres styrke, helt uden hjælp fraos".

I de følgende århundreder forfaldtbyen dog, men blomslrede på ny op i

det femte århundrede. I 494 e.Kr. ram-tes byen atter af et jordskælv og lagdes

i ruiner. 1094 blev byen alvorligtbeskadiget, da den erobredes af dettyrkiske dynasti Seldsjukkerne. I 1 120genopbyggede den byzantinske her- i:

{p

Pa mfvlieno Perge

"&,:;"

',.€Lt

sker lohannes Comnenus (l 1 1 8-43)Laodikea. Nogle få år senere begyndteden kristne befolkning at forlade byen,da tyrkerne indledte massakrer på Lao-dikeas kristne indbyggere. Lidt senereblev hele området fuldstændig ødelagtaf tyrkerne og i 1402 forvandledes Lao-

dikea til en fattig lille landsby. Denjævnedes senere med jorden af tyrker-ne, og ruinerne af antikkens Laodikeahar siden da været anvendt som sten-brud for de omkringligggende tyrkiskelandsbyer.

Levn fra antikkenI den sydlige del af det område udenforlandsbyen Eskihisar, hvor ruinerne afLaodikæa er, står resterne af en akvæ-dukt som iantikken forsynede byenmed vand fra det nærliggende Hierapo-lis. Ved siden af ligger ruinerne al hip-podromen, som en af Laodikeas rigeborgere opførte til kejser Vespasian (69'/9 e.Kr.). Den anvendtes til hestevæd-deløb og gladiatorkampe. Adskillige sid-depladser er endnu bevaret og på vest-siden ses en hvælvet gang som anvend-tes som stald og til at opbevare heste-væddeløbskøretøjerne. Ruinerne af en

stor bygning øst for hippodromen

:*ilt qt

lEr-.' '

Ruiner af nymfehelligdom. Under udgrovningerne hor mon fundet flere mormorploder ag blokl,emed indtistede kor, som doteres til 400-500 tollet e. Kr. hvilket kon tyde pd, at dele ol dennenymfehelligdom senere blev snvendt til kirke. (Fato: Hons P. Pedersen)

stammer fra et gymnasium tilegnet denromerske kejser Hadrian (1 1 7-l 38 e.Kr.)

Der er i området rester af to teatre,som lå på det nordøstlige højdedragog mod nordvest itorhold til byen.lnde i bjergsiden er der også rester afet lille odeon, opført til fremføring afmusikstykker Umiddelbart ved siden afligger ruinerne ai et såkaldt nymfaion,en nymfehelligdom, hvor der blevofret geder og lam, hvis ikke mannøjedes med at lægge blomsterkranseved deres hellige kilder. Denne nymfe-helligdom opførtes i200-tallet af denromerske kejser Car acalla (21 1 -21 7

e.Kr.) og blev udgravet af canadiskearkæologer I961-63. Under udgrav-ningerne har man fundel flere mar-morplader og blokke med indristedekors, som dateres til 400-500 tallet e.

Kr. hvilket kan tyde på, at dele af den-ne nymfehelligdom senere blevanvendt til kirke. Bortset herfra er deringen levn fra kristen tid - måske gem-mer den stenede og tidselbegroede

iord stadig værdifulde levninger frabyens fØrste kristne dage... Senest hartyrkiske arkæologer blotlagt enromersk gade med guldmosaikker i

nærheden af den udgravede nym{ehel-liqdom oq kirke.

-ii;sil. '.ii -** ;..'i\"r:

I områdets sydliqe del, omqivet af bomuldsmorker, står resterne of en okvædukt som i antikkenlorsynede byen med vond fro det næLliggende Hieropolis. Det vor evt. dette vond, der kunnevcerc kaldt, varmt eller lunkent (lohs. Ab. 3, 15-16). (Fato: Hons P Pedersen)