tel 2, 2011

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk nr. 2 | juni 2011 | 22. årgang

Jeremias’ BogI ARKÆOLOGISK LYS

ET SPADESTIK DYBERE I BIBELENS VERDEN

Dagligt liv på Jesu tid 2

Profeti og potteskår 3Kana-vinunderet – hvor lå byen? 12Dømt ude – på et forkert grundlag 16

Selskab for Bibelsk ArkæologiBuen 27, 1.tv., Brejning, 7080 Børkop

Tlf. 7586 1748E-mail: [email protected]: www.bibelskarkaeologi.dkBank: Sydbank konto 7920-1014 846Norge: Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion:Morten Hørning Jensen (ansv. red.),Hartvig Wagner (red. sekr.), Carsten Vang.

Forsidefoto:Et lille udsnit af assyrerkongens Sankeribs relief over hans angreb på den judæiske by Lakish i 701 f.Kr. De assyriske rambukke hamrer løs på Lakishs bymur, mens byens forsvarere kaster brændende fakler ned på rambukken for at sætte den i brand. Ud af by-porten vandrer nogle af indbyggerne i landfl ygtighed med deres få personlige ejendele. Da babylonerne angreb Jerusalem i 588-87 f.Kr., som Jeremiasbo-

gen beretter om, har situationen sikkert været lige så højspændt dramatisk. © Biblical Archaeology Review 2005-4.

Links i TEL:De fl este nyheder i TEL følges op af links til hjemme-sider, hvor der kan læses mere. Disse links er samlet på vores hjemmeside www.bibelskarkaeologi.dk.

Layout:Freehand.dk, Herning

Tryk:Økotryk, Videbæk

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlem-mer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent:Danske kr. 165,- / norske kr. 185,-(For unge under 26 år: kr. 115,- / norske kr. 125,-).

Kontingent opkræves via PBS først på året.Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

TEL udgives med tilskud fra undervisningsministeriets tips- og lottobevilling.

Selskabets bestyrelse:Bibelunderviser Jan Højland (formand),tlf.: 2396 8383 · [email protected], ph.d., cand.theol.Morten Hørning Jensen (redaktør),tlf.: 8742 0242 · [email protected]. Jacob Bank Møller (kasserer),tlf.: 8615 3402 · [email protected] sk designer Ben Haman Jensen(webmaster),tlf.: 2263 0321 · [email protected]

© SBA og artiklernes forfattere.Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives.

ISSN 0905 - 5827

BOGANMELDELSE

Jeg hørte engang en ekspert i Galilæa på Jesu tid sige, at vi i dag ved mere om livet på Jesu tid end nogen-sinde før – altså med undtagelse af det første århund-rede selv! Det er selvfølgelig en påstand, der er svær at afprøve. Men sandt er det, at overfl oden af nye arkæo-logiske fund og skriftlige kilder gør, at vi ’som aldrig før’ har et indblik i Israel på Jesu tid.

Det er ikke mindst interessant, at mange af disse kilder giver et indblik i hverdagslivet. Oftest er skriftlige kilder skrevet af mænd. Og som bekendt har mænd mange blinde vinkler. Derfor handler de antikke skriftlige kilder oftest om religion, krig eller økonomi!

Men hvad med det almindelige daglige liv? Hvilke opbe-varingsdåser brugte man i køkkenet, og hvordan var moden inden for stel og bestik, for ikke at snakke om smykker og arkitektur i hjemmene? Hvordan blev man gift? Ja, hvilke typer toiletter havde man?

Svar på spørgsmål som disse – og mange fl ere – gives i to nye bøger, der begge bærer udtrykket ”dagligt liv” i deres titel.

Catherine Hezser har redigeret et ambitiøst værk, udgivet på Oxford University Press, hvor over 30 forskere bidrager med artikler inden for deres fagområde. Emnerne spænder over familieliv, arbejde og handel, uddannelse, underhold-ning og religion. Artiklerne er forholdsvist korte, og der sigtes tydeligvis på at give en læsevenlig oversigt over emnet frem for en detaljeret fagdiskussion.

Jodi Magness, der bl.a. har deltaget i udgravninger i Qum-ran, går noget anderledes til opgaven i sin bog, Stone and Dung, Oil and Spit (Sten og møg, olie og spyt). Her bruges der noget mere tid på detaljer. Det gør nok hendes fremstil-ling lidt tungere at læse, men til gengæld får man en masse forskellige citater serveret fra Dødehavsskrifterne, rabbinske skrifter og så ikke mindst fra evangelierne. Magness disku-terer nemlig ikke så få af de hændelser i evangelierne, der kræver lidt baggrundsviden for rigtigt at give mening – som f.eks. diskussionen om at vaske hænder, bægre, krus og mere til i Mark 7.

Selvom ingen af bøgerne er i den let læste ende, så skal de hermed anbefales. Deres forklaringer af almindeligt liv på Jesu tid giver farve og dybde til evangelierne selv.

Morten Hørning Jensen

Dagligt liv på Jesu tid

Catherine Hezser. The Oxford Handbook of Jewish Daily Life in Roman Palestine.Oxford University Press. 2010, 550 sider. Pris: 80,75£.

Jodi Magness. Stone and Dung, Oil and Spit: Jewish Daily Life in the Time of Jesus.Eerdmans. 2011, 375 sider. Pris: 16,50$.

Catherine Hezser. The

2 Selskab for Bibelsk Arkæologi

TEL 2/2011

HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS PÅ BIBELEN

Af lektor Carsten Vang, Menighedsfakultetet

Profeten Jeremias oplevede Jerusalems fald og Juda riges

totale kollaps på allertætteste hold. Arkæologien har i

særlig grad kastet lys ind over Jeremiasbogen. Begivenhe-

der og personer, som er omtalt her, træder tydeligt frem

af historiens dunkelhed gennem de arkæologiske fund. I

denne artikel skal vi gennemgå nogle af de vigtigste ek-

sempler på et historisk og arkæologisk lys ind fra siden

på Jeremiasbogen.

Ødelæggelsen af en by sker med vold, død og ødelæggelse. Man kan ikke ønske det for nogen. Det kan derfor virke helt bagvendt, at der næppe er noget, der kan gøre arkæologer mere begej-strede end at fi nde ødelagte byer. Når en fjende erobrer en by og lader den gå op i fl ammer, gemmer de forkullede lag nemlig på rigtig mange rester fra de sidste par generationers liv i byen.

En sådan ødelæggelse giver arkæologerne utrolig megen in-formation om dagligdagen op til byens fald og om de dramatiske begivenheder i forbindelse med dens undergang. Desuden udgør et askelag med dets mange forkullede rester en tydelig skillelinje i byens arkæologiske historie.

Derimod giver lange perioder med fred kun få arkæologiske levn. Man bor i de samme huse over mange generationer. Huse bliver sat i stand og bygget om, gader og mure bliver vedligeholdt og affald kasseret. Der efterlades forholdsvis lidt til arkæologen at fi nde.

Da Jeremias netop virkede i de sidste årtier frem mod Je-rusalems ødelæggelse i 587 f.Kr., er det yderst spændende at undersøge, om arkæologien har spor af det, Jeremias fortæller om. Hvad ved vi om Jerusalems ødelæggelse? Har vi spor af de personer og hændelser, Jeremias nævner?

Som vi skal se her, er det ikke så lidt endda!

Profeti og potteskår– arkæologisk sidelys på Jeremias’ Bog

3

TEL 2/2011

www.bibelskarkaeologi.dk

NYT FUND:ÆLDSTE VERSION AF EZEKIELS BOG?

Gennem snart mange år har en samling på 66 gamle sten-tavler ligget på Ben Zvi Instituttet i Rehavia i Jerusalem. Det mærkelige er, at tavlerne rummer hele Ezekiels Bog, skrevet i bas-relief – altså ikke ridset eller hugget ind, men hugget således, at bogstaverne står svagt ophøjede. Tekstformen er stort set identisk med den tekstform, som vi har i de hebraiske bibler i dag, og som ligger bag den danske bibeloversættelse.

Hvor tavlerne stammer fra, vides ikke. Meget tyder dog på, at de oprindeligt har beklædt væggene i Ezekiels Grav i landsbyen Kfar al-Kafi l syd for Bagdad. En oprindelig syna-goge, men nu omdannet til moske.

To af tavlerne gennemgår for tiden videnskabelige under-søgelser for at afgøre, om de virkelig er ægte, eller de er skabt i moderne tid. En afgørelse på denne videnskabelige undersøgelse forventes i nær fremtid.

Flere har spekuleret på, om Ezekieltavlerne repræsenterer en tekstudgave af Ezekielsbogen, som er ældre end Dø-dehavsrullerne. Hvis tavlerne er ægte, er de nu næppe så gamle, men er formentlig lavet i det 5.-8. årh. e.Kr. På TELs linkside på www.bibelskarkaeologi.dk kan du se en video om disse tavler.

JEREMIAS’ OG JERUSALEMS SKÆBNE – ET HISTORISK RIDS

Jeremias havde en gennemgående tone i sin forkyndelse: Jeru-salem vil blive løbet over ende af fjender, og Juda rige vil gå sin undergang i møde. ”Fra landet i det fjerne kommer de og belejrer dig (Jerusalem), mod Judas byer opløfter de krigsråbet” (Jer 4,16). I starten sætter profeten ikke navn på fjenden; men efterhånden gør han det klart, at fjenden er babylonerne, som fra 605 f.Kr. var den nye stormagt i området.

I året 598 belejres Jerusalem for første gang af Nebukadnesar, Babylons konge, og Jeremias ser, hvordan babylonerne tager den unge konge Jekonja til fange og deporterer kongefamilien og tu-sinder af judæere til Babylon. Han forkynder for de tilbageblevne, hvordan Gud vil, at de skal underkaste sig kong Nebukadnesar (Jer 27,4-8).

Jeremias kan imidlertid se på, hvordan Judas sidste konge Sidkija indstiller betalingen af den årlige tribut til babylonerne. Nebukadnesar reagerer hurtigt på troløsheden: Jerusalem bliver belejret for anden gang (i året 588), og denne gang viser babylo-nerne ingen skånsel. Jeremias oplever personligt den systematiske nedbrydning af Jerusalems bymure under drønene fra rambukke-nes konstante hamren. Han mærker den udbredte hungersnød på egen krop og ser de mange døde i gaderne. Efter 1! års belej-ring giver byen op sommeren 587. Nebukadnesar befaler, at de overlevende skal deporteres, og han lader hele byen ødelægge og templet gå op i fl ammer.

De babyloniske kongers historie er fortalt på en række lertavler. En vand-ret streg skiller mellem hvert år. Denne lertavle begynder med at skildre, hvordan Babylons konge Nebukadnesar besejrer egypterne i slaget ved Karkemish i 605 f.Kr. (jf. Jer 46,2), og fortæller i det 8. afsnit (året 598-97) om hans belejring af Jerusalem. © Biblical Archaeological Review 2007/1.

Profeten selv får lov at blive i landet sammen med en lille gruppe overlevende. Hans forkyndelse og liv er uløseligt knyttet til Judas dramatiske skæbne.

Hvilket lys kaster arkæologien ind på disse voldsomme be-givenheder, som profeten har forudsagt, og som Jeremiasbogen taler så meget om?

”NEBUKADNESAR FØRTE JUDAS KONGE JEKONJA BORT” (24,1)

I 1954 var en ung forsker, Donald J. Wiseman, på jagt i British Mu-seums store arkiv, hvor mængder af uundersøgt materiale hober sig op i kasser. En dag trak han en tilfældig lertavle frem blandt de mere end 80.000 kileskriftstavler og kunne til sin egen store for-bløffelse læse på tavlen, hvordan babylonerkongen Nebukadnesar havde belejret Jerusalem og taget dens konge til fange. Wiseman var tilfældigt stødt på en af de allervigtigste bekræftelser af den bibelske beretning, som de arkæologiske fund har givet os!

Lertavlerne var fundet under udgravninger i Mesopotamien for mere end 100 år siden, men var aldrig blevet tydet. Men det kunne Wiseman, og det stod hurtigt klart, at det var de babylon-ske kongers krønike, han stod med i hænderne.


TEL 2/2011

SE 360-GRADERS PANORAMA-FOTOS AF

ISRAEL

Et imponerende nyt web-sted med 360-graders panorama-fo-tos af arkæologiske steder kan fi ndes på adressen: http://www.virtualworldproject.org/. En lang række af de vigtigste arkæologi-ske udgravninger er fotograferet med kameraudstyr, der tillader en at panorere rundt om sig selv og se stedet fra alle vinkler.

Disse krøniker begynder med året 747 f.Kr. og strækker sig med store afbrydelser frem til det 2. årh. f.Kr. Hvert års særlige begivenheder blev noteret i kortform, set fra babylonisk perspektiv, og en vandret streg på tavlen markerer begyndelsen på et nyt år. Krønikerne fokuserer især på kongernes militære bedrifter og andre vigtige begivenheder i årets løb.

JERUSALEMS FØRSTE BELEJRING

I krøniken for året 598-97 f.Kr., som er Ne-bukadnesars 7. regeringsår, hedder det:

I det 7. år, i Kislev måned (= de-cember 598), mønstrede Babylons konge sine væbnede styrker, mar-cherede til Hatti-land og belej-rede Judas by Jerusalem. På den anden dag i måneden Adar (= 15.-16. marts 597) indtog han byen og tog dens konge til fange. Han ud-nævnte der en konge efter sit eget hjerte, modtog byens store tribut og sendte (den) til Babylon.

Navnet ”Hatti-land” var den gængse babyloniske betegnelse for landet vest for Eufratfl oden, altså Syrien, Fønikien og Palæstinaområdet. Sidst på året 598 f.Kr. begynder Nebukadnesar et felttog mod Jerusalem for at tvinge byen til overgi-velse. Anledningen til, at den babyloniske konge gav sig til at angribe en konkret by, var normalt et oprør. 2 Kong 24,1 fortæl-ler netop, at tre år tidligere gjorde Judas konge oprør mod Nebukadnesar.

Krøniken viser os, at belejringen af Jerusalem var ganske kort, idet den blot varede tre måneder, og at byen blev indtaget på, hvad der i vores kalender svarer til den 15.-16. marts 597. Byen må altså have overgivet sig. Kongen, som er den unge og nytiltrådte kong Jekonja, blev taget til fange og deporteret til Babylon. Og Nebukadnesar indsætter en ny konge i hans sted. Fra Jeremiasbogen ved vi, at det var Jekonjas yngste farbror Sidkija (sml. 37,1).

Jeremias havde profeteret under belej-ringen, at kong Jekonja kun ville sidde ganske kort tid på tronen, og at han og hans kongelige moder ville blive deporte-ret til et fremmed land, hvorfra de aldrig ville komme tilbage (22,24-30). Og bogen daterer adskillige af Jeremias’ profetier ud fra kong Jekonjas deportation (24,1-2; 29,1-2; jf. 28,1-4).

DIREKTE BEKRÆFTELSE

Nebukadnesars krønike betyder, at tids-punktet for Jerusalems første belejring nu kan bestemmes helt præcist. Det skete i vinteren 598-97. Derved har vi fået et helt sikkert holdepunkt for dateringen af Israels og Judas konger, fordi vi nu kender slutpunktet for kongetiden. Så er det stort set bare at regne bagud fra Kongebøger-nes informationer.

Informationerne i GT om, at Jerusalem overgav sig efter ganske kort belejring, og at Nebukadnesar viste sin magt ved at tvinge kong Jekonja i eksil og erstatte ham med en anden, bliver her bekræftet på stærkeste vis. Krøniken føjer så til, at byen måtte betale en tung tribut til Nebukadnesar. Jeremiasbogen viser os, at denne tribut bl.a. bestod af de smukkeste og kostbareste kar fra templet. For ifølge Jer 28,3 har profeten Hananja en stærk forventning om, at tempelkarrene snart vil komme tilbage.

”KAST EN VOLD OP OMKRING JERU-SALEM” (6,6)

Når en by for alvor skulle belejres, kastede angriberne en vold op om hele byen og gravede en voldgrav foran volden. Dette besværlige arbejde gjorde man for ef-fektivt at blokere for forsyninger og hjælp til byen udefra og for at hindre, at byens indbyggere kunne lave pludselige udfald. Jeremias siger i 6,6, at det vil Jerusalem komme til at erfare.

Spor efter belejringsvolde omkring Jerusalem fra babylonernes belejring i 588-87 er endnu ikke fundet. Derimod fandt man for få år siden meget tydelige spor efter en sådan vold omkring Tell es-Safi (det bibelske Gat). Arkæologerne

afdækkede en dyb grav, der var 4 m bred forneden og 5 m dyb, og ved siden af den løb en stor vold, som vendte væk fra byen. Det er ikke byens forsvarere, som lavede en fremskudt forsvarsvold, men byens angribere, som kastede den op, vendt imod byen Gat. Volden, som dateres til ca. 800 f.Kr., er mere end 4 km lang. Et andet eksempel på en belejringsvold er den mur, som romerne lod bygge omkring Masada i år 70 e.Kr. for at spærre dens forsvarere inde.

Fundet af volden i Gat illustrerer Jeremias’ skildring af Jerusalem under belejring. Noget tyder på, at babylonerne byggede voldene tættere og tættere på byen for at tvinge den til overgivelse (Jer 32,24).

JERUSALEMS FALD I 587

Den babyloniske Krønike for årene 594 til 559 mangler desværre. Vi har derfor

5

TEL 2/2011


ikke den babyloniske version af historien om Jerusalems sidste dage. Jerusalem blev belejret i februar måned 588 og blev løbet over ende 1! år senere, i juli 587 (Jer 39,1-2).

De arkæologiske vidnesbyrd fra ud-gravningerne af Jerusalem og Judas byer bekræfter dog til fulde Jeremiasbogens skildring af Jerusalems ødelæggelse.

”KALDÆERNE BRÆNDTE KONGENS PALADS OG FOLKS HUSE NED”(Jer 39,8)

Mellem 1978 og 1985 gravede Y. Shilo i Davidsbyen i Jerusalem. På østsiden af byen, ud mod Kedrondalen, udgravede han et hus, som p.g.a. de mange spor efter brand har fået navnet ”det brændte hus”. I det lag, som dateres til Jeremias’ tid, fandt man på gulvet i huset et tykt lag af forkullet træ og andre genstande. Rester af brændte bjælker, som engang bar en øvre etage, sad stadig 2! m oppe i bagvæggen. Det meste af det forkullede træ bestod af lokale træsorter; men noget af det fi nere udskårede træværk blev iden-tifi ceret som buksbom fra Cypern og det nordlige Syrien.

Neden for dette hus lå det såkaldte ”Bullae-hus”. Her afdækkede man på gulvet et 70 cm tykt lag af forkullet træ fra taget og brændt affald. Midt i asken lå 51 bullae, dvs. små klumper af ler, som har forseglet bogruller. Ilden havde taget dokumenterne; men de lerklumper, som forseglede rullerne, lå tilbage i asken.

Det arkæologiske materiale viser, at hele byen blev sat i brand, efter at den til sidst overgav sig.

SkyterneSkyterne var en blanding af rytterfolk, som stammede fra området omkring Det Kaspiske Hav. Nogle af dem var gået i den babyloniske konges tjeneste.

Under udgravninger i det jødiske kvarter i Jerusalem fandt man de imponerende rester af et stort tårn fra det 7. årh. f.Kr. Tårnet ses i baggrunden af billedet. Ved foden af tårnet blev fi re pilespidser fundet, et tegn på de babyloniske angreb på Jerusalem på Jeremias’ tid. © Biblical Archaeological Review 1976/1.


TEL 2/2011

”… MURENE OM JERUSALEM REV DE NED” (39,8)

Den babyloniske hær nøjedes ikke med at nedbryde selve bymu-ren. Også private folks huse blev revet ned som straf. I den ne-derste del af byen fandt man et tykt lag af sten, som stammede fra huse højere oppe på skråningen og fra toppen. Babylonerne fi k husene øverst oppe til at kollapse, hvorefter de rutsjede ned af skråningen og rev de nedre huse med i faldet.

Overalt i stendyngerne ses pilespidser, som vidner om de voldsomme kampe og den konstante beskydning af byens indbyg-gere og krigere.

Udgravninger i det jødiske kvarter inden for den gamle bys mure viser det samme billede. Da man udgravede et judæisk tårn fra Kongetiden, fandt man ved foden af tårnet fi re pilespidser. Den ene af pilespidserne var skytisk og lavet af bronze. Disse sky-tiske pile blev først taget i anvendelse efter år 600. Derfor er det helt sikkert, at pilene er blevet brugt mod Jerusalems forsvarere ved belejringen af Jerusalem i 588-87.

RAPPORTER FRA FRONTEN

Under udgravningerne af den judæiske by Lakish i 1935 fandt man i portrummet i byens port 18 breve og lister skrevet på potteskår, kaldet ostraka. Brevene dateres til perioden lige før Jerusalems fald, sandsynligvis i efteråret 588.

Situationen er den, at den babyloniske hær har angrebet Juda og erobret de fl este byer. Brevene er formentlig sendt fra en ud-post til kommandanten i Lakish, og de giver os et indblik

Tegning af en skytisk pilespids, fundet ved fo-den af det judæiske tårn. Denne særlige type har tre ”vinger”, sådan som det fremgår af tværsnittet til venstre, som viser et tværsnit af pilen set ovenfra. De skytiske pile blev først brugt efter 600 f.Kr., et sikkert tegn på, at pi-lene ved det judæiske tårn stammer fra ba-bylonernes angreb på Jerusalem i 588-87 f.Kr.© Biblical Archaeological Review 1976/1.

NY GÅTUR I JESU FODSPOR: JESUS TRAIL

Hvis du kunne tænke dig at opleve Israel fra en ny vinkel, var det måske værd at overveje at gå i Jesu fodspor. Et nyt tiltag ved navn ”Jesus Trail” har afmærket en vej fra Naza-ret til Betsajda ad små snoede stier. En hel tur tager 5 dage og lover de vandrende en hed fornemmelse af, hvordan det var at være gående discipel i det første århundrede. På Jesus Trails hjemmeside kan man fi nde oplysninger om overnatningsmuligheder undervejs. Den amerikanske Isra-el-guide, Ferrell Jenkins, har på sin blog postet et interes-sant foto af resterne af en romersk vej, som man støder på undervejs. Vejsystemet var netop kendetegnende for den romerske periode. Måske er det en vej som denne, discip-lene så for deres indre øje, da Jesus i en lignelse sagde:”Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at kom-me, så mit hus kan blive fyldt”. Find links på TELs linkside.

Resterne af en romersk vej tæt ved Golani krydset vest for Tiberias. Foto: © Ferrell Jenkins - ferrelljenkins.wordpress.com.

7

TEL 2/2011


i situationen kort før, at Lakish med små-byer også løbes over ende af babylonerne.

I brev nr. fi re anfører afsenderen, at han har udført alle de instrukser, han skulle, og at et vidne snarest vil kunne afl ægge rap-port til kommandanten om, at man holder et vågent øje med signalerne fra Lakish:

Måtte Herren lade dig høre godt nyt netop nu. Og nu: din tjener har gjort alt, som min herre sendte (mig besked om). Jeg har skrevet alt ned, som du sendte mig (besked om). Angående hvad min herre sagde om Bet-HRPD, så er der ingen der. Hvad Semakjahu angår, har Shemajahu pågrebet ham og bragt ham op til byen (= Jerusalem). Din tjener kan ikke sende vidnet derhen [i dag]. Snarere [vil han komme (til dig)] i løbet af morgenrunden. Så vil det blive kendt, at vi holder øje med (ild)signalerne fra Lakish ud fra den vejledning, som min herre gav os; for vi kan ikke se (signalerne fra) Azeka.

Dette ostrakon (beskrevet potteskår) er for- og bagside på Lakish-brev fi re, fundet sam-men med 17 andre ostraka i portrummet i byen Lakish. Brevet dateres til efteråret 588, hvor babylonerne har taget de fl este judæiske byer, og kun Lakish og Azeka er tilbage. Brevskrive-ren melder nu, at man forgæves spejder efter ildsignalerne fra Azeka – et tegn på, at denne by også er faldet. © Biblical Archaeological Society.

Forskerne strides, om brevene var sendt til den militære øverstbefalende i Lakish, eller om de i virkeligheden er kopier af offi cielle indberetninger skrevet på papyri og sendt fra Lakish til Jerusalem.

Uanset hvilken forståelse, der er den rigtige, minder brevets afslutning stærkt om passagen i Jer 34,7: ”… babylonerkon-gens hær gik til angreb på Jerusalem og de byer i Juda, der var tilbage, Lakish og Azeka. Kun disse to befæstede byer var tilbage af Judas byer”. Noget tyder på, at brev nr. fi re må være skrevet kort efter Jer 34,7, fordi der ikke længere er livstegn fra Azeka.

Fundet af dette brev har også fået betydning for forståelsen af Jer 6,1. Dette vers oversættes nu ”tænd bavnen” og ikke ”hejs mærket”, fordi det samme ord optræder i slutningen af brevet i betydnin-gen ”ildsignal”.

”JUDAS BYER GØR JEG TIL ØDEMAR-KER, OG INGEN BOR DER” (9,10)

Jeremiasbogens tale om, at byerne overalt i Juda ville blive lagt øde, bekræftes af

Fra assyriske relieffer får vi et levende indtryk af, hvordan assyrerne belejrede og angreb byer. Babylonerne på Jeremias’ tid har sikkert anvendt en lignende fremgangsmåde over for Jerusalem. På dette relief fra ca. 730 f.Kr. ses, hvordan rambukke hamrer løs på byens mur, bueskytter skyder mod byens forsvarere, og andre stormer bymuren med stiger, spyd og skjolde. Tilfangetagne soldater får hovedet kappet af, mens andre hænger spiddet på store pæle. © Archaeology Odyssey 2004-1.


TEL 2/2011

de arkæologiske resultater. Udgravningerne af Lakishs byport og citadel viser, at byen blev totalt ødelagt ved brand i 587. Portrum-met, hvor de 18 ostraka blev fundet, var dækket af et tykt lag aske som efter en voldsom brand.

Det samme er tilfældet for næsten alle byer i Juda, som er blevet undersøgt. I by efter by er der tydelige spor efter ødelæg-gelse på dette tidspunkt, og mange byer bliver ikke bygget op igen før adskillige generationer senere.

I Benjamins område er billedet anderledes. Her synes næsten ingen af byerne at have ødelæggelseslag, og de synes at have levet videre uden afbrydelser. Tankevækkende er det, at Gedalja, hvem babylonerne indsatte som guvernør i landet, netop vælger en by i Benjamins stammeområde, Mispa, til nyt administrativt center efter Jerusalems fald (40,7-12).

”JEG UNDERSKREV DOKUMENTET, FORSEGLEDE DET” (32,10)

Midt under Jerusalems hårde belejring, hvor ingen længere tænkte på fast ejendom, købte Jeremias sin fætters mark uden for byen som et tegn på, at en fredstid atter ville komme for byen.

BEDUINLEJR OPDAGET FOR FØRSTE GANG

I det seneste nyhedsbrev fra Det Australske Arkæologiske Institut stod der en lille notits, som i sin ubetydelighed kan vise sig banebrydende. På en lokalitet i det nordvestlige Si-naj, tæt på Tell el-Borg, som var en af faraos befæstninger på Vejen til Filistrenes land, har man udgravet resterne af en beduinlejr fra Moses’ tid. Nutidens beduiner var i stand til at ane konturerne af lejren ud fra svage farveforskelle i sandet. Men kort efter, at underlaget kom frem i lyset, forsvandt farveændringerne.

Det er måske første gang, at en gammel beduinlejr fra bi-belsk tid er blevet undersøgt arkæologisk. Fundet illustre-rer, hvor svært det er at fi nde holdbare arkæologiske spor efter et folk på vandring. Det viser også, at når arkæolo-gerne hidtil ikke har kunnet fi nde spor efter israelitternes ørkenvandring, kan det måske skyldes, at de ikke har gjort brug af beduiners evne til at afl æse farveforskelle i ørken-sandet.

På assyrerkongen Sankeribs relief fra hans belejring af byen Lakish i 701 f.Kr. ses tilfangetagne judæere, der må vandre i eksil med deres få gen-stande og småbørn siddende på vognen og med de større børn og kvinder gående barfodede foran. Okserne er udmarvede af sult. Situationen har sikkert været tilsvarende, da Jerusalems udhungrede indbyggere blev tvunget til at drage i eksil i 587 f.Kr. © Biblical Archaeological Review 1984/2.

9

TEL 2/2011


Jeremiasbogen Arkæologiske fund

Jer 4,16; 9,10; 34,22; 44,2

omfattende ødelæggelse af de allerfl este byer i Juda

Jer 5,16 fund af pilespidser mange steder i Jerusalems murbrokker

Jer 6,1 Lakish ostrakon nr. 4: ildsignalerne fra Lakish og Azeka

Jer 6,6; 32,24 fund af belejringsvolde i Tell es-Safi (Gat)

Jer 22,22-30; 24,1; 37,1

den babyloniske krønike for året 598-97: kong Jekonja føres i eksil

Jer 32,9-14 bullae-huset i Jerusalem: fund af 51 seglaftryk fra dokumenter

Jer 32,29; 39,8 omfattende askelag overalt i Jerusalem; det ”brændte hus”

Jer 34,7 Lakish ostrakon nr. 4: ingen livstegn mere fra Azeka

Jer 39,8 omfattende ødelæggelser af Jerusalems huse og bymur

Segl og bullae

Jer 36,10 bulla: ”Tilhørende Gemarja, Shafans søn”

Jer 36,26 bulla: ”Tilhørende Jerakme’el, kongens søn”

Jer 36,32; 45,1 to bullae: ”Tilhørende Baruk, Nerijas søn, skriveren”

Jer 37,3; 38,1 bulla: ”Tilhørende Jukal, Shelemjas søn”

Jer 40,7 bulla fundet i Lakish: ”Tilhørende Gedalja, som er over huset”

Profeten underskrev et skøde, rullede det sammen og bandt det med en snor, satte en klump fugtigt ler på knuden og pres-sede sit personlige segl ned i leret (Jer 32,9-14).

I det såkaldte bullae-hus fandt man den hidtil største samling af seglaftryk i en arkæologisk udgravning. De kan entydigt dateres til Jeremias’ tid. Der er næsten in-gen gengangere blandt navnene. Bogrul-lerne, som seglaftrykkene har siddet på, stammer fra mange forskellige personer, hvilket får udgraverne til at antage, at huset har rummet et offentligt arkiv. Jere-mias’ skøde har måske været opbevaret i et hus som dette.

KENDTE FOLK

Mange forskellige embedsmænd optræder ved navn i Jeremiasbogen. Nogle støttede Jeremias, andre var hans modstandere. I adskillige tilfælde er der fundet bullae med deres navne på. Blandt dem kan nævnes ”Gemarja, Shafans søn” (36,10), som lod sit arbejdsrum blive brugt til oplæsningen af førsteudgaven af Jeremias’ Bog, ”Jukal Shelemjas søn” (38,1), som til-hørte kredsen af stormænd, der opfattede Jeremias som en forræder, og ”Jerakme’el, kongens søn” (36,26), som fi k ordre til at arrestere profeten.

En bulla fundet i Lakish tilhørte en ”Gedalja, som er over huset”. Mange antager, at denne Gedalja er identisk med den Gedalja, som babylonerne gjorde til guvernør efter Jerusalems fald (40,7).

De mest kendte af dem alle er to bullae tilhørende Jeremias’ skriver ”Baruk, Nerijas søn”. De to bullae har nøjagtig den samme vending som i den hebraiske tekst til Jer 36,32: ”Tilhørende Baruk, Nerijas søn, skriveren”, med den lille forskel, at aftrykkene har Baruks navn skrevet fuldt ud: ”Berekjahu”. Baruk, som skrev Jeremi-asbogen efter profetens diktat, har altså haft mange andre skriveopgaver end at være hans sekretær.

Jeremiasbogen bliver i høj grad bekræftet af de arkæologiske fund i Jerusalem og Judas byer. Fundene vidner om de to ba-

Det babyloniske felttog mod Juda i 588-87 f.Kr. gik hårdt ud over Judas byer og befolkning. Til sidst var kun Lakish og Jerusalem tilbage.


TEL 2/2011

Byen Mispa i Benjamin (som de fl este identifi cerer med Tell en-Nas-beh) var omgivet af denne bymur i slutningen af Kongetiden. Efter Jerusalems fald i 587 skiftede Mispa karakter fra at være en grænseby til et administrativt center. © www.bibleplaces.com.

byloniske belejringer af Jerusalem, de hårde kampe og den totale ødelæggelse af hele Juda. Dertil kommer, at adskillige bifi gurer i bogen har efterladt sig deres signaturer i form af seglaftryk. Også fl ere af de babyloniske militære topfolk i bogen kendes fra samtidige kilder. Meget tyder på, at bogen er skrevet af en, som har været ganske tæt på omvæltningerne i forbindelse med Jerusalems fald.

I årenes løb har TEL behandlet, hvordan arkæologien kan belyse

andre bibelske skrifter:

Amosbogen: ”Arkæologisk lys over Amos’ bog” (2003-2)

Hoseasbogen: ”Hoseas’ Bog – set under arkæologiens synsvinkel”

(2006-4)

Jonas’ Bog: ”Jonas’ Bog – hvad siger arkæologien?” (2007-1)

Den ene af de to bullae, som har tilhørt Jeremias’ skriver Baruk. Aftrykket bruger hans fulde navn ”Berekjahu”, mens Bibelen anvender en forkor-tet form af navnet, Baruk. Man ved ikke, hvor aftrykket er fundet. © Biblical Archaeo-logy Review 1996/2.

byloniske belejringer af Jerusalem, de hårde kampe og den totale

Den ene af de to bullae, som har tilhørt Jeremias’ skriver Baruk. Aftrykket bruger hans fulde navn ”Berekjahu”, mens Bibelen anvender en forkor-tet form af navnet, Baruk. Man ved ikke, hvor aftrykket er fundet. © Biblical Archaeo-logy Review 1996/2.

fulde navn ”Berekjahu”, mens

tet form af navnet, Baruk. Man ved ikke, hvor aftrykket

11

TEL 2/2011


Af pastor emer. Hartvig Wagner, Herning

Tre lokaliteter kommer på tale, når spørgsmålet rejses, hvor Jesus ifølge Joh 2

gjorde sit første under, da han forvandlede vand til vin. Af fl ere grunde afviser

de fl este forskere, at underet kan være sket i den landsby, Qana/Kana, som

ligger i Libanon 14 km sydøst for Tyrus og ca. 12 km nord for grænsen til Israel.

Et besøg i landsbyen byder imidlertid på overraskelser, der vækker spørgsmå-

let: Kunne underet måske alligevel være sket her? Lokalbefolkningen siger ja.

Kana-vinunderet– hvor lå byen ?

1. DET TRADITIONELLE KANA

På rundtur i Israel gør de fl este ophold i landsbyen Kafr Kanna ca. 7 km nordøst for Nazaret på vejen til Genesaret Sø. Her besøger man gerne en kirke bygget af franciskanerne i 1881 over ruinerne af en ældre kirke. Inden turen går videre, købes en fl aske vin i boden ved kirken, og man går i bussen med indtrykket af at have besøgt vinunderets by.

2. RUINBYEN KHIRBET KANA

Det var dog først i 1600-tallet, det blev en udbredt tradition at knytte vinunderet til Kafr Kanna. I dag peger mange forskere i stedet på en ubeboet ruinhøj, Khirbet Kana, på Netofa sletten ca. 14 km ret nord for Nazaret. Allerede byzantinerne anså denne lokalitet for at være det bibelske Kana. Arkæologerne har ved grundige

På dette kort ses de tre forslag til Kanas placering i forhold til hinanden. Kana i Libanon ligger øverst. Det traditionelle Kana ligger nederst, mens et tredje forslag, der vil blive behandlet i et senere nummer af TEL, ligger i midten.


TEL 2/2011

REKONSTRUKTIONSTEGNINGERAF BIBELSKE HÆNDELSER

Kunstneren Balage Balogh har udfærdiget en lang række rekonstruktionstegninger af bygninger og hændelser fra Bibelens epoker. De giver et ganske godt indblik i, hvordan f.eks. Herodes’ skønne bygninger så ud før alle krigenes og tidernes ødelæggelse! Se mere her:

http://archaeologyillustrated.com

udgravninger de senere år godtgjort, at der her på Jesu tid lå en ikke ubetydelig landsby, der udtrykkeligt er nævnt hos historie-skriveren Josefus i forbindelse med jødernes oprør mod romerne år 66 – 70 e.Kr. Dette spændende sted bliver nærmere beskrevet i en kommende artikel i TEL.

3. KANA I LIBANON

Med spænding nærmede jeg mig i 2010 landsbyen Qana/Kana sydøst for Tyrus, som i nyere historie er blevet kendt på grund af tragiske begivenheder 1996 og 2006 under israelske angreb. Et stigende antal turister føres ned i en dalsænkning umiddelbart vest for landsbyen. Her ser de, hvorfor lokalbefolkningen gennem mange århundreder har været overbevist om, at deres landsby var skuepladsen for Jesu under ved bryllupsfesten.

BETAGENDE FIGURER

I dalen er der en lang klippevæg vendt mod nord. Her har man på et meget tidligt tidspunkt i fl ere afdelinger hugget fi gurer ud i væggen. Særlig opmærksomhed vækker et billede af en fremhæ-vet person med seks personer på hver side. Guiden er ikke i tvivl. Relieffet forestiller Jesus sammen med sine tolv disciple.

KLIPPEHULE

I samme klippevæg fi ndes også en hule, som hævdes at have været opholdssted for Jesus og disciplene, da han gæstede egnen omkring Tyrus og Sidon (Matt 15,21; Mark 7,24). Senere kan

Relieffet i klippevæggen, som menes at forestille Jesus og de tolv apostle. Foto: Hartvig Wagner.Relieffet i klippevæggen, som menes at forestille Jesus og de tolv apostle. Foto: Hartvig Wagner.Relieffet i klippevæggen, som menes at forestille Jesus og de tolv apostle. Foto: Hartvig Wagner.

13

TEL 2/2011


hulen have været skjulested for de kristne, der efter Stefanus’ død fl ygtede bl.a. til Fønikien, som området dengang kaldtes (ApG 11,19). I hulen holdes gudstjenester og andagter med delta-gelse af kristne på egnen og fra hele Libanon.

STENKAR

Inde i selve landsbyen mellem de nyrestaurerede huse efter krigshandlingerne vises en dyb udgravning med interessante gen-stande i bunden. Særlig opmærksomhed vækker rester af store stenkar af præcis samme størrelse, som omtales i beretningen om underet i Kana. Karrene tyder på en tidlig jødisk befolkningsgrup-pe på stedet. Jøderne anser stenkar for rituelt rene i modsætning til lerkar.

SKRIFTLIGT VIDNESBYRD

Men er dalens og byens ejendommeligheder sikre beviser på, at det var her, Jesus forvandlede vand til vin? Det hedder jo udtryk-keligt, at underet skete i Kana i Galilæa (Joh 2,1). Her er vi jo i Libanon eller datidens Fønikien. Som svar herpå, henviser folk på stedet og også visse forskere til to tidlige skriftlige vidnesbyrd.

Kirkehistoriens fader, biskop Euseb i Cæsarea (265-339 e.Kr.), siger, at netop Kana nær Sidon er vinunderets by, Nathanaels fødeby (Joh 21,2) og et tilfl ugtssted i Galilæa. Samme vidnesbyrd fi ndes hos den godt stedkendte kirkefader Hieronymus i Bet-lehem (342-420 e.Kr.). Den sydlige del af vore dages Libanon kunne åbenbart i datiden kaldes Galilæa og var på Jesu tid et område, han med sine disciple færdedes i (Matt 15,21; Mark 7,24).

Hieronymus’ beskrivelse”Kana nær ved Store Sidon; der er jo også et andet og mindre (nl. Sidon), og for at skelne de to fra hinanden, kaldes dette Det Store. Kana lå i Asers stamme, hvor vor Herre og Frelser forvandlede vand til vin. Derfra var også Nathanael, som var en israelit uden svig, hvad vor Frelsers vidneudsagn bekræfter. Også i dag er den (Kana) en by i hedningernes Galilæa.”

Onomastikon 117,3-7

KANA OG DEN KONGELIGE EMBEDSMAND

Kun to gange er Kana i Galilæa nævnt i NT. Da Jesus for anden gang opholder sig i byen, opsøges han af en kongelig embeds-mand, hvis søn lå dødssyg i Kapernaum (Joh 4,46-53). Han beder Jesus komme med derned og helbrede sønnen. Først siger Jesus: ”Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.” Da embeds-manden gentager opfordringen, svarer Jesus: ”Gå hjem, din søn lever.” Manden troede og gik. På hjemvejen kom hans tjenere ham i møde med besked om, at sønnen levede. På spørgsmålet om, hvornår bedringen indtraf, fi k faderen at vide, at den indtraf dagen før og nøjagtig i samme time, da Jesus sagde: ”Din søn lever.”

Klippehule, som siges at være blevet benyttet af Jesus og disciplene og senere af fl ygtende kristne efter Stefanus’ død (ApG 11,19). Foto: Hartvig Wagner.


TEL 2/2011

Man har anført, at denne levende skildring harmonerer med afstanden (45 km i luftli-nie) mellem Kapernaum og Kana i Sydliba-non og begrunder det med, at embeds-manden kunne have mødt sine tjenere tidligere, hvis han havde opholdt sig i Kafr Kanna eller Khirbet Kana på grund af den kortere afstand.

HVOR SKETE DET SÅ?

Besøget i det libanesiske Kana har ikke endeligt overbevist mig om, at netop dette sted var skuepladsen for vinunderet og for Jesu møde med embedsmanden fra Ka-pernaum. Men jeg er efter besøget mindre tilbøjelig til helt at afvise muligheden, som så mange gør især af geografi ske grunde.

Den berettigede usikkerhed om, hvor de to begivenheder fandt sted, rokker dog ikke tilliden til, at evangelisten Johannes beretter om hændelser, der virkelig har fundet sted inden for det område, hvor Jesus havde sit virke ifølge evangelierne.

Bunden af et stenkar i samme størrelse som omtalt i Joh 2,6, som ses i bunden af en udgravning midt i landsbyen. Foto: Hartvig Wagner.

Freehand.dk | idé | markedsføring | illustration | design | web

Kreativitet til tidenDe bedste resultater opnås via et involverende samarbejde,

hvor alle kompetencer udnyttes bedst muligt. Kontakt det

mobile reklamebureau Freehand omkring idé, markedsfø-

ring, illustration, design og web og oplev, hvad ægte sam-

arbejde er. Det første møde er gratis og helt uforpligtende!

15

TEL 2/2011


Afsender: Hans Hansen, Buen 27, 1.tv., Brejning, 7080 Børkop

Adresseændring meddeles til: [email protected] (tlf. 7586 1748). Eftersendes ved varig adresseændring.

Af lektor Carsten Vang

Arkæologiske genstande og inskripti-oner, som ikke er fundet under viden-skabelige udgravninger, er et stort problem. Mange af dem viser sig at være mere eller mindre dygtige falsk-nerier. Som eksempel kan nævnes de såkaldte ”blybøger”, som blev omtalt i fl ere danske medier før påske.

MODERNE FORFALSKNINGER

I den forbindelse bliver to bestemte fund ofte nævnt som eksempler på tekster, som forskerne har afsløret som moderne falsk-nerier. Det drejer sig om den såkaldte ”Ja-kobs benkiste”, hvor den aramaiske tekst på siden af knoglekisten lyder: ”Tilhørende Jakob, søn af Josef, bror til Jesus”.

Det andet eksempel er ”Joashtavlen”, som angiveligt skulle være udhugget til minde om kong Joash’ reparation af temp-let i Jerusalem, omtalt i 2 Kong 12.

SAGEN ER STADIG ÅBEN

Den israelske arkæologistyrelse fastslog i en rapport i 2004, at begge inskriptio-ner uden tvivl er konstruerede i moderne tid. Dette gentages af alle fagfolk uden førstehåndsindsigt i sagen, så at det i dag betragtes som en ufravigelig kendsgerning.

Imidlertid forholder det sig lige mod-sat. Alt tyder for nuværende på, at begge tekster indtil videre må betragtes som autentiske røster fra oldtiden.

EN LANGVARIG RETSSAG

Siden 2005 har der kørt en retssag mod ejeren af de to tekster, Oded Golan, som anklages for at have fabrikeret dem. Rets-

handlingerne er nu afsluttet, snesevis af vi-denskabelige eksperter er blevet afhørt om deres videnskabelige vurdering, og hund-redvis af bilag har været forelagt retten.

Mens vi venter på dommerens afgø-relse af, hvorvidt Oded Golan må anses for at være skyldig i den rejste anklage eller ej, har Golan selv offentliggjort sin sammen-fatning af de mange forskellige ekspertvid-nesbyrd, som retten har lyttet til.

SAMMENFATNING

Som han fremstiller sagen, erklærer alle eks-perter uden undtagelse Jakobsbenkistens tekst for ægte. Det gælder selv professor Yoval Goren, som ellers var den drivende kraft bag den negative 2004-rapport. Han indrømmer nu under ed, at han også har fundet spor efter patina i dele af teksten.

Hvad Joashtavlen angår, er alle na-turvidenskabelige eksperter enige om, at tavlens inskription er gammel. Tavlen har ubestrideligt spor efter patina, som også dækker teksten. Samtidig er der tegn på, at tavlen har været renset med mo-derne kemikalier, hvilket kan have vildledt 2004-rapportens forfattere.

Eksperterne på gammelhebraisk skrift er mere usikre i deres vurdering, siger Golan. Men mange af de indkaldte sprogeksperter hælder nu i retning af, at tekstens hebraisk kan være ægte – netop

fordi vi har så få eksempler på hebraiske inskriptioner fra kongetiden.

ALLIGEVEL ÆGTE?

Dette er den anklagedes egen sammen-fatning af retssagens afhøringer. Han kan naturligvis have misforstået noget eller have tillagt nogle eksperter en mere positiv helhedsvurdering, end de selv vil stå inde for.

Men der er ikke grund til at tro, at han skulle have givet et grundlæggende fortegnet billede af sagens stilling. Som han har fremstillet det, siger de mest anerkendte eksperter inden for hver deres fagområde nu god for begge tekster.

Afgørelsen på den juridiske side af sagen forventes inden længe.

Læs hele Oded Golans fyldige redegørelse ved link på TELs hjemmeside.

Dømt udepå et forkert grundlag

Joashtavlen. © Biblical Archaeology Society.

tel 2, 2011

Documents