4 5Med Daniel til fest hos Belshassar

Varsler var en yderst popu-lær måde at søge oplysningom fremtiden i den baby-lonske kultur. Mange dygti-ge mænd og kvinder brug-te megen tid og opmærk-somhed på det.

På hylderne i Ashurbanipals berømtebibliotek i Nineve fra midten af det 7.årh. f.Kr., var der langt flere varselstek-ster end kopier af beretninger om f.eks.Gilgamesh (den mesopotamiske udga-ve af beretningen om en Noa-skikkelse.Ovs. anm.). Varselsteksternes indhold ogverdensopfattelse er dog langt mindrekendt for os i dag end de andre beret-ninger. Mængden viser os, at der blevlagt enorme kræfter i at samle, kopiereog udlægge disse tekster.

Næsten alt kunne udgøre et varselfra guderne. Det kunne være dyrenesbevægelser, usædvanlige fødsler, drøm-me, mønstre i røgens opstigning eller i olie-

dråber på vand eller him-mellegemers bevæ-

gelser. Nogle af dissevarsler har vi stadigi dag – f.eks. i stjer-

netegn og i læsningaf mønstre i teblade.

Babylonske ekspertergjorde notater

om begivenhe-der, som demente var af

betydning oglavede lister med

dem ud fra hvilken typebegivenhed, det var.

Varsler kunne stå for nogetgodt – eller for noget skidt.Varselstegn, der var set før en

eller anden form for tragedieindikerede, at andre katastrofer på lig-

nende vis ville komme, hvis det samme var-sel blev set igen. Tilsvarende kunne glædelige

begivenheder forudsiges ved genkomsten afusædvanlige fænomener, som var set forud forstore sejre, rekordhøst eller anden form for frem-gang.

Babylonske eksperter katalogiserede tusindvisaf varselstegn. Meningen med disse tegn blevopført ved hvert tegn; nogle af dem var megetspecifikke i forhold til enkeltpersoner, andreangik kongen, landet eller fjender.

Da Belshassar krævede svar på betydningenaf skriften på væggen, har Babylons vismænduden tvivl vendt sig til disse varslingskataloger.De fandt bare ikke noget. Varslerne var nemliglavet på baggrund af kendte begivenheder ellerfra muligheder baseret på, hvad der var kendt

fra tidligere. Hvis f.eks. en ørn fløj over byenfra øst mod vest, og der fulgte bestemte begi-venheder derefter, så ville man forudsige detmodsatte, hvis ørnen senere fløj fra vest modøst. Skriften på væggen hos Belshassar var tilvismændenes undren noget helt nyt ogukendt – og derfor uforståeligt.

Daniel tolkede ordene på væggen vedhjælp af den metode, som de babylonske vis-mænd brugte. Som de stod, MENE, MENE,TEKEL, PERES (ental af pharsin – se note 1) vardet navnet på vægtlodder kendt på aramæiskpå den tid. MENE, som stod på væggen togange, udgør 50 sekel; TEKEL er den aramæ-iske parallel til 1 sekel imens PERES er en del –måske en 1⁄2 - sekel. Kombinationen af vægt-navne kunne svare til, at der stod et antal kro-ner og øre på væggen – bare i en ulogisksammenhæng. Disse tegn ville være blevetstuderet af vismændene for om muligt atfinde en mening ved hjælp af association – forofte ses det, at man tolkede begivenheder udfra en form for ordspil. Daniel anvender ogsådenne metode. MENE kan forbindes medudsagnsordet for ”at tælle”. TEKEL (hebr. she-kel) kan relateres til udsagnsordet for ”atveje”.

Altså – Belshassar var blevet talt og vejet –og fundet for let. For PERES tog Daniel ganskeenkelt ordets lyd – som babylonerne selv villehave kunnet gøre det – og kombinerede detmed perserne. Altså – Perserne ville komme tilat arve Belshassars kongerige – som det ogsåskete.

Daniels uddannelse omfattede den mestkomplicerede del af babylonernes visdom(iflg. Dan 1,17-20), så han ville have kendt tilvismændenes tolkningsmetode. Hans tolkningfulgte en metode meget lig deres, så de villevære i stand til at forstå og acceptere hansforklaring. Faktum er også, at Belshassar komtil at erfare sandheden i Daniels ord densamme nat.

Selv om formen, som Daniel udtrykte sitbudskab i, passede til de babylonske modta-geres tankegang, så var forfatteren til Danielsbog ikke bare en babylonsk ekspert, han vartjener for den Gud i Himlen, som er herreover alle menneskers liv.

Disse to kileskriftstavler rummer bare et par af de varselstekster, der er fundet i Nineve fra første halvdel af det 7. årh. f.Kr.Den vandrette tavle rummer en angivelse af følgerne af, at et får ingen galdeblære har ved en ofring – oplistet måned formåned. De fleste af følgerne er dødelige for manden, der ofrer, hans familie eller hans dyrehold. Den brudte tavle givervarselstolkninger baseret på udseendet af forskellige dele af kroppen. Det særlige ved denne tavle er, at den er illustreretmed det, der skulle medføre lykke eller ulykke. Et Y i øverste hele varsel er tilsyneladende et palmetræ som tegn på lykke.Foto: © British Museum

Skriften på væggenAf prof. Alan R. Millard, Liverpool

kunne forklare betydningen af den fremmedeskrift på væggen, skulle blive den tredjemægtigstei kongeriget. Babylons vismænd kunne ikke løsegåden. Daniel, den eksil-judæiske babyloner, somhavde tydet drømme for Kong Nebukadnesar få årtidligere, blev tilkaldt og tilbudt den sammebelønning som de andre. Daniel tydede drømmensådan: Kong Belshassar havde ikke ydmyget sig forGud Herren. I stedet havde han rejst sig mod Gudved at tage karrene fra templet som drikkebægreved festen, så der kunne skåles ved ”guderne afsølv, guld, kobber, jern, træ og sten, som hverkenkan se, høre eller forstå; men den Gud, som holderdit liv og alle dine veje i sin hånd, har du ikke æret”(Dan 5,23). Meningen med disse sære ord påvæggen var klar for Daniel: ”Gud har talt dit kon-geriges dage og gjort ende på det; du er vejet påvægten og fundet for let; dit kongerige er blevet deltog givet til mederne og perserne” (Dan 5, 26-28).Den nat blev kong Belshassar dræbt.

TempelranVi har ikke brug for megen fantasi til at forestilleos scenariet fra Dan 5., for orgier tager sig nogen-lunde ens ud alle steder. Det usædvanlige var dennedgørende anvendelse af indviede kar fra etrøvet tempel. Normalt blev nationale religiøsegenstande, der var erobret og hjemtaget sombytte, behandlet med stor respekt. Det kan bl.a.ses ud fra assyriske inskriptioner. F.eks. sigerEsharhaddon fra Assyrien ”Jeg sendte det plyndre-de gods fra ’landene’ (som var erobret. Red.anm.)tilbage til deres helligdomme”. Tilsvarende omta-ler flere tekster, hvordan inventar og Bel-Marduk-statuen (røvet af Sankerib i 689 f.Kr) blev returne-ret til Babylon2.

Omdiskuteret Daniels BogDer har været en del debat om Daniels bog. Jøderhar fra det første årh. e.Kr. regnet bogens profetierog indhold for at være gudsinspireret – som detfremgår af dødehavsrullerne og NT. Der var frag-menter af adskillige kopier af Daniels bog blandtdødehavsrullerne. Desuden gennemsyrer billed-sproget i Daniels bog tankegangen hos Qumran-folkene. NT anvender bl.a. Daniels bog i Matt24,15; Åb 1,13; 4,9; 9,20.

Så tidligt som i det 3. årh. e.Kr. forsøgte enfønikisk filosof, Porfyr, at argumentere for, atDaniels bog i virkeligheden var skrevet omkring165 f.Kr. – længe efter de begivenheder den for-modes at beskrive fra det 6. årh. f.Kr.