Af lektor ved Menighedsfakultetet Carsten Vang

Fra tid til anden bliver det påstået, at Bibelens fortælling

om Davids og Salomos kongedømme er voldsomt over-

drevet. Der er intet fundet af store paladser, stærke byer

og arkiver fra den tid i Israel. Derfor er den bibelske skil-

dring utroværdig, historisk set, hævdes det. Ny forskning

har imidlertid vist, at den bibelske beskrivelse af Israels

tilblivelse ikke er noget specielt. Der er så mange parallel-

ler mellem det nybabyloniske riges og Israels fremvækst,

at den bibelske skildring forekommer troværdig og sand-

synlig.

Nebukadnesarog Salomon

Det gamle Testamente fortæller, hvordan Israels stammer kom til Kana’an udefra og slog sig ned i landet. Som følge af fi listrenes angreb valgte de sig konger, og kongerne David og Salomo skabte en regional stormagt (1000-930 f.Kr.).

Er dette forløb noget enestående, spørger den amerikanske historiker og teolog Bill Arnold i en ny artikel. Svaret er nej. Fak-tisk kan helt samme udvikling, siger han, ses omkring det nyba-byloniske kongedømme, der eksisterede fra 750 til 539 f.Kr. Her ser vi, hvordan en gruppe løst organiserede stammer tager den politiske magt i regionen, bekæmper de hidtidige magthavere, assyrerne, og bagefter skaber et stort imperium. Opbygningen af imperiet medfører en voldsom byggeaktivitet i riget og en stor litterær og kulturel aktivitet. Den kendteste af de nybabyloniske konger er Nebukadnesar, som erobrede Jerusalem i 587 f.Kr. og sendte mange jøder i landfl ygtighed.

Israelitterne var sprogligt og kulturelt beslægtede med de stammer, som skabte det nybabyloniske rige. Derfor er det naturligt at foretage en sammenligning mellem den nybabyloni-ske historie og den historiske linje, som tegnes i GT. Spørgsmålet er slet og ret: Hvor troværdig er den bibelske skildring af Israels tilblivelse som nation?

BABYLONIEN

I det 7. og 8. årh. f.Kr. udgjorde Babylonien et etnisk kludetæppe, siger Arnold. Området bestod af tre etniske grupper: de oprin-delige indbyggere, aramæisk talende grupper, der indvandrede i bølger omkring 1100 f.Kr. og så kaldæiske stammer, der indvan-drede i endnu nyere tid.

121212 Selskab for Bibelsk ArkæologiSelskab for Bibelsk ArkæologiSelskab for Bibelsk ArkæologiSelskab for Bibelsk ArkæologiSelskab for Bibelsk ArkæologiSelskab for Bibelsk ArkæologiSelskab for Bibelsk ArkæologiSelskab for Bibelsk ArkæologiSelskab for Bibelsk ArkæologiSelskab for Bibelsk ArkæologiSelskab for Bibelsk ArkæologiSelskab for Bibelsk ArkæologiSelskab for Bibelsk ArkæologiSelskab for Bibelsk ArkæologiSelskab for Bibelsk ArkæologiSelskab for Bibelsk ArkæologiSelskab for Bibelsk Arkæologi

TEL 4/2009TEL 4/2009TEL 4/2009TEL 4/2009TEL 4/2009TEL 4/2009TEL 4/2009TEL 4/2009TEL 4/2009TEL 4/2009TEL 4/2009TEL 4/2009TEL 4/2009TEL 4/2009TEL 4/2009TEL 4/2009TEL 4/2009TEL 4/2009TEL 4/2009TEL 4/2009TEL 4/2009

MERE OM TEMPELUDGRAVNINGER

Vi har løbende her i TEL omtalt det utroligt spændende arkæologiske projekt, der i øjeblikket foregår med at si al den jord, der blev dumpet her og der, da muslimerne ulovligt gravede ud under tempelpladsen i Jerusalem for at bygge en underjordisk moske. Lederen af dette ar-bejde, den israelske arkæolog Gabriel Barkay, har for ny-ligt givet et langt interview, der opsummerer de vigtigste fund. De har nu arbejdet 6 dage om ugen i 5 år, men kun siet 20 procent af materialet og bliver ved med at fi nde materiale helt tilbage til Salomos tid. Se interviewet via TELs linkside.

KALDÆERNE

Den sidst ankomne gruppe var kaldæerne. De dukker først op i kilderne omkr. 900 f.Kr., hvor de slår sig ned i det sydlige Babylo-nien. I modsætning til aramæerne involverede de sig stærkt i det politiske liv. De gik foran i modstanden mod den assyriske over-magt i landet, og med tiden tog de kongemagten i Babylon. En af de tidlige kaldæiske konger hed Merodak-Bal’adan (711-712 f.Kr.), som vi også kender fra Es 39,1ff. Kong Nebukadnesars far, Nabo-polassor, der selv var kaldæer, knuste det assyriske herredømme, og han og hans søn Nebukadnesar skabte det nybabylonske rige,

også kaldet det ”kaldæiske rige” (626-539 f.Kr.).De tre etniske grupper var ofte i konfl ikt med hinanden. Mens

den oprindelige befolkning som regel støttede de assyriske her-skere, stræbte de aramæiske og kaldæiske stammer efter uafhæn-gighed af assyrerne.

Ifølge Arnold er der tre områder, hvor Israels folks udvikling fra et løst samfund af stammer til et kongedømme kan sammenlig-nes med en tilsvarende udvikling i Babylonien.

1: FØR STATSDANNELSEN

Før år 1000 var der to forskellige etniske grupper i Kana’an: Dels de indfødte kana’anæere, som var bosat i byerne, dels israelitiske stammer, der levede på nomadevis. Om de israelitiske stammer kom udefra, som det siges i GT, er meget omdiskuteret. Parallellen med Babylonien viser imidlertid, at indvandrende stammer af hyr-der og bønder kunne indoptage en allerede eksisterende kultur, og med tiden kunne de få det politiske overtag.

2: OVERGANGEN TIL KONGEDØMME

I Babylonien er der klare spor efter en betydelig økonomisk vækst i det 7. årh. f.Kr., hvor befolkningen vokser stærkt i omfang

NebukadnesarNebukadnesar og hans rige er især omtalt i2 Kong 24-25; Jer 25-52 og Dan 1-5.

Det nybabyloniske RigeCa. 750 f.Kr.: Det nybabyloniske kongedømme begynder626-539 f.Kr.: Det nybabyloniske imperium

Nebukadnesar byggede store paladser i Babylon for at skabe enhed

i det nybabyloniske rige. Denne frise med glaserede sten er fra faca-

den i et af tronrummene. © Biblical Archaeological Review 2007/1.

13

TEL 4/2009

www.bibelskarkaeologi.dk

HERODION FØR UDGRAVNING

Et gammelt foto af Herodion før dets udgravning giver en unik mulighed for at se, hvordan det arkæologiske arbejde bringer fortiden til live. Fotografi et her er fra ca. 1910 og viser, hvordan stedet var en ruin før udgravningerne, der begyndte i 1967 og i dag gør, at besøgende næsten får kuldegysninger ved at forestille sig den rigdom og styrke Herodes den Store besad. Fotos: © Todd Bo-len, www.lifeintheholyland.com. Læs mere om Herodion i TEL 2002/4, 2008/3, 2009/1.

og opnår en generel velstandsstigning efter tidligere tiders fattigdom. Den as-syriske overmagt medførte et stort pres på befolkningen. Dette pres gav stødet til en politisk samling, vendt mod assyrerne og anført af kaldæerne. Dannelsen af det

Udgravninger på Khirbet Qeiyafa i det vestlige Juda (her byporten) har afsløret en stærkt befæstet by fra kong Davids tid. Befæstningen kan være

opført som et led i kampen mod fi listrene. © Yosi Garfi nkel & Hebrew University in Jerusalem.

nybabyloniske rige blev kulminationen på denne politiske samling. Babylonien gik fra en blanding af forskellige etniske grup-per til en stærk statsdannelse.

Noget tilsvarende kan iagttages i Israel. I det centrale Bjergland sker der en

stærk befolkningstilvækst i perioden 12. til 10. årh. f.Kr. (dommertiden). Hundredvis af nye landsbyer grundlægges i bjergene, mens den foregående epoke kun kender til få større byer. Som følge af forbedrede dyrkningsmetoder forøges produktionen væsentligt, og en vis økonomisk vækst fi nder sted.

Endelig er der den politiske og mili-tære trussel fra fi listrene. Deres stigende pres på de israelitiske stammer tvang dem til en politisk samling, som mundede ud i, at de oprettede kongedømmet og skabte en vis samling. Israels forvandling fra et samfund af løse stammer til et

BabylonKong Nebukadnesars enorme byggeaktivitet er afspejlet i Dan 4,26-27: ”Tolv måneder senere, da kongen vandrede rundt på ta-get af kongepaladset i Babylon, sagde han: »Dette er det store Babylon, som jeg med magt og styrke har bygget som kongelig residens for at kaste glans over min herlighed.«”

14 Selskab for Bibelsk Arkæologi

TEL 4/2009

kongedømme har tydelige paralleller i det nybabyloniske rige, fi nder Arnold.

3: STORE BYGGEPROJEKTER OG VÆKST I KULTUREN

Den nybabyloniske stat havde et stort behov for anselige byggeprojekter, der kunne skabe enhed mellem de splittede befolkningsgrupper. Især Nebukadnesar tog fat på at opføre store templer i de gamle byer og genopføre mange af de gamle tempeltårne (zigguratter), bl.a. zigguratten Etamenanki i Babylon. Store befæstningsanlæg blev opført overalt. Nebukadnesar ombyggede og udvidede byen Babylon, forstærkede dens mure, opførte paladser, lavede en bro over Eufrat mellem bydelene og anlagde rigt udsmykkede processionsveje.

Den litterære og kulturelle aktivitet i tiden var ikke mindre imponerende, siger Arnold. Den nybabyloniske tid var en af de mest produktive perioder i Mesopotamiens historie. De fl este dokumenter, som er fundet i dag, stammer fra arkiver i private folks huse. Men store tempel-arkiver er begyndt at komme for dagens lys i de seneste år. Man skabte en særlig type litteratur, den såkaldte babyloniske krønike.

var ikke mindre imponerende, siger Arnold. Den

kongedømme har tydelige paralleller i det

kunne skabe enhed mellem de splittede

opførte paladser, lavede en bro over Eufrat mellem bydelene og anlagde rigt udsmykkede

Den litterære og kulturelle aktivitet i tiden var ikke mindre imponerende, siger Arnold. Den

mellem bydelene og anlagde rigt udsmykkede

Den litterære og kulturelle aktivitet i tiden var ikke mindre imponerende, siger Arnold. Den

Den gengiver i fortættet form rigets og kongedømmets begiven-heder år for år.

En ganske parallel udvikling kan ses i det gamle Israel i for-bindelse med etableringen af det israelitiske kongedømme: Byen Jerusalem bliver bygget op som en ny hovedstad med det formål at forene det splittede samfund af stammer. Ifølge den bibelske fremstilling kendetegnes de næste par generationer af voldsom byggeaktivitet (tempel, palads, befæstede byer).

På det kulturelle og litterære plan synes Israel både at have bevaret sin egen arv (Mosebøgerne) og samtidig at have formet en ny type litteratur, hvor man skildrer sin egen historie (gengivet i Josva-, Dommer-, Samuels- og Kongebøgerne).

ET TYPISK TRÆK

Blandt de gamle semitiske folk synes det at have været reglen, at den periode, hvor de havde deres største militære og politiske styrke, også var tiden med den største litterære produktion. Ud fra parallellen med det nybabyloniske rige må noget tilsvarende have gjort sig gældende i Israel.

I Babylonien skrev man på holdbare materialer som lertavler. I Israel brugte man derimod stærkt forgængelige materialer som papyrus. Derfor har vi så lidt bevaret fra det gamle Israel.

Ved at sammenligne tilblivelsen af det nybabyloniske rige med skildringen i GT af Davids og Salomos rige, kan vi se markante paralleller, siger Arnold. Dette giver grund til fornyet tillid til GTs fremstilling af Israels tilblivelse.

Noter til artiklen fi ndes på TELs linkside, www.bibelskarkaeologi.dk.Denne lertavle rummer en lille del af den babyloniske krønike. Fra omkr.

600 f.Kr. © Biblical Archaeological Review 2007/1.

Dette meget elegante søjlehoved blev fundet for mange år siden på

østskråningen til Davidsbyen. Det dateres gerne til Salomos tid eller

kort derefter. Det kan ses som et vidnesbyrd om store og fornemme

offentlige bygninger i kong Salomos Jerusalem. © Biblical Archaeological

Review 2003/3.

15

TEL 4/2009

www.bibelskarkaeologi.dk