Kong Akabs by ouerraskelJl ar matte arkæolooerne kaste al[l torsigtig tilbagehoidenhed overbord. Kong Akabs kongeby, Jizreel,overgår istØrrelse simpelthen altandet, vi kender fra kongetiden.Udgravningerne nu i sommerbeviser, at fæstningsværket harværet enormt.

Ordene er Jan lvlortensens. Haner teologistuderende i Århus ogmedlem al bestyrelsen for Selskab

for Bibelsk Arkæologi (SBA). Fortredje år i træk har han deltaget i destort anlagte udgravninger al TelJizreel i det nordlige lsrael. LigesomSanne Bojesen fra SBA er JanN4ortensen assistent ved ud-gravningerne. Samtidig leder de denlille qruppe af danske volontØrer,der bruger nogle uger af sommede-rien på at grave ting f ra GammelTestamentes tid f rem fra jorden.

Prestige-proiektUdgravningerne foregik i år fra den21. juni til den 7. august. En af åretsvigtigste opdagelser var fundet afbymuren midt på tellens enelangside. Det er dette tund, der giverarkæologerne grund til at tro, atJizreel på kong Akabs tid har haft etfæstningsværk, der er omkring tregange så stort som almindeligt påden tid.

Det enorme fæstningsværk fårJan Mortensen til at tale om, atJizreel kan have været kong Akabsprestige-projekt. Og det forøger jokun spændingen om, hvad denæste års udgravninger vil brinqetrem i lyset!

SBA planlægger i 1 993 at sendeet større hold danskere trl Jizreel.Udgravningerne vil ligesom iårforegå lra slutningen af juni tilbegyndelsen af august, og man skalbinde sig for mindst to uger. Priser.datoer og praktiske oplysninger vilblive offentliggjort iTEL nr. 4. derudkommer midt i december.

På side 2-3 i denne udgave afTEL fortæller Jan l/ortensen om despændende resultater af somme-rens udgravninger på Tel Jizreel.

oa

Læs i dette nummer:

Sanne Bojesen under opmalinger i omrade D pa Tel Jizrcel sommercn 1992. (Folo: JM)

Af Jan Moriensen, Århus

fil rændende sol. brune svedige| 1) kroppe. 'squares (udgravnings-felter), hakker, skovle, børster,spande med jord. gamle knogler.tonsvis af potteskår, støv, stØv, støvog atter støv, israelske, engelske,franske, svenske, tyske glosersvirrende i luften, trillebørtur,vanddunke, en skorpion,højdemåling,'luice-break", "kib-butzdiet", tennis, swimmingpool,pulverkaf f e-slabberads, postkon,sove ... sove ...2..2.. zzzz.

Og hvad kom der så ud af alt det?Tredje sæson af udgravningen af

Akabs gamle kongeby, Jizteel, e(overstået. Endnu engang enspændende og fascinerendeoplevelse i selskab med volontørerf ra mange forskellige lande.

Hovedformålet med dennesæson var at få et overblik overf æstningsværkets udstrækning(område F) og om muligt at linde densydlige port (udvidelse af område A).I område A ville man også gernelinde bunden af voldgraven. SamtidigØnskede man at arbejde videre medat aldække og udgrave det nord-østlige og det sydøstlige tårn(henholdsvis område D og B) for at{å et klarere billede al struktur ogopbygning af disse. Endelig Iortsatteman udgravningen af korsfarerkirkeni område E.

ResultatDet mest algørende resultat al 1992-sæsonen er et klarere billede alfæstningsværkets enorme dimen-

Tidlig bronze: 3100-2200 f .Kr.Mellem bronze: 2200-1550 f .Kr.Sen bronze: 1550-1200 I.Kr.Jernalder: 1200-586 l.Kr.(Jernalder llB: 900-800 f.Kr.)

Byzantinsk: 4.-7. årh. e.Kr.

sioner. Allerede sidste sæson gav enlornemmelse af et uhyre stortbygningsprojekt, men alligevel var delleste arkæologer noget forsigtigemed at drage lor hurtige konklusio-ner.

Etter udgravningen iår er alforsigtighed imidlertid kaslet overbord: Kongebyen Jizreel bygget i

jernalder llB, må have været byggetaf en mand med "makromania".Fæstningsværket er bygget på envelkendt måde og med velkendteteknikker for jernalderen, men i hidtil

usete proportionerlFlere ting får Jizreel til at se ud

som et kæmpe prestigeprojekt:1 . Forlængelsen af den sydlige

bymur blev i år lundet i område F,nøjagtig hvor den måtte lorventes atvære. hvis man trækker en lige liniefra bymuren i område A og B.

Dermed er det godtgjort, at denøstlige side på .140 meter må væreden korte og ikke den lange side aldet rektangulære grundplan (det varman ellers tilbøjelig til at tro eltersidste sæson). Den lange side måderfor forventes af være ca. 300meter lang! Det betyder, at vi talerom en fæstning, der er ca. tre gangestørre end normalt i jernalderen!

2. Selve fæstningskonstruktionen

er også af unikke dimensioner. Dettevar klan allerede sidste år. Voldgrav,vold og kasematmur strækker sigover næsten 35 meter (mur: 5 m.,vold: 17 m. og voldgrav: 12 m.). Tilsammenligning strækker de størstesamtidige mur- og voldanlæg signormalt ikke over 10- 12 meter!

3. Alene voldgraven. der omgiverlæstningen på mindst to sider (øst ogsyd), er enestående for jernalderen.Den er 12 meter bred, og man hargravet 7 meter ned uden at nåbundenl l\4an skal helt op til korsfa-

rertiden lor at finde lignendekonstruktionerl

Porten?Langs den sydlige side af tellen(umiddelbart vest for område A) erder en tydelig sænkning i tellen.Dette tog man lørst som en muligindikation på, at læstningsværketmåtte strække sig fra område B tilområde A for så at dreje nordpå.Men efterhånden dukkede en andenteori op: Det kunne jo også værepodområdetl Dette synes nu at væredet eneste sandsynlige, efter at manhar f undet bymurens fortsættelse i

område F.Muligheden lor at porten har

ligget her gjorde, at udvidelsen af

Plan over TelJizrcel. (FG "Excavations at TelJizrcel 1990-91. Preliminary Repoft")

-

område A mod vest blev fulgt medstor interesse gennem hele sæ-sonen. Ville vi linde porten?

Desværre viste det sig, at storedele af området har været udsat lorforstyrrelser af lorskellig art gennemtiden. Jernaiderlag blev lundetganske få centimeter under dennuværende jordoverflade, men defleste steder var ødelagt af seneretider. Så sent som i .1948 harisraelske soldater gravet skyttehullerned i de ældgamle lag.

lkke desto mindre begyndte derde allersidste dage af udgravningenat tegne sig et billede af en jernalderkonstruktion. Alt peger nu på, at vihar en to-rums eller tre-rums portomgivet al to porttårne. Her skal dermed sikkerhed graves videre næsteår!

Tårne og beboelseI område B og D har man nu etmeget klarere billede af de massivehjørnetårne. De er begge byggetefter nøjagtig samme skema med etomlang på 15 x 15 meter, men devender ikke ens.

Sidste år blev der fundet

beboelseslag f ra jernalderenbeliggende klods op ad bymuren i

område A. I år fandt man belæg lorlignende bebyggelse i område F.Men også ovenpå de ødelagte resteraf bymuren blev der både sidste årog i år f undet belæg for jernalder-beboelse. Dette kan kun betyde, atAkabs borg ikke alene blev bygget i

jernalderen, men også Ødelagt i

denne periode. Fornemmelsen i

øjeblikket er, at Jehu i lorbindelsenmed sit statskup i 841 I.Kr. (2. Kong.9) ikke bare udryddede Akabsfamilie, men også lagde hansprestige-projekt, kongebyen Jizreel, i

ruiner.

Andre tidsepokerFølelsen af, at der må have været entidlig bronze-alder boseettelse, blevforstærket igen i år. Kun få mellem-bronze potteskår blev fundet. men i

denne sæson begyndte et størreantal senere bronze potteskår atdukke op. Fundet al kypriotiskimporteret lertøj lra denne periodeindikerer, at Jizreel var en vigtighandelsby allerede på dettetidspunkt. Men der er endnu ikkelundet nogen strukturer fra disseperioder.

Fra Salomos tid er der kun lundetganske få potteskår. Betyder det, atder ikke på det tidspunkt var nogenbebyggelse?

Modsat finder vi stadig flere sporal en byzantinsk bosættelse. Både i

område F og i område E fandt man i

år byzantinske mure i tillæg til, hvadvi landt sidste år, bl.a. i område B. Alttyder iøvrigt på, at korsfarerkirken i

område E vitterlig er bygget ovenpåfundamentet al en byzantinsk kirke.

Smålundlgen i.år blev der fundet mange

spændende ting under udgravnin-gen. Al de mest interessante varfundet i område B af en krukke alsamme type, som man normaltforbinder med kultisk aktivitet.Samtidig kan også nævnes tobeskadigede Astarte figurer, der blevgravet ud henholdsvis i område A ogB.

En del velbevaret jernalderkeramik så også dagens lys forlørste gang i cirka 2850 år. Ud overkeramik landt man forskelligesmåting som spillebrikker, perler, enbenkam, vægte, llintredskaber oglignende Ira alle de lorskelligetidsepoker. En hel del byzantinskemønter dukkede frem underudgravningen af den lyldte voldgrav.

I kommende sæsoner regner vimed at linde flere spændende ting frajernalderen, når vi begynder at graveinde midt på tellen. Så længe det erselve f aestningskonstruktionen, derudgraves, vil antallet al smålund nokvære begrænset.

Udgravningerne på Tel Jizreel i 1990og 1991 er beskrevet i henholdsvisTEL 1990 nr.2 og TEL 1991 nr. 3.

MOSESFIODSPORRcl€. (xl2 26.9.€,IO.Rdser,: x. og Pctcr Åge B*Dn fantastisk oplevelse, hvor vis€r pyrdnlder, moskeer, Sinaibjerg og hele Israel.Ht: 9.995'-kt1 lrtørtt',€t''tl, tJERUSAI,EM - 8IXi.ReJs€ (xl2 rr,'lA.rORds€1.: u. og car8tetr vrtrgJerusalem, calila'å og Døde-havet i en iårsferien.Prls: 7. n,-lc'r- (ha,JI,Pnslan)

IODG. EVT, M. SINAIRejse 03{t 3.-12.llREFcl.: d! v teBerJerusalem. Gdlila'a. Dødehavel og Eilat ryL m. Sinai.Hs : 7.,te','hr llr'ltry']6'øn)

ur€NNo

kristent grundlag

Jernalder fade/skåle og en kyptiolønikisk miniaturc-kande. (Foto: JM)

Forsigtigl atdækkes skårcne af en jemalder-ktukke i onÅde B. (Foto: JM)

il

havde ligget på, lik lov til at liggeuberø rt af mennesker iårhundreder.Langsomt dækkede vind og vejrsporene al den voldsomme kamp.Ruinerne forsvandt under jord ogbevoksning, og Gamlas placerinqblev glemt.

LokaliseringKampen om Gamla blev ikke glemt.Den jødiske historieskriver JosefusIortæller udførligt om Gamlasgrusomme skæbne i sin bog omjødernes oprør mod romerne (se side6 i dette nummer af TEL).

Historikere og arkæologerlokaliserede i mange år Gamla til et

E

Gamla og JesusGamla var en vigtig by på NyTestamentes tid, beliggende nær engren af den hovedvej, der forbandtGalilæa og Judæa med Babylonien -

og dermed med de vigtige jødiskecentre iøsten.

Allerede i den første udgrav-nlngssæson f rilagde man en del alden bymur, der har beskyttet byenmod øst. Lige inden for muren fandtman resterne af en stor søjleomkran-set hal. Langs tre al hallens siderløber tre rækker. af stenbænke. Detøverste af søjlerne er dekorerede, ogde fire hjørnesøjler har en karaktens-tisk hjerteformet omkreds. Søjlerne

har båret et trætag, der brændte vedbyens fald i år 67.

Udgraverne mente, at bygningenmåtte være en synagoge, mensandre arkæologer ikke ville gålængere end til at fastslå, at det varen offentlig bygnlng. De mangeligheder med synagogerne påMasada og Herodium og det senerefund af en mikve, et rituelt bad, ligeop af bygningen har imidlertidunderbygget udgravernes antaqelse.Og i dag er de fleste arkæologer daogså enige om, at bygningen er ensynagoge.

Synagogen i Gamla er byggetunder Herodes den Store ide sidsteårtier f.Kr. og lungerede frem tilødelæggelsen i år 67. Det er denældste synagoge, der endnu erfundet i lsrael.

I luftlinie er der mindre end 15km. fra Kapernaum ved GenezaretSø op til Gamla. l\4ens Jesus virkedei Kapernaum, har jøder i Gamla bedti den synagoge, der nu er aldækket.Ny Testamente nævner ikke Gamla,så vi ved ikke, om Jesus noqensindehar været i byen. Men det er næstenutænkeligt, at der ikke skulle haveværet mennesker f ra Gamla blandtde lolkeskarer, der flokkedes omJesus.

En iødisk byEn lang række f und i Gamla kasterlys over livet i en jødisk by på NyTestamentes tid.

Blandt de hundredevis afolielamper, der er fundet skår af, erkun ganske få smykket medtegninger af dyr eller mennesker. Ogdet på trods af , at lampene slammerf ra en tid, hvor det var almindeligtoveralt i den romerske verden. Deallerfleste indbyggere i Gamla haraltså overholdt det gammeltesta-mentliqe billedforbud.

lden vestlige del af byen, der harværet rigmandskvarteret, er derlundet en række fragmenter affresko-vægmaling. Og ikke et alf ragmenterne afbilder ligurer.

I en af byens smalle stræder eranbragt to søjler over for hinanden.Abningen mellem søjlerne er ikke

Qamla - enby fraJesu tidAf Ole Andersen. Frederikssund

fl n mørk nat i oktober 67 e.Kr.ll vagnede beboerne i byen Gamlaved et voldsomt bulder. Rædsel ogfrygt bemægtigede sig byen - medgod grund! Ved daggry satteromerne deres angreb ind. Og indensolnedgang var byen erobret ogindbyggerne, børn, kvinder oqmænd, dræbt.

Den oktoberdag endte Gamlashistorie. Den stejle skråning, byen

sted nær den syriske landsby Jamila.Men arkæologiske undersøgelserefter israelernes erobring at Golan i

1 967 antydede, at Gamla måskesnarere skulle sØges på en stejlskråning øst for nordspidsen afGenezaret Sø. I 1976 begyndteudgravningerne på dette sted underledelse af Shmarya Gutmann.Allerede det første års udgravningergjorde det helt klart, at man virkelighavde fundet ruinerne af byenGamla.

Synagogen iGamla vat i brug pa Jesu tid. Den et den ældste synagoge. det er fundet i lsrael(Foto:OA)

bredere end en dØråbning. Forklarin-gen på denne indsnævring al gadenskal lindes ide jødiske sabbatsre-gler. Reglerne lorbyder transport afting på offentlige områder påsabbatten. Men ved at "indsnævre"gadens bredde har man i lølge derabbinske love kunnet ændre gadensstatus fra offentlig til privat område.

Blandt f undene f ra Gamla ermere end 1600 iern-pilespidser. Deter et enormt antal, der giver sitvidnesbyrd om den voldsomme kampi oktober 67. Lige syd for synagogenviser udgravningerne med al

Gamla la på en skåning, det på tre sidet etomgivel al dybe slugteL Midl i billedet sesrcsler al bymurcn. det beskyttede byen modøsl. I baggrunden til hojrc skimtes GenezaretSo og Kapernaum. (Folo: W. Btaun)

tydelighed et af de tre steder, hvor deromerske krigsmaskiner gennembrØdmuren. Og på toppen af skræntenligger resterne af det tårn, hvis faldvækkede Gamlas indbyggere, densidste nat de levede.

Fortsatte udgravningerPå grund af økonomiske problemerfortsætter udgravningerne i Gamlakun i mindre målestok. Arkæologernehåber dog i løbet al de næste par årat få afdækket llere bygninger i

byens "rigmandskvartef'. Og fundetaf en smukt dekoreret stenoverliggerhar givet begrundet håb om at findeendnu en synagoge. Så vi vil sikkertkomme til at hØre mere fra Gamla....

Litteratur:Gil Edmonds: Garnla (Kalzrin uden årslal)

Allan Millard: Discoveries trom the Time ot

Jesus (Oxford 1990)

Danny Syon: Gam a. Portrail of a Rebellion

(Biblical Archaeology Review January/

February 1992 pp 20-37)

Gamla, Masada of the North (Biblical

Archaeology Review January/February 1979)

Aftenskolekursus om.BIBELEN OG ARKÆOLOGIEN"

26 oklober; 2.,9., 16 oq 23. november1992 på Menrqhedslakalletet i Arhus

Prooram fås hos arranoøren:MF, Ratrinebiergvei 75: Arhus

Telefon: 86 16 63 00

Bibelværk formenigheden20 bind inxl. Bibcllex.25 danskcforfatterc. Skrcvct for lægfolket.Udgivcs ovcr 5 år.LPssalg 190 kr pr bind.Abonncment 120 kr. pr bindSærlig fordel inden 1. okt.Få gratis informal ionsfo lder !

Lohses ForlagKorskærvoj 25,7000 Fredericia, 75 93 44 55

aIIIIITItaiaITaaaa

,iI

KRISTEN

IDAGUathængigt magasin

der går bag om nyhederne

I 1/92 bl.a.: -Analyse af kirkesyns-oo nadverdebat i Luthersk lvlission'iema-artrkel om dansk OASE

I 2192 bl.a: .Anmeldelse af TorNørretrandersr'l\4ærk Verden' -Bøn

som åndelig krigsførelse

I 3/92 bl.a.: -Temaaftikler om 'denforbudte tvivl' -Verdens førstekristne land, Armenien

I 4192 bl.a.: 'Tema om evangelisa-tion, bl.a. en analyse af DAWN.lnterview med Københavns nyebiskop

Enkeltnumre: 25 kr. 4 numre: 75 kr.Hele '92 (8 nr.): 150 kr.

Send kuponen idag - eller bestilbladel pe tft. 4a 79 73 77

Jeg vil gerne bestille'Kristen idag':E Nr.

-/92[ 2. hatvår'92

E 1 . halvår '92 (1-4) E Hele '92

By:..........................

Kuponen sendes til:Kristen i dag,Stenlandsvej 5, 3200 Helsinge

LÆR BIBELEN AT KENDEI BIBELENS LAND

2- og 3ugers bibelkurser i

lsrael i '1993.

* bibelundervisning* historie og arkæologi* iødedom

Undervisning og loredrag veddanske og israelske lærere.

Rekvirer program hos:

OfrIet

Kildevangen 8,8382 Hinnerup

86 98 79 t2

il

lhtnrult oln 0amla il07 o,l(rUddrag af Josefus' beretning i "Den jødiske Krig" bog 4 kap. 1.

de med råb tilvåben, og dahans indlaldogså hurtigt blevbekendt for fol-kene inde i

byen, greb nog-lederes børn oghustruer, tra kdem med sig ogflygtede medjamren og skri-gen op til bor-

-

ge n, andregjorde modstand imod Titus, men Ialdt

a stødte ro-merne på tre

forskellige stedermurene ned ogstrø mmede indover ruinernemed stortrompet-blæsen ogvåbengny, idet deunder kampråbstyrtede løs påbyens beboere.Disse gjorde entid lang modstandog slog kraftig romerne tilbage; men dade fra alle sider blev trængte af over-magten. tyede de tilbage til byens højes-te punkter.

Da ljenderne så fulgte efter dem,vendte de om, faldt over dem, trængtedem tilbage og nedhuggede dem. Ro-merne, som hverken kunne slå demovenfor tilbage eller undgå deres egnelandsmænd, som [bagfra] trængte påfor at komme frem, tyede da op påfjendernes tage, som nemliq var tem-melig lave. Husene sank imidlenid snartsammen, da de ikke kunde bærevægten, og et hus væltede i sit faldmange andre, som lå nedenfor. Detteødelagde en mængde romere. l\4angeblev begravede under ruinerne, mangeslap vel dertra, men med tabet af eteller andet lem; men stØrstedelen blevkvalt af støvet.

Beboerne i Gamla mente heri at seGuds bistand og trængte frem uden attænke på deres egne tab. De kunne i

ruinerne finde luldt op af kastesten, ogsværd fik de af de døde fjender. lvlange

lromere] omkom også ved at kaste signed fra de laldende huse. Det var ejheller så let for dem at flygte, thi alukendskab med gaderne og på grundaf den tykke støvsky kunne de ikkekende hverandre, men blev dræbt oglaldt mellem hverandre.[Trods det første nederlag foftsætterromerne belejringen. Nogle af indbyg-gerne i Gamla flygter, nogle dør af sult,men andre kæmpervidere mod romer-ne.lDen 22. i måneden Hyperberetaios

[oktober 67 e.Kr.] havde tre soldater afden 15. legion gravet sig ind under ettårn, og i stilhed undermineret det. Dadet var ved nattetid, havde vagterne påtårnet hverken mærket dem, da dekom, eller da de varder. Soldaterne tikde lem sværeste grundsten rullel ud afplads og sprang derpå til side. Tårnetstyrtede da pludselig sammen med etmægtigt bulder, vagterne ovenpå styr-tede hovedkulds ned med tårnet, oglolkene på de andre poster flygtedeforfærdede bort. Romerne huskede i-midledid på deres tidligere uheld ogrykkede ikke ind i byen før den 23. i

fØrnævnte måned.Titus udvalgte sig da 200 ryttere

samt fodlolk og trængte ind i byen. Davagterne mærkede hans komme, greb

Gennem denne mur lrængle rcmene ind iGamla. Del delvist rekonstruercde runde tÅmøverst til højrc et sandsyn gvis det tårn,Josefus omtaler (Foto: OA)

straks. Allevegne hørte man en for-lærdelig lamren al dem, der blev ned-hugget, og blodet strømmede ned adde stejle gyder oq oversvømmede helebyen.

lmod dem, der var flygtet op tilborgen, rykkede nu Vespasian medhele styrken. Denne højde var på allesider beskyttet af klipper og vanskeligtilgængelig, og hvor man end vendtesig hen, var der en dyb afgrund. Her[forsvarede] jøderne sig medkastevåben og særlig ved at rulle stenned over dem, mens de selv på grundaf hølden næppe var til at nå med enpil.

Til deres ulykke opstod der imid-lertid en forbavsende slorm, somblæste lige imod dem og førte romer-nes pile op til dem, men derimod drevderes tilbage eller gav dem en skævretning. Ja, blæsten var så stærk, at

løderne ikke kunne stå fast, da de loikke havde noget at holde sig ved, ejheller kunne de se, at romerne klatredeop til dem.

Romerne steg imidlertid op, om-ringede dem og nedhuggede nogle, førde kunne forsvare sig, og andre, mensde bad om nåde. Dajøderne ikke kunnevente sig nogen skånsel og var om-ringet på alle sider. styrtede mange sigmed børn og hustruer hovedkulds nedi afgrunden. 4000 blev nedhugget afromerne; men man fandt over 5000,som havde slyrtel sig selv ned.

Således blev Gamla taget den 23.i måneden Hyperberetaios.

trha Babylons floder til rlenrsalernAf professor Kenneth A. Kitchen,LiverpoolOversættelse: Ole Andersen

rrlTl ed Babvlons f loder. der sad vi

l-ll oq gr.-å, når zion randt os i hu.Vi hængte vore harper i landets pile"(Sal. 137). Således sørgede jødernei Babylon, langt f ra de nedbrændteruiner af Jerusalem.

Mens de almindelige borttø rtearbejdede på markerne, i landsbyereller i selve Babylon, var denbortførte ex-konge, Jojakin, og hansfamilie "tvangsgæstef' ved det

r.rrrr.rr.r.t

babylonske hol. Sådan havde detværet, siden Nebukadnezar ll i 597l.Kr. havde fød dem til Babylon (2.

Kona.24.12-17\. Da Nebukadnezar i

562 l.Kr. blev efterfulgt af Evil-Merodak, lejrede denne sin tronbesti-gelse ved blandt andet at løsladeJoiakin og tildele ham en ærespladsved holfet (2. Kong. 25,27 -30\.

Bemærkelsesværdigt nok har vi

nu et fø rstehåndsindtryk af Jojakinsog hans families liv ved hotfet. Enrække lertavler, der er fundet i

paladset, opregner de ralioner, derskulle tildeles forskellige menneskerved holfet. Tavlerne dækkerperioden fra Nebukadnezars 10. til35. regeringsår (594-570 f.Kr.) ognævner egyplere, medere, persere,grækere og folk fra Lydien, Tyrus ogandre steder. Tre af disse tavlerindeholder optegnelser som: "10 sila

[et mål for olie] til Jojakin, konge

leller: kongesøn] al Juda" elle( "2 112

sila til Judas konges fem sønner".

Babylons storhed"Er dette ikke det store Babel, somjeg byggede til kongesæde ved minvældige magt, min herlighed til ære?"Således sagde Nebukadnezar llengang iovermod ifølge Daniel 4,30.

Arkæologien har afsløret, atkongen Iaktisk ombyggede helebyen. Han lod den omgive af entredobbelt mur med tårne. Facadenaf hans palads var dækket afdekorerede, blå glaserede sten. Detsamme qjaldt den smukke lshtar-portved nordenden af byens storeprocessionsgade. For Marduk, dervar Babylons hovedgud, rejsteNebukadnezar et enormt, nyt tempelog restaurerede det store tempeltårn.Resten Af den meget store by varlyldt med gader, huse, basarer ogtempler.

Babylons undergangMen dette storslåede imperiumeksisterede kun i kort tid. KongNabonid. der var en religiøs særling.slog sig ned i Teima i det nord-vestlige Arabien. Hans sØn Belsha-rusur - Belsazzar lra Danielsbogen -

blev tilbage og havde ansvaret lorBabylon.

Laengere mod øst, i lrans bjerge,

Del al rekonsttuktion af Ishtaryorten i Babylon.

var nye verdensmagter på vej. Detdrejede sig om Medien og Persien.Da kong Kyros havde forenetPersien og Medien, drog han modBabylon. I 539 f.Kr. indtog han byenog bragte dens selvstændighed tilophør. Kyros underlagde sig heleMellemøsten, og hans elterfølgerKambyses erobrede i 525 Egypten.

Nye folk betyder en ny politik. I

modsætning til de assyriske ogbabylonske riger, der lØrte folk i

landflygtighed, lod Kyros de bortfødefolk vende tilbage til deres hjem-lande. Det gjaldt også jøderne i

Babylon. I et dekret erklærede Kyros,at "alle jordens riger har Herren,Himmelens Gud, givet mig; og hanhar pålagt mig at bygge ham et hus i

Jerusalem i Juda. Hvem iblandt jer,

der hører til hans folk, med hamvære hans Gud, og han drage op tilJerusalem i Juda ..." (2. ftøn.36,22-23', ETa 1,2-3\. Resultatet blev, at etbetragteligt anlal bortførte jøder i defølgende år vendte lilbage til Juda forat genopbygge det. I 515 l.Kr. vartemplet genopbygget.

De persiske herskere viste storrnteresse for de forskellige religioner i

deres enorme område, der straktesig helt over til Lilleasien i nordvestog Egypten i sydvest. Et eksempelpå denne interesse er et dekret fraDarius ll (fra omk. 419 l.Kr.)angående jødernes lejring af påskenpå øen Elefantine i Egypten. Alleredetidligere havde Darius lluldlørt enkanal fra Nilen til Det røde Hav, ståetfor en indsamling af egyptiske loveog støttet forskellige egyptisketempler.

II-tIII

Simon Jenkins rBibelkortbosen :Ds {liå;: i io,- 8.-'- :

II

Kortog beskrivclscr fPrer gcn- :nem hele Bibelen. Hvert kort om- rhandler kun et emne eller hænclel- !sesforlpb. Modeller giver fornem- !mclsc af terrænforhold. Alle kort i tlarvcr :

a

Lohses Forlap :t/ i*'1.*"1 ts. " :lt Tooo rrcdårici., :

rrrrrrrrrrrrt

ISRAEL - MISSIONISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis inlorme-rer om mission blandtjøder ogformidler kendskab til messianske jøders vilkår.

Redaktør: Kaj Kjær-HansenAvisen kan rekvireres gratis fra:

Den Danske lsraelsmissionBox 35,6070 Christiansieldrfi. 7 4 56 22 33.Giro 3 05 45 00

Tre modstanderePå Artaxerxes I's tid rejste først Ezra(458 f .Kr.) og senere Nehemias (445og 433 f .Kr.) f ra Mesopotamien tilJudæa, for på forskellig måde atstøtte den lille jødiske provins.Judæa var opgivet af fjendtligtindstillede naboer (jvl. Neh. 2,19).l\4od nord lå Samaria, hvis guvernørvar Sanballat l. Mod øst på denanden side af Jordanfloden regeredeammoniten Tobija. Og længere nedemod sydøst regerede Gesjem i detnordvestlige Arabien. Arkæologiengiver os yderligere oplysninger omdisse tre modstandere.

En aramæisk papyrus rummer enhenvendelse fra den jødiske kolonipå Elefantine-øen i Egypten til tosønner af Sanballet, Samariasguvernør. Papyrusdokumenter fundeti Wadi Daliyeh i Judæas ørken viser.at der senere har siddet både enSanballet ll og Sanballet lll somguvernører i Samaria. Samme lamiliehar altsa siddet på magten i Samariai mere end et århundrede.

På den anden side af Jordanflo-den er TobijaJamiliens navn kendt

Næste nummerAf TEL

udkommermedio december

på gravindskrilter helt ned til denhellenistiske periode. Og hvad angårGesjem, er der fundet en sølvskål i etegyptisk tempel i østdelta-området,der er blevet skænket af hans søn.lndskriften på den er på aramæisk oglyder: "Hvad Qaynu, søn af Gesjem,konge af Qedar, bragte lsomolfergavel til [gudinden] Han-llat".

Også navnene på nogle alNehemias' kollegaer som guvernørerover Judæa er bevidnet fra fund:Elnatan fra segl, Bagohi fra etpapyrusdokument.

Det gennemgående sprog på demange papyrusfund er aramæisk,der er et sØstersprog til hebraisk. Detblev brugt af den persiske admini-stration som dets officielle sprog.Aramæisk blev forstået og talt overhele MellemØsten og kunne derfortjene som datidens "engelsk".

A><F-,r_.-SRADIO OG TV

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

''--r;;;;;;;;",.., ;- ;;;*** l;;-'1Jeg har indbetalt kr. 50,- for 1992 til: Giro 7 63 96 43,Selskab for Bibelsk Arkæologi, Grævlingestien 17,2880 Bagsværd.

Navn:

Adresse:

(Kuponen sendes til Selskab fot Bibelsk Arkæologi)