N U M M E R 2

MAJ

2 0 1 9

26 BETONTAG I RÅT GITTERVÆRK

Historiske J.A. Alstrup

30 BETONFACADER I GRAFIKKUNST

Rigsarkiv med betongrafik

04IKONISKE HØJHUSE TIL RENOVERING

Bellahøj under forvandling

T E M A

REPARATION OG RESTAURERINGMetoder, udfordringer, historie side 4

Se programmet og tilmeld dig på: www.aalborgportland.dk/portlandopen

Glæd dig til netværk, fabriksrundtur og faglige indlæg

• Futurecem - Jesper S. Damtoft • Farvevariationer i betonoverflader - Søren H. Rasmussen • Absorption i tilslag til beton - Lasse Frølich • Svind i betongulve - Jacob Thrysøe • Kvalitetssikring i cementproduktion - Anya R. Knudsen • Styring af E-modul i beton - Lasse Frølich

Portland OPEN – betonbranchens faglige mødested

Portland

OPEN 6. JUNI 2019

MØD DANMARKS BETONBRANCHE

OG HØR OM DEN NYESTE FORSKNING

M A J 2 0 1 9 | 3

RESPEKT FOR DET OPRINDELIGE

EN TING ER at bygge nyt i beton. Men hvordan passer vi på det gamle? Det er temaet i denne udgave af magasinet Beton, hvor vi går tæt på en række områder.

Vi beskriver blandt andet den imponerende indsats med at re-novere højhusene i Bellahøj, hvilket især har været nødvendigt for at optimere på energiforbruget. En sådan renovering kan ofte føre til store problemer med facaderne,. I særdeleshed kan det være en udfordring at fastholde bygningens oprindelige udseende, men i dette tilfælde er det lykkedes at bevares højhusenes karakteristiske udtryk. Det viser, at man kan renovere og efterisolere gamle beton-byggerier, samtidig med at den originale arkitektur fastholdes. Det tjener til inspiration.

I vor artikel om historiske betonbyggerier bliver værdien som kulturarv bevidstgjort, og respekten for det oprindelige fremhævet. Her understreger institutleder Arne Høi på Institut for Bygnings-kunst og Kultur på Kunstakademiets Arkitektskole noget vigtigt: rent teknisk mangler vi stadig noget konkret viden om, hvordan man bevarer beton, men den form for viden bliver sjældent udvik-let, før behovet er der. Her er en opgave for såvel bygherrer som myndigheder.

Endelig beskriver vi det nødvendige og ofte komplicerede ar-bejde med reparation af større betonanlæg som havne og broer. Det kræver stor teknisk indsigt og viden at reparere, og samtidig er det dyrt. Men netop dette aspekt gør det endnu vigtigere at pri-oritere forebyggelse gennem løbende vedligehold. Det er også at udvise respekt for det oprindelige.

KIM SEJR | REDAKTØR

LEDER

KOLOFON

INDHOLD

NUMMER 1

FEBRUAR 2019

36. ÅRGANG

ISSN 1903-1025

Betons formål er at fremme

optimal og bæredygtig brug af

beton og betonprodukter både

teknisk, æstetisk, økonomisk

og miljømæssigt. Det sker ved

at orientere om udviklingen

inden for betonteknologi og

betonproduktion samt ved at

udbrede kendskabet til betons

anvendelsesmuligheder.

UDGIVER Samvirket for udgivelse af magasinet BETON

REDAKTION Kim Sejr (ansvarshavende redaktør)

Jan Pasternak

redaktion@danskbeton.dk / 48 13 13 73 – 51 29 01 34

ANNONCER beyerholmbeton@gmail.com / 40 46 15 57

GRAFISK PRODUKTION KLS PurePrint A/S

FOTOS Martin Schubert, Erik Brahl, Kim Sejr, Tom Jersø, Peter Gramstrup

FORSIDEFOTO Fæstningsværket Vestvolden, vest for København

DANSKBETONFORENING

Se programmet og tilmeld dig på: www.aalborgportland.dk/portlandopen

Glæd dig til netværk, fabriksrundtur og faglige indlæg

• Futurecem - Jesper S. Damtoft • Farvevariationer i betonoverflader - Søren H. Rasmussen • Absorption i tilslag til beton - Lasse Frølich • Svind i betongulve - Jacob Thrysøe • Kvalitetssikring i cementproduktion - Anya R. Knudsen • Styring af E-modul i beton - Lasse Frølich

Portland OPEN – betonbranchens faglige mødested

Portland

OPEN 6. JUNI 2019

MØD DANMARKS BETONBRANCHE

OG HØR OM DEN NYESTE FORSKNING

Tema: Bellahøj i nye klæderRenovering af ikoniske højhuse med respekt for arkitekturen

Tema: Mønbroen får forlænget levetidGrundig renovering, der kan give en bro ekstra 50 år

Tema: Havne i udsat miljøUdfordringerne i reparation af skader på danske færgehavne

Tema: Historisk betonbyggeriBetonbyggeri som restaurerings­værdig kulturarv

Tema: Brand og betonKunsten at diagnosticere skaden i beton efter brand

Det monumentale betontag i gitterværkDen ikoniske J.A. Alstrup­bygning i brutalistisk beton­arkitektur

Rigsarkiv med grafikkunstRigsarkivet i Viborg har beton­facader med grafisk mønster indlagt

Betonbranchen satte pris på godt betonbyggeriReportage fra betonbranchens uddeling af tre betonpriser 28. marts

Nyt fra BetonverdenenNyheder fra Fabriksbetonforeningen, Betonelement­Foreningen, Aalborg Portland og Dansk Betonforening

4

8

13

18

23

26

30

33

36

Produceret 100 % bionedbrydeligt afKLS PurePrint A/S, undtagen indbinding.

4 | B E T O N

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

4 | B E T O N

BELLAHØJ I NYE KLÆDER

SBI BLEV FAKTISK DANNET I

FORBINDELSE MED BELLAHØJ-

PROJEKTET, FORDI MAN IKKE

HAVDE PRØVET AT ARBEJDE MED

BETON PÅ DEN MÅDE FØR

“

TEMA: REPARATION OG RESTAURERING

M A J 2 0 1 9 | 5

›

Højhusene i Bellahøj er opført i perioden 1950-55. De 28 punkthuse er alle opbygget med to tårne omkring et glastårn og er fra 8 til 13 etager høje. I alt rummer området 1.300 boliger.

De ikoniske højhuse i Bellahøj undergår i disse år en renovering. Projektet viser vej til, hvordan man kan renovere og efterisolere gamle betonbyggerier, samtidig med at den originale arkitektur og særpræg fastholdes

Bygningen af højhusene i Bellahøj ved København var en kraftpræstation i efterkrigstidens ressourcefattige Dan-

mark, og indvarslede en ny tid og en helt ny måde at bygge på. Københavns Kommune havde meget længe haft planer om at bygge boliger på Bellahøj, den højeste bakke i Københavns-området, men først i 1944 vandt de unge arkitekter Mogens Irming og Tage Nielsen den udskrevne konkurrence om en helhedsløsning og bebyggelsesplan for området.

Bygherrer blev de fire boligselskaber AKB, fsb, AAB og KAB/SAB, som valgte hver sit arkitektfirma til at forestå den egent-lige projektering. De 28 punkthuse med i alt 1.300 boliger er på mellem 8 og 13 etager, og ligger spredt ud i et parklignende landskab. Selve opførelsen fandt sted fra 1950-1955.

I 2014 blev en ny konkurrence udskrevet af de fire bolig-selskaber i samarbejde med Københavns Kommune og Kul-turstyrelsen; denne gang med det formål at udvikle løsninger for, hvordan man ville kunne renovere og opgradere Bellahøj. Konkurrencen blev under titlen ”Bellahøj genfortælles”, vun-det af et team bestående af Henning Larsen Architects som to-talrådgiver sammen med ERIK arkitekter, GHB Landskabsarki-tekter, Orbicon og Rekommanderet. Ligesom ved byggeriet af Bellahøj har boligselskaberne valgt hver deres rådgiverteam til at gennemføre de konkrete renoveringsprojekter, henholdsvis JJW Arkitekter og Wissenberg, Mangor & Nagel og Oluf Jørgen-sen samt Arkitema og Niras, der arbejder med to områder.

FREMSYNET BYGGERI- Retningslinjerne i den oprindelige bebyggelsesplan tilsag-de en typologi, hvor hvert punkthus består af to tårne med et glastrappetårn i midten. Det var blandt andet fastlagt, at husene skulle bygges i beton, og at der skulle være altaner og kvadratiske vinduer, men ellers var der fri leg. Tårnene er forskellige i plan, lejlighederne er forskellige, og facaderne i de forskellige områder har også stor variation inden for te-maet, forklarer partner i ERIK arkitekter, Morten Ørsager, der sammen med Mikkel Hune fra Henning Larsen Architects har udarbejdet det byggeprogram, som de øvrige rådgivere skal arbejde inden for.

- Man var meget fremadskuende med hensyn til bygning-ernes højde, brugen af dagslys og udsigt, elevatorer, lejlighe-dernes størrelser og ikke mindst den nye byggeteknologi. SBI blev faktisk dannet i forbindelse med Bellahøj projektet, fordi man ikke havde prøvet at arbejde med beton på den måde før. Det hele blev testet af med prøve støbninger og prøveboliger ude i nærheden af det nuværende Herlev Hospital, fortæller Morten Ørsager.

›

6 | B E T O N

FAKTA

BELLAHØJ GENFORTÆLLES

• Projektperiode: 2014 - 2021

• Omfang: 90.000 m²

• Bygherre: AAB, fsb, AKB København og SAB

• Bygherrerådgivning: ERIK arkitekter, Henning Larsen Architects, GHB Landskabs-arkitekter og Rekommanderet

• Ingeniør: Orbicon

• Udførende rådgiverteams: JJW Arkitekter og Wissenberg; Mangor & Nagel og Oluf Jørgen-sen; Arkitema og Niras.

Fot

o: E

RIK

Ark

itek

ter

BETONFLISER I GRIDNETFacaderne på bygningerne blev støbt med enten glideforskalling eller klatreforskalling i en konti-nuerlig proces, hvor forskallingen blev løftet op af hydrauliske løftere efterhånden som betonen størknede. Facadebeklædningen af præfabrikerede, glatstøbte betonfliser blev lagt på plads enkeltvis med håndkraft i formene. Den bærende bagmur og formuren blev støbt i én proces med et 16 cm tykt isoleringslag af lecabeton imellem. På de fleste af husene er facaderne inddelt i et gitternet af lyse betonfliser, der er udfyldt af fliser i en mørkere, grå beton. Flisernes farve, format og størrelse varierer fra område til område i Bellahøj og skaber variation under det fælles tema.

Når det gælder ældre huse med dårligt isolerede eller uisolerede, massive ydervægge er udvendig isolering den mest effektive måde at efterisolere bygningen på, ikke mindst fordi metoden mindsker problemer med kuldebroer. Fra et æstetisk syns-punkt kan teknikken dog være problematisk, netop fordi man pakker facaderne ind i isolering som nødvendiggør, at man etablerer en ny facade. Det behøver ikke at være et problem på arkitektonisk mere ligegyldige byggerier, men er det typisk på bevaringsværdige huse eller huse, hvor den oprin-delige facade er essentiel for husets karakter.

HELT NYE FACADER- Facadeprojektet handler rent praktisk både om byggeskader, energi og indeklima. Der er skimmel-svamp, fordi det er sådan nogle kolde konstrukti-oner. De 16 cm lecabeton har ikke nogen nævne-værdig isolerende effekt. De fem AAB bygninger har haft stilladser på i nu flere år, fordi mørtelfugerne

- Diskussionen om hvil-ke facader vi prøver at genskabe er meget vigtig - skal vi prøve at genskabe facaderne som de så ud som nye, eller som de ser ud nu? siger partner i ERIK Arki-tekter, Morten Ørsager.

rasler ud, og nogle af stenene sidder løst, fortæller Morten Ørsager.

- Vi har i teamet udviklet en løsning, hvor vi anbefaler, at man fjerner fliserne og skræller beto-nen af helt ind til bagmuren. Det giver os cirka 18 centimeters dybde til at lave en ny, isoleret facade. Facaden skal være ventileret, så eventuel fugt kan forsvinde; derfor skal der være et hulrum bag faca-debeklædningen. I stedet for de gamle 8 cm tykke betonfliser har vi udviklet en ny hybridflise, som kun er 3 cm tyk. Fliserne skrues enkeltvis fast på et montagesystem i aluminium. Når vi arbejder med enkelte fliser på den måde i stedet for vægstore elementer, opstår der små forskelle i facaderne, ligesom i de oprindelige facader. Metoden med små elementer har yderligere den store fordel, at vi kan optage de meget store tolerancer, som er i bygning-erne uden kæmpestore fuger. Nogle af husene er 20 cm ude af lod. Byggesystemet kan også tilpasses til de forskellige formater på de forskellige huse i om-rådet, forklarer Morten Ørsager.

TYNDE FIBERBETONFLISER- Der er lavet mockups på mindre facadestykker på flere af husene, for at teste det nye facadesystem og de nye fliser inden godkendelse. Selve fliserne bliver støbt i fiberbeton. Kigger man på de gamle fliser, så kan man se, at mange af dem er helt åbne i overfladen, så tilslaget er klart synligt. Arkitekterne har tydeligvis tænkt på, at de skulle skifte karak-ter, når overfladen blev slidt af vejr og vind. Vores udfordring med fiberbetonen er, at den bliver helt glat i overfladen, fordi der er så meget cement i, så der vil gå måske 100 år før overfladen åbner sig op. I stedet bruger vi en retarder, så vi kan skylle det yderste lag beton af efter støbning, så man kommer ind til stenene i tilslaget. Vi har i arbejdet med fa-caderne fundet den gamle opskrift på fliserne, så vi kan se, hvor mange dele flint, grus og så videre der var i blandingen, men vi kan af produktionstekniske og økonomiske årsager desværre ikke bruge så sto-re sten som dengang, fordi vores fliser er tyndere, forklarer Morten Ørsager.

- Diskussionen om hvilke facader vi prøver at genskabe er meget vigtig - skal vi prøve at genskabe

TEMA: REPARATION OG RESTAURERING

M A J 2 0 1 9 | 7

facaderne som de så ud som nye, eller som de ser ud nu? Stenene er slidt forskelligt, så nogle er mere åbne i overfladen end andre. Der har oprindeligt også været større kontrast mellem den mørke og lyse beton, end der er nu. Vi sigter efter at ramme et udtryk, der ligger midt imellem, men vi vil gerne have trukket kontrasten mellem de mørke felter og de lyse rammer klart op. Det er jo et helt specielt projekt på den måde, at man har valgt ikke at frede Bellahøj inden vi gik i gang med renoveringen, men det sker muligvis efterfølgende. Det er første gang man har prøvet at lave sådan et samarbejde mellem Københavns Kommune, boligselskaber, arkitekter, Kulturstyrelsen og Landsbyggefonden med ét fælles sigte, siger Morten Ørsager.

De gamle facader skal skrælles af ind til bagmuren og efterisoleres.

De nye facader opbygges med fiber-betonfliser, der monteres på et op-

hængningssystem i aluminium.

På de fleste af husene er facaderne inddelt i et gitternet af lyse betonfliser, der er udfyldt af fliser i en mørkere, grå beton. De fire boligselskabers byggerier er forskellige, men følger det overordnede tema.

Alene etableringen af et stillads på brodækkets underside var et kompli-

ceret projekt til mange mio. kroner, der krævede statiske beregninger.

8 | B E T O N8 | B E T O N

TEMA: REPARATION OG RESTAURERING

RENOVERING AF MØNBROENMed en renovering af brodækket har Dronning Alexandrines Bro fået forlænget levetiden, og samtidig er broen løftet op i en højere broklasse uden at øge dækkets vægt

E n af Danmarks mest ikoniske broer, og et vartegn for hele området, er Dronning Ale-

xandrines Bro, i daglig tale kaldet Mønbroen. Den elegante og spinkelt udseende cirka 750 meter lange bro er også et vigtigt stykke infra-struktur, der forbinder Sydsjælland og Møn fra Kalvehave til Stege. Der er tale om en buebro, der består af 10 tilslutningsfag og to landfæstefag med un-

derliggende betonbuer, samt et stort centralt gennemsejlingsfag, der er konstrueret som en stålbue. Broen har et tværsnit på 10,25 m inklu-sive kantbjælker, et kørespor, og en fællessti i hver retning. Selve brodækket er konstrueret i beton, der hviler på tværbjælker af stål. Bemær-kelsesværdigt nok er broen indviet i 1943, midt under Anden Verdenskrig. Alligevel lykkedes det at skaffe kvalitetsstål fra tyske Krupp til broens stålkonstruktioner. Broen er tidligere hovedistandsat og omiso-leret i 1968-1974. I den seneste renovering har hovedfokus været på en istandsættelse af oversi-den af brodækket 2012-2014, samt en renovering af undersiden af brodækket 2014-2016.

M A J 2 0 1 9 | 9

Vejdirektoratet er bygherre, og Rambøll har været rådgiver på projektet og varetaget tilsyn og bygge-ledelse. - I ældre konstruktioner har man ofte gjort me-get for at gøre dem så spinkle som muligt, for at spare på materialerne. Kigger man for eksempel på Tietgensgadebroen her i København fra 1907, så har man brugt rigtig mange ingeniørtimer på at optimere konstruktionerne, fordi ingeniørtimer dengang var billige, mens armering var dyr. I dag vælger man snarere ud fra nogle hårdt belaste-de tværsnit og minimerer ikke altid på samme måde, medmindre det er vigtigt i forhold til andre

Mønbroen, der blev indviet i 1943, forbinder Sjælland og Møn. Den slan-ke konstruktion er en kompo-sitbro i stål og beton. Her ses broen under montagen af stillads på bro-ens underside.

Efter kørelagets cirka 12 cm tykke asfaltbelægning var fjernet, blev al løs og dårlig beton hugget væk fra brodækkets overside.

Undersiden af brodækket led under det meget tynde dæklag og smuldret eller nedfalden beton. Al løs beton blev banket ned, så dele af armeringen blev frilagt. Her-efter blev der foretaget reparationer med sprøjtebeton.

parametre. Mønbroen er en forholdsvis spinkel konstruktion, og ulempen ved det er jo, at den ikke er så robust, forklarer projektleder, senioringeniør Carl-Erik Rasmussen fra Rambøll.

OVERSIDEN AF BRODÆKKET- Vi startede med brodækkets overside, fordi fugt-isoleringen var omkring 40 år gammel og skulle udskiftes. Samtidig var der behov for at forstærke broens kantbjælker og lave et nyt rækværk. Kort inden vi gik i gang, skete der et uheld, hvor en bil næsten kørte igennem det gamle rækværk. Det var meget tydeligt, at betonen på midten af brodækket var mest skadet, der hvor du har en vandret tangent på buen. På sidefagene, hvor der er et godt længdefald på cirka 40 promille, var der ikke samme omfang af skadet beton, fortæller Carl-Erik Rasmussen. - Der var også et ønske om at hæve broklassen, så vi valgte en løsning, hvor vi konverterede en del af brodækkets vægt fra belægning til at være en del af konstruktionen, for at gøre broen mere robust uden at øge dens vægt. Asfaltbelægningen var 11-12 cm tyk. Det har givet plads til et 10 cm

RENOVERING AF MØNBROEN

M A J 2 0 1 9 | 9

›

Fot

o: R

am

bøl

l

TEMA: REPARATION OG RESTAURERING

ORDFORKLARING

KARBONATISERINGIrreversibel proces, hvor kuldioxiden fra luften sam-men med vand reagerer med kalciumhydroxiden, som findes i den nystøbte beton. Processen inde-bærer, at pH-værdien sænkes, og betonen mister sin naturlige beskyttelse af armeringsjernet.

BROKLASSEUdtryk for en bros bæreevne i et særligt standardis-eret klassificeringssystem. Broklassen betegnes med et klassenummer , der angiver hvilken køretøjsklasse, der maksimalt kan passere.

SVUMMEMØRTELMørteltype, der kræver grundig indarbejdning i overfladen for at sikre en 100 procent vedhæftning/dækning af underlaget. Typisk lagtykkelse på 1-2 mm.

Problemer med kloridindtrængning i noget af den ellers sunde beton på brodækkets overside førte til, at man valgte at nedstøbe anodebånd for at kompense-re for den kloridholdige beton.

tykt ekstra betonlag, som er blevet en del af det konstruktive tværsnit. For at det kunne lade sig gøre, erstattede vi asfaltbelægningen med en kun 10 mm tyk kunststofbelægning i akryl. Det er før-ste gang i Danmark, at man har lavet så stor en bro med en kunststofbelægning. For at få betonun-derlaget så jævnt som muligt, fandt entreprenøren MT Højgaard frem til et firma, der har materiel til at planslibe betongulve i højlagre. Den færdige beton blev slebet på alle 7.500 m2 inden kunststof-belægningen blev lagt på. Kørekomforten er nok alligevel ikke helt så høj som på en god asfaltbe-lægning, men det var altså prisen for at forstærke brodækket, siger Carl-Erik Rasmussen.

10 | B E T O N

BESKYTTELSE MED ANODER- På oversiden af brodækket har vi hugget den del af betonen som var dårlig eller forvitret væk. Imidlertid viste det sig, at der var problemer med kloridindtrænging i noget af den beton, der ellers stadig var hård og i god stand, og det øger risikoen for armeringstæring. Her valgte vi en løsning med katodisk beskyttelse af brodækket ved, at der blev nedstøbt anodebånd i betondækket, for at kom- ›

Mønbroen, der blev indviet i 1943, forbinder Sjælland og Møn. Den slanke konstruktion er en kompositbro i stål og beton. Her ses broen under

montagen af stillads på broens underside.

PSB PLUS® SYSTEM FORDELE

Opnå slankere dækkonstruktioner

Nemt at installere i dækarmeringen

Gennemtestet system

Dimensionering foregår i samarbejde med Peikko

Økonomisk løsning i forhold til bøjlearmering

NYHED!

Når du bruger PSB PLUS® Systemet opnår du slankere betondæk og derved en besparelse i volumen og omkostninger. Det hjælper med at optimere hele strukturen inklusiv søjler og fundamentet.

Uden forskydningsarmering Bøjler PSB® PSB PLUS®

GENNEMLOKNINGSARMERING TIL KRAFTIGT BELASTEDE INSITU STØBTE DÆK DÆKWEfterspørgslen på slanke dæk med høje bæreevner giver et behov for smarte, men simple løsninger, der beskytter betondæk mod forskydningsbrud. PSB PLUS® Systemet er en kombination af lodrette PSB® ankre kombineret med unikke vandrette PSH ankre, der placeres i dækket henover toppen af søjlen. Læs mere på www.peikko.dk.

www.peikko.dk

12 | B E T O N

- Med renoveringen af brodækket og beton-buerne, vurderede vi, at man betonmæssigt har været igennem langt hovedparten. Det sam-lede resultat skulle ger-ne give en levetidsfor-længelse på Mønbroen på omkring 50 år, siger senioringeniør og pro-jektleder Carl-Erik Ras-mussen fra Rambøll.

pensere for den kloridholdige beton, forklarer Carl-Erik Rasmussen.- Da den svage beton var fjernet, blev der boret et meget stort antal ankre ned i dækket til at forank-re den nye overbeton, og så blev der armeret og udstøbt ny beton i cirka 10 cm tykkelse. For at for-stærke forskydningsbæreevnen mellem betonen og tværbjælkerne af stål, har vi isat en mængde dybler,

hvilket yderligere har forstærket konstruktionen, siger Carl-Erik Rasmussen.

BRODÆKKETS UNDERSIDE- På brodækkets underside var der meget løs beton og en del beton, der var faldet ned. Hovedårsagen var et meget tyndt dæklag på højst 1-2 cm. Al den løse beton blev banket ned, så vi kunne komme ind bag armeringen. Derefter blev betonen erstat-tet med ny sprøjtebeton. Det skete i ret store felter på op til 10 m2. Da vi udtog boreprøver som kon-trol, viste det sig, at der nogle steder var opstået små revner i den nye beton over armeringen. Der er meget tryk på, når man sprøjter beton op, og det fik den armering, der stadig lå frit til at vibrere. Vibrationerne bredte sig til den del af armeringen, der netop var blevet sprøjtet. Det fik os til at æn-dre procedure, så vi sprøjtede betonen på ad flere omgange. For at kompensere for det tynde dæklag sprøjtede vi til sidst et lag svummemørtel på hele undersiden af brodækket. 1 mm schwummemør-tel giver lige så god beskyttelse som 1 cm dæklag, i forhold til at bremse karbonatisering af betonen, forklarer Carl-Erik Rasmussen. 50 ÅRS FORLÆNGET LEVETID- Før disse projekter har vi lavet et pilotprojekt, hvor to af betonpillerne - en af pillerne under den store bue, og en under sidefagene – har været gennemgået. Der er konstateret nogle problemer med synlige revner og områder, hvor betonen er skruk. Enkelte andre dele, som maling af den store stålbue, har også været udskudt, men med reno-veringen af brodækket og betonbuerne vurderede vi, at man betonmæssigt har været igennem langt hovedparten. Det samlede resultat skulle gerne give en levetidsforlængelse på omkring 50 år, siger Carl-Erik Rasmussen.

TEMA: REPARATION OG RESTAURERING

REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE AF FÆRGEHAVNE

I Helsingør Havn var stålspunsene på kajens forkant så hårdt medtaget af rust, at det var nødvendigt at lave en forstøbning som leve-tidsforlængende foranstaltning.

M A J 2 0 1 9 | 13

›

TEMA: REPARATION OG RESTAURERING

Fot

o: M

un

ck H

avn

e &

An

læg

14 | B E T O N

Færgehavne er kritisk infrastruktur, der kræver jævnlige reparationer, men der er også tale om konstrukti-oner, der er hårdt udsat for vind og vejr og fysiske påvirkninger fra de færger, der på sejler færge lejerne

L igesom så megen anden fysisk infrastruktur er havneanlæggene i Danmark i vidt omfang byg-

get af beton. Havne ligger selvsagt i et hårdt belastet miljø, påvirket af saltvand og ofte af hårdt vejr. Også den fysiske påvirkning fra større og mindre skibe slider, og giver risiko for skader på kajanlæggene. Entreprenørfirmaet Munck Havne & Anlæg, der har 100 ansatte, har renovering og nybyggeri af hav-neanlæg som et af sine hovedspecialer. Firmaet har for nylig færdiggjort den nye Omniterminal til god-stransport i Aarhus Havn, og er blandt andet også i gang med en stor udvidelse af Vordingborg Havn, begge entrepriser til i omegnen af 100 mio. kroner. Reparation og vedligeholdelse af landets man-ge færgehavne, giver også fast arbejde til Munck Havne & Anlæg. Et land som Danmark med man-ge beboede øer, er helt afhængigt af kontinuerlig færgedrift for at kunne fungere. Det kræver en løbende opdatering og reparation af færgelejerne.

GAMLE BETONKAJER- Forebyggende vedligeholdelse af kajerne er nor-malt ikke noget havnene bruger penge på. Der skal være en synlig skade, enten forårsaget af skibene

Fenderne kan optage en del kræfter fra færgen, men den 2.400 tons tunge Spodsbjerg-Tårs færge havde ramt kajen med cirka 5 knob, og de kræfter kunne fenderne ikke klare.

Grundige undersøgelser afdækkede, at betonskråpælene der bærer betonka-jen var knækket 1-1½ meter ned.

TEMA: REPARATION OG RESTAURERING

›

DEN IDEELLE IN-SITU LØSNING

UNI-Wall®

UNI-Wall®

OPNÅ FLOTTE OG TÆTTE OVERFLADER

MED MINIMALE LUFTHULLER.

UNI-Wall® er en selvkompakterende og vibrationsfri beton, specielt udviklet til lodrette støbninger eller komplicerede støbninger i lukkede forme.

LÆS MERE HER

16 | B E T O N

eller af almindeligt slid, før vi får en reparations-opgave. Der blev for eksempel bygget mange beton-kajer i 1930'erne, hvor stål var dyrt, og de er faktisk ofte i god stand, men de er sårbare i zonen omkring daglig vande, hvor de påvirkes af bølger og iltning. Gammel beton, der ligger i saltvandszonen, bliver stille og roligt nedslidt. En god løsning er at afrense den gamle beton og så lave en betonforstøbning langs kajkanten, hvor man støber 1-1½ meter un-der daglig vande. Vi borer huller og limer stålstritter ind i den gamle kaj. Derefter armeres, og så laver man en udstøbning under vandet, så man får en lidt større konstruktion, fortæller teknisk chef i Munck Havne & Anlæg, Jens Marling. - I Svendborg Havn ved Frederiksøen er der både beton- og stålkajer. Der ser vi, at de gamle beton-kajer er i væsentlig bedre stand, mens stålkajerne, der er meget nyere, er i meget ringe forfatning. En betonkaj er en god investering, hvis man regner med at beholde den samme vanddybde. Problemet med betonkajer er, at de er dimensioneret til en vis vanddybde. Hvis den bliver væsentligt ændret, får man problemer med stabiliteten, fordi de rent kon-struktionsmæssigt ikke er rammet så langt ned som en stålspuns, siger Jens Marling.

NEDBRUDT BETON- Vi ser enkelte gange beton med uforholdsmæs-sigt store svindrevner, som kan skyldes, at man ikke har fået afdækket betonen hurtigt nok efter

udstøbning, så der sker en afdampning af vand fra betonen. Betonen kan også have været behandlet forkert på byggepladsen eller have været for længe undervejs. Det kan især ske på øer, hvor der ikke er noget betonværk. Hvis betonen skal transporte-res langt fra betonfabrikken og ikke har tilstrække-ligt med retarder i, kan det gå galt med timingen, og så får du den slags udtørringsskader. Det kan normalt udbedres ved, at man injicerer en epoxy eller lignende for at forhindre, at der trænger fugt ind i konstruktionen, forklarer Jens Marling. - Hvis der kommer vand ind til armeringen, begynder den at ruste, og så sprænger betonen. Det kan ske, fordi dæklaget oven på armeringen er utilstrækkeligt, eller fordi betonen bliver beskadi-get af et skib. Det kan ske på både ny og gammel beton. Hvis et skib med en stævn med udfald skal anløbe, og de skubber lidt på kajen, så tager ud-faldet lige kanten på betonen. Det giver kun over-fladiske skrammer, men hvis de ikke bliver lukket, trænger der vand ind til armeringen, og så bliver skaden større. Det er nogle dumme skader, som kræver, at man skærer ned og hugger betonen fri ned til armeringen, så man får et volumen med lige afgræsninger. Herefter kan vi efter afrensning lave en form og støbe ny beton, men man skal helst ramme den samme styrke som den gamle beton, ellers kan det nye materiale arbejde på en anden måde end det gamle, og så risikerer man, at betonen sprænger på ny, siger Jens Marling.

SPODSBJERG FÆRGEHAVN- Landanlæggene er konstrueret således, at det er dem, der går i stykker frem for færgerne, hvis en færge rammer kajen lidt hårdt. Hvis en færge får en skade, bliver den omgående taget ud af drift af Søfartsstyrelsen, mens du normalt godt kan besejle færgelejet, selvom bolværket eller fenderne bliver skadet. I Spodsbjerg Havn var der imidlertid en færge på 2.400 tons, der havde ramt kajen med fem knob. Fenderne er lavet af 20-30 mm tykke stålpla-der og fenderanlægget er bygget til at optage noget energi fra færgen, men med sådan en kraft er der ikke noget, der kan holde, siger Jens Marling - I starten var det ikke helt synligt, men det viste sig, at hele betonkonstruktionen havde fået en

- Forebyggende vedligeholdelse af kajerne er normalt ikke noget havnene bruger penge på. Der skal være en synlig skade, enten forårsa-get af skibene er eller af almindeligt slid, før vi får en reparationsopgave, siger teknisk chef i Munck Havne & Anlæg, Jens Marling, der her ses foran en af de mobilkraner firmaet bruger til arbejder på havne. Foto: Jan Pasternak

TEMA: REPARATION OG RESTAURERINGF

oto:

Ja

n P

ast

ern

ak

M A J 2 0 1 9 | 17

blivende deformation på 80-90 mm. Den store be-tonklods øverst havde flyttet sig og ødelagt beton-pælene 1-1½ meter ned. Betonpæle kan tage tryk og træk i længderetningen, men vandrette kræfter har de det meget skidt med. Løsningen blev, at pælene blev omstøbt og iboret en masse stritter, så vi fik godt fat i pælene. Den ødelagte beton øverst blev hugget væk, og så blev der støbt nyt. Opgaven inklusive forundersøgelser tog omkring fire måne-der. Vi måtte lave afstivninger på konstruktionen, mens vi var i gang med reparationerne 2½ meter under daglig vande, så færgen kunne fortsætte med at sejle i timedrift, fortæller Jens Marling.

HELSINGØR FÆRGELEJE- I Færgehavn Helsingør lavede vi en betonfor-støbning på kajen, fordi den gamle stålspuns var rustet så meget, at styrken var svækket. Det er meget dyrt at lave nye færgelejer, så hvis man kan levetidsforlænge kajen med 15-20 år med en forstøbning, så gør man det - forskellen i pris kan nemt være en faktor 10. Efter det tidsrum er der måske alligevel kommet nye færgetyper, og så kan der være fornuft i at ændre hele designet af fær-gelejet. Færge og færgehavn skal passe sammen inden for måske en tomme. Hvis der kommer ny færge, skal man bygge færgelejet om, men man kan godt ramme den samme geometri mellem færgeland, broklapper og så videre, når man laver en påstøbning, hvis man er omhyggelig, forklarer Jens Marling.

Afstivninger af det skadede område sikre-de færgens drift, men ekstremt højvande gjorde det nødvendigt at pumpe vandet ud af graven med jævne mellemrum, før arbej-det kunne fortsætte.

De skadede pæle blev omstøbt og støbt sammen, inden der kunne støbes en ny beton ovenpå.

Fot

o: M

un

ck H

avn

e &

An

læg

TEMA: REPARATION OG RESTAURERING

BETONSOM KULTURARV

18 | B E T O N

Vi tænker slet ikke på beton som noget, der har en værdi i sig selv; vi tænker kun på det som et konstruktions-materiale, siger arkitekt Grethe Pontoppidan.

M A J 2 0 1 9 | 19

Hvis vi i Danmark skal forstå beton som andet end et praktisk, nutidigt byggema-teriale, skal vi til at omfavne betonen i et langt bredere, kulturhistorisk perspektiv, mener arkitekt Grethe Pontoppidan

B eton er verdens mest brugte byggemateriale, men beton er nok også verdens mest uelskede bygge-

materiale. Det skal der nu gøres noget ved, mener inde-haver af arkitekturet ApS, arkitekt Grethe Pontoppidan, der har tilrettelagt en række fyraftensarrangementer for Dansk Beton under titlen "Historisk Beton. Hvorfor og hvordan bevarer vi det?."

Her sættes fokus på beton som kulturarv i seks ekskursioner og foredrag, der former sig som en rejse, der går fra brugen af uarmeret beton på Vestvolden i 1800-tallet og til Herlev Hospital - et af 1970'ernes brutalistiske hovedværker. En lang række eksperter, både arkitekter, ingeniører, kunsthistorikere og en-treprenører, vil fortælle om de mange aspekter af de historiske betonbyggerier, og lægge op til debat i ple-num om de både tekniske og idémæssige udfordrin-ger og muligheder, vi står overfor med betonbevaring.

BETON SOM KULTURARV- Der er stor interesse om foredragsrækken, men når jeg har ringet rundt til arkitekter og ingeniører, så er der ikke rigtig nogen, der ligger inde med viden om beton i historisk forstand. Det handler alt sammen om betons tekniske egenskaber og muligheder som byggemateriale til nye byggerier. Vi bliver ved med at betragte beton som et nyt byggemateriale, selvom vi har bygget med beton i over 150 år i Danmark. Det er et materiale, som har udviklet sig enormt, og som er meget andet end ny beton. Alligevel ser vi, at når man skal reparere på gamle betonkonstruktioner, så er det ny beton, der bruges og sættes ind i de gamle kon-struktioner. Vi tænker slet ikke på beton som noget, der har en værdi i sig selv; vi tænker kun på det som et konstruktionsmateriale, siger Grethe Pontoppidan. - Bevaring af beton som kulturarv er noget, der bli-ver talt meget om internationalt i de store kulturarvs-organisationer, men der er ikke sket noget i Danmark endnu. Vi mangler fagfolk, der har bred viden om beton i historisk perspektiv. Arkitekterne fokuserer på betons rolle som materiale i arkitekturen, og ingeniø-rerne kigger på det som konstruktionsmateriale.

Men beton handler både om arkitektur, materia-ler, teknologiudvikling og kulturarv. Det store Getty Conservation Institute i USA har samlet teknikere og kulturarvseksperter, og har gennem flere år holdt se-minarer og givet støtte til restaureringsprojekter om betonbevaring. I Frankrig er det et stort område – ikke mindst fordi man er meget bevidst om arven fra Le Corbusier, fortæller Grethe Pontoppidan.

BEVARING AF BETON- Hvis vi kun betragter det som en teknisk disciplin, når vi renoverer, så mister vi hele den værdi, der ligger i at bevare den oprindelige beton. Hvis noget af Vest-volden er så dårlig, at betonen bør udskiftes, kan vi så leve med, at den forfalder lidt, eller skal man støbe nyt ›

RENT TEKNISK

MANGLER VI STADIG

NOGET KONKRET

VIDEN OM, HVOR-

DAN MAN BEVARER

BETON, MEN DEN

FORM FOR VIDEN

BLIVER SJÆLDENT

UDVIKLET, FØR

BEHOVET ER DER

“

GRE THE PONTOPPIDAN

20 | B E T O N

TEMA: REPARATION OG RESTAURERING

Vestvolden var en del af Københavns befæstning. Den blev opført 1888-92 som et cirka 13 km langt voldanlæg vest for København, der strakte sig fra Køge Bugt i syd til Utterslev Mose i nord.

med moderne beton? Hvis man ikke undersøger kulturarvsværdierne meget tidligt i processen pa-rallelt med det tekniske, så får man ikke et ordent-ligt beslutningsgrundlag, og så risikerer vi, at vi mister den del af vores kulturhistorie, siger Grethe Pontoppidan. - De er stort set ukendte, men ved Borup Jern-banestation blev der i 1867 faktisk bygget nogle landarbejderhuse i beton. De var selvfølgelig uar-merede, og det har været en helt anden cement og beton, end den vi kender i dag.

Man siger ellers, at de første beboelseshuse i beton i Danmark er etagebyggerier fra 1928 i Aal-borg. Det viser, at man ikke kender historikken omkring betonbyggerier i Danmark. Samtidig med at arkitekten Frank Lloyd Wright bygger med næsten synlig jernbeton i 1905 i USA, bygger vi i Danmark det gamle musikkonservatorium, hvor de indvendige konstruktioner er i jernbeton, men det rene betonudtryk kommer først frem i dansk boligbyggeri i starten af 1930'erne.

Takket være virksomheder som Aalborg Port-land og Christiani & Nielsen har vi været førende på betonområdet, men meget få er opmærksom-me på den del af historien, fortæller Grethe Pont-oppidan.

INDUSTRIEN PÅ BANEN- Jeg tror også, at der ligger en vigtig opgave i, at vi gør producenterne og entreprenørerne opmærk-somme på, at de skal sætte pris på deres egen kul-turarv. De skal erkende den og opdage, at de har en historie, som er vigtig og spændende. Hvis de ikke selv sætter pris på, og er stolte af betonen og dens historie, og vil hjælpe med at bevare de vigti-

ge betonbyggerier, hvorfor skulle vi andre så gøre det? Ellers kommer vi aldrig udover holdningerne om at, "grå beton er grim".

Producenterne skal blive mere bevidste, hvis vi skal forbedre betonens ry, og et vigtigt redskab til det vil være at omfavne betonen i langt bredere, historisk forstand. Desuden er der internationalt ved at udvikle sig et marked for produkter, der egner sig til renovering af gammel beton. Beton er faktisk et følsomt materiale, og den forkerte coating kan ødelægge betonens taktilitet, farve og overfladekarakter, og det er meget svært på nuværende tidspunkt at lave pletreparationer på gamle betonoverflader. Det europæiske Innova-Conrete forskningsprojekt arbejder for eksempel med at koble teknisk udvikling af nye konserve-ringsprodukter med registreringsmetoder og kul-turarvsperspektivet for at gøre hele området mere synligt, forklarer Grethe Pontoppidan.

FREDNING OG BEVARINGArkitekt og institutleder på Institut for Bygnings-kunst og Kultur på KADK Kunstakademiets Arki-tektskole Arne Høi har gennem sin karriere arbejdet intenst med bygningsbevaring som blandt andet kontorchef i Kulturstyrelsen og centerleder for Cen-ter for Bygningsbevaring, samt som konsulent for kommuner og styrelser med under andet kortlæg-ning af bevaringsværdier. - Vi har fredet siden 1918. Først monumenter som slotte og herregårde. Senere får man mere fokus på helheder og freder de fine hovedbygning-er og derefter avlsbygningerne, fordi de også har en fortælling. De fredede bygninger har national betydning og udpeges af Slots- og Kulturstyrelsen,

M A J 2 0 1 9 | 21

Søger forhandler til det danske marked!

Det første fyraftensarrangement sætter fokus på, hvad vi ved om den tidligste beton- og cementproduktion i Danmark, og hvor-dan man har istandsat betonen på Vestvolden.

mens de bevaringsværdige har lokal værdi og ud-peges af kommunerne. Det er kun 0,2 procent af den samlede bygningsmasse, som er fredet, for-klarer Arne Høi. - Bygningsfredningsloven beskriver meget fint, hvorfor vi freder: "Loven har til formål at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhi-storisk eller miljømæssig værdi, herunder bygning-er, der belyser bolig-, arbejds-, og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling." - og det er det, Slots- og Kulturstyrelsen arbejder efter når man freder bygninger. Man star-tede så at sige med at frede landbrugssamfundet og derefter industrisamfundet. Det vi skal til at frede nu, er hele bygningen af velfærdssamfundet. Det er ikke en enkeltstående bondegård på Fyn, men hele bystrukturer, som vi skal have fat i, hvis vi skal sikre fortællingen om f.eks opbygningen af det almen-nyttige boligbyggeri.

BETONS UDFORDRING- En ting er, at der er sindssygt meget at vælge imellem, men vi har en udfordring med store strukturer som f.eks. Høje Gladsaxe, da loven er skruet sammen til at sikre enkelte bygninger og bygningsværker, så der er behov for at have en strategi for, hvordan vi håndterer hele det stykke kulturarv, der handler om efterkrigstiden, forkla-rer Arne Høi. - Yderligere har betonbyggeriet den udfordring, ›

22 | B E T O N

TEMA: REPARATION OG RESTAURERING

at det generelt betragtes som grimt. De kulturhi-storiske og arkitektoniske analyser af for eksempel Vikingeskibsmuseet i Roskilde konkluderer, at der er tale om et fremragende stykke brutalistisk arkitektur, der fortæller om en væsentlig periode i den danske samfundsudvikling, men det er ikke det, der præger debatten. Det handler i stedet om, om den er pæn eller grim, hvilket sagligt set er irrelevant. Men byggeriet har tydeligvis ikke nogen folkelig opbakning. Der er nogle tekniske udfordringer, men de kan løses, hvis der var vilje. Da Christiansborg Slotskirke brændte ned, var der for eksempel ingen tvivl om, at den skulle genop-bygges, selvom det var en krævende opgave, siger Arne Høi.

- Man startede så at sige med at frede landbrugs-samfundet og derefter industrisamfundet. Det vi skal til at frede nu, er hele bygningen af vel-færdssamfundet, siger arkitekt og institutleder på Institut for Bygnings-kunst og Kultur på Kunst-akademiets Arkitektskole Arne Høi.

FORM ELLER MATERIALE- Diskussionen om for eksempel Vikingeskibsmuse-et har i høj grad også handlet om, hvorvidt man rent teknisk kan bevare og sikre bygningen. Det samme gjorde sig gældende, da en anden fredet bygning - KB Hallen - delvis nedbrændte i 2011. I begge sager har den tekniske tilstand været et vægtigt argument for en affredning. Men i stedet for at diskutere, om man kan bibeholde originalmaterialet, bør man måske i højere grad diskutere om man kan bibehol-de bygningsværkets form og idé, når det handler om modernismens bygninger?

Man skal naturligvis genskabe i de teknikker og materialer bygningen oprindelig er opført med: hvis noget er støbt in-situ, så er det den fortælling, der skal bæres videre, og så kan man ikke genskabe en bygningsdel i et andet materiale eller teknik, hvis det er den bevaringsværdi man vil beholde.

I sagen om KB Hallen valgte man at ophæve fredningen, fordi store dele af originalmaterialet var gået tabt. De store spændbuer havde slået sig meget, og man vurderede, at betonkvaliteten var for dårlig. Derfor valgte man at affrede bygningen. Efterfølgende har man opført en helt ny KB Hal, der naturligvis ikke er fredet - men for min skyld kunne man godt have genskabt buerne efter samme prin-cip som oprindeligt og fastholdt fredningen, fordi de bærende fredningsværdier efter min mening mere ligger i bygningens form, udtryk og idé, end i om be-tonbuerne er opført i 1938 eller 2011, siger Arne Høi. - I forbindelse med renoveringen af Bellahøj af-prøver man en ny måde at gøre tingene på, som man refererer til som "Bellahøjmodellen". I stedet for at frede Bellahøj inden restaureringen, laver man et samarbejdsprojekt, hvor boligforeningerne, styrelsen, rådgiverne og andre aktører i fællesskab finder en måde at renovere og opdatere så stort et område på, på en forsvarlig måde, inden det eventu-elt fredes.

Rent teknisk mangler vi stadig noget konkret vi-den om, hvordan man bevarer beton, men den form for viden bliver sjældent udviklet, før behovet er der. Ingen branche sætter det på dagsordenen for det tilfælde, at der skulle opstå en efterspørgsel. Det skal nok starte med, at der kommer krav fra bygherrer og myndigheder, siger Arne Høi.

JEG TROR OGSÅ, AT DER LIGGER EN VIGTIG OPGAVE I,

AT VI GØR PRODUCENTERNE OG ENTREPRENØRERNE

OPMÆRKSOMME PÅ, AT DE SKAL SÆTTE PRIS PÅ DERES

EGEN KULTURARV. DE SKAL ERKENDE DEN OG OPDAGE,

AT DE HAR EN HISTORIE, SOM ER VIGTIG OG SPÆNDENDE

“

GRE THE PONTOPPIDAN

Fot

o: K

un

sta

kad

emie

ts A

rkit

ekts

kole

TEMA: REPARATION OG RESTAURERING

Selv mindre brande i betonbyggerier kræver grundige undersøgelser for at fastslå om betonen er skadet, eller om armeringen er ødelagt, så bygnings- delene har mistet bæreevne

B eredskabet i Danmark rykker ud til omkring 12.000 brande om året, men alle brande

er selvsagt ikke lige alvorlige. Når branden i en bygning er slukket, er det vigtigt at få vurderet skadernes omfang af hensyn til forsikring og reparation. Vurderingen af skaderne og hvilke muligheder der er for reparation, sker ofte i sam-arbejde mellem Teknologisk Institut (TI) og et rådgivningsfirma.

- Der er to yderpunkter: Hvis skaderne kun er overfladiske, og betonen tydeligvis ikke er skadet, tager vi ikke prøver ud. Hvis konstruktionerne er ødelagt, eller bygningen helt eller delvist er styr-tet sammen, anbefaler vi, at bygningen kasseres, medmindre ejer eller forsikringsselskab insisterer på, at vi undersøger den nærmere. Imellem disse to yderpunkter laver vi nærmere undersøgelser, der ender med, at vi kommer med anbefalinger til, hvordan bygningen eventuelt kan repareres. Det videre arbejde varetages så af en rådgiver, forklarer Tommy B. Jacobsen, faglig leder, Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut.

INDLEDENDE UNDERSØGELSER- Når vi skal lave en tilstandsvurdering af en brandskadet ejendom, lægger vi et program for, hvad vi skal undersøge, og hvilke prøver der skal

tages. Vi kommer så vidt muligt ind kort efter branden for at lave en umiddelbar vurdering og eventuelt revidere vores undersøgelsesprogram, og så kommer vi igen, når der er ryddet op og laver grundigere undersøgelser. Vi prøver også at skaffe tegninger, så vi kender konstruktionerne i byg-ningen, fortæller Mari Brandl, der er afdelingsle-der for renovering og bygningsfysik hos Rambøll.

- Visuelt registrerer vi, hvor der er afskalninger og misfarvning på vægge, gulve og lofter, der for-tæller, hvor branden har været mest voldsom. Vi kigger også efter revner og revnemønstre i betonen. Når du kender konstruktionen, kan du alt efter rev-nernes forløb vurdere, hvordan konstruktionen har rykket sig og bevæget sig. Er der ændringer i de bæ-rende vægge, eller er facaden for eksempel presset ud? Påvirkningen af andre materialer som trægulve, tapet, maling og stikkontakter fortæller også noget om brandens intensitet og varighed. Vi bruger en geologhammer til at banke på betonen. Lyder den hård og klingende, er den ikke påvirket, men lyder den dump, er den skadet. Med hammeren kan vi af-gøre, hvilke steder betonen er skadet, og hvor vi skal tage prøver ud til videre analyse, siger Mari Brandl.

BOREPRØVER OG TYNDSLIB- Når vi kommer igen efter oprydning, udtager vi boreprøver – både fra de værst medtagne steder, og fra de steder vi tror betonen er rask. Det er vig-tigt, at få beskrevet og afgrænset omfanget, så vi undersøger også tilstødende rum og lejligheder og udtager kerner både oppe og nede. Varmen søger op, men alt efter konstruktionen kan der opstå

BETONBYGGERIER OG BRANDSKADE

Brandskadet betonfacade efter brand i tilbygning.

M A J 2 0 1 9 | 23

›

24 | B E T O N

HVIS TEMPERATUREN KUN HAR VÆRET 4-500 GRADER I DE YDERSTE 5-10 MM, BETYDER DET NORMALT IKKE SÅ MEGET FOR KONSTRUKTIONEN, MEN VED 7-800 GRADER ER BETONEN STORT SET SMULDRET, OG ARMERINGEN KAN VÆRE PÅVIRKET

“

Betonsøjlen har været udsat for kraftig brandpåvirk-ning; betonen er skallet af helt ind til armeringen.

Betontemperatur (˚C)R

elat

iv r

estt

ryks

tyrk

e

skader andre steder i bygningen, og ofte ser vi også følgeskader fra vandet fra slukningen flere etager længere nede. Beton brænder ikke, men dens struktur ændrer sig, og armeringsstålet kan blive påvirket. Vi borer måske 40 mm ind, og hugger om nødvendigt ud i betonen for at vurdere arme-ringen. Hvis temperaturen kun har været 4-500 grader i de yderste 5-10 mm betyder det normalt ikke så meget for konstruktionen, men ved 7-800 grader er betonen stort set smuldret, og armerin-gen kan være påvirket, forklarer Mari Brandl.

- Beton omdannes allerede ved 105 grader og får mikrorevner. Den får en dump lyd, når du slår med hammeren, men man kan ikke høre om den er ødelagt 1,5 eller 20 mm inde. Med en rekylham-mer, Impakt-Ekko eller andre ikke-destruktive undersøgelser kan man få et bedre billede af, hvor der skal udtages prøver. Fra boreprøverne laver vi flere tyndslib, der hver er 20 my tykke, som kan undersøges i mikroskop eller scanner alt efter hvilke forandinger vi kigger efter ved forskellige temperaturer. Når vi har fået tegnet temperatur-profilen op i betonen, kan vi alt efter dæklagets tykkelse se, hvor vi har den dårlige beton, og om varmen har været inde og påvirke armeringen, siger Tommy B. Jacobsen.

SKADET ARMERING- Det er vigtigt at forstå, hvad der er sket med armeringen, især når det gælder forspændte konstruk tioner, der ikke kan repareres. Man skal også kende typen af armering, og hvad den kan tåle ifølge producenten. Ved hvilken temperatur begynder den at flyde? Når det gælder koldtrukket stål, kommer det måske kun igen med den halve styrke, og så skal en rådgiver som Rambøll regne på om konstruktionen stadig kan bære. Det kan den måske godt i et ældre byggeri, men næppe i et moderne, hvor konstruktionerne er mere optime-rede, siger Tommy B. Jacobsen.

- Ved større skader på for eksempel vægge skal vi vurdere hvor meget af den dårlige beton, der skal hugges ud, og om man skal lave en decideret omstøbning af hensyn til stabiliteten. Hvis en bæ-rende væg er påvirket 30 mm ind på begge sider, mister den sin styrke. Så skal vi have en statiker til at beregne, hvordan vi får det løst i forhold til

konstruktionstypen, så vi kan lave en strategi for de forskellige bygningsdele, specielt de bærende vægge og dækkene, forklarer Mari Brandl.

TEMA: REPARATION OG RESTAURERING

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

0 200 400 600 800 1000 1200

Kalkholdige tilslag

Kvartsholdige tilslag

M A J 2 0 1 9 | 25

Fot

o: B

rah

l Fot

ogra

fiREPARATION AF HULDÆK- Problemet med huldæk, der ligger midt inde i et hus er, at man ikke bare kan skifte dem ud. Her kan det være en mulighed at gå ind og bruge kanalerne i dækket. Man armerer dem med slap armering og udstøber, så de bliver stærke nok igen. Har der været brand i en kælder, kan man lægge jerndragere ind til at bære det gamle dæk; dette er en ret billig løsning i sådan en situation, forklarer Tommy B. Jacobsen.

- Hvis bygningen er svært skadet, er det vigtigt at lave en helhedsvurdering af hele byggeriet. Vi havde på TI en sag med et indkøbscenter, der var bygget hurtigt og billigt i 1960’erne med in situ støbt beton. Der havde været brand mange steder i komplekset. Vi brugte ultralyd til at vurdere de forskellige ramte områder, og lavede nogle refe-rencer fra de områder der ikke var ramt. Vi fik et chock, da det så ud til, at betonen i hele byggeriet var ødelagt, men det skyldtes altså, at betonen generelt var meget dårlig, så det endte med, at det bedst kunne betale sig at rive hele centret ned, fortæller Tommy B. Jacobsen.

FØLGESKADER OG FOREBYGGELSE- Det er også vigtigt at tænke frem. Vi havde et ek-sempel med en stor spændbetondrager, hvor der havde været brand nedenunder. Betonen var kun påvirket op til armeringen, men havde små, fine revner, så vi insisterede på, at den skulle brandbe-skyttes på undersiden med mørtel. Fem år senere var bjælken igen udsat for brand og holdt igen til det, formentlig kun fordi den var blevet brandbe-skyttet. Vi har også haft en sag med en skole, hvor taget var brændt. Betonvæggene stod stadig pænt, men var kun i passiv miljøklasse. Forsikringssel-skabet undlod at dække byggeriet af, så efter den første vinter havde vi ikke bare brandskadet, men også frostskadet beton på bygningen. I et andet tilfælde var taget brændt i en svømmehal, fordi nogen havde forsøgt at riste æbleskiver i saunaen. Heller ikke her var der truffet foranstaltninger til at sikre konstruktionen, så da vinteren satte ind, trak promenadedækket sig sammen, så alle klinkerne løsnede sig, så det er vigtigt at se frem i forbindelse med brandskader, siger Tommy B. Jacobsen.

- Det er vigtigt at forstå, hvad der sket med ar-meringen, især når det gælder forspændte kon-struktioner, der ikke kan repareres, siger Tommy B. Jacobsen, faglig leder, Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut.

Huldæk udsat for brand, hvor elementundersiden er fuldstændigt nedbrudt af branden.

Brandskadet betonsøjle, hvor

armeringen er blevet synlig.

26 | B E T O N

FREMRAGENDE BETONARKITEKTUR

M A J 2 0 1 9 | 27

J.A. Alstrup-bygningen i Hasselager fremstår monumental og overvældende med sin tagkonstruktion, udført som et enormt gitterværk

M an kan ikke lade være med at blive lidt over-vældet ved mødet med J.A. Alstrup-bygningen

i Hasselager lidt uden for Aarhus. Først og fremmest på grund af den særprægede og dominerende tag-konstruktion, der fremstår monumental og skulptu-rel oven på en række betonsøjler – med en glasboks under sig, hvor kontorerne ligger.

Bygningen ligger i forlængelse af den arkitek-toniske tradition, der er forbundet med den blan-ding af monumental minimalisme, som fandtes hos Mies van der Rohe, og brug af betonen som konstruktions materiale, som hos Le Corbusier. Resultatet er blevet et helt unikt bygningsværk.

FORUD FOR SIN TIDSå er der også lige det med tiden. Det er mere end 50 år siden, at erhvervsbygningen blev opført i

FAKTA

BYGHERREJ.A. Alstrup A/S

OPFØRT 1967

ARKITEKTKnud Blach Petersen

Knud Blach Petersen er den aarhusianske arkitekt, der har bygget flest boliger, og som manden bag en lang række markante byggerier, der i dag står som urbane ikoner i Aarhus, som for eksempel Busgadehuset, Føtexhuset i Guld smedgade, Landmands-banken på Store Torv og BP-Huset (nu Europahuset)

IKONISK GITTER­KONSTRUK TION I BETON

Fotogra

f: Peter G

ram

strup

›

28 | B E T O N

1967, tegnet af den aarhusianske arkitekt Knud Blach Petersen samme år. Netop tiden har mærket bygningen – og det er også derfor, at Realdania By & Byg sidste år købte bygningen med henblik på at renovere den og bevare den som en del af dansk bygningshistorie.

Da bygningen blev opført, var den forud for sin tid. Den var et af de første og bedste eksempler på et åbent kontorlandskab i Danmark. Dengang inspi-rerende nytænkning, hentet fra amerikanske stor-rumskontorer – den organisering af kontormiljøer, som man i USA allerede var startet på i begyndelsen af det 19. århundrede. Et eksempel herpå er Larkin Building af arkitekten Frank Lloyd Wright fra 1903 i Buffalo, New York.

Selve virksomheden blev etableret allerede i 1894 og drev engroshandel med glas – derfor blev virk-somheden i daglig tale også populært kaldt Glasal-strup. I begyndelsen af 60`erne havde virksomheden næsten 70 ansatte, og man besluttede sig for at flytte uden for byen til den nye bygning i 1967.

GLAS TIL BYGGEINDUSTRIENBygningskomplekset består af en administrations-bygning og en fabriks-/lagerhal og er oprindeligt op-ført til viderebearbejdning, opbevaring og pakning af importeret, udenlandsk glas til bygningsindustri-en. Virksomheden blev opført i udkanten af Aarhus, hvor der var mulighed for at udvide, og samtidig i nærheden af jernbanen. Så kunne det importerede glas, der hovedsagelig kom fra Belgien, fragtes med tog direkte ind i lagerhallen på et specielt anlagt

jernbanespor til virksomheden, hvorefter glasset blev forarbejdet i fabrikshallerne.

Bygningen er organiseret således, at admini-strationsbygningen i nogen afstand er placeret væk fra lagerbygningen. Derved opstår der et klart skel mellem den repræsentative funktion og den forar-bejdende funktion, hvilket skaber et hierarkisk for-hold med kontorbygningen som den dominerende.

Senere er produktions- og lagerdelen blevet udvidet mod administrationsdelen, hvilket i nogen grad har sløret den bevidst splittede opbygning. Alu-miniumskasser i loftet samt gulvtæpper på gulvene regulerede lyden, og møblement skærmede for støj fra kontormaskiner. Den oprindeligt anonyme, men velproportionerede lagerhal er opført som en åben, funktionel søjlehal med et jævnt fordelt ovenlys. Indvendigt er der hovedsageligt benyttet præfabri-kerede betonkomponenter. Administrationsdelen er opført som en selvstændigt svævende én-etages bygning på en stor græsflade med en konstruktion af et stort betongitter på betonsøjler, der beskytter en let ophængt glaskasse, som et ophøjet skrin – et materialemæssigt symbol på virksomhedens aktivi-teter.

BESKYTTELSE MOD SOLDen monumentale, meterhøje gitterkonstruktion skærmer for direkte sollys om sommeren, og det resterende sollys, som passerer igennem de ydre glasvægge, reguleres af lette fortræksgardiner. Glas-væggene har ventilationsspalter, der sammen med ventilation omkring ovenlysene regulerer indekli-

FREMRAGENDE BETONARKITEKTUR

M A J 2 0 1 9 | 29

maet. Der er fundet en original løsning, hvormed man i sommerperioden kan udnytte den svalende luft i gitterkonstruktionens skygge som naturlig ventilation, der ved åbning af trækkanaler daler ned over personalet i kontorlandskabet. Man kan også gå uden for og mærke historiens vingesus ved at sidde i det arrangement af betonstole og bord, der skulpturelt pryder en udendørs terrasse.

Bygningen blev sidste år købt af Realdania med henblik på renovering og restaurering.

Ved Mærsk Tårnet i København har SLA Arkitekter, med hvide specialdesignede betonelementer, skabt en smuk ramme for de studerende og et unikt uderum for de lokale borgere. Vi hjælper også meget gerne dig med at realisere dit BETON design. Kontakt os hvis du vil vide mere om vores specialløs-ninger på telefon 86 22 12 33.

Realisér dit design i BETON

aarhuscementvarefabrik.dk

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXKUNST I BETON

Tekstildesigneren Grethe Sørensens analoge og tekstile mønstre blev digitaliseret og overført til grafisk beton på Rigsarkivet i Viborg

R igsarkivets nye lagerbygning i Viborg har fået et udvendigt udtryk, der afspejler indhold og

funktion: nemlig at være et arkiv opbygget i om-fattende reolsystemer - og det er blevet brugt som afsæt til den kunstneriske udformning.

Det er således tekstildesigneren Grethe Sø-rensens tekstile fantasi, der er blevet scannet og digitaliseret af Confac, og derefter omsat til grafik i betonelementer.

MODERNE ORNAMENTIKDen simple bygningskrop fremhæver boksens monolitiske fremtræden ved at underspille virke-midlerne og i stedet for at bruge kunstbudgettet til et mindre værk, ønskede bygherren at fremhæve bygningens enkle karakter i form af en geometrisk boks, som indeholder arkivalierne. Det skulle gø-res ved at anvende en moderne ornamentik i form af et kunstværk, der er integreret i facaderne.

Arkivtemaet er forstørret til etagestore reoler og bearbejdet til et motiv, hvor ideen fremstår med store, let aflæselige former, der samtidig

rummer fine detaljer. Den gennemgående reol skaber således en rytmisk opdeling af de store murflader. Lodrette bånd opdeler facaden i sek-tioner, og vandrette bånd opdeler bygningens højde i tre etager. Gråskalaen går over tolv usy-stematiske mønstre med mørke kvadrater på den lyse flade.

UNIK TEKNOLOGIGrafisk beton har været et speciale i konstant ud-vikling hos Confac i en årrække. Til grund for pro-duktet ligger et finsk patent, der med en særegen teknologi gør det muligt at indlejre grafiske print direkte i betonstøbningen, så printet bliver en integreret del af facaden.

Med vekslende pixelstørrelser skabes variation, og den gigantiske bogreols forskellige sektioner i formatet 3,6 × 3 m, altså etagehøjde, er alle sektio-ner individuelle, ikke to er ens. Modulerne er end-videre designet og udført, så samlingerne bliver til en styrke, og for hvert pars 7,2 m manifesteres som bogreolens lodrette vanger.

TEKSTILFANTASIER I BETON FACADE

30 | B E T O N

M A J 2 0 1 9 | 31

›

FAKTA

RIGSARKIVETI VIBORG

BYGHERRE

LV 2013

ARKITEKT

Schmidt, Hammer & Lassen

TOTALENTREPRENØR

KPC Herning

BETONConfac

AREAL

4.800 m2

BYGGESUM

62 mio. kroner

BYGGEPERIODE

November 2014 - december 2015

DET ANALOGE OG DIGITALEGrethe Sørensen siger, at motivet lå lige for – det skul-le naturligvis være arkivreoler, som i et klart og enty-digt sprog signalerede husets funktion og indhold.

- Men samtidig ville jeg gerne med udsmykningen understrege og sammenholde arkivets historiske af-sæt med nutiden, og den tid vi går i møde, siger hun.

Kunstværket skulle stå samtidig som en kommen-tar til overgangen fra den analoge verden til nutidens og fremtidens digitaliserede samfund, og for Grethe Sørensen har det været en stor oplevelse at se, hvor-dan det har været muligt at transformere hendes tegninger til et detaljeret mønster indlejret i betonfa-cader.

- Når man ser resultatet, ligner det helt min digi-tale visualisering. Fra lang afstand står arkivreolernes grafiske udtryk klart i tolv forskellige grå nuancer og opdeler facaden i harmoniske vandrette og lodrette snit. Tæt på åbner arkivreolerne sig med mønstre af små kvadrater – digitale pixelmønstre, der spiller i to dimensioner med glatte, hvide overflader og blotlagte granitskærver, siger Grethe Sørensen.

Her et billede fra Rigsarkivets indre med de endeløse rækker af arkivskabe, der i tekstildesigner Grethe Sørensens fortolkning er endt som indlejret grafik i bygningens beton facader.

KUNST I BETON

32 | B E T O N

M A J 2 0 1 9 | 33

MODELLERING AF GRØN BETONS HOLDBARHED

- Modellen er baseret på en termodynamisk

tilgang, hvor vi ta-ger udgangspunkt i

cementens grund-bestanddele og mo-

dellerer dens in-teraktion med det omgivende miljø,

fortæller adjunkt, Ph.d. Alexander Michel fra DTU

Byg.

›

ARKITEKTFORMAND UDDELTE PRISI Blox-bygningens store sal blev Betonelement-pri-sen uddelt af Kent Martinussen, der udover at være direktør for Dansk Arkitektur Center også er for-mand for Betonelement-Prisens jury. Han leverede en kraftfuld og poetisk tale forud for prisuddelingen, som gik til et besøgssted ved Filsø i Vestjylland, en oval betonbro, udført i hovedsageligt industrielt præfabrikerede betonelementer, tegnet af arkitek-terne Schønherr A/S. Det kreative arbejde med at få udført elementerne skete i samarbejde med Thisted Fjerritslev Cementvarefabrik(TFC).

DER BLEV SAT PRIS PÅ BETONENDansk Beton havde 28. marts inviteret til fest og prisuddeling for at hædre årets bedste betonbyggerier i tre kategorier

Betonbranchens Oscar-uddeling foregik i gran-diose omgivelser, perfekte til formålet, nemlig

hos BLOX på Københavns havnefront, mellem Den Sorte Diamant og Langebro. En vilter bygning, teg-net af den verdenskendte hollandske arkitektvirk-somhed OMA ved Ellen Van Loon – og samtidig hjemsted for Dansk Arkitektur Center.

Her var scenen 28. marts sat for hædring af de bedste præstationer inden for dansk betonbyggeri i tre kategorier: Bæredygtig Beton Prisen, Betonele-ment-Prisen og In-situ Prisen. Med Ane Cortzen som vært og godt 150 gæster. ›

Her bliver In-Situ Prisen overrakt – vinderen blev Besøgscenter Hammershus.

PRISUDDELING

34 | B E T O N

Projektet fik prisen for en unik komposition af natur og betonelementer.

– Filsø er et unikt eksempel på, til hvordan betonelementer kan kombineres med smuk natur. Schønherr har ved brug af betonelementer formået at skabe en mesterlig forbindelse mellem naturens egne former og betonen. Som besøgende, føler man nærmest, at man er i stand til at gribe himlen, horisonten og et enestående naturlandskab i ét blik og én sammenhængende bevægelse. Derfor skal de have prisen i år, sagde Kent Martinussen og overrakte prisen, suppleret med Utzon-Statuetten. Utzon-Statuetten er designet af og har fået sit navn fra den verdensberømte danske arkitekt Jørn Utzon, som også selv modtog Betonelement-Prisen i 1987.

BESØGSCENTER BLEV PRISTArkitema Architects og Christoffer Harlang Archi-tects har været arkitekt og landskabsarkitekt på byggeriet af Besøgscenter Hammershus, hvis gul-ve, vægge og nicher er støbt på stedet i beton med tilslag af granit og lokale sten – og projektet løb med In-Situ Prisen.

Besøgscentret får In-Situ Prisen for det sikre hovedgreb samt for sin brug af materialer: beton, træ, stål og glas, som alle er indbyrdes afstemt på en måde, hvor hvert materiale benyttes netop der, hvor dets egenskaber kommer mest til sin ret. Det

Direktør for Dansk Arkitektur Center(DAC), Kent Martinussen, overrakte Betonelement-Prisen.

Godt 150 fremmødte deltog i festen for de bedste betonbyggerier – på billedet ses i forgrunden Jesper Gottlieb, Gottlieb Paludan

Architects og Sophus Søbye, Sophus Søbye Architects.

Anden del af arrangementet

fandt sted i restauranten på

Blox med flot panoramaudsigt

til havn og Den Sorte Diamant (Det Kongelige

Bibliotek)

M A J 2 0 1 9 | 35

›

Første del af arrangementet med uddeling af betonpriser fandt sted i den imponerende sal i Blox, hvor de besøgende blev budt på champagne og snacks.

rustikke murværk på den gamle borg spiller fint op til besøgscentrets organisk formede betonvægge, som er besøgscentrets arkitektoniske hovedbe-standdele, lød det fra Jesper Gottlieb, Gottlieb Palu-dan Architects. Han overrakte på vegne af juryen prisen sammen med Sophus Søbye, Sophus Søbye Architects.

PRISVÆRDIGT GENBRUGSCENTERSydhavn Genbrugscenter vandt Bæredygtig Be-ton Prisen over to andre nominerede projekter: Erhvervshuset Sonnesgade 11 i Aarhus, der huser arkitektvirksomheden Sleth, restauranten Beta

FAKTA

BETONBRANCHENS PRISER

Dansk Beton, Fabriksbeton­

foreningen og Betonelement­

Foreningen uddeler hvert andet

år tre priser til personer og

firmaer, som har stået for et

unikt arbejde med beton

1 . BÆREDYGTIG BETON PRISEN Bæredygtig Beton Prisen uddeles af Dansk Beton, og blev uddelt for første gang i 2009.

Bæredygtig Beton Prisen tildeles projekter med en arkitektonisk anvendelse af beton, hvor der har været fokus på sociale-, bæredygtige-, energi- og miljømæssige løsninger

Bæredygtig Beton Prisen er en publikumspris, som alle kan stemme på.

2. IN ­S ITU PRISEN In-situ Prisen uddeles af Fabriksbetonforeningen, og blev uddelt første gang i 2004. In-situ Prisen fremhæver det pladsstøbte byggeri og de mange, spændende muligheder, der er ved brug af fabriksbeton.

Prisen uddeles med støtte fra et eller flere af Fabriksbetonforeningens interesse-medlemmer.

3. BETONELEMENT­PRISEN .

Betonelementprisen uddeles af Betonelementforeningen og blev uddelt første gang i 1978. Betonelement-Prisen er en arkitekturpris, som hædrer en akitektonisk og innovatiov anvendelse af betonelementer i byggeriet.

I pauserne var der lejlighed til at summe og diskutere aftenens begivenheder.

og forlaget Systime. Og Grøn Beton II-projektet, der omfatter to broer i Holeby ved Rødby, en bro ved Holstebro og en laboratoriebygning på DTU i Lyngby.

-Det er et prisværdigt projekt, hvor man har udviklet et imponerende bæredygtigt koncept, der sprænger alle grænser for brug af genbrugsbeton. Ikke alene har man anvendt 100 procent genan-vendt beton som tilslagsmateriale frem for at tilføre nye sten. Man har også for første gang herhjemme brugt genbrugsbeton til udvendige overflader, hvor det udsættes for frost, vand og andre miljømæssige påvirkninger. sagde Julian Weyer, C.F. Møller Ar-chitects og formand for dommerkomitéen.

36 | B E T O N

F O R E N I N G E N

Tekst: Ann-Katrine Lloyd Westphall

HVOR FØRER IN­SITU OS HEN?

IN­SITU PRISEN In-situ Prisen uddeles til personer eller firmaer, som har stået for unikt arbejde i pladsstøbt beton og har udfordret materialets formbarhed og potentiale.

Torsdag den 28. marts 2019 mødte arkitekter, entreprenører og andre fra betonbranchen op til Dansk Betons prisfest for at fejre uddelingen af blandt andet In-situ Prisen 2019, som var én af tre priser, der blev uddelt den aften.

Fire storslåede betonstøbte byg-gerier var nomineret til In-situ Prisen 2019. Blandt årets nominerede var Tre-kroner Kirke i Roskilde, Besøgscenter Hammershus på Bornholm, Metroen i København og HauCons nye kontordo-micil i Lystrup ved Aarhus.

BESØGSCENTER LØB MED PRISENI år var det Besøgscenter Hammershus, der løb afsted med prisen. Arkitema Architects A/S, Christoffer Harlang Architects A/S, Nordbornholms Bygge-forretning ApS og Jens Møller Gudhjem A/S har med Besøgscenter Hammers-hus skabt et stykke moderne arkitektur, som formår at indpasse sig i det dra-matiske nordbornholmske landskab. Det belønnes de for med In-situ Prisen 2019, lød det fra dommerkomiteen.

MEGET MERE END HØJHUSEDe fire nominerede projekter viser, at in-situ-beton giver mulighed for mere end blot at bygge i højden, som der allerede findes mange ind- og uden-landske eksempler på. Særligt i Norge og Sverige bliver der støbt højhuse i ”vildskab”. De nominerede projekter er alle sammen eksempler på andre måder at udnytte betonens potentia-ler via forskellige former og styrker,

mener adm. direktør hos Peri, Morten Brix, som har leveret forskallingen til Besøgscenter Hammershus.

– Det, der kendetegner in-situ- beton, er dens mulighed for at skabe en helt unik geometri og samtidig fast-holde en høj styrke. Når man anvender elementer, bliver det ofte meget rek-tangulært og kvadratisk. In-situ tilfører betonen et blødt penselstrøg i form af flydende kurver, som giver et helt an-det udtryk, når man bevæger sig rundt i byrummet, siger Morten Brix.

Hvis det står til adm. direktør hos Paschal, Jacob Christensen, skal man fokusere endnu mere på arkitektur, hvis in-situ-byggeri skal vinde et end-nu større indpas i det danske byrum.

– Vi bør fokusere meget mere på det arkitektoniske. Det er her in-situ har sin klare fordel, idet materialet er utrolig formbart, hvilket giver mulighed for at skabe bygninger med forskellige udtryk, siger Jacob Christensen.

EN NY TYPE IN­SITU­BYGGERIERIvan Nielsen, der er teknisk chef hos Brunsgaard, oplever allerede, at der er fokus på arkitekturen, og at in-situ- beton i større og større omfang bliver brugt til andet end højhuse.

– Ved in-situ-støbt beton er ikke nogen grænser for hvilke arkitektoni-ske bygningsværker, der kan skabes – både fra store robuste infrastruktur-projekter til mindre ”krøllede” byg-ninger. Jeg ser også oftere og oftere, at mindre bygninger som parcelhuse og

sommerhuse støbes i in-situ-beton, siger Ivan Nielsen.

Til et medlemsmøde i starten af året fortalte, projektleder hos CG Jensen, Niels Thorsund, om Trekroner Kirke i Roskilde. Kirken er et atypiske in-situ-byggeri, som er støbt uden en eneste lige linje, og det er med til at skabe et helt særligt udtryk.

– For hver kvadratmeter har vi brugt en unik støbeform, fordi muren hele ti-den krummer på forskellige måder. Der er simpelthen ikke en eneste lige linje i muren, siger Niels Thorsund.

De krumme linjer har betydet, at intet af byggeriet kunne laves på ruti-nen, og det har stillet store krav til ud-førelsen. Men hvis man spørger Mor-ten Brix, er det netop det, at designet kan tilpasses undervejs, der er fordelen ved in-situ-beton.

– In-situ-støbt beton giver fleksibi-litet i både tidsplan og udførelsen, for-di man kan justere løbende og derfor i mindre grad er bundet til en fast plan. Når branchen får øjnene op for det, vil det uden tvivl øge anvendelsen af in-situ - støbt beton, siger Morten Brix. Med det rigtige setup på byggepladsen

M A J 2 0 1 9 | 37

Besøgscenter Hammershus vinder In-situ Prisen 2019 for skabelsen af et stykke mo-derne arkitektur, som formår at indpasse sig i det dramatiske nordbornholmske landskab. Foto: Jens Lindhe.

Trekroner Kirke var nomineret til In-situ Prisen 2019 for sine snoede ydervægge, som består af ni in-situ-støbninger. Foto: Ricky John Molloy.

Cityringen er ét af de nominerede projek-ter til In-situ Prisen 2019. Projektet er no-mineret for de 17 underjordiske stationer, der er placeret i ned til 35 meters dybde. Foto: Metroselskabet AS.

HauCons nye kontordomicil var nomineret til In-situ Prisen 2019, som et eksempel på inden- og udendørs in-situ-støbte beton-overflader i en kombination af hvid og grå beton. Foto: Rasmus Krabbe.

Fabriksbetonforeningen

er in-situ-byggerier billigere, og man kan ovenikøbet opnå en ekstra eta-ge på bygningen, når der støbes på stedet.

MINDRE CO2

Ivan Nielsen, er enig i, at in-situ kan være både billigere og mere fleksi-belt end andre materialer og frem-gangsmåder. Derudover må vi ikke glemme de bæredygtige fordele ved in-situ.

– Med in-situ-støbte bygninger er det nemmere at optimere dæk, vægge og bjælker og på den måde bygge både lettere og slankere. Det er med til at minimere brugen af materialet, som giver et bedre CO2-regnskab for bygningerne, siger Ivan Nielsen. Morten Brix skriver også gerne under på, at der er flere bæredygtige aspekter ved at anvende in-situ-beton.

IN­SITU TILTRÆKKER TOUR DE FRANCE OG PANDAERIvan Nielsen er ikke i tvivl om, at in-situ-byggerier har stor betydning for Danmarks udvikling.

– Mange af vores signifikante byggerier i Danmark er lavet i in-situ-støbt beton. Lige fra museer, kraftvær-ker til vores broer. En af de ting som Danmark er mest kendt for i udlandet, er nok Storebæltsbroen, som i 2021 tiltrækker en af verdens største sports-begivenheder, Tour de France. Derud-over bor vores nye, kinesiske venner i Københavns Zoo, pandaerne, også i et in-situ-støbt hus med ”krøllede” væg-ge og tag, siger Ivan Nielsen.

Han mener, at in-situ-støbte bygningsværker er med til at sætte Danmark i et god lys, og derfor for-tjener materialet sin opmærksomhed ved uddeling af In-situ Prisen hvert andet år.

MEDLEMS FORTEGNELSE FabriksbetonforeningenNørre Voldgade 1061358 København KTlf. 72 16 02 63

arl@danskbyggeri.dkwww.fabriksbetonforeningen.dk

Betonværket Brønderslev A/S

DK Beton A/S

FC Beton A/S

Gammelrand Beton A/S

A/S Ikast Betonvarefabrik

K. G. Beton A/S

NCC Roads A/S ,

Bornholms Betonværk A/S

Skagen Cementstøberi A/S

Thisted­Fjerritslev

Cementvarefabrik A/S

Unicon A/S

VK Beton og Byggemarked A/S

Wewers Beton A/S

SAMARBEJDSPARTNERE OG INTERESSE MEDLEMMER

BASF A/S

Branel Automatik A/S

Brunsgaard A/S Stillads­ & Materieludlejning

Command Alkon Netherlands B.V.

CPT A/S ­ Concrete Plant Technology

Dansk Natursten A/S

Emineral A/S

Faxe Kalk A/S

Fosroc A/S

Haarup Maskinfabrik A/S

Mapei Denmark A/S

NCC Industry A/S

Nymølle Stenindustrier A/S

Omya A/S

PASCHAL­Danmark A/S

Pelcon Materials & Testing ApS

PERI Danmark A/S

PP Nordica Danmark ApS

SIKA DANMARK A/S

Stema Shipping A/S

Teknologisk Institut

Aalborg Portland A/S

38 | B E T O N

Kent Martinussen talte både om græske præster, det græske tempel, Parthenon, i Athen og naturens værdier, da han skulle uddele Beton- element-Prisen til Schønherr ved Dansk Betons prisfest i slutningen af marts.

Uddeling af Betonelement-Prisen 2019 blev fejret med bobler og fest ved Dansk Beton prisfest den 28. marts 2019. Prisfesten blev afholdt i Dansk Arkitektur Centers (DAC) nye lokaler.

Administrerende direktør i DAC, Kent Martinussen, præsenterede Beton element-Prisen, hvori han tak-

kede branchen for at værdsætte og anprise det fremragende arbejde med beton.

– Betonelement-Prisen og de to øvrige priser, der uddeles i aften, er et vigtigt grundlag for at inspirere den samlede sektor og sætte nye standar-der for de æstetiske og brugsmæssige

BETONELEMENTER HYLDES MED EN STORSLÅET TALE

Administrerende direktør i DAC, Kent Martinussen, introducerede

Betonelement-Prisen og overrakte prisen. Foto: Marco Ecks

M A J 2 0 1 9 | 39

Betonelement-Foreningen

kvaliteter, som beton kan bidrage til, siger Kent Martinussen som indled-ning til sin tale.

Betonelement-Prisen – også kendt som Betonbranchens Oscar – er den ældste af de tre priser, der blev uddelt ved Dansk Betons pris-fest. Prisen blev uddelt første gang i 1978 med en imponerende porte-følje af berømte bygninger, arkitek-ter og bygherrer. Det giver – ifølge

Kent Martinussen – anledning til at anerkende prisen.

HISTORIEN OM DEN GRÆSKE PRÆSTKent Martinussen fik alle gæsterne til at spidse ører, da han i sin tale fortalte om arkitekturens fødsel.

– Det siges, at arkitekturen er født ”sakral”. Det betyder, at arkitekturens oprindelse sker omkring det hellige, siger Kent Martinussen og tilføjer, at grækerne grundlagde arkitekturen i sammenhæng med den græske bystat og dens templer.

– Da et nyt tempel skulle anlægges, aflæste en græsk præst den rå og ube-arbejdede natur omkring sig. Præsten læste skyernes, lysets og dyrelivets be-vægelser, hvorefter han med sin skar-pe, sejlformede kniv rakte mod himlen og udtalte ordet, temnos. Det betyder; ”jeg udskærer” og er desuden grundla-get for det latinske ord ”tempel”, siger Kent Martinussen.

Historien om den græske præst var før planlov og lokalplanernes tid. Præstens adfærd var derfor en måde, hvorpå størrelse, placering og retning på det kommende tempel blev fastlagt. Herefter kunne rejsning af det element-

Filsøprojektet vinder Betonelement-prisen for brugen af industrielt præfabrikerede betonelementer i en landskabsarkitektonisk komposition. Foto: Carsten Ingemann

opdelte tempelbyggeri påbegyndes i den åbne og ubearbejdede natur.

FLERE TUSIND ÅR GAMLE ELEMENTERKent Martinussen fortsætter sin tale med at fortælle om det over 2000 år gamle, græske tempel i Athen, Parthenon.

– Parthenon består primært af sto-re, tilhuggede stenblokke af præfabri-kerede elementer. Det er om noget et godt et eksempel på, at arkitekturens højhellige fødsel skete som element-byggeri, hvilket leder mig videre til at hylde vinderen af Beton element-Prisen 2019, siger Kent Martinussen.

SCHØNHERR MODTAGER BETONELEMENT­PRISEN 2019 – Det virkelig interessante ved arkitek-turens fødselsfortælling er noget helt andet. Noget, der ikke kun er centralt for årets prismodtager, Schønherr, men for hele det fokus som Aage V. Jensens fond så enestående og rettidigt har påtaget sig – nemlig natur, siger Kent Martinussen.

Med henvisning til grækerne tilfø-jer Kent Martinussen, at menneskets civilisationshistorie starter med, at mennesket oplever sig selv som for-bundet med naturen. Mennesket er formgivet som en del af den store na-tur, der har eksisteret i tusindvis af år før mennesket, og fortsat er her i dag. Denne betragtning sætter han i per-spektiv til Schønherrs Filsøprojekt.

– Det samlede naturgenopret-ningsprojekt, Filsø, er et konkret og stærkt inspirerende eksempel på, at naturen rummer kvaliteter. Kva-liteter, der ikke alene handler om at komme ud og opleve naturen, men også handler om at give den en uom-gængelige plads i vores kultiverede landskab og samfund, siger Kent Mar-tinussen om besøgsstedet i det natur-skønne Vestjylland.

I ÉT MED NATUREN Et stenkast bag det brølende Vester-havs klitter ligger Filsø som et kolos-

PRISKOMITEEN FOR BETON­ELEMENTPRISEN:• Kent Martinussen,

adm. direktør i DAC, arkitekt

• Bente Scavenius, kunst historiker, mag.art.

• Christian Cold, arkitekt M.A.A.,

• Peter Thorsen, arkitekt M.A.A,

• Claus Bering, ingeniør og bestyrelsesformand for Betonelement-Foreningen

40 | B E T O N

salt sø-spejl i en enestående natur. Som arkitekter griber Schønherr med stor følsomhed ind i naturen, idet de skaber en velfungerende og respekt-fuld ankomst til Filsø.

– Med Filsø skaber Schønherr en mulighed for at opleve og blive en del af naturen på dens egne præmisser. Efter en enkel og prunkløs ankomst

Landskabsarkitekturen handler om iscenesættelse af det offentlige fællesskab - det vi alle deler med hinanden. Der-for er prisen for Filsø i virkeligheden en pris til fællesskabet og til naturen, siger kreativ direktør hos Schønherr, Rikke Juul Gram. Foto: Marco Ecks.

Sammen med Betonelement-Prisen mod-tog Schønherr en MobilePay check på 75.000 kr. sponsoreret af Aalborg Portland. Foto: Marco Ecks.

rammes den naturbesøgende af en kraftfuld betonbro, fortæller Kent Mar-tinussen.

Den horisontale og dynamiske betonbro slynger sig som en ellipse ud over Filsø og tilbage igen.

– Ved første øjekast er broen meget betragtende. Dernæst er den tillok-kende. Man må derud. Man er lokket,

forført og glemmer tiden, men ikke rummet, forklarer Kent Martinussen, og fortætter:

– I takt med broens bevægelse træk-kes man ud i et stort rum, som er meget større, end man tror ved ankomsten. Med sin robuste tyngde og taktile ma-terialekarakter er Schønherrs besøgs-sted et unikt eksempel på, hvordan betonelementer kan kombineres med den store og smukke natur. Ved brug af industrielt præfabrikerede beton- elementer har Shønherr formået at skabe en mesterlig forbindelse mellem naturens egne former og betonens rå karakter. Den elegante bro-form hen-ter inspiration fra naturens egne kræf-ter, former og farver.

– Giver man sig tid til et hvil på bro-ens betonelementer, så falder man ned i gear. Man glemmer tiden, mens man oplever rummet og mærker den ver-den, som vores korte liv og lange civili-sation er så betinget af, siger Kent Mar-tinussen, som afsluttende kommentar til prismodtageren, Schønherr.

Den kraftfulde betonbro skaber en ankomst til at opleve og blive en del

af den smukke natur, fortæller admi-nistrerende direktør i DAC, Kent Mar-tinussen, i sin tale til prismodtageren,

Schønherr. Foto: Carsten Ingemann.

M A J 2 0 1 9 | 41

Betonelement-Foreningen

MEDLEMSFORTEGNELSEBetonelement-Foreningen Nørre Voldgade 1061359 København K

Ambercon A/S

A/S Boligbeton

A/S Midtjydsk Beton­vare og Elementfabrik

Betonelement, Hobro

Betonelement, Esbjerg

Betonelement, Ringsted

Betonelement, Viby Sj.

Byggebjerg Beton A/S

Confac A/S

Contiga A/S

Dalton

Dan­Element A/S

DS Elcobyg A/S

EXPAN, Brørup

EXPAN, Søndersø

Fårup Betonindustri A/S

Gandrup Element A/S

Give Elementfabrik A/S

Leth Beton A/S

Niss Sørensen & søn a­s

Perstrup Beton Industri A/S

PL Beton A/S

Præfa Betonelement A/S

RC Beton A/S

Spæncom A/S, Vemmelev

Spæncom A/S, Kolding

Spæncom A/S, Aalborg

Thisted­Fjerritslev Cementvarefabrik A/S

ØSB A/S

SAMARBEJDSPARTNERE OG INTERESSEMEDLEMMER: Aalborg Portland A/S

BASF Construction Chemicals Denmark A/S

CERTEX A/S

DANSAND A/S

Dansk Montage Supply A/S

Drauschke Consult A/S

Ecoratio AB

Fosroc A/S

Gottfred Petersen A/S

Graphic Concrete Ltd.

HauCon A/S

Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S

Kroghs A/S

Leca Danmark A/S

Luxol A/S

Mapei Denmark A/S

Marlon Tørmørtel A/S

Nordic Color Danmark ApS

Peikko Danmark

PM Montageteknik A/S

Pretec Danmark A/S

Sika Danmark A/S

StruSoft DK

BETONELEMENT­ FORENINGENS PROJEKTERINGS­HÅNDBØGERSom afløser for de fire populære bind; betonelementbyggeri, projektering, be-regninger og eksempelsamling har Be-tonelement-Foreningen fået udarbejdet tre nye projekteringshåndbøger.

De fire bind i den tidligere håndbogs-samling, Betonelementer, har siden 1991 givet bygherre, arkitekter, projekterende ingeniører og studerende ved landets tek-niske skoler overblik over betonelement-byggeriets arkitektoniske muligheder, bærende systemer og retningslinjer for både den skitsemæssige og detaljerede projektering af det endelige byggeri.

Men nu er de gamle håndbøger fra 1991 skiftet ud med en opdateret versi-on. I efteråret 2018 udkom en ny sam-ling af projekteringshåndbøgerne, som består af tre dele: 1. håndbog: Generel information om

elementbyggeri2. håndbog: Teknik i forbindelse med

elementbyggeri3. håndbog: Detaljeret information

om de enkelte elementtyper– Det er glædeligt, at vi nu står klar

med de nye projekteringshåndbøger,

I den tredje håndbog ses DOKK1 i Århus, som er opført i 2012-2015 af Schmidt Hammer Lassen Architects. Foto: Adam Mørk.

Betonhaandbogen.dk er opda-teret med et udtræk af de tre projekt eringshåndbøger: https://betonhaandbogen.dk/media/bogen/kap_12.2_beton-elementer_20190319.pdf

som forhåbentligt bringer nytte hos en masse læsere. Bøgerne henvender sig til en meget bred målgruppe. Lige fra dem, der er nysgerrige på, hvad man kan med betonelementer til dem arbejder med materialet til dagligt. Derudover fungerer bøgerne som lærebøger for studerende, der vil have en introdukti-on til en meget udbredt byggemetode med betonelementer, siger ekspert hos NIRAS, Jesper Frøbert Jensen, der har udarbejdet håndbøgerne i samarbejde med Betonelement- Foreningen.

Find projekte-ringshåndbøgerne på Beton element-Foreningens hjemme side:

42 | B E T O N2 | B E T O N

OPTIMERING AF BINDERSYSTEMER TIL GRØN BETONHvis man ønsker at udnytte effekten af nye bindersystemer og cementtyper kan der være behov for at gå ud over de gængse materialekrav og dokumentere ækvivalent ydeevne. Teknologisk Institut har igennem projektet ”Grøn omstilling af cement- og betonproduktion” (Grøn beton II) opnået erfaringer med denne fremgangsmåde og udviklet en metode baseret på mørtelprøver til at opti-mere cement- og bindersammensætninger ud fra udvalgte prædefinerede materialeegenskaber og et ønske om at reducere CO2 aftrykket.

I Grøn beton II projektet blev det tidligt i forløbet besluttet, at en ny type Portland-kompositcementer skulle være en af hjørneste-nene i demonstrationsprojekterne. Aalborg Portland har gennem flere år arbejdet på udvikling af disse nye grønne cementtyper (FutureCem), hvor dele af cementklinkeren er erstattet af kalci-neret ler og kalkfiller (Damtoft 2019). Denne cementtype er ikke tilladt i Danmark, men den anses for at være et af de redskaber, der skal benyttes for at optimere bæredygtighed og reducere betons CO2 fodaftryk (Scrivener et al. 2016). I henhold til ce-mentstandarden (EN 197-1) hører denne cement til i kategorien af Portlandkomposit-cementer og har typenavnene CEM II/A-M(Q-LL) og CEM II/B-M(Q-LL), hvor ”A” og ”B” refererer til klin-kererstatningsgrader op til hhv. 20 og 35 %.

I alt 3 demonstrationsprojekter blev udvalgt til demonstration og afprøvning af betoner i fuld skala med de nye cementtyper målrettet hhv. anlægskonstruktioner og byggeriet. To demon-strationsbroer på Lolland var blevet stillet til rådighed af hhv. Vejdirektoratet og Banedanmark. DTU-CAMPUS stillede en væg og et gulv til rådighed i forbindelse med etablering af nye labora-torier på BYG-DTU.

PRINCIP FOR ÆKVIVALENTE EGENSKABERBaseret på optimeringsproceduren i TI laboratoriet, blev der udvalgt to forsøgscementer til demonstrationsprojekterne, hen-holdsvis en CEM II/A-M(Q-LL) målrettet broerne på Lolland og CEM II/B-M(Q-LL) til byggeriet på DTU. Aalborg Portland pro-ducerede pilotbatches af cementerne, som blev leveret til Uni-cons fabrik i Herfølge, der leverede beton til demoprojekterne. Det giver sig selv, at med cementklinker, kalcineret ler og kalk-filler er der rigtig mange doseringskombinationer at undersøge

for at finde den optimale kombination for en given anvendelse. Det er især substitutionsgraden af cementklinker og vand-binder forhold som er vigtig for blandingens ydeevne og CO2 fodaftryk og forholdet mellem kalcineret ler og kalkfiller har stor betydning for cementens ydeevne. Denne optimering af blandingsforhol-det af cementens forskellige komponenter, samt optimering af betonsammensætningen, blev indledningsvist udført gennem et parameterstudie på mørtelniveau som beskrevet nedenfor.

Som udgangspunkt for optimeringen udvalgte Unicon to referen-cebetoner som blev benævnt hhv. E40-ref og P25-ref (scc), som de nye grønne betoner måles op imod. Normalt ville betonen til demonstrationsbroerne skulle opfylde Vejreglernes (AAB Be-tonbroer) krav til delmaterialer og betonsammensætning. Det betyder, at fx Lavalkali Sulfatbe-standig cement er tilladt sammen med flyveaske og/eller mikrosilika. Der skal anvendes en beton til ekstra aggressiv miljøklasse med en styrkeklasse på mindst C40 og v/c-forhold på højst 0,40.

Princippet for ækvivalente egenskaber i DS/EN 206 er, at en referencebeton, der opfylder kravene, sammenlignes med en kandidatbeton på de forskellige egenskaber, der er vigtige for be-tonens funktion. For fx en brobeton er disse egenskaber, ud over

Figur 1: Et af de 3 demoprojekter: OF Lundegårdsvej ved Rødby.

– Anvendelse af ækvivalente egenskaber er indeholdt i DS/EN 206 og der arbej-des i standardise-ringsudvalget DS/S-328 på en vejledning, som skal indgå i det danske nationale anneks.

M A J 2 0 1 9 | 43M A J 2 0 1 9 | 3

trykstyrken, de holdbarhedsmæssige egenskaber såsom frostbe-standighed og især betonens tæthed overfor kloridindtrængning samt produktions- og udførelsesmæssige egenskaber. Alle disse egenskaber er målbare ud fra nogle veldefinerede accelererede laboratoriemetoder og tanken bag ækvivalente egenskaber er at kandidatbetonen skal kunne fremvise resultater på disse egen-skaber, der er mindst lige gode som referencebetonens, hvorefter den i princippet kan betegnes som ligeværdig. Der er dog natur-ligvis en række fælles regler, som skal etableres og nogle statisti-ske principper, der skal defineres, for at princip for ækvivalente egenskaber bliver operationelt. Derfor er der behov for en vejled-ning i DS/EN 206 DK NA.

OPTIMERING AF YDEEVNE For at kunne håndtere det store antal kombinationer af blan-dingsforhold og v/c-forhold, som kunne tænkes ved projektets start, blev der udarbejdet en metode, der benytter mørtel i stedet for beton til den indledende optimering/screening. Mørtelblan-dinger har den fordel, at der kan gennemføres langt flere forsøg, eftersom de er nemmere at håndtere i laboratoriet og prøveem-nerne optager mindre plads i vandkar mv. I mørtelblandingen var det kun bindersystemet, vandindholdet og tilsætningsstoffer-ne der blev varieret fra blanding til blanding.

Selve optimeringsprocessen er beskrevet i Leal da Silva et al. (2017), og den består af følgende trin: a) Vælg egenskaber, b) Vælg kombinationer og sammensætninger af bindersystemet, c) Lav mørtelblandinger for de forskellige kombinationer, d) Find optimal kombination vha. lineær interpolation mellem de målte egenskaber.

I Grøn Beton projektet blev der sammenlignet 28 døgns tryk-styrke målt på 40 mm mørtelprismer, på kloridmigration op til tre måneders vandlagring samt accelereret karbonatisering. Desuden blev der målt rheologi (plastisk viskositet) på den friske mørtel vha. 4C-Mini-Rheometer udviklet specielt til mørtelprø-ver. De rheologiske egenskaber blev medtaget pga. de produkti-ons- og udførelsesmæssige egenskaber. Princippet for optimerin-gen ses i Fig. 2, hvor der for en given egenskab er målt ydeevne som en funktion af varierende v/c-forhold.

UDVÆLGELSE AF KOMBINATIONEREn parameter som ikke er nævnt ovenfor er bindersystemets CO2 aftryk, som man ønsker at minimere. Normalt vil dette medføre

et ønske om at øge v/c-forholdet mest muligt og samtidig opnå egenskaber, der mindst matcher referencebetonen. Når man således har fundet en kombination, der opnår tilsvarende eller bedre ydeevne som referencen, har man fundet en ligeværdig kandidat ud fra princippet for ækvivalente egenskaber. Den udvalgte kandidat dokumenteres dernæst vha. forsøg på beton-niveau.

Erfaringerne fra den anvendte metode er at det er muligt at opnå mørtelresultater for egenskaberne, der er repræsentative for de tilhørende betonegenskaber. Dermed kan man foretage en række indledende forsøg på mørtelniveau, inden der arbejdes med do-kumentation og eventuel justering af de rigtige betonblandinger. Det blev også bekræftet, at en simpel lineær interpolation mel-lem de målte resultater kan anvendes til at opnå en optimal kom-bination. Dermed kan man i væsentlig grad reducere antallet af blandinger i den indledende forsøgsserie og man opnår et godt udgangspunkt for de efterfølgende betonforsøg og muligheden for at finde den optimale kombination.

REFERENCERScrivener, K.L., Vanderley, M.J. & Ellis, G. Eco-efficient ce-

ments: Potential, economically viable solutions for a low-CO2, cement-based materials industry, UNEP, Paris, 2016.

Damtoft, J.S. Presentation of Green Concrete Project and in-troduction to the new cement types developed, Afslutningskon-ference for Grøn Beton Projektet, 28. Feb. 2019. Præsentationer kan findes under gennemførte arrangementer på www.danskb-betonforening.dk

Leal da Silva, W.R., Thrane, L.N., Svensson, T. & Pade, C., ”Performance-based design procedure for the selection of con-crete binder systems with low environmental impact”, Proc. XXIII Nordic Concrete Research Symposium, 2017.

INFORMATIONFor yderligere oplysninger kontakt venligst:

Faglig leder Claus Vestergaard Nielsen E-mail: cln@teknologisk.dk, telefon: 72 20 10 68

Teamleder Lars Nyholm ThraneE-mail: lnth@teknologisk.dk, telefon 72 20 22 15

Teknologisk Institut, BetonTelefon 72 20 22 27www.teknologisk.dk

Figur 2: Principskitse for funktionsbaseret optimeringsmetode. En given ydeevneegen-skab – fx trykstyrke – måles for en række v/c-forhold, og den røde linje fremkommer. Normalt vil kravene til betonsammensæt-ningen omfatte et maksimum v/c-forhold som vist til venstre. Princip for ækvivalente egenskaber tillader at dette v/c-krav over-skrides så længe, at materialets ydeevne er mindst lige så god som referencens markeret ved den vandrette stiplede streg til højre.

44 | B E T O N

Jacob Thrysøe | Teknisk Konsulent, M.Sc. | Aalborg Portland A/S, IndustriE­mail: jacob.thrysoe@aalborgportland.com

I forløbet med at fremtidssikre de Excel-baserede bereg-ningsværktøjer, som gennem årene er udviklet til vore kunder, er der nu tilføjet yderligere fire web-baserede be-regningsprogrammer til pakken. Tidligere har vi beskrevet programmerne AP Maturity og AP TempSim her i bladet, [1] og [2].

I denne omgang er det målrettet betonvareproducenter-ne, hvoraf mange gennem næsten 15 år har benyttet Ex-cel-baserede programmer fra Aalborg Portland til behand-ling og vurdering af måledata for belægningssten, fliser, kantsten og byggeblokke.

De nye programmer har fået fællesnavnet AP Quality, med efterfølgende angivelse af nummeret på de respektive produktstandarder:

• AP Quality 1338 til belægningssten• AP Quality 1339 til fliser• AP Quality 1340 til kantsten• AP Quality 771-3 til byggeblokke

Programmerne er udviklet på baggrund af de tidligere Ex-cel-programmer. De har i alt væsentligt de samme faciliteter, og er opbygget omkring kravene i de respektive standarder samt Betonvarekontrollens (BVK) kvalitetsmanual.

AP Quality kan i lighed med AP Maturity og AP Tempsim afvikles i Chrome, Explorer eller andre gængse browsere.

Den nye web-baserede platform medfører naturligvis et noget anderledes udseende og dermed også en anderledes brugerflade, medens beregningsprocedurer, vurdering af overensstemmelse samt rapporteringsfaciliteter er som for de tidligere programmer.

Der er – i ordenes bedste betydning – tale om ”god gam-mel vin på nye flasker”.

Baggrunden er, som nævnt indledningsvis, et ønske om at fremtidssikre programmerne.

Det må således forventes, at webbaserede programme-ringsværktøjer – alene i kraft af deres udbredte anvendelse – vil udvise mere kontinuitet end eksempelvis Excel.

Der er gennem årene udsendt nye Excel-versioner, som har krævet noget tilpasning af de eksisterende betonva-re-programmer.

En anden – og meget stor – fordel er, at vedligeholdelse og opdatering af programmerne nu kan foretages centralt, hvor de tidligere programmer skulle opdateres lokalt.

Brugeren er således altid sikker på, at det er den nyeste version, der anvendes, og programmerne vil kunne afvikles fra en hvilken som helst computer med adgang til internettet.

LIDT OM PROGRAMMERNENår man er logget på med brugernavn og password, har man adgang til de programmer, man er tilmeldt.

I figur 1 er hele paletten af programmer med, og AP Quality 1338 er valgt som eksempel.

Brugerfladen er helt tilsvarende for de øvrige AP Quality programmer.

OPSÆTNINGIndledningsvis skal der under fanebladet [Opsætning] foreta-ges nogle valg (figur 1).

AP QUALITY

For brugere af de eksisterende Excel programmer, vil der være mulighed for at uploade eksisterende data og opsæt-ninger fra de relevante Excel-datafiler, hvilket også foretages under dette faneblad.

Når det er sket, vil Opsætninger, Styrkefamilier, Produk-ter, Prøver, etc. være overført til AP Quality 1338.

Programmerne kan håndtere data fra flere fabrikker, hvilket er relevant for kunder, som har flere uafhængige pro-duktionssteder. Fabrikkerne og de tilhørende data er éntydigt knyttet sammen ved fabrikkens BVK-nummer.

Det er også under [Opsætning], at regler for beregning af kendt spredning er sat op, ligesom fabrikker og medarbejdere administreres her.

PRODUKTERFanebladet [Produkter] giver en oversigt over fabrikkens pro-dukter samt mulighed for at oprette nye og redigere eksiste-rende produkter. Det fremgår endvidere, hvor mange prøver der er taget af de enkelte produkter.

Produktspecifikationerne omfatter dimensioner og tole-rancer, styrkekrav etc. (figur 2).

Figur 1. AP Quality 1338 – Opsætning.

M A J 2 0 1 9 | 45

Jacob Thrysøe | Teknisk Konsulent, M.Sc. | Aalborg Portland A/S, IndustriE­mail: jacob.thrysoe@aalborgportland.com

Figur 3. AP Quality 1338 – Rediger og sammensæt styrkefamilie.

Figur 2. AP Quality 1338 – Rediger produkt.

Figur 4. AP Quality 1338 – Prøveoversigt.

Der er mulighed for at oprette en variant af produktet med ændrede specifikationer – gældende fra en valgt dato.

STYRKEFAMILIERUnder fanebladet [Styrkefamilier] er der en oversigt over eksisterende styrkefamilier, med mulighed for at oprette nye familier og redigere i eksisterende.

Det fremgår endvidere af oversigten, hvornår næste prøve senest skal udtages for at opretholde en kendt spredning.

Der er gode søge- og sorteringsmuligheder.For de enkelte styrkefamilier anføres aktuel fabrik, og pro-

duktionsanlæg, den benyttede recepfamilie, samt stikprøvepla-ner. De produkter, som skal indgå i familien tilføjes (figur 3).

Det fremgår endvidere, hvornår gældende typeprøvning er foretaget, og der er mulighed for at give en kort beskrivelse af familien, samt hvornår man sidst har foretaget en vurde-ring/kontrol af familiens prøveresultater.

Som for produkterne, er der mulighed for at oprette en variant af familien, hvis sammensætning eller andet ønskes ændret – gældende fra en valgt dato.

OVERFLADEFAMILIEROverfladefamilier er relativ nyt for de fleste brugere, men det giver mulighed for at gruppere produkter i familier, som må forventes at have de samme ”overfladeegenskaber” – pri-mært mht. holdbarhed.

Brugerfladen ligner den for styrkefamilierne.

RECEPTFAMILIERUnder fanebladet [Receptfamilier] defineres kort receptfami-lier og tilhørende recepter.

Recepternes relative styrkeudvikling er faslagt i BVK- manualen.

PRØVERNår alle de indledende øvelser er foretaget, er det via fane-bladet [Prøver] (figur 4), at prøver fra den løbende prøvning oprettes.

Her findes en oversigt over eksisterende prøver med man-ge søge-, filtrerings- og sorteringsfaciliteter.

Ud over prøvens tilhørsforhold til styrkefamilier, produkt og produktionsdato, fremgår det også umiddelbart, om prø-ven opfylder kravene til styrke samt formmål og tolerancer.

Det er også her, at måleresultater på prøverne indtastes og vurderes – via knappen [Rediger]

I figur 5 ses indtastningsformularen for en prøve, og der er her også mulighed for at udskrive et måleblad til påføring af resultater, som hjælp i de tilfælde, man ikke kan skrive resul-tater direkte ind i programmet – fx i laboratoriet.

46 | B E T O N

Jacob Thrysøe | Teknisk Konsulent, M.Sc. | Aalborg Portland A/S, IndustriE­mail: jacob.thrysoe@aalborgportland.com

Figur 5. AP Quality 1338 – Indtastning af prøvningsresultater.

M A J 2 0 1 9 | 47

Jacob Thrysøe | Teknisk Konsulent, M.Sc. | Aalborg Portland A/S, IndustriE­mail: jacob.thrysoe@aalborgportland.com

Der er mulighed for at udskrive en prøvningsrapport, som vist i figur 6 (side 2 er ikke vist)

RapporterUnder [Rapporter] er der også mulighed for at udskrive prøvningsrapporterne for en valgt periode.

Der er også her mulighed for at udskrive ”Kontrolkort”.Kontrolkortet giver det samlede overblik over prøver i en

familie og vurdering af overensstemmelse.

VURDERING AF OVERENSSTEMMELSEVurderingen fortages på grundlag af princippet ”kontinuer-lig variation” med kendt spredning, under forudsætning af normalfordelte resultater.

Som for beton iht. DS/EN 206 defineres den karakteristi-ske styrke som en 5 % fraktil.

I DS/EN 206 formuleres styrkekravet til middelværdien Fc af en stikprøve som:

Fc ≥ Fck+kn×SKendt

Hvor faktoren kn i DS/EN 206 er 1,48 for en stikprøvestørrelse på 15.

For betonvarer er kravet omformuleret til:

(Fc-Fck)

Hvor kn afhænger af stikprøvestørrelsen.

SKendt≥knU=

Figur 6. AP Quality 1338 – Prøvningsrapport – side 1

Herudover er der som i DS/EN 206 også krav til enkeltværdi-erne i stikprøven.

Vurderingen af overensstemmelse for form og dimension foretages på tilsvarende måde ved beregning af U-værdier på grundlag af aktuelle og deklarerede mål og tolerancer.

Hvis U-værdierne for alle dimensioner hhv. styrke opfyl-der kravene, markeres prøven som godkendt (OK: Ja).

HVEM ER MÅLGRUPPENProgrammerne har kun relevans for betonvare-producenter, hvor de kan være en stor hjælp ved den løbende færdigvare-kontrol af produktionen.

Da programmerne bl.a. er udviklet på grundlag af Beton-varekontrollens kvalitetsmanual, er det kun fabrikker, som er tilknyttet Betonvarekontrollen, som kan benytte program-merne – alternativt fabrikker, som har tilladelse fra BVK til at anvende kvalitetsmanualen.

Byggeblokke (AP Quality 771-3) skal overvåges af et cer-tificeringsorgan som f.eks. Dancert, som netop har en sådan aftale med BVK.

Programmerne kræver brugernavn og password, som kan rekvireres hos Aalborg Portland, se nærmere på www.aalborgportland.dk. Alle data hostes af Aalborg Portland.

REFERENCER:[1] Jacob Thrysøe, AP Maturity, Beton nr. 1 – 2018

[2] Jacob Thrysøe, AP TempSim, Beton nr. 2 – 2018

DANSKBETONFORENING

KALVEBOD BRYGGE 31­33, 1780 KØBENHAVN V

GÅ­HJEM MØDER HELDAGSARRANGEMENTER05.06.2019 // 16.00 - 19.00HISTORISK BETON ­ HVORFOR OG HVORDAN BEVARER VI DEN? Beton fra 1930’erne: Den tidlige jernbeton/ Overformynderiet og PalægaragerneOverformynderiet, Holmens Kanal 20, København

12.06.2019 // 16.00 - 19.00HISTORISK BETON ­ HVORFOR OG HVORDAN BEVARER VI DEN? Beton fra 1950’erne: Beton griber om sig/VestbadetVestbadet, Nykær 26, Brøndbyvester

21.08.2019 // 16.00 - 19.00HISTORISK BETON ­ HVORFOR OG HVORDAN BEVARER VI DEN? Beton fra 1960’erne: Betonelementer/Høje GladsaxeHøje Gladsaxe 49, Søborg

04.09.2019 // 16.00 - 19.00HISTORISK BETON ­ HVORFOR OG HVORDAN BEVARER VI DEN? Beton fra 1960’erne: Brutalisme og skala/ Herlev HospitalHerlev Hospital, Herlev Ringvej 75, Herlev

MØDETILMELDING

Alle gå-hjem møder kræver tilmelding senest ugedagen før mødet.

Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være logget på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er du ikke registreret som bruger af IDA.dk, klik på ”ny bruger” og følg anvisningerne.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Hanne Høy Kejser på hhk@ida.dk eller tlf. 33 18 97 01.

DANSK BETONFORENING

Dansk Betonforening er Danmarks førende, største og mest bredt favnende faglige netværk for alle, der arbejder med beton. Medlemmer-ne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører, bygherrer, videncentre, leveran-dører til betonbranchen samt producenter af fabriksbeton, betonvarer og betonelementer. Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen, IDA.

Læs mere på www.danskbetonforening.dk.

Torsdag den 26. september og fredag den 27. september 2019DANSK BETONDAG 2019Sted: Best Western Plus Hotel Svendborg

Det tekniske program om torsdagen vil være bredt sammensat med aktuelle indlæg. Om fredagen er der ekskursion til igang­værende projekter i omegnen.

Det samlede program vil foreligge midt i juni.Der åbnes for tilmelding ultimo maj.

Tirsdag den 4. februar 2020BETONREPARATION OG ­RENOVERING 2020Sted: Hotel Scandic – Kolding

Sæt allerede nu kryds i kalenderen!

Program for møderne vil blive offentliggjort på www.ida.dk/arrangementer-og-kurser/

og www.danskbetonforening.dk.