tema - smith & nephew w… · ling med pico i hjemmeplejen. og så bliver du budt in-denfor på...

Januar 2013 smith-nephew.dk 03

tema: de svært helende sår

- fokus på biofilm

marts 2015

nordisk netværksdag

biofilmens forunderlige verden

accelereret sårheling

16 år med sår

Jytte madsen, business unit manager, awm norden

mere rammende og mere enkelt kan det vel egentlig ikke siges. ordene kommer fra smith & nephew’s

øverste globale chef, olivier bohuon og er en del af en oplysningskampagne, som rullede over england sidste forår. her i det nordiske oplever vi ved selvsyn hver dag, hvilken ekstraordinær indsats læger og sygeplejersker yder og vi sætter stor pris på det tætte samarbejde vi har. et samarbejde, hvor det fælles mål er at sikre den enkelte sårpatient den bedst mulige behandling. et samarbejde der dels har fokus på udviklingen af nye innovative produkter og dels giver adgang til uddan-nelse og vidensdeling. netop inden for uddannelse og videndeling arbejder vi hele tiden på at understøtte de behov, i som sund-hedspersonale har. i oktober inviterede vi eksempelvis til nordisk netværksdag i københavn.

”You can have the best products in the world but they are nothing without the right pair of hands to use them”

magasin nr. #6i dette nummer af nordic wound life magasinet har vi valgt at tage dig med på tur gennem biofilmens forun-derlige verden. vi har mødt bo Jørgensen, bispebjerg hospital, der forsker inden for området. vi har talt med sårsygeplejerske Jane hampton om accelereret sårhe-ling med pico i hjemmeplejen. og så bliver du budt in-denfor på netværksdagen, hvor du bl.a. kan læse, hvad en sårsygeplejerske fik ud af dagen. og endelig har vi mødt andreas i göteborg, som fortæller sin historie om en arbejdsulykke, som har betydet 16 år med sår.

vi afslutter som vi indledte, nemlig på engelsk; ”sometimes the best treatment wears a uniform and a smile”

rigtig god læselyst

Udgiver & redaktion:

slotsmarken 14, dk-2970 hørsholm trine gram & carina ekbladh

Layout & produktion: langberg-design.dk

Oplag: 13.000 stk.

nordic wound life magasinet er produ-ceret af smith & nephew i samarbejde med copenhagenwindows. artiklerne afspejler ikke nødvendigvis smith & nephew’s holdninger. alle rettighe-der er forbeholdt smith & nephew. eventuelle kommentarer kan rettes til [email protected].

indholdsfortegnelse

biofilm i sår 3

biofilm kort fortalt 6

nordisk netværksdag 2014 8

accelereret sårheling i kommunalt regi 12

”et sår kan vel ikke være så farligt” 14

02 smith-nephew.dk marts 2015

leder

marts 2015 smith-nephew.dk 03

interview

hvis man skal måle interessen omkring biofilm på publikationer om emnet, hersker der ingen tvivl om, at det er et emne, der spiller en central klinisk rolle. men det store spørgsmål er, hvilken betydning biofilm har og hvilken rolle biofilm spiller i forhold til sår og heling af sår og hvad siger forskerne?

biofilm i sår

hvad er biofilm egentlig for en størrelse?meget forenklet kan biofilm beskrives som bakterier indlejret i en tyk, slimet barriere af sukker og proteiner. bakterierne forskanser sig så at sige mod udefrakom-mende trusler.3

konsekvensen af biofilmoverlæge bo Jørgensen, videncenter for sårheling, bispebjerg hospital forklarer, at biofilm er bakteriers evne til at overleve og forskanse sig i en beskyttende substans.

konsekvensen af biofilm er dels at ”bakteriedrab” fra personens eget immunsystem ophæves, dvs. at de hvide blodlegemers evne til at angribe bakterier så at sige sættes ud af spil og dels at bakterierne bliver util-gængelige for relevant antibiotika og antiseptika. i for-hold til svært helende sår betyder dette øjensynlig, at såret fastholdes i et kronisk stadie. biofilm er med andre ord en udfordrende størrelse, når man behandler sår.

fortsætter næste side...

overlæge bo Jørgensen, videncenter for sårheling,

bispebjerg hospitalMere detaljeret kan biofilm forklares som et komplekst mikrobielt samfund indkapslet i en ekstracellulær polysac-charidmatrix (glycocalyx), som er sammensat af proteiner, polysaccharider og DNA). Matrixen afskærmer eller danner et skjold mod omgivelserne det være sig de hvide blodlege-mer, mange desinficerende midler og antibiotika.


interview

fænomenet ses ikke alene i kroniske sår, men på katetre, kontaktlinser, på patienter med et implantat, f.eks. et kunstigt knæ eller en hjerteklap. i naturen møder man ligeledes substansen mange steder eksempelvis på glatte sten på stranden, tang, haveslangen m.m..

biofilm har eksisteret altid”biofilm er muligvis en egenskab, som bakterierne har tillagt sig gennem evolutionen i forhold til at overleve alle de farer, som bakterier udsættes for. der er derfor øjen-synlig ikke tale om noget nyt fænomen, men derimod et fænomen, som man er ved at blive klogere på.

det nye og interessante er derfor ikke selve fænomenet men den nye viden, man har fået på området. den viden der gør det muligt at handle på og takle de udfordringer, der ligger i bakteriernes adfærd. viden om de kliniske konsekvenser eksempelvis manglende effekt af antibiotika, at implantater må fjernes qua biofilm, at sårbunden må excideres, at det ikke er den biofilm, der ligger på toppen, som nødvendigvis er problemet, men den biofilm der ligger nede i sårvævet, der er udfordringen.

interessant er det at se på, hvordan der hos nogle patienter dannes små kalkstykker i vævet ved gentagne infektioner, herunder hvordan bakterierne efterfølgende læg-ger sig på kalkstykkerne og danner biofilm, og endelig hvordan dette fænomen kan være årsag til, at såret fastholdes i en kronisk tilstand.

bakterier og biofilm er med andre ord ikke et nyt fænomen, men den store interesse for området, herunder den intense forskning er relativ ny. det bliver interessant at holde et vågent øje med området. og man bliver hele tiden klogere på årsagssammen-hænge, reaktioner, hvad der virker og hvad der bør udfases, ” fortæller bo Jørgensen.

kan man se biofilm i sår?”for tiden er et af de største problemer måske, hvordan man kan se, om et sår inde-holder biofilm. typisk bruger man dyrkning med vatpind for at påvise, hvorvidt der er bakterier, men her får man kun svaret på, hvilke der er på overfladen af såret, typisk stafylokokker, og behandler således ud fra denne viden.

klinikere der arbejder med sårbehandling bliver stadig mere overbeviste om, at biofilm spiller en nøglerolle ved ikke helende kroniske sår.7 selv hvor underliggende årsager er behandlet (f.eks. trykfordeling på fodså-len (plantar pressure redistribution), i behandlingen af fodsår ved diabetisk neuropati eller kontrol af ødem med hensigtsmæssig kompressionsbehandling ved venøse sygdomme), er mange sår vanskelige at få til at hele og fremviser vedvarende eller tilbagevendende tegn på infektion.8

”Der pågår betydningsfulde dis-kussioner om, hvorvidt klinikere kan stole på kliniske indikatorer til at fastslå tilstedeværelsen af biofilm i et sår.”8

”Skarp debridering betragtes som den mest markante metode til forebyggelse og kontrol af bio-film.”8

”Klinikere, der arbejder med sår-behandling, bliver stadig mere overbeviste om, at biofilm spiller en nøglerolle ved ikke helende kroniske sår.”8

AAmarts 2015 smith-nephew.dk 05

men i forbindelse med biofilm er det ikke nok at betragte overfladen. biofilm er ikke et overfladefænomen alene. biofilm lever i små klumper i vævet under såret, hvorfor biopsi er nødvendigt for at finde frem til de bakterier biofilmen gemmer på her, hvilket eksempelvis kan være pseudomonas aeruginosa. en kombination af dyrkning og biopsi og dna-teknik giver således et bedre billede, men er en både tidskrævende og kostbar proces. ny forskning på området er derfor både interessant og vigtigt set med såvel sundhedsfaglige som økonomiske briller,” forklarer bo Jørgensen.

”vi befinder os i en ny æra i forståelsen af bakterier. i dag ved vi, at bakterier for-skanser sig i biofilm og har dermed mulighed for at tænke i nye baner og stille nye spørgsmål. hvordan forhindrer vi eksempelvis bakterier i at slå sig ned på overfla-der? og hvordan sender vi støjsendere ud, som kan ”jamme kommunikationen” og på denne måde forhindre bakterierne i at danne ”Quorum sensing”? begge eksem-pler på spørgsmål, der er funderet i vores nye forståelse omkring, hvordan man kan angribe bakterier og måske bane vejen for nye viden omkring biofilm, ” slutter bo Jørgensen.

Quorum sensing: bakteriers celle-celle kommunikationspro-ces, bakteriers evne til at kommunikere indbyrdes via signal-molekyler, hvilket betyder at bakterierne kan agere som en multicelleorganisme med betegnelsen biofilm Citat Bo Jørgensen

den fremtidige udvikling kan omfatte:• Diagnostiske undersøgelser for at opdage biofilm i såret• En tydeligere forståelse for strategien ved debridering for at bekæmpe biofilm• Bandager med indholdsstoffer der bekæmper biofilm• Behandlinger, der forhindrer dannelse af biofilm gennem forstyrrelse af quorum sensing.8

referencer1. James ga et al (2008) wound repair regen 16(1): 37–44 2. bjarnsholt tet al (2008) wound repair regen 16(1): 2-10 3. phillippspl et al (2010) biofilms made easy. tilgængelig på: http://bit. ly/1l638vx (tilgængelig 23.04.2014) 4. attinger c, wolcott r (2012) adv wound care (new rochelle) 1(3): 127-32 5. fazli m et al (2009) J clin microbiol 47(12): 4084-9 6. James ga et al (2011) wound repair regen 19(3): 387-91 7. edwards-Jonesvetal(2013) the significance of biofilms in wound infections. tilgængelig på: www.woundinfection-institute.com [passwordbeskyttet] 8. clinical update, ten top tips understanding and managing wound biofilm

siden 2008 har specialiserede mikro-skopiske teknikker gjort det muligt for flere forskergrupper at påvise, at 60% til 90%4 af kroniske sår har biofilmdan-nelse.1-2,5,6

rubrikkenfakta


BiOfiLm kOrt fOrtaLt

tydelig sammenhæng mellem biofilm og kroniske/vedvarende infektioner i kroppen2

• Biofilm er af medicinsk vigtighed, og er årsag til over 80 procent af vedvarende mikrobielle infektioner3

• Man estimerer, at 65 procent af hospitalserhvervede infektioner skyldes biofilm med en heraf følgende behandlingsudgift på over 1 mia. us dollars om året grundet forlængede hospitalsophold og øget antibiotikaresistens4

• Reservoir for tilbagevendende infektion• Minimale behandlingsmuligheder; bakterier

er beskyttet mod antimikrobielbehandling og immunsystem ved deres eps-lag

kroniske sår• Klinisk dokumentation påviser biofilm

i 60 % af kroniske sår5,6

• Kronisk inflammation fra tilbagevendende bakterielle infektioner og opløsning af immunceller påvirker evnen til at hele6

biofilm er bakterier og eller svampe, der klæber fast til overflader og hinanden ved at producere ekstracellulære polymeriske substanser (eps) eller ”slim”-matrix. bakterierne indenfor kolonien kan kommunikere med hinanden, assistere hinanden i nedbrydning af næring og har via den omgivende matrix en indbygget beskyttelse mod antimikrobielle stoffer1 (figur 1).

figur 1. hvorfor dække sig selv til med slim; bakteriers sociale liv

AA

bakterier, der er alene, kan generelt bekæmpes af traditionelle antimikrobielle stoffer.

bakterier, der finder en overflade, klæber sig fast på denne, producerer eps/slim og formerer sig.

andre bakterier slutter sig til gruppen, deler næringen og kommunikerer sammen under slimtæppet. behandling med traditionelle antibiotika er uden virkning, og kroppens immunsystem kan ikke angribe.

referencer: 1. donlan rm, costerton Jw (2002) biofilms: survival mechanisms of clinically relevant microorganisms. clin microbiol rev. 15: 167-193. 2. costerton Jw, stewart ps, greenberg ep (1999) bacterial biofilms; a common cause of persistent infections. science. 284: 1318-1322. 3. national institutes of health. minutes of the national advisory dental and craniofacial research council – 153rd meeting 1997. report. 4. percival sl, bowler pg (2004) biofilms and their potential role in wound healing. wounds. 16: 234-240. 5. James ga, swogger e, wolcott r et al., (2008) biofilms in chronic wounds. wound rep regen. 16: 37-44. 6. bjarnsholt t, kirketerp-møller k, østrup Jensen p et al., (2008) why chronic wounds will not heal: a novel hypothesis. wound rep regen. 16:2-10.

maJ 2013 smith-nephew.dk 07

60% af kroniske sår indeholder biofilm, hvilket kan forsinke helingen1. iodosorbs unikke 4-i-1 virkning har vist sig at forstyrre og hovedsalig ødelægge udvokset biofilm fra p. aeruginosa (in-vitro)2,3 og samtidig accelerere sårhelingen.4,5

modsat biofilmen - er resultaterne tydelige at se.

Bye

Bye

Biofilm

referencer: 1. James, garth a et al., biofilms in chronic wounds, wound repair and regeneration (2007). 2. smith & nephew research centre work report #wrp-tsg015-07-003. 3. phillips, p. l. et al., effects of anti-microbial agents on an (in-vitro) biofilm model of skin wounds. advances in wound care (2010) 1: 299-304. 4. sundberg J and meller r. a retrospective review of the use of cadexomer iodine in the treatment of chronic wounds. wounds (1997), 9(3): p 68-86. 5. drosou a, falabella a, kirsner md. antiseptics on wounds: an area of controversy. wounds (may 2003), vol 15 no 5, p149-166.


reportage

nordisk netværksdag 2014den 2. oktober 2014 havde mere end 100 sårentusiaster fundet vej til dette års nor-diske netværksdag på hotel crowne plaza i københavn. dagens emne var svært helende sår og de store udfordringer, der ligger i forlængelse af dette. der var spot på alt fra den enkelte sårpatient til den økonomiske side af sårbehandlingen, på tid og på ressourcer. dagen var fyldt med faglig debat, ny viden, nordisk stemning og masser af muligheder for at netværke.


fortsætter næste side...

spot på patienterne og de svært helende sårhvordan oplever patienterne deres behandling af svært helende sår, og hvordan sørger vi for at optimere forløbet? hvordan klassificerer vi de svært helende sår? hvordan strukturerer vi behandlingen til gavn for patienten, sårhelingen og ressourcerne? hvordan kan vi aktivt optimere og indtænke den sundhedsøkonomi-ske del i behandlingen. det var nogle af de spørgsmål, som vi håbede at få svar på i løbet af netværksdagen. og med dagens modera-tor, christina lindholm, senior professor ved roret, blev vores ønsker ikke alene hørt, men mere end indfriet.

hun styrede os gennem dagen og de mange spæn-dende indlæg og udfordrede tankesættet om svært helende sår dels ved at se på, hvordan en forkert be-handling fra start ikke alene er farligt, men kan betyde

forskel på liv og død, dels ved at stille spørgsmål ved vores nuværende tilgang til og respekt for patienten og dels ved at komme med udsagn som, “when shall we intervene? before the wound appears or at least as early as possible” og meget meget mere.

besøg fra englandog der blev fulgt godt op på christina lindholm blandt dagens mange spændende talere, der bl.a. talte dr. caroline dowset, som fortalte om struktureret behand-ling af venøse bensår i england. om vigtigheden i at starte rette behandling så tidligt som muligt, om hvor-dan sårbehandling med negativt tryk (npwt) kickstar-ter helingen, om at sætte delmål og om guidelines, om at klassificere og opdele mellem enkle og komplekse svært helende sår. et indlæg og et indspark, der gav genlyd i salen og efterfølgende inspiration til at imple-mentere i egne rækker hos mange af deltagerne.


reportage

selvom vi er nordiske og på mange måder minder om hinanden, så er vores hverdag meget forskellig. vi kan lære meget af hinanden på tværs af landene. at mødes i nordisk sammenhæng er fantastisk spændendeSygeplejerske Karen Haga Vange, infektionsafdelingen Stavanger Universitets Sygehus, Norge

en lærerig dag vi gør ikke tingene ens, så en netværksdag er en rigtig fin mulighed for at lade sig inspirere, at lære nyt, at dele viden. vi er alle sammen udfordret i det daglige arbejde på den ene eller den anden måde og det at høre om andres hverdag, at få øjnene op for nogle nye muligheder, det giver virkelig noget. Jeg snuppede f.eks. caroline dowsetts guidelines med mig hjem, her var der helt konkret noget, hvor jeg tænkte, yes, det kan vi godt bruge. det vil jeg tage med hjem og tænke ind i vores system, så vi kan få det optimeret.

et ikonog tænk sig at få mulighed for at opleve christina lindholm live i så mange timer, det er vidunderligt. hun er jo et ikon for os alle sammen – hun er stadigvæk så meget oppe på beatet, en inspirator. hun har så mange gode pointer. hun samler trådene

netværksdagen set gennem en deltagers brillervi spurgte sårsygeplejerske henriette neubert, hvad hun syntes om netværksdagen: ”vi har det nationale sårsel-skab, hvor vi mødes, når vi vil have noget optimeret viden... selvfølgelig kan vi altid tilmelde os ewma, men der må man bare se i øjnene, at det ikke ligger lige til højrebenet, når vi taler kommunalt regi. så når man laver sådan et arrange-ment som nordisk netværksdag, så er det på alle måder fantastisk dejligt.


i det problemfelt, vi er i med de svært helende sår. og det er rigtig vigtigt. for i hver-dagen har vi en tendens til at sidde med 10 bolde i stedet for at tage den enkelte bold og kigge grundigt på den. det er ikke altid let at holde fokus i en travl hverdag og det er derfor kærkomment at blive mindet om, hvor vigtigt det er. at erkende, at det er vigtigt at stoppe op og få tingene ordentligt i mål.

klar tale og tørre tal og hvor ofte er det lige, at man får serveret så mange spændende facts, får styr på, hvad der gemmer sig bag ord og begreber og bliver præsenteret for nye studier samtidig med, at man hygger sig og får snakket på tværs på en og samme dag? det er vel næppe muligt med mindre, man mødes i et stort fagligt og engageret netværk, hvor der er budt så mange interessante oplægsholdere ind. vi taler eksempelvis ofte om de sengeløse sygehuse hos os, da det allerede i dag har stor indflydelse på vores dagligdag, men hvad der helt præcis gemmer sig bag begrebet, ja det vidste nok de færreste af os indtil i dag. det fik anders hede, forskningschef i trygheds-fonden, hurtigt lavet om på - den var skarp, for nu blev der sat tal på. og jeg må da indrømme, at det gav et gib i mig, da det gik op for mig, at vi kun har 1,1 seng per 1000 patienter tilbage. det er virkelig herligt at få serveret facts, som man kan bruge til noget, når man skal til at kigge på de udfordringer, vi sidder med til daglig.

erfaringsmæssig viden og sidst men ikke mindst er det jo altid vidunderligt at få lov til at dele den erfa-ringsmæssige viden. man bliver bedre til at styre ind, når man får nogen hands-on erfaringer fra andre – og Jane hampton, sårsygeplejerske i århus kommune, som fortalte om sit arbejde med pico, er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi kan hjæl-pe hinanden med brugbar viden, som vi respektivt kan implementere i egne rækker.

netværk booster en selv og skaber interesse fra kolleger, når man kommer retur med ny viden - engagementet stiger, samarbejdet bliver langt bedreSygeplejerske Jeanette Nordstedt kirurgisk modtagerafdeling, Skånes Universitets Hospital, Malmø, Sverige

når vi alle samles i et stort nordisk netværk er det muligt med rigtig gode forelæsereSygeplejerske Tiina Pukki, Vascular kirurgi, Helsinki Universitets Hospital, Finland

netværk er en fantastisk inspirationskildeSygeplejerske Hanne Gravdal, nye medicinsk endokrinologisk Immunologisk afd., Stavanger Universitets Sygehus, Norge

videndeling mellem sektorerne, så patienten kommer i centrum. her er netværk et stærkt redskab.Sårsygeplejerske Marianne Mols, Ortopædkirurgisk afd. Herlev sygehus


interview

tal fra lokal praksis viser, at ca. 25% af hjemmesygeplejerskens tid med borgeren går til sårbehandling. og mange af borgerne har haft svært helende sår i flere måneder

eller år, hvilket ikke alene har stor betydning for den enkelte borgers liv, det er ydermere forbundet med store økonomiske omkostninger. en effektiv sårbehandling er derfor af stor betydning.

sårspecialist Jane hampton har undersøgt, hvorvidt brugen af ny aktiv behandlingsform i kommunen (pico) kan bidrage til at hele kroniske sår hurtigere end konventionelle be-handlinger og om brugen af pico er forbundet med økonomiske besparelser sammenlig-net med konventionel sårbehandling.

i studiet indgik 10 borgere med kroniske sår. der blev brugt pico i 2 uger og herefter blev der fulgt op med konventionel behandling i 4 uger. alle bandageskift blev foretaget af sår-sygeplejerske. under hele forløbet blev sårene målt og der blev taget billeder hver 7. dag.platformen for studiet er den samme online sårjournal, som er brugt i telemedicin.

synliggørelse af behandlingsmål og resultat gennem online sårJournal“pointen er, at når man gerne vil implementere et nyt behandlingstilbud som pico, så er det ikke nok med en masse lovprisninger, der skal facts på bordet – effekten af be-handlingen og den økonomiske betydning skal kunne dokumenteres. og her er en on-line sårjournal en rigtig fin hjælp. den giver en unik mulighed for dokumentation og i særdeleshed systematisk dokumentation, hvilket var helt essentielt i forbindelse med mit projekt, hvor jeg netop ønskede at sammenligne konventionel sårbehandling med behandling med pico. den systematiske dokumentation er alfa omega, når det kommer til billedopsamling, sammenligning og opmåling af sår. de rent kliniske data i mit projekt omkring accelereret sårheling i kommunalt regi doku-menterer, at behandling af svært helende sår med pico hjælper på en hurtigere heling af såret og dermed kortere behandlingsforløb, herunder færre og kortere ugentlige hjem-mesygeplejerske besøg.

i aarhus kommune arbejder man med innovationsprojekter som kan øge effektiviteten, sænke omkostningerne og skabe nye gode services til borgerne i byen. Èt af de mange spændende projekter, som er blevet finansieret af aarhus kommunes fælles innovati-onspulje, er sårspecialist Jane hamptons “accelereret sårheling i kommunalt regi”.

accelereret sårheling i kommunalt regi


14 dage med pico

anvendelsen af pico reducerede helingsperioden med ca. 12 uger

sår skønnet at hele i uge 15/2014 med konventionel

behandling

sår heleti uge 3/2014sårstørrelse i cm2 med

tiden

Uge 40

10

5

50 10 20

Sårs

tørr

else

(cm

2)

2013 2014

skønnet tidsramme for heling med konventionel behandling

Patient case 1: Estimeret heling vs. opnået heling med PiCO

studiet viser, at et behandlingsforløb med pico er forbundet med økonomiske besparel-ser sammenlignet med konventionel sårbehandling. pico er med andre ord værd at se nærmere på, når det kommer til hurtigere, bedre og mere effektiv behandling”, fortæller sårspecialist Jane hampton.

tryghed for borgerenfor mig betyder sårjournalen primært muligheden for struktureret dokumentation. for de borgere som indgik i forsøget betød sårjournalen mulighed for at følge med og for med egne øjne at se fremskridtene. borgeren begyndte selv at tage ansvar og følte sig tryg i forhold til behandlingen”, forklarer Jane hampton.

videndeling og sidst men ikke mindst giver sårjournalen en unik mulighed for at dele viden, bruge hinandens erfaringer og bygge videre på de mange gode idéer og konkrete projekter, der allerede lever blandt os. mit studie omkring accelereret sårheling i kommunalt regi ligger eksempelvis til fri afbenyttelse, slutter sårspecialist Jane hampton.

“Pointen er, at når man gerne vil imple-mentere et nyt be-handlingstilbud som PICO, så er det ikke nok med en masse lovprisninger, der skal facts på bordet

du kan læse Jane hamptons studie via dansk sygeplejeråds hjemmeside:www.dsr.dk/artikler/sider/sygeplejefestival/postere/accelereret-saarheling-i-hjemmeplejen.aspx

til dato har 8 borgere afsluttet pico behandling. i alt er 3 bensår og 5 tryksår behandlet. brugen af pico har resulteret i:

en gennemsnits reduktion i sårstørrelse på 42 % efter 14 dage sammen-lignet med 2 -7 % reduktion med konventionel behandling.

færre ugentlige besøg (1-2 besøg) end med konventionel behandling (3-7 besøg) - kortere besøg (15-20 minutter) end med konventionel be-handling (20-50 minutter).

tidlig analyse viser en forventet økonomisk besparelse med brugen af pico i et samlet behandlingsforløb.

patient historie


andreas har levet med sår i 16 år. han er en af de unge patienter, som ikke har søgt hjælp, men troet, at såret ville hele af sig selv. ikke at forstå alvoren omkring de proble-mer, som kan opstå i forbindelse med et sår, er desværre alt for almindeligt. for otte år siden blev andreas’ sår forværret i forbindelse med, at han fik en ny skade på det samme sted. Af Liza Egbuna

”et sår kan vel ikke være så farligt”

mo

del

foto

: ist

ock

pho

to


andreas ler meget. måske er det netop hans positive ind-stilling, der gør, at han håndterer sit traume så forholdsvis godt. for 16 år siden var andreas på arbejde som sædvanlig. han udstyrer tankbiler og tankskibe i göteborg. andreas var dengang 24 år. da han skulle trække koblingen af en slange til en af tankbilerne, skyllede der væske ned over hans ben. normalt ville slangerne være skyllet igennem med vand.”Jeg reagerede ikke på det tidspunkt. det lignede vand, og det var jeg jo vant til. efter et stykke tid følte jeg en ruhed på fingrene. så fik jeg travlt, fortæller han. han skyllede sig med vand. men på dette tidspunkt havde væsken allerede været i kontakt med benene et stykke tid. det viste sig, at slangen indeholdt lud. det lignede at jeg havde fået en lettere brand-skade.” Jeg spørger, om han søgte behandling hos læge.”nej, det var jo ikke så slemt. og jeg hører ikke til dem, der render til læge for småting”, siger han.ifølge en undersøgelse3 er det op til 50 % af befolkningen med sår på ben og fødder, der ikke søger læge for deres sår1.

rødmen varede ved. nogle gange var det mest på det ene ben og andre gange mest på det andet. også fødderne føl-tes varme. andreas fortsatte med at arbejde som normalt.

traume efter rift”for en syv-otte år siden blev det rigtig træls. Jeg trådte igennem en gangbro, der var rådden og rev det venstre ben op”. indtil dette tidspunkt havde andreas fået kortisonbe-handling. dette havde blandt andet medført, at huden var blevet meget tynd. såret, som var blevet revet op, så ikke godt ud.”Jeg tog hen til lægehuset, da jeg kunne konstatere, at det ikke ville hele. her fik jeg en penicillinkur og en kortisonsal-ve, som jeg skulle tage efter kuren.”

inflammationen lagde sig, og andreas smurte med salven, til den var brugt op. efterfølgende besøgte han lægen yder-ligere to gange. den ene gang fik han en ny penicillinkur, og den anden gang blev han anbefalet at tage noget smer-testillende.”de kunne helt ærligt rende mig efter de besøg. Jeg for-søgte at pleje såret selv, så godt jeg kunne.” endelig sker der nogetandreas har behandlet sig selv helt frem til for nylig. det var da han og en kammerat var på ferie i udlandet, at vennen syntes, at såret så rigtig slemt ud, og at det burde tjekkes. gennem kontakter hørte andreas om sårbehandling med negativt tryk. han har nu fået behandling med negativt tryk, kombineret med en bakteriedræbende sølvbandage. ”såret heler meget bedre nu”, siger han.

påvirker hverdagenandreas har aldrig været sygemeldt på grund af sit sår. men det har da selvfølgelig påvirket ham i hans hverdag.”det er da træls, at man er nødt til at rense såret og skifte bandage hver dag. Jeg ville meget hellere bare tage af sted eller måske sove lidt længere om morgenen”, siger han spøgefuldt. men han bliver alvorlig igen, da jeg spørger, om der er ting, der kunne have været gjort anderledes.”det er svært at sige. hvis jeg havde fået en henvisning til en hudlæge, ville det måske have været løst for 15 år siden. men så skulle jeg have taget fat i problemet med det samme. Jeg ville måske også have kunnet få det anerkendt som en arbejdsskade og så fået behandling hurtigere via forsikringen. men det er for sent nu.” andreas’ historie viser tydeligt de problemer, der findes in-den for behandling af svært helende sår. såret havde for-mentlig kunne hele, hvis han på et tidligt tidspunkt havde fået en korrekt vurdering. eller hvis han selv havde forstået, at såret ville være lang tid om at hele, og og på det tids-punkt havde forlangt en henvisning til en specialist.”nu håber jeg bare, at såret vil forsvinde. med den nye be-handling tegner det faktisk rigtig godt!”

referencer: 1. vowden p. hard-to-heal wounds made easy. wounds international 2011; 2(4) 2. forssgren et al. leg ulcer point prevalence can be decre-ased by broad-scale intervention: a follow-up cross-sectional study of a definedgeographical population. acta derm venereol 2008; 88: 252–256 3. nelzen et al.

mo

del

foto

: ist

ock

pho

to

hvad er et svært helende sår?• Et svært helende sår defineres som et sår,

der ikke er helet som forventet med stan-dardbehandling, tidsmæssigt set.

• Denne definition kan anvendes på såvel akutte som kroniske sår og er uafhængig af sårtype og bagvedliggende årsag1. (sår, som ikke er helet i løbet af 6 uger2).

gennem kontakter hørte andreas om sårbehandling med negativt tryk. han har nu fået behandlingen, kombineret med en

bakteriedræbende sølvbandage. ”såret heler meget bedre nu”, siger han.

02 smith-nephew.dk Januar 2012

rubrikken rubrikken

smith & nephew tilbyder et komplet udvalg af effektive sårbehandlingsprodukter kombineret med en indsigt og viden om best- practice til at forebygge og behandle sår. på baggrund af denne viden finder vi innovative og nytænkende løsninger, der forbedrer resultaterne af sårbehandlingen for patienterne og samtidigt tager hensyn til ressourceforbruget i den danske sundhedssektor.

Smith & Nephew A/S • Slotsmarken 14 • 2970 Hørsholm • tlf 45 80 61 00 • [email protected] • www.smith-nephew.dk

Åbn op for mulighederne med PiCO multisite - for patienterne og for økonomien

• PICO Multisite* gør behandlingen mere tilgængelig på svært bandagerbare sår1

• Banebrydende design forbedrer pasform og forsegling på anatomiske områder såsom hæle1

reference1. or dof 42 a volunteer trial to assess dressing performance

of pico multisite vs. control. palmer s, april 2014.

www.smith-nephew.com/wound

™varemærke tilhørende smith & nephew © smith & nephew Januar 201555463

tema - smith & nephew w… · ling med pico i hjemmeplejen. og så bliver du budt in-denfor på...

Documents