tema warren buffett oraklet omaha - brief-magasin.dk · warren buffet pryder sammen med sin...

fra

Oraklet Omaha

TEMA Warren Buffett

Tag med til generalforsamling hos den 85-årige investor, som er god for 400 milliarder kroner og klar til at forære det meste væk. s.6

KrussedullerDet er sundt for hjernen at doodle · s.44

Selvkørende biler i VesthimmerlandSnart skal robotter træffe beslutninger om liv og død · s.16

Skift spor, eller forsvindTre danske virksomheder disrupter sig selv · s.48

NORDEA PRIVATE BANKING MAGAZINE

NR.22juni 2016

2 BRIEF juni ‘16

REGEL NR. 1:

Tab aldrigREGEL NR. 2:

Glem aldrig regel nr. 1Warren Buffett er verdens fjerderigeste person, selfmade investor og ophavsmand til berømte citater som det ovenfor. I maj kom det frem, at han har købt aktier for i omegnen af en milliard dollars i Apple. Måneden før afholdt han sin årlige generalforsamling i selskabet Berkshire Hathaway – en begivenhed med 40.000 aktionærer og et væld af spøjse traditioner. Her spiller Buffett bordtennis med den professionelle spiller Ariel Hsing. Manden i den turkis sweater hedder Bill Gates og er menigt bestyrelsesmedlem i Berkshire Hathaway. Læs temaet om verdens vildeste generalforsamling på side 6.

FOT

O: O

MA

HA

WO

RLD

-HE

RA

LD

3

4 BRIEF juni ‘16

NR

22 Indhold

s.6 Tema om Warren Buffett

og verdens vildeste generalforsamling

s.16 Den selv-

kørende bil skal selv bestemme

s.22 Mød Nordeas

topchef Casper von Koskull i et personligt interview

01

02

03

04

05

06

07

08

09

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

UDSYN

UDSYN

INDSIGT

FRIRUM

UDSYN

ATTITUDE

s.38 Trappen som møde-

sted og skulptur

Sedlen: Piloten landede på francen

Helt digitalt – men stadig personligt

Nordeas nye kernebanksystem

Vi vil samarbejde

Det styrker hjernen at doodle

Atlas: Jorden er flad

At gå, at stå, at sidde på

Danskerne har dovne ører

Disruption: Skift spor, eller forsvind

Debrief: Lone Thier

TEMA | Warren Buffett

Udvikling eller afvikling?

Husker du Kodak, som i hundrede år var verdens førende producent af fotoudstyr? Kodak drev en særdeles profitabel forretning på at fremstille film til analoge kameraer, men alt imens digitale kame-raer i 00’erne blev allemandseje, kæmpede Kodak med at vinde fodfæste i et marked under hastig forandring. I 2004 annoncerede Kodak et stop for salg af traditionelle kameraer, og mindre end 10 år senere måtte virksomheden erklære sig konkurs.

Den digitale revolution rammer også den fi-nansielle sektor. I dag ordner de fleste af os vores daglige bankforretninger via pc, tablet og mobilte-lefon, og nye teknologier står på spring for at overtage opgaver, du tidligere måtte i banken for at få klaret. Som du kan læse i interviewet med Nordeas vicekoncernchef, Torsten Hagen Jørgen-sen, har vi valgt at invitere de nye teknologivirk-somheder til et samarbejde om at udvikle fremti-dens digitale løsninger.

At disrupte (eng.) betyder at forstyrre eller at skabe uorden. Begrebet bruges om nye, fremad-stormende aktører, som udfordrer etablerede virksomheder og brancher, som ikke i tide formår at omstille deres forretningsmodel til den nye, di-

gitale virkelighed. Taxabranchen er voldsomt ud-fordret af et stykke software, en ’app’, der kan ende med at tage livet af en hel branche. I denne udgave af brief har vi spurgt tre danske virksom-heder om, hvordan de undgår at blive disrupted.

I Private Banking hilser vi de nye digitale mu-ligheder velkommen. Forleden åbnede vi Dan-marks første Private Banking e-branch som en del af Private Bankings samlede organisation. Den er først og fremmest et tilbud til jer, som ønsker mu-ligheden for højt specialiseret rådgivning uden for bankens normale åbningstid. I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at selvom du og din rådgi-ver ikke sidder over for hinanden, er kvaliteten af vores rådgivning den samme.

God fornøjelse med brief.

Hans Henrik Klestrup Direktør Nordea Private Banking

DET VIL JEG LÆSE:

★ ★ ★ Jeg glæder mig meget til at læse artiklen om disruption, som jeg synes er et yderst relevant emne. Det handler om tempoet i udviklingen, om at være omstillingsparat og forsøge at omstille sig til den teknologiske udvikling. Kampen om at overleve og beholde markedsandel.Louise Paulin – ForvaltningSeniorrådgiver

★ Jeg vil begynde med temaet om Warren Buffett. Manden er et levende eksempel på sin filosofi om, at frugtbare investeringer tager tid. Eller som han engang har sagt »You can’t produce a baby in one month by making nine women pregnant«. Ellers glæder jeg mig til at læse om mine kollegaer i ebranch.Frida Christine Devold – Private Banking,Management Support Officer

★ ★ Jeg glæder mig til at læse artiklen om dovne ører, da jeg selv stammer fra et område i Danmark med dialekt. Derudover er jeg nysgerrig efter at læse om de selvkørende biler. Jeg synes, udviklingen på området er spændende at følge, især de dilemmaer og spørgsmål, der må stilles, når flere og større beslutninger overlades til robotterne.Jacob Berg Christiansen – Private Banking Lyngby, Investeringsrådgiver

KOLOFON UDGIVER: Nordea Private Banking Nicolai Eigtveds Gade 8Postboks 0850 0900 København C

KONTAKT: [email protected]

REDAKTION: Charlotte Auken (ansv.), Jesper P. Mørck (redaktør), Thomas Engelsmann SKRIBENTER: Henrik Denta, Tommy Heisz, Anders Ryehauge, Martin Leer Scharnberg, Cathrine Huus og Karen Witt Olsen

TILRETTELÆGGELSE: Julie Bondo Gravesen og Karen Gahrn Datagraf Communications GRAFISK DESIGN: Thomas Brandstrup Datagraf Communications

ILLUSTRATION: Mette Funck og Jørgen Stamp

FOTOGRAFER: Jacob Nielsen, Jasper Carlberg og Claus Sjödin

FORSIDE: Scanpix/Redux

TRYK: Datagraf Communications

Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Private Banking påta-ger sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin. Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale med Nordea Private Banking.

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

5

Warren Buffett bevæger sig langsomt gennem menneskemængden – alle er kommet for at se ham. Undervejs bliver der tid til at se på flydele fra fabrikken Precision Castparts, som han købte sidste år for den nette sum af 37 milliarder dollars.

TEMA | Warren BuffettFO

TO

: PO

LFO

TO

/CH

AR

LIE

RIE

DE

L

6 BRIEF juni ‘16

Der er generalforsamlinger, hvor det efterfølgende traktement er højde-punktet. Der er generalforsam-

linger, hvor man i en times tid kan se og høre bestyrelsen. Og så er der den årlige generalforsamling i Omaha.

Som er det en pilgrimsfærd, ankommer tusindvis af aktionærer så langt væk fra som Australien og Kina denne sidste week-end i april for at deltage i generalforsam-lingen i Berkshire Hathaway. Måske siger det navn ikke så meget. Men det gør nav-net Warren Buffett. En af USA’s rigeste mænd, der skabte sin formue ved at inve-stere i aktier. Og som nu har foræret det hele væk til velgøren-hed uden at få noget igen. Det er ham, der har skabt Berkshire Hathaway, og han kommer selv til gene-

ralforsamlingen trods sine 85 år. Mulighe-den for at møde ham er det ultimative mål for alle de tilrejsende pilgrimsaktionærer.

»Jeg har ventet på dette hele mit liv,« som en af aktionærerne, Charles Fan, be-gejstret udtrykker det.

Og Warren Buffett vil ikke skuffe sine aktionærer. Denne generalforsamling er ikke som mange andre koreograferet ned til mindste detalje, hvor alle ved, hvad der skal ske hvornår. Denne generalforsamling skal ikke overstås så hurtigt som muligt.

Kapitalismens WoodstockWarren Buffett har skabt en tredagesbe-givenhed, som har fået tilnavnet »Kapi-talismens Wood-stock« efter den store musikfestival i 1969, som var forløberen for alle andre musik-

Generalforsamlingen i Berkshire Hathaway tiltrækker hvert år 40.000 aktionærer fra det meste af verden. De kommer for at opleve »Oraklet fra Omaha«, Warren Buffett.

Verdens vildeste generalforsamling

Det har været nødvendigt for politiet at afspærre Warren Buffets hus i Omaha for at holde de ivrige fans på afstand.

AF HENRIK DENTA, Brief ’s udsendte til vild generalforsamling i Omaha, Nebraska

FOT

O: SC

AN

PIX/JO

NAT

HA

N ST

EM

PEL

7

lede om at dele glæden ved musik, handler også meget af denne aktionærbegivenhed om at dele. Her er det viden, der bliver delt. Viden om aktiemarkedet, viden om økonomien og viden om etik og moral i en verden, der oftest består af benhårde facts og skarpe beregninger.

»Jeg kommer for at lære, hvordan man får økonomisk succes her i livet. Jeg har succes med så meget andet, men ikke med min økonomi,« som en aktionær fortæller. For at være på den sikre side har han taget sin mor med.

En anden aktionær tilføjer:»Det her selskab er så vidt forgrenet, at

udviklingen i selskabet fortæller mere om den generelle økonomi end de almin-delige aktieindeks.«

Kasseapparaterne gløderAllerede fredag klokken 12 åbner dø-ren til det store CenturyLink Center

i Omaha, og de første tusinder strømmer ind. Få minutter efter begynder kasseap-paraterne at gløde. Køerne vokser til 30-40 meter, og de synes ikke at blive mindre de følgende timer. For i den store forhal har mange af de virksomheder, Berkshire Hathaway ejer, slået sig ned med gode til-bud til aktionærerne.

Lørdag er selve generalforsamlingen, og endelig byder søndagen på et velgøren-hedsløb gennem gaderne i Omaha. Men denne fredag er shoppingdag og dagen, hvor man planlægger sin rute til om lørda-gen, så man får muligheden for at komme tættest muligt på »Oraklet fra Omaha«.

Charles Fan, der har set frem til det her hele sit liv, har naturligvis købt en bog om Warren Buffett. Og så blev det også til et par nye støvler. Men han kunne også have købt tøj, møbler, tæpper, forsik-ringer, elektronik eller smykker

Charles FanAktionær

Warren Buffet pryder sammen med sin næstformand, Charlie Munger, ketchupflasken og pakken med den spiseklare macaroni & cheese-dinner. »Bedre sammen«, lyder mottoet. Begge varer kan købes som souvenirs i den gigantiske forhal.

festivaler, og Warren Buffett selv har fået tilnavnet »Oraklet fra Omaha«.

For Omaha er ikke bare hjemsted for selskabet Berkshire Hathaway. Det er også her, Warren Buffett selv bor. Adressen kender alle byens taxachauffører.

»I de her dage beder alle mine kunder mig om lige at køre forbi hans hus. Og så sætte farten ned,« som en chauffør fortæl-ler.

Huset ligger i et velhaverkvarter, hvor naboerne udgøres af advokater, tandlæger og andre med en pæn indkomst. Men ikke prangende på nogen måde. En afspejling af Warren Buffetts indstilling til livet og penge.

»Basalt set kan du måle din succes i livet på, hvor mange af dem, du gerne vil have elsker dig, også virkelig elsker dig,« som et af hans mange berømte citater lyder.

Ligesom Woodstock-festivalen hand-


FOT

O: S

CA

NPI

X/R

YAN

HE

NR

IKSE

N

8 BRIEF juni ‘16

med hjem. Hos smykkefirmaet Borsheims har de opgjort, at et af deres mange kasse-apparater ringer hvert 15. sekund.

»Det er 13. gang, jeg er med, og vi er så stolte af at være en del af hele Berk shire Hathaway-familien,« fortæller Adrianne

Perry Fay, marketingdirek-tør for smykkefirmaet.

Heinz, der mest er kendt for sin tomatket-chup, er her. Coca-Cola er her. Og mange andre virk-somheder. For Warren Buf-

fett er en god købmand. Når der kommer 40.000 til byen for at deltage i generalfor-samlingen, hvorfor så ikke sælge dem no-get og øge omsætningen? lyder devisen. Alle virksomhederne i forhallen er – natur-ligvis – helt eller delvist ejer af Warren Buffetts børsnoterede selskab, Berkshire Hathaway.

En stolt familieOgså jernbaneselskaber og stålproducen-ter er mødt op, selvom de ikke umiddel-bart har noget at sælge til de fremmødte.

Det store jernbaneselskab BNSF, som Warren Buffett købte i 2010 for 44 milliar-der dollars, fragter containere rundt i det meste af USA på flere hundrede meter lange togstammer. BNSF har taget en kæmpe modeljernbane med, der tiltræk-ker både børn og voksne.

Selskabet Precision Steel sælger forar-bejdet stål til andre virksomheder.

»Vi var blandt de første selskaber, War-ren Buffett købte helt tilbage i 1979. Aktio-nærerne er interesseret i, hvordan Warren Buffett tjener penge, og vi er et af de sel-skaber, der bidrager til bundlinjen,« siger salgsmedarbejder Edward Schenkenfel-der fra Precision Steel.

Det canadiske selskab EcoWater er også med. Sel-skabet sælger vandsystemer både til private og virksom-heder og er en del af den

Sal SchillaciSalgschef

Adrianne P. FayMarketingdirektør

Edward SchenkenfelderSalgsmedarbejder

Det er en fast tradition, at der skal kastes med aviser, så

det gør en af verdens rigste mænd med stor selvfølgelig-

hed. Han er ret god til det.

større Marmon Group, som Warren Buf-fett købte for seks år siden.

»Vi vil gerne have, at folk genkender vo-res brand. Og så er vi glade for at vise, at vi er et levedygtigt firma og stolte af at være en del af Berkshire Hathaway,« fortæller Sal Schillaci, salgschef for EcoWater.

Den stolthed går igen overalt. De er en del af en fa-milie, der ikke har meget til-fælles ud over deres ejer. Men de ved, at ejer ikke vil sælge dem igen eller blande sig i deres opvækst, så længe

de opfører sig pænt og lever op til de krav, der bliver stillet. Som i enhver anden god amerikansk familie.

Warren er på vejLørdag morgen, længe før solen står op, står regnen ned over Omaha. De mange sik-kerhedsvagter arbejder på højtryk for at få de mange tusinde mennesker ind i tørvejr.

Langsomt spreder rygtet sig.Warren er på vej.Man kan se folk løfte hovedet og spejde

efter, hvilken indgang han mon vælger. Og mens solen langsomt står op over byen, sker det. Først en mindre horde af sikker-hedsfolk, så stimler alle tv-journalisterne sammen, og så går Warren Buffett gennem døren til CenturyLink Center.

Mange af aktionærerne står med ryggen til og kigger opad mod smartphonen for enden af deres selfiestang. På denne måde kan de med lidt held få et billede af sig selv med selveste Warren Buffett i baggrunden. De går måske glip af øjeblikket, men de har billedet.

Warren Buffett har ikke travlt. Han er kommet tidligt netop for at give sig tid til

de aktionærer, hvis tillid han vægter højt. Trods sin høje alder har han fortsat afsat tid i pro-grammet til de ritualer, han har indført til sine generalforsam-linger.

AviskastningDer skal eksempelvis kastes med aviser. Hvem kan kaste dem længst, så de lander pænest? Bestyrelsesmedlem i Berkshire Hathaway Bill Gates, grund-læggeren af Microsoft, slipper ikke godt fra det. Men Warren Buffett har taget på aviserne, og han har også en vis erfaring fra de mere end 500.000 aviser, han selv mener, han har delt ud i sin ungdom for at tjene penge til sine første investeringer.

Og der skal spilles lidt bordtennis, også med Bill Gates. For Warren Buffett er ikke bleg for at give lidt af sig selv for at hjælpe med markedsføringen af sine virk-somheder. Fem minutter på en stand, og billederne kan bruges af firmaet i årevis.

Men forude venter en seks timer lang seance med ukendte spørgsmål fra jour-nalister, aktionærer og aktieanalytikere. Den, som aktionæren Charles Fan har set frem til hele sit liv.

FOT

O: S

CA

NPI

X/R

YAN

HE

NR

IKSE

N

9

»Nogle kan sidde i skyggen

i dag, fordi andre plantede

et træ der for længe siden.«


FOT

O: S

CA

NPI

X/C

AR

LO A

LLE

GR

I

10 BRIEF juni ‘16

Historien om Warren Buffett er historien om, hvordan man tager 100 dollars og forvandler dem til en af verdens største formuer.

Han lever den

AF HENRIK DENTA

Han var kun teenager, da han købte sin første aktie. Og tidligt udviste Warren Buffett et stort talent for

matematik, som han blandt andet brugte til at beregne odds på heste. Han var dog al-drig i tvivl om, at han ville være investor og arbejde med aktier, og efter endt uddan-nelse fik han arbejde i det firma i New York, hvor hans store forbillede, økonomen og investoren Benjamin Graham, arbejdede.

Da Benjamin Graham senere trak sig tilbage, sagde Warren Buffett op og valgte til alles overraskelse at flytte til hjembyen Omaha i den midtamerikanske stat Ne-braska. Det forstod ingen. For det var i New York, man var en del af Wall Street, en del af miljøet fyldt med rygter, aktietips, sladder og netværk. Det var i hvert fald ikke i Omaha.

Men Warren Buf-fett var ligeglad. For han var alligevel ikke interesseret i de aktier og selskaber, alle andre hele tiden var på jagt efter.

Han fik den nærmeste familie og ven-ner til at skyde penge ind i partnerskaber, hvor han investerede deres penge. Hans egen investering var beskedne 100 dollars. Pengene kunne kun trækkes ud en gang om året. Overskud blev geninvesteret, in-klusive Buffetts eget. Han garanterede sine investorer af egen lomme fire procent

1930Warren Buffett bliver født i Om-aha, Nebraska. Faderen, Howard, er børsmægler.

194111 år gammel køber han sine første aktier i New York, hvortil familien er flyttet.

1956Investerer penge for familie og venner.

Det lyder ikke som den store forskel, og Warren Buffett ville under alle om-stændigheder have tjent på handlen. Men han opfattede det ændrede tilbud som et brud på en aftale, og det gjorde ham så ra-sende, at han begyndte et opkøb af aktier og endte med at overtage selskabet.

I denne proces havde Warren Buffett knap så meget øje for fremtiden inden for en tekstilbranche, som skulle blive hårdt ramt af konkurrencen fra Kina og andre lande med billig arbejdskraft.

Warren Buffett har erkendt, at han kunne have tjent mange flere penge, hvis han havde investeret sine penge i f.eks. forsikringsbranchen.

I 1985 lukkede Berkshire Hathaway sin tekstilproduktion, og i stedet blev selskabet grundstenen i det børsnoterede selskab, som er paraplyen over alle Warren Buffetts investeringer. Og i dag er Berkshire Hathaway flere hundrede milliarder dollars værd.

»Køb kun noget, som du vil være rigtig glad for at beholde, hvis markedet lukker de næste 10 år.«

En yngre Warren Buffett

underviser i investering på

Omaha University.

i overskud og tog så halvdelen af det over-skud, der lå derudover. Underskud måtte han selv dække.

Jagten på cigarskodSå gik Warren Buffett på jagt efter selska-ber med undervurderede aktier, dem, han selv kaldte for cigarskod. Aktier, ingen an-dre gad samle op, men som der stadig var et par enkelte sug i.

En af de virksomheder var Berkshire Hathaway med 15 tekstilfabrikker og 12.000 medarbejdere. Warren Buffett havde egentlig ikke tænkt sig, at han

skulle eje selskabet. Men undervejs fik han et tilbud fra selskabets direktør, som ville sælge sine aktier, et til-bud, han accepterede. Da tilbuddet kom på skrift, var prisen ikke de aftalte 11 en halv procent per aktie men »kun« 11 tre ottendedele.

11

amerikanskedrøm

I stedet går milliarderne nu til en an-dens fond. Sammen med Bill Gates har han også startet organisationen Giving-pledge.org, hvor de opfordrer andre milli-ardærer til at give halvdelen af deres for-mue væk til velgørende formål. Hvilket formål kan de selv vælge, bare det er vel-gørenhed.

Teslas grundlægger, Elon Musk, og Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, er blandt dem, der har forpligtet sig til det. Men som Warren Buffett siger:

»Jeg får ofte også et nej tak i telefonen, når jeg ringer til folk og spørger, om de vil være med og donere halvdelen af deres formue.«

1962Køber som 32-årig de første aktier i Berkshire Hathaway, der på dette tidpunkt producerer tekstiler.

1974Indtræder i bestyrelsen for avisen Washington Post.

198121 aktio nærer deltager i den årlige gene-ralforsamling i Berkshire Hathaway i Omaha.

1987Køber stort op i investerings-banken Salo-mon Brothers. Kort efter bliver banken centrum i en af de største finansskanda-ler i USA.

1988Køber aktier i Coca-Co-la for 593 millioner dollars, selvom han selv foretræk-ker Pepsi.

1993Kan i en alder af 63 år kalde sig den rige-ste mand i USA.

1994 2.750 aktionærer mødes til general-forsamling og må presses ind i Orpheum Theater i Omaha. Året efter flytter generalfor-samlingen til det større Holiday Convention Center.

1996En A-aktie i Berk shire Hathaway koster 34.000 dollars.

1999Coca-Cola i dyb krise, og Berkshire Hathaway er mindre værd end det nye internetsel-skab Yahoo.

2004Den årlige generalforsam-ling er blevet et tilløbsstykke. ID-kort sælges til højestbyden-de på eBay.

34.000 $

Warren Buffett er det stik modsatte af den fiktive person, man kan opleve i filmen Wall Street fra 1980’erne, hvor Michael Douglas spiller finansmanden Gordon Gekko, der bliver rig på at opkøbe virksom-heder og sælge dem til højestbydende i småbidder, uanset konsekvenserne for an-dre. »Grådighed er godt. Grådighed vil redde USA,« siger Gordon Gekko i en af fil-mens berømte replikker.

Warren Buffett beholder helst de virk-somheder, han køber. Men han rammer langtfra plet hver gang. I 1987 investerede han i investeringsbanken Salomon Brothers. Bare uger efter måtte banken notere et stort tab. Og få år senere blev banken involveret i en gigantisk finans-skandale, da bankens medarbejdere blev opdaget i at afgive falske bud på amerikan-ske statsobligationer. Banken eksisterer ikke mere. Og Buffett tabte mange penge, præcis hvor mange vides ikke.

Forærer pengene væk Warren Buffett er flere gange gennem sit liv blevet kaldt nærig. Han ville hellere bruge pengene på aktier end på et hus, selvom hans hustru til sidst fik ham overtalt. Hans gamle bil har ikke noget ekstraudstyr. Hans vaner er på ingen måder ekstravagante.

Så hvad stiller en mand på 85 år op med en formue på den gode side af 60 milliarder dollars? Warren Buffett mente, det var for mange penge at lade børnene arve. Så efter lang betænkningstid besluttede han sig for gradvist at lade dem tilflyde Bill og Melinda Gates fond til velgørende formål.

»De har meget mere forstand på velgø-renhed, end jeg har,« forklarede han. Mi-crosofts grundlægger, Bill Gates, har blandt andet sat som ambition at bruge sin fonds penge til at udrydde polio i hele verden.

På denne måde får Warren Buffett selv intet ud af de mange penge, han har tjent. Han kunne have bygget hospitaler, skoler eller universiteter og ladet dem opkalde ef-ter sig selv.

Tre timers middag i OmahaStine Bosse, bestyrelsesmedlem og tidligere topchef. ● »Jeg mødte Warren Buf-

fett, da jeg var koncernchef i Tryg. Han hentede os selv i sin bil og kørte os ind til sin favorit restaurant. De næste tre timer sad vi og talte om alt lige fra forsikringer til ægtefæller og børn. Jeg husker blandt andet, han sagde, at han ikke interesserede sig så meget for aktier, men mere for trends. Han havde læst vores regnskab og mente,

at vi gjorde det godt. Da regningen kom, hev han sin lille pung frem og betalte kontant, samtidig med at han roste tjeneren. Da vi kom ud, bliver vi mødt af flere journalister

og fotografer, og det gik for alvor op for mig, hvem jeg havde været i selskab med. Året efter blev vi inviteret med til generalforsamlingen som gæster, selvom Tryg ikke var aktionær i Berkshire Hathaway. Jeg har taget flere læringspunkter til mig fra Warren Buffett. For det første møder han altid folk i øjenhøjde, uagtet at han altså tilhører de rigeste i USA. For det andet lader han sig ikke rive med af alting. Og endelig så er han et af de mest nysgerrige mennesker, jeg har mødt. Det er en imponerende egenskab, når man når op i hans alder.«

Han er verdensmester Lars Tvede, investor og forfatter til bøger om børshandlens psykologi ● »Warren

Buffett har betydet meget for mig. Der er specielt tre elementer ved hans filosofi, der har påvirket mig. Det ene er hans ’dont bet against America’ mentalitet, som dækker over noget bredere. Tænk på det som en mand, der går med en hund i en lang snor. Hunden dalrer planløst rundt, men manden går ligeud. Buffett siger, at det er lettere at

fokusere på manden – den strukturelle trend – end hunden, som er konjunktursving-ninger og børsens hysteriske kællinger. Det andet ved Buffett, som jeg er meget optaget

af, er, at mange af hans gode investeringer har en så enkelt historie, at han kan forklare det i ret få sætninger. Det tredje er, at han kun vil investere i virksomheder, hvor der allerede er en ledelse, som har vist, at de kan navigere gennem virkelighedens turbulens. Buffetts strategi er absolut ikke den eneste, der kan give pote i markedet, men til det, han gør, er han verdensmester.«

Nu vil jeg også have Apple-aktierMartin Thorborg, adm. direktør i Dinero og serie-iværksætter. ● »Jeg har dyb respekt

for den store viden, han har. Min første tanke var, at nu er det nok tid at gå ind i Apple igen, når han tør gå så massivt ind, så tør jeg også. Det bemærkelsesværdige her er, at Buffett aldrig rigtigt har investeret i IT, og han er stolt over, at han ikke investerer i noget, han ikke har forstand på. Så noget må han have set. Det er ikke, fordi jeg har

blind tillid til ham, men han er en dokumenteret god historie, han investerer altid meget konservativt. Han sætter sig ind i tingene, men han lader sig ikke styre af følelser. Og så

hjælper han de virksomheder, han investerer i, når der er behov for det. Hans ydmyghed er en stor inspiration. Han lever ikke noget fancy liv, han har ikke en stor bil, og han har ikke behov for at flashe sin rigdom ved hele tiden at købe noget nyt. Han virker, som om han hviler meget i sig selv.«

FOT

OS: PR

IVATFO

TO

OG

SCA

NPIX

12 BRIEF juni ‘16

2006A-aktien i Berk shire Hathaway bliver i ok tober den første aktie, der handles til en pris over 100.000 dollars.

2006Beslutter at skænke sin formue til Bill og Melindas fond for velgørende formål. Bill Gates er grundlægger af Microsoft og med i bestyrelsen for Berkshire Hathaway.

2008Kan nu kalde sig den rigeste mand – i verden. Finanskrisen er vand på Buffetts investeringsfilo-sofi. Han køber stort op i aktier, der styrtdykker.

2009Køber BNSF Railway, en af USA’s største jernba-neselskaber, der fragter gods og containere på 52.300 km jernbane-spor igennem 28 stater. Finanskrisen fortsætter og går nu også ud over de aktier, Buffett købte året før.

2013Går sammen med den brasilianske in-vesteringsfond 3G Capital for at købe ketchup-kæmpen Heinz, der er fami-lieejet og har en markedsværdi på knap 28 milliarder dollars.

2015Heinz køber 51 procent af aktierne i det endnu større børsnoterede selskab Kraft og danner Kraft-Heinz. Med fusionen bliver selskabet den tredjestørste føde- og drikkevareproducent i Nordamerika.

2016Berkshire Hathaway beskæf-tiger 26 medarbejdere. Men ejer – helt eller delvist – virk-somheder med over 360.000 medarbejdere. Virksomheden har et overskud på 24 milliarder dollars. En A-aktie koster lige omkring 220.000 dollars. Til generalforsamlingen samles 40.000 mennesker.

100.000 $ 220.000 $

For første gang bliver Warren Buffett og Charlie

Munger livestreamet til nettet og ud til de

aktionærer, der ikke er plads til i selve salen.

Den ene er 85 år. Den anden 92. I seks timer besvarer de to topchefer spørgsmål om alt mellem himmel og jord fra 40.000 aktionærer. Spørgsmål, som de ikke kender på forhånd. Den legendariske

seance i basketballarenaen er højdepunktet, når Berkshire Hathaway holder generalforsamling.

Seks timers spørgetid

AF HENRIK DENTA

Godmorgen. Jeg er Warren Buffett. Dette er Charlie Munger. Jeg er ham den unge.«

Denne åbningsreplik får latteren til at runge gennem det store CenturyLink Cen-ter i Omaha og bliver efterfulgt af høje klapsalver fra de mange aktionærer.

Alle er de stået meget tidligt op denne

lørdag morgen. Allerede klokken 6 åbner dørene, og de første aktionærer presser på for at komme ind i varmen fra regnvejret, der hagler ned over byen, før solen endnu er stået op.

Normalt bruges arenaen til basketball-kampe, men alle ved, at i dag vil der kun sidde to ældre herrer på scenen, og derfor

er det så meget vigtigere med en god plads tæt på scenen.

Og klokken 9.30 om formiddagen træ-der de to topchefer så ind på scenen og sætter sig bag et bord med en mørk dug, et par vandflasker, dåser med cola samt deres uundværlige peanutkager.

Med bemærkningen om at være den

»

FOT

O: G

ET

TYI

MA

GE

S

13

unge henviser Warren Buffett til, at han trods alt kun er 85 år, mens hans side-mand, Charlie Munger, er 92 år. Warren Buffett er formand og administrerende di-rektør i selskabet Berkshire Hathaway, mens hans mangeårige partner har titel af næstformand. Og det er de to, der har til-trukket de mange mennesker til den årlige generalforsamling i Omaha.

Sværere at finde gode opkøbDenne lørdag morgen i arenaen bliver det for alvor klart, at dette ikke er en general-forsamling som alle andre. For de to ældre mænd vil de næste seks timer besvare spørgsmål fra udvalgte aktieanalytikere, journalister og aktionærer. Kun afbrudt af en frokost vil de i de kommende timer skulle svare på alt lige fra deres syn på in-vesteringer og det politiske klima til etiske spørgsmål. Og uden at de ken-der et eneste

spørgsmål på forhånd. »Fordi sådan fore-trækker både Charlie og jeg det«, som Warren Buffett selv skriver i selskabets årsberetning.

Først efter den maratonlange spørgs-mål-svar-seance når man til den egentlige generalforsamling med godkendelse af regnskab og valg af bestyrelse. Men det er denne seance, alle kommer for. For at blive klogere på, hvordan man kan investere 100 dollars i sin ungdom og ende som en af USA’s rigeste mænd. Men der er også kriti-kere blandt aktionærerne, skal det vise sig i løbet af de næste timer.

Og dagens første spørgsmål er en be-kymring for, om det overhovedet er muligt i vore dage at finde virksomheder til salg, der ikke kræver en efterfølgende kapital-indsprøjtning, en model, der netop har

været med til at lægge grundstenen til Berk-shire Hathaways fan-tastiske vækst.

»Tiderne er skiftet

markant, og det er blevet sværere i dag at finde et ideelt selskab at købe,« svarer Warren Buffett og henviser til selskabets investeringer i jernbaner og vedvarende energi, der kræver store investeringer. Men som ifølge ham er nødvendige.

Hemmeligheden bag en god investeringBag mange af spørgsmålene gemmer sig en intens nysgerrighed efter at vide, hvad der er Warren Buffetts hemmelighed. Hvordan finder han frem til de selskaber, som har skabt hans milliardformue? En aktieanaly-tiker spørger f.eks., hvordan Buffett bærer sig ad med at vurdere topledelsen i selska-ber, han ønsker at købe.

Det får Warren Buffett til at fortælle om et af sine seneste opkøb, nemlig sel-skabet Precision Castparts, der produce-rer dele til fly over det meste af verden, og som blev opkøbt sidste år for knap 37 mil-liarder dollars.

»Deres topchef er en helt enestående

Når først formanden og næstformanden går i gang, er der fotoforbud. Alle fotos må tages, inden seancen går i gang. Mange aktionærer har ventet fra klokken 6 om morgenen.

Om generalforsamlinger»Jeg var mere bekymret for aktivistiske

aktionærer, da Berkshire Hathaway var mindre end nu, hvor vi er et massivt konglomerat.«


FOT

O: S

CA

NPI

X/R

YAN

HE

NR

IKSE

N

14 BRIEF juni ‘16

sjælden én af slagsen, når det kommer til værdier som talent, ærlighed og gennem-sigtighed. De ting skal være til stede hos en topledelse, for det er ikke noget, vi kan bi-drage med eller tilføje,« siger Warren Buf-fett og Charlie Munger samstemmende.

Og det bliver hur-tigt tydeligt, hvad de to herrer lægger vægt på, når de inve-sterer. Man skal kunne se folk i øjnene og mærke et engage-ment, så lægger de pengene.

Det fremgår også af svaret, da en analy-tiker vil vide, hvorfor Berkshire Hathaway ikke bruger revisorer og advokater til at lave en grundig due diligence af et selskab, før de køber det.

»De vigtigste ting i den proces står alligevel ikke på tjeklisten for en due dili-gence. Vi har også begået fejl, men de ville aldrig være blevet fanget af en due dili-gence. Det vigtigste for os er, hvordan top-ledelsen vil køre selskabet, efter at vi har overtaget det. For vi vil ikke blande os i den daglige drift. Det er topledelsens ansvar,« siger Warren Buffett.

Han bliver også spurgt, hvordan Berk-shire Hathaway vil blive påvirket, såfremt den republikanske præsidentkandidat Donald Trump vinder præsidentvalget.

»Hvordan det vil påvirke Berkshire Hathaway, bliver ikke det største pro-blem,« svarer Warren Buffett kvikt. Det er offentligt kendt, at han støtter den demokratiske kandidat Hillary Clinton.

Kritik af Buffetts etikSpørgsmålene kommer vidt omkring. En ak tionær vil gerne vide, hvordan Buffett og Munger kan være stolte af, at Berkshire Hathaway er storaktionær i et selskab som Coca-Cola, hvis produkter med stort ka lorie indhold har deres andel i overvæg- tige amerikanere og deraf mange følge syg-dom me. Især når Berkshire Hathaway af eti-ske grunde ikke vil investere i tobaks firmaer.

lere for en afgift på fossile brændsler for at fremme udviklingen af vedvarende energi.

»Klimaændringer er en alvorlig udfor-dring for kloden. Også for de forsikrings-selskaber, vi ejer. Men dette er ikke vejen til at løse de problemer,« mener Warren Buffett.

Forslaget bliver stemt ned. Imod stem-mer knap 530.000. Men forslaget samler dog 69.000 stemmer, så det er formentlig ikke sidste gang, de to herrer bliver kon-fronteret med den sag.

Og så kommer det uundgåelige spørgs-mål. Hvem skal tage over, når de to ikke er der mere? Og sædvanen tro kommer der ikke noget konkret svar. Den aldrende di-rektør dribler elegant uden om arvefølgen.

»Men I skal ikke bekymre jer om kultu-ren i Berkshire Hathaway, når vi ikke er her mere,« siger Warren Buffett.

Alt tyder således på, at de begge er tilbage til samme begivenhed næste år i

Omaha. Da vil Warren Buffett være 86 år. Og Charlie Munger 93 år.

Om negative renter»Det er næsten lige så smerteligt at tjene en kvart procent som at tabe en kvart procent.«

Om investering»Den ideelle virksomhed (at opkøbe) er en, der ikke kræver kapital, men som stadig vokser.«

»Det vigtigste for os er, hvordan topledelsen vil køre selskabet, efter at vi har overtaget det. For vi vil ikke blande os i den daglige drift. Det er topledelsens ansvar.«

En af Warren Buffetts man-traer er, at han ikke investerer i noget, han ikke forstår. Hvor andre i dag investerer i internet-selskaber, køber Buffett jernbaner. Han er blevet kaldt gammeldags, men han har ofte haft ret.

»Hvordan mennesker indtager deres daglige kaloriebehov, er deres eget ansvar. Også at de ikke indtager for mange kalo-rier. Om nogle af kalorierne så kommer fra en cola, er deres eget frie valg. Og jeg har aldrig set beviser på, at man kan blive 100

år ved at skifte over til vand og broc-coli,« svarer Warren Buffett og afviser dermed kritikken.

Berkshire Hathaway har investeret mil-liarder i vindenergi, men både Warren Buf-fett og Charlie Munger erklærer sig som modstandere af offentlige støtteordninger til eksempelvis at fremme solenergi på hustage af almindelige villaer.

Og da det kommer til selve generalfor-samlingen, kommer Warren Buffett under pres. Igen og igen må han forsvare sig mod et forslag fra en gruppe aktionærer anført af klimaforskeren James Hansen fra Co-lumbia University, der gerne ser, at Warren Buffett og Charlie Munger bliver forta-

FOT

O: S

CA

NPI

X/R

ICH

AR

D B

. LE

VIN

E

Hør reportage fra verdens vildeste generalforsamling med aktionærer fra hele verden. Hent podcasten på

nordea.dk/brief

15

Motorcyklist med hjelm

Til venstre for den selv-kørende bil triller en motor-cyklist. Med hjelm, som det

sig hør og bør.

Selv- kørende

bilNu er det store

spørgsmål: Hvilket valg træffer bilen?

En uheldig lastbilMan skal forestille sig scenariet: Ud af

bagsmækken på den forankørende last-bilen falder et par store, tunge pakker …

16 BRIEF juni ‘16

De første selvkørende biler kommer måske på vejene i Danmark allerede i år. Men hvordan sikrer vi, at robotter lærer at forstå

konsekvenser, så de kan træffe svære valg, f.eks. i trafikken? I USA arbejder forskerne på at give robotterne en slags etisk bevidsthed.

Metoden går ud på at læse børnebøger højt for maskinerne.

Nu skal bilerne selv træffe svære valg

AF ANDERS RYEHAUGE. ILLUSTRATION: JØRGEN STAMP

Forestil dig, at du kører i din bil og ligger lige bag en lastbil. På din ene side kører en motorcyklist med

hjelm på. På din anden side en motorcyk-list uden hjelm. Pludselig sker der noget uforudset. Lastbilen taber sin last ned på vejen. Nu må du meget hurtigt træffe et valg. Drejer du til venstre ind i motorcykli-sten med hjelmen, drejer du til højre ind i ham uden hjelm, eller bliver du på vejba-nen og risikerer at ofre dit eget liv?

Den slags no-win-dilemmaer bliver kaldt ‘trolley problems’ og indtræffer yderst sjældent i den virkelige verden. Alli-gevel er det et af de varmeste debatemner for robotforskere verden over netop nu. Det er der en god grund til. Snart er det nemlig ikke længere os mennesker, der skal træffe den slags svære valg. Men selv-kørende biler. Som robotforskeren Henrik Schärfe siger:

»Hele bevægelsen i retning af et mere gennemautomatiseret samfund betyder, at

vi skal lære at forstå, at mange beslutnin-ger bliver truffet af maskiner. Det er en kæmpestor udfordring som samfund at vænne sig til den tankegang.«

Musk og Gates advarerSidste sommer advarede Stephen Hawking, Elon Musk og Bill Gates og over 1.000 for-skere i robotteknologi fra hele verden i et åbent brev om risikoen ved kunstig intelli-gens. De mente, at udviklingen nu er så langt fremme, at teknologien kan skabe selvtænkende robotkrigere. Deres pointe var, at vi er nødt til at fokusere på de etiske aspekter, hvis den kunstige intelligens ikke skal blive destruktiv.

Hawking og Musk har tidligere udtalt, at kunstig intelligens er menneskehedens største eksistentielle trussel og kan ende med at blive vores undergang, hvis vi ikke formår at bruge den ansvarligt.

Og det haster. For i Danmark kommer der måske selvkørende biler på vejene alle-

BILEN BESTEMMERHVEM SKAL DØ?Motorcyklist

uden hjelmTil højre kører en uforsigtig

motorcyklist uden hjelm.

17

rede senere i år – nemlig i Vesthimmer-lands Kommune i Nordjylland. De selvkø-rende biler har hverken rat eller pedaler og skal bruges til at fragte borgere og ansatte rundt i kommunen. Alle aspekter af kørs-len fra start til slut varetages af et compu-tersystem. Der har tidligere været testfor-søg, men det er første gang, man vil se dem indgå helt konkret i vores dagligdag.

Maskiner skal træffe kloge valg Det er Fonden Autonomous med direktør Henrik Schärfe i spidsen, der står bag pro-jektet i Vesthimmerland. Han har tidligere udviklet en robot, som er en næsten identisk klon af ham selv, og er an-erkendt på verdensplan for sin forskning. Ifølge Schärfe er det me-get vigtigt, at vi hurtigt finder ud af, hvordan vi skal omgås kunstig intelligens.

»Der er flere eksempler på, at mere el-ler mindre intelligente systemer er kraftigt på vej ind i vores hverdag og har meget stor direkte konsekvens for den måde, vi tænker og opfører os på. Det kommer også til at gælde i trafikken, og det kommer til at gå virkelig hurtigt,« siger han.

Ifølge Schärfe er op mod 90 procent af alle trafikuheld menneskeskabte. De skyl-des enten mangel på koncentration, for høj fart eller alkohol og narkotika. Det er en væsentlig grund til at indsætte selvkø-rende biler, der altid vil følge færdselsreg-lerne til perfektion. Til gengæld står vi

over for den udfordring at få den kun-stige intelligens til at træffe de bed-

ste valg, hvis der pludselig opstår en uforudset situation.

»Vi er i stigende omfang omgi-vet af kunstig intelligens, men maskiner er ikke ret gode til selv

at forstå konsekvenserne af deres valg. Det bliver det moderne menneskes store udfor-dring,« siger Henrik Schärfe.

Robotter læser bøgerMicrosoft præsenterede i marts en intelli-gent chatrobot ved navn ‘Tay’ på Twitter. Det blev et eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis robotter ikke lærer noget om etik. Tay skulle blive klogere ved at interagere med mennesker på det sociale medie. Men på mindre end et døgn gik den fra at være imødekommende til at blive en stærkt usympatisk Hitler-elskende og konspirato-risk robot. Den lærte simpelthen at sige alle de etisk forkerte ting af de brugere, den interagerede med, uden at vide det selv. Til sidst måtte Microsoft lukke ned for Tay.

I USA har Mark Riedl fra Georgia Tech School of Interactive Computing måske

Henrik SchärfeRobotforsker

Selvkørende biler i DanmarkI foråret meldte Vesthimmerlands

Kommune ud, at de vil have selvkørende biler på vejene allerede senere i år. Ifølge borgmester Knud Kristen-sen mangler kun få formaliteter. »Det er et stort brød at slå op for så lille en kommune, men jeg tror på, at vi kan begynde efter sommerferien,« siger han. Det er i skrivende stund ikke offentliggjort, hvem der skal pro-ducere bilerne, men det kunne blive en bil som denne fra den amerikanske producent Navya. I første omgang leveres to biler og derefter i alt 100, der ifølge planen skal være på vejene inden for et par år. Ifølge Knud Kristensen er projektet finan-sieret af fonde, og det er for ham kun helt naturligt, at det sker netop i Vesthimmerland: »Vi er en landkommune med

store afstande og en masse udfordringer med kørsel, så vi har

ikke tid til at vente på fremtiden.«

18 BRIEF juni ‘16

»Hele bevægelsen i retning af et mere gennem automatiseret samfund betyder, at vi skal lære at forstå, at mange beslutninger bliver truffet af maskiner.«HENRIK SCHÄRFE, ROBOTFORSKER

Hvem har skylden?Hvem står med ansvaret, hvis en selvkørende bil kører en person ned? Ifølge robotforsker Henrik Schärfe er det uundgåeligt, at en selvkørende bil på et tidspunkt vil være involveret i et uheld i Vest-himmerlands Kommune. Men når der ikke sidder en fører ved rattet, opstår der automatisk en ny dis-kussion. Er det så bilens passager, måske en ansat ved kommunen, der står med ansvaret? Er det borgmesteren, der i sidste ende har fået bilerne til kommunen? Eller er det de producenter, der har designet bilerne? En producent af selvkørende biler, Volvo, har tidligere i år meldt ud, at de vil tage ansvaret for uheld, som deres fremtidige selvkørende køretøjer vil forårsage. Det samme bliver formentlig tilfældet i Vesthimmerland, i hvert fald hvis man spørger borgmester Knud Kristensen, som mener, at ansvaret vil ligge hos producenten.

Så langt er vi med kunstig intelligensn Tidligere i år besejrede Googles kunstige intelli-gens AlphaGo verdensme-steren, Lee Sedol, i spillet ‘Go’. Det kinesiske brætspil anses for at være et af de mest komplicerede med mere end 200 valgmulig-heder ved hvert træk.

n I Sydkorea har en våbenfabrikant udviklet en maskinpistol ved navn ‘Super aEgis II’, der er i stand til at identificere, spore og dræbe uden menneskelig styring.

n IBM’s computersy-stem ‘Watson’ er bedre til at diagnosticere visse typer af kræft end selv de dygtigste læger. Watson kan læse og forstå 800 mio. siders forskning i sekundet og sammenholde det med patientdata.

fundet en metode til at lære robotter at handle etisk korrekt. I februar i år præsen-terede han et nyt system, der hedder ‘Qui-xote’, og i grove træk lærer robotter at ef-terligne mennesker ved at læse bøger.

»I en nær fremtid er kunstig intelligens en kæmpestor del af vores samfund. Vi ser det allerede med Siri og Cortana på vores telefoner, men det vil ikke tage lang tid, før vi ser fysiske robotter i gaderne og sam-fundet omkring os. De vil være i sund-hedsplejen, i vores hjem og løbe ærinder for os. Derfor er det vigtigt, at kunstig in-telligens lærer de forskellige regler, nor-mer og konventioner i et samfund, så ’den’ forstår, hvordan ’dens’ handlinger påvirker os,« siger Mark Riedl.

Quixote er opkaldt efter Don Quixote, der tog ud for at redde verden efter at have læst bunkevis af romaner. Systemet funge-rer på den måde, at det indkoder en masse

fortællinger i robotterne, så de lærer at imitere mennesker. Det kan være 100 helt simple historier om dagligdags gøremål som f.eks. en tur til apoteket. Ved hjælp af et belønningssystem bliver robotten an-sporet til at gøre det samme, som menne-sker ville gøre i en til-svarende situation.

»Hvis vi fjernede hi-storiefortællingen og bare fortalte robotten, at den skulle vende hjem med medicinen, ville en gennemsnitlig kunstig intelligens gå efter den mest effektive løsning. Den ville gå ned til apoteket, tage medicinen og skride igen. Det er, hvad vi be-tragter som at stjæle.

Men det ved robotten jo ikke. Så vi fortæl-ler robotten historier om at stå i kø, betale apotekeren penge og så videre, så den til sidst selv foretrækker at gøre det den lang-somme og besværlige – og set med men-neskelige øjne – rigtige vej. Hvis histori-erne handler om mennesker, der opfører sig ordentligt, foretrækker robotten at være som mennesker, der opfører sig or-dentligt,« siger Riedl.

Højre eller venstre?I første omgang drejer det sig om to selv-kørende biler i Vesthimmerland, senere op mod 100. Men inden for en overskuelig fremtid ser Henrik Schärfe en verden, hvor unge slet ikke tager kørekort. I stedet bli-ver man tilmeldt et abonnementssystem, hvor man taster ind på sin app, når man vil ud at køre. Og går det efter planen, holder der øjeblikket efter en bil og venter på ga-den.

»Det bliver en ny måde at tænke på. Hvis man spørger folk, vil de fleste gerne selv have kontrollen over deres bil. Men samtidig vil de fleste gerne have et auto-matisk system, der altid sørger for at bremse, så man ikke bliver kørt ned.«

Der vil stadig gå noget tid, før vi også ser selvkørende biler i de store byer. Der er nemlig alt for mange uforudsigelige om-stændigheder at forholde sig til: cyklister, fodgængere og ambulancer med fuld ud-rykning for blot at nævne nogle få. Selvom en selvkørende bil vil følge alle færdsels-regler til punkt og prikke, vil den stadig mangle den menneskelige intuition. Og det kan være problematisk, hvis den plud-selig havner i et såkaldt ‘trolley problem’, hvor den skal vælge mellem flere onder.

Der er faktisk en Google-bil, som har stået i den no-win-situation, der blev be-skrevet i indledningen til denne artikel. Den kørte motorcyklisten med hjelm ned,

fordi den vurderede, at han havde bedst mulig-hed for at overleve. Hen-rik Schärfe siger:

»Men så opstår et nyt problem. For vi får sendt et signal om, at børn er mindre udsatte, hvis de kører uden cy-kelhjelm. Det viser med al ønskelig tydelighed, hvilke problemer vi kan havne i, når vi i stigende omfang bliver afhængige af kunstig intelligens.«

FOT

O: M

AR

Y BU

TK

US

FOT

O: D

OD

AA

MFO

TO

: SC

AN

PIX

19

Da den schweiziske kunstner Roger Pfund i 1993 skulle designe franskmændenes 50-franc, hentede han inspiration i bogen Den lille prins, som forfatter og pilot Antoine de Saint-Exupéry skrev i 1943. Den lille prins udviklede sig til et stykke fransk kulturhistorie og er i dag en af verdens mest solgte bøger og oversat til mere end 250 sprog. Bogen er en forunderlig fabel om kærlighed til de nære ting og om den lille prins’ rejse rundt i universet. 50-francen var original, fordi den gjorde det litterære univers til selve motivet. Og temaet er gennemført: Sedlens vandmærke viser en buste af forfatteren, og et af sedlens sikkerhedselementer er en illustration af den lille prins’ kælefår, som kun kan ses i ultraviolet lys. Pengesedlen med den lille prins var franskmændenes 50-franc-seddel, indtil Frankrig i 2002 overgik til euro.

SedlenAF MARTIN LEER SCHARNBERG

Piloten landede på francen Ofte prydes pengesedler af præsidenter eller officielle bygningsværker. Men på en gammel fransk 50-franc er historien en anden. Sedlen hylder Frankrigs mest ikoniske bog: Den lille prins.

brief går tæt på pengesedler fra hele verden.

INSPIRERET AF FLYSTYRT Baggrundsmotivet er den flyvemaskine, en

Breguet-14, som Antoine de Saint-Exupéry i 1935 fløj over Sahara i. Efter små 20 timer i luften styrtede Saint-Exupéry ned, men overlevede mirakuløst. Denne hændelse inspirerede ham til

Den lille prins, hvor bogens fortæller møder den lille prins efter at være nødlandet i Sahara.

HAT ELLER KONGEBOA? Det grønne symbol øverst i sedlens venstre hjørne er

en illustration fra bogen. Bogen begynder med en voksen mands fortælling om dengang, han som lille dreng lavede sin første tegning. Han tegnede en kongeboa, der havde ædt en elefant. Men alle de

voksne, han viste den til, troede, det var en hat. For at få de voksne til at forstå tegnede han derfor en ny tegning,

et røntgenbillede af slangen med elefanten indeni.

LYRIK I MIKROPRINTHvad der umiddelbart bare ligner blå linjer i 50-franc-

ens øverste venstre hjørne, er mikroprint – en avanceret teknik, der er noget nær umulig for falskmøntnere at reproducere. På denne seddel er der sneget et citat fra Den lille prins ind i rækken af

bogstaver: »Der var en stjerne, en planet, min planet, jorden, en lille prins at trøste! Jeg tog ham i mine arme.«

FORFATTEREN FORSVANDTUnder 2. Verdenskrig arbejdede Antoine de Saint-

Exupéry for det franske flyvevåben. Men på en opgave i 1944, året efter at han havde udgivet Den lille prins, forsvandt han under mystiske omstændigheder. Hvor og hvordan han omkom, er

aldrig blevet fastslået.

20 BRIEF juni ‘16

INDBLIK I NORDEA PRIVATE BANKINGS VERDEN. DINE RÅDGIVERE PÅ ARBEJDE. 22juni 2016

NR.

Nyt it-system · 29

Mød manden, der skal skabe fremtidens bank

Forbilleder · 22

Interview med topchef Casper von Koskull

Fintech s. 30

Torsten Hagen Jørgensen indbyder fintech-selskaber til samarbejde

»Vi er nødt til at forandre

os«s. 22

På besøg i den digitale bank s. 26

21

Tidligere i dag talte jeg med en rådgiver i Private Banking, som var oprigtig glad for, at du havde taget dig tid til at ringe til ham. Han satte pris på åbenheden. Er det din ledelsesstil?

»Det er jeg da glad for at høre. Jeg tror, det er så enkelt, at man med årene udvik-ler sig, man inspireres af andre, og det bli-ver tydeligt, hvordan man selv ønsker at blive mødt. Man kan jo ikke lave om på sig selv, men man kan blive bedre til at mini-mere sine dårlige sider.«

Du er 55 år, måske en alder, hvor man begynder at overveje, hvor man kommer fra, og hvad der har formet én. Hvis du ser tilbage, hvem har så påvirket dig allermest?

»Det tror jeg faktisk aldrig, jeg har for-talt før … Men det må være morfar og far-mor. Begge var virkelig stærke personlig-heder. Min morfar kæmpede i den finske borgerkrig. Han gik ud af skolen som 14-årig og gik til hånde på havnen, en arbejds-plads, som han holdt trofast ved hele sit liv. Da han blev pensioneret, var han avan-ceret til havnechef.«

Og din farmor?»Hun var fantastisk til at holde sam-

men på familien, selv når det var hårdt. Hendes mand mistede livet i krigen mel-lem Finland og Sovjetunionen, og så sad hun pludselig med fire børn, uden afslut-tet uddannelse og var tvunget til at finde

Nordeas topchef Casper von Koskull har stået i rampelyset, siden han tiltrådte i november 2015. Her fortæller han om styrken ved at være en nordisk bank, fremtiden efter Panama-skandalen – og om sine forbilleder: morfar og farmor, der var »en utrættelig problemknuser og helt vidunderligt grænseløs«.

»De lærte mig at se mulig heder og aldrig give op.«

AF MÅRTEN NILÉHN FOTO: BRUNO EHRS

22 BRIEF juni ‘16

»De lærte mig at se mulig heder og aldrig give op.«

Casper von Koskull kom til Nordea fra Goldman Sachs i 2010 som leder af Wholesale Banking og medlem af koncernledelsen, inden han i 2015 blev udnævnt til øverste chef.

23

en måde at forsørge familien på. Hun ud-dannede sig til agronom og var faktisk med til at ændre hele det finske landbrug, fordi hun som en af de første bragte meto-den med at inseminere køer til Finland. Sådan var farmor, en utrættelig problem-knuser og helt vidunderligt grænseløs. Da hun fyldte 80 år, besluttede hun sig for at emigrere til Australien.«

Var det deres styrke, som inspirerede dig?»Deres styrke er svær at måle sig med,

men de lærte mig at se muligheder og ikke give op. Både morfar og farmor havde sisu, som det hedder på finsk, en råstyrke og overlevelsesevne ud over det sædvanlige.

Fortæl om din opvækst?»Min far var ingeniør i papirindustrien,

og derfor flyttede vi en del rundt i den syd-lige del af Finland mellem de små papir-brugs-byer som Tervakoski, Kärkelä og Tammerfors. Mine forældre var finlands-svenskere, så vi talte svensk derhjemme, men ellers var det kun finsk, som gjaldt. Fordi vi boede så mange forskellige steder, lærte jeg at tilpasse mig nye omgivelser. Det har jeg haft gavn af senere i livet.«

Du valgte en helt anden vej end din far. Hvordan kom du ind i bankverdenen?

»Det var det ukendte, der fascinerede mig, kompleksiteten i noget, som endnu ikke fandtes. I 80’erne var den finansielle sektor endnu meget uudviklet. Renterne blev reguleret af myndighederne, og ville man have et lån i udenlandsk valuta, havde centralbanken en kvote, som styrede det. Men jeg var allerede i gymnasiet begyndt at interessere mig for regnskaber og mar-kedsføring, og derfor var det oplagt for mig at søge ind på handelshøjskolen.

Og efter eksamen, hvad var så dit første job?»På handelshøjskolen handlede min af-

slutningsopgave om bankernes internatio-nalisering, hvilket var vældig godt timet, for lige efter skolen fik jeg et sommerjob hos Bank of America i London. Det var forresten ret sjovt, for samtidig fik jeg et tilbud om at begynde hos Citibank i Hel-

Hvis man laver det tankeeksperiment,

at Norden var ét stort marked, så

ville vi have en økonomi på

størrelse med Indiens og være

nummer 10-11 i verden.

singfors senere samme efterår. Jeg var bare 23 år og forstod ærlig talt slet ikke, at der skulle være en konkurrencesituation at tage hensyn til ...«

Så hvordan gik det?»Ha, ha, efter lidt forhandling fik jeg

både stipendiet til Bank of America og job-bet hos Citibank.«

Du har næsten hele din karriere arbejdet i udlandet. Hvorfor blev det sådan?

»Det går sikkert tilbage til min barn-dom, jeg har altid søgt nye miljøer og tri-vedes med udfordringen. Jeg har faktisk ikke boet i Finland i 30 år. Efter jobbet i Citibank blev det London, New York, Frankfurt og tilbage til London, inden jeg flyttede til Stockholm i 2010 og begyndte hos Nordea. Jeg har nok haft de fleste stil-linger, man kan forestille sig, inden for bankverdenen. Og der er en stor tryghed i at vide, hvordan tingene fungerer helt til bunds.

Nordea er en nordisk bank, er det noget, du vil lægge ekstra vægt på?

»Absolut. Hvis man laver det tankeeks-periment, at Norden var et stort marked, så ville vi have en økonomi på størrelse med Indiens og være nummer 10-11 i ver-den. Vi ville ovenikøbet være G7-medlem. Nu er det ikke, fordi jeg drømmer mig til-bage til Kalmarunionen, men vi ville være de bedste i klassen på ligestilling, sam-fundsspørgsmål, miljø og velfærd. For slet ikke at tale om alle vores fantastiske virk-

somheder. Du har den brede industri i Sve-rige og Finland, landbrug og bioteknologi i Danmark og energisektoren i Norge. Den dynamik ville jo være helt ubeskrivelig. Du ville have alt. Det er da ganske fascine-rende at tænke på den måde. Men hvilken stemme har vi nu? Næsten ingen. Og hele ideen, ja, den ville jo nok falde på, at vi ikke ville kunne finde ud af, hvem der skulle bestemme ...«

I hvor høj grad synes du, man mærker den nordiske kultur i Nordea i dag?

»Måske er vi lidt mere åbne end mange andre virksomheder og banker. Vi er ikke bare ét land, vi er flere, som skal enes og drive forretning sammen, og det giver en række fordele. Vi er en mere differentieret og transparent organisation. Jeg tror f.eks., at det ville være sværere at komme ind i en ren finsk bank med en finsk le-delse, hvis man kom udefra. Vi ansætter i øjeblikket mange mennesker i Nordea, som ikke kommer fra Norden, og den mul-tikulturelle platform er en enorm styrke.«

Men hvilken gavn har kunderne af en nordisk bank?

»I forhold til kunden kan vi være præ-cis så lokale eller internationale, som det er nødvendigt. Vi er en finsk bank i Fin-land og en dansk bank i Danmark, men vi har kundskab og kompetence fra et bredt fundament.«

Der er ikke mange områder, hvor digitaliseringen går så hurtigt som inden for bankverdenen. Er det personlige møde ved helt at forsvinde?

»Nej, tværtimod. Du kan automatisere processer, som i dag tager tid, og i stedet foksere på kunden gennem flere kanaler. Digitaliseringen kommer til at skabe mer-værdi.«

Nye rappe nichebanker dukker op, hvordan vil Nordea møde dem?

»Man kan se dem som en trussel, men det gælder om at være en del af forandrin-gen og indse, at den er uundgåelig. Vi har en stærk markedsposition, og vi er renta-

24 BRIEF juni ‘16

ble, men en ny konkurrencesituation og krav fra kunderne gør, at vi er nødt til at være ekstremt lydhøre og samtidig lydhøre over for nye, innovative samarbejder.«

I dag har de unge andre værdier end tidligere generationer. For dem er det vigtigt med en virksomhed, der engagerer sig i samfundet, viser sit gode hjerte og bidrager til en positiv udvikling. Hvordan ser du Nordeas rolle i fremtiden?

»Det er nødvendigt, at vi bliver tydeli-gere. Jeg tror, det ofte kan være svært at forstå, hvad banker laver. Vi har 30.000 medarbejdere, som hver dag arbejder med 10 millioner kunder og hjælper dem med at gøre deres drømme til virkelighed. Det be-tyder også, at vi i en række spørgsmål ikke kan overlade ansvaret til kunden. Vi er nødt til at forandre os og sørge for, at visse ting ikke sker.«

Som Panamaskandalen?»De undersøgelser, som vi nu er i gang

med, må afgøre, om vi har levet op til vores værdier og vores policy. Men selvom der ikke dukker noget ulovligt op, så skal vi ikke være i det grå område, det er ikke accepta-belt at gemme skat. Eller som man siger på engelsk, vi er nødt til hele tiden at spørge os selv: Can we do it? Should we do it?«

Karismatisk er et af de ord, som ofte hæftes på Nordeas topchef.

Det betyder også, at vi i en række spørgsmål ikke kan overlade ansvaret til kunden. Vi er nødt til at forandre os og sørge for, at visse ting ikke sker.

Casper von Koskull• Født 3. september 1960.• Nordeas koncernchef siden 2015.• Medlem af ledergruppen siden 2010.• Tidligere arbejdsgivere blandt andre

Goldman Sachs, UBS og Citibank.• Uddannet fra Helsinki School of Eco-

nomics and Business Administration og Program for Management Develop-ment, PMD, Harvard Business School.

• Gift, har to børn – og hund.

25

Poul Antonsen justerer sit headset, mens han ringer op til sin kunde med et klik på computeren. Han står

oprejst bag skrivebordet, blikket er fokuse-ret på skærmen, jakken hænger på stolen, og slipset ligger sammenrullet som en mør-keblå snegl på bordet.

»Hej, hvordan er vejret? Bliver I deroppe resten af ugen?« Investeringsrådgiveren hyggesnakker med sin kunde, som befinder sig i et sommerhus over 100 kilometer her-fra. Poul Antonsen bevæger sin mus hen over skærmen.

»Du skulle gerne kunne se min skærm nu – er du på en iPad? Okay. Jeg bladrer, kan du se dine investeringsprofiler? Du har 50 procent aktier og 50 procent obligationer.«

Vi befinder os i Nordeas første Private Banking e-branch. Den ligger i Randers, hvor otte rådgivere arbejder rundt om en kontor-ø, udrustet med computere, skærme

I Nordeas første e-branch for Private Banking-kunder bliver alle

møder gennemført via telefon og internet, for flere og flere ønsker

nemlig at holde møder uden at skulle møde personligt op i banken.

Helt digitalt – men stadig

personligt

AF CATHRINE HUUS FOTO: CLAUS SJÖDIN

26 BRIEF juni ‘16

og headsets. Samt en manual, som dirige-rer rådgiverne igennem det digitale møde. For hvor kunden før i tiden måtte møde personligt op i den fysiske filial for at gen-nemføre et møde med sin rådgiver, foregår mødet i dag elektronisk. En service, som mange kunder har efterspurgt, forklarer afdelingsleder Peter Runo, som står i spid-sen for den såkaldte e-branch.

»E-branch giver os flere strenge at spille på. Mange Private Banking-kunder, særligt de yngre, har efterspurgt større fleksibilitet i banken, når vi skal holde mø-der. I Private Banking e-branch slipper kunderne for at skulle bevæge sig ind til banken til et fysisk møde med alt, hvad det indebærer af planlægning i en travl hver-dag. Kunderne kan selv bestemme, hvor og hvornår møderne foregår, og det finder mange er en stor lettelse.«

Helt konkret foregår onlinerådgivnin-

gen ved, at kunden bliver ringet op af sin rådgiver på et aftalt tidspunkt. Kunden får tilsendt et link, og i løbet af et enkelt klik er han koblet på rådgiverens computer. Kunden kan følge med i alle aktiviteter på rådgiverens skærm. Og den form for råd-givning giver ikke blot mere fleksibilitet, den kan også hjælpe kunden med større indsigt i egne forretninger, fortæller Peter Runo.

»En kunde fortalte, at hun havde nem-mere ved at holde fokus under mødet, fordi hun nu kunne sidde derhjemme foran computeren. Det gav mere ro og der-med mere overblik,« fortæller han.

Håndplukket og personligRådgiverne i den nye Private Banking e-branch er håndplukket fra Nordeas egne rækker. Eksempelvis kommer investe-ringsrådgiver Kim Sørensen fra Private

LIS KIRKSeniorinvesteringsrådgiver • I Nordea siden 1973 • Ansat i Private Banking siden 2005 • Kommer fra Nordea Aalborg

Hvorfor har du søgt jobbet i onlinefilialen?

»Jeg har tidligere skiftet job internt i Nordea ca. hvert femte år, og det var tid til at prøve noget nyt, for jeg har været i Private Banking Aalborg i 10 år.

Jeg synes, det er en spændende udfordring. Det digitale er fremtiden.«

Hvad vil du lægge særligt vægt på i din telefonrådgivning?

»Jeg vil lægge vægt på den personlige relation. Mit mål er at få kunderne til at føle, at vi sidder fysisk over for hinanden, selvom vi ikke kan se hinanden. Jeg vil se, om jeg kan få glæden frem hos kunderne og gøre dem glade og tilfredse. Selvom man vælger en digital løsning, betyder den personlige relation utrolig meget.«

POUL ANTONSENInvesteringsrådgiver • I Nordea siden 2010

Hvorfor har du valgt at arbejde i onlinefilialen?

»Det er sjovt at være med til at præge den. Vi har alle-rede kørt onlinemøder som supplement til de fysiske møder, og det frigør tid, som jeg ellers ville bruge

på landevejen. Nu får jeg en mere effektiv hverdag, som jeg kan bruge på kunderne.«

KIM SØRENSENInvesteringsrådgiver • Ansat i Nordea fra 1987 til 95 og igen fra 2010 til nu • I Private Banking siden 2014

Hvad vil du lægge særligt vægt på i din telefonrådgivning?

»Jeg vil sikre mig, at kun-derne er med hele vejen. Det kan nemt blive en monolog, hvor rådgiveren taler hele tiden, så jeg vil

gøre meget ud af at mærke og lytte efter, om kunden nu også er med. Det gælder om at skærpe sanserne, når man ikke kan se kundens mimik.«

27

Peter RunoAfdelingsleder for Nordea Private Banking e-branch i Jylland/FynLeder af Private Banking Randers fra 2009 til 2016I Nordea fra 1998 til 2002 og igen fra 2004 til nu.

Banking Midt, hvor han de sidste to år har kørt vejene tynde mellem filialer i området mellem Grenaa og Viborg. En forholds-mæssig stor del af hans arbejdstid blev spist af asfalt, og det er en spildtid, som han nu kan omsætte direkte til pleje af kunderne.

»Den tid, jeg brugte på landevejene, spa-rer jeg nu, så jeg får mere tid til at fordybe mig i de finansielle markeder og til at ud-bygge relationen, så jeg får et tættere for-hold til den enkelte kunde,« forklarer han.

Men hvor det gammeldags kundemøde medførte et naturligt nærvær mellem råd-giver og kunde, har det digitale møde nogle indbyggede begrænsninger, netop i kraft af sin digitalitet. Kunde og rådgiver kan ikke se hinanden under mødet, og dermed mi-ster rådgiveren al den kommunikation, som skabes via kropssprog og mimik. Der vil dog på sigt være mulighed for webcam.

Seniorinvesteringsrådgiver Lis Kirk har derfor skabt en særlig digital planche, som hun præsenterer nye kunder for, hvis de ønsker det. På planchen står hendes cv og personlige oplysninger.

»Vi skal tænke anderledes nu, for vi kan jo ikke se kunderne i øjnene. Og relationer betyder rigtig meget, også selvom man væl-

FAKTA OM DIGITALE FILIALER• De foreløbig to e-branch-enheder

ligger i henholdsvis Randers og Lyngby og bemandes af 19 rådgivere i alt.

• Åbningstiden er klokken 8-20 på hverdage og 10-16 i weekender.

• De to e-filialer åbnede officielt 1. juni. • Et onlineårsmøde vil typisk vare

mellem 30 og 45 minutter.

De har kigget på et forslag til en ny in-vestering og aftaler at gå et spadestik dy-bere og vende tilbage til forslaget senere. Forbindelsen røg undervejs, men de var hurtigt online igen.

»Kunden var glad for mødet. Han blev smidt af nettet et par gange, men blev ikke spor irriteret. Han er en ung gut og vant til onlinemøder på sit arbejde, så han koblede sig bare på igen. Det giver selvfølgelig lidt støj, men lige så snart teknikken spiller, så glemmer man, at man ikke sidder over for hinanden. Og så bliver det en god ople-velse for alle.«

ger den digitale mulighed. Der er nogle kunder, som finder det rart og trygt at vide noget om den person, de taler med. Og så er der andre, som ikke behøver det. Det er op til kunden. Men jeg vil gerne have, at kunderne kan mærke mig og mit smil – og at jeg kan mærke kunderne. Mit mål er at få kunderne til at føle, at vi stadigvæk sid-der over for hinanden, så de får en god kundeoplevelse,« siger Lis Kirk.

Kim Sørensen vurderer, at den største udfordring bliver at få det tekniske til at spille. For selvom onlinemøderne er prø-vet af mange gange, kan der alligevel ske små uheld. F.eks. kan internetforbindelsen være ustabil hos kunden. Men ifølge afde-lingsleder Peter Runo er onlinemøderne ovre de største børnesygdomme.

»Allerede nu kører 90 procent af mø-derne uden tekniske problemer, og hvis det bliver nødvendigt, har vi en hotline klar,« forklarer han.

Poul Antonsen er ved at afslutte mødet med dagens første kunde. På bare en halv time har han præsenteret kunden for hans samlede investeringer, blandt andet ved at klikke aktieporteføljen frem på skærmen. Kunden har hele tiden fulgt med på sin egen computer.

28 BRIEF juni ‘16

NY I NORDEA

Hvorfor skifter Nordea sit ITsystem ud med et nyt?

Det nuværende IT-system består af flere IT-programmer, som er forældede. Nogle er helt tilbage fra dengang, Nordea hed Unibank, og de er ufleksible og ikke tidssvarende. Det vil med det nye system blive meget hurtigere for banken at lan-cere nye produkter til kunderne.

Hvad vil det nye system betyde for kunderne?

Kunderne vil opleve større brugerven-lighed og en mere fleksibel og effektiv on-linebank. Banken bliver mere tilgængelig, og man vil opleve bedre service. I dag er netbank f.eks. lukket to timer hver week-end. Fremover vil den være åben døgnet rundt, alle ugens dage. Kunderne vil også opleve en hurtigere og mere effektiv bank, fordi flere processer bliver automatiseret og digitaliseret. I dag skal man f.eks. igen-nem en række trin, hvis man vil anmode om et lån. Du skal udveksle papirer med banken, og det tager dage og nogle gange uger, før aftalen kommer på plads. Du vil også kunne åbne en konto når som helst og hvor som helst – i princippet vil du kunne sidde i din sofa her i Danmark eller i en lufthavn i USA og åbne en ny konto på få minutter.

Er der andre fordele?Du kan hurtigt få et overblik over dine

konti. Hvis du i dag laver en bankoverfør-sel lørdag aften, kan du først se transaktio-nen mandag. Det bliver ændret, så du fremover kan se dine bevægelser på dine konti næsten øjeblikkeligt. De kunder, som har forretninger i de andre nordiske lande, vil også opleve en stor forbedring. Nordea er jo en fusion af fire banker i fire lande, og

Han skal skabe fremtidens bank

AF CATHRINE HUUS

JOSEPH EDWIN• Født i 1974 i New Delhi, Indien.• Opvokset i New Delhi. • Bor i København og er gift.

• Fra marts 2015 senior vice president & head of Nordeas Core Banking Programme.

• Fra 2003 til 2015 ansat i Commonwealth Bank of Australia som general manager, heraf tre år som ansvarlig for moderni-seringen af bankens kernebanksystem.

• BA fra Delhi University 1992-96.

Over de kommende år moderniserer Nordea sit kernebanksystem. En betydelig investering, som involverer hundredevis af ansatte i alle fire nordiske lande, og som vil skabe et Nordea, der hurtigere kan møde kundernes ønsker og behov til produkter og services. Opgaven er i trygge hænder: Joseph Edwin stod nemlig i spidsen, dengang Australiens største bank, Commonwealth Bank of Australia, gennemførte en tilsvarende fornyelse.

landene har haft hvert sit digitale system. Fremover vil vi have en fælles IT-platform. Dermed får kunderne mulighed for at tjekke alle deres konti og forretninger på tværs af de nordiske lande på ét sted.

Får kunderne mindre kontakt med deres bankrådgiver?

Vi vil naturligvis ikke forandre service-niveauet og tilbyder stadig personlig ser-vice til de kunder, som ønsker det.

Hvordan vil kunderne opleve skiftet fra et ITsystem til et andet?

Vi startede i august 2015 og slutter i 2020, og kunderne i Danmark vil mærke en forandring omkring årsskiftet fra 2017 til -18. Vi forsøger så vidt muligt at undgå for-styrrelser for kunderne ved at implemen-tere et område ad gangen.

Du er hentet hertil helt fra Australien. Hvad kan du særligt give Nordea?

Jeg har indført et lignende system i en af de største banker i verden, Common-wealth Bank of Australia. Jeg kommer der-for med erfaring og viden om, hvordan man gennemfører så stor en transforma-tion med succes. Jeg har også mange års le-delseserfaring med i tasken og medbringer desuden en række dygtige medarbejdere fra hele verden, som kan supplere Nordeas egne ansatte i processen.

Er der forskel på, hvordan man arbejder i Australien og i Danmark?

Arbejdsopgaverne er de samme, men ar-bejdskulturerne er forskellige. I Danmark er der meget større fokus på work-life ba-lance og ligestilling mellem kønnene. Det giver en større diversitet på arbejdsplad-serne og mere medarbejdertilfredshed. Medarbejdere, der er glade for deres pri-vatliv, er mere effektive i deres job.

29

30 BRIEF juni ‘16

Da Torsten Hagen Jørgensen trådte ind ad døren til Bella Center i be-gyndelsen af april, blev han mødt

af dunkende høj musik og en lyssætning, der mindede om en hightechmesse. Men det var ikke kun rammerne, der adskilte sig fra det miljø, han normalt færdes i som bankdirektør. En stor del af de mennesker, han mødte på messen, bar T-shirts eller sweatshirts. Ikke skjorte og slips.

Som group COO for Nordea var Torsten Hagen Jørgensen inviteret til at deltage i en af de første paneldebatter på messen Money 20/20 Europe – en af verdens største events inden for finansiel teknologi eller fintech, som området kaldes på mo-derne dansk.

»Det var et imponerende arrangement, flot designet og dybt professionelt tilrette-lagt. Og en fantastisk signalværdi for Kø-benhavn, at det var lykkedes at få denne konference og messe til byen,« siger Tor-sten Hagen Jørgensen.

Konferencen handlede om penge, pen-geoverførsler og håndtering af penge i de kommende år – emner, en bankmand kan helt ind i de inderste nervebaner.

Men en stor del af deltagerne i salen var netop ikke bankfolk. De var IT-folk. Og de kom fra de mange såkaldte fintech-selska-ber, der er skudt op de senere år. Fintech-selskaber er finansielle teknologivirksom-heder, der tilbyder traditionelle bankforretninger som pengeoverførsler, mobile betalinger, udlån og nye måder at skaffe kapital på. Bid for bid prøver de at

HVAD ER FINTECH?Fintech-selskaber er finansielle

teknologivirksomheder, der tilbyder traditionelle bankforretninger som pengeoverførsler, mobile betalin-

ger, udlån og nye måder at skaffe kapital på. De ses ofte som kon-

kurrenter til de etablerede banker.

AF HENRIK DENTA. FOTO: JACOB NIELSEN

Mange ser dem som konkurrenter, men vice koncern-chef Torsten Hagen Jørgensen inviterer IT-eksperterne fra de nye, fremadstormende fintech-selskaber til et samarbejde om fremtidens bankløsninger.

Vi vil samarbejde

Torsten Hagen Jørgensen er

vicekoncernchef og COO (chief

operating officer) i Nordea siden

2015. Han kender bankverdenen til

bunds og har siden 1987 været ansat i forskellige stillinger

i Provinsbanken, Gudme Raaschou, Nykredit, BG Bank

og Danske Markets i Danske Bank.

31

»Selvfølgelig er disse virksomheder en trussel

mod de traditionelle banker, fordi de systematisk og

målrettet kaster sig over vores traditionelle

forretningsområder. Men der er også masser af

muligheder for bankerne i alle disse fintech-selskaber.«

32 BRIEF juni ‘16

erobre forretningsområder fra de etable-rede banker.

»Selvfølgelig er disse virksomheder en trussel mod de traditionelle banker, fordi de systematisk og målrettet kaster sig over vores traditionelle forretningsområder. Men der er også masser af muligheder for bankerne i alle disse fintech-selskaber. Derfor havde jeg også et klart budskab med til messen.«

Og budskabet kan virke noget overra-skende. For Nordea er klar til at tage ud-fordringen op. Men på en lidt uventet måde.

»Mit budskab til dem alle på messen var, at de var velkomne til at kontakte os og arbejde sammen med os.«

Tempo er altafgørendeNordea har allerede etableret et interface, hvor fintech-selskaberne kan få adgang til Nordeas maskinrum og arbejde med ban-kens data, så de – uden at få adgang til kundedata – kan lave løsninger, der også passer til bankens system.

»Vores mission er at teame op med andre fin-tech-selskaber, der kan no-get, vi ikke selv kan eller selv kan udvikle lige så hurtigt. For vi befinder os i en tid, hvor hurtighed og stærkt brugervenlige appli-kationer er altafgørende.«

Som eksempel nævner Torsten Hagen Jørgensen pengeoverførsler. En af grun-dene til, at danskerne så hurtigt tog mo-bile betalinger til sig, var de lækre bru-geroplevelser, som Hagen Jørgensen

kalder det. Og det er også på dette om-råde, at konkurrenterne som Danske Bank, Apple og Samsung stormer frem. Men, si-ger Torsten Hagen Jørgensen:

»De tager måske nok betalingerne fra os. Men de tager ikke kunderne. Kunderne har fortsat deres boliglån, opsparing og mange andre bankforretninger hos os. Men det betyder jo ikke, at vi passivt kan se til. Vi skal tilbyde vores kunder noget, der er mindst lige så godt som konkurren-ternes tilbud.«

En af de andre fintech-områder, der også er spået stor vækst, er udlån mellem virksomheder. Det er lån fra virksomheder til virksomheder, der har behov for kapital. Men det kalder Torsten Hagen Jørgensen for ’et hypet område’.

»Jeg tror, det har begrænset gang på jorden. Det handler her om at lave en grundig og solid kreditvurdering af kun-derne. Og det er altså noget, bankerne har en mangeårig tradition og erfaring med.«

De mange upcoming fintech-selskaber uden rødder i bank-sektoren har for Tor-sten Hagen Jørgensen været en øjenåbner. Selskaberne viser, at vi står på tærsklen til en helt ny fremtid, der reelt vil omdefi-nere, hvordan ban-kerne arbejder.

Nordea har derfor vedtaget en tostren-get strategi, en kort- og en langsigtet, der i alt vil koste banken op imod et tocifret milliardbeløb – primært til nye IT-syste-mer, når den er fuldt indført i år 2020.

»Vi befinder os i en tid, hvor hurtighed og stærkt bruger - venlige applikationer er altafgørende.«

»I vores langsigtede strategi har vi erkendt, at bankerne jo slet ikke er bygget til at begå sig i en digital verden. Vi har bare hele tiden forsøgt at bygge videre på noget, vi tidligere havde udviklet. Ban-kerne har ikke fra grunden været designet til at arbejde døgnet rundt alle ugens dage i et velintegreret system. Men det er kra-vet i dag.«

Som led i den nye strategi erstatter Nordea sine fire kerne-IT-systemer med ét enkelt. Og bankens knap 30 forskellige be-talingssystemer skal reduceres til nogle få. Det tager tid, og her kommer den kortsig-tede strategi ind.

»Kundevendte løsninger kan ikke vente. Vi skal være hurtige til at udvikle løsninger, der er enkle, lette og lækre at bruge for kunderne. Det kræver af os, at vi ikke bare er hurtige, men også, at vores løsninger fra starten er fleksible og skaler-bare. En smart løsning for kunderne kan i løbet af ingen tid blive så populær, at data-trafikken nærmest eksploderer. Det skal vi være i stand til at håndtere.«

Blockchain-teknologienMed i Nordeas strategi er en opmærksom-hed på den såkaldte blockchain-teknologi – en teknologi, som Torsten Hagen Jør-gensen forudser kan ændre fundamentalt ved bankernes måde at overføre penge på, især mellem forskellige lande.

Blockchain-teknologien opstod i for-bindelse med fremkomsten af den virtu-elle valuta bitcoin. Her overføres bitcoins i et decentralt netværk direkte mellem kun-derne og dermed uden den tredjemand, som bankerne hidtil har været.

BLOCKCHAIN-TEKNOLOGIEN

De nuværende betalingssystemer kræver mindst én mellemmand eller virksomhed, f.eks. en bank, til at foretage transaktionen. Det tager typisk flere dage at overføre penge, og omkost-ningerne er relativt store.

Med blockchain- teknologien arbejder en masse compu-tere sammen. Via netværket bidrager de alle ligeværdigt til at fuldføre transak-tionen. Overførsel af penge kan dermed gøres på måske 10 minutter en søndag formiddag med et minimum af omkost-ninger.

33

»Kundevendte løsninger kan ikke vente. Vi skal være

hurtige til at udvikle løsninger, der er enkle, lette og lækre

at bruge for kunderne.«

Alle transaktioner gennem netværket kan spores og valideres, og dermed an-ses teknologien for at være uhyre sikker.

De mest ihærdige fortalere for denne teknologi har ligefrem spået, at den vil overflødiggøre bankernes arbejde med pengeoverførsler. Torsten Hagen Jør-gensen medgiver, at teknologien kan be-tyde store ændringer for Nordea.

»I dag kræver det en omfattende procedure og teknologi at overføre store beløb mellem lande. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis blockchain-teknologien kan revolutionere alt dette, uden at kunderne mærker andet, end at over-førslen måske er gået hurtigere. Og må-ske kan teknologien endda gøre det bil-ligere.«

Men en ting er en strategi og pengene til at føre den ud i livet. Noget helt andet er, om Nordea har de kvalificerede med-arbejdere, der skal til, for at bringe stra-tegien til live. Kan de unge IT-udviklere, som banken har brug for, se sig selv ar-bejde i en kæmpe, traditionsrig virksom-hed, hvor beslutningerne måske ikke ta-ges lige så hurtigt som i en ny startup- virksomhed? Torsten Hagen Jørgensen erkender denne problematik.

»Vi har jo ingen pizzaordninger. Vi har til gengæld gode pensionsordninger. Men det er måske ikke det, der tiltræk-ker unge mennesker mest. Det er blandt andet derfor, vi gerne vil teame op med og lære af de nye fintech-selskaber.«

34 BRIEF juni ‘16

Når man skal lytte, skal man være nærværende. Andet er uhøfligt. At sidde til et møde med bøjet nakke

og blikket begravet i pen og papir er en

uskik. Sådan ser de fleste det. Men faktum er, at det styrker hjernen at doodle.

Et studie fra Plymouth University har vist, at doodling faktisk kan skærpe evnen

til at lytte og huske. I et forskningsforsøg afspillede den engelske psykologiprofessor Jackie Andrade en besked for 40 testper-soner. Halvdelen fik at vide, at de bare

Det styrker hjernen atBåde John F. Kennedy og Kurt Cobain gjorde det. At tegne kruseduller har et stort mentalt potentiale. For doodles, som de kaldes, forhindrer tankeflugt og gør det nemmere at huske. AF MARTIN LEER SCHARNBERG

Hvem John F. Kennedy, USA’s 35. præsidentHvornår 1962Hvad Emneord og sejlbåd

John F. Kennedy: Sejlbåde og ord John F. Kennedy var berygtet for sine dood-lerier, som ofte var kendetegnet ved to ting: emneord og sejlbåde. Når Kennedy havde doodlet, kunne man altid se, hvad temaet havde været på mødet. Han nedskrev nemlig det samme ord om og om igen, når det var noget, der fyldte meget på den politiske dags-orden og derfor også i præsidentens hoved. Der findes Kennedy-kruseduller, hvor ord som ‘Vietnam’, ‘missile’ og ‘decisions’ optræder gentagne gange på papiret. I 1962 var Cu-bakrisen det altoverskyggende tema, hvilket også kan anes af denne doodle. Når han ikke skrev politiske emneord, tegnede Kennedy sin egen båd, Victura. Mange af John F. Ken-nedys kruseduller er bevaret. Hans sekretær, Evelyn Lincoln, tømte ofte hans papirkurv og gemte det, han havde smidt ud, fordi hun havde en formodning om, at de en dag ville blive historiske dokumenter. Efter at Kennedy blev skudt i 1963, foretog FBI en ransagning af det hotelværelse, han havde sovet på nat-ten inden. I papirkurven fandt de blandt andet en krusedulle af en sejlbåd.

JOH

N F

. KE

NN

ED

Y PR

ESI

DE

NT

IAL

LIBR

AR

Y A

ND

MU

SEU

M.

35

Hvem Kurt Cobain, rockmusikerHvornår 1991Hvad Megahit og blomster

skulle lytte, mens den anden halvdel fik lov til at tegne kruseduller imens. Og re-sultaterne var bemærkelsesværdige. De krusedulletegnende huskede i gennemsnit 7,5 stykker information, mens den ikke-doodlende halvdel i gennemsnit kunne hu-ske 5,8 stykker information.

Men hvordan kan det være, at de, der doodler, husker bedre end dem, som ude-lukkende koncentrerer sig om at lytte? Forklaringen ligger gemt i doodlens evne til at holde dagdrømmeri på afstand.

»Vi begynder ofte at dagdrømme, når vi keder os. Vi zoner ud og mister opmærk-

somheden på det, der foregår omkring os. Det bruger hjernen faktisk så meget energi på, at vi ikke kan koncentrere os om at lytte samtidig. Doodling kræver derimod lige præcis nok hjerneenergi til, at det for-hindrer vores opmærksomhed i at gå off-

line og forsvinde væk i dagdrømmeri. Samtidig er det en så simpel aktivitet, at det ikke skaber en kognitiv overbelastning, når vi også skal lytte imens,« siger Jackie Andrade.

»På den måde placerer krusedulleteg-

De fem krusedulletyper Ordkruseduller: Det samme ord gentagesAbstrakte kruseduller: Mønstre og geometriske former, der ikke forestiller noget genkendeligt Naturkruseduller: Blomster, træer, bjerge, stjerner og lignende Genstandskruseduller: Genkendelige objekter såsom et hus, en bil, en bog Levende kruseduller: Dyr, mennesker og ansigter

Kurt Cobain: Blomster og krig Kurt Cobain var forsanger og gui-tarist i det verdenskendte rockband Nirvana. Og så var han en ihærdig doodler. I 2002 udkom en bog med uddrag fra hans notesbøger. Journals indeholdt Kurt Cobains personlige noter, udkast til breve og sangtekster, tegninger og indkøbs-lister, mange af disse ledsaget af doodles. På en af siderne finder man Kurt Cobains første skitser til det i dag ikoniske nummer Smells like teen spirit, der gav Nirvana deres helt store gennembrud. Ved siden af teksten har Cobain griflet to blomsterkruseduller. Ellers var hans kruseduller primært præget af krig og dystre væsner.

JOU

RN

ALS

, RIV

ER

HE

AD

BO

OK

S.

36 BRIEF juni ‘16

Alexander Pushkin: Ansigter i profil Alexander Pushkins notesbøger er bredt anerkendt for deres overflod af doodles. Han skrev lyrik, noveller og drama og betrag-tes som en af de største russiske poeter nogensinde. Men hans manuskripter er efter hans død blevet berømmet for deres spek-takulære kruseduller. Pushkin havde for vane at doodle menne-sker i profil i marginen af sine tekster. Hans notesbogskruseduller er flere gange blevet udstillet og anses for at være selvstændige kunstværker. I 1987 blev nogle af hans kruseduller endda omsat til animationsfilmen My Favorite Time.

ning hjernen det perfekte sted midt imel-lem at tænke for meget og for lidt. Når man tjekker mails eller Twitter, beder man hjernen om at bearbejde en stor mængde information, der gør det svært at være en effektiv lytter samtidig. Doodling, deri-mod, forstyrrer ikke koncentrationen. Man kan godt tegne løse streger og have skarpe ører på samme tid.«

»Vi husker ikke kun ved at lytte. Vi op-samler også information igennem det, vi ser og mærker. Derfor kan doodling vække neurologiske forbindelser, der ellers sover. Når man doodler, bevæger man sin hånd

på papiret og kigger på sine kruseduller. Det giver ekstra sanseoplevelser, der sti-mulerer hjernen og forstærker dens evne til at lagre information og senere hjælpe hukommelsen på vej, når vi skal genkalde os informationen.«

Også herhjemme har vi fortalere for kru-sedullerne. Kasper Heron Købke er kunst-maler, men holder også kurser og foredrag. Her er den grundlæggende filosofi, at kru-seduller ikke er unødig distraktion, men tværtimod godt for deltagernes fokus.

»Jeg siger altid til dem, jeg underviser, at hos mig må man tegne hele tiden. Også

Ronald Reagan: Hestehoveder og babyer Engang drømte Ronald Reagan om en karriere som tegneserietegner. I stedet blev han filmstjerne og præsident. Helt slap han dog aldrig pen-nen og papiret. Ronald Reagan var nemlig kendt for at doodle til sine mange møder, hvor hestehoveder og tykke babyer går igen på flere af hans kruseduller. Kvinden nederst i midten på denne krusedulle menes at forestille hans kone, Nancy Davis Reagan. Som det også ses på hjertet, havde han hende med garanti i tankerne, mens han krusedul-lede. Reagan gemte endda sin doodle efter mødet og gav den til sin kone, som indrammede den og havde den hængende på sit kontor.

selvom jeg snakker. For jeg forventer faktisk, at de hører bedre efter, hvis de ikke kigger på mig. Tit får jeg begejstrede tilbagemeldinger fra folk, der oplever, at det mod deres forventning hjalp dem med at holde fokus. Hvis du bare lytter, er der en fare for, at dine tanker begynder at vandre. Så sidder man lige pludselig og kigger op i loftet. Ser måske en elpære. ’Nå ja, jeg mangler da egentlig at skifte pære i en lampe derhjemme. Hvad var det egentlig han sagde deroppe?’. Hvis du doodler, bliver din opmærk-somhed fastholdt i tid og sted.«

Hvem Alexander Pushkin, russisk forfatterHvornår 1822Hvad Manuskript og personer i profil

Hvem Ronald Reagan, USA’s 40. præsidentHvornår 1985Hvad Ansigter og hustruhilsen

TH

E R

ON

ALD

RE

AG

AN

PR

ESI

DE

NT

IAL

FOU

ND

ATIO

N &

LIB

RA

RY.

WIK

IPE

DIA

AtlasJorden er flad

Fortidens kort set med nutidens øjne

Med atlasset Map of the square and Stationary Earth forsøgte amerikaneren Orlando Ferguson i slutningen af 1800-tallet at modbevise forestillingen om den runde, roterende klode. Kortet viser Jordens form som flad med en bugtning fra centrum til kant. Formålet var at demonstrere, hvorfor vi oplever Jorden som globeformet, på trods af at den – ifølge ham – ikke er det.

Allerede før vores tidsregning opstod ideen om den runde jord med den græske filosof og matematiker Pythagoras. Siden fulgte Platon og Aristoteles, og på Colum-bus’ tid i midten af det forrige årtusinde syntes bevisbyrden endegyldigt løftet: Jorden er rund.

Så da Orlando Ferguson flere hundrede år efter udgav et kort, der viste noget an-det, var det et sjældent syn. Men Ferguson

Så sent som i 1893 udgav amerikaneren Orlando Ferguson et verdenskort med et unikt syn på jordklodens facon. Ferguson mente nemlig, at Jorden er flad som en pandekage.

AF MARTIN LEER SCHARNBERG

er langtfra den eneste, der har ignoreret beviserne og insisteret på sit billede af verden. Så sent som i 1956 blev The Flat Earth Society grundlagt i USA. Organisa-tionen er aktiv den dag i dag, og da den var størst, talte den omkring 3.500 med-lemmer. I dag er medlemsskaren noget mindre, men organisationens hjemmeside slår fast, at man ser sig selv som et seriøst alternativ til den almindelige verdensop-fattelse.

37

Hold fastPå Fergusons kort klynger menneskene sig til en roterende jordklode. Illustrationen latterliggør ideen om en globeformet jord. »Disse mænd flyver med 100.000 kilometer i timen rundt om Solen (tror de). Sikken fart,« skriver Ferguson hånligt.

Engle står vagt om verdensbilledet I de fire verdenshjørner har Ferguson placeret fire engle. For ham var religion og ideen om den flade jord tæt forbun-det. I dag understreger The Flat Earth Society, at man ikke behøver at tro på Gud for at insistere på, at Jorden er flad.

Antarktisk murOrlando Ferguson portrætterer Jorden som en stationær planet. Ifølge kortet roterer Jor-den ikke om sig selv i kredsløb om Solen, sådan som videnskaben beskriver det i dag. I stedet er det Solen og solsystemets andre planeter, der er i kredsløb om Jordens midte. Desuden viser kortet, at Antarktis ikke er som de andre kontinenter, men omkranser verdenshavene som en mur.

Et sjældent synKun to af Fergusons verdenskort vides at have overlevet. Kortet her blev i 2011 doneret af tidligere senator i South Dakota Don Homuth til Library of Congress. Homuth havde kortet fra sin tidligere historielærer, som havde arvet det efter sin bedstefar. Kortet er skrøbeligt og farvelagt i hånden med vandfarve.

Hvad: SpiralenHvor: ARoS Kunstmuseum, AarhusHvornår: 2004Materiale: Jern og betonEtager: 10Trin: 400

FRIRUM

AT SIDDE PÅAT STÅAT GÅ

En trappe er en samling trin, som fører op og ned. Nogle trapper er samtidig arkitek-toniske skulpturer og mødesteder med en interes-sant historie.

AF MARTIN LEER SCHARNBERGFOTO: JASPER CARLBERG

38 BRIEF juni ‘16

J E N S G RØN BÆ K E R I KS E N, I NG E N IØR

Et løft, et vrid, en formfuldendt bueJeg havde aldrig prøvet at bygge en trappe i den størrelsesorden før. Fak-tisk var den her trappe så kompliceret et byggeri, at den bestemte rytmen i hele museets byggeproces. Det gjorde den, fordi vi måtte støbe den på stedet. Når man bygger i beton, får man nor-malt elementerne færdigstøbt fra fa-brikken. Det kunne vi ikke her, da hver trapperundgang vejer 32 tons. Det var simpelthen for tungt.

Trappen består af ni halvbuer, der snor sig mellem etagerne, og det svæ-reste var at få begyndt rigtigt og få byg-get den form, som elementerne skulle støbes i. Fordi hvert trappeløb skulle hærde, før det havde opnået styrke til at kunne bære sin egen vægt, kunne vi kun bygge én halvbue ad gangen. Det

tog cirka fem uger for hver, før vi kunne gå videre til den næste. Trap-pens kompleksitet udfordrede os flere gange. Trappeløbene skulle være per-fekte cirkulære buer, samtidig med at man flytter sig en etage i højden. Så de skulle løfte sig i et vrid og samtidig være formfuldendte.

Det var en stresset proces og en hek-tisk arbejdsmæssig belastning, og så var det endda det længstvarende projekt i min tid som ingeniør. Jeg var med, lige fra arkitektkonkurrencen blev afgjort i 1997 og til indvielsen i 2004. Hvis jeg skulle gøre det om, vil jeg mene, at vi skulle have taget større højde for byg-geprocessens kompleksitet. Vi gik nok lidt naivt ind i det. Men det er et pro-jekt, som jeg er stolt af i dag.

39

FRIRUM

AN NA MAR IA I N D R IO, AR KITE KT

Dramatisk Loch Ness-uhyreNår man sidder på en trappe, over-skuer man alt det, der ligger for foden af trinene. De trapper, jeg har lavet, er derfor tænkt, så det også er behageligt for folk at sidde på dem. Og det var især vigtigt med Møblet, som skulle binde fire ingeniørinstitutter sammen. De fire institutter skulle have et fæl-lesskab med trappen som et knude-punkt, hvor hverdagene kunne krydse. Her kan man mødes, samles og bare sidde, så Møblet har både funktionel, symbolsk og social betydning.

Den stærke farve valgte vi for at give et modspil til bygningens beton

og det stramme, industrielle udtryk. Flere af Syddansk Universitets byg-ningsfacader er beklædt med corten-stål, som er et rødligt materiale. Den oprindelige ide var at flytte den samme røde farve indenfor. Men da cortenstål afgiver rust, er det ikke eg-net til indendørs brug. I stedet valgte vi at beklæde trappen med kobber. Det gør den iøjnefaldende.

Jeg tænker på trappen som en stor, dramatisk Loch Ness, der kan appellere til de ingeniørstuderendes kreativitet og fantasi.

40 BRIEF juni ‘16

Hvad: MøbletHvor: Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet, OdenseHvornår: 2015Materiale: KobberEtager: 3Trin: 62

41

FRIRUM

Hvad: Harry Potter-trappenHvor: FN Byen, KøbenhavnHvornår: 2013Materiale: Egetræ og MDF i højglanslakeret sortEtager: 5Trin: 125

42 BRIEF juni ‘16

EVA EG E S BORG HAN S E N, B R UG E R

Forvredet flygel Trappen har to vidt forskellige udtryk, alt efter om man står nede og kigger op eller oppe og kigger ned. Nedefra ser den stor og monumental ud. Helt tillukket og tung og sort. Men ser man den oppefra, er den meget elegant med det lyse ege-træ, med den sortlakerede yderside og det lyse træ på indersiden ligner den nærmest et åbent, forvredet flygel, der slynger sig fra etage til etage.

Jeg går tit ned ad trappen. Men jeg må indrømme, at jeg ikke går så meget op ad den. Jeg har kontor på fjerde sal, så ele-vatoren bliver altså også benyttet en gang imellem. Trappen ligger i hjertet af FN Byen og har med næsten 1.500 med-arbejdere i bygningen en konstant puls

af folk på vej op og ned. Den danner en fin ramme om vores hverdag, fordi den forbinder alle 10 organisationer i bygnin-gen. Samarbejde og dialog er en del af kernen i arbejdet som FN-ansat, og trap-pen er så bred, at man kan stoppe op og tale med dem, man møder, samtidig med at folk stadig kan komme forbi, uden at der bliver trængsel.

Jeg synes, trappen er meget skulptu-rel og smuk. Vi ansatte har navngivet den Harry Potter-trappen, fordi den har ligheder med den magiske trappe fra Harry Potter-filmene. Med 104 forskel-lige nationaliteter i bygningen kan det være svært at finde fælles referencer. Men Harry Potter ved alle hvem er.

43

Gregers Dirckinck-Holmfeld i 1980’erne leverede underholdnings-tv til danskerne med Lørdagskanalen. Vi lærte makkerpar-ret at kende som Gorm og Gregers.

I dag er Hans-Georg Møller 73 år, og netop dialekter er et emne, der optager ham meget. Selv kommer den pensione-rede tv-vært fra Als, og til daglig bestrider han præsidentembedet i foreningen Synnejysk Ambassade i København.

»Der er noget særligt, som binder os sønderjyder sammen. Og jeg tror, det i høj grad handler om sproget,« siger han.

Synnejysk Ambassade arbejder for at holde sønderjysk kultur i hævd, og sproget og den sønderjyske dialekt er rygraden i foreningens arbejde. Når der er rådsmøder

eller andre arrange-menter, benyttes der ikke rigsdansk. Så »snakker man ’æ sproch’,« som sønder-jyderne selv siger:

»Det er utroligt, så naturligt det føles at gå enten helt eller delvist over i også at føre sam-talen på sønderjysk. Det ligger meget dybt i

mig,« fortæller Hans-Georg Møller. Som ung måtte han selv erkende, at

stærke følelser for hjemstavnen og faglige ambitioner ikke altid går hånd i hånd. Ef-ter nogle år som ung journalist på Dagbla-

Dialekterne er så godt som opløst i den danske muld. Rigsdansk sætter tonen, og selv i Sønderjylland, hvor der værnes mest om ’æ sproch’, kæmper man tilsyneladende mod vejrmøller.

AF TOMMY HEISZ, Silkeborgdreng

»Stort set alle de udtaler, der opfattes som korrekte eller neutrale, udspringer fra København.«MALENE MONKA, DIALEKTFORSKER

Danskerne har

dovne ører

»En dialekt overlever kun, hvis den bru-ges og på naturlig vis overleveres fra gene-ration til generation. I Danmark har man ofte set nærmest det modsatte. At foræl-dre ikke har ønsket at give dialekten videre til deres børn, fordi de har haft et ønske om, at børnene skulle klare sig bedst mu-ligt,« siger hun.

Sproget stikker dybt»Dialekt, det er lyden af et samfund.«

Sådan har Niels Hausgaard engang sagt. Den folkekære musiker, komiker og sam-fundsrevser mestrer selv vendelbomål og holder meget af at bruge det. I begyndel-sen af sin karriere sang han endda også på vendelbomål. Men han ville gerne have, at folk i resten af landet rent faktisk forstod, hvad han sang om, og derfor skiftede han til rigsdansk – det ’or-dentlige’ sprog, der udspringer fra Køben-havn. Den dialekt, der i dag stort set er blevet styrende for, hvordan alle danskere taler.

I min verden er rigsdansk et begreb, der hænger sammen med radio- og tv-værter fra en svunden tid. Dengang værterne talte et tydeligt og korrekt dansk. Som eksempelvis Hans-Ge-org Møller, som sammen med sin makker

Der bliver stille i køkke-net. Min svigermors ord bliver hængende i luften, mens jeg forsøger at finde

en passende replik. Det kan jeg ikke. Hun står bøjet over køkkenbordet og bakser med noget. Men jeg forstår simpelthen ikke, hvad hun siger.

Danskere kan tale ret forskelligt. Det står hurtigt klart, når man bevæger sig nord for Limfjorden. I Vendsyssel blæser små stumper af det gamle vendelbomål hyppigt ind i dagligdagssproget. ’Puller-værk’ er sådan et ord. Det viser sig at være betegnelsen for noget, der ikke er alt for godt. Ifølge den officielle vendelboparlør betyder det ’noget småskidt eller dårligt/langsomt udført arbejde’. I det her tilfælde var det en pose, der til min svigermors ærgrelse ikke kunne lukkes ordentligt.

Jeg oplever det ofte, når jeg besøger min svigerfamilie i det nordligste Dan-mark. Man kan sidde og føre en helt al-mindelig samtale, og så pludselig – som ud af det blå – melder sig et ord, jeg ganske enkelt ikke forstår.

Der er dog kun tale om enkelte ord. I dag er vendelbomål, ligesom stort set alle andre danske dialekter, ved at forsvinde. At de ældre generationer indimellem lader et ord sive ind i deres daglige tale, frem-tidssikrer nemlig ikke sproget, forklarer dialektforsker Malene Monka fra Køben-havns Universitet:

Nej! Sådan noget pullerværk!

44 BRIEF juni ‘16

Høj og lav. Københavnsk opdeles historisk set i lavkøbenhavnsk, der især tales af kø-benhavnere med arbejderklassebaggrund, og højkøbenhavnsk der især tales af københav-nere med middelklassebaggrund. Det flade ’a’, f.eks. i ’kasse’ og ’mad’, har tidligere været karakteristisk for lavkøben-havnsk, men er i dag så almindeligt hos yngre mennesker i hele landet, at det betragtes som et såkaldt yngre rigsmålstræk.

Pransler Seler

Kråsbasse En klodset person

Pøle Fare frem

Moget (udtales ’måwet’)

Beskidt eller snavset

Heffel Kvinde uden

orden i sagerne O dowdi På druk

Støwt Trillebør

Vommel Ulækkert

Sinne Langsom

Dafte Storsnudet

Jamsk Træt/Sløj

MollRegnbyge

Gribbenollike Arrig, grim kvinde

Stride Kaste

Leifig Godt, rart eller fint

Gilke Bevæge sig, rokke, slingre i sammenføj

ningerne

DialekternesDanmarkskort

ØstjyskI Østjylland udtales ord som ’skov’ og ’tog’ helt uden stød, mens man lægger stød på ’lør’ i ’lørdag’. ’Også’ udtales i Øst-jylland som ’å’. Deraf den århusianske klas-siker ’igå’ (ikke også).

VestjyskI Vestjylland er det normalt at sløjfe navne ordenes endelser og erstatte dem med et ’æ’ foran ordet. Fx bliver ’huset’ til ’æ hus’. I Vestjylland erstatter man typisk ’v’ med ’w’. ’Drukne’ udtales fx ’drown’. Det giver ofte et lidt engelsk præg.

SønderjyskSønderjysk er blottet for stød. Endelsen -gt erstat-tes med -cht, hvilket giver et tysk præg. ’Nægte’ bliver til ’næchte’ og ’be-søgte’ bliver til ’besøchte’.

NørrejyskMange nordjyder, især de ældre, udtaler h’et foran ord som ’hjem’, ’hvis’ og ’Hjørring’. Tryksvage e’er har det med at forsvinde i det nordjyske. F.eks. siger man ’pos’ og ’betal’ i stedet for ’pose’ og ’betale’. Mange steder i Jylland, men især oppe nordpå, siger man ’hans’ og ’hendes’ i stedet for sin. ’Han er glad for hans arbejd’.

FynskPå fynsk er der totalt fravær af blødt d. F.eks. udtales ordene ’modig’ og ’stædig’ med hårde d’er.

SydømålLigesom i Sønderjylland er vi her syd for stødgrænsen. Sproget er helt blottet for stød. I resten af landet bruger man stød til at lægge to vidt forskellige betydnin-ger af ord som ’maler’ og ’taget’.

SjællandskKraftige stød er noget af det, der kendetegner sjæl-landsk. Det kan f.eks. være ’dag’, der på sjællandsk bliver til ’da-a’ og ’sådan noget’, der bliver til ’så-noget-t’.

Æblefis Æbleskrog

AmagermålRummer både træk, der pe-ger østpå mod bornholmsk og skånsk og vestpå mod sjællandsk. Ofte udelades ’r’ i ord som ’barn’, som kom-mer til at hedde ’ban’.

Pangel Noget, der er

kludret

45

KO

RT

: ME

TT

E F

UN

CK

kommer hjem, forventes det, at man sta-dig kan slå over i det sønderjyske.«

Som dialektforsker har hun arbejdet en hel del med sin egen hjemstavn. Sønderjyl-land er nemlig en speciel historie, når det

drejer sig om dia-lekter. Regionen er et af de få steder, hvor dialekt stadig bruges, også blandt nogle unge menne-sker. Ingen andre danskere dyrker det lokale sprog så meget som sønder-jyderne. Den om-skiftelige tilvæ-

relse, regionen har ført under henholdsvis dansk og tysk flag, har sandsynligvis været med til at forstærke dialektens betydning og sikre dens overlevelse.

Men selv i Sønderjylland har dialekten det svært, fortæller Malene Monka. »Der må være en eller anden form for nødven-dighed eller naturlighed i det, og den er der ikke nødvendigvis særlig mange steder i Sønderjylland i dag.«

Når der ligger et lille forbehold i Ma-lene Monkas vurdering, skyldes det, at hun netop nu er i gang med at undersøge dia-lekttræk hos unge sønderjyder, og det vi-ser sig, at nogle af dem faktisk bruger en del dialekt i hverdagen og opfatter sig selv som dialekttalende. Men det er altså und-tagelsen, der bekræfter reglen.

En stemme fra fortidenFor nylig fandt denne skribent en hjemme-videooptagelse, som jeg ikke havde set i mange år. Jeg er 13 år på optagelsen, der stammer fra min mormors dagligstue. Med rystende hænder holder min lillesøster ka-meraet, mens jeg fortæller en vittighed.

Det var en chokerende oplevelse at gense videoen efter mange år. Ikke så me-get på grund af den ikke særlig sjove vittig-hed, men på grund af gensynet med ham

det Sønderjyden styrede han i 1962 mod hovedstaden og større udfordringer:

»Det med sproget var svært for mig, specielt da jeg senere blev vært på TV Avi-sen. Jeg manglede jo stød i mit sprog. Og når man er vokset op med at tale uden stød, er det altså ikke noget, man bare lige lærer. Jeg var nødt til at have en stor be-vidsthed om sproget. F.eks. var der simpelt-hen nogle ord, jeg bevidst undgik at sige, når jeg var på skærmen,« fortæller han.

København sætter dagsordenenDen unge journalists bevægelse fra provin-sen til hovedstaden indkapsler fint fortæl-lingen om, hvorfor de danske dialekter har det så svært. København sætter dagsorde-nen, og der er ikke et særligt stort spille-rum for andre måder at tale på, forklarer dialektforsker Malene Monka:

»I Danmark er sproget ekstremt stan-dardiseret, og det har givet os det, vi for-skere kalder for ’dovne ører’. Stort set alle de udtaler, der opfattes som korrekte eller neutrale, udspringer fra København, og det giver en helt anden sprogforståelse

end i et land som Norge, hvor der blandt andet er en officiel politik om, at 20 pro-cent af al radio og tv skal være på dialekt. Mange danskere hører meget sjældent no-gen, der taler væsentligt anderledes end dem selv. Derfor skal der heller ikke ret me-get til, før vi synes, noget lyder underligt – eller at vi ligefrem bilder os selv ind, at vi ikke kan forstå det.«

Jeg besøger Ma-lene Monka på hendes kontor på Islands Brygge. På Køben-havns Universitet sid-der hun og forsker i danske dialekter flere hundrede kilometer fra sin egen hjem-stavn. Malene Monka er nemlig også fra Sønderjylland. Og hun kan skam stadig »snakke ’æ sproch’«:

»Det bliver jeg jo spurgt om, hver gang jeg kommer hjem. Folk har fuld respekt for, at man er flyttet et andet sted hen for at forfølge sine muligheder, men når man

»Man risikerer, at man amputerer væsentlige sider af sin personlighed, hvis man ikke fastholder forholdet til hjemstavnen.«KNUD SØRENSEN, FORFATTER

Bornholmsk På bornholmsk udtales et langt u som y, hvilket giver et svensk præg. ’Ude’ siges ’yte’. Bornholmsk har som den eneste danske dialekt stemte s’er på nogle ord. Fx siges ’glas’ som ’glaz’. Foran i, e, æ, y, ø har ældre bornholmsk en særlig j-agtig udtale af g og k. ’Gennem’ bliver fx til ’jennem’, og ’kedelig’ bliver til ’tjedelig’.

Førder Tilflyttter,

ikkebornholmer

Krakkaballra Meget snakkende

Dolsa Doven, smølende

Bella Børn

Jylkat Pindsvin

46 BRIEF juni ‘16

den 13-årige knægt, der taler til mig på op-tagelsen. Han taler ærkejysk. Det er en Sil-keborg-dreng, der taler på den video. Og jeg er ikke længere en Silkeborg-dreng, men som Hans-Georg Møller en mand, der som ung søgte mod hovedstaden – og et andet sprog.

Videoen gjorde mig flov. Hvor latterligt det end lyder, kan jeg her midtvejs i livet stadig blive pinligt berørt over, at jeg en-gang har talt midtjysk. Jeg er ikke den ene-ste, der har det sådan. Undersøgelser viser nemlig, at folk, der stadig taler dialekt, bliver vurde-ret mere negativt. De fremstår dummere, mere sløve og usikre end folk, der taler københavnsk el-ler rigsdansk. Også blandt dem, der selv stammer fra områder, hvor der tales dialekter.

Det er noget, Malene Monka også er stødt på i de hundredvis af inter-views, hun som forsker har gennemført med danskere i alle aldre. Begreber som stolthed og flovhed vender folk ofte tilbage til, når de skal sætte ord på hjem-stavnssproget. For nogle bliver det en dyd at holde fanen højt. De danner foreninger og laver hjemmesider og verdensmester-skaber og vedkender sig arv og gæld. For andre bliver det noget, man er på flugt fra.

Sidste udkald Forfatteren Knud Sørensen har i en men-neskealder skrevet med Limfjordsøen Mors som omdrejningspunktet for sit for-fatterskab. I en kronik i Jyllands-Posten skrev den nu 88-årige forfatter i 1997:

»Samfundet bliver ikke nødvendigvis dårligere af, at der ikke er dialekter. Men der er nogle konsekvenser. Der forsvinder noget diversitet i vores samfund.«MALENE MONKA,DIALEKTFORSKER

Alle talesprogsformer eller sproglige variatio-ner, som forbindes med et bestemt sted eller en bestemt gruppe af mennesker, kan betrag-tes som dialekter. Dialektforskerne skelner mellem tre over-ordnede grupper af dialekter i Danmark: jysk, ømål og bornholmsk. Jysk har fire overordnede

grupper: nørrejysk, vestjysk, østjysk og sønder-jysk. Ømål har amagermål, sjællandsk, sydømål og fynsk. Disse kan igen inddeles i undergrup-per som eksempelvis østfynsk, vestfynsk osv. Der findes ikke nøjagtige tal på, hvor mange dialekter der har været i Danmark, og hvor mange der findes i dag.

»Man risikerer, at man amputerer væ-sentlige sider af sin personlighed, hvis man ikke fastholder forholdet til hjem-stavnen og dermed også til sit sprogs ud-spring og erkender, at dette oprindelige sprog er nødvendigt som indre sprog.«

I samme kronik accepterer forfatteren dog præmissen om, at det selvfølgelig er nødvendigt for nye generationer at begå sig godt på de sprog, flertallet taler. Først urbaniseringen og siden globaliseringen har sat den dagsorden. Og netop her ligger

nok den vigtigste nøgle til forståelsen af dialekternes forsvinden, forklarer Ma-lene Monka:

»Når folk flytter fra ét sted til et andet og lægger dialekterne bag sig, hand-ler det også om, at vi mø-der en social forventning hos omgivelserne. Uanset hvor godt man nu kan lide at tale sønderjysk, så får man det altså svært i Kø-benhavn, hvis man forsø-ger at føre samtaler med andre på den måde. Vi mennesker har altid været gode til at tilpasse os hin-andens forventninger, og

det er præcis det, der sker her.« Dialekter trives og bevares bedst i luk-

kede kredsløb, og som en naturlig konse-kvens har de det svært i en globaliseret verden. Og der ligger måske også forkla-ringen på, at netop Danmark træder frem som et særligt standardiseret land, når det gælder sproget. Ifølge dialektforskere kan nogle af årsagerne findes i andels- og høj-skolebevægelserne. I Danmark blev de små sluttede cirkler ret tidligt i historien brudt på grund af disse bevægelser. Da

bonden ikke længere bare kunne passe sit eget, men måtte samarbejde med folk fra andre områder og tage til møder i andels-bevægelsen, måtte han også begå sig sprogligt i nye sammenhænge. Og når danskerne tog på højskole, mødte de en verden, hvor oplysning var vejen frem, og hvor man i hvert fald på nogle højskoler så ned på de lokale dialekter. Her blev dialek-ten set på som et trællemærke, man måtte lægge fra sig.

Måske spøger tanken om trællemærket stadig i dag. Måske var det den, der fik Niels Hausgaard til at begynde at synge tekster med et rigsdansk udtryk. Måske var det den, der fik Hans-Georg Møller til at raffinere sin udtale og fremstå så kor-rekt på skærmen. Og måske er det i den, jeg skal finde forklaringen på den flovhed, jeg kan få ved at gense en videostump med mit 13-årige jeg.

Det er store kræfter, dialekterne er oppe imod. Menneskets evige kamp for at blive accepteret. Og globaliseringen som et spejlæg, ingen kan løfte fra panden og lægge tilbage i æggeskallen igen. Nogle er nostalgiske omkring det og føler, at noget vigtigt er ved at gå tabt. Andre har et mere nøgternt syn på det. Det gælder blandt an-dre den nordjyske entertainer Niels Haus-gaard, som tidligere har sagt:

»Når dialekterne forsvinder, er det, fordi et samfund ændrer sig, og det er, hvad der sker i disse år. De unge er lige-glade. Det er de ældre, der savner dem.«

Også Malene Monka har et afklaret og afslappet syn på udviklingen:

»Det er romantisk at forestille sig, at man kan bevare dialekterne, og det er hel-ler ikke sikkert, at vi skal det. Samfundet bliver ikke nødvendigvis dårligere af, at der ikke er dialekter. Men der er nogle konsekvenser: Der forsvinder noget diver-sitet i vores samfund, det bliver sværere at vise, hvor vi kom-mer fra, og måske får vi også endnu mere dovne ører.« Igå?

Hvad er dialekt?

47

»Vi sigter efter månen. Og det virker for os,« siger administrerende direktør for værktøjsfabrikanten Thürmer Tools i Hvidovre Erick Thürmer.

Virksomheden fra 1898 var i dyb krise tilbage i 2014, da direktøren som fjerde-generationsejer tog over. På det tidspunkt var Thürmers specialbor og testværktøjer uønsket hos grossi-sterne – smidt ud faktisk. Udvikling var ikke-eksisterende, og risikoen for konkurs var til at tage at føle på.

Teknologiens fart kræver, at virksomheder kan skifte spor på hidtil uset vis, hvis det ikke skal gå dem som Kodak, Nokia og Blockbuster. Disruption slår virksomheder ihjel på striber. Så hvordan overlever man? Vi har spurgt tre danske virksomheder og begynder i Hvidovre, hvor en dansk værktøjsfabrikant har valgt en radikal løsning.

AF KAREN WITT OLSEN

RUPTIONELLER FORSVIND

SKIFT SPOR

DIS

DISRUPTIONNår nye teknologier eller

forretningsmodeller forandrer et marked så hurtigt, at

de eksisterende virksomheder ikke kan nå at tilpasse sig de nye markedsvilkår og

derfor blive udkonkurreret.

Begrebet stammer oprindeligt fra den amerikanske professor

Clayton Christensens bog The Innovator’s Dilemma – When

New Technologies Cause Great Companies to Fail, 1997.

Erick ThürmerCEO, Thürmer Tools

Erick Thürmer besluttede at ’disrupte’ sig selv og satse stort på 3D-print af værk-tøj. En teknologi, som på sigt vil udrydde den traditionelle produktion af værktøj, der i generationer har været Thürmer Tools’ kerneforretning. Men so be it, tænkte direk-

tøren. »Jeg kannibaliserer mig selv inde-

fra, ud fra ideen om, at jeg er den bed-ste til det. Hvis ikke jeg gør det, gør nogle andre det for mig. Og jeg vil være en del af fremtiden,« siger han.

Fortid og fremtid Øverst et bor fra

Thürmer fræset på traditionel vis, nederst

en 3D-printet version.

48 BRIEF juni ‘16

I dag, to år senere, har Thürmer Tools forøget omsætningen med 25 procent. Af konkurrencehensyn oplyser direktøren ikke tallet, men fortæller gerne, at han har to verdenspatenter til en forventet værdi at mange millioner kroner – at grossisterne har taget hans pro-dukter tilbage og kåret dem til nogle af de mest innovative. Og at nye kunder står i kø.

»Grundfos, Lego og Airbus ringer og vil samarbejde. Mærsk, Mercedes Benz og Audi har lagt ordrer ind. EU’s største forsk-ningsprogram, ’Horizon 2020’, og DTU har henvendt sig om forskningsprojekter. Det er gået ekstremt stærkt,« siger han.

Erick Thürmers filosofi for den radikale omstilling af den traditionelle værktøjs-producent og dens 25 medarbejdere har været at gennemføre en tilsyneladende umulig omstilling. Afgørende for metoden

er at omgive sig med medarbejdere, der har Pippi Langstrømpe-indstillingen: Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sik-kert godt. Også selvom det ikke har været uden omkostninger.

»90 procent af medarbejderne fra 2014 er sagt op eller er selv gået. Jeg forventer, at alle her tænker ’ja – det er muligt, det skal vi’. Derudover for-venter jeg, at alle kommer med mindst én god ide på vores måned-lige strategiseminar eller skriver en side om, hvorfor de ikke gør det. Og det gælder alle – ikke bare ph.d.er og designere, men også elever, maskinarbejdere og lagerfolk,« siger administrerende direktør Erick Thürmer.

Hvordan får man ideen?På den anden side af Atlanterhavet hos søgemaskinegiganten Google er man gået et skridt videre for at sikre,

at de gode ideer har de rette vækstbetin-gelser. I X (tidligere Google X) arbejder flere hundrede mennesker i deres egne bygninger væk fra hovedkvarteret i Cali-fornien, og det var herfra, blandt andet de selvkørende biler blev offentliggjort i 2010.

X arbejder også med Project Loon, der er balloner i stratosfæren, der kan levere internet til svært tilgængelige egne. Google Concact Lens arbejder med kon-taktlinser, der kan måle f.eks. blodsukker i tårer. Og Project Wing tester droner til pakkelevering. Et projekt med rum-eleva-

torer er p.t. lagt på is, indtil der findes materi-ale, der er stærkt nok til at bære kabler mellem Jorden og rumstationer.

Målet med projek-terne i X er – i al beske-denhed – at forbedre ver-den og millioner af

52 %af virksom-

heder på Forbes’ 500-liste

er forsvundet siden 2000. Yngre

og yngreGennemsnitsalder på de 500 største børs-

noterede amerikanske virksomheder:

1960: 60 år2000: 12 år

»Jeg kannibaliserer mig selv indefra, ud fra ideen om, at jeg er den bedste til det. Hvis ikke jeg gør det, gør nogle andre det for mig. Og jeg vil være en del af fremtiden.«

49

menneskers liv. Chefen, Eric ’Astro’ Teller, bliver kaldt Captain of Moonshots på grund af sin tilgang med at satse højt.

»Når man sigter efter månen, er der ikke tale om trinvis forbedringer af noget eksisterende. Man gør noget radikalt an-derledes, og der er kun en mikroskopisk chance for, at det kan lykkes. Hvis det gør det, vil det revolutionere verden, og det har en meget bedre chance, hvis tilgangen er, at det er muligt, selvom man endnu ikke ved hvordan.«

Hos Falck Danmark A/S er det it-direk-tør Torben Rubergs ansvar, at ambulance-virksomheden med de i alt 34.000 medar-bejdere i 45 lande og en omsætning på 14 milliarder kroner til stadighed får de gode digitale ideer, der sikrer kon-cernens fremtid. Han mener, at ’det rette mindset’ er vigtigere end teknologi og strategi.

»Mindsettet skal være kon-stant åbent og opsøgende. Jeg

Torben RubergCTO, Falck Danmark A/S

RUPTIONDIS

kalder det ’de åbne øjnes taktik’,« siger han.

I Falck-regi hedder disse åbne øjne ’Group Digital Business Development’ (GDBD) og er it-direktørens opfindelse fra 2014, da disruption for alvor blinkede på alle management-radarer. Konkret er det tre medarbejdere uden ansvar for at holde et budget, tjene penge eller deltage i den

daglige drift, og prioriteringen af deres opgaver aftales med direktionen.

»De her tre personer har det særlige innovative mindset. De

tænker muligheder og ser ny tek-nologi som værktøjer. De er næ-sten digital natives. Deres incita-

ment er forandring – ikke bevarelse. Men deres arbejdsform er ’fast to failure’ og ’kill your darlings’,« forklarer Falcks it-di-rektør.

Lige nu holder GDBD blandt andet øje med, om Falck kan bruge droner i forbin-delse med brandslukning. De ser på gami-fication af sundhed på arbejdspladsen, en slags hotels.com – booking-app – for fysio-terapeuter, selvkørende biler i forhold til ambulance- og autohjælp samt robotter og telemedicin.

»Vi er i dag en meget stor og ret analog butik med mange biler og mennesker. Vi er også markedsleder og derfor altid i fare for at blive løbet over ende af de mere sultne.

Virksomhedsgiganter, der forsvandt Nokia u Engang verdens største producent af mobiltelefoner Blockbuster u Engang verdens største udlejer af videofilm og -spil Kodak u Engang verdens største producent af kameraer, film, fotopapir, alt til fremkaldelse

Brancher, der er stærkt reducerede (og hvem der truer dem)

uRejse- bureauer

AHotels.com ABooking.com

AMomondo

uBog- handlere AAmazon ASaxo

uTele- selskaber ASkype AWhatsApp

AMessenger

uKabel- tv

ANetflix AHBO

uPrint- og tv-annoncer

AGoogle AFacebook

uPapir- aviser AOnlinemedier

uPlade- butikker AiTunes ASpotify

uBank- filialer

AMobilbank

50 BRIEF juni ‘16

gpskompas

kameravideoafspiller

diktafonvækkeur

skridttællerpulsur

musikafspillerpapirkalender

cd-afspiller

Uber A taxaer og bilproducenter

AirBnB A hoteller, Bed & Breakfast, vandrehjem

Googles selvkørende biler A taxaer, bilproducenter, DSB

GoMore A bilforhandlere, DSB

Nemlig.com A supermarkeder

Dinero A bogholdere

Christian Philip MorganMediedirektør, TDC

Men jeg betragter de store teknologiske omvæltninger, der er på trapperne, som en mulighed for Falck for at blive endnu skar-pere,« siger Torben Ruberg.

It-direktør Torben Ruberg har med vilje valgt, at disruption-teamet, GDBD, er pla-ceret på kanten af Falck-organisationen. Langt nok væk til at få ideer. Tæt nok på til hjælpe med at sikre arvefølgen – men ikke formøble arven.

Virksomheden beskytter det eksisterendeTre globale virksomheder, der satte arven over styr og afgik ved en pludselig død, er Nokia, Kodak og Blockbuster. Når de for-svandt så hurtigt, var det blandt andet, fordi de ikke tog ny teknologi alvorligt, og deres bedste ideer ikke kunne komme frem, forklarer digital rådgiver og medejer af kon-sulenthuset Dare Disrupt Anders Hvid.

»Det er næsten umuligt for de helt store virksomheder at disrupte sig selv. De har et

naturligt fokus på deres nuværende posi-tion, deres nuværende kunder og marke-der. Bureaukratiet tager over, og virksom-hedens ’organisatoriske immunforsvar’ beskytter det eksisterende ved at slå nye ideer ihjel,« siger han.

En af Danmarks store virksomheder, der har mærket et solidt pres som følge af ny og hurtigt voksende teknologi, er TDC Group. Tv-udbyderdelen af telegiganten har måttet sande, at streaming af film og tv-serier fra f.eks. Netflix og HBO nåede at hapse en stor del af danskernes under-holdningstid og -budget, inden TDC fik sadlet om og blandt andet givet tv-kun-derne mulighed for større valgfrihed.

»Vi var lidt sent på den i forhold til at tage truslen fra streaming helt alvorligt. Det gør vi nu og fremadrettet. Udefrakommende streamingtjenester er en stor udfordring for os og kommer på sigt også fra

andre kilder, som f.eks. Spotify, Instagram, Snapchat og sågar Nike,« siger mediedirektør i TDC Christian Philip Morgan.

Han forklarer, at TDC i dag arbejder med to tilgange til udvikling: et arms-længde-princip, hvor en afdeling eller op-købt virksomhed, der ikke ligger tæt op ad kernevirksomheden, som f.eks. betting-butikken Bet25, får lov til at vokse uden for meget involvering. Eller ved at om-favne og inkorporere f.eks. Blockbuster onlinefilmleje og -køb, der er en del af TDC’s onlinebrands.

En undersøgelse fra Dansk Industri vi-ste sidste år, at bare 12 procent af de ad-spurgte virksomheder mente, at de i høj

eller meget høj grad selv vil kunne handle disruptivt inden for de næste fem år. Til trods for at hver fjerde virksomhed sva-

rede, at de havde oplevet disrup-tion inden for de seneste fem år og forventede at opleve det igen.

Når én overtager mange

Forretningsmodeller, der forsvandt eller mistede alvorligt terræn med iPhone/smartphone:

Hvem udfordrer lige nu?

51

et nyt begreb, men i dag går det stærkt på så mange områder, at det kan være svært at følge med, også mentalt.

Taxabranchen, hoteller, advokater og bilindustrien er udsat for disruption i disse år. Er ingen brancher fredet?Det korte svar er nej. Vi taler her om digitalise-rede servicer. Deres styrke er, at de ikke har et produkt som et hotelværelse eller en taxa. De har deres software og algoritmer. Men de ejer ikke selv bilerne eller hotellerne og har derfor ikke udgifter til dem. De tager en uudnyttet ka-pacitet, nemlig vores værelser og vores biler, og deres algoritmer sørger for, at f.eks. Airbnb eller Uber fungerer. De nye virksomheder er deres software, og det er et andet produkt, end vi er vant til at se.

Hvordan kan virksomheder uden erfaring eller historik revolutionere en hel branche?

Fordi de har et helt andet mindset og tilgang. De tager en service eller et produkt, og så vurderer de, hvordan de

kan gøre det billigere, bedre og mere tilgængeligt for kunden. Og det

kan man gøre ved at digitalisere og producere en app til en mo-biltelefon, så vi alle har adgang til et produkt eller en service. Jeg kan ikke komme i tanke om en dansk virksomhed, hvor man ikke ved at digitalisere kan gøre det både billigere og nemmere.

Hvorfor ser vi i disse år så mange virksomheder og brancher blive udsat for disruption? På grund af digitalisering, og fordi en lang række teknologier er blevet modnet, så de er gået ind i en eksponentiel vækst. Det gælder eksempelvis kunstig intelligens, sensorer, nanoteknologi og 3D-print. Disruption er ikke

debriefAF HENRIK DENTA

Mange taler nu om selvkørende biler. Og igen synes det at være softwarevirksomheder og ikke bilfabrikker, der driver denne udvikling! En selvkørende bil er jo bare en computer på hjul, så på en måde digitaliserer man bare bilen. Og det kan få store konsekvenser langt ud over bilindustrien. Uber har tilkendegivet, at de vil købe de første 100.000 selvkørende biler. Hvis du ser deres forretningsmodel, så har de jo i dag udgifter til chaufførerne. Med selvkørende biler eliminerer de chaufførerne. Og det vil så igen være med til at disrupte hele bilindustrien, for hvordan kan det blive attrak-tivt at eje en bil, hvis du bare kan »kalde« på en selvkørende bil med en app?

Hvordan tager man som virksomhed bedst kampen op, hvis man er truet af disruption?Man kan vælge at investere i rebellerne. Det er umuligt at disrupte sig selv indefra uden eks-terne ressourcer. Mennesker, der kommer ude-fra, har et andet blik på din organisation og har andre og nye ideer. Man kan lave partnerska-ber med disse startups eller iværksættere, eller man kan opkøbe dem og lade dem operere på kanten af organisationen og innovere ude-fra. Det samme gør eksempelvis Google, der netop laver partnerskaber eller opkøber rivaler, der kan se ideer og muligheder for at digitali-sere og disrupte produkter eller servicer.

Er virksomhederne parate til det?Iværksætterne og startup-virksomhederne er. De etablerede danske virksomheder gør meget for at passe deres kerneforretning, og det skal de også – men de skal også digitalisere og igang med disruptende innovation. Og det er ikke særligt dyrt, i forhold til hvad der er brugt af milliarder af kroner på konsulentrapporter, der anbefaler at skære til, at holde på kernefor-retningen og holde fokus og blive målt og vejet. Det gode er, at det faktisk er meget ligetil. Der er masser af samarbejdsværktøjer og måder at organisere sig på, som er 1.000 gange nem-mere og billigere end det, vi hidtil har oplevet. Jeg synes, det er en fantastisk udvikling, men det kræver, at vi alle er indstillet på at lære hele tiden, og at vi tør lave fejl undervejs.

De nye virksomheder er deres softwareLone Thier er foredragsholder, blogger og konsulent med speciale i disruption. Hun ser i disse år virksomheder uden traditioner eller historik vende op og ned på hele brancher. Og hendes råd er: Samarbejd med rebellerne.

Hør hele interviewet med Lone Thier. Hent podcasten på nordea.dk/brief

tema warren buffett oraklet omaha - brief-magasin.dk · warren buffet pryder sammen med sin...

Documents