temamøde i fredericia 16.8.2011

Temamøde i Fredericia 16.8.2011

Bydelsprojekter og forskningssamarbejdeHvordan sikrer vi viden om hvad der virker?

Adjunkt, Ph.d. Carsten Kronborg Bak

Center for Landdistriktsstudier, SDU, Niels Bohrs Vej 9-10,

6700 Esbjerg, 65-504238, [email protected]

Carsten Kronborg Bak, Center for Landdistriktsstudier 1

Indhold i mit oplæg Lidt om min baggrund og forskningsemner?

Intro: Hvad er social ulighed i sundhed?

Udvalgte resultater fra sundhedsundersøgelsen i Korskærparken (Etnicitet og social position)

Kort introduktion til FELIS-forskningsprojekt (samarbejde med Fredericia Kommune siden 2008)

Perspektiver og muligheder i fortsat forsningssamarbejde?

Carsten Kronborg Bak, SDU - 2

Hvad er social ulighed i sundhed?

73.5 år73.5 år

77.8 år77.8 årForventet levealder:

Uddannelsesniveau: 7-9 år > 13 år

Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark: Juel, K., Sørensen, J.,Brønnum_Hansen, H: SIF 2006

3

Definition af social ulighed i sundhed

Carsten Kronborg Bak, SDU 4

Ulighed i sundhed er potentielt undgåelige forskelle i sundhed mellem grupper af mennesker, der er forskelligt stillede socialt

set. Disse forskelle placerer systematisk socialt udsatte

grupper i en yderligere sårbar sundhedsmæssig situation

Social ulighed i sundhed drejer sig grundlæggende om:

1. En social gradient i sygdomsbyrden

- hvor sygdomsbyrden falder jævnt med stigende uddannelse og indkomst

2. En tung sygdomsbyrde for socialt udsatte personer

- hvor sygdom er både årsag til og resultat af social udsathed (marginalisering mm)


Hvad er social ulighed i sundhed?

Jo mere uddannelse og socioøkonomisk status, desto sundere

Jo mindre uddannelse og socioøkonomisk status, desto mere sygdom og tidligere død

Citat Bertel Harder

”De fleste danskere vil i dag leve længere og leve et sundt liv. Men det er ikke tilfredsstillende, at vi på trods af at være et af de mest lige lande i verden, fortsat ser, at det er en social slagside i forhold til sundhed selv om vi har fri og lige adgang til sundhedsvæsenet.

Mens det store flertal af befolkningen lever sundere og længere, er der et mindretal, hvor levetiden kun øges i mindre grad. Det er det jeg kalder ulighed i sundhed, og det er det, vi bør modvirke ved at differentiere og fokusere vores indsatser, så vi sigter mere præcist

på de grupper, som ikke umiddelbart tager vores sundhedsbudskaber til sig”

Kilde: Indenrigsministeriets hjemmeside 2011


Skøn over de samfundsmæssige byrder ved KOL

• Fravær på arbejdsmarkedet på grund af førtidspension eller sygedagpenge?

• Stort medicinforbrug?

• Hjemmehjælp og hjælpemidler?

• Samfundsmæssige produktionstab ved for tidlig død?

Tab af livskvalitet

Sorg for patienten og de pårørende

Kilde: DSI rapport: ”Omkostninger ved behandling af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)”. Lone Bilde & Anders Rud Svenning. 2004

Hvad koster en KOL – patient?

Førtidspension:13.066 kr./mdr. pr. pers156.792 kr./årligt. Pr. persca. 50 får førtidspension i

Fredericia pga. KOL/årligt 7,8 mio. kr. pr. år

Hjemmehjælp:180.000 kr./årligt. pr. persSygedagpenge:En borger på syge-dagpenge

koster 153.400 kr./årligtSygehusudgifter: 50.000 kr. pr. KOL-patient årligt

Ofte stresset – socialt udsatte personer

Carsten Kronborg Bak

SUSY-2005

Den voksne befolkning

Kontanthjælps-modtagere

Førtids-pensionister

Arbejdsløse m. kort eller ingen uddannelse

Svar i alt

2005 10,7 % 17,8 % 8.0 % 7,3 % 10.532

2000 9,8 % 13 % 7,4 % 5,4 % 12.213

SUSY-Udsat

Total Sindslidende Hjemløse Fattige SUSY-2005

2007 25,3% 36,5 % 26,5 % 55, 8% 9,3 %

Antal svar i alt 1290

10

Socialt udsattes helbred


Mange faktorer spiller ind

Carsten Kronborg Bak, SDU - Sundhedsfremme 12

Hvad betyder mest for ulighed i sundhed –

Etnicitet eller sociale position i samfundet?

Undersøgelse i Korskærparken

Carsten Kronborg Bak, SDU - Sundhedsfremme 13

Selvvurderet helbred, etnicitet og social position i boligområde

Formål:

At undersøge sammenhængen mellem selvvurderet helbred, etnicitet og social position i (udsat) boligområde i Danmark hvor en relativ stor andel af beboerne har anden etniske baggrund end dansk

Data og metode:

404 svar fra sundhedsundersøgelsen i Korskærparken

29 % af svarene fra beboere med anden etnisk baggrund end dansk (langt de fleste fra ikke-vestlige lande)

Statistiske analyser:

Måling af ”social position” ud fra ressourceindex

Logistiske regressionsanalyser

Resultater: Vores analyser kunne ikke påvise en signifikant sammenhæng mellem etnicitet og at have et dårlig/meget dårlig selvvurderet helbred

Derimod viste resultaterne en stærk sammenhæng mellem antal ressourcer (indkomst, uddannelse mv.) og selvvurderet helbred.

Vores resultater peger på at etnicitet IKKE udgør en forklaring på forskelle i selvvurderet helbred og går imod de generelle konklusioner om at etnicitet spiller en afgørende rolle for sundhed.


Index til måling af social position


Resultater


(1)Spørgsmål…??

temamøde i fredericia 16.8.2011

Documents