tematikker for kommuner i region midtjylland › wp-content › uploads › 2018 › ... ·...

Støttet af

Tematikker for

kommuner i Region

Midtjylland

1

INDHOLDSFORTEGNELSE

Velkomst af Søren Bernt Lindegaard, Projektleder, CLEAN……………………….………….3

Tematikker i Kommunepuljen………………………………………………………….……….…4

Kommuneprofil: Aarhus Kommune…………………………………………………….………...6

Kommuneprofil: Favrskov Kommune………………………………………………….…………7

Kommuneprofil: Hedensted Kommune………………………………………………….……….8

Kommuneprofil: Herning Kommune……………………………………………………….……..9

Kommuneprofil: Holstebro Kommune………………………………………………...….…….10

Kommuneprofil: Horsens Kommune…………………………………………………...…….…11

Kommuneprofil: Ikast-Brande Kommune………………………………………………..….….12

Kommuneprofil: Lemvig Kommune……………………………………………………….…….13

Kommuneprofil: Norddjurs Kommune…………………………………………………………..14

Kommuneprofil: Odder Kommune………………………………………………………………15

Kommuneprofil: Randers Kommune……………………………………………………………16

Kommuneprofil: Ringkøbing-Skjern Kommune………………………………………………..17

Kommuneprofil: Samsø Kommune……………………………………………………………..18

Kommuneprofil: Silkeborg Kommune …………………………………………………………..19

Kommuneprofil: Skanderborg Kommune………………………………………………………20

Kommuneprofil: Skive Kommune……………………………………………………………….21

Kommuneprofil: Struer Kommune………………………………………………………………22

Kommuneprofil: Viborg Kommune………………………………………………………………23

Case: Holstebro Kommune – Screening af bygninger………………………………………..25

Case: Ringkøbing-Skjern – Grøn rådgivning…………………………………………………..27

Case: Nomi4S – Tværkommunalt samarbejde………………………………………………..28

Case: Randers Kommune – Big data og materialebank……………………………………..30

Case: Favrskov Kommune – Upcycling af bygninger og bedre udnyttelse af kommunens

kvadratmeter………………………………………………………………………………………32

Case: Genbyg Skive – afdækning af forretningspotentiale ved implementering af cirkulært

økonomiske principper i nedrivning……………………………………………………………..34

2

Kommune rapport

Circularity City

En kortlægningsrapport over Region Midtjyllands kommuners aktiviteter inden for

cirkulær økonomi. Skrevet på baggrund af ca. 30 interviews med repræsentanter fra

18 kommuner i Region Midtjylland – med formålet at indsamle viden om

kommunernes erfaringer inden for cirkulær økonomi.

3

Kære læser

I projektet Circularity City, som er en del af Region Midtjyllands satsning inden for

cirkulær byinnovation, er målet at skabe grønne og cirkulære forretningspotentialer

for danske virksomheder, både nationalt og internationalt samt at løfte regionen, som

førende indenfor cirkulær økonomi.

For at det kan lykkes er vi nødt til at arbejde på mange fronter – 1) identificere og

fjerne barrierer, 2) finde og udnytte muligheder, 3) arbejde på at øge efterspørgslen

efter cirkulære løsninger og 4) styrke virksomhederne gennem sparring, facilitering

og et skarpt fokus på at sammensætte nye værdikæder.

Denne rapport fokuserer dog primært på efterspørgselssiden og særligt på

kommunernes centrale rolle i at øge efterspørgslen. Overordnet set har vi spurgt

kommunerne om nuværende erfaringer, fremtidige målsætninger, konkrete

projektidéer samt deres input til, hvordan vi sikrer vidensdeling på tværs af

kommunegrænser.

På vores vej har vi mødt en inspirerende vilje til at arbejde ind i den cirkulære

dagsorden. Det har vi, fordi de fleste kan se fordelene ved den cirkulære tankegang

og forretningsmodel – bedre udnyttelse af ressourcer, gennemtænkte løsninger,

mindre forurening og økonomiske gevinster.

Kigger vi på det globale perspektiv, står vi i Danmark med en unik mulighed for at

sætte markante aftryk og høste store gevinster, som vi tidligere har gjort med fx

vedvarende energi. Vi er langt hen ad vejen i besiddelse af alle de delkomponenter,

der skal til for at skabe en ægte cirkulær økonomi. Dét, vi mangler, er erfaring,

veldokumenterede cases og best practices – hvilket netop er de parametre, vi vil

arbejde med at udbrede i Circularity City.

Nedenfor præsenteres kommunerne én for én med stamdata og beskrivelse af

kommunens hidtidige erfaringer. Yderligere kan du se en kvantitativ indikator for,

hvilke områder kommunen har erfaringer med, og hvilke områder de gerne vil være

med til at videreudvikle. Måske du kan bruge indikationerne som værktøj til at finde

nye, relevante samarbejdspartnere.

Yderligere kan du lade sig inspirere at en række udvalgte cases fra forskellige

kommuner i regionen.

På vegne af konsortiet vil vi gerne byde jer god læsning.

Søren Bernt Lindegaard

Projektleder, CLEAN

4

Som en del af projektet åbner vi 4 gange for en

Kdkdfkkdfkdf

kfkskfkfkommune.

• • •

• • •

Som en del af projektet åbner vi 4 gange for en

kommunepulje, hvor kommuner kan søge støtte til

cirkulære projekter i deres kommune.

Der arbejdes her med følgende 6 temaer:

Genanvendelse af byggematerialer (privat marked): når

materialer fra byggeriet bliver genanvendt til nye formål, f.eks.

tegl, mursten, beton, ledninger, metaller. Dette tema er rettet mod

affald fra byggeriet, og dermed det private marked. Der er her tale

om en meget direkte genanvendelse af restprodukter fra byggeri

og nedrivning. Målet er at skabe et marked for flere

genanvendelige materialer end beton og mursten som er

etablerede genanvendelsesmarkeder.

Certificeringer og relevant uddannelse:

efteruddannelse/certificering af Håndværkere, entreprenører,

bygningskonstruktører og lign. Vil man implementere cirkulære

principper er det essentielt at der også findes

håndværkere/nedrivere, arkitekter og andre relevante faggrupper

der kan løse opgaven

Udbud: Kommunen som efterspørger af Cirkulær økonomi. Her

kan både være tale om byudviklingsprojekter som ønskes

etableret med cirkulære principper, kommunen selv som bygherre

eller et samspil med entreprenører der opfører byggerier i

kommunen. Fokus på hvordan der stilles krav og hvordan det

sikres at de efterspurgte løsninger også implementeres i

virkeligheden.

Upcycling af bygninger: når allerede eksisterende bygninger

effektiveres og optimeres. Det handler om at forlænge levetiden

på den eksisterende bygningsmasse fremfor at rive ned eller

bygge nyt.

Genanvendelse af affald (kommunalt marked): når affald

genanvendes til nye materialer. Her er fokus på den kommunale

affaldshåndtering, og en afsøgning af mulighederne for at

genanvende en større del af affaldet. F.eks. plast, metal, træ eller

andet. Kan der skabes samarbejde som kan give den nødvendige

volumen og forsyningssikkerhed. Eller det kan være samarbejde

med industrielle designere eller underleverandører til

byggebranchen.

Engagering af erhvervsliv: samarbejde mellem kommunen og

det lokale erhvervsliv. Kan kommunen hjælpe virksomhederne

med at identificere de cirkulære muligheder, koble en

virksomheds restprodukter med en anden virksomheds

produktion, skabe nye værdikæder og samarbejder, og

herigennem skabe lokal vækst og arbejdspladser

Andre initiativer: andre cirkulære tiltag der relaterer sig til

byggeri, nedrivning, genanvendelse, processer eller en tredje ting

6

Aarhus Kommune

Aarhus by er, i samarbejde med Region Midtjyllands 18 andre

kommuner, centrum for den prestigefyldte rolle som Europæisk

Kulturhovedstad 2017. 2017 er året for involvering, innovation,

kulturel fordybelse og nok vigtigst af alt, dét at gentænke.

Kulturhovedstadens rolle er at skabe grobund for alternative idéer

og løsninger, hvilket i sig selv er en essentiel del af cirkulær

økonomi.

Aarhus Kommune er, som regionens mest folkerige kommune,

tovholder på mange igangværende initiativer ift. bæredygtighed og

cirkulær økonomi. F.eks. vinderen af Årets Skolebyggeri 2016,

Frederiksbjerg Skole, hvor energioptimering, bæredygtighed og

grønne arealer er de tre essentielle omdrejningspunkter. Dette

kommer bl.a. til udtryk i valget af genbrugte mursten i selve

konstruktionen.

Aarhus Kommune er involveret i opførelsen af en ny

multifunktionsbygning i Gellerup, der bl.a. skal huse Teknik og

Miljø, hvor genbrugte materialer bruges til at styrke bygningens

æstetiske islæt. Yderligere vil inventaret fra det eksisterende

kommunekontor flyttes sammen med selve afdelingen, fremfor at

indkøbe nyt inventar.

Aarhus Kommune er desuden indgået i et samarbejde med

arkitektfirmaet Lendager Group for at forny bygningen, Søsporten

fra 1936, hvor omdrejningspunktet er anvendelsen og

installationen af genbrugsgulve, genbrugssten og genbrugsbeton.

Aarhus Kommune tilstræber dertil at være i stand til at

dokumentere anvendte materialer. Projektet kaldes Genbrug i

Byggeriet, hvor det forsøges at gøre genanvendelseskoncepter

håndterbare for bygherrer, arkitektfirmaer, nedbrydnings – og

nedrivningsfirmer, håndværkere samt andre interesserede.

Hvor engageret ønsker kommunen at være i følgende

aktiviteter?

• • •

Aktuelt indbyggertal:

335.684 indbyggere

Befolkningstæthed:

714,9 indb./km2

Største byer:

Aarhus (264.716 indb.)

Lystrup (10.378 indb.)

Beder-Malling (8.365 indb.)

Kommunerepræsentant(er)

Bente Damgaard Sejersen,

Projektleder, Teknik og

Miljø

Thomas Mikkelsen,

Projektleder, Teknik og

Miljø

Karina Svanborg,

Projektleder,

Klimasekretariatet

7

Favrskov Kommune

”Vi bygger ikke noget nyt, før vi er sikre på, at vi har

udnyttet de kvadratmeter, vi har .” – Michael Ertmann

Favrskov Kommune er en østjysk kommune i vækst. Favrskov

Kommune ikke har en central by, som man oplever det i andre af

landets kommuner, men flere lige store byer.

Favrskov Kommune har en vision om at bruge den

bygningsmasse, de allerede har, fremfor at etablere nyt. Visionen

om at optimere det eksisterende og anvende en bygning til noget

andet end bygningens oprindelige formål kommer til udtryk i de

kommunale tiltag rundt omkring i kommunen.

Et af tiltagene er udnyttelsen af tomme kvadratmeter, hvor f.eks.

en kommunal børnehave blev omdannet til et familiecenter. Et

andet tiltag, hvor en skole havde plads nok til etableringen af et

sundhedscenter. Et, hvor et nyt sundhedscenter blev oprettet på

de tomme kvadratmeter i et af kommunens plejehjem. Favrskov

Kommune stiler efter at implementere fleksible lokaler, hvor

lokalerne kan tilpasses efter behov.

Favrskov Kommune har iværksat en proces, der har skabt overblik

over bygningsporteføljen. Formålet har været at skabe et billede af

de eksisterende bygningers tilstande samt deres udnyttelsesgrad.

Hermed er der skabt et overblik over kapacitetspotentialet,

kommunens bygninger ligger inde med.


aktiviteter?

• • •


47.915 indbyggere

Befolkningstæthed:

88,7 indb./km2

Største byer:

Hadsten (8.093 indb.)

Hinnerup (7.681 indb.)

Hammel (7.005 indb.)


Michael Ertmann,

Afdelingsleder,

Bygningsenheden

8

Hedensted Kommune

”Hedensted Kommunes bygninger er borgernes

huse.” – Michael Laursen

Hedensted Kommune er en produktionskommune i det sydøstlige

Jylland. Mange transportvirksomheder er tilstede på grund af

kommunens placering. Hedensted Kommune har netop afsluttet

det EU støttede ELENA-projekt. Formålet har været at igangsætte

systematiske energibesparelser i de offentlige bygninger.

Hedensted Kommune har bl.a. også beskæftiget sig med ESCO-

projekter. Overvågning og måling af bygningernes energiforbrug

har stor fokus ligesom der opsættes CTS-installationer i mange

institutioner.

Hedensted Kommune har beskæftiget sig med arealoptimering,

hvor børnehaver sammenlægges med skoler og kommunale

lokaler stilles til rådighed for private såvel som offentlige

aktiviteter. Udover de direkte besparelser i form af mindre

opvarmning og drift af færre kvadratmeter, forlænger det også

bygningernes levetid - hvilket på længere sigt skaber større

besparelser. Derudover forsøger Hedensted at engagere sig i

cirkulær økonomi, bl.a. ved at undersøge muligheden for at

kommunens kommende byggerier kan gøres cirkulære. Helt

konkret overvejer kommunen, at et nyt administrationshus i

kommunen skal fungere som fyrtårnsprojekt i kommunen.

Udover udbud og upcycling af bygninger, er kommunen også

interesseret i mere genanvendelse af affald og engagering af

erhvervslivet gennem cirkulær økonomi.


aktiviteter?

• • •


46.524 indbyggere

Befolkningstæthed:

84,4 indb./km2

Største byer:

Hedensted (11.389 indb.)

Juelsminde (3.875 indb.)

Tørring (2.511 indb.)


Michael Laursen,

Leder

Niels Rauff,

Skov- og Landskabsingeniør

9

Herning Kommune

”I Herning Kommune er den gode idé altid

velkommen.” – Anne Marie Muff

Herning Kommune er kendt for deres forankrede

forvaltningskultur, entreprenørskab og holdånd. I Herning

Kommune er den gode idé nemlig altid velkommen.

Herning Kommune forvalter og ejer selv de fleste pleje- og

aktivitetscentre. Skolerne er kommunalt ejede, hvor børnehaverne

er en blanding af selvejende og kommunalt ejede. Kommunen

bevarer altså selv overblikket over de kommunale bygningers

tilstande ift. vedligeholdelse og overvågning af energiforbrug.

Herning Kommune er i gang med et IT-projekt, hvor kommunen

indsamler data på og viden omkring de kommunale bygninger ift.

hvilke materialer, der er brugt hvor. Dette giver anledning til, at

kommunen formår at bevare et struktureret overblik. Gennem

bedre dataopsamling og overblik over bygningerne åbner det

spændende perspektiver for at optimere kommunens arealer

Kommunen efterspørger konkrete cases på cirkulære projekter,

hvortil de også er meget interesserede i fyrtårnsprojekter ang.

cirkulært byggeri. Kommunen besidder dog egne erfaringer med

cirkulære forretningsmodeller, hvor kommunen har gjort en indsats

med at udbyde leasing af genanvendeligt arbejdstøj. Kommunen

udviklede i den forbindelse en model for arbejdstøjets livscyklus

med øje for forlængelse af den samlede levetid samt en generel

vejledning til implementering af cirkulær økonomi i offentlige

indkøbsaftaler.


aktiviteter?

• • •


88.386 indbyggere

Befolkningstæthed:

66,8 indb./km2

Største byer:

Herning (46.873 indb.)

Sunds (4.048 indb.)

Vildbjerg (3.915 indb.)


Anne Marie Muff,

Afdelingsleder

10

Holstebro Kommune

”Vi skaber rammerne for at udvikle og bevare

velfungerende og bæredygtige byer og

landskaber i samarbejde med borgere og

virksomheder.” – Torben Mølgaard

Holstebro Kommune er befolknings – og industrimæssigt i vækst.

En vigtig årsag til det, er kommunens tætte samarbejde med

borgerne, hvor fokus er på at efterleve borgernes ønsker og

dermed optimere lokalsamfundet.

Holstebro Kommune har et bredt sammensat og alsidigt

erhvervsliv, der spænder over virksomheder som Arla Foods,

Vald. Birn A/S og Færch Plast. Mange af kommunens

virksomheder har fokus på bæredygtige løsninger og processer.

I kommune som virksomhed er principperne i cirkulær økonomi et

naturligt valg, der indbefatter fx selektiv nedbrydning af bygninger,

foretaget på baggrund af relevante screeningsskemaer, for at

optimere nedrivningsprocessen fremfor, at fragte materialerne på

deponi. I nedrivningsprocesserne efterstræbes genanvendelse på

selve byggepladsen, fremfor unødvendig transport andetsteds.

Som DN Klimakommune og medlem af Borgmesterpagten er der

også på energisiden- og dermed også på CO2-påvirkningen

fokus på bæredygtige løsninger. Særligt energieffektivitet indgår

aktivt i byggeprojekter og kommunens drift af bygninger.

Kommunen er medejer af NOMI4S I/S, som arbejder med basis i

kommunes affaldsplan for øget genanvendelse af affald og med

udviklingsprojekter af fx. robotsortering af plastaffald.

Et fremtidigt projekt, som kunne være relevant at inddrage

cirkulær økonomi i, er byudviklingen af området ved Holstebro

Sygehus.


aktiviteter?

• • •


58.125 indbyggere

Befolkningstæthed:

72,5 indb./km2

Største byer:

Holstebro (35.392 indb.)

Vinderup (3.171 indb.)

Ulfborg (2.053)


Torben Mølgaard,

Natur- og Miljøchef

11

Horsens Kommune

”Cirkulær økonomi rummer et kæmpe potentiale

for en god forretning.” – Jesper Gemmer

Horsens Kommune har en lang tradition for involvering i byggerier.

Især genanvendelse af brugte mursten har været i fokus.

Kommunen agter at bevæge sig væk fra anvendelsen af mursten

til vejfyld eller støjvolde langs motorveje, for i stedet at genbruge

disse til nye byggeformål. Nedknusning af beton er også en

gammelkendt metode til genanvendelse af byggematerialer.

Desuden er kommunens genbrugspladser travlt beskæftiget,

takket været kommunale oplysningskampagner og en veletableret

affaldsplan for, hvordan borgerne kan sortere korrekt. På dette

parameter er kommunen en af dem, der er længst fremme i

regionen. Dette initiativ har affødt en betydelig interesse fra

borgernes side. På affaldsområdet har Horsens også interesse i at

arbejde på at udvikle cirkulære loops og afprøve nye måder at

håndtere genanvendelse på.

Kommunen er ydermere engageret i brugen af biogasanlæg,

Horsens Bioenergi, samt tilstræbes virkeliggørelsen af kommunalt

eldrevne rutebusser.

Et fremtidigt projekt i Horsens Kommunes sigte er ombygningen af

havnen, der skal omlægges til en ny bydel. Det må siges, at dette

projekt kan afføde anselige muligheder ift. genanvendelse og

sortering af byggeaffald og projektet besidder et stort potentiale for

cirkulære projekter. Herudover er der også en større rokade på vej,

hvor VIA bygger nyt campus ved siden af stationen, hvilket kan

betyde at rådhuset flyttes til VIAs tidligere campus, mens det

nuværende rådhus enten rives ned eller renoveres til andre formål.


aktiviteter?

• • •


89.030 indbyggere

Befolkningstæthed:

170,9 indb./km2

Største byer:

Horsens (54.450 indb.)

Brædstrup (3.488 indb.)

Hovedgård (2.162 indb.)


Jesper Gemmer,

By- og Havneudviklingschef

Marie Lindberg Tefre,

Afdelingsleder

Signe Bøttzau,

Proceskonsulent

12

Ikast-Brande Kommune

”Vi tænker det grønne ind fra starten.” – Malene

Østlund

Ikast-Brande Kommune er for 7. gang blevet kåret af Dansk

Industri som kommunen med landets bedste erhvervsklima. Af

store virksomheder tilstede i kommunen er blandt andre Bestseller

og Siemens Windpower.

Ikast-Brande Kommune er aktive ift. byggerier af skoler,

plejecentre og daginstitutioner. De er netop i gang med et nyt

skolebyggeri i Nørre Snede samt opførelsen af et kommunalt

plejecenter. Sidstnævnte er udstyret med solceller. Kommunen har

erfaringer med optimeringen af bygninger, hvilket kommer til syne i

sammenlægningen af fire byskoler til blot tre byskoler.

Kommunen er en del af renovationsselskabet, AFLD, hvor

optimeringen og genanvendelsen af skrald er målsætningen.

Herfra udføres tests af skrald samt igangsættelse af pilotprojekter.

Et nuværende projekt er ’Hjertet’, placeret i den vestlige del af

Ikast. ’Hjertet’ skal agere som et fælleskabshus, forstået i bred

forstand, med kontorlokaler, skolearealer samt aktivitetsområder

stillet til rådighed for kommunens borgere. ’Hjertet’ opføres i

samarbejde med Den Internationale Skole i Ikast-Brande,

Bestseller, Realdania, LOA og en lang række mindre bidragsydere;

altså, et OPP-samarbejde.

Af lokale ildsjæle og initiativer kan nævnes Axel Månsson A/S, der

er en privat grøntsagsavler. Affaldsprodukterne fra afgrøderne

(hovedsageligt kålmarker) bruges i det nærliggende biogasanlæg,

som også er landets første og største økologiske biogasanlæg.

Anlægget er bygget i samarbejde med koncernen Nature Energy,

hvor anlægget vil forsyne naturgasnettet med gas.

• • •


40.981 indbyggere

Befolkningstæthed:

55,9 indb./km2

Største byer:

Ikast (15.024 indb.)

Brande (6.959 indb.)

Bording (2.318 indb.)


Karina Kisum Jensen,

Planchef

Malene Østlund,

Teamkoordinator, Drifts- og

Anlægsafdelingen

Jesper Hahn Pedersen,

Bygge- og Miljøchef

13

Lemvig Kommune

”I Lemvig Kommune har vi vedtaget en ambitiøs

målsætning om, at vi i 2020 vil producere grøn

energi i en mængde, som svarer til hele det

samlede energiforbrug i kommunen – inkl.

transport, industri og landbrug. Dette når vi

gennem en massiv produktion af vedvarende

energi ved vindkraft, solceller, biogas og

biomasse.” – Thomas Damgaard

Lemvig Kommune har sammen med Regionen arbejdet med

klimatilpasning, hvor forskellige EU-projekter er blevet igangsat.

Omdrejningspunktet her har været det såkaldte Klimatorium, hvor

klima, vand og cirkulær økonomi har været for øje. Målet har været

at samle og involvere de lokale virksomheder omkring disse

nøglepunkter.

Lemvig Kommune har i samarbejde med tre nærliggende

kommuner (Struer, Skive og Holstebro) etableret et tværkommunalt

og fælles affaldsselskab, Nomi4S. Dette ressourcecenter arbejder

primært inden for affaldsindsamling, sortering, oparbejdning og

afsætning af afflad, jordrensning og deponi.

Hertil er Lemvig Kommune også hjemstavn for cleantech-

virksomheden Plastix, der indsamler udtjente fiskenet for herefter at

forarbejde materialerne med fokus på videresalg. Lemvig

Kommune har også et biogasanlæg, der bl.a. modtager al slam fra

de kommunale spildevandsanlæg. Herved bringes al fosfor tilbage i

kredsløb på markerne.

Lemvig Kommune er også et naturligt udgangspunkt for

entreprenører inden for vedvarende energi. Som et eksempel kan

nævnes vindenergivirksomheden Skovgaard Invest ApS, der står

bag mange internationale vindmølleprojekter.


aktiviteter?

• • •


20.291 indbyggere

Befolkningstæthed:

39,3 indb./km2

Største byer:

Lemvig (7.131 indb.)

Thyborøn (2.200 indb.)

Harboøre (1.596 indb.)


Thomas Damgaard,

Afdelingsleder

14

Norddjurs Kommune

Idyllisk natur med en varierende flora og et dynamisk dyreliv er blot

et udsnit af, hvad man forbinder med Norddjurs’ beliggenhed.

Denne naturlige bevægelse er dog ikke den eneste bevægelse, der

finder sted i Norddjurs Kommune – med udgangspunkt i

bygningsvedligeholdelse, bevæger Norddjurs sig i samme retning

som resten af Regionens kommuner.

Fra medio marts år 2014 til medio marts år 2017 har Norddjurs

Kommune været 1/11 involverede kommuner i Det Midtjyske

ELENA-projekt, med finansierede midler fra Den Europæiske

Investeringsbank samt EU-Kommissionen. Norddjurs Kommunes

fokus og investeringer har hovedsageligt været på investeringer i

fornyelse af ejendomme samt gadebelysning. Projektet har dertil

ageret som et vidensdelingsprojekt på tværs af kommunerne, for

netop at spare de involverede kommuner for dobbeltarbejde.

Af nævneværdige initiativer er bl.a. projektet Reno Djurs I/S, et

kommunalt ejet affaldsselskab, hvis formål er at håndtere affald

ansvarligt, således at både miljø og det økonomiske aspekt

tilgodeses. Denne affaldscentral, som også er et af landets billigste

i drift, besidder en signifikant kapacitet ift. deponering og

opmagasinering af affald. Reno Djurs er et fælles driftsselskab som

er etableret sammen med Syddjurs kommune. De to kommuner har

et tæt samarbejde på mange områder, og cirkulære initiativer vil

sandsynligvis kunne forankres i begge kommuner. F.eks. har

Syddjurs gennemført et cirkulært udbud omkring lys på Hornslet

skole.

Et andet initiativ, forsøgt implementeret af Norddjurs Kommune,

består i forædlingen af genbrugsmaterialer, rengøring af mursten

og muligheden for at genanvende gamle gulve fra kommunale

bygninger og/eller enfamilieshuse.


aktiviteter?

• • •


38.099 indbyggere

Befolkningstæthed:

52,7 indb./km2

Største byer:

Grenaa (14.765 indb.)

Auning (3.016 indb.)

Allingåbro (1.837 indb.)


Kim Jensen,

Vej – og Ejendomschef

Lotte Dybdahl Sandsgaard,

Miljø – og Kulturdirektør

15

Odder Kommune

”Et godt naboskab og samarbejde er vigtigt for at

nå frem til målet.” – Bent H. Mortensen

Odder kommune er en af regionens mindre kommuner, der

geografisk har en attraktiv placering tæt på Horsens, Skanderborg

og Aarhus, og er samtidig hjemstavn for Jyllandsforbindelsen til

Samsø. Erhvervsmæssigt er Odder i top ti, målt på

erhvervsvenlighed i landet, og nyder særligt godt af en tæt kontakt

med den kommunale administration.

Odder Kommune vil være bæredygtig og samarbejde med andre

kommuner for at nå målet.

Odder Kommune er i et tæt samarbejde med nabokommunerne. Én

af disse kommuner er Skanderborg Kommune, hvor

affaldshåndteringsselskabet Reno Syd I/S, med dertilhørende

Værdipark og Værdicentral, benyttes af begge kommuner.

Odder Kommune er åben overfor forslag ift. cirkulær økonomi-

projekter. Kommunen har et ønske om, at det tidligere stationsareal

midt i Odder by med gamle stations- og værkstedsbygninger skal

opfylde en ny funktion – hvilken vides endnu ikke. Kommunen har

også et boligprojekt på omtrent 450 boliger i Odder Vest, der er

under udvikling. Projektkonceptet bygger på liveability, hvor

boligerne er tilpassede på tværs af generationer. Området udvikles

med anvendelse af LAR samt med forøgelse af naturindhold. Der er

også gang i udviklingen af et nyt erhvervsområde i kommunen.

Disse projekter åbner muligheder for virkeliggørelse af den

cirkulære tilgang, som kommunen gerne indgår i samarbejde med

andre aktører.


aktiviteter?

• • •


22.331 indbyggere

Befolkningstæthed:

99,2 indb./km2

Største byer:

Odder (11.375 indb.)

Hov (1.409 indb.)

Ørting (689 indb.)


Bent Hodde Mortensen,

Souschef

16

Randers Kommune

”Erhvervet nyder godt af den grønne omstilling, da

omstillingen åbner op for nye

forretningsmuligheder.” – Dennis Jensen

Randers Kommune er indehavere af en stadig større tilvækst af

håndværkervirksomheder og besidder særligt en interesse for OPP-

samarbejder.

Hidtil har kommunen arbejdet med et byudviklingsprojekt i Randers

Syd, hvor rammen har været at opbygge et nyt boligområde med

flere tusinde parcelhuse. Disse skulle inddeles i 1-8 enklaver, hvoraf

to enklavers nøglekoncept skulle være baseret på en bæredygtig

orientering. I opførelsen af disse skulle der medtænkes, hvordan

man kunne genanvende materialerne. Dette projekt blev udarbejdet

i samarbejde med COWI. Projektet blev desværre nedlagt i 2014.

Randers Kommune efterstræbte dog at højne kvaliteten af deres

håndværkervirksomheder, hvor et nyt kursusinitiativ blev sat i værk:

De Grønne Håndværkere. Inspirationen blev hentet fra et lignende

initiativ i Middelfart.

Kursusindholdets fokus er: energirenovering af parcelhuse, salg og

forretningsudvikling samt introduktion til energirenovering af større

bygninger og offentlige institutioner. Kursusforløbet og indholdet er

nedsat i samarbejde med håndværkskursisterne. Efter endt kursus

modtager kursisterne et håndværkerdiplom, en ’grøn certificering’.

Efterfølgende er håndværkerne i stand til at udarbejde cost-benefit

analyser. Det har været en forretningsmæssig udbudsfordel på

markedet for håndværkerne. De tilbyder de bedste, langsigtede

løsninger fremfor de billigere, kortsigtede løsninger.


aktiviteter?

• • •


98.118 indbyggere

Befolkningstæthed:

131,1 indb./km2

Største byer:

Randers (62.342 indb.)

Assentoft (3.427 indb.)

Langå (2.869 indb.)


Dennis Jensen,

Erhvervs- og Udviklingschef

17

Ringkøbing-Skjern Kommune

”Cirkulær økonomi (…) Her i Vestjylland kalder vi

det ofte sund fornuft.” – Henning Donslund

Ringkøbing-Skjern Kommune er arealmæssigt Danmarks største

kommune. Kommunen er indehaver af nogle af de større industrier,

der befinder sig i Danmark. Blandt de vigtigste er: landbrug, turisme,

bearbejdning af jern og metal, produktion af plastemner og

udvinding af vindenergi. En del af de tilstedeværende virksomheder i

kommunen engagerer sig allerede i arbejdet med cirkulær økonomi;

de kalder det ’grønne forretningsmodeller’ og ’sund fornuft’.

Kommunen forsøger derfor at hjælpe virksomhederne med at

procesoptimere deres produktion og praksis ved at indgå i dialog

med virksomhederne og yderligere engagere dem i cirkulær

økonomi. Denne rådgivende og åbne tilgang til virksomhederne har

affødt et tillidsrum mellem virksomhederne og kommunen samt en

klarlægning af det mulige potentiale i dét at arbejde cirkulært.

Et eksempel på dette er f.eks. FIBO Intercon, som er leverandør af

blandeanlæg til betonindustrien. FIBO Intercon erkendte det

cirkulære potentiale, efterfulgt af et samarbejdsbesøg fra kommunen

og erhvervsrådet. Virksomheden udvidede derefter gradvist deres

produktsortiment. Et andet eksempel på virksomheder, der operer

inden for cirkulær økonomi, er virksomheden Bollerup Jensen, som

undersøger mulighederne for miljøvenlig imprægnering af træ samt

formaldehydfri træ-lim.

Cirkulær økonomi fungerer dog også på et mere lokalt niveau, hvor

lokale murere indkøber brugte, assorterede mursten til fremtidig

brug i projekter, der indbefatter bevaringsværdige bygninger, altså

genanvendelse af mursten.


aktiviteter?

• • •


57.022 indbyggere

Befolkningstæthed:

38,2 indb./km2

Største byer:

Ringkøbing (9.985 indb.)

Skjern (7.876 indb.)

Videbæk (4.241 indb.)


Henning Donslund,

Sekretariatsleder

Vibeke Frølich Lanzky,

Projektleder

Gunnar Frandsen,

Afdelingsleder

18

Samsø Kommune

”Spildevand er for os ikke et spild. I Samsø

Kommune kalder vi det ’ressourcevand’.” – Søren

Stensgaard

På Samsø er landbrug og turisme de to vigtigste industrier. Samsø

byder dog på væsentligt mere end blot lokalt producerede

delikatesser og mindeværdige familieferier. Samsø Kommune har

vist sig at være en initiativrig og ressourcefuld kommune med egen-

erfaring, når vi taler cirkulær økonomi. Dette skyldes til dels lokal

opbakning og støtte, men også lokalt-baserede politiske

bestemmelser, hvor indkøb skal ske i overensstemmelse med

cirkulære principper. Dette forsyner kommunen med en

innovationsbase for cirkulær økonomi.

Selvom Samsø Kommune er et af landets mindste kommuner, har

de vist, at de er i front, når det kommer til cirkulær økonomi og

innovation. Dette kommer til udtryk via forskellige projekter - ét af

disse projekter kaldes ’Biosamfund Samsø’, som er finansieret af

VELUX fonden.

Formålet med dette projekt er at påvise muligheden for et klima – og

miljøvenligt kredsløb/samfund, hvor lokalsamfundets biologiske

affald bliver betragtet som ressource. Projektets omdrejningspunkt

er et biogasanlæg, som omdanner bioaffald til biogas. Affaldet fra

biogasproduktionen skal bruges i det lokale landbrug, hvor den

producerede biogas skal anvendes som brændstof på færgen

mellem Samsø og Jylland.

Et andet eksempel er Samsø Kommunes fokus på arealoptimering.

Fremfor at flytte i nybyggede bygninger og lokaler, valgte kommunen

i stedet at flytte ind i det forhenværende plejehjems lokaler.

Kommunen opnåede hermed en betydelig økonomisk og

tidsmæssig besparelse.


aktiviteter?

• • •


3.724 indbyggere

Befolkningstæthed:

32,5 indb./km2

Største byer:

Tranebjerg (814 indb.)

Onsbjerg (247 indb.)

Nordby (232 indb.)


Søren Stensgaard,

Teknisk Forvaltningschef

19

Silkeborg Kommune

”Den grønne omstilling starter med os selv.” –

Søren Overgaard

Silkeborg Kommune har i de sidste fem år været aktive ift. cirkulær

økonomi og investeret store summer i byggerier samt

vedligeholdelse/renovering af eksisterende bygninger.

Kommunen har i 2012 oprettet en fælles ejendomsdriftsafdeling, en

såkaldt Facility Management afdeling, da kommunen selv ejer de

ejendomme, der anvendes til kommunens kerneydelser (skole,

daginstitutioner etc.). Disse stilles til rådighed for driftsafdelingerne

(Skoleafdelingen, Sundhed- og Omsorgsafdelingen, Børn- og

Familieafdelingen m.v.). Denne organisering har fordret, at

kommunen har en intern forståelse for kommunens bygninger.

Ydermere er kommunen stærkt engageret, når det kommer til

upcycling af bygninger, samt energioptimeringsprocesser.

Silkeborg Kommunes Ejendomsstab arbejder sammen med de

kommunale skoler, daginstitutioner m.v. til bedre håndtering af deres

kvadratmeter. Fremfor at bygge nyt, tilskyndes det at skolerne

udnytter de allerede eksisterende kvadratmeter bedre/anderledes.

Ved tilbygninger arbejdes på synergi mellem skoler og

daginstitutioner ved eksempelvis at bygge en ny børnehave fysisk

sammen med en eksisterende skole. Dette er ligeledes med til at

skabe et fundament for positive, pædagogiske muligheder. For at

opnå yderligere energibesparelser har kommunen faciliteret

konkurrencer for skolerne, hvor de skoler med de største

energimæssige besparelser er blevet præmieret.

Kommunen ønsker at udnytte potentialet i genbrugen af gamle

mursten, da disse har en høj æstetisk værdi med stor efterspørgsel.


aktiviteter?

• • •


91.237 indbyggere

Befolkningstæthed:

106,4 indb./km2

Største byer:

Silkeborg (42.724 indb.)

Kjellerup (4.795 indb.)

Svejbæk (3.843 indb.)


Søren Overgaard,

Sektionsleder

20

Skanderborg Kommune

”Dokumenterede effekter er vigtige, da det skaber

overblik og mulighed for videre fremgang.” – Lars

Bak

Energieffektivisering og arealoptimering er for Skanderborg

Kommune vigtige elementer, når det kommer til varetagelse af

allerede eksisterende kommunale bygninger samt nye

bygningsinitiativer. Skanderborg Kommune har desuden investeret

ressourcer i børnehaven, Guldsmeden, hvor kommunen stillede krav

til anvendelsen af genbrugstræ og tegl ift. renoveringen. Et lignende

projekt er opførelsen af børnehuset, Lynghoved, som et

Svanemærket byggeri, hvor indeklimaet og miljøet er i fokus. Det

færdige resultat består af et lavt energiforbrug og godt indeklima i

bæredygtige, miljøvenlige rammer. Selvom det er dyrere at bygge

efter Svanemærkets kriterier og anvisninger, er det, ifølge

repræsentanterne, det hele værd.

I år 2010 lanceredes et ESCO-projekt (Energy Service COmpanies),

hvor udgangspunktet var optimeringen og effektiviseringen af

indeklimaet på Låsby Skole. Dette kickstartede en screening af

samtlige kommunale bygninger med målet om at finde en køber, der

ville være i stand til at lave den største besparelse på

energioptimering. Besparelsen tildeltes hovedsageligt anvendelsen

af varmepumper fremfor oliefyr, fjernvarme fremfor naturgas og

installation af LED-pærer. Herefter blev det undersøgt, hvorvidt der

kunne findes en besparelse ved måling af adfærd, hvortil der blev

installeret CTS-systemer (Central Tilstandskontrol og Styring).

I fremtiden vil kommune fortsat fokusere på ESCO-projekter, da de

løbende har dokumenteret fremskridt og store besparelser.


aktiviteter?

• • •


60.401 indbyggere

Befolkningstæthed:

140,7 indb./km2

Største byer:

Skanderborg (18.253 indb.)

Galten (7.874 indb.)

Hørning (7.028 indb.)


Lars Bak,

Leder, Ejendomsenheden

Bjarne Rasmussen,

Energikoordinator

Per Stahlschmidt,

Akademiingeniør

21

Skive Kommune

”Vi er kendt for at komme med konkrete løsninger,

og vores vision er at blive bedre til dét, vi gør.” –

Teresa Rocatis

Skive Kommune har mere end 40 års erfaring med fokus på

optimering af brug og energibesparelser. Ifm. projektet Rethink

Business, lanceret af Region Midt i årene 2012-2015, blev det

besluttet, at kommunen fortsat skulle operere cirkulæret.

Kommunen har i den anledning undersøgt forskellen på konventionel

og nænsom nedrivning. Resultatet var økonomisk set det samme.

Sidegevinsten var dog salgbart nedrivningsmateriale. Nænsom

nedrivning kræver at nedbryderen har erfaring med opgaven, da der

er stort potentiale for effektivisering af processen. Et eksempel på

nænsom nedrivning er Råslev Skole, hvor murstenene fra et tæt

beliggende parcelhus blev udvalgt og renset, for herefter at blive

anvendt i de indvendige konstruktioner på skolen.

I forlængelse heraf satte kommune gang i et projekt, kaldet Gen Byg

Data med målet at skitsere, hvordan data om byggematerialer i

nedbrydningshuse kan anvendes til at gøre materialerne

genanvendelige og salgbare på en webbaseret portal.

Portalen ”Dansk Genbyg” blev oprettet i 2016, netop med formålet at

gøre en forretning ud af at sælge brugte byggematerialer. I arbejdet

med at udvikle denne portal har Skive Kommune stillet egne

nedrivningsmodne huse til rådighed som projekthuse, så fejl, mangler

og utilstrækkeligheder ved proceduren identificeres i en tidlig stadie.

Kommune har to andre cirkulære projekter i sigte. Det ene, at

konstruere autismeboliger bestående af genbrugsmaterialer, så vidt

det er muligt. Det andet, en genbrugsplads, hvor selve

centerbygningen består af genbrugsmaterialer.


aktiviteter?

• • •


46.540 indbyggere

Befolkningstæthed:

68,1 indb./km2

Største byer:

Skive (20.562 indb.)

Højslev Stationsby (2.746

indb.)

Glyngøre (1.534 indb.)


Lars Peter Salhøj,

Plan – og Supportchef

Teresa Rocatis Nielsen,

Projekt – og Teamleder

Karl Egeriis Krogshede,

Klimakoordinator

Gunnar Rønning Sigaard,

Kommunikationskonsulent

22

Struer Kommune

”Vi kan godt lide at bruge tingene to gange her i

Vestjylland.” – Jørn Bech

Udover at være kendt som Lydens By, har Struer Kommune vist, at

de egenhændigt er initiativrige, når der arbejdes med cirkulær

økonomi. Dette kommer til syne gennem de igangværende projekter i

kommunen.

Kommunen har forsøgt sig med areal – og energioptimering af lokale

skoler, da kommunen har oplevet en betydelig nedgang i elever.

Kommunen har derfor klarlagt, hvilke lokaler og områder af skolerne,

der bliver brugt mindst/ mest for at spare energiomkostninger.

Inventaret fra de ubrugte lokaler er herefter blevet opmagasineret på

et fælles lager, dokumenteret og uploadet til kommunens intranet.

Idéen er at de overskydende materialer (borde, stole, køleskabe mm.)

kan genanvendes andre steder i kommunen. Struer har hertil valgt at

renovere en eksisterende skole, fremfor at investere i en ny.

I samarbejde med berørte fagforeninger, har Struer Kommune

opbygget en model for seniorjob- og kontanthjælpsordningerne.

Kommunen fungerer selv som en aktiveringsagent for en del af

kontanthjælpsmodtagerne. De fremmødte inddeles i forskellige

serviceteams med varierende opgaver alt efter kommunens behov.

Arbejdsopgaverne består bl.a. af opmagasinering og dokumentation

af genbrugelige materialer samt sorteringen af brugbare materialer,

før en potentiel nedrivning af kommunal bygning finder sted.

Ordningen har været en succes i forhold til at få flere tilbage på

arbejdsmarkedet eller i uddannelse, mens sideeffekterne har været:

renere offentlige arealer og en mindre indtægt på 40.000 kr. ved salg

af genanvendelige materialer. Modellen kræver et tæt samarbejde

mellem fagforening og kommunen for at sikre, at

aktiveringsopgaverne ikke krydser faglærtes domæner.


aktiviteter?

• • •


21.347 indbyggere

Befolkningstæthed:

86,8 indb./km2

Største byer:

Struer (10.544 indb.),

Bremdal (1.883 indb.),

Hvidbjerg (1.181 indb.)


Jørgen Jensen,

Direktør

Jørn Bech Ladekjær,

Centerchef

23

Viborg Kommune

Viborg Kommune har endnu ikke arbejdet specifikt med cirkulære

principper i byggeriet. Dog investeres der mange ressourcer i bedre

udnyttelse af vand- og energiressourcer bl.a. i landbrugssektoren og

via jordbrugsforskningen på Aarhus Universitets afdeling i Foulum,

AU Foulum.

Ud over at huse verdens største biogasforsøgsanlæg fokuseres der

på AU Foulum bl.a. på bioøkonomi, hvor fossile brændsler som olie

og gas erstattes med naturens egne, biologiske ressourcer.

Endvidere fokuseres der på flerfoldig brug af samme produkt, hvor

f.eks. græs, kløver, alger, halm eller muslinger anvendes til at skabe

energi, protein, materialer og medicin.

Apple har samtidig valgt Foulum som beliggenhed for deres nye

datacenter. Dette datacenter bliver et af verdens største (anslået

estimat: 166.000 m2). I konstruktionen af datacenteret forventes det,

på sigt, at kaste cirkulære økonomi projekter af sig. Konstruktion og

produktion på dette niveau vil helt naturligt afføde nye

beskæftigelsesmuligheder, såsom vedligeholdelse af centret og

udskiftning af ventilationssystemer og øvrigt driftsudstyr. Hertil skal

datacenteret drives af fossilfri energi i samarbejde med

biogasanlægget i Foulum. Dertil forelægger muligheden for, at

overskudsvarme fra anlægget kan bruges til at opvarme det

omkringliggende samfund.


aktiviteter?

• • •


96.477 indbyggere

Befolkningstæthed:

67,9 indb./km2

Største byer:

Viborg (37.635 indb.)

Bjerringbro (7.487 indb.)

Stoholm (2.543)


Anders Holm,

Erhvervs- og Udviklingschef

25

Case: Holstebro Kommune – Screening af bygninger

Bedre viden om materialer og genanvendelse ved screening af bygninger Screeningsskemaer skaber i Holstebro Kommune en bedre forståelse af, hvordan materialer kan genanvendes, eller hvordan de bedst bliver til restaffald. Ved brug af screeningsskemaerne, kan man identificere bygninger, hvor der potentielt er materialer, som kan genanvendes og genbruges. Samtidig har man er overblik over materialerne i bygningen – er der fx brugt blyholdig maling mm. Dermed kan man bedre lave en selektiv nedbrydning af bygningerne og være bevidst om, hvordan den pågældende bygning skal nedrives for at udnytte ressourcerne bedst muligt.

"At kunne genanvende materialer kræver dog også den rette screening og at der risikovurderes for indholdsstoffer, som kan være skadelige at genanvende eller upcycle. Derfor er screeningerne vigtige for os i Holstebro Kommune – netop fordi de kan skabe det nødvendige overblik over, hvad der kan genbruges, og hvad der ikke kan," fortæller Torben Mølgaard, Natur & Miljøchef i Holstebro Kommune.

Muligheden for at screene materialer i bygningerne gør det også nemmere at genbruge på stedet frem for at have transportomkostninger og belastning samt ressourcer ved deponi. Disse screeninger kan blandt andet tælle PCB og blyholdige typer maling, som gør det svært at genbruge.

På trods af muligheden for at screene, kan det også være en udfordring at stræbe efter en effektiv løsning for genanvendelse og genbrug af materialer. Fx har kommunen oplevet, at det kan være svært at finde opbevaring til materialer, hvis man har revet bygninger eller lignende ned, hvoraf nogle materialer kan gemmes til senere brug og anvendelse. Det er nemlig ikke altid, at materialerne skal bruges umiddelbart samtidig med, at de nedrives. Men ønsket er, at det skal tænkes mere ind i tilgangen til cirkulær økonomi i kommunen, også i forhold til økonomi.

Nye processer kan tænkes ind i nedrivning Som endnu et led i at tænke cirkulært i forhold til kommunens materialer, har Holstebro Kommune helt konkret en sygehusgrund liggende midt i byen, hvor store dele af bygningen skal nedrives efter 2020 og gerne genbruges på anden vis. Det skaber store muligheder for at tilgå opgaven på en ny måde, hvor man kan tænke cirkulær økonomi ind i processen.

Den store bygningsmasse, med sine mange miljø-, økonomi og logistikforhold, gør det interessant at kigge på tilgangen og samle kommune, entreprenører og eventuelle ejendomsudviklere om samme opgave, så materialerne bliver genanvendt på en god måde, set i forhold til økonomi, miljø og ressourcer. Skal det tænkes rigtigt er det en længere proces at finde frem til de rette samarbejder til udvikling og nedrivning.

"Derfor er vi også så småt i gang med at tænke mere over selve set-uppet for organisation og nedrivning i kommunen, for at se om vi kan finde en måde tidligt i forløbet at få styr på processerne for materialer, genanvendelse og kvalitetssikring," siger Torben Mølgaard.

26

En bygge-aktiv kommune Netop det at være bedre til at screene efter materialer- og muligheder for genbrug kan for kommunen være et stort aktiv.

Holstebro Kommune har gennem flere år haft store anlægs- og byggeaktiviteter i forhold til sin størrelse – der er blandt andet bygget nyt sundhedscenter, ny politistation, renovereret skoler, og så der er også gang i en større omdannelse af den tidligere slagteri-grund, som ligger midt i byen.

Selv om den kommunale byggeaktivitet forventes at blive mindre i de kommende år, så forventes der til gengæld fortsat stor aktivitet fra private bygherrer. Derfor er der fortsat behov for at fokusere på gode lokale genanvendelsesmuligheder.

27

Case: Ringkøbing-Skjern Kommune – rådgivning

En grøn og cirkulær håndsrækning i Vestjylland I Ringkøbing-Skjern Kommune har man iværksat et projekt, som arbejder for at screene processer og arbejdsgange i en række af kommunens virksomheder med ønsket om at imødekomme og undersøge, om nogle af disse kan gøres smartere, grønnere og mere cirkulære. Projektet har fået navnet GRO (Grøn Ressource Optimering), og fokuserer ganske enkelt på at give små og mellemstore virksomheder en håndsrækning i form af hjælp og rådgivning til proces-, energi- og ressourceoptimeringer for at gøre det mere overskuelig og tilgængeligt at arbejde grønt. Selv kalder de initiativet og screeningsprocesserne for 'grønne forretningsplaner'. Helt konkret besøger 2-3 personer fra projektgruppen virksomhederne, får en rundvisning og et større indblik i, hvad virksomheder laver og arbejder med. Disse personer tæller typisk en fra Land, By og Kultur – fra henholdsvis Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og KompetenceGruppen – Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern. Og på den baggrund får virksomhederne gratis rådgivning om regulering og andre grønnere snitflader, både med det offentlige og det private. Samtidig tilbydes virksomhederne også, at projektgruppen kan tage den første kontakt til relevante organisationer og aktører, som kan være behjælpelige fremadrettet.

"Vi arbejder på at hjælpe virksomheder mod et grønnere aftryk på kommunens ressourcer. Det kan nemlig være en svær proces, især hvis man ikke kender til lovgivningen og regulativerne på området," fortæller Vibeke Frølich Lanzky, som driver initiativet. Indtil videre har gruppen kunne hjælpe virksomhederne med at identificere nye grønne forretningsmodeller, finde frem til grønne støtteordninger både nationalt og i EU-regi, men også vist potentialerne for sortering og genanvendelse af affald samt muligheder for at efteruddanne personale inden for bl.a. procesoptimering. På den måde bliver nye løsninger mere konkrete og realiserbare for de enkelte virksomheder, som får konkret sparring på virksomhedens virkelighed. En af de løsninger, som man indtil videre har fundet frem til, er virksomheden HSHansen i Lem, som har valgt at skifte 1.300 lysstofrør ud med LED. Det var en dyrere løsning end at købe almindelige rør, men regnestykket viser heldigvis også, at på bare to år, vil omkostningerne være tjent hjem – og så vil det endnu være en grønnere og mere energieffektiv løsning. Målet om Energi2020 GRO-projektet er en del af kommunens store mål om at være selvforsynende med vedvarende energi i 2020. Målet kaldes Energi2020, og skal realiseres via kommunens store og små; virksomheder, borgere, foreninger og grønne projekter, som via dialog, samarbejde og fælles ejerskab over visionen kan være med til at opfylde målet. Selv kalder leder af Energisekretariatet, Henning Donslund, det for 'sund fornuft': "Hvorfor producere nye materialer, ofre transportomkostninger og dyre mandetimer på nyt, når vi kan genbruge og genanvende, hvad vi har? Det må da være sund fornuft," fortæller han.

28

Case: Nomi4S - Tværkommunalt samarbejde

Nyt tværkommunalt samarbejder skaber nyt ressourcecenter for bedre udnyttelse Skive, Struer, Lemvig og Holstebro Kommune er gået sammen om at etablere og drive et ressourcecenter, som skal give borgerne de mest optimale muligheder for at håndtere affald, så det også kan behandles med hensyn til ressourcer og miljø. Vigtigheden af at genbruge ressourcer er i de fire kommuner blevet et stort emne. Her tænker man nemlig affald som ressourcer frem for blot affald og restprodukter, der smides ud og fjernes. Affald skal her i stedet ses som en mulighed for at upcycle og genbruge ressourcerne. Ressourcecenteret har fået navnet Nomi4s og blev stiftet i 2014. Centeret servicerer op til 148.000 borgere og dertil op til 9.000 virksomheder i kommunerne. Til det står der ca. 70 medarbejdere, som sikrer den bæredygtige og effektive udnyttelse af affaldet. Med Nomi4s har de fire kommuner ønsket at skabe en fælles affaldsløsning for alle kommunernes borgere, som er både miljømæssig og økonomisk. Derfor er centeret også funderet på tre områder, nemlig service, økonomi og miljø. Direktør, Hans Blach, fortæller om ressourcecenteret:

"I Nomi4s skal vi sikre en effektiv og bæredygtig udnyttelse af affaldsressourcerne, og vi er garant for, at det sker på en miljø-ansvarlig måde." En alsidig løsning Til dagligt varetager selskabet den daglige administration, håndtering og planlægning af en palette af affaldsordninger i de fire kommuner. Det er nemlig her, at alt affald fra borgerne behandles og håndteres, men der behandles også erhvervsaffald fra virksomheder - alt sammen med fokus på at effektivisere og blive mere miljøansvarlige. Bl.a. driver Nomi4s et deponi, 11 genbrugsstationer, fire affaldscentre til bl.a. omlastning, forbehandling af affald samt kompostering. Som en del af affaldshåndteringen i Nomi4s sidder borgerservice klar ved telefonen for at vejlede om affald og indsamlingsordningerne, som dækker indsamling af fx dagrenovation, papir, pap, plast mm. Derudover har kommunen sat miljøstationer og genbrugsøer op i kommunerne. Det er bl.a. kuber/igloer til papir, glas og andet, der er sat op i større bolig- og sommerhusområder. Dertil tæller ordningen også genbrugspladser for både virksomheder og private, og for erhvervstransport har man opsat vejeterminaler til vognmænd, som er med til at sikre, at det er de rigtige mængder af ind- og udvejet affald, der bliver registreret. Der er dog også tænkt have- og parkaffald samt jordrenseanlæg og sortering, oparbejdning og afsætning af affald med i Nomi4s's ressourcecenter. Her afsættes flis og biobrændsel fx til varmeværker og forbrændingsanlæg, hvor restprodukterne heraf afsættes til landbrugskompost og som jordforbedringsmiddel, så ressource bliver udnyttet optimalt. Det interessante ved Nomi4s er udnyttelsen af stordriftsfordele og best practice, når det kommer til at drive et større ressourcecenter. Her har man altså tænkt, at det var bedre og nemmere at drive det som et stort selskab til fordel for alle fire kommunernes borgere og virksomheder.

29

Nyt udviklingsprojekt introducerer automatisk robotsorteringsanlæg Som noget helt nyt, har man også udviklet et automatisk robotsorteringsanlæg i marts 2017. Dette sorteringsanlæg er et udviklingsprojekt, hvor robotterne skal finsortere det tørre og genanvendelige affald fra husholdninger i kommunerne. Formålet med projektet er at udvikle og demonstrere de tekniske koncepter med tilhørende automatiske teknologier og metoder, som kun kræver lille menneskelig indsats og samtidig identificerer og effektiviserer sorteringen af de genanvendelige ressourcer, som stammer fra tørre husholdningsfraktioner og storskrald. Sorteringsanlægget benytter avancerede sensorer til robotteknologi til at forøge renhedsgraden ved automatisk at fjerne og frasortere forurenerede elementer. Den kan også identificere hver enkelt plasttype og på den måde holde styr på, hvad der er værd at gemme, og hvad der ikke er. Projektet er støttet af Miljøstyrelsen og Region Midtjylland.

30

Case: Randers Kommune – Big Data og materialebank

Samlet vidensdatabase om materialer skal øge genanvendelsen i Randers Kommune Kommunen har gennemført et større projekt med fokus på cirkulær økonomi med midler fra Region Midtjylland for at udnytte big data-principperne på kommunens materialer. Det er realiseret via en samlet vidensdatabase om kommunens materialer og materialestrømme. "Vi har haft et ønske om at blive bedre til at genanvende materialer og blive klogere på materialernes cyklus og kredsløb. Med viden samlet på den måde, kan vi bedre finde frem til smartere og mere genanvendelige metoder at bruge og tænke kommunens materialer på," fortæller chef for Erhverv & Udvikling i Randers Kommune, Dennis Jensen. Bedre viden – bedre genanvendelse Projektet er kaldt "Big data om materialestrømme" og er et ønske om at samle den store mængde data for at finde effektiviseringer og synergier via kategoriseringer af materialestrømmene. Herefter har man udvalgt 3-4 repræsentative materialestrømme og deres livscyklus som udgangspunkt for at undersøge, hvordan materialer går fra produktionsvirksomhed, til offentlig eller privat virksomhed over et detailled og til slut forbi et genanvendelses- og affaldsled.

"Det har givet os muligheden for at opkvalificere og samle den nødvendige viden, det kræver, hvis man vil noget så ambitiøst som at kortlægge kommunens materialestrømme med ønsket om bedre og mere genanvendelse," siger projektets projektleder, Tenna Storgaard Zangenberg, fra Randers Kommune. Målet er at blive bedre bekendt med, hvordan materialerne kan genanvendes lokalt og regionalt til nye materialer eller ny brug frem for eksempelvis at have høje transportomkostninger både økonomisk og ressourcemæssigt. Derudover er hensigten også at øge konkurrenceevnen i kommunen samt at tiltrække relevante virksomhed og arbejdspladser og dermed sikre jobs. For at nå dette mål, har man tænkt big data som midlet, der skal dække indsamling af viden om materialer, over opbevaring, processering, analyse samt visualisering og til sidst fortolkning af enorme mængder af dato om de tilgængelige materialer. Ved at bruge big data på denne måde er det muligt at søge efter sammenhænge, så som at kunne vurdere kvaliteten af forskning, spotte forretningstrends mm. Selve modellen er bygget på den allerede eksisterende data om materialer og materialestrømme, som har været tilgængelig i kommuner og virksomheder. Men her har man altså samlet dataene på et sted og dermed gjort det nemmere at skabe overblikket og eventuelle potentialer. * Big data kendes ofte ved de tre V'ere; Velocity, Variety og Volume som står for hurtighed i behandling af data, forskelligartetheden af data samt størrelsen af data. En generisk løsning Selve modellen for materialedatabasen i Randers er generisk udviklet med henblik på at kunne overføre databasen og principperne i en hvilken som helst anden kommune eller region, der ønsker en højere grad af genanvendelse via kortlægning af materialestrømme og materialers livscyklus.

31

"Vi har søgt at udvikle en database, som bygger bro mellem offentlige og private virksomheder, materialer, fordi det også skaber bedre chance for reel implementering. Genanvendelse er noget, vi alle gerne vil, og derfor giver det god mening at samarbejde om det og skabe den bedst mulige symbiose for kortlægning af materialedata, som også kan gå på tværs af kommunegrænser og regioner," fortæller Tenna Storgaard Zangenberg. Projektet med at realisere en materialedatabank hører hjemme hos Randers Kommune med Region Midtjylland som primær finansieringskilde og opdragsgiver. Det er gennemført med partnerne Randers Kommune Erhverv & Udvikling samt Affaldskontoret; med faglig ledelse af EPEA Aarhus ApS samt IT-Relation A/S og Lifestyle & Design Cluster, med et samlet budget på 1,5 mio. kroner. Du finder yderligere information her. Rapport fra Randers Kommune - "Big data om materialestrømme"

http://csr.dk/sites/default/files/BDOM%20i%20Randers%20Kommune%20-%20maj%202017%20final2_3.pdf

32

Case: Favrskov Kommune   – Upcycling af bygninger og bedre udnyttelse af kommunens kvadratmeter

Når hver kvadratmeter performer 100%     At få plads til børnehave, indskoling og SFO i en bygning, som før kun havde to funktioner, lyder måske ikke som den mest gængse metode, men det er ikke desto mindre præcis, hvad der sker i Favrskov Kommune – man har nemlig tænkt over brugen af hver eneste kvadratmeter i kommunernes egne bygninger med ønsket om at agere mere cirkulært og genanvendeligt og dermed få den størst mulige performance på dét, kommunen allerede har. I Favrskov Kommune er cirkulær økonomi især centreret om at genanvende og udnytte egne bygninger samt at finde nye anvendelsesmetoder af eksisterende bygninger. Det betyder bl.a. at kommunen som hovedregel ikke bygger nyt, førend eksisterende bygninger er undersøgt som en løsning. Denne løsning kaldes også upcycling af bygninger. Strategisk tilgang til kvadratmeter For leder af Ejendomscentret, Michael Ertmann, lyder meldingen derfor ”færre kvadratmeter – bedre udnyttet”, hvilket også er støttet fra direktionen i Favrskov Kommune, som ønsker, at der tænkes strategisk over kommunens kvadratmeter. Michael Ertmann er leder af Ejendomscentreret i kommunen, som er en fire år gammel afdeling, der blev til som led i en strategisk beslutning om at finde besparelser på en økonomisk og ressourceeffektiv måde, bl.a. ved at undersøge, hvad det koster at drive en kvadratmeter, og om disse blev drevet optimalt.

"Vi gør meget for at optimere og upcycle vores bygninger, så de performer så meget som muligt. Nogle synes måske, der er tale om, at vi har for lidt plads i kommunen, men vores tilgang er, at vi først ser på, og den plads, der er til rådighed, nu også udnyttes bedst muligt," fortæller Michael Ertmann. Derfor har kommunen sat en større undersøgelse i gang for at undersøge potentialerne i kommunens bygninger. Et meget praktisk eksempel fra kommunen er, hvordan en skole med indskolingsafdeling i den ene ende og SFO i den anden ende, med de samme børn, blev slået sammen til én enhed for at spare kvadratmeter. På den måde blev der også pludselig plads til, at de frigjorte kvadratmeter kunne indrettes til børnehave. Her har man fokuseret på at gentænke kvadratmeterne, så hver kvadratmeter bliver udnyttet bedst muligt. Der er altså tænkt på, at kvadratmeterne ikke er interessante i kvantitet, men snarere i kvalitet, og at der skal være tale om de rigtige og nødvendige bygninger og kvadratmeter frem for mange og ikke-udnyttede kvadratmeter. Det hænger også fint sammen med bygningers lange livscyklus og levetid, som medfølger et stort potentiale for at blive udnyttet og tænkt kreativt, så længe det giver mening, både økonomisk og ressourceeffektivt. Bundlinjen skal også kunne fungere i praksis Med de nye optimerende tiltag på kommunens bygninger, bliver det også relevant at sikre sig, at det ikke føles som en straf at få færre kvadratmeter. Det skal gerne kunne betale sig og virke i dagligdagen, både for kommunens bundlinje, og for bygningernes brugere.

33

"Dem som bruger bygningerne til dagligt skal jo gerne synes, at de får nogle bedre bygninger ud af det, som er bedre udnyttet. Vi har prøvet at gøre bygningerne mere interessante at være i. Det koster selvfølgelig noget, men det er stadig en langt mere økonomisk og velovervejet løsning," siger Michael Ertmann. Rent praktisk kan det være ny indretning, renovering af gamle lokaler mm. Kommunen har 48.000 indbyggere og bruger løst estimeret 80-85 procent af anlægskroner til at vedligeholde kommunens bygninger. Det betyder også, at der overordnet set er brugt 100 mio. kroner på energirenoveringer- og optimeringer de seneste år.

34

Case: Genbyg Skive - Afdækning af forretningspotentiale ved implementering af cirkulært økonomiske principper i nedrivning

Skive Kommune vil være CO2-neutral

Få kommuner har som Skive Kommune formået at tegne klima- og miljødagsordenen - ikke mindst i byggeriet både nationalt og regionalt. Igennem 40 år har Skive Kommune blandt andet arbejdet med energibesparelse, og i dag er kommunen ikke alene selvforsynende, men også sender de facto en stor del af den energi, som kommunen producerer igennem kommunens mange vindmøller, ud i energinettet. Den ambitiøse kommune er gået endnu videre, og har nu en målsætning om, at Skive Kommunes omkring 46.000 indbyggere skal være CO2-neutral i 20291.

Cirkulær økonomi i nedrivning i byggeriet I forbindelse med arbejdet for at blive CO2 neutral i 2029 vedtog Udvalg for Klima, Energi, Turisme og Erhverv i Skive Kommune, at cirkulær økonomi skulle implementeres som et nyt fokusområde i Energibyen Skive. Siden 2008 har Energibyen Skive, der er en afdeling under Skive Kommunes Tekniske Forvaltning, udviklet projekter, som bidrager til at skabe en mere bæredygtig kommune og samtidigt har potentiale til at bidrage til erhvervsudvikling i kommunen2. Fokus for Energibyen Skives indsats indenfor det cirkulær, økonomiske område skulle være indenfor byggeriet igennem projektet ”Genbyg Skive”.

”Genbyg Skive” Byggeri og nedrivninger og transport i forbindelse med nedrivninger er en stor udleder af CO2, hvilket eksempelvis har fået bystyret i Paris til at kræve, at alle byggematerialer fra nedrivninger i Paris skal genbruges, og ikke må forlade byen. Efter fransk forbillede var ambitionen for ”Genbyg Skive” at genbruge så mange byggematerialer som muligt, og derigennem afdække om de cirkulær økonomiske nænsomme nedrivninger af huse var rentable, eventuelle erhvervsøkonomiske muligheder herved og vedrivningernes betydning for CO2.

Projektet er udført med støtte fra Region MIDT med 1,4 millioner kroner igennem Rethink Business’ cirkulær økonomiske spor og løb i perioden 2013 til 2015.

”Genbyg Skive” blev etableret som et samarbejde mellem Energibyen Skive, Skive Kommune, Skiveegnens Erhvervs- og Turismecenter samt Erhvervsakademiet Dania, der skulle følge nedrivningerne og udføre en beskrivelse af, hvordan man fremadrettet kan genbruge flere elementer fra huset. Opgaven blev sat i udbud og vundet af Salling Entreprenørfirma, der var mest konkurrencedygtig på pris samt kompetencer i forhold til nænsom nedrivning.

Metode - to nedrivninger Udover bæredygtighedsaspektet er et afgørende fundament i bestræbelserne på at afprøve de cirkulære nedrivningsprincipper og ikke mindst deres potentiale som generator af vækst og nye arbejdspladser er, at de er økonomisk rentable. Derfor blev der i forbindelse med ”Genbyg Skive” valgt en konstruktion, hvor to relativt ens varende muremestervilla skulle rives ned. Den første villa skulle rives ned på ”normal vis”, hvor kommunen hyrer en nedbryder, der selv står for nedrivning og bortskaffelse af de enkelte fragmenter efter gældende regler. Nedrivningerne foretages typisk ved hjælp af maskiner og uden særlig hensyntagen til genanvendelse af materialer. I denne forbindelse kan nedbryderen vælge at afhænde eventuelle salgbare fragmenter efter eget forgodtbefindende, men der er ikke krav i forbindelse med gældende aftale til genanvendelse af materialer.

1 Kilde: http://www.energibyenskive.dk/media/33561/strategi_rev_12_nov.pdf 2 Kilde: https://issuu.com/energibyenskive/docs/afslutningsrapport_inklusiv_alle_bi

35

Villa nummer to skulle derimod nedbrydes så nænsomt som muligt efter de cirkulært økonomiske principper. I forbindelse med nedrivning nummer to skulle så mange fragmenter som muligt genbruges, hvorfor villaen skulle pilles nænsomt fra hinanden og de forskellige byggematerialer sorteret og solgt. Eksempelvis blev husets mursten sendt til rensning i Svendborg og ud på markedet mens træet fra nedrivningen bliv sendt til Novopan, der derefter omdannede træet til spån- og krydsfinerplader.

Ved at stille resultaterne fra nedrivningen efter de cirkulære principper overfor den traditionelle nedrivning, ville projektet give en indikation på en eventuel CO2-besparelse samt det økonomiske potentiale for nænsom nedrivning efter cirkulært økonomiske principper kunne generere.

Samtidigt blev det i forbindelse med projektet bestemt, at der løbende skulle holdes en række workshops, der havde til formål at være med til at opsamle læring, konceptudvikle metoder, styrke netværk samt sikre en løbende udvikling af projektet.

Nænsom nedrivning behøver ikke koste mere end traditionel nedrivning Resultaterne af de to nedrivninger viste, at selvom villaen, der blev revet efter de cirkulært økonomiske principper blev mere skånsomt ned end en ”normal” nedrivning, var udgifterne til denne nedrivningsform kun marginalt højere. Den mere nænsomme nedrivning betød godt nok, at der blev forbrugt flere mandetimer end ved en traditionel nedrivning men en interessant sideeffekt af den nænsomme nedrivning var, at prisen for nedrivningen endte på nogenlunde samme niveau som en traditionel nedrivning, da der blev brug væsentligt færre maskintimer ved den nænsomme nedrivning end ved en traditionel nedrivning. Maskintimer er oftest væsentligt dyrere end mandetimer.

Økonomisk og bæredygtigt vækstpotentiale i genbrug af gamle mursten ”Genbyg Skive” gav klare indikationer på, at der er et stort økonomisk potentiale forbundet med cirkulær økonomi i forbindelse med nænsomme nedrivninger. Samtidigt viste projektet, at der allerede på nuværende tidspunkt findes materialer, som er rentable at genanvende. Eksempelvis, er der muligheder i at genbruge gamle mursten i nye byggerier. Således vurderer ”Genbyg Skive” ved projektets afslutning i 2015. at der er arbejdspladser forbundet i genanvendelse af gamle mursten. Det vurderes ydermere, at der på baggrund af den gennemsnitlige nedrivningsaktivitet i Skive kommune på mellem 120 og 200 huse om året kan generere en omsætning på 15 millioner kroner eller svarende til 12 arbejdspladser ved at rense og genanvende gamle mursten3. Det understreges dog, at der skal et betragteligt antal huse, der skal nedrives efter de nænsomme metoder til førend der er tilstrækkeligt fundament for et egentligt marked indenfor nænsom nedrivning.

Cirkulærer nedrivninger bidrager til nedbringelse af CO2 Endeligt er også de miljømæssige gevinster ved at genanvende gamle mursten er klare, således blev det i forbindelse med projektet vurderet, at man ved at genanvende af projektets huses gamle mursten alene sparer op til 100 tons CO2 per hus eller det der svarer til 83 flyrejser til New York4. Et større fokus på cirkulær økonomi i forbindelse med nedrivninger vil således bidrage positivt i forbindelse med Skive Kommunes ambition om at være CO2 neutral i 2029.

3 Kilde: http://ipaper.mediehusdanmark.dk/GenbygSkive/ 4 Kilde: Informationscenter for Miljø og Sundhed

tematikker for kommuner i region midtjylland › wp-content › uploads › 2018 › ... ·...

Documents