Indledning

Sammenhæng med overemne

Terror kan ske når som helst og mod alle personer, derfor er mange mennesker utrygge og bange for terror. Er vores gode liv truet på grund af terror?

Begrundelse for valg af emne & problemformulering

Vi har lagt mærke til, at terrorantallet er steget de sidste år. Det undrer os, fordi politiet er blevet meget mere opmærksomt på det, og sikkerheden er steget voldsomt.

Vi vil undersøge, hvad terror er, hvordan det udføres, og hvem der udfører det. Vi vil også undersøge, hvorfor nogle mennesker bliver terrorister og udfører terror. Hvordan bekæmpes terrorisme og bliver der gjort nok for at sikre os imod terror? Hvordan vil det se ud i fremtiden?

1

Terror

Hvad er terror?

Terrorisme er politisk begrundet brug af vold mod uskyldige mennesker for at skabe frygt. Der er to forskellige ting, de vil have ud af det. Enten kan de være ude på at ændre den måde at land styres på, eller også kan de være ude på at ændre verden politisk eller religiøst. Regeringen kan også bruge terror imod folk og grupper, som de opfatter som en trussel. Det er oftest små grupper, der udfører terror, fordi de ønsker magt. De fleste terrorgrupper kalder sig ikke selv for terrorister. De mener, at det er dem, der er ofre for terrorhandlinger, som bliver udført af regeringen. De mener også, at det er dem, der gør det rigtige, og at de kæmper mod en brutal regering.

I terrorisme er der tre bestemte mål, som går igen bag næsten alle terrorangreb.

Det første mål er at få folk til at lægge mærke til terrorgruppen og deres sag. Hvis fx der sker et bombeangreb, eller hvis en kendt bliver myrdet, vil folk gerne vide, hvem der har gjort det, og hvorfor de har gjort det. Der bliver en masse omtale i avisen og i fjernsynet på grund af disse handlinger.

Det andet mål for terroristerne er at få et land til at føle sig usikker og ødelægge freden i et land. Terroristerne bruger meget tid på at planlægge, hvordan de får skabt størst mulig uro og kaos i et land. Terroristerne håber også på, at de kan skade landet økonomisk.

Det tredje mål er at få regeringen i et land til at opføre sig mere skrap. Det gør de ved at irriterer regeringen. Når der bliver udført et terrorangreb, kan regeringen give politistyrken mere magt til at forhøre og arrestere mistænkte. Det mindsker ytringsfriheden for at forhindre terrorisme. Når regeringen gør dette, bliver de ofte upopulær.

Der er ikke enighed, om hvad terror er, det kommer an på den enkelte persons synspunkt. Det en person ser som en terrorist, ser en anden måske som en frihedskæmper. Mange mennesker i verden støtter de mål, som terroristerne har. De finder deres metoder at udføre terror på acceptable, fordi de ændrer en måde, som et land bliver styret på.

2

Jeg forstår ikke, hvordan nogle mennesker kan få sig selv til at dræbe uskyldige mennesker for at nå et mål. For mig giver det overhovedet ingen mening at dræbe andre folk for at nå et mål, det kan godt være, at de ser sig selv som "de gode", men det giver dem ikke på nogen måde ret til at dræbe uskyldige mennesker.

Terrorgrupper

Stort set alle grupper, som bliver opfattet som terrorister, vil af andre blive opfattet som frihedskæmpere. Både EU og FN har udarbejdet en liste over terrororganisationer, men det er aldrig lykkedes at få listen anerkendt af andre. Det er aldrig lykkedes FN at enes om af definition af ordet terror.

Al-Qaeda er en islamisk bevægelse, som blev grundlagt af Osama Bin Laden i slutningen af 1980'erne. Gruppens nuværende mål er at fjerne vesterlændinge og andre ikke-muslimer fra muslimske lande. Gruppen har udført en masse terrorangreb. Den 11. september 2001 kaprede 19 Al-Qaeda medlemmer 4 amerikanske passagerfly. De styrtede to af flyene ind i World Trade Center, og det tredje fly styrtede de ind i Pentagon ved Washington D.C. Det fjerde fly styrtede ned på en mark i Pennsylvania. Omkring 3000 personer døde ved disse aktioner. Al-Qaeda har også taget ansvaret for bombeangrebene i 1998 af de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania. Der blev meldt 301 døde personer og omkring 5000 sårede. Kendetegnet for al-Qaedas terror er, at den blander religiøse mål med politiske mål.

ETA (Euskadi Ta Askatasuna) er en selvstændighedsbevægelse. De kæmper især i det nordlige Spanien for et selvstændigt land. Spaniel, Frankrig, EU og USA betragter alle ETA som en terrorgruppe. ETA fokusere på to krav. Det første er, at en uafhængig regering dannes i de baskiske områder i Frankrig og Spanien. Det andet er, at fængslede ETA-medlemmer som afventer retssager eller afsoner straffe skal løslades. ETA har kæmpet mod narkosmuglere og atomkraftværker. De har fremmet sine mål gennem terrorangreb. ETA anvender snigmord, bombeangreb, trusler og kidnapning. De har blandt andet dræbt Luis Blanco, som var præsident i Franco-regeringen. De har dræbt medlemmer af hæren i den spanske stat og medlemmer af byrådet. I 2006 havde ETA erklæret en permanent våbenhvile. Siden dengang har der både været bombeangreb og snigmord fra ETA.

3

IRA blev stiftet i 1969. IRA kæmper for et selvstændigt Irland. Deres terrorangreb var i starten rettet mod briterne. Den mest kendte aktion var "Bloody Friday" i 1972. Der blev kastet 22 bomber forskellige steder i Belfast. Ni personer døde og 130 blev såret. Aktionen var et modangreb på "Bloody Sunday", som skete nogle måneder tidligere. 13 katolske demonstranter blev dræbt af det britiske politi. Konflikten mellem dem eskalerede, og der blev sprunget bomber i London, Manchester og andre britiske byer. Mange civile blev såret eller dræbt. I 1998 indgik IRA en fredsaftale. Siden fredslutningen har IRA ikke udført terroraktioner, og de betegnes derfor ikke længere som en terrororganisation.

Aum Shinrikyo er en japansk sekt. Den blev stiftet af Shoko Asahara i 1984. De er en af de eneste terrorgrupper, der har brugt masseødelæggelsesvåben. Sekten har påstået 2 gange, at der ville ske noget frygteligt med jorden. Første gang var i 1990, hvor de sagde, at Japan ville synke i havet, det skete så ikke. Så forudså sektens leder, at jorden ville gå under i år 2000. Så i år 1995 ville de hjælpe folk lidt på vej til at dø, så de angreb Tokyos undergrundsbane med sarin (En meget giftig nervegas). Angrebet dræbte 11 og sårede over 5000. De havde anbragt nogle beholdere med nervegassen på et tog i myldretiden, de stak så hul på dem med en paraply, da de gik ud af toget. Man har senere fundet ud af, at de havde nok råvarer til at producere nok sarin til at dræbe fire millioner mennesker. Politiet har også fundet sekten i syv forbrydelser og andre terror angreb, hvor de har dræbt over sekstusinde mennesker. Selvom sektens leder er blevet dræbt, og der næsten ikke er flere medlemmer, lever sekten stadig videre under navnet Aleph. Aum Shinrikyo er som sådan ikke en terror gruppe som andre, fordi at de tror på, at jorden den går under. Det er ikke noget med politiske holdninger eller for at skabe opmærksomhed, men hovedsagligt fordi at de ville hjælpe folk på vej med at dø, så de ikke skulle opleve jorden undergang.

At tro på at jorden går under, det må de selv bestemme, men at man lige pludselig vil hjælpe folk i døden, så de ikke skulle overværer dommedag, det er virkelig skørt. Det er fuldstændig vildt, at de kunne lave nok sarin til at dræbe 4 millioner mennesker.

Terror grupper blev også brugt under den kolde krig, hvor de fik støtte fra en stat. De kunne fx være nødig, når man ikke ville i åben krig. Denne måde for terrorisme blev brugt under den kolde krig, og der støttede Sovjetunionen venstreorienterede grupper ved at give dem penge og våben. USA støttede derimod højreorienterede grupper med træning, våben og penge. Der er også stadig nogle lande, som støtter terrorisme i dag, men ikke lige så meget som under den kolde krig. Fx støtter Israel muslimske grupper. De støtter gruppen Hamas med tyve millioner kroner om året, og

4

de støtter gruppen Hizbohl med ti gange så meget. Så er der Nordkorea som selv udfører terrorhandlinger med regeringens agenter. Så som at smadre fly.

Terroraktioner

11. september 2001

Det hele startede med, at 19 Al-Qaeda medlemmer steg ombord på 4 forskellige passagerfly. De var alle bevæbnede med knive og tåregas. Et kvarter efter det første fly (Flight 11) lettede, kaprede Al-Qaeda flyet. En stewardesse gik imod Al-Qaeda og ringede efter hjælp. Hun fortalte, hvilke pladser Al-Qaeda medlemmerne sad på (2a og 2b), så de kunne finde ud af, hvem de var. Hun fortalte også, at man ikke kunne åbne ind til cockpittet, og at der var 87 passagerer om bord på flyet. På samme tid som dette, blev det andet fly (United 175) kapret.

Det første fly styrtede ind i det nordlige tårn i World Trade Center klokken 8:55 om morgenen. Det over 100 etager høje tårn stod i brand, men det faldt ikke sammen. Man kunne se, folk hoppe ud fra de øverste etager i nordtårnet og splatte ud på jorden. Alle folk troede, at flystyrtet var et uheld. Klokken 9:12 styrtede det andet fly ind i det sydlige tårn. Nu vidste alle, at det ikke var et uheld, og at USA var under angreb. George W. Bush (USA's præsident på dette tidspunkt) var på skolebesøg i Florida, så han var der ikke til at berolige folk. Klokken 9:36 aflyste han sit besøg i Florida, og han holdte en lille tale på stedet, hvor han udtalte "Terrorisme mod vores land vil ikke blive tålt". Man prøvede at få George et sikkert sted hen, hvor han kunne kommunikere med landet. USA sendte F-16 og F-15 fly til at beskytte landet, men der var alt for mange passagerfly i USA luft, til at de kunne finde ud af, om der var andre, som var blevet kapret.

Condoleezza Rice var national sikkerhedsrådgiver i USA på dette tidspunkt. George ville tilbage til Washington D.C, men hun sagde nej til ham, fordi det var alt for farligt. Endnu et fly (flight 77) var blevet kapret, og man troede, at den var på vej mod Det Hvide Hus. Klokken 9:43 evakuerede man Det Hvide Hus og Pentagon.

5

Pentagon er USA's forsvarssted, og der er mere end 23000 ansatte som står for forsvaret i USA.

Det tredje fly styrtede ned i den vestlige side af Pentagon. 34000 liter benzin flød rundt inde i Pentagon og satte ild til alt. Vestmuren braste lidt efter sammen og 125 døde.

George bliver sendt op i et fly (Chicago Air Force One), hvor han kunne være i sikkerhed, og hvor han på samme tid kunne kommunikere med landet. Han ville prøve, at få kontakt med alle flyene, som var i luften og få dem til at lande. Alle de fly som ikke reagerede måtte være terrorister. Det er første gang i historien, at nogen har gjort dette. Man vidste nu at den kolde krig var over.

Forsvarsberedskabet hævede forsvaret til DEFCON 3. Det betyder, at fly var klar til at angribe, hvis det skete noget. Det højeste DEFCON USA har været på er 2. Det var under Cubakrisen i 1962. DEFCON 2 betyder at man overvejer og er tæt på at starte en atomkrig.

Et fjerde fly var på vej mod Washington, men den skriftede kurs mod Ohio. Man troede, at den ville styrte ned i Det Hvide Hus eller The Capital. En mand som var ombord på det fjerde fly, ringede hjem til sin kone. Han fortalte, at ham og mange andre ville prøve at storme cockpittet, når de kom ind over land. En halv time senere styrtede flyet ned på en mark.

3/4 af flyene som var i luften var landet, men der var stadig over 1000 tilbage, så man vidste ikke, om der kom flere angreb.

Sydtårnet i World Trade Center braste sammen. Der fløj sten, beton og jern overalt og der kom en kæmpe røgsky. Ikke lang tid efter braste det nordlige tårn også sammen. Der var kæmpe ruiner, og ca. 3000 mennesker døde denne dag.

Jeg synes, at man skal have et meget bedre sikkerhedssystem i lufthavnene, fordi det giver ingen mening, at nogle terrorister kan tage en kniv og tåregas med i et fly. I dag er sikkerheden i lufthavnene dog blevet meget bedre, og man kan i dag føle sig meget mere tryk, når man er oppe at flyve.

Genopførelse af World Trade Center

Oprydningsprocessen foregik i døgndrift. Det tog i alt otte måneder, at rydde det hele op. I 2002 begyndte man på opførelsen af World Trade Center 7. Bygningen blev færdiggjort i 2006. Man ville også lave 4 andre tårne. Man blev færdig med designet til tårnene i 2006. Tårn 1 skulle hedde

6

Frihedstårnet, den skulle være 541 meter høj. Tårn to skulle hedde 200 Greenwich Street, den ville have en højde på 382 meter med et 29 meter højt spir. Tårn tre skulle hedde 175 Greenwich Street, den skulle være 352 meter høj samt antenner. Tårn 4 skulle hedder 150 Greenwich Street, og den skulle få en højde på 288 meter. I 2007 ville man begynde at bygge en 42-etagers bygning kaldet 130 Liberty Street (tårn 5).

Tårn 1 blev færdig i 2013 (den til venstre på billedet). Tårn 2 er blevet sat til at være færdig i 2020. Fundamentet til den blev færdig midt i 2013 (nummer to fra venstre). Tårn tre skulle blive færdig i 2016 (nummer 3 fra venstre). Tårn fire blev også færdig i slutningen af 2013 (nummer fire fra venstre). Tårn fem er blevet sat til at være færdig i 2015. Man blev færdig med tårn 7 i 2006.

Jeg forstår godt, at man vil genopbygge World Trade Center igen, men det er også rigtig farligt. Der vil nok blive terrorangreb på dem igen, hvis ikke sikkerheden er helt i top.

Terror i Danmark.

Der er ikke så meget terror i Danmark ,og det der er, er ikke så voldsomt. De gange der har været terror i Danmark, er der sket fysiks skade på bygninger, der har ikke været gidseltagning eller noget andet.

Den 22. juli 1985 var det første terror angreb på Danmark i nyere tid. Der var to bomber der blev sprunget, en imod en amerikansk flyselskab og så en imod synagogen i København. Politiet finder fingeraftryk på bomben, det medfører så til anholdningen af Mohammed Abu Talb. Det er det voldsomste terrorangreb, der er sket i Danmark. Der døde 1, og 32 blev såret. Bomben ved det amerikanske luftfartselskab Northwestern Airlines. Den sprang kl. 10:27, hvor dem der blev hårdest ramt, var dem der cyklede forbi lige uden for. Manden der døde hed Rached Hamdi, 85 procent af hans hud var brændt af og han døde på Hvidovre hospital på

7

grund af en virus infektion i brandsårene. Nogle andre som kom fra Algeriet havde fået brændt 50 procent af sin hud af, men de overlevede.

Bomben der sprang, sprængte bare alt glasset ud på den. På et plejehjem der ligger lige ved siden af, blev ruderne trykket ind og spang. Der var syv personer der blev lettere kvæstet.

Der skulle også have været en tredje eksplosion. En mand havde stillet en kuffert inde ved flyselskabet El Al, hvor en fra personalet sagde til manden der stilede kufferten, at han havde glemt den. Så i forvildelse tog han kufferten og løb igennem København med en farlig bombe i hånden. Han gik imod Nyhavn, hvor han smed den i kanalen. Politiet fiskede den så op et stykke tid efter, og de sendte den til efterforskning, hvor det viste sig, at den var meget kraftigere end de andre to bomber.

Terror på Utyøa

Den 11. juli 2011 var der terror angreb på Norge. Der sprang en 950kg tung kunstgødnings bombe udenfor statsministerens kontor, høyblokken. Da bomben spang, døde der 8 mennesker. Bomben var placeret i en varevogn ude foran bygningen. Bomben sprængte kl. 15:26, derefter kørte Breivik i en bil ud til Utøya. Han havde fået fat i en 9mm glock pistol og en 5,56mm ruger mini halvautomatisk riffel, hvor han havde lavet dum dum-kugler (Ekspanderne ammunition)til. Dum dum-kugler er flader ude i spidsen, så når de rammer, er der så stort tryk på, at blykernen i projektilet spreder sig ud og gør meget større skade. Man må ikke bruge dum dum-kugler, når man er i krig, fordi de giver så stor en smerte, når de rammer. Det blev allerede forbudt i 1899. Et stykke fra hvor bomben havde eksploderet, var 600 unge fra AUF (arbejderpartiets ungdomsorganisation) på lejer på øen Utøya. Breivik havde taget et politi kostume på, for at narre folkene ude på øen. Da Breivik kom ud på øen, begyndte han at begå massemord. Han sagde til folk, de skulle tage det roligt og sætte sig ned, og så skød han dem. Han skød hele 69, af dem der var ude på øen. Han gjorde det på en virkelig brutal måde, som ikke er set magen til før. Midt under skyderriget ringede han til politiet og siger, at han ville overgive sig selv til Delta og så ligger han på igen.

8

Det er jo fuldstændig vandvittigt, at man gør sådan noget. Jeg har hørt, at han sagde, at han gjorde en tjeneste for regeringen, da han var inde i retten. De sad også og så den film, han havde lavet. Der sad han og græd, fordi han synes, den var så smuk. Men at man kan få sig selv til at slå uskyldige mennesker ihjel er fuldstændigt sygt.

Sommer OL i München 1972

I august 1972 var det første gang, Tyskland havde været vært for ol siden Hitler var ved magten i Tyskland. Sidste gang det blev holdt i Tyskland, ville Hitler vise, hvor stor politisk magt han havde, derfor disciplin. Derfor ville Tyskland så lave om på det, de havde sat sikkerheden ned, så det hele bare var frit for fight. De første elleve dage var alt gået som smurt, men så gik det galt. Otte palæstinensiske terrorister brød ind i OL-byen, hvor de dræbte to og tilfangetog 9 israelske atleter. Deres formål med at gøre det, var at få Israels opmærksomhed. Det gjorde de så, og de ville have 200 palæstinensiske terrorister løsladt. Det ville Israel ikke gå med til. Terrorristerne blev fløjet i en helikopter ud til flyvepladsen Fürstenfeldbruck. Herfra ville de så blive fragtet ud af Tyskland. Men da de kom til lufthavnen, gik alting galt. De fandt ud af, at de havde placeret snigskytter rundtomkring. Da de var blevet beskudt lidt, trak de splitten ud på en håndgranat og sprængte hele helikopteren i luften. De ni gidsler døde samt fem arabere og en tysk politimand. Efter tragedien holdte hele OL-byen en dags hvile og sørgede over de døde. Efter en dags hvile gik legene videre, men der var ikke den samme kampgejst på, som der havde været. Meningen med OL i München var, at de ville råde bod, på hvad Hitler havde gjort, og så ville de vise at Tyskland ikke var sådan.

Det er jo fuldstændig grufuldt (som terror jo er), men at man bryder ind til ol og dræber nogen, det er vildt. På den måde de kommer væk derfra og så dræber de sig selv og ti andre er også vanvigtigt.

FN, EU og NATO

FN

FN har i årevis skulle tage sig af terrorisme. Men det har haft svært ved at nå enighed, på grund af at man ikke kunne definere begrebet terrorisme. I december 2001 udarbejdede FN en liste over terrororganisationer og personer med tilknytning til terror. Listen opdateres løbende.

EU

9

Efter terrorangrebet den 11. september har bekæmpelsen af terrorisme været en høj prioritet for EU. EU's overordnede idé mod terrorbekæmpelse går ud på at udvide og forbedre det mellemstatslige samarbejdet på flere områder. Strafferetten i medlemslandene er ved at blive gjort så terrorisme retsforfølges og straffes på samme måde i hele EU. Udover den overordnede strategi mod terrorbekæmpelse, er der en køreplan til bekæmpelse af terror, solidaritetsbestemmelsen. Solidaritetsbestemmelsen forpligter EU og dens medlemmer til at støtte en andre medlemmer der udsættes for terrorangreb, en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe. Den generelle køreplan blev vedtaget i 2001 efter terrorangrebene i New York, men den er senere blevet ændret.

EU's terrorbekæmpelsesstrategi er bygget op i fire søjler.1) Forebygge2) Beskytte3) Forfølge4) Reagere

I 2010 viste Europa-Kommissionens EU's sikkerhedsstrategi.Den fokuserer EU's mål til at omhandle:1) Svække internationale kriminelle netværk.2) Forebygge terrorisme og tage fat på problemet med radikalisering og rekruttering.3) Øge sikkerhedsniveauet for borgere og virksomheder i cyberspace.4) Styrke sikkerheden via grænseforvaltning.5) Øge EU's modstandskraft over for kriser og katastrofer.

NATO

NATO (North Atlantic Treaty Organisation) er en organisation imellem en masse lande, der ligger ud til Atlanterhavet og flere til. Da man startede NATO er det bare lande der ligge ud til havet så som Danmark, USA, Frankrig, Storbritannien, Canada, Norge, Portugal, Island, Luxemburg, Holland, Italien og Belgien. NATO er som sagt blevet større og nogle af de lande der er kommet med i er gamle Warszawapagt-lande.

10

Efter 9/11 og en masse andre terror angreb, er Nato begyndt at have bekæmpelse af terror højt på dagplanen. Terrorisme har ikke altid haft særlig stor plads på NATOs dagsplan. Efter 9/11 er de så blevet meget mere opsat på at få terror ned med nakken, fordi det er sådan en stor trussel imod jordens befolkning. Den 11. september 2001 var NATO hurtigt på banen. Inden 24 timer havde de iværksat Wasingtontraktaten artikel 5, der er den kollektive forsvarskausul. De indgik også en aftale med USA om at give bistand til andre stater, som genstand for øget terrortrusler.

Efter aftalerne i år 2002 i Prag og 2004 i Istanbul, har NATO prøvet at bidrage til kampen imod terror. For at gøre det, har NATO inddraget terrorisme i sin politik. Efter 9/11 er NATOs politik blevet udformet efter at bekæmpe terror. Mange råd i EU og FN har også fået Terror på dagsordenen. I stedet for at bekymre sig om den kolde krig som er slut, er terror nu blevet en meget stor del af NATO. Terrorister går efter ting hvor der er mange mennesker.

NATO gør et fint stykke arbejde med at lave nogle love og prøve at hjælpe alle som bliver udsat for terror. Som sagt så er deres love blevet ændret, efter hvordan terror udvikler sig, og hvordan de skal bekæmpe det.

Alle lande der er med i NATO har valgt at styrke deres kompetencer over for terrorisme. Fx inden for kemiske og biologiske angreb. NATO har fx lavet en CBRN-forsvarsbataljon som er lavet til forsvar imod kemiske, biologiske, radiologisk og atomare våben. Når NATO skal ind imod terror, er det ikke bare lige ind og sige hej og så ud igen. De går helt ind til benene, og de gør et godt stykke arbejde. Efter 9/11 iværksatte de Operation Active Endeavour som er NATOs terror bekæmpelse i middelhavsområdet. Det viser alliancens evne til at reagere og beslutte sig. Operationen blev lanceret lige efter 9/11. NATO går ikke i krig imod terrorisme, de er mere dem, der søger efter det, og så sætter de militæret ind for at bekæmpe terroren.

Jeg synes, de gør et super fint arbejde, med at de gør sig klar på hvad terror kan medbringe. De gør det også godt, med at de ikke skal sidde og diskutere så meget der er beslutsomhed i de træk de tager.

Sikkerheden i Danmark

11

I Danmark er vi meget opsat på at få terror stoppet. Den eneste gang der har været terror i Danmark og der er nogen der døde, var i 1985. En bombe sprang udenfor et amerikansk flyselskabs kontor. I Danmark er FE og PET efterretningstjeneste hele tiden efter nye terrorsager. Der var en for ikke ret lang tid siden. De fik alle folkene der gjorde anholdt dagen før de skulle ud og springe noget i luften. Men Danmark gør vi et kæmpe arbejde, for at vi ikke skal blive angrebet af terror. I Danmark har vi to hovedformål imod terror.

1) At håndterer udfordringer med ekstremisme og antidemokratiske grupper. (At vi skal håndtere folk der ikke er enige med vores styre ordentligt.)

2)At styrke medborgerskab og på den måde modvirke vækstgrundlaget for ekstremisme. (Det er at vi skal have gode naboer og vi skal hjælpe så mange som muligt og at der ikke er nogen der skal nedgøres af religion eller politik)

Danmark har også lavet en gruppe, der skal være der, hvis vi bliver angrebet af terror, så hvis vi nogensinde gør det, så rykker de ind og finder ud af, hvad der er sket og begynder at rydde op.

Der har været en sag den 16. juli 2011, hvor Horserød-Stutthoff foreningen og forenings formand dømt for at have givet støtte til FARC og PFLP (terror grupper i Danmark). Han fik fem måneders fængsel, og da han kom ud fik han tyve dagbøder á 500 kr.

Terror i fremtiden

De sidste årtier er terrorantallet steget voldsomt, men sikkerheden er også blevet meget bedre. Man har i lang tid diskuteret, om man skal frygte de nye former for terrorisme, der er knyttet til den teknologiske udvikling. De nye terroristformer er cyberterrorisme og masseødelæggelsesvåben. Kemiske og biologiske masseødelæggelsesvåben har betydet, at terroristnetværket kan anrette voldsomme skader, hvis de er i besiddelse af disse våben. Disse våben er dog kun blevet brugt ganske få gange som fx giftangrebet i Tokyos undergrundsbane i 1995.

12

Cyberterrorisme er terrorisme, der er rettet mod et netværk eller en computer, og alt den information som de indeholder. Man frygter især at det bliver rettet mod forretnings- og regeringstransaktioner via internettet. Der er blevet prøvet cyberterrorisme, men der en kun anrettet mindre skader på hjemmesider eller internetservere.

Jeg synes, at man skal begynde at tænke på mere sikkerhed mod cyberterrorisme. Cyberterrorisme bliver et stort problem i fremtiden, så derfor synes jeg, at man skal begynde at opgradere sit sikkerhedsnetværk over internettet endnu mere end det allerede er.

Konklusion

Vi har fundet en masse gode ting om, hvordan man bekæmper terror igennem alle mulige organisationer som fx NATO. Terror er fordi, der er nogen, der er uenige politisk eller det er noget med religion. Det kan også bare være fordi, nogle vil ændre på et land. Men når terror udføres, er det på den måde at skabe størst mulig opmærksomhed fra hele verden og pressen. Vi har fundet ud af, det ikke kun er muslimer eller folk fra Mellemøsten, der udfører terror, men også hvide som fx Anders Breivik. NATO og EU går meget ind for anti-terrorisme, fordi de gerne vil have folk til at føle sig trykke. De gør meget for at finde terror og bekæmpe det. Terror i fremtiden vil hovedsagligt bestå af cyberterrorisme og masseødelæggelsesvåben.

13

Kildeliste

http://da.wikipedia.org/wiki/Terrorisme

http://en.wikipedia.org/wiki/One_World_Trade_Center

http://www.faktalink.dk/titelliste/terror00/terror00hele

http://www.euo.dk/spsv/off/alle/spoergsmaal-terror/

http://da.wikipedia.org/wiki/Terrorangrebet_den_11._september_2001

http://www.nato.int/docu/review/2005/issue3/danish/art1.html

http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Politik-og-diplomati/International-politik/Terrorredegoerelsen%202012.jpg

http://da.wikipedia.org/wiki/Terrorangrebene_i_Norge_22._juli_2011

http://da.wikipedia.org/wiki/Terrorangrebet_den_22._juli_1985

http://ol-studiet.dk/wm142369

Bog - "Hvorfor er folk terrorister" af Alex Woolf. Udgave 2003, Bogfabrikken Fakta, Frederiksberg

Bog - "Terrorens mange ansigter" af Pia Pinkowsky og Forlaget Columbus. 1. udgave 2003.

Film - 11 september 2001 - på randen af kaos, øjeblikke fra frontlinjen

Alle billeder fra Google.dk

14

Bilag

Morgenmøder

Mandag den 17/3

Vi skal i dag skrive og læse en helt masse. Vi får rigtig travlt, hvis vi skal nå at følge arbejdsplanen for i dag. Anders skriver og læser om FN og NATO, og Nicklas skriver og læser om Hvad terror er, hvem der udfører det og hvorfor de bliver terrorister. Vi skal også kort have kigget på titelbladet. Vi vil holde ca. 20-30 minutters spisepause ved 11-12 tiden, eller skal der bare arbejdes hårdt. Vi skal slutte af med at skrive logbog.

Tirsdag den 18/3

I dag skal Nicklas skrive/læse en masse om 9/11 og Anders skal skrive/læse det sidste om NATO, lidt om terrorgrupper og om et terrorangreb mod Airlines i DK. Vi har lavet lidt om på arbejdsplanen, fordi der ikke var så meget, som vi har regnet med om FN. Vi skal bare fortsætte på samme måde som i går og få skrevet en masse. Vi holder igen pause med 11 tiden. Efter skole sender vi det, vi har lavet til hinanden, hvor vi derefter retter det igennem og sætter det sammen. Vi skal også slutte af med at skrive logbog.

Onsdag den 19/3

I dag skal vi nå at lave det sidste om 9/11, vi skal også have skrevet om terrorangreb i Norge (Breivik) og EU. Vi skal ind under flere forskellige terroraktioner i dag. I går fik vi lavet, det vi skulle, og vi får fulgt arbejdsplanen godt. Som de andre dage holder vi en pause midt på dagen. Efter vi er

15

færdige i dag, sender vi alt til hinanden og retter/læser det igennem. Vi skal også have skrevet logbog.

Torsdag den 20/3

I dag skal vi lave det sidste af hovedteksten færdig. Nicklas skal skrive om terror og fremtiden, og Anders skal skrive om sikkerheden i Danmark. Vi fik i går lavet, det vi skulle, og arbejdsplanen bliver fulgt. Vi vil igen holde en pause for 11 tiden. Vi skal også tænke videre på fremlæggelsen og var det nye i den skal være.

Fredag den 21/3

I dag skal vi lave slutevaluering, konklusion, indledning og det sidste på forsiden. Derefter skal vi have sat det sidste sammen (logbog, morgenmøde og slutevaluering). I går blev vi færdige med selve hovedteksten, så vi har nogenlunde fulgt arbejdsplanen hele ugen igennem.

Logbog og slutevaluering - Nicklas

Mandag den 10-03-2014

Jeg glæder mig rigtig meget til projektugen. Vi har både skaffet en masse bøger til at læse og mange websider med en masse information. Vores problemformulering er helt færdig, og jeg synes, at den er blevet rigtig god.

Mandag den 17-03-2014

Vi har fået arbejdet godt i dag. Jeg har skrevet lidt over 2 sider og Anders har også næsten skrevet to sider. Vi følger arbejdsplanen godt, og vi har fået en god start på projektugen. Vi har snakket meget sammen. Vi har også fået lavet titelbladet.

Tirsdag den 18-03-2014

Jeg synes, at vi har arbejdet godt i dag. Jeg fik igen i dag skrevet 2 sider, og vi følger stadig arbejdsplanen. Vi har arbejdet/sammen godt sammen. Vi ved hele tiden hvad den anden laver, og vi hjælpe gerne hinanden. Det har været meget seriøse i dag, og det er både godt og dårligt. Vi har

16

ikke haft det sjove som kan sætte humøret op, i stedet for at man bare sidder og hænger foran computeren. Jeg glæder mig til at se det endelige produkt.

Onsdag den 19-03-2014

I dag har det også gået fint. Vi har ændret lidt på arbejdsplanen, fordi der var nogle emner, som der ikke var særlig meget at skrive om, og hvor vi havde regnet med en helt masse. Vi har derfor skrevet om et terrorangreb og en terrorgruppe mere. Vi har også gjort mange tanker over fremlæggelsen, og vi har en masse gode idéer, men vi har ikke helt bestemt hvad vi gør. Vi har fået lavet, det vi skulle i dag, og vi har samtidig haft det sjovt med nogle jokes osv.

Torsdag den 20-03-2014

I dag har vi fået lavet en masse. Vi har fået skrevet det sidste, begyndt at kigge på produktet til fremlæggelse og snakket en masse om fremlæggelsen. Vi har også fået lavet kildelisten færdig. Vi har sat det hele sammen og læst/rettet det hele. Indholdsfortegnelsen er også blevet lavet (jeg lavede den manuelt, så der ikke blev så mange problemer som sidste år, men det tog lidt længere tid). I morgen skal vi lave indledningen, konklusionen, slutevalueringen og sætte vores logbog ind. Vi mangler også at lave en forside, ellers er vi klar til at aflevere. Jeg er tilfreds med vores arbejde, og vores samarbejde har været rigtig godt i år. Vi har hele tiden snakket sammen, og vi ved hele tiden hvad den anden laver. Jeg glæder mig til at se det samlede resultat i morgen.

Fredag den 21-03-2014

Vi har arbejdet rigtig hårdt i dag. Vi har fået rettet det hele igennem og fået lavet indledning, konklusion, slutevaluering og det sidste på forsiden. Jeg synes, ugen har gået rigtig godt. Vi har haft et rigtig godt sammenarbejde i år, og vi har fået skrevet en masse. Vi har også igen snakket en helt masse om fremlæggelsen, og hvordan vi går det. Jeg er meget tilfreds med vores samlede resultat.

Slutevaluering

Jeg er rigtig tilfreds med vores endelige resultat. Jeg har fået lavet, det jeg ville. Jeg synes, at det er rigtig dejligt at have en arbejdsplan at holde sig til. Sidste år fulgte jeg den ikke lige så grundigt som i år, og det kunne man godt mærke fordi, at man ikke fik det overblik over alle emnerne og hvad man skulle lave hvor og hvornår. I år har vi været rigtig hurtige og gode til at finde en masse

17

bøger og web-adresser. Jeg har fået læst en masse bøger inden ugen, men jeg synes godt, at jeg kunne have læst noget mere. I løbet af ugen har jeg lært, at terror ikke begås for at dræbe flest mennesker, men fordi de vil opnå opmærksomhed eller fordi de prøver at ændre nogen religiøst eller politisk. Jeg har også lært, at man er ved at lave en helt masse nye "World Trade Center". Da vi skulle skrive om FN, blev jeg overrasket over, at der næsten ikke var noget om FN og terror. Vi brugte derfor tiden på at skrive om et terrorangreb mere, så vi igen fulgte arbejdsplanen. I løbet af ugen synes jeg selv, at jeg er blevet meget bedre til at have et roligt overblik over emnet. Vi har begge hele tiden vidst, hvad den anden lavede, og vi har haft et rigtig godt sammenarbejde i år. I år har vi ikke haft brug for så meget hjælp af vejlederne, men de få gange vi har haft problemer eller spørgsmål, har der altid været en lærer i nærheden til at hjælpe. Men vi har så opdaget, at vejlederne ikke vil have det på samme måde inden for nogle områder. Næste år vil jeg læse lidt mere inden projektugen og forberede mig lidt bedre til projektugen.

Logbog og slutevaluering - Anders

Dag 1. mandag.

Det er gået meget fint i dag. Jeg vil sige at Nicklas har lavet mest det emne jeg har o har ikke været så nemt at finde noget om i forhold til hans. Men alt i alt har vi nået det vi skulle og så er det gået fremragende vi har hygget os og ikke gået fuldstændig død i det.

Dag 2. Tirsdag.

Jeg har nogenlunde nået det jeg ville men jeg mangler lidt så det har jeg tænkt mig at lave der hjemme. Det emne jeg havde i dag igen var lidt svært, men vi fik da skrevet noget. Jeg var lige ved at gå død men så kørte jeg bare på.

Dag 3. onsdag.

Vi har noget det vi skal og vi har fået snakket med Nanna om hvad vi skal lave til projekt. Og så skal vi lave lidt lektier.

Dag 4. Torsdag.

I dag er det gået super godt vi blev færdige med vores rapport og vi mangler kun at rette det sidste igennem. Og vi er faktisk tilfredse med vores rapport.

Dag 5. Fredag.

I dag har vi arbejdet rigtigt hårdt. Vi har fået rettet det sidste igennem og fået lavet konklusion indledning og slut evaluering. Det hele er bare kørt som smurt. Vi havde et rum for os selv så vi ikke blev forstyrret så gik det hele bare der ud af. Vi har også fået lavet forsiden. Personligt synes jeg den er ekstremt fed men det er jo en smagssag.

18

Slutevaluering

Alt i alt synes jeg det er gået meget godt, vi har lavet det vi kunne og ville. Der er måske nogle dage vi ikke har lavet så meget men det fik vi så lavet der hjemme. Vi har rettet hele teksten igennem og det ser bare super godt ud. Da vi sad og rettede vores opgave igennem fik vi endelig indblik i hvad hinanden havde skrevet om. Jeg synes Nicklas havde gjort et super godt arbejde. Han havde kommet med en masse gode forklaringer om terror. Men hvis vi skulle have skrevet mere så skulle vi nok have været lidt bedre til at finde nogle bøger eller avis artikler og læse i dem inden ugen begyndt. Men vi har lavet et rigtig godt arbejde. En grund til vi ikke fik skrevet så meget heller var da jeg skulle til at lave om FN. Der var ingen ting om FN og terror og vi fik skrevet fem linjer om at de havde lavet en gruppe over hvilke lande som stod på den terror liste som de har lavet. Derfor skrev vi så lidt mere om nogle terrorangreb og terrorgrupper. Vi har engang imellem spurt vejlederne om hjælp fordi vi gik i stå men de kom med nogle gode ting og så kunne vi så komme videre. Næste år vil jeg måske forberede mig lidt bedre. Jeg vil finde noget mere materiale. Jeg vil undersøge om de ting jeg vil skrive om har noget med faget og gøre og alt i alt bare prøve at gøre det bedre.

19