TRADITION OG FORANDRING: GENREFILM OG GENRELÆSNING I DIALOG

23/9-2011 v. Claus Toft-Nielsen

1

Hvad er genre?

  Man kan definere en genre som en række form- og indholdsmæssige konventioner, der både har betydning for afsenderens udformning af et værk, og for de forventninger, modtageren har til værket. At en film eller et tv-program tilhører en bestemt genre, betyder, at der er nogle særlige genkommende træk i indhold og form” (Levende Billeder – grundbog i mediefag, p. 55).

2

Filmgenre – en foreløbig definition

  En gruppe af film som deler en række konventioner, som kendes af producenter, instruktører, kritikere og publikum i en sådan udstrækning, at filmene kan betragtes som en distinkt og genkendelig gruppe af film.

3

Genre – Stephen Neale

  Horror er ikke kun én genre, men mange sub-genrer: Når de specifikke grupperinger og traditioner indenfor hver enkelt sub-genre ændrer sig, så ændres grænserne for hele horrorgenren også.

  Horror er en samling af relaterede, men ofte vidt forskellige kategorier, som kan inkludere:

  Sub-genrer (ud fra plotlinier, emne, type af monster)   Cyklus (film som er begrænset i tid, ofte efterligninger

af én bestemt succesfuld film – kopier, sequels)   Hybrider (Rick Altman, 1999): Krydsninger af genrer-

konventioner fra andre genrer som mikses med horror)   Stil (som f.eks. associeres med bestemte perioder,

produktionsselskaber – Universal i 1930’erne / RKO i 1940’erne / Hammer i UK i 1960’erne).

  (Regionale forskelle: Horror i danske regi er anderledes end sydamerikansk horrorfilm)

4

Genre – horrors funktionsmodus

  At skræmme, chokere, to horrify tilskueren: Betyder nødvendigvis, at filmens må udvikle sig for at kunne opnå dette – de må skubbe til genregrænserne og finde på nye måde at skræmme på.

  Publikum: Lærer at genkende forskellige tricks, funktioner (stil, musik, dramaturgi, lys, mise-en-scene osv.) som er gældende for en bestemt sub-genre af horror Formularen skal udvikles hele tiden for at horror fungerer som genre.

  Horror: En paraplyterm for en lang række af sub-gerner.

  Apropos lyd: hvilken film er dette?

5

Neale, Lacey m.fl. Filmgenre-aktører

”Genre exists in the space between artists, audiences and the text itself” (Lacey, p. 133)

Institution

GENRE

Tilskuere/Zeitgeist Medietekst

Sub-genrer i horror (Horror – Routledge Film Guide Books) – p. 5

7

Sub-genrer i horror (Horror – Routledge Film Guide Books) – p. 6

8

Filmgenre

Fokus i dag: At forstå film i en kulturel kontekst, via genrebegrebet.

# Tekstimmanent analyse I en analyse: # Produktionssituation # Receptionssituation

Afsender Filmprodukt Seerposition

Instruktør: Auteuranalyse. Samfund / kulturelle kontekst: Ideologikritikken.

9

Genre – skema for afsender og modtager   Genrer som produktionskategori   Barry Keith Grant (1986, p. ix) definerer genrefilm som

”those commercial feature films which, through repetition and variation, tell familiar stories with familiar characters in familiar situations” og disse genrefilm er ”exceptionally significant in establishing the popular sense of cinema as a cultural and economic institution”

  Genre som receptionskategori   Stephen Neale: Hans fokus er forholdet mellem det enkelte

værk og tilskueren, hvor genrebegrebet fungerer som en slags mental meta-tekst hos tilskueren: Det er de forventninger og grader af forudsigelighed vi sidder med når vi ser en film, og som så be- eller afkræftes som filmen skrider frem. (Neale, Stephen; Genre, British Film Institute, 1980, p.50).

10

The Shining (1980)

  Neale: Genrebegrebet er den måde hvorpå tilskueren forsøger at stabiliserer filmens mening.

Paratekster: Filmplakaten: ”Et mesterværk af moderne horror” Kubrick: ”den mest skræmmende horrorfilm nogensinde”. Filmens litterære forlæg: Horrorfænomenter Stephen King. Enorme forventninger til filmen.

11

Reception

  Filmens modtagelse efter premieren:

Instruktøren Brian DePalma affærdigede filmen som slet og ret dårlig – han udtalte, at; ”Auteurs som Kubrick nedlader sig til at lave film i genren, men forstår den ikke. De har ingen passion for genren og laver derfor frygtelige film”.

The Shining blev eksplicit lanceret som en horrorfilm og blev derfor efterfølgende kritiseret ud fra denne genres standarder.

12

Horror og genrens konventioner.

  ”Horror er uden tvivl den mest konventionsbundne af alle populærgenrer; dens konventioner er struktureret omkring oplevelsen af frygt – skræmmende historier der gentages i det uendelige – og denne forbindelse udgør en narrativ manifestation af gentagelsestvangens syndrom”.

(Clover, Carol; ”Øjet i horror” In: Øje for øje – en antologi om synet. Writers & Editors, 1994, p.380.)

  Horrorgenrens forståelsesmodel? Den psykoanalytiske forståelsesmodel der udgør fundamentet for konventionelle horrorfilm-teori.

13

Robin Wood og ”det fortrængtes genkomst” Robin Wood: “The American Nightmare” (‘79)   Projekt: At sætte horrorgenrens

ondskabsbegreb (ex monsteret) for formel og dermed forklare det som et udtryk for noget andet og noget mere.

  Freud, Marx og Marcuse.   Horror: Tematiserer og fremviser det

fortrængte i samfundet (ofte i form af det onde / monsteret).

  Konkret: Han ser den enkelte films ideologi på baggrund af et given samfunds ideologi (samfundsmæssige / kulturelle kontekst)

14

Woods læsning:

-------------------- Horrorfilm: Familien – manifest niveau;

(ondskabens / monsterets tilstedeværelse)

-------------------- Ideologi: Samfundet – latent niveau

(ondskaben / monsteret som ideologisk udtryk)

15

Wood

Familiens centrale rolle i horror – som et kondenseret billede på samfundet (Familien er samfundets mindste konstituerende enhed):

Det som er som er galt med samfundet (dvs. det, som gennem samfundets normer er blevet fortrængt eller undertrykt) bliver i horrorfilm udtrykt via familiens problemer. Familien i horrorfilm er altså det ideologiske brændpunkt, hvor samfundets fortrængte områder kommer op til overfladen som det fortrængtes genkomst Skaber ofte monsteret.

16

Horrorfilmens ideologiske grundskema 17

”The One” ”The Other”

Betegner samfundets herskende ideologi: Det monstrøse, Andetheden.

Loven ”Det fortrængtes genkomst”

Normaliteten

Udtrykt via: den borgerlige, hvide, patriarkalske kernefamilie.

Udtrykt via: ”Other people”, f.eks…

Andre kulturer / etniske grupper indenfor samfundet, hvoraf Wood nævner….

1.  ”Afroamerikanere” 2.  ”Den amerikanske indianer” 3.  Kvinder

Wood og horrorfilmen

Monsteret er samfundets Anden, ”the Other”. ”The Other”: Alt det, som den borgerlige, patriarkalske

ideologi ikke kan forlige sig med, men nødvendigvis bliver nødt til at forholde sig til.

  ”Otherness represents that which bourgeois ideology cannot recognize or accept but must deal with … in one of two ways: either by rejecting and if possible annihilating it, or by rendering it safe and assimilating it, converting it as far as possible into a replica of itself” (Wood)

Dette kan ske på to måder: Repression (fortrængning) – individets fortrængning. Oppression (undertrykkelse) – samfundets fortrængning.

18

Horrorfilmens ideologi-dramaturgiske skema:

1.  Udgangsposition: normalitet og orden (fortrængningen er i kraft)

2.  Normaliteten trues af monsteret (det fortrængtes genkomst).

3.  Hvis filmen har en happy ending, dvs. hvis monsteret elimineres, betyder det, at ordenen genoprettes (fortrængningen geninstalleres).

19

Wood – fortrængningens genkomst

  Fortrængningernes genkomst finder som nævnt sit udtryk gennem begrebet ”the Other” (Horrors klassiske monster)

  Men det er også en række kulturelle elementer indenfor samfundet selv: De samles i en fælles kategori, som Wood betegner ”other people”, dvs. folk der truer den patriarkalske ideologis magt:

  Ex. Kvinder: Kvinder er i seksualiseret og selvstændiggjort form farlige for patriarkatet. (jf. femme fatales i film noir).

  Jack er ansat som familiens forsørger via sin stilling, men som filmen skrider frem er det Wendy som udfører hans pligter og dermed bliver caretaker (både for hotellet og for familien).

  Jack omtaler Wendy som ”The old sperm bank upstairs” + ”that bitch” hun degraderes diskursivt til et mandligt og derfor medgørligt billede på kvinden, hvorfor hun kan indlemmes i ”the One”-kategorien igen.

  Wendys påklædning (som kvinde i en horrorfilm)?   Fremstillingen af Wendy bekræfter dermed, at ”the dominant

images of women in our culture are entirely male-created and male-controlled” (Wood, p. 10) 20

Fortrængningens genkomst – kategorier af ”the Other”

21

  Ex. Afroamerikanere  Dick Halloran (i stærk kontrast til hotellets

overklasse, hvor alle gæsterne er hvide). (-klip- 6:30)

  Tænk på Jacks første møde med Halloran, under rundvisningen på hotellet: Gav ham hånden og tiltalte ham ”Mr. Halloran”. Jack er i badeværelsescenen blevet tilbudt en åbning mod en højere socialklasse (hotellet), men først må han overtage de racistiske holdninger som var konstituerende for den rige, hvide overklasse i de tidlige 1920’ere. (jf. Gradys anakronistiske, engelse upper-class accent… ”I corrected them, sir”

Fortrængningens genkomst – kategorier af ”the Other”

22

  Ex. Den amerikanske indianer (andre undertrykte kulturer indenfor kulturen selv)

  Hotellet er bygget på en gammel indiansk gravplads (anslår en analogi mellem hotellet og Amerika – bygget på døde indianers jord)

  Hotellets interiør: indianermotiver overalt (vægge, tæpper og mosaik); baggrund for centrale scener.

  Opbevaringsrummet – første gang Halloran shiner (Læg mærke til indianertemaet)

”Calumet” – Den symbolske indianer

23

24

  Halloran bliver stand-in for indianerfiguren i The Shining: Motivisk fordobling af indianerlogoet på dåsen + Halloran i forgrunden + de to kultures fælles skæbne: Halloran bløder til døde på indianermosaikken.

Wood – ordenskategorien ”the One”

  Overlook Hotel (hvide overklasse med sin den evige 4. juli fest)

  Uafhængighedsdagen: udryddelsen af den oprindelige befolkning (indianerne) og etableringen af det nye amerikanske samfund (patriarkalsk og undertrykkende for andre etniske grupper end den hvide mand).

  Farvesymbolik:   Hotellets direktør Ullman.   Wendy og Danny (før og kort efter ankomsten)

(-klip- Bogmærke; ”Wendy and Danny” 25

26

27

28

OMG! Farvesymbolik! 29

”The One” >< ”the Other”

  Skred i Woods kategorier – Nutiden iscenesættes som en gentagelse af fortiden på Overlook Hotel:

  Jack En amerikansk nybygger, iført jeans, skovmandsskjorte og skovhuggerstøvler + nybyggerens ikonografiske økse.

  Wendy, derimod, er klædt i mokkasinstøvler og en skindjakke med indianermotiver. Hun bærer altså tydelige konnotationer til en indianer, hvilket kun understreges af glatte, kulsorte hår. (-klip- Bogmærke)

Filmen referer til én af Amerikas mest elskede myter…

30

Den amerikanske Frontiermyte.

  Frontier-myten opererer med et tydeligt opdelt værdiunivers – den vi kender fra stort set alle film i westerngenren:

  ”The One”: Nybyggeren (civiliseret, lovlydig og gudfrygtig). Helten.

  ”The Other”: Indianeren: (vildmanden, uciviliseret og barbarisk). Skurken

31

32

  Visuelt og tematisk gennemspiller The Shining i miniatureformat hvad der grundlage Amerika: Udryddelsen af den oprindelige befolkning (indianerne), opretholdelsen af patriarkatet (manden bestemmer, kvinden underordner sig – ellers skal hun korrigeres) og den hvide mands overherredømme (afroamerikaneren bliver – som den eneste i filmen slået ihjel).

Parateksten revisited 33

  Men filmen gennemspiller også noget andet… nemlig Woods kategorier:

Spejlvending af Woods ideologiske skema   ”The One” >< ”The Other” Betegner samfundets herskende ideologi: Monsterfiguren. Loven, normalitet. ”Det fortrængtes genkomst”

”Other people”: Ex: borgerlige, hvide, - Kvinder (Wendy) patriarkalske kernefamilie. - Afroamerikanere (Halloran)

- Den amerikanske indianer (Wendy og Halloran)

Den amerikanske nybygger. Wendy, Halloran Overlook Hotel Jack

34

Freud – ”Das Unheimliche” / Det uhyggelige.   Woods teori: En freudo-marxistisk tilgang til film.

  Hans teorikompleks er kraftigt inspireret af Freuds Teorier – specielt én af Freuds skrifter danner hjørnestenen i Woods teori: ”Das Unheimliche”

  Freud viser her, hvordan det fortrængtes genkomst er centralt i næsten alle historier om horror eller det overnaturlige: Det betegner han med begrebet ”Das Unheimliche”.

(Psykoanalysen som en central del af horrorgenren; både hvad produktion og reception angår)

35

”Das Unheimliche”

”Das Heimliche” “Das Unheimliche” (Det uhyggelige)

36

Det hjemlige

(Det skjulte)

”Das Unheimliche” konkret i filmen.

  En scene: Jack iscenesættes som en parodisk gennemspilning af Das Unheimliche: (-klip- Bogmærke; Jack)

  “Wendy, I’m home” – 50’er sitcoms; faderens banale indgangsreplik.

  “Heeeeere’s Johnny!” – Johnny Carson.

Scenerne illustrerer to ting: (1)  Nu er far vendt hjem til kernefamilien igen (2)  Monsteret (das Unheimliche) er tilbage i hjemmet

(das Heimliche) hvorfra det oprindeligt opstod. 37

Psykonalytiske figurer i filmen

  Flere af psykoanalysens figurer i filmen   Plot?

  Filmens plot: Filmen handler om en søn, som dræber sin far og flygter med sin mor.

En etablering og en gennemspilning af et tydeligt ødipalt drama.

38

Ødipale konflikt

  Sofokles Ødipusdrama: En illustrativ og metaforisk (!) gennemspilning af nogle indre og generelle psykiske konflikter.

  The Shining: En meget bogstavelig gennemspilning af dette urdrama. (Øksen som – meget konkret og ret stort(!) – kastraktionssymbol + Jacks halten)

39

The Shinings funktionsmodus vis-a-vis horrorgenren

------------------------------------------------ : Manifeste niveau: Plotniveauet.

------------------------------------- : Latente niveau: Ideologisk, allegorisk (Wood)

Psykoanalytiske energier og arketyper (Freud).

40

Den traditionelle horrorfilm

  I den traditionelle horrorfilm fungerer selve plotniveauet som en repræsentant for filmens underliggende niveau. Psykoanalysen kan derfor bruges til at fremanalysere det underliggende latente niveau – den kan forklare ondskaben som et psykisk kompleks og dermed afdramatisere den.

41

Traditionelt: forholdet mellem teori og værk

42

TEORI (eks. psykoanalyse)

VÆRK (traditionel horrorfilm)

  Men i The Shining bliver det latente niveau overeksponerer, projiceret op i overfladen så det ikke bare bliver synligt, men også manifest. De klassiske psykoanalytiske komplekser og arketyper er ikke længer subtile, men bastante, overeksponerede og vulgære – de er alt for synlige. Derfor kan den psykoanalytiske tolkning ikke længer irammesætte filmen. Det er i stedet filmen der irammesætter psykoanalysen.

  Det er ikke længere teorien som tolker filmen, men filmen som tolker teorien… og griner ad os i vores forsøg på at få det til at give mening. 43

44

Værk: The Shining

Teori: Psykoanalysen Ideologikritikken

45

46