ISSN

139

9-77

34

TIDSSKRIFT FOR NY BANKKULTUR SEPTEMBER

2002

Pengevirke 3-2002

2

ISSN 1399-7734

Pengevirke 3-2002udgives afMerkur, Danmark ogCultura Sparebank, Norge

E-mail:merkurbank@merkurbank.dkcultura@cultura.no

Hjemmesider:www.merkurbank.dkwww.cultura.no

Udkommer4 gange om åretNæste gang 11. december 2002

Oplag: 7.700

Fristfor bidrag til næste nummer er 4. november 2002

Danske indlægsendes til MerkurVejgaard Møllevej 3, Boks 2039DK-9100 Aalborg0045 98101835

Norske indlægsendes til Cultura SparebankP.b. 6800 St. Olavs plassN-0130 Oslo0047 22995199

Redaktionsgruppen består af Ole Uggerby (ansv. i Danmark)uggerby@image.dkArne Øgaard (ansv. i Norge)arne.oegaard@steinerskolen.noJannike Østervold (sekr.)jannikeo@cultura.no

Tryk:Bræmer Tryk A/S FSC co-certificeretMiljøcertificeret ISO 14001

Trykt på: RePrint FSC

Tema denne gang: Når kulturer mødes.

Kommende arbejdstemaer: 4/2002 – Livsfaser1/2003 – Boformer, byggeri og økologiske

landsbyer2/2003 – Tregrening. Hvilke samfunds-

mæssige opgaver har bankerne?3/2003 – Arbejdets organisering4/2003 – Kvindeperspektiv på økonomi

og/eller økonomi&helse

Grafik inde i bladet: Kunstner Grete Siegler, Gillelejep.t. udstilling af malerier og collager iMerkur, Vesterbrogade 40, København7.aug. – 4. okt. 2002

Indhold

Mindst 17,5 % af fibrene benyttet under fremstillingen afdette papir stammer fra velforvaltede skove,der individuelt er certificeret ifølge reglernefra Forest Stewardship Council. 82,5 % afpapiret stammer fra genbrug af papir.

CERTIFIED BY SMARTWOOD · SW-COC-717FSC Trademark © 1996 Forest Stewardship Council A.C.

3 Nicanor Perlas, portrett av en ildsjel ............... av Regine Andersen

4 DOK Production (et teaterprojekt) ................. af Peter Romer

7 GlobeNet3 ..................................................... av Christina Andersson

8 Alexandra i vore hjerter .................................. af Peter Brock

9 En lille butik i Grønnegade ............................. af Benthe Stig

10 Kardemommeloven ........................................ av Helena Bank

12 Hvad har penge med mig at gøre (2. del) ..... af Rolf Kerler

13 Underet i Wörgl ............................................. av Ole Flagstad

14 En forandringsagent i Uganda ...................... av Penny Heymans, Bernt-Erik Heid....................................................................... og Frank Sivertsen

16 Forskellige kulturer samme holdning ............ af Marie-Luise Hansen og Leif Müller

17 Pioner-ånd (digt)............................................. af Bjarne P. Ejaas

18 Ti tusen smil .................................................. av Arne Øgaard

19 Konflikter (Center for konfliktløsning) ........... af Sidsel W. Kragh

20 Klimakontoen - fortsat en succes..................... af Thomas Lynge Jensen

21 Trygge investeringer........................................ av Svein Berglund

22 Nye Naturkonti .............................................. af Nina Høst-Madsen

23 Sprogforbinder................................................ af Anna Margrethe Schollain

24 Aktuelle bøger

26 Nyt fra Cultura & Merkur

28 Bæredygtig skovforvaltning i Honduras ......... af Lasse Juul-Olsen

30 Musik uten grenser ........................................ av Jannike Østervold

31 Småstof

32 Pagten for jorden (Earth Charter)

KulturmøderKultur møder vi på mange måder og i mange sammenhænge. Når en europæisk kri-sten står over for en muslim fra Mellemøsten kan det blive et kulturmøde. Det er ogsåkulturmøde, når det etablerede erhvervsliv møder NGO'ere på et verdenstopmøde iJohannesburg eller når en økolog møder en traditionel landmand.

Det afgørende, når to kulturer står overfor hinanden, er, om vi i sådanne situationerhar interesse for hinanden og vilje til at forstå hinandens baggrund. Her spiller kulturli-vet med opdragelse, skolegang, uddannelse og forskning en særlig rolle for, hvordan vii situationen og i samfundet generelt håndterer sådanne møder.

Det er fra dette kulturliv kraften til at danne en demokratisk modvægt til det globaleerhvervsliv skal komme og det er også herfra impulsen til at påvirke og forvandle denelitære globalisering til et erhvervsliv, der tjener fællesskabet og ikke kun en magtfuldelite, skal komme.

Erhvervslivet behøver ideer, færdigheder og nye impulser. Det politiske liv behøversocialt engagement og sans for social retfærdighed. Begge dele forudsætter et rigt, fritblomstrende kulturliv.

Omvendt er kulturlivet afhængigt af både et erhvervsliv, der også vedstår sig densamfundsmæssige opgave at skabe økonomiske forudsætninger for kulturelle initiativerog institutioner og af et politisk, statsligt niveau, hvor fordelingen og omfanget af dissegavemidler fastsættes og styres.

I kommende numre af dette blad vil vi fokusere på, hvilke lovmæssigheder, der gæl-der for hvert af de tre samfundsområder: erhvervsliv, kulturliv og det politiske niveau.God læselyst.

Redaktionen

En frontfigur i det filippinskesivilsamfunnPå Filippinene er Nicanor Perlas et velkjentnavn. Han har utgitt en rekke bøker ogskriver også regelmessig i avisene. Han harvært aktiv i det sivile samfunn siden detkom opp til overflaten i 'smilets revolusjon'som førte til Ferdinand Marcos' fall i 1986.I mellomtiden har han oppnådd en posi-sjon der han betraktes som en samlendeperson i en sterkt fragmentert organisa-sjonsverden. Som det ble uttrykt i en dags-avis i vår: "Few are blessed with talent andintegrity in this world, and Nicky is one ofthem". Ja, Nicanor, eller Nicky på folke-munne, nyter usedvanlig stor respekt påFilippinene og betegnes av og til som enfolkebevegelse i seg selv.

Filippinsk Agenda 21 basert på sosial tregreningNicanor Perlas er leder for organisasjonenCenter for Alternative DevelopmentInitiatives (CADI) på Filippinene.Organisasjonen arbeider for en bærekraftigutvikling av det filippinske samfunn basertpå en sosial tregrening. En sentral aktiviteti dette har vært arbeidet med denFilippinske Agenda 21. Etter Rio-konferan-sen om bærekraftig utvikling i 1992 skullealle land i verden utvikle slike planer foriverksetting av Rio-målene. På Filippinenefikk Perlas og CADI ansvaret for å formeden deltakende prosessen som skulle førefram til en filippinsk Agenda 21. Resultatetble en omfattende plan basert på en filip-pinsk forståelse av sosial tregrening, derdet sivile samfunn ble en av tre sentralebærebjelker i politikken. Presidenten i lan-det den gangen, Fidel Ramos, vedtok i1996 at landets Agenda 21 skulle væreoverordnet all annen politikk, og det blenedsatt en kommisjon som skulle sette pla-nen ut i livet. Kommisjonen besto avrepresentanter for stat, næringsliv og detsivile samfunn. Nicanor Perlas ble valgt tiltalsmannen for det mangfoldige sivilsam-funnet på Filippinene og ble en av treledere for kommisjonen. Framtiden så lys

ut for det fattige landet, som så ofte varblitt betegnet som 'Sørøst-Asias sykemann'.

Dessverre skulle utviklingen ta en annenretning. Folket valgte en ny president i1998, en blendende filmstjerne som lovet'gull og grønne skoger' til de fattige.President Joseph Estrada satte landetsfinanser, håp og tillit på spill og ble til siststormet av massene i en ikkevoldelig kjem-pedemonstrasjon i 2000, der NicanorPerlas var en sentral leder. Nå sitter Estradaarrestert for korrupsjon. Men selv om pre-sidenten ble fjernet, forble systemet hanhadde bygget opp. De menneskene somnå satt i sentrale posisjoner på myndig-hetssiden var lite interessert i PhilippineAgenda 21, og arbeidet ble nedprioritert.Som en konsekvens av dette trakk NicanorPerlas seg helt og holdent ut av arbeidet iprotest høsten 2001. Han skrev noen safti-ge innlegg i avisene og skapte stor debatt.

Grasrot-arbeidNå valgte han en ny innfallsvinkel i arbei-det. Kunne man ikke nå fram hos myndig-hetene, fikk man ta tak nedenfra. NicanorPerlas satte sin lit i at Agenda 21 prosessenikke hadde vært forgjeves. Idéene var blittkjent i sentrale miljøer på Filippinene, dehadde skapt engasjement og håp. Detgjaldt å bygge på dette engasjementet ogstarte fra det lokale plan. Og dette var ikkeet fremmed plan for ham. Med sin jord-bruker-bakgrunn hadde han allerede hjul-pet 2.000 bønder på øya Mindanao i gangmed å dyrke ris og grønnsaker etter bio-dynamiske prinsipper. Han har også satt

igang flere gårder på øya Luzon, som dyr-ker grønnsaker biodynamisk for et gryendemarked i Manila.

Siden det viste seg å være så nyttesløst åforsøke å oppnå noe på det politiskeområdet, bestemte Nicanor Perlas seg forå gripe fatt i det kulturelle området ognæringslivet. Ved å styrke den kulturellekraften i det sivile samfunnet og skapealternativer i det økonomiske liv kunneman sette igang forandringsprosessernedenfra og derigjennom også beredegrunnen for senere politiske endringer. Toinitiativer ble satt igang:

• Etablering av et senter for kultur ogbærekraftig utvikling på øya Bohol:Bohol har store kulturelle potensialer, ogkulturpersonligheter som deler NicanorPerlas' visjoner om det sivile samfunnsom en kulturell kraft. Øya har også engruppe antroposofer som målbærer disseideene, og Agenda 21 prosessen var alle-rede kommet langt der. Ved å startedette senteret som et pilotprosjekt påBohol, vil det kunne tjene som eksempelfor andre øyer og provinser, og arbeidetvil kunne spre seg til det nasjonale plan.

• Etablering av et mikrokreditt-programmed utgangspunkt i den alternative ban-ken Lifebank på øya Iloilo: De aller flestemennesker på Filippinene lever i dyp fat-tigdom. I løpet av de siste ca. tretti åreneer ulike former for mikro-kreditt-pro-grammer for fattigfolk blitt utviklet rundtom i verden, og mange har hatt gode

Pengevirke 3-2002

3

Nicanor Perlas er blitt kjent i mange landeetter at han skrev boken Shaping Globali-zation: Hvem er denne mannen fra denandre siden av kloden som viser oss tre-greningens brennaktuelle betydning? Enliten artikkel i Pengevirke kan ikke gi svarpå dette spørsmålet, men den kan væreet beskjedent forsøk på et portrett.

I boken Civil Society, Cultural Power and Threefolding viser Nicanor Perlas hvilke potensialer dagens sivile samfunn har til å påvirke samfunnsutvik-lingen i en positiv retning og hvor avgjørende det er at denne muligheten blir grepet. Han baserer sin analyse på et teoretisk fundament der RudolfSteiners teori om sosial tregrening sammenholdes med nyere teori om det sivile samfunn. Det sentrale i boken er at det sivile samfunn utgjør enkulturell kraft i samfunnet med makt til å forme globaliseringen og samfunnsutviklingen forøvrig, og som en motvekt til statsmakt og næringsliv.Men dette kan bare skje dersom deltakerne forstår det sivile samfunns samlende identitet og arbeider aktivt ut fra denne identiteten. Boka ble enbestselger på FNs millenniumskonferanse i New York i 2000. Siden har Perlas reist land og strand rundt og holdt foredrag og seminarer i alle ver-denshjørner, også her i Norge.

Nicanor Perlas ved åretssommeravslutning påManila Waldorf School.

Nicanor Perlas- portrett av en ildsjelAv Regine Andersen

Fortsættes side 6

Pengevirke 3-2002

4

Oprindeligt skulle vihave heddet "Det Ord-ner Kontoret", men davi fik en forretningsfor-bindelse i Italien fandtvi ud af at navnet varfor vanskeligt at over-sætte. I stedet blev dettil DOK Production,men "Det Ordner Kon-toret" eksisterer stadig-væk i bedste velgåen-de.

Engang da vi var påskiferie og kørte opmed en skilift, lagde vimærke til en buldozer der kørte rundt nedepå bjergsiden og flyttede sne - tilsynela-dende bare fra den ene bunke til denanden. Næste dag da vi var på vej op medsamme lift, kørte buldozeren igen rundtdernede og flyttede alt sneen tilbage udennogen synlig grund. Vi funderede på,hvem der mon havde besluttet dette, ogvi blev enige om, at der selvfølgelig fand-tes et kontor, der var ansat til at tage denslags beslutninger. Efterfølgende blev voresvalgsprog, når noget skulle gøres: "Detordner kontoret".

På den måde var navnet til vores firmagivet, da meningen med DOK Productionnetop er at vi er kontoret, som sidder ibaggrunden og sørger for at alt det derskal gøres bliver udført.

Vi er dem der tænker alle tankerne tilende - og sørger for at kundernes ønskerbliver ført ud i livet.

DOK Production er et firma, der kan

levere idé, planlægning og gennemførelseaf stort set alt indenfor teater, kulturellearrangementer, festivals, events, festarran-gementer/firmafester, shows og megetmere. Derudover sælger vi udstillings- ogscenepodier til brug for opbygning af sce-ner, cat-walks, udstillinger og opbygningaf publikumstribuner.

Hvad sker i DOK Production?DOK Production har allerede produceretflere forestillinger. Den ene var kæmpefo-restillingen "Tony og Tinas bryllup", somganske vist kun spillede 5 gange og bleven meget stor succes - desværre havde ini-tiativtageren ikke sin financiering i orden,så i stedet for en god forretning blev detet dyrt bekendtskab. Det var en megetspændende opgave, hvor publikum førstskulle overvære brylluppet i en kirke påØsterbro, hvorefter de blev kørt i busser tilnogle selskabslokaler hvor bryllupsfesten

blev holdt. Det hele foregik som et rigtigtbryllup, hvor publikum var gæsterne tilforestillingen. I selskabslokalerne var derdækket op til 320 mennesker og MeyersKøkken serverede i løbet af forestillingenen 3-retters menu. Der var orkester, kokke,tjenere og skuespillere - i alt 53 medvirken-de. DOK Production havde det overord-nede ansvar for det hele. Vi har booketflere turnéforestillinger til Danmarksturné iefteråret. Den ene er "Emily Dickinson"spillet af Sonja Oppenhagen.

Vi har også en niche som konsulenter iindretning af teaterbygninger og kulturhu-se, hvor vi har haft er par mindre opgaver,ligesom vi begge har haft tid til at undervi-se i div. teaterfaglige fag.

I teaterbranchen er man vant til at løsede opgaver der bliver stillet, lige meget hvorlidt det ligner noget man har prøvet før.

Vi laver gerne et overordnet idékoncepttil et show, en event, en personalefest - elleren mulig løsningsidé på en kundes tilsyne-ladende uigennemførlige visioner.

Mange års arbejde i kultursektoren hargivet os et meget stort kontaktnetværk, derkan løse de mest besynderlige opgaver.

At kunne få idéer, strukturere idéer ogrealisere idéer er den know-how vi har fåetfra teatret og som vi nu prøver at sælgevidere i DOK Production.

Waves 2001 og fremtidenI august 2001 lavede DOK Production fe-stivalen "Waves 2001" for Teatret Cantabile2 i Vordingborg. Det var en internationalfestival, der varer 1 uge. Til denne festivalkom teatergrupper fra Italien, England,Australien, Østrig, Frankrig og Danmark.

DOK Production havde ansvaret for altpå Festivalen. Kontakten til grupperneinden festivalen. Kontrakterne med grup-perne. Opfyldelsen af alle deres krav - eenaf grupperne havde f.eks. en papegøjemed i forestillingen, og de forlangte at viskulle skaffe en ekstra papegøje, som skulle

Det OrdnerKontoretAf Peter Romer og Lene Halby

For et år siden blev DOK Production en realitet

efter mange års overvejelser. Drømmen var at

bruge vores store erfaring i at producere teater

- i en lidt større sammenhæng.

Architects of Aiv, England, fra festivalen“Waves 2001”. De to nederste er inde fra“bygningen”.

Pengevirke 3-2002

5

være klar til at træde ind og overtage rol-len. Alle grupperne skulle indkvarteres påhotel, de skulle have mad - nogen vegetar-mad andre normal mad - de skulle mod-tages, når de ankom. De skulle føle sig vel-komne. Der skulle være alt det tekniskeudstyr, de havde forlangt. Der skulle væreteaterteknikere til rådighed - også efterderes ønsker. Der skulle skaffes alle nød-vendige tilladelser fra kommunen, park-væsen, brandvæsen, etc. Og så skulle alleinvolverede nurses, så de følte sig glade og

tilfredse. En af grupperne lavede det smuk-keste savsmuldsmaleri på Torvet; en andenhavde en kæmpemæssig plastik "bygning"der skulle pustes op, så publikum kunnevandre inde i den og opleve hvordan lysetgik igennem den farvede "bygning" oggav de smukkeste farveoplevelser. Nogenaf grupperne brugte fyrværkeri, som skullegodkendes af brandvæsenet. Den austral-ske gruppe lavede deres to forestillinger på5 meter høje svajemaster. En del af forestil-lingerne foregik i gågaden mellem publi-kum, så gaderne skulle afspærres. Alt skullevære klar netop på det tidspunkt, hvor detskulle bruges, så festivallen kunne afviklesuden at publikum eller medvirkende kunnemærke det kæmpe maskineri, der lå bag.

Vi håber på, at vi i det kommende år fårbedre kontakt til erhvervslivet i forhold tilat lave salgsarrangementer, events, perso-nalearrangementer. Vi har et højt kreativi-tetsniveau fra vores teaterbaggrund, somgiver os et idéoverskud, som ikke mangekan hamle op med.

Der er ingen tvivl om at opgaven i frem-tiden er, at sammenbringe kulturlivet ogerhvervslivet, når det gælder nye ideer,kreativitet og anderledes tankegange.

FaktaHvem er DOK Production?Indtil 1. juli 2001 var Lene Halbyproduktionsleder/projektleder påDanmarks største turnéteater - DetDanske Teater - med ansvaret for pro-duktionen af samtlige forestillinger påteatret. Gennem sine 10 år på teatretvar hun ansvarlig for produktionen afomkring 80 forestillinger, som har tur-neret i hele Danmark. Det er forestillin-ger som "Harry og Kammertjeneren","Medea", "Ronja Røverdatter", "De treMusketerer", etc. Lene startede sinkarriere på Riddersalen hos JytteAbildstrøm, hvor hun blev oplært i detforunderlige univers som kendetegnerRiddersalen. I årene efter arbejdedehun på Det Danske Teater som tur-nétekniker, på Betty Nansen Teatret, påABC Teatret og som overregissør påLorry i den gode musicalperiode da derbl.a. blev produceret "Den glade enke","Sommer i Tyrol", "Rocky Horror Show",inden regional TV overtog lokalerne.

Inden DOK Production arbejdedePeter Romer som free lance produk-tionsleder/projektleder med speciale istore produktioner, f.eks musicalen"PIPPI" i cirkusbygningen og på Turné,"EVITA" med Sanne Salomonsen ogMichael Carøe, Børnebogsudstillingen"Den 7. Himmel" på Holmen og fore-stillingen "Drømmerejsen" som hanbåde skrev og instruerede (med ca 500medvirkende). Peter har i mange årværet lysdesigner med et meget stortantal lysdesign bag sig - både på teat-ret og udenfor - f.eks har han lavetlyset til "Den flyvende Kuffert" i Tivoli.Han har skrevet bogen "LYS - Designog planlægning", ligesom han harundervist siden 1978 i lys, produktions-planlægning, EDB, mm. Peter er oprin-delig regnskabs- og reklameuddannet.

dok@dokproduction.dkwww.dokproduction.dk

Teatrinviaggio, savsmuldsmaleri.

Strange fruits, Australien.

resultater. Fattige folk kan spare litt selvog deretter låne et noe større beløp til åanskaffe seg det de trenger for å kommei en eller annen form for inntektsbrin-gende arbeid. Gjelden blir betalt tilbakemed litt renter, som så kommer andrefattige folk tilgode. Slik kan dette spreseg stadig raskere. Nicanor Perlas harsatt igang et slikt program, og planen erå hjelpe låntakerne sammen i assosiasjo-ner som kan samarbeide om det økono-miske liv ut fra en brorskapstanke.Spareviljen kan etterhvert også kanalise-res inn i gavepenger, som kan styrke detkulturelle livet. På sikt ønsker Nicanorsom ledd i denne kultursatsningen åintrodusere "Waldorf for the poor", stei-nerskole for fattige folk. I løpet av detførste året ble 2.500 folk med i prosjek-tet, og det sprer seg nå videre som ild itørt gress! Mot slutten av 2002 regnerman med at 10.000 mennesker deltar.

Bevegelsen for fornyelse på FilippineneMen Nicanor Perlas var ikke alene om åoppleve det politiske arbeid på Filippinenesom håpløst. En rekke samfunnstopperinnen det sivile samfunn, næringslivet oghos myndighetene følte det på sammemåte. Rundt 40 mennesker fant etterhvertsammen og besluttet å ta skjeen i egenhånd på nasjonalt plan. Nicanor Perlas bleleder for gruppen, som kalte seg The Pag-babago Movement, eller bevegelsen forfornyelse. Den 7. august i år vedtok demanifestet der danner kjernen i gruppensvirksomhet. I prinsippet dreier dette doku-mentet seg om hovedelementene i Filip-pinenes Agenda 21, og deltakerne forplik-ter seg til å arbeide for iverksetting av disseelementene på hvert sine samfunnsområder.

Kort om internasjonalt arbeidSom om ikke dette var nok, er Nicanorogså svært engasjert på internasjonalt plangjennom GlobeNet3, et internasjonalt net-tverk som arbeider for å fremme sosial tre-grening for en bærekraftig utvikling påverdensbasis. Dette blir omtalt i en annenartikkel i Pengevirke. Jeg skal her kun om-tale den filippinske gruppen i GlobeNet3.

Aktivistgruppe for bærekraftigutvikling gjennom sosial tregreningDenne gruppen består av åtte personersom praktiserer sosial tregrening på uliktvis, deriblant Nicanor Perlas, og har fåttnavnet PARTNERS. Filippinere er frykteligflinke til å finne på fyndige forkortelser.PARTNERS står for: PhilippineAdvancement and Renewal throughThreefolding Networks, Education,Research and Service. Gruppen skal arbei-

de for at folk forstår sosial tregrening, blirengasjerte i dette og i stand til å gjennom-føre disse ideene for en mer bærekraftigutvikling. Den skal presentere kreative for-slag til løsning av samfunnsmessige ogmiljømessige hovedproblemen påFilippinene, basert på sosial tregrening ogen helhetlig forståelse av bærekraftig utvik-ling. I tillegg skal den arbeide for et nett-verk mellom individer og grupper somarbeider for en bærekraftig utvikling gjen-nom sosial tregrening. En rekke aktiviteterer planlagt, slik som årlige nasjonale konfe-ranser og festivaler, der eksempler på sosialtregreningspraksis presenteres samt å ut-dele en årlig pris for interessante sosialetregreningstiltak. Gruppen vil også søke åidentifisere andre gode eksempler franæringsliv, politikk og det sivile samfunnpå iverksetting av sosial tregrening som

tjener en bærekraftig utvikling, og bidra tilat disse blir kjent. Sist men ikke minst vilgruppen arrangere rundebords konferan-ser med deltakere fra alle tre samfunns-områder for å ta opp brennende spørsmålav samfunnsmessig og økologisk karakter.

Steinerskolebevegelsen ogantroposofisk selskapDet må også nevnes at Nicanor Perlas, vedsiden av alt dette arbeidet har dratt igangsteinerskolebevegelsen på Filippinene oger styremedlem i landets forbund for stei-nerskoler. En vakker skole i Manila huser nåbarnehage og skole opp til 7. klasse, og etinitiative til 'highschool' er i gang. Rundtpå øyene er mange små grupper i gangmed å etablere barnehager og beredegrunnen for steinerskoler. Nicanor Perlas erogså leder for antroposofisk selskap påFilippinene.

SluttordNicanor er svært optimistisk med hensyntil arbeidet på Filippinene. Han har godesamarbeidspartnere, stor kontaktflate ogmøter stor interesse for sine ideer. Med denye initiativene føler han at rammeverketer i ferd med å komme på plass for en storsatsning for bærekraftig utvikling påFilippinene - gjennom sosial tregrening.

Hvis det er noe man skulle kunne kritise-re Nicanor Perlas for, så er det hans mang-

lende engasjement for å skaffe finansieringtil virksomheten. Dette er han rett og slettikke opptatt av. Han har ikke tid.Oppgavene er for store, presserende ogmange til at han kan drive med 'fund-rais-ing'. Han har tillit til at slike spørsmål villøse seg dersom hans initiativer er gode. I

Tyskland og Norge er det derfor blitt dan-net initiativer for å støtte hans arbeid. INorge har støttegruppen 11 bidragsytere,som i løpet av de første åtte månedene av2002 har bidratt med rundt 50.000 kro-ner. Dette er penger som kan strekkeslangt på Filippinene og gi mange frukter.Nicanor Perlas forteller at dette bidragetfaktisk var avgjørende for aktivitetene påFilippinene dette året. Alle bidrag tilStøttefondet blir mottatt med takk, ogbidragsytere får med jevne mellomrom etbrev om utviklingen i arbeidet.

Pengevirke 3-2002

6

Fortsat fra side 3

Førsteklassinger på vei hjem fra Steinerskolen i Manila,

under en brennende tropesol.

Steinerskolen i Manila, utsnittav hovedbygning.

Regine Andersen f. 1963, er utdan-net statsviter fra det Frie UniversitetBerlin og arbeider nå som forsker vedFridtjof Nansens Institutt, no. Hun harhatt en del samarbeid med NicanorPerlas i forbindelse med et forsknings-prosjekt som bla. tar for seg situasjo-nen på Filippinene.

Brosjyre om støttefondet kan fås vedhenvendelse til undertegnede: Nicanor Perlas Støttefond, v/ RegineAndersen, Rødskrubbveien 1, N-1476Rasta, Norge. Bankkontonummer(Cultura Bank): 1254.05.10316.

LES MEREwww.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

Når dette skrives, er det den 10. septem-ber. År 2002. I løpet av det siste året hardet skjedd mange forskyvninger i våroppfatning av verden. Maktbalansen glo-balt er i bevegelse, de økonomiske pro-gnosene spriker, klimaforandringene for-styrrer. Og nylig har vi lagt FNs toppkon-feranse om miljø og utvikling i Johannes-burg bak oss. Der det største fremskrittetvar å forhindre enhver tilbakegang, og detfortsatt var magert med konkret målset-ting. Vi trenger sårt konstruktive innspillsom kan gi håp for fremtiden. Eller retteresagt: håp om en fremtid overhodet, altsåbærekraftig utvikling, ikke bare for Penge-virkes lesere, men for hele vår felles klode.Og ikke bare innspill, men overgripendestrukturerte alternativer for å håndtere allede "spøkelser" som griner mot oss fra avis-sidene. Ord som globalisering, rovdrift mv.Globalisering kan imidlertid styres så dengavner mange, ikke bare en elite. Slik blirden noe positivt!

Kulturelle kraftenTilsynekomsten av den kulturelle kraften idet sivile samfunn (The Battle in Seattle)var et vendepunkt. De facto er en stor delav menneskene opptatt av en sunn sam-funnsutvikling. Som det sies i artikkelenom filippineren Nicanor Perlas (forfatter avboken Shaping Globalization: Sivil Society,Cultural Power and Threefolding), eretterspørselen etter stoff om global sam-funnsutvikling enorm. Han er en av de fåsom har noe helhetlig å tilby. Inspirert avhans arbeide møttes for to år siden enga-sjerte mennesker fra flere land i USA ogdiskuterte mulighetene for å danne et nett-verk som kunne tilsvare dette behovet. Debestemte seg for å starte og tok navnetGlobeNet3 eller GN3, som står for GlobalNetwork for Social Threefolding (Globaltnettverk for sosial tregrening). De deltokaktivt i debattene ved Forum 2000 i for-bindelse med FNs "millenniumsmøte" oghar deretter organisert og deltatt i forskjel-lige seminarer, konferanser mv. for å økeinteressen for sosial tregrening og bære-kraftig utvikling i mange deler av verden.Responsen har vært entusiastisk, og mangikk videre med organisatoriske spørsmål;arbeidet med dette kulminerte i et møte iStuttgart i Tyskland sommeren 2002, derogså nordiske representanter var til stede. De mål man ser foran seg er ikke beskjed-

ne. Man streber henimot åpninger til enforvandling både lokalt og internasjonalt iretning av en verden der alle har mulighetå utfolde sitt fulle menneskelige og åndeli-ge potensial , der all virksomhet er bære-kraftig og fattigdommen er utryddet.

TregreningProsessen foregår gjennom et samvirkemellom de tre samfunnsgrenene: kultur,økonomi og politikk; et samvirke, hvor debalanserer og respekterer hverandre. For ågjøre disse høystemte ord mer jordnære,tar jeg ett av dem som eksempel.

Ordet respektere kommer av latin: se(spicere) igjen, tilbake (re), se nøye. Detkan også innebære at man blir bevisst sinegen oppgave når man respekterer andres.Vi har allerede opplevd hvilke fatale følgerdet får når næringslivet og/eller samfunns-

livet dominerer, og går inn på områderder de ikke hører hjemme. Skoler blir børs-notert, vannforsyningen monopolisert.Eller statsmakten prøver å drive butikk ogkultur, men legger ut jernbanetilsyn påentreprise. En alvorlig trussel mot den nyv-akte kulturelle kraften er at den blir kjøptopp av næringslivet eller institusjonalisertav statsapparatet dersom den ikke erbevisst hvor den hører hjemme og har singjerning. På mange konferanser har myeblitt sagt, men i GN3 er man innrettet påå ikke bare formidle budskap, men ogsåvirkeliggjøre dem gjennom konkreteeksempler og resultat.

Geografiske noderDet finnes nå geografiske noder i 11 land(Danmark, Filippinene, Frankrike, Israel,Japan, Nederland, Norge, Sverige, Syd-Afrika, Tyskland, USA) og dessuten noenfunksjonelle noder med spesifikke oppga-ver som forskning og sekretariat. De geo-grafiske nodene driver mer almen, i hoved-sak utadrettet virksomhet på linje med detjeg har skissert ovenfor. Selve organisasjo-nen i nettverket er flat og så smidig sommulig samtidig som den er funksjonell.Nettverket åpner i seg selv muligheter formeningsutveksling og felles initiativer. Deter en nøkkel for de krefter som ønsker ensunn utvikling. Et halmstrå også for enkelt-individer – knyttet sammen danner de etbærekraftig samfunnsbygg som har romfor alle, ikke bare eliten, og som ikke rasersammen over hodet på våre barn, fremti-dens innbyggere.

Pengevirke 3-2002

7

"Vores planet står foran store

udfordringer ved indgangen til det

21. århundrede. Mange forhold

omkring verdenssituationen er presse-

rende og kræver opmærksomhed.

Først og fremmest drejer det sig om

den elitære økonomiske globalisering,

om nationalstaternes svækkelse i

forhold til markedskræfterne samt

konfrontationer mellem kulturer og

civilisationer som vi har oplevet det

d.9/11 2001. Og alt dette finder sted

under USA's generobrede globale

sociale dominans.

Disse forhold influerer dybt andre

aspekter af klodens tilstand, herunder

den massive destruktive belastning af

miljøet og den sociale og åndelige

forarmelse af milliarder af mennesker.

Økonomiske, politiske, kulturelle,

sociale, økologiske, humanitære og

åndelige aspekter ved det globale

fællesskab har ført frem til den aktuelle

forvirring og kaos. Milliarder af liv er

påvirket heraf og jordens fremtid

afhænger af en skrøbelig balance."

Tekst fra www.globenet3.org

GlobeNet3Av Christina Andersson

Christina Andersson Fredrikstad. F1954. Juristeksamen fra StockholmsUniversitet, samt språkstudier mv. vedÅbo Akademi. Bankansatt fra 1983 påÅland og fra 1.1.2002 i CulturaSparebank, Oslo Norsk kontaktperson: Trude MaltheThomassen, ta-ark@online.no Dansk kontaktperson: Erik Lemcke,erik.lemcke@get2net.dk

LES MEREwww.globenet3.orgwww.dreigliederung.dewww.threefolding.netwww.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

Som hun stod der på talersto-

len i den belgiske delstat

Flanderns parlament og talte

for en forsamling på 250 men-

nesker fra hele EU sidst i marts,

skulle man egentlig tro, at hun

aldrig havde bestilt andet.

Og så var sandheden i virkeligheden, atAlexandra Villon, økologisk banandyrkerfra Ecuador, var frygtelig nervøs og usikkerpå sin optræden, efter at hun kun få timerforinden havde fået at vide, at hun somrepræsentant for producenterne skulleholde et indlæg om aktuelle udfordringer iFair Trade på konferencen i organisationenaf europæiske verdensbutikker, NEWS(Network of European World Shops).

Men vi som var løbet ind i hende iOdense et par uger tidligere – i øvrigt påhendes 29 års fødselsdag – vidste udmær-ket, at det skulle Alexandra nok klare. Hunvar parat til at tage alle udfordringer op,også selv om hun først skulle overvinde envelvoksen irritation over ikke at have fåetklar besked på forhånd.

Mellem det første møde på Fyn og gen-synet i Brugge havde hun under en 24timers rundtur i Nordjylland nået atbesøge den danske fagbevægelses banan-ekspertise, som hører hjemme hos SiD iViborg, Den Økologiske Landbrugsskole

ved Aabybro (som desværre rykker til Kaløinden så længe), Verdenshjørnet og ButikPapaya i Aalborg til et aftenmøde medøkologen Bodil Søgaard fra Landbohøjsko-len, en forelæsning på Aalborg Universitetsspanskstudium samt interviews og opta-gelser med Nordjyske Stiftstidende og TVDanmark/Aalborg-Rapporten. Og så påstodhun tilmed, at hun var blevet temmeligforkølet af turen fra Sydamerikas ækvatortil den danske vinter.

I Butik Papaya og den øvrige del af FairTrade-verdenen er det at møde folk frafremmede himmelstrøg nærmest en dag-ligdags begivenhed – og alligevel rummermødet hver eneste gang overraskelser,som åbner ens øjne for nye sider af til-værelsen og bekræfter sandheden i udtryk-ket "forskellighed fremmer forståelsen".Verdenshjørnet i Aalborg, som Papaya eren del af, har i løbet af fire år huset folk frade fleste af verdens lande – fra en stor flokmexicanske gadedrenge til kinesiske pro-fessorer og afrikanske nomader.

Peoples diplomacy, kaldte han det, Ana-toly Ionesov, direktør for InternationalMuseum of Peace and Solidarity i Samar-kand/Uzbekistan, da han i 1998 lagde vejenomkring Papaya. Et modstykke til stormag-ternes diplomati, der har det med at endei krig og konflikt i stedet for fred og forso-ning. Og et meget konkret bud på ATTACsparole "En anden verden er mulig", altså atder findes alternativer til den globalisering,der kun går ud på at få fremstillet varer desteder på kloden, hvor arbejdskraften er

billigst og sælge dem, hvorvelstanden er størst – plane-ten Jorden omsat til et stortmarkedsøkonomisk mareridt.

Samtidig må man af og tilknibe sig i armen for at forsik-re sig om, at det faktisk findersted. Når en lille mand fraMahaguti, en sammenslutningaf tekstilproducenter i Nepal,står på Vandrerhjemmet iAalborg og fortæller om vær-dien af samhandelen medeuropæisk Fair Trade eller nårformanden for et tanzanianskkaffekooperativ undrer sigover det ubeherskede øldrik-keri ved en 1. maj i den nord-

jyske hovedstad, ja så oplever man detgodt nok som noget utroligt. At det virke-lig kan lade sig gøre at forbinde denneverdens folkelige kræfter på tværs afbjergkæder, ørkener og oceaner.

Og med Alexandra var det måske nogethelt specielt – en kvinde, tilmed en enligmor, der stod i spidsen for en familiejetbananplantage i et land, hvor macho ellermachismo, mandsdominans, gennemsyrerhverdagen. Sådan at hendes optræden ihavnebyen Puerto Bolivar i starten blevmødt med et "her er ingen adgang forludere" (i øvrigt en attitude ganske lig denhun mødte hos myndighederne i lufthav-nen, da hun kom til Europa). Men den slagslader Alexandra sig ikke kyse af, hun ergjort af et ganske særligt stof. Og selv omhun selvfølgelig ikke ene kvinde kan laveom på kønsrollerne i Ecuador, så er hun

Pengevirke 3-2002

8

Alexandra i vore hjerter

For Butik Papaya, Peter Brock

Alexandra Villon har syv søskende og bor nusammen med 12 familiemedlemmer i foræl-drenes hus. Som mange andre bananeros harhun kun gået seks år i skole, så hendes moden-hed skyldes livets skole. Hun var 15 da hun fikdet første af to børn, og som 22-årig fik hunaf sin far overdraget ansvaret for driften afplantagen. Højst usædvanligt i en søs-kendeflok, hvor der tilmed var en ældre bror.

Alexandra holdt en forelæsning for de spanskstuderende på Aalborg Universitet.

Nul macho her. Luis Martinez Villanueva fra det økologiskekaffekooperativ Uciri i Oaxaca i Mexico følte sig helt på liniemed Alexandra Villon fra Ecuador – så meget at han stilledesig selv og sin bærbare computere til rådighed for hende, daet indlæg skulle forberedes.

sig også sin rolle som frontkæmper på detpunkt fuldt bevidst.

Måske består Alexandras styrke i en fan-tastisk evne til at formulere sig og til atinddrage nye synspunkter og oplysninger isin fremstilling af banandyrkernes situation.Sådan at man nærmest føler sig som endel af den virkelighed, hvor markedet erdomineret af frugtgiganter som StandardFruit (Dole-bananer) og Noboa (Bonita-bananer), der ikke afholder sig fra at skydepå deres arbejdere, når de bliver for bes-værlige (læs SiDs Fagbladet fra juni 2002).

Samt en evne til at anskueliggøre sam-menfaldet mellem vore interesser. – Vi bormidt i bananplantagen, og det er der minebørn leger og vokser op, og derfor har jegselvfølgelig ingen ønsker om at dængebananpalmerne til med gift. Og samtidigundgår jeres børn at blive forgiftet, når desiden spiser bananerne.

Logik for burhøns – og så skulle man tro,at det var let at overbevise forbrugere, FDBog andre dagligvaredistributører om, at deøkologisk dyrkede Fair Trade-bananer ervejen frem, men helt så nemt går det altsåikke. Der skal meget knofedt til, før bana-nerne fra Alexandra oghendes kolleger i Urocal(Union Regional deOrganizaciones deCampesinos del Litoral iprovinsen Oro (spansk forguld)) sejrer over NoboasBonita og andre banditter.De har i stedet tvungetandre små producenter tilat bruge mere gift ved atgøre det til et kvalitets-krav, afgørende for beta-lingen.

Men at kende hendeden lille levende legendefra Guabo nær Machalagiver tiltro til, at projekteti den sidste ende godtkan lykkes.

Og så er det altså lidtsjov med det sammen-fald, at slotsfruen påSchackenborg vedMøgeltønder, ikke langtfra Gallehus, hvorGuldhornene blev fundet,også hedder Alexandraog har tilnavn af prinsesse, mens voresAlexandra – Queen of Bananas – indtogCentralgården i Store Vildmose, hvorEuropas eneste økologiske landbrugsskolenu synger på sidste vers.

To åbenlyst stærke kvinder, der medderes liv så tydeligt illustrerer verdens ulig-hed. Den ene ud af en velstående familie iFjernøsten til en position i det danske kon-gehus, den anden med sin latinamerikan-ske baggrund og en plads i samfundspyra-

midens nederste lag – men med en per-sonlig integritet og naturlig menneskeligstolthed, som får hende til at fremstå somalt andet end underlegen i forhold til sinroyale medsøster. Måske er der også nogetom det der med, at et flag er smukkest imodvind og at tryk avler modtryk. Den derhar noget at kæmpe for, kan også merehelhjertet sætte alle sine kræfter ind.

PS: Glemte vi at fortælle, at Alexandraikke mindst var i Danmark for at medvirkeved lanceringen af WorldShake*.* Frugtjuice der forhandles i Fair Trade butikkerne.

Pengevirke 3-2002

9

Når fru Hansen køber en hængekøje i ButikSalam, Vejle, kan vi oplyse at varen kom-mer fra El Salvador og at hun ved at købeen Fair Trade vare er med til at sikre at denfattige producent får en rimelig betaling

for sit arbejde, får mulighed for at sendesine børn i skole, kan klare sig under syg-dom og i alderdommen, har ret til atorganisere sig, har medindflydelse i egneorganisationer og at produktionen tagerhensyn til miljøet og til knappe ressourcer.Fair Trade import-organisationer tilbyderen rimelig pris for produkterne og stabillehandelsaftaler – samt i visse tilfælde forud-betaling, så producenter og eksportørerkan undgå dyre lån.

Ofte bliver der spurgt om det hjælperog om pengene kommer i de rette hæn-der. Dertil kan vi kun sige, at det hjælper,når der er andre, som arbejder på at for-bedre forholdene for undertrykte og fatti-ge i verden. I de seneste år er interessenfor hvordan store firmaers produktionforegår i 3. verdenslande vokset og FairTrade-bevægelsen har en del af æren her-for. Fair Trade-importørerne har jævnligtfolk på besøg hos producenterne og dekan bekræfte, at handelen gør en forskel.

I foråret 2002 deltog 5 bestyrelsesmed-lemmer fra Butik Salam, Vejle i NEWS-kon-ferencen i Brugge, Belgien. NEWS står forNetwork of European World Shops og erden Fair Trade organisation, som butikkenvia FairNet er tilknyttet. Det var spænden-de dage med oplevelser, der har sat tan-kerne i gang om det videre arbejde.

Én af ideerne er at etablere samarbejdemed danske designere omkring produkter-nes udseende og kvalitet. Én af de meldin-ger vi har fået fra Bangladesh er, at marke-det i u-landene skifter hurtigt og producen-terne har brug for hjælp, hvis de skal kunnefølge med. Dygtige designere vil kunnemedvirke til en øget produktion af godthåndværk og kunsthåndværk, der kan sæl-ges i Europa og USA. Lokalt vil vi i ButikSalam forsøge at skabe kontakt til desig-neruddannelsen i Kolding og i første om-gang få studerende til at give en vurderingog kritik af vores butik og varesortiment.

Af andre ideer kan nævnes etablering afFair Trade-grupper i de byer omkring os,der endnu ikke har en butik. Det er blevetin at holde home parties. Dette kan vi ud-nytte til at præsentere specielle varer forkundegrupper, der endnu ikke er en del afbutikkens netværk. Vi kan arrangere oplys-ningsaftner for foreninger og organisationerom lande vi samarbejder med – og her præ-sentere produkter og varer fra disse lande.

En lille butik i Grønnegade

– en brik i en verdensbevægelse mod unfair handelAf Benthe Stig

FaktaFairTrade står for bæredygtig handel med Latinamerika,Afrika og Asien. I Danmark har FairTrade-butikkerne og–importørerne organiseret sig i FairNet. I alt 2500 butikker iEuropa følger de samme FairTrade-kriterier.

FairTrade er:� Fair Pris – der sikrer producenterne bedre betaling end

der normalt opnås� Faste Indkøb og Længerevarende Samarbejde – der

giver økonomisk sikkerhed og mulighed for udvikling ilokalsamfundet

� Gode Arbejdsbetingelser – hvor producenterne har ind-flydelse på deres arbejde og organisering

� Menneskerettigheder – der bl.a. sikrer at producenternesbørn kommer i skole

� Bæredygtig Produktion – der belaster miljøet mindstmuligt

FairTrade butikkerne er iKøbenhavn: Butik Salam, Skindergade 24

U-landsforeningen Svalerne, Østerbrogade 49Odense: Butik Salam, Vintapperstræde 11Roskilde: Butik Karibu, Ringstedgade 13Vejle: Butik Salam, Grønnegade 38Aalborg: Butik Papaya, Niels Ebbesensgade 4Århus: Butik Bazaren, Guldsmedgade 8A

Peter Brock for Butik Papaya

Benthe Stig Vejle, f.1926. Journalistog socialrådgiver. Byrådsmedlem forSocialistisk Folkeparti, formand for Fore-ningen Salam i Vejle. Har deltaget i inter-nationale sammenhænge og er tidligerelandsforkvinde for Dansk Kvindesamfund.

LÆS MEREwww.worldshake.dk www.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

Mat er ingen vanlig handelsvare blantannet fordi mat er en rettighet og fordiden må produseres i sårbare økologiskesystem. Derfor er nasjonal suverenitet ilandbrukspolitikken avgjørende for å få tilmatproduksjon og ressursforvaltning påen bærekraftig måte. Dette er grunner tilå hevde at vi kan og bør brukeKardemommeloven i utviklingen av land-brukspolitikken.

Man skal være grei og snillDet har etter hvert blitt allmen oppfatningat ved å minske støtten til norsk jordbruk,vil utviklingsland kunne få adgang oggodt betalt for sine matvarer i Norge.

Økt fokus på matvareeksport fram forindustrielle vekstnæringer er et narrespillsom bidrar til å hindre utviklingslandsøkonomiske selvstendighet. Strategienbidrar i å hindre konkurranse mot oss selv,hindre teknologisk utvikling og industriali-sering og holde utviklingsland som råstoff-leverandører. Vestlige land bidrar til mer-verdiskapningen av varene.Eksportinntekter går i stor grad til å betje-ne utviklingslandenes gjeld til oss i denrike delen av verden, eller betale for varervi ønsker å eksportere til rike i fattige land.

I utviklingsland har de liten tilgang tilteknologiske og forskningsmessige nyvin-ninger, og de er begrenset av våreimportbegrensninger. Uforedlede land-bruksvarer blir aldri en vekstnæring som

flertallet av utviklingsland kan basere sinøkonomiske utvikling på. Til det er pressetpå priser for stort.En vekstnæring er ennæring som kan gi økende avkastningover tid på grunn av teknologiske nyvin-ninger.

Siden 1994, da Filippinene liberalisertesin matvaresektor utviklet det seg fra åvære et matvareeksporterende land, til å blinetto matvareimportør.Handelsbalansen på land-bruksprodukt var i 1993 på+294 til -670 mill US$ i1998.De-industrialisering ogutvikling i retning av å bliråvare eksportør måles iredusert vekst i merverdi pålandbruksvarer: +1.66 i1994-95 til -8.3 i 1997-98.Utviklingen har fortsatt. For-brukerne har ikke fått billige-re mat. Levekårene for småbønder har for-verret seg drastisk. Fattigdom og sult økerraskt blant folk som før fødde seg og sinfamilie. Arbeidsledigheten har økt.Filippinene er ikke et enestående eksem-pel.

Man skal ikke plage andreAlle de ordningene som gjør at billig matdumpes på verdensmarkedet undergraverlokal produksjon. Det gjelder eksportsubsi-dier, eksportkreditter, og matvarebistand.De rike landenes regler gjør utviklingslan-

dene til råvareeksportører. Importkvoter,tollhindringer på foredlede varer, reglerom opprinnelse til innsatsvarene og ant-idumpingsregler er virkemidlene som måangripes i WTO-systemet.

Eksportsubsidier Eksportlandbruk i EU-land er i dag heltavhengig av eksportsubsidier for å konkur-rere internasjonalt. Fattige bønder i den 3.verden utkonkurreres i deres egne marke-der. Eksportsubsidier kom under press påWTOs ministermøte i Qatar, uten at detble vedtatt noe forpliktende. Tanzaniasminister Iddi Simba konstaterte kjølig:" Awrong policy on agriculture might looseelections in France, but it looses lives inAfrica.". Norge godtar å fjerne eksport-støtte.

EksportkreditterUSA bruker eksportkreditter, f.eks. gunsti-ge lån, garanti, forsikring, - i praksis indi-rekte eksportsubsidier. Matvarehjelp erofte størst når giveren har store overskud-

dslagre og verdensmarkedspri-sene er lavest. EU har kritisertUSA for det. Matvarehjelp bru-kes som buffer ved overpro-duksjon. I 1998 ble det brukt7910 mill $ til eksportkreditteri 15 OECD-land. Det har økt44% siden WTOs start.

Antidumping Antidumping toll kan påleggesimport av varer som selger til

lavere priser på eksportmarkedet enn ihjemmemarkedet, eller til lavere priserenn normalpris. Lav pris på grunn av lavelønninger er også brukt som begrunnelsefor antidumping. Den enkle beregnings-måten gjør at antidumping lett kan mis-brukes og i praksis brukes i proteksjonistiskøyemed. Likevel er dette et regelverk somkrever ressurser for å utnytte fullt ut.B.L.Das, tidligere WTOforhandler for Indiakonstaterer: "Antidumping er for den rikemann; toll er den fattige manns verktøy".Da USA kom under press i Qatar, uttalte

Pengevirke 3-2002

10

Problemet med støtteordninger i landbrukspolitikken er ikke

subsidier generellt, men støtteordninger til eksport som øde-

legger lokale markeder i utviklingsland. Samtidig er u-landenes

begrensete markedsadgang for foredlede produkter et hinder

for industrialisering og bidrar til de-industrialisering. Disse to

mekanismene, er mye verre for utviklingsland enn at vi støtter

nasjonal og lokal matproduksjon for innenlands forbruk.

Å bidra til økt fokuspå matvareeksportfram for industriellevekstnæringer er etnarrespill som bidrar til å hindre utviklings-

lands økonomiskeselvstendighet.

Kardemommeloven, viktigere enn WTO

Av Helene Bank

USAs sjefsforhandler: "Det ser ut til at heleresten av verden er isolert på dette punk-tet". USA forpliktet seg ikke.

...og for øvrig kan man gjøre som man vilDet er lite å tjene på å værematprodusent, mindre enn150 000 kr i snitt pr.årsverk.Landbruket blir ikke en øko-nomisk sektor av betydningfor BNP. Det er andre ogmange grunner til at vi velgerå produsere mat og det erbred støtte til en slik politikk iNorge. Tilslutningen til Miljø-heimevernet, "trygg mat"-engasjementet til Forbrukerrådet tyder påat forbrukere ønsker kortreist og økologiskbærekraftig mat. Som borgere setter vipris på levende bygder og kulturlandskap.Det er også turistnæringen enige i. Vi måkunne velge dette så lenge vi ønsker det.

Det er ikke import fra de minst utvikle-de land som truer norsk landbruk, og deter ikke vår støtte til landbruket somundergraver u-landenes økonomi. EUs ogUSAs industrielle jordbruksvarer er de somvil fylle tomrommet etter nedlagte bruk iNorge.

I Norge er forhandlinger om støtteord-ninger for landbruket i gang. Vi står overfor en omfattende omlegging i norsklandbruksstøtte i årene som kommer. Togrunner til det er • å få et bedre samsvar mellom støtten og

målene i landbruks-, miljø- og forbruker-politikken

• kravene som Verdens handelsorganisa-sjon stiller til landbruksstøtte

I WTO krever USA at EU og Norge skalfjerne subsidier. Norge ligger på grensenav hva som er WTO-lovlig støtte. EU harøkt sin støtte siden basisårene 88-86 fra100 til 130.000 Mia US$ i 1998, USA hartilsvarende økt fra 41 til 47 Mia US$ i1998. USA har i tillegg eksportkreditter ogmatvarebistand som ikke er medregnet idisse tall.

Vi må ikke være naive eller tro at enkleøkonomiske modeller eller subsidiekuttkan løse problemet. Verdens matvaresik-kerhet er ikke tjent med at matjord leggesbrakk, og det biologiske mangfolk er ikketjent med at kulturlandskap vokser til.

En forutsetning for å få tiløkologisering av produksjonen,miljø- og forbrukerbeskyttelseer at noen fortsatt velger ådrive allsidig, småskala jord-bruk. Omlegging av landbruks-støtten er et viktig politisk ogsamfunnsmessig anliggendefor alle som spiser mat, er opp-tatt av natur, miljø, kulturarv,og som ikke ønsker gjentakelse

av dyrekatastrofene vi så for et år siden pågrunn av industriell produksjon og for alle

som er opptatt av sult i verden.Landbruksstøtten må legges om så den

ikke skader produksjon av mat eller biolo-gisk mangfold i Norge eller ute. Norgebør fokusere på antidumping, eksportsub-sidier og -kreditter i WTO. Det er ingengrunn til å redusere forhandlingsrommet iWTO ved å redusere jordbruksstøtten na-sjonalt. Norge må fortsatt legge til retteslik at utviklingslands varer, spesielt fored-lede varer, får langsiktige rammevilkår ogi mye større grad får plass i våre butikkhyl-ler. Dette må skje på bekostning av varerfra andre industriland. Jordbruksstøttenmå sikre en økologisering av matproduk-sjonen og at jordbruket bidrar til å oppfyl-le Norges miljømål.

Pengevirke 3-2002

11

Helene Bank er rådgiver vedDiakonhjemmet –Centre forPartnership in Development, koordina-tor for Forums Arbeidsgruppe om WTOog nestleder i NorgesNaturvernforbund. Hun har jobbet enårrekke med WTO-spørsmål fra etbærekraftig utviklings perspektiv, ogmed å bygge opp utdanning og kapa-sitetsbygging på WTO-spørsmål i sørli-ge og østlige Afrika

LES MEREwww.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

Mat er ingen vanlighandelsvare blant

annet fordi mat er enrettighet og fordi den

må produseres isårbare økologiske

system

for trygg mat

GLOBALISERINGHANS BRODAL, Institut for socialøkologi, Göteborg

holder lørdag den 9.11.2002, kl.10-15, en WORKSHOP

GLOBALISERING PÅ MENNESKELIGE VILKÅR– en individuel udfordring

i Aftenskolen Vendepunkt, Rosenvangsallé 251/Højbjerg Torv, 8270 Højbjerg

En stadig stigende global bevidsthed vokser frem ud fra et behov for enny kultur som har sit udgangspunkt i mennesket. Et omfattende sociolo-gisk studie fra USA af Paul Ray og Ruth Andersson viser at vi er inde i enhistorisk forandringsproces. I deres bog Cultural Creatives påviser de nyetendenser i menneskers værdinormer i USA (som ikke kommer til udtryki mainstream-medierne).Det drejer sig om en moralsk reaktion på vor tids egoisme og material-isme. De samme tendenser findes også i Europa.I 1923 taler Rudolf Steiner (i Antroposofisk Fællesskabsdannelse) omfremtidige viljesimpulser hos flere og flere mennesker, hvad der i storudstrækning falder sammen med opdagelserne i ovennævnte studie.På denne workshop vil vi ved hjælp af indlæg og samtaler om egneerfaringer og oplevelser se på det enkelte menneskes muligheder for atbidrage til en menneskelig udvikling, lokalt og globalt.

Pris: Foredrag kl 10-12: 50/40 kr.

Diskussionsforum kl. 12.15: 60/50 kr., i alt 110/90 kr.

Tilmelding senest 1. november til: tlf. 8627 5856

Annonce

Det første lånDet første lån, som jeg oplevede i mitantroposofiske bankliv, var et lån til enWaldorfskole i Bochum. Dengang fandtesder ikke nogen Gemeinschaftsbank, mender var Commerzbank i Bochum, en heltalmindelig bank. Men dette lån havde alle-rede lejret sig i Wilhelm-Ernst Barkhoffslivssfære. Denne Wilhelm-Ernst Barkhoff,der af erhverv var advokat og notar, havdefået en ide, og han var så modig, at tænkesig denne skole ikke som en forening medbestyrelse og formand, men som et fælles-skab bestående af forældre, lærere og ele-ver. Menneskene er skolen, menneskene erkreditværdige. Det er dem, det kommeran på. Det er dem, man skal begyndemed og ikke med spørgsmålet: Ejer fore-ningen fast ejendom? Menneskenes enga-gement og risikovilje er grundlaget forbankvirksomhed. Dette første lån blev i dethele taget kun muligt, fordi netop dissemennesker blev aktive og overdrog deresopsparing til Commerzbank og dereftergav pant i denne opsparing til sikkerhedfor lånet.

Af dette kan man drage følgende erfa-ring: Hvis mange slår sig sammen på detrigtige tidspunkt, kan en fælles idé blive tilsocial virkelighed. Og man kan få denenkelte til at tage del i det, der i bund oggrund er hans eget anliggende. Jeg ogsamfundet kan blive til en helhed. Det gøren forskel, om vi som bank arbejder formennesker på deres vegne eller arbejdermed menneskene. Om vi arbejder medmenneskenes kapital, eller om vi arbejdermed mennesker. Om vi foreskriver betin-

gelser og menneskene tilpasser sig heref-ter, eller om vi arbejder på en sådan mådemed mennesker, at de inderst inde følersig ansvarlige, så der derved i samarbejdeopstår flere og flere nye, individuelle for-mer for lån.

Sunde, positive samfundsændringer, derer bæredygtige på langt sigt, er kun muli-ge, hvis de mennesker, der berøres heraf,selv bliver aktive. Det er ikke nok, at leden-de personligheder, officielle repræsentan-ter, politikere, eller hvem det nu måttevære, går i spidsen og tager initiativer, ogalle andre blot er passive tilskuere.

Samfundet begynder i menneskeneVi skal opdage samfundet i menneskene,hvor roden til det findes. Samfundet erikke noget derude. Samfundet er en kon-sekvens. Det nævnte lån til Waldorfskolen iRuhrområdet er kun et ganske lille eksem-pel. Det første eksempel i et livsområde.Principielt har hvert livsområde densamme opgave, nemlig at gøre de sam-fundsforhold, vi lever under, hvad entendet er i Schweiz, Tyskland eller andre ste-der, til forhold, som menneskene selvudformer. Landbrug, medicin og så videreer andre områder i livet, der selvfølgelig erlige så vigtige som pædagogikken.

Da jeg i 1968 kom i berøring med detantroposofiske bankarbejde, var det påtidspunktet for studenteroprøret i Europamod staten, mod krigen, mod "talarerne"med "årtusinders gammel hørm" … ogmod kapitalismen. Men før eller senereblev det klart, at det er uholdbart at for-vente og kræve af andre, at de ændrer sig.Man kan kun ændre sig selv, måske i sam-arbejde med andre.

Byen Schönau i det sydlige Schwarzwalder et fremragende eksempel på, at det ermuligt at ændre vort samfund med hjælpfra banken og ved hjælp af penge fraengagerede mennesker. Ved at det lykke-des en gruppe mennesker i en by selv atovertage strømforsyningen i deres kom-mune og derved at befri sig fra en storenergikoncern, blev det bevist: Manbehøver ikke blive ved med at være umyn-dig og modtage forsørgelse et eller andetsted fra. Samfundet er menneskene selv,og de kan med hjælp fra en antroposofisk

bank forsøgeat skabe meremenneskelige forhold, hvor de selv vil leve,og dette kan så, hvis det lykkes, brede sigsom ringe i vandet. Schönau kunne realise-res, netop fordi mange, små og storemennesker vågnede op.

På den måde åbnes der op for mangemuligheder inden for den antroposofiskebankvirksomhed til at bidrage til at skabelivsvilkår, der er overskuelige og som men-neskene selv i hvert fald er med til atskabe, idet man går ud fra landbruget somgrundeksistensen for det menneskeligesamfund. Jeg ser skabelsen af sådannekonkrete, overskuelige levevilkår som denfremtidige hovedopgave for denne bank-bevægelse - også som et bidrag til denborgerbevægelse, der gør sig stadig meregældende på forskellige niveauer og i alleverdensdele, det såkaldte "Civil Society", atgive startskuddet til samfundsforsøg, etparadigmeskift, hvor det gælder miljø,landbrug, pædagogik, sundhed, ernæring- mennesker slet og ret - og hvor det ikke iførste række gælder om at fremme økono-miske interesser indenfor områder, hvor deikke hører hjemme. Det gælder også omat vise, at der er andre muligheder, end atden stærkeste altid vinder over eller opslu-ger den svageste, fordi den stærkes svag-heder og den svages styrker ikke tillæggesnogen betydning.

Jeg ser så småt også en anden udvikling:De globale forsøg på at støtte det regiona-le landbrug, dvs. småbønderne, mod demultinationales rigoristiske kapitalisme,senest på WTO konferencen i Seattle i1999. Forsøg på at støtte ægte regionalestrukturer og strukturer med smålandbrugi hele verden, dér hvor de hører hjemme.Dette kan på sigt kun krones med held,hvis der så at sige nedefra, af menneskeneselv opbygges et konkret samfundsmæs-sigt fundament af mennesker, der øgerderes forbrugerbevidsthed og samtidigogså udvikler sig til produktive medarbej-dere, medkæmpere, som er medansvarligefor udformningen af deres regionaleerhvervsliv. Her er der noget, der skalsmelte sammen, både nedefra og oppefra.

For at muliggøre dette samfundsmæssi-ge fundament er det nødvendigt med

Pengevirke 3-2002

Det følgende er 2. del af en tale holdt ved det internationale antroposofiske bankmøde i 2000. Det handler om enfremtidig menneskelig bankkultur, der først og fremmest adskiller sig ved det metodiske. Det handler ikke kun om atfinansiere frie skoler, vedvarende energi og økologisk jordbrug, men om at bygge bro mellem mennesker.

Hvad har penge med mig at gøre?

Af Rolf Kerler

12

�

Rolf Kerler F. 1941 i Bietigheim.Studerede efter endt bankuddannelseøkonomi og socialvidenskab i Mann-heim og München. Siden 1968 aktivmedvirkende til dannelsen af GLSGemeinschaftsbank, Bochum hvor hanblev direktør. Medlem af bestyrelsenfor det almene antroposofiske Selskab iDornach i 1988 som økonomiansvarlig.

LÆS MEREwww.gemeinschaftsbank.deHele artiklen findes på:www.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

(2.del)

banker. Man er på herrens mark, hvis manikke slår sig sammen, mennesker indbyrdespå netop det sted, hvor man lever.Hvordan dette kan gøres, hvilke udlåns- ogindlånsformer, der er praktiske og egnedetil at skabe samfundsmæssige relationermellem mennesker og ikke kun mellemdet enkelte menneske og banken - det erdét, denne bankbevægelse kan bidragemed. For så vidt har jeg også altid opfattetdenne bankimpuls som et metodisk incita-ment til at udvikle former for samarbejdemed penge som et samfundsmæssigtincitament.

Pengebank eller idébankPersonligt fik jeg ganske vist noget at spe-kulere over i lang tid, da en ven i et brev

engang spurgte mig: "Kan man også fåpenge i denne bank, uden at der følgerideer med i købet?".

Det ser ud til, at man aldrig er helt mod-standsdygtig nok over for magtproblema-tikken. Når man har penge, uanset hvor-dan man håndterer dem, er magt altidinvolveret. Men jeg kan ikke komme udenom det: Der gemmer sig i denne antropo-sofiske bankimpuls også en pædagogiskdimension, en uddannelsesbank. Det eruundgåeligt, at man netop inden for disseområder stræber efter erkendelser, at gen-nemskue totale sammenhænge for aterkende, at øve, at afprøve, at realisere ogogså for at udvikle dømmekraft, eksempel-vis når det gælder forskellene mellem delovmæssigheder, der gælder for landbru-

get, og dem, der gælder for industrien. Når man vil tage fat på noget nyt, er

det vigtigt at forstå det gamle helt tilbunds og også at værdsætte det. Men såopdager man også, hvordan det kan ellerburde udvikle sig. Inden for et antroposo-fisk orienteret bankvæsen bør det ikkedreje sig om at opløse den onde bank ilutter individuelle låneforhold, men at sebanken i en ny og positiv vinkel. F.eks.som en institution, hvor man kan udvikleen bestemt bevidsthed, som man ikke kanudvikle som enkeltindivid. Så at sige somet sted med en højere samfundsmæssigbevidsthed.

Tredje og sidste del bringes i Pengevirke4/2002

Pengevirke 3-2002

13

Wörgl er en landsby ikke langt fra Innsbrucki Østerrike. Byen var i 1932 på 4216 inn-byggere og som de fleste Samfunn i Vesten,preget av krise og arbeidsløshet. Stedethadde så stor gjeld at de ikke en gang var istand til å betale de rentene (50 000Schilling i året) de skyldte til "InnsbruckerSparkasse". Flere og flere arbeidsløse arbei-dere lå fattigforsorgen til byrde. I storedeler av Østerrike og Tyskland så det ikkemye bedre ut. Fortvilte familiefedre så ofteikke noen annen utvei enn å gjøre slutt påsitt eget liv. I Wörgl rettet de mange av defortvilte og fornedrede håpet mot den dyk-tige borgermesteren Michael Unterguggen-berger. Men det var allerede lenge sidenhan hadde hatt noen midler å fordele.Kommunen var i praksis konkurs. Men dearbeidsløses nød og elendighet lå ham slikpå hjertet at han ikke fant ro og hanbegynte å tenke over mulige veier ut avelendigheten. Til slutt kom han fram til noeog gjorde en viktig beslutning. Han begyn-te å snakke med folk for å overbevise demom ideen sin; først under fire øyne med enog en, siden i foreninger og til slutt påstore møter for heler befolkningen. Til sluttgikk hele Wörglsamfunnet med på planen.

EksperimentetNødhjelpen besto i at et offentlig "vel-ferdsutvalg" under ledelse av troverdigemenn, trykket opp og utstedte såkalte"Arbeidsbevis". Disse var i virkeligheten etbetalingsmiddel, altså penger. Det var2000 gule med kjøpsverdi 1 Schilling hver,

2000 blå til 5 Schilling og 2000 røde til 10Schilling hver. Til sammen 32000 Schilling- det mente Unterguggenberger skullevære nok. Nasjonalbanken i Wien haddefått nyss om prosjektet og viste til sittmonopol og truet med straff. Det dreideseg om pengeproduksjon. MenUnterguggenberger skrev tilbake og hev-det at det dreide seg om arbeidsbevis somnødhjelp og eksperimentet ble satt i gang.Disse nødpengene hadde en egenskapsom gjorde dem forskjellige fra andre pen-ger. Systemet ble forklart for befolkningeni "Wörgler Nachrichten". Forskjellen fraandre penger, som selvfølgelig beholdt sinbytteverdi var at de bare beholdt sin gyl-dighet hvis de fikk et merke verdt 1% avverdien i "leie" hver måned. Den sombeholdt seddelen mer enn en måned ble1% fattigere. Kommunen gikk foran medet godt eksempel og kjøpte 1000 Schillingi arbeidsbevis til å betale lønninger. IButikkene gjaldt sedlene som vanlige pen-ger. Etter bare 3 dager kom kommunekas-sereren til Unterguggenberger og menteat det måtte være falskmyntnere på ferde.Det hadde kommet inn 5100 Schilling ietterbetalt skatt! Det var om å gjøre forfolk å ikke beholde sedlene så lenge at detapte seg i verdi. De gikk fra hånd til håndog skapte arbeid.

Eksperimentet lykkesI løpet av 13 måneder hadde arbeidsløshe-ten i Wörgl sunket med 25% ved hjelp av32 000 "frischilling" som de kaltes. Det

ble bygd en skibakke, asfaltert flere gater,byd en betongbro og opprettet et kjøkkenfor nødlidende. Ikke rart at journalister,professorer og ministere fra hele verdenkom til Wörgl for å lete etter årsaken tildette underet.

Borgermesteren reiste rundt og snakkettil Embetsbrødre over hele Østerrike. Detutløste et skred. 178 kommuner i Østerrikebesluttet å gjøre likedan. Men da gikk alar-men i Nasjonalbanken i Wien. Den greideå kvele det hele i starten. Også Wörgl bledømt til å bytte ut de arbeidsskapendenødschillingene med vanlige Schilling.Arbeidsløsheten og nøden vendte med engang tilbake. Østerrike hadde en gyldensjanse, men snart kom Hitler til makten meddet Nasjonalsosialistiske Arbeiderpartiet også gikk det slik vi vet i dag. Folk Wörglskammer seg og tier ennå om Unter-guggenberger og hendelsene i 30-åra.

Hvor kom ideen fra?Unterguggenberger hadde ikke grepetmetoden sin ut av luften, eller tenkt denut selv. Han hadde lest skriftene til friøko-nomen Silvio Gesell. Gesell var født i1862 i St. Vith i Belgia. Etter at han begyn-te i det tyske postvesenet 16 år gammel,var han i kjøpmannslære i de to brødrenePaul og Romans forretning i Berlin. Hanutvandret til Argentina i 1887 og grunnlaet firma for tannlegeutstyr i Buenos Aires. Iløpet av få år var han blitt en vellykket for-

�

Fortsættes side 14

Underet i Wörglav Ole Flagstad

Allerede i 30’erne blev der i Østrig gjort gode erfaringer med en “komplementær valutta”– eller “frie penge” som de blev kaldt. Eksperimentetlykkedes i en grad så 178 kommuner besluttede at tage idéen op. Men da gik Nationalbanken i Wien ind og fik det hele stoppet.

retningsmann. Han kunne merke på krop-pen, hvordan konjunktursvigningene oppog ned virket på nærings- og arbeidsliv,med konkurser og arbeidløshet som følge,og han begynte å tenke over årsaken.

Feil i pengenes strukturHan var veldig skeptisk til Karl Marx forkla-ringer og lette etter en grunnleggende feili selve pengenes struktur. Og han fantden. Han fant ut at pengene ikke skulleherske over, men tjene mennesker. Pengerskulle ikke kunne formere seg etter som deble eldre, med renter men heller tvert imot, de skulle minke og bli borte ettersom tiden gikk, i likhet med alt annet somlever. Han kalte det "Frie penger" Hanskrev flere bøker om "naturlig økonomi"og var en kjent økonom, særlig i mellom-krigstiden. Han døde i 1930, 68 år gam-mel, men allerede i 1918, rett etter denførste verdenskrigens slutt, kunne han for-utsi hva som kom til å hende i årene somfulgte: "På tross av at folkene lover hveran-dre å slutte, på tross av millionene somroper: "Aldri mer krig", på tross av alle håpom en bedre fremtid må jeg si:

Enda en krig“Dersom dagens pengesystem; rentesyste-met, fortsetter å gjelde vil jeg våge å påståallerede i dag at vi før det har gått 25 år vilstå foran en ny, enda mer forferdelig krig.Jeg ser utviklingen klart foran meg: Dagenstekniske muligheter vil gjøre industrienhøyproduktiv igjen på kort tid, tross krigs-tapene. Kapitaldannelsen vil, på tross avkrigstapene, snart følge og overproduksjonav tilbudsvarer vil presse renten oppover.Så vil det bli hamstret penger. Nærings-livet vil skrumpe sammen og sende storeflokker av arbeidsløse ut i gatene. Vedgrensene vil en kunne lese på plakater:"Arbeidssøkende har ingen tilgang til riket,bare latsabber med fulle lommebøker ervelkommen". Som i tidligere tider vil entrakte etter å røve til seg andres land. Tildet vil det måtte produseres kanoner. Detvil i det minste gi arbeid til arbeidsløseigjen. Ville revolusjonære strømninger vilvekkes i de utilfredse massene, og overna-sjonalismens giftplante vil vokse og trives.Ikke noe land vil forstå det andre, og detkan bare slutte med enda en krig".

Vi kan bare spøre oss, hva som står ålese på våre grenseplakater?

Pengevirke 3-2002

14

En forandringsagent er en

person som bidrar til endrings-

prosesser gjennom bevisst-

gjøring og samarbeid.

Kvekerhjelp har fulgt dette

arbeidet fra begynnelsen av,

og ser gode resultater av sin

tro på at folk selv er eksperter,

når det gjelder egne behov.

En representant fra en europeisk giveror-ganisasjon skulle på inspeksjon av et pro-sjekt i Afrika. Uheldigvis var det ingen fraden nordiske prosjektledelsen som kunnevære til stede, men reisen ble uansettgjennomført, og han fulgte den rutebe-skrivelsen han hadde fått fram til detområdet hvor prosjektet skulle være. Derspurte han en gruppe menn, som bygdeen bro, om hvor de ansvarlige for "pro-sjektet" var. Nei, de hadde de ikke hørtom noe prosjekt, men han kunne spørrefolkene på skolen. Der møtte han flerekvinner som tydeligvis var fullt opptattmed å lære om hvordan høns skulle tasvare på, men prosjek-tet, nei, det varukjent. De anbefalteham å spørre demsom bygde en klinikki nærheten…

Og for å gjøre enlang historie kort:Han fant aldri pro-sjektet, eller noenprosjektansvarlige, påstedet. Vel hjemmeigjen ble den sentraleprosjektledelsen kon-taktet, og det bleuttrykt forundring

over at man ikke fant det lokale prosjekteti Afrika. Riktignok hadde de sett mangeinteressante og positive aktiviteter i områ-det, men ingen hadde hørt om prosjektetog ikke var det noen skilt heller. Kanskjehadde de kjørt feil?

Selvsagt ikke! Det var forandringsagent-ene som hadde fått fart på sakene. Strate-gien, som var å gi hjelp til selvhjelp, haddeslått ut i full blomst. Men da den tilreisen-de spurte om veien til "prosjektet", var detingen av de lokale som tenkte at "prosjek-tet" han snakket om, var det de selv holdtpå med der og da!

Allmenn anerkjennelseHistorien ovenfor illustrerer metodikken iprosjektet. Det handler om å skape egen-utvikling i lokalsamfunnet gjennom utdan-ning av feltarbeidere eller forandrings-agenter, som stimulerer til folkelig delta-king. Forandringsagentene har selv fåttinnsikt gjennom opplæring i hvordan mankan bidra til, og støtte, endringer på lokaltplan. Opplæringen kan dreie seg om alt frabeslutnings- og gruppeprosesser til regn-skapsføring. I samspill med forandrings-agenten tar man på denne måten lokalemenneskelige og materielle ressurser i bruk.Dette oppmuntrer til lokalt initiativ, skaper

Ole Flagstad Hammar, f.1957. Harbakgrunn som økobonde og studerernå journalistikk

LES MEREwww.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

I et bemerkelsesverdig prosjekt i Uganda har 1500 vanlige menn og kvinner siden star-ten i 1991 fått opplæring i lokalt utviklingsarbeid. De er blitt såkalte forandringsagenter,og etter hvert er 500 av dem blitt valgt inn i lokale styringsorganer. Kvekerhjelps samar-beidspartner i Uganda er Uganda Change Agent Association (UCAA), som nå er enlandsdekkende organisasjon. Men...

–det begynteén forandringAv Penny Heymans, Bernt-Erik Heid og Frank Sivertsen

Fortsat fra side 13

større uavhengighet og legger grunnlagfor varig bedring av de økonomiske, politi-ske og sosiale forholdene.

Metodikken får folk i fellesskap til å ana-lysere sine egne problemer og finne framtil hvordan man vil løse dem, i størst muliggrad gjennom egeninnsats. Metoden haroppnådd allmenn aner-kjennelse, noe somblant annet kommer tiluttrykk ved at Direk-toratet for utviklings-samarbeid (NORAD) isine nye retningslinjerhar opplæring av for-andringsagenter somen hovedprioritering.

"Jeg tror dennemetodikken kan funge-re over alt fordi denbaserer seg på analyserav den aktuelle situasjonen", sier StanBurkey, generalsekretær i UCAA og ildsjelsiden starten.

20 ukers opplæringOpplæringsprogrammet for forandringsa-gentene går over 20 uker og består av 4to-ukers internatkurs med 3 fire-ukers felt-arbeidsperioder mellom. Kursene gjennom-føres av UCAA. Kvekerhjelps stedlige repre-sentant er rådgiver for organisasjonen.

Innholdet i opplæringen dreier seg omerfaring med og innsikt i gruppe- ogbeslutningsprosesser. Een arbeider med,hvordan man kan analysere forholdene ilokalsamfunn, og een går nærmere inn påspesielle temaer som kursdeltakerne selvpeker ut som aktuelle. Een legger stor vektpå refleksjon, både ut fra deltakernes tidli-gere erfaringer, og ut fra de erfaringenedeltakerne får i det samspillet som oppstårpå kurssamlingene.

Den praktiske gjennomføringen av kur-sene skjer i regi av de 170 lokale UCAA-

avdelingene spredt over hele landet.Organisasjonen praktiserer likestilling mel-lom kjønnene, og det legges stor vekt påbevisstgjøring om kvinners rettigheter.

Motvirker korrupsjonSå langt har altså arbeidet i Uganda ført tilat en tredel av forandringsagentene deltar ilokalpolitisk arbeid som folkevalgte. Dermedbidrar de til utvikling av demokrati og godtstyresett på denne måten også. Holdnings-dannende opplysningsarbeid er sentralt,og en legger stor vekt på praktisk innsiktog opplæring i regnskapsføring med fullåpenhet i alle ledd. Denne kunnskapen ogden åpenheten, som skapes, bidrar til all-menn tillit, og det bidrar sterkt til å mot-virke korrupsjon.

"Oversjøisk hjelp, utviklingshjelp ellerhva du ønsker å kalle det, er normalt styrtav budsjetter og prosjekter. Organisa-sjonene lager sine planer, finansierer demog sender folk ut for å gjennomføre dethele. Dette opplegget, som Kvekerhjelpstøtter, er imidlertid radikalt annerledes",sier Stan Burkey.

Veien videreNå står UCAA overfor en ny, viktig oppga-ve: å desentralisere ansvar fra hovedkonto-ret i Kampala og bygge opp bærekraftigeregionale sentra. I tillegg til de midleneUCAA klarer å skaffe lokalt, er det Kveker-hjelp og deres støttespillere som bidrar medå skaffe penger til prosjektet. Etter hvert erdet også kommet til en rekke andre orga-nisasjoner som bidrar økonomisk. NORADhar i 7 års perioden 1995-2001 støttetprosjektet med 3,4 millioner kroner, ogKvekerhjelp har samlet inn 746 000 kroner.

Fredsarbeid i seks landKvekerhjelps mest omfattende tiltak erChange Agent Peace Programme, CAPP.Metodikken er også her opplæring av for-andringsagenter i lokalsamfunn, slik som iUganda, men her med fokus på fredsbyg-ging og konflikthåndtering. Dette er etprogram som foregår i seks land i Øst- ogSentralafrika: Burundi, Rwanda, DR Congo,Kenya, Uganda og Tanzania.

Siden starten for snart fire år siden hardet vært cirka 40 enkeltprosjekter av uliktomfang. Målet er å sette folk i stand til åbidra til å fremme en kultur for forsoningog fred, som igjen kan spre seg fra lokalttil sentralt plan i samfunnet. Dette arbeidethar både et kort og et langt perspektiv, ogi fjor fikk Kvekerhjelp 3,23 millioner kroneri støtte fra Utenriksdepartementet og denengelske stiftelsen Comic Relief. I øyeblik-ket arbeider Kvekerhjelp med å få til enekstra innsats til støtte for Goma i Congo,hvor det er CAPP-aktiviteter, og hvor vul-kanutbruddet nylig har ført til store lidelserog ødeleggelser.

Pengevirke 3-2002

15

KvekerhjelpKvekerhjelps historie går tilbake til 1940,da lokalt hjelpearbeid kom i gang iStavanger. Det første tiltaket utenlandsvar nødhjelp til et krigsherjet Hamburg i1947. Så kom starten på arbeidet i ut-viklingsland med et utviklings- og gjen-reisingsprogram i Kabylia, Algerie, i1963. Kvekerhjelp vil bidra til at folk i

utviklingsland blir i stand til åbedre livskvaliteten sin ved egeninnsats.

Kvekersamfunnet i Norge er deteldste og minste (155 medlem-mer) av de såkalte registrerte tros-samfunnene utenfor statskirken.Kvekerhjelp driver ikke misjon.

Barnehager i GazaKvekerhjelp har også støttet driftav 13 barnehager i Gaza i snart15 år. Disse har fungert som livs-lommer for barn i flyktningleirer iet område preget av konflikt ogkrig. Prosjektet ble startet av ame-

rikanske kvekere på 1970-tallet og erdrevet av palestinere med støtte fraKvekerhjelp.

I fjor var støtten fra Norge til barne-hagene 920.000 kroner, hvorav Kveker-hjelp måtte skaffe 184.000 i egenandel.Kvekerhjelp søker partnere i Norge til åskaffe den nødvendige egenandelen tildette viktige prosjektet.

Penny Heimans født 1946, dagligleder i Kvekerhjelp.Bernt-Erik Heid født1950 er styrelederi Kvekerhjelp.Begge har gjennom årene hatt en rekkeulike oppgaver innenfor Kvekersam-funnet.Frank Sivertsen er journalist i NRK oghar tidligere hatt oppdrag for Kveker-sammfunnet.

LES MEREwww.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

med sagent

Der er mange hensyn, men også mangeideer, når flere kulturer mødes. Det fællesudgangspunkt i dette initiativ er utilfreds-hed med folketingsflertallets politikomkring flygtninge/indvandrere, menne-skerettigheder og ulandspolitikken!

Lige fra starten d. 18. februar 2002,hvor godt 40 medlemmer fra ca. 20 lokalegræsrodsbevægelser stiftede et fællesforum, har fastholdelse og udvikling afdette netværk været højeste prioritet.

NGO FORUM AALBORG er: AmnestyInternational Aalborg, Attac Aalborg, Butik

Papaya, Dansk Flygtningehjælps frivillig-gruppe Aalborg, Emmaussamfundet iAalborg/ Abbè Piere´s klunsere, Folkekir-kens Nødhjælps frivilliggruppe, Genvej tilUdvikling, Iransk Forening, InternationaltForum, Indvandrerradio, Kurdisk Forening,Mellemfolkeligt Samvirke, NOAH Aalborg,SORA Somalia Relief Association, SomaliskKvindesamfund, Somalisk Dansk Forening,TINKU Danmark, Aalborg Fredsaktion.

En bevægelse for global retfærdighedSpørgsmål om flygtninge og menneskeret-tigheder, om den globale økonomi, om va-lutaspekulationer og ulandsgæld som læg-ger lande og regioner i ruiner, om miljø, omdemokratisk underskud i Den InternationaleValutafond, Verdensbanken, WTO - sådan-ne spørgsmål berører alle mennesker i dag!

Idéen er, at sammen er vi stærke ogkan inspirere hinanden. Det demokratiskeoverskud hos græsrødder og interesseor-ganisationer, har ført til skabelsen af WorldSocial Forum, der i foråret 2002 samledegodt 50.000 deltagere fra hele verden iPorto Alegre i Brasilien omkring mottoet:"en anden verden er mulig!" Til novemberbliver der i Firence for første gang afholdtet European Social Forum.

Aalborg er ikke alene, heller ikke iDanmark. NGO-samarbejdet er i gang iflere byer. I Aalborg er det et forum forgræsrodsbevægelser. Ingen partier er med,men partimedlemmer. Ingen for eller imodEU-organisationer er med, men medlem-mer heraf er med. Siden starten har der

været samarbejdet med kulturfolk og fagli-ge organisationer. Og selvfølgelig har be-vægelsen fødselsveer; der er forskel på kul-turer, mellem ungdommens spontanitetog erfaringens eftertænksomhed, mellemlobbyisme og civil ulydighed, mellem lede-stjerner og politiske egoer.

NGO Forum Aalborg er et netværk ikamp mod fattigdom, for demokrati ogbæredygtig udvikling.

Det sidste ord er ikke sagt- hverken om den nuværende finanslov ogheller ikke om det danske EU-formands-skab og diverse EU-topmøder, som kulmi-nerer med det store topmøde i midten afdecember i København. Hele efteråret vilmedierne i stigende grad sætte fokus påde emner, som bevægelserne i vores net-værk arbejder med. Fra september og 4måneder frem vil vi forsøge at aktivere denfolkelige debat omkring de 5 spørgsmål: 1. Er frihandel Fair Trade? 2. Johannesburg – global deal eller en

narresut? 3. Det er festligt, farverigt og fremmed

(flygtninge & menneskerettigheder)? 4. Europa mellem nyliberalisme og terror?5. Globalisering – global retfærdighed?Der vil til hvert tema blive udarbejdet endrejebog. Alt ved frivillig arbejdskraft.

Globalisering på den fede mådeI flere år skrev medierne om globaliserings-modstandere og voldelige demonstrationersom bevægelsens budskab. Sandheden erat vi har lært af bevægelsens egne mang-lende evner til klart at profilere civil ulydig-hed overfor vold. I Barcelona var der400.000 mennesker og i Sevilla 150.000 tilde spanske EU topmøder i foråret - fredeli-ge og levende demonstrationer. Sand-heden er, at bevægelsen er i gang overaltmed at udvikle klare alternativer til denmåde de multinationale selskaber, de rigelande og deres institutioner bruger marke-derne og miljøet på?

Vores netværk vil virke for den globalelivskvalitet: for anstændighed og solidaritet,for retfærdighed og bæredygtig udnyttelseaf naturressourcerne. Vi vil være globalise-ringstilhængere på den fede måde.

Pengevirke 3-2002

Forskellige kulturer – samme holdning

Af Marie-Luise Hansen og Leif Müller

16

"Så kan vi bygge sådan en karikatur af en typisk dansk stue ud

af 2 spånplader med sofaarrangement og ugeblade og kaffe

indenfor og dannebrog og hegn udenfor. Folk skal bestå en

danskprøve med 10 spørgsmål for at komme indenfor", lyder

det ivrigt fra én. En anden fortsætter: "Det lyder fint og måske

vil de somaliske kvinder så danse mellem talerne"."Måske kan vi

lave løbesedler og plakater på farsi, somali og dansk og præsen-

tationerne på talerstolen både på dansk og somali?" siger en

tredje eftertænksomt ".

Marie-Luise Hansen Aalborg, 25 år,bachelorgrad i politik og administration.Kasserer i Attac-Aalborg, samt talsper-son i Attac-Danmark. marieluise@sol.dk

Leif Müller Aalborg, 51år, smed i 30år - heraf 15 år som rejsemontør i DK,Sverige, Spanien, Nicaragua, Zambiaog Chile - tillidsmand de sidste 10 år,international solidaritet og global ret-færdighed fra Grønland til Chiapas,medlem af Attac-Aalborg og 1 ud af 9 nationale talspersoner for Attac-Danmark.

NGO FORUM AALBORG /Verdenshjørnet, Niels Ebbesensgade 4,9000 Aalborg

LÆS MEREwww.attac.dk/ www.worldsocialforum.comwww.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

Pengevirke 3-2002

17

NyØkonomiNu -nye synsvinkler på bæredygtig økonomi

NyØkonomiNu er et samarbejde mellem Frit Oplysningsforbund, Merkur,Andelskassen J.A.K. Slagelse og Utopiske Horisonter. Vi ønsker at inspirere tiludviklingen af en bæredygtig økonomi og har i efteråret arrangeret en rækkedebatmøder og en workshop, der vil udforske forskellige sider af den bæredygti-ge økonomi.

NyØkonomiNu vil præsentere nye tendenser indenfor bæredygtig økonomi ogudforske de muligheder, der ligger i nye valutaformer, samarbejde i stedet forkonkurrence og den politiske forbrugers valg af pengeinstitut. På debatmøderneog workshoppen vil vi undersøge, hvordan der kan skabes et samspil mellem debehov, kompetencer og ressourcer der findes i lokalsamfundet, således at det bli-ver muligt for det enkelte menneske at leve livet bæredygtigt til gavn for bådeden lokale og globale udvikling.Efterårsarrangement 2002:• Komplementære valutaer

Torsdag d. 26. september kl. 19.30-22.30• Et bæredygtigt økonomiparadigme - konkurrence ell. samarbejde

Torsdag d. 10. oktober kl. 19.30-22.30• Association mellem forbrugere, forhandlere og producenter

Torsdag d. 24. oktober kl. 19.30-22.30• Gør dig fri af de økonomiske bindinger / Værdien af eksperimenter

Torsdag d. 7. november kl. 19.30-22.30• Kan et samspil mellem pengeinstitut, lokalsamfund og kunderne være med til

at fremme en lokal og global bæredygtig udvikling?Lørdag d. 16. november kl. 10.00-17.00

Alle arrangementer foregår centralt i KøbenhavnYderligere information:- www.nyøkonomi.nu- Ditlev Nissen, Utopiske Horisonter, Christiania, 1407 København K,

tlf. 3254 6536, email: nyoekonomi@nyoekonomi.nu

Ledigt kontor pået verdenshjørnei AalborgHvis I står og mangler fysiskerammer for jeres aktivitet, såhar vi ledig kapasitet.

I Niels Ebbesensgade 4 iAalborgs gamle bykerne er vien håndfuld organisationer:Butik Papaya, Tinku, Inter-nationalt Forum, Mellemfolke-ligt Samvirke, Dansk-CubanskForening samt ATTAC - derdeler lejemålet i en gammelejendom, delvis i bindings-værk, med mødelokale, køk-ken og kontorer (samt butiks-lokale til førstnævnte).

Da vi netop har sagt farvel tilto lejere står vi og mangler eneller to indflyttere, som kunnehave værdi af det store fæl-lesskab.

Husleje 2500-3000 kr.

Ring på 98 11 30 44, hvis du vil høre mere.

Annonce

Pioner-ånd fra digtsamlingen “ORDET NÆSTEN” af Bjarne P. Ejaas. Se side 25

Jeg ved at videpioneråndens sidevil findes i verden

men der er fireselv i en rundkreds

er der hjørner i verdenforuden dit grundlag

din færdeni verden

på jordenhvor kimenskal læggesskal spire

rødder slå rodvokse og gro

Rummet vil sitreaf livslyst og glæde

sollys og vædepionerånden pirremennesker stirre

livslyset dirreunderets verden

gentages – opståratter og atter

forårets livskraft

af viljens modpionerenes svedigefærden i verden!

Kosmos er med oserkendelsens time

er kommetbekend – mens du vokserhvis rummet skal endes

helheden bringesi formen ind

DIT SIND

Pioneråndens åsynglimtvis erkendes

lysende klar

Du kan aldrigholdes for

NAR

Akva

rel a

f Han

s Er

ik S

kovb

jerg

"Jernbanestasjonen er stengt med hensyntil de reisendes sikkerhet i forbindelse meddemonstrasjonen som nå pågår i Oslo".Jeg var på vei hjem, men de to hovedinn-gangene til jernbanestasjonen var stengt.Heldigvis var bakdøren åpen, slik at jegkom meg på toget. Men jeg hadde ikkefør satt meg ned før det over høytalerenble bekjentgjort at "Jernbanestasjonen erstengt med hensyn til de reisendes sikker-het……", også en rekke restauranter,butikker og parkeringsplasser i det sammeområdet var stengt, og vi visste at et sted iskjul befant det seg en stor kampklar poli-tistyrke. Dette var meget spesielt å opplevei det ellers så fredelige Oslo. Særdeles spe-sielt ble det å høre denne høytalerstem-men når jeg kom rett fra den fryktededemonstrasjon og jeg ikke hadde opplevdannet enn en stor folkefest. Det var somom det var både 17. mai og karneval påen gang. På dette tidspunktet forsatte denlystige stemningen og mange av deltager-ne trakk inn i noen stille gater hvor defortsatte festen langt ut over natten undermottoet "Reclaim the streets".

Her var det ikke noe som minnet om dedramatiske mediebildene fra Göteborg.Her var det ikke løsnet et eneste skudd,men de 10.000 menneskene som deltok idemonstrasjonen var selvsagt ikke bare utefor å more seg. De ville markere sin protestmot den skjeve fordelingen av verdensmaterielle goder, og de ville uttrykke enprotest mot verdensbankens politikk ogpraksis, fordi denne ikke hadde bidratt til åminske kløften mellom fattige og rike.

Oh – hei, oh – ho. The world bank isa catastrophe!Dette var et av de rytmiske slagordenesom ble mest sunget i demonstrasjonen.Et annet var "Slett u-landsgjelda". Det sistevar også teksten som gikk igjen på flest

plakater. Andre bannere hadde tekster som"Global informasjon – lokal produksjon". Etbanner som skilte seg noe ut fra de øvrigebar teksten "Rudolf Steiner kjempet for tre-greningen". Under dette gikk de nå over80 år gamle Phyllis og Ivan Jacobsen (sePengevirke nr 4, 2000), sammen med engruppe ungdommer som delte ut en fol-der hvor det stod litt om hvordan tregre-ningsideen kan bidra til å rette opp urett-ferdigheten i verden. Phyllis hinket medsine krykker i god fart gjennom heledemonstrasjonen, mens Ivan måte ta segen hvil etter de første kvartalene.

Det var ikke de enkelte parolene som vardet vesentlige i denne demonstrasjonen,det var antallet og mangfoldet som gjordeinntrykk. Først kom fagorganisasjonenemed sine vakre faner. Videre kom ATTACmed sine oransje gassballonger. Sosialistenehadde en stor kontingent og et lite hornor-kester som stemte i med "Internasjonalen".De mer internasjonale avdelingene haddebiler med ulike lydanlegg, og det var ogsåsmå orkestre som spilte samba og reggaeog bidro til å skape den lystige karneval-stemningen. En liten seksjon med sjaman-trommer arbeidet intenst midt i det hele,og en gruppe i flotte norske bunader sangsine slagord på nynorsk. Duskepikene fra"Reclaime the streets" livet opp med sinedrakter og bevegelser i fremføringene av"Oh – hei, oh – ho. The world bank is acatastrophe". Snart var de her, snart derog vips så var de en tur oppe på musikk-paviljongen ved Nasjonalteateret.

Rent visuelt var det også mange flotteog fargerike innslag. Mange var fantasifulltutkleddt og verdensbanken ble fremstiltbåde som en stor drage og som en grønnslange som slynget seg gjennom toget ogslukte penger.

Rundt om i toget gikk også en rekkesjonglører og gjøglere. "Bestemødre for

fred" var der og mange, mange andre sompå sin måte ville uttrykke sin misnøye medkonsekvensene av vårt økonomiske system.Det var ikke bare verdensbanken mandemonstrerte mot, men hel den sammen-hengen som denne banken står inne i.

Dansende gjennom Oslos gaterVi som demonstrerte mot Vitenamkrigenpå slutten av 60-tallet, husker en ganskeaggressiv stemning mot USA og NATO. Idenne demonstrasjonen var det bare blidemennesker som beveget seg mer ellermindre dansende gjennom Oslos gater. Enmektig fysisk manifestasjon av god vilje. Jegopplevde også demonstrasjonen som etklart rop om at man er lei alt det abstrakteog uforpliktende snakket til forskere ogpolitikere.

Selv om ikke dette ble klart uttalt, opple-vde jeg det hele som et sterk uttrykk for atgode ideer nå må omsettes i handling.Gjennom måten disse menneskene deltok itoget på, demonstrerte de sin handlings-vilje. En demonstrasjon endrer selvsagtikke verden, men den var et uttrykk for etønske om nye arbeidsformer. De gamlemetodene innenfor politikk og forskninghar ikke klart å frembringe resultater. Hvadet nye er, er selvsagt ennå et uløst spørs-mål, men jeg tror menneskets følelseslivmå involveres sterkere enn det gjøres i dag.

De appellene, som ble holdt, hadde etklart følelsesmessig innhold. Mennesker fraulike deler av verden fortalte, hvordan dehadde fått merke konsekvensene av ver-densbankens praksis. En av dem påminnetoss om at hver gang vi hører om menne-sker som dør, så må vi ikke la det bare blitall, men vi må huske at det er menneskermed for- og etternavn. Den av talerne somkanskje var dyktigst i å forbinde en klartanke med et sterkt følelsesmessig engasje-ment var senterungdommens daværendeleder Anne Beathe Kristiansen. Hun påpek-te at økonomene hadde regnet med detsom Adam Smith kalte den usynlige hånd.Selv om alle konkurrer med hverandre vilden usynlige hånd sørge for en rettferdigfordelig. Anne Beathe Kristiansen påpekteat det vel så ofte var virkningen av denusynlige fot som har gjort seg gjeldende.Den tråkker de fattige lenger ned i fattig-dom, mens de rikes rikdom stiger motubegrensede høyder.

Pengevirke 3-2002

18

Inntrykk fra en demonstrasjon i Oslo mot Verdensbankens praksis.

Ti tusen smilfor rettferdig

fordelingAv Arne Øgaard

Arne Øgaard F.1952. Cand. mag. irealfag og ernæringsfysiolog. Leder avForstanderskapet i Cultura Sparebank.Arbeider på Steinerskolens videregå-ende trinn i Moss.

LES MEREwww.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

Pengevirke 3-2002

19

"Det lyder alt sammen meget

fint", sagde han, da jeg havde

afsluttet mit oplæg om Center

for Konfliktløsning, "men hvad

har I af konflikter her i Danmark?

Jeg ved, I har rigtig mange skils-

misser – er det sådan noget, I

arbejder med?" Ousseïni kigge-

de nysgerrigt på mig under det

hvide tørklæde, der kunstfærdigt

var viklet om hans hovede.

Ousseïni er landsbyleder i Niger. Han var påbesøg i Center for Konfliktløsning sammenmed 15 andre repræsentanter fra forskelli-ge vestafrikanske NGO’er. Alle kunne defortælle om svære konflikter i deres hjem-egn. Ousseïni fortalte for eksempel om,hvordan de i hans landsby arbejder på atfinde en ordning, så de ikke kommer op atslås om den smule vand, der er til dereskvæg.

"I Danmark har vi ikke den slags konflik-ter om knappe ressourcer, men det bety-der nu ikke, at det er et konfliktløst sam-fund. Vi har bare en anden slags konflik-ter", forklarede jeg. Jeg havde alleredegivet en række eksempler på konflikter påarbejdspladser og i skoler. Så jeg fortalte istedet om, hvordan Danmark i løbet af desidste årtier er blevet et multietnisk sam-fund, og om hvordan debatten kun synesat øge polariseringen og optrappe konflik-ten. Vores gæster nikkede med alvorligeminer – ja, det havde de i øvrigt hørt om.

En international strømningCenter for Konfliktløsning blev stiftet somforening i 1994. Det skulle vise sig, at vivar en blandt mange NGO’er, der skød opverden over i 1990’erne med det formål atarbejde for fredelig konfliktløsning somalternativ til vold og magtanvendelse.Konfliktløsning er et begreb, der kandække over mange ting, men ifølge cen-trets stifter, Else Hammerich, kan det i ensamfundsmæssig sammenhæng beskrivessom en ikkevoldelig indsats for menneske-lige rettigheder og behov i de civile sam-

fund. Center for Konfliktløsningarbejder både i Danmark og

internationalt for at udbrede metoder ogredskaber til konstruktiv konfliktløsning udfra et ønske om at gøre folk i stand til selvat løse deres konflikter på fredelig ogbæredygtig vis.

Konflikter er mulighederI Center for Konfliktløsning definerer vikonflikter som uoverensstemmelser, derindebærer spændinger i og mellem men-nesker. Det kan være instrumentelle kon-flikter om konkrete forhold, det kan væreinteressekonflikter om ressourcer, værdi-konflikter eller personlige konflikter.

Konflikter er et vilkår ved tilværelsen, ogvi møder dem alle vegne. Mange gangekæmper vi for at holde dem fra livet, fordidet er svært og ubehageligt at have meddem at gøre. Men det er en dårlig idé, forvi kan lige så godt tage tyren ved hornene,svinge os op på ryggen af den og tagemed den til de fjerne steder, vi aldrig nårhen i hverdagen.

Konflikter er muligheder – på godt ogondt. De kan føre til fjendskab, forkrøblederelationer og stagnation eller til velvilje,klarhed og udvikling. Det afhænger af,hvordan vi gennemlever og løser dem. Vireagerer forskelligt, men de fleste af os ertilbøjelige til at vige uden om eller svareaggressivt i konfliktsituationer, fordi det erde mønstre, vi har lært fra barnsben. Menhvis vi i stedet går til en konflikt med detformål at undersøge, hvad den handler om,vil den i de fleste tilfælde kunne åbnes opog løses på en måde, så alle er tilfredse.

At være beslutningsdygtig i sit eget liv Forandring og konflikt går hånd i hånd.Forandringer sker som følge af uoverens-stemmelser. Og uoverensstemmelser følgerforandringer. Tænk blot på de mange virk-somhedsfusioner med dertilhørende inte-grationsseminarer for medarbejdere ogledelse. Eller omlægningerne i det offentli-ge. Eller det med at Danmark er blevet etmultietnisk samfund.

Med den accelererende globalisering skerforandringerne i et hæsblæsende tempo,og det kan være svært at følge med. Storegrupper er blevet smidt af i svinget, ognogle sidder tilbage med en fornemmelseaf, at de ikke har noget at skulle have sagt."Vi er ved at få etableret en åben konflikt-rådgivning, der tilbyder gratis konsultatio-ner og rådgivning til mennesker, der ikkehar penge til at betale for et kursus eller en

mægling. Og til folk, som slet ikke kendertil begrebet konstruktiv konfliktløsning".Jeg fortæller gæsterne om det projekt,Center for Konfliktløsning er ved at gen-nemføre i Københavns Sydhavn, et hårdtsocialt belastet område.

Ousseïni og de andre muslimske gæsterrykker uroligt på sig. Det er tid til bøn. Jeghar aldrig tænkt over hvilken retning, derer øst. Men ved lidt omtanke finder vi udaf det, og der bliver bedt. For første gang iCenter for Konfliktløsnings historie er dermuslimer, som beder i vores lokaler. Detføles godt. Da gæsterne er gået, tænkerjeg over, hvor forskellig virkeligheden serud i Niger og Danmark. Op på hvor nytti-ge konfliktløsningens redskaber og meto-der er alle vegne.

Konflikter - kontraster og ligheder

Af Sidsel Westi Kragh

Fakta:Center for Konfliktløsning er ennon-profit forening, der arbejder for atudbrede kendskabet til og kompeten-cen i fredelig konfliktløsning. Foreningen arbejder med projekter iDanmark og udlandet og har en om-fattende kursusvirksomhed. Der er delsde åbne kurser, som alle kan deltage i,dels de skræddersyede forløb, dertilrettelægges i samspil med rekvirenten.

Center for KonfliktløsningNørrebrogade 32, 3.2200 København NTlf: 3537 1052 center@konfliktloesning.dk

Sidsel Westi Kragh København. Født1971. Opvokset i storkollektivet Svan-holm. Cand.mag. i religionssociologiog minoritetsstudier. Informationsmed-arbejder i Center for Konfliktløsning.

LÆS MEREwww.konfliktloesning.dkwww.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

I de knap to år den har eksisteret erKlimakontoen blevet en stor succes. I august 2002 var der 129 konti med i alt1.493.176 kr. i indestående. Ved årsskiftet2001 var der 38 Klimakonto-indehaveremed et samlet indestående på 400.000 kr.En flot tilvækst der forhåbentlig vil fortsæt-te i tiden fremover. Samtidigt har Merkurforeslået sine nordiske søsterbanker at startelignende Klimakonti så der forhåbentlig vilkunne genereres flere projektpenge på sigt.

Sammenhængen mellem ø-stater,global klimaforandring og udnyttelseaf vedvarende energi De små ø-stater er specielt sårbare over forde globale klimaforandringer, idet befolk-ningen, landbrugsarealerne, og infrastruk-turen er koncentrerede i kystnære områder.Ifølge FN’s klimapanel kan havene stige 15-95 cm frem til år 2100. Fra ekstremt lavt-liggende ø-nationer i Stillehavet som Kiri-bati, Tuvalu og Marshalløerne er der allere-de rapporter om mindre øer, der forsvin-der, gravpladser som blliver skyllet ud ihavet, havsaltvand der oversvømmer land-brugsarealer og strande, som bliver mindre.Tuvalu har henvendt sig til regeringerne iNew Zealand og Australien i et forsøg påat få disse til at forpligte sig til at modtageTuvalus befolkning, når ø-staten engang ifremtiden er gjort ubeboelig eller simpelt-hen er forsvundet fra jordens overflade.

Ironisk nok har de berørte ø-stater kunbeskeden andel i den globale udledning afCO2. Ø-staterne i Stillehavet bidrager medsølle 0.02% af de globale udledninger af

CO2. Den tvivlsomme ære som hovedbi-dragsyder tilfalder i-landene. I de 29 OECDlande - der iblandt Danmark - bor kun 20%af verdens befolkning, men de står for om-kring 50% af den globale udledning af CO2.

Vedvarende energikilder er et effektivmiddel til nedbringelse af den globaleCO2 udledning, idet anvendelse af solens,vindens, vandets og jordens enorme oguudtømmelige energireserver ikke harudledning af CO2 som negativ biprodukt.I forhold til den globale klimaproblematikvil en øget anvendelse af vedvarende ener-gi på de små ø-stater især have politisk ogsymbolsk værdi.

Lokalt set vil stigende anvendelse af ved-varende energikilder i de små ø-stater dogogså have en mærkbar, positiv økonomiskog forsyningsmæssigt effekt. I dag går enstor del af eksportindtægterne til indkøb afdyr, forurenende energiprodukter primærttil brug i transport og elsektoren.Udnyttelse af lokale vedvarende energikil-der vil frigøre kapital og valuta, der så kananvendes til en tiltrængt social og økono-misk udvikling. I stedet for at lade storesummer forsvinde ud af landet til multina-tionale olieselskaber som tilfældet er i dagkan disse midler blive i den lokale og nati-onale økonomi. Et nyligt afsluttet forsøg iStillehavet viste at 5% af omkostningerneforbundet med el-produktion baseret pådieselolie forblev i landområdet hvor gene-ratorerne var installeret, hvorimod at hele65% af omkostningerne til el-produktionbaseret på lokal fremstillet kokosolie for-blev i området. Yderligere betyder øernessmå landarealer og befolkninger, geografi-ske isolation og relativt gode vedvarendeenergiressourcer, at vedvarende energi tek-nologier er relativt konkurrencedygtigsammenlignet med konventionelle energi-teknologier baseret på fossile energikildersom for eksempel dieselgeneratorer.

Forsyningsmæssigt befinder 95% af ver-dens ø-stater sig i dag i den værst tænkeli-ge situation. De har ingen kendte fossileenergireserver og de vedvarende energire-

server som de rent faktisk har til rådighedudnyttes langt under deres tekniske ogøkonomiske potentiale. At udnytte delokale vedvarende energikilder vil betydeøget forsyningssikkerhed.

Konceptet innovativt For at udnytte dette potentiale er derbehov for finansieringsmuligheder. Dettegælder specielt ø-staterne i Stillehavet, derer de fattigste af de tre store ø-regioner(ud over Stillehavet er de store ø-regionerCaribien og det Indiske Ocean). Klima-kontoen er i denne sammenhæng megetinnovativ. Den er et godt eksempel påhvorledes private penge fra holdningsbe-vidste individer i et i-land kan være med tilat gøre en konkret forskel på lokalt niveaui ulande.

Klimakontoen og vedvarende energiprojekter i Stillehavet Det overordnede princip for Klimakontoener, at projektmidlerne der bliver genereretskal anvendes til vedvarende energi-tekno-logi på lokalt niveau i de fattigste ø-stater iStillehavet. Pengene fra Klimakontoen bru-ges ikke til lønomkostninger, administrati-on, flyrejser m.v., men kun til små ved-varende energi-anlæg og evt. til træning aflokale brugere.

Ved slutningen af år 2000 var der gene-

reret 3.412 kr. til projekter, ved slutningenaf 2001 var der samlet genereret 11.112kr. og i slutningen af i år forventes der atvære omkring 30.000 kr. til projekter. Somdet kan ses var der i slutningen af 2001kun et mindre beløb til rådighed for pro-jekter så Merkur og FEU besluttede atvente til et større beløb var genereret. Détbeløb som forventes til rådighed for pro-jekter i slutningen af i år vil have et sådantomfang at de ville kunne have en mærk-bar virkning.

I sidste års statusbrev til Klimakonto-hol-derne blev det fortalt at de første Klima-

Pengevirke 3-2002

20

Klimakonto-modellen, hvor private penge arbejder for vedvarende energi på ø-staterne iStillehavet, blev introduceret i juni 2000. Kontoen blev til i et samarbejde mellem Merkur ogden nu nedlagte NGO Forum for Energi og Udvikling (FEU). På trods af nedlæggelsen af FEUfortsætter Klimakontoen ufortrødent med FNs udviklingsprograms kontor i Samoa som ny lokalsamarbejdspartner og projektformidler

Klimakontoen – fortsat stor succes for innovativt konceptAf Thomas Lynge Jensen

Thomas Lynge Jensen vedvarendeenergi konsulent, tilknyttet FNs udvik-lingsprogram UNDP og FNs organisati-on for uddannelse, videnskab og kulturUNESCOs kontorer i Samoa. thomas.jensen@undp.org

LÆS MEREwww.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

Fortsættes side 27

Pengevirke 3-2002

21

Investering i en etisk bank er mer enn en plasseringCultura Sparebank går nå ut med en emi-sjon for å øke den ansvarlige kapitalen ibanken. Med voksende ak-tivitet er dette et lovbe-stemt krav som må følges.Men det er også noe mer:Investerer du i den ansvar-lige kapital i banken blir dumedbærer av denne bank-impulsen.

Det betyr at du bidrar tilå flytte kapital bort frafinansmarkedets anonyme,ugjennomsiktige transak-sjoner til en åpen og gjen-nomsiktige kapitalforvalt-ning som er signaturen tiletiske banker slik somCultura og Merkur. Bank-ene forteller nemlig sinekunder hvor pengene tarveien ut i samfunnet gjennom konkreteprosjekter. Spekulative plasseringer foretasikke.

Høstens tilbud fra Cultura SparebankNorske sparebanker tilbyr ikke aksjer, mengrunnfondsbevis som er et anerkjent verdi-papir. Emisjonen åpner for å investere fra 2

til 8 mill. kroner i grunnfondsbevis i serieB. Det har vært ydet en nøktern avkast-ning på 4 % de to siste årene og bankenlegger opp til et tilsvarende utbytte i

2002. Bankens emi-sjonsprospekt fås til-sendt ved henvendelsetil Cultura – adresse ogtelefon finner du littlenger bak i Pengevirke

Kvalitativ verdiskap-ningCultura Sparebankønsker å fokusere påhvordan bank og finanskan ta ansvar for enkvalitativ verdiskapningi tillegg til den økono-miske.Informasjonsoppgavener vanskeligere ennman tror. Mange all-

mennyttige institusjoner nyter stor respektfor deres innsats for menneskelige verdier.Men de har hittil i liten grad bygget innholdninger i sin kapitalforvaltning. Deresmidler plasseres derfor for å tilføre virk-somheten god fortjeneste uten tanke på atpengene ofte ikke tjener institusjonens for-mål, men kanskje motarbeider et langsik-tig samfunnsarbeid.

Oppgaven er å trenge igjennom fastlåstetanker om kapitalens oppgaver i samfun-net. "Tvangstanker" om maksimal avkast-ning behersker normalt overflaten i media-verdenen. Man jakter etter de store gevin-ster og fortrenger ofte mulighetene for destore tap som følger med på lasset.

Cultura Sparebank ønsker isteden åsamarbeide med investorer som tenkerlangsiktig og samfunnsansvarlig. Bankensarbeidsmål er å legge forholdene til rettefor en jevn, nøktern avkastning (eksempel-

vis 4-5%) samt sørge for at det oppstår ensamfunnsmessig "tilleggsavkastning" gjen-nom prosjektene som banken finansierer.

Avkastningen bør ikke gå foran den all-menne velferd, dvs økologi, miljø, sosialeforhold, tilbud til barn og ungdom, kultur-oppgaver osv. De såkalte etiske fonds for-søker å finne en vei utenom "verstingene"(tobakk, alkohol, våpen), men det kanvære en mager trøst for samvittigheten.Fondspengene går dessuten i liten grad tilselve virksomhetene, fordi kjøp og salg avaksjeandeler stort sett skjer mellominvestorer. Det er de manglende midlerdirekte til de gode formål som betyr mestfor samfunnskvaliteten.

Investering i grunnfondsbevis gir ti-dobbelt effektFor hver krone du investerer i grunnfonds-bevis har Cultura lov til å låne ut det ti-dobbelte til gode prosjekter!Bestemmelsen er nemlig at 10% avutlånene skal sikres med nødvendigansvarlig kapital. I tillegg kan grensen forsamlet utlån til en enkelt kunde også økemed et nærmere bestemt beløp.

En etisk bankvirksomhet

stilles i vår tid overfor mange

oppgaver: Det skal skaffes

innskudd nok til å finansiere

gode prosjekter og her har

bankens innskytere en viktig

rolle. Den ansvarlige kapital er

bankens fundament og må

styrkes i takt med bankens

vekst.. Her er det avgjørende

om bankens kunder, interes-

senter og partnere slutter

opp om oppgaven.

Cultura Sparebank inviterer til ny tenkning om kapitalplasseringer

Trygge investeringer – hvor finnes de?

av Svein Berglund

En amerikansk under-søgelse har vist, at om-

kostningerne forbundet medaktiehandel løber op i 30%

af indtjeningen. Det betyder,at når aktier fremover forven-

tes at give 8% i afkast – så vilinvestorerne reelt kun få 70%heraf i indtjening fordi 30% erhandelsomkostninger. Det årlige

afkast er således helt nede på5,6%.!Svein Berglund Oslo. F. 1936.

Siviløkonom fra Århus Handelshøjskole.Har arbeidet som bedriftsøkonomiskrådgiver og i 15 år vært økonomian-svarlig i norsk handels- og industrikon-sern. Daglig leder af CulturaSparebank, Oslo.

LES MEREwww.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

Vår tids leting etter kortsiktig avkastning er en ulykke

for bygging av livskvalitet. "Det gode samfunn" for

våre etterkommere skaper man nok best ved å tenke

helhetlig og langsiktig.

Nu kan arbejdet i Nepenthes

og i Natur & Ungdom støttes

gennem en Naturkonto i

Merkur. WWF Naturkontoen

fortsætter som hidtil. Merkur har i samarbejde med organisatio-nerne valgt at udvide Naturkonto-idéen,således at flere danske grønne organisatio-ner kommer med. Dermed håber vi atsamle endnu flere kræfter omkring de dan-ske miljøorganisationers arbejde.

Bevar regnskovenNepenthes opkøber ogbevarer regnskov i Syd-og Mellemamerika.Opkøbene sker med støt-te fra danskere, som gen-nem de seneste år har bidraget til bevarel-se af 7.650 hektar regnskov. Gennem enrække miljøprojekter i Mellemamerikaarbejder Nepenthes samtidig for bæredyg-tig udvikling i og omkring skovene.Danmark importerer store mængder tro-pisk træ, som stammer fra regnskovsfæld-ning. Nepenthes sætter fokus på denneødelæggende import, og søger at fremmebrugen af FSC-certificeret træ til papir,møbler og byggeri. FSC-mærket garante-rer bæredygtig brug af skovene. Danmarksvilde natur er vores svar på de tropiskeregnskove. I dag er der mindre en 1% til-

bage. Nepenthes ønsker en rigere natur iDanmark med plads til store naturoplevel-ser. Organisationen arbejder for beskyttelseaf naturskov og oprettelse af store natur-områder forbundet i grønne netværk. Sewww.nepenthes.dk

Lær unge om naturenNatur&Ungdoms formål er at fremmebørn og unges interesse og forståelse fornatur og miljø, samt at lægge grunden tilvarig glæde ved og respekt for naturen.Organisationen ønsker på den måde atmedvirke til en økologisk bæredygtig ud-vikling i samspillet mellem menneske,natur og kultur. Natur&Ungdomsarbejde

er bygget opomkring "kylllin-geprincippet",som det findes

hos den grønbe-nede rørhøne;den får flere kuldunger hversæson. Ungernefra første kuldhjælper og"opdrager"unger fra det seneste kuld. På sammenmåde hjælper og videregiver ældre med-lemmer i foreningen viden og erfaringer tilde yngre medlemmer. Natur&Ungdomsætter fokus på Agenda 21. Principperneherfra er fællesnævner for foreningens mil-

jøaktiviteter både lokalt og landsdækkendemen hele tiden i et globalt perspektiv. Sewww.natur-og-ungdom.dk

Løs globale natur- og miljøproblemerWWF - World Wide Fund for Nature arbej-der for at løse globale natur- og miljøpro-blemer. WWF er repræsenteret i 56 lande,og WWF Verdensnaturfonden er den dan-ske afdeling. Formålet med WWF’s arbejdeer at bevare naturens mangfoldighed, atsikre at udnyttelsen af naturens ressourcersker på en bæredygtig måde og at bekæm-pe forurening og unødig forbrug af res-sourcer og energi. Se www.WWF.dk

Opsparing hjælperNaturkontoen er bygget op på sammemåde, hvad enten det drejer sig om enNepenthes Naturkonto, en N&U Natur-

konto eller WWFNaturkonto.Interesserede kanoprette enNaturkonto iMerkur til fordel forarbejdet i een aforganisationerne.Kunden får p.t. 1 %p.a. i rente. Merkurbetaler den pågæl-dende organisationet årligt bidrag sva-rende til p.t. 1,5 %af det årligt gen-nemsnitlige indes-tående på samtligeaf organisationensstøttekonti. WWFmodtog eksempel-vis i år 2001,114.587 kr. i støt-tebidrag.

Pengevirke 3-2002

22

Nepenthes og Natur&Ungdom fårStøttekonto i MerkurAf Nina Høst-Madsen

Nina Høst-Madsen København, f.1965, cand. polit med speciale i miljø-og energiøkonomi. Ansat i Merkursiden 1998.

LÆS MEREwww.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

Den 30. august 2002 sluttede et i mangehenseender bemærkelsesværdigt kursus iSkt. Petersborg. Sjældent har så mangemennesker fra så mange forskelligelande studeret Waldorfpædagogik såintensivt, som de knap 50 frem-medsprogslærere fra 12 landeder deltog i den første af 6 fire-ugers blokke i ’Østersøsemi-naret’.

Invitationen til kursetvar rettet mod nuværen-de og fremtidigeengelsk- og tysklærerefra en række euro-pæiske lande, isærlandene omkringØstersøen – Skandi-navien, Rusland ogde baltiske lande.

Baggrunden for dennye uddannelsesform.Det sker let at fremmed-sprogenes specielle pæda-gogiske funktion for bar-nets udvikling fra det 7.år overses til fordel for en’sprogkompetence’ (tit forstået som hver-dagsprosa på voksen-niveau). Konsekven-sen er at der ofte undervises i fremmeds-prog uden et funderet kendskab til dettefags specielle metodik/didaktik.

For at råde bod på dette bliver derafholdt efteruddannelseskurser af korterevarighed og hospitationsbesøg på skolerneaf erfarne sproglærere. Dette er ifølgeDorothee von Winterfeldt, som igennemmange år har gennemført efteruddannelsei en række lande, i sig selv vigtigt, menikke nok. Derfor indkaldte hun i efteråret2001 en gruppe fremmedsprogsentusia-ster fra de skandinaviske og baltiske landetil et møde med henblik på at drøfte situa-tionen og søge muligheder for at samar-bejde om en grundlæggende sproglærer-uddannelse i Østersøregionen.

UddannelseskonceptetEn vigtig side af konceptet er mødet

med andre kulturer, her især somde manifesterer sig i sproget.

Derfor indgår det som enfast del af hverblok at man stif-ter bekendtskabmed det sprogder tales i værts-landet, og atder arrangeresekskursioner ogforedrag dergiver et indbliki stedets histo-rie, geografi ogkultur. Derforer også en af

hovedideerne atuddannelsen kan

realiseres som etvandreseminar,der på skift afhol-des i de respektivedeltagerlande.

Uddannelsenbestår af 6 blokke

à 4 uger, struktureret efter klassetrin:august 2002 Skt. Petersborg; januar 2003Audonicon, Skanderborg; august 2003Helsinki; januar 2004 Emerson College(engelsklærere) / Seminar Witten (tysk-lærere); august 2004 Kaunas/Kazlu Ruda;januar 2005 Järna.

Sankt PetersborgDen første kursusblok fandt sted i Skt.Petersborg fra 5. til 30. august 2002 meddeltagere fra Finland, Estland, Litauen,Letland, Rusland, Ukraine, Polen,Danmark, Rumænien, Ungarn, Italien ogFrankrig.

SkanderborgNæste kursusblok finder sted i Skander-borg fra 6. til 31. januar 2003. Der kan

optages enkelte nye deltagere på kurset iSkanderborg. Lokale lærere er velkomnesom gæster hvis de har mulighed for atdeltage i hele programmet i de fire ugerkurset varer.

FinansieringFor mange af deltagerne var det forbun-det med store finansielle ofre at være medi kurset i Skt. Petersborg. Det forholdsvislave kursusgebyr på 150 euro var ikke denstørste udgift, mange havde en lang ogdyr rejse bag sig da de nåede frem. Noglekom så langt borte fra som Irkutsk,Ukraine, Rumænien, eller Sydfrankrig.

Til de næste blokke bliver der brug forkraftige initiativer for at finde penge til deudgifter der venter. I første omgang er detkurset i Skanderborg, der skal finansieres.Rejse- og visaomkostningerne bliver størrefor de mange deltagere fra østeuropæiskelande, og det bliver også dyrere at leve iDanmark i fire uger.

Hvis nogen som læser dette, skullesynes at det er værd at understøtte enøsteuropæisk lærers uddannelse, er derflere muligheder:� Man kan indbetale en gave på ’Sprog-

læreruddannelsen i Østersøregionens’støttekonto i Merkur, kontonummer:8401 1044 363.

� Man kan ’adoptere’ en studerende oghelt eller delvis betale hans/hendesuddannelse.

� Og man kan tage venner og slægtnin-ge med til basar-caféen på Audoniconden 25. – 26. januar 2003 og brugerigtig mange penge på lækre retter ogspændende ting.

Pengevirke 3-2002

23

Anna Margrethe Schollain mag. art.i engelsk og russisk, tidligere frem-medsprogslærer ved Rudolf Steiner-Skolen i Hamburg Wandsbek og ÅrhusSyd, bestyrelsesmedlem på RudolfSteiner-Skolen i Århus Syd.Kontakt: tlf. 8627 0117e-mail: schollain@sydskolennet.dk

LÆS MEREwww.rudolfsteinerskoler.dkwww.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

Annonce

SprogforbinderAf Anna Margrethe Schollain

FEST/BASAR/CAFÉ -ARRANGEMENT

PÅ AUDONICONGrønnedalsvej 14, Skanderborg

DEN 25. – 26. JANUAR 2003Alle er velkomne til musik og dans,

spiselige specialiteter, salg af kunsthånd-værk og håndarbejde fra alverdens lande

(næsten).

Al støtte vil være yderst velkommen.

Kampen mod de fattige. Nye fronter forstærker global ulighed. KnudVilby. Forlaget Per Kofoed 2002.ISBN 87-90724-22-4. Kr. 148,-Knud Vilby har som journalist og forfatterarbejdet med miljø- og udviklingsproble-mer i mere end 30 år bl.a. som chefredak-tør på Dagbladet Information 1972-79,som formand for Mellemfolkeligt Samvirke1991-97 og som formand for Den DanskeUnesco-National-kommission 1979-87.

"Kampen mod de fattige" er et situati-onsbillede på den globale udviklingspro-ces vi som menneskehed befinder os i. Etbillede, der omfatter 10 fronter, hvor derige og fattige kæmper mod hinanden påvilkår og betingelser sat af de stærkeste.Senest er der kommet en front nr. 11. Dendannes når de rige og velbjærgede landebeslutter at prioritere deres militære ogsikkerhedspolitiske indsats på bekostning

af udvikling ogretfærdighed.Bogen viser kon-sekvenserne afvores vestlige livs-stil som primærårsag til politiskog social uro påden globalearena - og den

giver rigeligt med eksempler på, hvordanvi handler irrationelt i forhold til den vidender faktisk er tilgængelig – men som sløres

af mediernes "informationsstrøm". Eteksempel på uretfærdighed giver Vilby vedat pege på USA’s (300 millioner menne-sker) samlede gæld til omverdenen -2.200 milliarder dollars. Ulandenes samle-de gæld er på 2.500 milliarder dollars (for-delt på mindst 10 gange så mange men-nesker). USA’s årlige afdrag på gæld er ca.20 mia. dollars. Ulandenes afdrag er på300 mia. dollars. Hvor ligger retfærdighe-den?

Pengevirke 3-2002

24

AktuelleBØGER

Hjælp med at forhindre en AIDS-katastrofe i Somalia

AIDSOM, som er en af STS International Solidaritys medlemsor-ganisationer i Somalia, fortæller, at man har registreret 2.176forældreløse børn, der lider af AIDS. Dette er blot et nyt bevis på,at en større katastrofe er underopsejling.

AIDSOM mangler bl.a. handsker,kondomer og måleudstyr.

Da det er vigtigt, at hjælpnår frem i tide, beder vi om, at I yder et bidrag på Merkur konto nr. 8401 4202737.

STS International Solidarity.sts@intsol.dk

Annonce

Annonce

Annonce

Pengevirke 3-2002

25

Bæredygtig er mere end dygtig – et debatoplæg om folkeoplysning og uddan-nelse for bæredygtig udvikling. Redigeret af Britt Schak Hansen og AnneMette de Visser. Udgivet af Øko-net 2002.ISBN 87-988167-2-1. Gratis.

Debatoplægget tager udgangspunkt i bl.a.den beslutning de nordiske lande og øster-sølandenes undervisningsministre traf imarts 2000 om at udarbejde en fællesstrategi og et handlingsprogram for bære-dygtig udvikling, omfattende alle uddan-nelsesformer og –niveauer inden for Baltic21. Bestræbelserne går ud på 1) integrati-on af bæredygtighed i det faglige indholdog i det alment dannende – både i deeksisterende og i nye uddannelser; 2) inte-gration af miljøhensyn og bæredygtighed iuddannelsesstedernes fysiske rammer ogdrift; 3) integration af bæredygtigheds-principper i pædagogikken. Læs mere påwww.eco-net.dk .

Fremtidens penge Bernard Lietaer, Borgens Forlag 2002,ISBN 87-21-01740-9, 442 side. Kr. 379,-

Bernard Lietaer er professor i økonomi, harværet direktør i den belgiske centralbank,har ledet en af verdens mest succesfuldeinvesteringsfonde, er forfatter til flerebøger og en internationalt anerkendt fore-

dragsholder. I denne bog belyser han pen-genes funktioner og deres muligheder –bl.a. hvordan vi kan gøre pengene bære-dygtige: "Penge – er roden til alt muligt"

Ecovillage Living. Redigeret af Hildur Jackson og Karen Svensson.Gaia Trust/Green Books, 2002www.green.co.uk, 180 sider A4-format med400 farvefotos og plancher. Kr. 200 / euro26,95.Her er inspiration til og beviser på en nyglobal livsstil og livsholdning. Med eksem-pler fra hele verden dokumenteres, hvor-dan det globale netværk af økologiskelandsbysamfund er med til at fremme

bæredygtig udvikling. En udvikling hvormenneskers liv – privat og fælles - oplevesog praktiseres indenfor tre dimensioner,tre områder: den økologiske dimen-sion(menneskets omgang med naturen forat opretholde et liv i det fysiske); den soci-ale dimension (kommunikation, omsorg ,sund levevis m.m.); den kulturelle, åndeli-ge dimension (kreativ og personlig udvik-

ling, religion, hvordan opstår vores ver-densanskuelse og vore holdninger ogmeninger). Bogen præsenterer de mestsynlige beviser på, at en ny kultur-impulser under udvikling overalt på kloden.

ORDET NÆSTENdigtsamling af Bjarne P. Ejaas. Forlaget Ejaas,(telefon 98980088), ISBN 87-987487-9-3. Kr. 190,-Også denne fjerde digtsamling fra økobondenBjarne P. Ejaas er suppleret med smuk ogoverraskende kunst fra Kirsten Foged og HansErik Skovbjerg. Med deres bidrag, der nok eren tanke værd, får digtene en ekstra dimen-sion. En meget smuk opgave udført og levereti samarbejde med Bræmer Tryk, Vrå.

ORDET NÆSTEN

Bjarne P. Ejaas

Bja

rne P

. Eja

as

Annonce

Betaling af Pengevirke 120 kr er den vejledende pris for et årsa-bonnement på Pengevirke. Benyt vedlagteindbetalingskort og vær med til at sikre, atbladet også kommer til næste år.

Hjælp dig selv og MerkurDet er heldigvis nemt at bruge Merkur - .Med de mange tekniske hjælpemidler somVisaDankort, Webbank osv. er Merkur tilrådighed døgnet rundt og hvor som helst.Det er imidlertid ikke gratis for Merkur atstille disse faciliteter til rådighed, og prisener meget afhængig af, hvordan kundernebruger faciliteterne. Det kan nemlig skemere eller mindre hensigtsmæssigt.

Merkurs udgifter til EDB, afgifter til Dan-kortselskabet, betaling til andre banker forkundernes brug af pengeautomater ogandre transaktionsbaserede udgifter vil i2002 overstige 3 mio kr. og er stadigt sti-gende. Merkurs indtægter i form af beta-ling for Webbank, gebyr for brug af checksog Dankort, provisioner fra Betalingsserviceetc. udgør derimod kun ca. 800.000 kr.

Merkur kunne selvfølgelig indføre flerekundegebyrer, men det har vi egentligikke lyst til. For det kan faktisk godt lade

sig gøre at bruge systemerne på en sådanmåde, at Merkurs udgifter reduceres - hvil-ket i den sidste ende også er til gavn forkunderne selv. Merkur har mange service-tilbud, og vi tror faktisk at nogle af vorekunder ikke kender dem - de kunne nem-lig med fordel benytte dem! Derfor vil vigerne give en samlet fremstilling af voretilbud på området betalingsformidling -og på hvordan man som kunde kananvende disse optimalt.

Spar på Dankort-transaktionerneVi ser ofte konti, hvor der på een dag erforetaget 10 transaktioner eller mere medDankortet. Beløbene kan være helt nedeunder 10 kr! Dankort anvendt i forretningerer gratis for kunden, men koster Merkurca. 20 øre pr. stk.

Med over 50.000 transaktioner ommåneden giver det over 120.000 kr. omåret. Problemet er let at løse: I den førstebutik, man går ind i, hæver man et beløbudover det man køber for, f.eks. 500 eller1000 kr. Så er der til de andre 9 butikker,alt indenfor de samme 20 øre. De flestebutikker har intet imod at udbetale et kon-tant beløb.

Anvend betalingsserviceSå godt som alle tilbagevendende betalin-ger kan tilmeldes betalingsservice. Det ergratis for dig, og Merkur får endda enmindre provision, som betalingsmodtager-ne betaler. Provisionen bliver større, jo flerebetalinger der er pr. måned for den enkel-

te kunde. Du sparer porto og gebyrer hvermåned og får en overskuelig oversigt om-kring den første i måneden. Det er let atafvise betalinger, som ikke ønskes foretaget.

Indsend indbetalingskortene til Merkur,så sørger vi for manuel betaling førstegang + tilmelding til betalingsservice.

Lad Merkur klare indbetalings-korteneHar du indbetalingskort, så lad Merkurbetale dem. Merkurs gebyr er kun 9 kr.mod 11 kr. på posthuset. Du kan få kuver-ter hos Merkur til 4 kr. stykket med portobetalt, uanset hvor mange kort du kom-mer i - sender du f.eks. 10 kort, har dusparet 16 kr.

Anvend WebbankHar du adgang til internettet, kan duanvende Merkurs Webbank. Her kan dufølge dine konti og selv foretage alle for-mer for betalinger for kun 1 kr. pr. stk.Samtidig sparer du ressourcer og Merkurfor porto ved at modtage alle udskrifterm.m. elektronisk.

Du kan også modtage PBS betalings-oversigt elektronisk via Webbank. Vælgerdu det, får Merkur størstedelen af porto-besparelsen - og der spares ressourcer tilkuvert osv.

Nedlæg girokontoenMange kunder har fra gammel tid en giro-konto som supplement til Merkurkontoen.For 10 år siden var det en god kombination- i dag er girokontoen overflødig. Alle be-talinger kan foretages via Merkurkontoen.Vi hjælper gerne med problemløs overfør-sel af betalingsaftaler m.m. fra girokonto-en. Modtager du indbetalinger på giro-kontoen, kan du få indbetalingskort direk-te til Merkurkontoen, også med oplysningom afsenders navn og adresse, samt beta-lingsformål.

Indberet moms via internetGå ind på www.toldskat.dk klik på tast selvunder virksomheder klik på tilmelding tilindberetning via internettet skriv dit se nr./cvr nr. – din mail add og en kontaktperson.Marker hvad det er du vil tilmelde (moms)og tryk godkend. Så får du straks svar til-bage at Told og Skat har modtaget din til-melding og at du vil få tilsendt en ad-gangskode - så skulle dèt køre næsten heltaf sig selv. Selve betalingen af momsen skerfra Webbank til Told og Skats konto medvirksomhedens CVR nr. som tekstoplysning.

Indbetalingskort til kontanterHar du lejlighedsvis kontanter, som duønsker at indsætte, kan du gratis få etbundt med 20 indbetalingskort direkte tildin konto. Kontanterne kan så indbetalesvia posthuset. LP

Nytfra Merkur

20år

Pengevirke 3-2002

26

Indbydelse til Merkurs 20-års jubilæumI anledningen af Merkurs 20-års Jubilæum håber vi at semange af vores kunder til åbent hus arrangementer i de treMerkur-afdelinger - torsdag den 10. oktober mellem15-18.

Program:15.00: Dørene åbnes15.30: Velkomst og tale: Merkurs historie og fremtidige

udviklingsmuligheder v/afdelingslederen16.00: Uddeling af Merkurs Pionérpris (prismodtageren er til stede i

den pågældende afdeling og "offentliggøres" i de andre afdelinger)16.30 – Forfriskning, musikalske indslag og evt. festtaler (ordet er frit)

Merkur Århus: Frederiksgade 72, (i gården 2. sal), 8000 Århus CBarokmusik v/Ensemble Zimmermann.

Merkur Aalborg: Vejgaard Møllevej 3, (2. sal), 9000 AalborgJoost Schelling spiller harpe og Ib Buchholtz spiller klaver.

Merkur København: Vesterbrogade 40, (1. sal) 1620 København V Paul Banks spiller folk/blues/jazz.

Det står frit for hvilket arrangement man ønsker at deltage i.

PionérprisenFor at markere jubilæet og ikke mindst for at understrege, at bæredygtig udvikling skabesved mange menneskers utrættelige pionérindsats har Merkur indstiftet en pionérpris, hvorprismodtageren offentliggøres på jubilæumsdagendagen.

Merkurs Pionérpris vil blive givet til en person, en gruppe eller en institution/virksomhed,der har udført en stor og original indsats i og for samfundet og for hvem prisen vil være enhjælp til fortsættelse af arbejdet. Prismodtagerens aktivitet kan ligge på miljøområdet, detsociale eller det kulturelle område, eller som en kombination. Prisen, der fremover vil bliveuddelt hvert 5. år, er denne første gang på kr. 20.000.

Pengevirke 3-2002

27

Emisjon av grunnfondsbevishøsten 2002Det er anledning å investere sosialt ansvar-lig i grunnfondsbevis i Cultura Sparebanksemisjon som omfatter fra 2 000 til 8 000B-grunnfondsbevis á 1 000,- kroner medforventet nøktern avkastning.Tegningstiden er frem til den 27. novem-ber 2002. Prospekt og tegningsblankettfås fra banken. Materiale finnes også påbankens hjemmesider, www.cultura.no.Les mer i en separat artikkel i dette num-mer om emisjonen og etiske plasseringer.Se artiklen site 21.

Kort om kortVi minner om at du nå kan bruke Culturasom lønnskontobank, med CulturakortVISA, som kan brukes i inn- og utland, tilvarekjøp og kontantuttak. Det er knyttet tilen servicekonto i Cultura Bank. Kontaktkundeavdelingen for å få tilsendt kontoåp-ningsskjema / søknadsskjema for kort. Vikan også tilby et Culturakort uten VISA,"Culturakort Axept". Det er et rentBankAxept kort, som kan brukes i norskeminibanker og i alle betalingsterminaler iNorge som har BankAxept merket.

Mangler du noen utgaver avPengevirke?Har du betalt abonnement for Pengevirke,men ikke fått blad? Et problem i vårtadresseregister kan ha ført til at noen avabonnentene som ikke er kunder i Culturahar falt ut av adresselisten til Pengevirke ien periode. Så dersom du har betalt forblad, men ikke fått det du skal ha, ta kon-takt, så sender vi de bladene du mangler(det skal være 4 utgaver pr. år).

For mye post fra oss?Hvis du ikke ønsker å motta bladet, ellerdu får for mange eksemplarer, kontaktCultura Bank på telefon 22 99 51 99 ellercultura@cultura.no.

Abonnement på PengevirkeI Norge kan abonnement på Pengevirketegnes ved å kontakte Cultura Bank.Bladet finansieres ved frivillig fastsatt abon-nementsavgift. Selvkost er ca. kr 150,- pr.år. Beløpet kan innbetales til konto1254.96.00555, adresse Cultura Sparebank,Postboks 6800 St. Olavs plass, 0130 Oslo.Merk giroen "Pengevirke 2002".

Nyttfra Cultura

konto-penge ville gå til udbredelse af sol-celler på de fattige Solomon-øer. På grundaf omfattende civile uroligheder kan detteprojekt blive flyttet. Et kriterium for lokali-sering er at værtslandet udover at værefattigt også skal være relativt stabilt, såprojektet kan gennemføres og fungereeffektivt i årerne fremover.

UNDP ny samarbejdspartner iStillehavet

Som bekendt var det oprindeligtmeningen at FEU skulle være ansvarlig forudvælgelse af projekter, men grundet dennye danske regerings pludselige beslut-ning om at skære støtten til mange min-dre organisationer med udgangen af2001 så FEU sig desværre nødsaget til atnedlægge sig selv med virkning fra juni2002.

Det bliver FN’s udviklingsprograms(UNDP) kontor i Apia, Samoa der udvæl-ger dét projekt i Stillehavet, som i førsteombæring skal støttes med Merkur-mid-ler. Kontoret er UNDP’s landerepræsentantfor Samoa, Cook Islands, Tokelau og Niue,men dækker alle øerne i Stillehavet angå-ende miljø og bæredygtig energi.

Undertegnede arbejder i dag som ved-varende-energi-konsulent bl.a. for dettekontor og vil være ansvarlig for at Klima-konto-pengene bliver brugt til det op-rindelig formål.

Fortsat fra side 20

Af Lasse Juul-Olsen, Nepenthes

Imod illegal skovhugstI Honduras, der er et af de fattigste lande iLatinamerika, foregår der en enorm illegalskovhugst. Det sker i fattige landområder,hvor gennemsnitsindtægten for indbyg-gerne i visse landsbyer ligger helt nede påomkring 150 US$ om året. Statsskovvæse-net har ikke midler og til dels heller ikkeinteresse i (p.g.a. korruption), at stoppeden illegale hugst. Hidtidige forsøg på atintroducere skovcertificering i landet erstort set alle mislykkedes, hovedsageligtp.g.a. dårlig organisering og manglendeafsætningsmuligheder.

Honduras er verdens 3. mest korrupteland. Det er ikke de bedste forhold at star-te et projekt under og det bliver heller ikkelet. Men det er planen at skabe en skovfor-valtning for tre lokale kooperativer, som erbåde miljømæssigt, socialt og økonomiskbæredygtig. Den ambitiøse plan går ud påat styrke kooperativernes grupper organi-satorisk og administrativt og forbedre deresskovforvaltning til et niveau, der gør detmuligt at få skovene FSC-certificerede. Iden sammenhæng bliver det afgørende atfå de vigtige forarbejdnings- og afsæt-ningsled integreret i projektets strategi ogudvikling. Således bliver hele kæden fraproducent til forbruger impliceret i projek-tet, ligesom der er afsat midler både til atøge befolkningens bevidsthed om konse-kvenserne af den illegale skovhugst, og tilat øve pres på de relevante beslutningsta-gere i landet for at skabe den juridiske ogøkonomiske forudsætning for sund sko-vforvaltning.

Markedet er afgørendeDe hidtidige erfaringer med FSC-certifice-ringer i Honduras såvel som i store dele afMellemamerika, har været præget af, atder meget sjældent er kommet en ekstraøkonomisk gevinst ud af certificeringen.De nationale markeder i Mellemamerikaskelner næsten ikke mellem illegalt oglegalt træ, og er derfor heller ikke villige tilat betale en merpris for FSC-certificeredetræprodukter. Hertil kommer at Hondurasefter Mitch (orkan der ramte området i1998) har indført en lov, der forbyder aleksport af uforarbejdet træ. Dermed hargrupperne ikke kunnet eksportere det FSC-certificerede tømmer samtidig med at deikke råder over de nødvendige kompeten-cer og ressourcer for at kunne forarbejde

tømmeret til produkter, der kan afsættes iudlandet. Så de hidtidige certificeringerhar nok styrket gruppernes organiseringog deres forvaltning af skovens ressourcer,men har ikke været økonomisk bæredygti-ge. I øjeblikket er der kun én gruppe tilba-ge i Honduras, der har FSC-certificering.De øvrige har ikke haft midlerne til atbetale for recertificering og for de årligeanalyser foretaget af Smartwood, og hardesuden heller ikke haft interessen i atfortsætte.

Det igangværende projekt har som ud-gangspunkt, at det ikke er tilstrækkeligt atorganisere og uddanne grupper til certifi-cering. Der skal også tænkes på de efter-følgende led, på samarbejdet med forar-bejdnings- og afsætningsleddene. Flerelokale møbelværksteder er inddraget i pro-jektet, men de besidder ikke den nødven-dige ekspertise og viden om eksportmarke-derne. Derfor inddrages nu Coop Danmarksom en aktiv markedspartner, der skal guideprocessen og sikre, at produkterne virkeligbliver udført i en kvalitet og i et design, dermodsvarer eksportmarkedernes krav. Håbeter, at der henimod slutningen af projektetvil være produkter fra målgrupperne iHonduras i Coop Danmark´s butikker.

Produktchef Peter Hallum, Coop Dan-mark, har i flere år arbejdet sammen medNepenthes på udbredelsen af kendskabettil FSC-mærket. Han er meget imponeretover det store arbejde som frivillige iNepenthes yder. Da han blev spurgt omCoop Danmark ville deltage i et udviklings-projekt i Honduras, bekræftede han straksCoop Danmarks opbakning.

Innovativt projektDen lange kæde af aktører, der bliver ind-draget på forskellige niveauer i løbet afprojektet, har været medvirkende til støttenfra Danida. Officielt lyder begrundelsen:

Pengevirke 3-2002

28

Heste og muldyr på vej op til skoven for at slæbe tømmer.

Nepenthes har netop startet et 2-årigt pilotprojekt i Honduras for bæredygtig skovforvaltning,hvor der skal samarbejdes og koordineres med alle led, lige fra grupper af skovarbejdere, overde små lokale forarbejdningsvirksomheder til internationale kommercielle virksomheder, her-iblandt Coop Danmark. Grundlæggende handler det om at ændre på landets udnyttelse afskovens ressourcer.

Udsigten over lavlandet i det nordlige Honduras, på vej mod skoven.

bæredygtigskovforvaltningi Honduras

bæredygtigskovforvaltningi Honduras

"Udenrigsmini-steriets godkendelseaf projektet skete påbaggrund af en vur-dering af projektetsfattigdomsoriente-ring, og fordi detvurderedes at være i god overensstem-melse med den danske miljøbistand tilMellemamerika og med Udenrigsmini-steriets strategi for støtte til opbygning afcivilsamfundet i udviklingslandene (Civil-samfundsstrategien). Projektet vurderedesat være nyskabende ved at afprøve forbed-rede metoder til FSC-certificering og han-del med tropisk træ samtidig med at mansøger at påvirke den nationale politiskedagsorden for skovforvaltning i Honduras."

Model skal lette kommende projekterDet er første gang, at Nepenthes udføreret projekt i Mellemamerika ikke igennemen lokal NGO-partner, men gennem etlokalt kooperativ, som samtidig er en del afmålgruppen. Det gør det lettere at identifi-cere partnerens behov og kapacitet ogtrække på den store viden om lokale for-hold, som ikke altid findes i NGOerne.Planen er, at der skal udarbejdes en modelfor hele processen, således at erfaringernefra denne certificering kan benyttes i andreområder af Honduras og eventuelt iNicaragua. Skovens bevarelse og lokalbe-folkningens forbedrede økonomi er vigtigeparametre. En af skovarbejderne, HectorCalero Jaco udtrykker det således: "Vi haralle brug for skoven, den sikrer os vand,giver træ, dyr og i det hele taget liv.

Mange her er så fattige, at det kan væresvært at skaffe mad til familien. En ind-komst, der ikke ødelægger skoven, erpræcis hvad vi gerne vil have."

Pengevirke 3-2002

29

Lasse Juul-Olsen F. 1972. Cand.mag.i etnografi og socialantropologi, med 1års Development Studies på Universityof Sussex, UK. Har siden november2001 arbejdet som projektrådgiver iNepenthes, og været tilknyttet projek-ter i Honduras og Panama. Er projekt-koordinator for FSC-projektet, og arbej-der pt. med udvikling af internetbase-ret projektoplysning til ældste folkesko-letrin om ”projekt for kollektiv ejen-domsret blandt emberá og wounaanfolkene i Panama”.Initiativtager og medejer af non-profitturismeforetagende i Østgrønland,Arctic Expeditions.ljo@nepenthes.dk FSC-arbejdsgruppens sekretariat iDanmark: info@fsc.dk

LÆS MEREwww.fsc.dk eller www.fscoax.orgwww.arctic-expeditions.dk www.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

Fakta om FSCForest Stewardship Council (FSC) er enuafhængig almennyttig medlemsorgani-sation, der tilbyder en troværdig oginternational anerkendt certificeringsord-ning, der dækker alle typer af skov. FSC’smålsætning er at fremme socialt forsvar-lig, naturvenlig og økonomisk levedygtigskovforvaltning.

FSC blev stiftet i 1993 af en gruppe afmiljøorganisationer, skovbrugere, tøm-merhandlere, sociale organisationer ogskovcertificeringsfirmaer fra 25 forskelligelande. Organisationen finansieres af pri-vate fonde, offentlige tilskud, kontingentfra medlemmerne, og akkrediteringsaf-gifter fra certificeringsvirksomheder.

FSC i tal- 29.295.435 hektar FSC-certificeret skovi 57 lande (heraf Danmark 374 hektar).- FSC har 556 medlemmer (enkeltperso-ner og organisationer) fra 61 lande(heraf Danmark 10).- 2.345 virksomheder eller skovejen-domme har et FSC-certifikat (herafDanmark ca. 30). - Der findes i øjeblikket ca. 20.000 FSC-mærkede produkter på det globale mar-ked.

FSC-produkter i DanmarkPapir (Dalum Papir og TreeDimensions),sidstnævnte både til tryksager og eksem-pelvis kopiering/printning.Trækul (HydroTexaco, Q8, Statoil, og franæste år Coop Danmark (tidligere FDB)).Tømmer (TreeDimensions og GjernTømmerhandel), førstnævnte kan leveredansk FSC-certificeret tømmer.Senge i fyrretræ (AL-KE).Forskellige møbler i fyrretræ (HarryIversen Møbler).Vinduer (Skjern Vinduer).Gulve af eksempelvis rødkernet ask og eg(TreeDimensions).Foderbræt (Coop-Danmark).Hårbørster, fodfil, etc. (The Body Shop).Tryksager (SvendborgTryk, ShultzGrafisk, Bræmer Tryk, og Stibo Graphics).

Skovarbejdere infor-meres om projektetog involveres i beslut-ningsprocesserne.

Hva har Andreas Ljones fra Norge ogAliou Cissokho fra Senegal til felles? Beggeer folkemusikere, og hver for seg er dedyktige representanter for sin nasjonalemusikkultur. Andreas spiller hardingfele ogAliou spiller kora. Koraen er et afrikanskharpeinstrument, laget av en kalebass truk-ket med antilopeskinn og med 22 stren-ger. Men bakgrunn i hver sin musikktradi-sjon møttes de på Nordic Black Theatre,der de var engasjert for å lage musikk tilforestillingen "Khomeinis menn er overalt",og dette ble starten på et musikalsk samar-beid, der de tar utgangspunkt i Aliousmusikk fra Senegal og tilsetter norsk fol-kemusikk. Kombinasjonen av den norskefela og harpa fra Afrika gir et unikt klang-bilde, og musikerene beveger seg helt framelankolske og vare i vuggesanger til hef-tige rytmer som egger til dans.

De har allerede rukket å ha en rekkeoppdrag, bl.a. for norsk kulturråd. Andreas

holder for tiden på med diplomstudium påMusikkhøgskolen, der han fordyper seg iklassisk musikk for hardingfele og orkester.

Cultura Bank har vært med på å finan-siere teaterbåten Innvik, der NordicBlack Theatre har sine forestillinger.

Pengevirke 3-2002

30

Cultura Sparebank – er en alternativ bankfor deg som er optatt av temaer som: alterna-tiv økonomi – grønn økonomi – ny økonomi.

Cultura finansierer bl.a. prosjekter som kanforbedre økosystemene, skape renere luftmil-jø, gi verdige sosiale forhold, dekke behov foromsorg og gi barn og ungdom bedre vekst-vilkår. Cultura ønsker å utvikle en ny form forbankvirksomhet. Gjennom et samarbeid medkundene skapes en pengestrøm som bevisstkan settes inn i samfunnsfornyende og miljø-rettede formål.

Målsetningen for Cultura er å medvirke vedfinansieringen av samfunnstjenlige prosjekter.Videre å bevisstgjøre holdninger til penger ogøkonomi slik at kapital kan styres mot reellebehov og uløste oppgaver i samfunnet.

Bankens arbeidsområde vil være hele landetog banken vil tilstrebe nærkontakt til sine kun-der. Å arbeide for at etikk, moral og verdi-skapning kan innarbeides i det økonomiske liv

via et nytt syn på penger, økonomi og hvalønnsomhet er. Vi er av den tro, at det er muligå utvikle nye samfunnsøkonmiske konsepterog holdninger, hvor man ikke ensidig basererseg på egennytten som drivkraft.

Cultura samarbeider med lignende bank-initiativer i andre land herunder også de nor-diske land og med organisasjoner som WWFog Redd Barna, Norge. Cultura har i øyeblikketen balanse på ca. 120 mio. NOK. Der er 7medarbeidere på kontoret i Oslo.

Merkur er et holdningspræget pengeinstitut,hvor udlån sker på baggrund af såvel økono-miske som etiske, sociale og miljømæssigevurderinger.

Ved at finansiere projekter ud fra disse krite-rier ønsker Merkur at påvirke samfundsudvik-lingen i en mere bæredygtig retning, miljø-mæssigt som socialt. Mange af Merkurs låne-projekter har medvirket til at inspirere andre

og givet impulser til videre udvikling. Merkurønsker således med sit virke at række udoverden umiddelbare finansiering og virkelig-gørelse af konkrete initiativer.

Mere end 7500 privatkunder, virksomhe-der, foreninger og institutioner har på dettegrundlag valgt at benytte Merkur som derespengeinstitut.

I kraft af den her nævnte udlånspolitik fårMerkurs indlånere den yderligere mulighed, atman kan øremærke sin opsparing til særligeformål – fx til økologisk eller biodynamiskjordbrug, økologisk byggeri, vedvarendeenergi, bæredygtig produktion og handel,økosamfund og bofællesskaber, frie skoler ogbørnehaver, institutioner for social omsorg,kunst og kulturel virksomhed m.m.

Merkur har i øjeblikket en balance på over380 mio. kr. Af det samlede udlån på kr. 280mio. udgør de almennyttige, samfundsgavnli-ge projekter ca. 90%. De øvrige er udlån tilprivate - fortrinsvis til boligformål.

Merkur har 25 ansatte fordelt på afdelingeri Aalborg, Århus og København, et repræsen-tationskontor i Hamborg for ca. 300 nordtyskekunder samt kontor- og mødefaciliteter iOdense med én medarbejder.

Cultura Sparebank Postboks 6800 · St. Olavs plass · N-0130 Oslo · Tlf. +47 22 99 51 99 · cultura@cultura.no · www.cultura.noMerkur Vejgaard Møllevej 3 · Postboks 2039 · DK-9100 Aalborg Tlf. +45 98 10 18 35 · merkurbank@merkurbank.dk · www.merkurbank.dk

Musikk uten grenserAv Jannike Østervold

Musikkens språk er internasjonalt og overskrider kulturbarrierer.

Nordic Black Theater bringer musikere og skuespillere fra mange

kulturer sammen og spennende samarbeid oppstår.

Pengevirke 3-2002

31

Sensur av Internett – ikke lettGreenpeace Frankrike brukte en manipu-lert ESSO logo på sin nettside, der "SS" varerstattet med dollartegn. Retten ga Essomedhold i at logoen skulle fjernes fra net-

tstedet. Esso sier atlogoen ødeleggerderes rykte, menønsker ikke å snak-

ke om innholdet av nettstedet eller det vir-kelige problemet med deres omdømme.Så hva skjer? Nettstedet ble selvsagt flyttetut av Frankrike. http://www.stopesso.org/

Unicef + McDonaldsFNs barnefond UNICEF inngår partnerskapmed McDonald´s. UNICEF i Norge er usik-re på om de vil være med på samarbeidet.McDonald´s Norge sier til Aftenposten atuansett vil årsdagen for FNs barnekon-vensjon 20.november bli markert på ham-burger-restauranten. Lederen for Norsk

bonde- og småbrukarlag, Arne Vinje berBarnefondet om å trø varsomt i forhold tilMcDonald´s. Laget er medlem av UNICEFNorge, men også av Attac. Han sier tilAftenposten at Restaurantkjeden står somen representant for uniformeringen ogglobalisering og en type virksomhet som imange land truer tradisjonelle matskikkerKlippet fra www.adbusters.no.

Adbusters – antireklame, medhumor som våpenHvem skaper drømmene dine? Hvem ska-per meningene dine? Vi mottar hver dagen massiv strøm av reklame gjennommedia, butikkvinduer og plakater. Rekla-mens glansbilder får oftest stå uimotsagt,selv når varene er laget av arbeidere somlever under svært dårlige forhold, eller pro-duktene er miljøødeleggende.

Den kanadiske organisasjonen AdbustersMedia Foundation har som mål å samle et

globalt nettverkfor å utøve sosialaktivisme for in-formasjonsalde-ren. De brukerreklamens prin-sipper til å lageeffektiv anti-re-klame mot store«merkevaresyn-dere». Spesielthar de rettethard skyts motmultinasjonale selskaper som Nike, PhillipMorris Group (Marlboro) og McDonald's. Inovember 2001 ble det startet en norskavdeling av Adbusters.

Adbusters – Norge er et aksjonsbasertnettverk som ønsker å for-andre hvordan vi påvirkesav massemediene oghvordan mening blir pro-dusert i samfunnet. Deres

aksjoner er rettet mot uetisk reklame,reklameoverfylte byrom og reklame rettetmot barn. "Kjøpefri dag" (Buy nothingday) og "TV-turnoff week" er to av kampa-njene som har vært gjennomført siste år.

SSmmåånytt

Merkur har haft to cand.merc.-studerendefra Handelshøjskolen i Århus til at under-søge mulighederne for at udbrede kend-skabet til Merkur til en bredere kreds ibefolkningen. Undersøgelsen består af engennemgang af eksisterende litteratur ombankvalget og en spørgeskemaundersøgel-se i Århus og omegn blandt nuværendeog potentielle kunder. Undersøgelsen viserfølgende hovedkonklusioner:• Der er stor usikkerhed og besvær forbun-

det med valg af pengeinstitut. Detafspejles i, at 74% har haft samme pen-geinstitut i mere end 10 år. Da det ervanskeligt for kunderne at sammenlignede forskellige bankers tilbud, benytterkunderne oftest anbefalinger fra vennerog bekendte frem for annoncer oganden reklame, når kunderne skal orien-tere sig om mulighederne for bankskifte.

• Merkur er ikke særligt kendt i befolknin-gen. Potentielle kunder er slet ikke op-mærksomme på, at de kan kæde deresholdninger sammen med valget af bank,ligesom når de f.eks. vælger økologiskefødevarer for at få et bedre miljø. Detopleves derfor ikke som en uoverens-stemmelse at være kunde i en traditionelbank, selv med en holdning om enbæredygtig udvikling. Merkur står derforoverfor en meget omfattende kommuni-

kationsopgave, hvis kendskabet skaludbredes.

• 90% af de eksisterende kunder i Merkurvil anbefale Merkur til andre og kun 1%af de eksisterende kunder overvejer atstoppe i Merkur. Dette indikerer at kun-derne generelt er tilfredse med at være iMerkur, og at Merkur skal søge at fast-holde denne tilfredshed, da den ermeget vigtig for at kunne anbefaleMerkur til venner og bekendte.

• Det holdningsmæssige og det bankmæs-

sige skal gå hånd i hånd imed markeds-føringen. Et bankskifte til Merkur ernemlig afhængig af, at Merkur opfattessom et professionelt pengeinstitut, derer konkurrencedygtig i forhold til andrepengeinstitutter.

Konklusionerne fra undersøgelsen vildanne basis for det kommende arbejdemed PR og markedsføring i Merkur. En mere detaljeret gennemgang af under-søgelsen kan fås ved henvendelse på tlf. 8730 9760 eller platz@merkurbank.dk.

En markeds-undersøgelseAf Henrik Platz

Annonce

1 2

3

4

Earth CharterPagten for Jorden Gennem en årrække er der på NGO-niveau foregået et internationaltarbejde for at formulere et sæt værdinormer, som kan være fælles fun-dament for alle menneskers bestræbelser på at opbygge et bæredygtigtglobalt samfund. Denne fælles vision er samlet i det såkaldte EarthCharter, som bliver forelagt FNs generalforsamling i 2002.

Respekt og omsorg for det levendes fællesskab1) Respekter Jorden og livet i al dets mangfoldighed2) Drag omsorg for alt levende, vis forståelse, medfølelse og kærlighed.3) Opbyg demokratiske samfund, som er retfærdige, giver medbestem-

melse og er bæredygtige og fredelige4) Stå vagt om Jordens gavmildhed og skønhed for nuværende og

fremtidige generationer.

Økologisk integritet5) Beskytte og genoprette integriteten i Jordens økologiske systemer,

med særligt henblik på den biologiske mangfoldighed og naturensgrundlæggende processer.

6) Forstå at forebyggelse er den bedste form for miljøbeskyttelse ogudvise forsigtighed, hvor den tilgængelige viden er begrænset.

7) Vedtage produktions-, forbrugs- og reproduktionsmetoder, derbeskytter Jordens regenerative egenskaber, menneskerettighederneog den fælles trivsel.

8) Fremme studiet af økologisk bæredygtighed og virke for bredanvendelse af den indhøstede viden.

Social og økonomisk retfærdighed9) Udryddelse af fattigdom som et etisk, socialt og miljømæssigt

anliggende10) Sikre at økonomiske aktiviteter og institutioner på alle niveauer frem-

mer menneskelig udvikling på en ligelig og bæredygtig måde.11) Sikre en bæredygtig udvikling gennem kønnenes ligestilling og en

uhindret og ligeværdig adgang til uddannelse, sundhedsvæsen ogøkonomiske muligheder.

12) Håndhæve alles ret til et naturrelateret og et socialt miljø, der udendiskrimination støtter menneskelig værdighed, legemets sundhed ogåndelig trivsel, med særligt henblik på rettighederne for oprindeligefolk og minioriteter.

Demokrati, ikke-vold og fred13) Styrke demokratiske institutioner på alle niveauer og skabe gennem-

sigtighed og ansvarlighed i ledelsesstrukturerne, herunder medind-dragelse i beslutningstagning og adgang til domstolsprøvelse.

14) Integrere den viden, de værdier og de færdigheder, som er nødven-dige for en bæredygtig levevis, såvel i samfundets undervisningssy-stem som i den livslange læreproces.

15) Behandle alle levende væsener med respekt og omsorg.16) Fremme en kultur af tolerance, ikke-vold og fred.

Læs mere om Pagten for Jorden på www.earthcharter.orgPagten for Jorden findes i dansk oversættelse, udgivet af Komiteen Natur og Folk i Nord, sept. 2001

I lyset af disse fire overordnede mål bliver det nødvendigt at: