tid&tendenser - soulaima gourani€¦ · foredrag om megatrends, trendspot-ting, personlige...

Er du et

FORDYRENDE

MELLEMLED?

MENNESKET

ER IKKE RATIONELT

PUNKTUM!

8 mikrotrends

WORLD OF

INSPIRATION

Design:

FRA FORANDRING

TIL CHANCER

TID&TENDENSER

#05Udgivet af pej gruppen

Oktober 201318. årgang

TIDSÅND, SAMFUND, FORBRUG & DESIGN

SIDE 2

INDHOLD

06 TIDEN & TENDENSERNE

10 ER DU ET FORDYRENDE MELLEMLED?

Stort er godt, lille er smart, mellemstort er noget lort. Find din niche, skab værdi, og indret din hverdag, så den giver mening for dig. Så er stør-relsen underordnet.

18 HVORFOR ER TIDEN POSTMODERNE?

Vestlig kultur og filosofi bringer os værdifulde nyskabelser hver dag. Men det bringer os tillige fusentasteri og blålys i lange baner, og de færreste vælger at sige fra. Man vil jo nødig ligne en bondeknold!

26 FRA FORANDRING TIL CHANCER

Forandringer er fortid, chancer er fremtid. Efterår og vinter 14/15 markerer en tid, hvor det, at tage chancer, kommer i fokus.

34 FREMTIDENS INTELLIGENTE BY

I år 2050 vil 75 procent af verdens befolkning bo i byer. Samtidig er befolkningstallet steget til 9 mia. mennesker. Et stort urbaniseringspres venter byerne, når vi kigger i krystalkuglen. Byerne bliver til megabyer.

Udgivelser

TID & tendenser udgives af pej gruppen og udkommer seks gange årligt. Næste udgivelse: December 2013.

Chefredaktør

Louise Byg [email protected]

Abonnement

[email protected] Årsabonnement 2.695 kr. + moms for seks udgaver, e-pages version, artikelarkiv, nyhedsmail og portal med små historier om nye trends.

Annoncesalg

Morten Dybro, Bente Bitsch Nielsen og Betina Schmidt [email protected]

Layout

Anette FaarupAnja Bloch-Hamre [email protected]

Tryk

ReklameTryk

ISSN 1396-2345

Oplag

2.000

Fotos

Colourbox, Istockphoto, pej gruppens TrendStore m.fl.

Password til e-pages og artikelarkiv

Abonnenter har adgang på: www.pejgruppen.dk/tt Brugernavn: ttAdgangskode: optimisme

Tidsskriftets mission

TID & tendenser klæder læserne på til fremtiden. Tidsskriftet er det eneste i Skandinavien, der a fkoder tidsånd, samfunds- og livsstilstendenser og kommer med konkrete bud på konsekvenser for forbrug, retail og design.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotos og tegninger, der uopfordret fremsendes til bladet. Artikler og billeder i TID & tendenser må ikke benyttes ved anden virksomhed uden tilladelse.

18

TID & tendenser #05 oktober 2013 SIDE 3

38 CSR CAN’T SAVE THE WORLD

The future of business is about doing good and making

money simultaneously - but not in the way the corporate

world currently operates. CSR should be an integral part

of doing business.

46 365DESIGN – PEJ GRUPPEN LANCERER

NYT BRANCHEUNIVERS

Den kriseramte design- og interiørbranche forventer bedre

konjunkturer. Med bedre konjunkturer følger et øget behov

for viden om branchen og nye tendenser.

50 TRYK SKABER MODTRYK

Hvordan kan det være, at vi køber discount samtidig

med, at vi priser den gode hjemmelavede mad? Få svaret

i denne artikel om trends og modtrends som basis for

grundlæggende trendforståelse.

58 I AL BESKEDENHED

Beskedenhed, ydmyghed og mådehold er nogle af tidens

store trends. Faktisk kan man ikke blive ret meget mere

trendy, end hvis man er tilbageholdende. Det har krisen

lært os. Men hvad er beskedenhed for en størrelse?

66 MENNESKET ER IKKE RATIONELT, PUNKTUM!

Vi rammes konstant af forudindtagelser og

fordomme og kan ikke indfri vores sande mentale

potentiale eller træffe rationelle beslutninger.

Dette har stor konsekvens for kreativitet,

indtjening og vækst.

74 WORLD OF INSPIRATION

Kunne jeres virksomhed være endnu skarpere

på udvikling af nye produkter og ydelser? Vil I

forbedre jeres salg? Trænger jeres markedsføring

til et boost? Så kig på disse 8 mikrotrends og bliv

inspireret.

86 MAD OG MEDIER

Et splinternyt og fragmenteret mediebillede er tonet

frem. Et højaktuelt overblik på inspirationskilder fra

magasiner over sociale medier til web og blogs for

dem, der arbejder med fødevarer.

TEM

A:

FO

OD

34

58 74

SIDE 4

SKRIBENTER

Marlene Voigt er uddannet designer, tidligere medindehaver af modevirk-somheden Nur Rock, stylist og kostu-mier. Hun står med et tendens-ben i for- og fremtiden, da hun både holder foredrag om danske kvinders stil- og kulturhistorie i det 20. århundrede og netop har stiftet design- og innovati-onstænketanken ”Design 3.0”. Tænke-tankens arbejde kan følges på bloggen af samme navn på Designsociety.dk. For tiden planlægger Marlene ”Future Cities Conference”, som løber af stablen til efteråret og ser nærmere på klodens byer anno år 2050.”

Marlene Voigt

Cindy Gallop

Soulaima Gourani er lige blevet kåret som en af de mest indflydelsesrige under 40 - i Europa. Hun skriver p.t. på sin nye bog, der kommer til at handle om at skabe sit eget held. Desuden er efteråret pakket med rejser til nær og fjern, hvor Soulaima skal holde spændende foredrag og workshops i det mest af Danmark, i Frankrig, Syd-afrika og Rusland. Godt hun elsker at rejse. Privat drømmer hun om barn nr. 3 - men er lige nu lagt ned af en krævende 3- og 5-årig, som begge er noget af en mundfuld, hvis hun skal sige det!

Soulaima Gourani

Marie Sainabou Jeng rådgiver om mad, PR og kommunikation. Gen-nem otte år har hun beskæftiget sig med spændingsfeltet mellem fødeva-rer, sundhed og kommunikation bl.a. som konsulent i to af Danmarks fø-rende kommunikationsbureauer. Hun blogger på Apropos Mad og stiftede i 2010 Mad+Medier. I august var hun med på pej gruppens fødevare-konference og gav her sit syn på frem-tidens medier for madfolk.

Marie Sainabou Jeng

Multimillionær, iværksætter, børshaj, forfatter, foredragsholder og evig op-timist. Lars Tvede får mange beteg-nelser i den brede presse. Her i TID & tendenser går vi ikke så meget op i titler, men indhold. Og her får han mulighed for at lade tankerne flyde og komme med sit bud på postmoder-nismen. Lars skriver i øvrigt på en ny bog med titlen ”Det kreative samfund - en fortælling om den vestlige civi-lisations fremtid”. Den udkommer i november.

Lars Tvede

Det er en konstant trang til at blive klogere og forstå verdens forandring, som er drivkraften bag sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddals vir-ke. Birthe startede i 2012 sin egen virksomhed fremtidsforskeren.dk for at koncentrere sig 100% om frem-tidsforskningen - verdens forandring, mennesker og moderne liv, fremtidens forbruger og ikke mindst fremtidens fødevarer. Privat bor Birthe på landet ved van-det, med udsigt til Århus. Hun sætter pris på roen, de store vidder, den høje himmel og ikke mindst en ustresset stemning på landet med tid og over-skud blandt mennesker.

Birthe Linddal

Cindy Gallop is a graduate of Somerville College, Ox-ford, whose background is brandbuilding, marketing and advertising - she started up the US office of ad agency Bartle Bogle Hegarty in New York in 1998 and in 2003 was named Advertising Woman of the Year. She acts as board advisor to a number of tech startups and consults for companies around the world, describing her consultancy approach as ’I like to blow shit up. I am the Michael Bay of business.’ She has a reputation as a highly compelling and inspirational speaker at conferen-ces and events around the world on a variety of topics.


Pernille Kirstine Møller er trendredak-tør i pej gruppen. Pernille har overblik-ket i pej trendteamet og er tilknyttet andre trend- og konsulentprojekter i pej gruppen. Hun udvikler koncept og indhold til pej trendudgivelserne og skriver trendartiklerne i TØJ og TID & tendenser.Pernille er resultatet af flere uddannel-ser inden for interiørdesign, arkitektur, handel og kommunikation. Hun har erfaring med intern og ekstern visuel kommunikation i diverse virksomhe-der. Privat flytter hun nu for gud ved hvilken gang - til stor ”glæde” for hen-des far, der trofast hjælper hver gang.

Pernille Kirstine Møller

Efteråret er blevet brugt på lancerin-gen af et nyt off- og onlinekoncept for design- og interiørbranchen med nav-net 365DESIGN (læs mere længere inde i denne udgave) samt en lang række foredrag rundt i det norske – også helt oppe i Nordnorge, hvor der primært er klipper. Derudover går tiden med bladudgivelser, konferencer, seminarer, tanker omkring fremtiden og en bog. Næste stop på rejsen er rollen som administrerende direktør.

Louise Byg Kongsholm

Fremtidsforskeren har i denne udgave af TID & tendenser allieret sig med Mette Sillesen – og har dermed fået en ”partner in crime”, når der skal stilles skarpt ind på tidsånden, ten-denserne og fremtiden. Anne har haft succes med at få ryd-det op i sine mails og sender gladeligt billeder af den tomme indboks til alle, der har bemærket den nye arbejdsme-tode og det mentale overskud. Hun har i øvrigt også fået en hund ved navnet Thor og slås p.t. med det di-gitale Danmark i form af SlemID? NemID? GlemID?

Anne Skare

Den faste klummeskribent er i Mar-kedsføring blevet hædret som dinosau-ren, der takker af. Efter næsten 40 år i spidsen for pej gruppen overdrager han pr. 1. januar jobbet til Louise Byg Kongsholm, der har været en del af virksomheden siden 2006. Poul Erik forsætter som bestyrelsesformand. Ci-tat fra Markedsføring: ”Somme tider tænker jeg, at ”det har jeg prøvet før”, og når de tanker dukker op, ved jeg, at jeg skal tie stille. Måske er det på tide, at nye, unge kræfter kommer til? Og så bidrager jeg med de idéer, jeg stadig får – fra en lidt mere overordnet position.”

Poul Erik Jakobsen

Cathrine Frederiksen er innovati-onskonsulent og iværksætter. Hun er bl.a. kvinden bag Restaurant Day i Danmark og vandt Mad+Mediers pris for Årets Madevent 2013. Cathrine har givet sit bud på nye in-spirerende idéer til fødevarebranchen i form af 8 forskellige mikrotrends, som underbygges med 3 eksempler hver. Cathrine Frederiksen har blandt an-det arbejdet med inspirationsindsam-ling og idé-udvikling for Pepsi. Hun underviser desuden i Designtænkning på Kaospilot-uddannelsen og forsker i, hvordan ideer udvikler sig til stra-tegiske innovationer.

Cathrine Frederiksen

Mette Sillesen er MBS-chef (Mind, Body & Soul) hos Future Naviga-tor og beskriver sig selv som søgende, nysgerrig og opportunistisk. I Future Navigator underviser hun i og holder foredrag om megatrends, trendspot-ting, personlige scenarier, personlig branding (via sociale medier) og MBS (mind, body & soul). Sidstnævnte blogger hun om på mettesillesen.com. Mette er uddannet cand.soc. i Ma-nagement of Creative Business Pro-cesses fra CBS med speciale i forbru-gerpsykologi og oplevelsesøkonomi.

Mette Sillesen

Ind imellem tager Anna Mejlhede sig selv og alle tan-kerne med ud på Søværnets skibe, hvor hun er med som præst på internationale operationer. Sjælesørger, velfærdsofficer, ceremonimester - man har mange navne om bord, når præstekjolen er blevet hjemme og byttet ud med ørkenuniform og kors på skuldrene. Hjemme, hvor hun har udsigt over sin gårdhave, der er groet til i vildvin og kaprifolier, forsøger hun at finde ud af, hvor man tænder for ånden og skruer op for den.

Anna Mejlhede

SIDE 66

ARTIKEL af Soulaima Gourani

Du sidder med det nyeste “TID & tendenser” i hånden. Klar til at lade dig inspirere, så du kan gå

ud og forandre verden, så du kan blive mere innovativ, nytænkende, oplyst og herved opnå indflydelse i din branche eller virksomhed.

Denne artikel fortæller dig, hvordan du igen og igen er ramt af fordomme og derfor på ingen måde

indfrier dit sande mentale potentiale. Dette med stor konsekvens for din kreativitet,

indtjeningen og væksten i din virksomhed.

PUNKTUM!

Mennesket er ikke rationelt

SIDE 68

MENNESKET ER IKKE RATIONELT, PUNKTUM

Man skulle tro at mennesker,

især veluddannede og oply-

ste mennesker, er rationelle

og forstår at træffe gode beslutninger.

Men nej! Fordomme er menneskets hjælp

til at undgå tvetydighed og til at træffe

svære beslutninger.

Du har fordomme, uanset hvad du si-

ger. Jo, også du lider af fordomme. En

fordom er en forudfattet, meget ofte ne-

gativ, holdning, som typisk er dannet på

et mangelfuldt eller forkert grundlag, og

som man har svært ved at ændre. Det er

en dom, der er dannet forud for en sikker

viden – derfor: for-dom.

Forskning i adfærd

I det 21. århundrede vil den helt store

forskning og det helt store forsknings-

budget blive investeret i at forstå den

menneskelige adfærd. Dels for at kunne

sælge mere til kunder, men også for at

kunne forstå, hvordan vi på nationalt

og internationalt plan kan ændre folks

(uhensigtsmæssige) adfærd. En af de

mest markante uhensigtsmæssige men-

neskelige bedrifter er vores fordomme.

Vores fordomme er som tatoveret på os.

Fordomme er noget af det vanskeligste at

komme af med. Vi fordømmer og døm-

mer på få sekunder mennesker og beslut-

ninger med ekstrem stor konsekvens for

vores omgivelser og os selv.

Vi mennesker har et helt klart billede af,

hvad der er den rigtige løsning, den mest

kompetente person til at løse en given op-

gave, og hvad der er det korrekte udfald

af en opgave – og dette vel og mærke al-

lerede inden vi har set på alternativerne.

Når forskning i adfærd bliver så stort, så

er det, fordi vi (virksomheder, medarbej-

dere og kollegaer) simpelthen har brug

for at forstå, hvorfor du gør, som du gør,

eller ikke gør, som du burde gøre.

Vi har brug for at vide, hvorfor og hvor-

dan, vi får folk til at holde op med at ryge,

får dem til at holde op med at dyrke usik-

ker sex, begynde at spise sundere, holde

op med at udelukke andre, osv.

Ulogiske beslutninger

Mennesker træffer konsekvent ulogiske og

usunde beslutninger, dette gælder såvel

på ledelsesgangen, på Christiansborg som

ude i butikkerne, hvor vi køber vores dag-

ligvarer. Alle træffer beslutninger dagligt,

men mange af os hader usikkerhed og sto-

ler derfor på den mest oplagte, den første

information, vi får. Vi tager ofte skyklap-

per på, når vi er midt i en beslutningspro-

ces. Og hvis vi bliver tilbudt mere infor-

mation, som modsiger vores egen, er der

en stor chance for, at vi bare ignorerer

de nye modstridende informationer. Af

samme grund følger de fleste af os også

bare autoriteter og sociale normer.

Fordommene tager over

Alle er vi underlagt gruppepres, person-

lige skævheder og fordomme, som gør, at

vi langt fra træffer de bedste beslutninger.

Du er prisgivet på forhånd og er også

ramt af folks fordomme om dig. Det på-

virker dine muligheder i livet, og der er

meget lidt, du kan gøre ved det.

Er du jysk håndværker? Mange af os me-

ner, at dem kan man stole på (modsat

polske). Hvis alle, der boede i Danmark,

kendte hinanden, ville alle vide, at der

både findes troværdige og utroværdige jy-

ske håndværkere. Og ditto sjællandske. Er

du enebarn, vil mange gå ud fra, at du er

forkælet. Igen her må vi jo bare sige, at der

faktisk findes enebørn, som er blevet for-

kælede, og enebørn, som ikke er. Men for-

di alle umuligt kan kende alle, tager vi ud-

gangspunkt i både egne erfaringer, og ting

vi hører, når vi skal forstå eller danne os en

Vi er underlagt gruppepres, personlige skævheder og fordomme, som gør, at vi langt fra træffer de bedste beslutninger.


mening om noget eller nogen. Spørgsmålet

er, om du har det krævede overblik, som er

nødvendigt, for at kunne se ud over dine

skævheder og fordomme, og om du kan

gøre noget ved det, således at du kan nå

dine personlige og kommercielle mål.

Vores øje bliver utrænet

Den berømte forsker Mahzarin Banaji

(Professor på Harvard Kennedy Univer-

sity, Boston) underviste mig i januar. Hun

viste mig blandt andet en masse gruppe-

billeder af medarbejdere på tandlægekli-

nikker verden over. Fælles for alle bille-

derne er, at det, overraskende nok, altid er

den mandlige tandlæge, der er chefen. Og

alle kvinderne er assistenter. Sådan er det

faktisk på langt de fleste tandlægeklinikker

verden over!

På et enkelt billede var der så en mand på

billedet, som stod i mellem alle kvinderne.

Fejlagtigt gik vi alle 65 studerende ud fra,

at han da selvsagt også måtte være che-

fen. Men lige i dette ene tilfælde var det

faktisk en kvinde (som faktisk stod i mid-

ten), som var chefen. Vi så det ikke, for

vi var ramt af vanens magt. Ingen af os så

hende, fordi vores øje nu var så utrænet i

at se efter en kvindelig chef, at vi ikke en-

gang skænkede det en tanke, at der kunne

være en kvindelig chef. Selvom hun stod i

midten. Læren er, at hvis vi bliver bekræf-

tet i et bestemt mønster, holder vi op med

at tro, det kan være anderledes. Vi holder

op med at søge andre mønstre.

Jeg har en god veninde, som ejer og leder

nogle af Afrikas mest succesfulde privatfly-

selskaber. Hun er kvinde – en sort kvinde.

Vel den eneste sorte kvinde i den branche.

Hun fortæller mange gode historier om,

hvordan hun bliver behandlet, indtil folk

ved, hvem hun er. Og det er næsten kun

dårligt. Hun møder nogle af verdens ri-

geste filmstjerner, kongelige og politikere,

når de flyver i hendes privatfly. Når de lander, og der kommer

flere end 2-3 ud af flyet, hvoraf en er kvinde, en er farvet og en er

hvid mand, så ser hun, hvordan hendes ansatte automatisk regner

med, at den hvide mand må være bossen, kvinden konen og den

farvede en assistent. Helt stereotypt.

Meget ofte er vores opfattelser af stereotypen helt forkert. Men

det ligger ligesom latent i de fleste af os. Vi har bestemte forestil-

linger om, hvem som er hvad – i det her tilfælde, hvem der er

chefen, konen osv.

Et andet eksempel er da tv-værten Oprah Winfrey i sin tid var på

rundrejse i Sydafrika. Hun rejste og var omgivet af sine mange

hvide assistenter. Hér oplevede hun, at folk troede, det var nogle

af hendes assistenter, der var stjernen, og altså ikke hende. Hun

blev betragtet som mindre attraktiv, indtil folk fandt ud af, hvem

hun ret faktisk var.

Eller som da hun for nylig i Schweiz ville se på en taske til 200.000

kr., sagde ekspedienten “den er vist for dyr til dig.” Igen en for-

dom; en sort kvinde kan umuligt have råd til sådan en dyr taske.

Dette fik store konsekvenser for forretningen, som blev bestormet

med presse, som ville have en forklaring.

Fordomme skaber fællesskab

Dette sker hver dag året rundt, rundt om i hele verden. Vi fejlfor-

tolker og rangerer folk efter status, efter race, nationalitet og køn.

Generelt kan man sige, at dine fordomme forekommer overalt,

hvor du foretrækker at tro på noget frem for at undersøge tingene

og indhente troværdig viden.

Og disse fejlskøn koster erhvervslivet gigantiske summer hver dag.

Man kan bare ikke løse det ved at sige til sine medarbejdere “be-

handl alle kunder ens”. For faktum er, at det kan mennesket ikke.

Der findes mennesker, vi ikke kan lide, og derfor behandler vi

dem dårligere. Vi rangerer mennesker i “dem og os”.

Fordomme indgår hyppigt som ingrediens i en gruppes bestræbel-

ser på at skabe indre sammenhold, ved at man i gruppen luner sig

ved i fællesskab at håne og foragte de, som fordommene er vendt

imod (hvis man da tager fordommene alvorligt), og der ikke bare

er tale om en (i reglen dårlig) gemytlig spøg.

Hvem får en ringe betjening?

Igennem de sidste mange år har jeg været observant og rådgiver

for mange store virksomheders call-centre. Når en kunde ringer

ind og stammer eller taler dårligt dansk, får de stort set altid en

ringere betjening, end den betjening den indfødte normale danske

mand får.

SIDE 70


Sagens kerne er, at folk har fordomme,

også om dig. Uanset om du måtte bo i

Brøndby, Hellerup, Ålborg eller Vojens

– eller om du er pædagog eller ingeniør,

franskmand eller dansker.

Der findes grupper af mennesker, som

har fordomme, som er forudbestemt på

dine vegne, uden nogensinde at have

mødt en som dig.

Antagelser og fejlbilleder

Forskere siger, at vi lever i en tid, hvor

vi skal kunne forestille os nye innovatio-

ner. Vi lever i en tid, hvor vi skal leve af

det imaginære. Men det ser sort ud. Vores

forestillingsevne er så ringe, at det næsten

er til at græde over. Vi kan ikke forestille os

ting, vi ikke har se før. Det er næsten umu-

ligt. Hvorfor? Fordi vi ikke er trænet til det.

For nyligt spurgte man en masse 9-årige

børn, hvordan en forsker ser ud. De blev

bedt om at tegne et billede af, hvordan

sådan én ser ud. Børnene tegnede hver

en tegning. Uagtet at de ikke kunne se

hinanden tegne, var udfaldet det samme.

Alle tegnede de hvide, iført kitler og med

briller, stående i et laboratorium.

Så tog man en gruppe forskere ind, så

børnene kunne møde dem i levende live.

Kvinder og mænd. Og alle var de autenti-

ske forskere. Bagefter bad man dem igen

tegne, hvordan en forsker ser ud. Teg-

ningerne blev nu helt anderledes. Nu var

billederne mere farverige, flere kvinder

og mere spræl. At møde nogle forskere

ændrede totalt børnenes billede af, hvor-

dan en rigtig forsker ser ud. Nu kunne

en forsker pludselig også være en kvinde

i en kjole.

Kønsantagelser

Vi taler jo så meget om kvoter. Er det en

god ting eller en dårlig idé? Kan kvoter

på kvinder i bestyrelser, eller kan kvoter

for mænd på sygeplejestudiet og jordemo-

derstudiet ændre på noget, og på vores

opfattelse af, hvad de forskellige køn kan

blive? Vi er ret fastlåste i, hvem, vi mener,

bør have hvilke positioner. Vi siger det

bare ikke højt. Når det kommer til, hvem

vi vil have som chef, vælger de fleste også

at ville have en mand.

Det er lidt underligt: Når man spørger

danskerne, hvem de tror, der er bedst til

at lede en virksomhed – en kvinde eller en

mand – så svarer et lille flertal “de kvin-

delige ledere”. Men når man så spørger

dem, hvilket køn de fortrækker, at deres

egen chef har, så vil de fleste helst have

en mandlig chef.

Det viser en undersøgelse, som rekrutte-

rings- og vikarvirksomheden Ranstad har

gennemført i 32 lande med deltagelse af

mindst 400 arbejdstagere mellem 18 og

65 år fra hvert land.

Der findes derfor rigtig mange, som sim-

pelthen ikke kan forestille sig at have en

kvindelig chef. For mange betyder kønnet

noget. Det tror man jo ikke kan forekom-

me i år 2013 i Danmark.

En undersøgelse viser, at 28 procent af

danskerne mener, at kvinderne er de bed-

ste ledere, mens 25 procent mener, det er

mændene. Men hvis de selv kunne vælge

køn på deres egen leder, foretrækker 37

procent en mandlig leder, mens 27 pro-

cent helst vil have en kvindelig leder.

Og det er ikke blot gældende for DK.

Man har netop foretaget en anden stor

undersøgelse i England, hvor man har

spurgt 2.000 kvinder.

63 procent af dem svarer, at de foretræk-

ker at have en mandlig chef fremfor en

kvindelig1 chef.

Den primære årsag til ønsket er, at mand-

lige ledere ifølge kvinderne har færre

”humørsvingninger”, og at de ikke tager

deres personlige problemer med på job-

bet. Af andre årsager angiver kvinderne,

at mænd skulle have mere autoritet, tale

Der findes grupper af mennesker, som

har fordomme, som er forudbestemt på

dine vegne, uden nogensinde at have

mødt en som dig.

SIDE 72

mere lige ud af posen og være bedre til at

træffe beslutninger.

Man overhører fakta, nemlig at kvinder

faktisk er dygtige ledere, og undersøgelsen

viser, at de faktisk ER bedre til at lede

medarbejdere end mænd (undersøgelse

blandt 5.600 danske ansatte; som er ble-

vet spurgt om deres oplevelser af deres

nærmeste personaleleder).2

Konklusionen gælder både den private

og den offentlige sektor, og også mand-

lige medarbejdere isoleret svarer, at

kvinder er bedre ledere end mænd.

Der er derfor god plads til at få flere

kvinder ind på lederposterne i Danmark,

hvor mindre end hver tredje medarbejder

har en kvindelig leder.

Undersøgelsen bakkes i øvrigt op af an-

dre kilder - og er statistisk signifikant -

så kvinderne er altså dygtigere til at lede

end mændene.3

Selvsagt vælger vi den mest kompetente

til et job, ik`? Vrøvl. Der er tusindvis af

eksempler på, at man ikke vælger den

mest kompetente, men man vælger det,

man kan genkende, og det man kan li`.

Dette her sker hver dag, året rundt, og

ikke kun på køn, men også på racer, al-

der mv. Vi vælger ikke de bedste til job-

bet, men dem vi kan lide og spejle os

i. Lovgivning – ja, det er nogle gange

nødvendigt med lovgivning og politisk

indblanding. Tag nu eksempelvis Rwan-

da - fem år efter lovgivningen om flere

kvinder i deres Parlament. I dag er over

50 procent kvinder. Men som udgangs-

punkt har ingen lyst til at åbne døren for

nogen, der ikke er fra egen klan, race,

køn osv. Så nogle gange må der skubbes

lidt, så vi kommer i den rigtige retning.4

Hvem vi ansætter

Et spændende eksempel er et amerikansk

symfoniorkester – de har også måtte san-

de, at de har været ramt af konservativ

forældet tankegang, når det kom til rekrut-

tering. I forsøg har det vist sig, at hvis de

rekrutterede uden at kunne se musikerne,

men kun ved at lytte til deres musik, så fik

man de dygtigste. Konsekvensen var, at

man gik fra at være flest mænd, til at det

næsten udlignede sig til 50/50.

Når du skal udvælge folk til noget, så

tænk mere over, hvad du har behov for at

vide, og ikke mindst hvad du ikke behøver

at vide. Jo mere du ved, des flere fejl kan

du ende med at lave, fordi jo mere du

ved, des mere ødelægger du det, som er

det væsentlige.

Vi påvirkes indirekte

Da den berømte serie BORGEN for nogle

år siden rullede over skærmen i Danmark,

blev jeg i P1 spurgt, om dette kunne have

indflydelse på, om Helle Thorning kunne

vinde valget. Jeg svarede, at det kunne det

i høj grad. Danskerne havde, mens serien

rullede over skærmene, haft mulighed for i

lang tid at vænne sig til at have en kvinde-

lig statsminister. Og ja, hun vandt dét valg.

Sagens kerne er, at du på ingen måde er

så tolerant, rummelig og så storsindet,

som du selv tror, du er. Tag fat i dine

fordomme og bliv bedre til at innovere,

få ny inspiration og få mere indflydelse.

Vil du undersøge og have et overblik over

dine egne fordomme? For tro mig - du er

også massivt ramt af fordomme.

Tag denne test:

www.implicit.harvard.edu


Kilder:

1 dailymail.co.uk

2 Bag undersøgelsen står konsulentvirksomheden Ennova

3 Professor Nina Smith fra Aarhus Universitet.

4 Richard Dawkins, The Selfish Gene, 1976

tid&tendenser - soulaima gourani€¦ · foredrag om megatrends, trendspot-ting, personlige...

Documents