tilbudskultur i dagligvarehandlen – konkurrence- og ... · danske dagligvarehandel eller i de...

Tilbudskultur i dagligvarehandlenKonkurrence- og Forbrugeranalyse 01

2012

Tilbudskultur i dagligvarehandlenKonkurrence og - Forbrugeranalyse 01

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf +45 4171 5000 E-mail kfstkfstdk

On-line ISBN 978-87-7029-482-9

Grafisk produktion Rosendahls ndash Schultz Grafisk as

Analysen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Maj 2012

Information til forbrugerneForbrugdk guider forbrugerne til hvordan de faringr mest ud af butikkernes tilbud rdquoBliv en aktiv tilbudsjaeliggerrdquo og rdquoJag tilbud og spar pengerdquo er blandt artiklerne i det nye tema paring den offentlige forbrugerportal Temaet er oprettet paring baggrund af rapportens resultater Se mere paring forbrugdk

Indhold

Kapitel 1 Resumeacute og hovedkonklusioner 3

Kapitel 2 Tilbud og kampagner mere udbredt i Danmark 6

21 Indledning og konklusioner 622 Mange varer saeliglges paring tilbud i den danske dagligvarehandel 723 Danske dagligvarepriser er hoslashjere end i andre lande 1324 Hyppige indkoslashb og mange butikker 18

Kapitel 3 Annoncering af tilbud er vigtig for dagligvarehandlen 20

31 Indledning og konklusioner 2032 Tilbudsaviser er meget udbredt i Danmark 2133 Reklamens betydning for prisdannelsen 2234 Omkostningen ved at formidle tilbud 2435 Nye muligheder paring dagligvaremarkedet 25

Kapitel 4 Tilbud traeligkker forbrugere i butikken 27

41 Indledning og konklusioner 2742 Forbrugerne jagter tilbud 2743 Tilbud er en vigtig konkurrenceparameter i dagligvarehandlen 3044 Tilbud fylder mest i supermarkeder 3445 Bekvemmelighed betyder ogsaring meget for butiksvalget 36

Kapitel 5 Tilbudsstrukturen giver gevinster til de aktive forbrugere 38

51 Indledning og konklusioner 3852 Det kan betale sig at planlaeliggge indkoslashb 3853 Individuelle omkostninger ved at vaeligre aktiv 4254 Forbrugernes reaktioner paring butikskaeligdernes prisstrategier 45

R e s u m eacute o g h o v e d ko n k l u s i o n e RSIDE 3

Kapitel 1Resumeacute og hovedkonklusioner

Priserne paring dagligvarer i Danmark er ca 4-6 pct hoslashjere end gennemsnittet af syv EU-lande (Belgien Danmark Finland Frankrig Italien Nederlandene og Tyskland) naringr der korrigeres for moms og afgifter tages skoslashnsmaeligssig hoslashjde for den hoslashje danske velstand samt at flere varer saeliglges paring kampagne Det giver en indikation af at konkurrencen og effektiviteten i den danske dagligvarehandel eller i de erhverv som producerer dagligvarer ikke er paring niveau med sammenlignelige europaeligiske lande

Der er en mere udbredt kultur med tilbud og kampagner i den danske dagligvarehandel En tredjedel af alle varer saeliglges paring kampagne i Danmark mens det gennemsnitligt er ca 20 pct af alle varer der saeliglges paring kampagne i Tyskland Italien Sverige Frankrig og Belgien

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tidligere ndash paring baggrund af Eurostats prismaringling ndash opgjort at priserne paring danske dagligvarer var ca 10 pct hoslashjere end EU7-gennemsnittet naringr der tages hoslashjde for forskelle i landenes momssatser og afgifter men ikke den hoslashje danske velstand og effekten af at flere varer saeliglges paring kampagne

Styrelsen har bedt konsulentvirksomheden Nielsen opgoslashre betydningen af tilbud i den dan-ske dagligvarehandel I opgoslashrelsen indgaringr oplysninger fra stregkodedata for to tredjedele af den samlede omsaeligtning i den danske dagligvarehandel Der har ikke tidligere vaeligret lavet en opgoslashrelse af betydningen af tilbud i dagligvarehandlen paring et saring omfattende datagrundlag

Paring baggrund af bla Nielsens opgoslashrelse vurderes det at Eurostats prismaringling for dagligvarer i Danmark skal korrigeres ned med ca 1-3 procentpoint for at tage hoslashjde for at flere varer i Danmark saeliglges paring kampagne end i andre lande Kampagnevarer omfatter varer nedsat med over 5 pct varer promoveret med en saeligrplacering i butikken eller varer i en tilbudsavis Den mere udbredte kultur med tilbud og kampagner kan dermed kun forklare en mindre del af prisforskellen

Der er dog usikkerhed forbundet med at opgoslashre prisforskellen til udlandet for dagligvarer De vaeligsentligste kilder til usikkerheden er knyttet til velstandskorrektionen Eurostats prisop-goslashrelse samt tilbudskorrektionen Usikkerheden ved tilbudskorrektionen skyldes at Nielsen ikke har kunnet opgoslashre prisreduktionen i sammenligningslandene og at andelen af varer solgt paring kampagne ikke er opgjort for alle EU7-landene Estimationen af prisreduktionen er derfor baseret paring adskillige studier som giver en grov indikation af hvor meget priserne er sat ned i enkelte andre lande

Forskelle i bla forbrugerpraeligferencer butiksstruktur og kvalitet kan derudover betyde at det ikke er identiske varer der indgaringr i prissammenligningen Desuden kan indirekte loslashnomkost-ninger samt oslashvrige skatter og groslashnne afgifter paringvirke sammenligningen hvis de overvaeligltes i priserne Det er dog usikkert i hvor stort omfang disse forhold oslashger prisniveauet da indirekte loslashnomkostninger formentlig kun overvaeligltes i priserne i et vist omfang og at groslashnne afgifter ofte tilbagefoslashres til erhvervene

Tidligere analyser har peget paring at konkurrencen ikke fungerer optimalt paring produkter som broslashd og maeliglk flere steder i vaeligrdikaeligden og at produktiviteten i dagligvarehandlen er lavere end i flere andre lande En lavere produktivitet i den danske dagligvarehandel kan i sidste ende foslashre til hoslashjere priser paring danske dagligvarer

T I L B U D S K U LT U R I D A G L I G E VA R E H A N D L E NSIDE 4

En analyse af dagligvarehandlen i Danmark har vist at en aeligndring af planloven hvor der til-lades flere meget store butikker saringkaldte hypermarkeder kan oslashge produktiviteten i dagligva-rehandlen fordi mange af de mindre og mellemstore supermarkeder vil blive erstattet af de erfaringsmaeligssigt mere produktive hypermarkeder Tilladelse til opfoslashrsel af flere hypermarke-der vil ogsaring kunne goslashre det mere attraktivt for udenlandske dagligvarekaeligder at garing ind paring det danske marked Det vil kunne oslashge konkurrencen paring markedet og skabe grobund for yderli-gere produktivitetsstigninger og bidrage til at reducere priserne

Tilbudsaviser er de danske dagligvarekaeligders foretrukne medie til formidlingen af tilbud Bru-gen af tilbudsaviser er mere udbredt i Danmark end i Norge og Sverige Der udkommer aringrligt ca 33000 siders tilbudsaviser i Danmark mens der til sammenligning udkommer ca 9000 sider i Sverige og 5000 sider i Norge

Tilbud og markedsfoslashringen af tilbud er en meget vaeligsentlig konkurrenceparameter for bu-tikskaeligderne og brugen af tilbud maring alt andet lige ses som et udtryk for at de tilstedevaeligrende butikskaeligder konkurrerer om forbrugerne

Nogle af butikskaeligderne har forsoslashgt at eksperimentere med enten at skrue ned for oplagstal-let paring tilbudsavisen eller at have mindre tilbudsaktive kampagner og har i den forbindelse oplevet et klart omsaeligtningsfald Butikskaeligderne vurderer i gennemsnit at deres omsaeligtning ville falde med mellem en fjerdedel og en tredjedel hvis de ophoslashrte med at udgive tilbudsavi-ser hvis deres konkurrenter fortsat udgav tilbudsaviser Den enkelte butik har derfor en staeligrk tilskyndelse til at fortsaeligtte med at udsende tilbudsaviser Der er dog i analysen et eksempel paring en butik der med held har anvendt alternative markedsfoslashringsformer

En raeligkke empiriske studier har vist at informativ reklame ndash som fx annoncering af priser og tilbud ndash nedbringer soslashgeomkostningerne og er med til at reducere priserne paring markedet De forbrugere der laeligser butikskaeligdernes tilbudsaviser og aktivt opsoslashger de bedste handler er med til at oslashge konkurrencen paring markedet Det foslashrer i sig selv til lavere priser Gevinsten ved at nogle forbrugere oplyses skal dog opveje omkostningerne til at producere og distribuere tilbudsaviserne Omkostningerne til produktion og distribution af tilbudsaviser i dagligva-rehandlen udgoslashr ca 2 pct af dagligvarehandlens samlede omsaeligtning Det er vanskeligt at vurdere om den udbredte brug af tilbudsaviser i Danmark alt i alt foslashrer til hoslashjere eller lavere priser

For at forbrugerne kan fremme konkurrencen paring dagligvaremarkedet maring en vis andel af forbrugerne vaeligre aktive og saeligtte krav til virksomhedernes udbud og pris Det kommer ogsaring de ikke-aktive forbrugere til gode For lidt over en tredjedel af forbrugerne er deres valg af dagligvarebutik paringvirket af at der var bestemte varer paring tilbud og ca 60 pct af forbrugerne laeligser ofte eller altid tilbudsaviser

Omvendt er det ca 20 pct af forbrugerne der aldrig eller sjaeligldent laeligser tilbudsaviser Lidt over 25 pct af alle husstande er i dag tilmeldt rdquoReklamer - Nej takrdquo-ordningen og siden ord-ningen blev indfoslashrt har tilmeldingen vaeligret konstant stigende

Der eksisterer i dag alternativer til at modtage tilbudsaviser i postkassen Internettet giver forbrugerne mulighed for at laeligse dagligvarebutikkernes tilbudsaviser paring nettet lave elektro-niske indkoslashbslister som kan printes eller gemmes paring smartphonen eller sammenligne priser paring konkrete produkter i koslashbssituationen

Hvis flere forbrugere vaeliglger at laeligse tilbudsaviser over nettet eller paring smartphones frem for at modtage dem i postkassen vil det bidrage til at holde de samlede omkostninger til formid-lingen af tilbud nede samtidigt med at den aktive konkurrence bevares Dagligvarehandlen kan samtidigt selv goslashre forbrugerne mere bevidste om at bruge de nye muligheder for at modtage reklamerne elektronisk


Boks 11Hovedkonklusioner

raquo Priserne paring dagligvarer i Danmark er ca 4-6 pct hoslashjere end gennemsnittet af syv EUlande (Belgien Danmark Finland Frankrig Italien Nederlandene og Tyskland) naringr der korrigeres for moms og afgifter tages skoslashnsmaeligssig hoslashjde for den hoslashje danske velstand samt at flere varer saeliglges paring kampagne

raquo Prisforskellen paring ca 4-6 pct giver en indikation af at konkurrencen og effektiviteten i den danske dagligvarehandel eller i de erhverv som producerer dagligvarer ikke er paring niveau med sammenlignelige europaeligiske lande

raquo Der er en mere udbredt kultur med tilbud og kampagner i den danske dagligvarehandel En tredjedel af alle varer saeliglges paring kampagne i Danmark mens det gennemsnitligt er ca 20 pct af alle varer der saeliglges paring kampagne i Tyskland Italien Sverige Frankrig og Belgien

raquo Tilbudsaviser er de danske dagligvarekaeligders foretrukne medie til formidlingen af tilbud Brugen af tilbudsaviser er mere udbredt i Danmark end i Norge og Sverige Der udkommer aringrligt ca 33000 siders tilbudsaviser i Danmark mens der til sammenligning udkommer ca 9000 sider i Sverige og 5000 sider i Norge

raquo Tilbud og markedsfoslashringen af tilbud er en meget vaeligsentlig konkurrenceparameter for butikskaeligderne og brugen af tilbud maring alt andet lige ses som et udtryk for at de tilstede-vaeligrende butikskaeligder konkurrerer om forbrugerne

raquo Omkostningerne til produktion og distribution af tilbudsaviser i dagligvarehandlen udgoslashr ca 2 pct af dagligvarehandlens samlede omsaeligtning Det er vanskeligt at vurdere om den udbredte brug af tilbudsaviser i Danmark alt i alt foslashrer til hoslashjere eller lavere priser

raquo De forbrugere der laeligser butikskaeligdernes tilbudsaviser og aktivt opsoslashger de bedste handler er med til at oslashge konkurrencen paring markedet Det foslashrer i sig selv til lavere priser Det kommer ogsaring de ikke-aktive forbrugere til gode

raquo For lidt over en tredjedel af forbrugerne er deres valg af dagligvarebutik paringvirket af at der var bestemte varer paring tilbud mens ca 60 pct af forbrugerne ofte eller altid laeligser tilbudsaviser Omvendt er det ca 20 pct af forbrugerne der aldrig eller sjaeligldent laeligser tilbudsaviser Lidt over 25 pct af alle husstande er i dag tilmeldt rdquoreklamer nej takrdquo-ord-ningen og siden ordningen blev indfoslashrt har tilmeldingen vaeligret konstant stigende

raquo Hvis flere forbrugere vaeliglger at laeligse tilbudsaviser over nettet eller paring smartphones frem for at modtage dem i postkassen vil det bidrage til at holde de samlede omkost-ninger til formidlingen af tilbud nede samtidigt med at den aktive konkurrence bevares Dagligvarehandlen kan samtidigt selv goslashre forbrugerne mere bevidste om at bruge de nye muligheder for at modtage reklamerne elektronisk


Kapitel 2Tilbud og kampagner mere udbredt i Danmark

21 Indledning og konklusioner

I den danske dagligvarehandel saeliglges en tredjedel af alle varer paring kampagne og kampag-neprisen er i gennemsnit 16 pct lavere end normalprisen Forbrugerne opnaringr i gennemsnit en besparelse paring deres samlede indkoslashb paring 6 pct som foslashlge af varer solgt paring kampagne Der saeliglges flere varer paring kampagne i den danske dagligvarehandel i forhold til Tyskland Italien Sverige Frankrig og Belgien hvor det i gennemsnit er ca 20 pct af alle varer der saeliglges paring kampagne

Styrelsen har tidligere opgjort at priserne paring danske dagligvarer var 10 pct hoslashjere end EU7-gennemsnittet naringr der tages hoslashjde for forskelle i landenes momssatser og afgifter Hvis der korrigeres for effekten af kortvarige tilbud er dagligvarer i Danmark ca 7-9 pct hoslashjere end EU7-gennemsnittet

Hvis der samtidigt tages skoslashnsmaeligssigt hoslashjde for den hoslashje danske velstands indflydelse paring pri-serne er dagligvarer i Danmark skoslashnsmaeligssigt ca 4-6 pct hoslashjere end EU7-gennemsnittet Det giver en indikation af at konkurrencen og effektiviteten i den danske dagligvarehandel eller i de erhverv som producerer dagligvarer ikke er paring niveau med sammenlignelige europaeligiske lande

Der er dog usikkerhed forbundet med at opgoslashre prisforskellen til udlandet for dagligvarer De vaeligsentligste kilder til usikkerheden er knyttet til velstandskorrektionen Eurostats prisop-goslashrelse samt tilbudskorrektionen Usikkerheden ved tilbudskorrektionen skyldes at Nielsen ikke har kunnet opgoslashre prisreduktionen i sammenligningslandene Estimationen af prisre-duktionen er derfor baseret paring adskillige studier som giver en grov indikation af hvor meget priserne er sat ned i enkelte andre lande


Tidligere analyser har peget paring at konkurrencen ikke fungerer optimalt paring produkter som broslashd og maeliglk flere steder i vaeligrdikaeligden1 og at produktiviteten i dagligvarehandlen er lavere end i flere andre lande2 En lavere produktivitet i den danske dagligvarehandel kan i sidste ende foslashre til hoslashjere priser paring danske dagligvarer

En analyse af dagligvarehandlen i Danmark har vist at en aeligndring af planloven hvor der tillades flere meget store butikker kan oslashge produktiviteten i dagligvarehandlen fordi mange af de mindre og mellemstore supermarkeder vil blive erstattet af de erfaringsmaeligssigt mere produktive hypermarkeder Tilladelse til opfoslashrsel af flere hypermarkeder vil ogsaring kunne goslashre det mere attraktivt for udenlandske dagligvarekaeligder at garing ind paring det danske marked Det vil

Note 1 Konkurrencestyrelsen rdquoFoslashdevarepriser ndash Oktober 2008rdquo og Konkurrencestyrelsen rdquoFoslashdevarepriser - Prisudviklingen paring maeliglk smoslashr og broslashdrdquo Konkurrenceanalyse 022009Note 2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2011) rdquoDagligvaremarkedetrdquo Konkurrence- og Forbrugeranalyse 0611 juni 2011

T i l b u d o g k a m pa g n e R m e R e u d b R e d T i d a n m a R kSIDE 7

kunne oslashge konkurrencen paring markedet og skabe grobund for yderligere produktivitetsstignin-ger

Regeringens Detailhandelsforum fremlagde d 1 marts 2012 en rapport om hvordan detail-handlen i de mindre butikker kan styrkes3 Detailhandelsforum skulle ogsaring kigge naeligrmere paring en mulig liberalisering af planloven som vil goslashre det muligt at etablere flere hypermarkeder i Danmark Stoslashrstedelen af forummets medlemmer anbefalede ikke at aeligndre planloven

22 Mange varer saeliglges paring tilbud i den danske dagligvarehandel

Naringr en vare er paring tilbud saeliglges den billigere i en periode i forhold til varens normalpris Et tilbud kan saringledes betegnes som en ikke varig prisnedsaeligttelse paring et produkt Tilbud som fx rdquokoslashb 3 betal for 2rdquo kan ogsaring opfattes som et tilbud hvor der er et krav om en bestemt maeligngde knyttet til tilbuddet som skal vaeligre opfyldt for at man som forbruger kan faring tilbuddet

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har bedt konsulentvirksomheden Nielsen opgoslashre betyd-ningen af tilbud i den danske dagligvarehandel Opgoslashrelsen fra Nielsen tager udgangspunkt i saringkaldt stregkodedata I opgoslashrelsen indgaringr oplysninger fra ca 23 af den samlede omsaeligtning i den danske dagligvarehandel Der har ikke tidligere vaeligret lavet en opgoslashrelse af besparel-serne ved tilbud i dagligvarehandlen paring et saring omfattende datagrundlag

I opgoslashrelsen opfattes en vare som et rdquotilbudrdquo hvis den er solgt i overensstemmelse med Nielsens definition af kampagnevarer En vare er ifoslashlge Nielsen paring kampagne naringr den enten er nedsat med over 5 pct har vaeligret i en tilbudsavis eller er promoveret med en saeligrplacering i butikken jf boks 21 Det har ikke vaeligret muligt at opgoslashre besparelserne alene for varer der var reelt nedsatte

I den danske dagligvarehandel saeliglges ca 34 pct af alle varer paring kampagne og kampagnepri-sen er i gennemsnit 16 pct lavere end normalprisen jf figur 21 Forbrugerne opnaringr i gen-nemsnit en besparelse paring deres samlede indkoslashb paring 6 pct som foslashlge af varer solgt paring kampag-ne4

Note 3 rdquoDetailhandlen i Danmark ndash gode rammer for indkoslashb inden for rimelig afstandrdquo Detailhandelsforummet var sammensat af en raeligkke organisationer i den danske detailhandel heriblandt Dansk Industri Dansk Erhverv De Samvirkende Koslashbmaelignd Dansk Detail Haringndvaeligrksraringdet Danske Slagtermestre Naeligrbutikkernes Landsforening HORESTA Forbrugerraringdet HK HANDEL COOP mflNote 4 Den samlede besparelse er beregnet med udgangspunkt i de enkelte varegrupper der indgaringr i Nielsens opgoslashrelse Denne metode svarer ikke praeligcist til blot at gange de to aggregerede andele sammen Den beregnede besparelse for Danmark svarer til resultater fra UK hvor forbrugerne i gennemsnit sparer 65 pct paring deres samlede indkoslashb som foslashlge af at nogle varer er paring tilbud jf Griffith R et al (2009) rdquoConsumer Shopping Behaviour How Much Do Consumers Saverdquo Journal of Economic Perspectives Vol 23 number 2


Figur 21 Andel af varer solgt paring kampagne og gennemsnitlig prisnedsaeligttelse

Varer solgt paring kampagne 34

Varer solgt uden for kampagne 66

Gennemsnitlig prisnedsaeligttelse paring 16 pct

Anm En vare er paring kampagne naringr den enten er nedsat med over 5 pct har vaeligret i en tilbudsavis eller er promoveret med en saeligrplacering i butikken

Kilde Nielsen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Forbrugerne opnaringr i gennemsnit en besparelse paring deres samlede indkoslashb paring 6 pct som foslashlge af varer solgt paring kampagne


Nielsens analyse for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er den langt mest omfattende analy-se for Danmark og dermed ogsaring den mest sikre analyse Nielsens definition af kampagnevarer indeholder baringde nedsatte varer og varer som ikke er nedsat i forhold til normalprisen men som er promoveret i butikken eller i tilbudsavisen Det medfoslashrer at egentlige tilbudsvarer udgoslashr en mindre andel end de 34 pct som ifoslashlge Nielsen saeliglges paring kampagne En yderligere konsekvens af at en del af kampagnevarerne ikke er nedsat er at den gennemsnitlige pris-nedsaeligttelse for varer der er paring tilbud formentlig er hoslashjere end de 16 pct Nielsen finder frem til

Boks 21Andel varer solgt paring kampagne og gennemsnitlig prisnedsaeligttelse

-

Konkurrence- og Forbruger-styrelsen har bedt konsu-lentvirksomheden Nielsen om at opgoslashre hvor mange dagligvarer der saeliglges paring kampagne og den gennem-snitlige besparelse for disse varer

Opgoslashrelsen er baseret paring saringkaldte stregkodedata fra butikskaeligderne i den danske dagligvarehandel Det er data der indsamles naringr butikskaeligderne scan-ner varer ind i forbindelse med at varerne koslashbes Det er saringledes oplysninger om forbrugernes faktiske koslashb og faktiske udgifter der ligger til grund for opgoslashrelsen

Beregningerne er baseret paring et meget stort datasaeligt der indeholder detaljerede op-lysninger om pris og maeligng-de for 150000 solgte varer i de fleste dagligvarekaeligder Varerne er saringkaldte rdquofast moving consumer goodsrdquo som er varer der omsaeligttes hurtigt og til en relativ lav omkostning og som bliver brugt op over en kort tids-periode Alle butikskaeligder undtagen Lidl og Aldi indgaringr i opgoslashrelsen I Nielsens opgoslashrelse indgaringr ikke frugt og groslashnt koslashd samt vin1 Alt i alt daeligkker opgoslashrelsen fra

Nielsen 23 af det samlede salg i dagligvarehandlen En vare der saeliglges paring kampagne er defineret som en vare der opfylder eacutet af foslashlgende tre krav

1 Har vaeligret i en tilbudsavis i den paringgaeligldende uge

2 Har en nedsat pris paring mindst 5 pct i forhold til normalprisen

3 Er promoveret med en saeligrplacering i butikken

En kampagnevare er dermed ikke noslashdvendigvis nedsat Da Nielsens definition af kampagne indeholder varer som ikke er nedsat i forhold til normalprisen vil egen-tlige tilbudsvarer udgoslashre en mindre andel end de 34 pct som ifoslashlge Nielsen saeliglges paring kampagne Det er dog ikke muligt at estimere hvor meget tilbudsvarer alene udgoslashr

En yderligere konsekvens af at en del af kampagneva-rerne ikke er nedsat er at den gennemsnitlige prisned-saeligttelse for varer der er paring tilbud formentlig er hoslashjere end de 16 pct Nielsen fin-der frem til

Nielsen har ogsaring lavet en international sammenlig-ning af andelen af varer solgt paring kampagne i lan-dene Tyskland Belgien Frankrig Sverige og Italien Det har ikke vaeligret muligt

for Nielsen at gennemfoslashre beregningerne for andre af EU7-landene eller at opgoslashre den gennemsnitlige prisned-saeligttelse i andre lande end Danmark fordi Nielsen ikke har adgang til hele data-maeligngden i sammenlignings-landene Det er derfor ikke teknisk muligt at opgoslashre det gennemsnitlige prisfald paring en korrekt maringde For Italien indgaringr kun data fra super-markeder og hypermarke-der hvilket der dog kor-rigeres for i beregningerne For Tyskland stammer data fra Aldi Lidl og Norma fra et omfattende forbrugerpanel rdquoHousehold Panelrdquo

Rabatkuponer bliver i et vist omfang inkluderet i Nielsens data i nogle lande I opgoslashrel-sen for Sverige Frankrig og Italien indgaringr varer solgt paring kupon som kampagnevarer hvis kuponerne er tilgaelignge-lige i butikken sammen med produkter med en fremtraelig-dende placering i butikken2 Kuponer der kun er tilgaelign-gelige uden for butikkerne fx i dagblade eller medlems-blade af diverse klubber eller foreninger indgaringr ikke i kampagnevarer

Der er en vis usikkerhed for-bundet med at opgoslashre salget fra rabatkuponer Kuponer-ne kan ikke kobles direkte sammen med det konkrete produkt ved kassen og indgaringr ikke i scannerdata I

stedet behandles kuponerne som et betalingsmiddel i kassen fx svarer 5 kr rabat til en 5-krone for kunden Det betyder at prisen paring varer solgt paring kupon bliver registreret til normalprisen I det omfang disse varer indgaringr i kampagnevarer kan det medfoslashre at den gen-nemsnitlige prisnedsaeligttelse for kampagnevarerne er lidt undervurderet Det har dog formentlig begraelignset indflydelse paring den samlede gennemsnitlige pris paring dag-ligvarer da salg paring kupon kun udgoslashr en lille del af det samlede salg i dagligvare-handlen

Note 1 At disse varegrupper ikke indgaringr i analysen kan have betydning for den samlede andel varer solgt paring kampagne og for prisreduktionen 12 danske dagligvarekaeligder har i en sposlashrgeundersoslashgelse for Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen angivet for hver produktkategori den samlede andel varer solgt paring tilbud og den gennemsnitlige prisreduktion Uden frugt og groslashnt vin samt koslashd er den gennemsnitlige andel varer solgt paring tilbud ca 3 procentpoint hoslashjere og den gennemsnitlige prisnedsaeligttelse ca 2 procentpoint hoslashjere Det vurderes at denne afvigelse ligger inden for en usikkerhedsmargin for kaeligdernes besvarelser Paring den baggrund vurderes det at der ikke er grund til at korrigere for at disse produktkategorier ikke indgaringr i datagrundlaget

Note 2 I Sverige er 95 pct af alle ku-poner placeret ved varer med en saeligr-placering i butikken I nogle tilfaeliglde giver kuponerne ogsaring rabat paring andre ndash ofte relaterede ndash produkter end dem som kuponen kan findes ved I saring fald registreres disse andre produkter ikke som kampagnevarer

Kilde Nielsen


Den gennemsnitlige besparelse paring det samlede indkoslashb som er angivet til 6 pct af Nielsen er udregnet paring baggrund af andelen af kampagnevarer og den gennemsnitlige prisreduktion Hvis andelen af varer solgt paring tilbud reelt er lavere end andelen for kampagnevarer vil den gennemsnitlige samlede besparelse reelt vaeligre lavere end angivet Paring den anden side hvis den gennemsnitlige prisreduktion ved tilbud reelt er hoslashjere end for kampagnevarer vil den sam-lede besparelse reelt vaeligre hoslashjere De to effekter traeligkker i hver sin retning og det vurderes derfor at opgoslashrelsen af prisnedsaeligttelsen for varer paring kampagne er retvisende for prisnedsaeligt-telsen for varer paring tilbud Det er ikke muligt for Nielsen at estimere hvor meget tilbudsvarer alene udgoslashr eller den faktiske gennemsnitlige prisreduktion ved tilbud alene

Uden frugt og groslashnt vin samt koslashd er den gennemsnitlige andel af varer solgt paring tilbud ca 3 procentpoint hoslashjere og den gennemsnitlige prisnedsaeligttelse ca 2 procentpoint hoslashjere Det vurderes at denne afvigelse ligger inden for en usikkerhedsmargin for kaeligdernes besvarelser Paring den baggrund vurderes det at der ikke er grund til at korrigere for at disse produktkate-gorier ikke indgaringr i datagrundlaget

Resultaterne fra Nielsens analyse af varer solgt paring kampagne i Danmark er nogenlunde paring niveau med andre analyser af varer solgt paring tilbud Analyserne under eacutet peger paring at ca 27-38 pct af dagligvarerne saeliglges paring tilbud og at den gennemsnitlige prisreduktion er ca 16-27 pct i forhold til normalprisen jf tabel 21 Der er dog knyttet vaeligsentlig stoslashrre usikkerhed til de oslashvrige analyser

Tabel 21 Resultater fra analyser af varer solgt paring tilbud og prisreduktion

Andel varer paring kampagnetilbud

Gennemsnitlig prisnedsaeligttelse

Metode

Nielsen (2011) for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Ca 34 pct Ca 16 pct Analyse af 23 af den sam-lede dagligvarehandel Analyse af kampagnevarer dvs varer der er i tilbudsavisen er nedsat min 5 pct eller har en fremtraeligdende placering i butikken

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2011)Virksomhedsundersoslashgelse1

Ca 32 pct2 Ca 26 pct3 Sposlashrgeundersoslashgelse blandt 12 danske butikskaeligder i detailhand-len Baseret paring kaeligdernes skoslashn over tilbudsvarer og prisreduktion Tilbudsvarer er varer med prisre-duktion eller maeligngderabat

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2011)Dagligvaremarkedet4

Ca 27 pct Ca 27 pct Analyse af 46 udvalgte maeligrkevarer

GfK (2011)Shopper Decision Route5

Ca 38 pct Ikke angivet Analyse af 3000 husstandes fakti-ske indkoslashb

Note 1 Virksomhedsundersoslashgelsen er beskrevet i bilag 1Note 2 Er beregnet som et simpelt gennemsnit af samtlige butikskaeligder i virksomhedsundersoslashgelsen Resultatet aeligndres ikke ved at anvende et vaeliggtet gennemsnit i stedetNote 3 Er beregnet som et simpelt gennemsnit af 10 ud af 12 butikskaeligder i virksomhedsundersoslashgelsen da der ikke er oplys-ninger for Netto og Spar Resultatet aeligndres ikke ved at anvende et vaeliggtet gennemsnit i stedetNote 4 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2011) rdquoDagligvaremarkedetrdquo Konkurrence- og Forbrugeranalyse 0611 juni 2011Note 5 GfK (2011) rdquoShopper Decision Route ndash Dagligvarerrdquo dec 2011

Anm COOP har i hoslashringssvar til styrelsen som er modtaget d 233 angivet at andel varer solgt paring kampagne i COOP Dan-marks kaeligder er ca 40 pct og at den gennemsnitlige prisnedsaeligttelse er ca 25 pct


Resultaterne fra styrelsens virksomhedsundersoslashgelse er baseret paring skoslashn fra dagligvarekaelig-derne og er formentlig behaeligftet med vaeligsentlig usikkerhed Den gennemsnitlige prisnedsaeligt-telse for de 46 maeligrkevarer i styrelsens analyse af dagligvaremarkedet er lidt stoslashrre end den gennemsnitlige prisnedsaeligttelse paring samtlige varer solgt paring kampagne ifoslashlge opgoslashrelsen fra Nielsen jf tabel 21 Forskellen kan bla henfoslashres til at de udvalgte maeligrkevarer i styrelsens tidligere analyse formentlig er nedsat mere end alle varer under eacutet GfKrsquos analyse er baseret paring 3000 repraeligsentative husstandes faktiske indkoslashbsadfaeligrd hen over et aringr De tre analyser peger derved i retning af en prisnedsaeligttelse i nogenlunde samme stoslashrrelsesorden

Der saeliglges flere varer paring kampagne i den danske dagligvarehandel i forhold til Tyskland Italien Sverige Frankrig og Belgien jf figur 22 En tredjedel af alle varer saeliglges paring kampagne i Danmark mens det i gennemsnit er ca 20 pct i sammenligningslandene

Figur 22 Andel varer solgt paring kampagne

0

5

10

15

20

25

30

35

40

BelgienFrankrigTysklandSverigeItalienDanmark

Pct

Note Oplysningerne fra Nielsen om andelen for Italien er udelukkende baseret paring data fra hypermarkeder og supermarkeder og ikke discount og minimarkeder Hvis flere varer saeliglges paring kampagne i hypermarkeder og supermarkeder end i discount og minimarkeder er andelen af varer solgt paring kampagne overvurderet for Italien For at tage hoslashjde for dette er tallet for Italien korrigeret ned med 34 procentpoint i ft det opgjorte tal fra Nielsen ud fra en antagelse om at Italiens butiksstruktur er den samme som i Danmark I Danmark saeliglges ca 37 pct af varerne paring kampagne i supermarkederhypermarkeder Det er 34 procentpoint mere end for alle butikker under eacutet Oplysninger fra Nielsen om andelen for Tyskland er korrigeret op med 21 procentpoint i forhold til det tal styrelsen oprindeligt modtog fra Nielsen Det skyldes at andelen var beregnet paring baggrund af stk i stedet for i kgl som for de andre europaeligiske lande Korrektionen paring 21 procentpoint er foretaget ud fra data for Frank-rig hvor andelen i stk er 141 pct og andelen i kgl er 162 pct I Danmark er forskellen paring 08 procentpoint og i Italien er forskellen paring 18 procentpoint Det peger i retning af at andele beregnet paring baggrund af stk er lidt mindre end andele beregnet paring baggrund af kgl Der korrigeres med udgangspunkt i tallene fra Frankrig fordi Frankrig er stort centraleuropaeligisk land som Tyskland og fordi tallene for Italien alene er baseret paring hypermarkeder og supermarkeder


Dagligvarekaeligdernes brug af rabatkuponer kan have en indflydelse paring andelen af varer solgt paring kampagne Det er imidlertid vanskeligt at opgoslashre omfanget og effekten af rabatkuponer entydigt da rabatkuponer ikke indgaringr i scannerdataene I opgoslashrelsen for Sverige Frankrig og Italien bliver rabatkuponer som er tilgaeligngelig ved varer med en promoveret saeligrplacering i butikken optalt manuelt og indgaringr som kampagnevarer For Sverige daeligkker det 95 pct af ra-batkuponerne i butikken Rabatkuponer som er tilgaeligngelige udenfor butikken fx i ugeaviser eller dagblade indgaringr imidlertid ikke i Nielsens data Det kan medfoslashre at andelen af kampag-nevarer er undervurderet i Nielsens data Hvis rabatkuponer er mere udtalt i eacutet land frem for et andet kan andelen af kampagnevarer vaeligre undervurderet i landet med stoslashrst brug af


rabatkuponer Det har dog formentlig begraelignset indflydelse paring den samlede gennemsnitlige pris paring dagligvarer da salg paring kupon kun udgoslashr en lille del af det samlede salg i dagligvare-handlen

Der er forskel paring hvor meget tilbud betyder i forskellige varegrupper i de danske dagligvare-butikker Dagligvarebutikkerne har skoslashnsmaeligssigt vurderet hvor meget forskellige varegrup-per i gennemsnit er nedsat naringr varerne er paring tilbud For varegruppen kaffe the og kakao samt vin kan over halvdelen af butikskaeligdernes omsaeligtning i gennemsnit henfoslashres til varer der saeliglges paring tilbud jf figur 23 For varegruppen maeliglk ost og aeligg kan lidt over 20 pct af butiks-kaeligdernes omsaeligtning henfoslashres til varer solgt paring tilbud

Figur 23 Andel af omsaeligtning fra varer solgt paring tilbud fordelt paring varegrupper

Pct

46

0 10 20 30 40 50 60 70

Maeliglk ost og aeligg

Broslashd og kornprodukter

Smoslashr mm

Frugt og groslashnt

Spiritus

Sodavand mm

Koslashd og fisk

Oslashl

Vin

Kaffe the og kakao

Anm Andelene er beregnet som simple gennemsnit af besvarelserne fra de 12 butikskaeligder som indgaringr i virksomhedsunder-soslashgelsen

Kilde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen virksomhedsundersoslashgelsen


2 3 Danske dagligvarepriser er hoslashjere end i andre lande

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tidligere sammenlignet priserne i den danske daglig-varehandel med priserne i andre sammenlignelige europaeligiske lande5 Konklusionen var at de danske dagligvarepriser var ca 10 pct hoslashjere end EU7-gennemsnittet naringr der tages hoslashjde for forskelle i landenes momssatser og afgifter6

Prissammenligningen er baseret paring data fra Eurostat som indhenter priser fra en lang raeligkke butikker i de europaeligiske lande jf boks 22 Kortvarige tilbud indgaringr som hovedregel ikke i tallene fra Eurostat7 Hvis der er forskelle i landenes brug af tilbud kan det betyde at det generelle prisniveau for et land bliver overvurderet i Eurostats data

Boks 22Eurostats prissammen-ligninger

Eurostats prissammenlig-ning tager udgangspunkt i saringkaldte koslashbekraftspariteter der sikrer et sammenlig-neligt prisniveauet mellem forskellige lande Data til prissammenligningen bliver i Danmark indsamlet af re-praeligsentanter fra Danmarks Statistik paring baggrund af ret-ningslinjer fra det europaeligi-ske samarbejde Eurostat

Kortvarige tilbud indgaringr i udgangspunktet ikke i prissammenligningen fra Eurostat Ifoslashlge retningslin-jerne fra Eurostat skal tilbud udelukkende indgaring hvis va-rer er paring tilbud i en periode over 4 uger Hvis en varer er paring tilbud i under 4 uger skal normalprisen (uden tilbud) indsamles Graelign-sedragningen er til for at goslashre sammenligneligheden

af normalpriserne mellem landende bedre

Midlertidige tilbud saringsom saeligsonsalg udsalgsdage og specialtilbud skal ikke inkluderes i prissammenlig-ningen Derimod skal rdquoper-manente tilbudrdquo altid bruges (tilbud med en vejledende pris der sjaeligldent anvendes)

Danmark har faringet dispensa-tion fra Eurostat til at ind-samle tilbudspriser paring fire udvalgte produktkategorier Det gaeliglder for kaffe bleer sodavand og oslashl Det skyldes at de store supermarkeds-kaeligder i Danmark har givet udtryk for at over 50 pct af disse varer bliver solgt paring tilbud Da det er tilfaeligldigt om tilbuddene er til stede under indsamlingsfasen har tilbuddene imidlertid begraelignset indflydelse paring priserne

I de tilfaeliglde hvor en vare er paring tilbud under indsam-lingen og det ikke fremgaringr hvad foslashr-prisen er forsoslashger indsamleren at faring foslashr-prisen oplyst af personalet i butik-ken Hvis det ikke kan lade sig goslashre bliver varen ikke inkluderet i sammenlignin-gen Hvis det ikke fremgaringr at en vare er paring tilbud selvom den faktisk er det bliver den faktiske (tilbuds)-pris indberettet

Varer fra discountbutikker som Netto vaeliggter hoslashjt i det endelige prisniveau (pga hoslashj omsaeligtning) og specialbutik-ker som Irma vaeliggter lavt (pga lav omsaeligtning og ikke repraeligsentative varer) Der-for bliver naeligsten samtlige af Nettos varer inddraget i indsamlingen mens faring varer fra Irma bliver inddraget Alle de toneangivende butik-ker inddrages mens de mere perifere ikke inddrages De indsamlede priser justeres

efterfoslashlgende til gennem-snitlige nationale aringrlige priser ved anvendelse af udviklingen i forbrugerpris-indekset (HICP) Indsamling af priser foregaringr udelukken-de i Koslashbenhavn jf Eurostats retningslinjer

Der paringgaringr i oslashjeblikket et arbejde i EU-regi om at inddrage tilbud i de indbe-rettede priser Eurostat har besluttet at man fra april 2012 paring eksperimentel basis foretager en parallel prisind-samling hvor baringde normal- og tilbudspriser indsamles i kategorien foslashdevarer drikkevarer og tobak Paring baggrund heraf vil Eurostat evaluere om der er grund til at inddrage tilbudspriser i PPP-tallene

Kilde Danmarks Statistik og OECDrsquos rdquoPPP Methodological Manualrdquo kapitel 4 section 449-457rdquo httpwwwoecdorgdocument303746en_2649_34347_37961859_1_1_1_100html

Det har ikke tidligere vaeligret muligt at undersoslashge paring tilfredsstillende vis hvor meget kortva-rige tilbud betyder for prissammenligningerne da det baringde kraeligver viden om tilbuddenes betydning i Danmark og i de lande der sammenlignes med8 Ideelt set kraeligver en korrektion af Eurostats priser for kortvarige tilbud viden om baringde andelen af varer der saeliglges paring tilbud

Note 5 Sammenligningslandene er Finland Tyskland Frankrig Nederlandene Belgien og ItalienNote 6 De faktiske priser i Danmark og sammenligningslandene korrigeres for effekten af moms og afgifter Maringlt med moms og afgifter er de danske dagligvarer ca 23 pct dyrere end EU7-gennemsnittet Note 7 Et kortvarigt tilbud er defineret som et tilbud med en varighed paring mindre en 4 ugerNote 8 Konkurrencestyrelsen har i 2005 i samarbejde med de Nordiske lande indhentet informationer om tilbudshyppighed paring oslashl smoslashr sodavand paringlaeligg og maeliglk i Danmark Finland Island Norge Sverige Frankrig og Tyskland jf Konkurrencestyrelsen (2005) rdquoNordic Food Markets ndash a taste for competitionrdquo Report from the Nordic competition authorities Analysen gav et usik-kert skoslashn paring hvor meget tilbud betyder for prissammenligningen i dagligvarehandlen Analysen daeligkkede dog kun en lille del af den samlede dagligvarehandlen og er derfor mindre egnet til at korrigere de samlede dagligvarepriser


samt den gennemsnitlige prisnedsaeligttelse naringr en vare er paring tilbud for samtlige af de lande der sammenlignes med

Data fra Nielsen indeholder information om den faktiske salgspris paring stoslashrstedelen af de solgte varer i dagligvarehandlen Hvis en varer er paring tilbud i en uge vil tilbudsprisen indgaring i pris-sammenligningen Nielsen kan skelne mellem kampagnevarer og ikke-kampagnevarer Det goslashr det muligt at sammenligne hvor stor en andel varer solgt paring kampagne udgoslashr i landene Det er ikke muligt med Eurostats data

Det har imidlertid kun vaeligret muligt for Nielsen at faring oplysninger om andelen af varer solgt paring kampagne i tre af de seks oslashvrige lande som indgaringr i prissammenligningen9 Samtidig har det kun vaeligret muligt for Nielsen at faring den gennemsnitlige prisnedsaeligttelse for Danmark og ikke nogle af sammenligningslandene jf tabel 22

Tabel 22 Tilgaeligngelige informationer til tilbudskorrektion for EU7-landene

Andel solgt paring kampagne pct

Gennemsnitlig prisnedsaeligttelse pct

Danmark 336 160

Finland hellip hellip

Belgien 161 hellip

Italien 300 hellip

Frankrig 162 hellip

Tyskland 176 hellip

Nederlandene hellip hellip

Note Se note til fig 22Kilde Nielsen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

For at kunne beregne betydningen af kortvarige tilbud for prissammenligningen med EU7-landene er det noslashdvendigt at goslashre nogle antagelser om andelen solgt paring kampagne i de lande hvor der ikke findes tal herfor Andelen solgt paring kampagne i Finland og Nederlandene beregnes som et gennemsnit af andelen solgt paring kampagne i Tyskland Belgien Italien og Frankrig10 Det har ikke vaeligret muligt at finde oplysninger der kan kaste lys over hvorvidt det er en rimelig antagelse

Det har endvidere ikke vaeligret muligt at finde direkte sammenlignelige opgoslashrelser over hvor meget priserne i gennemsnit er nedsat i de lande som indgaringr i prissammenligningen

I et studie af prissaeligtningen i en stoslashrre europaeligisk detailkaeligde findes det at priserne i gen-nemsnit er nedsat med 8 til 10 pct naringr de er paring tilbud Det fremgaringr ikke af analysen hvilke europaeligiske lande der er daeligkket i analysen11

Den Europaeligiske Central Bank har med udgangspunkt i maringnedsdata analyseret hvor ofte pri-serne paring bla forarbejdede og ikke forarbejdede foslashdevarer aeligndres samt stoslashrrelsen paring prisaelign-dringer i en lang raeligkke europaeligiske lande12 Analysen er efterfoslashlgende gennemfoslashrt paring danske

Note 9 I beregningerne fra Nielsen indgaringr alle varer der saeliglges paring kampagne Definitionen af hvornaringr en vare er paring kampagne er beskrevet i boks 21 Note 10 I Nederlandene omdeles flere reklamer per husstand end i Danmark jf figur 31(b) det kunne indikere at der ogsaring saeliglges en stor andel varer paring kampagne i Nederlandene hvilket kan traeligkke i retning af at andelen solgt paring kampagne i Neder-landene undervurderesNote 11 Verhelst B og Van den Poel D (2010) rdquoPrice rigidity in Europe and the US A comparable analysis using scanner datardquo Universiteit Gent Working Paper 2010684 nov 2010Note 12 Dhyne et al (2005) rdquoPrice setting in the euro areardquo European Central Bank ndash Working paper serie nr 524 sep 2005


data af Danmarks Nationalbank13 Idet udgangspunktet for analyserne er maringnedsdata er de ikke direkte anvendelig til at belyse betydningen af tilbud med en varighed paring under 4 uger Analyserne kan dog give en vis indikation af hvor meget priserne er nedsat med i Danmark og sammenligningslandene naringr de er paring tilbud I analyserne findes det at ikke forarbejdede foslashdevarer i gennemsnit er nedsat med 235 pct i Danmark mod et gennemsnitligt prisfald for EU7-landene paring 18 pct14 For forarbejdede foslashdevarer er den gennemsnitlige prisnedsaeligttelse i Danmark 167 pct mod en gennemsnitlig prisnedsaeligttelse i EU7-landene paring 78 pct15 Det tyder paring at priserne er nedsat med lidt mere i Danmark end i sammenligningslandene naringr de er paring kampagne I et studie af prissaeligtningen i dagligvarehandlen i UK findes det at priserne i gennemsnit er nedsat med 22 pct i UK naringr de er paring tilbud16 Det tyder paring at priserne i UK er nedsat med mere naringr de er paring tilbud end i Danmark

Disse studier giver en grov indikation af hvor meget priserne er sat ned i enkelte andre lande Det laeliggges paring den baggrund til grund at prisnedsaeligttelsen ved tilbud i sammenligningslande-ne er i omegnen af den danske Der er betydelig usikkerhed forbundet med dette skoslashn For at tage hoslashjde for denne usikkerhed skoslashnnes det at prisnedsaeligttelsen i sammenligningslandene med stor sandsynlighed udgoslashr +- 25 pct af den danske prisnedsaeligttelse17

Under disse forudsaeligtninger skal Eurostats prismaringling for dagligvarer i Danmark korrigeres ned med ca 1-3 procentpoint for at tage hoslashjde for at flere varer i Danmark saeliglges paring kam-pagne end i andre lande18 Dagligvarer i Danmark er dermed ca 7-9 pct hoslashjere end EU7-gen-nemsnittet naringr der er taget hoslashjde for moms og afgifter samt at flere varer saeliglges paring tilbud i Danmark19

Det bemaeligrkes at hvis prisnedsaeligttelserne i udlandet er mere end 25 pct lavere end i Dan-mark betyder det at prisforskellen reelt er lavere end 7 pct mens hvis prisnedsaeligttelserne er mere end 25 pct stoslashrre end i Danmark vil prisforskellen reelt vaeligre hoslashjere end 9 pct Det er vurderingen paring baggrund af droslashftelser med markedets aktoslashrer at prisnedsaeligttelserne i udlandet i hvert fald ikke er mere end 25 pct stoslashrre end i Danmark og mere sandsynligt at prisnedsaeligttelserne er lidt mindre end i Danmark Det er derfor vurderingen at en prisforskel paring 7 pct er et underkantskoslashn for prisforskellen opgjort paring data fra Eurostat

I en analyse af de europaeligiske dagligvarepriser som Nielsen har gennemfoslashrt for den europaeligi-ske leverandoslashrforening findes det ifoslashlge Dansk Leverandoslashrforening at de faktiske dagligva-repriser i Danmark ndash inklusive tilbudsvarer ndash er 4 pct hoslashjere en gennemsnittet af 12 euro-paeligiske lande naringr der er taget hoslashjde for moms jf boks 2320 Blandt de 12 lande indgaringr lande som Schweiz og Norge som har meget hoslashje priser De lande indgaringr ikke i styrelsens sam-

Note 13 Danmarks Nationalbank (2006) rdquoPrice Setting Behaviour in Denmark ndash A study of CPI Micro Data 1997 - 2005rdquo Dan-marks Nationalbank ndash Working Papers nr 39 2006Note 14 Ikke forarbejdede foslashdevarer daeligkker over foslashlgende fire kategorier Boslashf frisk fisk salat og bananerNote 15 Forarbejdede foslashdevarer daeligkker over foslashlgende 7 produkter Maeliglk sukker frossen spinat mineralvand kaffe whisky og oslashlNote 16 Griffith R et al (2009) rdquoConsumer Shopping Behavior How Much Do Consumers Saverdquo Journal of Economic Per-spectives vol 23 nr 2Note 17 Hvis kampagnepriserne i sammenligningslandene er nedsat mere end 25 pct lavere end i Danmark skal de danske nettopriser korrigeres ned med 3 procentpoint til en prisforskel i forhold til EU7-gennemsnittet paring ca 7 pct Er kampagnepri-serne omvendt nedsat med 25 pct mere i sammenligningslandene end i Danmark skal de danske nettopriser kun korrigeres ned med 1 procentpoint og prisforskellen i forhold til EU7- gennemsnittet og er da 9 pctNote 18 Beregningen af korrektionsfaktoren tager udgangspunkt i ligningen PFaktisk = (1-d)PNormal + dPNormal(1-a) hvor d er andel varer solgt paring kampagne og a er prisnedsaeligttelsen for varer solgt paring kampagne PNormal er bruttoprisen Ligningen kan reduceres til PFaktisk = PNormal(1-da) Nielsen har oplyst da til at vaeligre 62 pct i Danmark Den korrigerede pris hvis prisnedsaeligt-telserne i udlandet er paring niveau med Danmark er beregnet i flere trin Foslashrst korrigeres bruttoprisen for tilbud med faktoren da som Nielsen har oplyst til 62 pct Bruttoprisen er i beregningen set i forhold til EU27 138 = 147 x (1-0062) Herfra traeligkkes moms og afgifter med en faktor paring 076 1051=138 x 076 Dette tal indekseres i forhold til EU7 til 108 = 1051 975 x 100Note 19 Korrektionsfaktoren bliver nogenlunde den samme hvis resultaterne om frekvens og gennemsnitlig prisnedsaeligttelse fra Den Europaeligiske Centralbank og Danmarks Nationalbank anvendes jf fodnote 12 og 13Note 20 De 12 lande er Belgien Danmark Frankrig Italien Nederlandene Norge Portugal Schweiz Spanien Storbritannien Sverige og Tyskland


menligning og er dermed med til at mindske prisforskellen i forhold til styrelsens opgoslashrelse Det har ikke vaeligret muligt at faring oplyst data fra undersoslashgelsen og dermed er det heller ikke muligt beregne et tal for EU7-landene Det er derfor ikke muligt at sammenligne de 4 pct med styrelsens opgoslashrelser paring Eurostats data hvor de danske dagligvarepriser sammenlignes med et gennemsnit af syv EU-lande Nielsens analyse for den europaeligiske leverandoslashrforening tager ikke hoslashjde for afgifter som der goslashres i styrelsens opgoslashrelse

Boks 23Prisanalyse for den euro-paeligiske leverandoslashrbran-cheorganisation

Konsulentvirksomheden Nielsen har faringet den euro-paeligiske leverandoslashrbran-cheorganisation AIM til at udarbejde en omfattende analyse af priserne i daglig-varehandlen i 12 europaeligi-ske lande Ifoslashlge denne ana-lyse er priserne i Danmark ca 4 pct over gennemsnittet af de tolv lande naringr der kor-rigeres for moms men ikke for afgifter

Analysen er baseret paring de gennemsnitlige faktiske priser over en 6 maringneders periode og inkluderer der-med tilbud i prissammenlig-ningen Dataindsamlingen er baseret paring stregkodedata (priserne som de scannes ved kassen) og sammen-ligner prisen paring produkter med identiske EAN-nummer For hvert land indgaringr produkter i det omfang at produkter med samme EAN-nummer findes i et andet sammenligningsland Der beregnes en prisforskel mel-lem hvert land og hvert af de

andre lande Herefter bereg-nes den samlede prisforskel til gennemsnittet af landene Der beregnes fx forskellen i priserne mellem Danmark og hvert af de elleve andre lande og herefter opgoslashres prisforskellen mellem Dan-mark og gennemsnittet af de tolv lande

For Danmark indgaringr i gen-nemsnit ca 1400 varer i sammenligningen men antallet af sammenlignelige varer afhaelignger af hvilket land prisforskellen beregnes for For nogle landepar i ana-

lysen indgaringr der over 10000 varer dog ikke for Danmark Der er indhentet data fra dagligvarebutikker paring en stoslashrrelse over 400 kvm Det betyder at de fleste kaeligder indgaringr i beregningen dog undtagen Aldi og Lidl som Nielsen ikke har data for

Kilde Dansk Leverandoslashrforening og artikel i Berlingske Business d 12 jan 2012 rdquoAnalyse Danske dagligvarepriser taeligt paring europaeligisk gennemsnitrdquo

Prissammenligningen for den europaeligiske leverandoslashrforening tager udgangspunkt i de faktiske priser i dagligvarehandlen dvs baringde tilbudsvarer og varer solgt til normalprisen og efterfoslashlgende korrigeres priserne for forskelle i landenes momsniveau Derfor er prisanalysen for den europaeligiske leverandoslashrforening i et vist omfang sammenlignelig med prissammenlig-ningen baseret paring Eurostats data naringr der korrigeres for moms og afgifter samt tilbudsstruk-turen21

I prisopgoslashrelsen er der derudover ikke korrigeret for forskelle i landenes velstandsniveau Et hoslashjt velstandsniveau er skabt af et hoslashjt loslashnniveau i de mest produktive dele af oslashkonomien typisk den internationalt konkurrenceudsatte fremstillingsindustri Et hoslashjere loslashnniveau i industrien i lande med hoslashjt velstandsniveau oslashger loslashnningerne generelt i samfundet og kan generelt foslashre til hoslashjere priser Det betyder at en del af forskellen i nettopriserne kan skyldes en loslashnudligning der ikke direkte kan henfoslashres til daringrlig konkurrence

Paring det foreliggende grundlag har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke mulighed for at korrigere praeligcist for hvordan velstandsniveauet i dagligvarehandlen paringvirker dagligvarepri-serne i Danmark i forhold til andre lande Velstandsforskelle kan umiddelbart forklare ca 3 procentpoint af prisforskellen paring samtlige varer (ikke kun dagligvarer) mellem Danmark og EU7-landene22

Hvis velstandskorrektionen for samtlige varer anvendes skoslashnsmaeligssigt paring dagligvarer er dagligvarer i Danmark ca 4-6 pct hoslashjere end EU7-gennemsnittet naringr der korrigeres for moms afgifter tilbud og velstandsforskelle jf figur 24 Der er dog usikkerhed forbundet med at opgoslashre prisforskellen til udlandet for dagligvarer De vaeligsentligste kilder til usikkerheden er knyttet til velstandskorrektionen Eurostats prisopgoslashrelse samt tilbudskorrektionen Usikker-

Note 21 I analysen for den europaeligiske leverandoslashrbrancheorganisation er der korrigeret for forskelle i momssatserne men ikke for forskelle i afgiftsniveauetNote 22 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2011) rdquoKonkurrence- og Forbrugerredegoslashrelse 2011rdquo juni 2011


heden ved tilbudskorrektionen skyldes at Nielsen ikke har kunnet opgoslashre prisreduktionen i sammenligningslandene Estimationen af prisreduktionen er derfor baseret paring adskillige studier som giver en grov indikation af hvor meget priserne er sat ned i enkelte andre lande

Derudover kan forskelle i bla forbrugerpraeligferencer butiksstruktur og kvalitet betyde at det ikke er identiske varer der indgaringr i prissammenligningen Desuden kan indirekte loslashnomkost-ninger samt oslashvrige skatter og groslashnne afgifter paringvirke sammenligningen hvis de overvaeligltes i priserne Det er dog usikkert i hvor stort omfang disse forhold oslashger prisniveauet da indirekte loslashnomkostninger formentlig kun overvaeligltes i priserne i et vist omfang og at groslashnne afgifter ofte tilbagefoslashres til erhvervene

Figur 24 Dagligvarepriser i Danmark sammenlignet med EU7-landene pct

0

5

10

15

20

25

Korrigeret for velstandKorrigeret for tilbudUden moms og afgifterEurostat pris

Pct

Usikkerhed ved korrektion for tilbud udgoslashr 2 procentpoint

Note Eurostat pris kaldes ogsaring bruttopris og pris uden moms og afgifter kaldes ogsaring nettopris Beregningen af bruttoprisen og nettoprisen er beskrevet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2011) rdquoDagligvaremarkedetrdquo Konkurrence- og Forbrugerana-lyse 0611 juni 2011

Kilde Eurostat OECD Nielsen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og egne beregninger

En prisforskel paring ca 4-6 pct giver en indikation af at konkurrencen og effektiviteten i den danske dagligvarehandel eller i de erhverv som producerer dagligvarer ikke er paring niveau med sammenlignelige europaeligiske lande


24 Hyppige indkoslashb og mange butikker

For forbrugerne er dagligvaremarkedet et marked med forholdsvis simple produkter og hvor forbrugerne foretager hyppige gentagne og ofte smaring koslashb Hver uge besoslashger en forbruger i gennemsnit 2-3 dagligvarebutikker og for naeligsten 60 pct af forbrugerne indeholder indkoslashbs-kurven under 10 varer jf figur 25

Figur 25 Forbrugerne handler ofte og relativt faring varer

(a) Gennemsnitlig antal ugentlige indkoslashb

Andel

0

10

20

30

40

50

Mindre end en gang om

ugen

1 gang 2 gange 3 gange 4 gange 5 eller flere gange

(b) Antal varer koslashbt ved seneste indkoslashb

Pct af forbrugerne

Antal varer

0

10

20

30

40

50

1-5

11-1

5

16-2

0

21-2

5

26-3

0

31-3

5

36-4

0

41-4

5

46-5

0

50+

6-10

Note Forbrugerundersoslashgelsen er beskrevet i bilag 1

Kilde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forbrugerundersoslashgelsen

Forbrugerne vurderer i en undersoslashgelse af forbrugerforholdene i Danmark at markedet for foslashdevarer er blandt de 10 mest gennemsigtige markeder ud af de 49 markeder som indgaringr i undersoslashgelsen23 Det peger paring at forbrugerne er tilfredse med gennemsigtigheden selvom de mange og hyppige tilbud i et vist omfang kan sloslashre hvad der er rdquoden rimeligerdquo pris for va-rerne Ifoslashlge forbrugerne selv er foslashdevaremarkedet et af de markeder hvor forbrugerne soslashger mindst information inden et koslashb sammenlignet med de andre forbrugermarkeder Det kan haelignge sammen med at informationen er let tilgaeligngelig i tilbudsaviser eller paring nettet pro-dukternes simple karakter og hyppigheden af koslashb Kombinationen af forbrugernes erfaring paring markedet og hoslashj gennemsigtighed goslashr det mindre noslashdvendigt for forbrugerne at bruge tid paring markedet for at opnaring det bedste koslashb I gennemsnit bruger en forbruger 12 min om ugen paring at laeligse tilbudsaviser24

Note 23 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2011) rdquoDanske forbrugerforhold 2011rdquo Konkurrence- og Forbrugeranalyse 0811 november 2011 Selvom foslashdevarer ikke daeligkker hele dagligvaremarkedet giver forbrugernes vurderinger af markedet for foslashdevarer en indikation paring hvordan dagligvaremarkedet som helhed bliver opfattetNote 24 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forbrugerundersoslashgelsen


Tidligere analyser har peget paring at konkurrencen ikke fungerer optimalt paring produkter som broslashd og maeliglk25 og at produktiviteten i dagligvarehandlen er lavere end i flere andre lande26 En lavere produktivitet i den danske dagligvarehandel kan i sidste ende foslashre til hoslashjere priser paring danske dagligvarer

I 2010 var der i alt 3079 dagligvarebutikker paring landsplan med en gennemsnitlig stoslashrrelse paring 749 m227 Der er flere butikker pr indbygger i Danmark end gennemsnittet af ni sammenligne-lige EU-lande og der er faeligrre hypermarkeder og store supermarkeder i Danmark sammen-lignet med andre vestlige lande28

En mulig forklaring paring at der i Danmark er flere butikker pr indbygger kan vaeligre sektorspe-cifik regulering paring dagligvaremarkedet Dagligvaremarkedet er underlagt love som er med til at regulere butikkernes geografiske beliggenhed stoslashrrelse og aringbningstider Planloven regu-lerer hvor butikker maring ligge og hvor store de maring vaeligre Formaringlet med loven er at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de stoslashrre byer og at sikre at butikker har en placering med god tilgaeligngelighed for alle trafikarter Yderligere har loven til formaringl at fremme en samfundsmaeligssig baeligredygtig detailhandelsstruktur hvor transportafstanden i forbindelse med indkoslashb er begraelignsede Lukkeloven regulerer butikker-nes aringbningstider Efter gradvise liberaliseringer vil der pr 1 oktober 2012 alene vaeligre regler om aringbningstider paring helligdage og saeligrlige dage29

En aeligndring af planloven hvor der tillades flere meget store butikker i Danmark kan oslashge produktiviteten fordi mange af de mindre og mellemstore supermarkeder vil blive erstattet af de erfaringsmaeligssigt mere produktive hypermarkeder Tilladelse til opfoslashrsel af flere hyper-markeder vil ogsaring kunne goslashre det mere attraktivt for udenlandske dagligvarekaeligder at garing ind paring det danske marked Det vil kunne oslashge konkurrencen paring markedet og skabe grobund for yderligere produktivitetsstigninger30


Hvis forbrugernes dagligvareindkoslashb i hoslashjere grad skal gennemfoslashres i stoslashrre butikskoncepter vil det formentlig forudsaeligtte at nogle forbrugere omlaeliggger deres indkoslashbsmoslashnstre i retning af faeligrre men stoslashrre indkoslashb

Note 25 Konkurrencestyrelsen (2009) rdquoFoslashdevarepriser ndash Oktober 2008rdquo og Konkurrencestyrelsen rdquoFoslashdevarepriser ndash Prisud-viklingen paring maeliglk smoslashr og broslashdrdquo Konkurrenceanalyse 022009Note 26 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2011) rdquoDagligvaremarkedetrdquo Konkurrence- og Forbrugeranalyse 0611 juni 2011 De ni lande er EU7-landene samt Sverige og EnglandNote 27 Stockmann rdquoSupermarkedsharingndbogenrdquo og rdquoKioskharingndbogenrdquo 2001-2010 og Stockmann rdquoDansk dagligvarehandel 10 aringrsstatistik 1998-2008Note 28 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2011) rdquoDagligvaremarkedetrdquo Konkurrence- og Forbrugeranalyse 0611 juni 2011Note 29 Saeligrlige dage omfatter grundlovsdage juleaftensdag og nytaringrsaftensdag efter kl 1500Note 30 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2011) rdquoDagligvaremarkedetrdquo Konkurrence- og Forbrugeranalyse 0611 juni 2011Note 31 rdquoDetailhandlen i Danmark ndash gode rammer for indkoslashb inden for rimelig afstandrdquo Detailhandelsforummet var sam-mensat af en raeligkke organisationer i den danske detailhandel heriblandt Dansk Industri Dansk Erhverv De Samvirkende Koslashbmaelignd Dansk Detail Haringndvaeligrksraringdet Danske Slagtermestre Naeligrbutikkernes Landsforening HORESTA Forbrugerraringdet HK HANDEL COOP mfl


Kapitel 3Annoncering af tilbud er vigtig for dagligvarehandlen


I Danmark udkommer der aringrligt ca 33000 siders tilbudsaviser fra dagligvarehandlen Det er vaeligsentligt flere end i Sverige og Norge hvor der udkommer henholdsvis ca 9000 og 5000 sider aringrligt Ogsaring naringr antallet af husstandsomdelte reklamer opgoslashres per indbygger er Danmark et af de lande med flest husstandsomdelte reklamer sammenlignet med en raeligkke europaeligiske lande

En raeligkke empiriske studier har vist at informativ reklame ndash som fx annoncering af priser og tilbud ndash nedbringer soslashgeomkostningerne og er med til at reducere priserne paring markedet Dette skyldes at de forbrugere der laeligser butikskaeligdernes tilbudsaviser og aktivt opsoslashger de bedste handler er med til at oslashge konkurrencen paring markedet Det foslashrer i sig selv til lavere priser

Omkostningerne til produktion og distribution af tilbudsaviser i dagligvarehandlen udgoslashr ca 2 pct af dagligvarehandlens samlede omsaeligtning Der eksisterer i dag alternativer til at modtage tilbudsaviser i postkassen Internettet giver forbrugerne mulighed for at laeligse daglig-varebutikkernes tilbudsaviser paring nettet lave elektroniske indkoslashbslister som kan printes eller gemmes paring smartphonen eller sammenligne priser paring konkrete produkter i koslashbssituationen

Hvis flere forbrugere vaeliglger at laeligse tilbudsaviser over nettet eller paring smartphones frem for at modtage dem i postkassen vil det bidrage til at holde de samlede omkostninger til formidlin-gen af tilbud nede samtidigt med at den aktive konkurrence bevares Dagligvarehandlen kan samtidigt selv goslashre forbrugerne mere bevidste om at bruge de nye muligheder for at modtage reklamerne elektronisk

Hvis flere forbrugere vaeliglger at laeligse tilbudsaviser over nettet eller paring smartphones frem for at modtage dem i postkassen vil det bidrage til at holde de samlede omkostninger til formidlin-gen af tilbud nede samtidigt med at den aktive konkurrence bevares

a n n o n c e R i n g a f T i l b u d e R v i g T i g f o R d a g l i g va R e h a n d l e nSIDE 21

32 Tilbudsaviser er meget udbredt i Danmark

Den udbredte brug af tilbud i den danske dagligvarehandel kommer ogsaring til udtryk i formid-lingen af tilbud Dagligvarekaeligdernes mest udbredte kommunikationsform er tilbudsaviser Disse bliver ugentligt omdelt hos ca 75 pct af alle danske husstande Op til weekenden omde-ler nogle butikskaeligder en ekstra mindre tilbudsavis

I Danmark udkommer der aringrligt 33000 siders tilbudsaviser fra dagligvarehandlen Det er vaeligsentligt flere end i Sverige og Norge hvor der udkommer henholdsvis ca 9000 og 5000 sider aringrligt jf figur 31(a)

Figur 31 Antal husstandsomdelte reklamer og antal udsendte sider tilbudsaviser i Danmark og udvalgte lande

(a) Antal udsendte siders tilbudsavis i dagligevarehandlen i Danmark Sverige og Norge 2010

(b) Antal husstandsomdelte reklamer (alle brancher)per indbygger udvalgte lande 2010

0

5

10

15

20

25

30

35

40

Danmark Sverige Norge

Antal sider 1000 stk

0 200 400 600 800

Nederlandene

Danmark

Oslashstrig

Belgien

Norge

Tjekkiet

Luxembourg

Frankrig

Slovakiet

Schweiz

UK

Island

I figur 31 (a) er det samlede antal husstandsomdeltAnm e reklamer inklusive andre varer end dagligvarer

Kilde Figur 31 (a) ICOCO wwwicocodk Figur 31 (b) Copenhagen Economics (2011) rdquoHusstandsomdelte reklamer ndash mest til gavnrdquo

Ogsaring naringr antallet af husstandsomdelte reklamer opgoslashres per indbygger er Danmark et af de lande med flest husstandsomdelte reklamer sammenlignet med en raeligkke europaeligiske lande (inklusive reklamer uden for dagligvarehandlen) jf figur 31(b) Dagligvarebutikkerne i Dan-mark stod i 2010 for ca 23 af samtlige af de uddelte sider32

Antallet af husstandsomdelte reklamer steg fra 2003 til 2007 og faldt herefter en anelse frem til 2010 hvor der blev omdelt ca 30 mia styk (inklusive reklamer uden for dagligvarehand-len) jf figur 32 Antallet af sider i de husstandsomdelte reklamer fra dagligvarekaeligderne steg med naeligsten 30 pct fra 2007 til 2010

Note 32 Forholdstallet er baseret paring en opgoslashrelse fra iCoCo hvor det vurderes at dagligvarehandlen i 2010 udsendte i alt 33464 sider mens der blev udsendt 15706 sider af forhandlere af andre specialvarer Dvs at ca 23 af alle sider der udsendes stammer fra dagligvarehandlen Copenhagen Economics vurderer i rapporten rdquoHusstandsomdelte reklamer ndash mest til gavnrdquo at dagligvarehandlen staringr for ca 60 til 75 pct af de samlede omkostninger ved husstandsomdelte reklamer i Danmark


Figur 32 Tilbudsavisens udvikling maringlt i stk og antal sider

Mia stk Sider 1000 stk

0

05

10

15

20

25

30

35

0

10

20

30

40

50

60

70

20102009200820072006200520042003

Dagligvarer sider (hoslashjre akse)Andre varer sider (hoslashjre akse)Husstandsomdelte reklamer antal

Anm Det samlede antal husstandsomdelte reklamer er inklusive andre varer end dagligvarer Opgoslashrelsen over antallet af udsendte sider for andre varer end dagligvarer er kun tilgaeligngelig tilbage til 2008

Kilde ICOCO www icocodk

Ifoslashlge dagligvarekaeligderne selv er der sket en stigning i tilbudsavisens sideantal hos 10 ud af 12 dagligvarekaeligder over de seneste fem aringr33 Den primaeligre aringrsag er ifoslashlge kaeligderne konkur-rence om at tiltraeligkke kunder Desuden anvendes aviserne til profilering fx af oslashkologi fair trade eller noslashglehullet samt oslashget synlighed af kaeligdens varesortiment Desuden vurderer 9 ud af 12 dagligvarekaeligder at der er flere varer i deres tilbudsavis end for fem aringr siden

Selvom de danske dagligvarekaeligder anvender tilbud i hoslashjere grad end i andre lande kan det ikke alene forklare det hoslashje omfang af husstandsomdelte reklamer i Danmark I Sverige er det fx omkring 18 pct af dagligvarerne der saeliglges paring kampagne sammenlignet med 30 pct i Danmark mens antallet af reklamesider i Sverige er en sjettedel af det danske Det kan mulig-vis forklares ved at markedsfoslashringen i Sverige i hoslashjere grad er orienteret mod andre kanaler end tilbudsaviser fx tv-reklamer eller ugeaviser

33 Reklamens betydning for prisdannelsen

I den oslashkonomiske teori skelnes der mellem forskellige typer af reklame Informativ reklame informerer forbrugerne objektivt om alternative produkters pris og enkelte egenskaber mens imagereklame ikke oplyser om prisen men subjektivt oplyser om produktets gode egenskaber og vaeligrdien for forbrugeren Yderligere er et nyt teoretisk syn paring reklamer at reklamen er en

Note 33 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen virksomhedsundersoslashgelsen


selvstaeligndig komplementaeligr parameter i forbrugernes vurdering af et produkt Effekten af dette syn er dog naeligsten identisk med effekten af imagereklame34

En raeligkke empiriske studier har vist at informativ reklame ndash som fx annoncering af priser og tilbud ndash nedbringer soslashgeomkostningerne35 og er med til at reducere priserne paring markedet Dette skyldes at de forbrugere der laeligser butikskaeligdernes tilbudsaviser og aktivt opsoslashger de bedste handler er med til at oslashge konkurrencen paring markedet Det foslashrer i sig selv til lavere priser Omvendt oslashger imagereklame soslashgeomkostningerne og er med til haeligmme gennemsig-tigheden og konkurrencen paring markedet jf boks 31

Boks 31Styrket konkurrence af informativ reklame

Informativ reklame informe-rer objektivt om alternative produkters pris og enkelte egenskaber Imagereklame oplyser subjektivt om pro-duktets gode egenskaber og vaeligrdien for forbrugeren Imagereklamer forsoslashger at paringvirke forbrugernes smag skabe produktloyalitet ved at signalere forskelle ved produktet fra lignende produkter og er med til at brande virksomhederne Informationen i reklamerne indeholder ingen oplysnin-ger om priser

Informativ reklame redu-cerer priserneEn stoslashrre gennemgang af vi-denskabelige empiriske stu-dier fra 1995 omhandlende betydningen af informativ reklame finder at informativ reklame goslashr forbrugerne mere prisfoslashlsomme giver mere aktiv konkurrence og

lavere priser1 Informativ re-klame oslashger gennemsigtighe-den paring markedet og kommer forbrugerne til gode fordi forbrugerne faringr nemmere ved at soslashge derhen hvor priserne er lavest mens virksomheder med hoslashjere priser maring reducere priserne for at tiltraeligkke kunder2 To studier paring dagligvaremar-kedet finder at priserne falder naringr maeligngden af informativ reklame oslashges3 Et andet studie har fundet at informativ reklame haeligver forbrugerens villighed til at skifte til alternative produk-ter hvis priserne stiger paring et produkt4

Et nyt oslashstrigsk empirisk stu-die har undersoslashgt betydnin-gen af en oslashget skat paring rekla-mer5 Studiet finder at oslashgede omkostninger til reklamer reducerer butikkernes markedsfoslashrings omkostnin-ger Samtidig finder studiet at priserne steg i sektorer som primaeligrt anvendte informativ reklame som fx

foslashdevaresektoren Naringr et fald i reklamernes omfang ndash og omfanget af informativ reklame - foslashrer til oslashgede priser kan det skyldes at konkurrencen mindskes Det er ikke muligt direkte at kvantificere reduktionen af markedsfoslashringen i foslashde-varesektoren som foslashlge af skatten

Imagereklame reducerer gennemsigtighedenImagereklame medvirker til at differentiere forbrugernes opfattelse af produkter samt oslashge soslashgeomkostningerne og kundernes loyalitet overfor produkter Hvis forbrugerne bliver fastholdt til et bestemt produkt laeliggger forbrugerne mindre pres paring andre virk-somheder paring markedet Det medfoslashrer at der er mindre dynamik paring markedet og det haeligmmer konkurrencen Resultatet er at virksom-hederne ikke bliver presset paring prisen og dermed kan fastholde hoslashje priser6

I det oslashstrigske studie er det vist at der i sektorer med primaeligrt imagereklame som alkohol tobak transport hoteller og restauranter var prisfald som foslashlge af skatten paring reklamer Det indikerer at imagereklame kan med-foslashre hoslashjere forbrugerpriser

Note 1 Kaul Anil og Wittink Dick R (1995) rdquoEmpirical generalizations about the Impact of Advertising on Price Sensitivity and Pricerdquo Marketing Science vol 14 nr 3 del 2 Note 2 Rauch F (2011) rdquoAdvertising expenditure and consumer pricesrdquo Center for Economic Performance London School of Economics okt 2011Note 3 Moriatty M (1983) ldquoFeature Adverticing-Price Information Effects in the Retail Environmentrdquo Journal of Retailing 59 (Sommer) s 80-98 og Woodside A G og Waddle GL (1975) ldquoSales Effects on In-Store Advertisingrdquo Journal of Advertising Research 15 (Juni) s 29-34 Note 4 Abela V A og Farris W P (2000) ldquoAdvertising and Competitionrdquo udgivet i rdquoHandbook of Marketing and Societyrdquo Bloom P pg Gundlach G Eds Saga Publications (2008)Note 5 Se note 2 Studiet er baseret paring aeligndringen i butikkernes omkostninger til reklame og priserne da der blev indfoslashrt en enhedsskat paring reklame i Oslashstrig i 2000Note 6 Se note 2

Note 34 Belflamme P og Peitz M (2010) rdquoIndustrial Organization ndash Markets and Strategiesrdquo Kap 6 Cambridge University Press januar 2010 Et eksempel paring komplementaeligr reklame er reklame for et skomaeligrke som forbinder skoen med et saeligrligt lsquosocialt imagersquo som har vaeligrdi i den lsquosociale gruppersquo som forbrugeren befinder sig i Denne type reklame bliver i litteraturen beskrevet som et sted mellem informativ og image-reklame paring trods af at den ikke indeholder information om priser kvalitet mv Teorien er at denne type reklame skaber mere vaeligrdi for forbrugeren Note 35 Soslashgeomkostninger er her en samlet betegnelse for de omkostninger som er forbundet med de pengemaeligssige tids-maeligssige psykologiske og fysiske forhindringer som forbrugerne kan moslashde naringr de handler paring dagligvaremarkedet


34 Omkostningen ved at formidle tilbud

Det koster i gennemsnit ca eacuten krone at producere og distribuere en husstandsomdelt reklame jf figur 33 Opgoslashrelsen gaeliglder for samtlige husstandsomdelte reklamer dvs baringde reklamer for dagligvarehandlen og reklamer for andre varer og tjenester Halvdelen af udgif-terne garingr til produktion mens den anden halvdel garingr til distribution af de husstandsomdelte reklamer Omkostningerne til produktionen af eacuten husstandsomdelt reklame har vaeligret svagt faldende over de sidste 8 aringr samtidig med at antallet af sider har vaeligret stigende36

Figur 33 Gennemsnitlig omkostning forbundet med at producere og distribuere eacuten husstandsomdelt reklame

0

02

04

06

08

10

12

20102009200820072006200520042003

Kr

ProduktionsomkostningerDistributionsomkostninger

Anm Omkostningerne er opgjort for samtlige husstandsomdelte reklamer dvs baringde reklamer fra dagligvarehandlen og andre brancher

Kilde Dansk Forlagskontrol Det danske reklamemarked 2009 og 2010

Dagligvarebutikkernes tilbudsaviser er i gennemsnit ca 44 sider dog med nogen variation37 De stoslashrste tilbudsaviser er paring over 100 sider mens de mindste er paring ca 20 sider hvor det ty-pisk er supermarkedernes tilbudsaviser der er stoslashrre end discountbutikkernes tilbudsaviser

Omkostningerne til produktion og distribution af tilbudsaviser i dagligvarehandlen udgoslashr ca 2 pct af dagligvarehandlens samlede omsaeligtning38 Hvis dagligvarehandlens omkostninger til tilbudsaviser fordeles ud paring samtlige danske husstande svarer omkostningerne til 14 kr om

Note 36 Fra 2008 til 2010 er antallet af sider i husstandsomdelte reklamer steget fra ca 42000 sider til ca 49000 sider Samtidig vurderer ti ud af tolv butikskaeligder at tilbudsaviserne i dagligvarehandlen har faringet flere sider de seneste fem aringr jf virksomhedsundersoslashgelsenNote 37 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen virksomhedsundersoslashgelsenNote 38 De samlede omkostninger til produktion og distribution af tilbudsaviser var i 2010 28 mia kr Dagligvarehandlen stod for 68 pct heraf Dagligvarehandlen omsatte i 2010 for 105 mia kr Omkostningerne til produktion og distribution af tilbudsaviser udgoslashr saringledes ca 2 pct af dagligvarehandlen omsaeligtning


ugen for en gennemsnitlig husstand39 Det skal ses i forhold til at en gennemsnitlig husstand bruger ca 800 kr om ugen paring dagligvarer40

Leverandoslashrerne betaler op mod 7 mia kr i markedsfoslashringstilskud til dagligvarekaeligderne41 Markedsfoslashringstilskuddene er bla med til at finansiere gunstige placeringer i butikkerne annoncering i kaeligdernes tilbudsaviser tv-reklamer og prisnedsaeligttelser paring leverandoslashrens produkter mv

En undersoslashgelse fra CBS konkluderer at det hoslashje markedsfoslashringstilskud kan vaeligre en med-virkende aringrsag til de hoslashjere priser i Danmark42 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anser markedsfoslashringsbidrag som en konkurrenceparameter der paring lige fod med priser og rabatter indgaringr i den samlede forhandling mellem leverandoslashrer og detailhandlere Med mindre mar-kedsfoslashringsbidragene er indrettet paring en maringde som eksempelvis holder mindre leverandoslashrer ude af markedet43 eller goslashr det lettere for virksomhederne at koordinere om hoslashjere priser vil markedsfoslashringsbidrag i sig selv naeligppe medfoslashre hoslashjere priser i Danmark da bidragene indgaring i den samlede forhandling om rabatter tilskud og betalinger for placeringer i butikkerne kaeligderne og leverandoslashrerne imellem44

35 Nye muligheder paring dagligvaremarkedet

Forbrugerne har i takt med den teknologiske udvikling faringet bedre mulighed for at bruge infor-mationer fra internettet naringr de handler dagligvarer Internettet giver forbrugerne mulighed for at laeligse dagligvarebutikkernes tilbudsaviser paring nettet lave elektroniske indkoslashbslister som kan printes eller gemmes paring smartphonen eller sammenligne priser paring konkrete produkter naringr man staringr i butikken jf boks 32

Note 39 Der er ca 25 mio husstande i Danmark jf Danmarks Statistik tabel FAM55NNote 40 En husstand brugte i 2008-2010 i gennemsnit 41917 kr aringrligt paring foslashdevarer drikkevarer og tobak jf Danmark Stati-stik tabel FU5 Opgjort pr uge er det 806 krNote 41 Dansk Handelsblad 7 januar 2011Note 42 CBS (2012) rdquoEffekter amp virkningsgrader af markedsfoslashring ndash Casestudie af tilbudsaviser i detailhandlenrdquo januar 2012Note 43 Hvis et markedsfoslashringstilskud bruges af stoslashrre leverandoslashrer til at udelukke mindre konkurrenter fra dagligvarekaelig-dernes hylder kan det vaeligre i strid med konkurrenceloven Note 44 I den oslashkonomiske litteratur er det eksempelvis vist at markedsfoslashringsbidrag kan foslashre til oslashget koordinering mellem virksomhederne i detailhandlen hvis kontrakter mellem leverandoslashrer og detailhandlere er offentligt kendte jf Schaffer (1991) rdquoSlotting allowances and retail price maintenance A comparison of facilitating practicesrdquo RAND Journal of Economics 22(1) 120-135


Boks 32Nye platforme giver for-brugerne bedre mulig-heder for at goslashre en god handel

Internettet og den tekno-logiske udvikling inden for baeligrbar elektronisk udstyr som smartphones og tablet-computere har gjort det let-tere for forbrugerne at finde informationer om priser og varer paring dagligvaremarke-det naringr som helst og hvor som helst

Det er fx muligt at laeligse tilbudsaviser elektronisk via forbrugerens PC tabletcom-puter eller smartphone Det foregaringr enten via en browser eller applikationer (apps) der kan downloades til for-brugerens mobile enhed

Med en smartphone og tabletcomputer er det endvi-dere muligt via den indbyg-gende GPS at sammenligne priser paring varer i de omkring-liggende dagligvarebutikker Det hjaeliglper forbrugerne med at sammenligne priser og giver dermed forbruge-ren bedre muligheder for aktivt at vaeliglge den daglig-varebutik som kan tilbyde de bedste priser Eksempler paring hjemmesider og apps er E-tilbudsavisdk Tilbudsu-gendk Tilbudsaviserdk og Minreklamedk

Ens for alle hjemmesider og apps er at de bruger informationerne fra dag-ligvarebutikkernes tilbuds-aviser til at sammenligne priser Dagligvarebutikker-nes sortiment er imidlertid vaeligsentligt stoslashrre end hvad der fremgaringr i tilbudsavi-

serne Det betyder at det ikke er muligt paring forharingnd at sammenligne priserne paring alle varer og vaeliglge den dagligvarebutik der har den billigste samlede pris for hele indkoslashbet

Der findes efterharingnden mange muligheder for at koslashbe dagligvarer paring nettet De fleste super- og hyper-markeder har en funktion paring deres hjemmeside der goslashr det muligt at koslashbe varer direkte over nettet og faring dem leveret til doslashren Derud-over findes der ogsaring online forhandlere uden fysiske butikker som forbrugerne kan koslashbe dagligvarer fra SuperBest introducerede i august 2011 som den foslashrste dagligvarebutik en app til iPad og iPhone samt Andro-id hvorfra dagligvareindkoslashb kan foretages1

Det er saringledes muligt for forbrugerne at handle ind naringr der er tid til det i loslashbet af dagen og e-handel kan saringledes vaeligre et alternativt til at handle i en traditionel butik

Handel via mobilen er et marked i vaeligkst Tal fra Dansk E-Handelsanalyse viser en stigning i dansker-nes e-handel paring mobilen paring 70 pct i 2 kvartal 2011 i forhold til samme periode aringret foslashr2 I 2 kvartal 2011 havde 12 pct af danskerne e-handlet fra mobilen den seneste maringned

Note 1 httpwwwsuperbestdkiphoneNote 2 Dansk e-handelsanalyse 2 kvartal 2011 gennemfoslashrt af Epinion for FIDH

Coop-koncernens Nettorvet er et eksempel paring at dagligvarekaeligderne har taget de digitale muligheder i brug Nettorvet var blandt de 15 mest populaeligre netbutikker i den seneste opgoslash-relse af dansk e-handel45 Der findes ogsaring en raeligkke e-handelsbutikker hvor forbrugerne kan koslashbe foslashdevarer fx superbestdk torvetdk sartorvetdk46 Via online varehuse kan varerne be-stilles og leveres hjem til forbrugerens bopaeligl Dagligvareindkoslashb paring nettet er ikke ukendt for forbrugerne idet 17 pct af danskerne har handlet dagligvarer paring nettet og yderligere 12 pct overvejer at goslashre det47 Tallet vil formentlig vokse de kommende aringr i takt med at en stoslashrre del af befolkningen tager de nye muligheder i brug


Note 45 Dansk e-handelsanalyse 3 kvartal 2011 gennemfoslashrt af Epinion for FDIH Note 46 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2011) rdquoe-supermarkederrdquo Konkurrence- og Forbrugerredegoslashrelse 0211 februar 2011Note 47 Dansk e-handelsanalyse 2 kvartal 2011 gennemfoslashrt af Epinion for FDIH

T i l b u d T R aelig k k e R f o R b R u g e R e i b u T i k k e nSIDE 27

Kapitel 4Tilbud traeligkker forbrugere i butikken


En stor del af forbrugerne paring dagligvaremarkedet planlaeliggger deres indkoslashb efter hvor de kan faring de mest attraktive tilbud og bruger tilbudsaviser som en vaeligsentlig informationskilde i deres afdaeligkning af markedet og valg af supermarked Det medfoslashrer at butikskaeligderne i dagligvarehandlen konkurrerer om forbrugerne med attraktive tilbud ndash primaeligrt formidlet i tilbudsaviser ndash som skal lokke forbrugerne ind i lige praeligcis deres butik De butikskaeligder der har eksperimenteret med at skaeligre ned i maeligngden af tilbudsaviser har oplevet at de har tabt omsaeligtning

Tilbud spiller en stoslashrre rolle i supermarkederne sammenlignet med discountbutikkerne Butikskaeligdernes forskellige karakteristika i forhold til brugen af tilbud giver forbrugerne forskellige valgmuligheder naringr de skal vaeliglge hvilken butik de vil handle i Mange forbrugere vaeliglger da ogsaring at handle baringde i en discountbutik og et supermarked En forklaring paring dette kan vaeligre at forbrugerne shopper mellem de forskellige butikskoncepter for paring den maringde at opnaring fordelene ved discount paring nogle varer og nedsatte priser paring andre varer

42 Forbrugerne jagter tilbud

Forbrugere der aktivt opsoslashger den bedste handel er foslashrst og fremmest med til at sikre at de selv faringr den bedste handel Men samtidig medvirker de aktive forbrugere til at de virk-somheder som saeliglger de mest konkurrencedygtige produkter bliver beloslashnnet med en oslashget omsaeligtning Det gavner alle forbrugere da virksomhederne gennem forbrugernes aktive valg af bedste udbyder bliver yderligere motiveret til at tilbyde lavere priser og et stoslashrre udbud

For at opnaring den bedste handel paring dagligvaremarkedet kan forbrugerne goslashre sig bekendt med hvad de vil handle hvor de kan faring den laveste pris og aktivt vaeliglge den eller de butikker der har det mest konkurrencedygtige alternativ jf boks 41


En stor del af forbrugerne paring dagligvaremarkedet planlaeliggger deres indkoslashb efter hvor de kan faring de mest attraktive tilbud Lidt over en tredjedel af forbrugerne angiver at deres valg af dagligvarebutik i forbindelse med det seneste indkoslashb var paringvirket af at der var bestemte varer paring tilbud jf figur 42 De forbrugere der aktivt vaeliglger butik efter tilbud er med til at styrke konkurrencen generelt paring markedet Forbrugerne oplever desuden at de opnaringr en stoslashrre besparelse i forhold til normalprisen end forbrugere hvis valg af dagligvarebutik ikke var paringvirket af at der var bestemte varer paring tilbud jf figur 42

Boks 41De fire trin i forbindelse med en dagligvarehandel

Forbrugere der aktivt op-soslashger den bedste handel er med til at sikre en intensiv konkurrence paring markedet I rapporten rdquoKonkurrence-fremmende forbrugerad-faeligrdrdquo vises det hvordan forbrugerne kan bidrage til at styrke konkurrencen Konkurrencefremmende forbrugeradfaeligrd er udtryk for hvor aktivt forbrugerne opsoslashger den bedste handel En rdquokonkurrencefremmende forbrugerrdquo gennemgaringr en proces bestaringende af fire trin i forbindelse med en handel jf figur 41

I foslashrste trin afklares det hvilke varer der daeligkker forbrugerens behov Det kan eksempelvis vaeligre ved at goslashre sig klart hvad man gerne vil spise i de naeligste dage I trin to afsoslashges mar-kedet Det kan eksempelvis vaeligre at man modtager tilbudsaviser eller finder informationer over nettet I trin 3 evalueres det hvilken eller hvilke butikskaeligder der tilbyder de varer man har behov for bedst og billigst Endelig vaeliglger man i trin 4 den eller de butikskaeligder som samlet set bedst moslashder ens behov

Paring dagligvaremarkedet kan de enkelte trin ikke altid adskilles Eksempelvis vil beslutningen om hvilke varer der er behov for ofte vaeligre afhaeligngigt af hvilke va-rer der er paring tilbud Forbru-gere der handler i overens-stemmelse med de fire trin har bedre muligheder for at opnaring den bedste pris paring deres indkoslashb For mange forbrugere involverer det at indkoslashbene planlaeliggges efter hvilke varer der er paring tilbud

Kilde Konkurrence- og Forbrugersty-relsen (2011) rdquoKonkurrencefremmende forbrugeradfaeligrdrdquo Konkurrence- og Forbrugeranalyse 0511

Figur 41 Fire trin i forbindelse med en handel

Hvad har jeg brug for

Hvor kan jeg faring det

Hvordan faringrjeg det billigst

Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4

Valg af butik og koslashb

Kilde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2011) rdquoKonkurrencefremmende forbrugeradfaeligrdrdquo Konkurrence- og Forbrugeranalyse 0511


Figur 42 Butiksvalget er paringvirket af varer paring tilbud

Ja - valg af dagligvarebutik var paringvirket af at der var bestemte varer paring tilbud

Nej - valg af dagligvarebutik var ikke paringvirket af at der var bestemte varer paring tilbud

Gennemsnitlig oplevet besparelse 25 kr


Anm Forbrugerne blev stillet foslashlgende sposlashrgsmaringl rdquoVar dit valg af dagligvarebutik paringvirket af at de havde bestemte varer paring tilbudrdquo Der blev i sposlashrgeskemaet spurgt til det seneste koslashb af dagligvarer for over 100 kr Forbrugerne blev ogsaring spurgt til de-res oplevede besparelse ved det seneste indkoslashb Der er signifikant forskel paring den gennemsnitlige oplevede besparelse mellem de forbrugere som svarede ja og de som svarede nej


For at forbrugerne kan fremme konkurrencen paring dagligvaremarkedet maring en vis andel af for-brugerne vaeligre aktive og saeligtte krav til virksomhedernes udbud og pris Det kommer ogsaring de ikke-aktive forbrugere til gode Men det er ikke noslashdvendigt at alle forbrugere laeligser tilbuds-aviser og agerer paring tilbuddene for at der laeliggges et konkurrencepres paring virksomhederne Det er imidlertid meget vanskeligt at vurderer hvor mange forbrugere der skal vaeligre aktive for at der laeliggges et aktivt pres paring dagligvarebutikkerne

Der er forskel paring hvordan forskellige grupper af forbrugere paringvirkes af tilbud For naeligsten halvdelen af forbrugerne over 65 aringr var valget af dagligvarebutik paringvirket af om der var be-stemte varer paring tilbud - for de 18-34-aringrige var det rsquokunrsquo hver fjerde

Forbrugernes primaeligre informationskilde er husstandsomdelte tilbudsaviser og naeligsten 60 pct af forbrugerne laeligser altid eller som regel tilbudsaviser jf figur 43(a) Omvendt er det ca 20 pct af forbrugerne der aldrig eller sjaeligldent laeligser tilbudsaviser Lidt over 25 pct af alle husstande er i dag tilmeldt rdquoreklamer - nej takrdquo-ordningen og siden ordningen blev indfoslashrt har tilmeldingen vaeligret konstant stigende [indsaeligt fodnote I noten skal staring rdquoOplyst af Post Danmarkrdquo


Figur 43 Tilbudsaviser laeligses ofte og bruges til at vaeliglge varer og butik

(a) Hvor ofte laeligses tilbudsaviser (b) Hvad bruges tilbudsaviser til

Pct

0

10

20

30

40

50

60

70

Altid som regel En gang imellem Aldrig Sjaeligldent

Pct

0

10

20

30

40

50

60

Til at vaeliglge hvilke varer jeg koslashber

Til at vaeliglge hvor jeg skal handle

Mest til stoslashrre begivenheder

For at holde mig orienteret

Anm I figur 43(b) er de forbrugere der laeligser tilbudsaviser blevet bedt om at angive hvad de bruger tilbudsaviser til Forbrugerne har haft mulighed for at angive flere af de kategorier som er gengivet i figur 43(b)


Forbrugere over 65 aringr er den befolkningsgruppe der laeligser tilbudsaviser oftest og forment-lig ogsaring den gruppe som bruger internettet mindst Omkring 55 pct af forbrugerne i alle aldersgrupper bruger tilbudsaviser til at vaeliglge hvilke varer der skal koslashbes og omkring 45 pct af forbrugerne bruger tilbudsaviserne til at bestemme hvilke dagligvarebutikker der skal handles ind i jf figur 43(b)

Hvis flere forbrugere vaeliglger at laeligse tilbudsaviser over nettet eller paring smartphones frem for at modtage dem i postkassen vil det bidrage til at holde de samlede omkostninger til formid-ling af tilbud nede samtidigt med at den aktive konkurrence bevares

43 Tilbud er en vigtig konkurrenceparameter i dagligvarehandlen

For butikskaeligderne i detailhandlen er tilbud og tilbudsaviser ogsaring vigtige Butikskaeligderne vurderer i gennemsnit at deres omsaeligtning ville falde med mellem en fjerdedel og en tred-jedel hvis de ophoslashrte med at udgive tilbudsaviser imens deres konkurrenter fortsat udgav tilbudsaviser Eacuten butikskaeligde vurderer at deres omsaeligtning ville falde med mellem 41 og 50 pct hvis de ophoslashrte med tilbudsaviser imens de andre butikskaeligder fortsat udgav tilbudsavi-ser jf figur 44


Figur 44 Forventet fald i omsaeligtning hvis butikskaeligder ophoslashrte med at udgive tilbuds-aviser

0

1

2

3

4

5

6

41-5031-4021-3011-200-10

Antal butikskaeligder

Fald i omsaeligtning

Anm Butikskaeligderne er blevet stillet foslashlgende sposlashrgsmaringl rdquoHvor meget vurderer I at Jeres omsaeligtning ville falde hvis I stop-pede med at bruge tilbudsaviser mens jeres konkurrenter fortsatte med at bruge tilbudsaviser pctrdquo


To af butikskaeligderne i virksomhedsundersoslashgelsen har forsoslashgt at eksperimentere med enten at skrue ned for oplagstallet paring tilbudsavisen eller at have mindre tilbudsaktive kampagner og har oplevet et klart omsaeligtningsfald Eacuten anden butikskaeligde Irma har forsoslashgt sig med ikke at omdele tilbudsaviser paring Amager Ifoslashlge butikskaeligden har erfaringen paring den lange bane vaeligret positiv Men fravaeligret af tilbudsaviser har betydet at butikskaeligden har haft behov for anden opmaeligrksomhedsskabende information saringsom lokalannoncering og segmenteret online kom-munikation jf boks 42

De forbrugere der aktivt vaeliglger butik efter tilbud er med til at styrke konkurrencen generelt paring markedet


Boks 42Butikskaeligders erfaring med at skrue ned for maeligngden af tilbudsaviser

I virksomhedsundersoslashgel-sen er butikskaeligderne blevet spurgt om de har konkrete erfaringer med hvordan omsaeligtningen paringvirkes hvis der skrues ned for maeligngden af tilbudsaviser Nedenfor er gengivet svaret fra de tre bu-tikskaeligder der har konkrete erfaringer

rdquoVi har oplevet omsaeligtnings-fald paring 25-30 pct i perioder hvor vores kampagner var mindre tilbudsaktive end

tilsvarende kampagner det foregaringende aringrrdquo (Bilka)

rdquoNaringr vi forsoslashger at justere oplagstallet ned kan vi maeligrke det paring omsaeligtningen med det sammerdquo (Netto)

rdquoSiden maj 2009 har Irma som et forsoslashg ikke omdelt sin tilbudsavis paring Amager Motivet for at ophoslashre med at omdele tilbudsavisen paring netop Amager var at denne bydel paring davaeligrende tids-punkt havde landets hoslashjeste andel af nej-takkere til rekla-mer Irma har et oslashnske om at teste tilbudsavisens betyd-ning Erfaringerne er paring den

lange bane positive - men ophoslashret af distributionen af den fysiske tilbudsavis har betydet at kommunikatio-nen omkring Irma og Irmas tilstedevaeligrelse i amagerka-nernes bevidsthed har skul-let erstattes af anden form for opmaeligrksomhedsska-bende kommunikation for at bibeholde omsaeligtnings-niveauet og forbrugernes opmaeligrksomhed omkring og praeligference for butikken Saringledes er investeringerne i saringvel lokalannoncering segmenteret online-kom-munikation segmenteret outdoor-medier etc oslashget

Irma opererer aringrligt med 2 avisloslashse uger i hhv uge 29 + 30 hvor feriesaeligsonen for alvor praeligger kundernes forbrugsmoslashnster I disse uger omdeles avisen ikke I disse uger findes vores avis udelukkende digitalt og som butiksoplag i butikken For at holde omsaeligtningsni-veauet og tilstedevaeligrelsen overfor forbrugerne fortages omfattende printannonce-ring samt internet-kommu-nikation i periodenrdquo

Kilde Konkurrence- og Forbrugerstyrel-sen virksomhedsundersoslashgelsen

Erfaringerne fra butikskaeligderne tyder paring at deres omsaeligtning paring markedet kun kan opret-holdes hvis forbrugerne loslashbende goslashres opmaeligrksomme paring butikkernes priser og koncept Butikskaeligderne bruger typisk tilbudsaviser til at skabe denne opmaeligrksomhed I et konkret tilfaeliglde er tilbudsavisen blevet udskiftet med anden opmaeligrksomhedsskabende kommunika-tion saringsom lokalannoncering segmenteret online kommunikation osv

Butikskaeligderne i detailhandlen oplever at det er noslashdvendigt at have gode tilbud i butikken for at kunne tiltraeligkke kunder Langt stoslashrstedelen af butikskaeligderne er enige eller meget enige i at den primaeligre aringrsag til at en vare er paring tilbud er at det traeligkker kunder ind i butikkerne jf figur 45 Brugen af tilbud bliver derfor en meget vaeligsentlig parameter i forhold til at beholde egne kunder og tiltraeligkke kunder fra andre butikskaeligder

SIDE 33 u n d e R s Oslash g e l s e a f f o R h a n d l e R n e s i n f o R m aT i o n T i l o g v e J l e d n i n g a f f o R b R u g e R n e

Figur 45 Aringrsager til at butikskaeligderne saeliglger varer paring tilbud

Meget enig

Meget uenig

Hverken enig eller uenig

1 2 3 4 5

Det er oftest leverandoslashren der bestemmer hvilke varer der kommer paring tilbud

Tilbud bruges ofte til at oslashge salget af varer vi har behov for at komme af med

Vi bruger tilbud aktivt til at erobre kunder f ra vores konkurrenter

Den primaeligre aringrsag til at en vare er paring tilbud er at det traeligkker kunder ind i butikken

Der kommer vaeligsentligt flere kunder i butikken naringr vi har slagtilbud

Anm Butikskaeligderne er blevet bedt om at vurdere paring en skala fra 1 til 5 hvor enige de er i udsagnene hvor 1 svarer til meget uenig mens 5 svarer til meget enig Vaeligrdierne i figurerne er butikskaeligdernes gennemsnitlige vurdering

Kilde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhedsundersoslashgelsen

Virksomhedsundersoslashgelsen tyder paring at det primaeligrt er butikskaeligderne der beslutter hvilke varer der kommer paring tilbud og i mindre grad leverandoslashrerne af varerne jf figur 45 Der-udover tyder virksomhedsanalysen ogsaring paring at det i mindre grad er lagerovervejelser der er afgoslashrende for hvornaringr en vare kommer paring tilbud

Butikskaeligdernes foretrukne medie til formidlingen af tilbud er de husstandsomdelte reklamer (tilbudsavisen) Elleve ud af tolv butikskaeligder er enten enige eller meget enige i at tilbudsavi-sen er mere effektiv til at faring kunder i butikken end andre medier48 Ud af de samlede markeds-foslashringsomkostninger bruger dagligvarekaeligderne i gennemsnit ca 70 pct paring tilbudsaviser jf tabel 41

Ifoslashlge butikskaeligderne bruges tilbudsaviser primaeligrt til at tiltraeligkke kunder generelt og til en mere generel eksponering af butikkens koncept og brand jf tabel 41 For nogle butikkers vedkommende bruges tilbudsaviser ogsaring som reaktion paring konkurrenters tilbudsaviser og for faring til at positionere lokale butikker i forhold til naeligre konkurrenter



Tabel 41 Effekten af mediekanaler hos dagligvarebutikkerne

Til at tiltraeligkke kunder generelt

Som reaktion paring konkurrenters tilbudsaviser

Til at positionere lokale butikker i forhold til naeligre konkurrenter

Til en mere generel eksponering af butikkens koncept og brand

Tilbudsaviser (70 pct)

Dagblade (5 pct)

Lokalaviser (3 pct)

TV (15 pct)

Internet (3 pct)

Reklamer i og ved butikken (6 pct)

Anm Tallene i parentes angiver hvor stor en del af de samlede markedsfoslashringsomkostninger butikskaeligderne i gennemsnit bruger paring de forskellige medier Farverne i tabellen angiver hvor stor en andel af dagligvarebutikkerne i undersoslashgelsen der tillaeliggger det betydning at anvende forskellige medier til forskellige formaringl Jo moslashrkere farvenuance des stoslashrre andel Hver far-venuance svarer til 25 pct Roslashd svarer til 75-100 pct moslashrkegraring svarer til 50-74 pct graring svarer til 25-49 pct og lysegraring svarer til 0-24 pct af butikskaeligderne


Dagligvarebutikkerne angiver at tv-mediet ogsaring primaeligrt bliver brugt til at tiltraeligkke kunder og til eksponering af butikkens koncept og brand Lokalaviser er mest effektive til at positio-nere lokale butikker i forhold til naeligre konkurrenter og reklamer i og ved butikken er mest effektivt til at eksponere butikkens koncept og brand Dagblade og internet er de medietyper som bliver brugt mindst i dag

Tilbud og tilbudsaviser er en meget vaeligsentlig parameter i forhold til kundernes valg af butikacute og derfor konkurrerer butikskaeligderne om at tiltraeligkke forbrugerne med attraktive tilbud Naringr kunden foslashrst har valgt butik koslashbes baringde varer der er paring tilbud og varer der ikke er paring tilbud Det fremgaringr af forbrugerundersoslashgelsen at forbrugerne i gennemsnit koslashber omkring 70 pct af varerne til normalpriser mens de resterende 30 pct koslashbes paring tilbud49

Det fremgaringr endvidere af virksomhedsundersoslashgelsen at elleve ud af tolv butikskaeligder er enige eller meget enige i at de fleste forbrugere baringde koslashber varer der er paring tilbud og varer der ikke er paring tilbud

44 Tilbud fylder mest i supermarkeder

Butikskaeligderne i dagligvarehandlen har forskellige koncepter i form af eksempelvis discount-priser hoslashjt serviceniveau bredt varesortiment god beliggenhed mv Butikskaeligderne er ogsaring differentierede i hvor stor betydning varer solgt paring tilbud har

Note 49 Det stemmer overens med resultaterne fra andre studier jf tabel 21 hvor butikskaeligderne i gennemsnit har oplyst at for samtlige produkter kan mellem 27 og 38 pct af virksomhedernes omsaeligtning henfoslashres til varer solgt paring tilbud


For supermarkederne kan ca 37 pct af omsaeligtningen i gennemsnit henfoslashres til varer solgt paring tilbud mens det for discountbutikkerne i gennemsnit er ca 22 pct jf figur 46(a)50 Forskel-len paring supermarkeder og discountbutikker understreges endvidere af at supermarkederne i gennemsnit vurderer at deres omsaeligtning ville falde med mere end discountbutikkerne hvis de ophoslashrte med at udgive en tilbudsavis

Figur 46 Tilbud har stoslashrst betydning for supermarkeder

(a) Andel af omsaeligtning der stammer fra varer solgt paring tilbud

Pct

0

5

10

15

20

25

30

35

40

Supermarkeder Discountbutikker

Andel af omsaeligtning der stammer fra varer solgt paring tilbud

(b) Andel af spotvarer og kortvarige tilbud i tilbudsaviser

Pct af indhold

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Discountbutikker Supermarkeder

Kortvarige tilbud i tilbudsaviser Spotvarer i tilbudsaviser

Note De angivne andele er beregnes som simple gennemsnit af besvarelserne fra butikskaeligderneAnm I figur 46(a) er butikskaeligderne blevet bedt om at angive hvor stor en del af kaeligdens samlede omsaeligtning der stammer fra varer solgt paring tilbud De angivne andele er beregnet som simple gennemsnit af virksomhedernes besvarelser I figur 46(b) omfatter rdquokortvarige tilbudrdquo almindelige prisreduktioner og maeligngderabatter som rdquo3 for 2rsquos prisrdquo Spotvarer er varer udenfor det almindelige sortiment Tallene summer ikke til 100 pct hvilket skyldes at indholdet i tilbudsaviserne ogsaring kan vaeligre almindelige prisoplysninger Kategorien Supermarkeder omfatter baringde svar fra supermarkeder og hypermarkeder mens kategorien discountbutikker omfatter svar baringde fra discount-butikker og minimarkeder


Det er forskelligt hvilke priser der formidles i tilbudsaviserne fra hhv supermarkeder og discountbutikker Tilbudsaviser fra supermarkeder indeholder ifoslashlge kaeligderne selv i gen-nemsnit ca 86 pct tilbudsvarer og ca 14 pct spotvarer mens discountbutikker vurderer at tilbudsvarer i gennemsnit fylder ca 59 pct af avisens indhold mens spotvarer staringr for ca 35 pct jf figur 46(b)

I en undersoslashgelse af indholdet i tilbudsaviser i en tilfaeligldig uge i 2011 har Copenhagen Econo-mics optalt samtlige tilbud i tilbudsaviser fra 13 dagligvarebutikker i Danmark I den paringgaeligl-dende uge var der annonceret en nedsat pris paring 38 pct af alle varerne mens resten informe-rede om pris og egenskaber51 Styrelsens virksomhedsundersoslashgelse peger paring at en stoslashrre del af varerne er nedsat i en gennemsnitlig tilbudsavis

Butikskaeligdernes forskellige karakteristika i forhold til brugen af tilbud giver forbrugerne for-skellige valgmuligheder naringr de skal vaeliglge hvilken butik de vil handle i De kan saringledes vaeliglge

Note 50 Supermarkeder omfatter baringde hypermarkeder og supermarkeder mens discountbutikker omfatter minimarkeder og discountbutikkerNote 51 Copenhagen Economics (2011) rdquoHusstandsomdelte reklamer ndash mest til gavnrdquo


mellem discountbutikker der i hoslashjere grad satser paring faste lave priser eller supermarkeder hvor tilbud spiller en stoslashrre rolle52

Forbrugerundersoslashgelsen tyder paring at mange forbrugere vaeliglger at handle baringde i en discount-butik og et supermarked For lidt over 50 pct af forbrugerne er de to butikker de handler mest i hhv en discountbutik og et supermarked jf figur 47 Til sammenligning har 17 pct af forbrugerne angivet at de to butikker de handler mest i begge er supermarkeder mens ca 30 pct af forbrugerne handler mest i to forskellige discountbutikker Det tyder paring at en stor del af forbrugerne shopper mellem de forskellige butikskoncepter for paring den maringde at faring daeligkket et behov for eksempelvis et bredt varesortiment og tilbud paring udvalgte varer i forhold til discount paring andre varer

Figur 47 Stoslashrstedelen af forbrugerne garingr baringde i discountbutikker og supermarkeder

0

10

20

30

40

50

60

Kun supermarkedKun discountDiscount og supermarked

Pct

Anm Forbrugerne er blevet bedt om at angive op til tre butikker i prioriteret raeligkkefoslashlge hvor 1 angiver den butik hvor du oftest koslashber ind 2 angiver den butik hvor du handler naeligstmest og 3 angiver den butik hvor du handler tredjemest I figuren er forbrugerne opdelt i tre grupper I den foslashrste gruppe er de forbrugere som har baringde en discountbutik og et supermarked som de butikker de handler mest og naeligstmest i I de to andre grupper er forbrugere som enten kun handler i discountbutikker eller i supermarkeder


45 Bekvemmelighed betyder ogsaring meget for butiksvalget

Selvom forbrugerne bliver paringvirket af tilbud naringr de vaeliglger butik er det samtidigt vigtigt at indkoslashbene er praktiske for forbrugerne Mere end 25 pct af forbrugerne angiver at det vig-tigste for deres valg af dagligvarebutik er at det er den butik de plejer at bruge For 16 pct er det vigtigst at butikken ligger praktisk i forhold til deres hjem jf figur 48 Naringr det for en del af forbrugerne er vigtigt at butikken er den de plejer at bruge og at den ligger taeligt paring deres hjem tyder det paring at en del forbrugere vaeliggter bekvemmelighed naringr de vaeliglger butik Det udelukker imidlertid ikke at disse forbrugere engang imellem aktivt vaeliglger butik efter pris eller tilbud Hvis disse forbrugere omvendt naeligsten aldrig tager et aktivt valg maring de i mindre omfang forventes at reagere paring tilbud fra andre butikker end dem de plejer at bruge

Note 52 I supermarkederne har forbrugerne ogsaring muligheder for at koslashbe mange varer paring discount i kaeligdernes private label sortiment Eksempler paring private labels er rdquobudgetrdquo der foslashres i Foslashtex og Bilka rdquoX-trardquo der foslashres i alle Coops butikker og First Price der foslashres hos bla Spar SuperBest og Kiwi Minipris


Figur 48 Forbrugernes vigtigste aringrsag til valg af seneste dagligvarebutik

Pct

0 5 10 15 20 25 30

Det laring praktisk i forhold til mit arbejde

Det er der kvaliteten er bedst

De har den bedste pris i forhold til kvaliteten

De har nogle produkter jeg kun kan koslashbe der

De har et stort udvalg

Butikken havde nogle bestemte varer paring tilbud

Det er den dagligevarebutik sm jeg generelt synes er billigst

Det laring taeligt paring mit hjem

Det er den dagligvarebutik som jeg plejer at bruge

Anm Forbrugerne er blevet bedt angive hvad der var vigtigst for valget af dagligvarebutik I figuren er angivet hvor mange procent af forbrugerne der har angivet de forskellige kategorier som vigtigst for deres valg af butik


For 15 pct er det vigtigst at butikken generelt er den som er billigst mens det for 11 pct er vigtigst at der er nogle bestemte varer paring tilbud Det peger paring at prisen er en vigtig parame-ter for forbrugerne men samtidig ogsaring paring at der er andre forhold der spiller ind naringr forbru-gerne vaeliglger dagligvarebutik

At bekvemmelighed ogsaring paringvirker butiksvalget understoslashttes af en analyse gennemfoslashrt af Oxford Research i 2009 for Forbrugerstyrelsen hvoraf det fremgaringr at forbrugernes valg af butik typisk bestemmes ved en kombination af faktorer som pris beliggenhed aeligstetik og sortiment53

Note 53 Oxford Research (2009) rdquoBarrierer for konkurrencefremmende forbrugeradfaeligrdrdquo november 2009


Kapitel 5Tilbudsstrukturen giver gevinster til de aktive forbrugere


De forbrugere der mest aktivt planlaeliggger deres indkoslashb af dagligvarer vurderer at de opnaringr en betydeligt stoslashrre besparelse paring deres indkoslashb som foslashlge af varer solgt paring tilbud end mindre aktive forbrugere Eksempelvis vurderer de mest aktive forbrugere at de aringrlig kan spare op mod 2000 kr mere paring deres koslashb end forbrugere der er aktive svarende til gennemsnittet opgjort for en husstand med et gennemsnitligt forbrug

For langt de fleste forbrugere er der dog omkostninger forbundet med at vaeligre aktiv paring dag-ligvaremarkedet som forbrugeren maring afveje mod besparelserne ved at koslashbe ind efter tilbud Disse omkostninger omfatter tiden der bruges paring at planlaeliggge indkoslashb og handle ind omkost-ningerne ved at koslashbe til lager og omkostningerne ved at tilpasse forbruget efter tilbud

Forbrugerne vurderer i gennemsnit at de sparer lidt over 20 pct paring deres indkoslashb som foslashlge af tilbud Forbrugernes egen vurdering af den opnaringede besparelse ligger betydeligt over den faktiske gennemsnitlige besparelse ved koslashb af tilbudsvarer som er paring ca 6 pct Det tyder paring at forbrugerne overvurderer deres opnaringede besparelse ved at koslashbe varer paring tilbud og indike-rer at forbrugerne oplever tilbud som mere attraktive end de faktisk er

At forbrugerne kan have en anden opfattelse af besparelsens stoslashrrelse end den faktiske kan skyldes en saringkaldt irrationalitet hos forbrugerne som paringvirker forbrugernes adfaeligrd En ana-lyse fra de engelske konkurrencemyndigheder har fx vist at forbrugerne ikke alene forholder sig til prisen paring en vare men ogsaring ubevidst bliver paringvirket af maringden hvorparing en pris bliver praeligsenteret Prisskilte med foslashr- og nu-priser kan give forbrugerne en forkert opfattelse af va-rens vaeligrdi hvis foslashr-prisen ikke er et reelt udtryk for varens egentlige vaeligrdi Det kan medfoslashre at forbrugerne bliver tiltrukket af tilbud som ser mere attraktive ud end de egentlig er

Forbrugerombudsmandens retningslinjer om prismarkedsfoslashring skal dels sikre forbrugerne mod vildledende markedsfoslashring og dels sikre en mere reel og loyal konkurrence mellem de erhvervsdrivende gennem klare og ensartede spilleregler

52 Det kan betale sig at planlaeliggge indkoslashb

Forbrugerne vurderer i gennemsnit at de sparer lidt over 20 pct paring deres indkoslashb som foslashlge af at nogle af varerne er paring tilbud54 De forbrugere der mest aktivt planlaeliggger deres indkoslashb vurderer at de opnaringr en besparelse paring ca 28 pct mens de forbrugere der mindst aktivt plan-laeliggger deres indkoslashb vurderer at de opnaringr en besparelse paring ca 16 procent jf figur 51 Hvis en forbruger der er aktiv svarende til gennemsnittet bliver lige saring aktiv som de mest aktive forbrugere vil forbrugeren og forbrugerens husstand kunne opnaring en merbesparelse paring op mod 2000 kr i gennemsnit om aringret55

Note 54 Forbrugerne er blevet spurgt ind til deres besparelse i kr som foslashlge af tilbud for hver 100 kr de handlede ind for Deres besvarelser kan derfor tolkes som den oplevede besparelse maringlt i procent af deres indkoslashb Der er en vis usikkerhed for-bundet med svarene da det kan vaeligre vanskeligt for forbrugerne at huske hvad de faktisk sparede at omregne besparelsen til et beloslashb per 100 kr og da forbrugerne kan oslashnske at fremstaring som gode shoppere der opnaringr en stor besparelseNote 55 En gennemsnitlig husstand bruger aringrligt ca 40000 kr paring foslashdevarer drikkevarer og tobak Differencen mellem en gen-nemsnitlig aktiv forbruger og en af de mest aktive forbrugere er ca 6 pct Gevinsten ved at garing fra et aktivitetsniveau svarende til gennemsnittet til mest aktiv er 6 pct af ca 40000 kr hvilket er ca 2000 kr

T i l b u d s s T R u k T u R e n g i v e R g e v i n s T e R T i l d e a k T i v e f o R b R u g e R eSIDE 39

Figur 51 Aktive forbrugere vurderer at de opnaringr en stoslashrre besparelse

0

5

10

15

20

25

30

35

4-53-42-31-20-1

KrPct

Lavt aktivitetsniveau Hoslashjt aktivitetsniveau

Anm Den roslashde firkant angiver den gennemsnitlige besparelse mens de blaring streger angiver et 95 pct konfidensniveau Den oplevede besparelse for den mest aktive gruppe er dermed signifikant forskellig fra den oplevede besparelse for den mindst aktive gruppe Et hoslashjt aktivitetsniveau svarer til at forbrugeren er meget aktiv mens et lavt aktivitetsniveau svarer til at for-brugeren er mindre aktiv Aktivitetsniveauet er beskrevet naeligrmere i boks 51

Kilde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forbrugerundersoslashgelse

Forbrugernes vurdering af besparelsen ligger betydeligt over den faktiske gennemsnitlige besparelse som foslashlge af tilbudsvarer som Nielsen har opgjort til 6 pct Det tyder paring at forbru-gerne overvurderer deres opnaringede besparelse ved at koslashbe varer paring tilbud Det indikerer at forbrugerne oplever tilbud som mere attraktive end opgoslashrelsen fra Nielsen viser

Der kan vaeligre forhold der taler for at de mest aktive forbrugere overvurderer besparelsen mest fx fordi de kan have den selvopfattelse at deres aktive soslashgen efter tilbud ogsaring baeligrer frugt Hvis det er tilfaeligldet vil gevinsten ved at vaeligre aktiv frem for mindre aktiv vaeligre mindre end anslaringet ovenfor Paring den anden side maring det kunne laeliggges til grund at de mest aktive for-brugere har stoslashrre indblik i priserne paring markedet og dermed bedre kan vurdere hvor meget de sparer Samlet peger resultaterne paring at aktive forbrugere opnaringr stoslashrre besparelser om end der er en vis usikkerhed om hvor store besparelserne er

Aktivitetsniveauet er beregnet paring baggrund af forbrugernes svar paring 5 sposlashrgsmaringl der alle i et eller andet omfang beroslashrer i hvor hoslashj grad forbrugerne planlaeliggger deres indkoslashb af dagligva-rer jf boks 51


Boks 51Opdeling af forbrugere paring aktivitetsniveau

Forbrugerne der indgaringr i forbrugerundersoslashgelsen er hver isaeligr blevet tildelt en aktivitetsscore paring mellem 0 og 5 De mindst aktive forbrugere scorer 0 mens de mest aktive scorer 5 Den enkelte forbrugers score af-haelignger af hvordan forbru-geren har besvaret foslashlgende 5 sposlashrgsmaringl

1 Laeligser du tilbudsavi-ser (jo oftere der laeligses

tilbudsaviser jo hoslashjere score)

2 Fra hvilke butikker laeligser du tilbudsaviser (hoslashj score hvis der laeligses tilbudsaviser fra andre butikker end foretrukne dagligvarebutikker)

3 Hvor lang tid brugte du paring at planlaeliggge det seneste indkoslashb (jo laeligngere tid jo hoslashjere score)

4 Var dit valg af dagligva-rebutik paringvirket af at de havde bestemte varer paring tilbud (hvis ja opnarings scoren 1 elles opnarings scoren 0)

5 Koslashbte du ekstra af de varer der var paring tilbud (hvis ja opnarings scoren 1 eller opnarings scoren 0)

For hvert enkelt af oven-staringende sposlashrgsmaringl kan forbrugeren score mellem nul og et Den samlede ak-tivitetsscore for hver enkelt forbruger er efterfoslashlgende beregnet som summen af scoren fra de enkelte sposlashrgs-maringl Dvs hvis forbrugeren har vaeligret mest mulig aktiv paring samtlige 5 sposlashrgsmaringl tildeles forbrugeren et akti-vitetsniveau paring 5

Forbrugerne er i under-soslashgelsen stillet en raeligkke sposlashrgsmaringl som alle i et eller andet omfang afdaeligkker for-brugernes aktivitetsniveau De 5 sposlashrgsmaringl der danner baggrund for aktivitetssco-ren er udvalgt blandt samt-lige stillede sposlashrgsmaringl fordi de 5 sposlashrgsmaringl hver isaeligr bi-drager mest til forklaringen af den oplevede besparelse Den statistiske model der ligger til grund for udvaeliglgel-sen af de fem sposlashrgsmaringl er beskrevet i bilag 2

Forbrugerne vurderer i gennemsnit at ca hver tredje vare de koslashber er paring tilbud Det stem-mer overens med at Nielsen i deres analyse for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen finder at godt 30 pct af samtlige varer i dagligvarehandlen saeliglges paring kampagne56 De mest aktive forbrugere koslashber naeligsten halvdelen af deres varer paring tilbud mens den mindst aktive gruppe koslashber mindre end hver femte vare paring tilbud jf figur 52

Note 56 Hertil skal dog bemaeligrkes at det ikke noslashdvendigvis er samtlige varer paring kampagne der er nedsat Hvis antallet af kampagnevarer er stoslashrre end antallet af tilbudsvarer tyder resultaterne paring at forbrugerne overvurderer hvor mange varer de koslashber paring tilbud


Figur 52 Aktive forbrugere koslashber en stoslashrre andel af varer paring tilbud

0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct


Anm Den roslashde firkant angiver andelen af varer koslashbt paring tilbud mens de blaring streger angiver et 95 pct konfidensniveau Ande-len af varer koslashbt paring tilbud for den mest aktive gruppe er dermed signifikant forskellig fra andelen af varer koslashbt paring tilbud hos den mindst aktive gruppe Et hoslashjt aktivitetsniveau svarer til at forbrugeren er meget aktiv mens et lavt aktivitetsniveau svarer til at forbrugeren er mindre aktiv

Kilde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersoslashgelse

For de mest aktive forbrugere er ca 80 pct af de indkoslashbte tilbudsvarer tilbud som de kendte inden de gik ned i butikken Omvendt gaeliglder det for de mindst aktive at naeligsten 90 pct af de varer de koslashbte paring tilbud er tilbud som de ikke kendte i forvejen

Dagligvarebutikkernes brug af tilbud kan ses som en maringde at differentiere priser mellem aktive og mindre aktive forbrugere I den oslashkonomiske litteratur kan differentiering mellem forskellige forbrugertyper i nogle tilfaeliglde vaeligre godt for samfundet jf boks 52


Boks 52Forskellige priser til forbrugerne kan i nogle tilfaeliglde vaeligre godt for samfundet

I klassisk oslashkonomisk teori anses prisdifferentiering mellem forskellige for-brugergrupper ofte som gavnligt for samfundet naringr det faringr forbrugerne til at koslashbe varer de ellers ikke ville have koslashbt1 Prisdiffe-rentiering praktiseres ofte i et forsoslashg fra virksomhedens side paring at oslashge afsaeligtningen

paring markedet til forbrugere der ellers ikke vil koslashbe Eacutet studie peger paring at dag-ligvarebutikkernes brug af tilbud i dagligvarehandlen kan opfattes som en maringde at prisdifferentiere mellem aktive og mindre aktive for-brugere der kun koslashber varer i de butikker hvor varen er paring tilbud2 Dagligvarebutik-kerne har ikke mulighed for at vide hvem der er aktive og hvem der ikke er det men brugen af tilbud goslashr dem i stand til det I de uger hvor et produkt ikke er paring tilbud vil de mindre aktive -

og loyale ndash forbrugere vaeligre tilboslashjelig til at koslashbe produk-tet uanset om det er tilbud eller ej Naringr produktet med regelmaeligssige mellemrum er paring tilbud kan den enkelte dagligvarebutik tiltraeligkke de meget aktive - og mindre loyale - forbrugere som primaeligrt koslashber produkterne naringr de er paring tilbud

Studiet viser at det er en op-timal strategi for butikkerne at bruge tilbud til at diffe-rentiere mellem kunderne naringr der er forskellige typer af kunder og at der bliver

solgt vaeligsentligt flere varer naringr de er paring tilbud Det kan vaeligre udtryk for at nogle aktive forbrugere koslashber va-rer paring tilbud som de ellers ikke ville have koslashbt Studiet vurderer dog ikke om det samlet set er en samfunds-oslashkonomisk gevinst

Note 1 Tirole J (1988) ldquoThe Theory of Industrial Organizationrdquo The MIT Press 14 udgaveNote 2 Chevalier J A og Kashyap A (2011) rdquoBest Pricesrdquo Chicago Booth ndash The Initiatives on Globla Markets Working Paper Nr 59 marts 2011 Studiet finder at naringr forbrugerne kan opdeles i aktive og mindre aktive saring er det optimalt for butikkerne at have tilbud i perioder

53 Individuelle omkostninger ved at vaeligre aktiv

De forbrugere der bruger tid og ressourcer paring at planlaeliggge indkoslashb oplever en stoslashrre be-sparelse end de forbrugere der er mindre aktive For langt de fleste forbrugere er der dog omkostninger forbundet med aktivt at planlaeliggge indkoslashb som forbrugeren maring afveje mod besparelserne ved at koslashbe ind efter tilbud

Omkostningerne ved at vaeligre aktiv paring dagligvaremarkedet er

raquo Tid der bruges paring at planlaeliggge og handle gode tilbud raquo Omkostninger ved at koslashbe til lager raquo Tilpasning af forbrug for at opnaring tilbud

Det tager tid at planlaeliggge sine indkoslashb efter de varer der er paring tilbud Der skal baringde bruges tid paring at planlaeliggge indkoslashbet og evt paring at tage i flere supermarkeder for at opnaring saring mange tilbud som muligt Forbrugerne bruger i gennemsnit 12 minutter paring at laeligse tilbudsavis om ugen Der er dog stor variation i hvor lang tid der bruges og over halvdelen af forbrugerne bruger under 10 minutter om ugen paring at laeligse tilbudsaviser jf figur 53


Figur 53 Tid brug paring at laeligse tilbudsaviser paring en uge

0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter

Laeligser ikke tilbudsaviser

Pct

Anm Forbrugerne er blevet bedt angive hvor lang tid de bruger i gennemsnit om ugen paring at laeligse tilbudsaviser I figuren er angivet hvor mange procent af forbrugerne der har angivet de forskellige svarmuligheder


Nogle forbrugere opnaringr stoslashrre besparelser ved at koslashbe til lager naringr varerne er paring tilbud Paring den maringde opnarings nedsatte priser paring en stoslashrre del af det samlede forbrug Forbrugeren kan eksempelvis udnytte de maeligngdetilbud som det ofte er muligt at faring i butikskaeligderne For nogle forbrugere er det dog ikke muligt ndash eller generende ndash at koslashbe meget store maeligngder af de va-rer der er paring tilbud Det kan enten skyldes at man ikke har plads til alle varerne eller at man ikke kan naring at forbruge varerne hvis de har begraelignset holdbarhed For nogle forbrugere kan det ogsaring vaeligre vanskeligt at transportere maeligngdetilbud hjem

Endelig vaeliglger nogle forbrugere at tilpasse forbruget til hvilke varer der er paring tilbud Det kan eksempelvis vaeligre at man vaeliglger at spise flaeligskesteg fordi den er paring tilbud frem for kylling som man ville vaeliglge hvis flaeligskestegen ikke var paring tilbud Det kan ogsaring vaeligre at man som for-bruger vaeliglger at udsaeligtte forbruget af en vare og venter til den paringgaeligldende vare kommer paring tilbud Tilpasningen af forbruget kan opfattes som en indirekte omkostning for forbrugeren

Selvom der kan vaeligre tidsmaeligssige omkostninger forbundet med at planlaeliggge indkoslashb angiver ca 23 af forbrugerne at de brugte en indkoslashbsseddel ved det seneste indkoslashb57 Mere end 50 pct af de forbrugere der bruger indkoslashbsseddel angiver at de koslashber mere end det der staringr paring indkoslashbssedlen jf figur 54 Det er imidlertid vanskeligt at afgoslashre om det at forbrugerne koslashber mere end der staringr paring indkoslashbssedlen er et udtryk for at forbrugerne tilpasser forbruger koslashber varer de reelt ikke har brug for eller om forbrugerne fx har glemt at skrive noget paring indkoslashbssedlen Det kan ogsaring vaeligre at forbrugerne koslashber ekstravarer fordi de i loslashbet af indkoslash-bet bliver opmaeligrksomme paring tilbud som de ved de skal bruge paring et senere tidspunkt

Note 57 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forbrugerundersoslashgelsen


Figur 54 Forbrugerne koslashber mere end det der staringr paring indkoslashbssedlen

0

10

20

30

40

50

60

70

Jeg koslashbte mere end der stod paring indkoslashbssedlen

Jeg koslashbte kun det der stod paring indkoslashbssedlen

Jeg koslashbte mindre end der stod paring indkoslashbssedlen

Pct

I hvor hoslashj grad koslashbte du faktisk det der stod paring din indkoslashbsseddel


Det er den enkelte forbruger der i hvert enkelt tilfaeliglde konkret vurderer om besparelsen overstiger den omkostning der er forbundet med aktivt at planlaeliggge indkoslashb Beslutningen vil typisk afhaelignge af den forventede besparelse ved planlaeliggningen maringlt i forhold til omkostnin-gen ved at planlaeliggge indkoslashbet En vaeligsentlig omkostning ved at planlaeliggge indkoslashb er den tid der bruges paring planlaeliggningen

Det giver derfor god mening hvis eksempelvis en velloslashnnet direktoslashr ndash som maring formodes at saeligtte stor vaeligrdi paring sin sparsomme tid ndash vaeliglger at bruge mindre tid paring at planlaeliggge sine indkoslashb end pensionister der alt andet lige maring formodes at have mere tid og faeligrre penge Un-dersoslashgelsen af forbrugernes adfaeligrd viser at forbrugere aeligldre end 65 aringr er klart mere aktive end forbrugere under 65 aringr jf figur 55


Figur 55 Forskellige befolkningsgruppers aktivitetsniveau

0

1

2

3

30-45 aringr uden boslashrn

30-45 aringr med boslashrn

over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau

Anm Aktivitetsniveauet angiver det gennemsnitlige aktivitetsniveau for samtlige forbrugere der hoslashrer til de forskellige kate-gorier Aktivitetsniveauet er beregnet i overensstemmelse med boks 51


Der er ingen maeligrkbare sammenhaeligng mellem indkomst og aktivitetsniveau Det kan indikere at det er andre karakteristika som er bestemmende for aktivitetsniveauet Eksempelvis er personer i alderen 30-45 aringr med smaring boslashrn mere aktive end familier i samme aldersgruppe uden boslashrn

Alle forbrugerne vil formentlig ikke vaeligre lige aktive i planlaeliggningen af deres indkoslashb Nogle forbrugere vurderer at det ikke kan betale sig at vaeligre aktive inden koslashbet da den forventede besparelse ikke er stor nok i forhold til de ressourcer der skal bruges paring at planlaeliggge ind-koslashbet For disse forbrugere er det en klar fordel at der findes aktive forbrugere paring dagligva-remarkedet da de aktive forbrugere motiverer virksomhederne til at tilbyde de bedste og billigste produkter til gavn for alle forbrugere

54 Forbrugernes reaktioner paring butikskaeligdernes prisstrategier

Paring dagligvaremarkedet koslashber stoslashrstedelen af forbrugerne forskellige varer hver uge Der-for bruger mange forbrugere den erfaring de har fra tidligere koslashb paring dagligvaremarkedet Forbrugerne kan fx bruge den tommelfingerregel at en gul farve viser at produktet er billigt eller at jo dyrere en vare er jo bedre er den

Naringr forbrugerne anvender tidligere erfaringer og tommelfingerregler kan de dog i nogle til-faeliglde begaring fejl og eksempelvis koslashbe flere eller andre varer end de ville have koslashbt hvis de var fuldt informerede58

Note 58 At forbrugere kan begaring fejl i forhold til fuldt rationel adfaeligrd er paringvist i en lang raeligkke eksperimenter For en oversigt se fx Reeson A og Dunstall S (2009) ldquoBehavioural Economics and Complex Decision Making - Implication for the Austrian Tax and Transfer Systemrdquo CMIS rapport nr 09110 aug 2009


Anvendelsen af foslashr- og nu-priser kan eksempelvis paringvirke forbrugernes koslashbsbeslutning hvis forbrugerne anvender en tommelfingerregel hvor foslashr-prisen bruges som et maringl for varens vaeligrdi Det kan vaeligre et problem hvis foslashr-prisen ikke reelt er udtryk for varens egentlige vaeligrdi Det kan medfoslashre at forbrugerne bliver tiltrukket af tilbud som ser mere attraktive ud end de egentlig er For varer der saeliglges meget ofte paring tilbud ndash som eksempelvis vin ndash er det vigtigt at forbrugerne forholder sig til om foslashr-prisen kan anvendes som et maringl for varens re-elle vaeligrdi eller om varens reelle vaeligrdi ligger et sted mellem foslashr- og nu-prisen Hvis foslashr-prisen ukritisk anvendes som vejledende for varens reelle vaeligrdi kan tilbuddet komme til at fremstaring som uforholdsmaeligssigt attraktivt i forhold til andre varer

Et studie fra de engelske konkurrencemyndigheder tyder dog paring at forbrugernes adfaeligrd ikke i sig selv paringvirkes af hvorvidt der er oplyst en foslashr-pris59 I eksperimentet paringvirkes den maeligng-de forbrugerne koslashber saringledes ikke systematisk af at der oplyses en foslashr-pris I eksperimentet er foslashr-prisen tilfaeligldigt valgt og er derfor ikke paring nogen maringde udtryk for varens kvalitet I et andet studie hvor forbrugeradfaeligrden i et indkoslashbscenter undersoslashges findes det at forbru-gerne anvender foslashr-prisen i vurderingen af varens kvalitet men ikke den fulde foslashr-pris 60

Derudover viser eksperimentet fra de engelske konkurrencemyndigheder at forbrugerne laeligrer af deres fejl over tid Paring dagligvaremarkedet hvor der i hoslashj grad er gentagne koslashb er forbrugerne derfor formentlig kun i mindre grad tilboslashjelige til at koslashbe mere eller andet end de egentlig har brug for

Prisstrategier hvor der anvendes udtryk som rdquospar op tilrdquo og rdquofra priserrdquo kan i nogle tilfaeliglde foslashre til at forbrugerne koslashber mere end de ellers ville have koslashbt fordi forbrugerne tror de sparer mere end hvad de faktisk goslashr Det kan ske hvis forbrugerne paring forharingnd vaeliglger hvilket produkt de vil koslashbe med en forventning om at produktet er maksimalt nedsat og det viser sig at produktet er nedsat i mindre grad Hvis forbrugerne foslashrst har truffet beslutningen om at koslashbe en vare skal der meget til for at faring forbrugeren til at aeligndre denne beslutning selv hvis det viser sig at den reelle besparelse er lavere end forventet61

Maeligngdetilbud kan ogsaring foslashre til at forbrugerne har en tendens til at koslashbe flere enheder af den sammen vare end hvis produktet blot har en enhedspris Det kan i mange tilfaeliglde vaeligre helt naturligt hvis forbrugeren har plads til det og samtidig kan der vaeligre penge at spare Det er vist at forbrugere koslashber flere enheder af en vare hvis den praeligsenteres som et maeligngdetilbud selvom enhedsprisen er konstant Konkret er det i forsoslashg vist at forbrugerne ved et maeligng-detilbud som fx faring 8 for 80 kr koslashber flere enheder selvom det fremgaringr at en enhed koster 10 kr62 I et andet studie er det vist at hvis der saeligttes en begraelignsning paring tilbuddet fx hoslashjst 10 stk kan det ogsaring faring forbrugerne til at koslashbe flere enheder af samme vare63

Forbrugerne bliver ikke kun paringvirket af forskellige prisstrategier med hensyn til tilbud Eksempelvis har oslashkonomiske eksperimenter vist at forbrugerne laeliggger mest vaeliggt paring det tal der staringr laeligngst til venstre i prisen ndash kaldet left digit bias Det er en forklaring paring at mange priser ender paring 99 eller 95 oslashre Forbrugerne har en tendens til at opfatte en pris paring 2999 kr som mere end eacuten oslashre billigere end en pris paring 3000 kr64

Note 59 Office of Fair Trading (2010) rdquoThe impact of price frames on consumer decision makingrdquo maj 2010Note 60 I et studie af forbrugeradfaeligrden i et indkoslashbscenter findes det at forbrugerne anvender foslashr-prisen i vurderingen af en vares vaeligrdi men ikke den fulde foslashr-pris Foslashr-prisen diskonteres saringledes med 25 pct Blair E og Landon E (1981) rdquoThe effects of reference prices in retail advertisementsrdquo Journal of Marketing 45 1981Note 61 Forbrugerens adfaeligrd forklares i litteraturen med det der kaldes endowment effekten Det er saringledes i forsoslashg vist at forbrugere skal have mere for at opgive et produkt i deres varetaeliggt end de er villige til at give for det Tilbudsaviser kan aktive-re denne mekanisme Hvis forbrugerne traeligffer beslutning om at koslashbe et produkt paring baggrund af tilbudsavisen har forbrugeren mentalt indstillet sig paring at faring produktet og det goslashr det vanskeligere at aeligndre beslutningen om at ville koslashbe produktet selvom prisnedsaeligttelsen ikke er saring stor som forventet Knetsch J L og Sinden J A (1984) ldquoWillingness to pay and compensation demanded Experimental evidence of an unexpected disparity in measures of valuerdquo Quarterly Journal of Economics aug 1984Note 62 Manning K C og Sprott D E (2007) rdquoMultiple unti price promotion and their effects on quantity purchase intenti-onsrdquo Journal of Retailing Vol 83 Issue 4 dec 2007 s 411-421Note 63 Wansink B Kent R J og Hoch S J (1998) rdquoAn Anchoring and Adjustment Model of Purchase Quantity Decisionsrdquo Journal of Marketing Research Vol 35 nr 1 feb 1998 s 71-81Note 64 Manoj T og Morvitz V (2005) ldquoPenny Wise and Pound Foolish The Left-Digit Effect in Price Cognitiordquo Journal of Consumer Research vol 32 s 54-64 juni 2005


For at sikre at forbrugerne traeligffer de bedste beslutninger er det vigtigt at forbrugerne kan stole paring at de annoncerede prisnedsaeligttelser reelt er udtryk for prisnedsaeligttelser Forbru-gerombudsmanden har udstedt et saeligt retningslinjer rettet mod virksomheder vedroslashrende prismarkedsfoslashring der dels skal sikre forbrugerne mod vildledende markedsfoslashring og dels skal sikre en mere reel og loyal konkurrence mellem de erhvervsdrivende gennem klare og ensartede spilleregler jf boks 53

Boks 53Forbrugerombudsman-dens retningslinjer for prismarkedsfoslashring

Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismar-kedsfoslashring fastsaeligtter bla rammerne for hvordan virk-somheder maring markedsfoslashre prisnedsaeligttelser Det gaeliglder for en raeligkke af de typer af prisstrategier som er omtalt i rapporten

Slagtilbud Hvis der kun er et begraelignset antal varer til den fordelag-

tige pris skal det oplyses Der kan fx staring i annoncen at der kun er et rdquobegraelignset antalrdquo Hvis der er under 10 stykker skal det oplyses hvor mange der er eller at der kun er rdquofaringrdquo eksemplarer

Chokpris og lignende udtryk Den type udtryk maring kun bruges hvis koslashbet er saeligrligt fordelagtigt Det gaeliglder ogsaring selvom butikken ikke reklamerer med en rdquofoslashrrdquo-pris

Tilbud og nedsatte priser Paring dagligvaremarkedet maring en vare kun annonceres som en rdquotilbudsvarerdquo i en kort periode paring maksimalt 1 uge Hvis tilbuddet varer laeligngere end 1 uge maring tilbudsprisen som udgangspunkt opfattes som den nye rdquonormalprisrdquo Forud for tilbuddet skal varen have vaeligret til salg til rdquonormalprisenrdquo i mindst 4 uger hvilket gaeliglder for dag-ligvarer og saeligsonvarer For andre varer er det mindst 6 uger og tilbudsprisen maring som udgangspunkt hoslashjest

markedsfoslashres som en nedsat pris i 2 uger

Ophoslashrsudsalg og andre udsalg Man maring kun reklamere med ophoslashrsudsalg hvis butikken reelt lukker Kun varelageret og allerede bestilte varer maring saeliglges paring et ophoslashrsudsalg og almindelige saeligsonudsalg Et ophoslashrsudsalg kan vare indtil varelageret er solgt men opsynet skaeligrpes hvis det varer laeligngere end tre maringneder Det samme gaeliglder for flytteudsalg og ombyg-ningsudsalg

Retningslinjerne medvirker til at afhjaeliglpe de problemer forbrugerne potentielt kunne opleve paring dagligvaremarkedet Samtidigt er dagligvareindkoslashb noget forbrugerne goslashr regelmaeligssigt Det goslashr dem bedre i stand til at laeligre af eventuelle fejl Alt i alt er det vanskeligt at vurdere om forbrugerne bliver lokket til at koslashbe mere eller andet end de har brug for Det er dog vurde-ringen at langt de fleste forbrugere paring dagligvaremarkedet er i stand til at opnaring de handler der er bedst for dem selv

De forbrugere der mest aktivt plan-laeliggger deres indkoslashb af dagligvarer vurderer at de opnaringr en betydeligt stoslashrre besparelse paring deres indkoslashb som foslashlge af varer solgt paring tilbud end mindre aktive forbrugere


Bilag 1Virksomhedsundersoslashgelsen og forbrugerundersoslashgelsen

VirksomhedsundersoslashgelsenKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen har spurgt 13 butikskaeligder om deres brug af tilbud og tilbudsaviser Sposlashrgeskemaerne er efter aftale blevet sendt pr mail til butikskaeligderne Sposlashrge-skemaet bestod af 24 sposlashrgsmaringl vedroslashrende butikskaeligdernes brug af tilbud og tilbudsaviser der skulle besvares ud fra dagligvarehandlen i 2010

Butikskaeligderne har blandt andet svaret paring hvorfor de bruger tilbud hvilke varer der typisk er paring tilbud og hvilke varer der er mest effektive i at faring forbrugerne i butikken Hvor mange va-rer der er paring tilbud i tilbudsaviserne og de gennemsnitlige omkostningerne ved at fremstille og distribuere tilbudsaviser I alt har 12 dagligvarekaeligder besvaret sposlashrgeskemaet

ForbrugerundersoslashgelsenUndersoslashgelsen i forbrugerpanelet er gennemfoslashrt som en web-survey i perioden fra den 17- 31 juli 2011 Undersoslashgelsen er gennemfoslashrt i Forbrugerpanelet der er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens faste onlinepanel der taeligller ca 3000 deltagere Forbrugerpanelet er udviklet og drives i samarbejde med TNS Gallup AS Deltagerne er rekrutteret repraeligsentativ paring variablerne koslashn alder geografi uddannelse og beskaeligftigelse fra TNS Gallups internetpanel GallupForum der bestaringr af ca 40000 ligeledes repraeligsentativt udvalgte danskere

I undersoslashgelsen har 1203 forbrugere svaret paring et online sposlashrgeskema om deres adfaeligrd paring dagligvaremarkedet65

Forbrugerne har svaret paring hoslashjst 22 sposlashrgsmaringl afhaeligngigt af hvad de har svaret undervejs i sposlashrgeskemaet Fokus for undersoslashgelsen har vaeligret at belyse forbrugernes adfaeligrd i forbindel-se med brugen af tilbud paring dagligvarer herunder forbrugernes indkoslashbsmoslashnster og oplevede besparelse Forbrugerne er blandt andet blevet spurgt om hvor og hvor ofte de koslashber deres dagligvarer Hvilke tilbudsaviser de laeligser hvor lang tid de bruger paring at laeligse dem og hvad de bruger tilbudsaviser til Om de planlaeliggger deres koslashb hvor mange varer de koslashbte sidste gang de handlede ind og hvor stor en besparelse de vurderer de opnaringede som foslashlge af varer paring tilbud

Note 65 Svarene vaeliggtes paring alder region og koslashn

s TaT i s T i s k m o d e l f o R a k T i v i T e T s n i v e a u SIDE 49

Bilag 2Statistisk model for aktivitetsniveau

Det er forventningen at de forbrugere der oplever de stoslashrste besparelser ved dagligvareind-koslashb i hoslashjere grad goslashr en aktiv indsats for det For at vise om en saringdan sammenhaeligng eksiste-rer foretages en lineaeligr regression hvor den vurderede opnaringede besparelse ved et dagligvare-indkoslashb forklares af svarene paring en raeligkke sposlashrgsmaringl der er med til at indikere om forbrugerne er aktive foslashr og under koslashb

Forbrugerne blev i alt stillet 22 sposlashrgsmaringl til forbrugsmoslashnster planlaeliggning og oplevelser ved koslashb af dagligvarer Af dem var otte sposlashrgsmaringl med til at belyse hvor aktive forbrugerne er paring dagligvaremarkedet

Aktivitetsvariable De 8 sposlashrgsmaringl kan paring forskellige maringder forklare hvor aktive forbrugerne er foslashr og under indkoslashbet Scoren for hvor aktiv man er garingr fra 0 (mindst aktiv) til 1 (mest aktiv) Scoringen er subjektivt valgt i forhold til hvad der indikerer hvor aktiv en forbruger er De 8 sposlashrgsmaringl fremgaringr herunder (med aktiv-scoringen i parentes)

1 Laeligser du tilbudsaviser (1 hvis rdquoaltidrdquo eller rdquosom regelrdquo 05 hvis rdquoen gang imellemrdquo 0 hvis rdquosjaeligldentrdquo eller rdquoaldrigrdquo)

2 Fra hvilke butikker laeligser du tilbudsaviser (1 hvis rdquoflere forskelligerdquo 0 hvis rdquofra foretrukne butikkerrdquo 0 hvis rdquoingenrdquo)

3 Hvor lang tid brugte du paring at planlaeliggge det seneste indkoslashb (1 hvis rdquo11 eller flere minrdquo 05 hvis rdquo6-10 minrdquo 0 hvis rdquounder 5min eller ingenrdquo)

4 Var dit valg af dagligvarebutik paringvirket af at de havde bestemte varer paring tilbud (1 hvis rdquoJardquo 0 hvis rdquonejrdquo)

5 Koslashbte du ekstra af de varer der var paring tilbud (1 hvis rdquojardquo 0 hvis rdquonejrdquo) 6 Hvor mange forskellige dagligvarebutikker handler du ind i om ugen (1 hvis rdquo3 eller flererdquo

05 hvis rdquo2rdquo 0 hvis rdquo1 eller mindrerdquo)7 Hvor lang tid bruger du i gennemsnit om ugen paring at laeligse tilbudsaviser (1 hvis rdquo21 eller

deroverrdquo 05 hvis rdquo6-20 minrdquo 0 hvis rdquounder 5 minrdquo)8 Brugte du en indkoslashbsseddel ved seneste indkoslashb for over 100 kr (1 hvis rdquojardquo 0 hvis rdquonejrdquo)

Valg af statistisk modelNogle af sposlashrgsmaringlene minder om hinanden og det kan ikke afvises at nogle af svarene for-klarer det samme

For at undgaring problemer med multikollinearitet skal en forklarende variable vaeligre korreleret med den forklarede men helst ikke betydeligt korreleret med de andre forklarende variable66

Til at finde den bedste model foretages en statistisk regression vha OLS-metoden Det der helt praeligcist undersoslashges er hvilke sposlashrgsmaringl (variable) der bedst forklarer den opnaringede besparelse

Metoden der bruges til at finde frem til den rigtige model er rdquobackward reductionrdquo Udgangs-punktet er den fulde model med alle otte forklarende variable Den variabel der er mest

Note 66 En gennemgang af de teoretiske statistiske metoder kan findes i Agresti A (2007) rdquoAn introduction to categoryical Data Analysisrdquo kap 14 draft University of Florida Wiley Kapitlet er tilgaeligngeligt paring foslashlgende link wwwstatufledu~aasta6127ch14pdf


insignifikant (hoslashjeste p-vaeligrdi) fjernes foslashrst hvor efter en ny regression for en model med de resterende syv variable foretages Metoden fortsaeligtter ind til alle variablene i modellen er signifikante Signifikansniveauet er sat til 10 pct Den endelige model indeholder fem forklarende variable En betydelig korrelation mellem de forklarende variable kan vaeligre aringrsagen til at kun fem (ud af de otte) variable er signifikante

Modellen betyder at graden af forbrugeres rdquoaktivitetrdquo garingr fra 0 (mindst aktiv) til 5 (mest aktiv) Disse variable er inkluderet og med foslashlgende aktivscore


2 Fra hvilke butikker laeligser du tilbudsaviser (1 hvis rdquoflere forskelligerdquo 05 hvis rdquofra fore-trukne butikkerrdquo 0 hvis rdquoingenrdquo)



5 Koslashbte du ekstra af de varer der var paring tilbud (1 hvis rdquojardquo 0 hvis rdquonejrdquo)

Nedenstaringende tabel viser resultaterne fra modellen

Koefficienter

Variable Ikke-standardiserede koefficienter

Standar-diserede koffecienter

t-vaeligrdi P-vaeligrdi

Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000

Laeligser du tilbudsaviser 231 040 210 5737 000

Fra hvilke butikker laeligser du tilbudsaviser -165

072 -078

-2281

023

Hvor lang tid brugte du paring at planlaeliggge det seneste indkoslashb

078 042 064 1851 065

Var dit valg af dagligvarebutik paringvirket af at de havde bestemte varer paring tilbud

594 076 279 7780 000

Koslashbte du ekstra af de varer der var paring tilbud 213 039 183 5488 000

Forside

Indhold

Kapitel 1 Resumeacute og hovedkonklusioner

Kapitel 2 Tilbud og kampagner mere udbredt i Danmark



23 Danske dagligvarepriser er hoslashjere end i andre lande


Kapitel 3 Annoncering af tilbud er vigtig for dagligvarehandlen






Kapitel 4 Tilbud traeligkker forbrugere i butikken






Kapitel 5 Tilbudsstrukturen giver gevinster til de aktive forbrugere





Bilag 1 Virksomhedsundersoslashgelsen og forbrugerundersoslashgelsen

Virksomhedsundersoslashgelsen

Forbrugerundersoslashgelsen

Bilag 2 Statistisk model for aktivitetsniveau

Aktivitetsvariable

Valg af statistisk model

Tilbudskultur i dagligvarehandlenKonkurrence og - Forbrugeranalyse 01

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf +45 4171 5000 E-mail kfstkfstdk

On-line ISBN 978-87-7029-482-9

Grafisk produktion Rosendahls ndash Schultz Grafisk as

Analysen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Maj 2012

Information til forbrugerneForbrugdk guider forbrugerne til hvordan de faringr mest ud af butikkernes tilbud rdquoBliv en aktiv tilbudsjaeliggerrdquo og rdquoJag tilbud og spar pengerdquo er blandt artiklerne i det nye tema paring den offentlige forbrugerportal Temaet er oprettet paring baggrund af rapportens resultater Se mere paring forbrugdk

Indhold








































































-

















Kilde Nielsen








Metode















0

5

10

15

20

25

30

35

40


Pct








Pct

46

0 10 20 30 40 50 60 70



Smoslashr mm

Frugt og groslashnt

Spiritus

Sodavand mm

Koslashd og fisk

Oslashl

Vin

Kaffe the og kakao



























Danmark 336 160


Belgien 161 hellip

Italien 300 hellip

Frankrig 162 hellip

Tyskland 176 hellip

































0

5

10

15

20

25


Pct










Andel

0

10

20

30

40

50


ugen



Pct af forbrugerne

Antal varer

0

10

20

30

40

50

1-5

11-1

5

16-2

0

21-2

5

26-3

0

31-3

5

36-4

0

41-4

5

46-5

0

50+

6-10




























0

5

10

15

20

25

30

35

40



0 200 400 600 800

Nederlandene

Danmark

Oslashstrig

Belgien

Norge

Tjekkiet

Luxembourg

Frankrig

Slovakiet

Schweiz

UK

Island









0

05

10

15

20

25

30

35

0

10

20

30

40

50

60

70

20102009200820072006200520042003


























0

02

04

06

08

10

12

20102009200820072006200520042003

Kr
































































Pct

0

10

20

30

40

50

60

70


Pct

0

10

20

30

40

50

60













0

1

2

3

4

5

6

41-5031-4021-3011-200-10





















Meget enig

Meget uenig


1 2 3 4 5



















Dagblade (5 pct)

Lokalaviser (3 pct)

TV (15 pct)

Internet (3 pct)














Pct

0

5

10

15

20

25

30

35

40




Pct af indhold

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90













0

10

20

30

40

50

60


Pct








Pct

0 5 10 15 20 25 30




























0

5

10

15

20

25

30

35

4-53-42-31-20-1

KrPct






















0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct





















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable


Indhold








































































-

















Kilde Nielsen








Metode















0

5

10

15

20

25

30

35

40


Pct








Pct

46

0 10 20 30 40 50 60 70



Smoslashr mm

Frugt og groslashnt

Spiritus

Sodavand mm

Koslashd og fisk

Oslashl

Vin

Kaffe the og kakao



























Danmark 336 160


Belgien 161 hellip

Italien 300 hellip

Frankrig 162 hellip

Tyskland 176 hellip

































0

5

10

15

20

25


Pct










Andel

0

10

20

30

40

50


ugen



Pct af forbrugerne

Antal varer

0

10

20

30

40

50

1-5

11-1

5

16-2

0

21-2

5

26-3

0

31-3

5

36-4

0

41-4

5

46-5

0

50+

6-10




























0

5

10

15

20

25

30

35

40



0 200 400 600 800

Nederlandene

Danmark

Oslashstrig

Belgien

Norge

Tjekkiet

Luxembourg

Frankrig

Slovakiet

Schweiz

UK

Island









0

05

10

15

20

25

30

35

0

10

20

30

40

50

60

70

20102009200820072006200520042003


























0

02

04

06

08

10

12

20102009200820072006200520042003

Kr
































































Pct

0

10

20

30

40

50

60

70


Pct

0

10

20

30

40

50

60













0

1

2

3

4

5

6

41-5031-4021-3011-200-10





















Meget enig

Meget uenig


1 2 3 4 5



















Dagblade (5 pct)

Lokalaviser (3 pct)

TV (15 pct)

Internet (3 pct)














Pct

0

5

10

15

20

25

30

35

40




Pct af indhold

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90













0

10

20

30

40

50

60


Pct








Pct

0 5 10 15 20 25 30




























0

5

10

15

20

25

30

35

4-53-42-31-20-1

KrPct






















0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct





















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable
































































-

















Kilde Nielsen








Metode















0

5

10

15

20

25

30

35

40


Pct








Pct

46

0 10 20 30 40 50 60 70



Smoslashr mm

Frugt og groslashnt

Spiritus

Sodavand mm

Koslashd og fisk

Oslashl

Vin

Kaffe the og kakao



























Danmark 336 160


Belgien 161 hellip

Italien 300 hellip

Frankrig 162 hellip

Tyskland 176 hellip

































0

5

10

15

20

25


Pct










Andel

0

10

20

30

40

50


ugen



Pct af forbrugerne

Antal varer

0

10

20

30

40

50

1-5

11-1

5

16-2

0

21-2

5

26-3

0

31-3

5

36-4

0

41-4

5

46-5

0

50+

6-10




























0

5

10

15

20

25

30

35

40



0 200 400 600 800

Nederlandene

Danmark

Oslashstrig

Belgien

Norge

Tjekkiet

Luxembourg

Frankrig

Slovakiet

Schweiz

UK

Island









0

05

10

15

20

25

30

35

0

10

20

30

40

50

60

70

20102009200820072006200520042003


























0

02

04

06

08

10

12

20102009200820072006200520042003

Kr
































































Pct

0

10

20

30

40

50

60

70


Pct

0

10

20

30

40

50

60













0

1

2

3

4

5

6

41-5031-4021-3011-200-10





















Meget enig

Meget uenig


1 2 3 4 5



















Dagblade (5 pct)

Lokalaviser (3 pct)

TV (15 pct)

Internet (3 pct)














Pct

0

5

10

15

20

25

30

35

40




Pct af indhold

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90













0

10

20

30

40

50

60


Pct








Pct

0 5 10 15 20 25 30




























0

5

10

15

20

25

30

35

4-53-42-31-20-1

KrPct






















0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct





















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable









Metode















0

5

10

15

20

25

30

35

40


Pct








Pct

46

0 10 20 30 40 50 60 70



Smoslashr mm

Frugt og groslashnt

Spiritus

Sodavand mm

Koslashd og fisk

Oslashl

Vin

Kaffe the og kakao



























Danmark 336 160


Belgien 161 hellip

Italien 300 hellip

Frankrig 162 hellip

Tyskland 176 hellip

































0

5

10

15

20

25


Pct










Andel

0

10

20

30

40

50


ugen



Pct af forbrugerne

Antal varer

0

10

20

30

40

50

1-5

11-1

5

16-2

0

21-2

5

26-3

0

31-3

5

36-4

0

41-4

5

46-5

0

50+

6-10




























0

5

10

15

20

25

30

35

40



0 200 400 600 800

Nederlandene

Danmark

Oslashstrig

Belgien

Norge

Tjekkiet

Luxembourg

Frankrig

Slovakiet

Schweiz

UK

Island









0

05

10

15

20

25

30

35

0

10

20

30

40

50

60

70

20102009200820072006200520042003


























0

02

04

06

08

10

12

20102009200820072006200520042003

Kr
































































Pct

0

10

20

30

40

50

60

70


Pct

0

10

20

30

40

50

60













0

1

2

3

4

5

6

41-5031-4021-3011-200-10





















Meget enig

Meget uenig


1 2 3 4 5



















Dagblade (5 pct)

Lokalaviser (3 pct)

TV (15 pct)

Internet (3 pct)














Pct

0

5

10

15

20

25

30

35

40




Pct af indhold

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90













0

10

20

30

40

50

60


Pct








Pct

0 5 10 15 20 25 30




























0

5

10

15

20

25

30

35

4-53-42-31-20-1

KrPct






















0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct





















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable






0

5

10

15

20

25

30

35

40


Pct








Pct

46

0 10 20 30 40 50 60 70



Smoslashr mm

Frugt og groslashnt

Spiritus

Sodavand mm

Koslashd og fisk

Oslashl

Vin

Kaffe the og kakao



























Danmark 336 160


Belgien 161 hellip

Italien 300 hellip

Frankrig 162 hellip

Tyskland 176 hellip

































0

5

10

15

20

25


Pct










Andel

0

10

20

30

40

50


ugen



Pct af forbrugerne

Antal varer

0

10

20

30

40

50

1-5

11-1

5

16-2

0

21-2

5

26-3

0

31-3

5

36-4

0

41-4

5

46-5

0

50+

6-10




























0

5

10

15

20

25

30

35

40



0 200 400 600 800

Nederlandene

Danmark

Oslashstrig

Belgien

Norge

Tjekkiet

Luxembourg

Frankrig

Slovakiet

Schweiz

UK

Island









0

05

10

15

20

25

30

35

0

10

20

30

40

50

60

70

20102009200820072006200520042003


























0

02

04

06

08

10

12

20102009200820072006200520042003

Kr
































































Pct

0

10

20

30

40

50

60

70


Pct

0

10

20

30

40

50

60













0

1

2

3

4

5

6

41-5031-4021-3011-200-10





















Meget enig

Meget uenig


1 2 3 4 5



















Dagblade (5 pct)

Lokalaviser (3 pct)

TV (15 pct)

Internet (3 pct)














Pct

0

5

10

15

20

25

30

35

40




Pct af indhold

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90













0

10

20

30

40

50

60


Pct








Pct

0 5 10 15 20 25 30




























0

5

10

15

20

25

30

35

4-53-42-31-20-1

KrPct






















0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct





















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable






Pct

46

0 10 20 30 40 50 60 70



Smoslashr mm

Frugt og groslashnt

Spiritus

Sodavand mm

Koslashd og fisk

Oslashl

Vin

Kaffe the og kakao



























Danmark 336 160


Belgien 161 hellip

Italien 300 hellip

Frankrig 162 hellip

Tyskland 176 hellip

































0

5

10

15

20

25


Pct










Andel

0

10

20

30

40

50


ugen



Pct af forbrugerne

Antal varer

0

10

20

30

40

50

1-5

11-1

5

16-2

0

21-2

5

26-3

0

31-3

5

36-4

0

41-4

5

46-5

0

50+

6-10




























0

5

10

15

20

25

30

35

40



0 200 400 600 800

Nederlandene

Danmark

Oslashstrig

Belgien

Norge

Tjekkiet

Luxembourg

Frankrig

Slovakiet

Schweiz

UK

Island









0

05

10

15

20

25

30

35

0

10

20

30

40

50

60

70

20102009200820072006200520042003


























0

02

04

06

08

10

12

20102009200820072006200520042003

Kr
































































Pct

0

10

20

30

40

50

60

70


Pct

0

10

20

30

40

50

60













0

1

2

3

4

5

6

41-5031-4021-3011-200-10





















Meget enig

Meget uenig


1 2 3 4 5



















Dagblade (5 pct)

Lokalaviser (3 pct)

TV (15 pct)

Internet (3 pct)














Pct

0

5

10

15

20

25

30

35

40




Pct af indhold

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90













0

10

20

30

40

50

60


Pct








Pct

0 5 10 15 20 25 30




























0

5

10

15

20

25

30

35

4-53-42-31-20-1

KrPct






















0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct





















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable


























Danmark 336 160


Belgien 161 hellip

Italien 300 hellip

Frankrig 162 hellip

Tyskland 176 hellip

































0

5

10

15

20

25


Pct










Andel

0

10

20

30

40

50


ugen



Pct af forbrugerne

Antal varer

0

10

20

30

40

50

1-5

11-1

5

16-2

0

21-2

5

26-3

0

31-3

5

36-4

0

41-4

5

46-5

0

50+

6-10




























0

5

10

15

20

25

30

35

40



0 200 400 600 800

Nederlandene

Danmark

Oslashstrig

Belgien

Norge

Tjekkiet

Luxembourg

Frankrig

Slovakiet

Schweiz

UK

Island









0

05

10

15

20

25

30

35

0

10

20

30

40

50

60

70

20102009200820072006200520042003


























0

02

04

06

08

10

12

20102009200820072006200520042003

Kr
































































Pct

0

10

20

30

40

50

60

70


Pct

0

10

20

30

40

50

60













0

1

2

3

4

5

6

41-5031-4021-3011-200-10





















Meget enig

Meget uenig


1 2 3 4 5



















Dagblade (5 pct)

Lokalaviser (3 pct)

TV (15 pct)

Internet (3 pct)














Pct

0

5

10

15

20

25

30

35

40




Pct af indhold

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90













0

10

20

30

40

50

60


Pct








Pct

0 5 10 15 20 25 30




























0

5

10

15

20

25

30

35

4-53-42-31-20-1

KrPct






















0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct





















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable



























0

5

10

15

20

25


Pct










Andel

0

10

20

30

40

50


ugen



Pct af forbrugerne

Antal varer

0

10

20

30

40

50

1-5

11-1

5

16-2

0

21-2

5

26-3

0

31-3

5

36-4

0

41-4

5

46-5

0

50+

6-10




























0

5

10

15

20

25

30

35

40



0 200 400 600 800

Nederlandene

Danmark

Oslashstrig

Belgien

Norge

Tjekkiet

Luxembourg

Frankrig

Slovakiet

Schweiz

UK

Island









0

05

10

15

20

25

30

35

0

10

20

30

40

50

60

70

20102009200820072006200520042003


























0

02

04

06

08

10

12

20102009200820072006200520042003

Kr
































































Pct

0

10

20

30

40

50

60

70


Pct

0

10

20

30

40

50

60













0

1

2

3

4

5

6

41-5031-4021-3011-200-10





















Meget enig

Meget uenig


1 2 3 4 5



















Dagblade (5 pct)

Lokalaviser (3 pct)

TV (15 pct)

Internet (3 pct)














Pct

0

5

10

15

20

25

30

35

40




Pct af indhold

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90













0

10

20

30

40

50

60


Pct








Pct

0 5 10 15 20 25 30




























0

5

10

15

20

25

30

35

4-53-42-31-20-1

KrPct






















0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct





















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable







Andel

0

10

20

30

40

50


ugen



Pct af forbrugerne

Antal varer

0

10

20

30

40

50

1-5

11-1

5

16-2

0

21-2

5

26-3

0

31-3

5

36-4

0

41-4

5

46-5

0

50+

6-10




























0

5

10

15

20

25

30

35

40



0 200 400 600 800

Nederlandene

Danmark

Oslashstrig

Belgien

Norge

Tjekkiet

Luxembourg

Frankrig

Slovakiet

Schweiz

UK

Island









0

05

10

15

20

25

30

35

0

10

20

30

40

50

60

70

20102009200820072006200520042003


























0

02

04

06

08

10

12

20102009200820072006200520042003

Kr
































































Pct

0

10

20

30

40

50

60

70


Pct

0

10

20

30

40

50

60













0

1

2

3

4

5

6

41-5031-4021-3011-200-10





















Meget enig

Meget uenig


1 2 3 4 5



















Dagblade (5 pct)

Lokalaviser (3 pct)

TV (15 pct)

Internet (3 pct)














Pct

0

5

10

15

20

25

30

35

40




Pct af indhold

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90













0

10

20

30

40

50

60


Pct








Pct

0 5 10 15 20 25 30




























0

5

10

15

20

25

30

35

4-53-42-31-20-1

KrPct






















0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct





















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable

























0

5

10

15

20

25

30

35

40



0 200 400 600 800

Nederlandene

Danmark

Oslashstrig

Belgien

Norge

Tjekkiet

Luxembourg

Frankrig

Slovakiet

Schweiz

UK

Island









0

05

10

15

20

25

30

35

0

10

20

30

40

50

60

70

20102009200820072006200520042003


























0

02

04

06

08

10

12

20102009200820072006200520042003

Kr
































































Pct

0

10

20

30

40

50

60

70


Pct

0

10

20

30

40

50

60













0

1

2

3

4

5

6

41-5031-4021-3011-200-10





















Meget enig

Meget uenig


1 2 3 4 5



















Dagblade (5 pct)

Lokalaviser (3 pct)

TV (15 pct)

Internet (3 pct)














Pct

0

5

10

15

20

25

30

35

40




Pct af indhold

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90













0

10

20

30

40

50

60


Pct








Pct

0 5 10 15 20 25 30




























0

5

10

15

20

25

30

35

4-53-42-31-20-1

KrPct






















0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct





















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable





0

05

10

15

20

25

30

35

0

10

20

30

40

50

60

70

20102009200820072006200520042003


























0

02

04

06

08

10

12

20102009200820072006200520042003

Kr
































































Pct

0

10

20

30

40

50

60

70


Pct

0

10

20

30

40

50

60













0

1

2

3

4

5

6

41-5031-4021-3011-200-10





















Meget enig

Meget uenig


1 2 3 4 5



















Dagblade (5 pct)

Lokalaviser (3 pct)

TV (15 pct)

Internet (3 pct)














Pct

0

5

10

15

20

25

30

35

40




Pct af indhold

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90













0

10

20

30

40

50

60


Pct








Pct

0 5 10 15 20 25 30




























0

5

10

15

20

25

30

35

4-53-42-31-20-1

KrPct






















0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct





















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable



















0

02

04

06

08

10

12

20102009200820072006200520042003

Kr
































































Pct

0

10

20

30

40

50

60

70


Pct

0

10

20

30

40

50

60













0

1

2

3

4

5

6

41-5031-4021-3011-200-10





















Meget enig

Meget uenig


1 2 3 4 5



















Dagblade (5 pct)

Lokalaviser (3 pct)

TV (15 pct)

Internet (3 pct)














Pct

0

5

10

15

20

25

30

35

40




Pct af indhold

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90













0

10

20

30

40

50

60


Pct








Pct

0 5 10 15 20 25 30




























0

5

10

15

20

25

30

35

4-53-42-31-20-1

KrPct






















0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct





















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable



























































Pct

0

10

20

30

40

50

60

70


Pct

0

10

20

30

40

50

60













0

1

2

3

4

5

6

41-5031-4021-3011-200-10





















Meget enig

Meget uenig


1 2 3 4 5



















Dagblade (5 pct)

Lokalaviser (3 pct)

TV (15 pct)

Internet (3 pct)














Pct

0

5

10

15

20

25

30

35

40




Pct af indhold

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90













0

10

20

30

40

50

60


Pct








Pct

0 5 10 15 20 25 30




























0

5

10

15

20

25

30

35

4-53-42-31-20-1

KrPct






















0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct





















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable




0

1

2

3

4

5

6

41-5031-4021-3011-200-10





















Meget enig

Meget uenig


1 2 3 4 5



















Dagblade (5 pct)

Lokalaviser (3 pct)

TV (15 pct)

Internet (3 pct)














Pct

0

5

10

15

20

25

30

35

40




Pct af indhold

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90













0

10

20

30

40

50

60


Pct








Pct

0 5 10 15 20 25 30




























0

5

10

15

20

25

30

35

4-53-42-31-20-1

KrPct






















0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct





















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable
















Meget enig

Meget uenig


1 2 3 4 5



















Dagblade (5 pct)

Lokalaviser (3 pct)

TV (15 pct)

Internet (3 pct)














Pct

0

5

10

15

20

25

30

35

40




Pct af indhold

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90













0

10

20

30

40

50

60


Pct








Pct

0 5 10 15 20 25 30




























0

5

10

15

20

25

30

35

4-53-42-31-20-1

KrPct






















0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct





















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable









Dagblade (5 pct)

Lokalaviser (3 pct)

TV (15 pct)

Internet (3 pct)














Pct

0

5

10

15

20

25

30

35

40




Pct af indhold

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90













0

10

20

30

40

50

60


Pct








Pct

0 5 10 15 20 25 30




























0

5

10

15

20

25

30

35

4-53-42-31-20-1

KrPct






















0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct





















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable






Pct

0

5

10

15

20

25

30

35

40




Pct af indhold

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90













0

10

20

30

40

50

60


Pct








Pct

0 5 10 15 20 25 30




























0

5

10

15

20

25

30

35

4-53-42-31-20-1

KrPct






















0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct





















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable






0

10

20

30

40

50

60


Pct








Pct

0 5 10 15 20 25 30




























0

5

10

15

20

25

30

35

4-53-42-31-20-1

KrPct






















0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct





















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable




Pct

0 5 10 15 20 25 30




























0

5

10

15

20

25

30

35

4-53-42-31-20-1

KrPct






















0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct





















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable















0

5

10

15

20

25

30

35

4-53-42-31-20-1

KrPct






















0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct





















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable

















0

10

20

30

40

50

60

4-53-42-31-20-1

Pct





















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable

















0

5

10

15

20

25

30

Over 30 minutter

21-30 minutter

11-20 minutter

6-10 minutter

Under 5 minutter


Pct









0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable




0

10

20

30

40

50

60

70




Pct







0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable




0

1

2

3



over 700000

300000-700000

0-300000Under 6565+

Aktivitetsniveau































































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable
























































Koefficienter




Beta Std Error Beta

Konstant 2032 190 10691 000



072 -078

-2281

023


078 042 064 1851 065


594 076 279 7780 000


Forside

Indhold




























Aktivitetsvariable


tilbudskultur i dagligvarehandlen – konkurrence- og ... · danske dagligvarehandel eller i de...

Documents