tilsynsrapport faaborg-midtfyn kommune behandlingscenter ... · overordnet leder tommy neesgaard,...

21
Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter Faaborg-Midtfyn Anmeldt tilsyn November 2013 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Upload: others

Post on 30-Jun-2020

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter ... · Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom

Faaborg-Midtfyn Kommune

Anmeldt tilsyn, Behandlingscenter Faaborg Midtfyn

Oktober 2013

0

Tilsynsrapport

Faaborg-Midtfyn Kommune

Behandlingscenter Faaborg-Midtfyn

Anmeldt tilsyn November 2013

WWW.BDO.DK

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Page 2: Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter ... · Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom

Faaborg-Midtfyn Kommune

Anmeldt tilsyn, Behandlingscenter Faaborg Midtfyn

Oktober 2013

1

Indholdsfortegnelse

1 Tilsynets samlede vurdering .................................................. 2

1.1 Tilsynets bemærkninger og anbefalinger ..................................................... 4

2 Oplysninger ....................................................................... 5

3 Datagrundlag ..................................................................... 6

3.1 Opfølgning på foregående tilsyn ................................................................ 6 3.1.1 Opfølgning fra sidste tilsyn ................................................................... 6 3.1.2 Opfølgning fra andre tilsyn ................................................................... 6

3.2 Fysiske rammer ..................................................................................... 6

3.3 Pædagogik ............................................................................................ 7 3.3.1 Pædagogisk referenceramme og metode .................................................. 7 3.3.2 Pædagogiske planer/behandlingstilbud (stoffrie behandling) ....................... 9

3.4 Hverdagsliv .......................................................................................... 10 3.4.1 Hverdag og aktiviteter ....................................................................... 10 3.4.2 Medindflydelse og kommunikation ......................................................... 11 3.4.3 Sprogbrug og omgangsformer ............................................................... 12 3.4.4 Borgernes fysiske og mentale sundhed ................................................... 13 3.4.5 Medicinhåndtering og indberetning af utilsigtede hændelser ...................... 13 3.4.6 Magtanvendelse og konflikthåndtering ................................................... 14

3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold .............................................. 14 3.5.1 Overordnede rammer for arbejdet ........................................................ 14 3.5.2 Personalesituation, kontinuitet og stabilitet ........................................... 15 3.5.3 Kompetenceudvikling .......................................................................... 15 3.5.4 Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold ........................................................ 16

3.6 Øvrige udfordringer ............................................................................... 17

4 Formål og metode ............................................................. 18

4.1 Formål med tilsynet ............................................................................... 18

4.2 Metode ............................................................................................... 18

4.3 Tilsynets varsling og tilrettelæggelse ......................................................... 19

4.4 BDO’s definition på bemærkninger og anbefalinger ....................................... 19

5 Kontaktoplysninger ........................................................... 20

5.1 Præsentation af BDO .............................................................................. 20

Page 3: Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter ... · Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom

Faaborg-Midtfyn Kommune

Anmeldt tilsyn, Behandlingscenter Faaborg Midtfyn

Oktober 2013

2

1 Tilsynets samlede vurdering

BDO har på vegne af Faaborg-Midtfyn Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på

Behandlingscenter Faaborg-Midtfyn. BDO er kommet frem til følgende vurdering på baggrund

af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer.

Det overordnede indtryk af tilbuddet er, at det er et relevant tilbud med engagerede

medarbejdere og ledelse. Tilbuddet har to tilbud. Et tilbud for stofmisbrugere med et

længerevarende misbrug af opiater (heroin), hvor flere fra denne gruppe indgår i et

behandlingsforløb, som indeholder substitutionsbehandling. Et andet behandlingstilbud er

målrettet stoffri behandling, hvor en stor del af behandlingsarbejdet foregår fordelt rundt i

kommunen.

Tilsynet vurderer, at den pædagogiske og faglige ramme på området er yderst relevant for

målgruppen af borgere. Både ledelsen og medarbejderne gør opmærksom på, at der

anvendes flere forskellige faglige metoder og de tager den metode i anvendelse, som findes

rigtigt til den enkelte borger i dennes individuelle behandlingsforløb. Medarbejderne er

desuden gode til at komme med konkrete praksiseksempler, hvilket vidner om, at de valgte

teoretiske tilgange også omsættes relevant i praksis.

Der udarbejdes planer og opstilles mål med indsatsen i tilbuddet. Tilsynet har i den

forbindelse noteret sig, at tilbuddet selv finder, at de godt kunne målrette indsatsen i

planerne mere ift. borgere i substitutionsbehandling. Det er endvidere tilsynets vurdering,

set ud fra de fremviste behandlingstilbud og behandlingsplaner, at dette arbejde godt kunne

optimeres noget mere, hvorfor tilsynet anbefaler, at ledelsen sammen med

medarbejdergruppen finder frem til en mere egnet og uddybende skabelon, hvor tilbuddets

gode faglighed vil fremgå endnu tydeligere. En overvejelse her kunne også være at udarbejde

en mere systematisk dokumentation for borgernes eventuelle progression. Tilsynet

anerkender, at den ene plan er kommenteret meget udførligt af borgeren.

Det er tilsynets vurdering, at hverdagen på tilbuddet er kendetegnet ved en god og relevant

behandling. Der redegøres for to forskellige behandlingstilgange i hverdagen. En hvor

borgerne modtager et målrettet tilbud ude i byen, sammensat på en måde, så det giver

grobund for succes, gerne koblet med uddannelse. En anden tilgang i hverdagen, hvor

borgerne kommer til tilbuddet og modtager deres metadon og ellers er tilstede. Tilsynet

bemærker, at borgerne i substitutionsbehandling har et ønske om et aktivitetsrum på

tilbuddet. Yderligere bemærker tilsynet, at tilbuddet i behandlingen af borgerne har fokus

på, at borgerne skal have et eget netværk uden for tilbuddet.

Tilsynet vurderer, at der er fokus på medindflydelse, hvilket blandt andet viser sig ved, at en

borgerrepræsentant er med til at ansætte nye medarbejdere. Det oplyses dog, at det

nuværende brugerråd ikke mere er aktivt og borgerne giver sig selv skylden for dette. Tilsynet

anbefaler, at tilbuddet overvejer nye og alternative tilgange til at motivere borgerne til

deltagelse – et måltid, en fælles biftur osv, idet tilsynet finder, at man via et velfungerende

brugerråd kunne arbejde målrettet med borgernes demokratiforståelse, ligesom dette

arbejde også kunne indgå i behandlingen på stedet.

Tilsynet vurderer, at tilbuddet har fokus på, at der skal være en ordentligt omgangsform

imellem borgerne på stedet og sker dette ikke, så reagerer medarbejderne og drager hånd om

situationen. Tilsynet vurderer endvidere, at det er et bevidst sigte for tilbuddet at opfordre

og støtte borgerne til et netværk uden for tilbuddet. Tilsynet har dog noteret sig, at det

oplyses, at enkelte borgere har et så svagt netværk, at misbrugscenteret er deres primære

netværk.

Page 4: Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter ... · Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom

Faaborg-Midtfyn Kommune

Anmeldt tilsyn, Behandlingscenter Faaborg Midtfyn

Oktober 2013

3

Der tilbydes et tilbud, hvor der er fokus på at højne borgernes sundhedsmæssige standard –

blandt andet tager tilbuddet initiativ til, at borgerne kan få ordnet deres tænder, ligesom der

er mulighed for lægetjek ift. sygdomme mm.

Tilsynet bemærker, at der ikke er tilbud om fysiske aktiviteter, hvorfor det anbefales om

dette kunne overvejes som en indsats – både individuelt for hver enkelt borger, men måske

også i fællesskab for borgerne i substitutionsbehandling, da dette måske også kunne have en

forebyggende virkning overfor sidemisbrug.

Medarbejderne oplyser desuden, at de er opmærksomme på situationer, hvor risikoen for

tilbagefald i misbrug øges for den enkelte og drager hånd om disse situationer efter bedste

evne. Tilsynet vurderer, at der er procedure for god medicinhåndtering på tilbuddet.

Utilsigtede hændelser bliver indberettet og efterfølgende drøftet efter behov. Tilsynet

anbefaler jf. dialog ved tilsynet, at tilbuddet overvejer det givtige ved at gøre disse

drøftelser mere systematiske – eksempelvis som fast punkt på personalemødet. Tilsynet har

noteret sig, at tilbuddet har en læge tilknyttet, som har et godt fokus på

medicinhåndteringen.

Det er tilsynets vurdering, at tilbuddet har en pædagogisk tilgang overfor borgerne, hvormed

der ikke sker nogen form for magtanvendelser, idet medarbejderne altid skal trække sig ved

en konfliktsituation. Tilbuddet arbejder dertil målrettet med konfliktnedtrapning –

eksempelvis via afledning eller afskærming. Tilsynet noterer sig desuden, at der forefindes

overfaldsalarmer rundt omkring i bygningen.

Når det gælder det organisatoriske, vurderes det, at tilbuddet har gode overordnede rammer,

dels den udarbejdede kvalitetsstandard for området og dels aftalestyringen – år for år.

Tilsynet har noteret sig, at overordnet leder har en vision om et målrettet dagtilbud, hvor

borgerne kunne undervises i sund mad, måden at leve et sundt liv på mm.

Personalesituationen er stabil og det borgerrettede arbejde varetages af fastansatte

medarbejdere. Tilsynet vurderer, at ledelsen har de formelle kompetencer i forhold til at

lede tilbuddet jf. deres uddannelse og erfaring. Tilsynet vurderer tillige, at medarbejderne er

kompetente til de opgaver de varetager i tilbuddet, og at de modtager relevant

kompetenceudvikling, hvorved de sikre sig fortløbende opdateret viden på området.

Der er udarbejdet en APV og der er iværksat konkrete handleinitiativer på baggrund af denne.

Tilsynet vurderer endvidere, at tilbuddet har et særligt fokus på medarbejdernes sikkerhed

jf., at borgergruppen kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. Der foreligger en grundig

introduktion til nye medarbejdere og de varetager ikke funktioner, førend det vurderes, at de

har kompetencerne til at løfte opgaven.

Endeligt er det tilsynets vurdering, at de nuværende fysiske rammer fint rummer et

misbrugstilbud. Her er god plads for både borgere og medarbejdere. Tilsynet har noteret sig,

at en del af borgerne modtager deres individuelle behandlingstilbud rundt omkring ude i

byen, idet de ikke har lyst til at blive stigmatiseret som misbrugere ved, at folk ser dem

komme på misbrugscenteret.

Tilsynet bemærker, at tilbuddet fremadrettet har et ønske om at fusionere

misbrugsbehandlingen med alkoholbehandlingen.

Page 5: Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter ... · Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom

Faaborg-Midtfyn Kommune

Anmeldt tilsyn, Behandlingscenter Faaborg Midtfyn

Oktober 2013

4

1.1 Tilsynets bemærkninger og anbefalinger

Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud:

Bemærkninger

1. Tilsynet bemærker, at tilbuddet pr. 1. januar 2014 skal fusioneres med alkoholbehandlingen, således at de to behandlingsområder bliver et fælles Rusmiddelcenter.

2. Tilsynet bemærker, at borgerne i substitutionsbehandling har et ønske om et aktivitetsrum på tilbuddet.

3. Tilsynet bemærker, at tilbuddet i behandlingen af borgerne har fokus på, at borgerne skal have et eget netværk uden for tilbuddet.

Anbefalinger

1. Tilsynet anbefaler, at ledelse og medarbejdere i fælleskab finder frem til en mere egnet og uddybende skabelon til behandlingsplanerne, hvor tilbuddets gode faglighed vil fremgå endnu tydeligere.

2. Tilsynet anbefaler, at tilbuddet overvejer nye og alternative tilgange til at motivere borgerne til deltagelse i et brugerråd.

3. Tilsynet anbefaler, at det overvejes om det kunne være hensigtsmæssigt, at tilbyde tilbud om fysisk aktivitet - både individuelt for hver enkelt borger, men måske også i fællesskab for borgerne i substitutionsbehandling, da dette måske også kunne have en forebyggende virkning overfor sidemisbrug.

4. Tilsynet anbefaler, at tilbuddet overvejer om det kunne være givtigt at systematisere dialogen omkring utilsigtede hændelser – eksempelvis som fast punkt på personalemødet.

Anbefaling om påbud

Ingen anbefaling om påbud.

Page 6: Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter ... · Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom

Faaborg-Midtfyn Kommune

Anmeldt tilsyn, Behandlingscenter Faaborg Midtfyn

Oktober 2013

5

2 Oplysninger

Adresse

Priorensgade 67 A, 5600 Faaborg

Leder

Jørgen Aggedam Hansen

Tilbudstype og juridisk grundlag

Tilbuddet er et misbrugstilbud

Tilbuddets juridiske grundlag er SEL § 101

Antal pladser og belægningsgrad

130 pladser – 70 voksne og 60 unge

Takst pr. døgn

Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 143 - 155

Målgruppebeskrivelse

Målgruppen er borgere med en misbrugsproblematik, som fordeler sig indenfor to områder:

Der er en målgruppe for unge (op til 25 år), oftest med et hash-, kokain- eller amfetamin- misbrug.

Der er en målgruppe for ældre borgere (fra 25 år og op), oftest med et opiatmisbrug.

Yderligere kan der være unge under 18 år, som også kan have et misbrug. Typisk er det unge, som enten er blevet smidt hjem fra en efterskole eller dropper ud af et erhvervsskoleforløb.

Antal ansatte og personalesammensætning

I alt 11 ansatte med følgende faglig fordeling: 1 leder, 1 sekretær, 1 lægekonsulent, 2 sygeplejersker, 1 socialrådgiver, 1 fysio- og ergoterapeut, 3 specialpædagogisk arbejde og 1 assistent

Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg

Den 4.11.13 kl. 9-13

Deltagere i interviews

Ledelse:

Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom i ledelse, ledelsesbaseret coach, supervisor. Har været leder siden 1999 både i amts og kommunal regi, erfaringen kommer fra Stofmisbrugsbehandling og socialpsykiatri.

Daglig leder Jørgen Hansen, uddannet socialrådgiver, diplomuddannelser fra kommunens interne uddannelse for mellemledere, samt diverse kurser og uddannelser indenfor misbrugsbehandling.

Medarbejdere:

Medarbejder, uddannet ergoterapeut, kandidatuddannelse fra Norge i relations- og netværksarbejde (psyko- socialt arbejde – åben dialog), ansat 2 år.

Medarbejder, uddannet sygeplejerske, ansat 1 år

Medarbejder, uddannet socialpædagog, ansat i 2 år (og tidligere i den gamle foranstaltning)

Page 7: Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter ... · Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom

Faaborg-Midtfyn Kommune

Anmeldt tilsyn, Behandlingscenter Faaborg Midtfyn

Oktober 2013

6

Borgere:

Borger, anvendt tilbuddet i 13-14 år

Borger, anvendt tilbuddet i 12-13 år

Borger, anvendt tilbuddet i 12-13 år

Borger, anvendt tilbuddet i 20 år

Borger, anvendt tilbuddet i 10 år

Det skal noteres, at ledelsen har gjort opmærksom på, at det ikke har været muligt at finde borgere i et stoffri-behandlingsforløb som kunne deltage i tilsynet, hvorfor borgerdata udelukkende viser et perspektiv.

BDO blev vist rundt på stedet af: Daglig leder Jørgen Hansen

Tilsynsførende

Rikke Due (Chefkonsulent, cand.pæd.soc., PD og socialpædagog)

Helen Jønsson(Afdelingschef, cand.pæd., PD og socialpædagog)

3 Datagrundlag

3.1 Opfølgning på foregående tilsyn

3.1.1 Opfølgning fra sidste tilsyn

Data Tilbuddet har ikke haft nogen form for tilsyn tidligere.

Tilsynets vurdering

Tilsynet har noteret sig informationen og har ingen kommentarer.

3.1.2 Opfølgning fra andre tilsyn

Data Adspurgt om der siden sidste tilsyn har været tilsyn fra andre myndigheder, herunder Embedslægen, Arbejdstilsynet, Fødevarestyrelsen eller Brandtilsyn, oplyses det, at der ikke har været nogen form for tilsyn.

Ledelsen oplyser dog, at der har været en brandgennemgang med en brandinspektør.

Tilsynets vurdering

Tilsynet har noteret sig ovenstående oplysninger og har ikke yderligere bemærkninger.

3.2 Fysiske rammer

Data Tilbuddet består af et hus i to etager. Huset indeholder i stueetagen en café, et større køkken med borde og stole, kontorer og andre administrations

Page 8: Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter ... · Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom

Faaborg-Midtfyn Kommune

Anmeldt tilsyn, Behandlingscenter Faaborg Midtfyn

Oktober 2013

7

faciliteter. På førstesalen er der ligeledes forskellige mødefaciliteter og andre kontorer.

Der er to indgange. En indgang til borgere, som kommer for at modtage en mere forebyggende indsats og en indgang for borgere, som kommer for substitutionsbehandling. Denne opdeling er sket, da der har været et par udfordringer ved opstarten af tilbuddet mellem de to målgrupper.

Det oplyses tillige, at den forebyggende behandling ift. misbrug primært foregår andre steder end på tilbuddets matrikel. Denne behandling sker ude på deres respektive uddannelses- eller beskæftigelsessteder.

Det oplyses dertil, at mange af de unge borgere ikke ønsker samtaler i deres eget miljø, hvorfor man afholder samtaler mange andre steder i byen eller i lokalområdet generelt. For borgerne med behandling ude i byen sker dette meget bevidst, idet sigtet er, at deres behandling ikke skal stoppe ved matriklen.

Når det gælder borgere i substitutionsbehandling, så har flere af dem brug for at komme fast til en tryg og kendt matrikel. Det vægtes derfor, at de fysiske rammer skal være lettilgængelige.

Det oplyses, at de nuværende rammer er fine til at understøtte den aktuelle behandling.

Fremadrettet oplyses det i den faktuelle høringsproces, at det er besluttet og politisk godkendt, at misbrugsbehandlingen og alkoholbehandlingen, skal sammenlægges i kommunen og at dette sker fra d. 1. januar 2014, sådan at det bliver et fælles Rusmiddelcenter.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at de nuværende fysiske rammer fint rummer et misbrugstilbud. Her er god plads for både borgere og medarbejdere. Tilsynet har noteret sig, at en del af borgerne modtager deres individuelle behandlingstilbud rundt omkring ude i byen, idet de ikke har lyst til at blive stigmatiseret som misbrugere ved, at folk ser dem komme på misbrugscenteret. Tilsynet bemærker, at tilbuddet pr. 1. januar 2014 skal fusioneres med alkoholbehandlingen, således at de to behandlingsområder bliver et fælles Rusmiddelcenter.

3.3 Pædagogik

3.3.1 Pædagogisk referenceramme og metode

Data Ledelsen oplyser om den pædagogiske referenceramme og metode, at denne er målrettet målgruppen af borgere. Afdelingsleder pointerer dertil specifikt, at det er vigtigt, at man som medarbejder forholder sig aktivt til alle de forskellige metoder i ”værktøjskassen”. Et stort fokus er at arbejde helhedsorienteret og inddrage den ”åbne dialog” mere og mere.

Et sigte er ikke kun at arbejde med at gøre borgeren stoffri, men også at have fokus på at være stoffri samtidig med, at man ser på alle livsområder for den enkelte borger.

Ledelsen påpeger endvidere i den faktuelle høringsproces, at de stort set lever op til alle punkterne i den udsendte forebyggelsespakken, ligesom de efterlever de anbefalede punkter, som er udsendt fra ministeriet. Yderligere oplyser ledelsen, at deres sigte med tilbuddet er, at der skal være og er et stort fokus på selve behandlingsdelen, som de ikke finder er belyst på udtømmende vis i dette socialfaglige tilsyn.

Medarbejderne oplyser omkring deres teoretiske referenceramme, at denne er delt i to: 1) hvor borgerne er i behandling i sundhedsrummet og 2) en tilgang

Page 9: Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter ... · Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom

Faaborg-Midtfyn Kommune

Anmeldt tilsyn, Behandlingscenter Faaborg Midtfyn

Oktober 2013

8

for borgere med et endt misbrug. Begge tilgange har den samme vægtning i tilbuddet. Fælles for begge tilgange er, at man arbejder motiverende, anser tingene fra et systemisk og kognitivt perspektiv samt finder den enkelte borgers ressourcer.

Tilgang 1, her oplyser en medarbejder, at de arbejder meget med et sundhedsperspektiv, men de anser selvfølgelig også tingene ud fra et kognitivt perspektiv, således at det samspiller med behandlingsdelen i sundhedsrummet.

Tilgang 2 - i efterbehandlingen beskrives det, at de arbejder ud fra en systemisk tilgang eksempelvis gennem åben dialog (ramme for et behandlingsforløb). Dette fungerer således, at de som medarbejdere er tovholdere i den enkelte borgers liv. De anvender her en bestemt samtaleform/interviewtilgang. De finder her ud af, hvad de hver især ser omkring den enkelte borger og forskellige synsvinkler indgår i en form for sparring med et reflekterende team. Et fokus her er også, at finde borgerens egne ressourcer og netværkets ressourcer. De tilbyder blandt andet her individuelt pårørendearbejde og deltagelse i pårørendegrupper ift at styrke netværkets ressourcer, således at de kan blive styrket i deres forældrerolle.

En medarbejder redegør også for, at de er meget opmærksomme og ydmyge overfor, hvornår deres kompetencer stopper og der måske er brug for en anden tilgang end den de kan tilbyde – eksempelvis ved, at der skal kobles en ekstern psykolog på.

Når det gælder den enkelte unge, så oplyses det, at de ser efter borgerens ressourcer, ligesom der udredes for manglende ressourcer, så de i samarbejde med borgeren og andre kan tilpasse behandlingen og indsatsen ift. den enkeltes situation fx i samarbejde med jobcenteret, hvor de giver anbefalinger til sagsbehandleren – eksempelvis ved at anbefale en neuropsykologisk udredning.

Psyko-education – det oplyses her, at de underviser i stoffernes virkning og skadevirkning samt andre forhold. En medarbejder kommer her med et konkret eksempel, hvor han redegør for, at ung ikke kan lide at blive svigtet, hvorfor denne unge går langt i sine parforhold. Medarbejderen fortæller så her, at det er deres opgave at fortælle den unge, at forholdet måske ikke er godt for vedkommende, idet kærsten måske overskrider vedkommendes grænser. De indgår her i en dialog med den unge og støtter vedkommende i det der er nødvendigt, så vedkommende bliver styrket i sit liv.

Den helt individuelle behandling – hvilket består af et seks ugers forløb til at stoppe den unges hashmisbrug. De ved her, hvordan abstinenserne viser sig uge for uge og informere den enkelte unge om disse, så vedkommende er forberedt. De unge efterspørger ofte her, hvad de skal sætte i stedet for hashmisbruget og her benytter tilbuddet sig af et tværfagligt perspektiv gennem deres tværfaglige forum – eksempelvis ved at lave et 3 måneders behandlingsforløb, som målrettes den enkelte.

Andre tilbud – en medarbejder oplyser, at en del af vedkommendes arbejde er, at vedkommende tilbyder samtaler på specialskoler, folkeskoler mm. Typisk kommer de unge til samtaler tre gange om ugen.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at den pædagogiske og faglige ramme på området er yderst relevant for målgruppen af borgere. Både ledelsen og medarbejderne gør opmærksom på, at der anvendes flere forskellige faglige metoder og de tager den metode i anvendelse, som findes rigtigt til den enkelte borger i dennes individuelle behandlingsforløb. Medarbejderne er desuden gode til at komme med konkrete praksiseksempler, hvilket vidner om, at de valgte teoretiske tilgange også omsættes i praksis.

Page 10: Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter ... · Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom

Faaborg-Midtfyn Kommune

Anmeldt tilsyn, Behandlingscenter Faaborg Midtfyn

Oktober 2013

9

3.3.2 Pædagogiske planer/behandlingstilbud (stoffrie behandling)

Data Ledelsens oplyser omkring deres behandlingstilbud og deres behandlingsplaner, at de aktuelt har en udfordring med at få optimeret deres behandlingsplaner for substitutionsmålgruppen, alt for, at få stillet lidt flere krav til lige denne målgruppe. En vigtig balance er dog, at man ikke kommer til at presse for meget på, men sætter ind på den rigtige facon.

Adspurgt til om man kunne målrette indsatsen ved, at man tager en gruppe af disse borgere op på hvert personalemøde, så oplyser daglig leder at dette også sker.

Det oplyses endvidere af ledelsen, at borgerne alene modtager et behandlingstilbud de første tre måneder og efterfølgende iværksættes der så en behandlingsplan. Behandlingsplanen starter med at evaluere behandlingstilbuddet og der opsættes herefter nye mål.

Medarbejderne oplyser, at de udarbejder behandlingsplaner på alle borgerne, men der kan være en forskel i hvor intensiv behandlingen er sat i gang. Der kan være en målgruppe af borgere, som kommer og får deres metadon og som så selv beder om en samtale efter behov. En anden målgruppe har en mere intensiv behandlingsplan, hvor der iværksættes en målrettet indsats, hvor der er opsat mål på de enkelte emner i borgernes liv.

Adspurgt til hvordan tilbuddet dokumenterer deres indsats, så oplyses det, at dette kan man se i Bostedssystemet. Her kan man både læse om den enkelte borgers små og store mål. Der arbejdes blandt andet med målene ved via samtaler.

Medarbejderne redegør for, at der for den unge målgruppe er meget dokumentation, idet der er opsat en ret fast ramme for, at borgerne kan komme sig. De enkelte mål er ofte kun opsat i fire uger, idet målene så har ændret sig.

Medarbejderne fortæller omkring den ældre målgruppe, at de arbejder målrettet ved at gribe deres små initiativer og understøtte disse. De har specifikt en medarbejder, som varetager denne funktion. Et generelt fokusområde her er, at man godt kunne optimere dokumentationen af denne indsats endnu mere.

Borgerne fortæller, at på tilbuddet udarbejdes der en plan en gang om året, men mange af dem mener ikke, at der er så mange mål med deres indsats.

Et fokus for dem er at komme ud af deres misbrug og fortsat alene være på metadon og forblive stoffri.

Borgerne fortæller dertil, at der nok ikke er så meget fokus på lige deres planer, idet de alle har det godt jf. deres metadonbehandling og de ikke har noget sidemisbrug.

Borgerne fortæller desuden, at de tidligere modtog en mere intensiv indsats, hvor der var flere opfølgende møder med personalet. I dag er det sjældent, at borgerne bliver indkaldt til et møde, idet de jo har det godt.

Tilsynet får fremvist 3 behandlingstilbud, som fungerer som handleplaner for ydelsen til den enkelte borger i henholdsvis tre måneder eller fem måneder. Behandlingstilbuddene er opdelt efter et sundhedsfagligt tilbud, et socialfagligt tilbud og hvilke samarbejdspartnere der skal indgå i tilbuddet. Dokumentet afrundes med, hvornår der skal følges op og evalueres. Beskrivelsen af indsatsen er kortfattet og koncis. Tilsynet får desuden fremvist tre behandlingsplaner. Der redegøres her for de opnåede mål, nye fremadrettede mål og delmål, metoden som skal anvendes til målopfyldelsen, borgerens forventninger samt hvem der skal inddrages (de tre sidste områder

Page 11: Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter ... · Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom

Faaborg-Midtfyn Kommune

Anmeldt tilsyn, Behandlingscenter Faaborg Midtfyn

Oktober 2013

10

gælder dog kun for to af planerne). Alle planerne er underskrevet af den enkelte borger. Den ene plan er direkte kommenteret af borgeren selv. Planerne, er ligesom ved behandlingstilbuddet skrevet kortfattet og koncis.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at der udarbejdes planer og opstilles mål med indsatsen i tilbuddet. Tilsynet har noteret sig, at tilbuddet selv finder, at de godt kunne målrette indsatsen i planerne mere ift. borgere i substitutionsbehandling.

Det er tilsynets vurdering, set ud fra de fremviste behandlingstilbud og behandlingsplaner, at dette arbejde godt kunne optimeres noget mere, hvorfor tilsynet anbefaler, at ledelsen sammen med medarbejdergruppen finder frem til en mere egnet og uddybende skabelon, hvor tilbuddets gode faglighed vil fremgå endnu tydeligere. En overvejelse her kunne også være at udarbejde en mere systematisk dokumentation for borgernes eventuelle progression.

Tilsynet anerkender, at den ene plan er kommenteret meget udførligt af borgeren.

3.4 Hverdagsliv

3.4.1 Hverdag og aktiviteter

Data Da tilsynet ankommer til tilbuddet er der fluks en del borgere, som fortæller tilsynet, at dette tilbud er det bedste tilbud. Adspurgt en medarbejder om, hvad borgerne mener, når de siger, at dette er det bedste sted, så oplyser medarbejderen, at han fortolker det til, at de føler sig set og hørt.

Det man netop kan på dette tilbud er, at se mennesket som helhed og tage hånd om alle borgernes behov. Et par konkrete eksempler er, at følge borgerne til læge, give dem tandlægetider, sørge for de får et buskort mm.

En anden vinkel er også, at borgerne har fået en større frihed, og der er ikke så meget fokus på deres medicinforbrug.

En anden medarbejder fortæller, at noget som vedkommende finder rigtigt godt er, at de anerkender stressfaktorerne ved den enkelte borger. Sådan at man samtaler om de stressfaktorer som gør, at der kan komme en højrisiko for at borger får tilbagefald - tilbage til et misbrug.

Det oplyses også, at de tager deres borgere seriøst og sker det, at en borger aflyser flere aftaler i hverdagen, så opsøger de borgeren i hjemmet og finder frem til, om der skal iværksættes andre mål, så disse nivelleres til borgerens aktuelle livssituation.

Medarbejderne fortæller, at de har en del dialog med jobcenteret eller UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) omkring at finde frem til et egnet dag/uddannelsestilbud til den enkelte. En medarbejder redegør specifikt for en konkret borgersag, hvor vedkommende samtaler med borgeren sammen med en studievejleder på borgerens uddannelsessted, hvor de så fælles drøfter mulige løsninger for borgerens udfordringer. Denne indsats kobles også med et medicinsk forløb, hvor vedkommende tilbydes den medicin, som understøtter borgerens udfordringer. Denne borger afslutter snart sin skolegang med en eksamen og det forventes, at borgeren kan afslutte sit forløb på misbrugscenteret.

Sigtet med hverdagen er også, at de enkelte borgere (begge målgrupper) skal motiveres til at have en hverdag i deres eget private netværk, således at deres identitet udenfor misbrugscenteret bliver styrket.

Page 12: Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter ... · Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom

Faaborg-Midtfyn Kommune

Anmeldt tilsyn, Behandlingscenter Faaborg Midtfyn

Oktober 2013

11

Når det gælder hverdagens aktivitetstilbud, så foregår dette derfor individuelt og ikke som gruppeaktiviteter. Den enkelte ledsages/støttes/motiveres til vedkommendes aktivitet.

Borgerne fortæller, at de er meget glade for tilbuddet, og at alt er godt for dem. De finder, at personalet er meget imødekommende overfor dem - også hvis de har private problemer.

Borgerne fortæller, at en typisk hverdag forløber således: De ankommer til tilbuddet, hvor de får deres metadon og en kop morgenkaffe, ligesom der er mulighed for havregryn og cornflakes. De bliver ofte indtil middag og tager så hjem. Tiden går med at sidde og samtale, gå på computeren og planlægge hvad man skal resten af dagen uden for tilbuddet.

Adspurgt til om de har fælles aktiviteter, samtalegrupper eller andet, så oplyser borgerne, at det har de ikke rigtigt. Der er dog forskellige ture, som man kan vælge at deltage i – eksempelvis til Randers Regnskov mm.

Borgerne fortæller, at de modtager hjælp til alt, hvad de har brug for – eksempelvis til at læse post, fortolke nyt, kørsel til særlige steder mm.

Borgerne oplyser dertil, at deres primære ønske med tilbuddet er, at de gerne vil sidde og få tid til at slappe af. Borgerne pointere, at de er meget tilfredse og glade for deres tilbud samt at dette tilbud er det bedste, som de har oplevet jf., at dette tilbud er god til at tage vare på borgerne. Der er aldrig ballade mellem borgere og behandlere.

Adspurgt til om noget kunne være bedre, så oplyses det, at det kunne der selvfølgelig altid være. En borger fortæller, at de godt kunne tænke sig lidt flere aktiviteter, såsom et arbejdsrum, hvor man blandt kunne lave tingene til deres både. En anden borger fortæller, at vedkommende ikke finder noget kunne være bedre jf. at vedkommende har fået en alder, hvor der ikke skal ske så mange forandringer.

Tilsynets vurdering

Det er tilsynets vurdering, at hverdagen på tilbuddet er kendetegnet ved en god behandling og behandlingstilgang. Der redegøres for to forskellige behandlingstilgange i hverdagen. En hvor borgerne modtager et målrettet tilbud ude i byen, sammensat på en måde, så det giver grobund for succes, gerne koblet med uddannelse. En anden tilgang i hverdagen, hvor borgerne kommer til tilbuddet og modtager deres metadon og så eller hænger ud. Tilsynet bemærker, at borgerne i substitutionsbehandling har et ønske om et aktivitetsrum på tilbuddet.

Yderligere bemærker tilsynet, at tilbuddet i behandlingen af borgerne har fokus på, at borgerne skal have et eget netværk uden for tilbuddet.

3.4.2 Medindflydelse og kommunikation

Data Medarbejderne oplyser omkring medindflydelse, at der er et brugerråd (dog kun for de substitutionsbehandlede borgere), idet det er denne målgruppe som anvender tilbuddet mest.

Når det gælder den anden målgruppe, så har de indflydelse på de tilbud, som de er tilknyttet ude i samfundet.

Den ene medarbejder oplyser, at der tidligere har været tirsdagsmøder, hvor man kunne sætte punkter på som borger – eksempelvis hvem vil med på en fisketur. Dette er dog aktuelt gået i stå, men medarbejderen vurderer, at det nok kunne være givtigt, at få det opstartet igen.

Når det gælder brugerrådet, så er dette også gået lidt i stå, men kunne nok godt aktiveres igen. Medarbejderne fortæller, at de motivere så meget som de kan. De finder dog, at de anvender mange ressourcer på at motivere fremfor

Page 13: Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter ... · Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom

Faaborg-Midtfyn Kommune

Anmeldt tilsyn, Behandlingscenter Faaborg Midtfyn

Oktober 2013

12

tid på selve møderne.

Borgerne supplerer medarbejdernes ord og fortæller, at de tidligere har haft en gruppe (brugerråd), hvor de har haft en del medindflydelse. En borger fortæller, at vedkommende har været med til at ansætte en medarbejder, som repræsentant for alle borgerne på stedet.

Borgerne fortæller, at aktuelt er brugerrådet gået lidt i stå – blandt andet på grund af et dødsfald blandt brugerne. Borgerne redegør for, at det dog er deres egen skyld, at de ikke er mere aktive end de er.

Borgerne fortæller, at der også tidligere har været et fællesmøde hver tirsdag, men dette er aktuelt også gået i stå. Borgerne fortæller her, at personalet gør hvad de kan for at optimere borgerne, men det lykkes ikke rigtigt. Borgerne finder, at de som borgergruppe selv er skyld i dette.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at der er fokus på medindflydelse, hvilket blandt andet har vist sig ved, at en borgerrepræsentant er med til at ansætte nye medarbejdere. Det oplyses dog, at det nuværende brugerråd ikke mere er aktivt og borgerne giver sig selv skylden for dette. Tilsynet anbefaler, at tilbuddet overvejer nye og alternative tilgange til at motivere borgerne til deltagelse – et måltidmad, en fælles biftur osv, idet tilsynet finder, at man via et velfungerende brugerråd kunne arbejde målrettet med borgernes demokratiforståelse, ligesom dette arbejde også kunne indgå i behandlingen på stedet.

3.4.3 Sprogbrug og omgangsformer

Data Medarbejderne oplyser omkring sprogbrug og omgangsformer, at de arbejder meget med, at borgerne skal have en ordentlig omgangsform.

En medarbejder fortæller, at han specifikt drager hånd om situationen med det samme, når han oplever en episode. Dette sker ved, at medarbejderen samtaler med den/de involverede borgere.

Medarbejderne oplyser også, at de motiverer borgerne til at have og anvende deres netværk udenfor tilbuddet, så de ikke kun har misbrugscenteret som netværk. For enkelte borgere er deres eget netværk dog så svagt, at misbrugscenteret forekommer som deres primære netværk.

Borgerne fortæller, at de indbyrdes har en god omgangsform og for mange af dem har de faktisk kendt hinanden hele livet, idet byen ikke er særlig stor.

Borgerne finder, at de er meget gæstfri og der er plads til alle. Der er generelt en god atmosfære og de ved andre borgere som kommer til tilbuddet for første gang giver positive tilkendegivelser omkring den gode omgangsform.

To af borgerne fortæller, at de har en båd sammen, som dog ikke har det så godt, men de fortæller, at den da ligger der endnu. De henviser til et billede af båden, som hænger på en fælles opslagstavle. En tredje borger supplere med at fortælle, at vedkommende også har en båd.

Adspurgt til, hvis man havde et ønske om en fælles tur - eksempelvis i biografen - om dette så kunne arrangeres, så bekræftes dette.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at tilbuddet har fokus på, at der skal være en ordentligt omgangsform imellem borgerne på stedet og sker dette ikke, så reagere medarbejderne og drager hånd om situationen. Tilsynet vurderer endvidere, at det er et bevidst sigte for tilbuddet at opfordre og støtte borgerne til et netværk uden for tilbuddet. Tilsynet har dog noteret sig, at det oplyses, at enkelte borgere har et så svagt netværk, at misbrugscenteret er deres primære netværk.

Page 14: Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter ... · Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom

Faaborg-Midtfyn Kommune

Anmeldt tilsyn, Behandlingscenter Faaborg Midtfyn

Oktober 2013

13

3.4.4 Borgernes fysiske og mentale sundhed

Data Borgerne fortæller, at mange af dem har fået hjælp til at få ordnet deres tænder og hvis ikke de havde modtaget dette initiativ fra tilbuddet, ville de aldrig have fået ordnet dette.

En borger fortæller specifikt, at vedkommende får hjælp til at ordne noget mere intimt ift en sundhedsmæssig udfordring.

Borgerne fortæller dertil, at de har tilknyttet en læge på tilbuddet, som støtter dem med stofrelaterede sygdomme. Blandt andet har mange af dem hepatitis eller følgevirkninger af bylder mm.

Adspurgt til om der er nogen form for tilbud, hvor man kan rører sig fysisk. Borgerne fortæller her, at der ikke rigtigt er nogen form for tilbud af denne karakter. Borgerne oplyser i øvrigt, at de finder dem selv i god form jf. at de ikke har noget misbrug.

Tilsynets

vurdering

Tilsynet vurderer, at der tilbydes et tilbud, hvor der er fokus på at højne borgernes sundhedsmæssige standard – blandt andet tager tilbuddet initiativ til, at borgerne kan få ordnet deres tænder, ligesom der mulighed for lægetjek ift sygdomme mm.

Tilsynet bemærker, at der ikke er tilbud om fysiske aktiviteter, hvorfor det anbefales om dette kunne overvejes som en indsats – både individuelt for hver enkelt borger, men måske også i fællesskab for borgerne i Substitutionsbehandling, da dette måske også kunne have en forebyggende virkning overfor sidemisbrug.

Medarbejderne har dertil tidligere oplyst (se venligst afsnittet om pædagogik), at de er opmærksomme på situationer, hvor risikoen for tilbagefald i misbrug øges for den enkelte og drager om disse situationer efter bedste evne.

3.4.5 Medicinhåndtering og indberetning af utilsigtede hændelser

Data Den ene medarbejder oplyser omkring medicinhåndtering, at de ikke finder at Bostedssystemet er optimalt ift. Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området. Medarbejderen mener, at de er i gang med finde ud af at løse denne udfordring.

Det oplyses, at det er sundhedsfagligt personale, som har ansvaret for medicinhåndteringen, men medarbejdere som har et medicinkursus, må også gerne udleverer medicin.

Det oplyses endvidere, at der altid kvitteres for udlevering af medicin.

Adspurgt til utilsigtede hændelser, så oplyses det, at der forekommer utilsigtede hændelser og de indberettes løbende af en administrativ medarbejder.

Det oplyses, at huset er relativt lille, hvorfor de sammen drøfter utilsigtede hændelser ved behov, hvorefter man finder frem til en mere hensigtsmæssig procedure.

Det drøftes om det ikke kunne være givtigt med en mere fast systematik for de utilsigtede hændelser, hvilket bekræftes af medarbejderne.

Ledelsen oplyser omkring utilsigtede hændelser, at de samtaler om disse på personalemøder efter behov.

Ledelsen oplyser desuden, at deres tilknyttede læge er tidligere embedslæge og har et godt fokus på deres medicinhåndtering.

Tilsynets Tilsynet vurderer, at der er procedure for god medicinhåndtering på tilbuddet.

Page 15: Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter ... · Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom

Faaborg-Midtfyn Kommune

Anmeldt tilsyn, Behandlingscenter Faaborg Midtfyn

Oktober 2013

14

vurdering Utilsigtede hændelser bliver indberettet og efterfølgende drøftet efter behov. Tilsynet anbefaler jf. dialog ved tilsynet, at tilbuddet overvejer det givtige ved at gøre disse drøftelser mere systematiske – eksempelvis som fast punkt på personalemødet.

Tilsynet har noteret sig, at tilbuddet har en læge tilknyttet, som har et godt fokus på medicinhåndteringen.

3.4.6 Magtanvendelse og konflikthåndtering

Data Når det gælder magtanvendelser, så oplyses det fra ledelsen, at de ikke har magtanvendelser. Medarbejderne skal altid trække sig og aldrig ligge en hånd på nogen borgere. Hvis en borger ønsker at indtage for meget metadon, så får vedkommende lov til dette og man kontakter så siden hjælp. Politi og ambulance kontaktes så efterfølgende – alt efter episodens karakter.

Daglig leder fortæller dertil, at man har en procedure, hvor man ikke skal være alene med borgerne.

Ledelsen oplyser omkring forebyggelse af mulige overgreb, at de arbejder konfliktforebyggende ved at have dialog med borgere, som ikke er i trivsel og at dette arbejde sker yderst bevidst og målrettet.

Medarbejderne oplyser, at de ikke har nogen form for magtanvendelser på tilbuddet. De har dertil overfaldsalarmer rundt omkring i huset. De er desuden opmærksomme på, at de som medarbejdere ikke placerer sig uhensigtsmæssigt. Skulle der ske en voldsom hændelse, så er proceduren, at man kontakter politiet.

Medarbejderne oplyser endvidere, at de forebygger overgreb og arbejder konfliktnedtrappende ved at aflede eller få en ophidset borger væk fra en ophedet situation. De opfordre her til, at vedkommende skal trække vejret godt ned i maven og få sig lidt luft.

Tilsynets

vurdering

Det er tilsynets vurdering, at tilbuddet har en pædagogisk tilgang overfor borgerne, hvormed der ikke sker nogen form for magtanvendelser, idet medarbejderne altid skal trække sig ved en konfliktsituation. Tilbuddet arbejder dertil målrettet med konfliktnedtrapning – eksempelvis via afledning eller afskærming.

Tilsynet noterer sig desuden, at der forefindes overfaldsalarmer rundt omkring i bygningen.

3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold

3.5.1 Overordnede rammer for arbejdet

Data Når det gælder de overordnede rammer for arbejdet oplyses det til at være et behandlingstilbud efter SEL § 101 (som tidligere anført). Borgerne visiteres til behandling efter denne paragraf af myndigheden. Oftest er en borgers indledende behandlingsplan på tre måneder, og derefter er der opfølgning minimum en gang hvert år. Den skriftlige behandlingsplan udleveres til den enkelte borger sammen med en klagevejledning.

Yderligere oplyses det, at aftaleleder indgår aftaler med socialudvalget fra år til år. Aktuelt er de nye aftaler for det kommende år (2014) just blevet udarbejdet.

Page 16: Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter ... · Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom

Faaborg-Midtfyn Kommune

Anmeldt tilsyn, Behandlingscenter Faaborg Midtfyn

Oktober 2013

15

Derudover har tilbuddet også syv principper i deres arbejde på tilbuddet: Hurtig hjælp, det sociale netværks perspektiv, fleksibilitet og mobilitet, ansvar, psykologisk kontinuitet, tolerance og usikkerhed og dialogbasering.

Yderligere oplyser aftale- og overordnet leder, at et ønske for dem kunne være et målrettet dagtilbud, i form af tematiserede emner omkring, hvordan man håndtere livet – såsom hvordan laver man sund mad, hvordan lever man sit liv bedst muligt mm. Et sigte er også, at alle medarbejderne skal uddannes i ”åben dialog”.

Derudover er der også en aftale om, at alle borgere skal have et stykke papir på, hvilken behandlingsform den enkelte borger skal tilbydes. Dette papir er styringsredskab for indsatsten med den enkelte borger.

Medarbejderne oplyser, at de kender til kommunes kvalitetsstandard på deres område og denne indgår som en del af deres arbejde.

Tilsynets

vurdering

Tilsynet vurderer, at tilbuddet har gode overordnede rammer, dels den udarbejdede kvalitetsstandard for området og dels aftalestyringen – år for år.

Tilsynet har noteret sig, at overordnet leder har en vision om et målrettet dagtilbud, hvor borgerne kunne undervises i sund mad, måden at leve et sundt liv på mm.

3.5.2 Personalesituation, kontinuitet og stabilitet

Data Det oplyses at personalesituationen er stabil, og at personalegruppen består både af meget erfarne medarbejdere og nyere ansatte.

Tilsynets

vurdering

Tilsynet vurderer, at personalesituationen er stabil og at der borgerrettede arbejde varetages af fastansatte medarbejdere.

3.5.3 Kompetenceudvikling

Data Daglig leder oplyser omkring sine kompetencer, at vedkommende er uddannet socialrådgiver og tidligere har arbejdet som behandler. Yderligere har han også stor erfaring med at få denne målgruppe af borgere aktiveret. Daglig leder har dertil to ledermoduler fra Faaborg-Midtfyn Kommunes kurser for mellemledere samt en kognitivt systemisk efteruddannelse.

Aftaleleder oplyser, at vedkommende er uddannet socialpædagog og har stor erfaring indenfor området blandt andet med misbrug mm. Aftaleleder har dertil forskellige former for lederuddannelse fra UCC og Faaborg-Midtfyn Kommunes interne lederuddannelse for aftaleholdere. Dertil kommer efteruddannelser i form af systemisk supervisor og en coachuddannelse.

Når det gælder kompetenceudvikling, oplyses det af aftaleholder, at de har afholdt intern audit en gang og fremadrettet skal dette afholdes en gang om året. Den audit anvendes til at optimere egen praksis på tilbuddet.

Aftaleleder redegør dertil for, at de fremadrettet vil screene for psykisk sygdom efter KL’s nylige udarbejdede model ved alle de borgere, hvor de finder det nødvendigt. Til at tolke screeningen tilkøbes en ekstern psykolog, idet tilbuddet ikke selv har kompetencerne til dette. Sigtet med denne indsats er en antagelse om, at mange af borgerne med et misbrug har en ubehandlet sindslidelse.

Ledelsen oplyser desuden, at der afholdes Supervision hver 6. uge, og at der afholdes MUS-samtaler en gang årligt.

Page 17: Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter ... · Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom

Faaborg-Midtfyn Kommune

Anmeldt tilsyn, Behandlingscenter Faaborg Midtfyn

Oktober 2013

16

Ledelsen generelle holdning er, at der er mange kompetencer i medarbejderstaben. En nyere overvejelse har været, om der skulle være en fast psykolog i huset. De er her kommet frem til, at de i stedet vil tilkøbe sig forskellige psykolog-ydelser, så man målretter denne indsats.

Medarbejderne oplyser, at de gerne udfordrer sig selv, således at de ikke fastholder en gammel tilgang, men holder sig ajour med nye arbejds– og behandlingstilgange og et fokus her er - at turde prøve nyt.

En aktuel øvelse for tilbuddet er også, at de skal øve sig på at beskrive deres faglighed i de små detaljer, hvilket gerne fremadrettet skal være et udviklingspunkt.

Medarbejderne oplyser, at de kan melde ind og fortælle, hvad de har af ønsker til efteruddannelse. Aktuelt skal et par medarbejdere af sted på noget efteruddannelse i dobbeltdiagnoser, en medarbejder er på en diplomuddannelse i åben dialog og andre igen er på en kognitiv efteruddannelse. Holdningen er, at man generelt skal vælge kompetencegivende kurser og efteruddannelse, således at man skal vælge noget som giver ECTS-point.

Adspurgt til om de har de kompetencer, som de skal have, så oplyses det, at de sørger for at erhverve sig dette, hvis de skulle opdage, at der er et område, hvor de ikke er opdaterede - eksempelvis via deres temadage.

Tilsynets

vurdering

Tilsynet vurderer, at ledelsen har de formelle kompetencer i forhold til at lede tilbuddet jf. deres uddannelse og erfaring.

Tilsynet vurderer tillige, at medarbejderne er kompetente til de opgaver de varetager i tilbuddet, og at de modtager relevant kompetenceudvikling, hvorved de sikre sig fortløbende opdateret viden på området.

3.5.4 Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold

Data Ledelsen oplyser, at de har udarbejdet en APV sidste år. Der er udarbejdet handleplaner for de områder, som gerne skulle udbedres. Fremadrettet skal der laves en ny APV, idet man sammenlægger to tilbud.

Medarbejderne fortæller, at der er forholdsregler for at passe på deres helbred. Der er eksempelvis udarbejdet en procedure for forskellige hygiejne/omsorgs/sygdomsplejende opgaver, således at man sikre sig.

En anden udfordring er også, at flere af borgerne har hepatitis, således, at man også her skal sikre sig sit helbred.

Medarbejderne oplyser, at de ikke anvender vikarer og at nye medarbejdere bliver oplært via en sidemandsoplæring – eksempelvis en 14 dages tid. Nyeste medarbejder fortæller, at hun fik sig en introduktionsmappe, som siden evalueres. Nye medarbejdere får langsomt i introduktionsforløbet flere og flere opgaver alene, alt efter hvornår de formår at løfte de forskellige opgaver.

Adspurgt til brand og evakuering, så oplyses det, at aktuelt er dette lang tid siden og de ved ikke om de fortsat skal være på denne lokalitet, idet de fremadrettet skal fusioneres med Alkoholteamet.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at der er udarbejdet en APV og der er iværksat konkrete handleinitiativer på baggrund af denne. Tilsynet vurderer endvidere, at tilbuddet har et særligt fokus på medarbejdernes sikkerhed jf., at borgergruppen kan udgøre en sundhedsmæssig risiko.

Endelig vurderes det, at der foreligger en grundig introduktion til nye medarbejdere og de ikke varetager funktioner, førend det vurderes, at de har kompetencerne til at løfte opgaven.

Page 18: Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter ... · Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom

Faaborg-Midtfyn Kommune

Anmeldt tilsyn, Behandlingscenter Faaborg Midtfyn

Oktober 2013

17

3.6 Øvrige udfordringer

Data Der oplyses ikke om øvrige udfordringer.

Tilsynets vurdering

Tilsynet har ingen kommentarer.

Page 19: Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter ... · Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom

Faaborg-Midtfyn Kommune

Anmeldt tilsyn, Behandlingscenter Faaborg Midtfyn

Oktober 2013

18

4 Formål og metode

4.1 Formål med tilsynet

I henhold til Retssikkerhedslovens § 16 og Servicelovens § 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud.

Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet:

At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet.

At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde.

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer.

Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis.

BDO’s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet.

Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område.

Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Faaborg-Midtfyn Kommune ikke i BDO’s tilsyn.

4.2 Metode

BDO’s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang.

Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer.

Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation.

Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på

Page 20: Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter ... · Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom

Faaborg-Midtfyn Kommune

Anmeldt tilsyn, Behandlingscenter Faaborg Midtfyn

Oktober 2013

19

tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger.

4.3 Tilsynets varsling og tilrettelæggelse

Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO’s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges.

Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger:

Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/med-arbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv

Dialog med Ledelsen /ledelse

Dialog med medarbejdere

Dialog med beboere/brugere

Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet

Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn.

4.4 BDO’s definition på bemærkninger og anbefalinger

Bemærkninger

Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter.

Anbefalinger

Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op.

Anbefaling om påbud

BDO kan anbefale Faaborg-Midtfyn Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet.

Page 21: Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Behandlingscenter ... · Overordnet leder Tommy Neesgaard, uddannet pædagog, har en universitetsdiplom i offentlig ledelse, kommunal diplom

Faaborg-Midtfyn Kommune

Anmeldt tilsyn, Behandlingscenter Faaborg Midtfyn

Oktober 2013

20

5 Kontaktoplysninger

Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til

HELEN HILARIO JØNSSON

Senior Manager og forretningsansvarlig

[email protected]

BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: 33 12 65 45 www.bdo.dk

5.1 Præsentation af BDO

BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet.

BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre.

BDO’s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO’s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm.