timeout nr 4 - xn--idrtifolkeskolen-wob.dkætifolkeskolen.dk/uf/30000_39999/38790... · den 4. juni...

Time OutI dette nummer kan du læse om: * Kostens betydning for din præstation* Hvorfor man skal lave basis kropstræning* Er talenter noget specielt* Mentaltræning og golf

Time Out • Elitesport Nyhedsbrev fra Haderslev Kommune • Nr. 2, maj 2010

Evaluering af samarbejdet med Team Danmark.

Haderslev Kommune blev i januar 2007, Team Danmark Eli-

tekommune. Samarbejdet udløber 31. december 2010 efter

en 4 år lang samarbejdsperiode evalueres samarbejdet der-

for frem mod en mulig forlængelse af samarbejdet med

yderligere 4 år. Der skal ikke være nogen tvivl om, at det er

Haderslev Kommunes målsætning at fortsætte dette sam-

arbejde og de indledende tilkendegivelser fra Team Dan-

mark er da også udelukkende positive i den retning. Funda-

mentet for samarbejdet er vores samarbejdsklubber og de

har alle givet mundtligt tilsagn om at ønske at forlænge det

nuværende samarbejde med yderligere 4 år.

Haderslev Idrætsakademi bliver 10 år.

Den 4. juni 2010, bliver Haderslev Idrætsakademi 10 år, lej-

ligheden er passende til at takke akademiet for det kæmpe

arbejde de har gjort for talentudviklingen i Haderslev Kom-

mune. Uden akademiet var Haderslev Kommune formentlig

aldrig blevet Team Danmark Eliteidrætskommune og der-

med en reel magtfaktor i den danske talentudvikling. Stor

tak og tillykke til Haderslev Idrætsakademi.

Bannere.

Det er nu muligt at få en tydelig reklame for dit idrætsar-

rangement eller lignende på centrale placeringer for idræt-

ten i Haderslev Kommune. Gram Fritidscenter, Vojens Haller-

ne og Haderslev Idrætscenter giver nu foreningerne

mulighed for at markedsføre arrangementer eller særlige

tiltag via bannere hos de tre centre.

Du skal kontakte det/de centre, hvor du ønsker at ophænge

dine bannere. Der kan være forskel på hvilke størrelser ban-

nere der kan ophænges ved de forskellige centre. Der findes

yderligere information på www.elitesport.haderslev.dk

Vandsport.

Planen ”Van(d)vittige idéer om vandet i haderslev” starter

snart op på første fase, efter at Friluftsrådet har bevilliget

180.000 kroner til projektet. Første del dækker etablering af

regattabanen – del 1, færdiggørelsen af overbæringen ved

Møllestrømmen, etablering af primitive overnatningspladser

med shelter og muldtoilet samt en kajakhavn ved Årøsund.

Haderslev Ro Klub og Deutsche Ruderverein Hadersleben

starter i samarbejde med Dansk Forening for Rosport ta-

lent2016 i Haderslev til efteråret. Projektet går kort sagt ud

på at finde potientielle OL deltagere til OL 2016 i rosportens

tunge klasser – du kan læse mere om satsningen i bladet.

Siden sidst


Af idrætskonsulent Morten Nørby Poulsen.

Nyhedsbrev fra Kultur og Fritid.

Som noget nyt udsender Kultur og Fritid et nyhedsbrev efter

behov. Hvis du ønsker at modtaget nyhedsbrevet, kan du

skrive til Hans O. Aastradsen på [email protected]

Udstationering i Varberg, Sverige.

I ugerne 20 til 23 – 2010, flyttes min arbejdsplads til Var-

berg Kommun, hvor jeg i samarbejde med Jill Wegerup fra

Varberg Kommun skal arbejde for at etablere en talentud-

viklingsmodel lignende Haderslev Kommunes. Jeg ser me-

get frem til samarbejdet med Varberg Kommun og håber at

det bliver en lærerig proces for mig personligt, men at jeg

samtidigt kommer hjem med inspiration og yderligere sam-

arbejdsmuligheder til både Haderslev Kommune og vores

samarbejdspartnere indenfor talentudviklingen.

Studietur, Holland.

Jeg har i april været med en Team Danmark delegation med

de øvrige eliteidrætskommuner og enkelte specialforbund i

Holland, nærmere bestemt Eindhoven, hvor vi besøgte en

lang række talent- og eliteidrætsfaciliteter og træningsmil-

jøer. Vi besøgte to nationale træningscentre for elitesport

og uddannelse, innosportNL – et projekt der bringer forsk-

ningen ind i eliteidrætten og målretter forskningen elite-

idrætten. Turen sluttede med et besøg på PSV Eindhovens

talentakademi.

Optagelse til Idrætsklasserne 2010/2011.

3. kuld til idrætsklasserne er optaget. Der var i år ikke nær

så mange ansøgere som tidligere, til gengæld var langt

størsteparten af ansøgerne berettiget til at søge om opta-

gelse. De meget kvalificerede ansøgninger har gjort scree-

nings- og udvælgelsesprocessen både spændende og svær.

Netop derfor ser jeg med stor forventning frem til resultatet

af vores pilotprojekt om netop screenings- og udvælgelses-

processen, der ledes af Lene Terp fra UC Syddanmark.

-2-

maj måned 2010.

- Haderslev Basketball Klubs ynglingehold i mester, lands-

dækkende har kvalificeret sig til kvalifikationsspil om DM

og nåede semifinalen i pokalturneringen.

- Jesper Hostrup som spiller på HFK/SønderjyskeE’s U17 di-

visionshold og som har tegnet kontrakt med SønderjyskE er

blevet udtaget til træningssamlingen for de 26 bedste år-

gang 1993 spillere i Danmark.

- SønderjyskE´s midtbanespiller Mads Jessen er blevet udta-

get til DBU´s boblertrup, Mads Jessen, der har spillet et fan-

tastisk forår, er helt fortjent blevet udtaget til samlingen.

- Haderslev Badmintonklub hentede ved DM seks guldme-

daljer, de danske mestre er: Simon Høyer, Herresingle i U11

B-rækken, Morten Lassen og Simon Høyer, Herredouble i

U11 B-rækken, Rikke S. Pedersen, Damesingle i U15 Mester-

rækken, Katrine Tang Riewe, Damesingle i U17 C-rækken,

Maja Jensen, Damesingle i U19 Mesterrækken og Nicolaj

Iversen (med Mikkel Sonnesen, Skagen), Herredouble i U19

Mesterrækken.

- Fra Orienteringsklubben HTF har Marie Baden og Camilla

Bevensee været udtaget til U16 landsholdet, Camilla er per-

manent udtaget for hele 2010.

- Maja Alm fra Orienteringsklubben HTF er hjemvendt fra 3

måneders træningslejr i New Zealand med gode ben og har

vist dette med en 2. plads ved årets Spring Cup kun 35 se-

kunder efter den tidligere verdensmester. Maja Alm fra OK-

HTF er i 2010, indtil nu blevet dansk mester i natorientering,

sprint og ultralang.

- Camilla Bevensee fra OK-HTF har startet året med flotte

præstationer ved U16 DM, med sølv i Ultralang og bronze i

sprint.

Det er en lang række af flotte præstationer og udtagelser,

hvor langt størsteparten er tilknyttet vores talentudvikling

på den ene eller anden måde – et stor tillykke til alle herfra!

Trænernetværket.

15 talent- og elitetrænere deltog i Haderslev Elites træner-

netværk, hvor www.vindermentalitet.dk var på det første af

deres 2 årlige besøg i netværket for at sætte fokus på men-

taltræning, Team Danmarks sportspsykologiske model.

Netværket samlede op på det 4 dages undervisningsforløb i

mentaltræning mange af de deltagende trænere deltog i

sidste år. Fokus var på netværksdannelse og lifeskills. Træ-

nernetværket mødes fire gange årligt.

HFK/ SønderjyskE har fået A-licens.

DBU har i 3. omgang givet HFK/ SønderjyskE A-licens inden-

for drengefodbolden, det betyder at den strukturerede ta-

lentudvikling, der fik yderligere et nøk i den rigtige retning

med ansættelsen af Frank Andersen som talentchef, har

fået prædikatet som et særdeles velegnet talentudviklings-

miljø. Der følger yderligere midler med prædikatet A-licens,

derudover kommer samarbejdets U17 hold fra næste sæson

til at spille i ligaen, hvilket er en kærkommen mulighed for

at måle sig med de bedste.

Flotte resultater og udtagelser:

Årets første kvartal har budt på mange flotte præstationer

og udtagelser til talenterne i Haderslev Kommune, jeg vil

gerne i dette afsnit nævne nogle:

- U13 holdet fra Vojens Ishockey Klub fik en 4. plads

i pointturneringen.

- U15 holdet fra Vojens Ishockey Klub hjemtog både

det jyske og det danske mesterskab, og ved DM blev Henrik

Juhl kåret som bedste back og Thomas Lillie kåret som bed-

ste målmand.

- U17 holdet fra Vojens ishockey Klub fik bronze ved de jyske

mesterskaber.

- Fra Vojens Ishockey Klub er Benjamin Sørensen udtaget til

U16 landsholdet og Morten Skov til U17 landsholdet.

-Jannie Brink fra Haderslev Svømmeklub er udtaget til iTUP-

årgangssamlingerne.

- Haderslev Svømmeklubs formand Bo Secher er blevet

hædret med Sydbanks idrætslederpris.

- Team Haderslev KFUM har haft 5 hold i semifinalerne i po-

kalturneringerne, hvor to af holdene nåede finalen. U14 pi-

gerne er blevet kredsmestre og skal som U16 pigerne delta-

ge ved de jyske mesterskaber.

- Haderslev Basketball Klubs træner Peter Hoffmann er ble-

vet senior landstræner.

- Haderslev Basketball Klubs førstehold er rykket op i 1. divi-

sion.

- Oscar Fuglsang og Alexander Bennedsen fra Haderslev Ba-

sketball Klub er begge udtaget til U20 landsholdet.

- U20 landsholdet i basketball afholder samling i Haderslev i

-3-


gren. For at have forståelse og ligeværdig respekt for hinan-

dens idrætsgren, så har vi i dette forår lavet idrætsklasse-

dage.

Vi planlagde 3 dage, alle tre dage er blevet afholdt med suc-

ces. Ideen bag er, at alle får mulighed for at vise, hvordan

deres træning er bygget op, samt at de skal træne de andre

i egen idrætsgren. Det er jo ikke givet, at man er en god

svømmer, fordi man er en god boldspiller o.s.v.

Den 18. marts var det basketball, badminton og svømning,

som fik vist de andre elever, hvordan man gør.

Den 7. marts stod der ishockey på programmet. Vi tog bus-

sen til Vojens, havde alle skøjter på og en stav i hånden –

ikke nemt.

Den 29. april sluttede vi af med håndbold og fodbold på

Hjortebroskolen, og derefter cyklede vi ud på golfbanen.

Det er bestemt noget, vi vil gentage i næste skoleår, hvor

der kommer nye elever til. Her lægger vi bare dagene i efter-

året.

Idrætsklassedage - hvad er det?

Af Luise Lomholt Nielsen

Når man starter i idrætsklasse, så er det fordi, man indenfor

en af de 8 idrætsgrene har et særligt talent. For at ingen

skal være i tvivl, så er de 8 idrætsgrene i idrætsklasserne:

Ishockey, golf, badminton, svømning, basketball, håndbold,

pigefodbold samt drengefodbold.

I idrætsklasserne er alle grenene repræsenteret, men i en

klasse er det forskelligt, om alle 8 grene er, eller om det kun

er 5 af grenene, som er repræsenteret.

Uanset - så har hver idrætsgren sin kultur og fylder også

forskelligt alt efter, hvor mange der er tilmeldt i hver idræts-

-4-


-4-

Haderslev Elitesportsudvalg søger sponsorer, der ønsker at

støtte talentudviklingen og eliteidrætten i Haderslev Kom-

mune bredt og ikke udelukkende en enkelt idræt. Som spon-

sor vil man være sikker på at sponsoratet udelukkende går

til talentudvikling og eliteidrætten i Haderslev Kommune.

Der er to muligheder for at støtte Haderslev Elitesportsud-

valg, som er beskrevet herunder:

1. Hovedsponsor: Prisstøtte af årets… (Talent, talenttræner

eller talentudviklingsklub) Der forventes at skulle uddeles 3

årlige priser startende i 2010, hvor prismodtageren modta-

ger på vegne af sin forening et beløb som foreningen så

yderligere kan støtte vinderen med i form af rejsetilskud,

udstyr eller andet.

Som Hovedsponsor (prisstøtte) tegner man sig for et spon-

sorat på den dobbelte værdi af prisen. Uddelingen af prisen

sker hos pågældende hovedsponsor, eller på en lokalitet

valgt af hovedsponsoren. Man tegner sig som hovedsponsor

for minimum 2 år.

2. Talentsponsor: Der kan efter ønske tegnes et eller flere

talentsponsorater á 3.000 kr. pr. stk.

Du kan kontakte elitesportsudvalgets sekretær for yderlige-

re info: Morten Nørby Poulsen, [email protected], 24 79

38 26

Haderslev Elitesportsudvalg er en paraplyorganisation for

talentudviklingen og eliteidrætten i Haderslev Kommune.

Haderslev Elitesportsudvalg så dagens lys i 2008 på bag-

grund af Haderslev Kommunes erhvervede status som Team

Danmark Elitekommune. Haderslev Elitesportsudvalg er en

uafhængig forening, der har som erklæret mål at støtte og

udvikle talentarbejdet og eliteidrætten i Haderslev Kommu-

ne. Elitesportsudvalget modtager årligt en støtte fra Hader-

slev Kommune på 100.000 kr., der bruges til at støtte talen-

ter og eliteidrætsudøvere i Haderslev Kommune, der ikke

modtager væsentlig økonomisk støtte fra andre – eksem-

pelvis Team Danmark.

Haderslev Elitesportsudvalg har haft afgørende betydning

for udformningen af afsnittet om eliteidræt i Haderslev

Kommunes idrætspolitik 2009-2016, som høringspartner

og aktiv medspiller i den afsluttende del af processen. Ha-

derslev Elitesportsudvalg fortsætter pt. det eliteidrætspoli-

tiske arbejde med deltagelse i en arbejdsgruppe om facili-

tetsudviklingen i Haderslev Kommune (idrætsområdet)

Haderslev Elitesportsudvalg afviklede i 2009 et uddannel-

sesforløb for Talent- og elitetrænere hjemhørende i Hader-

slev Kommune i tæt samarbejde med Team Danmark og

idrætspsykologerne fra www.vindermentalitet.dk. Uddan-

nelsesforløbet blev gennemført som et pilotprojekt sammen

med Team Danmark og erfaringerne fra forløbet danner ud-

gangspunkt for lignende forløb i flere af landet øvrige elite-

idrætskommuner.

-5-

Nyt fra Haderslev Elitesportsudvalg


Af Jesper von Seelen, Adjunkt ved UC Syddanmark ogPh.D.-studerende

Eleverne i Hjortebroskolens idrætsklasser gennemfører i lø-

bet af året mange øvelser, som ikke er målrettet en specifik

idrætsgren, men har en mere generel karakter. Hvorfor det?

Er det ikke spild af energi at bruge tid på at træne bevægel-

ser, der ikke skal bruges i den sportsgren, man har valgt at

satse på? Svaret på det spørgsmål kender du, når du har

læst denne artikel.

Bevægelser skal automatiseres

Lad mig starte med at beskrive, hvad det er der sker, når vi

øver os på en bestemt bevægelse. Oftest er målet at stimu-

lere motorikken, således at den der øver sig får automatise-

rede sine bevægelser. Der er flere grunde til, at det er en

fordel at automatisere bevægelserne. For det første er det

et spørgsmål om den begrænsede båndbredde, vi har i vo-

res opmærksomhed. Vi kan ikke koncentrere os om særlig

mange ting samtidig, og skal vi fokusere meget på vores

bevægelser, kan vi stort set ikke tænke på andet. Det bety-

der, at hvis vi skal bruge en stor del af vores opmærksom-

hed på en bestemt bevægelse, kan vi ikke samtidig være

opmærksomme på, f.eks. hvor vores modstandere og med-

spillere er på banen. Et barn, der lige har lært at løbe, kan

ikke løbe og sparke til en bold samtidig – det kræver, at bar-

net får automatiseret de bevægelser, der gør at det kan

løbe.

En anden årsag til, at vi gerne vil have vores bevægelser

automatiserede, er den hastighed hvormed vi kan udføre

bevægelsen. En basketballspiller der har lært en bestemt

finte, kan i starten kun udføre finten langsomt (og så virker

den jo som oftest ikke). Først når bevægelsen er automati-

seret, kan den udføres i høj hastighed.

Helt grundlæggende kan den proces, hvormed vi automati-

serer vores bevægelser, beskrives ud fra følgende model.

Figur 1. En model over hvordan vores bevægelser automati-

seres

Vi kan bruge det at kaste en ærtepose med venstre arm til

at forklare modellen. Ida kaster fint med højre arm, men hun

kaster sjældent med venstre og er ikke særligt god til det.

Da hun sjældent kaster med venstre, er hun ikke selv op-

mærksom på, hvor dårlig hun er til at kaste med venstre

arm. Hun er altså ubevidst inkompetent. Første trin i udvik-

lingen er, at gøre Ida bevidst inkompetent! Vi kan selvfølge-

lig sige til Ida, at hun er dårlig, men en bedre måde kunne

f.eks. være ærtepose-golf, hvor man skal ramme nogle hul-

lahop-ringe med ærteposer skiftevis med højre og venstre

arm. Ida opdager måske, at hun kaster bedre med den ene

arm end den anden, og at hun må øve sig i at kaste med

venstre arm, hvis hun skal kunne skal blive dygtig til spillet.

Hvis Ida synes, at ærtepose-golf er sjovt, vil hun øve sig i at

kaste med begge arme og efter noget tid, vil Ida kunne ka-

ste med venstre arm, hvis hun koncentrerer sig grundigt. Ida

er nu blevet bevidst kompetent – hun er blevet god med

venstre, når hun koncentrerer sig om det. Hvis Ida fortsæt-

ter med at øve sig, vil hendes kast med venstre arm efter-

hånden blive automatiseret og til sidst kaster hun fint med

venstre uden at tænke meget over det. Ida er nu ubevidst

kompetent.

Det er igennem denne udvikling, at vi har lært alle de bevæ-

gelser, vi alle bruger hver dag uden at tænke over dem –

f.eks. at gå, at binde sine snørebånd, at synke maden eller

at skrive. Det er også denne mekanisme der betyder, at

-6-

Hvorfor skal man lave basis kropstræning?

UbevidstUbevidstUbevidstUbevidst

inkompetentinkompetentinkompetentinkompetent

UUUUbevidstbevidstbevidstbevidst

kompetentkompetentkompetentkompetent

BBBBevidstevidstevidstevidst

kompetentkompetentkompetentkompetent

BevidstBevidstBevidstBevidst

inkompetentinkompetentinkompetentinkompetent


Figur 2. Alle bevægelser falder i en af ovenstående fire ka-

tegorier.

I virkeligheden kan de fleste bevægelser ikke puttes ned i

én af kasserne, men vil være lidt i alle fire kasser. De fleste

bevægelser vil være mere i retning af enten grundmotori-

ske bevægelser eller færdigheder, men det er de færreste

bevægelser, der er 100 % grundbevægelser, som f.eks. at

sidde eller trille. På samme måde indeholder mange færdig-

heder elementer af grundmotoriske bevægelser.

De fleste idrætsfolk er opmærksomme på forskellige tekni-

ske detaljer, som de skal arbejde med for at blive bedre. Dis-

se detaljer findes næsten altid i kategorien af færdigheder.

F.eks. kan en svømmer være opmærksom på, at hun skal ro-

tere hoften og skuldrene samtidig, når hun svømmer crawl.

Men hvis ikke de nødvendige grundbevægelser er på plads,

er det spild af tid at blive ved med at øve selve færdighe-

den. Uden god balance og kropskernestabilitet kan svøm-

mere træne sin rotation i al evighed uden at blive meget

bedre. For mange idrætsfolk er det nødvendigt at tage et

par skridt tilbage og arbejde med nogle meget grundlæg-

gende bevægelser, for senere at kunne bruge de grundlæg-

gende bevægelser til at forbedre deres sportslige færdighe-

der. F.eks. en svømmer der forbedrer sin balance, for senere

at bruge den bedre balance til at få en mere kontrolleret ro-

tation i sin svømning, eller en badmintonspiller der skal for-

bedre sin koordination for at kunne lande korrekt på jorden,

så hun hurtigt kan kommer tilbage til spilcentrum.

Arbejdet med basis kropsøvelser er altså præcist ligesom at

lære alfabetet. Kan man ikke alfabetet, lærer man aldrig at

skrive en god stil. Er man ikke dygtig til de grundmotoriske

bevægelser, vil man senere blive begrænset i sin tekniske

sportslige udvikling.

Du bør nu selv være i stand til at svare på, hvorfor eleverne

på Hjortebroskolen bruger en hel del tid på at træne bevæ-

gelser, de ikke umiddelbart har brug for i deres idrætsgren.

Se mere på www.idrætifolkeskolen.dk

svømmerne kan svømme butterfly uden at koncentrere sig

om det, at basketballspillerne kan drible imens de tænker

på noget helt andet, eller at ishockeyspillerne kan skøjte

uden at have øjnene stift rettet mod isen.

Denne udvikling burde være et argument for udelukkende

at øve de bevægelser, der indgår i den idræt, man ønsker at

blive god til. Det er jo de idrætsspecifikke bevægelser man

ønsker at få automatiserede. Men, så simpelt er det des-

værre ikke.

Grundmotoriske bevægelser er byggesten

Alle bevægelser kan beskrives som enten grundmotoriske

bevægelser eller færdigheder.

Grundmotoriske bevægelser er bevægelser, der er ens for

alle børn over hele jordkloden uafhængig af race, køn eller

social status. F.eks. er det at kravle eller trille en grundmo-

torisk bevægelse. Disse bevægelser lærer børn af sig selv

og man kan betragte disse bevægelser som det fundament,

alle færdighederne skal bygges oven på. Børn, der har pro-

blemer med motorikken, vil ofte have problemer med nogle

af de grundmotoriske bevægelser.

Færdigheder er bevægelser som man skal lære. F.eks. at

spille klaver eller spille fodbold. Ikke alle børn i verden kan

spille fodbold og den måde man spiller på afhænger også

af, hvor man er vokset op. Færdighederne er altså ikke no-

get alle børn eller voksne kan.

Man kan forstå de grundmotoriske bevægelser som funda-

mentet for færdighederne. For at kunne udvikle mange fær-

digheder er det vigtigt med et stort fundament og dermed

mange og automatiserede grundbevægelser.

En anden måde at opdele bevægelser på er ud fra, om det

er meget små eller store bevægelser.

• Finmotoriske bevægelser er bevægelser, der pri-

mært har med hænderne, fødderne og ansigtet at

gøre.

• Grovmotoriske bevægelser er bevægelser, der har

med arme, ben og krops¬stammen at gøre.

Kombinerer man de to måder at beskrive bevægelser på, får

man figur 2. Nogle bevægelser er grundmotoriske og finmo-

toriske – det kunne f.eks. være at sutte eller at synke. Andre

er grundmotoriske og grovmotoriske – det kunne f.eks. være

at løbe eller at kravle. Også færdighederne kan deles ind i

grov- og finmotorik – se figur 2.

-7-

Grundmotoriske bevægelserGrundmotoriske bevægelserGrundmotoriske bevægelserGrundmotoriske bevægelser FærdighederFærdighederFærdighederFærdigheder

Gro

vG

rov

Gro

vG

rov

mo

tori

ske

mo

tori

ske

mo

tori

ske

mo

tori

ske

bb bb

ev

æg

els

er

ev

æg

els

er

ev

æg

els

er

ev

æg

els

er

Synke, pincetgreb… Klaver, klippe…

Fin

mo

tori

ske

Fin

mo

tori

ske

Fin

mo

tori

ske

Fin

mo

tori

ske

B

ev

æg

els

er

Be

væ

ge

lse

rB

ev

æg

els

er

Be

væ

ge

lse

r

Løbe, kravle… Fodbold, svømme…


To super uger på Haderslev Idrætsakademi

uden masser af hyggeligt samvær om aftenen med en dyst

i pool eller dart.

Fodboldpiger og – drenge samt basketballlinien rejste for

første gang til Kremlin Palace i Antalya, Tyrkiet. To daglige

træningspas foruden flere træningskampe til begge linier

var planlagt hjemmefra, og træningsforholdene viste sig at

være helt i top. De gode forhold og en seriøs og positiv ind-

stilling fra gruppen, gav nogle rigtig gode og udbytterige

træningspas på begge linier. Fodboldlinien spillede tre træ-

ningskampe, hvoraf to blev vundet komfortabelt over norske

hold, og en enkelt blev tabt til Spartak Moskva. Basketballli-

nien mødte to lokale hold, og det blev til hhv. en sejr og et

nederlag i to meget tætte og spændende kampe.

Ud over træninger og kampe bød ugen på mange sjove og

gode oplevelser i området. Begge linier var af sted som til-

skuere til kampe i den bedste liga i deres respektive sport,

og det blev også til en sightseeingtur. Hotellets overdådige

buffet vakte stor begejstring hos eleverne, ligesom hyggeli-

ge timer blev tilbragt ved poolen, i træningslokalet og med

matcher i pool eller bordfodbold.

Stor ros til hele gruppen af skønne HIA-elever, som endnu

engang var en fornøjelse at følge og være i selskab med, og

en stor tak for indsatsen skal lyde til trænerteamet på beg-

ge ture: Mark Gates, Henrik Lassen, Jimmi Azam, Boye Ha-

bekost, Lene terp, Thomas Haaning og Erik Viganski.

I år gik akademiets træningslejr til to forskellige destinatio-

ner. Golf- og badmintonlinien var af sted til Club La Santa

på Lanzarote, mens basketballlinien fulgtes med fodbold

drenge og – piger til Kremlin Palace i Tyrkiet.

Golf- og badmintonlinien lagde for med en uge, hvor vejret

viste sig fra sin absolut bedste side, og med fuld fart over

feltet. Badmintonliniens 2-3 daglige træningspas blev gen-

nemført med høj intensitet og højt humør, og en alternativ

træningsdag blev det også til, med kajak-ræs og diverse fy-

siske udfordringer i både sand og vand.

Golflinien nød at ”komme på græs” efter en lang vintersæ-

son. De lange træningsdage på Lanzarotes baner bød både

på masser af seriøs træning og nogle flotte præstationer

på runderne! Golflinien havde også en alternativ trænings-

dag, hvor racercyklerne blev varmet op, og kursen sat mod

nationalparken Timanfaya, hvor man kan opleve det vulkan-

ske naturfænomen på tætteste hold. Derudover bød ugen

på masser af fysiske aktiviteter som tennis, squash, beach-

volley, bordtennis, bodytoning, stretch and relax m.m, for-

-8-


Idrætsakademiet fejrer 10 års jubilæum

elever fordelt på fodbold drenge og – piger, basketball, bad-

minton, golf og ishockey.

Jubilæet markerer vi med to arrangementer i juni måned:

Vi vil fredag den 4. juni fra kl. 14.00 være værter ved en re-

ception i Haderslev Idrætscenter, for samarbejdspartnere,

sponsorer, trænere, elever og andre, som kunne have lyst til

at fejre dagen med os.

Lørdag d. 12. juni kl. 11-13 vil vores talenter og samarbejds-

klubber vise hvem de er og hvad de kan, og arrangere en

sjov og underholdende formiddag på Gravene i Haderslev.

Der vil blive gang i den med kampe, konkurrencer m.m., og

der vil blive mulighed for at komme og prøve sit talent af.

Nærmere information om arrangementerne følger i dags-

pressen.

I juni kan Haderslev Idrætsakademi fejre rund fødselsdag.

Da er det 10 år siden, at akademiet blev en realitet, og slog

dørene op for 36 elever fordelt på fodbold, håndbold og

svømning.

Idémanden bag det hele, den legendariske fodboldspiller

Henning Enoksen, havde de foregående tre år arbejdet

hårdt for at realisere det projekt, han virkelig brændte for,

og vi må konstatere at ideen var god og bæredygtig.

Og udviklingen har været stor for akademiet. Elevtallet er

mere end fordoblet, og omtrent halvdelen af vores elever er

nu talenter udefra som vælger at flytte til Haderslev og bo-

sætte sig under akademiforløbet.

Det sportslige niveau er også højnet, og mange af vores ta-

lenter gør sig gældende på klubbernes respektive første-

hold, og flere er udtaget til de respektive brutto- og u-lands-

hold.

Haderslev Idrætsakademi er glade og stolte over, at kunne

fejre 10 års jubilæum sammen med et elevhold på nu 86

-9-


Af Carsten Hvid Larsen og Christian Engell, vindermentali-tet.dk

Flere og flere klubber sætter i disse dage fokus på at spotte

og arbejde med talenter for at følge med kravene om stabi-

le resultater. Vi er ikke vant til at tænke over det, men at bli-

ve udpeget til et talent har en betydning. Nogle udøvere ta-

ger det ikke så tungt, mens andre kan tænke mere over

hvilke forventninger der nu er til deres udvikling og præsta-

tioner. Men for de fleste, så stiller det store krav til talentets

mentalitet men også omgivelsernes kommunikation, at bli-

ve udpeget til at være et talent. Det medfører at de unge

talentfulde udøvere bliver lagt mærke til på deres hold og til

konkurrence med et forøget fokus fra omverdenen, medier,

agenter, specialister mm. Specialister, agenter eller scouts

begynder at tale favorabelt om dem og en konsekvens af

den forøgede fokus og kommunikation om talent er, at træ-

nerne giver dem mere positiv feedback og support end de

andre udøvere. Dette kan medføre, at holdkammerater blive

jaloux.

Ambitiøse forældre kan føle at de har en ‘ædelsten’ og

drømmer om den unge talentfulde udøvers fremtid med tit-

ler og penge i følge. Alt i alt, så udtrykker talentfulde udøve-

res omverden høje forventninger til hans eller hendes kon-

stante udvikling og gode resultater. Forventninger som

talentet håndterer på den ene eller anden måde. For nogle

talenter stimulerer det til hårdere arbejde men for andre sti-

mulerer det til tvivl med frustration til følge. Der er ligeledes

forventet, at man som 15 årigt talent er moden nok til at

tage ansvaret for at overholde aftaler i forhold til træning

og skole. De høje forventninger til præstation, men også ev-

nen til at skabe balance i hverdagen, kan give problemer.

Problemerne kan ses som en logisk konsekvens af manglen-

de håndtering af den hurtige udvikling, som mange talenter

oplever, og de problemer der kan komme med meget tidlig

anerkendelse. Unge talentfulde udøvere med store stjerne-

fornemmelser oplever ofte disharmoni i deres udvikling: De

modner meget tidligere som atleter end som individer og de

har en ikke-erfaringsbaseret tilgang til stjernestatus.

At mange talenter ikke har en erfaringsbaseret tilgang til

deres rolle som talenter har betydningen, at mange senere

dropper ud af elitesport fordi de ikke kan håndtere omver-

denens krav og ikke kan skabe balance i hverdagen, og kon-

sekvensen er, at vi mister mange potentielle eliteudøvere.

Noget som vi i Danmark ikke har råd til i længden! Det skal

være legitimt for de unge, at den sportslige identitet fylder

mere end identiteten som gymnasieelev. Men udøver-iden-

titeten skal ikke være det eneste, der fylder, da udøveren

som menneske og individ må udvikles ved siden af udøver-

identiteten.

At være talent er noget specielt og til forskel for andre ud-

øvere. Det ligger jo i ordet speciel, at det lige præcis ikke er

noget, alle er! Og bare fordi vi ønsker noget – eller vil det rig-

tig meget – har vi jo ikke nødvendigvis talentet for det. ”Så

ville vi jo alle spille på landsholdet eller være millionærer

uden bekymringer”. Så selvom man som udøver vil noget

rigtig meget, så er det ikke sikkert, at man har talent for

det! Talenter udfoldes, hvis de udfordres og placeres i den

rette sammenhæng og i det rette miljø. De talenter, en klub

eller organisation bør fokusere på, er derfor dem, der er rele-

vante – såvel de åbenlyse som de mere skjulte. Selvom alle

måske rummer talent, kan man som udøver således ikke

forvente at få mulighed for at udvikle ethvert talent.

-10-

Er talenter noget specielt?


En grundlæggende forudsætning for at kunne præstere,

indgå i en idrætsgren eller andre opgaver er, at man har en

basis i form af generelle kompetencer. Har man derudover

også sociale kompetencer, der gør, at man er i stand til at

interagere konstruktivt med omgivelserne i løsningen af op-

gaven, bliver præstationen bedre. Med den rette indstilling

kan præstationen blive en tand bedre, og med et personligt

talent med relevans, kan præstationen nå helt til top.

Mange udøvere har generelle- og social kompetencer og

indstillingen, men ikke alle kan udfolde det særlige, det

usædvanlige eller det skabende – som er det der kendeteg-

ner talenter, der igen og igen, tilpasser sig og præsterer på

højere og højere niveau. Forsvarlig talentudvikling, er at

være bevidst om, at der er forskelle, og at talenter er noget

specielt, hvilket vi må være opmærksomme på, når vi arbej-

der med den mentale side af talentudviklingen.

Figur 1 nedenfor viser, forskellige niveauer, indenfor det

mentale område, som man kan bruge til at analysere udøve-

rens præstationsniveau

-11-

University College Syddanmark kan lave en individuel løsning for dig, der skal have elitesport og uddannelse til at gå op i en højere enhed. Du uddanner dig til et job, der giver lige så meget, som det kræver - og står med gode kort på hånden, når sportskarrieren en dag er forbi. Nogle af vores uddannelser kan du tage via nettet - på den måde kan du hvile kroppen hjemme og uddanne dig samtidig!Få en snak om dine mulighederHaderslev: Konsulent Lene Terp, [email protected] / 2484 0392Esbjerg: Konsulent Anders Dahl-Nielsen, [email protected] / 2127 0461 ELITE

SPORT OGUDDANNELSETJEK UCSYD.DK

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK: ADMINISTRATIONSBACHELOR BIOANALYTIKER ERGOTERAPEUT ERNÆRING OG SUNDHED FYSIOTERAPEUT JORDEMODER LÆRER PÆDAGOG SOCIALRÅDGIVER SYGEPLEJERSKE ERHVERVSSPROG OG IT-BASERET MARKEDSKOMMUNIKATION MEDIE- OG SONO-KOMMUNIKATION GRAFISK KOMMUNIKATION

Konsulent Anders Dahl-Nielsen, [email protected] / 2127 0461

OGUDDANNELSE


Af Mark Gates, Haderslev Golfklub

Når man kigger på statistikkerne over nr. 1 til nr. 100 på

ranglisten over verdens pt. bedste golfspiller er det tydeligt

at se at standard af golfspillet har forbedret sig rigtig me-

get indenfor de sidste 10 år. Spillerne slår bolden længere,

rammer tætter på flaget og holer flere putts end de nogen

siden har gjort.

Efter min mening hænger disse forbedringer sammen med

at der nu er;

• En betydelig bedre struktur over træning, i form af

colleges, skoler og akademier.

• Flere og flere højtudannede professionelle trænere

som betyder at træning er mere tilgængelig.

• Avanceret teknologi i form af computerprogram-

mer og highspeed video udstyr.

• Bedre udviklet golfudstyr.

• En bedre forståelser af hvordan en stærkere og

sundere krop kan påvirke resultater.

Når man analyserer ranglistestatistik kan man se at:

• Forskellen fra nr. 1 til nr. 100 i Driving længder kun

er 18 meter.

• Forskellen fra nr. 1 til nr. 100 i greens ramt er kun 1

green pr runde.

• Forskellen fra nr. 1 til nr. 100 i putts er kun 0,097

putts per runde.

Når vi tage alle disse punkter i betragtning kan man se, at

der ikke er ret meget forskel fra nr. 1 til nr. 100. Hvis dette er

tilfældet, hvordan kan det så være, at det ikke er en ny der

vinder på turen hver uge? Alle spillere kan slå langt, ramme

greens og hole putts, men hvordan kan det være, at det er

de samme spillere som er på toppen af leaderboarden uge

efter uge?

Jeg mener at forskellen på de spillere som ofte vinder på tu-

ren og dem som ikke gør, ligger i det mentale.

I Haderslev idrætsklasser og Haderslev Idrætsakademi ar-

bejder vi med den mentale side af golf ved bruge af forskel-

lige værktøjer og øvelser. Nogle af de værktøjer vi arbejder

med er SMART målsætninger, game plan management,

course management og preshot rutiner. Nogle af de øvelser

vi bruger er Scenarie opgave skrivning, positive trænings-

oplevelser og forvente det uventede.

En af min favorit øvelser er Scenarie opgave skrivning.

I en almindelig planlægning starter man med en vision, (en

ledestjerne), og så baner man vej til opfyldelse ved hjælp af

mål og delmål. Ideen er at man planlægger vejen frem til vi-

sion/målet. En typisk målsætning for en golfspiller kunne

være at vinde en turnering. Man starter typisk ved at plan-

lægge, hvad og hvordan man skal træne i forhold til turne-

ringsbanen, derefter hvordan man vil arbejde med spillet op

til turneringen og så til sidst hvordan man vil spille banen

på dagen. Denne type forberedelse kan være svær for man-

ge spillere, især spillere som aldrig har vundet eller har væ-

ret tæt på at vinde en turnering før. Nogen spillere har

svært ved at se ud i fremtiden, især hvis resultaterne ude-

bliver eller svinget ikke helt sidder, som det skal. Min erfa-

ring er, at det er her at nogle spillere mister lysten og moti-

vationen og derved får svært ved at opnår delmål og mål.

Scenarie opgaveskrivning derimod giver en helt anden ind-

gangsvinkel til målsætningen. Her starter man også med en

vision (en ledestjerne), men denne gang er det en vision

som ER gået i opfyldelse. Udgangspunktet er at vision er

nået, turnering er vundet, runden er klaret, osv. Opgaven

Mentaltræning og golf

-12-


herfra går ud på, at beskrive trin for trin, hvordan man har

opnået målet, og hvad det var man gjorde, for at få det hele

til fald i hak.

I en trænings sammenhæng har jeg bedt Idrætsklasserne

om at skrive en scenarie opgave om den dag de lavede de-

res bedste score nogensinde på de sidste 9 huller i Hader-

slev Golfklub. Opgaven gik ud på, at runden skulle beskrives

slag for slag, hvilke redskaber de brugte, hvor de slog deres

bold hen, og hvordan de havde det efter hvert slag, (om de

var afslappet osv.).De skulle også beskrive alle de ting de

kunne høre, se og fornemme, som de mener, påvirkede den

måde de spillede på (fuglene, tilskuerne, lugten af græs

osv.).

Opgaverne var indleveret til træning om torsdagen og den

følgende mandag brugte jeg opgaverne som en slags ”Game

Plan”, som spillerne skulle bruge til at spille de sidste 9 hul-

ler efter. Spillerne skulle virkelige sætte sig ind i game pla-

nen og prøve at ”genopleve” oplevelsen af deres bedste 9

huller nogensinde. Resultatet var meget positivt, selvom der

ikke var nogen som opnåede en score som var så lavt som i

opgaven, opnåede 4 ud af 5 spillere en personlige bedste!

Evaluering af runden viste at spillerne følte sig mere afslap-

pet på banen fordi det var som om det havde været der før

og kendte resultatet. Ved at kende resultatet på forhånd

gav det spillerne et trygt miljø og dermed en positiv tilgang

til slagene og runden. Der var ikke tale om negative tanker

eller dårlige slag.

Vi har før arbejdet med at lave en game plan som skulle

være SMART, (Specifikt, Målbart, Accepteret, Realistisk og

Tidsbestemt.) Men har sjældent opnået de samme resulta-

ter som med Scenarie opgaveløsningen. Det er som om, at

når man bevæger sig ud i det ukendte, begynder man at

tænke mere negativ.

Min konklusion er, at ved at arbejde i et trygt miljø på en

måde som giver spillere en positive indstilling til deres ar-

bejde, hvor de tænker muligheder frem for begrænsninger

vil vi kunne producere flere spillere med evner til at konkur-

rer blandt de bedste ……… og vinde.

-13-


Af Merete Espensen, Aut. klinisk diætist, Diætistklinikken

Kosten spiller en afgørende rolle for din præstationsevne.

Den rette kost kan både forbedre din fysiske og mentale

ydeevne.

Symptomer på en mangelfuld kost kan være:

Træthed, nedsat immunforsvar og øget risiko for ska-

der.

Det gælder om at fylde kroppen med det rette brændstof

på det rigtige tidspunkt. Brændstoffet skal hentes fra flg. 3

kilder:

Kulhydrat:

Kulhydraterne er både musklernes og hjernens foretrukne

brændstof og kroppens primære energikilde under træning

og konkurrence. Kulhydraterne får du fra pasta, ris, kartofler,

brød, gryn, frugt og grønt (især tørret frugt). Sukker er også

et kulhydrat, men bør kun indtages i begrænset mængde.

Protein:

Proteinerne har afgørende betydning for musklernes genop-

bygning og vækst. Fysisk træning nedbryder musklerne der

efter endt træning repareres igen. ”Reparationen” kræver

proteiner tilført fra kosten. Gode proteinkilder er kød, fisk,

æg, mælkeprodukter og bælgfrugter.

Fedt:

Kroppen har brug for fedtstof. Fedt er en vigtig bestanddel

af samtlige af kroppens celler og har stor betydning for

dannelsen af bl.a. vores hormoner. Spis gerne fedt i form af

fede fisk, nødder / mandler og olie.

Nedenstående retningslinier kan hjælpe dig til at sammen-

sætte din kost mest hensigtsmæssigt både FØR, UNDER og

EFTER træning.

Kosten før træning

Et lavt indtag af kulhydrat inden træning / konkurrence vil

resultere i en akut mærkbar præstationsforringelse. Ved at

fylde glykogendepoterne op i tiden op til at du skal præste-

re, vil du således kunne udsætte tidspunktet for hvornår du

oplever træthed.

• Spis et hovedmåltid 3 – 4 timer før træning.

• Spis et lille mellemmåltid 1 – 2 timer før træning.

Kosten under træning

• Drik vand under træning. Ved 60 minutters hård træning

eller ved 90 minutters udholdenhedstræning udskift da

vand med tynd saftevand eller sportsdrik. Træner du flere

gange dagligt, er det også en fordel at indtage kulhydrater

under træningen.

Kosten efter træning

Får kroppen ikke tilført tilstrækkelig med væske og næ-

ringsstoffer responderer du ikke på træningen. Restituti-

onsmåltidet har derfor stor betydning.

Restitutionsmåltidet skal indtages indenfor ½ time efter

endt træning og bør bestå af både protein, kulhydrat og

væske. Anbefalingerne lyder på 1 g kulhydrat og 0,25 g pro-

tein pr. kg. legemsvægt samt ½ – 1 l væske hurtigst muligt

efter endt træning efterfulgt at ½ - ¾ l vand pr. time i de ef-

terfølgende timer.

Eksempler på restitutionsmåltider til en 70 kg tung

idrætsudøver:

• 1 stor bolle eller 2 skiver brød med 1 tyk skive pålæg

og 1 skive ost. Hertil 1 banan og ½ - 1 l vand.

• ½ l kakaoskummetmælk / drikkeyoghurt og 1 hånd-

fuld rosiner eller 1 frugtstang.

• 2 havregryn /mysli 3 dl mælk og 1 lille håndfuld rosi-

ner (1/2 dl).

Hent inspiration til sund og velsmagende mad på:

www.altomkost.dk

www.hjerteforeningen.dk

www.15opskrifter.dk

www.2gangeomugen.dk

Kostens betydning for din præstation

-14-


TimeOut har talt med Vojens Ishockey Klubs (VIK) sports-

chef Bo Dietz-Larsen om talentudviklingen i klubben og

samarbejdet med SønderjyskE.

VIK er i gang med en større satsning på talentudviklings-fronten, hvad betyder det?- Som noget helt nyt har VIK og SønderjyskE indgået et tæt-

tere samarbejde om talentudviklingen af ishockeyspillere,

VIKs kommende nye cheftræner indgår fremadrettet i et

meget tæt dagligt samarbejde med SønderjyskE. Den store

talentgruppe som samarbejder med idrætsklasserne på

Hjortebroskolen og Haderslev Idrætsakademi har fortjent

dette.

VIK skal have ny cheftræner, er der noget nyt på den front?- Vi er tæt på at lave en aftale med en særdeles kvalificeret

træner, de er garant for en positiv og vidende indsats på ta-

lentudviklingsområdet. Det tættere samarbejde med Søn-

derjyskE om talenterne, sammenholdt med en stor træner-

kapacitet skal løfte vores talentudvikling endnu et skridt op

af stigen.

Hvorfor vælger I at satse yderligere på talentudviklingen?- Hele grundlaget for VIKs eksistens står og falder med en

stærk talentudvikling og dermed en stærk fødekæde til

SønderjyskE. Talentudviklingen sikrer ikke bredden, men un-

derstøtter den, og VIK kan ikke fungere uden både bredde

og elite. Samarbejdet med SønderjyskE er vigtigt og i man-

ge henseender ikke kun for talenterne. Det som nu er sket,

samarbejdet med SønderjyskE er en kæmpe motivations-

faktor for både trænere, ledere og ikke mindst spillerne.

Er der yderligere nye ting på tegnebrættet i VIK indenfor ta-lentudviklingen?- Vi arbejder på at få en ungdomskonsulent, som får til op-

gave at være en del at talentudviklingen internt i klubben,

som en mentor/ vejleder for nogen af vores talenter inden-

for træning, både det fysiske som det mentale – det hele

idrætsmenneske. Baggrunden for tiltaget er at nogle af vo-

res talenter godt kan have brug for yderligere støtte i hver-

dagen.

- Samarbejdet med sønderjyske betyder også at enkelte af

vores største talenter få tilbudt ungdomskontrakter, det er

en nødvendighed for at fastholde vores talenter, sådan som

ishockey i Danmark udvikler sig. VIK laver ungdomsaftaler

med nogle af de øvrige spillere, der bobler til ungdomskon-

takter, for at kunne tilbyde spilleren bedre vilkår – men det

sker i et gensidigt forpligtende samarbejde. Det bliver VIKs

sportsudvalg, der kommer til at stå for ungdomsaftalerne.

Der er ikke længe til den nye Isarena står klar i foråret 2011, hvilke forventninger giver det VIK?- Det kommer til at få en kolossal betydning både for vores

bredde og for vores talenter – mulighederne for specialtræ-

ning bliver optimal. Klubber med to baner har været langt

fremme, grundet muligheden for specialtræning, nu får vi

også snart den mulighed. Den nye Isarena vil også betyde

mulighed for yderligere specialtræning af væres trænere.

Nu er det sådan at det er et enormt arbejde at få istiden til

at gå op blandt brugerne af faciliteterne. Fremtiden byder

på bedre fordelingsmuligheder for alle.

Hvilke udfordringer står I overfor i den nærmeste fremtid?- Vi har en udfordring med sommertræningen – vores

hockeybane (red.: udendørs rullehockey) bliver gang på

gang udsat for hærværk. Haderslev Kommune har flere gan-

ge renoveret banen, men hærværket fortsætter desværre.

Jeg ville ønske, at vi havde muligheden for at lukke banen

af, så vi kunne undgå hærværket fremadrettet.

Vi vil gerne have muligheden for at holde vores spillere læn-

gere på isen – f.eks. når nu SønderjyskE er så langt i slutspil-

let og isen alligevel er på skøjtebanen ville vi godt kunne

fortsætte træningen, det er pt. desværre ikke muligt. At vi

ikke kan være længere på is, går også ud over morgentræ-

ningen for vores talenter i idrætsklasserne og idrætsakade-

miet.

Rundt om Vojens Ishockey Klub

-15-


Vi vil i denne artikel prøve at vise dig vejen til at kombinere

eliteidræt med en uddannelse. Artiklen tager udgangspunkt

i talentudviklingen og eliteidrætten i Haderslev Kommune,

og de forhold og muligheder du som talent eller eliteidræts-

udøver har med base i Haderslev Kommune.

Som talent eller eliteidrætsudøver er man bevidst om vig-

tigheden i målsætninger og fokus på proces og resultat, for

at kunne kombinere eliteidræt og uddannelse må man

trække på elementerne: ”Jeg kan, jeg vil, jeg gør det”

Du har som talent og eliteidrætsudøver i Haderslev Kommu-

ne en lang række muligheder for at kombinere din træning

med at tage en uddannelse.

Haderslev Elite, som er Haderslev Kommunes indsats på ta-

lentudviklings- og eliteidrætsområdet, dækker over det

samarbejde Haderslev Kommune har med Team Danmark,

som eliteidrætskommune. Som eliteidrætskommune ønsker

Haderslev at talentudviklingen og eliteidrætten sker efter

Team Danmarks eliteidrætskoncept om at udvikle dansk

eliteidræt på en socialt og samfundsmæssigt forsvarlig

måde. Haderslev Elite har på den baggrund samarbejde

med, etableret, indtrådt og udviklet en række tiltag som be-

skrives nedenstående.

Haderslev Elite

Som elitekommune samarbejder Haderslev Kommune og

Team Danmark blandt andet samarbejde om at styrke elite-

idrætsklubberne og træneruddannelser, etablere kraftcen-

tre i samarbejde med relevante specialforbund samt for-

midle ekspertviden inden for idrætsmedicin, ernæring,

fysisk træning og idrætspsykologi.

Samarbejdet skal også omfatte udviklingen af idrætsskoler,

som er folkeskoler med et udvidet idrætstilbud, samt fleksi-

ble uddannelses-, bolig- og jobmuligheder for talenter og

eliteudøvere.

Kurser og arrangementer

Haderslev Kommune udbyder i samarbejde med Team Dan-

mark flere kurser. Kurserne er obligatoriske for medlemmer

af landholdenes brutto-trupper. Du kommer altså ikke ud for

at skulle igennem samme kursus både på landsholdet og

via eksempelvis Haderslev Elite.

Kurser:

• Basal Sportsernæring.

• Basal Idrætsskadebehandling og forebyggelse.

• Basal Idrætspsykologi.

Haderslev Elite afholder i løbet af et år flere arrangementer,

så som foredrag med idrætsstjerner, inspirationsaftner for

atleter, forældre og trænere.

Haderslev Kommune samarbejder med 7 klubber, som i

samarbejdet har status af eliteklubber, hvilket vil sige at de

har forpligtet sig og arbejder med en struktureret fremad-

rettet talentudvikling.

Sportsefterskolen SINE

Sportsefterskolen SINE i Løgumkloster og modtog det før-

ste hold elever i august 1997. Skolen har plads til 186 elever

fordelt på 9. og 10. klasse.

Haderslev Elite har ingen aftale med SINE omkring optagel-

se af elever, vi samarbejder med SINE grundet det høje ni-

veau på lærerne/ trænerne på skolen og den fælles interes-

se vi har for idrætten.

Eliteudøverens vej til en uddannelse

-16-


Haderslev Idrætsakademi

Haderslev Idrætsakademi er for unge som har afsluttet 9.

klasse og vil satse 100 % på deres idræt, uden at miste mu-

ligheden for en solid uddannelse.

Idrætsgrenene du kan vælge imellem er badminton, basket-

ball, svømning, ishockey, golf samt fodbold - både drenge og

piger.

Som akademielev skal du træne i akademiregi og i en af vo-

res samarbejdsklubber. Træningen bliver varetaget af højt

kvalificerede trænere, der sikrer dig de bedste udviklings-

muligheder indenfor din idræt.

Til Haderslev Idrætsakademi er tilknyttet Christen Kold Kol-

legiet samt lejligheder på Varbergvej 1, som ligger 800 m

fra Haderslev Idrætscenter. Her bor udelukkende elever som

er tilknyttet Haderslev Idrætsakademi.

Idrætsklasserne på Hjortebroskolen

Idrætsklasserne på Hjortebroskolen er en eliteidrætslinje

for 7. – 9. årgang.

I idrætsklassen har du de samme obligatoriske fag som an-

dre folkeskoleelever, men du kommer i en klasse med kam-

merater, der alle har samme mål og behov som dig.

Tre gange om ugen er der idræt på skoleskemaet i 2 mor-

genlektioner. Træningen forestås af højt kvalificerede træ-

nere fra samarbejdsklubberne. I idrætsklassen bliver du

støttet og vejledt fra første dag. Det er din sportslige og

faglige udvikling, der er i fokus, og skoleskemaet er tilrette-

lagt, så planlægningen mellem skole og træning bliver

struktureret og styrket!

Syddansk Elite

Syddansk Elite gør det lettere for elitesportudøvere, -dom-

mere og –trænere at kombinere en videregående uddannel-

se med en sportskarriere. Vi har skræddersyet et tilbud til

dig, som er med i den danske sportselite – eller på vej derop.

Med Syddansk Elite får du en indgang til universitetet og

personlig hjælp til at bevæge dig rundt i universitetets ver-

den, så du nemmere kan kombinere en ambitiøs uddannelse

med din sport.

Haderslev Elitesportsudvalg

Elitesportsudvalgets formål er at udmønte de af Haderslev

Kommune fastlagte retningslinjer og principper for Hader-

slev Kommunes Eliteidrætspolitik. Eliteidrætspolitikken er

en del af Haderslev Kommunens Idrætspolitik.

Det er endvidere Elitesportsudvalgets opgave at arbejde

med udvikling af eliteidrætten i Haderslev Kommune ved

at:

�- Arbejde for tilvejebringelse af optimale forhold for eliteud-

øvere inden for områderne job, bolig og uddannelse.

�- Tage initiativ til videreuddannelse af trænere og ledere

med det formål at optimere eliteidrætsudøvernes udvikling.

�- Samle kræfter, som har interesse i og mulighed for at

styrke eliteidrætten, til en koordineret indsats, som igen-

nem en fælles indsats giver eliteidrætten i Haderslev opti-

male vækstbetingelser.

�- Synliggøre eliteidrætten, dens udøvere og aktiviteter.

�- Forvalte og sikre at midler, der bliver stillet til rådighed for

eliteidrætten, bliver udnyttet optimalt.

University College Elite

University College Syddanmark kan lave en individuel løs-

ning for dig, der vil have elitesport og uddannelse til at gå

op i en højere enhed. Nogle af vores uddannelser kan du

tage via nettet - på den måde kan du hvile kroppen hjemme

og uddanne dig samtidig!


-17-

Af Mette Berner Christensen, Talent2016 koordinator

I september starter Haderslev roklub jagten på nye rotalen-

ter. Haderslev roklub bliver en del af Talent2016, som er et

talentprojekt opstartet af Dansk Forening for Rosport med

støtte fra Team Danmark. I efteråret starter screeningen af

talenter rundt på folkeskoler og ungdomsuddannelser i Ha-

derslev.

Talenterne bliver udvalgt på 3 fysiske parametre, højde,

styrke og udholdenhed. Målet er at finde roere til den åbne

klasse, der har mod på at indgå i et krævende træningspro-

gram fra første dag de sætte åren i vandet og frem til me-

daljeskamlen ved OL i Rio 2016. Projektet har sin oprindelse

i England og Australien, hvor det har været en måde at re-

kruttere talenter på siden 2001.

Målgruppen

Vi har i Danmark altid været kendt for vores store præstati-

oner inden for letvægtsroning. Den åbne klasse har ikke

haft de store idrætslige præstationer, og der har ikke været

den store tilgang af talenter til den åbne klasse, men det

skal der laves om på med ”Talent2016”.

Vores målgruppe er piger og drenge i alderen 15-20 år. Som

udgangspunkt skal pigerne være minimum 180 cm høje, og

drengene minimum 190 cm høje. Vi går efter de typer der

ikke nødvendigvis er sportstrænet i forvejen og et par kilo

ekstra gør ingenting. Vi leder efter dem, der har en naturlig

stor styrke, som vi kan arbejde videre med og gøre endnu

stærkere.

Mange af de talenter vi har fundet i Århus, Odense og Kø-

benhavn har ikke dyrket særlig meget sport, før de blev ud-

valgt til dette projekt, og mange har udtalt, at de faktisk

søgte en sportsgren, de kunne blive rigtige gode til. Nogen

af dem har prøvet kræfter med den typiske foreningsidræt

som håndbold, fodbold og badminton, men har haft svært

ved at finde sig til rette på et hold, da mange af holdkam-

meraterne kendte hinanden fra barnsben gennem idrætten.

Sen specialisering

I rosporten er det muligt at specialisere sig sent og alligevel

opnå store resultater. De fleste starter med at ro når de er

12 -14 år, hvor de typiske Talent2016 bliver valgt når de er

17-18 år. Med det intense træningsprogram der er lagt for

talenterne, kan de sagtens nå at træne sig op på et lige så

højt niveau, som dem der er startet til roning i en tidlig al-

der.

De talenter, der bliver udvalgt til projektet, har allerede et

stort fysisk talent, når de starter. Vores fokus ligger i at gøre

dem klar både fysisk og psykisk til at modtage den store

træningsmængde, der skal til, for at kunne blive en del af

eliten inden for rosporten.

Træning

Træningen bliver i starten en kombination af rotræning ca.

30 % og alternativ træning ca. 70 % de første 3-4 måneder,

og derefter bliver der gradvis mere og mere fokus på rotræ-

ningen.

Ved at have så meget fokus på alternativ træning, vil vi sik-

re os, at vi undgår de unge mennesker får skader. For nogen

af dem er det en voldsom træningsmængde, de skal i gang

med og hvis vi ikke forbereder dem og deres krop på det,

har vi mange skadede talenter på kort tid.

Den alternative træning vil være en kombination af styrke-

og stabilitetstræning, løb, cykling, svømning og gymnastik.

De første to til to et halvt år vil talenterne blive trænet i

klubregi. Derefter vil de overgå til nærmeste Kraftcenter,

forudsat at de har, det der skal til og at de som minimum er

på niveau med de andre Kraftcenterroere. I sidste ende skal

de blive en del af landsholdet under Danmarks Rocenter.

Talent2016 lige nu

De klubber der er involveret i Talent2016 er Danske Studen-

ters Roklub i København, Århus Roklub, Odense Roklub og

Haderslev Roklub. Danske Studenters Roklub startede pro-

jektet op som pilotprojekt i 2008 og fik 4 talenter ud af de-

res testrunde. I 2009 overgik projektet til Danmarks Rocen-

ter, der ansatte en fuldtidskoordinator til at styre projektet.

Lige nu er der 14 talenter i Danske Studenters Roklub i Kø-

benhavn, 7 talenter i Odense Roklub og 3 talenter i Århus

Roklub. De første talenter fra 2008 har allerede opnået flot-

te resultater blandt andet ved at få en junior Danmarksme-

ster. I hver klub er der mellem 2 og 4 trænere tilknyttet ta-

lenterne.

Fællesskab

En vigtig del af talentudviklingen er at sikre, at talenterne

Talent 2016 jagt i Haderslev

-18-


bliver godt integreret i den klub, de træner i, og sikre at

klubben accepterer de nye talenter.

Da talenterne er spredt over hele landet (Århus, Odense, Ha-

derslev og København) bliver der 5 gange årligt afholdt en

samling, hvor talenterne og deres trænere mødes på tværs

af landet. Der vil til alle samlinger være et fagligt input i

form af foredrag fra f.eks. diætister, fysioterapeuter og ba-

nedommere. Derudover vil talenterne på hver samling blive

testet i deres rofærdigheder og fysiske udvikling.

Disse samlinger skal være med til at give et overblik over

udviklingen hos talenterne, og det skal give trænerne mu-

lighed for, at se hvilke punkter der skal arbejdes med i den

daglige træning. Samlingen er også et sted, hvor der skal

skabes et socialt fællesskab mellem talenterne – da de på

sigt kommer til at ro både med og mod hinanden.

Hvordan finder vi talenterne i Haderslev

Vi tager kontakt til de skoler, der ligger i Haderslev området

og aftaler en dag, hvor vi kommer og tester på skolen. Hvis

det er en folkeskole, er der ofte færre elever at teste, og vi

har derfor mulighed for at teste 2 folkeskoler på en dag. Er

det en ungdomsuddannelse, er vi der hele dagen. Vi møder

ind sammen med eleverne og står og prikker dem ud, vi syn-

tes, der er interessante. Derefter laver vi en teststation,

hvor eleverne komme og bliver testet.

Eleverne får målt deres højde, vægt og armspænd. Derefter

måler vi styrken i ben og arme, og til sidste måler vi deres

udholdenhed. Selve testen tager ca. 20 minutter. Under te-

sten laver vi også en subjektiv vurdering af eleven, som

også bliver brugt, når vi vælger de talenter, der skal bruges.

Ofte får eleverne godskrevet deres fravær. Der er typisk 10-

15 elever, der gerne vil testes i løbet af sådan en dag.

Ungdomslandstræneren, Landstræneren, træneren fra klub-

ben og Talentkoordinatoren sidder og vurder hver enkelt

elev, der er blevet testet. De elever vi vælger ud bliver ind-

kaldt til en personlig samtale sammen med deres forældre,

hvor der bliver fortalt mere dybdegående om projektet, og

hvor de har mulighed for at stille spørgsmål. Derefter får ta-

lentet et par dages betænkningstid. Dem der siger ja, bliver

inviteret til informationsmøde i roklubben, og derefter star-

ter de træningen.

Under samtalen gør vi talenterne opmærksomme på, at de

til en hver tid kan sige fra i projektet, men samtidig opfor-

drer vi dem til, at give projektet en chance et par måneder.

De skal hellere prøve at se om projektet er noget for dem og

så melde fra, end de fortryder senere at de aldrig prøvede

det.

Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang i Haderslev til

efteråret. Har du lyst til at høre mere om projektet er du vel-

kommen til at kontakte mig. Du kan også læse mere om

projektet på www.talent2016.dk

Skribenter:

Morten Nørby Poulsen, Jesper von Seelen, Luise Lomholt

Nielsen, Merete Espesen, Mark Gates, Carsten Hvid Larsen,

Christian Engell, Mette Berner Christensen.

Redaktion:

Idrætskonsulent Morten Nørby Poulsen og kommunikati-

onskonsulent Line Lind

Layout:

Kommunikationskonsulent Line Lind

TIME OUT

Ansvarshavende redaktør:

Jørn Mejer

Oplag:

500 trykte eksemplarer

Tilgængelig på www.elitesport.haderslev.dk

Forsidefoto:

Fjerbold, Colourbox


-19-

timeout nr 4 - xn--idrtifolkeskolen-wob.dkætifolkeskolen.dk/uf/30000_39999/38790... · den 4. juni...

Documents