toplederlØnninger i danmark: udvikling, forskelle, …...baseret på udtræk af data fra danmarks...

56
TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, OG BETYDNING FOR VIRKSOMHEDERNES RESULTATER Nicolai J Foss The Rodolfo Debenedetti Chair of Entrepreneurship Università Bocconi Jacob Lyngsie Syddansk Universitet 28. januar, 2018 Baggrund: Dette notat er udarbejdet for Center for Politiske Studier (CEPOS). Professor Steen Thomsen, professor Ken L Bechmann, Copenhagen Business School, og analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS, takkes for kommentarer til tidligere versioner af notatet. CEPOS Arbejdspapir 55

Upload: others

Post on 04-Jul-2020

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

TOPLEDERLOslashNNINGER I DANMARK

UDVIKLING FORSKELLE OG BETYDNING FOR

VIRKSOMHEDERNES RESULTATER

Nicolai J Foss

The Rodolfo Debenedetti Chair of Entrepreneurship

Universitagrave Bocconi

Jacob Lyngsie Syddansk Universitet

28 januar 2018

Baggrund Dette notat er udarbejdet for Center for Politiske Studier (CEPOS)

Professor Steen Thomsen professor Ken L Bechmann Copenhagen Business School

og analysechef Otto Broslashns-Petersen CEPOS takkes for kommentarer til tidligere

versioner af notatet

CEPOS Arbejdspapir 55

1

TOPLEDERLOslashNNINGER I DANMARK

UDVIKLING FORSKELLE OG BETYDNING FOR

VIRKSOMHEDERNES RESULTATER

Sammenfatning

Siden starten af 1980rsquoerne har toplederes afloslashnning vaeligret intenst diskuteret af politikere

og i medierne ikke mindst under indtryk af det stigende spaelignd mellem

toplederloslashnninger og afloslashnningen af almindelige medarbejdere Finanskrisen har sat

yderligere fokus paring toplederloslashnningerne

Vi giver en kort oversigt over hovedtraeligk i den internationale forskning i toplederes

afloslashnning Overordnet peger denne paring at topledere besidder deres position i kraft af

unikke talenter og meget af forskningen peger paring at topledernes hoslashje loslashnninger skyldes

konkurrence om unikt talent Samtidigt peger forskningen paring behovet for mekanismer

for eksempel rdquoturneringerrdquo der sikrer at topledere ikke misbruger deres kontrol over

virksomhedernes ressourcer

Baseret paring udtraeligk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernaeligst loslashnudviklingen

for danske privatansatte topledere og hvad denne betyder for virksomhedernes

resultater I lighed med internationale undersoslashgelser finder vi en markant stigning over

den observerede periode (2003-2012) (der samtidig er markant hoslashjere end for

almindelige medarbejdere) med store forskelle mellem maelignd og kvinder og klare

indikationer paring stigende ulighed i afloslashnning af topledere inden for virksomheden

Dernaeligst analyserer vi hvad den stigende loslashnspredning betyder for virksomhedernes

resultater (salg vaeligkst i antal af ansatte vaeligrdi og finansiel resultat) Analysen viser

overordnet en meget klar sammenhaeligng mellem afloslashnning og resultater Virksomheder

som oslashger topledelsens afloslashnning opnaringr efterfoslashlgende bedre resultater Loslashnspredning

indenfor hierarkiet kan tolkes som en rdquoturneringrdquo der har gavnlige konsekvenser for

virksomheden Jo stoslashrre spaelignd mellem den oslashverste leders afloslashnning og de naeligste ledere i

hierarkiet jo staeligrkere positiv sammenhaeligng med virksomhedens resultat fordi

medarbejdere paring lavere niveauer bliver tilskyndet til at levere en ekstra indsats i haringb om

at kunne avancere

Vi finder belaeligg for tilstedevaeligrelsen af turnerings-effekter baringde inden for

virksomhedernes hierarkier totalt set og inden for de oslashverste ledelseslag Vi finder

endeligt ikke evidens for en superstar-effekt snarere peger data paring at topledere i de

stoslashrste virksomheder er disproportionalt lavt afloslashnnede

2

TOPLEDERLOslashNNINGER ET KONTROVERSIELT EMNE

Der er i den danske debat i stigende grad kommet fokus paring afloslashnningen af virksomhedernes

topledere Det gaeliglder i baringde dansk presse og den politiske debat En gennemgang af mediernes

omtale af direktoslashrernes afloslashnning inden for det seneste tiaringr viser en meget kraftig stigning lige efter

finanskrisen og med et toppunkt i 20121

Meget af interessen afspejler en international debat om toplederloslashnninger Denne debat har

fundet sted - med varierende intensitet - over flere tiaringr og har haft en akademisk dimension

(positivdeskriptiv) og en politisk (normativ) dimension

Den akademiske debat har handlet om hvad der forklarer toplederes loslashnninger Debatten har

saeligrligt drejet sig om i hvilket omfang topledernes human kapital (det vil sige deres saeligrlige

lederevner baseret paring erfaring uddannelse med videre) samt behovet for at sikre

interessesammenfald mellem lederne og selskabernes ejere kan forklare de hoslashje loslashnninger En

afledet akademisk diskussion har handlet om hvilke faktorer der plausibelt kan forklare den endog

meget kraftige stigning i toplederloslashnninger over de seneste fire til fem aringrtier

Den politiske debat har handlet om i hvilket omfang toplederes hoslashje loslashnninger kan

retfaeligrdiggoslashres Ikke overraskende er debatten blevet voldsomt skaeligrpet inden for det seneste tiaringr

det vil sige under indtryk af finanskrisen indkomstudviklingen i saeligrligt USA der har ledt til en

meget kraftig stigning i de allerhoslashjeste indkomster og debatten omkring Thomas Pikettys Kapitalen

i det 21 Aringrhundrede Nu er Pikettys anliggende primaeligrt formueulighed men hans forskning at

pege paring at de allerhoslashjeste indkomster specielt i USA har forskellige aringrsager eller kilder i dag i

forhold til tiden op til 1970rsquoerne Hvor den primaeligre kilde til absolut top-indkomst foslashr i tiden var

kapitalindkomst primaeligrt dividender og loslashnindkomst saringledes var en mindre kilde til disse

loslashnninger er det i dag saringdan at mange af de allerhoslashjeste indkomster skyldes ekstremt hoslashje

loslashnninger i erhvervslivet (Piketty amp Saez 2006 202)2

Paring denne baggrund er det maringske ikke saring overraskende at ikke blot traditionelt

venstreorienterede politikere har oslashjnene rettet mod topledernes loslashnninger - ogsaring borgerlige

politikere har kritiseret toplederloslashnningernes niveau og stigningstakt3

1 En soslashgning paa Infomedia (7 marts 2017) paring soslashgeordene ldquodirektoslashr-loslashnrdquo ldquodirektoslashrloslashnrdquo ldquodirektoslashrloslashnningerrdquo

ldquodirektoslashr-loslashningerrdquo ldquoloslashn til direktoslashrerrdquo ldquotoplederloslashnningerrdquo og topleder-bonus gav foslashlgende resultater 2007 306 hits

2008 375 2009 1125 2010 765 2011 544 2012 1089 2013 698 2014 508 2015 385 2016 340

2 Det er ioslashvrigt interessant at tendensen er vaeligsentligt staeligrkere for US og UKmdashlande der typisk forbindes med en

rdquomanagerial capitalismrdquo med staeligrk betoning af aktionaeligr-interesser og incitaments-arrangementer for topledelsenmdashend

for lande som Frankrig og USA

3 Et meget illustrativt eksempel er Per Stig Moslashellers kronik i Berlingske Tidende rdquoGraringdigheden er garinget over gevind Nu

skal kapitalismen erkende sit samfundsansvarrdquo (10 marts 2017)

3

En raeligkke lande har indfoslashrt forskellige begraelignsninger paring toplederes afloslashnning Det gaeliglder

for eksempel Australien der i 2011 indfoslashrte en Corporations Amendment (Improving

Accountability on Director and Executive Remuneration) Bill som stipulerer at der skal vaeliglges ny

bestyrelse i de tilfaeliglde hvor mindst 25 af selskabets aktionaeligrer i to paring hinanden foslashlgende aringr paring

generalforsamlingen har stemt nej til selskabets rapport om afloslashnning af ledelsen Ligeledes gaeliglder

det Schweiz der i 2013 ved en folkeafstemning vedtog at styrke generalforsamlingens indflydelse

paring stoslashrrelsen af topledelsens loslashnninger Disse tiltag er indirekte maringder hvorparing man soslashger at

begraelignse niveauet for og vaeligksten i toplederloslashnninger

En direkte regulering af toplederloslashnninger foregaringr i Israel der i 2016 gennem lovgivning

ligefrem satte et maksimumbeloslashb for topledelsens afloslashnning Specifikt kan ingen enkelt

virksomhedsleder oppebaeligre mere end 25 mio shekel (cirka 4 mio DKK) hvis loslashnnen er mere end

35 gange hvad den lavest afloslashnnede i virksomheden tjener

Den bredere danske debat har kun i begraelignset omfang vaeligret baseret paring mere systematisk

empiri Mange mediehistorier har vaeligret baseret paring Danmarks Statistiks aringrspublikationer over de

danske indkomster men disse garingr typisk paring forhold som den geografiske og erhvervsmaeligssige

fordeling af indkomster opsparing til pension og lignende Som regel uden en topleder og

loslashnmodtager-vinkling og som regel uden at inddrage udviklingen over tid

Der eksisterer da ogsaring kun faring danske undersoslashgelser der systematisk kaeligder virksomhedernes

resultater (salg finansielle resultater innovation med videre) sammen med afloslashnningen af ledelsen

baseret paring rdquostorerdquo datasaeligt Det drejer sig blandt andet om Eriksson og Lausten (2000) som finder

en svag sammenhaeligng mellem afloslashnning og performance Eriksson (2000) der dels finder at

loslashnforskelle mellem ledere bedst forklares af forskellige positioner i hierarkiet og at anvendelse af

performance-baseret afloslashnning i hoslashjere grad afhaelignger af virksomhedskarakteristika end af

individuelle karakteristika samt Bechmann (2008) der diskuterer om incitamentsordninger i

Danmark har de tilsigtede formaringl Bechmann har i oslashvrigt bidraget med en lang raeligkke undersoslashgelser

af optionsordninger baseret paring danske data og erfaringer (feks Bechmann og Joslashrgensen 2004) Der

er dog os bekendt ikke gennemfoslashrt nogle stoslashrre undersoslashgelser af sammenhaeligngene mellem

ledelsesafloslashnning og virksomhedens resultater indenfor de senere aringr specielt efter finanskrisen

Det er imidlertid oplagt at hvis saringdanne sammenhaelignge findes er de ogsaring relevante for

vurderingen af toplederloslashnninger Hvis der for eksempel er tale om at hoslashjere toplederloslashnninger

ogsaring giver oslashget salg er det typisk et resultat der kommer en raeligkke interessenter og ikke kun

virksomhedens ledere og ejere til gode Medarbejderne kan regne med stoslashrre sikkerhed for at

beholde deres arbejde virksomheden giver et stoslashrre bidrag til dansk skatteprovenu der vil vaeligre

positive afsmitnings-effekter til lokalsamfundet etc

4

Med andre ord er det naeligppe meningsfuldt blot at se paring de absolutte toplederloslashnninger i

forhold til andre medarbejderes loslashnninger en vurdering af de samfundsmaeligssige konsekvenser af

uligheder i loslashnstrukturen er ogsaring relevant for en vurdering af disse uligheders hensigtsmaeligssighed og

moralske status4

Paring ovenstaringende baggrund er formaringlene med dette notat derfor foslashlgende

1 At give en sammenfattende oversigt over hovedtraeligkkene i den internationale forskning om

toplederloslashn og bruge den som afsaeligt til at se paring dansk tendenser og sammenhaelignge

2 At dokumentere udviklingen i de danske toplederes loslashnninger siden aringr 2003 Vi

dokumenterer specifikt udviklingen i forhold til udviklingen i ikke-ledende medarbejderes

loslashnninger Vi inddrager tillige faktorer som brancher og koslashn

3 At praeligsentere nye danske resultater om sammenhaelignge mellem toplederes afloslashnning og

virksomhedernes resultat

Specifikt finder vi foslashlgende

Der er tale om en klar stigning i (inflationsjusterede) toplederloslashnninger over perioden

Der er en stigende forskel mellem loslashnningerne for topledere og almindelige medarbejdere

Der er tillige tale om en stigende forskel inden for topledergruppen idet de 5 bedst

afloslashnnede topledere er steget markant mere end resten af toplederne Vi har ikke kunnet

finde substantielle forskelle i stigningstakterne for de 5 og 1 bedst afloslashnnede topledere

Finanskrisen repraeligsenterer en markant diskontinuitet hvor toplederloslashnninger tager et

markant dyk i 2009 De er dog tilbage paring niveau allerede i 2010 hvorimod specielt

loslashnningerne for medarbejderne i smaring virksomheder udviser et langt mere langvarigt dyk

Mandlige topledere faringr vaeligsentligt hoslashjere loslashn end kvinder

Koslashnssammensaeligtningen i topledelsen forklarer en stor del af niveauet paring topledelsens loslashn Jo

flere kvinder jo lavere loslashn til topledelsen samlet Hvis alle topledere er kvinder falder

loslashnnen i gennemsnit med cirka 25

Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget for kvinder

Virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og signifikant) korreleret med

topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man (eksempelvis) haeligver

virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en standardafvigelse) er

det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1 millioner DKK Vi

4 Det er et interessant sposlashrgsmaringl om kritikken af hoslashje toplederloslashnninger handler om ulighed eller om mangel paring

fairness Som Starmans Sheskin og Bloom (2017) peger paring er dette forskellige ting og folk er generelt langt mere

tolerante overfor ulighed end overfor mangel paring fairness Vi kan dog ikke komme yderligere ind paring disse forskelle i

dette notat

5

finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i antallet af ansatte

virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

Vi finder ikke tegn paring rdquosuperstar-effekterrdquo det vil sige det forhold at de faring allerbedste

ledere tjener disproportionalt meget mere end de naeligstbedste (hvilket feks amerikanske

undersoslashgelser har fundet) Snarere finder vi maringske overraskende indikationer paring at

topledere i de stoslashrste virksomheder afloslashnnes disproportionalt mindre (altsaring en rdquoomvendt

superstar-effektrdquo)

Vi finder derimod staeligrke indikationer paring tilstedevaeligrelsen af rdquoturneringseffekterrdquo og paring at

disse har positive effekter paring virksomhedernes resultat Det vil sige at vi finder indikationer

paring at konkurrence internt i virksomheden i dens ledelseslag om hoslashjt placerede positioner er

positivt associeret med forbedringer af virksomhedens resultat Specifikt finder vi at et

stigende spaelignd mellem loslashnningerne i virksomhedens ledelseslag er positivt associeret med

virksomhedens resultat

To bemaeligrkninger - den ene vedroslashrende hvad vi statistisk kan sige med de foreliggende

data den anden vedroslashrende terminologi - er noslashdvendige

1) Med hensyn til de resultater som refereres i de sidste bullet points ovenfor maring det

fremhaeligves at vi ikke har vaeligret i stand til oslashkonometrisk tilfredsstillende at etablere

kausalitet (teknisk haelignger det sammen med at det ikke har vaeligret muligt at identificere

brugbare instrument-variabler eller relevante eksogene shocks) Det betyder at vi strengt

taget kun kan sige at en oslashgning i uligheden i en gennemsnitlig virksomheds loslashnninger er

associeret med en forbedring af virksomhedens resultat Vi benytter dog tidsmaeligssigt

fremskudte resultater hvilket reducerer risikoen for omvendt kausalitet

2) Naringr vi i notatet taler om rdquotopledererdquo er der ikke noslashdvendigvis her tale om den typisk

lille gruppe der omfatter den administrative direktoslashr og dennes naeligrmeste ledergruppe

og som typisk ligger i stoslashrrelse omkring 3-6 personer (gennemsnitligt 47) I det

naeligrvaeligrende datagrundlag er der derimod tale om en ofte stoslashrre gruppe som maringske bedst

kan kaldes rdquohoslashjtplacerede ledererdquo Dette skyldes maringden hvorparing Danmarks Statistik

koder ansatte Personer paring dette niveau beskaeligftiger sig med rdquoLedelsesarbejderdquo som

rdquoomfatter planlaeliggning ledelse koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter

i virksomhederrdquo (Danmarks Statistiks Fagklassifikation 2011) Usikkerheden i forhold

til den praeligcise placering af hoslashjtplacerede ledere haelignger sammen med at data

hovedsageligt kommer fra virksomhedernes selvstaeligndige indrapportering rdquoTopledere

omfatter virksomhedens oslashverste ansvarshavere eller ledere med ansvar for

virksomhedens hovedaktiviteret Dette betyder dog at ogsaring smaring virksomheder har

6

rdquotopledererdquo og at analysen derfor inddrager ganske mange ledere Som konsekvens

heraf bliver for eksempel at topledernes gennemsnitsloslashn maringske er overraskende lav

nemlig knap 700000 kr i 2012 Igen skyldes det dels at flere ledere end den absolutte

top er inddraget i rdquotoplederrdquo-kategorien samt at ogsaring smaring virksomheder og uproduktive

virksomheder med lave loslashnninger indgaringr i statistikken

TOPLEDERLOslashNNINGER EN KORT OVERSIGT OVER

DEN INTERNATIONALE FORSKNING

Toplederloslashnninger i fokus

Toplederloslashnninger kom for alvor i mediernes soslashgelys og i politisk fokus fra begyndelsen af

1980rsquoerne hvor loslashnstatistikkerne i USA indicerede at loslashnudviklingen for toplederne var begyndt at

loslashbe fra de almindelige medarbejderes loslashnudvikling (Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks

2010) Hvor en direktoslashr for en af de hundrede stoslashrste virksomheder i US i 1977 tjente 50 gange saring

meget som en gennemsnitlig ansat var denne faktor omkring 2010 steget til 1100 (Porter 2010) I

1992 tjente den gennemsnitlige administrerende direktoslashr i en Standards and Poors top 500-

virksomhed $ 27 million I 2000 var den gennemsnitlige loslashn for disse direktoslashrer steget mere end

400 procent nemlig til mere end $ 14 millioner

Disse stigninger skal sammenholdes mod en lang historisk periode stort set uden udvikling i

toplederloslashnninger For eksempel finder Frydman og Saks (2010) at der ingen (inflationsjusteret)

stigning overhovedet er i amerikanske toplederloslashnninger i perioden 1936 til 1970 (faktisk falder

toplederloslashnningerne i perioden omkring Anden Verdenskrig)

Det er ikke overraskende at den udvikling der er blevet registreret de seneste fire til fem

aringrtier (primaeligrt i USA) har paringkaldt sig massiv opmaeligrksomhed i medierne og blandt politikere

fagforeninger og andre Hvad man saring end maringtte mene om oslashnskvaeligrdigheden af udviklingen er den i

sig selv overordentlig bemaeligrkelsesvaeligrdig

Grundlaeligggende er der to faelignomener der kalder paring en forklaring

For det foslashrste er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor topledere tjener saring relativt meget mere end

almindelige medarbejdere

For det andet er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor faktoren hvormed de tjener mere er steget saring

meget over de seneste tiaringr (dog med betydelige variationer over lande)

Hvorfor tjener toplederne saring meget Og hvorfor tjener de stadig mere

Der er forskellige forklaringer paring faelignomenerne af mere eller mindre videnskabeligt serioslashs

karakter I det foslashlgende omtaler vi kort de dominerende forklaringer

7

Komplotter mellem topledere Blandt de mindre serioslashse er teorier der garingr paring rdquocollusionrdquo

altsaring komplot-lignende samarbejder med henblik paring at saeligtte en monopolpris (feks Formisano

2015) Der skulle saring vaeligre tale om aspirerende topledere der samarbejder om ikke at rdquounderbyderdquo

hinanden Problemerne med den forklaring er at der ingen evidens foreligger for denne type

samarbejder samt at - som det gaeliglder for alle andre prissamarbejder - et eventuelt samarbejde vil

vaeligre konstant truet af at enhver deltager har incitament til at underbyde de andre deltagere

Efterligning En anden problematisk teori er anvendelsen af sociologisk teori om rdquomimetisk

isomorfismerdquo paring toplederloslashnninger Ideacuteen er at der i vestlig markedsoslashkonomi som den danske er

et institutionelt betinget pres paring virksomhederne for at tilbyde samme hoslashje loslashn Med andre ord er

hoslashje toplederloslashnninger en ledelsespraksis der efterlignes i en population af virksomheder fordi det

er med til at sikre virksomhederne legitimitet (Meyer amp Rowan 1977) Der er tale om en slags rdquode

andre goslashr det og saring er vi ogsaring noslashdt til at goslashre detrdquo-effekt Problemet med den forklaring er at den

netop ikke forklarer hvorfor toplederloslashnninger er hoslashje til at starte med (og heller ikke hvorfor de er

stigende) kun i bedste fald hvorfor virksomheder efterligner hinanden hvad angaringr den loslashn de

tilbyder

rdquoSkimmingrdquo En tredie forklaring der primaeligrt handler om udviklingen snarere end niveauet

for toplederloslashnninger garingr paring at en raeligkke institutionelle og politiske aeligndringer har givet toplederne

stoslashrre kontrol over loslashndannelsen Bebchuck og Fried (2004) argumenterer saringledes for et rdquoskimming

viewrdquo ifoslashlge hvilket topledere effektivt har kunnet skaeligrme sig fra de normale markedskraeligfter

fordi de har kunnet udnytte informations-asymmetrier mellem ejere bestyrelser og ledere og hvor

aeligndrede normer har gjort dette acceptabelt

Specielt har aktieoptioner vaeligret i soslashgelyset i denne forklaring Forskere (bla Hall amp

Murphy 2003) har peget paring at virksomhedernes bestyrelser har haft vanskeligt ved at gennemskue

de ofte komplicerede optionsprogrammer hvilket har kunnet udnyttes af topledere til egen fordel

En grundlaeligggende mekanisme har vaeligret at indfoslashrslen af optionsprogrammer typisk ikke medfoslashrte

at CEOs fik justeret deres basiskompensation (hvilket tilfoslashjelsen af endnu en loslashnkomponent burde

have medfoslashrt) Med andre ord kan den vidtstrakte brug af optionsprogrammer i sig selv have vaeligret

en faktor bag de stigende toplederloslashnninger Forklaringen nyder en vist akademisk stoslashtte

Stoslashrre risiko for afskedigelse I et klassisk studie peger Jensen og Murphy (1990) paring at

risikoen for afskedigelse boslashr indgaring i en samlet vurdering af toplederes afloslashnning Ledere der staringr

overfor en lille (stor) risiko for afskedigelse vil modtage en lavere (hoslashjere) afloslashnning (alt andet

lige) Efterfoslashlgende studier paring basis af amerikanske data har fundet at risikoen for afskedigelse er

steget meget markant (toplederes ansaeligttelse i en gennemsnitlig virksomhed er faldet dramatisk) og

at denne risiko er taeligt korreleret med stigning i afloslashnning af topledere (se Murphy 1999)

8

Den stigende fokusering paring aktionaeligrernes interesser med 1980rsquoernes shareholder-revolution

i sammenhaeligng med den tiltagende internationalisering af arbejdsmarkeder for topledere er en

plausibel aringrsag til at risikoen for at topledere bliver afskediget er steget (Hermalin 2005)5

Knapt talent og superstjerner Den dominerende forklaring blandt oslashkonomer og forskere i

finansiel oslashkonomi paring hoslashje (og stigende) toplederloslashnninger garingr paring knapt ledelsestalent Topledere

har saeligrlige talenter for at koordinere aktiviteter formulere og eksekvere strategi forhandle paring hoslashjt

niveau se muligheder som andre ikke ser og saring videre (Kaplan Klebanov og Sorensen 2012

Custodio og Metzger 2013) Ikke mindst er de unikke fordi de ofte kombinerer disse talenter i

langt hoslashjere grad end andre goslashr Ydelserne for deres saeligrlige talenter vil derfor reflektere deres

produktivitet Denne produktivitet maksimeres naringr individer med toplederevner faktisk placeres i

spidsen for virksomheder fordi en saringdan placering matcher deres talenter med muligheden for at

goslashre en markant forskel Med andre ord er grundideacuteen at topledertalent er en saeligrlig vigtig og derfor

knap produktionsfaktor og dens afloslashnning vil afspejle dette

En interessant diskussion i forbindelse med lederes saeligrlige evner er det saringkaldte rdquosuper-star-

faelignomenrdquo som oslashkonomen Sherwin Rosen (1981) som den foslashrste pegede paring Fra et oslashkonomisk

perspektiv er superstjerner individer med talenter der betyder at de tjener overordentlig meget og

typisk dominerer et bestemt felt (sport musik TV litteratur og erhvervsliv) Men det er ogsaring ofte

tilfaeligldet at forskellen i talent mellem superstjernen eller superstjernerne og saring dem der er de naeligste

i raeligkken ikke er saeligrligt stor og slet ikke svarer til de ofte gigantiske forskelle i afloslashnning Grunden

til at der overhovedet er saring store forskelle i afloslashnning er at superstjernerne er i stand til at tage lidt

hoslashjere priser men ogsaring saeliglger deres ydelser i meget store maeligngder (det drejer sig om skaleacuterbare

ting som film musik boslashger TV-rettigheder etc)

Nu udbyder topledere typisk kun deres ydelser til en enkelt virksomhed ad gangen saring

analogien mellem superstjerne-saeliglgere og topledere er ikke perfekt Men den er alligevel

meningsfuld fordi markedskraeligfterne typisk vil matche toplederne med de staeligrkeste talenter med de

stoslashrste virksomheder mens topledere med blot noget mindre staeligrke talenter vil blive matchet med

virksomheder der ofte er vaeligsentligt mindre end de allerstoslashrste virksomheder (Gabaix amp Landier

2007)

Topleder-jobbet aeligndrer sig Som en sidste forklaring der primaeligrt garingr paring stigningen i

toplederloslashnninger de seneste aringrtier kan peges paring forskning der dokumenterer at toplederes job-

karakteristika har aeligndret sig Topledere har altid vaeligret generalister Men der er evidens for at

toplederjobbet i endnu stoslashrre grad end tidligere er blevet et generalist-job Det er saring ogsaring samtidig

5 Den stigende internationalisering af arbejdsmarkederne for topledere taler ioslashvrigt ogsaring imod hypotesen at det hoslashje

niveau paring toplederloslashnninger er drevet af komplot-lignende samarbejder mellem disse

9

blevet et staeligrkt internationaliseret job Det betydet et oslashget udbud men for de allerbedste topledere

en disproportional oslashgning af den potentielle eftersposlashrgsel efter deres ydelser

Frydman (2005) argumenterer for at faeligrdigheder der er specifikke i forhold til bestemte

typer af virksomheder er blevet af aftagende bebetydning Generelle faeligrdigheder der kan anvendes

i mange forskellige virksomheder i forskellige brancher er omvendt blevet af stigende betydning

Det betyder i sig selv at en given topleder faringr mere forhandlingsstyrke simpelthen fordi hans

beskaeligftigelsesmuligheder er flere og der derfor er stoslashrre potentiel eftersposlashrgsel efter hans ydelser

Paring grund af knapheden paring deres talent har topledere altid haft betydelig forhandlingsstyrke

Naringr virksomhedernes vaeligrdi saringledes har vaeligret stoslasht stigende over mange aringrtier har det dermed ogsaring

givet mulighed for toplederne for at forhandle sig til en andel af disse vaeligrdistigninger (med andre

ord er stigninger i denne vaeligrdi en selvstaeligndig aringrsag til stigningerne i lederloslashnninger) Men paring grund

af topledernes stigende forhandlingsstyrke har de saring kunnet forhandle sig til ogsaring en stigende andel

af den stigende vaeligrdi

Men der er en ekstra faktor som har at goslashre med asymmetrisk information Naringr

virksomhedsspecifikke ledelseskompetencer er noslashdvendige er det svaeligrt for markedet at evaluere en

forfremmelse (enten inden i virksomheden eller mellem virksomheder) Andre virksomheder er

dermed ikke noslashdvendigvis interesserede i den konkrete leder Naringr kompetencerne omvendt er

generelle sender en forfremmelse i sig selv et signal om at den forfremmede leder har hoslashj ledelses-

kompetence Andre virksomheder vil potentielt vaeligre interesserede i at ansaeligtte lederen Det oslashger

eftersposlashrgslen yderligere og giver dermed lederen endnu mere forhandlingsstyrke Konsekvenserne

er kraftig vaeligkst i de oslashverste toplederes loslashn stigende loslashnspaelignd i ledelseslaget inden for

virksomhederne og stigende ledermobilitet (Frydman 2005)

Agency-problemet og toplederloslashnninger

Som naeligvnt er en del af den plausible forklaring paring toplederes ofte meget hoslashje afloslashnning

deres knappe talent kombineret med deres placering i virksomhedernes top Dermed har de ogsaring

muligheden for at paringvirke virksomhedens beslutninger helt afgoslashrende Toplederbeslutninger er i en

vis forstand virksomhedens beslutninger og paringvirker dermed afgoslashrende dens adfaeligrd og dens

resultat

Fra et ejerperspektiv kan toplederes talent imidlertid vaeligre noget af et tveaeliggget svaeligrd Paring

den ene side besidder lederen sin position i virksomheden i kraft af sit talent paring den anden side har

han (og dette i stigende grad) forhandlingsstyrke ligesom han er taeligttere paring virksomhedens drift og

de daglige beslutninger end ejerne er Dette giver ham en informationsfordel der kan udnyttes

strategisk paring ejernes bekostning Hermed refereres til det velkendte rdquoprincipal-agentrdquo-problem hvor

10

opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage

beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at

opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne

goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse

En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne

beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere

(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at

problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget

store ressourcemaeligngder

En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg

paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og

generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for

eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at

toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes

interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem

afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog

ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats

(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat

I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe

executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin

Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af

virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning

Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986

og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem

aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i

varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)

Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe

vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en

korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun

faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig

med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en

stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i

en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)

11

Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er

af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser

tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter

(fx Brickley et al 1985)

Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af

toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden

1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver

1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en

staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)

Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring

topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr

en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i

forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-

orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor

Turnerings-modellen

Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes

afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som

topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller

administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad

oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo

Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en

videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly

Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte

Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i

virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den

potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og

overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem

medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke

deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau

Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring

medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den

praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats

(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med

12

afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til

at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er

repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning

Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er

afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne

ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal

kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model

kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres

Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse

Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne

indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som

vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en

topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen

Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for

arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse

En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at

goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet

mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en

faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende

toplederloslashnninger

Sammenfattende

I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman

amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger

(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-

forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser

Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at

begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens

vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det

handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den

store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens

internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad

er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste

aringrtier

13

Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for

begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier

2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)

Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo

mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende

forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne

allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres

forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at

varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og

forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men

hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste

Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store

muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens

ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling

muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der

reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer

empirisk er turneringsmekanismen

TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra

2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-

topledende) medarbejdere

Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for

virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces

Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske

niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og

udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i

topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred

kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke

eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6

6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under

topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013

14

Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere

i 2012 tusinde dkk

Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle

debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig

afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres

Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem

ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer

forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)

Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice

Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I

tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at

virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af

stikproslashven

For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den

gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur

1

Den foslashrste

tendens som fremgaringr

af figur 1 er den

generelt stigende

afloslashnning af

topledere Den roslashde

graf viser saringledes en

svagt stigende tendens

over hele aringrraeligkken

med undtagelse af

aringret 2009 Skoslashnt

faldet i

toplederafloslashnning i

2009 er markant er

den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er

toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der

karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise

Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere

bemaeligrkes flere interessante forhold

15

Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn

Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling

efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere

nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for

medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i

gennemsnitloslashnninger

mellem topledere og

medarbejdere viser

tydeligt forskellen i

loslashnudviklingen

Forholdet er relativt

konstant igennem

aringrene 2003-2006

hvorefter forskellen

stiger indtil 2009 Den

stoslashrre nedgang i

topledernes

gennemsnitsloslashn i

2009 betyder at

loslashnforskellen markant

mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende

fra 2009 til 2012

Brancheforskelle i loslashnudviklingen

Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem

topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere

Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over

betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring

otte brancher

Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2

tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den

generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke

16

Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

tendenser Maringske ikke

overraskende har

brancherne

rdquoinformation og

kommunikationrdquo og

rdquofinansiering og

forsikringrdquo de hoslashjeste

gennemsnitsloslashnninger

for topledere7

Selvom figur 1

og 2 tegner et tydeligt

billede af en

gennemsnitligt

stigende afloslashnning af

danske topledere

kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a

praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring

brancher

Den mest

markante observation

i figur 3a er det

voldsomme spring i

afloslashnningen af

topledere beskaeligftiget

med ejendomshandel i

2006 samt 2011

Denne branche maring

imidlertid generelt

antages at indeholde

stor variation paring

grund af dens store

konjunkturfoslashlsomhed

7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes

at skyldes dennes saeligrlige struktur

17

Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet

af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen

Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr

spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har

yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det

konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle

stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en

kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8

Figur 4 viser

gennemsnitsloslashnninger

for medarbejdere

(ikke-topledere)

fordelt paring brancher

Umiddelbart

illustrerer figuren

sammenlignelige

tendenser mellem den

generelle

loslashnudvikling for

medarbejdere og

udviklingen paring

brancheniveau Som

det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og

rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009

illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger

Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008

Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen

Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur

3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt

markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008

Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende

trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold

8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at

konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger

18

Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde

dkk

Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

brancher i 2012 tusinde dkk

mellem brancherne at

vaeligre relativt stabilt

over aringrraeligkken Figur

5 viser

branchespredning i

afloslashnning for

medarbejdere

Umiddelbart viser

figuren en langt

mindre grad af

loslashnspredning for

medarbejdere end for

topledere9 Generelt

er forskelligheden i

afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for

rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med

reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i

loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af

ejendomssalg med muligt provisionsvederlag

Loslashnudviklingen for

kvinder og maelignd

Den sidste del

af den deskriptive

analyse vedroslashrer

forskellen mellem

kvinder og maelignd Der

har vaeligret betydelig

debat omkring

stoslashrrelsen paring de

faktiske forskelle

hvad der forklarer

disse samt om disse

9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen

19

Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret

paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)

Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile

loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere

afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere

Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en

tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder

mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i

forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt

En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring

CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste

loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og

2012 steg forskellen

generelt over aringrene

2006-2011

I denne

sammenhaeligng skal det

dog understreges at

grundet den generelt

lavere tilstedevaeligrelse af

kvinder i virksomheders

topledelse vil

afloslashnningen af

kvindelige topledere

typisk vaeligre mindre

stabil over for

aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn

Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i

2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring

indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som

foslashlge af koslashnsfordelingen

En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og

variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring

halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet

20

Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i

tusinde dkk

Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte

mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er

spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de

bagvedliggende faktorer

ikke er naeligrmere

undersoslashgt synes

udviklingen at stemme

overens med oslashget

markedssegmentering

baseret paring topledertalent

For

medarbejderne er

gennemsnitsloslashnnen

illustreret i figur 8

Forholdet mellem kvinder

og maelignd fremstaringr som

forholdsvis stabilt over

aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at

forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders

loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges

at forskellen ikke

indregner forskelle paring

individniveau

Den sidste

deskriptive figur vedroslashrer

variationen af

gennemsnitlig loslashn fordel

paring koslashn (Figur 9) Begge

kurver er generelt

stigende over aringrraeligkken

Den lokale reduktion af

variationen i 2009 for

maelignd og 2010 for

kvinder er muligvis

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 2: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

1

TOPLEDERLOslashNNINGER I DANMARK

UDVIKLING FORSKELLE OG BETYDNING FOR

VIRKSOMHEDERNES RESULTATER

Sammenfatning

Siden starten af 1980rsquoerne har toplederes afloslashnning vaeligret intenst diskuteret af politikere

og i medierne ikke mindst under indtryk af det stigende spaelignd mellem

toplederloslashnninger og afloslashnningen af almindelige medarbejdere Finanskrisen har sat

yderligere fokus paring toplederloslashnningerne

Vi giver en kort oversigt over hovedtraeligk i den internationale forskning i toplederes

afloslashnning Overordnet peger denne paring at topledere besidder deres position i kraft af

unikke talenter og meget af forskningen peger paring at topledernes hoslashje loslashnninger skyldes

konkurrence om unikt talent Samtidigt peger forskningen paring behovet for mekanismer

for eksempel rdquoturneringerrdquo der sikrer at topledere ikke misbruger deres kontrol over

virksomhedernes ressourcer

Baseret paring udtraeligk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernaeligst loslashnudviklingen

for danske privatansatte topledere og hvad denne betyder for virksomhedernes

resultater I lighed med internationale undersoslashgelser finder vi en markant stigning over

den observerede periode (2003-2012) (der samtidig er markant hoslashjere end for

almindelige medarbejdere) med store forskelle mellem maelignd og kvinder og klare

indikationer paring stigende ulighed i afloslashnning af topledere inden for virksomheden

Dernaeligst analyserer vi hvad den stigende loslashnspredning betyder for virksomhedernes

resultater (salg vaeligkst i antal af ansatte vaeligrdi og finansiel resultat) Analysen viser

overordnet en meget klar sammenhaeligng mellem afloslashnning og resultater Virksomheder

som oslashger topledelsens afloslashnning opnaringr efterfoslashlgende bedre resultater Loslashnspredning

indenfor hierarkiet kan tolkes som en rdquoturneringrdquo der har gavnlige konsekvenser for

virksomheden Jo stoslashrre spaelignd mellem den oslashverste leders afloslashnning og de naeligste ledere i

hierarkiet jo staeligrkere positiv sammenhaeligng med virksomhedens resultat fordi

medarbejdere paring lavere niveauer bliver tilskyndet til at levere en ekstra indsats i haringb om

at kunne avancere

Vi finder belaeligg for tilstedevaeligrelsen af turnerings-effekter baringde inden for

virksomhedernes hierarkier totalt set og inden for de oslashverste ledelseslag Vi finder

endeligt ikke evidens for en superstar-effekt snarere peger data paring at topledere i de

stoslashrste virksomheder er disproportionalt lavt afloslashnnede

2

TOPLEDERLOslashNNINGER ET KONTROVERSIELT EMNE

Der er i den danske debat i stigende grad kommet fokus paring afloslashnningen af virksomhedernes

topledere Det gaeliglder i baringde dansk presse og den politiske debat En gennemgang af mediernes

omtale af direktoslashrernes afloslashnning inden for det seneste tiaringr viser en meget kraftig stigning lige efter

finanskrisen og med et toppunkt i 20121

Meget af interessen afspejler en international debat om toplederloslashnninger Denne debat har

fundet sted - med varierende intensitet - over flere tiaringr og har haft en akademisk dimension

(positivdeskriptiv) og en politisk (normativ) dimension

Den akademiske debat har handlet om hvad der forklarer toplederes loslashnninger Debatten har

saeligrligt drejet sig om i hvilket omfang topledernes human kapital (det vil sige deres saeligrlige

lederevner baseret paring erfaring uddannelse med videre) samt behovet for at sikre

interessesammenfald mellem lederne og selskabernes ejere kan forklare de hoslashje loslashnninger En

afledet akademisk diskussion har handlet om hvilke faktorer der plausibelt kan forklare den endog

meget kraftige stigning i toplederloslashnninger over de seneste fire til fem aringrtier

Den politiske debat har handlet om i hvilket omfang toplederes hoslashje loslashnninger kan

retfaeligrdiggoslashres Ikke overraskende er debatten blevet voldsomt skaeligrpet inden for det seneste tiaringr

det vil sige under indtryk af finanskrisen indkomstudviklingen i saeligrligt USA der har ledt til en

meget kraftig stigning i de allerhoslashjeste indkomster og debatten omkring Thomas Pikettys Kapitalen

i det 21 Aringrhundrede Nu er Pikettys anliggende primaeligrt formueulighed men hans forskning at

pege paring at de allerhoslashjeste indkomster specielt i USA har forskellige aringrsager eller kilder i dag i

forhold til tiden op til 1970rsquoerne Hvor den primaeligre kilde til absolut top-indkomst foslashr i tiden var

kapitalindkomst primaeligrt dividender og loslashnindkomst saringledes var en mindre kilde til disse

loslashnninger er det i dag saringdan at mange af de allerhoslashjeste indkomster skyldes ekstremt hoslashje

loslashnninger i erhvervslivet (Piketty amp Saez 2006 202)2

Paring denne baggrund er det maringske ikke saring overraskende at ikke blot traditionelt

venstreorienterede politikere har oslashjnene rettet mod topledernes loslashnninger - ogsaring borgerlige

politikere har kritiseret toplederloslashnningernes niveau og stigningstakt3

1 En soslashgning paa Infomedia (7 marts 2017) paring soslashgeordene ldquodirektoslashr-loslashnrdquo ldquodirektoslashrloslashnrdquo ldquodirektoslashrloslashnningerrdquo

ldquodirektoslashr-loslashningerrdquo ldquoloslashn til direktoslashrerrdquo ldquotoplederloslashnningerrdquo og topleder-bonus gav foslashlgende resultater 2007 306 hits

2008 375 2009 1125 2010 765 2011 544 2012 1089 2013 698 2014 508 2015 385 2016 340

2 Det er ioslashvrigt interessant at tendensen er vaeligsentligt staeligrkere for US og UKmdashlande der typisk forbindes med en

rdquomanagerial capitalismrdquo med staeligrk betoning af aktionaeligr-interesser og incitaments-arrangementer for topledelsenmdashend

for lande som Frankrig og USA

3 Et meget illustrativt eksempel er Per Stig Moslashellers kronik i Berlingske Tidende rdquoGraringdigheden er garinget over gevind Nu

skal kapitalismen erkende sit samfundsansvarrdquo (10 marts 2017)

3

En raeligkke lande har indfoslashrt forskellige begraelignsninger paring toplederes afloslashnning Det gaeliglder

for eksempel Australien der i 2011 indfoslashrte en Corporations Amendment (Improving

Accountability on Director and Executive Remuneration) Bill som stipulerer at der skal vaeliglges ny

bestyrelse i de tilfaeliglde hvor mindst 25 af selskabets aktionaeligrer i to paring hinanden foslashlgende aringr paring

generalforsamlingen har stemt nej til selskabets rapport om afloslashnning af ledelsen Ligeledes gaeliglder

det Schweiz der i 2013 ved en folkeafstemning vedtog at styrke generalforsamlingens indflydelse

paring stoslashrrelsen af topledelsens loslashnninger Disse tiltag er indirekte maringder hvorparing man soslashger at

begraelignse niveauet for og vaeligksten i toplederloslashnninger

En direkte regulering af toplederloslashnninger foregaringr i Israel der i 2016 gennem lovgivning

ligefrem satte et maksimumbeloslashb for topledelsens afloslashnning Specifikt kan ingen enkelt

virksomhedsleder oppebaeligre mere end 25 mio shekel (cirka 4 mio DKK) hvis loslashnnen er mere end

35 gange hvad den lavest afloslashnnede i virksomheden tjener

Den bredere danske debat har kun i begraelignset omfang vaeligret baseret paring mere systematisk

empiri Mange mediehistorier har vaeligret baseret paring Danmarks Statistiks aringrspublikationer over de

danske indkomster men disse garingr typisk paring forhold som den geografiske og erhvervsmaeligssige

fordeling af indkomster opsparing til pension og lignende Som regel uden en topleder og

loslashnmodtager-vinkling og som regel uden at inddrage udviklingen over tid

Der eksisterer da ogsaring kun faring danske undersoslashgelser der systematisk kaeligder virksomhedernes

resultater (salg finansielle resultater innovation med videre) sammen med afloslashnningen af ledelsen

baseret paring rdquostorerdquo datasaeligt Det drejer sig blandt andet om Eriksson og Lausten (2000) som finder

en svag sammenhaeligng mellem afloslashnning og performance Eriksson (2000) der dels finder at

loslashnforskelle mellem ledere bedst forklares af forskellige positioner i hierarkiet og at anvendelse af

performance-baseret afloslashnning i hoslashjere grad afhaelignger af virksomhedskarakteristika end af

individuelle karakteristika samt Bechmann (2008) der diskuterer om incitamentsordninger i

Danmark har de tilsigtede formaringl Bechmann har i oslashvrigt bidraget med en lang raeligkke undersoslashgelser

af optionsordninger baseret paring danske data og erfaringer (feks Bechmann og Joslashrgensen 2004) Der

er dog os bekendt ikke gennemfoslashrt nogle stoslashrre undersoslashgelser af sammenhaeligngene mellem

ledelsesafloslashnning og virksomhedens resultater indenfor de senere aringr specielt efter finanskrisen

Det er imidlertid oplagt at hvis saringdanne sammenhaelignge findes er de ogsaring relevante for

vurderingen af toplederloslashnninger Hvis der for eksempel er tale om at hoslashjere toplederloslashnninger

ogsaring giver oslashget salg er det typisk et resultat der kommer en raeligkke interessenter og ikke kun

virksomhedens ledere og ejere til gode Medarbejderne kan regne med stoslashrre sikkerhed for at

beholde deres arbejde virksomheden giver et stoslashrre bidrag til dansk skatteprovenu der vil vaeligre

positive afsmitnings-effekter til lokalsamfundet etc

4

Med andre ord er det naeligppe meningsfuldt blot at se paring de absolutte toplederloslashnninger i

forhold til andre medarbejderes loslashnninger en vurdering af de samfundsmaeligssige konsekvenser af

uligheder i loslashnstrukturen er ogsaring relevant for en vurdering af disse uligheders hensigtsmaeligssighed og

moralske status4

Paring ovenstaringende baggrund er formaringlene med dette notat derfor foslashlgende

1 At give en sammenfattende oversigt over hovedtraeligkkene i den internationale forskning om

toplederloslashn og bruge den som afsaeligt til at se paring dansk tendenser og sammenhaelignge

2 At dokumentere udviklingen i de danske toplederes loslashnninger siden aringr 2003 Vi

dokumenterer specifikt udviklingen i forhold til udviklingen i ikke-ledende medarbejderes

loslashnninger Vi inddrager tillige faktorer som brancher og koslashn

3 At praeligsentere nye danske resultater om sammenhaelignge mellem toplederes afloslashnning og

virksomhedernes resultat

Specifikt finder vi foslashlgende

Der er tale om en klar stigning i (inflationsjusterede) toplederloslashnninger over perioden

Der er en stigende forskel mellem loslashnningerne for topledere og almindelige medarbejdere

Der er tillige tale om en stigende forskel inden for topledergruppen idet de 5 bedst

afloslashnnede topledere er steget markant mere end resten af toplederne Vi har ikke kunnet

finde substantielle forskelle i stigningstakterne for de 5 og 1 bedst afloslashnnede topledere

Finanskrisen repraeligsenterer en markant diskontinuitet hvor toplederloslashnninger tager et

markant dyk i 2009 De er dog tilbage paring niveau allerede i 2010 hvorimod specielt

loslashnningerne for medarbejderne i smaring virksomheder udviser et langt mere langvarigt dyk

Mandlige topledere faringr vaeligsentligt hoslashjere loslashn end kvinder

Koslashnssammensaeligtningen i topledelsen forklarer en stor del af niveauet paring topledelsens loslashn Jo

flere kvinder jo lavere loslashn til topledelsen samlet Hvis alle topledere er kvinder falder

loslashnnen i gennemsnit med cirka 25

Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget for kvinder

Virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og signifikant) korreleret med

topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man (eksempelvis) haeligver

virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en standardafvigelse) er

det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1 millioner DKK Vi

4 Det er et interessant sposlashrgsmaringl om kritikken af hoslashje toplederloslashnninger handler om ulighed eller om mangel paring

fairness Som Starmans Sheskin og Bloom (2017) peger paring er dette forskellige ting og folk er generelt langt mere

tolerante overfor ulighed end overfor mangel paring fairness Vi kan dog ikke komme yderligere ind paring disse forskelle i

dette notat

5

finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i antallet af ansatte

virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

Vi finder ikke tegn paring rdquosuperstar-effekterrdquo det vil sige det forhold at de faring allerbedste

ledere tjener disproportionalt meget mere end de naeligstbedste (hvilket feks amerikanske

undersoslashgelser har fundet) Snarere finder vi maringske overraskende indikationer paring at

topledere i de stoslashrste virksomheder afloslashnnes disproportionalt mindre (altsaring en rdquoomvendt

superstar-effektrdquo)

Vi finder derimod staeligrke indikationer paring tilstedevaeligrelsen af rdquoturneringseffekterrdquo og paring at

disse har positive effekter paring virksomhedernes resultat Det vil sige at vi finder indikationer

paring at konkurrence internt i virksomheden i dens ledelseslag om hoslashjt placerede positioner er

positivt associeret med forbedringer af virksomhedens resultat Specifikt finder vi at et

stigende spaelignd mellem loslashnningerne i virksomhedens ledelseslag er positivt associeret med

virksomhedens resultat

To bemaeligrkninger - den ene vedroslashrende hvad vi statistisk kan sige med de foreliggende

data den anden vedroslashrende terminologi - er noslashdvendige

1) Med hensyn til de resultater som refereres i de sidste bullet points ovenfor maring det

fremhaeligves at vi ikke har vaeligret i stand til oslashkonometrisk tilfredsstillende at etablere

kausalitet (teknisk haelignger det sammen med at det ikke har vaeligret muligt at identificere

brugbare instrument-variabler eller relevante eksogene shocks) Det betyder at vi strengt

taget kun kan sige at en oslashgning i uligheden i en gennemsnitlig virksomheds loslashnninger er

associeret med en forbedring af virksomhedens resultat Vi benytter dog tidsmaeligssigt

fremskudte resultater hvilket reducerer risikoen for omvendt kausalitet

2) Naringr vi i notatet taler om rdquotopledererdquo er der ikke noslashdvendigvis her tale om den typisk

lille gruppe der omfatter den administrative direktoslashr og dennes naeligrmeste ledergruppe

og som typisk ligger i stoslashrrelse omkring 3-6 personer (gennemsnitligt 47) I det

naeligrvaeligrende datagrundlag er der derimod tale om en ofte stoslashrre gruppe som maringske bedst

kan kaldes rdquohoslashjtplacerede ledererdquo Dette skyldes maringden hvorparing Danmarks Statistik

koder ansatte Personer paring dette niveau beskaeligftiger sig med rdquoLedelsesarbejderdquo som

rdquoomfatter planlaeliggning ledelse koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter

i virksomhederrdquo (Danmarks Statistiks Fagklassifikation 2011) Usikkerheden i forhold

til den praeligcise placering af hoslashjtplacerede ledere haelignger sammen med at data

hovedsageligt kommer fra virksomhedernes selvstaeligndige indrapportering rdquoTopledere

omfatter virksomhedens oslashverste ansvarshavere eller ledere med ansvar for

virksomhedens hovedaktiviteret Dette betyder dog at ogsaring smaring virksomheder har

6

rdquotopledererdquo og at analysen derfor inddrager ganske mange ledere Som konsekvens

heraf bliver for eksempel at topledernes gennemsnitsloslashn maringske er overraskende lav

nemlig knap 700000 kr i 2012 Igen skyldes det dels at flere ledere end den absolutte

top er inddraget i rdquotoplederrdquo-kategorien samt at ogsaring smaring virksomheder og uproduktive

virksomheder med lave loslashnninger indgaringr i statistikken

TOPLEDERLOslashNNINGER EN KORT OVERSIGT OVER

DEN INTERNATIONALE FORSKNING

Toplederloslashnninger i fokus

Toplederloslashnninger kom for alvor i mediernes soslashgelys og i politisk fokus fra begyndelsen af

1980rsquoerne hvor loslashnstatistikkerne i USA indicerede at loslashnudviklingen for toplederne var begyndt at

loslashbe fra de almindelige medarbejderes loslashnudvikling (Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks

2010) Hvor en direktoslashr for en af de hundrede stoslashrste virksomheder i US i 1977 tjente 50 gange saring

meget som en gennemsnitlig ansat var denne faktor omkring 2010 steget til 1100 (Porter 2010) I

1992 tjente den gennemsnitlige administrerende direktoslashr i en Standards and Poors top 500-

virksomhed $ 27 million I 2000 var den gennemsnitlige loslashn for disse direktoslashrer steget mere end

400 procent nemlig til mere end $ 14 millioner

Disse stigninger skal sammenholdes mod en lang historisk periode stort set uden udvikling i

toplederloslashnninger For eksempel finder Frydman og Saks (2010) at der ingen (inflationsjusteret)

stigning overhovedet er i amerikanske toplederloslashnninger i perioden 1936 til 1970 (faktisk falder

toplederloslashnningerne i perioden omkring Anden Verdenskrig)

Det er ikke overraskende at den udvikling der er blevet registreret de seneste fire til fem

aringrtier (primaeligrt i USA) har paringkaldt sig massiv opmaeligrksomhed i medierne og blandt politikere

fagforeninger og andre Hvad man saring end maringtte mene om oslashnskvaeligrdigheden af udviklingen er den i

sig selv overordentlig bemaeligrkelsesvaeligrdig

Grundlaeligggende er der to faelignomener der kalder paring en forklaring

For det foslashrste er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor topledere tjener saring relativt meget mere end

almindelige medarbejdere

For det andet er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor faktoren hvormed de tjener mere er steget saring

meget over de seneste tiaringr (dog med betydelige variationer over lande)

Hvorfor tjener toplederne saring meget Og hvorfor tjener de stadig mere

Der er forskellige forklaringer paring faelignomenerne af mere eller mindre videnskabeligt serioslashs

karakter I det foslashlgende omtaler vi kort de dominerende forklaringer

7

Komplotter mellem topledere Blandt de mindre serioslashse er teorier der garingr paring rdquocollusionrdquo

altsaring komplot-lignende samarbejder med henblik paring at saeligtte en monopolpris (feks Formisano

2015) Der skulle saring vaeligre tale om aspirerende topledere der samarbejder om ikke at rdquounderbyderdquo

hinanden Problemerne med den forklaring er at der ingen evidens foreligger for denne type

samarbejder samt at - som det gaeliglder for alle andre prissamarbejder - et eventuelt samarbejde vil

vaeligre konstant truet af at enhver deltager har incitament til at underbyde de andre deltagere

Efterligning En anden problematisk teori er anvendelsen af sociologisk teori om rdquomimetisk

isomorfismerdquo paring toplederloslashnninger Ideacuteen er at der i vestlig markedsoslashkonomi som den danske er

et institutionelt betinget pres paring virksomhederne for at tilbyde samme hoslashje loslashn Med andre ord er

hoslashje toplederloslashnninger en ledelsespraksis der efterlignes i en population af virksomheder fordi det

er med til at sikre virksomhederne legitimitet (Meyer amp Rowan 1977) Der er tale om en slags rdquode

andre goslashr det og saring er vi ogsaring noslashdt til at goslashre detrdquo-effekt Problemet med den forklaring er at den

netop ikke forklarer hvorfor toplederloslashnninger er hoslashje til at starte med (og heller ikke hvorfor de er

stigende) kun i bedste fald hvorfor virksomheder efterligner hinanden hvad angaringr den loslashn de

tilbyder

rdquoSkimmingrdquo En tredie forklaring der primaeligrt handler om udviklingen snarere end niveauet

for toplederloslashnninger garingr paring at en raeligkke institutionelle og politiske aeligndringer har givet toplederne

stoslashrre kontrol over loslashndannelsen Bebchuck og Fried (2004) argumenterer saringledes for et rdquoskimming

viewrdquo ifoslashlge hvilket topledere effektivt har kunnet skaeligrme sig fra de normale markedskraeligfter

fordi de har kunnet udnytte informations-asymmetrier mellem ejere bestyrelser og ledere og hvor

aeligndrede normer har gjort dette acceptabelt

Specielt har aktieoptioner vaeligret i soslashgelyset i denne forklaring Forskere (bla Hall amp

Murphy 2003) har peget paring at virksomhedernes bestyrelser har haft vanskeligt ved at gennemskue

de ofte komplicerede optionsprogrammer hvilket har kunnet udnyttes af topledere til egen fordel

En grundlaeligggende mekanisme har vaeligret at indfoslashrslen af optionsprogrammer typisk ikke medfoslashrte

at CEOs fik justeret deres basiskompensation (hvilket tilfoslashjelsen af endnu en loslashnkomponent burde

have medfoslashrt) Med andre ord kan den vidtstrakte brug af optionsprogrammer i sig selv have vaeligret

en faktor bag de stigende toplederloslashnninger Forklaringen nyder en vist akademisk stoslashtte

Stoslashrre risiko for afskedigelse I et klassisk studie peger Jensen og Murphy (1990) paring at

risikoen for afskedigelse boslashr indgaring i en samlet vurdering af toplederes afloslashnning Ledere der staringr

overfor en lille (stor) risiko for afskedigelse vil modtage en lavere (hoslashjere) afloslashnning (alt andet

lige) Efterfoslashlgende studier paring basis af amerikanske data har fundet at risikoen for afskedigelse er

steget meget markant (toplederes ansaeligttelse i en gennemsnitlig virksomhed er faldet dramatisk) og

at denne risiko er taeligt korreleret med stigning i afloslashnning af topledere (se Murphy 1999)

8

Den stigende fokusering paring aktionaeligrernes interesser med 1980rsquoernes shareholder-revolution

i sammenhaeligng med den tiltagende internationalisering af arbejdsmarkeder for topledere er en

plausibel aringrsag til at risikoen for at topledere bliver afskediget er steget (Hermalin 2005)5

Knapt talent og superstjerner Den dominerende forklaring blandt oslashkonomer og forskere i

finansiel oslashkonomi paring hoslashje (og stigende) toplederloslashnninger garingr paring knapt ledelsestalent Topledere

har saeligrlige talenter for at koordinere aktiviteter formulere og eksekvere strategi forhandle paring hoslashjt

niveau se muligheder som andre ikke ser og saring videre (Kaplan Klebanov og Sorensen 2012

Custodio og Metzger 2013) Ikke mindst er de unikke fordi de ofte kombinerer disse talenter i

langt hoslashjere grad end andre goslashr Ydelserne for deres saeligrlige talenter vil derfor reflektere deres

produktivitet Denne produktivitet maksimeres naringr individer med toplederevner faktisk placeres i

spidsen for virksomheder fordi en saringdan placering matcher deres talenter med muligheden for at

goslashre en markant forskel Med andre ord er grundideacuteen at topledertalent er en saeligrlig vigtig og derfor

knap produktionsfaktor og dens afloslashnning vil afspejle dette

En interessant diskussion i forbindelse med lederes saeligrlige evner er det saringkaldte rdquosuper-star-

faelignomenrdquo som oslashkonomen Sherwin Rosen (1981) som den foslashrste pegede paring Fra et oslashkonomisk

perspektiv er superstjerner individer med talenter der betyder at de tjener overordentlig meget og

typisk dominerer et bestemt felt (sport musik TV litteratur og erhvervsliv) Men det er ogsaring ofte

tilfaeligldet at forskellen i talent mellem superstjernen eller superstjernerne og saring dem der er de naeligste

i raeligkken ikke er saeligrligt stor og slet ikke svarer til de ofte gigantiske forskelle i afloslashnning Grunden

til at der overhovedet er saring store forskelle i afloslashnning er at superstjernerne er i stand til at tage lidt

hoslashjere priser men ogsaring saeliglger deres ydelser i meget store maeligngder (det drejer sig om skaleacuterbare

ting som film musik boslashger TV-rettigheder etc)

Nu udbyder topledere typisk kun deres ydelser til en enkelt virksomhed ad gangen saring

analogien mellem superstjerne-saeliglgere og topledere er ikke perfekt Men den er alligevel

meningsfuld fordi markedskraeligfterne typisk vil matche toplederne med de staeligrkeste talenter med de

stoslashrste virksomheder mens topledere med blot noget mindre staeligrke talenter vil blive matchet med

virksomheder der ofte er vaeligsentligt mindre end de allerstoslashrste virksomheder (Gabaix amp Landier

2007)

Topleder-jobbet aeligndrer sig Som en sidste forklaring der primaeligrt garingr paring stigningen i

toplederloslashnninger de seneste aringrtier kan peges paring forskning der dokumenterer at toplederes job-

karakteristika har aeligndret sig Topledere har altid vaeligret generalister Men der er evidens for at

toplederjobbet i endnu stoslashrre grad end tidligere er blevet et generalist-job Det er saring ogsaring samtidig

5 Den stigende internationalisering af arbejdsmarkederne for topledere taler ioslashvrigt ogsaring imod hypotesen at det hoslashje

niveau paring toplederloslashnninger er drevet af komplot-lignende samarbejder mellem disse

9

blevet et staeligrkt internationaliseret job Det betydet et oslashget udbud men for de allerbedste topledere

en disproportional oslashgning af den potentielle eftersposlashrgsel efter deres ydelser

Frydman (2005) argumenterer for at faeligrdigheder der er specifikke i forhold til bestemte

typer af virksomheder er blevet af aftagende bebetydning Generelle faeligrdigheder der kan anvendes

i mange forskellige virksomheder i forskellige brancher er omvendt blevet af stigende betydning

Det betyder i sig selv at en given topleder faringr mere forhandlingsstyrke simpelthen fordi hans

beskaeligftigelsesmuligheder er flere og der derfor er stoslashrre potentiel eftersposlashrgsel efter hans ydelser

Paring grund af knapheden paring deres talent har topledere altid haft betydelig forhandlingsstyrke

Naringr virksomhedernes vaeligrdi saringledes har vaeligret stoslasht stigende over mange aringrtier har det dermed ogsaring

givet mulighed for toplederne for at forhandle sig til en andel af disse vaeligrdistigninger (med andre

ord er stigninger i denne vaeligrdi en selvstaeligndig aringrsag til stigningerne i lederloslashnninger) Men paring grund

af topledernes stigende forhandlingsstyrke har de saring kunnet forhandle sig til ogsaring en stigende andel

af den stigende vaeligrdi

Men der er en ekstra faktor som har at goslashre med asymmetrisk information Naringr

virksomhedsspecifikke ledelseskompetencer er noslashdvendige er det svaeligrt for markedet at evaluere en

forfremmelse (enten inden i virksomheden eller mellem virksomheder) Andre virksomheder er

dermed ikke noslashdvendigvis interesserede i den konkrete leder Naringr kompetencerne omvendt er

generelle sender en forfremmelse i sig selv et signal om at den forfremmede leder har hoslashj ledelses-

kompetence Andre virksomheder vil potentielt vaeligre interesserede i at ansaeligtte lederen Det oslashger

eftersposlashrgslen yderligere og giver dermed lederen endnu mere forhandlingsstyrke Konsekvenserne

er kraftig vaeligkst i de oslashverste toplederes loslashn stigende loslashnspaelignd i ledelseslaget inden for

virksomhederne og stigende ledermobilitet (Frydman 2005)

Agency-problemet og toplederloslashnninger

Som naeligvnt er en del af den plausible forklaring paring toplederes ofte meget hoslashje afloslashnning

deres knappe talent kombineret med deres placering i virksomhedernes top Dermed har de ogsaring

muligheden for at paringvirke virksomhedens beslutninger helt afgoslashrende Toplederbeslutninger er i en

vis forstand virksomhedens beslutninger og paringvirker dermed afgoslashrende dens adfaeligrd og dens

resultat

Fra et ejerperspektiv kan toplederes talent imidlertid vaeligre noget af et tveaeliggget svaeligrd Paring

den ene side besidder lederen sin position i virksomheden i kraft af sit talent paring den anden side har

han (og dette i stigende grad) forhandlingsstyrke ligesom han er taeligttere paring virksomhedens drift og

de daglige beslutninger end ejerne er Dette giver ham en informationsfordel der kan udnyttes

strategisk paring ejernes bekostning Hermed refereres til det velkendte rdquoprincipal-agentrdquo-problem hvor

10

opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage

beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at

opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne

goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse

En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne

beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere

(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at

problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget

store ressourcemaeligngder

En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg

paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og

generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for

eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at

toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes

interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem

afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog

ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats

(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat

I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe

executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin

Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af

virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning

Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986

og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem

aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i

varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)

Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe

vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en

korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun

faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig

med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en

stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i

en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)

11

Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er

af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser

tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter

(fx Brickley et al 1985)

Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af

toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden

1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver

1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en

staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)

Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring

topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr

en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i

forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-

orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor

Turnerings-modellen

Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes

afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som

topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller

administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad

oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo

Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en

videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly

Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte

Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i

virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den

potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og

overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem

medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke

deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau

Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring

medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den

praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats

(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med

12

afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til

at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er

repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning

Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er

afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne

ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal

kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model

kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres

Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse

Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne

indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som

vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en

topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen

Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for

arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse

En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at

goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet

mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en

faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende

toplederloslashnninger

Sammenfattende

I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman

amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger

(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-

forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser

Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at

begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens

vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det

handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den

store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens

internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad

er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste

aringrtier

13

Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for

begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier

2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)

Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo

mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende

forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne

allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres

forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at

varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og

forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men

hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste

Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store

muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens

ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling

muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der

reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer

empirisk er turneringsmekanismen

TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra

2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-

topledende) medarbejdere

Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for

virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces

Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske

niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og

udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i

topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred

kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke

eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6

6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under

topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013

14

Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere

i 2012 tusinde dkk

Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle

debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig

afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres

Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem

ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer

forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)

Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice

Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I

tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at

virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af

stikproslashven

For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den

gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur

1

Den foslashrste

tendens som fremgaringr

af figur 1 er den

generelt stigende

afloslashnning af

topledere Den roslashde

graf viser saringledes en

svagt stigende tendens

over hele aringrraeligkken

med undtagelse af

aringret 2009 Skoslashnt

faldet i

toplederafloslashnning i

2009 er markant er

den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er

toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der

karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise

Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere

bemaeligrkes flere interessante forhold

15

Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn

Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling

efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere

nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for

medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i

gennemsnitloslashnninger

mellem topledere og

medarbejdere viser

tydeligt forskellen i

loslashnudviklingen

Forholdet er relativt

konstant igennem

aringrene 2003-2006

hvorefter forskellen

stiger indtil 2009 Den

stoslashrre nedgang i

topledernes

gennemsnitsloslashn i

2009 betyder at

loslashnforskellen markant

mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende

fra 2009 til 2012

Brancheforskelle i loslashnudviklingen

Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem

topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere

Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over

betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring

otte brancher

Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2

tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den

generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke

16

Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

tendenser Maringske ikke

overraskende har

brancherne

rdquoinformation og

kommunikationrdquo og

rdquofinansiering og

forsikringrdquo de hoslashjeste

gennemsnitsloslashnninger

for topledere7

Selvom figur 1

og 2 tegner et tydeligt

billede af en

gennemsnitligt

stigende afloslashnning af

danske topledere

kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a

praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring

brancher

Den mest

markante observation

i figur 3a er det

voldsomme spring i

afloslashnningen af

topledere beskaeligftiget

med ejendomshandel i

2006 samt 2011

Denne branche maring

imidlertid generelt

antages at indeholde

stor variation paring

grund af dens store

konjunkturfoslashlsomhed

7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes

at skyldes dennes saeligrlige struktur

17

Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet

af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen

Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr

spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har

yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det

konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle

stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en

kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8

Figur 4 viser

gennemsnitsloslashnninger

for medarbejdere

(ikke-topledere)

fordelt paring brancher

Umiddelbart

illustrerer figuren

sammenlignelige

tendenser mellem den

generelle

loslashnudvikling for

medarbejdere og

udviklingen paring

brancheniveau Som

det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og

rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009

illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger

Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008

Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen

Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur

3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt

markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008

Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende

trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold

8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at

konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger

18

Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde

dkk

Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

brancher i 2012 tusinde dkk

mellem brancherne at

vaeligre relativt stabilt

over aringrraeligkken Figur

5 viser

branchespredning i

afloslashnning for

medarbejdere

Umiddelbart viser

figuren en langt

mindre grad af

loslashnspredning for

medarbejdere end for

topledere9 Generelt

er forskelligheden i

afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for

rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med

reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i

loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af

ejendomssalg med muligt provisionsvederlag

Loslashnudviklingen for

kvinder og maelignd

Den sidste del

af den deskriptive

analyse vedroslashrer

forskellen mellem

kvinder og maelignd Der

har vaeligret betydelig

debat omkring

stoslashrrelsen paring de

faktiske forskelle

hvad der forklarer

disse samt om disse

9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen

19

Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret

paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)

Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile

loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere

afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere

Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en

tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder

mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i

forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt

En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring

CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste

loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og

2012 steg forskellen

generelt over aringrene

2006-2011

I denne

sammenhaeligng skal det

dog understreges at

grundet den generelt

lavere tilstedevaeligrelse af

kvinder i virksomheders

topledelse vil

afloslashnningen af

kvindelige topledere

typisk vaeligre mindre

stabil over for

aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn

Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i

2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring

indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som

foslashlge af koslashnsfordelingen

En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og

variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring

halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet

20

Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i

tusinde dkk

Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte

mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er

spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de

bagvedliggende faktorer

ikke er naeligrmere

undersoslashgt synes

udviklingen at stemme

overens med oslashget

markedssegmentering

baseret paring topledertalent

For

medarbejderne er

gennemsnitsloslashnnen

illustreret i figur 8

Forholdet mellem kvinder

og maelignd fremstaringr som

forholdsvis stabilt over

aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at

forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders

loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges

at forskellen ikke

indregner forskelle paring

individniveau

Den sidste

deskriptive figur vedroslashrer

variationen af

gennemsnitlig loslashn fordel

paring koslashn (Figur 9) Begge

kurver er generelt

stigende over aringrraeligkken

Den lokale reduktion af

variationen i 2009 for

maelignd og 2010 for

kvinder er muligvis

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 3: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

2

TOPLEDERLOslashNNINGER ET KONTROVERSIELT EMNE

Der er i den danske debat i stigende grad kommet fokus paring afloslashnningen af virksomhedernes

topledere Det gaeliglder i baringde dansk presse og den politiske debat En gennemgang af mediernes

omtale af direktoslashrernes afloslashnning inden for det seneste tiaringr viser en meget kraftig stigning lige efter

finanskrisen og med et toppunkt i 20121

Meget af interessen afspejler en international debat om toplederloslashnninger Denne debat har

fundet sted - med varierende intensitet - over flere tiaringr og har haft en akademisk dimension

(positivdeskriptiv) og en politisk (normativ) dimension

Den akademiske debat har handlet om hvad der forklarer toplederes loslashnninger Debatten har

saeligrligt drejet sig om i hvilket omfang topledernes human kapital (det vil sige deres saeligrlige

lederevner baseret paring erfaring uddannelse med videre) samt behovet for at sikre

interessesammenfald mellem lederne og selskabernes ejere kan forklare de hoslashje loslashnninger En

afledet akademisk diskussion har handlet om hvilke faktorer der plausibelt kan forklare den endog

meget kraftige stigning i toplederloslashnninger over de seneste fire til fem aringrtier

Den politiske debat har handlet om i hvilket omfang toplederes hoslashje loslashnninger kan

retfaeligrdiggoslashres Ikke overraskende er debatten blevet voldsomt skaeligrpet inden for det seneste tiaringr

det vil sige under indtryk af finanskrisen indkomstudviklingen i saeligrligt USA der har ledt til en

meget kraftig stigning i de allerhoslashjeste indkomster og debatten omkring Thomas Pikettys Kapitalen

i det 21 Aringrhundrede Nu er Pikettys anliggende primaeligrt formueulighed men hans forskning at

pege paring at de allerhoslashjeste indkomster specielt i USA har forskellige aringrsager eller kilder i dag i

forhold til tiden op til 1970rsquoerne Hvor den primaeligre kilde til absolut top-indkomst foslashr i tiden var

kapitalindkomst primaeligrt dividender og loslashnindkomst saringledes var en mindre kilde til disse

loslashnninger er det i dag saringdan at mange af de allerhoslashjeste indkomster skyldes ekstremt hoslashje

loslashnninger i erhvervslivet (Piketty amp Saez 2006 202)2

Paring denne baggrund er det maringske ikke saring overraskende at ikke blot traditionelt

venstreorienterede politikere har oslashjnene rettet mod topledernes loslashnninger - ogsaring borgerlige

politikere har kritiseret toplederloslashnningernes niveau og stigningstakt3

1 En soslashgning paa Infomedia (7 marts 2017) paring soslashgeordene ldquodirektoslashr-loslashnrdquo ldquodirektoslashrloslashnrdquo ldquodirektoslashrloslashnningerrdquo

ldquodirektoslashr-loslashningerrdquo ldquoloslashn til direktoslashrerrdquo ldquotoplederloslashnningerrdquo og topleder-bonus gav foslashlgende resultater 2007 306 hits

2008 375 2009 1125 2010 765 2011 544 2012 1089 2013 698 2014 508 2015 385 2016 340

2 Det er ioslashvrigt interessant at tendensen er vaeligsentligt staeligrkere for US og UKmdashlande der typisk forbindes med en

rdquomanagerial capitalismrdquo med staeligrk betoning af aktionaeligr-interesser og incitaments-arrangementer for topledelsenmdashend

for lande som Frankrig og USA

3 Et meget illustrativt eksempel er Per Stig Moslashellers kronik i Berlingske Tidende rdquoGraringdigheden er garinget over gevind Nu

skal kapitalismen erkende sit samfundsansvarrdquo (10 marts 2017)

3

En raeligkke lande har indfoslashrt forskellige begraelignsninger paring toplederes afloslashnning Det gaeliglder

for eksempel Australien der i 2011 indfoslashrte en Corporations Amendment (Improving

Accountability on Director and Executive Remuneration) Bill som stipulerer at der skal vaeliglges ny

bestyrelse i de tilfaeliglde hvor mindst 25 af selskabets aktionaeligrer i to paring hinanden foslashlgende aringr paring

generalforsamlingen har stemt nej til selskabets rapport om afloslashnning af ledelsen Ligeledes gaeliglder

det Schweiz der i 2013 ved en folkeafstemning vedtog at styrke generalforsamlingens indflydelse

paring stoslashrrelsen af topledelsens loslashnninger Disse tiltag er indirekte maringder hvorparing man soslashger at

begraelignse niveauet for og vaeligksten i toplederloslashnninger

En direkte regulering af toplederloslashnninger foregaringr i Israel der i 2016 gennem lovgivning

ligefrem satte et maksimumbeloslashb for topledelsens afloslashnning Specifikt kan ingen enkelt

virksomhedsleder oppebaeligre mere end 25 mio shekel (cirka 4 mio DKK) hvis loslashnnen er mere end

35 gange hvad den lavest afloslashnnede i virksomheden tjener

Den bredere danske debat har kun i begraelignset omfang vaeligret baseret paring mere systematisk

empiri Mange mediehistorier har vaeligret baseret paring Danmarks Statistiks aringrspublikationer over de

danske indkomster men disse garingr typisk paring forhold som den geografiske og erhvervsmaeligssige

fordeling af indkomster opsparing til pension og lignende Som regel uden en topleder og

loslashnmodtager-vinkling og som regel uden at inddrage udviklingen over tid

Der eksisterer da ogsaring kun faring danske undersoslashgelser der systematisk kaeligder virksomhedernes

resultater (salg finansielle resultater innovation med videre) sammen med afloslashnningen af ledelsen

baseret paring rdquostorerdquo datasaeligt Det drejer sig blandt andet om Eriksson og Lausten (2000) som finder

en svag sammenhaeligng mellem afloslashnning og performance Eriksson (2000) der dels finder at

loslashnforskelle mellem ledere bedst forklares af forskellige positioner i hierarkiet og at anvendelse af

performance-baseret afloslashnning i hoslashjere grad afhaelignger af virksomhedskarakteristika end af

individuelle karakteristika samt Bechmann (2008) der diskuterer om incitamentsordninger i

Danmark har de tilsigtede formaringl Bechmann har i oslashvrigt bidraget med en lang raeligkke undersoslashgelser

af optionsordninger baseret paring danske data og erfaringer (feks Bechmann og Joslashrgensen 2004) Der

er dog os bekendt ikke gennemfoslashrt nogle stoslashrre undersoslashgelser af sammenhaeligngene mellem

ledelsesafloslashnning og virksomhedens resultater indenfor de senere aringr specielt efter finanskrisen

Det er imidlertid oplagt at hvis saringdanne sammenhaelignge findes er de ogsaring relevante for

vurderingen af toplederloslashnninger Hvis der for eksempel er tale om at hoslashjere toplederloslashnninger

ogsaring giver oslashget salg er det typisk et resultat der kommer en raeligkke interessenter og ikke kun

virksomhedens ledere og ejere til gode Medarbejderne kan regne med stoslashrre sikkerhed for at

beholde deres arbejde virksomheden giver et stoslashrre bidrag til dansk skatteprovenu der vil vaeligre

positive afsmitnings-effekter til lokalsamfundet etc

4

Med andre ord er det naeligppe meningsfuldt blot at se paring de absolutte toplederloslashnninger i

forhold til andre medarbejderes loslashnninger en vurdering af de samfundsmaeligssige konsekvenser af

uligheder i loslashnstrukturen er ogsaring relevant for en vurdering af disse uligheders hensigtsmaeligssighed og

moralske status4

Paring ovenstaringende baggrund er formaringlene med dette notat derfor foslashlgende

1 At give en sammenfattende oversigt over hovedtraeligkkene i den internationale forskning om

toplederloslashn og bruge den som afsaeligt til at se paring dansk tendenser og sammenhaelignge

2 At dokumentere udviklingen i de danske toplederes loslashnninger siden aringr 2003 Vi

dokumenterer specifikt udviklingen i forhold til udviklingen i ikke-ledende medarbejderes

loslashnninger Vi inddrager tillige faktorer som brancher og koslashn

3 At praeligsentere nye danske resultater om sammenhaelignge mellem toplederes afloslashnning og

virksomhedernes resultat

Specifikt finder vi foslashlgende

Der er tale om en klar stigning i (inflationsjusterede) toplederloslashnninger over perioden

Der er en stigende forskel mellem loslashnningerne for topledere og almindelige medarbejdere

Der er tillige tale om en stigende forskel inden for topledergruppen idet de 5 bedst

afloslashnnede topledere er steget markant mere end resten af toplederne Vi har ikke kunnet

finde substantielle forskelle i stigningstakterne for de 5 og 1 bedst afloslashnnede topledere

Finanskrisen repraeligsenterer en markant diskontinuitet hvor toplederloslashnninger tager et

markant dyk i 2009 De er dog tilbage paring niveau allerede i 2010 hvorimod specielt

loslashnningerne for medarbejderne i smaring virksomheder udviser et langt mere langvarigt dyk

Mandlige topledere faringr vaeligsentligt hoslashjere loslashn end kvinder

Koslashnssammensaeligtningen i topledelsen forklarer en stor del af niveauet paring topledelsens loslashn Jo

flere kvinder jo lavere loslashn til topledelsen samlet Hvis alle topledere er kvinder falder

loslashnnen i gennemsnit med cirka 25

Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget for kvinder

Virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og signifikant) korreleret med

topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man (eksempelvis) haeligver

virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en standardafvigelse) er

det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1 millioner DKK Vi

4 Det er et interessant sposlashrgsmaringl om kritikken af hoslashje toplederloslashnninger handler om ulighed eller om mangel paring

fairness Som Starmans Sheskin og Bloom (2017) peger paring er dette forskellige ting og folk er generelt langt mere

tolerante overfor ulighed end overfor mangel paring fairness Vi kan dog ikke komme yderligere ind paring disse forskelle i

dette notat

5

finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i antallet af ansatte

virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

Vi finder ikke tegn paring rdquosuperstar-effekterrdquo det vil sige det forhold at de faring allerbedste

ledere tjener disproportionalt meget mere end de naeligstbedste (hvilket feks amerikanske

undersoslashgelser har fundet) Snarere finder vi maringske overraskende indikationer paring at

topledere i de stoslashrste virksomheder afloslashnnes disproportionalt mindre (altsaring en rdquoomvendt

superstar-effektrdquo)

Vi finder derimod staeligrke indikationer paring tilstedevaeligrelsen af rdquoturneringseffekterrdquo og paring at

disse har positive effekter paring virksomhedernes resultat Det vil sige at vi finder indikationer

paring at konkurrence internt i virksomheden i dens ledelseslag om hoslashjt placerede positioner er

positivt associeret med forbedringer af virksomhedens resultat Specifikt finder vi at et

stigende spaelignd mellem loslashnningerne i virksomhedens ledelseslag er positivt associeret med

virksomhedens resultat

To bemaeligrkninger - den ene vedroslashrende hvad vi statistisk kan sige med de foreliggende

data den anden vedroslashrende terminologi - er noslashdvendige

1) Med hensyn til de resultater som refereres i de sidste bullet points ovenfor maring det

fremhaeligves at vi ikke har vaeligret i stand til oslashkonometrisk tilfredsstillende at etablere

kausalitet (teknisk haelignger det sammen med at det ikke har vaeligret muligt at identificere

brugbare instrument-variabler eller relevante eksogene shocks) Det betyder at vi strengt

taget kun kan sige at en oslashgning i uligheden i en gennemsnitlig virksomheds loslashnninger er

associeret med en forbedring af virksomhedens resultat Vi benytter dog tidsmaeligssigt

fremskudte resultater hvilket reducerer risikoen for omvendt kausalitet

2) Naringr vi i notatet taler om rdquotopledererdquo er der ikke noslashdvendigvis her tale om den typisk

lille gruppe der omfatter den administrative direktoslashr og dennes naeligrmeste ledergruppe

og som typisk ligger i stoslashrrelse omkring 3-6 personer (gennemsnitligt 47) I det

naeligrvaeligrende datagrundlag er der derimod tale om en ofte stoslashrre gruppe som maringske bedst

kan kaldes rdquohoslashjtplacerede ledererdquo Dette skyldes maringden hvorparing Danmarks Statistik

koder ansatte Personer paring dette niveau beskaeligftiger sig med rdquoLedelsesarbejderdquo som

rdquoomfatter planlaeliggning ledelse koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter

i virksomhederrdquo (Danmarks Statistiks Fagklassifikation 2011) Usikkerheden i forhold

til den praeligcise placering af hoslashjtplacerede ledere haelignger sammen med at data

hovedsageligt kommer fra virksomhedernes selvstaeligndige indrapportering rdquoTopledere

omfatter virksomhedens oslashverste ansvarshavere eller ledere med ansvar for

virksomhedens hovedaktiviteret Dette betyder dog at ogsaring smaring virksomheder har

6

rdquotopledererdquo og at analysen derfor inddrager ganske mange ledere Som konsekvens

heraf bliver for eksempel at topledernes gennemsnitsloslashn maringske er overraskende lav

nemlig knap 700000 kr i 2012 Igen skyldes det dels at flere ledere end den absolutte

top er inddraget i rdquotoplederrdquo-kategorien samt at ogsaring smaring virksomheder og uproduktive

virksomheder med lave loslashnninger indgaringr i statistikken

TOPLEDERLOslashNNINGER EN KORT OVERSIGT OVER

DEN INTERNATIONALE FORSKNING

Toplederloslashnninger i fokus

Toplederloslashnninger kom for alvor i mediernes soslashgelys og i politisk fokus fra begyndelsen af

1980rsquoerne hvor loslashnstatistikkerne i USA indicerede at loslashnudviklingen for toplederne var begyndt at

loslashbe fra de almindelige medarbejderes loslashnudvikling (Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks

2010) Hvor en direktoslashr for en af de hundrede stoslashrste virksomheder i US i 1977 tjente 50 gange saring

meget som en gennemsnitlig ansat var denne faktor omkring 2010 steget til 1100 (Porter 2010) I

1992 tjente den gennemsnitlige administrerende direktoslashr i en Standards and Poors top 500-

virksomhed $ 27 million I 2000 var den gennemsnitlige loslashn for disse direktoslashrer steget mere end

400 procent nemlig til mere end $ 14 millioner

Disse stigninger skal sammenholdes mod en lang historisk periode stort set uden udvikling i

toplederloslashnninger For eksempel finder Frydman og Saks (2010) at der ingen (inflationsjusteret)

stigning overhovedet er i amerikanske toplederloslashnninger i perioden 1936 til 1970 (faktisk falder

toplederloslashnningerne i perioden omkring Anden Verdenskrig)

Det er ikke overraskende at den udvikling der er blevet registreret de seneste fire til fem

aringrtier (primaeligrt i USA) har paringkaldt sig massiv opmaeligrksomhed i medierne og blandt politikere

fagforeninger og andre Hvad man saring end maringtte mene om oslashnskvaeligrdigheden af udviklingen er den i

sig selv overordentlig bemaeligrkelsesvaeligrdig

Grundlaeligggende er der to faelignomener der kalder paring en forklaring

For det foslashrste er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor topledere tjener saring relativt meget mere end

almindelige medarbejdere

For det andet er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor faktoren hvormed de tjener mere er steget saring

meget over de seneste tiaringr (dog med betydelige variationer over lande)

Hvorfor tjener toplederne saring meget Og hvorfor tjener de stadig mere

Der er forskellige forklaringer paring faelignomenerne af mere eller mindre videnskabeligt serioslashs

karakter I det foslashlgende omtaler vi kort de dominerende forklaringer

7

Komplotter mellem topledere Blandt de mindre serioslashse er teorier der garingr paring rdquocollusionrdquo

altsaring komplot-lignende samarbejder med henblik paring at saeligtte en monopolpris (feks Formisano

2015) Der skulle saring vaeligre tale om aspirerende topledere der samarbejder om ikke at rdquounderbyderdquo

hinanden Problemerne med den forklaring er at der ingen evidens foreligger for denne type

samarbejder samt at - som det gaeliglder for alle andre prissamarbejder - et eventuelt samarbejde vil

vaeligre konstant truet af at enhver deltager har incitament til at underbyde de andre deltagere

Efterligning En anden problematisk teori er anvendelsen af sociologisk teori om rdquomimetisk

isomorfismerdquo paring toplederloslashnninger Ideacuteen er at der i vestlig markedsoslashkonomi som den danske er

et institutionelt betinget pres paring virksomhederne for at tilbyde samme hoslashje loslashn Med andre ord er

hoslashje toplederloslashnninger en ledelsespraksis der efterlignes i en population af virksomheder fordi det

er med til at sikre virksomhederne legitimitet (Meyer amp Rowan 1977) Der er tale om en slags rdquode

andre goslashr det og saring er vi ogsaring noslashdt til at goslashre detrdquo-effekt Problemet med den forklaring er at den

netop ikke forklarer hvorfor toplederloslashnninger er hoslashje til at starte med (og heller ikke hvorfor de er

stigende) kun i bedste fald hvorfor virksomheder efterligner hinanden hvad angaringr den loslashn de

tilbyder

rdquoSkimmingrdquo En tredie forklaring der primaeligrt handler om udviklingen snarere end niveauet

for toplederloslashnninger garingr paring at en raeligkke institutionelle og politiske aeligndringer har givet toplederne

stoslashrre kontrol over loslashndannelsen Bebchuck og Fried (2004) argumenterer saringledes for et rdquoskimming

viewrdquo ifoslashlge hvilket topledere effektivt har kunnet skaeligrme sig fra de normale markedskraeligfter

fordi de har kunnet udnytte informations-asymmetrier mellem ejere bestyrelser og ledere og hvor

aeligndrede normer har gjort dette acceptabelt

Specielt har aktieoptioner vaeligret i soslashgelyset i denne forklaring Forskere (bla Hall amp

Murphy 2003) har peget paring at virksomhedernes bestyrelser har haft vanskeligt ved at gennemskue

de ofte komplicerede optionsprogrammer hvilket har kunnet udnyttes af topledere til egen fordel

En grundlaeligggende mekanisme har vaeligret at indfoslashrslen af optionsprogrammer typisk ikke medfoslashrte

at CEOs fik justeret deres basiskompensation (hvilket tilfoslashjelsen af endnu en loslashnkomponent burde

have medfoslashrt) Med andre ord kan den vidtstrakte brug af optionsprogrammer i sig selv have vaeligret

en faktor bag de stigende toplederloslashnninger Forklaringen nyder en vist akademisk stoslashtte

Stoslashrre risiko for afskedigelse I et klassisk studie peger Jensen og Murphy (1990) paring at

risikoen for afskedigelse boslashr indgaring i en samlet vurdering af toplederes afloslashnning Ledere der staringr

overfor en lille (stor) risiko for afskedigelse vil modtage en lavere (hoslashjere) afloslashnning (alt andet

lige) Efterfoslashlgende studier paring basis af amerikanske data har fundet at risikoen for afskedigelse er

steget meget markant (toplederes ansaeligttelse i en gennemsnitlig virksomhed er faldet dramatisk) og

at denne risiko er taeligt korreleret med stigning i afloslashnning af topledere (se Murphy 1999)

8

Den stigende fokusering paring aktionaeligrernes interesser med 1980rsquoernes shareholder-revolution

i sammenhaeligng med den tiltagende internationalisering af arbejdsmarkeder for topledere er en

plausibel aringrsag til at risikoen for at topledere bliver afskediget er steget (Hermalin 2005)5

Knapt talent og superstjerner Den dominerende forklaring blandt oslashkonomer og forskere i

finansiel oslashkonomi paring hoslashje (og stigende) toplederloslashnninger garingr paring knapt ledelsestalent Topledere

har saeligrlige talenter for at koordinere aktiviteter formulere og eksekvere strategi forhandle paring hoslashjt

niveau se muligheder som andre ikke ser og saring videre (Kaplan Klebanov og Sorensen 2012

Custodio og Metzger 2013) Ikke mindst er de unikke fordi de ofte kombinerer disse talenter i

langt hoslashjere grad end andre goslashr Ydelserne for deres saeligrlige talenter vil derfor reflektere deres

produktivitet Denne produktivitet maksimeres naringr individer med toplederevner faktisk placeres i

spidsen for virksomheder fordi en saringdan placering matcher deres talenter med muligheden for at

goslashre en markant forskel Med andre ord er grundideacuteen at topledertalent er en saeligrlig vigtig og derfor

knap produktionsfaktor og dens afloslashnning vil afspejle dette

En interessant diskussion i forbindelse med lederes saeligrlige evner er det saringkaldte rdquosuper-star-

faelignomenrdquo som oslashkonomen Sherwin Rosen (1981) som den foslashrste pegede paring Fra et oslashkonomisk

perspektiv er superstjerner individer med talenter der betyder at de tjener overordentlig meget og

typisk dominerer et bestemt felt (sport musik TV litteratur og erhvervsliv) Men det er ogsaring ofte

tilfaeligldet at forskellen i talent mellem superstjernen eller superstjernerne og saring dem der er de naeligste

i raeligkken ikke er saeligrligt stor og slet ikke svarer til de ofte gigantiske forskelle i afloslashnning Grunden

til at der overhovedet er saring store forskelle i afloslashnning er at superstjernerne er i stand til at tage lidt

hoslashjere priser men ogsaring saeliglger deres ydelser i meget store maeligngder (det drejer sig om skaleacuterbare

ting som film musik boslashger TV-rettigheder etc)

Nu udbyder topledere typisk kun deres ydelser til en enkelt virksomhed ad gangen saring

analogien mellem superstjerne-saeliglgere og topledere er ikke perfekt Men den er alligevel

meningsfuld fordi markedskraeligfterne typisk vil matche toplederne med de staeligrkeste talenter med de

stoslashrste virksomheder mens topledere med blot noget mindre staeligrke talenter vil blive matchet med

virksomheder der ofte er vaeligsentligt mindre end de allerstoslashrste virksomheder (Gabaix amp Landier

2007)

Topleder-jobbet aeligndrer sig Som en sidste forklaring der primaeligrt garingr paring stigningen i

toplederloslashnninger de seneste aringrtier kan peges paring forskning der dokumenterer at toplederes job-

karakteristika har aeligndret sig Topledere har altid vaeligret generalister Men der er evidens for at

toplederjobbet i endnu stoslashrre grad end tidligere er blevet et generalist-job Det er saring ogsaring samtidig

5 Den stigende internationalisering af arbejdsmarkederne for topledere taler ioslashvrigt ogsaring imod hypotesen at det hoslashje

niveau paring toplederloslashnninger er drevet af komplot-lignende samarbejder mellem disse

9

blevet et staeligrkt internationaliseret job Det betydet et oslashget udbud men for de allerbedste topledere

en disproportional oslashgning af den potentielle eftersposlashrgsel efter deres ydelser

Frydman (2005) argumenterer for at faeligrdigheder der er specifikke i forhold til bestemte

typer af virksomheder er blevet af aftagende bebetydning Generelle faeligrdigheder der kan anvendes

i mange forskellige virksomheder i forskellige brancher er omvendt blevet af stigende betydning

Det betyder i sig selv at en given topleder faringr mere forhandlingsstyrke simpelthen fordi hans

beskaeligftigelsesmuligheder er flere og der derfor er stoslashrre potentiel eftersposlashrgsel efter hans ydelser

Paring grund af knapheden paring deres talent har topledere altid haft betydelig forhandlingsstyrke

Naringr virksomhedernes vaeligrdi saringledes har vaeligret stoslasht stigende over mange aringrtier har det dermed ogsaring

givet mulighed for toplederne for at forhandle sig til en andel af disse vaeligrdistigninger (med andre

ord er stigninger i denne vaeligrdi en selvstaeligndig aringrsag til stigningerne i lederloslashnninger) Men paring grund

af topledernes stigende forhandlingsstyrke har de saring kunnet forhandle sig til ogsaring en stigende andel

af den stigende vaeligrdi

Men der er en ekstra faktor som har at goslashre med asymmetrisk information Naringr

virksomhedsspecifikke ledelseskompetencer er noslashdvendige er det svaeligrt for markedet at evaluere en

forfremmelse (enten inden i virksomheden eller mellem virksomheder) Andre virksomheder er

dermed ikke noslashdvendigvis interesserede i den konkrete leder Naringr kompetencerne omvendt er

generelle sender en forfremmelse i sig selv et signal om at den forfremmede leder har hoslashj ledelses-

kompetence Andre virksomheder vil potentielt vaeligre interesserede i at ansaeligtte lederen Det oslashger

eftersposlashrgslen yderligere og giver dermed lederen endnu mere forhandlingsstyrke Konsekvenserne

er kraftig vaeligkst i de oslashverste toplederes loslashn stigende loslashnspaelignd i ledelseslaget inden for

virksomhederne og stigende ledermobilitet (Frydman 2005)

Agency-problemet og toplederloslashnninger

Som naeligvnt er en del af den plausible forklaring paring toplederes ofte meget hoslashje afloslashnning

deres knappe talent kombineret med deres placering i virksomhedernes top Dermed har de ogsaring

muligheden for at paringvirke virksomhedens beslutninger helt afgoslashrende Toplederbeslutninger er i en

vis forstand virksomhedens beslutninger og paringvirker dermed afgoslashrende dens adfaeligrd og dens

resultat

Fra et ejerperspektiv kan toplederes talent imidlertid vaeligre noget af et tveaeliggget svaeligrd Paring

den ene side besidder lederen sin position i virksomheden i kraft af sit talent paring den anden side har

han (og dette i stigende grad) forhandlingsstyrke ligesom han er taeligttere paring virksomhedens drift og

de daglige beslutninger end ejerne er Dette giver ham en informationsfordel der kan udnyttes

strategisk paring ejernes bekostning Hermed refereres til det velkendte rdquoprincipal-agentrdquo-problem hvor

10

opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage

beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at

opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne

goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse

En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne

beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere

(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at

problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget

store ressourcemaeligngder

En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg

paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og

generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for

eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at

toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes

interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem

afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog

ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats

(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat

I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe

executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin

Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af

virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning

Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986

og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem

aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i

varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)

Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe

vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en

korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun

faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig

med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en

stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i

en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)

11

Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er

af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser

tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter

(fx Brickley et al 1985)

Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af

toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden

1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver

1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en

staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)

Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring

topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr

en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i

forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-

orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor

Turnerings-modellen

Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes

afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som

topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller

administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad

oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo

Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en

videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly

Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte

Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i

virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den

potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og

overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem

medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke

deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau

Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring

medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den

praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats

(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med

12

afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til

at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er

repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning

Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er

afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne

ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal

kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model

kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres

Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse

Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne

indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som

vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en

topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen

Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for

arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse

En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at

goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet

mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en

faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende

toplederloslashnninger

Sammenfattende

I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman

amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger

(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-

forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser

Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at

begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens

vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det

handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den

store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens

internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad

er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste

aringrtier

13

Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for

begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier

2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)

Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo

mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende

forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne

allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres

forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at

varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og

forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men

hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste

Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store

muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens

ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling

muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der

reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer

empirisk er turneringsmekanismen

TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra

2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-

topledende) medarbejdere

Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for

virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces

Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske

niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og

udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i

topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred

kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke

eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6

6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under

topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013

14

Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere

i 2012 tusinde dkk

Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle

debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig

afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres

Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem

ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer

forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)

Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice

Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I

tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at

virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af

stikproslashven

For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den

gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur

1

Den foslashrste

tendens som fremgaringr

af figur 1 er den

generelt stigende

afloslashnning af

topledere Den roslashde

graf viser saringledes en

svagt stigende tendens

over hele aringrraeligkken

med undtagelse af

aringret 2009 Skoslashnt

faldet i

toplederafloslashnning i

2009 er markant er

den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er

toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der

karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise

Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere

bemaeligrkes flere interessante forhold

15

Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn

Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling

efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere

nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for

medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i

gennemsnitloslashnninger

mellem topledere og

medarbejdere viser

tydeligt forskellen i

loslashnudviklingen

Forholdet er relativt

konstant igennem

aringrene 2003-2006

hvorefter forskellen

stiger indtil 2009 Den

stoslashrre nedgang i

topledernes

gennemsnitsloslashn i

2009 betyder at

loslashnforskellen markant

mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende

fra 2009 til 2012

Brancheforskelle i loslashnudviklingen

Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem

topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere

Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over

betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring

otte brancher

Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2

tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den

generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke

16

Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

tendenser Maringske ikke

overraskende har

brancherne

rdquoinformation og

kommunikationrdquo og

rdquofinansiering og

forsikringrdquo de hoslashjeste

gennemsnitsloslashnninger

for topledere7

Selvom figur 1

og 2 tegner et tydeligt

billede af en

gennemsnitligt

stigende afloslashnning af

danske topledere

kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a

praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring

brancher

Den mest

markante observation

i figur 3a er det

voldsomme spring i

afloslashnningen af

topledere beskaeligftiget

med ejendomshandel i

2006 samt 2011

Denne branche maring

imidlertid generelt

antages at indeholde

stor variation paring

grund af dens store

konjunkturfoslashlsomhed

7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes

at skyldes dennes saeligrlige struktur

17

Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet

af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen

Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr

spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har

yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det

konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle

stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en

kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8

Figur 4 viser

gennemsnitsloslashnninger

for medarbejdere

(ikke-topledere)

fordelt paring brancher

Umiddelbart

illustrerer figuren

sammenlignelige

tendenser mellem den

generelle

loslashnudvikling for

medarbejdere og

udviklingen paring

brancheniveau Som

det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og

rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009

illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger

Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008

Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen

Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur

3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt

markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008

Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende

trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold

8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at

konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger

18

Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde

dkk

Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

brancher i 2012 tusinde dkk

mellem brancherne at

vaeligre relativt stabilt

over aringrraeligkken Figur

5 viser

branchespredning i

afloslashnning for

medarbejdere

Umiddelbart viser

figuren en langt

mindre grad af

loslashnspredning for

medarbejdere end for

topledere9 Generelt

er forskelligheden i

afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for

rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med

reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i

loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af

ejendomssalg med muligt provisionsvederlag

Loslashnudviklingen for

kvinder og maelignd

Den sidste del

af den deskriptive

analyse vedroslashrer

forskellen mellem

kvinder og maelignd Der

har vaeligret betydelig

debat omkring

stoslashrrelsen paring de

faktiske forskelle

hvad der forklarer

disse samt om disse

9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen

19

Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret

paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)

Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile

loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere

afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere

Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en

tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder

mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i

forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt

En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring

CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste

loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og

2012 steg forskellen

generelt over aringrene

2006-2011

I denne

sammenhaeligng skal det

dog understreges at

grundet den generelt

lavere tilstedevaeligrelse af

kvinder i virksomheders

topledelse vil

afloslashnningen af

kvindelige topledere

typisk vaeligre mindre

stabil over for

aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn

Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i

2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring

indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som

foslashlge af koslashnsfordelingen

En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og

variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring

halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet

20

Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i

tusinde dkk

Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte

mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er

spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de

bagvedliggende faktorer

ikke er naeligrmere

undersoslashgt synes

udviklingen at stemme

overens med oslashget

markedssegmentering

baseret paring topledertalent

For

medarbejderne er

gennemsnitsloslashnnen

illustreret i figur 8

Forholdet mellem kvinder

og maelignd fremstaringr som

forholdsvis stabilt over

aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at

forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders

loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges

at forskellen ikke

indregner forskelle paring

individniveau

Den sidste

deskriptive figur vedroslashrer

variationen af

gennemsnitlig loslashn fordel

paring koslashn (Figur 9) Begge

kurver er generelt

stigende over aringrraeligkken

Den lokale reduktion af

variationen i 2009 for

maelignd og 2010 for

kvinder er muligvis

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 4: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

3

En raeligkke lande har indfoslashrt forskellige begraelignsninger paring toplederes afloslashnning Det gaeliglder

for eksempel Australien der i 2011 indfoslashrte en Corporations Amendment (Improving

Accountability on Director and Executive Remuneration) Bill som stipulerer at der skal vaeliglges ny

bestyrelse i de tilfaeliglde hvor mindst 25 af selskabets aktionaeligrer i to paring hinanden foslashlgende aringr paring

generalforsamlingen har stemt nej til selskabets rapport om afloslashnning af ledelsen Ligeledes gaeliglder

det Schweiz der i 2013 ved en folkeafstemning vedtog at styrke generalforsamlingens indflydelse

paring stoslashrrelsen af topledelsens loslashnninger Disse tiltag er indirekte maringder hvorparing man soslashger at

begraelignse niveauet for og vaeligksten i toplederloslashnninger

En direkte regulering af toplederloslashnninger foregaringr i Israel der i 2016 gennem lovgivning

ligefrem satte et maksimumbeloslashb for topledelsens afloslashnning Specifikt kan ingen enkelt

virksomhedsleder oppebaeligre mere end 25 mio shekel (cirka 4 mio DKK) hvis loslashnnen er mere end

35 gange hvad den lavest afloslashnnede i virksomheden tjener

Den bredere danske debat har kun i begraelignset omfang vaeligret baseret paring mere systematisk

empiri Mange mediehistorier har vaeligret baseret paring Danmarks Statistiks aringrspublikationer over de

danske indkomster men disse garingr typisk paring forhold som den geografiske og erhvervsmaeligssige

fordeling af indkomster opsparing til pension og lignende Som regel uden en topleder og

loslashnmodtager-vinkling og som regel uden at inddrage udviklingen over tid

Der eksisterer da ogsaring kun faring danske undersoslashgelser der systematisk kaeligder virksomhedernes

resultater (salg finansielle resultater innovation med videre) sammen med afloslashnningen af ledelsen

baseret paring rdquostorerdquo datasaeligt Det drejer sig blandt andet om Eriksson og Lausten (2000) som finder

en svag sammenhaeligng mellem afloslashnning og performance Eriksson (2000) der dels finder at

loslashnforskelle mellem ledere bedst forklares af forskellige positioner i hierarkiet og at anvendelse af

performance-baseret afloslashnning i hoslashjere grad afhaelignger af virksomhedskarakteristika end af

individuelle karakteristika samt Bechmann (2008) der diskuterer om incitamentsordninger i

Danmark har de tilsigtede formaringl Bechmann har i oslashvrigt bidraget med en lang raeligkke undersoslashgelser

af optionsordninger baseret paring danske data og erfaringer (feks Bechmann og Joslashrgensen 2004) Der

er dog os bekendt ikke gennemfoslashrt nogle stoslashrre undersoslashgelser af sammenhaeligngene mellem

ledelsesafloslashnning og virksomhedens resultater indenfor de senere aringr specielt efter finanskrisen

Det er imidlertid oplagt at hvis saringdanne sammenhaelignge findes er de ogsaring relevante for

vurderingen af toplederloslashnninger Hvis der for eksempel er tale om at hoslashjere toplederloslashnninger

ogsaring giver oslashget salg er det typisk et resultat der kommer en raeligkke interessenter og ikke kun

virksomhedens ledere og ejere til gode Medarbejderne kan regne med stoslashrre sikkerhed for at

beholde deres arbejde virksomheden giver et stoslashrre bidrag til dansk skatteprovenu der vil vaeligre

positive afsmitnings-effekter til lokalsamfundet etc

4

Med andre ord er det naeligppe meningsfuldt blot at se paring de absolutte toplederloslashnninger i

forhold til andre medarbejderes loslashnninger en vurdering af de samfundsmaeligssige konsekvenser af

uligheder i loslashnstrukturen er ogsaring relevant for en vurdering af disse uligheders hensigtsmaeligssighed og

moralske status4

Paring ovenstaringende baggrund er formaringlene med dette notat derfor foslashlgende

1 At give en sammenfattende oversigt over hovedtraeligkkene i den internationale forskning om

toplederloslashn og bruge den som afsaeligt til at se paring dansk tendenser og sammenhaelignge

2 At dokumentere udviklingen i de danske toplederes loslashnninger siden aringr 2003 Vi

dokumenterer specifikt udviklingen i forhold til udviklingen i ikke-ledende medarbejderes

loslashnninger Vi inddrager tillige faktorer som brancher og koslashn

3 At praeligsentere nye danske resultater om sammenhaelignge mellem toplederes afloslashnning og

virksomhedernes resultat

Specifikt finder vi foslashlgende

Der er tale om en klar stigning i (inflationsjusterede) toplederloslashnninger over perioden

Der er en stigende forskel mellem loslashnningerne for topledere og almindelige medarbejdere

Der er tillige tale om en stigende forskel inden for topledergruppen idet de 5 bedst

afloslashnnede topledere er steget markant mere end resten af toplederne Vi har ikke kunnet

finde substantielle forskelle i stigningstakterne for de 5 og 1 bedst afloslashnnede topledere

Finanskrisen repraeligsenterer en markant diskontinuitet hvor toplederloslashnninger tager et

markant dyk i 2009 De er dog tilbage paring niveau allerede i 2010 hvorimod specielt

loslashnningerne for medarbejderne i smaring virksomheder udviser et langt mere langvarigt dyk

Mandlige topledere faringr vaeligsentligt hoslashjere loslashn end kvinder

Koslashnssammensaeligtningen i topledelsen forklarer en stor del af niveauet paring topledelsens loslashn Jo

flere kvinder jo lavere loslashn til topledelsen samlet Hvis alle topledere er kvinder falder

loslashnnen i gennemsnit med cirka 25

Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget for kvinder

Virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og signifikant) korreleret med

topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man (eksempelvis) haeligver

virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en standardafvigelse) er

det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1 millioner DKK Vi

4 Det er et interessant sposlashrgsmaringl om kritikken af hoslashje toplederloslashnninger handler om ulighed eller om mangel paring

fairness Som Starmans Sheskin og Bloom (2017) peger paring er dette forskellige ting og folk er generelt langt mere

tolerante overfor ulighed end overfor mangel paring fairness Vi kan dog ikke komme yderligere ind paring disse forskelle i

dette notat

5

finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i antallet af ansatte

virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

Vi finder ikke tegn paring rdquosuperstar-effekterrdquo det vil sige det forhold at de faring allerbedste

ledere tjener disproportionalt meget mere end de naeligstbedste (hvilket feks amerikanske

undersoslashgelser har fundet) Snarere finder vi maringske overraskende indikationer paring at

topledere i de stoslashrste virksomheder afloslashnnes disproportionalt mindre (altsaring en rdquoomvendt

superstar-effektrdquo)

Vi finder derimod staeligrke indikationer paring tilstedevaeligrelsen af rdquoturneringseffekterrdquo og paring at

disse har positive effekter paring virksomhedernes resultat Det vil sige at vi finder indikationer

paring at konkurrence internt i virksomheden i dens ledelseslag om hoslashjt placerede positioner er

positivt associeret med forbedringer af virksomhedens resultat Specifikt finder vi at et

stigende spaelignd mellem loslashnningerne i virksomhedens ledelseslag er positivt associeret med

virksomhedens resultat

To bemaeligrkninger - den ene vedroslashrende hvad vi statistisk kan sige med de foreliggende

data den anden vedroslashrende terminologi - er noslashdvendige

1) Med hensyn til de resultater som refereres i de sidste bullet points ovenfor maring det

fremhaeligves at vi ikke har vaeligret i stand til oslashkonometrisk tilfredsstillende at etablere

kausalitet (teknisk haelignger det sammen med at det ikke har vaeligret muligt at identificere

brugbare instrument-variabler eller relevante eksogene shocks) Det betyder at vi strengt

taget kun kan sige at en oslashgning i uligheden i en gennemsnitlig virksomheds loslashnninger er

associeret med en forbedring af virksomhedens resultat Vi benytter dog tidsmaeligssigt

fremskudte resultater hvilket reducerer risikoen for omvendt kausalitet

2) Naringr vi i notatet taler om rdquotopledererdquo er der ikke noslashdvendigvis her tale om den typisk

lille gruppe der omfatter den administrative direktoslashr og dennes naeligrmeste ledergruppe

og som typisk ligger i stoslashrrelse omkring 3-6 personer (gennemsnitligt 47) I det

naeligrvaeligrende datagrundlag er der derimod tale om en ofte stoslashrre gruppe som maringske bedst

kan kaldes rdquohoslashjtplacerede ledererdquo Dette skyldes maringden hvorparing Danmarks Statistik

koder ansatte Personer paring dette niveau beskaeligftiger sig med rdquoLedelsesarbejderdquo som

rdquoomfatter planlaeliggning ledelse koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter

i virksomhederrdquo (Danmarks Statistiks Fagklassifikation 2011) Usikkerheden i forhold

til den praeligcise placering af hoslashjtplacerede ledere haelignger sammen med at data

hovedsageligt kommer fra virksomhedernes selvstaeligndige indrapportering rdquoTopledere

omfatter virksomhedens oslashverste ansvarshavere eller ledere med ansvar for

virksomhedens hovedaktiviteret Dette betyder dog at ogsaring smaring virksomheder har

6

rdquotopledererdquo og at analysen derfor inddrager ganske mange ledere Som konsekvens

heraf bliver for eksempel at topledernes gennemsnitsloslashn maringske er overraskende lav

nemlig knap 700000 kr i 2012 Igen skyldes det dels at flere ledere end den absolutte

top er inddraget i rdquotoplederrdquo-kategorien samt at ogsaring smaring virksomheder og uproduktive

virksomheder med lave loslashnninger indgaringr i statistikken

TOPLEDERLOslashNNINGER EN KORT OVERSIGT OVER

DEN INTERNATIONALE FORSKNING

Toplederloslashnninger i fokus

Toplederloslashnninger kom for alvor i mediernes soslashgelys og i politisk fokus fra begyndelsen af

1980rsquoerne hvor loslashnstatistikkerne i USA indicerede at loslashnudviklingen for toplederne var begyndt at

loslashbe fra de almindelige medarbejderes loslashnudvikling (Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks

2010) Hvor en direktoslashr for en af de hundrede stoslashrste virksomheder i US i 1977 tjente 50 gange saring

meget som en gennemsnitlig ansat var denne faktor omkring 2010 steget til 1100 (Porter 2010) I

1992 tjente den gennemsnitlige administrerende direktoslashr i en Standards and Poors top 500-

virksomhed $ 27 million I 2000 var den gennemsnitlige loslashn for disse direktoslashrer steget mere end

400 procent nemlig til mere end $ 14 millioner

Disse stigninger skal sammenholdes mod en lang historisk periode stort set uden udvikling i

toplederloslashnninger For eksempel finder Frydman og Saks (2010) at der ingen (inflationsjusteret)

stigning overhovedet er i amerikanske toplederloslashnninger i perioden 1936 til 1970 (faktisk falder

toplederloslashnningerne i perioden omkring Anden Verdenskrig)

Det er ikke overraskende at den udvikling der er blevet registreret de seneste fire til fem

aringrtier (primaeligrt i USA) har paringkaldt sig massiv opmaeligrksomhed i medierne og blandt politikere

fagforeninger og andre Hvad man saring end maringtte mene om oslashnskvaeligrdigheden af udviklingen er den i

sig selv overordentlig bemaeligrkelsesvaeligrdig

Grundlaeligggende er der to faelignomener der kalder paring en forklaring

For det foslashrste er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor topledere tjener saring relativt meget mere end

almindelige medarbejdere

For det andet er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor faktoren hvormed de tjener mere er steget saring

meget over de seneste tiaringr (dog med betydelige variationer over lande)

Hvorfor tjener toplederne saring meget Og hvorfor tjener de stadig mere

Der er forskellige forklaringer paring faelignomenerne af mere eller mindre videnskabeligt serioslashs

karakter I det foslashlgende omtaler vi kort de dominerende forklaringer

7

Komplotter mellem topledere Blandt de mindre serioslashse er teorier der garingr paring rdquocollusionrdquo

altsaring komplot-lignende samarbejder med henblik paring at saeligtte en monopolpris (feks Formisano

2015) Der skulle saring vaeligre tale om aspirerende topledere der samarbejder om ikke at rdquounderbyderdquo

hinanden Problemerne med den forklaring er at der ingen evidens foreligger for denne type

samarbejder samt at - som det gaeliglder for alle andre prissamarbejder - et eventuelt samarbejde vil

vaeligre konstant truet af at enhver deltager har incitament til at underbyde de andre deltagere

Efterligning En anden problematisk teori er anvendelsen af sociologisk teori om rdquomimetisk

isomorfismerdquo paring toplederloslashnninger Ideacuteen er at der i vestlig markedsoslashkonomi som den danske er

et institutionelt betinget pres paring virksomhederne for at tilbyde samme hoslashje loslashn Med andre ord er

hoslashje toplederloslashnninger en ledelsespraksis der efterlignes i en population af virksomheder fordi det

er med til at sikre virksomhederne legitimitet (Meyer amp Rowan 1977) Der er tale om en slags rdquode

andre goslashr det og saring er vi ogsaring noslashdt til at goslashre detrdquo-effekt Problemet med den forklaring er at den

netop ikke forklarer hvorfor toplederloslashnninger er hoslashje til at starte med (og heller ikke hvorfor de er

stigende) kun i bedste fald hvorfor virksomheder efterligner hinanden hvad angaringr den loslashn de

tilbyder

rdquoSkimmingrdquo En tredie forklaring der primaeligrt handler om udviklingen snarere end niveauet

for toplederloslashnninger garingr paring at en raeligkke institutionelle og politiske aeligndringer har givet toplederne

stoslashrre kontrol over loslashndannelsen Bebchuck og Fried (2004) argumenterer saringledes for et rdquoskimming

viewrdquo ifoslashlge hvilket topledere effektivt har kunnet skaeligrme sig fra de normale markedskraeligfter

fordi de har kunnet udnytte informations-asymmetrier mellem ejere bestyrelser og ledere og hvor

aeligndrede normer har gjort dette acceptabelt

Specielt har aktieoptioner vaeligret i soslashgelyset i denne forklaring Forskere (bla Hall amp

Murphy 2003) har peget paring at virksomhedernes bestyrelser har haft vanskeligt ved at gennemskue

de ofte komplicerede optionsprogrammer hvilket har kunnet udnyttes af topledere til egen fordel

En grundlaeligggende mekanisme har vaeligret at indfoslashrslen af optionsprogrammer typisk ikke medfoslashrte

at CEOs fik justeret deres basiskompensation (hvilket tilfoslashjelsen af endnu en loslashnkomponent burde

have medfoslashrt) Med andre ord kan den vidtstrakte brug af optionsprogrammer i sig selv have vaeligret

en faktor bag de stigende toplederloslashnninger Forklaringen nyder en vist akademisk stoslashtte

Stoslashrre risiko for afskedigelse I et klassisk studie peger Jensen og Murphy (1990) paring at

risikoen for afskedigelse boslashr indgaring i en samlet vurdering af toplederes afloslashnning Ledere der staringr

overfor en lille (stor) risiko for afskedigelse vil modtage en lavere (hoslashjere) afloslashnning (alt andet

lige) Efterfoslashlgende studier paring basis af amerikanske data har fundet at risikoen for afskedigelse er

steget meget markant (toplederes ansaeligttelse i en gennemsnitlig virksomhed er faldet dramatisk) og

at denne risiko er taeligt korreleret med stigning i afloslashnning af topledere (se Murphy 1999)

8

Den stigende fokusering paring aktionaeligrernes interesser med 1980rsquoernes shareholder-revolution

i sammenhaeligng med den tiltagende internationalisering af arbejdsmarkeder for topledere er en

plausibel aringrsag til at risikoen for at topledere bliver afskediget er steget (Hermalin 2005)5

Knapt talent og superstjerner Den dominerende forklaring blandt oslashkonomer og forskere i

finansiel oslashkonomi paring hoslashje (og stigende) toplederloslashnninger garingr paring knapt ledelsestalent Topledere

har saeligrlige talenter for at koordinere aktiviteter formulere og eksekvere strategi forhandle paring hoslashjt

niveau se muligheder som andre ikke ser og saring videre (Kaplan Klebanov og Sorensen 2012

Custodio og Metzger 2013) Ikke mindst er de unikke fordi de ofte kombinerer disse talenter i

langt hoslashjere grad end andre goslashr Ydelserne for deres saeligrlige talenter vil derfor reflektere deres

produktivitet Denne produktivitet maksimeres naringr individer med toplederevner faktisk placeres i

spidsen for virksomheder fordi en saringdan placering matcher deres talenter med muligheden for at

goslashre en markant forskel Med andre ord er grundideacuteen at topledertalent er en saeligrlig vigtig og derfor

knap produktionsfaktor og dens afloslashnning vil afspejle dette

En interessant diskussion i forbindelse med lederes saeligrlige evner er det saringkaldte rdquosuper-star-

faelignomenrdquo som oslashkonomen Sherwin Rosen (1981) som den foslashrste pegede paring Fra et oslashkonomisk

perspektiv er superstjerner individer med talenter der betyder at de tjener overordentlig meget og

typisk dominerer et bestemt felt (sport musik TV litteratur og erhvervsliv) Men det er ogsaring ofte

tilfaeligldet at forskellen i talent mellem superstjernen eller superstjernerne og saring dem der er de naeligste

i raeligkken ikke er saeligrligt stor og slet ikke svarer til de ofte gigantiske forskelle i afloslashnning Grunden

til at der overhovedet er saring store forskelle i afloslashnning er at superstjernerne er i stand til at tage lidt

hoslashjere priser men ogsaring saeliglger deres ydelser i meget store maeligngder (det drejer sig om skaleacuterbare

ting som film musik boslashger TV-rettigheder etc)

Nu udbyder topledere typisk kun deres ydelser til en enkelt virksomhed ad gangen saring

analogien mellem superstjerne-saeliglgere og topledere er ikke perfekt Men den er alligevel

meningsfuld fordi markedskraeligfterne typisk vil matche toplederne med de staeligrkeste talenter med de

stoslashrste virksomheder mens topledere med blot noget mindre staeligrke talenter vil blive matchet med

virksomheder der ofte er vaeligsentligt mindre end de allerstoslashrste virksomheder (Gabaix amp Landier

2007)

Topleder-jobbet aeligndrer sig Som en sidste forklaring der primaeligrt garingr paring stigningen i

toplederloslashnninger de seneste aringrtier kan peges paring forskning der dokumenterer at toplederes job-

karakteristika har aeligndret sig Topledere har altid vaeligret generalister Men der er evidens for at

toplederjobbet i endnu stoslashrre grad end tidligere er blevet et generalist-job Det er saring ogsaring samtidig

5 Den stigende internationalisering af arbejdsmarkederne for topledere taler ioslashvrigt ogsaring imod hypotesen at det hoslashje

niveau paring toplederloslashnninger er drevet af komplot-lignende samarbejder mellem disse

9

blevet et staeligrkt internationaliseret job Det betydet et oslashget udbud men for de allerbedste topledere

en disproportional oslashgning af den potentielle eftersposlashrgsel efter deres ydelser

Frydman (2005) argumenterer for at faeligrdigheder der er specifikke i forhold til bestemte

typer af virksomheder er blevet af aftagende bebetydning Generelle faeligrdigheder der kan anvendes

i mange forskellige virksomheder i forskellige brancher er omvendt blevet af stigende betydning

Det betyder i sig selv at en given topleder faringr mere forhandlingsstyrke simpelthen fordi hans

beskaeligftigelsesmuligheder er flere og der derfor er stoslashrre potentiel eftersposlashrgsel efter hans ydelser

Paring grund af knapheden paring deres talent har topledere altid haft betydelig forhandlingsstyrke

Naringr virksomhedernes vaeligrdi saringledes har vaeligret stoslasht stigende over mange aringrtier har det dermed ogsaring

givet mulighed for toplederne for at forhandle sig til en andel af disse vaeligrdistigninger (med andre

ord er stigninger i denne vaeligrdi en selvstaeligndig aringrsag til stigningerne i lederloslashnninger) Men paring grund

af topledernes stigende forhandlingsstyrke har de saring kunnet forhandle sig til ogsaring en stigende andel

af den stigende vaeligrdi

Men der er en ekstra faktor som har at goslashre med asymmetrisk information Naringr

virksomhedsspecifikke ledelseskompetencer er noslashdvendige er det svaeligrt for markedet at evaluere en

forfremmelse (enten inden i virksomheden eller mellem virksomheder) Andre virksomheder er

dermed ikke noslashdvendigvis interesserede i den konkrete leder Naringr kompetencerne omvendt er

generelle sender en forfremmelse i sig selv et signal om at den forfremmede leder har hoslashj ledelses-

kompetence Andre virksomheder vil potentielt vaeligre interesserede i at ansaeligtte lederen Det oslashger

eftersposlashrgslen yderligere og giver dermed lederen endnu mere forhandlingsstyrke Konsekvenserne

er kraftig vaeligkst i de oslashverste toplederes loslashn stigende loslashnspaelignd i ledelseslaget inden for

virksomhederne og stigende ledermobilitet (Frydman 2005)

Agency-problemet og toplederloslashnninger

Som naeligvnt er en del af den plausible forklaring paring toplederes ofte meget hoslashje afloslashnning

deres knappe talent kombineret med deres placering i virksomhedernes top Dermed har de ogsaring

muligheden for at paringvirke virksomhedens beslutninger helt afgoslashrende Toplederbeslutninger er i en

vis forstand virksomhedens beslutninger og paringvirker dermed afgoslashrende dens adfaeligrd og dens

resultat

Fra et ejerperspektiv kan toplederes talent imidlertid vaeligre noget af et tveaeliggget svaeligrd Paring

den ene side besidder lederen sin position i virksomheden i kraft af sit talent paring den anden side har

han (og dette i stigende grad) forhandlingsstyrke ligesom han er taeligttere paring virksomhedens drift og

de daglige beslutninger end ejerne er Dette giver ham en informationsfordel der kan udnyttes

strategisk paring ejernes bekostning Hermed refereres til det velkendte rdquoprincipal-agentrdquo-problem hvor

10

opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage

beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at

opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne

goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse

En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne

beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere

(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at

problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget

store ressourcemaeligngder

En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg

paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og

generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for

eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at

toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes

interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem

afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog

ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats

(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat

I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe

executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin

Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af

virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning

Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986

og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem

aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i

varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)

Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe

vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en

korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun

faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig

med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en

stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i

en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)

11

Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er

af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser

tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter

(fx Brickley et al 1985)

Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af

toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden

1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver

1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en

staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)

Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring

topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr

en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i

forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-

orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor

Turnerings-modellen

Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes

afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som

topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller

administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad

oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo

Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en

videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly

Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte

Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i

virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den

potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og

overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem

medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke

deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau

Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring

medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den

praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats

(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med

12

afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til

at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er

repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning

Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er

afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne

ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal

kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model

kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres

Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse

Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne

indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som

vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en

topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen

Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for

arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse

En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at

goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet

mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en

faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende

toplederloslashnninger

Sammenfattende

I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman

amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger

(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-

forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser

Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at

begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens

vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det

handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den

store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens

internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad

er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste

aringrtier

13

Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for

begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier

2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)

Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo

mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende

forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne

allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres

forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at

varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og

forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men

hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste

Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store

muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens

ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling

muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der

reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer

empirisk er turneringsmekanismen

TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra

2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-

topledende) medarbejdere

Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for

virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces

Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske

niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og

udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i

topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred

kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke

eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6

6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under

topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013

14

Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere

i 2012 tusinde dkk

Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle

debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig

afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres

Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem

ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer

forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)

Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice

Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I

tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at

virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af

stikproslashven

For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den

gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur

1

Den foslashrste

tendens som fremgaringr

af figur 1 er den

generelt stigende

afloslashnning af

topledere Den roslashde

graf viser saringledes en

svagt stigende tendens

over hele aringrraeligkken

med undtagelse af

aringret 2009 Skoslashnt

faldet i

toplederafloslashnning i

2009 er markant er

den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er

toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der

karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise

Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere

bemaeligrkes flere interessante forhold

15

Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn

Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling

efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere

nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for

medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i

gennemsnitloslashnninger

mellem topledere og

medarbejdere viser

tydeligt forskellen i

loslashnudviklingen

Forholdet er relativt

konstant igennem

aringrene 2003-2006

hvorefter forskellen

stiger indtil 2009 Den

stoslashrre nedgang i

topledernes

gennemsnitsloslashn i

2009 betyder at

loslashnforskellen markant

mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende

fra 2009 til 2012

Brancheforskelle i loslashnudviklingen

Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem

topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere

Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over

betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring

otte brancher

Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2

tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den

generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke

16

Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

tendenser Maringske ikke

overraskende har

brancherne

rdquoinformation og

kommunikationrdquo og

rdquofinansiering og

forsikringrdquo de hoslashjeste

gennemsnitsloslashnninger

for topledere7

Selvom figur 1

og 2 tegner et tydeligt

billede af en

gennemsnitligt

stigende afloslashnning af

danske topledere

kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a

praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring

brancher

Den mest

markante observation

i figur 3a er det

voldsomme spring i

afloslashnningen af

topledere beskaeligftiget

med ejendomshandel i

2006 samt 2011

Denne branche maring

imidlertid generelt

antages at indeholde

stor variation paring

grund af dens store

konjunkturfoslashlsomhed

7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes

at skyldes dennes saeligrlige struktur

17

Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet

af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen

Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr

spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har

yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det

konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle

stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en

kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8

Figur 4 viser

gennemsnitsloslashnninger

for medarbejdere

(ikke-topledere)

fordelt paring brancher

Umiddelbart

illustrerer figuren

sammenlignelige

tendenser mellem den

generelle

loslashnudvikling for

medarbejdere og

udviklingen paring

brancheniveau Som

det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og

rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009

illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger

Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008

Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen

Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur

3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt

markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008

Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende

trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold

8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at

konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger

18

Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde

dkk

Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

brancher i 2012 tusinde dkk

mellem brancherne at

vaeligre relativt stabilt

over aringrraeligkken Figur

5 viser

branchespredning i

afloslashnning for

medarbejdere

Umiddelbart viser

figuren en langt

mindre grad af

loslashnspredning for

medarbejdere end for

topledere9 Generelt

er forskelligheden i

afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for

rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med

reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i

loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af

ejendomssalg med muligt provisionsvederlag

Loslashnudviklingen for

kvinder og maelignd

Den sidste del

af den deskriptive

analyse vedroslashrer

forskellen mellem

kvinder og maelignd Der

har vaeligret betydelig

debat omkring

stoslashrrelsen paring de

faktiske forskelle

hvad der forklarer

disse samt om disse

9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen

19

Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret

paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)

Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile

loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere

afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere

Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en

tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder

mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i

forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt

En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring

CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste

loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og

2012 steg forskellen

generelt over aringrene

2006-2011

I denne

sammenhaeligng skal det

dog understreges at

grundet den generelt

lavere tilstedevaeligrelse af

kvinder i virksomheders

topledelse vil

afloslashnningen af

kvindelige topledere

typisk vaeligre mindre

stabil over for

aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn

Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i

2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring

indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som

foslashlge af koslashnsfordelingen

En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og

variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring

halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet

20

Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i

tusinde dkk

Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte

mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er

spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de

bagvedliggende faktorer

ikke er naeligrmere

undersoslashgt synes

udviklingen at stemme

overens med oslashget

markedssegmentering

baseret paring topledertalent

For

medarbejderne er

gennemsnitsloslashnnen

illustreret i figur 8

Forholdet mellem kvinder

og maelignd fremstaringr som

forholdsvis stabilt over

aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at

forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders

loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges

at forskellen ikke

indregner forskelle paring

individniveau

Den sidste

deskriptive figur vedroslashrer

variationen af

gennemsnitlig loslashn fordel

paring koslashn (Figur 9) Begge

kurver er generelt

stigende over aringrraeligkken

Den lokale reduktion af

variationen i 2009 for

maelignd og 2010 for

kvinder er muligvis

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 5: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

4

Med andre ord er det naeligppe meningsfuldt blot at se paring de absolutte toplederloslashnninger i

forhold til andre medarbejderes loslashnninger en vurdering af de samfundsmaeligssige konsekvenser af

uligheder i loslashnstrukturen er ogsaring relevant for en vurdering af disse uligheders hensigtsmaeligssighed og

moralske status4

Paring ovenstaringende baggrund er formaringlene med dette notat derfor foslashlgende

1 At give en sammenfattende oversigt over hovedtraeligkkene i den internationale forskning om

toplederloslashn og bruge den som afsaeligt til at se paring dansk tendenser og sammenhaelignge

2 At dokumentere udviklingen i de danske toplederes loslashnninger siden aringr 2003 Vi

dokumenterer specifikt udviklingen i forhold til udviklingen i ikke-ledende medarbejderes

loslashnninger Vi inddrager tillige faktorer som brancher og koslashn

3 At praeligsentere nye danske resultater om sammenhaelignge mellem toplederes afloslashnning og

virksomhedernes resultat

Specifikt finder vi foslashlgende

Der er tale om en klar stigning i (inflationsjusterede) toplederloslashnninger over perioden

Der er en stigende forskel mellem loslashnningerne for topledere og almindelige medarbejdere

Der er tillige tale om en stigende forskel inden for topledergruppen idet de 5 bedst

afloslashnnede topledere er steget markant mere end resten af toplederne Vi har ikke kunnet

finde substantielle forskelle i stigningstakterne for de 5 og 1 bedst afloslashnnede topledere

Finanskrisen repraeligsenterer en markant diskontinuitet hvor toplederloslashnninger tager et

markant dyk i 2009 De er dog tilbage paring niveau allerede i 2010 hvorimod specielt

loslashnningerne for medarbejderne i smaring virksomheder udviser et langt mere langvarigt dyk

Mandlige topledere faringr vaeligsentligt hoslashjere loslashn end kvinder

Koslashnssammensaeligtningen i topledelsen forklarer en stor del af niveauet paring topledelsens loslashn Jo

flere kvinder jo lavere loslashn til topledelsen samlet Hvis alle topledere er kvinder falder

loslashnnen i gennemsnit med cirka 25

Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget for kvinder

Virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og signifikant) korreleret med

topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man (eksempelvis) haeligver

virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en standardafvigelse) er

det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1 millioner DKK Vi

4 Det er et interessant sposlashrgsmaringl om kritikken af hoslashje toplederloslashnninger handler om ulighed eller om mangel paring

fairness Som Starmans Sheskin og Bloom (2017) peger paring er dette forskellige ting og folk er generelt langt mere

tolerante overfor ulighed end overfor mangel paring fairness Vi kan dog ikke komme yderligere ind paring disse forskelle i

dette notat

5

finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i antallet af ansatte

virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

Vi finder ikke tegn paring rdquosuperstar-effekterrdquo det vil sige det forhold at de faring allerbedste

ledere tjener disproportionalt meget mere end de naeligstbedste (hvilket feks amerikanske

undersoslashgelser har fundet) Snarere finder vi maringske overraskende indikationer paring at

topledere i de stoslashrste virksomheder afloslashnnes disproportionalt mindre (altsaring en rdquoomvendt

superstar-effektrdquo)

Vi finder derimod staeligrke indikationer paring tilstedevaeligrelsen af rdquoturneringseffekterrdquo og paring at

disse har positive effekter paring virksomhedernes resultat Det vil sige at vi finder indikationer

paring at konkurrence internt i virksomheden i dens ledelseslag om hoslashjt placerede positioner er

positivt associeret med forbedringer af virksomhedens resultat Specifikt finder vi at et

stigende spaelignd mellem loslashnningerne i virksomhedens ledelseslag er positivt associeret med

virksomhedens resultat

To bemaeligrkninger - den ene vedroslashrende hvad vi statistisk kan sige med de foreliggende

data den anden vedroslashrende terminologi - er noslashdvendige

1) Med hensyn til de resultater som refereres i de sidste bullet points ovenfor maring det

fremhaeligves at vi ikke har vaeligret i stand til oslashkonometrisk tilfredsstillende at etablere

kausalitet (teknisk haelignger det sammen med at det ikke har vaeligret muligt at identificere

brugbare instrument-variabler eller relevante eksogene shocks) Det betyder at vi strengt

taget kun kan sige at en oslashgning i uligheden i en gennemsnitlig virksomheds loslashnninger er

associeret med en forbedring af virksomhedens resultat Vi benytter dog tidsmaeligssigt

fremskudte resultater hvilket reducerer risikoen for omvendt kausalitet

2) Naringr vi i notatet taler om rdquotopledererdquo er der ikke noslashdvendigvis her tale om den typisk

lille gruppe der omfatter den administrative direktoslashr og dennes naeligrmeste ledergruppe

og som typisk ligger i stoslashrrelse omkring 3-6 personer (gennemsnitligt 47) I det

naeligrvaeligrende datagrundlag er der derimod tale om en ofte stoslashrre gruppe som maringske bedst

kan kaldes rdquohoslashjtplacerede ledererdquo Dette skyldes maringden hvorparing Danmarks Statistik

koder ansatte Personer paring dette niveau beskaeligftiger sig med rdquoLedelsesarbejderdquo som

rdquoomfatter planlaeliggning ledelse koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter

i virksomhederrdquo (Danmarks Statistiks Fagklassifikation 2011) Usikkerheden i forhold

til den praeligcise placering af hoslashjtplacerede ledere haelignger sammen med at data

hovedsageligt kommer fra virksomhedernes selvstaeligndige indrapportering rdquoTopledere

omfatter virksomhedens oslashverste ansvarshavere eller ledere med ansvar for

virksomhedens hovedaktiviteret Dette betyder dog at ogsaring smaring virksomheder har

6

rdquotopledererdquo og at analysen derfor inddrager ganske mange ledere Som konsekvens

heraf bliver for eksempel at topledernes gennemsnitsloslashn maringske er overraskende lav

nemlig knap 700000 kr i 2012 Igen skyldes det dels at flere ledere end den absolutte

top er inddraget i rdquotoplederrdquo-kategorien samt at ogsaring smaring virksomheder og uproduktive

virksomheder med lave loslashnninger indgaringr i statistikken

TOPLEDERLOslashNNINGER EN KORT OVERSIGT OVER

DEN INTERNATIONALE FORSKNING

Toplederloslashnninger i fokus

Toplederloslashnninger kom for alvor i mediernes soslashgelys og i politisk fokus fra begyndelsen af

1980rsquoerne hvor loslashnstatistikkerne i USA indicerede at loslashnudviklingen for toplederne var begyndt at

loslashbe fra de almindelige medarbejderes loslashnudvikling (Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks

2010) Hvor en direktoslashr for en af de hundrede stoslashrste virksomheder i US i 1977 tjente 50 gange saring

meget som en gennemsnitlig ansat var denne faktor omkring 2010 steget til 1100 (Porter 2010) I

1992 tjente den gennemsnitlige administrerende direktoslashr i en Standards and Poors top 500-

virksomhed $ 27 million I 2000 var den gennemsnitlige loslashn for disse direktoslashrer steget mere end

400 procent nemlig til mere end $ 14 millioner

Disse stigninger skal sammenholdes mod en lang historisk periode stort set uden udvikling i

toplederloslashnninger For eksempel finder Frydman og Saks (2010) at der ingen (inflationsjusteret)

stigning overhovedet er i amerikanske toplederloslashnninger i perioden 1936 til 1970 (faktisk falder

toplederloslashnningerne i perioden omkring Anden Verdenskrig)

Det er ikke overraskende at den udvikling der er blevet registreret de seneste fire til fem

aringrtier (primaeligrt i USA) har paringkaldt sig massiv opmaeligrksomhed i medierne og blandt politikere

fagforeninger og andre Hvad man saring end maringtte mene om oslashnskvaeligrdigheden af udviklingen er den i

sig selv overordentlig bemaeligrkelsesvaeligrdig

Grundlaeligggende er der to faelignomener der kalder paring en forklaring

For det foslashrste er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor topledere tjener saring relativt meget mere end

almindelige medarbejdere

For det andet er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor faktoren hvormed de tjener mere er steget saring

meget over de seneste tiaringr (dog med betydelige variationer over lande)

Hvorfor tjener toplederne saring meget Og hvorfor tjener de stadig mere

Der er forskellige forklaringer paring faelignomenerne af mere eller mindre videnskabeligt serioslashs

karakter I det foslashlgende omtaler vi kort de dominerende forklaringer

7

Komplotter mellem topledere Blandt de mindre serioslashse er teorier der garingr paring rdquocollusionrdquo

altsaring komplot-lignende samarbejder med henblik paring at saeligtte en monopolpris (feks Formisano

2015) Der skulle saring vaeligre tale om aspirerende topledere der samarbejder om ikke at rdquounderbyderdquo

hinanden Problemerne med den forklaring er at der ingen evidens foreligger for denne type

samarbejder samt at - som det gaeliglder for alle andre prissamarbejder - et eventuelt samarbejde vil

vaeligre konstant truet af at enhver deltager har incitament til at underbyde de andre deltagere

Efterligning En anden problematisk teori er anvendelsen af sociologisk teori om rdquomimetisk

isomorfismerdquo paring toplederloslashnninger Ideacuteen er at der i vestlig markedsoslashkonomi som den danske er

et institutionelt betinget pres paring virksomhederne for at tilbyde samme hoslashje loslashn Med andre ord er

hoslashje toplederloslashnninger en ledelsespraksis der efterlignes i en population af virksomheder fordi det

er med til at sikre virksomhederne legitimitet (Meyer amp Rowan 1977) Der er tale om en slags rdquode

andre goslashr det og saring er vi ogsaring noslashdt til at goslashre detrdquo-effekt Problemet med den forklaring er at den

netop ikke forklarer hvorfor toplederloslashnninger er hoslashje til at starte med (og heller ikke hvorfor de er

stigende) kun i bedste fald hvorfor virksomheder efterligner hinanden hvad angaringr den loslashn de

tilbyder

rdquoSkimmingrdquo En tredie forklaring der primaeligrt handler om udviklingen snarere end niveauet

for toplederloslashnninger garingr paring at en raeligkke institutionelle og politiske aeligndringer har givet toplederne

stoslashrre kontrol over loslashndannelsen Bebchuck og Fried (2004) argumenterer saringledes for et rdquoskimming

viewrdquo ifoslashlge hvilket topledere effektivt har kunnet skaeligrme sig fra de normale markedskraeligfter

fordi de har kunnet udnytte informations-asymmetrier mellem ejere bestyrelser og ledere og hvor

aeligndrede normer har gjort dette acceptabelt

Specielt har aktieoptioner vaeligret i soslashgelyset i denne forklaring Forskere (bla Hall amp

Murphy 2003) har peget paring at virksomhedernes bestyrelser har haft vanskeligt ved at gennemskue

de ofte komplicerede optionsprogrammer hvilket har kunnet udnyttes af topledere til egen fordel

En grundlaeligggende mekanisme har vaeligret at indfoslashrslen af optionsprogrammer typisk ikke medfoslashrte

at CEOs fik justeret deres basiskompensation (hvilket tilfoslashjelsen af endnu en loslashnkomponent burde

have medfoslashrt) Med andre ord kan den vidtstrakte brug af optionsprogrammer i sig selv have vaeligret

en faktor bag de stigende toplederloslashnninger Forklaringen nyder en vist akademisk stoslashtte

Stoslashrre risiko for afskedigelse I et klassisk studie peger Jensen og Murphy (1990) paring at

risikoen for afskedigelse boslashr indgaring i en samlet vurdering af toplederes afloslashnning Ledere der staringr

overfor en lille (stor) risiko for afskedigelse vil modtage en lavere (hoslashjere) afloslashnning (alt andet

lige) Efterfoslashlgende studier paring basis af amerikanske data har fundet at risikoen for afskedigelse er

steget meget markant (toplederes ansaeligttelse i en gennemsnitlig virksomhed er faldet dramatisk) og

at denne risiko er taeligt korreleret med stigning i afloslashnning af topledere (se Murphy 1999)

8

Den stigende fokusering paring aktionaeligrernes interesser med 1980rsquoernes shareholder-revolution

i sammenhaeligng med den tiltagende internationalisering af arbejdsmarkeder for topledere er en

plausibel aringrsag til at risikoen for at topledere bliver afskediget er steget (Hermalin 2005)5

Knapt talent og superstjerner Den dominerende forklaring blandt oslashkonomer og forskere i

finansiel oslashkonomi paring hoslashje (og stigende) toplederloslashnninger garingr paring knapt ledelsestalent Topledere

har saeligrlige talenter for at koordinere aktiviteter formulere og eksekvere strategi forhandle paring hoslashjt

niveau se muligheder som andre ikke ser og saring videre (Kaplan Klebanov og Sorensen 2012

Custodio og Metzger 2013) Ikke mindst er de unikke fordi de ofte kombinerer disse talenter i

langt hoslashjere grad end andre goslashr Ydelserne for deres saeligrlige talenter vil derfor reflektere deres

produktivitet Denne produktivitet maksimeres naringr individer med toplederevner faktisk placeres i

spidsen for virksomheder fordi en saringdan placering matcher deres talenter med muligheden for at

goslashre en markant forskel Med andre ord er grundideacuteen at topledertalent er en saeligrlig vigtig og derfor

knap produktionsfaktor og dens afloslashnning vil afspejle dette

En interessant diskussion i forbindelse med lederes saeligrlige evner er det saringkaldte rdquosuper-star-

faelignomenrdquo som oslashkonomen Sherwin Rosen (1981) som den foslashrste pegede paring Fra et oslashkonomisk

perspektiv er superstjerner individer med talenter der betyder at de tjener overordentlig meget og

typisk dominerer et bestemt felt (sport musik TV litteratur og erhvervsliv) Men det er ogsaring ofte

tilfaeligldet at forskellen i talent mellem superstjernen eller superstjernerne og saring dem der er de naeligste

i raeligkken ikke er saeligrligt stor og slet ikke svarer til de ofte gigantiske forskelle i afloslashnning Grunden

til at der overhovedet er saring store forskelle i afloslashnning er at superstjernerne er i stand til at tage lidt

hoslashjere priser men ogsaring saeliglger deres ydelser i meget store maeligngder (det drejer sig om skaleacuterbare

ting som film musik boslashger TV-rettigheder etc)

Nu udbyder topledere typisk kun deres ydelser til en enkelt virksomhed ad gangen saring

analogien mellem superstjerne-saeliglgere og topledere er ikke perfekt Men den er alligevel

meningsfuld fordi markedskraeligfterne typisk vil matche toplederne med de staeligrkeste talenter med de

stoslashrste virksomheder mens topledere med blot noget mindre staeligrke talenter vil blive matchet med

virksomheder der ofte er vaeligsentligt mindre end de allerstoslashrste virksomheder (Gabaix amp Landier

2007)

Topleder-jobbet aeligndrer sig Som en sidste forklaring der primaeligrt garingr paring stigningen i

toplederloslashnninger de seneste aringrtier kan peges paring forskning der dokumenterer at toplederes job-

karakteristika har aeligndret sig Topledere har altid vaeligret generalister Men der er evidens for at

toplederjobbet i endnu stoslashrre grad end tidligere er blevet et generalist-job Det er saring ogsaring samtidig

5 Den stigende internationalisering af arbejdsmarkederne for topledere taler ioslashvrigt ogsaring imod hypotesen at det hoslashje

niveau paring toplederloslashnninger er drevet af komplot-lignende samarbejder mellem disse

9

blevet et staeligrkt internationaliseret job Det betydet et oslashget udbud men for de allerbedste topledere

en disproportional oslashgning af den potentielle eftersposlashrgsel efter deres ydelser

Frydman (2005) argumenterer for at faeligrdigheder der er specifikke i forhold til bestemte

typer af virksomheder er blevet af aftagende bebetydning Generelle faeligrdigheder der kan anvendes

i mange forskellige virksomheder i forskellige brancher er omvendt blevet af stigende betydning

Det betyder i sig selv at en given topleder faringr mere forhandlingsstyrke simpelthen fordi hans

beskaeligftigelsesmuligheder er flere og der derfor er stoslashrre potentiel eftersposlashrgsel efter hans ydelser

Paring grund af knapheden paring deres talent har topledere altid haft betydelig forhandlingsstyrke

Naringr virksomhedernes vaeligrdi saringledes har vaeligret stoslasht stigende over mange aringrtier har det dermed ogsaring

givet mulighed for toplederne for at forhandle sig til en andel af disse vaeligrdistigninger (med andre

ord er stigninger i denne vaeligrdi en selvstaeligndig aringrsag til stigningerne i lederloslashnninger) Men paring grund

af topledernes stigende forhandlingsstyrke har de saring kunnet forhandle sig til ogsaring en stigende andel

af den stigende vaeligrdi

Men der er en ekstra faktor som har at goslashre med asymmetrisk information Naringr

virksomhedsspecifikke ledelseskompetencer er noslashdvendige er det svaeligrt for markedet at evaluere en

forfremmelse (enten inden i virksomheden eller mellem virksomheder) Andre virksomheder er

dermed ikke noslashdvendigvis interesserede i den konkrete leder Naringr kompetencerne omvendt er

generelle sender en forfremmelse i sig selv et signal om at den forfremmede leder har hoslashj ledelses-

kompetence Andre virksomheder vil potentielt vaeligre interesserede i at ansaeligtte lederen Det oslashger

eftersposlashrgslen yderligere og giver dermed lederen endnu mere forhandlingsstyrke Konsekvenserne

er kraftig vaeligkst i de oslashverste toplederes loslashn stigende loslashnspaelignd i ledelseslaget inden for

virksomhederne og stigende ledermobilitet (Frydman 2005)

Agency-problemet og toplederloslashnninger

Som naeligvnt er en del af den plausible forklaring paring toplederes ofte meget hoslashje afloslashnning

deres knappe talent kombineret med deres placering i virksomhedernes top Dermed har de ogsaring

muligheden for at paringvirke virksomhedens beslutninger helt afgoslashrende Toplederbeslutninger er i en

vis forstand virksomhedens beslutninger og paringvirker dermed afgoslashrende dens adfaeligrd og dens

resultat

Fra et ejerperspektiv kan toplederes talent imidlertid vaeligre noget af et tveaeliggget svaeligrd Paring

den ene side besidder lederen sin position i virksomheden i kraft af sit talent paring den anden side har

han (og dette i stigende grad) forhandlingsstyrke ligesom han er taeligttere paring virksomhedens drift og

de daglige beslutninger end ejerne er Dette giver ham en informationsfordel der kan udnyttes

strategisk paring ejernes bekostning Hermed refereres til det velkendte rdquoprincipal-agentrdquo-problem hvor

10

opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage

beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at

opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne

goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse

En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne

beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere

(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at

problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget

store ressourcemaeligngder

En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg

paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og

generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for

eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at

toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes

interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem

afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog

ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats

(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat

I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe

executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin

Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af

virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning

Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986

og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem

aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i

varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)

Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe

vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en

korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun

faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig

med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en

stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i

en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)

11

Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er

af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser

tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter

(fx Brickley et al 1985)

Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af

toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden

1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver

1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en

staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)

Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring

topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr

en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i

forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-

orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor

Turnerings-modellen

Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes

afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som

topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller

administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad

oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo

Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en

videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly

Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte

Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i

virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den

potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og

overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem

medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke

deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau

Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring

medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den

praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats

(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med

12

afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til

at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er

repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning

Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er

afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne

ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal

kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model

kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres

Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse

Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne

indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som

vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en

topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen

Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for

arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse

En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at

goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet

mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en

faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende

toplederloslashnninger

Sammenfattende

I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman

amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger

(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-

forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser

Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at

begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens

vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det

handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den

store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens

internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad

er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste

aringrtier

13

Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for

begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier

2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)

Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo

mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende

forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne

allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres

forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at

varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og

forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men

hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste

Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store

muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens

ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling

muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der

reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer

empirisk er turneringsmekanismen

TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra

2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-

topledende) medarbejdere

Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for

virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces

Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske

niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og

udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i

topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred

kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke

eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6

6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under

topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013

14

Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere

i 2012 tusinde dkk

Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle

debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig

afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres

Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem

ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer

forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)

Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice

Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I

tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at

virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af

stikproslashven

For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den

gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur

1

Den foslashrste

tendens som fremgaringr

af figur 1 er den

generelt stigende

afloslashnning af

topledere Den roslashde

graf viser saringledes en

svagt stigende tendens

over hele aringrraeligkken

med undtagelse af

aringret 2009 Skoslashnt

faldet i

toplederafloslashnning i

2009 er markant er

den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er

toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der

karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise

Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere

bemaeligrkes flere interessante forhold

15

Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn

Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling

efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere

nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for

medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i

gennemsnitloslashnninger

mellem topledere og

medarbejdere viser

tydeligt forskellen i

loslashnudviklingen

Forholdet er relativt

konstant igennem

aringrene 2003-2006

hvorefter forskellen

stiger indtil 2009 Den

stoslashrre nedgang i

topledernes

gennemsnitsloslashn i

2009 betyder at

loslashnforskellen markant

mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende

fra 2009 til 2012

Brancheforskelle i loslashnudviklingen

Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem

topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere

Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over

betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring

otte brancher

Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2

tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den

generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke

16

Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

tendenser Maringske ikke

overraskende har

brancherne

rdquoinformation og

kommunikationrdquo og

rdquofinansiering og

forsikringrdquo de hoslashjeste

gennemsnitsloslashnninger

for topledere7

Selvom figur 1

og 2 tegner et tydeligt

billede af en

gennemsnitligt

stigende afloslashnning af

danske topledere

kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a

praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring

brancher

Den mest

markante observation

i figur 3a er det

voldsomme spring i

afloslashnningen af

topledere beskaeligftiget

med ejendomshandel i

2006 samt 2011

Denne branche maring

imidlertid generelt

antages at indeholde

stor variation paring

grund af dens store

konjunkturfoslashlsomhed

7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes

at skyldes dennes saeligrlige struktur

17

Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet

af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen

Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr

spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har

yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det

konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle

stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en

kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8

Figur 4 viser

gennemsnitsloslashnninger

for medarbejdere

(ikke-topledere)

fordelt paring brancher

Umiddelbart

illustrerer figuren

sammenlignelige

tendenser mellem den

generelle

loslashnudvikling for

medarbejdere og

udviklingen paring

brancheniveau Som

det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og

rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009

illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger

Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008

Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen

Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur

3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt

markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008

Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende

trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold

8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at

konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger

18

Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde

dkk

Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

brancher i 2012 tusinde dkk

mellem brancherne at

vaeligre relativt stabilt

over aringrraeligkken Figur

5 viser

branchespredning i

afloslashnning for

medarbejdere

Umiddelbart viser

figuren en langt

mindre grad af

loslashnspredning for

medarbejdere end for

topledere9 Generelt

er forskelligheden i

afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for

rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med

reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i

loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af

ejendomssalg med muligt provisionsvederlag

Loslashnudviklingen for

kvinder og maelignd

Den sidste del

af den deskriptive

analyse vedroslashrer

forskellen mellem

kvinder og maelignd Der

har vaeligret betydelig

debat omkring

stoslashrrelsen paring de

faktiske forskelle

hvad der forklarer

disse samt om disse

9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen

19

Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret

paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)

Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile

loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere

afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere

Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en

tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder

mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i

forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt

En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring

CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste

loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og

2012 steg forskellen

generelt over aringrene

2006-2011

I denne

sammenhaeligng skal det

dog understreges at

grundet den generelt

lavere tilstedevaeligrelse af

kvinder i virksomheders

topledelse vil

afloslashnningen af

kvindelige topledere

typisk vaeligre mindre

stabil over for

aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn

Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i

2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring

indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som

foslashlge af koslashnsfordelingen

En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og

variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring

halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet

20

Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i

tusinde dkk

Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte

mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er

spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de

bagvedliggende faktorer

ikke er naeligrmere

undersoslashgt synes

udviklingen at stemme

overens med oslashget

markedssegmentering

baseret paring topledertalent

For

medarbejderne er

gennemsnitsloslashnnen

illustreret i figur 8

Forholdet mellem kvinder

og maelignd fremstaringr som

forholdsvis stabilt over

aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at

forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders

loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges

at forskellen ikke

indregner forskelle paring

individniveau

Den sidste

deskriptive figur vedroslashrer

variationen af

gennemsnitlig loslashn fordel

paring koslashn (Figur 9) Begge

kurver er generelt

stigende over aringrraeligkken

Den lokale reduktion af

variationen i 2009 for

maelignd og 2010 for

kvinder er muligvis

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 6: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

5

finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i antallet af ansatte

virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

Vi finder ikke tegn paring rdquosuperstar-effekterrdquo det vil sige det forhold at de faring allerbedste

ledere tjener disproportionalt meget mere end de naeligstbedste (hvilket feks amerikanske

undersoslashgelser har fundet) Snarere finder vi maringske overraskende indikationer paring at

topledere i de stoslashrste virksomheder afloslashnnes disproportionalt mindre (altsaring en rdquoomvendt

superstar-effektrdquo)

Vi finder derimod staeligrke indikationer paring tilstedevaeligrelsen af rdquoturneringseffekterrdquo og paring at

disse har positive effekter paring virksomhedernes resultat Det vil sige at vi finder indikationer

paring at konkurrence internt i virksomheden i dens ledelseslag om hoslashjt placerede positioner er

positivt associeret med forbedringer af virksomhedens resultat Specifikt finder vi at et

stigende spaelignd mellem loslashnningerne i virksomhedens ledelseslag er positivt associeret med

virksomhedens resultat

To bemaeligrkninger - den ene vedroslashrende hvad vi statistisk kan sige med de foreliggende

data den anden vedroslashrende terminologi - er noslashdvendige

1) Med hensyn til de resultater som refereres i de sidste bullet points ovenfor maring det

fremhaeligves at vi ikke har vaeligret i stand til oslashkonometrisk tilfredsstillende at etablere

kausalitet (teknisk haelignger det sammen med at det ikke har vaeligret muligt at identificere

brugbare instrument-variabler eller relevante eksogene shocks) Det betyder at vi strengt

taget kun kan sige at en oslashgning i uligheden i en gennemsnitlig virksomheds loslashnninger er

associeret med en forbedring af virksomhedens resultat Vi benytter dog tidsmaeligssigt

fremskudte resultater hvilket reducerer risikoen for omvendt kausalitet

2) Naringr vi i notatet taler om rdquotopledererdquo er der ikke noslashdvendigvis her tale om den typisk

lille gruppe der omfatter den administrative direktoslashr og dennes naeligrmeste ledergruppe

og som typisk ligger i stoslashrrelse omkring 3-6 personer (gennemsnitligt 47) I det

naeligrvaeligrende datagrundlag er der derimod tale om en ofte stoslashrre gruppe som maringske bedst

kan kaldes rdquohoslashjtplacerede ledererdquo Dette skyldes maringden hvorparing Danmarks Statistik

koder ansatte Personer paring dette niveau beskaeligftiger sig med rdquoLedelsesarbejderdquo som

rdquoomfatter planlaeliggning ledelse koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter

i virksomhederrdquo (Danmarks Statistiks Fagklassifikation 2011) Usikkerheden i forhold

til den praeligcise placering af hoslashjtplacerede ledere haelignger sammen med at data

hovedsageligt kommer fra virksomhedernes selvstaeligndige indrapportering rdquoTopledere

omfatter virksomhedens oslashverste ansvarshavere eller ledere med ansvar for

virksomhedens hovedaktiviteret Dette betyder dog at ogsaring smaring virksomheder har

6

rdquotopledererdquo og at analysen derfor inddrager ganske mange ledere Som konsekvens

heraf bliver for eksempel at topledernes gennemsnitsloslashn maringske er overraskende lav

nemlig knap 700000 kr i 2012 Igen skyldes det dels at flere ledere end den absolutte

top er inddraget i rdquotoplederrdquo-kategorien samt at ogsaring smaring virksomheder og uproduktive

virksomheder med lave loslashnninger indgaringr i statistikken

TOPLEDERLOslashNNINGER EN KORT OVERSIGT OVER

DEN INTERNATIONALE FORSKNING

Toplederloslashnninger i fokus

Toplederloslashnninger kom for alvor i mediernes soslashgelys og i politisk fokus fra begyndelsen af

1980rsquoerne hvor loslashnstatistikkerne i USA indicerede at loslashnudviklingen for toplederne var begyndt at

loslashbe fra de almindelige medarbejderes loslashnudvikling (Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks

2010) Hvor en direktoslashr for en af de hundrede stoslashrste virksomheder i US i 1977 tjente 50 gange saring

meget som en gennemsnitlig ansat var denne faktor omkring 2010 steget til 1100 (Porter 2010) I

1992 tjente den gennemsnitlige administrerende direktoslashr i en Standards and Poors top 500-

virksomhed $ 27 million I 2000 var den gennemsnitlige loslashn for disse direktoslashrer steget mere end

400 procent nemlig til mere end $ 14 millioner

Disse stigninger skal sammenholdes mod en lang historisk periode stort set uden udvikling i

toplederloslashnninger For eksempel finder Frydman og Saks (2010) at der ingen (inflationsjusteret)

stigning overhovedet er i amerikanske toplederloslashnninger i perioden 1936 til 1970 (faktisk falder

toplederloslashnningerne i perioden omkring Anden Verdenskrig)

Det er ikke overraskende at den udvikling der er blevet registreret de seneste fire til fem

aringrtier (primaeligrt i USA) har paringkaldt sig massiv opmaeligrksomhed i medierne og blandt politikere

fagforeninger og andre Hvad man saring end maringtte mene om oslashnskvaeligrdigheden af udviklingen er den i

sig selv overordentlig bemaeligrkelsesvaeligrdig

Grundlaeligggende er der to faelignomener der kalder paring en forklaring

For det foslashrste er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor topledere tjener saring relativt meget mere end

almindelige medarbejdere

For det andet er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor faktoren hvormed de tjener mere er steget saring

meget over de seneste tiaringr (dog med betydelige variationer over lande)

Hvorfor tjener toplederne saring meget Og hvorfor tjener de stadig mere

Der er forskellige forklaringer paring faelignomenerne af mere eller mindre videnskabeligt serioslashs

karakter I det foslashlgende omtaler vi kort de dominerende forklaringer

7

Komplotter mellem topledere Blandt de mindre serioslashse er teorier der garingr paring rdquocollusionrdquo

altsaring komplot-lignende samarbejder med henblik paring at saeligtte en monopolpris (feks Formisano

2015) Der skulle saring vaeligre tale om aspirerende topledere der samarbejder om ikke at rdquounderbyderdquo

hinanden Problemerne med den forklaring er at der ingen evidens foreligger for denne type

samarbejder samt at - som det gaeliglder for alle andre prissamarbejder - et eventuelt samarbejde vil

vaeligre konstant truet af at enhver deltager har incitament til at underbyde de andre deltagere

Efterligning En anden problematisk teori er anvendelsen af sociologisk teori om rdquomimetisk

isomorfismerdquo paring toplederloslashnninger Ideacuteen er at der i vestlig markedsoslashkonomi som den danske er

et institutionelt betinget pres paring virksomhederne for at tilbyde samme hoslashje loslashn Med andre ord er

hoslashje toplederloslashnninger en ledelsespraksis der efterlignes i en population af virksomheder fordi det

er med til at sikre virksomhederne legitimitet (Meyer amp Rowan 1977) Der er tale om en slags rdquode

andre goslashr det og saring er vi ogsaring noslashdt til at goslashre detrdquo-effekt Problemet med den forklaring er at den

netop ikke forklarer hvorfor toplederloslashnninger er hoslashje til at starte med (og heller ikke hvorfor de er

stigende) kun i bedste fald hvorfor virksomheder efterligner hinanden hvad angaringr den loslashn de

tilbyder

rdquoSkimmingrdquo En tredie forklaring der primaeligrt handler om udviklingen snarere end niveauet

for toplederloslashnninger garingr paring at en raeligkke institutionelle og politiske aeligndringer har givet toplederne

stoslashrre kontrol over loslashndannelsen Bebchuck og Fried (2004) argumenterer saringledes for et rdquoskimming

viewrdquo ifoslashlge hvilket topledere effektivt har kunnet skaeligrme sig fra de normale markedskraeligfter

fordi de har kunnet udnytte informations-asymmetrier mellem ejere bestyrelser og ledere og hvor

aeligndrede normer har gjort dette acceptabelt

Specielt har aktieoptioner vaeligret i soslashgelyset i denne forklaring Forskere (bla Hall amp

Murphy 2003) har peget paring at virksomhedernes bestyrelser har haft vanskeligt ved at gennemskue

de ofte komplicerede optionsprogrammer hvilket har kunnet udnyttes af topledere til egen fordel

En grundlaeligggende mekanisme har vaeligret at indfoslashrslen af optionsprogrammer typisk ikke medfoslashrte

at CEOs fik justeret deres basiskompensation (hvilket tilfoslashjelsen af endnu en loslashnkomponent burde

have medfoslashrt) Med andre ord kan den vidtstrakte brug af optionsprogrammer i sig selv have vaeligret

en faktor bag de stigende toplederloslashnninger Forklaringen nyder en vist akademisk stoslashtte

Stoslashrre risiko for afskedigelse I et klassisk studie peger Jensen og Murphy (1990) paring at

risikoen for afskedigelse boslashr indgaring i en samlet vurdering af toplederes afloslashnning Ledere der staringr

overfor en lille (stor) risiko for afskedigelse vil modtage en lavere (hoslashjere) afloslashnning (alt andet

lige) Efterfoslashlgende studier paring basis af amerikanske data har fundet at risikoen for afskedigelse er

steget meget markant (toplederes ansaeligttelse i en gennemsnitlig virksomhed er faldet dramatisk) og

at denne risiko er taeligt korreleret med stigning i afloslashnning af topledere (se Murphy 1999)

8

Den stigende fokusering paring aktionaeligrernes interesser med 1980rsquoernes shareholder-revolution

i sammenhaeligng med den tiltagende internationalisering af arbejdsmarkeder for topledere er en

plausibel aringrsag til at risikoen for at topledere bliver afskediget er steget (Hermalin 2005)5

Knapt talent og superstjerner Den dominerende forklaring blandt oslashkonomer og forskere i

finansiel oslashkonomi paring hoslashje (og stigende) toplederloslashnninger garingr paring knapt ledelsestalent Topledere

har saeligrlige talenter for at koordinere aktiviteter formulere og eksekvere strategi forhandle paring hoslashjt

niveau se muligheder som andre ikke ser og saring videre (Kaplan Klebanov og Sorensen 2012

Custodio og Metzger 2013) Ikke mindst er de unikke fordi de ofte kombinerer disse talenter i

langt hoslashjere grad end andre goslashr Ydelserne for deres saeligrlige talenter vil derfor reflektere deres

produktivitet Denne produktivitet maksimeres naringr individer med toplederevner faktisk placeres i

spidsen for virksomheder fordi en saringdan placering matcher deres talenter med muligheden for at

goslashre en markant forskel Med andre ord er grundideacuteen at topledertalent er en saeligrlig vigtig og derfor

knap produktionsfaktor og dens afloslashnning vil afspejle dette

En interessant diskussion i forbindelse med lederes saeligrlige evner er det saringkaldte rdquosuper-star-

faelignomenrdquo som oslashkonomen Sherwin Rosen (1981) som den foslashrste pegede paring Fra et oslashkonomisk

perspektiv er superstjerner individer med talenter der betyder at de tjener overordentlig meget og

typisk dominerer et bestemt felt (sport musik TV litteratur og erhvervsliv) Men det er ogsaring ofte

tilfaeligldet at forskellen i talent mellem superstjernen eller superstjernerne og saring dem der er de naeligste

i raeligkken ikke er saeligrligt stor og slet ikke svarer til de ofte gigantiske forskelle i afloslashnning Grunden

til at der overhovedet er saring store forskelle i afloslashnning er at superstjernerne er i stand til at tage lidt

hoslashjere priser men ogsaring saeliglger deres ydelser i meget store maeligngder (det drejer sig om skaleacuterbare

ting som film musik boslashger TV-rettigheder etc)

Nu udbyder topledere typisk kun deres ydelser til en enkelt virksomhed ad gangen saring

analogien mellem superstjerne-saeliglgere og topledere er ikke perfekt Men den er alligevel

meningsfuld fordi markedskraeligfterne typisk vil matche toplederne med de staeligrkeste talenter med de

stoslashrste virksomheder mens topledere med blot noget mindre staeligrke talenter vil blive matchet med

virksomheder der ofte er vaeligsentligt mindre end de allerstoslashrste virksomheder (Gabaix amp Landier

2007)

Topleder-jobbet aeligndrer sig Som en sidste forklaring der primaeligrt garingr paring stigningen i

toplederloslashnninger de seneste aringrtier kan peges paring forskning der dokumenterer at toplederes job-

karakteristika har aeligndret sig Topledere har altid vaeligret generalister Men der er evidens for at

toplederjobbet i endnu stoslashrre grad end tidligere er blevet et generalist-job Det er saring ogsaring samtidig

5 Den stigende internationalisering af arbejdsmarkederne for topledere taler ioslashvrigt ogsaring imod hypotesen at det hoslashje

niveau paring toplederloslashnninger er drevet af komplot-lignende samarbejder mellem disse

9

blevet et staeligrkt internationaliseret job Det betydet et oslashget udbud men for de allerbedste topledere

en disproportional oslashgning af den potentielle eftersposlashrgsel efter deres ydelser

Frydman (2005) argumenterer for at faeligrdigheder der er specifikke i forhold til bestemte

typer af virksomheder er blevet af aftagende bebetydning Generelle faeligrdigheder der kan anvendes

i mange forskellige virksomheder i forskellige brancher er omvendt blevet af stigende betydning

Det betyder i sig selv at en given topleder faringr mere forhandlingsstyrke simpelthen fordi hans

beskaeligftigelsesmuligheder er flere og der derfor er stoslashrre potentiel eftersposlashrgsel efter hans ydelser

Paring grund af knapheden paring deres talent har topledere altid haft betydelig forhandlingsstyrke

Naringr virksomhedernes vaeligrdi saringledes har vaeligret stoslasht stigende over mange aringrtier har det dermed ogsaring

givet mulighed for toplederne for at forhandle sig til en andel af disse vaeligrdistigninger (med andre

ord er stigninger i denne vaeligrdi en selvstaeligndig aringrsag til stigningerne i lederloslashnninger) Men paring grund

af topledernes stigende forhandlingsstyrke har de saring kunnet forhandle sig til ogsaring en stigende andel

af den stigende vaeligrdi

Men der er en ekstra faktor som har at goslashre med asymmetrisk information Naringr

virksomhedsspecifikke ledelseskompetencer er noslashdvendige er det svaeligrt for markedet at evaluere en

forfremmelse (enten inden i virksomheden eller mellem virksomheder) Andre virksomheder er

dermed ikke noslashdvendigvis interesserede i den konkrete leder Naringr kompetencerne omvendt er

generelle sender en forfremmelse i sig selv et signal om at den forfremmede leder har hoslashj ledelses-

kompetence Andre virksomheder vil potentielt vaeligre interesserede i at ansaeligtte lederen Det oslashger

eftersposlashrgslen yderligere og giver dermed lederen endnu mere forhandlingsstyrke Konsekvenserne

er kraftig vaeligkst i de oslashverste toplederes loslashn stigende loslashnspaelignd i ledelseslaget inden for

virksomhederne og stigende ledermobilitet (Frydman 2005)

Agency-problemet og toplederloslashnninger

Som naeligvnt er en del af den plausible forklaring paring toplederes ofte meget hoslashje afloslashnning

deres knappe talent kombineret med deres placering i virksomhedernes top Dermed har de ogsaring

muligheden for at paringvirke virksomhedens beslutninger helt afgoslashrende Toplederbeslutninger er i en

vis forstand virksomhedens beslutninger og paringvirker dermed afgoslashrende dens adfaeligrd og dens

resultat

Fra et ejerperspektiv kan toplederes talent imidlertid vaeligre noget af et tveaeliggget svaeligrd Paring

den ene side besidder lederen sin position i virksomheden i kraft af sit talent paring den anden side har

han (og dette i stigende grad) forhandlingsstyrke ligesom han er taeligttere paring virksomhedens drift og

de daglige beslutninger end ejerne er Dette giver ham en informationsfordel der kan udnyttes

strategisk paring ejernes bekostning Hermed refereres til det velkendte rdquoprincipal-agentrdquo-problem hvor

10

opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage

beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at

opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne

goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse

En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne

beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere

(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at

problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget

store ressourcemaeligngder

En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg

paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og

generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for

eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at

toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes

interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem

afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog

ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats

(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat

I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe

executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin

Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af

virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning

Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986

og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem

aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i

varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)

Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe

vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en

korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun

faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig

med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en

stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i

en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)

11

Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er

af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser

tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter

(fx Brickley et al 1985)

Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af

toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden

1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver

1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en

staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)

Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring

topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr

en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i

forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-

orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor

Turnerings-modellen

Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes

afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som

topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller

administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad

oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo

Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en

videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly

Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte

Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i

virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den

potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og

overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem

medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke

deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau

Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring

medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den

praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats

(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med

12

afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til

at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er

repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning

Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er

afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne

ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal

kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model

kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres

Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse

Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne

indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som

vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en

topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen

Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for

arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse

En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at

goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet

mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en

faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende

toplederloslashnninger

Sammenfattende

I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman

amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger

(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-

forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser

Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at

begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens

vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det

handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den

store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens

internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad

er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste

aringrtier

13

Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for

begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier

2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)

Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo

mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende

forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne

allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres

forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at

varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og

forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men

hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste

Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store

muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens

ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling

muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der

reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer

empirisk er turneringsmekanismen

TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra

2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-

topledende) medarbejdere

Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for

virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces

Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske

niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og

udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i

topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred

kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke

eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6

6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under

topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013

14

Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere

i 2012 tusinde dkk

Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle

debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig

afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres

Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem

ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer

forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)

Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice

Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I

tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at

virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af

stikproslashven

For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den

gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur

1

Den foslashrste

tendens som fremgaringr

af figur 1 er den

generelt stigende

afloslashnning af

topledere Den roslashde

graf viser saringledes en

svagt stigende tendens

over hele aringrraeligkken

med undtagelse af

aringret 2009 Skoslashnt

faldet i

toplederafloslashnning i

2009 er markant er

den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er

toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der

karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise

Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere

bemaeligrkes flere interessante forhold

15

Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn

Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling

efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere

nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for

medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i

gennemsnitloslashnninger

mellem topledere og

medarbejdere viser

tydeligt forskellen i

loslashnudviklingen

Forholdet er relativt

konstant igennem

aringrene 2003-2006

hvorefter forskellen

stiger indtil 2009 Den

stoslashrre nedgang i

topledernes

gennemsnitsloslashn i

2009 betyder at

loslashnforskellen markant

mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende

fra 2009 til 2012

Brancheforskelle i loslashnudviklingen

Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem

topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere

Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over

betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring

otte brancher

Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2

tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den

generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke

16

Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

tendenser Maringske ikke

overraskende har

brancherne

rdquoinformation og

kommunikationrdquo og

rdquofinansiering og

forsikringrdquo de hoslashjeste

gennemsnitsloslashnninger

for topledere7

Selvom figur 1

og 2 tegner et tydeligt

billede af en

gennemsnitligt

stigende afloslashnning af

danske topledere

kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a

praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring

brancher

Den mest

markante observation

i figur 3a er det

voldsomme spring i

afloslashnningen af

topledere beskaeligftiget

med ejendomshandel i

2006 samt 2011

Denne branche maring

imidlertid generelt

antages at indeholde

stor variation paring

grund af dens store

konjunkturfoslashlsomhed

7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes

at skyldes dennes saeligrlige struktur

17

Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet

af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen

Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr

spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har

yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det

konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle

stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en

kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8

Figur 4 viser

gennemsnitsloslashnninger

for medarbejdere

(ikke-topledere)

fordelt paring brancher

Umiddelbart

illustrerer figuren

sammenlignelige

tendenser mellem den

generelle

loslashnudvikling for

medarbejdere og

udviklingen paring

brancheniveau Som

det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og

rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009

illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger

Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008

Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen

Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur

3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt

markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008

Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende

trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold

8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at

konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger

18

Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde

dkk

Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

brancher i 2012 tusinde dkk

mellem brancherne at

vaeligre relativt stabilt

over aringrraeligkken Figur

5 viser

branchespredning i

afloslashnning for

medarbejdere

Umiddelbart viser

figuren en langt

mindre grad af

loslashnspredning for

medarbejdere end for

topledere9 Generelt

er forskelligheden i

afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for

rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med

reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i

loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af

ejendomssalg med muligt provisionsvederlag

Loslashnudviklingen for

kvinder og maelignd

Den sidste del

af den deskriptive

analyse vedroslashrer

forskellen mellem

kvinder og maelignd Der

har vaeligret betydelig

debat omkring

stoslashrrelsen paring de

faktiske forskelle

hvad der forklarer

disse samt om disse

9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen

19

Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret

paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)

Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile

loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere

afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere

Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en

tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder

mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i

forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt

En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring

CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste

loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og

2012 steg forskellen

generelt over aringrene

2006-2011

I denne

sammenhaeligng skal det

dog understreges at

grundet den generelt

lavere tilstedevaeligrelse af

kvinder i virksomheders

topledelse vil

afloslashnningen af

kvindelige topledere

typisk vaeligre mindre

stabil over for

aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn

Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i

2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring

indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som

foslashlge af koslashnsfordelingen

En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og

variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring

halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet

20

Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i

tusinde dkk

Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte

mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er

spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de

bagvedliggende faktorer

ikke er naeligrmere

undersoslashgt synes

udviklingen at stemme

overens med oslashget

markedssegmentering

baseret paring topledertalent

For

medarbejderne er

gennemsnitsloslashnnen

illustreret i figur 8

Forholdet mellem kvinder

og maelignd fremstaringr som

forholdsvis stabilt over

aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at

forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders

loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges

at forskellen ikke

indregner forskelle paring

individniveau

Den sidste

deskriptive figur vedroslashrer

variationen af

gennemsnitlig loslashn fordel

paring koslashn (Figur 9) Begge

kurver er generelt

stigende over aringrraeligkken

Den lokale reduktion af

variationen i 2009 for

maelignd og 2010 for

kvinder er muligvis

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 7: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

6

rdquotopledererdquo og at analysen derfor inddrager ganske mange ledere Som konsekvens

heraf bliver for eksempel at topledernes gennemsnitsloslashn maringske er overraskende lav

nemlig knap 700000 kr i 2012 Igen skyldes det dels at flere ledere end den absolutte

top er inddraget i rdquotoplederrdquo-kategorien samt at ogsaring smaring virksomheder og uproduktive

virksomheder med lave loslashnninger indgaringr i statistikken

TOPLEDERLOslashNNINGER EN KORT OVERSIGT OVER

DEN INTERNATIONALE FORSKNING

Toplederloslashnninger i fokus

Toplederloslashnninger kom for alvor i mediernes soslashgelys og i politisk fokus fra begyndelsen af

1980rsquoerne hvor loslashnstatistikkerne i USA indicerede at loslashnudviklingen for toplederne var begyndt at

loslashbe fra de almindelige medarbejderes loslashnudvikling (Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks

2010) Hvor en direktoslashr for en af de hundrede stoslashrste virksomheder i US i 1977 tjente 50 gange saring

meget som en gennemsnitlig ansat var denne faktor omkring 2010 steget til 1100 (Porter 2010) I

1992 tjente den gennemsnitlige administrerende direktoslashr i en Standards and Poors top 500-

virksomhed $ 27 million I 2000 var den gennemsnitlige loslashn for disse direktoslashrer steget mere end

400 procent nemlig til mere end $ 14 millioner

Disse stigninger skal sammenholdes mod en lang historisk periode stort set uden udvikling i

toplederloslashnninger For eksempel finder Frydman og Saks (2010) at der ingen (inflationsjusteret)

stigning overhovedet er i amerikanske toplederloslashnninger i perioden 1936 til 1970 (faktisk falder

toplederloslashnningerne i perioden omkring Anden Verdenskrig)

Det er ikke overraskende at den udvikling der er blevet registreret de seneste fire til fem

aringrtier (primaeligrt i USA) har paringkaldt sig massiv opmaeligrksomhed i medierne og blandt politikere

fagforeninger og andre Hvad man saring end maringtte mene om oslashnskvaeligrdigheden af udviklingen er den i

sig selv overordentlig bemaeligrkelsesvaeligrdig

Grundlaeligggende er der to faelignomener der kalder paring en forklaring

For det foslashrste er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor topledere tjener saring relativt meget mere end

almindelige medarbejdere

For det andet er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor faktoren hvormed de tjener mere er steget saring

meget over de seneste tiaringr (dog med betydelige variationer over lande)

Hvorfor tjener toplederne saring meget Og hvorfor tjener de stadig mere

Der er forskellige forklaringer paring faelignomenerne af mere eller mindre videnskabeligt serioslashs

karakter I det foslashlgende omtaler vi kort de dominerende forklaringer

7

Komplotter mellem topledere Blandt de mindre serioslashse er teorier der garingr paring rdquocollusionrdquo

altsaring komplot-lignende samarbejder med henblik paring at saeligtte en monopolpris (feks Formisano

2015) Der skulle saring vaeligre tale om aspirerende topledere der samarbejder om ikke at rdquounderbyderdquo

hinanden Problemerne med den forklaring er at der ingen evidens foreligger for denne type

samarbejder samt at - som det gaeliglder for alle andre prissamarbejder - et eventuelt samarbejde vil

vaeligre konstant truet af at enhver deltager har incitament til at underbyde de andre deltagere

Efterligning En anden problematisk teori er anvendelsen af sociologisk teori om rdquomimetisk

isomorfismerdquo paring toplederloslashnninger Ideacuteen er at der i vestlig markedsoslashkonomi som den danske er

et institutionelt betinget pres paring virksomhederne for at tilbyde samme hoslashje loslashn Med andre ord er

hoslashje toplederloslashnninger en ledelsespraksis der efterlignes i en population af virksomheder fordi det

er med til at sikre virksomhederne legitimitet (Meyer amp Rowan 1977) Der er tale om en slags rdquode

andre goslashr det og saring er vi ogsaring noslashdt til at goslashre detrdquo-effekt Problemet med den forklaring er at den

netop ikke forklarer hvorfor toplederloslashnninger er hoslashje til at starte med (og heller ikke hvorfor de er

stigende) kun i bedste fald hvorfor virksomheder efterligner hinanden hvad angaringr den loslashn de

tilbyder

rdquoSkimmingrdquo En tredie forklaring der primaeligrt handler om udviklingen snarere end niveauet

for toplederloslashnninger garingr paring at en raeligkke institutionelle og politiske aeligndringer har givet toplederne

stoslashrre kontrol over loslashndannelsen Bebchuck og Fried (2004) argumenterer saringledes for et rdquoskimming

viewrdquo ifoslashlge hvilket topledere effektivt har kunnet skaeligrme sig fra de normale markedskraeligfter

fordi de har kunnet udnytte informations-asymmetrier mellem ejere bestyrelser og ledere og hvor

aeligndrede normer har gjort dette acceptabelt

Specielt har aktieoptioner vaeligret i soslashgelyset i denne forklaring Forskere (bla Hall amp

Murphy 2003) har peget paring at virksomhedernes bestyrelser har haft vanskeligt ved at gennemskue

de ofte komplicerede optionsprogrammer hvilket har kunnet udnyttes af topledere til egen fordel

En grundlaeligggende mekanisme har vaeligret at indfoslashrslen af optionsprogrammer typisk ikke medfoslashrte

at CEOs fik justeret deres basiskompensation (hvilket tilfoslashjelsen af endnu en loslashnkomponent burde

have medfoslashrt) Med andre ord kan den vidtstrakte brug af optionsprogrammer i sig selv have vaeligret

en faktor bag de stigende toplederloslashnninger Forklaringen nyder en vist akademisk stoslashtte

Stoslashrre risiko for afskedigelse I et klassisk studie peger Jensen og Murphy (1990) paring at

risikoen for afskedigelse boslashr indgaring i en samlet vurdering af toplederes afloslashnning Ledere der staringr

overfor en lille (stor) risiko for afskedigelse vil modtage en lavere (hoslashjere) afloslashnning (alt andet

lige) Efterfoslashlgende studier paring basis af amerikanske data har fundet at risikoen for afskedigelse er

steget meget markant (toplederes ansaeligttelse i en gennemsnitlig virksomhed er faldet dramatisk) og

at denne risiko er taeligt korreleret med stigning i afloslashnning af topledere (se Murphy 1999)

8

Den stigende fokusering paring aktionaeligrernes interesser med 1980rsquoernes shareholder-revolution

i sammenhaeligng med den tiltagende internationalisering af arbejdsmarkeder for topledere er en

plausibel aringrsag til at risikoen for at topledere bliver afskediget er steget (Hermalin 2005)5

Knapt talent og superstjerner Den dominerende forklaring blandt oslashkonomer og forskere i

finansiel oslashkonomi paring hoslashje (og stigende) toplederloslashnninger garingr paring knapt ledelsestalent Topledere

har saeligrlige talenter for at koordinere aktiviteter formulere og eksekvere strategi forhandle paring hoslashjt

niveau se muligheder som andre ikke ser og saring videre (Kaplan Klebanov og Sorensen 2012

Custodio og Metzger 2013) Ikke mindst er de unikke fordi de ofte kombinerer disse talenter i

langt hoslashjere grad end andre goslashr Ydelserne for deres saeligrlige talenter vil derfor reflektere deres

produktivitet Denne produktivitet maksimeres naringr individer med toplederevner faktisk placeres i

spidsen for virksomheder fordi en saringdan placering matcher deres talenter med muligheden for at

goslashre en markant forskel Med andre ord er grundideacuteen at topledertalent er en saeligrlig vigtig og derfor

knap produktionsfaktor og dens afloslashnning vil afspejle dette

En interessant diskussion i forbindelse med lederes saeligrlige evner er det saringkaldte rdquosuper-star-

faelignomenrdquo som oslashkonomen Sherwin Rosen (1981) som den foslashrste pegede paring Fra et oslashkonomisk

perspektiv er superstjerner individer med talenter der betyder at de tjener overordentlig meget og

typisk dominerer et bestemt felt (sport musik TV litteratur og erhvervsliv) Men det er ogsaring ofte

tilfaeligldet at forskellen i talent mellem superstjernen eller superstjernerne og saring dem der er de naeligste

i raeligkken ikke er saeligrligt stor og slet ikke svarer til de ofte gigantiske forskelle i afloslashnning Grunden

til at der overhovedet er saring store forskelle i afloslashnning er at superstjernerne er i stand til at tage lidt

hoslashjere priser men ogsaring saeliglger deres ydelser i meget store maeligngder (det drejer sig om skaleacuterbare

ting som film musik boslashger TV-rettigheder etc)

Nu udbyder topledere typisk kun deres ydelser til en enkelt virksomhed ad gangen saring

analogien mellem superstjerne-saeliglgere og topledere er ikke perfekt Men den er alligevel

meningsfuld fordi markedskraeligfterne typisk vil matche toplederne med de staeligrkeste talenter med de

stoslashrste virksomheder mens topledere med blot noget mindre staeligrke talenter vil blive matchet med

virksomheder der ofte er vaeligsentligt mindre end de allerstoslashrste virksomheder (Gabaix amp Landier

2007)

Topleder-jobbet aeligndrer sig Som en sidste forklaring der primaeligrt garingr paring stigningen i

toplederloslashnninger de seneste aringrtier kan peges paring forskning der dokumenterer at toplederes job-

karakteristika har aeligndret sig Topledere har altid vaeligret generalister Men der er evidens for at

toplederjobbet i endnu stoslashrre grad end tidligere er blevet et generalist-job Det er saring ogsaring samtidig

5 Den stigende internationalisering af arbejdsmarkederne for topledere taler ioslashvrigt ogsaring imod hypotesen at det hoslashje

niveau paring toplederloslashnninger er drevet af komplot-lignende samarbejder mellem disse

9

blevet et staeligrkt internationaliseret job Det betydet et oslashget udbud men for de allerbedste topledere

en disproportional oslashgning af den potentielle eftersposlashrgsel efter deres ydelser

Frydman (2005) argumenterer for at faeligrdigheder der er specifikke i forhold til bestemte

typer af virksomheder er blevet af aftagende bebetydning Generelle faeligrdigheder der kan anvendes

i mange forskellige virksomheder i forskellige brancher er omvendt blevet af stigende betydning

Det betyder i sig selv at en given topleder faringr mere forhandlingsstyrke simpelthen fordi hans

beskaeligftigelsesmuligheder er flere og der derfor er stoslashrre potentiel eftersposlashrgsel efter hans ydelser

Paring grund af knapheden paring deres talent har topledere altid haft betydelig forhandlingsstyrke

Naringr virksomhedernes vaeligrdi saringledes har vaeligret stoslasht stigende over mange aringrtier har det dermed ogsaring

givet mulighed for toplederne for at forhandle sig til en andel af disse vaeligrdistigninger (med andre

ord er stigninger i denne vaeligrdi en selvstaeligndig aringrsag til stigningerne i lederloslashnninger) Men paring grund

af topledernes stigende forhandlingsstyrke har de saring kunnet forhandle sig til ogsaring en stigende andel

af den stigende vaeligrdi

Men der er en ekstra faktor som har at goslashre med asymmetrisk information Naringr

virksomhedsspecifikke ledelseskompetencer er noslashdvendige er det svaeligrt for markedet at evaluere en

forfremmelse (enten inden i virksomheden eller mellem virksomheder) Andre virksomheder er

dermed ikke noslashdvendigvis interesserede i den konkrete leder Naringr kompetencerne omvendt er

generelle sender en forfremmelse i sig selv et signal om at den forfremmede leder har hoslashj ledelses-

kompetence Andre virksomheder vil potentielt vaeligre interesserede i at ansaeligtte lederen Det oslashger

eftersposlashrgslen yderligere og giver dermed lederen endnu mere forhandlingsstyrke Konsekvenserne

er kraftig vaeligkst i de oslashverste toplederes loslashn stigende loslashnspaelignd i ledelseslaget inden for

virksomhederne og stigende ledermobilitet (Frydman 2005)

Agency-problemet og toplederloslashnninger

Som naeligvnt er en del af den plausible forklaring paring toplederes ofte meget hoslashje afloslashnning

deres knappe talent kombineret med deres placering i virksomhedernes top Dermed har de ogsaring

muligheden for at paringvirke virksomhedens beslutninger helt afgoslashrende Toplederbeslutninger er i en

vis forstand virksomhedens beslutninger og paringvirker dermed afgoslashrende dens adfaeligrd og dens

resultat

Fra et ejerperspektiv kan toplederes talent imidlertid vaeligre noget af et tveaeliggget svaeligrd Paring

den ene side besidder lederen sin position i virksomheden i kraft af sit talent paring den anden side har

han (og dette i stigende grad) forhandlingsstyrke ligesom han er taeligttere paring virksomhedens drift og

de daglige beslutninger end ejerne er Dette giver ham en informationsfordel der kan udnyttes

strategisk paring ejernes bekostning Hermed refereres til det velkendte rdquoprincipal-agentrdquo-problem hvor

10

opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage

beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at

opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne

goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse

En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne

beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere

(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at

problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget

store ressourcemaeligngder

En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg

paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og

generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for

eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at

toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes

interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem

afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog

ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats

(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat

I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe

executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin

Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af

virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning

Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986

og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem

aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i

varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)

Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe

vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en

korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun

faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig

med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en

stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i

en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)

11

Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er

af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser

tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter

(fx Brickley et al 1985)

Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af

toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden

1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver

1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en

staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)

Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring

topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr

en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i

forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-

orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor

Turnerings-modellen

Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes

afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som

topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller

administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad

oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo

Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en

videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly

Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte

Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i

virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den

potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og

overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem

medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke

deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau

Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring

medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den

praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats

(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med

12

afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til

at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er

repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning

Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er

afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne

ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal

kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model

kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres

Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse

Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne

indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som

vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en

topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen

Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for

arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse

En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at

goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet

mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en

faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende

toplederloslashnninger

Sammenfattende

I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman

amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger

(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-

forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser

Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at

begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens

vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det

handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den

store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens

internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad

er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste

aringrtier

13

Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for

begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier

2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)

Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo

mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende

forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne

allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres

forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at

varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og

forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men

hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste

Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store

muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens

ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling

muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der

reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer

empirisk er turneringsmekanismen

TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra

2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-

topledende) medarbejdere

Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for

virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces

Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske

niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og

udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i

topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred

kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke

eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6

6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under

topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013

14

Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere

i 2012 tusinde dkk

Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle

debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig

afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres

Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem

ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer

forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)

Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice

Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I

tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at

virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af

stikproslashven

For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den

gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur

1

Den foslashrste

tendens som fremgaringr

af figur 1 er den

generelt stigende

afloslashnning af

topledere Den roslashde

graf viser saringledes en

svagt stigende tendens

over hele aringrraeligkken

med undtagelse af

aringret 2009 Skoslashnt

faldet i

toplederafloslashnning i

2009 er markant er

den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er

toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der

karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise

Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere

bemaeligrkes flere interessante forhold

15

Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn

Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling

efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere

nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for

medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i

gennemsnitloslashnninger

mellem topledere og

medarbejdere viser

tydeligt forskellen i

loslashnudviklingen

Forholdet er relativt

konstant igennem

aringrene 2003-2006

hvorefter forskellen

stiger indtil 2009 Den

stoslashrre nedgang i

topledernes

gennemsnitsloslashn i

2009 betyder at

loslashnforskellen markant

mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende

fra 2009 til 2012

Brancheforskelle i loslashnudviklingen

Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem

topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere

Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over

betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring

otte brancher

Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2

tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den

generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke

16

Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

tendenser Maringske ikke

overraskende har

brancherne

rdquoinformation og

kommunikationrdquo og

rdquofinansiering og

forsikringrdquo de hoslashjeste

gennemsnitsloslashnninger

for topledere7

Selvom figur 1

og 2 tegner et tydeligt

billede af en

gennemsnitligt

stigende afloslashnning af

danske topledere

kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a

praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring

brancher

Den mest

markante observation

i figur 3a er det

voldsomme spring i

afloslashnningen af

topledere beskaeligftiget

med ejendomshandel i

2006 samt 2011

Denne branche maring

imidlertid generelt

antages at indeholde

stor variation paring

grund af dens store

konjunkturfoslashlsomhed

7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes

at skyldes dennes saeligrlige struktur

17

Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet

af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen

Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr

spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har

yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det

konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle

stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en

kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8

Figur 4 viser

gennemsnitsloslashnninger

for medarbejdere

(ikke-topledere)

fordelt paring brancher

Umiddelbart

illustrerer figuren

sammenlignelige

tendenser mellem den

generelle

loslashnudvikling for

medarbejdere og

udviklingen paring

brancheniveau Som

det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og

rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009

illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger

Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008

Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen

Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur

3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt

markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008

Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende

trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold

8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at

konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger

18

Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde

dkk

Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

brancher i 2012 tusinde dkk

mellem brancherne at

vaeligre relativt stabilt

over aringrraeligkken Figur

5 viser

branchespredning i

afloslashnning for

medarbejdere

Umiddelbart viser

figuren en langt

mindre grad af

loslashnspredning for

medarbejdere end for

topledere9 Generelt

er forskelligheden i

afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for

rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med

reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i

loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af

ejendomssalg med muligt provisionsvederlag

Loslashnudviklingen for

kvinder og maelignd

Den sidste del

af den deskriptive

analyse vedroslashrer

forskellen mellem

kvinder og maelignd Der

har vaeligret betydelig

debat omkring

stoslashrrelsen paring de

faktiske forskelle

hvad der forklarer

disse samt om disse

9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen

19

Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret

paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)

Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile

loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere

afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere

Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en

tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder

mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i

forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt

En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring

CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste

loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og

2012 steg forskellen

generelt over aringrene

2006-2011

I denne

sammenhaeligng skal det

dog understreges at

grundet den generelt

lavere tilstedevaeligrelse af

kvinder i virksomheders

topledelse vil

afloslashnningen af

kvindelige topledere

typisk vaeligre mindre

stabil over for

aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn

Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i

2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring

indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som

foslashlge af koslashnsfordelingen

En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og

variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring

halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet

20

Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i

tusinde dkk

Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte

mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er

spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de

bagvedliggende faktorer

ikke er naeligrmere

undersoslashgt synes

udviklingen at stemme

overens med oslashget

markedssegmentering

baseret paring topledertalent

For

medarbejderne er

gennemsnitsloslashnnen

illustreret i figur 8

Forholdet mellem kvinder

og maelignd fremstaringr som

forholdsvis stabilt over

aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at

forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders

loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges

at forskellen ikke

indregner forskelle paring

individniveau

Den sidste

deskriptive figur vedroslashrer

variationen af

gennemsnitlig loslashn fordel

paring koslashn (Figur 9) Begge

kurver er generelt

stigende over aringrraeligkken

Den lokale reduktion af

variationen i 2009 for

maelignd og 2010 for

kvinder er muligvis

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 8: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

7

Komplotter mellem topledere Blandt de mindre serioslashse er teorier der garingr paring rdquocollusionrdquo

altsaring komplot-lignende samarbejder med henblik paring at saeligtte en monopolpris (feks Formisano

2015) Der skulle saring vaeligre tale om aspirerende topledere der samarbejder om ikke at rdquounderbyderdquo

hinanden Problemerne med den forklaring er at der ingen evidens foreligger for denne type

samarbejder samt at - som det gaeliglder for alle andre prissamarbejder - et eventuelt samarbejde vil

vaeligre konstant truet af at enhver deltager har incitament til at underbyde de andre deltagere

Efterligning En anden problematisk teori er anvendelsen af sociologisk teori om rdquomimetisk

isomorfismerdquo paring toplederloslashnninger Ideacuteen er at der i vestlig markedsoslashkonomi som den danske er

et institutionelt betinget pres paring virksomhederne for at tilbyde samme hoslashje loslashn Med andre ord er

hoslashje toplederloslashnninger en ledelsespraksis der efterlignes i en population af virksomheder fordi det

er med til at sikre virksomhederne legitimitet (Meyer amp Rowan 1977) Der er tale om en slags rdquode

andre goslashr det og saring er vi ogsaring noslashdt til at goslashre detrdquo-effekt Problemet med den forklaring er at den

netop ikke forklarer hvorfor toplederloslashnninger er hoslashje til at starte med (og heller ikke hvorfor de er

stigende) kun i bedste fald hvorfor virksomheder efterligner hinanden hvad angaringr den loslashn de

tilbyder

rdquoSkimmingrdquo En tredie forklaring der primaeligrt handler om udviklingen snarere end niveauet

for toplederloslashnninger garingr paring at en raeligkke institutionelle og politiske aeligndringer har givet toplederne

stoslashrre kontrol over loslashndannelsen Bebchuck og Fried (2004) argumenterer saringledes for et rdquoskimming

viewrdquo ifoslashlge hvilket topledere effektivt har kunnet skaeligrme sig fra de normale markedskraeligfter

fordi de har kunnet udnytte informations-asymmetrier mellem ejere bestyrelser og ledere og hvor

aeligndrede normer har gjort dette acceptabelt

Specielt har aktieoptioner vaeligret i soslashgelyset i denne forklaring Forskere (bla Hall amp

Murphy 2003) har peget paring at virksomhedernes bestyrelser har haft vanskeligt ved at gennemskue

de ofte komplicerede optionsprogrammer hvilket har kunnet udnyttes af topledere til egen fordel

En grundlaeligggende mekanisme har vaeligret at indfoslashrslen af optionsprogrammer typisk ikke medfoslashrte

at CEOs fik justeret deres basiskompensation (hvilket tilfoslashjelsen af endnu en loslashnkomponent burde

have medfoslashrt) Med andre ord kan den vidtstrakte brug af optionsprogrammer i sig selv have vaeligret

en faktor bag de stigende toplederloslashnninger Forklaringen nyder en vist akademisk stoslashtte

Stoslashrre risiko for afskedigelse I et klassisk studie peger Jensen og Murphy (1990) paring at

risikoen for afskedigelse boslashr indgaring i en samlet vurdering af toplederes afloslashnning Ledere der staringr

overfor en lille (stor) risiko for afskedigelse vil modtage en lavere (hoslashjere) afloslashnning (alt andet

lige) Efterfoslashlgende studier paring basis af amerikanske data har fundet at risikoen for afskedigelse er

steget meget markant (toplederes ansaeligttelse i en gennemsnitlig virksomhed er faldet dramatisk) og

at denne risiko er taeligt korreleret med stigning i afloslashnning af topledere (se Murphy 1999)

8

Den stigende fokusering paring aktionaeligrernes interesser med 1980rsquoernes shareholder-revolution

i sammenhaeligng med den tiltagende internationalisering af arbejdsmarkeder for topledere er en

plausibel aringrsag til at risikoen for at topledere bliver afskediget er steget (Hermalin 2005)5

Knapt talent og superstjerner Den dominerende forklaring blandt oslashkonomer og forskere i

finansiel oslashkonomi paring hoslashje (og stigende) toplederloslashnninger garingr paring knapt ledelsestalent Topledere

har saeligrlige talenter for at koordinere aktiviteter formulere og eksekvere strategi forhandle paring hoslashjt

niveau se muligheder som andre ikke ser og saring videre (Kaplan Klebanov og Sorensen 2012

Custodio og Metzger 2013) Ikke mindst er de unikke fordi de ofte kombinerer disse talenter i

langt hoslashjere grad end andre goslashr Ydelserne for deres saeligrlige talenter vil derfor reflektere deres

produktivitet Denne produktivitet maksimeres naringr individer med toplederevner faktisk placeres i

spidsen for virksomheder fordi en saringdan placering matcher deres talenter med muligheden for at

goslashre en markant forskel Med andre ord er grundideacuteen at topledertalent er en saeligrlig vigtig og derfor

knap produktionsfaktor og dens afloslashnning vil afspejle dette

En interessant diskussion i forbindelse med lederes saeligrlige evner er det saringkaldte rdquosuper-star-

faelignomenrdquo som oslashkonomen Sherwin Rosen (1981) som den foslashrste pegede paring Fra et oslashkonomisk

perspektiv er superstjerner individer med talenter der betyder at de tjener overordentlig meget og

typisk dominerer et bestemt felt (sport musik TV litteratur og erhvervsliv) Men det er ogsaring ofte

tilfaeligldet at forskellen i talent mellem superstjernen eller superstjernerne og saring dem der er de naeligste

i raeligkken ikke er saeligrligt stor og slet ikke svarer til de ofte gigantiske forskelle i afloslashnning Grunden

til at der overhovedet er saring store forskelle i afloslashnning er at superstjernerne er i stand til at tage lidt

hoslashjere priser men ogsaring saeliglger deres ydelser i meget store maeligngder (det drejer sig om skaleacuterbare

ting som film musik boslashger TV-rettigheder etc)

Nu udbyder topledere typisk kun deres ydelser til en enkelt virksomhed ad gangen saring

analogien mellem superstjerne-saeliglgere og topledere er ikke perfekt Men den er alligevel

meningsfuld fordi markedskraeligfterne typisk vil matche toplederne med de staeligrkeste talenter med de

stoslashrste virksomheder mens topledere med blot noget mindre staeligrke talenter vil blive matchet med

virksomheder der ofte er vaeligsentligt mindre end de allerstoslashrste virksomheder (Gabaix amp Landier

2007)

Topleder-jobbet aeligndrer sig Som en sidste forklaring der primaeligrt garingr paring stigningen i

toplederloslashnninger de seneste aringrtier kan peges paring forskning der dokumenterer at toplederes job-

karakteristika har aeligndret sig Topledere har altid vaeligret generalister Men der er evidens for at

toplederjobbet i endnu stoslashrre grad end tidligere er blevet et generalist-job Det er saring ogsaring samtidig

5 Den stigende internationalisering af arbejdsmarkederne for topledere taler ioslashvrigt ogsaring imod hypotesen at det hoslashje

niveau paring toplederloslashnninger er drevet af komplot-lignende samarbejder mellem disse

9

blevet et staeligrkt internationaliseret job Det betydet et oslashget udbud men for de allerbedste topledere

en disproportional oslashgning af den potentielle eftersposlashrgsel efter deres ydelser

Frydman (2005) argumenterer for at faeligrdigheder der er specifikke i forhold til bestemte

typer af virksomheder er blevet af aftagende bebetydning Generelle faeligrdigheder der kan anvendes

i mange forskellige virksomheder i forskellige brancher er omvendt blevet af stigende betydning

Det betyder i sig selv at en given topleder faringr mere forhandlingsstyrke simpelthen fordi hans

beskaeligftigelsesmuligheder er flere og der derfor er stoslashrre potentiel eftersposlashrgsel efter hans ydelser

Paring grund af knapheden paring deres talent har topledere altid haft betydelig forhandlingsstyrke

Naringr virksomhedernes vaeligrdi saringledes har vaeligret stoslasht stigende over mange aringrtier har det dermed ogsaring

givet mulighed for toplederne for at forhandle sig til en andel af disse vaeligrdistigninger (med andre

ord er stigninger i denne vaeligrdi en selvstaeligndig aringrsag til stigningerne i lederloslashnninger) Men paring grund

af topledernes stigende forhandlingsstyrke har de saring kunnet forhandle sig til ogsaring en stigende andel

af den stigende vaeligrdi

Men der er en ekstra faktor som har at goslashre med asymmetrisk information Naringr

virksomhedsspecifikke ledelseskompetencer er noslashdvendige er det svaeligrt for markedet at evaluere en

forfremmelse (enten inden i virksomheden eller mellem virksomheder) Andre virksomheder er

dermed ikke noslashdvendigvis interesserede i den konkrete leder Naringr kompetencerne omvendt er

generelle sender en forfremmelse i sig selv et signal om at den forfremmede leder har hoslashj ledelses-

kompetence Andre virksomheder vil potentielt vaeligre interesserede i at ansaeligtte lederen Det oslashger

eftersposlashrgslen yderligere og giver dermed lederen endnu mere forhandlingsstyrke Konsekvenserne

er kraftig vaeligkst i de oslashverste toplederes loslashn stigende loslashnspaelignd i ledelseslaget inden for

virksomhederne og stigende ledermobilitet (Frydman 2005)

Agency-problemet og toplederloslashnninger

Som naeligvnt er en del af den plausible forklaring paring toplederes ofte meget hoslashje afloslashnning

deres knappe talent kombineret med deres placering i virksomhedernes top Dermed har de ogsaring

muligheden for at paringvirke virksomhedens beslutninger helt afgoslashrende Toplederbeslutninger er i en

vis forstand virksomhedens beslutninger og paringvirker dermed afgoslashrende dens adfaeligrd og dens

resultat

Fra et ejerperspektiv kan toplederes talent imidlertid vaeligre noget af et tveaeliggget svaeligrd Paring

den ene side besidder lederen sin position i virksomheden i kraft af sit talent paring den anden side har

han (og dette i stigende grad) forhandlingsstyrke ligesom han er taeligttere paring virksomhedens drift og

de daglige beslutninger end ejerne er Dette giver ham en informationsfordel der kan udnyttes

strategisk paring ejernes bekostning Hermed refereres til det velkendte rdquoprincipal-agentrdquo-problem hvor

10

opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage

beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at

opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne

goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse

En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne

beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere

(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at

problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget

store ressourcemaeligngder

En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg

paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og

generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for

eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at

toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes

interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem

afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog

ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats

(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat

I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe

executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin

Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af

virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning

Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986

og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem

aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i

varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)

Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe

vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en

korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun

faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig

med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en

stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i

en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)

11

Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er

af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser

tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter

(fx Brickley et al 1985)

Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af

toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden

1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver

1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en

staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)

Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring

topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr

en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i

forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-

orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor

Turnerings-modellen

Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes

afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som

topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller

administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad

oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo

Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en

videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly

Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte

Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i

virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den

potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og

overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem

medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke

deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau

Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring

medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den

praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats

(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med

12

afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til

at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er

repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning

Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er

afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne

ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal

kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model

kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres

Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse

Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne

indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som

vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en

topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen

Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for

arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse

En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at

goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet

mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en

faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende

toplederloslashnninger

Sammenfattende

I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman

amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger

(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-

forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser

Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at

begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens

vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det

handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den

store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens

internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad

er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste

aringrtier

13

Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for

begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier

2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)

Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo

mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende

forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne

allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres

forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at

varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og

forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men

hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste

Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store

muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens

ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling

muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der

reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer

empirisk er turneringsmekanismen

TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra

2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-

topledende) medarbejdere

Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for

virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces

Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske

niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og

udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i

topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred

kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke

eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6

6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under

topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013

14

Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere

i 2012 tusinde dkk

Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle

debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig

afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres

Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem

ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer

forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)

Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice

Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I

tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at

virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af

stikproslashven

For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den

gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur

1

Den foslashrste

tendens som fremgaringr

af figur 1 er den

generelt stigende

afloslashnning af

topledere Den roslashde

graf viser saringledes en

svagt stigende tendens

over hele aringrraeligkken

med undtagelse af

aringret 2009 Skoslashnt

faldet i

toplederafloslashnning i

2009 er markant er

den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er

toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der

karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise

Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere

bemaeligrkes flere interessante forhold

15

Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn

Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling

efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere

nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for

medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i

gennemsnitloslashnninger

mellem topledere og

medarbejdere viser

tydeligt forskellen i

loslashnudviklingen

Forholdet er relativt

konstant igennem

aringrene 2003-2006

hvorefter forskellen

stiger indtil 2009 Den

stoslashrre nedgang i

topledernes

gennemsnitsloslashn i

2009 betyder at

loslashnforskellen markant

mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende

fra 2009 til 2012

Brancheforskelle i loslashnudviklingen

Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem

topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere

Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over

betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring

otte brancher

Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2

tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den

generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke

16

Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

tendenser Maringske ikke

overraskende har

brancherne

rdquoinformation og

kommunikationrdquo og

rdquofinansiering og

forsikringrdquo de hoslashjeste

gennemsnitsloslashnninger

for topledere7

Selvom figur 1

og 2 tegner et tydeligt

billede af en

gennemsnitligt

stigende afloslashnning af

danske topledere

kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a

praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring

brancher

Den mest

markante observation

i figur 3a er det

voldsomme spring i

afloslashnningen af

topledere beskaeligftiget

med ejendomshandel i

2006 samt 2011

Denne branche maring

imidlertid generelt

antages at indeholde

stor variation paring

grund af dens store

konjunkturfoslashlsomhed

7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes

at skyldes dennes saeligrlige struktur

17

Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet

af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen

Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr

spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har

yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det

konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle

stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en

kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8

Figur 4 viser

gennemsnitsloslashnninger

for medarbejdere

(ikke-topledere)

fordelt paring brancher

Umiddelbart

illustrerer figuren

sammenlignelige

tendenser mellem den

generelle

loslashnudvikling for

medarbejdere og

udviklingen paring

brancheniveau Som

det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og

rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009

illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger

Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008

Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen

Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur

3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt

markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008

Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende

trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold

8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at

konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger

18

Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde

dkk

Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

brancher i 2012 tusinde dkk

mellem brancherne at

vaeligre relativt stabilt

over aringrraeligkken Figur

5 viser

branchespredning i

afloslashnning for

medarbejdere

Umiddelbart viser

figuren en langt

mindre grad af

loslashnspredning for

medarbejdere end for

topledere9 Generelt

er forskelligheden i

afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for

rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med

reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i

loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af

ejendomssalg med muligt provisionsvederlag

Loslashnudviklingen for

kvinder og maelignd

Den sidste del

af den deskriptive

analyse vedroslashrer

forskellen mellem

kvinder og maelignd Der

har vaeligret betydelig

debat omkring

stoslashrrelsen paring de

faktiske forskelle

hvad der forklarer

disse samt om disse

9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen

19

Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret

paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)

Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile

loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere

afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere

Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en

tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder

mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i

forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt

En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring

CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste

loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og

2012 steg forskellen

generelt over aringrene

2006-2011

I denne

sammenhaeligng skal det

dog understreges at

grundet den generelt

lavere tilstedevaeligrelse af

kvinder i virksomheders

topledelse vil

afloslashnningen af

kvindelige topledere

typisk vaeligre mindre

stabil over for

aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn

Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i

2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring

indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som

foslashlge af koslashnsfordelingen

En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og

variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring

halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet

20

Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i

tusinde dkk

Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte

mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er

spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de

bagvedliggende faktorer

ikke er naeligrmere

undersoslashgt synes

udviklingen at stemme

overens med oslashget

markedssegmentering

baseret paring topledertalent

For

medarbejderne er

gennemsnitsloslashnnen

illustreret i figur 8

Forholdet mellem kvinder

og maelignd fremstaringr som

forholdsvis stabilt over

aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at

forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders

loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges

at forskellen ikke

indregner forskelle paring

individniveau

Den sidste

deskriptive figur vedroslashrer

variationen af

gennemsnitlig loslashn fordel

paring koslashn (Figur 9) Begge

kurver er generelt

stigende over aringrraeligkken

Den lokale reduktion af

variationen i 2009 for

maelignd og 2010 for

kvinder er muligvis

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 9: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

8

Den stigende fokusering paring aktionaeligrernes interesser med 1980rsquoernes shareholder-revolution

i sammenhaeligng med den tiltagende internationalisering af arbejdsmarkeder for topledere er en

plausibel aringrsag til at risikoen for at topledere bliver afskediget er steget (Hermalin 2005)5

Knapt talent og superstjerner Den dominerende forklaring blandt oslashkonomer og forskere i

finansiel oslashkonomi paring hoslashje (og stigende) toplederloslashnninger garingr paring knapt ledelsestalent Topledere

har saeligrlige talenter for at koordinere aktiviteter formulere og eksekvere strategi forhandle paring hoslashjt

niveau se muligheder som andre ikke ser og saring videre (Kaplan Klebanov og Sorensen 2012

Custodio og Metzger 2013) Ikke mindst er de unikke fordi de ofte kombinerer disse talenter i

langt hoslashjere grad end andre goslashr Ydelserne for deres saeligrlige talenter vil derfor reflektere deres

produktivitet Denne produktivitet maksimeres naringr individer med toplederevner faktisk placeres i

spidsen for virksomheder fordi en saringdan placering matcher deres talenter med muligheden for at

goslashre en markant forskel Med andre ord er grundideacuteen at topledertalent er en saeligrlig vigtig og derfor

knap produktionsfaktor og dens afloslashnning vil afspejle dette

En interessant diskussion i forbindelse med lederes saeligrlige evner er det saringkaldte rdquosuper-star-

faelignomenrdquo som oslashkonomen Sherwin Rosen (1981) som den foslashrste pegede paring Fra et oslashkonomisk

perspektiv er superstjerner individer med talenter der betyder at de tjener overordentlig meget og

typisk dominerer et bestemt felt (sport musik TV litteratur og erhvervsliv) Men det er ogsaring ofte

tilfaeligldet at forskellen i talent mellem superstjernen eller superstjernerne og saring dem der er de naeligste

i raeligkken ikke er saeligrligt stor og slet ikke svarer til de ofte gigantiske forskelle i afloslashnning Grunden

til at der overhovedet er saring store forskelle i afloslashnning er at superstjernerne er i stand til at tage lidt

hoslashjere priser men ogsaring saeliglger deres ydelser i meget store maeligngder (det drejer sig om skaleacuterbare

ting som film musik boslashger TV-rettigheder etc)

Nu udbyder topledere typisk kun deres ydelser til en enkelt virksomhed ad gangen saring

analogien mellem superstjerne-saeliglgere og topledere er ikke perfekt Men den er alligevel

meningsfuld fordi markedskraeligfterne typisk vil matche toplederne med de staeligrkeste talenter med de

stoslashrste virksomheder mens topledere med blot noget mindre staeligrke talenter vil blive matchet med

virksomheder der ofte er vaeligsentligt mindre end de allerstoslashrste virksomheder (Gabaix amp Landier

2007)

Topleder-jobbet aeligndrer sig Som en sidste forklaring der primaeligrt garingr paring stigningen i

toplederloslashnninger de seneste aringrtier kan peges paring forskning der dokumenterer at toplederes job-

karakteristika har aeligndret sig Topledere har altid vaeligret generalister Men der er evidens for at

toplederjobbet i endnu stoslashrre grad end tidligere er blevet et generalist-job Det er saring ogsaring samtidig

5 Den stigende internationalisering af arbejdsmarkederne for topledere taler ioslashvrigt ogsaring imod hypotesen at det hoslashje

niveau paring toplederloslashnninger er drevet af komplot-lignende samarbejder mellem disse

9

blevet et staeligrkt internationaliseret job Det betydet et oslashget udbud men for de allerbedste topledere

en disproportional oslashgning af den potentielle eftersposlashrgsel efter deres ydelser

Frydman (2005) argumenterer for at faeligrdigheder der er specifikke i forhold til bestemte

typer af virksomheder er blevet af aftagende bebetydning Generelle faeligrdigheder der kan anvendes

i mange forskellige virksomheder i forskellige brancher er omvendt blevet af stigende betydning

Det betyder i sig selv at en given topleder faringr mere forhandlingsstyrke simpelthen fordi hans

beskaeligftigelsesmuligheder er flere og der derfor er stoslashrre potentiel eftersposlashrgsel efter hans ydelser

Paring grund af knapheden paring deres talent har topledere altid haft betydelig forhandlingsstyrke

Naringr virksomhedernes vaeligrdi saringledes har vaeligret stoslasht stigende over mange aringrtier har det dermed ogsaring

givet mulighed for toplederne for at forhandle sig til en andel af disse vaeligrdistigninger (med andre

ord er stigninger i denne vaeligrdi en selvstaeligndig aringrsag til stigningerne i lederloslashnninger) Men paring grund

af topledernes stigende forhandlingsstyrke har de saring kunnet forhandle sig til ogsaring en stigende andel

af den stigende vaeligrdi

Men der er en ekstra faktor som har at goslashre med asymmetrisk information Naringr

virksomhedsspecifikke ledelseskompetencer er noslashdvendige er det svaeligrt for markedet at evaluere en

forfremmelse (enten inden i virksomheden eller mellem virksomheder) Andre virksomheder er

dermed ikke noslashdvendigvis interesserede i den konkrete leder Naringr kompetencerne omvendt er

generelle sender en forfremmelse i sig selv et signal om at den forfremmede leder har hoslashj ledelses-

kompetence Andre virksomheder vil potentielt vaeligre interesserede i at ansaeligtte lederen Det oslashger

eftersposlashrgslen yderligere og giver dermed lederen endnu mere forhandlingsstyrke Konsekvenserne

er kraftig vaeligkst i de oslashverste toplederes loslashn stigende loslashnspaelignd i ledelseslaget inden for

virksomhederne og stigende ledermobilitet (Frydman 2005)

Agency-problemet og toplederloslashnninger

Som naeligvnt er en del af den plausible forklaring paring toplederes ofte meget hoslashje afloslashnning

deres knappe talent kombineret med deres placering i virksomhedernes top Dermed har de ogsaring

muligheden for at paringvirke virksomhedens beslutninger helt afgoslashrende Toplederbeslutninger er i en

vis forstand virksomhedens beslutninger og paringvirker dermed afgoslashrende dens adfaeligrd og dens

resultat

Fra et ejerperspektiv kan toplederes talent imidlertid vaeligre noget af et tveaeliggget svaeligrd Paring

den ene side besidder lederen sin position i virksomheden i kraft af sit talent paring den anden side har

han (og dette i stigende grad) forhandlingsstyrke ligesom han er taeligttere paring virksomhedens drift og

de daglige beslutninger end ejerne er Dette giver ham en informationsfordel der kan udnyttes

strategisk paring ejernes bekostning Hermed refereres til det velkendte rdquoprincipal-agentrdquo-problem hvor

10

opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage

beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at

opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne

goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse

En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne

beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere

(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at

problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget

store ressourcemaeligngder

En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg

paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og

generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for

eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at

toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes

interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem

afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog

ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats

(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat

I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe

executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin

Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af

virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning

Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986

og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem

aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i

varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)

Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe

vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en

korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun

faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig

med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en

stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i

en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)

11

Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er

af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser

tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter

(fx Brickley et al 1985)

Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af

toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden

1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver

1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en

staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)

Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring

topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr

en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i

forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-

orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor

Turnerings-modellen

Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes

afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som

topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller

administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad

oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo

Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en

videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly

Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte

Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i

virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den

potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og

overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem

medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke

deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau

Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring

medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den

praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats

(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med

12

afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til

at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er

repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning

Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er

afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne

ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal

kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model

kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres

Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse

Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne

indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som

vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en

topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen

Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for

arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse

En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at

goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet

mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en

faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende

toplederloslashnninger

Sammenfattende

I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman

amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger

(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-

forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser

Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at

begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens

vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det

handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den

store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens

internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad

er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste

aringrtier

13

Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for

begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier

2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)

Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo

mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende

forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne

allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres

forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at

varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og

forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men

hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste

Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store

muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens

ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling

muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der

reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer

empirisk er turneringsmekanismen

TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra

2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-

topledende) medarbejdere

Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for

virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces

Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske

niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og

udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i

topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred

kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke

eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6

6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under

topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013

14

Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere

i 2012 tusinde dkk

Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle

debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig

afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres

Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem

ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer

forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)

Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice

Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I

tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at

virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af

stikproslashven

For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den

gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur

1

Den foslashrste

tendens som fremgaringr

af figur 1 er den

generelt stigende

afloslashnning af

topledere Den roslashde

graf viser saringledes en

svagt stigende tendens

over hele aringrraeligkken

med undtagelse af

aringret 2009 Skoslashnt

faldet i

toplederafloslashnning i

2009 er markant er

den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er

toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der

karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise

Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere

bemaeligrkes flere interessante forhold

15

Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn

Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling

efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere

nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for

medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i

gennemsnitloslashnninger

mellem topledere og

medarbejdere viser

tydeligt forskellen i

loslashnudviklingen

Forholdet er relativt

konstant igennem

aringrene 2003-2006

hvorefter forskellen

stiger indtil 2009 Den

stoslashrre nedgang i

topledernes

gennemsnitsloslashn i

2009 betyder at

loslashnforskellen markant

mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende

fra 2009 til 2012

Brancheforskelle i loslashnudviklingen

Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem

topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere

Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over

betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring

otte brancher

Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2

tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den

generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke

16

Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

tendenser Maringske ikke

overraskende har

brancherne

rdquoinformation og

kommunikationrdquo og

rdquofinansiering og

forsikringrdquo de hoslashjeste

gennemsnitsloslashnninger

for topledere7

Selvom figur 1

og 2 tegner et tydeligt

billede af en

gennemsnitligt

stigende afloslashnning af

danske topledere

kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a

praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring

brancher

Den mest

markante observation

i figur 3a er det

voldsomme spring i

afloslashnningen af

topledere beskaeligftiget

med ejendomshandel i

2006 samt 2011

Denne branche maring

imidlertid generelt

antages at indeholde

stor variation paring

grund af dens store

konjunkturfoslashlsomhed

7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes

at skyldes dennes saeligrlige struktur

17

Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet

af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen

Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr

spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har

yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det

konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle

stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en

kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8

Figur 4 viser

gennemsnitsloslashnninger

for medarbejdere

(ikke-topledere)

fordelt paring brancher

Umiddelbart

illustrerer figuren

sammenlignelige

tendenser mellem den

generelle

loslashnudvikling for

medarbejdere og

udviklingen paring

brancheniveau Som

det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og

rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009

illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger

Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008

Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen

Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur

3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt

markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008

Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende

trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold

8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at

konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger

18

Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde

dkk

Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

brancher i 2012 tusinde dkk

mellem brancherne at

vaeligre relativt stabilt

over aringrraeligkken Figur

5 viser

branchespredning i

afloslashnning for

medarbejdere

Umiddelbart viser

figuren en langt

mindre grad af

loslashnspredning for

medarbejdere end for

topledere9 Generelt

er forskelligheden i

afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for

rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med

reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i

loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af

ejendomssalg med muligt provisionsvederlag

Loslashnudviklingen for

kvinder og maelignd

Den sidste del

af den deskriptive

analyse vedroslashrer

forskellen mellem

kvinder og maelignd Der

har vaeligret betydelig

debat omkring

stoslashrrelsen paring de

faktiske forskelle

hvad der forklarer

disse samt om disse

9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen

19

Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret

paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)

Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile

loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere

afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere

Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en

tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder

mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i

forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt

En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring

CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste

loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og

2012 steg forskellen

generelt over aringrene

2006-2011

I denne

sammenhaeligng skal det

dog understreges at

grundet den generelt

lavere tilstedevaeligrelse af

kvinder i virksomheders

topledelse vil

afloslashnningen af

kvindelige topledere

typisk vaeligre mindre

stabil over for

aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn

Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i

2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring

indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som

foslashlge af koslashnsfordelingen

En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og

variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring

halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet

20

Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i

tusinde dkk

Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte

mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er

spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de

bagvedliggende faktorer

ikke er naeligrmere

undersoslashgt synes

udviklingen at stemme

overens med oslashget

markedssegmentering

baseret paring topledertalent

For

medarbejderne er

gennemsnitsloslashnnen

illustreret i figur 8

Forholdet mellem kvinder

og maelignd fremstaringr som

forholdsvis stabilt over

aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at

forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders

loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges

at forskellen ikke

indregner forskelle paring

individniveau

Den sidste

deskriptive figur vedroslashrer

variationen af

gennemsnitlig loslashn fordel

paring koslashn (Figur 9) Begge

kurver er generelt

stigende over aringrraeligkken

Den lokale reduktion af

variationen i 2009 for

maelignd og 2010 for

kvinder er muligvis

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 10: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

9

blevet et staeligrkt internationaliseret job Det betydet et oslashget udbud men for de allerbedste topledere

en disproportional oslashgning af den potentielle eftersposlashrgsel efter deres ydelser

Frydman (2005) argumenterer for at faeligrdigheder der er specifikke i forhold til bestemte

typer af virksomheder er blevet af aftagende bebetydning Generelle faeligrdigheder der kan anvendes

i mange forskellige virksomheder i forskellige brancher er omvendt blevet af stigende betydning

Det betyder i sig selv at en given topleder faringr mere forhandlingsstyrke simpelthen fordi hans

beskaeligftigelsesmuligheder er flere og der derfor er stoslashrre potentiel eftersposlashrgsel efter hans ydelser

Paring grund af knapheden paring deres talent har topledere altid haft betydelig forhandlingsstyrke

Naringr virksomhedernes vaeligrdi saringledes har vaeligret stoslasht stigende over mange aringrtier har det dermed ogsaring

givet mulighed for toplederne for at forhandle sig til en andel af disse vaeligrdistigninger (med andre

ord er stigninger i denne vaeligrdi en selvstaeligndig aringrsag til stigningerne i lederloslashnninger) Men paring grund

af topledernes stigende forhandlingsstyrke har de saring kunnet forhandle sig til ogsaring en stigende andel

af den stigende vaeligrdi

Men der er en ekstra faktor som har at goslashre med asymmetrisk information Naringr

virksomhedsspecifikke ledelseskompetencer er noslashdvendige er det svaeligrt for markedet at evaluere en

forfremmelse (enten inden i virksomheden eller mellem virksomheder) Andre virksomheder er

dermed ikke noslashdvendigvis interesserede i den konkrete leder Naringr kompetencerne omvendt er

generelle sender en forfremmelse i sig selv et signal om at den forfremmede leder har hoslashj ledelses-

kompetence Andre virksomheder vil potentielt vaeligre interesserede i at ansaeligtte lederen Det oslashger

eftersposlashrgslen yderligere og giver dermed lederen endnu mere forhandlingsstyrke Konsekvenserne

er kraftig vaeligkst i de oslashverste toplederes loslashn stigende loslashnspaelignd i ledelseslaget inden for

virksomhederne og stigende ledermobilitet (Frydman 2005)

Agency-problemet og toplederloslashnninger

Som naeligvnt er en del af den plausible forklaring paring toplederes ofte meget hoslashje afloslashnning

deres knappe talent kombineret med deres placering i virksomhedernes top Dermed har de ogsaring

muligheden for at paringvirke virksomhedens beslutninger helt afgoslashrende Toplederbeslutninger er i en

vis forstand virksomhedens beslutninger og paringvirker dermed afgoslashrende dens adfaeligrd og dens

resultat

Fra et ejerperspektiv kan toplederes talent imidlertid vaeligre noget af et tveaeliggget svaeligrd Paring

den ene side besidder lederen sin position i virksomheden i kraft af sit talent paring den anden side har

han (og dette i stigende grad) forhandlingsstyrke ligesom han er taeligttere paring virksomhedens drift og

de daglige beslutninger end ejerne er Dette giver ham en informationsfordel der kan udnyttes

strategisk paring ejernes bekostning Hermed refereres til det velkendte rdquoprincipal-agentrdquo-problem hvor

10

opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage

beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at

opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne

goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse

En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne

beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere

(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at

problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget

store ressourcemaeligngder

En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg

paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og

generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for

eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at

toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes

interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem

afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog

ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats

(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat

I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe

executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin

Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af

virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning

Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986

og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem

aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i

varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)

Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe

vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en

korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun

faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig

med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en

stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i

en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)

11

Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er

af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser

tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter

(fx Brickley et al 1985)

Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af

toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden

1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver

1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en

staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)

Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring

topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr

en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i

forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-

orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor

Turnerings-modellen

Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes

afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som

topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller

administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad

oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo

Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en

videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly

Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte

Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i

virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den

potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og

overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem

medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke

deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau

Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring

medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den

praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats

(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med

12

afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til

at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er

repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning

Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er

afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne

ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal

kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model

kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres

Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse

Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne

indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som

vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en

topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen

Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for

arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse

En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at

goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet

mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en

faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende

toplederloslashnninger

Sammenfattende

I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman

amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger

(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-

forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser

Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at

begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens

vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det

handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den

store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens

internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad

er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste

aringrtier

13

Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for

begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier

2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)

Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo

mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende

forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne

allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres

forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at

varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og

forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men

hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste

Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store

muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens

ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling

muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der

reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer

empirisk er turneringsmekanismen

TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra

2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-

topledende) medarbejdere

Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for

virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces

Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske

niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og

udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i

topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred

kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke

eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6

6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under

topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013

14

Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere

i 2012 tusinde dkk

Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle

debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig

afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres

Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem

ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer

forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)

Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice

Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I

tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at

virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af

stikproslashven

For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den

gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur

1

Den foslashrste

tendens som fremgaringr

af figur 1 er den

generelt stigende

afloslashnning af

topledere Den roslashde

graf viser saringledes en

svagt stigende tendens

over hele aringrraeligkken

med undtagelse af

aringret 2009 Skoslashnt

faldet i

toplederafloslashnning i

2009 er markant er

den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er

toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der

karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise

Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere

bemaeligrkes flere interessante forhold

15

Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn

Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling

efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere

nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for

medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i

gennemsnitloslashnninger

mellem topledere og

medarbejdere viser

tydeligt forskellen i

loslashnudviklingen

Forholdet er relativt

konstant igennem

aringrene 2003-2006

hvorefter forskellen

stiger indtil 2009 Den

stoslashrre nedgang i

topledernes

gennemsnitsloslashn i

2009 betyder at

loslashnforskellen markant

mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende

fra 2009 til 2012

Brancheforskelle i loslashnudviklingen

Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem

topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere

Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over

betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring

otte brancher

Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2

tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den

generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke

16

Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

tendenser Maringske ikke

overraskende har

brancherne

rdquoinformation og

kommunikationrdquo og

rdquofinansiering og

forsikringrdquo de hoslashjeste

gennemsnitsloslashnninger

for topledere7

Selvom figur 1

og 2 tegner et tydeligt

billede af en

gennemsnitligt

stigende afloslashnning af

danske topledere

kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a

praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring

brancher

Den mest

markante observation

i figur 3a er det

voldsomme spring i

afloslashnningen af

topledere beskaeligftiget

med ejendomshandel i

2006 samt 2011

Denne branche maring

imidlertid generelt

antages at indeholde

stor variation paring

grund af dens store

konjunkturfoslashlsomhed

7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes

at skyldes dennes saeligrlige struktur

17

Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet

af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen

Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr

spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har

yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det

konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle

stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en

kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8

Figur 4 viser

gennemsnitsloslashnninger

for medarbejdere

(ikke-topledere)

fordelt paring brancher

Umiddelbart

illustrerer figuren

sammenlignelige

tendenser mellem den

generelle

loslashnudvikling for

medarbejdere og

udviklingen paring

brancheniveau Som

det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og

rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009

illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger

Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008

Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen

Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur

3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt

markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008

Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende

trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold

8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at

konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger

18

Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde

dkk

Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

brancher i 2012 tusinde dkk

mellem brancherne at

vaeligre relativt stabilt

over aringrraeligkken Figur

5 viser

branchespredning i

afloslashnning for

medarbejdere

Umiddelbart viser

figuren en langt

mindre grad af

loslashnspredning for

medarbejdere end for

topledere9 Generelt

er forskelligheden i

afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for

rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med

reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i

loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af

ejendomssalg med muligt provisionsvederlag

Loslashnudviklingen for

kvinder og maelignd

Den sidste del

af den deskriptive

analyse vedroslashrer

forskellen mellem

kvinder og maelignd Der

har vaeligret betydelig

debat omkring

stoslashrrelsen paring de

faktiske forskelle

hvad der forklarer

disse samt om disse

9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen

19

Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret

paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)

Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile

loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere

afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere

Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en

tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder

mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i

forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt

En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring

CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste

loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og

2012 steg forskellen

generelt over aringrene

2006-2011

I denne

sammenhaeligng skal det

dog understreges at

grundet den generelt

lavere tilstedevaeligrelse af

kvinder i virksomheders

topledelse vil

afloslashnningen af

kvindelige topledere

typisk vaeligre mindre

stabil over for

aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn

Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i

2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring

indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som

foslashlge af koslashnsfordelingen

En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og

variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring

halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet

20

Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i

tusinde dkk

Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte

mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er

spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de

bagvedliggende faktorer

ikke er naeligrmere

undersoslashgt synes

udviklingen at stemme

overens med oslashget

markedssegmentering

baseret paring topledertalent

For

medarbejderne er

gennemsnitsloslashnnen

illustreret i figur 8

Forholdet mellem kvinder

og maelignd fremstaringr som

forholdsvis stabilt over

aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at

forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders

loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges

at forskellen ikke

indregner forskelle paring

individniveau

Den sidste

deskriptive figur vedroslashrer

variationen af

gennemsnitlig loslashn fordel

paring koslashn (Figur 9) Begge

kurver er generelt

stigende over aringrraeligkken

Den lokale reduktion af

variationen i 2009 for

maelignd og 2010 for

kvinder er muligvis

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 11: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

10

opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage

beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at

opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne

goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse

En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne

beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere

(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at

problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget

store ressourcemaeligngder

En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg

paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og

generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for

eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at

toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes

interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem

afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog

ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats

(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat

I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe

executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin

Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af

virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning

Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986

og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem

aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i

varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)

Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe

vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en

korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun

faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig

med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en

stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i

en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)

11

Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er

af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser

tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter

(fx Brickley et al 1985)

Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af

toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden

1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver

1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en

staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)

Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring

topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr

en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i

forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-

orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor

Turnerings-modellen

Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes

afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som

topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller

administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad

oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo

Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en

videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly

Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte

Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i

virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den

potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og

overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem

medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke

deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau

Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring

medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den

praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats

(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med

12

afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til

at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er

repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning

Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er

afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne

ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal

kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model

kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres

Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse

Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne

indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som

vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en

topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen

Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for

arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse

En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at

goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet

mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en

faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende

toplederloslashnninger

Sammenfattende

I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman

amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger

(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-

forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser

Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at

begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens

vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det

handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den

store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens

internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad

er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste

aringrtier

13

Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for

begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier

2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)

Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo

mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende

forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne

allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres

forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at

varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og

forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men

hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste

Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store

muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens

ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling

muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der

reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer

empirisk er turneringsmekanismen

TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra

2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-

topledende) medarbejdere

Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for

virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces

Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske

niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og

udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i

topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred

kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke

eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6

6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under

topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013

14

Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere

i 2012 tusinde dkk

Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle

debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig

afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres

Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem

ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer

forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)

Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice

Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I

tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at

virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af

stikproslashven

For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den

gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur

1

Den foslashrste

tendens som fremgaringr

af figur 1 er den

generelt stigende

afloslashnning af

topledere Den roslashde

graf viser saringledes en

svagt stigende tendens

over hele aringrraeligkken

med undtagelse af

aringret 2009 Skoslashnt

faldet i

toplederafloslashnning i

2009 er markant er

den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er

toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der

karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise

Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere

bemaeligrkes flere interessante forhold

15

Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn

Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling

efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere

nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for

medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i

gennemsnitloslashnninger

mellem topledere og

medarbejdere viser

tydeligt forskellen i

loslashnudviklingen

Forholdet er relativt

konstant igennem

aringrene 2003-2006

hvorefter forskellen

stiger indtil 2009 Den

stoslashrre nedgang i

topledernes

gennemsnitsloslashn i

2009 betyder at

loslashnforskellen markant

mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende

fra 2009 til 2012

Brancheforskelle i loslashnudviklingen

Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem

topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere

Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over

betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring

otte brancher

Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2

tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den

generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke

16

Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

tendenser Maringske ikke

overraskende har

brancherne

rdquoinformation og

kommunikationrdquo og

rdquofinansiering og

forsikringrdquo de hoslashjeste

gennemsnitsloslashnninger

for topledere7

Selvom figur 1

og 2 tegner et tydeligt

billede af en

gennemsnitligt

stigende afloslashnning af

danske topledere

kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a

praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring

brancher

Den mest

markante observation

i figur 3a er det

voldsomme spring i

afloslashnningen af

topledere beskaeligftiget

med ejendomshandel i

2006 samt 2011

Denne branche maring

imidlertid generelt

antages at indeholde

stor variation paring

grund af dens store

konjunkturfoslashlsomhed

7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes

at skyldes dennes saeligrlige struktur

17

Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet

af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen

Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr

spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har

yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det

konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle

stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en

kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8

Figur 4 viser

gennemsnitsloslashnninger

for medarbejdere

(ikke-topledere)

fordelt paring brancher

Umiddelbart

illustrerer figuren

sammenlignelige

tendenser mellem den

generelle

loslashnudvikling for

medarbejdere og

udviklingen paring

brancheniveau Som

det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og

rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009

illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger

Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008

Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen

Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur

3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt

markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008

Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende

trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold

8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at

konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger

18

Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde

dkk

Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

brancher i 2012 tusinde dkk

mellem brancherne at

vaeligre relativt stabilt

over aringrraeligkken Figur

5 viser

branchespredning i

afloslashnning for

medarbejdere

Umiddelbart viser

figuren en langt

mindre grad af

loslashnspredning for

medarbejdere end for

topledere9 Generelt

er forskelligheden i

afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for

rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med

reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i

loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af

ejendomssalg med muligt provisionsvederlag

Loslashnudviklingen for

kvinder og maelignd

Den sidste del

af den deskriptive

analyse vedroslashrer

forskellen mellem

kvinder og maelignd Der

har vaeligret betydelig

debat omkring

stoslashrrelsen paring de

faktiske forskelle

hvad der forklarer

disse samt om disse

9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen

19

Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret

paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)

Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile

loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere

afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere

Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en

tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder

mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i

forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt

En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring

CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste

loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og

2012 steg forskellen

generelt over aringrene

2006-2011

I denne

sammenhaeligng skal det

dog understreges at

grundet den generelt

lavere tilstedevaeligrelse af

kvinder i virksomheders

topledelse vil

afloslashnningen af

kvindelige topledere

typisk vaeligre mindre

stabil over for

aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn

Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i

2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring

indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som

foslashlge af koslashnsfordelingen

En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og

variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring

halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet

20

Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i

tusinde dkk

Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte

mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er

spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de

bagvedliggende faktorer

ikke er naeligrmere

undersoslashgt synes

udviklingen at stemme

overens med oslashget

markedssegmentering

baseret paring topledertalent

For

medarbejderne er

gennemsnitsloslashnnen

illustreret i figur 8

Forholdet mellem kvinder

og maelignd fremstaringr som

forholdsvis stabilt over

aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at

forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders

loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges

at forskellen ikke

indregner forskelle paring

individniveau

Den sidste

deskriptive figur vedroslashrer

variationen af

gennemsnitlig loslashn fordel

paring koslashn (Figur 9) Begge

kurver er generelt

stigende over aringrraeligkken

Den lokale reduktion af

variationen i 2009 for

maelignd og 2010 for

kvinder er muligvis

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 12: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

11

Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er

af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser

tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter

(fx Brickley et al 1985)

Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af

toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden

1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver

1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en

staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)

Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring

topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr

en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i

forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-

orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor

Turnerings-modellen

Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes

afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som

topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller

administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad

oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo

Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en

videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly

Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte

Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i

virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den

potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og

overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem

medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke

deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau

Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring

medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den

praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats

(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med

12

afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til

at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er

repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning

Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er

afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne

ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal

kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model

kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres

Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse

Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne

indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som

vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en

topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen

Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for

arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse

En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at

goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet

mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en

faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende

toplederloslashnninger

Sammenfattende

I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman

amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger

(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-

forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser

Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at

begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens

vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det

handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den

store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens

internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad

er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste

aringrtier

13

Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for

begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier

2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)

Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo

mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende

forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne

allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres

forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at

varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og

forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men

hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste

Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store

muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens

ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling

muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der

reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer

empirisk er turneringsmekanismen

TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra

2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-

topledende) medarbejdere

Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for

virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces

Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske

niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og

udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i

topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred

kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke

eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6

6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under

topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013

14

Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere

i 2012 tusinde dkk

Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle

debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig

afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres

Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem

ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer

forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)

Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice

Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I

tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at

virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af

stikproslashven

For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den

gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur

1

Den foslashrste

tendens som fremgaringr

af figur 1 er den

generelt stigende

afloslashnning af

topledere Den roslashde

graf viser saringledes en

svagt stigende tendens

over hele aringrraeligkken

med undtagelse af

aringret 2009 Skoslashnt

faldet i

toplederafloslashnning i

2009 er markant er

den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er

toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der

karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise

Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere

bemaeligrkes flere interessante forhold

15

Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn

Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling

efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere

nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for

medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i

gennemsnitloslashnninger

mellem topledere og

medarbejdere viser

tydeligt forskellen i

loslashnudviklingen

Forholdet er relativt

konstant igennem

aringrene 2003-2006

hvorefter forskellen

stiger indtil 2009 Den

stoslashrre nedgang i

topledernes

gennemsnitsloslashn i

2009 betyder at

loslashnforskellen markant

mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende

fra 2009 til 2012

Brancheforskelle i loslashnudviklingen

Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem

topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere

Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over

betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring

otte brancher

Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2

tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den

generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke

16

Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

tendenser Maringske ikke

overraskende har

brancherne

rdquoinformation og

kommunikationrdquo og

rdquofinansiering og

forsikringrdquo de hoslashjeste

gennemsnitsloslashnninger

for topledere7

Selvom figur 1

og 2 tegner et tydeligt

billede af en

gennemsnitligt

stigende afloslashnning af

danske topledere

kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a

praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring

brancher

Den mest

markante observation

i figur 3a er det

voldsomme spring i

afloslashnningen af

topledere beskaeligftiget

med ejendomshandel i

2006 samt 2011

Denne branche maring

imidlertid generelt

antages at indeholde

stor variation paring

grund af dens store

konjunkturfoslashlsomhed

7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes

at skyldes dennes saeligrlige struktur

17

Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet

af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen

Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr

spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har

yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det

konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle

stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en

kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8

Figur 4 viser

gennemsnitsloslashnninger

for medarbejdere

(ikke-topledere)

fordelt paring brancher

Umiddelbart

illustrerer figuren

sammenlignelige

tendenser mellem den

generelle

loslashnudvikling for

medarbejdere og

udviklingen paring

brancheniveau Som

det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og

rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009

illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger

Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008

Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen

Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur

3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt

markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008

Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende

trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold

8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at

konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger

18

Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde

dkk

Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

brancher i 2012 tusinde dkk

mellem brancherne at

vaeligre relativt stabilt

over aringrraeligkken Figur

5 viser

branchespredning i

afloslashnning for

medarbejdere

Umiddelbart viser

figuren en langt

mindre grad af

loslashnspredning for

medarbejdere end for

topledere9 Generelt

er forskelligheden i

afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for

rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med

reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i

loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af

ejendomssalg med muligt provisionsvederlag

Loslashnudviklingen for

kvinder og maelignd

Den sidste del

af den deskriptive

analyse vedroslashrer

forskellen mellem

kvinder og maelignd Der

har vaeligret betydelig

debat omkring

stoslashrrelsen paring de

faktiske forskelle

hvad der forklarer

disse samt om disse

9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen

19

Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret

paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)

Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile

loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere

afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere

Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en

tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder

mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i

forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt

En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring

CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste

loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og

2012 steg forskellen

generelt over aringrene

2006-2011

I denne

sammenhaeligng skal det

dog understreges at

grundet den generelt

lavere tilstedevaeligrelse af

kvinder i virksomheders

topledelse vil

afloslashnningen af

kvindelige topledere

typisk vaeligre mindre

stabil over for

aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn

Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i

2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring

indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som

foslashlge af koslashnsfordelingen

En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og

variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring

halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet

20

Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i

tusinde dkk

Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte

mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er

spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de

bagvedliggende faktorer

ikke er naeligrmere

undersoslashgt synes

udviklingen at stemme

overens med oslashget

markedssegmentering

baseret paring topledertalent

For

medarbejderne er

gennemsnitsloslashnnen

illustreret i figur 8

Forholdet mellem kvinder

og maelignd fremstaringr som

forholdsvis stabilt over

aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at

forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders

loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges

at forskellen ikke

indregner forskelle paring

individniveau

Den sidste

deskriptive figur vedroslashrer

variationen af

gennemsnitlig loslashn fordel

paring koslashn (Figur 9) Begge

kurver er generelt

stigende over aringrraeligkken

Den lokale reduktion af

variationen i 2009 for

maelignd og 2010 for

kvinder er muligvis

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 13: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

12

afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til

at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er

repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning

Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er

afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne

ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal

kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model

kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres

Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse

Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne

indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som

vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en

topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen

Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for

arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse

En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at

goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet

mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en

faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende

toplederloslashnninger

Sammenfattende

I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman

amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger

(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-

forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser

Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at

begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens

vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det

handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den

store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens

internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad

er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste

aringrtier

13

Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for

begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier

2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)

Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo

mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende

forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne

allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres

forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at

varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og

forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men

hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste

Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store

muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens

ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling

muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der

reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer

empirisk er turneringsmekanismen

TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra

2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-

topledende) medarbejdere

Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for

virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces

Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske

niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og

udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i

topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred

kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke

eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6

6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under

topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013

14

Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere

i 2012 tusinde dkk

Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle

debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig

afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres

Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem

ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer

forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)

Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice

Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I

tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at

virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af

stikproslashven

For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den

gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur

1

Den foslashrste

tendens som fremgaringr

af figur 1 er den

generelt stigende

afloslashnning af

topledere Den roslashde

graf viser saringledes en

svagt stigende tendens

over hele aringrraeligkken

med undtagelse af

aringret 2009 Skoslashnt

faldet i

toplederafloslashnning i

2009 er markant er

den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er

toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der

karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise

Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere

bemaeligrkes flere interessante forhold

15

Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn

Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling

efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere

nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for

medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i

gennemsnitloslashnninger

mellem topledere og

medarbejdere viser

tydeligt forskellen i

loslashnudviklingen

Forholdet er relativt

konstant igennem

aringrene 2003-2006

hvorefter forskellen

stiger indtil 2009 Den

stoslashrre nedgang i

topledernes

gennemsnitsloslashn i

2009 betyder at

loslashnforskellen markant

mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende

fra 2009 til 2012

Brancheforskelle i loslashnudviklingen

Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem

topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere

Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over

betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring

otte brancher

Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2

tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den

generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke

16

Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

tendenser Maringske ikke

overraskende har

brancherne

rdquoinformation og

kommunikationrdquo og

rdquofinansiering og

forsikringrdquo de hoslashjeste

gennemsnitsloslashnninger

for topledere7

Selvom figur 1

og 2 tegner et tydeligt

billede af en

gennemsnitligt

stigende afloslashnning af

danske topledere

kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a

praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring

brancher

Den mest

markante observation

i figur 3a er det

voldsomme spring i

afloslashnningen af

topledere beskaeligftiget

med ejendomshandel i

2006 samt 2011

Denne branche maring

imidlertid generelt

antages at indeholde

stor variation paring

grund af dens store

konjunkturfoslashlsomhed

7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes

at skyldes dennes saeligrlige struktur

17

Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet

af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen

Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr

spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har

yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det

konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle

stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en

kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8

Figur 4 viser

gennemsnitsloslashnninger

for medarbejdere

(ikke-topledere)

fordelt paring brancher

Umiddelbart

illustrerer figuren

sammenlignelige

tendenser mellem den

generelle

loslashnudvikling for

medarbejdere og

udviklingen paring

brancheniveau Som

det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og

rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009

illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger

Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008

Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen

Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur

3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt

markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008

Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende

trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold

8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at

konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger

18

Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde

dkk

Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

brancher i 2012 tusinde dkk

mellem brancherne at

vaeligre relativt stabilt

over aringrraeligkken Figur

5 viser

branchespredning i

afloslashnning for

medarbejdere

Umiddelbart viser

figuren en langt

mindre grad af

loslashnspredning for

medarbejdere end for

topledere9 Generelt

er forskelligheden i

afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for

rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med

reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i

loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af

ejendomssalg med muligt provisionsvederlag

Loslashnudviklingen for

kvinder og maelignd

Den sidste del

af den deskriptive

analyse vedroslashrer

forskellen mellem

kvinder og maelignd Der

har vaeligret betydelig

debat omkring

stoslashrrelsen paring de

faktiske forskelle

hvad der forklarer

disse samt om disse

9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen

19

Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret

paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)

Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile

loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere

afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere

Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en

tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder

mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i

forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt

En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring

CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste

loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og

2012 steg forskellen

generelt over aringrene

2006-2011

I denne

sammenhaeligng skal det

dog understreges at

grundet den generelt

lavere tilstedevaeligrelse af

kvinder i virksomheders

topledelse vil

afloslashnningen af

kvindelige topledere

typisk vaeligre mindre

stabil over for

aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn

Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i

2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring

indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som

foslashlge af koslashnsfordelingen

En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og

variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring

halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet

20

Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i

tusinde dkk

Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte

mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er

spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de

bagvedliggende faktorer

ikke er naeligrmere

undersoslashgt synes

udviklingen at stemme

overens med oslashget

markedssegmentering

baseret paring topledertalent

For

medarbejderne er

gennemsnitsloslashnnen

illustreret i figur 8

Forholdet mellem kvinder

og maelignd fremstaringr som

forholdsvis stabilt over

aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at

forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders

loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges

at forskellen ikke

indregner forskelle paring

individniveau

Den sidste

deskriptive figur vedroslashrer

variationen af

gennemsnitlig loslashn fordel

paring koslashn (Figur 9) Begge

kurver er generelt

stigende over aringrraeligkken

Den lokale reduktion af

variationen i 2009 for

maelignd og 2010 for

kvinder er muligvis

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 14: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

13

Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for

begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier

2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)

Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo

mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende

forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne

allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres

forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at

varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og

forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men

hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste

Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store

muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens

ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling

muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der

reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer

empirisk er turneringsmekanismen

TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra

2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-

topledende) medarbejdere

Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for

virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces

Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske

niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og

udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i

topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred

kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke

eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6

6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under

topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013

14

Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere

i 2012 tusinde dkk

Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle

debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig

afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres

Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem

ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer

forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)

Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice

Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I

tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at

virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af

stikproslashven

For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den

gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur

1

Den foslashrste

tendens som fremgaringr

af figur 1 er den

generelt stigende

afloslashnning af

topledere Den roslashde

graf viser saringledes en

svagt stigende tendens

over hele aringrraeligkken

med undtagelse af

aringret 2009 Skoslashnt

faldet i

toplederafloslashnning i

2009 er markant er

den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er

toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der

karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise

Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere

bemaeligrkes flere interessante forhold

15

Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn

Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling

efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere

nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for

medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i

gennemsnitloslashnninger

mellem topledere og

medarbejdere viser

tydeligt forskellen i

loslashnudviklingen

Forholdet er relativt

konstant igennem

aringrene 2003-2006

hvorefter forskellen

stiger indtil 2009 Den

stoslashrre nedgang i

topledernes

gennemsnitsloslashn i

2009 betyder at

loslashnforskellen markant

mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende

fra 2009 til 2012

Brancheforskelle i loslashnudviklingen

Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem

topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere

Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over

betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring

otte brancher

Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2

tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den

generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke

16

Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

tendenser Maringske ikke

overraskende har

brancherne

rdquoinformation og

kommunikationrdquo og

rdquofinansiering og

forsikringrdquo de hoslashjeste

gennemsnitsloslashnninger

for topledere7

Selvom figur 1

og 2 tegner et tydeligt

billede af en

gennemsnitligt

stigende afloslashnning af

danske topledere

kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a

praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring

brancher

Den mest

markante observation

i figur 3a er det

voldsomme spring i

afloslashnningen af

topledere beskaeligftiget

med ejendomshandel i

2006 samt 2011

Denne branche maring

imidlertid generelt

antages at indeholde

stor variation paring

grund af dens store

konjunkturfoslashlsomhed

7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes

at skyldes dennes saeligrlige struktur

17

Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet

af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen

Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr

spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har

yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det

konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle

stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en

kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8

Figur 4 viser

gennemsnitsloslashnninger

for medarbejdere

(ikke-topledere)

fordelt paring brancher

Umiddelbart

illustrerer figuren

sammenlignelige

tendenser mellem den

generelle

loslashnudvikling for

medarbejdere og

udviklingen paring

brancheniveau Som

det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og

rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009

illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger

Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008

Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen

Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur

3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt

markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008

Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende

trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold

8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at

konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger

18

Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde

dkk

Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

brancher i 2012 tusinde dkk

mellem brancherne at

vaeligre relativt stabilt

over aringrraeligkken Figur

5 viser

branchespredning i

afloslashnning for

medarbejdere

Umiddelbart viser

figuren en langt

mindre grad af

loslashnspredning for

medarbejdere end for

topledere9 Generelt

er forskelligheden i

afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for

rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med

reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i

loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af

ejendomssalg med muligt provisionsvederlag

Loslashnudviklingen for

kvinder og maelignd

Den sidste del

af den deskriptive

analyse vedroslashrer

forskellen mellem

kvinder og maelignd Der

har vaeligret betydelig

debat omkring

stoslashrrelsen paring de

faktiske forskelle

hvad der forklarer

disse samt om disse

9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen

19

Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret

paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)

Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile

loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere

afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere

Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en

tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder

mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i

forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt

En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring

CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste

loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og

2012 steg forskellen

generelt over aringrene

2006-2011

I denne

sammenhaeligng skal det

dog understreges at

grundet den generelt

lavere tilstedevaeligrelse af

kvinder i virksomheders

topledelse vil

afloslashnningen af

kvindelige topledere

typisk vaeligre mindre

stabil over for

aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn

Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i

2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring

indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som

foslashlge af koslashnsfordelingen

En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og

variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring

halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet

20

Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i

tusinde dkk

Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte

mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er

spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de

bagvedliggende faktorer

ikke er naeligrmere

undersoslashgt synes

udviklingen at stemme

overens med oslashget

markedssegmentering

baseret paring topledertalent

For

medarbejderne er

gennemsnitsloslashnnen

illustreret i figur 8

Forholdet mellem kvinder

og maelignd fremstaringr som

forholdsvis stabilt over

aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at

forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders

loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges

at forskellen ikke

indregner forskelle paring

individniveau

Den sidste

deskriptive figur vedroslashrer

variationen af

gennemsnitlig loslashn fordel

paring koslashn (Figur 9) Begge

kurver er generelt

stigende over aringrraeligkken

Den lokale reduktion af

variationen i 2009 for

maelignd og 2010 for

kvinder er muligvis

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 15: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

14

Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere

i 2012 tusinde dkk

Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle

debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig

afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres

Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem

ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer

forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)

Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice

Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I

tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at

virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af

stikproslashven

For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den

gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur

1

Den foslashrste

tendens som fremgaringr

af figur 1 er den

generelt stigende

afloslashnning af

topledere Den roslashde

graf viser saringledes en

svagt stigende tendens

over hele aringrraeligkken

med undtagelse af

aringret 2009 Skoslashnt

faldet i

toplederafloslashnning i

2009 er markant er

den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er

toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der

karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise

Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere

bemaeligrkes flere interessante forhold

15

Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn

Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling

efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere

nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for

medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i

gennemsnitloslashnninger

mellem topledere og

medarbejdere viser

tydeligt forskellen i

loslashnudviklingen

Forholdet er relativt

konstant igennem

aringrene 2003-2006

hvorefter forskellen

stiger indtil 2009 Den

stoslashrre nedgang i

topledernes

gennemsnitsloslashn i

2009 betyder at

loslashnforskellen markant

mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende

fra 2009 til 2012

Brancheforskelle i loslashnudviklingen

Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem

topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere

Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over

betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring

otte brancher

Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2

tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den

generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke

16

Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

tendenser Maringske ikke

overraskende har

brancherne

rdquoinformation og

kommunikationrdquo og

rdquofinansiering og

forsikringrdquo de hoslashjeste

gennemsnitsloslashnninger

for topledere7

Selvom figur 1

og 2 tegner et tydeligt

billede af en

gennemsnitligt

stigende afloslashnning af

danske topledere

kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a

praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring

brancher

Den mest

markante observation

i figur 3a er det

voldsomme spring i

afloslashnningen af

topledere beskaeligftiget

med ejendomshandel i

2006 samt 2011

Denne branche maring

imidlertid generelt

antages at indeholde

stor variation paring

grund af dens store

konjunkturfoslashlsomhed

7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes

at skyldes dennes saeligrlige struktur

17

Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet

af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen

Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr

spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har

yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det

konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle

stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en

kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8

Figur 4 viser

gennemsnitsloslashnninger

for medarbejdere

(ikke-topledere)

fordelt paring brancher

Umiddelbart

illustrerer figuren

sammenlignelige

tendenser mellem den

generelle

loslashnudvikling for

medarbejdere og

udviklingen paring

brancheniveau Som

det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og

rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009

illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger

Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008

Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen

Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur

3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt

markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008

Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende

trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold

8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at

konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger

18

Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde

dkk

Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

brancher i 2012 tusinde dkk

mellem brancherne at

vaeligre relativt stabilt

over aringrraeligkken Figur

5 viser

branchespredning i

afloslashnning for

medarbejdere

Umiddelbart viser

figuren en langt

mindre grad af

loslashnspredning for

medarbejdere end for

topledere9 Generelt

er forskelligheden i

afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for

rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med

reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i

loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af

ejendomssalg med muligt provisionsvederlag

Loslashnudviklingen for

kvinder og maelignd

Den sidste del

af den deskriptive

analyse vedroslashrer

forskellen mellem

kvinder og maelignd Der

har vaeligret betydelig

debat omkring

stoslashrrelsen paring de

faktiske forskelle

hvad der forklarer

disse samt om disse

9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen

19

Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret

paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)

Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile

loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere

afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere

Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en

tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder

mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i

forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt

En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring

CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste

loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og

2012 steg forskellen

generelt over aringrene

2006-2011

I denne

sammenhaeligng skal det

dog understreges at

grundet den generelt

lavere tilstedevaeligrelse af

kvinder i virksomheders

topledelse vil

afloslashnningen af

kvindelige topledere

typisk vaeligre mindre

stabil over for

aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn

Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i

2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring

indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som

foslashlge af koslashnsfordelingen

En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og

variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring

halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet

20

Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i

tusinde dkk

Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte

mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er

spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de

bagvedliggende faktorer

ikke er naeligrmere

undersoslashgt synes

udviklingen at stemme

overens med oslashget

markedssegmentering

baseret paring topledertalent

For

medarbejderne er

gennemsnitsloslashnnen

illustreret i figur 8

Forholdet mellem kvinder

og maelignd fremstaringr som

forholdsvis stabilt over

aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at

forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders

loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges

at forskellen ikke

indregner forskelle paring

individniveau

Den sidste

deskriptive figur vedroslashrer

variationen af

gennemsnitlig loslashn fordel

paring koslashn (Figur 9) Begge

kurver er generelt

stigende over aringrraeligkken

Den lokale reduktion af

variationen i 2009 for

maelignd og 2010 for

kvinder er muligvis

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 16: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

15

Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn

Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling

efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere

nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for

medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i

gennemsnitloslashnninger

mellem topledere og

medarbejdere viser

tydeligt forskellen i

loslashnudviklingen

Forholdet er relativt

konstant igennem

aringrene 2003-2006

hvorefter forskellen

stiger indtil 2009 Den

stoslashrre nedgang i

topledernes

gennemsnitsloslashn i

2009 betyder at

loslashnforskellen markant

mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende

fra 2009 til 2012

Brancheforskelle i loslashnudviklingen

Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem

topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere

Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over

betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring

otte brancher

Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2

tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den

generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke

16

Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

tendenser Maringske ikke

overraskende har

brancherne

rdquoinformation og

kommunikationrdquo og

rdquofinansiering og

forsikringrdquo de hoslashjeste

gennemsnitsloslashnninger

for topledere7

Selvom figur 1

og 2 tegner et tydeligt

billede af en

gennemsnitligt

stigende afloslashnning af

danske topledere

kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a

praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring

brancher

Den mest

markante observation

i figur 3a er det

voldsomme spring i

afloslashnningen af

topledere beskaeligftiget

med ejendomshandel i

2006 samt 2011

Denne branche maring

imidlertid generelt

antages at indeholde

stor variation paring

grund af dens store

konjunkturfoslashlsomhed

7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes

at skyldes dennes saeligrlige struktur

17

Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet

af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen

Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr

spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har

yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det

konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle

stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en

kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8

Figur 4 viser

gennemsnitsloslashnninger

for medarbejdere

(ikke-topledere)

fordelt paring brancher

Umiddelbart

illustrerer figuren

sammenlignelige

tendenser mellem den

generelle

loslashnudvikling for

medarbejdere og

udviklingen paring

brancheniveau Som

det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og

rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009

illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger

Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008

Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen

Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur

3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt

markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008

Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende

trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold

8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at

konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger

18

Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde

dkk

Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

brancher i 2012 tusinde dkk

mellem brancherne at

vaeligre relativt stabilt

over aringrraeligkken Figur

5 viser

branchespredning i

afloslashnning for

medarbejdere

Umiddelbart viser

figuren en langt

mindre grad af

loslashnspredning for

medarbejdere end for

topledere9 Generelt

er forskelligheden i

afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for

rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med

reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i

loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af

ejendomssalg med muligt provisionsvederlag

Loslashnudviklingen for

kvinder og maelignd

Den sidste del

af den deskriptive

analyse vedroslashrer

forskellen mellem

kvinder og maelignd Der

har vaeligret betydelig

debat omkring

stoslashrrelsen paring de

faktiske forskelle

hvad der forklarer

disse samt om disse

9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen

19

Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret

paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)

Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile

loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere

afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere

Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en

tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder

mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i

forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt

En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring

CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste

loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og

2012 steg forskellen

generelt over aringrene

2006-2011

I denne

sammenhaeligng skal det

dog understreges at

grundet den generelt

lavere tilstedevaeligrelse af

kvinder i virksomheders

topledelse vil

afloslashnningen af

kvindelige topledere

typisk vaeligre mindre

stabil over for

aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn

Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i

2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring

indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som

foslashlge af koslashnsfordelingen

En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og

variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring

halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet

20

Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i

tusinde dkk

Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte

mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er

spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de

bagvedliggende faktorer

ikke er naeligrmere

undersoslashgt synes

udviklingen at stemme

overens med oslashget

markedssegmentering

baseret paring topledertalent

For

medarbejderne er

gennemsnitsloslashnnen

illustreret i figur 8

Forholdet mellem kvinder

og maelignd fremstaringr som

forholdsvis stabilt over

aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at

forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders

loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges

at forskellen ikke

indregner forskelle paring

individniveau

Den sidste

deskriptive figur vedroslashrer

variationen af

gennemsnitlig loslashn fordel

paring koslashn (Figur 9) Begge

kurver er generelt

stigende over aringrraeligkken

Den lokale reduktion af

variationen i 2009 for

maelignd og 2010 for

kvinder er muligvis

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 17: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

16

Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i

2012 tusinde dkk

tendenser Maringske ikke

overraskende har

brancherne

rdquoinformation og

kommunikationrdquo og

rdquofinansiering og

forsikringrdquo de hoslashjeste

gennemsnitsloslashnninger

for topledere7

Selvom figur 1

og 2 tegner et tydeligt

billede af en

gennemsnitligt

stigende afloslashnning af

danske topledere

kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a

praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring

brancher

Den mest

markante observation

i figur 3a er det

voldsomme spring i

afloslashnningen af

topledere beskaeligftiget

med ejendomshandel i

2006 samt 2011

Denne branche maring

imidlertid generelt

antages at indeholde

stor variation paring

grund af dens store

konjunkturfoslashlsomhed

7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes

at skyldes dennes saeligrlige struktur

17

Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet

af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen

Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr

spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har

yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det

konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle

stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en

kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8

Figur 4 viser

gennemsnitsloslashnninger

for medarbejdere

(ikke-topledere)

fordelt paring brancher

Umiddelbart

illustrerer figuren

sammenlignelige

tendenser mellem den

generelle

loslashnudvikling for

medarbejdere og

udviklingen paring

brancheniveau Som

det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og

rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009

illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger

Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008

Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen

Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur

3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt

markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008

Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende

trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold

8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at

konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger

18

Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde

dkk

Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

brancher i 2012 tusinde dkk

mellem brancherne at

vaeligre relativt stabilt

over aringrraeligkken Figur

5 viser

branchespredning i

afloslashnning for

medarbejdere

Umiddelbart viser

figuren en langt

mindre grad af

loslashnspredning for

medarbejdere end for

topledere9 Generelt

er forskelligheden i

afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for

rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med

reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i

loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af

ejendomssalg med muligt provisionsvederlag

Loslashnudviklingen for

kvinder og maelignd

Den sidste del

af den deskriptive

analyse vedroslashrer

forskellen mellem

kvinder og maelignd Der

har vaeligret betydelig

debat omkring

stoslashrrelsen paring de

faktiske forskelle

hvad der forklarer

disse samt om disse

9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen

19

Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret

paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)

Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile

loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere

afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere

Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en

tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder

mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i

forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt

En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring

CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste

loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og

2012 steg forskellen

generelt over aringrene

2006-2011

I denne

sammenhaeligng skal det

dog understreges at

grundet den generelt

lavere tilstedevaeligrelse af

kvinder i virksomheders

topledelse vil

afloslashnningen af

kvindelige topledere

typisk vaeligre mindre

stabil over for

aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn

Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i

2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring

indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som

foslashlge af koslashnsfordelingen

En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og

variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring

halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet

20

Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i

tusinde dkk

Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte

mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er

spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de

bagvedliggende faktorer

ikke er naeligrmere

undersoslashgt synes

udviklingen at stemme

overens med oslashget

markedssegmentering

baseret paring topledertalent

For

medarbejderne er

gennemsnitsloslashnnen

illustreret i figur 8

Forholdet mellem kvinder

og maelignd fremstaringr som

forholdsvis stabilt over

aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at

forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders

loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges

at forskellen ikke

indregner forskelle paring

individniveau

Den sidste

deskriptive figur vedroslashrer

variationen af

gennemsnitlig loslashn fordel

paring koslashn (Figur 9) Begge

kurver er generelt

stigende over aringrraeligkken

Den lokale reduktion af

variationen i 2009 for

maelignd og 2010 for

kvinder er muligvis

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 18: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

17

Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012

tusinde dkk

og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet

af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen

Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr

spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har

yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det

konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle

stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en

kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8

Figur 4 viser

gennemsnitsloslashnninger

for medarbejdere

(ikke-topledere)

fordelt paring brancher

Umiddelbart

illustrerer figuren

sammenlignelige

tendenser mellem den

generelle

loslashnudvikling for

medarbejdere og

udviklingen paring

brancheniveau Som

det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og

rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009

illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger

Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008

Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen

Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur

3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt

markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008

Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende

trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold

8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at

konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger

18

Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde

dkk

Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

brancher i 2012 tusinde dkk

mellem brancherne at

vaeligre relativt stabilt

over aringrraeligkken Figur

5 viser

branchespredning i

afloslashnning for

medarbejdere

Umiddelbart viser

figuren en langt

mindre grad af

loslashnspredning for

medarbejdere end for

topledere9 Generelt

er forskelligheden i

afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for

rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med

reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i

loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af

ejendomssalg med muligt provisionsvederlag

Loslashnudviklingen for

kvinder og maelignd

Den sidste del

af den deskriptive

analyse vedroslashrer

forskellen mellem

kvinder og maelignd Der

har vaeligret betydelig

debat omkring

stoslashrrelsen paring de

faktiske forskelle

hvad der forklarer

disse samt om disse

9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen

19

Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret

paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)

Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile

loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere

afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere

Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en

tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder

mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i

forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt

En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring

CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste

loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og

2012 steg forskellen

generelt over aringrene

2006-2011

I denne

sammenhaeligng skal det

dog understreges at

grundet den generelt

lavere tilstedevaeligrelse af

kvinder i virksomheders

topledelse vil

afloslashnningen af

kvindelige topledere

typisk vaeligre mindre

stabil over for

aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn

Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i

2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring

indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som

foslashlge af koslashnsfordelingen

En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og

variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring

halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet

20

Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i

tusinde dkk

Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte

mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er

spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de

bagvedliggende faktorer

ikke er naeligrmere

undersoslashgt synes

udviklingen at stemme

overens med oslashget

markedssegmentering

baseret paring topledertalent

For

medarbejderne er

gennemsnitsloslashnnen

illustreret i figur 8

Forholdet mellem kvinder

og maelignd fremstaringr som

forholdsvis stabilt over

aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at

forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders

loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges

at forskellen ikke

indregner forskelle paring

individniveau

Den sidste

deskriptive figur vedroslashrer

variationen af

gennemsnitlig loslashn fordel

paring koslashn (Figur 9) Begge

kurver er generelt

stigende over aringrraeligkken

Den lokale reduktion af

variationen i 2009 for

maelignd og 2010 for

kvinder er muligvis

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 19: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

18

Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde

dkk

Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

brancher i 2012 tusinde dkk

mellem brancherne at

vaeligre relativt stabilt

over aringrraeligkken Figur

5 viser

branchespredning i

afloslashnning for

medarbejdere

Umiddelbart viser

figuren en langt

mindre grad af

loslashnspredning for

medarbejdere end for

topledere9 Generelt

er forskelligheden i

afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for

rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med

reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i

loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af

ejendomssalg med muligt provisionsvederlag

Loslashnudviklingen for

kvinder og maelignd

Den sidste del

af den deskriptive

analyse vedroslashrer

forskellen mellem

kvinder og maelignd Der

har vaeligret betydelig

debat omkring

stoslashrrelsen paring de

faktiske forskelle

hvad der forklarer

disse samt om disse

9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen

19

Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret

paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)

Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile

loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere

afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere

Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en

tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder

mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i

forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt

En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring

CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste

loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og

2012 steg forskellen

generelt over aringrene

2006-2011

I denne

sammenhaeligng skal det

dog understreges at

grundet den generelt

lavere tilstedevaeligrelse af

kvinder i virksomheders

topledelse vil

afloslashnningen af

kvindelige topledere

typisk vaeligre mindre

stabil over for

aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn

Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i

2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring

indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som

foslashlge af koslashnsfordelingen

En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og

variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring

halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet

20

Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i

tusinde dkk

Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte

mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er

spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de

bagvedliggende faktorer

ikke er naeligrmere

undersoslashgt synes

udviklingen at stemme

overens med oslashget

markedssegmentering

baseret paring topledertalent

For

medarbejderne er

gennemsnitsloslashnnen

illustreret i figur 8

Forholdet mellem kvinder

og maelignd fremstaringr som

forholdsvis stabilt over

aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at

forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders

loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges

at forskellen ikke

indregner forskelle paring

individniveau

Den sidste

deskriptive figur vedroslashrer

variationen af

gennemsnitlig loslashn fordel

paring koslashn (Figur 9) Begge

kurver er generelt

stigende over aringrraeligkken

Den lokale reduktion af

variationen i 2009 for

maelignd og 2010 for

kvinder er muligvis

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 20: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

19

Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret

paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)

Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile

loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere

afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere

Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en

tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder

mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i

forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt

En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring

CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste

loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og

2012 steg forskellen

generelt over aringrene

2006-2011

I denne

sammenhaeligng skal det

dog understreges at

grundet den generelt

lavere tilstedevaeligrelse af

kvinder i virksomheders

topledelse vil

afloslashnningen af

kvindelige topledere

typisk vaeligre mindre

stabil over for

aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn

Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i

2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring

indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som

foslashlge af koslashnsfordelingen

En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og

variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring

halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet

20

Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i

tusinde dkk

Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte

mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er

spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de

bagvedliggende faktorer

ikke er naeligrmere

undersoslashgt synes

udviklingen at stemme

overens med oslashget

markedssegmentering

baseret paring topledertalent

For

medarbejderne er

gennemsnitsloslashnnen

illustreret i figur 8

Forholdet mellem kvinder

og maelignd fremstaringr som

forholdsvis stabilt over

aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at

forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders

loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges

at forskellen ikke

indregner forskelle paring

individniveau

Den sidste

deskriptive figur vedroslashrer

variationen af

gennemsnitlig loslashn fordel

paring koslashn (Figur 9) Begge

kurver er generelt

stigende over aringrraeligkken

Den lokale reduktion af

variationen i 2009 for

maelignd og 2010 for

kvinder er muligvis

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 21: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

20

Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012

tusinde dkk

Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i

tusinde dkk

Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte

mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er

spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de

bagvedliggende faktorer

ikke er naeligrmere

undersoslashgt synes

udviklingen at stemme

overens med oslashget

markedssegmentering

baseret paring topledertalent

For

medarbejderne er

gennemsnitsloslashnnen

illustreret i figur 8

Forholdet mellem kvinder

og maelignd fremstaringr som

forholdsvis stabilt over

aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at

forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders

loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges

at forskellen ikke

indregner forskelle paring

individniveau

Den sidste

deskriptive figur vedroslashrer

variationen af

gennemsnitlig loslashn fordel

paring koslashn (Figur 9) Begge

kurver er generelt

stigende over aringrraeligkken

Den lokale reduktion af

variationen i 2009 for

maelignd og 2010 for

kvinder er muligvis

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 22: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

21

foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise

Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat

kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken

Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende

men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for

danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for

topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med

finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt

hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget

for kvinder

Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og

kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de

bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning

mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor

alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling

Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere

De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet

foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske

mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret

oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans

for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser

Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter

der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre

andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng

En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter

som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk

replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk

sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at

datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret

information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10

Det skyldes blandt andet at

10

I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og

2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 23: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

22

Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde

dkk

offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de

detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA

Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder

gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse

datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit

Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i

virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte

persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting

Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre

I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som

den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det

drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der

begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning

TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012

Topledere og medarbejdere

De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget

vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat

Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste

toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat

Vi benytter nu den

samme kategorisering af

topledere og ikke-ledende

medarbejdere som i

ovenstaringende analyser men

fokuserer paring de individer

hvis afloslashnning udgoslashr den

oslashverste 5 af loslashnfordelingen

Denne kategorisering tillader

at individer kan indudtraeligde

af den relevante gruppe baringde

som foslashlge af aeligndringer i den

individuelle loslashn og som

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 24: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

23

Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

topledere i 2012 tusinde dkk

konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10

illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil

Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra

2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen

saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte

medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad

loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den

generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den

relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt

topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem

topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling

Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte

medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det

dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var

gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den

gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er

sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i

gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte

topledere og medarbejdere generelt i perioden

I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i

toploslashnninger fordelt

paring brancher Det

bemaeligrkes foslashrst at

loslashnudviklingen for de

hoslashjest betalte

topledere generelt var

ledsaget af markant

stoslashrre volatilitet end

den gennemsnitlige

loslashnudvikling i

brancherne Saeligrligt

branchen for

ejendomshandel er i

denne sammenhaeligng

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 25: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

24

Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte

medarbejdere i 2012 tusinde dkk

bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg

af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil

topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat

figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante

trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche

markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i

gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009

Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser

figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest

betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for

udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne

konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som

ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher

Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere

For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede

betydelige fald over

perioden I den

sammenhaeligng er den

marginalt faldende

gennemsnitsloslashn i

perioden fra 2006 til 2009

saeligrligt interessant Den

gennemsnitlige

medarbejderloslashn i den

finansielle branche var

kendetegnet ved et lokalt

fald i fra 2006 til 2007

og derefter svagt stigende

frem til 2011

Sammenholdt antyder

forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev

kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den

faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant

spring i 2010

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 26: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

25

Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i

2012 millioner dkk

Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de

hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest

betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den

forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes

loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er

sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt

Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i

landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne

Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika

Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af

topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende

markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer

afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af

loslashndistributionen Figuren

viser tydeligt at springet

fra top 5 til top 1 er

endog ganske stort Den

bedst afloslashnnede ene

procent tjener cirka 15

million kroner mere end

topledere i top 5

Sammenholdt med figur

10 er dette spring dog

relativt mindre end

spaeligndet mellem

toplederes

gennemsnitsloslashn og de

bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de

absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den

store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg

kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de

absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene

procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den

oslashverste ene procent

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 27: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

26

Figur 14 Ansaeligttelse af topledere

Udskiftning af topledere

Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr

Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for

ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse

af nuvaeligrende topledere

Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader

virksomheden11

fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere

til ikke-ledende medarbejdere

I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige

rdquoudskiftningrdquo i

virksomhederne er

steget Fra 2004 til 2007

steg indtaget af

topledere betydeligt

mens antallet af

topledere per

medarbejder var relativt

konstant i perioden

Som foslashlge af det

konstante forhold

mellem antallet af

topledere og

medarbejdere kan det

konkluderes at

udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af

nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg

Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte

sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den

efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes

dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere

udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere

11

Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at

det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt

benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se

appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 28: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

27

Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af

de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er

blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af

virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige

ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV

Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse

Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12

da velfungerende markeder for

lederydelser vil matche

talent med

virksomhedsstoslashrrelse

specielt vil de staeligrkeste

talenter blive matchet med

de stoslashrste virksomheder

Denne sammenhaeligng synes

umiddelbart at underbygges

af figur 15a som illustrerer

toplederafloslashnning i forhold

til standard-klassificeringen

af virksomhedsstoslashrrelse

Figuren viser som

forventeligt at den

gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at

der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng

Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end

hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store

virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet

som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af

ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk

erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og

toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte

12

Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre

virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den

faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge

af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 29: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

28

Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)

fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte

Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over

perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold

til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom

aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset

af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri

Figur 15b viser

sammenhaeligngen mellem

virksomhedsstoslashrrelse og den

gennemsnitlige loslashnudvikling

for medarbejdere Overordnet

set illustrerer figuren en

lignende sammenhaeligng

mellem virksomhedsstoslashrrelse

og loslashn som gaeliglder for

toplederne specielt den

manglende forskel mellem

medium og store

virksomheder Til forskel for

toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt

haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen

falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den

efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var

allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende

loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt

faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen

praktisk talt udviskes af krisen

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 30: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

29

Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring

virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk

Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse

(Figur 16) Ses der bort fra

det enkeltstaringende spring for

store virksomheder i 2004

vokser den gennemsnitlige

loslashnvariation stabilt indtil

2009 I de efterfoslashlgende aringr

stiger spredningen mellem

toplederloslashnninger markant

Isaeligr afloslashnningen af mikro-

virksomhedsledere er

praeligget af enten en hoslashj loslashn

eller praktisk talt ingen

afloslashnning Den samme

tendens goslashr sig gaeligldende

for variationen i

medarbejderloslashnnen for

mikro-virksomheder Det

bemaeligrkes dog at givet den

stoslashrre risiko for ophoslashr af

smaring virksomheder er

fortolkningen af

loslashnvariationen for mikro-

virksomheder begraelignset

Generelt viser figur 17 et

sammenligneligt billede af

udviklingen i loslashnspredning

Ses der bort fra

enkeltstaringende spring er

variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 31: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

30

ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE

Stikproslashven

For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat

benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle

virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket

svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores

datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr

Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og

derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke

eller som foslashlge af manglende indtjening

Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne

til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes

resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og

lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag

med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle

observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)

Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for

risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave

nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed

hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages

kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven

Statistisk metode

Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens

resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt

virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr

funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle

modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og

sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen

logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem

toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring

For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af

topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-

afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 32: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

31

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og virksomhedsomsaeligtning det

efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler

Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring

estimationsproblemer (feks endogenitet)

Grundmodel

Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning

og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr

I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende

medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter

Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere

og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den

gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med

en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring

fire procent Model 1 indicerer saringledes at der

eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem

afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat

Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne

sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk

perspektiv

Selvom model 1 indicerer en umiddelbar

sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte

indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf

turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders

loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer

en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til

virksomhedens omsaeligtning

Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden

inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke

baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning

Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet

toplederes og medarbejderes individuelle

karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og

virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson

2000)

Derfor estimerer model 3 og 4 den samme

direkte og indirekte indflydelse men inddrager

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 33: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

32

Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn

og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle

karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af

kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i

virksomhederne generelt

Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede

sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for

stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2

Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile

aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem

medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning

Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn

vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne

meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og

virksomhedens resultat statistisk signifikant

Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante

interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra

toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En

oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af

virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at

haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres

hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn

Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige

afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene

procent af loslashndistributionen Modellen indeholder

samme specifikation som grundmodellen men

tillader en ikke-lineaeligr association mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det

efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive

koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at

den positive association er stigende i toplederloslashn

Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo

stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 34: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

33

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr

Ansatte t+1 Model 6

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069

Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)

at lette fortolkningen af den

ikke-lineaeligre sammenhaeligng

plotter figur 18 den

gennemsnitlige marginale

effekt af oslashget afloslashnning ved

forskellige percentiler af

gennemsnitloslashnnen for

topledere Figuren viser at

en stigning i topleder-

afloslashnningen er associeret

med en cirka 4 stigning i

omsaeligtningen for den ene

procent bedst betalte

topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende

percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med

oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger

Alternative resultatmaringl

Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig

udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af

virksomheden resultat

Model 6 benytter den samme

modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig

variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i

stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr

inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at

modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem

gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens

stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr

I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng

mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den

gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal

ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng

kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og

topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 35: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

34

Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning

og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr

Aktiver t+1 Model 7

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et

oslashget behov for medarbejdere

I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at

hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har

en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst

Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af

den negative sammenhaeligng mellem en stigning i

medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge

arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats

oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen

kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig

sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder

hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang

Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes

vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og

virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler

Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med

foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere

afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med

stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for

afloslashnning af medarbejdere

Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat

De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og

virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem

hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive

indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af

medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke

foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere

Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med

stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige

topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med

mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale

(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 36: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

35

Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning

og produktivitet i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072

Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet

Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og

vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende

analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der

betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats

En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke

direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger

samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af

sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens

inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor

som kontrolvariabel

Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens

anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-

afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens

omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den

direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er

statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes

gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af

virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke

positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en

gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26

Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i

modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens

anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre

drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den

positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra

virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats

Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv

og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne

sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en

gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet

I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i

model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 37: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

36

Toplederafloslashnning og totalkapital-

forrentning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10

Gns Toplederloslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarbloslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Toplederloslashn x

gns medarb loslashn

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073

ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i

produktivitet

Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den

samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere

medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den

gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra

en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn

Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet

styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning

i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den

kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller

undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker

incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn

Robusthedsanalyse og udvidelser

Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes

konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som

omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en

indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere

omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet

Model 9 udviser lignende resultater i forhold

til model 8a omend den positive indflydelse fra

stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart

synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng

forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen

Eftersom modellen estimerer

totalkapitalforrentning er det naturligt at

medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold

til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den

direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en

smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger

medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede

turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater

Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 38: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

37

Toplederafloslashnning og virksomheds

resultat i efterfoslashlgende aringr

Resultat t+1 Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

011

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040

omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive

kapacitet

Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre

at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af

ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget

Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den

oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad

af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn

forbliver positive og signifikante

Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette

skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at

oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie

(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det

efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv

sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderindsats

Til trods for at modellerne indicerer

tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke

direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For

naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion

mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan

associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12

virksomhedens resultat efter selskabsskat som

afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk

transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11

indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med

virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er

positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv

indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk

indikation paring en turneringseffekt

For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger

kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af

topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 39: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

38

Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i

efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)

Toplederloslashn antal af topledere og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn

002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x

antal topledere

003

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn x

gns Medarb Loslashn x

Antal topledere

003

(001)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i

virksomheden

Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af

medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet

benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere

topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er

sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr

medarbejderantallet toplederanciennitet og

nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et

argument om at turneringseffekter er til stede

forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den

positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og

medarbejderloslashn

Model 13 viser flere interessante resultater For

det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har

ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med

virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt

Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem

topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den

positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af

topledere i model 12 stoslashtter

yderligere eksistensen af en

turneringseffekt

For at lette

fortolkning viser figur 19

sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og

medarbejderloslashn afhaeligngigt af

antallet af topledere i

virksomheden For nemheds

skylds er toplederloslashn holdt

konstant som en

standardafvigelse over den

gennemsnitlige toplederloslashn

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 40: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

39

Toplederafloslashnning loslashnvarians og

omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16

varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x

gns Topleder Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x

gns Medarb Loslashn

001

(003)

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070

For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens

omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som

foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring

stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med

seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at

sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal

topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn

Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger

Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og

medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under

gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af

topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr

forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat

Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem

topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes

individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse

Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere

For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle

loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng

mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens

efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte

intern konkurrence mellem topledere i form af

konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder

(vertikal omrokering) Dette er dog ikke

overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn

sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem

toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde

For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af

turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i

topledernes afloslashnning inddrager model 16

interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn

og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en

indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante

interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 41: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

40

gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende

omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre

intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive

indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i

medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig

medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 42: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

41

KONKLUSIONER

I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i

tiaringrsperioden 2003 til 2012

Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske

lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring

kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant

diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er

loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end

resten af gruppen over perioden

Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger

sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende

datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af

markederne for topledernes ydelser

Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har

vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger

For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af

toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af

toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til

topledelsen samlet

For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen

Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke

og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder

For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt

kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede

periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de

stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse

og afloslashnning ville tilsige

For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og

signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man

(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en

standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1

millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i

antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 43: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

42

Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at

vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og

medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for

virksomheden

Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt

kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der

vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste

begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende

Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke

forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt

mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi

ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der

iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse

kausalt

Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto

loslashn13

Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer

saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel

afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed

for at maringle

Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et

retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede

periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store

traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser

13

Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn

jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 44: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

43

REFERENCER

Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate

Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg

(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group

Publishing Bingley UK

Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based

Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)

91-109

Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper

Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation

plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129

Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and

Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working

Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573

Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor

Economics 14 555ndash70

Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on

Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043

Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish

Data Journal of Labor Economics 17 262-280

Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range

Planning 33 544ndash559

Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish

evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286

Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class

Baltimore John Hopkins University Press

Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2

75-102

Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term

Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138

Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of

Economics 123 49-100

Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic

Perspectives 17 49-70

Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91

Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal

of Political Economy 98 225-64

Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter

Journal of Finance 67 973-1007

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 45: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

44

Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and

Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363

Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review

Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of

Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier

Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International

Perspective American Economic Review 96 200-205

Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New

York Portfolio

Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858

Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic

Review 76 701ndash15

Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass

ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177

Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash

Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082

Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 46: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

45

APPENDIX

Stikproslashvens karakteristika

For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre

validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende

stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire

medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev

offentlige organisationer udeladt af stikproslashven

Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt

identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for

arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente

al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer

Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at

implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed

Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end

fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere

virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt

Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende

information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke

naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer

sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den

deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier

inflationskorrigeret til 2012 kroner

Variabelbeskrivelse

Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale

fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er

opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for

virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes

beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med

mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk

variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-

virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias

Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-

kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet

paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 47: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

46

foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder

detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af

virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed

og manglende observationer14

Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den

administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring

DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som

rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering

indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste

ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens

hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med

overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen

mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse

Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne

brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i

forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering

medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet

besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden

overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende

medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer

Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt

benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler

Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den

gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev

disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge

mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk

transformeret

Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle

virksomhedens ansatte

14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med

meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder

IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle

administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 48: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

47

Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte

Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og

ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt

uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification

of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med

grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste

Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har

vaeligret ansat i virksomheden

Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den

respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien

Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat

ved virksomheden aringret foslashr

Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra

firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af

regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette

fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation

Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og

bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde

virksomheden

Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er

fratrukket

Modelspecifikation

Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater

er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan

oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses

saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden

for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret

baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og

loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke

bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet

fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer

(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring

virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter

Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 49: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

48

bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller

inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den

finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og

standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden

logaritmisk transformation

Tabel 1 Deskriptiv statistik

Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i

sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter

hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere

multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret

Tabel 2

Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Gns Topleder loslashn 004

(001)

004

(001)

002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 004

(002)

004

(002)

025

(002)

025

(002)

Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)

(1) Omsaeligtning 19439 106044 100

(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100

(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100

(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100

(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100

(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08

(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43

(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09

(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33

(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01

(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33

(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08

(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17

(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21

(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)

(6) 100

(7) -17 100

(8) 04 -11 100

(9) 08 13 -05 100

(10) 45 -15 08 14 100

(11) -04 49 -09 46 -08 100

(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100

(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100

(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 50: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

49

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0003

(001)

-0003

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1755

(001)

1755

(001)

1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i den fulde model = 070

Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem

toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr

Tabel 3

Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003

(0001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb

Loslashn

002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

Topleder uddannelse 0003

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -0002

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 51: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

50

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

Konstant 1756

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001

p lt 0001 R2 = 070

Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig

variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel

Tabel 4 5

Estimeringsbegraelignsninger

Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger

den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af

endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor

retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel

tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel

Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6

Tabel 5

Anlaeliggsaktiver

Model 7

Gns Topleder loslashn 002

(0005)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

Gns Medarb Loslashn -011

(002)

Gns Medarb Loslashn 023

(005)

Virksomhedsomsaeligtning 023

(001)

Virksomhedsomsaeligtning 006

(002)

Topleder alder 00002

(00004)

Topleder alder -0002

(0001)

Topleder uddannelse 0002

(0003)

Topleder uddannelse 0003

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004

(0002)

Andel kvindelige topledere 00004

(001)

Andel kvindelige topledere 001

(003)

Medarb Alder -0001

(0001)

Medarb Alder -0001

(0002)

Medarb Uddannelse -003

(001)

Medarb Uddannelse -001

(002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004

(0005)

Andel kvindelige medarb -009

(003)

Andel kvindelige medarb 012

(007)

Andel nyansaeligttelser topledere 001

(001)

Andel nyansaeligttelser topledere 00002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 007

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(003)

Virksomhedsaktiver 003

(0003)

Virksomhedsstoslashrrelse 048

(003)

Konstant -108

(016)

Konstant 1281

(028)

n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt

001 p lt 0001 R2 = 069

n = 67039 med 17744 grupper p lt 005

p lt 001 p lt 0001 R2 = 045

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 52: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

51

kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at

kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke

Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret

stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-

kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller

manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af

loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens

overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden

begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til

2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte

tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af

lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for

toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr

Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske

analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og

virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem

hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater

udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt

sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den

oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og

medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse

associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en

kausal sammenhaeligng

Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og

virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori

For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at

estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation

reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til

hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige

variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede

faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer

inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile

virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 53: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

52

For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative

specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr

(Tabel 7) som virksomhedsresultatet

Tabel 6 7

Tabel 6 Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 8a Model 8b

Tabel 7Omsaeligtning

efterfoslashlgende aringr

Model 9 Model 10

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn 026

(002)

026

(002)

Gns Medarb Loslashn 024

(002)

025

(002)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Gns Topleder loslashn x gns

Medarb Loslashn

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Virksomhedsstoslashrrelse 052

(002)

052

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0005

(0004)

0004

(0004)

Topleder uddannelse 0005

(0003)

0004

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003

(0001)

-00003

(0001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005

(0001)

-00005

(0001)

Andel kvindelige topledere -0005

(001)

-0004

(001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

00003

(001)

Medarb Uddannelse 0001

(001)

-00001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

008

(003)

Andel kvindelige medarb 006

(003)

006

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser

topledere

-001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 002

(002)

002

(002)

Anlaeliggsaktiver 001

(0003)

001

(0003)

Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende

aringr

007

(0004)

007

(0004)

Konstant 1546

(006)

1546

(006)

Konstant 1473

(008)

1473

(008)

n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper

p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073

Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i

stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker

statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger

generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring

virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen

Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller

Tabel 8

Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2

Gns Topleder loslashn 002

(001)

002

(001)

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 54: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

53

Gns Medarb Loslashn 025

(002)

026

(002)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 054

(001)

054

(001)

Topleder alder -0001

(00004)

-0001

(00004)

Topleder uddannelse 001

(0003)

001

(0003)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004

(0001)

-00004

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Medarb Uddannelse -0003

(001)

-0003

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005

(0002)

-0005

(0002)

Andel kvindelige medarb 005

(003)

005

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(001)

-001

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(001)

001

(001)

Konstant 1754

(001)

1754

(001)

n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062

Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af

toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9

Tabel 9

Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12

Gns Topleder loslashn 001

(002)

001

(002)

Gns Medarb Loslashn 027

(007)

029

(007)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 035

(004)

035

(004)

Topleder alder 00001

(0002)

00000

(0002)

Topleder uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001

(0002)

-0001

(0002)

Andel kvindelige topledere -011

(005)

-010

(005)

Medarb Alder 0002

(0003)

0001

(0003)

Medarb Uddannelse 002

(003)

001

(003)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001

(001)

00001

(001)

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 55: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

54

Andel kvindelige medarb -0004

(009)

0001

(009)

Andel nyansaeligttelser topledere -004

(003)

-003

(003)

Andel nyansaeligttelser medarb -001

(005)

-002

(005)

Konstant 1418

(002)

1417

(002)

n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 040

Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger

er vist i tabel 10

Tabel 10

Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14

Gns Topleder loslashn 003

(001)

003

(001)

Gns Medarb Loslashn 025

(003)

025

(002)

Antal topledere 0003

(0004)

0001

(0004)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002

(001)

004

(001)

Gns Topleder loslashn x antal topledere 003

(001)

002

(001)

Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002

(001)

Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal

topledere

003

(001)

Virksomhedsstoslashrrelse 055

(002)

055

(002)

Topleder alder -0001

(00005)

-0001

(00005)

Topleder uddannelse 0004

(0004)

0004

(0004)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001

(0001)

-00001

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(001)

-001

(001)

Medarb Alder -0002

(0001)

-0002

(0001)

Medarb Uddannelse 0002

(001)

0001

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003

(0002)

-0003

(0002)

Andel kvindelige medarb 007

(003)

007

(003)

Andel nyansaeligttelser topledere -0002

(001)

-0002

(001)

Andel nyansaeligttelser medarb 001

(002)

001

(002)

Konstant 1757

(001)

1757

(001)

n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer

Page 56: TOPLEDERLØNNINGER I DANMARK: UDVIKLING, FORSKELLE, …...Baseret på udtræk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernæst lønudviklingen for danske privatansatte topledere,

55

Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11

Tabel 11

Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16

Varians i topleder loslashn -00001

(0003)

-0001

(0003)

Varians medarb Loslashn 001

(001)

0005

(001)

Gns Topleder loslashn 003

(001)

004

(001)

Gns Medarb Loslashn 034

(004)

034

(004)

Varians i topleder loslashn x gns Topleder

Loslashn

001

(0002)

Varians i medarb loslashn x gns Medarb

Loslashn

001

(003)

Virksomhedsstoslashrrelse 058

(002)

058

(002)

Topleder alder -0001

(0001)

-0001

(0001)

Topleder uddannelse 001

(001)

0005

(001)

Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003

(0001)

00003

(0001)

Andel kvindelige topledere -001

(002)

-001

(002)

Medarb Alder -0002

(0002)

-0002

(0002)

Medarb Uddannelse -002

(001)

-002

(001)

Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001

(0004)

0001

(0004)

Andel kvindelige medarb 007

(005)

007

(005)

Andel nyansaeligttelser topledere -001

(002)

-0004

(002)

Andel nyansaeligttelser medarb 005

(002)

005

(002)

Konstant 1778

(001)

1778

(001)

n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001

R2 i fuld model = 070

Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med

alene at udtrykke associationer