PEDERSHOLM

ROSKILDEVEJ 161

3600 FREDERIKSSUND

www.frederikssund-marineforening.dk

Tørdokken er ment som et lokalt medlemsblad for Frederikssund Marineforening,

og udkommer pt. i et oplag på 100 eksemplarer.

Ansvarshavende redaktør: Tonny Poulsen

Mølleparken 5, Ganløse

3660 Stenløse

Tlf.: 48 18 10 88

e-mail : toerdokken@webspeed.dk

INDLÆG - FOTO m.m. TIL NÆSTE NUMMER DER UDKOMMER

ULTIMO SEPTEMBER 2012 SKAL VÆRE REDAKTØREN I HÆNDE

SENEST D. 1. SEPTEMBER 2012 PÅ OVENSTÅENDE ADRESSE.

Forsidebillede:

Fra besøget hos kammeraterne i Slagelse’s hyggelige Marinestue.

I dette nummer kan du bl.a. læse:

Formandens 2 minutter.

Så er det atter tid til

Fregatskydning.

Befrielsen markeret i

Frederikssund.

Vore 3 jubilarer.

Turen går til Tyskland.

Husk Bankospillet.

Slopkisten.

Programmet for de næste

3 måneder.

Side 3

Side 4

Side 5

Side 6

Side 7

Side 8

Side 9

Side 10

Vi kipper med flaget.

Formanden hejser flaget

- og holder fanen højt.

Et Mytteri til søs.

Siden sidst.

Set og sket i Marineforeningen.

Agterdækket.

Side 11

Side

12-14

Side

15-17

Side

18-19

Side 20

God læselyst

- og god sommer.

Formandens

minutter

Lidt at tænke over i sommeren,

der venter os alle

Når dette blad udkommer, er vi snart nået halv-

vejs i året 2012. Rigtige mange ting er igen i

første halvdel af året kommet på banen, hvor

også enkelte hændelser eller beslutninger har

haft indflydelse på foreningens hverdag.

Så kære medlemmer, slut op om foreningens

arbejde, mød op til årets forskellige arrange-

menter og på den måde være med til at Frede-

rikssund Marineforeningen også fremover vil

kunne bestå som en aktiv, ungdommelig og

sprælsk marineforening.

Fra mange sider har der været meget ros, selv-

om lidt kritik da også været fremmende for det

fremtidige arbejde, blot kritikken er konstruk-

tiv.

Godt 340 sendemænd, heraf fem fra Frederiks-

sund Marineforening, var store bededag samlet

til sendemandsmøde i Ærøskøbing.

Her var den væsentligste beslutning at det store

100 års jubilæumsprojekt, Kanonjolle-

Projektet, i graven og de indsamlede midler til-

bagebetales til de, der har doneret dem.

Årsagen hertil var, at flertallet mente, at det

indtil nu var gået for langsom med at samle

penge sammen (knap 340.000,- kr. er indsam-

let) og det måtte tages til bevis for, at det ville

være det nærmeste uoverkommeligt at samle de

2,5 millioner kroner. sammen. Man havde lige-

ledes fået afslag fra forskellige fonde. Frede-

rikssund Marineforening havde her gjort en stor

i n d s a t s

for at indsamle de

nødvendige midler, blandt andet

med flere bankospil.

Ellers blev vi orienteret om Danmarks Marine-

foreningens 100-års jubilæum i 2013, hvor ju-

bilæet ”bygges op om” sendemandsmødet, der

skal afholdes i Børstingssalen efter forudgåen-

de andagt i Holmens Kirke og march gennem

byen efter Søværnets Tamburkorps. Men der

vil blive givet informationer her i ”Tørdokken”.

Til slut vil ønske alle medlemmerne en god

sommer og opfordre til at fortsætte med den

gode indsats til styrkelse af Frederikssund Ma-

rineforening og dens formål.

At styrke interessen i befolkningen for Sø-

værn og Søfart

- det maritime Danmark.

Med venlig hilsen

Kurt Terkelsen

Lørdag d. 11. august

Kl. 10.00*

*Der arrangeres buskørsel fra

Frederikssund S-togstation

med afgang kl. 08.00

Da der ikke blev fundet nogen Fregatkaptajn ved sidste års Fregat-

skydning, er der blot samling i Marinestuen i Hundested, der ligger på

adressen Havnegade 8. herfra går turen ud til skydebanen ved Melby,

hvor det første skud forventes affyret omkring kl. 10.00.

Pris for bus: 50,- kr.

Pris for skydning: 40,- kr.

Der kan købes helstegt Pattegris med tilbehør for kun

100,- kr. (skal meddeles ved tilmeldingen),

eller du kan nyde din medbragte madpakke.

Drikkevarer købes på skydebanen.

Kl. ca. 12.30 skaffes der, inden skydningen

genoptages, til der er fundet en ny Fregatkaptajn.

Det forventes, at vi er tilbage i

Frederikssund kl. ca. 17.00

Husk tilmelding til Kurt på 4752 9946

eller kurts@mail.tele.dk

Senest d. 31. juli

T raditionen tro blev der igen i år afholdt 4.

maj aften i Frederikssund. Som noget nyt

blev arrangementet afviklet i samarbejdet mel-

lem de lokale kirker, Oppe Sundby, Frederiks-

sund og Snostrup kirke, Nordsjælland Gardefor-

ening, Flyvevåbnets Soldaterforening, De Dan-

ske Forsvarsbrødre for Frederikssund og Om-

egn og Frederikssund Marineforening.

Arrangementet startede ved minen på havnen,

hvor major, Jørgen Bech, Flyvervåbnet holdt en

tale om de faldne i frihedskampen i 1940 – 45,

og knyttede tråde til dagens kamp for fred og

frihed i flere brændepunkter i verden, hvor dan-

ske mænd og kvinder deltager i dens kamp - og

mindedes også ofrene for denne indsats. Orlog-

spræst Frank Bjørn Christensen holdt en lille

andagt "for de danske sømænd og de danske

soldater”. 4. - 5. maj vil stadig blive ved at væ-

re en ganske særlig historisk dag. Til sidst lagde

Marineforeningens Distrikt II Nordsjælland,

repræsenteret ved Kurt Terkelsen, en krans ved

mindesmærket "Minen" på Sydkajen.

Herefter forsatte mindeaftenen i Oppe Sundby

sognehus, hvor der blev sunget fædrelandssan-

ge. En ting, som var med til at styrke sammen-

holdet og holde modet oppe i de ”fem forbande-

de år”. Formand for Frederikssund Marinefor-

ening Kurt Terkelsen, holdt herefter en tale med

hovedvægten lagt på at styrke kendskabet og

respekten for Dannebrog og dens betydning for

den danske kultur. Om de tre officielle flag, om

Rigets flag og forskellen på flag og faner, som

ofte bruges i flæng. Men faktisk er der en meget

væsentlig forskel på de to begreber.

Når vi her 67 år efter befrielsen, tænder lys i

vinduet, så gør vi det for at ære de mange dan-

ske søfolk og frihedskæmpere, som gav deres

liv i kampen for et frit og demokratisk Dan-

mark. En kamp, der aldrig må blive glemt.

Dernæst viste forhenværende borgmester, Knud

B. Christoffersen, en hidtil næsten ukendt film

om befrielsesdagene i Frederikssund.

Aftenen sluttede med en fredsandagt i Oppe

Sundby kirke ved sognepræst Dorte Didriksen.

FREDERIKSSUND MARINEFORENING

Kurt Terkelsen

Afdelingsformand

Søndag d. 26. august kl. 10.00

50 års

Jubilarer

Aksel Højmark-Pedersen Kaj Aakjær Hansen

Lørdag d. 8-9-2012 køre vi til Tyskland og handler, og når vi køre tilbage, gør vi stop

hos vores kammerater i Nykøbing Falster marineforening, og spiser en dejlig frokost.

Prisen for denne tur er kun

kr.200,- pr. Næse.

Du får: bustur t/r, dejlig frokost med 1 øl eller 1 vand til og rigtig godt selskab

med kammeraterne fra marineforeningen.

Vi køre fra Frederikssund station kl. 08.00. og er tilbage ca. kl.18.00.

Der er plads til 40 pers. Så meld dig til med det samme, så er du sikker på at få en plads,

alle er velkommen, koner, kærester og venner.

Tilmelding senest d.10-8-2012.

Til Henning på tlf.20120493 eller til Henrik på tlf. 30492536

Mange sommer hilsner

Henning & Henrik

PS. HUSK PAS. DER ER TOILET I BUSSEN.

Pin

11

22 85

8

I Marinestuen på Pedersholm

MORTEN Jernbanegade 33 - 3600 Frederikssund - Tlf.: 4738 9818

- et super

godt tilbu

d til

Marineforenin

gens medle

mmer

Enkeltradet blå blæzer

Grå benklæder

Medlemsrabat

Din pris - inkl. gratis påsyning

af knapper og emblem

1500,- kr.

700,- kr.

2200,- kr.

-300,- kr.

1900,- kr.

HUSK at medbringe denne annonce

TØRDOKKEN nr. 3- 2012

Pin

D01 Blazeremblem

A 04 Mini emblem

A 05 Kendingstegn

D 01 Blazeremblem

D 02 Hue emblem

D 03 Slips

D 04 Blazerknap sæt

D 05 ”Begyndersæt” blazer

D 07 Skulderdistinkt.

D 08 Badges

D 09 Booswik læder bælte, sort

D 10 Lærredsbælter, m-blå, sort

D 11 Seler, blå, sort

D 12 Dametørklæde

F 01 Indkøbspose

F 02 Messeforklæde

F 09 Damenål, broche

F 10000 Vedhæng kendingstegn

F 10100 Vedh. Kendingst. Forgyldt

BR Slipsenål

BR Manchetknapper

RO Autoemblem

AM 06 Lighter

AM 09 Grilllighter

AM 05 Nøglering + vognmønt

Herudover sælges der: C 05 Pullover; C 06 Slipover; C 13 T-shirt marine og hvid;

Kasketter, Bordflag + stang.

Priser spørg kassereren.

Varekatalog i farver hos kassereren.

Hvis ikke varen er hjemme, kan der bestilles hos kassereren.

C 01 Sweatshirt, marine

C2 & C21 Skjorter

med korte og lan-

ge ærmer, hvid

eller lyseblå

C23 Windbreaker

Str.: 50 - 56

C02 Cardigan

F01 Indkøbspose

C12 Polo-Shirt

Marine eller Hvid.

Onsdag d. 5. september

National Flagdag

(Soldaterforeninger i Frederikssund)

Søndag d. 26. august kl. 10.00

Jubilarstævne Holmen

Lørdag d. 11. august.

Fregatskydning Lørdag d. 18. august

Frederikssund for Fulde Sejl på havnen.

Foredrag: Kaptajnløjtnant Allan Dan Jensen

” Piratjagt ved Afrikas Horn ”

Torsdag d. 27. september kl. 19.00

Lørdag d. 8. september (*)

Grænseoverskridende udflugt til Fleggaard

Frokost i Nykøbing Falster MF

Søndag d. 2. september kl. 14.00.

BANKOSPIL

samt til

Bent Hansen

Paul E Hansen

Bent Stybbe

Palle Evers

Christian Dreyer Leidecker

Ulf Amondsen

Egon Stentoft

Jan Mogensen

Danny Rasch

Tonny Poulsen

Poul Nielsen

Niels Holme Jensen

Et stort og varmt

TILLYKKE til jer alle

...og siger TILLYKKE med fødselsdagen til:

Gert A. Nielsen der d. 14. juli bliver 85 år,

mens Kurt W. Troelstrup fylder 70 år d. 31. juli,

og d. 25. september kan Jørgen Jørgensen fejre sin 70 års dag.

05. juli

14. juli

21. juli

26. juli

02. august

07. august

17. august

23. august

28. august

08. september

10. september

12. september

Min tale ved mindeaften, i Oppe Sundby sog-

nehus den 4. maj 2012, om faktuelle oplysnin-

ger om flagets udseende og dets anvendelse, da

jeg også er lokalrepræsentant i Danmarks-

Samfundet i Halsnæs, Frederikssund og Egedal

Kommuner.

Flaget

Dannebrog vækker følelser. Hos sportsfolk, der

vinder medaljer. Hos tilskuerne, der tiljubler

deres idoler. Hos spejdere, gymnaster og gamle

soldaterkammerater. Hos fødselarer, jubilarer

og guldbrudepar. Til dåb og begravelser. I Dan-

mark bruger vi flittigt vores flag. På tværs af

alle skel er Dannebrog et symbol for fællesska-

bet i nationen.

Vort flag, DANNEBROG, er efter sigende det

ældste flag i verden, eller rettere det flag, der

uafbrudt har været anvendt længst i historien..

Efter sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen

under et slag i Estland i 1219 (det røde dug

med det hvide kors) som spillede en afgørende

rolle i slaget. Datoen var den 15. juni som nu er

Danmarks nationaldag og den dag, hvor vi fejre

Dannebrog. Vi kalder dagen for Valdemarsdag

- til minde om kong Valdemars sejr i Estland

Tre flag

Grundlæggende har

Danmark tre offi-

cielle flag. Split-

flaget, stutsfla-

get og orlogs-

flaget

Splitflaget eller stats-

flaget er udelukkende forbe-

holdt offentlige myndigheder, og an- d r e

der har fået specielt tilladelse.

Stutsflaget anvendes af alle andre, herunder

f.eks. handelsflåden og private.

Orlogsflaget anvendes udelukkende om bord

på Søværnets skibe, som har en mere dyb rød

farve, end det flag vi til dagligt betegner som

Dannebrog. På Søværnets institutioner i land

flages med almindelig splitflag.

For alle tre flags vedkommende gælder, at der

gennem tiderne har været givet kongelige tilla-

delser til organisationer, foreninger mfl. Til at

anvende et af de pågældende flag med forskel-

lige emblemer mv. primært i flagets øverste

venstre felt.

Rigets flag

I 1784 blev det bestemt, at der på Københavns

Red skulle hejses en flagmast til riges officielle

flag på Kastellet, men blev flyttet i 1788 til bat-

teriet SIXTUS på Nyholm i København.

Siden 1800-tallet har splitflaget altid vajet fra

solopgang til solnedgang. Der afgives ét salut-

skud ved hejsning og nedhaling af flaget. På de

dage af året, hvor solopgangen finder sted før

kl. 08.00, afgives salutskuddet dog præcist kl.

08.00.

...og holder fanen højt.

Flaget sættes normalt kun på halv stang Lang-

fredag og ved Majestætens død. På Kong Chri-

stian X’s direkte ordre blev flaget sænket på

halv stang, da 6 danske torpedobåde af DRA-

GEN-klassen i februar 1941 under tvang blev

udleveret til den tyske besættelsesmagt.

Den 11. august 1996 gik flaget sidst på halv

stang, da kisten med forsvarschef, admiral Hans

Garde, hans hustru og stab, som var omkommet

ved et flystyrt på Færøerne, kom hjem til Dan-

mark.

Fane og Flag Udtrykket flag og fane bruges meget ofte i

flæng, men faktisk er der en meget væsentlig

forskel på de to begreber.

Marineforeningerne har således et splitflag, det

sidder på en snor og kan hejses op og ned.

Fanen er et flag fastgjort til en stang, der under

en ceremoni, som gennemføres, når en ny fane

overrækkes til en forening eller lignende, inden

den første gang tages i brug.

Hvor de tre søm slås i for Hendes Majestæt

Dronningen, for Fædrelandet og for foreningen.

Frederikssund Marineforeningens flag. Vi fik vores nye flag den 5. maj 1988, da vi

kunne fejre vores 70 års dag for foreningens

stiftelse, af Danmarks-Samfundet.

Vi har som sagt en særlig ministeriel tilladelse

til at føre vores splitflag med foreningens em-

blem i øverste stangfelt som vi hejser ved speci-

elle møder og sammenkomster i den lokale for-

ening som altid indledes med, at flaget bliver

hejst, hvorefter der afsynges 1. vers af ”Kong

Christian”, hvilke afspejler foreningens store

respekt for fædreland, kongehus og søværn, li-

gesom man i afdelingen plejer det gode kamme-

ratskab, som kendetegnet for folk, der har gjort

tjeneste i søværn og handelsflåden.

Vi deltager gerne ved kirkelige handlinger i be-

stemte kirkelige højtider, f.eks. Valdemarsdag,

Nytårsgudstjeneste Holmens Kirke, medlem-

mernes bryllup og til sidst men ikke mindst, når

medlemmer er gået fra borde, ved bisættelse og

begravelser, såfremt man ønsker det, for hermed

at vise vores medlem den sidste ære.

Ligeledes deltager vi ofte med flag vedfølgende

arrangementer (blot nogle eksempler fra min

formandstid). Da Galathea 3,Væderen kom til-

bage til Langelinie d. 25. april 2007. Kongeski-

bet DANNEBROG besøgte Frederiksværk den

14. juni 2007. Frederikssund for fulde sejl 2007

– 2008 – 2009 – 2010 – 2011. Ved genindvielse

af minen og vores 90 års stiftelsesfest den 3.

maj 2008, og ved minen efterfølgende 5.maj

2009 – 2010 – 2011 og nu 4. maj 2012. Flagfest

i Hillerød/Helsingør 2008 – 2009 – 2010 – 2011

på Valdemarsdag med gudstjeneste i Slotskir-

ken. Ved frihedskæmperes sidste mindehøjtide-

lighed den 29. august 2008 i Mindelunden. For-

svarsbrødrene i Frederikssund 125 år den 4.

april 2009. Frederikssund 200 års købstadsjubi-

læum den 16. maj 2009. Hans kongelige Højhed

Prinsegemalens 75 års fødselsdag på Fredens-

borg slot den 11. juni 2009. Nordsjællands Gar-

deforening 100 år den 5. september 2009. Re-

gentparrets besøg i Frederikssund den 10. sep-

tember 2009 Fane og Flagparade ved Hendes

Majestæt Dronningen 70 års dag den 16. april

2010. Den nationale flagdag i Jægersprislejren

den 5. september 2010. Befrielsen mindes på

elværket den 4. maj 2011. Frederikssund Mari-

neforening lykønsker Regenten tillykke i anled-

ning af hendes 40 års jubilæum den 14. januar

2012 i København.

4 – 5. maj På denne dag har rigtige mange soldater- og

marineforeninger landet over deltaget med flag

og faneparader og mindehøjtideligheder ved

mindelunde og mindestene samt efterfølgende

gudstjenester i den lokale kirke.

Og vi vil være der igen den 5. september i an-

D en slanke tremaster blev i 1800-tallet

kendt for sine storslåede præstationer i

kapløb rundt om Jorden. En bevaringsforening

påtog sig i 1951 at bevare Cutty Sark som et

minde om britisk søfarts triumfer.

Skibet blev konstrueret i Skotland i 1869 for at

tage kampen op med en anden klipper, Thermo-

pylae. Slanke sejlskibe konkurrerede hvert år

om at komme først fra Kina til Storbritannien

med årets tehøst. Dampere havde sejlet på ver-

denshavene i årtier, men ingen fartøjer kunne

endnu måle sig med klippernes høje fart.

Et kapløb mellem Cutty Sark og Thermopylae

optog den britiske presse i 1872. Skibene afgik

fra Shanghai den 18. juni, men blot to uger se-

nere mistede Cutty Sark sit ror. I stedet for at

søge havn for at få skaden repareret fortsatte

hendes skipper dog ufortrødent sejladsen. Med

et improviseret nødror gik Cutty Sark rundt om

Kap Det Gode Håb og nåede London den 18.

oktober – kun én uge efter Thermopylae.

Konkurrencen blev gen­optaget i 1885, hvor

begge klippere sejlede uld fra Australien. Her

vandt Cutty Sark kapløbet ti år i træk, indtil nye

og hurtigere dampskibe overtog trafikken.

Da den berømte klipper gik ud af tjeneste, ville

mange briter bevare hende. Cutty Sark blev i

1954 museumsskib i Greenwich, London, men

er nu under reparation efter en voldsom brand i

2007.

ledningen af soldatens dag.

De skal aldrig blive glemt

Besættelsestiden som satte sit umiskendelige

præg på livet overalt i Danmark; for i nazis-

mens kølvand fulgte terror, vold og undertryk-

kelse af såvel landets som den enkelte borgers

frihed og selvstændighed.

Kampen var dyr og kostede mange ofre, som vi

her 67 år efter, stadig skal mindes besættelsesti-

den, for de mange danske søfolk og friheds-

kæmpere, som gav deres liv for at andre kunne

leve i et frit og demokratisk Danmark.

Det er ingen tvivl om at filmen som ”Hvidsten

Gruppen” har været med til at skabe en ny inte-

resse for 2. Verdenskrig, som gør at biblioteker-

ne, aldrig har haft så mange henvendelser angå-

ende materiale om Danmarks i besættelsestiden,

og det gælder også den yngre generation.

Jeg oplevede i 2010 på Jægerspris Slot, hvor

Marineforeningen havde en udstilling om Flå-

den 500 år (1710 – 2010). Efter min åbningstale

af flådens historie, kom en ung journalist fra

Frederiksborg Amts Avis, hen og spurte ”Hvad

var den Kolde krig for noget” (1945 – 1989)?

Jeg har da heller ikke kunne læse noget om 4.

maj i Frederiksborg Amts Avis, men der har

været noget i Lokalavisen Frederikssund, og det

kan vi takke de lokale kirker for.

Når vi i aften tænder lys, gør vi det for at holde

traditionen i hævd og for at huske på, at frihed

og demokrati ikke er naturgivne størrelser og vi

må ikke glemme at tænke på alle dem, der faldt

i kampen for Danmarks frihed mellem 1940 og

1945, men det gælder også de soldater vi sender

ud i dag – som er med til at værne om vores fri-

hed og demokrati – uanset om vi befinder os på

den ene eller anden politiske fløj, og at frihed er

det bedste guld.

Kurt

Hvad er Cutty Sark berømt for?

B ladene berettede nylig om et grueligt Myt-

teri, der havde fundet sted ombord i et

tydsk Skib, som for kort tid siden løb ind i Bre-

merhavn. Mandskabet har nu aflagt udførlig

forklaring, hvoraf fremgår, at dette drama, der

ikke kan tænkes skrækkeligere, er spillet på det

preussiske Barkskib "Adolf Werner", Capt.

Bunck.

D. 6. Aug. d.A. gik Skibet under Seil fra Bahia i

Brasilien, fragtet til Bremen med en Ladning

Kjøbmandsgods. Besætningen bestod af 10

Mand, nemlig 6 Tydskere fra Pommern, 2 Bra-

silianere, 1 Neger og en Englænder. Af Tyd-

skerne vare de 4 under 19 Aar, Baadsmanden

31 og Tømmermanden 48 Aar gammel. I en

Maanedstid havde Skibet en temmelig storm-

fuldt Fart. Den 8de Septbr. henimod

Middag anfaldt Negeren Antony pludselig Ca-

pitainen bagfra, og bibragte denne, der Intet

anede, med en lang dolkagtig Kniv omtrent 15

Stik paa forskjellige Dele af Legemet. Den Saa-

rede raabte om Hjælp, befalede Baadsmanden at

hente en Sabel i Kahytten og segnede derpaa

omkuld paa Dækket. Da Baadsmanden vilde ile

til Kahytten for at hente Sabelen, faldt Seilma-

geren Juan de Cervo over ham, bibragte ham et

Stik i Armen og kastede ham ind i Kahytten,

hvorpaa Matrosen Joseph de Silva forlod Roeret

og tilsurrede Kahytsdøren.

Nu var det tydeligt, at et aftalt Mytteri var kom-

met til Udbrud; de Sammensvorne havde kun

afventet et passende Tidspunkt, og udførte deres

Plan medens det øvrige Mandskab sov i Ruffet,

hvis Dør Juan tilspigrede med et langt Søm. Ca-

pitainen reiste sig paany, vaklede hen til Midten

af Dækket, hvor han af en Skibdreng lod sig gi-

ve en øxe. Det indspærrede Mandskab var imid-

lertid brudt ud paa Stybordssiden, men var uden

Vaaben, med hvilke de Sammensvone vare vel-

forsynede. Begge Partier stode ligoverfor hinan-

den. Capitainen vilde angribe Negeren med

øxen, men følte sig saa svag, og bad, da han tro-

ede sig Døden nær, Juan om Naade for Mand-

skab, Skib og Ladning. Svaret lød: om han vilde

overgive Skibet? Tillige maatte han angive

Coursen til de Capverdiske øer, medens Joseph

styrede. Under alt dette herskede en frygtelig

Spænding. Den blødende Capitain samlede sine

sidste Kræfter sammen og steeg op i Mærset

paa Fokkemasten, medens Englænderen Benja-

min Jennings en Knøs paa 19 Aar, blev stillet

som Vagt midt paa Dækket, for at ingen af de

øvrige skulde komme hen paa Skibets Agter-

deel. Negeren og Juan plyndrede nu Kahytten;

til forbiseilende Skibe turde intet Signal gives.

Juan steeg op til Capitainen og skaffede ham

Vand og et Leie i Mærset, men da han kom ned

paa Dækket, sagde han; "Imorgen er Capitainen

død; man har stukket ham slet; naar jeg stikker,

er Enhver strax leveret."

I Aabenraa lokalavis ”Freja” nr. 508,

kunne man, d. 13. december 1853,

læse følgende dystre beretning.

Det har ikke været muligt at finde et billede af Barken

”Adolf Werner”. Men måske har den set ud som denne.

Det er et billede af Barken ”Passat”.

Imidlertid levede de Sammensvorne lystigt,

slagtede et Sviin og røge Cigarer. Joseph og

Benjamin holdt Vagt i den mørke Nat. Juan og

Negeren lyste undertiden Mandskabet i Ansigtet

med den brændende Cigar. Endelig brød Dagen

frem. Et Skib, der allerede Dagen forud var

isigte, kom temmelig nær, syntes at fatte Mis-

tanke, men blev ved Vindstille hindret i at seile

nærmere op. Henimod Aftenen spurgte de Sam-

mensvorne den 16 aarige Matros Fritz Bunck,

om han troede sig istand til at bringe Skibet til

de Capverdiske øer; han bejaede dette, og de

lode ham gaae ned i Kahytten, hvor Søkortene

befandt sig. Imidlertid viste det sig at Negeren

og Juan ikke vare fuldkommen enige. Den Før-

ste erindrede sig, at Capitainen endnu levede,

og vilde stige op i Mærset for at kaste ham

overbord. Juan holdt ham tilbage, fordi det end-

nu ikke var Tid. Nu indtraadte en ny katastrop-

he; Englænderen Benjamin gik ind i Kahytten,

hvor Fritz Bunck sagde til ham paa Engelsk:

"Gud, hvad skal Enden blive?" Benjamin svare-

de: Vi ere ilde farne, jeg saavelsom I; thi Joseph

har sagt mig, at det er afgjort, i Nat Kl. 11, naar

Maanen gaaer ned, at myrde Alle og stikke Ski-

bet ibrand eller bore det isænk. Jeg skal vel fo-

reløbig beholde Livet og tages med i Baaden;

men saasnart vi see Land, vil den Sorte ombrin-

ge mig, for at jeg ikke skal forraade dem. Vi

maae for at frelse Livet benytte den første den

bedste Leilighed, og jeg vil see at bemægtige

mig Tømmermandens Værktøj". Dette med-

deelte Fritz de øvrige Tydske, med Undtagelse

af Tømmermanden, der viste sig meget frygt-

som. Om aftenen sad Juan beskjænket i Kahyt-

ten og spurgte Fritz, hvem af Mand skabet han

skulde myrde. Denne bad ham, at lade dem Alle

beholde Livet. Nu fulgte en eiendommelig Sce-

ne: Juan satte sig ved Bagbordsiden op imod

Skandseklædningen, Benjamin ved Siden af

ham til højre, ligeoverfor Negeren og ved den-

nes venstre Side Joseph. Juan tog sin Hat af Ho-

vedet og stillede den imellem sig og Negeren og

rakte denne Haanden; under højtidelig Stilhed

holdt de saaledes en Tidlang de sammenslyn-

gede Hænder over Hatten; derpaa drog Juan Ne-

gerens Haand til sit Hjerte, lod den hvile der et

øieblik hvorpaa Begge gjentoge det samme med

Benjamin og Joseph. Aabenbart skulde derved

det skrækkelige Forbund gives en ny Bekræftel-

se. Ogsaa Tømmermanden gave de Haanden,

men loe derved. At de dog ikke selv troede

hverandre, fremgik af den Omstændighed, at

Juan, da han lagde sig hen at sove, befalede Jo-

seph at passe paa "at Negeren ikke myrdede

ham". Om natten befalede Negeren Englænde-

ren at hente noget Smør. Denne adlød, men

bragte tillige en øxe med tilbage. Da den Sorte

spurgte, hvad han vilde med den, svarede han:

"Jeg vil ihjelslaae Heinrich (en 16 aarig Ma-

tros)", hvorover Negeren loe. Imidlertid beslut-

tede den 16 aarige Fritz Bunck at gjøre en Ende

paa Sagen. Han sprang op i Baaden, greb en

Skraber, som Benjamin der havde gjemt til

ham, og bibragte dermed Negeren et stærkt Slag

midt i Hovedet. Og nu begyndte et grueligt

Haandgemæng paa det hele Dæk. Negeren hyle-

de vildt, løb forud i Gallionen, og vendte strax

igjen tilbage; Drengen Fritz vil ingen Tid spil-

de, og bibringer Juan fire eller fem stærke Slag,

som aldeles spaltede hans Hoved, og Oprøreren

var et Liig.

Nu begyndte Benjamin aabent at tage Parti mod

Joseph, der flygtede ind i Kahytten; han og Fritz

sloge efter ham med øxen, som fløi Englænde-

ren ud af Haanden. Joseph vilde

netop gribe den, da Fritz bibragte ham flere

Slag med Skraberen. Det øvrige Mandskab var

imidlertid, just ikke til detsære, flygtet op i Ma-

sterne, medens Negeren alene rasede om-

kring paa Dækket, og nu styrtede sig mod Fritz,

der kom ud af Kahytten. Drengen angreb tap-

pert den herkuliske karl, men blev kastet mod

Dækket. Det fra Negerens Hoved nedstrøm-

mende Blod forhindrede lykkeligviis denne i at

see, saa at Drengen kunde reise sig, gribe en

Aare og flygte op i Stormasten.

Joseph kom nu ogsaa ud af Kahytten, medens

det hele Mandskab var flygtet op i Takkelagen

for at vente med Angrebet indtil Blodtabet hav-

de endnu mere afkræftet Negeren, man frygtede

meget for at hine To skulde stikke Skibet

ibrand. Benjamin, Heinrich og Fritz afskjare

nogle Træstykker af Stængevantet, for at betje-

ne sig deraf som Vaaben, stege ned og postere-

de sig ovenpaa Ruffet. Det var nu klart Maa-

nedsskin. Negeren rasede omkring paa Dækket,

sleeb sin Kniv og bandede frygteligt. Joseph

steeg op paa Ruffet og stødte efter dem med en

Kniv; man slog ham i Hovedet og han styrtede

baglænds tilbage paa Dækket. Fritz finder et

Brækjern, hvorved han giver Negeren nogle

Slag i Hovedet, og kastede kort efter en Jern-

blok paa ham. Maanen gik nu ned; Joseph og

Negeren slebe atter deres Knive. Den Sidste

steeg midt i Mørket op i Fokmasten for at myr-

de Fritz, og bibragte denne, der værgede sig ved

at slaae ham i Hovedet med Aaren, flere Snit i

Fødderne.

Den 10de Septbr. frembrød. Heinrich aabnede

Kampen, efter at have kunnet hente en til Skyd-

ning ubrugbar Kuglebøsse. Med denne slog han

f lere Gange Negeren i Hovedet.

Andre kom nu tilhjælp, rev Negeren til Jorden,

sloge paa ham kastede ham Slibestenen paa Ho-

vedet og afreve ham den ene Kind. Saaledes

vedblev det en Tidlang; endelig løftede Negeren

Hænderne bedende iveiret; da der alligevel ikke

blev givet ham Pardon, løb han til den anden

Side og sprang overbord. I Søen trak han sin

Skjorte af, og svømmede i det rolige Hav vel en

halv Time ved Siden af Skibet; tilsidst klamrede

han sig i sin Trodsighed endnu fast til Roeret.

Benjamin formanede ham og opfordrede ham til

at vende sig til Gud. Men Negeren raabte: "Jeg

vil ikke!" og bandede jevnligt. Derpaa dukkede

han flere Gange under, slugede Vand og sank i

Dybet. Strax derpaa blev ogsaa Juan kastet

overbord, og nu hentedes Capitainen ned fra

Mærset for at blive forbunden.

Af de Sammensvorne var nu kun Joseph tilba-

ge; han stod trodsig i et Hjørne med en Kniv.

Drengen Fritz bandt ham Hænderne sammen,

hvorved han skreg frygteligt, men blev lige-

ledes kastet overbord. Nu var vel Skibet befriet

fra Morderne, men Mandskabet maatte pumpe

af alle Livsens Kræfter. Den 22de Septbr. mød-

te "Adolf Werner" det hamborger Barkskib

"Johannes og Helena", Capt. Bock, gjorde Sig-

nal til den, hvorpaa Barken strax braste bak og

tilbød al mulig Bistand. Den ombordværende

Capitain Matthiesen tilbød sig at føre Skibet til-

Weseren, hvor det ankom den 17de Octbr.

De Sammensvorne maae have været forfærdeli-

ge; Negeren skildres af Mandskabet som en

sand Djævel i menneskelig Skikkelse; endnu da

han svømmede omkring i Havet uden Haab,

havde han bandet, grinet, kastet sit blodige Ho-

ved frem og tilbage og skjaaret Tænder. Eng-

lænderen Benjamin s ynes i Be-

gyndelsen at have spillet en tvetydig Rolle;

uden den 16 aarige Fritz Buncks ubøjelige Mod

havde Skib og Mandskab været fortabt.

Lånt fra Rolf Larsen’s Hjemmeside

www.søfartshistorie.dk

Gardehusarer, heste

og kold snaps.

L ørdag d. 19. maj drog Marineforeningen

endnu engang på udflugt. Denne gang i

selskab med medlemmer fra Gardehusarfor-

eningen, der nok var lidt mere på hjemmebane

end vi "gamle" Marinere.

Men det siger jo også sig selv, da vi tilbragte

formiddagen med staldlugt i næsen, heste, he-

stemøg og unge kvindelige husarer. Det sidste

var dog en formildende omstændighed.

Vi begyndte dog med et besøg ved

"Grædemuren", som en af Gardehusarforenin-

gens medlemmer udtrykte det, men som ret be-

set er en mindeplads for faldne soldater fra Kgs.

Livregiment fra 2. verdenskrig og op til vor tid,

såsom Irak og Afghanistan.

Så gik turen til den historiske samling, der for-

tæller en del om Livregimentet og de mange

opgaver man har deltaget i, såvel i fortid som

nutid, og både på dansk grund som fremmede

jord.

Da vi havde hilst på Laura, Androkles og hvad

de forskellige heste ellers hed, var turen nu

kommet til lidt mere hjemmevante omgivelser

for os fra Marineforeningen. Slagelse Marine-

forening var værter for nogle muntre timer med

en tiltrængt frokost, ledsaget af kolde øl og

snaps. I den yderst hyggelige Marinestue i Sla-

gelse, var det ikke svært at genvinde den mariti-

me stemning.

Herfra skal lyde en stor tak til kammeraterne i

Slagelse Marineforening.

Også en stor tak til alle jer, der havde valgt at

tilbringe denne lørdag i selskab med venner og

familie, heste og husarer, og gutterne fra Garde-

husarforeningen i Frederikssund.

Tonny

Tørdokken’s on-line service - til dig der har det med at glemme.

Hører du til dem, der gerne vil være fri for at glemme et arrangement i Marinestuen,

er hjælpen nær. Send et par ord til:

toerdokken@webspeed.dk Så sørger jeg for, at du modtager en mail med en reminder, ca. 1 uge før et arrangementet

løber af stablen. På den måde får du en chance for, at blive mindet om,

hvad og hvornår der sker noget i Frederikssund Marineforening.

Ordningen er gratis.

Med venlig hilsen

Tonny

Café Tørdokken lukkede forårssæsonen med

Forloren Skildpadde 17 medlemmer var bænket omkring bordet

i Marinestuen på Pedersholm, da "Café

Tørdokken" bød på Forloren Skildpadde med

hårdkogte æg og flûtes på denne sidste mødeaf-

ten før sommerferien.

Ulkeaftener er normalt ikke det, der trækker flest

medlemmer til . Men om det var

"køkkenchefens" ihærdige anstrengelser, der

gjorde udslaget, skal her være usagt. Blandt de

tilfredse skaffere kunne man i alt fald lodde den

mening, at kabyssen, denne torsdag aften, slog

selv Kofoeds Skole med adskillelige dåseåbnere. Der skaffes i Marinestuen.

Formand Kurt Terkelsen 47 52 99 46 kurts@mail.tele.dk

Næstformand Freddy Lindahl 47 31 46 56 freddy.lindahl@mail.dk

Kasserer Henrik Holmgaard 30 49 25 36 hcholmgaard@sport.dk

Sekretær Henning Mørch 20 12 04 93 aase41@paradis.dk

B-medlem Benny Hansen 47 31 13 74 bennyh6@hotmail.com

B-medlem Carl Erik Nielsen 47 31 33 41 carlbir@comxnet.dk

B-medlem Asger Knudsen 47 33 58 87 asger@webnetmail.dk

Suppleant Aksel Højmark

Mænd! Sagde skipperen,

Før vi går om bord i havstrygeren skal i vide at dette skib er flådens stolthed.

Jeg er stolt og beæret over at havde fået kommandoen over det, men I skal også

vide at det ikke er mit skib og at det ikke er befalingsmændenes skib. Det er alles skib!

Fint, lød det fra en af gasterne, så lad os sælge lortet!

Hvad man dog kan hører i Marinestuen…

Forleden betroede Brian mig følgende:

Før i tiden hadede jeg at gå til bryllupper.

Hver gang jeg var til et, kom samtlige gamle

tanter og bedsteforældre hen og prikkede mig

i siden mens de grinte: "Det er din tur næste

gang." Det stoppede alt sammen da jeg begyndte at

gøre det samme til dem når vi var til begravel-

ser.

For enden af baren stod to andre af kammera-

terne fra Marineforeningen:

"Jeg bliver simpelthen så glad, hver eneste

gang jeg ser din kone". "Hvorfor fanden gør du det?" spurgte den an-

den mand vredt. "Fordi hun ikke er min" svarede manden.

Kære far...

Jeg har lært at rede seng, vaske, stryge og

reparere mit tøj.

Hver morgen vasker jeg gulv og støver af.

Ellers skræller jeg kartofler, dækker bord

og vasker op.

Far, er du helt sikker på at Flåden kan gøre

mig til en mand?

Forleden dag - under en oprydning - faldt

jeg over et brev, jeg skrev til min far, da

jeg var i Marinen.

Brevet begyndte således: