Torsdagskoncert og Lørdagskoncert Corelli, Vivaldi og Händel

Torsdag 13. marts 2008 kl. 20 Lørdag 15. marts 2008 kl. 16Radiohusets Koncertsal

Torsdag 13. marts kl. 20Lørdag 15. marts kl. 16DR VokalensembletConcerto CopenhagenRadiohusets Koncertsal

Dirigent: Lars Ulrik MortensenKorindstudering: Cecilia Martin-Löf

Arcangelo Corelli (1653-1713)Concerto grosso, op. 6 nr. 4 (udgivet 1714)

Adagio – AllegroAdagio – Vivace AllegroAllegro

Varighed: ca. 10’

Antonio Vivaldi (1678-1741)Gloria, D-dur, RV 589 (1715)For solister, kor og orkester

1. Gloria in excelsis Deo2. Et in terra pax hominibus3. Laudamus te4. Gratias agimus tibi5. Propter magnam gloriam tuam6. Domine Deus, Rex caelestis7. Dominie Fili unigenite8. Domine Deus, Agnus Dei9. Qui tollis peccata mundi10. Qui sedes ad dexteram Patris11. Quoniam tu solus sanctus12. Cum Sancto Spiritu

Klaudia Kidon, sopranJessica Bäcklund, sopran Ulla Munch, alt

Varighed: ca. 30’

Pause ca. 20.45 (lørdag 16.45)

George Frederick Händel (1685-1759)Dixit Dominus, g-mol, HWV 232 (1707)For solister, kor og orkester

1. Dixit Dominus2. Virgam virtutis tuae3. Tecum principium in die virtutis4. Juravit Dominus5. Tu es sacerdos in aeternum6. Dominus a dextris tuis7. De torrente ini via bibet8. Gloria Patri et Filio

Jessica Bäcklund, sopran Klaudia Kidon, sopranUlla Munch, altAdam Riis, tenorSteffen Bruun, bas

Varighed: ca. 30’

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes søndag 16. marts kl. 13 i P2. Torsdagskoncerten sendes desuden via EBU til Sverige, Finland, Estland, Holland, Serbien, Ungarn, Slovenien, Spanien, Australien og Canada.

Torsdag kl. 19: Introduktion med Valdemar Lønsted og Lars Ulrik Mortensen

TORSDAGSKONCERT – LØRDAGSKONCERT

Redaktion og opsætning: Line Breuning. Korrektur: Magna Blanke. Tryk: Rek-Art Offset. Producent og pro-ducer: Ivar Munk. Teknik: Lars Christensen. Regissør: Peter Tönshoff.

Lars Ulrik Mortensen

Det var en stor gevinst for Concerto Copenhagen, da cembalisten Lars Ulrik Mortensen tiltrådte som musikalsk leder i 1999. Han er ikke blot en eminent musiker, men også en stor inspirator med en aldeles udogmatisk musikalitet.

Som ganske ung pegede Lars Ulrik Mortensens musikalske talent i flere retninger. Gennem sine studier på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og hos Trevor Pinnock i London var det imidlertid den tidlige musik og især cembaloet, der blev hans spe-ciale. Snart indledte Lars Ulrik Mortensen en omfat-tende international karriere, hvor han bl.a. optrådte som cembalist i det engelske ensemble London Baroque fra 1988 til 1990 og tilsvarende i Collegium Musicum 90 indtil 1993.

Fra både koncertsammenhænge og cd-indspilninger er Lars Ulrik Mortensen internationalt anerkendt som cembalist og opfattes generelt som en både stilsikker og original kunstner. Hans indspilning af Bachs Goldberg-varationer er da også belønnet med den franske pris Diapason d’Or. Lars Ulrik Mor-tensen har arbejdet sammen med specialister som Emma Kirkby, John Holloway og Jaap ter Linden i forskellige kammermusikalske sammenhænge.

I år 2000 blev Lars Ulrik Mortensen ansat som diri-gent af Det Kgl. Teater, hvor han ledede opførelsen af Kunzens opera Holger Danske, og han viste dermed nye facetter af sit musikalske talent. Operaen blev en stor succes, og ansættelsen er siden blevet fulgt op af en række engagementer som dirigent for orkestre i Danmark og Sverige. Lars Ulrik Mortensen er i dag fast engageret på Det Kgl. Teater, hvor han har dirigeret en række produk-tioner, bl.a. Händels Julius Cæsar og Monteverdis Odysseus.

Lars Ulrik Mortensen er overbevist om det vigtige i at spille på originale instrumenter. I 2003 bekendt-gjorde han således, at han fremover kun ville arbejde med specialensembler. ”Det, der fascinerer mig ved barokorkestre, er det rytmiske og sanselige særpræg og instrumenternes klangfarver – samtidig med, at de giver én frihed til at lade musikken opstå spontant, mens man spiller. Og så synes jeg ganske enkelt, at det lyder bedre.”

I 2007 modtog Lars Ulrik Mortensen den anerkendte Léonie Sonnings Musikpris på 600.000 kr. ved en festkoncert på Det Kgl. Teaters Gamle Scene.

Concerto Copenhagen

Concerto Copenhagen er Skandinaviens førende ensemble inden for den tidlige musik. Også kendt som CoCo er ensem-blet siden sin oprettelse i 1991 blevet kendt for sine livlige og fængslende koncerter og er blevet en favorit blandt publikummer, hvorend det optræder.

Med Lars Ulrik Mortensen som øverste leder og kunstnerisk ansvarlig, er CoCo rejst ud på en spændende kunstnerisk og musikalsk rejse, der kombinerer et mindre kendt repertoire af skandinavisk oprindelse med et repertoire af den barokke og klassiske arv. Derved tilfører ensemblet en frisk og nordisk smag til det traditionelle koncertrepertoire.

Gennem årene har Concerto Copenhagen optrådt og samarbejdet med et antal af de vigtigste figurer inden for tidlig musik, herunder Emma Kirkby, Andreas Scholl, Andrew Manze, Andrew Lawrence-King, Reinhard Goebel.

CoCos cd-indspilninger på det tyske pla-deselskab CPO og det svenske BIS er ble-vet mødt med overvældende international påskønnelse. Som konsekvens er CoCo på vej til at indtage en førende status i Europa, og interessen for orkestret stiger fortsat med raketfart. Fremtidige planer inkluderer omfattende turnévirksomhed i Europa, Japan, USA og Australien.

I Danmark er CoCos egen koncertserie i Garnisons Kirke i København og Sct. Pauls Kirke i Århus blevet populære højdepunkter. Ensemblet optræder også regelmæssigt i operaproduktioner ved Det Kgl. Teater i København under ledelse af Lars Ulrik Mortensen.

DR Vokalensemblet

I januar 2007 så DR Vokalensemblet dagens lys. De 18 sangere er solister i forskellige koncertsammenhænge, og når de mødes i ensemblet forener deres talenter om at levere det ypperste inden for kormusik, velklang, energi, rytmisk spændstighed, karismatiske soloer. DR Vokalensemblet er et fuldtidsjob. Der ar-bejdes regelmæssigt med værker skrevet til 1 på hver stemme.

På den anden side må der af og til indkaldes forstærkning, for filosofien er, at ensemblet tilpasses det repertoire, der er på programmet. Derfor er Vokalensemblet som oftest også med, når 74-mands DR Radiokoret fx synger ved Torsdagskon-certer. DR Vokalensemblet er fleksibelt og dermed også ganske ukokmpliceret at få til at samarbejde fx om musikdramatik eller med opsøgende projekter, hvor ama-tører indgår. Det er en del af ensemblets profil på samme måde, som ambitiøse festivaler eller Den Kgl. Opera kalder på dets medvirken. Flere af de bedste danske dirigenter kommer som gæster, og derudover præger især 1. gæstedirigent Stephen Layton fra England og den faste dirigent, svenskeren Fredrik Malmberg, dirigentpaletten.

MetrokoncertOnsdag 27. februar kl. 17

14.3. / 20.00 Martin fröst OG MalMø syMfOniOrkester- direkte fra Radiohusets Koncertsal. Prokofjev: Symfoni nr. 1. Sven-David Sand-ström: A desolate wind - a flighty Moment. Uropførelse. Weber: Klarinetkoncert nr. 1. Prokofjev: Skytisk Suite. Martin Fröst, klarinet. Malmø Symfoniorkester. Dirigent: Vassily Sinaisky.

15.3. / 19.30 Verdi: skæbnens MaGtAlastair Miles, Nina Stemme, Don Carlo di Vargas.,Salvatore Licitra, Nadia Krasteva. Wiens Statsoperas Kor og Orkester. Dirigent: Zubin Mehta. (fra Wiens Statsopera 1. marts.)

16.3. / 19.30 kOrMusik til Marias ære Musik af Bach, Pärt, G. Raphael, Grieg, Gunnar de Frumerie, Langlais, Sisask og Sandström. Lunds Vokalensemble. Jakob Lorentzen, orgel. Dirigent: Ingemar Måns-son. (Koncert i Holmens Kirke d. 8. marts).

17.3. / 20.05 beethOVen, lutOslaWski OG Mahler Beethoven: Symfoni nr. 2. Lutoslawski: Chain 2 for violin og orkester. Mahler: To-tenfeier. Isabelle van Keulen, violin. Det nordtyske Radiosymfoniorkester. Dirigent: Heinrich Schiff. (Koncert i Hamburg d. 18. februar).

18.3. / 19.30 esbjerG enseMbleMusik af Peter Bruun, Ravel og Ernest Chausson. (Koncert på Vestjysk Musikkon-servatorium 12.marts).

19.3. / 19.30 bach, berG OG MendelssOhnBach: Suite for orkester nr. 1. Alban Berg: Violinkoncert. Daniel Hope, violin. Men-delssohn: Symfoni nr. 5. (Koncert i Beethoven Halle, Stuttgart d. 22. februar).

20.3. / 19.30 tOrsdaGskOncert Med GidOn kreMer Gubajdulina: Offertorium. Sibelius: Symfoni nr. 2. DR Radiosymfoniorkestret. Diri-gent: Thomas Dausgaard. Gidon Kremer, violin. (Koncert i Radiohusets Koncertsal 17. januar).

14.3. - 20.3. 2008

Torsdagskoncertannoncer_marts.indd 3 18/02/08 10:40:43

Corelli: Concerto grosso

Den romerske komponist og violinist Arcangelo Corellis (1653-1713) værkliste omfatter kun seks opusnumre a tolv værker, men hans indflydelse på både violinspillets og strygermusikkens udvik-ling var enorm. Hans opus 1-5 består af sonater for en eller to violiner og basso continuo (altså en basstemme udført af cello og et akkordinstrument – cembalo, orgel eller harpe). Opus 6, der først blev udgivet efter hans død, rummer 12 concerti grossi; det er navnet på en koncertform, hvor et lille soloensemble (kaldet concertino) spiller mod et orke-ster (kaldet ripieno). Hos Corelli består concertinoet af en trio af to violiner og cello, der akkompagneres af et firstem-migt strygeorkester med continuo. Han var ikke den første, der skrev den type koncerter – det havde tidligere fx Ales-sandro Stradella (1644-82) gjort – men han var den første, der brugte genrebe-tegnelsen concerto grosso. Corellis koncerter ligner hans sonater både i satstype og form. Alt det musi-kalsk interessante ligger hos soloensem-blet, mens orkestersatsen udelukkende er et akkompagnement, der forstærker klangen og øger den rytmiske intensitet. På forsiden til den første trykte udgave har komponisten da også anført, at man kan udelade orkestret og spille værkerne som triosonater.

Corelli skelnede mellem to typer af con-certo grosso – den verdslige concerto da camera (kammerkoncert), der bestod af et langsomt præludium efterfulgt af en række dansesatser i vekslende tempi, og den mere højtidelige concerto da chiesa (kirkekoncert). Opus 6 nr. 4 i D-dur, som spilles ved denne koncert, er en kirkekoncert. Efter en kort, langsom indledning følger en allegro-del, hvor de to solovioliner leger tagfat i kvikke 16.dels-figurationer. Andensatsen er en stilfærdig adagio i mol for hele ensemblet. Den har ikke noget tematisk materiale, men består i en kæde af udtryksfulde akkorder. Det er en meget karakteristisk satstype i barokkens instrumentalmusik, men den optræder også i vokalmusik som Vivaldis Gloria og Händels Dixit Dominus. De to næste

afsnit er dansesatser som i en kammer-koncert. Selvom de ikke benævnes sådan, er den første en menuet og den anden en slags gigue. En meget kort allegro, der minder om karakteren i 1. sats, afrunder koncerten.

Vivaldi: Gloria, D-dur

Venezianeren Antonio Vivaldi (1678-1741) er mest kendt for sine over 500 instrumen-talkoncerter, men han skrev også en lang række operaer og ca. 60 kirkemusikvær-ker. Blandt de sidste er hans Gloria i D-dur et af de hyppigst opførte. Veneziansk kirkemusik var karakteristisk ved sine storslåede klangvirkninger, og Vivaldis Gloria er et fornemt klangligt sidestykke til den italienske baroks prunkende kirke-bygninger.

Vivaldi var uddannet præst, men måtte tidligt lægge præstegerningen på hylden af helbredsgrunde. I stedet fik han stil-ling ved en institution for forældreløse børn i Venedig, Pio Ospedale della Pietà, hvor unge piger fik en meget avanceret musikuddannelse. Vivaldi var ansat som violinlærer og komponerede også instru-mentalmusik, som instituttets orkester spillede. I perioder var børnehjemmets korleder sygemeldt, og så måtte Vivaldi vikariere både som dirigent og leverandør af vokal kirkemusik. Det har formentlig været under en af disse vikarperioder i 1710’erne, han skrev sit Gloria.

Hymnen Gloria in excelsis Deo er et af de fem faste led i den katolske højmesse. De indledende ord ’Ære være Gud i det høje, og fred på jorden for mennesker med god vilje’ går tilbage til Lukas-evangeliets be-retning om englene, der sang for hyrderne julenat. Den efterfølgende lovprisning af Faderen, Sønnen og Helligånden er digtet omkring år 400.

Vivaldi skal have komponeret en fuld messe med alle led, men om dette Gloria var en del af sådan en, er ikke klart. I hvert fald er det et afrundet, selvstændigt hele.Som det var almindeligt i barokke pragt-messer underdeler Vivaldi teksten i en række selvstændige satser. Den første sats indledes som en instrumentalkoncert med en hurtig, rytmisk inciterende, en-stemmig orkestergestus, der siden danner

14.3. / 20.00 Martin fröst OG MalMø syMfOniOrkester- direkte fra Radiohusets Koncertsal. Prokofjev: Symfoni nr. 1. Sven-David Sand-ström: A desolate wind - a flighty Moment. Uropførelse. Weber: Klarinetkoncert nr. 1. Prokofjev: Skytisk Suite. Martin Fröst, klarinet. Malmø Symfoniorkester. Dirigent: Vassily Sinaisky.

15.3. / 19.30 Verdi: skæbnens MaGtAlastair Miles, Nina Stemme, Don Carlo di Vargas.,Salvatore Licitra, Nadia Krasteva. Wiens Statsoperas Kor og Orkester. Dirigent: Zubin Mehta. (fra Wiens Statsopera 1. marts.)

16.3. / 19.30 kOrMusik til Marias ære Musik af Bach, Pärt, G. Raphael, Grieg, Gunnar de Frumerie, Langlais, Sisask og Sandström. Lunds Vokalensemble. Jakob Lorentzen, orgel. Dirigent: Ingemar Måns-son. (Koncert i Holmens Kirke d. 8. marts).

17.3. / 20.05 beethOVen, lutOslaWski OG Mahler Beethoven: Symfoni nr. 2. Lutoslawski: Chain 2 for violin og orkester. Mahler: To-tenfeier. Isabelle van Keulen, violin. Det nordtyske Radiosymfoniorkester. Dirigent: Heinrich Schiff. (Koncert i Hamburg d. 18. februar).

18.3. / 19.30 esbjerG enseMbleMusik af Peter Bruun, Ravel og Ernest Chausson. (Koncert på Vestjysk Musikkon-servatorium 12.marts).

19.3. / 19.30 bach, berG OG MendelssOhnBach: Suite for orkester nr. 1. Alban Berg: Violinkoncert. Daniel Hope, violin. Men-delssohn: Symfoni nr. 5. (Koncert i Beethoven Halle, Stuttgart d. 22. februar).

20.3. / 19.30 tOrsdaGskOncert Med GidOn kreMer Gubajdulina: Offertorium. Sibelius: Symfoni nr. 2. DR Radiosymfoniorkestret. Diri-gent: Thomas Dausgaard. Gidon Kremer, violin. (Koncert i Radiohusets Koncertsal 17. januar).

14.3. - 20.3. 2008

Torsdagskoncertannoncer_marts.indd 3 18/02/08 10:40:43

baggrund for korets enkle, firstemmige deklamation af lovsangsteksten ’Ære være Gud i det høje’. De følgende ord ’Fred på jorden for mennekser med god vilje’ kunne traditionelt komponeres på to måder: enten udadvendt og festligt som en forkyndelse af fred eller stilfærdigt indadvendt som skildring af selve freden. Vivaldi vælger den stilfærdige type; hvor førstesatsen er hurtig, kraftig, harmonisk enkel og i firdelt takt, er andensatsen langsom, dæmpet, fuld af udtryksfulde harmonier og i tredelt takt.

Efter et orkesterforspil sætter først bas-serne og en takt efter tenorerne ind med ordene ’Et in terra pax hominibus’, og på ordet ’pax’ (fred) støder de sammen i en for baroktiden meget stærk dissonans. Det mønster fortsætter, når alt og sopran sætter ind. Ordene ’bonae voluntatis’ (velbehag el. egentlig ’af god vilje’) synges på en lang linje af opadgående halvtoneskridt. Det er en figur, der i ba-rokkens tradition betød det stik modsatte af velbehag, nemlig smerte, lidelse eller synd. Vivaldis lange og udtryksfulde sats skildrer således ikke den fred, teksten taler om. Den er snarere et billede på den syndige, lidende menneskehed, der anråber Gud om fred og god vilje.

I de følgende satser veksler Vivaldi mel-lem festlige lovsangssatser og stilfærdigt inderlige satser. Nogle steder synes det dog mere at være ønsket om musikalsk variation end tekstens indhold, der bestemmer karakteren. Der er fx ingen speciel tekstlig grund til, at afsnittet ’Domine Deus, rex caelestis’ (Herre, vor Gud, himmelske konge, almægtige Fader) skal foredrages som en indsmigrende, vuggende arie i sicilianorytme, men som musikalsk kontrast til den foregående dramatiske fuga er den uhyre virknings-fuld.

I 8. sats, anråbelsen af Guds Lam, som bærer verdens synd, komponerer Vivaldi mere tekstnært i en sørgmodig duet mel-lem altsolist og kor, og i den efterfølgende korsats ’Qui tollis peccata mundi’ skildrer han synden med en række stærkt disso-nerende akkorder, hvoraf den voldsomste falder på den midterste stavelse ’ca’ i ordet ’peccata’ (synd).

I 11. sats ’ Quoniam tu solus sanctus’ run-der Vivaldi værket af ved at gribe tilbage til en forkortet gentagelse af 1. sats, hvor han ikke tager det så nøje, at den nye tekst stedvis bliver deklameret mod sine naturlige betoninger.

Den sidste sats er, som traditionen bød det, en lærd fuga med to temaer. Det er en sats, som Vivaldi har tyvstjålet fra et Gloria af hans ældre komponistkollega Giovanni Maria Ruggieri og bearbejdet, så den pas-sede ind i helheden. Det var på den tid en gængs og accepteret praksis, som også Händel benyttede i stor stil.

Händel: Dixit Dominus

Georg Friedrich Händel (1685-1759) blev grundigt uddannet i den tyske kirkemusik-tradition i sin fødeby Halle hos organisten Friedrich Zachow. Som 18årig rejste han til Hamborg, hvor han gennem tre år lærte alt om tysk opera. I 1706 drog han til Italien, og i foråret 1707 præsenterede han sig i Rom for et publikum af kendere med sit stort anlagte Dixit Dominus. Her demon-strerede han, at han til overflod nu også beherskede den italienske kirkemusiks dramatiske og klanglige virkemidler bedre end de fleste af sine samtidige. Händel har også selv følt, at han her havde ydet noget overordentligt, for han genbrugte flere dele af musikken i senere værker, bl.a. i oratoriet Israel i Ægypten.

Teksten er Davids Salme 110. Det er en skrækkelig voldelig salme, der har haft en central stilling i gudstjenesten, selv om den udstiller krigeriske sider af kristen-dommen, som vi måske ikke er så stolte af i dag. I Mattæus-evangeliets kapitel 22 citerer Jesus salmens indledning som argument for, at han som Messias både er Guds og kong Davids søn. Teksten har derfor haft status som en slags kristen-dommens dåbsattest, der garanterer Kristi guddommelighed og hans status som herskende præstekonge både i himlen og i denne verden. Den havde sin faste plads ved den katolske eftermiddagsgudstje-neste Vesper på alle søn- og helligdage og har derfor været genstand for en lang række musikalske bearbejdelser.

I 1. sats sætter Händel en dramatisk ram-

DR Vokalensemblet – Poulenc, Nielsen og la Cour

Køb billetter via www.billetnet.dk eller DR Butikken på tlf. 3520 6262

Onsdag 16. april kl. 20Garnisons Kirke Dirigent: Stephen Layton

Poulenc: Chansons françaisesCarl Nielsen: Tre motetterNiels la Cour: BeautitudiniPoulenc: Un soir de neigePoulenc: Sept chansons

Billetter: 100 kr.

Næste Torsdagskoncert – 27. marts kl. 20

Køb billetter via www.billetnet.dk eller DR butikken på tlf. 3520 6262

Radiohusets KoncertsalDirigent: Bernhard KleeSolist: Christianne Stotijn, mezzosopran

Mozart: Symfoni nr. 40Mahler: Rückert-liederBeethoven: Symfoni nr. 7

DR Radiosymfoniorkestret – Torsdagskoncert

Køb billetter via www.billetnet.dk eller DR Butikken på tlf. 3520 6262

Torsdag 3. april kl. 20Radiohusets Koncertsal

Dirigent: Yuri TemirkanovSolister: Lisa Batiashvili, violin;François Leleux, obo

Debussy: Forspil til en fauns eftermiddagKantjeli: Dobbeltkoncert for obo,violin og orkester. Tjajkovskij: Symfoni nr. 6, Pathétique

Billetter: 395, 355, 315, 275 kr.

Foto: Marco Borggreve

Foto: Per Morten Abrahamsen

Foto: Sasha Gusov

me i orkestret med en modstilling af en energisk opadstræbende walking bass og nedstyrtende 16.dele i violinerne. Ind i dette synger koret den første sætning ’Herren sagde til min herre’, hvor Händel levendegør samtalen mellem Gud og kong David ved at gentage ordet ’dixit’ (sagde) i stadige, rytmiske forskydninger. Händel udnytter ordets eksplosionsagti-ge konsonanter d, x og t som et klangligt virkemiddel, en art slagtøjseffekt, der rækker ud over ordets indholdsmæssige betydning. Den direkte tale i næste linje ’Sæt dig ved min højre hånd’ synges af sopran- og tenorsolisterne i virtuose to-neranker og samles efter en gentagelse af ’dixit’ op af koret i en rytmisk bredere afslutningsformel.

I næste afsnit til ordene ’indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder!’ forbinder Händel sin moderne, frie klangkomposition til den kirkemu-sikalske tradition ved at citere en af de recitationsformler (salmetoner), der brugtes til enstemmig fremførelse af Da-vids Salmer i den katolske gudstjeneste.

Også i 4. sats Juravit Dominus skaber Händel dramatiske massevirkninger ved at udhæve et enkelt ord til særligt overvældende deklamation. Efter en langsom indledning (’Herren har svoret’), der som de tilsvarende hos Corelli og Vivaldi består af en kæde af udtryksfulde spændingsakkorder, eksploderer koret i en hurtig, fugeret sats (’og angrer det ikke’), hvor ordet ’non’ (’ikke’) afsondres og råbes som overvældende klangsøjler, der gradvis bliver svagere. Mønsteret gentages, og denne gang dør satsen ud i et efterspil, der er markeret som et (for Händels tid) moderne diminuendo: piano, mere piano, pianissimo, pianississimo …

Den følgende sats ’ Du er præst for evigt på Melkisedeks vis’ er et mesterligt stykke kontrapunkt med to modsat-rettede, men i deres kerne identiske temaer. Melkisedek menes at have været præstekonge i Jerusalem på Abrahams tid, og henvisningen til ham forstås som endnu en garanti for Kristi og kirkens universelle magt. Händel tager udgangspunkt i ordet ’ordinem’, der på dansk oversættes som ’vis’ (dvs. måde),

men som på latin har betydning af orden og række. Det oversætter Händel til musik ved at bygge satsens temaer af skalaer, altså trinvise tonerækker. Teksten ’Du er præst for evigt’ synges til en langsom, opadgående skala og ’på Melkisedeks vis’ til en hurtig, nedadgående skala. En skala er en ordning af tonerne, og i og med at dens 8. tone er identisk med den første (grundtonen), kan den også opfattes som et altomfattende system. Ved at lade det langsomme tema starte i bassen og gentage det ud fra stadigt højere tonetrin og konstant mætte klangen med det hur-tige, nedadløbende tema gennemvandrer Händel hele det musikalske rum. Til sidst kulminerer satsen med sin højeste tone, et højt ’b’ i sopranerne på ordet ’aeter-num’ (’evighed’). Hermed viser Händel i musikken, at Melkisedeks vis eller orden og dermed Kristi herredømme er totalt og universelt.

I 6. sats svælger Händel i dramatiske skildringer af Guds og kongens krigeriske gerninger. Højdepunktet er slutafsnittet ’han knuser hoveder ud over den vide jord’, hvor han udpensler hovedknusnin-gen ved at afsondre ordet ’conquassabit’ (’knuser’) og trække den næstsidste stavelse ud i stødvise gentagelser ’con-quas-sa-a-a-a-a-a-bit’.

Salmens sidste vers ’Af bækken ved vejen drikker han, derfor kan han løfte hovedet.’ kan fortolkes forskelligt. Nogle mener, det er et billede på den succesfulde kriger, der har så travlt i sin kampagne, at han kun har tid til at nappe en slurk vand i bækken, før han stolt styrter videre. Andre ser bækken som billede på Guds vrede og den lidelse, som Messias måtte underkaste sig, før han kunne sejre og få oprejsning. Händels stilfærdige sats synes at pege på den sidste tolkning. Også her modstiller han to musikalske elementer. Første linje ’ Af bækken ved vejen drikker han’ synges som inderlig, smertefuld duet mellem to sopransolister til et akkompag-nement af udtryksakkorder i strygerne (den satsmodel, vi hører i den langsomme sats af Corellis concerto grosso). Imod det deklamerer mandskoret entydigt, rytmisk og melodisk ekstremt enkelt den anden linje ’derfor kan han løfte hovedet’.

I den afsluttende lovprisningssats runder Händel værket af ved at gentage den traditionelle recitationsformel fra 1. sats som grundsten i et langt, halsbrækkende fugeret forløb.

Händels værk rummer altså på den ene side subtile teologiske tekstudlægninger, men på den anden side er det et ekstremt udadvendt og medrivende stykke, hvor den unge komponist sprudler af klanglige ideer og tydeligvis nyder at omsætte tekstens krigeriske scener til dramatisk musik. I moderne krigsfilm som fx Ringe-nes Herre lægger komponisten ofte kor på symfoniorkestret, når en slagscene skal være særlig apokalyptisk. Händel behøvede ikke et gigantensemble, com-puteranimation og et milliardbudget. Han kunne skabe uhørt ophidsende drama med et strygeorkester og et toptrænet femstemmigt kor.

Henrik Palsmar

Concerto Copenhagen

Violin I: Peter Spissky, Fredrik From, Stefa-nie Barner, Anna Sundin, Jens Astrup

Violin II: Bjarte Eike, Marie-Louise Mar-ming, Antina Hugosson, Elisabet Enebjörn, Johanna Andersson

Viola: Joel Sundin, Rastko Roknic, Bryndís Bragadóttir

Cello: Thomas Pitt, Helle Sørensen

Violone: Lars Baunkilde

Obo: Per Bengtsson

Fagot: Jane Gower

Trompet: Pierre Torwald

Cembalo/orgel: Ruben Lund Munk

DR Vokalensemblet

Sopran 1: Anne Carina Sundstedt, Bente Vist

Sopran 2: Nina Fischer, Hjørdis Jakobsen, Klaudia Kidon

Alt: Jane Bertelsen, Kirsten Grove, Ulla Munch, Hedwig Rummel

Tenor: Poul Emborg, Palle Skovlund Jen-sen, Emil Lykke, Lars Pedersen, Adam Riis

Bas: Steffen Bruun, Morten Kramp, Torsten Nielsen, Hans-Henrik Raaholt, Daniel Åberg

DR Radiosymfoniorkestret. Metrokoncerter. En time, en koncert, en halvtredser. 7. maj kl. 17: Richard Strauss: Metamorforser og Till Eulenspiegels lustige StreicheBilletter via BilletNet.dk eller i DR-butikken på tlf. 3520 6262. Læs mere på dr.dk/rso.

Bliv mindet om den næste Metrokoncert. Send en sms med teksten ‘metrokon-certer’ til 1212, så vil du modtage en sms dagen inden næste koncert. Når du er tilmeldt servicen, får du i alt 10 beskeder. Tjenesten koster 10 kroner + 1 x normal sms-takst.

Antonio Vivaldi: Gloria, D-dur

Tekst fra den katolske messe

1. Kor: Gloria in excelsis Deo.

2. Kor: Et in terra pax hominibus bonae voluntatis.

3. Sopran 1 og 2: Laudamus te, benedicimus te, adoramus te, glorificamus te.

4. Kor: Gratias agimus tibi

5. Kor: propter magnam gloriam tuam.

6. Sopran: Domine Deus, rex caelestis, Deus Pater omnipotens.

7. Kor: Domine Fili unigenite, Jesu Christe.

8. Alt og kor: Domine Deus, Agnus Dei, Filius Patris. Qui tollis peccata mundi, miserere nobis.

9. Kor: Qui tollis peccata mundi, suscipe deprecationem nostram.

10. Alt: Qui sedes ad dexteram Patris miserere nobis.

11. Alt og kor: Quoniam tu solus sanctus, tu solus Dominus, tu solus altissimus Jesu Christe. Cum Sancto Spiritu in gloria Dei Patris. Amen.

1. Kor: Ære være Gud i det høje.

2. Kor: Og fred på jorden for mennesker med god vilje.

3. Sopran 1 og 2: Vi lover dig, vi velsigner dig.Vi tilbeder dig, vi lovpriser dig.

4. Kor: Vi takker dig

5. Kor: for din store herlighed.

6. Sopran: Herre, vor Gud, himmelske konge, almægtige Fader.

7. Kor: Herre, du enbårne Søn, Jesus Kristus.

8. Alt og kor: Herre vor Gud, Guds Lam,Faderens Søn. Du, som borttager verdens synder,forbarm dig over os.

9. Kor: Du, som borttager verdens synder, tag imod vor bøn.

10. Alt: Du, som sidder ved Faderens højre, forbarm dig over os.

11. Alt og kor:Thi du alene er hellig, du alene Herre, du alene den højeste, Jesus Kristus, med Helligånden i Gud Faders herlighed. Amen.

1. Kor: Herren sagde til min herre: ”Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder!”

2. Alt-solo: Dit magtfulde scepterrækker Herren fra Sion, hersk midt iblandt dine fjender!

3. Sopran-solo: Dit folk møder villigt frem på din kampdag. ”På hellige bjerge har jeg født dig som dug af morgenrødens moderskød.”

4. Kor: Herren har svoret og angrer det ikke:

5. Kor: ”Du er præst for evigt på Melkisedeks vis.”

6. Soli og kor: Herren er ved din højre side, på sin vredes dag knuser han konger. Han holder dom blandt folkene, han dynger ligene op, han knuser hoveder ud over den vide jord.

7. Soli og kor: Af bækken ved vejen drikker han, derfor kan han løfte hovedet.

8. Kor: Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, således også nu og altid og i al evighed. Amen.

Georg Friedrich Händel: Dixit Dominus

Tekst: Davids Salme 110 og Det lille Gloria.

1. Kor: Dixit Dominus Domino meo: Sede a dextris meis donec ponam inimicos tuos scabellum pedum tuorum.

2. Alt-solo: Virgam virtutis tuae emittet Dominus ex Sion: dominare in medio inimicorum tuorum.

3. Sopran-solo: Tecum principium in die virtutis tuae, in splendoribus sanctorum. Ex utero ante luciferum genui te.

4. Kor: Juravit Dominus, et non poenitebit eum:

5. Kor: Tu es sacerdos in aeternum secundum ordinem Melchisedech.

6. Soli og kor: Dominus a dextris tuis confregit in die irae suae reges. Judicabit in nationibus, implebit ruinas: conquassabit capita in terra multorum.

7. Soli og kor: De torrente in via bibet, propterea exaltabit caput.

8. Kor: Gloria Patri et Filio et Spiritui Sancto sicut erat in principio et nunc et semper et in saecula saeculorum. Amen.

Lyngby Hovedgade 47 · 2800 Kgs. LyngbyTlf. 45 28 02 80 · riis@riisrejser.dk

Rejs med os ud i musikkens store verden

OpeRa - Ballet - KOnceRt

Vores katalog spænder lige fra endags

arrangementer til oversøiske rejser

Start rejsen på

www.riisrejser.dkog bliv inspireret

DR Radiosymfoniorkestrets, DR Vokalensemblets, DR Radiokorets og DR Radiopigekorets virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre:

Augustinus Fonden Beckett-Fonden BikubenfondenCarl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens LegatFrederiksbergFondenGangstedfondenKnud og Dagny Gad Andresens Fond

Kong Christian den Tiendes FondKonsul Georg Jorck og hustru Emma Jorcks Fond Oticon FondenTømmerhandler Johannes Fogs Fond

DR Musik

DR ByenEmil Holms Kanal 200999 København CTlf.: 35 20 30 40e-mail: rso-rk@dr.dk

www.dr.dk/rsowww.dr.dk/vewww.dr.dk/rkwww.dr.dk/rpkwww.dr.dk/druen

MusikchefLeif Lønsmann

Konstitueret orkesterchef Per Holst

KorchefLene Nordin

Fast dirigentFredrik Malmberg

1. gæstedirigentStephen Layton