tro og helbred - hvidt.com · freud var kendt for sin religiøse antipati. han kaldte religiøs tro...

97

For ikke længe siden var det en udbredt holdning, at religiøse forhold faldt udenfor sund-hedssektorens genstandsfelter. I dag er billedet vendt. Der er en voksende anerkendelse af, at eksistentielle overvejelser og tro betyder meget ved sygdom, og at denne betydning må inddrages i sundhedsvidenskabelig forskning. Artiklens formål er at give et kort overblik over grundene til den genfundne dialog mellem teologi og sundhedsvidenskab for dernæst at præsentere teologien bag religiøs ’coping’: religiøse overvejelser under krise kan føre til positive og negative resultater på mindst tre områder 1. ved analyse af sygdommens årsag, 2. bearbejdning af den krise, som sygdommen udvirker, og 3. beslutninger om intervention. Det er således af stor betydning, at religiøse mennesker, der rammes af sygdom eller trau-matiske oplevelser, får den rette vejledning og støtte fra fagfolk både i sundhedssektoren og den religiøse sektor. Sådan bistand kan fremmes ved konstruktiv integration af viden og erfaring mellem lægevidenskab, psykologi og teologi, uden at det behøver at gå ud over religiøse sandhedsspørgsmål eller sundhedsvæsenets objektivitet.1

1KonfliktBetydningenafreligiøsespørgsmålisundhedsvæsenetsomgangmedkriseramteerkompleks.Deterdermangegrundetil.Denreligiøsetilgangtilverdenhand-leromattro,hvorimoddennaturvidenskabeligetilgang,ikkemindstefterKarl

TroogHelbredTeologiske perspektiver på religiøs ’coping’

NielsChristianHvidt

98 NielsChristianHvidt

Popper,handleromatstillespørgsmålstegnvedogbetvivledet,vimenerathaveerkendt.Historiskbetragtetharforskelligereligiøseorganisationer,bl.a.dekrist-nekirker,oftesatsigopimodnyevidenskabeligefremskridt,fordidebrødmeddatidenserkendelseogkulturellehorisont.Detharbidragettilskepsisfrasund-hedsvæsenetstostørstevidenskabeligeressourcer:lægevidenskabogpsykologi.2 Omvendtharlægevidenskabensstorefremgangførtnoglemedicineretilennæ-stenmetafysiskoverbevisningom,atdenmedicinskemetodekunne fortsættesindialleområderafdenmenneskeligeeksistensogforklarealt,dervarvæsentligt(Greaves,2002,Thomas,1978).Detteergåetudoverdenreligiøsetolkningafvir-keligheden.Detkansåledesikkeundre,hvisderitidensløbharværetudtryktstorskep-

sismodreligion, særlig frapsykologiskogpsykiatriskhold.AlleredeSigmundFreudvarkendtforsinreligiøseantipati.Hankaldtereligiøstrofor”…enuni-verseltvangsneurose...infantilhjælpeløshed…enregressiontilprimærnarcissis-me…”(Freud,1962).Religiøstroeripsykologisksammenhængendvidereblevetkaldt:”…enpsykotiskepisode…”(Horton,1974)og”…endysfunktionitemporal-lappen”(Mandel,1980).Modstandenmodreligionhængersikkertsammenmeddereligiøsepatologier,somisærpsykologerogpsykiateremåstiftebekendtskabmed:mangepsykiskustabileeroverbevisteomatværeGudselvelleriallefaldhanssærligtudvalgte(Coyle,2001).

2DialogSelvomderstadigkansporesmodstandmodsundhedsfagligforskningitroensbetydningvedsygdom (Sloan,2006), erder tegnpånybrud.Antallet afviden-skabeligeartikleromtrosrelateredeemnerfralægevidenskabeligeogpsykologi-sketidsskrifterharværetstigendeoverdesidste25årpåinternationaltplanogdetiensådangrad,atHall,KoenigogMeadortaleromen”eksplosion”(Halletal.,2004).Ensøgningpåordene”Religion”,henholdsvis”Spirituality”påartiklerMedLine, publiceret i forskellige treårige tidsrum,holdt op imodordet ”Medi-cine”(dervurderesatafspejledengenerellestigningimedicinskeartikler)giverfølgendeudfald:

Periode ’Spirituality’ ’Religion’ ’Medicine’

1960-1963 0 384 399061965-1968 0 1170 (205 %) 48968 (22%)

99TroogHelbred

1970-1973 0 1853 (58 %) 45046 (-8%)1980-1983 11 2240 (20 %) 42864 (-5%)1990-1993 65 3750 (67%) 59657 (39%)1994-1997 196 (202%) 4404 (17%) 76242 (27%)1998-2001 530 (170%) 5130 (16%) 96216 (26%)2002-2005 1364 (157%) 6255 (21%) 116575 (21%)

Samlet Stigning12300 %

(i forhold til perio-den 1980-1983)

1529 % 192 %

Stigningenpåsøgeordene’Spirituality’og’Religion’ermarkantiforholdtildengenerellestigningiantalletafpubliceredeartikler.Detbekræftesvedandenud-regningiennyligreview-artikelomforskningenitrooghelbredindenfordetge-rontologiskeområde(Weaveretal.,2005).Vækstenpåmodebegrebet’Spirituality’harværetsærligtstigendesidenbegyndelsenaf90’erne.3Ligeledeserantalletafreview-artikleromforholdetmellemtrooghelbredvoksetbetydeligt.4Enudafmangeartikleromemnetkonkluderernu,atreligioner“blandtdebetydeligstefaktorer,derstrukturerermenneskeligeerfaringer, tro,værdier,adfærdogsyg-domsbilleder”(Lukoffetal.,1992).Derermangegrundetildenvoksendetilnær-melsemellemtroogsundhedsvidenskab.Viskalsepånogleafdissegrunde idetfølgende:2.1.Teologisomvidenskabeligressourceforsundhedsvæsenet,2.2Trooghelbredsomrelaterede,arketypiskeforhold,2.3.Resultaterfratro-helbred-forskningenog2.4.Usundreligiøsitetkanværeskadeligforlivskvalitetogsund-hed.

2.1 Teologisomressourceforsundhedsvæsenet

Forskningsaktiviteten indenfor tro og helbred er en videnskabelig delmængde– skabt af den udvidelse af de videnskabelige discipliner, som beskæftiger sigmedemner indenforsundhedsområdet f.eks.medicinskantropologi,sociologi,sundhedsøkonomi samt teologi og religionsvidenskab (Little, 2002,Nordenfelt,1993).Dennebredspektredeforskninghargivetbedreindblikipatientensverdenogverificeret,atreligiøseemnererrelevantesundhedsvidenskabeligeforsknings-felterogdermedmedførtengenerelinternationalacceptheraf.Dialogenmellemteologioglægevidenskaberimidlertidikkeny.Historiskset

harderværetmangeformerforlægeliginteressefortrosrelateredeemner.Denneinteresse byggerpå enfilosofisk tradition fordenoverbevisning, at tro og for-nuftikkeermodsatrettedestørrelser.Tværtimodansesdeforatkunneberigeog


understøttehinandenigensidigvoksendeerkendelseafdenvirkelighed,derervores(JohnPaulII,1998).Denneindsigtharførttiletlangvarigtsamarbejdemellemteologeroglæger.

Siden1500-talletharmanidensåkaldteHelgenkåringskommissioniRomunder-søgtusædvanligehelbredelser,dereropståetisammenhængmedreligiøspraksis(Woodward,1996,Hvidt,2002,Resch,1999,Resch,2002a,Resch,2002b).Detsam-megørsiggældendeiLægekommissioneniLourdesiFrankrig,derhareksisteretsidenslutningenaf1800-tallet (Laurentin,1957,Chiron,2000,Bec,2004,Perrier,2003).Manharlængediskuteretdeepistemologiskemulighederforvidenskabe-ligtatkunnevurdere,omenhelbredelseerafmirakuløskarakter, ikkemindstfordiselvebegrebetunder/mirakelerenteologiskterm(Stempsey,2002).

2.2 Trooghelbredsomrelaterede,arketypiskeforhold

Denakademiskediskursmellemtrooghelbrederetudtrykfornogetlangtmerefundamentaltantropologisk.Bådetrooghelbredudgørarketypiskemenneske-ligeforholddybtrodfæstetidenmenneskeligeeksistensogerfaring.Erfaringenaflivet,selvedetatværetil,udgørmereendsummenafdeenkeltelivserfarin-gerogførermangetilatopfattelivetsomnogetarketypisk,oftemedreligiøseundertoner.Deterderforikkesåmærkeligt,atmenneskersrefleksionoverselvedetatværetilofteharledtdemtiltankerometevigtliv.Ireligiøsforstandertankerneomevigtlivogsådenstørrereferencerammeindenforhvilken,livetpåjordengivermeningmedalledegenvordigheder,dertilhørerdet.Selvforikke-troendeerderenerkendelseaf,atlivetsmeninghandlerommereogandet,endhvorlangtidvilever,oghvorraskevier.Mendenreligiøsetroereninteressantstørrelse.Mangeforældreberetteromerfaringenafetbarnsfødselsomenreligiøserfa-

ringikkeblotfordi,deterunderfuldt,atderkommerenlevendeogfuldtudvikletpersontilsynemenogsåfordi,deterenerfaringaf,atliv blivertil.Forestillingenom,atetbarnsfødseludgøren”mirakuløs”omendmegetpinefuldbegivenhed,synesatværemegetudbred,bl.a.hoskvinderpånordamerikanskeuniversiteter(Cleeton,2001).Omvendtkandethellerikkeundre,atmangemennesker,derharoplevetatbliveramtafsygdommeellerandrelivstruendehændelser,erbegyndtattænkeoverlivetsreligiøsedimensionogerkommettilattro,ellerharfundetatdentro,deiforvejenhavde,ermodnet(Sittser,2004).Detskerdelsfordi,mantvin-gestilattænkeoverlivetsomsådan,delsfordimanblivermindetom,atlivetherertidsbegrænset.Undrekandetsåledeshellerikke,atmenneskergenereltsigesat

101TroogHelbred

tænkemegetovertroenogdetevigeliv,nårdenærmersigdødenjf.denpopulæreopfattelse,atderikkefindesateisterietfly,derervedatstyrtetiljorden.Idetstørrehistoriskeperspektivharderogsåikristendommenværetensær-

delesvedholdendesammenhængmellemsundhedogreligiøseovervejelser,selv-ommanførstforalvorervedatgenopdagedetteforhold(Porterfield,2005).Detsammegør sig gældende,nårviudviderperspektivet til andrekulturer især iudviklingslande (Sullivan,1989). I langt størstedelenafverdensamtænkessyg-domogreligiøstromegetofte.DeteregentligkunidetsekulariseredeVesten,atdetharknebethermed,selvomvialtsåserenændringidisseår,ogpåtrodsafatdethellerikkeherharværetmuligtheltatopdeledetosfærer:religionoglæ-gekundskab(Porter,1993).Deterensammenhæng,derogsåreflekteresisproget:ordene’helbred’og’hellighed’harsammerod.Detgælderogsåforordparrene’helbredelse’og ’frelse’.Når jøder,muslimerogkristne i årtusinderharønsketderesnæreshalom,salaamellerfred,erdetsåledeshellerikkekunetønskeomatleveudenkrigmenetønskeomvelvære,sikkerhed,fyldeogisidsteendeomatleveiGudsvelsignelse.Ligesomønsketometlivifredheriverdenharværetforbundetmedhåbetometgodt liv i evigheden,har lægersogpræsters rollerværetnærtforbundne.Imangekulturerhardeværetsammenfaldendeiformafmedicinmandenellershamanen.Menselvikkeikulturerhvordetoområderermereopdeltesomidesekulari-

seredevesteuropæiskesamfund,hardetværetmuligtfuldstændigtatopretholdegrænsernemellemarbejdsfelterne.Etafdeproblemer, lægeroplever, ligger iatleveoptildenforventningtilnærmestalmægtigthelbredendeevner,sompatien-tersynesatnæretildem(Hartling,2003).Deterblevetbelystiforskelligesam-menhænge,atdererenbetydeligplaceboeffektforbundetmedlægensoptræden,nårhunellerhankommerindisygeværelsetmeddenrituellehvidekittelogste-toskopetomhalsen(Droege,1991).Dererikkelangttilpræstensfremtoningmedmessedragtogrøgelseskar.Atdersåledeservedatopståenstørredialogmellemspiritualitetogsundhedstjenestekan,nårvibetragterdetstørrehistoriskeoggeo-grafiskeperspektiv, ikkekommesomenoverraskelse,hverkenfraet teologiskeelleretreligionsfænomenologiskperspektiv.Detkansnarereoverraske,atderienperiodeharværetensåskarpmodsætningmellemområderne(Chatters,2000).

2.3 Resultater

De sidste årtiersvoksende sundhedsfaglige interesse for religionensbetydningforsundhedharført tilopsigtsvækkenderesultatermedmangeindikatorerfor


sundhed,isærøgetlivslængde(Larsonetal.,2002,McCulloughetal.,2000).Un-dersøgelseromkorrelationenmellemtrooglivslængdeerfundetgentagnegange(Larsonetal.,2002,McCulloughetal.,2000),ogsåiDanmark(laCouretal.,2006).Ennyligundersøgelse,derinvolveredeældreamerikanereafmexicanskafstam-ning,viste,atugentligkirkegangvarforbundetmed32%procentnedsatdødelig-hed(Hilletal.,2005).Religionens positive virkning har beviseligt at gøre med sund livsførelse

(Bagiellaetal.,2005),håbetsogkærlighedensbetydning(Levin,2001).Deterenudbredtopfattelse,atreligionenspositivevirkningogsåharatgøremedsocialtfællesskab,idetmanharfundetevidensforøgetlivskvalitetogsundhedveddel-agtighediikke-religiøse,socialefællesskaber.Enundersøgelsekonkluderersåle-des,at“socialerelationer,ellermangelenpåsamme,udgørenbetydeligsygdoms-risikopå liniemedveletablerede risikofaktorer så somcigaretrygning, forhøjetblodtryk,blodlipider, fedmeogmangelpå fysiskaktivitet” (Houseetal.,1982).Tros-effektenladerimidlertidogsåtilatbeståefterkorrekturfordensocialefaktor(Bosworthetal.,2003).Troenharsærligbetydningsom’copingressource’vedlivstruendesygdomme

-isærkræft(Koenigetal.,2001a,Abernethyetal.,2002,GallandCornblat,2002,Manning-Walsh, 2005). I en spørgeskema-undersøgelse spurgte S.R.Cohenogkollegerbåderaskeogkræftsygemenneskerom,hvaddervarvigtigstfordereslivskvalitet.Manspurgtetilfireområder:fysiskesymptomer,psykiskesympto-mer,eksistentieltvelværeogsocialstøtte.Forderaskepatientervisteallefireom-rådersigatværeligevigtigefordereslivskvalitet.Forkræftpatienternederimod,udgjorde’eksistentielcoping’detområde,derhavdestørstbetydningforlivskva-litet.Cohensundersøgelsetyderaltsåpå,ateksistentielle,herunderreligiøseover-vejelsererafstørrebetydningendandrelivsvæsentligeforhold,nårlivettruesafsygdom(Cohen,1996).Lignenderesultatervedr.troensbetydningforlivskvaliteterfundetiFinland(Hintikka,2001).Resultater er ligeledes fundet ved psykiske lidelser. Således har man haft

goderesultateribehandlingenaflettetilmoderatedepressionervedatinddrageåndelige aspekter (i stedet for at tabuiseredem)hospatienter, der har en tro(Propstetal.,1992,Sherbourneetal.,1995,Bosworthetal.,2003,Koenigetal.,1992,Koenigetal.,1998a,Boscagliaetal.,2005,Smith,2003,Hintikka,1998,Mil-ler,2002,Braametal.,1997,Berry,2002).Dendynamik,somtroenogikkemindstdethåb, troenogkærlighedenindebærer, ladertilatværeenvigtigressourceforpatientermedpsykiskelidelser(Koenigetal.,2001b,Pargamentetal.,2004,Abernethyetal.,2002,Ross,1990,Cheng-YiHahn,2004,WinkandDillon,2003,

103TroogHelbred

Townsendetal.,2002).Sundreligiøsitetkansåledesledetil’positivcoping’medsygdomoglidelse.

2.4 Usundreligiøsitetkanværeskadeligforlivskvalitetogsundhed

Omvendtviserundersøgelser, at religiøsepatologier kanvære enhindring forbedring,bådeindenfordetsomatiskeogdetpsykologiskeområde.Isidsteendekandethængesammenmedlivslængde.Religiøseforholderderforihøjgradafbetydningformenneskeligsundhedogdermedetvæsentligtemneforsundheds-væsenet.Udfaldetafden religiøsecopingafhængeraf,omreligiøsitetener sundeller

neurotisk.EnefterhåndenberømtstudievedR.Grossarth-Maticekogkollegerfraafdelingforpræventivmedicinved”DetEuropæiskeCenterforFredogUdvik-ling”iHeidelbergeretudtrykherfor.Grossarth-Maticekspurgteoverenperiodefra1973–1988over30.000menneskeromkost,livsvaner,livssynetc.Resultaterneblevpubliceret i forskelligeartiklerogvistebl.a.,atpsykologiskestressfaktoreraleneikkeudgjordeenfareforsundheden,menatdegjordedet,nårdeblevkom-bineretmedsundhedsskadeligevanersåsomrygning.Omvendtvistesundheds-fremmendepersonlighedstrækog livssyn (herunderogså eksistentielleog reli-giøseforhold)atvirkegenereltlivsforlængendebådeblandtrygereogikke-rygere.Denlivsforlængendevirkningblevhæmmetaflivsforkortendevanersåsomryg-ningmenvarogsåtilstedehosmennesker,derhavdesådannevaner.Interessanterdetatdenenkeltståendepsykologiske faktor,derhavdestørstbetydning forlivslængde,vardet’positivegudsforhold’.IbogenAutonomietrainingpræsenteredeGrossarth-Maticekforskelligedataom-

kringmenneskerslivslængde,oghvornårdeigennemsnitførstoplevedeensværtkronisksygdom(Grossarth-Maticek,2002).Hanopdeltemenneskerefterderestro,idethanspurgtetilfemformerfortro:1.Ateisme,2.neurotiskateisme,3.konven-tionelreligiøsindstilling,4.neurotisktvangsprægetreligiøsitet,5.spontanemo-tionelreligiøsitet.Gruppeétudgjordesafmennesker,dersagde,deikketroedepåGud,menatdettekunfikbegrænsetbetydningforderesgenerellelivsmønster.Gruppetreudgjordesafmennesker,dervartroendepga.traditionogikkepga.nogetpersonligtgudsforhold.Menneskeneigruppefemderimodoplevedeetin-tenstogpersonligtgudsforhold,hvilketikkeforhindrede,atdekunnekommeientraditionelreligiøskontekst.Igruppetooggruppefirevartroen(bådedenateisti-skeogdenreligiøse)såforvredet,atdenudgjordeentrusselfordereslivskvalitet,hvilketogsåafspejledesigiresultaterne,dergengivesnedenfor.


Religiøs indstilling Gennemsnitlig livslængdeFørste alvorlige kroniske

lidelse

1. Ateisme 73 år 64 år

2. Neurotisk ateisme 63 år 47 år

3. Konventionel religiøsitet 72 år 61 år

4. Neurotisk religiøsitet 64 år 52 år

5. Emotionel religiøsitet 84,7 år 71 år

Personermedspontanreligiøsitetlevedeigennemsnit12,7årlængereenddekon-ventionelt troende,20,7år længreenddeneurotiske troendereligiøsepersonerog21,7årlængereenddeneurotisktroendeateister.Resultaterneerinteressantebådefrasundhedsfagligeogteologiskeperspektiver,idetdepegerpåkonsekven-serneaf,hvordanmenneskertror.

3 Teologiskebetænkeligheder

Interessanterdetnu,atdenmoderne,genfundnetilnærmelseprimærtkommerfradenmedicinskeverdenogkuniringereomfangfradenteologiske.Hvismanserpålitteraturen,deromhandlerdenvoksendedialogmellemtroogsundhed,erdersåledesenusammenligneligovervægtafmedicinske fremfor teologiskekvalitetsstudier.Det for tidennokvæsentligste teologiskeværk, skrevet af JoelJamesShumanogKeithMeadorfraDukeUniversityDivinitySchool,forholdersigendviderestærktkritisk,hvilketogsåkanlæsesudafbogenstitel:Heal Thyself - Spirituality, Medicine, and the Distortion of Christianity (ShumanandMeador,2003).Det,somteologersomShumanogMeadorsærligtadvarerimod,erencost-benefitspiritualitet, der ikke kan have plads til diskussion af teologisk sandhed. SomdetalleredehedderibogensforordskrevetafdennavnkundigeStanleyHauer-was:”IsraelsogJesuKristiGudermereendenutømmeligkildetilalmengjortmedfølelse,deraltiderklartilatsympatiseremedos,mendenGud,derdøm-mersynden,ogisærvoressynd.SomShumanogMeadorgørdetklart,harkir-kengennemårhundrederneikkeladetosglemme,atvoressygdom—ogdendød,voressygdomledertil—velkanværeettegnomGudsdom.”5Bogensforfatterefrygter,atmenneskervilsøgetiltroenforatfålidtbedrelivskvalitet,ogherbliversundhedenGud,ogreligionensGudbliverdetmiddel,derskaltjenesundheden.ShumanogMeadorspørger,omderheroverhovedetertaleomtroiklassiskfor-stand.Deefterlyserenbevidstkristentilgangiomgangenmedlidende,dertager

105TroogHelbred

højdefordet fordefundamentalespørgsmål idebattenmellemtrooghelbred:“Hvordanskalet folk,hvisstørsteGodeertilbedelsenafogvenskabetmedenkorsfæstetGud,tænkeomoglevemedderesegneogandressygdomoglidelse?”6 KunmedetsådantperspektivdergrunderiberetningenomKristilidelseogdødformenneskeheden,kandenmenneskeligelidelseidagtolkesmedenempatiognæstekærlighed,dererstørreendhensynettilegnebehov,lyderdetfraShumanogMeador.Religiøstrokanaldrigværeværdineutral,idetdenfremsættersandheder,som

ikkebyggerpåalmenttilgængeligerkendelse,derkanverificeres,menderimodpååbenbaredesandheder,derikkeumiddelbartkanefterprøvesforderesalmenegyldighed.

4 Generiskspiritualitet?

Ligegyldigtommanerenigellerikkeenigisådannereligiøstforankredeperspek-tiver,erderfraensundhedsfagligsynsvinkeldetproblem,atsundhedssektorenernødttilatværeværdineutralfordervedligeligtatkunnetilgodesemenneskerafalleetniskeogreligiøseherkomster.Hvisdereretstedisamfundet,hvordererbehovforreligionsfrihed,mådetværesygehuset,hvorpatienterikkeharenergitilatskullevurdere,oméntroermeresandendenanden.Konkretgiverdettebe-hovsigudtryki,atmanisundhedsvæsenetharsøgtatfremmeensåkaldt’genericspirituality’,dvs.engenerel,grundlæggendespiritualitet,dersommindstefæl-lesnævnerikkebegrænsesafkonfessioner,mensomdeflestereligionerkanenesom.Ensådanreligionsformkendesogsåfradensåkaldte’civilreligion’,somerenterm,derisærerblevetbelystafRobertBellah(BellahandHammond,1980,Bel-lah,1992).Derernogenusikkerhedomkringbegrebetslegitimeanvendelseidag(York,2004),mendereringentvivlom,atcivilreligionf.eks.gørsiggældende,nårUSA’spræsidentsiger”GodblessAmerica”.Detdefineresikke,hvilkenGudderertaleom,idetdenGud,derskalvelsignealleamerikanere,måværealleameri-kaneresGud(Woolley,2004).CivilreligiøsetendenserkendesogsåfraDanmark(Warburg,2005).IKongerigetDanmark,hvorRegentenofficielteroverhovedforDenDanskeFolkekirke,kanmanligeledesspørgesig,hvilkenGudderertaleom,nårhunellerhansiger:’GudbevareDanmark.’Ienglobaliseretogmultikultureltidkunnemanhåbe,atogsåherboendemenneskerafandenreligiøsbaggrundenddenkristnevilføle,atdekantilsluttesigdennebøn.Ikkeoverraskendeercivilreligiøse,værdineutralespiritualitetsformersærdeles

udbredteidenvoksendelitteraturomtrooghelbred.Deterikkeunderligt,dadet


erafafgørendebetydning,atbehandlerneikkeudnytterpatienternessvaghedtilatpåduttedemensærligreligionsform,derkanværedemfremmed.Derersåle-desudbredtenighedom,atbehandlerneskalværeistandtilatrespekteretroendemedforskelligebaggrunde.Ellersvilderværetaleomåndeligeovergreb,derkanskabeeksistentiellekriser,der trueretgodtbehandlingsforløb (seovenfor).Be-handlernemåvandremedpatienten så langt sommuligt og i tvivlsspørgsmålfaciliterekontaktmellempatientenogsagkyndigefradennesreligiøsetradition(Scheurich, 2003,Kliewer, 2004,Miller, 1999, Lomax et al., 2002,McCord et al.,2004).Behovetforatrespekterepatientersforskelligereligiøsebehovudgørligele-desstoreudfordringerforsygehuspræster,derjosompræsterforensærligkirkealdrigkanværetotaltreligiøstneutrale(TristramEngelhardt,1998).Selvomdet er et krav, atden sundhedsfaglige tilgang til åndeligebehovmå

væregeneriskogneutral,erdetsamtidigetreligionsfænomenologisk faktum,atpatienter(næsten)aldrigerreligiøseudenogsåatværeknyttettilentraditionogtiletsocialtfællesskab.Derfindes(næsten)ingen’generisktroende’.Dengeneri-skespiritualiteter, somHall,KoenigogMeadorskriver, (næsten)udelukkendeetkonceptueltbegrebog(næsten)aldrigetbegrebfradenreligiøsevirkelighedsverden(Halletal.,2004).Nårjegsigernæsten,erdetfordi,derfindesenreligiøsorientering,hvorspiritu-

alitetenerkendetegnetvedatværeganskegenerisk,ogdeterNewAgespirituali-teten.NewAgespiritualitetenerkarakteriseretvedatfremståsominternaliseret,almenogbundet til fåeksterne religiøse strukturer.Mankanudmærketargu-menterefor,atdennespirituellealmengyldighedisigselvudgørensærligreligiøsretningmedensærligkarakteristikprægetaføstligfilosofimedforestillingeromGudsomkraftellerenergiogreinkarnationensometafdesikrestekendemærker(HvidtandJohansen,2004,Moberg,2002,TristramEngelhardt,1998).Hererdetvæsentligt,atdenideeltsetreligiøstneutralegeneriske spiritualitet,dereretkravindenfor sundhedssektoren, ikke ligestillesmedNewAge spiritualitet, selvomderfindesreligionsfænomenologiskelighedermellemdetkonceptuellebegrebge-nerisk spiritualitet ogdenfænomenologiskfaktuellereligionsformNew Age.Hvisdybt kristne ellermuslimsk troendemødesmed forestillinger,der erudbredteindenforNewAge,såsomreinkarnation,elleropfordrestilatbedeellermediterepåmåder,dererdemfremmede,kandetmedførereligiøsekonflikter,derisidsteendeviludgørenegativecoping-mønstre.Deterproblemstillingersomdisse,dergørtro-helbred-områdetkomplekstog

kræverkritiskogkreativdiskussion,ogsåhosos iNorden.Selvomområdeterkomplekst,stårdetpåbaggrundafdetusindvisaftro-helse-relateredeundersø-

107TroogHelbred

gelserheltklart,atdererstortbehovforatbetragteogbehandlemennesketsomdethelemenneske,deter-beståendeafbådekrop,sindogånd(elighed)-ogder-medaltsåogsåtilgodesedeeksistentiellebehovhospatienter.

5TeologienbagreligiøscopingSomnævntovenfor fylderreligiøseovervejelsermeget,når troendemenneskerrammes af alvorlig sygdomeller traumatiske erfaringer.Nårpatienter søger athåndterekriser,spillerreligiøseovervejelserindpåtremåder:A.Analyseafkri-senB.Bearbejdningafkrisen(coping),ogC.Beslutningeromintervention.

5.1 Analyseafkrisen.

Nårmennesker rammes af krise eller sygdomvilmange startemed at tænke:”Hvorformig?”Derigangsættesnæstenperautomatikenmentalanalyseproces,dersøgeratforstådetuforståeligeogmeningsløse.Dennespørgenhørerforreli-giøsemenneskerhjemmeidet,derkendessom’teodicéproblemet’eller’detondesproblem’.Begrebet’teodicé’(θεός(Gud)ogδίκη(retfærdighed))stammerfradentidlige franskeoplysningsfilosofGottfriedWilhelmLeibniz, somførst formule-rededetietbrevfra1697tilDronningSophieCharlotteafPreussenogsidenskrevenbogomemnet,(Leibniz,1985).Selveteodicé-problemeterimidlertidalleredeudtrykthosEpikurihansbrevtilLactantius,hvordetudgørdenældstefilosofiskeformuleringafteodicéproblemet(Schumacher,1994)elleridetmindsteen’teodi-céanalog’gengivelseafdet(Geyer,1990):

EntenvilGudafskaffedetondeogkanikke;ellerhankan,menvilikke;ellerhanhverkenvilellerkan;ellerhanbådevilogkan.

Hvishanvil,menikkekan,erhansvag–ogdetkanmanikkeregnemedhosGud.

Hvishankan,menikkevil,erhanond–hvilketerligesåfremmedforGud.

Hvishanhverkenkanellervil,erhanbådesvagogondogderforikkeGud.

Hvishanbådevilogkan,hvilketerdeteneste,dersømmersigforGud, hvorkommerdetondedafra,oghvorforafskafferhandetikke?(Berthold,2004).


Idenmedicinskeogpsykologiske litteraturomreligiøs copingdukkerdettepro-blemopgangpågang.Somviskalse,kastermangeundersøgelserlyspådesvar,kriseramte kommer frem til i deres spørgen omkring teodicéproblemet, hvilkecoping-mønstredissesvarindebæreroghvilkekonsekvenserdefårforbådelivs-kvalitet,psykiskogsomatiskhelbred.Deteretemne,derindebærerunikkebehovogmulighederforintegrationafvidenmellemteologi,medicinogpsykologi.Iteologihistorienerdergivetmangesvarpåteodicéproblemet(Hvidt,2007).I

forholdtilreligiøscopingkanvimedfordelfremhævetremuligheder:

A.Gudforårsagerdet,dersker,udenatmanforstårgrundentildet.

B.Gudforårsagerogstraffergennemdet,dersker.

C.Determindrevigtigtatvide,omGuderårsagtillidelsenendattropå,athangårmedindiden.

Somviskalseidetfølgende,lederdissetresvartilmegetforskelligecoping-møn-stre.

5.2 Bearbejdningafkrisen(coping-mønstre)

Mangeundersøgelserbelyser,hvordanmenneskersøgerathåndterestressrelate-redekriserbl.a.veddenovenforskitseredereligiøseanalyseogdensforskelligeudfald(Koenigetal.,1988,Koenigetal.,1998b,Pargament,1992,Pargamentetal.,1990).Gudsbilleder,hvorsygdomogkriseerudtrykforGudsstraf,erbeviseligtforbundetmednedsatselvværdogøgetstress,hvorimoddetmodsatteertilfældetvedgudsbilleder,hvorGuderden,dergårmedindilidelsen(Pargamentetal.,1998).

5.2.1 Negativ religiøs coping

Troenpå,atGuderårsag tilalt,dersker,erudbredt ideældste lagafdetDetGamleTestamente:”Indsedog,atdetermig,kunmig,dereringenGudvedsidenafmig;determig,derdræberoggørlevende,harjegknust,erdetmig,derlæ-ger;ingenkanrivenogenudafminhånd”(2Mosebog32,39)ogiKoranen:“Hanleder,hvemhanvil,oghanvildleder,hvemhanvil”(Koranen70:34).Denfindesi jødisktroogtænkning(ialle fald indenAuschwitz), IslamogvisseretningerindenforCalvinismen(Weber,1993,Köhlmoos,1997).Troenpå,atGudstårbagallehændelserbådegodeogonde,eridagisærudbredtiudviklingslande.Her

109TroogHelbred

synesdenofteatbliveblandetsynkretistiskmedoprindeligereligionsformer,derkunstyrkerforestillingenomGudsellerkosmiskekræftersstyringafdejordiskehændelser.Mangefilippinerevarsåledesoverbevisteom,atGudstoddirektebagTsunamieni2004(Bankoff,2004).Megettyderpå,atensådandeterminismeforikkeattaleomfatalismekanudgø-

renegativecoping-strategier.Dekanledetilresignation,sådanatpatienterikkegør,hvaddekanforatbliveraske.Resignationenharnaturligvissinespecifikkepsyko-logiskeforudsætninger,menmegettyderpå,atdenstyrkesafdeførstetoafdetreovennævntesvarpåteodicéproblemet:sygdommeneralligevelGudsvilje,såmankanligesågodtladeværemedatkæmpe.Fatalismeer,nårmenneskerfuldtantagerdeterminismenogeroverbevisteom,atdeintetkangøreforatændre,hvadderskermeddem(Craig,1998).IsjældneudgaveraffatalismenerselvGudunderkastetskæbnen.Hanvedmåske,hvaddervilske,menkanikkeændrenogetveddet.Interessantnokviserennylignorskundersøgelseomirakiskepolitifolk,atde-

terminismenimidlertidogsåkanudgøreenpositivcoping-ressource(Weisæth,2006). Idenneundersøgelsevardenenesteudslagsgivende faktor,derhjalpdeirakiskepolitifolkmedatklaredenmegetstorebelastning,devarudsatfor,netoptroenpåatGudhavdekontrolligemeget,hvadderskete.TroenpåGudskontrolbehøver altsåikkeatledetilresignationognegativreligiøscoping,selvomdererfarefordet.Troenpå,atGuderårsagtilalt,dersker,bliverderimodsværtdestruktiv,når

denkombineresmedenoverbevisningom,atGudstrafferpatientenssyndergen-nemulykkeogsygdom(Svar2påteodicéproblemetovenfor).LigesomderiDetGamleTestamentefindesmangeovervejelseromkringårsagen tillidelse,givesdermangesvarpågrunden til lidelsen.Detprimæresvarer,atGudopdragerellerstraffergennemlidelse,etsvarderisærfindesmangeeksemplerpåidetGamleTestamente(McDermott,1990)ogiKoranen(Gerlitz,1997).Næretafgammeltesta-mentligegudsbillederhartroenpå,atGudsenderulykkersomstrafforugernin-gerligeledesværetudbredtopgennemvesterlandetshistorie(CunninghamandGrell, 2001,Aberth,2001).Denne tro fortsætter idag, f.eks.blandtevangelikalekristne.SåledeshardenamerikanskeTV-prædikantPatRobertsonfleregangetol-ketsamtidshændelsersomGudsstraf.Bl.a.udlagdehanArielSharonsblodpropogefterfølgendekomasomudtrykforGudsstraffordihanrømteGaza,hvilketgårimodRobertsonsteologi,dahanmener,atdetmesteafMellemøstenskaltil-faldeIsrael,fordidetståriDetGamleTestamente:”IlæserjoBibelen:DetteermitlandogforenhverpremierministeriIsrael,derbesluttersigforatdeledetopoggivedetvæk,sigerGudnej,determit”(BBCNews,2006,CNN,6January2006).


Detkansåledesikkeundre,atdennetroogsåerudbredthosalmindeligetroende,bådejøder,muslimerogkristneivortid.Detbekræftesafpsykologiskforskning,derlængeharpegetpå,atsærligtbørnansersygdomsomudtrykfor’immanentretfærdighed’,dvs.atdetror,deideressygdombliverstraffetfor”dårligopførsel”(Winer andRaman, 1999,Raman andGelman, 2004, Raman andWiner, 2002).Nogleundersøgelsertyderpå,atogsåoverraskendemangevoksnebærerpåså-danne forestillinger. Tre forskellige undersøgelser opsummeret i en artikel fra2004vistesåledesattroenpå’immanentretfærdighed’varmereudbredtblandtvoksneendblandtbørn(RamanandWiner,2004).Forestillingenom,atGudstraffermenneskergennemsygdommeogtraumer,er,

særligtefterKennethPargamentsforskningblevetkaldteteksempelpå’negativereligiouscoping’.Negativreligiøscopingharvistsigatværedirektehæmmendeforpsykiskstabilitet, livskvalitetog livslængde(Bosworthetal.,2003,AnoandVasconcelles,2005,Pargament,1997,Pargamentetal.,2001b,Koenigetal.,2001a,Pargamentetal.,2004,Pargamentetal.,2001a,Pargamentetal.,2005,Pargament,2004,Ross,1990,Manning-Walsh,2005).Megettyderpå,atmenneskerkrampag-tigttenderermodatseGudsomdendømmendeikrisesammenhæng,netophvortroenogtillidentilGudskærlighedogomsorgskullesætteindoghjælpemedatmestrekrisen.SextonogMaddockargumentererfor,atdertilgrundfordennetendensliggerenselvfordømmelse,somdebetragtersomdenværsteogoprindeligemenneskeligesyndfraEdensHave,fordidenisidsteendeindebærerenafvisningafGudoghansvæsen,dadengårimodGudsbudom,atmennesketskaltropåguddommeligtilgivelseogkærlighed(SextonandMaddock,1978).Detkanføretilreligiøskonflikt,angstogdepression,fordidenGud,manburdefindetryghedhos,nuerblevetdenværstefjende.Resultatetervredemodsig selvellermodGud(Pargamentetal.,2004,Pargamentetal.,2001a,Fitchett,2004,Pargamentetal.,2005).

5.2.2 Positiv religiøs coping

Ligesomtroenkanudgørenegativeressourcer,nåranalysenafkrisesituationensigerpatienten,atdenerudtrykforGudsvirkeog/ellerstraf,kantroenblivekildetilhåbogenpositivbearbejdningafkrisen.Manharf.eks.forsketidenkrise,somGolfkrigeni1991samtterrorangrebetiNewYork11.september2001udløstehosmangeUSamerikanere.Mangeafdisseundersøgelserfokuseredeligeledespåtroenspositivebetydningogdensevnetilpositivtatforarbejdeogtransformeredetmeningsløse (Pargamentetal.,1994,MeisenhelderandMar-

111TroogHelbred

cum,2004,TalbottandChanda,2001,Lincoln,2003,Steinetal.,2004,Whalenet al., 2004,Ai et al., 2005, Spiegel, 2005). I Tyskland harman lavet lignendeundersøgelseromtroensbetydningfor,hvordanmenneskerhåndteredeangstfor terrorangrebefterbombeangrebene i Istanbul (november2003)ogMadrid(marts2004)(Fischeretal.,2006).Ialledisseundersøgelservistereligiøstrosigat være en væsentlig coping-ressource i håndteringen af kollektive kriser, ogattroendevarbedretilathåndterekriserendikke-troende.Troenvaraltsåetvæsentligtbolværkmoddenstress,somkriseerfaringersomf.eks.terrorangrebudvirkede.EfterTsunamien idecember2004harmaniNordenudført lignendespørge-

skema-undersøgelser,derstårforpublikation,somomhandledemåden,hvorpåskandinaviskeoverlevereogpårørende tilomkomnesøgteatmestredenkrise,Tsunamienforårsagede.7Ligesomideamerikanskeundersøgelservilledethaveværetinteressantatfåbelystnoglefåspørgsmålvedr.troenseventuellebetydningidenneproces,mensådannespørgsmålblevikkestillet.Detmåsessomudtrykfor,atmanharmereerfaringfortro-helbred-forskningeniUSA,hvilketigenmåsessomudtrykfor,atreligiongenereltfyldermereiamerikanernesendieuropæ-ernesbevidsthed.Omfattende forskning belyser, hvordan mennesker ud fra religiøse forestil-

lingersøgeratfindemeningisygdomellertraumatiskeerfaringer,hvormeningellersikkekanfindes(HoekemaandDavis,2001).Mangebrugerreligiøseoverve-jelsertil“denpositivefortolkningaflidelse”(Bussingetal.,2005).Mankanfindemangeanstødtilensådanpositivfortolkningideforskelligereligioner,herunderkristendommen:

Krise kan transformeres positivt.TroenpåGudsevnetilattransformereogladeno-getgodtkommeudafkriserfindesideflestereligioner.FraBibelenkanmansomeksempelgivePaulusoverbevisning:”Vived,ataltvirkersammentilgodefordem,derelskerGud,ogsomefterhansbeslutningerkaldet”(Rom8:28).

Krise som mulighed for personlig vækst.Overbevisningenom,atenkrisekan føretilpersonligvækst,harværet særligtudbredt idenøstkirkelige tradition, isærhosIrenæus.InyeretiderdenblevetgenoptagetafteologenJohnHick.Haneroverbevistom,atGudtilladerdetondeiverden,foratdetenkeltemenneskeogmenneskehedensomsådankanvokseogudviklesigtilstørremodenhedogdyd(Hick,1985,Hick,2001,Hick,1981).OverbevisningenharrodmangestederiBibe-len,f.eks.iKorinterbrevet:


”Ogforatjegikkeskulleblivehovmodigafdeovermådestoreåbenbaringer,blevdergivetmigentornikødet,enengelfraSatan,somskulleslåmig,foratjegikkeskulleblivehovmodig.TregangebadjegHerrenom,atdenmåtteblivetagetframig,menhansvarede:»Minnådeerdignok,forminmagtudøvesimagtesløshed.«Jegvilaltsåhelstværestoltafminmagtesløshed,foratKristimagtkanværeovermig.Derforerjeggodttilfredsundermagtesløshed,undermishandlinger,undertrængsler,underforfølgelserogvanskelighederforKristiskyld.Fornårjegermag-tesløs,såerjegstærk”(Kor.12,7-10).

Krise som trosprøve.Overbevisningen om, at en krise kanudgøre en trosprøve,harrødderibådeDetGamleogDetNyeTestamente(Krašovec,1999,McDermott,1990).SærligberømterberetningenomAbraham,derkaldestilatdræbesinegensønsomprøvepåhanstroogtrofasthed.Deterentrofasthed,derideefterføl-gendegammeltestamentligeskrifter,fremsættessomgrundlagetforfolketIsraelsudvælgelse(5.Mosebog4:37;7:6-8;9:4-6;Nehemias9:7f;Esajas51:2f;Micah7:20;Sirak44:19-22).DerforskalIsraelsGudherefterkendessomAbrahamsGud(1.Mo-sebog26:24;28:13f;31:42,53;32:9;48:15f;Ex3:6,15f.)AbrahamshandlenfremstillesogsåiHebræerbrevetsomeksempelpåtillidogtro,dergørdentroenderetfærdigforGud.Dengrundlæggendebibelskelogikitrosprøvener,atdentroende,hvishanellerhunbestårprøven,kanopnåstørrevelsignelse(McDermott,1990,Ru-pert,1972,Reventlow,1968,Kilian,1966).

Krise og guddommelig delagtighed i menneskelig lidelse. Overbevisningenom,atGudermed i og støttermennesker i kriser, er ligeledesmeget udbredt i forskelligereligionerogerbeviseligtforbundetmedpositivecoping-mønstre(Pargamentetal.,1994).Bibelskkommerdenneoverbevisningbl.a. tiludtryk iHebræerbrevet:.Fordi

Kristusselvharlidtmangeafdelidelser,menneskerkankommeudfor,erhanogsånuistandtilatlevemedidelidelser,menneskeropleveridag.Dennetrobyggerpådenopfattelse,atselvomGuderophøjetogfuldkommen,kanhanfak-tisklide,ihvertfaldiGudsenhedmeddetlidendemenneske:”DerformåttehaniétogaltblivesomsinebrødreforoverforGudatbliveenbarmhjertigogtrofastypperstepræst,derkunnesonefolketssynder.Forsomden,derselverblevetfri-stetogharlidt,kanhanhjælpedem,derfristes”(Hebræerbrevet2,17-18).

Krise som delagtighed i Kristi Kors. Detransformations-mønstreviharbetragtetovenforkangenfindespåforskelligvisiforskelligereligioner.Etsidstetrans-

113TroogHelbred

formationsmoment findes imidlertid i ganske særlig grad indenfor kristen-dommen.Deteroverbevisningenom,atdenlidendekanforenesinlidelsemedKristi lidelse.DetNy Testamente fokuserer så ofte og indgåendemedmen-neskeliglidelseiKristilidelsesperspektiv,atmanmedMcDermottmedrettekankonkludere,atlidelseladertilat”hidrørefraselvedenkristnekaldelse”(McDermott,1990).Videreerderenlangogstærktraditionforfølgendeover-bevisning: LigesomKristus led for andre, sådan kanmennesker bære dereslidelserfremforGudforatandremenneskermåoplevelindring.Denneover-bevisningkanisigselvgivelindring,fordidentroendeoplever,athanellerhunikkeblotbærersinlidelseforsigselv,menatderfaktiskkankommenogetgodt ogmeningsfuldtud afdet ellersmeningsløse også for andre (Echever-ria,2004,JohnPaulII,1984,Ekstrom,2004).BibelskforefindessådannetankeratterhosPaulus.Særligtostedernævnesidennesammenhæng:”Nuglæderjegmigoverdet, jegmålidefor jer;oghvaddermanglerafKristitrængsler,udfylderjegmedminegenkropforhanslegeme,somerkirken”(Kolossenser-brevet1,24).”Hereftermåingenvoldemigbesvær;forjegbærerJesusårmær-kerpåminkrop”(Gal6,17).Disseskriftstederkræverafvejetudlægning,menharhaftvæsentligindflydelsepådensåkaldtepassionsmystik,somfokusererpåKristilidelse.Passionsmystikkeninspirerededenopfattelse,afmenneskerkanfrembæredereslidelsersometslagsoffer,derkankommeandretilgode(McDermott,1990).

5.3 Beslutningeromintervention

Deovennævntetransformatoriskecoping-mønstreharvæsentligepotentialerforat styrkemennesker ikrisesituationer.De indheholder imidlertidogsådenpo-tentielle fare, atden religiøst semantiske transformationafmenneskelig lidelsekanføretil,atpatienterikketagerdenmedicinskeellerpsykologiskeinterventionalvorligtnok,hvilketselvsagtkanværesværtødelæggendeforenmedicinskellerpsykologiskassisteretbedringsproces.Religiøseovervejelserharsåledesførtmenneskertilfravælgelseafintervention.

EtmegetkonkreteksempelerJehovasVidnersberømtemodviljemodatfåblod-transfusionerogdedilemmaer,detoftefører lægerudi.EnsimpelsøgningpåPubMedmedsøgeordene”Jehovah’sWitnessesBlood”ititlengiver280publice-redeartikler.Dehandleristorgradom,hvordanmankanreddemedlemmerafJehova’svidner,derskalopereres-isærbørn-vedsamtidigatsøgeathonorerederesønskeomikkeatfånogenblodtransfusion.Lignendeproblemerkendesfra


”KristenVidenskab”-bevægelsen,der skelnermellem tros-helbredelse og læge-hjælp,oghvormanofteforetrækkertroensfremforlægensevner(May,1995).Derermangeandreeksemplerpå,hvordanreligiøseforholddeterminererpatienterskliniskeinterventionsvalg(Loetal.,2002,Schoenbergeretal.,2002,Koenigetal.,2001a). I lyset af sådannegrelle eksemplerpå,hvordanpatienter anser religiøsinterventionforalternativ intervention,dvs. intervention,dertræder istedet fortraditionellægefagligbehandling,erdetvigtigt,atreligiøstlidendepåmindesom,atreligiøsinterventionaltidmåværeafkomplementærart,ogaldrigbørerstatteansvarliglægeligbehandling.Religiøseovervejelsergørsigimidlertidogsågældendepåområder,hvisvur-

deringikkeerheltsåevident.Detgælderisærvedproblematiskespørgsmålfrabioetikken,såsomabort,passivogaktivdødshjælp,InVitroFertilisation,orgando-nationog–transplantationetc.DereligiøseperspektiverpådetbioetiskeområdeharifølgedentyskefilosofJürgenHabermassgjortdetklart,atsekulariserings-processenikkebareerkuldsejletpåglobaltplan(isærimødetmellemislamiskogvestligkultur)menogsåindenforVestenselv,idetdetprimærterreligiøsefor-hold,derafgør,hvormansættergrænsernepådetbioetiskeområde.Habermas,der er blevet kaldt for ”sekulariseringens ypperstepræst” (Delkeskamp-Hayes,2003),kaldersåledesvoressamfundfordet’post-sekulæresamfund’(Habermas,2001,Sievernich,2003).Heldigviserdetmerenormalt,attroenogdenspraksisistedetfor fravalg af

sundhedsfagligbistandførertilaktive tilvalgafalternativeog/ellerkomplemen-tære interventionsformer.Detgælderogså ikristendommen,hvorbønnenaltidharudgjortenvæsentligcoping-ressource.Bønnenerikkealenedenældsteån-delige interventionsform. Det erogsådenmestudbredteglobalt set,nårmen-neskerbliver syge.Somden jødiske rabbi J.D.Spivakpåpegede for snarthun-dredeårsiden,”atønskeeratbede,oghvem,derersyg,ønskerikkemedhelesinsjælsinderlighedatbliverask?”(Spivak,1917)ref.i(Rosner,1975).Nårvitaleromkomplementærelleralternativhelbredelse,ervihurtigttilbøjeligetilattænkepåøstligt inspireredeåndelige traditionersomakupunktur,biokinesiologiellerreiki-healing.Viglemmerofte,atidedeleafverden,hvorteistiskereligionersomkristendom, jødedomog islamermestudbredte,erbønnendenmestudbredtekomplementæreelleralternativeinterventionsform.IårtierharmanfraforskelligeundersøgelserfraUSAvidst,atmereend90

%afbefolkningenbeder(Gallup,LevinandTaylor,1997).The National Center for Complementary and Alternative Medicine (NCCAM),sponsoreretafNational Insti-tutes of Health (NIH),betragterforbønsomenblandtmangekomplementæreog

115TroogHelbred

alternativehelbredelsesformer (Verhoefetal., 2005,NationalCenter forAlter-nativeandComplementaryMedicine).Enundersøgelse fra2004visteat62%af tilfældige (raskeogsyge)US-amerikanerehavdebrugtenellerandenformforalternativhelbredelseoverdesidstetolvmåneder.Toformerforforbønforhelbredvarpå toppenafdenne liste:Ensegenbøn forénselv (43%),andresbønforénselv(24,4%).Deltagelse ienbønsgruppevarpåfjerdepladsen(9,6%) (Barneset al., 2004).Enandenundersøgelsepubliceret i 2005med493pa-tienteriethospital iTexasviste,at79,2%afpatienternemeldte,atdebadforderes eget helbred, og 71,9% sagde, at andrebad fordem (Richardson et al.,2000).Lignenderesultatererfundetfraeuropæiskeundersøgelser,omendmedlaverebrugaf ’Mind-Body-Interventions’ som f.eks. åndelighelbredelse ellerhealing-herunderforbøn.Enundersøgelsefandt,at31%afadspurgtepatienterhavdebrugtsådanneinterventionsformer,indendeblevsyge,og52%afdembrugtedemefterdiagnosen(Molassiotisetal.,2005).Ikkeoverraskendevokserdenmedicinskeinteresseforforbønsåledesogså.Enenkeltsøgningijuni2006påPubMedmed søgeordene”prayer therapy”gav et samletudfaldpå 12.394publiceredeartikler.Tillidsfuldbønbetragtessomregelsomudtrykforetlevendereligiøstbaseret

håbompositiveudsigter.Håbompositiveudsigterhar iennylignorskunder-søgelsevist sigatværedenvæsentligstebedringsfaktor for soldater,der ledafpost-traumatisk stress (Weisæth, 2006).Håbhar imangeundersøgelservist sigatudgøreenpositivmestringsressource(Koenigetal.,2001a,Chen,2003,Chri-stman,1990,Ross,1990).Detkansåledes ikkeoverraske,atpatienterudtrykkerønskeomatfåhjælpmedatfådereshåbstyrket,nårsværkriserammer(Moadeletal.,1999).F.eks.harbønometundervistsigatværeetmegetudbredtreligiøstcoping-mønster(Pargamentetal.,1994).Etsådanthåbometunderharinteressantnokvistsigatkunneudgørebåde

positiveognegativemestringsressourcer.Bønometunderharvistsigovertidatværeforbundetmednedsatfortvivlelseiforbindelsemeddenkrise,somGolf-krigenudløstei1991(Pargamentetal.,1994).OmdetteskyldesbønnenogGudshandlenvilforbliveettrosspørgsmål,menhåbetombedring(derjoliggeribøn-nenometmirakel)harunderalleomstændighedervistsigatudgøreenpositivcopingstrategi.Modsatgælderfølgende:nårhåbetfårkarakterafenpræstati-onstro,hvordenenkeltestroerenforudsætningenforhelbredelsen,kanskuf-felsernevedudeblevenhelbredelseværesåstore,atdebådekanudgøresværetroskriserogbeviseligtnegativecoping-forhold(O’Reilly,2000,Pargamentetal.,1990).


6Konklusionogperspektiv

Detbetragtessometevidensunderbyggetfaktum,atreligiøstroudgørenvæsent-ligressourceforlidende.Menneskeranvenderreligiøstroideressvarpåkriserpåmindsttreområder:analyse,bearbejdning,intervention.Påalletreområdererdetklart,attroenkanudgøreenbådepositivognegativressourcealtefterhvilkenspirituelsemantik,patienterbevægersigindenfor.Trokanværeenkildetilbådestyrketogsvækketpsykiskrobusthed,nårkriserrammer.Deterderforafstørstebetydning,atreligiøsemennesker,derrammesafsyg-

domellertraumatiskeoplevelser,fårdenrettevejledningfrafagfolkbådeisund-hedssektoren ogden religiøse sektor (Miller, 1999, Lomax et al., 2002,Kliewer,2004,RichardsandBergin,1997,Wicksetal.,1985).Foratdetkanske,erdetafstørstebetydning,atvifårenfortsatkreativintegrationafvidenmellemteologi,lægevidenskabogpsykologi,samtidigmedatbådereligiøsesandhedsspørgsmålogsundhedsvæsenetsprofessionelleintegritetkansikres.Detkræversundhedsfagligagtsomhedmodideologiskmodstandmodreligiø-

seemner.Derlurernemligdenfarevednaturvidenskabeligtarbejde,atnaturvi-denskabeligmetodeletendermedatbliverendyrkettilmereogandetendprofes-sionelmetode:denbliverophøjettilkosmologi.Naturvidenskab(science),fornuft(ratio)ogverdsliggørelseafsamfundet(sekularisering)blivertildecideredeismer (scientisme,rationalismeogsekularisme)ogsomalleandreismer,hardisseismer detmedatbestemmeover,hvadmenneskerkan troog tænkeog truersåledesmedatlæggebåndpåsandvidenskabogfriforskning,fuldstændigsomdare-ligionen lagdebåndpånaturvidenskaben.Kosmologiskesystemergåralvorligtudoverogbrydermeddenprofessionelleobjektivitet,manmåforventeafsund-hedsvidenskaben,ogsomudgørenafdensbærendeelementer.Detgælderbådedens tilgrundliggende forskningogdensomgangmedmennesker.SomFrank-fordskriver,bliverpatientperspektivetisærliggradsatoverstyr,nårscientismenkombineresmed absolutte krav om økonomisk rationalitet i sundhedsvæsenet(economisme).8Sådanvidenskabeligogøkonomiskrationaliseringafsundheds-væsenetgårletudoverpladsogforståelseforpatientensåndeligebehov.På nuværende tidspunkt er der stadig indicier for etmisforhold i patienters

ønskeompladsforreligiøsespørgsmålogbehandleresviljeforattilvejebringeden.Intetstedisamfundettænkesdersåmegetovereksistentielleogreligiøseforholdsompåhospitalerne.Ingenstedererderåbenbartsåstorfagligtbetingetmodstandmodattaleomreligiøsitetsompåhospitalerne.Deterblevettydeligtiforskelligespørgeskema-undersøgelse.Ienundersøgelsepublicereti1994rap-

117TroogHelbred

porterede77%patienter,atdeønskede,atdereslægeskulleinddragespørgsmålomtromeddem.37%ønsker,atdereslægerskalgøredetoftere.48%ønsker,atdereslægerskalbedemeddem.68%sagde,atdereslægeraldrighavdegjortdet(KingandBushwick,1994).Manharilægevidenskabens,psykiatriskogpsykologiskregioftekritiseretre-

ligiøstmotiveretmodstandmodvidenskabelig forskningogkarakteriseretdensomudtrykformangelpåvidenskabeligobjektivitet.Detgælderikkemindstin-denformedicinske emner somstamcelleforskningmenogså indenforpsykiatriogpsykologi,hvormanharangrebetreligiøsefordommeoverforbehovetforatdiskutereseksualitetmedpatienter.Herervinødttilatvendespørgsmåletrundtogspørge:kanvisedennesekularistiskogscientistiskbetingedemodstandsomandet endudtryk formanglendevidenskabeligobjektivitet,nårdet erklart, atmangepatienterønskeratdiskutere tromedbehandlerne,ognåretvæsentligtantalundersøgelsertyderpå,atdenneinddragelsehardirektehelsefremmendeeffekter?Mankanperspektiveretingenepåfølgendetankevækkendemåde:påSigmund

Freudstidvarderstorkirkeligmodstandmodattaleomseksualitet.Psykologienopdagede,atseksualitetenudgøretgrundlæggendebehovhosmennesketogkanværebådesygeligogfrigørende.Derforvarderbehovforatbrydemeddetsek-suelletabu,hvilketmåsigesatværesket.Manharsåledesidagikkesværtvedattalemedpatienteromseksuelleproblemerisærikkeiterapisammenhæng.Tilgengælderder idagbetydeligsundhedsfagligmodstandmodat taleom

religion.DeterparadoksaltatdennemodstandmodreligiøsitetidagminderomkirkensmodstandmodseksualitetpåFreudstid.Ligesomseksualitetenudgørre-ligiøsitetenformilliarderafmenneskeretgrundbehov,derbådekanforkvakleogfrigøremenneskerogværedestruktivtogopbyggeligt.LigesomderpåFreudstidforpatientensskyldvarbehovforatbrydedetseksuelletabu,sådanerderidagforpatientensskyldbehovforatbrydedenmodernetabuiseringafreligion.Deter forholdsomdisse,derkræveryderligerebearbejdning.Pånuværende

tidspunktmå vi blot fastslå, at den nyvundne interesse for relationenmellemtroogsundhedpubliceretoverenbredkamafanerkendtelægetidsskrifter,eretudtrykfor,atsekulariseringenikkeharfåetbugtmedmenneskersreligiøsetro(HabermasandRatzinger,2005),ogatdensærligvisersigatværepåvejtilbageisygdomssammenhæng,nårmenneskermestudfordresideresopfattelseafsigselv,afderesnære,afverden,afmeningenmedtilværelsenogevighedensspørgs-mål.Menneskeropleverogsåidagmindstligesåmeget,sommenneskerhargjortdetføritidendetreligiøsehåbsåvelsomforbønogandretrosrelateredecoping-


og interventionsformer sommeningsfuldeogmeningsskabendemødermellemHimmelogJord.Fornuftigpladstileksistentielleogreligiøsespørgsmålkanværemedtilattilgodese”helepatientens”behov–bådefysiske,psykiskeogåndelige.

Noter1 Emnetergenstandforundertegnedespost-docprojektsomp.t.færdiggøresvedFors-

kningsenhedenHelbred,Menneske,ogSamfund,SDU,efterforskningsopholdpåGre-goriana-UniversitetetiRom,KræftensBekæmpelseiKøbenhavnogTheUniversityofNotreDame,IN,USA.EnvarmtaktilH.Lundbeckfordetlegat,derharmuliggjortdenne forskningstid.Emneterafundertegnedehidtilbl.a.behandlet i (Hvidt,2002,HvidtandJohansen,2004).

Etafdenneartikels formåleratgiveen indgangtil litteraturenpåområdet.Derrefereressåvidtmuligttillitteraturenibrødteksten.Størrelitteraturhenvisningerellerhenvisningermedkommentarertillitteraturenerhenlagttilnoterne.

2 ModstandenmodGalileosforskningfremsættesoftesomdetprimæreeksempel.Dis-sektionvarforbudtiantikkenogbesværliggjordef.eks.Galensarbejde(Malomoetal.,2006).Derimoderdetomdiskuteretihvilketomfang,kirkensattesigopimoddissek-tionafmenneskelig(Hofstadter,1961,Shaw,1992).Denførsteofficielletilladelsetildis-sektionafmenneskeligblevgiveti1340iMontpelier,mendeførstesikrefortegnelseroverdissektionerafMondinodeLuzzifra1315.Hansdissektionaftokvindeligeligeroptegnedeihansdissektionshåndbog,Anathomia, baseretpåGalensværkerogpub-liceret1316(Shaw,1992,Malomoetal.,2006).

3 Forendiskussionafdemegetvigtigedistinktionermellembegrebernespiritualitetogreligion, se(Hvidt,2004b,Levin,2001,MatthewsandClark,1998).Diskussionenerrela-terettildistinktionenmellemindreogydrereligiøsitet,derforalvorblevintroduceretafG.W.AllportogJ.M.Rossi1960’erne,se(AllportandRoss,1967).

4 Følgendereview-artiklereralenefra2000tilmidtenaf2006:(Wongetal.,2006,RewandWong,2006,Cottonetal.,2006,Sinclairetal.,2006,Johnsonetal.,2005,Aukst-Mar-geticandMargetic,2005,Smithetal.,2005,Lindberg,2005,Coruhetal.,2005,Egbertetal.,2004,RamondettaandSills,2004,Flannellyetal.,2004,Chiuetal.,2004,Shreve-NeigerandEdelstein,2004,Seemanetal.,2003,LinandBauer-Wu,2003,Larsonetal.,2002,Lipe,2002,O’Connoretal.,2002,Berry,2002,Weaveretal.,2002,Townsendetal.,2002a,Weaveretal.,2001,Luskin,2000,Luskinetal.,2000,McCulloughetal.,2000,,2000,Udermann,2000).

5 “TheGodofIsraelandJesusChristisnotsomeultimatesourceofgeneralizedcom-passionalwaysreadytosympathizewithus,buttheGodofjudgmentonsinand,inparticular,oursin.Throughthecenturiesthechurchhasnotletusforget,asShumanandMeadormakeclear,thatoursickness—andthedeathourbeingsickbeacons—maywellbeasignofGod’sjudgment”(Hauerwas,2003).

6 ”HowareapeoplewhosegreatestGoodistheworshipofandfriendshipwithacruci-fiedGodsupposedtothinkaboutandlivewithrespecttotheirownandothers’sick-nessandsuffering?”(ShumanandMeador,2003).

119TroogHelbred

7 Dehidtilupubliceredeforskningsresultater,udførtisærafNasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS)iNorge,sehttp://www.nkvts.nosåvelsomKunskaps-centrum för katastrofpsykiatri,vedUpsalaUniversitetiSverige,sehttp://www.katastrof-psykiatri.uu.se blev præsenteret og diskuteret ved Den 3. Skandinaviske Kriseter-apeutiskeKongres,Oslo,26.april2006.

8 “Because biomedicine and health services research share positivist epistemic andmethodologicalpremises,bothobjectify the subjects they study,abstract those sub-jectsfromcontext,andtherebyignoretheculturaldimensionsoftheproblemsathand.Ratherthaninculcateanethicandpracticeinwhichmedicinefocusesonthemeaningofillnessforalife,aculturalphenomenon,thisformofpositivismstrengthenstheten-dencytorejectmeaninginfavorofthecausesandcourseofdiseaseandtheabstractedprobabilityofitsoccurrence”(Frankford,1994).Seogså(Segal,1997).

LitteraturABERNETHY,A.D.,CHANG,H.T.,SEIDLITZ,L.,EVINGER,J.S.&DUBERSTEIN,P.R.

2002ReligiousCopingandDepressionamongSpousesofPeoplewithLungCancer.I:Psychosomatics,43,456-463.

ABERTH,J.2001From the Brink of the Apocalypse: Confronting Famine, War, Plague and Death in the later Middle Ages, London,Routledge.

AI,A.L.,TICE,T.N.,PETERSON,C.&HUANG,B.2005Prayers,SpiritualSupport,andPositiveAttitudesinCopingWiththeSeptember11NationalCrisis.I:Journal of Person-ality,73,763-792.

ALLPORT,G.W.&ROSS,J.M.1967PersonalReligiousOrientationandPrejudice.I:Journal of Personality and Social Psychology,5,432-43.

ANO,G.G.&VASCONCELLES,E.B.2005ReligiousCopingandPsychologicalAdjust-menttoStress:AMeta-Analysis.I:Journal of Clinical Psychology,61,461-480.

BAGIELLA,E.,HONG,V.&SLOAN,R.P.2005Religiousattendanceasapredictorofsur-vivalintheEPESEcohorts.I:International Journal of Epidemiology,34,443-51.

BANKOFF,G.2004IntheEyeoftheStorm:TheSocialConstructionoftheForcesofNa-tureandtheClimaticandSeismicConstructionofGodinthePhilippines.I:Journal of Southeast Asian studies,35,91-111.

BARNES,P.M.,POWELL-GRINER,E.,MCFANN,K.&NAHIN,R.L.2004Complementaryandalternativemedicineuseamongadults:UnitedStates,2002.I:Advance Data,1-19.

BBCNEWS2006IsraelpunishesUSTVevangelistBEC,N.L.2004Miracles de Lourdes : Les preuves médicales, Charenton-le-Pont,Pressesde

Valmy.BELLAH,R.N.1992The broken covenant : American civil religion in time of trial, Chicago,

UniversityofChicagoPress.BELLAH,R.N.&HAMMOND,P.E.1980Varieties of civil religion, SanFrancisco,Harper&

Row.BERRY,D.2002Doesreligiouspsychotherapyimproveanxietyanddepressioninreligious

adults?Areviewofrandomizedcontrolledstudies.I:The International Journal of Psychi-atric Nursing Research., 8,875-90.


BERTHOLD,F.2004God, evil, and, human learning : a critique and revision of the free will defense in theodicy, Albany,NY,StateUniversityofNewYorkPress.

BOSCAGLIA,N.,CLARKE,D.M.,JOBLING,T.W.&QUINN,M.A.2005Thecontributionofspiritualityandspiritualcopingtoanxietyanddepressioninwomenwitharecentdiagnosisofgynecologicalcancer.I:International Journal of Gynecological Cancer,15,755-761.

BOSWORTH,H.B.,PARK,K.S.,MCQUOID,D.R.,HAYS,J.C.&STEFFENS,D.C.2003Theimpactofreligiouspracticeandreligiouscopingongeriatricdepression.I:International Journal of Geriatric Psychiatry, 18,905-14.

BRAAM,A.W.,BEEKMAN,A.T.,VANTILBURG,T.G.,DEEG,D.J.&VANTILBURG,W.1997ReligiousinvolvementanddepressioninolderDutchcitizens.I:Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology,32,284-91.

BUSSING,A.,OSTERMANN,T.&MATTHIESSEN,P.F.2005Roleofreligionandspiritual-ityinmedicalpatients:confirmatoryresultswiththeSpREUKquestionnaire.I:Health Qual Life Outcomes,3,10.

CHATTERS,L.M.2000RELIGIONANDHEALTH:PublicHealthResearchandPractice.I:Annual Review of Public Health,21,335.

CHEN,M.L.2003Painandhope inpatientswithcancer:arole forcognition. I:Cancer Nurs,26,61-7.

CHENG-YIHAHN,M.-S.Y.M.-J.Y.C.-H.S.H.-Y.L.2004Religiousattendanceanddepres-sivesymptomsamongcommunitydwellingelderlyinTaiwan.I:International Journal of Geriatric Psychiatry, 19,1148-1154.

CHIRON,Y.2000Enquête sur les miracles de Lourdes, Paris,Perrin.CHRISTMAN,N.J.1990Uncertaintyandadjustmentduringradiotherapy.I:Nurs Res,39,

17-20,47.CLEETON,E.R. 2001AttitudesandBeliefsAboutChildbirthAmongCollegeStudents:

ResultsofanEducationalIntervention.I:Birth: Issues in Perinatal Care,28,192.CNN6January2006RobertsonsuggestsGodsmoteSharon.NewYork.COHEN,S.R.1996Existentialwell-beingisanimportantdeterminantofqualityoflife:

EvidencefromtheMcGillqualityoflifequestionnaire.I:Cancer, 77,576.COYLE,B.R.2001Twelvemythsofreligionandpsychiatry:lessonsfortrainingpsychia-

tristsinspirituallysensitivetreatments.I:Mental Health, Religion & Culture,4,149.CRAIG,E.1998Fatalism.INCRAIG,E.(Ed.)Routledge Encyclopedia of Philosophy. London,

Routledge.CUNNINGHAM,A.&GRELL,O.P.2001The four Horsemen of the Apocalypse: Religion, War,

Famine and Death in Reformation Europe Cambridge,CambridgeUniversityPress.DELKESKAMP-HAYES,C.2003Euthanasia,PhysicianAssistedSuicide,andChristiani-

ty’sPositiveRelationshiptotheWorld.I:Christian bioethics, 9,163-185.DROEGE,T.A.1991The faith factor in healing, Philadelphia,TrinityPress.ECHEVERRIA,E.J.2004TheGospelofRedemptiveSuffering:ReflectionsonJohnPaulII’s

Salvifici Doloris.INVANINWAGEN,P.(Ed.)Christian faith and the problem of evil. GrandRapids,Mich.,W.B.EerdmansPub.

EKSTROM, L.W. (2004) Suffering as Religious Experience. I: VAN INWAGEN, P. (Ed.)Christian faith and the problem of evil. GrandRapids,Mich.,W.B.EerdmansPub.

FISCHER,P.,GREITEMEYER,T.,KASTENMULLER,A.,JONAS,E.&FREY,D.2006Cop-ingwithTerrorism:TheImpactofIncreasedSalienceofTerrorismonMoodandSelf-

121TroogHelbred

EfficacyofIntrinsicallyReligiousandNonreligiousPeople.I:Pers Soc Psychol Bull,32, 365-377.

FITCHETT,G.2004ReligiousStruggle:Prevalence,CorrelatesandMentalHealthRisksinDiabetic,CongestiveHeartFailure,andOncologyPatients.I:The International journal of psychiatry in medicine,34,179.

FRANKFORD,D.M.1994Scientismandeconomismintheregulationofhealthcare.I:J Health Polit Policy Law, 19,773-799.

FREUD,S.1962Civilization and its Discontents, NewYork,W.W.Norton.GALL,T.L.&CORNBLAT,M.W.2002Breastcancersurvivorsgivevoice:aqualitative

analysisofspiritualfactorsinlong-termadjustment.I:Psycho-Oncology, 11,524.GALLUP,G.Fifty Years of Gallup Surveys on Religion.GERLITZ,P.1997TheodizeeI-Religionsgeschichtlich.I:MÖLLER,G.&KRAUSE,G.(Eds.)

Theologische Realenzyklopädie (TRE). Berlin,W.deGruyter.GEYER,C.F.1990DasTheodizeeproblem,einhistorischerundsystematischerÜberblick.

I:OELMÜLLER,W.&GEYER,C.-F.(Eds.)Theodizee, Gott vor Gericht? München,Wil-helmFinkVerlag.

GREAVES,D.2002Reflectionsonanewmedicalcosmology.I:J Med Ethics,28,81-5.GROSSARTH-MATICEK,R.2002Das Autonomietraining: Gesundheit und Problemlosung du-

rch Anregung der Selbstregulation, Berlin,WalterdeGruyter.HABERMAS, J. 2001Glauben und Wissen : Friedenspreis des Deutschen Buchhandels 2001,

FrankfurtamMain,Suhrkamp.HABERMAS,J.&RATZINGER,J.2005Dialektik der Säkularisierung : über Vernunft und Reli-

gion, FreiburgimBreisgau,Herder.HALL,D.E.,KOENIG,H.G.&MEADOR,K.G.2004Conceptualizing”Religion”.I:Per-

spectives in biology and medicine,47,386-401.HARTLING,O.2003Lægensmagtogafmagt.I:HARTLING,O.(Ed.)Læge-patient-forholdet.

Reflektioner og visioner. Antologi. København,DetEtiskeRåd.HAUERWAS,S.2003Foreword.I:SHUMAN,J.J.&MEADOR,K.G.(Eds.)Heal Thyself:

Spirituality, Medicine, and the Distortion of Christianity. NewYork, OxfordUniversityPress.

HICK,J.1981AnIrenaeanTheodicy.I:COBB,J.B.&DAVIS,S.T.(Eds.)Encountering evil : live options in theodicy. Atlanta,J.KnoxPress.

HICK,J.1985Evil and the God of love, London,PalgraveMacmillan.HICK,J.2001Dialogues in the philosophy of religion, Houndmills,Basingstoke,Hampshire;

NewYork,Palgrave.HILL,T.D.,ANGEL,J.L.,ELLISON,C.G.&ANGEL,R.J.2005ReligiousAttendanceand

Mortality:An8-YearFollow-UpofOlderMexicanAmericans.I:J Gerontol B Psychol Sci Soc Sci,60,S102-109.

HINTIKKA,S.R.1998Associationsbetweenreligiousattendance,socialsupport,andde-pressioninpsychiatricpatients.I:Journal of psychology and theology,26,351.

HINTIKKA,S.R. 2001Religious attendanceand life satisfaction in theFinnishgeneralpopulation.I:Journal of psychology and theology,29,158.

HOEKEMA,S.&DAVIS,C. 2001LossandMeaning. I:American Behavioral Scientist, 44, 726-741.

HOFSTADTER,R.1961Academic freedom in the age of the college, NewYork,,ColumbiaUni-versityPress.


HORTON,P.C.1974TheMysticalExperience:SubstanceofanIllusion.I:American Psycho-analytic Association Journal,22,364-380.

HOUSE,J.S.,ROBBINS,C.&METZNER,H.L.1982Theassociationofsocialrelationshipsandactivitieswithmortality:prospective evidence from theTecumsehCommunityHealthStudy.I:Am J Epidemiol,116,123-40.

HVIDT,N.C.2002Mirakler. møder mellem himmel og jord, København,Gyldendal.HVIDT,N.C.2004aTrooghelbred.I:Psykiatri-Information, 11,6-7.HVIDT,N.C.2004bTroogHelbred-ReligiøseAspekter.I:HVIDT,N.C.&JOHANSEN,

C.(Eds.)Kan tro flytte bjerge? København,Gyldendal.HVIDT,N.C.2007Forskningsprojekt om Religiøs Coping.HVIDT,N.C.&JOHANSEN,C.2004Kan tro flytte bjerge?, København,Gyldendal.JOHNPAULII1984On the Christian meaning of human suffering : apostolic letter Salvifici doloris

of the Supreme Pontiff John Paul II, to the bishops, to the priests, to the religious families, and to the faithful of the Catholic Church, Washington,D.C.,OfficeofPublishingServicesUnitedStatesCatholicConference.

JOHNPAULII1998Encyclical letter, Fides et ratio, of the supreme pontiff John Paul II : to the bishops of the Catholic Church on the relationship between faith and reason, Washington,DC,UnitedStatesCatholicConference.

KILIAN,R.1966Die vorpriesterlichen Abrahams-Überlieferungen. Literarkritisch und traditions-geschichtlich untersucht, Bonn,Hanstein.

KING,D.E.&BUSHWICK,B.1994Beliefsandattitudesofhospitalinpatientsaboutfaithhealingandprayer.I:J Fam Pract,39,349-52.

KLIEWER,S.2004Allowingspiritualityintothehealingprocess.I:Journal of Family Prac-tice,53,616.

KOENIG,H.G.,COHEN,H.J.,BLAZER,D.G.,PIEPER,C.,MEADOR,K.G.,SHELP,F.,GOLI,V.&DIPASQUALE,B.1992Religiouscopinganddepressionamongelderly,hos-pitalizedmedicallyillmen.I:American Journal of Psychiatry,149,1693-1700.

KOENIG,H.G.,GEORGE,L.K.&PETERSON,B.L.(1998a)ReligiosityandRemissionofDepressioninMedicallyIllOlderPatients.American Journal of Psychiatry,155,536-542.

KOENIG,H.G.,GEORGE,L.K.&SIEGLER,I.C.1988Theuseofreligionandotheremo-tion-regulatingcopingstrategiesamongolderadults.I:The Gerontologist,28,303-310.

KOENIG,H.G.,LARSON,D.B.&LARSON,S.S.2001aReligionandcopingwithseriousmedicalillness.I:Ann Pharmacother,35,352-9.

KOENIG,H.G.,MCCULLOUGH,M.E.&LARSON,D.B.2001bHandbook of religion and health, Oxford;NewYork,OxfordUniversityPress.

KOENIG,H.G.,PARGAMENT,K.I.&NIELSEN,J.1998bReligiouscopingandhealthsta-tusinmedicallyillhospitalizedolderadults.I:J Nerv Ment Dis,186,513-21.

KÖHLMOOS,M.1997TheodizeeII-AltesTestament.I:MÖLLER,G.&KRAUSE,G.(Eds.)Theologische Realenzyklopädie (TRE). Berlin,W.deGruyter.

KRAŠOVEC, J.1999Reward, punishment, and forgiveness : the thinking and beliefs of ancient Israel in the light of Greek and modern views, Leiden;Boston,Brill.

LACOUR,P.P.,AVLUND,K.K.&SCHULTZ-LARSEN,K.K.2006Religionandsurvivalinasecularregion.Atwentyyearfollow-upof734Danishadultsbornin1914.I:Social science & medicine,62,157-164.

LARSON,D.B.,LARSON,S.S.&KOENIG,H.G.2002Mortalityandreligion/spirituality:abriefreviewoftheresearch.I:Ann Pharmacother,36,1090-8.

123TroogHelbred

LAURENTIN,R.1957Lourdes, dossier des documents authentiques, Paris,,P.Lethielleux.LEIBNIZ,G.W.1985Theodicy : essays on the goodness of God, the freedom of man, and the origin

of evil, LaSalle,Ill.,OpenCourt.LEVIN,J. J.S.&TAYLOR,R.R.J.1997Agedifferencesinpatternsandcorrelatesofthe

frequencyofprayer.I:The Gerontologist,37,75-88.LEVIN,J.S.2001God, faith, and health - exploring the spirituality-healing connection, NewYork,

J.Wiley.LINCOLN,B.2003Holy terrors : thinking about religion after September 11, Chicago,University

ofChicagoPress.LITTLE,J.M.2002Humanisticmedicineorvalues-basedmedicine...what’sinaname?I:

Medical Journal of Australia, 177,319-321.LO,B.,RUSTON,D.,KATES,L.,ARNOLD,R.,COHEN,C.,FABER-LANGENDOEN,K.,

PANTILAT,S.,PUCHALSKI,C.,QUILL,T.,RABOW,M.,SCHREIBER,S.,SULMASY,D.,TULSKY,J.&LIFE.,W.G.O.R.A.S.I.A.T.E.O.2002Discussingreligiousandspir-itualissuesattheendoflife:apracticalguideforphysicians.I:Jama,287,749-754.

LOMAX,J.W.,2ND,KARFF,R.S.&MCKENNY,G.P.2002Ethicalconsiderationsintheintegrationof religionandpsychotherapy: threeperspectives. I:Psychiatr Clin North Am,25,547-59.

LUKOFF,D.D.,LU,F.F.&TURNER,R.R.1992TowardamoreculturallysensitiveDSM-IV.Psychoreligiousandpsychospiritualproblems.I:Journal of nervous and mental disease, 180,673-682.

MALOMO,A.O.,IDOWU,O.E.&OSUAGWU,F.C.2006LessonsfromHistory:HumanAnatomy, fromtheOrigintotheRenaissance(LeccionesdeHistoria:AnatomíaHu-mana,desdeelOrigenhastaelRenacimiento).I:International Journal of Morphology,24, 99-104.

MANDEL,A.1980Towardapsychobiologyoftranscendence:Godinthebrain.I:DAV-IDSON,R.J.&DAVIDSON,J.M.(Eds.)The Psychobiology of Consciousness. NewYork,PlenumPress.

MANNING-WALSH,J.2005SpiritualStruggle:EffectonQualityofLifeandLifeSatisfac-tioninWomenWithBreastCancer.I:J Holist Nurs,23,120-140.

MATTHEWS,D.A.&CLARK,C.I.1998The faith factor - proof of the healing power of prayer, NewYork,Viking.

MAY,L.1995ChallengingMedicalAuthority:TheRefusalofTreatmentbyChristianSci-entists.I:The Hastings Center report,25,15-22.

MCCORD,G.,GILCHRIST,V. J.,GROSSMAN, S.D.,KING, B.D.,MCCORMICK,K. F.,OPRANDI,A.M., SCHROP, S. L., SELIUS, B. A., SMUCKER,W.D.,WELDY,D. L.,AMORN,M.,CARTER,M.A.,DEAK,A.J.,HEFZY,H.&SRIVASTAVA,M.2004Dis-cussingSpiritualityWithPatients:ARationalandEthicalApproach.I:Ann Fam Med, 2,356-361.

MCCULLOUGH,M.E.,HOYT,W.T.,LARSON,D.B.,KOENIG,H.G.&THORESEN,C.2000Religiousinvolvementandmortality:ameta-analyticreview.I:Health Psychol, 19, 211-22.

MCDERMOTT,J.M.1990The Bible on human suffering, Slough,StPaulPublications.MEISENHELDER,J.B.&MARCUM,J.P.2004ResponsesofClergyto9/11:Posttraumatic

Stress,Coping,andReligiousOutcomes.I:Journal for the Scientific Study of Religion,43, 547-554.


MILLER2002Adultreligiousnessandhistoryofchildhooddepression:Eleven-year fol-low-upstudy.I:Journal of nervous and mental disease,190,86.

MILLER,W.R.1999Integrating spirituality into treatment - resources for practitioners, Wash-ington,DC,AmericanPsychologicalAssociation.

MOADEL, A., MORGAN, C., FATONE, A., GRENNAN, J., CARTER, J., LARUFFA, G.,SKUMMY,A.&DUTCHER,J.1999Seekingmeaningandhope:self-reportedspiritualandexistentialneedsamonganethnically-diversecancerpatientpopulation. I:Psy-chooncology, 8,378-85.

MOBERG,D.O. 2002Assessing andMeasuring Spirituality: ConfrontingDilemmas ofUniversalandParticularEvaluativeCriteria.I:Journal of Adult Development, 9,47.

MOLASSIOTIS,A.,FERNADEZ-ORTEGA,P.,PUD,D.,OZDEN,G.,SCOTT,J.A.,PANTE-LI,V.,MARGULIES,A.,BROWALL,M.,MAGRI,M.,SELVEKEROVA,S.,MADSEN,E.,MILOVICS,L.,BRUYNS,I.,GUDMUNDSDOTTIR,G.,HUMMERSTON,S.,AHMAD,A.M.A.,PLATIN,N.,KEARNEY,N.&PATIRAKI,E.2005Useofcomplementaryandalternativemedicineincancerpatients:aEuropeansurvey.I:Ann Oncol,16,655-663.

NATIONALCENTERFORALTERNATIVEANDCOMPLEMENTARYMEDICINE2002What IsComplementary andAlternativeMedicine (CAM)?NCCAM Publication No. D156. Bethesda,MA,NationalInstitutesofHealth(NIH).

NORDENFELT,L.1993Conceptsofhealthandtheirconsequencesforhealthcare.I:Theo-retical Medicine and Bioethics,14,277-285.

O’REILLY,J.2000TheHospitalPrayerBook:APartnerforHealing.I:Literature and medi-cine, 19,61.

PARGAMENT 2004ReligiousCopingMethods as Predictors of Psychological, PhysicalandSpiritualOutcomesamongMedicallyIllElderlyPatients:ATwo-yearLongitudinalStudy.I:Journal of health psychology, 9,713.

PARGAMENT,K.I.1992GodHelpMe(II):TheRelationshipofReligiousOrientationstoReligiousCopingwithNegativeLifeEvents.I:Journal for the scientific study of religion, 31,504-513.

PARGAMENT,K.I.1997The psychology of religion and coping : theory, research, practice, NewYork,GuilfordPress.

PARGAMENT,K.I.,ENSING,D.S.,FALGOUT,K.,OLSEN,H.,REILLY,B.,HAITSMA,K.V.&WARREN,R.1990Godhelpme:(I):Religiouscopingeffortsaspredictorsoftheoutcomestosignificantnegativelifeevents.I:American journal of community psychology, 18,793-824.

PARGAMENT,K.I.,ISHLER,K.,DUBOW,E.F.,STANIK,P.,ROUILLER,R.,CROWE,P.,CULLMAN,E.P.,ALBERT,M.&ROYSTER,B. J.1994MethodsofReligiousCopingwiththeGulfWar:Cross-SectionalandLongitudinalAnalyses.I:Journal for the Scien-tific Study of Religion,33,347.

PARGAMENT,K. I.,KOENIG,H.G.,TARAKESHWAR,N.&HAHN, J.2001aReligiousStruggle as a Predictor ofMortalityAmongMedically Ill Elderly Patients:A 2-YearLongitudinalStudy.I:Arch Intern Med,161,1881-1885.

PARGAMENT,K.I.,KOENIG,H.G.,TARAKESHWAR,N.&HAHN,J.2004ReligiousCop-ingMethodsasPredictorsofPsychological,PhysicalandSpiritualOutcomesamongMedically Ill Elderly Patients:ATwo-year Longitudinal Study. I: J Health Psychol, 9, 713-730.

125TroogHelbred

PARGAMENT,K.I.,MURRAY-SWANK,N.,MAGYAR,G.M.&ANO,G.G.2005SpiritualStruggle:APhenomenonofInteresttoPsychologyandReligion.I:MILLER,W.R.&DELANEY,H.D.(Eds.)Judeo-Christian perspectives on psychology : human nature, motiva-tion, and change. 1sted.Washington,DC,AmericanPsychologicalAssociation.

PARGAMENT,K.I.,TARAKESHWAR,N.,ELLISON,C.G.&WULFF,K.M.2001bReli-giousCopingAmongtheReligious:TheRelationshipsBetweenReligiousCopingandWell-BeinginaNationalSampleofPresbyterianClergy,Elders,andMembers.I:Journal for the Scientific Study of Religion,40,497-513.

PARGAMENT,K.I.,ZINNBAUER,B.J.,SCOTT,A.B.,BUTTER,E.M.,ZEROWIN,J.&STA-NIK,P.1998Redflagsandreligiouscoping:Identifyingsomereligiouswarningsignsamongpeopleincrisis.I:Journal of Clinical Psychology,54,77-89.

PERRIER,J.2003CuresandMiracles.Tarbes&Lourdes,SanctuaireNotreDamedeLour-des.

PORTER,R.1993ReligionandMedicine.I:VYNUM,W.F.&PORTER,R.(Eds.)The Com-panion Encyclopedia of the History of Medicine. NewYork,Routledge.

PORTERFIELD,A.2005Healing in the history of Christianity, NewYork,OxfordUniversityPress.

PROPST,L.R.,OSTROM,R.,WATKINS,P.,DEAN,T.&MASHBURN,D.1992Comparativeefficacyofreligiousandnonreligiouscognitive-behavioraltherapyforthetreatmentofclinicaldepressioninreligiousindividuals.I:J Consult Clin Psychol,60,94-103.

RAMAN,L.&GELMAN,S.A.2004ACross-CulturalDevelopmentalAnalysisofChil-dren’sandAdults’UnderstandingofIllnessinSouthAsia(India)andtheUnitedStates.I:Journal of Cognition & Culture,4,293.

RAMAN,L.&WINER,G.A.2002Children’sandAdults’UnderstandingofIllness:Evi-denceinSupportofaCoexistenceModel.I:Genetic, Social & General Psychology Mono-graphs,128,325.

RAMAN,L.&WINER,G.A.2004Evidenceofmoreimmanentjusticerespondinginadultsthanchildren:Achallenge to traditionaldevelopmental theories. I:British Journal of Developmental Psychology,22,255.

RESCH,A.1999Miracoli dei beati, 1983-1990, CittàdelVaticano,Libreriaeditricevaticana.RESCH,A.2002aMiracoli dei Beati, 1991-1995, CittàdelVaticano,Libreriaeditricevatica-

na.RESCH,A.2002bMiracoli dei Santi, CittàdelVaticano,LibreriaeditriceVaticana/Congre-

gazionedelleCausedeiSanti.REVENTLOW,H.1968Opfere deinen Sohn, [Neukirchen-Vluyn],NeukirchnerVerlagdes

Erziehungsvereins.RICHARDS,P.S.&BERGIN,A.E.1997A spiritual strategy for counseling and psychotherapy,

Washington,DC,AmericanPsychologicalAssociation.RICHARDSON,M.A.,SANDERS,T.,PALMER,J.L.,GREISINGER,A.&SINGLETARY,S.

E.2000Complementary/AlternativeMedicineUseinaComprehensiveCancerCenterandtheImplicationsforOncology.I:J Clin Oncol, 18,2505-2514.

ROSNER,F.M. 1975Theefficacyofprayer: Scientificvs religious evidence. I: Journal of religion and health,14,294.

ROSS,C.E. 1990ReligionandPsychologicalDistress. I: Journal for the Scientific Study of Religion,29,236.


RUPERT,L.1972DasMotivderVersuchungdurchGottinvordeuteronomischerTradition.I:Vetus Testamentum,22,55-63.

SCHEURICH,N.2003Reconsideringspiritualityandmedicine.I:Acad Med, 78,356-60.SCHOENBERGER,N.E.,MATHEIS,R.J.,SHIFLETT,S.C.&COTTER,A.C.2002Opinions

andpracticesofmedicalrehabilitationprofessionalsregardingprayerandmeditation.I:J Altern Complement Med, 8,59-69.

SCHUMACHER,T. 1994Theodizee : Bedeutung und Anspruch eines Begriffs, Frankfurt amMain;NewYork,P.Lang.

SEGAL, J.Z. 1997PublicDiscourseandPublicPolicy: SomeWaysThatMetaphorCon-strainsHealth(Care).I:Journal of Medical Humanities, 18,217.

SEXTON,R.O.&MADDOCK,R.C.1978TheAdamandEvesyndrome.I:Journal of Religion and Health, 17,163.

SHAW,J.P.1992AhistoryoftheenumerationofthecranialnervesbyEuropeanandBrit-ishanatomistsfromthetimeofGalento1895,withcommentsonnomenclature.I:Clini-cal Anatomy,5,466-484.

SHERBOURNE,C.D.,HAYS,R.D.&WELLS,K.B.1995Personalandpsychosocialriskfactorsforphysicalandmentalhealthoutcomesandcourseofdepressionamongde-pressedpatients.I:J Consult Clin Psychol,63,345-55.

SHUMAN,J.J.&MEADOR,K.G.2003Heal thyself: spirituality, medicine, and the distortion of Christianity, NewYork,OxfordUniversityPress.

SIEVERNICH,M.2003PastoralCarefortheSickinaPost-SecularAge:AnIgnatianPer-spective.I:Christian Bioethics, 9,23.

SITTSER,G.L.2004A grace disguised : how the soul grows through loss, GrandRapids,Mich.,Zondervan.

SLOAN,R.P.2006Blind faith : the unholy alliance of religion and medicine, NewYork,St.Mar-tin’sPress.

SMITH,T.B.2003ReligiousnessandDepression:EvidenceforaMainEffectandtheMod-eratingInfluenceofStressfulLifeEvents.I:Psychological bulletin,129,614.

SPIEGEL, E. B. 2005 Internal and Environmental Buffers of Terrorism-RelatedAnxiety.CollegePark,UniversityofMaryland.

SPIVAK,C.D.1917HebrewPrayersfortheSick.I:Ann. med. Hist., 1,83-85.STEIN,B.D.,ELLIOTT,M.N.,JAYCOX,L.H.,COLLINS,R.L.,BERRY,S.H.,KLEIN,D.J.

&SCHUSTER,M.A.2004ANationalLongitudinalStudyofthePsychologicalConse-quencesoftheSeptember11,2001TerroristAttacks:Reactions,Impairment,andHelp-Seeking.I:Psychiatry: Interpersonal & Biological Processes,67,105.

STEMPSEY,W.E.2002Miraclesandthelimitsofmedicalknowledge.I:Medicine, Health Care and Philosophy,5,1-9.

SULLIVAN,L.E.1989Healing and restoring : health and medicine in the world’s religious tradi-tions, NewYork/London,Macmillan/CollierMacmillan.

TALBOTT,S.&CHANDA,N.2001The age of terror : America and the world after September 11, NewYork,BasicBooks/YaleCenterfortheStudyofGlobalization.

THOMAS,L.1978Hubrisinscience?I:Science,200,1459-62.TOWNSEND,M.,KLADDER,V.&MULLIGAN,T.2002SystematicReviewofClinicalTri-

alsExaminingtheEffectsofReligiononHealth.I:Southern Medical Journal,95,1429.TRISTRAMENGELHARDT,J.H.1998GenericChaplaincy:ProvidingSpiritualCareina

Post-ChristianAge.I:Christian Bioethics,4,231.

127TroogHelbred

VERHOEF,M.J.,BALNEAVES,L.G.,BOON,H.S.&VROEGINDEWEY,A.2005ReasonsforandCharacteristicsAssociatedWithComplementaryandAlternativeMedicineUseAmongAdultCancerPatients:ASystematicReview.I:Integr Cancer Ther,4,274-286.

WARBURG,M.2005Gudspåkaldelseidanskcivilreligion.I:HØJSGAARD,M.T.,RAUNIVERSEN,H.&BALSLEV-CLAUSEN,P.(Eds.)Gudstro i Danmark. Frederiksberg,Anis.

WEAVER,A.J.,FLANNELLY,L.T.,STROCK,A.L.,KRAUSE,N.&FLANNELLY,K.J.2005TheQuantityandQualityofResearchonReligionandSpiritualityinFourMajorGer-ontologyJournalsBetween1985and2002.I:Research on Aging,27,119-135.

WEBER,M.1993The Sociology of Religion, Boston,BeaconPress.WEISÆTH,L.2006Effektenavakutt invervensjon.Den 3. Skandinaviske Kriseterapeutiske

Kongres. Oslo.WHALEN,C.K.,HENKER,B.,KING,P.S.,JAMNER,L.D.&LEVINE,L.2004Adolescents

ReacttotheEventsofSeptember11,2001:FocusedVersusAmbientImpact.I:Journal of Abnormal Child Psychology,32,1.

WICKS,R.J.,PARSONS,R.D.&CAPPS,D.1985Clinical handbook of pastoral counseling, NewYork,PaulistPress.

WINER,G.&RAMAN,L.1999SomeAdultsbelieveIllnesscanbe“Payback”forBadBe-havior.I:Research News. Ohio,TheOhioStateUniversity.

WINK,P.&DILLON,M.2003Religiousness, Spirituality, and Psychosocial Functioning in Late Adulthood: Findings From a Longitudinal Study.916-924.

WOODWARD,K.L.1996Making saints - how the Catholic Church determines who becomes a saint, who doesn’t, and why, NewYork,Simon&Schuster.

WOOLLEY,D.P.2004PerceptionsofthePresidency:CivilReligionandthePublic’sAs-sessment ofCandidates and Incumbents. I:Graduate Faculty. NorthCarolina,NorthCarolinaStateUniversity.

YORK,M.2004CivilReligionAspectsofNeo-Paganism.I:The Pomegranate,6,253-260.

tro og helbred - hvidt.com · freud var kendt for sin religiøse antipati. han kaldte religiøs tro...

Documents