troldtekt inspiration

21
Troldtekt ® inspiration Kunst og kultur side 16 > En kulturbastion åbner sig mod vandet

Upload: troldtekt

Post on 23-Mar-2016

230 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Kunst og kultur

TRANSCRIPT

Page 1: Troldtekt inspiration

Troldtekt® inspirationKunst og kultur

side 16 >En kulturbastion åbner sig mod vandet

Page 2: Troldtekt inspiration

Spøttrup Borg: Den æstetiske tømmerstabel 4-5

Galerie Provence: Elegant kunst i rationelle rammer 6-7

Harlev Bibliotek: Lys og luft i kobberskrinet 8-9

Nørre Vosborg: Historien fortsætter på Nørre Vosborg 10-11

Nordkraft: Fra lukket klods til lys kulturdynamo 12-14

Nykredits Arkitekturpris: Stor hæder for fornemme byggerier 15

Utzon Center: En kulturbastion åbner sig mod vandet 16-17

Tivoli Congress Center: Utzon on the rocks 18-19

2 > KUNST OG KULTUR

Page 3: Troldtekt inspiration

Kunsten ligger i detaljerne

Et maleri med dybde, en jazz-koncerts sprøde toner eller

operaens arier. Fælles for store kulturelle oplevelser er,

at de gør sig bedst i gennemtænkt arkitektur.

Små detaljer gør ofte stor forskel for sanseindtrykkene

hos den, der oplever. Falder belysningen på kunstværket

fra spots eller et stort loftvindue? Balancerer råt og rustikt

med moderne og funktionelt? Og tillader akustikken det

bedste udbytte af musikken?

Her i kataloget kommer du på rundtur til syv kulturinstitu-

tioner, der alle udmærker sig. Både ved deres arkitektoniske

udtryk og ved de begivenheder og oplevelser, de danner

ramme om. I hver af dem spiller akustikplader fra Troldtekt

en rolle i arkitekturen og bidrager til et godt akustisk miljø

samt et bedre indeklima. Oplev det selv på de næste sider

– vi lader tæppet gå.

God fornøjelse!

Udgivet af: Troldtekt A/S Foto: Helene Høyer Mikkelsen og Thomas Mølvig Design: www.ineo.dk Tekst: Arkitekt MAA Helene Høyer Mikkelsen, Arkitekt MAA Thomas Mølvig og www.publico.dk

KUNST OG KULTUR > 3

Page 4: Troldtekt inspiration

Spøttrup Borg er en attraktion i topklasse og et levende museum for alle

aldersgrupper. Med opførelsen af en ny velkomstbygning, der er tro mod

ånd og patina, har de besøgende fået endnu mere at glæde sig over.

Den æstetiske tømmerstabel

Af Thomas Mølvig, Arkitekt MAA

SPØTTRUP BORGS VELKOMSTBYGNING

ARKITEKT: Exners Tegnestue A/S

BYGHERRE: Slots- og Ejendomsstyrelsen

INGENIØR: Stokvad & Kerstens

TOTALENTREPRENØR: Hans Ulrik Jensen A/S

LOFT: Troldtekt akustik, lys natur, fin struktur,

retkantet (K0) monteret med synlige trælister

4 > KUNST OG KULTUR

CASE > SPØTTRUP BORG

Page 5: Troldtekt inspiration

Lidt vest for Skive

ligger der et magisk

sted, hvor danmarks­

historien bliver lys­

levende for øjnene

af den besøgende.

Museet Spøttrup Borg

i Salling er et velbeva­

ret bygningsanlæg og

har netop fået tilført

en velkomstbygning,

der ligger et par hundrede meter øst for selve borgen.

Bygningen omsluttes af skovens træer og markerer sig

som en diskret port til hele området.

Træet signalerer råhed

Velkomstbygningens indgangsfacade er udformet, så

den minder om en tømmerstabel. Faktisk er store dele

af bygningen opført af de træer, som måtte fældes for

at give plads til den 600 kvadratmeter store attraktion.

Store vertikale glaspartier lukker lyset og skoven ind i

de højloftede lokaler, der ligeledes har vægge i træ, og

på gulvet ligger savet svensk natursten fra Kinnekulle

i Sverige.

– Idéen er, at materialerne skal fremstå naturlige

med al deres patina og slid. Derfor er materialevalget

også råt og robust. Egetræ er valgt til tømmerstabel­

facaden, og til selve udstillingsbygningen har vi brugt

sibirisk lærketræ. Træet vil med tiden patinere forskel­

ligt, alt efter hvilke omgivelser det er placeret i, forkla­

rer arkitekt MAA Finn Larsen fra Exners Tegnestue,

som med stor indføling har løst opgaven uden at flytte

fokus fra selve hovedattraktionen.

I skovens dybe, stille ro

Exners Tegnestue har valgt Troldtekt som loftbeklæd­

ning. De rustikke træbetonplader skjuler de overliggen­

de installationer og har samtidig en lydabsorberende

effekt, der sammen med den indre tømmerstabelfaca­

de gør akustikken i det store rum behagelig. Alle mate­

rialer er med til at regulere luftfugtigheden, og sam­

men med den naturlige ventilation sikrer de et godt

indeklima.

– Vi er glade og stolte af resultatet. I det daglige

er velkomstbygningen utrolig rar at befinde sig i, og

akustikken er overraskende god. Især når man tager i

betragtning, at gulvene er hårde stenfliser, og vi ofte

har mange besøgende samtidig, siger museumsleder

Thomas Høvsgaard, der har været med siden projektets

begyndelse i 2002.

< Spøttrup Borg blev fredet i 1918 og fremstår i dag som en af de bedst bevarede middelalderborge i Danmark. Borgen har nu fået en velkomstbyg­ning, der er blevet til i et samarbejde mellem Spøttrup Borgmuseum, Slots­ og Ejendomsstyrelsen, Realdania og Skive Kommune.

Troldtekt bidrager både til bedre akustik og et godt indeklima

i velkomstbygningen.

KUNST OG KULTUR > 5

Page 6: Troldtekt inspiration

Enkel geometri, ovenlys og god akustik præger det succesfulde Galerie

Provence nord for Aalborg. Galleriet er nu udvidet til større udstillinger

– og her har de samme arkitektoniske elementer givet et nyt udtryk.

Elegant kunst i rationelle rammer

Tegn et lille galleri på en flad grund i et industrikvarter.

Sådan lød opgaven til arkitekt Jesper Vognsgaard, da

Ove Folke Knudsen og Johnny Emil Larsen stod for at

bygge et kunstgalleri i Vadum lige nord for Limfjorden.

Parret er kendt i Aalborg for deres kunstpassion, der

begyndte i den populære Restaurant Provence, hvor

skiftende kunstnere skabte etiketten til husets vin.

Restauranten, som de drev indtil for få år siden, udstil­

lede i en periode malerier af Kurt Trampedach. Og det

blev også med hans værker, at de etablerede nye ram­

mer i Vadum, som allerede fra åbningsdagen blev en

bragende succes.

En overraskende og fri opgave

For Jesper Vognsgaard var opgaven fri – kun økonomien

fastlagt. Resultatet blev et kvadratisk hus i mørke be­

tonelementer og med et pyramideformet tag, hvor 36

kvadratmeter glas udgør den øverste del. Over indgan­

gen tjener en overdækning samtidig som stor altan ud

fra den indskudte etage. De eneste ”vinduer” i byggeri­

et udgøres af to glasdøre, mens det kraftige ovenlys

tilfører god belysning til de udstillede værker.

Den indskudte etage har i en årrække været indret­

tet til restaurant. Rummet er behagelig at opholde sig i,

og Troldtekt loftet giver en god akustik, som gør det

muligt at føre en samtale, selvom der er mange men­

nesker. Den rustikke stil går igen i gulvet, hvor beton­

fliser ligger direkte i sand med varmeslanger under.

Galleriet får overskudsvarme fra en nærliggende virk­

somhed.

– Ove og Johnny stillede mig en overraskende opga­

ve. De havde stor tillid til tegningerne og havde ingen

indvendinger undervejs. Troldtekt er for mig et velkendt

materiale, der også her var meget oplagt at anvende,

fortæller Jesper Vognsgaard.

Udvidelse gav nye udfordringer

Nogle år senere fik arkitekten nye udfordringer ved

galleriet i Vadum. Nu skulle der udvides i forbindelse

med en stor udstilling, og denne gang blev løsningen et

langstrakt udstillingsrum med ovenlys, endnu en lille

pyramidebygning på siden og derudover faciliteter til

lager og kontor. Den nyere bygning er primært i træ

med højt sidelys, der giver et behageligt og jævnt dags­

lys. Igen er der anvendt Troldtekt på loftfladerne for at

skabe en behagelig atmosfære i det højloftede rum og

en god kontrast til lyset, der reflekteres i det malede

gulv. Arkitekturen gør Galerie Provence til et jordbun­

det, rationelt hus, men med en ånd af, at alt kan lade

sig gøre – at alt er kunst.

GALERIE PROVENCE

ARKITEKT: Jesper Vognsgaard

BYGHERRE: Ove Folke Knudsen og Johnny Emil Larsen

LOFT: Troldtekt akustik, lys natur, fin struktur, med fas (K11)

Af Helene Høyer Mikkelsen, Arkitekt MAA

6 > KUNST OG KULTUR

CASE > GALERIE PROVENCE

Page 7: Troldtekt inspiration

< Troldtekt tilfører Galerie Provence den gode akustik, som er nødvendig i et højt rum uden øvrige bløde flader. Materialet er valgt i både det oprindelige galleri og den nyere tilbygning.

Ove og Johnny stillede mig en overraskende

opgave. De havde stor tillid til tegningerne og

havde ingen indvendinger undervejs.

KUNST OG KULTUR > 7

Page 8: Troldtekt inspiration

HARLEV BIBLIOTEK

ARKITEKT: Sahl Arkitekter A/S

BYGHERRE: Aarhus Kommune

INDRETNING: Tegnestuen PomP

INGENIØR: Nieland A/S

LOFT: Troldtekt ventilation, lys natur, fin struktur, med fas samt fals og not på langkant (K5-FN)

BELYSNING: Troldtekt belysning, model Office, langsgående med dobbeltreflektor og lysrender

8 > KUNST OG KULTUR

CASE > HARLEV BIBLIOTEK

Page 9: Troldtekt inspiration

Det er som et skrin i

kobber, det enkle og

detaljerede bibliotek

i Harlev. Og som en

særlig signaleffekt

er hovedfacaden ud­

formet som en stor

bogreol med stilise­

rede kæmpebøger på tre meters højde. Med tiden, når

kobberet patinerer, vil den ydre kobberbeklædning til­

føre smukke grønne nuancer.

Den nye bygning er en sammenlægning af hen holds ­

vis skole­ og folkebibliotek og sikrer byens borgere et

mere levende bibliotek med bedre service.

Plads til byens folk

Indenfor udgør det store lyse rum udlånsafdeling, læse­

sal og børneafdeling. Stemningen er behagelig og træk­

ker byens folk til sig.

– Folk siger ofte, at det er hyggeligt at komme her.

Der kan være mange mennesker, uden at det virker

generende. Skolen har 700 elever, og med en ugentlig

bibliotekstime per klasse har vi faktisk to klasser her­

inde i hver skoletime. Derudover er der mange elever,

der bare nyder at læse eller benytte computerne i fri­

kvartererne, siger Dorte Vind, som er daglig leder af

biblioteket.

Sammenlægningen og de nye lokaler har givet bib­

lioteket en opblomstring og gjort det til et mere synligt

aktiv i lokalsamfundet. Lånerkortet fungerer som et

adgangskort til lokalerne, der er åbne for borgerne til

klokken 22 – og tilmed i weekenderne.

Vellyd og varme toner

Sahl Arkitekter har tegnet den nye bygning, hvor der

indvendigt er nedhængt Troldtekt loft i lys natur med

indbygget Troldtekt ventilation og belysning. Arkitekt

MAA Leif Poder Andersen siger:

– Loftpladerne tilfører lokalet en varm tone og sik­

rer både god akustik og et robust loft. Ventilationen gi­

ver en effektiv luftudskiftning uden træk og er samtidig

med til at give en homogen loftplade uden forstyrrende

elementer. Belysningen er integreret i lange tvær­

gående bånd.

– Efterfølgende har hele ’Hovedgaden’ på skolen

fået monteret træbeton i loftet. Det giver en rustik

overflade, der passer godt til byggeriet i øvrigt. Vi har

arbejdet hen mod en arkitektonisk helhed, hvor

Troldtekt lofter er gennemgående, fortsætter han.

Med sit lyse indre og mangfoldige ydre er det nye Harlev Bibliotek

blevet et stort aktiv i lokalsamfundet. Troldtekt i lys natur med indbygget

ventilation og belysning bidrager med god akustik og visuel varme.

Lys og luft i kobberskrinet

Af Thomas Mølvig, Arkitekt MAA

Skoleeleverne i Harlev får et bredere tilbud end et almindeligt skolebibliotek, og samtidig har byens borgere fået et levende, hyggeligt og lyst bibliotek med god service.

KUNST OG KULTUR > 9

Page 10: Troldtekt inspiration

Historien fortsætter på Nørre VosborgDet oprindelige udtryk er bevaret på herregården Nørre Vosborg efter en omfattende re­

staurering. Stedet, der blev opført i 1200­tallet, fungerer nu som hotel og ramme om konfe­

rencer samt kulturbegivenheder. Og den nye hotelfløj er bygget med respekt for historien.

Af Thomas Mølvig, Arkitekt MAA

I 1859 holdt H.C.

Andersen 14 dages

sommerferie på

Nørre Vosborg i

Vestjylland. Og nu

er det også muligt

for alle os andre,

efter herregården har gennemgået et af landets stør­

ste restaureringsprojekter. Nørre Vosborg er et af de

få og mest velbevarede anlæg, der er tilbage i de vest­

jyske fjordlandskaber med en historie, som går tilbage

til 1200­tallet. Alligevel er det – uden at svække ste­

dets autenticitet – lykkedes at inkorporere en ny,

sortmalet hotelfløj på 118 meter og desuden skabe

tidssvarende faciliteter for konferencer, udstillinger

og koncerter i det gamle ladegårdsanlæg.

Råt og rustikt i sydladen

Efter istandsættelsen fremstår sydladen intakt i sin rå­

konstruktion med synlige spær og rå ydervægge som

tema for den rustikke fremtoning. I ladens nye multisal

med plads til 300 gæster er råheden videreført i skrå­

lofternes beklædning med Troldtekt plader, som samti­

dig sikrer, at de akustiske krav er opfyldt.

NØRRE VOSBORG

ARKITEKT: Arkitema

BYGHERRE: Realea A/S

INGENIØR: OBH Rådgivende Ingeniører A/S

LOFT: Troldtekt akustik, lys natur, fin struktur, retkantet (K0)

10 > KUNST OG KULTUR

CASE > NØRRE VOSBORG

Page 11: Troldtekt inspiration

Den nye hotelfløj er en selvstændig bygning, der i

volumen matcher det eksisterende anlægs største byg­

ninger. Fløjen rummer 37 værelser, som er indrettet

med moderne inventar og møbler i italiensk design.

– For at underspille hotelfløjens rolle, men videre­

føre ladens enkle ydre, valgte vi træ som hovedmate­

riale, fortæller Thomas Carstens, arkitekt og direktør

i Arkitema KS, der med stort talent har givet Nørre

Vosborgs forandringer form.

God akustik og indeklima uden fugt

I multisal, udstillingssal og hotelværelser er der anvendt

masser af retkantet lys Troldtekt.

– Det skyldes først og fremmest ønsket om en ma­

terialemæssig homogenitet i de forskelligartede byg­

ninger. Derudover har materialet gode akustiske egen­

skaber, og det lå i opgaven at indrette en multisal til

blandt andet musik og foredrag, siger Thomas Carstens

og fortsætter:

– Træbetonen har i øvrigt gode fugtregulerende

egenskaber. Det betyder et godt indeklima og et min­

dre ventilationsbehov i bygningerne.

Fra breakdance til ballet

Direktør for Nørre Vosborg, Helle Skaarup, er begejstret

for det potentiale, stedet rummer for kulturelle arrange­

menter – blandt andet i den nye multisal.

– Salen har vist sig at fungere som en perfekt ram­

me for forskellige kulturaktiviteter. Den er indrettet med

en efterklangstid til taleteater, så der har været en vis

spænding før de enkelte arrangementer, siger hun og til­

føjer, at stedet heldigvis har vist sig at fungere til andre

kunstarter. Fra jazz til opera over breakdance til ballet.

De nye værelser i hotelfløjen har et enkelt look og er indrettet med re­spekt for lyset og

den omgivende natur.

>

Salen har vist sig at fungere som en perfekt

ramme for forskellige kulturaktiviteter.

KUNST OG KULTUR > 11

Page 12: Troldtekt inspiration

Aalborgs gamle kraftværk er genoplivet indefra. I dag samler Nordkraft en

stor del af byens kulturelle aktiviteter. CUBO Arkitekter har ført forvandlingen

ud i livet, men bevaret det industrielle præg.

Fra lukket klods til lys kulturdynamo

Af Helene Høyer Mikkelsen, Arkitekt MAA

NORDKRAFT

TOTALRÅDGIVER/ARKITEKT: CUBO Arkitekter A/S

ARKITEKT: Arkitektfirmaet Nord A/S

BYGHERRE: Aalborg Kommune

BYGHERRERÅDGIVER: Niras A/S

LANDSKABSARKITEKT: Egebjerg By og Landskab ApS

INGENIØR: Brix & Kamp A/S og Korsbæk & Partnere KS

LOFT: Troldtekt akustik, grå natur og sort 207, fin struktur, retkantet (K0)

12 > KUNST OG KULTUR

CASE > NORDKRAFT

Page 13: Troldtekt inspiration

< Turbinehallen er nu en multisal, som er særlig egnet til koncerter. Den bevarede kran bruges fortsat til løft og forbinder salen forbilled­ligt med stedets industrielle fortid.

Nordkraft er billedet på industriarkitektur fra et helt

århundrede. Det tidligere kraftværk er nu forvandlet

fra forladte, rungende betonkonstruktioner til Aalborgs

nye kulturmetropol. Maskinerne er væk, mens kun lidt

er tilføjet. Til gengæld er bygningen nu blevet offentligt

tilgængelig for alle, så den nordjyske hovedstads bebo­

ere har mulighed for se hjertet af det, der engang var

en stor arbejdsplads med røg ud af de raketagtige

skorstene og vinduer så store, at de sprængte byens

skala. I dag udgør imponerende rum det indre univers,

der byder på spændende lysindfald, smukke konstruk­

tioner og masser af indgange og muligheder.

Kultragte og karakter

CUBO Arkitekter vandt konkurrencen om forvandlingen

af kolossen, der er bindeled mellem midtbyen, havne­

fronten og østbyen i Aalborg. Arkitekt Lars Thiis fra

CUBO fortæller:

– Det mest udfordrende ved Nordkraft var at priori­

tere. Hvilke bygningselementer og rum skal bevares?

Hvor fortælles historien bedst og tydeligst, og hvor er de

mest karakterskabende rum? Kedler, turbiner og meget

andet var på forhånd fjernet, men de nedhængte kul­

tragte i Kedelhallen blev bevaret, og vi faldt ikke for fris­

telsen til at lægge dæk ind, der ville sløre det bedste rum.

Det mest udfordrende ved Nordkraft var at prioritere.

Hvilke bygningselementer og rum skal bevares? Hvor

fortælles historien bedst og tydeligst, og hvor er de

mest karakterskabende rum?

>>

KUNST OG KULTUR > 13

Page 14: Troldtekt inspiration

ultrafin struktur – og med indbyggede, skjulte højttalere.

Loftsløsningen giver god akustik og god lyd, og så pas­

ser den æstetisk godt til huset. Blikket forstyrres hver­

ken af ophængte højttalere eller ledninger.

Den enkle stil er ikke blot gennemgående for huset

indvendigt – i det store udhæng omkring sommerhuset

er der også anvendt Troldtekt for at sikre optimal

lydabsorption.

Musikstedet Skråen er et af de vel­etablerede kulturtilbud i det gamle

kraftværk, som er billedet på industri­arkitektur fra et helt århundrede.

De rå rammer i Nordkraft udgør i dag en levende kulturmetropol i Aalborg.

>

I harmoni med det industrielle

Kedelhallen er i dag et offentligt rum med mange funk­

tioner. Blandt andet er hallen indgang til hele komplek­

set med glasdøre hen ad facaden til Kjellerup Torv. Ind­

vendigt er der fjernet og ændret mindst muligt, så de

nye glaspartier, ståltrapper, farvede døre og nye lofter

udgør en flot kontrast til det oprindelige.

I Turbinehallen med et stort buet loft er der indrettet

en multisal, som er velegnet til koncerter. Et mægtigt vin­

duesparti mod Limfjorden i nord sørger for dagslys helt

ind i dybden af bygningen, og her er lofterne beklædt

med Troldtekt i en ubehandlet grå betonfarve. Nedenun­

der til gengæld, i det kendte musiksted Skråen, er Trold­

tekt malet i en knaldrød farve, der matcher de røde væg­

ge, trapper og – til dels – møbler. I Skråens egen sal er

der sortmalet Troldtekt, ligesom der er i salene i byens

alternative biograf, Biffen, som også har til huse i Nord­

kraft. CUBO har valgt materialet, fordi det harmonerer

med det industrielle udtryk, og fordi god akustik er særlig

vigtigt i de store, rå rum.

Stærk samling af kulturelle kræfter

Fra Kedelhallen til Turbinehallen og videre ud til den nye

Teglgaardsplads er der etableret en indre gade, som

sammenkobler de mange funktioner. Hvor togene tid­

ligere kørte ind i Nordkraft, er nu Biografsmøgen, der

fører til Biffen, som – ligesom Skråen – er en veletableret

kulturinstitution. Også Kunsthal Nord, Ungdomsskolen,

erhvervsfællesskabet Dreamhouse, DGI­HUSET, Aalborg

Musikskole, flere af byens teatre og dele af Aalborg

Universitet er en del af Nordkraft. Væk er indtrykket af

en stor, lukket klods. I dag er Nordkraft byens nye kultur­

dynamo – et sted, hvor de kulturelle kræfter mødes.

Nordkraft fortsat

14 > KUNST OG KULTUR

CASE > NORDKRAFT

Page 15: Troldtekt inspiration

Blandt andet Nordkraft blev fremhævet som et pragteksempel på dansk

arkitektur, da CUBO Arkitekter modtog Nykredits Arkitekturpris 2011.

Stor hæder for fornemme byggerier

CUBO Arkitekter kunne i maj 2011 føje en fornem pris til

hæderslisten, da tegnestuen modtog Nykredits Arkitek­

turpris. Prisen på 500.000 danske kroner er Skandinavi­

ens største og i liga med The Pritzker Architecture Prize

og Mies van der Rohe­prisen. CUBO modtog prisen for

”en fornem, holistisk portefølje af bygningsværker inden

for dansk arkitektur”, og blandt andet kulturcentret

Nordkraft i Aalborg blev fremhævet som et eksempel på,

hvordan tegnestuen formår at kombinere funktionalitet

med oplevelser, æstetik og kunstneriske værdier.

Byggeri skal have noget på hjerte

– Aarhusianske CUBO har de sidste mange år markeret

sig på den danske arkitekturscene og hører hjemme i

toppen af dansk arkitektur, så derfor er de et naturligt

valg til årets arkitekturpris, lød det blandt andet fra

koncernchef i Nykredit, Peter Engberg, i forbindelse

med prisuddelingen.

I sin takketale fremhævede indehaver og arkitekt

Lars Thiis fra CUBO, at byggeri skal have noget på hjer­

te, og at Nordkraft ikke bare udfylder rollen som multi­

funktionelt kulturhus i Aalborg, men også fortæller

historien om den rømmede industribys forvandling:

– Vi vil have, at vores bygninger skal give noget til­

bage til byen, til landskabet og til brugerne, fortælle

om vores tid, men også fortælle om fortidens styrker

og om samfundets forventninger til fremtiden.

ARKITEKTURPRIS I SÆRKLASSE

Nykredits Fond har siden 1987 uddelt Nykredits Arkitektur-pris, som er Skandinaviens største arkitekturpris. Prisen er på 500.000 kroner og uddeles hvert år til en eller flere per-soner, som i særlig grad – personligt eller gennem deres værker – har gjort noget særligt for byggeriet. Førende pro-filer som Jørn Utzon, Henning Larsen og Olafur Eliason har tidligere mod taget prisen.

KUNST OG KULTUR > 15

CASE > NYKREDITS ARKITEKTURPRIS

Page 16: Troldtekt inspiration

Med Utzon Center afrundede Jørn Utzon sin lange karriere med en bygning,

der placerer barndomsbyen Aalborg solidt på det arkitektoniske landkort.

Projektet blev til i et frugtbart samarbejde med sønnen Kim Utzon.

En kulturbastion åbner sig mod vandet

Af Thomas Mølvig, Arkitekt MAA

UTZON CENTER

ARKITEKT: Jørn Utzon og Kim Utzon Arkitekter A/S

BYGHERRE: Utzon Fond

INGENIØR: Rambøll Danmark A/S

BYGHERRERÅDGIVER: Kuben Boplan A/S

TOTALENTREPRENØR: HP Gruppen A/S

LOFT: Troldtekt akustik, lys natur, fin struktur, retkantet (K0)

skåret ned til 40 cm i bredden og monteret med synlige trælister

16 > KUNST OG KULTUR

CASE > UTZON CENTER

Page 17: Troldtekt inspiration

Fra fjorden er Utzon Center et tydeligt fikspunkt på den

langstrakte havnefront i Aalborg, og fra byen opleves

det som en bastion, der åbner sig mod vandet og

udsigt en. Centerets hjerte består af tre højloftede ho­

vedrum – auditoriet, biblioteket og værkstedet Spids­

gatterhallen. Sidstnævnte er opkaldt efter Aage Utzons

store passion for sejlbådstypen spidsgattere. Aage

Utzon var far til Jørn Utzon og farfar til Kim Utzon.

Bygningerne grupperer sig om en indre gård, der

giver læ og vækker mindelser om sydens patioer. Tre

høje punkthuse med 64 kollegieboliger – tegnet af Kim

Utzon – er siden opførelsen blevet en del af denne nye

universitetscampus.

Samlingspunkt for kunst, arkitektur og design

Formålet med centeret har været at etablere et inter­

nationalt samlingspunkt for studerende og forskere,

som ønsker at medvirke til at skabe kendskab til den

nordiske arkitektur­, design­ og kunsttradition.

– Far tænkte meget over, hvad der skal undervises

i på centeret. Historien starter jo med håndværket og

troen på, at alt kan lade sig gøre. En lektie, som far

lærte via farfar på Aalborg Skibsværft, hvor mange

mennesker med hver deres ekspertise samarbejdede

om at bygge fantastisk komplicerede former, som der­

efter blev søsat og kunne sejle verden rundt. Derfor er

Spidsgatterhallen jo central i fortællingen om min far,

fortæller Kim Utzon, som har været med i projektet fra

begyndelsen.

Akustik i verdensklasse

Gæster i Utzon Centeret har bemærket stedets fine

akustik. Og i en væsentlig del af centerets 2.800 kva­

dratmeter store areal er der anvendt Troldtekt, som har

været en både god og økonomisk løsning. Materialet

differentierer gangforløb, café og kontorer fra de tre

særlige rum, Spidsgatterhallen, auditoriet og biblioteket.

– Da vi ofte har anvendt Troldtekt plader i vores tid­

ligere projekter, kender vi fordelene ved produktet sær­

deles godt, og jeg synes personligt, at bygningens rå

fremtoning understreges fint af den helt fine naturfarve­

de Troldtekt, siger arkitekt MAA Lise Juel Grønbjerg.

Jørn Utzon voksede op i Aalborg, hvor han boede de første 18 år af sit liv. Faderen

Aage Utzon blev i 1918 ansat som skibsinge-niør på Aalborg Skibsværft, og Jørn havde

som dreng sin daglige gang på havnen. Her er Utzon Center i dag et tydeligt fikspunkt.

< Troldtekt i lys natur med fin struk­

tur bidrager med fremragende

akustik og understreger centerets

rå fremtoning.

KUNST OG KULTUR > 17

Page 18: Troldtekt inspiration

Tivoli Congress Center er bygget med inspiration

fra geologiens verden. Bygningerne rejser sig

som klipper, og indenfor sikrer træbeton naturlig

balance i akustik og visuelt udtryk.

Utzon on the rocks

Når vi ikke har bjergmassiver i Danmark, er det nærlig­

gende at bygge dem selv. Et af de mere bemærkelses­

værdige eksempler er Tivoli Congress Center ved Kalve­

bod Brygge. Komplekset omfatter et kongrescenter

og tre hoteller, når det om få år er fuldt udbygget. Kim

Utzon Arkitekter har tegnet projektet for bygherren

Arp­Hansen Hotel Group A/S, der er en af de helt store

aktører på det hastigt ekspanderende københavnske

hotelmarked.

Grønt strøg i otte meters højde

– Hele bebyggelsen er baseret på Lundgaard og Tran­

bergs masterplan for området. Den opererer med klip­

pelignende bygninger, der indkranser et grønt strøg,

som er hævet otte meter over Kalvebod Brygge, og

som forbinder Bernstorffsgade med Dybbøls Bro,

fortæller Kim Utzon.

Forløbet begynder ved det fornemme hovedsæde

for SEB Bank, fortsætter langs det nye Rigsarkiv og af­

sluttes foreløbig med taglandskabet på Tivoli Congress

Center. En elegant brokonstruktion markerer den frem­

tidige fortsættelse.

Dynamisk som en bjergside

Selve Tivoli Hotel hæver sig i 13 etager og afrundes med

en tagterrasse. Organiseringen af værelserne giver fa­

caderne et dynamisk udtryk, som minder om en bjerg­

side og er inspireret af stenfragmenter, som Kim Utzon

medbragte fra en ferie i Sydfrankrig.

Kongressalen ligger som en stor klippeformation

mellem de nuværende to hoteller og stikker op igennem

det grønne strøg. Foyeren ligger i princippet under ter­

ræn, men de skråtstillede foldevægge omkring kongres­

salen bidrager med ovenlys, og der er desuden store

glasfacader mod syd.

Troldtekt bidrager til oplevelsen

For at skabe balance i akustikken er der anvendt Trold­

tekt i blandt andet den store lobby, hvor træbetonens

lyse farve sammen med ølandsstenen på gulvet udgør

et farvetilskud til de hvidmalede flader. Træbetonen

skjuler desuden loftinstallationer som el og sprinkler­

anlæg. Kongressalen er i to niveauer og har et sort malet

Troldtekt akustik Plus loft med pålimet mineraluld, som

er en enkel løsning til at opnå den ønskede effekt.

– Vi har valgt at bruge træbetonens relativt grove

overflade i lofterne og dermed på afstand af rummets

brugere. Sådan bidrager træbetonens stoflighed til

rummets differentierede oplevelse, uden at det kom­

mer for tæt på og bliver for groft i karakteren, siger en

tilfreds Kim Utzon.

Af Thomas Mølvig, Arkitekt MAA

Den store lobby er på 1.700 kva drat-meter med højt til loftet og kan bruges til flere forskellige formål. El, sprinkleranlæg og andre loftinstal-lationer er skjult bag Troldtekt.

18 > KUNST OG KULTUR

CASE > TIVOLI CONGRESS CENTER

Page 19: Troldtekt inspiration

TIVOLI CONGRESS CENTER

ARKITEKT: Kim Utzon Arkitekter A/S

BYGHERRE: Arp-Hansen Hotel Group A/S

TOTALENTREPRENØR: Arpe & Kjeldsholm A/S

INGENIØR: EKJ Rådgivende Ingeniører A/S

LOFT: Troldtekt akustik Plus, lys natur, fin struktur, ret - kantet (K0) og med fas (K5) samt Troldtekt akustik Plus, sortmalet 207, fin struktur, med fas (K5)

KUNST OG KULTUR > 19

Page 20: Troldtekt inspiration

Troldtekt A/S har siden 1935

produceret Troldtekt akustik.

Et produkt, der i al sin enkelhed

be står af rene naturmaterialer

– træ og cement. Troldtekt akustik­

løsninger til loft­ og vægbeklæd­

ning er blandt de absolut førende

og mest udbredte til at sikre en

god akustik, effektiv brandsikring

og et sundt indeklima.

Læs mere på www.troldtekt.dk

Troldtekt A/S

Sletvej 2A

DK - 8310 Tranbjerg J

Tlf + 45 8747 8100

Fax + 45 8747 8111

[email protected]

www.troldtekt.dk

Page 21: Troldtekt inspiration