typer af problemorienteret projektarbejde...projektarbejde er problemorienteret, og...

14/12/12 14.25Typer af problemorienteret projektarbejde

Side 1 af 7http://people.plan.aau.dk/~ak/problori.htm

Typer af problemorienteret projektarbejde

af Anette Kolmos

Indholdsfortegnelse:

Problemorientering

Opgaveprojektet, diciplinprojektet og problemprojektet

Indlæringsmål og typer af problemorienteret projektarbejde

Projektkompetence og typer af problemorienteret projektarbejde

Resumé

Litteraturliste

Problemorientering.

Projektarbejde er problemorienteret, og problemorientering er en del af definitionen på, hvad et projekt er.Men hvad er problemorientering? Holten-Andersen m.fl. (1983) mener, at problemet er udgangpunktet forprojektet. Det er dog visse krav, som stilles til problemet, for at det er relevant i et uddannelsesprojekt.Det skal være deltagerrelevant og lægge op til en egentlig erkendelsesproces, under hvilken deltagerneserfaringer sættes i relief. Det skal samtidig også være relevant for uddannelsens målsætninger. Denneforståelse af problemorientering er meget lig med de tidlige pædagogiske ideer, som dannede baggrundfor projekt-pædagogikken på AUC og RUC i 70'erne.

Der har siden 70'erne været diskussioner af disse krav til problemorientering, bl.a. at der kan ligge enmodsætning mellem relevansen for deltager og relevansen for uddannelsen. Specielt indenfor de teknisk-naturvidenskablige uddannelser har der været rejst diskussioner om deltagerrelevansen (Kolmos 1989)som et af kriterierne i valget af problemstilling, fordi det kan være svært at have direkte erfaringer medtekniske eller naturvidenskabelige fænomener. Højgård Jensen og Mogens Niss (1984) mener ikke, at deter muligt at lave en erfaringsbaseret og deltagerstyret undervisning indenfor naturvidenskab på grund af toforhold: dels at naturvidenskabens empirigrundlag er naturen i modsætning til samfundsvidenskaben, hvisgrundlag er samfundet. Dels at de lange kundskabslinjer er indbygget i naturvidenskaben, hvilket skaberen nødvendighed for at indlære naturvidenskaben efter en vis erkendelseslogik. Jeg mener ikke, at dissebetænkeligheder kun gælder naturvidenskaben, men at der er også indenfor andre fagområder eksistereren hvis logik, som må indgå som struktur for læreprocesserne. Men det var kun indenfor naturvidenskabog teknik at disse betragtninger blev anvendt som argument for, at projektarbejdet måtte antage nogleandre fagdidaktiske former.

I dag er det dog ikke kun indenfor teknik og naturvidenskab, at det i oprindelig forstandproblemorienterede projektarbejde antager andre former. Jan B. Olsen (1993.a) konstaterer på grundlag af

http://people.plan.aau.dk/~ak/problori.htm#Problemorientering.Steffen BangBilag #1

http://people.plan.aau.dk/~ak/problori.htm#Opgaveprojektet,%20disciplinprojektet%20og%20problemprojektet.http://people.plan.aau.dk/~ak/problori.htm#Indl%E6ringsm%E5l%20og%20typer%20af%20problemorienteret%20projektarbejdehttp://people.plan.aau.dk/~ak/problori.htm#Projektkompetence%20og%20typer%20af%20problemorienteret%20projektarbejdehttp://people.plan.aau.dk/~ak/problori.htm#Resum%E9.http://people.plan.aau.dk/~ak/problori.htm#Litteraturliste.



en undersøgelse af projektarbejde på psykologistudiet, at problemorienteringen tilsyneladende kun kantolkes som et spørgsmål om, at problemet bør være styrende i projektarbejdet. Men i hvilken gradproblemet er styrende for projektet er forskelligt fra projektrapport til projektrapport, og i praksis er detlangtfra det ideal, at problemet må bero på en undren over nogle samfundsmæssige og teknologiskemodsætninger (Algreen-Ussing og Fruensgård 1990). Denne sidste tolkning af det problemorienteredearbejde kræver brede rammer, hvorunder problemstillinger skal findes, og det kan skabe uklarhed irelation til undervisnings- og indlæringsmålene.

Netop spørgsmålet om styring af det problemorienterede projektarbejde i relation til indlærings- ogundervisningsmål er en af de centrale betænkeligheder ved mange ingeniørinstitutioner, som overvejer atgøre brug af projektarbejde som pædagogisk model. Ved AUC's ingeniøruddannelser praktiseresprojektarbejde i halvdelen af de studerendes studietid, så spørgsmålet er hvilken type problemorientering,der her er tale om?

I denne artikel vil jeg beskrive tre typer af problemorienteret projektarbejde på grundlag af den praksis,som vi har på ingeniøruddannelserne på AUC. Typologien bygger på umiddelbar strukturering af erfaringog har ikke et empirisk videnskabeligt grundlag. De tre typer af problemorienteret projektarbejde har jegvalgt at kalde for opgave-projektet, disciplin-projektet og problem-projektet. Endvidere vil jeg lægge optil en diskussion af indlæringsmålene og erhvervelse af projektkompetence i relation til disse tre typer afproblemorienteret projektarbejde.

Opgaveprojektet, disciplinprojektet og problemprojektet.Grundlæggende for alt projektarbejde er, at der er et problem, der skal behandles gennem anvendelse afen række discipliner eller faglige metoder. Men der er stor forskel på, hvad der er bestemmende for valgetaf problemstilling og de faglige metoder. Er det eks. problemet, som bestemmer valget af faglige metoder- eller er det omvendt bestemte krav til fagligheden, som lægger rammen for valget af problemet? Erproblemet valgt på forhånd, således at der overhovedet ikke er noget valg af problem?

Set med studenterøjne handler det om selve opstartsfasen af projektet. Set med vejlederøjne handler detom graden af vejlederplanlægning og -styring af de studerendes indlæring. Hvis vi kaster et blik påingeniør- og cand.scient.-uddannelserne ved AUC, er der tale om vidt forskellige måder at håndtereproblemorientering på ved de enkelte overbygningsuddannelser og på de enkelte semestre. Men jegmener, at der grundlæggende er tre idealtyper: opgave-projektet, disciplin-projektet og problem-projektet.

Opgaveprojektet er karakteriseret ved en meget høj grad af planlægning og styring fra vejlederside(undervisningsmålene), hvor der nærmest er tale om en større opgaveløsning. Både problemet og defaglige metoder er valgt på forhånd, og for de studerende drejer det sig at lave projektet udfra deoverordnede retningslinjer, som er angivet.

Billedligt kan det sammenlignes med, at fodboldbanen er klart markeret, spillereglerne for fodboldspilleter rimeligt klart formuleret, og endelig er bolden givet op. Det handler nu om at løbe ind og spille spilletmed det mål at lære reglerne.

Eksempel på et sådant opgaveprojekt kan være et PO-projekt (pilotprojekt på den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse), hvor de studerende får til opgave at analysere og formulere hvilkearbejdsmiljøproblemer, der eksisterer i bryggeribranchen, samt skitsere mulige løsninger. Det formuleredeproblem er altså at undersøge, hvorvidt der er problemer. På forhånd har vejlederne indsamlet materialeom bryggeribranchen (bøger, artikler, video, o.s.v.), som forefindes hos storgruppesekretæren, samt harlavet et mindre kompendium, som hver enkelt gruppe modtager. Målet for dette projekt er at indøveprojektarbejdsmetodik specielt med henblik på at analysere og formulere problemer. Der er intet krav omlitteratursøgning, men målet er, at de studerende får en første fornemmelse af, hvad det vil sige at anvende



metoder i problemanalysen. Detteeksempel viser, at en størreopgaveformulering ikke nødvendigvisbetyder, at problemet for projektet erformuleret, men at opgaven lyder på atformulere en problemformulering forprojektet.

Disciplinprojektet er også karakteriseretved en rimelig høj grad af styring fravejlederside (studiekravene), men på enhelt anden måde, idet kun disciplinerneog de faglige metoder er valgt påforhånd. Derimod er det op til grupperneselv at finde og definereproblemstillingene indenfor rammerne afde beskrevne discpliner. Disse fagligerammer er beskrevet i

temabeskrivelserne.

Billedligt kan denne type sammenlignesmed at fodboldbanen er angivet, der erligeledes angivet nogle overordnederetningslinjer for spillet, men bolden erikke givet op - den må gruppen selv indog finde og få spillet sat i gang.

Eksempel på dette kan være elektroniklinjens 3. sem. på ingeniøruddannelsen,som har analog elektronik som tema.Målet for semestret er, at de studerendelærer grundlæggende analog elektronik,hvor specifikt lyd behandles som etanalogt system. De studerende har frierammer for at vælge en problemstilling,men det typiske projekt vil være at laveen Hifi-forstærker. Men selv om der ervisse friheder til at vælge problemet,

som udgangpunkt for projektet, antager problemanalysen sjældent noget stort omfang.

Problemprojektet er derimod ikke på samme måde forhåndsplanlagt af vejlederne. Problemstillingenstyrer valget af discipliner og faglige metoder og problemstillingen rejses indenfor et problemorienterettema. Dvs. at indenfor det samme tema, eks. arbejdsmiljø, kan grupper rent fagligt komme til at arbejdemed vidt forskellige discipliner og faglige metoder.

I relation til fodboldspillet, handler det nu om at de studerende har bolden, men mangler spilleregler ogmangler at markere banen. En stor del af arbejdet bliver derfor at få markeret banen og få defineretspillereglerne førend spillet kan gå igang.

Eksempel på dette kan være kan være en gruppe, som vil undersøge langdistancepilotersarbejdsmiljøsituation. De har ingen ide om, hvad løsningen måtte være, førend de har analyseret og



afgrænset deres problemstilling. Efter enlængere problemanalyse dokumenterergruppen, at ulykkesfrekvensen og detpsykiske pres hos piloten er størst i start-og landingssituationer, og at det specieltføles som et problem at overskueinstrumentparnelet ved en eventueltmanuel landing. Herefter vælgergruppen at arbejde med menneske-maskin interaktion, og konstruerer ethead-up-display, som figurativtindeholder de funktioner, som ernødvendige i en start- oglandingssituation. Teknisk fagligtkommer gruppen her til at arbejde medbl.a. programmering.

Ovenstående er idealmodeller, og i dekonkrete projektforløb kan der være tale om et mix af flere typer. Det kan eks. være svært at skelnemellem opgave- og disciplinprojektet, hvor forskellen reelt består i graden af frihed for de studerende til atvælge problemstilling i projektarbejdet. Ligeledes kan det i tilfælde være svært at skelne mellemdisciplin- og problemprojektet afhængigt af, hvor snævre eller brede de teknisk-faglige krav til projekteter formuleret. I praksis kan der være tale om brede teknisk-faglige krav, som ikke nødvendigvis allebehøver at være indfriet i projektarbejdet, og derfor kan det give rum til at arbejde udfra et friere valgtproblem.

Alle tre typer er udtryk for problemorientering i den forstand, at problemet kan styre projektet, men derkan ligge store forskelle i forståelsen af, hvad et problem er. Men - vigtigst i denne sammenhæng - de tretyper af problemorienteret projektarbejde har forskellige indlærings- og kompetencemål i de enkelteuddannelser.

Indlæringsmål og typer af problemorienteret projektarbejdeGenerelt set er studieprogression på ingeniør- og cand.scient.-uddannelserne på AUC således, atopgaveprojektet eksisterer i eksempelvis PO-perioden (pilotperiode på teknisk-naturvidenskabeligebasisuddannelse), problemprojektet eksisterer i P1 og P2 (resten af den teknisk-naturvidenskabeligebasisuddannelse), disciplinprojektet eksisterer på 3.-8. semester, mens problemprojektet som projekttypeigen vender tilbage i de sene semestre. Denne progression hænger sammen med vidt forskellige fagligemålsætninger, hvor målene for det 1. studieår bl.a. er, at opnå kendskab til væsentlige teknisk-naturvidenskabelige teorier, metoder og teknikker, opnå evne til at analysere tværfagligeproblemkomplekser og at lære projekt- og gruppearbejdsformen at kende. Målene på de senere semestreer af mere snæver faglig karakter.

Jan B. Olsen (1993.b) diskuterer i artiklen: "Indlæringsmål og faglig dybde", indlæringsmålene udfraBlooms taksonomi: viden, forståelse, anvendelse, analyse, syntese og kritisk evaluering. Disseindlæringsmål diskuteres videre i den anden artikel af Jan B. Olsen (1993.c): "Kreativitet, indlæring ogelevforudsætninger i problemorienteret projektarbejde", som er i dette kompendium. I denne artikelkobles indlæringsmålene med Koestlers begreb om kreativitet, og det er Jan B. Olsens tese, atbearbejdsningsgraden i et projekt, dvs. viden, forståelse, anvendelse, analyse, syntese og kritiskevaluering har sammenhæng med kreativiteten. Jo større bearbejdningsgrad, jo større muligheder er derfor, at projektet er kreativt. Kreativiteten bliver således koblet med graden af de studerendes

Steffen Bang

Steffen Bang



selvstændighed og evne til at arbejde problemorienteret, forstået som evnen til at arbejde udfra enkvalificeret undren, der leder over i en mere videnskabelig søgeproces.

Det interessante spørgsmål i denne sammenhæng er, hvorvidt der er en sammenhæng mellemselvstændigheden, kreativiteten og indlæringsmålene og de tre typer af problemorienteret projektarbejde?Hvis jeg følger Jan B. Olsens tankegang eksisterer der en klar sammenhæng.

Opgaveprojektet vil - i kraft af det formulerede udgangspunkt og de definerede metodiske rammer - ikkebringe de studerende ind i en selvstændig kreativ proces. Men det vil være en konstruktiv projekttype til atnå indlæringsmål som viden, forståelse og eventuel anvendelse.

Disciplinprojektet vil heller ikke bringe de studerende ind i en selvstændig kreativ proces, fordi der erfaste rammer for valg af de faglige metoder. Men disciplinprojektet vil ligeledes være en konstruktivmetode til at nå indlæringsmål som viden, forståelse, anvendelse og eventuel analyse.

Den selvstændige kreative proces kan kun praktiseres i problemprojektet, hvor de faglige målsætningertillader de studerende at gå ind i en reel undren over et fænomen og tillader en reel søgeproces. En sådansøgeproces kan føre mange steder hen, og derfor må der være en frihed i valget af metoder iproblemanalysen og valget af løsningsmetoder. Problemprojektet kræver, at de studerende kan håndtereviden, forståelse, anvendelse og eventuel analyse. Ellers klarer de ikke de metodiske krav eller besidderden metodebevidsthed (Algreen-Ussing 1993.a og b.), som er nødvendig i at kunne planlægge og styre sinegen søge- og erkendelsesproces. Samtidig rummer problemprojektet muligheden for at kunne læresyntese og kritisk evaluering.

Hvis ovenstående betragtninger har en gyldighed, så virker den studieprogression, som praktiseres på detteknisk-naturvidenskabelige område, umiddelbart som ulogisk, fordi vi her starter ud medproblemprojektet i det første år, og anvender denne projekttype til at indlære viden, forståelse, anvendelseog analyse. Omvendt kan der argumenteres for, at med de målsætninger som den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse har, er det pædagogiske og didaktiske princip, at de studerendegennem problemprojektet i det første år tilegner sig et overblik over de metoder, som er nødvendige for atnå indlæringsmål som analyse og eventuel vurdering. De opnår ikke nødvendigvis en faglig dybde på deenkelte niveauer, men de opnår en begyndende metodebevidsthed førend de går dybere ned i merespecifikke faglige områder. Ved at se på AUC's samlede uddannelsesstruktur og studieprogression er derderfor tale om et deduktivt pædagogisk princip.

Ligeledes må det konkluderes, at der ligger et dilemma mellem det at kunne styre projekterne gennemsnævre faglige temabeskrivelser, der kun tillader opgave- og disciplinprojekter, og så spørgsmålet om atnå de mere avancerede indlæringsmål.

Projektkompetence og typer af problemorienteret projektarbejdeLigeledes knytter der sig forskellige muligheder for at udvikle en projektkompetence til de tre typer afproblemorienteret projektarbejde. Det er en udbredt opfattelse at AUC-kandidater igennem uddannelsentilegner sig en projektkompetence. Projektkompetencen kan delvist karakteriseres som projektstyring og -ledelse, og er en af de vigtigste kvalifikationer for AUC's kandidater til at indgå i organisationer ogorganisatoriske ændringer. Projektkompetencen bliver ligeledes anvendt som argument på mangeingeniørinstitutioner, som argument for at indføre projektarbejde. Projektkompetencen indeholder bl.a.:

evne til at formulere af mål og delmål,

evne til at starte og afslutte et projekt

Steffen Bang

Steffen Bang



evne til at planlægge og organisere arbejdet

evne til at skrive rapporter

kendskab til metoder til analyse af forskellige typer problemstillinger

kendskab til forskellige typer problemløsningsmetoder

Igen vil jeg anvende selvstændighed og type af problemorientering i projektet, som kategorier i engraduering af mulighederne for at opnå en projektkompetence. Det må være målet for uddannelsen, atkandidaterne opnår en selvstændig projektkompetence, og tesen bag følgende graduering er, at det ergennem det selvstændige projektarbejde, at de studerende opnår de bedste rammer for at tilegne sig enselvstændig projektkompetence.

Således levner opgaveprojektet ikke rammer for de selvstændige valg i projektprocessen. I og med atproblem og disciplin er fastlagt på forhånd, kender de studerende rammerne for projektet, og der liggeringen selvstændige formuleringer af mål og delmål, ingen selvstændig opstart og afslutning af projektet,intet selvstændig valg af metoder i hverken problemanalyse eller problemløsning. Der er ligeledes helleringen selvstændig organisering og planlægning af arbejdet, idet det planlægges og organiseres inden fornogle faste rammer. Til gengæld vil jeg mene, at der ligger en vis selvstændighed i formidlingen afprojektet, dvs. rapportskrivning.

Disciplinprojektet giver mere plads til udviklingen af en selvstændig projektkompetence, hvad angårformulering af mål og delmål, opstart og afslutning af et projekt, planlægning og organisering af arbejdet,samt et vist kendskab til metoder i problemanalysen. Men disciplinprojektet levner ingen muligheder forselvstændige valg af problemløsningsmetoder. Igen mener jeg at der dog ligger en selvstændighed iformidlingen, dvs. rapportskrivning.

Problemprojektet rummer derimod muligheder for udviklingen af selvstændighed i relation til alledimensioner af projektkompetencen. I problemprojektet skal der tages valg igennem heleprojektprocessen, fra at vide hvordan et projekt startes op på bar bund, til at vælge metoder tilproblemanalyse og problemløsning, til at formulere mål og delmål for projektprocessen og ikke mindstplanlægning og organisering af arbejdet. Selvfølgelig ligger der også i problemprojektet mulighed forselvstændighed i rapportskrivningen.

Hvis ovenstående betragtninger har en gyldighed, skærper det diskussionen om det problemorienteredearbejde og opnåelse af projektkompetence gennem uddannelsen. Projektkompetencen er et vigtigt aspektved projektarbejdsformen, idet projektarbejdet ikke kun er et spørgsmål om at organisere læreprocesser,men også er en kvalifikation i sig selv. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at de forskellige typeraf problemorienteret projektarbejde giver forskellige muligheder for at udvikle projektkomptetencen, ogat der også i denne sammenhæng er et dilemma mellem at kunne styre undervisningsmålene gennemopgave- og disciplinprojektet på den ene side og på den anden side skaber rammerne for udviklingen afprojektkompetencen.

Resumé.I denne artikel præsenteres tre idealtyper af problemorienteret projektarbejde, som det praktiseres ved detteknisk-naturvidenskabelige fakultet: opgaveprojektet, disciplinprojektet og problemprojektet.Idealtyperne er defineret udfra graden af frihed til selv at vælge problemstilling, metoder i problemanalyseog løsningsmetoder. De tre idealtyper sættes i artiklen i relation til dels indlæringsmålene: viden,forståelse, anvendelse, analyse, vurdering og kritisk evaluering og dels mulighederne for udvikle enselvstændig projektkompetence. Det er artiklens konklusioner, at der er dilemmaer mellem det at styre



undervisningsmålene gennem snævre fagligt formulerede temarammer, hvorunder det kun er muligt atpraktisere opgave- og disciplinprojekter, og på den anden side at skabe muligheder for at nåindlæringsmål som syntese og kritisk evaluering, samt udvikle en selvstændig projektkompetence.

Litteraturliste.

Helle Algreen-Ussing: Metode i projektarbejde, Naturvidenskab og modeller, AUC, 1993.a.

Helle Algreen-Ussing: Metodebevidsthed, i Erik Laursen, red: Kompendium til adjunkt-kursus, (foreløbigtitel), i dette kompendium, under publisering, 1993.b.

Helle Algreen-Ussing og Niels Fruensgård: Metode i projektarbejde, Aalborg Universitetsforlag, 1990.

Carl Holten-Andersen, Karsten Schnack og Bjarne Wahlgren: Invitation til projektarbejde, Gyldendalspædagogiske bibliotek, 1983.

Jens Højgård Jensen og Mogens Niss: Nogle artikler om matematik, fysik og almendannelse, Tekster fraIMFUFA, RUC, tekst nr. 84, 1984.

Anette Kolmos: Ingeniørdidaktiske spørgsmål og udviklingstendenser, Institut for samfundsudvikling ogplanlægning. Skriftserie nr. 33, AUC, 1989.

Anette Kolmos: Model of Project Work in Engineering Education - A Tool for Planning of EducationalAims and Competences, Contributions, Sefi Seminar: Project-organized curricula in engineeringeducation, Kbh., maj, 1993.b.

Jan B. Olsen: Kreativ voksenindlæring, Ph.D.-afhandling, Aalborg Universitetsforlag, 1993.a.

Jan B. Olsen: Indlæringsmål og faglig dybde, i Erik Laursen, red: Kompendium til adjunkt-kursus,(foreløbig titel), i dette kompendium, under publisering, 1993.b.

Jan B. Olsen: Kreativitet, indlæring og elevforudsætninger i problemorienteret projektarbejde, i ErikLaursen, red: Kompendium til adjunkt-kursus, (foreløbig titel), i dette kompendium, under publisering,1993.c.

Hej Steffen (og Søren),

Jeg har forhørt mig om PMS systemer hos div. Surveyor’er der har været på kontoret de sidste par dage, og deres besked er samstemmende, at der ikke er nogen formkrav til ”Planed Maintenance Systems”, dvs. at de kan være i papir eller elektronisk, (dog har der tidligere været nogle krav til elektroniske PMS systemer, og det er måske stadig nogle klassekrav hos andre selskaber).

Jeg har vedhæftet IACS Recommendation 74, til orientering.

Med venlig hilsen / Regards

Jens Nielsen Senior Surveyor, MMS Auditor Copenhagen MMS

E [email protected] M +45 24 28 13 62 T +45 39 48 42 59

Lloyd’s Register EMEA. Strandvejen 104A, 2., DK-2900 Hellerup

Visit www.lr.org

Working together for a safer world

Lloyd’s Register and variants of it are trading names of Lloyd’s Register Group Limited, its subsidiaries and affiliates.

Lloyd’s Register EMEA (Reg. no. 29592 R) is an Industrial and Provident Society registered in England and Wales. Registered office: 71 Fenchurch Street, London, EC3M 4BS, UK. A member of the Lloyd’s Register group.

Steffen BangBilag #2

From: Bang, Soeren Sent: 09 December 2013 13:56 To: Nielsen, Jens Subject: FW: Skoleskibet Danmark - Steffen Bang

Hej Jens

Alle først mange tak din hjælp

Prøv at se nedestående mail og hjælp den unge mand med et svar – mange tak

Med venlig Hilsen / Best regards

Søren H. Bang

HESQ Lead Assessor LRQA Denmark ------------------------------------------------------ LRQA Danmark Strandvejen 104 A, 2800 Hellerup, Danmark T +45 32 96 18 00 F +46 (0) 31 26 21 81 M +45 24 28 13 56 E [email protected] W www.lrqa.dk ------------------------------------------------------------------------------------ " Lloyd's Register EMEA is an Industrial and Provident Society and an Exempt Charity registered in England and Wales with registered number 29592 R and is a member of the Lloyd's Register Group. Registered Office: 71 Fenchurch Street, London EC3M 4BS, United Kingdom "

From: Steffen Bang [mailto:[email protected]] Sent: 9. december 2013 13:43 To: Bang, Soeren Subject: Skoleskibet Danmark - Steffen Bang

Hej Far, Sendte tidligere understående e-mail til søfartsstyrelsen efter jeg havde haft en telefonisk kontakt med dem. Jeg ved ikke om du evt. kan sætte nogle ord på min forespørgelse. Mangler faktisk noget konkret dokumentation på min påstand. Jeg ved ikke hvor hurtig tilbagemeldingen fra søfartsstyrelsen vil være derfor sende jeg det også til dig, for evt. at være på forkant, hvis de ikke kan være mig behjælpelig. Men jeg melder tilbage når jeg ved noget mere. Vi snakkes ved.. Steffen Mail til søfartsstyrelsen: Skoleskibet Danmark – Gældende regler iht. Meddelelse B og klassifikationsselskaberne. - Konkret, hvilke lovmæssige krav stilles til formen af dokumentationen der af skibet skal kunne fremvises? Uddybende: Hvis et klassifikationsselskab til et ’Annual Survey’ ønsker at se dokumentation for gældende vedligehold og eftersyn, hvilke krav stilles der til formen af fremviste dokumentation. Ex. Skal det være et EDB baseret vedligeholdelsesprogram som er ført ajour eller kan et ajour ført analog mappe-system også være gældende som dokumentation? Undertegnede tager udgangspunkt i IACS har publiceret krav omkring planlagt vedligeholdelsessystemer om bord skibe – samt yderligere regulering fra ISM – kapitel 5, sektion 10. Er der evt. andre forskrifter jeg burde have indsigt i? Summa summarum hvor kan ønskede dokumentation forefindes ang. hvilke krav der stilles til formen af et planlagt vedligeholdelses system. (ex. EDB baseret, gældende krav – Analog baseret, gældende krav). Alt dette skal så gerne være i kontekst til Skoleskibet Danmark, som er klasset af DNV. Vil være yderst taknemmelig for en hurtig forvaltning og tilbagemelding. På forhånd tak. Mvh. Steffen Bang Herningvej 1. 3.sal L19 8000 Aarhus C. Tlf. 20646933 Mail. [email protected]

!

Rules for Classification and Construction I Ship Technology

4 Rigging Technology

4 Guidelines for Maintenance and Inspection of Tall Ship Rigs

Edition 2013


Rules I Ship Technology

Part 4 Rigging Technology

Chapter 4 Guidelines for Maintenance and Inspection of Tall Ship Rigs

Section 3 Maintenance

Edition 2013 Germanischer Lloyd Page 3–1

Section 3 Maintenance A Scope .......................................................................................................................... 3-1 B Maintenance Schedule ............................................................................................... 3-1

A Scope The following guidelines provide general information about the maintenance procedures and the mainte-

nance intervals for sailing rigs of traditional sailing vessels. The provided guidelines are not exhaustive;

they are to be considered as a tool of information and are not mandatory. Nevertheless Germanischer

Lloyd highly recommends the usage of the guidelines for establishing an individual maintenance program

on board. With thoroughly performed maintenance lifetime of sailing rigs can be prolonged.

A.1 Standing rigging maintenance

Wire ropes used for standing or running rigging applications, are often made from stainless or galvanised

steel. These wire ropes are protected by different means, either to prevent premature aging (corrosion) or

to prevent sails from suffering chafing. Typically, galvanised steel wire rope is internally and externally

greased in delivery condition. Additionally, tarring wire ropes down can make their surface smooth and

less prone to chafe on them. Wire ropes can be served for further protection, or even wormed, parcelled

and served, often in proximity to end fittings. In order to maintain a certain level of protection, each of

those protective methods should be renewed in appropriate intervals. Fully packed protections should be

unwrapped by spot check and renewed whenever there is suspicion of water ingress and thus the possi-

bility of hidden corrosion.

A.2 Steel component maintenance

Moving steel components like chains, shackles, bottle screws, etc. should be coated with appropriate

anti-corrosive agent, e.g. a paint conditioner and a penetrating rust inhibitor.

A.3 Wooden part maintenance

All timber shall be protected by several coats of suitable protective paint, and by means of impregnation

with a proven wood preservative, against fungi and insect infestation. Impregnation is the preferred meth-

od for interior surfaces of components which are exposed to water or weather (e.g. spars, blocks) and

which have received a coat of paint impervious to vapour pressure. In the sense of a constructive protec-

tion, any moisture shall have the possibility to drain from wooden parts thus enabling them to dry.

B Maintenance Schedule

B.1 General

It is obvious that maintenance and inspection cannot be totally separated and thus overlap and influence

each other. Maintenance routines can also be used for a quick visual inspection. On the other hand, re-

sults of inspections can make maintenance necessary. Therefore the following list is to be understood as

a suggestion of a combined inspection and maintenance schedule.

Control and maintenance works should be carried out at certain intervals which depend on the usage rate

of the vessel and the ambient conditions the vessel is operating in.

Once maintenance works are identified during a routine control, they should be performed instantly or be

planned for the near future.

Rules I Ship Technology

Part 4 Rigging Technology

Chapter 4 Guidelines for Maintenance and Inspection of Tall Ship Rigs

Section 3 Maintenance

Edition 2013 Germanischer Lloyd Page 3–2

B.2 Typical schedule

B.2.1 Every sailing day • Control of sails, ropes and shackles by eyesight on wear, chafe and damages. • Control of hydraulic winches on leakage and wear.

B.2.2 Every week • Control of sail seams on wear and damage. • Control of ropes and splices on wear and damage. • Control of shackles on mousings and damage. • Control of blocks on cracks and wear.

B.2.3 Every month to third month • Grease each grease point at the goosenecks, steel blocks, truss arms/ sliders and tub parrals. • Grease the jarwis-winches. • Clean the threads of the bottle screws from salt and apply grease when not protected with marlin

and sailcloth.

• Oil the pinrails and the fiferails. • Control the fittings of standing and running rigging at the masts (and mast-tops) on wear and cracks. • Control the fittings of standing and running rigging on deck on wear and cracks. • Control the tension of the standing rigging. • Conserve leather with appropriate weather protection on all edges of the sails and at the shrouds. • Conserve serving on wire ropes before drying out using appropriate agent. • Conserve bare steel wire ropes using an appropriate agent. • Control all footropes, the security net at the bowsprit and all ratlines. • Conserve steel chains using appropriate oil • Clean and grease the blocks.

B.2.4 Every third to sixth month • Conserve galvanised wire ropes using an appropriate agent by demand

B.2.5 Every half year • Grease and/or tar down all bare, served or parcelled standing rigging and running rigging wire ropes

made from galvanised steel which are initially greased and/or tarred, using appropriate protective

grease/tar.

B.2.6 Every 1 year • Consider re-coating of wooden parts depending on their condition.

B.2.7 Every 5 years • Disassemble topgallant masts, yards, booms and gaffs including associated rigging, • Re-coat spars and refit or replace rigging if necessary.

B.2.8 Every 10/15 years • All-inclusive refit as per Section 2. • Possibly replace standing and running rigging as per Section 2.

Interview)med)Kurt)Andersen)!Fortæl)lidt)om)dig)selv:!!Kurt!Andersen!er!55!år,!har!været!om!bord!på!Skoleskibet!Danmark!siden!år!2000!som!Kaptajn.!Uddannet!navigatør,!har!sejlet!ved!Torm,!har!haft!en!afstikker!til!Skoleskibet!Danmark!i!80érne!på!4G5!togter!som!styrmand/navigatør.!Gik!så!i!land!og!læst!humaniora!på!Aalborgs!Universitet,!(5!års!kandidat).!Samt!fungeret!som!lære/underviser!på!universiteterne!både!i!Aalborg!og!Odense,!havde!nogle!afstikker!til!søs!en!gang!imellem!med!ØK!inden!de!gik!konkurs,!samt!det!andet!skoleskib!vi!har!i!Danmark!G!George!Stage.!!Frem)til)nu,)hvilke)aspekter)har)været)de)bedste)erfaringsmæssigt)set.)Pga.!lidt!kedsomhed!og!lysten!til!at!lære!noget!mere,!havde!Kurt!Andersen!gennem!tidligere!højskole!ophold)fået!interesse!for!de!mere!bløde!fag,!hvor!interessen!for!humaniora!faldt!ham!naturligt.!Det!medførte!hans!begyndelse!på!humaniora!studie!i!Aalborg,!hvilket!han!aldrig!har!fortrudt.!Hvad)har)det)givet)dig)af)gode)egenskaber?)Kurt!Andersen!har!svært!ved!at!definere!det,!men!muligvis!bedre!overblik,!samt!større!rumlighed,!forskellige!perspektiver,!intet!snæversyn,!men!han!konkludere!dog!om!det!har!noget!med!alderdommen!at!gøre!det!vides!ikke.!Han!vil!i!hvert!fald!mene!at!det!har!givet!ham!mere!klarsyn!og!overblik,!som!han!bestemt!kan!sine!beslutninger,!både!strategisk!og!ledelsesmæssigt.!Ud)fra)dit)uddannelsesaspekt,)hvordan)bruger)du)det)i)arbejdet)som)Kaptajn?)Kurt!Andersen!beskriver!at!medarbejderne!om!bord!skal!være!engageret!og!det!kan!du!lade!sig!gøre,!hvis!det!de!laver!giver!mening.!Det!også!vigtigt!at!skabe!nogle!rammer,!hvor!man!arbejder!ud!fra!sin!egen!selvdisciplin!–!samt!være!selvmotiverne!og!være!selvopsøgende,!det!mener!Kurt!Andersen!er!mest!frugtbart!på!sigt.!Han!sammenligner!forskellen!fra!da!han!var!overstyrmand!i!80érne,!hvor!det!var!langt!mere!udbredt!med!topGdown!disciplin!både!til!medarbejder!og!elever,!hvor!der!kun!var!en!måde!at!gøre!tingene!på.!Hvorimod!han!mener!det!er!igen!mere!frugtbart!at!gøre!tingene!omvendt,!hvor!det!handler!mere!om!at!involvere!de!gældende!parter.!Er)det)også)noget)du)har)prøvet)at)indføre)i)din)tid)som)Kaptajn)på)Skoleskibet)Danmark?)Tildeles!vil!Kurt!Andersen!mene,!det!handler!dog!om!at!finde!en!balance,!for!ved!at!eksperimentere!for!meget,!kan!også!give!utryghed,!fordi!han!har!stadig!et!stort!ledelsesmæssigt!ansvar!og!har!den!afgørende!beslutning!om!hvilken!retning!de!(Martec/Skoleskibet!Danmark)!skal!ledelses,G!pædagogikmæssigt.!!Hvor)lægger)den)store)forskel)fra)80érne)og)til)nu)med)den)ledermæssige)stil?)Der!er!knap!så!meget!kræft,!trit!og!retning!nu,!det!gælder!både!blandt!medarbejderne!og!til!eleverne.!Betydelig!friere!rammer,!men!Kurt!Andersen!mener!ikke!det!kun!fordi!Skoleskibet!Danmark!har!ændret!sig,!det!er!genereelt!verden!i!sin!helhed!som!har!ændret!sig!på!det!område,!så!derfor!er!Skoleskibet!Danmark!også!fuldt!med!tiden.!Grunden!til!dette!er!selvfølgelig!der!er!ikke!mange!som!finder!sig!i!det!mere,!men!et!kig!på!handelsskibene,!hvor!besætnings!antallet!er!skrumpet!ned!til!en!størrelse,!hvor!den!enkel!er!meget!overladt!til!sig!selv,!skal!handle!selvstændigt,!være!motiveret!og!selv!tage!iterativ,!for!der!kommer!ikke!nødvendigvis!en!leder/chef!og!giver!et!skulderklap!eller!kontrollere!fortæller!Kurt!Andersen.!!Er)de)frie)ramme)så)blevet)mere!bureaukratiske,)iht.)til)topJdown)ledelsen)sker)via)


SMS´en?)Blandt!de!administrative!opgaver!er!det!vokset!kolossalt!de!sidste!10!til!15!år!fortæller!Kurt!Andersen,!især!i!blandt!Safety!Management!System,!Security!System!og!kvalitetsstyring!af!undervisning!(QGsystemet).!Iflg.!Ham!er!der!meget!papir!nusserig!og!det!er!en!tids!om!kostelige!erfare.,!men!med!flere!gældende!krav!vil!der!også!være!flere!retningslinjer!at!skulle!efterkommer,!så!derfor!bliver!den!motiverende!fakta!trods!den!administrative!topGdown,!læren!om!at!kunne!arbejde!selvstændigt!iht.!de!pågældende!rammer.!Ang.!vedligeholdelsessystemet!som!ex.!er!det!et!krav!at!de!(Martec/Skoleskibet!Danmark)!skal!kunne!dokumentere!vedligehold!og!gældende!eftersyn,!men!det!er!ikke!et!krav!det!skal!være!digitalt,!et!analog!dokumentation!system!kunne!være!lige!så!tilfredsstillende.!!Kurt!Andersen!fortæller!at!skibet!er!klasset!ved!klassifikationsselvskabet!DNV!og!de!har!ikke!nogle!bestemte!krav!til!riggen,!ikke!andet!de!(besætningen)!kan!vise!de!har!været!systematisk!igennem!vedligeholdelsen!af!riggen.!Det!valgte!den!forudgående!maskinchef!og!overstyrmand!så!at!gøre!EDB!baseret!for!at!skabe!et!overblik!over!riggen.!De!mente!at!det!simpelthen!var!”vejen”!for!hvordan!planlagt!vedligehold!skulle!systematiseres!som!Kurt!Andersen!beskriver!det.!Han!var!dog!meget!betænkelig!over!situationen,!men!blev!overbevist,!da!de!(tidl.!overstyrmand!og!maskinchef)!insisteret!og!var!meget!motiveret!over!at!få!sat!det!i!system,!samt!det!var!dem!som!skulle!arbejde!med!det!i!praksis!hovedsageligt.!!Kurt!Andersen!vil!dog!mene!efter!nogle!års!erfaring!med!det!EDB!baseret!planlagte!vedligeholdelsessystem!AMOS,!at!det!er!for!Riggen/dækkets!vedkommende!alt!for!omfattende!i!forhold!til!hvad!der!er!ønsket!med!situationen.!Lidt!af!et!overkill!som!han!selv!formulere!det,!fordi!der!egentlig!kun!er!ca.!170!enheder!som!har!behov!for!at!blive!systematiseret.!!!Hvilke)forventede)ansvarsområder)ser)du)overstyrmanden)har,)foruden)navigation)og)undervisning.)!Iflg.!Kurt!Vestergaard!har!overstyrmanden!dækket!sammen!med!maskinchef!som!ansvarsområde!ang.!vedligehold,!samt!er!han!ansvarlig!for!at!føre!tilsyn!til!at!riggen!bliver!vedligeholdt.!Han!fungere!som!daglig!leder!af!kvartermestrene!og!bådsen,!som!udføre!det!praktisk!arbejde!med!henblik!på!vedligeholdet!af!riggen!og!dækket.!Hvor!eleverne!er!den!hjælpende!hånd!som!bliver!brugt!i!udførelsen!af!arbejdet.!Selve!opsynet!er!delt!ud!til!de!3!styrmænd,!som!i!samarbejde!med!hver!deres!kvartermester!har!vær!sin!top.!(fortoppen,!stortoppen!og!krydstoppen,!som!er!de!3!master!om!bord!på!skibet).!Der!skal!føres!opsyn!hver!uge!til!det!de!kalder!rigtjek,!hvor!styrmændene/kvartermestrene!gør!notater!om!hvis!der!er!noget!som!ikke!er!OK,!det!vil!de!så!notere!i!kategorierne!#1,!#2!eller!#3!afhængig!af!situationens!stand.!!Hvordan)fungere)det)på)nuværende)tidspunkt?!Kurt!Andersen!synes!ikke!det!fungere!optimalt,!fordi!styrmanden!ikke!har!tid!til!at!komme!til!tops!den!ene!gang!om!ugen.!!Men!allerede!nu!arbejder!de!på!nye!forslag!til!at!ændre!denne!procedure,!som!vil!træde!i!kraft!fra!næste!togt,!fordi!det!fungere!simpelthen!ikke!optimalt.!Da!de!gældende!rigtjek!ikke!bliver!overholdt!samt!det!at!have!styrmændene!tildelt!en!top!hver,!måske!er!et!dumt!mellemled,!som!evt.!med!fordel!kunne!skæres!væk,!fordi!hvis!de!alligevel!er!i!tidsmangle!så!er!de!ikke!

andet!end!til!besvær.!Men!der!bliver!truffet!en!beslutning!i!overkommelig!fremtid!om!hvad!der!skal!gøres!ved!denne!situation,!samt!er!det!EDB!baseret!vedligeholdelsessystem!til!overvejelse!til!næste!togt!ang.!riggen.!Hvilke)refleksioner)har)du)gjort)omkring)vedligeholdelsessystemet?!!Om!det!skal!forblive!EDB!styret!eller!skiftes!til!analog!fortæller!Kurt!Andersen!og!uddyber!der!er!mange!unødvendige!komplikationer!med!et!EDB!baseret!system,!som!sagtens!kunne!håndteres!mere!elegant!med!et!analog!system.!Fordi!den!pågældende!person!er!til!vejers!(oppe!i!masten)!for!at!lave!opsyn!til!rigtjek,!der!bliver!noteret!ned!i!en!håndbog!med!noter,!det!er!langt!nemmere!at!føre!ligeså!hurtig!ned!på!et!stykke!papir!med!det!samme.!I!stedet!for!opstart!af!computer!og!program!for!at!genskrive!selvsamme!ord.!Kurt!Andersen!mener!dog!også!at!en!computer!kan!ikke!give!det!samme!overblik!som!en!mappe!med!faneblade!og!ark,!hvor!der!kan!bladeres!frem!og!tilbage!i,!samt!det!er!nemmere!og!tage!mappen!under!armen!hen!til!en!kollega,!hvis!der!evt.!skulle!opstå!behov!for!ekspertise.!!I)hovedtræk)hvordan)skulle)sådan)et)mappe)system)være)struktureret?)Ud!fra!Kurt!Andersen!erfaring,!vil!han!bibeholde!opdelingen!af!de!3!toppe,!en!top!til!hver!kvartermester,!som!bliver!ansvare!for!opsyn!og!vedlige!i!samarbejde!med!overstyrmanden.!Det!skulle!så!inde!holde!en!overbliksbillede!af!hvilken!stand!toppen!befinder!sig,!#god,!#middel!eller!#dårlig!–!det!vil!give!et!indtryk!på!hvor!meget!fokus/hænder!der!skal!på!den,!samt!hvor!akut!er!tingen!omkring!den!pågældende!top.!Så!skal!toppen!ellers!blot!deles!op!i!undersektioner,!hvor!de!pågældende!dele!blive!noteret!og!hvilken!stand!de!befinder!sig!i.!Så!hver!eneste!gang!der!bliver!fortaget!vedlige!hold!og!efter!syn!skal!den!pågældende!dato!noteres.!Kurt!Andersen!mener!at!dette!skulle!være!forsvarligt!og!ansvarlig!dokumentation!som!vil!dække!behovet,!både!i!relation!til!skibet!og!til!klassifikationsselskabet.!Han!udtrykker!også!en!vigtig!faktor!er!at!der!bibeholdes!struktur!ved!vigtigheden!over!hvad!der!skal!føres!ajour!og!hvad!der!ikke!skal!føres!og!en!gældende!behovsanalyse!kunne!fremme!den!fornøden!viden!om!hvilke!dele!vedligeholdelsessystem!skulle!indeholde.!!!!Hvordan)har)vedligeholdsplanlægningen)udviklet)sig?)(siden)din)første)ansættelse)indtil)nu?).)Kurt!Andersen!fortæller!den!har!ændret!sig!radikalt,!dengang!(80´erne)!kom!hele!riggen!ned!og!blev!efterset,!samt!der!var!føling!med!tingene!da!der!var!2!togter!om!året,!så!det!blev!holdt!meget!mere!øje!med!tingene,!samt!togterne!var!af!5!måneders!varighed.!Men!økonomisk!set!var!det!mere!sparsomt,!fordi!skibet!fik!4!års!bevillinger!fra!gang!til!gang,!så!der!blev!ikke!ruttet!med!pengene!som!Kurt!Andersen!udtrykker!det.!Skibet!blev!også!langt!op!i!nogle!år,!men!der!gik!politik!i!det!og!en!stor!ombygning!(nye!hjælpe!motorer,!vekselstrøm!og!en!del!teknisk!udstyr.)!gjorde!at!skibet!sejle!den!dag!i!dag!stadigt.!!Men!Staten!har!ingen!holdning!til!skibets!stand,!eller!hvor!lang!tid!det!skal!blive!ved!med!at!sejle,!så!derfor!fungere!staten!indifferent.!Han!udtrykker!dog!Staten!nok!gerne!vil!se!skibet!sejle!men!vil!ikke!bruge!penge!på!det,!men!nu!er!skibet!blevet!80!år!gammel!og!til!sammenligning!med!handelsflåde,!hvor!der!kan!kalkuleres!med!et!skibs!levetid!12!til!20!år!ca.!Er!det!jo!med!en!vis!skepsis!når!der!bruges!

penge!på!vedligehold,!fordi!der!gælder!det!om!at!leve!op!til!den!gældendes!klasse!krav!og!ikke!mere.!Historien!er!jo!en!anden!med!Skoleskibet!Danmark,!da!det!gerne!skulle!ses!som!et!klenodie!som!skulle!være!bevaringsværdigt!mange!år!frem!endnu,!derfor!har!de!(Martec!og!den!ansvarlig!besætning)!lavet!en!10!års!uafhængigt!budgettering!af!kommende!vedligehold!iht.!til!Skoleskibet!Danmarks!dokning.!Dette!er!gjort!for!at!skabe!et!større!overblik,!samt!står!bedre!i!en!forhandlings!situation,!hvis!det!skulle!blive!aktuelt!om!skibets!fremtid.!!Har)ansvarsområderne)blevet)større)i)takt)med)vedligeholdelse)af)skibet)er)blevet)mere)omfattende?)Kurt!Andersen!vil!mene!til!dels!overstyrmanden!har!fået!lidt!mere!ansvar,!men!det!ansvarsområde!som!har!udviklet!sig!mest!må!helt!klar!være!maskinchefens,!da!skibet!bliver!ældre,!mere!teknisk!udstyr,!flere!lovkrav,!samt!er!ansvarlig!for!mange!af!skibets!klasse!krav.!Besætningen!har!næsten!været!kontinuerlig!siden!1933,!og!førhen!kunne!blot!en!tekniker!varetage!de!fornøden!opgaver,!i!det!altid!har!være!dækket/riggen/styrmændene!som!fyldte!verden!om!bord!på!Skoleskibet!Danmark.!Så!maskinchef!blev!egentlig!aldrig!regnet!for!noget,!men!det!har!ændret!sig!meget!de!senere!år!siger!Kurt!Andersen.!Kunne)en)evt.)udskiftning)af)bemandingen)være)aktuelt?)Den!bemanding!som!er!nuværende!synes!Kurt!Andersen!fungere!udmærket,!det!er!nok!at!se!til!med!en!officielt!arbejdstid!på!9.5!time!om!dagen.!Faktisk!er!der!en!ekstra!besætningsmedlem!end!hvad!bemandingsfastsættelsen!tilsiger.!Iflg.!Kurt!Andersen!er!det!den!ekstra!teknikker!som!er!uden!for!den!normale!bemanding,!men!for!8!år!siden!prøvede!de!et!togt!med!kun!maskinchefen,!hvilket!ikke!havde!det!ønskede!udfald.!!!Vil)en)indsnævring)af)ansvar)give)en)bedre)håndtering)af)fokus)punkterne?)Med!henblik!på!at!aflaste!overstyrmanden,!kunne!det!være!mere!funktionelt!og!effektivt,!hvis!hver!kvartermester!havde!vær!deres!top!og!var!den!repræsentative!i!vedligeholdet!og!operationen!i!at!holde!toppen!i!den!ønskede!standart.!Det!vil!have!den!fordel!at!personen!vil!føle!større!ansvar!og!engagement,!så!motivationen!vil!højne!standarten.!Så!det!Kurt!Andersen!kan!se!fordelene!ved!er,!at!ved!inddragelse!af!kvartermesteren!i!beslutningsprocessen,!arbejdsopgaverne!og!tilrettelselæggelse!i!samarbejde!med!overstyrmanden!og!på!den!måde!vil!den!pågældende!kvartermester!påtage!sig!mere!ansvar.!!!Hvilke)faktor)er)gældende)for)et)fremtids)sikret)vedligeholdelses)system)til)riggen?)Kurt!Andersen!vil!gerne!have!et!system!der!er!præget!af!medinvolvere!de!gældende!partner!som!også!udføre!det!planlagte!vedligehold!og!pågældende!opsyn.!Nogle!gode!rammer,!hvor!en!åben!dialog!omkring!tingene,!hvor!overstyrmanden!ikke!planlægger!deres!arbejde!men!mere!supervisere!deres!beslutninger.!Han!vil!gerne!mere!væk!fra!den!klassiske!topGdown!ledelse,!hvor!overstyrmanden!bestemmer!den!gældende!vedligeholde!for!den!kommende!dag,!fordi!det!skaber!ikke!motivation!eller!medansvar.!Så!en!balancegang!mellem!Bottum!up!ledelse!og!topGdown!ledelse!kunne!være!den!bedste!faktor,!idet!for!at!holde!gryden!i!kog!skal!der!komme!noget!oppe!fra!ledelsen!mens!inspirationen!for!at!gøre!noget!ekstra!kommer!igennem!motivationen!ved!involvering!og!medansvar!for!den!udførende!arbejder.!!!

Vil)en)gammeldags)metode)være)gangbar,)set)drift)og)lovmæssigt?)Omkring!riggen!er!det!helt!klart!det!ikke!er!lovkrav,!at!systemet!til!at!holde!styr!på!det!planlagte!vedligeholde!skal!være!digitalt.!Samt!i!praktisk!vil!der!også!være!en!fordel!at!have!det!analog,!nemmere!tilgang!til,!flere!kan!se!på!det!sammentidedigt,!mere!mobilt,!nemmere!overblik.!!!!!

Ole$Vestergaard,$!Udannet!ved!maskinmesterskolen!i!Frederikshavn!først!i!80érne!blev!han!færdig,!81/82,!dengang!var!det!som!maskinist,!(uddannelse!så!praktik!og!så!færdiggøre!uddannelsen).!!Startede!ved!Mærsk,!3.!Mester!container!og!tankskibe!skiftevis.!Nået!at!blive!1.!Mester,!var!med!på!nogle!af!nybygningerne!af!container!skibene!fra!Lindø.!!!Stoppede!pga.!små!børn.!!!Blev!tilsynsførende!på!fisketrawler!var!så!ude!at!sejle!med!dem!i!kortere!periode,!det!var!ikke!han!ville!bruge!sin!fremtid!på.!Arbejde!som!enemester,!havde!ansvaret!for!det!hele.!Men!havde!godt!kendskab!til!skibet!pga.!han!havde!været!med!til!nybygningen!af!dem.!!!Stoppede!der!mens!børnene!var!stadig!små,!så!startede!han!ved!Herning!Tankship,!costertanker.!1.!Md!ude!og!1!md.!Hjemme..!ikke!særlig!profit!givende.!Arbejde!som!1.mester.!kun!ham!og!en!maskinchef.!!!Havde!ture!oppe!i!Grønland,!med!olie!til!rejetrawlerne!og!fik!så!job!ved!dem,!pga.!det!virkede!interessant,!det!var!som!kombineret!maskinmester!og!fisker.!Ca.!Sejletiden!var!2.5!måned!sejle!tid!og!tilsvarende!fri.!Fik!et!par!års!erfaring!med!dem.!Virkelig!interessant,!der!foruden!den!normale!teknisk!isenkram,!var!der!også!fabrik!om!bord!tilhørende!fryse!anlæg,!som!endnu!var!et!ansvarsområde!at!varetage.!!Efter!nogle!år,!så!begyndte!han!med!langfart!igen,!omkring!start!halvfemserne,!søgte!ved!A.P!møller,!men!valgt!så!at!få!arbejde!ved!J.!Lauritsen!på!deres!køleskibe.!De!havde!en!god!personale!politik.!Efter!4!dage!havde!han!job!på!en!af!deres!bananbåde,!det!var!hans!start!på!en!karrier!i!køleskibs!farten,!nået!at!være!der!i!14!år,!fra!1.!Mester!og!hele!vejen!op!til!maskinchef.!Efternogle!år!fik!han!så!job!ved!nogle!af!deres!nybygning!som!var!fremtids!evolutionerne!i!den!tid!ang.!teknologien.!Kunne!faktisk!sejle!med!en!bemanding!på!6!mand!(det!fik!de!dog!aldrig!lov!til.)!Det$var$typisk$her$at$Ole$Vestergaard$åbnede$øjnene$for$det$teknologiske$fremskridt.$!!Ved!nybygninger!indlogere!de!besætningen!i!løbet!af!bygningen!af!skibet,!for!at!introducere!mange!af!de!nye!systemer!for!at!blive!mere!familiær!med!skibet.!De!deltog!blandt!andet!i!forskellige!kurser!osv.!!Sejlede!med!de!nye!skibet!og!rykkede!videre!op!i!systemet!og!blev!maskinchef,!4.!År!som!1.!Mester!og!så!5!år!som!maskinchef,!men!blev!så!forflyttet!over!til!nogle!ældre!og!mindre!køle!skibet!som!maskinchef!i!2!års!tid.!!!I!2002!så!Ole!Vestergaard!opslaget!fra!Martec,!med!de!skulle!bruge!en!drift!og!


vedligeholdelseschef!på!Skoleskibet!Danmark,!det!virkede!spændende!og!arbejdspladsen!lå!i!Frederikshavn,!hvilket!var!nemt!og!bekvemt.!!Stoppede!i!2008!–!havde!5!togter.!!Som!han!forklarede!det!skulle!han!efter!5!år!have!fornyet!sit!sønæringsbevis!hvilket!krævet!min.!3!måneder!effektiv!sejltid!med!et!skibe!med!en!minimum!motor!kapasitivitet!som!forskrevet!af!Søfartsstyrelsen.!Hvilket!heller!ikke!var!det!store!problem!at!anskaffe!men!efter!nogle!måneder!sejltid!for!Mærsk!Supply,!gjorde!Ole!V.!Op!med!sig!selv!at!vende!tilbage!til!Skoleskibet!Danmark!og!blive!der!til!han!blev!pensioneret!eller!skulle!han!blive!ved!Mærsk!Supply!og!tage!sin!tørn.!Valgte!så!det!sidste!og!er!stadig!ved!Mærsk!Supply,!hvilket!han!er!virkelig!glad!for.!!!Stod!for!hele!ansvaret!af!vedligeholdelse!af!skibet,!!men!samt!modernisering!af!skibet,!nye!baljer,!installering!af!air!con,!nye!undervisnings!tavler!(elektronisk!smartbords,!intern!WIFI,)!inden!sin!afgang!nået!han!også!restaurering!af!kabyssen.!Han$virkede$meget$stolt$af$disse$ombygninger$og$som$han$sagde$tidligere$i$interviewet$virkede$det$som$hans$skib,$havde$fået$en$ejerfornemmelser$af$skibet,$har$min$observation$lagt$mærke$til$at$gik$meget$i$forsvarsposition,$hvis$jeg$kritiseret$eller$ikke$talte$godt$om$hans$ombygninger,$så$kan$evt.$konkludere$at$det$måske$ikke$er$blevet$taget$lige$så$godt$imod$som$han$havde$håbet$af$den$øvrig$besætning$eller$Martecs$bestyrelse.$$!Jobmæssige$succes$Projektskibet!ved!J.!Lauritsen,!det!var!spændende!fordi!teknologien!dengang!var!på!højde!med!hvad!skibene!indeholder!i!dag.!Han!fik!en!forkærlighed!til!skibene!fordi!det!var!spændende!med!den!nye!teknologi.!Computerstyrret!systemer,!med!autoriseret!backup!systemer.!Havde!stadig!føling!med!maskineriet,!føl!lytte!og!mærk!efter.!!Han!syntes!det!var!fantastik!den!nye!form!for!styrring!havde!ingen!negative!forud!forventninger!til!det!ny!moderne!teknologisk!computerstyring.!Han!kunne!se!en!fremtid,!hvilket!ville!hjælpe!arbejdsgangen.!Ole!Vestergaard!syntes!genreelt!det!var!interessant!at!arbejde!med.!!!Der!blev!bl.a.!installeret!en!maskine!kontrol!unit!på!broen,!så!der!vil!kunne!blive!styret!af!evt.!styrmænd,!det!mødte!en!masse!skepsis,!da!de!ikke!mente!det!var!deres!ansvars!område,!men!få!fik!alligevel!interessen!for!det,!når!de!blev!ordentlig!introduceret!til!systemet!og!kunne!se!fordelene!ved!at!kunne!tage!små!alarmer!om!natte,!evt.!pumpe!brændsel!i!dagtankene!osv.!!Så!de!blev!mere!motiveret!fordi!de!begyndte!at!forstå!systemet!samt!en!lille!form!for!ejerfornemmelser!for!hvad!de!havde!med!at!gøre.!!!De!bedste!aspekter!ved!nuværende!job!kontra!tidligere!jobs!er!de!såkaldte!turnusser!ellers!det!at!arbejde!selvstændig!og!der!er!stadig!masser!af!udfordringer.!Nuværende!job!ved!Mærsk!Supply!har!hele!tiden!forskelle!opgave,!men!Ole!Vestergaard!vil!gerne!have!nye!udfordringer!hele!tiden!(ny!opgaver!er!spændende).!Han!er!glad!for!mere!ansvar,!fx!få!de!snart!mere!

økonomisk!ansvar,!ved!at!stå!for!indkøb!til!varelager,!få!tingene!lavet!når!det!er!økonomisk!mest!ansvarligt!osv.!!!Hvordan$startede$det$hele$med$Skoleskibet$Danmark?$Ole!Vestergaard!så!opslaget!fra!Martec,!men!det!var!ikke!særlig!konkret!hvad!hans!ansvarsområde!skulle!indebære.!Men!fandt!hurtigt!ud!af!det!var!utrolig!omfattende,!da!der!ikke!var!meget!styr!på!tingene,!da!det!lige!var!blevet!overdraget!fra!Søfartsstyrelsen!til!Martec.!!Ole!Vestergaard!beskriver!at!Martec!var!utrolige!stolte,!af!få!Skoleskibet!Danmark!under!deres!vinger!(god!reklame!søjle/fødekanal!til!kommende!elever),!men!de!havde!ikke!tænkt!meget!over!hvilken!udfordringer!det!krævede,!at!holde!skibet!driftmæssigt,!så!det!var!det!den!kommende!maskinchef!skulle!stå!for.!!Hvordan$tog$du$udfordringen$op?$Som!Ole!Vestergaard!beskriver!det$”Det!handle!om!at!få!sat!tingene!i!system!og!gøre!tingene!ordenligt!første!gang”!og!det!mente!han!bestemt!at!han!gjorde!og!hvilket!kostede!ham!utrolig!meget!arbejdes!timer.!!Kom$der$en$personlig$vision$frem$ang.$Skoleskibet$Danmark?$Ved!at!han!var!ene!ansvarlig!for!de!forskellige!projekter,!begyndte!han!at!få!ejer!fornemmelse!af!skibet,!som!han!selv!siger!det!”det!var!mit!skib”,!pga.!de!ting!der!blev!ændret!blev!nemlig!som!han!gerne!ville!have!det!til!at!være!og!havde!stor!handlefrihed!til!sine!opgaver.!!Han!havde!fokus!på!at!gøre!skibet!mere!ny!moderne,!i!henhold!til!undervisningen,!blandt!andet!elektroniske!undervisnings!tavler,!for!at!nævne!et!eksempel.!!!Hvilke$tanker$gjorde$du$med$AMOS?$Det!tidligere!vedligeholdelse!dokumentation!var!blot!Word!dokumenter,!hvilken!han!ikke!synes!var!særlig!tilgængelig!og!dårlig!struktureret.!Så!via!hans!kontakt!til!Søfartsstyrelsen!og!DVN!er!det!et!krav!når!skibet!er!klasset!at!kunne!vise!dokumentation!for!vedligeholdet!og!eftersyn.!Nu!med!hans!tidligere!erfaring!med!AMOS!gjorde!det!interessant!for!at!få!implementeret!i!Skoleskibet!Danmark.!Han!havde!dog!også!kigget!på!programmet!Drift!Vedligeholde!Service!(DVS)!fra!PC!System!Teknik!A/S!men!kom!hurtig!tilbage!til!AMOS!fordi!hoveddelen!af!de!største!danske!rederier!brugte!AMOS.!Blandt!fremtidstankerne!med!AMOS!var,!at!der!evt.!kunne!føres!undervisning!på!lidt!højre!plan!end!skibsassistent!uddannelsen!krævede,!så!ved!brug!af!programmet,!vil!elever!være!forberedt!på!hvordan!brugerfladen!fungere,!nu!når!det!var!implementeret!i!den!daglig!drift!på!skibet.!Den!anden!faktor!var,!at!det!var!godkendt!af!klassifikations!selskaberne!DNV!og!Lloyds!det!gjorde!at!fremvisning!af!gældende!dokumentation!var!i!overensstemmelse!med!deres!krav.!!Hvordan$synes$du$det$virkede$på$Skoleskibet$Danmark?!Ole!Vestergaard!synes!at!system!virkede!fungere!genreelt!godt,!men!der!var!en!masse!forarbejde!inden!det!kunne!sættes!i!drift.!Hvilket!virkelig!var!en!omkostelig!erfare.!!Hvilke$ulemper$var$der$med$indføring$af$AMOS?$Det!var!meget!tungt!at!indføre,!da!Ole!Vestergaard!var!den!eneste!som!kendte!til!programmet,!så!der!var!en!del!efteruddannelse!af!de!andre!besætningsmedlemmer,!som!skulle!bruge!systemet,!efterfølgende!blev!ansvarsområderne!uddelt,!riggen!var!overstyrmanden!som!var!ansvarlig!for!det,!og!skulle!søger!for!at!føre!det!ajour!i!systemet,!forbrugs!gods!så!som!maling,!wire!&!tov!(til!

undervisning)!osv.!Blev!Bådsens!område.!!!I!mens!Ole!Vestergaard!var!den!ansvarlige!maskinchef,!blev!systemet!holdt!opdateret,!historik,!indførelse!af!job!områder!og!alle!andre!nødvendige!foranstaltninger!for!at!holde!systemet!i!skak.!!Hvordan$var$det$at$få$de$andre$involveret$(Pia$Nyborg$–$Driftsinspektør$og$Anders$Rask$–$Overstyrmand)!introduceret$for$AMOS?$Iflg.!Ole!Vestergaard!var!de!ikke!super!begejstret!for!systemet,!Pia!Nyborg!skulle!fungere!som!ekstern!bruger,!hvor!opdateringer!blev!sendt!elektronisk,!det!fik!de!dog!aldrig!indfasede,!de!eneste!opdatering!det!blev!til,!var!med!ekstern!haddisk!og!så!manuel!opdatere!systemet!på!kontoret!i!Frederikshavn.!Det!var!henholdt!til!klassifikations!selskaberne,!godt!at!have!til!deres!ekstern!audit.!Det!var!ikke!meningen!at!Pia!Nyborg!skulle!stå!for!ansvaret!med!DNV,!fordi!hun!havde!ikke!den!retmæssige!erfaring!til!at!kunne!varetage!de!områder!mente!Ole!Vestergaard.!!$Hvilke$tidligere$erfaring$har$du$med$planlagt$vedligeholdelse?$Ole!Vestergaard!har!ikke!meget!arbejdsmæssig!erfaring!med!andre!systerm,!med!henblik!på!EDB!baseret!vedligeholdelsessystemer.!Før!AMOS!var!det!ganske!almindeligt!analog!system,!med!indlevering!af!arbejdssedler!med!påført!reservedele,!hvor!maskinchefen!stod!for!indføring!i!journaler!og!bestilling!af!stumper.!Det!virkede!ganske!fint!iflg.!Ole!Vestergaard.!Det!første!mere!systemprægret!planlagt!vedligeholdelse!blev!han!bekendt!med!ved!ansættelse!hos!A.P!Møller,!hvor!der!med!jævne!mellemrum!kom!en!stak!papir!med!gældende!eftersyn,!som!skulle!følges.!!$$Hvilken$overleverings$dokumentation$fandt$du$interessant$ved$AMOS?$Ole!Vestergaard!fortæller!at!AMOS!ikke!er!bygget!op!som!et!konkret!overleverings!værktøj,!men!der!imod!noget!som!skal!køre!kontinuerligt,!hvor!man!ved!at!følge!det!vil!kunne!varetage!driften!og!vedligeholdet!af!Skoleskibet!Danmark.!Men!hvis!en!ønskede!historik!eller!næste!job!skal!findes,!vil!det!være!muligt!inde!i!systemet!at!finde!den!pågældende!viden!og!det!er!den!overlevering!AMOS!kan!tilbyde.!Ole!Vestergaard!mener!dog,!hvis!tingene!vil!blive!ført!ajour!og!hele!tiden!være!opdateret,!vil!det!være!muligt!via!AMOS!at!kunne!holde!sig!orienteret!med!evt.!en!bestemt!pumpe!har!brugt!4!ud!af!5!impeller!fra!reservedelslageret,!derfra!kan!det!så!konkluderes!ved!fejlundersøgelse!om!der!evt.!skulle!være!noget!andet!i!vejen!med!den!pågældende!pumpe.!De!ting!bliver!man!som!ansvarlig!for!bestilling!af!reservedele!opmærksom!på!når!AMOS!også!bliver!brugt!til!reservedelsføring.!!Kontra!den!tidligere!dokumentation!Ole!Vestergaard!modtog!efter!overtagelse,!virkede!for!ham!oldnordisk!og!dårligt!struktureret,!hvor!det!var!simple!Word!filer!kategoriseret!efter!komponenterne,!samt!historikken!var!blot!skrevet!med!en!lang!kronologisk!rækkefølge!efter!den!pågældende!dato!jobbet!var!blevet!udført.!Det!virkede!alt!for!uprofessionelt!og!han!prøvede!at!føre!det!ajour!indtil!AMOS!blev!indført.!!Hvordan$så$du$AMOS$værende$mere$meningsfyldt?$Det!var!hovedsagligt!klasse!kravene!der!var!i!fokus!på!det!pågældende!tidspunkt,!hvor!DVN!var!blevet!valgt!af!Søfartsstyrelsen!som!klassifikations!selskab!–!Men!som!Ole!Vestergaard!beskriver!det,!skulle!de!ikke!være!

fanget!i!deres!mange!krav,!så!ved!at!benytte!sig!af!AMOS,!kunne!det!afhjælpe!situationen,!fx!hvad!der!skulle!klasses!det!pågældende!år,!samtidigt!kunne!det!dokumenteres!i!et!klassekendt!dokumentations!værktøj.!På!den!måde!kunne!på!ansvarlige!maskinchef!klasse!de!ting!som!var!ønsket!ifl.!DNV!og!på!den!måde!blot!tage!DNV!ind!til!et!’annual!survey’!hvert!år,!hvor!de!blot!gennemkiggede!rapporterne,!fik!dem!krediteret!og!tog!hvad!ellers!der!skulle!godkendes!det!pågældende!år!iflg.!DNV’s!forskrifter.!!Er$AMOS$for$sofistikeret$og$kompleks$iht.$til$Skoleskibet$Danmark?$Ole!Vestergaard!vidste!udmærket!at!det!kunne!meget!mere!end!hvad!skibet!havde!brug!for,!fx!så!han!riggen!(som!DNV!intet!ville!have!med!at!gøre),!at!den!kunne!blive!lagt!ind!i!AMOS!for!at!hjælpe!dem!(Overstyrmand/Skoleskibet!Danmark)!selv!til!at!skabe!et!overblik!med!løbende!vedligehold.!Grunden!til!valget!af!AMOS,!hvorimod!et!mere!simpelt!system!var!at!det!havde!det!som!han!ville!have!et!system!skulle!indeholde!og!spørgsmålet!var!blot!om!at!blive!familiær!med!det.!!Samt!fordi!det!var!til!et!skoleskibet!–!som!fungere!som!en!uddannelsesinstitution!fik!de!90%!rabat!ved!købet!af!AMOS.!Dog!det!der!blev!brugt!flest!penge!på!var!kursuser!til!de!bruger!af!systemet.!Men!som!Ole!Vestergaard!endnu!engang!udtrykker!det,!så!det!vigtigt!at!holde!systemet!ved!lige,!og!indføre!data!kontinuerligt!–!fordi!en!stille!periode!blot!på!en!måned!så!vil!det!hele!falde!fra!hinanden.!Hvilken$behovsanalyse$gjorde$du$inden$du$valgte$AMOS?$Han!ville!gerne!have!et!samlet!overbliks!billede!på!reservedelslageret,!forbrugsniveauet,!krav!fra!DNV!–!det!kunne!AMOS!samlet!gøre.!Så!spørgsmålet!var!endnu!engang!bare!se!at!komme!i!gang!og!lære!folk!at!bruge!det!udtrykker!Ole!Vestergaard.!Så$din$beslutning$var$truffet$ud$fra$din$erhvervsmæssige$erfaring?$”Ja!det!må!det!være”!siger!Ole!Vestergaard.!Men!han!underbygger!det!også!med!at!nu!var!han!den!ansvarlige!og!skulle!samle!trådene,!så!hvad!kunne!han!gøre!for!at!gøre!det!mere!struktureret.!!!Din$beslutning$omkring$AMOS,$var$det$den$rigtige$beslutning$efter$at$have$brugt$det$på$Skoleskibet$Danmark?$Ja!det!vil!Ole!Vestergaard!mene!fordi!han!fik!det!så!meget!implementeret,!at!det!kørte!som!det!skulle,!du!fik!job!pop!ups!og!han!havde!et!godt!overblik!over!driftsstatussen,!de!forskellige!timeintervaller!samt!hvad!reservedelslageret!indeholdte.!Samt!forbrugs!gods,!så!som!maling!var!også!noteret!ind!i!systemet!og!blev!holdt!opdateret.!!Endnu!engang!udtrykker!han!DNV!var!vældig!glad!for!systemer.!!!Pga.$AMOS$ikke$er$blevet$brugt$regelmæssigt,$siden$du$forlod$Skoleskibet$Danmark,$derfor$vil$det$kunne$have$en$fordel$med$et$gammel$vedligeholdelsessystem,$som$er$mere$gangbart?$Ole!Vestergaard!kan!godt!se,!at!hvis!AMOS!ikke!er!blevet!ført!ajour!siden!han!forlod!vil!det!være!nytteløs,!det!er!den!kontinuerlig!brug!af!AMOS!der!gør!det!til!et!godt!system,!uden!den!proces!af!ajour!førelse!vil!systemet!falde!fra!hinanden.!Ole!vil!mener!at!ansvaret!skal!lægges!ved!de!fastansatte!som!bruger!systemet,!om!at!holde!det!opdateret,!både!under!og!efter!togtet.!Så!som!han!udtrykker!det!endnu!engang,!så!skal!folk!have!lysten!til!at!bruge!det,!og!ikke!bare!levere!op!til!minimum!kravene!med!at!krydse!jobs!af!og!skrive!ok!i!historikken.!

!Hvis$du$blev$ansat$igen$som$maskinchef$på$Skoleskibet$Danmark$og$du$skulle$lave$et$analog$planlagt$vedligeholdelses$system,$hvilke$tanker$vil$du$gøre$dig?$Ole!Vestergaard!mener!der!skal!træffes!et!valg!om!det!skal!være!et!muserum!skib,!hvor!tingene!er!som!de!var!for!50!år!siden,!eller!skal!det!være!et!skib!som!følger!med!tiden?!Men!det!som!Martec!lægger!op!til,!er!at!de!er!up!to!date,!med!en!uddannelse!som!er!fremtidssikret.!Så!han!vil!tage!det!op!igen,!hvis!AMOS!ikke!kunne!løse!opgaven,!hvad!så!med!systemet!fra!DVS,!kunne!de!gøre!det!mere!bekvemt!at!føre!journalerne!ajour?!Han!ser!ingen!andre!udveje,!i!det!det!er!den!eneste!måde!at!få!styr!på!lageret!og!pop!up!jobs,!om!hvad!der!skal!gøres!og!holdes!vedlige.!!

Interview)med)Anders)Rask)!Fortæl)lidt)om)dig)selv:!uddannet!skibsføre!i!1997!–!fortid!i!rederiet!Dannebrog,!aspirant!ved!Konge!skibet!Dannebrog.!Var!elev!på!skoleskibet!1991.!!4!år!ved!Aalborg!Portland,!sejlede!som!2.!Og!1.!Styrmand,!men!fik!et!enkelt!år!ved!DFDS!2.!Styrmand!pga.!af!skibene!blev!flaget!ud.!2003!kom!han!ind!som!lære!på!Martec,!efter!et!halv!års!tid!fik!han!tilbudt!at!komme!af!sted!på!Skoleskibet!Danmark!som!2.!Styrmand.!Men!blev!glad!for!det!så!søgte!at!komme!med!de!efterfølgende!år.!Men!i!2006!sagde!den!daværende!overstyrmand!op!og!Anders!Rask!tiltrådte!som!overstyrmand!fra!togt!93!i!2007.!Så!nu!7!togter!som!overstyrmand.!!Hvilke)ansvarsområder)har)du)haft)på)Skoleskibet)Danmark.!!2.!Styrmand!radiostationen,!undervisning,!vedligehold!af!sikkerhedsudrustning.!Instrumenter!på!broen.!Q!Overstyrmand!vedligehold.!Riggen;!ansvarsområder!er!1.!Styrmand!på!fortoppen,!2.!Styrmand!på!stortoppen!og!3.!Styrmanden!på!krydstoppen.!!Overstyrmanden!overordnet!ansvarlig!for!riggen!og!dækket!undersejlads.!Men!maskinchefen!har!det!ansvaret!uden!for!togtet.!Der!var!det!i!gamle!dage!at!driftschef/driftsinspektøren!var!ansvarlig!for!skibets!vedligehold!ved!siden!af!togtet.!Men!evt.!nye!overenskomster!gør!at!ansvaret!lægger!ved!maskinchefen!(mener!Overstyrmand!Anders!Rask).!!hvordan)forgår)vedligeholdet)for)overstyrmanden)nu)med)styrmændene)som)ansvarlige)for)toppende.!Men!det!er!nok!mere!kvartermestrene!(udføre!vedligeholdet)!og!overstyrmanden!som!er!ansvarlige!men!for!at!drage!styrmændene!ind!i!det!er!det!sat!på!som!ansvarlige!også.!Men!de!(Martec/Skoleskibet!Danmark)!har!ikke!haft!en!tradition!for!at!have!styrmænd!som!er!superglade!for!riggen!da!de!typisk!kommer!fra!handelsflåden,!og!det!er!grundet,!at!det!er!et!undervisningsskib!og!undervisningen!er!en!vigtig!faktor!for!udvælgelse!af!styrmændene.!Men!den!manglende!kompetence!ved!styrmænd!ang.!riggen!bliver!imødekommet!af!nogle!dygtige!kvartermester,!som!har!styr!på!riggen.!Men!som!Anders!udtrykker!vil!det!ideelle!være,!en!styrmand!som!både!har!kvalifikationer!til!at!undervise!samt!viden!om!riggen.!!!!Ang.)vedligeholdelsesopgaverne,)som)er)ud)dedikeret,)vil)det)være)en)fordel)at)skære)styrmændene)væk.!Det!mener!Anders!man!sagtens!kunne!gør,!dog!de!gange!hvor!man!vil!være!i!besiddelse!af!styrmænd!som!har!begge!kvalifikationer,!vil!det!med!fordel!være!at!sætte!ham!ind!i!vedligeholdelsessystemet!også.!Dog!vil!arbejdsfordeling!være!ideelt,!hvis!kvartermester!og!styrmand!satte!sig!sammen!og!gennemgik!arbejdet!for!deres!gældende!top.!Er)dette)sat)i)system?!Der!iflg.!Sms!manualen!forskrevet!at!der!engang!om!ugen!skal!laves!et!rig!tjek!–!dog!pga.!af!afvigelser!rykkede!de!(Martec/Skoleskibet!Danmark)!det!til!hver!anden!uge!Q!det!blev!dog!udsat!til!en!gang!om!måneden!igen!pga.!af!afvigelser.!Men!det!skyldes!selvfølgelig!en!form!for!indkørsels!af!systemet,!hvorledes!hvad!der!kunne!være!relevant,!fordi!skibet!sejlet!førhen!(over!10!år!siden)!hele!året,!så!der!var!opmærksomheden!også!større!på!riggen.!Men!som!Anders!Rask!udtrykker!det!vil!han!mene!at!der!ikke!skal!ske!flere!store!


ændringer,!fordi!så!mister!man!fokus!på!hvilken!faktorer!der!har!betydning!ved!ændringen.!!hvad)synes)du)der)fungere)bedst?!Men!henblik!på!rig!vedligehold,!er!de!kvartermester!der!tager!et!personlige!ansvar,!og!dem!der!føre!det!ajour!med!henhold!på!loggen.!!Er)det)så)dig)som)føre)kontrol?!Det!er!overstyrmanden!som!har!det!fulde!ansvar,!og!han!føre!det!selv!ind!i!dokumentationen.!!!De!har!besluttet!sig!for!i!2005!at!komme!over!på!det!elektroniske!vedligeholdelses!system,!men!efter!i!år!er!gået!væk!fra!det!igen!og!går!hen!til!et!analog!system,!ang.!den!rigQmæssige!del!af!systemet.!Det!er!fordi!det!elektroniske!system!har!ikke!været!særlig!driftmæssigt!gangbart,!hvor!der!under!togt!nogle!gange!er!gået!op!til!flere!måneder!før!systemet!kunne!opdateres.!(det!giver!et!vedligeholdelsessystem!vi!ikke!kan!bruge,!så!derfor!laver!de!dobbelt!op!på!bogføring,!fordi!de!bliver!nød!til!at!føre!det!ind!analog!i!de!”gamle!bøger”!(gammel!system)!og!derefter!når!det!elektroniske!system!virker!så!skal!de!føre!det!ind!der!også).!Men!nu!er!det!besluttet!at!de!laver!et!mappe!system,!hvor!de!har!arrangeret!et!møde!med!George!Stages!overstyrmand!Helle!Barner!Jespersen,!hun!vil!introducere!dem!til!STI!(http://www.sailtraininginternational.org/)!der!har!de!lavet!et!programmeret!vedligeholdelses!af!rig!fordi!inden!nogle!af!klassikfiktions!selskaberne!kommer!og!trækket!noget!ned!over!ørerne!på!dem!(sejlskibe)!så!har!det!valgt!at!lave!et!vedligeholdelses!system!som!er!analog.!Det!er!delt!op!i!vedligeholdelses!log,!eftersyns!log!og!historik.!Det!kan!man!så!gå!ind!og!kvittere!for!det!gældende!eftersyn!og!så!i!vedligeholdelses!loggen!kan!der!noteres!hvad!der!er!blevet!vedligehold,!det!behøves!umildbart!ikke!have!noget!med!eftersynet!at!gøre.!Samt!i!historikken!kan!der!sammenlignes!med!hvornår!sidst!nogle!større!ændringer!sidst!er!sket,!samt!føres!ajour!med!hvornår!man!skal!være!på!forkant!med!vedligeholdet.!!Med)det)her)system)har)man)meget)mere)fokus)på)tingen)end)tidligere?!!Nej!det!mener!Anders!Rask!ikke,!det!ligner!dog!meget!det!gamle!system,!hvor!de!(Skoleskibet!Danmark)!havde!nogle!bøger!de!førte!ajour!i.!Men!det!var!dog!problematisk!fordi!da!siderene!blev!få!begyndte!de!at!skrive!mindre!og!mindre!i!dem!og!kun!de!vigtige!ting.!Men!med!det!nye!system,!er!det!et!mappe!system,!hvor!der!kan!sættes!flere!og!flere!sider!ind!under!de!forskellige!faneblade.!Det!er!en!fordel!i!forholde!det!gamle!system,!da!det!var!begrænset!af!de!pågældende!sider.!!Skal)det)være)kvartermestrene)som)skal)føre)dette)nye)system)ajour?)Nej!måden!det!skal!ske!på,!er!de!får!nogle!uncontrolled!sider!ud,!hvor!efter!de!er!udfyldt!vil!overstyrmanden!føre!dem!ind!i!mappesystemet.!Grunden!til!dette!er!at!der!ikke!skal!være!5!forskellige!person!som!føre!ind!i!systemet,!da!det!vil!ødelægge!ordnen!af!systemet!mener!Anders!Rask.!!!Hvad)kan)du)fortælle)genreelt)om)vedligeholdelses)systemet)AMOS?!Rent!genreelt!er!AMOS!et!godt!system,!god!til!at!få!tingene!sat!i!system.!Men!problemet!er!at!det!ikke!altid!har!været!operativt!(for!Skoleskibet!Danmark),!hvilket!har!været!et!problem!at!bruge!på!dæk.!Fordi!han!kan!ikke!oparbejde!en!pulje!som!skal!indføres!ind!på!togt!eller!når!det!er!operativt.!Pga.!tidmangle!ved!det!doble!ajour!føring.!!!

Hvad)kan)du)nævne)af)gode)ting)omkring)AMOS?!Han!kan!godt!lide!et!elektronisk!vedligeholdelsessystem!pga.!når!der!er!10!eller!20!års!eftersyn!vil!der!komme!en!påmindelse!omkring!dette,!hvor!de!ikke!selv!behøves!at!blader!systemet!igennem.!En!leverandør!database!er!også!en!af!fordelene.!!Men!synes!stadig!at!hans!vedligeholdelses!område!pt.!ikke!er!så!stor!at!han!har!brug!for!et!elektronisk!system.!Så!er!det!nemmere!at!have!det!som!hardcopy,!samt!kaptajnen!også!gerne!vil!have!dokumentation!i!ud!printet!version!engang!imellem.!!Selvfølgelig!ser!Anders!Rask!godt!at!de!kan!betalte!sig!at!have!et!elektronisk!vedligeholdelsessystem!til!stordrift,!hvor!man!ikke!behøves!at!opdatere!fx!8.!Forskellige!logge!men!kan!smække!det!ind!i!et!system!der!så!sørger!for!at!opdatere!de!pågældende!skibe,!samt!driftsinspektør/hovedkontoret!kan!følge!med!i!deres!ajourføring,!omkring!de!gældende!eftersyn!bliver!vedligeholdt.!Men!det!har!der!ikke!været!nødvendigt!for!Skoleskibet!Danmark.!!!Med)dine)10)års)erfaring)på)skoleskibet)Danmark,)hvordan)vil)du)lave)et)vedligeholdelsessystem)til)riggen,)der)virkelig)er)funktionelt)for)en)overstyrmand.!!3!mapper!–!historik:!med!større!udskiftninger.!Vedligeholdelse:!med!udført!arbejde,!samt!evt.!arbejdslister.!Rig!eftersyn:!Hvor!man!sætter!sine!eftersyns!kontroller!ind,!med!evt.!anmærkninger.!Hvor!de!så!skulle!kunne!afspejle!sig!i!pågældende!vedligeholdelsesmappe.!Det!vil!så!blive!lavet!sådan!at!et!stort!rig!eftersyn!inden!togtets!start!og!så!efterfølgende!i!løbet!af!togtet!et!månedligt!eftersyn!og!vedligeholdsmæssige!forbedringer.!!!Virker)dette)meningsfyldt)nok?!Absolut!!!Selvom!klassifikations!selskaberne!ikke!endnu!er!kommet!ind!på!det,!så!skal!det!være!tilstede.!(Det!er!selvfølgelig!set!med!sikkerhedsmæssige!aspekt).!!Ud)fra)hvad)du)har)beskrevet)om)det)nye)system,)ser)du)nogle)mangler?!Den!eneste!mangel!han!kan!se!pt.!er!at!det!kun!befinder!sig!et!sted!(om!bord!på!skibet).!Kan!ikke!kontrollere!det!hjemme!på!kontoret!som!ex.!Det!ville!kunne!have!lade!sig!gøre!med!et!elektronisk!baseret!vedligeholdelsessystem.!!”Kunne)man)gøre)noget)for)at)ændre)på)denne)ulempe?!En!løsning!kunne!være!at!scanne!mapperne!ind!til!en!digitalt!kopi!efter!endt!togt,!men!igen!det!er!måske!kun!overstyrmanden!som!har!interesse!for!disse!dokumentationer!som!situationen!er!pt.!!!Selv)om)det)er)en)gammeldags)metode,)ser)du)stadig)dette)gangbart)og)lovmæssigt)forsvarligt?!Lovgivningsmæssigt!er!den!gangbar!i!det!Germanische!Lloyds!(GL)!har!været!med!henover!i!opbygningen!af!dette!mappe!system.!***Se!dokumentation!fra!GL!***!Grunden!til!at!de!er!været!på!forkant!er!at!STI!er!bange!for,!at!hvis!der!kommer!lovkrav!at!alt!skal!kontrolleres!som!løftegrej!–!det!vil!sige!hver!eneste!wire!man!træder!på!skal!have!et!certifikat,!hver!eneste!splejsning!skal!kontrollers!og!have!en!log.!Driftmæssig!bliver!det!godt!fordi!det!minder!meget!om!det!helt!gamle!system!(før!det!elektroniske)!og!det!fungeret.!Problemet!som!sagt!tidligere!er!at!det!elektroniske!system!var!så!besværligt!og!vaskeligt!at!have!med!at!gøre!at!den!tidskrævende!proces!krævede!at!man!skulle!gøre!det!udenfor!sejltiden!og!det!er!aldrig!blevet!gjort.!(Dette!skyldes!nok!mere!at!den!ansvarlige!skulle!gøre!det!i!sin!ferie!hvilket!aldrig!

har!været!på!tiltale).!!!Ang.!negative!ting!Anders!remser!op!iht.!AMOS!og!Skoleskibet!Danmark.!Q!Lagerstyring!–!ikke!nødvendigt.!!Q!Hydraulisk!styremaskine,!larmer!så!meget!at!støj!kravene!ikke!ville!kunne!accepteres!til!nutiden!standart,!men!der!var!krav!om!at!man!skulle!kunne!dreje!roret!fra!den!ene!yderlighed!til!den!anden!med!en!vis!hastighed.!(hvilken!også!sagtens!skulle!kunne!lade!sig!gøre!når!der!var!behov!for!det!i!havn!da!man!blot!vil!sætte!flere!rorgænger!på!i!stedet!for!den!ene!vi!har!på!under!den!daglige!sejlads,!hvor!der!endnu!ikke!skulle!være!nødvendigt!at!korrigere!med!så!hurtig!hastighed).!Ulemper,!der!pissede!olie!ud,!da!de!runde!Pentland!Firth!kunne!olie!trykket!ikke!holde!roret!alligevel!da!utætheder!gjorde!det!besværligt!at!bibeholde!rorets!udslag.!Det!var!aldrig!sket!med!en!kæde.!(kæden!springer!før!roret!ryger!nogle!steder).!!Q!Udskiftning!af!vandtætte!døre,!der!var!teaktræ!førhen,!de!blev!udskiftet!med!slå!døre!som!der!er!magen!til!dem!i!handelsflåden.!De!gummi!lister!som!skulle!gøre!døren!vandtætte!fungere!heller!ikke!fordi!enten!står!døren!åben!hele!tiden!ellers!bliver!du!åbnet!og!lukket!over!100!gange!på!en!dag.!(hvilket!ikke!er!tilfældet!i!handelsflåden,!med!et!mandskab!betydelig!mindre!end!de!100!om!bord!Skoleskibet!Danmark).!!Q!Aircondition,!super!idé!for!at!få!bedre!komfort,!men!et!gammel!skib!som!ikke!er!isoleret!særlig!godt,!skaber!kondens!overalt,!hvilket!gør!at!skibet!simpelthen!begynder!at!rådende!inden!fra.!!Q!Kloak!anlæg!(sewerage!planned!anlæg)!det!fungere!helle!ej!særlig!godt,!det!skaber!problemer!på!problemer.!En!stor!tank,!hvor!alt!sammen!blev!helt!ned!i!og!kunne!suge!den!tom,!de!gange!vi!var!i!havn.!Simpelt!og!nemt.!(Set!fra!en!overstyrmands!henblik).!Genreelt!har!man!fået!en!masse!gode!teknologisk!idéer!men!det!skaber!en!masse!yderligere!problemer,!hvilket!nok!aldrig!er!blevet!gennemtænkt!100%!Anders!Rask!fortæller!selv!det!var!hans!idé!med!at!få!sat!en!server!om!borg!på!Skoleskibet!Danmark,!som!nogle!nok!en!dag!har!lyst!til!at!fyre!ud!på!den!blå!hylde.!Der!bliver!hele!tiden!trukket!nye!kabler!og!rørføring!hver!eneste!gang!man!kommer!på!nye!tiltag.!(som!Morten!Risom!beskriver!det,!var!skibet!født!med!bornholmsk!granitblokke!som!ballast!til!skibet.!Men!af!en!eller!anden!mærkværdig!grund,!blev!de!taget!ud!og!erstattet!med!jernbane!skinner!skåret!i!halvmeter!længder,!hvilket!efter!hans!overensstemmelse!ikke!skulle!have!nogle!bestemt!fordele!andet!end!ulemper).!!Q!Intercom!(intern!samtales!anlæg)!efter!lovmæssige!krav!har!det!været!nødvendigt!at!installere!et!system!som!kan!kommunikere!rundt!i!hele!skibet!via!dette!anlæg.!Der!hvor!det!fuldstændig!falde!fra!hinanden!er!at!der!skal!være!mulighed!for!rorgængeren!at!kommunikere!med!nødstyring,!hvilket!er!5Q6!meter!fra!hinanden,!så!der!er!sat!et!samtales!anlæg!op!ved!nødstyrring!og!rorgængeren.!(det!bliver!for!resten!aldrig!brugt,!har!faktisk!min!tvivl!om!det!er!brugbart!mere).!!Som!Anders!Rask!beskriver!det,!hjerneblødning!på!hjerneblødning!og!så!igen!☺!!Tror)du)nogle)sinde)det)vender?!Ej!det!mener!Anders!Rask!ikke..!!!Men!han!mener!dog!at!noget!nyt!blod!engang!imellem!vil!forbedre!tingene.!!Men!han!mener!det!er!vigtigt!at!de!bliver!fastlagt!nogle!fast!rammer,!som!i!dette!tilfælde!

planlagt!vedligeholdelsessystem,!hvis!der!er!nogle!standarter!som!fungere,!fordi!de!er!enkle!og!gennemprøvet!til!akkurat!det!type!skib!gør!at!der!ikke!kommer!nogle!halvblødninger!af!innovative!karakter!for!at!optimere!af!noget!som!allerede!er!funktionelt.!!!!!!!!Anders!Rask!har!selv!været!en!fortaler!for!at!gøre!skibet!ny!moderne,!men!kan!godt!se!det!ikke!altid!det!som!er!funktionelt,!evt.!hvis!et!nyt!teknologisk!system!skal!implementeres,!hvorfor!så!dog!ikke!vælge!et!som!er!gennemprøvet!på!andre!sejleskibet!af!samme!slags!før!at!begynde!at!se!om!der!er!behov!for!et!lignede!system!på!Skoleskibet!Danmark.!!Den!gang!de!byggede!sådan!et!skib!(Skoleskibet!Danmark)!for!80!år!siden,!havde!de!alligevel!en!rigtig!god!idé!hvad!det!skulle!indeholde!for!sådan!et!skib!er!funktionelt.!!

Morten'Risom'interview.'

'

Fortæl'lidt'om'dig'selv:!!Morten!Risom!er!uddannet!inde!fra!den!danske!handelsflåde!via!en!aspirant!uddannelse!gået!videre!til!en!maskinmester!uddannelse!(AAMS),!hvor!han!blandt!andet!har!haft!sejltid!i!søværnets!flåde.!Uden!vidder!haft!hospital!management!i!Vest!Afrika,!samt!sejlet!i!nogle!små!rederier!både!danske!og!afrikanske.!Hvor!han!typisk!har!været!ansvarlig!for!vedligeholdet,!da!jo!mindre!rederierne!er,!jo!mere!’hands!on’!er!der!fra!den!ansatte!maskinmester.!Det!har!givet!en!utrolig!god!ballast!for!hvilken!position!han!besidder!nu,!hvor!han!styre!drift!og!vedligeholdet!af!Skoleskibet!Danmark,!hvor!genopfindelse!af!mange!af!håndværksmæssige!traditioner!er!et!’must’,!som!ellers!er!gået!lidt!tabt!med!tiden,!men!der!er!yderste!vigtig,!hvis!man!skal!vedligeholde!et!gammel!skib.!!!De'arbejdes'områder'som'du'har'beskæftiget'dig'med'forhen,'hvad'indebar'det'mere'

konkret'fortalt?'Det!er!typisk!drift!og!vedligehold,!meget!’hands!on’,!hvor!de!steder!han!har!sejlet!i!Afrika!var!hovedsageligt!som!ene!mester!(hvilket!betyder!han!ikke!har!haft!andre!en!ham!selv!til!at!ordne!tingene)!Har!blandt!andet!også!stået!for!et!vedligeholdelsesprogram,!hvor!han!har!overleveret!nogle!skibet!til!nogle!afrikaner!til!et!afrikansk!rederi,!samt!sejlede!dem!ned!fra!Danmark.!Så!har!han!varetaget!vejledning!i!drift!samt!været!driftsansvarlig,!med!3!slæbe/bugserings!fartøjer!fra!et!rederi!i!Nigeria.!!Set'fra'din'erfaring,'hvad'er'de'bedste'aspekter'du'har'oplevet'igennem'din'karrier?'

De!aspekter!som!virkelig!har!haft!betydning!for!Morten!Risom,!har!været!den!personlig!motivation,!samt!samarbejdet!der!udvikler!sig!ved!brydning!af!den!kulturelle!barrier,!hvor!umulige!situationer!pludselig!finder!sig!en!løsning!–!det!gøres!ved!at!have!fokus!på!mål!og!holde!det!dynamiske!niveau!oppe.!Blandt!andet!at!sætte!ting!i!system,!hjælper!arbejdsprocessen!at!blive!lettere.!!Som'jeg'forstår'dig'sige'det,'er'de'bedste'aspekter'er'når'du'føler'dig'motiveret'ved'

nogle'udfordringer?'Det!er!der!ingen!tvivl!om!når!jeg!stillede!ham!det!spørgsmål,!han!er!og!bliver!drevet!af!motiverende!opgaver,!hvor!der!skal!findes!en!lidt!skæv!eller!anderledes!vinkel!for!at!finde!en!løsning.!! !!!'

Hvilke'ansvars'områder'bistår'du'som'maskinchef'på'Skoleskibet'Danmark?'

Det!er!en!utraditionel!arbejdsplads,!da!det!er!et!skib!uden!rederi,!så!uden!den!påtvingende!rederi!instans,!så!han!er!selv!hans!egen!instanser,!står!selv!for!alt!drift!og!teknisk!management.!Det!inkludere!både!at!overholde!en!klasse!ved!klassifikation!selskabet!Det!Norske!Veritas,!samt!leve!op!til!en!standart!der!er!høj!nok!til!han!selv!kan!lægge!navn!til.!For!ham!handler!det!ikke!om!at!leve!op!til!minimum!kravene,!men!have!et!produkt!som!er!mere!end!100!%!forsvarligt,!i!det!80!unge!medsejlende!mennesker!stoler!blindt!på!at!tingene!er!


forsvarligt,!samt!vi!er!ambassadør!for!Danmark!når!vi!kommer!rundt!i!verden!og!gerne!skulle!fremvise!os!fra!deres!bedste!side,!ved!at!efterlade!de!bedste!indtryk!der!er!muligt.!Så!de!decideret!ansvarsområder!kan!benævnes!til!drift!og!vedligehold!af!alt!maskineri,!skibsskrog,!tekniske!installationer!og!undervisning!i!maskinlære.!Siden!løbende!med!de!ansvarsområder!fungere!han!også!som!sejlende!maskinchef,!som!det!kendes!fra!handelsflåden.!!!Hvad'var'din'personlige'vision'for'Skoleskibet'Danmark?'

Hans!personlige!versioner!udviklede!sig!efter!hans!første!togt,!hvor!han!fandt!ud!af!Skoleskibet!Danmark!ikke!var!i!den!driftmæssige!tilstand!som!han!havde!forventet.!Så!da!der!var!en!åbning!for!at!blive!fastansat!umildbart!efter!hans!første!togt!som!afløser,!greb!han!chancen.!Det!gav!ham!muligheden!for!at!skabe!et!nyt!fundament!for!Skoleskibet!Danmark,!som!er!så!hold,R!og!virkebart!at!det!kan!bære!det!mod!fremtiden.!Som!han!selv!beskriver!det!skal!det!ikke!være!noget!som!er!stagneret!i!fortiden,!men!noget!som!er!i!en!dynamisk!proces!på!vej!mod!fremtiden.!For!at!kunne!gøre!dette!har!det!taget!dem!(skibet!som!helhed)!ud!af!vedligeholdelsesfasen,!hvor!de!(Morten,!Martec/Skoleskibet!Danmark)!er!gået!ind!i!genopbygningsfase!af!skibet.!Det!har!krævet!nogle!omfattende!dokninger,!med!masse!af!stål!udskiftning,!men!nu!er!de!på!vej!til!at!have!et!fuldendt!fundament!fra!efteråret!2014!–!hvor!udviklingen!af!deres!planlagte!vedligehold!kan!begynde.!Så!hans!vision!var!pga.!af!skibets!ringe!tilstand,!at!tilbagebringe!det!til!en!super!tilstand,!hvor!han!vil!kunne!være!bekendt!at!overlevere!den!til!den!næste!(den!efterkommende!maskinmester)!som!skulle!stå!for!driften.!!!!!Ang.'vedligehold,'hvilke'ansvarsområder'ser'du'andre'ansatte'udføre?'!Om!bord!på!skibet!ser!han!ikke!nogle!andre!tage!meget!ansvar!ang.!vedligehold,!mere!uddybende!vil!han!dog!ikke!komme!ind!på.!!I'takt'med'at'skibet'blive'ældre'og'der'stilles'flere'krav,'samt'der'kommer'mere'teknisk'

udstyr'–'Vil'du'mene'dit'ansvarsområde'er'for'omfattende?'!Det!høres!udtrykkeligt!klart!på!Morten!Risom,!at!det!er!mere!omfattende!end!som!lige!så,!da!som!tidligere!nævnt!ikke!findes!rederi!eller!tekniske!instanser,!som!kan!være!behjælpelig!med!henholdsvis!dokningerne!og!den!normal!drift!af!skibet,!samt!lovkravene!bliver!mere!omfattende.!Men!han!mener!dog!at!hvis!man!tager!mere!ansvar!så!får!man!mere!ansvar.!Der!har!iflg.!Morten!Risom!ikke!været!mulighed!for!at!få!en!tekniker!mere!ansat!og!fremtidsplaner!ser!heller!ikke!lyse!ud!for!det!på!nuværende!tidspunkt.!!Vil'der'med'en'bedre'struktur'kunne'ud'dedikere'ansvarsområder'til'flere'ansatte?'

JA!bestemt,!det!ville!helt!sikkert!være!en!god!løsning,!men!det!skulle!holdes!oppe!af!at!der!skulle!være!en!kompetence!og!lyst!til!at!gå!ind!i!groft!vedligeholdelses!arbejde,!og!sådan!som!situationen!ser!ud!nu,!er!det!ikke!muligt.!'Er'den'bemanding'på'nuværende'tidspunkt'forkert'i'din'optik?!Ja!der!skulle!være!flere!med!fokus!på!det!tekniske!eller!går!det!simpelthen!ikke!op,!iflg.!Morten!Risom!optik.!!Men!som!han!udtrykket!det!tidligere,!så!er!det!besværligt!at!være!maskinmester!på!Skoleskibet!Danmark!på!nuværende!tidspunkt,!da!det!er!under!den!såkaldte!genopbygningsfase,!hvorimod!når!det!er!overstået!og!de!vender!tilbage!til!vedligeholdelses!

fasen!vil!det!være!letter!og!være!drift!og!vedligeholdelses!ansvarlig!som!maskinmester!på!Skoleskibet!Danmark.!!!!Hvilken'tidligere'erfaring'har'du'med'planlagt'vedligehold?''

Ang.!systemer!har!han!været!tilknyttet!Logihold!og!AMOS!som!benyttes!på!Skoleskibet!Danmark.!Som!maskinelev!på!store!gastanker,!var!det!ikke!uden!tvivl!at!et!system!som!Logihold!var!100%!nødvendigt,!pga.!de!mange!systemer!som!kørte!på!time!tæller!samt!hvad!der!skulle!ske!på!en!arbejdsdag,!så!de!kom!hele!maskinrummet!rundt,!hvilket!er!naturligt!da!der!sker!en!stor!udskiftning!af!besætningen!og!lagt!mere!maskinrumsudstyr.!Hvorimod!på!Skoleskibet!Danmark!er!det!iflg.!Morten!Risom!ikke!meningsfyldt,!fordi!de!ikke!har!den!mængde!af!lagerstyrring!eller!tekniske!maskinrumsudstyr!som!skal!vedligeholdelses!efter!faste!time!intervaller.!!Hvordan'vil'du'beskrive'AMOS,'som'et'generelt'planlagt'vedligeholdelses'system?'

Generelt!–!Som!Morten!Risom!beskriver!det,!er!det!til!at!starte!med,!en!meget!blank!bruger!overflade,!der!ikke!meget!overladt!til!fantasien!og!motivationen!til!at!bruge!det!er!utrolig!lav,!det!ser!professionelt!ud!men!strukturen!og!opbygningen!virker!alt!for!umotiverede.!!''

Hvordan'virker'det'i'den'kontekst'når'vi'har'med'Skoleskibet'Danmark?''

Fordelen!vil!være!at!det!er!letter!at!overlever!til!en!anden!maskinmester,!da!det!er!et!kendt!system!og!mange!er!bekendt!med!at!bruge!det.!Men!når!det!er!sagt!er!Morten!Risom!ikke!særlig!imponeret!over!det!til!skibet!Danmarks!størrelse,!i!det!brugerfladen!ikke!præger!nysgerrigheden!og!det!bevare!ikke!historikken!som!han!ønsker,!idet!det!er!et!gammel!skib,!skal!der!være!noget!let!tilgængelig!historie!og!kronologi!på!nogle!rapport!der!er!blevet!skrevet!igennem!skibets!leve!tid.!Men!disse!ting!går!tabt!i!AMOS,!pga.!brugerfladen!og!at!man!ikke!lige!kan!skabe!sig!et!overblink!over!de!forskellige!komponenter.!Man!kan!ikke!bare!trykke!sig!ind!på!hovedmaskinen!og!finde!alt!om!den!der,!den!er!i!AMOS!underdelt!i!alt!for!mange!uoverskuelige!komponenter,!hvor!der!så!skulle!have!været!lavet!en!historik!på!den!enkelt!komponent,!hvilket!der!heller!ikke!er!blevet!før!ajour!af!tidligere!maskinchefer.!Det!der!er!gået!tabt!ved!brug!af!AMOS!er!den!overordnet!historik,!de!små!finurligheder!som!lægger!ved!vedligeholdet!af!et!ældre!skib,!som!AMOS!ikke!er!kompatibel!med,!fordi!det!er!et!knuderet!system!der!gør!at!efterfølgende!maskinmester!kommer!til!at!træde!hinanden!over!tærende!og!gøre!de!samme!fejltagelser!som!forgængeren.!Derfor!skal!der!kunne!være!et!sammendrag!af,!hvor!de!forskellige!fokus!punkter!skal!holdes!ved!drift!forstyrrelser.!Dette!er!blevet!gjort!ved!maskinrums!logbogen,!men!den!er!skrevet!udefinerbart!samt!ikke!strukturret!og!kronologisk,!så!den!pågældende!maskinmester!skal!blader!gamle!maskinrums!journaler!igennem!for!at!danne!sig!et!overblik.!Derfor!syntes!Morten!Risom!ikke!at!AMOS!fortæller!noget!om!den!aktuelle!driftstilstand!eller!driftshistorik,!den!fortæller!kun!om!der!er!blevet!gjort!et!stykke!arbejde!eller!ej.!!!!Hvor'kan'det'være'meningsfuldt'med'AMOS'ang.'DNV'lovmæssige'aspekt'

(dokumentation)?'Det!er!blevet!godkendt!af!DNV!at!AMOS!er!det!pågældende!planlagte!vedligeholdelsessystem,!men!De!(DNV)!havde!også!godkendt!deres!gamle!analog!papir!system.!Hoved!essen!er!at!der!findes!et!system,!Morten!Risom!synes!at!et!analog!system!er!nemmer!at!bevare!for!efter!tiden,!i!forhold!til!et!EDB!præget!system,!som!man!ikke!ved!om!kan!læses!om!50!år,!hvor!skibet!stadig!gerne!skulle!sejle.!!Er'AMOS'for'sofistikeret'og'kompleks?!Ja!måske!endda!for!simpelt!svare!Morten!Risom,!fordi!kronologien!ved!en!historik!kan!faktisk!være!yderst!kompliceret!og!kompleks,!det!skal!nemlig!have!et!naturlig!flow!ved!fx!blot!at!have!et!mappe!system!der!hedder!hovedmaskinen,!kan!der!noteres!ned!hvilken!driftsforstyrrelser!der!er!forekommet!og!hvilken!reservedele!der!er!blevet!brugt,!så!ud!fra!dette,!kan!der!skabes!et!overblik!fra!den!vedligeholdelses!ansvarlige,!så!hvilke!forventninger!der!kan!ske!med!den!her!komponent!eller!maskinrum!i!det!hele!taget.!Med!andre!ord!som!Morten!Risom!beskriver!det,!AMOS!er!for!simpelt!med!henholdt!til!historikken.!!Hvilke'overlevers'dokumenter'fandt'du'interessant?!Alle!dem!der!fandtes,!hvor!det!beskrev!hvilket!datoer!der!blev!udført!forskellige!eftersyn!og!vedligehold,!samt!en!beskrevet!historik!omkring!hvilke!iagttagelser!der!blev!gjort.!Dette!gik!tabt!da!AMOS!blev!implementeret.!!!!Hvilke'elementer'vil'du'mene'der'skal'være'med'i'en'behovsanalyse'for'et'planlagt'

vedligeholdelses'system'til'Skoleskibet'Danmark?''

Iflg.!Morten!Risom!er!der!nogle!key!facts!så!som!fremtidssikret,!vedligeholdelses!kronologi!for!de!forskellige!systemer,!simpelt,!men!opdelt!i!forskellige!komponenter!i!maskinrummet.!Det!skal!simpelthen!fortælle!historien!omkring!maskineriet!og!sammen!med!det,!skulle!der!laves!et!”pop!up”!system!på!time!tællerne!på!hovedmaskinen!osv.!med!nogle!filtre!skift!fx!–!noget!man!kan!forvente.!Men!det!vigtigste!ved!et!vedligeholdelses!system!er!at!skabe!overblik!over!det!vedligeholdelsesmæssige!situation!og!historikken!i!det.!Fordi!skibet!er!så!småt,!at!med!ganske!få!noter!i!maskinrums!loggen!rent!faktisk!kan!holde!styr!på!at!få!skiftet!olie,!og!holde!øje!med!de!forskellige!ting.!!Vi!har!faktisk!ikke!super!meget!brug!for!et!systemet!der!kan!give!os!meldinger!omkring!de!store!5!–!10!–!15!osv.!Års!eftersyn,!fordi!DNV!melder!faktisk!ud!når!der!er!tid!til!der!pågældende!eftersyn,!også!ved!stempel!træk,!hovedeftersyn!på!generator!osv.!Det!hele!sker!automatisk!fra!DNV!side.!Der!er!iflg.!Morten!Risom!slet!ingen!grund!til!at!det!også!skal!poppe!up!i!et!planlagt!vedligeholdelses!system,!det!daglige!vedligehold!er!så!simpelt!at!han!fuldt!og!fast!er!overbevist!at!nogle!skrevet!sider

typer af problemorienteret projektarbejde...projektarbejde er problemorienteret, og...

Documents