tyttes sangbog

Nogle af Tyttes sange op gennem tiden samt et indblik i nogle religise vkkelser Samlet af Poul Hjbak

Forord

1

Det er en stor oplevelse for mig at arbejde med "Tyttes Sangbog", for det er ogs en del af min egen historie. Jeg mindes jo tydeligt, hvordan Tytte har sunget disse sange op gennem tiden, ogs for os brn og vore kammerater. Min hensigt med at udarbejde "Tyttes Sangbog" er frst og fremmest at udsige noget vsentligt om en side af Tytte, nemlig hendes forhold til sang og musik, som har spillet en stor rolle helt fra barndomsrene. Tytte har for eksempel fortalt mig, at hun allerede som femrig blev opfordret til at synge for kunder i sin mor Lises rulleforretning. S fik hun sommetider ros og en femre. Tytte kan ikke huske, hvad hun sang, men det var brnesange, mindes hun. - For det andet vil bogens kommentarer og bilag give et indblik i religise vkkelser og nogle mennesker bag dem. En vsentlig del af Tyttes sange har nemlig rod i eller har vret brugt i forskellige religise sammenhnge.

Tyttes forfdre og sangeneDer er noget, der tyder p, at Tytte i sine gener har arvet lyst og evner til sang og musik. Hun beretter selv flere steder om oplevelser med personer, der har sat sig spor hos hende vedrrende sang, musik og gudstro, nemlig srlig hendes mormor og mor, farfar og far. Tyttes mormor Kirsten Marie Pedersdatter Tytte beskriver sine ferier hos sin kre gamle mormor, Kirsten Marie Pedersdatter, fdt 29-1-1845 og dd 3-4-1927 2: "Nr vi kom i seng, fortalte mormor mig s mange historier, og til sidst bad vi altid aftenbn sammen og sluttede med at synge 'Lyset slukkes' 3. Den lille sang har mormor ogs sunget sammen med sine brn og min mor sang den for mig og mine sskende, og jeg har sunget den for mine

1

Denne tekst har frst og fremmest adresse til den nrmeste familie, men for en ordens skyld kan jeg oplyse, at Tytte er min mor (Tytte Marie Risgaard Hjbak, dbt Mortensen) 2 Lad Minderne Fortlle, side 4-5 3 Tyttes sangbog nr. 4

Side 3

brn ogs som godnat sang. Den sidste nat Martin ren og jeg den for ham.

4

levede, sang Ka-

Tyttes farfar Jens Mortensen Tyttes farfar Jens Mortensen, fdt 28. september 1855 var oprindelig landsbyspillemand. Den muntre murer samlede selv de unge til legestue. Men pludselig en nat midt i dansen pakkede han violinen sammen, idet han sagde: "Er de et helvede nogen steder p jorden, s er det her!" Jens Mortensen blev omvendt, og hans legestue blev i stedet anvendt som missionshus 5. Den lune Jens Mortensen var afholdt blandt folk. Lise Mortensen (Tyttes mor) Tytte fortller om sin mor: "Som ung ville hun s gerne g til bal, men da skete der noget med hende, og en aften gik hun forbi forsamlingshuset, hvor der var bal. Mor fortller her, at hun ville derind, men hun kunne ikke stte hnden p dren. Der var n, der bevarede hende, siger hun. Men frste gang, hun mente, hun ville tro p Gud, var engang, hun skulle trkke Frene hjem. Da tnkte hun: - h gid du var et Fr, s var der da ikke noget med at komme i himlen eller helvede! Hun fortller, at det er utrolig hvad et barn tnker!" Ole Mortensen (Tyttes far) Tytte beretter: "Far spillede tit til, nr vi om aftenen hyggede os, enten spillede han p mandolin eller ogs violin, jeg ser den stoute mand for mig, hele hans mde at bevge sig p, nr han stod og spillede og sang med sin dejlige sangstemme 6. Sange har vret med til at prge min barndom og ungdom. Jeg mindes ogs fars taler, bde i mit barndomshjem og ude omkring, hvor han holdt bibeltimer. Han var god til at udlgge teksten, s man virkelig fik noget ud af det, der str i bgernes bog."

4 5

Martin er Tyttes mand, og Karen er hendes datter. Se bilag bag i bogen: "KFUK i Gedsted. Blade af Guds riges historie i Vesthimmerland" - Viborg Stifts Folkeblad, torsdag den 2. april 1936. 6 Lad Minderne Fortlle, side 8

Side 4

Tyttes forordTytte skrev en tekst, som hun gerne vil have med i bogen 7. Her lyder det: Ikke alle sange er s kendt. Nogen af dem indsynger jeg p bnd 8, og Polle skriver noderne af. Jeg er glad for, at alle de sange, jeg har sunget og skrevet ned igennem mit lange liv nu bliver samlet til en (som Polle kalder) "Tyttes Sangbog", men det er Polles utrolige vrk at gre denne bog til en helhed med mange forskellige slags sange. Det er en stor glde, at jeg m vre med til at sangene gr videre til mine efterkommere og hvem der vil synge dem ved ene og alene Polles gode ide. Tak Polle fra din mor Tytte (Citat slut!) I det flgende kastes lys over Tyttes forhold til de sange, hun har brugt. Hun vil selv fortlle om brug af sangene og om den sammenhng, sangene har vret brugt i. Poul Hjbak9

7 8 9

Brev til mig 1. april 2003 Amatroptagelser, indspillet 1979-83 Kaldenavn blandt familie og venner: "Polle".

Side 5

Indholdsoversigt for hele bogenForside: Tytte sidder som nr. 3 fra venstre i frste rkke. Forord, side 3 Indholdsoversigt, side 61

1. Brugen af sangene i Tyttes slgt og omgivelserIndholdsfortegnelse for denne del, side 8

2. SangeneIndholdsfortegnelse for sangene, side

Religise sange og salmerBrnesange, nr. 1-4 Dag og nat, nr. 5-7 ret rundt, jul nr. 8-14 Aret rundt, pske nr. 15-20 Bibelhistorien, nr. 21-23 Lovsange, nr. 24-50 Diverse, nr. 51-64

Verdslige sangeBrnesange, nr. 65-78 Hjemstavn, nr. 79-85 Dag og nat, nr. 86 ret rundt, nr. 87 Liv og dd, nr. 88-91 Frilufts- og lejrliv, nr. 92-105 Lystige viser, nr. 106-107 Diverse, nr. 108-115 ____________________ Lejlighedssange, nr. 116-1361

Om de vrige personer: Se under fotos i bilag!

Side 6

3. Bilag og fotos1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) Kommentarer til sangene Kildefortegnelse vedr. sangene Blade af Guds riges historie i Vesthimmerland Vkkelser og kirke Personliste Tidstavle med nogle familiebegivenheder Litteraturliste og andre kilder Fotos

Side 7

Indholdfortegnelse for 1. Brugen af sangene i Tyttes slgt og omgivelserIndholdfortegnelse for ....................................................... 9 1. Brugen af sangene i Tyttes slgt og omgivelser ................ 9 1. Brugen af sangene i Tyttes slgt ..................................... 13 Min mors barndom ...................................................... 13 Frene ..................................................................... 13 Min mors omvendelse ................................................ 13 Prstefamilien Bulow ................................................. 14 Fars barndom og hans hjem .......................................... 14 Mette Maries dd ....................................................... 15 Slvkorset ............................................................... 15 Farfar og farmor........................................................... 16 Jens Mortensen ......................................................... 16 Det var alvor for dem ................................................. 17 "Fiskerne"................................................................. 17 "Blade af Guds riges historie ..." .................................. 17 Mine forldre Ole og Lise .............................................. 19 Oles bibel ................................................................. 20 Oles bibeltimer .......................................................... 20 Fars skr .................................................................. 20 Far spillede tit til ....................................................... 20 Mine forldres fabrik ................................................. 21 Fabrikken brnder .................................................... 22 Mine forldres tro .................................................... 22 Gstfrihed ............................................................... 22 Bordvers .................................................................. 23 Ordet "tak" ............................................................... 23 Opdragelsen ............................................................. 24 Ved gadelygtens skr ................................................ 24 Yndlingssange ........................................................... 24 Tyttes barndom ................................................................. 25 Sndagsskole og KFUK ............................................... 25 Opvask .................................................................... 26 Med far p fattiggrden i Vestergade ........................... 26 "Mine ferier som barn hos mors mor" ........................... 26 Fadervor og "Lyset slukkes" ........................................ 27

Side 9Tyttes Sangbog 1. Sangenes miljer

"Min barndoms jul" ....................................................... 27 Der blev sunget meget ............................................... 28 Hele december mned ............................................... 28 Nr vi fik kbmandspakken ......................................... 28 Mor syede dukker til alle vi sm piger .......................... 28 Trods sm kr i hjemmet............................................ 29 Julen satte mor sit personlige prg p ......................... 29 Vi havde hvert r et stort juletr ................................ 29 Juleaften gik vi i kirke ................................................ 30 Far tndte juletret.................................................. 30 Det var hjtidsstunder ............................................... 31 Ungdom og voksenliv ......................................................... 31 Ansat p KFUM ............................................................ 31 Kristeligt arbejde ....................................................... 31 Pensionrerne p KFUM ............................................. 32 Sjove oplevelser p KFUM........................................... 33 Mit arbejde p KFUM .................................................. 33 Vennerne ................................................................. 34 YA ledere.................................................................. 34 Nglerne rg i vandet ................................................ 35 Kadaverkaffe ............................................................ 35 Drengetur ................................................................. 35 Cykeltur med millionbf ............................................. 35 KFUK ....................................................................... 36 Valborg .................................................................... 36 Gode venner ............................................................. 36 KFUM og Bethania ........................................................ 37 Ungdomsarbejde ....................................................... 38 Spejdere .................................................................. 38 Sndagsskole-sommerlejre p Borgen ............................ 39 Onkler og tanter ........................................................ 39 Frste lejr................................................................. 39 Den frste nat i lejren ................................................ 40 Pligter ...................................................................... 40 Parade og morgenmad ............................................... 40 Traveture og badning ................................................. 40 Karen, to r .............................................................. 40 Peter........................................................................ 41 Hjernerystelse........................................................... 41 Forldredag ............................................................. 41 Aftentur ................................................................... 42


Onkel Jacobs sange ................................................... 42 Vorup-Kristrup Strengekor ............................................ 42 veaftener ............................................................... 42 Kendingsmelodi ......................................................... 43 Frste optrden ........................................................ 43 Brug for strengekoret ................................................. 43 Selve juleaften .......................................................... 43 Teltmder ................................................................. 44 Sammenslutningen .................................................... 44 Udenlands ................................................................ 44 KB Hallen ................................................................. 44 Vores korleder til stvnerne ....................................... 45 Thomas Ewald, Hillerd .............................................. 45 Martin i strengekoret ................................................. 46 Udflugter med strengekoret ........................................ 46 Randers-korene......................................................... 47 Aftenskolekor ............................................................ 47 Unge hjem og studiekreds ............................................. 48 Venner gennem Unge Hjem ........................................ 48 Sm kr ................................................................... 49 Pastor Mikkelsen og frue. ........................................... 49 Min fars begravelse.................................................... 49 Familie-gravsted ....................................................... 50 Minder ..................................................................... 50 Bibelkreds ................................................................ 50 Prstefruen .............................................................. 51 Reserve-Jesus ........................................................... 52 Fester p Holmsgrdsvej .............................................. 53 Festsange op gennem tiden .......................................... 53 Otto Leisner ................................................................ 55 Solkrog og samvr ..................................................... 55 Og det blev forr .......................................................... 55 Sange til gensidig hjlp og trst ................................... 56 Venner ........................................................................ 57 Kalundborg ............................................................... 57 Til slvbryllup i Kalundborg og Odense ......................... 58 Billedskrer Pedersen ................................................ 58 Sognebrn syede altertppe til Kristrup Kirke ................. 59 Arbejdet kom i gang .................................................. 59 Indvielsen 1970 ........................................................ 59 En stttekreds kom op at st (1984) .............................. 59


Stttekredsens tilskud til den nye Sognegrd ................ 60 Sognegrden indvies 1992.......................................... 61 Martin og menighedsrdet ............................................. 61 Menighedsrdsformanden Sren Peter Kjr .................. 61 Jeg blev meget rrt ................................................... 62 Martin "professor" ..................................................... 62 Sren Kierkegaard ..................................................... 63 Martins tro ................................................................ 63 Kristrup Sogn .............................................................. 63 Ny messehagel 1996 .................................................. 64 Stttekredsen fortstter, men under nye former........... 64 Det nye Stttekreds-udvalg 1996 ................................ 65 Det frste mde ........................................................ 65 Adventsfest / juleoptakt ............................................. 66 Menighedsrdet ......................................................... 66 Korsstingsbroderi, "Den hellige nadver" .......................... 66 "Blegdammens Rose" .................................................... 67


1. Brugen af sangene i Tyttes slgt og omgivelserMange af Tyttes forfdre har vret gennem vkkelse til en strkt personlig tro. I det flgende vil Tytte selv fortlle:

Min mors barndom

1

Min mor er opfdt p en stor bondegrd. Hun blev fdt den 3. juli 1880 i Gedsted, Himmerland. Dd 1974 i Randers. Hun har fortalt mig om sine oplevelser fra da hun var barn, om hvordan livet blev levet for over hundrede r siden. Hun var ikke ret gammel, da hun mtte hjlpe til, bde i marken og indendrs. Jeg var faktisk rystet over det, man bd s lille en pige. Hun har fortalt, at trods alt arbejdet havde hun det godt. Det var et frit liv p landet. Hun begyndte i skolen i 7 rs alderen, og allerede da mtte hun i marken med kerne forinden. Det synes jeg mtte vre hrdt, men spurgte jeg hende, var svaret, at sdan brugte man det dengang. Hun tog det som en selvflge. Frene Frene skulle ogs i marken. Dem vogtede hun ogs og var med til at klippe dem og senere med til at slagte dem. Selvom de havde meget hjlp udefra, skulle brnene tage fat. Mor var den nstldste af seks brn. Hver gang de havde slagtet, skulle mor ud til de fattige med sulemad. Dengang var der ikke offentlig hjlp. Jeg ved ikke, om det var en pligt at srge for dem, men i hendes hjem brugte man det. Hun fortller selv p et bnd, som jeg optog med mor, da hun var 92 r, meget levende om livet p bondegrden, ogs om hvor sparsommelige de var, og dog fik hvad de havde brug for. Min mors omvendelse Min mor har fortalt om sin omvendelse: Hun ville s gerne g til bal, men da skete der noget med hende, og en aften gik hun forbi1

Erindringsglimt side 5 ff.


forsamlingshuset, hvor der var bal inde. Mor fortller her, at hun ville derind men kunne ikke stte hnden p dren. Der var n, der bevarede hende, siger hun. Men frste gang, hun mente, hun ville tro p Gud, var engang, hun skulle trkke Frene hjem. Da tnkte hun: - h gid du var et Fr, s var der da ikke noget med at komme i himlen eller helvede! Hun fortller, at det er utrolig hvad et barn tnker. Hun dde i 1974 og blev alts nsten 94 r. Prstefamilien Bulow Da hun blev voksen, ville hun gerne ud og opleve noget andet. Hun kom i et prstehjem, som hun var meget glad for, et godt hjem at vre i for min mor. Mor flyttede med prstefamilien Bulow 2 til Holstebro efter en tid frst i en naboby til Gedsted. Der blev hun til mine forldre blev gift d. 19 december 1902. Mors ungpigenavn var Elisabeth Christensen, men hun blev altid kaldt Lise. Min far hedder Ole. Jeg har altid syntes, at det var to sde navne, som passede til dem.

Fars barndom og hans hjemFar var den ldste af en stor sskendeflok. Hans far var murermester. Dette hjem var udprget indre missionsk. Min farmor Karen, fdt 1853, dd 1932. Min farfar Jens Mortensen fdt 1855, dd 1926. Fars navn: Ole Mortensen fdt 7 maj 1880 i Bystrup, dd 1960 i Randers. Far skulle ligesom mor ogs hjlpe til, og han kom ud at tjene som otte rig p en grd langt fra hjemmet. Han har fortalt mig om sin barndom, hvordan han kunne blive s trt p vej til skole fra bondegrden, han var p, at han lagde sig flere gange i vejgrften og faldt i svn. Det skete ogs i skolen, men trods

2

Tytte fortller: Min mor har fortalt mig om alt det sknne hun oplevede i det hjem. Prsten hed Aksel Bulow. Da han var barn faldt han i en tnde, som opsamlede vandet fra en kilde tt ved prstegrden,som var hans barndomshjem. Da han blev voksen,digtede han en sang om denne oplevelse. Mens min Mor havde plads hos Aksel, da han selv var prst, fortalte han min Mor om sin barndom,og om den oplevelse. Mor fik sangen af ham. Som senere er blevet brugt meget i sndagsskoler. Ikke mindst i mit hjem har Mor fortalt vi brn alt det. F.eks. nr vi sad og hyggede os i mrkningen. Sommetider ved gadelygtens skr ind i vores stue. Sangen kan godt virke lidt naiv. Men efter hvad min Mor har fortalt, er det virkelig sket. Han rbte til Gud om hjlp, og han hjalp ham op af tnden. Mine forldre fik sangen trykt p et trykkeri i Randers (sang nr ).


det fik han lrt en del. Som det senere viste sig, havde han gode evner. Mette Maries dd 3 Far mistede to af sine sskende i er meget ung alder. Han har selv fortalt mig om det tragiske. Ssteren Mette Marie dde ved en ulykke. Det var en flok unge, der havde vret til et ungdomsmde i Viborg, og da de var p vej hjem i kretjet, blev hestene bange og lb lbsk. Alle de unge sprang af vognen, men Mette Maries lange kjole hang fast i hjulegeret i det hun hoppede af vognen. Hun blev slbt et langt stykke, mens hestene for afsted. Hun dde fa dage efter, 22 r gammel. Tre uger senere dde fars bror 18 r gammel. Han vgede en nat ved en so, som skulle have grise, faldt i svn og sprang op, da Soen var ved at fde sine Grise. Han var s uheldig, at han slog hovedet mod et rustent sm, fik stivkrampe og dde. Det var s stor en sorg i dette hjem. Hele Gedsted landsby srgede med dem. Deres grave med navnene p str stadig p Gedsted Kirkegrd. 4 Slvkorset 5 Den yngste af min fars sskende, Sine 6, lever i skrivende stund (1997) 102 r gammel. Jeg talte fornylig med hende i telefonen. Hun hedder Sine Jrgensen og bor p Gedsted Plejehjem. For ca. ti r siden ringede hun til mig fra barndomshjemmet, som hun og manden havde efter fars forldre. Hun ville give mig en arv, et slvkors, som havde vret Mette Maries. 73

Tytte er opkaldt efter efter den omtalte Mette Marie. Allerede fra barnsben blev Tytte dog kaldt "Tytte". Ingen husker, hvor det navn er kommet fra. 4 I tilknytning til disse ulykker fortller Tytte: Mens farfar var soldat, faldt han af en Hest. Fik i det ene ben en skade, som ikke blev behandlet rigtigt. Derfor fik han mn af det resten af sine dage. Mange r efter endte det med at han mtte have foden amputeret. Gik derefter p trben. Jeg har kendt min farfar og kan stadig hre de bump der ld, nr han kom gende. Trods al modgangen var han fuld af humr og livsglad lige til sin dd. 5 Slvkorset har tilhrt den omtalte Mette Marie, som kom tragisk af dage, og som Tytte er opkaldt efter. 6 Tyttes faster Sine: Se foto bag i bogen! 7 Tytte fortller: Jeg har samme navn som min Faster der dde, nemlig Mette Marie. Jeg blev kaldt op efter hende. Er dog siden helt lille blevet kaldt Tytte, og det navn har fulgt mig siden. Da jeg gik i skole, skulle jeg kaldes mit rigtige navn. Det gav mig et mindrevrdskompleks. Blev ogs drillet med det. Korset har en srlig stor vrdi for mig, ikke mindst efter dets historie som jeg aldrig fr havde hrt om.


Min Faster Sine fik det af sin mor, da ssteren Mette Marie dde, og hun bad hende bre det p sit bryst alle sine dage. Faster Sine ville selv give mig korset mens hun levede. Jeg er kaldt op efter afdde. Faster Sine fortalte mig i telefonen om en oplevelse hun havde, kort tid efter, at hun havde fet korset. Hun tabte det og var s ulykkelig over det, men turde ikke fortlle sin mor det. Hun bad i sin aftenbn, om hun mtte finde sit kors, og denne nat drmte hun, at korset l et bestemt sted i en dynge spner, som fyldte lige s meget som en stor stue. Da hun vgnede denne morgen gik hun i derhen, hvor hun i drmmen var blevet vist, at korset l, og netop p dette sted fandt hun korset, men ikke kden, som hun s kbte. S fortalte hun sin mor om hndelsen. "S m du huske at takke Gud for, at din i drm gik i opfyldelse!", sagde hendes mor. Jeg blev s rrt over at hre det i telefonen. Et kors der har minder bag sig. Efter mig skulle det g i arv til min datter, sagde Faster Sine.

Farfar og farmorJens Mortensen Jeg har skrevet andet sted, at min farfar Jens Mortensen gik ud og spillede til baller og andet. Men p et tidspunkt blev de grebet af en vkkelse, som startede ved nogle vesterhavsfiskere (Som man kan lse om i Hans Kirks "Fiskerne"). Min bedstefar kunne nu ikke lngere spille p sin violin. Eller han turde ikke. Den blev hngt op p vggen og aldrig rrt mere. Han flte, at den kunne blive til forbandelse for ham, har min far fortalt. Bedstefar spillede sammen med en anden musikant. Han brndte eller delagde sin violin, fordi han var bange for, at dette spilleliv ville komme igen. Mske har de begge flt, at det liv de havde som musikanter, var med til at delgge livet for de unge, som de spillede for. Vi er nok mange, der mener at musikken kunne i stedet blive til glde for de kredse, de nu var kommet til at frdes i. Mske skal vi

Korset hvordan det ser ud. Det er ophjet p midten, bde p langs og p tvrs, og p hver side af det er der smukke grene og blade ciceleret i. Jeg har fet graveret mit navn Mette Marie bag p Korset. Det navn som min fars sster havde. Hun har bret det med re, dette kors som siger s meget om livet p jorden.


sammenligne det med en eller anden last, som man har svrt ved at slippe. Derfor turde de nok ikke spille. Det var alvor for dem - deres tro p, at sdan skulle det vre. Jeg har set bedstefars violin p vggen. Men det er min bror, der er syv r ldre end jeg, der har fortalt sammenhngen. Bedstefar skulle vre meget afholdt blandt folk. I byen og langt omkring mistede de en dygtig musikant. Det har sikkert vret svrt for ham at holde. Jeg har kendt Bedstefar i de frste barner. Trods modgang var han var fuld af humr og livsglde lige til sin dd. "Fiskerne" I forbindelse med Kirks "Fiskerne" hrte jeg ogs Maren Kirk i radioen. Hun fortller, at Hans Kirk er hendes ftter. Han tilhrer overklassen. Og han er ikke kirkelig. Han ser kun forsagelse. Hendes ftter ser kun livet udefra i de kredse. Maren Kirk siger, at hun bestemt ikke er delagt igennem det milj hun er vokset op i. Hun er en frisk pige. Ogs i sine udsendelser. Hun tager ud og holder foredrag trods sin alder p over 70 r. Bl.a. fortller hun om oplevelser, da hun var tretten r. Hun klippede sit hr af. Dengang mente man at det var en synd. Men hun fortller s morsomt om hendes pjuskede hr. Og om at hret er kvindens pryd, str der i bibelen. Men siger hun: ikke mine tjavser. Selvflgelig var hendes mor ked af at hun kunne finde p at klippe sit hr af. Det var Maren Kirk der var model for Tabitta i filmen "Fiskerne", Hvor man s, hun klippede hret. "Blade af Guds riges historie ..." For ikke s lnge siden fik jeg sendt fra min sster Ellen en stor artikel, som havde stet i Viborg Stift Folkeblad den 2-4-1936. Hun havde gemt den og nu taget en kopi til mig. Artiklen er skrevet af Provst H. N. Higaard, Gedsted. Overskriften lyder: "Blade af Guds riges historie i Vesthimmerland. Et arbejde gennem et halvt rhundrede." 8 I denne artikel er mine bedsteforldre med. Jeg vil citere lidt for at give indtryk af den ildhu de to havde. De gjorde et stykke arbejde sammen med en flok andre unge folk. Det var fra ca. 1886 og fremefter.

8

Se hele teksten fra avisartiklen i bilag nr.


Her er lidt af det, som str i artiklen: (Provst H. N. Higaards citat begyndt): "I Bystrup boede i de tider en mand ved navn Jens Mortensen. Hans borgerlige hndtering var murer, men ved siden af havde Jens dannet sig et speciale, der omfattede hvad der hrte ind under begrebet liegstouw, legestue - for at tale om rigsdansk. Han var musikanter, og ingen forstod som den muntre murer at stte liv i en legestue og gnide violinen til valsens rytme. Og ikke nok med det. Han samlede selv de unge til legestue i en sal derhjemme i Bystrup. Aldrig kedede man sig ved Jens Mortensens Legestue; Der var liv og glade dage. Men s skete der noget, som ingen skulle have anet, noget der blev katastrofalt for legestuerne p disse kanter af landet, i hvert fald for Jens Mortensens deltagelse i dem. Det blev en mrkelig bekrftelse p, hvad Guds ord siger. Jo, en aften eller rettere en nat sad han, som han plejede van, og aflokkede sin Violin de kendte toner. Klokken var blevet to, pludselig rejser musikeren sig og begyndte at pakke instrumentet ned i posen. - Hvad Jens, vil du ikke spille mere? ld det forundret. Nej, det ville Jens benbart ikke. - Hvorfor dog ikke? Og s kom det kort og fyndigt fra ham: - Nej, for er der et helvede nogen steder p jorden, s er det her! Med denne udtalelse, der intet lod tilbage at nske i tydelighed, forlod Jens Mortensen valpladsen for mange strlende triumfer, og han kom der aldrig mere. Et nyt liv begyndte, han blev omvendt, for at sige det i al korthed. Denne mand kom ikke tomhndet ind i Guds rige. Han havde et strlende humr, en stor begavelse og et hjerte tro som guld, dertil meget betydelige evner til at tale og vinde mennesker - ikke for sig selv, men for Herren. Jeg kan ikke karakterisere ham bedre end ved at sige: Han var barn blandt brn, ung blandt unge, mand blandt mnd. Og alle disse prgtige egenskaber blev helliget af Guds nd. Nu var det slut med Jens Mortensens legestue i Bystrup, den, han havde sat et ikke ringe hb til som basis for et lille bierhverv. Dog, salen kom s sandt ikke til at st tom. Langtfra. Den blev brugt i Herrens tjeneste, og her var et centrum eller - for ikke at


sige for meget - et af centrene for Guds rige, indtil missionshuset i Gedsted blev bygget i 1896. Masser af mder er blevet holdt i den fordums legestue. Forvrigt fik Jens nu et et nyt speciale ved siden af sit murerhndvrk og det ihrdige arbejde for Herrens sag." (Provst H. N. Higaards Citat slut) Der str ogs, at farfar rejste omkring i Himmerland og byggede missionshuse. Det blev til 9 i alt. Han fortsatte til sin dd med disse nye veje, han var kommet ind p. Det er hundrede r siden, alt dette skete. Der er ungtelig sket meget siden da, men det er nok ingen skade at stoppe op og se, hvordan livet ogs kunne forme sig dengang.

Mine forldre Ole og LiseS lnge jeg kan huske tilbage, ser jeg mine forldre sdan: Mors frisure var altid sirligt sat op i en knold i nakken. Jeg kan kun mindes mor med midterskilning i hret og en hrkam i hver side til at holde det p plads. Hun havde mrkt hr. Et fint ansigt, som godhed og opofrelse lyste ud af. Lidt kraftig af bygning, men trods mange fdsler havde hun en pn figur. Hun var en smuk kvinde. Var altid nobel kldt med et rent forklde p. Jeg har aldrig set mor usoigneret. Far var den mere udadvendte. Han var respekteret trods sine meninger om tingene. Jeg kan kun mindes far som skaldet, men med sidehr. Som helt ung havde han et flot mrkt hr, har min mor fortalt. Han havde et lille overskg og et rafineret og srprget fibskg. Havde mrke, meget buskede jenbryn. Nsen var noget bred og kluntet. Men det gjorde bestemt ikke hans udseende mindre pnt. Far havde en vrdig gang og mde at tale p. En dejlig sangstemme var han ogs beriget med. Jeg kan endnu hre ham synge. Han var middel af strelse og lidt kraftig. De var alts trolovede i fire r, fr de holdt bryllup i 1902. Tytte fortller om sin fars bibel:


Oles bibel "Jeg har lnt min fars bibel af Risgaard for at tage kopi af de frste to sider. Bibelen har en srlig historie. Da far var ung, havde han plads, hvor der ogs boede en kammerat. Han havde en dag besg af en anden. Denne unge mand tog fars bibel. Stillede den p hjkant, og skd p den med en riffel. Haglkuglen gik et stykke ind i bibelen. Men ikke til de frste sider. Far fik bibelen i konfirmationsgave af sine forldre 1894. Hans mor har skrevet et bibelord m.m. Far har derefter skrevet bde hans egen, mors og alle vi tolv brns navne og fdselsdato. Bibelen er trykt i 1893." Et andet sted9

fortller Tytte:

Oles bibeltimer "Jeg mindes fars taler, bde i mit barndomshjem og ude omkring, hvor han holdt bibeltimer. Han var god til at udlgge teksten, s man virkelig fik noget ud af det, der str i bgernes bog. Af og til trffer jeg folk, som i sin tid har hrt far p talerstolen. De fortller mig, at far var vrd at hre p. Der var meget indhold og mening i det, han sagde. Efter min fars dd har jeg fundet mange citater og understregninger i hans bger, som han flittigt har brugt, nr han forberedte en tale om det ndelige." Fars skr Jeg mindes nr far tog sin ske med skr frem, han spurgte tit, om jeg ville smage, men puha, som det var strkt, det var i stnger, s tog han en bid af det, endnu kan jeg lugte skren, som han havde i en blikske, men det var egentlig hyggelig at se far sidde med skren i munden, og nr vi skulle spise, skulle han have den spyttet ud i skraldespanden. Det var ikke spor uhygiejnisk at se min far skr. Han rg da ogs pibe af en rigtig gammeldags med porselnshoved, han havde flere hngende p vggen. Far spillede tit til - nr vi om aftenen hyggede os, enten spillede han p mandolin eller ogs violin, jeg ser den stoute mand for mig, hele hans mde at bevge sig p, nr han stod og spillede og sang, med sin dejlige sangstemme. Jeg husker nr vi var i kirke, eller til et mde, s kunne9

"En rejse ..." side


vi altid hre min fars sangstemme klinge hjt, han sang altid for til forskellige mder. Jeg var stolt af min far. Ikke mindst i vores eget hjem kunne han lede det hele med en vrdighed, nr vi havde mange unge og gamle i hjemmet. Jeg er nok kommet til at vrdstte min far endnu mere efter hans dd, efter hvad flere af vore venner siger, var han en personlighed, dygtig til at lede et mde, bibeltime, eller holde foredrag, bde kristeligt og politisk. Han var inde i sin bibel, og i det hele taget med i alt, hvad der foregik ude i verden. Han interesserede sig meget for stjernerne og hele universet og forstod at uddybe det, han ptog sig at fortlle om. Han var interessant at fre en samtale med, var inde i utrolig mange ting, bde det ndelige og det jordiske, begge dele havde han en evne til at gre meget levende. Han gik ogs meget op i, at der skulle sendes en raket til mnen, han ville have fulgt alt dette med stor interesse men dde i 196o. Vi siger tit til hinanden: dette eller hint ville far have get op i med liv og sjl. Mine forldres fabrik Min mor Lise fortller, at de havde ikke stort bryllup. Hun mtte vlge mellem stort bryllup og penge af hendes arv. Hun valgte det sidste. Dette startede de fars fabrik for. Han var udlrt tmrer og snedker, og mor havde plads i den frnvnte prstegrd. De havde begge fet en god balast med fra deres hjem. Mors arv gik til bde et stort hus at bo i og en fabrik. Far startede straks tmrer og snedkervrksted med mange svende og lrlinge. Han var en meget dygtig hndvrker, og alt gik godt i flere r. Samtidig var han en aktiv mand i livet i dette sogn. Han var en lang rrkke sognerdsformand. Havde en masse andre hverv, som tog meget af hans tid. Alle havde brug for Ole, og han ville hjlpe alle. Huset mine forldre boede i l midt i byen, og fabrikken lige bagved. Der var investeret i mange maskiner, som blev drevet af en vindmlle. Den hjalp farfar min far med at bygge. Flere af svendene og lrlingene boede og spiste hos mine forldre. De var ndt til at have hushjlp til alle de mennesker. Samtidig voksede familien med et nyt medlem ca. hvert halvandet r. Der kunne eller skulle vre lidt tid til private interesser. Det var vist s som s med mor, men far elskede at g p jagt og komme ud i den sknne natur.


Alt skulle passes. Desvrre kunne det ikke g, at far var s meget angageret i alt mulig. Folkene der var ansat p fabrikken benyttede sig af deres mesters fravr. Fabrikken brnder Alt gik dog godt i flere r, men en sknne dag brndte det hele ned til grunden, ogs hjemmet, som var i forbindelse med det. Alt dette skete i forret 1912. Far byggede det op igen og forsgte at starte forfra, men forsikringerne var for drlige dengang til, at det kunne g. Tilsidst mtte de dreje nglen om. Det var hrdt for mine forldre, som dengang havde seks brn, og jeg var p vej. Mine forldres tro 10 Jeg vil ogs fortlle om, hvad mine forldre kunne klare, foruden den store brneflok. Mit hjem var prget af en kristen nd, som gik igennem det hele, f.eks. har jeg aldrig hrt et bandeord i hjemmet. Vi kunne selvflgelig vre slemme som alle andre imod hinanden, men den gode tone skinnede hele tiden igennem, og bde mor og far har lrt os at bede, bde for gode dage som svre dage, sikkert ogs fordi deres liv heller ikke har vret s let at komme igennem. Jeg tnker tit p, og mere og mere jo ldre jeg bliver, at de to kre forldre har virkelig ofret sig for en brneflok, som det vist ikke kunne finde sted i dag. De deltog begge i kristeligt arbejde, bl.a. var min far formand for Bl Kors og holdt mange taler forskellige steder bl.a. i missionshuse og andre steder rundt omkring. Det er blevet mig fortalt, at nr Ole Mortensen talte, lyttede de ekstra, det var vrd at hre. Han var ogs god til at lse op p jysk p en fornjelig mde, bl.a.: "Bette Niels". Jeg har et par stykker, som far har lst op af ved forskellige lejligheder. Gstfrihed Der var ogs altid ben hus i mit barndomshjem, f.eks. efter mder eller hele aftener, hvor vi sang meget, og far spillede eller lste op mm. Mor kunne snart f en kage bagt og brygget noget kaffe. Der var tid til at vre noget for andre ogs, selvom vi var mange brn. Mange er de mennesker, der er get ind og ud i hjemmet og har nydt gstfrihed og hjlp. Det var festlige stunder, nr der kom en flok unge med hjem fra et mde, og vi fortsatte derhjemme med kaffe og mors hjemmebagte kager, sang og spillede s det rungede. De kunne lide at komme10

Fra "Lad minderne fortlle"


derhjemme hos os. Endnu er der nogen, der mindes de dejlige timer i Frederiksgade 1. Det sker jvnligt at nogen fortller mig om oplevelser, de har haft i mit barndomshjem, bde i Frederiksgade og i von Hattenstrde lo. Bordvers Efter middagen sang vi et af disse vers, srlig sndage og til hjtider: Lad os aldrig takken glemme, hjlp os, Jesus, at vi m, sjlens trang i os fornemme, at den kan sin fde f, have vi, o Jesus Krist, ikke dig, s dr vi vist, hjlp at vi i ndens dage, dig du livsens brd m smage Eller: Tak for mad o kre Fader, vi blev styrket, vi blev mt; ja, din godhed ej aflader til vort sidste ndedrt. Blot vi tro, skal vi f alt, hvortil vi trnge m. (mel.: Op, I kristne) Disse og andre bordvers str for mig endnu som hjtid, jeg kan endnu hre min far stemme i med sin sknne og kraftige sangstemme, og vi sang alle med, bde store og sm, og foldede vore hnder. Vi lrte at sidde pnt ved bordet og blive der, til vi alle var frdige, og vi sagde tak for mad til mor og far. Der var bestemthed, mske lidt strenghed. Mon ikke ogs det var ndvendigt med sdan en flok? Ordet "tak" Vi har lrt at sige tak i mit barndomshjem. Jeg hrte tilfldigt noget i radioen for en tid siden. Det var om at sige tak. Bl.a. blev der sagt, at sm brn kan kun krve, men hvis ikke man lrer barnet at sige tak, s vil det blive ved at krve. Vi ved, at ordet tak siger s meget, vi har alle fornemmet, hvad det er at f en tak for et stykke arbejde, eller en eller anden ting, man


har forsgt at gre for et andet menneske. Det giver lyst til mere. Det har haft meget stor betydning for mig, at mine forldre har lrt mig dette ord, tak, ikke alene til dem og alle andre, men ogs til Gud. Opdragelsen var nok bestemt og krlig, og brnene opdragede ogs p hinanden. Nummer syv i flokken flte vist, at hun var en prinsesse af et kongepar og var stolt af sin familie. P et tidspunkt skulle hun prve at leve et liv som hun selv kunne nske, en ungdomstid som var helt forskellig fra nutidens, en lykkelig tid, hvor unge havde respekt for hinanden i disse kredse, hvor denne pige opholdt sig. De mdtes ikke lrdag nat, men midt i ugen til festlige sammenkomster med evt. foredrag, kaffebord, hyggesnak. Denne unge pige kendte ikke til noget med at drikke, hun kunne more sig uden det, og det kunne de alle sammen, og der var ikke noget med tmmermnd. De kunne tage hjem og sove og vre friske nste dag med et dejligt minde rigere. Ved gadelygtens skr Jeg husker som barn i von Hattenstrde 10, nr vi sad ved gadelygtens skr. I starten var det karbidlamper, som kommunens folk tndte og slukkede. Vi fik senere gaslys. Vi havde ikke lyset tndt i stuen, vi sang og hyggede os der i aftentimerne. Mor eller far lste for os, eller en af de store brn, eller vi mindre sang f.eks. "Der er lys i lygten lille mor" og mange andre, som dengang var p mode, som "Lille Lise let p t". Jeg kan ikke teksten udenad, men de findes jo stadig. Yndlingssange Jeg vil prve at nvne nogen af de sange som vi mske sang mest, de findes de fleste i Hjemlandstoner: Den himmelske lovsang - P det stormfulde hav - Gode Hyrde Barnetro - Kun een dag - Guds menighed syng - Jeg brer med smil min byrde - Slvsnoren brister dog engang - I den tavse midnatstime I al sin glans nu strler solen - Underfuld dejlige Eden - Kristus p Korset - Jerusalem Guds helgenstad - Der er i guldharpen en sitrende klang. Og mange flere, bl.a. dem jeg i Hjemlandstoner har sat kryds ved. Fdrelandssange var meget brugt ogs.


Alle disse sange har vret med til at prge min barndom og ungdom. Mit hjem var prget af indre mission, men bestemt ikke fanatisk, som nogen mener at indre mission er. Vi bad bordbn, og far lste et andagtsstykke hver aften, og som ovenfor nvnt sang vi meget - og var vi frst kommet i gang, kunne vi blive ved.

Tyttes barndom

Tytte fortstter: Jeg kom til verden 27. januar 1913 i det ny opbyggede. Et r senere blev begge mine forldre syge og l p Viborg Sygehus, og det stod p et r. Alle vi syv brn var i pleje hos familie og venner. Jeg var hos mors bror Kresten og Mathilde. De var gode ved mig. Mor har fortalt, at jeg kaldte Mathilde for mor, og det var svrt, da jeg skulle fra hende og hjem til min rigtige mor. Hele familien flyttede til Randers, da jeg var tre r. Frst da kunne jeg begynde at huske lidt. Den frste tid boede vi p en sidevej til Viborgvej. Derfra husker jeg en oplevelse, som har sat sig fast. Vi var en tur i Doktorparken. Mine store brdre skulle passe p mig, men jeg faldt i vandet, mens de var optaget af deres leg. De fik mig halet op og bar mig hjem. Jeg husker, at min mor tog mig i favn, tog mit vde tj af, og jeg fik et varmt uldent tppe om mig. Jeg lrte tidligt, at der var pligter. Vi blev nemlig efterhnden tolv brn. Fra jeg var fire r oplevede jeg resten af min barndom i von Hattenstrde nr. 10. Da min yngste sster kom til verden, var jeg tolv r og fik fri fra skole for at passe min mor i barselsengen. Jeg har ingen skade taget af at bestille noget. Sndagsskole og KFUK Jeg er opdraget i et indre missionsk hjem, og jeg gik i sndagsskole og kom i KFUK, frst YA (som betyder yngste afdeling), senere UA. Det var en dejlig tid med gode veninder, nogle blev for livet. Det blev en god barndom og start p livet. Trods den store brneflok har mine forldre givet al deres krlighed p vi brn. Nr


jeg ser tilbage gennem et langt liv, fyldes jeg med taknemlighed over, hvad de to mennesker kunne ofre. Min mor var altid ren og pn i tjet. Det var ikke nyt, og sjldent blev der rd til noget til mor, men vi brn manglede aldrig noget, selv om der var ting, vi kunne nske, men ikke havde rd til. Jeg har senere fet at vide, at mine forldre ikke altid gik mtte i seng, men vi brn fik, hvad vi havde behov for. Alt dette her skete i den frste fjerdedel af dette rhundrede. Der var ikke nogen form for hjlp. Vi mtte klare os selv, og det tror jeg ogs, mine forldre helst ville. Det er noget jeg har lrt en del af, at man skal arbejde for den fde, man fr. Opvask Nr Gudrun og jeg vaskede op, sang vi meget. Sommetider blev vi uvenner om, hvem der skulle tage komfuret og gryderne. En gang gik det s galt, at vi rendte efter hinanden op ad V. Hattenstrde med karkluden i hnden som vben. Vi sang rigtig meget sammen. Som lidt ldre var Gudrun god til at improvisere en 2. stemme p stende fod. Enten Gudrun eller jeg spillede p orgel eller klaver til sangene. 11 Hele flokken havde kun kkkenvasken til personlig pleje. Brnene kom i en balje vand efter tur. Med far p fattiggrden i Vestergade Fattiggrden i Vestergade i Randers har vret der s lnge jeg husker tilbage. Som barn var jeg engang med min far derude. Han lste historier p jysk og holdt andagt, og jeg sang sammen med min far for dem. Senere var Strengekoret derude at synge for dem. Vi blev lst ind begge gange. De var ikke rene, og det lugtede grimt. Det var alle slags, nok bde demente og lidt sre, som ikke kunne klare sig selv. Dette hjem hedder nu "Lindevnget Plejehjem". Det er t af de mest moderne i Randers. "Mine ferier som barn hos mors mor" Min morfar har jeg aldrig kendt. Han dde mens mor var barn.

11

Martin gav mig et klaver i forlovelsesgave. Det stod i Frederiksgade indtil vi blev gift og flyttede ind i Jgergade. I forvejen havde vi orgel i Frederiksgade.


Mormors navn var Kirsten Marie, fdt 1841, dd 1927. Hver sommer i min barndom holdt jeg ferier hos hende. Hun var kommet p aftgt hos min moster Pouline og onkel Sander. Hun havde sin egen lejlighed hos dem. Det var ogs i Gedsted, samme sted som Grden l, men en sidevej til Grden. Jeg kunne let lbe op p grden og besge mors bror Kresten og hans kone Mathilde, dem som jeg var i pleje hos som lille. Fadervor og "Lyset slukkes" Det var en stor glde at vre hos mormor. Hun havde altid tid til, at vi to kunne hygge. Jeg sov i samme seng som hun, og vi havde mange ting at tale om, nr vi l under dynen og sluttede af med at bede Fadervor og synge "Lyset slukkes" 12. S slukkede hun petroleumslampen. Hun snorkede "py py puhh". Jeg l lnge og kunne hre mange andre lyde. Hendes gamle almueur tikkede og slog sit slag hver halve time. Om dagen sad hun ved sin spinderok og bde kartede og spandt garnet, som blev brugt til at vve tj af og strikke strmper. Hun forsynede alle mine sskende og jeg. Hver sommer kom der trv hjem, og det var altid, nr jeg var p ferie. Mormor l p sine kn og stablede dem fint i brndeskuret. Der var en egen lugt i hendes hjem, en lugt som jeg af og til fornemmer, nr minderne vlder frem. Jeg mindes hende med den fine sorte blondekyse, hun altid havde p.

"Min barndoms jul"Herfra min verden gr. Julen var en hjtid. Alt str tydeligt for mig, hvad jeg oplevede i mit barndomshjem. Der blev gjort meget ud af julen og juleforberedelserne. Jeg tror, det var noget srligt hos mine forldre, for det var ikke s almindeligt dengang, da jeg var barn i 1913 og hele barndommen. Jo ldre jeg bliver, des mere bliver jeg klar over, hvad de to kre forldre har betydet for min opvkst. Det har ligesom ligget i min underbevidsthed, hvad de har gjort for mig, men frst senere kommer det op til overfladen. Hjemmet var prget af en kristen nd, som gik igennem det hele. F.eks. har jeg aldrig hrt et bandeord i hjemmet. Vi kunne selvflgelig vre slemme ved hinanden, vi brn, men den gode tone skinnede hele tiden igennem. Bde far og mor lrte os at bede, fra vi var ganske12

"Lyset slukkes". Sang nr. .


sm, bde for gode dage som svre. Sikkert fordi deres liv ikke har vret let at komme igennem. I Hele min opvkst har der vret bent hus i hjemmet for bde vore kammerater og for dem, som mine ldre sskende havde. Der blev sunget meget i mit hjem og lst historier. Min far var god til at lse p jydsk, og han havde mange gode af den slags. Hele december mned var der en srlig hjtid over. Vi samledes alle om at lave julepynt, bde store og sm, ogs julebagning, som bl. a. var peberndder, som vi i julen spillede om. Vi klippede og klistrede, mens far lste julehistorier, eller han spillede p sin mandolin, violin eller mundharpe. Det var juletoner, som vi sang med p, mens vi lavede jacobsstiger, engle, stjerner, krmmerhuse og flettede kurve. Mor hjalp os. Det kneb lidt for de mindste at f hanken til at holde. Vi brugte melklister, og det tog lang tid, fr det ville binde. Vi hyggede os ogs i mrkningen ved gadelygtens skr ind i stuen, hvor far lste hjt for os af H C Andersen og af et blad, som hed "Brnevennen". P forsiden af dette blad var der to sm englebrn med vinger. Nr vi fik kbmandspakken til julemneden, var den srlig stor, og der var et stort krmmerhus fuld af bolcher med varerne. Dem gemte mor til krmmerhusene, som vi med mje og besvr havde klistret sammen. Der blev lagt et enkelt stykke i hver sammen med et par peberndder. De blev s hngt p juletret juleaften. S mtte vi f det. Mor syede dukker til alle vi sm piger Det der gjorde strst indtryk p mig ang. julegave, tror jeg nok var det r, mor syede dukker til alle vi sm piger. Der var fire piger yngre end mig. Hun kbte dukkehovederne. Det var en slags blik, hvorp der var malet det yndigste ansigt. Der var to huller foran og to bagp, s hovedet kunne syes fast til kroppen, som hun selv syede. Hun lavede ogs meget fint tj, som hun sikkert har syet af gammelt tj. Det hele var fremtryllet om natten, mens vi sov. Jeg mindes endnu den glde hin juleaften. Vore barnejne strlede over


at skulle eje s skn en dukke. Jeg ser den endnu for mig, hvordan jeg knugede den ind til mig, og den blev min sovekammerat i nogle r. Da jeg var 15 r havde jeg plads hos min fars bror og svigerinde i Aalborg. Jeg har nok tjent lidt penge ved det. Den jul gav jeg sammen med min ldre bror Harald min lillesster Ellen en dukke og dukkevogn i julegave. Ellen kan ikke glemme, at far bad hende om at g ud i kkkenet efter et glas vand til ham. Da hun kom derud, stod dukkevognen med dukken i, og hun glemte alt om vandet. - Men en glde, der nsten var uden ende ogs for os, der s til. Trods sm kr i hjemmet gjorde mine forldre alt for at stable en god jul p benene. Vi lrte ogs, at julehjtiden var fordi Jesusbarnet blev fdt julenat. Det var den strste juleglde, og den prgede i rigt ml mit barndomshjem. Julen satte mor sit personlige prg p - noget hun havde med fra sin egen barndom, hvor hun selv var med til slagtning og tilberedning af julemaden. Hun forstod rigtigt at lave gammeldags julemad. Jeg mindes hver gang vi fik gris derhjemme, hvordan min mor nd at tilberede det, ogs blodplse. Jeg skulle rre i blodet, for at det ikke mtte strkne. Uha, der gik flere r, fr jeg kunne spise blodplse! Der blev lavet mange lkre middage. Skinken blev sendt til rygning, og den kunne anvendes bde til middagsretter og plg. Meget af kdet blev saltet ned i et stort saltkar til senere brug, efter at det blev udvandet. Dengang havde man ikke dybfryser. Jeg har lrt meget af min mor, men aldrig haft den lyst til at tilberede grisemad, som hende. Vi havde hvert r et stort juletr Det blev pyntet med alt det, vi brn selv lavede. S var vi frdige til at fejre julen. December var en gldens og forventningens tid, ikke forjaget. Juleaftensdag havde mine forldre en tradition for, at den ogs skulle vre festlig. Vi fik alt, hvad der kan tnkes af hjemmelavet mad til frokost.


Juleaften gik vi i kirke dog ikke mor og de mindste. Da vi kom hjem, duftede det lifligt af flskesteg og rdkl. Vi gik til et festligt dkket bord, og denne aften sang vi dette bordvers: "Kom Jesus vr vor hyttegst, hold selv i os din julefest, da skal med Davids harpens klang, dig takke hjt vor nytrssang." Vi startede med risengrd med en smrklat, sukker og kanel og julel til. Der var ogs en lille mandelgave de senere r i min barndom - og ingen snyd. Far tndte juletret dren blev bnet, og far sang for p: "Det kimer nu til julefest." Vi sang mange salmer omkring tret. Der var ingen problemer med at n omkring det. S fik vi vores julegave. Far lste juleevangeliet og bad en bn for alle, der har det svrt og havde mistet nogen, de holdt af. Vi spiste lkkerierne fra juletret. Et hjdepunkt husker jeg ogs: Vi fik en appelsin hver. Far nulrede den, skar toppen af og en sukkerknald i. Den kunne holde lnge, og det smagte godt. Far lste en julehistorie eller to i et hefte: "Ved julelampens skr." Mon ikke heftet eksisterer endnu. Vi har holdt det i mit eget hjem ogs, da vore brn var sm.


Det var hjtidsstunder nr vi alle var samlede. Det er minder, som er prentet i mit indre, og disse traditioner har jeg prvet at fre videre i mit eget hjem og til mine efterkommere. Da jeg var barn flte jeg det, som om himlen var s nr. Det var svrt at blive frdig til at komme i seng. Det var som englene sang for mig, og hyrderne gik p marken og s stjernerne lyse over Bethlehem, hvor Jesusbarnet blev fdt for snart 2000 r siden. Det er derfra min verden gr, en oplevelse af julen som barn, hvor mine forldre sede et fr i sm barnehjerter. Alt dette skete i den frste tid af nittenhundrederne.

Ungdom og voksenlivAnsat p KFUMSom 16 rig blev jeg ansat p KFUM. Min mor var med mig for at sge pladsen. KFUM var et sted, hvor der var mange unge mnd, som boede og spiste. Et godt sted for ungdommen. Det var stiftet i ca. 1890 i det sm. Der var stor behov for et sted for unge mnd og drenge, og der blev gjort et stort arbejde. Mange arbejdede frivilligt for de unge til stor glde og gavn for ungdommen. I hundredevis gik daglig ind og ud af dette hjem, som blev til manges andet hjem. Hele foretagenet var kommet op at st ved frivillige gaver. Byggeriet i Sren Mllersgade kom igang 1908. Indtil den tid var det lejede lokaler. Kristeligt arbejde Det var kristeligt arbejde, der var det primre. I store trk var de delt op i YA Afdeling (fra ca. 11 til 14 r), UA Afdeling (fra 14 til 17 r), og HA Afdeling (fra 17 r og opefter). KFUM spejderne og F.D.F. Alle var delt op i mange kredse. Bestyrelsen der stod bag det, var p 8 medlemmer, heraf var n af vore allerbedste venner, Carl Berthelsen. Det var der, jeg havde min gerning i to r fra 1. maj 1929 til l. maj 1931. Jeg fik kost og logi og 35 kr. i ln pr. mned. Det var en meget spndende tid, bde fordi jeg var blandt s mange friske unge mennesker, og der var en god tone.


Pensionrerne p KFUM Foruden alt ungdomsarbejdet, var der ca. 100 pensionrer. Jeg tror der var vrelser til de halve. Hvoraf jeg daglig gjorde rent p 15 vrelser foruden trapper, gange og det ene badevrelse (som alle var flles om). Alt dette skulle vre frdigt, s jeg kunne servere til middagen kl.12, hjlpe med opvask og rengring. Der var mange selskaber, som blev afholdt p M., hvor jeg hjalp til med at servere. Jeg mindes, at Kbmand Alfred Zacho og Fruen havde deres slvbryllup der. Det var meget stilfuldt. Da lrte jeg at servere. Det mindede meget om Matador fra TV. Efter sdanne fester var vi piger s trtte, at vi knapt kunne kravle i seng. Det var lange dage. Frst passede vi vores almindelige arbejde. Derefter skulle vi klare dette ekstra. Selvflgelig fik vi en ekstra skilling for det. Mange gange var vores arbejdsdag fra morgen tidlig til sent aften, bortset fra et par fritimer midt p dagen. Det kunne mange gange vre svrt at komme op om morgenen. Jeg havde et blikvaskefad, hvor jeg satte mit vkkeur i. Trods det kunne jeg ikke vgne. Gamle Marie gik rundt og kaldte bde p pigerne og pensionrerne. Det var en hjlp for mig, hun skulle nok f mig op, nr hun dundrede p min dr, og sang: "Solen titter af ruden ind, varmer den sunde rde kind". Det var en sd gammel ugift pige, som sled godt i det. Hun var fuld af sjov og balade. En pligtopfyldende person, som jeg tit havde ondt af. Hun havde ikke det letteste arbejde, men var altid tilfreds. Lige fr jeg kom p M., var der instaleret centralvarme. Men allerede i 1933 fik de fjernvarme som de frste i forbindelse med byggeriet af Vesterport. Fr centralvarmen var der kakkelovne, ogs p alle vrelserne. De unge mnd kunne kbe en spand koks i kkkenet, hvis de ville have varme. Mest foretrak de vist at hygge dernede i stuerne, til de gik i seng. Det var ikke srlig konfortabelt p deres vrelser. Bl.a. var der et stativ med et blikvandfad og en kande med vand. Den almindelige rengring af legemet foregik p vrelserne. Mange gange mtte de g forgves til et bad, da der for det meste var optaget p det eneste badevrelse. For pensionrerne var kostens pris 15 kr. pr. uge, og for vrelset 25-30 kr. pr. mned.


Sjove oplevelser p KFUM Der skete mange sjove oplevelser p M. Der var meget underholdning, og nr der var anledning, blev der holdt fest. Bl.a. digtede Martin (min senere mand) en sang til mortensaften. Den hed:"Til mortensgsens pris" 13 . Der var en sang mere, begge var anonyme. Men Martins sang blev hyllet som den bedste,og han fik en bog i prmie. Carl Berthelsen lste ogs en af sine fantastiske historier. Han var alle tiders oplser: Prstens julegilde, noget med snestorm og krlighed. Meget mere af samme slags. Mit arbejde p KFUM Det er nsten en menneskealder siden dette skete. Alt arbejde foregik ved hndkraft. En stor begivenhed var, at KFUM fik en hakke- og rremaskine i pensionatets kkken. Storvask foregik helt p gammeldags maner, og det var ikke smting, der skulle vaskes. Sengelinned,hndklder, m.m. fra alle vrelserne, duge, servietter, viskestykker, foruden alle pigernes tj. Jeg var med i vaskeklderen. Vi rullede og strg alt tjet selv. Rengring af sale og vrelser. Hele huset blev gjort hovedrent to gange rlig. F.eks. skulle den store sal ferniseres mindst to gange om ret. Vi l fem piger p vore kn og skurede dette store gulv. Bagefter ferniserede vi det. Det hele gik med sang og sjov. Vinduerne p vrelserne skulle ogs pudses en gang om mneden. Jeg havde de 15 vrelser verst oppe (vistnok 3 sal). Jeg stod med foden p gesimsen - holdt ved med den ene hnd, mens jeg pudsede udvendig med den anden. I dag kan jeg f kuldegysninger ved tanken. Dengang rrte det mig ikke. Vi skiftedes til at vre i kkkenet om aftenen og sndage. Jeg havde altid en flok unge mnd i kkkenet om aftenen. De kunne kbe en kop kaffe med brd for 50 re. Jeg var vist lidt omsvrmet. De ville gerne prve at lse sljfen p mit forklde og have mig til at svinge rundt, s de kunne se hvor meget vidde, der var i min kjole. Det husker jeg ikke selv, men ham, som blev min ven for livet, har fornylig fortalt mig, at en af de andre havde sagt det. Engang ville jeg have mit hr krllet hos frisren. Det var lige ved at jeg skulle tage det ud igen, for da fortanderinden s det, blev hun vred p mig, det var uanstndigt. Jeg mtte ikke vre s udhejret .13

"Til mortensgsens pris": Se sang nr.


Hun var et elskeligt menneske, men bestemt. Det var nok ogs ndvendig med 10-11 piger og 100 unge mnd under samme tag. Hun har senere givet mig en fin anbefaling,da jeg rejste derfra. Efter at vi har stiftet hjem selv, har hun besgt os mange gange. Vennerne Jeg fandt min udkrne p KFUM. Men vi blev frst forlovet, efter at jeg var rejst derfra. Det var en dejlig sommeraften i maj 1931, hvor vi bestemte at flges ad hele livet. Minderne fra dette valg har vi husket hvert r gennem tiderne ved at opfriske det i Vestparken, hvor vi dengang tog dette skridt. Martin ville have ring p straks, men jeg ville frst vre sikker p, om det nu var noget for mig. Tre mneder efter kom ringen p, samme dag som min sster Marie blev gift med Henry. Min bror Theodor og min veninde Ida fik ogs ring p denne dag. Det holdt alt sammen trods min mors overtro. Hun var ikke helt glad for, at tre holdt fest p samme dag. Martin, som alts blev min forlovede, havde med ungdomsarbejdet at gre p KFUM. Derigennem fandt vi vore flles venner for livet. Os, der er tilbage, mdes stadig en gang om ret. Vi har oplevet meget sammen med vore venner, ikke mindst da vi var unge. Disse oplevelser har knyttet os venner sammen helt op i alderdommen. YA ledere De var en flok YA ledere, som gjorde et stykke arbejde for mange drenge, som nok den dag i dag har fet nogen vrdier med ud i livet. Alle lederne havde kreste eller kone, og mens mndene var optaget af deres arbejde med drengene, mdtes vi piger p skift. Nr de var frdig med drengearbejdet ved 21-tiden, kom vore mnd. Vi havde hyggelige aftener sammen. Mange af dem boede p KFUM, og mens jeg var der, har jeg serveret kaffe for lederne p deres vrelser om aftenen mange gange. Jeg kunne hre, at de havde det meget fornjeligt. Det var jo fr jeg kom ind i billedet. Carl Berthelsen og dem alle var en stor sttte for Martin, da han kom her til byen. Samvret med de herlige gutter var lykken for ham - og for vort venskab senere. Det tog meget af deres fritid at vre leder. Engang imellem kunne vi piger godt synes, at det var lovlig meget, de var optaget. Dog blev det opvejet af det gode sammenhold, vi havde. Vi var glade, og der


var skg og balade. Vi mdtes hver mandag aften foruden p alle de ture, vi har oplevet ude omkring. Nglerne rg i vandet Jeg vil nvne nogen af dem. En af vore sknne sejlture op ad en. Vi var nok ca. 20 ialt. Det var en varm sommerdag, og vi fyldte fire robde. Martin havde smidt sin jakke i bden, for han havde det for varmt. Den har vist ligget i vejen for Else Andersen, for hun tog den og smed den et andet sted i bden med det resultat, at Martins ngler faldt ud af lommen og ned i vandet. Martin rbte:- Mine ngler! hvorp Carl Berthelsen skyndte sig at skre et snit i bden lige der, hvor nglerne var faldet i vandet, s vi kunne vide, hvor de var. Kadaverkaffe P en anden sejltur skulle vi have kaffe med vand fra en (- dengang ikke forurenet!). Vi havde nydt bde kaffen og naturen, indtil vi pludselig opdagede en dd ko ligge i vandskorpen. Vi tog det fra den gemytlige side trods en underlig smag i munden. Det blev jo til kadaverkaffe. Mange historier blev lavet ud af det. Drengetur Lederne var ogs p ture med drengene. Jeg mindes en sndag aften, de skulle vre hjemme senest kl. 21. Jeg fik min bror Risgaard med ned efter dem, men det trak ud. Til sidst blev Risgaard og jeg enige om, at det skulle jeg ikke lade mig byde. Jeg var vist ved at g med tanker om, at arbejdet med drengene var mere vigtigt end det med mig. Klokken 23 kom bdene ind med trtte drenge og mnd. Vinden havde vendt sig, s de havde stik modvind. Alle motorbde var forlngst sejlet hjem, s der var ingen til at hjlpe dem. Det var godt de kom. Et stort ansvar l ogs p deres skuldre med alle drengene. Cykeltur med millionbf Lrdag aften cyklede vi en hel flok til Frydensbjerg ved Mariager med telt og grej. Det var en lang tur at cykle efter en lang arbejdsdag. Dengang arbejdede vi ogs lrdag. Det var en fornjelse at kre side om side, syngende af fuldt hals. Fr vi nsten vidste af det, var vi p stedet. Der blev ikke sovet meget p disse ture. Vi sad ved blet og sang og fortalte historier til langt ud p natten. Denne sndag skulle vi have bf til middag,som blev lavet p bl. Men ak og ve, en af lederne


trdte op i panden med bfferne i, da den var taget af ilden. Vi spiste det hele, som nsten var blevet til millionbf. Vi havde alle en god appetit, og selvflgelig blev der mange vittigheder ud af den oplevelse. Else Andersen og hendes lille pige p tre r krte med bussen. Alle vi andre cyklede. Dagen efter var vi trtte, men det var p en sund mde. Det gik ikke ud over vores arbejde. Vi har oplevet mange andre ting, men dette her er et lille udpluk af, hvad vi har lavet i vores fritid i ungdommen. KFUK Jeg kom selvflgelig ogs p KFUK. Der fandt jeg ogs mange gode veninder. Nogen af dem blev ogs gift ind i vores vennekreds. Resten er flyttet udenbys, og mange af dem har vi mistet forbindelsen med. Valborg Min bedste barndoms veninde boede i Staldgaardsgade, og mit hjem var von Hattenstrde nr.10. Gaderne stder op til hinanden. Jeg tror, Valborg kom ind i billedet, da vi skulle i skole. Vi er lige gamle, hun var midt i en brneflok p 12 ligesom mig Vi to fandt hurtigt sammen, nok fordi vi begge havde mange pligter i vores hjem p grund af, at vi havde sm sskende, der skulle passes. Som jeg har skrevet lidt om fr i bogen, skulle vi hjlpe til med det huslige. Hver gang vi kunne f lidt fri, var Valborg og jeg altid sammen. Dette venskab holdt hele livet, til jeg for et r siden fulgte hende til graven. Selvom vores gtefller kom til, har vi fulgt hinanden. Jeg husker engang, der var get et lang stykke tid, hvor vi ikke mdtes, og s traf vi hinanden p gaden. Begge var vi hjgravide, hun med Tove, og jeg med min den yngste, Karen. Vi har vret med til hinandens fester, og vi to har mdtes mange gange inde i byen over en kop Kaffe. Valborg boede i Allingbro, og jeg i Randers. Man kan vist sige, at det er venskab for livet. Gode venner Nogen af dem er ikke mere. Vi mistede allerede nogen af vennerne, da vi var helt unge. Det var et hrdt slag for os. Der var et ungt gtepar, som dde med kort tids mellemrum af tuberkulose. Et andet gtepar havde vret gift i 7 mneder, da han dde af lungebetndelse. Der var ikke penecelin dengang. Resten, der blev tilbage, har vret Martins og mine venner siden.


Vi har besgt hinanden meget da vore brn var sm. Og efter at vi blev ldre,har vi mdtes to gange rlig. Nogen af dem flyttede til andre byer, men trods afstanden har vi mdtes p skift. Efter vi var ved at komme op i rene, mdes vi nu kun en gang om ret. Det er simpelthen festligt at mdes. Vi kan blive ved at more os over mange ting fra vore unge dage. Gode venner er vist noget af det bedste her i livet. Det er ikke en selvflge. Nu fandt vi alts dem, og det har vret en hjlp mange gange.

KFUM og BethaniaFr vi blev gift, kom vi hele tiden p KFUM, hvor der foregik s meget. Men efter nogen r blev det i vores eget sogn vi tog fat. Det var en forstad til Randers, og efterhnden blev det for besvrligt at g over en efter vand, men det varede lnge, fr vi kunne slippe det. Vi blev ogs ved at have vore gode venner. Efter vi havde stiftet hjem, kom bde Martin og jeg en del i missionshuset Bethania. Huset blev brugt til mder, hvor der kom bde prster og missionrer og holdt en tale ud fra Bibelen. Der var festlige sammenkomster med kaffebord. For de ldre var der mde engang om ugen. Det var mest brnene og de unge vi arbejdede for, og der foregik mange ting ud fra dette sted, bl.a. sndagsskole. Jeg tror, det var Martin, der var mest ivrig efter at gre dette arbejde. Selvom jeg er fra et indre missions hjem, s havde jeg dog min mening om denne arbejdsform. Jeg kunne ikke lide, at det var for mandsdomineret. En overgang var jeg med i bestyrelsen. Det var mest ldre herrer, som ville bestemme det hele, og jeg fandt ud af, at de havde valgt mig ind i bestyrelsen, blot for at de s havde en kvinde, der kunne st for kaffeafdelingen. Der var mange ting, jeg gerne ville have indflydelse p, men der blev ikke spurgt om min mening. Senere kom der ogs store problemer angende kvindelige prster. Man mente ikke, at kvinder mtte tale i offentlige forsamlinger. Der var andre ting, som jeg ikke flte, jeg kunne vre med til. Selvom jeg var med i arbejdet, var jeg ikke tilpas med den indstilling.


Jeg er godt klar over, at de gjorde det efter deres overbevisning, men jeg flte efterhnden, at her skulle jeg ikke virke. Dog stod det p i mange r, og arbejdet var p mange mder til glde og gavn for mange mennesker. Selve sndagsskolen var jeg kun med i en kort tid. Det var ogs svrt at f tid, nr jeg havde fire brn, at blive frdig og at f forberedt teksten, man skulle tale med brnene om. Dog havde jeg mange sde oplevelser med mindre brn, som kom med sjove sprgsml om, hvorfor man ikke kunne se Jesus, og hvordan kommer vi op i Himlen og meget andet. Ungdomsarbejde Mens alt dette skete i vores hjem, foregik der meget andet. De frste r, vi var gift, havde vi en del med ungdomsarbejdet at gre. Der kom mange unge i vort hjem. Jeg husker engang Martin havde en flok KFUM'er hos os. De skulle spille skak. Mogens Pedersen, formand for KDF (Kristelig Dansk Fllesforbund) skulle komme og spille mod hele flokken. Jeg mener, han vandt over dem alle undtagen Martin. De unge sad fordybet i hver deres spil, og s kunne han lige tage de rigtige trk fra hver deres skakbrt. De fik selvflgelig en kop kaffe oven p alle anstrngelserne. Jeg bagte en kage hver gang, de unge skulle vre hos os. Spejdere Efterhnden blev brnene jo strre, og de blev alle spejdere med liv og sjl. Mange af deres sammenkomster foregik hos os, nr de skulle have deres mder, s der var liv i huset. Der blev ogs bagt kage. Sommetider skulle de have degilde og brnene lavede selv noget til det. Min andel var tit en chokolade kikskage, som de var vilde med. Jeg tror ogs, at de selv lavede en engang imellem. De sidste r, de var spejdere, mske mest de to yngste, havde de et skur i haven, som deres far lavede. Der havde de sammenkomster, og meget af deres spejdergrej stod deroppe. Jeg tror de fik minder, de aldrig vil glemme. Vi havde nsten altid en flok brn eller unge i huset sammen med brnene. Jeg husker, at engang min mor var p besg, sagde hun: "A Tvs altid, der er en flok her hos jer!" Hun havde da vist glemt, at sdan foregik det ogs hos dem engang.


Sndagsskole-sommerlejre p BorgenUd fra det tidligere omtalte sndagsskolearbejde skulle der startes en sommerlejr, og det ville bestyrelsen gerne have mig med til. Det ville jeg ogs gerne, for jeg elskede at arbejde med brn. Der blev udtaget fem damer og fem mnd, som skulle lede lejren, som bestod af et kmpestort hus, som K F U M og K havde kbt til benyttelse af mange mennesker hele ret igennem. Det ligger et smukt sted ved Fjellerup strand, og fik navnet Borgen. Der var mange forberedelser inden, og der var stor tilslutning af brn: Omkring hundrede piger og drenge var meldt til at komme med derud i en uge. Brnene fik dette ophold meget billigt, fordi vi fik mange af fdevarerne forret, som f eks grntsager og frugt, hvoraf vi selv lavede saft, marmelade og grd. Alle forberedelserne blev gjort ved vores flles sammenkomster. Der blev et meget nrt venneforhold os imellem. Det skulle jo fungere som en stor familie, nr vi havde hundrede brn at holde styr p. Onkler og tanter Vi skulle for en uge g i mors og fars sted. Derfor blev vi kaldt onkler og tanter. Og vi blev tiltalt med vores fornavn, Tante Inga, Tante Tytte, Onkel Ras, Onkel Dres, onkel Jacob o.s.v. Disse navne flger os endnu, dem af os, der er i live. Vi startede frste r 1949. Det var mer stor spnding, vi drog afsted i busser til lejren. Frste lejr Med oppakning fra s mange var det jo et helt flyttels, vi skulle have med foruden alle madvarerne. Men der var sang og sjov p turen derud, efter at brnene havde taget afsked med mor og far udenfor Bethania. Alle pigerne havde sovesal i verste, etage, og drengene mtte sove i et stort telt. Tanterne havde et flles rum i stueetagen, og onklerne et andet rum. Der var lavet en plan over, hvad onklerne og tanterne skulle st for, men bestemt ogs en del opgaver til brnene. Det gik efter bde alder og tur. Der kom straks sving i gryderne. Det foregik i klderen ved et stort gammeldags komfur.


Den frste nat i lejren Vi vidste godt, at der skulle laves sjov, nr brnene skulle i seng, selvom vi forsgte at gre dem godt trtte ved traveture, optrin og meget andet. Der skulle alts smres ind i tandpasta, eller andet brnene fandt p. Men det kunne godt vre lidt svrt for os, der skulle lave mad og srge for underholdning p meget lange dage. Pligter Bde tanter og onkler blev nsten som brn igen. Det kom helt af sig selv, og alle brnene var sde at omgs. De vidste ogs, at der var bestemte pligter, og der var aldrig aldrig sure miner. Det hele gik retfrdigt til, og de var mange p hvert hold. Vandet skulle hentes et stykke fra lejren. Det var drengenes og onklernes opgave. De kom syngende p vore mange lejrsange, mens de bar vandet i spande. Bde piger og drenge skrllede kartofler. De sang selvflgelig: Vi skllede kartofler, hele dagen lang, o s v. Parade og morgenmad Hver morgen var der parade ved flaghejsning, og efter morgensangen blev alle efterset, om de var renvaskede og havde brstet tnder. S var der morgenmad i spisesalen. Den bestod af havregrd eller -gryn, llebrd og mlk til. Derefter smurte marmelademadder og saft, mlk eller kaffe til. Traveture og badning S var der morgenandagt og sang. Derefter lange traveture langs stranden med saft og brd p turen, eller der skulle vre konkurrencer med lb af forskellig slags. Der var selvflgelig ogs badning, men kun med streng bevogtning. Det kunne vre farligt at komme for langt ud. Vi havde ogs mange dejlige oplevelser ved stranden med underholdning, enten af nogen af brnene eller os. Engang vi alle sad i sivene, kunne onkel Dres ikke finde sin pibe, og pludselig morer brnene sig og siger: "Du sidder jo med den i munden!" Karen, to r Jeg blev tante hvert r, ti r i trk. Det frste r var vores datter Karen kun to r. Hun sov hos mig i kjen. Da hun blev lidt strre, og enda var for lille, ville hun gerne sove sammen med de andre piger i sovesalen. Det var mere spndende at vre hos dem.


Da hun var omkring syv otte r, var der en dreng, der ville giftes med hende. Hun var s ulykkelig, for hun kunne ikke lide ham. Da mtte hun denne sommer resten af dagene igen sove hos mig, selvom drengene sov i et telt. Peter Peter var ogs med de frste - mange r. Senere blev han spejder ligesom sine to ldste brdre, som aldrig har vret med p lejren. Jeg husker det sidste r, jeg skulle vre tante p lejren. Peter var med spejderne p cykeltur i Sverige. Desvrre styrtede Peter p cyclen og slog sit kn meget voldsomt. Han mtte indlgges p et sygehus derovre. Inden vi skulle drage afsted med lejren, talte jeg med sygehuset, og Peter havde det bedre, men skulle blive der lidt endnu. Det var en streg i regningen for ham. Det var den frste dag, de var kommet til Sverige, s han fik intet ud af turen. - Svrt for ham, da han djede med at forst lgerne og sygeplejerskerne. Han kom hjem, mens vi var i lejren, og Peter tog ud til os sammen med sin far, s det var et gldeligt gensyn. Hjernerystelse Et r den anden nat i lejren var der slem uro i sovesalen hos pigerne. Vi havde talt til dem flere gange, men det fortsatte, s jeg tilsidst nok blev lidt vred og tnkte, at nu kunne det vre nok. Vi skulle jo gerne vre friske til en lang arbejdsdag. Jeg l i verste kje, alts tredie kje. Jeg ville hoppe ned p en taburet og ned p gulvet, men var s uheldig at trde ved siden af. Jeg styrtede over imod et bord, fik hjernerystelse og mtte holde sengen nogen dage. Brnene lovede, at de nok skulle vre sde herefter. Jeg mtte dje med det, lnge efter at vi kom hjem.

Forldredag Onsdag var forldredag, nogen af de mindste led lidt af hjemve og tog med forldrene hjem, hvilket de senere fortrd. Det var en dag, brnene s hen til, for der vankede lidt mundgodt og andet. Det var ogs en festdag, hvor brnene lavede nogle optrin.


Aftentur Nr brnene var kommet i seng, gik vi onkler og tanter gerne en sen aftentur til stranden. Det var en egen stemning at g dette stykke ned til vandet. Det var mrkt. Man kunne se solens sidste strler ud over vandet p vej derned, s vi s mange skygger. P afstand s det ud til at vre et spgelse, der stod og vippede, men da vi kom nrmere, viste det sig at vre en stor busk, der vajede i vinden. Det var smukt og storslet at st der helt stille og se ud over havet og hre dets brusen. Man bliver s berrt af dette syn. Onkel Jacobs sange En tid efter skulle alle brnene, deres forldre og os samles i Bethania. Onkel Jacob (Lederen af Strengekoret) havde digtet sange til lejren. Dem sang vi igen. (Mel.: Den glade vandrer): Ja, Borgen ved den salte strand / er eventyrets land. / Derud hvert r, nr blot vi kan / vil drage alle mand. / Falderi, faldera, ... / vil drage alle mand. 14

Vorup-Kristrup StrengekorJeg fortsatte en del andet arbejde ud fra Bethania. Sdan er det gerne, nr man er kommet i gang og der var brug for frivillig arbejdskraft. Vi var en lille flok, som godt kunne tnke os at starte et strengekor. Det var unge, som var med i KFUM og K. Forudstningen var, at vi kunne synge, men ikke os alle kunne spille p et instrument. Der blev anskaffet af os selv en guitar, mandolin, citar i frste omgang. Jeg kbte en guitar. Vi havde en meget dygtig leder til koret, Jacob Nielsen ("Onkel Jacob" fra Borgen), og han kunne spille p mange instrumenter. Vi skulle spille akkorder til melodien. Det skulle vi allerfrst til at lre. I frste omgang lrte vi akkorderne A-D-G-A7-D7-C, og ud fra disse f akkorder startede vi s vores kor. Det blev stiftet 23-8-1943. veaftener Der gik mange aftener forud med at ve. Det skiftedes vi til i vore hjem. Den frste sang, vi lrte, var: "Nu folder jeg hnd og tanke" 15, og vi var en smule stolte over at kunne bde synge og spille den. Men vi14 15

Ja, Borgen ved den salte strand: Se sang nr. Nu folder jeg hnd og tanke: Se sang nr.


mtte af og til stoppe op for at stte fingrene rigtigt. Det gik lidt trgt den frste lange tid. Kendingsmelodi Vi lrte bl.a. en sang, vores leder havde digtet. Den lyder: (Mel: Tag din kp): Vr nu oplagt og syng med 16/ for nu vi tager fat / p vores kendingsmelodi. / Ansl strengen smukt, / det gir tonen flugt, / i en ren og fyldig harmoni. ... Til den sang brugte vi akkorderne G, D7 og C. Det virkede overskueligt og dejligt at have denne kendingsmelodi, som vi spillede og sang hver gang vi havde veaften. Frste optrden Da vi havde lrt fem sange, skulle vi prve at underholde til et mde i Bethania, og vi talte om, at hvis de nu ville have os til at give et ekstra nummer, s mtte det vre en af dem, vi havde spillet og sunget i forvejen. Efterhnden blev vi dygtigere og fik flere med i koret. En overgang var vi helt oppe p 20. Der kom nogen violinspilleree med ogs, og vi lrte at synge flerstemmig kor. ret efter starten kom vores Peter til verden i maj, og en aften hos os, hvor vi vede flittigt, l Peter helt spd i vuggen og hrte vores sang og musik. Han brd ud i hj og glad jubel, da vi holdt op med at synge og spille. Vi blev enige om, at vi vist havde en taknemmelig tilhrer. Brug for strengekoret Efterhnden kom vi meget ud at spille til forskellige arrangementer, mder ud fra Bethania og p plejehjem ude i oplandet og i Randers. Hele december mned var meget optaget, srlig p plejehjemmene. Det var en glde for dem, nr vi kom, sang og spillede juletoner for dem. Det var bestemt ogs til glde for os selv, nr man kan f lov at glde andre. Selve juleaften var det en tradition, at vi skulle spille i Menighedshuset for enlige Mnd. Korshren havde arrangeret. Det var ved 17 tiden, og vi skulle underholde inden de skulle spise julemiddagen, som frivillige lavede til dem. Vi i strengekoret kunne s komme hjem til vore familier. Jeg havde forberedt det derhjemme inden, s alle havde gode juleaftener.16

Vr nu oplagt og syng med: Se sang nr.


Somme tider gjorde det indtryk, at s mange enlige Mnd sad der. Nogen af dem var pvirket af spiritus, selvom de havde fet besked p, at de s ville blive bortvist. Det gjorde de dog ikke, men et srlig tilflle husker jeg. En endda ret ung Mand, som l ude i gangen, alt var hblst for ham, og nu havde han forinden drukket sig fuld, mske fordi det var svrt en juleaften, hvor mange minder vlder frem om hygge. Jeg kender ikke hans baggrund, men der er ingen tvivl om, at noget var get i stykker for ham. Teltmder Om sommeren skulle vi spille til teltmder. Missionren i Bethania havde en gammel bil, som krte p gas. Det var jo i efterkrigstiden og ikke altid let at komme rundt. Bilen gik af og til i st, og engang vi skulle kre hjem, bakkede han ind i en flagstang. Vi rbte op alle os, der sad i bilen, som var proppet til bristepunktet. Men vi morede os, og hver gang vi skulle ud efter denne episode, kom vi gerne med en bemrkning om at passe p flagstangen. Engang vi skulle starte med at synge, sprang Eggert Jrgensens streng pa violinen, og samtidig var der en anden der ns. Vi havde lidt svrt ved at synge for at grine efter den oplevelse. Sammenslutningen Efter nogen r i strengekoret kom vi med i "Sammenslutningen af Indre Missions og Luthersk Missionsforenings strengekor." Vi fik tilsendt noder med flere akkorder, og de blev svrere efterhnden. Udenlands Nu skulle vi rigtig ud bde i Danmark, men ogs Norge og Sverige. Hvert kor rundt om i landet skulle ve p de samme sange med alle vore instrumenter. Det var et stort forarbejde, fr vi kunne mdes til store stvner i en forlnget weekend og slutte af med at synge og spille for rigtig mange mennesker. Foruden Norge og Sverige spillede vi bl.a. i mange store byer som Aalborg, Skagen, Odense, Esbjerg, Randers, Viborg. En tid var Polle med til at synge og spille p mandolin, jeg husker han var med i Viborg til et stort stvne. KB Hallen


Det vist allerstrste stvne var i Kbenhavn, i KB Hallen. Der var deltagere fra flere lande, og det i sig selv var en stor oplevelse. Jeg har billede ogs af dette store kor 17 , som bestod af femhundrede sangere og spillere, foruden et orkester. Vi skulle ve mange dage fr selve aftenen. Det blev optaget til udsendelse i Radioen senere ved den sidste velse. Folk strmmede til for at hre. K B Hallen var fyldt. Det var en egen oplevelse at st p scenen og se ud over alle de mennesker. Vi sluttede festaftenen af med at alle, ogs tilhrerne, sang: "Jeg har hrt om en stad i det hje!" 18 . Det var s smukt og hjtideligt. Hele forsamlingen rejste sig. Dette brus af stemmer er ikke til at beskrive, men dem der var med, fik en oplevelse, de vist aldrig glemmer. Jeg boede hos min sster og svoger i Lyngby. Bde dem og andre af min familie var inde at hre det. Min Svoger sagde, da vi kom hjem, at det kunne nemt vre sendt direkte i radioen. Fr hver sang var der s stille, at man kunne hre en knappenl falde til jorden, sagde han. Alle var betaget af at hre og opleve denne festaften. Mange var kommet langvejs fra for at hre det, bl.a. Dagmar og Helge fra Lolland, Esther og Svends gode venner. Jeg traf dem tilfldigt udenfor i mylderet efter koncerten. Desvrre flte mange af os, at akkorderne blev for svre og indviklede. Det tog ligesom lysten til at fortstte efter nogen r, selvom vi stadig havde mange gode oplevelser i strengekoret. Til vore stvner havde vi meget dygtige solo sangere, hvor vi i korene sang omkvd til som vekselsang. Vores korleder til stvnerne Vores korleder (Thomas Ewald) til alle stvnerne var et helt fantastisk menneske til at lede det hele. Det var en svr opgave at samle os fra alle egne i landet og s f en helhed ud af koret. Men det magtede han ved sin dygtighed. Han kunne hre enhver forkert tone, som blev rettet omgende. Han kunne godt virke streng, men var dygtig. Thomas Ewald, Hillerd sidste sommer (1996), hvor jeg var p et hjskoleophold sammen med nogen fra hele landet. Det var i sig selv en skn oplevelse.

17 18

Se foto bag i bogen! Jeg har hrt om en stad i det hje: Se sang nr.


Hver aften underholdt forskellige af deltagerne. En aften var der et gtepar fra Lgumkloster, som sang og spillede, bl.a. nogen sange, som jeg kendte fra koret. Dagen efter sad vi lige over for hinanden ved middagsbordet. Vi talte om deres sang, og jeg fortalte, at jeg havde sunget i strengekor, hvor vi havde en dygtig landsdirigent, som hed Thomas Ewald fra Hilderd til at lede alle vore landsstvner. - Det er min far! fortalte damen. S kunne jeg bedre forst, at det gtepar var s dygtige til at synge og spille. Mens vi var p Hjskolen, fik de lavet et helt kor sammen med flere af deltagerne, og det var meget festligt. Jeg hrte om, hvordan hendes far havde det nu. Jeg har ikke hrt noget til ham gennem mange r. Han var stadig aktiv, men ikke som fr, kun i Hillerd. De havde et dejlig familie liv. Hendes far og mor havde lige haft guldbryllup. Alle deres fem brn underholdt med sang og musik for dem til festen. Jeg var med i strengekoret igennem femten r, fortsatte med at spille og synge i nogen r til hjemlig hygge. Efterhnden er sangstemmen ikke god mere, s jeg har lagt det p hylden nu. Martin i strengekoret En overgang var Martin ogs med i koret, men han havde lidt svrt ved at tage grebene p sin guitar. Men han havde en dejlig sangstemme. Han havde en guitar, som vi kaldte den aflange. Den var ikke srlig kn at se p men god at spille p. Vi solgte den, hvad jeg nu har fortrudt. Jeg tror, det var en srlig fin Guitar. Det blev til mange dejlige oplevelser i Strengekoret med mange gode venner. Koret holdt, da vi alle flte, at nu var det bedst. Det blev til 15 gode r fra koret blev stiftet 23-8-1943 til sidst p sommeren 1958. Udflugter med strengekoret Alt imens vi startede strengekoret, var bde Anne Margrethe Nielsen og jeg gravide, men det forhindrede os ikke i at deltage. Hun var gift med vores leder af koret. Anne Margrethe fdte Keld i marts 1944, og Peter blev fdt i maj samme r. Foruden at vre med i koret var vi p mange udflugter, det gav ogs et godt sammenhold. Da vore drenge var helt spde havde vi en


dejlig tur til Nimtofte. Der var nogen i koret som havde familie, der havde en Grd derude. Jeg tror vi var 25 ialt, og vi havde lejet en bus til turen. Vi mtte benytte deres hloft at sove i og andre steder, men vi to med de spde brn fik overdraget deres sovevrelse. Det var vi meget glade for. Vi havde medbragt alt, ogs madvarer og lavede det hele til ude i det fri. Deres Grd l ned til vandet, og vi havde selvflgelig badetj med. Vore brn var i en alder, hvor de rigtig nd at vre ved vandet. Det var der, vi opholdt os det meste af tiden denne veekend. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Dem, der skulle sove p hloftet, havde vist nogen sjove oplevelser om natten. Bl.a. var der Mus. Jeg tror ikke, de fik sovet ret meget den nat, og de blev nok bidt i terne. Men det gjorde heller ikke noget, for de havde haft det s skgt. Vi nd at tillave maden og spise den ude i det fri. Selvflgelig sang vi meget, alle var jo sangere og brnene morede sig. Vi krte hjem sndag efter middag med mange dejlige oplevelser. Varmen var lige ved at trykke, og vi talte om, at det kunne vre rart, hvis vi kunne samle varmen p flasker til vinteren. Det var under krigen og da havde vi isvintre, som jeg ikke har oplevet siden. Randers-korene Inde i Randers var der ogs et strengekor. Det havde eksisteret lnge fr vores kor. Vi var tit ude at spille og synge sammen, s kunne vi vre op til 35-40 sangere. I dette kor var min bror Risgaard og hans kone Michela med, de havde begge en god sangstemme. Aftenskolekor Michela og jeg sang i et aftenskolekor inde i Randers. Det blev ledet af Martha Boldsen, en dygtig dame, der var uddannet p musikkonservatoriet i Aarhus. Hun havde ogs privatelever. Hvert r havde hun en koncert p Restaurant Skovbakken, hvor alle hendes gamle og nuvrende elever underholdt. Vores kor sang ogs mange sange. Det var en festlig aften, ogs med taler som tak til hende for det dygtige arbejde, hun udfrte. Hun var hjt oppe i rene, da vi gik hos hende, men hun havde en fantastisk evne til at lre os stemmerne. Jeg sang alt stemme, som


der kun var f af. Hun var s ked af det, da jeg ville holde. Hun sagde, at min stemme betd s meget, da jeg havde let ved at lre. Jeg havde min bndoptager med til velserne, og derved kunne jeg ve mere derhjemme, og det var en stor hjlp i koret, at vi havde bndoptageren at hre ind i mellem.

Unge hjem og studiekredsSelvom vi efterhnden havde fire brn, blev der ogs tid til alle de ting, som jeg her fortller om. Nr jeg ser tilbage, kan jeg egentlig undres over, at jeg havde tid til alt det. Mine brn var ikke overladt til sig selv af den grund, vi kunne ogs af og til skiftes til at blive hjemme hos dem, hvis det blev for tit vi skulle afsted. Mange gange var det noget, der foregik i vores hjem. Vi havde stor glde af at vre med i "Unge Hjem". Det var noget nyt, der blev startet op ud fra Folkekirken. Unge forldre mdtes til foredrag og festlige sammenkomster. Mange gode ting fik vi lrt som forldre i "Unge Hjem". Ved en festlig lejlighed sad vi ved borde, der var sat to og to sammen i lange rkker. Bordet blev alts dobbelt s bredt som normalt. Jeg sad overfor en af vore gode venner, som var fuld af sjov. Han lnte sin side-dames ene sko, satte skoten op over bordkanten og slog til den flere gange, idet han sagde: - Kan du s holde dine fdder ved dig selv, Tytte! Det blev han ved med flere gange, s alle morede sig over mine lange ben, der kunne n helt over til hans side. Venner gennem Unge Hjem Igennem "Unge Hjem" fik vi mange ny venner som f. eks. Ellen og Erik Madsen, som vi var p ferie sammen med i Italien. Vort venskab med dem varede ogs resten af livet. De er begge dde nu, men der var mange andre, som vi der igennem har knyttet venskab til, og som jeg stadig har kontakt med. Nogen bor endda nu i samme ejendom som mig. Da vi var yngre, betd det meget at have jvnaldrene unge forldre at tale med om opdragelse af vore brn, og hre om alle de unoder, brnene kunne finde p. Jeg tror, de fleste mdre var hjemme hos deres brn dengang for 50 - 60 r siden. Det var samtidig ogs svrt, fordi det var i krigens tid, alt dette foregik.


Sm kr Der var sm kr hos alle, men brnene lrte ogs, at man kunne ikke f alt, hvad man gerne ville have. F. eks. var der ingen TV, men da de yngste var tolv-fjorten r, plagede de for at f sden en biograf ind i stuen, og det endte med, at vi lod os overtale. Mske ville vi ogs gerne selv kigge med. Pastor Mikkelsen og frue. De frste mange r, vi boede i Kristrup, var det Pastor Mikkelsen, der var vores prst i Sognet. Ham og hans kone var et prstepar af den helt gammeldags type. Jeg husker de var med til Aages konfirmation, men det var til frokosten, da de var budt til en anden om aftenen. Sdan brugte man det dengang, at prsteparret skulle vre gst. Men de ku

tyttes sangbog

Documents