U.ARGANG

IX9YCHenighedsfakultetets Studenterblad.Udgives af StudenterrAdet ved HF.

RedaktionStud. theol. Paul Friis (ans. red.)

Martin JensenJobannes ChristoffersenCarsten Haugaard NielsenKrista Rosenlund LarsenHerluf Christensen

Stud. ug. Heinrich Pedersen

AdresseIX9YC, HenighedøfakultøtetKatrinebjergvej 7S, 8200 Arhuø N.Tlf. (06) 16 63 00.

TrykClausen Off-set8700 Horsens.

Deadline fol' næste nr.: 10. januOJ" 1985

De i Ql'tikl4vne /'Nm/tll'te synspunkterer ikkø nødvendigvis udt.,.yk fOl'nulaktionetlB møllitlg.

Popside .. Li»oleumøtryk af Henl'ik Højlund

CopY'I'ight IX9YC 1984

137

Bøn for den lidende ogforfulgte del af kirken

Et fast led i en af de daglige andagterpå MF. er bønnen for den lidende og for­fulgte del af kirken. Med den lidendedel af kirken retter tankerne sig bl.a.mod de kristne som lider under hungers­nød i Ethiopien, og dem som lever i detkrigshærgede Libanon. Når det gælder denforfulgte del af kirken. er det ofte dekristne som lever bag jerntæppet, sombliver nævnt l forbønnen. Når der nævneskonkrete lande, hvor de kristne lider,så er det både fordi, det er di'sse lande,vi hører om gennem TV, avis og tildelsogså gennem den kristne mission (i dennesammenhæng: Europamissionen og Ethioper­missionen), men der nævnes også konkretelande. fordi bøn altid er bøn for nogetkonkret.

Hen hvordan kan det nu være, at vi i Dan­mark går i forhøn for disse kristne, sombor flere hundrede kilometer borte, ogsom vi derfor ikke kender personligt? No­get af svaret ligger i dette, at de harJesus som Herre ligesom vi. Selvom vi ik­ke ved, hvad det vil sige at lide i dengrad, som de gør, så ved vi, at derestro virkelig er sat på prøve, og derforbeder vi Jesus om, at Han vil bevare demi troen og trøste dem i deres lidelser.

Forbønnens tjeneste er ikke en ny sag,som vi har startet op. Vi ved fra Paulibreve, at han og menighederne gjordeflittigt brug af forbønnen for hinanden.Paulus kendte også til at bede for krist­ne brødre og søstre, som han ikke kendte

personligt. Han bad nemlig for de krist­ne i Kolossæ og i Laodikæa, selvom de ik­ke havde truffet ham personligt (Kol. 2,l), og han bad menigheden om at kommehans lænker i hu (Kol. 4,18). Dette bety­der også, at vi med vor forbøn for dekristne i fjerne lande er videreførereaf en nytestamentlig praksis.

Når vi beder for den lidende og forfulg­te del af kirken, så ligger der også idisse ord, at de er en del af den sammekirke, som vi og alle kristne tilhører.Vi tilhører det samme legeme, som harKristus til hoved, siger Paulus. I sam­me forbindelse siger han også, at når etlem lider, lider alle lemmerne med (l.Kor. 12,26). En af de måder, hvorpå vikan lide sammen med den lidende og for­fulgte del af kirken, er netop at nævnedem i vores forbøn.Herre Jesus Kristus, vi beder Dig for vo­re medkristne, som lider i alle slagstrængsler. Hjælp Du dem til at kunne lov­prise Dig midt i deres nød. Bevar dem itroen på Din frelse, og lad dem være tilvidnesbyrd for dem, de lever iblandt.

Bevar os, Herre, fra den skam at glemmede lemmer på Dit legeme, som lider. Lados selv ikke sløves under gode dage, menvære vågne over for de' fristelser, derummer. Før overalt Dine kristne således,at gode som onde dage må tjene til Dinkirkes modning og manges frelse.

Amen.

Freddy Christensen

138

Leder:Trosbegreb - hvilket?

Begrebet tro er unægteligt noget, vi of­te og fra forskellige synsvinkler talerog diskuterer om - og uden vi af dengrund helt føler, at vi får mere styrpå det. Det gør jeg heller ikke i denneleder, men jeg vil tage nogle aspekterfrem, som har betydning for vores forstå­else af troen.

For at få greb om troen kan vi skelnemellem to måder at beskrive tro på. Pdes.er der udsagn over troen og pdas. udsagnud af troen. Udsagn over troen beskriverdet teoretiske eller dogmatiske indhold,tro har som kundskab om historiske fakta.Focuserer vi udelukkende på denne sideaf troen. bliver det en ren Rforsandt­holden" af læresætninger - en ideologi.

Udsagn ud af troen, beskriver den prak­tiske funktion, dvs. den indre andeligeog følelsesmæssige erfaring, tro giver.Kommer denne side af troen til at staalene, bliver det blot en beskrivelse afnogle emotionelle processers psykiskeforudsætninger.

Disse to sider af troen er afhængige afhinanden, for at det kan være tro. Mennar vi skal forsøge at forsta, hvad troer, må vi prøve at skelne mellem to si­der-.

Udfra troens praktiske side skal vi se,hvilket trosbegreb der- er almindeligt idag, og hvad der egentligt er et bibelsk.

Vi møder let mennesker som siger: "Jegkan ikke tro" I "jeg duer ikke til detmed at tro"; "den evne har jeg ikke".Andre kan beklage, at de har mistet denog kan ikke få den igen.

For et menneske anno 1984 er det en selv­følgelig forståelse af, hvad tro er. Deter menneskets sag, dets eget svar på

Guds tale. Bagved denne trosforståelseligger vort moderne menneskesyn, hvormennesket anses for at være et selvstæn­digt initiativtagende subjekt. Som sådanindeholder mennesket forskellige evnerOg anlæg, som det selv kan bestemme sigfor at optræne og opøve. Man kan så væl­ge at bruge den evne, man har til at tropå Gud. Mennesket er selv herre over, .omog hvornar det vil tro. Tro hører sale­des til menneskets personlige ejendom oghabitus.

Når det er mennesket, der er subjekt fortroen, medfører det, at tro opfattes somen subjektiv erkendp.l~p _ liN m~~ "nNPT.

der ikke rigtig er til at regne med. Det,der er til at regne med, er det opjekti­ve, det som alle kan tage og føle på ogregne op i tal. Tro, kristendom og kirkekommer således til at tilhøre menneskeli­vets private sfære med skær af utilregne­lighed og tilfældighed. Det, der betydernoget i denne verden, er det, der hørertil i den offentlige sfære, hvor tingenekan erfares og efterprøves. Og med dettebegreb om troen er det ikke så sært, atkir-ken har trange tider.

Med dette rids af et moderne trosbegrebog det tilgr-undLæggende menneskesyn bli­ver spørgsmålet, hvad der så er et bi­belsk og - specielt for vores kirke - etluthersk tr-osbegreb.

En bibelsk forståelse af tro udtrykkesblændende af Luther i hans fortale tilRomerbrevet. "Tro er Guds værk i os, somforvandler os og genføder os (Joh. 1,13)og dræber den gamle Adam og gør os tilnye mennesker i hjerter, sind, tanker ogalle kræfter og bringer os Helligånden."

Troen er ikke menneskets egen sag, menden afhænger af Gud. Tro er ikke en evne

eller et anlæg mennesket har, og som detkan bestemme sig for at udvikle. men tro­en skænkes af Gud.

Det er et helt omvendt syn på tro, i for­hold til et moderne trosbegreb. Og derligger også et helt andet menneskesyntilgrund. Mennesket er såvel i den bibel­ske forståelse som hos Luther ikke etselvberoende subjekt, der er herre oversit liv og tilværelse. Sagt kort er men­nesket derimod en valplads mellem Gud ogSatan, hvor mennesket i den grad er af­hængig af de påvirkninger, det modtagerudefra.

Det medfører med hensyn til trosforståel­sen, at når vi i evangeliets forkyndelsemøder Gud, som den, der vil elske og til­give os på trods af vores synd, skabesder tillid og tro til Gud i os. Det erikke vores evne til at fæste tillid tilGud, der skaber t~o. men det budskab vimodtager.

At det forholder sig sådan, kan illustre­res ved følgende. Hvis jeg f.eks. siger.at en politiker er troværdig, er det omvedkommende politikers arbejde og pro­gram, jeg udtaler mig - og ikke om min e­gen evne til at tro på politikere. Skaljeg finde en politiker værd at tro på,bliver det ikke min sag, men politike­rens.

Ligeledes i forhold til Gud. Det er Gud.der vil gøre sig troværdig overfor os ­og dermed skabe tro i os.

Siger et menneske, at det tror på Gud.udtaler det sig ikke om sin evne til attro. men at det har modtaget noget fraGud. der er værd at fæste tillid til.(Var det omvendt. ville det også bliveså som så med Guds eksistens!).

Dette trosbegreb får nogle konsekvenserfor. hvordan vi opfatter mødet mellemGud og mennesket. Det er igennem Ordeti Bibel, forkyndelse. sakramenterne ­Gud møder mennesket.

Gud lader sit ord bevare dets magt, nårHan lægger det i menneskers mund. og her­igennem vil Gud skabe, give. skænke troog tillid til sig. Det er også det, Pau­lus giver udtryk for. når han siger, attroen kommer af det. som høres, og detsom høres kommer i kraft af Kristi ord(Rom. 10.1-7).

139

Mennesket modtager igennem sproget - or­det - budskabet om Guds kærlighed tilsyndere, hvilket ikke kan undgå at skabenoget nyt i mennesket (jvf. Luther oven­for). Det forudsætter selvfølgelig, at'budskabet når igennem til modtag~...en ­hvilket må være en påmindelse tilos,som uddanner os til at videregive budska­bet om Guds kærlighed til mennesker.

For det er, når mennesker hører Guds-or­dets budskab, at tro og tillid til Gudskabes l

Det er vigtigt, at vi gør os klart. hvadet sådant trosbegreb betyder i dag. Nårmennesker har et andet trosbegreb, fordide har et moderne menneskesyn, er det af­gørende, hvordan vi i vidnesbyrd og for­kyndelse tager højde for et sådant tros­begreb.

Hen det er absolut ikke mindre vigtigt,at vi selv er klar over hvilken trosfor­ståelse, vi lever med.

At troen er en gave, Gud skænker igennemOrdets forkyndelse. får også betydningfor et teologisk studium. Vi skal ikkehavne i den grøft, hvor vi ser det teolo­giske studium - og heller ikke undervis­ningen på MF, som noget der skal skabetroen. så er vi havnet i et moderne tros­begreb, hvor tro er vores evne og anlæg,som vi skal styrke. Nej, troen vil Gudskabe og give os. når vi lytter til Hanstale igennem ordets forkyndelse.

Hvad skal vi så med et teologisk studiumog en akademisk uddannelse? Det skal væ­re stedet og midlet til, at vi blivermodnet og dygtiggjort til den opgave,der er så altafgørende, for at Gud kanskænke mennesker troen - nemlig at Hansevangelium må lyde stærkt og klart ikirkens forkyndelse.

Endvidere skal et teologisk studium ty­deliggøre for os, hvilket budskab Gudvil have forkyndt for menne$ket anno1984. Og det er netop denne tydeliggørel­se, der nødvendiggør et HF.

Den trosforståelse, hvor tro er en Gudsgerning i mennesker, er gået tabt i dag.

Alligevel kalder G~d os til igennem vid­nesbyrd og forkyndelse at sige evangeli­ets budskab - det hvorigennem Gud skæn­ker tro og frelse.

Paul Friis

140

Sjælesorgen og skyldproblemetJENS HENRIK JAKOBSEN, STUD, THEOL. ALBORG

Endelig skal bemærkes, at skyldfølelsenifølge Freud også kan overføres til detreligiØse plan, hvorved forældreinstansenerstattes af en højere magt eller skæbne.Det indebærer, at man gør det gode for ikkeat miste gudens (eller skæbnens) gunst.Og man ser ulykke og skæbnens ugunst somen guddommelig straf for det man har gjort.

OP<ATTELSER AFFORSKELLI GESKYLD

I:

A: PSYKOANALYSENS (FREUDS)OPFATTELSE AF SKYLD

drifttrangen og overjegets fordringerog kan også vise sig som en trang tilselvsoning og selvafstraffelse.Overjeget og den deraf følgendeskyldfølelse kan blive så stærk,at det kan give anledning tilsygdomsdanne~ser. De sygdomme,

Vi vil før~t referere det syn på skyld og ,hvor skyldfølelsen især er enskyldfølelse, som vi finder hos Freud. afgørende del af sygdomsbilledet,

er tvangsneurosen og melankolienHer er det vigtigt at gøre sig klart, at (depressionen).Freud sjældent eller aldrig taler om skyld, I .men om skyldfølelse eller 8kytdbe~id$hed. Skal V~ trænge e~ tri~ dybe:e nedHan taler saledes aldrig om skylden som i Freuds forklar~ng pa overJegetsnoget objektivt eller som noget apriorisk og Sk~ldfølelsens opståen, må vi -hos mennesket, men om skyldfølelse som som sa ofte ellers hos Freud - gri -noget, der opstår sekundært i forbindel- be til Ødipuskomplekset. Opdragelsense med opvækst eller opdragelse. Ligele- indgiver en at de Ødipale dr1f-des kan han ikke tale om nogen medfØdt ter og impulser bliver forbudte og far-

bevidsthed til at skelne mellem godt og lige og Ødipuskomplekset bliver her~ed

ondt. Dette bestemmes udelukkende af den fortrængt. Imidlertid vil man ikke kunneudefra kommende indflydelse. løbe bort. fra den skyldfølelse,' som denne

fortrængn1ng medfØrer og overjeget videre-Skyldfølelsen opstår i fØrste omgang som fØrer forældrenes strenge forbud mod aten følge af barnets angst for tab af kær- lade Ødipuskomplekset blive virkelig-lighed - først og fremmest forældrenes gjort og opretholder derved skyldfølel-kærlighed. Barnet undlader at gøre det sen. Overjeget bliver herved en afspej-onde af frygt for at blive afstraffet og ling af forældreinstansen. "Das Oberiehnår det har gjort det onde, føler det wird den Charakter des Vaters bewahrenskyld eller dårlig samvittighed, fordi und je starker der Ødipuskompleks war,det frygter afstraffelse. Dette er skyld- je besehleunigter seine Verdrångung er-følelsens barnlige stadium. folgte, desto strenger wird spater das

Oberieh als Gewissen, vielleieht alsunbewusses SehuldgefUhl aber das Iehherrschen".(l) .

Senere fører denne angst for afstraffelsetil ~annelsen af overjeget eller super­egoet:" Det, som sker ved dannelsen afoverjeget er, at det, som på barnesta­diet kun var en ydre autoritet, hvisstraf man frygtede, nu bliver en indreautOl>itet) d.v.s. bliver en integreretdel af personen. Overjeget bliver en slagshøjere normativ instans i mennesket, somanklager og censurerer dets handlinger.Det viser sig i en stadig spænding mellem

Sjætesopgen pg skytaprobtemet 141

Buber karakteriserer skylden "als einontisch charakterisierten Etwas, dessen

lOrt nicht die Seek, sondern das $.@in"ist. (4) Hermed menes, at skylden ikkekan isoleres til sjælen (psykenl, samnoget der er opstået p.g.a. vif.He uhel­dige omstændigheder og som kan helbre-des analytisk. Den hØrer med til selveeksistensen (Das Sein). Derfor kan hanogså bruge ord som autentisk skyldeksistentialskyld eller væsensskyld.

Hvis vi nærmere skal indholdsbestemmedenne eksistentialskyld består den fØrstog fremmest i, at mennesket har forspildtsine muligheder. Man har ikke aktualiseretde muligheder, som ligger indenfor række­vidde og har derved til en vis grad for­tabt sin tilværelse.

I og med at mennesket står i et skyld-get er ikke alle repræsentanter for denne forhold til sig selv og sin.egen til-retning, som omtaler skyldproblematikken, 1værelse, står det også i et skyldforholdmen vi vil fremdrage nogle af dem, som til andre mennesker, fordi den enkeltegør det, og som kan have interesse i sjæle- uvægerligt er sat ind i et medmenneske­sørgerisk sammenhæng. ligt samspil. At jeg ikke kan være heltFra denne gruppe af psykologer og filosoffer og fuldt menneske betyder også, at jegkommer der en skarp kritik af den psykoana- ikke kan være helt og fuldt medmenneske.ly tiske skole sådan som den fremtræder hos Denne tanke finder vi bl.a. hos May, derFreud. Kritik~en går fØrst og fremmest på, siger, "at mennesket til en vis gradat denne ikke re ner med skyld som noget altid øver vold mod det sande billedeontologisk. May ~ler således om "det af medmennesk:t og det lykkes aldrigfejlagtige i kun at tale om visse vage helt at forsta, hvad det andet menne-skyldfornemmelser, som om det var uden ske behøver".(S)betydning om skylden var virkelig eller ,Også Viktor Fvankl har noget at sige iikke". (2). På. tilsvarende måde taler denne sammenhæng, selvom han angriberBuber i sin artikel om "Schuld und Ge- ,emnet fra en lidt anden synsvinkel. Hanfiihl" om, at Freud vender op og ned på "taler ikke om begrebet skyld, men om dettingene. Freud vil forklare skylden beslægtede begreb ansvar. Han taler stærktsom brud på urgamle tabuforestillinger, om det farlige i at se tilværelsen sommens Buber tværtimOd ser tabuer som en noget skæbnebestemt og determineret.fØlge af, at mennesker ved og har erkendt Selvom der i ethvert menneskeliv er etat de er skyldige. Der er derfor en kort-moment af skæbne, så kan intet menneskeslutning, når Freud ser skyldfølelse som "fratages friheden til at indstitle sigen følge af "Angst vor StrafeT't (samvittig- på sin skæbne på den ene eller den andenhedens barnlige stadium) eller som en fØI- måde. Enhver har muligheden for at trodsege af "Strafbediirfnis als moralischer sin skæbne. Og heri ligger mennesketsMasochismus, zu welchem der Sadismus des ansvar. Mennesket er, som han siger, gi-Oberichs ergiinzend hinz utritt" .(9) (sam- vet sig selv som opgave. Menneskelivetvittighedens mere modne stadium). er en lang række af muligheder.

"At være menneske betyder ikke at værefaktisk men at være fakultativt". (6)Hermed menes, at menneskelivet aldrig måses som et forhåndenværende faktum, mendet er en stadig virkeliggørelse af mu­ligheder.Endelig vil vi i denne sammenhæng nævneP. Tillich, som også taler om en radi­kal og eksistentiel skyld. Mennesket er

Konkluderende kan vi sige om Freuds op­fattelse af skyldfølelsen, at denne ikkeses som noget oprindeligt eller natur­ligt. Skyldfølelsen opstår i første om­gang på grund af frygten for en straf­fende myndighed og i anden omgang pågrund af overjegets strenge censur, somviderefØrer forældrenes mere eller mindrestrenge forbud og idealer. Freud taler ikkeom en reel eller virkelig skyld bagvedskyldfØlelsen. Skyldfølelse ses som nogetuheldigt, der - hvis den bliver for stærk ..må underkastes behandling.

Hermed er også allerede antydet, hvordanman indenfor denne gruppe af filosofferog psykologer positivt forstår skyldenog skyldfØlelsen. Det er vigtigt for demat understrege, at skylden er noget on­tologisk. Det hØrer med til den menne­skelige eksistens ikke bare at fØle sigskyldig, men at være skyldig.

B: FORSTÅELSEN AF SKYLD I HUMANIS­TISK/EKSISTENTIALISTISKPSYKOLOGI OG FILOSOFI

142 Jens Hem>ik Jakobsen

gældens radikalitet. Eksempelvis kan næv­nes lignelsen om arbejderne i Vingården.(Matt. 20, 1-15) og lignelsen om farisæ­eren og ·tolderen (Luk. 18, 9-14). Dissegiver eksempler på mennesker, der villeordne deres gudsforhold gennem en handelmed ydelser og modydelser. Dette ladersig ikke gøre ifølge nytestamentlig tanke­gang.

Som følge af ovenstående er der også ievangelierne et opgør med den tankegang,at man kan lave en graduering af skylden,så at nogle skulle være mere eller mindreskyldige end andre. Dette ser vi bl.a. afJesu tale om de dræbte galilæere og tårneti Siloam, (Luk. 13, l-S). Jesus afviser herat der skulle være noget proportionsforholdmellem en bestemt synd og en bestemt straf.

Også Pauli forståelse af begrebet kød(oopf) og "livet efter kØdet" peger moden totalforståelse af menneskets naturligetilstand som fjendskab mod og bortvendthedfra Gud. Denne holdning gennentrænger heleeksistensen og giver sig mangfoldige ud­slag, (GaL 5, 19f.) - både i form afåbenlys lØssluppenhed og 1 form af selv­ros, selvklogskab og gerningsretfærdighed(FiL 3,3-7, LKor. 1,26-27).

c: NT taler imidlertid ikke kun om skyldi forhold til Gud, men også i forhold tilmennesker. Vi kan her tænke på det dobbel­te kærlighedsbud (Matt. 22, 37-39) og bud­det om at elske fjenderne (Matt.5,43 f.)og lignelsen om den barmhjertige samaritan(Luk. 10, 25-37). Disse eksempler viser,at intet menneske kan sige sig fri forskyld i forhold til sin næste, idet vi altider skyldige at elske hinanden. Ny Tes­tamente regner altså ikke bare med en skyldpå det vertikale plan, men også med atdenne giver s1g konkrete udslag på dethorisontale plan, idet enhver er sat ind iet medmenneskeligt samspil, hvor man skyl­der sin næste sit liv.

FOR-c: KRISTEN/NYTESTAMENTLIGSTÅELSE AF SKYLD

"essentiaily finite freedom" (7) d.v.s. atdet indenfor grænserne af sin endeligheder sat til at virkeliggøre sin bestemmel­se og aktualisere sine muligheder.Men i at virkeliggøre denne bestemmelsekommer mennesket stadigt til kort og le­ver derio! i et fremmedgjort forhold tilsig selv. "Alle Menschen sind entfremdetvom dem, was sie essentiel l sind".

Konkluderende kan vi sige, at det typiskeog samlende for denne gruppe af psykolo­ger og filosoffer, som er refereret i det­te afsnit er, at skylden går forud forskyldfølelsen og at der ligger en ægte ogreel skyld bagved skyldfølelsen. Derforses skyldfølelsen også primært som nogetsundt og positivt - som et sundhedstegn,der fremmer personlighedens udvikling.

Derfor er det også for disse vigtigt, atskylden i det terapeutiske arbejde over­tages som ens egen. Skylden må giveseksistensberettigelse. Hvis den eksisten­tielle skyld gøres bevidst og accepteres,har det en frigørende terapeutisk effektpå personligheden.

Uden at ville stille den nytestamentlige/kristne skyldforståelse på en fast formelmener vi at kunne opstille fØlgende hoved­synspunkter :

a: Skylden må ses i lyset af en teonom vir­keUghedsfo'1'ståelse. Skylden er skyld modGud og har sammenhæng med menneskets stil­ling overfor Gud som en synder. Syndendefineres som oprØr mod eller adskillel-se fra Gud og bringer mennesket ind i etskyldforhold til Gud.

b: Som skyld mod Gud er skylden i Ny Test­amente mdikal. og total.. Den er ikke be­grænset til overtrædelse af visse ydre budog moralregler • Det er ikke bare det men- Ny Testamente peger imidlertid ikke barenesket gør>, der er galt, men det er selve på skyldens problem, men anviser også løs­mennesket, der er noget i vejen med. Dette ningen på skyldens problem. Skylden kan ikkeses bl.a. af lignelsen om den gældbundne fjernes ved nogen menneskelig ydelse, men kuntjener. I denne lignelse er tjeneren så gennem Guds ubetingede tilgivelse og barm-radikalt og totalt forgældet i forhold til hjertighed. Svaret på menneskers skyld hed­sin Herre, at han aldrig vil have mulighed der ene og alene syndernes forladelse.for at tilbagebetale. Gode gerninger eller Dette må ses i forbindelse med forståel­pligtopfyldende tjeneste vil aldrig kunne sen af Jesu dØd som et sonoffer. Jesu dødafdrage gælden. Derfor er der også i evan- ses som stedfortrædende - som en lØsesumgelierne en stadig brod mod gerningsretfær- for mange". (Mark. 10,45). Ruthe siger:dighed. Gerningsretfærdighed er netop udtryk"Durch den Tod Jesu Christi am Kreuss istfor, at man ikke har fattet skyldens og die Schuld der Menschheit abgetan. Der

Sjælesorgen og skytdprobtemet 143

e) Endelig er den tanke, at det enkelteindivid må ses i relation til sit med­menneske i samSvar med det kristne synpå medmennesket som ens næste, til hvemman står i et ansvars- og skyldforhold.

Selvom der således er punkter, hvor der

En sammenligning her vil vise, at denkristne sjælesorg på flere punkter kanhente støtte fra den forståelse af skyl­den, som vi finder i eksistentialistiskpsykologi og filosofi. En sammenligningkan her forløbe i fØlgende punkter:

a) For det fØrste udgØr den eksistentia­listiske forståelse et væsentligt korrek­tiv til psykoanalysen derved, at den harlØftet skylden op fra at være noget rentpsykologisk til at være noget personligteller eksistentielt. Mennesket gøres per­sonligt skyldigt og ansvarligt. Her findervi, at bl.a. viktor Frankl~s tanker ommenneskets personlige ansvar kan væreværdifulde og underbyggende for sjælesor­gen.

b)Når man taler om eksistentialskyldensom noget grundlæggende, der går forudfor alle konkrete handlinger ligger derogså her en berøringsflade ~d den krist­ne skyldforståelse, som ser alle handlings­synder som udslag af den grundlæggendeskyld: fjendskabet eller oprøret medGUd.

E: FORHDLDET MELLEM SKYLDFORSTA­ELSEN I HUMANISTISK/EKSISTEN-'TIALISTISK PSYKOLOGI OG FILO­SOFI OG DEN NYTESTAMENTLIGE/KRISTNE SKYLDFORSTAELSE

Dette hindrer imidlertid ikke, at denkristne sjælesorg på nogle punkter kandrage nytte af den indsigt, som psykoana­lysen har nået. Dette vil vi vende til­b~ge til i forbindelse med omtalen afd~n sygelige skyldfølelse.

b) Dette medfØrer videre, at der blivernoget skæbnebestemt og determineret veddet freudianske skyldbegreb. Skyldfølel­sen er en paført faktor, som man ikkeselv har nogen indflydelse på. Vi erenige med Harseh, når han karakteri­serer forskellen mellem freudiansk ogkristen forståelse som forholdet mel­lem "Sehuld" og "SehicKsal".(IO)

c) Derfor bliver der også en tilsvaren­ge forskel i 14sningel1 på skyldensproblem. Den bibelsk/~ristne lØsningligger i Guds egen handling i og gen­nem Jesus Kristus. Hos Freud liggerløsningen i en analyse af og bevidst-

En sammenligning mellem disse to opfattel­ser kan forløbe i følgende punkter:a) Freud kan ikke tale om skylden somnoget objektivt eller virkeligt. Menne­sket står ikke ansvarligt i forhold tilnogen højere magt. Tværtimod regner Freudmed, at gudsbegrebet må ses som en projek­tion af faderbilledet eller overjeget ogderfor ikke som en ob1ektiv instans i for­hold til hvilken mennesket står i et an­svarsforhold.

D: FORHOLDET MELLEM DEN PSYKOANA­LYTISKE OG DEN NYTESTAMENTLIG/KRISTNE SKYLDFORSTAELSE

Sehuldbrief ist zerrissen, die sehuldkneeht-gørelse om de fortrængte mekanismer,sehaft gebroeken, Befreiung, Vergebung som ligger til grund for skyldfølel-und Erlosung sind vollstandig". (8) sen og i en aflastning af det strengeKonkluderende kan vi sige, at den krist- overjeg.ne/nytestamentlige skyldforståelse ser ·Der er altså væsentlige og afgørendeskylden som personlig og radikal skyld divergenser mellem den forståelse ~fi forhold. til Gud og mennesker, og at begreberne skyld og skyldfølelse, somskylden ikke kan fjernes ved nogen men- vi finder i psykoanalysen og den, somneskelig ydelse, men kun ved Jesu sted- vi mener må ligge til grund for denfortrædende dtd, hvorved det "anklagen- kristne sjælesorg.de skyldbrev" er blevet udslettet."1\llein Gott als der Herr der Zeit kanndas alte wirklieh abgetan sein lassen,da der Menseh selbst keine Befugungs­magliehkeit mehr Uber se ine Vergan­genheit hat". (9)

Hermed mener jeg også at have angivetden grundholdning, som bør ligge tilgrund for sjælesorgens mØde med skyl­den. Dette vil jeg uddybe nærmere veden sammenligning mellem den nytesta­mentlige opfattelse af skyld med den,vi har mødt henholdsvis i psykoana­lysen og i eksistentialistisk psyko­logi.

144

kan trækkes væsentlige paralleller mellemden eksistentialistiske og den kristneforståelse og selvom den fØrstnævntekan virke u~derstøttende og underbyg­gende på sjælesorgen, er der også væsen­lige forskelle:

a) For ~et første er den afgØrende forskel,at kristen sjælesorg må regne med Gudsom den højeste norm og instans, menseksistentialismen taler om "selvet" I

"jeget" eller "eksistensen" som den høje­ste instans, 1 forhold til hvilkenman"erskyldig.

b) Den anden afgørende forskel ligger iløsningen på skyldens problem.Den kristne sjælesørger kan nok følgeden eksistentialistiske psykologi når detgælder erkendelsen og vedgåelsen afskylden - dette som Buber kalder skyldenagrund og afgrund. Men for den kristnesjælesorg er det ikke nok med erkendelseaf, bevidstgørelse om eller overtagelseaf skylden, men det er afgørende at visehen til ham , der selv har båret skyldenfor os. LØsningen ligger ikke bare i atvedgå sin skyld, men den egentlige løsninghedder tilgivelse. Tillich, som i situdgangspunkt selv er eksistentialistisk,kommer med et væsentligt korrektiv tileksistentialismen, idet han siger, atmålet for sjælesorgen ikke er en almin­delig selvaccept, men hvad han kalderen accept på trods af at man egentlig eruacceptabeL "Aber naturlich ist dieseSelbstannahme keine leichtfertige Hin­nahme der Entfremdung und schuld .••Vielmehr ist Selbstannahme dieGewissheit, dass wir durch vergebungangenommen sind". (11)

Il: SKYLDBEGREBET l SJÆLESORGEN

A: SKYLDFALELSE SOM EN NATURLIGOG ÆGTE REAKTION

Vi har allerede præciseret p1'inoipieZt,hvordan sjælesorgens holdning til ogmØde med skylden bør være: Den må(i modsætning til psykoanalysen) regnemed skylden som et faktum både i for­holdet til Gud og medmennesket. Den måderfor hjælpe mennesket til at indse ogvedgå sin skyld (parallelt med eksisten­tialistisk psykologi), men må samtidigpege på, at løsningen af skyldens pro­blem må sØges et helt andet sted end imenneskets eget indre eller i selvso-

Jens HeH'l'ik Jakobsen

ning gennem gode gerninger. Den må sø­ges i Guds tilgivelses virkelighed.

I den forbindelse vil vi pege på skrifte­målet som et væsentligt middel i sjæle­sorgens møde med skylden.Dette er en hjælp for konfidenten tilat fastholde tilgivelsens virkelighed.

Da der tidligere her i bladet har væretfyldige artikler om skriftemålets histo­rie og teologi, vil jeg undlade en læn­gere redegørelse i denne sammenhæng ognøjes med nogle få bemærkninger, som ervigtige i sjælesørgerisk perspektiv.

Skriftemålets hoveddel er absolutionen,d.v.s. tilsigelse af syndernes forladel­se og målet med skriftemålet er at hjæl­pe konfidenten til at tro og fastholdetilgivelsens ord. For at nå dette målkan de være en hjælp at bekende sinesynder for et andet menneske. Netop idette at vedgå sin skyld og sætte navnpå sine synder kan der ligge en aflast­ning og en hjælp. Udgangspunktet forskriftemålet er derfor ikke nogen embeds­mæssig institution eller autoritet, menudgangspunktet er menneskers nØd somfølge af samvittighedens tryk. Det kani denne forbindelse være værd at bemær­ke hvad en erfaren sjælesØrqer somE. Anker Nielsen siger: "Det viser sigat den, som Øver sjelesorg etterhåndenkommer til å innse betydningen avskriftemålet. Det tvinger seg frem avseg selvom en er villig til å lyttetil menneskers nØd. Mangen ærlig sjele~

sørger er blitt skriftefar uten selvrigtig å vitle det". (12)

B: SKYLDFØLELSE SOM EN FALSKELLER USUND REAKTION

Med brugen af skriftemålet i sjæle­sorgen forudsætter vi, at skyldfølel­sen er ægte og at der ligger en reelskyld bagved skyldfølelsen.

Vi vil nu gå over til at omtale de til­fælde, hvor skyldfølelsen er falsk ogubegrundet.

Det er ikke altid helt let at skelnemellem ægte og falsk skyldfølelse. Derfindes mange grænsetilfælde ligesom derer forskellige grader af falsk skyld­fØlelse. I nogle tilfælde møder man falskskyldfølelse uden at det er sygeligt. Iandre tilfælde indgår skyldfølelsen i et

Sjælesorgen og skytdprobtemet

mere fikseret sygdomsmønster. Men vi vilprØve at fremdrage nogle generelle kende­tegn, som kan hjælpe til at diagnostice­re skyldfølelsen som falsk.a) Ved den falske skyldfølelse er der dis­pl'oportion mellem den begåede forseelse ogden medfØlgende skyldreaktion. En lillebagatel forstørres op til en stor for­seelse.

bl Den falske skyldfølelse er ofte statiskmens der ved den ægte skyldfølelse ernoget dynamisk. Den ægte og sunde skyld­reaktion kan aflastes ved bekendelseog tilgivelse, mens man ved den falskeskyldfØlelse f.eks. kan gå til skrifteden ene gang efter den anden uden atder sker nogen aflastning eller befri­else.

c) Desuden skal nævnes, at tvangsneuro­sen som sygdomsmønster kan være udtrykfor eller dække over skyldfølelse.Tvangsneurotikeren kan aldrig gøre nok,kan aldrig få ren samvittighed. Derforer der noget skyld og pligtbetonetover det tvangsneurotiske handlings­mønster, som tvangsneurotikeren sid­der fast i. Der kan også ligge enform for soning i tvangsneurosen. Manmå udfØre handlingen for at råde bodpå en tidligere forseelse.

d) Et andet sygdomsmønster, hvor skyld­fØlelsen spiller en afgørende rolle erden endogene depression og specielt denmaniodepressive lidelse. Den, der lideraf en sådan depression, sidder ofte fasti en dyb skyldfølelse og selvbebrejdelse.Vi er her ovre i en anden type sygdomend neurosen. Derfor vil vi behandleden i et afsnit for sig til sidst.

1) NEUROTISK SKYLDF0LELSEMed neurotisk skyldfølelse mener vi denform for falsk, skyldfølelse, som i mod­sætning til den endogene depression kantilskrives en bestemt årsag - oftest iens barndom eller opvækst eller i detmiljø, hvor man færdes. Den neurotiskeskyldfølelse er ikke så dyb og lammen­de som skyldfølelsen i forbindelse meden endogen depression. Ofte kan den af­hjælpes ved at trænge til bunds i deforhold, som evt. har forårsaget skyld­følelsen.Både de fleste psykiatere og sjæle~

sørgere mener, at i en nærmere ana­lyse af den falske skyldfølelse spil-

145

ler opdragelsen og opvæksten en væ­sentlig rolle. Når Ruthe siger:"Die pers5nliche Entwicklungsgeschichtefårbt das schuldgefUhI in verschiedenenWeise", sammenfatter han de forklaringer,som vi finder hos de fleste fagfolk. (13)

Vi vil nu forsØge at give nogle eksemplerpå, hvordan opdragelsen kan medvirke tilen uheldig skyldreaktion.

En meget streng opdragelse, hvor hjem­met har været dikteret 09 fikseret afmeget faste normer. Det gælder somG. Johnsen siger, at "skik og brug kanblive en tyran af den allerværste slags".I disse tilfælde kan forældrenes streng­hed sætte sig spor i barnet.

Ruthe nævner et eksempel på en dreng, somhavde en dybt troende, men meget strengmoder. I en alder af 6 år kommer han tilat bringe en legetØjsbil med hjem frabØrnehaven. Moderen bebrejder ham vold­somt denne forseelse og undlader igennemlængere tid at give drengen godnat-kys.Denne begivenhed sætter sig så dybe følel­sesmæssige spor i drengen, at han ikke se­nere kan ryste det af sig. Efter sin kon­firmation udvikler der sig en neurotiskskyldfølelse, som fylder drengen med megenangst, og han begynder at bede om tilgivel­se for selv de mindste forseelser.

Dette er et eksempel på, at samvittighe­den er blevet fejljusteret i barndo~

men, så der viser sig en kraftig dis­proportion mellem skyld og skyldfølelse.

Her kan man inddrage n09le af Freuds tan­ker om overjeget, der afspejler forældre­nes strenghed. Uanset om man vil brugeordet overjeg eller samvittighed, harFreud nok påpeget en vigtig sag, når hansiger: "Das Oberich wird den Charakterdes Vaters beUXlhren". (14)

Et andet tilfælde med falsk og usundskyldfølelse kan opstå i de tilfælde,hvor opdragelse og opvæksL har væretkendetegnet af ovel>dreven oms01'(J* oghvor der derfor opstår en uheldig bin­ding til faderen eller moderen.Dette kan fØre til, at man som voksengår med konstant dårlig samvittighedi forhold til fo~ældrene. Man gennem­går ikke en naturlig lØsrivelse ogselvstændiggØrelse.

K.P. Dahl nævner et eksempel på en ungmand, som lider af en tvangsneurotiskvaskemani. Dette viser sig at have sam-

146

menhæng med en beskyttet opvækst, hvorforældrene har klaret alle vanskelige j

problemer for ham. Han bliver stærkt b~­det til forældre~e. Den naturlige fri­gøreisestrang fylder ham med en stærkskyldfølelse, og det er denne skyld­følelse, h<lfl vil forsøge at sone gen-nem vaskemanien.

Et tredje tilfælde med falsk skyldfØlelsekan være der, hvor fadepbiltedet er ble­vet ødelagt i opdragelsen p.g.a. f.eks.en hadsk og brutal far. Dette kan væreen blokering for senere at opfatte Gudsom en kærlig Ear. Hvis et menneskealdrig har mødt kærligheden og tilgi­velsen i sin barndom, vil det også se­nere få svært ved at tro på Guds til­givelse.

Ud over de opdragelsesmæssige faktorerkan naturligvis også konstitutionellefaktorer være medbestemmende for hvor­dan ens skyldreaktion bliver. At bestem­me skyldfølelsens årsag kan derfor værekompliceret. Forskellige faktorer kangribe ind i hinanden og forstærke hin­anden indbyrdes. Sikkert er det imidler­tid, at opdragelsen spiller en stor ogofte afgØrende rolle for udviklingenaf ens registreringsapparat.

En nærmere analyse af den falske og over­drevne skyldreaktion vil vise, at der of­te er tale om en eller anden form forfortrængning. Der kan være naturlige ag­gressioner, som er blevet fortrængt ognaturlige behov, der ikke er blevet til­fredsstillet. Her er et punkt, hvor viføler, at psykoanalysen har ydet et væ­sentligt bidrag til forståelsen. HosFreud finder vi den tanke, at når en ag­gression undertrykkes, forsvinder denikke, men gør sig gældende i underbe­vidstheden og vender sig mod jeget selv."Je mehr ein Menseh seine Aggression mei­stert, desto mehr steigert sieh die Ag­gressionsneigung seines Ideals gegen seinreh. Es ist eine Versehiebung, eine Wendunggegen das Eigene rch". (15)

Vi finder, at der er en vigtig sandhedi dette, at der hvor alt, hvad der hedderaggression og seksualitet - gennem opdra­gelse og miljø - bliver set på som nogetensidigt ondt og uacceptabelt, kan detteudvikle megen usund skyldfølelse og selv­bebrej4else. Samtidig mener vi,.,at det erforkert - som Freud gør det - at knyttefortrængningen ensidigt til de seksuet~e

Jens Heru>ik Jakobsen

drifter. Vi mener, at fortrængningen kangælde mange andre behov end de seksuelle.Behovet for at vise sine fØlelser. Etnaturligt behov for at blive elsket, forat møde nærhed og varme, for at oplevetilgivelse. Hvor alle disse aggressionerog behov er blevet undertrykt og bandlagtf.eks. i et stærkt autoritært eller over­omsorgsfuldt miljØ - sådan som vi ovenforhar set eksempler på - vil en sådan for­trængning let afføde en usund skyldfØl­else.

Hvis vi ser på den falske skyldfølelse udfra et Petigiøst synspunkt viser det sigat der ofte er tale om forskellige afskyg­ninger af, hvad man med et religiøst ud­tryk kan kalde gerningsretfærdighed ellerselvfrelse. SyndSbegvebet er ofte moral­istisk præget. De vil klare synden påegen hånd og i egen kraft. Derfor redu­ceres syndsforståelsen let til det ydre ogoverkommelige. Dette fØrer videre til selv­anstrengelse, præstationsjag og selvtugt.Man sætter alt ind på at båndlægge dedrifter, som kan hindre et veldiscipli­neret liv. Endvidere kan der være entrang til selvsoning. Vi har alleredenævnt, at der i et tvangsneurotisk mønsterkan være en trang til at sone eller kom­pensere for noget, som man tidligere hargjort forkert.

Ser vi herefter på det skyldbetyngede men­neseks gudsbiz.tede, viser det sig ofte,at det har et ensidigt strengt billede afGud, mens man har svært ved at tro på entilgivende Gud og ved at finde hvile itroen. "FUr ihn 1st der lebendige Gattkein liebender Etlåser, sondern ein rech­nender Buehhalter". (16) Derfor lever man ien. rastlØs og trættende rædsel for at "bog­holderiet ikke stemmer". Også her føler vi,at vi kan inddrage en tanke fra Freud.~

'Han har talt om religionen som et middeltil at holde mennesket i en tilstand afangst, tvang og truethed, og han harkaldt kristendommen en kollektiv tvangs­neurose. Han har nok ret i at Petigionenkan anvendes på denne måde, men det er ­vel at mærke en misforstået kristendom,han går ud fra.

2) SJÆLESORGENS M0DE MED DENNEUROTISKE SKYLDF0LELSE

Hermed er også lagt en basis for nænnere

SjætesoY'gen og skytdpY'obtemet

at bestemme sjælesorgens mØde med denfalske skyldfØlelse.

Det er vigtigt, at sjælesørgeren ikkegriber til forhastede lØsninger. Beken­delse af skyld og tilsigelse af synder­nes forladelse f.eks. gennem skrifte­mål kan virke imod sin hensigt. Ewaldsfremhæver, at skriftemålet i sig selvkan blive en "neurotiserende faktor".hvis der ikke tages højde for de skjul­te fortrængninger bagved den skyld, sombekendes. (17) I stedet bØr sjælesørgerenforsØge at påvise den falske skyld­følelse. ForsØge at trænge ind bag fas­caden og finde frem til de eventuellefortrængninger og ubevidste faktorer,som ofte skjuler sig bagved skyldfØl­elsen. Dette indebærer også at påvise,at vedkommende dybest set sidder fast iselvfrelsens Og selvanstrengelsens greb.At han ved egen kraft vil holde det ondei skak. At frelsen for ham egentlig byg­ger på, hvad han selv kan udrette. Detgælder således om at afslØre den falskeforsvarsmur. Ewalds siger: "Bare densjelesørger, som kan føre den religiØ-se skrupulanten den ofte lange og strev­somme og fremfor alt angstfyldte vei tilsand selverkjende~og stikke hul på egen­rettferdighetens stinne blemmer, kan håbepå å lede en slik person til virkelig re­ligiøs fornyelse". (18)

147

tugt at bekæmpe eller borttrænge alt detonde fra din bevidsthed, roen du må tro på,at du er accepteret "på trods af" og"af nåde II. Du behØver ikke at borttrængealle onde drifter og tilbøjeligheder. Dumå vedgå at "syndens afgrund" f LIdes idig. men du må tro på, at Guds tilgivelsegælder helt ned i "dybet" af dit sind.

3) DEN ENDOGENE DEPRESSIONMed den endogene depression er vi ovre i enanden boldgade end ved den neurotiskeskyldfølelse. Skyldfølelsen og selvbe­brejdelsen er her dyb og lammende. Isærved den maniodepressive lidelse er skyld­fØlelsen meget udtalt. Det er vanskeligtat finde en bestemt årsag til lidelsen.Efter de fleste psykiateres mening drejerdet sig om en medfødt sjælelig forstyrrelse.Symptomerne ved den endogene depression eroftest træthed, uoplagthed, manglende ini­tiativ, triste tanker, bekymrethed, selv­bebrejdelser og selvanklager. Stemnings­lejet er meget sænket. Vedkommende ser in­gen lyspunkter og intet håb forude. FØlersig forladt ikke bare af mennesker, menogså af Gud. Ofte har vedkommende på detreligiøse plan en følelse af at have be­gået synden mod Helligånden eller den synd,Som der ikke er tilgivelse for.

4) SJÆLESORGENS M~DE MED DENENDOGENE DEPRESSION

Endvidere kan det være en indfaldsportfor sjælesorgen at henvise til, at viogså i Bibelen mØder mennesker, der er

Det'er vigtigt at være opmærksom på, atder kan være tale om en så besværligproces, at det ikke er et arbejde forden "almindelige" sjælesØrger og i nog- Her er det vigtigt for sjælesørgeren atle tilfælde kan det være nØdvendigt med være klar over, at man har med en endogenpsykiatrisk bistand. Er man fØrst nået depression at gøre. Det indebærer også,så langt, at man ha{ påvist fortrængnin- at sjælesørgerens muligheder for at hjæl-gen eller selvanstrengelsens falskhed, pe er begrænsede. Der er fØrst og frem-er vejen åbnet for at erkende sin virke- mest brug for medicinsk og psykiatrisklige skyld og nå til en ægte religiØS hjælp og oftest er det nØdvendigt medfornyelse og befrielse. Og her kan sjæ- indlæggelse. Alligevel må man tro, atlesØrgeren yde en hjælp, som ingen psy- evangeliet, som den kristne sjælesørgerkoterapi kan give. "Terapien kan afdæk- er sat til at formidle, også har adresseke årsagen til skyldfølelsen og den kan gi til den deprimerede.innsikt og medmenneskelig og personlig stØt-For det fØrste er det væse~tligt, atte til å bære den lidelse, som uopgjort sjælesØrgeren ikke kommer med nogenskyld representeret. Men terapien kan al- opfordring til at tage sig sammen. Atdrig i sig selv formidle en ekte oplevelse tage sig sammen er jo netop, hvad denav tilgivelse uten å gå over grænsen til deprimerede ikke kan. Tværtimod er detdet åndelige og transcendentale" .(19). Kun vigtigt at sjælesørgeren mØder den 00-budskabet om Jesus Kristus, ~er selv blev primere~e med accept og forståelse og _et soneoffer for al skyld, g1ves en abso- ikke mindst _ med tålmodighed.lut tilgivelse. Her har sjælesørgeren no­get at sige til den skyldbetyngede, som in­gen terapeut kan sige, nemlig dette: "Dubehøve~ ikke i selvanstrengelse og selv-

148·

hensat i det dybeste mørke og gudsfor­ladthed. Desuden at tale om at Kristusogs~ selv kender mø,rket og vil værefl08 den, som befinder sig i mørket. Vi~an sige med Geil, at evangeliet ikkebare betyder, at Kristus løser frasyndens bånd, "men også "at Kristus fær­des i afgrundene, og at han bliver hosdet menneske, der må se sin egen viljefuldstændig vredet af led og Ødelagt." l20~

III: KONKLUSIONDet er væsentligt i sjælesorgen ikke atse enhver skyldreaktion som noget ne­gativt og Uhensigtsmæssigt (som psy­koanalysen gør). Skylden må betragtessom virkelig og ontologisk både i for­hold til Gud og mennesker. Skylden skalsåledes ikke bortforklares, men mødesmed tilgivelsens ord - bl.a. formidletgennem skriftemålet.

samtidig må sjælesorgen tage højde for,at der findes en skyldreaktion, som erusund eller sygelig. I disse tilfældekan sjælesørgeren delvist støtte sigtil den indsigt, som psykologien harnået i arbejset med at opklare og af­dække skyldfølelsens årsag, men har al­ligevel et budskab at bringe, som ingenpsykoterapi kan bringe: du behøver ikkeat anstrenge dig for at borttrænge eller

Jens HenPik Jakobsen

bortforklare alle negative følelser ogaggressioner, men må lade det altsammenkomme ind under Guds tilgivelses ogaltomfattende virkelighed.

NoTER:1) Freud: Das reh und das Es. s. 263.2) May, R.: Eksistentiel psykologi. s. 84.3) Huber,M.: Sehuld und Sehuldgefuhl, ar-

tikel i Merkur, hefte 8,1957 s.705-730.4) Huber s. 707.S} May~ s. 85.6) Jvf. Frankl. Psykiatri og sjælesorg,

s. 89-98.7) Tillieh: The courage to beo s. 49.8) Ruthe, R.: Seelesorge - Wie macht man

das? s. 136.9) Harsch, H.: Das Sehuldproblem in Theo­

logie und Tiefenpsykologie s. 63.lo} Harseh s. 92 og 94.Il) Tillieh: seelsorge und psyehoterapie

s. 320 i "Gesammelte Werke" bd.. VIII.12) E. Anker Nielsen: Personlige problemer

s. 45.13) Ruthe s. 141.14) Freud: Das reh und das Es s. 263.15) do s. 284.16) Ruthe s. 143.17). Ewalds: Helanda sjalavard s. 84.18) Ewalds: Det ukjente jeg s. 34.19} Hagberg, Jan P.: Godtatt af bare nåde

s. 30.20) Geil: Mennesket mellem magterne s. 44.

149

Mission og evangelisation i dagPOUL LANGAGERGAARD, GENERALSEKRETÆR, CAND, THEOL, FREDERICIA

Poul Langagergaard blev af MF's bestyrelse indstillet som deltager i Det LutherskeVerdensforbunds møde i Budapest 1984. Vi bringer her en tilbagemelding om nogle afmødets vedtagelser og disses betydning i en dansk sammenhæng. (Red.)

PRÆLUDI UM

Blandt de 13 forskellige temaer i gene­ralforsamlingens issue-grupper var grup­pe nr. l viet emnet: mi-ssion og eVange­~isation i dag.

Gruppen havde herefter 3 undergrupper,som beskæftigede sig med tre forskelli­ge synsvinkler på hovedtemaet. Arbejdetforegik i disse undergrupper, og fØrstumiddelbart før afleveringen af vort ud­kast til samlet rapport fra issue-grup­pen som helhed samledes vi fra under­grupperne til fælles drøftelse.De tre undergruppers emner var:- Mission - teologi og praksis.- Mission i en sækulariseret modernesammenhæng.- Mission og udfordringen fra vor tidsreligioner.

Selv tog jeg del i den fØrstnævnte un­dergruppe, hvorfor denne artikel væsent­ligst vil beskæftige sig med dennes ar­bejde - og relation til en aktuel dansksituation.

RAPPORTENS SIGTE - OG BEGRÆNSNING

I den foreliggende rapport fra missions­gruppen i Budapest må man ikke forventeat have et nyt - og luthersk - missions­dokument. Derimod indledes rapporten meddet klare ønske, at et sådant snarestudfærdiges: Man kan ejheller forventehele missionsspørgsmålet bredt behand­let, idet man da måtte inddrage en ræk-

ke af de øvrige relevante af de 13 is­suegrupper, som også har tangeret mis­sionsemner (f.eks. på det diakonaleområde) .Sigtet er derimod at bringe et bidragtvl- videre ove2"'1Jejelse i missions­spørgsmål i såvel national som inter­national kirkelig og teologisk drØftel­se og studium. SOm sAdan e~ det et me­get udfordrende og konstruktivt papir,der foreligger fra Budapest.

DER GIK NOGET FORUD, ••

Rapporten bærer tydeligt præg af, at viinternationalt er på vej ud af den de­struktive missiologiske tænkning, somprægede os for 10-15 år siden. Fleredeltagere udtrykte da også, at udfor­dringen fra Lausanne-bevægelsen ganskenærkbart slår igennem. Nu gælder det om,at man ikke i misforstået 'bogstavtræl­dom' fortaber sig i, hvordan enkeltesætninger fra Lausanne-dokumenter kanlyde overraskende i forhold .til enkeltesætninger i Kirkernes Verdensråds doku­menter. Det vil kun føre til, at vi for­stener yderligere - i stedet for at lyt­te til udfordringen, tage den op og æn­dre signalerne mærkbart i bibelsk, lut­hersk retning.

Udfordringen fra Lausanne har gjort, atder generelt blæser mere konstruktivemissiologiske vinde i dag - og det skalvi alle glæde os over. Vore kirker træn­ger til det og vi selv med:

150·

MISSIONSSIGTET

Indledningsvis, skal der, som baggrundfor at forstå rapportens anbefalinger,gøres klart, at missionens sigte skeriflg. Jesu Kristi kald - og går ud på atkalde menuesker til dåb i den treenigeGuds navn. Hermed er missionen ikke fuld­endt - og dette er det udfordrende ogkonstruktive ikke mindst i en folkekir­kelig situation. Nej, missionen sigterogså på, at mennesker må tro. Der talesOm levende tro, og at troen har Ul'. Dertales også om, at mennesker må vokse iog fastholde troen. Det første sigternaturligvis på helliggørelsen i lutherskteologisk tankegang - og det sidste påtroen i kcurrp.

Denne tro og dette liver naturligvis almQssions sigte - og det er baggrundenfor, at rapporten flere steder taler så­vel om mission/evangelisation som re-e­vangelisation (nemlig over for nominellekirkemedlemmer uden levende tro).

UDFORDRINGEN TIL KIRKEN

Den fØrste af rapportens anbefalinger ud­fordrer kirken kraftigt: at denne forstå­else af missionen betragtes som nogetcentralt for seZve kir>kens natza> Bomkir>ke - og for dens teologi.

Herrred er mission - såvel indre missionsom ydre mission - ikke blot nogle få"aktivisters" sag, men det er selve denegentlige kirkes sag, og undlader man atse opgaven og forsøge at løse den, harman dermed bidraget til at rokke ved sel­ve kirkens natur> som Jesu Kristi kirke.

Udfordringen forstærkes ved, at rappor­ten nu anbefaler til alle medlemskirker­ne, at de sørger for, at denne forståel­se af kirke i mission gennemtrænger allekirkens tjenester (præst, kordegn, sog­nemedhjælper, diakon, kateket, andre an­satte, menighedsråd o.s.v.) og alle me­nighedens aktiviteter (gudstjenester,menighedsmøder, foredrag, arrangerr.enter,klubber o.l.). Bag alle disse tjenesterog aktiviteter må ligge det mål: at kir­ken må nå længere ud i et~sækulariseret

folk - ikke blot til højnelse af dåbs­procenten ,men også til aktiv tro og med­leven i menighedens arbejde og liv.

Pou t LangagergaaPd

UDFORDRINGEN TIL TEOLOGIEN

Rapporten fortsætter udfordringen - nuvendt mod teologien. Alle medlemskirker­ne anbefales at sikre, at ovennævnte for­ståelse af kirken i mission gennemtrængerhe'le deres teoZogifJke wulel'1Jisning. Derskelnes i rapporten ikke mellem statsligeuniversiteter og menighedsfakulteter el~

ler kirkelige præsteskoler og højskoler.Udfordringen gælder al teologisk reflek­tion og undervisning i medlemskirkerne.

IKKE BLOT TEORI - MEN OGSA PRAKSIS

Udfordringen fra Budapest er ikke tagetop ved, at man på de teologiske lærean~

stalter sætter et par ekstra ugentligetimer om mission på programmet. For athindre en sådan intellektualisering ogteoretisering af missionskaldet til kir­ke og teologi blev der netop i rapporten- i forhold til udkastet - i Budapestindføjet ordet ''praksis''. Den· teologiskeuddannelse og udrustning af såvel læg­folk som præster indebærer ikke blotmissionsviden - men også en gennemtænktundervisning i missionspraksis, konkrethjælp til opsøgende udadrettet arbejdei kirkerne. Enhver menighed og enhverkristen har dette ansvar og kald.

SYN FOR BIBELEN I FAMILIEN

For at understrege, hvordan rapportenforstår kilden og kraften til mission,hvilket også indledningsvis i rappor­ten berØres i talen om liat hØre Ordetfor fØrste gang••• ", slutter denne delaf rapporten med en præcisering af, atLVF må forøge sin stØtte til De forene­de Bibelselskaber, så Bibler kan spredesi større tål.

Imidlertid standser udfordringen her ik­ke ved udbredeZse af Bibelen. Anbefalin­gen tydeliggør udfordringen til også atgælde: l) udvikling af nye metoder, såBibelen bliVer Læst udfra luthersk for­ståelse, og 2) at familier opmuntres tili deres hjem at bl'Uge Bibelen.

Dette sker naturligvis ud fra den erken­delse, at skal kirken leve som Kirke -og skal missionskaldet kunne modtages og"rækkes videre, så forudsættet dette le-

Mission og evangetisation i dag

vende kristentro, som kun skabes og næ~

res ved centralt Bibel-arbejde. Her erkraften og motivationen at finde.

FÆLLES INDSATS I MISSION

Rapporten indeholder endvidere 12 punk­ter om "fælles indsats i mission", hvorder gives omridset til nogle LVF-ret­ningslinier.Det udfordrende heri er, at ovennævntedynamiske missionssyn og missionspraksiser et 'fælleseje' i vore medlemskirker,hvorfor vi forpligtes til at inspirereandre landes kirker - og selv modtageinspiration herfra - til vor fælles mis­sionsudfordring og -kald. Her skal ligeantydes, at også missionens diakonaleside markeres.

DE TO ØVRIGE UNDERGRUPPER

Pladsen tillader ikke, at vi her skal gådybere ind i de to øvrige undergruppersrapporter, men et par hovedsynspunkterskal nævnes:- LVF opfordres til at satse betydeligt

,på studiet såvel af sækularismen som denyreligiøse bevægelser.- LVF opfordres til at opmuntre medlems­kirkerne til at gøre det samme.- LVF opfordres til at være koordinatorfor konsultationer o.l. omkring missions­udfordringen over for bevægelser i folke­grupper (flygtninge, fremmedarbejdere0.1. l.- LVF opmuntres til at koordinere nyemissionsstrategier bl.a~ ved hjælp afpersoner, som rejser meget (flypersonale,lastbilchauffører, forretningsfolk, di­plomater 0.1. l.

Udfordringen fra den sækulariserede ver­den - og fra de nyreligiøses svar påden~ - blev klart markeret i gruppen, ogdet vil straks komme til at sætte sigspor i LVFs arbejde.

KONKLUSION

Som basis for vore drØftelser i de treundergrupper var det udarbejdet et ar­bejdspapir om mission. Med nogle få æn­dringer rundsendes dette nu til allemedlemskirkerne til studium og respons- og så må der forventes et lutherskmissionsdokument om nogle få år.

151

Det afgørende for LVF er nu, om det kanlykkes at udforme et sådant dokument, såman fastholder visionerne fra Budapestog de klare bibelske, evangeliske toner,som her blev lagt frem om mission ogevangelisation. I mange medlemslande -og ganske kraftigt i Danmark også - spo­res en ny interesse for evangelisations­opgaven. Det er ikke rimeligt, at manhertil skal hente den væsentligste in­spiration uden for den lutherske familie~

Endvidere bliver det yderst interessantat følge LVF de kommende år. Generalfor­samlingen afslørede nemlig så dybe skelinden for den lutherske familie på enrække teologiske og politiske områder.Når man sammenholder dette med de uro­vækkende politiske signaler fra Budapestog de ~lglende klare teologiske og lut­herske markeringer i centrale emner, såkan det frygtes, at LVF bevæger sig imoden sprængning på længere sigt. Det vfl,der sikkert ikke ske meget ved i de lo­kale lutherske menigheder verden rundt- de vil næppe opdage det i det dagligearbejde~ Derimod vil der ske noget skæb­nesvangert i disse lokale menigheder.hvis signalerne fra Budapest (de politis­ke og manglende teologiske) viser sigsynptomatiske for den lutherske kirkesom sådan, så man her i teologi og for­kyndelse bevæger sig bort fra centralelutherske temaer som det fundamentalevurderingsgrundlag - hen til mere poli­tiske aktionsdemonstrationer.

Personligt skønner jeg, at vi her - så­vel i LVF som på qræsrodsplan i kirker­ne--- sær over for et utrolig vigtigtkaptøb: på den ene side har vi den anty­dede politiserende holdning - og på denanden side de nye toner og signaler omintensiveret mission og evangelisation.Vinder den førstnævnte holdning, vil kir­kerne sprænges og nye vil opstå med mis­sionerende kraft. Vinder den sidstnævnte,vil kirkerne genfinde urmenighedens ogvækkelseshistoriens missionerende dyna­mik i et sækulariseret samfund i opbrud.

så meget står på spiH

POSTLUDIUM

Tankevækkende er en sætning i rapporten:"Medlemskirkerne, i lyset af de nyreligi­Øse bevægelsers tiltrækning, overvejer,om deres egen måde at møde de unge og

152

deres kultur er relevant".Sammenholdes den tidligere omtalte kla­re ~irkelige missiQnsudfordring med denheri indeholdte udfordring til en ny­tænkning af hele vor missionskuZtul', såvil der utvivlsomt komme noget megetkonstruktivt ud af det.En sækularlseret verden venter os. Enhensygnende kirke venter os. JesusKristus venter os - og venter det af os.

MISSIONSGRUPPENS RAPPORT(OVERSAT AF BENT TAGE NIELSEN)

A. MISSION - TEOLOGI OG PRAKSIS

LVF's sjette generalforsamling i Dar­es-Salam opfordrede alle medlemskirkertil at forstærke deres missionsindsats,både lokalt og på verdensplan. Der harværet positive reaktioner på denne ud~

fordring, og der har været en fornyetmissions-bevidsthed i medlemskirkernei LVF. Samtidig er det blevet tydeligt,at en luthersk missionserklæring ernødvendig for at støtte medlemskirkernei deres teologiske og praktiske bestræ­belser.

Medlemskirkerne kæmper med den udfor­dring, der ligger i Kristi kald til troblandt dem, der hører Ordet for fØrstegang og dem, der nok er dØbt, men mang­ler tro (re-evangelisering). Ved kon­sultationer og udveksling af medarbej­dere kan medlemskirkerne hjælpe hinan­den med at udvikle og støtte udadgåendearbejde, ved at være med til at udrustemennesker, lægfolk og præster, til atbringe evangeliet videre. Menighedenskal give omsorg og undervisning nok,til at støtte mennesker i at vokse opi og fastholde deres tro. Samtidig erdet nødvendigt, at det økumeniske per­spektiv fastholdes. Hvor det er muligtbør missionsarbejde udføres i fælles­skab med andre kirker i et givet områ­d,.Vi anbefaler derfor:

I. At mission anerkendes som noget cen­tralt i kirkens natur og teologi, ogat medlemskirkerne derfor opmuntres tilat gøre fØlgende to ting:

a) At sørge for ,at denne forståelse af

Poul Langagel'gam'd

kirken i mission gennemtrænger helederes teologiske undervisning, og alt,hvad man gør i de forskellige tjenes­ter og menigheder.

bl At sikre sig, at der bliver undervistom missionsteologi og -praksis på al­le niveauer, så både lægfolk og præs­ter kan være teologisk udrustede tilvor tids missionsopgave.

II. At de fØlgende "retningslinier forfælles indsats i mission" må blive vedta­get i denne ændrede form:

LVP - RETNINGSLINIER FOR FÆLLES INDSATS

I MISSION

Missionsopgavens nødvendighed i den aktu­elle situation og på alle kontinenterkalder kirkerne til at forstærke både de­res eget missionsarbejde og deres fællesindsats i mission. De følgende retnings­linier børe overholdes:

l) Der er to generelle. retningslinier foral fælles indsats i mission:

Mission er noget enhver kristen, en­hver menighed og enhver kirke har etselvfØlgeligt ansvar for.

på hvert enkelt sted er mission noget,som hele den verdensomspændende kirkehar som sit privilegium og fælles an­svar.

2) Den eller de lokale kirker i et givetområde har på det sted det primære an­svar for at tage missionsudfordringenop på hele kirkens vegne.

(De store forskelle i kirkernes opbyg­ning blandt LVF's medlemskirker gørdet vanskeligt at definere ordet "kir­ke" præcist. Læseren af disse retnings­linier må derfor være klar over, at"kirke" kan betyde en lokal menighedi en kirke, der består af adskilligeeller mange menigheder. Det kan ogsåbetyde den ene, hellige, almindeligeog apostolske kirke. I visse sammen­hænge inkluderer udtrykket missions­selskaber eller missionsafdelinger iLVF's medlemskirker.)

3) Dersom den lokale kirke ikke har til­strækkelige muligheder til at tage sinmissionsudfordring op, skal den sØgesamarbejde med både nabokirker og an­dre kirker, som kan stille yderligereerfaringer og viden til rådighed.

Mission og øvangeUsation. i dag

4) Enhver kirkes erfaringer, viden, teo­logiske arv og personalemæssige og fi­nansielle ressourcer er gaver fra Gudtil hele kirkens mission. De kan der­for ikke betragtes som nogens særligeejendom.men må deles med andre. LVFbør bruge alle de midler, der stårtil rådighed for at sikre den frie oguhindrede formidling af informationmellem kirker og menigheder over heleverden.

5) Enhver fælles indsats i mission måplanlægges således, at den gennem kir­kens enhed på tværs af etniske, kultu­relle og sociale skillelinier manifes­terer, at Jesus Kristus er Herre ogFrelser. I samarbejdet mellem kirker,der har forskellig kulturel og socialbaggrund, må den form, forkyndelsenskal have, være afhængig af den kultu­relle og sociale sammenhæng i det folk,som denne missionsforkyndelse er be­stemt for.

6) Fælles indsats må være rettet mod helemennesket og søge nøje at forbindekirkens (kirkernes) evangeliserendeog tjenende funktion på de måder, derbedst passer ind i enhver sammenhæng.

7) Enhver kirke, der deltager i fællesindsats for mission, må sørge for atdække sin del af udgiften ved sådanneinitiativer.

8) Tilskud til fælles indsats-projekterskal fastsættes under hensyntagen tillevestandarden i området og til deressourcer, den lokale kirke (kirker)selv råder over.

9) Alle deltagende kirker skal være medi planlægnings- og beslutningsproces­sen vedrØrende den fælles indsats sam­tidig med, at den lokale kirke i detgivne område lige fra begyndelsen skalvære involveret i sådanne aktiviteter.

la) Hvis en kirke ikke selv er klar overdens missionsansvar og muligheder, månabokirker og kirker i andre dele afverden tage initiativ til samtaler meden sådan kirke, opmuntre den til attage udfordringerne op og om. nØdven­digt tilbyde råd og hjælp.

11) Dersom fælles indsats er planlagt iområder, hvor der ingen lokal kirkefindes, må kirkerne fra de nærliggen-­de områder medinddrages.

153

12) LVF skal assistere sine medlemskir­ker med at møde de enkelte missions­U3fordringer på mange forskellige må­der afhængige af udfordringernes ka­rakter og i henhold til sit (LVF's)mandat.

a) I tilfælde af lokale missionsudfor­dringer ligger ansvaret for initiativog handling hos den (de) lokale med­lemskirker, hvor sådanne findes. Deneller de kan derefter bede om hjælpfra LVF. Anmodninger vil blive behand­let af LVF i henhold til de givne pro­cedurer. Den nære forbindelse mellemkirkens evangeliserende og tjenendefunktion bør give sig til kende i ettættere samarbejde mellem (LVF's) af­deling for Kirkesamarbejde (Depart­ment of Church cooperation) og afde­ling for Tjeneste i Verden (Departmentof World Service).

b) I tilfælde af missionsudfordringer,der berører flere lande, kan LVF letteeller koordinere samarbejdet mellemmedlemskirker i det givne område, ogLVF kan tage initiativet til fællesindsats i mission, dersom en medlems­kirke anmoder om det.

c) Hvis der er tale om globale missions­udfordringer, skal LVF gennem sine eg­nede organer planlægge og foreslå fæl­les missionsprojekter til medlemskir­kerne, og om nØdvendigt, udfØre pilot­programmer på deres vegne og i samar­bejde med dem.

d) I tilfælde af missionsudfordringer iområder, hvor der ingen.medlemskirkerer, kan LVF, når en eller flere medlems­kirker andetsteds ønsker det, tage ini­tiativer til fælles indsats for missionog indbyde kirker til at samarbejde idette, forudsat kirker i naboområder ervillige til at deltage.

III. At "Arbejdsdokumentet om Mission",der blev udviklet af kommissionen for kir­kesamarbejdet (eeC) i tiden mellem Dar-es­Salam og Budapest, må blive godkendt ogvideresendt til kirkerne og missionsorga­nisationerne for studium og kommentarer.

Vi anbefaler desuden, at fØlgende punkterbliver henvist til Eksekutiv-komiteen, forat de kan blive taget med, når den skal

154

iværksætte udførelsen af LVpl S program ip€rioden efter generalforsamlingen:

- IV. At der bliver nedsat en komite, derskal forberede en missionserklæring idet"Arbejdsdokumentet om Mission" brugessom udgangspunkt, idet der tages hensyntil kirketnes kommentarer, og at denneopgave bliver gennemført så hurtigt sommuligt.

V. At sektionen i "Arbejdsdokumentet omMission" om "nyt foeus på tjenestenblandt de fattige" vies særlig opmærksom­hed, i særdeleshed med hensyn til teolo­gisk analyse af - og reaktion på dettepunkt (§ 53).

VI. At LVF forØger sin indsats med at •støtte De forenede Bibelselskabers·over­sættelee, trykning og udbredelse af Bib­ler og bibeldele, og at medlemskirkernemå blive gjort opmærksomme på nye mulig­heder for at opmuntre familier til atbruge Bibelen i deres hjem, at intensi­vere deres programmer for Bibeludbredel­se, og at udvikle nye metoder ved hvilkeBibelen kan blive læst ud fra den lut­herske forståelse af den kristne tro.

B, MISSION I EN SÆKULARISERETMODERNE SAMMENHÆNG

Der er tydelige forandringer i socialekræfter, kulturelle påvirkninger og ka­rakteren af religiøs indflydelse i sam­fundet. Kirken står over for særlige ud­fordringer i både sækulariseringsproces­sen og selve sækulariseringen. Kirkernei LVF kan hjælpe hinanden med at under­søge kirkens forhold til samfundet/kul­turen og den kristne tros forhold tilideologierne. Medlemskirkerne må tagefat på en kritisk undersøgelse af "mo­dernitetens" indvirkning på værdidannel­sen og de etiske afgørelser og begrebet"arbejdets" natur i et videnskabeligt,teknologisk præget samfund.

Folkeslagenes bevægelser har en dybtgå­ende indflydelse på vore dages missions­opgave. Kirkerne har behov for at væreopmærksomme på disse bevægelser på ver­densplan, regionalt og på tværs af re­gionerne og på årsagerne hertil {f.eks.politik, Økonomi, beskæftigelsesfor­hold, flytning på grund af undervis­ningsmuligheder, turisme}. Sådanne ska­ber nye gruppel'ingel' i samfund, hvor

Pou 1- Langagepgaard

lutherske menigheder for tiden eksiste­rer, og åbner derfor nye missionsområ­der. Udviklingen i retning af bysam­fund - urbanisering - skaber særligeudfordringer for vore kirker både ilande, der har gennemgået et udviklings­forløb, og dem, der endnu er udviklings­lande. Både et på verdensplan forøget oget på lokalt plan intensiveret vidnes­byrd er påkrævet for at sikre retfærdigbehandling og beskyttelse af politiskeog økonomiske migranter.

Vi anbefaler ab det følgende henvisestil Eksekutiv Komiteen til overvejelse.og viderebringelse:

l. At LVF går i gang med fælles ind­sats, som det er angivet i "Arbejds­dokumentet om Mission":

- §76 - Udvikling af kirkens arbejdei byerne (side 15)

- §82 - Kirkens arbejde blandt mi­granter (side 82)

- §87 - Teologisk uddannelse (side 17)- §9l - Mission i sækulariserede sam-

menhænge (side 18)- §97 - Mission i sammenhænge præget

af anden tro (side 19)- §101 - Ungdom i Mission (side 20)

Mission på undervisningsste­der og universiteter.

2. At LVF sammenka1der medlemskirker tilovervejelse og kritisk undersøgelseaf dynamikken i forholdet meliem kir~

ke og kultur/samfund, mellem kristen­dommen og andre religioner og mellemkristentro og ide6logier, så kirkernefår hjælp til at lægge og/eller tilpas­se deres missionsstrategier, så de kanmøde den udfordring, som sækulariserin­gen frembyder inden for kirken selv.

3. At LVF hjælper til med at muliggørerekruttering, træning og udveksling aflægfolk og præster til arbejdet medevangelisation og re-evangelisation,og at LVF nedsætter en arbejdsgruppemed henblik på at undersøge og udrustekirkens og menighedernes lægfolk; læg­folket udgør en mulighed for kristentvidnesbyrd i det lokale og globalesamfund i vor tids verden.

4. At medlemskirkerne samarbejder om atfinde frem til og udvikle "missions­institutter" , der kan tjene som cen­tre for studium, praksis og udveks­ling af strategier og personale til

Mission og eVØlgeUsation i dag

mission.

_5. At LVF nedsætter en stående, tværfag­lig arbejdsgruppe, som kan tilbyde eva­luering af udviklingen inden for viden­skab og teknologi og dennes indflydelsepå kirkens mission og livet i samfun­det.

6. At LVF finder måder, hvorpå medlems­kirkerne kan hjælpes til at tjene men­nesker, der som fØlge af modernise­ring oplever en fremmedgørelse overfor de værdier og skikke, som ligger ideres tradition.

7. At LVF bør blive mere involveret imission blandt migranter både globaltog regionalt. Dette arbejde bør udfø­res økumenisk, og overalt hvor det ermuligt gennem eksisterende specialise­rede organer som Kirkernes VerdensrådsMigrations Sekretariat, den Internati­onale Katolske Migrationskomite,ogKirkernes Komite for Fremmedarbejderei Europa. Hvor sådanne organer ikkefindes, opfordres LVF's medlemskirkertil at sørge for, at de etableres.

8. At LVF fremmer og letter inter-regio­nal udveksling og samarbejde mellemlande, hvorfra mennesker udvandrereller flygter, og lande, hvor mennes­ker indvandrer eller søger asyl, medhenblik på at finde de grundlæggendeårsager til sådanne migrationer, ogstøtter et politisk grungsyn og frem­mer en administrativ praksis, somtilgodeser en retfærdig og menneske­værdig behandling af sådanne perso-ner.

9. At LVF fremmer konsultationer om fol­kenes globale, internationale oghjemlige bevægelser for at få udpegetsådanne bevægelsers grundlæggende år­sager og mønstre, og at LVF assiste­rer kirkerne med at identificere nyegrupperinger i forhold til eksiste­rende kirkelige tjenester og nye ste­der, hvor sådanne tjenester må sættesind.

10. At LVF går i dialog med medlemskir­kerne om de særlige professioner, derrent geografisk kommer vidt omkring- f.eks. søfolk, studenter, flyperso­nel, lastbilchauffører, fremmedarbej­dere, militært personel, forretnings­folk, udviklingsarbejdere og mennes­ker i diplomatiets tjeneste - med

155

henblik på at finde frem til og måskekoordinere nye strategier for mission;Særlig opmærksomhed må vises mennes­ker fra afrikanske, latinamerikanskeog asiatiske lande, og man ser fremtil at kirkerne i disse lande vil del­tage i formuleringen af sådanne stra­tegier.

ll. At LVF, for at hjælpe medlemskirkernemed at nå ungdommen og få dem med imissionen både nationalt og interna­tionalt, fortsætter med de former forfælles indsats, der er beskrevet i§lOli "Arbejdsdokumentet om Mis­sion".

C. MISSION OG UDFORDRINGEN FRAVOR TIDS RELIGIONER

I den nuværende situation, især med hen­syn til de genopblussede former af destore verdensreligioner - islam, hindu­isme, buddhisme og de ny-religiøse be­vægelser - er vore kirker ofte usikreog nervØse for, hvad der måtte være detrette kristne svar på den religiøse ogkulturelle pluralismes realitet.

Håbet i Kristus, som det proklameres idenne generalforsamling, giver os imid­lertid mod til menneskeligt og kærligt atmØde mennesker af en anden tro, for atlære hvem de er og for at dele vort håbmed dem.

MØdet med mennesker fra andre religionerog religiøse bevægelser er en virkelig­hed for mange medlemskirker og kræverkristen forpligtethed, kærlighed og for­ståelse. I den henseende er der lovendetegn i nogle af vore,kirker.

I LVF er visse ting sat i gang. Man haropmuntret til arbejde med Afrikas oprin­delige religion. Han har støttet mØdetmed islam i praksis og med hensyn tilstudier. Der er påbegyndt et lang-tidsstudieprojekt vedrørende religionen ogreligionernes teologi.

For at kunne udruste medlemskirkerne tiltrofast at vidne om deres Herre anbefalervi, at Ekse~utiv Komiteen overvejer ogsørger for viderebringelse af følgende:

1. At LVF opfordres til lØbende at infor­mere om ressourcer til studiet af an­dre trossamfund herunder om littera-

156

tur og mennesker med den nØdvendigeviden s~t rådgivningstjenester.

2. At LVF tager sig for at sørge for un­dersØgelsesmetoder, afpasset eftermed:emskirkernes behov på dette område.

3. At LVF opfordrer kirkerne til at stu­diet af andre trossamfund og mØdet medandre religiØse samfund prioritereshøjere.

4. At LVF opfordrer teologiske skoler oginstitutioner til at sikre plads bådetil studiet af og den teologiske re­fleksion over andre trossamfund i de­res obligatoriske undervisning.

5. At LVF undersøger muligheder og måderfor at skabe et ægte mØde med mennes­ker af anden tro på kirkelivets for­skellige planer, både for at lære omanden tro og for at bringe evangelietvidere.

6. At LVF studere spØrgsmålet om blandedeægteskaber mellem kristne og menneskeraf anden tro og stiller resultatet afstudiet til rådighed for kirkerne ogmissionsorganisationerne.

7. At LVF fortsætter og intensivererstudiet af hovedreligionerne, herun­der den moderne missionerende hindu­isme, den genoplivede tibetanske ogfjernøstlige buddhisfle samt sikhis-men.

8. At LVF og medlemskirkerne opfordrestil at sætte særlige undersØgelser igang af spørgsmålet om "reconversion"(dvs. f.eks. at en muslim, der bli­ver kristen, igen bliver muslim),"politiske og lovgivningsmæssige re­striktioner imod kristent vidnes­byrd" og "de sociologiske og økono­miske konsekvenser af omvendelse",osv•••

9. At LVF stimulerer· fremstillingen afstudiemateriale vedrørende nutidensislam, og efter behov også af mindreapologetiske skrifter.

10. At LVF foretager en kortlægning afde nuværende ressoucer og aktivite­ter, der har med islam at gøre, ogstiller resultatet til rådighed forkirkerne og missionsselskaberne.

ll. At LVP overvejer muligheden for atafholde regionale konsultationer fordem, der arbejder i marken, så videnog erfaringer kan videregives og

Pou1, wngagel'gaard

derved fremme teologiske overvejel­ser og udvikle pastorale retningsli-"nier for dem, der er engageret i ar­bejde blandt muslimer.

12. At medlemskirkerne bliver opmuntrettil i højere grad at udruste de tro­ende til at komme i kontakt med mus­

"Limer, så de bliver i stand til "ataflægge regnskab for det håb, derbor i dem" (l. Pet. 3,15).

13. At medlemskirkerne opmuntres til atintensivere deres studium af og deressvar på de former for spiritualitet,der bringes til torvs af de nyreligi­Øse bevægelser, de orientalske, deokkulte og afvigende kristne.

14. At LVF fortsætter studiet af yoga ogmeditation og støtten til udgivelsenaf tidsskriftet Update, der er helli­get studiet af nyreligiøse bevægelser.

15. At medlem~kirkerne, i lyset af de ny­religiØse bevægelsers tiltrækning,overvejer, cim deres egen måde at mødede unge og deres kultur på er rele­vant.

16. At LVF og kirkerne finder veje tilat mobilisere kristen ungdom til athjælpe og vidne for ungdom, der be­finder sig ved missionens kritiskeydergrænse, som f.eks. de nyreligiØ­se bevægelser. Dette kunne blive etvigtigt nyt udtryk for fælles ind­sats i mission.

HVAD KAN VI BRUGE DET TIL IDANMARK?

Vi skal nu til slut sØge ganske kort oglidt antydningsvist at pege på en rækkefølgevirkninger, som det i missionsrap­porten indeholdte grundsyn må indebærepå dansk jord:

l. MISSION - INDRE OG YDRE

Vi må opgive den oprindelige tale om"missionsmarker" - og i stedet se helevor klode under et helhedsperspektiv:Mission og evangelisation er at bringehele Kristus til mennesker på hele vorjord (i en situation kan det være i Asi­en eller Afrika - i en anden situationkan det være i Vejle eller KØge~). Det

INDHOLDSFORTEGNELSE

IX9YC

ll. ARGANG 1984

LEDERE

Friis, Paul: Troshegrebet - hvilket?sørensen~ Niels: ArbejdsskySørensen, Niels: Med Helligånd og håndkraft

ART! KLER

NR

43l

SIDE

138952

Bang, Villy: Teologi ml. antropologi og kristologi 3 97Braw, Christian: Det nuværende øjebliks sakrament l 18Hansen, Carsten Dalsgaard: Den midrashiske hermeneutiks dynamiske

struktur 2 50Hessellund, Ellen og Christensen, Lisbeth F.: Kvindelige teologer

- noget særligt ?! 4 159Jakobsen, Jens ~enrik: Sjælesorgen og skyldproblemet 4 140Jørgensen, Jørgen: En gage ment 3 llOLanqagerqaard, Poul: Mission og evangelisation i dag 4 149Madsen, Birger: Qn-homoseksualitet 2 58Mortensen' Benny airk: Teknologi og kirke i sækulariseringens

spotlight 2 65Poulsen, Christian: Qn Efeserbrevets ægthed l 5

pA DEN ANDEN SIDE SET

Hansen, Karl Robert: Vielse af fraskilteJensen, Johannes: Præstens teologiske arbejdesørensen, Asger Dahl: HusbeSØg

DIVERSE

Bang, Villy: En oplevelse med udbytteBraw, Christian: Att bare varandres bOrdor(synspkt)Christensen, Freddy: Bøn for den lidende og forfulgte del af

kirken (andagt)Christensen, Herluf: Fred og håb (andagt)Højlund, Henrik: Interview med carsten VangKjær-Hansen, Kai: Maller, Grundtvig og "Den teologiske metooe"

(synspunkt)Kristensen, Kurt: Referat fra studentermødetKristensen, Kurt: Studentermøde på Mf e.84Legarth, Peter v;: Historisk studium i bibeltro regi (synspkt)Markussen, Flemming: på solsiden af 8ig BenSilkjær, Esper: på GT fortolkningens bjergSkoven, Elin: Stud. theol. - og"bare helt flad" : :?1Skovenborq, Holger: Tanker evd juletidØsterkjærhus, Lars: Tilværelsens to B'er (andagt)

BØger tilsendt redaktionen

3 119l 232 69

l 292 75

4 1372 49l 26

2 772 724 1623 126l 353 116l l4 1743 93

2 803 1284 165

BOGANMELDELSER

Andersen, Øivind: En kristens forhold til IsraelCameron~N.M.D.S.: Evolution and the Authotity of the Biblecarlsquist, Jan: GIOmda TestamentetDonne~ Brian: Christ as~ended

Evans, Mary J.: Woman in the DibleGe!l: Adgang tiliadt for uvedkommendeGerhardson, Birger: Kriten HanniskosynGlenthøj, Jørgen: Efterfølgelsens theologiGoppelt, Leonhard: TyposGreen, Michael: Dagen da døden dødeGreenholm, Carl Henrik m.fl.: Kristen feminismGundry, Robert H.: Matthew. A commentary •••Haystrup, Helge: Stat kontra kirke i oldtidens Rom og nutidens

DanmarkHaggiund, Bengt: Troens monsterKaiser, Walter C.: Toward Old Testament EthicsKateregga, B.D. m.fl.: Islam and ChristianityLangagergaard, Poul (red.): Martin Luther - i kamp for troenLapide, Pinhas~ The Resurrection of Jesus. A Jewish PerspectiveLarsson, Edvin: Månniskan infor BibelnLudemann, Gerd: Paulus und das JudentumLuther, Martin: TrostungenMarshall, I. Howard: Biblical InspirationMartling, C,B,! At hjælpe andre til troMogensen, Hans Peter: M~rtin Luther - kirkens reformatorNazir-Ali, Michael: Islam, a christian PerspectiveNordlander, Agne: Korsets mysterium~redigen und HorenPrenter, Regin: Guds virkelighedPrenter, Regin: Den kirkelige anskuelsePrenter, Regin m.fl.: N.F.S.Grundtvig, theo log og kirkelærerRaen, Guttorm: Hvorfor Herre?Rueter, Alvis C.: Organizing for EvangelismSor,W,S, m.fl.: Old Testament SurveyStaudermani Albert P.: Let roe illistratestenbåck, Carl Gustaf: Herren behøver digUglem, Olav: på Jesu tidUlsdal, Poul: Tjenesten ved alteretVågen, Tormod: DåbenWislØff, Carl Fr.: Martin Luthers teologiwolff, Hans Walter m.fl.: Zugang zur Bibel

NR SIDE2 90l 40l 474 1693 1294 1732 853 1334 1722 B94 1683 135

2 831 373 1304 1711 422 861 441 402 87l 461 444 1674 1704 1663 1322 913 1312 884 1674 1722 Bl1 4S

l 434 1672 843 Ul1 4S

> 85

Mission og evangeZisation i dag

indebærer, at vi ikke amputerer Jesu sid­ste vilje i Matt.28,l8-20 til kun at væreen dåbs-befaling - men fastholder, at detgælder at skabe disciple af Jesus Kris­tus. Hele vor dåbspraksis må derefter un­derkastes et kritisk lys ~ed henblik pådåbens kontekst og opfølgning.

2. FOLKEKIRKEN - EN MISSIONSKIRKE

Når missionsperspektivet i rapporten hæv­des at være centralt for selve Kirkensnatuv som Kirke - vil det altså sige, atvi må anse folkekirken for at være enmissionskirke. Dette giver en helt ny ogudfordrende tilgang til gennemtænkningaf kirkens opgave og ansvar i sognet: atdrive mission blandt døbte som udøbte herpå stedet, at gøre Jesus kendt til frelseog personligt fællesskab med Ham. Præstenmå gennemtænke dette med henblik på helearbejdet - uddannelse af lægfolket påstedet, så det ikke bliver en frontfor­kortning ved en "præste-kirke", sjæle­sorg, planlægning af menighedsarbejde,udvalg. konfirmandundervisning. husbesøg,prædikener og ny-opsøgende arbejde i sog­net.

Det indebærer også, at alle ansvarlige ivor kirke når til denne grundlæggendefælles erkendelse af vor missionskirke- så det finder nedslag også i menigheds­råd og styrende organer ellers.

3, SAMARBEJDE OG/ELLER INDIVIDUELTARBEJDE

I den danske kirke har vi en lang og rigtradition for en række frie kirkeligeorganisationer, som i troskab og loya­litet mod Kirkens basis gør et vigtigtstykke arbejde i de fleste sogne. Detskal fortsætte. Imidlertid kan manspørge: Hvad kan gøres fælles - og hvadbør gøres individuelt gennem disse en­kelte organisationer?

Måske bØr der satses helt nyt på oplæ­ring af ledere i de frie kirkelige or­ganisationer som i de folkekirkeligeorganer eller til i fællesskab at tæn­ke på, hvordan vi i gammeldags forstandbliver sjæle-vindere i vore ganske al­mindelige dagligdags sammenhænge i vorkirkes vidt forgrenede arbejde. En så­dan grundlæggende oplæring kunne være

157

fælles gods for alle kirkelige gruppe­ringer. som så hver i deres hjørne af'vingården' kan praktisere den indvund­ne erfaring. At dette arbejde har hastog må sættes ganske hØjt på dagsordenenfor alle organer og organisaLioner, somblot antydningsvist har mission som fa­nemærke. er evident. De dør åndeligt,mens vi venter:

4, TEOLOGISK REFLEKSION PÅ ALLENIVEAUER

Der må rejses et bredt kirkeligt kravtil alle teologiske uddannelsessteder{såvel på universitetsplan som på bi­belskoleplan} om, at ikke blot missions­infoEmation - men også missions-opLr­ring inddrages på alle niveauer. Det vilindebære, at enhver, som har gennemgåetet bibelskoleophold eller et teologiskuddannelsesforløb har været konfronte­ret med den konkrete og praktiske udfor­dring: Hvordan lede et andet mennesketil personlig tro på Kristus? Dette vildels give teologien nye dimensioner ­som i virkeligheden er urgamle: - ogdet vil befrugte de studerendes studieri uoverskuelig positiv grad.

5. MISSION - MED EVANGELISK­LUTHERSK BASIS

Vi må tilstå, at megen mission..prak..is- også i vort land - har blomstret sna­rere på trods af kontinental. lutherskteologisk arbejde end på på grund heraf.Det har indebåret en udbredt reformerttendens i udgangspunkt og praktisk ud­formning. I længden finder jeg det van­skeligt som evangelist-luthersk teolog ogpræst at leve med dette fortsat. på denanden side har vi været pisket til athandle. mens vi har set vore egne lands­mænd dø åndeligt talt.

Nu er tiden kommet til at standse op.Netop nu ruller en ny evangelisations­bølge også ind over vore breddegrader- og det er glædeligt: spørgsmålet erikke, hvordan vi skal standse den. MenSpØrgsmålet er: Hvordan undgår vi, atdenne bølge skal lede mange ind i uhold­bare, reformerte standpunkter og problem­stillinger?

158

Svaret er enkelt: Det kan kun ske ved, atvi som lutherske tager handsken op - ogpå luthersk grund og med, den teologiskeog dogmatiske arv, som dette indebærer,går i offensiven for ikke blot at udfor­me et luthersk missionsdokument men ogsåE?ldbare og gennemtænkte og -prøvede l -

evangelisationsmodeller og hjælpemidler.Medarbejderne i vort eget land står påtæerne og næsten i kØ for at komme i gang.Vil vi? TØr vi? Har vi overhovedet set,at det er et skrigende behov?

Terningerne er kastet .••

GTROKORT

OKONOMIX9YC

BETAL! NG

r dette nummer af IXeyC er der vedlagt et girokort til betalingfor IXQyC for hele 1985. Abonnementsprisen er fortsat uændret65 kr. til dækning af bladets fremstilling og udsendelse, ogdette beløb bedes betalt inden l. februar 1985.

på forhånd tak:

Redaktionen

THEOL. ÅRHUS

159

Kvindelige teologernoget særligt?!ELLEN HESSELLUND, STUD. THEOL. ÅRHUS

LISBETH FILTENBORG CHRISTENSEN, STUD.

Moderigtigt tøj er for tiden slidt tøj(Sådan skal det i hvert fald se udl). ­Sådan også modeordet frustration; deter efterhånden godt slidt. Jeg vigerderfor lidt tilbage for at bruge det,men gør det alligevel, .fordi det rummerså meget og rammer så godt til den til­stand, en kvindelig MF-teolog oft~ j-filfi­der sig selv i. Frustreret- slår man opi en ordbog under I'frusteret" ... og detgør man vel, før man bruger et sådanfremmedord~ - kan man firide følgendeforklaring: "skuffet, nedtrykt overm~nglende forståelse" ....

Vi er lige færdige med et informamtde.Arbejdsteamet har bestået af l mand­lig og 2 kvindelige teologer. Vi går udi køkkenet for at få sagt farvel tilde opvaskende kvinder. "Ja," siger denene, "vi stod lige og blev enige om,at der kunne blive 3 gode præster udaf jer: ". "Øh, ja, nu får vi se ••• ti,svarer en af os.

Ved et IMU-arrangement står jeg ogsnakker med en kristen søster. "Jamen,nar ikke du vil være præst, hvorfor ialverden læser du så te910gi? Man kanjo næsten ikke bruge det til andet: nJeg forsøger mig lOOd et "jo, der erda mange andre muligheder •• It. Hvortilder svares: "Det er da urealistisk attro med den arbejdsløshed - I vil dabare komme ud i en masse problemer n.

Et familiemedlem hævder bestemt: "Alt­så, Ellen, den dag du bliver præst,skal jeg nok komme i kirke ti.

Og så ~r det alt det, der bliver sagt.

Hvad svarer man? Hvordan undgår manat blive kvalt i frustrationer?

De mennesker, jeg her har refereret til,er jo ikke interesseret i, eller opsatpå en bibelsk orienteret debat omemnet. De har antaget en ja eller nejstilling, ofte med en følelsesbetonetbegrundelse. - Han læser ikke teologi,man læser til præst, er en almen hold­ning, der gør det hele vanskeligere.Hvad siger man til sådanne mennesker?- Som kvindelig teolog. bliver manlangt oftere end mandlige studenterstillet til regnskab for, hvorfor manhar valgt teologien. Vi er ofte nødtil'at gå i forsvarsposition. Ikkemindst inden for "vore kredse". Viønsker imidlertid ikke at blive be­handlet anderledens end vore mandligemedstuderende:

Når man er bange for vor fremtid, måvi sige: "Ingen kan se til vejs ende ­hvor inderligt man end ønsker det ­men jeg har den tillid til Gud, at nårHan også kalder troende kvinder tilat læse teologi, har Han ~n mening meddet - også når vi kommer ud i den andenende af systemet. Kald det så bare ure­alistisk i en tid med arbejdsløshed .••• ".

Vel er det da Vigtigt at være bevidst omsin tjeneste i ~nigheden, men er detkun kvinden, der skal være det? Kunne manforestille sig en studiegruppe på MF om"Mandens tjeneste i menigheden" eller om"Mandlige præster i følge NT "? - Vel erdet da vigtigt, at vi beskæftiger os medspØrgsmålet om kvindelige præster - men

160-

hvorfor gøre det til det alt afgørendespørgsmål ~ teologien - specielt veleg~

ne~ til kvindelige teologer?

Kvindelige teologer kan - er jeg overbe­vidst om - giv~ et væsentligt bidrag tilteologien - indenfor alle discipliner.Som kvinde læser jeg på en anden måde,ser nogle andre ting, arbejder anderledesIOOd teologien.

Jeg mener, det er vigtigt, at troendekvindelige teologer får arbejd81~, at derbliver skabt forståelse i "vore kredse"for kvindelige teologer, at;,:der ikke hers-·ker angst omkring kvindelige teologer.Dette kræver meget af os - alleJ

Når kvindeteologi løsrives fra livs- ogtrossammenhæng med Gud og i stedet drivesaf hans fjender, ser vi tydeligt, hvad dersker - alt for tydeligt. Lad det følgende .citat stå som advarselssignal for os alle.Lad det: vise os, hvor vigtigt det er, atTROENDE KVINDELIGE TEOLOGER gør sig gæld­ende og ikke bliver skræmt bort - oghvor skæbnesvangert det er, når teologer(mandlige som kvindelige) træder bort fradet eneste rette grundlag for teologien.

Citat: Om treenighedslæren: "Det er enerotisk bØssemyte, det perfekte mandsægte­skab, de bedste drenges klub, model-klo~

steret, de øverste mænds forening, forbil­ledet for al mandlig etkønsparring". OmJesus: "Jesus er mandssamfundets storeudsuger af kvindelighed. Han er både mandog kvinde, og ved at kontrollere detkvindelige gør han som symbol ikke op medmandssamfundets sadisme, Tværtimod. Hanbaner vejen for den moderne udsugningog ødelæggelse af kvinder". Såledesciterer og referer Lene Sjørup denAmerikanske teolog Mary Daly i bogen"Duer gudinden. Religiøstet og teologihinsides Gud Fader ".

Alt er ikke sagt med disse strøtanker ­langtfra. F.eks. har jeg ikke sagt nogetom min taknemmelighed til den person,som nok er modstander af kvindeligepræster, men virkelig har været den, somstøttede mig u~st i at begynde på teolo­gien, M til MF, og til MFs pigestudie­gruppe. Det var imidlertid heller ikkemin mening at kou~ hele vejen omkring,men blot i spredte kommentarer at kommemed nogle tanker om det at være kvindeligteolog i "vore kredse".

Ellen Hessellund

KvindeUge teotogel' - noget sæPUgt?.'

"Nå, så du læser teologi. Vil du også kom­me på Menighedsfakultetet? Også det: såskal du vel skrive under på, at du ikkevil være præst?"

Ovenstående citat siger egentlig ikke såmeget om holdningen til kvindelige præster,men røber en umiskendelig misforståetholdning til MF. Citatet røber også nogetom min holdning, inden jeg be9Ynd~e atlæse teologi og komme på MF. Grunden tilat jeg begyndte at læse teologi var, atjeg ville være præst. Grundene til at jegville være præst var mangeartede. Eksem­pelvis kan jeg nævne, at jeg selv kommerfra en præstefamilie (min far, farfar,farbror og onkel er præster). Derfor harjeg fået et indblik i miljØet, arbejds­gangen og de mange forskellige aspekteraf præstens gerning allerede fra barnsben.

En anden væsentlig årsag til at begyndedet teologiske studium var, at jeg havdeen optigtig bøn om, at Gud ville brugemig med de evner, Han har givet mig.

I dag 37 år efter at jeg startede på detteologiske studium, kunne det måske værepå sin plads at standse op og gøre "sta­tus", I. Forventningerne til studiet - erde blevet opfyldt? II. Hvilke tanker gørjeg~g på NUVÆRENDE tidspunkt om enEVENTUEL præstegerning? Til det fØrstespørgsmål kan jeg svare et utvetydigt JA(indtil nu). Jeg har lært en utroligmasse og er virkeligt "bidt" af at læseteologi, Men dermed er ikke alt sagt,for der er (har været) fantastisk mangeudfordringer til troen, når man ønsker,at stå på et bibeltro grundlag og ikke vilgå på kompromis med ens inderste over­bevisning og ens tro. Det er vidundetligtat opleve, hvordan Gud leder og opbyggerog fører een ind i et dybere fællesskabmed Ham, når ens tro er blevet stærkt an­fægtet af en eller anden teologisk på­stand eller holdning, som direkte stridermod bibelens ord.

Svaret på det andet spørgsmål er knap såentydigt og kommer mere tøvende. Det harmange forskellige årsager. I mellemtidener jeg for det første blevet gift, og fordet andet er jeg blevet mor. "Er det ikkesvært at forene studier og de familiæreforpligtelser uden at det går ud over denene eller begge?"_har mange spurgt I:ilig.Svaret må overraskende nok blive, NEJ,det er ikke svært at forene de to. Faktisk

Lisbeth Filtenborg Christensen.

Kvindelige teologer - noget særligt?!

supplerer de hinanden vældig godt. Nårjeg har læst nogle timer eller været tiltime, så fØler jeg mig inspireret, "tanketop", så jfJ'g oprigtigt glæder mig til atkomme hjem til vores lille datter. på denanden side kan det være en befrielse atslippe væk fra ens moderlige forpligtelser,hvis barnet er helt umuligt, for så etpar timer senere at kunne vende hjem mednye kræfter og en knap så ryndslidt tål­modighed. I mellemtiden har man væretsammen med studiekammerater MIK og fåetnye impulser, samt en del nye problem­stillinger at gennemtænke.

Når begge ægtefælder læser teologi, somi vores tilfælde, opstår der på den eneside en naturlig og ligelig arbejdsdelingi hjemmet. på den anden side inspirererog tilskynder vi gensidigt hinanden istudiet, når vi ofte-, "snakker teologi"·hjemme. Dette er .af kolossal betydning, nårman er ved at kØre fast i en stor opgaveeller selve studiet,

Hermed er jeg ved at være ovre i det sid­ste punkt, som passende kan illusteresved en efterhånden stereotyp kommentar:"Jamen, når I begge læser teologi, hvadså den dag I er færdige? Hvem skal såsøge embede? Skal I være præster i hversin ende af landet?", selvfølgelig ikke:Familielivet skal ikke slås i stykkerbare for karrierens skyld. I øvrigt erdet betænkeligt at planlægge så langt udi fremtiden, som det i virkeligheden erpå nuværende tidspunkt. Det er imidlertidogså for nemt at affeje problemet med et"Det vil fremtiden vise". Her må man pri­oritere som kvindelig teologistuderendetteolog.

. 161

Når jeg er færdig med studierne, vil jeggerne have et arbejde, men ikke for enhverpris. Hvis det går ud over familielivet,barnet (børnene), så har man PLIGT ogANSVAR over for de børn, man har bragttil verden, til at standse op og sptrge,hvordan kan mit (ude)arbejde ompriorite­res. Dette gælder manden såvel som kvinden,thi begge har lige stort ansvar for fa~

milien. Som kvinde behØver man ikke atvære så bange for, at man ikke kan brugesin uddannelse til noget, når man erfærdig, Selvom man ikke får et decideretlønnet arbejde, så mener jeg, at man ihøj grad kan bruge sin uddannelse og BØR'bruge den. Det er et spørgsmål om selv­disciplin, at man giver sig tid til atvedligeholde og udvide sin teologiskeviden. Det er også et spørgsmål om orga­nisatoriske evner og kærlighed. I det manformår at få familien til at samarbejdeog organiserer en arbejdsdeling i hjemmet,vil man selv få mere tid tilovers til at"videreuddanne sig med de interesser ogintellektuelle evner, man nu engang harfået givet. Det er en komplet misforstå­else, når en kvindelig teolog selv tror,at teologi ikke kan bruges og ikke bliverbrugt til "andet end" at passe bØrn med,når man nu ikke vil være præst eller kanfå andet arbejde overhovedet. Hvad medat tage kampen op mod f.eks. den omsig­gribende og til tider satanisk inspire­rede fiministteologi? Hvad med at gå indi en dialog og debat med disse kvinder?nette blot nævnt som et emne blandt mange.Her, mener jeg, ligger en vældig udfor­dring til kvindelige teologer, der måske"kun" arbejder ud fra hjemmets firevægge.

162

Studentermødet på MF e.84

Med andagt ved Nikolai Frøkjær-Jensenindledtes semesterets studentermøde d.2. oktober kl. 15.15. Herefter fik for~

manden fOr lærerrådet, Kai Kjær-Hansen,ordet for at præsentere undervisningeni fOrårssemesteret 1985. Her vil allevore 5 MF-lærere tilbyde undervisning,og der foruden vil lærer ved MF i Oslo,~r Johan Sørensen, give undervisningi sjælesorg. Efter denne præsentationaflagde formanden for studenterrådet.KUrt Kristensen, følgende beretning:

HVOrfor læser vi theologi? Hvad erdrivkraften bag et sådant studium?Hvad var det, der satte det hele igang, og er det stadig det samme, derdriver værket? Jeg tror, sådannespørgsmål er gavnlige at stille sigselv en gang imellem - midt i det hår­de slid med hebraiske verber - midt igrublerierne over Kants virkeligheds­forståelse - eller midt i et spænden­de emnekreds-arbejde. Hvad er det, derbetyder allermest for mig i mit studi­um af de hellige skrifter og af kir­kens tro og lære? Hvad har jeg gjorttil centrum i mit liv som kristen og imit studium?

MF vil gerne være en præsteuddannelse.Det vil HF være for præstegerningensog for menighedens skyld, - og i denforbindelse først og fremmest for for­kyndelsens skyld. Forkyndelsen i Gudskirke har et centrum: Jesus Kristussom korsfæstet Og opstanden for os. Vi,som uddanner os til en forkynderger­ning i kirken, må have vort centrum ogvor drivkraft her - i troen på JesusKristus som død og opstanden for mig

og mit medmenneske. Jeg tror, vi trængertil at overveje dette engang imellem:hvad er det Vigtigste for mig som kris­ten og som teologistuderende? Det er alt­afgørende for resultatet af vort studium,at det er den levende tro på Jesus Kris­tus, der driver os fremad i studiet.

Der, hvor denne tro på ham for alvor bli­ver igangsætter og centrum, der får altandet i studiet også sin rette plads. påden ene side vil mange ting nu vise sigat være perifere. Selvom de, mens man ar­bejder med dem, kan synes vældig vigtigeog måske også er det, så kan de allige­vel vise sig at være perifere, når manbetragter dem i den rette sammenhæng,nemlig i sammenhæng med det altafgørende- Jesus Kristus som alle menneskers ene­ste frelser. på den anden side betyderdet, at Jesus som frelser bliver centrumi stUdiet, ikke, at de perifere ting bli­ver ligegyldige_ Men først med Jesus somcentrum får vi det rette perspektiv overstudiet, så vi nU kan se de mere perife­re ting i det rette lys. Alt, hvad vigør, det gør vi nu for ham. Vi må ikketabe troen på Jesus---;;m Vor eneste frel­ser af syne, når vi arb~jder med perife­re ting. Hen denne tro må drages med indi alt, hvad vi har med at gøre.

Kirkens forkyndelse har Jesus som cen­trum. Derfor må vort studium også haveham som centrum. Det hænger sammen meddet kald, som vi har fået af Gud. Det erjo et kald til at gå ind i et studiumfor at blive udrustet til en forkynder­gerning i kirken. Vi læser ikke theologi,fordi vi selv har fundet på det, men vi,som gør det, må vide os kaldet af den le-

Studentermødet på MF e.84

vende Gud til at læse theologi med hen­blik på en senere forkyndergerning i kir­ken. Og nar jeg siger det så stærkt, atvi må vide os kaldet af Gud, så er detikke for at slå nogen ud, men det er enopfordring til at bede Gud om at vise osvej igennem livet og lukke de veje, hvorhan ikke vil have os til at gå. Jeg vilgerne opfordre os alle til at arbejdemed det kald, vi har fået af Gud, så vier bevidste om det og alvorligt tagerdet med ind for Guds ansigt i bøn. Langtde fleste af os bliver sandsynligvis pået eller andet tidspunkt præster i dendanske folkekirke. Men det skulle ikkegerne være en tilfældighed, at vi enderder. Derfor må vi bede Gud om at rækkeos sit kald og gøre os kaldsbevidste Ogmålrettede. Vi må alle tage hans kaldalvorligt og bede ham vise os vejen frem­ad i vort studium, så hver enkelt af Osvælger det rigtige, hver gang der er envalgmulighed, Og så vi bruger tid ogkræfter på ting, der er væsentlige forden gerning, Gud vil kalde os ind i ef_ter studiet, og som kan være til gavnfor os i den gerning. så tror jeg, stu­diet kan blive en god udrustning til den~ommende tjeneste.

Det, som jeg her har sagt om drivkraftog kaldsbevidsthed i studiet, hængergodt sammen med noget, som Jens Morten­sen var en del inde på ved forårets tema­aften om MF-infOrmationen. Hvad er det,der først og sidst må være vor igangsæt­ter i teologistudiet, og hvad er det,der gør et MF så nødvendigt, som det er?Det er dette, at evangeliet om JesusKristus som ethVert menneskes enestefrelser skal forkyndes ud i en verden,til et folk og i en kirke, som er i nød,fordi dette gode budskab har så trangekår. Her ud fra springer kaldet til så­vel MF som hver enkelt af os, som læserher. Det må vi passe på, at vi aldrigglemmer.

Siden sidst

Siden sidste studentermøde d. 6. marts1984 er der sket en enkelt udskiftning iSR, idet Henning Smidt har forladt rådetog Heinrich Pedersen er kommet ind. Vortstudenterblad IXeyC, har fået ny redak­tør. Paul Friis har afløst Niels Søren­sen på denne post. Vi vil benytte lejlig­heden til at takke redaktionen for deres

163

store arbejdsindsats, der resulterer iet virkeligt godt studenterblad.

En af de store oplevelser, vi MF-studen­ter har haft siden sidst, er vor informa­tur i august. Det var en af den slags op­levelser, som kan virke berigende ind så­vel på vort fællesskab som vort studium.Det har stor betydning for os at mødemissionsfolket og opleve den forventningog tillid, som mange har til MF og os,som kommer herfra.

Det var en stor glæde for os for en må­neds tid siden at kunne tage imod en godflok russer, som i antal vist oversteg,hvad enhver af os havde turdet håbe påforhånd. En stor del af dem har fået læ­sepiads, så vi måtte indrette et kollo­kvierum tillæserum for emnekredsstude­rende. I, nye studenter, skal være vel­komne her - både i fællesskabet, på læ­sesalen, til at deltage i undervisningenog til f.eks. at komme med i en bedegrup­pe.

Et vigtigt studenterinitiativ, som nuser ud til at skulle lykkes, er "AktiOnTusindfryd". Her drejer det sig som be­kendt om at få en norsk lærer i praktiskteologi til Århus i et semester, hvor endel af lønnen betales ud af MF-studenter­nes egen lomme. Iler har Benny B. M. vir­kelig gjort et beundringsværdigt stykkearbejde. Også bestyrelsen har udtryktsin beundring for det foreløbige studen­terresultat, der jo helt og holdent eropstået som et initiativ iblandt os MF­studenter. Men flere endnu kan være medi aktionen. det var måske noget for dig??

Trivse~ - Fællesskab - Mi~jØ.

Hvordan trives vi i det fællesskab. vihar sammen her på HF? Det er et spørgs­mål, som sikkert ville resultere i me­get forskellige svar, hvis vi lavede enrundspørge her. Nogle ville uden tøvengive et positivt svar, de fleste nok bå­de positivt og negativt. Men nogle villeogså uden tøven give et negativt svar,måske endda særdeles negativt.

Vi har i SR, siden vi sidst holdt studen­terrnøde. arbejdet meget med dette pro­blem, - for et problem er det, når nogleføler sig frastødt af fællesskabet her.Vi har ved givne lejligheder drøftet em­net med både bestyrelsen og studievejle­derne, og vi har i vores vurdering af si-

164

tuationen været hjulpet på vej dels afet brev fra en student, som føler fæl­l~sskabet trykkende, ikke mindst p.gr.a.en "misforstået efterprøvning af hinan­dens meninger," og en ofte skråsikker ogdermed ringeagtende meningstilkendegivel~

se, dels af nogle overvejelser og ideer,studievejlederne har gjort sig. I SR prø­ver vi seriøst på at nå rundt til så man­ge studenter som muligt, når vi fordelerde opgaver. som vi har ansvar for. Detgør vi for på den måde at få flest mu­ligt draget med ind i MF-arbejdet. Menvi må alle bevidst arbejde på at få etbedre miljø og fællesskab. Vi må f.eks.ikke glemme det bedeemne, vi har vedvor MF-andagt "om ydmyghed over for ogkærlighed til mennesker med et andet stå­sted end vort." Den 29. okt. får vi allemulighed for at drøfte dette vanskeligeemne, idet vi afholder temaaften med tit­len: "Trivsel, fællesskab og miljø påMF." Aftenen indledes med små oplæg vedKarl Christensen, Flen~ing Markussen ogen ny student.

En vigtig rolle for miljøet her på MFspiller vore bedegrupper, hvor vi samles6-8 personer, først og fremmest for sam­men at lægge alt det frem for Gud, Somtrænger sig på. Her har vi mulighed forat blive fortrolige med en lille gruppemennesker, og det er vigtigt, når MF­flokken er så stor og uoverskuelig - ik­ke mindst for de nye, som er på vej indi fællesskabet. Mandag d. 17. sept. mød­tes bedegruppelederne og SR, og vi brug­te denne lejlighed til at snakke om bøn,samt udveksle erfaringer og gode ideervedrørende bedegruppernes arbejde. Vi hå­ber dette møde også kan virke inspireren­de ind i bedegrupperne.

Såvel disse bedegrupper som MF-andagtener med til at gennemsyre vort studiummed lovsang og bøn, og det er afgørende,at vi herigennem igen og igen sættes påvor rette plads over for Gud. I dette se­mester kører formiddagsandagten uændretvidere som i sidste semester. Samtidighar vi igennem tre uger prøvekørt en nyeftermiddagsandagt om fredagen kl. 14.45.Denne ordning er et kompromis imellem etpar forslag, vi har fået dels om igen atkøre eftermiddagsandagter, dels om en u­gentlig bibeltime. Fredag eftermiddags­andagten afholdes af en student og varer15 min. Andagtens form og indhold afgø­res af studenten selv. Hvad mener I omdenne ordning?

Studente1"'l11Ødet på MF e.84

Som en hjælp tilos i studiet og i MF­fællesskabet har vi vore to studievejle­dere, Gerda Vibe Smidt og Peter Nord Han­sen. De er ment sam en vejleder og somen ven, vi må gå til, når vi har studie­mæssige eller måske fællesskabsmæssigeproblemer. Gør endelig brug af dem i de­res træffetid i lokalet på 1. sal. peterkan træffes der mandag kl. 12.15 - 13.00og Gerda tirsdag kl. 12.15 - 13.00. Somen yderligere hjælp tilos har vi nu og­så fået en fast tilknyttet sjælesørger,pastor Karl Robert Hansen, som vil kommeher på stedet et par timer om ugen. Tids­punkt og sted kan man se på kontorets op­slagstavle. Til K. R. Hansen må vi kommemed helt personlige prOblemer eller an­dre ting, som vi trænger til at tale medet andet menneske om. Gå blot til ham.Han er her for at vi skal bruge ham.

Fremtid

Et par ting skal nævnes her: Vores plan­lagte præstebesøgspastoralweekend er gå­et i vasken for dette semester, men ud­valget håber at kunne genopslå tilbudettil foråret. Vi vil meget gerne høre nog­le tilkendegivelser fra jer om, hvorforvi næsten ingen tilmeldinger fik til sågodt et tilbud!!

Vi har også planlagt en temaaften tilforåret, den 25. februar med emnet; defrivillige kirkelige organisationers be­rettigelse.

Skal MF have en fremtid, må der penge ikassen - hver dag. Vi, som bruger MF, måogså have lov til at være med til at bæ­re MF økonomisk. Der kan med stor skatte­fordel tegnes gavebrev hos Jens Olesen.Eller man kan henvende sig til BjarneMarkussen, som står for MF_studenternesstøttekreds. Denne støttekreds er enhjælp til dem, som gerne vil have ordeni deres givertjeneste til MF.

Under drøftelsen efter beretningen blevmange emner bragt på bane. Beretningensspørgsmål vedrørende andagten fredag ef­termiddag affødte en række meningstilken­degivelser vedrørende såvel denne somformiddagsandagten. Et forslag blev herlagt frem om mere tid til stille bøn un­der formiddagsandagten. Ideen med præste­besøgs-pastoralweekends havde stadig

Studøntøl'11lødet på MF e.84

stor tilslutning i studenterflokken påtrods af, at det planlagte arrangementfor efterårssemesteret måtte aflyses.Udvalget fik en opfordring til at prøveat samle folk til en weekend i forårs­semesteret 1985. Endelig lød der en op­fordring til at få sat gang i en. såkaldt"pensum-bank". Opfordringen henvendtesig til studenter, som på universitetethar gået til eksamen efter et godkendtsærpensum, og ideen går ud på, at man af-

165

leverer oplysninger om sit pensum til Pe­ter Nord Hansen, som vil samle disse op­lysninger i den "pensum-bank". Her vilkommende studenter så kunne hente gode i­deer ti! særpensum.

Hermed er der blot givet et lille lnd­blik i den drøftelse, som fandt sted påstudentermødet.

Kurt Kristensen

Bøger tilsendt redaktionen.

R.C.Sproul: Hvad star der skrevet? q~~~k

Luthersk Forlag, kr.60,~

J.H.Wenaas: Mod til modlØse. Dansk Lut­hersk Forlag, kr. 65,­

H.p.Mogensen: Martin Luther - kirkensreformator. Dansk Luthersk Forlagkr. 44,85

H.Ussing: Stat og kirke i Danmark. Kon­trast, kr. 48,-

D.A.Carson (ed.): Biblical Inteipnetationand the Chureh. Paternoster PressE 6,95

C.Brown: Miraeles and the Critieal MindPaternoster Press, E 14,20

A. smith (red.): på skaperens jord.Luther Forlag, kr. 296,70

J. Sandved: Haggaj, Zakarias og MalakiasCredo, kr. 130,-

O.Uglem: Guds udstrakte hånd. LundeForlag, N.kr. 32,-

BØrnenes juleneg. Dansk Luthersk Forlagkr. 11,-

Juleneget 1984. Dansk Luthersk Forlag,kr. 16,50

J. Goldinggay: God's Prophet, God's Ser­vant. Paternoster Press, E 4,95.

W.G.Morrice: Joy in the New Testament.Paternoster Press, E 4,95

Under Afrikas sol. Dansk Forenet Sudan­missions Arbog.1984. Savanne, kr. 25,­

Poul Hansen: FDF/FPF - bred folkekirkeligbevægelse eller kristelig/politisksekt? Kontrast, kr. 32,-

G.S.Kelly: Liberating Faith. AugsburgPub. House, $ 10,95

Nelson and Rohrieht: Human Medicin.Augsburg Pub. House, $ 10,95

C.W.MOnnich: Burger, Ketzer, Aussenseiter.Keiser Verlag. DM 56,-

166

Boganmeldelser

KORSETS MYSTERIUM

AGNE NORDLANDER

LUNDE FORLAG

PRIS: 138 N.KR.

SIDER' 258

Formålet med denne bog er at hjælpekristne til bedre at forstå, hvad Jesudød på korset betyder. I første omganger den beregnet for enhver troende tilopbyggelse, men prædikanter og teologervil også kunne finde stof til prædiken­forberedelse.

Første kapitel giver et kort overblikover Jesu vej til korset og en vurderingaf den religiøse og politiske proces.Kap.2 handler om, hvorfor korsdøden påJesu tid var en anstødssten, og hvorforGud valgte korsdøden. I kap.3 behandlesdisciplenes problemer med at forstå Je­su død, opstandelse og himmelfart. Der­efter følger en gennemgang af de fembilleder og modeller, som forklarerJesu døds betydning, og som AN finderi NT. Her ligger bogens tyngdepunkt.

Det er først offermodellen fkap.4).Her behandles de forskellige udtryk,som forbindes med offermotivet i GT ogi NT. Dette problemkompleks behandlesogså i næste kap., som bl.a. har etspændende afsnit om Hvordan "hilaske­sthai " skal forståes og om offermodellensanvendelighed i dag!

Den anden model; genlØsningsmodellen,gennemgåes i kap.6 •. Her forklares de toordgrupper, som knytter sig til dennemodel, og modellens teologiske indhold.

I kap.7 behandles karrp-sejr~modellen.

Igen begynder AN i GT, men det er fØrstog fremmest en genneI11.gang af Jesu sejrover alle gudsfjentlige magter. Denfjerde model til forklaring af Jesu dØder forsoningsmodellen (kap.B). Også idette kap. gøres der rede for nogle afde mest centrale begreber i den kristnetro. Vi får en kort karakteristik afmoderne forfyndelse(p.2lo), og AN stillertre spØrgsmål, SOlI'., hvis de besvares medet "ja", forklarer, hvorfor Guds vredeikke forkyndes i dag (p.219).Den sidste model er forbiliedmodellen(kap.9). De første fire modeller betonerdet objektive, det, som Gud allerede harfuldbyrdet. Den sidste model skal vise osden nye livsstil, som korset fører denkristne ind i.

Bogen slutter med et kap., som hedder"Korset og nåtidsmennesket". Har korsetsevangelium noget at sige til mennesker idag? AN viser, hvilke'l tilknytningspunkterder er mellem det moderne menneske ogkorsets evangelium.

Denne bog er en a~bejdsbog. Den indeholdermange bibelhenvisninger både fra GT og fraNT (NB. Her er nogle trykfejl). Bogen eren teotogi.c;k gmmemgal1{/ af Jesu død, menmange steder bliver den også forkyndende.Den gør Jesu død aktuel. Den viser, atITÆnnesker i dag har brug for at høre dettebudskab. Dernæ~t er det en sjælesøI'gex'iskbog. Både offermotivet (p.128), genlØsningsmotivet (p.156) er sjælesørgeriske, fordide taler om, hvad der er sket med Kristusfor os og uden for os.

Endelig stilles der nogle !3etVlunsagendespørg!3mål, som ikke mindst forkyndere børtage til sig. (Leks. pp.219, 224f. 234).Jeg anbefaler bogen meget varmt.

Peder-Henning G. R. Kristensen

Boganmetde Laer 167

ene ende og om Luthers fortsatte betydningi den anden. Ellers er indholdet stærktpersoncentreret og bibringer den minimums­viden, der på universitetet forventes med­bragt fra grundskolen, og som de flestefØrst stifter bekendskab med i KP.-under­visningen, når de hØrer: Og som I jo sik­kert ved .•••

Teknisk set har bogen en fin typografi oglay-out, og med fotd~ eller illustrationerpå næsten hver eneste side må bogen værelæsevenlig også for den unge målgruppe.

Som det vel er fremgået er bogen absolutikke nogen bariebrydende~bBolagisksvær­vægter, og som enhver bog af denne stør­relse kan den kritiseres for ikke at giveet fuldt ud dæ&&ende billede af MartinLuther - Kirkens reformator.

Flemming Bæk Markussen.

HVORFOR HERRE? -OM JOB, LIDELSE OG HERRENS BUDSKAB.

Georg Stubkjær Adamsen.

PA JESU TID.

OLAV UGLEM

DANSK LUTHERSK FORLAG, 1933PRIS' 45.- KR.

SIDER: 106

Også denne bog skal hilses velkommen. Ensådan har længe manglet. Bogen er en"Nytestamentelig samtidskimdskab", somundertitlen angiver. I ni kapitler gennem­går Uglem de vigtigste områder, nemlig:Israels historie i korte træk (kap l),Romerriget (kap 2), Israel og dets forholdtil Romerriget (kap 3&4), religionen,templet, fester m.m. (kap 5-8) samt Jeru­salems ødelæggelse og jødedommens konsoli-dering. (kap 9). Bogen er tilpas lille oglettilgængelig og samtidig alligevel op­lysende. Altså en god bog til en, der vilvide mere om NTs tid uden at bruge formegen tid på det. Bogen indeholder finetabeller, diagrammer, illustrationer, hvil-ket er endnu et plus. Et godt register gør . GUTTORM RAENden til en udmærket opslagsbog oven ikøbet. Desuden koster den ikke en formue. DANSK LUTHERSK FORLAG 1983Konklusion: Varm anbefaling til den lægebibellæser, bibelkredsen m.m. PRIS: 50,~ KR,

SIDER' 111

MARTIN LUTHER ~ KIRKENS REFORMATOR

HANS PETER MOGENSEN

DANSK LUTHERSK FORLAG, 1984PRIS' 44,.85 KR.

SIDER: 63

Denne lille bog om Jobs bog har sit udspringi forfatterens bibeltimer, holdt i Japan,og hans personlige bibelstudium.

Indledningsafsnittet "Hvorfor prØvelser"har nogle udmærkede betragtninger om prøvel­serne. PrØvelserne hører med til kristen­livet ifølge skriften, se f.eks. I.Pet.4,12og Jak.I,2. PrØVelserne skal modne os tilat hjælpe andre, og vi kan lære af prØvel­serne, at Herren er os nær,.også når HanfØles fjern.

GR skildrer Jobs klage, at han ikke kendernoget til synd i sit liv, der kan for­klare, hvorfor han må lide. De tre venner

Derefter går GR over til at gennemgå Jobsbog del for del; der er ikke tale om en

B?gen er skrevet dels som undervisningsbog kommentar til hvert vers, han nøjes medt~l brug i folkeskolens ældste klasser,. lat pege på centrale ting i hvert af bogensdels som en kortfattet men alligevel nogen- afdelinger, og derefter trækker han linier­lunde ~kkende skildring af Luthers liv og ne."op til slutningen af bogen.betydn~ng. Og kort er den, bogen kan læsespå et par timer i sofaen. Dispositionener klar, den fØlger kronologisk Luthersliv, med et kapitel om romerkirken i den

168

Elifaz, Bildad og Zofar er ikke til storhjælp i nødens· stund. Heller ikke Elihus'ord kan trøste Joh, selvom hans tale lig­ger nærmere ved Guds egen tale til Job.Job er utrøstelig og vil gå i rette medGud, men pa intet tidspunkt tvivler Jobom Guds eksistens, sådan som tilfældetså ofte er i dag.

FØrst da Herren selv taler direkte til Joh,indser han sine fejltrin og indrømmer:"Jeg havde kun hørt et: rygte om dig, mennu har mit øje set dig". Hermed er prøvel­sen til ende, og Jobs sidste dage blevmere velsignet end de 'første, han havdeholdt fast ved Gud, selvom han ikke for~

stod Ham.

Dette e~ hvad GR ønsker at vise os meddenne bog, idet han bruger Jak.5,11 somen slags "tolkningsnØjle" til Jobs bog.Bogen kan anbefales, ikke sOm vægtig teolo­gisk, litteratur,_men som en god oversigtover Jobs bog, og som en hjælp i også enstud. theol. 's personlige bibelstudium.

Bjarne !lougaard-SØrensen

KRISTEN FEMINISMGUDSBILD OCH FILOSOISK BAKGRUND

CARL HENRIK GREN HOLM &EBERHARD HERRMANN

LUND 1982SIDER:

PRIS:

Avad er feminisme,og hvor har den sinerødder?Hvad er kristen feminisme til forskelfra liberalistisk, marxistisk og existen­tialistisk feminisme?Hvad er feministisk teologi i forhold tiltraditionel patriakalsk teologi?Hvad er de feministiske teologers filoso­fiske forudsætninger?

Disse og flere emner fra den aktuelledebat om feministteologi har de to svens­ke forEattere behandlet i to foredrag,hvorudfra bogen er blevet til.

Feminismen er en livsholdning, og densidehistoriske grundlag er oplysningstid-

BogcuunekletseJ'

ens ideer om menneskets naturlige ret­tigheder, og om alle menneskers ligestil­ling.

Til moderne feminisme hører teorien ompatriarkatet: Hele vort samfund er gennem­syret af et patriarkalsk system, hvormagten er;'fordelt efter kønsgrænser, såmanden hersker, og kvinden tvinges tilunderkastelse. Samfundet er således præ­get af den såkaldte sexisme - et fænomenaf lignende art som racismen. Modsat denpatriarkalske verdens vægtlægning på rati­onalitet, fornuft og intellektualitet,er verden i følge en feministisk virkelig­hedsforståelse en organisk ikke-sexistiskhelhed, hvor der råder fred, respekt fornaturen, fællesskab mellem mennesker osv.

Den feministiske teologi har det særpræg ­til forskel fra andre tyber feminisme,hvoraf nogle ønsker kristendomrr.~n afskaf~

fet - at den vil forene den kristne trosindhold med det ovenfor skitserede feminis­tiske vurderingssystem og perspektiv påtilværelsen. Det betyder imidlertid, atder må tages afstand fra patriarkalskteologi, som bl.a. har været medvirkendetil kvindeundertrykkelsen. Kirken har ikraft af dens mandlige ledere påberåbtsig tekster som understøtter det patriar­kalske kØnsrollemønster. Her nævnes bl.a.Luther, Bonhoffe~Brunner som repræsentan­ter for skabelsesordnings~eologien.

Denne teologi giver iflg. feminist­teologerne en guddommelig sanktionfor et hierakisk verdensbillede, hvorkvinden defineres gennem hendes under­ordning under manden. C.II.Grenholmadvarer mod skabelsesordningsteoloqien,da den medfører en risiko for, at manidentificerer Guds skaberordning, medde rådende hierakiske (feudale, kapita­listiske osv.) skabelsesorninqer, derblot er produkter af syndige menneskersindsatser.Man bØr som feministteologlægge vægt på NTs liqestillingsperspek-tiv (Gal 3) og menneskeværdsprincip,siger C.H.Grenholm. Det betyder bl.a.en afstandtagen fra kØnsdiskriminerendetekster som l. Kor 11 og 14. Desudenanfører feministteologien, at NT ikkehar noget entYdigt syn på forholdet mel­lem mand og kvinde.

Alternativet til denne patriarkalsketeologi består iflg. den amerikanskefeministteolog Mary Daly i en befrielsefra sproget. ,Hun vil befri de tradi,..tionelt mandlige symboler - Gud som far,

og etik i dig, anser jeg ligesom bogens toforfattere - for væsentligt at fastslå.

Boganme tde laer

herre og dommer, da disse har bidragettil at legitimere den rådende mandsrol­le - givet den en slags guddommeligsanktion. Mary Daly mener simpelthen,at man i den patriarkalske teologi hargjort uret mod det gudsbillede, Jesusgiver.

For hende er alternativet imidlertidikke at bytte disse maskuline gUds­symboler ud med feminine. Hun går heltimod antropomorfe gudsbilleder. Talen

'om Gud må gøres helt uafhængig af, etsymbolsprog farvet af rådende kØnsroller.Dette kan kun ske gennem en kvindefrl­gøreise - dvs. en ontologisk åndeligrevolution, hvor kvinden bliver et heltmenneske, og den hun virkelig er! Dennefrigørelse kræver en kamp, som medfØrer,at mennesket bliver fremmedgjort overforsig selv - får et radikalt møde med intet­heden (her knyttes til ved Tillieh).

At opleve kvindens fremmedgjorthed iden patriarkalske verden kræver mod.Dette eksistentielle mod er dybest seten erfaring af delagtigheden i Gud, somer "selve det værende", og derfor' givermulighed for selvvirkeliggørelsen.Bogens anden forfatter tager netop tilknyt­ning til Tillich op.

Hvis Tillichs symbolteori er en logisk f~r­

udsætning for feministteologien, mener hanfeministteologien må forkastes. Ikke pga.feministteologiens ærinde, men pga. de

J fd:losofiske forudsætninger, den hviler på.

Bogen giver et kortfattet indblik;i, hvaden lille gren af feministteologien går udpå. Alene herudfra er det ikke muligt atvurdere·-feministteologien som sådan.

Den hurtige afvisning af visse dele af l.Kor. - der af C.H.Grenholm alene begrundesi, at Paulus her er fortaler~for kønsdis L

kriminering - er imidlertid et af de steder,hvor jeg bliver betænkelig og stiller spØrgs­målstegn. (Hvilke konsekvenser sådanne be­tænkeligheder får for en samlet vurderingaf feministteologien, kan jeg dog ikke vur­dere! 1),

Samtidig mener jeg, at feministteologien(om ikke andet) peger på særdeles væsentligeemner. F.eks.: Hvad er sammenhængen mellemkirkens forkyndelse og den undertrykkelse,som kvinden har været udsat for op gennemhistorien? At også kvinder med deres verdensbillede og erfaring kan give et væsentligtbidrag til udformningen af kristen tros lære

169

Elin Skoven.

iCHRIST ASCENDED

BRIAN DONNE

THE PATERNOSTER PRESS

PRIS: f 3,80,ISIDER: 98

. Bogen har undertitlen: A study of the'significance of the Ascension of JesusI Christ. Danne, der selv er præst, ønskerat pege på, hvilken betydning himmelfar­ten har med henblik på at danne forbin­delsesled mellem to af kristendommensgrunddogmer: opstandelsen og ophøjel­sen. Danne ønsker netop at vise, athimmelfarten ikke blot teologisk menogså historisk er en selvstændig delaf den kristne tro. Mange forskere me­ner nemlig, at eftersom det kun er delukanske skrifter (dog under forudsæt­ning af, at man regner den lange Mar-

, kusslutning for uægte), der omtalerhimmelfarten, så er det Lukas selv, deri sin bestræbelse på at danne forbin-

i delsesled mellem evangeliet og Acta,Ihar udskilt himmelfarten som en selv­stændig historisk begivenhed fra op-

, standeisen.

, I kap. l foretager forfatteren en ana­lyse af hovedstederne til himmelfarteni Lk. 24,50-53 og Acta 1,1-11. Han harher en forholdsvis grundig diskussionaf det tekstkritiske materiale til Lk.24,5lb og gØr rede for forskellen mel­lem Uk-evangeliets og Actas beretning.

: I kap. 2 underSØger han det Øvrige NT-materiale. Her ud fra konkluderer han,at det ikke kun er i de lukanske skrif­ter, at vi finder henvisninger til hi~

melfarten, men at også de øvrige NT­forfattere har kendt til himmelfarten.Det kommer bl.a. til udtryk i ord somunEpuw6w, åva8atvw og åVEÅn~~3n.

I kap. 3 fotetager Danne en teologiskvurdering af himmelfarten. Iler viserhan, hvorledes 'det bliver umuligt at

170

tale om Kristi ophøjelse, hans ypper­stepræstelige funktion i Himlen, sen­d~lsen af Helligånden, det kristne håbog den endelige herlighed, hvis ikke man'har himmelfarten med som det, der dannerforbindelsesled mellem Kristi opstandel­se og herliggørelse. Til slut har Donneet kapi~el, hvor han forsøger at vurderehimmelfartens betydning for nutidig tro.Bogen udmærker sig ved at føre en dialogmed adskillige af de kendte engelskspro­gede og kontinentale teologer. Forfatte­ren henviser i et righoldigt noteapparattil disse teologer. Det er på en gang enstyrke, men det virker også lidt irrite­rende med de mange noter, som ofte kungentager det, som forfatteren alleredese1v har udtrykt.

Donne er ude i et vigtigt ærinde, når hanønsker at holde teologer fast på, at him­melfarten er en se~v8tændig - orænd nærtforbundet med opstandelsen - deL af Kris­tusbegivenhederne. Hvis ikke Kristus erfaret til himmels, hvad er der så blevetaf hans legeme? Og hvordan skal vi ellersforklare, at rækken af tilsynekomsterpludselig ophørte? Hvordan kan vi ellerstro på den ophøjede Kyrios? Donne argu­menterer eksegetisk og dogmatisk for him­melfarten som en af de grundlæggendetrossandheder i den kristne tro.

Mogens G. Jensen

ISLAM. ACHRISTIAN PERSPECTIVE

MICHAEL NAZIRcALI

PATERNOSTER PRESS, 1983PRIS: f 4,80

SIDER: 182

Michael Nazir-Ali, der er~født i Paki­stan og er· rektor ved katedralen iLahore,fastslår i prologen, at denne bog ikkeer endnu en introduktion til Islam. Der­imod vil han søge at give en vurderingaf forskellige facetter i Islam ud fraet kristent synspunkt. Denne vurderinger altså givet af en kristen, der haren muslimsk baggrund, og som lever i enmuslimsk sammenhæng. Det skal dog påpe­ges, at en del af bogen alligevel må

Boganme14e1.882'

betegnes som en introduktion til Islam,i hvert fald de tre første kapitler haren sådan karakter. Læsere, der er vel­informeret om dannelsen og udviklingenaf Islam, kan derfor læse hurtigt. henover,·disse afsnit.

I det fjerde kapitel med titlen "ModernRevival" begynder Nazir-Ali en gennem­gang af det fænomen, der ofte i dansklitteratur kaldes den islamiske vækkel­se. Han starter helt tilbage i det at­tende århundrede, hvor der opstod enstrengt ortodoks retning kaldet wahha­bitterne. En af grundene til at tagedette udgangspunkt er, at magthaverne iSaudi-Arabien tilhører denne retning.En anden bevægelse, der spillede ogspiller en stor rolle i store dele afden arabiske verden, er det muslimskebroderskab, der blev grundlagt i 1827.Med udgangspunkt i disse to bevægelsergennemgår forfatteren forskellige "i'­deologier" inden for Islam.

I kapitel seks (Return to Fundamenta­lism) ses der nærmere på de fundamen­talistiske bevægelser, der i dag præ­ger store dele af den islamiske verden.Der ses særligt på, hvilken indflydelsefundamentalismen har haft på lovgivning,økonomi og kultur. Nazir-Ali kan konsta­tere, at liberalismen stort set har slå­et fejl inden for Islam.

Bogen ~~sluttes med et kapitel om dekristne kirkesamfund i de 'muslimske lan­de. Forfatteren ser særligt på proble~

merne omkring mission i disse lande ogpå de spørgsmål, der rejser sig i forbin­delse med, at muslimer konverterer tilkristendommen.

Nazir-Ali har en del rimelige kritikpunk­ter med hensyn til de missionærer, der erudsendt fra vesten. Han mener, at mis~sionsselskaberne ofte med held kunne an­sætte en lokalperson til at løse de opga­ver, der nu lØses af missionærerne. Detteer helt sikkert rigtigt i mange tilfælde,og det sker da også i nogen udstrækning.P.roblemet er blot, at den kontakt, "gi­verne" har til missionsselskaberne, ofteopstår via en udsendt missionær. Hvismissionsselskaberne fulgte forfatterensråd helt igennem, kan det derfor frygtes,at deres økonomi ville blive forværret.

Det andet emne, Nazir-Ali ser nærmere på,er som nævnt de forhold, der møder musli­mer, der konverterer til kristendommen.

Boganme lde lsel'

Specielt af hensyn til Kirkevækst-folke­ne skal det nævnes, at han her drøfter desåkaldte "convert-churches" anvendelig­hed. Spørgsmålet om særlige kirkerdoromvendte kommer frem, fordi de etableredekirker i det islamiske område ofte harsvært ved at absorbere konve~titter.

Bogen er absolut læseværdig og kan anbe­fales til læsere, der Ønsker et nærmerekendskab til den islamiske verden set udfra en kristens synspunkt. Bogen kan dogikke bære betegnelsen enestående, idet defleste (om ikke alle) emner, den omhand­ler, er behandlet i forskellige andre bØ­ger, hvoraf en del er tilgængelig pådansk.

Heinrich Pedersen

ISLAM AND CHRISTIANITY

B. D. KATEREGGA & D. W. SHENK

EERDMANS

PRIS:

SIDER: 179

Undertitlen til denne bog er "A- MusLim anda Christian in Dialogue" , og denne under­titel angiver klart og tydeligt formåletog indholdet af 'denne bog. Den er delt i2 dele, hver del består af 12 kapitler.l. del er skrevet af Badru D. Kateregga,der iflg. forordet er sunni-muslim, og2. del er skrevet af David W. Shenk, deriflg. det samme forord er evangeliskprotestant - en evangelisk protestantisme,der ud fra indholdet at dømme er merereformert end luthersk præget.

l. og 2. del er helt parallelt opbygget,så kap. l og 13 omhandler det samme emne,kap 2 og 14 det samme emne osv. I kap. lskriver Kateregga om "There is no god butAllah", hvorefter Shenk til slut i kapit­let kommer med et kort svar fra kristenside. I kap. 13 skriver Shenk parallethermed om emnet "The Lord God is One",hvortil Kateregga så svarer. I noglekapitler er der så endnu et svar ellerrettere en præcisering til det fØrstesvar. Det vil sige, at bogen består af enkort dogmatisk fremstilling af Islam i1. halvdel og en lige så kort fremstil-

171

. ling af kristendommen i 2. halvdel. Denneparallelle opbygning sammen med de kortesvar fra "modparten" giver mulighed foren sarr~nligning af de 2 religioner,hvilket skulle lette muligheden for atfå en dialog i gang mellem muslimen og dekristne. Det letter også dialogen, at beg­ge dogmatiske fremstillinger er oversku­-lige og velskrevne og meget omfattendetrods deres beskedne omfang ret sidemæs­sigt set.

Jeg kender ikke så meget til Islam, ogderfor har jeg svært ved at vurdere detsaglige indhold af l. halvdel, men netoppå denne baggrund finder jeg fremstillingengod, idet den på en let tilgængelig måderedegør for den islamiske tro og livsform.Den eneste indvending jeg har, er den utro­ligt idealiserende beskrivelse af profetenMuhammed, men sådan må en muslim vel sepå Allahs udvalgte profet. Derimod synes jeg,at Shenks svar til Kateregga her i fØrstehalvdel er for vage. Jeg synes, at hanf'lere steder går for langt i anerkendelsenaf Islam og Allah, selom det ganske vister en forudsætning, der slås fast alleredei forordet, at muslimen og den kristnetror.på den samme Gud: Katereggas svartil Shenk i 2. halvdel er mere klare ogikke så "udglattende". Nogle få ting iShenks fremstilling af den kristne trohar undret mig, som f.eks. dateringen afapostelmødet i Jerusalem til år 43 (p.145)og Josuas Bog som en del af Torahen (p.lIll. Shenk gør (i det i øvrigt udmærkedeafsnit om frelsen ved troen på Jesus) ikkeret meget ud af, hvordan vi trænger tilfrelse, nemlig at vi ellers vil blivedømt til evig fortabelse, men det fremgårdog indirekte flere steder.- Bortset her-fra er det en god og velskrevet fremstil­ling.

Der er en fælles konklusion bag i bogen,hvor den fundamentale forskel mellemkristendommen og Islam understreges påen god måde samlet omkring spørgsmåletnederst side 169: Hvordan viser Gud/Allahsin kærlighed og nåde? Er det ved at ofresin sØn i den lidende og genløsende kær­lighed, eller er det ved at give en perfektlov, som mennesker må forsØge at overhol­de? Det er en fundamental forskel.

Desuden er der bag i bogen 2 meget nyt­tige ordforklaringer - en for specielleislamiske udtryk, begreber og personerog en tilsvarende for kristne "fagudtryk".Alt i alt er det en bog, som kan anbefa-

172

les, hvis man uden for stort besvær vilvide mere om Islam og sarrmenligne Islam

.med vor egen kristne tro.

Her~uf Christensen

ORGANIZING FOR EYANGELISM.PLANNING AN EFFECTIVE PROGRAMFOR WITNESSING

ALVIS c, RUETER

AUGSBURG PUBLlSI~G'HOUSE, 1983pAlS' $ 2,95

SIDER' 64

Dette lille, meget overkommelige hæftevirker som et velgørende pust blandtmeget afi;det, der iøvrigt udgives forlutherske kristne.

Praktisk anvisning for den, der ønskerselv at være aktiv udadvendt i sin krist­ne tro, og som Ønsker også at se helesin menighed draget ind i en evangel1­serende livsstil. Hvorfor deler vi vo­res tro med andre? Hvad kan forhindrebudskabet i at ankomme? Dvs. en under­sØgelse af hvilke ting, der er vigtigeat hæfte sig ved for såvel afsender sommodtager. Hvordan mobiliserer man me­nigheden, så den lever udadvendt, ogsamtidig er et fællesskab, hvor allenye finder en meningsfuld plads og ikkeblot dropper ud igen?

på alle principielle og praktiske spØrgs­mål gives der en række konkrete anvis­ninger efter den recept bogen selv an­viser, for at menighedens mobiliseringkan lykkes. Forfatteren skriver: "r sug­gest that the best plan is to set goals,that are attainable, mesul'able and mea­ningfUll. Churches need to decide to dosomething. They need a focus.' n

Det lykkes forfatteren~'at leve op tilsine egne krav, og hæftet kan ahbefalestil den, der tumler med de skitseredeSpØrgsmål.

Peder Poulsen

Boganme klø tsel'

TYPOS. THE TYPOLOGICAL INTERPRE­TATION aF THE OLD TEST~MENT INTHE NEW

LEONHARD GOPPELT

EERDMANNS, GRAND RAPIDS 1982PRIS:

SlOER: 264

Denne bog er en oversættelse af GoRpeltsdoktordisputats fra 1938, og det sigerallerede på 2 områder noget om indholdet:For det første er det en teologisk betyd­ningsfuld sag, eftersom man vælger at over­sætte og nyudgive den igen efter 40 årsforløb. For det andet må det indrØmmes,at der et løbet meget vand i havet i denneperiode, eller sagt med andre ord: dennyere debat omkring vypologien er af godegrunde ikke medtaget. Dette opvejes dog ensmule af bogens afsluttende del, som er enopfØlgning af emnet indtil 1964. Ligeledeser det fyldige forord af E.Earle Ellis medtil at ajuorføre linierne i typologi~forsk­

ningen, og med Goppelts egne ord gælderdet derfor: "The foliowing study of thetypological use of the OT in the NT is nomore recent treatment has been publishedto take its place" .

Bogens første del består af en gennemgangaf "Typology in late Judaism". Dette er engrundig - men tung - indføring i brugen aftypologi i hhv. palæstinensisk og hellen­istisk jødedom. Heldigvis er der her- iøvrigt som det eneste sted- anbragt enopsummering efter afsnittet, hvilket gørde første 50 sider mere overkommelige.

r anden del af bogen gælder der så "Typologiin the New Testament" , hvor 150 sider brugespå en fint disponeret gennemgang af ak­tuelle steder. Der findes utallige skrift­henvisninger, og på denne måde væves deret netværk af forbindelser mellem GT ogNT. Dette sker ikke bare, hvor det er ud­talt brug af tyPOlogi, mern også vedGoppelts fremragende evne til at findehenspilhinger til GT-lige tankegange ogbegivenheder. I denne forbindelse skalogså nævnes de ikke mindre end 20 siderihdex over benyttede skriftsteder. Dettegør bogen værdifuld som opslagsværk i for-

Bogøll71e tde lJsel'

bindeise med NT-teologi-- eller almindeligprædikenforberedelse for den sags skyld.Ud fra en frelseshistorisk synsvinkelformår Goppelt at forbinde GT og NT på enmåde, der bevirker befrugtende for for­ståelsen af begge dele. I den lØbendehermeneutiske debat er det de~for heren særdeles positiv og frugtbar indfalds­vinkel til en helhedsf6rståelse af sk~if­

ten.

Bogens sidste afsnit om "Apocaly!>tism andTypology in Paul" er som fØr nævnt en op­følgning af debatten indtil 1964. Her be­handles også typologiens forhold til denhistorisk-kritiske metode.

Alt i alt en anbefalelsesværdig bog påtrods af alderen. Der er 'en befriendehelhedssammenhæng at hente i forholdetGT/NT, ligesom det er muligt at benyttebogen som opslagsbog i forbindelse medNT-eksegese. Samtidig er det en vægtigindføring i typologien, hvor det med for­fatterens egne ord gælder om bogen: "it will provide intelligent readers witha basic introducuion to the subject withwhich it deals and to the relevant exege­tical material" •

Niels SØrensen

173

ADGANG TILlADT FOR UYEDKOMJ'1ENDE

GEORG S, GEIL

AROS FORLAG

PRIS' KR. 89,85

SIDER' 166

Georg S. Geil, domprovst ved Budolfi kir­ke, Alborg, 'er vel kendt af alle,og behØ­ver ikke nærmere præsentation. Endnu en­gang har han fået udsendt en prædikensam­ling, der igen er fØrt i den for Geil såkarakteristiske, utraditionelle og for­nyende .danske sprogstil. Geil er, som al­tid, godt hjemme i litteratur og poesi,og han formår som få at krydre let beha­geligt sine prædikener hermed - til an­skueliggørelse af evangeliet. Bogen inde­holder 41 prædikener, hvoraf de de 4 erbrugt ved særlige lejligheder. Alene detat læse prædikenernes overskrifter virkerinspirerende, ligesom bogens titel: "Ad-gang tilladt for "

Niels Jørgen Langdahl

174

Tanker ved juletid

EN JULEFORTÆLLING AF HOLGER SKOVENBORG

Tænk, at han her midt i juletiden skalsidde helt alene på et lille værelse iÅrhus, i den store by, - langt væk frafamilie og venner. Bedste så barnebar­net, der studerede i Århus, klart forsig: Theodor siddende på de mørke vinter­aftener i sit mørke og klamme kældervæ­relse, - med et enkelt skrabet stearin­lys i den øde vindueskarm, - stirrendemed hånden under kind ud af det lillekældervindue, - stirrende med tomme øj­ne en lille halv meter, til hans øjne mø­der den bælgmørke lyskasses grå beton, ­kun oplyst af det snart nedbrændte blaf­rende stearinlys.

Ak ja, Bedste så det soleklart for sigog fik en klump i halsen, så hun end ik­ke kunne få een af Kjeldsens hjemmebagteog gyldensprøde klejner ned.

Imens Bedste således fra Nordvestervråsendte varme tanker til Theodor i Arhus,sad han i opholdsstuen og sludrede med"gutterne". Jaja, kaffen var vel ikkealt for varm, - man kan jo ikke være hel­dig hver gang, - men det gjorde nu godt,at sidde her sammen med kammeraterne.>Han kom til at tænke på, hvor mange hanegentlig havde lært at kende hes; i Arhus,- det var flere end han kunne overskue.Det bleV nu også til en hel del pausermellem år og dag.

Det forunderlige var, at man også pa dether sted lærte lærerne at kende. Hvishan skulle sige det rent ud, ja. så varhan nærmest blevet dus med lærerne. Ikke

bare sådan et anstrengt og let nervøst"du", men sådan rigtigt, ligefremt og na­turligt dus. Oftest tænkte han faktiskikke over denne sprogbrug, det kom bareaf sig selv. Han kom til at rødme afstolthed ved tanken. - men det gjorde ik­ke noget, for de andre ved bordet kunnejo ikke vide hvorfor han rødmede. De reg­nede heldigvis nok med, at det bare varfordi, han var blevet forelsket i een el­ler anden KFS-pige, - eller sådan noget.

Hvis han skulle sige det rent ud uden atvære beskeden, så var det ikke bare læ­rerne. han var dus med, - men også dokto­ren. Sådan een havde de nemlig også her.Det var godt nok ikke så tit doktorensad her og drak kaffe, - han læste Visttemmelig meget, - men ind imellem sketedet. at han sad her lige midt imellem al­le studenterne. - og det uden at han hav­de bedt nogen om at flytte sig først, såhan kunne få plads. Theodor ville nu el­lers svært gerne rejse sig for ham, -men nej, engang var han endda kommet tilat sidde ved det samme bord som doktoren.Sådan noget havde han da aldrig oplevetovre på den anden side af Ringgaden. Derhavde han nu vist egentlig heller ikkedrukket så mange kopper kaffe1 ••nå,men altså han var blevet frygtelig ner­vøs. da doktoren havde sat sig ved detsamme bord som han selv. Han fortrød meddet samme. at han alligevel ikke havdefået lært udenad, hvad der stod i detder vers 1 Mattæusevangeliet. som dokto­ren engang havde skrevet en stor bog om.Men det viste sig hurtigt, at man godtkunne snakke helt almindeligt med ham. ­det gjorde de andre nemlig.

Tankep ved juletid

Theodor havde også syntes, at han villeblande sig i samtalen, og derfor havdehan taget een af de karakteristiske ter­mokander og havde tilbudt doktoren atskænke op til ham. Det havde han godtnok nær fortrudt. Han klumrede nemlig idet på to punkter: dels var der på sæd­vanlig vis ingen kaffe i kanden, og delskom han til at sige "De" og DDoktor" tildoktoren. Men det gik nu ikke så galt,for de andre opfattede nemlig begge delesom en spøg, - selv doktoren, der oveni­købet med sit karakteristiske tonefaldspøgefuldt havde bemærket, at studenter,de er nu ikke, hvad de har været. på denmåde var det gået til, at Theodor oveni­købet havde ført en slags samtale, - om­end den kun bestod af sådanne to bemærk­ninger, med doktoren selv. Theodor vid­ste snart ikke, hvor han skulle gøre afsig selv, så stolt var han.

I den lille "lejlighed", som man så flotkaldte Bedstes værelse på plejehjemmet iNordvestervrå, stod fjernsynet tændt.Der var skruet højt op for lyden, menBedste havde bare taget høreapparaterneaf. Det var nu pænt gjort af plejehjems­assistenten at tænde for fjernsynet,tænkte Bedste godmodigt, selvom. hun ik­ke kunne forstå, hvorfor hun skulle sefilmorientering, når hun alligevel ikkekunne komme i biografen.

"Jeg kunne måske sende nogle klejner tilham". Bedste kunne ikke få den stakkelsdreng i Århus ud af hovedet. Hende selvglædede klejnerne alligevel ikke. Hunkunne jo af bare medlidenhed ikke få demned for den der klump i halsen~ Bedstetænkte, at klejnerne ville være de ene­ste julegodter, som Theodor ville få, in­den han kom hjem juleaften. De ville noklyse op i hans mørke kældertilværelse oggive de lange vinteraftener en hurtigereende. Og Bedste tog omhyggeligt og pakke­de klejnerne i en æske. Derefter skrevhun et brev. Ak ja, det smertede i degigtsvage hænder. De havde vredet mangegulvklude. Men drengen skulle ha' etbrev. Måske var det den eneste julehil­sen, han ville få i denne store fremmedeby, hvor han ikke kendte nogen mennesker.Hun tænkte nøje over, hvad hun skrev,for det ville blive læst igen og igen afTheodor, når han sad med tankerne hossin kære familie.

175

Bedste var stolt. Tænk at han havde ta­get den svære beslutning at rejse heltderover for at studere. Joa, han havdeben i næsen den dreng. Det havde hansmorfar også haft. Bedste kom et øjebliktil at ønske, at hun havde ham hos sigendnu, men så skammede hun sig: skullehun føle sig ensom, hun som havde fjern­syn, og som personal;t'"kiggede ind tilflere gange om dagen. lIun som havde enhel skuffe fuld af tændstikæsker pyntetmed rigtige plastikperler, selvom hunikke røg. Hun som fik så mange beskæfti­gelsestilb~her på plejehjemmet. Og al­ligevel ringede hendes børn ovenikøbetmindst een gang om måneden til hende.

Hun følte sig næsten ikke værdig til atskrive til Theodor. Men han ville nok bæ­re over med hende. Han er så god af sig.Men i pakken til Theodor lagde hun etpar bøger af Morten Korch. Hun mente.hun havde set ham læse en bog af een el­ler anden Koch engang, så de ville nokinteressere og adsprede ham lidt sammenmed klejnerne, når han på disse lange ogmørke vinteraftener sad alene på sit væ­relse i Århus. Han havde jo altid væreten læsehest, når han besøgte sin morfarog mormor før i tiden.

Joo, Theodor glædede sig over sine ven­ner, store og små, her i Århus. Det varmåske af og til lidt anstrengende, speci­elt her i juletiden, hvor der næsten ik­ke gik en aften uden, at han var med tileen eller anden juleafslutning eller pri­vat julekomsammen. Det var meget hygge­ligt, men det var unægtelig gået nogetud over eksamenslæsningen. Han havde el­lers bestemt, at det skulle være anderle­des i år. Det havde han godt nok ogsågjort sidste år, - men denne gang skulledet jo ha' været alvor med det. Måskekunne han godt ha' holdt lidt korterepauser om dagen her de sidste par uger,hvor han havde været så meget i byen forat slappe af om aftenen.

De er nu gode til at bage, de der RPS-pi­ger. Brunkager, pebernødder, - ja eenhavde ovenikøbet bagt kl~jner selv, -det er vist ellers ret svært. Drengenehavde normalt købt noget, ~ men det ernu også dejligt med marcipan og romtoppeog lakridskonfekt. Joa, det havde væreten god juletid, - selv om ... , ~ ja indi~

176

mellem kunne han ,nu godt ha' tænkt sigen enkelt stille aften. det kunne godtvære anstrengende altid at være sammenmed andre. Man skulle jo helst være igodt humør og være sådan lidt lystig.Særligt siden den lille episode med dok­toren. For nu ventede de allesammen afham, at han indimellem fik et pudsigtindfald og kom med en frisk bemærkning.Det var jo ikke altid så ligetil. Godtnok er det da ikke bare pjat og sjov he­le tiden. Nogle aftener havde de f.eks.

Tanker> ved juwtid

været til julekoncert i een eller andenkirke, - inden brunkagerne og gløggenaltså. Det er da meget kulturelt.

Men derfor kunne det nu alligevel godtvære rart med en enkelt stille aften ale­ne på værelset. Sådan med nogen juleka­ger på bordet og med een eller anden u­kulturel roman i hånden. Ligesom når vibesøgte Bedste i juleferien, før hun kompå plejehjem.

IX9YC, Menighedsfakultetets Studenterblad, er et bibeltro teologisk tids­skrift, der udkommer fire gange årligt. IXeyC henvender sig primært tilstudenterne på Menighedsfakultetet og tager emner op, som har betydningfor studenten i hans studium med henblik på en senere tjeneste i kirken.IXeyC lægger hovedvægten på teologiske artikler, boganmeldelser og infor­mationer af interesse for Menighedsfakultetets studenter. Enhver, der kangå ind for Menighedsfakultetets grundsyn er velkommen til at indsende ar­tikler for optagelse i bladet - Menighedsfakultetets egne studenters ind­læg har dog altid prioritet, ligesom redaktionen ikke er forpligtet tilat optage alle indsendte artikler.

Adresser

KOtn'ORBTI

Menighedsfakultetets kontor; K8trinebjergvej 75, 8200 Arhu9 N. (06) 16 63 00.Forretningsfører; Jens Olesen, Carit Btlarøvej 25,1 tv, 8230 AbyhØj (06) 15 31 04.Assistent; Bodil Larssn.

LANDSSBKRB'l'ÆRa

Cand. theol. Kurt Larsen, Kalmargade 35, 8200 ArhuB N. (06) 163119. (privat).(061 16 63 00. (på MF I.

MP's RBPRÆSENTANTSKAB,

Fo~nd: Poul Langagerqaard, prangervaj 140, 2. 7000 Fredericia. (05) 92 4S 45.Næstformand; Fuldmægtig Samuel Roswall, Hillerød. (02) 28 63 23.

MPl s BBSTYRBLSBI

Formand l Bibelskolelærer, cand. theol. Brik Bang, BØrkop. (OS) 86 86 63.Næstformand I Sognepræst Nlels Jørgen Kobbersmed-Nielsen, Redsted H. (07) 76 21 ll.

IARERRAoBT VED MF;

Fo~ndl Teol. dr. Kai Kjær-Hansan, BIlebækvej 5, 8520 Ly8trup. 22 64 70.CaM.. theol. Asger chr. HØjlund, (pt. studileorlov, Lund, sverige.)Cand. theol. Peter V. Legarth, VorregArdsal16 77, 8200 Arhus N. 16 18 18.Cand. theol. Kurt Christensen, _Kantorparken l4,st.th, 8240 Risskov. 21 28 LO.cand. theol. Carsten Vang, Max HOllerøgade 3,l.tv, 8000 Arhus C. 19 86 19

S'I'UD!NTBRRADBT VED HF I

Fo~dt Kurt Kristensen, HU8vAgevej 16,4.tv, 8210 Arhus V. 10 56 58.An~ers Dalgaard, Skanderborgvej 19,st.tv, 8000 Arhus C. 11 22 96.Keld SkovgArd Pedersen, Niels Jueløgade 91,et.tv, 8200 Arhus N. 10 41 76.Kathrine Lodberg wejse, Randersvej 7,st.th, 8200 Arhus N. 10 52 37.Johannes Christoffersen, Bentesvej 69,I.tv, 8220 Brabrand. 25 11 64.Heinrich Pedersen, He198 Rhodesvej 11,2., 8210 Arhus V. 16 86 34.Bent Oluf Damm, Brammersqade 11,1., 8000 Arhus c. 190442.BIlen Hessellund, Fasanvej 8, 8210 Arhu8 V.

SWD1BVEJLEDBRNE VED HF:

Stud. mag. Gerda Vibe Søddt, Jordbrovej 21,st.tv. 8200 Arhu8 N. 16 11 19.Stud. theo!. Peter Nord Hansen,' Reykjaviksgade 12 a,kld. 8200 Arhus N. 10 11 84.

S'I1JDBNTERNES TELEFONI (06) 16 61 43.Opkald til studenter bedes sA vidt muligt ske mellem kl. 12 og D,samt efter klo 15.

Indhold:Fflcddy Clwløtensen: Bøn for den lidende og forfulgte

del af kirken •• , •••••••••••••••••• 8131Lederl Trosbegreb - hvilket? •••••••••••••••••••••••• 8138Jens Hønvik Jakobsen: Sjælesorgen og skyldproblemet ••• B 140

PouL Langagergaa.rd: Mission og evangelisation 1 dag ••• s 149

ØXONONIXBYC 158

Ellon H6s8etlund og Lisbøth Fittenbol'g Clwlstenssn:

Kvindelige teologer - noget særligt?: 0.0 8 159Student6~8t pd MF e.84 ••••••••••••••••••••••••••• o. 8 162.

B#gel' tilsendt redaktionen •••••••••••••••••••••• o ••••• 8 165

BogCl1lmeldelser •••••••••••••••••••••••••••••••••••••• 8 166

Holge!' Skm)enborg: Tanker ved juletid ••••••••••••••••• s 174

ISBN 0105-4191