uddannelse: ects - studerende.au.dkstuderende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/arts/... · bauman,...
TRANSCRIPT
1 af 12
Uddannelse: Masteruddannelsen sundhedspædagogik og sundhedsfremme
Modul: Modul 2, Sundhedsfremme i samfundsmæssigt og socio-
kulturelt perspektiv
ECTS: 15
Semester + år: Forår 2018
Undervisningssted: Emdrup
Modulansvarlig
Jonatan Leer, postdoc, DPU, Aarhus Universitet, [email protected]
Undervisere (navn og e-mailadresse)
Jonatan Leer, postdoc, DPU, Aarhus Universitet, [email protected]
Jeanette Magne Jensen, lektor, DPU, Aarhus Universitet,
Flemming Konradsen, professor, Institut for International Sundhed, Immunologi og
Mikrobiologi, Københavns Universitet, [email protected]
Signild Vallgårda, professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Universitet, [email protected]
Vejledere (navn og e-mailadresse)
Bente Jensen, Professor, [email protected]
Jonatan Leer, postdoc, DPU, Aarhus Universitet, [email protected]
Undervisningslokale
Se timeplan: http://springschedule.au.dk/dk/default.aspx
Mål og indhold (jf. gældende studieordning)
https://eddiprod.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodken
dtOrdning&dokOrdningId=12947&sprog=da
2 af 12
Prøveform/eksamen
Se gældende studieordning:
https://eddiprod.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning
&dokOrdningId=12947&sprog=da
Nærmere oplysninger om eksamen findes på Studieportalen:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/eksamen/dato/dpu-eksamensplan-
sider/sundhedspaedagogik-eksamen/
Vejledning og feedback
Vejledning foregår som kollektiv vejledning indlagt i modul, der udover vil der være
vejledning i vejledningsgrupper. Denne aftales med vejleder
Evaluering
Spørgeskemaundersøgelsen tilgås via BlackBoard. På næstsidste
undervisningsgang/seminar besvarer de studerende individuelt spørgeskemaet, og på
sidste undervisningsgang/seminar drøftes resultatet med de studerende på holdet.
Kvantitativ evaluering foregår: 18. april
Kvalitativ evaluering foregår: 18. april
Litteratur:
Grundbog:
Grundbog: Andersen, P. T & Timm, H. (red.) (2010): Sundhedssociologi: En grundbog.
Reitzels Forlag.
Øvrig litteratur (Kan findes i kompendiet eller på blackboard):
Bauman, Zygmunt (2001). Flydende modernitet. København: Gyldendal , pp. 7-24.
Beck, Ulrich (1997). Risikosamfundet. København: Gyldendal, pp. 9-47.
Bourdieu, P. (1986) The forms of capital In: Richardson, John. G. (ed.) Handbook of
Theory and Research for the Sociology of Education, Greenwood Press, pp. 241-258
Cattell, V. (2001): Poor people, poor places, and poor health: the mediating role of social
networks and social capital. Social Science & Medicine 52, pp. 1501 – 1516
Foucault, M. (1988a). Technologies of the Self. I L. Martin, H. Gutman, & P. Hutton
(Red.), Technologies of the Self - a seminar with Michel Foucault (s. 16-49). The
University of Massachusetts Press.
3 af 12
Jensen, J.M. (2012) Sundhedsfremmende settings. I: Simovska, V. & Jensen, J.M. (red):
Sund- hedspædagogik i sundhedsfremme. Gads Forlag, pp. 51 – 68
Jørgensen, MW & Pkillips L. (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde:
Roskilde Universitetsforlag, pp. 1-50
Kvale, S. (2002) InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans
Reitzels Forlag, kap. 5: Tematisering og design af inter-viewundersøgelse (pp. 91-
114), kap. 7: Interviewsituationen (pp. 129-147), kap. 13. Den sociale konstruktion af
validitet (pp. 225-246)
Leer, J. og Wistoft, K. (2015). Mod en smagspædagogik. Kritisk litteraturreview om børn, smag
og læring. SMAG#02. Odense: Sydansk Universitet. Pp. 7-11 og pp. 41-61
Leer, Jonatan (2015). TV-kokken som kønsopdrager: : Styring af køn gennem
maddannelse i ”Jamie’s Ministry of Food”, ”The F-word” og ”Le Chef Contre-
attaque”. Kultur og klasse (2) 2015, pp.
Nordentoft HM. & Olesen, BR. (2014): Kommunikation i en kontekst. Munksgaard. Kap.
1: Videnskabsteori og kommunikation, pp. 13 – 37
Pedersen, KB. & Land, B. (2001): Den kvalitative forskningsproces. I: Pedersen, KB. &
Nielsen, LD. (red): Kvalitative metoder – fra metateori til markarbejde. Roskilde
Universitets Forlag. pp. 15 – 38
Poulsen, A. (2005): Social arv, mønsterbrydere, fejltilpasning : et spørgsmål om
risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer. I: Psykologisk set, 2005. 22, 58 –pp. 20-27.
Vallgårda, S. (2011) Why the concept ”lifestyle diseases” should be avoided. I:
Scandinavian Journal of Public Health, 39: 773-775.
Wistoft, K (2015). Ny Nordisk Nudging. Social Kritik (2015, 4), pp. 42-49.
Wistoft, K. (2009) Sundhed og risiko. I: Sundhedspædagogik, viden og værdier. (s. 70-88)
København: Hans Reitzels Forlag
4 af 12
Undervisningsplan – oversigt
Kurset er delt op i fire seminarer under temaerne:
Seminar 1:
Introduktion til modulet og til sociologiske perspektiver på sundhed- og
sundhedssfremme
Seminar 2:
Metoder for kulturelle og sociologiske analyser i en sundhedspædagogisk optik
Seminar 3:
Magt, køn og governmentality i sundhed og sygdom
Seminar 4:
Livstilssygdomme og setting i forhold til sundhedspædagogik
Session Dato og tid Undervisningstema Underviser
1
6. februar
11:00 – 17:00
11.00-12.30: Introduktion til modulet (Jonatan Leer)
12.30-13.30: Frokost
13.30-16.00: Sociologiske teorier og kulturelle blikke.
Introduktion til modulets perspektiver og teorier om
moderne kultur (Giddens, Baumann, Beck) og
individ/system-tænkning. Forelæsning med indlagte
øvelser. (Jonatan Leer)
16.00-17.00: Diskussion af modulets gennemgående
spørgsmål og refleksioner over relation til praksis
(Jonatan Leer)
Jonatan Leer
2 7. februar
10:00 – 12:30
Den reflekterende praktiker (samlæsning) Helene Rantner
3 7. februar
12:30 – 16:00
En indføring i teorier om social ulighed, habitus og
kulturel kapital og betydningen for sundhedsområdet.
Jonatan Leer
4 8. februar
09:00 – 15:00
09.00 -11.00: Kvalitative metoder.
11.00 -12.00: Frokost
12.00 -15.00: Kollektiv vejledning om
problemformuleringsworkshop og Introduktion
til interviewopgave seminar 2 (Jonatan Leer)
Jeanette Magne Jensen
Jonatan Leer
1. marts
10:00 – 12:30
09:30 – 10:00 Morgenmad
10:00 – 12:30 Fællesforelæsning
12:30 – 13:30 Frokost
5 af 12
5 1. marts
13:30 – 16:00
13.30-16.00: Videnskabsteori og diskursanalyse. En
introduktion til videnskabsteoretiske positioner og
diskussioner med særlig fokus på diskursanalysen
(Laclau & Mouffe)
Jonatan Leer
6 2. marts
10:00 – 16:00
09.00-11.30: Studier i sundhed og sygdom i
internationalt perspektiv: sociale og økonomiske
forhold relateret til sygelighed og forebyggelse i
lavindkomstlande. (Flemming Konradsen)
11.30-12.30: Frokost
12.30-15.00: Fremlæggelse af interviewopgave
(Jonatan Leer)
Flemming
Konradsen
Jonatan Leer
7 20. marts
11:00 – 17:00
11.00-15.00: Governmentality og biopædagogik
(Jonatan Leer) (Inkl. En times frokost)
15.00-17.00: Må vi styre børnene?
Sundhedspædagogik og nudging (Jonatan Leer)
Jonatan Leer
8 21. marts
09:00 – 15:00
09-11: En diskussion af kønnets rolle i forhold til
sundhedsfaglige identiteter og i forhold til
sundhedskampagner. (Jonatan Leer)
11.00-12.00: Frokost
1200-1500: KV workshop opgavens formen og
videnskabeligt design + midtvejsevaluering
(Jonatan Leer)
Jonatan Leer
9 17. april
11:00 – 17:00
11.00-13.00: Setting (Jeanette Magne)
13.00-14.00: Frokost
14.00-17.00: KV: Diskussion af tidligere års
opgaver med særlig fokus på teori/metode
Jeanette Magne
Jensen
10 18. april
09:00 – 15:00
09.00 -11.00: Livsstilssygdomme. Magtanalyser
(Signild Vallgårda
11.00-12.00: Frokost
12.00-15.00: KV workshop hemmelige tips til at
forberede, skrive og præsentere den gode
eksamen + evaluering (Jonatan Leer)
Signild Vallgårda
Jonatan Leer
6 af 12
Seminar 1 OBS tre dage
Dato og klokkeslæt: 6. februar kl. 11.00-17, 7. februar 10.00-16.00 og 8. februar kl. 09.00-
15.00
Titel: INTRODUKTION TIL MODULET OG TIL SOCIOLOGISKE PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG
SUNDHEDSFREMME
Underviser(e): Jonatan Leer, Jeanette Magne Jensen
Mål – efter dette seminar:
Har de studerende fået et overblik over modulet som en helhed og er blevet bekendt
med dets mål, indhold, arbejdsform og krav
Har de studerende fået indsigt i, hvad det er for typer af spørgsmål, som sociologien
er optaget af og indsigt i relevansen af et sociologisk perspektiv på sundhed og
sygdom, forebyggelse og sundhedsfremme
Har de studerende fået et overblik over, hvordan sociologiske teorier udvikles i tæt
sammenhæng med den historiske samfundsudvikling
Kan de studerende kritisk reflektere over alternative tilgange til pædagogisk
udviklingsarbejde baseret på pædagogiske mulig- og umuligheder
Har den studerende fået forståelse for betydningen af koblingen mellem kultur, teori
og videnskab i aktuelle samfund.
Har den studerende fået et første kendskab til kvalitative metoder
Indhold:
Introduktion til modulets mål, indhold, arbejdsformer og eksamen
Sociologi og sociologiens hovedopgave relateret til sundhedspædagogik og
sundhedsfremme
Sociologisk teori i et aktuelt perspektiv
Pædagogiske mulig- og umuligheder baseret på pædagogisk udviklingsprojekt rettet
mod sociale udsatte unge i Københavns Kommune
7 af 12
Litteratur knyttet til undervisningen:
Timm, H. & Andersen, PT (2010): H. (red.)Kapitel 1: Indledning + kapitel 4 Anthony
Giddens. + Pierre Bourdieu I: Timm, H. & Andersen, PT (red.) (2010): Sundhedssociologi,
Hans Reitzels Forlag, pp. 11 – 24 + pp. 79 -99
Bauman, Zygmunt (2001). Flydende modernitet. København: Gyldendal , pp. 7-24.
Beck, Ulrich (1997). Risikosamfundet. København: Gyldendal, pp. 9-47.
Forberedelse til undervisningen:
Læs litteraturen som er knyttet til undervisningen
Overvej hvilke forventninger, du har til modulet, og på hvilken måde du forventer,
at modulet kan bidrage til din praksiserfaring
Til samlæsning:
Ratner, H (2013) Inklusion – dilemmaer i organisation, profession og praksis, Akademisk
Forlag, s.
119-142
Ratner, H. (forthcoming) Describing Children at Risk: Experiments with Context,
Discourse: Studies
in the Cultural Politics of Education, s. 1-18
Schön, D. (2001 [1983]) Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbej-
der, Forlaget Klim., s. 202-238
Supplerende litteratur:
Brandi, U. & Elkjær, B. (2014) Organisatorisk Læring. I: S. Vikkelsø & P. Kjær (red.),
Klassisk og Moderne Organisationsteori (s. 257-278). København: Hans Reitzels Forlag.
Ratner, H. (2013) The Social Life of Learning Theory: The “Ideal” and “Real” of
Reflective Learning. International Journal of Public Administration, 36(3), 200-209
Ryberg, B. (2006) Refleksive processer: Hvordan kan man forstå begrebet refleksion? i
F.B. Ander
sen, J. Gleerup, B. Ryberg and P. Schaarup (red.) Ledelse i Refleksive Processer. Århus:
Forlaget JCVU, s. 21-51.
Forberedelse til samlæsning:
Læs litteraturen. Overvej hvordan I på din arbejdsplads arbejder med refleksion. Det kan
f.eks. være refleksive team, refleksionsteknologier eller udviklingsdage: Hvad bliver
medarbejderen bedt om at forholde sig til, og hvordan inviteres medarbejderen til at
arbejde med sig selv/relationer til barnet/ borgeren/ kolleger?
8 af 12
Fællesforelæsning
Titel: ”Afvæbnet kritik” - Fra medbestemmelse til medhør til medgørlighed.
Dato: 1. marts 2018
Tidspunkt: Kl. 9.30-10.00 morgenkaffe v/aulaen
Kl. 10.00-12.30 fællesforelæsning i festsalen
KL. 12.30-13.30 fælles frokost i aulaen
Underviser: Rasmus Willig, Lektor Roskilde universitet, RUC
Indhold:
”Afvæbning af kritik ” er i vækst på arbejdsmarkedet, og Rasmus Willig dokumenterer i
bogen en ny kultur, der præger især fagprofessionerne, offentlige som private, hvor kritik
ikke længere kan handle om almene problemstillinger i arbejdslivet, men gøres til et
individuelt anliggende, der har med den enkelte medarbejder at gøre. I stedet for kritik
forlanges først en positiv og nu en resilient og robust attitude. Udviklingen viser ifølge
Willig et skifte fra flexicurity, over flexploytation til flexisme. Hold igen med kritik ellers
opfattes du som bagstræberisk.
Deltagere får bogen ”Afvæbnet kritik” til forelæsningen.
Seminar 2
Dato og klokkeslæt: 1. marts kl. 13.30-16.00 & 2. marts kl. 10.00-16.00
Titel: METODER FOR KULTURELLE OG SOCIOLOGISKE ANALYSER I EN SUNDHEDSPÆDAGOGISK
OPTIK
Underviser(e): Flemming Conradsen, Jonatan Leer, fællesforelæser
Mål – efter dette seminar:
Har den studerende fået indblik i, hvordan forskellige videnskabsteoretiske
udgangspunkter har betydning for forskning i sundhed, sygdom, forebyggelse og
sundhedsfremme
Er den studerende i stand til at reflektere over relationer mellem teori og empiri,
deduktion og induktion samt forstå, hvordan forskningsfeltet konstrueres via
refleksioner over relationer mellem teori, empiri, forsker/objekt, metode, guides og
praktiske forhold
Er den studerende blevet introduceret til forskellige kvantitative og kvalitative
metoder, og har fået redskaber til at afveje fordele og ulemper ved disse.
Har den studerende fået et globalt og interkulturelt perspektiv på sygdom, sundhed
og sundhedspædagogik.
Indhold:
9 af 12
Videnskabsteori
Metodologi
Kvantitative metoder
Diskursanalyse
Sundhed i et globalt perspektiv
Litteratur knyttet til undervisningen:
Kvale, S. (2002) InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans
Reitzels Forlag, kap. 5: Tematisering og design af inter-viewundersøgelse (pp. 91-
114), kap. 7: Interviewsituationen (pp. 129-147), kap. 13. Den sociale konstruktion af
validitet (pp. 225-246)
Pedersen, KB. & Land, B. (2001): Den kvalitative forskningsproces. I: Pedersen, KB. &
Nielsen, LD. (red): Kvalitative metoder – fra metateori til markarbejde. Roskilde
Universitets Forlag. pp. 15 – 38
Jørgensen, MW & Pkillips L. (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde:
Roskilde Universitetsforlag, pp. 1-50
Cattell, V. (2001): Poor people, poor places, and poor health: the mediating role of social
networks and social capital. Social Science & Medicine 52, pp. 1501 – 1516
Forberedelse til undervisningen:
Læs den litteratur som er knyttet til undervisningen
Overvej hvordan sundhed og sundhedspædagogik kan undersøges via de forskellige
metoder præsenteret i litteraturen og hvad passer til din praksis.
Overvej hvordan den måde, I taler om sundhed og sundhedsintervention/pædagogik
i din praksis og hvordan former/skaber den en bestemt ”virkelighed”/forståelse af
virkeligheden jf. diskursanalysen.
Forbered interviewøvelse (Som gennemgås på seminar 1)
10 af 12
Seminar 3
Dato og klokkeslæt: 20. marts kl. 11.00-17.00 & 21. marts kl. 09.00-15.00
Titel: MAGT OG GOVERNMENTALITY I SUNDHED OG SYGDOM
Underviser(e): Jonatan Leer
Mål – efter dette seminar:
i stand til at reflektere over, hvordan begreber som social arv, social ulighed og
sociale sundhedsdeterminanter har betydning for den måde, hvorpå vi
samfundsmæssigt forstår og angriber problemstillinger relateret til sundhed og
trivsel.
i stand til kritisk at genkende og analysere forskellige magtpositioner mellem den
sundhedsprofessionelle og klient/bruger/patient
et overblik over Foucaults og Bourdieus centrale teoretiske begreber og deres
anvendelighed i sundhedspædagogisk forskning
Indhold:
Nudging VS refleksiv sundhedspædagogik
Governmentality og biopædagogik
Køn og sundhedspædagogik
Litteratur knyttet til undervisningen:
kapitel11: Køn, sundhed og sygdom. I: Timm, H. & Andersen, PT (red.) (2010):
Sundhedssociologi, Hans Reitzels Forlag, pp. 137 -157 + pp. 231-248
From, Ditte (2012). Det sunde overvægtige barn. Ph.d-afhandling. RUC, s. 85-100.
Foucault, M. (1988a). Technologies of the Self. I L. Martin, H. Gutman, & P. Hutton
(Red.), Technologies of the Self - a seminar with Michel Foucault (s. 16-49). The
University of Massachusetts Press.
Andersen, P.N. & Timm, H. (red.), Sundhedssociologi. (Pp. 51-78). København: Hans
Reitzels Forlag+ Pedersen, I. K. Kapitel: Michel Foucault: I: Andersen, P.N. & Timm,
H. (red.), Sundhedssociologi. (Pp. 29-48). København: Hans Reitzels Forlag
Wistoft, K (2015). Ny Nordisk Nudging. Social Kritik (2015, 4), pp. 42-49.
11 af 12
Forberedelse til undervisningen:
Læs litteraturen, som er knyttet til undervisningen
Beskriv på bloggen på blackboard et eksempel på, hvordan køn spiller ind i forhold
til en sundhedspædagogiske praksis (200 ord). Senest d. 16. marts.
Kommentér to af de andre studerendes blogindlæg seneste d. 19. marts.
12 af 12
Seminar 4
Dato og klokkeslæt: 17. april kl. 11.00-17.00 & 18. april kl. 09.00-15.00
Titel: KONTEKST OG KØN I FORHOLD TIL SUNDHEDSPÆDAGOGIK
Underviser(e): Jeanette Magne, Signild Vallgårda og Jonatan Leer
Mål – efter dette seminar er/har de studerende:
Har de studerende fået indsigt i, hvad det er for typer af spørgsmål og perspektiver,
som kønsforskning er optaget af og relevansen af et kønsperspektiv i relation til
sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedspædagogik
Kan de studerende reflektere settingsperspektivet i sundhedsfremme som et teoretisk
skifte fra at se sundhed som bundet til individuel risikoadfærd til at anskue settings
som komplekse fænomener med afgørende betydning for medlemmernes sundhed
Har den studerende erhvervet sig viden om, hvordan teorier om kultur og kulturelle
rum er væsentlige perspektiver at forholde sig til, når man tilrettelægger forebyggelse
og sundhedsfremme.
Indhold:
Settingbegrebet
Nudging VS. Refleksiv sundhedspædagogik
Kontekst, sociale rum og sundhedsfremme
Livsstilsstudier, sygdomme og magtanalyser
Litteratur knyttet til undervisningen:
Jensen, J.M. (2012) Sundhedsfremmende settings. I: Simovska, V. & Jensen, J.M. (red):
Sund- hedspædagogik i sundhedsfremme. Gads Forlag, pp. 51 – 68
Vallgårda, S. (2011) Why the concept ”lifestyle diseases” should be avoided. I:
Scandinavian Journal of Public Health, 39: 773-775.
Forberedelse til undervisningen:
Læs den litteratur, som er knyttet til undervisningen
Skriv ned alle de spørgsmål du har til eksamen.