Uddannelsesprogram 

 

Introduktionsstilling i 

 

Gynækologi og Obstetrik 

 

Kvindeafdelingen, Regionshospitalet Horsens 

 

Målbeskrivelse 2013 

 

Godkendt den 5. februar 2014 

 

1

INDHOLDSFORTEGNELSE   1. Indledning ........................................................................................................................................3

2. Uddannelsens opbygning.................................................................................................................4

2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige 

funktioner og læringsrammerne ......................................................................................................4

3. Kompetencer, lærings‐ og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning ..................8

3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse .....................................................8

3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder 

skal anvendes på det enkelte ansættelsessted ..............................................................................17

3.3 Obligatoriske kurser..................................................................................................................17

4. Uddannelsesvejledning ..................................................................................................................18

5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse ...............................................................................20

5.1 Evaluer.dk .................................................................................................................................20

5.2 Inspektorrapporter ...................................................................................................................20

5.3 Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg ....................................................................21

6. Nyttige kontakter ...........................................................................................................................22

2

1. Indledning  Specialet gynækologi og obstetrik samt speciallægeuddannelsen er beskrevet i målbeskrivelsen: www.sst.dk/Uddannelse%20og%20autorisation/Special%20og%20videreuddannelse/Laege/Maalbeskrivelser%20i%20speciallaegeuddannelsen/Gynaekologi_obstetrik.aspx  Speciallægeuddannelsens introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb understøttes ved an‐vendelse af samlet uddannelsesportefølje, der findes på www.dsog.dk.  I porteføljen findes adgang til målbeskrivelse, relevante uddannelsesprogrammer, elementer der understøtter læringsprocessen, samt skemaer til dokumentation for godkendelse af de obligatori‐ske kompetencemål og kurser, der er betingelse for at opnå speciallægeanerkendelse. En checkliste i lommeformat udleveres ved første ansættelse i forløbet. Fra ultimo 2014 anvendes den elektronisk uddannelsesbog til dokumentation af opnåede kompe‐tencer.  Specielle regionale forhold I Region Nord findes universitetsafdelinger på Skejby Sygehus og Aalborg Sygehus Nord samt spe‐cialafdelinger på 6 regionshospitaler; Sygehus Vendsyssel, Sygehus Thy‐Mors, Hospitalsenheden Midt (Viborg), Hospitalsenheden Vest (Herning og Holstebro), Regionshospitalet i Horsens samt Regionshospitalet i Randers.  Regionen varetager alle aspekter af det gynækologiske/obstetriske speciale. Fordelingen af hoved, regions og højtspecialiserede funktioner fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/planlaegning‐og‐beredskab/specialeplanlaegning  I Videreuddannelsesregion Nord er iht. bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet etableret et tilbud om individuel karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse. 

3

2. Uddannelsens opbygning  Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen. Dette uddannelsesprogram angiver hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. den konkrete ansættel‐ser, sted og varighed.  

Ansættelse: Introduktionsuddannelse 

Kvindeafdelingen Regionshospitalet Horsens 

12 mdr. 

 Færdighedsudviklende perioder: I introduktionsuddannelsen afvikles følgende: 2 uger på fødegangen sammen med jordemoder 5 dage til systematisk oplæring i ultralyd (obstetrisk (med læge/sygeplejeske)/gynækologisk) 5 dage på Fertilitetsklinikken   

2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne  Ved ansættelse i en introduktionsstilling på Kvindeafdelingen på Horsens Regionshospital vil den uddannelsessøgende læge opnå en basal viden og færdigheder, så vedkommende kan foretage relevant udredning og behandling af afdelingens patienter i samarbejde med afdelingens øvrige læger. Introduktionsstillingen bygger videre på de færdigheder, som den enkelte læge har erhver‐vet under sin KBU, og fører videre frem til kompetencer, som kvalificerer til ansøgning om hoved‐uddannelsesforløb.  Introduktionslægen tilknyttes Kvindeafdelingen og vil have funktioner i gynækologisk ambulatori‐um, på operationsgangen, i dagkirurgisk klinik samt på fødegangen. Herudover deltager introduk‐tionslægen aktivt i afdelingens konferencer. Introduktionslægen vil indgå i forvagtslaget i hele pe‐rioden. Introduktionslægen tildeles en hovedvejleder og samarbejdet med hovedvejlederen be‐skrives under pkt 4. Introduktionslægen vil arbejde tæt sammen med de kliniske vejledere og modtager supervision fra mere erfarne lægekolleger samt hvor det er relevant fra jordemødre, sonografer og sygeplejersker.  Introduktionslægen introduceres som angivet i planen for kompetenceudviklingen (bilag der viser hvilke kompetencer der skal opnås hvornår) til de enkelte områder af specialet. Afdelingens ar‐bejdstilrettelæggelse vil sammen med introduktionslægens ansvar for egen læring sikre progressi‐on i kompetenceudvikling og den endelig opfyldelse af kompetencerne i introduktionsuddannelse.  Ansættelsesstedet generelt Kvindeafdelingen på Horsens Regionshospital varetager udredning og behandling af gynækologi‐ske sygdomme og tilstande samt udredning og behandling i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Afdelingen består af Gynækologisk afsnit og ambulatorium (inkl. gynækologisk speciallægeambula‐torium i Skanderborg), Barselsafsnit, Fødeafdeling, Jordemoderkonsultation og Svangre‐ og ultra‐

4

lydsambulatorium. Kvindeafdelingen har adgang til operationsstuer på den centrale operations‐gang og på Dagkirurgisk Center. Desuden er fertilitetsklinikken tilknyttet afdelingen.  Afdelings faste lægestab er funktionsmæssigt opdelt i gynækologisk søjle og obstetrisk søjle, hvor introduktionslægen vil være tilknyttet begge søjler under uddannelsesforløbet.  Afdelingsledelsen Afdelingsledelsen består af en ledende overlæge, en oversygeplejerske og en chefjordemoder. Fertilitetsklinikken har selvstændig ledelsen. Med hensyn til yderligere informationer om afdelin‐gens opbygning, produktion, lægestab mm. henvises i til: http://www.hospitalsenheden‐horsens.dk/afdelinger/kvindeafdelingen  Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) 

Ambulatorie med bl.a. udredning og behandling af blødningsforstyrrelser, tidlige gravidi‐tetskomplikationer, aborter, urininkontinens og urogynækologiske lidelser. Desuden vil introduktionslægen foretage forundersøgelser til operation (hysterektomi, for‐ og bag‐vægsplastik, cystefjernelse (åben vs. laparoskopisk indgreb), aborter, udskrabning, koni‐satio, sterilisation, o. lign.). Der arbejdes selvstændigt med mulighed for løbende supervi‐sion. 

Varetagelse af gynækologisk diagnostik med cervix podning og cytologi, endometrie‐diagnostik (abrasio, endometriebiopsi, vandskanning) og vaginal ultralydsundersøgelse med mulighed for løbende supervision fra speciallæge. 

Oplægning og fjernelse af spiral – både i gynækologisk ambulatorium eller på dagkirur‐gisk afdeling med mulighed for løbende supervision fra speciallæge. 

Vagtarbejde består af visitation, udredning og behandling af akutte patienter henvist fra egen læge (f.eks. blødning i tidlig graviditet, akutte gynækologiske infektioner, akutte underlivssmerter, akutte gynækologiske blødninger).  Stuegang på barselsafsnittet på så‐vel mødre som børn. Tilkald til vurdering af akut henviste gravide og fødende. Dette i samråd med vagtbærende speciallæge. 

Fødegangsarbejde med vurdering af graviditetskomplikationer (truende for tidlig fødsel, vandafgang, blødning i 2. og 3. trimester, præeklamsi, o.lign.), vurderinger i forbindelse med igangsættelse af fødsel, komplikationer i forbindelse med fødslen (f.eks. CTG og STAN vurderinger, progression af fødselsforløbet, akutte fødselskomplikationer (truende asfyksi, blødning, obstetrisk katastrofe)) samt postpartum komplikationer (bl.a. postpar‐tum blødning, fastsiddende placenta, vurdering af fødselsbristninger og vurdering af den nyfødte). Dette i samarbejde med vagtbærende speciallæge. 

Oplæring i cup forløsning under supervision af speciallæge. 

Superviserede øvelser på fantom (fastsiddende skuldre, cup‐forløsning, neonatal genop‐livning). 

Deltagelse i CTG‐ samt STAN kurser. 

Operationsgang og dagkirurgisk afdeling med mulighed for under supervision at udføre almindelige gynækologiske indgreb (bl.a. ab.pro, evac, diagnostisk laparoskopi, lapa‐roskopisk sterilisation) samt elektive sektioer og ukomplicerede akutte grad 3 sektioer. Desuden vil introduktionslæge assistere en mere erfaren kollega til større operative ind‐greb og derved indgå kendskab til basale‐ samt avancerede operative teknikker. 

Fokuserede ophold på fødegang, jordemoderkonsultation, svangreambulatorium, og fer‐tilitetsklinik. 

 

5

Vagtarbejde Vagten (døgnvagt) dækkes af hoveduddannelseslæger i almen medicin samt introduktions‐ og ho‐veduddannelseslæge i gynækologi og obstetrik. Der er desuden en speciallæge i tilstedeværelses‐vagt som bagvagt. Introduktionslægen indgår efter en introduktionsperiode på 2 uger i vagtarbej‐det. Mødetidspunkter:  Hverdag 8:00‐8:30 den efterfølgende dag. 

Weekend og helligdag 9:00‐9:30 hvis den efterfølgende dag også er weekend eller helligdag, ellers afgås vagten kl. 8:30 på hverdage 

 Konferencer: 

  1. uge  2. uge  3. uge  4. uge 

Mandag 8.00‐8.20 

Weekendrapport fra afgående vagt‐hold 

Weekendrapport fra afgående vagt‐hold 

Weekendrapport fra afgående vagt‐hold 

Weekendrapport fra afgående vagt‐hold 

Tirsdag 8.10‐8.20 

Undervisning   Undervisning   Undervisning   Undervisning  

Onsdag 8.10‐8.20 

Undervisning   Undervisning   Undervisning   Undervisning  

Torsdag 8.10‐9.00 

Undervisning   Yngre læ‐ge/Overlæge møde 

Undervisning   Klinisk Morgen 

Fredag 8.00‐8.20 

Rapport fra afgå‐ende vagthold 

Rapport fra afgå‐ende vagthold 

Rapport fra afgå‐ende vagthold 

Rapport fra afgå‐ende vagthold 

 Der er morgenkonference på hverdage kl. 8:00‐8:20. Her vil afgående vagthold aflægge rapport. Efterfølgende er der fødegangskonference kl. 8:20‐8:30 på fødegangen. På tirsdage og onsdage vil der kl. 8:10‐8:20 være undervisning (f.eks. case‐gennemgang, referat fra specialerelevant mø‐de/konference, nye specialerelevante studier) som varetages af afdelingens læger på skift. Hver anden torsdag er der en længere undervisningsseance (8:10‐9:00) hvor der både kan være fore‐drag fra inviterede gæster eller fra afdelingens læger. Den 2. torsdag i måneden er der overlæ‐ge/yngre læge møde samlet for hele hospitalets afdelinger (særskilt mødeindkaldelse udsendes) og den sidste torsdag i måneden bliver der afholdt Klinisk Morgen, hvor der vil være fælles fagligt oplæg for alle hospitalets ansatte (særskilt program udsendes).  Formaliseret undervisning: Det forventes, at introduktionslæger deltager i undervisningen af afdelingens læger samt medicin‐studerende og andre faggrupper på lige fod med afdelingens øvrige læger.   Kurser og kongresser Introduktionslægen skal deltager i 3 MIUC kurser 

Basal kirugi (2 dage) 

MIUC1 (2 dage) 

MIUC2 (3 dage)  Det forventes, at introduktionslægen forbereder sig til kurserne og at man arbejder med at for‐bedre de  operative teknikker og kompetencer mellem kurserne. Som en del af kurset skal der be‐svares en videnstest, hvor de tekniske færdigheder vil blive vurderet. Introduktionslægen vil få udleveret deltagerbevis efter de 3 kurser er gennemført, og bestås testen, udstedes et certifikat.  

6

7

Afdelingen og/eller MIUC stiller Blackboxtrainer til rådighed. Herudover vil introduktionslægen i perioder have adgang til LapSimm således at det er muligt at bestå salpingektomi modullet (jvf kompetence I). Yderligere information om kurserne findes på www.miuc.dk.  Introduktionslægen skal deltage i 2 obligatoriske teoretiske kurser, der omhandler basal gynæko‐logi og obstetrik. Kurserne arrangeres af gynækologiske afdelinger i Uddannelsesregion Nord på skift.  Alle kurser afholdes som eksternat og afdelingen sikre fri med løn til de i alt 9 kursusdage. Intro‐duktionslægen er sammen med afdelingen ansvarlig for tilmeldingen til kurserne.  Fri til deltagelse i kurser og kongresser udover de obligatoriske, bliver afgjort af den ledende over‐læge. Se i øvrigt kalenderen på www.dsog.dk  Forskning På Regionshospitalet Horsens er der udformet en forskningspolitik og forskningsprofil og der hen‐vises til disse link: www.hospitalsenheden‐horsens.dk/forskning og www.hospitalsenheden‐hor‐sens.dk/files/Hospital/Regionshospitalet%20Horsens/forskning/forskningsenheden/Forskningsprofil%20HE%20Horsens%202013.pdf  Som introduktionslæge på Kvindeafdelingen er der mulighed for at deltage i forskningsprojekter, f.eks.  igangværende forsknings‐ eller kvalitetssikringsprojekter og afdelingen står til rådighed mht. opstart af nye projekter efter eget ønske. Desuden er der en forskningssamarbejdsaftale med Aar‐hus Universitetshospital, Skejby Sygehus.  Introduktionslægen kan via sine vejledersamtaler klarlægge eventuelle ønsker og forventninger til forskning i afdelingen og der vil være mulighed for at etablere projekter. Der er igangværende PhD‐projekter i afdelingen.  Introduktionslægen opfordres endvidere til at deltage i aktivt guideline arbejdet gennem DSOG.   

3. Kompetencer, lærings‐ og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning  

3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse  Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes, er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt kompe‐tencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings‐ og kompetencevurderingsstrategierne (Læs Målbeskrivelsen for Gynækologi og Obstetrik her). Kompetencevurderingen foretages som udgangspunkt i de kliniske arbejdssituationer. Kompetencevurderingen foretages af de kliniske vejledere og af hovedvejlederen. Enkelte kompetencer vurderes af andre faggrupper (er anført under kompetencevurderingsmetode for det angivne mål). Intro‐duktionslægen er forpligtet til at gøre status over de opnåede kompetencer jf. nedenstående tabel og skal ved samtaler med hovedvejlederen disku‐tere de opnåede kompetencer og aftale plan for den videre kompetence udvikling (jf. den skriftlige individuelle uddannelsesplan). Hovedvejleder eller UAO attesterer i logbogen. I dette program findes anvisning på i hvornår de enkelte kompetencemål skal godkendes. Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Læringsrammer og kompetencevurderingsmetoder vælges for den enkelte ansættelse. Kompetencevurderingsmetodernes gen‐nemførelse i løbet af ansættelsen sted er angivet:  CHECKLISTE 

Tidspunkt for forventet kom‐petencegodkendelse (mdr.) 

Målnummer og kompetencemål. (svarende til målbeskrivelsen) 

Konkretisering af mål  Læringsmetoder (valgt ud fra mulige i målbeskrivelsen) 

Kompetencevurderingsmeto‐de (som angivet i målbeskrivelsen)  Måned 

1‐3 Måned 4‐7 

Måned 8‐12 

I1 Den akutte gynæ‐kologiske patient (D) 

Udrede og i samarbejde med senior læge forestå undersøgelser og be‐handling af patient med: akutte underlivssmerter akutte gynækologiske infektioner akut vaginal blødning 

Kunne udføre GU, transvaginal UL, endometriediagnostik, 

Kunne visitere, uddelegere og infomerere Pt 

Superviseret klinisk arbejde  Færdighedstræning med fantom til GU evt. ultra‐lydssimulator 

Struktureret vejledersamtale (2 cases) 

Mini‐CEX; den ambulante akutte gynækologiske patient i ambulatoriet 

Indsamling af billeddokumen‐tation (i alt 10 mål af endome‐trietykkelse (AP)) 

Checkliste til dokumentation af abrasio, endometriebiopsi eller vandscanning (i alt 10) 

  x   

8

I2 Abortus provoka‐tus, antikoncepti‐on og sterilisation (D) 

Optage anamnese, rådgive, under‐søge og behandle kvinder, der øn‐sker provokeret abort, 

Kunne informere om kontracep‐tionsmetoder og ordinere, iværksætte og kontrollere be‐handlingen. 

Kunne oplægge og fjerne spiral 

Optage anamnese, undersøge og rådgive ved sterilisation 

Superviseret klinisk arbejde Færdighedstræning med fantom til spiral oplægning 

Struktureret observation i klinikken inkl. checkliste (kirurgisk abortus provocatus) 

Checkliste til dokumentation af kirurgisk abortus provoca‐tus/evacuatio (i alt 25) 

  x   

I3 Tidlige graviditets‐komplikationer (D) 

Udrede, informere og behandle patienter med tidlige graviditets‐komplikationer og hyperemesis, 

Kunne bestemme CRL, tolke s‐HCG og foretage medicinsk be‐handling af missed abortion 

Kunne kommunikere diagnose og akut behandlingsplan til en patient og partner med et tidligt graviditetstab. Herunder kunne udvise indlevelsesevne 

Superviseret klinisk arbejde Færdighedstræning evt. ultralydssimulator 

Struktureret vejledersamtale (1 case) 

Casebaseret diskussion med refleksion (1 case) 

Struktureret klinisk observati‐on af vaginal ultralydsunder‐søgelse fx OSAUS 

Vurdering af billeddokumenta‐tion af ultralydsundersøgelser herunder opmåling af CRL og gestationssæk (i alt 25) 

  x   

I4 Basal gynækolo‐gisk kirurgi (C/D) 

Redegøre for og kunne anvende principperne for ”sikker kirurgi”   Som assistent ved kirurgiske indgreb være orienteret om indikation og valgte operationsmetode og i dialog med operatør afstemme egen rolle  Indgå i det tværfaglige team omkring patienten før, under og efter operationen Ved intrauterine indgreb kunne 

udføre kirurgisk abortus 

Superviseret klinisk arbejde Formaliseret undervisning i teoretisk viden inden for basal laparoskopisk kirurgi, gerne afsluttet med teore‐tisk test   Struktureret simulations‐træning i basale laparosko‐piske færdigheder ved brug af virtual reality simulator  Som assistent foretage 

Forud for operationer på pati‐enter have bestået basal mo‐del og salpingektomi modul på virtual reality simulator 

 

Checkliste til dokumentation af laparoskopiske sterilisatio‐ner inklusiv diagnostiske lapa‐roskopier evt. som assistent (minimum 10 indgreb) 

 

Videooptagelse og efterføl‐gende vurdering af minimum én laparoskopisk operation 

    x 

9

udføre evacuatio uteri (D) Ved laparoskopi kunne: 

anvende basal kirurgiske principper og instrumenter demonstreret ved udførelse på fantom (virtual reality) 

udføre diagnostisk laparoskopi (C) 

udføre laparoskopisk sterilisation (C) 

assistere ved laparoskopier Ved åben kirurgi kunne: 

navngive og beskrive formål med basale kirurgiske instrumenter 

redegøre for suturmaterialer og kunne suturere med forskellige teknikker og binde kirurgisk åbne knuder 

anvende basal kirurgisk teknik ved instrument‐ og vævshåndtering til at åbne og lukke abdomen, fx ved sectio (se i øvrigt kompetence I‐11) 

I samarbejde med speciallæge informere patient om operation herunder om fund og plan for opfølgning efter kirurgiske indgreb 

deloperation ved operative laparoskopier fx den diag‐nostiske del eller simple trin i operationen inklusiv placering af trocar 

 

Checkliste til dokumentation af evacuatio uteri/evacuatio (i alt 25) 

I5 Den normale gra‐viditet (D) 

Vurdere den normale graviditet og derved kunne skelne mellem den normale og den patologiske gravi‐ditet og vurdere behovet for hen‐visning til speciallæge, herunder kunne 

Superviseret klinisk arbejde Færdighedsudviklende periode på fødegangen  Selvstudium eller E‐

Struktureret vejledersamtale (2 cases) 

 

Mini‐CEX; samtale med den gravide kvinde i svangreambu‐latoriet 

  x   

10

udføre udvendig undersøgelse inklusiv symfyse‐fundus mål 

udføre og vurdere fund ved va‐ginal eksploration 

udføre cervixscanning ved nor‐mal eller patologisk cervixlæng‐de 

tolke blodprøver, CTG og ultra‐lydsfund 

learning (CTG)   

Vurdering af billeddokumenta‐tion (i alt 10 cervix‐scanninger inklusiv normale fund) 

I6 Fødegangsarbejde og den normale fødsel (D) 

Kunne indgå i det tværfaglige team på fødegangen og kunne reflektere over egen rolle i for‐hold til samarbejdspartnere og arbejdsopgaver på fødegangen 

I samarbejde med jordemoder lede og forløse normale vaginale fødsler, herunder vurderer veer, orificiums dilatation, caputs stil‐ling, stand og rotation og på baggrund heraf kunne redegøre for den normale fødselsprogres‐sion 

Kunne udfylde og fortolke et partogram 

I samarbejde med jordemoder vurdere behovet for smertelin‐dring 

Færdighedstræning på fødefantom  Superviseret klinisk arbejde (herunder sammen med jordemoder)  Færdighedsudviklende periode på fødegang 

Casebaseret diskussion med refleksion (1 case) 

 

Struktureret observation af klinisk arbejde (ved jordemo‐der/læge) 

 

Checkliste til dokumentation af forløsninger (i alt 10) 

    x 

I7 Fødselsbristninger (C) 

Diagnosticere og gradere vaginale og perineale fødselslæsioner samt vurdere om sphincter er involveret  Kunne suturere grad 1 og 2 brist‐ninger 

Superviseret klinisk arbejde (ved jordemoder/læge)  Færdighedsudviklende periode på fødegang   E‐learning evt. inkl. test og/eller færdighedstræning 

Struktureret observation  (ved jordemoder/læge) 

 

Struktureret observation, brug checkliste og/eller objektiv skala 

 

Checkliste til dokumentation 

    x 

11

på pelvic trainer  

I8 Vacuum‐extraction (C) 

Stille indikationen for, informere om, etablere samarbejde omkring og anlægge udgangsvacuu‐mekstraktion 

Færdighedstræning på fødefantom   Færdighedsudviklende periode på fødegang   Superviseret klinisk arbejde 

Struktureret observation på fantom med brug af procedu‐respecifik checkliste og/eller OSAVE 

Struktureret observation brug checkliste og/eller OSAVE 

Checkliste til dokumentation vacuum‐extraction (i alt 5) 

    x 

I9  Fastsiddende skuldre på føde‐fantom (D) 

Forløsning af fastsiddende skuldre på fødefantom 

Færdighedstræning på fødefantom 

Struktureret observation på fantom med checkliste 

x     

I10 Postpartum blød‐ning (C) 

Ved postpartum blødning kunne vurdere,  initiere medicinsk behandling og foretage intrauterin palpation under supervision (C)  Ved en akut situation som postpar‐tum blødning under supervision af bagvagt, kunne bevare overblikket, og prioritere arbejdsopgaver samt uddelegere til plejepersonale samt andre samarbejdspartnere 

Superviseret klinisk arbejde Færdighedsudviklende periode på fødegang  

Struktureret vejledersamtale (1 case) 

 

Casebaseret diskussion med refleksion (1 case) 

  x   

I11 Sectio (C) 

Udføre ukomplicerede elektive og akutte ukomplicerede (grad 3) sec‐tio under supervision (se i øvrigt kompetence I4)  Informere om komplikationer ved sectio præoperativt 

Superviseret klinisk arbejde   Struktureret operativ oplæ‐ring 

Struktureret observation (OSATS) 

 

Checkliste til dokumentation af elektive og ukompliceret sectio (i alt 25) 

    x 

I12 Den patologiske fødsel (C) 

Tolke CTG/STAN  Vurdere indikation for og udføre 

Superviseret klinisk arbejdeFærdighedsudviklende periode på fødegang 

Struktureret vejledersamtale (1 case inkl. CTG) 

 

x     

12

skalp‐ph, samt bedømme, om der er behov for involvering af senior læge 

 Selvstudium, E‐learning eller STAN‐kursus 

Casebaseret diskussion med refleksion (1 case inklusiv CTG) 

I13 Puerperiet (D) 

Diagnosticere og behandle puerpe‐rale infektioner  Vurdere kontraktionsgraden af uterus i puerperiet Ved klinisk mistanke om retineret væv (blødning/smerter/stor uterus) kunne vurdere behovet for behand‐ling og sammen med speciallæge iværksætte denne 

Superviseret klinisk arbejde  Observation af klinisk arbejde  x     

I14 Kommunikation 

I kommunikationen 

udvise respekt og skabe tillid  udvise indlevelsesevne (se, lytte 

til og forstå) 

tilpasse sprog til målgruppe og situation 

anvende sikker kommunikation (ISBAR, closed loops) 

 Kunne fremlægge lægefaglige pro‐blemstillinger klart og tydeligt i forbindelse med konferencer, teammøder samt i dialogen med samarbejdspartnere Kunne formidle et skriftligt budskab (journal, epikriser mm), så det fremstår forståeligt og herunder kunne dokumentere i henhold til gældende krav om journalføring Dette er eksemplificeret indenfor kompetence I1, I2, I3, I4, I6, I8, I10 og I11 

Superviseret klinisk arbejde  Struktureret vejledersamtaler, casebaseret diskussion med refleksion samt Mini‐CEX 

360º´s feedback 

    x 

13

I15 Samarbejde (teamsamarbejde) 

Deltage i og gennemføre samarbej‐de med kollegaer og andre samar‐bejdspartnere i den kliniske situati‐on.  Skabe tillid til samarbejdspartnere og respektere deres faglighed.  Kunne give, modtage og anvende feedback konstruktivt i forhold til samarbejdspartnere/kolleger  Eksemplificeret indenfor kompe‐tence  I1, I4, I6, I8, I10 og I12. 

Superviseret klinisk arbejde Deltage i det generelle kursus i Vejledning eller Pædagogik 

Godkendt kursus  Struktureret vejledersamtaler, 

casebaseret diskussion med refleksion samt Mini‐CEX 

360º´s feedback 

    x 

I16 Administration af eget arbejde  

tilrettelægge, prioritere og ud‐delegere arbejdsopgaver i dag‐ og vagtarbejde 

bevare overblikket og involvere kollegaer, når dette er nødven‐digt og relevant 

påtage sig lederrollen i de rele‐vante kliniske situationer 

Eksemplificeret ved I1, I2, I4, I10, I12  

Superviseret klinisk arbejde  Struktureret vejledersamtaler, casebaseret diskussion med refleksion samt Mini‐CEX 

 

360º´s feedback 

    x 

I17 Lovgivning og re‐gelsæt indenfor Gynækologi og Obstetrik  

Kunne beskrive relevant lovgivning og retningslinjer for kønssygdom‐me, abort, svangerskabshygiejne og sterilisation.  Kunne redegøre for og i praksis 

uddrage læring af utilsigtede hændelser og på den baggrund ændre praksis 

medvirke til at styrke patientsik‐

Supervision af klinisk ar‐bejde 

Struktureret vejledersamtaler, casebaseret diskussion med refleksion samt Mini‐CEX 

  x   

14

anvende korrekt dokumentation (journalføring) 

I18 Sundhedsfrem‐mende adfærds betydning for den gynækologiske og obstetriske patient 

Kunne informere om; 

kønssygdomme 

antikonception  provokeret abort  svangreomsorg 

optimering af sundhed (kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)) 

risici forbundet med rygning, adipositas, diabetes mm. i al‐mindelighed og i særdeleshed forud operative indgreb og i for‐bindelse med graviditet 

 Eksemplificeret ved I1, I2 og I11, 

Superviseret klinisk arbejdeDeltagelse i relevante tvær‐faglige fora omkring udar‐bejdelse af informations‐materiale til patienter 

Struktureret vejledersamtaler, casebaseret diskussion med refleksion samt Mini‐CEX 

x     

I19 Evidensbaseret praksis 

Opsøge og vurdere ny viden kritisk   Foretage litteratursøgning  Anvende kliniske retningslinjer. 

Selvstudium  Deltage i guidelinegrupper og/eller lokale/regio‐nale grupper vedr. kliniske ret‐ningslinjer  Foretage litteratursøgning  Guideline 

Struktureret vejledersamtale med fokus på de akademiske kompetencer 

  x   

I20 Uddannelse og formidling 

Undervise medicinstuderende samt andet personale og herunder an‐vende relevante læringsmetoder 

Undervisning af andre og fremlæggelse ved fx konfe‐rence eller møder i afdelin‐gen 

Struktureret feedback på præ‐sentation/oplæg 

x     

I21 Ansvar for egen 

Fastholde og udvikle egne faglige kompetencer, herunder tage an‐

Superviseret klinisk arbejde  Struktureret vejledersamtaler, casebaseret diskussion med 

    x 

15

16

læring  svar for egen læring/uddannelse 

360º´s feedback I 22 Professionel  (individ) 

erkende egne faglige grænser handle i balance mellem den per‐sonlige og lægefaglige rolle identificere et etisk dilemma og kunne forholde sig refleksivt dertil Eksemplificeret ved I3, I4 og I6 

Superviseret klinisk arbejde  Struktureret vejledersamtaler, casebaseret diskussion med refleksion samt Mini‐CEX 

360º’s feedback 

    x 

I23 Professionel  (organisation) 

udvise respekt for andres auto‐nomi og integritet 

udvise respekt for andres nor‐mer og værdier 

agerer som rollemodel 

erkende uprofessionel adfærd og kunne bidrage til håndterin‐gen af dette 

Superviseret klinisk arbejde  Struktureret vejledersamtaler, casebaseret diskussion med refleksion samt Mini‐CEX 

360º’s feedback 

    x 

  

3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevur‐deringsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted  Se generel beskrivelse af metoderne i Målbeskrivelsen for Gynækologi og Obstetrik.  Læringsmetoder Læring sker der hvor patienten er, i de kliniske situationer og igennem det samarbejde, der er på afdelingen mellem alle faggrupper i afdelingen. På fødegangen udgør gruppen af jordemødre en vigtig samarbejdspartner som bidrager til oplæring i den normale fødsel mm. I ultralydsambulato‐riet bidrager sonografer til oplæringen. Ved oplæring i de diagnostiske og tekniske procedurer er der struktureret oplæring og tæt supervision fra mere erfarne kolleger. Det er vigtigt at introduk‐tionslægen er opsøgende og udnytter de mange læringssituationer bl.a. ved at efterspørge feed‐back. Det er nødvendigt at introduktionslægen ved selvstudier inkl. den anbefalede e‐læring tileg‐ner sig den teoretiske viden samt selv træner de tekniske færdigheder som anført under lærings‐strategierne. Ved konferencer og i undervisningssituationer træne introduktionslægen i rollen som kommunikator samt akademiker/forsker/underviser.  Kompetencevurderingsmetoder Kompetencevurdering skal gennemføres i forbindelse med det kliniske arbejde. De strukturerede vejledersamtaler samt case‐baseret diskussion med refleksion gennemføres som udgangspunkt med hovedvejlederen i forbindelse med vejledersamtalerne. Introduktionslægen skal forberede sig til de enkelte kompetencevurderinger (struktureret observation (OSATS, OSALS), struktureret vejledersamtale med case, Mini‐CEX, 360 feedback, case‐baseret diskussion med refleksion) og er forpligtiget til at sætte sig ind i metodernes praktiske anvendelse (se www.dsog.dk). Introduktionslægen har i samarbejde med de kliniske vejledere et ansvar for, at de planlagte og aftalte kompetencevurderinger finder sted i mellem vejledersamtalerne inkl. at dette dokumente‐res. Der udleveres en ”checkliste” til dokumentation af tekniske procedurer og der samles doku‐mentation for ultralydskompetencer.  360 feedback afholdes når ca. 2/3 af forløbet er gennemført. I forbindelse med 360 feedback sam‐talen afgrænses 3‐4 indsatsområder og der udarbejdes en skriftlig plan for opfølgning som indgår i de efterfølgende samtaler med hovedvejlederen samt kan efterspørges i det videre uddannelses‐forløb. Der kan efter aftale med den uddannelsessøgende læge gennemføres 360 feedback tidlige‐re i forløbet og ligeledes kan 360 feedback gennemføres mere end en gang.   

3.3 Obligatoriske kurser  Generelle kurser De generelle kurser er overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. Kurserne udmøntes og planlægges af Videreuddannelsessekretariat Uddannelsesregion Nord. For yderligere information henvises til det regionale videreuddannelsessekretariats hjemmeside og Sundhedsstyrelsens hjemmeside.  Introduktionslægen skal deltage i et 2 dages Vejlederkursus (eksternat) samt gennemføre en hjemmeopgave af 1 dags varighed i løbet af 2. halvår af ansættelsen. Introduktionslægen skal selv tilmelde sig via Plan2learn. Region Nordjylland. Godkendt kursus er en forudsætning for ansøgning om hoveduddannelsesstilling. 

17

4. Uddannelsesvejledning  Ved ansættelsens start tildeles introduktionslægen en hovedvejleder, som afholder introduktions‐, midtvejs‐ og slutsamtaler med denne, samt de samtaler, der er behov for. Vejledningen er baseret på samtalesystemet som angivet i ” Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse” Sundhedsstyrelsen 1998.(www.sst.dk). Læger ansat i hoveduddannelsesstilling eller en speciallæge er hovedvejleder for Introduktionslæger. Afdelingens hovedvejledere har deltaget i vejlederkur‐sus.  Hovedvejlederen har ansvaret for at holde sig orienteret om introduktionslægens kompetenceud‐vikling og generelle trivsel i afdelingen gennem dialog med US samarbejdspartnere.  Introduktionslægen og vejlederen indgår i et forpligtende samarbejde, der både skal understøtte introduktionslægens kompetenceudvikling og tage hensyn til de uddannelsesmuligheder, der er i afdelingen. Introduktionslægen har selv et medansvar for, at de konkrete uddannelsestiltag bliver sat i værk fx ved kontakt til skemalægger, teamleder og gennem at være opsøgende. Hovedvejle‐der og introduktionslægen er begge ansvarlige for at vejledersamtalerne afholdes.  De 3 typer af vejledersamtaler 

Introduktionssamtalen: med hovedvejleder vil blive afholdt inden for de 2 første uger af ansættelsen. Samtalen tager udgangspunkt i Introduktionslægens tidligere erfaring og forventninger til ansættelsen afstemmes med afdelingens forventninger. Introduktions‐lægens kompetencer indenfor alle 7 lægeroller skal diskuteres og relateres til uddannel‐sesprogrammet for introduktionsuddannelsen. Herudover berøres kort muligheder for deltagelse i forskning (mindre kliniske projekter, guideline, instrukser).  Den skriftlige in‐dividuelle uddannelsesplan udformes og tidspunkt for næste samtale aftales. 

Justeringssamtalen/erne: Skal tilpasses efter den enkelte læge, men helst indenfor 1‐2 mdr. efter starten i ansættelsen for at sikre, at den uddannelsessøgende læge er kommet godt i gang med specialet. Yderligere samtaler efter behov, oftest 3‐4 samtaler. Samtalen afvikles med afsæt i alle 7 lægeroller og indeholder bl.a. 

o Trivsel i afdelingen o Stærke og svage sider i det kliniske arbejde – herunder om Gynækologi og Obstetrik 

er det rigtige speciale? o Drøftelse af den uddannelsessøgende læges teoretiske kundskaber o Interesser/kvalifikationer med henblik på administrative funktioner o Kursusdeltagelse o Forskningsdeltagelse o Samarbejdsrelationer o Ambitioner og muligheder i relation til specialevalg herunder karriereplanlægning 

(obs faglig profil for specialet) 

Slutsamtalen: afholdes sidst i ansættelsen. Forud for denne samtale har I‐lægen gennem‐ført evaluering af afdelingen/uddannelsesforløbet via evaluer.dk. Denne evaluering ind‐går i slut‐samtalen. 

 Udarbejdelse af uddannelsesplan Som en del af alle vejledersamtaler udarbejdes en skriftlig individuel uddannelsesplan, der efter‐følgende skal sendes til den uddannelsesansvarlige overlæge til godkendelse/underskrift. Der an‐vendes skabelon, der udleveres i forbindelse med introduktionen. Det påhviler såvel introdukti‐

18

onslægen som hovedvejlederen at sikre at dette gennemføres. Dokumentet opbevares i kopi/fil af Introduktionslægen.  I forbindelse med hver vejledersamtale gennemgås Logbog og checkliste. Hovedvejleder attesterer for opnåede kompetencer. Ved tegn på eller mistanke om, at et uddannelsesforløb er ved at ud‐vikle sig uhensigtsmæssige vil hovedvejlederen involvere den uddannelsesansvarlige overlæge på et tidligt tidspunkt.  Hele forløbet godkendes af den uddannelsesansvarlige overlæge  Afdelingsspecifikke bilag: Se porteføljemappen.  Organisering af den lægelige videreuddannelse På Kvindeafdelingen er den uddannelsesansvarlig overlæge (UAO) og den uddannelseskoordine‐rende yngre læge (UKYL) ansvar for introduktion, planlægning samt videreudvikling af den lægelige videreuddannelse på afdelingen.  2 gange om året mødes alle hovedvejledere/speciallæger i afdelingen og diskutere de uddannel‐sessøgendes kompetenceudvikling. Efter disse møder gives konstruktiv feedback/tilbagemelding til de uddannelsessøgende lægen fra hovedvejlederen eller den UAO.  Det tilstræbes at afdelingens uddannelsessøgende læger mødes hver 4. uge til reservelægemøde. Dette møde ledes af afdelingens tillidsrepræsentant. En gang om året afvikles 3‐timers møde, hvor kun de uddannelsessøgende læger deltager. På mødet diskuteres uddannelsen i afdelingen med afsæt i eksempler på gode og mindre gode oplevelser af uddannelsen i afdelingen.  Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Alle læger ansat i afdelingen har funktion som klinisk vejleder og varetager den daglige supervision og vejledning baseret på direkte og konstruktiv feedback. Introduktionslægen vil kunne være vej‐leder overfor medicin studerende og andre faggrupper. Introduktionslægen er forpligtiget til at opsøge feedback hos de daglige kliniske vejledere og samarbejdspartnere. Ligeledes forventes det at introduktionslægen selv giver feedback til kolleger. Arbejdstilrettelæggelsen vil i videst muligt omfang sikre, at de kliniske vejledere og introduktionslægen arbejder tilstrækkeligt meget sam‐men til at oplæring inkl. kompetencevurdering kan gennemføres.  

19

5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse  Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1706 af 20.12.2006 om de regionale råd for lægers videreuddannelse1, at de regionale råd for lægers videreuddannelse skal sikre høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse (kap. 1, § 2). Til løsning af denne opgave har Rådet flere redskaber, nemlig brugertilfredshed via yngre lægers evaluering af afdelingerne på evaluer.dk og inspektor‐rapporter for alle afdelinger.  Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord2 (DRRLV) vil lø‐bende følge disse evalueringer, ligesom det forventes, at de diskuteres i de regionale specialespe‐cifikke uddannelsesudvalg3, hvor specialets postgraduate kliniske lektor (PKL) er formand4.   

5.1 Evaluer.dk  Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse offentliggør yngre lægers evalueringer af uddan‐nelsesstederne elektronisk via system på evaluer.dk.  Den enkelte uddannelsessøgende læge skal ved afslutning af hvert delforløb evaluere sit ophold, både hvad angår uddannelsesprogram, herunder uddannelsesplan samt uddannelsesstedet og dets læringsrammer. Evalueringen foregår via evaluer.dk, hvortil den yngre læge modtager log‐in via mail fra Videreuddannelsessekretariatet. Alle de uddannelsessøgende lægers evalueringer af uddannelsesstederne kan følges via hjemmesiden www.evaluer.dk.  Den enkelte læges evaluering er anonym og dermed ikke offentligt tilgængelig. Derimod offentlig‐gøres et gennemsnit for alle evalueringer på den uddannelsesgivende afdeling.  Uddannelsesansvarlige overlæger har adgang til at se enkeltevalueringer og prosatekst om uddan‐nelsesstedet. For afdelingen er denne prosatekst oftest den mest givende og udviklende del af evalueringerne, mens pointevalueringerne mere tjener til sammenligning på tværs af afdelinger, specialer og hospitaler. Afdelingerne vil løbende anvende disse evalueringer i arbejdet på at for‐bedre den lægelige videreuddannelse.   

5.2 Inspektorrapporter  Sundhedsstyrelsen5 står for inspektorordningen og udsender inspektorer til alle uddannelsesgi‐vende afdelinger ca. hvert 4. år, samt udsender rapporter fra inspektorernes besøg. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1706 af 20.12.2006 om de regionale råd for lægers videre‐uddannelse (kap. 2, § 7), at DRRLV løbende skal vurdere den enkelte afdelings egnethed som ud‐dannelsessted på baggrund af inspektorrapporterne. Ordningen er et væsentligt element i kvali‐tetsopfølgningen af den lægelige videreuddannelse på de enkelte hospitaler og afdelinger. Inspek‐

                                                       1 www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11069  2 www.videreuddannelsen‐nord.dk/det+regionale+r%c3%a5d 3 www.videreuddannelsen‐nord.dk/pkl/uddannelsesudvalg  4 www.videreuddannelsen‐nord.dk/pkl/funktionsbeskrivelse 5 www.sst.dk/Uddannelse%20og%20autorisation/Inspektorordning.aspx 

20

torrapporterne fremlægges løbende på møder i DRRLV, som via den Postgraduate Kliniske Lektor i de enkelte specialer følger op på inspektorrapporternes konklusioner og anbefalinger i samarbejde med ledelserne på afdelingerne og de uddannelsesansvarlige læger.   

5.3 Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg6   Uddannelsesudvalgene for de enkelte specialer har til formål at drøfte spørgsmål om specialets videreuddannelse på samtlige uddannelsessteder i Videreuddannelsesregionen, herunder at bi‐drage til sikring af en ensartet høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse på alle uddannelses‐steder for specialet. Uddannelsesudvalgene bør derfor løbende drøfte de enkelte afdelingers eva‐lueringer og inspektorrapporter og følge op på disse via PKL i specialet, som også informerer DRRLV.  

                                                       6 www.videreuddannelsen‐nord.dk/pkl/uddannelsesudvalg 

21

22

6. Nyttige kontakter  Uddannelsesansvarlige overlæger Der henvises til hjemmesiden for det enkelte ansættelsessted www.hospitalsenheden‐horsens.dk/afdelinger/kvindeafdelingen  Postgraduat klinisk lektor for denne uddannelse: Oversigt findes på hjemmesiden for Center for Medicinsk Uddannelse (MEDU)  Specialeselskabets hjemmeside www.dsog.dk Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi www.fygo.dk Foreningen af yngre gynækologer og obstetrikere  Sundhedsstyrelsen www.sst.dk herunder Den lægelige videreuddannelse  Regionale sekretariater for lægelig videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord: www.videreuddannelsen‐nord.dk Videreuddannelsesregion Syd: www.videreuddannelsen‐syd.dk Videreuddannelsesregion Øst: www.laegeuddannelsen.dk  Andre Lægeforeningens karriererådgivning (Karrierecoaching) Faglig profil Gynækologi og Obstetrik