udfordringer for det danske velfærdssamfund
DESCRIPTION
Udfordringer for det danske velfærdssamfund. Torben M. Andersen Århus Universitet og Velfærdskommissionen. Velfærdskommission. Nedsat ultimo 2003 Forslag inden udgangen af 2005 Uafhængig eksperkommission (9 personer). - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Udfordringer for det danske velfærdssamfund
Torben M. AndersenÅrhus Universitet
ogVelfærdskommissionen
Velfærdskommission
• Nedsat ultimo 2003
• Forslag inden udgangen af 2005
• Uafhængig eksperkommission (9 personer)
2004
90
100
110
120
130
140
2000 2020 2040 2060 2080
2004
Den demografiske udfordring2004 fremskrivning
Aldersgruppe under 15 og over 64 relativt til15-64 årige
Tre-Strenget Pensionssystem
• Offentlig pension: folkepension + tillæg (indkomst/formueafhængige)
• Arbejdsmarkedspensioner
• Private Pensioner
ArbejdsmarkedspensionerOpbygget fra 1990
Individuel ordning – fully funded
Omfatter næsten alle overenskomstområder
Bidrag: 10,8 % af lønnen
(12-15 % for nogle grupper)
Fuldt indfaset 2040
Pension 2045
Forsørgelse vs fordeling
• En stor gruppe vil være godt dækket ind i kraft af offentlige pensioner + arbejdsmarkedspensioner
• En gruppe vil være stærkt afhængige af offentlige pensioner
• Alle vil være afhængige af offentlige velfærdsservice (hospitaler, ældrepleje m.m.)
Velfærdssamfundet – social kontrakt
• Fortsat et stærkt pay-as-you-go element
• Pensioner + velfærdsservice
Social kontrakt
Overførsler og offentlig serviceAldersafhængige udgifter
0
50
100
150
200
250
300
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90
0
50
100
150
200
250
300
Overførsler Offentlig service
1.00
0 kr
.
Alder0 10 20 30 40 50 60 70 80 90
0
50
100
150
200
250
300
0
100
150
200
250
300
50
Overførsler Offentlig service
Kan vi opretholde velfærdstilbuddene?
Fremadrettet sikre • samme adgang til velfærdsservice, som vi har
i dag
• uændret fordeling mellem erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive (Udgifter til overførsels-indkomster er indexeret med lønduviklingen)
• NB: Fremtidige generationer skal selv finansiere ønsker om bedre offentlig service eller mere fritid
Passiv politikP
ct.
af B
NP
50
52
54
56
58
60
2001 2011 2021 2031 2041 2051
50
52
54
56
58
60
Passiv politik
50
52
54
56
58
60
2001 2011 2021 2031 2041 2051
50
52
54
56
58
60
Udgifter Indtægter
Pct
. af
BN
P
2001 2011 2021 2031 2041 2051
Pct
. af
BN
P
50
52
54
56
58
60
2001 2011 2021 2031 2041 2051
50
52
54
56
58
60
IndtægterUdgifter
Finanspolitisk holdbarhed
• Hvad skal der til for at sikre finansiel dækning for de eksisterende ordninger?
• Budgetvariationer kan benyttes til at “udglatte” konsekvenserne
• Nutidsværdi skatter = nutidsværdi udgifter +initial gæld
Størrelsesorden
Finanspolitisk holdbarhed kræver• Stigning i bundskatten med 8.7 procent point• Offentlige besparelser: 3.7 % of GDP• Øget privat beskæftigelse: +270.000
( 10 % af arbejdsstyrken)
NB permanente ændringer (indfaset 2011-2021)
Usikkerhed?
• Offentlige finanser meget følsomme overfor ændringer i befolkningens demografiske sammensætning (erhvervsaktive vs ikke-erhvervsaktive)
• Væsentligste faktor til påvirkning af befolkningens demografiske sammensætning: levetid
+0 år 2040: +2-3 år
2080: +5-6 år2040: +4-5 år2080: +9-10 år
0
2
4
6
8
10
12
14
16
Levetid
Sti
gn
ing
i b
un
ds
kat
i p
ct.
po
int.
0
2
4
6
8
10
12
14
16
Levetidsantagelser og finansieringskrav bundskattestigning
1,4
8,5
15,8
Forventningerne til levetiden trods alt moderate
74
74,5
75
75,5
76
76,5
77
77,5
78
78,5
2003 2040
77
78
79
80
81
82
83
84
2003 2040
Kvinder Mænd
Ald
er
Ald
er
77
78
79
80
81
82
83
84
2003 204074
74,5
75
75,5
76
76,5
77
77,5
78
78,5
2003 2040
75,4
77,9 77,9
79,5
82,482,8
Konsolidering af offentlige finanser: pre-funding
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
2001 2006 2011 2016 2021 2026 2031 2036 2041
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
Opbygning af formue i den offentlige sektor: ved stigning i bundskatten.
Pct
. af
BN
P
Finanspolitisk strategi
• Krav til pre-funding er meget store
• Kan stram styring af offentlige udgifter sikres samtidig med opbygning af formue?
• I hvilket omfang skal nulevende generationer bidrage til finansieringen af længer levetid for fremtidige generationer?
• Robusthed i forhold til e.g. ændret levetid
Tilbagetrækning
• Pensionsalder: 65- Pension uafhængig af tilbagetrækningsalder
• Efterløn: 60
-Økonomisk incitament til at vente med tilbagetrækning til 62 (højere sats + mindre modregning af privat pension)
Arbejdsmarkedsdeltagelse og alder
Efterløn – en populær velfærdsordning
Tilbagetrækning
• Nedslidning
• Arbejdsløshed
• 3. alder– Økonomi (indkomsttab, opsparing)– Situationen for ægtefælle
Udviklingen i arbejdslivets relative betydning, 1960=100
NB. Uændret arbejdstid
70
80
90
100
110
1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040
70
80
90
100
110
Aldersgrænser• Historisk: Politisk begrænsning – ingen ældre
skal arbejde af nød
• Stadig lige relevante? Gamle - ældre -seniorer
• Hvorfor ændres “fællesforsikring” per automatik via aldersgrænser?
• Hvorfor er alder en udløsende faktor på lige fod med begivenheder som sygdom, arbejdsløshed?
• Hvorfor følger aldersgrænserne ikke levetiden?
Behov for reformer
• Prioriteringsspørgsmål
• Tilbagetrækning+pension – ændringer skal varsles i god tid
• Forudsigelighed + troværdighed
• “Generationskontrakten” – risiko for opbrud?