udkiggen - simplesitedoccdn.simplesite.com/d/0f/37/284852681444046607/ca5e68e7... · 2017-01-15 ·...

KØBENHAVNS MARINEFORENINGUDKIGGEN

NR. 1 FEBRUAR 2017 56. ÅRGANG

2

FORMANDLeif LarsenLygtemagerstien 24, 4th2300 København STlf: 3258 9441Mobil: 2837 8427Mail: [email protected]

NÆSTFORMANDErik HansenHolsteinsgade 17, 3. tv2100 København ØMobil: 6054 8915Mail: [email protected]

KASSERERHans PhilipsenKærhøjgårdsvej 163540 LyngeTlf: 4819 2041Mobil: 2010 5616Mail: [email protected]

SEKRETÆRJohnny BannowEmdrup Vænge 532100 København ØMobil: 2014 3788Mail: [email protected]

Karl-Erik KnaackMargrethevænget 6, 4. lejl. 42665 VallensbækMobil: 4031 5640Mail:[email protected]

Kent Grønborg RavnVedbyholm 652650 HvidovreTlf.: 3677 9095Mail: [email protected]

Erik StaffeldtAsmussens Allé 5, st. tv.1808 Frederiksberg CTlf.: 3325 8101Mail: [email protected]

ÆRESFORMANDH.K.H. Kronprinsen

LANDSFORMANDKK Jens Ole Løje Jensen

DISTRIKTSFORMANDGert Allan Larsen

BANJERMESTERSe formand

FLAGBÆRER Joan Arneberg

SLOPKISTEBESTYRERErik Hansen, næstformand

BESTYRELSESUPPLEANTJoan ArnebergMogens Larsen, [email protected]

SKYTTELAVSFORMANDSvend NielsenLøvetandvej 16 2.tv.2700 BrønshøjTlf: 2485 5905

ARRANGEMENTSUDVALGJohnny Bannow, formandSvend Nielsen

AFDELINGENTakkeladsvej, opg.3, HolmenDK 1439 København KMail: [email protected]

HJEMMESIDEwww.kbh-marineforening.dk

UDKIGGENUdgiver: Københavns Marineforening.Redaktion: Leif Larsen, også ansvarshavende.Layout: Hans Frederiksen,[email protected]: Aage Søe-Knudsenoffset-kopiering

På tærsklen til 2017 kan jeg med glæde kigge tilbage på et år med mange oplevelser. Hen over 2016 har mange besøgende på Nyholm opda-get beliggenheden af vores afdeling, hvilket har bevirket stor interesse for Danmarks Marineforening generelt, og jeg vurderer, selv om landsmed-lemstallet er faldende, at Køben-havns Afdeling har ydet sin andel i at tiltrække nye medlemmer, og denne tendens har jeg en formodning om vil fortsætte i det kommende år.

I skrivende stund er julens glæder knapt nok glemt, og forude ven-ter 365 dage i en kalender, hvor mange dage allerede er mærkede med planlagte arrangementer. Sådan er det jo, i en sprudlende afde-ling, som vores år efter år viser sig at være. Jeg kommer oprindelig fra en lille købstad med gadespejle i vinduet, og konstruktionen af et sådan er interessant. Kigger du i venstre halvdel, ser du, hvilken hændelse, der er på vej, og kort tid derefter er episoden allerede passeret og forsvinder hurtigt. Et sådan gadespejl forefindes ikke i Københavns Marineforening, da vi som bekendt er beliggende på 1. sal, men vi ønsker heller ikke, at årets hændelser forsvinder, men bliver bevaret som gode erindringer i lang tid fremover.

Med disse få, men velmente ord, ønsker jeg alle vore medlemmer med familie samt UDKIGGENs læsere et rigtig godt nytår 2017.

Leif LarsenMaskinchef

3

Forsiden: Kranselægningen ved Mindeankeret i Nyhavn 24. december 2016.

Foto: Per Vilstrup Olesen.

4

FØDSELSDAGE 1. november - 15. februar Dato

77744 Henning Steffen Pedersen 80 år 31. marts

70215 Ivan Frisch 80 år 27. februar67895 Villy Løf Andersen 80 år 29. marts74690 Gert Mortensen 75 år 28. februar68527 Kai Bent Guldbech Jensen 75 år 20. marts76787 Frank Bogaerdt 75 år 23. marts84125 Hans Brøchner 70 år 27. februar60504 Niels Bjørneboe 70 år 12. marts77334 Leif Gleerup 70 år 25. marts79403 Joan Ella Arneberg 70 år 16. maj78621 Henrik Bo Jørgensen 55 år 25 .marts

NYE MEDLEMMER

84071 Bent Jørgensen

84094 Henning Hundahl Faddersbøl84115 Christian Cruger84125 Hans Brøchner84189 Niels Fiskers84200 Jan Sylvest Nielsen84201 Robert Carl Andersen84319 Bent Jensen84320 Nicolaus Peters 84321 Flemming Adler

UDMELDT

78458 Erik Larsen77931 Lasse Bergstrøm

OVERFLYTNING FRAJohn Werge AMAGER KØBENHAVNPreben Isenbecher AMAGER KØBENHAVNKarsten Nielsen KØBEHAVN FREDERIKSV.

HJERTELIG TILLYKKE

ÆRESMEDLEMMER: H.K.H. KRONPRINS FREDERIK,JOHNNY BANNOW og ERLING RAGNWALD.

DATO BEGIVENHED KL.09 FEBRUAR FOREDRAG V/ PASTOR EMERITUS STEFFEN EGEDE

GLAHN. Steffen vil berette om sit lange spændende liv, som bl. a. omhandler hans liv som jægersoldat, hvor han opnåede rang af major, men efterfølgende valgte præstegerningen.

1800

23 FEBRUAR GENERALFORSAMLING 180009 MARTS FOREDRAG V/ HELIKOPTERPILOT TOMMY HESSEL-

BJERG. Tommy vil fortælle om sin lange spændende kar-riere som pilot gennem 38 år i eskadrille 722 ( redningsheli-koptereskadrillen ). Til foredraget er knyttet en liveoptagelse fra en redningsaktion i Nordsøen.

1800

23 MARTS KAMMERATSKABSAFTEN 180006 APRIL FOREDRAG V/ KOMMANDØR HESSELBERG. Komman-

døren er chef for OPLOG ( OPerativt LOGistisk støt-tecenter ) på Flådestation Korsør. OPLOG er et permanent støttesystem, et beredskab, der sikrer forsyninger m.v. til Søværnets operative enheder, uanset hvor disse befinder sig i verden.

1800

20 APRIL KAMMERATSKABSAFTEN 180011 MAJ FOREDRAG V/GEORG LARSEN (GOKKE ). Georg er

kendt fra TV,s pro-gram `DANMARK HAR TALENT`, hvor han som den syngende brandmand imponerede landets seere. Bl. a. med sin udtalelse `kvinder under 70 år er det rene kuvøseguf`.

5

AKTIVITETSKALENDER1. NOVEMBER TIL 1. EFRBRUAR

Alle arrangementer er med skafning og normal pris for Skafning er blevet ÆNDRET TIL 90 KR. incl. kaffe.TILMELDING TIL FORMANDEN PÅ:

TELEFONNUMMER 32 58 94 41ELLER 28 37 84 27

ELLER MAIL [email protected]

§ 5 i Danmarks Marineforenings vedtægter fortæller at:

Som medlemmer af foreningens afdelinger kan, efter bestyrelsens godkendelse, optages myndige danske mænd og kvinder, der er, eller har været tjenstgørende i Søværnet eller Marinehjemmeværnet, eller der er eller har været ansat i Handelsflåden, Fiske-riet eller som nærer interesse for Orlogs- eller Handelsflåden og dermed beslægtede

erhverv.

6

KVARTALSOVERSIGT4. KVARTAL 2016

27. OKTOBER: Det blev til en fornø-jelig kammeratskabsaften, hvor den gode stemning fra start hurtigt forplantede sig til de små 30 fremmødte medlemmer, og den krydrede thailandske kyllingeret fik celsiusgraderne til at stige adskillige gra-der. 4 nye medlemmer, Finn Alex Jegind,

Niels Fiskers, Kenneth Grage og Robert Andersen, blev optaget. Næstformand truttede flot i signalhornet til de tre skæp-peræer. Niels Fiskers, der havde sejlet med gamle WILLEMOES skænkede et krus og huebånd til afdelingen.

Fire nye medlemmer: Fra venstre Kenneth Grage, Robert Andersen, Finn Axel Jegind og Niels Fiskers.Foto: Per Vilstrup Olesen,

10. NOVEMBER: Mortensaften har mange travlt derhjemme med familie og venner og and, men sandt at sige tillokke-de afdelingens flotte ’ande’ gement 65 del-tagere incl. Spordesse Magna Håkansson, aftenens foredragsholder, og alle tilstede-værende kunne allerede på lang afstand ved ankomsten til Takkeladsvej fornemme duften af Ibens + hjælperes velduftende and med tilbehør. Ref. af foredrag andet-steds i UDKIGGEN.

24. NOVEMBER: Næppe havde duf-ten af mortensaftens and lagt sig, før en ny velanrettet duft fik næseborene til at vibrere ved de 25 deltageres ankomst til aftenens kammeratskabsaften. Mogens Larsens populære brunkål efterfulgt af hjemmelavet appelsinfromage skabte den rette stemning, der løsnede op for adskilli-ge muntre historier i løbet af aftenen, årets sidste kammeratskabsaften.

03. DECEMBER: Afvikling af årets ju-lefrokost med 72 deltagende M/K, der havde valgt at tilbringe denne lørdag ef-termiddag i marinestuen i selskab med en velanrettet julebuffet tilpasset af de 4 dygtige gutter Stig, Mogens, Christian og Emil. God stemning fra start til slut hen ad de mørke timer, måske takket være de

to flotte barpiger Janni og Cristina, der så sandelig forstod at sikre leverancen af de nødvendige drikkevarer til at skylle de mange lækre retter ned med.

24. DECEMBER: Vores minde om de faldene krigssejler og alle andre der er fal-det i krige og konflikter for Danmark.Tekst & foto: Per Vilstrup Olesen.

7

Foto: Hans Frederiksen.

8

07. JANUAR: Vi er nu gået ind i 2017 og det skulle også fejres i Københavns Mari-neforening med vores årlige nytårs møn-string, klokken 13 var der mønstring og 24 medlemmer var mødt op på denne hvide og meget glatte dag, et par afbud var det også blevet til. Men det var dejligt igen at sige goddag til alle de fremmødte efter vo-res ”lille” julepause. Og denne mønstring blev krydret med et dejligt fiskebord som Mogens og Leif havde komponeret hjem-mefra. Igen havde vi en rigtig dejlig ef-termiddag / aften hvor vi mødtes til snak, hygge og en gang gode historier både fra nutiden og fortiden. Ved 20 tiden hev jeg ankeret op og drev hjem af, tak til jer alle for en god mønstring. Vi ses igen på tors-dag til vores foredrag aften omkring Sirius patruljen.Nytårsmønstringen. Tekst: Per Vilstrup Olesen

08. JANUAR: Søndag og dagen for guds-tjeneste for det blå Danmark, og som van-lig var vi i Holmens Kirke. Denne dag var vi alle samlet fra Marineforeningen, Sø-

værnet, Marinehjemmeværnet og det øvri-ge blå Danmark. Vi var samlet i den gamle Ankersmedje som blev til Holmens Kirke og kirkeskibet bygget på Holmen, dåbska-ret var smedet på Orlovsværftet også på holmen, så med historiens vingesus var vi denne søndag netop i den rigtig kirke. Ca. 20 medlemmer fra vores afdeling var mødt op i Kirken, hvor vi fik hørt Kontreadmi-ral Frank Trojahn som talte til det samlet Blå Danmark, Kvindelig Mariner musice-ret med to stykker musik, dagen prædiken kom fra Sognepræst Anna Mejlhede som talte om optimisme og det kommende år, en god og nutidig prædiken.

Til afslutning fik vi udgangsbønnen fra vores egen orlovs provst Ejgil Bank Ole-sen som bad bønnen for alle i det blå Dan-mark, Kongehuset, samt alle de der er ude i verden og står vagt for friheden.Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke. Tekst: Per Vilstrup Olesen.

12. JANUAR: Foredrag af Rasmus Ro-hde om Siriuspatruljen.

Siriuspatruljen passer på et ”Kæmpedanmark”Den nordøstgrønlandske nationalpark er tre en halv så stor som Danmark. Dette kæmpe landområde er der en gruppe mænd og endnu flere slædehunde af egen avl, der passer på. Det er Siriuspatruljen, opkaldt efter den klareste stjerne (eller er der to?) i stjernetegnet Store Hund.

Et ekstremt udfordrende og spændende job for de rette folk. Endnu har der ikke været kvinder optaget i patruljen, og den patruljen er langtfra noget ”tilløbsstykke” for grønlændere (måske på grund af de traditionelle tætte familiebånd i landet).

Et par gange i de senere år har der væ-ret grønlændere i Siriuspatruljen - til stor gavn, fordi de ved meget om deres land og dets klima.

Og hvor kommer så disse indtryk fra? Fra en erfaren Siriusmand, Rasmus Rohde, som holdt foredrag for en fyldt marinestue 12. januar. En kæmpe succes. Rasmus - vi kom hurtigt på fornavn med ham - fortalte og fortalte, afbrudt af kortere film og fo-tosekvenser med betagende landskaber og spændende episoder. Han er reserveofficer i Hæren, tidligere MPér, tilknyttet SOK

9

Rasmus med sit hundespand.

og Arktisk Kommando samt chef for Si-rius tidligere. Han har senere bl.a. bistået Troels Kløvedal med filmen om Flåden i anledning af 500 års jubilæet.

Patruljens opgaver er mangeartede: over-vågning, suverænitetshåndhævelse (man skal ind i alle fjordsystemer ca. hvert 5. år og hele landet gennemkøres mindst en gang om året af fem slædehold, som hver får en område at rejse igennem. Omkring 3500 km på fire en halv måned. Desuden civil politimyndighed, opsyn med ekspe-ditioner (turistskibe, videnskabelige og sportslige rejser), opsyn med dyrelivet, som registreres og tælles.

Når en patrulje kommer frem til Station Nord, den nordligste landingsplads og vejrstation i Østgrønland, modtages den af en mand med en øl i den ene hånd og den anden hånd for næsen, for Siriusmænde-nes ”odeur” bærer præg af petroleum og flere ugers sved. Bad før mad.

Om sommeren lægges depoter ud i de gamle fangsthytter eller nyere depothytter, bl.a. fra Ella Ø, og hovedbasen er i Dan-markshavn. Det er hér patruljerne mødes og skilles og holder jul med juletræ, jule-mand og julemad 18 lune retter plus det løse, men så er der også lidt til de følgende dage). Og lidt sjov. De lange slæderejser kan virke udfordrende og strabadserende, ensomme, ensformige - for nogle et even-tyr for livet. Så er afveksling velkommen.Lige efter jul er der mønstring, optælling og bestilingerne, som skal op med det år-lige forsyningsskib i august, afsendes.Hver patrulje består af to mand, en ny lær-ling og en ”gammel”, som har været der et år - og så er det typisk slut. Kun få bliver hængende længere. Tilgangen er svagt stigende, bl.a. fordi kravet om forudgående befalingsmands-uddannelse er bortfaldet. Omkring 50 søger årligt til Sirius, otte udtages til op-træning.

Fire måneders værnepligtstjeneste er bag-

grund nok for at søge - og så kommer udvælgelse og træning, fysisk træning, symaskine- og teknikkursus, medicin, ja sågar madlavning.

En kokketjans i Danmarkshavn kan være på 14 dage med ansvar for tre gedigne måltider tre gange dagligt, ene mand. In-gen klager over maden, for så bliver de straks henvist til kabyssen. Optræningen indebærer også at lære ca. 630 stednavne i området - så alle véd, hvad man tale om, når man taler om steder. Så har man lis-som et fælles sprog og risikoen for at gå fejl af hinanden bliver mindre.

De to mand bygger selv deres slæder på en uge. Så ved de, hvordan den er konstru-eret og kan repareres. Den holder - som Siriusmanden - to år, vejer i sig selv 76-82 kg og skal bære 350-450 kg udstyr og for-plejning til mænd og hunde. 13-15 hunde spændes for. En slædepatrulje varer typisk 6 en halv måned, halvanden måned går med depotudlægning, fire måneder med slædebygning, træning og læge- og tand-lægecheck og orlov.

Siriuspatruljen er en del af Søværnet og Arktisk Kommando, så medlemmerne re-krutteres fra alle tre værn. Rasmus Rohde gennemgik Nordøstgrønlands historisk-politiske hændelser med fangstmands-perioden 1920-1959, da fangstmænd fra Norge og Danmark boede ensomt en række steder, satte rævefælder og samle-de andre skind til salg I Europa. Enkelte fangstmænd arbejdede videre i Den nord-østgrønlandske Slædepatrulje, som blev oprettet i 1941 af landshøvding Eske Brun for at overvåge landet. Det er der i høj grad behov for. Tyskland havde meget brug for at kende vejret i området, for det samme vejr ville komme døgnet senere i Nordat-lanten, hvor krigen rasede. Det kom også

til nogle mere eller mindre spektakulære træfninger. To er dræbt og ligger begravet deroppe.

Under 2. Verdenskrig var Danmark og Grønland totalt afskåret, og de to lands-høvdinger, Aksel Svane og Eske Brun, fik med USA-ambassadør Henrik Kaufmanns mellemkomst lavet en aftale med ameri-kanerne om at de forsynede Grønland med varer og fik kryolit til gengæld. Kryolit var en yderst vigtig katalysator til aluminium-fremstilling til især flyvemaskiner.

I mellemtiden, 1931, havde Norge annek-teret Østgrønland og Danmark fik tilkendt området ved Den internationale Domstol i Haag i 1933.

I Nordøstgrønland er den årlige gennem-snitstemperatur minus 10 ℃, om vinteren ned omkring minus 45 ℃.

Rasmus Rohde kunne med sindsro slutte foredraget med at ønske ”alle en rigtig god vinter” efter en ivrig spørgelyst fra de glade og yderst tilfredse tilhørere.Tekst: Erik StaffeldtFoto: Hans Frederiksen

10

Formanden takker Rasmus for et formida-belt foredrag om Sirius.

11

Som tidligere tjenstgørende eller ansat i Søværnet har der gennem årene vist sig at opstå interesse for at bevare kendska-bet til hinanden med at skabe forskellige muligheder for at træffes i selskabelig sammenhæng.

Nogle mødes i Marineforeningen, nogle i 12-mandsforeningen, nogle i TELE-klubben og andre i Myreklubben.

Endelig er der så de, der mødes ved det årlige Sankt Barbara-træf. SANKT BAR-BARA er artilleriets skytshelgen. På en dato tæt omkring d. 4. december (Sankt Barbara’s dødsdag) bliver der hvert år kaldt til medlemstræf for de i øjeblikket ca. 75 medlemmer af denne forening, der så dagens lys for ca. 20 år siden, hvor et antal ansatte ved det daværende Søvær-nets Materielkommando på Holmen fik ideen.

For at opretholde foreningen og tiltræk-ke nye medlemmer, bl.a. fra Københavns Marineforening vil denne opfordring hermed være givet, og det kan da oplyses, at et antal af vore medlemmer i Marine-foreningen i forvejen er medlemmer af Sankt Barbara.

Hvert år afholdes det årlige træf den sidste fredag i november måned i Kø-benhavns Marineforening til hvad der må betegnes som en hyggelig sammen-komst med god mad og hvad dertil hører. Som regel med 40-50 deltagere, og det har gennem flere år været et meget for-nøjeligt arrangement. Interesserede kan henvende sig til formand Leif Larsen, der kan give ønskelige svar på eventuelle spørgsmål.

Af Leif LarsenFoto: aktivekanonerer.dk

SANKT BARBARA

12

FOREDRAG V/ MAGNA HENRIETTE KAROLINE HÅKANSSON.

Mortensaften d. 10. november havde lok-ket 65 på skaffelisten. Om det var Ibens velan(d)rettede andesteg eller nysgerrig-heden efter at høre aftenens foredragshol-der skal jeg lade være usagt, men kl. kvart i 18 ankom Magna Henriette Karoline Håkansson, Københavns første kvindelige sporvognskonduktør, hvis foredrag jeg tidligere har lyttet til inde i Metal Køben-havn.

Jeg blev født d. 15 august 1931 startede Magna sin eventyrlige beretning, der me-get hurtigt vandt gehør hos de mange vel-

bespiste tilhørere, og på fin vis bragte hun med sine ord os gennem hendes lykkelige barndom ude i Sydhavnen, hvor mange børnerige familier boede. Allerede som 17 årig blev Magna meget forelsket i en af Flaadens unge sergenter, og dengang dansede man meget tæt, så snart ventede hun sit første barn. Dengang gik det meget lystigt for sig, når man sejlede i marinen, og det gik også lystigt for sig, når farmand var hjemme i Nyboder efter sejlads, så ef-terhånden var der 4 børn i den lille familie. Men ægteskabet forliste, og Magna måtte med sine 4 børn som alenemor flytte ud til nybyggeri ved Gl. Køgelandevej 120,

KØBENHAVNS FØRSTE KVINDELIGESPORVOGNSKONDUKTØR

Magna fortæller levende om sit liv.

13

hvor hun stadig bor i dag. Her klarede hun sig med bl.a. job som syerske og børne-pasning.

Så en dag fangede en annonce hendes opmærksomhed. Københavns Sporveje søgte kvindelige konduktører. God løn og fastansættelse. Noget for mig sagde Mag-na. Men man skulle være 165 cm. høj, så man kunne nå og betjene sporvognens sig-nalsystem, og det kneb lidt for Magna, der var knapt så høj, men det klarede man den gang med at toupere sit hår. Så passede højden, og så blev hun ansat.

I den nye flotte uniform fungerede den kvindelige konduktør (spordesse) nu i en årrække indtil udfasningen af den sidste sporvogn, linie 5, i 1972. Magna fortalte til stor morskab for os alle om sine mange spændende og morsomme episoder i den periode, og på et tidspunkt fandt hun atter kærligheden til en mand, som hun holdt sammen med på godt og ondt igennem de næste 25 år, før hun atter blev alene. Men hvad nu, når der ikke længere var sporvogne? Magna var en af de kvinder, der blev tilbudt omskoling til buschauffør, hvilket hun takkede ja til. Skolekørslen

blev til hendes store forbløffelse afviklet i en stor lastbil, og da prøvetiden var ud-stået, fik hun sin licens til at køre HT-bus, hvilket job hun så bestred frem til sin pen-sion efter 32 års ansættelse.

Magna var i mange af årene fagligt enga-geret, hvilket, som hun selv siger, var med til at holde hende godt i gang, og hendes dagligdag i dag var sandelig heller ikke kedelig at høre om. Hun underviser i gym-nastik, har stor interesse er squaredans og hun er en meget anvendt og populær fore-dragsholder. En uges tid, før hun skulle komme ud til os, sendte jeg et nummer af UDKIGGEN til hende, hvilket var heldigt. For nogle dage forinden fik hun stjålet sin taske, i hvilken blandt andet hendes afta-lebog lå, så hun var på Herrens mark med alle sine aftaler til langt ind i 2017, men heldigvis fik vi ud over to meget velsma-gende måltider denne mortensaften også den store glæde at lytte til spordesse Mag-nas spændende livsberetning. Som Johnny Bannow også udtrykte til slut. ”Det var sgu det bedste foredrag” i år.

Af Leif LarsenFoto: Hans Frederiksen

En oplagt medlemsskare fik et humørfyldt foredrag om Magnas interessante liv.

14

Ny forsvarschef stårover for udfordrin-ger Med virkning fra den 11. januar 2017 er general Bjørn Bisserup ny forsvars-chef efter Peter Bertram.

Bisserup har det meste af sin militære karriere været knyttet til Forsvarskom-mandoen og - ministeriet, herunder som afdelingschef. Der har også været tjeneste ”ude i geleddet”. Eneste uden-landske job var tilsyneladende som næstkommanderende i den fredsbeva-rende FN-styrke på Cypern.

Daværende forsvarsminister Peter Christensen nåede at udpege Bisserup før han blev afløst af Claus Hjort Fre-deriksen.Christensen sagde: - Jeg har lært

Bjørn at kende som fagligt meget kom-petent, engageret og hårdtarbejdende. Jeg ved, at hans militærfaglige dybde og omfattende erfaring vil blive en stor fordel for Forsvaret.

Bjørn Bisserup er 56 år og begyndte på Hærens Officersskole i 1982. Han har været chef for kampvognseskadronen ved Danske Livregiment og bataljons-chef i Den Kongelige Livgarde. Bjørn Bisserup har stået i spidsen for imple-menteringen af de to seneste forsvars-forlig. Bjørn Bisserup har med baggrund i sin langvarige tjeneste i Forsvarsministe-riets departement og den tidligere for-svarskommando den bedst tænkelige føling med Forsvarets økonomi, den politiske dagsorden bag og indholdet af forligene. Ud fra en operativ og personalepolitisk

NY FORSVARSCHEF

General Bjørn Ingemannn Bisserup overtog komman-doen ved en parade på Fre-deriksberg slot den 10. januar 2017, og blev samme dag ud-nævnt til gereral.

15

vinkel kan valget sende Forsvarets si-tuation og især personellets svigtende tillid til ledelsen fra skidt til værre, vur-derer analytikere. Bisserup er helt med på, at fastholdelse og rekruttering er en udfordring for Forsvaret.

Bjørn Bisserup forlader jobbet som koncernstyringsdirektør efter en perio-de med ansvar for McKinsey rappor-ter, nedskæringer og regnearksledelse, men også en periode præget af stor udskiftning af militære medarbejdere med civile.

Hovedorganisationen af Officerer (HOD) håber, at Bjørn Bisserup med sin accept af jobbet som FC, kan og vil samle Forsvaret bag et fornyet fokus på enhedernes vilkår og muligheder for at løse koncernens kerneopgaver - styrkeproduktion og styrkeindsæt-telse. Det bør betyde en tilpasning af koncernmodellen, så de to vigtigste støttefunktioner - personel og materiel - atter underlægges Forsvarschefens direkte kontrol.

”Vi skal fra HOD gøre vores for hur-tigst muligt at få et gensidigt anerken-dende og forpligtende samarbejde med den nye forsvarschef, og ønsker ham - for hans og ikke mindst Forsvarets skyld - alt mulig held og lykke i det krævende job”, udtalte officerernes or-ganisation. Forsvaret har interne udfordringer med manglende ressourcer til at klare alle de opgaver - også nye - som politi-kerne pålægger Forsvaret, siger Cen-tralforeningen af Stampersonels (CS) formand, Jesper K. Hansen, og han

fortsætter;-Derfor er det vigtigt, at den nye for-svarschef allerede fra starten er godt klædt på til disse udfordringer, og det er jeg ikke i tvivl om, at Bjørn Bisse-rup er. Derfor ser jeg frem til, at han som ny forsvarschef også vil fokusere på mål og midler, og inddrage os i sam-arbejdet for at skabe et godt forsvar for fremtiden.

Generalløjtnant Per Pugholm Olsen bliver ny koncernstyringsdirektør.

Peter Bertram nåede fem år som for-svarschef. Hans forgænger, Knud Bar-tels godt to år inden han blev … og Bisserup fungerede som forsvarschef i 41 dage i 2012, da admiral Tim Sloth Jørgensen blev afskediget på grund af den såkaldte jægerbogssag, hvor nogle it-folk i Forsvarskommandoen havde leget med en arabisk oversættelse, som skabte en del politisk postyr, fordi ”man” troede oversættelsen var ægte og kunne skade danske interesser. Da-værende forsvarsminister Søren Gade lod sig vejlede af embedsværket til at udbasunere ægtheden uden at få sagen undersøgt. Han måtte gå senere.

Bisserup er (incl. hans periode som fungerende) forsvarschef nummer fem fra Hærens rækker. Regeringen har således brudt eftertrykkeligt med traditionen om at besætte posten skif-tevis fra de tre værn. Se også: https://da.wikipedia.org/wiki/Forsvarschef_(Danmark).

Af Erik Staffeldt.Foto: Forceweekly.com.

16

KØBENHAVNS MARINEFORENINGS SKYTTELAV

TAKKER FOR DEN VARME OPMÆRKSOMHED

OG GAVER VED VORES 100 ÅRS JUBILÆUM I 2016.

BEDSTE MARINEHILSENERBESTYRELSEN

Rettelse til UDKIGGEN nr. 4 2016, side 18:Ved en beklagelig fejl er der skrevet Ole Re-ese i billedeteksten til det nederste billede på side 18. Det rigtige navn er Vagn Bacher.Redaktionen beklager fejlen.

HUSK TILMELDING TIL SKAFNING

SENEST MANDAGEN FØR MØDE

I AFDELINGEN

Brøndby og Københavns af-delinger af marineforeningen stillede fire bargaster/gast-inder til Forsvarsakademiets (de tre officersskoler og viden-skabelige, militære institutter) festlige julefrokost på Søvær-nets Officersskole. I midten ses Tofte og Lisbet fra Brønd-by. De to på fløjene kender I nok. CH FAK, kontreadmiral Nils Christian Wang, var ty-deligt tilfreds, ja ret rosende omtalte han indsatsen.Tekst & foto: Per Vilstrup Olesen.

17

INDKALDELSE TILKØBENHAVNS MARINEFORENINGS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING

TORSDAG D. 23. FEBRUAR 2017 KL. 1800 I STUEN

DAGSORDEN:

1. VALG AF DIRIGENT, REFERENT OG STEMMETÆLLERE.2. BERETNING.3. REGNSKAB.4. BESTYRELSENS FORSLAG.5. INDKOMNE FORSLAG.6. FREMLÆGGELSE AF BUDGET.7. VALG TIL BESTYRELSEN: A. ERIK HANSEN. MODTAGER GENVALG B. HANS PHILIPSEN MODTAGER GENVALG C. KENT RAVN MODTAGER GENVALG D. ERIK STAFFELDT MODTAGER GENVALG

8 VALG AF BESTYRELSESSUPPLEANTER: A. JOAN ARNEBERG MODTAGER GENVALG B. MOGENS LARSEN MODTAGER GENVALG 9. VALG AF REVISORER OG REVISORSUPPLEANTER A. HENRIK CHRISTENSEN MODTAGER GENVALG B. MOGENS ANKER MODTAGER GENVALG C. FRANK JØRGENSEN MODTAGERGENVALG

9. VALG AF SENDEMÆND: BESTYRELSEN FORESLÅR LEIF LARSEN, JOHNNY BANNOW, KARL-ERIK KNAACK, ERIK STAFFELDT, SVEND NIELSEN OG JOAN ARNEBERG (FLAGBÆ-RER)

10. VALG AF FLAGBÆRER OG RESERVEFLAGBÆRER A. JOAN ARNEBERG MODTAGER GENVALG B. ERIK HANSEN BESTYRELSENS FORSLAG.

11. EVENTUELT.

18

BESTYRELSENS BERETNING 2016

BESTYRELSEN kan med tilfredshed se i bakspejlet på endnu et begivenhedsrigt år.

KØBENHAVNS MARINEFORENINGS tilstedeværelse i lokalerne på Takke-ladsvej går nu ind i sit 28 år, og endnu tyder intet på, at der for nuværende er planer inden for Forsvarets Bygningstjeneste for anden anvendelse af bygning 31, hvor vi har til huse. Vort indtryk er, foranlediget af de tremånedli-ge gar-nisionsmøder, hvor formanden deltager, at så længe Søværnets Officersskole forbliver på Nyholm, frygtes opsigelsen ikke i den nærmeste fremtid.

MØDEAKTIVITETEN ved årets arrangementer har atter været ret svingen-de fra 20 til 65 deltagere, men arrangementsformandens ihærdige bestræbel-ser på at skaffe populære foredragsholdere til 8 årlige foredrag, har også i 2016, som tydeligt beskrevet i

UDKIGGEN, indehold et blandet repertoire. Vore bestyrelsesmøder hen over året blev afviklet i en god atmosfære, og referaterne fra disse møder kan gen-nemlæses af medlemmerne hvis ønskeligt.

MEDLEMSTALLET blev igen i år forøget på grund af tilgang af yderligere et antal værnepligtige på prøve, men almindelig tilgang har også øget vort med-lemstal, som her ved årsskiftet er 265. Bestyrelsen har for nylig vedtaget, at for at undgå fejl skal bestyrelsen godkende hver enkelt ansøgning om optagelse.

ØKONOMIEN i afdelingen er god. Antallet af trykte UDKIGGEN er blevet reduceret til 300 stk., hvilket på årsbasis sparer 2500 kr. til trykning + et stort beløb til porto. Dette forårsaget af, at et stort antal af bladet udsendes på mail. Samtidig kan støtten oplyse om et godt årsregnskab.

FLAGBÆRERNE Joan Arneberg og Svend Nielsen samt hjælpere har været meget flittige som deltagere med vore to flag ved forskellige arrangementer.

SKYTTELAVET har afholdt sit 100 års jubilæum i oktober måned. Begiven-hederne er omtalt i UDKIGGEN. Lavet har deltaget i konkurrencer på distrikts- og landsplan med svingende, til tider gode resultater.

19

UDKIGGEN,s fremtid ligger fortsat i layouter og formandens sikre hænder, og ofte høres rosende ord om vort pæne blad. Karl-Erik Knaack og Per Vil-strup har samtidig med stor indsats sikret, at vort afdelingsblad bliver bragt ud i landet via vores hjemmeside

FREMTIDEN i Danmarks Marineforening blev med de påtænkte struktur-og vedtægtsændringer sat på prøve ved sendemandsmødet i Korsør i april må-ned. Mange ting, som de to arbejdsgrupper har bearbejdet gennem snart to år, blev sat i bero, men vigtige ting gik til afstemning, hvor bl.a. kan nævnes, at optagelseskriterierne blev ændret en del, og som ventet blev distriktssam-mensætningen sat i en ny model, hvilket betød, at Bornholm og Grønland blev indlemmet i distrikt 1.

KØBENHAVNS MARINEFORENINGS BESTYRELSE SER FORTSAT POSITIVT PÅ FREMTIDEN OG VIL FREMOVER GØRE SIT BEDSTE FOR AT LEVE OP TIL DE UDFORDRINGER OG OPGAVER, DER VIL BLIVE OS PÅLAGT I DET KOMMENDE ÅR.

PÅ BESTYRELSENS VEGNELEIF LARSEN

AFDELINGSFORMAND

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

HUSK!!!! For at have stemmeret skal kontingent for indeværende år være betalt inden generalforsamlingen. Efter generalforsamlingen vil der blive ser-veret de traditionelle gule ærter med lidt tilbehør til en pris af 100 kr.

TILMELDING TIL FORMANDEN PÅ TLF. 28 37 84 27/ 32 58 94 41 EL-LER MAI [email protected] senest søndag d. 19. februar kl. 2100.

20

LAVFORMANDSvend NielsenLøvetandvej 16, 2. tv.2700 Brønshøj2485 5905mail: [email protected]

NÆSTFORMANDOle ReeseRyparken 160, 1. th.2100 København Ø2294 6083mail: [email protected]

KASSERERJoan ArnebergHovedgaden 1C (NOKKEN)2300 KBH S2291 5057mail: [email protected]

SEKRETÆRSolveig Kühnell UnøHøjdevej 21 A, st. tv.2300 København S26286514mail: [email protected]

BESTYRELSESMEDLEM Jens Svendborg Øresundsvej 138 Y 2300 København S. 3259 3578mail: [email protected]

BESTYRELSESMEDLEMPreben IsenbeckerCypres Alle 422770 Kastrup3251 1623 / 4146 3609mail: [email protected]

SKYTTEUDVALGSFORMANDPierre Jensen

AFDELINGSFORMANDLeif Larsen

FLAGBÆRERErik Povlsen, Amagerafdeling

ÆRESMEDLEMMERMogens PedersenJohn Werge, Amagerafdeling

FREGATUDVALGSvend Nielsen, formandJoan Arneberg, kasserer

BESTYRELSESSUPPLEANTHenning Pedersen4390 6902mail: [email protected]

Skyttelavets bestyrelse

21

GeneralforsamlingSkyttelavet

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling.

Tirsdag d. 7. februar 2017. kl. 18,00. I Marinestuen.

Dagorden: l. Valg af dirigent, referent og stemmetællere 2. Beretning. 3. Regnskab. 4. Bestyrelsens forslag. 5. Indkomne forslag. 6. Budget og kontingent for 2016-2017 7. Valg af bestyrelsen og suppleanter. 8. Valg af revisorer og suppleanter. 9. Valg af flagbærer og suppleanter. 10. Eventuelt.

På bestyrelsens vegneSvend Nielsen

Formand.

Regnskaberne vil ligge skriftlig på generalforsamlingen.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest torsdag den 28. januar 2016.

Efter generalforsamlingen serveres der 2 stk. smørrebrød og en gammel ost til en pris af 60.00 kr. Tilmelding skal ske til, formand Svend Nielsen på tlf. 24855905. eller på mail: [email protected] senest torsdag den 2. februar 2017. Efter denne dato kan man ikke bestille mad.

Bestyrelsen

22

DATO AKTIVITET STED KL. UGE SKYDELEDER23/08/16 Opstart til ny sæson Holmen 18.00 34 Svend Nielsen

30/08/16 Rensning af våben og træning DGI. 17.00 35 Ole Reese

06/09/16 Træning DGI. 17.00 36 Svend Nielsen

13/09/16 Distrikt skydning, DGI. 17.00 37 SN o OR

20/09/16 Træning. DGI. 17.00 38 Ole Reese

27/09/16 Træning. DGI. 17.00 39 Svend Nielsen


11/10/16 Træning DGI 17.00 41 Svend Nielsen

18/10/16 Træning DGI. 17.00 42 Ole Reese

20/10/16 Reception Holmen 18.00 42 SN o OR

22/10/16 Jubilæums-fest Holmen 18.00 42 SN o OR



08/11/16 Andeskydning DGI. 17.00 45 Preben


22/11/16 Træning DGI 17.00 47 Ole Reese


06/12/16 Juleafslutning DGI/Holmen 17.00 49 Svend Nielsen

10/01/17 Opstart efter juleferie DGI. 17.00 2 Ole Reese


24/01/17 Snapseskydning DGI. 17.00 4 Preben


07/02/17 Generalforsamling Holmen 18.00 6 Svend Nielsen






17/19-03-2017 Landsskyttestævne Skive ? 11 Svend Nielsen






25/04/17 Træning og afslutning DGI. 17.00 17 Svend Nielsen

20/05/17 Fregatskydning Holmen 09.00 20 Svend Nielsen

AKTIVITETSKALENDER FOR SÆSON 2016 - 2017

23

Bemærkninger til side 22:- Hjemmbaneskydning afvikles i efteråret 2016 og foråret 2017.- Som det fremgår af skemaet skydes der hver tirsdag.- I alle ugerne skydes der fra kl. 17.00, til vi er færdige.- Bestyrelsen ser gerne at man møder i uniform ved de særlige lejligheder, der er.

M. v. h. Bestyrelsen

NYT FRA SKYTTERNE

Her ved udgangen af 2016 sender besty-relsen alle et godt nytår, lad ønske for hverandre at, vi rigtig lægger os i selen, her på det sidste, er resultaterne blevet bedre. Vi har også fået 2 nye medlemmer Per og Niels, så kan det kun gå fremad. Vi har også et hård program, Landsskyt-testævnet, finder jo sted i Skive, godt sted at være gæst, her er alting inden for ræk-kevidde. Så glæd jer, der er også en flot bustur derop. Vi har jo også de lokale stævner, her tæn-kes på distriktskydning, som Lyngby står for her i 2017. Glæd jer Lyngby er værd at gæste. Vi har selv Fregatskydning, årets begivenhed. Vi skyder også mod Pione-rene, så det er nok at træne efter. Landsskydning 2016 fandt sted i Brøndby, vi var som vi plejer, men det må vi set at få lavet om på.

Vores Fregatskydning gik fint. Ole Reese blev Fregat Kaptajn. Tillykke med det Ole.

Men meget skuffende var vores startmøde, der var kun et par medlemmer, der havde læst aktivitetslisten. Vi gjorde så klar til juleskydning, endda med en And med 1 flaske Rødvin. Joan vandt med 192 point over Ole Reese med 191 point. Da jeg ikke var med til vores 100 årsdag, over tager Frank Horn denne del af beret-ningen. Bestyrelsen takker Lis og Jette for hjælp til stævner. Tak til Bestyrelsen for det store arbejde de har præsteret under min sygdom. God vind fremover!

Svend Nielsen

Beretning 2016

24

Som nye medlemmer af Distrikt I, må vi hellere se at få præsenteret os. Godthåb Marineforening blev stiftet d. 22. maj 1956 og havde tilholdssted i Sø-værnets gamle Marinestation. Marinesta-tionen i det daværende Godthåb (senere Nuuk), blev rømmet i 1951, da man ind-gik aftale med amerikanerne om at over-tage det der skulle blive til Grønlands Kommando, Grønnedal. Senere er Ma-rinestationen overdraget til Indenlandsk Sømandsmission og huser i dag Nuuk Sø-mandshjem. I 1962 stifter Godthåb Marineforening; Kommandør G. de Lichtenbergs Fond, der indtil dato har sendt over 200 unge mennesker fra Grønland, på uddannelse og togt med Skoleskibet Georg Stage. Godthåb Marineforening støtter hvert år Fonden med et beløb og har desuden ´Granaten´ stående i baren, til alminde-lig indsamling. Derudover har Fonden en selvstændig bestyrelse, der vha. fonds- og firmaansøgninger mm., hvert år sørger for at de unge mennesker får mulighed for en maritim uddannelse. Fonden er oppe på at sende 6 elever på togt hvert år. Det er

naturligvis med Fondens gode formål for øje, at medlemmerne samvittighedsfuldt og meget gerne støtter foreningens bar… Godthåb Marineforening er den eneste afdeling af Danmarks Marineforeninger, uden for Danmarks grænser. Færøerne har ikke nogen afdeling og Godthåb Ma-rineforening er den eneste i Grønland. De store afstande medfører selvfølgelig at vi ikke har samme muligheder for at besøge andre afdelinger og i lige så høj grad deltage ved fællesarrangementer. Det samme gælder selvfølgelig den anden vej, hvor vi kun sjældent får besøg. Senest i eftersommeren, fik vi en delegation fra Svendborg Marineforening – de har i øv-rigt skrevet om deres visit, på bagsiden af seneste udgave af ”Under Dannebrog nr. 6/december2016”, hvis medlemmerne i Københavns Marineforening eller andre fra Distrikt I skulle få lyst og lejlighed til at aflægge Godthåb Marineforening et be-søg. I er meget velkomne. I 2012 lukkede Færøernes Kommando og Grønlands Kommando, Grønnedal og erstattedes af Arktisk Kommando(AKO). AKO Hovedkvarters fysiske placering på

GODTHÅBMARINEFORENINGNuuk, nytåret 2017.Kære Københavns Marineforening & Distrikt I.

25

havnen, er som nabo (ca. 100 m.) til Ma-rinestuen. Vi har som følge deraf, haft en medlemstilgang og desuden et godt sam-arbejde med AKO på flere områder. Med den grå ”Nordatlantiske Flåde” liggende på skift ved kajen nedenfor, og AKO som nabo, nyder vi ofte besøg fra Søværnet. Hvilke forskelle kan der være på Godt-håb Marineforening og lokalt danske for-eninger? Vi sørger for at holde Danmarks Marineforeningers traditioner i hævd; vi benytter uniformen ved de officielle lej-ligheder, afsynger ´Kong Christian´, sæt-ter fanen osv. Men, som den nordligste afdeling indenfor Rigsfællesskabet, har vi også et lokalt islæt; iblandt er der na-turligvis moskus, hval og rensdyr på me-nuen, Marinestuens udsmykning er særligt grønlandsorienteret (bl.a. med en original halvskibsmodel af ´Hans Hedtoft´, origi-nale kort fra Knud Rasmussen o.m.m.), ef-fekter fra både Færøernes Kommando og ikke mindst Grønlands kommando, ved særlige lejligheder synges både på grøn-landsk og dansk, Marinestuens bar er den billigste i Nuuk og en flaskeøl kan købes for 25kr..(indkøbspris: 17,50 kr……) mm. Godthåb Marineforening er i dag ca. 130

glade medlemmer. Ved alm. åbningstid i Marinestuen, har vi tradition for at ”det sejlende folk” har lov at komme indenfor i Marinestuen og besøge os. Når besæt-ningsmedlemmer fra alverdens fragtskibe, trawlere, passagerskibe, forskningsskibe mfl. har behov for et lille frirum, går tu-ren ofte til Marinestuen, på denne måde er vi en slags samlende enhed for søfolk i Nuuk. Vi har fri Internet/WiFi og oftest kan vi hjælpe med kontakt til skibsrela-terede firmaer, håndværkere, montører, myndigheder og andet praktisk, som as-sistance til besætninger og skibe. Vi regi-strerer besætningsmedlemmerne og sikrer os hvilket skib de hører til og afkræver ikke de gennemrejsende søfolk et med-lemskab for deres besøg. Alt sammen til glæde for det maritime kammeratskab. Vi tager meget gerne imod besøg, hvis no-gen skulle få mod på det og hold jer ende-lig ikke tilbage, hvis vi kan assistere med noget. Med kammeratlig hilsen og med ønsket om et rigtig godt nytår

Pbv. Rasmus LohseGodthåb Marineforening

Godthåb Marineforenings placering

26

Kan der udgives flerebøger om DANNEBROG? - Ja

27

Måske er der udgivet, hvad der kan udgives af bøger om Kon-geskibet DANNEBROG, kunne man tænke. Indtil den seneste bog kom. Titlen er (også) Kongeskibet DANNEBROG, og denne gang er det fotografen Franne Voigt, som står bag værket. For et værk er det, 200 sider med endnu flere fotos.

Vi får lov at komme på en fotosafari rundt på sommertogt i den sydlige del af dron-ningeriget og til Færøerne og Grønland. Vi får en indblik i noget af dagligdagen, arbejdet ombord. Besætningen har fået god plads.

Det er også i overensstemmelse med H.M. Dronningens tankegang i forordet: ”Når vi går om bord på Dannebrog, er der også en besætning, der sejler med. Jagtkaptajnen, næstkommanderende, ni officerer, syv ser-genter, to konstabler og også de 38 værne-pligtige, som hvert år påtager sig den store opgave at tjene på skibet denne ene som-mer af deres ungdom. De er med til at gøre Dannebrog til et hjem for os. Et skib som Dannebrog vækker minder for enhver, der har været om bord, og hos de mange, der vinker til os langs kysterne og fra andre fartøjer på havet. Det er tydeligt, at Dan-nebrog ikke bare har en særlig plads for os, men også for mange danskere.”

Citatet stråler af H.M. Dronningens glæde ved at være ombord. Skibet fylder bety-deligt i Dronningens bevidsthed. Allerede som syv-årig tog hendes forældre hende med ombord. Kong Frederik var som be-kendt af Søværnet og holdt af det, og hans interesse for skibsliv lod han gå videre.Bogen om kongeskibet afspejler den lette

munterhed, som også præger den kongeli-ge familie og bogens lysende forside. Her overfor står, at en del af fotoene i øvrigt synes noget dunkle, omend beskåret fikst, ja interessant.

Leg og god kontakt mellem medlemmerne af kronprinsfamilien ser man flere eksem-pler på. Vi kommer med denne familie på besøg i Grønland. En stor succes. En glad og munter Prins Henrik ses på flere sider, mens Prins Joachim og hans familie tilsy-neladende ikke er en del af kongeskibets ”liv”. Eller omvendt.

Franne Voigt er særlig glad for skibets rygesalon, fordi den har gode lysindfald. Han gengiver den uden røg.

Franne Voigt (f. 1967) har portrætteret mange kendte danskere, og han har foto-graferet for Kongehuset siden 2009.Bogen slutter med et meget informativt kapitel om skibets data og historie.

Af Erik StaffeldtFoto: Franne Voigt af bogens forside &Pressefoto fra Gyldendals Forlag

Franne Voigt

28

HOLMENBatteriet Quintus afslutter mod nord rækken af de i alt 12 bastioner på Christianshavns Vold.Voldanlægget, som blev påbegyndt 1685 og udbygget i flere etaper, udgjorde gennem et par hundere år Københavns befæstning mod Øresund.

Fortsat fra UDKIGGEN nr. 4 - 2016, side 34.Afskrift af Søren Rislunds beretning.

KATASTROFEN PÅ HOLMEN

29

AssistanceSelvom inspektørvognen blev alvorligt beskadiget ved eksplosionen, var vognens radioanlæg fortsat intakt, og var her igen-nem, der kaldtes ambulancer. Station C og station H afsendte her to ambulancer, men så snart katastrofens omfang blev erkendt, blev alle disponile ambulancer i hoved-staden fra både brandvæsenet og begge redningskorps, Falck og Zonen, sendt til Holmen. Reservevagthavende brandinspektør P. Manicus-Hansen var blevet kaldt til sta-tion H samtidigt med, at ekstrakøretøjerne fra station F blev udringet.Han blev brie-fet om situationen, og klokken 23.10 blev stige, sprøjte og tender fra Dæmningens Brandstation (station D) sendt til assi-stance. Pionertjenesten blev kaldt til skadeste-det på en lidt uortodoks måde. ”I gården mødte jeg en af pionererne og gav ordre til, at de skulle køre med af hensyn til red-ningsarbejdet”, fortæller Manicus-Hansen i sin rapport; reservevagthavende kørte derefter til Quintus; det samme gjorde kort efter brandchef Poul Vinding.

Redning, slukning og bjærgning på det kaotiske skadested iværksatte de ikke-til-kommanderede brandmænd bjærgning og udtagning af sårede og døde fra skadeste-det. ”Læsionerne omfattede kraniebrud,

åbne og lukkede benbrud i brystkasse og på lemmer, snitsår og sprængte tromme-hinder”, hedder det i årsberetningen. Brandmester på sprøjten station H, R. Chr. Andersen, der sammen med ti mrandmænd genoptog slukningen og på-begyndte redningsindsatsen , skrev i et bi-lag til brandrapporten: ”Må det være mig, brandmester nummer 64 Andersen, tilladt i al beskedenhed at gøre brandchefen op-mærksom på, at jeg trods den dybe sorg, som har ramt os alle i korpset personligt hårdt, har den glæde midt i vor sorg at

KATASTROFENPÅ HOLMEN

To uheldige ofre

Det er blevet sagt, at Københavns Brandvæsen aldrig igen blev det samme efter Holmenkatastrofen, men tragedien ragte videre end brandvæsenets egne rækker. Anden juledag 1951 omkom den 33-årige Gerda Nielsen efter at havde åbnet for gassen i sin lejlighed på Korsi-kavej 2 i København. Hun tog sin 3-årig søn med sig i døden. Gerda Nielsen pådrog sig en dyb depres-sion efter tabet af ægtefællen, Pre-ben Nielsen, der mødte på Holmen med Station H’s røgdykkertender og dræbtes ved eksplosionen.

Af Søren Rislund - Fortsat fra UDKIGGEN nr. 4 - 2016, side 34

30

døde og lemlæstede kolleger, og fortsætter bland andet:følgende:: ”Efter at den i ilde-brandsrapporten nævnte lastbil var bragt ud af den brændende bygning, så suge-slangen omtrent var udlagt, skete eksplo-sionen samt: En marinesoldat, som stod cirka 1-1 1/2 meter fra M 8s bagende var blevet slynget i vandet og hårdt kvæstet. Med det samme blev han bragt i land. Su-geslangen blev smidt i vandet, og ansug-ningen var øjeblikkelig. To mand udlagde straks en slange, for at forhindre at bran-den skulle hindre redningen af kvæstede kolleger. Resten af mandskabet styrtede over i ruinen og begyndte redningsarbej-det.” Andersen fik15 marinere til hjælp for brandmændene i ruinerne. Yderligere seks til otte marinere fik udleveret italienske

stiger, der benyttedes som nødbårer, mens andre marinere igen udlagde flere slanger.. Det lykkedes at etablere et slukningsan-greb med fem C-strålerør mod ilden, som nu havde fat flere steder i de stærkt bela-stede nabobygninger til det bortsprænkte arberingsværksted. Efterhånden som as-sistancestyrkerne ankom intensiveredes slukningen for endeligt at omfatte seks B- og 17 C-strålerør. Da brandvæsenets syvmands pionerhold ved 23.15-tiden nåede frem, blev red-nings- og rydningsarbejdet reorganiseret således, at hver pioner kommanderede fire til seks marinesoldater. Også rednings-korpsene sendte yderligere mandskab, li-gesom folk fra Hæren deltog. I årsberetningen hedder det: ”den før-ste oprydning blev foretaget langs med

Til venstre: Sprøjten fra Christianshavns Brand-station M54 led svære skader.

Nederst: Kong Frederik d.9. besøgte katastrofe-stedet den påfølgende morgen.Fotos Københavns Brandvæsen

kunne meddele hr. brandche-fen, at de mænd, som lykke-ligt undgik den skæbne, som ramte vore kære kolleger, som gik i døden for deres ger-ning, heller ikke svigtede et eneste øjeblik, trods det at de var fortumlede og forslåede.” Han roser mandskabets ro og beslutsomhed i det forfærde-lige arbejde med at bjærge

32

kruthuset, hvor man havde hjelmene fra den savnede inspektør Møndsted og en af Falcks folk. Da den første oprydning viste sig resultatsløs, fortsatte man eftersøgnin-gen i den overfor liggende træbykning, der var delvis styrtet sammen. Her fandt man brandinspektør Mønsted, hans ordon-nans, to marinere og de tre Falck-folk på omtrent samme sted.” Det der lå overfor var Nordre Sømine-magasin. Det fortæller noget om eksplo-sionens volsomhed, at de nævnte personer ved eksplosionen blev blæst ind gennem-bygningens facade, hvorefter taget styr-

tede sammen over dem. Den første af minesektionernes officerer ankom til ulykkesstedet klokken 23.05; man fik herefter vished for, at der ikke var yderligere sprængstoffer i området. Efterhånden som branden i ruinerne blev dæmpet blev der rekvireret assistance fra Civilforsvarskorpset (i dag Beredskabs-styrelsen), som rådede over både nyttigt rydningsmateriel og et stort mandskab. Klokken 01.45 mødte en styrke fra CF-skolen på Bernstorffs Slot med seks køre-tøjer, tre officererer, en mester og 39 mand. Senere på natten mødte CF-kollonnen fra

Brandvæsenets omkomne:

BransinspektørKaj August Møndsted (f. 1913)

Brandmester 12,Hans Viggo Hansen (f. 1902)

Brandmand 267Jens Kristian Kristensen (f. 1918)

Brandmand 249Hans Erik Kristensen (f. 1926)

Brandmand 357Troels Jensen (f. 1915)

Brandmand 320Preben Henry Jeppe Nielsen (f. 1918)

Brandmand 550Walter Gammelgaard Nielsen (f. 1919)

Brandmand 575Børge Hansen Urban (f. 1921)

Brandmand 237Palle Staal Marcussen (f. 1921)

Brandmand 12Carlo Helge Johansen (f. 1923)

Brandmand 555Kurt Nielsen (f. 1926)

Falcks Redningskorps mistede:

Redder J. JuulRedder W. C. jeppsonRedder P. Ankerkilde

Søværnet mistede:

Søløjtnant E. F. PriorFendrik S. E. W. Petersen

Billedet på side 32: Den officielle bisættelse i Vor Frue Kirke d. 1. december 1951.Foro: Københavns Brandvæsen.

33

Næstved med yderligere seks køretøjer, en officer, fem mestre og 46 mand. En mere systematisk gennemgravning af ruinbun-kerne kunne iværksættes, ligesom brand-folkene fra København kunne afløses.CF’erne afstivede sammenstyrtningstru-ede bygningsdele; brandvæsenets pioner-hold etablerede belysning af skadeste-derne. På vagtcentralen på station H disponere-de brandinspektør Ammitzbøll de indsatte mandskabsstyrker, og som natten skred frem, blev vagtcentralen det naturlige krydsfeldt for kontakten til politiet og ho-spitaler, ligesom henvendelser angående kvæstede og savnede blev ekspederet her. Da politi sidst på natten havde været i kontakt med byens hospitaler, kunne kata-strofen i al sin gru erkendes: 16 personer var blevet dræbt ved eksplosionen, heraf 11 fra Københavns Brandvæsen. Desuden såredes 30 personer alvorligt, heraf var 19 fra brandvæsenet og endelig pådrog 32 personer sig lettere kvæstelser. Klokken seks skulle pårørende til de omkomne brandfolk underrettes per bud ”enten af en brandinspektør eller en egnet brandmester” som det afsluttende hed i vagthavende chefs rapport.

Ofrene mindesDa nyheden om eksplosionskatastrofen den påfølgende morgen blev givet gennem radio og aviser, vagte den stor medfølelse og deltagelse over alt. Brandvæsenet udsendte korpsbefaling med følgende ordlyd: ”En dyb og knu-gende sorg har ramt korpset, idet det ved en brand på Orlogsværftet har mistet 11 af sine gode folk, som har betalt deres frygt-løse, heltemodige og pligtro udførelse af deres arbejde med deres liv. Korpset føler en bitter sorg ved dette tab og den dybeste medfølelse med de om-komne kammeraters efterladte og vil i

trofast erindring bevare mindet om disse gode mænd, der blev ofre for en katastro-fe, der var endnu værre end katastroferne under krigen. Til de mange sårede udtaler korpset sin glæde over, at de har bevaret deres liv og sit håb om, at de må helt genvinde deres helbred.” Om formiddagen afholdtes med deltagel-se af overborgmesteren og repræsentanter for magistraten en mindeparole for de om-komne. Det meddeltes, at der ville blive arrangeret en officiel bisættelse af ofrene ved byens foranstaltning, senere samme dag udtalte brandchefen mindeord i Dan-marks Radio.

En byttede vagt

Brandinspektørvagten skulle d. 23. november 1951 havde været vare-taget af brandinspektør Manicus-Hansen, men han havde byttet vagt med brandinspektør Mønsted, som blev vagthavende, mens han pas-sede reservevagten fra hjemmet. Efter eksplosionen blev Manicus-Hansen kaldt ind for at tilbagetage indsatsledelsen for den kollega, han havde byttet tjeneste med, og som

umiddelbart forinden var blevet dræbt på skadestedet.Brandinspektørens vagtjournal fra den 23. november 1951. Helt usæd-vanligt har man indklæbet ordlyden af kondolencetelegrammet til brand-inspektør Mønsteds enke.Foto: Københavns Brabdvæsen

34

Kondolencetilkendegivelser strømmede ind til brandvæsenet i stort tal. Fra Kong Frederik og Dronning Ingrid og en del øvrige medlemmer af Kongehuset, fra Rigsdagen, et stort antal danske og uden-landske brandvæsener, fra institutioner, organisationer, foreninger og enkeltperso-ner i ind- og udland. Den officielle bisættelse fandt sted lørdag den 1. december i Københavns Domkirke. Ceremonien omfattede de 11 omkomne fra brandvæsenet og de tre fra Falcks Red-ningskorps de tre omkomne fra Søværnet var blevet bisat fra Holmens Kirke dagen forinden. For at regulere den deltagelse, som udover de omkomnes nære pårørende også omfattede repræsentanter for Konge-huset og alle dele af det offentlige Dan-mark - ikke mindst dansk brandvæsen, var udsendt 2.400 adgangstegn. Midt i sorgen var det også en forbitret brandchef Vinding, der udtalte sig til pres-sen om det uholdbare i, at den indsats, der havde ansvaret for slukningstjenesten ikke havde mulighed for at føre tilsyn. Se-nere overvejede Brandmestrenes Klub og Brandfolkenes Organisation at protestere mod, ”at medlemmer deltog i sluknings-tjeneste på Holmen, med mindre betryg-gende sikkerhedsforanstaltninger blev gennemført.”

En mulig årsagUndersøgelse af de spekulationer om ild-påsættelse og sabrotage, der - også som anmeldelser om navngivne personer - fremkom efter ulykken, førte ikke til be-grundet mistanke mod nogen. Kommissi-onsdomstolen lod udarbejde en brand- og sprængstofteknisk redegørelse, uden dog at nå frem til en sikker konklusion på ulykkens årsag. Man havde tidligt mistanke til de kulfy-rede kakkelovne, som overalt på Holmen anvendtes til rumopvarmning. Minear-

meringsværkstedet blev opvarmet fra tre kakkelovne, og undersøgelser kunne me-get vel indikere, at ilden var opstået nær en kakkelovn i værkstedets sydlige ende. På dennes aftræksrør, som kom fra en kakkelovn i bygningens kontor. Dette rør var uden ophæng eller understøttelse ført igennem lokalet i en længde på cirka tre meter(!) Desuden var kontorets møbler midlertidigt anbragt i armeringsværkste-det, fordi der var ferniseret i kontoret. I brandvæsenets årsberetning konklude-reds. ”Forholdene i armeringsværkstedet var således brandmæssigt så uheldige som vel muligt.” Der fandtes imidlertid aldrig endegyldigt bevis for, at brandens opståen skyldtes kakkelovnen. Ud af de ti danske miner, der fandtes i værkstedet, var de otte i dagens løb og for-synet med tændladninger.. Disse tændlad-ninger var hver ladet med 1,5 kilo tetryl - et noget mere varmefølsomt sprængstof, som i en brugssituation skulle få det træ-gere trotyl til at detonere. Straks efter ulykken blev der på forsvars-ministerens foranledning iværksat en mili-tær tjenestelig undersøgelse, og ugen efter nedsattes en kommissionsdomstol, som under ledelse af en landsdommer skulle undersøge alle tænkelige forhold, som både over tid og på selve ulykkesnatten kunne have bidraget til katastrofen. Kom-missionsdomstolens betænkning forlå i maj 1952, men de tiltaler for forsømme-lighed, der efterfølgende rejstes mod seks officerer, førte ikke til domfældelse.

EftermæleTil erindring om brandvæsenets tab ved katastrofen på Holmen, opsattes i porten på station H en mindetavle , ved siden af den tidligere opsatte til minde om brand-folk omkommet i tjenesten. På batteriet Quintus blev resterne af de ødelagte bygninger nedrevet og på stedet

opførtes en 4-etages kontorbygning. På Quintus blev der aldrig sat noget minde. I Brandmanden - fagblad for Brandfol-kenes Organisation - skrev redaktør Leo Kroner i decembernummeret 1951 bland andet, at ”brandvæsenets sagnomspund held for en gang skyld havde svigtet” og sluttede: ”Vi er ikke bange, og mangen en brandmand har vovet sit eget liv for at redde andres; det er vort job, men vi vil ikke sætte livet på spil for ligegyldige, ma-terielle værdier. Det må ikke ske igen!”

Kopieret med tilladelse af Søren Rislund.

LitteraturKøbenhavns Brandvæsen, beretning 1951-52 Kbh. 1952.Sune Wadskjær Nielsen.Holmenkatastrofen. Kbh. 2008.K. G. Konradsen, G. Honnens de Lichten-berg og M. Friis Møller (red.)Flåden -administration, teknik og civile opgaver. Kbh. 1962.Arkivalier beroende hos Københavns Brandvæsens Museumsforeninghttp://drabssagerdanmark.dk

Tak for hjælp til:Hans-Henrik Thomsen ogSteen Lange Jensen

Søren Rislund (født i 1950) er skuespiller, for-fatter, komponist og komiker. Som selvudråbt ”brandnørd” har Søren Rislund beskæftiget sig med brandbiler og brandvæsener i mange år, og det er også blevet til flere bogudgivelser blandt andet Brandbiler i 100 år og Besættelse, bered-skab og brandbiler. Det civile luftværns virke indtil1949. Han besøger flittigt arkiverne i sin søgen efter nyt historisk materiale.

UDKIGGEN UDKOMMER

Nr. 2 / 2017 udkommer maj 2017 deadline 01. april 2017Nr. 3 / 2017 udkommer august 2017 deadline 1. juli 2017Nr. 4 / 2017 udkommer november 2017 deadline 01. oktober 2017Nr. 1 / 2018 udkommer februar 2018 deadline 02. januar 2018

BReturneres ved adresseændring

Københavns MarineforeningTakkeladsvej, opg. 31439 København K

De to flaggaster Erik Staffeldt og Frank Horn haler flaget ned efter en formidabel aften, hvor Rasmus Rohde havde underholdt Ma-rineforeningens medlemmer om Siriuspatruljens opgaver på det nordlige og østlige Grønland.

udkiggen - simplesitedoccdn.simplesite.com/d/0f/37/284852681444046607/ca5e68e7... · 2017-01-15 ·...

Documents