udsigt med indsigt - kulturel vandring i cordillera blanca ... · afrejse fra lima eller...

11
Udsigt med indsigt - Kulturel vandring i Cordillera Blanca Særrejse i Peru 8. juli 2019 - 21. juli 2019 Nevado Taulliraju i Perus majestætiske hvide bjerge Cordillera Blanca Happy Lama Travel og Dansk Vandrelaug indbyder dig til en fascinerende kombineret natur- og kulturrejse i et af verdens smukkeste bjergområder - Cordillera Blanca i Det Nordlige Peru. Her er vi omgivet af høje gletsjerklædte bjerge, azurblå bjergsøer, rivende vandløb, et farverigt dyre- og planteliv og ikke mindst nogle ganske særlige mennesker - Inkaernes efterkommere, som stadig taler det gamle inkasprog Quechua og lever i pagt med den storslåede natur. Rejsen er en kombineret trekking- og kulturrejse på gamle inkastier og på et niveau, hvor de fleste kan være med ved den rigtige akklimatisering. Der er tale om en oplevelse for livet og en helt unik mulighed for dig, som ønsker at lægge det moderne liv på hylden for en stund. De fleste som besøger Peru første gang, ønsker helt naturligt at opleve sagnomspundne Machu Picchu og Cusco. Vi arrangerer derfor en forlængelse på tre dage til interesserede. Vi udfordres på krop og sjæl i det gamle inkarige med dets myter, ritualer og mystik. Der er udsigt til en rejse som sætter tilværelsen, som vi kender den, i perspektiv langt væk fra internet, smartphones og Facebook. Rejsen arrangeres i samarbejde med Dansk Vandrelaug og DVL-rejseleder Kirsten Brandt. Vandreturene ledes af Happy Lama Travels lokale guider og Happy Lama Travels indehaver Jan Tvernø er højst sandsynligt med på selve Santa Cruz trekket. God rejselyst Jan Tvernø Indehaver af Happy Lama Travel En del af Tvernø Travel Group - tt-group.dk

Upload: others

Post on 20-Jul-2020

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Udsigt med indsigt - Kulturel vandring i Cordillera Blanca ... · Afrejse fra Lima eller forlængelse til Cusco og Machu Picchu Hvis du rejser hjem, har du typisk det meste af dagen

Udsigt med indsigt - Kulturel vandring i Cordillera Blanca

Særrejse i Peru 8. juli 2019 - 21. juli 2019

Nevado Taulliraju i Perus majestætiske hvide bjerge – Cordillera Blanca

Happy Lama Travel og Dansk Vandrelaug indbyder dig til en fascinerende kombineret natur- og kulturrejse i et af verdens smukkeste bjergområder - Cordillera Blanca i Det Nordlige Peru. Her er vi omgivet af høje gletsjerklædte bjerge, azurblå bjergsøer, rivende vandløb, et farverigt dyre- og planteliv og ikke mindst nogle ganske særlige mennesker - Inkaernes efterkommere, som stadig taler det gamle inkasprog Quechua og lever i pagt med den storslåede natur. Rejsen er en kombineret trekking- og kulturrejse på gamle inkastier og på et niveau, hvor de fleste kan være med ved den rigtige akklimatisering. Der er tale om en oplevelse for livet og en helt unik mulighed for dig, som ønsker at lægge det moderne liv på hylden for en stund. De fleste som besøger Peru første gang, ønsker helt naturligt at opleve sagnomspundne Machu Picchu og Cusco. Vi arrangerer derfor en forlængelse på tre dage til interesserede. Vi udfordres på krop og sjæl i det gamle inkarige med dets myter, ritualer og mystik. Der er udsigt til en rejse som sætter tilværelsen, som vi kender den, i perspektiv langt væk fra internet, smartphones og Facebook. Rejsen arrangeres i samarbejde med Dansk Vandrelaug og DVL-rejseleder Kirsten Brandt. Vandreturene ledes af Happy Lama Travels lokale guider og Happy Lama Travels indehaver Jan Tvernø er højst sandsynligt med på selve Santa Cruz trekket. God rejselyst Jan Tvernø Indehaver af Happy Lama Travel En del af Tvernø Travel Group - tt-group.dk

Page 2: Udsigt med indsigt - Kulturel vandring i Cordillera Blanca ... · Afrejse fra Lima eller forlængelse til Cusco og Machu Picchu Hvis du rejser hjem, har du typisk det meste af dagen

Mandag den 8. juli 2019: Afrejse fra Danmark - Ankomst Lima

Ved ankomsten til Lima bliver vi mødt af vores lokale kontakt og kørt til vores hotel i bydelen Miraflores, hvor vi tørner ind efter en lang flyrejse. Vi flyver med KLM som er den bedste og mest direkte flyvning. ***La Castellana eller lign. -/-/-

Tirsdag den 9. juli 2019:

Lima - Huaraz

Vi skal med bussen fra Lima ved middagstid, hvorfra der venter os ca. otte timer på legendariske Panamericana Highway, som løber hele vejen fra Patagonien i Chile til Colombias hovedstad Bogota. Den første del af turen foregår i kystørkenen langs den rå Stillehavskyst, mens den sidste del af turen bringer os ind i Perus bjergrige indre. Vi får vores første oplevelse af Andesbjergene og et meget autentisk Peru, når vi ankommer til Huaraz i Cordillera Blanca. Her skal vi bo på et lille hyggeligt hotel langt fra trafikstøj. Huaraz ligger i 3.100 moh. ***San Sebastian eller lign. M/F/-

Onsdag den 10. juli 2019: Akklimatiseringdag - Huaraz

Vi har en hel dag i Huaraz for at komme os lidt over en lang transport og for at vænne os lidt til den tynde luft, inden vi for alvor skal væk fra civilisationen og ind i bjergene. Huaraz har på trods af en befolkning på ca. 100.000 mennesker en dejlig provinsiel charme. Byen emmer af aktivitet fra tidlig morgen til sen aften. Et besøg på det farverige marked er en kæmpe oplevelse. ***San Sebastian eller lign. M/-/-

Torsdag den 11. juli 2019: Akklimatiseringstrek til Wilcacocha Lake i Cordillera Negra

Vi bruger dagen på et smukt akklimatiseringstrek til Wilcacocha Lake, som ligger smukt i Cordillera Negra (De sorte bjerge). Denne bjergkæde er kun adskilt fra Cordillera Blanca (De hvide bjerge) af dalen Callejon de Huaylas, hvori Rio Santa løber og Huaraz er smukt beliggende. Fra Wilcacocha Lake er der smukke udsigter bla. mod Perus og det tropiske bæltes højeste bjerg Huascaran på hele 6.768 moh. ***San Sebastian eller lign. M/-/-

650m

650m 5 timer

Page 3: Udsigt med indsigt - Kulturel vandring i Cordillera Blanca ... · Afrejse fra Lima eller forlængelse til Cusco og Machu Picchu Hvis du rejser hjem, har du typisk det meste af dagen

Fredag den 12. juli 2019: Akklimatiseringdag - Præinkakulturen Chavin de Huantar

De fleste mennesker forbinder helt naturligt Peru med Inkakulturen, men sandheden er at Peru har været hjemsted for avancerede kulturer, som Chimu, Moche, Chavin og andre lang tid før inkaerne. I dag besøger vi Chavin de Huantar på østsiden af Cordillera Blanca. Chavinkulturen blomstrede for mere end 3.000 år siden og byggede et prægtigt underjordisk tempel, som huser en af Perus største historiske kunstskatte - En over fire meter højt dæmonskulptur i sten. ***San Sebastian eller lign. M/-/-

Logistik på Santa Cruz trekket

Trekket foregår på den måde, at vi hver især kun bærer vores medbragte dagrygsæk med det, som vi mener at kunne få brug for i løbet af dagen. Hovedbagagen bæres af æsler og heste, så det er meget begrænset, hvad vi selv skal bære. Der vil også være heste til rådighed, hvis man bliver for træt til at gå. Hestene bliver kun taget i anvendelse hvis det er strengt nødvendigt. Lejren bliver sat op og pillet ned af vores dedikerede hjælpere, og der serveres tre gode måltider dagligt af vores erfarne kokketeam. Vi får desuden udleveret snacks til vandreturen. Vi skal med andre ord blot nyde turen. Når vi bliver vækket om morgenen, får vi lejlighed til at vaske os i varmt vand. Ønskes ”regulært bad” foregår det i et af de små, kolde vandløb langs ruten. Ruten og tidsangivelser er vejledende, da vores lokale guide hele tiden vurderer, hvad der er den optimale logistik for de pågældende deltagere, og der kan derfor justeres undervejs.

Lørdag den 13. juli 2019: Santa Cruz dag 1 (Huaraz - Cashapampa - Llamacorral)

Vi forlader Huaraz tidligt om morgenen og kører langs Rio Santa til den lille landsby Cashapampa, hvorfra vi starter vores vandretur. På vejen til Cashapampa passerer vi nogle af de majestætiske sneklædte bjerge, som Cordillera Blanca (De hvide bjerge) er opkaldt efter. Bla. gigantiske Huascaran på 6.768 moh., som er Perus og Det Tropiske Bæltes højeste bjerg. Vi kommer helt tæt på Huascaran den 17. juli. I Cashapampa møder vi vores erfarne æseldrivere og kokketeam, som vil tage sig rigtig godt af os i bjergene. Man overraskes konstant over, hvad de formår at trylle frem fra et gasblus midt i naturen. Fra Cashapampa vandrer vi stille og roligt op gennem en smal slugt, indtil vi kommer til Llamacorral, som ligger i 3.760 moh. Undervejs oplever vi et væld af forskellig flora i takt med, at vi kommer op i højden. Teltlejr M/F/A

650m

0m 6 timer

Page 4: Udsigt med indsigt - Kulturel vandring i Cordillera Blanca ... · Afrejse fra Lima eller forlængelse til Cusco og Machu Picchu Hvis du rejser hjem, har du typisk det meste af dagen

Søndag den 14. juli 2019: Santa Cruz dag 2 (Llamacorral - Alpamayo - Taullipampa)

Allerede på denne dag oplever vi et af turens smukke naturlige højdepunkter. Efter at have vandret op gennem Santa Cruz dalen fra Llamacorral og over en slette som tidligere var en sø, vandrer vi op i en sidedal til Alpamayo Base Camp og videre op til den turkisblå gletsjer sø Arhuaycocha. Herfra kan vi se smukke sneklædte Alpamayo, som er et meget teknisk bjerg på 5.947 moh. Dets karakteristiske profil er kendt som et af verdens smukkeste bjerge. Vi slår lejr i Taullipampa 4.250 moh. for foden af smukke Taulliraju og passet Punta Union, som vi skal over den kommende dag. Teltlejr M/F/A

600m

100m 6 timer

Mandag den 15. juli 2019: Santa Cruz dag 3 (Taullipampa - Punta Union - Paria)

Fra Taullipampa vandrer vi op imod passet Punta Union i 4.750 moh. Vi vandrer ad en gammel præcolombiansk handelsrute fra Amazonas og østsiden af Andesbjergene til hoveddalen Callejon de Huaylas, hvori Huaraz ligger. Vi passerer flere små og meget smukt beliggende smeltevandssøer undervejs. I Punta Union står vi med en fantastisk udsigt mod Taullipampa til den ene side, bjerget Taulliraju lige foran os og Tuctupampa til den anden side. Herfra er der udsigt til mange af områdets smukke bjerge heriblandt karakteristiske Artesonraju, som er bedre kendt som Paramount Pictures berømte logo. Vi fortsætter ned mod Tuctupampa og videre gennem en frodig dal til Paria, hvor vi slår lejr i 3.870 moh. Teltlejr M/F/A

500m

900m 7 timer

Tirsdag den 16. juli 2019: Santa Cruz dag 4 (Paria - Huaripampa - Vaqueria - Pacsapata)

Denne dag adskiller sig lidt fra de foregående, da vi passerer gennem de to små landsbyer Huaripampa og Vaqueria. Her får vi et meget autentisk indblik i, hvordan det er muligt at leve i disse smukke, men også barske omgivelser. Husene er typisk rustikt bygget i ler, hvor hele familien ofte bor sammen med deres husdyr. I mange huse er køkkenet opdelt med hold af marsvin, som er nationalretten i Peru og en stor del af Andesbjergene. De lokale er yderst imødekommende, og børnene især er meget nysgerrige på vores tilstedeværelse. Efter at vi har forladt denne flig af civilisation, går vi op mod vores ”hemmelige” lejr i Pacsapata 4.240 moh. Ganske få kender denne uforstyrrede plet i Andesbjergene. Teltlejr M/F/A

700m

300m 5 timer

Page 5: Udsigt med indsigt - Kulturel vandring i Cordillera Blanca ... · Afrejse fra Lima eller forlængelse til Cusco og Machu Picchu Hvis du rejser hjem, har du typisk det meste af dagen

Onsdag den 17. juli 2019: Santa Cruz dag 5 (Pacsapata - Portachuello de Llanganuco - Yuracorral)

Endnu et højdepunkt venter os, når vi fra vores lejr vandrer op til Portachuello de Llanganuco passet 4.770 moh. som er et af Andesbjergenes højeste bjergpas som biler kan benytte. Llanganucopasset ligger i bunden af den hesteskoform, som de smukke gletsjerklædte bjerge udgør. Det er absolut det smukkeste område af Cordillera Blanca. Vi kan herfra se bla. Pisco, Chacraraju, firetoppede Huyandoy, Chopicalqui og gigantiske dobbelte Huascaran - Meget tæt på. Fra Llanganucopasset fortsætter vi ned til vores sidste teltlejr i Yuracorral i 3.900 moh. Teltlejr M/F/A

500m

900m 6 timer

Torsdag den 18. juli 2019: Santa Cruz dag 6 (Yuracorral - Laguna 69 - Yuracorral - Huaraz)

Fra Yuracorral tager vi på den sidste vandring i Cordillera Blanca og sætter kursen mod den yderst smukt beliggende Laguna 69, som med sin helt specielle turkise farve er en af de absolut smukkeste gletsjersøer i Cordillera Blanca med fantastisk udsigt til Chacraraju. Vandringen er indledningsvis relativ flad, men bliver stejlere indtil vi når et plateau, hvorfra det går jævnt op til den smukke sø. Når vi har nydt Laguna 69 vandrer vi tilbage til Yuracorral og kører med bus tilbage til Huaraz, et velfortjent brusebad og en rigtig seng. På vejen passerer vi de to smukke søer Lagunas Llanganuco. ***San Sebastian eller lign. M/-/A

650m

650m 6 timer

Fredag den 19. juli 2019: Huaraz - Lima

Lidt op ad formiddagen tager vi bussen tilbage til Lima, hvortil vi ankommer først på aftenen. ***La Castellana eller lign. M/-/-

Lørdag den 20. juli 2019: Afrejse fra Lima eller forlængelse til Cusco og Machu Picchu

Hvis du rejser hjem, har du typisk det meste af dagen i Lima og vi kan arrangere guidede rundture med forskelligt indhold eller du kan selv gå på opdagelse i kolonitidens sydamerikanske hovedstad. Rejser du hjem er du hjemme i Danmark den 21. juli 2019. Hvis du deltager i den planlagte forlængelse til Cusco, vil vi sørge for et tidligt indenrigsfly til Cusco og en guidet tur om eftermiddagen efter ankomsten til inkaernes gamle hovedstad,

Page 6: Udsigt med indsigt - Kulturel vandring i Cordillera Blanca ... · Afrejse fra Lima eller forlængelse til Cusco og Machu Picchu Hvis du rejser hjem, har du typisk det meste af dagen

hvor vi bla. besøger de fem spændende inkatempler Qorikancha, Saqsaywamán, Q´enco, Pukapukara og Tambomachay. Inkaernes gamle hovedstad er ubetinget Perus smukkeste og historisk mest betydningsfulde by, da det var herfra, Inkariget opstod og blev regeret. Cusco og Inkariget menes grundlagt i 1200-tallet af Manco Capac, som iflg. legenden er søn af solguden Inti. Store dele af Cusco står stadig på gamle inkafundamenter, som har overlevet det ene jordskælv efter det andet. Den oprindelige byplan menes at skulle forestille en puma - Et af inkaernes hellige dyr. **Wara Wara eller lign. M/-/-

Søndag den 21. juli 2019: Machu Picchu

Vi tager på en heldagstur til Machu Picchu, som for mange er højdepunktet på rejsen til Peru. Vi kører med tog gennem Inkaernes Hellige Dal til Aguas Calientes for foden af Machu Picchu. Machu Picchu blev, nærmest ved et tilfælde, genopdaget i 1911, da den amerikanske historiker Hiram Bingham var på udkig efter inkaernes sidste tilholdssted Vilcabamba. Spanierne fandt aldrig Machu Picchu, og der er ingen historiske optegnelser om Machu Picchu. Formålet med at bygge dette store tempel på et så afsides sted er derfor ukendt, men teorierne er mangfoldige, hvilket selvfølgelig kun bidrager til mystikken. Machu Picchu blev i 2007 kåret til et af verdens syv nye vidundere sammen med prominente ikoner som eksempelvis Den Kinesiske Mur, Taj Mahal og Colosseum. Machu Picchu er uden sammenligning Perus største turistattraktion. Vi er tilbage i Cusco om aftenen. **Wara Wara eller lign. M/-/-

Mandag den 22. juli 2019: Cusco - Lima

Vi nyder den sidste tid i Cusco, før vi returnerer til Lima med fly. ***La Castellana eller lign. M/-/-

Tirsdag den 23. juli 2019: Afrejse fra Lima

Dagen er til fri disposition indtil vi flyver hjem, typisk om aftenen. Vi kan arrangere guidede rundture med forskelligt indhold eller du kan selv gå på opdagelse i kolonitidens sydamerikanske hovedstad. Du er hjemme i Danmark den 24. juli 2019. M/-/-

Page 7: Udsigt med indsigt - Kulturel vandring i Cordillera Blanca ... · Afrejse fra Lima eller forlængelse til Cusco og Machu Picchu Hvis du rejser hjem, har du typisk det meste af dagen

Forlængelse til Amazonas

En forlængelse til Amazonas er altid en spændende rejse og anbefales meget varmt som en frodig kontrast til Andesbjergene. Verdens længste flod Amazonas har sit fjernest kendte udspring i Peru på vulkanen Mismis skråning lige nord for Colca Canyon, og betegnes officielt Amazonas, fra det sted hvor floderne Marañon og Ucayali løber sammen syd for Iquitos i Perus nordøstlige hjørne. Ønsker du at prioritere Amazonas på din rejse til Peru, er Nationalparken Manu den bedste mulighed. Intet andet sted i det sydlige Peru kan du opleve Amazonas så autentisk. Manu ligger nordøst for Cusco. Du bør have minimum fem dage i området, da der er en del transport ad bifloder involveret. Vi anbefaler, at der afsættes syv eller ni dage, hvilket er nødvendigt, hvis du vil opleve Reserved Zone og verdens måske største Macaw Clay Lick, hvor store flokke med hundredvis af farvestrålende papegøjer samles for at spise det mineralholdige ler på skråningerne ned mod floderne for at neutralisere de giftstoffer de optager gennem føden. Tambopata National Reserve er lettere tilgængeligt end Manu og kan besøges på fire-fem dages ture direkte fra Lima eller Cusco.

Udover det farverige fugleliv i området, kan du opleve eksempelvis Caymankrokodiller, fire forskellige abearter, flere forskellige skildpaddearter samt farverige kæmpesommerfugle. Hvis du er heldig, kan du også opleve både tapirer, jaguarer, dovendyr og anakondaer. Kontakt Happy Lama Travel for at høre nærmere om mulighederne.

Forlængelse i det sydlige Peru

Har du rigtig god tid vil vi anbefale at lave en regulær rundrejse i Sydperu før vandrerejsen i Cordillera Blanca. På en sådan rejse kan du opleve spændende steder som Arequipa, Colca Canyon, Chivay, Cruz del Condor, Titicacasøen, Cusco, Den Hellige Dal og Machu Picchu. Det vil tage 10-14 dage. Ethvert besøg i Cusco eller Sydperu kan meget let kombineres med yderligere forlængelser til fantastiske Amazonas eller sågar Bolivia. Kontakt Happy Lama Travel for at høre nærmere om mulighederne.

Page 8: Udsigt med indsigt - Kulturel vandring i Cordillera Blanca ... · Afrejse fra Lima eller forlængelse til Cusco og Machu Picchu Hvis du rejser hjem, har du typisk det meste af dagen

Forlængelse til Bolivia

Bolivia er kun to timers flyvning fra Lima og en times flyvning fra Cusco og er i vores øjne det mest autentiske andiske land.

En spændende destination hvortil meget få rejsende finder vej. De som gør får en oplevelse for livet og din nabo har formentlig ikke besøgt Bolivia. Bolivia har, som Peru og Ecuador, en ekstrem variation i geografi, flora og fauna og befolkningen er i høj grad knyttet til traditionelle skikke og traditionel levevis. De fleste gæster har et naturligt fokus på den vestlige del af Bolivia tæt på Peru, hvor du finder Bolivias største seværdigheder med verdens højest beliggende hovedstad La Paz, Titicacasøen, bjergkæden Cordillera Real og de helt unikke saltsletter Salar de Uyuni som naturlige højdepunkter på de flestes rejse til Bolivia. De færreste tænker på at besøge Bolivias østlige kulturrige og smukke lavland med udgangspunkt i Santa Cruz og den bolivianske del af Amazonas, som byder på et rigt dyreliv i Madidi National Park og den meget lidt besøgte Parque Noel Kempff, som er en af Amazonasjunglens mest artsrige nationalparker. Kontakt Happy Lama Travel for at høre nærmere om mulighederne.

Forlængelse til Ecuador og Galapagos

Perus mindre kendte nabo Ecuador er kun 1½ times flyvning væk fra Lima og er i sig selv et virkelig alsidigt og spændende land.

Sydamerikas mindste land tilbyder farverige, eksotiske rejseoplevelser af enhver art på et meget lille overskueligt areal bundet sammen af god infrastruktur. Ecuador er et ukendt overflødighedshorn af oplevelser for enhver smag. Galapagosøerne er mange menneskers ultimative rejsedrøm og med god grund - Galapagosøerne giver dig fantastiske oplevelser, da det er muligt at komme helt tæt på øgruppens unikke og ekstremt varierede dyreliv samtidig med at øgruppen er arnestedet for vores nutidige livsopfattelse i kraft af Charles Darwins evolutionsteori. De fleste besøgende tager en cruisebåd, hvorfra du undervejs besøger en del af øerne, men det er også muligt at arrangere besøg hvor du bor på en eller flere af de fire øer som har regulære bosættelser. Herfra er det så muligt at arrangere alle mulige spændende aktiviteter som normalt ikke forbindes med Galapagos. Hvis du virkelig ønsker en fantastisk kontrastfyldt oplevelse kan du kombinere dit ophold på Galapagosøerne med et ophold i Amazonas - Det kræver kun en overnatning i Ecuadors hovedstad Quito, som i sig selv er et besøg værd. Kontakt Happy Lama Travel for at høre nærmere om mulighederne.

Page 9: Udsigt med indsigt - Kulturel vandring i Cordillera Blanca ... · Afrejse fra Lima eller forlængelse til Cusco og Machu Picchu Hvis du rejser hjem, har du typisk det meste af dagen

Forlængelse til Colombia

Colombia er et helt fantastisk rejseland - Så enkelt udtrykkes det af alle som har været der! Colombia har gennem det sidste årti udviklet sig til et fredeligt, velfungerende og uudforsket land, som tiltrækker rejsende med lyst til spektakulær natur, udendørsaktiviteter, gamle kulturer, kolonial charme og et festligt og gæstfrit folk, som tager i mod dig med åbne arme og en god kop kaffe. Colombia er usædvanligt varieret i både natur, kultur og dyreliv med kyst til både Stillehavet og Den Mexicanske Golf, smukke koloniale byer som Cartagena og Villa de Leyva, fascinerende nationalparker i alle afskygninger og ikke mindst en smilende, levende og imødekommende befolkning. I den colombianske del af Amazonas fornemmer du virkelig den særlige ”end of the road” stemning der er i en jungle. Kontakt Happy Lama Travel for at høre nærmere om mulighederne.

Vejledende rutekort - Trek i Cordillera Blanca

Priser, betingelser og vilkår for rejsen Rejsen arrangeres i samarbejde med Dansk Vandrelaug. Du skal derfor være medlem/melde dig ind i Dansk Vandrelaug for at deltage. Se kontingent på www.dvl.dk.

Vandreturene ledes af Happy Lama Travels lokale guider. Pris ex. forlængelse til Machu Picchu pr. person: - DKK 23.995 (Ved min. 9 deltagere ex. dansk rejseleder) - Enkeltværelsetillæg: DKK 2.495 (Skriv dig evt. op til deleværelse/telt ved tilmelding)

Skriv dig evt. op til deleværelse (To enkeltsenge) med anden deltager ved tilmelding. Er der imidlertid ingen som ønsker at dele værelse, skal du betale enkeltværelsetillæg, hvis du rejser alene. Tilmelding og spørgsmål: Rejseleder Kirsten Weber Brandt - [email protected] - 23 98 19 17 Programspørgsmål: Happy Lama Travel v/Jan Tvernø - [email protected] - 42 48 46 16 Prisen inkluderer: - Fly København-Lima-København

*1

Page 10: Udsigt med indsigt - Kulturel vandring i Cordillera Blanca ... · Afrejse fra Lima eller forlængelse til Cusco og Machu Picchu Hvis du rejser hjem, har du typisk det meste af dagen

- Landtransport og transfers jf. program - Overnatninger jf. program (Kan ændres til tilsvarende) - Måltider jf. program ex. drikkevarer (M=Morgenmad, F=Frokost, A=Aftensmad, Kan være box/picnic) - Entréer og guider til seværdigheder og aktiviteter jf. program - Dansk rejseleder - Kirsten Weber Brandt og formentlig Jan Tvernø (På Santa Cruz trekket) - Trekking jf. program - Entré til Huascarán NP - Alt nødvendigt lejrudstyr (Telte, Køkkentelt, Spisetelt, Toilettelt, Køkkenudstyr osv.)

- Oppusteligt liggeunderlag (Medbring evt. dit eget, da kvaliteten kan være svingende) - Erfarne specialuddannede guider - Fornødne kokke, lejrassistenter og pakdyr - Basis førstehjælpsudstyr - Lokal operatør med 25 års erfaring og social bevidsthed i forhold til ansatte og lokalområde - Happy Lama Travels tryghedsservice (Rejseinformationer for hurtig koordinering i tilfælde af krise) Prisen inkluderer ikke: - Anbefalet afbestillingsforsikring og obligatorisk rejseforsikring - Kontakt Happy Lama Travel

*2

- Individuelle forlængelser - Kontakt Happy Lama Travel*3

- Evt. vaccinationer - Kontakt egen læge eller Statens Serum Institut - Drikkepenge og frivillige bidrag

*4

- Ikke nævnte måltider - Alt andet som ikke er nævnt i program eller nævnt som inkluderet i prisen Praktiske oplysninger: - Danske statsborgere skal normalt ikke have visum til Peru - Dit pas skal være gyldigt til minimum seks måneder efter udrejse) - Ved tilmelding skal du fremsende kopi/scan/foto af pas til Happy Lama Travel - Depositum på DKK 5.000 faktureres ved tilmelding - Afbestillingsforsikring faktureres sammen med depositum - Rejseforsikring faktureres ved bestilling - Restbeløb faktureres til betaling tre måneder før afrejse - Rejsen gennemføres ved minimum ni tilmeldte ex. dansk rejseleder. Max. deltagerantal er ca. 20 - Deltagelse foregår på egen risiko Vandringer: Tidsangivelser og beskrivelser er vejledende. Der kan være stor forskel på deltagernes kondition, overskud, indstilling og forudsætninger, ligesom vejrlig kan være en faktor. Det er derfor nødvendigt at have en positiv og fleksibel indstilling til programmet. Vi har heste med i det tilfælde at du bliver for træt til at gå hele vejen. Hestene er ikke med som rideheste og tages først i brug når det er absolut nødvendigt. Peru som rejseland: Peru er på mange måder et fascinerende land med stor mangfoldighed og en yderst gæstfri befolkning. Med sin helt unikke geografi og beliggenhed på Stillehavskysten af Sydamerika er Peru et af jordens mest alsidige og mangfoldige lande med knastørre ørkener, gigantiske sneklædte bjerge, charmerende byer - små som store - uigennemtrængelig jungle, vidtstrakte sletter, rige kulturminder og en fantastisk fusionsgastronomi. Alt sammen krydret med et farverigt dyreliv, en dramatisk historie samt en venlig, stolt og hjælpsom befolkning, som gør at du altid føler dig meget velkommen og sikker. Infrastrukturen er udmærket hvad angår veje, hoteller og andre turistfaciliteter, dog skal man som rejsende være forberedt på, at en række forhold opfattes anderledes end i vores del af verden. Det er derfor vigtigt for rejseoplevelsen at have en fleksibel indgangsvinkel til det at rejse. Forbehold for programændringer og forudsætningsændringer som valutakurser og oliepriser.

_______________________________________________

*1

- Flybilletter kan være genstand for stigninger i brændstofafgifter og lufthavnsskatter fra flyselskabets tilbudsgivning til

udstedelse. Hvis dette er tilfældet bliver øgede afgifter og skatter efterfaktureret ved billetudstedelse, ligesom forudsætningsændringer som valutakurser kan medføre ændret pris jf. Lov om pakkerejser. *2

- Happy Lama Travel har et rigtig godt samarbejde med GOUDA, hvis forsikringer har en rigtig god dækning - Spørg

Jan Tvernø.

*3 - Happy Lama Travel har mulighed for at arrangere alle individuelle forlængelser, hvis du ønsker mere tid i Peru.

*4 - Det er kutyme at give drikkepenge i Peru. Der udarbejdes et vejledende niveau som rejselederen administrerer.

Page 11: Udsigt med indsigt - Kulturel vandring i Cordillera Blanca ... · Afrejse fra Lima eller forlængelse til Cusco og Machu Picchu Hvis du rejser hjem, har du typisk det meste af dagen

Happy Lama Travel og Jan Tvernø

Tvernø Travel Group blev etableret af rejsevante Jan Tvernø i 2007 efter en rejse i Peru, som stadig er vores store speciale i Sydamerika sammen med Ecuador, Colombia, Bolivia og Galapagosøerne udbudt under rejsebureauets oprindelige navn Happy Lama Travel. Tvernø Travel Group er på samme måde ved at etablere sig som specialist i de spændende lande langs Silkevejen - Usbekistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan, Kasakhstan, Mongoliet, Afghanistan, Iran, Aserbajdsjan, Georgien, Armenien og Tyrkiet. Disse lande bliver markedsført under navnet Silkevejsrejser. Vi arrangerer primært individuelle rejser og specielle grupperejser på opfordring, hvor indholdet tilpasses ønsker og behov for oplevelser. Alt kan i princippet lade sig gøre og vi har endnu ikke arrangeret to identiske rejser. Happy Lama Travels eventyrlystne indehaver, Jan Tvernø, lægger stor vægt på personligt at have researchet de valgte destinationer og er derfor meget på farten for at sikre kvaliteten af din rejse. Jan har et omfattende professionelt netværk i ca. 70 lande. Jan har senest rejst i spændende lande som Guyana, Sudan, Oman, Tadsjikistan, Kirgisistan, Iran, Usbekistan, Papua Ny-Guinea Mongoliet, Surinam, Uganda, Colombia, Georgien, Armenien, Nagorno-Karabakh, Bulgarien, Makedonien og Sri Lanka. Happy Lama Travel er som loven foreskriver naturligvis registreret i Rejsegarantifonden med registreringsnummer 1940. Læs mere om Jan Tvernø på www.jantvernoe.dk Læs om Happy Lama Travel på www.happylamatravel.dk Læs om Silkevejsrejser på www.silkevejen.dk

Jan er kendt for at arrangere rejser som tager dig ”Off the beaten track” til steder som ikke udbydes hos traditionelt tænkende rejsebureauer. Se mere på www.jantvernoe.dk