udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden 1986-2006
DESCRIPTION
Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden 1986-2006. Kim Gustavson, DHI [email protected]. Formål. At kvantificere pesticiders belastning af miljø og natur i perioden 1986-2006. Belastning af miljø og natur. Belastningstal for vandlevende organismer (fisk, dafnier, alger) - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden 1986-2006
Kim Gustavson, DHI
Formål
• At kvantificere pesticiders belastning af miljø og natur i perioden 1986-2006
Belastning af miljø og natur
• Belastningstal for
• vandlevende organismer (fisk, dafnier, alger)• landlevende organismer (bier, regnorme, fugle og
pattedyr)
• Forbrug af pesticider med potentielt hormonforstyrrende og kræftfremkaldende egenskaber
• Forbruget af pesticider med risiko for udvaskning til grundvandet
Belastningstal
• Belastningstallet for et givet pesticid for en given organisme kombinerer det årlige forbrug (baseret på salgstal) af pesticidet med giftigheden (toksicitet) af pesticidet over for organismen
• Belastningstallet er ikke et mål for faktiske effekter eller for tilstanden i miljøet, men kan bruges til at vurdere generelle tendenser i udviklingen med hensyn til belastning af miljø og natur
Belastningstal - vandlevende organismer
Belastningstal - Vandlevende organismer
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
1.6
1.8
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Alger
Dafnier
Fisk
BH
Belastningstal - landlevende organismer
Belastningstal - Landlevende organismer
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
1.6
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Regnorme
Bier
Pattedyr
BH
Udviklingen i anvendelsen af pesticider med hormonforstyrrende egenskaber
Hormonforstyrrende egenskaber - 3 års middelværdi
0
0,05
0,1
0,15
0,2
0,25
0,3
1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006
Årstal
Kg
/ha
Total
Ukrudtsmidler
Svampemidler
Insektmidler
Vækstregulerende
Udviklingen i anvendelsen af pesticider med kræftfremkaldende egenskaber
Kræftfremkaldende egenskaber - 3 års middelværdi
0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
0,7
0,8
0,9
1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006
Årstal
Kg
/ha
Total
Ukrudtsmidler
Svampemidler
Insektmidler
Vækstregulerende
Udviklingen i anvendelse af pesticider i relation til risikoen for udvaskning til grundvandet
Inklusiv Alle stoffer for GUS, mindst mobil, vist som 3 års middelværdi
0,0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
1,2
1,4
1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006
Årstal
Kg
/ha
Total
ChlormequatChloridePendimethalinProsulfocarbMancozebGlyphosate
PendimethalinProsulfocarbMancozebGlyphosate
ProsulfocarbMancozebGlyphosate
MancozebGlyphosate
Glyphosate
Inklusiv Alle stoffer for GUS, mellem mobil, vist som 3 års middelværdi
0,0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
0,7
0,8
1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006
Årstal
Kg
/ha
Total
Dichlorprop-PBentazonMechlorprop-PIsoproturonMCPA
BentazonMechlorprop-PIsoproturonMCPA
Mechlorprop-PIsoproturonMCPA
IsoproturonMCPA
MCPA
Inklusiv Alle stoffer for GUS, mest mobil, vist som 3 års middelværdi
0,00
0,02
0,04
0,06
0,08
0,10
0,12
0,14
0,16
1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006
Årstal
Kg
/ha
Total
ClopyralidTriadimenolAtrazinEthofumesateMetamitron
TriadimenolAtrazinEthofumesateMetamitron
AtrazinEthofumesateMetamitron
EthofumesateMetamitron
Metamitron
Opsamling
• Generelt et fald gennem halvfemserne, hvorefter udviklingen mere eller mindre stagnerer
• For nogle tal er der tendens til fald - for andre til stigning de seneste år
• Samme tendens er set for anvendelse af pesticider med hormonforstyrrende og kræftfremkaldende egenskaber, og for forbrug af pesticider med stor risiko for udvaskning til grundvandet
Opsamling
• Stigningen i behandlingshyppigheden i perioden efter 2000 er ikke tydeligt afspejlet i udviklingen i belastningstallene
• Dette skyldes, at der ved beregningen af behandlingshyppigheden ikke tages hensyn til pesticidernes giftighed
• Skærpede krav til godkendelse af pesticider har derimod haft betydning for miljøbelastningen
Perspektivering
• Belastningstallene vil fremover kunne:
• supplere behandlingshyppigheden med en mere videnbaseret vurdering af udviklingen i pesticiders belastning af miljøet
• anvendes til at identificere de pesticider, der har størst betydning for miljøbelastning
• kunne videreudvikles til også at medtage betydningen af beskyttelseszoner og/eller sprøjtefri randzoner
Perspektivering
• Belastningstallene vil fremover kunne:
• supplere behandlingshyppigheden med en mere videnbaseret vurdering af udviklingen i pesticiders belastning af miljøet
• anvendes til at identificere de pesticider, der har størst betydning for miljøbelastning
• kunne videreudvikles til også at medtage betydningen af beskyttelseszoner og/eller sprøjtefri randzoner
Pesticider og problemstillinger - 2006
Grøn Vækst
Markant reduktion af pesticiders skadevirkninger
Reduktion i belastningsomfanget med pesticider fra 2,1til 1,4 ved udgangen af 2013, svarende til en reduktion ibehandlingshyppighed fra 2,5 til 1,7.
Pesticidafgiften forhøjes og omlægges, så afgiften påde mest miljøbelastende pesticider bliver højest.
Grøn Vækst
Målene i den nuværende Pesticidplan 2004-2009 er endnu ikke nået. Det gælder både målet om en behandlingshyppighed på 1,7 og målet om frivillig udlægning af 25.000 ha sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer. Det skal der rettes op på med Grøn Vækst.
Regeringen ønsker at fastholde ambitionsniveauet fra Pesticidplan 2004-2009. Der skal ikke sprøjtes mere, end naturen og miljøet kan bære.
Regeringen erstatter den hidtidige indikator behandlingshyppighed med en ny indikator for belastningsomfang.
Regeringens mål er, at belastningsomfanget nedsættes til 1,4 ved udgangen af 2013.
Herudover øger regeringen ambitionsniveauet for målet om udlægning af sprøjtefri randzoner.
Danmark får næsten alt sit drikkevand fra grundvandet. Regeringen vil fortsat prioritere beskyttelsen af de danske grundvandsreserver højt.