udviklingsstrategi for dagtilbud 2010-2014 i albertslund kommune
DESCRIPTION
Udviklingsstrategi for dagtilbud 2010-2014 i Albertslund Kommune. Strategi for udvikling af kvalitet og kapacitet på dagtilbudsområdet 2010-2014 i Albertslund Kommune. Program. Introduktion til udviklingsstrategien/v Ulla Schmidt Nielsen – Institutionschef Oplæg om grund- - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Udviklingsstrategi for dagtilbud 2010-2014i Albertslund Kommune
Strategi for udviklingaf kvalitet og kapacitet på dagtilbudsområdet 2010-2014 i Albertslund Kommune
Introduktion til udviklingsstrategien/v Ulla Schmidt Nielsen – Institutionschef
Oplæg om grund-
elementerne i strategien
og status på processen/v
Udviklingskonsulent
Lone Johansen
Program
Baggrund
I Børne- og Undervisningsforvaltningens virksomhedsplan 2008/2009 er detbeskrevet, at der skal udarbejdes en Strategi for udvikling af kvalitet ogkapacitet på dagtilbudsområdet 0-6 år.Strategien skal løbe fra 2010-2014.
Udviklingsstrategien tager afsæt i de allerede formuleredevisioner og politikker i Albertslund:
De vigtigste er:
- Vision for Albertslund.
- Albertslundstrategien
- Børn og unge –politik i Albertslund
Samt lovgivning på området, først og fremmest:
- Dagtilbudsloven
Strategi – erfaringer og ny viden
Den samlede strategi følger samme dobbeltspor som også erbeskrevet i Albertslundstrategiens indledende afsnit ”Fra vision tilhandling”:
”Vi fokuserer på de kvaliteter, vi har, og på hvor vihar behov for at gøre en ekstra indsats for atfremme eller understøtte udviklingen.”
Det betyder at vi vil dele den viden og lære af de erfaringer, som vi har.Samtidig med at vi vil hente inspiration og ny viden udefra. Bl.a. fravidenscentre og fra forskning.
Formålet med strategien
- at medvirke til at sikre et trygt og sammenhængende børneliv, der fremmer alle børns trivsel, udvikling, læring og sundhed i kommunens dagtilbud
Samle alle dokumenter og tiltag Udgangspunkt i dagtilbudslovens
formålsbestemmelser Samle arbejdet med læreplaner og
børnemiljøvurderinger Omsætte politiske vedtagne målsætninger i
praksis Skabe bæredygtige enheder Sikre tidssvarende bygningsmæssige
rammer Skabe fleksible økonomiske- og kapacitets
styringsvæktøjer
Rammen for udviklingsstrategien – dagtilbudsområdet 2010-2014
Fokus for den pædagogiske udvikling:
Pædagogisk praksis
Vilkår for og udvikling af den daglige pædagogiske praksis
og
Relationer
Vilkår for og udvikling af det daglige relationelle arbejde
Udviklingsstrategien2010 – 2014 i Albertslund Kommune
De 4 første delprojekter overlapperhinanden på det indholdsmæssige
Det første delprojekt omkring
´Pædagogisk udvikling´ erindholdsmæssigt styrende for de øvrige delprojekter.
Det strategiske arbejde med´Fysiske rammer´ og med´Ledelse og medarbejdere´ skal tage højde for strategien for den pædagogiske udvikling.
Der er nedsat en koordineringsgruppe,som skal sikre denne vigtige koordineringmellem delprojekterne
Delprojekter:
1. Pædagogisk udvikling
2. Ledelse og medarbejdere
3. Fysiske rammer
4. Dagplejen
5. Administrativestyringsredskaber og
kapacitet
Processen-temamøderWorkshop
Alle pædagogiske medarbejdere deltaget i workshop– områdevis
Repræsentanter for forældrebestyrelsen inddraget i workshops
BU inddraget i processen
Delprojektgrupper
Der har været oprettet projektgrupper til hvert enkelt delprojekt.
Deltagere: medarbejdere, ledere og områdeledere
Styregruppen; følge processen, koordinere og samle op
Formålet med processen – høj grad af bruger inddragelse og medarbejderinnovation
At skabe ejerskab til
udviklingsstrategien
• I Albertslund
• I området
• I det enkelte dagtilbud / personalegruppen
Den pædagogiske udvikling
Alle dagtilbud skal beskrive, målsætte, dokumentere og evaluere den pædagogiske praksis indenfor rammerne af et praksis- og læringsdokument.
Strategien peger på en række temaer, som skal være omdrejningspunktet for arbejdet i den konkrete praksis og i beskrivelser af og refleksioner over relationerne, samt børns hverdagslæring
TEMAER
Børneperspektivet
Børns medindflydelse
Børnefællesskaber
Forældresamarbejdet
Børns legerum
Inklusion
Sprogindsatsen
Miljøpædagogik
Overgange i børns liv
Sundhed
Børn og IT
Tidsplan i arbejdet med Praksis- og læringsdokumentet
Marts 2010 INTRODUKTION TIL PRAKSIS- OG LÆRINGSDOKUMENT
herunder ´hverdagslæring´ og ´praksisfortællinger´
August 2010INKLUSION SPROG
evt. i samarbejde Udfoldelse af med NVIE Sprog- og
læse -handleplanJanuar 2011
Juni 2011 1. ste EKSEMPLAR AF PRAKSIS- OG LÆRINGSDOKUMENT
- dagtilbuddets læringssyn / læringsforståelse- dagtilbuddets overvejelse , mål og dokumentation
vedr. inklusion- dagtilbuddets overvejelser, mål og dokumentation vedr. sprog
BØRNEHYTTEN, 2013 BØRNEHYTTENS LÆRINGSFORSTÅELSE
INKLUSION SPROG BØRNE- BØRNS BØRNS FÆLLES- LEGE- MEDIND- SKABER RUM FLYDELSE
- Morgenmodtagelsen- Frokost- Garderoben
- Rytmik- Ture ud af huset- Dialogisk oplæsning
- Dukkekrogen- Puderummet- Legepladsen
Faglig proces i arbejdet med Praksis- og læringsdokumentet
Praksis-fortælling, el.a- beskrivelser af kerneydelsens praksisfelter og
´Praksis-fortællinger´
Dokumentation
Pædagogisk praksis
- børneneshverdagslæring og
voksnes under-støttelse og bidrag.
Læreprocesser
Voksenlæring
- undersøgelse af betydningen af de voksnes tilgange, praksis og børnesyn.
Perspektivering
Faglige reflek- sionsprocesser- faglig analyse, tolkning af lærings-betingelser og børnemiljø
Evaluering
Status – første halvår 2010Kurser praksisfortællinger, Vrids:
Kursusaftener praksisfortællinger, i dagtilbud:
Introduktion til praksis og læringsdokument:
Introduktion til praksis og læringsdokument/kursusaftener praksisfortællinger, i dagtilbud:
Andet:
nov. 2009 marts 2010 juni 2010
Galaksen
Lærken og Spætten
Lærken
pædagoger
Tidsskrift
medhj.
pædagoger pædagoger
ledere
Femkløveren
Vest Femmeren
VognportenGlæden og Frydenlyst
JægerhyttenSpætten Solstrålen
HyldespjældetTranekæretKærmosen
Trinbrættet
Blæksprutten
Springkilden
Dagplejen
SolstrålenLærken
Trinbrættet
HyldespjældetTranekæretKærmosen
RosenlyPoppelhuset
pædagoger
støttepæd.medhj. medhj.
TidsskriftDelprojektgruppe
Trykt udviklingsstrategi
Aktiviteter – efterår 2010Kompetenceudvikling inklusion alle medarbejdere:
Pædagogisk lørdag - opstart:
Vejledning ved NVIE i praksis:
Refleksionsprocesser i institutionernes hverdag:
NVIETidsskrift - metoder
medhjælpere
pædagoger
Alle institutioner
Oplæg NVIE Fremtidsværksted
Alle institutioner
Udviklingsarbejde
Pædagogiske konsulenter
støttepæd.Ledere
Næste tema
Forældresamarbejdet
– partnerskab og dialog
Børn og unge politik
Kommunens indsats skal tage udgangspunkt i samklangen mellem forældre, barnet og de professionelle. Samarbejdet skal bygge på dialog og inddragelse af familien og barnet.
Dialog og partnerskab
Der skal i forældresamarbejdet fokuseres på, at samarbejdet mellem børns voksne foregår i dialog og partnerskab omkring det at skabe trivsel og udvikling og læring for barnet
Anton; en dreng der helst leger alene
”Vi vil så gerne have, at de er gode venner alle sammen, men det er faktisk ikke alle børn, der har behov for, at vi partout tvinger dem ind i legene.”
”Der er nogle der er enspændere og bedst kan lide at drysse rundt for sig selv. Det synes jeg, de skal have lov til, så det ikke bare bliver vores behov der kommer til at styre.”
Pædagog i Antons børnehave
fredag 21. april 2023Emnenavn
Anton; en dreng der helst leger alene
Antons far fortæller om Anton, at han tidligere legede meget alene i de perioder, hvor der var oplæg til ´fri leg´i børnehaven, I en periode har Anton været en del af et drenge fællesskab, hvor hans adgang har været defineret af at være den, de andre løb efter og drillede ´for sjov´.
Men nu:
´Den anden dag, der sagde han: ´nu leger jeg næsten aldrig alene mere´. Og det har vi gået lidt med, for det har han gjort meget, når vi har hentet ham. Der har han sådan forskanset sig i et hjørne, og så sidder han der med sit eget og kigger over på de andre. Og det er jo både gpdt og ondt. Med det var lidt påfaldende, ar han siger det på den måde der, for så betyder det jo, at det alligevel har generet ham`”
Anton; en dreng der helst leger alene
Det, der ifølge Antons far, ender med at forandre mulighederne for drengens afgang til børnefællesskabernes lege er, at en ny pædagog lytter til forældrenes bekymring.
Antons far fortæller:
” og når der har været optræk til noget, så har Torben (pædagog), som er der nu, været god til at sige, at det kunne han godt se, og så har han snakket med børnene. Og så er alt forsvundet. Og det er jo genialt, at der skal så lidt til”.
Når forældresamarbejde virker – kilder til situeret viden
Forældresamarbejdet handler om dialog og at etablere partnerskaber
”Endelig kan der i det pædagogiske arbejde være en ambition om at udvikle forældresamarbejdet, så forældrene bliver inddraget som deltagere i en udveksling af viden om barnet. En viden, der kan gøre både forældre og pædagoger klogere på, hvordan man kan udvikle praksis, så den passer til det enkelte barn og til den børnegruppe, barnets er en del af.”
Kilde: Børnefællesskaber – og de andre børns betydning
Opstart i børnehave, klub eller skole
Spørgsmål til forældrene:
´Hvad kommer vi og de andre børn til at holde af ved at skulle være sammen med jeres barn i børnehaven?´
Eksempel:
Kilde: Fra vulkan til stjernekaster – at få øje på ressourcerne hos socialt udsatte børn.
Aktiviteter
Dagtilbuddene skal i deres praksis- og læringsdokument beskrive, målsætte, dokumentere og evaluere forældresamarbejdets praksis
Aktiviteter
Udviklingsarbejde der fremmer nye måder at inddrage forældre i institutionens liv, vil blive en af udviklingsstrategien med henblik på i højere grad at gøre forældresamarbejdet til en ressource for det pædagogiske arbejde