undervisningsbeskrivelse - hotel- og restaurantskolen€¦ · innovation som begreb eksemplificeres...

Side 1 af 84

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin Termin hvori undervisningen afsluttes:

Juni 2019

Institution HTX Det naturvidenskabelige Gymnasium

Uddannelse htx

Fag og niveau Innovation B

Lærer(e) Gitte Krogh Frederiksen

Hold Htx183u

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1 Introduktion til faget Innovation – Tina Seelig-øvelse

Titel 2 Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber- Schumpeter og innovati-

onstyper

Titel 3 Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber-innovationshøjde og en-

treprenørskab

Titel 4 Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber-Drivkraft til ideudvikling,

Push/Pull, Drucker

Titel 5 Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber-Drucker, Spinosa, Flores,

Dreyfus, at skabe nye ideer

Titel 6 Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber-innovationsaktiviteter og

samfundsudvikling

Titel 7 Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – Systematisk og kreativ

tilgang- John Cleese, Tina Seelig, Lars Geer Hammershøj

Titel 8 Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – Udvikling af forret-

ningsideer, Brugerdreven innovation, Sortering af ideer

Titel 9 Eksamensopgave 1, 2g

Titel 10 Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – SO12 Vinnovation,

kreativitets- og innovationsteori

Titel 11 Mennesker og organisation - Individ, team, organisation, virksomhedstyper, organisations-

layout, forandringsprocesser i organisationer

Side 2 af 84

Titel 12 Mennesker og organisation – at hæmme og fremme innovation, kvalitativ undersøgelse af

innovationskultur på HRS

Titel 13 Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – Immaterielle rettighe-

der

Titel 14 Innovationsaktiviteter, virksomheders konkurrenceevne, organisationers udvikling, Dia-

mantmodel

Titel 15 Virksomhedens værdikæde og sammenhængen med konkurrenceevne

Titel 16 Forretningsmodel: Osterwalder og Pigneurs canvas-model

Titel 17 Opstart Eksamensprojekt 2

Titel 18 Forretningsplanens formål og opbygning, vision, mission, pain, value proposition og jury

Titel 19 Diffusion

Titel 20 Markedsføringsstrategi

Titel 21 Virksomhedsformer

Titel 22 Organisation af virksomhed

Titel 23 Finaniering og budgetter

Titel 24 Innovationsporcessen: Innovationsformer og strategisk tilgang til innovation i virksomhe-

der

Titel 25 Eksamensopgave 2, 3g

Side 3 af 84

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Retur til forside

Titel 1

Introduktion til innovation / Tina Seelig-øvelse

Indhold

Der tages udgangspunkt i en introduktion til faget innovation ved gennemgang af be-

kendtgørelsen, bilag 18 af 2013. Klassen introduceres til hvorfor innovation er nødven-

digt både jf. hovedbekendtgørelsen for HTX.

Klassen introduceres desuden for det kommende undervisnings-år ved gennemgang af

tidsplan for fagets temaer.

Klassen præsenteres for årets første og største udfordring: en opgave baseret på ud-

drag af Tina Seelig, professor og underviser i kreativitet og innovation ved Stanford

Universitet, bog ”What I wish I knew, when I was 20”.

Opgavens ordlyd er som følger:

Hvad vil du gøre for at skabe værdi, hvis du kun har 50 kr. og to timer?

Opgaven går ud på følgende:

Hver gruppe modtager en kuvert med 100 kr.

I kan bruge lige så meget tid, I har lyst til, at planlægge hvordan I vil skabe så meget

værdi som muligt for de 50 kr.,

… men når først I bryder kuverten, har I to timer til at gennemføre opgaven.

I har én uge til at gennemføre opgaven. Torsdag d. 21. august i uge 34, skal hver gruppe

være klar til at fremlægge deres resultat. Fremlæggelsen må vare 3 minutter. Grupper-

ne skal samtidig aflevere de 50 kr. tilbage.

Det første gruppen skal diskutere og afgøre er: hvad forstår I ved værdi?

Til de i ugen efterfølgende lektioner, læser eleverne uddrag fra Tina Seeligs bog og for-

målet med øvelsen gennemgås og debatteres og øvelsens vinder kåres, efter eleverne

gruppevis har fremlagt deres resultater for klassen.

Undervisningsmateriale:

Seelig, Tina Lynn (2009) What I wish I knew, when I was 20. HarperCollins Publishers.

Side 1-9.

YouTube (2013) A crash cource in creativity : Tina Seelig at TEDxStanford. Via inter-

nettet (30. juli 2013) http://www.youtube.com/watch?v=gyM6rx69iqg

Omfang

Uge 33

3 lektioner á 45 min pr. uge

Særlige fokus-

punkter

Kompetencer, læreplanens mål, progression

Faglige mål: – redegøre for grundlæggende innovationsbegreber og beskrive innovationsaktivite-ter på lande- og brancheniveau og konsekvenserne heraf

http://www.youtube.com/watch?v=gyM6rx69iqg

Side 4 af 84

Kernestof: – innovation i samfundet

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/

klassediskussion/ gruppearbejde.

Side 5 af 84


Retur til forside

Titel 2

Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber – Schumpeter og innova-

tionstyper

Indhold

Schumpeter og innovationstyper:

Innovation som begreb eksemplificeres ved opfinder Theo Jansen og hans ”Beach Crea-

tures”.

Derefter præsenteres innovation ved definition af Joseph Schumpeter og hans opdeling i

radikale og inkrementelle innovationer , den gennemgående definition af innovation:

kreativitet + værdi + handling = innovation eller innovation er værdigjort kreativitet i et

handleperspektiv jf. KIE-modellen, , Schumpeters overvejelser om kreativ destruktion,

klassisk kreativitetsteori, divergent og konvergent tænkning samt kreativitet som dannel-

sesproces.

Klassen præsenteres for de forskellige typer af innovation – produkt-, service- og proces-

innovation. Derefter forklares om lande og branchers innovationsaktiviteter og de deraf

følgende positive og negative effekter på baggrund af Erhverves og selskabsstyrelsens fil

om bæredygtig innovation. I gennemgangen af de forskellige dele inddrages eleverne i

gruppearbejde

Undervisningsmateriale:

Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation, København, Ny teknisk forlag, s. 7-14

Kromann-Andersen, Ebbe og Funch Jensen, Irmelin (2009), KIE-modellen – innovativ un-

dervisning i videregående uddannelser, Odense; Erhvervsskolernes Forlag

Hammershøj, Lars Geer (2012), Kreativitet – et spørgsmål om dannelse, København, Hans

Reitzels Forlag

Supplerende materiale:

Theo Jansen, Kinetec sculpture. Via internettet (9. August 2012)

http://www.youtube.com/watch?v=WcR7U2tuNoY

Erhvervs og selskabsstyrelsen, Danmark, bæredygtig innovation del 1. Via internettet (9.

August 2012) http://www.youtube.com/watch?v=LrKyckfYbNg

Erhvervs og selskabsstyrelsen, Danmark, bæredygtig innovation del 1. Via internettet (9.

August 2012) http://www.youtube.com/watch?v=MJ1uAySyIrE&feature=relmfu

Omfang

Uge 33

3 lektioner á 45 min

http://www.youtube.com/watch?v=WcR7U2tuNoY

http://www.youtube.com/watch?v=LrKyckfYbNg

Side 6 af 84

Særlige fokus-

punkter

Faglige mål:

– redegøre for innovationsbegreber og innovationsaktiviteters betydning for sam-

fundsudviklingen og forklare, hvorledes samfundsvilkår har betydning for innovati-

onsaktiviteter

Kernestof:

– samspil mellem innovation og samfund

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/

klassediskussion/ gruppearbejde.

Side 7 af 84

Titel 3

Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber – Innovationshøjde og

entreprenørskab

Indhold

Med udgangspunkt i en virksomheds out for innovationsprocessen, diskuteres de seks

innovationstyper som værende enten radikale eller inkrementelle innovationer. En in-

krementel innovation defineres som:

En ”gradvis” udvikling f.eks. en forbedring af et eksisterende produkt, service eller pro-

ces eller udnytte eksisterende viden, produkter eller råvarer til nye anvendelser eller nye

markeder. De fleste innovationer i vores hverdag er inkrementelle.

Lav innovationshøjde og nyhedsværdi.

Og på denne baggrund gennemgås og diskuteres grader af innovationshøjde på bag-

grund af en række eksempler. Det diskuteres desuden om der er en sammenhæng mel-

lem innovationstyper og innovationshøjde og om der er sammenhæng mellem diverse

samfundsvilkår og graden af innovationshøjde for virksomheders innovationer.

Som introduktion til entreprenørskab og entreprenørskabstyper, tages der udgangs-

punkt i spørgsmålene: hvem er det der sætter innovation i gang og hvad er drivkraften

bag teknologiske innovationer.

Disse spørgsmål eksemplificeres ved: Brygger Jacobsen, Carlsberg, Arnold Peter Møller,

Mærsk og Lauritz Knudsen.

For at tydeliggøre Lauritz Knudsens drivkraft og entreprenørskab, ses filmen: Lauritz

Knudsens historie.

Entreprenørskab:

Med udgangspunkt i at en entreprenør er: En eller flere personer, som starter en virk-

somhed, og som skaber noget nyt i form af innovation.

Innovationen behøver ikke være en radikal innovation – kan også være et anderledes

produkt eller service til markedet, som er inkrementelt nyt i forhold eksisterende pro-

dukter og services. Eleverne præsenteres for entreprenørskab og forskellige entrepre-

nante typer..

Anvendt litteratur:

Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation, Entreprenørskab og Intraprenørskab – en

grundbog, København, Ny teknisk forlag, s. 85-96

http://www.lk.dk/Lauritz+Knudsen/om-lauritz-knudsen/lauritz-knudsens-historie.page

Omfang

Anvendt uddannelsestid

Uge 34, 2017

3 lektioner ugentlig

Særlige fokus- Faglige mål:

Side 8 af 84

punkter – redegøre for innovationsbegreber og innovationsaktiviteters betydning for sam-


onsaktiviteter

Kernestof:


Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagpro-

grammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde

Side 9 af 84


Retur til forside

Titel 4

Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber- drivkraft til idéudvik-

ling, Push/pull - Drucker

Indhold Diskussionen om drivkraften bag ideudvikling fortsættes ved introduktionen til begre-

berne divergent og konvergent tænkning og deres rolle i innovationsprocessen.

I denne sammenhæng introduceres og arbejdes der med inspirationskilder til forret-

ningsideer som kan antage forskellige perspektiver:

Når innovationer tager udgangspunkt i ny viden eller forskning kalder man det innovati-

onspush-modellen ( kaldes også teknologidreven innovation) og Når kunden og dermed

markedsbehov er udgangspunktet for udvikling af innovationer, kalder man det innova-

tionspull-modellen.

Entreprenøren / innovatøren er en central figur i forklaringen på, hvorfor innovation

sker. Dette uddybes på baggrund af Peter Druckers 8 årsager til innovation.

Ifølge Drucker hænger innovation og iværksætteri sammen med målrettet, systematisk

analyse af gunstige muligheder.

Det diskuteres hvilke af Druckers 8 kilder til innovation kan have henholdsvis en Push-

eller Pull-tilgang i udviklingen af innovationer. Klassen fremstiller deres enen planche

med Druckers 8 kilder til innovation med egne, udvalgte eksempler.

På baggrund af Patent og Varemærksstyrelsens kanon over det bedste danske opfindel-

ser, udvælges eksempler og der undersøges , argumenteres og diskuteres hvilke af

Druckers 8 kilder til innovation ligger til grund for opfindelserne.

Anvendt litteratur:



Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s. 143-151

Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s. 96, 107-

108

Patent og Varemærkestyrelsen (2014) Danmarks opfindelseskanon. Via internettet (1.

september 2015) http://www.dkpto.dk/om-os/presse-og-nyheder/artikler/danmarks-

opfindelseskanon.aspx

Omfang


Uge 35, 2017


Særlige fokus-

punkter

Faglige mål:



onsaktiviteter

Side 10 af 84

Kernestof:


Væsentligste

arbejdsformer



Side 11 af 84


Retur til forside

Titel 5

Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber- Drucker, Spinosa, Flo-

res, Dreyfus, at skabe nye ideer.

Indhold Stadig med udgangs i Druckers 8 kilder til innovation, diskuteres det hvordan ideer op-

står på baggrund af gunstige muligheder: skabes de eller opdages de?

Hvis nye muligheder eksisterer på forhånd, kan en virksomhed gå ud og lede efter ideer

til innovationer. Hvis nye muligheder til innovationer skabes, skal en virksomhed eller

ansatte i en virksomhed selv skabe dem.

Men, Peter Drucker beskriver ikke hvordan man skal arbejde med at skabe de nye ideer!

Forskerne Spinosa, Flores og Dreyfus har arbejdet med at beskrive tre grundlæggende

måder, man kan arbejde med at skabe nye ideer. Centralt for, at der kan skabes en nye

ide er begrebet: Anomali. At der opstår en uoverensstemmelse eller disharmoni i en

situation. Minder om begrebet Pain – et behov, et ønske, et problem.

Anomali kan behandles på følgende måder:

1. Man vælger ikke at foretage sig noget. Det gør de fleste

2. Sædvanlig afsløring/innovation.

Man afslører og erkender at anomalien findes og løser den som man plejer.Hvordan kan

man være innovativ inden for gængse rammer

3. Historisk afsløring /innovation.

Man afslører og erkender, at anomalien findes og forsøger at ændre den gængse måde

at løse pain på i praksis.

At få ideer til at ændre den gængse måde at løse pain på, kan tilgås på følgende måder:

1. Artikulation / Tydeliggørelse:

At få ideer ved, at de vigtige forhold ved ens fokusområder prioriteres højere og gøres

tydeligere.

Samle fra spredning:

Har en virksomhed ingen miljøpolitik, og dette er vigtigt for kunderne, er det nødvendigt

at ændre på denne anomali

Generhvervelse:

100 år gammel opskrift anvendes, men tilføres en ny ingrediens.

2. Ændre konfiguration:

Ideer fremkommer ved, at sætte fokus på nogle, indtil nu, mindre vigtige forhold ved

praksis.

Når du aflevere dine flasker / dåser hos fx Coop, har du mulighed for at donere pengene

til et velgørende formål.

Man har fået en idé til, at finansierer forskning til et bestem formål fx sukkersyge.

3. Krydsanvendelse:

Ideer fremkommer ved at overføre løsninger fra en kontekst til en anden.

Karolinska hospital i Stockholm studerede hvordan Farrari skiftede dæk i Formel 1, for at

Side 12 af 84

gøre deres personale hurtigere og mere effektive under hjerteoperationer. Personalet

skulle lære at øve sig regelmæssigt på en række arbejdsopgaver = færre døde!

Anvendt litteratur:



Omfang


Uge 36, 2017


Særlige fokus-

punkter

Faglige mål:



onsaktiviteter

Kernestof:


Væsentligste

arbejdsformer



Side 13 af 84


Retur til forside

Titel 6

Innovation i samfundet – Grundlæggende innovationsbegreber- innovationsaktiviteter

og samfundsudvikling

Indhold

Individuel fremlæggelse af Druckers 8 kilder til innovation: Eleverne tildeles en af

Druckers kilder og skal gennemføre en fremlæggelse baseret på: Beskriv hvorledes kilden kan fremme opfindelsen af nye innovationer.

Udvælg en historisk vigtig innovation, gerne en radikal innovation, begrund jeres valg af innovation.

Med udgangspunkt i den valgte innovation skal i redegøre for, hvordan jeres kilde til innovation kan have påvirket udviklingen af denne innovation.

Derefter tages der udgangspunkt i Professor Rane Willerslevs interview i Politiken: Dan-

mark har ikke kun brug for 12-tals piger og drenge, som basis for diskussion om diskre-

pansen mellem Danmarks uddannelsessystem og udviklingen af kreative og innovative

evner. Diskrepansen mellem formålsparagraffen for Innovation B og bedømmelskriterier

for eksamen i samme, diskuteres. Dette for at sætte fokus på hvorledes samfundsvilkår

har betydning for innovationsaktiviteter og innovationsaktiviteters betydning for sam-

fundsudvikling.

Anvendt litteratur:

Lund, Kenneth (2015) Danmark har ikke kun brug for 12-tals piger og drenge. Politiken,

Lørdag d. 29. august 2015.

Omfang


Uge 37, 2017


Særlige fokus-

punkter

Faglige mål:



onsaktiviteter

Kernestof:


Væsentligste

arbejdsformer



Side 14 af 84

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside

Titel 7

Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – Systematisk og kreativ

tilgang- John Cleese, Tina Seelig, Lars Geer Hammershøj

Indhold

Systematisk og kreativ tilgang til ideudvikling

Ideudvikling foregår i en bestemt, analytisk og systematisk rækkefølge:

Fordel: Processen kan beskrives fra ide til salg af produkt.

Ulempe: Man kan ikke beskrive hvor ideerne kommer fra eller hvordan man får ideer.

Den kreative tilgang handler om, at når bestemte betingelser er til stede, øges sandsyn-

ligheden for at der kommer gode, nye ideer.

Man ved aldrig om der kommer en god ide, men man kan øge chancen for, at den kom-

mer. Den måde man er kreativ på, kan skifte afhængig af situationen.

Ulempe:

Den kreative tilgang mangler struktur: Hvordan samler man op på ideerne og får dem

videreudviklet til konkrete, brugbare forretningsideer.

Risiko for at mange gode ideer forbliver inventioner.

For såvel systematisk som kreativ tilgang til ideudvikling ved man altså aldrig hvornår

inkubationen er overstået og illuminationen slår til.

Men man kan hjælpe processen på vej => skabe et ”rum” hvor betingelserne, miljø og

mindset gør, at sandsynligheden for gode ideer øges.

Vi skal se på to tilgange til at skabe ”rum” for gode ideer:

John Cleese, Monte Phyton, Komiker, skuespiller, tekstforfatter, filmproducent, Uddan-

net jurist fra Cambridge

Dr. Tina Seelig, Professor på afdelingen for Management Science and Engineering

(MS&E) på Stanford University. Hun underviser i kreativitet, innovation og entreprenør-

skab på MS&E og the Hasso Plattner Institute of Design (d.school) på Stanford.

John Cleese pointer om kreativitet:

At forklare kreativitet er = tidspilde. Kreativitet kan ikke forklares.

Kreativitet er IKKE et talent – det er en måde at arbejde på.

Kreativitet er ikke en evne man enten har eller ikke har. Kreativitet er fuldstændig uaf-

hængig af IQ, intelligens.

Hvordan adskiller kreative mennesker sig? De mest kreative mennesker havde opnået en

evne til at komme i den rette stemning – ”en måde at arbejde på” – som tillod dem deres

naturlige kreativitet at komme til udtryk. ”En evne til at lege”.

Ifølge John Cleese fungerer mennesker i to forskellige modi: åben og lukket. Kreativitet er

ikke muligt i lukket modus.

Lukket modus: hverdags modus. Aktiv, lettere nervøs – mange opgaver der skal nås og vi

skal se at få dem overstået. Utålmodig, anspændt, ingen humor, målrettede, kan blive

Side 15 af 84

stressede, ikke kreative

Åben modus: afslappet, opstemt, mindre målrettede, tankefulde, humoristisk indstillede,

indstillede på at lege, nysgerrige,

Man er nødt til at være i åben modus når man overvejer et problem – når løsningen im-

plementeres må man skifte til den lukkede modus (divergent og konvergent tænkning).

At kunne skifte mellem de to modi er mest effektivt.

Desværre bliver vi ofte hængende i lukket modus. MEN kreativitet kan ikke eksistere i

lukket modus.

Der visse omstændigheder som gør det sandsynligt at være i åbent modus hvor kreativi-

tet vil opstå:

1. Sted – man er nødt til at skabe plads uden pres/krav. Roligt sted uden forstyrrel-

ser.

2. Tid – Sted skal skabes for en bestemt tidsperiode. Bestemt sted og bestemt tids-

periode kan udelukke lukket modus. Hverdagens problemer vil presse sig på –

(overspringshandlinger) – tag det roligt og tankerne vil falde til ro. Afsæt ca. 1 ½

time.

3. Tid – hvordan tiden skal bruges. Det er meget nemt at falde for den første, bed-

ste idé – aldrig den mest originale. At bruge mere tid på problemet betyder mere

kreative løsninger. Vi tager ofte den nemme løsning fordi det får os til at få det

bedre – problemet er løst. Kreative mennesker kan tåle ubehaget ved IKKE at løse

et problem meget længere. Altså: giv tankerne frit løb så længe at I når frem til

noget originalt.

4. Selvtillid – intet stopper kreativitet så effektivt, som frygten for at begå fejl. Vær

åben over alt der kan ske. Man kan ikke være kreativ, hvis man er bange for at

begå fejl (Yes, vi har lavet en fejl) – så mens man er kreativ er intet forkert.

5. Humor – den hurtigste vej fra lukke til åben modus er humor. Humor får os til at

slappe af og bringer og i legehumør. Humor er en væsentlig del af spontanitet og

legelyst.

Hold tankerne nænsomt omkring emnet – hent tankerne tilbage hvis det begynder at

vandre. Før eller siden vil underbevidstheden hjælpe til (inkubation).

Det er lettere at være kreativ hvis man har andre mennesker at lege med. Legekammera-

ter skal være mennesker man kan lide og stoler på. Sig altid ”ja, og”, ikke ”ja, men”.

Kreativitet ligner humor – på det sted hvor to forskellige referencerammer mødes. Sådan

er det at få en ny idé – at forbinde to hidtil adskilte ideer på en måde der giver ny mening

– er kun betydelige hvis sammenstillingen af to separate ideer giver ny me-

ning.(værditilskrivning)(krydsanvendelse)

De Bono mener at man kan løsne tankeeksperimenter ved at lege med bevidst skøre

sammensætninger – den slags absurde ideer kalder De Bono ”formidlende umuligheder”.

Formidlende umuligheder er stik modsat logisk tænkning – kan bruge som springbræt til

en rigtig idé.

Eleverne ser ”John Cleese on Creativity”-talk – lecture fra 1991, men stadig med fanta-

stisk indsigt I hvordan man kan lette vejen for de gode ideer. Eleverne fremstiller en plan-

Side 16 af 84

che med John Clees tilgang til at fremme kreativitet, diskuterer fordele og ulemper.

For at udvide elevernes forståelse af hvordan dét at fremme kreativitet er et omdiskute-

ret felt, hvor der forefindes mange forskellige tilgange, inddrages Dr. Tina Seelig

Professor på afdelingen for Management Science and Engineering (MS&E) på Stanford

University.

Seelig underviser i kreativitet, innovation og entreprenørskab på MS&E og the Hasso

Plattner Institute of Design (d.school) på Stanford og har i mange år arbejdet med sin

såkaldte ”innovation-engine” som udgangspunkt for at skabe ”rum” til kreativitet og kre-

ative tanker.

Tina Seelig kalder sin model: en Möbius ring, hvor alle dele af modellen er indbyrdes af-

hængige.

Med modellen forsøger Tina Seelig at afklare: Hvad har indflydelse på vore evne til at

være kreative? Hvad er med til, at sætte de gode ideer i gang?

Baseret på de to tilgange til at skabe kreativt rum, skal eleverne forestå planlægningen af

et brainstorming-møde for udvalgte lærer ifm udvikling af et nyt SO-forløb. Efterfølgende

diskuteres facilitering af en idegenereringsproces, baseret på elevernes oplevelse.

Forløbet fortsættes med en italesættelse af kreativitet som en social proces:

Påstanden tager sit udgangspunkt i Lars Geer Hammershøjs forståelse af kreativitet som

en dannelsesproces:

[…]evner angår den operationelle del ved kreativ adfærd og angiver dermed, at ved-

kommende er i stand til at udøve denne adfærd, fx at anvende forskellige metoder til

idégenerering

men forklarer ikke, hvad der bevirker at individet er i stand til: at få nye idéer, at få man-

ge af dem, at redesigne og selektere etc.

At kunne anvende forskellige metoder til idégenerering, betyder altså ikke at elever

bliver mere kreative eller udvikler kreative evner.

Hvordan kan man så udvikle sin kreativitet?

Ved at forstå, at kreativitet ikke er et individuelt karaktertræk,

men en social proces, hvor man hele tiden udvikler sin smag.

Når man overskrider sig selv i en social sammenhæng, dannes personligheden fordi man

gør nye erfaringer.

Dannelsen af smag er individets evne til at skelne godt fra skidt og som følge heraf, æn-

dring i personligheden til noget bedre i videst mulig forstand.

Side 17 af 84

Hvad skal der til for at vi udvikler vore kreativitet?

1. Fjerne de forhindringer der blokerer for uviklingen – vaner, uproduktivt miljø

2. Udsættes for oplevelser, der fremmer kreativiteten

3. Selv gøre den nødvendige indsats for at udvikle kreativiteten

Jules Henri Pointcaré, 1854-1912. Matematiker, fysiker og videnskabsfilosof.

Betragtes som en af ”fædrene” til den moderne kreativitetsteori.

Skriver i sit hovedværk Science and Method fra 1908:

Among the combinations we choose, the most fruitfull are often those borrowed from

widely seperated domains.

John Cleese og Edward De Bono taler om ”Formidlende umuligheder” - at skabe syntese

ved bevidst skøre sammensætninger.

Eleverne introduceres og anvender derfor til en række idegenereringsmetoder, som kan

skabe disse skøre sammensætninger: Elefant i snevejr, De Bonos tænkehatte, Phinias og

Ferb-metoden.

Anvendt litteratur:


grundbog, København, Ny teknisk forlag, s.141-142

YouTube (1991) John Cleese on Creativity. Via internettet (18. Oktober 2015)

https://www.youtube.com/watch?v=Qby0ed4aVpo

Tedxtalk (2012), A crash course in creativity. Via internettet (26. November 2015).

http://tedxtalks.ted.com/video/TEDxStanford-Tina-Seelig-A-cras

Bjerg Pedersen, Irene ( 2013) Innovative mennesker har haft en kreativ barndom. Viden-

skab.dk. 28. oktober.

Fedders, Line Emilie (2012), Kreativitet er en social proces. Videnskab.dk. 9. august.

Omfang


Uge 39 og 43, 2017


Særlige fokus-

punkter

Faglige mål:

– anvende og diskutere forskellige metoder til systematisk at skabe, udvikle og vurde-

re forretningsideer

Kernestof:

– tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/


http://tedxtalks.ted.com/video/TEDxStanford-Tina-Seelig-A-cras

Side 18 af 84


Side 19 af 84


Titel 8

Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – Udvikling af forretnings-

ideer, Brugerdreven innovation, Sortering af ideer

Indhold

Forløbet tager udgangspunkt i følgende overvejelse:

Hvis et af formålene med HTX-uddannelsen er, at eleverne skal blive mere kreative og

innovative – skal elever så have separate karakterer for kreative og innovative kompeten-

cer? Og hvordan skal man måle, om eleverne er blevet mere kreative og innovative?

På baggrund af artiklen Skal elever have karakterer for at være innovative, hvor Post Doc

ved Københavns Universitet Jan Alexis Nielsen forsøger at gøre innovative kompetencer

målbare, diskuteres det om omtalte mål er udtryk for udvikling af kreative og innovative

evner.

Forløbet fortsætter baseret på fagligt mål:

Herefter introduceres eleverne for inside-out- og outside-in-strategi og disse kobles til

Drückers 8 kilder til innovation.

Side 20 af 84

Out-side-in / Pull-strategi:

En virksomhed kan IKKE servicere alle kunder med sine produkter og services.

(Der er ikke noget der hedder: målgruppen er alle)

Undersøg kundens behov og ønsker og opfyld disse behov og ønsker bedre end konkur-

renterne.

Undersøg/beskriv/specificer kunders pain

=> anvend information til at få ideer til innovationer

=> anvend information til at identificere segment/målgruppe som virksomheden kan rette

innovation mod

=> Ideer kan ofte identificeres af konkurrenter => skal derfor effektueres hurtigt

Segmenteringen skal afdække følgende, for at målgruppe og differentiering kan bestem-

mes.

De 4 P´er introduceres som elementer der adskiller segmenter.

Baseret på artiklen Videoklip, rollespil og skuespillere gav Novo ideer til ny insulinpen, be-

svarer eleverne følgende spørgsmål, baseret på gennemgået teori:

Hvilke segmenter identificerer Novo Nordisk ved inddragelse af brugere til produktudvik-

lingen af deres insulinpen?

Hvilken hovedtype af brugere er der tale om? Og hvorfor?

Hvilket/hvilke adoptantkategori tilhører segmenterne? Argumenter.

Hvilke ideer fik Novo Nordisk til udvikling af insulinpenne, ved at undersøge brugernes

pain?

Hvilken slags promotion skal Novo Nordisk vælge, ved salg af den udviklede insulinpen?

Inside-out-strategi:

Side 21 af 84

Forretningsideer findes, kan/skal skabes hos entreprenøren, ansatte, ejer i virksomheden.

Metode til udvikling af forretningsidé:

Undersøgelse af entreprenørens, ansattes, ejers indre visioner/ideer.

Ved hjælp af: Idegenereringsmetoder.

Ofte foretrækker entreprenør/ejer forretningsideer

som tager udgangspunkt i tilstedeværende ressourcer / styrker så som:

Synlige ressourcer (jord, bygninger, materialer, penge)

Relationelle ressourcer (relationer, omdømme)

Kompetencer (viden, kapabilitet, holdning)

Ideer er ofte knyttet til en bestemt virksomhed og dennes kompetencer

og kan derfor ikke så nemt ”stjæles” af konkurrenter

Samspils-strategi:

Outside-in / inside-out gør det ofte svært at finde/opdage forretningsmuligheder

Derfor udvikles forretningsideer ofte i samspil mellem forskellige partne-

re/interessenter/aktører/brugere.

Ifølge samspils-strategier/tanken udvikles forretningsideer ikke bare ved markedsanalyser

(outside-in) eller beskrivelse af individers ideer (inside-out), men i dialog mellem parter

om ønsker/problemer/behov.

Fokus:

Kriterie:

Virksomhedens organisation skal være indforstået med/acceptere

Samspil med eksterne parter fx kunder, leverandører.

Accept af/tillid til samarbejde om løsning af problem

Ideer stjæles ikke så nemt af konkurrenter, med mindre en af

samarbejdsparterne vælger at blive konkurrent

Eleverne diskuterer efterfølgende hvordan udgangspunktet for udvikling af forretnings-

ideer, påvirker den innovative proces.

Forløbet fortsættes med introduktion til og forståelse af brugerdreven innovation som

mulighed for at tilgå brugere ifm produktudvikling.

• Jo bedre en virksomhed forstår sine brugeres behov og de problemer, de står over

for, jo bedre en løsning vil virksomheden være i stand til at tilbyde sine brugere.

• Brugerdreven innovation har til formål at frembringe nye produkter og services,

som rammer behov og løser problemer hos de undersøgte kundesegmenter. Her-

ved håber virksomheden at opnå en større succesrate med de nye produkter.

• Hvilken strategi for udvikling af ideer er der tale om: Inside-out, outside-in, sam-

spils-strategi?

Eleverne præsenteres for forskellige tilgange / metoder ift brugerdreven innovation: mul-

tiattributanalyse, House of Quality, Cultural Probe og Persona, Brugerinnovation, bruger-

deltagelse og beskrivelse og fortolkning.

Side 22 af 84

Screening af ideer er en vigtig del af den innovative proces. I den kreative proces anven-

des to forskellige måder at tænke på;

Konvergent tænkning anvendes, når man skal vurdere potentialet i de ideer man har ud-

viklet. Divergente tænkning anvendes i forbindelse med idegenerering og igen i forbindel-

se med ideudvikling.

Der er således mange forskellige forhold, der skal overvejes, når vi screener idéer. Det er

ikke kun mavefornemmelse og flygtige holdninger.

Vi skal blandt andet overveje fremtidsperspektiver, realisme og innovationshøjden i ide-

erne. Dermed begynder man samtidig at overveje ideernes legitimitet.

Nogle af de forhold man bør vurdere er:

• Er ideen ny?

• Løser ideen et eller flere problemer?

• Vil ideen medføre andre ændringer for brugeren end bare at løse problemet?

• Hvem er målgruppen for ideen?

• Hvordan vil forskellige nøglepersoner modtage og bruge løsningen?

• Hvilket fremtidspotentiale har ideen?

• Hvordan kan ideen realiseres?

Formål med og metoder til screening af ideer:

Screening af ideer omfatter forskellige teknikker til gruppering, konkretisering, kombine-

ring og prioritering af ideer.

Det er vigtigt at få reduceret antallet af ideer efter idegenerering, så man kan sikre sig, at

de ideer man arbejder videre med er realistiske, og målrettede i forhold til det problem

eller behov man formulerede i starten af den kreative proces.

Gruppering

Når man har produceret et stort antal idéer, sorteres disse idéer i grupper efter tema og

sammenhæng. Når ideerne er sorteret i grupper, får man et bedre overblik over ideerne,

og man kan måske i processen kommer på endnu flere ideer, som kan tilføjes.

1. Start med at gruppere ideerne efter ligheder.

2. Er der nogle af ideerne, der er ens? Man kan fjerne ens idéer således, at man kun

har en ide af den type tilbage.

3. Vurder om idéerne er relevante i forhold til problemformuleringen. Hvis ideen ik-

ke er relevant, eller ikke kan konkretiseres, så den bliver relevant, kan den arkive-

res i et idekatalog over frasorterede ideer.

4. Giv hver gruppe af ideer en "overskrift" der er dækkende for alle ideer i gruppen.

Man står nu tilbage med et antal grupperede idéer, som har fået en fælles titel. Antallet af

ideer er færre, end da man startede og de idéer, man har tilbage kan sammenfattes og

udvikles igen i de følgende faser.

Kombinering

Kombinering anvendes, når man har idéer, som har potentiale til at blive kombineret med

andre idéer, hvorved nye idéer opstår. De nye ideer har måske endda mere potentiale end

den oprindelige idé. Man skal forsøge at kombinere og krydse de idéer, man allerede har

produceret således, at man kan se om der opstår nye og bedre ideer.

Start med at gennemgå idéerne enkeltvis ved at stille følgende spørgsmål:

1. Kan idéen med fordel kombineres med en eller flere af de øvrige idéer?

Side 23 af 84

2. Skriv kombinationerne af ideerne ned således, at alle ideer er præsenterede i et

idekatalog

Man står nu tilbage med et antal kombinerede ideer, som er realistiske og anvendelige i

forhold til den opstillede opgave/problemet. Disse ideer kan udvikles yderligere i de føl-

gende faser af den kreative proces.

Konkretisering

Konkretisering anvendes når man har idéer, som forekommer lidt uklare eller diffuse.

Man skal derfor kunne konkretisere eller præcisere idéen, inden man arbejder videre med

den.

For at kunne konkretisere eller præsidere idéen skal man gennemgå hver idé ved først og

fremmest at svare på spørgsmålet:

• Er idéen klar og entydig?

• Hvis den er det, går man videre til næste ide.

• Hvis den ikke er det, så kan man arbejde ud fra følgende spørgsmål (man

kan evt. selv tilføje flere spørgsmål)

• Hvordan fungerer idéen?

• Hvordan bliver idéen mere konkret?

• Hvordan kan idéen realiseres?

• Hvordan…

Alle idéer er nu konkrete og anvendelige, men man har måske stadig lidt for mange idéer i

idekataloget? Hvis det er tilfældet kan man lave en prioritering af ideerne så man ender

op med at arbejde med de ideer som man finder mest relevante.

Prioritering

Prioritering anvendes når man har et stort antal ideer, som man har behov for at kunne

sortere, og arbejde videre med de bedste ideer. Prioritering er en systematisk og hurtig

screeningsteknik til udvælgelse af de bedste ideer. Når man er færdige med prioriteringen

har man en liste over de ideer man bør arbejde videre med.

Ideerne prioriteres efter følgende metode:

1. Giv hver enkelt ide point efter en række opstillede krav:

2. Ideerne oplistes efter deres pointscore, højest point øverst lavest pointscore ne-

derst.

Man er nu klar til at arbejde videre med de ideer som har den højeste pointscore.

Efter en screening af ideerne kan man vælge at udvikle ideerne yderligere under ideudvik-

lingsfasen, hvor ideerne nu kan målrettes med fokus på de behov, ønsker og problemer

som målgruppen oplever.

Til dette formål kan man vælge at anvende begreberne Pain (behov, ønske og problem),

Value Proposition (værditilbud) og Jury (hvem kan bekræfte, at målgruppens Pain er op-

fyldt gennem virksomhedens Value Proposition).

Når man har gennemgået alle faser af den innovative proces, har man udviklet en ide til

en reel mulighed, som senere kan vokse til en forretningside.

Anvendt litteratur:


grundbog, København, Ny teknisk forlag,

Side 24 af 84

Aagard Poulsen, Peter Andreas (2013), Skal elever have karakterer for at være innovative.

Videnskab.dk. 14. august

Omfang


Uge 39, 45, 46, 48, 2017


Særlige fo-

kuspunkter

Faglige mål:

– anvende og diskutere forskellige metoder til systematisk at skabe, udvikle og vurdere

forretningsideer

Kernestof:


Væsentligste

arbejdsformer


Side 25 af 84


Titel 9

Eksamensopgave 1, 2g

Indhold Forløbet tager udgangspunkt i bekendtgørelsen for faget Innovation af juni, 2010:

Undervisningen tilrettelægges med to længere sammenhængende forløb. I det ene for-

løb arbejder eleverne i grupper med systematiske metoder til idéudvikling som basis for

innovation i virksomheder og/eller organisationer.

Eksamensopgave beskrives således:

Eksamensopgave 1, Innovation B, Ideudvikling ved Outside-in-strategi

Uge 2-10 (aflevering fredag d. 9. marts 2017 kl. 12:00) elevtid 10 timer

MÅL MED OPGAVE

I forhold til læreplanen for Innovation B tager denne Eksamensopgave 1, udgangspunkt i følgende faglige mål:


re forretningsideer (Kilde: læreplanen for Innovation B, juni 2010, HTX- bekendtgørelsen bilag 17)

Opgaven har til formål at afdække hvordan man kan arbejde med idéudvikling i forbin-

delse med Outside-in-strategi.

Opgavens problemstilling er følgende:

Opgaven har til formål at undersøge og reflektere over forskellige idegenereringsmeto-

ders praktisk anvendelighed i forbindelse med Brugerdreven Innovation.

Eksamensprojektet skrives som en fortløbende Logbog - gruppen skal dog overveje for-

deling af arbejdsopgaver og løbende indsamling af input til logbogen, herunder beskri-

velser og fælles refleksioner.

Indledning og konklusion skrives i fællesskab.

Opgaven skal indeholde: 1. En indledning.

2. En beskrivelse af Brugerdreven Innovation. Identificer i den sammenhæng, hvil-

ken slags Brugerdreven Innovation der er fokus på i forbindelse med dette ek-

samensprojekt.

Side 26 af 84

3. En beskrivelse af John Cleeses metode til idegenerering. Planlæg, gennemfør og

beskriv idegenerering baseret på John Cleeses metode og reflekter over meto-

dens anvendelighed - fordele og ulemper.

4. En beskrivelse af De Bonos tænkehatte som metode til idegenerering og ideud-

vikling. Planlæg, gennemfør og beskriv idegenerering/ideudvikling baseret på De

Bonos tænkehatte og reflekter over metodens anvendelighed - fordele og ulem-

per.

5. En beskrivelse af Cultural Probe som metode til behovsidentifikation og ideud-

vikling. Planlæg, gennemfør og beskriv ideudvikling baseret på Cultural Probe og

reflekter over metodens anvendelighed - fordele og ulemper.

6. En klonlusion

Bilag til opgave

1. Tidsplan for Eksamensprojekt 1

2. Beskrivelse af Cultural Probes ad Innovationsguiden og Social +

3. Guidelines for interview og interviewguide

Anvendt litteratur:

Philipsen, Kristian et al (2012) ”Kapitel 10, Brugerdreven Innovation” i Innovation. Kø-

benhavn: Nyt Teknisk Forlag.

Philipsen, Kristian et al (2012) ”De Bonos tænkehatte” i Innovation. København: Nyt

Teknisk Forlag. S. 156-159.

Mind-lab.dk; Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet og Økonomi- og Erhvervesty-

relsen (2009) Culturel Probes, Innovationsguiden. Via internettet (December 21. og 22.

2017). http://metoder.mind-lab.dk/direkte-brugerinput

Social + (2017), Probes / culturel probes. Via internettet (21. december 2017).

http://socialeopfindelser.dk/viden/vaerktoej/probes-cultural-probes/

Information & design (2017), Culturel probes. Via internettet (21. december 2017).

http://infodesign.com.au/usabilityresources/culturalprobes/

YouTube (1991) John Cleese on Creativity. Via internettet (18. Oktober 2015)


Omfang


Uge 2-10, 2018


Særlige fokus-

punkter

Faglige mål:

– anvende og diskutere forskellige metoder til systematisk at skabe, udvikle og vur-

http://metoder.mind-lab.dk/direkte-brugerinput

Side 27 af 84

dere forretningsideer

Kernestof:


Væsentligste

arbejdsformer


Side 28 af 84


Titel 10

SO11: Vinnovation & Note by Note Relevant for Innovation B

2g, 2017/2018

Deltagende

lærer

del, cap, gkf

Deltagende fag Kemi, biologi, teknologi, innovation

Indhold Forløbets formål / beskrivelse:

Forløbet SO11 Vinnovation og Note by Note, tager udgangspunkt i bekendtgørelsen for

Studieområdet (juni, 2013), hvor det i formålsparagraffen fremgår; at innovation og

iværksætteri indgår i ét eller flere temaer med det formål at udvikle elevernes kreative

evner og give dem indsigt i iværksætterkulturen.

Forløbets samlende tema er vin som anskues fra flere forskellige vinkler: forståelse for

druens genetik, via vinsmagning sætter fokus på vinens tørstoffer og sensorisk mapping,

laboratorieforsøg med produktion/fremstilling af vin baseret på Note by Note-tilgang og

laboratorieforsøg med alkoholbestemmelse i vin med GC.

Elevernes kreative ”evner” og evne til abstraktion forsøges udviklet ved en udvidet for-

ståelse af kreativitets- og innovationsbegrebet og i forløbets elevarbejde, som er en do-

kumenterende visualisering af forløbets faglige mål: at demonstrere praktisk indsigt i

innovative processer og metoder til idégenerering, at producere viden om praktisk-

teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag og at kombinere fagenes metoder og

skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem.

Forløbet forsøges desuden opbygget, således at dels studieretningsfag indgår med særlig

vægt og målopfyldelse og dels at den overordnede profil for Det Naturvidenskabelige

Gymnasium tilgodeses.

Dag 1:

Forløbet introduceres ved gennemgang af skema for ugen, forløbets formål og faglige

mål samt præsentation af elevarbejde: Elevarbejdets formål er, at dokumentere hvor og

hvordan de faglige mål når målopfyldelse i forbindelse med forløbets tematik.

Med udgangspunkt Ib Andersens tekst om produktion og tilegnelse af viden, diskuteres

pointer og sammenhænge til forløbets faglige mål.

Opstart gæring fredag inden forløbet:

Der opstartes 4 forskellige gærringer på substraterne druemost, succrose-, fructose-,

glucose opløsninger, idet druemost indeholder de tre sukkerarter succrose, fructose og

glucose. Gærringerne laves i koniske kolber med hulprop og gærrør ved stuetemperatur

uden omrøring.

Efter gærringerne er sat over, gennemgås biokemien i glycolysen og alkoholgærring, med

udgangspunkt i den læste lektie og en powerpoint præsentation.

Der måles massefylde som et udtryk for sukkermængde før forsøgsstart.

Side 29 af 84

Gæring:

Der måles massefylde på sukkerindholdet i de 4 igangværende gærringer, og glykolysen

og alkoholgæring repeteres.

Druens biologi og genetik:

Eleverne præsenteres for de 4 forhold, som alle bidrager til at vinen kan sælges som et

færdigt nydelses produkt: 1. Jordbundsforhold 2. Vinplanten og druerne 3. Klimaforhold 4. Håndværket/Vinifikation

Samt ikke mindst hvordan der er vekselvirkninger mellem de 4 områder – altså at en

smagsfuld og produktiv drue, ikke nødvendigvis munder ud i et godt produkt hvis der ikke

har været de rigtige klimatiske- og jordbundsforhold.

Der dykkes ned i vinens biologi hvor omdrejningspunktet er vinplantens biologi, herunder

jordbunds- og klimatiske forhold, samt biotiske og abiotiske faktorer som influerer på

vinproduktionen. Herunder pH i jordbunden, binding af næringsioner til jordkolloider,

temperatur, fugtighed, nedbør (abiotiske) og skadevoldere (nematoder, pathogener,

vinskimmel….), eventuel brug af biologisk kontrol på vinmarken(biotiske faktorer).

Processer i fremstillingen af vin – sommelierforedrag mandag

Formålet med de to lektioner er at give eleverne indsigt i vitikultur, dvs. dyrkningen af

vinplanter, og vinifikation, dvs. de mikrobiologiske og kemiske processer som druemo-

sten undergår for at blive til vin.

Sommelieren redegør for vinplantens vækstforhold, herunder betydningen af terroir, dvs.

de særlige kendetegn som geografi, geologi og klima tilfører druemosten. Udvalgte drue-

typer beskrives i forhold til geologiske og klimatiske præferencer samt karakteristika for

de færdige vine.

De væsentligste processer i vinifikationen beskrives, herunder maceration (udtrækning af

farvestoffer, tanniner og smagsstoffer fra drueskaller til most), primærfermentering (for-

gæring af sukkerarter til ethanol), sekundær fermentering (malolaktisk bakteriel gæring,

hvor æblesyre decarboxyleres til mælkesyre) og fadlagring.

Dag 2:

Onsdagens program præsenterer eleverne for Note by Note-konceptet som gastrono-

misk innovation og lader dem afprøve teknikken ved fremstilling af Note by Note-hvidvin

(eftermiddag).

Note by Note blev lanceret som koncept af den franske fysisk-kemiker Hervé This i 1994,

med inspiration fra den molekylære gastronomi (som reelt ikke er udpræget moleky-

lær…) og essensen i konceptet er madlavning udelukkende ved brug af rene stoffer (ke-

miske forbindelser).

For at give eleverne viden om produktet, som er genstand for deres innovative udfoldel-

ser, bruges formiddagen på sensorik og vinsmagning, med fokus på tørstoffer i hvide

vine, samt på vinkemi på introducerende niveau (organisk kemi: Alkoholer, carboxylsyrer,

estre, sukkerarter og terpenoider).

Side 30 af 84

Eftermiddagens Note by Note-forsøg struktureres som følger:

1: Blanding af ethanol og vand iht. volumen-% for referencevinen, en ung riesling kabi-

nett (ca. 11 % ethanol pr. volumen)

2: Måling af pH i referencevinen og indstilling af pH for NbN-vinen med vinsyre og æble-

syre (i masseforholdet 2:1)

3: Justering af sødmegrad til samme niveau som referencevinen (baseret på smag) med

en blanding af fructose og glucose (masseforhold 1:1)

4: Tilsætning af tannin til forsøgsvinen opnår en struktur som er omtrentligt tilsvarende

referencevinen

5: Herfra må forsøgsvinen IKKE INDTAGES. Der tilsættes nu aromastoffer (estre og mono-

terpener i tekniske kvaliteter) for at indstille bouqueten til samme aromaprofil som refe-

rencevinen (hvis muligt)

Dagen afsluttes med status på dagens undervisning, logbog og elevarbejdet.

Dag 3:

Det fremgår ikke tydeligt af hverken Bekendtgørelsen for Studieområdet (juni, 2013) eller

Vejledning for Studieområdet (juni, 2013) hvilken betydning man tillægger begrebet In-

novation. Begrebet indgår i det faglige mål: at demonstrere praktisk indsigt i innovative

processer og metoder til idégenerering og i bedømmelseskriteriet: at anvende faglig vi-

den og metoder i forbindelse med innovative processer og konkret problemløsning.

Her er altså tale om, at eleverne skal introduceres til faglig viden og metoder ift. innova-

tive processer, men hvori denne faglige viden eller disse metoder består, beskrives ikke

og indgår ej heller som kernestof for Studieområdet. Det fremgår heller ikke hvordan

progression ift. faglig viden, metoder og innovative processer skal forstås, udfoldes eller

fortolkes.

For Det Naturvidenskabelige Gymnasium er det derfor valgt, at faglig viden om innovati-

ve processer indledningsvis tilgås i SO3 Innovativ visualisering i form af introduktion til

den kreative proces: præperation, inkubation, illumination og verifikation, som beskrevet

af Poincaré (1908) og at den innovative proces eksemplificeres ved hjælp af KIE-modellen

(Funch Jensen og Kromann-Andersen, 2009), baseret på definitionen: Innovation er vær-

digjort kreativitet i et handleperspektiv. I forbindelse med SO3 Innovativ visualisering

præsenteres eleverne desuden for en række forskellige idégenereringsmetoder.

Progressionen ift forståelse for iværksætteri og innovative processer imødegås i SO11

Vinnovation og Note by Note på følgende måde:

Eleverne introduceres til begrebet iværksætter/entreprenør og iværksætteri. Hvordan

udvikles og/eller fastholdes innovation i organisationer - fx læringsmiljøer og virksomhe-

der? - introduceres på baggrund af Mihaly Csikszentmihalyis (1996) hypotese om, at de

organisationer, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgængelig og nemmest udveksles,

vil være de mest kreative og innovative organisationer. Denne tilgang til kreativitet og

innovationsledelse ses ofte hos succesfulde iværksættere.

Dette kan opnås ved følgende grundregler for innovationsledelse:

Side 31 af 84

- At flere inden for det samme domæne har mulighed for at arbejde tæt sammen (styrke

praksisfællesskaberne) , idet dette vil øge tilgængeligheden af viden og give grobund for

fælles inspiration til nye tanker/ideer.

- At der oparbejdes en kultur for vidensdeling.

- At der proaktivt arbejdes på at fremme nytænkning.

- At kreativitet belønnes som en fælles indsats, og ikke som individuelle bidrag.

- At organisationen arbejder med grænsekrydsning mellem praksisfællesskaber, hvor fx

kunder, interessenter eller samarbejdspartnere inddrages.

- At der i innovations-strategiens organisering indtænkes medarbejdere der kan omsætte

gode ideer til realiserbare, kommercielle produkter – dvs. at opfindsomhed og udnyttelse

af ideer balancerer.

- At innovation ikke betragtes som ”noget rart at have”, der ligger ved siden af det egent-

lige arbejde, men indpasses som en del af organisationens strategi og ledelsens fokus.

- At man neutraliserer folk der altid skyder gode ideer ned, fordi de ikke passer ind i eksi-

sterende former.

Det diskuteres med eleverne, hvorledes disse grundregler kan få/have betydning for et

gymnasium, en klasse eller en gruppe.

Progressionen ift. forståelse af kreativitet og innovative processer fortsættes med repeti-

tion af den kreative proces og der skabes sammenhæng mellem denne og Kolbs lærings-

cirkel.

Baseret på Lars Geer Hammershøj (2012) og Lene Tanggard (2009), introduceres eleverne

for antagelsen om at kreativitet ikke opstår ud af ingenting. Hvis kreativitet ”falder ned

fra himlen”, er resultat af ”guddommelig indgriben” eller kan skabes ud af ingenting, så

er det at være kreativ ikke noget man kan lære af andre – så kan kreativitet ikke læres.

Kreativitet er altså ikke en isoleret mental kapacitet (en evne), som mennesker bærer

rundt på, men kreativitet udfolder sig altid i forhold til noget. Kreativitet er det som an-

erkendes som et værdifuldt bidrag for praksisfællesskaber (forstået som et sæt relatio-

ner mellem personer, aktivitet og deres omverden over tid og i relation til andre overlap-

pende praksisfællesskaber, hvor man arbejder på et fælles projekt) i et bestemt domæne

- hvilket dermed gør, at kreativitet skal forstås som en social proces. Dette betyder og-

så, at bemestring af diverse forskellige kreativitets-teknikker eller metoder til idégenere-

ring, ikke i sig selv udvikler eller sikrer kreativitet.

Eleverne opfordres til at bemærke diskrepansen i forløbets formål, som beskrevet i såvel

formålsparagraffen for Studieområdet (juni, 2013): … med det formål at udvikle elevernes

kreative evner … og i HTX-bekendtgørelsens formålsparagraf §1, stk 4: … uddannelsen

skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner.

Herefter skabes sammenhæng mellem KIE-modellen, den innovative proces og Dixons

teori om organisatorisk læring.

I såvel formålsparagraffen for HTX-bekendtgørelsen som for Studieområdet fastholdes

det, at elevernes kreative og innovative evner skal udvikles. Dette er også det overordne-

de formål for dette forløb.

Spørgsmålet melder sig således: Er dette noget som elever i gymnasiet i fremtiden bør

Side 32 af 84

måles på?

Til afdækning af denne problematik tages udgangspunkt i artiklen: Skal gymnasielever

have karakter for deres kreative/innovative evner? Og de i artiklen foreslåede fem del-

kompetencer som burde kunne afdække elevers udvikling i forbindelse med kreativitet

og innovation diskuteres.

Forløbets elevarbejde præsenteres:

Elevarbejdets formål er, at dokumentere hvor og hvordan de faglige mål når målopfyldel-

se i forbindelse med forløbets tematik.

Elevarbejdet udarbejdes i grupper og mediet for elevarbejdet, bestemmes af i gruppen.

Der kan fx være tale om en fim, en tegneserie, en logbog, en Power-point eller andet, der

dels tidsmæssigt dokumenterer forløbet og dets tema og dels præcisere hvor og hvordan

forløbets faglige mål når målopfyldelse.

Beslutning om valg af medie for elevarbejdet, har betydning for planlægning og fordeling

af opgaver i forbindelse med ugens aktiviteter.

Forløbets faglige mål er:

- at demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering,

- at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag

- at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkel-

te fag og fagene imellem.

Elevarbejdet er udformet således, at der arbejdes med elevernes forståelse af de faglige

mål betydning i forløbet og i SO-sammenhæng. Dette betyder en betydelig udfordring af

elevernes abstraktionsevne.

Side 33 af 84

Elevarbejdet præsenteres på forløbets sidste dag. I den forbindelse begrundes valg af

medie /præsentationsform.

Herefter gennemgås og diskuteres beskrivelsen af forløbets elevarbejde yderligere, såle-

des eleverne føler sig godt klædt på og kan planlægge og fordele arbejdsopgaver for re-

sten af forløbet.

Dag 4:

Dag 4 starter med at eleverne skal bestemme ethanolindholdet i deres fremstillede vin

(eller nærmere eftervise den, da de har afmålt ethanolen volumetrisk), samt på tre andre

prøver fra deres gæringsforsøg. Metoden vi anvender er en gas chromatograf(GC) som

virker på den måde at når der kommer en væske ind i den, opvarmes denne gradvist til

den fordamper og man kan herefter aflæse hvor lang tid det tager at komme igennem

kolonnen. Hver væske har et polaritet der sammenholdes med den fødegas der driver

GCen. I vores GC er fødegassen atmosfærisk luft. Da fødegassen er konstant og tempera-

turprofilen ligeledes er konstant, vil ethanol give et udslag til samme tid ved hver prøve.

Størrelsen på udslaget indikerer hvor meget ethanol der er i prøven, og man kan derfor

sammenholde sit udslag med en standardrække og derved finde prøvens indhold af

ethanol.

Metoden er valgt da andre gængse metoder, f.eks redox titrering med dichromat, er

sundhedsskadelige, og samtidig giver metoden eleverne en forsmag på en metode man

arbejder med i teknikfaget PLS.

Forløbets tematik er hermed afsluttet og eleverne får nu tid til det praktiske arbejde med

forløbets elevarbejde.

Dag 5:

Dagen indledes med færdiggørelse af elevarbejde, hvorefter eleverne præsente-

rer/fremviser dokumentationen af forløbets faglige mål. I denne sammenhæng begrun-

der eleverne valg af medie/præsentationsform.

Efterfølgende udfordres elevernes abstraktionsniveau. Med udgangspunkt i elevarbejde

igangsættes en diskussion af forløbets faglige mål.

For uddybelse og diskussion af det faglige mål: at producere viden om praktisk-teoretiske

problemstillinger i samspillet mellem fag, vender eleverne tilbage til fra Ib Andersens

tekst om at producere og tilegne sig viden og diskutere relevansen af denne i sammen-

hæng med elevernes oplevelse og læring i forløbet.

Desuden bedes eleverne forsøge at redegøre for, om vinfremstilling ved Note by Note

kan betegnes som innovativt? Er vinfremstilling ved Note by Note en innovativ proces?

Forløbet afsluttes med generel evaluering. Evalueringen er dels en opsamling på læring

og sammenhængen med forløbets faglige og konkrete mål og dels elevernes oplevelse af

Side 34 af 84

forløbet og eventuelle forslag til forbedring.

Tematisering i forhold til HRS/ Det Naturvidenskabelige Gymnasiums profil

Forløbets tematisering er vinfremstilling, -smagning og –produktion, med den innovative

proces og iværksætteri som baggrund.

Litteratur:

Andersen, Ib (2014), Om at producere og tilegne dig viden i Den skinbarlige virkelighed.

København: Samfundslitteratur. Siderne 18-19.

Afsnit 17.3.3 Gæring s. 702-705 i Yubio

Aagård Poulsen, Peter Andreas (2013), Skal gymnasieelever have karakterer for at være

innovative? Videnskab.dk 14. august 2013

Mønster, Jørgen & Ronold, Arne (2001), Planter og druer, Jordbundsforhold, Klima, i Poli-

tikens håndbog om vin. Siderne 14-18, 19-20 og 21-24

Broadbent, Michael (1999), Sådan smager man – en praktisk sammenfatning I Vinsmag-

ning. København: Gyldendal. Siderne 125-131)

Schuster, Michael (2000), Vindyrkning og fremstilling, i Alt om vinsmagning. København:

Lademann. Siderne 34-41

Schuster, Michael (2000), Riesling, i Alt om vinsmagning. København: Lademann. Siderne

62-64

Mygind, Helge (2014), Alkoholers opbygning og navngivning, Carboxylsyrer og estere, i

Basiskemi B. Siderne 144-146 og 163-170.

Film: The art og winemaking

Elevarbejde 1:

SO12 Vinnovation og Note by Note: Dokumentation af faglige mål

Omfang


SO-forløb: Uge 6, 2018. 32 lektioner = 24 timer

Særlige fokus-

punkter

Faglige mål:

Samspil mellem fag:

– demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering – producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag

– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det en-kelte fag og fagene imellem

Side 35 af 84

Kernestof:

Videnskab og vidensformer – kvalitativ og kvantitativ metode – analyser og eksperimenter Da der ikke foreskrives kernestof for kreativitet eller innovative processer tilføjes: - Den kreative proces og sammenhæng med Kolbs læringscirkel - Kreativitet som en social proces og sammenhængen med den innovative proces - Den innovative proces og sammenhæng med Dixons teori om organisatorisk læring

De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:

Eleverne skal efterfølgende forløb:

Have kendskab til (kunne redegøre for):

- Forskellen mellem iværksætter, entreprenør og intraprenør

- Den molekylære opbygning af alkoholer, sukkerarter, carboxylsyrer, estre og terpenoi-

der

- Vinifikation af hvide vine.

- Den kemiske opbygning af sukkerarterne succrose, glucose og fructose.

- Den biokemiske proces glycolyse og den videre omdannelse fra pyrovat til alkohol.

- Forædling af vinstokke med selektion for egenskaber som øget sukkerindhold, pigmen-

tering i druens skal, kloner, podning.

- Jordbundens fysiske egenskaber og nærringsioner og binding af disse til jordkolloider,

samt klimaet indvirkning på vindyrkning.

Have forståelse for (forstå):

- Sammenhængen mellem den personlige kreative proces og Kolbs læringscirkel.

- At kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag for praksisfællesskaber i

et bestemt domæne – hvilket betyder at kreativitet skal forstås som en social proces og

at metoder til idegenerering derfor, ikke i sig selv, udvikler eller sikrer kreativitet.

- Sammenhængen mellem kreativitet som en social proces, den innovative proces og

Dixons teori om organisatorisk læring.

- Mihaly Csikszentmihalyis hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst organi-

seret, mest tilgængelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og innovative

organisationer og deraf følgende grundregler for innovationsledelse.

- Ovenstående stofklassers indflydelse på vinens struktur, smag og aroma (bouquet).

- Note by Note-konceptet som eksempel på en gastronomisk innovation

- at forskellige faktorer som klima, jordbundsforhold, vinplanten og druer og håndværket

i forbindelse med vinifikationen fungerer i samspil og har indflydelse på den færdige vin.

Kunne anvende:

- Note by Note-metode til fremstilling af ”hvidvin” med riesling kabinett som reference-

vin.

- Grundlæggende vinsmagningsteknik med fokus på hvide vine

Følgende faglige mål for henholdsvis Innovation, Kemi og Biologi søges opfyldt i forløbet:

Innovation:

– analysere og diskutere faserne i innovationsprocessen i forhold til opstart af egen virk-

Side 36 af 84

somhed og i eksisterende virksomheder og organisationer samt vurdere de strategiske

tilgange til entreprenørskab og produktudvikling

Kemi:

– anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener

– tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil opstille og afprø-

ve hypoteser

– omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier

– anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske problemstil-

linger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.

Biologi:

– planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og undersøgelser og

foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk mate-

riale, apparatur og kemikalier

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/visualisering/ virksomheds-

besøg /foredrag/oplæg

Side 37 af 84


Titel 11

Mennesker og organisation – at hæmme og fremme innovation, kvalitativ undersøgelse

af innovationskultur på HRS.

Indhold Udgangspunktet er, at når innovative aktiviteter skal føres ud i livet, er det mennesker

og den organisation, de er ansat i, som får det til at ske – eller ikke ske …

Kreativitet i samfundsperspektiv

Præmis: Danmark skal leve af kreativitet.

Produktet skal ikke være billigere – snarer bedre, anderledes og gerne dyrere end kon-

kurrentens.

Tendensen er, at produkter ikke bare sælges som produkter, men med en særskilt histo-

rie tilknyttet som kan give kunden en særlig opgave – oplevelsesøkonomi

Hvis vi ligefrem skal leve af kreativitet, så har vi brug for at vide mere om, hvad såkaldte

kreative mennesker gør for at være kreative og vide mere om hvordan kan man opmun-

tre, udvikle og kultivere kreativiteten.

En hovedpointe:

Kreativitet er ikke en isoleret mental kapacitet ( en evne), som mennesker bærer rundt

på, men kreativitet udfolder sig altid i forhold til noget.

Man kan altså ikke blot beslutte sig for at være kreativ, og man kan ikke alene tænke sig

til at være kreativ.

Vi er som mennesker altid i større elle mindre grad skabende eller handlende, men det

er ikke hver dag, at vi udvikler en ide eller et produkt, der anerkendes af andre.

Kreativitet viser sig kun i og igennem bearbejdninger af et materiale (ord, tekstiler,

metaller, arbejdsgange, projektoplæg, problemstillinger) og dernæst ved at føre til no-

get (en ide, en løsning), der anerkendes af andre på et eller andet tidspunkt.

Ingen anerkendelse af andre = invention (som resultat af den kreative proces), men

uden nytteværdi eller kommerciel værdi (er ikke defineret som kreativitet)

Kreativitet skabes aldrig ud af ingenting, og kreativitet sker også altid i forhold til noget .

Og nogle skal altså konstatere på et tidspunkt, at noget er kreativt.

Ifølge Lene Tanggards er: Kreativitet = nyhed + værdi

Den kreative proces foregår hos det almindelige menneske som en udvælgelse og/eller

kombination af elementer, som indgår i vedkommendes eksisterende repertoire – man

bruger brug af de eksisterende ”hjerneskuffer” som udgangspunkt for de nye ideer /

krydsanvendelse, hvilket leder til nye ”hjerneskuffer”.

Kreativitet er en social proces.

Hvis man betragter kreativitet som en aktivitet, der foregår i sociale sammenhænge

sammen med andre, (fordi kreativiteten skal anerkendes af nogen), så vil man aldrig

kunne se kreativitet som en ren individuel bedrift/evne, men en social proces!

Ifølge Lene Tanggaard: Kreativitet handler om at gøre sin ideer socialt gældende!

Side 38 af 84

Lene Tanggards tese er:

”Kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag inden for praksisfælles-

skaber i et bestemt domæne”.

Praksisfællesskaber defineres som et sæt relationer mellem personer, aktivitet og deres

omverden over tid og i relation til andre overlappende praksisfællesskaber, hvor man

arbejder på et fælles projekt.

Kreativitet er således ikke en mental proces eller en evne, men noget mennesker almin-

delige mennesker kan tilvirke med hinanden, hvis de rette betingelser er til stede for, at

ideer eller produkter kan opstå og finde en form for anerkendelse inden for praksisfæl-

lesskaber.

De rette betingelser er karakteristika som ofte definerer kreative mennesker:

- Motivation – at man oplever flow og stor tilfredsstillelse ved arbejdet.

- Viden og forståelse for domæne-relevant teori

- Relevant arbejdsstil:

- en evne til at tackle kompleksitet og til syntese dvs. kunne se nye sam-

menhænge

- brug af teknikker, der kan bryde med ens uoriginale ideer og analytiske

evner ift. at se hvilke ideer der er relevante

- Koncentration hvor fokus fastholdes og hvor der lægges stor energi i ar-

bejdet og vedholdenhed over for ideer som ikke umiddelbart syntes ac-

ceptable.




lesskaber.

Den kreativ ide eller det kreative produkt vil derefter forandre praksisfællesskabet til

noget nyt eller mere værdifuldt (Dixon)

Kreativitet som en social proces og sammenhængen med den innovative proces

Innovation er værdigjort kreativitet i et handleperspektiv.

Udvikling af kreativitet og innovation

Hvis kreativitet bare ”falder ned fra himlen”, er resultat af ”guddommelig indgriben”,

kan skabes ud af ingenting, eller er en medfødt evne, så er det at være kreativ ikke no-

get man kan lære af andre – så kan kreativitet ikke læres, så kan kreativitet ikke udvik-

les..

Vi antager derfor følgende:

Kreativitet er en vigtig del af den innovative proces, men er ikke en mental kapacitet

eller en medfødt evne.

Kreativitet og innovation kan derfor læres og udvikles hos det enkelte menneske.

Side 39 af 84

De individuelle aspekter af kreativitet:

• Kreative personer omsætter ideer socialt – de sørger med andre ord for, at no-

gen opdager og anerkender deres ideer

• De kan fordybe sig og besidder ofte stor udholdenhed

• De har lært, at tænke divergent, de er gode til at analysere og sammentænke

viden

• De er god til at lære fra en tradition, inden for et givet domæne i praksisfælles-

skaber og at transformere disse traditioner eller at ”slå knuder” og skabe sam-

menhænge mellem forskellige praksisser.

De sociale aspekter af kreativitet:

• Kreativitet kræver, at man kender til et domæne og kan ændre det (eller dele af

det) eller skabe et nyt.

• Kreativitet fordrer ofte en form for ”mesterlære” – en oplæring i domænets

grundlæggende viden og teknikker – eller deltagelse i praksisser der er kreative

• Kreativitet handler om at være på det rette sted med den rette ide på det rette

tidspunkt.

De organisatoriske aspekter af kreativitet:

• Kreativitet og innovation befordres af en ledelse, der går i front med at skabe

betingelser for dette.

• Innovation skal styres, men ikke overstyres

• Innovationsstrategier er vigtige – gerne med fokus på: kreativitetsfremmende

læringsmiljøer, partnerskaber, konkrete ressourcer og barrierer for kreativitet

og innovationsledelse

• Kreative ideer må omsættes økonomisk for at blive til innovationer

Hvad fremmer innovative aktiviteter

Partnerskaber med eksterne selskaber, interessegrupper og kunder.

Kobling / knudearbejde til andre organisationer eller mennesker med særlige egenska-

ber, kan bidrage til at ens egen organisation forandres (outside-in-strategi). Den kreative

proces skal være involverende og ejerskabsgivende

Ledelsens evne til at støtte ideer udenfor den nuværende strategi.

Ledelsen skal være villig til at støttede nyskabende ideer.

Ressourcer til at støtte nye ideer

At omsætte nye ideer til nye praksisser og handlinger, kan kræve tid og penge, som må

afsættes.

En flad organisation.

Beslutningstagere er tætte på den enkelte medarbejder og ser og hører reaktio-

ner/udviklinger så tidligt som muligt.

Uformel kultur.

Det er naturligt at give udtryk for sin personlige mening, hvis en god ide opstår, eller hvis

den skal kritiseres.

Synlig og nærværende ledelse generelt.

Medarbejderne kan få luft for kritik, og det giver energi til konstruktive udfordringer og

gnidningsfri tænkning.

Side 40 af 84

Hvad hæmmer innovative aktiviteter

Opmærksomhed kun på at undgå fejl.

Hvis man er mere optaget af at undgå fejl eller lede efter problemer end at eksperimen-

tere og opsøge muligheder, så kan det hæmme vigtig innovation.

Ingen systemer til at støtte implementering.

Her gælder det igen om at have ansatte, der er med til at implementere nye ideer, og

måske til at opdage de ideer, der allerede findes i organisationen.

Konkurrence fra andre.

Hvis man er optaget af, hvad konkurrenterne kan og konkurrence herfra, så risikerer

man at overse eller ikke at have tid til at opdyrke de innovationspotentialer, som ligger

blandt medarbejderne internt.

Silo-dannelse.

Dobbeltarbejde og manglende koordination mellem organisatoriske enheder er kende-

tegnende for silo-baserede organisationer, hvor enheder lukker sig organisatoriske om-

kring egne opgaver. For at facilitere samarbejdet på tværs af sådanne siloer, skal siloer

ikke nedbrydes, men derimod gøres transparente, ligesom de kommunikative barrierer

imellem dem skal fjernes.

Ofte ser man de samme undersøgelser, udviklingsprojekter og indsatser finde sted i hver

silo, ikke af ond vilje, men udelukkende fordi der mangler blik for hvad der sker i de øv-

rige dele af organisationen.

Innovationsledelse

Hvis man ønsker en virksomhed hvor kreativitet og innovation blomstre og kultiveres,

betyder det, at virksomhedens ledelse påtager sig et ansvar i form af innovationsledelse.

Fortsat innovation i virksomheder er hverken et udtryk for en mystisk proces eller en

radikal revolution, men snarere noget der sker gennem kontinuerlige forandringer.

For at sikre fortsat innovation, er det heller ikke nok bare at forvente kreativitet eller

anvende forskellige idegenereringsmetoder og spæne rundt iført røde tænke-hatte,

mens man brainstormer og mind-mapper sig ihjel.

Mihaly Csikszentmihalyi er kendt for forskning ift flow – (det at være fuldt optaget af

noget under høj anstrengelse og opleve stor energi ved dette).

Hans hypotese er:

De firmaer eller institutioner, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgængelig og

nemmest at udveksle, vil være de mest kreative. Hvordan?

7 grundregler for innovationsledelse

Davila, Epstein & Shelton (forsker i organisation og innovation) skriver:

Innovation er ikke noget nyt – har eksisteret i årtusinder (fx gennem mesterlære)

Kreativitet og innovation bør ses som et integreret element i den almindelige hverdag i

virksomheden.

Idet innovation typisk vokser bredt fra neden i en organisation, er det vigtigt at innovati-

on organiseres og ledes i overens-stemmelse med dette.

For at sikre kreativitet og innovation, opstiller forskerne en række grundregler for inno-

vationsledelse:

Side 41 af 84









- At der i innovations-strategiens organisering indtænkes medarbejdere der kan omsæt-

te gode ideer til realiserbare, kommercielle produkter – dvs. at opfindsomhed og udnyt-

telse af ideer balancerer.

- At innovation ikke betragtes som ”noget rart at have”, der ligger ved siden af det

egentlige arbejde, men indpasses som en del af organisationens strategi og ledelsens

fokus.

- At man neutraliserer folk der altid skyder gode ideer ned, fordi de ikke passer ind i

eksisterende former.

Eleverne udarbejder spørgeskemaer til undersøgelse af de faktorer som enten hæmmer

eller fremmer innovative aktiviteter på HRS.

Undersøgelsesobjekter er udvalgt som: Søren K, Administrerende direktør – strategisk

niveau, Mette Toftegaard Rasmussen, projektansvarlig for HRS´ SØB-strategi – strategisk

og implementerende niveau, Erik Ingerslev, daglig leder af kursusafdeling, -

implementerende niveau.

Efterfølgende sammenlignes respondenternes svar og det forsøges konkluderet hvilke

faktorer der fremmer eller hæmmer innovative aktiviteter på HRS, ift. forskellige ledel-

sesniveauer.

Det diskuteres desuden hvordan sådanne resultater kan formidles.

Anvendt litteratur:

Philipsen, Kristian et al (2012) ”Kapitel 23” i Innovation. København: Nyt Teknisk Forlag.

Kapitel 23.

Tanggard, Lene (2009), Kreativitet skal læres. Aalborg; Aalborg Universitetsforlag

Tangaard, Lene og Stadil, Christian N. (2012), I bad med Picasso. København: Gyldendals

Forlag.

Omfang


Uge 11-16, 2018


Særlige fokus-

punkter

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– anvende og kombinere viden om organisationers struktur, kultur og processer til at

forklare, hvordan mennesker og organisationer kan fremme og hæmme innovative

Side 42 af 84

aktiviteter.

Kernestoffet er:

– mennesker og organisation.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/gruppearbejde/ kvalitative

metode og undersøgelse

Side 43 af 84

Titel 12

Mennesker og organisation – at hæmme og fremme innovation, kvalitativ undersøgelse

af innovationskultur på HRS.

Indhold Udgangspunktet er, at når innovative aktiviteter skal føres ud i livet, er det mennesker

og den organisation, de er ansat i, som får det til at ske – eller ikke ske …

Kreativitet i samfundsperspektiv

Præmis: Danmark skal leve af kreativitet.

Produktet skal ikke være billigere – snarer bedre, anderledes og gerne dyrere end kon-

kurrentens.

Tendensen er, at produkter ikke bare sælges som produkter, men med en særskilt histo-

rie tilknyttet som kan give kunden en særlig opgave – oplevelsesøkonomi

Hvis vi ligefrem skal leve af kreativitet, så har vi brug for at vide mere om, hvad såkaldte

kreative mennesker gør for at være kreative og vide mere om hvordan kan man opmun-

tre, udvikle og kultivere kreativiteten.

En hovedpointe:

Kreativitet er ikke en isoleret mental kapacitet ( en evne), som mennesker bærer rundt

på, men kreativitet udfolder sig altid i forhold til noget.

Man kan altså ikke blot beslutte sig for at være kreativ, og man kan ikke alene tænke sig

til at være kreativ.

Vi er som mennesker altid i større elle mindre grad skabende eller handlende, men det

er ikke hver dag, at vi udvikler en ide eller et produkt, der anerkendes af andre.

Kreativitet viser sig kun i og igennem bearbejdninger af et materiale (ord, tekstiler,

metaller, arbejdsgange, projektoplæg, problemstillinger) og dernæst ved at føre til no-

get (en ide, en løsning), der anerkendes af andre på et eller andet tidspunkt.

Ingen anerkendelse af andre = invention (som resultat af den kreative proces), men

uden nytteværdi eller kommerciel værdi (er ikke defineret som kreativitet)

Kreativitet skabes aldrig ud af ingenting, og kreativitet sker også altid i forhold til noget .

Og nogle skal altså konstatere på et tidspunkt, at noget er kreativt.

Ifølge Lene Tanggards er: Kreativitet = nyhed + værdi

Den kreative proces foregår hos det almindelige menneske som en udvælgelse og/eller

kombination af elementer, som indgår i vedkommendes eksisterende repertoire – man

bruger brug af de eksisterende ”hjerneskuffer” som udgangspunkt for de nye ideer /

krydsanvendelse, hvilket leder til nye ”hjerneskuffer”.

Kreativitet er en social proces.

Hvis man betragter kreativitet som en aktivitet, der foregår i sociale sammenhænge

sammen med andre, (fordi kreativiteten skal anerkendes af nogen), så vil man aldrig

kunne se kreativitet som en ren individuel bedrift/evne, men en social proces!

Ifølge Lene Tanggaard: Kreativitet handler om at gøre sin ideer socialt gældende!

Side 44 af 84

Lene Tanggards tese er:

”Kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag inden for praksisfælles-

skaber i et bestemt domæne”.

Praksisfællesskaber defineres som et sæt relationer mellem personer, aktivitet og deres

omverden over tid og i relation til andre overlappende praksisfællesskaber, hvor man

arbejder på et fælles projekt.




lesskaber.

De rette betingelser er karakteristika som ofte definerer kreative mennesker:

- Motivation – at man oplever flow og stor tilfredsstillelse ved arbejdet.

- Viden og forståelse for domæne-relevant teori

- Relevant arbejdsstil:

- en evne til at tackle kompleksitet og til syntese dvs. kunne se nye sam-

menhænge

- brug af teknikker, der kan bryde med ens uoriginale ideer og analytiske

evner ift. at se hvilke ideer der er relevante

- Koncentration hvor fokus fastholdes og hvor der lægges stor energi i ar-

bejdet og vedholdenhed over for ideer som ikke umiddelbart syntes ac-

ceptable.




lesskaber.

Den kreativ ide eller det kreative produkt vil derefter forandre praksisfællesskabet til

noget nyt eller mere værdifuldt (Dixon)

Kreativitet som en social proces og sammenhængen med den innovative proces

Innovation er værdigjort kreativitet i et handleperspektiv.

Udvikling af kreativitet og innovation

Hvis kreativitet bare ”falder ned fra himlen”, er resultat af ”guddommelig indgriben”,

kan skabes ud af ingenting, eller er en medfødt evne, så er det at være kreativ ikke no-

get man kan lære af andre – så kan kreativitet ikke læres, så kan kreativitet ikke udvik-

les..

Vi antager derfor følgende:

Kreativitet er en vigtig del af den innovative proces, men er ikke en mental kapacitet

eller en medfødt evne.

Kreativitet og innovation kan derfor læres og udvikles hos det enkelte menneske.

Side 45 af 84

De individuelle aspekter af kreativitet:

• Kreative personer omsætter ideer socialt – de sørger med andre ord for, at no-

gen opdager og anerkender deres ideer

• De kan fordybe sig og besidder ofte stor udholdenhed

• De har lært, at tænke divergent, de er gode til at analysere og sammentænke

viden

• De er god til at lære fra en tradition, inden for et givet domæne i praksisfælles-

skaber og at transformere disse traditioner eller at ”slå knuder” og skabe sam-

menhænge mellem forskellige praksisser.

De sociale aspekter af kreativitet:

• Kreativitet kræver, at man kender til et domæne og kan ændre det (eller dele af

det) eller skabe et nyt.

• Kreativitet fordrer ofte en form for ”mesterlære” – en oplæring i domænets

grundlæggende viden og teknikker – eller deltagelse i praksisser der er kreative

• Kreativitet handler om at være på det rette sted med den rette ide på det rette

tidspunkt.

De organisatoriske aspekter af kreativitet:

• Kreativitet og innovation befordres af en ledelse, der går i front med at skabe

betingelser for dette.

• Innovation skal styres, men ikke overstyres

• Innovationsstrategier er vigtige – gerne med fokus på: kreativitetsfremmende

læringsmiljøer, partnerskaber, konkrete ressourcer og barrierer for kreativitet

og innovationsledelse

• Kreative ideer må omsættes økonomisk for at blive til innovationer

Hvad fremmer innovative aktiviteter

Partnerskaber med eksterne selskaber, interessegrupper og kunder.

Kobling / knudearbejde til andre organisationer eller mennesker med særlige egenska-

ber, kan bidrage til at ens egen organisation forandres (outside-in-strategi). Den kreative

proces skal være involverende og ejerskabsgivende

Ledelsens evne til at støtte ideer udenfor den nuværende strategi.

Ledelsen skal være villig til at støttede nyskabende ideer.

Ressourcer til at støtte nye ideer

At omsætte nye ideer til nye praksisser og handlinger, kan kræve tid og penge, som må

afsættes.

En flad organisation.

Beslutningstagere er tætte på den enkelte medarbejder og ser og hører reaktio-

ner/udviklinger så tidligt som muligt.

Uformel kultur.

Det er naturligt at give udtryk for sin personlige mening, hvis en god ide opstår, eller hvis

den skal kritiseres.

Synlig og nærværende ledelse generelt.

Medarbejderne kan få luft for kritik, og det giver energi til konstruktive udfordringer og

gnidningsfri tænkning.

Side 46 af 84

Hvad hæmmer innovative aktiviteter

Opmærksomhed kun på at undgå fejl.

Hvis man er mere optaget af at undgå fejl eller lede efter problemer end at eksperimen-

tere og opsøge muligheder, så kan det hæmme vigtig innovation.

Ingen systemer til at støtte implementering.

Her gælder det igen om at have ansatte, der er med til at implementere nye ideer, og

måske til at opdage de ideer, der allerede findes i organisationen.

Konkurrence fra andre.

Hvis man er optaget af, hvad konkurrenterne kan og konkurrence herfra, så risikerer

man at overse eller ikke at have tid til at opdyrke de innovationspotentialer, som ligger

blandt medarbejderne internt.

Silo-dannelse.

Dobbeltarbejde og manglende koordination mellem organisatoriske enheder er kende-

tegnende for silo-baserede organisationer, hvor enheder lukker sig organisatoriske om-

kring egne opgaver. For at facilitere samarbejdet på tværs af sådanne siloer, skal siloer

ikke nedbrydes, men derimod gøres transparente, ligesom de kommunikative barrierer

imellem dem skal fjernes.

Ofte ser man de samme undersøgelser, udviklingsprojekter og indsatser finde sted i hver

silo, ikke af ond vilje, men udelukkende fordi der mangler blik for hvad der sker i de øv-

rige dele af organisationen.

Innovationsledelse

Hvis man ønsker en virksomhed hvor kreativitet og innovation blomstre og kultiveres,

betyder det, at virksomhedens ledelse påtager sig et ansvar i form af innovationsledelse.








Hans hypotese er:

De firmaer eller institutioner, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgængelig og

nemmest at udveksle, vil være de mest kreative. Hvordan?

7 grundregler for innovationsledelse


Innovation er ikke noget nyt – har eksisteret i årtusinder (fx gennem mesterlære)

Kreativitet og innovation bør ses som et integreret element i den almindelige hverdag i

virksomheden.

Idet innovation typisk vokser bredt fra neden i en organisation, er det vigtigt at innovati-

on organiseres og ledes i overens-stemmelse med dette.


vationsledelse:

Side 47 af 84














fokus.

- At man neutraliserer folk der altid skyder gode ideer ned, fordi de ikke passer ind i

eksisterende former.

Eleverne udarbejder spørgeskemaer til undersøgelse af de faktorer som enten hæmmer

eller fremmer innovative aktiviteter på HRS.

Undersøgelsesobjekter er udvalgt som: Søren K, Administrerende direktør – strategisk

niveau, Mette Toftegaard Rasmussen, projektansvarlig for HRS´ SØB-strategi – strategisk

og implementerende niveau, Erik Ingerslev, daglig leder af kursusafdeling, -

implementerende niveau.

Efterfølgende sammenlignes respondenternes svar og det forsøges konkluderet hvilke

faktorer der fremmer eller hæmmer innovative aktiviteter på HRS, ift. forskellige ledel-

sesniveauer.

Det diskuteres desuden hvordan sådanne resultater kan formidles.

Anvendt litteratur:

Philipsen, Kristian et al (2012) ”Kapitel 23” i Innovation. København: Nyt Teknisk Forlag.

Kapitel 23.

Tanggard, Lene (2009), Kreativitet skal læres. Aalborg; Aalborg Universitetsforlag

Tangaard, Lene og Stadil, Christian N. (2012), I bad med Picasso. København: Gyldendals

Forlag.

Omfang


Uge 11-16, 2018


Særlige fokus-

punkter

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– anvende og kombinere viden om organisationers struktur, kultur og processer til at

forklare, hvordan mennesker og organisationer kan fremme og hæmme innovative

Side 48 af 84

aktiviteter.

Kernestoffet er:

– mennesker og organisation.

Væsentligste

arbejdsformer



Side 49 af 84


Titel 13

Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer – Immaterielle rettighe-

der

Indhold

Imitation af konkurrenter er en helt almindelig innovativ aktivitet blandt virksomheder

og iværksættere, for at få innovationer udbredt og anvendt, men …

Hvorfor skal virksomheder innovere, hvis andre virksomheder bare kan imitere innova-

tionen uden at betale en krone for udviklingsomkostninger, investering i opbygning af

varemærke og for at påtage sig risikoen? – også kaldet piratkopiering

I 2007 var omfanget af ulovlig kopiering af varer, hvor immaterielle rettighe-

der/varemærker overtrædes anslået til 250 mia. dollars – det er steget markant siden.

Virksomheder har brug for at kunne beskytte en opfindelse eller en god ide mod imitati-

on og udnyttelse fra konkurrenter.

Immaterielle rettigheder dækker bredt over beskyttelse af ideer eller opfindelser

(dvs ikke-materielle ideer i modsætning til fysiske produkter).

Immaterielle rettigheder opdeles i 5 typer:

Patenter

Brugsmodel

Varemærke

Design

Ophavsret

Et patent rummer både en rettighed for indehaveren af patentet og en forpligtelse.

Har ret til:

At bestemme, hvem der udnytter patentet i patentperioden.

Er forpligtet til:

At offentliggøre en beskrivelse af patentet og, når patentperioden udløber, at give andre

lov til at kopiere og anvende patentet.

Et patent vedrører i udgangspunktet beskyttelse i et bestemt land

Ønsket beskyttelse i flere lande, må man ansøge i hvert enkelt land eller evt. ansøge

samlet om beskyttelse i flere lande, fx EU-landene. (I fremtiden: mulighed for fælles

europæisk patentkontor)

Opfinderen er den eller de fysiske personer, som har skabt opfindelsen.

En virksomhed kan ikke stå som opfinder, men kan have retten til patentet.

Hvis en person frembringer en opfindelse i forbindelse med sit job, kan virksomheden

forlange at få retten til patentet efter nogle særlige regler.

Hvad er patentdomstolen?

Siden år 2000 har man i EU-regi forsøgt at forhandle sig frem til indholdet af en reform

af det europæiske patentsystem. Det har udmundet sig i en patentreform indeholdende

følgende to elementer:

1. Etableringen af et fælles europæisk patentdomstolssystem.

2. Etableringen af den såkaldte enhedspatentbeskyttelse (enhedspatentering).

Patentdomstolen og enhedspatentbeskyttelsen har hvert deres formål, men hænger

Side 50 af 84

alligevel sammen, fordi patentdomstolen skal sikre, at patentreglerne følges i de 25 EU-

lande, som har valgt at vedtage patentreformen. Det er kun Spanien og Italien, som ikke

har ønsket at indføre enhedspatentering samt være en del af patentdomstolen.

Formålet med patentdomstolen og enhedspatenteringen

Enhedspatentbeskyttelsen skal gøre det lettere for virksomheder at søge et patent. Lige

nu er det sådan, at hvis en virksomhed ønsker et patent, skal patentet søges i hvert en-

kelt EU-land.

Men enhedspatenteringen gør det muligt at søge patentet i 25 af medlemslandene på

en gang, således at virksomheden kun skal søge patentet én gang.

Formålet med en fælles europæisk patentdomstol er at håndhæve, at de 25 lande over-

holder patentreglerne.

Patentloven definerer ikke, hvad der forstås ved en opfindelse men beskriver derimod

hvad der ikke kan patenteres.

Der kan ikke udtages patent på fx opdagelser, videnskabelige teorier og matematiske

regler, it-programmer, kunstneriske frembringelser, det menneskelige legeme – herun-

der gener, plantesorter og dyreracer

Gennemgang af de 5 typer for immaterielle rettigheder.

Men hvad hvis kopi-virksomheder er ligeglade?

Eleverne ser filmen ”Jagten på kopierne” DR2, Tema, derefter diskuteres hvordan de ser

på piratkopiering og rimeligheden i beskyttelse af immaterielle rettigheder.

Anvendt litteratur:

Philipsen, Kristian et al (2012) ”Kapitel 9, 10, 11” i Innovation. København: Nyt Teknisk

Forlag. Siderne 341-346

Ministeriernes netværk for IPR-krænkelser (2016), Er det ulovligt at købe og bruge pirat-

kopier i EU? Via internettet (28. marts 2016)

http://www.stoppiratkopiering.dk/faq/generelt/er-det-ulovligt-at-koebe-og-bruge-

piratkopier-i-eu.aspx

Patent- og varemærkestyrelsen (2016) Se om din ide er ledig. Via internettet (28. marts

2016) http://www.dkpto.dk/

Jagten på kopierne, DR2 Tema, 19. december 2015. 57 min.

Omfang


Uge 20-21, 2017


Særlige fokus-

punkter

Faglige mål:


re forretningsideer

http://www.stoppiratkopiering.dk/faq/generelt/er-det-ulovligt-at-koebe-og-bruge-piratkopier-i-eu.aspx

http://www.stoppiratkopiering.dk/faq/generelt/er-det-ulovligt-at-koebe-og-bruge-piratkopier-i-eu.aspx

http://www.dkpto.dk/

Side 51 af 84

Kernestof:


Væsentligste

arbejdsformer


Side 52 af 84


Titel 14

Innovationsaktiviteter, virksomhedens konkurrenceevne og organisationers udvikling.

Diamantmodel.

Indhold Innovationsaktiviteter:

Præsentation af eksempler på landes og branchers innovationsaktiviteter, herunder hvor

mange penge Danmark bruger på innovative tiltag og forskningsaktiviteter eller hvilke

strategier brancher, virksomheder eller grupper af virksomheder følger. Dette har betyd-

ning for type og omfang af innovationsaktiviteter i Danmark, samt inden for hvilke bran-

cher, man finder en høj eller lav innovationsaktivitet.

Innovationsaktivitet er de handlinger man foretager for at skabe innovation. Mængden af

disse handlinger og effektiviteten af dem afgør, om innovationsaktiviteten er høj eller lav.

Både lande, byer og brancher kan forsøge at øge innovationsaktiviteten via forskellige

handlinger og tiltag. Det kan eksempelvis være, at sørge for, at innovation kommer på

dagsordenen i folkeskolen, ungdomsuddannelserne samt på de videregående uddannel-

ser.

Ligeledes kan staten investerer i forskning for at øge chancen for opfindelser, som landet

senere kan tjene penge på.

Pain: et stort behov for udvikling og nye idéer hele tiden, fordi der bliver lagt et større

pres på vores klode.

Hvilke motivationsfaktorer er afgørende for høj innovationsaktivitet?

EUs Innovation Union Scoreboard.

Landene er valgt ud fra 24 kriterier såsom viden, teknologi, kreativitet osv. Nogen af de

egenskaber, der blev fremhævet ved Danmark, var blandt andet: Et åbent og attraktivt

forskningssystem, gode arbejdsrelationer indbyrdes mellem mellemstore og små virk-

somheder og let adgang for virksomheder til at arbejde sammen med de offentlige forsk-

ningsinstitutioner. Derudover er virksomheder som Lego, Velux og Coloplast med til at

Side 53 af 84

trække Danmark meget op ad innovationsaktivitetsstigen.

http://ec.europa.eu/growth/industry/innovation/facts-figures/scoreboards_en

Konkurrenceevne

Graden af innovationsaktiviteter har indflydelse på et lands konkurrenceevne.

Det er den innovation, der sker i virksomhederne og den offentlige sektor, der påvirker og

udvikler et lands konkurrenceevnen.

Det har derfor stor betydning, hvor dygtig man er til at omstille produktionen til noget,

der er efterspørgsel efter.

Det er bl.a. her, innovationen kommer ind som en vigtig forudsætning for økonomisk

udvikling og vækst.

Andre forhold som kultur, infrastruktur, lovgivning samt arbejdskraftens uddannelsesni-

veau er også væsentlige forhold, der påvirker produktiviteten og dermed konkurrenceev-

nen.

Hvad er konkurrenceevne?

Ved et lands konkurrenceevne forstås evnen til at konkurrere med andre lande på ver-

densmarkedet.

Et lands betydning på det globale marked er først og fremmest afhængig af landets kon-

kurrenceevne (og naturligvis landets størrelse).

Trods Danmarks begrænsede størrelse har vi en dominerende position på vareområder

som insulin, svinekød, container-transport og vindmøller

Porters Diamantmodel

Hvorfor er nogle lande gode til at konkurrere på verdensmarkedet? Og hvorfor kan nogle

lande simpelthen ikke følge med i den internationale konkurrence?

Disse spørgsmål har økonomer stillet sig selv masser af gange. Det gælder også den ame-

rikanske økonom Michael Porter. Han satte sig for at undersøge, hvorfor nogle lande har

større succés på eksportmarkederne end andre lande.

Porter forkastede ideén om, at et lands konkurrenceevne kun afhænger af løn, valuta og

naturressourcer. I slutningen af 1980'erne igangsatte han en større undersøgelse i nogle

industrilande (heriblandt Danmark), hvor formålet var at finde en forklaring på, hvad der

netop havde været af betydning for deres succes på verdensmarkedet.

Modellen mener, at der kan være naturlige grunde til hvorfor nogle nationer og visse

industrier og virksomheder indenfor disse lande, har en bedre konkurrenceevne på det

globale marked. Argumentet er, at ”hjemmebanen” tilbyder en organisering af specifikke

faktorer, som kan give virksomheden en potentiel konkurrencefordel i forhold til ver-

densmarkedet

• Ifølge Porter er der fire overordnede kendetegn, som karakteriserer et lands kon-

kurrenceevne:

• Strategi, struktur og rivalisering

• konkurrence mellem virksomheder

• Produktionsfaktorer (Faktorbetingelser)

• Viden, ressourcer, kapital og infrastruktur

• Efterspørgselsforhold

http://ec.europa.eu/growth/industry/innovation/facts-figures/scoreboards_en

Side 54 af 84

• Særlig hjemlige forhold

• Relaterede brancher

• Synergi mellem beslægtede virksomheder og underleverandører

Disse fire forhold er bestemmende for landets konkurrenceevne. De er vigtige hver for

sig, men de påvirker også hinanden gensidigt.

Diamant-modellen kan anvendes til at analyserer, hvorfor et land opnår international

succes indenfor bestemte brancher – også kaldet et lands konkurrenceevne

Det er Porters overordnede pointe, at lande, der står stærkt på eksportmarkederne i visse

brancher, har optimale forhold i de af diamantens elementer, som netop er vigtige for

denne branche.

Hvis de relevante produktionsfaktorer er i top, hvis der er høj grad af inden-

landsk konkurrence i branchen, hvis efterspørgslen på hjemmemarkedet er kritisk,

og hvis der eksisterer nogle velfungerende netværk af virksomheder - så vil lan-

dets konkurrenceevne i denne branche være blandt de førende i verden.

Det er imidlertid ikke nok, at diamanten er velfungerende lige her og nu. Det er altafgø-

rende for et lands konkurrenceevne, at det hele tiden fornyer sig og opgraderer de områ-

der, hvor man står stærkt.

At opgradere vil sige, at man hele tiden sørger for at anvende den nyeste teknologi, at

man konstant forsker i at fremstille tingene hurtigere, bedre og billigere, at man løbende

uddanner medarbejderne til at løse fremtidens problemer mv. Dette opnås bedst, hvis

virksomhederne konstant er under pres. Forbrugerne skal være på dupperne med at for-

lange nye produkter. Staten skal lave barske regler, der tvinger virksomhederne til ek-

sempelvis at lave mere sikre og miljøvenlige produkter.

Pres og opgradering er nøgleord i forståelsen af et lands konkurrenceevne.

Anvendt litteratur:

Nygaard, Claus (2007) ”Diamantmodellen” . I Strategizing – kontekstuel virksomhedsteori.

Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Siderne 157-164.

European Commision (2016), European Innovation Scoreboard. Via internettet (24. august

2016) https://ec.europa.eu/growth/industry/innovation/facts-figures/scoreboards_en

Arbejderbevægelsens erhvervsråd (31. august 2017), Finanslov: laveste investeringer i

forskning i flere år. Via internettet (7. august 2018)

https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_finanslov-laveste-

investeringer-i-forskning-i-flere-aar.pdf

Omfang


Uge 34, 2018


Særlige fokus-

punkter

Fagligt mål:

- Eleverne skal kunne redegøre for innovationsbegreber og innovationsaktiviteters betyd-

ning for samfundsudviklingen og forklare hvorledes samfundsvilkår har betydning for

https://ec.europa.eu/growth/industry/innovation/facts-figures/scoreboards_en

https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_finanslov-laveste-investeringer-i-forskning-i-flere-aar.pdf

https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_finanslov-laveste-investeringer-i-forskning-i-flere-aar.pdf

Side 55 af 84

innovationsaktiviteter.

– Eleverne skal kunne diskutere betydningen af forretningsmodel og innovationsstrategi

for virksomheders konkurrenceevne og organisationers udvikling

Kernestof:

Samspil mellem innovation og samfund +

Innovation, virksomheders konkurrenceevne og organisationers udvikling

Væsentligste

arbejdsformer



Side 56 af 84

Titel 15

Virksomhedens værdikæde og sammenhæng med konkurrenceevne

Indhold Valg af forretningsmodel har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne

Virksomhedens værdikæde præsenteres som udgangspunkt for diskussionen af en virk-

somheds forretningsmodel.

I et værdikædeperspektiv kan innovation ses som et middel til at skabe en større værdi

for kunden ved at investere i bestemte dele af virksomhedens værdikæde og eleverne

skal lære at identificere forskellige mulige forretningsmodeller ud fra en given værdikæ-

de.

Et lands konkurrenceevne på det globale marked har naturligvis sammenhæng med den

individuelle konkurrenceevne for landets virksomheder.

Porters værdikæde er en model, som kan anvendes til at illustrere en virksomheds inter-

ne forhold og hvordan denne skaber værdi (Value proposition) for sine kunder, og kan

dermed anvendes til at beskrive hvor virksomhedens konkurrencemæssige fordele er.

Virksomheden skaber værdi for kunden ved fx at omdanne råvarer, komponenter

og serviceydelser til produkter.

Virksomhedens værdikæde består af den række af aktiviteter, der tilsammen skaber

værdi for kunden, og som dermed udgør virksomhedens konkurrencemæssige fordele.

En værdikædeanalyse er en analyse af virksomhedens interne forhold.

De områder eller aktiviteter som virksomheden er gode til – som giver dem konkurren-

cemæssige fordele – kaldes kernekompetencer.

Ifølge Porter kan en virksomhed opnå konkurrencemæssige fordele i forhold til konkur-

rerende virksomheder på markedet to måder:

Enten kan virksomheden tilbyde et unikt produkt, der adskiller sig fra konkurreren-

de produkter på markedet ved at have særlige egenskaber, der er svære at efterligne, fx

design, bedre kvalitet eller bedre service.

Virksomheden forsøger via produktudvikling, branding, promotion eller service at skabe

loyale kunder, der vil betale ekstra for de lidt dyrere produkter.

En sådan virksomhed vil typisk være stærk i værdikæde-leddene produktudvikling og

marketing.

Ifølge Porter kan en virksomhed opnå konkurrencemæssige fordele i forhold til konkur-

rerende virksomheder på markedet to måder:

Virksomheden kan søge at minimere omkostningerne, så virksomheden kan udvikle,

producere og sælge et produkt til samme eller lavere pris end konkurrenterne. Den kon-

kurrencemæssige fordel bygger på stordriftsfordele, da virksomheden kan gøre store

indkøb, opretholde en stor produktion og distribuere effektivt. En sådan virksomhed vil

typisk være stærk i værdikæde-leddene logistik og produktion.

Porters Generiske strategi

Virksomheden kan vælge at outsource de aktiviteter, som andre virksomheder kan udfø-

re bedre og/eller billigere end virksomheden selv kan, fx produktionen. Ved at benytte

sig af underleverandører kan virksomheden fokusere på sin kernekompetence og der-

med de led i værdikæden, hvor den kan skabe størst værdi for kunden.

Side 57 af 84

Hvis virksomheden overtager aktiviteter, som har været udført af underleverandører, fx

udarbejdelse af reklamemateriale, vil virksomheden insource disse marketingaktiviteter.

Værdikædens formål er altså:

• at afdække virksomhedens kernekompetencer som giver virksomheden

konkurrencemæssige fordele

• i forhold til værdiskabelse for kunderne

• i forhold til andre konkurrenter

Dette betyder, at virksomheden kan beskrive og fastlægge sin overordnede (generiske)

virksomhedsstrategi.

Værdikæden kan derfor anvendes som en simpel måde, at beskrive en virksomheds

forretningsmodel.

En forretningsmodel giver en fornuftig forklaring på, hvordan en organisation skaber,

leverer og tilegner sig værdi

Eleverne arbejder med at afdække værdikæden for HRS, ved blandt andet interview af

relevante nøglepersoner. Eleverne præsenterer undersøgelsens resultater.

Anvendt litteratur:

Philipsen, Kristian et al (2012) Innovation, entreprenørskab og intraprenørskab. En

grundbog. København: Nyt Teknisk Forlag. S. 307-310

Frandsen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2008), Heureka. Odense: Erhvervsskolernes

Forlag. Siderne 111-116

Omfang


Uge 35, 2018, 5 lektioner ugentlig

Særlige fokus-

punkter

Fagligt mål:

Eleverne skal kunne diskutere betydningen af forretningsmodel og innovationsstrategi for

virksomhedens konkurrenceevne og organisationers udvikling

Kernestof:

Samspil mellem innovation og samfund +

Innovation, virksomheders konkurrenceevne og organisationers udvikling

Væsentligste

arbejdsformer



Side 58 af 84

Titel 16

Forretningsmodeller: Porters værdikæde, Osterwalder og Pigneurs Canvas-model

Indhold Forretningsmodeller

”En forretningsmodel giver en fornuftig forklaring på, hvordan en organisation ska-

ber, leverer og tilegner sig værdi”.

Kilde: Osterwalder og Pigneur, 2009: 14

En virksomheds forretningsmodel er altså tæt knyttet til virksomhedens strategi =

hvordan opnår vi vores mål (mission og vision).

Forståelse for forretningsmodellen giver forklaringer på hvad der sker, hvis man ændrer

sine forudsætninger, fx sælger produkter og service til andre kundesegmenter, sælger

gennem andre distributionskanaler, ændrer i indtægtskilder eller vælger nye samar-

bejdspartnere = Forretningsmodellen er dynamisk

Osterwalder og Pigneurs Canvas-model:

De fire hovedelementer i en forretningsmodel:

Kunder, Værdi for kunden, virksomheden mv, og økonomi.

De fire hovedelementer opdeles i yderligere ni elementer som det fremgår af modellen;

kaldet Canvas-modellen

Kundesegmenter

Profitable kunder er kernen i enhver virksomhed.

Virksomheden inddeler sine kunder i flere segmenter for bedre at kunne servicere dem.

Derfor må virksomheden være bevidst om, hvilke kundesegmenter den ønsker at be-

tjene og hvilke den ikke ønsker at betjene –kan ikke betjene alle segmenter lige godt.

Grupper af kunder udgør forskellige kundesegmenter, fordi de opfylder forskellige be-

tingelser:

• Deres behov kræver og retfærdiggør et særskilt produkt eller service

• De kan nås gennem forskellige distributionskanaler

• De kræver forskellige typer af relationer

• De har markant forskellig lønsomhed (økonomisk fordelagtighed)

• De er villige til at betale for forskellige aspekter ved et tilbudt pro-

dukt eller service

Value Proposition, Værdi for kunden

Værdien for kunden skabes gennem et særligt mix af produkt- og serviceelementer,

som er tilpasset segmentets specifikke behov, ønsker og problemer (Pain).

Hvis kunden ikke er tilfreds med virksomhedens oplevede værdi, vil kunden vælge kon-

kurrenternes produkt.

Elementer der indgår i oplevet værdi: Pris, design, betalingsbetingelser, service, tekni-

ske specifikkationer osv.

Distributionskanal

Distributionskanalen beskriver, hvordan en virksomhed kommunikerer og når sit kun-

desegment i forhold til at levere value proposition.

Der kan skelnes mellem egne og partneres distrbutionskanaler.

Side 59 af 84

Butikker, markeder, hjemmesider, transport, bytteservice er eksempler på distributi-

onskanaler.

Distributionskanalen skal tilfredsstillende løse fem formål:

1. Opmærksomhed: skabe opmærksomhed om virksomhedens værdi for kunden.

2. Vurdering: give kunden mulighed for at vurdere virksomhedens værdi.

3. Køb: give kunden mulighed for at købe specifikke produkter og services

4. Levering: levering af selve produktet/services (værdien) til kunden

Efter salg: støtter virksomhedens kunder, efter de har købt produkt/service (værdi)

Indtægter beskriver, hvordan virksomheden skaber omsætning fra hvert kundeseg-

ment.

(Overskud = indtægter – udgifter.)

To hovedkilder til indtægter:

Engangsindtægter: kunder der køber én gang.

Gentagne indtægter: indtægter som kommer fra levering af value proposition til kun-

den flere gange eller fra levering af eftersalgsservice til kunden.

Nøgleressourcer

Nøgleressourcer er de vigtigste aktiver, som kræves for at tilbyde og levere de tidligere

valgte value propositions, dvs. produkter og services til kundesegmentet, samt opret-

holde en kommunikation med kundesegmentet.

Forskellige forretningsmodeller for forskellige typer af virksomheder kræver forskellige

nøgleressourcer:

Fremstilling og salg af cement kræver store investeringer i produktionsudstyr

Web-bureau kræver en pc og menneskelig viden.

Nøgleaktiviteter

Beskriver de vigtigste aktiviteter, en virksomhed skal udføre for at få sin forretnings-

model til at fungere tilfredsstillende.

Nøglepartnere

Netværk af leverandører og partnere, som gør, at virksomheden kan fungere. Der skel-

nes mellemforskellige former for partnerskaber:

- Strategiske alliancer mellem ikke-konkurrenter

- Konkurrentsamarbejde af strategisk karakter mellem konkurrenter

- Joint venture (partnere der indgår i økonomisk samarbejde / juridisk virksom-

hedsform) med det formål at udvikle nye forretningsområder

- Køber-leverandørrelationer med henblik på at sikre pålidelige leverencer

Virksomheder indgår tætte og længerevarende (divergente) relationer/netværk for at

opnå:

Eleverne skal udarbejde Canvas-modellen for HRS.

Bliv gode venner med modellen – den danner grundlag for eksamensopgave 2

Anvendt litteratur:

Osterwalder, Alexander og Pigneur, Yves (2012), Business model generation. Køben-

havn; Gyldendal Business

Side 60 af 84


grundbog. København: Nyt Teknisk Forlag. Kapital 20.

Omfang


Uge 36, 2018 - 5 lektioner ugentlig

Særlige fokus-

punkter

Fagligt mål:

– diskutere betydningen af forretningsmodel og innovationsstrategi for virksomheders

konkurrenceevne og organisationers udvikling

Kernestof:

– forretningsplan og innovationsproces

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/gruppearbejde/ kvalitati-

ve metode og undersøgelse

Side 61 af 84

Titel 17

Opstart Eksamensprojekt 2

Indhold Eksamensprojekt 2 igangsættes ved gennemgang af:

1. Projektets formål og indhold

2. Faglige mål og kernestof

3. Valg af prøveform og gennemgang af bedømmelseskriterier

4. Forretningsplanens opbygning - udlevering af hjælpe-kompendium til forret-

ningsplanens struktur.

5. Projektet igangsættes ved gruppeinddeling og igangsættelse af idegenererings-

proces.

Omfang



Særlige fokus-

punkter

Fagligt mål

– analysere og diskutere faserne i innovationsprocessen i forhold til opstart af egen

virksomhed og i eksisterende virksomheder og organisationer samt vurdere de stra-

tegiske tilgange til entreprenørskab og produktudvikling

Det betyder, at eleverne skal vide hvilke elementer en forretningsplan indeholder,

hvordan den opbygges, samt hvorfor og til hvem man skriver en forretningsplan. I

arbejdet med forretningsplanen skal eleverne på baggrund af en konkret ide indsam-

le relevante oplysninger om markedet og opstille budgetter. Forretningsplanen an-

vendes som et styringsredskab ved opstart af egen virksomhed og bør indeholde en

tidsmæssig plan med angivelse af milepæle(deadlines) for de forskellige aktiviteter.

Kernestoffet er:


Væsentligste

arbejdsformer


Side 62 af 84

Titel 18

Forretningsplanens formål og opbygning, vision, mission, pain, value proposition og jury

Indhold – analysere og diskutere faserne i innovationsprocessen i forhold til opstart af egen

virksomhed og i eksisterende virksomheder og organisationer samt vurdere de strate-

giske tilgange til entreprenørskab og produktudvikling

Det betyder, at eleverne skal vide hvilke elementer en forretningsplan indeholder, hvor-

dan den opbygges, samt hvorfor og til hvem man skriver en forretningsplan. I arbejdet

med forretningsplanen skal eleverne på baggrund af en konkret ide indsamle relevante

oplysninger om markedet og opstille budgetter. Forretningsplanen anvendes som et sty-

ringsredskab ved opstart af egen virksomhed og bør indeholde en tidsmæssig plan med

angivelse af milepæle(deadlines) for de forskellige aktiviteter.

Forretningsplanen:

Et skriftligt dokument som beskriver entreprenørens vision og mission.

Er et skriftligt dokument der har til formål at opnå finansiering af en specifik forretning-

sidé og virksomhed.

Skal indeholde informationer som en bank/sparekasse eller investor finde overbevisende

i forhold til at ville skyde penge i virksomheden.

Banker/sparekasser og investorer forlanger skriftlig dokumentation inden udlån.

For at kunne påbegynde en forretningsplan, er det nødvendigt, at man har taget stillig til

og beskrevet: Pain, Value Proposition og Jury.

Pain:

Man sælger ingenting hvis produkt eller service ikke opfylder et behov, et ønske eller

løser et problem for kunden.

Begrebet Pain kan dække både over et irriterende problem kunden ønsker løst eller for

et brændende ønske kunden har for noget eller ønsker sig.

Det er afgørende for hvor succesfuld et produkt eller en serviceydelse bliver, at Pain

beskrives præcist og at virksomheden sætter sig i kundens sted for at få en ”helhedsop-

fattelse” af kundens behov, ønske eller problem.

Det er essentielt at virksomheden får beskrevet Pain så detaljeret som muligt, for ikke at

lægge sig fast på en løsning som virksomheden TROR er den rigtige og derfor bruger en

masse tid og penge på at implementere, for derefter at opdage at ingen gider at købe

løsningen.

Det er derfor vigtigt, ikke at lægge sig fast på en endelig løsning, før Pain er undersøgt.

Value Proposition:

Value Proposition er de forskellige løsningsforslag i form af produkter eller services.

Value Proposition betyder ”forslag til at skabe værdi for kunden”.

Sammenhængen mellem egenskaber, nytte og bevis for nytte.

Value Proposition er den samlede kombination af nytte, en kunde oplever.

Har en kunde en bestemt helhedsopfattelse af Pain, vil kunden opleve, at en bestemt

kombination af nytte eller Value Proposition løse Pain mere eller mindre tilfredsstillende.

Value Proposition betyder også at forskellige udbydere af produkter eller services, har

Side 63 af 84

forskellige forslag til kombinationer at nytte, som samlet kan afhjælpe kundens Pain –

derfor kan vi tale om konkurrenter og om at kunder vælger forskellige produkter / ser-

vices alt efter hvor godt udbydernes Value Proposition skaber mere værdi for dem.

Jury:

Den eller de personer, som afgør, hvad der er Pain, og om Value Proposition (produkt

eller service) løser Pain – og dermed skaber værdi eller nytte for dem.

Der er forskel på Jury, når man taler om B2C og B2B.

For B2C er køberoller afgørende for hvem Jury er.

For B2B er roller i købscentret afgørende for hvem Jury er.

Købsbeslutningsmodellen kan bruges til at beskrive Pain som en situation, hvor man ople-

ver noget som utilfredsstillende, og som forbrugeren gerne ser løst.

Når en række forskellige parter, eller juryer, er direkte involveret, bliver en innovation

kun gennemført, når alle kan se en fordel ved at gøre et.

B2B er karakteriseret ved: Færre og større købere, tættere relationer mellem købere og

sælgere.

Køberoller ved B2C:

Hvis man vil udvikle et produkt til forbrugere/slutbrugere, har man brug for at identificere

og beskrive forskellige køberoller omkring et køb.

Producentmarkedet – B2B: Købsmodel ved indkøb på B2B og deltagerer i købsprocessen.

Osterwalder og Pigneurs Canvas-model lægges til grund for udarbejdelsen af forretnings-

planen.

Canvas-modellen indeholder overvejelser om:

Side 64 af 84

Anvendt litteratur:

Philipsen, Kristian et al (2012) Innovation, entreprenørskab og intraprenørskab. En grund-

bog. København: Nyt Teknisk Forlag. S. 117-137

Omfang


Uge 38, 39, 41, 43, 2018 - 5 lektioner ugentlig

Fagligt mål:




Kernestof:


Væsentligste

arbejdsformer



Side 65 af 84

Titel 19

Diffusion: Everett Rodgers 6 årsager til diffusion, Adoptanter, Adoptionskurve

Produktlivcykluskurve, Diffusionsstrategi

Indhold Diffusion er når et produkt eller en service er færdigudviklet, så det kan kommercialiseres

eller spredes (sælges)

Innovationsprocessens 3 faser:

Everett Rodgers definition:

”Diffusion er den proces, hvorigennem en innovation er kommunikeret gennem be-

stemte kommunikationskanaler over tid blandt medlemmer af et socialt system”

Kanaler handler om hvordan en innovation formidles. Det kan dreje sig om markedsfø-

ring, brugergrupper, nyhedsmedier og andre informationskanaler.

Medlemmer kan betegnes som adoptanter. Dvs de mennesker, som anvender, formidler

eller på anden måde har et forhold til innovationen.

Socialt system er det netværk af individer, som innovationen spredes igennem. I kom-

merciel sammenhæng er det ofte selve virksomheden og dens netværk eller det er de

sociale sammenhænge som kunder og brugere indgår i.

Hvad betyder diffusion?

Hvordan en innovation spredes og udbredes i en bestem tidsperiode.

Diffusion kan ske hurtigt eller langsomt; dette kaldes adaptionshastigheden

Det giver kun mening at bruge tid, kræfter og penge på at udvikle og producere et pro-

dukt, hvis der er kunder som køber produktet.

Men blot fordi en innovation er bedre end de eksisterende produkter på markedet, er

der ingen garanti for, at kunderne tager den til sig.

Nogle diffusioner har en hurtig spredning, mens andre diffusioner tager lang tid eller slet

ikke finder sted.

Det rejser spørgsmålet:

Hvilke faktorer fremmer og hæmmer diffusion af innovationer?

Fordele ved overvejelser af Rodgers 6 årsager til diffusion:

man kan indledningsvis vurdere, hvordan man kan tilpasse innovationen og markedsfø-

ringen så innovationen spredes og adopteres hurtigere

Relativ fordel, observerbarhed, testbarhed, kompatibilitet, kompleksitet, opfattet risiko

Adaption/adoptant

Bogen taler om kunderne som dem der tager innovationen til sig ved adaption og kunden

er adoptant. I mange andre sammenhænge taler man om virksomheder som tager en

innovation til sig (helt eller delvis kopi)

Adaptionshastighed

Beskriver med hvilken hastighed en innovation spredes på et markedet. Hastigheden

afhænger af mange forskellige faktorer, blandt andet om kunderne vil købe produktet og

hvor mange andre virksomheder der begynder at producere innovationen.

Side 66 af 84

Adoptionskurven:

S-kurve: Kurven angiver hvor mange der i alt, fra start til det angivne tidspunkt, har adop-

teret innovationen.

= akkumulerede antal adoptanter

Diffusionsstrategi:

Når en virksomhed er klar til at sælge sin innovation, produkt, service på markedet, er

det nødvendigt at have en markedsføringsstrategi klar – en strategi for diffusion af pro-

duktet på markedet.

Hurtig skimmingstrategi:

Produktet lanceres med høj pris og en høj grad af kommunikation = opnå høj profit gen-

nem høj pris.

Høj grad af kommunikation mod potentielle kunder (fx reklamer, positiv omtale) skal øge

kendskab til produktet.

Denne strategi fungerer når:

En stor del af potentielle kunder ikke har kendskab til produktet.

Når de kunder (innovators), som har kendskab til produktet, er ivrige efter at købe pro-

Side 67 af 84

duktet og villige til at betale den pris, der forlanges.

Virksomheden forventer stor potentiel konkurrence og ønsker at opbygge en præference

for virksomhedens brand.

Langsom skimmingstrategi:

Produkt lanceres med høj pris og lav grad af kommunikation = forventes at give høj pro-

fit pr. solgt enhed.

Strategien fungerer når:

Markedsstørrelsen (antallet af potentielle kunder) er begrænset.

De fleste potentielle kunder har kendskab til produktet og er villige til at betale den for-

langte pris.

Der er ingen potentielle konkurrenter.

Hurtig penetration strategi:

Produkt lanceres til lav pris med høj grad af kommunikation = hurtig indtrængning på

markedet og stor markedsandel.


Antallet af potentielle kunder er stort.

Potentielle kunder ikke har kendskab til produktet.

Når kunderne er prisfølsomme.

Når der er stor konkurrence.

Når virksomhedens enhedsomkostninger falder med en stigende produktion.

Langsom penetration strategi:

Produkt lanceres til lav pris med lav grad af kommunikation.

Lav pris = hurtig indtrængning på markedet. Lave kommunikationsudgifter = højere pro-

fit.

Virksomheden forventer, at kunderne er meget prisfølsomme, men ikke særlig følsomme

overfor påvirkning fra kommunikation.


Markedet (antallet af kunder) er stort.

Kunderne har et højt kendskab til produktet og er prisfølsomme.

Der er nogen konkurrence på markedet.

Anvendt litteratur:


grundbog. København: Nyt Teknisk Forlag. S. 257-268

Omfang



Særlige fokus-

punkter

Fagligt mål:




– redegøre for og diskutere faktorer, der har betydning for diffusion af innovationer

Kernestof:

– diffusionsmodeller

Side 68 af 84

Væsentligste

arbejdsformer



Side 69 af 84

Titel 20

Markedsføringsstrategi

Indhold Reklame er kun én del ud af den proces hvorigennem en innovation er kommunikeret

gennem bestemte kommunikationskanaler over tid blandt medlemmer af et socialt sy-

stem.

Diffusion er når et produkt eller en service er færdigudviklet, så det kan kommercialise-

res eller spredes (sælges)

1. Fastlæggelse af Diffusionsstrategi/Markedsføringsstrategi

Når en virksomhed er klar til at sælge sin innovation, produkt, service på markedet, er det

nødvendigt at vælge en markedsføringsstrategi.

2. Afdækning af købsadfærd B2C (på baggrund af målgruppebestemmelse), herunder;

1. Afdækning og beskrivelse af målgruppens Pain

2. Købemotiver

3. Købetyper

4. Beslutningsproces

5. Køberoller

6. Købevaner

7. Rådighedsbeløb

3. Markedsføringsstrategi. Delstrategier: Product, Price, Place, Promotion.

Herunder blandt andet:

Prisfastsættelse af product:

Omkostningsorienterede prisfastsættelse:

Tager udgangspunkt i en kalkulation af virksomhedens omkostninger ved at indkøbe eller

fremstille produktet + tillagt fortjeneste.

Efterspørgselsorienterede prisfastsættelse:

Er baseret på en forventede salgspris, som virksomheden skønner produktet kan opnå,

når det lanceres på markedet.

Konkurrenceorienterede prisfastsættelse:

Tager udgangspunkt i prisen på konkurrerende produkter, som virksomheden fastsætter

sin pris i forhold til.

Distribution: Direkte distribution, indirekte distribution, intensiv, selektiv eller eksklusiv

distribution, distribution via nettet, cityorienteret, centerorienteret, trafikorienteret,

parkeringsorienteret, konkurrenceorienteret eller indifferent

Promotion Kommunikationsstrategi: Promotionformerne har forskellige virkemåder og

effekt, ligesom omkostningerne ved at anvende dem er forskellige. Promotion dækker

over en række værktøjer, som har til formål at informere, overbevise og sælge virksom-

hedens produkter. Det er marketingafdelingens opgave at sammensætte promotionfor-

merne optimalt (sammenhæng til værdikæden og Everett Rodgers 6 årsager til diffision)

Reklamemidler: Sales promotion, sponsorering, Direct Marketing, Online Marketing (Viral

markedsføring), Public Relations, Personligt salg

Side 70 af 84

Markedsføringsloven:

• Gælder for privat erhvervsvirksomhed.

• Omfatter offentlige virksomheder der udbyder varer eller tjenesteydelser på

markedsvilkår i konkurrence med det private.

• Religiøse, politiske og faglige aktiviteter ikke omfattet af markedsføringsloven,

hvis aktiviteter udfolder sig inden for deres egentlige formål.

• Salg af varer fra velgørenhedsorganisationer og foreninger er omfattet af mar-

kedsføringsloven.

• Velgørenhedsorganisationers indsamlinger (fundraising) er ikke omfattet af lo-

ven.

• Loven gælder for erhvervsmæssig adfærd der udøves i Danmark og/eller har

virkning på det danske marked. Dette betyder at udenlandske virksomheders

markedsføring i eller rettet mod Danmark, er undergivet den danske markedsfø-

ringslov.

God markedsføringsskik:

Markedsføringsloven § 1.

Loven gælder i privat erhvervsvirksomhed og offentlig virksomhed, som kan sidestilles

hermed. Der må i sådan virksomhed ikke foretages handlinger, som strider mod god mar-

kedsføringsskik.

• Brug sund fornuft og lav ikke uacceptable aktiviteter.

• Reklame skal være lovlig, sømmelig, hæderlig, sandfærdig samt udarbejdet med

behørig social ansvarsfølelse og i overensstemmelse med de almindelige accep-

terede principper for loyal konkurrence.

• Reklamer må ikke anerkende diskrimination, spille på frygt eller overtro, til-

skynde til vold eller afbilde/referere til kendte personer, uden deres samtykke.

• Markedsføring må ikke være for overrumplende, generende, krænkende eller

utilbørlig.

• Det er ikke tilladt at på utilbørlig måde at søge at forbinde egne varer med eller

på anden måde knytte an til andre erhvervsdrivendes velkendte produkter, virk-

somhed, varemærker eller slogans – man må ikke udnytte andres velkendthed el-

ler velrenommérede produkter i markedsføringsøjemed (snyltning)

Side 71 af 84

• Vildledning/anprisning:

§3 Det er ikke lovligt at anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer.

• Erhvervslivet (virksomhederne) skal optræde ærligt og loyalt

• Markedsføring må ikke skabe forventninger, der ikke er dækning for.

• Angivelse af ærlig og korrekt ”førpris” eller ”normalpris”

• Ikke lovligt at anvende ordet ”gratis”, hvis der alligevel skal betales gebyr eller

købes anden ydelse.

• Billede og tekst skal svare til hinanden.

• Faktiske angivelser skal kunne dokumenteres: ”50 % mindre fedt”.

• Det er lovligt at anvende generelle anprisninger: ”Byens bedste boller”.

• Det er forbudt at omtale andre erhvervsdrivende nedsættende (misrekomman-

dering), uanset om omtalen er sand eller falsk.

Skjult reklame:

• Reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som reklame, uanset

dens form, og uanset i hvilket medium den bringes.

• Ingen sammenblanding af reklame og redaktionelt stof i fx aviser og blade.

• Gældende for Product Placement i film/tv-udsendelser. En producent må ikke

stille krav om bestemt anvendelse eller eksponering af produkt – heller ikke mod

betaling.

• Skjult reklame er lovlig, hvis der tydeligt gøres opmærksom på, at der er tale om

reklame.

Sammenlignende reklame:

• Er lovlig hvis sammenligningen angår sammenligelige ydelser, der opfylder sam-

me behov.

• Sammenligningen må kun vedrøre dokumenterbare, repræsentative, relevante

egenskaber, objektive og konkrete egenskaber, der kan måles og verificeres.

Sammenligningen må ikke vedrøre subjektive eller holdningsprægede vurderinger, må

ikke vildlede, skabe forveksling eller miskreditere konkurrerende produkter.

Uanmodet henvendelse til kunder:

§6, stk. 1

• Forbyder erhvervsdrivende at rette henvendelse til nogen ved brug af e-mails,

sms, mms, fax eller automatisk opkaldesystem med henblik på afsætning af va-

rer, tjenesteydelser mv., med mindre den pågældende forudgående har anmo-

det om det.

• Undtagelse 1:

• Det er tilladt at sende e-mails, hvis den der sendes til aktivt har sagt ”ja” til

markedsføring via e-mail fx samtykke om nyhedsbrev. Den erhvervsdrivende bæ-

rer bevisbyrden for, at samtykke er givet. Samtykke skal kunne ske let og uden

betaling.

• Undtagelse 2:

• Det er tilladt for erhvervsdrivende at sende e-mails mv. til eksisterende kunder,

hvis e-mail er modtaget i forbindelse med salg og kunden har fået mulighed for at

sige nej.

• Det er tilladt at rette henvendelse til en bestemt fysisk person via adresseret

brev (Direct mail) med mindre pågældende person har frabedt sig dette overfor

den erhvervsdrivende eller via Robinsonlisten (www.cpr.dk). Ved første henven-

delse skal der tydeligt gøres opmærksom på muligheden for at sige nej tal.

http://www.cpr.dk/

Side 72 af 84

• Markedsføring overfor børn og unge:

Personer under 18 år. • Markedsføring skal tage særligt hensyn til børn og unges godtroenhed, manglen-

de erfaring og manglende kritiske sans.

• Forbudt at lave markedsføring rettet mod børn og unge med direkte eller indi-

rekte opfordring til vold, anvendelse af rusmidler, herunder alkohol, eller anden

farlig eller hensynsløs adfærd eller utilbørlig udnyttelse af vold, frygt eller overtro

som virkemidler.

Sanktioner ved overtrædelse af Markedsføringsloven:

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig tilsynsmyndighed udnævnt af Erhvervs- og

Vækstministeriet, der har til opgave at føre tilsyn med, at erhvervslivet overholder reg-

lerne i markedsføringsloven, betalingstjenesteloven, tobaksreklameloven, lov om juridisk

rådgivning, serviceloven m.fl. Institutionen blev oprettet i 1975.

Den nuværende forbrugerombudsmand er Christina Toftegaard Nielsen.

Overordnet arbejder institutionen primært med beskyttelsen af kollektive forbrugerinte-

resser.

I 2014 oprettede Forbrugerombudsmanden 5.391 sager baseret på henvendelser og kla-

ger fra borgere, erhvervsdrivende, advokater mv. Hvis det findes nødvendigt, kan institu-

tionen af egen kraft begynde på en sag uden at have modtaget en klage.

Udover almindelig sagsbehandling, udsteder institutionen løbende retningslinjer og vej-

ledninger til erhvervslivet om specifikke områder inden for markedsføring.

I henhold til markedsføringsloven, kan Forbrugerombudsmanden anlægge retssager og

nedlægge forbud mod markedsføringsaktiviteter, der er i strid med loven. Desuden kan

hun anmode politiet om at foretage efterforskning. Forbrugerombudsmanden politian-

meldte 31 virksomheder i 2014.

Anvendt litteratur:

Ohmsen, Michael (2010), Emballage afgør hvad du køber. Søndagsavisen 2-4 april 2010.

Brehendal, Mogens et al (2010-2011), Afsætning 1 - Grundbog til niveau B og A1. Aarhus:

Systime. Siderne 227-240

Dansk Erhverv (2017), Kom godt i gang med e-handel. Via internettet (14. november

2016) https://www.danskerhverv.dk/MinBranche/handel/ehandel/Sider/Kom-godt-i-

gang-med-e-handel.aspx

Søndersted-Olsen, Hans Henrik (2007), Marketinghåndbogen - fra strategi til kampagne.

(2. udgave). Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Siderne 445-455

Omfang


Uge 45-46 , 2018 - 5 lektioner ugentlig

Særlige fokus-

punkter

Fagligt mål:



https://www.danskerhverv.dk/MinBranche/handel/ehandel/Sider/Kom-godt-i-gang-med-e-handel.aspx

https://www.danskerhverv.dk/MinBranche/handel/ehandel/Sider/Kom-godt-i-gang-med-e-handel.aspx

Side 73 af 84


– redegøre for og diskutere faktorer, der har betydning for diffusion af innovationer

Kernestof:

– diffusionsmodeller


Væsentligste

arbejdsformer



Side 74 af 84

Titel 21

Virksomhedsformer

Indhold Klassen stilles følgende opgave:

Opgaven har til formål at belyse mulige idégrundlag og virksomhedsformer ved etable-

ring af nye virksomheder.

I skal – individuelt/selvstændigt – beskrive hvilke strategiske overvejelser en virksomhed

skal gøre sig, for at kunne udforme sin vision og mission.

I skal beskrive alle de førnævnte virksomhedsformer (enkelmandsvirksomheder, iværk-

sætterselskab, interessentskab, anpartsselskab og aktieselskab) inkl. fordele og ulemper

ved virksomhedsformerne. I skal endvidere vælge og angive min. to konkrete virksom-

heder som eksempler på forskellige virksomhedsformer. I skal beskrive de valgte virk-

somheders idégrundlag (vision og mission).

Opgaven skal afleveres som en PowerPoint. Husk kildeangivelser. Opgaven fremlægges.

Anvendt litteratur:

Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2007) ”10.3 Virksomhedsform”. I Heureka.

En teori og værktøjsbog om innovation. Odense: Erhvervsskolernes Forlag.

Siderne 159-161.

Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2007) ”3.3 Vision, mission og mål”. I Heure-

ka. En teori og værktøjsbog om innovation. Odense: Erhvervsskolernes

Forlag. Siderne 49-51.

Etterup, Flemming (2008) ”Virksomhedsformer”; ”Mission (Idé) samt ” Vision (Mål)” i

Virksomhedsdrift. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 25-39.

Erhvervestyrelsen (2013) Startvaekst, Virksomhedsformer. Via Internettet (1. december

2016) http://www.startvaekst.dk/virksomhedsformer

Erhvervsstyrelsen (2013) Iværksætterselskab (IVS). Via internettet (1. december 2016)

https://erhvervsstyrelsen.dk/ivaerksaetterselskaber-ivs

Thomsen, Britta Karen (2013) Oversigt virksomhedsformer. Erhvervestyrelsen

Omfang



Særlige fokus-

punkter

Fagligt mål:




Kernestof:


De overordnede mål omsættes til følgende konkrete mål. Efter endt forløb og opgavebe-

svarelse skal du kunne: 1. Beskrive

http://www.startvaekst.dk/virksomhedsformer

Side 75 af 84

Konkrete selskabers virksomhedsform

2. Forstå

Forskellen mellem enkelmandsvirksomheder, iværksætterselskab, interes-

sentskab, anpartsselskab og aktieselskab

Sammenhængen mellem idégrundlag og virksomhedens vision og mission

Væsentligste

arbejdsformer



Side 76 af 84

Titel 22

Virksomhedsorganisation

Indhold Virksomheders organisation handler om:

1. Valg af og begrundelse for virksomhedsform

2. Opgaver fordeles baseret på kompetencer.

Klassisk organisationsteori:

Linjeorganisation

Funktionel organisation

Projektorganisation:

Historisk ændret syn på medarbejderen.

Organisationskultur.

Alle virksomheder, organisationer og brancher har nogle bestemte karaktertræk og

adfærdsmønstre. Disse særpræg betegnes under ét som virksomhedskulturen.

Den overordnede kultur, der er herskende, vil også påvirke den adfærd, der skabes i et

team og selv om det er forventeligt, at der er forskellige subkulturer i forskellige team,

er det uheldigt og kan udløse konflikter, hvis forskellene bliver for store.

Forståelse for en virksomheds vision, mission og værdier er afgørende for udvikling af

organisationskultur.

For forståelse af organisering af kompetencer i organisationer repeteres Adizes ledel-

sesroller og modellen: Forming, storming, norming og performing.

Anvendt litteratur:

Skriver, Hans Jørgen et al (2012), Organisation. (5. udgave) København: Trojka. Siderne

30-53

Omfang


Uge 4 , 2019 - 5 lektioner ugentlig

Særlige fokus-

punkter

Væsentligste

arbejdsformer


Side 77 af 84

Titel 23

Finansiering og budgetter

Indhold Indledning: forståelse af marked: Tulipanhysteriet i Holland i 1637 (giver eleverne for-

ståelse for markedsudvikling og hvorfor finanskriser opstår)

For at få lov til at låne penge til opstart af en virksomhed, er det altså vigtigt, at der er

tillid på markedet – alt som har med udlån og mulighed for at tjene penge afhænger af

tillid.

Finanskrisen som startede i 2008, betød og betyder at det er blevet sværere at låne

penge til nye og innovative virksomheder, især hos bankerne da disse led store tab.

Mange banker blev kun reddet pga diverse bankpakker som blev vedtaget af Folketin-

get. Bankpakkerne betød at Finansiel Stabilitet lånte penge til nødstedte banker eller

overtog banker som var gået konkurs.

De danske banker er efterfølgende blevet pålagt nye restriktioner for at sikre, at de kan

modstå eventuelle fremtidige kriser, uden at gå konkurs – hvilket har stor betydning for

bankens kunder: dels skal det sikre, at de almindelige kunder ikke mister alle deres op-

sparede penge eller pensionsordninger men det har også betydet, at bankene skal tjene

flere penge => flere gebyrer, som kunderne skal betale.

Konkret er bankgebyrerne steget med 10,9 pct. fra september 2014 til september 2015.

Finanskrisen har betydet at bankerne står i et dilemma – de vil gerne tjene penge men

tør ikke tage risikoen.

Virksomheders muligheder for finansiering:

Raelkreditlån, Kassekredit, Erhvervsbanker, Vækstfonden - vækstlån, venturekapital, De

3 F´er, Crowdfunding - netværksfinansiering.

Sammenhængen mellem finanseringskilder og renteniveau.

Sammenhængen mellem finanseringskilder, risiko og virksomhedens alder.

Hvad kan forhindre at man kan låne penge? RKI.

Pensionsopsparing:

Danskerne bliver ældre end nogensinde før, og sidste år satte den gennemsnitlige leve-

alder for de 65-årige rekorder. En kvinde kan regne med at leve 20 år efter pensionsal-

deren, mens en mand gennemsnitligt har 17 år og fire måneder mere at leve i.

Det betyder dog også, at vi skal spare langt mere op til pensionerne end tidligere, fordi

den skal række over længere tid. Tommelfingerregelen er, at du som pensionist skal

have udbetalt omtrent 80 procent af den løn, du havde som erhvervsaktiv.

Så det er bare om at komme i gang med opsparingen, siger Lars Kjeldgaard, der er øko-

nom i Danica Pension.

”Man skal ikke udskyde det, for de tidlige indbetalinger bliver forrentet i mange år. Det

kan gøre en stor forskel," fortæller han til epn.dk.

Da mænd har udsigt til et kortere liv end kvinder, kan de nøjes med at spare mindre op

til pension.

Danica Pensions beregninger viser, at en mand bør have 3,7 millioner kroner i opspa-

ring, når han går på pension, hvis han har tjent 450.000 kroner om året, da han var i

arbejde.

Danica Pension har beregnet, at en kvinde, der har en årsløn på 450.000 kroner, skal

have sparet omtrent 4,2 millioner kroner op før skat, når hun går på pension.

Side 78 af 84

Hvordan finder vi ud af hvor mange penge vi skal bruge ved opstart af virksomhed?

Ved at udarbejde estimerede budgetter.

Budgetter, Privatbudget:

Forståelse for: Bruttoindkomst, Disponibel indkomst og rådighedsbeløb

Gennemgang af lønseddel giver forståelse for:

AM-bidrag

(arbejdsmarkedsbidrag) er en skat både lønmodtagere og selvstændige skal betale. Den

er på 8 % af din løn, eller af overskuddet i din virksomhed.

ATP = Arbejdsmarkedets Tillægspension

Du betaler automatisk en fast del af din løn til ATP Livslang Pension, hvis du er lønmod-

tager. Det kalder man ATP-bidrag. Bidragene er baggrunden for, at du kan få udbetalt

ATP Livslang Pension, når du går på pension.

Et årsregnskab består af en opgørelse af indkomst og formue i et kalenderår.

Privat kender vi årsregnskabet som vores selvangivelse, hvor skattevæsnet har beregnet

hvor meget vi har tjent på et år og hvor meget skat vi skal betale.

Men ved I også, at alle har pligt til at registrere deres forventede indkomst på forhånd,

den såkaldte forskudsregistrering?

Hvis man forskudsregistrere korrekt, er der mindre sandsynlighed for, at man skal beta-

le restskat.

Giver forståelse for: Forskudsregistrering, og årsopgørelse (selvangivelse)

Hvorfor skal man udarbejde budgetter:

Som nystartet virksomhed har man brug for at finde ud af:

• om du i løbet af et år kan tjene penge nok til at kunne betale dine private udgif-

ter

• om du for at starte virksomhed, skal ud at låne penge

• om din virksomhed kan tjene nok til, at den kan overleve

Etableringsbudget: Kapitalbehov og egenkapital

Investeringer: Varige driftsmidler som forbliver i virksomheden.

Arbejdskapital: Driftsmidler som går til i driften af virksomheden

Driftsbudget:

Driftsbudgettet viser de indtægter og udgifter, du forventer, der kommer i virksomhe-

den, når den er startet.

Driftsbudgettet skønner hvor mange enheder (stk.) man forventer at sælge i en fastlagt

periode – f.eks. 12 måneder eller over tre år.

Der er altså her tale om en forventning, et skøn, en anslåelse . Man skal naturligvis kun-

ne argumentere for dette skøn.

Omsætning = pris pr. enhed x antal af forventet solgte enheder.

Omsætningen skal bruges og indsættes i den første del af driftsbudgettet.

Gennemgang af driftbudgettets hovedelementer.

Side 79 af 84

Likviditetsbudget:

Likviditetsbudgettet skal vise, om du måned for måned har penge i kassen til at betale

de udgifter, du ved, du får.

Især ved opstart af virksomhed, er det vigtigt at udarbejde et likviditetsbudget, da det

giver overblik over på hvilket tidspunkt i det første år, at behovet for penge er størst.

Hvis du skal låne penge til opstart af virksomhed, skal du altså låne det største beløb (+

en buffer)

Finansieringsstrategi: Finansieringsplan Fordi Etableringsbudgettet ikke er nok

Anvendt litteratur:



Godske, Bjørn (2013), Crowdfunding er også for professionelle. Ingeniøren 6. december

2013

MetroExpress (2013), Unges roderi sender dem i RKI. MetroExpress Mandag 26. august

2013

Lindeval, Lars. Unge glemmer pensionen. MetroExpress

Omfang



Særlige fokus-

punkter

Fagligt mål:




Kernestof:


Det betyder, at eleverne skal vide hvilke elementer en forretningsplan indeholder,

hvordan den opbygges, samt hvorfor og til hvem man skriver en forretningsplan. I

arbejdet med forretningsplanen skal eleverne på baggrund af en konkret ide indsam-

le relevante oplysninger om markedet og opstille budgetter. Forretningsplanen an-

vendes som et styringsredskab ved opstart af egen virksomhed og bør indeholde en

tidsmæssig plan med angivelse af milepæle(deadlines) for de forskellige aktiviteter.

Væsentligste

arbejdsformer



Side 80 af 84

Titel 24

Innovationsporcessen: Innovationsformer og strategisk tilgang til innovation i virksom-

heder

Indhold Innovationsprocessen som en iterativ arbejds- og screeningsproces

og de faser en ide eller en invention skal gennemløbe inden den er kommerciel og på

markedet.

Innovationsprocessen som en iterativ arbejds- og screeningsproces og de faser

en ide eller en invention skal gennemløbe inden den er kommerciel og på markedet:

Innovationsformer.

1. Når innovationer tager udgangspunkt i ny viden eller forskning kalder man det

innovations-push-modellen ( kaldes også teknologidreven innovation eller insideout-

tilgang)

2. Når kunden og dermed markedsbehov er udgangspunktet for udvikling af inno-

vationer, kalder man det innovations-pull-modellen (kaldes også strategisk in-

novation)

3. Åben innovation:

Åben innovation fordi:

Mobilitet og tilgængelighed af højtuddannet arbejdskraft: vigtig viden findes og

spredes uden for virksomheder

Tilgængelighed af venture kapital:

Kapital kan skaffes til opstart af nye entreprenante virksomheder.

Andre virksomheder i forsyningskæden:

Fx leverandører spiller en stigende rolle i innovationsprocessen

4. Værdikædeinnovation

5. Samspil – ”sex mellem ideer”

Outside-in / inside-out gør det ofte svært at finde/opdage forretningsmulighe-

der

Derfor udvikles forretningsideer ofte i samspil mellem forskellige partne-

re/interessenter/aktører/brugere.

Ifølge samspils-strategier/tanken udvikles forretningsideer ikke bare ved mar-

kedsanalyser (outside-in) eller beskrivelse af individers ideer (inside-out), men i

dialog mellem parter om ønsker/problemer/behov.

Fokus:

Kriterie:

Virksomhedens organisation skal være indforstået med/acceptere

Samspil med eksterne parter fx kunder, leverandører.

Accept af/tillid til samarbejde om løsning af problem

Ideer stjæles ikke så nemt af konkurrenter, med mindre en af

samarbejdsparterne vælger at blive konkurrent.

Strategiske tilgange til intraprenørskab

Produktudviklingscyklus (den tid det tager en virksomhed at innovere et nyt produkt fra

ide til marked) og produktlivsclyklus (et produkts levetid) er afgørende for en virksom-

heds konkurrenceevne.

Konsekvenser af kortere produktlivscykluser for virksomhedens innovationsstrategi:

Når produktlivcyklus bliver kortere, skal virksomhederne bruge mere tid på innovative

Side 81 af 84

aktiviteter.

Når der skal innoveres flere produkter på kortere tid, vil en virksomheds innovations-

strategi spille en stadig vigtigere rolle for virksomhedens samlede strategi

Produktudviklingstiden (time to market) bliver et stadig vigtigere konkurrenceparameter

Med kortere produktlivscyklusser er der øget risiko for, at en virksomhed kan miste sin

konkurrenceevne på eksisterende markeder, hvis den ikke er opmærksom på behovet

for innovation – eller internet har kompetencer til at gennemføre alle faser af den inno-

vative proces.

Strategisk tilgang til intraprenørskab, Virksomheders evne til innovation:

Fortsat konkurrenceevne for en virksomhed er, at denne kan erkende nye forretnings-

muligheder og gennemføre de innovative aktiviteter der skal til for at udnytte forret-

ningsmuligheden.

En virksomheds ledelse er defineret ved, at de i forskellig grad har evner til dels at er-

kende behovet for forandring og kompetencer til at gennemføre forandringer, dvs. inno-

vation.

Her bliver innovationsledelse vigtig som strategisk tilgang:

Hvis man ønsker en virksomhed/en organisation (klasse/gruppe) hvor kreativitet og in-

novation blomstre og kultiveres, betyder det, at virksomhedens ledelse påtager sig et

ansvar i form af innovationsledelse.








Hans hypotese er:

”De firmaer eller institutioner, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgængelig og

nemmest at udveksle, vil være de mest kreative”. Hvorfor?

Grundregler for innovationsledelse:



vationsledelse:













Side 82 af 84


fokus.

- At man neutraliserer folk der altid skyder gode ideer ned, fordi de ikke passer ind i eksi-

sterende former.

Anvendt litteratur:


grundbog, København, Ny teknisk forlag, kapitlerne 18+19

Omfang


Uge 8 , 2019 - 5 lektioner ugentlig

Særlige fokus-

punkter

Fagligt mål:




Kernestof:


Der lægges vægt på, at eleverne får en forståelse af, at innovationsprocessen er en

iterativ arbejds- og screeningsproces, som kan gennemløbes flere gange. Desuden

skal eleverne kunne forstå og håndtere usikkerhed gennem et projektforløb.

Det betyder endvidere, at eleverne skal have et indgående kendskab til indholdet i de

faser en ide eller en invention skal gennemløbe inden den er kommerciel og på

markedet. At eleverne skal vurdere de strategiske tilgange til intraprenørskab bety-

der, at de skal diskutere virksomhedens valg mellem forskellige strategiske tilgange

til intraprenørskab ud fra de faktorer, der har indflydelse på valget. I forbindelse

hermed diskuteres intraprenørskab i relation til virksomhedens overordnede strategi,

hvori også indgår overvejelser om virksomhedens organisatoriske produktudviklings-

model.

Væsentligste

arbejdsformer



Side 83 af 84

Titel 25

Eksamensprojekt 2

Indhold Opgavens formål:

Undervisningen tilrettelægges med to længere sammenhængende forløb. I det ene

forløb arbejder eleverne i grupper med systematiske metoder til idéudvikling som basis

for innovation i virksomheder og/eller organisationer. I det andet forløb arbejder ele-

verne med enten en forretningsplan for en nystartet virksomhed, en nonprofitorgani-

sation eller en plan for opstart af et nyt forretningsområde i en eksisterende virksom-

hed.

Formalia

En forretningsplan udgør en anden slags skriftlig diskurs end I er vant til. Det er derfor vigtigt, at alle sætter sig grundigt ind i de obligatoriske formalia. Forretningsplanen skal udarbejdes i grupper. Forretningsplanen skal have en forside med titel på opgaven, navne på alle der har været med til at udføre opgaven. Forretningsplanen skal have indeholde et udfyldt titelblad, som kendt fra faget Tekno-logi A. Titelbladet skal være udfyldt med navn på skole og klasse, angivelse af perioden hvor opgaven er udført, resume af opgaven samt underskrifter for alle gruppemedlem-mer. Titelblad skal indsættes efter forside. Forretningsplanen skal indeholde en indholdsfortegnelse. Forretningsplanen skal indeholde et resumé. Resuméet skal indsættes umiddelbart efter indholds-fortegnelsen.

Forretningsplanen skal indeholde en litteraturliste. Hvis I anvender bilag, skal opgaven indeholde en bilagsfortegnelse. Husk ALT vigtigt skal fremgå af opgaven og ikke placeres i bilag. Oftest placeres interviews, observatio-ner i form af billeder, spørgeskemaer, mere detaljerede budgetter, e-mails fra potenti-elle kunder, e-mails fra potentielle leverandører eller distributører, dokumentation af særlige væsentlige udgifter osv i bilag. Husk at henvise til bilag i opgaven. Forretningsplanen skal være på 15 til maks. 20 sider i normal størrelse, dvs. 2400 anslag pr. side og skriftstørrelse 12. Pain, value proposition og jury: Det er helt afgørende at gruppen identificerer og be-skriver en pain, at man afprøver og dokumenterer om denne pain kan siges at eksistere ved at tale med potentielle kunder. Gruppen skal også beskrive value proposition samt jury. Forretningsmodel baseret på Canvas-modellen: Gruppen skal udarbejde en forret-ningsmodel for deres virksomhed, herunder beskrive de 9 felter specifikt for virksom-heden. Alle grupper skal have en tegning eller en figur/prototype eller lignende af deres pro-

Side 84 af 84

jekt. For service-projekter drejer det sig om at lave en tegning over forventede aktivite-ter. Formålet er at illustrere på en grafisk/visuel/stoflig måde hvad jeres projekt handler om.

Forretningsplanen skal søge et svar på om det kan betale sig at arbejde med en bestemt

forretningside. Det betyder at alle skal udarbejde budgetter i relation til deres projek-

ter. Her tænkes på etableringsbudget, driftsbudget og finansieringsbudget samt en

finansieringsplan.

Opgavens indhold

Problemstillingen for eksamensopgaven i Innovation B, Forår 2019 er:

At udvikle et produkt eller en service som dækker, et af gruppen identificeret

behov, hos en bestemt målgruppe.

Efterfølgende aflevering af Eksamensprojekt 2 - repetition og prøveeksamen.

Omfang


Uge 9-18. 2019 - 5 lektioner ugentlig

Særlige fokus-

punkter

Fagligt mål: - redegøre for grundlæggende innovationsbegreber og beskrive innovationsakti-

viteter på lande- og brancheniveau og konsekvenserne heraf

- redegøre for og anvende kreative teknikker til udvikling af ideer og metoder til vurdering af forretningsideer

- redegøre for forretningsmodeller som grundlag for virksomheders og nonpro-fitorganisationers etablering og overlevelse

- anvende forretningsplan som styringsredskab ved opstart af egen virksomhed

- redegøre for diffusion af innovationer - anvende og kombinere grundlæggende viden om team og teammedlemmers

roller ved opstart af egen virksomhed.

Kernestof: - innovation i samfundet - grundlæggende metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer - entreprenørskab og forretningsmodeller - forretningsplan - diffusion - team og teamroller

Væsentligste

arbejdsformer



undervisningsbeskrivelse - hotel- og restaurantskolen€¦ · innovation som begreb eksemplificeres...

Documents