unge islændinges udtale af dansk¡r viðarsson...unge islændinges udtale af dansk en kvalitativ...
TRANSCRIPT
Hugviacutesindasvieth
Unge islaeligndinges udtale af dansk
En kvalitativ undersoslashgelse af islandske folkeskole- og
gymnasieelevers danskudtale
Ritgereth til BA-proacutefs
Maacuter Vietharsson
Januacutear 2012
Haacuteskoacuteli Iacuteslands
Hugviacutesindasvieth
Danska
Unge islaeligndinges udtale af dansk
En kvalitativ undersoslashgelse af islandske folkeskole- og
gymnasieelevers danskudtale
Ritgereth til BA-proacutefs
Maacuter Vietharsson
Kt 280887-2939
Leiethbeinandi Randi Benedikte Brodersen
Januacutear 2012
I
Dedikeret til min hoslashjtelskede Harpa Doumlgg Friacuteethudoacutettir
II
Resumeacute
I denne opgave bliver unge islaeligndinges udtale af dansk gennemgaringet med henblik paring
foslashrfundne traeligk af islaeligndinges danskudtale Informantgrupperne er fire folkeskoleelever og
fire gymnasieelever Holdninger til danskundervisningen er et aspekt som bliver snoet
sammen med de unges udtale for at undersoslashge om der er en sammenhaeligng mellem holdning
og udtale
Opgavens problemstilling er tredelt og indeholder efterfoslashlgende sposlashrgsmaringl
1 Hvad kendetegner islandske skoleelevers udtale af dansk og er der forskelle paring
folkeskole- og gymnasieelevers udtale
2 Er der en sammenhaeligng mellem elevers holdninger til danskundervisningen og deres
udtale af dansk
3 Synes eleverne at udtale er en vigtig del af danskundervisningen
For at faring svar paring disse tre sposlashrgsmaringl undersoslashger jeg foslashrfundne traeligk om islaeligndinges
danskudtale og paring samme tid holder jeg oslashjnene aringbne for nye traeligk i mine informanters
oplaeligsninger
Resultaterne af denne undersoslashgelse er at i de unge elevers udtale forekommer alle de
undersoslashgte traeligk og tre nye traeligk kom op til overfladen Mere fokus paring talen af dansk kan vaeligre
en motivationsfaktor og paring den maringde paringvirke elevernes holdninger til danskundervisningen i
en positiv retning Der blev derimod ikke fundet nogen sammenhaeligng mellem udtale og
holdning Det kan skyldes den lille maringlgruppe
Titel Unge islaeligndinges udtale af dansk
Forfatter Maacuter Vietharsson
Bachelor-opgave i dansk (180 ECTS) paring Islands Universitet januar 2012
III
Aacutegrip aacute iacuteslensku
Iacute thornessari ritgereth verethur farieth yfir doumlnskuframbureth ungra Iacuteslendinga meeth tilliti til aacuteethur
fundinna einkenna iacute thornessum framburethi Markhoacutepurinn samanstendur af fjoacuterum
grunnskoacutelanemendum og fjoacuterum menntaskoacutelanemendum Afstaetha nemenda til doumlnskukennslu
er sjoacutenarmieth sem einnig verethur skoethaeth iacute thornessari framburetharrannsoacutekn til thorness aeth rannsaka
hvort tenging seacute milli afstoumlethu gagnvart kennslu og dansks framburethar
Rannsoacuteknarspurning thornessarar ritgerethar er thornriacuteskipt
1 Hvaeth einkennir doumlnskuframbureth iacuteslenskra nemenda og er munur aacute framburethi
grunnskoacutela- og menntaskoacutelanemenda
2 Er tenging milli afstoumlethu nemenda gagnvart doumlnskukennslu og dansks framburethar
3 Finnast nemendur framburethur vera mikilvaeliggur liethur i doumlnskukennslunni
Til thorness aeth svara thornessum spurningum rannsaka eacuteg aacuteethurfundinn framburethareinkenni og hef
augun opin fyrir nyacutejum einkennum vieth hlustun og greiningu upplesturs nemenda
Niethurstoumlethur thornessarar rannsoacuteknar eru aeth framburethareinkenni sem aacuteethur hefur verieth fjallaeth um
finnast einnig iacute upplestri thornessara nemenda en thornrjuacute nyacute einkenni hafa litieth dagsins ljoacutes Aacutehersla
aacute frambureth getur verieth hvatning nemenda og aacute thornann haacutett haft aacutehrif aacute doumlnskukennsluna aacute
jaacutekvaeligethan haacutett Aftur aacute moacuteti fannst engin tenging milli afstoumlethu og framburethar en thornaeth gaeligti aacutett
seacuter skyacuteringu iacute thornviacute hversu liacutetill markhoacutepurinn er
Titill Fokus paring unge islaeligndinges udtale af dansk
Houmlfundur Maacuter Vietharsson
BA ritgereth iacute doumlnsku (180 ECTS) vieth Haacuteskoacutela Iacuteslands januacutear 2012
IV
Forord
Denne bachelor-opgave er en afslutning paring mit danskstudium paring Islands Universitet Der er
tale om en empirisk undersoslashgelse af unge islaeligndinges danskudtale
Jeg har laelignge haft interesse for den danske udtale isaeligr efter at jeg flyttede tilbage til Island
igen 2002 efter at have boet 12 aringr i Aarhus Det var en af aringrsagerne til at jeg begyndte mit
danskstudium
Mine informanter skal have en stor tak for deltagelsen Uden dem var denne undersoslashgelse
ikke blevet til noget Aacutesta Sif Erlingsdoacutettir takker jeg ogsaring for korrekturlaeligsning og faglig
assistance
Endvidere vil jeg takke min forlovede Harpa Doumlgg Friacuteethudoacutettir for al den stoslashtte hun har givet
mig og al den taringlmodighed hun har vist mig ved mit arbejde i denne opgave Hun har stoslashttet
mig i hele mit danskstudium og har vaeligret en fremragende vejviser naringr jeg har staringet fast
Jeg vil ogsaring takke min familie Mariacutea Magnuacutesdoacutettir Viethar Erlingsson Oumlrn Vietharsson og
Hrafn Vietharsson for moralsk stoslashtte og hjaeliglp med at laeligse opgaven igennem og komme med
forslag og gode ideacuteer til forbedring De har vaeligret uundvaeligrlige
Til sidst vil jeg takke min vejleder Randi Benedikte Brodersen for en glimrende vejledning og
for alt det arbejde hun har lagt i opgaven Hendes konstruktive kritik og positive holdning har
hjulpet mig meget Jeg staringr derfor i stor gaeligld til hende og haringber paring et fortsat godt samarbejde i
fremtiden
V
Indholdsfortegnelse
1 Indledning 1
11 Formaringl 1
12 Emne og problemstilling 2
13 Afgraelignsning fokus og perspektiv 2
14 Forskningstradition og kontekstualisering 3
15 Baggrund og motivation 4
16 Opgavens indhold og opbygning 5
2 Teori 6
21 Lydsystemerne i dansk og islandsk 6
211 De danske Vokaler 6
212 De islandske vokaler 7
213 Konsonanter 8
2131 De danske konsonanter 8
2132 De islandske konsonanter 8
22 Udtaletilegnelse 9
23 Sprogsnormer og rigsmaringlet 10
24 Danskfaget danskundervisningen og det danske sprogs status i Island 11
241 Er dansk vigtig for islaeligndinge 12
25 DRbdquos sprogpolitik 13
26 Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale 14
3 Metode og materiale 16
31 Metoder 16
32 Informanterne 17
33 Transskription og Dania 19
VI
34 Praat som analyseredskab 20
35 Empirisk dataindsamling a Oplaeligsning og udtale 22
351 Valg af informanter og oplaeligsning 22
352 Ortografisk og fonetisk transskription af optagelser 23
36 Empirisk dataindsamling b Interviewene 24
37 Opsamling 24
4 Informantportraeligtter og analyse af islandske folkeskole- og gymnasieelevers udtale 25
41 Praeligsentation af folkeskoleinformanterne 25
411 Informantportraeligt af Alex 13 aringr 25
412 Informantportraeligt af Anna 13 aringr 26
413 Informantportraeligt af Berglind 13 aringr 26
414 Informantportraeligt af Bergur 13 aringr 27
42 Praeligsentation af gymnasieinformanterne 28
421 Informantportraeligt af David 17 aringr 28
422 Informantportraeligt af Solla 18 aringr 28
423 Informantportraeligt af Eva 18 aringr 29
424 Informantportraeligt af Simon 19 aringr 30
43 Resultater fra interviewundersoslashgelsen 31
44 Udtaleanalysen 33
441 DR-radiovaeligrtens udtale 33
442 Rulle-r 33
4421 Folkeskoleelevernes udtale af r 34
4422 Gymnasieelevernes udtale af r 34
4423 Sammenligning af elevernes r 35
443 Schwa (ǝ) 35
4431 Folkeskoleelevernes schwa 37
4432 Gymnasieelevernes schwa 37
VII
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster 38
444 A-lyd 39
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd 39
4442 Gymnasieelevernes a- lyd 39
4443 Sammenligning af elevernes a-er 40
445 I-udtale af skriftens y 41
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y 41
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y 41
446 Andre gennemgaringende traeligk 42
4461 Islandsk udtale af danske ord 42
4462 AElig-udtale 43
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] 44
447 Forholdet mellem holdning og udtale 45
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen 46
5 Diskussion 48
6 Opsummering og konklusion 50
61 Opsummering 50
62 Konklusion 50
7 Litteratur 53
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn 55
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl 56
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk 56
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk 59
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer 62
Bilag 31 Folkeskoleeleverne 62
Bilag 311 Alex 62
Bilag 312 Anna 65
VIII
Bilag 313 Berglind 68
Bilag 314 Bergur 71
Bilag 32 Gymnasieeleverne 74
Bilag 321 David 74
Bilag 322 Solla 77
Bilag 323 Eva 80
Bilag 324 Simon 83
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser 86
Bilag 41 DR‟s radioprogram 86
Bilag 42 Folkeskoleeleverne 87
Bilag 421 Alex 13 87
Bilag 422 Anna 13 88
Bilag 423 Berglind 89
Bilag 424 Bergur 13 90
Bilag 43 Gymnasieeleverne 91
Bilag 431 David 17 91
Bilag 432 Solla 18 92
Bilag 433 Eva 18 93
Bilag 434 Simon 19 94
1
1 Indledning
11 Formaringl
Denne opgave har til formaringl at undersoslashge skoleelevers udtale af dansk som
fremmedsprog1 samt at sammenligne folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk og
afdaeligkke mulige forskelle og ligheder mellem de to grupper Et andet formaringl er at
undersoslashge om der er en sammenhaeligng mellem holdninger til danskundervisning og
udtale af dansk Desuden vil jeg komme med enkelte forslag til hvordan skolerne kan
fokusere paring udtale i dansktimerne
Foruden de unges oplaeligsning med fokus paring udtale indeholder min undersoslashgelse ogsaring en
interviewdel hvor jeg stiller sposlashrgsmaringl til de unge som kan belyse deres holdninger til
danskundervisningen Med hensyn til holdninger forsoslashger jeg paring baggrund af
interviewsamtaler at finde ud af om der er emner og metoder mm som har betydning
for elevernes holdninger og hvad eleverne opfatter som motiverende i undervisningen
Jeg transskriberer et uddrag af radiovaeligrtens programpraeligsentation ortografisk og lader
to grupper af unge laeligse det op samtidig med at jeg optager de unges oplaeligsning De to
grupper er forskellige i alder og har forskellig erfaring med dansk sprog og udtale Jeg
analyserer og sammenligner de to gruppers udtale i den oplaeligste tekst og analyserer de
oplaeligste ord og lyde og sammenligner de to grupper og individerne hvert for sig
I min undersoslashgelse bruger jeg et uddrag paring ca 200 ord af radioprogrammet Populaeligr fra
DR hvor radiovaeligrten kalder sig MAMA Jeg har valgt at bruge et ungdomsprogram
fordi det kan vaeligre motiverende for unge at deltage i en undersoslashgelse naringr de skal laeligse en
tekst som henvender sig til unge i samme alder Jeg bruger en tekst fra DR pga DR‟s
sprogpolitik og deres meget bevidste maringde at bruge udtalen paring2
Min undersoslashgelse er todelt I den ene del udtaledelen analyserer og sammenligner jeg
folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk i oplaeligst tale Den anden del
holdningsdelen er en opfoslashlgning paring den foslashrste Med tanke paring at finde maringder til at
1 Det er almindeligt at kalde dansk et fremmedsprog i Island men det har en speciel status i Island Det er
et nordisk sprog og dermed et naeligrt beslaeliggtet sprog og et sprog som unge faringr undervisning i i mindst seks
aringr baringde i folkeskolen og paring gymnasium Mange islaeligndinge har et taeligttere forhold til dansk end andre
fremmedsprog bla af historiske og kulturelle grunde 2 Se kapitel 25
2
arbejde med udtale paring i danskundervisningen i islandske folkeskoler og gymnasier I det
lys forsoslashger jeg ogsaring at faring indblik i hvilke holdninger eleverne har til
danskundervisning
Min undersoslashgelse er en kvalitativ undersoslashgelse og jeg bruger materiale fra i alt otte
informanter fire folkeskoleelever og fire gymnasieelever to drenge og to piger i hver
gruppe
12 Emne og problemstilling
Opgavens emne er foslashrst og fremmest islaeligndinges udtale af dansk i praksis og som et
emne der hoslashrer hjemme i danskundervisningen Og paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringl 3 undersoslashger jeg som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til
danskundervisningen
Min problemstilling er tredelt og rummer disse sposlashrgsmaringl
1 Hvad kendetegner islandske skoleelevers udtale af dansk og er der forskelle
paring folkeskole- og gymnasieelevers udtale
2 Er der en sammenhaeligng mellem elevers holdninger til danskundervisningen
og deres udtale af dansk
3 Synes eleverne at udtale er en vigtig del af danskundervisningen
13 Afgraelignsning fokus og perspektiv
Udtale er et meget stort emne Jeg fokuserer kun paring udvalgte udtaletraeligk som allerede er
beskrevet som karakteristiske i islaeligndinges udtale af dansk (Brodersen 2011 og
Volhardt 2011) Randi Benedikte Brodersen og Marc DS Volhardt har i sine
undersoslashgelser fundet frem til otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale Jeg
fokuserer paring tre af disse traeligk plus et skriftsprogsparingvirket traeligk hos unge islaeligndinge i to
forskellige aldersgrupper og anlaeliggger et kontrastivt perspektiv med udgangspunkt i
islandsk men har ogsaring oslashjnene aringbne for nye traeligk Det drejer sig om foslashlgende traeligk rulle-
3 Se bilag 2 og 3
3
r schwa4 moslashrk a- lyd og i-udtale af skriftens y i en kort oplaeligst tekst Jeg sammenligner
fire folkeskoleelevers og fire gymnasieelevers udtale
Jeg undersoslashger som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til danskundervisningen men kun
de holdninger som kommer til udtryk i svar paring nogle faring sposlashrgsmaringl i interviewsamtaler
med eleverne
14 Forskningstradition og kontekstualisering
Min undersoslashgelse er den foslashrste med fokus paring islandske skoleelevers udtale af dansk
men der findes som naeligvnt en artikel og en bachelor-opgave om emnet som jeg bygger
videre paring
I teorikapitlet har jeg et kort resumeacute af Volhardts og Brodersens fund om islandske
studerendes udtale bdquo[Det er] ret nyt at have fokus paring udtale og udtaletilegnelse i
fremmed- og andetsprogsforskningen og det [er] nok ogsaring begraelignset hvad der findes af
forskning paring omraringdetldquo (Brodersen 2011)
Udtaletilegnelse af dansk er derimod et emne som er blevet undersoslashgt bla af Juni
Arnfast og Jens Normann Joslashrgensen Deres undersoslashgelse handler om udtaletilegnelse
bdquoUdtaletilegnelse af andetsprog har en saeligrlig status i forhold til de andre sider af
sprogetldquo (Arnfast og Joslashrgensen 2003) De konkluderer med at bdquoman ikke boslashr overse
kontrastive forhold naringr man beskaeligftiger sig med tilegnelse (eller undervisning) i
andetsprogsudtale Kontrastivt arbejde er en noslashdvendig men paring ingen maringde
tilstraeligkkelig betingelse for vellykket arbejde med andetsprogsudtaleldquo Auethur
Hauksdoacutettir har studeret dansk som fremmedsprog og danskundervisningen i Island i sin
afhandling hvor hun fx handler det faglige og praktiske ved danskundervisningen i
Island Hun konkluderer bla
Inden for de kommunikative metoder fremhaeligves det indlaeligrings - og
holdningsmaeligssige potentiale der ligger i brugen af maringlsproget til
kommunikation i klassevaeligrelset Sposlashrgeskemaundersoslashgelsen viser at
fagtradition praeligges af tekstbasering og at talt dansk spiller en begraelignset
rolle i klassevaeligrelseskommunikationen Dette fremgaringr af at mindre end
halvdelen af laeligrerne svarer at de meget ofte eller o fte taler dansk med
4 bdquo[S]chwa (af hebr shewā maringske af shāw tomhed) neutralvokal svagtryks -e ikke-fuldvokal ubetonet
vokal som er umarkeret mht indsnaeligvring i svaeliglg og mundhule samt laeligberunding Schwa der ly dskrives
[ə] har i moderne dansk staeligrk tendens til bortfald saringledes at en sonor nabolyd derved bliver
stavelsesbaeligrende fx -n i kattenldquo (Den Store Danske 2009-2011)
4
eleverne og kun omtrent en femtedel af laeligrerne svarer at eleverne meget
ofte eller ofte taler dansk med laeligreren Sammenligningsundersoslashgelsen viser
at de klasser hvor eleverne meget ofte eller ofte taler dansk med laeligreren
opnaringr signifikant hoslashjere eksamensresultater end de klasser hvor dette ikke i
samme grad er tilfaeligldet Observationsundersoslashgelsen viser at kvaliteten og
kvantiteten af laeligrerens brug af maringlsproget har stor betydning for elevernes
mulighed for at udtrykke sig paring dansk I den sammenhaeligng staringr laeligrerens valg
af organisationsform helt centralt Det kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fo rdel hvis man i hoslashjere grad b rugte dansk til at
udfoslashre de sproglige formaringl der er forbundet med
klassevaeligrelseskommunikationen (Hauksdoacutettir 2001 487-8)
15 Baggrund og motivation
Min undersoslashgelse hoslashrer hjemme i dels en udtaletilegnelsestradition og dels i en
islandsk-dansk tradition Udtale er et specielt omraringde i sprogtilegnelsen og god udtale
har hoslashj status og kan have stor betydning for forstaringelsen og derfor er dette et vigtigt
emne at udforske
Jeg har altid vaeligret meget optaget af udtale Min erfaring med at vaeligre tosproget i
Danmark har inspireret mig til at studere netop dette emne Jeg flyttede til Danmark i
1990 sammen med min islandske familie kun naeligsten tre aringr gammel og boede i Aringrhus i
12 aringr indtil august 2002 da min familie og jeg flyttede tilbage til Island igen
Islandske skolekammeraters udtale af dansk har ogsaring p irret min interesse for emnet Jeg
gik i 10 klasse her i Island hvor jeg havde fire dansktimer om ugen Jeg syntes ikke at
det var saeligrlig spaeligndende at laeligre mit bdquomodersmaringlldquo fra begyndelsen men da jeg
begyndte at laeliggge maeligrke til mine kammeraters danskudtale blev jeg fascineret af
denne side ved sproget og jeg lagde maeligrke til at det islandske skriftbillede tydeligt
paringvirkede deres danskudtale
Den danske del af mig forsvandt dog aldrig og jeg var altid lidt dansk inden i mig selv
da jeg var flyttet hjem igen til Island og havde faringet godt fodfaeligste i landet og dets kultur
Det fik mig til at begynde mit danskstudium paring Islands Universitet
Min interesse for dansk udtale blev yderligere stimuleret da jeg deltog i to semesters
kursus i Dansk fonetik og udtale I dette kursus fik jeg et helt nyt syn paring den
udtalemaeligssige del af sproget Som semestrene gik og jeg blev mere og mere
interesseret i sprogets lydlige side fandt jeg ud af at jeg ville skrive bachelor-opgave
om netop udtale
5
16 Opgavens indhold og opbygning
Opgavens opbygning bestaringr efter denne indledning af en teoridel hvor jeg behandler
de relevante teoretiske emner
Derefter bevaeligger jeg mig over til et kapitel om mine metoder og mit materiale Jeg goslashr
rede for min indsamling af empirisk materiale ved brug af optagelser af oplaeligst tekst og
interview med fokus paring holdninger til dansk og danskundervisningen Jeg goslashr ogsaring rede
for hvordan jeg analyserer mit udtale-materiale og mine holdningsdata ved brug af en
indholdsanalyse af interviewsamtalerne
Efter selve analysen af mine islandske informanters udtale og deres holdninger til
danskundervisningen foslashlger en diskussionsdel hvor jeg diskuterer de fundne resultater
og de udfordringer jeg har erfaret i forbindelse med analyserne Det sidste kapitel
indeholder mine konklusioner og perspektiveringer
Opgaven indeholder desuden et resumeacute (paring dansk og islandsk) et forord fire bilag og
en litteraturliste
6
2 Teori
I en undersoslashgelse som denne spiller flere teorier en rolle For det foslashrste en kontrastiv
udtaleteori hvor jeg gengiver en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem fra en tidligere undersoslashgelse og omtaler de islandske traeligk som kan smitte af
paring dansk For det andet benytter jeg mig af teoretisk baggrundsstof om holdninger og
normering Teorien bestaringr af
Lydsystemerne i de to beskrevne sprog
Udtaletilegnelse
Sprognormering og rigsmaringl
Danskfaget i den islandske skole og det danske sprogs status i Island
DRbdquos sprogpolitik
Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Da jeg bruger et afsnit af radioprogrammet Populaeligr fra DR vil jeg kort omtale DRbdquos
sprogpolitik da den er relevant og haelignger sammen med det forrige afsnit om
sprognormering
21 Lydsystemerne i dansk og islandsk
Det danske og det islandske lydsystem er meget kompleks Men for at forenkle det kan
man dele det op i to elementer vokaler og konsonanter Jeg viser de to lydsystemer
konstrativt ved brug af skemaer
211 De danske Vokaler
det danske lydsystem findes der efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig a y oslash α u o aring
ɒ ə
7
Hvis vi ser skematisk paring vokalerne kan de opstilles saringledes5
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i y u
Havlsnaeligvre e oslash ǝ o
Halvaringbne aelig ouml aring
Lav a α
Skema 1 De danske vokalkvaliteter
212 De islandske vokaler
Det islandske vokalsystem har efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig ə α u som er en
del faeligrre end i det danske
Hvis vi stiller de islandske vokaler op i et lignende skema ser det saringledes ud6
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i u
Halvsnaeligvre e Y7
Halvaringbne aelig ouml
Aringbne α
Skema 2 De islandske vokalkvaliteter
Skema inspireret af Jensen 2008 33 6 Skema inspireret af Jensen 2008 211
7 Y findes i ord som thornula og thornulur (Jensen 2008 211)
8
213 Konsonanter
Konsonanter kan ligesom vokaler deles op i flere kategorier To overordnede kategorier
er lukkelyde og haeligmmelyde som derefter kan deles op i to kategorier stemte og
ustemte konsonanter8
Lukkelyde dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne bliver lukket jf navnet lukkelyde
Haeligmmelyde er derimod lyde der dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne haeligmmes jf
navnet haeligmmelyde
Ved dannelsen af haeligmmelyde bortset fra nasalerne (se nedenfor) opstaringr der en stoslashj
Naringr konsonanterne fremkalder denne stoslashj kaldes de stemte Derfor er alle lukkelyde
ustemte
2131 De danske konsonanter
De danske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v eth j h s ᶊ m n l r w l ɹ
Hvis vi foslashlger de ovennaeligvnte inddelinger af konsonanterne kan et skema opstilles
saringledes9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v w l l j r ɹ m n 10
Ustemt f h s ᶊ p t k b d g
Skema 3 De danske konsonantfonemer
2132 De islandske konsonanter
De islandske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v thorn eth x ᶃ h s m n l w j
Paring samme maringde som med de danske konsonanter kan man stille de islandske op i et
lignende skema11
8 Konsonanterne kan deles ind i flere underkategorier fx velaeligre lukkelyde labialer osv men jeg mener at
denne inddeling er tilstraeligkkelig nok for min undersoslashgelse 9 Skema inspireret af Jensen 2008 27
10 Disse konsonantfonemer kaldes nasaler da luftstroslashmmen stoslashmmer ud gennem naeligsen men ikke
gennem munden som andre konsonantlyde Traditionelt regner fonetikere ikke disse lyde for lukkelyde
Jeg vil bare demonstrere at munden er lukket ved dannelsen af disse lyde 11
Skema inspireret af Jensen 2008 33
9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v j r l w j m n
Ustemt f h s thorn ᶃ p t k b d g x
Skema 4 De islandske konsonantfonemer
22 Udtaletilegnelse
Der er mange spaeligndende emner at tage fat paring hvis man v il forske i tilegnelse
af dansk som andetsprog Der har b landt meget andet vaeligret stor interesse i at
undersoslashge hvordan kommunikativ kompetence oposlashves og udvikles hos
learnere og undervisningens udformning og grundlag har ogs aring vaeligret et yndet
maringl i kikkerten Tilegnelse af dansk udtale har derimod vaeligret et noget
uudforsket omraringde Ganske v ist findes der megen v iden om hvordan dansk
lyder naringr det tales af indfoslashdte men naringr det kommer t il hvordan man t ilegner
sig udtale af dansk som andetsprog saring tynder det ud i undersoslashgelserne
(Arnfast 2004)
Juni Arnfast skriver her at der ikke findes mange undersoslashgelser om udlaeligndinges
danskudtale men at der findes nok om indfoslashdtes udtale I Island gaeliglder det samme om
islaeligndinges danskudtale
Men hvordan fungerer udtaletilegnelse Arnfast skriver ogsaring at motivation spiller en
stor rolle naringr det kommer til at laeligre et nyt sprog Hun mener at eleverne kan motiveres
med noget som allerede findes omkring dem Hun bruger et eksempel med at ele verne
skal laeligre en dansksproget sang eller reklame udenad Her spiller udtalen en stor rolle
Eleverne skal kunne goslashre sig forstaringelige og derfor er en god udtale vigtig
Det er ofte blevet diskuteret i forbindelse med fremmedsprogstilegnelse om der findes
en saringkaldt kritisk alder som garingr ud paring at der er en alder som saeligtter graelignsen for hvornaringr
et menneske kan laeligre et nyt sprog og paring samme tid opnaring en indfoslashdts udtale og hvornaringr
det er for sent Denne alder er naeligsten den samme som mine informanters alder ca 12-
13 aringr Arnfast mener at en sociokulturel forklaringsmodel som bla indeholder
punkterne learnernes uddannelsesmaeligssige baggrund og indlaeligringsforhold kan hjaeliglpe
med at forklare Det forrige punkt er maringske ikke saring nyttigt naringr det kommer til mine
10
informanter fra folkeskolen men kan bruges i forhold til gymnasieeleverne da de har
en stoslashrre erfaring af uddannelse
Endvidere bruger Arnfast en figur som beskriver vaeligsentlige elementer ved
udtaletilegnelse Disse elementer bestaringr ogsaring af motivation erfar ing mm og er delt op
i to overgrupper de fysisk-kognitive faktorer og de individuelle faktorer De
foslashrstnaeligvnte faktorer er alder fysiologi og kognitive forhold Den anden bestaringr af
uddannelsesbaggrund individuel erfaring og motivation Denne figur understreger
derfor det foslashromtalte om udtaletilegnelse
Arnfast skriver bla at perception og produktion ogsaring er to faktorer som spiller en stor
rolle i de fysiologisk-kognitive forhold Den perceptoriske kompetence er vigtig hvad
angaringr at hoslashre og forstaring det som bliver sagt Denne kompetence goslashr os i stand til at
genkende lyde og derefter producere dem i vores egen sproglige produktion og udtale
Men hvis vi hoslashrer fremmede lyde som ligger langt vaeligk fra dem vi kender fra vores
modersmaringl kan perceptionskompentencen blive udfordret Dvs at hvis vi ikke er traelignet
i at percipere og producere nye lyde kan sproglaeligringen hurtigt blive en vanskelig
opgave Dette kan relateres til de otte ovennaeligvnte traeligk Nogle af disse traeligk ligger langt
vaeligk fra det islandske lydsystem og kan derfor blive en stor udfordring for de islandske
elever
23 Sprogsnormer og rigsmaringlet
bdquoNormer er regler der er faeliglles for en gruppe menneskerldquo (Jacobsen 2007 66) Dvs at
normer er en slags regler som kan gaeliglde for mindre og stoslashrre grupper fx familier
venner hold inden for sport og paring den stoslashrre skala hele landsdele nationer og samfund i
det hele taget Disse normer holder orden i hvert lille eller stoslashrre samfund for sig De
fortaeligller os hvad vi kan tillade os og hvad vi ikke kan tillade os
Sprognormerne ligner de foslashromtalte normer men sprognormer er oftest usynlige Man
laeliggger ikke maeligrke til dem foslashr man moslashder en person hvis sproglige normer er
anderledes Det gaeliglder fx om islaeligndinge Naringr de taler sig imellem taelignker de ikke paring de
sproglige normer som gaeliglder i Island Men straks naringr der kommer en dansker til Island
og taler med islaeligndinge bliver sprognormerne pludselig synlige Nu laeliggger man maeligrke
til at danskeren ikke taler som islaeligndingene og derfor bliver det registreret hos de
11
indfoslashdte at danskeren taler anderledes Det registreres selvfoslashlgelig ogsaring hos danskeren
at islaeligndingene bruger en anden sprognorm
Danskere er aldrig i tvivl om at det sprog de hoslashrer talt i Danmark er dansk selvom
nogle taler paring eacuten maringde og andre paring en anden bdquoNogle udtaler meget som [ma∙eth] [A]ndre
siger [mα∙eth] men det er ikke udtaler som viser at de talende er udlaeligndinge snarere
tvaeligrtimodldquo (Hansen 114)
Blandt sprognormerne er en norm som kan kaldes det danske samfunds faeligllesnorm
Denne overnorm kaldes rigssprogsnormen ogsaring kaldt rigsmaringl Rigsmaringlet er den talte
rigssprogsnorm
Rigsmaringlet er den eneste norm der undervises i og den bedst beskrevne danske norm
hvad angaringr grammatik ordforraringd og udtale Kort beskrevet er rigsmaringlet den offentlige
danske overnorm Det er den norm Jacobsen og Skyum-Nielsen beskriver som
bdquomidaldrende koslashbenhavnsk hoslashjsprogldquo (Jacobsen og Skyum-Nielsen 2007 72) Steffen
Heger definerer rigsmaringlsudtalen paring foslashlgende maringde bdquoEt ords rigsmaringlsudtale er den
udtale der kan findes hos mennesker fra alle egne af landet og som ikke er hyppigere
hos mennesker med lav social status end mennesker med hoslashj social statusldquo (Heger
2007 45)
Hvis man bruger rigsmaringlet kan man forstarings overalt i Danmark Den kan findes fx i
nyhederne i tv og radioprogrammer fx paring DR (se ogsaring kapitel 25 om DRbdquos
sprogpolitik) Der er stor variation i rigsmaringlsnormen Den unge radiovaeligrts udtale kan
kaldes en ung variant af rigsmaringlet
Naringr udlaeligndinge undervises i dansk er det ogsaring varianter af rigsmaringlet de bliver
undervist i Det er ogsaring denne norm danskere bruger i offentlige sammenhaelignge og som
der bliver undervist i i den danske skole
24 Danskfaget danskundervisningen og det danske sprogs status i Island
Dansk har igennem tiderne vaeligret et meget centralt nordisk sprog i Island da
handelsmaelignd ofte var danske og mange islaeligndinge rejste til Danmark for at studere
ogeller arbejde Det har dog aeligndret sig siden dengang men paring trods af denne
udvikling tager mange islandske studerende stadig til Danmark for at laeligse videre paring
12
universitetsniveau Her spiller perception og produktion af dansk tale en stor rolle og
derfor er det vigtigt at danskundervisningen i Island har fokus paring dansk udtale
Indtil 1918 hoslashrte det islandske skolesystem under det danske undervisningsministerium
Det gjorde at det danske sprog og danskundervisningen i Island har sat et stort praeligg paring
mange islaeligndinges skolegang fra folkeskole til studentereksamen Dansk var laelignge det
bdquoherskendeldquo skolesprog som Hauksdoacutettir kalder det (Hauksdoacutettir 1990 5)
Danskundervisningen har aeligndret sig meget siden 1918 og dansk er nu et obligatorisk
skolefag baringde i folkeskole og paring gymnasium med fire undervisningstimer om ugen og
det er det andet fremmedsprog i skolen efter engelsk
Den aeligndrede funktion og status udviklede sig i denne retning bla pga det engelske
sprogs hoslashje status i Island og i det oslashvrige Norden Det blev diskuteret frem og tilbage
om man skulle holde sig til at undervise dansk som foslashrste fremmedsprog eller om man
skulle skifte det ud med engelsk I den sidste ende blev det besluttet at bruge engelsk
som det foslashrste fremmedsprog og dermed blev det danske sprog til det andet
fremmedsprog i de islandske skoler
241 Er dansk vigtig for islaeligndinge
Dansk er som naeligvnt tidligere et obligatorisk fag i den islandske skole fra 6 klasse I
det nordiske samarbejde er det vigtigt for islaeligndinge at tilegne sig et af de tre
skandinaviske sprog og som regel vil det vaeligre dansk
I Norden er dansk og islandsk baringde samfundsbaeligrende og statsbaeligrende sprog Det
samfundsbaeligrende sprog er dansk finsk faeligroslashsk groslashnlandsk islandsk norsk samisk og
svensk hvorimod dansk finsk islandsk norsk og svensk ogsaring er Nordens statsbaeligrende
sprog bdquoUdgangspunktet for den nordiske sprogpolitik er [] at det nordiske samarbejde
ogsaring i fremtiden vil foregaring paring de skandinaviske sprog dvs dansk norsk og svenskldquo
(Nordisk Ministerraringd 2007 12) Da Island er en af de fem stater i det nordiske
samarbejde er det tydeligt at gode sprogkundskaber i dansk eller et af de skandinaviske
sprog er meget vigtig
13
25 DRbdquos sprogpolitik
Da jeg bruger et afsnit af et radioprogram fra DR vil jeg kort omtale sproget i den
valgte DR-tekst og DR‟s sprogpolitik DR er meget bevidst om sprogpolitikken og tager
stort ansvar for dansk sprog og kultur for alle Danmarks indbyggere I artiklen
Sprogpolitik for DR staringr det skrevet saringledes
bdquoNaringr det gaeliglder det danske sprog dansk litteratur og kultur tager DR meget gerne
opgaven paring sig DR‟s sprogpolitik tager udgangspunkt i at glaeligde ved sproget begynder
med bevidstheden om sprogets betydning og vaeligrdien af et velfungerende sprogldquo (DR
2009)
DRbdquos sprogpolitiske indsatsomraringder omhandler tv programmer i radioen og skrevne
artikler paring drdk Disse indsatsomraringder bestaringr af ni punkter
1 Klart og forstaringeligt sprog ndash sprogets funktionalitet Man skal kunne forstaring
hvad der bliver sagt og skrevet i DR‟s programmer og paring DR‟s netsider [med
at fremmevedligeholde dansk sprog MV]
2 Kvalitet og mangfold ighed DR tilstraeligber den hoslashjest mulige sproglige
kvalitet uanset genre og programtyper
3 Trovaeligrdighed og gennemsigtighed Trovaeligrdighed er en absolut
kernevaeligrdi for DR midlet hedder sproglig gennemsigtighed
4 Det skrevne sprog DR vil forbedre retskrivningen og arbejde for den gode
oversaeligttelse
5 Det nordiske sprogfaeligllesskab DR oslashnsker at bidrage aktivt til fremme af
det nordiske sprogfaeligllesskab
6 Det europaeligiske sprogfaeligllesskab DR vil arbejde for at styrke kendskabet
til europaeligisk kultur og til de europaeligiske sprog
7 Litteratur og drama Litteraturen fornyer sproget og giver oplevelser
8 Boslashrn og unge DR vil slippe kreativ iteten loslashs og goslashre sproget til legeplads
for boslashrn og unge
9 Aringbenhed og dialog DR skal vaeligre en aktiv medspiller i den offentlige
debat om dansk sprog og kultur ogsaring om sproget i DR (DR 2009)
Punkt 1 og 8 er relevante i min undersoslashgelse fordi disse punkter drejer sig om
forstaringelighed og maringlgruppen unge Punkt 5 er ogsaring relevant men paring en anden og mere
indirekte maringde nemlig den undervisningsmaeligssige
14
26 Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Brodersen skriver i sin artikel paring Sprogmuseet at udtale er mange ting Det er fysiologi
artikulation auditive og akustiske aspekter perception mm Jeg er meget inspireret af
denne artikel som er den eneste der er skrevet om islaeligndinges danskudtale Min
undersoslashgelse bygger paring Brodersens og Volhardts undersoslashgelse paring Islands Universitet
foraringret 2011 Der er dog en lille forskel Brodersen og Volhardt har undersoslashgt udtalen
hos danskstuderende paring Islands Universitet men jeg fokuserer paring folkeskole- og
gymnasieelevers danskudtale
bdquoDe traeligk jeg naeligvner er ikke de eneste traeligk men de er ioslashrefaldende hyppige og
vigtige fordi de har stor betydning dels for danskeres forstaringelse dels for at faring sproglig
flyd og et funktionelt letforstaringeligt danskldquo (Brodersen 2011) Her er der tale om otte
traeligk jeg vil gennemgaring i det foslashlgende Jeg vil endnu engang understrege at disse traeligk er
fra en undersoslashgelse af studerendes udtale paring Islands Universitet og det er derfor ikke
noslashdvendigvis de samme traeligk som jeg finder frem til i min analyse
De otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale er foslashlgende
1 Rulle-r er et traeligk som islaeligndinges danskudtale praeligges gentagende gange af Paring
islandsk finder man dette fonem baringde foran og efter vokaler Eksempler paring ord
med dette traeligk er ord som fyrfadslysene her har er osv
2 Moslashrk a- lyd I dansk findes der baringde en moslashrk og en lys a-lyd hvorimod de andre
nordiske sprog kun har det moslashrke a Brodersen forklarer det moslashrke og det lyse
a saringledes
Moslashrkt a Vi har i dansk fo r det foslashrste moslashrkt a i alle r-forbindelser uanset om
r staringr foran eller bagefter a ndash fx i far har en rar hare ndash og endda ogsaring nogle
gange selv om r staringr i en anden stavelse dvs moslashrk a -lyd har vi i aldrig
Anders forfatter andre og vandre (mens ord som and forfatte anden og
vand har lys a-lyd) Vi har i dansk fo r det andet moslashrkt a foran p b m f og
foran k g ng v altsaring foran labiale og velaeligre lyde som fx i pap kam og
kaffe og ak kakerlak-sang og hav
Lyst a Vi har i dansk lyst a foran tungespidslydene t d n s og l (dvs foran
apikaleralveolaeligrer) og Oslash (= nul dvs uden efterfoslash lgende lyd) som fx i hat
kat dansk Danmark bas sal og ja ha‟ sagde og lagde (Brodersen 2011)
3 bdquoBloslashdtldquo g er en saringkaldt stemt velaeligr Dette traeligk findes fx i de islandske ord eacuteg
(jeg) og dagur (dag)
4 I-udtale af skriftens y Dette traeligk kan man hoslashre indimellem og det kan aeligndre et
ords betydning fx ordet ny udtalt som ni
15
5 Afstemning af stemte sonoranter12 Dette traeligk er et ganske almindeligt traeligk i
islandsk
6 Praeligaspiration er et almindeligt traeligk i islandsk og kan forklares som en h- lyd
foran dobbeltform af [p] [t] og [k] fx i det islandske ord detta (falde)
7 Mange schwa forekomster
Brodersen kalder islaeligndinges schwa-udtale et af de mest gennemgaringende traeligk ved deres
danskudtale Islandsk har ord som ender paring de tryksvage vokaler a i og u hvor dansk
har den tryksvage vokal der som naeligvnt i citatet ofte svaeligkkes eller falder bort Disse tre
svagtryksvokaler er islaeligndinge vant til at beholde i deres udtale og maringske er det derfor
schwa forekommer saring ofte hos islaeligndinge naringr de taler dansk
8 Tryk I islandsk har man altid tryk paring ordets foslashrste stavelse selvom det er
fremmedord Dette traeligk finder nogle gange sted i islaeligndinges danskudtale fx i
ord som appelsin [α l i n] som kommer til at lyde som [ α l si n]13
Jeg vil som allerede naeligvnt kun fokusere paring rulle-r schwa-reduktioner og -bortfald a-
lyde i-udtale af skriftens y og evt andre traeligk som jeg finder og mener er vaeligsentlige at
have med
12
bdquoVed de stemte sonoranter (lyde som fx [o i m l]) dannes der en hindring for udaringndingsluften i
strubehovedet hvor stemmelaeligberne bringes til at vibrere (heraf navnet raquostemtlaquo) hulrummene i de oslashvre
taleorganer fungerer da som resonansrum og deres form er afgoslashrende for hvilken stemt sonorant der
fremkommerldquo (Heger 2007 s 79) 13
Her fokuserer jeg kun paring hovedtryk Der kan selvfoslashlgelig vaeligre andre traeligk som spiller ind i udtalen fx
stoslashd a-kvalitet osv
16
3 Metode og materiale
I dette kapitel beskriver jeg mine metoder og mit materiale Jeg omtaler ogsaring mine
informanter
31 Metoder
Mine dataindsamlingsmetoder i denne opgave omfatter dels mine informanters
oplaeligsning af en DR-tekst og dels et interview med de samme elever Den valgte DR-
tekst er paring ca 200 ord og varer ca 15 minut Den bestaringr af et uddrag fra DRbdquos
radioprogram for unge kaldet Populaeligr Indholdet i denne tekst er en introduktion til
programmet hvor radiovaeligrten MAMA fortaeligller lytteren lidt om hvad der er paring
programmet Ved at vaeliglge en ungdomstekst opnaringr jeg sandsynligvis et bedre resultat
end hvis jeg ville have brugt en tekst som ikke havde samme relevans for mine
informanter
Mine informanter er i alt otte islaeligndinge fra alderen 13 til 19 og jeg praeligsenterer dem i
den samme raeligkkefoslashlge som jeg har interviewet dem Jeg valgte at bruge fire af hvert
koslashn altsaring fire drenge og fire piger for at faring en ligestilling mellem koslashnnene Jeg havde
kontakt med to folkeskoler og et gymnasium i Reykjavik og efter noget tids soslashgning
fandt jeg en folkeskole og nogle gymnasieelever som havde lyst og interesse for en
undersoslashgelse som denne
Det skal dog understreges at jeg kun interviewede fire elever fra hver af de to grupper
og det er kun en lille del af alle eleverne Men paring trods af dette er resultaterne klare De
fire Gymnasieelever er dygtigere til dansk er mere engagerede og har staeligrkere
holdninger til danskundervisningen Jeg vil understrege at det ikke er muligt at
generalisere paring baggrund af saring lille et materiale
Mine metoder er
Oplaeligsning af tekst
Interview med eleverne
Informantportraeligtter
Transskription
Udtaleanalyse ved brug af Praat
Holdningsanalyse
17
Hver oplaeligsning er optaget ved brug af diktafon og jeg har otte optagelser som varer i
alt ca 15-16 minutter Jeg fokuserer baringde paring elevernes udtale men ogsaring paring deres
holdninger til danskundervisningen
Interviewene varede ca 5-10 minutter pr elev som goslashr en samlet tid paring ca en time
Interviewene foregik som en mundtlig samtale og jeg skrev svarene ned undervejs
Disse interview er baggrunden til mine holdningsdata
32 Informanterne
De fire folkeskoleelever er alle 13 aringr gamle og garingr i 8 klasse De har meget forskellige
holdninger til danskundervisningen og til det danske sprog overhovedet I det
efterfoslashlgende vil jeg introducere folkeskoleeleverne paring baggrund af oplysninger fra
interview I portraeligtter af de fire informanter giver jeg oplysninger om informanternes
erfaringer med dansk uden for skolen fx om de har familie ogeller venner som er
danskere og om de har vaeligret i Danmark Endvidere er informanterne anonymiseret ved
at have faringet fiktive navne Dato for oplaeligsning og interview med folkeskoleeleverne er
05122011
De fire gymnasieelever er 17-19 aringr gamle De har derfor forskellige erfaringer med
dansk og nogle er naringet laeligngere i dansk end andre Dato for oplaeligsning og interview med
gymnasieeleverne er 06122011 (David) og 07122011 (Solla Eva og Simon)
Mine interviewsposlashrgsmaringl fungerede forskelligt Den foslashrste del af sposlashrgsmaringlene handler
om elevernes danskkundskaber Sposlashrgsmaringl 3a-f14 opfyldte ikke de krav jeg havde stillet
til dem Meningen med disse sposlashrgsmaringl var at faring et overblik over elevernes
danskkundskaber baringde i skolen og udenfor skolen De var dog ikke noslashjagtigt nok
formulerede og derfor bruger jeg ikke sposlashrgsmaringl 3a-f i min undersoslashgelse Alle de andre
sposlashrgsmaringl fungerede som de skulle og leverede de oplysningerne jeg havde taelignkt mig
at de skulle
14
3a Taler du dansk
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk
3d Hvis ja i hvilken sammenhaeligng skriver du dansk
3e Laeligser du dansk
3f Hvis ja i hvilken sammenhaeligng laeligser du dansk
18
Jeg lytter til optagelserne for senere at kunne analysere informanternes oplaeligsninger for
at kunne sammenligne dem Jeg transskriberer ogsaring baringde uddraget fra Populaeligr
ortografisk og i grov lydskrift og elevernes oplaeligste version og sammenligner derefter
transskriptionen fra Populaeligr med elevernes oplaeligsning
Naringr jeg undersoslashger forholdet mellem holdning og udtale bruger jeg dette system
Der er seks sposlashrgsmaringl i interviewsposlashrgsmaringlene jeg bruger til at undersoslashge hvorvidt
elevernes holdning til danskundervisningen er positiv neutral eller negativ Disse
sposlashrgsmaringl er nr 7 8 9 10 11 og 1315 Indholdet i disse sposlashrgsmaringl er alle om holdning
til danskundervisningen I sposlashrgsmaringl 7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i
dansktimerne ser jeg efter om eleverne svarer positivt eller negativt Hvis eleverne
svarer at de synes der er noget der er spaeligndende er det positivt hvis de ikke synes
noget er spaeligndende er det negativt Til sidst deler jeg svarene op i tre forskellige
kategorier negativ neutral og positiv 0-2 positive svar giver resultatet negativ
holdning 3-4 positive svar giver resultatet neutral holdning og 5-6 positive svar giver
resultatet positiv holdning til undervisningen
For at opnaring en mindre god udtale forekommer de omtalte traeligk 0-32 af gangene 33-
66 for en middelgod udtale og 67-100 for en god udtale og vice versa alt efter i
hvilken sammenhaeligng med undtagelse af islandsk udtale af danske ord da der ikke
findes noget at sammenligne med paring naeligr elevernes svar overfor hinanden Da bruger
jeg forekomsterne af dette traeligk grupperet i 0-10 forekomster for god udtale 11-20 for
middelgod udtale og 21-30 for mindre god udtale
For at regne ud hvor elevernes udtale ligger bruger jeg foslashlgende metode Eleverne faringr
1-3 point for hhv mindre god middelgod og god udtale og da der er otte traeligk i alt (a-
lyd skifter jeg i to dele [a α]) kan eleverne hoslashjest skore 24 point Dvs at 0-8 point
giver en mindre god udtale 9-16 giver en middelgod udtale og 17-24 giver en god
udtale
Mit materiale er
8 oplaeligsninger i alt ca 2000 ord og ca 15-16 minutter
8 interview 5-10 minutter pr elev som er ca en time i alt
15
Se bilag 2 3 og 4
19
33 Transskription og Dania
Transskription er en databehandlingsmetode Og denne metode giver jeg en kort
beskrivelse af Jeg bruger det danske lydskriftsystem Dania som et
transskriptionsredskab Der findes flere lydskriftsystemer men jeg har valgt at bruge
dette fordi det er det jeg har laeligrt at bruge og er fortrolig med fra mit danskstudium
Endvidere bruger jeg analyseprogrammet Praat til at sammenligne de forskellige
udtaler af ord og lyde
Dania er det danske lydskriftsystem som er opkaldt efter t idsskriftet Dania Dette
lydskriftsystem bygger paring alfabetet I Dania bliver alle bogstaverne i det danske alfabet
brugt men der er tilfoslashjet nogle ekstra bogstaver som er laringnt fra andre sprog fx [eth] som
er laringnt fra det islandske alfabet og alfa-a [α] fra graeligsk til at betegne dem moslashrke a-lyd
Grunden til at flere tegn bliver brugt er at nogle af alfabetets bogstaver kan have flere
forskellige udtaler alt efter deres position i ord fx d i ord som denne og gud Det
forrige ords d udtales bdquoharingrdtrdquo hvorimod det andet udtales bdquobloslashdtrdquo16
For at kunne kende forskel paring det almindelige alfabet og lydskriftens skrives udtalen i
kantede parenteser og med kursiv
Som jeg naeligvnte foslashr med eksemplet denne og gud kan et bogstav have flere lydvaeligrdier
end eacutet Naringr der er tale om konsonanter kommer det an paring hvor i ordet bogstavet
befinder sig Hvis bogstavtegnet staringr i absolut forlyd 17 gaeliglder det vedkommende
bogstavs lydvaeligrdi som det tilsvarende alfabetiske bogstavs Ud fra dette kan vi se at [g]
i ordet grund har samme lydvaeligrdi som bogstavstegnets Men hvis der er tale om daeligkket
forlyd18 eller daeligkket udlyd har konsonanterne ofte en anden lydvaeligrdi fx ordet typisk
hvor p har lydvaeligrdien [b] [tybisg] De forskellige lydvaeligrdier som bogstaver kan have
kan vi faring overblik over ved brug af det nyudviklede redskab Bogstavlydkudk
Det kan vaeligre meget bevidstgoslashrende hvordan den transskriberede form af et ord kommer
til at se ud i lydskrift fordi der i en del tilfaeliglde ikke er samsvar mellem skrift og lyd [k]
og [g] er to gode eksempler paring dette og det kan man nemt forvirres en smule af ved
16
Dette foslashromtalte faelignomen kaldes fonemer 17
Absolut forlyd er naringr en lyd staringr allerforrest i et ord fx [b] i bil 18
Daeligkket forlyd er naringr der er tale om ordets foslashrste konsonant ligesom i absolut forlyd men denne gang
hvis der er en vokal foran og efter den forreste konsonant i indlyd Det samme gaeliglder med konsonanter
der staringr mellem to vokaler i udlyd
20
transskriberingen Et ord der kan give problemer er fx ordet slikke som transskriberes
[ legǝ] men man kunne nemt komme til at transskribere ordet som [ slekǝ]
Denne oversigt viser Danias lydskrifttegn og eksempler paring de forskellige lyde i ord Jeg
bruger Schachtenhaufens Dania-tegnvaeliglger og et uddrag af denne ser saringledes ud
[ ] rist [j ] dreje
[α] far [ɔ] ottende
[b] baeliglle [ə] oslashh
[f] fat [ŋ] tang
[j] jage [ᶊ] sjat19 (Schachtenhaufen schwadk 2011)
En ortografisk transskription af radiovaeligrtens tekst ser saringledes ud
rdquoOg jeg er tilbage igen her i studiet med fyrfadslysene taeligndt et glas vand en
kuglepen og en post-it saring jeg er klar til at lave denne her udsendelse til dig
Jeg har holdt en forlaelignget weekend kan man kalde det det I torsdags det
var jo den sidste dag paring ugen jeg sendte Populaeligr saring jeg har faktisk g laeligdet
mig siden i fredags at skulle i studiet igen i dag og lave denne her
udsendelse til dig
Og jeg vil sige allerede nu det b liver en b landet pose bolsjer Vi har nogle
sladderhistorier vi skal igennem og saring har jeg ogsaring en lille overraskelse et
nyt element i Populaeligr som jeg vil praeligsentere dig for lidt senere
Om et oslashjeblik kigger Rasmus Skejl MAMAs egen DJ forbi Han skal
fortaeliglle mig lidt om MAMAs nye kaeligledaeligkke En ny uge betyder jo altsaring en
ny kaeligledaeligkke Og i denne her uge har MAMA valgt Stephanie hendes
nummer rdquoMy cup don‟t give a fuckrdquo Det skal vi hoslashre om et oslashjeblik og efter
at vi har hoslashrt det saring er det altsaring tid til at Rasmus fortaeligller os hvorfor MAMA
netop har valgt dette nummer Velkommen inden for i dagrdquo
34 Praat som analyseredskab
Jeg bruger analyseprogrammet Praat til en komparativ analyse dvs at sammenligne de
otte optagelser fra skoleeleverne med optagelsen fra DRbdquos radiovaeligrt MAMMA
19
En daeligkkende liste findes i bilag 1
21
Praat bruges blandt andet til akustisk analyse af talesignaler hvor man
undersoslashger talesignalets fysiske egenskaber Saringdanne analyser kan sige noget
om enkelte sproglydes akustiske karakteristika men ogsaring hvad der rent
akustisk adskiller fx det vi opfatter som en [a]-lyd fra en [i]-lyd eller en [t ]-
lyd foran en [d]-lyd (Toslashndering 2010 199)
Programmet Praat viser altsaring lydboslashlgerne for hvert ord og hvilke lyde ordene er
sammensat af Det viser boslashlgelaeligngder for hver enkelt lyd ned i mindste detaljer som
goslashr det enkelt at sammenligne to forskellige udtaler
Her ser vi et eksempel paring hvordan Praat virker Det lyseroslashde felt indeholder ordet var
som radiovaeligrten MAMMA udtaler [vα] Forneden ser vi Annas samme var som hun
udtaler [vαᶉ]
Figur 1 MAMMAs udtale af ordet var i programmet Praat
22
Figur 2 Annas udtale af ordet var i programmet Praat
Her ses der en tydelig forskel MAMMAs var er meget laeligngere end Annas Annas slutter
derimod paring et rulle-r og det ses paring den hoslashje frekvens i lydboslashlgerne i den lyseroslashde
ramme Paring denne maringde sammenligner jeg alle optagelserne med MAMMAs og finder
forskelle paring udtalerne helt ned til de mindste lyde
35 Empirisk dataindsamling a Oplaeligsning og udtale
Min dataindsamling er todelt Foslashrst arbejder jeg med optagelserne af folkeskole- og
gymnasieelevernes oplaeligste version af DR-teksen Derefter indsamler jeg data ved brug
af interviewsposlashrgsmaringl med fokus paring holdning Dataindsamlingen og analysen skiftes
derfor i arbejde med optagelserne og arbejde med interviewsposlashrgsmaringlene Jeg optager
eacuten informant ad gangen og derefter interviewer jeg hamhende
351 Valg af informanter og oplaeligsning
Jeg har valgt at bruge DR‟s ungdomsprogram Populaeligr fordi at brug af et
ungdomsprogram er en god motivationsfaktor naringr det kommer til en undersoslashgelse som
denne hvor informanterne er unge De ca 200 ord teksten omfatter tager ca to
minutter at laeligse igennem og dette korte uddrag har derfor et tidsmaeligssigt passende
omfang Jeg ville ikke have teksten laeligngere for at kunne holde styr paring analysen og for at
faring en afgraelignsning af den
23
Jeg valgte at bruge faring informanter for at lave en kvalitativ undersoslashgelse og for at faring et
overskueligt materiale at arbejde med indenfor opgavens tidsramme
Jeg tog kontakt med mine gamle skoler baringde folkeskole og gymnasium Jeg har god
erfaring med begge skolerne og deres laeligrere og mente derfor at det ville goslashre
indsamlingen af materiale mere bekvemt Det var ikke noget problem at faring kontakt med
min folkeskole Det gik derimod ikke saeligrlig godt at have kontakt med gymnasiet Det
skyldes maringske at juleeksamenerne var ved at aringbne sine doslashre for eleverne derfor spurgte
jeg mig omkring mellem venner og familie for at finde informanter der passede ind i
maringlgruppen Det lykkedes i sidste ende og det betoslashd at mine fire informanter fra
gymnasiet kommer fra fire forskellige gymnasier Det kan betyde at det er vanskeligere
at sammenligne disse elevers udtale da de ikke har haft samme laeligrer og dermed
forskellig danskundervisning
Selve oplaeligsningerne gik problemloslashst for sig Alle mine informanter var aringbne for
deltagelse af saringdan en undersoslashgelse De var ogsaring meget engagerede for deltagelsen Jeg
satte mig i enrum med informanterne og begyndte med at praeligsentere min undersoslashgelse
uden at afsloslashre dens fulde tilgang Jeg brugte en diktafon til optagelserne som kunne
forbindes med min pc og derfor var der ikke nogle problemer at overfoslashre optagelserne
til pc‟en og derefter lytte til optagelserne Jeg sad med eleverne i 15 til 20 minutter Det
foslashrste jeg bad informanterne om var at laeligse teksten igennem saring de kunne saeligtte sig ind i
den og stille sposlashrgsmaringl hvis nogle af ordene var svaeligre eller uforstaringelige Derefter bad
jeg dem laeligse teksten op langsomt hoslashjt og tydeligt
352 Ortografisk og fonetisk transskription af optagelser
For at transskribere uddraget fra Populaeligr ortografisk lyttede jeg det igennem flere
gange Der var nogle faring gentagelser og selvafbrydelser Det saring jeg bort fra i min
transskription for at teksten skulle egne sig til at naring sit formaringl nemlig oplaeligsning
Den ortografiske transskription var den enkle del af transskriptionen Efter den
arbejdede jeg med at transskribere radioprogrammet fonetisk ved brug af Dania20
Det naeligste paring programmet var en fonetisk transskription af elevernes oplaeligsninger hhv
fra folkeskolen og fra gymnasiet Det var en stoslashrre udfordring da nogle af lydene fra
20
Se bilag 4 for samtlige fonetiske transkriptioner
24
informanterne til tider kunne ligne noget som ikke findes i det danske lydsystem fx
lyden af det islandske bogstav aelig som ofte forekom udtalt som en slags [αj ]-lyd En
anden udfordring var det rdquobloslashderdquo g som informanterne ofte brugte hvor g-et ikke
skulle vaeligre bdquobloslashdtldquo
36 Empirisk dataindsamling b Interviewene
Efter oplaeligsningen fortsatte informanterne og jeg til den anden del af dataindsamlingen
interviewsposlashrgsmaringlene Det foregik som en samtale paring baggrund af en raeligkke
sposlashrgsmaringl21 og jeg skrev svarene ned paring papir under interviewet
Denne samtale foregik paring islandsk fordi det er lettere for eleverne at udtrykke sig paring
deres modersmaringl og det var mest naturligt da islandsk er baringde deres og mit foslashrstesprog
og for at undgaring misforstaringelser da folkeskoleeleverne og maringske endda
gymnasieeleverne ikke er vant til at tale saring meget dansk Den islandske udgave af
interviewsposlashrgsmaringlene kan findes i bilag 2b
37 Opsamling
Mit materiale er todelt Jeg bruger oplaeligsningerne fra informanterne til en
sammenlignende analyse ved hjaeliglp af en fonetisk transskription Den anden del bestaringr
af en verbal samtale som jeg skrev ned i loslashbet af samtalen Denne del af
materialeindsamlingen bruger jeg til at faring informanternes holdninger til
danskundervisningen og for at faring et overblik over undervisningen Endvidere
transskriberer jeg som naeligvnt optagelserne ved hjaeliglp af lydskriftsystemet Dania for
senere at analysere oplaeligsningerne ved brug af programmet Praat
21
Se baringde bilag 21 og 22 med interviewsposlashrgsmaringl hhv paring dansk og paring islandsk
25
4 Informantportraeligtter og analyse af islandske folkeskole- og
gymnasieelevers udtale
Som foslashr skrevet er analysen todelt Foslashrst bliver oplaeligserne praeligsenteret paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringlene i bilag 3 Dernaeligst bevaeligger jeg mig over i den anden del af
analysen den udtalemaeligssige Jeg stoslashtter mig til de fonetiske transskriptioner i bilag 4
ved denne del af analysen
41 Praeligsentation af folkeskoleinformanterne
411 Informantportraeligt af Alex 13 aringr
Den foslashrste informant er Alex Alex har god erfaring af dansk men har ikke nogen
kontakt med danskere overhovedet Alex har eacuten gang vaeligret i Danmark paring ferie i to uger
Alex har ikke saeligrlig stor interesse for dansk og er heller ikke saeligrlig begejstret for at
deltage i denne undersoslashgelse
I en almindelig dansktime fortaeligller Alex mig at han og hans klassekammerater laeligser
hoslashjt for hinanden og laver opgaver i opgavebogen I timerne giver laeligreren instruktioner
og Alex og hans klassekammerater goslashr som laeligreren siger Alex mener at
danskundervisningen er meget traditionel dvs ligner andre undervisningstimer meget
Alex har ikke saring meget erfaring med fra dansktimerne Han har laeligrt danske ord dansk
grammatik og set danske film Endnu engang bekraeligfter han at han ikke er saeligrlig
entusiastisk overfor dansk med at svare bdquo ngentingldquo da jeg spurgte ham om han syntes
der var noget spaeligndende i dansktimerne Alex kunne heller ikke fortaeliglle mig om en
oplevelse i en dansktime han kunne huske Han vil heller ikke laeligre noget i
danskundervisningen og siger at han ikke er interesseret i dansk og at han ikke kunne
taelignke sig at blive bedre til noget i dansk og endvidere synes han ikke at der er noget
som kunne vaeligre anderledes i dansktimerne Han mente heller ikke at de brugte nogle
medier i undervisningen Til sidst spurgte jeg Alex hvad han ville lave i timerne hvis
han var dansklaeligrer Han svarede meget konkret bdquoJeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at
jeg var syg for ikke at skulle underviseldquo Endnu en bekraeligftelse for at Alex ikke er saeligrlig
interesseret i dansk
26
412 Informantportraeligt af Anna 13 aringr
Anna er min anden informant og hun har god erfaring med dansk Hun fortalte mig om
en erfaring hun synes var mindevaeligrdig og sjov bdquoVi lavede engang en opgave om en
fiktiv dansk familie som vi saring lavede plakat ud fra Det var meget sjovtldquo Anna har ikke
kontakt med danskere men har vaeligret i Danmark to gange Den ene gang varede kun en
dag paring lufthavnen og den anden var hun paring ferie kun et aringr gammel
Det som foregaringr i dansktimerne ifoslashlge Anna er at eleverne laver opgaver i
opgavebogen og laeligser i laeligsebogen I timerne laver de ogsaring mange opgaver og laeligser hoslashjt
op for hinanden Den erfaring Anna har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord
oslashve dansk udtale laeligse tegneserier dansk grammatik laeligse op i klassen og se danske
film Anna tilfoslashjede bdquoVi laeligser nogle gange tegneserier i laeligsebogen Dem kan jeg godt
lideldquo Anna kunne huske en sjov oplevelse fra en dansktime som hun delte med mig
De saring engang en dansk film som hun syntes var meget morsom Anna er en meget
engageret elev og vil laeligre alt muligt hvis det nu er undervist paring en bdquosjovldquo maringde De
punkter hun kunne taelignke sig at blive bedre til er at laeligse hoslashjt og naring en bedre forstaringelse
for det hun laeligser Endvidere er hun meget tilfreds med undervisningen Hun sagde at de
ikke brugte nogen danske medier i undervisningen men at laeligreren opfordrer eleverne til
at se paring dansk tv derhjemme Hvis Anna var laeligrer ville hun goslashre undervisningen
interessant sjov og varieret
413 Informantportraeligt af Berglind 13 aringr
Berglind er min tredje informant Hun fortaeligller mig at danskundervisningen er ok Den
er ikke bdquospecielt sjovldquo men heller ikke bdquodoslashdkedeligldquo Ligesom de to forrige informanter
har hun heller ikke nogen kontakt med danskere Berglind har vaeligret i Danmark to
gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
Det Berglind og hendes klassekammerater laver i timerne er fx opgaver om fiktive
danske familier opgaver i opgavebogen plakater og laeligse hoslashjt for hinanden bdquoJeg kunne
rigtig godt lide at lave plakaterne til den fiktive familieldquo sagde Berglind I timerne
skriver Berglind og de andre elever gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt
at forklare hvis der er noget de ikke kan forstaring
27
Den erfaring Berglind har med sig fra dansktimerne er ungdomskultur at laeligre danske
ord laeligse tegneserier synge danske sange grammatik laeligse op i klassen hoslashre paring dansk
musik og se danske film Det hun synes er mest spaeligndende i timerne er at lave
danskopgaver Den oplevelse som hun kunne huske og som hun synes var meget
interessant var engang da hendes klasse saring en dansk film bdquoI filmen var der en sang vi
godt kunne lide saring laeligreren spolede tilbage saring vi alle sammen kunne synge med paring
sangen Det var maeliggtig sjovtldquo Berglind kunne godt taelignke sig at laeligre flere danske ord
og goslashre hendes ordforraringd stoslashrre samt at forbedre sin danskudtale Det hun gerne ville
forbedre sig i er forstaringelsen af dansk talesprog Hun synes endvidere at dansktimerne er
gode ligesom de er Berglind og hendes klasse bruger ikke nogle danske medier i
undervisningen men lytter dog til danske lytteoslashvelser i danskbogen Hvis hun var
dansklaeligrer ville hun bdquorigtig gerneldquo synge mere paring dansk laeligse flere tekster hoslashjt
oversaeligtte flere tekster og skrive flere gloser
414 Informantportraeligt af Bergur 13 aringr
Bergur er min fjerde og sidste informant fra folkeskolen Bergur synes at
danskundervisningen er god ikke bdquokedeligldquo men meget bdquoneutralldquo Bergur er den eneste
af mine folkeskoleinformanter der har kontakt med danskere og det ca en gang om
maringneden bdquoJeg har boet i Danmark og har nogle gange kontakt med mine kammerater
paring Skypeldquo
I danskundervisningen bruger Bergur og hans klassekammerater
undervisningsmaterialet og skriver gloser Laeligreren underviser paring dansk imens eleverne
skriver ned og goslashr som de bliver sagt
Den erfaring Bergur har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen og se danske film Bergur er lidt mere begejstret for dansktimerne end
min anden mandlige folkeskoleinformant Han synes at naeligsten alt i dansktimerne er
spaeligndende og at undervisningen er udmaeligrket Han vil bruge dansktimerne til at laeligre
dansk i sin bredeste forstand og er meget tilfreds med undervisningen Ligesom de to
forrige informanter bruger de ikke nogle danske medier i timerne andet end lytteoslashvelser
i danskbogen Hvis Bergur var dansklaeligrer ville han ikke aeligndre paring noget bdquoJeg mener at
undervisningen er fin som den er og jeg vil have undervisningen ligesom den er nuldquo
28
42 Praeligsentation af gymnasieinformanterne
421 Informantportraeligt af David 17 aringr
David er min foslashrste informant fra gymnasiet Hans erfaring med dansk har baringde vaeligret
svaeligr og nem David har ikke nogen kontakt med danskere Eacuten gang har David vaeligret i
Danmark paring ferie bdquoJeg har vaeligret i Danmark eacuten gang og det var rigtig fedtldquo
Det David og hans klassekammerater laver i dansktimerne er fx opgaver fra
undervisningsmaterialet og lytter til lytteoslashvelser paring dansk bdquoLaeligreren underviser i
timerne og jeg lytter flittigtldquo tilfoslashjede han om danskundervisningen David har en del
erfaring med fra dansktimerne ungdomskultur laeligre danske ord oslashve dansk udtale
synge danske sange laeligse op i klassen hoslashre dansk musik og se film bdquoDesvaeligrre synger
vi ogsaringldquo sagde han og lo
Men det David synes er spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film og lave
opgaver om dem og diskutere om dem paring dansk Han fortalte mig om en mindevaeligrdig
oplevelse fra dengang han var i Dan 103 22 Han bestod med karakteren 47 og var
maeliggtig glad for ikke at have dumpet David kunne godt taelignke sig at blive bedre til at
laeligse dansk og blive bedre til at forstaring det han laeligser Det er laeligseforstaringelse som vaeliggter
mest hos David naringr det kommer til sposlashrgsmaringlet om han synes der var noget som maringtte
vaeligre anderledes i dansktimerne I undervisningen bruger han og hans klassekammerater
efterfoslashlgende medier radio tv og saring lytter de ogsaring til dansk musik I slutningen spurgte
jeg ogsaring David hvad han ville lave i dansktimerne hvis han var underviser Han ville
helt klart vaeligre bdquosjovldquo og fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser Han vil ogsaring
vise morsomme film vaeliglge bedre romaner til at laeligse og til sidst ville han opfordre sine
elever til at laeligse mere dansk fx ved at bruge danske undertekster naringr de ser film bdquoJeg
synes at man laeligrer meget af at have undertekster paring filmldquo
422 Informantportraeligt af Solla 18 aringr
Solla garingr ogsaring paring gymnasiet Hun synes at dansktimerne er bdquorigtig sjoveldquo men at
eksamenerne dog er lidt uretfaeligrdige fordi de nogle gange er for svaeligre Solla har ingen
22
Dan 103 er i Davids tilfaeliglde et af to danskkurser paring gymnasiet
29
kontakt med danskere Hun har vaeligret i Danmark fire gange to gange med sit
fodboldhold og to gange paring ferie
I dansktimerne taler Solla og hendes klassekammerater dansk oslashver grammatik skriver
gloser og ser film sammen bdquoVi lytter til laeligreren og taler med ham paring dansk Han er
ogsaring danskerldquo Solla har ligesom David meget erfaring med sig fra dansktimerne at
laeligre danske ord oslashve dansk udtale laeligse tegneserier grammatik laeligse op i klassen hoslashre
dansk musik og se danske film
At tale dansk og lave opgaver er noget af det Solla synes er mest spaeligndende Som
naeligvnt kan Solla godt lide dansktimerne Hun fortalte mig om en oplevelse hun kunne
huske fra en dansktime Hele hendes klasse inkl laeligrer spillede Harry Potter og det
synes hun var maeliggtig sjovt bdquoJeg kan rigtig godt lide dansktimerne fordi laeligreren er saring
sjov men jeg vil ikke laeligre mere dansk grammatikldquo Fortalte hun mig om
undervisningen Hun synes at der skulle vaeligre flere lytteoslashvelser for at eleverne kan faring en
bedre forstaringelse af dansk talesprog I Sollas klasse bruger de ikke mange danske medier
i undervisningen kun nyhedssider paring nettet Til sidst fortalte hun mig hvad hun kunne
taelignke sig at lave hvis hun var dansklaeligrer bdquoJeg ville tale meget med eleverne paring dansk
selvfoslashlgelig og lave sjove diskussioner med dem Og jeg vil fokusere meget mindre paring
grammatikldquo
423 Informantportraeligt af Eva 18 aringr
Eva er min tredje informant fra gymnasiet Hun synes at dansktimerne er meget sjove
fordi hendes laeligrer er meget bdquosjovldquo Eva er en af de faring informanter der har kontakt med
danskere Hun garingr til gymnastik hvor der er danske traelignere Eva har vaeligret i Danmark
to gange En gang med sit gymnastikhold og en anden gang paring ferie
I undervisningen i Evas klasse oversaeligtter de meget til dansk og taler meget dansk
sammen Laeligreren er meget dygtig at tale dansk med eleverne De erfaringer Eva har
med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord oslashve dansk udtale grammatik laeligse op i
klassen hoslashre paring dansk musik og se danske film Den sidste erfaring er o gsaring den hun
synes er mest spaeligndende Hun sagde bdquoDe er saring humoristiskeldquo da vi snakkede lidt om
danske film
30
Hun kunne ikke rigtig huske nogen oplevelse fra dansktimerne men sagde at laeligreren er
meget bdquosjovldquo og taler meget bdquoDet kan jeg godt lideldquo Eva kunne godt taelignke sig at blive
bedre til dansk udtale for at turde tale dansk naringr hun er i Danmark Eva er ogsaring meget
tilfreds med danskundervisningen hvor de fx bruger tv og sider paring internettet af ellers
mange mulige danske medier Til sidst forestillede Eva sig at hun var dansklaeligrer bdquoJeg
ville ikke aeligndre saeligrlig meget paring undervisningen men ville dog fokusere lidt mere paring
udtalenldquo
424 Informantportraeligt af Simon 19 aringr
Simon er min sidste informant fra gymnasiet og den sidste overhovedet Han synes at
undervisningen er fin Han har ikke nogen kontakt med danskere Det er maringske ikke en
overraskelse men Simon har ogsaring vaeligret i Danmark og det eacuten gang med sit
fodboldhold
I en typisk dansktime i Simons klasse fortaeligller han at de oversaeligtter tekster laeligser boslashger
lytter til lytteoslashvelser og ser danske film Han synes at undervisningen er meget varieret
men der bliver dog fokuseret lidt for meget paring grammatikken Simon goslashr sit bedste for
at laeligre dansk i undervisningen og det goslashr han ved hjaeliglp af laeligreren so m underviser
skriver gloser paring tavlen og hjaeliglper eleverne naringr de er i tvivl om noget Simon har ogsaring
erfaring med sig fra dansktimerne fx ungdomskultur at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen se danske film og saring laeligser han endda danske boslashger derhjemme bdquoJeg
kan godt finde paring at laeligse nogle danske boslashger derhjemmeldquo
Det Simon synes er mest spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film Han
kunne fortaeliglle mig en interessant oplevelse fra dengang han var i tiende klasse Da fik
hans klasse besoslashg af en dansk klasse og han fik chance til at tale dansk Det er ogsaring
noget Simon godt kunne taelignke sig at blive bedre til at kunne tale og forstaring isaeligr naringr det
drejer sig om talesproget Han synes ogsaring at der bliver undervist for meget grammatik
og ville gerne at der bliver vist flere danske film med islandske undertekster for bedre
at kunne forstaring det som bliver sagt Hvis Simon var dansklaeligrer ville han vaeligre en meget
bdquotraditionelldquo laeligrer undervise i undervisningsmaterialet men vise flere danske film
bdquoJeg synes at danske film er utrolig sjove og derfor ville jeg vise mange af slagsenldquo
31
43 Resultater fra interviewundersoslashgelsen
Af de otte informantportraeligtter ovenfor fremgaringr at baringde folkeskole- og
gymnasieeleverne har meget forskellige erfaringer med dansk I det foslashlgende vil jeg
bruge to grafer en for hver gruppe til at sammenligne de to gruppers erfaring af dansk
og deres holdninger til danskundervisningen Sposlashrgsmaringlene er nummereret ligesom i
sposlashrgeskema i bilag 2a og b
I figur 3 ser vi folkeskoleelevernes svar23
Figur 3 Folkeskoleelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
23
I ja og nej sposlashrgsmaringl bruger jeg enhederne 0 og 1 hhv som nej og ja I sposlashrgsmaringl 2 4 6 7 8 9 10
11 og 12 (de aringbne sposlashrgsmaringl) svarer enheden til antallet af svarene fx i sposlashrgsmaringlet Har du vaeligret i
Danmark svarer Anna 2 dvs at hun har vaeligret to gange i Danmark Det samme gaeliglder for
gymnasieelevernes skema
X-akslen staringr for sposlashrgsmaringlene og y-akslen staringr for enhederne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp4 Sp6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
Alex
Anna
Berglind
Bergur
32
Dernaeligst ser vi resultaterne fra gymnasieelevernes svar
Figur 4 Gymnasieelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
Her ses det tydeligt at gymnasieeleverne har mere erfaring med dansk og at de mener at
de kan mere Det er ikke saring overraskende da de er aeligldre og har haft fire og fem aringr mere
danskundervisning Endvidere er gymnasieeleverne mere entusiastiske for
undervisningen dvs at de vil laeligre mere de vil blive bedre til mere og saring har tre af de
fire gymnasieelever en staeligrk holdning til hvordan undervisningen kunne vaeligre
anderledes i modsaeligtning til folkeskoleeleverne Ingen af de fire folkeskoleelever synes
at undervisningen skulle vaeligre anderledes De er tilfredse med undervisningen Der er
selvfoslashlgelig mange elementer som spiller en rolle for dette resultat Maringske skyldes det
laeligrerne maringske er det den stoslashrre erfaring med danskundervisningen og at de kan mere
dansk og maringske toslashr gymnasieeleverne bruge deres stemme og fortaeliglle om deres
holdninger De er maringske lidt mindre generte end de yngre informanter
De aeligldre elever er mere motiverede har klarere og staeligrkere holdninger til forbedring af
undervisningen og virker gladere for undervisningen end folkeskoleeleverne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp 4 Sp 6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
David
Solla
Eva
Simon
33
44 Udtaleanalysen
Nu til den anden del af analysen Foslashrst vil jeg gennemgaring DR-radiovaeligrtens oplaeligsning
som jeg har transskriberet fonetisk i bilag 41 Derefter bevaeligger jeg mig over til de fire
traeligk som jeg vil fokusere paring og omtale andre traeligk jeg finder hen ad vejen
Strukturen er efterfoslashlgende i udtaleanalysen
Radiovaeligrtens danske udtale og mulige udfordringer for de islandske elever
Rulle-r
Schwa (ǝ)
A-lyd
I-udtale af skriftens y
Andre gennemgaringende traeligk
o Islandsk udtale af danske ord
o AElig-udtale
o Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
441 DR-radiovaeligrtens udtale
Denne udtale kan forstarings af alle danskere da den tilhoslashrer en overnorm rigsmaringlet Der er
ikke nogen ord eller udtaler som skulle vaeligre en udfordring for en dansker at forstaring
Radiovaeligrten er ung og taler meget hurtigt og energisk som er et ungdomstraeligk
bdquoUngdomssprog er karaktiseret ved at de unge taler hurtigt og energiskldquo (Joslashrgensen og
Quist 2008 67)
Vi kan forvente at de unge islandske elever stoslashder paring nogle udtaleudfordringer De otte
naeligvnte traeligk rulle-r moslashrk a- lyd bdquobloslashdtldquo g i-udtale af skriftens y afstemning
praeligaspiration schwa og tryk er eksempler paring dette samt de tre nye traeligk jeg har fundet
442 Rulle-r
I islandsk udtales r- lyden som rulle-r Dette kan transskriberes [aᶉ] Den danske r-
udtale er som bekendt en udfordring for islaeligndinge Det danske r forekommer paring to
forskellige maringder i den tekst jeg bruger i min analyse Den ene er [r] fx i ordet Rasmus
[rαsmus] og den anden er [ɹ] som findes i et ord som mor [moɹ] Det foslashrste er enten
34
konsonantisk det andet vokalisk Efterfoslashlgende kan vi se et skema med eksempler fra
DR-teksten
Konsonantisk r (foran vokal) Vokalisk r (efter vokal)
r i forlyd r i daeligkket forlyd ɔ i diftonger
Rasmus praeligsentere praeligsentere bliver
Skema 5 Konsonantisk og vokalisk r
Hvis vi ser tilbage paring sammenligningen af det danske og det islandske lydsystem i
kapitel 25 ser vi at det danske og det islandske r har to ting til faeliglles De er begge
konsonanter som er stemte haeligmmelyde Forskellen ligger dog i at det danske r bliver
til bagerst i munden hvorimod det islandske bliver til forrest i munden dvs at de har
forskelligt artikulationssted
Det islandske rulle-r forekommer oftest i mine optagelser af eleverne i slutningen af
ord fx er her har osv men ogsaring nogle enkelte gange i midten af ord men i disse
tilfaeliglde er det i slutningen af et sammensat ord fx i ord som sladderhistorier hvor
rulle-r kan typisk findes i slutningen af sladder og i slutningen af hele ordet som i
eksemplerne foroven
4421 Folkeskoleelevernes udtale af r
I originalteksten er der 45 r I folkeskoleelevernes oplaeligsninger forekommer rulle-r 31
gange hos Alex 41 gange hos Anna 42 gange hos Berglind og 18 gange hos Bergur
Bergur har mest styr paring sine r-udtaler og det er meget sandsynligt fordi han har boet i
Danmark og derfor har stoslashrre erfaring af danskudtalen De tre andre informanter bruger
rulle-r betragtelig mere helt op til 42 gange Det betyder derfor at Alex bruger rulle-r i
69 af gangene Anna 91 af gangene og til sidst bruger Berglind rulle-r 93 af
gangene Bergur udtaler r bedst eller 40 af gangene
4422 Gymnasieelevernes udtale af r
I gymnasieelevernes udtaler forekommer rulle-r 35 gange hos David 41 gange hos
Solla 42 gange hos Eva og 44 gange hos Simon Til forskel fra folkeskoleeleverne
forekommer rulle-r gennemsnitligt mere jaeligvnt 78 af gangene hos David 91 hos
35
Solla 93 hos Eva og til sidst 97 hos Simon Simon udtalte r som rulle-r i alle dets
forekomster paring naeligr eacutet i ordet Rasmus
4423 Sammenligning af elevernes r
Hvis vi ser grafisk paring elevernes rulle-r forekomster ser det saringledes ud
Figur 5 Sammenligning af elevernes rulle-r forekomster
Her ses det at rulle-r forekomsterne ligger meget jaeligvnt med undtagelse af Bergur Hvis
vi sammenligner folkeskoleeleverne med gymnasieeleverne ser vi at gennemsnittet af
rulle-r i den foslashrnaeligvnte gruppe er 73 hvorimod det er 90 hos gymnasieeleverne
443 Schwa (ǝ)
Lingvisten Ruben Schachtenhaufen skriver paring sin hjemmeside at schwa-assimilation er
et af det allermest karakteristiske ved dansk udtale men hvor ofte skal det forekomme i
en udtale Han skriver at det er en god tommelfingerregel at sige at hver fjerde schwa
falder bort hver fjerde udtales [ǝ] men at halvdelen undergaringr schwa-assimilation fx i
ord som lige [li∙ǝ] som bliver til [li∙i] pga schwa (Schachtenhaufen 2011)
Schwa [ǝ] findes ikke i det islandske lydsystem jf kapitel 212 Men det findes i det
danske og det som et af de karakteristiske traeligk af dansk udtale [ǝ] er en dansk vokal
som bliver til midt i mundhulen en saringkaldt midttungevokal
0
20
40
60
80
100
120
Folkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Alex og David
Anna og Solla
Berglind og Eva
Bergur og Simon
36
Da denne vokal ikke findes i det islandske lydsystem er det ikke en overraskelse at det
er en udfordring for de islandske elever
I radiovaeligrtens udtale forekommer schwa-udtalen 36 gange men schwa falder bort 6
gange Dette resultat ligner Schachtenhaufens tommelfingerregel I samme optagelse
staringr schwa 15 gange i slutningen af et ord Optagelsen indeholder dog ikke mange
schwa-assimilationer kun fem Schwa-forekomster -assimilationer og -bortfald er
efterfoslashlgende i radiovaeligrtens udtale
schwa-forekomster schwa-bortfald schwa-assimilation
studiet (x2) tilbage fyrfadslysene
fyrfadslysene lave (x2) glaeligdet
kuglepen nogle siden
denne (x3) nye hendes
udsendelse (x2) uge oslashjeblik
forlaelignget
sidste
ugen
sendte
skulle
sige
allerede
blandet
pose
igennem
lille
overraskelse
element
praeligsentere
oslashjeblik
egen
37
fortaeliglle
kaeligledaeliggge (x2)
dette
inden
Skema 6 Schwa i radiovaeligrtens udtale
4431 Folkeskoleelevernes schwa
Mine informanter i folkeskolen har mange schwa-forekomster Alex har 54 Anna har
48 Bergling har 50 og Bergur har 45 I alle tilfaeliglde forekommer schwa i slutningen af
ord i mere end halvdelen af udtalerne Et interessant traeligk ved folkeskoleelevernes
udtale er at schwa-bortfaldet naeligsten ikke er til stede i nogen af optagelserne De faring
gange schwa ikke bliver udtalt bliver det erstattet af en anden vokal oftest [aelig]
Informanterne i denne gruppe har ikke mange udtaler som undergaringr schwa-assimilation
faktisk kun tre og det er alle oplaeligserne sammenlagt Schachtenhaufens
tommelfingerregel siger at halvdelen undergaringr assimilation men folkeskoleeleverne er
langt fra dette
Statistisk ser resultaterne af schwa forekomsterne ud saringledes at Alex udtaler schwa
150 i forhold til radiovaeligrten Anna 133 Berglind 139 og Bergur 125
4432 Gymnasieelevernes schwa
Mine informanter paring gymnasiet har ogsaring mange schwa-forekomster David har 51
schwa-forekomster Solla har 57 Eva har 39 og til sidst har Simon 34 Ligesom hos
folkeskoleeleverne forekommer schwa mere end halvdelen af gangene i slutningen af et
ord Det er endnu engang mere end hos radiovaeligrten Schwa-bortfald er ens hos
gymnasieeleverne sammenlignet med folkeskoleeleverne dvs ingen eller erstattet af
andre vokaler
Paring samme maringde som folkeskoleelevernes udtale undergaringr gymnasieelevernes udtale
ikke mange schwa-assimilationer kun fire og det er igen sammenlagt
38
Statistisk ser gymnasieelevernes schwa forekomster saringledes ud at David udtaler schwa
141 i forhold til radiovaeligrten Solla 158 Eva 108 og til sidst Simon 94 og er
derfor den der ligger taeligttest paring radiovaeligrtens schwa-udtale af de to gruppers udtaler
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster
Baringde folkeskole- og gymnasieeleverne udtaler schwa i slutningen af ord mere end
halvdelen af gangene Men deres schwa-forekomster er i det hele taget meget
forskellige Seks ud af de otte informanter udtaler schwa alt for ofte hvorimod to af
informanternes schwa-udtale ligger meget taeligt paring radiovaeligrtens Endvidere er der ikke
nogen schwa-bortfald i mine informanters oplaeligsninger med undtagelse af erstatning af
andre vokaler eller lignende
En statistisk sammenligning af informanternes gennemsnit af schwa-udtaler er saringledes
at folkeskoleelevernes gennemsnit er 49 udtaler Gymnasieelevernes gennemsnit er 45
schwa-udtaler Der er derfor ikke den store forskel paring de to informantgrupper men det
viser sig at gymnasieelevernes schwa-udtale ligner mere radiovaeligrtens En grafisk
sammenligning af de to grupper med radiovaeligrten ser saringledes ud
Figur 6 Elevernes schwa-forekomster i forhold til radiovaeligrtens
Ud fra denne graf ser vi at folkeskoleelevernes schwa-udtale er 36 procentpoint mere
end radiovaeligrtens og gymnasieelevernes schwa-udtale er 25 procentpoint mere
0
20
40
60
80
100
120
140
160
Radiovaeligrt Follkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Schwa-forekomster i
39
444 A-lyd
optagelsen af DR‟s radiovaeligrt forekommer det lyse a i alt 31 gange og det moslashrke a 37
gange Det vil derfor sige at a forekommer 68 gange fordelt paring lyse og moslashrke a-er I
oslashvrigt er a-erne meget jaeligvnt fordelt naeligsten halvdelen lyse og naeligsten halvdelen moslashrke
I det danske lydsystem findes der et lyst og et moslashrkt a Det lyse findes i ord som masse
og rist [masǝ] og [ ] hvorimod det moslashrke findes i ord som par [pαɹ] I det islandske
lydsystem derimod findes der kun et a det moslashrke [α] Det lyse a findes foran
tungespidslyde t d n s og l fx i ord som kam kaffe ak osv
Da der ikke findes noget lyst a i det islandske lydsystem overrasker det ikke nogen at
denne udtale kan forekomme som en udfordring for de islandske oplaeligsere
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer ikke saeligrlig ofte i folkeskoleelevernes oplaeligsninger faktisk kun
11 gange hos Alex 13 gange hos Anna otte gange hos Berglind og seks gange hos
Bergur Dvs at hos Alex forekommer det lyse a kun 35 af gangene 42 hos Anna
26 hos Berglind og 19 hos Bergur24
Det moslashrke a forekommer derimod meget tit Det er som foslashr skrevet ikke nogen
overraskelse da det lyse a ikke findes i det islandske lydsystem Alex bruger det moslashrke
a 64 gange Anna 43 gange Berglind 54 gange og Bergur 56 gange Alle mine
informanter i folkeskolen bruger saringledes det moslashrke a oftere end det forekommer i
optagelsen af radiovaeligrten Statistisk forekommer det 72 procentpoint for ofte hos Alex
16 procentpoint for ofte hos Anna 46 procentpoint for ofte hos Berglind og 51
procentpoint for ofte hos Bergur
Det moslashrke a forekommer i alle oplaeligsningerne i ordene glas og vand
4442 Gymnasieelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer endnu sjaeligldnere hos gymnasieeleverne eller en enkelt gang hos
David en enkelt gang hos Solla to gange hos Eva og til sidst seks gange hos Simon
24
Her regner jeg med af de i alt 31 lyse a-er
40
Statistisk set er det 3 hos David 3 hos Solla 6 hos Eva og til sidst 19 hos
Simon
Ligesom folkeskoleeleverne forekommer det moslashrke a ogsaring alt for mange gange hos
gymnasieeleverne Det forekommer 63 gange i Davids udtale 66 gange i Sollas 63 i
Evas og 54 i Simons Statistisk set er det 70 procentpoint for ofte i Davids oplaeligsning
78 procentpoint for ofte hos Solla 70 procentpoint for ofte hos Eva og 46 procentpoint
for ofte hos Simon
4443 Sammenligning af elevernes a-er
Hvis vi ser paring elevernes a- lyde og deler dem ind i tre kategorier de lyse a-er de moslashrke
a-er og de moslashrke a-er som skal vaeligre lyse ser det saringledes ud grafisk
Figur 7 Sammenligning af elevernes lyse moslashrke og moslashrke a-er som skal vaeligre lyse
For at opnaring den samme a- fordeling af udtale af a- lydene som i radiovaeligrtens udtale skal
elevernes soslashjler staring i 31 for det lyse a og 37 for det moslashrke a Men som vi kan se
forekommer det moslashrke a alt for ofte hos alle eleverne og det lyse a forekommer alt for
sjaeligldent
0
10
20
30
40
50
60
70
Lyse a-er Moslashrke a-er Moslashrke a-er som skal vaeligrelyse
Alex
Anna
Berglind
Bergur
David
Solla
Eva
Simon
41
445 I-udtale af skriftens y
I optagelsen af DR-teksten forekommer bogstavet y i alt seks gange Y er i det danske
lydsystem en hoslashj urundet bagtungevokal Men denne y- lyd findes ikke i det islandske
lydsystem Den islandske skrifts y udtales [e] ligesom det danske bogstav e samt det
islandske bogstav i De islandske bogstaver yacute og iacute udtales derimod som det danske [i]
og derfor overrasker det ikke nogen at islaeligndinge kan komme til at udtale [y] som [i]
Paring sprogmuseetdk skriver Brodersen at islaeligndinges udtale af skriftens y kan af og til
lyde som [i]
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y
Af de i alt seks y- forekomster i radiovaeligrtens udtale udtaler de islandske
folkeskoleelever bogstavet y som [i] op til fem gange Dette traeligk forekommer tre gange
hos Alex en gang i ordent nyt og to gange i ordet ny to gange hos Anna i ordet ny fem
gange hos Berglind i ordet nyt tre gange i ordet ny og en enkelt gang i betyder og to
gange hos Bergur i ordet ny Gennemsnittet af i-udtale af [y] er derfor tre gange hos
denne gruppe folkeskoleelever
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y
Dette traeligk finder vi ogsaring hos gymnasieeleverne Det forekommer to gange hos David i
ordet ny en enkelt gang hos Solla i ordet fyrfadslysene tre gange hos Eva i ordet ny og
til sidst tre gange hos Simon i ordet ny Gennemsnittet for denne gruppe er derfor lidt
mindre end for folkeskoleeleverne eller 225 gange
Alle informanterne med eacuten undtagelse udtaler ny med [i] i stedet for [y] Det er kun
Solla der staringr udenfor denne gruppe men hun er derimod den eneste af alle otte
informanter der udtaler fyrfadslysene med [i] Berglind er ogsaring den eneste af de otte
informanter der udtaler betyder med [i] ellers er det ordene ny og nyt som staringr i vejen
for elevernes y-udtale
Resultatet af dette traeligk er derfor at de to informantgrupper gennemsnitligt udtaler
bogstavet y som [i] 44 af gangene
42
446 Andre gennemgaringende traeligk
Eftersom jeg lyttede optagelserne igennem utallige gange lagde jeg maeligrke til andre
gennemgaringende traeligk Jeg stoslashdte paring tre som kom igen og igen baringde hos folkeskole- og
gymnasieeleverne Det foslashrste som vakte min opmaeligrksomhed var at eleverne ofte
udtaler enkelte smaringord med en islandsk udtale De fleste af disse ord ligner de islandske
og har samme betydning Det andet traeligk jeg stoslashdte paring var elevernes islandske udtale af
det danske [aelig] I det islandske lydsystem udtales [aelig] som [αj ] Disse to traeligk ligner
derfor hinanden paring den maringde at de begge er en paringvirkning fra det islandske lydsystem
men jeg mener at udtalen af [aelig] boslashr staring som sit eget traeligk da misforstaringelser kan komme
op til overfladen ved et fonemskifte som dette hvorimod en islandsk udtale af smaringord
som jeg her og han ikke altid volder de store misforstaringelser men paring trods af dette er
det et traeligk for sig selv Nogle af disse udtaler virker dog islandske men det skal haves
for oslashje at der maringske kun er eacutet fonemskifte paring faeligrde oftest vokal- eller r-skifte Det
tredje traeligk er oplaeligsernes udtale af [ɔ] Den kommer naeligsten altid til at lyde som [aeligᶉ]
Min forventning er at fordi det islandske ord er 25 udtales [aeligᶉ] kommer udtalen i
optagelserne af endelsen ndasher [ɔ] til at blive udtalt som det foslashrnaeligvnte [aeligᶉ]
4461 Islandsk udtale af danske ord
Hos folkeskoleeleverne er det ord som ny nummer er glas her at jeg dag skal og
han som udtales med en islandsk udtale Udtalerne er derfor [ni numaeligᶉ aeligᶉ glα haeligᶉ α
jaeligᶃ αᶃ gαl hαn] Det er ogsaring disse ord som findes hyppigt udtalt paring islandsk hos
gymnasieeleverne Jeg fandt ogsaring andre eksempler som kun forekom nogle enkelte
gange eller kun hos eacuten oplaeligser fx udtaler Anna og som [ɔᶃ] Berglind og Bergur sidste
som [ iethǝ ǝ] Eva sidste som [ iethα i] Solla oslashjeblik som [ǝj gnα leg] og Simon udtaler
ord som vand klar altsaring og saring paring islandsk og derfor [ α n klα ᶉ αl α α ] I
Simons islandskede danskudtale kommer han til at skifte det danske bogstav aring ud med
det islandske aacute [α ] som godt kan skabe problemer for det danske oslashre at forstaring26
25
Dette ord er det samme som det danske verbum at vaeligre altsaring er 26
Se bilag 4 for transskriptioner af elevernes oplaeligsninger
43
4462 AElig-udtale
Mine oplaeligsere har det til at udtale skriftens aelig paring islandsk ved oplaeligsningen jf det
ovenstaringende traeligk om islandsk udtale af danske ord I radiovaeligrtens oplaeligsning
forekommer [aelig] i alt 30 gange men af senere omtalte grunde meget oftere hos begge
grupper oplaeligsere Folkeskoleeleverne havde alle nogle problemer med det danske [aelig]
Alex stoslashdte paring dette problem to gange i ordet populaeligr [po u laeligrsquoɹ] og udtaler ordet
[ˈpɔpulαj ᶉ] hvor [aelig] bliver til [αj ] Anna stoslashder tre gange paring dette problem i ordene
forlaelignget populaeligr og kaeligledaeliggge og udtaler ordene [fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ kaeliglǝ αj gǝ]
Berglind stoslashder paring dette problem i alt seks gange i ordene taeligndt to gange i populaeligr
glaeligdet kaeligledaeliggge og fortaeligller som hun udtaler [ αj n po ulαj ᶉ glαj ǝ kaeliglǝ αj gǝ
fɔᶉ αj laeligᶉ] og til sidst stoslashder Bergur ogsaring seks gange paring dette problem i ordene taeligndt
forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle og kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔlαj ŋ
pɔ ulαj ᶉ fɔ αj l kaeliglǝ αj gǝ]
Hos gymnasieeleverne stoslashder vi paring de samme problemer med bogstavet aelig Dette traeligk
forekommer ni gange hos David i ordene taeligndt forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle
fortaeligller og tre gange i kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
kaeliglǝ αj gǝ kαj lǝ αj gǝ] otte gange hos Solla i ordene taeligndt forlaelignget to gange i
populaeligr glaeligdet fortaeliglle fortaeligller og to gange i kaeligledaeliggge som hun udtaler [ αj n
po ulαj ᶉ glαj ǝeth ɔᶉ αj lǝ kαj lǝ aeliggǝ] seks gange hos Eva i ordene taeligndt forlaelignget to
gange i populaeligr fortaeliglle og fortaeligller som hun udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
fɔᶉ αj lɔ] og til sidst ni gange hos Simon i ordene taeligndt forlaelignget praeligsentere to gange
i populaeligr tre gange i kaeligledaeliggge og fortaeligller som han udtaler [ αj n fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ
pᶉαj ǝn aeligᶉ kαj l aeliggǝ kαj lǝ αj gǝ ɔᶉ αj laeligᶉ]
44
Hvis vi ser skematisk paring dette traeligk hver gruppe elever for sig ser det saringledes ud
folkeskoleeleverne gymnasieeleverne i alt
populaeligr 7 8 15
forlaelignget 2 3 5
kaeligledaeliggge 3 4 7
kaeligledaeliggge27 0 2 2
taeligndt 2 4 6
fortaeliglle(r) 2 7 9
glaeligdet 0 1 1
praeligsentere 0 1 1
Skema 7 Ord hvor ele e ne u ale aelig om αj
Dvs at populaeligr og kaeligledaeliggge troner paring toppen med i alt hhv 15 og 11 [aelig][αj ]-
forekomster Ordet populaeligr er oprindeligt fra fransk populaire28 men bruges ogsaring i
engelsk popular Det kan vaeligre grunden til at mine oplaeligsere bruger [αj ]-udtalen da den
minder meget om den engelske udtale og engelsk er det islandske foslashrste fremmedsprog
undervist i folkeskole og gymnasium Min forventning for hvorfor kaeligledaeliggge er saring
svaeligrt et ord at udtale for de islandske elever er at det er en ordentlig mundfuld at tage
fat paring Der er baringde [aelig] og [ǝ] som kan vaeligre forvirrende da det danske aelig er en halvlav
urundet fortungevokal men det samme fonem i det islandske lydsystem er en halvhoslashj
urundet vokal Denne forskel kan forvirre og selvfoslashlgelig ogsaring fordi at det danske
bogstav aelig udtales [αj ] paring islandsk
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Den danske endelse ndasher forekommer regelmaeligssigt i radiovaeligrtens optagelse i alt 11
gange Det er ord som bolsjer sladderhistorier nummer bliver senere betyder mm
27
Denne version af kaeligledaeliggge er naringr [aelig] bliver til [αj ] to gange i ordet hvorimod det ovenstaringende
kaeligledaeliggge kun prydes af et enkelt [aelig][αj ] 28
Se ordnetdkddo
45
oplaeligserne har svaeligrt ved at udtale Alle disse ord enten ender med ndasher eller har ndasher et
sted i ordet Hos folkeskoleeleverne forekommer dette traeligk lidt mere end fire gange
gennemsnitligt og lidt mindre end syv gange gennemsnitligt hos gymnasieeleverne
Dvs at i folkeskoleelevernes udtale forekommer [aeligᶉ]-udtalen 39 af alle ndasher-
forekomster hvorimod i gymnasieelevernes udtale forekommer traeligkket 61 af alle ndash
er-forekomsterne
447 Forholdet mellem holdning og udtale
Paring baggrund af mine interview og elevernes oplaeligsninger undersoslashger jeg om der er et
lighedstegn mellem holdning til undervisningen og udtalen For at undersoslashge dette tager
jeg udgangspunkt i interviewene og de traeligk jeg har fundet i hver elevs optagelse for sig
Grafisk ser holdningerne saringledes ud
Figur 8 Elevernes holdning til danskundervisning
Resultaterne af holdningsundersoslashgelsen er derfor at Alex har en negativ holdning til
undervisningen Bergur og Eva har en neutral holdning og Anna Berglind David Solla
og Simon har en positiv holdning til undervisningen
Den anden del af holdnings- og udtaleundersoslashgelsen er den udtalemaeligssige Jeg deler
ogsaring udtalen ind i tre kategorier i forhold til antal forekomster af de forskellige traeligk De
tre kategorier er mindre god middelgod og god udtale Jeg gennemgaringr alle de syv traeligk
0
1
2
3
4
5
6
7
Alex 13 Anna 13 Berglind13
Bergur 13 David 17 Solla 18 Eva 18 Simon 19
Holdning til danskundervisning
46
jeg har undersoslashgt og analyseret dvs rulle-r schwa a-lyde i-udtale af skriftens y
islandsk udtale af danske ord aelig-udtale og forholdet mellem ndasher og [ɔ]
Ved brug af foslashrnaeligvnt metode om udregning af resultater ser elevernes udtaleresultater
saringledes ud
rulle-r ǝ a α i-udtale islandsk udtale [aelig] [aeligᶉ ɔ] i alt
Alex 1 1 2 2 2 2 3 3 16
Anna 1 2 2 3 2 1 3 2 16
Berglind 1 2 1 2 1 1 3 2 13
Bergur 2 2 1 1 2 2 3 3 16
David 1 2 1 1 2 1 3 1 12
Solla 1 1 1 1 3 2 3 2 14
Eva 1 3 1 1 2 1 3 2 14
Simon 1 3 1 2 2 1 3 1 14
Skema 8 Elevernes udtaleresultater
Samtlige elever har en middelgod udtale da de alle ligger et sted imellem 9-16 Alex
Anna og Bergur er derimod meget taeligt paring at have en god udtale
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen
Resultaterne er meget interessante Alex er den eneste elev hvis holdning til
undervisningen er negativ Bergur og Eva er neutrale overfor undervisningen og Anna
Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning Resultaterne af
udtaleundersoslashgelsen er ogsaring meget interessant fordi samtlige elevers udtale er
middelgod men Alex Anna og Bergur har en udtale der er lige paring kanten af at vaeligre
god
Min forventning for denne sammenligning af holdning og udtale var at god udtale og
positiv holdning over for danskundervisningen holder haringnd i haringnd og vice versa Men
47
resultatet blev andet De tre elever hvis udtale er 16 point og derfor paring kanten af en god
udtale har alle forskellige holdninger til undervisningen Alex har en negativ holdning
Anna en positiv og Bergur en neutral Der er derfor ikke nogen sammenhaeligng mellem
middelgodgod udtale og positiv holdning Der er kun eacuten elev min forventning gaeliglder
for Men hvis vi ser paring middelgod udtale versus holdning dvs de andre informanter
gaeliglder det samme Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning til
undervisningen hvorimod Evas holdning er neutral
Ud fra disse resultater kan jeg derfor konkludere at min forventning af forholdet mellem
holdning og udtale ikke gaeliglder for denne undersoslashgelse
48
5 Diskussion
Mine resultater bygger paring teorierne i kapitel 2 Men der er dog noget som kan
diskuteres hvad teorierne angaringr og hvordan de haelignger sammen med resultaterne Det
foslashrste jeg vil diskutere er hvorvidt det danske sprog er vigtigt i Island Nogle vil maringske
mene at engelsk skulle vaeligre det eneste fremmedsprog da flertallet af den vestlige
verden kender til engelsk paring et eller andet saeligt Men Danmark og det danske sprog har
en kulturel og historisk betydning i Island bla fordi Island hoslashrte til Danmark indtil
1944 og fordi det islandske skolesystem hoslashrte under det danske
undervisningsministerium indtil 1918 Det er bla derfor blevet en tradition at holde fast
i det danske sprog og at undervise i det som andet fremmedsprog Dette argument kan
ogsaring stoslashttes af den nordiske sprogpolitik som handler om det nordiske samarbejde og
at gode sprogkundskaber i et af de skandinaviske sprog har stor betydning for de andre
nordiske lande
Det andet jeg vil diskutere er sprognormer og sprogpolitik Der findes mange
sprognormer men hvilken norm skal der undervises i i Island Hvilken sprognorm har
islaeligndinge brug for DR mener at det er vigtigt at holde fast paring rigsmaringlsnormen og de
er meget bevidste om denne norm i udsendelser i tv og radio og i artikler paring DR‟s
hjemmeside Rigsmaringlsnormen er ogsaring den sprognorm som undervises i i Danmark og i
udlandet Saring deacuter har vi svaret Rigsmaringlsnormen Den mest relevante sprognorm til
danskundervisning i Island er rigsmaringlsnormen eller regionale varianter af denne norm
for det er godt at eleverne bliver vant til at hoslashre forskellige slags dansk
Mine resultater fra udtale- og holdningsundersoslashgelsen var meget interessante Jeg fandt
ikke nogen sammenhaeligng mellem udtale og holdning til danskundervisningen Det kan
forklares med den lille informantgruppe og fordi at gymnasieeleverne alle kommer fra
hver sit gymnasium alle med hver sin laeligrer
Der opstod nogle faring problemer og forhindringer undervejs i arbejdet ved min opgave
Min informantgruppe er lille og bestaringr som naeligvnt kun af otte elever Min analyse er
grundig og mine resultater er noslashjagtige men det kan ikke generaliseres ud fra et lille
materiale Men det er maringske en motivering til en kvantitativ opgave med stoslashrre omfang
49
Tre af mine informanter var enige om at der bliver fokuseret alt for meget paring dansk
grammatik Det er noget de ikke synes godt om og maringske er det en hindring for deres
motivation i dansktimerne
Resultaterne af dette diskussionsafsnit er derfor at dansk har en kulturel og historisk
plads i det islandske samfund og der boslashr holdes fast i det danske sprog af hensyn til
kontakten med de nordiske lande det vil sige at i islaeligndinges tilfaeliglde er dansk noslashglen
til Norden En variant af en rigsmaringlsnorm er den sproglige norm islaeligndinge skal
undervises i da den kan forstarings af alle dansktalende og er den norm som bliver
undervist i i danske skoler
50
6 Opsummering og konklusion
61 Opsummering
I denne opgave har jeg analyseret otte optagelser af folkeskole- og gymnasieelever
foruden at have transskriberet den originale optagelse af DRbdquos radiovaeligrt
Jeg har praeligsenteret min undersoslashgelse af folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk
og deres holdninger Jeg har ogsaring gjort rede for en sprognorm som er relevant i
undervisningssammenhaeligng hvilken status dansk har i Island DRbdquos bevidsthed om
sprogpolitikken og gengivet en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem
Min undersoslashgelse bygger paring tidligere undersoslashgelser af islaeligndinges udtale af dansk og
jeg har valgt at fokusere paring fire af de typiske traeligk rulle-r schwa a-lyde og i-udtale af
skriftens y samt at have oslashjnene aringbne for nye traeligk Da en undersoslashgelse som denne er ny
i sprogforskningen har det vaeligret interessant at undersoslashge disse traeligk og jeg fandt tre
nye traeligk
62 Konklusion
Det danske lydsystem er mere kompleks end det islandske mht vokaler da det danske
har flere vokalkvaliteter end det islandske Der er dog ikke stor forskel paring
konsonantfonemerne i lydsystemerne Det er derfor klart at alle mine konklusioner
kommer til at forbindes med vokalkvaliteterne
Jeg har fundet frem til at der i mit materiale er syv gennemgaringende traeligk ved islaeligndinges
udtale af dansk Fire af dem er tidligere blevet undersoslashgt Jeg har ogsaring fundet og
analyseret tre nye traeligk Et af dem er elevernes islandskede udtale af danske ord De ord
eleverne udtalte paring islandsk er fx ny nummer er glas her at skal jeg og dag Det er
alle ord som ligner de islandske ord med samme betydning og derfor er det nemt at
gennemskue hvorfor eleverne udtaler dem paring islandsk Islandsk er elevernes
modersmaringl og hvis de foslashler sig lidt usikre er det oplagt at bruge den mere naturlige
islandske udtale
Der er ikke de store forskelle paring folkeskole- og gymnasieelevernes udtale Alle de
foslashrnaeligvnte traeligk forekommer nogle oftere end andre Det is landske rulle-r forekommer i
51
alle optagelserne og det ses i figur 3 hvordan rulle-r fordeles mellem eleverne Der er
kun eacuten elev Bergur som bruger rulle-r betydelig mindre end de andre kun 40
Gennemsnittet af de to grupper er 73 for folkeskoleeleverne og 90 for
gymnasieeleverne
Schwa forekommer ogsaring i alle optagelserne Schwa-forekomsterne er flest hos
folkeskoleeleverne eller 36 procentpoint mere end radiovaeligrten Gymnasieelevernes
gennemsnit er 25 procentpoint mere end radiovaeligrten
I dansk findes der to forskellige a-lyde det lyse og det moslashrke a men der findes kun det
moslashrke a i det islandske lydsystem Det har ikke vaeligret et overraskende resultat at mine
informanter bruger det moslashrke a fra 16 procentpoint for ofte til 78 for ofte Det lyse a
bliver derimod kun brugt fra 3 op til 42
Det sidste af de foslashr undersoslashgte traeligk er i-udtalen af skriftens y Dette traeligk forekommer to
til fem gange af i alt seks y-forekomster i radiovaeligrtens optagelse hos
folkeskoleeleverne og eacuten til tre gange hos gymnasieeleverne Gennemsnittet af dette
traeligks forekomster er tre gange hos folkeskoleeleverne og 225 gange hos
gymnasieeleverne
Men jeg stoslashdte ogsaring paring tre nye traeligk i min undersoslashgelse Det foslashrste er naeligvnt foroven og
er et slags rdquoovertraeligkrdquo fordi de to andre til dels hoslashrer under dette traeligk De to andre er
elevernes udtale af [aelig] og forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Skriftens aelig forekommer i alt 30 gange i radiovaeligrtens optagelse og alle oplaeligserne
stoslashdte paring dette problem AElig udtales [αj ] paring islandsk og det smitter tydeligt af paring
elevernes udtale Det er fx ord som populaeligr kaeligledaeliggge og taeligndt som eleverne har
problemer med
Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] forekommer ligeledes hos alle eleverne Jeg fokuserer her
paring den tryksvage endelse ndasher [ɔ] som ofte blev udtalt [aeligᶉ] da den islandske udtale af ndash
er er saringledes Ord hvori dette traeligk findes er bliver bolsjer og sladderhistorier
Elevernes holdninger til danskundervisning var meget forskellige alt fra negativ til
positiv Nogle kunne meget godt lide danskundervisningen hvor andre hellere ville
beskaeligftige sig med noget andet i stedet for Forholdet mellem positiv holdning og god
udtale findes ikke i denne undersoslashgelse Det er meget tilfaeligldigt hvordan det haelignger
52
sammen Nogle af eleverne hvis holdning til undervisningen var negativ havde en god
udtale hvorimod andres holdning var positiv og udtalen mindre god og vice versa Det
eneste resultat jeg fandt var det at Bergur havde boet i Danmark og har derfor en god
udtale Det var ogsaring meget interessant med Alexbdquo resultat af holdningsundersoslashgelsen
Hans holdning er meget negativ men han staringr i forreste raeligkke udtalemaeligssigt
Resultaterne i udtaleundersoslashgelsen kan bidrage til danskundervisningen i Island ved at
vaeligre mere opmaeligrksom paring disse syv traeligk de fire jeg undersoslashger og de tre nye jeg finder
undervejs og i oslashvrigt de fire andre traeligk Brodersen naeligvner Halvdelen af mine
informanter mener at der skal vaeligre mere fokus paring udtaledelen i undervisningen fx for
at foslashle sig mere sikker naringr de skal tale dansk og ogsaring for at faring en bedre forstaringelse for det
danske talesprog Tre af informanterne mener ogsaring at der bliver lagt for meget vaeliggt paring
dansk grammatik hvor fokus paring udtale kunne komme i stedet
Som Au ur Hauksdoacutettir bla konkluderer bdquoDet kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fordel hvis man i hoslashjere grad brugte dansk til at udfoslashre de
sproglige formaringl der er forbundet med klassevaeligrelseskommunikationenldquo (Hauksdoacutettir
2001 488) Det foslashrer mig til en afsluttende bemaeligrkning Jeg opfordrer
danskundervisere i folkeskolen og paring gymnasiet at vaeligre mere opmaeligrksomme paring
udtalen med forhold til de undersoslashgte og analyserede traeligk
53
7 Litteratur
Islandske forfattere staringr alfabetisk efter fornavn som der er tradition for i Island
Arnfast Juni Soumlderberg (2004) Fokus paring udtaletilegnelse Uddannelsesforbundetdk
httpwwwuddannelsesforbundetdk~media6E7B7D5751304E45A584B834B8D
4493Fashx Hentet 15122011
Arnfast Juni Soumlderberg of Joslashrgen Normann Joslashrgensen (2004) Om udvikling af dansk
udtalefaeligrdighed hos unge med henholdsvis tyrkisk amerikansk-engelsk og polsk
modersmaringl I Veje til dansk Forskning i sprog og sprogtilegnelse Red Anne
Holmen Esther Glahn og Hanne Ruus Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Auethur Hauksdoacutettir (1990) Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler
Reykjavik Fremmedsprogsinstituttet Islands Universitet
Auethur Hauksdoacutettir (2001) Laeligrerens strategier Elevernes dansk Koslashbenhavn Nordisk
Ministerraringd
Brodersen Randi Benedikte (2011) Islaeligndinges udtale af dansk Sprogmuseetdk
Internet httpsprogmuseetdksprogundervisningislaendinges-udtale-af-dansk
Hentet 09122011
Den Danske Ordbog (uaring) ordnetdkddo Internet
httpordnetdkddoordbogquery=populC3A6r Hentet 04012012
DR (2009) Sprogpolitik for DR I Drdk Internet
httpwwwdrdkNRrdonlyresD0F84992-F0E6-4107-A2B2-
72B6F35B42D41199706SprogpolitikFebruar20091pdf (Hentet 10 november
2011)
DR (2011) Populaeligr Internet httpwwwdrdkmamaradiopopulaer Hentet
22112011
Groslashnnum Nina (2003) Dansk intonation I Veje til dansk ndash forskning i sprog og
sprogtilegnelse Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Hansen Erik (2006) Norm og normering I Daeligmonernes Port Koslashbenhavn Hans
Reitzels Forlag
54
Heger Steffen (2007) Sprog og lyd ndash Elementaeligr dansk fonetik 1 udg 1974
Koslashbenhavn Akademisk Forlag
Jacobsen Henrik Galber Skyum-Nielsen Peder (2007) Dansk sprog En grundbog 1
udg 1996 Koslashbenhavn Schoslashnbergs Forlag
Jensen Carsten Skovgaard (2008) Udtale i 22 lande Koslashbenhavn Books on demand
GmbH
Joslashrgensen Jens Normann og Quist Pia (2008) Unges sprog Koslashbenhavn Hans Reitzels
Forlag
Koslashbenhavns Universitet (2011) Bogstavlyd Center for laeligseforskning Internet
httpbogstavlydkudk Hentet 05012012
Nordisk Ministerraringd (2007) Deklaration om nordisk sprogpolitik Koslashbenhavn
Nordiska Ministerraringd
Schachtenhaufen Ruben (2011) Schwadk Internet httpschwadkfonetik Hentet
9122011
Toslashndering John (2010) Praat for begyndere I NyS 39 Koslashbenhavn Dansk Sprognaeligvn
Volhardt Marc Daniel Skibsted (2011) Islaeligndinges udtale af dansk En
sammenlignende analyse af lydsystemerne i islandsk og dansk og islandske
studerendes danskudtale Bachelor-opgave Reykjavik Internet
httpskemmanisstreamget19468441224851BA-
ritgerC3B0$002c_$201eIslC3A6ndinges_udtale_af_dansk$201cpdf
Hentet 05012012
55
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn
Jeg bruger denne udgave af Dania som findes paring Schwadk da jeg mener at den er
bekvem hvad angaringr transskribering af denne art Jeg har dog tilfoslashjet to tegn som ikke
findes paring denne liste Det er tegnene [ᶉ] for rulle-r og [ᶃ] for bdquobloslashdtldquo g Tegnvaeliglger paring
hjemmesiden Schwadk er en god hjaeliglp og goslashr det nemmere at finde de forskellige
tegn Listen er efterfoslashlgende
[p] penne [ŋ] tang [aring aring aring ] ost en maringler jeg maringler
[t] taelignde [ŋ ] koslashkken [ɒ ɒ ɒ ] og ornde aringr
[k] kende [l] ladt [ɔ] ottende
[b] baeliglle hoppe [l ] gammel [ɹ ] sikker
[d] delle fatte [r] rat [ɪ] dreje
[g] gaeliglde hakke [ɹ] mor [ɪ ] rejse
[f] fat [ɾ] latter [ə] oslashh
[v] vat [i i i ] I en viser jeg viser [] lang vokal
[w] hav [e e e ] det enes ener [ ] stoslashd i foranstaringende stavelse [ ] mave [aelig aelig aelig ] laeligsse laeligser jeg laeligser [ ] hovedtryk
[j] jage [ ] rist mase maser [ˌ] bitryk
[j ] dreje [a] masse
[eth] bad [auml] kraeligft (aeligldre udtale)
[eth ] gade [y y y ] tysk en fryser jeg fryser
[s] sort [oslash oslash oslash ] oslashl en loslashber jeg loslashber
[ᶊ] sjat [ouml ouml ouml ] roslashdt en broslashler jeg broslashler
[h] hat [ɔ ɔ ɔ ] goslashr goslashre frigoslashre
[m] mat [ɔ ] groslashnne
[m ] koppen [α α α ] par far fart
[n] nat [u u u ] nu en skjuler jeg skjuler
[n ] sytten [o o o ] foto stole stoler (Schachtenhaufen 2011 b)
56
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato
Fiktivt navn
Alder
Koslashn
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
2a Har du kontakt med danskere ___ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
3a Taler du dansk ___ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
3e Laeligser du dansk ___ ja ___ nej
57
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
4a Har du vaeligret i Danmark ___ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
___ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
___ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
___ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
58
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
59
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk
Spurningar fyrir islenska grunn- og menntaskoacutelanemendur um
doumlnskukennslu iacute grunnskoacutela og menntaskoacutela
Dagsetning
Dulnefni
Aldur
Kyn
1 Seg thornuacute fraacute reynslunni thorninni af doumlnskutiacutemum
2a Ert thornuacute iacute sambandi vieth danskt foacutelk ___ jaacute ___ nei
2b Ef jaacute hversu oft
___ einu sinni iacute viku
___ einu sinni iacute maacutenuethi
___ einu sinni aacute haacutelfs aacuters fresti
___ einu sinni aacute aacuteri
2c Ef jaacute iacute hvaetha samhengi ertu iacute sambandi vieth danskt foacutelk Td samband vieth
fjoumllskyldu sambandi vieth vinabekk gegnum toumllvuleiki spjallsiacuteethur annaeth
3a Talar thornuacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3b Ef jaacute iacute hvaetha samhengi talar thornuacute doumlnsku
3c Skrifar thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3d Ef jaacute hvaeth skrifaethir thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
3e Lest thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3f Ef jaacute hvaeth last thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
4a Hefur thornuacute verieth iacute Danmoumlrku ___ jaacute ___ nei
4b Ef jaacute hversu oft og iacute hvaetha samhengi
60
5a Hvaeth aacute seacuter staeth iacute venjulegum doumlnskutiacutema iacute skoacutelanum thorniacutenum
5b Hvaeth gerir thornuacute og hvaeth gerir kennarinn thorninn iacute doumlnskutiacutemum
6a Hvaetha reynslu bereth thornuacute meeth thorneacuter uacuter doumlnskutiacutemum (Getur verieth meira en einn
moumlguleiki)
___ unglingamenning
___ laeligra doumlnsk oreth
___ aeligfa danskan frambureth
___ lesa teiknimyndasoumlgur
___ syngja vinsaeligl doumlnsk loumlg eetha oumlnnur loumlg aacute doumlnsku
___ maacutelfraeligethi
___ lesa upp fyrir bekkinn
___ hlusta aacute danska toacutenlist
___ horfa aacute myndir og hugsanlega raeligetha um thornaeligr
___ annaeth
6b Ef annaeth hvaeth
7 Hvaeth finnst thorneacuter aacutehugavert aeth gera iacute doumlnskutiacutemum
8 Seg thornuacute fraacute reynslu uacuter doumlnskutiacutema sem thornuacute manst eftir
9 Hvaeth vilt thornuacute laeligra iacute doumlnskutiacutemum
10 Er eitthvaeth sem thornuacute vilt baeligta thornig iacute iacute doumlnsku
61
11 Er eitthvaeth sem thorneacuter finnst maeligtti vera oumlethruviacutesi iacute doumlnskutiacutemunum
12a Notieth thornieth danska fjoumllmiethla (Getur verieth meira en einn moumlguleiki)
___ uacutetvarp
___ sjoacutenvarp
___ blogg
___ spjallraacutesir
___ facebook
___ annaeth
12b Ef annaeth hvaeth
13 Iacutemynda thornuacute thorneacuter aeth thornuacute seacutert doumlnskukennari Hvaeth myndir thornuacute gera iacute doumlnskutiacutemum
62
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer
Bilag 31 Folkeskoleeleverne
Bilag 311 Alex
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Alex
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Mine erfaringer med dansk har vaeligret fine
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
63
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale i skolen
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie i to uger
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laeligser hoslashjt for hinanden og laver opgaver opgavebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren giver instruktioner og eleverne goslashr som de bliver sagt Meget traditionel
undervisning
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Ingenting
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Kan ikke huske nogen eftermindelig oplevelse fra dansktimerne
64
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Overhovedet ingenting Har ingen interesse for dansk
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
Nej
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at jeg var syg for ikke at skulle undervise
65
Bilag 312 Anna
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Anna
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Jeg har laeligrt dansk Vi har lavet en fiktiv dansk familie og lavet et plakat ud fra
opgaven
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Kun til danskundervisning
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Kun til danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
66
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Alt som vi skal laeligse til danskundervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang kun i en dag paring lufthavnen og en gang da jeg var et aringr gammel paring
ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver opgaver i opgavebogen og laeligsebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren og eleverne laeligser alle mulige tekster hoslashjt op for hinanden og eleverne laver
ogsaring opgaver
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier29
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave plakater om fiktiv dansk familie (se ovennaeligvnt eksempel)
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring en dansk film som var morsom
29
Dog kun i undervisningsbogen
67
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Alt muligt men kun hvis det er undervist paring en sjov maringde
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At laeligse hoslashjt og laeligseforstaringelse
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med undervisningen
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Laeligreren opfordrer eleverne til at se paring dansk tv derhjemme
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Goslashre danskundervisningen interessant varieret og sjov
68
Bilag 313 Berglind
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Berglind
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok Ikke specielt sjov men heller ikke doslashdkedelig
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Goslashr det bedste hun kan men kun hvad angaringr danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Kun skoleboslashger paring dansk
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
69
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver fx opgaver om fiktive danske familier laver opgaver i opgavebogen laver
plakater og laeligser hoslashjt for hinanden
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne skriver gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt at forklare
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk30
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave danskopgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring engang en dansk film Der var et afsnit som indeholdt en sang og vi spolede
tilbage og sang alle sammen med Det var meget sjovt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Laeligre flere danske ord goslashre mit ordforraringd stoslashrre og forbedre udtalen
30
Dog kun eacuten gang
70
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af dansk talesprog
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds med danskundervisningen som den er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Lytteoslashvelser fra danskbogen
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville synge mere laeligse flere tekster hoslashjt oversaeligtte mere og skrive flere gloser
71
Bilag 314 Bergur
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Bergur
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
God undervisning ikke kedelig Meget neutral
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
_x_ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Jeg har boet i Danmark og taler enkelte gange med bekendte derfra Jeg bruger Skype
til det
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk ___ ja _x_ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Nej
72
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Jeg boede der for fem aringr siden i to aringr Saring har jeg ogsaring vaeligret der et par gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi bruger undervisningsmaterialet og skriver gloser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren underviser paring dansk og eleverne skriver ned og goslashr som de bliver sagt
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Naeligsten alt Det er en udmaeligrket undervisning
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Ikke noget mindevaeligrdigt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Bare dansk i al almindelighed
73
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget specielt
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med hvordan danskundervisningen er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter til lytteoslashvelser fra danskmaterialet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre paring noget
74
Bilag 32 Gymnasieeleverne
Bilag 321 David
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 06122011
Fiktivt navn David
Alder 17
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
De har baringde vaeligret svaeligre og nemme
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I undervisningen naringr jeg kan
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg uge nogle aring an ke o naring jeg ale i lan k x bdquo ka ldquo Elle k i e jeg i
dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
75
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsbog og danske romaner som vi skal laeligse til undervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi eleverne laver opgaver fra undervisningsmateriale og lytter til lytteoslashvelser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg lytter til laeligreren og han underviser
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk31
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film og lave opgaver ud fra dem og i lige maringde at diskutere om dem
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Jeg var meget glad da jeg bestod Dan 10332 med karakteren 47
31
bdquoDesvaeligrreldquo 32
Et af to danskkurser paring gymnasieniveau i dette tilfaeliglde
76
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At kunne laeligse og forstaring bedre det jeg laeligser
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At forstaring det jeg laeligser endnu bedre
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Laeliggge mere vaeliggt paring at forstaring det man laeligser og saring skal laeligreren vaeliglge bedre romaner til
os eleverne at laeligse
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter ogsaring til dansk musik
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville vaeligre sjov fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser se morsomme
film vaeliglge bedre romaner til os eleverne at laeligse og opfordre eleverne til at laeligse mere
dansk fx med danske undertekster til film
77
Bilag 322 Solla
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Solla
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Det er rigtig sjovt fordi laeligreren er et geni men eksamenerne er lidt uretfaeligrdige
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg bruger ind imellem danske ord paring Facebook
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
78
Undervisningsboslashger i skolen og saring nogle gange nogle danske artikler paring nettet hvis jeg
stoslashder paring dem
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Fire gange To gange med mit fodboldhold og to gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi taler dansk garingr igennem dansk grammatik skriver gloser og ser film
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne lytter til laeligreren og taler sammen paring dansk Laeligreren taler meget skriver
gloser paring tavlen og laeligser artikler for os og med os
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At tale dansk og lave opgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi spillede Harry Potter paring dansk og laeligreren deltog ogsaring Det var meget sjovt
79
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Udtale og laeligseforstaringelse men IKKE grammatik
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af talesproget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der maringtte gerne vaeligre flere lytteoslashvelser til bedre at kunne forstaring talesproget
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet fx drdk
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville tale meget med eleverne paring dansk og lave sjove diskussioner Jeg ville fokusere
meget mindre paring grammatikken
80
Bilag 323 Eva
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Eva
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Danskundervisning er meget sjov Sjov laeligrer som faktisk ogsaring er dansk
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
_x_ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Til gymnastik hvor der er danske traelignere
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
81
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange En gang med gymnastik og en gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget til dansk og taler meget dansk sammen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne oversaeligtter meget og laeligreren taler meget med eleverne paring dansk
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
A e an ke ilm bdquoDe e aring humo i i keldquo
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Laeligreren er meget sjov og taler meget
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Jeg vil laeligre mere udtale
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Dansk udtale saring jeg kan goslashre mig forstaringelig paring dansk i Danmark
82
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre saring meget men fokusere mere paring dansk udtale
83
Bilag 324 Simon
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Simon
Alder 19
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok fin
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I dansktimerne
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
I dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
84
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang med mit fodboldhold
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget laeligser boslashger lytter til lytteoslashvelser ser film Det er en meget
varieret undervisning men vi laeligrer mest grammatik
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg goslashr mit bedste for at laeligre dansk Laeligreren underviser skriver gloser og hjaeliglper
eleverne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
_x_ andet
6b Hvis andet hvad
Jeg laeligser danske boslashger derhjemme
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Da jeg gik i tiende klasse kom der en dansk klasse paring besoslashg og talte med dem paring dansk
85
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At tale og kunne forstaring isaeligr talesproget
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Tale og kunne forstaring bedre og saring grammatikken
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der er for meget grammatik Der maringtte vaeligre flere film og de skal have islandske
undertekster saring vi kan forstaring dem og saring lytteoslashvelser
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville undervise i undervisningsmaterialet og vise flere film
86
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser
Bilag 41 DR‟s radioprogram
Fonetisk transskription DRrsquos radiovaeligrt
[ɔ jαj ɹ e ign haeligɹ i u jǝeth maeligeth yɹ aeth ly n ǝ aelign e gla anrsquo en ku∙lǝpaelign ɔ en
paringsd ed sɔ jαj ɹ klαɹ te ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔɹlaeligŋǝeth igaelign ka man kal de de i tɔ a e α jo n i ǝ a paring u∙ǝn
jαj aelign ǝ po ulaeligɹ sɔ jαj hαɹ αg i g glaeligeth mαj iethn i a a a gulǝ i u jǝeth igaelign i
arsquo ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ e αj
ɔ jαj e i∙ǝ alǝ aeth nu e lirsquoɹ en lanǝeth po ǝ olᶊɔ i hαɹ no∙n laethɔhisdɔjɔ vi sga
igaelignǝm ɔ sɔ hαɹ jαj ɔ en lilǝ ɔ ɔɹα gǝl ǝ e ny aeliglǝmaelign i po ulaeligɹ sɔm jαj e
p a ǝn eɔ αj ɔ led senɔ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα αj n i jaeligj ɔbi han sga fɔ aeligl mαj le ɔm mαmα
ny∙ kaeliglǝ aeliggǝ en nyrsquo u∙ e yethɔ jo alsɔ en nyrsquo kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ haeligɹ u∙ hαɹ mαmα al
sdaeligfani hens naringmɔ mαj kɔ aringn ge α ɔg e ga i hoslash∙ɔ ɔm ed ɔj leg ɔ aeligfdɔ a i hαɹ
hoslashɹd de sɔ ɹ de alsɔ ieth el a α mu ɔtaeliglɔ ɔs varingfɔ mαmα hαɹ vald naeligdɔ e ǝ naringmɔ
vaeliglkɔmn in n ɔ i arsquo]
87
Bilag 42 Folkeskoleeleverne
Bilag 421 Alex 13
Fonetisk transkription Alex 13
[ɔ jαj ɹ e agǝn igaelign haeligɹ i u iǝ maeligeth yɹ αeth ly ǝnǝ aelign en glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsded sɔ jaj ɹ klαɹ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔlaeligŋǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ α e α jo aelign i ǝ aᶃ
paring ugǝn jαj aelign ǝ pɔpulαj ᶉ sɔ jaelig∙ hαɹ α i glaelig ǝ mαj iethǝn i aelig αg a gulǝ i
u iǝ igaelign i αᶃ α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelign ǝl ǝ el αj ɔ jαj el i∙ǝ alǝ u o aringelig ǝ
nu e li ǝᶉ en lαn e po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ nɔgᶉɔ sladaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ vi sgal igaelignm ɔ sɔ∙
hαᶉ jαj og ɔ en lelǝ o ǝᶉα gǝl ǝ e ni aeliglǝmaelign i pɔpulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn eᶉǝ aj
fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm e oslashjǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi han sga fɔᶉ aeliglǝ li ɔm mαmα
ny∙ǝ kaeliglǝˌ aeligkǝ aelign ni ugǝ e y ɔᶉ ɔg ǝ en ni kaeliglǝˌ aeligkǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ ugǝ hαᶉ mαmα
αl e aniǝ haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉaelig ɔm e oslashj ǝ lig ɔ
aelig ǝ i hαᶉ hoslashᶉ ded sɔ aeligᶉ e αl ɔ ieth a α mu oᶉtaeliglɔᶉ hvaringᶉfɔᶉ mαmα
[uforstaringeligt]tɔ hαᶉ αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
88
Bilag 422 Anna 13
Fonetisk transkription Anna 13
[ɔ jaj aeligᶉ el αgǝ iᶃaelign haeligᶉ i stydied maeligeth fyᶉ a ly aelign ǝ aelign aelig glα αn en
ku∙lǝpaelign en paring e aring jaj aeligᶉ klaᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign aeligl ǝ el αj
jaeligᶃ hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i oᶉ αg e αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring yᶃǝn jaeligᶃ aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ aeligᶉ αg i glaelig ǝ meᶃ i ǝn i aelig αg a
kulǝ i y iǝ ij aelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jaeligj el i∙ǝ alǝ aelig ǝ noslash e li aeligᶉ en lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ no∙lǝ
la ǝᶉhistɔᶉiaeligᶉ vi sgal iᶃaelignǝm ɔᶃ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ogsɔ en lilǝ ɔ ɔᶉα gaeligl ǝ aelig ny
aeliglǝmaelign i pɔbulaeligᶉ sɔm jaj el p aelig ǝn eᶉaelig diᶃ fɔ lid senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gaeligj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ maeligj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝαj gǝ aelign nye uj ǝ e yethaeligᶉ jo αl ɔ en ni kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i enǝ haeligᶉ yj ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αniǝ haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉǝ ɔm ed
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdᶉ a i hαᶉ hoslashᶉd ded sɔ aeligᶉ daeligd aldsɔ tid tel ad rα moslash ɔᶉtaeliglaeligᶉ ɔs kvaringᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numǝᶉ vaeliglkɔmǝn en en ɔᶉ i αᶃ]
89
Bilag 423 Berglind
Fonetisk transkription Berglind 13
[ɔ jαj eᶉ el αᶃǝ ij aelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth yᶉ aeth li ǝnǝ αj n e glα αn aelign ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth inǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo aelign
iethǝ ǝ αg paring ugǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ ag i glαj ǝ mαj iethǝn i a αᶃs
α gulǝ i u iǝ igaelign i αg ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaethǝ nu e li aelig en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊαj ᶉ i hαᶉ no∙lǝ laethaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ
vi sgal iᶃaelignm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔgsɔ en lilǝ ɔvaeligᶉᶉα gaeligl ǝ aelig ni aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
el p a ǝn aeligᶉǝ αj ɔᶉ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj ǝblek kigaeligᶉ α mu gαj l mαmα eᶃen i jaeligj ɔᶉ i hαn kαn ɔᶉ aeliglǝ miᶃ lid ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ aeligg aelign niǝ u∙ǝ e i aeligᶉ jo ɔsɔ aelign ni kaeliglǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα ɔl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i houmlᶉaelig ɔm aeligd
ɔj ǝ laeligg ɔ aeligfdaeligᶉ vi hαᶉ hɔᶉd daeligd sɔ aeligᶉ daeligd ɔlsɔ i u y elig α α mu ɔᶉ αj laeligᶉ ɔs
vɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ vɔl aelig ǝ numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn in aelign ɔᶉ i αᶃ]
90
Bilag 424 Bergur 13
Fonetisk transkription Bergur 13
[ɔ jαᶃ aeligᶉ e α∙ǝ igaelign haeligɹ i u jǝ maelig yᶉ α ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpen ɔ en
paringsd ed sɔ jaj aeligᶉ klαᶉ il α lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth aelign u y elig el αj
jα hαᶉ hɔld en fɔlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔ α aelig α jo aelign iethǝ ǝ α
paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ miᶃ siethn i aelig α α gulǝ i
u iǝ igaelign i a ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelignl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αl u y elig ǝ nu e li ǝ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hα noglǝ
lα aeligᶉhisdoᶉiaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ en (mangle ) lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ e
ny aeliglǝmaelign i pɔbjulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn e∙ɔ αj ɔ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃɔ α mu gαjl mαmα aeliggǝn i jaeligj ɔbi han sgal fɔ αj l miᶃ led ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝˌaeliggǝ en ni ygǝ e yethɔ jo alsɔ en (mangle ) ny kaeliglǝˌ αj gǝ ɔ i aelignǝ
haeligɹ u∙ hαɹ mαmα αl aelig αny haelignǝ naringmbaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslash∙ǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ i hαɹ houmlɹd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ ieth el a (mangle ) α mu
fɔtaeliglɔ ɔs hvaringfɔ mαmα hαrsquo αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔ i arsquo]
91
Bilag 43 Gymnasieeleverne
Bilag 431 David 17
Fonetisk transkription David 17
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ igaelign haeligɹ i u ǝeth maeligeth yᶉ αeth ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj ᶉ klαᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋǝ igaelign kαn mαn kαlǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ daeligeth αᶉ jo daelign
iethǝ ǝ αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ mαj iethǝn aelig αᶃ α
gulǝ i u iǝeth igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y ǝnǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαɹ no∙lǝ lαethaeligᶉhisdoᶉiaelign
vi sgal iᶃaelignm sɔ hαᶉ jαj ɔg aring en lilǝ ɔ ǝɹᶉα gaeligl ǝ aelig ny aeliglemaelign i pɔ j ulαj ᶉ sɔm jαj
el p aelig aelign ǝ αj ɔ led senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kiᶃaeligᶉ α mu gαj l mαmα aeligj ǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ mαj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ αj gǝ aelign ni u∙ǝ e yethaeligᶉ jo ɔlsɔ en ny kαj lǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ hǝᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aeligeth gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ αeth i hαᶉ hoᶉd daelig saring aeligᶉ daelig ɔl aring ieth el a α mu ɔ αj lɔ ɔs varingᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ nymaeligᶉ aeliglkomn inǝn aringᶉ i αᶃ]
92
Bilag 432 Solla 18
Fonetisk transkription Solla 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αj ǝ igaelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth iᶉ αeth ly ǝnǝ αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelignǝ
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligngǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jorsquo aelign
i ǝ αj paring uj ǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glαj ǝeth mαj iethn i a αg α
gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ nolǝ lα ɔᶉhi o iǝ i
gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃ ǝ aelign lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
vel praeligsentaeligᶉǝ αj ɔᶉ le enǝᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] kigaeligᶉ α mu gaeliglǝ mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ αj lǝ maeligᶃ
lid ɔm mαmα nyǝ kαj lǝ aeligᶃgǝ aelign ny uŋaelig e ethaeligᶉ jo αl ɔ aelign ny kαj lǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ
haeligᶉ uŋǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelignǝ numǝᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] ɔ αj ɔ α i hαᶉ hoslashᶉd daeligd sɔ ᶉ daeligd ɔldsɔ tieth tel α α mu ɔᶉ αj lǝ
ɔs kvɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
93
Bilag 433 Eva 18
Fonetisk transkription Eva 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ haeligᶉ igaelign i u iǝ maeligeth yᶉ αj ly ǝn αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelign
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj ᶃ aeligᶉ klαᶉ aeligl α lα ǝ aelign haeligᶉ u y elig el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo daelign
ietha i αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ maeligᶃ iethαn i aelig αg
α gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉad nu daeligd blivaeligᶉ aelign lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
lα aeligᶉhisdoᶉioaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ aelign lilǝ ɔ ǝᶉ gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmaelign i
pɔ ulαj ᶉ sɔm jαj el pᶉaelig ǝn eᶉǝ deᶃ led senaeligᶉǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigaeligᶉ α mu gaj l mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ meᶃ led ɔm
mαmα ni klaelig aeliggǝ aelign ni u∙ǝ e yethǝᶉ jo αl ɔ aelign ni klaeligdaeligg ɔ i daelign haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ mαmα
αl aelig αn haelignǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj ǝ leg ɔ
aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hǝᶉd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu ɔᶉ αj lɔ ɔs varingfɔᶉ mαmα
naeligtɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔm indfɔᶉ i αᶃ]
94
Bilag 434 Simon 19
Fonetisk transkription Simon 19
[ɔ jaeligᶃ aeligᶉ telbaᶃǝ igaelign haeligᶉ i u ǝn maeligeth yᶉ αethly ǝn αj n aelig glα a n aelign
ku∙lǝpaelignǝ ɔ aelign paringsd ed sɔ jaeligᶃ aeligᶉ klα ᶉ el α lα aelign haeligᶉ udsaeligndaeligls tel diᶃ
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔɹ αᶃ aelig αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring uᶃǝn jaj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ hαᶉ αᶃ i glaelig ǝ meᶃ iethǝn i a α α gulǝ
i sdu ǝn igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ ueth aelign ǝl ǝ el iᶃ
ɔ jaeligᶃ vel siᶃǝ αlᶉa ǝ nu aelig li aeligᶉ aelign lαn ǝ po lɔj aeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
αl aeligᶉhisdoriaeligᶉ i gαl igaelignaeligm ɔ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ɔᶃsɔ aelign lil ɔvaeligᶉ gaeliglǝ aelig ny aeliglǝmaelign
i po ulαj ᶉ sɔm jaj el pᶉαj ǝn aeligᶉ deᶃ fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃaeligᶉ α mu gal mαmα aᶃǝn i jaeligj ɔᶉ e hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ meᶃ led
ɔm mαmα ni∙ kαj l aeliggǝ aelign ni uᶃǝ baeligtydaeligᶉ jo αl (α ) aelign ni kαj lǝ αj gǝ ɔ i daelign
haeligᶉ uᶃǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelign aelig numaeligᶉ mαj kɔ aringn gi α ɔg aelig gαl i
hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj leg ɔ aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hɔᶉ aelig (α ) aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu
fɔᶉ αj laeligᶉ ɔs hvaringᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn aringᶉ i αᶃ]
- Hugvisindasvid_forsida_ritgerda
- Hugvisindasvid_titilsida_ritgerda
- Resumeacute aacutegrip og forord
- Maacuter Vietharsson_ritgereth
-
Haacuteskoacuteli Iacuteslands
Hugviacutesindasvieth
Danska
Unge islaeligndinges udtale af dansk
En kvalitativ undersoslashgelse af islandske folkeskole- og
gymnasieelevers danskudtale
Ritgereth til BA-proacutefs
Maacuter Vietharsson
Kt 280887-2939
Leiethbeinandi Randi Benedikte Brodersen
Januacutear 2012
I
Dedikeret til min hoslashjtelskede Harpa Doumlgg Friacuteethudoacutettir
II
Resumeacute
I denne opgave bliver unge islaeligndinges udtale af dansk gennemgaringet med henblik paring
foslashrfundne traeligk af islaeligndinges danskudtale Informantgrupperne er fire folkeskoleelever og
fire gymnasieelever Holdninger til danskundervisningen er et aspekt som bliver snoet
sammen med de unges udtale for at undersoslashge om der er en sammenhaeligng mellem holdning
og udtale
Opgavens problemstilling er tredelt og indeholder efterfoslashlgende sposlashrgsmaringl
1 Hvad kendetegner islandske skoleelevers udtale af dansk og er der forskelle paring
folkeskole- og gymnasieelevers udtale
2 Er der en sammenhaeligng mellem elevers holdninger til danskundervisningen og deres
udtale af dansk
3 Synes eleverne at udtale er en vigtig del af danskundervisningen
For at faring svar paring disse tre sposlashrgsmaringl undersoslashger jeg foslashrfundne traeligk om islaeligndinges
danskudtale og paring samme tid holder jeg oslashjnene aringbne for nye traeligk i mine informanters
oplaeligsninger
Resultaterne af denne undersoslashgelse er at i de unge elevers udtale forekommer alle de
undersoslashgte traeligk og tre nye traeligk kom op til overfladen Mere fokus paring talen af dansk kan vaeligre
en motivationsfaktor og paring den maringde paringvirke elevernes holdninger til danskundervisningen i
en positiv retning Der blev derimod ikke fundet nogen sammenhaeligng mellem udtale og
holdning Det kan skyldes den lille maringlgruppe
Titel Unge islaeligndinges udtale af dansk
Forfatter Maacuter Vietharsson
Bachelor-opgave i dansk (180 ECTS) paring Islands Universitet januar 2012
III
Aacutegrip aacute iacuteslensku
Iacute thornessari ritgereth verethur farieth yfir doumlnskuframbureth ungra Iacuteslendinga meeth tilliti til aacuteethur
fundinna einkenna iacute thornessum framburethi Markhoacutepurinn samanstendur af fjoacuterum
grunnskoacutelanemendum og fjoacuterum menntaskoacutelanemendum Afstaetha nemenda til doumlnskukennslu
er sjoacutenarmieth sem einnig verethur skoethaeth iacute thornessari framburetharrannsoacutekn til thorness aeth rannsaka
hvort tenging seacute milli afstoumlethu gagnvart kennslu og dansks framburethar
Rannsoacuteknarspurning thornessarar ritgerethar er thornriacuteskipt
1 Hvaeth einkennir doumlnskuframbureth iacuteslenskra nemenda og er munur aacute framburethi
grunnskoacutela- og menntaskoacutelanemenda
2 Er tenging milli afstoumlethu nemenda gagnvart doumlnskukennslu og dansks framburethar
3 Finnast nemendur framburethur vera mikilvaeliggur liethur i doumlnskukennslunni
Til thorness aeth svara thornessum spurningum rannsaka eacuteg aacuteethurfundinn framburethareinkenni og hef
augun opin fyrir nyacutejum einkennum vieth hlustun og greiningu upplesturs nemenda
Niethurstoumlethur thornessarar rannsoacuteknar eru aeth framburethareinkenni sem aacuteethur hefur verieth fjallaeth um
finnast einnig iacute upplestri thornessara nemenda en thornrjuacute nyacute einkenni hafa litieth dagsins ljoacutes Aacutehersla
aacute frambureth getur verieth hvatning nemenda og aacute thornann haacutett haft aacutehrif aacute doumlnskukennsluna aacute
jaacutekvaeligethan haacutett Aftur aacute moacuteti fannst engin tenging milli afstoumlethu og framburethar en thornaeth gaeligti aacutett
seacuter skyacuteringu iacute thornviacute hversu liacutetill markhoacutepurinn er
Titill Fokus paring unge islaeligndinges udtale af dansk
Houmlfundur Maacuter Vietharsson
BA ritgereth iacute doumlnsku (180 ECTS) vieth Haacuteskoacutela Iacuteslands januacutear 2012
IV
Forord
Denne bachelor-opgave er en afslutning paring mit danskstudium paring Islands Universitet Der er
tale om en empirisk undersoslashgelse af unge islaeligndinges danskudtale
Jeg har laelignge haft interesse for den danske udtale isaeligr efter at jeg flyttede tilbage til Island
igen 2002 efter at have boet 12 aringr i Aarhus Det var en af aringrsagerne til at jeg begyndte mit
danskstudium
Mine informanter skal have en stor tak for deltagelsen Uden dem var denne undersoslashgelse
ikke blevet til noget Aacutesta Sif Erlingsdoacutettir takker jeg ogsaring for korrekturlaeligsning og faglig
assistance
Endvidere vil jeg takke min forlovede Harpa Doumlgg Friacuteethudoacutettir for al den stoslashtte hun har givet
mig og al den taringlmodighed hun har vist mig ved mit arbejde i denne opgave Hun har stoslashttet
mig i hele mit danskstudium og har vaeligret en fremragende vejviser naringr jeg har staringet fast
Jeg vil ogsaring takke min familie Mariacutea Magnuacutesdoacutettir Viethar Erlingsson Oumlrn Vietharsson og
Hrafn Vietharsson for moralsk stoslashtte og hjaeliglp med at laeligse opgaven igennem og komme med
forslag og gode ideacuteer til forbedring De har vaeligret uundvaeligrlige
Til sidst vil jeg takke min vejleder Randi Benedikte Brodersen for en glimrende vejledning og
for alt det arbejde hun har lagt i opgaven Hendes konstruktive kritik og positive holdning har
hjulpet mig meget Jeg staringr derfor i stor gaeligld til hende og haringber paring et fortsat godt samarbejde i
fremtiden
V
Indholdsfortegnelse
1 Indledning 1
11 Formaringl 1
12 Emne og problemstilling 2
13 Afgraelignsning fokus og perspektiv 2
14 Forskningstradition og kontekstualisering 3
15 Baggrund og motivation 4
16 Opgavens indhold og opbygning 5
2 Teori 6
21 Lydsystemerne i dansk og islandsk 6
211 De danske Vokaler 6
212 De islandske vokaler 7
213 Konsonanter 8
2131 De danske konsonanter 8
2132 De islandske konsonanter 8
22 Udtaletilegnelse 9
23 Sprogsnormer og rigsmaringlet 10
24 Danskfaget danskundervisningen og det danske sprogs status i Island 11
241 Er dansk vigtig for islaeligndinge 12
25 DRbdquos sprogpolitik 13
26 Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale 14
3 Metode og materiale 16
31 Metoder 16
32 Informanterne 17
33 Transskription og Dania 19
VI
34 Praat som analyseredskab 20
35 Empirisk dataindsamling a Oplaeligsning og udtale 22
351 Valg af informanter og oplaeligsning 22
352 Ortografisk og fonetisk transskription af optagelser 23
36 Empirisk dataindsamling b Interviewene 24
37 Opsamling 24
4 Informantportraeligtter og analyse af islandske folkeskole- og gymnasieelevers udtale 25
41 Praeligsentation af folkeskoleinformanterne 25
411 Informantportraeligt af Alex 13 aringr 25
412 Informantportraeligt af Anna 13 aringr 26
413 Informantportraeligt af Berglind 13 aringr 26
414 Informantportraeligt af Bergur 13 aringr 27
42 Praeligsentation af gymnasieinformanterne 28
421 Informantportraeligt af David 17 aringr 28
422 Informantportraeligt af Solla 18 aringr 28
423 Informantportraeligt af Eva 18 aringr 29
424 Informantportraeligt af Simon 19 aringr 30
43 Resultater fra interviewundersoslashgelsen 31
44 Udtaleanalysen 33
441 DR-radiovaeligrtens udtale 33
442 Rulle-r 33
4421 Folkeskoleelevernes udtale af r 34
4422 Gymnasieelevernes udtale af r 34
4423 Sammenligning af elevernes r 35
443 Schwa (ǝ) 35
4431 Folkeskoleelevernes schwa 37
4432 Gymnasieelevernes schwa 37
VII
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster 38
444 A-lyd 39
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd 39
4442 Gymnasieelevernes a- lyd 39
4443 Sammenligning af elevernes a-er 40
445 I-udtale af skriftens y 41
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y 41
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y 41
446 Andre gennemgaringende traeligk 42
4461 Islandsk udtale af danske ord 42
4462 AElig-udtale 43
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] 44
447 Forholdet mellem holdning og udtale 45
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen 46
5 Diskussion 48
6 Opsummering og konklusion 50
61 Opsummering 50
62 Konklusion 50
7 Litteratur 53
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn 55
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl 56
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk 56
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk 59
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer 62
Bilag 31 Folkeskoleeleverne 62
Bilag 311 Alex 62
Bilag 312 Anna 65
VIII
Bilag 313 Berglind 68
Bilag 314 Bergur 71
Bilag 32 Gymnasieeleverne 74
Bilag 321 David 74
Bilag 322 Solla 77
Bilag 323 Eva 80
Bilag 324 Simon 83
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser 86
Bilag 41 DR‟s radioprogram 86
Bilag 42 Folkeskoleeleverne 87
Bilag 421 Alex 13 87
Bilag 422 Anna 13 88
Bilag 423 Berglind 89
Bilag 424 Bergur 13 90
Bilag 43 Gymnasieeleverne 91
Bilag 431 David 17 91
Bilag 432 Solla 18 92
Bilag 433 Eva 18 93
Bilag 434 Simon 19 94
1
1 Indledning
11 Formaringl
Denne opgave har til formaringl at undersoslashge skoleelevers udtale af dansk som
fremmedsprog1 samt at sammenligne folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk og
afdaeligkke mulige forskelle og ligheder mellem de to grupper Et andet formaringl er at
undersoslashge om der er en sammenhaeligng mellem holdninger til danskundervisning og
udtale af dansk Desuden vil jeg komme med enkelte forslag til hvordan skolerne kan
fokusere paring udtale i dansktimerne
Foruden de unges oplaeligsning med fokus paring udtale indeholder min undersoslashgelse ogsaring en
interviewdel hvor jeg stiller sposlashrgsmaringl til de unge som kan belyse deres holdninger til
danskundervisningen Med hensyn til holdninger forsoslashger jeg paring baggrund af
interviewsamtaler at finde ud af om der er emner og metoder mm som har betydning
for elevernes holdninger og hvad eleverne opfatter som motiverende i undervisningen
Jeg transskriberer et uddrag af radiovaeligrtens programpraeligsentation ortografisk og lader
to grupper af unge laeligse det op samtidig med at jeg optager de unges oplaeligsning De to
grupper er forskellige i alder og har forskellig erfaring med dansk sprog og udtale Jeg
analyserer og sammenligner de to gruppers udtale i den oplaeligste tekst og analyserer de
oplaeligste ord og lyde og sammenligner de to grupper og individerne hvert for sig
I min undersoslashgelse bruger jeg et uddrag paring ca 200 ord af radioprogrammet Populaeligr fra
DR hvor radiovaeligrten kalder sig MAMA Jeg har valgt at bruge et ungdomsprogram
fordi det kan vaeligre motiverende for unge at deltage i en undersoslashgelse naringr de skal laeligse en
tekst som henvender sig til unge i samme alder Jeg bruger en tekst fra DR pga DR‟s
sprogpolitik og deres meget bevidste maringde at bruge udtalen paring2
Min undersoslashgelse er todelt I den ene del udtaledelen analyserer og sammenligner jeg
folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk i oplaeligst tale Den anden del
holdningsdelen er en opfoslashlgning paring den foslashrste Med tanke paring at finde maringder til at
1 Det er almindeligt at kalde dansk et fremmedsprog i Island men det har en speciel status i Island Det er
et nordisk sprog og dermed et naeligrt beslaeliggtet sprog og et sprog som unge faringr undervisning i i mindst seks
aringr baringde i folkeskolen og paring gymnasium Mange islaeligndinge har et taeligttere forhold til dansk end andre
fremmedsprog bla af historiske og kulturelle grunde 2 Se kapitel 25
2
arbejde med udtale paring i danskundervisningen i islandske folkeskoler og gymnasier I det
lys forsoslashger jeg ogsaring at faring indblik i hvilke holdninger eleverne har til
danskundervisning
Min undersoslashgelse er en kvalitativ undersoslashgelse og jeg bruger materiale fra i alt otte
informanter fire folkeskoleelever og fire gymnasieelever to drenge og to piger i hver
gruppe
12 Emne og problemstilling
Opgavens emne er foslashrst og fremmest islaeligndinges udtale af dansk i praksis og som et
emne der hoslashrer hjemme i danskundervisningen Og paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringl 3 undersoslashger jeg som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til
danskundervisningen
Min problemstilling er tredelt og rummer disse sposlashrgsmaringl
1 Hvad kendetegner islandske skoleelevers udtale af dansk og er der forskelle
paring folkeskole- og gymnasieelevers udtale
2 Er der en sammenhaeligng mellem elevers holdninger til danskundervisningen
og deres udtale af dansk
3 Synes eleverne at udtale er en vigtig del af danskundervisningen
13 Afgraelignsning fokus og perspektiv
Udtale er et meget stort emne Jeg fokuserer kun paring udvalgte udtaletraeligk som allerede er
beskrevet som karakteristiske i islaeligndinges udtale af dansk (Brodersen 2011 og
Volhardt 2011) Randi Benedikte Brodersen og Marc DS Volhardt har i sine
undersoslashgelser fundet frem til otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale Jeg
fokuserer paring tre af disse traeligk plus et skriftsprogsparingvirket traeligk hos unge islaeligndinge i to
forskellige aldersgrupper og anlaeliggger et kontrastivt perspektiv med udgangspunkt i
islandsk men har ogsaring oslashjnene aringbne for nye traeligk Det drejer sig om foslashlgende traeligk rulle-
3 Se bilag 2 og 3
3
r schwa4 moslashrk a- lyd og i-udtale af skriftens y i en kort oplaeligst tekst Jeg sammenligner
fire folkeskoleelevers og fire gymnasieelevers udtale
Jeg undersoslashger som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til danskundervisningen men kun
de holdninger som kommer til udtryk i svar paring nogle faring sposlashrgsmaringl i interviewsamtaler
med eleverne
14 Forskningstradition og kontekstualisering
Min undersoslashgelse er den foslashrste med fokus paring islandske skoleelevers udtale af dansk
men der findes som naeligvnt en artikel og en bachelor-opgave om emnet som jeg bygger
videre paring
I teorikapitlet har jeg et kort resumeacute af Volhardts og Brodersens fund om islandske
studerendes udtale bdquo[Det er] ret nyt at have fokus paring udtale og udtaletilegnelse i
fremmed- og andetsprogsforskningen og det [er] nok ogsaring begraelignset hvad der findes af
forskning paring omraringdetldquo (Brodersen 2011)
Udtaletilegnelse af dansk er derimod et emne som er blevet undersoslashgt bla af Juni
Arnfast og Jens Normann Joslashrgensen Deres undersoslashgelse handler om udtaletilegnelse
bdquoUdtaletilegnelse af andetsprog har en saeligrlig status i forhold til de andre sider af
sprogetldquo (Arnfast og Joslashrgensen 2003) De konkluderer med at bdquoman ikke boslashr overse
kontrastive forhold naringr man beskaeligftiger sig med tilegnelse (eller undervisning) i
andetsprogsudtale Kontrastivt arbejde er en noslashdvendig men paring ingen maringde
tilstraeligkkelig betingelse for vellykket arbejde med andetsprogsudtaleldquo Auethur
Hauksdoacutettir har studeret dansk som fremmedsprog og danskundervisningen i Island i sin
afhandling hvor hun fx handler det faglige og praktiske ved danskundervisningen i
Island Hun konkluderer bla
Inden for de kommunikative metoder fremhaeligves det indlaeligrings - og
holdningsmaeligssige potentiale der ligger i brugen af maringlsproget til
kommunikation i klassevaeligrelset Sposlashrgeskemaundersoslashgelsen viser at
fagtradition praeligges af tekstbasering og at talt dansk spiller en begraelignset
rolle i klassevaeligrelseskommunikationen Dette fremgaringr af at mindre end
halvdelen af laeligrerne svarer at de meget ofte eller o fte taler dansk med
4 bdquo[S]chwa (af hebr shewā maringske af shāw tomhed) neutralvokal svagtryks -e ikke-fuldvokal ubetonet
vokal som er umarkeret mht indsnaeligvring i svaeliglg og mundhule samt laeligberunding Schwa der ly dskrives
[ə] har i moderne dansk staeligrk tendens til bortfald saringledes at en sonor nabolyd derved bliver
stavelsesbaeligrende fx -n i kattenldquo (Den Store Danske 2009-2011)
4
eleverne og kun omtrent en femtedel af laeligrerne svarer at eleverne meget
ofte eller ofte taler dansk med laeligreren Sammenligningsundersoslashgelsen viser
at de klasser hvor eleverne meget ofte eller ofte taler dansk med laeligreren
opnaringr signifikant hoslashjere eksamensresultater end de klasser hvor dette ikke i
samme grad er tilfaeligldet Observationsundersoslashgelsen viser at kvaliteten og
kvantiteten af laeligrerens brug af maringlsproget har stor betydning for elevernes
mulighed for at udtrykke sig paring dansk I den sammenhaeligng staringr laeligrerens valg
af organisationsform helt centralt Det kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fo rdel hvis man i hoslashjere grad b rugte dansk til at
udfoslashre de sproglige formaringl der er forbundet med
klassevaeligrelseskommunikationen (Hauksdoacutettir 2001 487-8)
15 Baggrund og motivation
Min undersoslashgelse hoslashrer hjemme i dels en udtaletilegnelsestradition og dels i en
islandsk-dansk tradition Udtale er et specielt omraringde i sprogtilegnelsen og god udtale
har hoslashj status og kan have stor betydning for forstaringelsen og derfor er dette et vigtigt
emne at udforske
Jeg har altid vaeligret meget optaget af udtale Min erfaring med at vaeligre tosproget i
Danmark har inspireret mig til at studere netop dette emne Jeg flyttede til Danmark i
1990 sammen med min islandske familie kun naeligsten tre aringr gammel og boede i Aringrhus i
12 aringr indtil august 2002 da min familie og jeg flyttede tilbage til Island igen
Islandske skolekammeraters udtale af dansk har ogsaring p irret min interesse for emnet Jeg
gik i 10 klasse her i Island hvor jeg havde fire dansktimer om ugen Jeg syntes ikke at
det var saeligrlig spaeligndende at laeligre mit bdquomodersmaringlldquo fra begyndelsen men da jeg
begyndte at laeliggge maeligrke til mine kammeraters danskudtale blev jeg fascineret af
denne side ved sproget og jeg lagde maeligrke til at det islandske skriftbillede tydeligt
paringvirkede deres danskudtale
Den danske del af mig forsvandt dog aldrig og jeg var altid lidt dansk inden i mig selv
da jeg var flyttet hjem igen til Island og havde faringet godt fodfaeligste i landet og dets kultur
Det fik mig til at begynde mit danskstudium paring Islands Universitet
Min interesse for dansk udtale blev yderligere stimuleret da jeg deltog i to semesters
kursus i Dansk fonetik og udtale I dette kursus fik jeg et helt nyt syn paring den
udtalemaeligssige del af sproget Som semestrene gik og jeg blev mere og mere
interesseret i sprogets lydlige side fandt jeg ud af at jeg ville skrive bachelor-opgave
om netop udtale
5
16 Opgavens indhold og opbygning
Opgavens opbygning bestaringr efter denne indledning af en teoridel hvor jeg behandler
de relevante teoretiske emner
Derefter bevaeligger jeg mig over til et kapitel om mine metoder og mit materiale Jeg goslashr
rede for min indsamling af empirisk materiale ved brug af optagelser af oplaeligst tekst og
interview med fokus paring holdninger til dansk og danskundervisningen Jeg goslashr ogsaring rede
for hvordan jeg analyserer mit udtale-materiale og mine holdningsdata ved brug af en
indholdsanalyse af interviewsamtalerne
Efter selve analysen af mine islandske informanters udtale og deres holdninger til
danskundervisningen foslashlger en diskussionsdel hvor jeg diskuterer de fundne resultater
og de udfordringer jeg har erfaret i forbindelse med analyserne Det sidste kapitel
indeholder mine konklusioner og perspektiveringer
Opgaven indeholder desuden et resumeacute (paring dansk og islandsk) et forord fire bilag og
en litteraturliste
6
2 Teori
I en undersoslashgelse som denne spiller flere teorier en rolle For det foslashrste en kontrastiv
udtaleteori hvor jeg gengiver en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem fra en tidligere undersoslashgelse og omtaler de islandske traeligk som kan smitte af
paring dansk For det andet benytter jeg mig af teoretisk baggrundsstof om holdninger og
normering Teorien bestaringr af
Lydsystemerne i de to beskrevne sprog
Udtaletilegnelse
Sprognormering og rigsmaringl
Danskfaget i den islandske skole og det danske sprogs status i Island
DRbdquos sprogpolitik
Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Da jeg bruger et afsnit af radioprogrammet Populaeligr fra DR vil jeg kort omtale DRbdquos
sprogpolitik da den er relevant og haelignger sammen med det forrige afsnit om
sprognormering
21 Lydsystemerne i dansk og islandsk
Det danske og det islandske lydsystem er meget kompleks Men for at forenkle det kan
man dele det op i to elementer vokaler og konsonanter Jeg viser de to lydsystemer
konstrativt ved brug af skemaer
211 De danske Vokaler
det danske lydsystem findes der efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig a y oslash α u o aring
ɒ ə
7
Hvis vi ser skematisk paring vokalerne kan de opstilles saringledes5
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i y u
Havlsnaeligvre e oslash ǝ o
Halvaringbne aelig ouml aring
Lav a α
Skema 1 De danske vokalkvaliteter
212 De islandske vokaler
Det islandske vokalsystem har efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig ə α u som er en
del faeligrre end i det danske
Hvis vi stiller de islandske vokaler op i et lignende skema ser det saringledes ud6
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i u
Halvsnaeligvre e Y7
Halvaringbne aelig ouml
Aringbne α
Skema 2 De islandske vokalkvaliteter
Skema inspireret af Jensen 2008 33 6 Skema inspireret af Jensen 2008 211
7 Y findes i ord som thornula og thornulur (Jensen 2008 211)
8
213 Konsonanter
Konsonanter kan ligesom vokaler deles op i flere kategorier To overordnede kategorier
er lukkelyde og haeligmmelyde som derefter kan deles op i to kategorier stemte og
ustemte konsonanter8
Lukkelyde dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne bliver lukket jf navnet lukkelyde
Haeligmmelyde er derimod lyde der dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne haeligmmes jf
navnet haeligmmelyde
Ved dannelsen af haeligmmelyde bortset fra nasalerne (se nedenfor) opstaringr der en stoslashj
Naringr konsonanterne fremkalder denne stoslashj kaldes de stemte Derfor er alle lukkelyde
ustemte
2131 De danske konsonanter
De danske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v eth j h s ᶊ m n l r w l ɹ
Hvis vi foslashlger de ovennaeligvnte inddelinger af konsonanterne kan et skema opstilles
saringledes9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v w l l j r ɹ m n 10
Ustemt f h s ᶊ p t k b d g
Skema 3 De danske konsonantfonemer
2132 De islandske konsonanter
De islandske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v thorn eth x ᶃ h s m n l w j
Paring samme maringde som med de danske konsonanter kan man stille de islandske op i et
lignende skema11
8 Konsonanterne kan deles ind i flere underkategorier fx velaeligre lukkelyde labialer osv men jeg mener at
denne inddeling er tilstraeligkkelig nok for min undersoslashgelse 9 Skema inspireret af Jensen 2008 27
10 Disse konsonantfonemer kaldes nasaler da luftstroslashmmen stoslashmmer ud gennem naeligsen men ikke
gennem munden som andre konsonantlyde Traditionelt regner fonetikere ikke disse lyde for lukkelyde
Jeg vil bare demonstrere at munden er lukket ved dannelsen af disse lyde 11
Skema inspireret af Jensen 2008 33
9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v j r l w j m n
Ustemt f h s thorn ᶃ p t k b d g x
Skema 4 De islandske konsonantfonemer
22 Udtaletilegnelse
Der er mange spaeligndende emner at tage fat paring hvis man v il forske i tilegnelse
af dansk som andetsprog Der har b landt meget andet vaeligret stor interesse i at
undersoslashge hvordan kommunikativ kompetence oposlashves og udvikles hos
learnere og undervisningens udformning og grundlag har ogs aring vaeligret et yndet
maringl i kikkerten Tilegnelse af dansk udtale har derimod vaeligret et noget
uudforsket omraringde Ganske v ist findes der megen v iden om hvordan dansk
lyder naringr det tales af indfoslashdte men naringr det kommer t il hvordan man t ilegner
sig udtale af dansk som andetsprog saring tynder det ud i undersoslashgelserne
(Arnfast 2004)
Juni Arnfast skriver her at der ikke findes mange undersoslashgelser om udlaeligndinges
danskudtale men at der findes nok om indfoslashdtes udtale I Island gaeliglder det samme om
islaeligndinges danskudtale
Men hvordan fungerer udtaletilegnelse Arnfast skriver ogsaring at motivation spiller en
stor rolle naringr det kommer til at laeligre et nyt sprog Hun mener at eleverne kan motiveres
med noget som allerede findes omkring dem Hun bruger et eksempel med at ele verne
skal laeligre en dansksproget sang eller reklame udenad Her spiller udtalen en stor rolle
Eleverne skal kunne goslashre sig forstaringelige og derfor er en god udtale vigtig
Det er ofte blevet diskuteret i forbindelse med fremmedsprogstilegnelse om der findes
en saringkaldt kritisk alder som garingr ud paring at der er en alder som saeligtter graelignsen for hvornaringr
et menneske kan laeligre et nyt sprog og paring samme tid opnaring en indfoslashdts udtale og hvornaringr
det er for sent Denne alder er naeligsten den samme som mine informanters alder ca 12-
13 aringr Arnfast mener at en sociokulturel forklaringsmodel som bla indeholder
punkterne learnernes uddannelsesmaeligssige baggrund og indlaeligringsforhold kan hjaeliglpe
med at forklare Det forrige punkt er maringske ikke saring nyttigt naringr det kommer til mine
10
informanter fra folkeskolen men kan bruges i forhold til gymnasieeleverne da de har
en stoslashrre erfaring af uddannelse
Endvidere bruger Arnfast en figur som beskriver vaeligsentlige elementer ved
udtaletilegnelse Disse elementer bestaringr ogsaring af motivation erfar ing mm og er delt op
i to overgrupper de fysisk-kognitive faktorer og de individuelle faktorer De
foslashrstnaeligvnte faktorer er alder fysiologi og kognitive forhold Den anden bestaringr af
uddannelsesbaggrund individuel erfaring og motivation Denne figur understreger
derfor det foslashromtalte om udtaletilegnelse
Arnfast skriver bla at perception og produktion ogsaring er to faktorer som spiller en stor
rolle i de fysiologisk-kognitive forhold Den perceptoriske kompetence er vigtig hvad
angaringr at hoslashre og forstaring det som bliver sagt Denne kompetence goslashr os i stand til at
genkende lyde og derefter producere dem i vores egen sproglige produktion og udtale
Men hvis vi hoslashrer fremmede lyde som ligger langt vaeligk fra dem vi kender fra vores
modersmaringl kan perceptionskompentencen blive udfordret Dvs at hvis vi ikke er traelignet
i at percipere og producere nye lyde kan sproglaeligringen hurtigt blive en vanskelig
opgave Dette kan relateres til de otte ovennaeligvnte traeligk Nogle af disse traeligk ligger langt
vaeligk fra det islandske lydsystem og kan derfor blive en stor udfordring for de islandske
elever
23 Sprogsnormer og rigsmaringlet
bdquoNormer er regler der er faeliglles for en gruppe menneskerldquo (Jacobsen 2007 66) Dvs at
normer er en slags regler som kan gaeliglde for mindre og stoslashrre grupper fx familier
venner hold inden for sport og paring den stoslashrre skala hele landsdele nationer og samfund i
det hele taget Disse normer holder orden i hvert lille eller stoslashrre samfund for sig De
fortaeligller os hvad vi kan tillade os og hvad vi ikke kan tillade os
Sprognormerne ligner de foslashromtalte normer men sprognormer er oftest usynlige Man
laeliggger ikke maeligrke til dem foslashr man moslashder en person hvis sproglige normer er
anderledes Det gaeliglder fx om islaeligndinge Naringr de taler sig imellem taelignker de ikke paring de
sproglige normer som gaeliglder i Island Men straks naringr der kommer en dansker til Island
og taler med islaeligndinge bliver sprognormerne pludselig synlige Nu laeliggger man maeligrke
til at danskeren ikke taler som islaeligndingene og derfor bliver det registreret hos de
11
indfoslashdte at danskeren taler anderledes Det registreres selvfoslashlgelig ogsaring hos danskeren
at islaeligndingene bruger en anden sprognorm
Danskere er aldrig i tvivl om at det sprog de hoslashrer talt i Danmark er dansk selvom
nogle taler paring eacuten maringde og andre paring en anden bdquoNogle udtaler meget som [ma∙eth] [A]ndre
siger [mα∙eth] men det er ikke udtaler som viser at de talende er udlaeligndinge snarere
tvaeligrtimodldquo (Hansen 114)
Blandt sprognormerne er en norm som kan kaldes det danske samfunds faeligllesnorm
Denne overnorm kaldes rigssprogsnormen ogsaring kaldt rigsmaringl Rigsmaringlet er den talte
rigssprogsnorm
Rigsmaringlet er den eneste norm der undervises i og den bedst beskrevne danske norm
hvad angaringr grammatik ordforraringd og udtale Kort beskrevet er rigsmaringlet den offentlige
danske overnorm Det er den norm Jacobsen og Skyum-Nielsen beskriver som
bdquomidaldrende koslashbenhavnsk hoslashjsprogldquo (Jacobsen og Skyum-Nielsen 2007 72) Steffen
Heger definerer rigsmaringlsudtalen paring foslashlgende maringde bdquoEt ords rigsmaringlsudtale er den
udtale der kan findes hos mennesker fra alle egne af landet og som ikke er hyppigere
hos mennesker med lav social status end mennesker med hoslashj social statusldquo (Heger
2007 45)
Hvis man bruger rigsmaringlet kan man forstarings overalt i Danmark Den kan findes fx i
nyhederne i tv og radioprogrammer fx paring DR (se ogsaring kapitel 25 om DRbdquos
sprogpolitik) Der er stor variation i rigsmaringlsnormen Den unge radiovaeligrts udtale kan
kaldes en ung variant af rigsmaringlet
Naringr udlaeligndinge undervises i dansk er det ogsaring varianter af rigsmaringlet de bliver
undervist i Det er ogsaring denne norm danskere bruger i offentlige sammenhaelignge og som
der bliver undervist i i den danske skole
24 Danskfaget danskundervisningen og det danske sprogs status i Island
Dansk har igennem tiderne vaeligret et meget centralt nordisk sprog i Island da
handelsmaelignd ofte var danske og mange islaeligndinge rejste til Danmark for at studere
ogeller arbejde Det har dog aeligndret sig siden dengang men paring trods af denne
udvikling tager mange islandske studerende stadig til Danmark for at laeligse videre paring
12
universitetsniveau Her spiller perception og produktion af dansk tale en stor rolle og
derfor er det vigtigt at danskundervisningen i Island har fokus paring dansk udtale
Indtil 1918 hoslashrte det islandske skolesystem under det danske undervisningsministerium
Det gjorde at det danske sprog og danskundervisningen i Island har sat et stort praeligg paring
mange islaeligndinges skolegang fra folkeskole til studentereksamen Dansk var laelignge det
bdquoherskendeldquo skolesprog som Hauksdoacutettir kalder det (Hauksdoacutettir 1990 5)
Danskundervisningen har aeligndret sig meget siden 1918 og dansk er nu et obligatorisk
skolefag baringde i folkeskole og paring gymnasium med fire undervisningstimer om ugen og
det er det andet fremmedsprog i skolen efter engelsk
Den aeligndrede funktion og status udviklede sig i denne retning bla pga det engelske
sprogs hoslashje status i Island og i det oslashvrige Norden Det blev diskuteret frem og tilbage
om man skulle holde sig til at undervise dansk som foslashrste fremmedsprog eller om man
skulle skifte det ud med engelsk I den sidste ende blev det besluttet at bruge engelsk
som det foslashrste fremmedsprog og dermed blev det danske sprog til det andet
fremmedsprog i de islandske skoler
241 Er dansk vigtig for islaeligndinge
Dansk er som naeligvnt tidligere et obligatorisk fag i den islandske skole fra 6 klasse I
det nordiske samarbejde er det vigtigt for islaeligndinge at tilegne sig et af de tre
skandinaviske sprog og som regel vil det vaeligre dansk
I Norden er dansk og islandsk baringde samfundsbaeligrende og statsbaeligrende sprog Det
samfundsbaeligrende sprog er dansk finsk faeligroslashsk groslashnlandsk islandsk norsk samisk og
svensk hvorimod dansk finsk islandsk norsk og svensk ogsaring er Nordens statsbaeligrende
sprog bdquoUdgangspunktet for den nordiske sprogpolitik er [] at det nordiske samarbejde
ogsaring i fremtiden vil foregaring paring de skandinaviske sprog dvs dansk norsk og svenskldquo
(Nordisk Ministerraringd 2007 12) Da Island er en af de fem stater i det nordiske
samarbejde er det tydeligt at gode sprogkundskaber i dansk eller et af de skandinaviske
sprog er meget vigtig
13
25 DRbdquos sprogpolitik
Da jeg bruger et afsnit af et radioprogram fra DR vil jeg kort omtale sproget i den
valgte DR-tekst og DR‟s sprogpolitik DR er meget bevidst om sprogpolitikken og tager
stort ansvar for dansk sprog og kultur for alle Danmarks indbyggere I artiklen
Sprogpolitik for DR staringr det skrevet saringledes
bdquoNaringr det gaeliglder det danske sprog dansk litteratur og kultur tager DR meget gerne
opgaven paring sig DR‟s sprogpolitik tager udgangspunkt i at glaeligde ved sproget begynder
med bevidstheden om sprogets betydning og vaeligrdien af et velfungerende sprogldquo (DR
2009)
DRbdquos sprogpolitiske indsatsomraringder omhandler tv programmer i radioen og skrevne
artikler paring drdk Disse indsatsomraringder bestaringr af ni punkter
1 Klart og forstaringeligt sprog ndash sprogets funktionalitet Man skal kunne forstaring
hvad der bliver sagt og skrevet i DR‟s programmer og paring DR‟s netsider [med
at fremmevedligeholde dansk sprog MV]
2 Kvalitet og mangfold ighed DR tilstraeligber den hoslashjest mulige sproglige
kvalitet uanset genre og programtyper
3 Trovaeligrdighed og gennemsigtighed Trovaeligrdighed er en absolut
kernevaeligrdi for DR midlet hedder sproglig gennemsigtighed
4 Det skrevne sprog DR vil forbedre retskrivningen og arbejde for den gode
oversaeligttelse
5 Det nordiske sprogfaeligllesskab DR oslashnsker at bidrage aktivt til fremme af
det nordiske sprogfaeligllesskab
6 Det europaeligiske sprogfaeligllesskab DR vil arbejde for at styrke kendskabet
til europaeligisk kultur og til de europaeligiske sprog
7 Litteratur og drama Litteraturen fornyer sproget og giver oplevelser
8 Boslashrn og unge DR vil slippe kreativ iteten loslashs og goslashre sproget til legeplads
for boslashrn og unge
9 Aringbenhed og dialog DR skal vaeligre en aktiv medspiller i den offentlige
debat om dansk sprog og kultur ogsaring om sproget i DR (DR 2009)
Punkt 1 og 8 er relevante i min undersoslashgelse fordi disse punkter drejer sig om
forstaringelighed og maringlgruppen unge Punkt 5 er ogsaring relevant men paring en anden og mere
indirekte maringde nemlig den undervisningsmaeligssige
14
26 Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Brodersen skriver i sin artikel paring Sprogmuseet at udtale er mange ting Det er fysiologi
artikulation auditive og akustiske aspekter perception mm Jeg er meget inspireret af
denne artikel som er den eneste der er skrevet om islaeligndinges danskudtale Min
undersoslashgelse bygger paring Brodersens og Volhardts undersoslashgelse paring Islands Universitet
foraringret 2011 Der er dog en lille forskel Brodersen og Volhardt har undersoslashgt udtalen
hos danskstuderende paring Islands Universitet men jeg fokuserer paring folkeskole- og
gymnasieelevers danskudtale
bdquoDe traeligk jeg naeligvner er ikke de eneste traeligk men de er ioslashrefaldende hyppige og
vigtige fordi de har stor betydning dels for danskeres forstaringelse dels for at faring sproglig
flyd og et funktionelt letforstaringeligt danskldquo (Brodersen 2011) Her er der tale om otte
traeligk jeg vil gennemgaring i det foslashlgende Jeg vil endnu engang understrege at disse traeligk er
fra en undersoslashgelse af studerendes udtale paring Islands Universitet og det er derfor ikke
noslashdvendigvis de samme traeligk som jeg finder frem til i min analyse
De otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale er foslashlgende
1 Rulle-r er et traeligk som islaeligndinges danskudtale praeligges gentagende gange af Paring
islandsk finder man dette fonem baringde foran og efter vokaler Eksempler paring ord
med dette traeligk er ord som fyrfadslysene her har er osv
2 Moslashrk a- lyd I dansk findes der baringde en moslashrk og en lys a-lyd hvorimod de andre
nordiske sprog kun har det moslashrke a Brodersen forklarer det moslashrke og det lyse
a saringledes
Moslashrkt a Vi har i dansk fo r det foslashrste moslashrkt a i alle r-forbindelser uanset om
r staringr foran eller bagefter a ndash fx i far har en rar hare ndash og endda ogsaring nogle
gange selv om r staringr i en anden stavelse dvs moslashrk a -lyd har vi i aldrig
Anders forfatter andre og vandre (mens ord som and forfatte anden og
vand har lys a-lyd) Vi har i dansk fo r det andet moslashrkt a foran p b m f og
foran k g ng v altsaring foran labiale og velaeligre lyde som fx i pap kam og
kaffe og ak kakerlak-sang og hav
Lyst a Vi har i dansk lyst a foran tungespidslydene t d n s og l (dvs foran
apikaleralveolaeligrer) og Oslash (= nul dvs uden efterfoslash lgende lyd) som fx i hat
kat dansk Danmark bas sal og ja ha‟ sagde og lagde (Brodersen 2011)
3 bdquoBloslashdtldquo g er en saringkaldt stemt velaeligr Dette traeligk findes fx i de islandske ord eacuteg
(jeg) og dagur (dag)
4 I-udtale af skriftens y Dette traeligk kan man hoslashre indimellem og det kan aeligndre et
ords betydning fx ordet ny udtalt som ni
15
5 Afstemning af stemte sonoranter12 Dette traeligk er et ganske almindeligt traeligk i
islandsk
6 Praeligaspiration er et almindeligt traeligk i islandsk og kan forklares som en h- lyd
foran dobbeltform af [p] [t] og [k] fx i det islandske ord detta (falde)
7 Mange schwa forekomster
Brodersen kalder islaeligndinges schwa-udtale et af de mest gennemgaringende traeligk ved deres
danskudtale Islandsk har ord som ender paring de tryksvage vokaler a i og u hvor dansk
har den tryksvage vokal der som naeligvnt i citatet ofte svaeligkkes eller falder bort Disse tre
svagtryksvokaler er islaeligndinge vant til at beholde i deres udtale og maringske er det derfor
schwa forekommer saring ofte hos islaeligndinge naringr de taler dansk
8 Tryk I islandsk har man altid tryk paring ordets foslashrste stavelse selvom det er
fremmedord Dette traeligk finder nogle gange sted i islaeligndinges danskudtale fx i
ord som appelsin [α l i n] som kommer til at lyde som [ α l si n]13
Jeg vil som allerede naeligvnt kun fokusere paring rulle-r schwa-reduktioner og -bortfald a-
lyde i-udtale af skriftens y og evt andre traeligk som jeg finder og mener er vaeligsentlige at
have med
12
bdquoVed de stemte sonoranter (lyde som fx [o i m l]) dannes der en hindring for udaringndingsluften i
strubehovedet hvor stemmelaeligberne bringes til at vibrere (heraf navnet raquostemtlaquo) hulrummene i de oslashvre
taleorganer fungerer da som resonansrum og deres form er afgoslashrende for hvilken stemt sonorant der
fremkommerldquo (Heger 2007 s 79) 13
Her fokuserer jeg kun paring hovedtryk Der kan selvfoslashlgelig vaeligre andre traeligk som spiller ind i udtalen fx
stoslashd a-kvalitet osv
16
3 Metode og materiale
I dette kapitel beskriver jeg mine metoder og mit materiale Jeg omtaler ogsaring mine
informanter
31 Metoder
Mine dataindsamlingsmetoder i denne opgave omfatter dels mine informanters
oplaeligsning af en DR-tekst og dels et interview med de samme elever Den valgte DR-
tekst er paring ca 200 ord og varer ca 15 minut Den bestaringr af et uddrag fra DRbdquos
radioprogram for unge kaldet Populaeligr Indholdet i denne tekst er en introduktion til
programmet hvor radiovaeligrten MAMA fortaeligller lytteren lidt om hvad der er paring
programmet Ved at vaeliglge en ungdomstekst opnaringr jeg sandsynligvis et bedre resultat
end hvis jeg ville have brugt en tekst som ikke havde samme relevans for mine
informanter
Mine informanter er i alt otte islaeligndinge fra alderen 13 til 19 og jeg praeligsenterer dem i
den samme raeligkkefoslashlge som jeg har interviewet dem Jeg valgte at bruge fire af hvert
koslashn altsaring fire drenge og fire piger for at faring en ligestilling mellem koslashnnene Jeg havde
kontakt med to folkeskoler og et gymnasium i Reykjavik og efter noget tids soslashgning
fandt jeg en folkeskole og nogle gymnasieelever som havde lyst og interesse for en
undersoslashgelse som denne
Det skal dog understreges at jeg kun interviewede fire elever fra hver af de to grupper
og det er kun en lille del af alle eleverne Men paring trods af dette er resultaterne klare De
fire Gymnasieelever er dygtigere til dansk er mere engagerede og har staeligrkere
holdninger til danskundervisningen Jeg vil understrege at det ikke er muligt at
generalisere paring baggrund af saring lille et materiale
Mine metoder er
Oplaeligsning af tekst
Interview med eleverne
Informantportraeligtter
Transskription
Udtaleanalyse ved brug af Praat
Holdningsanalyse
17
Hver oplaeligsning er optaget ved brug af diktafon og jeg har otte optagelser som varer i
alt ca 15-16 minutter Jeg fokuserer baringde paring elevernes udtale men ogsaring paring deres
holdninger til danskundervisningen
Interviewene varede ca 5-10 minutter pr elev som goslashr en samlet tid paring ca en time
Interviewene foregik som en mundtlig samtale og jeg skrev svarene ned undervejs
Disse interview er baggrunden til mine holdningsdata
32 Informanterne
De fire folkeskoleelever er alle 13 aringr gamle og garingr i 8 klasse De har meget forskellige
holdninger til danskundervisningen og til det danske sprog overhovedet I det
efterfoslashlgende vil jeg introducere folkeskoleeleverne paring baggrund af oplysninger fra
interview I portraeligtter af de fire informanter giver jeg oplysninger om informanternes
erfaringer med dansk uden for skolen fx om de har familie ogeller venner som er
danskere og om de har vaeligret i Danmark Endvidere er informanterne anonymiseret ved
at have faringet fiktive navne Dato for oplaeligsning og interview med folkeskoleeleverne er
05122011
De fire gymnasieelever er 17-19 aringr gamle De har derfor forskellige erfaringer med
dansk og nogle er naringet laeligngere i dansk end andre Dato for oplaeligsning og interview med
gymnasieeleverne er 06122011 (David) og 07122011 (Solla Eva og Simon)
Mine interviewsposlashrgsmaringl fungerede forskelligt Den foslashrste del af sposlashrgsmaringlene handler
om elevernes danskkundskaber Sposlashrgsmaringl 3a-f14 opfyldte ikke de krav jeg havde stillet
til dem Meningen med disse sposlashrgsmaringl var at faring et overblik over elevernes
danskkundskaber baringde i skolen og udenfor skolen De var dog ikke noslashjagtigt nok
formulerede og derfor bruger jeg ikke sposlashrgsmaringl 3a-f i min undersoslashgelse Alle de andre
sposlashrgsmaringl fungerede som de skulle og leverede de oplysningerne jeg havde taelignkt mig
at de skulle
14
3a Taler du dansk
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk
3d Hvis ja i hvilken sammenhaeligng skriver du dansk
3e Laeligser du dansk
3f Hvis ja i hvilken sammenhaeligng laeligser du dansk
18
Jeg lytter til optagelserne for senere at kunne analysere informanternes oplaeligsninger for
at kunne sammenligne dem Jeg transskriberer ogsaring baringde uddraget fra Populaeligr
ortografisk og i grov lydskrift og elevernes oplaeligste version og sammenligner derefter
transskriptionen fra Populaeligr med elevernes oplaeligsning
Naringr jeg undersoslashger forholdet mellem holdning og udtale bruger jeg dette system
Der er seks sposlashrgsmaringl i interviewsposlashrgsmaringlene jeg bruger til at undersoslashge hvorvidt
elevernes holdning til danskundervisningen er positiv neutral eller negativ Disse
sposlashrgsmaringl er nr 7 8 9 10 11 og 1315 Indholdet i disse sposlashrgsmaringl er alle om holdning
til danskundervisningen I sposlashrgsmaringl 7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i
dansktimerne ser jeg efter om eleverne svarer positivt eller negativt Hvis eleverne
svarer at de synes der er noget der er spaeligndende er det positivt hvis de ikke synes
noget er spaeligndende er det negativt Til sidst deler jeg svarene op i tre forskellige
kategorier negativ neutral og positiv 0-2 positive svar giver resultatet negativ
holdning 3-4 positive svar giver resultatet neutral holdning og 5-6 positive svar giver
resultatet positiv holdning til undervisningen
For at opnaring en mindre god udtale forekommer de omtalte traeligk 0-32 af gangene 33-
66 for en middelgod udtale og 67-100 for en god udtale og vice versa alt efter i
hvilken sammenhaeligng med undtagelse af islandsk udtale af danske ord da der ikke
findes noget at sammenligne med paring naeligr elevernes svar overfor hinanden Da bruger
jeg forekomsterne af dette traeligk grupperet i 0-10 forekomster for god udtale 11-20 for
middelgod udtale og 21-30 for mindre god udtale
For at regne ud hvor elevernes udtale ligger bruger jeg foslashlgende metode Eleverne faringr
1-3 point for hhv mindre god middelgod og god udtale og da der er otte traeligk i alt (a-
lyd skifter jeg i to dele [a α]) kan eleverne hoslashjest skore 24 point Dvs at 0-8 point
giver en mindre god udtale 9-16 giver en middelgod udtale og 17-24 giver en god
udtale
Mit materiale er
8 oplaeligsninger i alt ca 2000 ord og ca 15-16 minutter
8 interview 5-10 minutter pr elev som er ca en time i alt
15
Se bilag 2 3 og 4
19
33 Transskription og Dania
Transskription er en databehandlingsmetode Og denne metode giver jeg en kort
beskrivelse af Jeg bruger det danske lydskriftsystem Dania som et
transskriptionsredskab Der findes flere lydskriftsystemer men jeg har valgt at bruge
dette fordi det er det jeg har laeligrt at bruge og er fortrolig med fra mit danskstudium
Endvidere bruger jeg analyseprogrammet Praat til at sammenligne de forskellige
udtaler af ord og lyde
Dania er det danske lydskriftsystem som er opkaldt efter t idsskriftet Dania Dette
lydskriftsystem bygger paring alfabetet I Dania bliver alle bogstaverne i det danske alfabet
brugt men der er tilfoslashjet nogle ekstra bogstaver som er laringnt fra andre sprog fx [eth] som
er laringnt fra det islandske alfabet og alfa-a [α] fra graeligsk til at betegne dem moslashrke a-lyd
Grunden til at flere tegn bliver brugt er at nogle af alfabetets bogstaver kan have flere
forskellige udtaler alt efter deres position i ord fx d i ord som denne og gud Det
forrige ords d udtales bdquoharingrdtrdquo hvorimod det andet udtales bdquobloslashdtrdquo16
For at kunne kende forskel paring det almindelige alfabet og lydskriftens skrives udtalen i
kantede parenteser og med kursiv
Som jeg naeligvnte foslashr med eksemplet denne og gud kan et bogstav have flere lydvaeligrdier
end eacutet Naringr der er tale om konsonanter kommer det an paring hvor i ordet bogstavet
befinder sig Hvis bogstavtegnet staringr i absolut forlyd 17 gaeliglder det vedkommende
bogstavs lydvaeligrdi som det tilsvarende alfabetiske bogstavs Ud fra dette kan vi se at [g]
i ordet grund har samme lydvaeligrdi som bogstavstegnets Men hvis der er tale om daeligkket
forlyd18 eller daeligkket udlyd har konsonanterne ofte en anden lydvaeligrdi fx ordet typisk
hvor p har lydvaeligrdien [b] [tybisg] De forskellige lydvaeligrdier som bogstaver kan have
kan vi faring overblik over ved brug af det nyudviklede redskab Bogstavlydkudk
Det kan vaeligre meget bevidstgoslashrende hvordan den transskriberede form af et ord kommer
til at se ud i lydskrift fordi der i en del tilfaeliglde ikke er samsvar mellem skrift og lyd [k]
og [g] er to gode eksempler paring dette og det kan man nemt forvirres en smule af ved
16
Dette foslashromtalte faelignomen kaldes fonemer 17
Absolut forlyd er naringr en lyd staringr allerforrest i et ord fx [b] i bil 18
Daeligkket forlyd er naringr der er tale om ordets foslashrste konsonant ligesom i absolut forlyd men denne gang
hvis der er en vokal foran og efter den forreste konsonant i indlyd Det samme gaeliglder med konsonanter
der staringr mellem to vokaler i udlyd
20
transskriberingen Et ord der kan give problemer er fx ordet slikke som transskriberes
[ legǝ] men man kunne nemt komme til at transskribere ordet som [ slekǝ]
Denne oversigt viser Danias lydskrifttegn og eksempler paring de forskellige lyde i ord Jeg
bruger Schachtenhaufens Dania-tegnvaeliglger og et uddrag af denne ser saringledes ud
[ ] rist [j ] dreje
[α] far [ɔ] ottende
[b] baeliglle [ə] oslashh
[f] fat [ŋ] tang
[j] jage [ᶊ] sjat19 (Schachtenhaufen schwadk 2011)
En ortografisk transskription af radiovaeligrtens tekst ser saringledes ud
rdquoOg jeg er tilbage igen her i studiet med fyrfadslysene taeligndt et glas vand en
kuglepen og en post-it saring jeg er klar til at lave denne her udsendelse til dig
Jeg har holdt en forlaelignget weekend kan man kalde det det I torsdags det
var jo den sidste dag paring ugen jeg sendte Populaeligr saring jeg har faktisk g laeligdet
mig siden i fredags at skulle i studiet igen i dag og lave denne her
udsendelse til dig
Og jeg vil sige allerede nu det b liver en b landet pose bolsjer Vi har nogle
sladderhistorier vi skal igennem og saring har jeg ogsaring en lille overraskelse et
nyt element i Populaeligr som jeg vil praeligsentere dig for lidt senere
Om et oslashjeblik kigger Rasmus Skejl MAMAs egen DJ forbi Han skal
fortaeliglle mig lidt om MAMAs nye kaeligledaeligkke En ny uge betyder jo altsaring en
ny kaeligledaeligkke Og i denne her uge har MAMA valgt Stephanie hendes
nummer rdquoMy cup don‟t give a fuckrdquo Det skal vi hoslashre om et oslashjeblik og efter
at vi har hoslashrt det saring er det altsaring tid til at Rasmus fortaeligller os hvorfor MAMA
netop har valgt dette nummer Velkommen inden for i dagrdquo
34 Praat som analyseredskab
Jeg bruger analyseprogrammet Praat til en komparativ analyse dvs at sammenligne de
otte optagelser fra skoleeleverne med optagelsen fra DRbdquos radiovaeligrt MAMMA
19
En daeligkkende liste findes i bilag 1
21
Praat bruges blandt andet til akustisk analyse af talesignaler hvor man
undersoslashger talesignalets fysiske egenskaber Saringdanne analyser kan sige noget
om enkelte sproglydes akustiske karakteristika men ogsaring hvad der rent
akustisk adskiller fx det vi opfatter som en [a]-lyd fra en [i]-lyd eller en [t ]-
lyd foran en [d]-lyd (Toslashndering 2010 199)
Programmet Praat viser altsaring lydboslashlgerne for hvert ord og hvilke lyde ordene er
sammensat af Det viser boslashlgelaeligngder for hver enkelt lyd ned i mindste detaljer som
goslashr det enkelt at sammenligne to forskellige udtaler
Her ser vi et eksempel paring hvordan Praat virker Det lyseroslashde felt indeholder ordet var
som radiovaeligrten MAMMA udtaler [vα] Forneden ser vi Annas samme var som hun
udtaler [vαᶉ]
Figur 1 MAMMAs udtale af ordet var i programmet Praat
22
Figur 2 Annas udtale af ordet var i programmet Praat
Her ses der en tydelig forskel MAMMAs var er meget laeligngere end Annas Annas slutter
derimod paring et rulle-r og det ses paring den hoslashje frekvens i lydboslashlgerne i den lyseroslashde
ramme Paring denne maringde sammenligner jeg alle optagelserne med MAMMAs og finder
forskelle paring udtalerne helt ned til de mindste lyde
35 Empirisk dataindsamling a Oplaeligsning og udtale
Min dataindsamling er todelt Foslashrst arbejder jeg med optagelserne af folkeskole- og
gymnasieelevernes oplaeligste version af DR-teksen Derefter indsamler jeg data ved brug
af interviewsposlashrgsmaringl med fokus paring holdning Dataindsamlingen og analysen skiftes
derfor i arbejde med optagelserne og arbejde med interviewsposlashrgsmaringlene Jeg optager
eacuten informant ad gangen og derefter interviewer jeg hamhende
351 Valg af informanter og oplaeligsning
Jeg har valgt at bruge DR‟s ungdomsprogram Populaeligr fordi at brug af et
ungdomsprogram er en god motivationsfaktor naringr det kommer til en undersoslashgelse som
denne hvor informanterne er unge De ca 200 ord teksten omfatter tager ca to
minutter at laeligse igennem og dette korte uddrag har derfor et tidsmaeligssigt passende
omfang Jeg ville ikke have teksten laeligngere for at kunne holde styr paring analysen og for at
faring en afgraelignsning af den
23
Jeg valgte at bruge faring informanter for at lave en kvalitativ undersoslashgelse og for at faring et
overskueligt materiale at arbejde med indenfor opgavens tidsramme
Jeg tog kontakt med mine gamle skoler baringde folkeskole og gymnasium Jeg har god
erfaring med begge skolerne og deres laeligrere og mente derfor at det ville goslashre
indsamlingen af materiale mere bekvemt Det var ikke noget problem at faring kontakt med
min folkeskole Det gik derimod ikke saeligrlig godt at have kontakt med gymnasiet Det
skyldes maringske at juleeksamenerne var ved at aringbne sine doslashre for eleverne derfor spurgte
jeg mig omkring mellem venner og familie for at finde informanter der passede ind i
maringlgruppen Det lykkedes i sidste ende og det betoslashd at mine fire informanter fra
gymnasiet kommer fra fire forskellige gymnasier Det kan betyde at det er vanskeligere
at sammenligne disse elevers udtale da de ikke har haft samme laeligrer og dermed
forskellig danskundervisning
Selve oplaeligsningerne gik problemloslashst for sig Alle mine informanter var aringbne for
deltagelse af saringdan en undersoslashgelse De var ogsaring meget engagerede for deltagelsen Jeg
satte mig i enrum med informanterne og begyndte med at praeligsentere min undersoslashgelse
uden at afsloslashre dens fulde tilgang Jeg brugte en diktafon til optagelserne som kunne
forbindes med min pc og derfor var der ikke nogle problemer at overfoslashre optagelserne
til pc‟en og derefter lytte til optagelserne Jeg sad med eleverne i 15 til 20 minutter Det
foslashrste jeg bad informanterne om var at laeligse teksten igennem saring de kunne saeligtte sig ind i
den og stille sposlashrgsmaringl hvis nogle af ordene var svaeligre eller uforstaringelige Derefter bad
jeg dem laeligse teksten op langsomt hoslashjt og tydeligt
352 Ortografisk og fonetisk transskription af optagelser
For at transskribere uddraget fra Populaeligr ortografisk lyttede jeg det igennem flere
gange Der var nogle faring gentagelser og selvafbrydelser Det saring jeg bort fra i min
transskription for at teksten skulle egne sig til at naring sit formaringl nemlig oplaeligsning
Den ortografiske transskription var den enkle del af transskriptionen Efter den
arbejdede jeg med at transskribere radioprogrammet fonetisk ved brug af Dania20
Det naeligste paring programmet var en fonetisk transskription af elevernes oplaeligsninger hhv
fra folkeskolen og fra gymnasiet Det var en stoslashrre udfordring da nogle af lydene fra
20
Se bilag 4 for samtlige fonetiske transkriptioner
24
informanterne til tider kunne ligne noget som ikke findes i det danske lydsystem fx
lyden af det islandske bogstav aelig som ofte forekom udtalt som en slags [αj ]-lyd En
anden udfordring var det rdquobloslashderdquo g som informanterne ofte brugte hvor g-et ikke
skulle vaeligre bdquobloslashdtldquo
36 Empirisk dataindsamling b Interviewene
Efter oplaeligsningen fortsatte informanterne og jeg til den anden del af dataindsamlingen
interviewsposlashrgsmaringlene Det foregik som en samtale paring baggrund af en raeligkke
sposlashrgsmaringl21 og jeg skrev svarene ned paring papir under interviewet
Denne samtale foregik paring islandsk fordi det er lettere for eleverne at udtrykke sig paring
deres modersmaringl og det var mest naturligt da islandsk er baringde deres og mit foslashrstesprog
og for at undgaring misforstaringelser da folkeskoleeleverne og maringske endda
gymnasieeleverne ikke er vant til at tale saring meget dansk Den islandske udgave af
interviewsposlashrgsmaringlene kan findes i bilag 2b
37 Opsamling
Mit materiale er todelt Jeg bruger oplaeligsningerne fra informanterne til en
sammenlignende analyse ved hjaeliglp af en fonetisk transskription Den anden del bestaringr
af en verbal samtale som jeg skrev ned i loslashbet af samtalen Denne del af
materialeindsamlingen bruger jeg til at faring informanternes holdninger til
danskundervisningen og for at faring et overblik over undervisningen Endvidere
transskriberer jeg som naeligvnt optagelserne ved hjaeliglp af lydskriftsystemet Dania for
senere at analysere oplaeligsningerne ved brug af programmet Praat
21
Se baringde bilag 21 og 22 med interviewsposlashrgsmaringl hhv paring dansk og paring islandsk
25
4 Informantportraeligtter og analyse af islandske folkeskole- og
gymnasieelevers udtale
Som foslashr skrevet er analysen todelt Foslashrst bliver oplaeligserne praeligsenteret paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringlene i bilag 3 Dernaeligst bevaeligger jeg mig over i den anden del af
analysen den udtalemaeligssige Jeg stoslashtter mig til de fonetiske transskriptioner i bilag 4
ved denne del af analysen
41 Praeligsentation af folkeskoleinformanterne
411 Informantportraeligt af Alex 13 aringr
Den foslashrste informant er Alex Alex har god erfaring af dansk men har ikke nogen
kontakt med danskere overhovedet Alex har eacuten gang vaeligret i Danmark paring ferie i to uger
Alex har ikke saeligrlig stor interesse for dansk og er heller ikke saeligrlig begejstret for at
deltage i denne undersoslashgelse
I en almindelig dansktime fortaeligller Alex mig at han og hans klassekammerater laeligser
hoslashjt for hinanden og laver opgaver i opgavebogen I timerne giver laeligreren instruktioner
og Alex og hans klassekammerater goslashr som laeligreren siger Alex mener at
danskundervisningen er meget traditionel dvs ligner andre undervisningstimer meget
Alex har ikke saring meget erfaring med fra dansktimerne Han har laeligrt danske ord dansk
grammatik og set danske film Endnu engang bekraeligfter han at han ikke er saeligrlig
entusiastisk overfor dansk med at svare bdquo ngentingldquo da jeg spurgte ham om han syntes
der var noget spaeligndende i dansktimerne Alex kunne heller ikke fortaeliglle mig om en
oplevelse i en dansktime han kunne huske Han vil heller ikke laeligre noget i
danskundervisningen og siger at han ikke er interesseret i dansk og at han ikke kunne
taelignke sig at blive bedre til noget i dansk og endvidere synes han ikke at der er noget
som kunne vaeligre anderledes i dansktimerne Han mente heller ikke at de brugte nogle
medier i undervisningen Til sidst spurgte jeg Alex hvad han ville lave i timerne hvis
han var dansklaeligrer Han svarede meget konkret bdquoJeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at
jeg var syg for ikke at skulle underviseldquo Endnu en bekraeligftelse for at Alex ikke er saeligrlig
interesseret i dansk
26
412 Informantportraeligt af Anna 13 aringr
Anna er min anden informant og hun har god erfaring med dansk Hun fortalte mig om
en erfaring hun synes var mindevaeligrdig og sjov bdquoVi lavede engang en opgave om en
fiktiv dansk familie som vi saring lavede plakat ud fra Det var meget sjovtldquo Anna har ikke
kontakt med danskere men har vaeligret i Danmark to gange Den ene gang varede kun en
dag paring lufthavnen og den anden var hun paring ferie kun et aringr gammel
Det som foregaringr i dansktimerne ifoslashlge Anna er at eleverne laver opgaver i
opgavebogen og laeligser i laeligsebogen I timerne laver de ogsaring mange opgaver og laeligser hoslashjt
op for hinanden Den erfaring Anna har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord
oslashve dansk udtale laeligse tegneserier dansk grammatik laeligse op i klassen og se danske
film Anna tilfoslashjede bdquoVi laeligser nogle gange tegneserier i laeligsebogen Dem kan jeg godt
lideldquo Anna kunne huske en sjov oplevelse fra en dansktime som hun delte med mig
De saring engang en dansk film som hun syntes var meget morsom Anna er en meget
engageret elev og vil laeligre alt muligt hvis det nu er undervist paring en bdquosjovldquo maringde De
punkter hun kunne taelignke sig at blive bedre til er at laeligse hoslashjt og naring en bedre forstaringelse
for det hun laeligser Endvidere er hun meget tilfreds med undervisningen Hun sagde at de
ikke brugte nogen danske medier i undervisningen men at laeligreren opfordrer eleverne til
at se paring dansk tv derhjemme Hvis Anna var laeligrer ville hun goslashre undervisningen
interessant sjov og varieret
413 Informantportraeligt af Berglind 13 aringr
Berglind er min tredje informant Hun fortaeligller mig at danskundervisningen er ok Den
er ikke bdquospecielt sjovldquo men heller ikke bdquodoslashdkedeligldquo Ligesom de to forrige informanter
har hun heller ikke nogen kontakt med danskere Berglind har vaeligret i Danmark to
gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
Det Berglind og hendes klassekammerater laver i timerne er fx opgaver om fiktive
danske familier opgaver i opgavebogen plakater og laeligse hoslashjt for hinanden bdquoJeg kunne
rigtig godt lide at lave plakaterne til den fiktive familieldquo sagde Berglind I timerne
skriver Berglind og de andre elever gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt
at forklare hvis der er noget de ikke kan forstaring
27
Den erfaring Berglind har med sig fra dansktimerne er ungdomskultur at laeligre danske
ord laeligse tegneserier synge danske sange grammatik laeligse op i klassen hoslashre paring dansk
musik og se danske film Det hun synes er mest spaeligndende i timerne er at lave
danskopgaver Den oplevelse som hun kunne huske og som hun synes var meget
interessant var engang da hendes klasse saring en dansk film bdquoI filmen var der en sang vi
godt kunne lide saring laeligreren spolede tilbage saring vi alle sammen kunne synge med paring
sangen Det var maeliggtig sjovtldquo Berglind kunne godt taelignke sig at laeligre flere danske ord
og goslashre hendes ordforraringd stoslashrre samt at forbedre sin danskudtale Det hun gerne ville
forbedre sig i er forstaringelsen af dansk talesprog Hun synes endvidere at dansktimerne er
gode ligesom de er Berglind og hendes klasse bruger ikke nogle danske medier i
undervisningen men lytter dog til danske lytteoslashvelser i danskbogen Hvis hun var
dansklaeligrer ville hun bdquorigtig gerneldquo synge mere paring dansk laeligse flere tekster hoslashjt
oversaeligtte flere tekster og skrive flere gloser
414 Informantportraeligt af Bergur 13 aringr
Bergur er min fjerde og sidste informant fra folkeskolen Bergur synes at
danskundervisningen er god ikke bdquokedeligldquo men meget bdquoneutralldquo Bergur er den eneste
af mine folkeskoleinformanter der har kontakt med danskere og det ca en gang om
maringneden bdquoJeg har boet i Danmark og har nogle gange kontakt med mine kammerater
paring Skypeldquo
I danskundervisningen bruger Bergur og hans klassekammerater
undervisningsmaterialet og skriver gloser Laeligreren underviser paring dansk imens eleverne
skriver ned og goslashr som de bliver sagt
Den erfaring Bergur har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen og se danske film Bergur er lidt mere begejstret for dansktimerne end
min anden mandlige folkeskoleinformant Han synes at naeligsten alt i dansktimerne er
spaeligndende og at undervisningen er udmaeligrket Han vil bruge dansktimerne til at laeligre
dansk i sin bredeste forstand og er meget tilfreds med undervisningen Ligesom de to
forrige informanter bruger de ikke nogle danske medier i timerne andet end lytteoslashvelser
i danskbogen Hvis Bergur var dansklaeligrer ville han ikke aeligndre paring noget bdquoJeg mener at
undervisningen er fin som den er og jeg vil have undervisningen ligesom den er nuldquo
28
42 Praeligsentation af gymnasieinformanterne
421 Informantportraeligt af David 17 aringr
David er min foslashrste informant fra gymnasiet Hans erfaring med dansk har baringde vaeligret
svaeligr og nem David har ikke nogen kontakt med danskere Eacuten gang har David vaeligret i
Danmark paring ferie bdquoJeg har vaeligret i Danmark eacuten gang og det var rigtig fedtldquo
Det David og hans klassekammerater laver i dansktimerne er fx opgaver fra
undervisningsmaterialet og lytter til lytteoslashvelser paring dansk bdquoLaeligreren underviser i
timerne og jeg lytter flittigtldquo tilfoslashjede han om danskundervisningen David har en del
erfaring med fra dansktimerne ungdomskultur laeligre danske ord oslashve dansk udtale
synge danske sange laeligse op i klassen hoslashre dansk musik og se film bdquoDesvaeligrre synger
vi ogsaringldquo sagde han og lo
Men det David synes er spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film og lave
opgaver om dem og diskutere om dem paring dansk Han fortalte mig om en mindevaeligrdig
oplevelse fra dengang han var i Dan 103 22 Han bestod med karakteren 47 og var
maeliggtig glad for ikke at have dumpet David kunne godt taelignke sig at blive bedre til at
laeligse dansk og blive bedre til at forstaring det han laeligser Det er laeligseforstaringelse som vaeliggter
mest hos David naringr det kommer til sposlashrgsmaringlet om han synes der var noget som maringtte
vaeligre anderledes i dansktimerne I undervisningen bruger han og hans klassekammerater
efterfoslashlgende medier radio tv og saring lytter de ogsaring til dansk musik I slutningen spurgte
jeg ogsaring David hvad han ville lave i dansktimerne hvis han var underviser Han ville
helt klart vaeligre bdquosjovldquo og fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser Han vil ogsaring
vise morsomme film vaeliglge bedre romaner til at laeligse og til sidst ville han opfordre sine
elever til at laeligse mere dansk fx ved at bruge danske undertekster naringr de ser film bdquoJeg
synes at man laeligrer meget af at have undertekster paring filmldquo
422 Informantportraeligt af Solla 18 aringr
Solla garingr ogsaring paring gymnasiet Hun synes at dansktimerne er bdquorigtig sjoveldquo men at
eksamenerne dog er lidt uretfaeligrdige fordi de nogle gange er for svaeligre Solla har ingen
22
Dan 103 er i Davids tilfaeliglde et af to danskkurser paring gymnasiet
29
kontakt med danskere Hun har vaeligret i Danmark fire gange to gange med sit
fodboldhold og to gange paring ferie
I dansktimerne taler Solla og hendes klassekammerater dansk oslashver grammatik skriver
gloser og ser film sammen bdquoVi lytter til laeligreren og taler med ham paring dansk Han er
ogsaring danskerldquo Solla har ligesom David meget erfaring med sig fra dansktimerne at
laeligre danske ord oslashve dansk udtale laeligse tegneserier grammatik laeligse op i klassen hoslashre
dansk musik og se danske film
At tale dansk og lave opgaver er noget af det Solla synes er mest spaeligndende Som
naeligvnt kan Solla godt lide dansktimerne Hun fortalte mig om en oplevelse hun kunne
huske fra en dansktime Hele hendes klasse inkl laeligrer spillede Harry Potter og det
synes hun var maeliggtig sjovt bdquoJeg kan rigtig godt lide dansktimerne fordi laeligreren er saring
sjov men jeg vil ikke laeligre mere dansk grammatikldquo Fortalte hun mig om
undervisningen Hun synes at der skulle vaeligre flere lytteoslashvelser for at eleverne kan faring en
bedre forstaringelse af dansk talesprog I Sollas klasse bruger de ikke mange danske medier
i undervisningen kun nyhedssider paring nettet Til sidst fortalte hun mig hvad hun kunne
taelignke sig at lave hvis hun var dansklaeligrer bdquoJeg ville tale meget med eleverne paring dansk
selvfoslashlgelig og lave sjove diskussioner med dem Og jeg vil fokusere meget mindre paring
grammatikldquo
423 Informantportraeligt af Eva 18 aringr
Eva er min tredje informant fra gymnasiet Hun synes at dansktimerne er meget sjove
fordi hendes laeligrer er meget bdquosjovldquo Eva er en af de faring informanter der har kontakt med
danskere Hun garingr til gymnastik hvor der er danske traelignere Eva har vaeligret i Danmark
to gange En gang med sit gymnastikhold og en anden gang paring ferie
I undervisningen i Evas klasse oversaeligtter de meget til dansk og taler meget dansk
sammen Laeligreren er meget dygtig at tale dansk med eleverne De erfaringer Eva har
med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord oslashve dansk udtale grammatik laeligse op i
klassen hoslashre paring dansk musik og se danske film Den sidste erfaring er o gsaring den hun
synes er mest spaeligndende Hun sagde bdquoDe er saring humoristiskeldquo da vi snakkede lidt om
danske film
30
Hun kunne ikke rigtig huske nogen oplevelse fra dansktimerne men sagde at laeligreren er
meget bdquosjovldquo og taler meget bdquoDet kan jeg godt lideldquo Eva kunne godt taelignke sig at blive
bedre til dansk udtale for at turde tale dansk naringr hun er i Danmark Eva er ogsaring meget
tilfreds med danskundervisningen hvor de fx bruger tv og sider paring internettet af ellers
mange mulige danske medier Til sidst forestillede Eva sig at hun var dansklaeligrer bdquoJeg
ville ikke aeligndre saeligrlig meget paring undervisningen men ville dog fokusere lidt mere paring
udtalenldquo
424 Informantportraeligt af Simon 19 aringr
Simon er min sidste informant fra gymnasiet og den sidste overhovedet Han synes at
undervisningen er fin Han har ikke nogen kontakt med danskere Det er maringske ikke en
overraskelse men Simon har ogsaring vaeligret i Danmark og det eacuten gang med sit
fodboldhold
I en typisk dansktime i Simons klasse fortaeligller han at de oversaeligtter tekster laeligser boslashger
lytter til lytteoslashvelser og ser danske film Han synes at undervisningen er meget varieret
men der bliver dog fokuseret lidt for meget paring grammatikken Simon goslashr sit bedste for
at laeligre dansk i undervisningen og det goslashr han ved hjaeliglp af laeligreren so m underviser
skriver gloser paring tavlen og hjaeliglper eleverne naringr de er i tvivl om noget Simon har ogsaring
erfaring med sig fra dansktimerne fx ungdomskultur at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen se danske film og saring laeligser han endda danske boslashger derhjemme bdquoJeg
kan godt finde paring at laeligse nogle danske boslashger derhjemmeldquo
Det Simon synes er mest spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film Han
kunne fortaeliglle mig en interessant oplevelse fra dengang han var i tiende klasse Da fik
hans klasse besoslashg af en dansk klasse og han fik chance til at tale dansk Det er ogsaring
noget Simon godt kunne taelignke sig at blive bedre til at kunne tale og forstaring isaeligr naringr det
drejer sig om talesproget Han synes ogsaring at der bliver undervist for meget grammatik
og ville gerne at der bliver vist flere danske film med islandske undertekster for bedre
at kunne forstaring det som bliver sagt Hvis Simon var dansklaeligrer ville han vaeligre en meget
bdquotraditionelldquo laeligrer undervise i undervisningsmaterialet men vise flere danske film
bdquoJeg synes at danske film er utrolig sjove og derfor ville jeg vise mange af slagsenldquo
31
43 Resultater fra interviewundersoslashgelsen
Af de otte informantportraeligtter ovenfor fremgaringr at baringde folkeskole- og
gymnasieeleverne har meget forskellige erfaringer med dansk I det foslashlgende vil jeg
bruge to grafer en for hver gruppe til at sammenligne de to gruppers erfaring af dansk
og deres holdninger til danskundervisningen Sposlashrgsmaringlene er nummereret ligesom i
sposlashrgeskema i bilag 2a og b
I figur 3 ser vi folkeskoleelevernes svar23
Figur 3 Folkeskoleelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
23
I ja og nej sposlashrgsmaringl bruger jeg enhederne 0 og 1 hhv som nej og ja I sposlashrgsmaringl 2 4 6 7 8 9 10
11 og 12 (de aringbne sposlashrgsmaringl) svarer enheden til antallet af svarene fx i sposlashrgsmaringlet Har du vaeligret i
Danmark svarer Anna 2 dvs at hun har vaeligret to gange i Danmark Det samme gaeliglder for
gymnasieelevernes skema
X-akslen staringr for sposlashrgsmaringlene og y-akslen staringr for enhederne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp4 Sp6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
Alex
Anna
Berglind
Bergur
32
Dernaeligst ser vi resultaterne fra gymnasieelevernes svar
Figur 4 Gymnasieelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
Her ses det tydeligt at gymnasieeleverne har mere erfaring med dansk og at de mener at
de kan mere Det er ikke saring overraskende da de er aeligldre og har haft fire og fem aringr mere
danskundervisning Endvidere er gymnasieeleverne mere entusiastiske for
undervisningen dvs at de vil laeligre mere de vil blive bedre til mere og saring har tre af de
fire gymnasieelever en staeligrk holdning til hvordan undervisningen kunne vaeligre
anderledes i modsaeligtning til folkeskoleeleverne Ingen af de fire folkeskoleelever synes
at undervisningen skulle vaeligre anderledes De er tilfredse med undervisningen Der er
selvfoslashlgelig mange elementer som spiller en rolle for dette resultat Maringske skyldes det
laeligrerne maringske er det den stoslashrre erfaring med danskundervisningen og at de kan mere
dansk og maringske toslashr gymnasieeleverne bruge deres stemme og fortaeliglle om deres
holdninger De er maringske lidt mindre generte end de yngre informanter
De aeligldre elever er mere motiverede har klarere og staeligrkere holdninger til forbedring af
undervisningen og virker gladere for undervisningen end folkeskoleeleverne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp 4 Sp 6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
David
Solla
Eva
Simon
33
44 Udtaleanalysen
Nu til den anden del af analysen Foslashrst vil jeg gennemgaring DR-radiovaeligrtens oplaeligsning
som jeg har transskriberet fonetisk i bilag 41 Derefter bevaeligger jeg mig over til de fire
traeligk som jeg vil fokusere paring og omtale andre traeligk jeg finder hen ad vejen
Strukturen er efterfoslashlgende i udtaleanalysen
Radiovaeligrtens danske udtale og mulige udfordringer for de islandske elever
Rulle-r
Schwa (ǝ)
A-lyd
I-udtale af skriftens y
Andre gennemgaringende traeligk
o Islandsk udtale af danske ord
o AElig-udtale
o Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
441 DR-radiovaeligrtens udtale
Denne udtale kan forstarings af alle danskere da den tilhoslashrer en overnorm rigsmaringlet Der er
ikke nogen ord eller udtaler som skulle vaeligre en udfordring for en dansker at forstaring
Radiovaeligrten er ung og taler meget hurtigt og energisk som er et ungdomstraeligk
bdquoUngdomssprog er karaktiseret ved at de unge taler hurtigt og energiskldquo (Joslashrgensen og
Quist 2008 67)
Vi kan forvente at de unge islandske elever stoslashder paring nogle udtaleudfordringer De otte
naeligvnte traeligk rulle-r moslashrk a- lyd bdquobloslashdtldquo g i-udtale af skriftens y afstemning
praeligaspiration schwa og tryk er eksempler paring dette samt de tre nye traeligk jeg har fundet
442 Rulle-r
I islandsk udtales r- lyden som rulle-r Dette kan transskriberes [aᶉ] Den danske r-
udtale er som bekendt en udfordring for islaeligndinge Det danske r forekommer paring to
forskellige maringder i den tekst jeg bruger i min analyse Den ene er [r] fx i ordet Rasmus
[rαsmus] og den anden er [ɹ] som findes i et ord som mor [moɹ] Det foslashrste er enten
34
konsonantisk det andet vokalisk Efterfoslashlgende kan vi se et skema med eksempler fra
DR-teksten
Konsonantisk r (foran vokal) Vokalisk r (efter vokal)
r i forlyd r i daeligkket forlyd ɔ i diftonger
Rasmus praeligsentere praeligsentere bliver
Skema 5 Konsonantisk og vokalisk r
Hvis vi ser tilbage paring sammenligningen af det danske og det islandske lydsystem i
kapitel 25 ser vi at det danske og det islandske r har to ting til faeliglles De er begge
konsonanter som er stemte haeligmmelyde Forskellen ligger dog i at det danske r bliver
til bagerst i munden hvorimod det islandske bliver til forrest i munden dvs at de har
forskelligt artikulationssted
Det islandske rulle-r forekommer oftest i mine optagelser af eleverne i slutningen af
ord fx er her har osv men ogsaring nogle enkelte gange i midten af ord men i disse
tilfaeliglde er det i slutningen af et sammensat ord fx i ord som sladderhistorier hvor
rulle-r kan typisk findes i slutningen af sladder og i slutningen af hele ordet som i
eksemplerne foroven
4421 Folkeskoleelevernes udtale af r
I originalteksten er der 45 r I folkeskoleelevernes oplaeligsninger forekommer rulle-r 31
gange hos Alex 41 gange hos Anna 42 gange hos Berglind og 18 gange hos Bergur
Bergur har mest styr paring sine r-udtaler og det er meget sandsynligt fordi han har boet i
Danmark og derfor har stoslashrre erfaring af danskudtalen De tre andre informanter bruger
rulle-r betragtelig mere helt op til 42 gange Det betyder derfor at Alex bruger rulle-r i
69 af gangene Anna 91 af gangene og til sidst bruger Berglind rulle-r 93 af
gangene Bergur udtaler r bedst eller 40 af gangene
4422 Gymnasieelevernes udtale af r
I gymnasieelevernes udtaler forekommer rulle-r 35 gange hos David 41 gange hos
Solla 42 gange hos Eva og 44 gange hos Simon Til forskel fra folkeskoleeleverne
forekommer rulle-r gennemsnitligt mere jaeligvnt 78 af gangene hos David 91 hos
35
Solla 93 hos Eva og til sidst 97 hos Simon Simon udtalte r som rulle-r i alle dets
forekomster paring naeligr eacutet i ordet Rasmus
4423 Sammenligning af elevernes r
Hvis vi ser grafisk paring elevernes rulle-r forekomster ser det saringledes ud
Figur 5 Sammenligning af elevernes rulle-r forekomster
Her ses det at rulle-r forekomsterne ligger meget jaeligvnt med undtagelse af Bergur Hvis
vi sammenligner folkeskoleeleverne med gymnasieeleverne ser vi at gennemsnittet af
rulle-r i den foslashrnaeligvnte gruppe er 73 hvorimod det er 90 hos gymnasieeleverne
443 Schwa (ǝ)
Lingvisten Ruben Schachtenhaufen skriver paring sin hjemmeside at schwa-assimilation er
et af det allermest karakteristiske ved dansk udtale men hvor ofte skal det forekomme i
en udtale Han skriver at det er en god tommelfingerregel at sige at hver fjerde schwa
falder bort hver fjerde udtales [ǝ] men at halvdelen undergaringr schwa-assimilation fx i
ord som lige [li∙ǝ] som bliver til [li∙i] pga schwa (Schachtenhaufen 2011)
Schwa [ǝ] findes ikke i det islandske lydsystem jf kapitel 212 Men det findes i det
danske og det som et af de karakteristiske traeligk af dansk udtale [ǝ] er en dansk vokal
som bliver til midt i mundhulen en saringkaldt midttungevokal
0
20
40
60
80
100
120
Folkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Alex og David
Anna og Solla
Berglind og Eva
Bergur og Simon
36
Da denne vokal ikke findes i det islandske lydsystem er det ikke en overraskelse at det
er en udfordring for de islandske elever
I radiovaeligrtens udtale forekommer schwa-udtalen 36 gange men schwa falder bort 6
gange Dette resultat ligner Schachtenhaufens tommelfingerregel I samme optagelse
staringr schwa 15 gange i slutningen af et ord Optagelsen indeholder dog ikke mange
schwa-assimilationer kun fem Schwa-forekomster -assimilationer og -bortfald er
efterfoslashlgende i radiovaeligrtens udtale
schwa-forekomster schwa-bortfald schwa-assimilation
studiet (x2) tilbage fyrfadslysene
fyrfadslysene lave (x2) glaeligdet
kuglepen nogle siden
denne (x3) nye hendes
udsendelse (x2) uge oslashjeblik
forlaelignget
sidste
ugen
sendte
skulle
sige
allerede
blandet
pose
igennem
lille
overraskelse
element
praeligsentere
oslashjeblik
egen
37
fortaeliglle
kaeligledaeliggge (x2)
dette
inden
Skema 6 Schwa i radiovaeligrtens udtale
4431 Folkeskoleelevernes schwa
Mine informanter i folkeskolen har mange schwa-forekomster Alex har 54 Anna har
48 Bergling har 50 og Bergur har 45 I alle tilfaeliglde forekommer schwa i slutningen af
ord i mere end halvdelen af udtalerne Et interessant traeligk ved folkeskoleelevernes
udtale er at schwa-bortfaldet naeligsten ikke er til stede i nogen af optagelserne De faring
gange schwa ikke bliver udtalt bliver det erstattet af en anden vokal oftest [aelig]
Informanterne i denne gruppe har ikke mange udtaler som undergaringr schwa-assimilation
faktisk kun tre og det er alle oplaeligserne sammenlagt Schachtenhaufens
tommelfingerregel siger at halvdelen undergaringr assimilation men folkeskoleeleverne er
langt fra dette
Statistisk ser resultaterne af schwa forekomsterne ud saringledes at Alex udtaler schwa
150 i forhold til radiovaeligrten Anna 133 Berglind 139 og Bergur 125
4432 Gymnasieelevernes schwa
Mine informanter paring gymnasiet har ogsaring mange schwa-forekomster David har 51
schwa-forekomster Solla har 57 Eva har 39 og til sidst har Simon 34 Ligesom hos
folkeskoleeleverne forekommer schwa mere end halvdelen af gangene i slutningen af et
ord Det er endnu engang mere end hos radiovaeligrten Schwa-bortfald er ens hos
gymnasieeleverne sammenlignet med folkeskoleeleverne dvs ingen eller erstattet af
andre vokaler
Paring samme maringde som folkeskoleelevernes udtale undergaringr gymnasieelevernes udtale
ikke mange schwa-assimilationer kun fire og det er igen sammenlagt
38
Statistisk ser gymnasieelevernes schwa forekomster saringledes ud at David udtaler schwa
141 i forhold til radiovaeligrten Solla 158 Eva 108 og til sidst Simon 94 og er
derfor den der ligger taeligttest paring radiovaeligrtens schwa-udtale af de to gruppers udtaler
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster
Baringde folkeskole- og gymnasieeleverne udtaler schwa i slutningen af ord mere end
halvdelen af gangene Men deres schwa-forekomster er i det hele taget meget
forskellige Seks ud af de otte informanter udtaler schwa alt for ofte hvorimod to af
informanternes schwa-udtale ligger meget taeligt paring radiovaeligrtens Endvidere er der ikke
nogen schwa-bortfald i mine informanters oplaeligsninger med undtagelse af erstatning af
andre vokaler eller lignende
En statistisk sammenligning af informanternes gennemsnit af schwa-udtaler er saringledes
at folkeskoleelevernes gennemsnit er 49 udtaler Gymnasieelevernes gennemsnit er 45
schwa-udtaler Der er derfor ikke den store forskel paring de to informantgrupper men det
viser sig at gymnasieelevernes schwa-udtale ligner mere radiovaeligrtens En grafisk
sammenligning af de to grupper med radiovaeligrten ser saringledes ud
Figur 6 Elevernes schwa-forekomster i forhold til radiovaeligrtens
Ud fra denne graf ser vi at folkeskoleelevernes schwa-udtale er 36 procentpoint mere
end radiovaeligrtens og gymnasieelevernes schwa-udtale er 25 procentpoint mere
0
20
40
60
80
100
120
140
160
Radiovaeligrt Follkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Schwa-forekomster i
39
444 A-lyd
optagelsen af DR‟s radiovaeligrt forekommer det lyse a i alt 31 gange og det moslashrke a 37
gange Det vil derfor sige at a forekommer 68 gange fordelt paring lyse og moslashrke a-er I
oslashvrigt er a-erne meget jaeligvnt fordelt naeligsten halvdelen lyse og naeligsten halvdelen moslashrke
I det danske lydsystem findes der et lyst og et moslashrkt a Det lyse findes i ord som masse
og rist [masǝ] og [ ] hvorimod det moslashrke findes i ord som par [pαɹ] I det islandske
lydsystem derimod findes der kun et a det moslashrke [α] Det lyse a findes foran
tungespidslyde t d n s og l fx i ord som kam kaffe ak osv
Da der ikke findes noget lyst a i det islandske lydsystem overrasker det ikke nogen at
denne udtale kan forekomme som en udfordring for de islandske oplaeligsere
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer ikke saeligrlig ofte i folkeskoleelevernes oplaeligsninger faktisk kun
11 gange hos Alex 13 gange hos Anna otte gange hos Berglind og seks gange hos
Bergur Dvs at hos Alex forekommer det lyse a kun 35 af gangene 42 hos Anna
26 hos Berglind og 19 hos Bergur24
Det moslashrke a forekommer derimod meget tit Det er som foslashr skrevet ikke nogen
overraskelse da det lyse a ikke findes i det islandske lydsystem Alex bruger det moslashrke
a 64 gange Anna 43 gange Berglind 54 gange og Bergur 56 gange Alle mine
informanter i folkeskolen bruger saringledes det moslashrke a oftere end det forekommer i
optagelsen af radiovaeligrten Statistisk forekommer det 72 procentpoint for ofte hos Alex
16 procentpoint for ofte hos Anna 46 procentpoint for ofte hos Berglind og 51
procentpoint for ofte hos Bergur
Det moslashrke a forekommer i alle oplaeligsningerne i ordene glas og vand
4442 Gymnasieelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer endnu sjaeligldnere hos gymnasieeleverne eller en enkelt gang hos
David en enkelt gang hos Solla to gange hos Eva og til sidst seks gange hos Simon
24
Her regner jeg med af de i alt 31 lyse a-er
40
Statistisk set er det 3 hos David 3 hos Solla 6 hos Eva og til sidst 19 hos
Simon
Ligesom folkeskoleeleverne forekommer det moslashrke a ogsaring alt for mange gange hos
gymnasieeleverne Det forekommer 63 gange i Davids udtale 66 gange i Sollas 63 i
Evas og 54 i Simons Statistisk set er det 70 procentpoint for ofte i Davids oplaeligsning
78 procentpoint for ofte hos Solla 70 procentpoint for ofte hos Eva og 46 procentpoint
for ofte hos Simon
4443 Sammenligning af elevernes a-er
Hvis vi ser paring elevernes a- lyde og deler dem ind i tre kategorier de lyse a-er de moslashrke
a-er og de moslashrke a-er som skal vaeligre lyse ser det saringledes ud grafisk
Figur 7 Sammenligning af elevernes lyse moslashrke og moslashrke a-er som skal vaeligre lyse
For at opnaring den samme a- fordeling af udtale af a- lydene som i radiovaeligrtens udtale skal
elevernes soslashjler staring i 31 for det lyse a og 37 for det moslashrke a Men som vi kan se
forekommer det moslashrke a alt for ofte hos alle eleverne og det lyse a forekommer alt for
sjaeligldent
0
10
20
30
40
50
60
70
Lyse a-er Moslashrke a-er Moslashrke a-er som skal vaeligrelyse
Alex
Anna
Berglind
Bergur
David
Solla
Eva
Simon
41
445 I-udtale af skriftens y
I optagelsen af DR-teksten forekommer bogstavet y i alt seks gange Y er i det danske
lydsystem en hoslashj urundet bagtungevokal Men denne y- lyd findes ikke i det islandske
lydsystem Den islandske skrifts y udtales [e] ligesom det danske bogstav e samt det
islandske bogstav i De islandske bogstaver yacute og iacute udtales derimod som det danske [i]
og derfor overrasker det ikke nogen at islaeligndinge kan komme til at udtale [y] som [i]
Paring sprogmuseetdk skriver Brodersen at islaeligndinges udtale af skriftens y kan af og til
lyde som [i]
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y
Af de i alt seks y- forekomster i radiovaeligrtens udtale udtaler de islandske
folkeskoleelever bogstavet y som [i] op til fem gange Dette traeligk forekommer tre gange
hos Alex en gang i ordent nyt og to gange i ordet ny to gange hos Anna i ordet ny fem
gange hos Berglind i ordet nyt tre gange i ordet ny og en enkelt gang i betyder og to
gange hos Bergur i ordet ny Gennemsnittet af i-udtale af [y] er derfor tre gange hos
denne gruppe folkeskoleelever
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y
Dette traeligk finder vi ogsaring hos gymnasieeleverne Det forekommer to gange hos David i
ordet ny en enkelt gang hos Solla i ordet fyrfadslysene tre gange hos Eva i ordet ny og
til sidst tre gange hos Simon i ordet ny Gennemsnittet for denne gruppe er derfor lidt
mindre end for folkeskoleeleverne eller 225 gange
Alle informanterne med eacuten undtagelse udtaler ny med [i] i stedet for [y] Det er kun
Solla der staringr udenfor denne gruppe men hun er derimod den eneste af alle otte
informanter der udtaler fyrfadslysene med [i] Berglind er ogsaring den eneste af de otte
informanter der udtaler betyder med [i] ellers er det ordene ny og nyt som staringr i vejen
for elevernes y-udtale
Resultatet af dette traeligk er derfor at de to informantgrupper gennemsnitligt udtaler
bogstavet y som [i] 44 af gangene
42
446 Andre gennemgaringende traeligk
Eftersom jeg lyttede optagelserne igennem utallige gange lagde jeg maeligrke til andre
gennemgaringende traeligk Jeg stoslashdte paring tre som kom igen og igen baringde hos folkeskole- og
gymnasieeleverne Det foslashrste som vakte min opmaeligrksomhed var at eleverne ofte
udtaler enkelte smaringord med en islandsk udtale De fleste af disse ord ligner de islandske
og har samme betydning Det andet traeligk jeg stoslashdte paring var elevernes islandske udtale af
det danske [aelig] I det islandske lydsystem udtales [aelig] som [αj ] Disse to traeligk ligner
derfor hinanden paring den maringde at de begge er en paringvirkning fra det islandske lydsystem
men jeg mener at udtalen af [aelig] boslashr staring som sit eget traeligk da misforstaringelser kan komme
op til overfladen ved et fonemskifte som dette hvorimod en islandsk udtale af smaringord
som jeg her og han ikke altid volder de store misforstaringelser men paring trods af dette er
det et traeligk for sig selv Nogle af disse udtaler virker dog islandske men det skal haves
for oslashje at der maringske kun er eacutet fonemskifte paring faeligrde oftest vokal- eller r-skifte Det
tredje traeligk er oplaeligsernes udtale af [ɔ] Den kommer naeligsten altid til at lyde som [aeligᶉ]
Min forventning er at fordi det islandske ord er 25 udtales [aeligᶉ] kommer udtalen i
optagelserne af endelsen ndasher [ɔ] til at blive udtalt som det foslashrnaeligvnte [aeligᶉ]
4461 Islandsk udtale af danske ord
Hos folkeskoleeleverne er det ord som ny nummer er glas her at jeg dag skal og
han som udtales med en islandsk udtale Udtalerne er derfor [ni numaeligᶉ aeligᶉ glα haeligᶉ α
jaeligᶃ αᶃ gαl hαn] Det er ogsaring disse ord som findes hyppigt udtalt paring islandsk hos
gymnasieeleverne Jeg fandt ogsaring andre eksempler som kun forekom nogle enkelte
gange eller kun hos eacuten oplaeligser fx udtaler Anna og som [ɔᶃ] Berglind og Bergur sidste
som [ iethǝ ǝ] Eva sidste som [ iethα i] Solla oslashjeblik som [ǝj gnα leg] og Simon udtaler
ord som vand klar altsaring og saring paring islandsk og derfor [ α n klα ᶉ αl α α ] I
Simons islandskede danskudtale kommer han til at skifte det danske bogstav aring ud med
det islandske aacute [α ] som godt kan skabe problemer for det danske oslashre at forstaring26
25
Dette ord er det samme som det danske verbum at vaeligre altsaring er 26
Se bilag 4 for transskriptioner af elevernes oplaeligsninger
43
4462 AElig-udtale
Mine oplaeligsere har det til at udtale skriftens aelig paring islandsk ved oplaeligsningen jf det
ovenstaringende traeligk om islandsk udtale af danske ord I radiovaeligrtens oplaeligsning
forekommer [aelig] i alt 30 gange men af senere omtalte grunde meget oftere hos begge
grupper oplaeligsere Folkeskoleeleverne havde alle nogle problemer med det danske [aelig]
Alex stoslashdte paring dette problem to gange i ordet populaeligr [po u laeligrsquoɹ] og udtaler ordet
[ˈpɔpulαj ᶉ] hvor [aelig] bliver til [αj ] Anna stoslashder tre gange paring dette problem i ordene
forlaelignget populaeligr og kaeligledaeliggge og udtaler ordene [fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ kaeliglǝ αj gǝ]
Berglind stoslashder paring dette problem i alt seks gange i ordene taeligndt to gange i populaeligr
glaeligdet kaeligledaeliggge og fortaeligller som hun udtaler [ αj n po ulαj ᶉ glαj ǝ kaeliglǝ αj gǝ
fɔᶉ αj laeligᶉ] og til sidst stoslashder Bergur ogsaring seks gange paring dette problem i ordene taeligndt
forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle og kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔlαj ŋ
pɔ ulαj ᶉ fɔ αj l kaeliglǝ αj gǝ]
Hos gymnasieeleverne stoslashder vi paring de samme problemer med bogstavet aelig Dette traeligk
forekommer ni gange hos David i ordene taeligndt forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle
fortaeligller og tre gange i kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
kaeliglǝ αj gǝ kαj lǝ αj gǝ] otte gange hos Solla i ordene taeligndt forlaelignget to gange i
populaeligr glaeligdet fortaeliglle fortaeligller og to gange i kaeligledaeliggge som hun udtaler [ αj n
po ulαj ᶉ glαj ǝeth ɔᶉ αj lǝ kαj lǝ aeliggǝ] seks gange hos Eva i ordene taeligndt forlaelignget to
gange i populaeligr fortaeliglle og fortaeligller som hun udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
fɔᶉ αj lɔ] og til sidst ni gange hos Simon i ordene taeligndt forlaelignget praeligsentere to gange
i populaeligr tre gange i kaeligledaeliggge og fortaeligller som han udtaler [ αj n fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ
pᶉαj ǝn aeligᶉ kαj l aeliggǝ kαj lǝ αj gǝ ɔᶉ αj laeligᶉ]
44
Hvis vi ser skematisk paring dette traeligk hver gruppe elever for sig ser det saringledes ud
folkeskoleeleverne gymnasieeleverne i alt
populaeligr 7 8 15
forlaelignget 2 3 5
kaeligledaeliggge 3 4 7
kaeligledaeliggge27 0 2 2
taeligndt 2 4 6
fortaeliglle(r) 2 7 9
glaeligdet 0 1 1
praeligsentere 0 1 1
Skema 7 Ord hvor ele e ne u ale aelig om αj
Dvs at populaeligr og kaeligledaeliggge troner paring toppen med i alt hhv 15 og 11 [aelig][αj ]-
forekomster Ordet populaeligr er oprindeligt fra fransk populaire28 men bruges ogsaring i
engelsk popular Det kan vaeligre grunden til at mine oplaeligsere bruger [αj ]-udtalen da den
minder meget om den engelske udtale og engelsk er det islandske foslashrste fremmedsprog
undervist i folkeskole og gymnasium Min forventning for hvorfor kaeligledaeliggge er saring
svaeligrt et ord at udtale for de islandske elever er at det er en ordentlig mundfuld at tage
fat paring Der er baringde [aelig] og [ǝ] som kan vaeligre forvirrende da det danske aelig er en halvlav
urundet fortungevokal men det samme fonem i det islandske lydsystem er en halvhoslashj
urundet vokal Denne forskel kan forvirre og selvfoslashlgelig ogsaring fordi at det danske
bogstav aelig udtales [αj ] paring islandsk
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Den danske endelse ndasher forekommer regelmaeligssigt i radiovaeligrtens optagelse i alt 11
gange Det er ord som bolsjer sladderhistorier nummer bliver senere betyder mm
27
Denne version af kaeligledaeliggge er naringr [aelig] bliver til [αj ] to gange i ordet hvorimod det ovenstaringende
kaeligledaeliggge kun prydes af et enkelt [aelig][αj ] 28
Se ordnetdkddo
45
oplaeligserne har svaeligrt ved at udtale Alle disse ord enten ender med ndasher eller har ndasher et
sted i ordet Hos folkeskoleeleverne forekommer dette traeligk lidt mere end fire gange
gennemsnitligt og lidt mindre end syv gange gennemsnitligt hos gymnasieeleverne
Dvs at i folkeskoleelevernes udtale forekommer [aeligᶉ]-udtalen 39 af alle ndasher-
forekomster hvorimod i gymnasieelevernes udtale forekommer traeligkket 61 af alle ndash
er-forekomsterne
447 Forholdet mellem holdning og udtale
Paring baggrund af mine interview og elevernes oplaeligsninger undersoslashger jeg om der er et
lighedstegn mellem holdning til undervisningen og udtalen For at undersoslashge dette tager
jeg udgangspunkt i interviewene og de traeligk jeg har fundet i hver elevs optagelse for sig
Grafisk ser holdningerne saringledes ud
Figur 8 Elevernes holdning til danskundervisning
Resultaterne af holdningsundersoslashgelsen er derfor at Alex har en negativ holdning til
undervisningen Bergur og Eva har en neutral holdning og Anna Berglind David Solla
og Simon har en positiv holdning til undervisningen
Den anden del af holdnings- og udtaleundersoslashgelsen er den udtalemaeligssige Jeg deler
ogsaring udtalen ind i tre kategorier i forhold til antal forekomster af de forskellige traeligk De
tre kategorier er mindre god middelgod og god udtale Jeg gennemgaringr alle de syv traeligk
0
1
2
3
4
5
6
7
Alex 13 Anna 13 Berglind13
Bergur 13 David 17 Solla 18 Eva 18 Simon 19
Holdning til danskundervisning
46
jeg har undersoslashgt og analyseret dvs rulle-r schwa a-lyde i-udtale af skriftens y
islandsk udtale af danske ord aelig-udtale og forholdet mellem ndasher og [ɔ]
Ved brug af foslashrnaeligvnt metode om udregning af resultater ser elevernes udtaleresultater
saringledes ud
rulle-r ǝ a α i-udtale islandsk udtale [aelig] [aeligᶉ ɔ] i alt
Alex 1 1 2 2 2 2 3 3 16
Anna 1 2 2 3 2 1 3 2 16
Berglind 1 2 1 2 1 1 3 2 13
Bergur 2 2 1 1 2 2 3 3 16
David 1 2 1 1 2 1 3 1 12
Solla 1 1 1 1 3 2 3 2 14
Eva 1 3 1 1 2 1 3 2 14
Simon 1 3 1 2 2 1 3 1 14
Skema 8 Elevernes udtaleresultater
Samtlige elever har en middelgod udtale da de alle ligger et sted imellem 9-16 Alex
Anna og Bergur er derimod meget taeligt paring at have en god udtale
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen
Resultaterne er meget interessante Alex er den eneste elev hvis holdning til
undervisningen er negativ Bergur og Eva er neutrale overfor undervisningen og Anna
Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning Resultaterne af
udtaleundersoslashgelsen er ogsaring meget interessant fordi samtlige elevers udtale er
middelgod men Alex Anna og Bergur har en udtale der er lige paring kanten af at vaeligre
god
Min forventning for denne sammenligning af holdning og udtale var at god udtale og
positiv holdning over for danskundervisningen holder haringnd i haringnd og vice versa Men
47
resultatet blev andet De tre elever hvis udtale er 16 point og derfor paring kanten af en god
udtale har alle forskellige holdninger til undervisningen Alex har en negativ holdning
Anna en positiv og Bergur en neutral Der er derfor ikke nogen sammenhaeligng mellem
middelgodgod udtale og positiv holdning Der er kun eacuten elev min forventning gaeliglder
for Men hvis vi ser paring middelgod udtale versus holdning dvs de andre informanter
gaeliglder det samme Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning til
undervisningen hvorimod Evas holdning er neutral
Ud fra disse resultater kan jeg derfor konkludere at min forventning af forholdet mellem
holdning og udtale ikke gaeliglder for denne undersoslashgelse
48
5 Diskussion
Mine resultater bygger paring teorierne i kapitel 2 Men der er dog noget som kan
diskuteres hvad teorierne angaringr og hvordan de haelignger sammen med resultaterne Det
foslashrste jeg vil diskutere er hvorvidt det danske sprog er vigtigt i Island Nogle vil maringske
mene at engelsk skulle vaeligre det eneste fremmedsprog da flertallet af den vestlige
verden kender til engelsk paring et eller andet saeligt Men Danmark og det danske sprog har
en kulturel og historisk betydning i Island bla fordi Island hoslashrte til Danmark indtil
1944 og fordi det islandske skolesystem hoslashrte under det danske
undervisningsministerium indtil 1918 Det er bla derfor blevet en tradition at holde fast
i det danske sprog og at undervise i det som andet fremmedsprog Dette argument kan
ogsaring stoslashttes af den nordiske sprogpolitik som handler om det nordiske samarbejde og
at gode sprogkundskaber i et af de skandinaviske sprog har stor betydning for de andre
nordiske lande
Det andet jeg vil diskutere er sprognormer og sprogpolitik Der findes mange
sprognormer men hvilken norm skal der undervises i i Island Hvilken sprognorm har
islaeligndinge brug for DR mener at det er vigtigt at holde fast paring rigsmaringlsnormen og de
er meget bevidste om denne norm i udsendelser i tv og radio og i artikler paring DR‟s
hjemmeside Rigsmaringlsnormen er ogsaring den sprognorm som undervises i i Danmark og i
udlandet Saring deacuter har vi svaret Rigsmaringlsnormen Den mest relevante sprognorm til
danskundervisning i Island er rigsmaringlsnormen eller regionale varianter af denne norm
for det er godt at eleverne bliver vant til at hoslashre forskellige slags dansk
Mine resultater fra udtale- og holdningsundersoslashgelsen var meget interessante Jeg fandt
ikke nogen sammenhaeligng mellem udtale og holdning til danskundervisningen Det kan
forklares med den lille informantgruppe og fordi at gymnasieeleverne alle kommer fra
hver sit gymnasium alle med hver sin laeligrer
Der opstod nogle faring problemer og forhindringer undervejs i arbejdet ved min opgave
Min informantgruppe er lille og bestaringr som naeligvnt kun af otte elever Min analyse er
grundig og mine resultater er noslashjagtige men det kan ikke generaliseres ud fra et lille
materiale Men det er maringske en motivering til en kvantitativ opgave med stoslashrre omfang
49
Tre af mine informanter var enige om at der bliver fokuseret alt for meget paring dansk
grammatik Det er noget de ikke synes godt om og maringske er det en hindring for deres
motivation i dansktimerne
Resultaterne af dette diskussionsafsnit er derfor at dansk har en kulturel og historisk
plads i det islandske samfund og der boslashr holdes fast i det danske sprog af hensyn til
kontakten med de nordiske lande det vil sige at i islaeligndinges tilfaeliglde er dansk noslashglen
til Norden En variant af en rigsmaringlsnorm er den sproglige norm islaeligndinge skal
undervises i da den kan forstarings af alle dansktalende og er den norm som bliver
undervist i i danske skoler
50
6 Opsummering og konklusion
61 Opsummering
I denne opgave har jeg analyseret otte optagelser af folkeskole- og gymnasieelever
foruden at have transskriberet den originale optagelse af DRbdquos radiovaeligrt
Jeg har praeligsenteret min undersoslashgelse af folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk
og deres holdninger Jeg har ogsaring gjort rede for en sprognorm som er relevant i
undervisningssammenhaeligng hvilken status dansk har i Island DRbdquos bevidsthed om
sprogpolitikken og gengivet en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem
Min undersoslashgelse bygger paring tidligere undersoslashgelser af islaeligndinges udtale af dansk og
jeg har valgt at fokusere paring fire af de typiske traeligk rulle-r schwa a-lyde og i-udtale af
skriftens y samt at have oslashjnene aringbne for nye traeligk Da en undersoslashgelse som denne er ny
i sprogforskningen har det vaeligret interessant at undersoslashge disse traeligk og jeg fandt tre
nye traeligk
62 Konklusion
Det danske lydsystem er mere kompleks end det islandske mht vokaler da det danske
har flere vokalkvaliteter end det islandske Der er dog ikke stor forskel paring
konsonantfonemerne i lydsystemerne Det er derfor klart at alle mine konklusioner
kommer til at forbindes med vokalkvaliteterne
Jeg har fundet frem til at der i mit materiale er syv gennemgaringende traeligk ved islaeligndinges
udtale af dansk Fire af dem er tidligere blevet undersoslashgt Jeg har ogsaring fundet og
analyseret tre nye traeligk Et af dem er elevernes islandskede udtale af danske ord De ord
eleverne udtalte paring islandsk er fx ny nummer er glas her at skal jeg og dag Det er
alle ord som ligner de islandske ord med samme betydning og derfor er det nemt at
gennemskue hvorfor eleverne udtaler dem paring islandsk Islandsk er elevernes
modersmaringl og hvis de foslashler sig lidt usikre er det oplagt at bruge den mere naturlige
islandske udtale
Der er ikke de store forskelle paring folkeskole- og gymnasieelevernes udtale Alle de
foslashrnaeligvnte traeligk forekommer nogle oftere end andre Det is landske rulle-r forekommer i
51
alle optagelserne og det ses i figur 3 hvordan rulle-r fordeles mellem eleverne Der er
kun eacuten elev Bergur som bruger rulle-r betydelig mindre end de andre kun 40
Gennemsnittet af de to grupper er 73 for folkeskoleeleverne og 90 for
gymnasieeleverne
Schwa forekommer ogsaring i alle optagelserne Schwa-forekomsterne er flest hos
folkeskoleeleverne eller 36 procentpoint mere end radiovaeligrten Gymnasieelevernes
gennemsnit er 25 procentpoint mere end radiovaeligrten
I dansk findes der to forskellige a-lyde det lyse og det moslashrke a men der findes kun det
moslashrke a i det islandske lydsystem Det har ikke vaeligret et overraskende resultat at mine
informanter bruger det moslashrke a fra 16 procentpoint for ofte til 78 for ofte Det lyse a
bliver derimod kun brugt fra 3 op til 42
Det sidste af de foslashr undersoslashgte traeligk er i-udtalen af skriftens y Dette traeligk forekommer to
til fem gange af i alt seks y-forekomster i radiovaeligrtens optagelse hos
folkeskoleeleverne og eacuten til tre gange hos gymnasieeleverne Gennemsnittet af dette
traeligks forekomster er tre gange hos folkeskoleeleverne og 225 gange hos
gymnasieeleverne
Men jeg stoslashdte ogsaring paring tre nye traeligk i min undersoslashgelse Det foslashrste er naeligvnt foroven og
er et slags rdquoovertraeligkrdquo fordi de to andre til dels hoslashrer under dette traeligk De to andre er
elevernes udtale af [aelig] og forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Skriftens aelig forekommer i alt 30 gange i radiovaeligrtens optagelse og alle oplaeligserne
stoslashdte paring dette problem AElig udtales [αj ] paring islandsk og det smitter tydeligt af paring
elevernes udtale Det er fx ord som populaeligr kaeligledaeliggge og taeligndt som eleverne har
problemer med
Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] forekommer ligeledes hos alle eleverne Jeg fokuserer her
paring den tryksvage endelse ndasher [ɔ] som ofte blev udtalt [aeligᶉ] da den islandske udtale af ndash
er er saringledes Ord hvori dette traeligk findes er bliver bolsjer og sladderhistorier
Elevernes holdninger til danskundervisning var meget forskellige alt fra negativ til
positiv Nogle kunne meget godt lide danskundervisningen hvor andre hellere ville
beskaeligftige sig med noget andet i stedet for Forholdet mellem positiv holdning og god
udtale findes ikke i denne undersoslashgelse Det er meget tilfaeligldigt hvordan det haelignger
52
sammen Nogle af eleverne hvis holdning til undervisningen var negativ havde en god
udtale hvorimod andres holdning var positiv og udtalen mindre god og vice versa Det
eneste resultat jeg fandt var det at Bergur havde boet i Danmark og har derfor en god
udtale Det var ogsaring meget interessant med Alexbdquo resultat af holdningsundersoslashgelsen
Hans holdning er meget negativ men han staringr i forreste raeligkke udtalemaeligssigt
Resultaterne i udtaleundersoslashgelsen kan bidrage til danskundervisningen i Island ved at
vaeligre mere opmaeligrksom paring disse syv traeligk de fire jeg undersoslashger og de tre nye jeg finder
undervejs og i oslashvrigt de fire andre traeligk Brodersen naeligvner Halvdelen af mine
informanter mener at der skal vaeligre mere fokus paring udtaledelen i undervisningen fx for
at foslashle sig mere sikker naringr de skal tale dansk og ogsaring for at faring en bedre forstaringelse for det
danske talesprog Tre af informanterne mener ogsaring at der bliver lagt for meget vaeliggt paring
dansk grammatik hvor fokus paring udtale kunne komme i stedet
Som Au ur Hauksdoacutettir bla konkluderer bdquoDet kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fordel hvis man i hoslashjere grad brugte dansk til at udfoslashre de
sproglige formaringl der er forbundet med klassevaeligrelseskommunikationenldquo (Hauksdoacutettir
2001 488) Det foslashrer mig til en afsluttende bemaeligrkning Jeg opfordrer
danskundervisere i folkeskolen og paring gymnasiet at vaeligre mere opmaeligrksomme paring
udtalen med forhold til de undersoslashgte og analyserede traeligk
53
7 Litteratur
Islandske forfattere staringr alfabetisk efter fornavn som der er tradition for i Island
Arnfast Juni Soumlderberg (2004) Fokus paring udtaletilegnelse Uddannelsesforbundetdk
httpwwwuddannelsesforbundetdk~media6E7B7D5751304E45A584B834B8D
4493Fashx Hentet 15122011
Arnfast Juni Soumlderberg of Joslashrgen Normann Joslashrgensen (2004) Om udvikling af dansk
udtalefaeligrdighed hos unge med henholdsvis tyrkisk amerikansk-engelsk og polsk
modersmaringl I Veje til dansk Forskning i sprog og sprogtilegnelse Red Anne
Holmen Esther Glahn og Hanne Ruus Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Auethur Hauksdoacutettir (1990) Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler
Reykjavik Fremmedsprogsinstituttet Islands Universitet
Auethur Hauksdoacutettir (2001) Laeligrerens strategier Elevernes dansk Koslashbenhavn Nordisk
Ministerraringd
Brodersen Randi Benedikte (2011) Islaeligndinges udtale af dansk Sprogmuseetdk
Internet httpsprogmuseetdksprogundervisningislaendinges-udtale-af-dansk
Hentet 09122011
Den Danske Ordbog (uaring) ordnetdkddo Internet
httpordnetdkddoordbogquery=populC3A6r Hentet 04012012
DR (2009) Sprogpolitik for DR I Drdk Internet
httpwwwdrdkNRrdonlyresD0F84992-F0E6-4107-A2B2-
72B6F35B42D41199706SprogpolitikFebruar20091pdf (Hentet 10 november
2011)
DR (2011) Populaeligr Internet httpwwwdrdkmamaradiopopulaer Hentet
22112011
Groslashnnum Nina (2003) Dansk intonation I Veje til dansk ndash forskning i sprog og
sprogtilegnelse Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Hansen Erik (2006) Norm og normering I Daeligmonernes Port Koslashbenhavn Hans
Reitzels Forlag
54
Heger Steffen (2007) Sprog og lyd ndash Elementaeligr dansk fonetik 1 udg 1974
Koslashbenhavn Akademisk Forlag
Jacobsen Henrik Galber Skyum-Nielsen Peder (2007) Dansk sprog En grundbog 1
udg 1996 Koslashbenhavn Schoslashnbergs Forlag
Jensen Carsten Skovgaard (2008) Udtale i 22 lande Koslashbenhavn Books on demand
GmbH
Joslashrgensen Jens Normann og Quist Pia (2008) Unges sprog Koslashbenhavn Hans Reitzels
Forlag
Koslashbenhavns Universitet (2011) Bogstavlyd Center for laeligseforskning Internet
httpbogstavlydkudk Hentet 05012012
Nordisk Ministerraringd (2007) Deklaration om nordisk sprogpolitik Koslashbenhavn
Nordiska Ministerraringd
Schachtenhaufen Ruben (2011) Schwadk Internet httpschwadkfonetik Hentet
9122011
Toslashndering John (2010) Praat for begyndere I NyS 39 Koslashbenhavn Dansk Sprognaeligvn
Volhardt Marc Daniel Skibsted (2011) Islaeligndinges udtale af dansk En
sammenlignende analyse af lydsystemerne i islandsk og dansk og islandske
studerendes danskudtale Bachelor-opgave Reykjavik Internet
httpskemmanisstreamget19468441224851BA-
ritgerC3B0$002c_$201eIslC3A6ndinges_udtale_af_dansk$201cpdf
Hentet 05012012
55
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn
Jeg bruger denne udgave af Dania som findes paring Schwadk da jeg mener at den er
bekvem hvad angaringr transskribering af denne art Jeg har dog tilfoslashjet to tegn som ikke
findes paring denne liste Det er tegnene [ᶉ] for rulle-r og [ᶃ] for bdquobloslashdtldquo g Tegnvaeliglger paring
hjemmesiden Schwadk er en god hjaeliglp og goslashr det nemmere at finde de forskellige
tegn Listen er efterfoslashlgende
[p] penne [ŋ] tang [aring aring aring ] ost en maringler jeg maringler
[t] taelignde [ŋ ] koslashkken [ɒ ɒ ɒ ] og ornde aringr
[k] kende [l] ladt [ɔ] ottende
[b] baeliglle hoppe [l ] gammel [ɹ ] sikker
[d] delle fatte [r] rat [ɪ] dreje
[g] gaeliglde hakke [ɹ] mor [ɪ ] rejse
[f] fat [ɾ] latter [ə] oslashh
[v] vat [i i i ] I en viser jeg viser [] lang vokal
[w] hav [e e e ] det enes ener [ ] stoslashd i foranstaringende stavelse [ ] mave [aelig aelig aelig ] laeligsse laeligser jeg laeligser [ ] hovedtryk
[j] jage [ ] rist mase maser [ˌ] bitryk
[j ] dreje [a] masse
[eth] bad [auml] kraeligft (aeligldre udtale)
[eth ] gade [y y y ] tysk en fryser jeg fryser
[s] sort [oslash oslash oslash ] oslashl en loslashber jeg loslashber
[ᶊ] sjat [ouml ouml ouml ] roslashdt en broslashler jeg broslashler
[h] hat [ɔ ɔ ɔ ] goslashr goslashre frigoslashre
[m] mat [ɔ ] groslashnne
[m ] koppen [α α α ] par far fart
[n] nat [u u u ] nu en skjuler jeg skjuler
[n ] sytten [o o o ] foto stole stoler (Schachtenhaufen 2011 b)
56
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato
Fiktivt navn
Alder
Koslashn
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
2a Har du kontakt med danskere ___ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
3a Taler du dansk ___ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
3e Laeligser du dansk ___ ja ___ nej
57
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
4a Har du vaeligret i Danmark ___ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
___ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
___ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
___ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
58
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
59
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk
Spurningar fyrir islenska grunn- og menntaskoacutelanemendur um
doumlnskukennslu iacute grunnskoacutela og menntaskoacutela
Dagsetning
Dulnefni
Aldur
Kyn
1 Seg thornuacute fraacute reynslunni thorninni af doumlnskutiacutemum
2a Ert thornuacute iacute sambandi vieth danskt foacutelk ___ jaacute ___ nei
2b Ef jaacute hversu oft
___ einu sinni iacute viku
___ einu sinni iacute maacutenuethi
___ einu sinni aacute haacutelfs aacuters fresti
___ einu sinni aacute aacuteri
2c Ef jaacute iacute hvaetha samhengi ertu iacute sambandi vieth danskt foacutelk Td samband vieth
fjoumllskyldu sambandi vieth vinabekk gegnum toumllvuleiki spjallsiacuteethur annaeth
3a Talar thornuacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3b Ef jaacute iacute hvaetha samhengi talar thornuacute doumlnsku
3c Skrifar thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3d Ef jaacute hvaeth skrifaethir thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
3e Lest thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3f Ef jaacute hvaeth last thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
4a Hefur thornuacute verieth iacute Danmoumlrku ___ jaacute ___ nei
4b Ef jaacute hversu oft og iacute hvaetha samhengi
60
5a Hvaeth aacute seacuter staeth iacute venjulegum doumlnskutiacutema iacute skoacutelanum thorniacutenum
5b Hvaeth gerir thornuacute og hvaeth gerir kennarinn thorninn iacute doumlnskutiacutemum
6a Hvaetha reynslu bereth thornuacute meeth thorneacuter uacuter doumlnskutiacutemum (Getur verieth meira en einn
moumlguleiki)
___ unglingamenning
___ laeligra doumlnsk oreth
___ aeligfa danskan frambureth
___ lesa teiknimyndasoumlgur
___ syngja vinsaeligl doumlnsk loumlg eetha oumlnnur loumlg aacute doumlnsku
___ maacutelfraeligethi
___ lesa upp fyrir bekkinn
___ hlusta aacute danska toacutenlist
___ horfa aacute myndir og hugsanlega raeligetha um thornaeligr
___ annaeth
6b Ef annaeth hvaeth
7 Hvaeth finnst thorneacuter aacutehugavert aeth gera iacute doumlnskutiacutemum
8 Seg thornuacute fraacute reynslu uacuter doumlnskutiacutema sem thornuacute manst eftir
9 Hvaeth vilt thornuacute laeligra iacute doumlnskutiacutemum
10 Er eitthvaeth sem thornuacute vilt baeligta thornig iacute iacute doumlnsku
61
11 Er eitthvaeth sem thorneacuter finnst maeligtti vera oumlethruviacutesi iacute doumlnskutiacutemunum
12a Notieth thornieth danska fjoumllmiethla (Getur verieth meira en einn moumlguleiki)
___ uacutetvarp
___ sjoacutenvarp
___ blogg
___ spjallraacutesir
___ facebook
___ annaeth
12b Ef annaeth hvaeth
13 Iacutemynda thornuacute thorneacuter aeth thornuacute seacutert doumlnskukennari Hvaeth myndir thornuacute gera iacute doumlnskutiacutemum
62
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer
Bilag 31 Folkeskoleeleverne
Bilag 311 Alex
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Alex
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Mine erfaringer med dansk har vaeligret fine
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
63
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale i skolen
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie i to uger
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laeligser hoslashjt for hinanden og laver opgaver opgavebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren giver instruktioner og eleverne goslashr som de bliver sagt Meget traditionel
undervisning
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Ingenting
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Kan ikke huske nogen eftermindelig oplevelse fra dansktimerne
64
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Overhovedet ingenting Har ingen interesse for dansk
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
Nej
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at jeg var syg for ikke at skulle undervise
65
Bilag 312 Anna
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Anna
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Jeg har laeligrt dansk Vi har lavet en fiktiv dansk familie og lavet et plakat ud fra
opgaven
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Kun til danskundervisning
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Kun til danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
66
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Alt som vi skal laeligse til danskundervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang kun i en dag paring lufthavnen og en gang da jeg var et aringr gammel paring
ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver opgaver i opgavebogen og laeligsebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren og eleverne laeligser alle mulige tekster hoslashjt op for hinanden og eleverne laver
ogsaring opgaver
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier29
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave plakater om fiktiv dansk familie (se ovennaeligvnt eksempel)
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring en dansk film som var morsom
29
Dog kun i undervisningsbogen
67
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Alt muligt men kun hvis det er undervist paring en sjov maringde
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At laeligse hoslashjt og laeligseforstaringelse
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med undervisningen
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Laeligreren opfordrer eleverne til at se paring dansk tv derhjemme
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Goslashre danskundervisningen interessant varieret og sjov
68
Bilag 313 Berglind
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Berglind
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok Ikke specielt sjov men heller ikke doslashdkedelig
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Goslashr det bedste hun kan men kun hvad angaringr danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Kun skoleboslashger paring dansk
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
69
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver fx opgaver om fiktive danske familier laver opgaver i opgavebogen laver
plakater og laeligser hoslashjt for hinanden
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne skriver gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt at forklare
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk30
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave danskopgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring engang en dansk film Der var et afsnit som indeholdt en sang og vi spolede
tilbage og sang alle sammen med Det var meget sjovt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Laeligre flere danske ord goslashre mit ordforraringd stoslashrre og forbedre udtalen
30
Dog kun eacuten gang
70
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af dansk talesprog
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds med danskundervisningen som den er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Lytteoslashvelser fra danskbogen
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville synge mere laeligse flere tekster hoslashjt oversaeligtte mere og skrive flere gloser
71
Bilag 314 Bergur
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Bergur
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
God undervisning ikke kedelig Meget neutral
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
_x_ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Jeg har boet i Danmark og taler enkelte gange med bekendte derfra Jeg bruger Skype
til det
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk ___ ja _x_ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Nej
72
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Jeg boede der for fem aringr siden i to aringr Saring har jeg ogsaring vaeligret der et par gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi bruger undervisningsmaterialet og skriver gloser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren underviser paring dansk og eleverne skriver ned og goslashr som de bliver sagt
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Naeligsten alt Det er en udmaeligrket undervisning
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Ikke noget mindevaeligrdigt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Bare dansk i al almindelighed
73
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget specielt
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med hvordan danskundervisningen er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter til lytteoslashvelser fra danskmaterialet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre paring noget
74
Bilag 32 Gymnasieeleverne
Bilag 321 David
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 06122011
Fiktivt navn David
Alder 17
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
De har baringde vaeligret svaeligre og nemme
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I undervisningen naringr jeg kan
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg uge nogle aring an ke o naring jeg ale i lan k x bdquo ka ldquo Elle k i e jeg i
dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
75
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsbog og danske romaner som vi skal laeligse til undervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi eleverne laver opgaver fra undervisningsmateriale og lytter til lytteoslashvelser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg lytter til laeligreren og han underviser
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk31
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film og lave opgaver ud fra dem og i lige maringde at diskutere om dem
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Jeg var meget glad da jeg bestod Dan 10332 med karakteren 47
31
bdquoDesvaeligrreldquo 32
Et af to danskkurser paring gymnasieniveau i dette tilfaeliglde
76
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At kunne laeligse og forstaring bedre det jeg laeligser
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At forstaring det jeg laeligser endnu bedre
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Laeliggge mere vaeliggt paring at forstaring det man laeligser og saring skal laeligreren vaeliglge bedre romaner til
os eleverne at laeligse
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter ogsaring til dansk musik
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville vaeligre sjov fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser se morsomme
film vaeliglge bedre romaner til os eleverne at laeligse og opfordre eleverne til at laeligse mere
dansk fx med danske undertekster til film
77
Bilag 322 Solla
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Solla
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Det er rigtig sjovt fordi laeligreren er et geni men eksamenerne er lidt uretfaeligrdige
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg bruger ind imellem danske ord paring Facebook
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
78
Undervisningsboslashger i skolen og saring nogle gange nogle danske artikler paring nettet hvis jeg
stoslashder paring dem
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Fire gange To gange med mit fodboldhold og to gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi taler dansk garingr igennem dansk grammatik skriver gloser og ser film
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne lytter til laeligreren og taler sammen paring dansk Laeligreren taler meget skriver
gloser paring tavlen og laeligser artikler for os og med os
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At tale dansk og lave opgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi spillede Harry Potter paring dansk og laeligreren deltog ogsaring Det var meget sjovt
79
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Udtale og laeligseforstaringelse men IKKE grammatik
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af talesproget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der maringtte gerne vaeligre flere lytteoslashvelser til bedre at kunne forstaring talesproget
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet fx drdk
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville tale meget med eleverne paring dansk og lave sjove diskussioner Jeg ville fokusere
meget mindre paring grammatikken
80
Bilag 323 Eva
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Eva
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Danskundervisning er meget sjov Sjov laeligrer som faktisk ogsaring er dansk
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
_x_ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Til gymnastik hvor der er danske traelignere
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
81
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange En gang med gymnastik og en gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget til dansk og taler meget dansk sammen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne oversaeligtter meget og laeligreren taler meget med eleverne paring dansk
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
A e an ke ilm bdquoDe e aring humo i i keldquo
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Laeligreren er meget sjov og taler meget
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Jeg vil laeligre mere udtale
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Dansk udtale saring jeg kan goslashre mig forstaringelig paring dansk i Danmark
82
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre saring meget men fokusere mere paring dansk udtale
83
Bilag 324 Simon
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Simon
Alder 19
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok fin
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I dansktimerne
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
I dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
84
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang med mit fodboldhold
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget laeligser boslashger lytter til lytteoslashvelser ser film Det er en meget
varieret undervisning men vi laeligrer mest grammatik
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg goslashr mit bedste for at laeligre dansk Laeligreren underviser skriver gloser og hjaeliglper
eleverne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
_x_ andet
6b Hvis andet hvad
Jeg laeligser danske boslashger derhjemme
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Da jeg gik i tiende klasse kom der en dansk klasse paring besoslashg og talte med dem paring dansk
85
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At tale og kunne forstaring isaeligr talesproget
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Tale og kunne forstaring bedre og saring grammatikken
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der er for meget grammatik Der maringtte vaeligre flere film og de skal have islandske
undertekster saring vi kan forstaring dem og saring lytteoslashvelser
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville undervise i undervisningsmaterialet og vise flere film
86
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser
Bilag 41 DR‟s radioprogram
Fonetisk transskription DRrsquos radiovaeligrt
[ɔ jαj ɹ e ign haeligɹ i u jǝeth maeligeth yɹ aeth ly n ǝ aelign e gla anrsquo en ku∙lǝpaelign ɔ en
paringsd ed sɔ jαj ɹ klαɹ te ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔɹlaeligŋǝeth igaelign ka man kal de de i tɔ a e α jo n i ǝ a paring u∙ǝn
jαj aelign ǝ po ulaeligɹ sɔ jαj hαɹ αg i g glaeligeth mαj iethn i a a a gulǝ i u jǝeth igaelign i
arsquo ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ e αj
ɔ jαj e i∙ǝ alǝ aeth nu e lirsquoɹ en lanǝeth po ǝ olᶊɔ i hαɹ no∙n laethɔhisdɔjɔ vi sga
igaelignǝm ɔ sɔ hαɹ jαj ɔ en lilǝ ɔ ɔɹα gǝl ǝ e ny aeliglǝmaelign i po ulaeligɹ sɔm jαj e
p a ǝn eɔ αj ɔ led senɔ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα αj n i jaeligj ɔbi han sga fɔ aeligl mαj le ɔm mαmα
ny∙ kaeliglǝ aeliggǝ en nyrsquo u∙ e yethɔ jo alsɔ en nyrsquo kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ haeligɹ u∙ hαɹ mαmα al
sdaeligfani hens naringmɔ mαj kɔ aringn ge α ɔg e ga i hoslash∙ɔ ɔm ed ɔj leg ɔ aeligfdɔ a i hαɹ
hoslashɹd de sɔ ɹ de alsɔ ieth el a α mu ɔtaeliglɔ ɔs varingfɔ mαmα hαɹ vald naeligdɔ e ǝ naringmɔ
vaeliglkɔmn in n ɔ i arsquo]
87
Bilag 42 Folkeskoleeleverne
Bilag 421 Alex 13
Fonetisk transkription Alex 13
[ɔ jαj ɹ e agǝn igaelign haeligɹ i u iǝ maeligeth yɹ αeth ly ǝnǝ aelign en glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsded sɔ jaj ɹ klαɹ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔlaeligŋǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ α e α jo aelign i ǝ aᶃ
paring ugǝn jαj aelign ǝ pɔpulαj ᶉ sɔ jaelig∙ hαɹ α i glaelig ǝ mαj iethǝn i aelig αg a gulǝ i
u iǝ igaelign i αᶃ α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelign ǝl ǝ el αj ɔ jαj el i∙ǝ alǝ u o aringelig ǝ
nu e li ǝᶉ en lαn e po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ nɔgᶉɔ sladaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ vi sgal igaelignm ɔ sɔ∙
hαᶉ jαj og ɔ en lelǝ o ǝᶉα gǝl ǝ e ni aeliglǝmaelign i pɔpulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn eᶉǝ aj
fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm e oslashjǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi han sga fɔᶉ aeliglǝ li ɔm mαmα
ny∙ǝ kaeliglǝˌ aeligkǝ aelign ni ugǝ e y ɔᶉ ɔg ǝ en ni kaeliglǝˌ aeligkǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ ugǝ hαᶉ mαmα
αl e aniǝ haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉaelig ɔm e oslashj ǝ lig ɔ
aelig ǝ i hαᶉ hoslashᶉ ded sɔ aeligᶉ e αl ɔ ieth a α mu oᶉtaeliglɔᶉ hvaringᶉfɔᶉ mαmα
[uforstaringeligt]tɔ hαᶉ αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
88
Bilag 422 Anna 13
Fonetisk transkription Anna 13
[ɔ jaj aeligᶉ el αgǝ iᶃaelign haeligᶉ i stydied maeligeth fyᶉ a ly aelign ǝ aelign aelig glα αn en
ku∙lǝpaelign en paring e aring jaj aeligᶉ klaᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign aeligl ǝ el αj
jaeligᶃ hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i oᶉ αg e αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring yᶃǝn jaeligᶃ aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ aeligᶉ αg i glaelig ǝ meᶃ i ǝn i aelig αg a
kulǝ i y iǝ ij aelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jaeligj el i∙ǝ alǝ aelig ǝ noslash e li aeligᶉ en lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ no∙lǝ
la ǝᶉhistɔᶉiaeligᶉ vi sgal iᶃaelignǝm ɔᶃ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ogsɔ en lilǝ ɔ ɔᶉα gaeligl ǝ aelig ny
aeliglǝmaelign i pɔbulaeligᶉ sɔm jaj el p aelig ǝn eᶉaelig diᶃ fɔ lid senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gaeligj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ maeligj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝαj gǝ aelign nye uj ǝ e yethaeligᶉ jo αl ɔ en ni kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i enǝ haeligᶉ yj ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αniǝ haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉǝ ɔm ed
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdᶉ a i hαᶉ hoslashᶉd ded sɔ aeligᶉ daeligd aldsɔ tid tel ad rα moslash ɔᶉtaeliglaeligᶉ ɔs kvaringᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numǝᶉ vaeliglkɔmǝn en en ɔᶉ i αᶃ]
89
Bilag 423 Berglind
Fonetisk transkription Berglind 13
[ɔ jαj eᶉ el αᶃǝ ij aelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth yᶉ aeth li ǝnǝ αj n e glα αn aelign ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth inǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo aelign
iethǝ ǝ αg paring ugǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ ag i glαj ǝ mαj iethǝn i a αᶃs
α gulǝ i u iǝ igaelign i αg ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaethǝ nu e li aelig en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊαj ᶉ i hαᶉ no∙lǝ laethaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ
vi sgal iᶃaelignm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔgsɔ en lilǝ ɔvaeligᶉᶉα gaeligl ǝ aelig ni aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
el p a ǝn aeligᶉǝ αj ɔᶉ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj ǝblek kigaeligᶉ α mu gαj l mαmα eᶃen i jaeligj ɔᶉ i hαn kαn ɔᶉ aeliglǝ miᶃ lid ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ aeligg aelign niǝ u∙ǝ e i aeligᶉ jo ɔsɔ aelign ni kaeliglǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα ɔl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i houmlᶉaelig ɔm aeligd
ɔj ǝ laeligg ɔ aeligfdaeligᶉ vi hαᶉ hɔᶉd daeligd sɔ aeligᶉ daeligd ɔlsɔ i u y elig α α mu ɔᶉ αj laeligᶉ ɔs
vɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ vɔl aelig ǝ numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn in aelign ɔᶉ i αᶃ]
90
Bilag 424 Bergur 13
Fonetisk transkription Bergur 13
[ɔ jαᶃ aeligᶉ e α∙ǝ igaelign haeligɹ i u jǝ maelig yᶉ α ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpen ɔ en
paringsd ed sɔ jaj aeligᶉ klαᶉ il α lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth aelign u y elig el αj
jα hαᶉ hɔld en fɔlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔ α aelig α jo aelign iethǝ ǝ α
paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ miᶃ siethn i aelig α α gulǝ i
u iǝ igaelign i a ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelignl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αl u y elig ǝ nu e li ǝ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hα noglǝ
lα aeligᶉhisdoᶉiaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ en (mangle ) lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ e
ny aeliglǝmaelign i pɔbjulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn e∙ɔ αj ɔ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃɔ α mu gαjl mαmα aeliggǝn i jaeligj ɔbi han sgal fɔ αj l miᶃ led ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝˌaeliggǝ en ni ygǝ e yethɔ jo alsɔ en (mangle ) ny kaeliglǝˌ αj gǝ ɔ i aelignǝ
haeligɹ u∙ hαɹ mαmα αl aelig αny haelignǝ naringmbaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslash∙ǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ i hαɹ houmlɹd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ ieth el a (mangle ) α mu
fɔtaeliglɔ ɔs hvaringfɔ mαmα hαrsquo αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔ i arsquo]
91
Bilag 43 Gymnasieeleverne
Bilag 431 David 17
Fonetisk transkription David 17
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ igaelign haeligɹ i u ǝeth maeligeth yᶉ αeth ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj ᶉ klαᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋǝ igaelign kαn mαn kαlǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ daeligeth αᶉ jo daelign
iethǝ ǝ αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ mαj iethǝn aelig αᶃ α
gulǝ i u iǝeth igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y ǝnǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαɹ no∙lǝ lαethaeligᶉhisdoᶉiaelign
vi sgal iᶃaelignm sɔ hαᶉ jαj ɔg aring en lilǝ ɔ ǝɹᶉα gaeligl ǝ aelig ny aeliglemaelign i pɔ j ulαj ᶉ sɔm jαj
el p aelig aelign ǝ αj ɔ led senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kiᶃaeligᶉ α mu gαj l mαmα aeligj ǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ mαj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ αj gǝ aelign ni u∙ǝ e yethaeligᶉ jo ɔlsɔ en ny kαj lǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ hǝᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aeligeth gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ αeth i hαᶉ hoᶉd daelig saring aeligᶉ daelig ɔl aring ieth el a α mu ɔ αj lɔ ɔs varingᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ nymaeligᶉ aeliglkomn inǝn aringᶉ i αᶃ]
92
Bilag 432 Solla 18
Fonetisk transkription Solla 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αj ǝ igaelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth iᶉ αeth ly ǝnǝ αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelignǝ
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligngǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jorsquo aelign
i ǝ αj paring uj ǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glαj ǝeth mαj iethn i a αg α
gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ nolǝ lα ɔᶉhi o iǝ i
gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃ ǝ aelign lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
vel praeligsentaeligᶉǝ αj ɔᶉ le enǝᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] kigaeligᶉ α mu gaeliglǝ mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ αj lǝ maeligᶃ
lid ɔm mαmα nyǝ kαj lǝ aeligᶃgǝ aelign ny uŋaelig e ethaeligᶉ jo αl ɔ aelign ny kαj lǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ
haeligᶉ uŋǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelignǝ numǝᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] ɔ αj ɔ α i hαᶉ hoslashᶉd daeligd sɔ ᶉ daeligd ɔldsɔ tieth tel α α mu ɔᶉ αj lǝ
ɔs kvɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
93
Bilag 433 Eva 18
Fonetisk transkription Eva 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ haeligᶉ igaelign i u iǝ maeligeth yᶉ αj ly ǝn αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelign
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj ᶃ aeligᶉ klαᶉ aeligl α lα ǝ aelign haeligᶉ u y elig el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo daelign
ietha i αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ maeligᶃ iethαn i aelig αg
α gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉad nu daeligd blivaeligᶉ aelign lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
lα aeligᶉhisdoᶉioaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ aelign lilǝ ɔ ǝᶉ gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmaelign i
pɔ ulαj ᶉ sɔm jαj el pᶉaelig ǝn eᶉǝ deᶃ led senaeligᶉǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigaeligᶉ α mu gaj l mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ meᶃ led ɔm
mαmα ni klaelig aeliggǝ aelign ni u∙ǝ e yethǝᶉ jo αl ɔ aelign ni klaeligdaeligg ɔ i daelign haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ mαmα
αl aelig αn haelignǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj ǝ leg ɔ
aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hǝᶉd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu ɔᶉ αj lɔ ɔs varingfɔᶉ mαmα
naeligtɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔm indfɔᶉ i αᶃ]
94
Bilag 434 Simon 19
Fonetisk transkription Simon 19
[ɔ jaeligᶃ aeligᶉ telbaᶃǝ igaelign haeligᶉ i u ǝn maeligeth yᶉ αethly ǝn αj n aelig glα a n aelign
ku∙lǝpaelignǝ ɔ aelign paringsd ed sɔ jaeligᶃ aeligᶉ klα ᶉ el α lα aelign haeligᶉ udsaeligndaeligls tel diᶃ
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔɹ αᶃ aelig αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring uᶃǝn jaj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ hαᶉ αᶃ i glaelig ǝ meᶃ iethǝn i a α α gulǝ
i sdu ǝn igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ ueth aelign ǝl ǝ el iᶃ
ɔ jaeligᶃ vel siᶃǝ αlᶉa ǝ nu aelig li aeligᶉ aelign lαn ǝ po lɔj aeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
αl aeligᶉhisdoriaeligᶉ i gαl igaelignaeligm ɔ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ɔᶃsɔ aelign lil ɔvaeligᶉ gaeliglǝ aelig ny aeliglǝmaelign
i po ulαj ᶉ sɔm jaj el pᶉαj ǝn aeligᶉ deᶃ fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃaeligᶉ α mu gal mαmα aᶃǝn i jaeligj ɔᶉ e hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ meᶃ led
ɔm mαmα ni∙ kαj l aeliggǝ aelign ni uᶃǝ baeligtydaeligᶉ jo αl (α ) aelign ni kαj lǝ αj gǝ ɔ i daelign
haeligᶉ uᶃǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelign aelig numaeligᶉ mαj kɔ aringn gi α ɔg aelig gαl i
hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj leg ɔ aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hɔᶉ aelig (α ) aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu
fɔᶉ αj laeligᶉ ɔs hvaringᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn aringᶉ i αᶃ]
- Hugvisindasvid_forsida_ritgerda
- Hugvisindasvid_titilsida_ritgerda
- Resumeacute aacutegrip og forord
- Maacuter Vietharsson_ritgereth
-
I
Dedikeret til min hoslashjtelskede Harpa Doumlgg Friacuteethudoacutettir
II
Resumeacute
I denne opgave bliver unge islaeligndinges udtale af dansk gennemgaringet med henblik paring
foslashrfundne traeligk af islaeligndinges danskudtale Informantgrupperne er fire folkeskoleelever og
fire gymnasieelever Holdninger til danskundervisningen er et aspekt som bliver snoet
sammen med de unges udtale for at undersoslashge om der er en sammenhaeligng mellem holdning
og udtale
Opgavens problemstilling er tredelt og indeholder efterfoslashlgende sposlashrgsmaringl
1 Hvad kendetegner islandske skoleelevers udtale af dansk og er der forskelle paring
folkeskole- og gymnasieelevers udtale
2 Er der en sammenhaeligng mellem elevers holdninger til danskundervisningen og deres
udtale af dansk
3 Synes eleverne at udtale er en vigtig del af danskundervisningen
For at faring svar paring disse tre sposlashrgsmaringl undersoslashger jeg foslashrfundne traeligk om islaeligndinges
danskudtale og paring samme tid holder jeg oslashjnene aringbne for nye traeligk i mine informanters
oplaeligsninger
Resultaterne af denne undersoslashgelse er at i de unge elevers udtale forekommer alle de
undersoslashgte traeligk og tre nye traeligk kom op til overfladen Mere fokus paring talen af dansk kan vaeligre
en motivationsfaktor og paring den maringde paringvirke elevernes holdninger til danskundervisningen i
en positiv retning Der blev derimod ikke fundet nogen sammenhaeligng mellem udtale og
holdning Det kan skyldes den lille maringlgruppe
Titel Unge islaeligndinges udtale af dansk
Forfatter Maacuter Vietharsson
Bachelor-opgave i dansk (180 ECTS) paring Islands Universitet januar 2012
III
Aacutegrip aacute iacuteslensku
Iacute thornessari ritgereth verethur farieth yfir doumlnskuframbureth ungra Iacuteslendinga meeth tilliti til aacuteethur
fundinna einkenna iacute thornessum framburethi Markhoacutepurinn samanstendur af fjoacuterum
grunnskoacutelanemendum og fjoacuterum menntaskoacutelanemendum Afstaetha nemenda til doumlnskukennslu
er sjoacutenarmieth sem einnig verethur skoethaeth iacute thornessari framburetharrannsoacutekn til thorness aeth rannsaka
hvort tenging seacute milli afstoumlethu gagnvart kennslu og dansks framburethar
Rannsoacuteknarspurning thornessarar ritgerethar er thornriacuteskipt
1 Hvaeth einkennir doumlnskuframbureth iacuteslenskra nemenda og er munur aacute framburethi
grunnskoacutela- og menntaskoacutelanemenda
2 Er tenging milli afstoumlethu nemenda gagnvart doumlnskukennslu og dansks framburethar
3 Finnast nemendur framburethur vera mikilvaeliggur liethur i doumlnskukennslunni
Til thorness aeth svara thornessum spurningum rannsaka eacuteg aacuteethurfundinn framburethareinkenni og hef
augun opin fyrir nyacutejum einkennum vieth hlustun og greiningu upplesturs nemenda
Niethurstoumlethur thornessarar rannsoacuteknar eru aeth framburethareinkenni sem aacuteethur hefur verieth fjallaeth um
finnast einnig iacute upplestri thornessara nemenda en thornrjuacute nyacute einkenni hafa litieth dagsins ljoacutes Aacutehersla
aacute frambureth getur verieth hvatning nemenda og aacute thornann haacutett haft aacutehrif aacute doumlnskukennsluna aacute
jaacutekvaeligethan haacutett Aftur aacute moacuteti fannst engin tenging milli afstoumlethu og framburethar en thornaeth gaeligti aacutett
seacuter skyacuteringu iacute thornviacute hversu liacutetill markhoacutepurinn er
Titill Fokus paring unge islaeligndinges udtale af dansk
Houmlfundur Maacuter Vietharsson
BA ritgereth iacute doumlnsku (180 ECTS) vieth Haacuteskoacutela Iacuteslands januacutear 2012
IV
Forord
Denne bachelor-opgave er en afslutning paring mit danskstudium paring Islands Universitet Der er
tale om en empirisk undersoslashgelse af unge islaeligndinges danskudtale
Jeg har laelignge haft interesse for den danske udtale isaeligr efter at jeg flyttede tilbage til Island
igen 2002 efter at have boet 12 aringr i Aarhus Det var en af aringrsagerne til at jeg begyndte mit
danskstudium
Mine informanter skal have en stor tak for deltagelsen Uden dem var denne undersoslashgelse
ikke blevet til noget Aacutesta Sif Erlingsdoacutettir takker jeg ogsaring for korrekturlaeligsning og faglig
assistance
Endvidere vil jeg takke min forlovede Harpa Doumlgg Friacuteethudoacutettir for al den stoslashtte hun har givet
mig og al den taringlmodighed hun har vist mig ved mit arbejde i denne opgave Hun har stoslashttet
mig i hele mit danskstudium og har vaeligret en fremragende vejviser naringr jeg har staringet fast
Jeg vil ogsaring takke min familie Mariacutea Magnuacutesdoacutettir Viethar Erlingsson Oumlrn Vietharsson og
Hrafn Vietharsson for moralsk stoslashtte og hjaeliglp med at laeligse opgaven igennem og komme med
forslag og gode ideacuteer til forbedring De har vaeligret uundvaeligrlige
Til sidst vil jeg takke min vejleder Randi Benedikte Brodersen for en glimrende vejledning og
for alt det arbejde hun har lagt i opgaven Hendes konstruktive kritik og positive holdning har
hjulpet mig meget Jeg staringr derfor i stor gaeligld til hende og haringber paring et fortsat godt samarbejde i
fremtiden
V
Indholdsfortegnelse
1 Indledning 1
11 Formaringl 1
12 Emne og problemstilling 2
13 Afgraelignsning fokus og perspektiv 2
14 Forskningstradition og kontekstualisering 3
15 Baggrund og motivation 4
16 Opgavens indhold og opbygning 5
2 Teori 6
21 Lydsystemerne i dansk og islandsk 6
211 De danske Vokaler 6
212 De islandske vokaler 7
213 Konsonanter 8
2131 De danske konsonanter 8
2132 De islandske konsonanter 8
22 Udtaletilegnelse 9
23 Sprogsnormer og rigsmaringlet 10
24 Danskfaget danskundervisningen og det danske sprogs status i Island 11
241 Er dansk vigtig for islaeligndinge 12
25 DRbdquos sprogpolitik 13
26 Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale 14
3 Metode og materiale 16
31 Metoder 16
32 Informanterne 17
33 Transskription og Dania 19
VI
34 Praat som analyseredskab 20
35 Empirisk dataindsamling a Oplaeligsning og udtale 22
351 Valg af informanter og oplaeligsning 22
352 Ortografisk og fonetisk transskription af optagelser 23
36 Empirisk dataindsamling b Interviewene 24
37 Opsamling 24
4 Informantportraeligtter og analyse af islandske folkeskole- og gymnasieelevers udtale 25
41 Praeligsentation af folkeskoleinformanterne 25
411 Informantportraeligt af Alex 13 aringr 25
412 Informantportraeligt af Anna 13 aringr 26
413 Informantportraeligt af Berglind 13 aringr 26
414 Informantportraeligt af Bergur 13 aringr 27
42 Praeligsentation af gymnasieinformanterne 28
421 Informantportraeligt af David 17 aringr 28
422 Informantportraeligt af Solla 18 aringr 28
423 Informantportraeligt af Eva 18 aringr 29
424 Informantportraeligt af Simon 19 aringr 30
43 Resultater fra interviewundersoslashgelsen 31
44 Udtaleanalysen 33
441 DR-radiovaeligrtens udtale 33
442 Rulle-r 33
4421 Folkeskoleelevernes udtale af r 34
4422 Gymnasieelevernes udtale af r 34
4423 Sammenligning af elevernes r 35
443 Schwa (ǝ) 35
4431 Folkeskoleelevernes schwa 37
4432 Gymnasieelevernes schwa 37
VII
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster 38
444 A-lyd 39
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd 39
4442 Gymnasieelevernes a- lyd 39
4443 Sammenligning af elevernes a-er 40
445 I-udtale af skriftens y 41
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y 41
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y 41
446 Andre gennemgaringende traeligk 42
4461 Islandsk udtale af danske ord 42
4462 AElig-udtale 43
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] 44
447 Forholdet mellem holdning og udtale 45
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen 46
5 Diskussion 48
6 Opsummering og konklusion 50
61 Opsummering 50
62 Konklusion 50
7 Litteratur 53
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn 55
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl 56
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk 56
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk 59
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer 62
Bilag 31 Folkeskoleeleverne 62
Bilag 311 Alex 62
Bilag 312 Anna 65
VIII
Bilag 313 Berglind 68
Bilag 314 Bergur 71
Bilag 32 Gymnasieeleverne 74
Bilag 321 David 74
Bilag 322 Solla 77
Bilag 323 Eva 80
Bilag 324 Simon 83
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser 86
Bilag 41 DR‟s radioprogram 86
Bilag 42 Folkeskoleeleverne 87
Bilag 421 Alex 13 87
Bilag 422 Anna 13 88
Bilag 423 Berglind 89
Bilag 424 Bergur 13 90
Bilag 43 Gymnasieeleverne 91
Bilag 431 David 17 91
Bilag 432 Solla 18 92
Bilag 433 Eva 18 93
Bilag 434 Simon 19 94
1
1 Indledning
11 Formaringl
Denne opgave har til formaringl at undersoslashge skoleelevers udtale af dansk som
fremmedsprog1 samt at sammenligne folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk og
afdaeligkke mulige forskelle og ligheder mellem de to grupper Et andet formaringl er at
undersoslashge om der er en sammenhaeligng mellem holdninger til danskundervisning og
udtale af dansk Desuden vil jeg komme med enkelte forslag til hvordan skolerne kan
fokusere paring udtale i dansktimerne
Foruden de unges oplaeligsning med fokus paring udtale indeholder min undersoslashgelse ogsaring en
interviewdel hvor jeg stiller sposlashrgsmaringl til de unge som kan belyse deres holdninger til
danskundervisningen Med hensyn til holdninger forsoslashger jeg paring baggrund af
interviewsamtaler at finde ud af om der er emner og metoder mm som har betydning
for elevernes holdninger og hvad eleverne opfatter som motiverende i undervisningen
Jeg transskriberer et uddrag af radiovaeligrtens programpraeligsentation ortografisk og lader
to grupper af unge laeligse det op samtidig med at jeg optager de unges oplaeligsning De to
grupper er forskellige i alder og har forskellig erfaring med dansk sprog og udtale Jeg
analyserer og sammenligner de to gruppers udtale i den oplaeligste tekst og analyserer de
oplaeligste ord og lyde og sammenligner de to grupper og individerne hvert for sig
I min undersoslashgelse bruger jeg et uddrag paring ca 200 ord af radioprogrammet Populaeligr fra
DR hvor radiovaeligrten kalder sig MAMA Jeg har valgt at bruge et ungdomsprogram
fordi det kan vaeligre motiverende for unge at deltage i en undersoslashgelse naringr de skal laeligse en
tekst som henvender sig til unge i samme alder Jeg bruger en tekst fra DR pga DR‟s
sprogpolitik og deres meget bevidste maringde at bruge udtalen paring2
Min undersoslashgelse er todelt I den ene del udtaledelen analyserer og sammenligner jeg
folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk i oplaeligst tale Den anden del
holdningsdelen er en opfoslashlgning paring den foslashrste Med tanke paring at finde maringder til at
1 Det er almindeligt at kalde dansk et fremmedsprog i Island men det har en speciel status i Island Det er
et nordisk sprog og dermed et naeligrt beslaeliggtet sprog og et sprog som unge faringr undervisning i i mindst seks
aringr baringde i folkeskolen og paring gymnasium Mange islaeligndinge har et taeligttere forhold til dansk end andre
fremmedsprog bla af historiske og kulturelle grunde 2 Se kapitel 25
2
arbejde med udtale paring i danskundervisningen i islandske folkeskoler og gymnasier I det
lys forsoslashger jeg ogsaring at faring indblik i hvilke holdninger eleverne har til
danskundervisning
Min undersoslashgelse er en kvalitativ undersoslashgelse og jeg bruger materiale fra i alt otte
informanter fire folkeskoleelever og fire gymnasieelever to drenge og to piger i hver
gruppe
12 Emne og problemstilling
Opgavens emne er foslashrst og fremmest islaeligndinges udtale af dansk i praksis og som et
emne der hoslashrer hjemme i danskundervisningen Og paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringl 3 undersoslashger jeg som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til
danskundervisningen
Min problemstilling er tredelt og rummer disse sposlashrgsmaringl
1 Hvad kendetegner islandske skoleelevers udtale af dansk og er der forskelle
paring folkeskole- og gymnasieelevers udtale
2 Er der en sammenhaeligng mellem elevers holdninger til danskundervisningen
og deres udtale af dansk
3 Synes eleverne at udtale er en vigtig del af danskundervisningen
13 Afgraelignsning fokus og perspektiv
Udtale er et meget stort emne Jeg fokuserer kun paring udvalgte udtaletraeligk som allerede er
beskrevet som karakteristiske i islaeligndinges udtale af dansk (Brodersen 2011 og
Volhardt 2011) Randi Benedikte Brodersen og Marc DS Volhardt har i sine
undersoslashgelser fundet frem til otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale Jeg
fokuserer paring tre af disse traeligk plus et skriftsprogsparingvirket traeligk hos unge islaeligndinge i to
forskellige aldersgrupper og anlaeliggger et kontrastivt perspektiv med udgangspunkt i
islandsk men har ogsaring oslashjnene aringbne for nye traeligk Det drejer sig om foslashlgende traeligk rulle-
3 Se bilag 2 og 3
3
r schwa4 moslashrk a- lyd og i-udtale af skriftens y i en kort oplaeligst tekst Jeg sammenligner
fire folkeskoleelevers og fire gymnasieelevers udtale
Jeg undersoslashger som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til danskundervisningen men kun
de holdninger som kommer til udtryk i svar paring nogle faring sposlashrgsmaringl i interviewsamtaler
med eleverne
14 Forskningstradition og kontekstualisering
Min undersoslashgelse er den foslashrste med fokus paring islandske skoleelevers udtale af dansk
men der findes som naeligvnt en artikel og en bachelor-opgave om emnet som jeg bygger
videre paring
I teorikapitlet har jeg et kort resumeacute af Volhardts og Brodersens fund om islandske
studerendes udtale bdquo[Det er] ret nyt at have fokus paring udtale og udtaletilegnelse i
fremmed- og andetsprogsforskningen og det [er] nok ogsaring begraelignset hvad der findes af
forskning paring omraringdetldquo (Brodersen 2011)
Udtaletilegnelse af dansk er derimod et emne som er blevet undersoslashgt bla af Juni
Arnfast og Jens Normann Joslashrgensen Deres undersoslashgelse handler om udtaletilegnelse
bdquoUdtaletilegnelse af andetsprog har en saeligrlig status i forhold til de andre sider af
sprogetldquo (Arnfast og Joslashrgensen 2003) De konkluderer med at bdquoman ikke boslashr overse
kontrastive forhold naringr man beskaeligftiger sig med tilegnelse (eller undervisning) i
andetsprogsudtale Kontrastivt arbejde er en noslashdvendig men paring ingen maringde
tilstraeligkkelig betingelse for vellykket arbejde med andetsprogsudtaleldquo Auethur
Hauksdoacutettir har studeret dansk som fremmedsprog og danskundervisningen i Island i sin
afhandling hvor hun fx handler det faglige og praktiske ved danskundervisningen i
Island Hun konkluderer bla
Inden for de kommunikative metoder fremhaeligves det indlaeligrings - og
holdningsmaeligssige potentiale der ligger i brugen af maringlsproget til
kommunikation i klassevaeligrelset Sposlashrgeskemaundersoslashgelsen viser at
fagtradition praeligges af tekstbasering og at talt dansk spiller en begraelignset
rolle i klassevaeligrelseskommunikationen Dette fremgaringr af at mindre end
halvdelen af laeligrerne svarer at de meget ofte eller o fte taler dansk med
4 bdquo[S]chwa (af hebr shewā maringske af shāw tomhed) neutralvokal svagtryks -e ikke-fuldvokal ubetonet
vokal som er umarkeret mht indsnaeligvring i svaeliglg og mundhule samt laeligberunding Schwa der ly dskrives
[ə] har i moderne dansk staeligrk tendens til bortfald saringledes at en sonor nabolyd derved bliver
stavelsesbaeligrende fx -n i kattenldquo (Den Store Danske 2009-2011)
4
eleverne og kun omtrent en femtedel af laeligrerne svarer at eleverne meget
ofte eller ofte taler dansk med laeligreren Sammenligningsundersoslashgelsen viser
at de klasser hvor eleverne meget ofte eller ofte taler dansk med laeligreren
opnaringr signifikant hoslashjere eksamensresultater end de klasser hvor dette ikke i
samme grad er tilfaeligldet Observationsundersoslashgelsen viser at kvaliteten og
kvantiteten af laeligrerens brug af maringlsproget har stor betydning for elevernes
mulighed for at udtrykke sig paring dansk I den sammenhaeligng staringr laeligrerens valg
af organisationsform helt centralt Det kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fo rdel hvis man i hoslashjere grad b rugte dansk til at
udfoslashre de sproglige formaringl der er forbundet med
klassevaeligrelseskommunikationen (Hauksdoacutettir 2001 487-8)
15 Baggrund og motivation
Min undersoslashgelse hoslashrer hjemme i dels en udtaletilegnelsestradition og dels i en
islandsk-dansk tradition Udtale er et specielt omraringde i sprogtilegnelsen og god udtale
har hoslashj status og kan have stor betydning for forstaringelsen og derfor er dette et vigtigt
emne at udforske
Jeg har altid vaeligret meget optaget af udtale Min erfaring med at vaeligre tosproget i
Danmark har inspireret mig til at studere netop dette emne Jeg flyttede til Danmark i
1990 sammen med min islandske familie kun naeligsten tre aringr gammel og boede i Aringrhus i
12 aringr indtil august 2002 da min familie og jeg flyttede tilbage til Island igen
Islandske skolekammeraters udtale af dansk har ogsaring p irret min interesse for emnet Jeg
gik i 10 klasse her i Island hvor jeg havde fire dansktimer om ugen Jeg syntes ikke at
det var saeligrlig spaeligndende at laeligre mit bdquomodersmaringlldquo fra begyndelsen men da jeg
begyndte at laeliggge maeligrke til mine kammeraters danskudtale blev jeg fascineret af
denne side ved sproget og jeg lagde maeligrke til at det islandske skriftbillede tydeligt
paringvirkede deres danskudtale
Den danske del af mig forsvandt dog aldrig og jeg var altid lidt dansk inden i mig selv
da jeg var flyttet hjem igen til Island og havde faringet godt fodfaeligste i landet og dets kultur
Det fik mig til at begynde mit danskstudium paring Islands Universitet
Min interesse for dansk udtale blev yderligere stimuleret da jeg deltog i to semesters
kursus i Dansk fonetik og udtale I dette kursus fik jeg et helt nyt syn paring den
udtalemaeligssige del af sproget Som semestrene gik og jeg blev mere og mere
interesseret i sprogets lydlige side fandt jeg ud af at jeg ville skrive bachelor-opgave
om netop udtale
5
16 Opgavens indhold og opbygning
Opgavens opbygning bestaringr efter denne indledning af en teoridel hvor jeg behandler
de relevante teoretiske emner
Derefter bevaeligger jeg mig over til et kapitel om mine metoder og mit materiale Jeg goslashr
rede for min indsamling af empirisk materiale ved brug af optagelser af oplaeligst tekst og
interview med fokus paring holdninger til dansk og danskundervisningen Jeg goslashr ogsaring rede
for hvordan jeg analyserer mit udtale-materiale og mine holdningsdata ved brug af en
indholdsanalyse af interviewsamtalerne
Efter selve analysen af mine islandske informanters udtale og deres holdninger til
danskundervisningen foslashlger en diskussionsdel hvor jeg diskuterer de fundne resultater
og de udfordringer jeg har erfaret i forbindelse med analyserne Det sidste kapitel
indeholder mine konklusioner og perspektiveringer
Opgaven indeholder desuden et resumeacute (paring dansk og islandsk) et forord fire bilag og
en litteraturliste
6
2 Teori
I en undersoslashgelse som denne spiller flere teorier en rolle For det foslashrste en kontrastiv
udtaleteori hvor jeg gengiver en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem fra en tidligere undersoslashgelse og omtaler de islandske traeligk som kan smitte af
paring dansk For det andet benytter jeg mig af teoretisk baggrundsstof om holdninger og
normering Teorien bestaringr af
Lydsystemerne i de to beskrevne sprog
Udtaletilegnelse
Sprognormering og rigsmaringl
Danskfaget i den islandske skole og det danske sprogs status i Island
DRbdquos sprogpolitik
Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Da jeg bruger et afsnit af radioprogrammet Populaeligr fra DR vil jeg kort omtale DRbdquos
sprogpolitik da den er relevant og haelignger sammen med det forrige afsnit om
sprognormering
21 Lydsystemerne i dansk og islandsk
Det danske og det islandske lydsystem er meget kompleks Men for at forenkle det kan
man dele det op i to elementer vokaler og konsonanter Jeg viser de to lydsystemer
konstrativt ved brug af skemaer
211 De danske Vokaler
det danske lydsystem findes der efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig a y oslash α u o aring
ɒ ə
7
Hvis vi ser skematisk paring vokalerne kan de opstilles saringledes5
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i y u
Havlsnaeligvre e oslash ǝ o
Halvaringbne aelig ouml aring
Lav a α
Skema 1 De danske vokalkvaliteter
212 De islandske vokaler
Det islandske vokalsystem har efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig ə α u som er en
del faeligrre end i det danske
Hvis vi stiller de islandske vokaler op i et lignende skema ser det saringledes ud6
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i u
Halvsnaeligvre e Y7
Halvaringbne aelig ouml
Aringbne α
Skema 2 De islandske vokalkvaliteter
Skema inspireret af Jensen 2008 33 6 Skema inspireret af Jensen 2008 211
7 Y findes i ord som thornula og thornulur (Jensen 2008 211)
8
213 Konsonanter
Konsonanter kan ligesom vokaler deles op i flere kategorier To overordnede kategorier
er lukkelyde og haeligmmelyde som derefter kan deles op i to kategorier stemte og
ustemte konsonanter8
Lukkelyde dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne bliver lukket jf navnet lukkelyde
Haeligmmelyde er derimod lyde der dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne haeligmmes jf
navnet haeligmmelyde
Ved dannelsen af haeligmmelyde bortset fra nasalerne (se nedenfor) opstaringr der en stoslashj
Naringr konsonanterne fremkalder denne stoslashj kaldes de stemte Derfor er alle lukkelyde
ustemte
2131 De danske konsonanter
De danske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v eth j h s ᶊ m n l r w l ɹ
Hvis vi foslashlger de ovennaeligvnte inddelinger af konsonanterne kan et skema opstilles
saringledes9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v w l l j r ɹ m n 10
Ustemt f h s ᶊ p t k b d g
Skema 3 De danske konsonantfonemer
2132 De islandske konsonanter
De islandske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v thorn eth x ᶃ h s m n l w j
Paring samme maringde som med de danske konsonanter kan man stille de islandske op i et
lignende skema11
8 Konsonanterne kan deles ind i flere underkategorier fx velaeligre lukkelyde labialer osv men jeg mener at
denne inddeling er tilstraeligkkelig nok for min undersoslashgelse 9 Skema inspireret af Jensen 2008 27
10 Disse konsonantfonemer kaldes nasaler da luftstroslashmmen stoslashmmer ud gennem naeligsen men ikke
gennem munden som andre konsonantlyde Traditionelt regner fonetikere ikke disse lyde for lukkelyde
Jeg vil bare demonstrere at munden er lukket ved dannelsen af disse lyde 11
Skema inspireret af Jensen 2008 33
9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v j r l w j m n
Ustemt f h s thorn ᶃ p t k b d g x
Skema 4 De islandske konsonantfonemer
22 Udtaletilegnelse
Der er mange spaeligndende emner at tage fat paring hvis man v il forske i tilegnelse
af dansk som andetsprog Der har b landt meget andet vaeligret stor interesse i at
undersoslashge hvordan kommunikativ kompetence oposlashves og udvikles hos
learnere og undervisningens udformning og grundlag har ogs aring vaeligret et yndet
maringl i kikkerten Tilegnelse af dansk udtale har derimod vaeligret et noget
uudforsket omraringde Ganske v ist findes der megen v iden om hvordan dansk
lyder naringr det tales af indfoslashdte men naringr det kommer t il hvordan man t ilegner
sig udtale af dansk som andetsprog saring tynder det ud i undersoslashgelserne
(Arnfast 2004)
Juni Arnfast skriver her at der ikke findes mange undersoslashgelser om udlaeligndinges
danskudtale men at der findes nok om indfoslashdtes udtale I Island gaeliglder det samme om
islaeligndinges danskudtale
Men hvordan fungerer udtaletilegnelse Arnfast skriver ogsaring at motivation spiller en
stor rolle naringr det kommer til at laeligre et nyt sprog Hun mener at eleverne kan motiveres
med noget som allerede findes omkring dem Hun bruger et eksempel med at ele verne
skal laeligre en dansksproget sang eller reklame udenad Her spiller udtalen en stor rolle
Eleverne skal kunne goslashre sig forstaringelige og derfor er en god udtale vigtig
Det er ofte blevet diskuteret i forbindelse med fremmedsprogstilegnelse om der findes
en saringkaldt kritisk alder som garingr ud paring at der er en alder som saeligtter graelignsen for hvornaringr
et menneske kan laeligre et nyt sprog og paring samme tid opnaring en indfoslashdts udtale og hvornaringr
det er for sent Denne alder er naeligsten den samme som mine informanters alder ca 12-
13 aringr Arnfast mener at en sociokulturel forklaringsmodel som bla indeholder
punkterne learnernes uddannelsesmaeligssige baggrund og indlaeligringsforhold kan hjaeliglpe
med at forklare Det forrige punkt er maringske ikke saring nyttigt naringr det kommer til mine
10
informanter fra folkeskolen men kan bruges i forhold til gymnasieeleverne da de har
en stoslashrre erfaring af uddannelse
Endvidere bruger Arnfast en figur som beskriver vaeligsentlige elementer ved
udtaletilegnelse Disse elementer bestaringr ogsaring af motivation erfar ing mm og er delt op
i to overgrupper de fysisk-kognitive faktorer og de individuelle faktorer De
foslashrstnaeligvnte faktorer er alder fysiologi og kognitive forhold Den anden bestaringr af
uddannelsesbaggrund individuel erfaring og motivation Denne figur understreger
derfor det foslashromtalte om udtaletilegnelse
Arnfast skriver bla at perception og produktion ogsaring er to faktorer som spiller en stor
rolle i de fysiologisk-kognitive forhold Den perceptoriske kompetence er vigtig hvad
angaringr at hoslashre og forstaring det som bliver sagt Denne kompetence goslashr os i stand til at
genkende lyde og derefter producere dem i vores egen sproglige produktion og udtale
Men hvis vi hoslashrer fremmede lyde som ligger langt vaeligk fra dem vi kender fra vores
modersmaringl kan perceptionskompentencen blive udfordret Dvs at hvis vi ikke er traelignet
i at percipere og producere nye lyde kan sproglaeligringen hurtigt blive en vanskelig
opgave Dette kan relateres til de otte ovennaeligvnte traeligk Nogle af disse traeligk ligger langt
vaeligk fra det islandske lydsystem og kan derfor blive en stor udfordring for de islandske
elever
23 Sprogsnormer og rigsmaringlet
bdquoNormer er regler der er faeliglles for en gruppe menneskerldquo (Jacobsen 2007 66) Dvs at
normer er en slags regler som kan gaeliglde for mindre og stoslashrre grupper fx familier
venner hold inden for sport og paring den stoslashrre skala hele landsdele nationer og samfund i
det hele taget Disse normer holder orden i hvert lille eller stoslashrre samfund for sig De
fortaeligller os hvad vi kan tillade os og hvad vi ikke kan tillade os
Sprognormerne ligner de foslashromtalte normer men sprognormer er oftest usynlige Man
laeliggger ikke maeligrke til dem foslashr man moslashder en person hvis sproglige normer er
anderledes Det gaeliglder fx om islaeligndinge Naringr de taler sig imellem taelignker de ikke paring de
sproglige normer som gaeliglder i Island Men straks naringr der kommer en dansker til Island
og taler med islaeligndinge bliver sprognormerne pludselig synlige Nu laeliggger man maeligrke
til at danskeren ikke taler som islaeligndingene og derfor bliver det registreret hos de
11
indfoslashdte at danskeren taler anderledes Det registreres selvfoslashlgelig ogsaring hos danskeren
at islaeligndingene bruger en anden sprognorm
Danskere er aldrig i tvivl om at det sprog de hoslashrer talt i Danmark er dansk selvom
nogle taler paring eacuten maringde og andre paring en anden bdquoNogle udtaler meget som [ma∙eth] [A]ndre
siger [mα∙eth] men det er ikke udtaler som viser at de talende er udlaeligndinge snarere
tvaeligrtimodldquo (Hansen 114)
Blandt sprognormerne er en norm som kan kaldes det danske samfunds faeligllesnorm
Denne overnorm kaldes rigssprogsnormen ogsaring kaldt rigsmaringl Rigsmaringlet er den talte
rigssprogsnorm
Rigsmaringlet er den eneste norm der undervises i og den bedst beskrevne danske norm
hvad angaringr grammatik ordforraringd og udtale Kort beskrevet er rigsmaringlet den offentlige
danske overnorm Det er den norm Jacobsen og Skyum-Nielsen beskriver som
bdquomidaldrende koslashbenhavnsk hoslashjsprogldquo (Jacobsen og Skyum-Nielsen 2007 72) Steffen
Heger definerer rigsmaringlsudtalen paring foslashlgende maringde bdquoEt ords rigsmaringlsudtale er den
udtale der kan findes hos mennesker fra alle egne af landet og som ikke er hyppigere
hos mennesker med lav social status end mennesker med hoslashj social statusldquo (Heger
2007 45)
Hvis man bruger rigsmaringlet kan man forstarings overalt i Danmark Den kan findes fx i
nyhederne i tv og radioprogrammer fx paring DR (se ogsaring kapitel 25 om DRbdquos
sprogpolitik) Der er stor variation i rigsmaringlsnormen Den unge radiovaeligrts udtale kan
kaldes en ung variant af rigsmaringlet
Naringr udlaeligndinge undervises i dansk er det ogsaring varianter af rigsmaringlet de bliver
undervist i Det er ogsaring denne norm danskere bruger i offentlige sammenhaelignge og som
der bliver undervist i i den danske skole
24 Danskfaget danskundervisningen og det danske sprogs status i Island
Dansk har igennem tiderne vaeligret et meget centralt nordisk sprog i Island da
handelsmaelignd ofte var danske og mange islaeligndinge rejste til Danmark for at studere
ogeller arbejde Det har dog aeligndret sig siden dengang men paring trods af denne
udvikling tager mange islandske studerende stadig til Danmark for at laeligse videre paring
12
universitetsniveau Her spiller perception og produktion af dansk tale en stor rolle og
derfor er det vigtigt at danskundervisningen i Island har fokus paring dansk udtale
Indtil 1918 hoslashrte det islandske skolesystem under det danske undervisningsministerium
Det gjorde at det danske sprog og danskundervisningen i Island har sat et stort praeligg paring
mange islaeligndinges skolegang fra folkeskole til studentereksamen Dansk var laelignge det
bdquoherskendeldquo skolesprog som Hauksdoacutettir kalder det (Hauksdoacutettir 1990 5)
Danskundervisningen har aeligndret sig meget siden 1918 og dansk er nu et obligatorisk
skolefag baringde i folkeskole og paring gymnasium med fire undervisningstimer om ugen og
det er det andet fremmedsprog i skolen efter engelsk
Den aeligndrede funktion og status udviklede sig i denne retning bla pga det engelske
sprogs hoslashje status i Island og i det oslashvrige Norden Det blev diskuteret frem og tilbage
om man skulle holde sig til at undervise dansk som foslashrste fremmedsprog eller om man
skulle skifte det ud med engelsk I den sidste ende blev det besluttet at bruge engelsk
som det foslashrste fremmedsprog og dermed blev det danske sprog til det andet
fremmedsprog i de islandske skoler
241 Er dansk vigtig for islaeligndinge
Dansk er som naeligvnt tidligere et obligatorisk fag i den islandske skole fra 6 klasse I
det nordiske samarbejde er det vigtigt for islaeligndinge at tilegne sig et af de tre
skandinaviske sprog og som regel vil det vaeligre dansk
I Norden er dansk og islandsk baringde samfundsbaeligrende og statsbaeligrende sprog Det
samfundsbaeligrende sprog er dansk finsk faeligroslashsk groslashnlandsk islandsk norsk samisk og
svensk hvorimod dansk finsk islandsk norsk og svensk ogsaring er Nordens statsbaeligrende
sprog bdquoUdgangspunktet for den nordiske sprogpolitik er [] at det nordiske samarbejde
ogsaring i fremtiden vil foregaring paring de skandinaviske sprog dvs dansk norsk og svenskldquo
(Nordisk Ministerraringd 2007 12) Da Island er en af de fem stater i det nordiske
samarbejde er det tydeligt at gode sprogkundskaber i dansk eller et af de skandinaviske
sprog er meget vigtig
13
25 DRbdquos sprogpolitik
Da jeg bruger et afsnit af et radioprogram fra DR vil jeg kort omtale sproget i den
valgte DR-tekst og DR‟s sprogpolitik DR er meget bevidst om sprogpolitikken og tager
stort ansvar for dansk sprog og kultur for alle Danmarks indbyggere I artiklen
Sprogpolitik for DR staringr det skrevet saringledes
bdquoNaringr det gaeliglder det danske sprog dansk litteratur og kultur tager DR meget gerne
opgaven paring sig DR‟s sprogpolitik tager udgangspunkt i at glaeligde ved sproget begynder
med bevidstheden om sprogets betydning og vaeligrdien af et velfungerende sprogldquo (DR
2009)
DRbdquos sprogpolitiske indsatsomraringder omhandler tv programmer i radioen og skrevne
artikler paring drdk Disse indsatsomraringder bestaringr af ni punkter
1 Klart og forstaringeligt sprog ndash sprogets funktionalitet Man skal kunne forstaring
hvad der bliver sagt og skrevet i DR‟s programmer og paring DR‟s netsider [med
at fremmevedligeholde dansk sprog MV]
2 Kvalitet og mangfold ighed DR tilstraeligber den hoslashjest mulige sproglige
kvalitet uanset genre og programtyper
3 Trovaeligrdighed og gennemsigtighed Trovaeligrdighed er en absolut
kernevaeligrdi for DR midlet hedder sproglig gennemsigtighed
4 Det skrevne sprog DR vil forbedre retskrivningen og arbejde for den gode
oversaeligttelse
5 Det nordiske sprogfaeligllesskab DR oslashnsker at bidrage aktivt til fremme af
det nordiske sprogfaeligllesskab
6 Det europaeligiske sprogfaeligllesskab DR vil arbejde for at styrke kendskabet
til europaeligisk kultur og til de europaeligiske sprog
7 Litteratur og drama Litteraturen fornyer sproget og giver oplevelser
8 Boslashrn og unge DR vil slippe kreativ iteten loslashs og goslashre sproget til legeplads
for boslashrn og unge
9 Aringbenhed og dialog DR skal vaeligre en aktiv medspiller i den offentlige
debat om dansk sprog og kultur ogsaring om sproget i DR (DR 2009)
Punkt 1 og 8 er relevante i min undersoslashgelse fordi disse punkter drejer sig om
forstaringelighed og maringlgruppen unge Punkt 5 er ogsaring relevant men paring en anden og mere
indirekte maringde nemlig den undervisningsmaeligssige
14
26 Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Brodersen skriver i sin artikel paring Sprogmuseet at udtale er mange ting Det er fysiologi
artikulation auditive og akustiske aspekter perception mm Jeg er meget inspireret af
denne artikel som er den eneste der er skrevet om islaeligndinges danskudtale Min
undersoslashgelse bygger paring Brodersens og Volhardts undersoslashgelse paring Islands Universitet
foraringret 2011 Der er dog en lille forskel Brodersen og Volhardt har undersoslashgt udtalen
hos danskstuderende paring Islands Universitet men jeg fokuserer paring folkeskole- og
gymnasieelevers danskudtale
bdquoDe traeligk jeg naeligvner er ikke de eneste traeligk men de er ioslashrefaldende hyppige og
vigtige fordi de har stor betydning dels for danskeres forstaringelse dels for at faring sproglig
flyd og et funktionelt letforstaringeligt danskldquo (Brodersen 2011) Her er der tale om otte
traeligk jeg vil gennemgaring i det foslashlgende Jeg vil endnu engang understrege at disse traeligk er
fra en undersoslashgelse af studerendes udtale paring Islands Universitet og det er derfor ikke
noslashdvendigvis de samme traeligk som jeg finder frem til i min analyse
De otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale er foslashlgende
1 Rulle-r er et traeligk som islaeligndinges danskudtale praeligges gentagende gange af Paring
islandsk finder man dette fonem baringde foran og efter vokaler Eksempler paring ord
med dette traeligk er ord som fyrfadslysene her har er osv
2 Moslashrk a- lyd I dansk findes der baringde en moslashrk og en lys a-lyd hvorimod de andre
nordiske sprog kun har det moslashrke a Brodersen forklarer det moslashrke og det lyse
a saringledes
Moslashrkt a Vi har i dansk fo r det foslashrste moslashrkt a i alle r-forbindelser uanset om
r staringr foran eller bagefter a ndash fx i far har en rar hare ndash og endda ogsaring nogle
gange selv om r staringr i en anden stavelse dvs moslashrk a -lyd har vi i aldrig
Anders forfatter andre og vandre (mens ord som and forfatte anden og
vand har lys a-lyd) Vi har i dansk fo r det andet moslashrkt a foran p b m f og
foran k g ng v altsaring foran labiale og velaeligre lyde som fx i pap kam og
kaffe og ak kakerlak-sang og hav
Lyst a Vi har i dansk lyst a foran tungespidslydene t d n s og l (dvs foran
apikaleralveolaeligrer) og Oslash (= nul dvs uden efterfoslash lgende lyd) som fx i hat
kat dansk Danmark bas sal og ja ha‟ sagde og lagde (Brodersen 2011)
3 bdquoBloslashdtldquo g er en saringkaldt stemt velaeligr Dette traeligk findes fx i de islandske ord eacuteg
(jeg) og dagur (dag)
4 I-udtale af skriftens y Dette traeligk kan man hoslashre indimellem og det kan aeligndre et
ords betydning fx ordet ny udtalt som ni
15
5 Afstemning af stemte sonoranter12 Dette traeligk er et ganske almindeligt traeligk i
islandsk
6 Praeligaspiration er et almindeligt traeligk i islandsk og kan forklares som en h- lyd
foran dobbeltform af [p] [t] og [k] fx i det islandske ord detta (falde)
7 Mange schwa forekomster
Brodersen kalder islaeligndinges schwa-udtale et af de mest gennemgaringende traeligk ved deres
danskudtale Islandsk har ord som ender paring de tryksvage vokaler a i og u hvor dansk
har den tryksvage vokal der som naeligvnt i citatet ofte svaeligkkes eller falder bort Disse tre
svagtryksvokaler er islaeligndinge vant til at beholde i deres udtale og maringske er det derfor
schwa forekommer saring ofte hos islaeligndinge naringr de taler dansk
8 Tryk I islandsk har man altid tryk paring ordets foslashrste stavelse selvom det er
fremmedord Dette traeligk finder nogle gange sted i islaeligndinges danskudtale fx i
ord som appelsin [α l i n] som kommer til at lyde som [ α l si n]13
Jeg vil som allerede naeligvnt kun fokusere paring rulle-r schwa-reduktioner og -bortfald a-
lyde i-udtale af skriftens y og evt andre traeligk som jeg finder og mener er vaeligsentlige at
have med
12
bdquoVed de stemte sonoranter (lyde som fx [o i m l]) dannes der en hindring for udaringndingsluften i
strubehovedet hvor stemmelaeligberne bringes til at vibrere (heraf navnet raquostemtlaquo) hulrummene i de oslashvre
taleorganer fungerer da som resonansrum og deres form er afgoslashrende for hvilken stemt sonorant der
fremkommerldquo (Heger 2007 s 79) 13
Her fokuserer jeg kun paring hovedtryk Der kan selvfoslashlgelig vaeligre andre traeligk som spiller ind i udtalen fx
stoslashd a-kvalitet osv
16
3 Metode og materiale
I dette kapitel beskriver jeg mine metoder og mit materiale Jeg omtaler ogsaring mine
informanter
31 Metoder
Mine dataindsamlingsmetoder i denne opgave omfatter dels mine informanters
oplaeligsning af en DR-tekst og dels et interview med de samme elever Den valgte DR-
tekst er paring ca 200 ord og varer ca 15 minut Den bestaringr af et uddrag fra DRbdquos
radioprogram for unge kaldet Populaeligr Indholdet i denne tekst er en introduktion til
programmet hvor radiovaeligrten MAMA fortaeligller lytteren lidt om hvad der er paring
programmet Ved at vaeliglge en ungdomstekst opnaringr jeg sandsynligvis et bedre resultat
end hvis jeg ville have brugt en tekst som ikke havde samme relevans for mine
informanter
Mine informanter er i alt otte islaeligndinge fra alderen 13 til 19 og jeg praeligsenterer dem i
den samme raeligkkefoslashlge som jeg har interviewet dem Jeg valgte at bruge fire af hvert
koslashn altsaring fire drenge og fire piger for at faring en ligestilling mellem koslashnnene Jeg havde
kontakt med to folkeskoler og et gymnasium i Reykjavik og efter noget tids soslashgning
fandt jeg en folkeskole og nogle gymnasieelever som havde lyst og interesse for en
undersoslashgelse som denne
Det skal dog understreges at jeg kun interviewede fire elever fra hver af de to grupper
og det er kun en lille del af alle eleverne Men paring trods af dette er resultaterne klare De
fire Gymnasieelever er dygtigere til dansk er mere engagerede og har staeligrkere
holdninger til danskundervisningen Jeg vil understrege at det ikke er muligt at
generalisere paring baggrund af saring lille et materiale
Mine metoder er
Oplaeligsning af tekst
Interview med eleverne
Informantportraeligtter
Transskription
Udtaleanalyse ved brug af Praat
Holdningsanalyse
17
Hver oplaeligsning er optaget ved brug af diktafon og jeg har otte optagelser som varer i
alt ca 15-16 minutter Jeg fokuserer baringde paring elevernes udtale men ogsaring paring deres
holdninger til danskundervisningen
Interviewene varede ca 5-10 minutter pr elev som goslashr en samlet tid paring ca en time
Interviewene foregik som en mundtlig samtale og jeg skrev svarene ned undervejs
Disse interview er baggrunden til mine holdningsdata
32 Informanterne
De fire folkeskoleelever er alle 13 aringr gamle og garingr i 8 klasse De har meget forskellige
holdninger til danskundervisningen og til det danske sprog overhovedet I det
efterfoslashlgende vil jeg introducere folkeskoleeleverne paring baggrund af oplysninger fra
interview I portraeligtter af de fire informanter giver jeg oplysninger om informanternes
erfaringer med dansk uden for skolen fx om de har familie ogeller venner som er
danskere og om de har vaeligret i Danmark Endvidere er informanterne anonymiseret ved
at have faringet fiktive navne Dato for oplaeligsning og interview med folkeskoleeleverne er
05122011
De fire gymnasieelever er 17-19 aringr gamle De har derfor forskellige erfaringer med
dansk og nogle er naringet laeligngere i dansk end andre Dato for oplaeligsning og interview med
gymnasieeleverne er 06122011 (David) og 07122011 (Solla Eva og Simon)
Mine interviewsposlashrgsmaringl fungerede forskelligt Den foslashrste del af sposlashrgsmaringlene handler
om elevernes danskkundskaber Sposlashrgsmaringl 3a-f14 opfyldte ikke de krav jeg havde stillet
til dem Meningen med disse sposlashrgsmaringl var at faring et overblik over elevernes
danskkundskaber baringde i skolen og udenfor skolen De var dog ikke noslashjagtigt nok
formulerede og derfor bruger jeg ikke sposlashrgsmaringl 3a-f i min undersoslashgelse Alle de andre
sposlashrgsmaringl fungerede som de skulle og leverede de oplysningerne jeg havde taelignkt mig
at de skulle
14
3a Taler du dansk
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk
3d Hvis ja i hvilken sammenhaeligng skriver du dansk
3e Laeligser du dansk
3f Hvis ja i hvilken sammenhaeligng laeligser du dansk
18
Jeg lytter til optagelserne for senere at kunne analysere informanternes oplaeligsninger for
at kunne sammenligne dem Jeg transskriberer ogsaring baringde uddraget fra Populaeligr
ortografisk og i grov lydskrift og elevernes oplaeligste version og sammenligner derefter
transskriptionen fra Populaeligr med elevernes oplaeligsning
Naringr jeg undersoslashger forholdet mellem holdning og udtale bruger jeg dette system
Der er seks sposlashrgsmaringl i interviewsposlashrgsmaringlene jeg bruger til at undersoslashge hvorvidt
elevernes holdning til danskundervisningen er positiv neutral eller negativ Disse
sposlashrgsmaringl er nr 7 8 9 10 11 og 1315 Indholdet i disse sposlashrgsmaringl er alle om holdning
til danskundervisningen I sposlashrgsmaringl 7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i
dansktimerne ser jeg efter om eleverne svarer positivt eller negativt Hvis eleverne
svarer at de synes der er noget der er spaeligndende er det positivt hvis de ikke synes
noget er spaeligndende er det negativt Til sidst deler jeg svarene op i tre forskellige
kategorier negativ neutral og positiv 0-2 positive svar giver resultatet negativ
holdning 3-4 positive svar giver resultatet neutral holdning og 5-6 positive svar giver
resultatet positiv holdning til undervisningen
For at opnaring en mindre god udtale forekommer de omtalte traeligk 0-32 af gangene 33-
66 for en middelgod udtale og 67-100 for en god udtale og vice versa alt efter i
hvilken sammenhaeligng med undtagelse af islandsk udtale af danske ord da der ikke
findes noget at sammenligne med paring naeligr elevernes svar overfor hinanden Da bruger
jeg forekomsterne af dette traeligk grupperet i 0-10 forekomster for god udtale 11-20 for
middelgod udtale og 21-30 for mindre god udtale
For at regne ud hvor elevernes udtale ligger bruger jeg foslashlgende metode Eleverne faringr
1-3 point for hhv mindre god middelgod og god udtale og da der er otte traeligk i alt (a-
lyd skifter jeg i to dele [a α]) kan eleverne hoslashjest skore 24 point Dvs at 0-8 point
giver en mindre god udtale 9-16 giver en middelgod udtale og 17-24 giver en god
udtale
Mit materiale er
8 oplaeligsninger i alt ca 2000 ord og ca 15-16 minutter
8 interview 5-10 minutter pr elev som er ca en time i alt
15
Se bilag 2 3 og 4
19
33 Transskription og Dania
Transskription er en databehandlingsmetode Og denne metode giver jeg en kort
beskrivelse af Jeg bruger det danske lydskriftsystem Dania som et
transskriptionsredskab Der findes flere lydskriftsystemer men jeg har valgt at bruge
dette fordi det er det jeg har laeligrt at bruge og er fortrolig med fra mit danskstudium
Endvidere bruger jeg analyseprogrammet Praat til at sammenligne de forskellige
udtaler af ord og lyde
Dania er det danske lydskriftsystem som er opkaldt efter t idsskriftet Dania Dette
lydskriftsystem bygger paring alfabetet I Dania bliver alle bogstaverne i det danske alfabet
brugt men der er tilfoslashjet nogle ekstra bogstaver som er laringnt fra andre sprog fx [eth] som
er laringnt fra det islandske alfabet og alfa-a [α] fra graeligsk til at betegne dem moslashrke a-lyd
Grunden til at flere tegn bliver brugt er at nogle af alfabetets bogstaver kan have flere
forskellige udtaler alt efter deres position i ord fx d i ord som denne og gud Det
forrige ords d udtales bdquoharingrdtrdquo hvorimod det andet udtales bdquobloslashdtrdquo16
For at kunne kende forskel paring det almindelige alfabet og lydskriftens skrives udtalen i
kantede parenteser og med kursiv
Som jeg naeligvnte foslashr med eksemplet denne og gud kan et bogstav have flere lydvaeligrdier
end eacutet Naringr der er tale om konsonanter kommer det an paring hvor i ordet bogstavet
befinder sig Hvis bogstavtegnet staringr i absolut forlyd 17 gaeliglder det vedkommende
bogstavs lydvaeligrdi som det tilsvarende alfabetiske bogstavs Ud fra dette kan vi se at [g]
i ordet grund har samme lydvaeligrdi som bogstavstegnets Men hvis der er tale om daeligkket
forlyd18 eller daeligkket udlyd har konsonanterne ofte en anden lydvaeligrdi fx ordet typisk
hvor p har lydvaeligrdien [b] [tybisg] De forskellige lydvaeligrdier som bogstaver kan have
kan vi faring overblik over ved brug af det nyudviklede redskab Bogstavlydkudk
Det kan vaeligre meget bevidstgoslashrende hvordan den transskriberede form af et ord kommer
til at se ud i lydskrift fordi der i en del tilfaeliglde ikke er samsvar mellem skrift og lyd [k]
og [g] er to gode eksempler paring dette og det kan man nemt forvirres en smule af ved
16
Dette foslashromtalte faelignomen kaldes fonemer 17
Absolut forlyd er naringr en lyd staringr allerforrest i et ord fx [b] i bil 18
Daeligkket forlyd er naringr der er tale om ordets foslashrste konsonant ligesom i absolut forlyd men denne gang
hvis der er en vokal foran og efter den forreste konsonant i indlyd Det samme gaeliglder med konsonanter
der staringr mellem to vokaler i udlyd
20
transskriberingen Et ord der kan give problemer er fx ordet slikke som transskriberes
[ legǝ] men man kunne nemt komme til at transskribere ordet som [ slekǝ]
Denne oversigt viser Danias lydskrifttegn og eksempler paring de forskellige lyde i ord Jeg
bruger Schachtenhaufens Dania-tegnvaeliglger og et uddrag af denne ser saringledes ud
[ ] rist [j ] dreje
[α] far [ɔ] ottende
[b] baeliglle [ə] oslashh
[f] fat [ŋ] tang
[j] jage [ᶊ] sjat19 (Schachtenhaufen schwadk 2011)
En ortografisk transskription af radiovaeligrtens tekst ser saringledes ud
rdquoOg jeg er tilbage igen her i studiet med fyrfadslysene taeligndt et glas vand en
kuglepen og en post-it saring jeg er klar til at lave denne her udsendelse til dig
Jeg har holdt en forlaelignget weekend kan man kalde det det I torsdags det
var jo den sidste dag paring ugen jeg sendte Populaeligr saring jeg har faktisk g laeligdet
mig siden i fredags at skulle i studiet igen i dag og lave denne her
udsendelse til dig
Og jeg vil sige allerede nu det b liver en b landet pose bolsjer Vi har nogle
sladderhistorier vi skal igennem og saring har jeg ogsaring en lille overraskelse et
nyt element i Populaeligr som jeg vil praeligsentere dig for lidt senere
Om et oslashjeblik kigger Rasmus Skejl MAMAs egen DJ forbi Han skal
fortaeliglle mig lidt om MAMAs nye kaeligledaeligkke En ny uge betyder jo altsaring en
ny kaeligledaeligkke Og i denne her uge har MAMA valgt Stephanie hendes
nummer rdquoMy cup don‟t give a fuckrdquo Det skal vi hoslashre om et oslashjeblik og efter
at vi har hoslashrt det saring er det altsaring tid til at Rasmus fortaeligller os hvorfor MAMA
netop har valgt dette nummer Velkommen inden for i dagrdquo
34 Praat som analyseredskab
Jeg bruger analyseprogrammet Praat til en komparativ analyse dvs at sammenligne de
otte optagelser fra skoleeleverne med optagelsen fra DRbdquos radiovaeligrt MAMMA
19
En daeligkkende liste findes i bilag 1
21
Praat bruges blandt andet til akustisk analyse af talesignaler hvor man
undersoslashger talesignalets fysiske egenskaber Saringdanne analyser kan sige noget
om enkelte sproglydes akustiske karakteristika men ogsaring hvad der rent
akustisk adskiller fx det vi opfatter som en [a]-lyd fra en [i]-lyd eller en [t ]-
lyd foran en [d]-lyd (Toslashndering 2010 199)
Programmet Praat viser altsaring lydboslashlgerne for hvert ord og hvilke lyde ordene er
sammensat af Det viser boslashlgelaeligngder for hver enkelt lyd ned i mindste detaljer som
goslashr det enkelt at sammenligne to forskellige udtaler
Her ser vi et eksempel paring hvordan Praat virker Det lyseroslashde felt indeholder ordet var
som radiovaeligrten MAMMA udtaler [vα] Forneden ser vi Annas samme var som hun
udtaler [vαᶉ]
Figur 1 MAMMAs udtale af ordet var i programmet Praat
22
Figur 2 Annas udtale af ordet var i programmet Praat
Her ses der en tydelig forskel MAMMAs var er meget laeligngere end Annas Annas slutter
derimod paring et rulle-r og det ses paring den hoslashje frekvens i lydboslashlgerne i den lyseroslashde
ramme Paring denne maringde sammenligner jeg alle optagelserne med MAMMAs og finder
forskelle paring udtalerne helt ned til de mindste lyde
35 Empirisk dataindsamling a Oplaeligsning og udtale
Min dataindsamling er todelt Foslashrst arbejder jeg med optagelserne af folkeskole- og
gymnasieelevernes oplaeligste version af DR-teksen Derefter indsamler jeg data ved brug
af interviewsposlashrgsmaringl med fokus paring holdning Dataindsamlingen og analysen skiftes
derfor i arbejde med optagelserne og arbejde med interviewsposlashrgsmaringlene Jeg optager
eacuten informant ad gangen og derefter interviewer jeg hamhende
351 Valg af informanter og oplaeligsning
Jeg har valgt at bruge DR‟s ungdomsprogram Populaeligr fordi at brug af et
ungdomsprogram er en god motivationsfaktor naringr det kommer til en undersoslashgelse som
denne hvor informanterne er unge De ca 200 ord teksten omfatter tager ca to
minutter at laeligse igennem og dette korte uddrag har derfor et tidsmaeligssigt passende
omfang Jeg ville ikke have teksten laeligngere for at kunne holde styr paring analysen og for at
faring en afgraelignsning af den
23
Jeg valgte at bruge faring informanter for at lave en kvalitativ undersoslashgelse og for at faring et
overskueligt materiale at arbejde med indenfor opgavens tidsramme
Jeg tog kontakt med mine gamle skoler baringde folkeskole og gymnasium Jeg har god
erfaring med begge skolerne og deres laeligrere og mente derfor at det ville goslashre
indsamlingen af materiale mere bekvemt Det var ikke noget problem at faring kontakt med
min folkeskole Det gik derimod ikke saeligrlig godt at have kontakt med gymnasiet Det
skyldes maringske at juleeksamenerne var ved at aringbne sine doslashre for eleverne derfor spurgte
jeg mig omkring mellem venner og familie for at finde informanter der passede ind i
maringlgruppen Det lykkedes i sidste ende og det betoslashd at mine fire informanter fra
gymnasiet kommer fra fire forskellige gymnasier Det kan betyde at det er vanskeligere
at sammenligne disse elevers udtale da de ikke har haft samme laeligrer og dermed
forskellig danskundervisning
Selve oplaeligsningerne gik problemloslashst for sig Alle mine informanter var aringbne for
deltagelse af saringdan en undersoslashgelse De var ogsaring meget engagerede for deltagelsen Jeg
satte mig i enrum med informanterne og begyndte med at praeligsentere min undersoslashgelse
uden at afsloslashre dens fulde tilgang Jeg brugte en diktafon til optagelserne som kunne
forbindes med min pc og derfor var der ikke nogle problemer at overfoslashre optagelserne
til pc‟en og derefter lytte til optagelserne Jeg sad med eleverne i 15 til 20 minutter Det
foslashrste jeg bad informanterne om var at laeligse teksten igennem saring de kunne saeligtte sig ind i
den og stille sposlashrgsmaringl hvis nogle af ordene var svaeligre eller uforstaringelige Derefter bad
jeg dem laeligse teksten op langsomt hoslashjt og tydeligt
352 Ortografisk og fonetisk transskription af optagelser
For at transskribere uddraget fra Populaeligr ortografisk lyttede jeg det igennem flere
gange Der var nogle faring gentagelser og selvafbrydelser Det saring jeg bort fra i min
transskription for at teksten skulle egne sig til at naring sit formaringl nemlig oplaeligsning
Den ortografiske transskription var den enkle del af transskriptionen Efter den
arbejdede jeg med at transskribere radioprogrammet fonetisk ved brug af Dania20
Det naeligste paring programmet var en fonetisk transskription af elevernes oplaeligsninger hhv
fra folkeskolen og fra gymnasiet Det var en stoslashrre udfordring da nogle af lydene fra
20
Se bilag 4 for samtlige fonetiske transkriptioner
24
informanterne til tider kunne ligne noget som ikke findes i det danske lydsystem fx
lyden af det islandske bogstav aelig som ofte forekom udtalt som en slags [αj ]-lyd En
anden udfordring var det rdquobloslashderdquo g som informanterne ofte brugte hvor g-et ikke
skulle vaeligre bdquobloslashdtldquo
36 Empirisk dataindsamling b Interviewene
Efter oplaeligsningen fortsatte informanterne og jeg til den anden del af dataindsamlingen
interviewsposlashrgsmaringlene Det foregik som en samtale paring baggrund af en raeligkke
sposlashrgsmaringl21 og jeg skrev svarene ned paring papir under interviewet
Denne samtale foregik paring islandsk fordi det er lettere for eleverne at udtrykke sig paring
deres modersmaringl og det var mest naturligt da islandsk er baringde deres og mit foslashrstesprog
og for at undgaring misforstaringelser da folkeskoleeleverne og maringske endda
gymnasieeleverne ikke er vant til at tale saring meget dansk Den islandske udgave af
interviewsposlashrgsmaringlene kan findes i bilag 2b
37 Opsamling
Mit materiale er todelt Jeg bruger oplaeligsningerne fra informanterne til en
sammenlignende analyse ved hjaeliglp af en fonetisk transskription Den anden del bestaringr
af en verbal samtale som jeg skrev ned i loslashbet af samtalen Denne del af
materialeindsamlingen bruger jeg til at faring informanternes holdninger til
danskundervisningen og for at faring et overblik over undervisningen Endvidere
transskriberer jeg som naeligvnt optagelserne ved hjaeliglp af lydskriftsystemet Dania for
senere at analysere oplaeligsningerne ved brug af programmet Praat
21
Se baringde bilag 21 og 22 med interviewsposlashrgsmaringl hhv paring dansk og paring islandsk
25
4 Informantportraeligtter og analyse af islandske folkeskole- og
gymnasieelevers udtale
Som foslashr skrevet er analysen todelt Foslashrst bliver oplaeligserne praeligsenteret paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringlene i bilag 3 Dernaeligst bevaeligger jeg mig over i den anden del af
analysen den udtalemaeligssige Jeg stoslashtter mig til de fonetiske transskriptioner i bilag 4
ved denne del af analysen
41 Praeligsentation af folkeskoleinformanterne
411 Informantportraeligt af Alex 13 aringr
Den foslashrste informant er Alex Alex har god erfaring af dansk men har ikke nogen
kontakt med danskere overhovedet Alex har eacuten gang vaeligret i Danmark paring ferie i to uger
Alex har ikke saeligrlig stor interesse for dansk og er heller ikke saeligrlig begejstret for at
deltage i denne undersoslashgelse
I en almindelig dansktime fortaeligller Alex mig at han og hans klassekammerater laeligser
hoslashjt for hinanden og laver opgaver i opgavebogen I timerne giver laeligreren instruktioner
og Alex og hans klassekammerater goslashr som laeligreren siger Alex mener at
danskundervisningen er meget traditionel dvs ligner andre undervisningstimer meget
Alex har ikke saring meget erfaring med fra dansktimerne Han har laeligrt danske ord dansk
grammatik og set danske film Endnu engang bekraeligfter han at han ikke er saeligrlig
entusiastisk overfor dansk med at svare bdquo ngentingldquo da jeg spurgte ham om han syntes
der var noget spaeligndende i dansktimerne Alex kunne heller ikke fortaeliglle mig om en
oplevelse i en dansktime han kunne huske Han vil heller ikke laeligre noget i
danskundervisningen og siger at han ikke er interesseret i dansk og at han ikke kunne
taelignke sig at blive bedre til noget i dansk og endvidere synes han ikke at der er noget
som kunne vaeligre anderledes i dansktimerne Han mente heller ikke at de brugte nogle
medier i undervisningen Til sidst spurgte jeg Alex hvad han ville lave i timerne hvis
han var dansklaeligrer Han svarede meget konkret bdquoJeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at
jeg var syg for ikke at skulle underviseldquo Endnu en bekraeligftelse for at Alex ikke er saeligrlig
interesseret i dansk
26
412 Informantportraeligt af Anna 13 aringr
Anna er min anden informant og hun har god erfaring med dansk Hun fortalte mig om
en erfaring hun synes var mindevaeligrdig og sjov bdquoVi lavede engang en opgave om en
fiktiv dansk familie som vi saring lavede plakat ud fra Det var meget sjovtldquo Anna har ikke
kontakt med danskere men har vaeligret i Danmark to gange Den ene gang varede kun en
dag paring lufthavnen og den anden var hun paring ferie kun et aringr gammel
Det som foregaringr i dansktimerne ifoslashlge Anna er at eleverne laver opgaver i
opgavebogen og laeligser i laeligsebogen I timerne laver de ogsaring mange opgaver og laeligser hoslashjt
op for hinanden Den erfaring Anna har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord
oslashve dansk udtale laeligse tegneserier dansk grammatik laeligse op i klassen og se danske
film Anna tilfoslashjede bdquoVi laeligser nogle gange tegneserier i laeligsebogen Dem kan jeg godt
lideldquo Anna kunne huske en sjov oplevelse fra en dansktime som hun delte med mig
De saring engang en dansk film som hun syntes var meget morsom Anna er en meget
engageret elev og vil laeligre alt muligt hvis det nu er undervist paring en bdquosjovldquo maringde De
punkter hun kunne taelignke sig at blive bedre til er at laeligse hoslashjt og naring en bedre forstaringelse
for det hun laeligser Endvidere er hun meget tilfreds med undervisningen Hun sagde at de
ikke brugte nogen danske medier i undervisningen men at laeligreren opfordrer eleverne til
at se paring dansk tv derhjemme Hvis Anna var laeligrer ville hun goslashre undervisningen
interessant sjov og varieret
413 Informantportraeligt af Berglind 13 aringr
Berglind er min tredje informant Hun fortaeligller mig at danskundervisningen er ok Den
er ikke bdquospecielt sjovldquo men heller ikke bdquodoslashdkedeligldquo Ligesom de to forrige informanter
har hun heller ikke nogen kontakt med danskere Berglind har vaeligret i Danmark to
gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
Det Berglind og hendes klassekammerater laver i timerne er fx opgaver om fiktive
danske familier opgaver i opgavebogen plakater og laeligse hoslashjt for hinanden bdquoJeg kunne
rigtig godt lide at lave plakaterne til den fiktive familieldquo sagde Berglind I timerne
skriver Berglind og de andre elever gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt
at forklare hvis der er noget de ikke kan forstaring
27
Den erfaring Berglind har med sig fra dansktimerne er ungdomskultur at laeligre danske
ord laeligse tegneserier synge danske sange grammatik laeligse op i klassen hoslashre paring dansk
musik og se danske film Det hun synes er mest spaeligndende i timerne er at lave
danskopgaver Den oplevelse som hun kunne huske og som hun synes var meget
interessant var engang da hendes klasse saring en dansk film bdquoI filmen var der en sang vi
godt kunne lide saring laeligreren spolede tilbage saring vi alle sammen kunne synge med paring
sangen Det var maeliggtig sjovtldquo Berglind kunne godt taelignke sig at laeligre flere danske ord
og goslashre hendes ordforraringd stoslashrre samt at forbedre sin danskudtale Det hun gerne ville
forbedre sig i er forstaringelsen af dansk talesprog Hun synes endvidere at dansktimerne er
gode ligesom de er Berglind og hendes klasse bruger ikke nogle danske medier i
undervisningen men lytter dog til danske lytteoslashvelser i danskbogen Hvis hun var
dansklaeligrer ville hun bdquorigtig gerneldquo synge mere paring dansk laeligse flere tekster hoslashjt
oversaeligtte flere tekster og skrive flere gloser
414 Informantportraeligt af Bergur 13 aringr
Bergur er min fjerde og sidste informant fra folkeskolen Bergur synes at
danskundervisningen er god ikke bdquokedeligldquo men meget bdquoneutralldquo Bergur er den eneste
af mine folkeskoleinformanter der har kontakt med danskere og det ca en gang om
maringneden bdquoJeg har boet i Danmark og har nogle gange kontakt med mine kammerater
paring Skypeldquo
I danskundervisningen bruger Bergur og hans klassekammerater
undervisningsmaterialet og skriver gloser Laeligreren underviser paring dansk imens eleverne
skriver ned og goslashr som de bliver sagt
Den erfaring Bergur har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen og se danske film Bergur er lidt mere begejstret for dansktimerne end
min anden mandlige folkeskoleinformant Han synes at naeligsten alt i dansktimerne er
spaeligndende og at undervisningen er udmaeligrket Han vil bruge dansktimerne til at laeligre
dansk i sin bredeste forstand og er meget tilfreds med undervisningen Ligesom de to
forrige informanter bruger de ikke nogle danske medier i timerne andet end lytteoslashvelser
i danskbogen Hvis Bergur var dansklaeligrer ville han ikke aeligndre paring noget bdquoJeg mener at
undervisningen er fin som den er og jeg vil have undervisningen ligesom den er nuldquo
28
42 Praeligsentation af gymnasieinformanterne
421 Informantportraeligt af David 17 aringr
David er min foslashrste informant fra gymnasiet Hans erfaring med dansk har baringde vaeligret
svaeligr og nem David har ikke nogen kontakt med danskere Eacuten gang har David vaeligret i
Danmark paring ferie bdquoJeg har vaeligret i Danmark eacuten gang og det var rigtig fedtldquo
Det David og hans klassekammerater laver i dansktimerne er fx opgaver fra
undervisningsmaterialet og lytter til lytteoslashvelser paring dansk bdquoLaeligreren underviser i
timerne og jeg lytter flittigtldquo tilfoslashjede han om danskundervisningen David har en del
erfaring med fra dansktimerne ungdomskultur laeligre danske ord oslashve dansk udtale
synge danske sange laeligse op i klassen hoslashre dansk musik og se film bdquoDesvaeligrre synger
vi ogsaringldquo sagde han og lo
Men det David synes er spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film og lave
opgaver om dem og diskutere om dem paring dansk Han fortalte mig om en mindevaeligrdig
oplevelse fra dengang han var i Dan 103 22 Han bestod med karakteren 47 og var
maeliggtig glad for ikke at have dumpet David kunne godt taelignke sig at blive bedre til at
laeligse dansk og blive bedre til at forstaring det han laeligser Det er laeligseforstaringelse som vaeliggter
mest hos David naringr det kommer til sposlashrgsmaringlet om han synes der var noget som maringtte
vaeligre anderledes i dansktimerne I undervisningen bruger han og hans klassekammerater
efterfoslashlgende medier radio tv og saring lytter de ogsaring til dansk musik I slutningen spurgte
jeg ogsaring David hvad han ville lave i dansktimerne hvis han var underviser Han ville
helt klart vaeligre bdquosjovldquo og fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser Han vil ogsaring
vise morsomme film vaeliglge bedre romaner til at laeligse og til sidst ville han opfordre sine
elever til at laeligse mere dansk fx ved at bruge danske undertekster naringr de ser film bdquoJeg
synes at man laeligrer meget af at have undertekster paring filmldquo
422 Informantportraeligt af Solla 18 aringr
Solla garingr ogsaring paring gymnasiet Hun synes at dansktimerne er bdquorigtig sjoveldquo men at
eksamenerne dog er lidt uretfaeligrdige fordi de nogle gange er for svaeligre Solla har ingen
22
Dan 103 er i Davids tilfaeliglde et af to danskkurser paring gymnasiet
29
kontakt med danskere Hun har vaeligret i Danmark fire gange to gange med sit
fodboldhold og to gange paring ferie
I dansktimerne taler Solla og hendes klassekammerater dansk oslashver grammatik skriver
gloser og ser film sammen bdquoVi lytter til laeligreren og taler med ham paring dansk Han er
ogsaring danskerldquo Solla har ligesom David meget erfaring med sig fra dansktimerne at
laeligre danske ord oslashve dansk udtale laeligse tegneserier grammatik laeligse op i klassen hoslashre
dansk musik og se danske film
At tale dansk og lave opgaver er noget af det Solla synes er mest spaeligndende Som
naeligvnt kan Solla godt lide dansktimerne Hun fortalte mig om en oplevelse hun kunne
huske fra en dansktime Hele hendes klasse inkl laeligrer spillede Harry Potter og det
synes hun var maeliggtig sjovt bdquoJeg kan rigtig godt lide dansktimerne fordi laeligreren er saring
sjov men jeg vil ikke laeligre mere dansk grammatikldquo Fortalte hun mig om
undervisningen Hun synes at der skulle vaeligre flere lytteoslashvelser for at eleverne kan faring en
bedre forstaringelse af dansk talesprog I Sollas klasse bruger de ikke mange danske medier
i undervisningen kun nyhedssider paring nettet Til sidst fortalte hun mig hvad hun kunne
taelignke sig at lave hvis hun var dansklaeligrer bdquoJeg ville tale meget med eleverne paring dansk
selvfoslashlgelig og lave sjove diskussioner med dem Og jeg vil fokusere meget mindre paring
grammatikldquo
423 Informantportraeligt af Eva 18 aringr
Eva er min tredje informant fra gymnasiet Hun synes at dansktimerne er meget sjove
fordi hendes laeligrer er meget bdquosjovldquo Eva er en af de faring informanter der har kontakt med
danskere Hun garingr til gymnastik hvor der er danske traelignere Eva har vaeligret i Danmark
to gange En gang med sit gymnastikhold og en anden gang paring ferie
I undervisningen i Evas klasse oversaeligtter de meget til dansk og taler meget dansk
sammen Laeligreren er meget dygtig at tale dansk med eleverne De erfaringer Eva har
med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord oslashve dansk udtale grammatik laeligse op i
klassen hoslashre paring dansk musik og se danske film Den sidste erfaring er o gsaring den hun
synes er mest spaeligndende Hun sagde bdquoDe er saring humoristiskeldquo da vi snakkede lidt om
danske film
30
Hun kunne ikke rigtig huske nogen oplevelse fra dansktimerne men sagde at laeligreren er
meget bdquosjovldquo og taler meget bdquoDet kan jeg godt lideldquo Eva kunne godt taelignke sig at blive
bedre til dansk udtale for at turde tale dansk naringr hun er i Danmark Eva er ogsaring meget
tilfreds med danskundervisningen hvor de fx bruger tv og sider paring internettet af ellers
mange mulige danske medier Til sidst forestillede Eva sig at hun var dansklaeligrer bdquoJeg
ville ikke aeligndre saeligrlig meget paring undervisningen men ville dog fokusere lidt mere paring
udtalenldquo
424 Informantportraeligt af Simon 19 aringr
Simon er min sidste informant fra gymnasiet og den sidste overhovedet Han synes at
undervisningen er fin Han har ikke nogen kontakt med danskere Det er maringske ikke en
overraskelse men Simon har ogsaring vaeligret i Danmark og det eacuten gang med sit
fodboldhold
I en typisk dansktime i Simons klasse fortaeligller han at de oversaeligtter tekster laeligser boslashger
lytter til lytteoslashvelser og ser danske film Han synes at undervisningen er meget varieret
men der bliver dog fokuseret lidt for meget paring grammatikken Simon goslashr sit bedste for
at laeligre dansk i undervisningen og det goslashr han ved hjaeliglp af laeligreren so m underviser
skriver gloser paring tavlen og hjaeliglper eleverne naringr de er i tvivl om noget Simon har ogsaring
erfaring med sig fra dansktimerne fx ungdomskultur at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen se danske film og saring laeligser han endda danske boslashger derhjemme bdquoJeg
kan godt finde paring at laeligse nogle danske boslashger derhjemmeldquo
Det Simon synes er mest spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film Han
kunne fortaeliglle mig en interessant oplevelse fra dengang han var i tiende klasse Da fik
hans klasse besoslashg af en dansk klasse og han fik chance til at tale dansk Det er ogsaring
noget Simon godt kunne taelignke sig at blive bedre til at kunne tale og forstaring isaeligr naringr det
drejer sig om talesproget Han synes ogsaring at der bliver undervist for meget grammatik
og ville gerne at der bliver vist flere danske film med islandske undertekster for bedre
at kunne forstaring det som bliver sagt Hvis Simon var dansklaeligrer ville han vaeligre en meget
bdquotraditionelldquo laeligrer undervise i undervisningsmaterialet men vise flere danske film
bdquoJeg synes at danske film er utrolig sjove og derfor ville jeg vise mange af slagsenldquo
31
43 Resultater fra interviewundersoslashgelsen
Af de otte informantportraeligtter ovenfor fremgaringr at baringde folkeskole- og
gymnasieeleverne har meget forskellige erfaringer med dansk I det foslashlgende vil jeg
bruge to grafer en for hver gruppe til at sammenligne de to gruppers erfaring af dansk
og deres holdninger til danskundervisningen Sposlashrgsmaringlene er nummereret ligesom i
sposlashrgeskema i bilag 2a og b
I figur 3 ser vi folkeskoleelevernes svar23
Figur 3 Folkeskoleelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
23
I ja og nej sposlashrgsmaringl bruger jeg enhederne 0 og 1 hhv som nej og ja I sposlashrgsmaringl 2 4 6 7 8 9 10
11 og 12 (de aringbne sposlashrgsmaringl) svarer enheden til antallet af svarene fx i sposlashrgsmaringlet Har du vaeligret i
Danmark svarer Anna 2 dvs at hun har vaeligret to gange i Danmark Det samme gaeliglder for
gymnasieelevernes skema
X-akslen staringr for sposlashrgsmaringlene og y-akslen staringr for enhederne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp4 Sp6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
Alex
Anna
Berglind
Bergur
32
Dernaeligst ser vi resultaterne fra gymnasieelevernes svar
Figur 4 Gymnasieelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
Her ses det tydeligt at gymnasieeleverne har mere erfaring med dansk og at de mener at
de kan mere Det er ikke saring overraskende da de er aeligldre og har haft fire og fem aringr mere
danskundervisning Endvidere er gymnasieeleverne mere entusiastiske for
undervisningen dvs at de vil laeligre mere de vil blive bedre til mere og saring har tre af de
fire gymnasieelever en staeligrk holdning til hvordan undervisningen kunne vaeligre
anderledes i modsaeligtning til folkeskoleeleverne Ingen af de fire folkeskoleelever synes
at undervisningen skulle vaeligre anderledes De er tilfredse med undervisningen Der er
selvfoslashlgelig mange elementer som spiller en rolle for dette resultat Maringske skyldes det
laeligrerne maringske er det den stoslashrre erfaring med danskundervisningen og at de kan mere
dansk og maringske toslashr gymnasieeleverne bruge deres stemme og fortaeliglle om deres
holdninger De er maringske lidt mindre generte end de yngre informanter
De aeligldre elever er mere motiverede har klarere og staeligrkere holdninger til forbedring af
undervisningen og virker gladere for undervisningen end folkeskoleeleverne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp 4 Sp 6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
David
Solla
Eva
Simon
33
44 Udtaleanalysen
Nu til den anden del af analysen Foslashrst vil jeg gennemgaring DR-radiovaeligrtens oplaeligsning
som jeg har transskriberet fonetisk i bilag 41 Derefter bevaeligger jeg mig over til de fire
traeligk som jeg vil fokusere paring og omtale andre traeligk jeg finder hen ad vejen
Strukturen er efterfoslashlgende i udtaleanalysen
Radiovaeligrtens danske udtale og mulige udfordringer for de islandske elever
Rulle-r
Schwa (ǝ)
A-lyd
I-udtale af skriftens y
Andre gennemgaringende traeligk
o Islandsk udtale af danske ord
o AElig-udtale
o Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
441 DR-radiovaeligrtens udtale
Denne udtale kan forstarings af alle danskere da den tilhoslashrer en overnorm rigsmaringlet Der er
ikke nogen ord eller udtaler som skulle vaeligre en udfordring for en dansker at forstaring
Radiovaeligrten er ung og taler meget hurtigt og energisk som er et ungdomstraeligk
bdquoUngdomssprog er karaktiseret ved at de unge taler hurtigt og energiskldquo (Joslashrgensen og
Quist 2008 67)
Vi kan forvente at de unge islandske elever stoslashder paring nogle udtaleudfordringer De otte
naeligvnte traeligk rulle-r moslashrk a- lyd bdquobloslashdtldquo g i-udtale af skriftens y afstemning
praeligaspiration schwa og tryk er eksempler paring dette samt de tre nye traeligk jeg har fundet
442 Rulle-r
I islandsk udtales r- lyden som rulle-r Dette kan transskriberes [aᶉ] Den danske r-
udtale er som bekendt en udfordring for islaeligndinge Det danske r forekommer paring to
forskellige maringder i den tekst jeg bruger i min analyse Den ene er [r] fx i ordet Rasmus
[rαsmus] og den anden er [ɹ] som findes i et ord som mor [moɹ] Det foslashrste er enten
34
konsonantisk det andet vokalisk Efterfoslashlgende kan vi se et skema med eksempler fra
DR-teksten
Konsonantisk r (foran vokal) Vokalisk r (efter vokal)
r i forlyd r i daeligkket forlyd ɔ i diftonger
Rasmus praeligsentere praeligsentere bliver
Skema 5 Konsonantisk og vokalisk r
Hvis vi ser tilbage paring sammenligningen af det danske og det islandske lydsystem i
kapitel 25 ser vi at det danske og det islandske r har to ting til faeliglles De er begge
konsonanter som er stemte haeligmmelyde Forskellen ligger dog i at det danske r bliver
til bagerst i munden hvorimod det islandske bliver til forrest i munden dvs at de har
forskelligt artikulationssted
Det islandske rulle-r forekommer oftest i mine optagelser af eleverne i slutningen af
ord fx er her har osv men ogsaring nogle enkelte gange i midten af ord men i disse
tilfaeliglde er det i slutningen af et sammensat ord fx i ord som sladderhistorier hvor
rulle-r kan typisk findes i slutningen af sladder og i slutningen af hele ordet som i
eksemplerne foroven
4421 Folkeskoleelevernes udtale af r
I originalteksten er der 45 r I folkeskoleelevernes oplaeligsninger forekommer rulle-r 31
gange hos Alex 41 gange hos Anna 42 gange hos Berglind og 18 gange hos Bergur
Bergur har mest styr paring sine r-udtaler og det er meget sandsynligt fordi han har boet i
Danmark og derfor har stoslashrre erfaring af danskudtalen De tre andre informanter bruger
rulle-r betragtelig mere helt op til 42 gange Det betyder derfor at Alex bruger rulle-r i
69 af gangene Anna 91 af gangene og til sidst bruger Berglind rulle-r 93 af
gangene Bergur udtaler r bedst eller 40 af gangene
4422 Gymnasieelevernes udtale af r
I gymnasieelevernes udtaler forekommer rulle-r 35 gange hos David 41 gange hos
Solla 42 gange hos Eva og 44 gange hos Simon Til forskel fra folkeskoleeleverne
forekommer rulle-r gennemsnitligt mere jaeligvnt 78 af gangene hos David 91 hos
35
Solla 93 hos Eva og til sidst 97 hos Simon Simon udtalte r som rulle-r i alle dets
forekomster paring naeligr eacutet i ordet Rasmus
4423 Sammenligning af elevernes r
Hvis vi ser grafisk paring elevernes rulle-r forekomster ser det saringledes ud
Figur 5 Sammenligning af elevernes rulle-r forekomster
Her ses det at rulle-r forekomsterne ligger meget jaeligvnt med undtagelse af Bergur Hvis
vi sammenligner folkeskoleeleverne med gymnasieeleverne ser vi at gennemsnittet af
rulle-r i den foslashrnaeligvnte gruppe er 73 hvorimod det er 90 hos gymnasieeleverne
443 Schwa (ǝ)
Lingvisten Ruben Schachtenhaufen skriver paring sin hjemmeside at schwa-assimilation er
et af det allermest karakteristiske ved dansk udtale men hvor ofte skal det forekomme i
en udtale Han skriver at det er en god tommelfingerregel at sige at hver fjerde schwa
falder bort hver fjerde udtales [ǝ] men at halvdelen undergaringr schwa-assimilation fx i
ord som lige [li∙ǝ] som bliver til [li∙i] pga schwa (Schachtenhaufen 2011)
Schwa [ǝ] findes ikke i det islandske lydsystem jf kapitel 212 Men det findes i det
danske og det som et af de karakteristiske traeligk af dansk udtale [ǝ] er en dansk vokal
som bliver til midt i mundhulen en saringkaldt midttungevokal
0
20
40
60
80
100
120
Folkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Alex og David
Anna og Solla
Berglind og Eva
Bergur og Simon
36
Da denne vokal ikke findes i det islandske lydsystem er det ikke en overraskelse at det
er en udfordring for de islandske elever
I radiovaeligrtens udtale forekommer schwa-udtalen 36 gange men schwa falder bort 6
gange Dette resultat ligner Schachtenhaufens tommelfingerregel I samme optagelse
staringr schwa 15 gange i slutningen af et ord Optagelsen indeholder dog ikke mange
schwa-assimilationer kun fem Schwa-forekomster -assimilationer og -bortfald er
efterfoslashlgende i radiovaeligrtens udtale
schwa-forekomster schwa-bortfald schwa-assimilation
studiet (x2) tilbage fyrfadslysene
fyrfadslysene lave (x2) glaeligdet
kuglepen nogle siden
denne (x3) nye hendes
udsendelse (x2) uge oslashjeblik
forlaelignget
sidste
ugen
sendte
skulle
sige
allerede
blandet
pose
igennem
lille
overraskelse
element
praeligsentere
oslashjeblik
egen
37
fortaeliglle
kaeligledaeliggge (x2)
dette
inden
Skema 6 Schwa i radiovaeligrtens udtale
4431 Folkeskoleelevernes schwa
Mine informanter i folkeskolen har mange schwa-forekomster Alex har 54 Anna har
48 Bergling har 50 og Bergur har 45 I alle tilfaeliglde forekommer schwa i slutningen af
ord i mere end halvdelen af udtalerne Et interessant traeligk ved folkeskoleelevernes
udtale er at schwa-bortfaldet naeligsten ikke er til stede i nogen af optagelserne De faring
gange schwa ikke bliver udtalt bliver det erstattet af en anden vokal oftest [aelig]
Informanterne i denne gruppe har ikke mange udtaler som undergaringr schwa-assimilation
faktisk kun tre og det er alle oplaeligserne sammenlagt Schachtenhaufens
tommelfingerregel siger at halvdelen undergaringr assimilation men folkeskoleeleverne er
langt fra dette
Statistisk ser resultaterne af schwa forekomsterne ud saringledes at Alex udtaler schwa
150 i forhold til radiovaeligrten Anna 133 Berglind 139 og Bergur 125
4432 Gymnasieelevernes schwa
Mine informanter paring gymnasiet har ogsaring mange schwa-forekomster David har 51
schwa-forekomster Solla har 57 Eva har 39 og til sidst har Simon 34 Ligesom hos
folkeskoleeleverne forekommer schwa mere end halvdelen af gangene i slutningen af et
ord Det er endnu engang mere end hos radiovaeligrten Schwa-bortfald er ens hos
gymnasieeleverne sammenlignet med folkeskoleeleverne dvs ingen eller erstattet af
andre vokaler
Paring samme maringde som folkeskoleelevernes udtale undergaringr gymnasieelevernes udtale
ikke mange schwa-assimilationer kun fire og det er igen sammenlagt
38
Statistisk ser gymnasieelevernes schwa forekomster saringledes ud at David udtaler schwa
141 i forhold til radiovaeligrten Solla 158 Eva 108 og til sidst Simon 94 og er
derfor den der ligger taeligttest paring radiovaeligrtens schwa-udtale af de to gruppers udtaler
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster
Baringde folkeskole- og gymnasieeleverne udtaler schwa i slutningen af ord mere end
halvdelen af gangene Men deres schwa-forekomster er i det hele taget meget
forskellige Seks ud af de otte informanter udtaler schwa alt for ofte hvorimod to af
informanternes schwa-udtale ligger meget taeligt paring radiovaeligrtens Endvidere er der ikke
nogen schwa-bortfald i mine informanters oplaeligsninger med undtagelse af erstatning af
andre vokaler eller lignende
En statistisk sammenligning af informanternes gennemsnit af schwa-udtaler er saringledes
at folkeskoleelevernes gennemsnit er 49 udtaler Gymnasieelevernes gennemsnit er 45
schwa-udtaler Der er derfor ikke den store forskel paring de to informantgrupper men det
viser sig at gymnasieelevernes schwa-udtale ligner mere radiovaeligrtens En grafisk
sammenligning af de to grupper med radiovaeligrten ser saringledes ud
Figur 6 Elevernes schwa-forekomster i forhold til radiovaeligrtens
Ud fra denne graf ser vi at folkeskoleelevernes schwa-udtale er 36 procentpoint mere
end radiovaeligrtens og gymnasieelevernes schwa-udtale er 25 procentpoint mere
0
20
40
60
80
100
120
140
160
Radiovaeligrt Follkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Schwa-forekomster i
39
444 A-lyd
optagelsen af DR‟s radiovaeligrt forekommer det lyse a i alt 31 gange og det moslashrke a 37
gange Det vil derfor sige at a forekommer 68 gange fordelt paring lyse og moslashrke a-er I
oslashvrigt er a-erne meget jaeligvnt fordelt naeligsten halvdelen lyse og naeligsten halvdelen moslashrke
I det danske lydsystem findes der et lyst og et moslashrkt a Det lyse findes i ord som masse
og rist [masǝ] og [ ] hvorimod det moslashrke findes i ord som par [pαɹ] I det islandske
lydsystem derimod findes der kun et a det moslashrke [α] Det lyse a findes foran
tungespidslyde t d n s og l fx i ord som kam kaffe ak osv
Da der ikke findes noget lyst a i det islandske lydsystem overrasker det ikke nogen at
denne udtale kan forekomme som en udfordring for de islandske oplaeligsere
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer ikke saeligrlig ofte i folkeskoleelevernes oplaeligsninger faktisk kun
11 gange hos Alex 13 gange hos Anna otte gange hos Berglind og seks gange hos
Bergur Dvs at hos Alex forekommer det lyse a kun 35 af gangene 42 hos Anna
26 hos Berglind og 19 hos Bergur24
Det moslashrke a forekommer derimod meget tit Det er som foslashr skrevet ikke nogen
overraskelse da det lyse a ikke findes i det islandske lydsystem Alex bruger det moslashrke
a 64 gange Anna 43 gange Berglind 54 gange og Bergur 56 gange Alle mine
informanter i folkeskolen bruger saringledes det moslashrke a oftere end det forekommer i
optagelsen af radiovaeligrten Statistisk forekommer det 72 procentpoint for ofte hos Alex
16 procentpoint for ofte hos Anna 46 procentpoint for ofte hos Berglind og 51
procentpoint for ofte hos Bergur
Det moslashrke a forekommer i alle oplaeligsningerne i ordene glas og vand
4442 Gymnasieelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer endnu sjaeligldnere hos gymnasieeleverne eller en enkelt gang hos
David en enkelt gang hos Solla to gange hos Eva og til sidst seks gange hos Simon
24
Her regner jeg med af de i alt 31 lyse a-er
40
Statistisk set er det 3 hos David 3 hos Solla 6 hos Eva og til sidst 19 hos
Simon
Ligesom folkeskoleeleverne forekommer det moslashrke a ogsaring alt for mange gange hos
gymnasieeleverne Det forekommer 63 gange i Davids udtale 66 gange i Sollas 63 i
Evas og 54 i Simons Statistisk set er det 70 procentpoint for ofte i Davids oplaeligsning
78 procentpoint for ofte hos Solla 70 procentpoint for ofte hos Eva og 46 procentpoint
for ofte hos Simon
4443 Sammenligning af elevernes a-er
Hvis vi ser paring elevernes a- lyde og deler dem ind i tre kategorier de lyse a-er de moslashrke
a-er og de moslashrke a-er som skal vaeligre lyse ser det saringledes ud grafisk
Figur 7 Sammenligning af elevernes lyse moslashrke og moslashrke a-er som skal vaeligre lyse
For at opnaring den samme a- fordeling af udtale af a- lydene som i radiovaeligrtens udtale skal
elevernes soslashjler staring i 31 for det lyse a og 37 for det moslashrke a Men som vi kan se
forekommer det moslashrke a alt for ofte hos alle eleverne og det lyse a forekommer alt for
sjaeligldent
0
10
20
30
40
50
60
70
Lyse a-er Moslashrke a-er Moslashrke a-er som skal vaeligrelyse
Alex
Anna
Berglind
Bergur
David
Solla
Eva
Simon
41
445 I-udtale af skriftens y
I optagelsen af DR-teksten forekommer bogstavet y i alt seks gange Y er i det danske
lydsystem en hoslashj urundet bagtungevokal Men denne y- lyd findes ikke i det islandske
lydsystem Den islandske skrifts y udtales [e] ligesom det danske bogstav e samt det
islandske bogstav i De islandske bogstaver yacute og iacute udtales derimod som det danske [i]
og derfor overrasker det ikke nogen at islaeligndinge kan komme til at udtale [y] som [i]
Paring sprogmuseetdk skriver Brodersen at islaeligndinges udtale af skriftens y kan af og til
lyde som [i]
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y
Af de i alt seks y- forekomster i radiovaeligrtens udtale udtaler de islandske
folkeskoleelever bogstavet y som [i] op til fem gange Dette traeligk forekommer tre gange
hos Alex en gang i ordent nyt og to gange i ordet ny to gange hos Anna i ordet ny fem
gange hos Berglind i ordet nyt tre gange i ordet ny og en enkelt gang i betyder og to
gange hos Bergur i ordet ny Gennemsnittet af i-udtale af [y] er derfor tre gange hos
denne gruppe folkeskoleelever
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y
Dette traeligk finder vi ogsaring hos gymnasieeleverne Det forekommer to gange hos David i
ordet ny en enkelt gang hos Solla i ordet fyrfadslysene tre gange hos Eva i ordet ny og
til sidst tre gange hos Simon i ordet ny Gennemsnittet for denne gruppe er derfor lidt
mindre end for folkeskoleeleverne eller 225 gange
Alle informanterne med eacuten undtagelse udtaler ny med [i] i stedet for [y] Det er kun
Solla der staringr udenfor denne gruppe men hun er derimod den eneste af alle otte
informanter der udtaler fyrfadslysene med [i] Berglind er ogsaring den eneste af de otte
informanter der udtaler betyder med [i] ellers er det ordene ny og nyt som staringr i vejen
for elevernes y-udtale
Resultatet af dette traeligk er derfor at de to informantgrupper gennemsnitligt udtaler
bogstavet y som [i] 44 af gangene
42
446 Andre gennemgaringende traeligk
Eftersom jeg lyttede optagelserne igennem utallige gange lagde jeg maeligrke til andre
gennemgaringende traeligk Jeg stoslashdte paring tre som kom igen og igen baringde hos folkeskole- og
gymnasieeleverne Det foslashrste som vakte min opmaeligrksomhed var at eleverne ofte
udtaler enkelte smaringord med en islandsk udtale De fleste af disse ord ligner de islandske
og har samme betydning Det andet traeligk jeg stoslashdte paring var elevernes islandske udtale af
det danske [aelig] I det islandske lydsystem udtales [aelig] som [αj ] Disse to traeligk ligner
derfor hinanden paring den maringde at de begge er en paringvirkning fra det islandske lydsystem
men jeg mener at udtalen af [aelig] boslashr staring som sit eget traeligk da misforstaringelser kan komme
op til overfladen ved et fonemskifte som dette hvorimod en islandsk udtale af smaringord
som jeg her og han ikke altid volder de store misforstaringelser men paring trods af dette er
det et traeligk for sig selv Nogle af disse udtaler virker dog islandske men det skal haves
for oslashje at der maringske kun er eacutet fonemskifte paring faeligrde oftest vokal- eller r-skifte Det
tredje traeligk er oplaeligsernes udtale af [ɔ] Den kommer naeligsten altid til at lyde som [aeligᶉ]
Min forventning er at fordi det islandske ord er 25 udtales [aeligᶉ] kommer udtalen i
optagelserne af endelsen ndasher [ɔ] til at blive udtalt som det foslashrnaeligvnte [aeligᶉ]
4461 Islandsk udtale af danske ord
Hos folkeskoleeleverne er det ord som ny nummer er glas her at jeg dag skal og
han som udtales med en islandsk udtale Udtalerne er derfor [ni numaeligᶉ aeligᶉ glα haeligᶉ α
jaeligᶃ αᶃ gαl hαn] Det er ogsaring disse ord som findes hyppigt udtalt paring islandsk hos
gymnasieeleverne Jeg fandt ogsaring andre eksempler som kun forekom nogle enkelte
gange eller kun hos eacuten oplaeligser fx udtaler Anna og som [ɔᶃ] Berglind og Bergur sidste
som [ iethǝ ǝ] Eva sidste som [ iethα i] Solla oslashjeblik som [ǝj gnα leg] og Simon udtaler
ord som vand klar altsaring og saring paring islandsk og derfor [ α n klα ᶉ αl α α ] I
Simons islandskede danskudtale kommer han til at skifte det danske bogstav aring ud med
det islandske aacute [α ] som godt kan skabe problemer for det danske oslashre at forstaring26
25
Dette ord er det samme som det danske verbum at vaeligre altsaring er 26
Se bilag 4 for transskriptioner af elevernes oplaeligsninger
43
4462 AElig-udtale
Mine oplaeligsere har det til at udtale skriftens aelig paring islandsk ved oplaeligsningen jf det
ovenstaringende traeligk om islandsk udtale af danske ord I radiovaeligrtens oplaeligsning
forekommer [aelig] i alt 30 gange men af senere omtalte grunde meget oftere hos begge
grupper oplaeligsere Folkeskoleeleverne havde alle nogle problemer med det danske [aelig]
Alex stoslashdte paring dette problem to gange i ordet populaeligr [po u laeligrsquoɹ] og udtaler ordet
[ˈpɔpulαj ᶉ] hvor [aelig] bliver til [αj ] Anna stoslashder tre gange paring dette problem i ordene
forlaelignget populaeligr og kaeligledaeliggge og udtaler ordene [fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ kaeliglǝ αj gǝ]
Berglind stoslashder paring dette problem i alt seks gange i ordene taeligndt to gange i populaeligr
glaeligdet kaeligledaeliggge og fortaeligller som hun udtaler [ αj n po ulαj ᶉ glαj ǝ kaeliglǝ αj gǝ
fɔᶉ αj laeligᶉ] og til sidst stoslashder Bergur ogsaring seks gange paring dette problem i ordene taeligndt
forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle og kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔlαj ŋ
pɔ ulαj ᶉ fɔ αj l kaeliglǝ αj gǝ]
Hos gymnasieeleverne stoslashder vi paring de samme problemer med bogstavet aelig Dette traeligk
forekommer ni gange hos David i ordene taeligndt forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle
fortaeligller og tre gange i kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
kaeliglǝ αj gǝ kαj lǝ αj gǝ] otte gange hos Solla i ordene taeligndt forlaelignget to gange i
populaeligr glaeligdet fortaeliglle fortaeligller og to gange i kaeligledaeliggge som hun udtaler [ αj n
po ulαj ᶉ glαj ǝeth ɔᶉ αj lǝ kαj lǝ aeliggǝ] seks gange hos Eva i ordene taeligndt forlaelignget to
gange i populaeligr fortaeliglle og fortaeligller som hun udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
fɔᶉ αj lɔ] og til sidst ni gange hos Simon i ordene taeligndt forlaelignget praeligsentere to gange
i populaeligr tre gange i kaeligledaeliggge og fortaeligller som han udtaler [ αj n fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ
pᶉαj ǝn aeligᶉ kαj l aeliggǝ kαj lǝ αj gǝ ɔᶉ αj laeligᶉ]
44
Hvis vi ser skematisk paring dette traeligk hver gruppe elever for sig ser det saringledes ud
folkeskoleeleverne gymnasieeleverne i alt
populaeligr 7 8 15
forlaelignget 2 3 5
kaeligledaeliggge 3 4 7
kaeligledaeliggge27 0 2 2
taeligndt 2 4 6
fortaeliglle(r) 2 7 9
glaeligdet 0 1 1
praeligsentere 0 1 1
Skema 7 Ord hvor ele e ne u ale aelig om αj
Dvs at populaeligr og kaeligledaeliggge troner paring toppen med i alt hhv 15 og 11 [aelig][αj ]-
forekomster Ordet populaeligr er oprindeligt fra fransk populaire28 men bruges ogsaring i
engelsk popular Det kan vaeligre grunden til at mine oplaeligsere bruger [αj ]-udtalen da den
minder meget om den engelske udtale og engelsk er det islandske foslashrste fremmedsprog
undervist i folkeskole og gymnasium Min forventning for hvorfor kaeligledaeliggge er saring
svaeligrt et ord at udtale for de islandske elever er at det er en ordentlig mundfuld at tage
fat paring Der er baringde [aelig] og [ǝ] som kan vaeligre forvirrende da det danske aelig er en halvlav
urundet fortungevokal men det samme fonem i det islandske lydsystem er en halvhoslashj
urundet vokal Denne forskel kan forvirre og selvfoslashlgelig ogsaring fordi at det danske
bogstav aelig udtales [αj ] paring islandsk
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Den danske endelse ndasher forekommer regelmaeligssigt i radiovaeligrtens optagelse i alt 11
gange Det er ord som bolsjer sladderhistorier nummer bliver senere betyder mm
27
Denne version af kaeligledaeliggge er naringr [aelig] bliver til [αj ] to gange i ordet hvorimod det ovenstaringende
kaeligledaeliggge kun prydes af et enkelt [aelig][αj ] 28
Se ordnetdkddo
45
oplaeligserne har svaeligrt ved at udtale Alle disse ord enten ender med ndasher eller har ndasher et
sted i ordet Hos folkeskoleeleverne forekommer dette traeligk lidt mere end fire gange
gennemsnitligt og lidt mindre end syv gange gennemsnitligt hos gymnasieeleverne
Dvs at i folkeskoleelevernes udtale forekommer [aeligᶉ]-udtalen 39 af alle ndasher-
forekomster hvorimod i gymnasieelevernes udtale forekommer traeligkket 61 af alle ndash
er-forekomsterne
447 Forholdet mellem holdning og udtale
Paring baggrund af mine interview og elevernes oplaeligsninger undersoslashger jeg om der er et
lighedstegn mellem holdning til undervisningen og udtalen For at undersoslashge dette tager
jeg udgangspunkt i interviewene og de traeligk jeg har fundet i hver elevs optagelse for sig
Grafisk ser holdningerne saringledes ud
Figur 8 Elevernes holdning til danskundervisning
Resultaterne af holdningsundersoslashgelsen er derfor at Alex har en negativ holdning til
undervisningen Bergur og Eva har en neutral holdning og Anna Berglind David Solla
og Simon har en positiv holdning til undervisningen
Den anden del af holdnings- og udtaleundersoslashgelsen er den udtalemaeligssige Jeg deler
ogsaring udtalen ind i tre kategorier i forhold til antal forekomster af de forskellige traeligk De
tre kategorier er mindre god middelgod og god udtale Jeg gennemgaringr alle de syv traeligk
0
1
2
3
4
5
6
7
Alex 13 Anna 13 Berglind13
Bergur 13 David 17 Solla 18 Eva 18 Simon 19
Holdning til danskundervisning
46
jeg har undersoslashgt og analyseret dvs rulle-r schwa a-lyde i-udtale af skriftens y
islandsk udtale af danske ord aelig-udtale og forholdet mellem ndasher og [ɔ]
Ved brug af foslashrnaeligvnt metode om udregning af resultater ser elevernes udtaleresultater
saringledes ud
rulle-r ǝ a α i-udtale islandsk udtale [aelig] [aeligᶉ ɔ] i alt
Alex 1 1 2 2 2 2 3 3 16
Anna 1 2 2 3 2 1 3 2 16
Berglind 1 2 1 2 1 1 3 2 13
Bergur 2 2 1 1 2 2 3 3 16
David 1 2 1 1 2 1 3 1 12
Solla 1 1 1 1 3 2 3 2 14
Eva 1 3 1 1 2 1 3 2 14
Simon 1 3 1 2 2 1 3 1 14
Skema 8 Elevernes udtaleresultater
Samtlige elever har en middelgod udtale da de alle ligger et sted imellem 9-16 Alex
Anna og Bergur er derimod meget taeligt paring at have en god udtale
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen
Resultaterne er meget interessante Alex er den eneste elev hvis holdning til
undervisningen er negativ Bergur og Eva er neutrale overfor undervisningen og Anna
Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning Resultaterne af
udtaleundersoslashgelsen er ogsaring meget interessant fordi samtlige elevers udtale er
middelgod men Alex Anna og Bergur har en udtale der er lige paring kanten af at vaeligre
god
Min forventning for denne sammenligning af holdning og udtale var at god udtale og
positiv holdning over for danskundervisningen holder haringnd i haringnd og vice versa Men
47
resultatet blev andet De tre elever hvis udtale er 16 point og derfor paring kanten af en god
udtale har alle forskellige holdninger til undervisningen Alex har en negativ holdning
Anna en positiv og Bergur en neutral Der er derfor ikke nogen sammenhaeligng mellem
middelgodgod udtale og positiv holdning Der er kun eacuten elev min forventning gaeliglder
for Men hvis vi ser paring middelgod udtale versus holdning dvs de andre informanter
gaeliglder det samme Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning til
undervisningen hvorimod Evas holdning er neutral
Ud fra disse resultater kan jeg derfor konkludere at min forventning af forholdet mellem
holdning og udtale ikke gaeliglder for denne undersoslashgelse
48
5 Diskussion
Mine resultater bygger paring teorierne i kapitel 2 Men der er dog noget som kan
diskuteres hvad teorierne angaringr og hvordan de haelignger sammen med resultaterne Det
foslashrste jeg vil diskutere er hvorvidt det danske sprog er vigtigt i Island Nogle vil maringske
mene at engelsk skulle vaeligre det eneste fremmedsprog da flertallet af den vestlige
verden kender til engelsk paring et eller andet saeligt Men Danmark og det danske sprog har
en kulturel og historisk betydning i Island bla fordi Island hoslashrte til Danmark indtil
1944 og fordi det islandske skolesystem hoslashrte under det danske
undervisningsministerium indtil 1918 Det er bla derfor blevet en tradition at holde fast
i det danske sprog og at undervise i det som andet fremmedsprog Dette argument kan
ogsaring stoslashttes af den nordiske sprogpolitik som handler om det nordiske samarbejde og
at gode sprogkundskaber i et af de skandinaviske sprog har stor betydning for de andre
nordiske lande
Det andet jeg vil diskutere er sprognormer og sprogpolitik Der findes mange
sprognormer men hvilken norm skal der undervises i i Island Hvilken sprognorm har
islaeligndinge brug for DR mener at det er vigtigt at holde fast paring rigsmaringlsnormen og de
er meget bevidste om denne norm i udsendelser i tv og radio og i artikler paring DR‟s
hjemmeside Rigsmaringlsnormen er ogsaring den sprognorm som undervises i i Danmark og i
udlandet Saring deacuter har vi svaret Rigsmaringlsnormen Den mest relevante sprognorm til
danskundervisning i Island er rigsmaringlsnormen eller regionale varianter af denne norm
for det er godt at eleverne bliver vant til at hoslashre forskellige slags dansk
Mine resultater fra udtale- og holdningsundersoslashgelsen var meget interessante Jeg fandt
ikke nogen sammenhaeligng mellem udtale og holdning til danskundervisningen Det kan
forklares med den lille informantgruppe og fordi at gymnasieeleverne alle kommer fra
hver sit gymnasium alle med hver sin laeligrer
Der opstod nogle faring problemer og forhindringer undervejs i arbejdet ved min opgave
Min informantgruppe er lille og bestaringr som naeligvnt kun af otte elever Min analyse er
grundig og mine resultater er noslashjagtige men det kan ikke generaliseres ud fra et lille
materiale Men det er maringske en motivering til en kvantitativ opgave med stoslashrre omfang
49
Tre af mine informanter var enige om at der bliver fokuseret alt for meget paring dansk
grammatik Det er noget de ikke synes godt om og maringske er det en hindring for deres
motivation i dansktimerne
Resultaterne af dette diskussionsafsnit er derfor at dansk har en kulturel og historisk
plads i det islandske samfund og der boslashr holdes fast i det danske sprog af hensyn til
kontakten med de nordiske lande det vil sige at i islaeligndinges tilfaeliglde er dansk noslashglen
til Norden En variant af en rigsmaringlsnorm er den sproglige norm islaeligndinge skal
undervises i da den kan forstarings af alle dansktalende og er den norm som bliver
undervist i i danske skoler
50
6 Opsummering og konklusion
61 Opsummering
I denne opgave har jeg analyseret otte optagelser af folkeskole- og gymnasieelever
foruden at have transskriberet den originale optagelse af DRbdquos radiovaeligrt
Jeg har praeligsenteret min undersoslashgelse af folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk
og deres holdninger Jeg har ogsaring gjort rede for en sprognorm som er relevant i
undervisningssammenhaeligng hvilken status dansk har i Island DRbdquos bevidsthed om
sprogpolitikken og gengivet en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem
Min undersoslashgelse bygger paring tidligere undersoslashgelser af islaeligndinges udtale af dansk og
jeg har valgt at fokusere paring fire af de typiske traeligk rulle-r schwa a-lyde og i-udtale af
skriftens y samt at have oslashjnene aringbne for nye traeligk Da en undersoslashgelse som denne er ny
i sprogforskningen har det vaeligret interessant at undersoslashge disse traeligk og jeg fandt tre
nye traeligk
62 Konklusion
Det danske lydsystem er mere kompleks end det islandske mht vokaler da det danske
har flere vokalkvaliteter end det islandske Der er dog ikke stor forskel paring
konsonantfonemerne i lydsystemerne Det er derfor klart at alle mine konklusioner
kommer til at forbindes med vokalkvaliteterne
Jeg har fundet frem til at der i mit materiale er syv gennemgaringende traeligk ved islaeligndinges
udtale af dansk Fire af dem er tidligere blevet undersoslashgt Jeg har ogsaring fundet og
analyseret tre nye traeligk Et af dem er elevernes islandskede udtale af danske ord De ord
eleverne udtalte paring islandsk er fx ny nummer er glas her at skal jeg og dag Det er
alle ord som ligner de islandske ord med samme betydning og derfor er det nemt at
gennemskue hvorfor eleverne udtaler dem paring islandsk Islandsk er elevernes
modersmaringl og hvis de foslashler sig lidt usikre er det oplagt at bruge den mere naturlige
islandske udtale
Der er ikke de store forskelle paring folkeskole- og gymnasieelevernes udtale Alle de
foslashrnaeligvnte traeligk forekommer nogle oftere end andre Det is landske rulle-r forekommer i
51
alle optagelserne og det ses i figur 3 hvordan rulle-r fordeles mellem eleverne Der er
kun eacuten elev Bergur som bruger rulle-r betydelig mindre end de andre kun 40
Gennemsnittet af de to grupper er 73 for folkeskoleeleverne og 90 for
gymnasieeleverne
Schwa forekommer ogsaring i alle optagelserne Schwa-forekomsterne er flest hos
folkeskoleeleverne eller 36 procentpoint mere end radiovaeligrten Gymnasieelevernes
gennemsnit er 25 procentpoint mere end radiovaeligrten
I dansk findes der to forskellige a-lyde det lyse og det moslashrke a men der findes kun det
moslashrke a i det islandske lydsystem Det har ikke vaeligret et overraskende resultat at mine
informanter bruger det moslashrke a fra 16 procentpoint for ofte til 78 for ofte Det lyse a
bliver derimod kun brugt fra 3 op til 42
Det sidste af de foslashr undersoslashgte traeligk er i-udtalen af skriftens y Dette traeligk forekommer to
til fem gange af i alt seks y-forekomster i radiovaeligrtens optagelse hos
folkeskoleeleverne og eacuten til tre gange hos gymnasieeleverne Gennemsnittet af dette
traeligks forekomster er tre gange hos folkeskoleeleverne og 225 gange hos
gymnasieeleverne
Men jeg stoslashdte ogsaring paring tre nye traeligk i min undersoslashgelse Det foslashrste er naeligvnt foroven og
er et slags rdquoovertraeligkrdquo fordi de to andre til dels hoslashrer under dette traeligk De to andre er
elevernes udtale af [aelig] og forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Skriftens aelig forekommer i alt 30 gange i radiovaeligrtens optagelse og alle oplaeligserne
stoslashdte paring dette problem AElig udtales [αj ] paring islandsk og det smitter tydeligt af paring
elevernes udtale Det er fx ord som populaeligr kaeligledaeliggge og taeligndt som eleverne har
problemer med
Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] forekommer ligeledes hos alle eleverne Jeg fokuserer her
paring den tryksvage endelse ndasher [ɔ] som ofte blev udtalt [aeligᶉ] da den islandske udtale af ndash
er er saringledes Ord hvori dette traeligk findes er bliver bolsjer og sladderhistorier
Elevernes holdninger til danskundervisning var meget forskellige alt fra negativ til
positiv Nogle kunne meget godt lide danskundervisningen hvor andre hellere ville
beskaeligftige sig med noget andet i stedet for Forholdet mellem positiv holdning og god
udtale findes ikke i denne undersoslashgelse Det er meget tilfaeligldigt hvordan det haelignger
52
sammen Nogle af eleverne hvis holdning til undervisningen var negativ havde en god
udtale hvorimod andres holdning var positiv og udtalen mindre god og vice versa Det
eneste resultat jeg fandt var det at Bergur havde boet i Danmark og har derfor en god
udtale Det var ogsaring meget interessant med Alexbdquo resultat af holdningsundersoslashgelsen
Hans holdning er meget negativ men han staringr i forreste raeligkke udtalemaeligssigt
Resultaterne i udtaleundersoslashgelsen kan bidrage til danskundervisningen i Island ved at
vaeligre mere opmaeligrksom paring disse syv traeligk de fire jeg undersoslashger og de tre nye jeg finder
undervejs og i oslashvrigt de fire andre traeligk Brodersen naeligvner Halvdelen af mine
informanter mener at der skal vaeligre mere fokus paring udtaledelen i undervisningen fx for
at foslashle sig mere sikker naringr de skal tale dansk og ogsaring for at faring en bedre forstaringelse for det
danske talesprog Tre af informanterne mener ogsaring at der bliver lagt for meget vaeliggt paring
dansk grammatik hvor fokus paring udtale kunne komme i stedet
Som Au ur Hauksdoacutettir bla konkluderer bdquoDet kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fordel hvis man i hoslashjere grad brugte dansk til at udfoslashre de
sproglige formaringl der er forbundet med klassevaeligrelseskommunikationenldquo (Hauksdoacutettir
2001 488) Det foslashrer mig til en afsluttende bemaeligrkning Jeg opfordrer
danskundervisere i folkeskolen og paring gymnasiet at vaeligre mere opmaeligrksomme paring
udtalen med forhold til de undersoslashgte og analyserede traeligk
53
7 Litteratur
Islandske forfattere staringr alfabetisk efter fornavn som der er tradition for i Island
Arnfast Juni Soumlderberg (2004) Fokus paring udtaletilegnelse Uddannelsesforbundetdk
httpwwwuddannelsesforbundetdk~media6E7B7D5751304E45A584B834B8D
4493Fashx Hentet 15122011
Arnfast Juni Soumlderberg of Joslashrgen Normann Joslashrgensen (2004) Om udvikling af dansk
udtalefaeligrdighed hos unge med henholdsvis tyrkisk amerikansk-engelsk og polsk
modersmaringl I Veje til dansk Forskning i sprog og sprogtilegnelse Red Anne
Holmen Esther Glahn og Hanne Ruus Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Auethur Hauksdoacutettir (1990) Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler
Reykjavik Fremmedsprogsinstituttet Islands Universitet
Auethur Hauksdoacutettir (2001) Laeligrerens strategier Elevernes dansk Koslashbenhavn Nordisk
Ministerraringd
Brodersen Randi Benedikte (2011) Islaeligndinges udtale af dansk Sprogmuseetdk
Internet httpsprogmuseetdksprogundervisningislaendinges-udtale-af-dansk
Hentet 09122011
Den Danske Ordbog (uaring) ordnetdkddo Internet
httpordnetdkddoordbogquery=populC3A6r Hentet 04012012
DR (2009) Sprogpolitik for DR I Drdk Internet
httpwwwdrdkNRrdonlyresD0F84992-F0E6-4107-A2B2-
72B6F35B42D41199706SprogpolitikFebruar20091pdf (Hentet 10 november
2011)
DR (2011) Populaeligr Internet httpwwwdrdkmamaradiopopulaer Hentet
22112011
Groslashnnum Nina (2003) Dansk intonation I Veje til dansk ndash forskning i sprog og
sprogtilegnelse Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Hansen Erik (2006) Norm og normering I Daeligmonernes Port Koslashbenhavn Hans
Reitzels Forlag
54
Heger Steffen (2007) Sprog og lyd ndash Elementaeligr dansk fonetik 1 udg 1974
Koslashbenhavn Akademisk Forlag
Jacobsen Henrik Galber Skyum-Nielsen Peder (2007) Dansk sprog En grundbog 1
udg 1996 Koslashbenhavn Schoslashnbergs Forlag
Jensen Carsten Skovgaard (2008) Udtale i 22 lande Koslashbenhavn Books on demand
GmbH
Joslashrgensen Jens Normann og Quist Pia (2008) Unges sprog Koslashbenhavn Hans Reitzels
Forlag
Koslashbenhavns Universitet (2011) Bogstavlyd Center for laeligseforskning Internet
httpbogstavlydkudk Hentet 05012012
Nordisk Ministerraringd (2007) Deklaration om nordisk sprogpolitik Koslashbenhavn
Nordiska Ministerraringd
Schachtenhaufen Ruben (2011) Schwadk Internet httpschwadkfonetik Hentet
9122011
Toslashndering John (2010) Praat for begyndere I NyS 39 Koslashbenhavn Dansk Sprognaeligvn
Volhardt Marc Daniel Skibsted (2011) Islaeligndinges udtale af dansk En
sammenlignende analyse af lydsystemerne i islandsk og dansk og islandske
studerendes danskudtale Bachelor-opgave Reykjavik Internet
httpskemmanisstreamget19468441224851BA-
ritgerC3B0$002c_$201eIslC3A6ndinges_udtale_af_dansk$201cpdf
Hentet 05012012
55
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn
Jeg bruger denne udgave af Dania som findes paring Schwadk da jeg mener at den er
bekvem hvad angaringr transskribering af denne art Jeg har dog tilfoslashjet to tegn som ikke
findes paring denne liste Det er tegnene [ᶉ] for rulle-r og [ᶃ] for bdquobloslashdtldquo g Tegnvaeliglger paring
hjemmesiden Schwadk er en god hjaeliglp og goslashr det nemmere at finde de forskellige
tegn Listen er efterfoslashlgende
[p] penne [ŋ] tang [aring aring aring ] ost en maringler jeg maringler
[t] taelignde [ŋ ] koslashkken [ɒ ɒ ɒ ] og ornde aringr
[k] kende [l] ladt [ɔ] ottende
[b] baeliglle hoppe [l ] gammel [ɹ ] sikker
[d] delle fatte [r] rat [ɪ] dreje
[g] gaeliglde hakke [ɹ] mor [ɪ ] rejse
[f] fat [ɾ] latter [ə] oslashh
[v] vat [i i i ] I en viser jeg viser [] lang vokal
[w] hav [e e e ] det enes ener [ ] stoslashd i foranstaringende stavelse [ ] mave [aelig aelig aelig ] laeligsse laeligser jeg laeligser [ ] hovedtryk
[j] jage [ ] rist mase maser [ˌ] bitryk
[j ] dreje [a] masse
[eth] bad [auml] kraeligft (aeligldre udtale)
[eth ] gade [y y y ] tysk en fryser jeg fryser
[s] sort [oslash oslash oslash ] oslashl en loslashber jeg loslashber
[ᶊ] sjat [ouml ouml ouml ] roslashdt en broslashler jeg broslashler
[h] hat [ɔ ɔ ɔ ] goslashr goslashre frigoslashre
[m] mat [ɔ ] groslashnne
[m ] koppen [α α α ] par far fart
[n] nat [u u u ] nu en skjuler jeg skjuler
[n ] sytten [o o o ] foto stole stoler (Schachtenhaufen 2011 b)
56
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato
Fiktivt navn
Alder
Koslashn
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
2a Har du kontakt med danskere ___ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
3a Taler du dansk ___ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
3e Laeligser du dansk ___ ja ___ nej
57
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
4a Har du vaeligret i Danmark ___ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
___ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
___ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
___ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
58
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
59
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk
Spurningar fyrir islenska grunn- og menntaskoacutelanemendur um
doumlnskukennslu iacute grunnskoacutela og menntaskoacutela
Dagsetning
Dulnefni
Aldur
Kyn
1 Seg thornuacute fraacute reynslunni thorninni af doumlnskutiacutemum
2a Ert thornuacute iacute sambandi vieth danskt foacutelk ___ jaacute ___ nei
2b Ef jaacute hversu oft
___ einu sinni iacute viku
___ einu sinni iacute maacutenuethi
___ einu sinni aacute haacutelfs aacuters fresti
___ einu sinni aacute aacuteri
2c Ef jaacute iacute hvaetha samhengi ertu iacute sambandi vieth danskt foacutelk Td samband vieth
fjoumllskyldu sambandi vieth vinabekk gegnum toumllvuleiki spjallsiacuteethur annaeth
3a Talar thornuacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3b Ef jaacute iacute hvaetha samhengi talar thornuacute doumlnsku
3c Skrifar thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3d Ef jaacute hvaeth skrifaethir thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
3e Lest thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3f Ef jaacute hvaeth last thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
4a Hefur thornuacute verieth iacute Danmoumlrku ___ jaacute ___ nei
4b Ef jaacute hversu oft og iacute hvaetha samhengi
60
5a Hvaeth aacute seacuter staeth iacute venjulegum doumlnskutiacutema iacute skoacutelanum thorniacutenum
5b Hvaeth gerir thornuacute og hvaeth gerir kennarinn thorninn iacute doumlnskutiacutemum
6a Hvaetha reynslu bereth thornuacute meeth thorneacuter uacuter doumlnskutiacutemum (Getur verieth meira en einn
moumlguleiki)
___ unglingamenning
___ laeligra doumlnsk oreth
___ aeligfa danskan frambureth
___ lesa teiknimyndasoumlgur
___ syngja vinsaeligl doumlnsk loumlg eetha oumlnnur loumlg aacute doumlnsku
___ maacutelfraeligethi
___ lesa upp fyrir bekkinn
___ hlusta aacute danska toacutenlist
___ horfa aacute myndir og hugsanlega raeligetha um thornaeligr
___ annaeth
6b Ef annaeth hvaeth
7 Hvaeth finnst thorneacuter aacutehugavert aeth gera iacute doumlnskutiacutemum
8 Seg thornuacute fraacute reynslu uacuter doumlnskutiacutema sem thornuacute manst eftir
9 Hvaeth vilt thornuacute laeligra iacute doumlnskutiacutemum
10 Er eitthvaeth sem thornuacute vilt baeligta thornig iacute iacute doumlnsku
61
11 Er eitthvaeth sem thorneacuter finnst maeligtti vera oumlethruviacutesi iacute doumlnskutiacutemunum
12a Notieth thornieth danska fjoumllmiethla (Getur verieth meira en einn moumlguleiki)
___ uacutetvarp
___ sjoacutenvarp
___ blogg
___ spjallraacutesir
___ facebook
___ annaeth
12b Ef annaeth hvaeth
13 Iacutemynda thornuacute thorneacuter aeth thornuacute seacutert doumlnskukennari Hvaeth myndir thornuacute gera iacute doumlnskutiacutemum
62
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer
Bilag 31 Folkeskoleeleverne
Bilag 311 Alex
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Alex
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Mine erfaringer med dansk har vaeligret fine
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
63
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale i skolen
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie i to uger
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laeligser hoslashjt for hinanden og laver opgaver opgavebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren giver instruktioner og eleverne goslashr som de bliver sagt Meget traditionel
undervisning
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Ingenting
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Kan ikke huske nogen eftermindelig oplevelse fra dansktimerne
64
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Overhovedet ingenting Har ingen interesse for dansk
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
Nej
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at jeg var syg for ikke at skulle undervise
65
Bilag 312 Anna
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Anna
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Jeg har laeligrt dansk Vi har lavet en fiktiv dansk familie og lavet et plakat ud fra
opgaven
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Kun til danskundervisning
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Kun til danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
66
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Alt som vi skal laeligse til danskundervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang kun i en dag paring lufthavnen og en gang da jeg var et aringr gammel paring
ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver opgaver i opgavebogen og laeligsebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren og eleverne laeligser alle mulige tekster hoslashjt op for hinanden og eleverne laver
ogsaring opgaver
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier29
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave plakater om fiktiv dansk familie (se ovennaeligvnt eksempel)
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring en dansk film som var morsom
29
Dog kun i undervisningsbogen
67
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Alt muligt men kun hvis det er undervist paring en sjov maringde
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At laeligse hoslashjt og laeligseforstaringelse
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med undervisningen
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Laeligreren opfordrer eleverne til at se paring dansk tv derhjemme
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Goslashre danskundervisningen interessant varieret og sjov
68
Bilag 313 Berglind
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Berglind
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok Ikke specielt sjov men heller ikke doslashdkedelig
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Goslashr det bedste hun kan men kun hvad angaringr danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Kun skoleboslashger paring dansk
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
69
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver fx opgaver om fiktive danske familier laver opgaver i opgavebogen laver
plakater og laeligser hoslashjt for hinanden
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne skriver gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt at forklare
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk30
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave danskopgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring engang en dansk film Der var et afsnit som indeholdt en sang og vi spolede
tilbage og sang alle sammen med Det var meget sjovt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Laeligre flere danske ord goslashre mit ordforraringd stoslashrre og forbedre udtalen
30
Dog kun eacuten gang
70
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af dansk talesprog
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds med danskundervisningen som den er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Lytteoslashvelser fra danskbogen
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville synge mere laeligse flere tekster hoslashjt oversaeligtte mere og skrive flere gloser
71
Bilag 314 Bergur
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Bergur
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
God undervisning ikke kedelig Meget neutral
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
_x_ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Jeg har boet i Danmark og taler enkelte gange med bekendte derfra Jeg bruger Skype
til det
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk ___ ja _x_ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Nej
72
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Jeg boede der for fem aringr siden i to aringr Saring har jeg ogsaring vaeligret der et par gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi bruger undervisningsmaterialet og skriver gloser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren underviser paring dansk og eleverne skriver ned og goslashr som de bliver sagt
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Naeligsten alt Det er en udmaeligrket undervisning
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Ikke noget mindevaeligrdigt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Bare dansk i al almindelighed
73
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget specielt
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med hvordan danskundervisningen er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter til lytteoslashvelser fra danskmaterialet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre paring noget
74
Bilag 32 Gymnasieeleverne
Bilag 321 David
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 06122011
Fiktivt navn David
Alder 17
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
De har baringde vaeligret svaeligre og nemme
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I undervisningen naringr jeg kan
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg uge nogle aring an ke o naring jeg ale i lan k x bdquo ka ldquo Elle k i e jeg i
dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
75
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsbog og danske romaner som vi skal laeligse til undervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi eleverne laver opgaver fra undervisningsmateriale og lytter til lytteoslashvelser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg lytter til laeligreren og han underviser
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk31
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film og lave opgaver ud fra dem og i lige maringde at diskutere om dem
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Jeg var meget glad da jeg bestod Dan 10332 med karakteren 47
31
bdquoDesvaeligrreldquo 32
Et af to danskkurser paring gymnasieniveau i dette tilfaeliglde
76
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At kunne laeligse og forstaring bedre det jeg laeligser
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At forstaring det jeg laeligser endnu bedre
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Laeliggge mere vaeliggt paring at forstaring det man laeligser og saring skal laeligreren vaeliglge bedre romaner til
os eleverne at laeligse
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter ogsaring til dansk musik
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville vaeligre sjov fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser se morsomme
film vaeliglge bedre romaner til os eleverne at laeligse og opfordre eleverne til at laeligse mere
dansk fx med danske undertekster til film
77
Bilag 322 Solla
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Solla
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Det er rigtig sjovt fordi laeligreren er et geni men eksamenerne er lidt uretfaeligrdige
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg bruger ind imellem danske ord paring Facebook
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
78
Undervisningsboslashger i skolen og saring nogle gange nogle danske artikler paring nettet hvis jeg
stoslashder paring dem
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Fire gange To gange med mit fodboldhold og to gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi taler dansk garingr igennem dansk grammatik skriver gloser og ser film
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne lytter til laeligreren og taler sammen paring dansk Laeligreren taler meget skriver
gloser paring tavlen og laeligser artikler for os og med os
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At tale dansk og lave opgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi spillede Harry Potter paring dansk og laeligreren deltog ogsaring Det var meget sjovt
79
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Udtale og laeligseforstaringelse men IKKE grammatik
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af talesproget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der maringtte gerne vaeligre flere lytteoslashvelser til bedre at kunne forstaring talesproget
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet fx drdk
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville tale meget med eleverne paring dansk og lave sjove diskussioner Jeg ville fokusere
meget mindre paring grammatikken
80
Bilag 323 Eva
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Eva
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Danskundervisning er meget sjov Sjov laeligrer som faktisk ogsaring er dansk
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
_x_ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Til gymnastik hvor der er danske traelignere
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
81
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange En gang med gymnastik og en gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget til dansk og taler meget dansk sammen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne oversaeligtter meget og laeligreren taler meget med eleverne paring dansk
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
A e an ke ilm bdquoDe e aring humo i i keldquo
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Laeligreren er meget sjov og taler meget
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Jeg vil laeligre mere udtale
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Dansk udtale saring jeg kan goslashre mig forstaringelig paring dansk i Danmark
82
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre saring meget men fokusere mere paring dansk udtale
83
Bilag 324 Simon
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Simon
Alder 19
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok fin
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I dansktimerne
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
I dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
84
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang med mit fodboldhold
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget laeligser boslashger lytter til lytteoslashvelser ser film Det er en meget
varieret undervisning men vi laeligrer mest grammatik
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg goslashr mit bedste for at laeligre dansk Laeligreren underviser skriver gloser og hjaeliglper
eleverne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
_x_ andet
6b Hvis andet hvad
Jeg laeligser danske boslashger derhjemme
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Da jeg gik i tiende klasse kom der en dansk klasse paring besoslashg og talte med dem paring dansk
85
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At tale og kunne forstaring isaeligr talesproget
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Tale og kunne forstaring bedre og saring grammatikken
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der er for meget grammatik Der maringtte vaeligre flere film og de skal have islandske
undertekster saring vi kan forstaring dem og saring lytteoslashvelser
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville undervise i undervisningsmaterialet og vise flere film
86
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser
Bilag 41 DR‟s radioprogram
Fonetisk transskription DRrsquos radiovaeligrt
[ɔ jαj ɹ e ign haeligɹ i u jǝeth maeligeth yɹ aeth ly n ǝ aelign e gla anrsquo en ku∙lǝpaelign ɔ en
paringsd ed sɔ jαj ɹ klαɹ te ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔɹlaeligŋǝeth igaelign ka man kal de de i tɔ a e α jo n i ǝ a paring u∙ǝn
jαj aelign ǝ po ulaeligɹ sɔ jαj hαɹ αg i g glaeligeth mαj iethn i a a a gulǝ i u jǝeth igaelign i
arsquo ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ e αj
ɔ jαj e i∙ǝ alǝ aeth nu e lirsquoɹ en lanǝeth po ǝ olᶊɔ i hαɹ no∙n laethɔhisdɔjɔ vi sga
igaelignǝm ɔ sɔ hαɹ jαj ɔ en lilǝ ɔ ɔɹα gǝl ǝ e ny aeliglǝmaelign i po ulaeligɹ sɔm jαj e
p a ǝn eɔ αj ɔ led senɔ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα αj n i jaeligj ɔbi han sga fɔ aeligl mαj le ɔm mαmα
ny∙ kaeliglǝ aeliggǝ en nyrsquo u∙ e yethɔ jo alsɔ en nyrsquo kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ haeligɹ u∙ hαɹ mαmα al
sdaeligfani hens naringmɔ mαj kɔ aringn ge α ɔg e ga i hoslash∙ɔ ɔm ed ɔj leg ɔ aeligfdɔ a i hαɹ
hoslashɹd de sɔ ɹ de alsɔ ieth el a α mu ɔtaeliglɔ ɔs varingfɔ mαmα hαɹ vald naeligdɔ e ǝ naringmɔ
vaeliglkɔmn in n ɔ i arsquo]
87
Bilag 42 Folkeskoleeleverne
Bilag 421 Alex 13
Fonetisk transkription Alex 13
[ɔ jαj ɹ e agǝn igaelign haeligɹ i u iǝ maeligeth yɹ αeth ly ǝnǝ aelign en glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsded sɔ jaj ɹ klαɹ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔlaeligŋǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ α e α jo aelign i ǝ aᶃ
paring ugǝn jαj aelign ǝ pɔpulαj ᶉ sɔ jaelig∙ hαɹ α i glaelig ǝ mαj iethǝn i aelig αg a gulǝ i
u iǝ igaelign i αᶃ α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelign ǝl ǝ el αj ɔ jαj el i∙ǝ alǝ u o aringelig ǝ
nu e li ǝᶉ en lαn e po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ nɔgᶉɔ sladaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ vi sgal igaelignm ɔ sɔ∙
hαᶉ jαj og ɔ en lelǝ o ǝᶉα gǝl ǝ e ni aeliglǝmaelign i pɔpulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn eᶉǝ aj
fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm e oslashjǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi han sga fɔᶉ aeliglǝ li ɔm mαmα
ny∙ǝ kaeliglǝˌ aeligkǝ aelign ni ugǝ e y ɔᶉ ɔg ǝ en ni kaeliglǝˌ aeligkǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ ugǝ hαᶉ mαmα
αl e aniǝ haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉaelig ɔm e oslashj ǝ lig ɔ
aelig ǝ i hαᶉ hoslashᶉ ded sɔ aeligᶉ e αl ɔ ieth a α mu oᶉtaeliglɔᶉ hvaringᶉfɔᶉ mαmα
[uforstaringeligt]tɔ hαᶉ αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
88
Bilag 422 Anna 13
Fonetisk transkription Anna 13
[ɔ jaj aeligᶉ el αgǝ iᶃaelign haeligᶉ i stydied maeligeth fyᶉ a ly aelign ǝ aelign aelig glα αn en
ku∙lǝpaelign en paring e aring jaj aeligᶉ klaᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign aeligl ǝ el αj
jaeligᶃ hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i oᶉ αg e αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring yᶃǝn jaeligᶃ aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ aeligᶉ αg i glaelig ǝ meᶃ i ǝn i aelig αg a
kulǝ i y iǝ ij aelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jaeligj el i∙ǝ alǝ aelig ǝ noslash e li aeligᶉ en lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ no∙lǝ
la ǝᶉhistɔᶉiaeligᶉ vi sgal iᶃaelignǝm ɔᶃ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ogsɔ en lilǝ ɔ ɔᶉα gaeligl ǝ aelig ny
aeliglǝmaelign i pɔbulaeligᶉ sɔm jaj el p aelig ǝn eᶉaelig diᶃ fɔ lid senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gaeligj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ maeligj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝαj gǝ aelign nye uj ǝ e yethaeligᶉ jo αl ɔ en ni kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i enǝ haeligᶉ yj ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αniǝ haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉǝ ɔm ed
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdᶉ a i hαᶉ hoslashᶉd ded sɔ aeligᶉ daeligd aldsɔ tid tel ad rα moslash ɔᶉtaeliglaeligᶉ ɔs kvaringᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numǝᶉ vaeliglkɔmǝn en en ɔᶉ i αᶃ]
89
Bilag 423 Berglind
Fonetisk transkription Berglind 13
[ɔ jαj eᶉ el αᶃǝ ij aelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth yᶉ aeth li ǝnǝ αj n e glα αn aelign ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth inǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo aelign
iethǝ ǝ αg paring ugǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ ag i glαj ǝ mαj iethǝn i a αᶃs
α gulǝ i u iǝ igaelign i αg ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaethǝ nu e li aelig en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊαj ᶉ i hαᶉ no∙lǝ laethaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ
vi sgal iᶃaelignm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔgsɔ en lilǝ ɔvaeligᶉᶉα gaeligl ǝ aelig ni aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
el p a ǝn aeligᶉǝ αj ɔᶉ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj ǝblek kigaeligᶉ α mu gαj l mαmα eᶃen i jaeligj ɔᶉ i hαn kαn ɔᶉ aeliglǝ miᶃ lid ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ aeligg aelign niǝ u∙ǝ e i aeligᶉ jo ɔsɔ aelign ni kaeliglǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα ɔl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i houmlᶉaelig ɔm aeligd
ɔj ǝ laeligg ɔ aeligfdaeligᶉ vi hαᶉ hɔᶉd daeligd sɔ aeligᶉ daeligd ɔlsɔ i u y elig α α mu ɔᶉ αj laeligᶉ ɔs
vɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ vɔl aelig ǝ numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn in aelign ɔᶉ i αᶃ]
90
Bilag 424 Bergur 13
Fonetisk transkription Bergur 13
[ɔ jαᶃ aeligᶉ e α∙ǝ igaelign haeligɹ i u jǝ maelig yᶉ α ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpen ɔ en
paringsd ed sɔ jaj aeligᶉ klαᶉ il α lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth aelign u y elig el αj
jα hαᶉ hɔld en fɔlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔ α aelig α jo aelign iethǝ ǝ α
paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ miᶃ siethn i aelig α α gulǝ i
u iǝ igaelign i a ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelignl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αl u y elig ǝ nu e li ǝ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hα noglǝ
lα aeligᶉhisdoᶉiaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ en (mangle ) lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ e
ny aeliglǝmaelign i pɔbjulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn e∙ɔ αj ɔ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃɔ α mu gαjl mαmα aeliggǝn i jaeligj ɔbi han sgal fɔ αj l miᶃ led ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝˌaeliggǝ en ni ygǝ e yethɔ jo alsɔ en (mangle ) ny kaeliglǝˌ αj gǝ ɔ i aelignǝ
haeligɹ u∙ hαɹ mαmα αl aelig αny haelignǝ naringmbaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslash∙ǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ i hαɹ houmlɹd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ ieth el a (mangle ) α mu
fɔtaeliglɔ ɔs hvaringfɔ mαmα hαrsquo αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔ i arsquo]
91
Bilag 43 Gymnasieeleverne
Bilag 431 David 17
Fonetisk transkription David 17
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ igaelign haeligɹ i u ǝeth maeligeth yᶉ αeth ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj ᶉ klαᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋǝ igaelign kαn mαn kαlǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ daeligeth αᶉ jo daelign
iethǝ ǝ αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ mαj iethǝn aelig αᶃ α
gulǝ i u iǝeth igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y ǝnǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαɹ no∙lǝ lαethaeligᶉhisdoᶉiaelign
vi sgal iᶃaelignm sɔ hαᶉ jαj ɔg aring en lilǝ ɔ ǝɹᶉα gaeligl ǝ aelig ny aeliglemaelign i pɔ j ulαj ᶉ sɔm jαj
el p aelig aelign ǝ αj ɔ led senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kiᶃaeligᶉ α mu gαj l mαmα aeligj ǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ mαj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ αj gǝ aelign ni u∙ǝ e yethaeligᶉ jo ɔlsɔ en ny kαj lǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ hǝᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aeligeth gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ αeth i hαᶉ hoᶉd daelig saring aeligᶉ daelig ɔl aring ieth el a α mu ɔ αj lɔ ɔs varingᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ nymaeligᶉ aeliglkomn inǝn aringᶉ i αᶃ]
92
Bilag 432 Solla 18
Fonetisk transkription Solla 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αj ǝ igaelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth iᶉ αeth ly ǝnǝ αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelignǝ
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligngǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jorsquo aelign
i ǝ αj paring uj ǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glαj ǝeth mαj iethn i a αg α
gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ nolǝ lα ɔᶉhi o iǝ i
gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃ ǝ aelign lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
vel praeligsentaeligᶉǝ αj ɔᶉ le enǝᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] kigaeligᶉ α mu gaeliglǝ mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ αj lǝ maeligᶃ
lid ɔm mαmα nyǝ kαj lǝ aeligᶃgǝ aelign ny uŋaelig e ethaeligᶉ jo αl ɔ aelign ny kαj lǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ
haeligᶉ uŋǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelignǝ numǝᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] ɔ αj ɔ α i hαᶉ hoslashᶉd daeligd sɔ ᶉ daeligd ɔldsɔ tieth tel α α mu ɔᶉ αj lǝ
ɔs kvɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
93
Bilag 433 Eva 18
Fonetisk transkription Eva 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ haeligᶉ igaelign i u iǝ maeligeth yᶉ αj ly ǝn αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelign
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj ᶃ aeligᶉ klαᶉ aeligl α lα ǝ aelign haeligᶉ u y elig el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo daelign
ietha i αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ maeligᶃ iethαn i aelig αg
α gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉad nu daeligd blivaeligᶉ aelign lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
lα aeligᶉhisdoᶉioaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ aelign lilǝ ɔ ǝᶉ gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmaelign i
pɔ ulαj ᶉ sɔm jαj el pᶉaelig ǝn eᶉǝ deᶃ led senaeligᶉǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigaeligᶉ α mu gaj l mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ meᶃ led ɔm
mαmα ni klaelig aeliggǝ aelign ni u∙ǝ e yethǝᶉ jo αl ɔ aelign ni klaeligdaeligg ɔ i daelign haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ mαmα
αl aelig αn haelignǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj ǝ leg ɔ
aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hǝᶉd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu ɔᶉ αj lɔ ɔs varingfɔᶉ mαmα
naeligtɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔm indfɔᶉ i αᶃ]
94
Bilag 434 Simon 19
Fonetisk transkription Simon 19
[ɔ jaeligᶃ aeligᶉ telbaᶃǝ igaelign haeligᶉ i u ǝn maeligeth yᶉ αethly ǝn αj n aelig glα a n aelign
ku∙lǝpaelignǝ ɔ aelign paringsd ed sɔ jaeligᶃ aeligᶉ klα ᶉ el α lα aelign haeligᶉ udsaeligndaeligls tel diᶃ
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔɹ αᶃ aelig αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring uᶃǝn jaj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ hαᶉ αᶃ i glaelig ǝ meᶃ iethǝn i a α α gulǝ
i sdu ǝn igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ ueth aelign ǝl ǝ el iᶃ
ɔ jaeligᶃ vel siᶃǝ αlᶉa ǝ nu aelig li aeligᶉ aelign lαn ǝ po lɔj aeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
αl aeligᶉhisdoriaeligᶉ i gαl igaelignaeligm ɔ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ɔᶃsɔ aelign lil ɔvaeligᶉ gaeliglǝ aelig ny aeliglǝmaelign
i po ulαj ᶉ sɔm jaj el pᶉαj ǝn aeligᶉ deᶃ fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃaeligᶉ α mu gal mαmα aᶃǝn i jaeligj ɔᶉ e hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ meᶃ led
ɔm mαmα ni∙ kαj l aeliggǝ aelign ni uᶃǝ baeligtydaeligᶉ jo αl (α ) aelign ni kαj lǝ αj gǝ ɔ i daelign
haeligᶉ uᶃǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelign aelig numaeligᶉ mαj kɔ aringn gi α ɔg aelig gαl i
hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj leg ɔ aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hɔᶉ aelig (α ) aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu
fɔᶉ αj laeligᶉ ɔs hvaringᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn aringᶉ i αᶃ]
- Hugvisindasvid_forsida_ritgerda
- Hugvisindasvid_titilsida_ritgerda
- Resumeacute aacutegrip og forord
- Maacuter Vietharsson_ritgereth
-
II
Resumeacute
I denne opgave bliver unge islaeligndinges udtale af dansk gennemgaringet med henblik paring
foslashrfundne traeligk af islaeligndinges danskudtale Informantgrupperne er fire folkeskoleelever og
fire gymnasieelever Holdninger til danskundervisningen er et aspekt som bliver snoet
sammen med de unges udtale for at undersoslashge om der er en sammenhaeligng mellem holdning
og udtale
Opgavens problemstilling er tredelt og indeholder efterfoslashlgende sposlashrgsmaringl
1 Hvad kendetegner islandske skoleelevers udtale af dansk og er der forskelle paring
folkeskole- og gymnasieelevers udtale
2 Er der en sammenhaeligng mellem elevers holdninger til danskundervisningen og deres
udtale af dansk
3 Synes eleverne at udtale er en vigtig del af danskundervisningen
For at faring svar paring disse tre sposlashrgsmaringl undersoslashger jeg foslashrfundne traeligk om islaeligndinges
danskudtale og paring samme tid holder jeg oslashjnene aringbne for nye traeligk i mine informanters
oplaeligsninger
Resultaterne af denne undersoslashgelse er at i de unge elevers udtale forekommer alle de
undersoslashgte traeligk og tre nye traeligk kom op til overfladen Mere fokus paring talen af dansk kan vaeligre
en motivationsfaktor og paring den maringde paringvirke elevernes holdninger til danskundervisningen i
en positiv retning Der blev derimod ikke fundet nogen sammenhaeligng mellem udtale og
holdning Det kan skyldes den lille maringlgruppe
Titel Unge islaeligndinges udtale af dansk
Forfatter Maacuter Vietharsson
Bachelor-opgave i dansk (180 ECTS) paring Islands Universitet januar 2012
III
Aacutegrip aacute iacuteslensku
Iacute thornessari ritgereth verethur farieth yfir doumlnskuframbureth ungra Iacuteslendinga meeth tilliti til aacuteethur
fundinna einkenna iacute thornessum framburethi Markhoacutepurinn samanstendur af fjoacuterum
grunnskoacutelanemendum og fjoacuterum menntaskoacutelanemendum Afstaetha nemenda til doumlnskukennslu
er sjoacutenarmieth sem einnig verethur skoethaeth iacute thornessari framburetharrannsoacutekn til thorness aeth rannsaka
hvort tenging seacute milli afstoumlethu gagnvart kennslu og dansks framburethar
Rannsoacuteknarspurning thornessarar ritgerethar er thornriacuteskipt
1 Hvaeth einkennir doumlnskuframbureth iacuteslenskra nemenda og er munur aacute framburethi
grunnskoacutela- og menntaskoacutelanemenda
2 Er tenging milli afstoumlethu nemenda gagnvart doumlnskukennslu og dansks framburethar
3 Finnast nemendur framburethur vera mikilvaeliggur liethur i doumlnskukennslunni
Til thorness aeth svara thornessum spurningum rannsaka eacuteg aacuteethurfundinn framburethareinkenni og hef
augun opin fyrir nyacutejum einkennum vieth hlustun og greiningu upplesturs nemenda
Niethurstoumlethur thornessarar rannsoacuteknar eru aeth framburethareinkenni sem aacuteethur hefur verieth fjallaeth um
finnast einnig iacute upplestri thornessara nemenda en thornrjuacute nyacute einkenni hafa litieth dagsins ljoacutes Aacutehersla
aacute frambureth getur verieth hvatning nemenda og aacute thornann haacutett haft aacutehrif aacute doumlnskukennsluna aacute
jaacutekvaeligethan haacutett Aftur aacute moacuteti fannst engin tenging milli afstoumlethu og framburethar en thornaeth gaeligti aacutett
seacuter skyacuteringu iacute thornviacute hversu liacutetill markhoacutepurinn er
Titill Fokus paring unge islaeligndinges udtale af dansk
Houmlfundur Maacuter Vietharsson
BA ritgereth iacute doumlnsku (180 ECTS) vieth Haacuteskoacutela Iacuteslands januacutear 2012
IV
Forord
Denne bachelor-opgave er en afslutning paring mit danskstudium paring Islands Universitet Der er
tale om en empirisk undersoslashgelse af unge islaeligndinges danskudtale
Jeg har laelignge haft interesse for den danske udtale isaeligr efter at jeg flyttede tilbage til Island
igen 2002 efter at have boet 12 aringr i Aarhus Det var en af aringrsagerne til at jeg begyndte mit
danskstudium
Mine informanter skal have en stor tak for deltagelsen Uden dem var denne undersoslashgelse
ikke blevet til noget Aacutesta Sif Erlingsdoacutettir takker jeg ogsaring for korrekturlaeligsning og faglig
assistance
Endvidere vil jeg takke min forlovede Harpa Doumlgg Friacuteethudoacutettir for al den stoslashtte hun har givet
mig og al den taringlmodighed hun har vist mig ved mit arbejde i denne opgave Hun har stoslashttet
mig i hele mit danskstudium og har vaeligret en fremragende vejviser naringr jeg har staringet fast
Jeg vil ogsaring takke min familie Mariacutea Magnuacutesdoacutettir Viethar Erlingsson Oumlrn Vietharsson og
Hrafn Vietharsson for moralsk stoslashtte og hjaeliglp med at laeligse opgaven igennem og komme med
forslag og gode ideacuteer til forbedring De har vaeligret uundvaeligrlige
Til sidst vil jeg takke min vejleder Randi Benedikte Brodersen for en glimrende vejledning og
for alt det arbejde hun har lagt i opgaven Hendes konstruktive kritik og positive holdning har
hjulpet mig meget Jeg staringr derfor i stor gaeligld til hende og haringber paring et fortsat godt samarbejde i
fremtiden
V
Indholdsfortegnelse
1 Indledning 1
11 Formaringl 1
12 Emne og problemstilling 2
13 Afgraelignsning fokus og perspektiv 2
14 Forskningstradition og kontekstualisering 3
15 Baggrund og motivation 4
16 Opgavens indhold og opbygning 5
2 Teori 6
21 Lydsystemerne i dansk og islandsk 6
211 De danske Vokaler 6
212 De islandske vokaler 7
213 Konsonanter 8
2131 De danske konsonanter 8
2132 De islandske konsonanter 8
22 Udtaletilegnelse 9
23 Sprogsnormer og rigsmaringlet 10
24 Danskfaget danskundervisningen og det danske sprogs status i Island 11
241 Er dansk vigtig for islaeligndinge 12
25 DRbdquos sprogpolitik 13
26 Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale 14
3 Metode og materiale 16
31 Metoder 16
32 Informanterne 17
33 Transskription og Dania 19
VI
34 Praat som analyseredskab 20
35 Empirisk dataindsamling a Oplaeligsning og udtale 22
351 Valg af informanter og oplaeligsning 22
352 Ortografisk og fonetisk transskription af optagelser 23
36 Empirisk dataindsamling b Interviewene 24
37 Opsamling 24
4 Informantportraeligtter og analyse af islandske folkeskole- og gymnasieelevers udtale 25
41 Praeligsentation af folkeskoleinformanterne 25
411 Informantportraeligt af Alex 13 aringr 25
412 Informantportraeligt af Anna 13 aringr 26
413 Informantportraeligt af Berglind 13 aringr 26
414 Informantportraeligt af Bergur 13 aringr 27
42 Praeligsentation af gymnasieinformanterne 28
421 Informantportraeligt af David 17 aringr 28
422 Informantportraeligt af Solla 18 aringr 28
423 Informantportraeligt af Eva 18 aringr 29
424 Informantportraeligt af Simon 19 aringr 30
43 Resultater fra interviewundersoslashgelsen 31
44 Udtaleanalysen 33
441 DR-radiovaeligrtens udtale 33
442 Rulle-r 33
4421 Folkeskoleelevernes udtale af r 34
4422 Gymnasieelevernes udtale af r 34
4423 Sammenligning af elevernes r 35
443 Schwa (ǝ) 35
4431 Folkeskoleelevernes schwa 37
4432 Gymnasieelevernes schwa 37
VII
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster 38
444 A-lyd 39
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd 39
4442 Gymnasieelevernes a- lyd 39
4443 Sammenligning af elevernes a-er 40
445 I-udtale af skriftens y 41
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y 41
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y 41
446 Andre gennemgaringende traeligk 42
4461 Islandsk udtale af danske ord 42
4462 AElig-udtale 43
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] 44
447 Forholdet mellem holdning og udtale 45
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen 46
5 Diskussion 48
6 Opsummering og konklusion 50
61 Opsummering 50
62 Konklusion 50
7 Litteratur 53
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn 55
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl 56
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk 56
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk 59
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer 62
Bilag 31 Folkeskoleeleverne 62
Bilag 311 Alex 62
Bilag 312 Anna 65
VIII
Bilag 313 Berglind 68
Bilag 314 Bergur 71
Bilag 32 Gymnasieeleverne 74
Bilag 321 David 74
Bilag 322 Solla 77
Bilag 323 Eva 80
Bilag 324 Simon 83
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser 86
Bilag 41 DR‟s radioprogram 86
Bilag 42 Folkeskoleeleverne 87
Bilag 421 Alex 13 87
Bilag 422 Anna 13 88
Bilag 423 Berglind 89
Bilag 424 Bergur 13 90
Bilag 43 Gymnasieeleverne 91
Bilag 431 David 17 91
Bilag 432 Solla 18 92
Bilag 433 Eva 18 93
Bilag 434 Simon 19 94
1
1 Indledning
11 Formaringl
Denne opgave har til formaringl at undersoslashge skoleelevers udtale af dansk som
fremmedsprog1 samt at sammenligne folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk og
afdaeligkke mulige forskelle og ligheder mellem de to grupper Et andet formaringl er at
undersoslashge om der er en sammenhaeligng mellem holdninger til danskundervisning og
udtale af dansk Desuden vil jeg komme med enkelte forslag til hvordan skolerne kan
fokusere paring udtale i dansktimerne
Foruden de unges oplaeligsning med fokus paring udtale indeholder min undersoslashgelse ogsaring en
interviewdel hvor jeg stiller sposlashrgsmaringl til de unge som kan belyse deres holdninger til
danskundervisningen Med hensyn til holdninger forsoslashger jeg paring baggrund af
interviewsamtaler at finde ud af om der er emner og metoder mm som har betydning
for elevernes holdninger og hvad eleverne opfatter som motiverende i undervisningen
Jeg transskriberer et uddrag af radiovaeligrtens programpraeligsentation ortografisk og lader
to grupper af unge laeligse det op samtidig med at jeg optager de unges oplaeligsning De to
grupper er forskellige i alder og har forskellig erfaring med dansk sprog og udtale Jeg
analyserer og sammenligner de to gruppers udtale i den oplaeligste tekst og analyserer de
oplaeligste ord og lyde og sammenligner de to grupper og individerne hvert for sig
I min undersoslashgelse bruger jeg et uddrag paring ca 200 ord af radioprogrammet Populaeligr fra
DR hvor radiovaeligrten kalder sig MAMA Jeg har valgt at bruge et ungdomsprogram
fordi det kan vaeligre motiverende for unge at deltage i en undersoslashgelse naringr de skal laeligse en
tekst som henvender sig til unge i samme alder Jeg bruger en tekst fra DR pga DR‟s
sprogpolitik og deres meget bevidste maringde at bruge udtalen paring2
Min undersoslashgelse er todelt I den ene del udtaledelen analyserer og sammenligner jeg
folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk i oplaeligst tale Den anden del
holdningsdelen er en opfoslashlgning paring den foslashrste Med tanke paring at finde maringder til at
1 Det er almindeligt at kalde dansk et fremmedsprog i Island men det har en speciel status i Island Det er
et nordisk sprog og dermed et naeligrt beslaeliggtet sprog og et sprog som unge faringr undervisning i i mindst seks
aringr baringde i folkeskolen og paring gymnasium Mange islaeligndinge har et taeligttere forhold til dansk end andre
fremmedsprog bla af historiske og kulturelle grunde 2 Se kapitel 25
2
arbejde med udtale paring i danskundervisningen i islandske folkeskoler og gymnasier I det
lys forsoslashger jeg ogsaring at faring indblik i hvilke holdninger eleverne har til
danskundervisning
Min undersoslashgelse er en kvalitativ undersoslashgelse og jeg bruger materiale fra i alt otte
informanter fire folkeskoleelever og fire gymnasieelever to drenge og to piger i hver
gruppe
12 Emne og problemstilling
Opgavens emne er foslashrst og fremmest islaeligndinges udtale af dansk i praksis og som et
emne der hoslashrer hjemme i danskundervisningen Og paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringl 3 undersoslashger jeg som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til
danskundervisningen
Min problemstilling er tredelt og rummer disse sposlashrgsmaringl
1 Hvad kendetegner islandske skoleelevers udtale af dansk og er der forskelle
paring folkeskole- og gymnasieelevers udtale
2 Er der en sammenhaeligng mellem elevers holdninger til danskundervisningen
og deres udtale af dansk
3 Synes eleverne at udtale er en vigtig del af danskundervisningen
13 Afgraelignsning fokus og perspektiv
Udtale er et meget stort emne Jeg fokuserer kun paring udvalgte udtaletraeligk som allerede er
beskrevet som karakteristiske i islaeligndinges udtale af dansk (Brodersen 2011 og
Volhardt 2011) Randi Benedikte Brodersen og Marc DS Volhardt har i sine
undersoslashgelser fundet frem til otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale Jeg
fokuserer paring tre af disse traeligk plus et skriftsprogsparingvirket traeligk hos unge islaeligndinge i to
forskellige aldersgrupper og anlaeliggger et kontrastivt perspektiv med udgangspunkt i
islandsk men har ogsaring oslashjnene aringbne for nye traeligk Det drejer sig om foslashlgende traeligk rulle-
3 Se bilag 2 og 3
3
r schwa4 moslashrk a- lyd og i-udtale af skriftens y i en kort oplaeligst tekst Jeg sammenligner
fire folkeskoleelevers og fire gymnasieelevers udtale
Jeg undersoslashger som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til danskundervisningen men kun
de holdninger som kommer til udtryk i svar paring nogle faring sposlashrgsmaringl i interviewsamtaler
med eleverne
14 Forskningstradition og kontekstualisering
Min undersoslashgelse er den foslashrste med fokus paring islandske skoleelevers udtale af dansk
men der findes som naeligvnt en artikel og en bachelor-opgave om emnet som jeg bygger
videre paring
I teorikapitlet har jeg et kort resumeacute af Volhardts og Brodersens fund om islandske
studerendes udtale bdquo[Det er] ret nyt at have fokus paring udtale og udtaletilegnelse i
fremmed- og andetsprogsforskningen og det [er] nok ogsaring begraelignset hvad der findes af
forskning paring omraringdetldquo (Brodersen 2011)
Udtaletilegnelse af dansk er derimod et emne som er blevet undersoslashgt bla af Juni
Arnfast og Jens Normann Joslashrgensen Deres undersoslashgelse handler om udtaletilegnelse
bdquoUdtaletilegnelse af andetsprog har en saeligrlig status i forhold til de andre sider af
sprogetldquo (Arnfast og Joslashrgensen 2003) De konkluderer med at bdquoman ikke boslashr overse
kontrastive forhold naringr man beskaeligftiger sig med tilegnelse (eller undervisning) i
andetsprogsudtale Kontrastivt arbejde er en noslashdvendig men paring ingen maringde
tilstraeligkkelig betingelse for vellykket arbejde med andetsprogsudtaleldquo Auethur
Hauksdoacutettir har studeret dansk som fremmedsprog og danskundervisningen i Island i sin
afhandling hvor hun fx handler det faglige og praktiske ved danskundervisningen i
Island Hun konkluderer bla
Inden for de kommunikative metoder fremhaeligves det indlaeligrings - og
holdningsmaeligssige potentiale der ligger i brugen af maringlsproget til
kommunikation i klassevaeligrelset Sposlashrgeskemaundersoslashgelsen viser at
fagtradition praeligges af tekstbasering og at talt dansk spiller en begraelignset
rolle i klassevaeligrelseskommunikationen Dette fremgaringr af at mindre end
halvdelen af laeligrerne svarer at de meget ofte eller o fte taler dansk med
4 bdquo[S]chwa (af hebr shewā maringske af shāw tomhed) neutralvokal svagtryks -e ikke-fuldvokal ubetonet
vokal som er umarkeret mht indsnaeligvring i svaeliglg og mundhule samt laeligberunding Schwa der ly dskrives
[ə] har i moderne dansk staeligrk tendens til bortfald saringledes at en sonor nabolyd derved bliver
stavelsesbaeligrende fx -n i kattenldquo (Den Store Danske 2009-2011)
4
eleverne og kun omtrent en femtedel af laeligrerne svarer at eleverne meget
ofte eller ofte taler dansk med laeligreren Sammenligningsundersoslashgelsen viser
at de klasser hvor eleverne meget ofte eller ofte taler dansk med laeligreren
opnaringr signifikant hoslashjere eksamensresultater end de klasser hvor dette ikke i
samme grad er tilfaeligldet Observationsundersoslashgelsen viser at kvaliteten og
kvantiteten af laeligrerens brug af maringlsproget har stor betydning for elevernes
mulighed for at udtrykke sig paring dansk I den sammenhaeligng staringr laeligrerens valg
af organisationsform helt centralt Det kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fo rdel hvis man i hoslashjere grad b rugte dansk til at
udfoslashre de sproglige formaringl der er forbundet med
klassevaeligrelseskommunikationen (Hauksdoacutettir 2001 487-8)
15 Baggrund og motivation
Min undersoslashgelse hoslashrer hjemme i dels en udtaletilegnelsestradition og dels i en
islandsk-dansk tradition Udtale er et specielt omraringde i sprogtilegnelsen og god udtale
har hoslashj status og kan have stor betydning for forstaringelsen og derfor er dette et vigtigt
emne at udforske
Jeg har altid vaeligret meget optaget af udtale Min erfaring med at vaeligre tosproget i
Danmark har inspireret mig til at studere netop dette emne Jeg flyttede til Danmark i
1990 sammen med min islandske familie kun naeligsten tre aringr gammel og boede i Aringrhus i
12 aringr indtil august 2002 da min familie og jeg flyttede tilbage til Island igen
Islandske skolekammeraters udtale af dansk har ogsaring p irret min interesse for emnet Jeg
gik i 10 klasse her i Island hvor jeg havde fire dansktimer om ugen Jeg syntes ikke at
det var saeligrlig spaeligndende at laeligre mit bdquomodersmaringlldquo fra begyndelsen men da jeg
begyndte at laeliggge maeligrke til mine kammeraters danskudtale blev jeg fascineret af
denne side ved sproget og jeg lagde maeligrke til at det islandske skriftbillede tydeligt
paringvirkede deres danskudtale
Den danske del af mig forsvandt dog aldrig og jeg var altid lidt dansk inden i mig selv
da jeg var flyttet hjem igen til Island og havde faringet godt fodfaeligste i landet og dets kultur
Det fik mig til at begynde mit danskstudium paring Islands Universitet
Min interesse for dansk udtale blev yderligere stimuleret da jeg deltog i to semesters
kursus i Dansk fonetik og udtale I dette kursus fik jeg et helt nyt syn paring den
udtalemaeligssige del af sproget Som semestrene gik og jeg blev mere og mere
interesseret i sprogets lydlige side fandt jeg ud af at jeg ville skrive bachelor-opgave
om netop udtale
5
16 Opgavens indhold og opbygning
Opgavens opbygning bestaringr efter denne indledning af en teoridel hvor jeg behandler
de relevante teoretiske emner
Derefter bevaeligger jeg mig over til et kapitel om mine metoder og mit materiale Jeg goslashr
rede for min indsamling af empirisk materiale ved brug af optagelser af oplaeligst tekst og
interview med fokus paring holdninger til dansk og danskundervisningen Jeg goslashr ogsaring rede
for hvordan jeg analyserer mit udtale-materiale og mine holdningsdata ved brug af en
indholdsanalyse af interviewsamtalerne
Efter selve analysen af mine islandske informanters udtale og deres holdninger til
danskundervisningen foslashlger en diskussionsdel hvor jeg diskuterer de fundne resultater
og de udfordringer jeg har erfaret i forbindelse med analyserne Det sidste kapitel
indeholder mine konklusioner og perspektiveringer
Opgaven indeholder desuden et resumeacute (paring dansk og islandsk) et forord fire bilag og
en litteraturliste
6
2 Teori
I en undersoslashgelse som denne spiller flere teorier en rolle For det foslashrste en kontrastiv
udtaleteori hvor jeg gengiver en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem fra en tidligere undersoslashgelse og omtaler de islandske traeligk som kan smitte af
paring dansk For det andet benytter jeg mig af teoretisk baggrundsstof om holdninger og
normering Teorien bestaringr af
Lydsystemerne i de to beskrevne sprog
Udtaletilegnelse
Sprognormering og rigsmaringl
Danskfaget i den islandske skole og det danske sprogs status i Island
DRbdquos sprogpolitik
Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Da jeg bruger et afsnit af radioprogrammet Populaeligr fra DR vil jeg kort omtale DRbdquos
sprogpolitik da den er relevant og haelignger sammen med det forrige afsnit om
sprognormering
21 Lydsystemerne i dansk og islandsk
Det danske og det islandske lydsystem er meget kompleks Men for at forenkle det kan
man dele det op i to elementer vokaler og konsonanter Jeg viser de to lydsystemer
konstrativt ved brug af skemaer
211 De danske Vokaler
det danske lydsystem findes der efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig a y oslash α u o aring
ɒ ə
7
Hvis vi ser skematisk paring vokalerne kan de opstilles saringledes5
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i y u
Havlsnaeligvre e oslash ǝ o
Halvaringbne aelig ouml aring
Lav a α
Skema 1 De danske vokalkvaliteter
212 De islandske vokaler
Det islandske vokalsystem har efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig ə α u som er en
del faeligrre end i det danske
Hvis vi stiller de islandske vokaler op i et lignende skema ser det saringledes ud6
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i u
Halvsnaeligvre e Y7
Halvaringbne aelig ouml
Aringbne α
Skema 2 De islandske vokalkvaliteter
Skema inspireret af Jensen 2008 33 6 Skema inspireret af Jensen 2008 211
7 Y findes i ord som thornula og thornulur (Jensen 2008 211)
8
213 Konsonanter
Konsonanter kan ligesom vokaler deles op i flere kategorier To overordnede kategorier
er lukkelyde og haeligmmelyde som derefter kan deles op i to kategorier stemte og
ustemte konsonanter8
Lukkelyde dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne bliver lukket jf navnet lukkelyde
Haeligmmelyde er derimod lyde der dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne haeligmmes jf
navnet haeligmmelyde
Ved dannelsen af haeligmmelyde bortset fra nasalerne (se nedenfor) opstaringr der en stoslashj
Naringr konsonanterne fremkalder denne stoslashj kaldes de stemte Derfor er alle lukkelyde
ustemte
2131 De danske konsonanter
De danske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v eth j h s ᶊ m n l r w l ɹ
Hvis vi foslashlger de ovennaeligvnte inddelinger af konsonanterne kan et skema opstilles
saringledes9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v w l l j r ɹ m n 10
Ustemt f h s ᶊ p t k b d g
Skema 3 De danske konsonantfonemer
2132 De islandske konsonanter
De islandske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v thorn eth x ᶃ h s m n l w j
Paring samme maringde som med de danske konsonanter kan man stille de islandske op i et
lignende skema11
8 Konsonanterne kan deles ind i flere underkategorier fx velaeligre lukkelyde labialer osv men jeg mener at
denne inddeling er tilstraeligkkelig nok for min undersoslashgelse 9 Skema inspireret af Jensen 2008 27
10 Disse konsonantfonemer kaldes nasaler da luftstroslashmmen stoslashmmer ud gennem naeligsen men ikke
gennem munden som andre konsonantlyde Traditionelt regner fonetikere ikke disse lyde for lukkelyde
Jeg vil bare demonstrere at munden er lukket ved dannelsen af disse lyde 11
Skema inspireret af Jensen 2008 33
9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v j r l w j m n
Ustemt f h s thorn ᶃ p t k b d g x
Skema 4 De islandske konsonantfonemer
22 Udtaletilegnelse
Der er mange spaeligndende emner at tage fat paring hvis man v il forske i tilegnelse
af dansk som andetsprog Der har b landt meget andet vaeligret stor interesse i at
undersoslashge hvordan kommunikativ kompetence oposlashves og udvikles hos
learnere og undervisningens udformning og grundlag har ogs aring vaeligret et yndet
maringl i kikkerten Tilegnelse af dansk udtale har derimod vaeligret et noget
uudforsket omraringde Ganske v ist findes der megen v iden om hvordan dansk
lyder naringr det tales af indfoslashdte men naringr det kommer t il hvordan man t ilegner
sig udtale af dansk som andetsprog saring tynder det ud i undersoslashgelserne
(Arnfast 2004)
Juni Arnfast skriver her at der ikke findes mange undersoslashgelser om udlaeligndinges
danskudtale men at der findes nok om indfoslashdtes udtale I Island gaeliglder det samme om
islaeligndinges danskudtale
Men hvordan fungerer udtaletilegnelse Arnfast skriver ogsaring at motivation spiller en
stor rolle naringr det kommer til at laeligre et nyt sprog Hun mener at eleverne kan motiveres
med noget som allerede findes omkring dem Hun bruger et eksempel med at ele verne
skal laeligre en dansksproget sang eller reklame udenad Her spiller udtalen en stor rolle
Eleverne skal kunne goslashre sig forstaringelige og derfor er en god udtale vigtig
Det er ofte blevet diskuteret i forbindelse med fremmedsprogstilegnelse om der findes
en saringkaldt kritisk alder som garingr ud paring at der er en alder som saeligtter graelignsen for hvornaringr
et menneske kan laeligre et nyt sprog og paring samme tid opnaring en indfoslashdts udtale og hvornaringr
det er for sent Denne alder er naeligsten den samme som mine informanters alder ca 12-
13 aringr Arnfast mener at en sociokulturel forklaringsmodel som bla indeholder
punkterne learnernes uddannelsesmaeligssige baggrund og indlaeligringsforhold kan hjaeliglpe
med at forklare Det forrige punkt er maringske ikke saring nyttigt naringr det kommer til mine
10
informanter fra folkeskolen men kan bruges i forhold til gymnasieeleverne da de har
en stoslashrre erfaring af uddannelse
Endvidere bruger Arnfast en figur som beskriver vaeligsentlige elementer ved
udtaletilegnelse Disse elementer bestaringr ogsaring af motivation erfar ing mm og er delt op
i to overgrupper de fysisk-kognitive faktorer og de individuelle faktorer De
foslashrstnaeligvnte faktorer er alder fysiologi og kognitive forhold Den anden bestaringr af
uddannelsesbaggrund individuel erfaring og motivation Denne figur understreger
derfor det foslashromtalte om udtaletilegnelse
Arnfast skriver bla at perception og produktion ogsaring er to faktorer som spiller en stor
rolle i de fysiologisk-kognitive forhold Den perceptoriske kompetence er vigtig hvad
angaringr at hoslashre og forstaring det som bliver sagt Denne kompetence goslashr os i stand til at
genkende lyde og derefter producere dem i vores egen sproglige produktion og udtale
Men hvis vi hoslashrer fremmede lyde som ligger langt vaeligk fra dem vi kender fra vores
modersmaringl kan perceptionskompentencen blive udfordret Dvs at hvis vi ikke er traelignet
i at percipere og producere nye lyde kan sproglaeligringen hurtigt blive en vanskelig
opgave Dette kan relateres til de otte ovennaeligvnte traeligk Nogle af disse traeligk ligger langt
vaeligk fra det islandske lydsystem og kan derfor blive en stor udfordring for de islandske
elever
23 Sprogsnormer og rigsmaringlet
bdquoNormer er regler der er faeliglles for en gruppe menneskerldquo (Jacobsen 2007 66) Dvs at
normer er en slags regler som kan gaeliglde for mindre og stoslashrre grupper fx familier
venner hold inden for sport og paring den stoslashrre skala hele landsdele nationer og samfund i
det hele taget Disse normer holder orden i hvert lille eller stoslashrre samfund for sig De
fortaeligller os hvad vi kan tillade os og hvad vi ikke kan tillade os
Sprognormerne ligner de foslashromtalte normer men sprognormer er oftest usynlige Man
laeliggger ikke maeligrke til dem foslashr man moslashder en person hvis sproglige normer er
anderledes Det gaeliglder fx om islaeligndinge Naringr de taler sig imellem taelignker de ikke paring de
sproglige normer som gaeliglder i Island Men straks naringr der kommer en dansker til Island
og taler med islaeligndinge bliver sprognormerne pludselig synlige Nu laeliggger man maeligrke
til at danskeren ikke taler som islaeligndingene og derfor bliver det registreret hos de
11
indfoslashdte at danskeren taler anderledes Det registreres selvfoslashlgelig ogsaring hos danskeren
at islaeligndingene bruger en anden sprognorm
Danskere er aldrig i tvivl om at det sprog de hoslashrer talt i Danmark er dansk selvom
nogle taler paring eacuten maringde og andre paring en anden bdquoNogle udtaler meget som [ma∙eth] [A]ndre
siger [mα∙eth] men det er ikke udtaler som viser at de talende er udlaeligndinge snarere
tvaeligrtimodldquo (Hansen 114)
Blandt sprognormerne er en norm som kan kaldes det danske samfunds faeligllesnorm
Denne overnorm kaldes rigssprogsnormen ogsaring kaldt rigsmaringl Rigsmaringlet er den talte
rigssprogsnorm
Rigsmaringlet er den eneste norm der undervises i og den bedst beskrevne danske norm
hvad angaringr grammatik ordforraringd og udtale Kort beskrevet er rigsmaringlet den offentlige
danske overnorm Det er den norm Jacobsen og Skyum-Nielsen beskriver som
bdquomidaldrende koslashbenhavnsk hoslashjsprogldquo (Jacobsen og Skyum-Nielsen 2007 72) Steffen
Heger definerer rigsmaringlsudtalen paring foslashlgende maringde bdquoEt ords rigsmaringlsudtale er den
udtale der kan findes hos mennesker fra alle egne af landet og som ikke er hyppigere
hos mennesker med lav social status end mennesker med hoslashj social statusldquo (Heger
2007 45)
Hvis man bruger rigsmaringlet kan man forstarings overalt i Danmark Den kan findes fx i
nyhederne i tv og radioprogrammer fx paring DR (se ogsaring kapitel 25 om DRbdquos
sprogpolitik) Der er stor variation i rigsmaringlsnormen Den unge radiovaeligrts udtale kan
kaldes en ung variant af rigsmaringlet
Naringr udlaeligndinge undervises i dansk er det ogsaring varianter af rigsmaringlet de bliver
undervist i Det er ogsaring denne norm danskere bruger i offentlige sammenhaelignge og som
der bliver undervist i i den danske skole
24 Danskfaget danskundervisningen og det danske sprogs status i Island
Dansk har igennem tiderne vaeligret et meget centralt nordisk sprog i Island da
handelsmaelignd ofte var danske og mange islaeligndinge rejste til Danmark for at studere
ogeller arbejde Det har dog aeligndret sig siden dengang men paring trods af denne
udvikling tager mange islandske studerende stadig til Danmark for at laeligse videre paring
12
universitetsniveau Her spiller perception og produktion af dansk tale en stor rolle og
derfor er det vigtigt at danskundervisningen i Island har fokus paring dansk udtale
Indtil 1918 hoslashrte det islandske skolesystem under det danske undervisningsministerium
Det gjorde at det danske sprog og danskundervisningen i Island har sat et stort praeligg paring
mange islaeligndinges skolegang fra folkeskole til studentereksamen Dansk var laelignge det
bdquoherskendeldquo skolesprog som Hauksdoacutettir kalder det (Hauksdoacutettir 1990 5)
Danskundervisningen har aeligndret sig meget siden 1918 og dansk er nu et obligatorisk
skolefag baringde i folkeskole og paring gymnasium med fire undervisningstimer om ugen og
det er det andet fremmedsprog i skolen efter engelsk
Den aeligndrede funktion og status udviklede sig i denne retning bla pga det engelske
sprogs hoslashje status i Island og i det oslashvrige Norden Det blev diskuteret frem og tilbage
om man skulle holde sig til at undervise dansk som foslashrste fremmedsprog eller om man
skulle skifte det ud med engelsk I den sidste ende blev det besluttet at bruge engelsk
som det foslashrste fremmedsprog og dermed blev det danske sprog til det andet
fremmedsprog i de islandske skoler
241 Er dansk vigtig for islaeligndinge
Dansk er som naeligvnt tidligere et obligatorisk fag i den islandske skole fra 6 klasse I
det nordiske samarbejde er det vigtigt for islaeligndinge at tilegne sig et af de tre
skandinaviske sprog og som regel vil det vaeligre dansk
I Norden er dansk og islandsk baringde samfundsbaeligrende og statsbaeligrende sprog Det
samfundsbaeligrende sprog er dansk finsk faeligroslashsk groslashnlandsk islandsk norsk samisk og
svensk hvorimod dansk finsk islandsk norsk og svensk ogsaring er Nordens statsbaeligrende
sprog bdquoUdgangspunktet for den nordiske sprogpolitik er [] at det nordiske samarbejde
ogsaring i fremtiden vil foregaring paring de skandinaviske sprog dvs dansk norsk og svenskldquo
(Nordisk Ministerraringd 2007 12) Da Island er en af de fem stater i det nordiske
samarbejde er det tydeligt at gode sprogkundskaber i dansk eller et af de skandinaviske
sprog er meget vigtig
13
25 DRbdquos sprogpolitik
Da jeg bruger et afsnit af et radioprogram fra DR vil jeg kort omtale sproget i den
valgte DR-tekst og DR‟s sprogpolitik DR er meget bevidst om sprogpolitikken og tager
stort ansvar for dansk sprog og kultur for alle Danmarks indbyggere I artiklen
Sprogpolitik for DR staringr det skrevet saringledes
bdquoNaringr det gaeliglder det danske sprog dansk litteratur og kultur tager DR meget gerne
opgaven paring sig DR‟s sprogpolitik tager udgangspunkt i at glaeligde ved sproget begynder
med bevidstheden om sprogets betydning og vaeligrdien af et velfungerende sprogldquo (DR
2009)
DRbdquos sprogpolitiske indsatsomraringder omhandler tv programmer i radioen og skrevne
artikler paring drdk Disse indsatsomraringder bestaringr af ni punkter
1 Klart og forstaringeligt sprog ndash sprogets funktionalitet Man skal kunne forstaring
hvad der bliver sagt og skrevet i DR‟s programmer og paring DR‟s netsider [med
at fremmevedligeholde dansk sprog MV]
2 Kvalitet og mangfold ighed DR tilstraeligber den hoslashjest mulige sproglige
kvalitet uanset genre og programtyper
3 Trovaeligrdighed og gennemsigtighed Trovaeligrdighed er en absolut
kernevaeligrdi for DR midlet hedder sproglig gennemsigtighed
4 Det skrevne sprog DR vil forbedre retskrivningen og arbejde for den gode
oversaeligttelse
5 Det nordiske sprogfaeligllesskab DR oslashnsker at bidrage aktivt til fremme af
det nordiske sprogfaeligllesskab
6 Det europaeligiske sprogfaeligllesskab DR vil arbejde for at styrke kendskabet
til europaeligisk kultur og til de europaeligiske sprog
7 Litteratur og drama Litteraturen fornyer sproget og giver oplevelser
8 Boslashrn og unge DR vil slippe kreativ iteten loslashs og goslashre sproget til legeplads
for boslashrn og unge
9 Aringbenhed og dialog DR skal vaeligre en aktiv medspiller i den offentlige
debat om dansk sprog og kultur ogsaring om sproget i DR (DR 2009)
Punkt 1 og 8 er relevante i min undersoslashgelse fordi disse punkter drejer sig om
forstaringelighed og maringlgruppen unge Punkt 5 er ogsaring relevant men paring en anden og mere
indirekte maringde nemlig den undervisningsmaeligssige
14
26 Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Brodersen skriver i sin artikel paring Sprogmuseet at udtale er mange ting Det er fysiologi
artikulation auditive og akustiske aspekter perception mm Jeg er meget inspireret af
denne artikel som er den eneste der er skrevet om islaeligndinges danskudtale Min
undersoslashgelse bygger paring Brodersens og Volhardts undersoslashgelse paring Islands Universitet
foraringret 2011 Der er dog en lille forskel Brodersen og Volhardt har undersoslashgt udtalen
hos danskstuderende paring Islands Universitet men jeg fokuserer paring folkeskole- og
gymnasieelevers danskudtale
bdquoDe traeligk jeg naeligvner er ikke de eneste traeligk men de er ioslashrefaldende hyppige og
vigtige fordi de har stor betydning dels for danskeres forstaringelse dels for at faring sproglig
flyd og et funktionelt letforstaringeligt danskldquo (Brodersen 2011) Her er der tale om otte
traeligk jeg vil gennemgaring i det foslashlgende Jeg vil endnu engang understrege at disse traeligk er
fra en undersoslashgelse af studerendes udtale paring Islands Universitet og det er derfor ikke
noslashdvendigvis de samme traeligk som jeg finder frem til i min analyse
De otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale er foslashlgende
1 Rulle-r er et traeligk som islaeligndinges danskudtale praeligges gentagende gange af Paring
islandsk finder man dette fonem baringde foran og efter vokaler Eksempler paring ord
med dette traeligk er ord som fyrfadslysene her har er osv
2 Moslashrk a- lyd I dansk findes der baringde en moslashrk og en lys a-lyd hvorimod de andre
nordiske sprog kun har det moslashrke a Brodersen forklarer det moslashrke og det lyse
a saringledes
Moslashrkt a Vi har i dansk fo r det foslashrste moslashrkt a i alle r-forbindelser uanset om
r staringr foran eller bagefter a ndash fx i far har en rar hare ndash og endda ogsaring nogle
gange selv om r staringr i en anden stavelse dvs moslashrk a -lyd har vi i aldrig
Anders forfatter andre og vandre (mens ord som and forfatte anden og
vand har lys a-lyd) Vi har i dansk fo r det andet moslashrkt a foran p b m f og
foran k g ng v altsaring foran labiale og velaeligre lyde som fx i pap kam og
kaffe og ak kakerlak-sang og hav
Lyst a Vi har i dansk lyst a foran tungespidslydene t d n s og l (dvs foran
apikaleralveolaeligrer) og Oslash (= nul dvs uden efterfoslash lgende lyd) som fx i hat
kat dansk Danmark bas sal og ja ha‟ sagde og lagde (Brodersen 2011)
3 bdquoBloslashdtldquo g er en saringkaldt stemt velaeligr Dette traeligk findes fx i de islandske ord eacuteg
(jeg) og dagur (dag)
4 I-udtale af skriftens y Dette traeligk kan man hoslashre indimellem og det kan aeligndre et
ords betydning fx ordet ny udtalt som ni
15
5 Afstemning af stemte sonoranter12 Dette traeligk er et ganske almindeligt traeligk i
islandsk
6 Praeligaspiration er et almindeligt traeligk i islandsk og kan forklares som en h- lyd
foran dobbeltform af [p] [t] og [k] fx i det islandske ord detta (falde)
7 Mange schwa forekomster
Brodersen kalder islaeligndinges schwa-udtale et af de mest gennemgaringende traeligk ved deres
danskudtale Islandsk har ord som ender paring de tryksvage vokaler a i og u hvor dansk
har den tryksvage vokal der som naeligvnt i citatet ofte svaeligkkes eller falder bort Disse tre
svagtryksvokaler er islaeligndinge vant til at beholde i deres udtale og maringske er det derfor
schwa forekommer saring ofte hos islaeligndinge naringr de taler dansk
8 Tryk I islandsk har man altid tryk paring ordets foslashrste stavelse selvom det er
fremmedord Dette traeligk finder nogle gange sted i islaeligndinges danskudtale fx i
ord som appelsin [α l i n] som kommer til at lyde som [ α l si n]13
Jeg vil som allerede naeligvnt kun fokusere paring rulle-r schwa-reduktioner og -bortfald a-
lyde i-udtale af skriftens y og evt andre traeligk som jeg finder og mener er vaeligsentlige at
have med
12
bdquoVed de stemte sonoranter (lyde som fx [o i m l]) dannes der en hindring for udaringndingsluften i
strubehovedet hvor stemmelaeligberne bringes til at vibrere (heraf navnet raquostemtlaquo) hulrummene i de oslashvre
taleorganer fungerer da som resonansrum og deres form er afgoslashrende for hvilken stemt sonorant der
fremkommerldquo (Heger 2007 s 79) 13
Her fokuserer jeg kun paring hovedtryk Der kan selvfoslashlgelig vaeligre andre traeligk som spiller ind i udtalen fx
stoslashd a-kvalitet osv
16
3 Metode og materiale
I dette kapitel beskriver jeg mine metoder og mit materiale Jeg omtaler ogsaring mine
informanter
31 Metoder
Mine dataindsamlingsmetoder i denne opgave omfatter dels mine informanters
oplaeligsning af en DR-tekst og dels et interview med de samme elever Den valgte DR-
tekst er paring ca 200 ord og varer ca 15 minut Den bestaringr af et uddrag fra DRbdquos
radioprogram for unge kaldet Populaeligr Indholdet i denne tekst er en introduktion til
programmet hvor radiovaeligrten MAMA fortaeligller lytteren lidt om hvad der er paring
programmet Ved at vaeliglge en ungdomstekst opnaringr jeg sandsynligvis et bedre resultat
end hvis jeg ville have brugt en tekst som ikke havde samme relevans for mine
informanter
Mine informanter er i alt otte islaeligndinge fra alderen 13 til 19 og jeg praeligsenterer dem i
den samme raeligkkefoslashlge som jeg har interviewet dem Jeg valgte at bruge fire af hvert
koslashn altsaring fire drenge og fire piger for at faring en ligestilling mellem koslashnnene Jeg havde
kontakt med to folkeskoler og et gymnasium i Reykjavik og efter noget tids soslashgning
fandt jeg en folkeskole og nogle gymnasieelever som havde lyst og interesse for en
undersoslashgelse som denne
Det skal dog understreges at jeg kun interviewede fire elever fra hver af de to grupper
og det er kun en lille del af alle eleverne Men paring trods af dette er resultaterne klare De
fire Gymnasieelever er dygtigere til dansk er mere engagerede og har staeligrkere
holdninger til danskundervisningen Jeg vil understrege at det ikke er muligt at
generalisere paring baggrund af saring lille et materiale
Mine metoder er
Oplaeligsning af tekst
Interview med eleverne
Informantportraeligtter
Transskription
Udtaleanalyse ved brug af Praat
Holdningsanalyse
17
Hver oplaeligsning er optaget ved brug af diktafon og jeg har otte optagelser som varer i
alt ca 15-16 minutter Jeg fokuserer baringde paring elevernes udtale men ogsaring paring deres
holdninger til danskundervisningen
Interviewene varede ca 5-10 minutter pr elev som goslashr en samlet tid paring ca en time
Interviewene foregik som en mundtlig samtale og jeg skrev svarene ned undervejs
Disse interview er baggrunden til mine holdningsdata
32 Informanterne
De fire folkeskoleelever er alle 13 aringr gamle og garingr i 8 klasse De har meget forskellige
holdninger til danskundervisningen og til det danske sprog overhovedet I det
efterfoslashlgende vil jeg introducere folkeskoleeleverne paring baggrund af oplysninger fra
interview I portraeligtter af de fire informanter giver jeg oplysninger om informanternes
erfaringer med dansk uden for skolen fx om de har familie ogeller venner som er
danskere og om de har vaeligret i Danmark Endvidere er informanterne anonymiseret ved
at have faringet fiktive navne Dato for oplaeligsning og interview med folkeskoleeleverne er
05122011
De fire gymnasieelever er 17-19 aringr gamle De har derfor forskellige erfaringer med
dansk og nogle er naringet laeligngere i dansk end andre Dato for oplaeligsning og interview med
gymnasieeleverne er 06122011 (David) og 07122011 (Solla Eva og Simon)
Mine interviewsposlashrgsmaringl fungerede forskelligt Den foslashrste del af sposlashrgsmaringlene handler
om elevernes danskkundskaber Sposlashrgsmaringl 3a-f14 opfyldte ikke de krav jeg havde stillet
til dem Meningen med disse sposlashrgsmaringl var at faring et overblik over elevernes
danskkundskaber baringde i skolen og udenfor skolen De var dog ikke noslashjagtigt nok
formulerede og derfor bruger jeg ikke sposlashrgsmaringl 3a-f i min undersoslashgelse Alle de andre
sposlashrgsmaringl fungerede som de skulle og leverede de oplysningerne jeg havde taelignkt mig
at de skulle
14
3a Taler du dansk
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk
3d Hvis ja i hvilken sammenhaeligng skriver du dansk
3e Laeligser du dansk
3f Hvis ja i hvilken sammenhaeligng laeligser du dansk
18
Jeg lytter til optagelserne for senere at kunne analysere informanternes oplaeligsninger for
at kunne sammenligne dem Jeg transskriberer ogsaring baringde uddraget fra Populaeligr
ortografisk og i grov lydskrift og elevernes oplaeligste version og sammenligner derefter
transskriptionen fra Populaeligr med elevernes oplaeligsning
Naringr jeg undersoslashger forholdet mellem holdning og udtale bruger jeg dette system
Der er seks sposlashrgsmaringl i interviewsposlashrgsmaringlene jeg bruger til at undersoslashge hvorvidt
elevernes holdning til danskundervisningen er positiv neutral eller negativ Disse
sposlashrgsmaringl er nr 7 8 9 10 11 og 1315 Indholdet i disse sposlashrgsmaringl er alle om holdning
til danskundervisningen I sposlashrgsmaringl 7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i
dansktimerne ser jeg efter om eleverne svarer positivt eller negativt Hvis eleverne
svarer at de synes der er noget der er spaeligndende er det positivt hvis de ikke synes
noget er spaeligndende er det negativt Til sidst deler jeg svarene op i tre forskellige
kategorier negativ neutral og positiv 0-2 positive svar giver resultatet negativ
holdning 3-4 positive svar giver resultatet neutral holdning og 5-6 positive svar giver
resultatet positiv holdning til undervisningen
For at opnaring en mindre god udtale forekommer de omtalte traeligk 0-32 af gangene 33-
66 for en middelgod udtale og 67-100 for en god udtale og vice versa alt efter i
hvilken sammenhaeligng med undtagelse af islandsk udtale af danske ord da der ikke
findes noget at sammenligne med paring naeligr elevernes svar overfor hinanden Da bruger
jeg forekomsterne af dette traeligk grupperet i 0-10 forekomster for god udtale 11-20 for
middelgod udtale og 21-30 for mindre god udtale
For at regne ud hvor elevernes udtale ligger bruger jeg foslashlgende metode Eleverne faringr
1-3 point for hhv mindre god middelgod og god udtale og da der er otte traeligk i alt (a-
lyd skifter jeg i to dele [a α]) kan eleverne hoslashjest skore 24 point Dvs at 0-8 point
giver en mindre god udtale 9-16 giver en middelgod udtale og 17-24 giver en god
udtale
Mit materiale er
8 oplaeligsninger i alt ca 2000 ord og ca 15-16 minutter
8 interview 5-10 minutter pr elev som er ca en time i alt
15
Se bilag 2 3 og 4
19
33 Transskription og Dania
Transskription er en databehandlingsmetode Og denne metode giver jeg en kort
beskrivelse af Jeg bruger det danske lydskriftsystem Dania som et
transskriptionsredskab Der findes flere lydskriftsystemer men jeg har valgt at bruge
dette fordi det er det jeg har laeligrt at bruge og er fortrolig med fra mit danskstudium
Endvidere bruger jeg analyseprogrammet Praat til at sammenligne de forskellige
udtaler af ord og lyde
Dania er det danske lydskriftsystem som er opkaldt efter t idsskriftet Dania Dette
lydskriftsystem bygger paring alfabetet I Dania bliver alle bogstaverne i det danske alfabet
brugt men der er tilfoslashjet nogle ekstra bogstaver som er laringnt fra andre sprog fx [eth] som
er laringnt fra det islandske alfabet og alfa-a [α] fra graeligsk til at betegne dem moslashrke a-lyd
Grunden til at flere tegn bliver brugt er at nogle af alfabetets bogstaver kan have flere
forskellige udtaler alt efter deres position i ord fx d i ord som denne og gud Det
forrige ords d udtales bdquoharingrdtrdquo hvorimod det andet udtales bdquobloslashdtrdquo16
For at kunne kende forskel paring det almindelige alfabet og lydskriftens skrives udtalen i
kantede parenteser og med kursiv
Som jeg naeligvnte foslashr med eksemplet denne og gud kan et bogstav have flere lydvaeligrdier
end eacutet Naringr der er tale om konsonanter kommer det an paring hvor i ordet bogstavet
befinder sig Hvis bogstavtegnet staringr i absolut forlyd 17 gaeliglder det vedkommende
bogstavs lydvaeligrdi som det tilsvarende alfabetiske bogstavs Ud fra dette kan vi se at [g]
i ordet grund har samme lydvaeligrdi som bogstavstegnets Men hvis der er tale om daeligkket
forlyd18 eller daeligkket udlyd har konsonanterne ofte en anden lydvaeligrdi fx ordet typisk
hvor p har lydvaeligrdien [b] [tybisg] De forskellige lydvaeligrdier som bogstaver kan have
kan vi faring overblik over ved brug af det nyudviklede redskab Bogstavlydkudk
Det kan vaeligre meget bevidstgoslashrende hvordan den transskriberede form af et ord kommer
til at se ud i lydskrift fordi der i en del tilfaeliglde ikke er samsvar mellem skrift og lyd [k]
og [g] er to gode eksempler paring dette og det kan man nemt forvirres en smule af ved
16
Dette foslashromtalte faelignomen kaldes fonemer 17
Absolut forlyd er naringr en lyd staringr allerforrest i et ord fx [b] i bil 18
Daeligkket forlyd er naringr der er tale om ordets foslashrste konsonant ligesom i absolut forlyd men denne gang
hvis der er en vokal foran og efter den forreste konsonant i indlyd Det samme gaeliglder med konsonanter
der staringr mellem to vokaler i udlyd
20
transskriberingen Et ord der kan give problemer er fx ordet slikke som transskriberes
[ legǝ] men man kunne nemt komme til at transskribere ordet som [ slekǝ]
Denne oversigt viser Danias lydskrifttegn og eksempler paring de forskellige lyde i ord Jeg
bruger Schachtenhaufens Dania-tegnvaeliglger og et uddrag af denne ser saringledes ud
[ ] rist [j ] dreje
[α] far [ɔ] ottende
[b] baeliglle [ə] oslashh
[f] fat [ŋ] tang
[j] jage [ᶊ] sjat19 (Schachtenhaufen schwadk 2011)
En ortografisk transskription af radiovaeligrtens tekst ser saringledes ud
rdquoOg jeg er tilbage igen her i studiet med fyrfadslysene taeligndt et glas vand en
kuglepen og en post-it saring jeg er klar til at lave denne her udsendelse til dig
Jeg har holdt en forlaelignget weekend kan man kalde det det I torsdags det
var jo den sidste dag paring ugen jeg sendte Populaeligr saring jeg har faktisk g laeligdet
mig siden i fredags at skulle i studiet igen i dag og lave denne her
udsendelse til dig
Og jeg vil sige allerede nu det b liver en b landet pose bolsjer Vi har nogle
sladderhistorier vi skal igennem og saring har jeg ogsaring en lille overraskelse et
nyt element i Populaeligr som jeg vil praeligsentere dig for lidt senere
Om et oslashjeblik kigger Rasmus Skejl MAMAs egen DJ forbi Han skal
fortaeliglle mig lidt om MAMAs nye kaeligledaeligkke En ny uge betyder jo altsaring en
ny kaeligledaeligkke Og i denne her uge har MAMA valgt Stephanie hendes
nummer rdquoMy cup don‟t give a fuckrdquo Det skal vi hoslashre om et oslashjeblik og efter
at vi har hoslashrt det saring er det altsaring tid til at Rasmus fortaeligller os hvorfor MAMA
netop har valgt dette nummer Velkommen inden for i dagrdquo
34 Praat som analyseredskab
Jeg bruger analyseprogrammet Praat til en komparativ analyse dvs at sammenligne de
otte optagelser fra skoleeleverne med optagelsen fra DRbdquos radiovaeligrt MAMMA
19
En daeligkkende liste findes i bilag 1
21
Praat bruges blandt andet til akustisk analyse af talesignaler hvor man
undersoslashger talesignalets fysiske egenskaber Saringdanne analyser kan sige noget
om enkelte sproglydes akustiske karakteristika men ogsaring hvad der rent
akustisk adskiller fx det vi opfatter som en [a]-lyd fra en [i]-lyd eller en [t ]-
lyd foran en [d]-lyd (Toslashndering 2010 199)
Programmet Praat viser altsaring lydboslashlgerne for hvert ord og hvilke lyde ordene er
sammensat af Det viser boslashlgelaeligngder for hver enkelt lyd ned i mindste detaljer som
goslashr det enkelt at sammenligne to forskellige udtaler
Her ser vi et eksempel paring hvordan Praat virker Det lyseroslashde felt indeholder ordet var
som radiovaeligrten MAMMA udtaler [vα] Forneden ser vi Annas samme var som hun
udtaler [vαᶉ]
Figur 1 MAMMAs udtale af ordet var i programmet Praat
22
Figur 2 Annas udtale af ordet var i programmet Praat
Her ses der en tydelig forskel MAMMAs var er meget laeligngere end Annas Annas slutter
derimod paring et rulle-r og det ses paring den hoslashje frekvens i lydboslashlgerne i den lyseroslashde
ramme Paring denne maringde sammenligner jeg alle optagelserne med MAMMAs og finder
forskelle paring udtalerne helt ned til de mindste lyde
35 Empirisk dataindsamling a Oplaeligsning og udtale
Min dataindsamling er todelt Foslashrst arbejder jeg med optagelserne af folkeskole- og
gymnasieelevernes oplaeligste version af DR-teksen Derefter indsamler jeg data ved brug
af interviewsposlashrgsmaringl med fokus paring holdning Dataindsamlingen og analysen skiftes
derfor i arbejde med optagelserne og arbejde med interviewsposlashrgsmaringlene Jeg optager
eacuten informant ad gangen og derefter interviewer jeg hamhende
351 Valg af informanter og oplaeligsning
Jeg har valgt at bruge DR‟s ungdomsprogram Populaeligr fordi at brug af et
ungdomsprogram er en god motivationsfaktor naringr det kommer til en undersoslashgelse som
denne hvor informanterne er unge De ca 200 ord teksten omfatter tager ca to
minutter at laeligse igennem og dette korte uddrag har derfor et tidsmaeligssigt passende
omfang Jeg ville ikke have teksten laeligngere for at kunne holde styr paring analysen og for at
faring en afgraelignsning af den
23
Jeg valgte at bruge faring informanter for at lave en kvalitativ undersoslashgelse og for at faring et
overskueligt materiale at arbejde med indenfor opgavens tidsramme
Jeg tog kontakt med mine gamle skoler baringde folkeskole og gymnasium Jeg har god
erfaring med begge skolerne og deres laeligrere og mente derfor at det ville goslashre
indsamlingen af materiale mere bekvemt Det var ikke noget problem at faring kontakt med
min folkeskole Det gik derimod ikke saeligrlig godt at have kontakt med gymnasiet Det
skyldes maringske at juleeksamenerne var ved at aringbne sine doslashre for eleverne derfor spurgte
jeg mig omkring mellem venner og familie for at finde informanter der passede ind i
maringlgruppen Det lykkedes i sidste ende og det betoslashd at mine fire informanter fra
gymnasiet kommer fra fire forskellige gymnasier Det kan betyde at det er vanskeligere
at sammenligne disse elevers udtale da de ikke har haft samme laeligrer og dermed
forskellig danskundervisning
Selve oplaeligsningerne gik problemloslashst for sig Alle mine informanter var aringbne for
deltagelse af saringdan en undersoslashgelse De var ogsaring meget engagerede for deltagelsen Jeg
satte mig i enrum med informanterne og begyndte med at praeligsentere min undersoslashgelse
uden at afsloslashre dens fulde tilgang Jeg brugte en diktafon til optagelserne som kunne
forbindes med min pc og derfor var der ikke nogle problemer at overfoslashre optagelserne
til pc‟en og derefter lytte til optagelserne Jeg sad med eleverne i 15 til 20 minutter Det
foslashrste jeg bad informanterne om var at laeligse teksten igennem saring de kunne saeligtte sig ind i
den og stille sposlashrgsmaringl hvis nogle af ordene var svaeligre eller uforstaringelige Derefter bad
jeg dem laeligse teksten op langsomt hoslashjt og tydeligt
352 Ortografisk og fonetisk transskription af optagelser
For at transskribere uddraget fra Populaeligr ortografisk lyttede jeg det igennem flere
gange Der var nogle faring gentagelser og selvafbrydelser Det saring jeg bort fra i min
transskription for at teksten skulle egne sig til at naring sit formaringl nemlig oplaeligsning
Den ortografiske transskription var den enkle del af transskriptionen Efter den
arbejdede jeg med at transskribere radioprogrammet fonetisk ved brug af Dania20
Det naeligste paring programmet var en fonetisk transskription af elevernes oplaeligsninger hhv
fra folkeskolen og fra gymnasiet Det var en stoslashrre udfordring da nogle af lydene fra
20
Se bilag 4 for samtlige fonetiske transkriptioner
24
informanterne til tider kunne ligne noget som ikke findes i det danske lydsystem fx
lyden af det islandske bogstav aelig som ofte forekom udtalt som en slags [αj ]-lyd En
anden udfordring var det rdquobloslashderdquo g som informanterne ofte brugte hvor g-et ikke
skulle vaeligre bdquobloslashdtldquo
36 Empirisk dataindsamling b Interviewene
Efter oplaeligsningen fortsatte informanterne og jeg til den anden del af dataindsamlingen
interviewsposlashrgsmaringlene Det foregik som en samtale paring baggrund af en raeligkke
sposlashrgsmaringl21 og jeg skrev svarene ned paring papir under interviewet
Denne samtale foregik paring islandsk fordi det er lettere for eleverne at udtrykke sig paring
deres modersmaringl og det var mest naturligt da islandsk er baringde deres og mit foslashrstesprog
og for at undgaring misforstaringelser da folkeskoleeleverne og maringske endda
gymnasieeleverne ikke er vant til at tale saring meget dansk Den islandske udgave af
interviewsposlashrgsmaringlene kan findes i bilag 2b
37 Opsamling
Mit materiale er todelt Jeg bruger oplaeligsningerne fra informanterne til en
sammenlignende analyse ved hjaeliglp af en fonetisk transskription Den anden del bestaringr
af en verbal samtale som jeg skrev ned i loslashbet af samtalen Denne del af
materialeindsamlingen bruger jeg til at faring informanternes holdninger til
danskundervisningen og for at faring et overblik over undervisningen Endvidere
transskriberer jeg som naeligvnt optagelserne ved hjaeliglp af lydskriftsystemet Dania for
senere at analysere oplaeligsningerne ved brug af programmet Praat
21
Se baringde bilag 21 og 22 med interviewsposlashrgsmaringl hhv paring dansk og paring islandsk
25
4 Informantportraeligtter og analyse af islandske folkeskole- og
gymnasieelevers udtale
Som foslashr skrevet er analysen todelt Foslashrst bliver oplaeligserne praeligsenteret paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringlene i bilag 3 Dernaeligst bevaeligger jeg mig over i den anden del af
analysen den udtalemaeligssige Jeg stoslashtter mig til de fonetiske transskriptioner i bilag 4
ved denne del af analysen
41 Praeligsentation af folkeskoleinformanterne
411 Informantportraeligt af Alex 13 aringr
Den foslashrste informant er Alex Alex har god erfaring af dansk men har ikke nogen
kontakt med danskere overhovedet Alex har eacuten gang vaeligret i Danmark paring ferie i to uger
Alex har ikke saeligrlig stor interesse for dansk og er heller ikke saeligrlig begejstret for at
deltage i denne undersoslashgelse
I en almindelig dansktime fortaeligller Alex mig at han og hans klassekammerater laeligser
hoslashjt for hinanden og laver opgaver i opgavebogen I timerne giver laeligreren instruktioner
og Alex og hans klassekammerater goslashr som laeligreren siger Alex mener at
danskundervisningen er meget traditionel dvs ligner andre undervisningstimer meget
Alex har ikke saring meget erfaring med fra dansktimerne Han har laeligrt danske ord dansk
grammatik og set danske film Endnu engang bekraeligfter han at han ikke er saeligrlig
entusiastisk overfor dansk med at svare bdquo ngentingldquo da jeg spurgte ham om han syntes
der var noget spaeligndende i dansktimerne Alex kunne heller ikke fortaeliglle mig om en
oplevelse i en dansktime han kunne huske Han vil heller ikke laeligre noget i
danskundervisningen og siger at han ikke er interesseret i dansk og at han ikke kunne
taelignke sig at blive bedre til noget i dansk og endvidere synes han ikke at der er noget
som kunne vaeligre anderledes i dansktimerne Han mente heller ikke at de brugte nogle
medier i undervisningen Til sidst spurgte jeg Alex hvad han ville lave i timerne hvis
han var dansklaeligrer Han svarede meget konkret bdquoJeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at
jeg var syg for ikke at skulle underviseldquo Endnu en bekraeligftelse for at Alex ikke er saeligrlig
interesseret i dansk
26
412 Informantportraeligt af Anna 13 aringr
Anna er min anden informant og hun har god erfaring med dansk Hun fortalte mig om
en erfaring hun synes var mindevaeligrdig og sjov bdquoVi lavede engang en opgave om en
fiktiv dansk familie som vi saring lavede plakat ud fra Det var meget sjovtldquo Anna har ikke
kontakt med danskere men har vaeligret i Danmark to gange Den ene gang varede kun en
dag paring lufthavnen og den anden var hun paring ferie kun et aringr gammel
Det som foregaringr i dansktimerne ifoslashlge Anna er at eleverne laver opgaver i
opgavebogen og laeligser i laeligsebogen I timerne laver de ogsaring mange opgaver og laeligser hoslashjt
op for hinanden Den erfaring Anna har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord
oslashve dansk udtale laeligse tegneserier dansk grammatik laeligse op i klassen og se danske
film Anna tilfoslashjede bdquoVi laeligser nogle gange tegneserier i laeligsebogen Dem kan jeg godt
lideldquo Anna kunne huske en sjov oplevelse fra en dansktime som hun delte med mig
De saring engang en dansk film som hun syntes var meget morsom Anna er en meget
engageret elev og vil laeligre alt muligt hvis det nu er undervist paring en bdquosjovldquo maringde De
punkter hun kunne taelignke sig at blive bedre til er at laeligse hoslashjt og naring en bedre forstaringelse
for det hun laeligser Endvidere er hun meget tilfreds med undervisningen Hun sagde at de
ikke brugte nogen danske medier i undervisningen men at laeligreren opfordrer eleverne til
at se paring dansk tv derhjemme Hvis Anna var laeligrer ville hun goslashre undervisningen
interessant sjov og varieret
413 Informantportraeligt af Berglind 13 aringr
Berglind er min tredje informant Hun fortaeligller mig at danskundervisningen er ok Den
er ikke bdquospecielt sjovldquo men heller ikke bdquodoslashdkedeligldquo Ligesom de to forrige informanter
har hun heller ikke nogen kontakt med danskere Berglind har vaeligret i Danmark to
gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
Det Berglind og hendes klassekammerater laver i timerne er fx opgaver om fiktive
danske familier opgaver i opgavebogen plakater og laeligse hoslashjt for hinanden bdquoJeg kunne
rigtig godt lide at lave plakaterne til den fiktive familieldquo sagde Berglind I timerne
skriver Berglind og de andre elever gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt
at forklare hvis der er noget de ikke kan forstaring
27
Den erfaring Berglind har med sig fra dansktimerne er ungdomskultur at laeligre danske
ord laeligse tegneserier synge danske sange grammatik laeligse op i klassen hoslashre paring dansk
musik og se danske film Det hun synes er mest spaeligndende i timerne er at lave
danskopgaver Den oplevelse som hun kunne huske og som hun synes var meget
interessant var engang da hendes klasse saring en dansk film bdquoI filmen var der en sang vi
godt kunne lide saring laeligreren spolede tilbage saring vi alle sammen kunne synge med paring
sangen Det var maeliggtig sjovtldquo Berglind kunne godt taelignke sig at laeligre flere danske ord
og goslashre hendes ordforraringd stoslashrre samt at forbedre sin danskudtale Det hun gerne ville
forbedre sig i er forstaringelsen af dansk talesprog Hun synes endvidere at dansktimerne er
gode ligesom de er Berglind og hendes klasse bruger ikke nogle danske medier i
undervisningen men lytter dog til danske lytteoslashvelser i danskbogen Hvis hun var
dansklaeligrer ville hun bdquorigtig gerneldquo synge mere paring dansk laeligse flere tekster hoslashjt
oversaeligtte flere tekster og skrive flere gloser
414 Informantportraeligt af Bergur 13 aringr
Bergur er min fjerde og sidste informant fra folkeskolen Bergur synes at
danskundervisningen er god ikke bdquokedeligldquo men meget bdquoneutralldquo Bergur er den eneste
af mine folkeskoleinformanter der har kontakt med danskere og det ca en gang om
maringneden bdquoJeg har boet i Danmark og har nogle gange kontakt med mine kammerater
paring Skypeldquo
I danskundervisningen bruger Bergur og hans klassekammerater
undervisningsmaterialet og skriver gloser Laeligreren underviser paring dansk imens eleverne
skriver ned og goslashr som de bliver sagt
Den erfaring Bergur har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen og se danske film Bergur er lidt mere begejstret for dansktimerne end
min anden mandlige folkeskoleinformant Han synes at naeligsten alt i dansktimerne er
spaeligndende og at undervisningen er udmaeligrket Han vil bruge dansktimerne til at laeligre
dansk i sin bredeste forstand og er meget tilfreds med undervisningen Ligesom de to
forrige informanter bruger de ikke nogle danske medier i timerne andet end lytteoslashvelser
i danskbogen Hvis Bergur var dansklaeligrer ville han ikke aeligndre paring noget bdquoJeg mener at
undervisningen er fin som den er og jeg vil have undervisningen ligesom den er nuldquo
28
42 Praeligsentation af gymnasieinformanterne
421 Informantportraeligt af David 17 aringr
David er min foslashrste informant fra gymnasiet Hans erfaring med dansk har baringde vaeligret
svaeligr og nem David har ikke nogen kontakt med danskere Eacuten gang har David vaeligret i
Danmark paring ferie bdquoJeg har vaeligret i Danmark eacuten gang og det var rigtig fedtldquo
Det David og hans klassekammerater laver i dansktimerne er fx opgaver fra
undervisningsmaterialet og lytter til lytteoslashvelser paring dansk bdquoLaeligreren underviser i
timerne og jeg lytter flittigtldquo tilfoslashjede han om danskundervisningen David har en del
erfaring med fra dansktimerne ungdomskultur laeligre danske ord oslashve dansk udtale
synge danske sange laeligse op i klassen hoslashre dansk musik og se film bdquoDesvaeligrre synger
vi ogsaringldquo sagde han og lo
Men det David synes er spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film og lave
opgaver om dem og diskutere om dem paring dansk Han fortalte mig om en mindevaeligrdig
oplevelse fra dengang han var i Dan 103 22 Han bestod med karakteren 47 og var
maeliggtig glad for ikke at have dumpet David kunne godt taelignke sig at blive bedre til at
laeligse dansk og blive bedre til at forstaring det han laeligser Det er laeligseforstaringelse som vaeliggter
mest hos David naringr det kommer til sposlashrgsmaringlet om han synes der var noget som maringtte
vaeligre anderledes i dansktimerne I undervisningen bruger han og hans klassekammerater
efterfoslashlgende medier radio tv og saring lytter de ogsaring til dansk musik I slutningen spurgte
jeg ogsaring David hvad han ville lave i dansktimerne hvis han var underviser Han ville
helt klart vaeligre bdquosjovldquo og fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser Han vil ogsaring
vise morsomme film vaeliglge bedre romaner til at laeligse og til sidst ville han opfordre sine
elever til at laeligse mere dansk fx ved at bruge danske undertekster naringr de ser film bdquoJeg
synes at man laeligrer meget af at have undertekster paring filmldquo
422 Informantportraeligt af Solla 18 aringr
Solla garingr ogsaring paring gymnasiet Hun synes at dansktimerne er bdquorigtig sjoveldquo men at
eksamenerne dog er lidt uretfaeligrdige fordi de nogle gange er for svaeligre Solla har ingen
22
Dan 103 er i Davids tilfaeliglde et af to danskkurser paring gymnasiet
29
kontakt med danskere Hun har vaeligret i Danmark fire gange to gange med sit
fodboldhold og to gange paring ferie
I dansktimerne taler Solla og hendes klassekammerater dansk oslashver grammatik skriver
gloser og ser film sammen bdquoVi lytter til laeligreren og taler med ham paring dansk Han er
ogsaring danskerldquo Solla har ligesom David meget erfaring med sig fra dansktimerne at
laeligre danske ord oslashve dansk udtale laeligse tegneserier grammatik laeligse op i klassen hoslashre
dansk musik og se danske film
At tale dansk og lave opgaver er noget af det Solla synes er mest spaeligndende Som
naeligvnt kan Solla godt lide dansktimerne Hun fortalte mig om en oplevelse hun kunne
huske fra en dansktime Hele hendes klasse inkl laeligrer spillede Harry Potter og det
synes hun var maeliggtig sjovt bdquoJeg kan rigtig godt lide dansktimerne fordi laeligreren er saring
sjov men jeg vil ikke laeligre mere dansk grammatikldquo Fortalte hun mig om
undervisningen Hun synes at der skulle vaeligre flere lytteoslashvelser for at eleverne kan faring en
bedre forstaringelse af dansk talesprog I Sollas klasse bruger de ikke mange danske medier
i undervisningen kun nyhedssider paring nettet Til sidst fortalte hun mig hvad hun kunne
taelignke sig at lave hvis hun var dansklaeligrer bdquoJeg ville tale meget med eleverne paring dansk
selvfoslashlgelig og lave sjove diskussioner med dem Og jeg vil fokusere meget mindre paring
grammatikldquo
423 Informantportraeligt af Eva 18 aringr
Eva er min tredje informant fra gymnasiet Hun synes at dansktimerne er meget sjove
fordi hendes laeligrer er meget bdquosjovldquo Eva er en af de faring informanter der har kontakt med
danskere Hun garingr til gymnastik hvor der er danske traelignere Eva har vaeligret i Danmark
to gange En gang med sit gymnastikhold og en anden gang paring ferie
I undervisningen i Evas klasse oversaeligtter de meget til dansk og taler meget dansk
sammen Laeligreren er meget dygtig at tale dansk med eleverne De erfaringer Eva har
med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord oslashve dansk udtale grammatik laeligse op i
klassen hoslashre paring dansk musik og se danske film Den sidste erfaring er o gsaring den hun
synes er mest spaeligndende Hun sagde bdquoDe er saring humoristiskeldquo da vi snakkede lidt om
danske film
30
Hun kunne ikke rigtig huske nogen oplevelse fra dansktimerne men sagde at laeligreren er
meget bdquosjovldquo og taler meget bdquoDet kan jeg godt lideldquo Eva kunne godt taelignke sig at blive
bedre til dansk udtale for at turde tale dansk naringr hun er i Danmark Eva er ogsaring meget
tilfreds med danskundervisningen hvor de fx bruger tv og sider paring internettet af ellers
mange mulige danske medier Til sidst forestillede Eva sig at hun var dansklaeligrer bdquoJeg
ville ikke aeligndre saeligrlig meget paring undervisningen men ville dog fokusere lidt mere paring
udtalenldquo
424 Informantportraeligt af Simon 19 aringr
Simon er min sidste informant fra gymnasiet og den sidste overhovedet Han synes at
undervisningen er fin Han har ikke nogen kontakt med danskere Det er maringske ikke en
overraskelse men Simon har ogsaring vaeligret i Danmark og det eacuten gang med sit
fodboldhold
I en typisk dansktime i Simons klasse fortaeligller han at de oversaeligtter tekster laeligser boslashger
lytter til lytteoslashvelser og ser danske film Han synes at undervisningen er meget varieret
men der bliver dog fokuseret lidt for meget paring grammatikken Simon goslashr sit bedste for
at laeligre dansk i undervisningen og det goslashr han ved hjaeliglp af laeligreren so m underviser
skriver gloser paring tavlen og hjaeliglper eleverne naringr de er i tvivl om noget Simon har ogsaring
erfaring med sig fra dansktimerne fx ungdomskultur at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen se danske film og saring laeligser han endda danske boslashger derhjemme bdquoJeg
kan godt finde paring at laeligse nogle danske boslashger derhjemmeldquo
Det Simon synes er mest spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film Han
kunne fortaeliglle mig en interessant oplevelse fra dengang han var i tiende klasse Da fik
hans klasse besoslashg af en dansk klasse og han fik chance til at tale dansk Det er ogsaring
noget Simon godt kunne taelignke sig at blive bedre til at kunne tale og forstaring isaeligr naringr det
drejer sig om talesproget Han synes ogsaring at der bliver undervist for meget grammatik
og ville gerne at der bliver vist flere danske film med islandske undertekster for bedre
at kunne forstaring det som bliver sagt Hvis Simon var dansklaeligrer ville han vaeligre en meget
bdquotraditionelldquo laeligrer undervise i undervisningsmaterialet men vise flere danske film
bdquoJeg synes at danske film er utrolig sjove og derfor ville jeg vise mange af slagsenldquo
31
43 Resultater fra interviewundersoslashgelsen
Af de otte informantportraeligtter ovenfor fremgaringr at baringde folkeskole- og
gymnasieeleverne har meget forskellige erfaringer med dansk I det foslashlgende vil jeg
bruge to grafer en for hver gruppe til at sammenligne de to gruppers erfaring af dansk
og deres holdninger til danskundervisningen Sposlashrgsmaringlene er nummereret ligesom i
sposlashrgeskema i bilag 2a og b
I figur 3 ser vi folkeskoleelevernes svar23
Figur 3 Folkeskoleelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
23
I ja og nej sposlashrgsmaringl bruger jeg enhederne 0 og 1 hhv som nej og ja I sposlashrgsmaringl 2 4 6 7 8 9 10
11 og 12 (de aringbne sposlashrgsmaringl) svarer enheden til antallet af svarene fx i sposlashrgsmaringlet Har du vaeligret i
Danmark svarer Anna 2 dvs at hun har vaeligret to gange i Danmark Det samme gaeliglder for
gymnasieelevernes skema
X-akslen staringr for sposlashrgsmaringlene og y-akslen staringr for enhederne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp4 Sp6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
Alex
Anna
Berglind
Bergur
32
Dernaeligst ser vi resultaterne fra gymnasieelevernes svar
Figur 4 Gymnasieelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
Her ses det tydeligt at gymnasieeleverne har mere erfaring med dansk og at de mener at
de kan mere Det er ikke saring overraskende da de er aeligldre og har haft fire og fem aringr mere
danskundervisning Endvidere er gymnasieeleverne mere entusiastiske for
undervisningen dvs at de vil laeligre mere de vil blive bedre til mere og saring har tre af de
fire gymnasieelever en staeligrk holdning til hvordan undervisningen kunne vaeligre
anderledes i modsaeligtning til folkeskoleeleverne Ingen af de fire folkeskoleelever synes
at undervisningen skulle vaeligre anderledes De er tilfredse med undervisningen Der er
selvfoslashlgelig mange elementer som spiller en rolle for dette resultat Maringske skyldes det
laeligrerne maringske er det den stoslashrre erfaring med danskundervisningen og at de kan mere
dansk og maringske toslashr gymnasieeleverne bruge deres stemme og fortaeliglle om deres
holdninger De er maringske lidt mindre generte end de yngre informanter
De aeligldre elever er mere motiverede har klarere og staeligrkere holdninger til forbedring af
undervisningen og virker gladere for undervisningen end folkeskoleeleverne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp 4 Sp 6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
David
Solla
Eva
Simon
33
44 Udtaleanalysen
Nu til den anden del af analysen Foslashrst vil jeg gennemgaring DR-radiovaeligrtens oplaeligsning
som jeg har transskriberet fonetisk i bilag 41 Derefter bevaeligger jeg mig over til de fire
traeligk som jeg vil fokusere paring og omtale andre traeligk jeg finder hen ad vejen
Strukturen er efterfoslashlgende i udtaleanalysen
Radiovaeligrtens danske udtale og mulige udfordringer for de islandske elever
Rulle-r
Schwa (ǝ)
A-lyd
I-udtale af skriftens y
Andre gennemgaringende traeligk
o Islandsk udtale af danske ord
o AElig-udtale
o Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
441 DR-radiovaeligrtens udtale
Denne udtale kan forstarings af alle danskere da den tilhoslashrer en overnorm rigsmaringlet Der er
ikke nogen ord eller udtaler som skulle vaeligre en udfordring for en dansker at forstaring
Radiovaeligrten er ung og taler meget hurtigt og energisk som er et ungdomstraeligk
bdquoUngdomssprog er karaktiseret ved at de unge taler hurtigt og energiskldquo (Joslashrgensen og
Quist 2008 67)
Vi kan forvente at de unge islandske elever stoslashder paring nogle udtaleudfordringer De otte
naeligvnte traeligk rulle-r moslashrk a- lyd bdquobloslashdtldquo g i-udtale af skriftens y afstemning
praeligaspiration schwa og tryk er eksempler paring dette samt de tre nye traeligk jeg har fundet
442 Rulle-r
I islandsk udtales r- lyden som rulle-r Dette kan transskriberes [aᶉ] Den danske r-
udtale er som bekendt en udfordring for islaeligndinge Det danske r forekommer paring to
forskellige maringder i den tekst jeg bruger i min analyse Den ene er [r] fx i ordet Rasmus
[rαsmus] og den anden er [ɹ] som findes i et ord som mor [moɹ] Det foslashrste er enten
34
konsonantisk det andet vokalisk Efterfoslashlgende kan vi se et skema med eksempler fra
DR-teksten
Konsonantisk r (foran vokal) Vokalisk r (efter vokal)
r i forlyd r i daeligkket forlyd ɔ i diftonger
Rasmus praeligsentere praeligsentere bliver
Skema 5 Konsonantisk og vokalisk r
Hvis vi ser tilbage paring sammenligningen af det danske og det islandske lydsystem i
kapitel 25 ser vi at det danske og det islandske r har to ting til faeliglles De er begge
konsonanter som er stemte haeligmmelyde Forskellen ligger dog i at det danske r bliver
til bagerst i munden hvorimod det islandske bliver til forrest i munden dvs at de har
forskelligt artikulationssted
Det islandske rulle-r forekommer oftest i mine optagelser af eleverne i slutningen af
ord fx er her har osv men ogsaring nogle enkelte gange i midten af ord men i disse
tilfaeliglde er det i slutningen af et sammensat ord fx i ord som sladderhistorier hvor
rulle-r kan typisk findes i slutningen af sladder og i slutningen af hele ordet som i
eksemplerne foroven
4421 Folkeskoleelevernes udtale af r
I originalteksten er der 45 r I folkeskoleelevernes oplaeligsninger forekommer rulle-r 31
gange hos Alex 41 gange hos Anna 42 gange hos Berglind og 18 gange hos Bergur
Bergur har mest styr paring sine r-udtaler og det er meget sandsynligt fordi han har boet i
Danmark og derfor har stoslashrre erfaring af danskudtalen De tre andre informanter bruger
rulle-r betragtelig mere helt op til 42 gange Det betyder derfor at Alex bruger rulle-r i
69 af gangene Anna 91 af gangene og til sidst bruger Berglind rulle-r 93 af
gangene Bergur udtaler r bedst eller 40 af gangene
4422 Gymnasieelevernes udtale af r
I gymnasieelevernes udtaler forekommer rulle-r 35 gange hos David 41 gange hos
Solla 42 gange hos Eva og 44 gange hos Simon Til forskel fra folkeskoleeleverne
forekommer rulle-r gennemsnitligt mere jaeligvnt 78 af gangene hos David 91 hos
35
Solla 93 hos Eva og til sidst 97 hos Simon Simon udtalte r som rulle-r i alle dets
forekomster paring naeligr eacutet i ordet Rasmus
4423 Sammenligning af elevernes r
Hvis vi ser grafisk paring elevernes rulle-r forekomster ser det saringledes ud
Figur 5 Sammenligning af elevernes rulle-r forekomster
Her ses det at rulle-r forekomsterne ligger meget jaeligvnt med undtagelse af Bergur Hvis
vi sammenligner folkeskoleeleverne med gymnasieeleverne ser vi at gennemsnittet af
rulle-r i den foslashrnaeligvnte gruppe er 73 hvorimod det er 90 hos gymnasieeleverne
443 Schwa (ǝ)
Lingvisten Ruben Schachtenhaufen skriver paring sin hjemmeside at schwa-assimilation er
et af det allermest karakteristiske ved dansk udtale men hvor ofte skal det forekomme i
en udtale Han skriver at det er en god tommelfingerregel at sige at hver fjerde schwa
falder bort hver fjerde udtales [ǝ] men at halvdelen undergaringr schwa-assimilation fx i
ord som lige [li∙ǝ] som bliver til [li∙i] pga schwa (Schachtenhaufen 2011)
Schwa [ǝ] findes ikke i det islandske lydsystem jf kapitel 212 Men det findes i det
danske og det som et af de karakteristiske traeligk af dansk udtale [ǝ] er en dansk vokal
som bliver til midt i mundhulen en saringkaldt midttungevokal
0
20
40
60
80
100
120
Folkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Alex og David
Anna og Solla
Berglind og Eva
Bergur og Simon
36
Da denne vokal ikke findes i det islandske lydsystem er det ikke en overraskelse at det
er en udfordring for de islandske elever
I radiovaeligrtens udtale forekommer schwa-udtalen 36 gange men schwa falder bort 6
gange Dette resultat ligner Schachtenhaufens tommelfingerregel I samme optagelse
staringr schwa 15 gange i slutningen af et ord Optagelsen indeholder dog ikke mange
schwa-assimilationer kun fem Schwa-forekomster -assimilationer og -bortfald er
efterfoslashlgende i radiovaeligrtens udtale
schwa-forekomster schwa-bortfald schwa-assimilation
studiet (x2) tilbage fyrfadslysene
fyrfadslysene lave (x2) glaeligdet
kuglepen nogle siden
denne (x3) nye hendes
udsendelse (x2) uge oslashjeblik
forlaelignget
sidste
ugen
sendte
skulle
sige
allerede
blandet
pose
igennem
lille
overraskelse
element
praeligsentere
oslashjeblik
egen
37
fortaeliglle
kaeligledaeliggge (x2)
dette
inden
Skema 6 Schwa i radiovaeligrtens udtale
4431 Folkeskoleelevernes schwa
Mine informanter i folkeskolen har mange schwa-forekomster Alex har 54 Anna har
48 Bergling har 50 og Bergur har 45 I alle tilfaeliglde forekommer schwa i slutningen af
ord i mere end halvdelen af udtalerne Et interessant traeligk ved folkeskoleelevernes
udtale er at schwa-bortfaldet naeligsten ikke er til stede i nogen af optagelserne De faring
gange schwa ikke bliver udtalt bliver det erstattet af en anden vokal oftest [aelig]
Informanterne i denne gruppe har ikke mange udtaler som undergaringr schwa-assimilation
faktisk kun tre og det er alle oplaeligserne sammenlagt Schachtenhaufens
tommelfingerregel siger at halvdelen undergaringr assimilation men folkeskoleeleverne er
langt fra dette
Statistisk ser resultaterne af schwa forekomsterne ud saringledes at Alex udtaler schwa
150 i forhold til radiovaeligrten Anna 133 Berglind 139 og Bergur 125
4432 Gymnasieelevernes schwa
Mine informanter paring gymnasiet har ogsaring mange schwa-forekomster David har 51
schwa-forekomster Solla har 57 Eva har 39 og til sidst har Simon 34 Ligesom hos
folkeskoleeleverne forekommer schwa mere end halvdelen af gangene i slutningen af et
ord Det er endnu engang mere end hos radiovaeligrten Schwa-bortfald er ens hos
gymnasieeleverne sammenlignet med folkeskoleeleverne dvs ingen eller erstattet af
andre vokaler
Paring samme maringde som folkeskoleelevernes udtale undergaringr gymnasieelevernes udtale
ikke mange schwa-assimilationer kun fire og det er igen sammenlagt
38
Statistisk ser gymnasieelevernes schwa forekomster saringledes ud at David udtaler schwa
141 i forhold til radiovaeligrten Solla 158 Eva 108 og til sidst Simon 94 og er
derfor den der ligger taeligttest paring radiovaeligrtens schwa-udtale af de to gruppers udtaler
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster
Baringde folkeskole- og gymnasieeleverne udtaler schwa i slutningen af ord mere end
halvdelen af gangene Men deres schwa-forekomster er i det hele taget meget
forskellige Seks ud af de otte informanter udtaler schwa alt for ofte hvorimod to af
informanternes schwa-udtale ligger meget taeligt paring radiovaeligrtens Endvidere er der ikke
nogen schwa-bortfald i mine informanters oplaeligsninger med undtagelse af erstatning af
andre vokaler eller lignende
En statistisk sammenligning af informanternes gennemsnit af schwa-udtaler er saringledes
at folkeskoleelevernes gennemsnit er 49 udtaler Gymnasieelevernes gennemsnit er 45
schwa-udtaler Der er derfor ikke den store forskel paring de to informantgrupper men det
viser sig at gymnasieelevernes schwa-udtale ligner mere radiovaeligrtens En grafisk
sammenligning af de to grupper med radiovaeligrten ser saringledes ud
Figur 6 Elevernes schwa-forekomster i forhold til radiovaeligrtens
Ud fra denne graf ser vi at folkeskoleelevernes schwa-udtale er 36 procentpoint mere
end radiovaeligrtens og gymnasieelevernes schwa-udtale er 25 procentpoint mere
0
20
40
60
80
100
120
140
160
Radiovaeligrt Follkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Schwa-forekomster i
39
444 A-lyd
optagelsen af DR‟s radiovaeligrt forekommer det lyse a i alt 31 gange og det moslashrke a 37
gange Det vil derfor sige at a forekommer 68 gange fordelt paring lyse og moslashrke a-er I
oslashvrigt er a-erne meget jaeligvnt fordelt naeligsten halvdelen lyse og naeligsten halvdelen moslashrke
I det danske lydsystem findes der et lyst og et moslashrkt a Det lyse findes i ord som masse
og rist [masǝ] og [ ] hvorimod det moslashrke findes i ord som par [pαɹ] I det islandske
lydsystem derimod findes der kun et a det moslashrke [α] Det lyse a findes foran
tungespidslyde t d n s og l fx i ord som kam kaffe ak osv
Da der ikke findes noget lyst a i det islandske lydsystem overrasker det ikke nogen at
denne udtale kan forekomme som en udfordring for de islandske oplaeligsere
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer ikke saeligrlig ofte i folkeskoleelevernes oplaeligsninger faktisk kun
11 gange hos Alex 13 gange hos Anna otte gange hos Berglind og seks gange hos
Bergur Dvs at hos Alex forekommer det lyse a kun 35 af gangene 42 hos Anna
26 hos Berglind og 19 hos Bergur24
Det moslashrke a forekommer derimod meget tit Det er som foslashr skrevet ikke nogen
overraskelse da det lyse a ikke findes i det islandske lydsystem Alex bruger det moslashrke
a 64 gange Anna 43 gange Berglind 54 gange og Bergur 56 gange Alle mine
informanter i folkeskolen bruger saringledes det moslashrke a oftere end det forekommer i
optagelsen af radiovaeligrten Statistisk forekommer det 72 procentpoint for ofte hos Alex
16 procentpoint for ofte hos Anna 46 procentpoint for ofte hos Berglind og 51
procentpoint for ofte hos Bergur
Det moslashrke a forekommer i alle oplaeligsningerne i ordene glas og vand
4442 Gymnasieelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer endnu sjaeligldnere hos gymnasieeleverne eller en enkelt gang hos
David en enkelt gang hos Solla to gange hos Eva og til sidst seks gange hos Simon
24
Her regner jeg med af de i alt 31 lyse a-er
40
Statistisk set er det 3 hos David 3 hos Solla 6 hos Eva og til sidst 19 hos
Simon
Ligesom folkeskoleeleverne forekommer det moslashrke a ogsaring alt for mange gange hos
gymnasieeleverne Det forekommer 63 gange i Davids udtale 66 gange i Sollas 63 i
Evas og 54 i Simons Statistisk set er det 70 procentpoint for ofte i Davids oplaeligsning
78 procentpoint for ofte hos Solla 70 procentpoint for ofte hos Eva og 46 procentpoint
for ofte hos Simon
4443 Sammenligning af elevernes a-er
Hvis vi ser paring elevernes a- lyde og deler dem ind i tre kategorier de lyse a-er de moslashrke
a-er og de moslashrke a-er som skal vaeligre lyse ser det saringledes ud grafisk
Figur 7 Sammenligning af elevernes lyse moslashrke og moslashrke a-er som skal vaeligre lyse
For at opnaring den samme a- fordeling af udtale af a- lydene som i radiovaeligrtens udtale skal
elevernes soslashjler staring i 31 for det lyse a og 37 for det moslashrke a Men som vi kan se
forekommer det moslashrke a alt for ofte hos alle eleverne og det lyse a forekommer alt for
sjaeligldent
0
10
20
30
40
50
60
70
Lyse a-er Moslashrke a-er Moslashrke a-er som skal vaeligrelyse
Alex
Anna
Berglind
Bergur
David
Solla
Eva
Simon
41
445 I-udtale af skriftens y
I optagelsen af DR-teksten forekommer bogstavet y i alt seks gange Y er i det danske
lydsystem en hoslashj urundet bagtungevokal Men denne y- lyd findes ikke i det islandske
lydsystem Den islandske skrifts y udtales [e] ligesom det danske bogstav e samt det
islandske bogstav i De islandske bogstaver yacute og iacute udtales derimod som det danske [i]
og derfor overrasker det ikke nogen at islaeligndinge kan komme til at udtale [y] som [i]
Paring sprogmuseetdk skriver Brodersen at islaeligndinges udtale af skriftens y kan af og til
lyde som [i]
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y
Af de i alt seks y- forekomster i radiovaeligrtens udtale udtaler de islandske
folkeskoleelever bogstavet y som [i] op til fem gange Dette traeligk forekommer tre gange
hos Alex en gang i ordent nyt og to gange i ordet ny to gange hos Anna i ordet ny fem
gange hos Berglind i ordet nyt tre gange i ordet ny og en enkelt gang i betyder og to
gange hos Bergur i ordet ny Gennemsnittet af i-udtale af [y] er derfor tre gange hos
denne gruppe folkeskoleelever
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y
Dette traeligk finder vi ogsaring hos gymnasieeleverne Det forekommer to gange hos David i
ordet ny en enkelt gang hos Solla i ordet fyrfadslysene tre gange hos Eva i ordet ny og
til sidst tre gange hos Simon i ordet ny Gennemsnittet for denne gruppe er derfor lidt
mindre end for folkeskoleeleverne eller 225 gange
Alle informanterne med eacuten undtagelse udtaler ny med [i] i stedet for [y] Det er kun
Solla der staringr udenfor denne gruppe men hun er derimod den eneste af alle otte
informanter der udtaler fyrfadslysene med [i] Berglind er ogsaring den eneste af de otte
informanter der udtaler betyder med [i] ellers er det ordene ny og nyt som staringr i vejen
for elevernes y-udtale
Resultatet af dette traeligk er derfor at de to informantgrupper gennemsnitligt udtaler
bogstavet y som [i] 44 af gangene
42
446 Andre gennemgaringende traeligk
Eftersom jeg lyttede optagelserne igennem utallige gange lagde jeg maeligrke til andre
gennemgaringende traeligk Jeg stoslashdte paring tre som kom igen og igen baringde hos folkeskole- og
gymnasieeleverne Det foslashrste som vakte min opmaeligrksomhed var at eleverne ofte
udtaler enkelte smaringord med en islandsk udtale De fleste af disse ord ligner de islandske
og har samme betydning Det andet traeligk jeg stoslashdte paring var elevernes islandske udtale af
det danske [aelig] I det islandske lydsystem udtales [aelig] som [αj ] Disse to traeligk ligner
derfor hinanden paring den maringde at de begge er en paringvirkning fra det islandske lydsystem
men jeg mener at udtalen af [aelig] boslashr staring som sit eget traeligk da misforstaringelser kan komme
op til overfladen ved et fonemskifte som dette hvorimod en islandsk udtale af smaringord
som jeg her og han ikke altid volder de store misforstaringelser men paring trods af dette er
det et traeligk for sig selv Nogle af disse udtaler virker dog islandske men det skal haves
for oslashje at der maringske kun er eacutet fonemskifte paring faeligrde oftest vokal- eller r-skifte Det
tredje traeligk er oplaeligsernes udtale af [ɔ] Den kommer naeligsten altid til at lyde som [aeligᶉ]
Min forventning er at fordi det islandske ord er 25 udtales [aeligᶉ] kommer udtalen i
optagelserne af endelsen ndasher [ɔ] til at blive udtalt som det foslashrnaeligvnte [aeligᶉ]
4461 Islandsk udtale af danske ord
Hos folkeskoleeleverne er det ord som ny nummer er glas her at jeg dag skal og
han som udtales med en islandsk udtale Udtalerne er derfor [ni numaeligᶉ aeligᶉ glα haeligᶉ α
jaeligᶃ αᶃ gαl hαn] Det er ogsaring disse ord som findes hyppigt udtalt paring islandsk hos
gymnasieeleverne Jeg fandt ogsaring andre eksempler som kun forekom nogle enkelte
gange eller kun hos eacuten oplaeligser fx udtaler Anna og som [ɔᶃ] Berglind og Bergur sidste
som [ iethǝ ǝ] Eva sidste som [ iethα i] Solla oslashjeblik som [ǝj gnα leg] og Simon udtaler
ord som vand klar altsaring og saring paring islandsk og derfor [ α n klα ᶉ αl α α ] I
Simons islandskede danskudtale kommer han til at skifte det danske bogstav aring ud med
det islandske aacute [α ] som godt kan skabe problemer for det danske oslashre at forstaring26
25
Dette ord er det samme som det danske verbum at vaeligre altsaring er 26
Se bilag 4 for transskriptioner af elevernes oplaeligsninger
43
4462 AElig-udtale
Mine oplaeligsere har det til at udtale skriftens aelig paring islandsk ved oplaeligsningen jf det
ovenstaringende traeligk om islandsk udtale af danske ord I radiovaeligrtens oplaeligsning
forekommer [aelig] i alt 30 gange men af senere omtalte grunde meget oftere hos begge
grupper oplaeligsere Folkeskoleeleverne havde alle nogle problemer med det danske [aelig]
Alex stoslashdte paring dette problem to gange i ordet populaeligr [po u laeligrsquoɹ] og udtaler ordet
[ˈpɔpulαj ᶉ] hvor [aelig] bliver til [αj ] Anna stoslashder tre gange paring dette problem i ordene
forlaelignget populaeligr og kaeligledaeliggge og udtaler ordene [fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ kaeliglǝ αj gǝ]
Berglind stoslashder paring dette problem i alt seks gange i ordene taeligndt to gange i populaeligr
glaeligdet kaeligledaeliggge og fortaeligller som hun udtaler [ αj n po ulαj ᶉ glαj ǝ kaeliglǝ αj gǝ
fɔᶉ αj laeligᶉ] og til sidst stoslashder Bergur ogsaring seks gange paring dette problem i ordene taeligndt
forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle og kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔlαj ŋ
pɔ ulαj ᶉ fɔ αj l kaeliglǝ αj gǝ]
Hos gymnasieeleverne stoslashder vi paring de samme problemer med bogstavet aelig Dette traeligk
forekommer ni gange hos David i ordene taeligndt forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle
fortaeligller og tre gange i kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
kaeliglǝ αj gǝ kαj lǝ αj gǝ] otte gange hos Solla i ordene taeligndt forlaelignget to gange i
populaeligr glaeligdet fortaeliglle fortaeligller og to gange i kaeligledaeliggge som hun udtaler [ αj n
po ulαj ᶉ glαj ǝeth ɔᶉ αj lǝ kαj lǝ aeliggǝ] seks gange hos Eva i ordene taeligndt forlaelignget to
gange i populaeligr fortaeliglle og fortaeligller som hun udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
fɔᶉ αj lɔ] og til sidst ni gange hos Simon i ordene taeligndt forlaelignget praeligsentere to gange
i populaeligr tre gange i kaeligledaeliggge og fortaeligller som han udtaler [ αj n fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ
pᶉαj ǝn aeligᶉ kαj l aeliggǝ kαj lǝ αj gǝ ɔᶉ αj laeligᶉ]
44
Hvis vi ser skematisk paring dette traeligk hver gruppe elever for sig ser det saringledes ud
folkeskoleeleverne gymnasieeleverne i alt
populaeligr 7 8 15
forlaelignget 2 3 5
kaeligledaeliggge 3 4 7
kaeligledaeliggge27 0 2 2
taeligndt 2 4 6
fortaeliglle(r) 2 7 9
glaeligdet 0 1 1
praeligsentere 0 1 1
Skema 7 Ord hvor ele e ne u ale aelig om αj
Dvs at populaeligr og kaeligledaeliggge troner paring toppen med i alt hhv 15 og 11 [aelig][αj ]-
forekomster Ordet populaeligr er oprindeligt fra fransk populaire28 men bruges ogsaring i
engelsk popular Det kan vaeligre grunden til at mine oplaeligsere bruger [αj ]-udtalen da den
minder meget om den engelske udtale og engelsk er det islandske foslashrste fremmedsprog
undervist i folkeskole og gymnasium Min forventning for hvorfor kaeligledaeliggge er saring
svaeligrt et ord at udtale for de islandske elever er at det er en ordentlig mundfuld at tage
fat paring Der er baringde [aelig] og [ǝ] som kan vaeligre forvirrende da det danske aelig er en halvlav
urundet fortungevokal men det samme fonem i det islandske lydsystem er en halvhoslashj
urundet vokal Denne forskel kan forvirre og selvfoslashlgelig ogsaring fordi at det danske
bogstav aelig udtales [αj ] paring islandsk
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Den danske endelse ndasher forekommer regelmaeligssigt i radiovaeligrtens optagelse i alt 11
gange Det er ord som bolsjer sladderhistorier nummer bliver senere betyder mm
27
Denne version af kaeligledaeliggge er naringr [aelig] bliver til [αj ] to gange i ordet hvorimod det ovenstaringende
kaeligledaeliggge kun prydes af et enkelt [aelig][αj ] 28
Se ordnetdkddo
45
oplaeligserne har svaeligrt ved at udtale Alle disse ord enten ender med ndasher eller har ndasher et
sted i ordet Hos folkeskoleeleverne forekommer dette traeligk lidt mere end fire gange
gennemsnitligt og lidt mindre end syv gange gennemsnitligt hos gymnasieeleverne
Dvs at i folkeskoleelevernes udtale forekommer [aeligᶉ]-udtalen 39 af alle ndasher-
forekomster hvorimod i gymnasieelevernes udtale forekommer traeligkket 61 af alle ndash
er-forekomsterne
447 Forholdet mellem holdning og udtale
Paring baggrund af mine interview og elevernes oplaeligsninger undersoslashger jeg om der er et
lighedstegn mellem holdning til undervisningen og udtalen For at undersoslashge dette tager
jeg udgangspunkt i interviewene og de traeligk jeg har fundet i hver elevs optagelse for sig
Grafisk ser holdningerne saringledes ud
Figur 8 Elevernes holdning til danskundervisning
Resultaterne af holdningsundersoslashgelsen er derfor at Alex har en negativ holdning til
undervisningen Bergur og Eva har en neutral holdning og Anna Berglind David Solla
og Simon har en positiv holdning til undervisningen
Den anden del af holdnings- og udtaleundersoslashgelsen er den udtalemaeligssige Jeg deler
ogsaring udtalen ind i tre kategorier i forhold til antal forekomster af de forskellige traeligk De
tre kategorier er mindre god middelgod og god udtale Jeg gennemgaringr alle de syv traeligk
0
1
2
3
4
5
6
7
Alex 13 Anna 13 Berglind13
Bergur 13 David 17 Solla 18 Eva 18 Simon 19
Holdning til danskundervisning
46
jeg har undersoslashgt og analyseret dvs rulle-r schwa a-lyde i-udtale af skriftens y
islandsk udtale af danske ord aelig-udtale og forholdet mellem ndasher og [ɔ]
Ved brug af foslashrnaeligvnt metode om udregning af resultater ser elevernes udtaleresultater
saringledes ud
rulle-r ǝ a α i-udtale islandsk udtale [aelig] [aeligᶉ ɔ] i alt
Alex 1 1 2 2 2 2 3 3 16
Anna 1 2 2 3 2 1 3 2 16
Berglind 1 2 1 2 1 1 3 2 13
Bergur 2 2 1 1 2 2 3 3 16
David 1 2 1 1 2 1 3 1 12
Solla 1 1 1 1 3 2 3 2 14
Eva 1 3 1 1 2 1 3 2 14
Simon 1 3 1 2 2 1 3 1 14
Skema 8 Elevernes udtaleresultater
Samtlige elever har en middelgod udtale da de alle ligger et sted imellem 9-16 Alex
Anna og Bergur er derimod meget taeligt paring at have en god udtale
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen
Resultaterne er meget interessante Alex er den eneste elev hvis holdning til
undervisningen er negativ Bergur og Eva er neutrale overfor undervisningen og Anna
Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning Resultaterne af
udtaleundersoslashgelsen er ogsaring meget interessant fordi samtlige elevers udtale er
middelgod men Alex Anna og Bergur har en udtale der er lige paring kanten af at vaeligre
god
Min forventning for denne sammenligning af holdning og udtale var at god udtale og
positiv holdning over for danskundervisningen holder haringnd i haringnd og vice versa Men
47
resultatet blev andet De tre elever hvis udtale er 16 point og derfor paring kanten af en god
udtale har alle forskellige holdninger til undervisningen Alex har en negativ holdning
Anna en positiv og Bergur en neutral Der er derfor ikke nogen sammenhaeligng mellem
middelgodgod udtale og positiv holdning Der er kun eacuten elev min forventning gaeliglder
for Men hvis vi ser paring middelgod udtale versus holdning dvs de andre informanter
gaeliglder det samme Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning til
undervisningen hvorimod Evas holdning er neutral
Ud fra disse resultater kan jeg derfor konkludere at min forventning af forholdet mellem
holdning og udtale ikke gaeliglder for denne undersoslashgelse
48
5 Diskussion
Mine resultater bygger paring teorierne i kapitel 2 Men der er dog noget som kan
diskuteres hvad teorierne angaringr og hvordan de haelignger sammen med resultaterne Det
foslashrste jeg vil diskutere er hvorvidt det danske sprog er vigtigt i Island Nogle vil maringske
mene at engelsk skulle vaeligre det eneste fremmedsprog da flertallet af den vestlige
verden kender til engelsk paring et eller andet saeligt Men Danmark og det danske sprog har
en kulturel og historisk betydning i Island bla fordi Island hoslashrte til Danmark indtil
1944 og fordi det islandske skolesystem hoslashrte under det danske
undervisningsministerium indtil 1918 Det er bla derfor blevet en tradition at holde fast
i det danske sprog og at undervise i det som andet fremmedsprog Dette argument kan
ogsaring stoslashttes af den nordiske sprogpolitik som handler om det nordiske samarbejde og
at gode sprogkundskaber i et af de skandinaviske sprog har stor betydning for de andre
nordiske lande
Det andet jeg vil diskutere er sprognormer og sprogpolitik Der findes mange
sprognormer men hvilken norm skal der undervises i i Island Hvilken sprognorm har
islaeligndinge brug for DR mener at det er vigtigt at holde fast paring rigsmaringlsnormen og de
er meget bevidste om denne norm i udsendelser i tv og radio og i artikler paring DR‟s
hjemmeside Rigsmaringlsnormen er ogsaring den sprognorm som undervises i i Danmark og i
udlandet Saring deacuter har vi svaret Rigsmaringlsnormen Den mest relevante sprognorm til
danskundervisning i Island er rigsmaringlsnormen eller regionale varianter af denne norm
for det er godt at eleverne bliver vant til at hoslashre forskellige slags dansk
Mine resultater fra udtale- og holdningsundersoslashgelsen var meget interessante Jeg fandt
ikke nogen sammenhaeligng mellem udtale og holdning til danskundervisningen Det kan
forklares med den lille informantgruppe og fordi at gymnasieeleverne alle kommer fra
hver sit gymnasium alle med hver sin laeligrer
Der opstod nogle faring problemer og forhindringer undervejs i arbejdet ved min opgave
Min informantgruppe er lille og bestaringr som naeligvnt kun af otte elever Min analyse er
grundig og mine resultater er noslashjagtige men det kan ikke generaliseres ud fra et lille
materiale Men det er maringske en motivering til en kvantitativ opgave med stoslashrre omfang
49
Tre af mine informanter var enige om at der bliver fokuseret alt for meget paring dansk
grammatik Det er noget de ikke synes godt om og maringske er det en hindring for deres
motivation i dansktimerne
Resultaterne af dette diskussionsafsnit er derfor at dansk har en kulturel og historisk
plads i det islandske samfund og der boslashr holdes fast i det danske sprog af hensyn til
kontakten med de nordiske lande det vil sige at i islaeligndinges tilfaeliglde er dansk noslashglen
til Norden En variant af en rigsmaringlsnorm er den sproglige norm islaeligndinge skal
undervises i da den kan forstarings af alle dansktalende og er den norm som bliver
undervist i i danske skoler
50
6 Opsummering og konklusion
61 Opsummering
I denne opgave har jeg analyseret otte optagelser af folkeskole- og gymnasieelever
foruden at have transskriberet den originale optagelse af DRbdquos radiovaeligrt
Jeg har praeligsenteret min undersoslashgelse af folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk
og deres holdninger Jeg har ogsaring gjort rede for en sprognorm som er relevant i
undervisningssammenhaeligng hvilken status dansk har i Island DRbdquos bevidsthed om
sprogpolitikken og gengivet en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem
Min undersoslashgelse bygger paring tidligere undersoslashgelser af islaeligndinges udtale af dansk og
jeg har valgt at fokusere paring fire af de typiske traeligk rulle-r schwa a-lyde og i-udtale af
skriftens y samt at have oslashjnene aringbne for nye traeligk Da en undersoslashgelse som denne er ny
i sprogforskningen har det vaeligret interessant at undersoslashge disse traeligk og jeg fandt tre
nye traeligk
62 Konklusion
Det danske lydsystem er mere kompleks end det islandske mht vokaler da det danske
har flere vokalkvaliteter end det islandske Der er dog ikke stor forskel paring
konsonantfonemerne i lydsystemerne Det er derfor klart at alle mine konklusioner
kommer til at forbindes med vokalkvaliteterne
Jeg har fundet frem til at der i mit materiale er syv gennemgaringende traeligk ved islaeligndinges
udtale af dansk Fire af dem er tidligere blevet undersoslashgt Jeg har ogsaring fundet og
analyseret tre nye traeligk Et af dem er elevernes islandskede udtale af danske ord De ord
eleverne udtalte paring islandsk er fx ny nummer er glas her at skal jeg og dag Det er
alle ord som ligner de islandske ord med samme betydning og derfor er det nemt at
gennemskue hvorfor eleverne udtaler dem paring islandsk Islandsk er elevernes
modersmaringl og hvis de foslashler sig lidt usikre er det oplagt at bruge den mere naturlige
islandske udtale
Der er ikke de store forskelle paring folkeskole- og gymnasieelevernes udtale Alle de
foslashrnaeligvnte traeligk forekommer nogle oftere end andre Det is landske rulle-r forekommer i
51
alle optagelserne og det ses i figur 3 hvordan rulle-r fordeles mellem eleverne Der er
kun eacuten elev Bergur som bruger rulle-r betydelig mindre end de andre kun 40
Gennemsnittet af de to grupper er 73 for folkeskoleeleverne og 90 for
gymnasieeleverne
Schwa forekommer ogsaring i alle optagelserne Schwa-forekomsterne er flest hos
folkeskoleeleverne eller 36 procentpoint mere end radiovaeligrten Gymnasieelevernes
gennemsnit er 25 procentpoint mere end radiovaeligrten
I dansk findes der to forskellige a-lyde det lyse og det moslashrke a men der findes kun det
moslashrke a i det islandske lydsystem Det har ikke vaeligret et overraskende resultat at mine
informanter bruger det moslashrke a fra 16 procentpoint for ofte til 78 for ofte Det lyse a
bliver derimod kun brugt fra 3 op til 42
Det sidste af de foslashr undersoslashgte traeligk er i-udtalen af skriftens y Dette traeligk forekommer to
til fem gange af i alt seks y-forekomster i radiovaeligrtens optagelse hos
folkeskoleeleverne og eacuten til tre gange hos gymnasieeleverne Gennemsnittet af dette
traeligks forekomster er tre gange hos folkeskoleeleverne og 225 gange hos
gymnasieeleverne
Men jeg stoslashdte ogsaring paring tre nye traeligk i min undersoslashgelse Det foslashrste er naeligvnt foroven og
er et slags rdquoovertraeligkrdquo fordi de to andre til dels hoslashrer under dette traeligk De to andre er
elevernes udtale af [aelig] og forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Skriftens aelig forekommer i alt 30 gange i radiovaeligrtens optagelse og alle oplaeligserne
stoslashdte paring dette problem AElig udtales [αj ] paring islandsk og det smitter tydeligt af paring
elevernes udtale Det er fx ord som populaeligr kaeligledaeliggge og taeligndt som eleverne har
problemer med
Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] forekommer ligeledes hos alle eleverne Jeg fokuserer her
paring den tryksvage endelse ndasher [ɔ] som ofte blev udtalt [aeligᶉ] da den islandske udtale af ndash
er er saringledes Ord hvori dette traeligk findes er bliver bolsjer og sladderhistorier
Elevernes holdninger til danskundervisning var meget forskellige alt fra negativ til
positiv Nogle kunne meget godt lide danskundervisningen hvor andre hellere ville
beskaeligftige sig med noget andet i stedet for Forholdet mellem positiv holdning og god
udtale findes ikke i denne undersoslashgelse Det er meget tilfaeligldigt hvordan det haelignger
52
sammen Nogle af eleverne hvis holdning til undervisningen var negativ havde en god
udtale hvorimod andres holdning var positiv og udtalen mindre god og vice versa Det
eneste resultat jeg fandt var det at Bergur havde boet i Danmark og har derfor en god
udtale Det var ogsaring meget interessant med Alexbdquo resultat af holdningsundersoslashgelsen
Hans holdning er meget negativ men han staringr i forreste raeligkke udtalemaeligssigt
Resultaterne i udtaleundersoslashgelsen kan bidrage til danskundervisningen i Island ved at
vaeligre mere opmaeligrksom paring disse syv traeligk de fire jeg undersoslashger og de tre nye jeg finder
undervejs og i oslashvrigt de fire andre traeligk Brodersen naeligvner Halvdelen af mine
informanter mener at der skal vaeligre mere fokus paring udtaledelen i undervisningen fx for
at foslashle sig mere sikker naringr de skal tale dansk og ogsaring for at faring en bedre forstaringelse for det
danske talesprog Tre af informanterne mener ogsaring at der bliver lagt for meget vaeliggt paring
dansk grammatik hvor fokus paring udtale kunne komme i stedet
Som Au ur Hauksdoacutettir bla konkluderer bdquoDet kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fordel hvis man i hoslashjere grad brugte dansk til at udfoslashre de
sproglige formaringl der er forbundet med klassevaeligrelseskommunikationenldquo (Hauksdoacutettir
2001 488) Det foslashrer mig til en afsluttende bemaeligrkning Jeg opfordrer
danskundervisere i folkeskolen og paring gymnasiet at vaeligre mere opmaeligrksomme paring
udtalen med forhold til de undersoslashgte og analyserede traeligk
53
7 Litteratur
Islandske forfattere staringr alfabetisk efter fornavn som der er tradition for i Island
Arnfast Juni Soumlderberg (2004) Fokus paring udtaletilegnelse Uddannelsesforbundetdk
httpwwwuddannelsesforbundetdk~media6E7B7D5751304E45A584B834B8D
4493Fashx Hentet 15122011
Arnfast Juni Soumlderberg of Joslashrgen Normann Joslashrgensen (2004) Om udvikling af dansk
udtalefaeligrdighed hos unge med henholdsvis tyrkisk amerikansk-engelsk og polsk
modersmaringl I Veje til dansk Forskning i sprog og sprogtilegnelse Red Anne
Holmen Esther Glahn og Hanne Ruus Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Auethur Hauksdoacutettir (1990) Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler
Reykjavik Fremmedsprogsinstituttet Islands Universitet
Auethur Hauksdoacutettir (2001) Laeligrerens strategier Elevernes dansk Koslashbenhavn Nordisk
Ministerraringd
Brodersen Randi Benedikte (2011) Islaeligndinges udtale af dansk Sprogmuseetdk
Internet httpsprogmuseetdksprogundervisningislaendinges-udtale-af-dansk
Hentet 09122011
Den Danske Ordbog (uaring) ordnetdkddo Internet
httpordnetdkddoordbogquery=populC3A6r Hentet 04012012
DR (2009) Sprogpolitik for DR I Drdk Internet
httpwwwdrdkNRrdonlyresD0F84992-F0E6-4107-A2B2-
72B6F35B42D41199706SprogpolitikFebruar20091pdf (Hentet 10 november
2011)
DR (2011) Populaeligr Internet httpwwwdrdkmamaradiopopulaer Hentet
22112011
Groslashnnum Nina (2003) Dansk intonation I Veje til dansk ndash forskning i sprog og
sprogtilegnelse Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Hansen Erik (2006) Norm og normering I Daeligmonernes Port Koslashbenhavn Hans
Reitzels Forlag
54
Heger Steffen (2007) Sprog og lyd ndash Elementaeligr dansk fonetik 1 udg 1974
Koslashbenhavn Akademisk Forlag
Jacobsen Henrik Galber Skyum-Nielsen Peder (2007) Dansk sprog En grundbog 1
udg 1996 Koslashbenhavn Schoslashnbergs Forlag
Jensen Carsten Skovgaard (2008) Udtale i 22 lande Koslashbenhavn Books on demand
GmbH
Joslashrgensen Jens Normann og Quist Pia (2008) Unges sprog Koslashbenhavn Hans Reitzels
Forlag
Koslashbenhavns Universitet (2011) Bogstavlyd Center for laeligseforskning Internet
httpbogstavlydkudk Hentet 05012012
Nordisk Ministerraringd (2007) Deklaration om nordisk sprogpolitik Koslashbenhavn
Nordiska Ministerraringd
Schachtenhaufen Ruben (2011) Schwadk Internet httpschwadkfonetik Hentet
9122011
Toslashndering John (2010) Praat for begyndere I NyS 39 Koslashbenhavn Dansk Sprognaeligvn
Volhardt Marc Daniel Skibsted (2011) Islaeligndinges udtale af dansk En
sammenlignende analyse af lydsystemerne i islandsk og dansk og islandske
studerendes danskudtale Bachelor-opgave Reykjavik Internet
httpskemmanisstreamget19468441224851BA-
ritgerC3B0$002c_$201eIslC3A6ndinges_udtale_af_dansk$201cpdf
Hentet 05012012
55
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn
Jeg bruger denne udgave af Dania som findes paring Schwadk da jeg mener at den er
bekvem hvad angaringr transskribering af denne art Jeg har dog tilfoslashjet to tegn som ikke
findes paring denne liste Det er tegnene [ᶉ] for rulle-r og [ᶃ] for bdquobloslashdtldquo g Tegnvaeliglger paring
hjemmesiden Schwadk er en god hjaeliglp og goslashr det nemmere at finde de forskellige
tegn Listen er efterfoslashlgende
[p] penne [ŋ] tang [aring aring aring ] ost en maringler jeg maringler
[t] taelignde [ŋ ] koslashkken [ɒ ɒ ɒ ] og ornde aringr
[k] kende [l] ladt [ɔ] ottende
[b] baeliglle hoppe [l ] gammel [ɹ ] sikker
[d] delle fatte [r] rat [ɪ] dreje
[g] gaeliglde hakke [ɹ] mor [ɪ ] rejse
[f] fat [ɾ] latter [ə] oslashh
[v] vat [i i i ] I en viser jeg viser [] lang vokal
[w] hav [e e e ] det enes ener [ ] stoslashd i foranstaringende stavelse [ ] mave [aelig aelig aelig ] laeligsse laeligser jeg laeligser [ ] hovedtryk
[j] jage [ ] rist mase maser [ˌ] bitryk
[j ] dreje [a] masse
[eth] bad [auml] kraeligft (aeligldre udtale)
[eth ] gade [y y y ] tysk en fryser jeg fryser
[s] sort [oslash oslash oslash ] oslashl en loslashber jeg loslashber
[ᶊ] sjat [ouml ouml ouml ] roslashdt en broslashler jeg broslashler
[h] hat [ɔ ɔ ɔ ] goslashr goslashre frigoslashre
[m] mat [ɔ ] groslashnne
[m ] koppen [α α α ] par far fart
[n] nat [u u u ] nu en skjuler jeg skjuler
[n ] sytten [o o o ] foto stole stoler (Schachtenhaufen 2011 b)
56
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato
Fiktivt navn
Alder
Koslashn
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
2a Har du kontakt med danskere ___ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
3a Taler du dansk ___ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
3e Laeligser du dansk ___ ja ___ nej
57
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
4a Har du vaeligret i Danmark ___ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
___ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
___ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
___ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
58
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
59
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk
Spurningar fyrir islenska grunn- og menntaskoacutelanemendur um
doumlnskukennslu iacute grunnskoacutela og menntaskoacutela
Dagsetning
Dulnefni
Aldur
Kyn
1 Seg thornuacute fraacute reynslunni thorninni af doumlnskutiacutemum
2a Ert thornuacute iacute sambandi vieth danskt foacutelk ___ jaacute ___ nei
2b Ef jaacute hversu oft
___ einu sinni iacute viku
___ einu sinni iacute maacutenuethi
___ einu sinni aacute haacutelfs aacuters fresti
___ einu sinni aacute aacuteri
2c Ef jaacute iacute hvaetha samhengi ertu iacute sambandi vieth danskt foacutelk Td samband vieth
fjoumllskyldu sambandi vieth vinabekk gegnum toumllvuleiki spjallsiacuteethur annaeth
3a Talar thornuacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3b Ef jaacute iacute hvaetha samhengi talar thornuacute doumlnsku
3c Skrifar thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3d Ef jaacute hvaeth skrifaethir thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
3e Lest thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3f Ef jaacute hvaeth last thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
4a Hefur thornuacute verieth iacute Danmoumlrku ___ jaacute ___ nei
4b Ef jaacute hversu oft og iacute hvaetha samhengi
60
5a Hvaeth aacute seacuter staeth iacute venjulegum doumlnskutiacutema iacute skoacutelanum thorniacutenum
5b Hvaeth gerir thornuacute og hvaeth gerir kennarinn thorninn iacute doumlnskutiacutemum
6a Hvaetha reynslu bereth thornuacute meeth thorneacuter uacuter doumlnskutiacutemum (Getur verieth meira en einn
moumlguleiki)
___ unglingamenning
___ laeligra doumlnsk oreth
___ aeligfa danskan frambureth
___ lesa teiknimyndasoumlgur
___ syngja vinsaeligl doumlnsk loumlg eetha oumlnnur loumlg aacute doumlnsku
___ maacutelfraeligethi
___ lesa upp fyrir bekkinn
___ hlusta aacute danska toacutenlist
___ horfa aacute myndir og hugsanlega raeligetha um thornaeligr
___ annaeth
6b Ef annaeth hvaeth
7 Hvaeth finnst thorneacuter aacutehugavert aeth gera iacute doumlnskutiacutemum
8 Seg thornuacute fraacute reynslu uacuter doumlnskutiacutema sem thornuacute manst eftir
9 Hvaeth vilt thornuacute laeligra iacute doumlnskutiacutemum
10 Er eitthvaeth sem thornuacute vilt baeligta thornig iacute iacute doumlnsku
61
11 Er eitthvaeth sem thorneacuter finnst maeligtti vera oumlethruviacutesi iacute doumlnskutiacutemunum
12a Notieth thornieth danska fjoumllmiethla (Getur verieth meira en einn moumlguleiki)
___ uacutetvarp
___ sjoacutenvarp
___ blogg
___ spjallraacutesir
___ facebook
___ annaeth
12b Ef annaeth hvaeth
13 Iacutemynda thornuacute thorneacuter aeth thornuacute seacutert doumlnskukennari Hvaeth myndir thornuacute gera iacute doumlnskutiacutemum
62
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer
Bilag 31 Folkeskoleeleverne
Bilag 311 Alex
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Alex
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Mine erfaringer med dansk har vaeligret fine
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
63
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale i skolen
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie i to uger
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laeligser hoslashjt for hinanden og laver opgaver opgavebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren giver instruktioner og eleverne goslashr som de bliver sagt Meget traditionel
undervisning
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Ingenting
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Kan ikke huske nogen eftermindelig oplevelse fra dansktimerne
64
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Overhovedet ingenting Har ingen interesse for dansk
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
Nej
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at jeg var syg for ikke at skulle undervise
65
Bilag 312 Anna
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Anna
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Jeg har laeligrt dansk Vi har lavet en fiktiv dansk familie og lavet et plakat ud fra
opgaven
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Kun til danskundervisning
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Kun til danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
66
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Alt som vi skal laeligse til danskundervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang kun i en dag paring lufthavnen og en gang da jeg var et aringr gammel paring
ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver opgaver i opgavebogen og laeligsebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren og eleverne laeligser alle mulige tekster hoslashjt op for hinanden og eleverne laver
ogsaring opgaver
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier29
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave plakater om fiktiv dansk familie (se ovennaeligvnt eksempel)
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring en dansk film som var morsom
29
Dog kun i undervisningsbogen
67
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Alt muligt men kun hvis det er undervist paring en sjov maringde
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At laeligse hoslashjt og laeligseforstaringelse
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med undervisningen
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Laeligreren opfordrer eleverne til at se paring dansk tv derhjemme
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Goslashre danskundervisningen interessant varieret og sjov
68
Bilag 313 Berglind
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Berglind
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok Ikke specielt sjov men heller ikke doslashdkedelig
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Goslashr det bedste hun kan men kun hvad angaringr danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Kun skoleboslashger paring dansk
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
69
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver fx opgaver om fiktive danske familier laver opgaver i opgavebogen laver
plakater og laeligser hoslashjt for hinanden
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne skriver gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt at forklare
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk30
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave danskopgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring engang en dansk film Der var et afsnit som indeholdt en sang og vi spolede
tilbage og sang alle sammen med Det var meget sjovt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Laeligre flere danske ord goslashre mit ordforraringd stoslashrre og forbedre udtalen
30
Dog kun eacuten gang
70
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af dansk talesprog
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds med danskundervisningen som den er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Lytteoslashvelser fra danskbogen
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville synge mere laeligse flere tekster hoslashjt oversaeligtte mere og skrive flere gloser
71
Bilag 314 Bergur
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Bergur
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
God undervisning ikke kedelig Meget neutral
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
_x_ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Jeg har boet i Danmark og taler enkelte gange med bekendte derfra Jeg bruger Skype
til det
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk ___ ja _x_ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Nej
72
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Jeg boede der for fem aringr siden i to aringr Saring har jeg ogsaring vaeligret der et par gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi bruger undervisningsmaterialet og skriver gloser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren underviser paring dansk og eleverne skriver ned og goslashr som de bliver sagt
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Naeligsten alt Det er en udmaeligrket undervisning
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Ikke noget mindevaeligrdigt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Bare dansk i al almindelighed
73
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget specielt
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med hvordan danskundervisningen er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter til lytteoslashvelser fra danskmaterialet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre paring noget
74
Bilag 32 Gymnasieeleverne
Bilag 321 David
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 06122011
Fiktivt navn David
Alder 17
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
De har baringde vaeligret svaeligre og nemme
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I undervisningen naringr jeg kan
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg uge nogle aring an ke o naring jeg ale i lan k x bdquo ka ldquo Elle k i e jeg i
dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
75
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsbog og danske romaner som vi skal laeligse til undervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi eleverne laver opgaver fra undervisningsmateriale og lytter til lytteoslashvelser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg lytter til laeligreren og han underviser
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk31
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film og lave opgaver ud fra dem og i lige maringde at diskutere om dem
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Jeg var meget glad da jeg bestod Dan 10332 med karakteren 47
31
bdquoDesvaeligrreldquo 32
Et af to danskkurser paring gymnasieniveau i dette tilfaeliglde
76
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At kunne laeligse og forstaring bedre det jeg laeligser
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At forstaring det jeg laeligser endnu bedre
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Laeliggge mere vaeliggt paring at forstaring det man laeligser og saring skal laeligreren vaeliglge bedre romaner til
os eleverne at laeligse
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter ogsaring til dansk musik
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville vaeligre sjov fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser se morsomme
film vaeliglge bedre romaner til os eleverne at laeligse og opfordre eleverne til at laeligse mere
dansk fx med danske undertekster til film
77
Bilag 322 Solla
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Solla
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Det er rigtig sjovt fordi laeligreren er et geni men eksamenerne er lidt uretfaeligrdige
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg bruger ind imellem danske ord paring Facebook
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
78
Undervisningsboslashger i skolen og saring nogle gange nogle danske artikler paring nettet hvis jeg
stoslashder paring dem
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Fire gange To gange med mit fodboldhold og to gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi taler dansk garingr igennem dansk grammatik skriver gloser og ser film
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne lytter til laeligreren og taler sammen paring dansk Laeligreren taler meget skriver
gloser paring tavlen og laeligser artikler for os og med os
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At tale dansk og lave opgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi spillede Harry Potter paring dansk og laeligreren deltog ogsaring Det var meget sjovt
79
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Udtale og laeligseforstaringelse men IKKE grammatik
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af talesproget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der maringtte gerne vaeligre flere lytteoslashvelser til bedre at kunne forstaring talesproget
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet fx drdk
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville tale meget med eleverne paring dansk og lave sjove diskussioner Jeg ville fokusere
meget mindre paring grammatikken
80
Bilag 323 Eva
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Eva
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Danskundervisning er meget sjov Sjov laeligrer som faktisk ogsaring er dansk
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
_x_ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Til gymnastik hvor der er danske traelignere
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
81
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange En gang med gymnastik og en gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget til dansk og taler meget dansk sammen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne oversaeligtter meget og laeligreren taler meget med eleverne paring dansk
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
A e an ke ilm bdquoDe e aring humo i i keldquo
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Laeligreren er meget sjov og taler meget
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Jeg vil laeligre mere udtale
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Dansk udtale saring jeg kan goslashre mig forstaringelig paring dansk i Danmark
82
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre saring meget men fokusere mere paring dansk udtale
83
Bilag 324 Simon
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Simon
Alder 19
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok fin
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I dansktimerne
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
I dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
84
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang med mit fodboldhold
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget laeligser boslashger lytter til lytteoslashvelser ser film Det er en meget
varieret undervisning men vi laeligrer mest grammatik
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg goslashr mit bedste for at laeligre dansk Laeligreren underviser skriver gloser og hjaeliglper
eleverne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
_x_ andet
6b Hvis andet hvad
Jeg laeligser danske boslashger derhjemme
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Da jeg gik i tiende klasse kom der en dansk klasse paring besoslashg og talte med dem paring dansk
85
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At tale og kunne forstaring isaeligr talesproget
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Tale og kunne forstaring bedre og saring grammatikken
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der er for meget grammatik Der maringtte vaeligre flere film og de skal have islandske
undertekster saring vi kan forstaring dem og saring lytteoslashvelser
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville undervise i undervisningsmaterialet og vise flere film
86
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser
Bilag 41 DR‟s radioprogram
Fonetisk transskription DRrsquos radiovaeligrt
[ɔ jαj ɹ e ign haeligɹ i u jǝeth maeligeth yɹ aeth ly n ǝ aelign e gla anrsquo en ku∙lǝpaelign ɔ en
paringsd ed sɔ jαj ɹ klαɹ te ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔɹlaeligŋǝeth igaelign ka man kal de de i tɔ a e α jo n i ǝ a paring u∙ǝn
jαj aelign ǝ po ulaeligɹ sɔ jαj hαɹ αg i g glaeligeth mαj iethn i a a a gulǝ i u jǝeth igaelign i
arsquo ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ e αj
ɔ jαj e i∙ǝ alǝ aeth nu e lirsquoɹ en lanǝeth po ǝ olᶊɔ i hαɹ no∙n laethɔhisdɔjɔ vi sga
igaelignǝm ɔ sɔ hαɹ jαj ɔ en lilǝ ɔ ɔɹα gǝl ǝ e ny aeliglǝmaelign i po ulaeligɹ sɔm jαj e
p a ǝn eɔ αj ɔ led senɔ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα αj n i jaeligj ɔbi han sga fɔ aeligl mαj le ɔm mαmα
ny∙ kaeliglǝ aeliggǝ en nyrsquo u∙ e yethɔ jo alsɔ en nyrsquo kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ haeligɹ u∙ hαɹ mαmα al
sdaeligfani hens naringmɔ mαj kɔ aringn ge α ɔg e ga i hoslash∙ɔ ɔm ed ɔj leg ɔ aeligfdɔ a i hαɹ
hoslashɹd de sɔ ɹ de alsɔ ieth el a α mu ɔtaeliglɔ ɔs varingfɔ mαmα hαɹ vald naeligdɔ e ǝ naringmɔ
vaeliglkɔmn in n ɔ i arsquo]
87
Bilag 42 Folkeskoleeleverne
Bilag 421 Alex 13
Fonetisk transkription Alex 13
[ɔ jαj ɹ e agǝn igaelign haeligɹ i u iǝ maeligeth yɹ αeth ly ǝnǝ aelign en glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsded sɔ jaj ɹ klαɹ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔlaeligŋǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ α e α jo aelign i ǝ aᶃ
paring ugǝn jαj aelign ǝ pɔpulαj ᶉ sɔ jaelig∙ hαɹ α i glaelig ǝ mαj iethǝn i aelig αg a gulǝ i
u iǝ igaelign i αᶃ α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelign ǝl ǝ el αj ɔ jαj el i∙ǝ alǝ u o aringelig ǝ
nu e li ǝᶉ en lαn e po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ nɔgᶉɔ sladaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ vi sgal igaelignm ɔ sɔ∙
hαᶉ jαj og ɔ en lelǝ o ǝᶉα gǝl ǝ e ni aeliglǝmaelign i pɔpulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn eᶉǝ aj
fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm e oslashjǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi han sga fɔᶉ aeliglǝ li ɔm mαmα
ny∙ǝ kaeliglǝˌ aeligkǝ aelign ni ugǝ e y ɔᶉ ɔg ǝ en ni kaeliglǝˌ aeligkǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ ugǝ hαᶉ mαmα
αl e aniǝ haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉaelig ɔm e oslashj ǝ lig ɔ
aelig ǝ i hαᶉ hoslashᶉ ded sɔ aeligᶉ e αl ɔ ieth a α mu oᶉtaeliglɔᶉ hvaringᶉfɔᶉ mαmα
[uforstaringeligt]tɔ hαᶉ αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
88
Bilag 422 Anna 13
Fonetisk transkription Anna 13
[ɔ jaj aeligᶉ el αgǝ iᶃaelign haeligᶉ i stydied maeligeth fyᶉ a ly aelign ǝ aelign aelig glα αn en
ku∙lǝpaelign en paring e aring jaj aeligᶉ klaᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign aeligl ǝ el αj
jaeligᶃ hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i oᶉ αg e αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring yᶃǝn jaeligᶃ aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ aeligᶉ αg i glaelig ǝ meᶃ i ǝn i aelig αg a
kulǝ i y iǝ ij aelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jaeligj el i∙ǝ alǝ aelig ǝ noslash e li aeligᶉ en lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ no∙lǝ
la ǝᶉhistɔᶉiaeligᶉ vi sgal iᶃaelignǝm ɔᶃ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ogsɔ en lilǝ ɔ ɔᶉα gaeligl ǝ aelig ny
aeliglǝmaelign i pɔbulaeligᶉ sɔm jaj el p aelig ǝn eᶉaelig diᶃ fɔ lid senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gaeligj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ maeligj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝαj gǝ aelign nye uj ǝ e yethaeligᶉ jo αl ɔ en ni kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i enǝ haeligᶉ yj ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αniǝ haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉǝ ɔm ed
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdᶉ a i hαᶉ hoslashᶉd ded sɔ aeligᶉ daeligd aldsɔ tid tel ad rα moslash ɔᶉtaeliglaeligᶉ ɔs kvaringᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numǝᶉ vaeliglkɔmǝn en en ɔᶉ i αᶃ]
89
Bilag 423 Berglind
Fonetisk transkription Berglind 13
[ɔ jαj eᶉ el αᶃǝ ij aelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth yᶉ aeth li ǝnǝ αj n e glα αn aelign ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth inǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo aelign
iethǝ ǝ αg paring ugǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ ag i glαj ǝ mαj iethǝn i a αᶃs
α gulǝ i u iǝ igaelign i αg ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaethǝ nu e li aelig en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊαj ᶉ i hαᶉ no∙lǝ laethaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ
vi sgal iᶃaelignm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔgsɔ en lilǝ ɔvaeligᶉᶉα gaeligl ǝ aelig ni aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
el p a ǝn aeligᶉǝ αj ɔᶉ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj ǝblek kigaeligᶉ α mu gαj l mαmα eᶃen i jaeligj ɔᶉ i hαn kαn ɔᶉ aeliglǝ miᶃ lid ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ aeligg aelign niǝ u∙ǝ e i aeligᶉ jo ɔsɔ aelign ni kaeliglǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα ɔl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i houmlᶉaelig ɔm aeligd
ɔj ǝ laeligg ɔ aeligfdaeligᶉ vi hαᶉ hɔᶉd daeligd sɔ aeligᶉ daeligd ɔlsɔ i u y elig α α mu ɔᶉ αj laeligᶉ ɔs
vɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ vɔl aelig ǝ numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn in aelign ɔᶉ i αᶃ]
90
Bilag 424 Bergur 13
Fonetisk transkription Bergur 13
[ɔ jαᶃ aeligᶉ e α∙ǝ igaelign haeligɹ i u jǝ maelig yᶉ α ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpen ɔ en
paringsd ed sɔ jaj aeligᶉ klαᶉ il α lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth aelign u y elig el αj
jα hαᶉ hɔld en fɔlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔ α aelig α jo aelign iethǝ ǝ α
paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ miᶃ siethn i aelig α α gulǝ i
u iǝ igaelign i a ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelignl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αl u y elig ǝ nu e li ǝ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hα noglǝ
lα aeligᶉhisdoᶉiaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ en (mangle ) lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ e
ny aeliglǝmaelign i pɔbjulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn e∙ɔ αj ɔ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃɔ α mu gαjl mαmα aeliggǝn i jaeligj ɔbi han sgal fɔ αj l miᶃ led ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝˌaeliggǝ en ni ygǝ e yethɔ jo alsɔ en (mangle ) ny kaeliglǝˌ αj gǝ ɔ i aelignǝ
haeligɹ u∙ hαɹ mαmα αl aelig αny haelignǝ naringmbaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslash∙ǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ i hαɹ houmlɹd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ ieth el a (mangle ) α mu
fɔtaeliglɔ ɔs hvaringfɔ mαmα hαrsquo αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔ i arsquo]
91
Bilag 43 Gymnasieeleverne
Bilag 431 David 17
Fonetisk transkription David 17
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ igaelign haeligɹ i u ǝeth maeligeth yᶉ αeth ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj ᶉ klαᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋǝ igaelign kαn mαn kαlǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ daeligeth αᶉ jo daelign
iethǝ ǝ αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ mαj iethǝn aelig αᶃ α
gulǝ i u iǝeth igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y ǝnǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαɹ no∙lǝ lαethaeligᶉhisdoᶉiaelign
vi sgal iᶃaelignm sɔ hαᶉ jαj ɔg aring en lilǝ ɔ ǝɹᶉα gaeligl ǝ aelig ny aeliglemaelign i pɔ j ulαj ᶉ sɔm jαj
el p aelig aelign ǝ αj ɔ led senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kiᶃaeligᶉ α mu gαj l mαmα aeligj ǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ mαj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ αj gǝ aelign ni u∙ǝ e yethaeligᶉ jo ɔlsɔ en ny kαj lǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ hǝᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aeligeth gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ αeth i hαᶉ hoᶉd daelig saring aeligᶉ daelig ɔl aring ieth el a α mu ɔ αj lɔ ɔs varingᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ nymaeligᶉ aeliglkomn inǝn aringᶉ i αᶃ]
92
Bilag 432 Solla 18
Fonetisk transkription Solla 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αj ǝ igaelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth iᶉ αeth ly ǝnǝ αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelignǝ
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligngǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jorsquo aelign
i ǝ αj paring uj ǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glαj ǝeth mαj iethn i a αg α
gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ nolǝ lα ɔᶉhi o iǝ i
gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃ ǝ aelign lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
vel praeligsentaeligᶉǝ αj ɔᶉ le enǝᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] kigaeligᶉ α mu gaeliglǝ mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ αj lǝ maeligᶃ
lid ɔm mαmα nyǝ kαj lǝ aeligᶃgǝ aelign ny uŋaelig e ethaeligᶉ jo αl ɔ aelign ny kαj lǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ
haeligᶉ uŋǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelignǝ numǝᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] ɔ αj ɔ α i hαᶉ hoslashᶉd daeligd sɔ ᶉ daeligd ɔldsɔ tieth tel α α mu ɔᶉ αj lǝ
ɔs kvɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
93
Bilag 433 Eva 18
Fonetisk transkription Eva 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ haeligᶉ igaelign i u iǝ maeligeth yᶉ αj ly ǝn αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelign
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj ᶃ aeligᶉ klαᶉ aeligl α lα ǝ aelign haeligᶉ u y elig el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo daelign
ietha i αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ maeligᶃ iethαn i aelig αg
α gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉad nu daeligd blivaeligᶉ aelign lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
lα aeligᶉhisdoᶉioaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ aelign lilǝ ɔ ǝᶉ gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmaelign i
pɔ ulαj ᶉ sɔm jαj el pᶉaelig ǝn eᶉǝ deᶃ led senaeligᶉǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigaeligᶉ α mu gaj l mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ meᶃ led ɔm
mαmα ni klaelig aeliggǝ aelign ni u∙ǝ e yethǝᶉ jo αl ɔ aelign ni klaeligdaeligg ɔ i daelign haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ mαmα
αl aelig αn haelignǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj ǝ leg ɔ
aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hǝᶉd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu ɔᶉ αj lɔ ɔs varingfɔᶉ mαmα
naeligtɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔm indfɔᶉ i αᶃ]
94
Bilag 434 Simon 19
Fonetisk transkription Simon 19
[ɔ jaeligᶃ aeligᶉ telbaᶃǝ igaelign haeligᶉ i u ǝn maeligeth yᶉ αethly ǝn αj n aelig glα a n aelign
ku∙lǝpaelignǝ ɔ aelign paringsd ed sɔ jaeligᶃ aeligᶉ klα ᶉ el α lα aelign haeligᶉ udsaeligndaeligls tel diᶃ
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔɹ αᶃ aelig αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring uᶃǝn jaj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ hαᶉ αᶃ i glaelig ǝ meᶃ iethǝn i a α α gulǝ
i sdu ǝn igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ ueth aelign ǝl ǝ el iᶃ
ɔ jaeligᶃ vel siᶃǝ αlᶉa ǝ nu aelig li aeligᶉ aelign lαn ǝ po lɔj aeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
αl aeligᶉhisdoriaeligᶉ i gαl igaelignaeligm ɔ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ɔᶃsɔ aelign lil ɔvaeligᶉ gaeliglǝ aelig ny aeliglǝmaelign
i po ulαj ᶉ sɔm jaj el pᶉαj ǝn aeligᶉ deᶃ fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃaeligᶉ α mu gal mαmα aᶃǝn i jaeligj ɔᶉ e hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ meᶃ led
ɔm mαmα ni∙ kαj l aeliggǝ aelign ni uᶃǝ baeligtydaeligᶉ jo αl (α ) aelign ni kαj lǝ αj gǝ ɔ i daelign
haeligᶉ uᶃǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelign aelig numaeligᶉ mαj kɔ aringn gi α ɔg aelig gαl i
hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj leg ɔ aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hɔᶉ aelig (α ) aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu
fɔᶉ αj laeligᶉ ɔs hvaringᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn aringᶉ i αᶃ]
- Hugvisindasvid_forsida_ritgerda
- Hugvisindasvid_titilsida_ritgerda
- Resumeacute aacutegrip og forord
- Maacuter Vietharsson_ritgereth
-
III
Aacutegrip aacute iacuteslensku
Iacute thornessari ritgereth verethur farieth yfir doumlnskuframbureth ungra Iacuteslendinga meeth tilliti til aacuteethur
fundinna einkenna iacute thornessum framburethi Markhoacutepurinn samanstendur af fjoacuterum
grunnskoacutelanemendum og fjoacuterum menntaskoacutelanemendum Afstaetha nemenda til doumlnskukennslu
er sjoacutenarmieth sem einnig verethur skoethaeth iacute thornessari framburetharrannsoacutekn til thorness aeth rannsaka
hvort tenging seacute milli afstoumlethu gagnvart kennslu og dansks framburethar
Rannsoacuteknarspurning thornessarar ritgerethar er thornriacuteskipt
1 Hvaeth einkennir doumlnskuframbureth iacuteslenskra nemenda og er munur aacute framburethi
grunnskoacutela- og menntaskoacutelanemenda
2 Er tenging milli afstoumlethu nemenda gagnvart doumlnskukennslu og dansks framburethar
3 Finnast nemendur framburethur vera mikilvaeliggur liethur i doumlnskukennslunni
Til thorness aeth svara thornessum spurningum rannsaka eacuteg aacuteethurfundinn framburethareinkenni og hef
augun opin fyrir nyacutejum einkennum vieth hlustun og greiningu upplesturs nemenda
Niethurstoumlethur thornessarar rannsoacuteknar eru aeth framburethareinkenni sem aacuteethur hefur verieth fjallaeth um
finnast einnig iacute upplestri thornessara nemenda en thornrjuacute nyacute einkenni hafa litieth dagsins ljoacutes Aacutehersla
aacute frambureth getur verieth hvatning nemenda og aacute thornann haacutett haft aacutehrif aacute doumlnskukennsluna aacute
jaacutekvaeligethan haacutett Aftur aacute moacuteti fannst engin tenging milli afstoumlethu og framburethar en thornaeth gaeligti aacutett
seacuter skyacuteringu iacute thornviacute hversu liacutetill markhoacutepurinn er
Titill Fokus paring unge islaeligndinges udtale af dansk
Houmlfundur Maacuter Vietharsson
BA ritgereth iacute doumlnsku (180 ECTS) vieth Haacuteskoacutela Iacuteslands januacutear 2012
IV
Forord
Denne bachelor-opgave er en afslutning paring mit danskstudium paring Islands Universitet Der er
tale om en empirisk undersoslashgelse af unge islaeligndinges danskudtale
Jeg har laelignge haft interesse for den danske udtale isaeligr efter at jeg flyttede tilbage til Island
igen 2002 efter at have boet 12 aringr i Aarhus Det var en af aringrsagerne til at jeg begyndte mit
danskstudium
Mine informanter skal have en stor tak for deltagelsen Uden dem var denne undersoslashgelse
ikke blevet til noget Aacutesta Sif Erlingsdoacutettir takker jeg ogsaring for korrekturlaeligsning og faglig
assistance
Endvidere vil jeg takke min forlovede Harpa Doumlgg Friacuteethudoacutettir for al den stoslashtte hun har givet
mig og al den taringlmodighed hun har vist mig ved mit arbejde i denne opgave Hun har stoslashttet
mig i hele mit danskstudium og har vaeligret en fremragende vejviser naringr jeg har staringet fast
Jeg vil ogsaring takke min familie Mariacutea Magnuacutesdoacutettir Viethar Erlingsson Oumlrn Vietharsson og
Hrafn Vietharsson for moralsk stoslashtte og hjaeliglp med at laeligse opgaven igennem og komme med
forslag og gode ideacuteer til forbedring De har vaeligret uundvaeligrlige
Til sidst vil jeg takke min vejleder Randi Benedikte Brodersen for en glimrende vejledning og
for alt det arbejde hun har lagt i opgaven Hendes konstruktive kritik og positive holdning har
hjulpet mig meget Jeg staringr derfor i stor gaeligld til hende og haringber paring et fortsat godt samarbejde i
fremtiden
V
Indholdsfortegnelse
1 Indledning 1
11 Formaringl 1
12 Emne og problemstilling 2
13 Afgraelignsning fokus og perspektiv 2
14 Forskningstradition og kontekstualisering 3
15 Baggrund og motivation 4
16 Opgavens indhold og opbygning 5
2 Teori 6
21 Lydsystemerne i dansk og islandsk 6
211 De danske Vokaler 6
212 De islandske vokaler 7
213 Konsonanter 8
2131 De danske konsonanter 8
2132 De islandske konsonanter 8
22 Udtaletilegnelse 9
23 Sprogsnormer og rigsmaringlet 10
24 Danskfaget danskundervisningen og det danske sprogs status i Island 11
241 Er dansk vigtig for islaeligndinge 12
25 DRbdquos sprogpolitik 13
26 Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale 14
3 Metode og materiale 16
31 Metoder 16
32 Informanterne 17
33 Transskription og Dania 19
VI
34 Praat som analyseredskab 20
35 Empirisk dataindsamling a Oplaeligsning og udtale 22
351 Valg af informanter og oplaeligsning 22
352 Ortografisk og fonetisk transskription af optagelser 23
36 Empirisk dataindsamling b Interviewene 24
37 Opsamling 24
4 Informantportraeligtter og analyse af islandske folkeskole- og gymnasieelevers udtale 25
41 Praeligsentation af folkeskoleinformanterne 25
411 Informantportraeligt af Alex 13 aringr 25
412 Informantportraeligt af Anna 13 aringr 26
413 Informantportraeligt af Berglind 13 aringr 26
414 Informantportraeligt af Bergur 13 aringr 27
42 Praeligsentation af gymnasieinformanterne 28
421 Informantportraeligt af David 17 aringr 28
422 Informantportraeligt af Solla 18 aringr 28
423 Informantportraeligt af Eva 18 aringr 29
424 Informantportraeligt af Simon 19 aringr 30
43 Resultater fra interviewundersoslashgelsen 31
44 Udtaleanalysen 33
441 DR-radiovaeligrtens udtale 33
442 Rulle-r 33
4421 Folkeskoleelevernes udtale af r 34
4422 Gymnasieelevernes udtale af r 34
4423 Sammenligning af elevernes r 35
443 Schwa (ǝ) 35
4431 Folkeskoleelevernes schwa 37
4432 Gymnasieelevernes schwa 37
VII
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster 38
444 A-lyd 39
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd 39
4442 Gymnasieelevernes a- lyd 39
4443 Sammenligning af elevernes a-er 40
445 I-udtale af skriftens y 41
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y 41
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y 41
446 Andre gennemgaringende traeligk 42
4461 Islandsk udtale af danske ord 42
4462 AElig-udtale 43
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] 44
447 Forholdet mellem holdning og udtale 45
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen 46
5 Diskussion 48
6 Opsummering og konklusion 50
61 Opsummering 50
62 Konklusion 50
7 Litteratur 53
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn 55
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl 56
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk 56
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk 59
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer 62
Bilag 31 Folkeskoleeleverne 62
Bilag 311 Alex 62
Bilag 312 Anna 65
VIII
Bilag 313 Berglind 68
Bilag 314 Bergur 71
Bilag 32 Gymnasieeleverne 74
Bilag 321 David 74
Bilag 322 Solla 77
Bilag 323 Eva 80
Bilag 324 Simon 83
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser 86
Bilag 41 DR‟s radioprogram 86
Bilag 42 Folkeskoleeleverne 87
Bilag 421 Alex 13 87
Bilag 422 Anna 13 88
Bilag 423 Berglind 89
Bilag 424 Bergur 13 90
Bilag 43 Gymnasieeleverne 91
Bilag 431 David 17 91
Bilag 432 Solla 18 92
Bilag 433 Eva 18 93
Bilag 434 Simon 19 94
1
1 Indledning
11 Formaringl
Denne opgave har til formaringl at undersoslashge skoleelevers udtale af dansk som
fremmedsprog1 samt at sammenligne folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk og
afdaeligkke mulige forskelle og ligheder mellem de to grupper Et andet formaringl er at
undersoslashge om der er en sammenhaeligng mellem holdninger til danskundervisning og
udtale af dansk Desuden vil jeg komme med enkelte forslag til hvordan skolerne kan
fokusere paring udtale i dansktimerne
Foruden de unges oplaeligsning med fokus paring udtale indeholder min undersoslashgelse ogsaring en
interviewdel hvor jeg stiller sposlashrgsmaringl til de unge som kan belyse deres holdninger til
danskundervisningen Med hensyn til holdninger forsoslashger jeg paring baggrund af
interviewsamtaler at finde ud af om der er emner og metoder mm som har betydning
for elevernes holdninger og hvad eleverne opfatter som motiverende i undervisningen
Jeg transskriberer et uddrag af radiovaeligrtens programpraeligsentation ortografisk og lader
to grupper af unge laeligse det op samtidig med at jeg optager de unges oplaeligsning De to
grupper er forskellige i alder og har forskellig erfaring med dansk sprog og udtale Jeg
analyserer og sammenligner de to gruppers udtale i den oplaeligste tekst og analyserer de
oplaeligste ord og lyde og sammenligner de to grupper og individerne hvert for sig
I min undersoslashgelse bruger jeg et uddrag paring ca 200 ord af radioprogrammet Populaeligr fra
DR hvor radiovaeligrten kalder sig MAMA Jeg har valgt at bruge et ungdomsprogram
fordi det kan vaeligre motiverende for unge at deltage i en undersoslashgelse naringr de skal laeligse en
tekst som henvender sig til unge i samme alder Jeg bruger en tekst fra DR pga DR‟s
sprogpolitik og deres meget bevidste maringde at bruge udtalen paring2
Min undersoslashgelse er todelt I den ene del udtaledelen analyserer og sammenligner jeg
folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk i oplaeligst tale Den anden del
holdningsdelen er en opfoslashlgning paring den foslashrste Med tanke paring at finde maringder til at
1 Det er almindeligt at kalde dansk et fremmedsprog i Island men det har en speciel status i Island Det er
et nordisk sprog og dermed et naeligrt beslaeliggtet sprog og et sprog som unge faringr undervisning i i mindst seks
aringr baringde i folkeskolen og paring gymnasium Mange islaeligndinge har et taeligttere forhold til dansk end andre
fremmedsprog bla af historiske og kulturelle grunde 2 Se kapitel 25
2
arbejde med udtale paring i danskundervisningen i islandske folkeskoler og gymnasier I det
lys forsoslashger jeg ogsaring at faring indblik i hvilke holdninger eleverne har til
danskundervisning
Min undersoslashgelse er en kvalitativ undersoslashgelse og jeg bruger materiale fra i alt otte
informanter fire folkeskoleelever og fire gymnasieelever to drenge og to piger i hver
gruppe
12 Emne og problemstilling
Opgavens emne er foslashrst og fremmest islaeligndinges udtale af dansk i praksis og som et
emne der hoslashrer hjemme i danskundervisningen Og paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringl 3 undersoslashger jeg som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til
danskundervisningen
Min problemstilling er tredelt og rummer disse sposlashrgsmaringl
1 Hvad kendetegner islandske skoleelevers udtale af dansk og er der forskelle
paring folkeskole- og gymnasieelevers udtale
2 Er der en sammenhaeligng mellem elevers holdninger til danskundervisningen
og deres udtale af dansk
3 Synes eleverne at udtale er en vigtig del af danskundervisningen
13 Afgraelignsning fokus og perspektiv
Udtale er et meget stort emne Jeg fokuserer kun paring udvalgte udtaletraeligk som allerede er
beskrevet som karakteristiske i islaeligndinges udtale af dansk (Brodersen 2011 og
Volhardt 2011) Randi Benedikte Brodersen og Marc DS Volhardt har i sine
undersoslashgelser fundet frem til otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale Jeg
fokuserer paring tre af disse traeligk plus et skriftsprogsparingvirket traeligk hos unge islaeligndinge i to
forskellige aldersgrupper og anlaeliggger et kontrastivt perspektiv med udgangspunkt i
islandsk men har ogsaring oslashjnene aringbne for nye traeligk Det drejer sig om foslashlgende traeligk rulle-
3 Se bilag 2 og 3
3
r schwa4 moslashrk a- lyd og i-udtale af skriftens y i en kort oplaeligst tekst Jeg sammenligner
fire folkeskoleelevers og fire gymnasieelevers udtale
Jeg undersoslashger som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til danskundervisningen men kun
de holdninger som kommer til udtryk i svar paring nogle faring sposlashrgsmaringl i interviewsamtaler
med eleverne
14 Forskningstradition og kontekstualisering
Min undersoslashgelse er den foslashrste med fokus paring islandske skoleelevers udtale af dansk
men der findes som naeligvnt en artikel og en bachelor-opgave om emnet som jeg bygger
videre paring
I teorikapitlet har jeg et kort resumeacute af Volhardts og Brodersens fund om islandske
studerendes udtale bdquo[Det er] ret nyt at have fokus paring udtale og udtaletilegnelse i
fremmed- og andetsprogsforskningen og det [er] nok ogsaring begraelignset hvad der findes af
forskning paring omraringdetldquo (Brodersen 2011)
Udtaletilegnelse af dansk er derimod et emne som er blevet undersoslashgt bla af Juni
Arnfast og Jens Normann Joslashrgensen Deres undersoslashgelse handler om udtaletilegnelse
bdquoUdtaletilegnelse af andetsprog har en saeligrlig status i forhold til de andre sider af
sprogetldquo (Arnfast og Joslashrgensen 2003) De konkluderer med at bdquoman ikke boslashr overse
kontrastive forhold naringr man beskaeligftiger sig med tilegnelse (eller undervisning) i
andetsprogsudtale Kontrastivt arbejde er en noslashdvendig men paring ingen maringde
tilstraeligkkelig betingelse for vellykket arbejde med andetsprogsudtaleldquo Auethur
Hauksdoacutettir har studeret dansk som fremmedsprog og danskundervisningen i Island i sin
afhandling hvor hun fx handler det faglige og praktiske ved danskundervisningen i
Island Hun konkluderer bla
Inden for de kommunikative metoder fremhaeligves det indlaeligrings - og
holdningsmaeligssige potentiale der ligger i brugen af maringlsproget til
kommunikation i klassevaeligrelset Sposlashrgeskemaundersoslashgelsen viser at
fagtradition praeligges af tekstbasering og at talt dansk spiller en begraelignset
rolle i klassevaeligrelseskommunikationen Dette fremgaringr af at mindre end
halvdelen af laeligrerne svarer at de meget ofte eller o fte taler dansk med
4 bdquo[S]chwa (af hebr shewā maringske af shāw tomhed) neutralvokal svagtryks -e ikke-fuldvokal ubetonet
vokal som er umarkeret mht indsnaeligvring i svaeliglg og mundhule samt laeligberunding Schwa der ly dskrives
[ə] har i moderne dansk staeligrk tendens til bortfald saringledes at en sonor nabolyd derved bliver
stavelsesbaeligrende fx -n i kattenldquo (Den Store Danske 2009-2011)
4
eleverne og kun omtrent en femtedel af laeligrerne svarer at eleverne meget
ofte eller ofte taler dansk med laeligreren Sammenligningsundersoslashgelsen viser
at de klasser hvor eleverne meget ofte eller ofte taler dansk med laeligreren
opnaringr signifikant hoslashjere eksamensresultater end de klasser hvor dette ikke i
samme grad er tilfaeligldet Observationsundersoslashgelsen viser at kvaliteten og
kvantiteten af laeligrerens brug af maringlsproget har stor betydning for elevernes
mulighed for at udtrykke sig paring dansk I den sammenhaeligng staringr laeligrerens valg
af organisationsform helt centralt Det kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fo rdel hvis man i hoslashjere grad b rugte dansk til at
udfoslashre de sproglige formaringl der er forbundet med
klassevaeligrelseskommunikationen (Hauksdoacutettir 2001 487-8)
15 Baggrund og motivation
Min undersoslashgelse hoslashrer hjemme i dels en udtaletilegnelsestradition og dels i en
islandsk-dansk tradition Udtale er et specielt omraringde i sprogtilegnelsen og god udtale
har hoslashj status og kan have stor betydning for forstaringelsen og derfor er dette et vigtigt
emne at udforske
Jeg har altid vaeligret meget optaget af udtale Min erfaring med at vaeligre tosproget i
Danmark har inspireret mig til at studere netop dette emne Jeg flyttede til Danmark i
1990 sammen med min islandske familie kun naeligsten tre aringr gammel og boede i Aringrhus i
12 aringr indtil august 2002 da min familie og jeg flyttede tilbage til Island igen
Islandske skolekammeraters udtale af dansk har ogsaring p irret min interesse for emnet Jeg
gik i 10 klasse her i Island hvor jeg havde fire dansktimer om ugen Jeg syntes ikke at
det var saeligrlig spaeligndende at laeligre mit bdquomodersmaringlldquo fra begyndelsen men da jeg
begyndte at laeliggge maeligrke til mine kammeraters danskudtale blev jeg fascineret af
denne side ved sproget og jeg lagde maeligrke til at det islandske skriftbillede tydeligt
paringvirkede deres danskudtale
Den danske del af mig forsvandt dog aldrig og jeg var altid lidt dansk inden i mig selv
da jeg var flyttet hjem igen til Island og havde faringet godt fodfaeligste i landet og dets kultur
Det fik mig til at begynde mit danskstudium paring Islands Universitet
Min interesse for dansk udtale blev yderligere stimuleret da jeg deltog i to semesters
kursus i Dansk fonetik og udtale I dette kursus fik jeg et helt nyt syn paring den
udtalemaeligssige del af sproget Som semestrene gik og jeg blev mere og mere
interesseret i sprogets lydlige side fandt jeg ud af at jeg ville skrive bachelor-opgave
om netop udtale
5
16 Opgavens indhold og opbygning
Opgavens opbygning bestaringr efter denne indledning af en teoridel hvor jeg behandler
de relevante teoretiske emner
Derefter bevaeligger jeg mig over til et kapitel om mine metoder og mit materiale Jeg goslashr
rede for min indsamling af empirisk materiale ved brug af optagelser af oplaeligst tekst og
interview med fokus paring holdninger til dansk og danskundervisningen Jeg goslashr ogsaring rede
for hvordan jeg analyserer mit udtale-materiale og mine holdningsdata ved brug af en
indholdsanalyse af interviewsamtalerne
Efter selve analysen af mine islandske informanters udtale og deres holdninger til
danskundervisningen foslashlger en diskussionsdel hvor jeg diskuterer de fundne resultater
og de udfordringer jeg har erfaret i forbindelse med analyserne Det sidste kapitel
indeholder mine konklusioner og perspektiveringer
Opgaven indeholder desuden et resumeacute (paring dansk og islandsk) et forord fire bilag og
en litteraturliste
6
2 Teori
I en undersoslashgelse som denne spiller flere teorier en rolle For det foslashrste en kontrastiv
udtaleteori hvor jeg gengiver en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem fra en tidligere undersoslashgelse og omtaler de islandske traeligk som kan smitte af
paring dansk For det andet benytter jeg mig af teoretisk baggrundsstof om holdninger og
normering Teorien bestaringr af
Lydsystemerne i de to beskrevne sprog
Udtaletilegnelse
Sprognormering og rigsmaringl
Danskfaget i den islandske skole og det danske sprogs status i Island
DRbdquos sprogpolitik
Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Da jeg bruger et afsnit af radioprogrammet Populaeligr fra DR vil jeg kort omtale DRbdquos
sprogpolitik da den er relevant og haelignger sammen med det forrige afsnit om
sprognormering
21 Lydsystemerne i dansk og islandsk
Det danske og det islandske lydsystem er meget kompleks Men for at forenkle det kan
man dele det op i to elementer vokaler og konsonanter Jeg viser de to lydsystemer
konstrativt ved brug af skemaer
211 De danske Vokaler
det danske lydsystem findes der efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig a y oslash α u o aring
ɒ ə
7
Hvis vi ser skematisk paring vokalerne kan de opstilles saringledes5
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i y u
Havlsnaeligvre e oslash ǝ o
Halvaringbne aelig ouml aring
Lav a α
Skema 1 De danske vokalkvaliteter
212 De islandske vokaler
Det islandske vokalsystem har efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig ə α u som er en
del faeligrre end i det danske
Hvis vi stiller de islandske vokaler op i et lignende skema ser det saringledes ud6
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i u
Halvsnaeligvre e Y7
Halvaringbne aelig ouml
Aringbne α
Skema 2 De islandske vokalkvaliteter
Skema inspireret af Jensen 2008 33 6 Skema inspireret af Jensen 2008 211
7 Y findes i ord som thornula og thornulur (Jensen 2008 211)
8
213 Konsonanter
Konsonanter kan ligesom vokaler deles op i flere kategorier To overordnede kategorier
er lukkelyde og haeligmmelyde som derefter kan deles op i to kategorier stemte og
ustemte konsonanter8
Lukkelyde dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne bliver lukket jf navnet lukkelyde
Haeligmmelyde er derimod lyde der dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne haeligmmes jf
navnet haeligmmelyde
Ved dannelsen af haeligmmelyde bortset fra nasalerne (se nedenfor) opstaringr der en stoslashj
Naringr konsonanterne fremkalder denne stoslashj kaldes de stemte Derfor er alle lukkelyde
ustemte
2131 De danske konsonanter
De danske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v eth j h s ᶊ m n l r w l ɹ
Hvis vi foslashlger de ovennaeligvnte inddelinger af konsonanterne kan et skema opstilles
saringledes9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v w l l j r ɹ m n 10
Ustemt f h s ᶊ p t k b d g
Skema 3 De danske konsonantfonemer
2132 De islandske konsonanter
De islandske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v thorn eth x ᶃ h s m n l w j
Paring samme maringde som med de danske konsonanter kan man stille de islandske op i et
lignende skema11
8 Konsonanterne kan deles ind i flere underkategorier fx velaeligre lukkelyde labialer osv men jeg mener at
denne inddeling er tilstraeligkkelig nok for min undersoslashgelse 9 Skema inspireret af Jensen 2008 27
10 Disse konsonantfonemer kaldes nasaler da luftstroslashmmen stoslashmmer ud gennem naeligsen men ikke
gennem munden som andre konsonantlyde Traditionelt regner fonetikere ikke disse lyde for lukkelyde
Jeg vil bare demonstrere at munden er lukket ved dannelsen af disse lyde 11
Skema inspireret af Jensen 2008 33
9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v j r l w j m n
Ustemt f h s thorn ᶃ p t k b d g x
Skema 4 De islandske konsonantfonemer
22 Udtaletilegnelse
Der er mange spaeligndende emner at tage fat paring hvis man v il forske i tilegnelse
af dansk som andetsprog Der har b landt meget andet vaeligret stor interesse i at
undersoslashge hvordan kommunikativ kompetence oposlashves og udvikles hos
learnere og undervisningens udformning og grundlag har ogs aring vaeligret et yndet
maringl i kikkerten Tilegnelse af dansk udtale har derimod vaeligret et noget
uudforsket omraringde Ganske v ist findes der megen v iden om hvordan dansk
lyder naringr det tales af indfoslashdte men naringr det kommer t il hvordan man t ilegner
sig udtale af dansk som andetsprog saring tynder det ud i undersoslashgelserne
(Arnfast 2004)
Juni Arnfast skriver her at der ikke findes mange undersoslashgelser om udlaeligndinges
danskudtale men at der findes nok om indfoslashdtes udtale I Island gaeliglder det samme om
islaeligndinges danskudtale
Men hvordan fungerer udtaletilegnelse Arnfast skriver ogsaring at motivation spiller en
stor rolle naringr det kommer til at laeligre et nyt sprog Hun mener at eleverne kan motiveres
med noget som allerede findes omkring dem Hun bruger et eksempel med at ele verne
skal laeligre en dansksproget sang eller reklame udenad Her spiller udtalen en stor rolle
Eleverne skal kunne goslashre sig forstaringelige og derfor er en god udtale vigtig
Det er ofte blevet diskuteret i forbindelse med fremmedsprogstilegnelse om der findes
en saringkaldt kritisk alder som garingr ud paring at der er en alder som saeligtter graelignsen for hvornaringr
et menneske kan laeligre et nyt sprog og paring samme tid opnaring en indfoslashdts udtale og hvornaringr
det er for sent Denne alder er naeligsten den samme som mine informanters alder ca 12-
13 aringr Arnfast mener at en sociokulturel forklaringsmodel som bla indeholder
punkterne learnernes uddannelsesmaeligssige baggrund og indlaeligringsforhold kan hjaeliglpe
med at forklare Det forrige punkt er maringske ikke saring nyttigt naringr det kommer til mine
10
informanter fra folkeskolen men kan bruges i forhold til gymnasieeleverne da de har
en stoslashrre erfaring af uddannelse
Endvidere bruger Arnfast en figur som beskriver vaeligsentlige elementer ved
udtaletilegnelse Disse elementer bestaringr ogsaring af motivation erfar ing mm og er delt op
i to overgrupper de fysisk-kognitive faktorer og de individuelle faktorer De
foslashrstnaeligvnte faktorer er alder fysiologi og kognitive forhold Den anden bestaringr af
uddannelsesbaggrund individuel erfaring og motivation Denne figur understreger
derfor det foslashromtalte om udtaletilegnelse
Arnfast skriver bla at perception og produktion ogsaring er to faktorer som spiller en stor
rolle i de fysiologisk-kognitive forhold Den perceptoriske kompetence er vigtig hvad
angaringr at hoslashre og forstaring det som bliver sagt Denne kompetence goslashr os i stand til at
genkende lyde og derefter producere dem i vores egen sproglige produktion og udtale
Men hvis vi hoslashrer fremmede lyde som ligger langt vaeligk fra dem vi kender fra vores
modersmaringl kan perceptionskompentencen blive udfordret Dvs at hvis vi ikke er traelignet
i at percipere og producere nye lyde kan sproglaeligringen hurtigt blive en vanskelig
opgave Dette kan relateres til de otte ovennaeligvnte traeligk Nogle af disse traeligk ligger langt
vaeligk fra det islandske lydsystem og kan derfor blive en stor udfordring for de islandske
elever
23 Sprogsnormer og rigsmaringlet
bdquoNormer er regler der er faeliglles for en gruppe menneskerldquo (Jacobsen 2007 66) Dvs at
normer er en slags regler som kan gaeliglde for mindre og stoslashrre grupper fx familier
venner hold inden for sport og paring den stoslashrre skala hele landsdele nationer og samfund i
det hele taget Disse normer holder orden i hvert lille eller stoslashrre samfund for sig De
fortaeligller os hvad vi kan tillade os og hvad vi ikke kan tillade os
Sprognormerne ligner de foslashromtalte normer men sprognormer er oftest usynlige Man
laeliggger ikke maeligrke til dem foslashr man moslashder en person hvis sproglige normer er
anderledes Det gaeliglder fx om islaeligndinge Naringr de taler sig imellem taelignker de ikke paring de
sproglige normer som gaeliglder i Island Men straks naringr der kommer en dansker til Island
og taler med islaeligndinge bliver sprognormerne pludselig synlige Nu laeliggger man maeligrke
til at danskeren ikke taler som islaeligndingene og derfor bliver det registreret hos de
11
indfoslashdte at danskeren taler anderledes Det registreres selvfoslashlgelig ogsaring hos danskeren
at islaeligndingene bruger en anden sprognorm
Danskere er aldrig i tvivl om at det sprog de hoslashrer talt i Danmark er dansk selvom
nogle taler paring eacuten maringde og andre paring en anden bdquoNogle udtaler meget som [ma∙eth] [A]ndre
siger [mα∙eth] men det er ikke udtaler som viser at de talende er udlaeligndinge snarere
tvaeligrtimodldquo (Hansen 114)
Blandt sprognormerne er en norm som kan kaldes det danske samfunds faeligllesnorm
Denne overnorm kaldes rigssprogsnormen ogsaring kaldt rigsmaringl Rigsmaringlet er den talte
rigssprogsnorm
Rigsmaringlet er den eneste norm der undervises i og den bedst beskrevne danske norm
hvad angaringr grammatik ordforraringd og udtale Kort beskrevet er rigsmaringlet den offentlige
danske overnorm Det er den norm Jacobsen og Skyum-Nielsen beskriver som
bdquomidaldrende koslashbenhavnsk hoslashjsprogldquo (Jacobsen og Skyum-Nielsen 2007 72) Steffen
Heger definerer rigsmaringlsudtalen paring foslashlgende maringde bdquoEt ords rigsmaringlsudtale er den
udtale der kan findes hos mennesker fra alle egne af landet og som ikke er hyppigere
hos mennesker med lav social status end mennesker med hoslashj social statusldquo (Heger
2007 45)
Hvis man bruger rigsmaringlet kan man forstarings overalt i Danmark Den kan findes fx i
nyhederne i tv og radioprogrammer fx paring DR (se ogsaring kapitel 25 om DRbdquos
sprogpolitik) Der er stor variation i rigsmaringlsnormen Den unge radiovaeligrts udtale kan
kaldes en ung variant af rigsmaringlet
Naringr udlaeligndinge undervises i dansk er det ogsaring varianter af rigsmaringlet de bliver
undervist i Det er ogsaring denne norm danskere bruger i offentlige sammenhaelignge og som
der bliver undervist i i den danske skole
24 Danskfaget danskundervisningen og det danske sprogs status i Island
Dansk har igennem tiderne vaeligret et meget centralt nordisk sprog i Island da
handelsmaelignd ofte var danske og mange islaeligndinge rejste til Danmark for at studere
ogeller arbejde Det har dog aeligndret sig siden dengang men paring trods af denne
udvikling tager mange islandske studerende stadig til Danmark for at laeligse videre paring
12
universitetsniveau Her spiller perception og produktion af dansk tale en stor rolle og
derfor er det vigtigt at danskundervisningen i Island har fokus paring dansk udtale
Indtil 1918 hoslashrte det islandske skolesystem under det danske undervisningsministerium
Det gjorde at det danske sprog og danskundervisningen i Island har sat et stort praeligg paring
mange islaeligndinges skolegang fra folkeskole til studentereksamen Dansk var laelignge det
bdquoherskendeldquo skolesprog som Hauksdoacutettir kalder det (Hauksdoacutettir 1990 5)
Danskundervisningen har aeligndret sig meget siden 1918 og dansk er nu et obligatorisk
skolefag baringde i folkeskole og paring gymnasium med fire undervisningstimer om ugen og
det er det andet fremmedsprog i skolen efter engelsk
Den aeligndrede funktion og status udviklede sig i denne retning bla pga det engelske
sprogs hoslashje status i Island og i det oslashvrige Norden Det blev diskuteret frem og tilbage
om man skulle holde sig til at undervise dansk som foslashrste fremmedsprog eller om man
skulle skifte det ud med engelsk I den sidste ende blev det besluttet at bruge engelsk
som det foslashrste fremmedsprog og dermed blev det danske sprog til det andet
fremmedsprog i de islandske skoler
241 Er dansk vigtig for islaeligndinge
Dansk er som naeligvnt tidligere et obligatorisk fag i den islandske skole fra 6 klasse I
det nordiske samarbejde er det vigtigt for islaeligndinge at tilegne sig et af de tre
skandinaviske sprog og som regel vil det vaeligre dansk
I Norden er dansk og islandsk baringde samfundsbaeligrende og statsbaeligrende sprog Det
samfundsbaeligrende sprog er dansk finsk faeligroslashsk groslashnlandsk islandsk norsk samisk og
svensk hvorimod dansk finsk islandsk norsk og svensk ogsaring er Nordens statsbaeligrende
sprog bdquoUdgangspunktet for den nordiske sprogpolitik er [] at det nordiske samarbejde
ogsaring i fremtiden vil foregaring paring de skandinaviske sprog dvs dansk norsk og svenskldquo
(Nordisk Ministerraringd 2007 12) Da Island er en af de fem stater i det nordiske
samarbejde er det tydeligt at gode sprogkundskaber i dansk eller et af de skandinaviske
sprog er meget vigtig
13
25 DRbdquos sprogpolitik
Da jeg bruger et afsnit af et radioprogram fra DR vil jeg kort omtale sproget i den
valgte DR-tekst og DR‟s sprogpolitik DR er meget bevidst om sprogpolitikken og tager
stort ansvar for dansk sprog og kultur for alle Danmarks indbyggere I artiklen
Sprogpolitik for DR staringr det skrevet saringledes
bdquoNaringr det gaeliglder det danske sprog dansk litteratur og kultur tager DR meget gerne
opgaven paring sig DR‟s sprogpolitik tager udgangspunkt i at glaeligde ved sproget begynder
med bevidstheden om sprogets betydning og vaeligrdien af et velfungerende sprogldquo (DR
2009)
DRbdquos sprogpolitiske indsatsomraringder omhandler tv programmer i radioen og skrevne
artikler paring drdk Disse indsatsomraringder bestaringr af ni punkter
1 Klart og forstaringeligt sprog ndash sprogets funktionalitet Man skal kunne forstaring
hvad der bliver sagt og skrevet i DR‟s programmer og paring DR‟s netsider [med
at fremmevedligeholde dansk sprog MV]
2 Kvalitet og mangfold ighed DR tilstraeligber den hoslashjest mulige sproglige
kvalitet uanset genre og programtyper
3 Trovaeligrdighed og gennemsigtighed Trovaeligrdighed er en absolut
kernevaeligrdi for DR midlet hedder sproglig gennemsigtighed
4 Det skrevne sprog DR vil forbedre retskrivningen og arbejde for den gode
oversaeligttelse
5 Det nordiske sprogfaeligllesskab DR oslashnsker at bidrage aktivt til fremme af
det nordiske sprogfaeligllesskab
6 Det europaeligiske sprogfaeligllesskab DR vil arbejde for at styrke kendskabet
til europaeligisk kultur og til de europaeligiske sprog
7 Litteratur og drama Litteraturen fornyer sproget og giver oplevelser
8 Boslashrn og unge DR vil slippe kreativ iteten loslashs og goslashre sproget til legeplads
for boslashrn og unge
9 Aringbenhed og dialog DR skal vaeligre en aktiv medspiller i den offentlige
debat om dansk sprog og kultur ogsaring om sproget i DR (DR 2009)
Punkt 1 og 8 er relevante i min undersoslashgelse fordi disse punkter drejer sig om
forstaringelighed og maringlgruppen unge Punkt 5 er ogsaring relevant men paring en anden og mere
indirekte maringde nemlig den undervisningsmaeligssige
14
26 Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Brodersen skriver i sin artikel paring Sprogmuseet at udtale er mange ting Det er fysiologi
artikulation auditive og akustiske aspekter perception mm Jeg er meget inspireret af
denne artikel som er den eneste der er skrevet om islaeligndinges danskudtale Min
undersoslashgelse bygger paring Brodersens og Volhardts undersoslashgelse paring Islands Universitet
foraringret 2011 Der er dog en lille forskel Brodersen og Volhardt har undersoslashgt udtalen
hos danskstuderende paring Islands Universitet men jeg fokuserer paring folkeskole- og
gymnasieelevers danskudtale
bdquoDe traeligk jeg naeligvner er ikke de eneste traeligk men de er ioslashrefaldende hyppige og
vigtige fordi de har stor betydning dels for danskeres forstaringelse dels for at faring sproglig
flyd og et funktionelt letforstaringeligt danskldquo (Brodersen 2011) Her er der tale om otte
traeligk jeg vil gennemgaring i det foslashlgende Jeg vil endnu engang understrege at disse traeligk er
fra en undersoslashgelse af studerendes udtale paring Islands Universitet og det er derfor ikke
noslashdvendigvis de samme traeligk som jeg finder frem til i min analyse
De otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale er foslashlgende
1 Rulle-r er et traeligk som islaeligndinges danskudtale praeligges gentagende gange af Paring
islandsk finder man dette fonem baringde foran og efter vokaler Eksempler paring ord
med dette traeligk er ord som fyrfadslysene her har er osv
2 Moslashrk a- lyd I dansk findes der baringde en moslashrk og en lys a-lyd hvorimod de andre
nordiske sprog kun har det moslashrke a Brodersen forklarer det moslashrke og det lyse
a saringledes
Moslashrkt a Vi har i dansk fo r det foslashrste moslashrkt a i alle r-forbindelser uanset om
r staringr foran eller bagefter a ndash fx i far har en rar hare ndash og endda ogsaring nogle
gange selv om r staringr i en anden stavelse dvs moslashrk a -lyd har vi i aldrig
Anders forfatter andre og vandre (mens ord som and forfatte anden og
vand har lys a-lyd) Vi har i dansk fo r det andet moslashrkt a foran p b m f og
foran k g ng v altsaring foran labiale og velaeligre lyde som fx i pap kam og
kaffe og ak kakerlak-sang og hav
Lyst a Vi har i dansk lyst a foran tungespidslydene t d n s og l (dvs foran
apikaleralveolaeligrer) og Oslash (= nul dvs uden efterfoslash lgende lyd) som fx i hat
kat dansk Danmark bas sal og ja ha‟ sagde og lagde (Brodersen 2011)
3 bdquoBloslashdtldquo g er en saringkaldt stemt velaeligr Dette traeligk findes fx i de islandske ord eacuteg
(jeg) og dagur (dag)
4 I-udtale af skriftens y Dette traeligk kan man hoslashre indimellem og det kan aeligndre et
ords betydning fx ordet ny udtalt som ni
15
5 Afstemning af stemte sonoranter12 Dette traeligk er et ganske almindeligt traeligk i
islandsk
6 Praeligaspiration er et almindeligt traeligk i islandsk og kan forklares som en h- lyd
foran dobbeltform af [p] [t] og [k] fx i det islandske ord detta (falde)
7 Mange schwa forekomster
Brodersen kalder islaeligndinges schwa-udtale et af de mest gennemgaringende traeligk ved deres
danskudtale Islandsk har ord som ender paring de tryksvage vokaler a i og u hvor dansk
har den tryksvage vokal der som naeligvnt i citatet ofte svaeligkkes eller falder bort Disse tre
svagtryksvokaler er islaeligndinge vant til at beholde i deres udtale og maringske er det derfor
schwa forekommer saring ofte hos islaeligndinge naringr de taler dansk
8 Tryk I islandsk har man altid tryk paring ordets foslashrste stavelse selvom det er
fremmedord Dette traeligk finder nogle gange sted i islaeligndinges danskudtale fx i
ord som appelsin [α l i n] som kommer til at lyde som [ α l si n]13
Jeg vil som allerede naeligvnt kun fokusere paring rulle-r schwa-reduktioner og -bortfald a-
lyde i-udtale af skriftens y og evt andre traeligk som jeg finder og mener er vaeligsentlige at
have med
12
bdquoVed de stemte sonoranter (lyde som fx [o i m l]) dannes der en hindring for udaringndingsluften i
strubehovedet hvor stemmelaeligberne bringes til at vibrere (heraf navnet raquostemtlaquo) hulrummene i de oslashvre
taleorganer fungerer da som resonansrum og deres form er afgoslashrende for hvilken stemt sonorant der
fremkommerldquo (Heger 2007 s 79) 13
Her fokuserer jeg kun paring hovedtryk Der kan selvfoslashlgelig vaeligre andre traeligk som spiller ind i udtalen fx
stoslashd a-kvalitet osv
16
3 Metode og materiale
I dette kapitel beskriver jeg mine metoder og mit materiale Jeg omtaler ogsaring mine
informanter
31 Metoder
Mine dataindsamlingsmetoder i denne opgave omfatter dels mine informanters
oplaeligsning af en DR-tekst og dels et interview med de samme elever Den valgte DR-
tekst er paring ca 200 ord og varer ca 15 minut Den bestaringr af et uddrag fra DRbdquos
radioprogram for unge kaldet Populaeligr Indholdet i denne tekst er en introduktion til
programmet hvor radiovaeligrten MAMA fortaeligller lytteren lidt om hvad der er paring
programmet Ved at vaeliglge en ungdomstekst opnaringr jeg sandsynligvis et bedre resultat
end hvis jeg ville have brugt en tekst som ikke havde samme relevans for mine
informanter
Mine informanter er i alt otte islaeligndinge fra alderen 13 til 19 og jeg praeligsenterer dem i
den samme raeligkkefoslashlge som jeg har interviewet dem Jeg valgte at bruge fire af hvert
koslashn altsaring fire drenge og fire piger for at faring en ligestilling mellem koslashnnene Jeg havde
kontakt med to folkeskoler og et gymnasium i Reykjavik og efter noget tids soslashgning
fandt jeg en folkeskole og nogle gymnasieelever som havde lyst og interesse for en
undersoslashgelse som denne
Det skal dog understreges at jeg kun interviewede fire elever fra hver af de to grupper
og det er kun en lille del af alle eleverne Men paring trods af dette er resultaterne klare De
fire Gymnasieelever er dygtigere til dansk er mere engagerede og har staeligrkere
holdninger til danskundervisningen Jeg vil understrege at det ikke er muligt at
generalisere paring baggrund af saring lille et materiale
Mine metoder er
Oplaeligsning af tekst
Interview med eleverne
Informantportraeligtter
Transskription
Udtaleanalyse ved brug af Praat
Holdningsanalyse
17
Hver oplaeligsning er optaget ved brug af diktafon og jeg har otte optagelser som varer i
alt ca 15-16 minutter Jeg fokuserer baringde paring elevernes udtale men ogsaring paring deres
holdninger til danskundervisningen
Interviewene varede ca 5-10 minutter pr elev som goslashr en samlet tid paring ca en time
Interviewene foregik som en mundtlig samtale og jeg skrev svarene ned undervejs
Disse interview er baggrunden til mine holdningsdata
32 Informanterne
De fire folkeskoleelever er alle 13 aringr gamle og garingr i 8 klasse De har meget forskellige
holdninger til danskundervisningen og til det danske sprog overhovedet I det
efterfoslashlgende vil jeg introducere folkeskoleeleverne paring baggrund af oplysninger fra
interview I portraeligtter af de fire informanter giver jeg oplysninger om informanternes
erfaringer med dansk uden for skolen fx om de har familie ogeller venner som er
danskere og om de har vaeligret i Danmark Endvidere er informanterne anonymiseret ved
at have faringet fiktive navne Dato for oplaeligsning og interview med folkeskoleeleverne er
05122011
De fire gymnasieelever er 17-19 aringr gamle De har derfor forskellige erfaringer med
dansk og nogle er naringet laeligngere i dansk end andre Dato for oplaeligsning og interview med
gymnasieeleverne er 06122011 (David) og 07122011 (Solla Eva og Simon)
Mine interviewsposlashrgsmaringl fungerede forskelligt Den foslashrste del af sposlashrgsmaringlene handler
om elevernes danskkundskaber Sposlashrgsmaringl 3a-f14 opfyldte ikke de krav jeg havde stillet
til dem Meningen med disse sposlashrgsmaringl var at faring et overblik over elevernes
danskkundskaber baringde i skolen og udenfor skolen De var dog ikke noslashjagtigt nok
formulerede og derfor bruger jeg ikke sposlashrgsmaringl 3a-f i min undersoslashgelse Alle de andre
sposlashrgsmaringl fungerede som de skulle og leverede de oplysningerne jeg havde taelignkt mig
at de skulle
14
3a Taler du dansk
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk
3d Hvis ja i hvilken sammenhaeligng skriver du dansk
3e Laeligser du dansk
3f Hvis ja i hvilken sammenhaeligng laeligser du dansk
18
Jeg lytter til optagelserne for senere at kunne analysere informanternes oplaeligsninger for
at kunne sammenligne dem Jeg transskriberer ogsaring baringde uddraget fra Populaeligr
ortografisk og i grov lydskrift og elevernes oplaeligste version og sammenligner derefter
transskriptionen fra Populaeligr med elevernes oplaeligsning
Naringr jeg undersoslashger forholdet mellem holdning og udtale bruger jeg dette system
Der er seks sposlashrgsmaringl i interviewsposlashrgsmaringlene jeg bruger til at undersoslashge hvorvidt
elevernes holdning til danskundervisningen er positiv neutral eller negativ Disse
sposlashrgsmaringl er nr 7 8 9 10 11 og 1315 Indholdet i disse sposlashrgsmaringl er alle om holdning
til danskundervisningen I sposlashrgsmaringl 7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i
dansktimerne ser jeg efter om eleverne svarer positivt eller negativt Hvis eleverne
svarer at de synes der er noget der er spaeligndende er det positivt hvis de ikke synes
noget er spaeligndende er det negativt Til sidst deler jeg svarene op i tre forskellige
kategorier negativ neutral og positiv 0-2 positive svar giver resultatet negativ
holdning 3-4 positive svar giver resultatet neutral holdning og 5-6 positive svar giver
resultatet positiv holdning til undervisningen
For at opnaring en mindre god udtale forekommer de omtalte traeligk 0-32 af gangene 33-
66 for en middelgod udtale og 67-100 for en god udtale og vice versa alt efter i
hvilken sammenhaeligng med undtagelse af islandsk udtale af danske ord da der ikke
findes noget at sammenligne med paring naeligr elevernes svar overfor hinanden Da bruger
jeg forekomsterne af dette traeligk grupperet i 0-10 forekomster for god udtale 11-20 for
middelgod udtale og 21-30 for mindre god udtale
For at regne ud hvor elevernes udtale ligger bruger jeg foslashlgende metode Eleverne faringr
1-3 point for hhv mindre god middelgod og god udtale og da der er otte traeligk i alt (a-
lyd skifter jeg i to dele [a α]) kan eleverne hoslashjest skore 24 point Dvs at 0-8 point
giver en mindre god udtale 9-16 giver en middelgod udtale og 17-24 giver en god
udtale
Mit materiale er
8 oplaeligsninger i alt ca 2000 ord og ca 15-16 minutter
8 interview 5-10 minutter pr elev som er ca en time i alt
15
Se bilag 2 3 og 4
19
33 Transskription og Dania
Transskription er en databehandlingsmetode Og denne metode giver jeg en kort
beskrivelse af Jeg bruger det danske lydskriftsystem Dania som et
transskriptionsredskab Der findes flere lydskriftsystemer men jeg har valgt at bruge
dette fordi det er det jeg har laeligrt at bruge og er fortrolig med fra mit danskstudium
Endvidere bruger jeg analyseprogrammet Praat til at sammenligne de forskellige
udtaler af ord og lyde
Dania er det danske lydskriftsystem som er opkaldt efter t idsskriftet Dania Dette
lydskriftsystem bygger paring alfabetet I Dania bliver alle bogstaverne i det danske alfabet
brugt men der er tilfoslashjet nogle ekstra bogstaver som er laringnt fra andre sprog fx [eth] som
er laringnt fra det islandske alfabet og alfa-a [α] fra graeligsk til at betegne dem moslashrke a-lyd
Grunden til at flere tegn bliver brugt er at nogle af alfabetets bogstaver kan have flere
forskellige udtaler alt efter deres position i ord fx d i ord som denne og gud Det
forrige ords d udtales bdquoharingrdtrdquo hvorimod det andet udtales bdquobloslashdtrdquo16
For at kunne kende forskel paring det almindelige alfabet og lydskriftens skrives udtalen i
kantede parenteser og med kursiv
Som jeg naeligvnte foslashr med eksemplet denne og gud kan et bogstav have flere lydvaeligrdier
end eacutet Naringr der er tale om konsonanter kommer det an paring hvor i ordet bogstavet
befinder sig Hvis bogstavtegnet staringr i absolut forlyd 17 gaeliglder det vedkommende
bogstavs lydvaeligrdi som det tilsvarende alfabetiske bogstavs Ud fra dette kan vi se at [g]
i ordet grund har samme lydvaeligrdi som bogstavstegnets Men hvis der er tale om daeligkket
forlyd18 eller daeligkket udlyd har konsonanterne ofte en anden lydvaeligrdi fx ordet typisk
hvor p har lydvaeligrdien [b] [tybisg] De forskellige lydvaeligrdier som bogstaver kan have
kan vi faring overblik over ved brug af det nyudviklede redskab Bogstavlydkudk
Det kan vaeligre meget bevidstgoslashrende hvordan den transskriberede form af et ord kommer
til at se ud i lydskrift fordi der i en del tilfaeliglde ikke er samsvar mellem skrift og lyd [k]
og [g] er to gode eksempler paring dette og det kan man nemt forvirres en smule af ved
16
Dette foslashromtalte faelignomen kaldes fonemer 17
Absolut forlyd er naringr en lyd staringr allerforrest i et ord fx [b] i bil 18
Daeligkket forlyd er naringr der er tale om ordets foslashrste konsonant ligesom i absolut forlyd men denne gang
hvis der er en vokal foran og efter den forreste konsonant i indlyd Det samme gaeliglder med konsonanter
der staringr mellem to vokaler i udlyd
20
transskriberingen Et ord der kan give problemer er fx ordet slikke som transskriberes
[ legǝ] men man kunne nemt komme til at transskribere ordet som [ slekǝ]
Denne oversigt viser Danias lydskrifttegn og eksempler paring de forskellige lyde i ord Jeg
bruger Schachtenhaufens Dania-tegnvaeliglger og et uddrag af denne ser saringledes ud
[ ] rist [j ] dreje
[α] far [ɔ] ottende
[b] baeliglle [ə] oslashh
[f] fat [ŋ] tang
[j] jage [ᶊ] sjat19 (Schachtenhaufen schwadk 2011)
En ortografisk transskription af radiovaeligrtens tekst ser saringledes ud
rdquoOg jeg er tilbage igen her i studiet med fyrfadslysene taeligndt et glas vand en
kuglepen og en post-it saring jeg er klar til at lave denne her udsendelse til dig
Jeg har holdt en forlaelignget weekend kan man kalde det det I torsdags det
var jo den sidste dag paring ugen jeg sendte Populaeligr saring jeg har faktisk g laeligdet
mig siden i fredags at skulle i studiet igen i dag og lave denne her
udsendelse til dig
Og jeg vil sige allerede nu det b liver en b landet pose bolsjer Vi har nogle
sladderhistorier vi skal igennem og saring har jeg ogsaring en lille overraskelse et
nyt element i Populaeligr som jeg vil praeligsentere dig for lidt senere
Om et oslashjeblik kigger Rasmus Skejl MAMAs egen DJ forbi Han skal
fortaeliglle mig lidt om MAMAs nye kaeligledaeligkke En ny uge betyder jo altsaring en
ny kaeligledaeligkke Og i denne her uge har MAMA valgt Stephanie hendes
nummer rdquoMy cup don‟t give a fuckrdquo Det skal vi hoslashre om et oslashjeblik og efter
at vi har hoslashrt det saring er det altsaring tid til at Rasmus fortaeligller os hvorfor MAMA
netop har valgt dette nummer Velkommen inden for i dagrdquo
34 Praat som analyseredskab
Jeg bruger analyseprogrammet Praat til en komparativ analyse dvs at sammenligne de
otte optagelser fra skoleeleverne med optagelsen fra DRbdquos radiovaeligrt MAMMA
19
En daeligkkende liste findes i bilag 1
21
Praat bruges blandt andet til akustisk analyse af talesignaler hvor man
undersoslashger talesignalets fysiske egenskaber Saringdanne analyser kan sige noget
om enkelte sproglydes akustiske karakteristika men ogsaring hvad der rent
akustisk adskiller fx det vi opfatter som en [a]-lyd fra en [i]-lyd eller en [t ]-
lyd foran en [d]-lyd (Toslashndering 2010 199)
Programmet Praat viser altsaring lydboslashlgerne for hvert ord og hvilke lyde ordene er
sammensat af Det viser boslashlgelaeligngder for hver enkelt lyd ned i mindste detaljer som
goslashr det enkelt at sammenligne to forskellige udtaler
Her ser vi et eksempel paring hvordan Praat virker Det lyseroslashde felt indeholder ordet var
som radiovaeligrten MAMMA udtaler [vα] Forneden ser vi Annas samme var som hun
udtaler [vαᶉ]
Figur 1 MAMMAs udtale af ordet var i programmet Praat
22
Figur 2 Annas udtale af ordet var i programmet Praat
Her ses der en tydelig forskel MAMMAs var er meget laeligngere end Annas Annas slutter
derimod paring et rulle-r og det ses paring den hoslashje frekvens i lydboslashlgerne i den lyseroslashde
ramme Paring denne maringde sammenligner jeg alle optagelserne med MAMMAs og finder
forskelle paring udtalerne helt ned til de mindste lyde
35 Empirisk dataindsamling a Oplaeligsning og udtale
Min dataindsamling er todelt Foslashrst arbejder jeg med optagelserne af folkeskole- og
gymnasieelevernes oplaeligste version af DR-teksen Derefter indsamler jeg data ved brug
af interviewsposlashrgsmaringl med fokus paring holdning Dataindsamlingen og analysen skiftes
derfor i arbejde med optagelserne og arbejde med interviewsposlashrgsmaringlene Jeg optager
eacuten informant ad gangen og derefter interviewer jeg hamhende
351 Valg af informanter og oplaeligsning
Jeg har valgt at bruge DR‟s ungdomsprogram Populaeligr fordi at brug af et
ungdomsprogram er en god motivationsfaktor naringr det kommer til en undersoslashgelse som
denne hvor informanterne er unge De ca 200 ord teksten omfatter tager ca to
minutter at laeligse igennem og dette korte uddrag har derfor et tidsmaeligssigt passende
omfang Jeg ville ikke have teksten laeligngere for at kunne holde styr paring analysen og for at
faring en afgraelignsning af den
23
Jeg valgte at bruge faring informanter for at lave en kvalitativ undersoslashgelse og for at faring et
overskueligt materiale at arbejde med indenfor opgavens tidsramme
Jeg tog kontakt med mine gamle skoler baringde folkeskole og gymnasium Jeg har god
erfaring med begge skolerne og deres laeligrere og mente derfor at det ville goslashre
indsamlingen af materiale mere bekvemt Det var ikke noget problem at faring kontakt med
min folkeskole Det gik derimod ikke saeligrlig godt at have kontakt med gymnasiet Det
skyldes maringske at juleeksamenerne var ved at aringbne sine doslashre for eleverne derfor spurgte
jeg mig omkring mellem venner og familie for at finde informanter der passede ind i
maringlgruppen Det lykkedes i sidste ende og det betoslashd at mine fire informanter fra
gymnasiet kommer fra fire forskellige gymnasier Det kan betyde at det er vanskeligere
at sammenligne disse elevers udtale da de ikke har haft samme laeligrer og dermed
forskellig danskundervisning
Selve oplaeligsningerne gik problemloslashst for sig Alle mine informanter var aringbne for
deltagelse af saringdan en undersoslashgelse De var ogsaring meget engagerede for deltagelsen Jeg
satte mig i enrum med informanterne og begyndte med at praeligsentere min undersoslashgelse
uden at afsloslashre dens fulde tilgang Jeg brugte en diktafon til optagelserne som kunne
forbindes med min pc og derfor var der ikke nogle problemer at overfoslashre optagelserne
til pc‟en og derefter lytte til optagelserne Jeg sad med eleverne i 15 til 20 minutter Det
foslashrste jeg bad informanterne om var at laeligse teksten igennem saring de kunne saeligtte sig ind i
den og stille sposlashrgsmaringl hvis nogle af ordene var svaeligre eller uforstaringelige Derefter bad
jeg dem laeligse teksten op langsomt hoslashjt og tydeligt
352 Ortografisk og fonetisk transskription af optagelser
For at transskribere uddraget fra Populaeligr ortografisk lyttede jeg det igennem flere
gange Der var nogle faring gentagelser og selvafbrydelser Det saring jeg bort fra i min
transskription for at teksten skulle egne sig til at naring sit formaringl nemlig oplaeligsning
Den ortografiske transskription var den enkle del af transskriptionen Efter den
arbejdede jeg med at transskribere radioprogrammet fonetisk ved brug af Dania20
Det naeligste paring programmet var en fonetisk transskription af elevernes oplaeligsninger hhv
fra folkeskolen og fra gymnasiet Det var en stoslashrre udfordring da nogle af lydene fra
20
Se bilag 4 for samtlige fonetiske transkriptioner
24
informanterne til tider kunne ligne noget som ikke findes i det danske lydsystem fx
lyden af det islandske bogstav aelig som ofte forekom udtalt som en slags [αj ]-lyd En
anden udfordring var det rdquobloslashderdquo g som informanterne ofte brugte hvor g-et ikke
skulle vaeligre bdquobloslashdtldquo
36 Empirisk dataindsamling b Interviewene
Efter oplaeligsningen fortsatte informanterne og jeg til den anden del af dataindsamlingen
interviewsposlashrgsmaringlene Det foregik som en samtale paring baggrund af en raeligkke
sposlashrgsmaringl21 og jeg skrev svarene ned paring papir under interviewet
Denne samtale foregik paring islandsk fordi det er lettere for eleverne at udtrykke sig paring
deres modersmaringl og det var mest naturligt da islandsk er baringde deres og mit foslashrstesprog
og for at undgaring misforstaringelser da folkeskoleeleverne og maringske endda
gymnasieeleverne ikke er vant til at tale saring meget dansk Den islandske udgave af
interviewsposlashrgsmaringlene kan findes i bilag 2b
37 Opsamling
Mit materiale er todelt Jeg bruger oplaeligsningerne fra informanterne til en
sammenlignende analyse ved hjaeliglp af en fonetisk transskription Den anden del bestaringr
af en verbal samtale som jeg skrev ned i loslashbet af samtalen Denne del af
materialeindsamlingen bruger jeg til at faring informanternes holdninger til
danskundervisningen og for at faring et overblik over undervisningen Endvidere
transskriberer jeg som naeligvnt optagelserne ved hjaeliglp af lydskriftsystemet Dania for
senere at analysere oplaeligsningerne ved brug af programmet Praat
21
Se baringde bilag 21 og 22 med interviewsposlashrgsmaringl hhv paring dansk og paring islandsk
25
4 Informantportraeligtter og analyse af islandske folkeskole- og
gymnasieelevers udtale
Som foslashr skrevet er analysen todelt Foslashrst bliver oplaeligserne praeligsenteret paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringlene i bilag 3 Dernaeligst bevaeligger jeg mig over i den anden del af
analysen den udtalemaeligssige Jeg stoslashtter mig til de fonetiske transskriptioner i bilag 4
ved denne del af analysen
41 Praeligsentation af folkeskoleinformanterne
411 Informantportraeligt af Alex 13 aringr
Den foslashrste informant er Alex Alex har god erfaring af dansk men har ikke nogen
kontakt med danskere overhovedet Alex har eacuten gang vaeligret i Danmark paring ferie i to uger
Alex har ikke saeligrlig stor interesse for dansk og er heller ikke saeligrlig begejstret for at
deltage i denne undersoslashgelse
I en almindelig dansktime fortaeligller Alex mig at han og hans klassekammerater laeligser
hoslashjt for hinanden og laver opgaver i opgavebogen I timerne giver laeligreren instruktioner
og Alex og hans klassekammerater goslashr som laeligreren siger Alex mener at
danskundervisningen er meget traditionel dvs ligner andre undervisningstimer meget
Alex har ikke saring meget erfaring med fra dansktimerne Han har laeligrt danske ord dansk
grammatik og set danske film Endnu engang bekraeligfter han at han ikke er saeligrlig
entusiastisk overfor dansk med at svare bdquo ngentingldquo da jeg spurgte ham om han syntes
der var noget spaeligndende i dansktimerne Alex kunne heller ikke fortaeliglle mig om en
oplevelse i en dansktime han kunne huske Han vil heller ikke laeligre noget i
danskundervisningen og siger at han ikke er interesseret i dansk og at han ikke kunne
taelignke sig at blive bedre til noget i dansk og endvidere synes han ikke at der er noget
som kunne vaeligre anderledes i dansktimerne Han mente heller ikke at de brugte nogle
medier i undervisningen Til sidst spurgte jeg Alex hvad han ville lave i timerne hvis
han var dansklaeligrer Han svarede meget konkret bdquoJeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at
jeg var syg for ikke at skulle underviseldquo Endnu en bekraeligftelse for at Alex ikke er saeligrlig
interesseret i dansk
26
412 Informantportraeligt af Anna 13 aringr
Anna er min anden informant og hun har god erfaring med dansk Hun fortalte mig om
en erfaring hun synes var mindevaeligrdig og sjov bdquoVi lavede engang en opgave om en
fiktiv dansk familie som vi saring lavede plakat ud fra Det var meget sjovtldquo Anna har ikke
kontakt med danskere men har vaeligret i Danmark to gange Den ene gang varede kun en
dag paring lufthavnen og den anden var hun paring ferie kun et aringr gammel
Det som foregaringr i dansktimerne ifoslashlge Anna er at eleverne laver opgaver i
opgavebogen og laeligser i laeligsebogen I timerne laver de ogsaring mange opgaver og laeligser hoslashjt
op for hinanden Den erfaring Anna har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord
oslashve dansk udtale laeligse tegneserier dansk grammatik laeligse op i klassen og se danske
film Anna tilfoslashjede bdquoVi laeligser nogle gange tegneserier i laeligsebogen Dem kan jeg godt
lideldquo Anna kunne huske en sjov oplevelse fra en dansktime som hun delte med mig
De saring engang en dansk film som hun syntes var meget morsom Anna er en meget
engageret elev og vil laeligre alt muligt hvis det nu er undervist paring en bdquosjovldquo maringde De
punkter hun kunne taelignke sig at blive bedre til er at laeligse hoslashjt og naring en bedre forstaringelse
for det hun laeligser Endvidere er hun meget tilfreds med undervisningen Hun sagde at de
ikke brugte nogen danske medier i undervisningen men at laeligreren opfordrer eleverne til
at se paring dansk tv derhjemme Hvis Anna var laeligrer ville hun goslashre undervisningen
interessant sjov og varieret
413 Informantportraeligt af Berglind 13 aringr
Berglind er min tredje informant Hun fortaeligller mig at danskundervisningen er ok Den
er ikke bdquospecielt sjovldquo men heller ikke bdquodoslashdkedeligldquo Ligesom de to forrige informanter
har hun heller ikke nogen kontakt med danskere Berglind har vaeligret i Danmark to
gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
Det Berglind og hendes klassekammerater laver i timerne er fx opgaver om fiktive
danske familier opgaver i opgavebogen plakater og laeligse hoslashjt for hinanden bdquoJeg kunne
rigtig godt lide at lave plakaterne til den fiktive familieldquo sagde Berglind I timerne
skriver Berglind og de andre elever gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt
at forklare hvis der er noget de ikke kan forstaring
27
Den erfaring Berglind har med sig fra dansktimerne er ungdomskultur at laeligre danske
ord laeligse tegneserier synge danske sange grammatik laeligse op i klassen hoslashre paring dansk
musik og se danske film Det hun synes er mest spaeligndende i timerne er at lave
danskopgaver Den oplevelse som hun kunne huske og som hun synes var meget
interessant var engang da hendes klasse saring en dansk film bdquoI filmen var der en sang vi
godt kunne lide saring laeligreren spolede tilbage saring vi alle sammen kunne synge med paring
sangen Det var maeliggtig sjovtldquo Berglind kunne godt taelignke sig at laeligre flere danske ord
og goslashre hendes ordforraringd stoslashrre samt at forbedre sin danskudtale Det hun gerne ville
forbedre sig i er forstaringelsen af dansk talesprog Hun synes endvidere at dansktimerne er
gode ligesom de er Berglind og hendes klasse bruger ikke nogle danske medier i
undervisningen men lytter dog til danske lytteoslashvelser i danskbogen Hvis hun var
dansklaeligrer ville hun bdquorigtig gerneldquo synge mere paring dansk laeligse flere tekster hoslashjt
oversaeligtte flere tekster og skrive flere gloser
414 Informantportraeligt af Bergur 13 aringr
Bergur er min fjerde og sidste informant fra folkeskolen Bergur synes at
danskundervisningen er god ikke bdquokedeligldquo men meget bdquoneutralldquo Bergur er den eneste
af mine folkeskoleinformanter der har kontakt med danskere og det ca en gang om
maringneden bdquoJeg har boet i Danmark og har nogle gange kontakt med mine kammerater
paring Skypeldquo
I danskundervisningen bruger Bergur og hans klassekammerater
undervisningsmaterialet og skriver gloser Laeligreren underviser paring dansk imens eleverne
skriver ned og goslashr som de bliver sagt
Den erfaring Bergur har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen og se danske film Bergur er lidt mere begejstret for dansktimerne end
min anden mandlige folkeskoleinformant Han synes at naeligsten alt i dansktimerne er
spaeligndende og at undervisningen er udmaeligrket Han vil bruge dansktimerne til at laeligre
dansk i sin bredeste forstand og er meget tilfreds med undervisningen Ligesom de to
forrige informanter bruger de ikke nogle danske medier i timerne andet end lytteoslashvelser
i danskbogen Hvis Bergur var dansklaeligrer ville han ikke aeligndre paring noget bdquoJeg mener at
undervisningen er fin som den er og jeg vil have undervisningen ligesom den er nuldquo
28
42 Praeligsentation af gymnasieinformanterne
421 Informantportraeligt af David 17 aringr
David er min foslashrste informant fra gymnasiet Hans erfaring med dansk har baringde vaeligret
svaeligr og nem David har ikke nogen kontakt med danskere Eacuten gang har David vaeligret i
Danmark paring ferie bdquoJeg har vaeligret i Danmark eacuten gang og det var rigtig fedtldquo
Det David og hans klassekammerater laver i dansktimerne er fx opgaver fra
undervisningsmaterialet og lytter til lytteoslashvelser paring dansk bdquoLaeligreren underviser i
timerne og jeg lytter flittigtldquo tilfoslashjede han om danskundervisningen David har en del
erfaring med fra dansktimerne ungdomskultur laeligre danske ord oslashve dansk udtale
synge danske sange laeligse op i klassen hoslashre dansk musik og se film bdquoDesvaeligrre synger
vi ogsaringldquo sagde han og lo
Men det David synes er spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film og lave
opgaver om dem og diskutere om dem paring dansk Han fortalte mig om en mindevaeligrdig
oplevelse fra dengang han var i Dan 103 22 Han bestod med karakteren 47 og var
maeliggtig glad for ikke at have dumpet David kunne godt taelignke sig at blive bedre til at
laeligse dansk og blive bedre til at forstaring det han laeligser Det er laeligseforstaringelse som vaeliggter
mest hos David naringr det kommer til sposlashrgsmaringlet om han synes der var noget som maringtte
vaeligre anderledes i dansktimerne I undervisningen bruger han og hans klassekammerater
efterfoslashlgende medier radio tv og saring lytter de ogsaring til dansk musik I slutningen spurgte
jeg ogsaring David hvad han ville lave i dansktimerne hvis han var underviser Han ville
helt klart vaeligre bdquosjovldquo og fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser Han vil ogsaring
vise morsomme film vaeliglge bedre romaner til at laeligse og til sidst ville han opfordre sine
elever til at laeligse mere dansk fx ved at bruge danske undertekster naringr de ser film bdquoJeg
synes at man laeligrer meget af at have undertekster paring filmldquo
422 Informantportraeligt af Solla 18 aringr
Solla garingr ogsaring paring gymnasiet Hun synes at dansktimerne er bdquorigtig sjoveldquo men at
eksamenerne dog er lidt uretfaeligrdige fordi de nogle gange er for svaeligre Solla har ingen
22
Dan 103 er i Davids tilfaeliglde et af to danskkurser paring gymnasiet
29
kontakt med danskere Hun har vaeligret i Danmark fire gange to gange med sit
fodboldhold og to gange paring ferie
I dansktimerne taler Solla og hendes klassekammerater dansk oslashver grammatik skriver
gloser og ser film sammen bdquoVi lytter til laeligreren og taler med ham paring dansk Han er
ogsaring danskerldquo Solla har ligesom David meget erfaring med sig fra dansktimerne at
laeligre danske ord oslashve dansk udtale laeligse tegneserier grammatik laeligse op i klassen hoslashre
dansk musik og se danske film
At tale dansk og lave opgaver er noget af det Solla synes er mest spaeligndende Som
naeligvnt kan Solla godt lide dansktimerne Hun fortalte mig om en oplevelse hun kunne
huske fra en dansktime Hele hendes klasse inkl laeligrer spillede Harry Potter og det
synes hun var maeliggtig sjovt bdquoJeg kan rigtig godt lide dansktimerne fordi laeligreren er saring
sjov men jeg vil ikke laeligre mere dansk grammatikldquo Fortalte hun mig om
undervisningen Hun synes at der skulle vaeligre flere lytteoslashvelser for at eleverne kan faring en
bedre forstaringelse af dansk talesprog I Sollas klasse bruger de ikke mange danske medier
i undervisningen kun nyhedssider paring nettet Til sidst fortalte hun mig hvad hun kunne
taelignke sig at lave hvis hun var dansklaeligrer bdquoJeg ville tale meget med eleverne paring dansk
selvfoslashlgelig og lave sjove diskussioner med dem Og jeg vil fokusere meget mindre paring
grammatikldquo
423 Informantportraeligt af Eva 18 aringr
Eva er min tredje informant fra gymnasiet Hun synes at dansktimerne er meget sjove
fordi hendes laeligrer er meget bdquosjovldquo Eva er en af de faring informanter der har kontakt med
danskere Hun garingr til gymnastik hvor der er danske traelignere Eva har vaeligret i Danmark
to gange En gang med sit gymnastikhold og en anden gang paring ferie
I undervisningen i Evas klasse oversaeligtter de meget til dansk og taler meget dansk
sammen Laeligreren er meget dygtig at tale dansk med eleverne De erfaringer Eva har
med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord oslashve dansk udtale grammatik laeligse op i
klassen hoslashre paring dansk musik og se danske film Den sidste erfaring er o gsaring den hun
synes er mest spaeligndende Hun sagde bdquoDe er saring humoristiskeldquo da vi snakkede lidt om
danske film
30
Hun kunne ikke rigtig huske nogen oplevelse fra dansktimerne men sagde at laeligreren er
meget bdquosjovldquo og taler meget bdquoDet kan jeg godt lideldquo Eva kunne godt taelignke sig at blive
bedre til dansk udtale for at turde tale dansk naringr hun er i Danmark Eva er ogsaring meget
tilfreds med danskundervisningen hvor de fx bruger tv og sider paring internettet af ellers
mange mulige danske medier Til sidst forestillede Eva sig at hun var dansklaeligrer bdquoJeg
ville ikke aeligndre saeligrlig meget paring undervisningen men ville dog fokusere lidt mere paring
udtalenldquo
424 Informantportraeligt af Simon 19 aringr
Simon er min sidste informant fra gymnasiet og den sidste overhovedet Han synes at
undervisningen er fin Han har ikke nogen kontakt med danskere Det er maringske ikke en
overraskelse men Simon har ogsaring vaeligret i Danmark og det eacuten gang med sit
fodboldhold
I en typisk dansktime i Simons klasse fortaeligller han at de oversaeligtter tekster laeligser boslashger
lytter til lytteoslashvelser og ser danske film Han synes at undervisningen er meget varieret
men der bliver dog fokuseret lidt for meget paring grammatikken Simon goslashr sit bedste for
at laeligre dansk i undervisningen og det goslashr han ved hjaeliglp af laeligreren so m underviser
skriver gloser paring tavlen og hjaeliglper eleverne naringr de er i tvivl om noget Simon har ogsaring
erfaring med sig fra dansktimerne fx ungdomskultur at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen se danske film og saring laeligser han endda danske boslashger derhjemme bdquoJeg
kan godt finde paring at laeligse nogle danske boslashger derhjemmeldquo
Det Simon synes er mest spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film Han
kunne fortaeliglle mig en interessant oplevelse fra dengang han var i tiende klasse Da fik
hans klasse besoslashg af en dansk klasse og han fik chance til at tale dansk Det er ogsaring
noget Simon godt kunne taelignke sig at blive bedre til at kunne tale og forstaring isaeligr naringr det
drejer sig om talesproget Han synes ogsaring at der bliver undervist for meget grammatik
og ville gerne at der bliver vist flere danske film med islandske undertekster for bedre
at kunne forstaring det som bliver sagt Hvis Simon var dansklaeligrer ville han vaeligre en meget
bdquotraditionelldquo laeligrer undervise i undervisningsmaterialet men vise flere danske film
bdquoJeg synes at danske film er utrolig sjove og derfor ville jeg vise mange af slagsenldquo
31
43 Resultater fra interviewundersoslashgelsen
Af de otte informantportraeligtter ovenfor fremgaringr at baringde folkeskole- og
gymnasieeleverne har meget forskellige erfaringer med dansk I det foslashlgende vil jeg
bruge to grafer en for hver gruppe til at sammenligne de to gruppers erfaring af dansk
og deres holdninger til danskundervisningen Sposlashrgsmaringlene er nummereret ligesom i
sposlashrgeskema i bilag 2a og b
I figur 3 ser vi folkeskoleelevernes svar23
Figur 3 Folkeskoleelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
23
I ja og nej sposlashrgsmaringl bruger jeg enhederne 0 og 1 hhv som nej og ja I sposlashrgsmaringl 2 4 6 7 8 9 10
11 og 12 (de aringbne sposlashrgsmaringl) svarer enheden til antallet af svarene fx i sposlashrgsmaringlet Har du vaeligret i
Danmark svarer Anna 2 dvs at hun har vaeligret to gange i Danmark Det samme gaeliglder for
gymnasieelevernes skema
X-akslen staringr for sposlashrgsmaringlene og y-akslen staringr for enhederne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp4 Sp6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
Alex
Anna
Berglind
Bergur
32
Dernaeligst ser vi resultaterne fra gymnasieelevernes svar
Figur 4 Gymnasieelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
Her ses det tydeligt at gymnasieeleverne har mere erfaring med dansk og at de mener at
de kan mere Det er ikke saring overraskende da de er aeligldre og har haft fire og fem aringr mere
danskundervisning Endvidere er gymnasieeleverne mere entusiastiske for
undervisningen dvs at de vil laeligre mere de vil blive bedre til mere og saring har tre af de
fire gymnasieelever en staeligrk holdning til hvordan undervisningen kunne vaeligre
anderledes i modsaeligtning til folkeskoleeleverne Ingen af de fire folkeskoleelever synes
at undervisningen skulle vaeligre anderledes De er tilfredse med undervisningen Der er
selvfoslashlgelig mange elementer som spiller en rolle for dette resultat Maringske skyldes det
laeligrerne maringske er det den stoslashrre erfaring med danskundervisningen og at de kan mere
dansk og maringske toslashr gymnasieeleverne bruge deres stemme og fortaeliglle om deres
holdninger De er maringske lidt mindre generte end de yngre informanter
De aeligldre elever er mere motiverede har klarere og staeligrkere holdninger til forbedring af
undervisningen og virker gladere for undervisningen end folkeskoleeleverne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp 4 Sp 6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
David
Solla
Eva
Simon
33
44 Udtaleanalysen
Nu til den anden del af analysen Foslashrst vil jeg gennemgaring DR-radiovaeligrtens oplaeligsning
som jeg har transskriberet fonetisk i bilag 41 Derefter bevaeligger jeg mig over til de fire
traeligk som jeg vil fokusere paring og omtale andre traeligk jeg finder hen ad vejen
Strukturen er efterfoslashlgende i udtaleanalysen
Radiovaeligrtens danske udtale og mulige udfordringer for de islandske elever
Rulle-r
Schwa (ǝ)
A-lyd
I-udtale af skriftens y
Andre gennemgaringende traeligk
o Islandsk udtale af danske ord
o AElig-udtale
o Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
441 DR-radiovaeligrtens udtale
Denne udtale kan forstarings af alle danskere da den tilhoslashrer en overnorm rigsmaringlet Der er
ikke nogen ord eller udtaler som skulle vaeligre en udfordring for en dansker at forstaring
Radiovaeligrten er ung og taler meget hurtigt og energisk som er et ungdomstraeligk
bdquoUngdomssprog er karaktiseret ved at de unge taler hurtigt og energiskldquo (Joslashrgensen og
Quist 2008 67)
Vi kan forvente at de unge islandske elever stoslashder paring nogle udtaleudfordringer De otte
naeligvnte traeligk rulle-r moslashrk a- lyd bdquobloslashdtldquo g i-udtale af skriftens y afstemning
praeligaspiration schwa og tryk er eksempler paring dette samt de tre nye traeligk jeg har fundet
442 Rulle-r
I islandsk udtales r- lyden som rulle-r Dette kan transskriberes [aᶉ] Den danske r-
udtale er som bekendt en udfordring for islaeligndinge Det danske r forekommer paring to
forskellige maringder i den tekst jeg bruger i min analyse Den ene er [r] fx i ordet Rasmus
[rαsmus] og den anden er [ɹ] som findes i et ord som mor [moɹ] Det foslashrste er enten
34
konsonantisk det andet vokalisk Efterfoslashlgende kan vi se et skema med eksempler fra
DR-teksten
Konsonantisk r (foran vokal) Vokalisk r (efter vokal)
r i forlyd r i daeligkket forlyd ɔ i diftonger
Rasmus praeligsentere praeligsentere bliver
Skema 5 Konsonantisk og vokalisk r
Hvis vi ser tilbage paring sammenligningen af det danske og det islandske lydsystem i
kapitel 25 ser vi at det danske og det islandske r har to ting til faeliglles De er begge
konsonanter som er stemte haeligmmelyde Forskellen ligger dog i at det danske r bliver
til bagerst i munden hvorimod det islandske bliver til forrest i munden dvs at de har
forskelligt artikulationssted
Det islandske rulle-r forekommer oftest i mine optagelser af eleverne i slutningen af
ord fx er her har osv men ogsaring nogle enkelte gange i midten af ord men i disse
tilfaeliglde er det i slutningen af et sammensat ord fx i ord som sladderhistorier hvor
rulle-r kan typisk findes i slutningen af sladder og i slutningen af hele ordet som i
eksemplerne foroven
4421 Folkeskoleelevernes udtale af r
I originalteksten er der 45 r I folkeskoleelevernes oplaeligsninger forekommer rulle-r 31
gange hos Alex 41 gange hos Anna 42 gange hos Berglind og 18 gange hos Bergur
Bergur har mest styr paring sine r-udtaler og det er meget sandsynligt fordi han har boet i
Danmark og derfor har stoslashrre erfaring af danskudtalen De tre andre informanter bruger
rulle-r betragtelig mere helt op til 42 gange Det betyder derfor at Alex bruger rulle-r i
69 af gangene Anna 91 af gangene og til sidst bruger Berglind rulle-r 93 af
gangene Bergur udtaler r bedst eller 40 af gangene
4422 Gymnasieelevernes udtale af r
I gymnasieelevernes udtaler forekommer rulle-r 35 gange hos David 41 gange hos
Solla 42 gange hos Eva og 44 gange hos Simon Til forskel fra folkeskoleeleverne
forekommer rulle-r gennemsnitligt mere jaeligvnt 78 af gangene hos David 91 hos
35
Solla 93 hos Eva og til sidst 97 hos Simon Simon udtalte r som rulle-r i alle dets
forekomster paring naeligr eacutet i ordet Rasmus
4423 Sammenligning af elevernes r
Hvis vi ser grafisk paring elevernes rulle-r forekomster ser det saringledes ud
Figur 5 Sammenligning af elevernes rulle-r forekomster
Her ses det at rulle-r forekomsterne ligger meget jaeligvnt med undtagelse af Bergur Hvis
vi sammenligner folkeskoleeleverne med gymnasieeleverne ser vi at gennemsnittet af
rulle-r i den foslashrnaeligvnte gruppe er 73 hvorimod det er 90 hos gymnasieeleverne
443 Schwa (ǝ)
Lingvisten Ruben Schachtenhaufen skriver paring sin hjemmeside at schwa-assimilation er
et af det allermest karakteristiske ved dansk udtale men hvor ofte skal det forekomme i
en udtale Han skriver at det er en god tommelfingerregel at sige at hver fjerde schwa
falder bort hver fjerde udtales [ǝ] men at halvdelen undergaringr schwa-assimilation fx i
ord som lige [li∙ǝ] som bliver til [li∙i] pga schwa (Schachtenhaufen 2011)
Schwa [ǝ] findes ikke i det islandske lydsystem jf kapitel 212 Men det findes i det
danske og det som et af de karakteristiske traeligk af dansk udtale [ǝ] er en dansk vokal
som bliver til midt i mundhulen en saringkaldt midttungevokal
0
20
40
60
80
100
120
Folkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Alex og David
Anna og Solla
Berglind og Eva
Bergur og Simon
36
Da denne vokal ikke findes i det islandske lydsystem er det ikke en overraskelse at det
er en udfordring for de islandske elever
I radiovaeligrtens udtale forekommer schwa-udtalen 36 gange men schwa falder bort 6
gange Dette resultat ligner Schachtenhaufens tommelfingerregel I samme optagelse
staringr schwa 15 gange i slutningen af et ord Optagelsen indeholder dog ikke mange
schwa-assimilationer kun fem Schwa-forekomster -assimilationer og -bortfald er
efterfoslashlgende i radiovaeligrtens udtale
schwa-forekomster schwa-bortfald schwa-assimilation
studiet (x2) tilbage fyrfadslysene
fyrfadslysene lave (x2) glaeligdet
kuglepen nogle siden
denne (x3) nye hendes
udsendelse (x2) uge oslashjeblik
forlaelignget
sidste
ugen
sendte
skulle
sige
allerede
blandet
pose
igennem
lille
overraskelse
element
praeligsentere
oslashjeblik
egen
37
fortaeliglle
kaeligledaeliggge (x2)
dette
inden
Skema 6 Schwa i radiovaeligrtens udtale
4431 Folkeskoleelevernes schwa
Mine informanter i folkeskolen har mange schwa-forekomster Alex har 54 Anna har
48 Bergling har 50 og Bergur har 45 I alle tilfaeliglde forekommer schwa i slutningen af
ord i mere end halvdelen af udtalerne Et interessant traeligk ved folkeskoleelevernes
udtale er at schwa-bortfaldet naeligsten ikke er til stede i nogen af optagelserne De faring
gange schwa ikke bliver udtalt bliver det erstattet af en anden vokal oftest [aelig]
Informanterne i denne gruppe har ikke mange udtaler som undergaringr schwa-assimilation
faktisk kun tre og det er alle oplaeligserne sammenlagt Schachtenhaufens
tommelfingerregel siger at halvdelen undergaringr assimilation men folkeskoleeleverne er
langt fra dette
Statistisk ser resultaterne af schwa forekomsterne ud saringledes at Alex udtaler schwa
150 i forhold til radiovaeligrten Anna 133 Berglind 139 og Bergur 125
4432 Gymnasieelevernes schwa
Mine informanter paring gymnasiet har ogsaring mange schwa-forekomster David har 51
schwa-forekomster Solla har 57 Eva har 39 og til sidst har Simon 34 Ligesom hos
folkeskoleeleverne forekommer schwa mere end halvdelen af gangene i slutningen af et
ord Det er endnu engang mere end hos radiovaeligrten Schwa-bortfald er ens hos
gymnasieeleverne sammenlignet med folkeskoleeleverne dvs ingen eller erstattet af
andre vokaler
Paring samme maringde som folkeskoleelevernes udtale undergaringr gymnasieelevernes udtale
ikke mange schwa-assimilationer kun fire og det er igen sammenlagt
38
Statistisk ser gymnasieelevernes schwa forekomster saringledes ud at David udtaler schwa
141 i forhold til radiovaeligrten Solla 158 Eva 108 og til sidst Simon 94 og er
derfor den der ligger taeligttest paring radiovaeligrtens schwa-udtale af de to gruppers udtaler
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster
Baringde folkeskole- og gymnasieeleverne udtaler schwa i slutningen af ord mere end
halvdelen af gangene Men deres schwa-forekomster er i det hele taget meget
forskellige Seks ud af de otte informanter udtaler schwa alt for ofte hvorimod to af
informanternes schwa-udtale ligger meget taeligt paring radiovaeligrtens Endvidere er der ikke
nogen schwa-bortfald i mine informanters oplaeligsninger med undtagelse af erstatning af
andre vokaler eller lignende
En statistisk sammenligning af informanternes gennemsnit af schwa-udtaler er saringledes
at folkeskoleelevernes gennemsnit er 49 udtaler Gymnasieelevernes gennemsnit er 45
schwa-udtaler Der er derfor ikke den store forskel paring de to informantgrupper men det
viser sig at gymnasieelevernes schwa-udtale ligner mere radiovaeligrtens En grafisk
sammenligning af de to grupper med radiovaeligrten ser saringledes ud
Figur 6 Elevernes schwa-forekomster i forhold til radiovaeligrtens
Ud fra denne graf ser vi at folkeskoleelevernes schwa-udtale er 36 procentpoint mere
end radiovaeligrtens og gymnasieelevernes schwa-udtale er 25 procentpoint mere
0
20
40
60
80
100
120
140
160
Radiovaeligrt Follkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Schwa-forekomster i
39
444 A-lyd
optagelsen af DR‟s radiovaeligrt forekommer det lyse a i alt 31 gange og det moslashrke a 37
gange Det vil derfor sige at a forekommer 68 gange fordelt paring lyse og moslashrke a-er I
oslashvrigt er a-erne meget jaeligvnt fordelt naeligsten halvdelen lyse og naeligsten halvdelen moslashrke
I det danske lydsystem findes der et lyst og et moslashrkt a Det lyse findes i ord som masse
og rist [masǝ] og [ ] hvorimod det moslashrke findes i ord som par [pαɹ] I det islandske
lydsystem derimod findes der kun et a det moslashrke [α] Det lyse a findes foran
tungespidslyde t d n s og l fx i ord som kam kaffe ak osv
Da der ikke findes noget lyst a i det islandske lydsystem overrasker det ikke nogen at
denne udtale kan forekomme som en udfordring for de islandske oplaeligsere
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer ikke saeligrlig ofte i folkeskoleelevernes oplaeligsninger faktisk kun
11 gange hos Alex 13 gange hos Anna otte gange hos Berglind og seks gange hos
Bergur Dvs at hos Alex forekommer det lyse a kun 35 af gangene 42 hos Anna
26 hos Berglind og 19 hos Bergur24
Det moslashrke a forekommer derimod meget tit Det er som foslashr skrevet ikke nogen
overraskelse da det lyse a ikke findes i det islandske lydsystem Alex bruger det moslashrke
a 64 gange Anna 43 gange Berglind 54 gange og Bergur 56 gange Alle mine
informanter i folkeskolen bruger saringledes det moslashrke a oftere end det forekommer i
optagelsen af radiovaeligrten Statistisk forekommer det 72 procentpoint for ofte hos Alex
16 procentpoint for ofte hos Anna 46 procentpoint for ofte hos Berglind og 51
procentpoint for ofte hos Bergur
Det moslashrke a forekommer i alle oplaeligsningerne i ordene glas og vand
4442 Gymnasieelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer endnu sjaeligldnere hos gymnasieeleverne eller en enkelt gang hos
David en enkelt gang hos Solla to gange hos Eva og til sidst seks gange hos Simon
24
Her regner jeg med af de i alt 31 lyse a-er
40
Statistisk set er det 3 hos David 3 hos Solla 6 hos Eva og til sidst 19 hos
Simon
Ligesom folkeskoleeleverne forekommer det moslashrke a ogsaring alt for mange gange hos
gymnasieeleverne Det forekommer 63 gange i Davids udtale 66 gange i Sollas 63 i
Evas og 54 i Simons Statistisk set er det 70 procentpoint for ofte i Davids oplaeligsning
78 procentpoint for ofte hos Solla 70 procentpoint for ofte hos Eva og 46 procentpoint
for ofte hos Simon
4443 Sammenligning af elevernes a-er
Hvis vi ser paring elevernes a- lyde og deler dem ind i tre kategorier de lyse a-er de moslashrke
a-er og de moslashrke a-er som skal vaeligre lyse ser det saringledes ud grafisk
Figur 7 Sammenligning af elevernes lyse moslashrke og moslashrke a-er som skal vaeligre lyse
For at opnaring den samme a- fordeling af udtale af a- lydene som i radiovaeligrtens udtale skal
elevernes soslashjler staring i 31 for det lyse a og 37 for det moslashrke a Men som vi kan se
forekommer det moslashrke a alt for ofte hos alle eleverne og det lyse a forekommer alt for
sjaeligldent
0
10
20
30
40
50
60
70
Lyse a-er Moslashrke a-er Moslashrke a-er som skal vaeligrelyse
Alex
Anna
Berglind
Bergur
David
Solla
Eva
Simon
41
445 I-udtale af skriftens y
I optagelsen af DR-teksten forekommer bogstavet y i alt seks gange Y er i det danske
lydsystem en hoslashj urundet bagtungevokal Men denne y- lyd findes ikke i det islandske
lydsystem Den islandske skrifts y udtales [e] ligesom det danske bogstav e samt det
islandske bogstav i De islandske bogstaver yacute og iacute udtales derimod som det danske [i]
og derfor overrasker det ikke nogen at islaeligndinge kan komme til at udtale [y] som [i]
Paring sprogmuseetdk skriver Brodersen at islaeligndinges udtale af skriftens y kan af og til
lyde som [i]
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y
Af de i alt seks y- forekomster i radiovaeligrtens udtale udtaler de islandske
folkeskoleelever bogstavet y som [i] op til fem gange Dette traeligk forekommer tre gange
hos Alex en gang i ordent nyt og to gange i ordet ny to gange hos Anna i ordet ny fem
gange hos Berglind i ordet nyt tre gange i ordet ny og en enkelt gang i betyder og to
gange hos Bergur i ordet ny Gennemsnittet af i-udtale af [y] er derfor tre gange hos
denne gruppe folkeskoleelever
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y
Dette traeligk finder vi ogsaring hos gymnasieeleverne Det forekommer to gange hos David i
ordet ny en enkelt gang hos Solla i ordet fyrfadslysene tre gange hos Eva i ordet ny og
til sidst tre gange hos Simon i ordet ny Gennemsnittet for denne gruppe er derfor lidt
mindre end for folkeskoleeleverne eller 225 gange
Alle informanterne med eacuten undtagelse udtaler ny med [i] i stedet for [y] Det er kun
Solla der staringr udenfor denne gruppe men hun er derimod den eneste af alle otte
informanter der udtaler fyrfadslysene med [i] Berglind er ogsaring den eneste af de otte
informanter der udtaler betyder med [i] ellers er det ordene ny og nyt som staringr i vejen
for elevernes y-udtale
Resultatet af dette traeligk er derfor at de to informantgrupper gennemsnitligt udtaler
bogstavet y som [i] 44 af gangene
42
446 Andre gennemgaringende traeligk
Eftersom jeg lyttede optagelserne igennem utallige gange lagde jeg maeligrke til andre
gennemgaringende traeligk Jeg stoslashdte paring tre som kom igen og igen baringde hos folkeskole- og
gymnasieeleverne Det foslashrste som vakte min opmaeligrksomhed var at eleverne ofte
udtaler enkelte smaringord med en islandsk udtale De fleste af disse ord ligner de islandske
og har samme betydning Det andet traeligk jeg stoslashdte paring var elevernes islandske udtale af
det danske [aelig] I det islandske lydsystem udtales [aelig] som [αj ] Disse to traeligk ligner
derfor hinanden paring den maringde at de begge er en paringvirkning fra det islandske lydsystem
men jeg mener at udtalen af [aelig] boslashr staring som sit eget traeligk da misforstaringelser kan komme
op til overfladen ved et fonemskifte som dette hvorimod en islandsk udtale af smaringord
som jeg her og han ikke altid volder de store misforstaringelser men paring trods af dette er
det et traeligk for sig selv Nogle af disse udtaler virker dog islandske men det skal haves
for oslashje at der maringske kun er eacutet fonemskifte paring faeligrde oftest vokal- eller r-skifte Det
tredje traeligk er oplaeligsernes udtale af [ɔ] Den kommer naeligsten altid til at lyde som [aeligᶉ]
Min forventning er at fordi det islandske ord er 25 udtales [aeligᶉ] kommer udtalen i
optagelserne af endelsen ndasher [ɔ] til at blive udtalt som det foslashrnaeligvnte [aeligᶉ]
4461 Islandsk udtale af danske ord
Hos folkeskoleeleverne er det ord som ny nummer er glas her at jeg dag skal og
han som udtales med en islandsk udtale Udtalerne er derfor [ni numaeligᶉ aeligᶉ glα haeligᶉ α
jaeligᶃ αᶃ gαl hαn] Det er ogsaring disse ord som findes hyppigt udtalt paring islandsk hos
gymnasieeleverne Jeg fandt ogsaring andre eksempler som kun forekom nogle enkelte
gange eller kun hos eacuten oplaeligser fx udtaler Anna og som [ɔᶃ] Berglind og Bergur sidste
som [ iethǝ ǝ] Eva sidste som [ iethα i] Solla oslashjeblik som [ǝj gnα leg] og Simon udtaler
ord som vand klar altsaring og saring paring islandsk og derfor [ α n klα ᶉ αl α α ] I
Simons islandskede danskudtale kommer han til at skifte det danske bogstav aring ud med
det islandske aacute [α ] som godt kan skabe problemer for det danske oslashre at forstaring26
25
Dette ord er det samme som det danske verbum at vaeligre altsaring er 26
Se bilag 4 for transskriptioner af elevernes oplaeligsninger
43
4462 AElig-udtale
Mine oplaeligsere har det til at udtale skriftens aelig paring islandsk ved oplaeligsningen jf det
ovenstaringende traeligk om islandsk udtale af danske ord I radiovaeligrtens oplaeligsning
forekommer [aelig] i alt 30 gange men af senere omtalte grunde meget oftere hos begge
grupper oplaeligsere Folkeskoleeleverne havde alle nogle problemer med det danske [aelig]
Alex stoslashdte paring dette problem to gange i ordet populaeligr [po u laeligrsquoɹ] og udtaler ordet
[ˈpɔpulαj ᶉ] hvor [aelig] bliver til [αj ] Anna stoslashder tre gange paring dette problem i ordene
forlaelignget populaeligr og kaeligledaeliggge og udtaler ordene [fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ kaeliglǝ αj gǝ]
Berglind stoslashder paring dette problem i alt seks gange i ordene taeligndt to gange i populaeligr
glaeligdet kaeligledaeliggge og fortaeligller som hun udtaler [ αj n po ulαj ᶉ glαj ǝ kaeliglǝ αj gǝ
fɔᶉ αj laeligᶉ] og til sidst stoslashder Bergur ogsaring seks gange paring dette problem i ordene taeligndt
forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle og kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔlαj ŋ
pɔ ulαj ᶉ fɔ αj l kaeliglǝ αj gǝ]
Hos gymnasieeleverne stoslashder vi paring de samme problemer med bogstavet aelig Dette traeligk
forekommer ni gange hos David i ordene taeligndt forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle
fortaeligller og tre gange i kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
kaeliglǝ αj gǝ kαj lǝ αj gǝ] otte gange hos Solla i ordene taeligndt forlaelignget to gange i
populaeligr glaeligdet fortaeliglle fortaeligller og to gange i kaeligledaeliggge som hun udtaler [ αj n
po ulαj ᶉ glαj ǝeth ɔᶉ αj lǝ kαj lǝ aeliggǝ] seks gange hos Eva i ordene taeligndt forlaelignget to
gange i populaeligr fortaeliglle og fortaeligller som hun udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
fɔᶉ αj lɔ] og til sidst ni gange hos Simon i ordene taeligndt forlaelignget praeligsentere to gange
i populaeligr tre gange i kaeligledaeliggge og fortaeligller som han udtaler [ αj n fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ
pᶉαj ǝn aeligᶉ kαj l aeliggǝ kαj lǝ αj gǝ ɔᶉ αj laeligᶉ]
44
Hvis vi ser skematisk paring dette traeligk hver gruppe elever for sig ser det saringledes ud
folkeskoleeleverne gymnasieeleverne i alt
populaeligr 7 8 15
forlaelignget 2 3 5
kaeligledaeliggge 3 4 7
kaeligledaeliggge27 0 2 2
taeligndt 2 4 6
fortaeliglle(r) 2 7 9
glaeligdet 0 1 1
praeligsentere 0 1 1
Skema 7 Ord hvor ele e ne u ale aelig om αj
Dvs at populaeligr og kaeligledaeliggge troner paring toppen med i alt hhv 15 og 11 [aelig][αj ]-
forekomster Ordet populaeligr er oprindeligt fra fransk populaire28 men bruges ogsaring i
engelsk popular Det kan vaeligre grunden til at mine oplaeligsere bruger [αj ]-udtalen da den
minder meget om den engelske udtale og engelsk er det islandske foslashrste fremmedsprog
undervist i folkeskole og gymnasium Min forventning for hvorfor kaeligledaeliggge er saring
svaeligrt et ord at udtale for de islandske elever er at det er en ordentlig mundfuld at tage
fat paring Der er baringde [aelig] og [ǝ] som kan vaeligre forvirrende da det danske aelig er en halvlav
urundet fortungevokal men det samme fonem i det islandske lydsystem er en halvhoslashj
urundet vokal Denne forskel kan forvirre og selvfoslashlgelig ogsaring fordi at det danske
bogstav aelig udtales [αj ] paring islandsk
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Den danske endelse ndasher forekommer regelmaeligssigt i radiovaeligrtens optagelse i alt 11
gange Det er ord som bolsjer sladderhistorier nummer bliver senere betyder mm
27
Denne version af kaeligledaeliggge er naringr [aelig] bliver til [αj ] to gange i ordet hvorimod det ovenstaringende
kaeligledaeliggge kun prydes af et enkelt [aelig][αj ] 28
Se ordnetdkddo
45
oplaeligserne har svaeligrt ved at udtale Alle disse ord enten ender med ndasher eller har ndasher et
sted i ordet Hos folkeskoleeleverne forekommer dette traeligk lidt mere end fire gange
gennemsnitligt og lidt mindre end syv gange gennemsnitligt hos gymnasieeleverne
Dvs at i folkeskoleelevernes udtale forekommer [aeligᶉ]-udtalen 39 af alle ndasher-
forekomster hvorimod i gymnasieelevernes udtale forekommer traeligkket 61 af alle ndash
er-forekomsterne
447 Forholdet mellem holdning og udtale
Paring baggrund af mine interview og elevernes oplaeligsninger undersoslashger jeg om der er et
lighedstegn mellem holdning til undervisningen og udtalen For at undersoslashge dette tager
jeg udgangspunkt i interviewene og de traeligk jeg har fundet i hver elevs optagelse for sig
Grafisk ser holdningerne saringledes ud
Figur 8 Elevernes holdning til danskundervisning
Resultaterne af holdningsundersoslashgelsen er derfor at Alex har en negativ holdning til
undervisningen Bergur og Eva har en neutral holdning og Anna Berglind David Solla
og Simon har en positiv holdning til undervisningen
Den anden del af holdnings- og udtaleundersoslashgelsen er den udtalemaeligssige Jeg deler
ogsaring udtalen ind i tre kategorier i forhold til antal forekomster af de forskellige traeligk De
tre kategorier er mindre god middelgod og god udtale Jeg gennemgaringr alle de syv traeligk
0
1
2
3
4
5
6
7
Alex 13 Anna 13 Berglind13
Bergur 13 David 17 Solla 18 Eva 18 Simon 19
Holdning til danskundervisning
46
jeg har undersoslashgt og analyseret dvs rulle-r schwa a-lyde i-udtale af skriftens y
islandsk udtale af danske ord aelig-udtale og forholdet mellem ndasher og [ɔ]
Ved brug af foslashrnaeligvnt metode om udregning af resultater ser elevernes udtaleresultater
saringledes ud
rulle-r ǝ a α i-udtale islandsk udtale [aelig] [aeligᶉ ɔ] i alt
Alex 1 1 2 2 2 2 3 3 16
Anna 1 2 2 3 2 1 3 2 16
Berglind 1 2 1 2 1 1 3 2 13
Bergur 2 2 1 1 2 2 3 3 16
David 1 2 1 1 2 1 3 1 12
Solla 1 1 1 1 3 2 3 2 14
Eva 1 3 1 1 2 1 3 2 14
Simon 1 3 1 2 2 1 3 1 14
Skema 8 Elevernes udtaleresultater
Samtlige elever har en middelgod udtale da de alle ligger et sted imellem 9-16 Alex
Anna og Bergur er derimod meget taeligt paring at have en god udtale
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen
Resultaterne er meget interessante Alex er den eneste elev hvis holdning til
undervisningen er negativ Bergur og Eva er neutrale overfor undervisningen og Anna
Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning Resultaterne af
udtaleundersoslashgelsen er ogsaring meget interessant fordi samtlige elevers udtale er
middelgod men Alex Anna og Bergur har en udtale der er lige paring kanten af at vaeligre
god
Min forventning for denne sammenligning af holdning og udtale var at god udtale og
positiv holdning over for danskundervisningen holder haringnd i haringnd og vice versa Men
47
resultatet blev andet De tre elever hvis udtale er 16 point og derfor paring kanten af en god
udtale har alle forskellige holdninger til undervisningen Alex har en negativ holdning
Anna en positiv og Bergur en neutral Der er derfor ikke nogen sammenhaeligng mellem
middelgodgod udtale og positiv holdning Der er kun eacuten elev min forventning gaeliglder
for Men hvis vi ser paring middelgod udtale versus holdning dvs de andre informanter
gaeliglder det samme Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning til
undervisningen hvorimod Evas holdning er neutral
Ud fra disse resultater kan jeg derfor konkludere at min forventning af forholdet mellem
holdning og udtale ikke gaeliglder for denne undersoslashgelse
48
5 Diskussion
Mine resultater bygger paring teorierne i kapitel 2 Men der er dog noget som kan
diskuteres hvad teorierne angaringr og hvordan de haelignger sammen med resultaterne Det
foslashrste jeg vil diskutere er hvorvidt det danske sprog er vigtigt i Island Nogle vil maringske
mene at engelsk skulle vaeligre det eneste fremmedsprog da flertallet af den vestlige
verden kender til engelsk paring et eller andet saeligt Men Danmark og det danske sprog har
en kulturel og historisk betydning i Island bla fordi Island hoslashrte til Danmark indtil
1944 og fordi det islandske skolesystem hoslashrte under det danske
undervisningsministerium indtil 1918 Det er bla derfor blevet en tradition at holde fast
i det danske sprog og at undervise i det som andet fremmedsprog Dette argument kan
ogsaring stoslashttes af den nordiske sprogpolitik som handler om det nordiske samarbejde og
at gode sprogkundskaber i et af de skandinaviske sprog har stor betydning for de andre
nordiske lande
Det andet jeg vil diskutere er sprognormer og sprogpolitik Der findes mange
sprognormer men hvilken norm skal der undervises i i Island Hvilken sprognorm har
islaeligndinge brug for DR mener at det er vigtigt at holde fast paring rigsmaringlsnormen og de
er meget bevidste om denne norm i udsendelser i tv og radio og i artikler paring DR‟s
hjemmeside Rigsmaringlsnormen er ogsaring den sprognorm som undervises i i Danmark og i
udlandet Saring deacuter har vi svaret Rigsmaringlsnormen Den mest relevante sprognorm til
danskundervisning i Island er rigsmaringlsnormen eller regionale varianter af denne norm
for det er godt at eleverne bliver vant til at hoslashre forskellige slags dansk
Mine resultater fra udtale- og holdningsundersoslashgelsen var meget interessante Jeg fandt
ikke nogen sammenhaeligng mellem udtale og holdning til danskundervisningen Det kan
forklares med den lille informantgruppe og fordi at gymnasieeleverne alle kommer fra
hver sit gymnasium alle med hver sin laeligrer
Der opstod nogle faring problemer og forhindringer undervejs i arbejdet ved min opgave
Min informantgruppe er lille og bestaringr som naeligvnt kun af otte elever Min analyse er
grundig og mine resultater er noslashjagtige men det kan ikke generaliseres ud fra et lille
materiale Men det er maringske en motivering til en kvantitativ opgave med stoslashrre omfang
49
Tre af mine informanter var enige om at der bliver fokuseret alt for meget paring dansk
grammatik Det er noget de ikke synes godt om og maringske er det en hindring for deres
motivation i dansktimerne
Resultaterne af dette diskussionsafsnit er derfor at dansk har en kulturel og historisk
plads i det islandske samfund og der boslashr holdes fast i det danske sprog af hensyn til
kontakten med de nordiske lande det vil sige at i islaeligndinges tilfaeliglde er dansk noslashglen
til Norden En variant af en rigsmaringlsnorm er den sproglige norm islaeligndinge skal
undervises i da den kan forstarings af alle dansktalende og er den norm som bliver
undervist i i danske skoler
50
6 Opsummering og konklusion
61 Opsummering
I denne opgave har jeg analyseret otte optagelser af folkeskole- og gymnasieelever
foruden at have transskriberet den originale optagelse af DRbdquos radiovaeligrt
Jeg har praeligsenteret min undersoslashgelse af folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk
og deres holdninger Jeg har ogsaring gjort rede for en sprognorm som er relevant i
undervisningssammenhaeligng hvilken status dansk har i Island DRbdquos bevidsthed om
sprogpolitikken og gengivet en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem
Min undersoslashgelse bygger paring tidligere undersoslashgelser af islaeligndinges udtale af dansk og
jeg har valgt at fokusere paring fire af de typiske traeligk rulle-r schwa a-lyde og i-udtale af
skriftens y samt at have oslashjnene aringbne for nye traeligk Da en undersoslashgelse som denne er ny
i sprogforskningen har det vaeligret interessant at undersoslashge disse traeligk og jeg fandt tre
nye traeligk
62 Konklusion
Det danske lydsystem er mere kompleks end det islandske mht vokaler da det danske
har flere vokalkvaliteter end det islandske Der er dog ikke stor forskel paring
konsonantfonemerne i lydsystemerne Det er derfor klart at alle mine konklusioner
kommer til at forbindes med vokalkvaliteterne
Jeg har fundet frem til at der i mit materiale er syv gennemgaringende traeligk ved islaeligndinges
udtale af dansk Fire af dem er tidligere blevet undersoslashgt Jeg har ogsaring fundet og
analyseret tre nye traeligk Et af dem er elevernes islandskede udtale af danske ord De ord
eleverne udtalte paring islandsk er fx ny nummer er glas her at skal jeg og dag Det er
alle ord som ligner de islandske ord med samme betydning og derfor er det nemt at
gennemskue hvorfor eleverne udtaler dem paring islandsk Islandsk er elevernes
modersmaringl og hvis de foslashler sig lidt usikre er det oplagt at bruge den mere naturlige
islandske udtale
Der er ikke de store forskelle paring folkeskole- og gymnasieelevernes udtale Alle de
foslashrnaeligvnte traeligk forekommer nogle oftere end andre Det is landske rulle-r forekommer i
51
alle optagelserne og det ses i figur 3 hvordan rulle-r fordeles mellem eleverne Der er
kun eacuten elev Bergur som bruger rulle-r betydelig mindre end de andre kun 40
Gennemsnittet af de to grupper er 73 for folkeskoleeleverne og 90 for
gymnasieeleverne
Schwa forekommer ogsaring i alle optagelserne Schwa-forekomsterne er flest hos
folkeskoleeleverne eller 36 procentpoint mere end radiovaeligrten Gymnasieelevernes
gennemsnit er 25 procentpoint mere end radiovaeligrten
I dansk findes der to forskellige a-lyde det lyse og det moslashrke a men der findes kun det
moslashrke a i det islandske lydsystem Det har ikke vaeligret et overraskende resultat at mine
informanter bruger det moslashrke a fra 16 procentpoint for ofte til 78 for ofte Det lyse a
bliver derimod kun brugt fra 3 op til 42
Det sidste af de foslashr undersoslashgte traeligk er i-udtalen af skriftens y Dette traeligk forekommer to
til fem gange af i alt seks y-forekomster i radiovaeligrtens optagelse hos
folkeskoleeleverne og eacuten til tre gange hos gymnasieeleverne Gennemsnittet af dette
traeligks forekomster er tre gange hos folkeskoleeleverne og 225 gange hos
gymnasieeleverne
Men jeg stoslashdte ogsaring paring tre nye traeligk i min undersoslashgelse Det foslashrste er naeligvnt foroven og
er et slags rdquoovertraeligkrdquo fordi de to andre til dels hoslashrer under dette traeligk De to andre er
elevernes udtale af [aelig] og forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Skriftens aelig forekommer i alt 30 gange i radiovaeligrtens optagelse og alle oplaeligserne
stoslashdte paring dette problem AElig udtales [αj ] paring islandsk og det smitter tydeligt af paring
elevernes udtale Det er fx ord som populaeligr kaeligledaeliggge og taeligndt som eleverne har
problemer med
Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] forekommer ligeledes hos alle eleverne Jeg fokuserer her
paring den tryksvage endelse ndasher [ɔ] som ofte blev udtalt [aeligᶉ] da den islandske udtale af ndash
er er saringledes Ord hvori dette traeligk findes er bliver bolsjer og sladderhistorier
Elevernes holdninger til danskundervisning var meget forskellige alt fra negativ til
positiv Nogle kunne meget godt lide danskundervisningen hvor andre hellere ville
beskaeligftige sig med noget andet i stedet for Forholdet mellem positiv holdning og god
udtale findes ikke i denne undersoslashgelse Det er meget tilfaeligldigt hvordan det haelignger
52
sammen Nogle af eleverne hvis holdning til undervisningen var negativ havde en god
udtale hvorimod andres holdning var positiv og udtalen mindre god og vice versa Det
eneste resultat jeg fandt var det at Bergur havde boet i Danmark og har derfor en god
udtale Det var ogsaring meget interessant med Alexbdquo resultat af holdningsundersoslashgelsen
Hans holdning er meget negativ men han staringr i forreste raeligkke udtalemaeligssigt
Resultaterne i udtaleundersoslashgelsen kan bidrage til danskundervisningen i Island ved at
vaeligre mere opmaeligrksom paring disse syv traeligk de fire jeg undersoslashger og de tre nye jeg finder
undervejs og i oslashvrigt de fire andre traeligk Brodersen naeligvner Halvdelen af mine
informanter mener at der skal vaeligre mere fokus paring udtaledelen i undervisningen fx for
at foslashle sig mere sikker naringr de skal tale dansk og ogsaring for at faring en bedre forstaringelse for det
danske talesprog Tre af informanterne mener ogsaring at der bliver lagt for meget vaeliggt paring
dansk grammatik hvor fokus paring udtale kunne komme i stedet
Som Au ur Hauksdoacutettir bla konkluderer bdquoDet kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fordel hvis man i hoslashjere grad brugte dansk til at udfoslashre de
sproglige formaringl der er forbundet med klassevaeligrelseskommunikationenldquo (Hauksdoacutettir
2001 488) Det foslashrer mig til en afsluttende bemaeligrkning Jeg opfordrer
danskundervisere i folkeskolen og paring gymnasiet at vaeligre mere opmaeligrksomme paring
udtalen med forhold til de undersoslashgte og analyserede traeligk
53
7 Litteratur
Islandske forfattere staringr alfabetisk efter fornavn som der er tradition for i Island
Arnfast Juni Soumlderberg (2004) Fokus paring udtaletilegnelse Uddannelsesforbundetdk
httpwwwuddannelsesforbundetdk~media6E7B7D5751304E45A584B834B8D
4493Fashx Hentet 15122011
Arnfast Juni Soumlderberg of Joslashrgen Normann Joslashrgensen (2004) Om udvikling af dansk
udtalefaeligrdighed hos unge med henholdsvis tyrkisk amerikansk-engelsk og polsk
modersmaringl I Veje til dansk Forskning i sprog og sprogtilegnelse Red Anne
Holmen Esther Glahn og Hanne Ruus Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Auethur Hauksdoacutettir (1990) Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler
Reykjavik Fremmedsprogsinstituttet Islands Universitet
Auethur Hauksdoacutettir (2001) Laeligrerens strategier Elevernes dansk Koslashbenhavn Nordisk
Ministerraringd
Brodersen Randi Benedikte (2011) Islaeligndinges udtale af dansk Sprogmuseetdk
Internet httpsprogmuseetdksprogundervisningislaendinges-udtale-af-dansk
Hentet 09122011
Den Danske Ordbog (uaring) ordnetdkddo Internet
httpordnetdkddoordbogquery=populC3A6r Hentet 04012012
DR (2009) Sprogpolitik for DR I Drdk Internet
httpwwwdrdkNRrdonlyresD0F84992-F0E6-4107-A2B2-
72B6F35B42D41199706SprogpolitikFebruar20091pdf (Hentet 10 november
2011)
DR (2011) Populaeligr Internet httpwwwdrdkmamaradiopopulaer Hentet
22112011
Groslashnnum Nina (2003) Dansk intonation I Veje til dansk ndash forskning i sprog og
sprogtilegnelse Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Hansen Erik (2006) Norm og normering I Daeligmonernes Port Koslashbenhavn Hans
Reitzels Forlag
54
Heger Steffen (2007) Sprog og lyd ndash Elementaeligr dansk fonetik 1 udg 1974
Koslashbenhavn Akademisk Forlag
Jacobsen Henrik Galber Skyum-Nielsen Peder (2007) Dansk sprog En grundbog 1
udg 1996 Koslashbenhavn Schoslashnbergs Forlag
Jensen Carsten Skovgaard (2008) Udtale i 22 lande Koslashbenhavn Books on demand
GmbH
Joslashrgensen Jens Normann og Quist Pia (2008) Unges sprog Koslashbenhavn Hans Reitzels
Forlag
Koslashbenhavns Universitet (2011) Bogstavlyd Center for laeligseforskning Internet
httpbogstavlydkudk Hentet 05012012
Nordisk Ministerraringd (2007) Deklaration om nordisk sprogpolitik Koslashbenhavn
Nordiska Ministerraringd
Schachtenhaufen Ruben (2011) Schwadk Internet httpschwadkfonetik Hentet
9122011
Toslashndering John (2010) Praat for begyndere I NyS 39 Koslashbenhavn Dansk Sprognaeligvn
Volhardt Marc Daniel Skibsted (2011) Islaeligndinges udtale af dansk En
sammenlignende analyse af lydsystemerne i islandsk og dansk og islandske
studerendes danskudtale Bachelor-opgave Reykjavik Internet
httpskemmanisstreamget19468441224851BA-
ritgerC3B0$002c_$201eIslC3A6ndinges_udtale_af_dansk$201cpdf
Hentet 05012012
55
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn
Jeg bruger denne udgave af Dania som findes paring Schwadk da jeg mener at den er
bekvem hvad angaringr transskribering af denne art Jeg har dog tilfoslashjet to tegn som ikke
findes paring denne liste Det er tegnene [ᶉ] for rulle-r og [ᶃ] for bdquobloslashdtldquo g Tegnvaeliglger paring
hjemmesiden Schwadk er en god hjaeliglp og goslashr det nemmere at finde de forskellige
tegn Listen er efterfoslashlgende
[p] penne [ŋ] tang [aring aring aring ] ost en maringler jeg maringler
[t] taelignde [ŋ ] koslashkken [ɒ ɒ ɒ ] og ornde aringr
[k] kende [l] ladt [ɔ] ottende
[b] baeliglle hoppe [l ] gammel [ɹ ] sikker
[d] delle fatte [r] rat [ɪ] dreje
[g] gaeliglde hakke [ɹ] mor [ɪ ] rejse
[f] fat [ɾ] latter [ə] oslashh
[v] vat [i i i ] I en viser jeg viser [] lang vokal
[w] hav [e e e ] det enes ener [ ] stoslashd i foranstaringende stavelse [ ] mave [aelig aelig aelig ] laeligsse laeligser jeg laeligser [ ] hovedtryk
[j] jage [ ] rist mase maser [ˌ] bitryk
[j ] dreje [a] masse
[eth] bad [auml] kraeligft (aeligldre udtale)
[eth ] gade [y y y ] tysk en fryser jeg fryser
[s] sort [oslash oslash oslash ] oslashl en loslashber jeg loslashber
[ᶊ] sjat [ouml ouml ouml ] roslashdt en broslashler jeg broslashler
[h] hat [ɔ ɔ ɔ ] goslashr goslashre frigoslashre
[m] mat [ɔ ] groslashnne
[m ] koppen [α α α ] par far fart
[n] nat [u u u ] nu en skjuler jeg skjuler
[n ] sytten [o o o ] foto stole stoler (Schachtenhaufen 2011 b)
56
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato
Fiktivt navn
Alder
Koslashn
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
2a Har du kontakt med danskere ___ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
3a Taler du dansk ___ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
3e Laeligser du dansk ___ ja ___ nej
57
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
4a Har du vaeligret i Danmark ___ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
___ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
___ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
___ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
58
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
59
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk
Spurningar fyrir islenska grunn- og menntaskoacutelanemendur um
doumlnskukennslu iacute grunnskoacutela og menntaskoacutela
Dagsetning
Dulnefni
Aldur
Kyn
1 Seg thornuacute fraacute reynslunni thorninni af doumlnskutiacutemum
2a Ert thornuacute iacute sambandi vieth danskt foacutelk ___ jaacute ___ nei
2b Ef jaacute hversu oft
___ einu sinni iacute viku
___ einu sinni iacute maacutenuethi
___ einu sinni aacute haacutelfs aacuters fresti
___ einu sinni aacute aacuteri
2c Ef jaacute iacute hvaetha samhengi ertu iacute sambandi vieth danskt foacutelk Td samband vieth
fjoumllskyldu sambandi vieth vinabekk gegnum toumllvuleiki spjallsiacuteethur annaeth
3a Talar thornuacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3b Ef jaacute iacute hvaetha samhengi talar thornuacute doumlnsku
3c Skrifar thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3d Ef jaacute hvaeth skrifaethir thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
3e Lest thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3f Ef jaacute hvaeth last thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
4a Hefur thornuacute verieth iacute Danmoumlrku ___ jaacute ___ nei
4b Ef jaacute hversu oft og iacute hvaetha samhengi
60
5a Hvaeth aacute seacuter staeth iacute venjulegum doumlnskutiacutema iacute skoacutelanum thorniacutenum
5b Hvaeth gerir thornuacute og hvaeth gerir kennarinn thorninn iacute doumlnskutiacutemum
6a Hvaetha reynslu bereth thornuacute meeth thorneacuter uacuter doumlnskutiacutemum (Getur verieth meira en einn
moumlguleiki)
___ unglingamenning
___ laeligra doumlnsk oreth
___ aeligfa danskan frambureth
___ lesa teiknimyndasoumlgur
___ syngja vinsaeligl doumlnsk loumlg eetha oumlnnur loumlg aacute doumlnsku
___ maacutelfraeligethi
___ lesa upp fyrir bekkinn
___ hlusta aacute danska toacutenlist
___ horfa aacute myndir og hugsanlega raeligetha um thornaeligr
___ annaeth
6b Ef annaeth hvaeth
7 Hvaeth finnst thorneacuter aacutehugavert aeth gera iacute doumlnskutiacutemum
8 Seg thornuacute fraacute reynslu uacuter doumlnskutiacutema sem thornuacute manst eftir
9 Hvaeth vilt thornuacute laeligra iacute doumlnskutiacutemum
10 Er eitthvaeth sem thornuacute vilt baeligta thornig iacute iacute doumlnsku
61
11 Er eitthvaeth sem thorneacuter finnst maeligtti vera oumlethruviacutesi iacute doumlnskutiacutemunum
12a Notieth thornieth danska fjoumllmiethla (Getur verieth meira en einn moumlguleiki)
___ uacutetvarp
___ sjoacutenvarp
___ blogg
___ spjallraacutesir
___ facebook
___ annaeth
12b Ef annaeth hvaeth
13 Iacutemynda thornuacute thorneacuter aeth thornuacute seacutert doumlnskukennari Hvaeth myndir thornuacute gera iacute doumlnskutiacutemum
62
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer
Bilag 31 Folkeskoleeleverne
Bilag 311 Alex
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Alex
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Mine erfaringer med dansk har vaeligret fine
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
63
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale i skolen
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie i to uger
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laeligser hoslashjt for hinanden og laver opgaver opgavebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren giver instruktioner og eleverne goslashr som de bliver sagt Meget traditionel
undervisning
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Ingenting
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Kan ikke huske nogen eftermindelig oplevelse fra dansktimerne
64
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Overhovedet ingenting Har ingen interesse for dansk
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
Nej
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at jeg var syg for ikke at skulle undervise
65
Bilag 312 Anna
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Anna
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Jeg har laeligrt dansk Vi har lavet en fiktiv dansk familie og lavet et plakat ud fra
opgaven
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Kun til danskundervisning
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Kun til danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
66
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Alt som vi skal laeligse til danskundervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang kun i en dag paring lufthavnen og en gang da jeg var et aringr gammel paring
ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver opgaver i opgavebogen og laeligsebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren og eleverne laeligser alle mulige tekster hoslashjt op for hinanden og eleverne laver
ogsaring opgaver
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier29
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave plakater om fiktiv dansk familie (se ovennaeligvnt eksempel)
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring en dansk film som var morsom
29
Dog kun i undervisningsbogen
67
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Alt muligt men kun hvis det er undervist paring en sjov maringde
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At laeligse hoslashjt og laeligseforstaringelse
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med undervisningen
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Laeligreren opfordrer eleverne til at se paring dansk tv derhjemme
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Goslashre danskundervisningen interessant varieret og sjov
68
Bilag 313 Berglind
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Berglind
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok Ikke specielt sjov men heller ikke doslashdkedelig
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Goslashr det bedste hun kan men kun hvad angaringr danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Kun skoleboslashger paring dansk
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
69
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver fx opgaver om fiktive danske familier laver opgaver i opgavebogen laver
plakater og laeligser hoslashjt for hinanden
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne skriver gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt at forklare
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk30
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave danskopgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring engang en dansk film Der var et afsnit som indeholdt en sang og vi spolede
tilbage og sang alle sammen med Det var meget sjovt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Laeligre flere danske ord goslashre mit ordforraringd stoslashrre og forbedre udtalen
30
Dog kun eacuten gang
70
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af dansk talesprog
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds med danskundervisningen som den er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Lytteoslashvelser fra danskbogen
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville synge mere laeligse flere tekster hoslashjt oversaeligtte mere og skrive flere gloser
71
Bilag 314 Bergur
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Bergur
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
God undervisning ikke kedelig Meget neutral
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
_x_ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Jeg har boet i Danmark og taler enkelte gange med bekendte derfra Jeg bruger Skype
til det
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk ___ ja _x_ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Nej
72
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Jeg boede der for fem aringr siden i to aringr Saring har jeg ogsaring vaeligret der et par gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi bruger undervisningsmaterialet og skriver gloser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren underviser paring dansk og eleverne skriver ned og goslashr som de bliver sagt
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Naeligsten alt Det er en udmaeligrket undervisning
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Ikke noget mindevaeligrdigt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Bare dansk i al almindelighed
73
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget specielt
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med hvordan danskundervisningen er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter til lytteoslashvelser fra danskmaterialet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre paring noget
74
Bilag 32 Gymnasieeleverne
Bilag 321 David
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 06122011
Fiktivt navn David
Alder 17
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
De har baringde vaeligret svaeligre og nemme
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I undervisningen naringr jeg kan
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg uge nogle aring an ke o naring jeg ale i lan k x bdquo ka ldquo Elle k i e jeg i
dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
75
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsbog og danske romaner som vi skal laeligse til undervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi eleverne laver opgaver fra undervisningsmateriale og lytter til lytteoslashvelser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg lytter til laeligreren og han underviser
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk31
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film og lave opgaver ud fra dem og i lige maringde at diskutere om dem
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Jeg var meget glad da jeg bestod Dan 10332 med karakteren 47
31
bdquoDesvaeligrreldquo 32
Et af to danskkurser paring gymnasieniveau i dette tilfaeliglde
76
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At kunne laeligse og forstaring bedre det jeg laeligser
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At forstaring det jeg laeligser endnu bedre
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Laeliggge mere vaeliggt paring at forstaring det man laeligser og saring skal laeligreren vaeliglge bedre romaner til
os eleverne at laeligse
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter ogsaring til dansk musik
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville vaeligre sjov fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser se morsomme
film vaeliglge bedre romaner til os eleverne at laeligse og opfordre eleverne til at laeligse mere
dansk fx med danske undertekster til film
77
Bilag 322 Solla
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Solla
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Det er rigtig sjovt fordi laeligreren er et geni men eksamenerne er lidt uretfaeligrdige
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg bruger ind imellem danske ord paring Facebook
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
78
Undervisningsboslashger i skolen og saring nogle gange nogle danske artikler paring nettet hvis jeg
stoslashder paring dem
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Fire gange To gange med mit fodboldhold og to gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi taler dansk garingr igennem dansk grammatik skriver gloser og ser film
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne lytter til laeligreren og taler sammen paring dansk Laeligreren taler meget skriver
gloser paring tavlen og laeligser artikler for os og med os
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At tale dansk og lave opgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi spillede Harry Potter paring dansk og laeligreren deltog ogsaring Det var meget sjovt
79
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Udtale og laeligseforstaringelse men IKKE grammatik
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af talesproget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der maringtte gerne vaeligre flere lytteoslashvelser til bedre at kunne forstaring talesproget
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet fx drdk
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville tale meget med eleverne paring dansk og lave sjove diskussioner Jeg ville fokusere
meget mindre paring grammatikken
80
Bilag 323 Eva
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Eva
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Danskundervisning er meget sjov Sjov laeligrer som faktisk ogsaring er dansk
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
_x_ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Til gymnastik hvor der er danske traelignere
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
81
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange En gang med gymnastik og en gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget til dansk og taler meget dansk sammen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne oversaeligtter meget og laeligreren taler meget med eleverne paring dansk
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
A e an ke ilm bdquoDe e aring humo i i keldquo
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Laeligreren er meget sjov og taler meget
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Jeg vil laeligre mere udtale
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Dansk udtale saring jeg kan goslashre mig forstaringelig paring dansk i Danmark
82
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre saring meget men fokusere mere paring dansk udtale
83
Bilag 324 Simon
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Simon
Alder 19
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok fin
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I dansktimerne
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
I dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
84
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang med mit fodboldhold
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget laeligser boslashger lytter til lytteoslashvelser ser film Det er en meget
varieret undervisning men vi laeligrer mest grammatik
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg goslashr mit bedste for at laeligre dansk Laeligreren underviser skriver gloser og hjaeliglper
eleverne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
_x_ andet
6b Hvis andet hvad
Jeg laeligser danske boslashger derhjemme
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Da jeg gik i tiende klasse kom der en dansk klasse paring besoslashg og talte med dem paring dansk
85
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At tale og kunne forstaring isaeligr talesproget
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Tale og kunne forstaring bedre og saring grammatikken
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der er for meget grammatik Der maringtte vaeligre flere film og de skal have islandske
undertekster saring vi kan forstaring dem og saring lytteoslashvelser
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville undervise i undervisningsmaterialet og vise flere film
86
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser
Bilag 41 DR‟s radioprogram
Fonetisk transskription DRrsquos radiovaeligrt
[ɔ jαj ɹ e ign haeligɹ i u jǝeth maeligeth yɹ aeth ly n ǝ aelign e gla anrsquo en ku∙lǝpaelign ɔ en
paringsd ed sɔ jαj ɹ klαɹ te ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔɹlaeligŋǝeth igaelign ka man kal de de i tɔ a e α jo n i ǝ a paring u∙ǝn
jαj aelign ǝ po ulaeligɹ sɔ jαj hαɹ αg i g glaeligeth mαj iethn i a a a gulǝ i u jǝeth igaelign i
arsquo ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ e αj
ɔ jαj e i∙ǝ alǝ aeth nu e lirsquoɹ en lanǝeth po ǝ olᶊɔ i hαɹ no∙n laethɔhisdɔjɔ vi sga
igaelignǝm ɔ sɔ hαɹ jαj ɔ en lilǝ ɔ ɔɹα gǝl ǝ e ny aeliglǝmaelign i po ulaeligɹ sɔm jαj e
p a ǝn eɔ αj ɔ led senɔ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα αj n i jaeligj ɔbi han sga fɔ aeligl mαj le ɔm mαmα
ny∙ kaeliglǝ aeliggǝ en nyrsquo u∙ e yethɔ jo alsɔ en nyrsquo kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ haeligɹ u∙ hαɹ mαmα al
sdaeligfani hens naringmɔ mαj kɔ aringn ge α ɔg e ga i hoslash∙ɔ ɔm ed ɔj leg ɔ aeligfdɔ a i hαɹ
hoslashɹd de sɔ ɹ de alsɔ ieth el a α mu ɔtaeliglɔ ɔs varingfɔ mαmα hαɹ vald naeligdɔ e ǝ naringmɔ
vaeliglkɔmn in n ɔ i arsquo]
87
Bilag 42 Folkeskoleeleverne
Bilag 421 Alex 13
Fonetisk transkription Alex 13
[ɔ jαj ɹ e agǝn igaelign haeligɹ i u iǝ maeligeth yɹ αeth ly ǝnǝ aelign en glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsded sɔ jaj ɹ klαɹ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔlaeligŋǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ α e α jo aelign i ǝ aᶃ
paring ugǝn jαj aelign ǝ pɔpulαj ᶉ sɔ jaelig∙ hαɹ α i glaelig ǝ mαj iethǝn i aelig αg a gulǝ i
u iǝ igaelign i αᶃ α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelign ǝl ǝ el αj ɔ jαj el i∙ǝ alǝ u o aringelig ǝ
nu e li ǝᶉ en lαn e po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ nɔgᶉɔ sladaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ vi sgal igaelignm ɔ sɔ∙
hαᶉ jαj og ɔ en lelǝ o ǝᶉα gǝl ǝ e ni aeliglǝmaelign i pɔpulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn eᶉǝ aj
fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm e oslashjǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi han sga fɔᶉ aeliglǝ li ɔm mαmα
ny∙ǝ kaeliglǝˌ aeligkǝ aelign ni ugǝ e y ɔᶉ ɔg ǝ en ni kaeliglǝˌ aeligkǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ ugǝ hαᶉ mαmα
αl e aniǝ haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉaelig ɔm e oslashj ǝ lig ɔ
aelig ǝ i hαᶉ hoslashᶉ ded sɔ aeligᶉ e αl ɔ ieth a α mu oᶉtaeliglɔᶉ hvaringᶉfɔᶉ mαmα
[uforstaringeligt]tɔ hαᶉ αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
88
Bilag 422 Anna 13
Fonetisk transkription Anna 13
[ɔ jaj aeligᶉ el αgǝ iᶃaelign haeligᶉ i stydied maeligeth fyᶉ a ly aelign ǝ aelign aelig glα αn en
ku∙lǝpaelign en paring e aring jaj aeligᶉ klaᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign aeligl ǝ el αj
jaeligᶃ hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i oᶉ αg e αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring yᶃǝn jaeligᶃ aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ aeligᶉ αg i glaelig ǝ meᶃ i ǝn i aelig αg a
kulǝ i y iǝ ij aelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jaeligj el i∙ǝ alǝ aelig ǝ noslash e li aeligᶉ en lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ no∙lǝ
la ǝᶉhistɔᶉiaeligᶉ vi sgal iᶃaelignǝm ɔᶃ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ogsɔ en lilǝ ɔ ɔᶉα gaeligl ǝ aelig ny
aeliglǝmaelign i pɔbulaeligᶉ sɔm jaj el p aelig ǝn eᶉaelig diᶃ fɔ lid senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gaeligj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ maeligj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝαj gǝ aelign nye uj ǝ e yethaeligᶉ jo αl ɔ en ni kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i enǝ haeligᶉ yj ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αniǝ haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉǝ ɔm ed
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdᶉ a i hαᶉ hoslashᶉd ded sɔ aeligᶉ daeligd aldsɔ tid tel ad rα moslash ɔᶉtaeliglaeligᶉ ɔs kvaringᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numǝᶉ vaeliglkɔmǝn en en ɔᶉ i αᶃ]
89
Bilag 423 Berglind
Fonetisk transkription Berglind 13
[ɔ jαj eᶉ el αᶃǝ ij aelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth yᶉ aeth li ǝnǝ αj n e glα αn aelign ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth inǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo aelign
iethǝ ǝ αg paring ugǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ ag i glαj ǝ mαj iethǝn i a αᶃs
α gulǝ i u iǝ igaelign i αg ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaethǝ nu e li aelig en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊαj ᶉ i hαᶉ no∙lǝ laethaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ
vi sgal iᶃaelignm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔgsɔ en lilǝ ɔvaeligᶉᶉα gaeligl ǝ aelig ni aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
el p a ǝn aeligᶉǝ αj ɔᶉ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj ǝblek kigaeligᶉ α mu gαj l mαmα eᶃen i jaeligj ɔᶉ i hαn kαn ɔᶉ aeliglǝ miᶃ lid ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ aeligg aelign niǝ u∙ǝ e i aeligᶉ jo ɔsɔ aelign ni kaeliglǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα ɔl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i houmlᶉaelig ɔm aeligd
ɔj ǝ laeligg ɔ aeligfdaeligᶉ vi hαᶉ hɔᶉd daeligd sɔ aeligᶉ daeligd ɔlsɔ i u y elig α α mu ɔᶉ αj laeligᶉ ɔs
vɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ vɔl aelig ǝ numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn in aelign ɔᶉ i αᶃ]
90
Bilag 424 Bergur 13
Fonetisk transkription Bergur 13
[ɔ jαᶃ aeligᶉ e α∙ǝ igaelign haeligɹ i u jǝ maelig yᶉ α ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpen ɔ en
paringsd ed sɔ jaj aeligᶉ klαᶉ il α lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth aelign u y elig el αj
jα hαᶉ hɔld en fɔlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔ α aelig α jo aelign iethǝ ǝ α
paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ miᶃ siethn i aelig α α gulǝ i
u iǝ igaelign i a ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelignl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αl u y elig ǝ nu e li ǝ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hα noglǝ
lα aeligᶉhisdoᶉiaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ en (mangle ) lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ e
ny aeliglǝmaelign i pɔbjulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn e∙ɔ αj ɔ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃɔ α mu gαjl mαmα aeliggǝn i jaeligj ɔbi han sgal fɔ αj l miᶃ led ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝˌaeliggǝ en ni ygǝ e yethɔ jo alsɔ en (mangle ) ny kaeliglǝˌ αj gǝ ɔ i aelignǝ
haeligɹ u∙ hαɹ mαmα αl aelig αny haelignǝ naringmbaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslash∙ǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ i hαɹ houmlɹd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ ieth el a (mangle ) α mu
fɔtaeliglɔ ɔs hvaringfɔ mαmα hαrsquo αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔ i arsquo]
91
Bilag 43 Gymnasieeleverne
Bilag 431 David 17
Fonetisk transkription David 17
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ igaelign haeligɹ i u ǝeth maeligeth yᶉ αeth ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj ᶉ klαᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋǝ igaelign kαn mαn kαlǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ daeligeth αᶉ jo daelign
iethǝ ǝ αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ mαj iethǝn aelig αᶃ α
gulǝ i u iǝeth igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y ǝnǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαɹ no∙lǝ lαethaeligᶉhisdoᶉiaelign
vi sgal iᶃaelignm sɔ hαᶉ jαj ɔg aring en lilǝ ɔ ǝɹᶉα gaeligl ǝ aelig ny aeliglemaelign i pɔ j ulαj ᶉ sɔm jαj
el p aelig aelign ǝ αj ɔ led senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kiᶃaeligᶉ α mu gαj l mαmα aeligj ǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ mαj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ αj gǝ aelign ni u∙ǝ e yethaeligᶉ jo ɔlsɔ en ny kαj lǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ hǝᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aeligeth gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ αeth i hαᶉ hoᶉd daelig saring aeligᶉ daelig ɔl aring ieth el a α mu ɔ αj lɔ ɔs varingᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ nymaeligᶉ aeliglkomn inǝn aringᶉ i αᶃ]
92
Bilag 432 Solla 18
Fonetisk transkription Solla 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αj ǝ igaelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth iᶉ αeth ly ǝnǝ αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelignǝ
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligngǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jorsquo aelign
i ǝ αj paring uj ǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glαj ǝeth mαj iethn i a αg α
gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ nolǝ lα ɔᶉhi o iǝ i
gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃ ǝ aelign lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
vel praeligsentaeligᶉǝ αj ɔᶉ le enǝᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] kigaeligᶉ α mu gaeliglǝ mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ αj lǝ maeligᶃ
lid ɔm mαmα nyǝ kαj lǝ aeligᶃgǝ aelign ny uŋaelig e ethaeligᶉ jo αl ɔ aelign ny kαj lǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ
haeligᶉ uŋǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelignǝ numǝᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] ɔ αj ɔ α i hαᶉ hoslashᶉd daeligd sɔ ᶉ daeligd ɔldsɔ tieth tel α α mu ɔᶉ αj lǝ
ɔs kvɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
93
Bilag 433 Eva 18
Fonetisk transkription Eva 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ haeligᶉ igaelign i u iǝ maeligeth yᶉ αj ly ǝn αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelign
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj ᶃ aeligᶉ klαᶉ aeligl α lα ǝ aelign haeligᶉ u y elig el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo daelign
ietha i αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ maeligᶃ iethαn i aelig αg
α gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉad nu daeligd blivaeligᶉ aelign lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
lα aeligᶉhisdoᶉioaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ aelign lilǝ ɔ ǝᶉ gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmaelign i
pɔ ulαj ᶉ sɔm jαj el pᶉaelig ǝn eᶉǝ deᶃ led senaeligᶉǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigaeligᶉ α mu gaj l mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ meᶃ led ɔm
mαmα ni klaelig aeliggǝ aelign ni u∙ǝ e yethǝᶉ jo αl ɔ aelign ni klaeligdaeligg ɔ i daelign haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ mαmα
αl aelig αn haelignǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj ǝ leg ɔ
aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hǝᶉd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu ɔᶉ αj lɔ ɔs varingfɔᶉ mαmα
naeligtɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔm indfɔᶉ i αᶃ]
94
Bilag 434 Simon 19
Fonetisk transkription Simon 19
[ɔ jaeligᶃ aeligᶉ telbaᶃǝ igaelign haeligᶉ i u ǝn maeligeth yᶉ αethly ǝn αj n aelig glα a n aelign
ku∙lǝpaelignǝ ɔ aelign paringsd ed sɔ jaeligᶃ aeligᶉ klα ᶉ el α lα aelign haeligᶉ udsaeligndaeligls tel diᶃ
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔɹ αᶃ aelig αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring uᶃǝn jaj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ hαᶉ αᶃ i glaelig ǝ meᶃ iethǝn i a α α gulǝ
i sdu ǝn igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ ueth aelign ǝl ǝ el iᶃ
ɔ jaeligᶃ vel siᶃǝ αlᶉa ǝ nu aelig li aeligᶉ aelign lαn ǝ po lɔj aeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
αl aeligᶉhisdoriaeligᶉ i gαl igaelignaeligm ɔ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ɔᶃsɔ aelign lil ɔvaeligᶉ gaeliglǝ aelig ny aeliglǝmaelign
i po ulαj ᶉ sɔm jaj el pᶉαj ǝn aeligᶉ deᶃ fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃaeligᶉ α mu gal mαmα aᶃǝn i jaeligj ɔᶉ e hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ meᶃ led
ɔm mαmα ni∙ kαj l aeliggǝ aelign ni uᶃǝ baeligtydaeligᶉ jo αl (α ) aelign ni kαj lǝ αj gǝ ɔ i daelign
haeligᶉ uᶃǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelign aelig numaeligᶉ mαj kɔ aringn gi α ɔg aelig gαl i
hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj leg ɔ aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hɔᶉ aelig (α ) aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu
fɔᶉ αj laeligᶉ ɔs hvaringᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn aringᶉ i αᶃ]
- Hugvisindasvid_forsida_ritgerda
- Hugvisindasvid_titilsida_ritgerda
- Resumeacute aacutegrip og forord
- Maacuter Vietharsson_ritgereth
-
IV
Forord
Denne bachelor-opgave er en afslutning paring mit danskstudium paring Islands Universitet Der er
tale om en empirisk undersoslashgelse af unge islaeligndinges danskudtale
Jeg har laelignge haft interesse for den danske udtale isaeligr efter at jeg flyttede tilbage til Island
igen 2002 efter at have boet 12 aringr i Aarhus Det var en af aringrsagerne til at jeg begyndte mit
danskstudium
Mine informanter skal have en stor tak for deltagelsen Uden dem var denne undersoslashgelse
ikke blevet til noget Aacutesta Sif Erlingsdoacutettir takker jeg ogsaring for korrekturlaeligsning og faglig
assistance
Endvidere vil jeg takke min forlovede Harpa Doumlgg Friacuteethudoacutettir for al den stoslashtte hun har givet
mig og al den taringlmodighed hun har vist mig ved mit arbejde i denne opgave Hun har stoslashttet
mig i hele mit danskstudium og har vaeligret en fremragende vejviser naringr jeg har staringet fast
Jeg vil ogsaring takke min familie Mariacutea Magnuacutesdoacutettir Viethar Erlingsson Oumlrn Vietharsson og
Hrafn Vietharsson for moralsk stoslashtte og hjaeliglp med at laeligse opgaven igennem og komme med
forslag og gode ideacuteer til forbedring De har vaeligret uundvaeligrlige
Til sidst vil jeg takke min vejleder Randi Benedikte Brodersen for en glimrende vejledning og
for alt det arbejde hun har lagt i opgaven Hendes konstruktive kritik og positive holdning har
hjulpet mig meget Jeg staringr derfor i stor gaeligld til hende og haringber paring et fortsat godt samarbejde i
fremtiden
V
Indholdsfortegnelse
1 Indledning 1
11 Formaringl 1
12 Emne og problemstilling 2
13 Afgraelignsning fokus og perspektiv 2
14 Forskningstradition og kontekstualisering 3
15 Baggrund og motivation 4
16 Opgavens indhold og opbygning 5
2 Teori 6
21 Lydsystemerne i dansk og islandsk 6
211 De danske Vokaler 6
212 De islandske vokaler 7
213 Konsonanter 8
2131 De danske konsonanter 8
2132 De islandske konsonanter 8
22 Udtaletilegnelse 9
23 Sprogsnormer og rigsmaringlet 10
24 Danskfaget danskundervisningen og det danske sprogs status i Island 11
241 Er dansk vigtig for islaeligndinge 12
25 DRbdquos sprogpolitik 13
26 Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale 14
3 Metode og materiale 16
31 Metoder 16
32 Informanterne 17
33 Transskription og Dania 19
VI
34 Praat som analyseredskab 20
35 Empirisk dataindsamling a Oplaeligsning og udtale 22
351 Valg af informanter og oplaeligsning 22
352 Ortografisk og fonetisk transskription af optagelser 23
36 Empirisk dataindsamling b Interviewene 24
37 Opsamling 24
4 Informantportraeligtter og analyse af islandske folkeskole- og gymnasieelevers udtale 25
41 Praeligsentation af folkeskoleinformanterne 25
411 Informantportraeligt af Alex 13 aringr 25
412 Informantportraeligt af Anna 13 aringr 26
413 Informantportraeligt af Berglind 13 aringr 26
414 Informantportraeligt af Bergur 13 aringr 27
42 Praeligsentation af gymnasieinformanterne 28
421 Informantportraeligt af David 17 aringr 28
422 Informantportraeligt af Solla 18 aringr 28
423 Informantportraeligt af Eva 18 aringr 29
424 Informantportraeligt af Simon 19 aringr 30
43 Resultater fra interviewundersoslashgelsen 31
44 Udtaleanalysen 33
441 DR-radiovaeligrtens udtale 33
442 Rulle-r 33
4421 Folkeskoleelevernes udtale af r 34
4422 Gymnasieelevernes udtale af r 34
4423 Sammenligning af elevernes r 35
443 Schwa (ǝ) 35
4431 Folkeskoleelevernes schwa 37
4432 Gymnasieelevernes schwa 37
VII
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster 38
444 A-lyd 39
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd 39
4442 Gymnasieelevernes a- lyd 39
4443 Sammenligning af elevernes a-er 40
445 I-udtale af skriftens y 41
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y 41
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y 41
446 Andre gennemgaringende traeligk 42
4461 Islandsk udtale af danske ord 42
4462 AElig-udtale 43
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] 44
447 Forholdet mellem holdning og udtale 45
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen 46
5 Diskussion 48
6 Opsummering og konklusion 50
61 Opsummering 50
62 Konklusion 50
7 Litteratur 53
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn 55
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl 56
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk 56
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk 59
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer 62
Bilag 31 Folkeskoleeleverne 62
Bilag 311 Alex 62
Bilag 312 Anna 65
VIII
Bilag 313 Berglind 68
Bilag 314 Bergur 71
Bilag 32 Gymnasieeleverne 74
Bilag 321 David 74
Bilag 322 Solla 77
Bilag 323 Eva 80
Bilag 324 Simon 83
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser 86
Bilag 41 DR‟s radioprogram 86
Bilag 42 Folkeskoleeleverne 87
Bilag 421 Alex 13 87
Bilag 422 Anna 13 88
Bilag 423 Berglind 89
Bilag 424 Bergur 13 90
Bilag 43 Gymnasieeleverne 91
Bilag 431 David 17 91
Bilag 432 Solla 18 92
Bilag 433 Eva 18 93
Bilag 434 Simon 19 94
1
1 Indledning
11 Formaringl
Denne opgave har til formaringl at undersoslashge skoleelevers udtale af dansk som
fremmedsprog1 samt at sammenligne folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk og
afdaeligkke mulige forskelle og ligheder mellem de to grupper Et andet formaringl er at
undersoslashge om der er en sammenhaeligng mellem holdninger til danskundervisning og
udtale af dansk Desuden vil jeg komme med enkelte forslag til hvordan skolerne kan
fokusere paring udtale i dansktimerne
Foruden de unges oplaeligsning med fokus paring udtale indeholder min undersoslashgelse ogsaring en
interviewdel hvor jeg stiller sposlashrgsmaringl til de unge som kan belyse deres holdninger til
danskundervisningen Med hensyn til holdninger forsoslashger jeg paring baggrund af
interviewsamtaler at finde ud af om der er emner og metoder mm som har betydning
for elevernes holdninger og hvad eleverne opfatter som motiverende i undervisningen
Jeg transskriberer et uddrag af radiovaeligrtens programpraeligsentation ortografisk og lader
to grupper af unge laeligse det op samtidig med at jeg optager de unges oplaeligsning De to
grupper er forskellige i alder og har forskellig erfaring med dansk sprog og udtale Jeg
analyserer og sammenligner de to gruppers udtale i den oplaeligste tekst og analyserer de
oplaeligste ord og lyde og sammenligner de to grupper og individerne hvert for sig
I min undersoslashgelse bruger jeg et uddrag paring ca 200 ord af radioprogrammet Populaeligr fra
DR hvor radiovaeligrten kalder sig MAMA Jeg har valgt at bruge et ungdomsprogram
fordi det kan vaeligre motiverende for unge at deltage i en undersoslashgelse naringr de skal laeligse en
tekst som henvender sig til unge i samme alder Jeg bruger en tekst fra DR pga DR‟s
sprogpolitik og deres meget bevidste maringde at bruge udtalen paring2
Min undersoslashgelse er todelt I den ene del udtaledelen analyserer og sammenligner jeg
folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk i oplaeligst tale Den anden del
holdningsdelen er en opfoslashlgning paring den foslashrste Med tanke paring at finde maringder til at
1 Det er almindeligt at kalde dansk et fremmedsprog i Island men det har en speciel status i Island Det er
et nordisk sprog og dermed et naeligrt beslaeliggtet sprog og et sprog som unge faringr undervisning i i mindst seks
aringr baringde i folkeskolen og paring gymnasium Mange islaeligndinge har et taeligttere forhold til dansk end andre
fremmedsprog bla af historiske og kulturelle grunde 2 Se kapitel 25
2
arbejde med udtale paring i danskundervisningen i islandske folkeskoler og gymnasier I det
lys forsoslashger jeg ogsaring at faring indblik i hvilke holdninger eleverne har til
danskundervisning
Min undersoslashgelse er en kvalitativ undersoslashgelse og jeg bruger materiale fra i alt otte
informanter fire folkeskoleelever og fire gymnasieelever to drenge og to piger i hver
gruppe
12 Emne og problemstilling
Opgavens emne er foslashrst og fremmest islaeligndinges udtale af dansk i praksis og som et
emne der hoslashrer hjemme i danskundervisningen Og paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringl 3 undersoslashger jeg som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til
danskundervisningen
Min problemstilling er tredelt og rummer disse sposlashrgsmaringl
1 Hvad kendetegner islandske skoleelevers udtale af dansk og er der forskelle
paring folkeskole- og gymnasieelevers udtale
2 Er der en sammenhaeligng mellem elevers holdninger til danskundervisningen
og deres udtale af dansk
3 Synes eleverne at udtale er en vigtig del af danskundervisningen
13 Afgraelignsning fokus og perspektiv
Udtale er et meget stort emne Jeg fokuserer kun paring udvalgte udtaletraeligk som allerede er
beskrevet som karakteristiske i islaeligndinges udtale af dansk (Brodersen 2011 og
Volhardt 2011) Randi Benedikte Brodersen og Marc DS Volhardt har i sine
undersoslashgelser fundet frem til otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale Jeg
fokuserer paring tre af disse traeligk plus et skriftsprogsparingvirket traeligk hos unge islaeligndinge i to
forskellige aldersgrupper og anlaeliggger et kontrastivt perspektiv med udgangspunkt i
islandsk men har ogsaring oslashjnene aringbne for nye traeligk Det drejer sig om foslashlgende traeligk rulle-
3 Se bilag 2 og 3
3
r schwa4 moslashrk a- lyd og i-udtale af skriftens y i en kort oplaeligst tekst Jeg sammenligner
fire folkeskoleelevers og fire gymnasieelevers udtale
Jeg undersoslashger som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til danskundervisningen men kun
de holdninger som kommer til udtryk i svar paring nogle faring sposlashrgsmaringl i interviewsamtaler
med eleverne
14 Forskningstradition og kontekstualisering
Min undersoslashgelse er den foslashrste med fokus paring islandske skoleelevers udtale af dansk
men der findes som naeligvnt en artikel og en bachelor-opgave om emnet som jeg bygger
videre paring
I teorikapitlet har jeg et kort resumeacute af Volhardts og Brodersens fund om islandske
studerendes udtale bdquo[Det er] ret nyt at have fokus paring udtale og udtaletilegnelse i
fremmed- og andetsprogsforskningen og det [er] nok ogsaring begraelignset hvad der findes af
forskning paring omraringdetldquo (Brodersen 2011)
Udtaletilegnelse af dansk er derimod et emne som er blevet undersoslashgt bla af Juni
Arnfast og Jens Normann Joslashrgensen Deres undersoslashgelse handler om udtaletilegnelse
bdquoUdtaletilegnelse af andetsprog har en saeligrlig status i forhold til de andre sider af
sprogetldquo (Arnfast og Joslashrgensen 2003) De konkluderer med at bdquoman ikke boslashr overse
kontrastive forhold naringr man beskaeligftiger sig med tilegnelse (eller undervisning) i
andetsprogsudtale Kontrastivt arbejde er en noslashdvendig men paring ingen maringde
tilstraeligkkelig betingelse for vellykket arbejde med andetsprogsudtaleldquo Auethur
Hauksdoacutettir har studeret dansk som fremmedsprog og danskundervisningen i Island i sin
afhandling hvor hun fx handler det faglige og praktiske ved danskundervisningen i
Island Hun konkluderer bla
Inden for de kommunikative metoder fremhaeligves det indlaeligrings - og
holdningsmaeligssige potentiale der ligger i brugen af maringlsproget til
kommunikation i klassevaeligrelset Sposlashrgeskemaundersoslashgelsen viser at
fagtradition praeligges af tekstbasering og at talt dansk spiller en begraelignset
rolle i klassevaeligrelseskommunikationen Dette fremgaringr af at mindre end
halvdelen af laeligrerne svarer at de meget ofte eller o fte taler dansk med
4 bdquo[S]chwa (af hebr shewā maringske af shāw tomhed) neutralvokal svagtryks -e ikke-fuldvokal ubetonet
vokal som er umarkeret mht indsnaeligvring i svaeliglg og mundhule samt laeligberunding Schwa der ly dskrives
[ə] har i moderne dansk staeligrk tendens til bortfald saringledes at en sonor nabolyd derved bliver
stavelsesbaeligrende fx -n i kattenldquo (Den Store Danske 2009-2011)
4
eleverne og kun omtrent en femtedel af laeligrerne svarer at eleverne meget
ofte eller ofte taler dansk med laeligreren Sammenligningsundersoslashgelsen viser
at de klasser hvor eleverne meget ofte eller ofte taler dansk med laeligreren
opnaringr signifikant hoslashjere eksamensresultater end de klasser hvor dette ikke i
samme grad er tilfaeligldet Observationsundersoslashgelsen viser at kvaliteten og
kvantiteten af laeligrerens brug af maringlsproget har stor betydning for elevernes
mulighed for at udtrykke sig paring dansk I den sammenhaeligng staringr laeligrerens valg
af organisationsform helt centralt Det kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fo rdel hvis man i hoslashjere grad b rugte dansk til at
udfoslashre de sproglige formaringl der er forbundet med
klassevaeligrelseskommunikationen (Hauksdoacutettir 2001 487-8)
15 Baggrund og motivation
Min undersoslashgelse hoslashrer hjemme i dels en udtaletilegnelsestradition og dels i en
islandsk-dansk tradition Udtale er et specielt omraringde i sprogtilegnelsen og god udtale
har hoslashj status og kan have stor betydning for forstaringelsen og derfor er dette et vigtigt
emne at udforske
Jeg har altid vaeligret meget optaget af udtale Min erfaring med at vaeligre tosproget i
Danmark har inspireret mig til at studere netop dette emne Jeg flyttede til Danmark i
1990 sammen med min islandske familie kun naeligsten tre aringr gammel og boede i Aringrhus i
12 aringr indtil august 2002 da min familie og jeg flyttede tilbage til Island igen
Islandske skolekammeraters udtale af dansk har ogsaring p irret min interesse for emnet Jeg
gik i 10 klasse her i Island hvor jeg havde fire dansktimer om ugen Jeg syntes ikke at
det var saeligrlig spaeligndende at laeligre mit bdquomodersmaringlldquo fra begyndelsen men da jeg
begyndte at laeliggge maeligrke til mine kammeraters danskudtale blev jeg fascineret af
denne side ved sproget og jeg lagde maeligrke til at det islandske skriftbillede tydeligt
paringvirkede deres danskudtale
Den danske del af mig forsvandt dog aldrig og jeg var altid lidt dansk inden i mig selv
da jeg var flyttet hjem igen til Island og havde faringet godt fodfaeligste i landet og dets kultur
Det fik mig til at begynde mit danskstudium paring Islands Universitet
Min interesse for dansk udtale blev yderligere stimuleret da jeg deltog i to semesters
kursus i Dansk fonetik og udtale I dette kursus fik jeg et helt nyt syn paring den
udtalemaeligssige del af sproget Som semestrene gik og jeg blev mere og mere
interesseret i sprogets lydlige side fandt jeg ud af at jeg ville skrive bachelor-opgave
om netop udtale
5
16 Opgavens indhold og opbygning
Opgavens opbygning bestaringr efter denne indledning af en teoridel hvor jeg behandler
de relevante teoretiske emner
Derefter bevaeligger jeg mig over til et kapitel om mine metoder og mit materiale Jeg goslashr
rede for min indsamling af empirisk materiale ved brug af optagelser af oplaeligst tekst og
interview med fokus paring holdninger til dansk og danskundervisningen Jeg goslashr ogsaring rede
for hvordan jeg analyserer mit udtale-materiale og mine holdningsdata ved brug af en
indholdsanalyse af interviewsamtalerne
Efter selve analysen af mine islandske informanters udtale og deres holdninger til
danskundervisningen foslashlger en diskussionsdel hvor jeg diskuterer de fundne resultater
og de udfordringer jeg har erfaret i forbindelse med analyserne Det sidste kapitel
indeholder mine konklusioner og perspektiveringer
Opgaven indeholder desuden et resumeacute (paring dansk og islandsk) et forord fire bilag og
en litteraturliste
6
2 Teori
I en undersoslashgelse som denne spiller flere teorier en rolle For det foslashrste en kontrastiv
udtaleteori hvor jeg gengiver en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem fra en tidligere undersoslashgelse og omtaler de islandske traeligk som kan smitte af
paring dansk For det andet benytter jeg mig af teoretisk baggrundsstof om holdninger og
normering Teorien bestaringr af
Lydsystemerne i de to beskrevne sprog
Udtaletilegnelse
Sprognormering og rigsmaringl
Danskfaget i den islandske skole og det danske sprogs status i Island
DRbdquos sprogpolitik
Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Da jeg bruger et afsnit af radioprogrammet Populaeligr fra DR vil jeg kort omtale DRbdquos
sprogpolitik da den er relevant og haelignger sammen med det forrige afsnit om
sprognormering
21 Lydsystemerne i dansk og islandsk
Det danske og det islandske lydsystem er meget kompleks Men for at forenkle det kan
man dele det op i to elementer vokaler og konsonanter Jeg viser de to lydsystemer
konstrativt ved brug af skemaer
211 De danske Vokaler
det danske lydsystem findes der efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig a y oslash α u o aring
ɒ ə
7
Hvis vi ser skematisk paring vokalerne kan de opstilles saringledes5
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i y u
Havlsnaeligvre e oslash ǝ o
Halvaringbne aelig ouml aring
Lav a α
Skema 1 De danske vokalkvaliteter
212 De islandske vokaler
Det islandske vokalsystem har efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig ə α u som er en
del faeligrre end i det danske
Hvis vi stiller de islandske vokaler op i et lignende skema ser det saringledes ud6
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i u
Halvsnaeligvre e Y7
Halvaringbne aelig ouml
Aringbne α
Skema 2 De islandske vokalkvaliteter
Skema inspireret af Jensen 2008 33 6 Skema inspireret af Jensen 2008 211
7 Y findes i ord som thornula og thornulur (Jensen 2008 211)
8
213 Konsonanter
Konsonanter kan ligesom vokaler deles op i flere kategorier To overordnede kategorier
er lukkelyde og haeligmmelyde som derefter kan deles op i to kategorier stemte og
ustemte konsonanter8
Lukkelyde dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne bliver lukket jf navnet lukkelyde
Haeligmmelyde er derimod lyde der dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne haeligmmes jf
navnet haeligmmelyde
Ved dannelsen af haeligmmelyde bortset fra nasalerne (se nedenfor) opstaringr der en stoslashj
Naringr konsonanterne fremkalder denne stoslashj kaldes de stemte Derfor er alle lukkelyde
ustemte
2131 De danske konsonanter
De danske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v eth j h s ᶊ m n l r w l ɹ
Hvis vi foslashlger de ovennaeligvnte inddelinger af konsonanterne kan et skema opstilles
saringledes9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v w l l j r ɹ m n 10
Ustemt f h s ᶊ p t k b d g
Skema 3 De danske konsonantfonemer
2132 De islandske konsonanter
De islandske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v thorn eth x ᶃ h s m n l w j
Paring samme maringde som med de danske konsonanter kan man stille de islandske op i et
lignende skema11
8 Konsonanterne kan deles ind i flere underkategorier fx velaeligre lukkelyde labialer osv men jeg mener at
denne inddeling er tilstraeligkkelig nok for min undersoslashgelse 9 Skema inspireret af Jensen 2008 27
10 Disse konsonantfonemer kaldes nasaler da luftstroslashmmen stoslashmmer ud gennem naeligsen men ikke
gennem munden som andre konsonantlyde Traditionelt regner fonetikere ikke disse lyde for lukkelyde
Jeg vil bare demonstrere at munden er lukket ved dannelsen af disse lyde 11
Skema inspireret af Jensen 2008 33
9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v j r l w j m n
Ustemt f h s thorn ᶃ p t k b d g x
Skema 4 De islandske konsonantfonemer
22 Udtaletilegnelse
Der er mange spaeligndende emner at tage fat paring hvis man v il forske i tilegnelse
af dansk som andetsprog Der har b landt meget andet vaeligret stor interesse i at
undersoslashge hvordan kommunikativ kompetence oposlashves og udvikles hos
learnere og undervisningens udformning og grundlag har ogs aring vaeligret et yndet
maringl i kikkerten Tilegnelse af dansk udtale har derimod vaeligret et noget
uudforsket omraringde Ganske v ist findes der megen v iden om hvordan dansk
lyder naringr det tales af indfoslashdte men naringr det kommer t il hvordan man t ilegner
sig udtale af dansk som andetsprog saring tynder det ud i undersoslashgelserne
(Arnfast 2004)
Juni Arnfast skriver her at der ikke findes mange undersoslashgelser om udlaeligndinges
danskudtale men at der findes nok om indfoslashdtes udtale I Island gaeliglder det samme om
islaeligndinges danskudtale
Men hvordan fungerer udtaletilegnelse Arnfast skriver ogsaring at motivation spiller en
stor rolle naringr det kommer til at laeligre et nyt sprog Hun mener at eleverne kan motiveres
med noget som allerede findes omkring dem Hun bruger et eksempel med at ele verne
skal laeligre en dansksproget sang eller reklame udenad Her spiller udtalen en stor rolle
Eleverne skal kunne goslashre sig forstaringelige og derfor er en god udtale vigtig
Det er ofte blevet diskuteret i forbindelse med fremmedsprogstilegnelse om der findes
en saringkaldt kritisk alder som garingr ud paring at der er en alder som saeligtter graelignsen for hvornaringr
et menneske kan laeligre et nyt sprog og paring samme tid opnaring en indfoslashdts udtale og hvornaringr
det er for sent Denne alder er naeligsten den samme som mine informanters alder ca 12-
13 aringr Arnfast mener at en sociokulturel forklaringsmodel som bla indeholder
punkterne learnernes uddannelsesmaeligssige baggrund og indlaeligringsforhold kan hjaeliglpe
med at forklare Det forrige punkt er maringske ikke saring nyttigt naringr det kommer til mine
10
informanter fra folkeskolen men kan bruges i forhold til gymnasieeleverne da de har
en stoslashrre erfaring af uddannelse
Endvidere bruger Arnfast en figur som beskriver vaeligsentlige elementer ved
udtaletilegnelse Disse elementer bestaringr ogsaring af motivation erfar ing mm og er delt op
i to overgrupper de fysisk-kognitive faktorer og de individuelle faktorer De
foslashrstnaeligvnte faktorer er alder fysiologi og kognitive forhold Den anden bestaringr af
uddannelsesbaggrund individuel erfaring og motivation Denne figur understreger
derfor det foslashromtalte om udtaletilegnelse
Arnfast skriver bla at perception og produktion ogsaring er to faktorer som spiller en stor
rolle i de fysiologisk-kognitive forhold Den perceptoriske kompetence er vigtig hvad
angaringr at hoslashre og forstaring det som bliver sagt Denne kompetence goslashr os i stand til at
genkende lyde og derefter producere dem i vores egen sproglige produktion og udtale
Men hvis vi hoslashrer fremmede lyde som ligger langt vaeligk fra dem vi kender fra vores
modersmaringl kan perceptionskompentencen blive udfordret Dvs at hvis vi ikke er traelignet
i at percipere og producere nye lyde kan sproglaeligringen hurtigt blive en vanskelig
opgave Dette kan relateres til de otte ovennaeligvnte traeligk Nogle af disse traeligk ligger langt
vaeligk fra det islandske lydsystem og kan derfor blive en stor udfordring for de islandske
elever
23 Sprogsnormer og rigsmaringlet
bdquoNormer er regler der er faeliglles for en gruppe menneskerldquo (Jacobsen 2007 66) Dvs at
normer er en slags regler som kan gaeliglde for mindre og stoslashrre grupper fx familier
venner hold inden for sport og paring den stoslashrre skala hele landsdele nationer og samfund i
det hele taget Disse normer holder orden i hvert lille eller stoslashrre samfund for sig De
fortaeligller os hvad vi kan tillade os og hvad vi ikke kan tillade os
Sprognormerne ligner de foslashromtalte normer men sprognormer er oftest usynlige Man
laeliggger ikke maeligrke til dem foslashr man moslashder en person hvis sproglige normer er
anderledes Det gaeliglder fx om islaeligndinge Naringr de taler sig imellem taelignker de ikke paring de
sproglige normer som gaeliglder i Island Men straks naringr der kommer en dansker til Island
og taler med islaeligndinge bliver sprognormerne pludselig synlige Nu laeliggger man maeligrke
til at danskeren ikke taler som islaeligndingene og derfor bliver det registreret hos de
11
indfoslashdte at danskeren taler anderledes Det registreres selvfoslashlgelig ogsaring hos danskeren
at islaeligndingene bruger en anden sprognorm
Danskere er aldrig i tvivl om at det sprog de hoslashrer talt i Danmark er dansk selvom
nogle taler paring eacuten maringde og andre paring en anden bdquoNogle udtaler meget som [ma∙eth] [A]ndre
siger [mα∙eth] men det er ikke udtaler som viser at de talende er udlaeligndinge snarere
tvaeligrtimodldquo (Hansen 114)
Blandt sprognormerne er en norm som kan kaldes det danske samfunds faeligllesnorm
Denne overnorm kaldes rigssprogsnormen ogsaring kaldt rigsmaringl Rigsmaringlet er den talte
rigssprogsnorm
Rigsmaringlet er den eneste norm der undervises i og den bedst beskrevne danske norm
hvad angaringr grammatik ordforraringd og udtale Kort beskrevet er rigsmaringlet den offentlige
danske overnorm Det er den norm Jacobsen og Skyum-Nielsen beskriver som
bdquomidaldrende koslashbenhavnsk hoslashjsprogldquo (Jacobsen og Skyum-Nielsen 2007 72) Steffen
Heger definerer rigsmaringlsudtalen paring foslashlgende maringde bdquoEt ords rigsmaringlsudtale er den
udtale der kan findes hos mennesker fra alle egne af landet og som ikke er hyppigere
hos mennesker med lav social status end mennesker med hoslashj social statusldquo (Heger
2007 45)
Hvis man bruger rigsmaringlet kan man forstarings overalt i Danmark Den kan findes fx i
nyhederne i tv og radioprogrammer fx paring DR (se ogsaring kapitel 25 om DRbdquos
sprogpolitik) Der er stor variation i rigsmaringlsnormen Den unge radiovaeligrts udtale kan
kaldes en ung variant af rigsmaringlet
Naringr udlaeligndinge undervises i dansk er det ogsaring varianter af rigsmaringlet de bliver
undervist i Det er ogsaring denne norm danskere bruger i offentlige sammenhaelignge og som
der bliver undervist i i den danske skole
24 Danskfaget danskundervisningen og det danske sprogs status i Island
Dansk har igennem tiderne vaeligret et meget centralt nordisk sprog i Island da
handelsmaelignd ofte var danske og mange islaeligndinge rejste til Danmark for at studere
ogeller arbejde Det har dog aeligndret sig siden dengang men paring trods af denne
udvikling tager mange islandske studerende stadig til Danmark for at laeligse videre paring
12
universitetsniveau Her spiller perception og produktion af dansk tale en stor rolle og
derfor er det vigtigt at danskundervisningen i Island har fokus paring dansk udtale
Indtil 1918 hoslashrte det islandske skolesystem under det danske undervisningsministerium
Det gjorde at det danske sprog og danskundervisningen i Island har sat et stort praeligg paring
mange islaeligndinges skolegang fra folkeskole til studentereksamen Dansk var laelignge det
bdquoherskendeldquo skolesprog som Hauksdoacutettir kalder det (Hauksdoacutettir 1990 5)
Danskundervisningen har aeligndret sig meget siden 1918 og dansk er nu et obligatorisk
skolefag baringde i folkeskole og paring gymnasium med fire undervisningstimer om ugen og
det er det andet fremmedsprog i skolen efter engelsk
Den aeligndrede funktion og status udviklede sig i denne retning bla pga det engelske
sprogs hoslashje status i Island og i det oslashvrige Norden Det blev diskuteret frem og tilbage
om man skulle holde sig til at undervise dansk som foslashrste fremmedsprog eller om man
skulle skifte det ud med engelsk I den sidste ende blev det besluttet at bruge engelsk
som det foslashrste fremmedsprog og dermed blev det danske sprog til det andet
fremmedsprog i de islandske skoler
241 Er dansk vigtig for islaeligndinge
Dansk er som naeligvnt tidligere et obligatorisk fag i den islandske skole fra 6 klasse I
det nordiske samarbejde er det vigtigt for islaeligndinge at tilegne sig et af de tre
skandinaviske sprog og som regel vil det vaeligre dansk
I Norden er dansk og islandsk baringde samfundsbaeligrende og statsbaeligrende sprog Det
samfundsbaeligrende sprog er dansk finsk faeligroslashsk groslashnlandsk islandsk norsk samisk og
svensk hvorimod dansk finsk islandsk norsk og svensk ogsaring er Nordens statsbaeligrende
sprog bdquoUdgangspunktet for den nordiske sprogpolitik er [] at det nordiske samarbejde
ogsaring i fremtiden vil foregaring paring de skandinaviske sprog dvs dansk norsk og svenskldquo
(Nordisk Ministerraringd 2007 12) Da Island er en af de fem stater i det nordiske
samarbejde er det tydeligt at gode sprogkundskaber i dansk eller et af de skandinaviske
sprog er meget vigtig
13
25 DRbdquos sprogpolitik
Da jeg bruger et afsnit af et radioprogram fra DR vil jeg kort omtale sproget i den
valgte DR-tekst og DR‟s sprogpolitik DR er meget bevidst om sprogpolitikken og tager
stort ansvar for dansk sprog og kultur for alle Danmarks indbyggere I artiklen
Sprogpolitik for DR staringr det skrevet saringledes
bdquoNaringr det gaeliglder det danske sprog dansk litteratur og kultur tager DR meget gerne
opgaven paring sig DR‟s sprogpolitik tager udgangspunkt i at glaeligde ved sproget begynder
med bevidstheden om sprogets betydning og vaeligrdien af et velfungerende sprogldquo (DR
2009)
DRbdquos sprogpolitiske indsatsomraringder omhandler tv programmer i radioen og skrevne
artikler paring drdk Disse indsatsomraringder bestaringr af ni punkter
1 Klart og forstaringeligt sprog ndash sprogets funktionalitet Man skal kunne forstaring
hvad der bliver sagt og skrevet i DR‟s programmer og paring DR‟s netsider [med
at fremmevedligeholde dansk sprog MV]
2 Kvalitet og mangfold ighed DR tilstraeligber den hoslashjest mulige sproglige
kvalitet uanset genre og programtyper
3 Trovaeligrdighed og gennemsigtighed Trovaeligrdighed er en absolut
kernevaeligrdi for DR midlet hedder sproglig gennemsigtighed
4 Det skrevne sprog DR vil forbedre retskrivningen og arbejde for den gode
oversaeligttelse
5 Det nordiske sprogfaeligllesskab DR oslashnsker at bidrage aktivt til fremme af
det nordiske sprogfaeligllesskab
6 Det europaeligiske sprogfaeligllesskab DR vil arbejde for at styrke kendskabet
til europaeligisk kultur og til de europaeligiske sprog
7 Litteratur og drama Litteraturen fornyer sproget og giver oplevelser
8 Boslashrn og unge DR vil slippe kreativ iteten loslashs og goslashre sproget til legeplads
for boslashrn og unge
9 Aringbenhed og dialog DR skal vaeligre en aktiv medspiller i den offentlige
debat om dansk sprog og kultur ogsaring om sproget i DR (DR 2009)
Punkt 1 og 8 er relevante i min undersoslashgelse fordi disse punkter drejer sig om
forstaringelighed og maringlgruppen unge Punkt 5 er ogsaring relevant men paring en anden og mere
indirekte maringde nemlig den undervisningsmaeligssige
14
26 Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Brodersen skriver i sin artikel paring Sprogmuseet at udtale er mange ting Det er fysiologi
artikulation auditive og akustiske aspekter perception mm Jeg er meget inspireret af
denne artikel som er den eneste der er skrevet om islaeligndinges danskudtale Min
undersoslashgelse bygger paring Brodersens og Volhardts undersoslashgelse paring Islands Universitet
foraringret 2011 Der er dog en lille forskel Brodersen og Volhardt har undersoslashgt udtalen
hos danskstuderende paring Islands Universitet men jeg fokuserer paring folkeskole- og
gymnasieelevers danskudtale
bdquoDe traeligk jeg naeligvner er ikke de eneste traeligk men de er ioslashrefaldende hyppige og
vigtige fordi de har stor betydning dels for danskeres forstaringelse dels for at faring sproglig
flyd og et funktionelt letforstaringeligt danskldquo (Brodersen 2011) Her er der tale om otte
traeligk jeg vil gennemgaring i det foslashlgende Jeg vil endnu engang understrege at disse traeligk er
fra en undersoslashgelse af studerendes udtale paring Islands Universitet og det er derfor ikke
noslashdvendigvis de samme traeligk som jeg finder frem til i min analyse
De otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale er foslashlgende
1 Rulle-r er et traeligk som islaeligndinges danskudtale praeligges gentagende gange af Paring
islandsk finder man dette fonem baringde foran og efter vokaler Eksempler paring ord
med dette traeligk er ord som fyrfadslysene her har er osv
2 Moslashrk a- lyd I dansk findes der baringde en moslashrk og en lys a-lyd hvorimod de andre
nordiske sprog kun har det moslashrke a Brodersen forklarer det moslashrke og det lyse
a saringledes
Moslashrkt a Vi har i dansk fo r det foslashrste moslashrkt a i alle r-forbindelser uanset om
r staringr foran eller bagefter a ndash fx i far har en rar hare ndash og endda ogsaring nogle
gange selv om r staringr i en anden stavelse dvs moslashrk a -lyd har vi i aldrig
Anders forfatter andre og vandre (mens ord som and forfatte anden og
vand har lys a-lyd) Vi har i dansk fo r det andet moslashrkt a foran p b m f og
foran k g ng v altsaring foran labiale og velaeligre lyde som fx i pap kam og
kaffe og ak kakerlak-sang og hav
Lyst a Vi har i dansk lyst a foran tungespidslydene t d n s og l (dvs foran
apikaleralveolaeligrer) og Oslash (= nul dvs uden efterfoslash lgende lyd) som fx i hat
kat dansk Danmark bas sal og ja ha‟ sagde og lagde (Brodersen 2011)
3 bdquoBloslashdtldquo g er en saringkaldt stemt velaeligr Dette traeligk findes fx i de islandske ord eacuteg
(jeg) og dagur (dag)
4 I-udtale af skriftens y Dette traeligk kan man hoslashre indimellem og det kan aeligndre et
ords betydning fx ordet ny udtalt som ni
15
5 Afstemning af stemte sonoranter12 Dette traeligk er et ganske almindeligt traeligk i
islandsk
6 Praeligaspiration er et almindeligt traeligk i islandsk og kan forklares som en h- lyd
foran dobbeltform af [p] [t] og [k] fx i det islandske ord detta (falde)
7 Mange schwa forekomster
Brodersen kalder islaeligndinges schwa-udtale et af de mest gennemgaringende traeligk ved deres
danskudtale Islandsk har ord som ender paring de tryksvage vokaler a i og u hvor dansk
har den tryksvage vokal der som naeligvnt i citatet ofte svaeligkkes eller falder bort Disse tre
svagtryksvokaler er islaeligndinge vant til at beholde i deres udtale og maringske er det derfor
schwa forekommer saring ofte hos islaeligndinge naringr de taler dansk
8 Tryk I islandsk har man altid tryk paring ordets foslashrste stavelse selvom det er
fremmedord Dette traeligk finder nogle gange sted i islaeligndinges danskudtale fx i
ord som appelsin [α l i n] som kommer til at lyde som [ α l si n]13
Jeg vil som allerede naeligvnt kun fokusere paring rulle-r schwa-reduktioner og -bortfald a-
lyde i-udtale af skriftens y og evt andre traeligk som jeg finder og mener er vaeligsentlige at
have med
12
bdquoVed de stemte sonoranter (lyde som fx [o i m l]) dannes der en hindring for udaringndingsluften i
strubehovedet hvor stemmelaeligberne bringes til at vibrere (heraf navnet raquostemtlaquo) hulrummene i de oslashvre
taleorganer fungerer da som resonansrum og deres form er afgoslashrende for hvilken stemt sonorant der
fremkommerldquo (Heger 2007 s 79) 13
Her fokuserer jeg kun paring hovedtryk Der kan selvfoslashlgelig vaeligre andre traeligk som spiller ind i udtalen fx
stoslashd a-kvalitet osv
16
3 Metode og materiale
I dette kapitel beskriver jeg mine metoder og mit materiale Jeg omtaler ogsaring mine
informanter
31 Metoder
Mine dataindsamlingsmetoder i denne opgave omfatter dels mine informanters
oplaeligsning af en DR-tekst og dels et interview med de samme elever Den valgte DR-
tekst er paring ca 200 ord og varer ca 15 minut Den bestaringr af et uddrag fra DRbdquos
radioprogram for unge kaldet Populaeligr Indholdet i denne tekst er en introduktion til
programmet hvor radiovaeligrten MAMA fortaeligller lytteren lidt om hvad der er paring
programmet Ved at vaeliglge en ungdomstekst opnaringr jeg sandsynligvis et bedre resultat
end hvis jeg ville have brugt en tekst som ikke havde samme relevans for mine
informanter
Mine informanter er i alt otte islaeligndinge fra alderen 13 til 19 og jeg praeligsenterer dem i
den samme raeligkkefoslashlge som jeg har interviewet dem Jeg valgte at bruge fire af hvert
koslashn altsaring fire drenge og fire piger for at faring en ligestilling mellem koslashnnene Jeg havde
kontakt med to folkeskoler og et gymnasium i Reykjavik og efter noget tids soslashgning
fandt jeg en folkeskole og nogle gymnasieelever som havde lyst og interesse for en
undersoslashgelse som denne
Det skal dog understreges at jeg kun interviewede fire elever fra hver af de to grupper
og det er kun en lille del af alle eleverne Men paring trods af dette er resultaterne klare De
fire Gymnasieelever er dygtigere til dansk er mere engagerede og har staeligrkere
holdninger til danskundervisningen Jeg vil understrege at det ikke er muligt at
generalisere paring baggrund af saring lille et materiale
Mine metoder er
Oplaeligsning af tekst
Interview med eleverne
Informantportraeligtter
Transskription
Udtaleanalyse ved brug af Praat
Holdningsanalyse
17
Hver oplaeligsning er optaget ved brug af diktafon og jeg har otte optagelser som varer i
alt ca 15-16 minutter Jeg fokuserer baringde paring elevernes udtale men ogsaring paring deres
holdninger til danskundervisningen
Interviewene varede ca 5-10 minutter pr elev som goslashr en samlet tid paring ca en time
Interviewene foregik som en mundtlig samtale og jeg skrev svarene ned undervejs
Disse interview er baggrunden til mine holdningsdata
32 Informanterne
De fire folkeskoleelever er alle 13 aringr gamle og garingr i 8 klasse De har meget forskellige
holdninger til danskundervisningen og til det danske sprog overhovedet I det
efterfoslashlgende vil jeg introducere folkeskoleeleverne paring baggrund af oplysninger fra
interview I portraeligtter af de fire informanter giver jeg oplysninger om informanternes
erfaringer med dansk uden for skolen fx om de har familie ogeller venner som er
danskere og om de har vaeligret i Danmark Endvidere er informanterne anonymiseret ved
at have faringet fiktive navne Dato for oplaeligsning og interview med folkeskoleeleverne er
05122011
De fire gymnasieelever er 17-19 aringr gamle De har derfor forskellige erfaringer med
dansk og nogle er naringet laeligngere i dansk end andre Dato for oplaeligsning og interview med
gymnasieeleverne er 06122011 (David) og 07122011 (Solla Eva og Simon)
Mine interviewsposlashrgsmaringl fungerede forskelligt Den foslashrste del af sposlashrgsmaringlene handler
om elevernes danskkundskaber Sposlashrgsmaringl 3a-f14 opfyldte ikke de krav jeg havde stillet
til dem Meningen med disse sposlashrgsmaringl var at faring et overblik over elevernes
danskkundskaber baringde i skolen og udenfor skolen De var dog ikke noslashjagtigt nok
formulerede og derfor bruger jeg ikke sposlashrgsmaringl 3a-f i min undersoslashgelse Alle de andre
sposlashrgsmaringl fungerede som de skulle og leverede de oplysningerne jeg havde taelignkt mig
at de skulle
14
3a Taler du dansk
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk
3d Hvis ja i hvilken sammenhaeligng skriver du dansk
3e Laeligser du dansk
3f Hvis ja i hvilken sammenhaeligng laeligser du dansk
18
Jeg lytter til optagelserne for senere at kunne analysere informanternes oplaeligsninger for
at kunne sammenligne dem Jeg transskriberer ogsaring baringde uddraget fra Populaeligr
ortografisk og i grov lydskrift og elevernes oplaeligste version og sammenligner derefter
transskriptionen fra Populaeligr med elevernes oplaeligsning
Naringr jeg undersoslashger forholdet mellem holdning og udtale bruger jeg dette system
Der er seks sposlashrgsmaringl i interviewsposlashrgsmaringlene jeg bruger til at undersoslashge hvorvidt
elevernes holdning til danskundervisningen er positiv neutral eller negativ Disse
sposlashrgsmaringl er nr 7 8 9 10 11 og 1315 Indholdet i disse sposlashrgsmaringl er alle om holdning
til danskundervisningen I sposlashrgsmaringl 7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i
dansktimerne ser jeg efter om eleverne svarer positivt eller negativt Hvis eleverne
svarer at de synes der er noget der er spaeligndende er det positivt hvis de ikke synes
noget er spaeligndende er det negativt Til sidst deler jeg svarene op i tre forskellige
kategorier negativ neutral og positiv 0-2 positive svar giver resultatet negativ
holdning 3-4 positive svar giver resultatet neutral holdning og 5-6 positive svar giver
resultatet positiv holdning til undervisningen
For at opnaring en mindre god udtale forekommer de omtalte traeligk 0-32 af gangene 33-
66 for en middelgod udtale og 67-100 for en god udtale og vice versa alt efter i
hvilken sammenhaeligng med undtagelse af islandsk udtale af danske ord da der ikke
findes noget at sammenligne med paring naeligr elevernes svar overfor hinanden Da bruger
jeg forekomsterne af dette traeligk grupperet i 0-10 forekomster for god udtale 11-20 for
middelgod udtale og 21-30 for mindre god udtale
For at regne ud hvor elevernes udtale ligger bruger jeg foslashlgende metode Eleverne faringr
1-3 point for hhv mindre god middelgod og god udtale og da der er otte traeligk i alt (a-
lyd skifter jeg i to dele [a α]) kan eleverne hoslashjest skore 24 point Dvs at 0-8 point
giver en mindre god udtale 9-16 giver en middelgod udtale og 17-24 giver en god
udtale
Mit materiale er
8 oplaeligsninger i alt ca 2000 ord og ca 15-16 minutter
8 interview 5-10 minutter pr elev som er ca en time i alt
15
Se bilag 2 3 og 4
19
33 Transskription og Dania
Transskription er en databehandlingsmetode Og denne metode giver jeg en kort
beskrivelse af Jeg bruger det danske lydskriftsystem Dania som et
transskriptionsredskab Der findes flere lydskriftsystemer men jeg har valgt at bruge
dette fordi det er det jeg har laeligrt at bruge og er fortrolig med fra mit danskstudium
Endvidere bruger jeg analyseprogrammet Praat til at sammenligne de forskellige
udtaler af ord og lyde
Dania er det danske lydskriftsystem som er opkaldt efter t idsskriftet Dania Dette
lydskriftsystem bygger paring alfabetet I Dania bliver alle bogstaverne i det danske alfabet
brugt men der er tilfoslashjet nogle ekstra bogstaver som er laringnt fra andre sprog fx [eth] som
er laringnt fra det islandske alfabet og alfa-a [α] fra graeligsk til at betegne dem moslashrke a-lyd
Grunden til at flere tegn bliver brugt er at nogle af alfabetets bogstaver kan have flere
forskellige udtaler alt efter deres position i ord fx d i ord som denne og gud Det
forrige ords d udtales bdquoharingrdtrdquo hvorimod det andet udtales bdquobloslashdtrdquo16
For at kunne kende forskel paring det almindelige alfabet og lydskriftens skrives udtalen i
kantede parenteser og med kursiv
Som jeg naeligvnte foslashr med eksemplet denne og gud kan et bogstav have flere lydvaeligrdier
end eacutet Naringr der er tale om konsonanter kommer det an paring hvor i ordet bogstavet
befinder sig Hvis bogstavtegnet staringr i absolut forlyd 17 gaeliglder det vedkommende
bogstavs lydvaeligrdi som det tilsvarende alfabetiske bogstavs Ud fra dette kan vi se at [g]
i ordet grund har samme lydvaeligrdi som bogstavstegnets Men hvis der er tale om daeligkket
forlyd18 eller daeligkket udlyd har konsonanterne ofte en anden lydvaeligrdi fx ordet typisk
hvor p har lydvaeligrdien [b] [tybisg] De forskellige lydvaeligrdier som bogstaver kan have
kan vi faring overblik over ved brug af det nyudviklede redskab Bogstavlydkudk
Det kan vaeligre meget bevidstgoslashrende hvordan den transskriberede form af et ord kommer
til at se ud i lydskrift fordi der i en del tilfaeliglde ikke er samsvar mellem skrift og lyd [k]
og [g] er to gode eksempler paring dette og det kan man nemt forvirres en smule af ved
16
Dette foslashromtalte faelignomen kaldes fonemer 17
Absolut forlyd er naringr en lyd staringr allerforrest i et ord fx [b] i bil 18
Daeligkket forlyd er naringr der er tale om ordets foslashrste konsonant ligesom i absolut forlyd men denne gang
hvis der er en vokal foran og efter den forreste konsonant i indlyd Det samme gaeliglder med konsonanter
der staringr mellem to vokaler i udlyd
20
transskriberingen Et ord der kan give problemer er fx ordet slikke som transskriberes
[ legǝ] men man kunne nemt komme til at transskribere ordet som [ slekǝ]
Denne oversigt viser Danias lydskrifttegn og eksempler paring de forskellige lyde i ord Jeg
bruger Schachtenhaufens Dania-tegnvaeliglger og et uddrag af denne ser saringledes ud
[ ] rist [j ] dreje
[α] far [ɔ] ottende
[b] baeliglle [ə] oslashh
[f] fat [ŋ] tang
[j] jage [ᶊ] sjat19 (Schachtenhaufen schwadk 2011)
En ortografisk transskription af radiovaeligrtens tekst ser saringledes ud
rdquoOg jeg er tilbage igen her i studiet med fyrfadslysene taeligndt et glas vand en
kuglepen og en post-it saring jeg er klar til at lave denne her udsendelse til dig
Jeg har holdt en forlaelignget weekend kan man kalde det det I torsdags det
var jo den sidste dag paring ugen jeg sendte Populaeligr saring jeg har faktisk g laeligdet
mig siden i fredags at skulle i studiet igen i dag og lave denne her
udsendelse til dig
Og jeg vil sige allerede nu det b liver en b landet pose bolsjer Vi har nogle
sladderhistorier vi skal igennem og saring har jeg ogsaring en lille overraskelse et
nyt element i Populaeligr som jeg vil praeligsentere dig for lidt senere
Om et oslashjeblik kigger Rasmus Skejl MAMAs egen DJ forbi Han skal
fortaeliglle mig lidt om MAMAs nye kaeligledaeligkke En ny uge betyder jo altsaring en
ny kaeligledaeligkke Og i denne her uge har MAMA valgt Stephanie hendes
nummer rdquoMy cup don‟t give a fuckrdquo Det skal vi hoslashre om et oslashjeblik og efter
at vi har hoslashrt det saring er det altsaring tid til at Rasmus fortaeligller os hvorfor MAMA
netop har valgt dette nummer Velkommen inden for i dagrdquo
34 Praat som analyseredskab
Jeg bruger analyseprogrammet Praat til en komparativ analyse dvs at sammenligne de
otte optagelser fra skoleeleverne med optagelsen fra DRbdquos radiovaeligrt MAMMA
19
En daeligkkende liste findes i bilag 1
21
Praat bruges blandt andet til akustisk analyse af talesignaler hvor man
undersoslashger talesignalets fysiske egenskaber Saringdanne analyser kan sige noget
om enkelte sproglydes akustiske karakteristika men ogsaring hvad der rent
akustisk adskiller fx det vi opfatter som en [a]-lyd fra en [i]-lyd eller en [t ]-
lyd foran en [d]-lyd (Toslashndering 2010 199)
Programmet Praat viser altsaring lydboslashlgerne for hvert ord og hvilke lyde ordene er
sammensat af Det viser boslashlgelaeligngder for hver enkelt lyd ned i mindste detaljer som
goslashr det enkelt at sammenligne to forskellige udtaler
Her ser vi et eksempel paring hvordan Praat virker Det lyseroslashde felt indeholder ordet var
som radiovaeligrten MAMMA udtaler [vα] Forneden ser vi Annas samme var som hun
udtaler [vαᶉ]
Figur 1 MAMMAs udtale af ordet var i programmet Praat
22
Figur 2 Annas udtale af ordet var i programmet Praat
Her ses der en tydelig forskel MAMMAs var er meget laeligngere end Annas Annas slutter
derimod paring et rulle-r og det ses paring den hoslashje frekvens i lydboslashlgerne i den lyseroslashde
ramme Paring denne maringde sammenligner jeg alle optagelserne med MAMMAs og finder
forskelle paring udtalerne helt ned til de mindste lyde
35 Empirisk dataindsamling a Oplaeligsning og udtale
Min dataindsamling er todelt Foslashrst arbejder jeg med optagelserne af folkeskole- og
gymnasieelevernes oplaeligste version af DR-teksen Derefter indsamler jeg data ved brug
af interviewsposlashrgsmaringl med fokus paring holdning Dataindsamlingen og analysen skiftes
derfor i arbejde med optagelserne og arbejde med interviewsposlashrgsmaringlene Jeg optager
eacuten informant ad gangen og derefter interviewer jeg hamhende
351 Valg af informanter og oplaeligsning
Jeg har valgt at bruge DR‟s ungdomsprogram Populaeligr fordi at brug af et
ungdomsprogram er en god motivationsfaktor naringr det kommer til en undersoslashgelse som
denne hvor informanterne er unge De ca 200 ord teksten omfatter tager ca to
minutter at laeligse igennem og dette korte uddrag har derfor et tidsmaeligssigt passende
omfang Jeg ville ikke have teksten laeligngere for at kunne holde styr paring analysen og for at
faring en afgraelignsning af den
23
Jeg valgte at bruge faring informanter for at lave en kvalitativ undersoslashgelse og for at faring et
overskueligt materiale at arbejde med indenfor opgavens tidsramme
Jeg tog kontakt med mine gamle skoler baringde folkeskole og gymnasium Jeg har god
erfaring med begge skolerne og deres laeligrere og mente derfor at det ville goslashre
indsamlingen af materiale mere bekvemt Det var ikke noget problem at faring kontakt med
min folkeskole Det gik derimod ikke saeligrlig godt at have kontakt med gymnasiet Det
skyldes maringske at juleeksamenerne var ved at aringbne sine doslashre for eleverne derfor spurgte
jeg mig omkring mellem venner og familie for at finde informanter der passede ind i
maringlgruppen Det lykkedes i sidste ende og det betoslashd at mine fire informanter fra
gymnasiet kommer fra fire forskellige gymnasier Det kan betyde at det er vanskeligere
at sammenligne disse elevers udtale da de ikke har haft samme laeligrer og dermed
forskellig danskundervisning
Selve oplaeligsningerne gik problemloslashst for sig Alle mine informanter var aringbne for
deltagelse af saringdan en undersoslashgelse De var ogsaring meget engagerede for deltagelsen Jeg
satte mig i enrum med informanterne og begyndte med at praeligsentere min undersoslashgelse
uden at afsloslashre dens fulde tilgang Jeg brugte en diktafon til optagelserne som kunne
forbindes med min pc og derfor var der ikke nogle problemer at overfoslashre optagelserne
til pc‟en og derefter lytte til optagelserne Jeg sad med eleverne i 15 til 20 minutter Det
foslashrste jeg bad informanterne om var at laeligse teksten igennem saring de kunne saeligtte sig ind i
den og stille sposlashrgsmaringl hvis nogle af ordene var svaeligre eller uforstaringelige Derefter bad
jeg dem laeligse teksten op langsomt hoslashjt og tydeligt
352 Ortografisk og fonetisk transskription af optagelser
For at transskribere uddraget fra Populaeligr ortografisk lyttede jeg det igennem flere
gange Der var nogle faring gentagelser og selvafbrydelser Det saring jeg bort fra i min
transskription for at teksten skulle egne sig til at naring sit formaringl nemlig oplaeligsning
Den ortografiske transskription var den enkle del af transskriptionen Efter den
arbejdede jeg med at transskribere radioprogrammet fonetisk ved brug af Dania20
Det naeligste paring programmet var en fonetisk transskription af elevernes oplaeligsninger hhv
fra folkeskolen og fra gymnasiet Det var en stoslashrre udfordring da nogle af lydene fra
20
Se bilag 4 for samtlige fonetiske transkriptioner
24
informanterne til tider kunne ligne noget som ikke findes i det danske lydsystem fx
lyden af det islandske bogstav aelig som ofte forekom udtalt som en slags [αj ]-lyd En
anden udfordring var det rdquobloslashderdquo g som informanterne ofte brugte hvor g-et ikke
skulle vaeligre bdquobloslashdtldquo
36 Empirisk dataindsamling b Interviewene
Efter oplaeligsningen fortsatte informanterne og jeg til den anden del af dataindsamlingen
interviewsposlashrgsmaringlene Det foregik som en samtale paring baggrund af en raeligkke
sposlashrgsmaringl21 og jeg skrev svarene ned paring papir under interviewet
Denne samtale foregik paring islandsk fordi det er lettere for eleverne at udtrykke sig paring
deres modersmaringl og det var mest naturligt da islandsk er baringde deres og mit foslashrstesprog
og for at undgaring misforstaringelser da folkeskoleeleverne og maringske endda
gymnasieeleverne ikke er vant til at tale saring meget dansk Den islandske udgave af
interviewsposlashrgsmaringlene kan findes i bilag 2b
37 Opsamling
Mit materiale er todelt Jeg bruger oplaeligsningerne fra informanterne til en
sammenlignende analyse ved hjaeliglp af en fonetisk transskription Den anden del bestaringr
af en verbal samtale som jeg skrev ned i loslashbet af samtalen Denne del af
materialeindsamlingen bruger jeg til at faring informanternes holdninger til
danskundervisningen og for at faring et overblik over undervisningen Endvidere
transskriberer jeg som naeligvnt optagelserne ved hjaeliglp af lydskriftsystemet Dania for
senere at analysere oplaeligsningerne ved brug af programmet Praat
21
Se baringde bilag 21 og 22 med interviewsposlashrgsmaringl hhv paring dansk og paring islandsk
25
4 Informantportraeligtter og analyse af islandske folkeskole- og
gymnasieelevers udtale
Som foslashr skrevet er analysen todelt Foslashrst bliver oplaeligserne praeligsenteret paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringlene i bilag 3 Dernaeligst bevaeligger jeg mig over i den anden del af
analysen den udtalemaeligssige Jeg stoslashtter mig til de fonetiske transskriptioner i bilag 4
ved denne del af analysen
41 Praeligsentation af folkeskoleinformanterne
411 Informantportraeligt af Alex 13 aringr
Den foslashrste informant er Alex Alex har god erfaring af dansk men har ikke nogen
kontakt med danskere overhovedet Alex har eacuten gang vaeligret i Danmark paring ferie i to uger
Alex har ikke saeligrlig stor interesse for dansk og er heller ikke saeligrlig begejstret for at
deltage i denne undersoslashgelse
I en almindelig dansktime fortaeligller Alex mig at han og hans klassekammerater laeligser
hoslashjt for hinanden og laver opgaver i opgavebogen I timerne giver laeligreren instruktioner
og Alex og hans klassekammerater goslashr som laeligreren siger Alex mener at
danskundervisningen er meget traditionel dvs ligner andre undervisningstimer meget
Alex har ikke saring meget erfaring med fra dansktimerne Han har laeligrt danske ord dansk
grammatik og set danske film Endnu engang bekraeligfter han at han ikke er saeligrlig
entusiastisk overfor dansk med at svare bdquo ngentingldquo da jeg spurgte ham om han syntes
der var noget spaeligndende i dansktimerne Alex kunne heller ikke fortaeliglle mig om en
oplevelse i en dansktime han kunne huske Han vil heller ikke laeligre noget i
danskundervisningen og siger at han ikke er interesseret i dansk og at han ikke kunne
taelignke sig at blive bedre til noget i dansk og endvidere synes han ikke at der er noget
som kunne vaeligre anderledes i dansktimerne Han mente heller ikke at de brugte nogle
medier i undervisningen Til sidst spurgte jeg Alex hvad han ville lave i timerne hvis
han var dansklaeligrer Han svarede meget konkret bdquoJeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at
jeg var syg for ikke at skulle underviseldquo Endnu en bekraeligftelse for at Alex ikke er saeligrlig
interesseret i dansk
26
412 Informantportraeligt af Anna 13 aringr
Anna er min anden informant og hun har god erfaring med dansk Hun fortalte mig om
en erfaring hun synes var mindevaeligrdig og sjov bdquoVi lavede engang en opgave om en
fiktiv dansk familie som vi saring lavede plakat ud fra Det var meget sjovtldquo Anna har ikke
kontakt med danskere men har vaeligret i Danmark to gange Den ene gang varede kun en
dag paring lufthavnen og den anden var hun paring ferie kun et aringr gammel
Det som foregaringr i dansktimerne ifoslashlge Anna er at eleverne laver opgaver i
opgavebogen og laeligser i laeligsebogen I timerne laver de ogsaring mange opgaver og laeligser hoslashjt
op for hinanden Den erfaring Anna har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord
oslashve dansk udtale laeligse tegneserier dansk grammatik laeligse op i klassen og se danske
film Anna tilfoslashjede bdquoVi laeligser nogle gange tegneserier i laeligsebogen Dem kan jeg godt
lideldquo Anna kunne huske en sjov oplevelse fra en dansktime som hun delte med mig
De saring engang en dansk film som hun syntes var meget morsom Anna er en meget
engageret elev og vil laeligre alt muligt hvis det nu er undervist paring en bdquosjovldquo maringde De
punkter hun kunne taelignke sig at blive bedre til er at laeligse hoslashjt og naring en bedre forstaringelse
for det hun laeligser Endvidere er hun meget tilfreds med undervisningen Hun sagde at de
ikke brugte nogen danske medier i undervisningen men at laeligreren opfordrer eleverne til
at se paring dansk tv derhjemme Hvis Anna var laeligrer ville hun goslashre undervisningen
interessant sjov og varieret
413 Informantportraeligt af Berglind 13 aringr
Berglind er min tredje informant Hun fortaeligller mig at danskundervisningen er ok Den
er ikke bdquospecielt sjovldquo men heller ikke bdquodoslashdkedeligldquo Ligesom de to forrige informanter
har hun heller ikke nogen kontakt med danskere Berglind har vaeligret i Danmark to
gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
Det Berglind og hendes klassekammerater laver i timerne er fx opgaver om fiktive
danske familier opgaver i opgavebogen plakater og laeligse hoslashjt for hinanden bdquoJeg kunne
rigtig godt lide at lave plakaterne til den fiktive familieldquo sagde Berglind I timerne
skriver Berglind og de andre elever gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt
at forklare hvis der er noget de ikke kan forstaring
27
Den erfaring Berglind har med sig fra dansktimerne er ungdomskultur at laeligre danske
ord laeligse tegneserier synge danske sange grammatik laeligse op i klassen hoslashre paring dansk
musik og se danske film Det hun synes er mest spaeligndende i timerne er at lave
danskopgaver Den oplevelse som hun kunne huske og som hun synes var meget
interessant var engang da hendes klasse saring en dansk film bdquoI filmen var der en sang vi
godt kunne lide saring laeligreren spolede tilbage saring vi alle sammen kunne synge med paring
sangen Det var maeliggtig sjovtldquo Berglind kunne godt taelignke sig at laeligre flere danske ord
og goslashre hendes ordforraringd stoslashrre samt at forbedre sin danskudtale Det hun gerne ville
forbedre sig i er forstaringelsen af dansk talesprog Hun synes endvidere at dansktimerne er
gode ligesom de er Berglind og hendes klasse bruger ikke nogle danske medier i
undervisningen men lytter dog til danske lytteoslashvelser i danskbogen Hvis hun var
dansklaeligrer ville hun bdquorigtig gerneldquo synge mere paring dansk laeligse flere tekster hoslashjt
oversaeligtte flere tekster og skrive flere gloser
414 Informantportraeligt af Bergur 13 aringr
Bergur er min fjerde og sidste informant fra folkeskolen Bergur synes at
danskundervisningen er god ikke bdquokedeligldquo men meget bdquoneutralldquo Bergur er den eneste
af mine folkeskoleinformanter der har kontakt med danskere og det ca en gang om
maringneden bdquoJeg har boet i Danmark og har nogle gange kontakt med mine kammerater
paring Skypeldquo
I danskundervisningen bruger Bergur og hans klassekammerater
undervisningsmaterialet og skriver gloser Laeligreren underviser paring dansk imens eleverne
skriver ned og goslashr som de bliver sagt
Den erfaring Bergur har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen og se danske film Bergur er lidt mere begejstret for dansktimerne end
min anden mandlige folkeskoleinformant Han synes at naeligsten alt i dansktimerne er
spaeligndende og at undervisningen er udmaeligrket Han vil bruge dansktimerne til at laeligre
dansk i sin bredeste forstand og er meget tilfreds med undervisningen Ligesom de to
forrige informanter bruger de ikke nogle danske medier i timerne andet end lytteoslashvelser
i danskbogen Hvis Bergur var dansklaeligrer ville han ikke aeligndre paring noget bdquoJeg mener at
undervisningen er fin som den er og jeg vil have undervisningen ligesom den er nuldquo
28
42 Praeligsentation af gymnasieinformanterne
421 Informantportraeligt af David 17 aringr
David er min foslashrste informant fra gymnasiet Hans erfaring med dansk har baringde vaeligret
svaeligr og nem David har ikke nogen kontakt med danskere Eacuten gang har David vaeligret i
Danmark paring ferie bdquoJeg har vaeligret i Danmark eacuten gang og det var rigtig fedtldquo
Det David og hans klassekammerater laver i dansktimerne er fx opgaver fra
undervisningsmaterialet og lytter til lytteoslashvelser paring dansk bdquoLaeligreren underviser i
timerne og jeg lytter flittigtldquo tilfoslashjede han om danskundervisningen David har en del
erfaring med fra dansktimerne ungdomskultur laeligre danske ord oslashve dansk udtale
synge danske sange laeligse op i klassen hoslashre dansk musik og se film bdquoDesvaeligrre synger
vi ogsaringldquo sagde han og lo
Men det David synes er spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film og lave
opgaver om dem og diskutere om dem paring dansk Han fortalte mig om en mindevaeligrdig
oplevelse fra dengang han var i Dan 103 22 Han bestod med karakteren 47 og var
maeliggtig glad for ikke at have dumpet David kunne godt taelignke sig at blive bedre til at
laeligse dansk og blive bedre til at forstaring det han laeligser Det er laeligseforstaringelse som vaeliggter
mest hos David naringr det kommer til sposlashrgsmaringlet om han synes der var noget som maringtte
vaeligre anderledes i dansktimerne I undervisningen bruger han og hans klassekammerater
efterfoslashlgende medier radio tv og saring lytter de ogsaring til dansk musik I slutningen spurgte
jeg ogsaring David hvad han ville lave i dansktimerne hvis han var underviser Han ville
helt klart vaeligre bdquosjovldquo og fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser Han vil ogsaring
vise morsomme film vaeliglge bedre romaner til at laeligse og til sidst ville han opfordre sine
elever til at laeligse mere dansk fx ved at bruge danske undertekster naringr de ser film bdquoJeg
synes at man laeligrer meget af at have undertekster paring filmldquo
422 Informantportraeligt af Solla 18 aringr
Solla garingr ogsaring paring gymnasiet Hun synes at dansktimerne er bdquorigtig sjoveldquo men at
eksamenerne dog er lidt uretfaeligrdige fordi de nogle gange er for svaeligre Solla har ingen
22
Dan 103 er i Davids tilfaeliglde et af to danskkurser paring gymnasiet
29
kontakt med danskere Hun har vaeligret i Danmark fire gange to gange med sit
fodboldhold og to gange paring ferie
I dansktimerne taler Solla og hendes klassekammerater dansk oslashver grammatik skriver
gloser og ser film sammen bdquoVi lytter til laeligreren og taler med ham paring dansk Han er
ogsaring danskerldquo Solla har ligesom David meget erfaring med sig fra dansktimerne at
laeligre danske ord oslashve dansk udtale laeligse tegneserier grammatik laeligse op i klassen hoslashre
dansk musik og se danske film
At tale dansk og lave opgaver er noget af det Solla synes er mest spaeligndende Som
naeligvnt kan Solla godt lide dansktimerne Hun fortalte mig om en oplevelse hun kunne
huske fra en dansktime Hele hendes klasse inkl laeligrer spillede Harry Potter og det
synes hun var maeliggtig sjovt bdquoJeg kan rigtig godt lide dansktimerne fordi laeligreren er saring
sjov men jeg vil ikke laeligre mere dansk grammatikldquo Fortalte hun mig om
undervisningen Hun synes at der skulle vaeligre flere lytteoslashvelser for at eleverne kan faring en
bedre forstaringelse af dansk talesprog I Sollas klasse bruger de ikke mange danske medier
i undervisningen kun nyhedssider paring nettet Til sidst fortalte hun mig hvad hun kunne
taelignke sig at lave hvis hun var dansklaeligrer bdquoJeg ville tale meget med eleverne paring dansk
selvfoslashlgelig og lave sjove diskussioner med dem Og jeg vil fokusere meget mindre paring
grammatikldquo
423 Informantportraeligt af Eva 18 aringr
Eva er min tredje informant fra gymnasiet Hun synes at dansktimerne er meget sjove
fordi hendes laeligrer er meget bdquosjovldquo Eva er en af de faring informanter der har kontakt med
danskere Hun garingr til gymnastik hvor der er danske traelignere Eva har vaeligret i Danmark
to gange En gang med sit gymnastikhold og en anden gang paring ferie
I undervisningen i Evas klasse oversaeligtter de meget til dansk og taler meget dansk
sammen Laeligreren er meget dygtig at tale dansk med eleverne De erfaringer Eva har
med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord oslashve dansk udtale grammatik laeligse op i
klassen hoslashre paring dansk musik og se danske film Den sidste erfaring er o gsaring den hun
synes er mest spaeligndende Hun sagde bdquoDe er saring humoristiskeldquo da vi snakkede lidt om
danske film
30
Hun kunne ikke rigtig huske nogen oplevelse fra dansktimerne men sagde at laeligreren er
meget bdquosjovldquo og taler meget bdquoDet kan jeg godt lideldquo Eva kunne godt taelignke sig at blive
bedre til dansk udtale for at turde tale dansk naringr hun er i Danmark Eva er ogsaring meget
tilfreds med danskundervisningen hvor de fx bruger tv og sider paring internettet af ellers
mange mulige danske medier Til sidst forestillede Eva sig at hun var dansklaeligrer bdquoJeg
ville ikke aeligndre saeligrlig meget paring undervisningen men ville dog fokusere lidt mere paring
udtalenldquo
424 Informantportraeligt af Simon 19 aringr
Simon er min sidste informant fra gymnasiet og den sidste overhovedet Han synes at
undervisningen er fin Han har ikke nogen kontakt med danskere Det er maringske ikke en
overraskelse men Simon har ogsaring vaeligret i Danmark og det eacuten gang med sit
fodboldhold
I en typisk dansktime i Simons klasse fortaeligller han at de oversaeligtter tekster laeligser boslashger
lytter til lytteoslashvelser og ser danske film Han synes at undervisningen er meget varieret
men der bliver dog fokuseret lidt for meget paring grammatikken Simon goslashr sit bedste for
at laeligre dansk i undervisningen og det goslashr han ved hjaeliglp af laeligreren so m underviser
skriver gloser paring tavlen og hjaeliglper eleverne naringr de er i tvivl om noget Simon har ogsaring
erfaring med sig fra dansktimerne fx ungdomskultur at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen se danske film og saring laeligser han endda danske boslashger derhjemme bdquoJeg
kan godt finde paring at laeligse nogle danske boslashger derhjemmeldquo
Det Simon synes er mest spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film Han
kunne fortaeliglle mig en interessant oplevelse fra dengang han var i tiende klasse Da fik
hans klasse besoslashg af en dansk klasse og han fik chance til at tale dansk Det er ogsaring
noget Simon godt kunne taelignke sig at blive bedre til at kunne tale og forstaring isaeligr naringr det
drejer sig om talesproget Han synes ogsaring at der bliver undervist for meget grammatik
og ville gerne at der bliver vist flere danske film med islandske undertekster for bedre
at kunne forstaring det som bliver sagt Hvis Simon var dansklaeligrer ville han vaeligre en meget
bdquotraditionelldquo laeligrer undervise i undervisningsmaterialet men vise flere danske film
bdquoJeg synes at danske film er utrolig sjove og derfor ville jeg vise mange af slagsenldquo
31
43 Resultater fra interviewundersoslashgelsen
Af de otte informantportraeligtter ovenfor fremgaringr at baringde folkeskole- og
gymnasieeleverne har meget forskellige erfaringer med dansk I det foslashlgende vil jeg
bruge to grafer en for hver gruppe til at sammenligne de to gruppers erfaring af dansk
og deres holdninger til danskundervisningen Sposlashrgsmaringlene er nummereret ligesom i
sposlashrgeskema i bilag 2a og b
I figur 3 ser vi folkeskoleelevernes svar23
Figur 3 Folkeskoleelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
23
I ja og nej sposlashrgsmaringl bruger jeg enhederne 0 og 1 hhv som nej og ja I sposlashrgsmaringl 2 4 6 7 8 9 10
11 og 12 (de aringbne sposlashrgsmaringl) svarer enheden til antallet af svarene fx i sposlashrgsmaringlet Har du vaeligret i
Danmark svarer Anna 2 dvs at hun har vaeligret to gange i Danmark Det samme gaeliglder for
gymnasieelevernes skema
X-akslen staringr for sposlashrgsmaringlene og y-akslen staringr for enhederne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp4 Sp6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
Alex
Anna
Berglind
Bergur
32
Dernaeligst ser vi resultaterne fra gymnasieelevernes svar
Figur 4 Gymnasieelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
Her ses det tydeligt at gymnasieeleverne har mere erfaring med dansk og at de mener at
de kan mere Det er ikke saring overraskende da de er aeligldre og har haft fire og fem aringr mere
danskundervisning Endvidere er gymnasieeleverne mere entusiastiske for
undervisningen dvs at de vil laeligre mere de vil blive bedre til mere og saring har tre af de
fire gymnasieelever en staeligrk holdning til hvordan undervisningen kunne vaeligre
anderledes i modsaeligtning til folkeskoleeleverne Ingen af de fire folkeskoleelever synes
at undervisningen skulle vaeligre anderledes De er tilfredse med undervisningen Der er
selvfoslashlgelig mange elementer som spiller en rolle for dette resultat Maringske skyldes det
laeligrerne maringske er det den stoslashrre erfaring med danskundervisningen og at de kan mere
dansk og maringske toslashr gymnasieeleverne bruge deres stemme og fortaeliglle om deres
holdninger De er maringske lidt mindre generte end de yngre informanter
De aeligldre elever er mere motiverede har klarere og staeligrkere holdninger til forbedring af
undervisningen og virker gladere for undervisningen end folkeskoleeleverne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp 4 Sp 6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
David
Solla
Eva
Simon
33
44 Udtaleanalysen
Nu til den anden del af analysen Foslashrst vil jeg gennemgaring DR-radiovaeligrtens oplaeligsning
som jeg har transskriberet fonetisk i bilag 41 Derefter bevaeligger jeg mig over til de fire
traeligk som jeg vil fokusere paring og omtale andre traeligk jeg finder hen ad vejen
Strukturen er efterfoslashlgende i udtaleanalysen
Radiovaeligrtens danske udtale og mulige udfordringer for de islandske elever
Rulle-r
Schwa (ǝ)
A-lyd
I-udtale af skriftens y
Andre gennemgaringende traeligk
o Islandsk udtale af danske ord
o AElig-udtale
o Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
441 DR-radiovaeligrtens udtale
Denne udtale kan forstarings af alle danskere da den tilhoslashrer en overnorm rigsmaringlet Der er
ikke nogen ord eller udtaler som skulle vaeligre en udfordring for en dansker at forstaring
Radiovaeligrten er ung og taler meget hurtigt og energisk som er et ungdomstraeligk
bdquoUngdomssprog er karaktiseret ved at de unge taler hurtigt og energiskldquo (Joslashrgensen og
Quist 2008 67)
Vi kan forvente at de unge islandske elever stoslashder paring nogle udtaleudfordringer De otte
naeligvnte traeligk rulle-r moslashrk a- lyd bdquobloslashdtldquo g i-udtale af skriftens y afstemning
praeligaspiration schwa og tryk er eksempler paring dette samt de tre nye traeligk jeg har fundet
442 Rulle-r
I islandsk udtales r- lyden som rulle-r Dette kan transskriberes [aᶉ] Den danske r-
udtale er som bekendt en udfordring for islaeligndinge Det danske r forekommer paring to
forskellige maringder i den tekst jeg bruger i min analyse Den ene er [r] fx i ordet Rasmus
[rαsmus] og den anden er [ɹ] som findes i et ord som mor [moɹ] Det foslashrste er enten
34
konsonantisk det andet vokalisk Efterfoslashlgende kan vi se et skema med eksempler fra
DR-teksten
Konsonantisk r (foran vokal) Vokalisk r (efter vokal)
r i forlyd r i daeligkket forlyd ɔ i diftonger
Rasmus praeligsentere praeligsentere bliver
Skema 5 Konsonantisk og vokalisk r
Hvis vi ser tilbage paring sammenligningen af det danske og det islandske lydsystem i
kapitel 25 ser vi at det danske og det islandske r har to ting til faeliglles De er begge
konsonanter som er stemte haeligmmelyde Forskellen ligger dog i at det danske r bliver
til bagerst i munden hvorimod det islandske bliver til forrest i munden dvs at de har
forskelligt artikulationssted
Det islandske rulle-r forekommer oftest i mine optagelser af eleverne i slutningen af
ord fx er her har osv men ogsaring nogle enkelte gange i midten af ord men i disse
tilfaeliglde er det i slutningen af et sammensat ord fx i ord som sladderhistorier hvor
rulle-r kan typisk findes i slutningen af sladder og i slutningen af hele ordet som i
eksemplerne foroven
4421 Folkeskoleelevernes udtale af r
I originalteksten er der 45 r I folkeskoleelevernes oplaeligsninger forekommer rulle-r 31
gange hos Alex 41 gange hos Anna 42 gange hos Berglind og 18 gange hos Bergur
Bergur har mest styr paring sine r-udtaler og det er meget sandsynligt fordi han har boet i
Danmark og derfor har stoslashrre erfaring af danskudtalen De tre andre informanter bruger
rulle-r betragtelig mere helt op til 42 gange Det betyder derfor at Alex bruger rulle-r i
69 af gangene Anna 91 af gangene og til sidst bruger Berglind rulle-r 93 af
gangene Bergur udtaler r bedst eller 40 af gangene
4422 Gymnasieelevernes udtale af r
I gymnasieelevernes udtaler forekommer rulle-r 35 gange hos David 41 gange hos
Solla 42 gange hos Eva og 44 gange hos Simon Til forskel fra folkeskoleeleverne
forekommer rulle-r gennemsnitligt mere jaeligvnt 78 af gangene hos David 91 hos
35
Solla 93 hos Eva og til sidst 97 hos Simon Simon udtalte r som rulle-r i alle dets
forekomster paring naeligr eacutet i ordet Rasmus
4423 Sammenligning af elevernes r
Hvis vi ser grafisk paring elevernes rulle-r forekomster ser det saringledes ud
Figur 5 Sammenligning af elevernes rulle-r forekomster
Her ses det at rulle-r forekomsterne ligger meget jaeligvnt med undtagelse af Bergur Hvis
vi sammenligner folkeskoleeleverne med gymnasieeleverne ser vi at gennemsnittet af
rulle-r i den foslashrnaeligvnte gruppe er 73 hvorimod det er 90 hos gymnasieeleverne
443 Schwa (ǝ)
Lingvisten Ruben Schachtenhaufen skriver paring sin hjemmeside at schwa-assimilation er
et af det allermest karakteristiske ved dansk udtale men hvor ofte skal det forekomme i
en udtale Han skriver at det er en god tommelfingerregel at sige at hver fjerde schwa
falder bort hver fjerde udtales [ǝ] men at halvdelen undergaringr schwa-assimilation fx i
ord som lige [li∙ǝ] som bliver til [li∙i] pga schwa (Schachtenhaufen 2011)
Schwa [ǝ] findes ikke i det islandske lydsystem jf kapitel 212 Men det findes i det
danske og det som et af de karakteristiske traeligk af dansk udtale [ǝ] er en dansk vokal
som bliver til midt i mundhulen en saringkaldt midttungevokal
0
20
40
60
80
100
120
Folkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Alex og David
Anna og Solla
Berglind og Eva
Bergur og Simon
36
Da denne vokal ikke findes i det islandske lydsystem er det ikke en overraskelse at det
er en udfordring for de islandske elever
I radiovaeligrtens udtale forekommer schwa-udtalen 36 gange men schwa falder bort 6
gange Dette resultat ligner Schachtenhaufens tommelfingerregel I samme optagelse
staringr schwa 15 gange i slutningen af et ord Optagelsen indeholder dog ikke mange
schwa-assimilationer kun fem Schwa-forekomster -assimilationer og -bortfald er
efterfoslashlgende i radiovaeligrtens udtale
schwa-forekomster schwa-bortfald schwa-assimilation
studiet (x2) tilbage fyrfadslysene
fyrfadslysene lave (x2) glaeligdet
kuglepen nogle siden
denne (x3) nye hendes
udsendelse (x2) uge oslashjeblik
forlaelignget
sidste
ugen
sendte
skulle
sige
allerede
blandet
pose
igennem
lille
overraskelse
element
praeligsentere
oslashjeblik
egen
37
fortaeliglle
kaeligledaeliggge (x2)
dette
inden
Skema 6 Schwa i radiovaeligrtens udtale
4431 Folkeskoleelevernes schwa
Mine informanter i folkeskolen har mange schwa-forekomster Alex har 54 Anna har
48 Bergling har 50 og Bergur har 45 I alle tilfaeliglde forekommer schwa i slutningen af
ord i mere end halvdelen af udtalerne Et interessant traeligk ved folkeskoleelevernes
udtale er at schwa-bortfaldet naeligsten ikke er til stede i nogen af optagelserne De faring
gange schwa ikke bliver udtalt bliver det erstattet af en anden vokal oftest [aelig]
Informanterne i denne gruppe har ikke mange udtaler som undergaringr schwa-assimilation
faktisk kun tre og det er alle oplaeligserne sammenlagt Schachtenhaufens
tommelfingerregel siger at halvdelen undergaringr assimilation men folkeskoleeleverne er
langt fra dette
Statistisk ser resultaterne af schwa forekomsterne ud saringledes at Alex udtaler schwa
150 i forhold til radiovaeligrten Anna 133 Berglind 139 og Bergur 125
4432 Gymnasieelevernes schwa
Mine informanter paring gymnasiet har ogsaring mange schwa-forekomster David har 51
schwa-forekomster Solla har 57 Eva har 39 og til sidst har Simon 34 Ligesom hos
folkeskoleeleverne forekommer schwa mere end halvdelen af gangene i slutningen af et
ord Det er endnu engang mere end hos radiovaeligrten Schwa-bortfald er ens hos
gymnasieeleverne sammenlignet med folkeskoleeleverne dvs ingen eller erstattet af
andre vokaler
Paring samme maringde som folkeskoleelevernes udtale undergaringr gymnasieelevernes udtale
ikke mange schwa-assimilationer kun fire og det er igen sammenlagt
38
Statistisk ser gymnasieelevernes schwa forekomster saringledes ud at David udtaler schwa
141 i forhold til radiovaeligrten Solla 158 Eva 108 og til sidst Simon 94 og er
derfor den der ligger taeligttest paring radiovaeligrtens schwa-udtale af de to gruppers udtaler
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster
Baringde folkeskole- og gymnasieeleverne udtaler schwa i slutningen af ord mere end
halvdelen af gangene Men deres schwa-forekomster er i det hele taget meget
forskellige Seks ud af de otte informanter udtaler schwa alt for ofte hvorimod to af
informanternes schwa-udtale ligger meget taeligt paring radiovaeligrtens Endvidere er der ikke
nogen schwa-bortfald i mine informanters oplaeligsninger med undtagelse af erstatning af
andre vokaler eller lignende
En statistisk sammenligning af informanternes gennemsnit af schwa-udtaler er saringledes
at folkeskoleelevernes gennemsnit er 49 udtaler Gymnasieelevernes gennemsnit er 45
schwa-udtaler Der er derfor ikke den store forskel paring de to informantgrupper men det
viser sig at gymnasieelevernes schwa-udtale ligner mere radiovaeligrtens En grafisk
sammenligning af de to grupper med radiovaeligrten ser saringledes ud
Figur 6 Elevernes schwa-forekomster i forhold til radiovaeligrtens
Ud fra denne graf ser vi at folkeskoleelevernes schwa-udtale er 36 procentpoint mere
end radiovaeligrtens og gymnasieelevernes schwa-udtale er 25 procentpoint mere
0
20
40
60
80
100
120
140
160
Radiovaeligrt Follkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Schwa-forekomster i
39
444 A-lyd
optagelsen af DR‟s radiovaeligrt forekommer det lyse a i alt 31 gange og det moslashrke a 37
gange Det vil derfor sige at a forekommer 68 gange fordelt paring lyse og moslashrke a-er I
oslashvrigt er a-erne meget jaeligvnt fordelt naeligsten halvdelen lyse og naeligsten halvdelen moslashrke
I det danske lydsystem findes der et lyst og et moslashrkt a Det lyse findes i ord som masse
og rist [masǝ] og [ ] hvorimod det moslashrke findes i ord som par [pαɹ] I det islandske
lydsystem derimod findes der kun et a det moslashrke [α] Det lyse a findes foran
tungespidslyde t d n s og l fx i ord som kam kaffe ak osv
Da der ikke findes noget lyst a i det islandske lydsystem overrasker det ikke nogen at
denne udtale kan forekomme som en udfordring for de islandske oplaeligsere
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer ikke saeligrlig ofte i folkeskoleelevernes oplaeligsninger faktisk kun
11 gange hos Alex 13 gange hos Anna otte gange hos Berglind og seks gange hos
Bergur Dvs at hos Alex forekommer det lyse a kun 35 af gangene 42 hos Anna
26 hos Berglind og 19 hos Bergur24
Det moslashrke a forekommer derimod meget tit Det er som foslashr skrevet ikke nogen
overraskelse da det lyse a ikke findes i det islandske lydsystem Alex bruger det moslashrke
a 64 gange Anna 43 gange Berglind 54 gange og Bergur 56 gange Alle mine
informanter i folkeskolen bruger saringledes det moslashrke a oftere end det forekommer i
optagelsen af radiovaeligrten Statistisk forekommer det 72 procentpoint for ofte hos Alex
16 procentpoint for ofte hos Anna 46 procentpoint for ofte hos Berglind og 51
procentpoint for ofte hos Bergur
Det moslashrke a forekommer i alle oplaeligsningerne i ordene glas og vand
4442 Gymnasieelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer endnu sjaeligldnere hos gymnasieeleverne eller en enkelt gang hos
David en enkelt gang hos Solla to gange hos Eva og til sidst seks gange hos Simon
24
Her regner jeg med af de i alt 31 lyse a-er
40
Statistisk set er det 3 hos David 3 hos Solla 6 hos Eva og til sidst 19 hos
Simon
Ligesom folkeskoleeleverne forekommer det moslashrke a ogsaring alt for mange gange hos
gymnasieeleverne Det forekommer 63 gange i Davids udtale 66 gange i Sollas 63 i
Evas og 54 i Simons Statistisk set er det 70 procentpoint for ofte i Davids oplaeligsning
78 procentpoint for ofte hos Solla 70 procentpoint for ofte hos Eva og 46 procentpoint
for ofte hos Simon
4443 Sammenligning af elevernes a-er
Hvis vi ser paring elevernes a- lyde og deler dem ind i tre kategorier de lyse a-er de moslashrke
a-er og de moslashrke a-er som skal vaeligre lyse ser det saringledes ud grafisk
Figur 7 Sammenligning af elevernes lyse moslashrke og moslashrke a-er som skal vaeligre lyse
For at opnaring den samme a- fordeling af udtale af a- lydene som i radiovaeligrtens udtale skal
elevernes soslashjler staring i 31 for det lyse a og 37 for det moslashrke a Men som vi kan se
forekommer det moslashrke a alt for ofte hos alle eleverne og det lyse a forekommer alt for
sjaeligldent
0
10
20
30
40
50
60
70
Lyse a-er Moslashrke a-er Moslashrke a-er som skal vaeligrelyse
Alex
Anna
Berglind
Bergur
David
Solla
Eva
Simon
41
445 I-udtale af skriftens y
I optagelsen af DR-teksten forekommer bogstavet y i alt seks gange Y er i det danske
lydsystem en hoslashj urundet bagtungevokal Men denne y- lyd findes ikke i det islandske
lydsystem Den islandske skrifts y udtales [e] ligesom det danske bogstav e samt det
islandske bogstav i De islandske bogstaver yacute og iacute udtales derimod som det danske [i]
og derfor overrasker det ikke nogen at islaeligndinge kan komme til at udtale [y] som [i]
Paring sprogmuseetdk skriver Brodersen at islaeligndinges udtale af skriftens y kan af og til
lyde som [i]
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y
Af de i alt seks y- forekomster i radiovaeligrtens udtale udtaler de islandske
folkeskoleelever bogstavet y som [i] op til fem gange Dette traeligk forekommer tre gange
hos Alex en gang i ordent nyt og to gange i ordet ny to gange hos Anna i ordet ny fem
gange hos Berglind i ordet nyt tre gange i ordet ny og en enkelt gang i betyder og to
gange hos Bergur i ordet ny Gennemsnittet af i-udtale af [y] er derfor tre gange hos
denne gruppe folkeskoleelever
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y
Dette traeligk finder vi ogsaring hos gymnasieeleverne Det forekommer to gange hos David i
ordet ny en enkelt gang hos Solla i ordet fyrfadslysene tre gange hos Eva i ordet ny og
til sidst tre gange hos Simon i ordet ny Gennemsnittet for denne gruppe er derfor lidt
mindre end for folkeskoleeleverne eller 225 gange
Alle informanterne med eacuten undtagelse udtaler ny med [i] i stedet for [y] Det er kun
Solla der staringr udenfor denne gruppe men hun er derimod den eneste af alle otte
informanter der udtaler fyrfadslysene med [i] Berglind er ogsaring den eneste af de otte
informanter der udtaler betyder med [i] ellers er det ordene ny og nyt som staringr i vejen
for elevernes y-udtale
Resultatet af dette traeligk er derfor at de to informantgrupper gennemsnitligt udtaler
bogstavet y som [i] 44 af gangene
42
446 Andre gennemgaringende traeligk
Eftersom jeg lyttede optagelserne igennem utallige gange lagde jeg maeligrke til andre
gennemgaringende traeligk Jeg stoslashdte paring tre som kom igen og igen baringde hos folkeskole- og
gymnasieeleverne Det foslashrste som vakte min opmaeligrksomhed var at eleverne ofte
udtaler enkelte smaringord med en islandsk udtale De fleste af disse ord ligner de islandske
og har samme betydning Det andet traeligk jeg stoslashdte paring var elevernes islandske udtale af
det danske [aelig] I det islandske lydsystem udtales [aelig] som [αj ] Disse to traeligk ligner
derfor hinanden paring den maringde at de begge er en paringvirkning fra det islandske lydsystem
men jeg mener at udtalen af [aelig] boslashr staring som sit eget traeligk da misforstaringelser kan komme
op til overfladen ved et fonemskifte som dette hvorimod en islandsk udtale af smaringord
som jeg her og han ikke altid volder de store misforstaringelser men paring trods af dette er
det et traeligk for sig selv Nogle af disse udtaler virker dog islandske men det skal haves
for oslashje at der maringske kun er eacutet fonemskifte paring faeligrde oftest vokal- eller r-skifte Det
tredje traeligk er oplaeligsernes udtale af [ɔ] Den kommer naeligsten altid til at lyde som [aeligᶉ]
Min forventning er at fordi det islandske ord er 25 udtales [aeligᶉ] kommer udtalen i
optagelserne af endelsen ndasher [ɔ] til at blive udtalt som det foslashrnaeligvnte [aeligᶉ]
4461 Islandsk udtale af danske ord
Hos folkeskoleeleverne er det ord som ny nummer er glas her at jeg dag skal og
han som udtales med en islandsk udtale Udtalerne er derfor [ni numaeligᶉ aeligᶉ glα haeligᶉ α
jaeligᶃ αᶃ gαl hαn] Det er ogsaring disse ord som findes hyppigt udtalt paring islandsk hos
gymnasieeleverne Jeg fandt ogsaring andre eksempler som kun forekom nogle enkelte
gange eller kun hos eacuten oplaeligser fx udtaler Anna og som [ɔᶃ] Berglind og Bergur sidste
som [ iethǝ ǝ] Eva sidste som [ iethα i] Solla oslashjeblik som [ǝj gnα leg] og Simon udtaler
ord som vand klar altsaring og saring paring islandsk og derfor [ α n klα ᶉ αl α α ] I
Simons islandskede danskudtale kommer han til at skifte det danske bogstav aring ud med
det islandske aacute [α ] som godt kan skabe problemer for det danske oslashre at forstaring26
25
Dette ord er det samme som det danske verbum at vaeligre altsaring er 26
Se bilag 4 for transskriptioner af elevernes oplaeligsninger
43
4462 AElig-udtale
Mine oplaeligsere har det til at udtale skriftens aelig paring islandsk ved oplaeligsningen jf det
ovenstaringende traeligk om islandsk udtale af danske ord I radiovaeligrtens oplaeligsning
forekommer [aelig] i alt 30 gange men af senere omtalte grunde meget oftere hos begge
grupper oplaeligsere Folkeskoleeleverne havde alle nogle problemer med det danske [aelig]
Alex stoslashdte paring dette problem to gange i ordet populaeligr [po u laeligrsquoɹ] og udtaler ordet
[ˈpɔpulαj ᶉ] hvor [aelig] bliver til [αj ] Anna stoslashder tre gange paring dette problem i ordene
forlaelignget populaeligr og kaeligledaeliggge og udtaler ordene [fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ kaeliglǝ αj gǝ]
Berglind stoslashder paring dette problem i alt seks gange i ordene taeligndt to gange i populaeligr
glaeligdet kaeligledaeliggge og fortaeligller som hun udtaler [ αj n po ulαj ᶉ glαj ǝ kaeliglǝ αj gǝ
fɔᶉ αj laeligᶉ] og til sidst stoslashder Bergur ogsaring seks gange paring dette problem i ordene taeligndt
forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle og kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔlαj ŋ
pɔ ulαj ᶉ fɔ αj l kaeliglǝ αj gǝ]
Hos gymnasieeleverne stoslashder vi paring de samme problemer med bogstavet aelig Dette traeligk
forekommer ni gange hos David i ordene taeligndt forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle
fortaeligller og tre gange i kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
kaeliglǝ αj gǝ kαj lǝ αj gǝ] otte gange hos Solla i ordene taeligndt forlaelignget to gange i
populaeligr glaeligdet fortaeliglle fortaeligller og to gange i kaeligledaeliggge som hun udtaler [ αj n
po ulαj ᶉ glαj ǝeth ɔᶉ αj lǝ kαj lǝ aeliggǝ] seks gange hos Eva i ordene taeligndt forlaelignget to
gange i populaeligr fortaeliglle og fortaeligller som hun udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
fɔᶉ αj lɔ] og til sidst ni gange hos Simon i ordene taeligndt forlaelignget praeligsentere to gange
i populaeligr tre gange i kaeligledaeliggge og fortaeligller som han udtaler [ αj n fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ
pᶉαj ǝn aeligᶉ kαj l aeliggǝ kαj lǝ αj gǝ ɔᶉ αj laeligᶉ]
44
Hvis vi ser skematisk paring dette traeligk hver gruppe elever for sig ser det saringledes ud
folkeskoleeleverne gymnasieeleverne i alt
populaeligr 7 8 15
forlaelignget 2 3 5
kaeligledaeliggge 3 4 7
kaeligledaeliggge27 0 2 2
taeligndt 2 4 6
fortaeliglle(r) 2 7 9
glaeligdet 0 1 1
praeligsentere 0 1 1
Skema 7 Ord hvor ele e ne u ale aelig om αj
Dvs at populaeligr og kaeligledaeliggge troner paring toppen med i alt hhv 15 og 11 [aelig][αj ]-
forekomster Ordet populaeligr er oprindeligt fra fransk populaire28 men bruges ogsaring i
engelsk popular Det kan vaeligre grunden til at mine oplaeligsere bruger [αj ]-udtalen da den
minder meget om den engelske udtale og engelsk er det islandske foslashrste fremmedsprog
undervist i folkeskole og gymnasium Min forventning for hvorfor kaeligledaeliggge er saring
svaeligrt et ord at udtale for de islandske elever er at det er en ordentlig mundfuld at tage
fat paring Der er baringde [aelig] og [ǝ] som kan vaeligre forvirrende da det danske aelig er en halvlav
urundet fortungevokal men det samme fonem i det islandske lydsystem er en halvhoslashj
urundet vokal Denne forskel kan forvirre og selvfoslashlgelig ogsaring fordi at det danske
bogstav aelig udtales [αj ] paring islandsk
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Den danske endelse ndasher forekommer regelmaeligssigt i radiovaeligrtens optagelse i alt 11
gange Det er ord som bolsjer sladderhistorier nummer bliver senere betyder mm
27
Denne version af kaeligledaeliggge er naringr [aelig] bliver til [αj ] to gange i ordet hvorimod det ovenstaringende
kaeligledaeliggge kun prydes af et enkelt [aelig][αj ] 28
Se ordnetdkddo
45
oplaeligserne har svaeligrt ved at udtale Alle disse ord enten ender med ndasher eller har ndasher et
sted i ordet Hos folkeskoleeleverne forekommer dette traeligk lidt mere end fire gange
gennemsnitligt og lidt mindre end syv gange gennemsnitligt hos gymnasieeleverne
Dvs at i folkeskoleelevernes udtale forekommer [aeligᶉ]-udtalen 39 af alle ndasher-
forekomster hvorimod i gymnasieelevernes udtale forekommer traeligkket 61 af alle ndash
er-forekomsterne
447 Forholdet mellem holdning og udtale
Paring baggrund af mine interview og elevernes oplaeligsninger undersoslashger jeg om der er et
lighedstegn mellem holdning til undervisningen og udtalen For at undersoslashge dette tager
jeg udgangspunkt i interviewene og de traeligk jeg har fundet i hver elevs optagelse for sig
Grafisk ser holdningerne saringledes ud
Figur 8 Elevernes holdning til danskundervisning
Resultaterne af holdningsundersoslashgelsen er derfor at Alex har en negativ holdning til
undervisningen Bergur og Eva har en neutral holdning og Anna Berglind David Solla
og Simon har en positiv holdning til undervisningen
Den anden del af holdnings- og udtaleundersoslashgelsen er den udtalemaeligssige Jeg deler
ogsaring udtalen ind i tre kategorier i forhold til antal forekomster af de forskellige traeligk De
tre kategorier er mindre god middelgod og god udtale Jeg gennemgaringr alle de syv traeligk
0
1
2
3
4
5
6
7
Alex 13 Anna 13 Berglind13
Bergur 13 David 17 Solla 18 Eva 18 Simon 19
Holdning til danskundervisning
46
jeg har undersoslashgt og analyseret dvs rulle-r schwa a-lyde i-udtale af skriftens y
islandsk udtale af danske ord aelig-udtale og forholdet mellem ndasher og [ɔ]
Ved brug af foslashrnaeligvnt metode om udregning af resultater ser elevernes udtaleresultater
saringledes ud
rulle-r ǝ a α i-udtale islandsk udtale [aelig] [aeligᶉ ɔ] i alt
Alex 1 1 2 2 2 2 3 3 16
Anna 1 2 2 3 2 1 3 2 16
Berglind 1 2 1 2 1 1 3 2 13
Bergur 2 2 1 1 2 2 3 3 16
David 1 2 1 1 2 1 3 1 12
Solla 1 1 1 1 3 2 3 2 14
Eva 1 3 1 1 2 1 3 2 14
Simon 1 3 1 2 2 1 3 1 14
Skema 8 Elevernes udtaleresultater
Samtlige elever har en middelgod udtale da de alle ligger et sted imellem 9-16 Alex
Anna og Bergur er derimod meget taeligt paring at have en god udtale
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen
Resultaterne er meget interessante Alex er den eneste elev hvis holdning til
undervisningen er negativ Bergur og Eva er neutrale overfor undervisningen og Anna
Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning Resultaterne af
udtaleundersoslashgelsen er ogsaring meget interessant fordi samtlige elevers udtale er
middelgod men Alex Anna og Bergur har en udtale der er lige paring kanten af at vaeligre
god
Min forventning for denne sammenligning af holdning og udtale var at god udtale og
positiv holdning over for danskundervisningen holder haringnd i haringnd og vice versa Men
47
resultatet blev andet De tre elever hvis udtale er 16 point og derfor paring kanten af en god
udtale har alle forskellige holdninger til undervisningen Alex har en negativ holdning
Anna en positiv og Bergur en neutral Der er derfor ikke nogen sammenhaeligng mellem
middelgodgod udtale og positiv holdning Der er kun eacuten elev min forventning gaeliglder
for Men hvis vi ser paring middelgod udtale versus holdning dvs de andre informanter
gaeliglder det samme Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning til
undervisningen hvorimod Evas holdning er neutral
Ud fra disse resultater kan jeg derfor konkludere at min forventning af forholdet mellem
holdning og udtale ikke gaeliglder for denne undersoslashgelse
48
5 Diskussion
Mine resultater bygger paring teorierne i kapitel 2 Men der er dog noget som kan
diskuteres hvad teorierne angaringr og hvordan de haelignger sammen med resultaterne Det
foslashrste jeg vil diskutere er hvorvidt det danske sprog er vigtigt i Island Nogle vil maringske
mene at engelsk skulle vaeligre det eneste fremmedsprog da flertallet af den vestlige
verden kender til engelsk paring et eller andet saeligt Men Danmark og det danske sprog har
en kulturel og historisk betydning i Island bla fordi Island hoslashrte til Danmark indtil
1944 og fordi det islandske skolesystem hoslashrte under det danske
undervisningsministerium indtil 1918 Det er bla derfor blevet en tradition at holde fast
i det danske sprog og at undervise i det som andet fremmedsprog Dette argument kan
ogsaring stoslashttes af den nordiske sprogpolitik som handler om det nordiske samarbejde og
at gode sprogkundskaber i et af de skandinaviske sprog har stor betydning for de andre
nordiske lande
Det andet jeg vil diskutere er sprognormer og sprogpolitik Der findes mange
sprognormer men hvilken norm skal der undervises i i Island Hvilken sprognorm har
islaeligndinge brug for DR mener at det er vigtigt at holde fast paring rigsmaringlsnormen og de
er meget bevidste om denne norm i udsendelser i tv og radio og i artikler paring DR‟s
hjemmeside Rigsmaringlsnormen er ogsaring den sprognorm som undervises i i Danmark og i
udlandet Saring deacuter har vi svaret Rigsmaringlsnormen Den mest relevante sprognorm til
danskundervisning i Island er rigsmaringlsnormen eller regionale varianter af denne norm
for det er godt at eleverne bliver vant til at hoslashre forskellige slags dansk
Mine resultater fra udtale- og holdningsundersoslashgelsen var meget interessante Jeg fandt
ikke nogen sammenhaeligng mellem udtale og holdning til danskundervisningen Det kan
forklares med den lille informantgruppe og fordi at gymnasieeleverne alle kommer fra
hver sit gymnasium alle med hver sin laeligrer
Der opstod nogle faring problemer og forhindringer undervejs i arbejdet ved min opgave
Min informantgruppe er lille og bestaringr som naeligvnt kun af otte elever Min analyse er
grundig og mine resultater er noslashjagtige men det kan ikke generaliseres ud fra et lille
materiale Men det er maringske en motivering til en kvantitativ opgave med stoslashrre omfang
49
Tre af mine informanter var enige om at der bliver fokuseret alt for meget paring dansk
grammatik Det er noget de ikke synes godt om og maringske er det en hindring for deres
motivation i dansktimerne
Resultaterne af dette diskussionsafsnit er derfor at dansk har en kulturel og historisk
plads i det islandske samfund og der boslashr holdes fast i det danske sprog af hensyn til
kontakten med de nordiske lande det vil sige at i islaeligndinges tilfaeliglde er dansk noslashglen
til Norden En variant af en rigsmaringlsnorm er den sproglige norm islaeligndinge skal
undervises i da den kan forstarings af alle dansktalende og er den norm som bliver
undervist i i danske skoler
50
6 Opsummering og konklusion
61 Opsummering
I denne opgave har jeg analyseret otte optagelser af folkeskole- og gymnasieelever
foruden at have transskriberet den originale optagelse af DRbdquos radiovaeligrt
Jeg har praeligsenteret min undersoslashgelse af folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk
og deres holdninger Jeg har ogsaring gjort rede for en sprognorm som er relevant i
undervisningssammenhaeligng hvilken status dansk har i Island DRbdquos bevidsthed om
sprogpolitikken og gengivet en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem
Min undersoslashgelse bygger paring tidligere undersoslashgelser af islaeligndinges udtale af dansk og
jeg har valgt at fokusere paring fire af de typiske traeligk rulle-r schwa a-lyde og i-udtale af
skriftens y samt at have oslashjnene aringbne for nye traeligk Da en undersoslashgelse som denne er ny
i sprogforskningen har det vaeligret interessant at undersoslashge disse traeligk og jeg fandt tre
nye traeligk
62 Konklusion
Det danske lydsystem er mere kompleks end det islandske mht vokaler da det danske
har flere vokalkvaliteter end det islandske Der er dog ikke stor forskel paring
konsonantfonemerne i lydsystemerne Det er derfor klart at alle mine konklusioner
kommer til at forbindes med vokalkvaliteterne
Jeg har fundet frem til at der i mit materiale er syv gennemgaringende traeligk ved islaeligndinges
udtale af dansk Fire af dem er tidligere blevet undersoslashgt Jeg har ogsaring fundet og
analyseret tre nye traeligk Et af dem er elevernes islandskede udtale af danske ord De ord
eleverne udtalte paring islandsk er fx ny nummer er glas her at skal jeg og dag Det er
alle ord som ligner de islandske ord med samme betydning og derfor er det nemt at
gennemskue hvorfor eleverne udtaler dem paring islandsk Islandsk er elevernes
modersmaringl og hvis de foslashler sig lidt usikre er det oplagt at bruge den mere naturlige
islandske udtale
Der er ikke de store forskelle paring folkeskole- og gymnasieelevernes udtale Alle de
foslashrnaeligvnte traeligk forekommer nogle oftere end andre Det is landske rulle-r forekommer i
51
alle optagelserne og det ses i figur 3 hvordan rulle-r fordeles mellem eleverne Der er
kun eacuten elev Bergur som bruger rulle-r betydelig mindre end de andre kun 40
Gennemsnittet af de to grupper er 73 for folkeskoleeleverne og 90 for
gymnasieeleverne
Schwa forekommer ogsaring i alle optagelserne Schwa-forekomsterne er flest hos
folkeskoleeleverne eller 36 procentpoint mere end radiovaeligrten Gymnasieelevernes
gennemsnit er 25 procentpoint mere end radiovaeligrten
I dansk findes der to forskellige a-lyde det lyse og det moslashrke a men der findes kun det
moslashrke a i det islandske lydsystem Det har ikke vaeligret et overraskende resultat at mine
informanter bruger det moslashrke a fra 16 procentpoint for ofte til 78 for ofte Det lyse a
bliver derimod kun brugt fra 3 op til 42
Det sidste af de foslashr undersoslashgte traeligk er i-udtalen af skriftens y Dette traeligk forekommer to
til fem gange af i alt seks y-forekomster i radiovaeligrtens optagelse hos
folkeskoleeleverne og eacuten til tre gange hos gymnasieeleverne Gennemsnittet af dette
traeligks forekomster er tre gange hos folkeskoleeleverne og 225 gange hos
gymnasieeleverne
Men jeg stoslashdte ogsaring paring tre nye traeligk i min undersoslashgelse Det foslashrste er naeligvnt foroven og
er et slags rdquoovertraeligkrdquo fordi de to andre til dels hoslashrer under dette traeligk De to andre er
elevernes udtale af [aelig] og forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Skriftens aelig forekommer i alt 30 gange i radiovaeligrtens optagelse og alle oplaeligserne
stoslashdte paring dette problem AElig udtales [αj ] paring islandsk og det smitter tydeligt af paring
elevernes udtale Det er fx ord som populaeligr kaeligledaeliggge og taeligndt som eleverne har
problemer med
Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] forekommer ligeledes hos alle eleverne Jeg fokuserer her
paring den tryksvage endelse ndasher [ɔ] som ofte blev udtalt [aeligᶉ] da den islandske udtale af ndash
er er saringledes Ord hvori dette traeligk findes er bliver bolsjer og sladderhistorier
Elevernes holdninger til danskundervisning var meget forskellige alt fra negativ til
positiv Nogle kunne meget godt lide danskundervisningen hvor andre hellere ville
beskaeligftige sig med noget andet i stedet for Forholdet mellem positiv holdning og god
udtale findes ikke i denne undersoslashgelse Det er meget tilfaeligldigt hvordan det haelignger
52
sammen Nogle af eleverne hvis holdning til undervisningen var negativ havde en god
udtale hvorimod andres holdning var positiv og udtalen mindre god og vice versa Det
eneste resultat jeg fandt var det at Bergur havde boet i Danmark og har derfor en god
udtale Det var ogsaring meget interessant med Alexbdquo resultat af holdningsundersoslashgelsen
Hans holdning er meget negativ men han staringr i forreste raeligkke udtalemaeligssigt
Resultaterne i udtaleundersoslashgelsen kan bidrage til danskundervisningen i Island ved at
vaeligre mere opmaeligrksom paring disse syv traeligk de fire jeg undersoslashger og de tre nye jeg finder
undervejs og i oslashvrigt de fire andre traeligk Brodersen naeligvner Halvdelen af mine
informanter mener at der skal vaeligre mere fokus paring udtaledelen i undervisningen fx for
at foslashle sig mere sikker naringr de skal tale dansk og ogsaring for at faring en bedre forstaringelse for det
danske talesprog Tre af informanterne mener ogsaring at der bliver lagt for meget vaeliggt paring
dansk grammatik hvor fokus paring udtale kunne komme i stedet
Som Au ur Hauksdoacutettir bla konkluderer bdquoDet kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fordel hvis man i hoslashjere grad brugte dansk til at udfoslashre de
sproglige formaringl der er forbundet med klassevaeligrelseskommunikationenldquo (Hauksdoacutettir
2001 488) Det foslashrer mig til en afsluttende bemaeligrkning Jeg opfordrer
danskundervisere i folkeskolen og paring gymnasiet at vaeligre mere opmaeligrksomme paring
udtalen med forhold til de undersoslashgte og analyserede traeligk
53
7 Litteratur
Islandske forfattere staringr alfabetisk efter fornavn som der er tradition for i Island
Arnfast Juni Soumlderberg (2004) Fokus paring udtaletilegnelse Uddannelsesforbundetdk
httpwwwuddannelsesforbundetdk~media6E7B7D5751304E45A584B834B8D
4493Fashx Hentet 15122011
Arnfast Juni Soumlderberg of Joslashrgen Normann Joslashrgensen (2004) Om udvikling af dansk
udtalefaeligrdighed hos unge med henholdsvis tyrkisk amerikansk-engelsk og polsk
modersmaringl I Veje til dansk Forskning i sprog og sprogtilegnelse Red Anne
Holmen Esther Glahn og Hanne Ruus Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Auethur Hauksdoacutettir (1990) Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler
Reykjavik Fremmedsprogsinstituttet Islands Universitet
Auethur Hauksdoacutettir (2001) Laeligrerens strategier Elevernes dansk Koslashbenhavn Nordisk
Ministerraringd
Brodersen Randi Benedikte (2011) Islaeligndinges udtale af dansk Sprogmuseetdk
Internet httpsprogmuseetdksprogundervisningislaendinges-udtale-af-dansk
Hentet 09122011
Den Danske Ordbog (uaring) ordnetdkddo Internet
httpordnetdkddoordbogquery=populC3A6r Hentet 04012012
DR (2009) Sprogpolitik for DR I Drdk Internet
httpwwwdrdkNRrdonlyresD0F84992-F0E6-4107-A2B2-
72B6F35B42D41199706SprogpolitikFebruar20091pdf (Hentet 10 november
2011)
DR (2011) Populaeligr Internet httpwwwdrdkmamaradiopopulaer Hentet
22112011
Groslashnnum Nina (2003) Dansk intonation I Veje til dansk ndash forskning i sprog og
sprogtilegnelse Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Hansen Erik (2006) Norm og normering I Daeligmonernes Port Koslashbenhavn Hans
Reitzels Forlag
54
Heger Steffen (2007) Sprog og lyd ndash Elementaeligr dansk fonetik 1 udg 1974
Koslashbenhavn Akademisk Forlag
Jacobsen Henrik Galber Skyum-Nielsen Peder (2007) Dansk sprog En grundbog 1
udg 1996 Koslashbenhavn Schoslashnbergs Forlag
Jensen Carsten Skovgaard (2008) Udtale i 22 lande Koslashbenhavn Books on demand
GmbH
Joslashrgensen Jens Normann og Quist Pia (2008) Unges sprog Koslashbenhavn Hans Reitzels
Forlag
Koslashbenhavns Universitet (2011) Bogstavlyd Center for laeligseforskning Internet
httpbogstavlydkudk Hentet 05012012
Nordisk Ministerraringd (2007) Deklaration om nordisk sprogpolitik Koslashbenhavn
Nordiska Ministerraringd
Schachtenhaufen Ruben (2011) Schwadk Internet httpschwadkfonetik Hentet
9122011
Toslashndering John (2010) Praat for begyndere I NyS 39 Koslashbenhavn Dansk Sprognaeligvn
Volhardt Marc Daniel Skibsted (2011) Islaeligndinges udtale af dansk En
sammenlignende analyse af lydsystemerne i islandsk og dansk og islandske
studerendes danskudtale Bachelor-opgave Reykjavik Internet
httpskemmanisstreamget19468441224851BA-
ritgerC3B0$002c_$201eIslC3A6ndinges_udtale_af_dansk$201cpdf
Hentet 05012012
55
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn
Jeg bruger denne udgave af Dania som findes paring Schwadk da jeg mener at den er
bekvem hvad angaringr transskribering af denne art Jeg har dog tilfoslashjet to tegn som ikke
findes paring denne liste Det er tegnene [ᶉ] for rulle-r og [ᶃ] for bdquobloslashdtldquo g Tegnvaeliglger paring
hjemmesiden Schwadk er en god hjaeliglp og goslashr det nemmere at finde de forskellige
tegn Listen er efterfoslashlgende
[p] penne [ŋ] tang [aring aring aring ] ost en maringler jeg maringler
[t] taelignde [ŋ ] koslashkken [ɒ ɒ ɒ ] og ornde aringr
[k] kende [l] ladt [ɔ] ottende
[b] baeliglle hoppe [l ] gammel [ɹ ] sikker
[d] delle fatte [r] rat [ɪ] dreje
[g] gaeliglde hakke [ɹ] mor [ɪ ] rejse
[f] fat [ɾ] latter [ə] oslashh
[v] vat [i i i ] I en viser jeg viser [] lang vokal
[w] hav [e e e ] det enes ener [ ] stoslashd i foranstaringende stavelse [ ] mave [aelig aelig aelig ] laeligsse laeligser jeg laeligser [ ] hovedtryk
[j] jage [ ] rist mase maser [ˌ] bitryk
[j ] dreje [a] masse
[eth] bad [auml] kraeligft (aeligldre udtale)
[eth ] gade [y y y ] tysk en fryser jeg fryser
[s] sort [oslash oslash oslash ] oslashl en loslashber jeg loslashber
[ᶊ] sjat [ouml ouml ouml ] roslashdt en broslashler jeg broslashler
[h] hat [ɔ ɔ ɔ ] goslashr goslashre frigoslashre
[m] mat [ɔ ] groslashnne
[m ] koppen [α α α ] par far fart
[n] nat [u u u ] nu en skjuler jeg skjuler
[n ] sytten [o o o ] foto stole stoler (Schachtenhaufen 2011 b)
56
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato
Fiktivt navn
Alder
Koslashn
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
2a Har du kontakt med danskere ___ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
3a Taler du dansk ___ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
3e Laeligser du dansk ___ ja ___ nej
57
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
4a Har du vaeligret i Danmark ___ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
___ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
___ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
___ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
58
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
59
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk
Spurningar fyrir islenska grunn- og menntaskoacutelanemendur um
doumlnskukennslu iacute grunnskoacutela og menntaskoacutela
Dagsetning
Dulnefni
Aldur
Kyn
1 Seg thornuacute fraacute reynslunni thorninni af doumlnskutiacutemum
2a Ert thornuacute iacute sambandi vieth danskt foacutelk ___ jaacute ___ nei
2b Ef jaacute hversu oft
___ einu sinni iacute viku
___ einu sinni iacute maacutenuethi
___ einu sinni aacute haacutelfs aacuters fresti
___ einu sinni aacute aacuteri
2c Ef jaacute iacute hvaetha samhengi ertu iacute sambandi vieth danskt foacutelk Td samband vieth
fjoumllskyldu sambandi vieth vinabekk gegnum toumllvuleiki spjallsiacuteethur annaeth
3a Talar thornuacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3b Ef jaacute iacute hvaetha samhengi talar thornuacute doumlnsku
3c Skrifar thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3d Ef jaacute hvaeth skrifaethir thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
3e Lest thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3f Ef jaacute hvaeth last thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
4a Hefur thornuacute verieth iacute Danmoumlrku ___ jaacute ___ nei
4b Ef jaacute hversu oft og iacute hvaetha samhengi
60
5a Hvaeth aacute seacuter staeth iacute venjulegum doumlnskutiacutema iacute skoacutelanum thorniacutenum
5b Hvaeth gerir thornuacute og hvaeth gerir kennarinn thorninn iacute doumlnskutiacutemum
6a Hvaetha reynslu bereth thornuacute meeth thorneacuter uacuter doumlnskutiacutemum (Getur verieth meira en einn
moumlguleiki)
___ unglingamenning
___ laeligra doumlnsk oreth
___ aeligfa danskan frambureth
___ lesa teiknimyndasoumlgur
___ syngja vinsaeligl doumlnsk loumlg eetha oumlnnur loumlg aacute doumlnsku
___ maacutelfraeligethi
___ lesa upp fyrir bekkinn
___ hlusta aacute danska toacutenlist
___ horfa aacute myndir og hugsanlega raeligetha um thornaeligr
___ annaeth
6b Ef annaeth hvaeth
7 Hvaeth finnst thorneacuter aacutehugavert aeth gera iacute doumlnskutiacutemum
8 Seg thornuacute fraacute reynslu uacuter doumlnskutiacutema sem thornuacute manst eftir
9 Hvaeth vilt thornuacute laeligra iacute doumlnskutiacutemum
10 Er eitthvaeth sem thornuacute vilt baeligta thornig iacute iacute doumlnsku
61
11 Er eitthvaeth sem thorneacuter finnst maeligtti vera oumlethruviacutesi iacute doumlnskutiacutemunum
12a Notieth thornieth danska fjoumllmiethla (Getur verieth meira en einn moumlguleiki)
___ uacutetvarp
___ sjoacutenvarp
___ blogg
___ spjallraacutesir
___ facebook
___ annaeth
12b Ef annaeth hvaeth
13 Iacutemynda thornuacute thorneacuter aeth thornuacute seacutert doumlnskukennari Hvaeth myndir thornuacute gera iacute doumlnskutiacutemum
62
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer
Bilag 31 Folkeskoleeleverne
Bilag 311 Alex
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Alex
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Mine erfaringer med dansk har vaeligret fine
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
63
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale i skolen
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie i to uger
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laeligser hoslashjt for hinanden og laver opgaver opgavebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren giver instruktioner og eleverne goslashr som de bliver sagt Meget traditionel
undervisning
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Ingenting
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Kan ikke huske nogen eftermindelig oplevelse fra dansktimerne
64
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Overhovedet ingenting Har ingen interesse for dansk
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
Nej
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at jeg var syg for ikke at skulle undervise
65
Bilag 312 Anna
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Anna
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Jeg har laeligrt dansk Vi har lavet en fiktiv dansk familie og lavet et plakat ud fra
opgaven
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Kun til danskundervisning
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Kun til danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
66
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Alt som vi skal laeligse til danskundervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang kun i en dag paring lufthavnen og en gang da jeg var et aringr gammel paring
ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver opgaver i opgavebogen og laeligsebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren og eleverne laeligser alle mulige tekster hoslashjt op for hinanden og eleverne laver
ogsaring opgaver
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier29
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave plakater om fiktiv dansk familie (se ovennaeligvnt eksempel)
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring en dansk film som var morsom
29
Dog kun i undervisningsbogen
67
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Alt muligt men kun hvis det er undervist paring en sjov maringde
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At laeligse hoslashjt og laeligseforstaringelse
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med undervisningen
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Laeligreren opfordrer eleverne til at se paring dansk tv derhjemme
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Goslashre danskundervisningen interessant varieret og sjov
68
Bilag 313 Berglind
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Berglind
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok Ikke specielt sjov men heller ikke doslashdkedelig
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Goslashr det bedste hun kan men kun hvad angaringr danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Kun skoleboslashger paring dansk
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
69
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver fx opgaver om fiktive danske familier laver opgaver i opgavebogen laver
plakater og laeligser hoslashjt for hinanden
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne skriver gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt at forklare
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk30
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave danskopgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring engang en dansk film Der var et afsnit som indeholdt en sang og vi spolede
tilbage og sang alle sammen med Det var meget sjovt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Laeligre flere danske ord goslashre mit ordforraringd stoslashrre og forbedre udtalen
30
Dog kun eacuten gang
70
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af dansk talesprog
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds med danskundervisningen som den er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Lytteoslashvelser fra danskbogen
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville synge mere laeligse flere tekster hoslashjt oversaeligtte mere og skrive flere gloser
71
Bilag 314 Bergur
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Bergur
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
God undervisning ikke kedelig Meget neutral
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
_x_ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Jeg har boet i Danmark og taler enkelte gange med bekendte derfra Jeg bruger Skype
til det
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk ___ ja _x_ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Nej
72
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Jeg boede der for fem aringr siden i to aringr Saring har jeg ogsaring vaeligret der et par gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi bruger undervisningsmaterialet og skriver gloser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren underviser paring dansk og eleverne skriver ned og goslashr som de bliver sagt
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Naeligsten alt Det er en udmaeligrket undervisning
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Ikke noget mindevaeligrdigt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Bare dansk i al almindelighed
73
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget specielt
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med hvordan danskundervisningen er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter til lytteoslashvelser fra danskmaterialet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre paring noget
74
Bilag 32 Gymnasieeleverne
Bilag 321 David
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 06122011
Fiktivt navn David
Alder 17
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
De har baringde vaeligret svaeligre og nemme
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I undervisningen naringr jeg kan
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg uge nogle aring an ke o naring jeg ale i lan k x bdquo ka ldquo Elle k i e jeg i
dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
75
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsbog og danske romaner som vi skal laeligse til undervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi eleverne laver opgaver fra undervisningsmateriale og lytter til lytteoslashvelser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg lytter til laeligreren og han underviser
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk31
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film og lave opgaver ud fra dem og i lige maringde at diskutere om dem
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Jeg var meget glad da jeg bestod Dan 10332 med karakteren 47
31
bdquoDesvaeligrreldquo 32
Et af to danskkurser paring gymnasieniveau i dette tilfaeliglde
76
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At kunne laeligse og forstaring bedre det jeg laeligser
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At forstaring det jeg laeligser endnu bedre
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Laeliggge mere vaeliggt paring at forstaring det man laeligser og saring skal laeligreren vaeliglge bedre romaner til
os eleverne at laeligse
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter ogsaring til dansk musik
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville vaeligre sjov fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser se morsomme
film vaeliglge bedre romaner til os eleverne at laeligse og opfordre eleverne til at laeligse mere
dansk fx med danske undertekster til film
77
Bilag 322 Solla
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Solla
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Det er rigtig sjovt fordi laeligreren er et geni men eksamenerne er lidt uretfaeligrdige
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg bruger ind imellem danske ord paring Facebook
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
78
Undervisningsboslashger i skolen og saring nogle gange nogle danske artikler paring nettet hvis jeg
stoslashder paring dem
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Fire gange To gange med mit fodboldhold og to gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi taler dansk garingr igennem dansk grammatik skriver gloser og ser film
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne lytter til laeligreren og taler sammen paring dansk Laeligreren taler meget skriver
gloser paring tavlen og laeligser artikler for os og med os
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At tale dansk og lave opgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi spillede Harry Potter paring dansk og laeligreren deltog ogsaring Det var meget sjovt
79
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Udtale og laeligseforstaringelse men IKKE grammatik
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af talesproget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der maringtte gerne vaeligre flere lytteoslashvelser til bedre at kunne forstaring talesproget
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet fx drdk
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville tale meget med eleverne paring dansk og lave sjove diskussioner Jeg ville fokusere
meget mindre paring grammatikken
80
Bilag 323 Eva
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Eva
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Danskundervisning er meget sjov Sjov laeligrer som faktisk ogsaring er dansk
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
_x_ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Til gymnastik hvor der er danske traelignere
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
81
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange En gang med gymnastik og en gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget til dansk og taler meget dansk sammen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne oversaeligtter meget og laeligreren taler meget med eleverne paring dansk
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
A e an ke ilm bdquoDe e aring humo i i keldquo
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Laeligreren er meget sjov og taler meget
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Jeg vil laeligre mere udtale
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Dansk udtale saring jeg kan goslashre mig forstaringelig paring dansk i Danmark
82
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre saring meget men fokusere mere paring dansk udtale
83
Bilag 324 Simon
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Simon
Alder 19
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok fin
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I dansktimerne
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
I dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
84
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang med mit fodboldhold
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget laeligser boslashger lytter til lytteoslashvelser ser film Det er en meget
varieret undervisning men vi laeligrer mest grammatik
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg goslashr mit bedste for at laeligre dansk Laeligreren underviser skriver gloser og hjaeliglper
eleverne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
_x_ andet
6b Hvis andet hvad
Jeg laeligser danske boslashger derhjemme
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Da jeg gik i tiende klasse kom der en dansk klasse paring besoslashg og talte med dem paring dansk
85
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At tale og kunne forstaring isaeligr talesproget
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Tale og kunne forstaring bedre og saring grammatikken
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der er for meget grammatik Der maringtte vaeligre flere film og de skal have islandske
undertekster saring vi kan forstaring dem og saring lytteoslashvelser
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville undervise i undervisningsmaterialet og vise flere film
86
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser
Bilag 41 DR‟s radioprogram
Fonetisk transskription DRrsquos radiovaeligrt
[ɔ jαj ɹ e ign haeligɹ i u jǝeth maeligeth yɹ aeth ly n ǝ aelign e gla anrsquo en ku∙lǝpaelign ɔ en
paringsd ed sɔ jαj ɹ klαɹ te ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔɹlaeligŋǝeth igaelign ka man kal de de i tɔ a e α jo n i ǝ a paring u∙ǝn
jαj aelign ǝ po ulaeligɹ sɔ jαj hαɹ αg i g glaeligeth mαj iethn i a a a gulǝ i u jǝeth igaelign i
arsquo ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ e αj
ɔ jαj e i∙ǝ alǝ aeth nu e lirsquoɹ en lanǝeth po ǝ olᶊɔ i hαɹ no∙n laethɔhisdɔjɔ vi sga
igaelignǝm ɔ sɔ hαɹ jαj ɔ en lilǝ ɔ ɔɹα gǝl ǝ e ny aeliglǝmaelign i po ulaeligɹ sɔm jαj e
p a ǝn eɔ αj ɔ led senɔ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα αj n i jaeligj ɔbi han sga fɔ aeligl mαj le ɔm mαmα
ny∙ kaeliglǝ aeliggǝ en nyrsquo u∙ e yethɔ jo alsɔ en nyrsquo kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ haeligɹ u∙ hαɹ mαmα al
sdaeligfani hens naringmɔ mαj kɔ aringn ge α ɔg e ga i hoslash∙ɔ ɔm ed ɔj leg ɔ aeligfdɔ a i hαɹ
hoslashɹd de sɔ ɹ de alsɔ ieth el a α mu ɔtaeliglɔ ɔs varingfɔ mαmα hαɹ vald naeligdɔ e ǝ naringmɔ
vaeliglkɔmn in n ɔ i arsquo]
87
Bilag 42 Folkeskoleeleverne
Bilag 421 Alex 13
Fonetisk transkription Alex 13
[ɔ jαj ɹ e agǝn igaelign haeligɹ i u iǝ maeligeth yɹ αeth ly ǝnǝ aelign en glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsded sɔ jaj ɹ klαɹ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔlaeligŋǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ α e α jo aelign i ǝ aᶃ
paring ugǝn jαj aelign ǝ pɔpulαj ᶉ sɔ jaelig∙ hαɹ α i glaelig ǝ mαj iethǝn i aelig αg a gulǝ i
u iǝ igaelign i αᶃ α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelign ǝl ǝ el αj ɔ jαj el i∙ǝ alǝ u o aringelig ǝ
nu e li ǝᶉ en lαn e po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ nɔgᶉɔ sladaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ vi sgal igaelignm ɔ sɔ∙
hαᶉ jαj og ɔ en lelǝ o ǝᶉα gǝl ǝ e ni aeliglǝmaelign i pɔpulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn eᶉǝ aj
fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm e oslashjǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi han sga fɔᶉ aeliglǝ li ɔm mαmα
ny∙ǝ kaeliglǝˌ aeligkǝ aelign ni ugǝ e y ɔᶉ ɔg ǝ en ni kaeliglǝˌ aeligkǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ ugǝ hαᶉ mαmα
αl e aniǝ haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉaelig ɔm e oslashj ǝ lig ɔ
aelig ǝ i hαᶉ hoslashᶉ ded sɔ aeligᶉ e αl ɔ ieth a α mu oᶉtaeliglɔᶉ hvaringᶉfɔᶉ mαmα
[uforstaringeligt]tɔ hαᶉ αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
88
Bilag 422 Anna 13
Fonetisk transkription Anna 13
[ɔ jaj aeligᶉ el αgǝ iᶃaelign haeligᶉ i stydied maeligeth fyᶉ a ly aelign ǝ aelign aelig glα αn en
ku∙lǝpaelign en paring e aring jaj aeligᶉ klaᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign aeligl ǝ el αj
jaeligᶃ hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i oᶉ αg e αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring yᶃǝn jaeligᶃ aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ aeligᶉ αg i glaelig ǝ meᶃ i ǝn i aelig αg a
kulǝ i y iǝ ij aelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jaeligj el i∙ǝ alǝ aelig ǝ noslash e li aeligᶉ en lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ no∙lǝ
la ǝᶉhistɔᶉiaeligᶉ vi sgal iᶃaelignǝm ɔᶃ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ogsɔ en lilǝ ɔ ɔᶉα gaeligl ǝ aelig ny
aeliglǝmaelign i pɔbulaeligᶉ sɔm jaj el p aelig ǝn eᶉaelig diᶃ fɔ lid senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gaeligj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ maeligj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝαj gǝ aelign nye uj ǝ e yethaeligᶉ jo αl ɔ en ni kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i enǝ haeligᶉ yj ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αniǝ haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉǝ ɔm ed
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdᶉ a i hαᶉ hoslashᶉd ded sɔ aeligᶉ daeligd aldsɔ tid tel ad rα moslash ɔᶉtaeliglaeligᶉ ɔs kvaringᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numǝᶉ vaeliglkɔmǝn en en ɔᶉ i αᶃ]
89
Bilag 423 Berglind
Fonetisk transkription Berglind 13
[ɔ jαj eᶉ el αᶃǝ ij aelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth yᶉ aeth li ǝnǝ αj n e glα αn aelign ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth inǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo aelign
iethǝ ǝ αg paring ugǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ ag i glαj ǝ mαj iethǝn i a αᶃs
α gulǝ i u iǝ igaelign i αg ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaethǝ nu e li aelig en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊαj ᶉ i hαᶉ no∙lǝ laethaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ
vi sgal iᶃaelignm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔgsɔ en lilǝ ɔvaeligᶉᶉα gaeligl ǝ aelig ni aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
el p a ǝn aeligᶉǝ αj ɔᶉ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj ǝblek kigaeligᶉ α mu gαj l mαmα eᶃen i jaeligj ɔᶉ i hαn kαn ɔᶉ aeliglǝ miᶃ lid ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ aeligg aelign niǝ u∙ǝ e i aeligᶉ jo ɔsɔ aelign ni kaeliglǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα ɔl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i houmlᶉaelig ɔm aeligd
ɔj ǝ laeligg ɔ aeligfdaeligᶉ vi hαᶉ hɔᶉd daeligd sɔ aeligᶉ daeligd ɔlsɔ i u y elig α α mu ɔᶉ αj laeligᶉ ɔs
vɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ vɔl aelig ǝ numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn in aelign ɔᶉ i αᶃ]
90
Bilag 424 Bergur 13
Fonetisk transkription Bergur 13
[ɔ jαᶃ aeligᶉ e α∙ǝ igaelign haeligɹ i u jǝ maelig yᶉ α ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpen ɔ en
paringsd ed sɔ jaj aeligᶉ klαᶉ il α lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth aelign u y elig el αj
jα hαᶉ hɔld en fɔlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔ α aelig α jo aelign iethǝ ǝ α
paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ miᶃ siethn i aelig α α gulǝ i
u iǝ igaelign i a ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelignl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αl u y elig ǝ nu e li ǝ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hα noglǝ
lα aeligᶉhisdoᶉiaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ en (mangle ) lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ e
ny aeliglǝmaelign i pɔbjulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn e∙ɔ αj ɔ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃɔ α mu gαjl mαmα aeliggǝn i jaeligj ɔbi han sgal fɔ αj l miᶃ led ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝˌaeliggǝ en ni ygǝ e yethɔ jo alsɔ en (mangle ) ny kaeliglǝˌ αj gǝ ɔ i aelignǝ
haeligɹ u∙ hαɹ mαmα αl aelig αny haelignǝ naringmbaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslash∙ǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ i hαɹ houmlɹd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ ieth el a (mangle ) α mu
fɔtaeliglɔ ɔs hvaringfɔ mαmα hαrsquo αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔ i arsquo]
91
Bilag 43 Gymnasieeleverne
Bilag 431 David 17
Fonetisk transkription David 17
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ igaelign haeligɹ i u ǝeth maeligeth yᶉ αeth ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj ᶉ klαᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋǝ igaelign kαn mαn kαlǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ daeligeth αᶉ jo daelign
iethǝ ǝ αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ mαj iethǝn aelig αᶃ α
gulǝ i u iǝeth igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y ǝnǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαɹ no∙lǝ lαethaeligᶉhisdoᶉiaelign
vi sgal iᶃaelignm sɔ hαᶉ jαj ɔg aring en lilǝ ɔ ǝɹᶉα gaeligl ǝ aelig ny aeliglemaelign i pɔ j ulαj ᶉ sɔm jαj
el p aelig aelign ǝ αj ɔ led senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kiᶃaeligᶉ α mu gαj l mαmα aeligj ǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ mαj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ αj gǝ aelign ni u∙ǝ e yethaeligᶉ jo ɔlsɔ en ny kαj lǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ hǝᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aeligeth gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ αeth i hαᶉ hoᶉd daelig saring aeligᶉ daelig ɔl aring ieth el a α mu ɔ αj lɔ ɔs varingᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ nymaeligᶉ aeliglkomn inǝn aringᶉ i αᶃ]
92
Bilag 432 Solla 18
Fonetisk transkription Solla 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αj ǝ igaelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth iᶉ αeth ly ǝnǝ αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelignǝ
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligngǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jorsquo aelign
i ǝ αj paring uj ǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glαj ǝeth mαj iethn i a αg α
gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ nolǝ lα ɔᶉhi o iǝ i
gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃ ǝ aelign lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
vel praeligsentaeligᶉǝ αj ɔᶉ le enǝᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] kigaeligᶉ α mu gaeliglǝ mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ αj lǝ maeligᶃ
lid ɔm mαmα nyǝ kαj lǝ aeligᶃgǝ aelign ny uŋaelig e ethaeligᶉ jo αl ɔ aelign ny kαj lǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ
haeligᶉ uŋǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelignǝ numǝᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] ɔ αj ɔ α i hαᶉ hoslashᶉd daeligd sɔ ᶉ daeligd ɔldsɔ tieth tel α α mu ɔᶉ αj lǝ
ɔs kvɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
93
Bilag 433 Eva 18
Fonetisk transkription Eva 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ haeligᶉ igaelign i u iǝ maeligeth yᶉ αj ly ǝn αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelign
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj ᶃ aeligᶉ klαᶉ aeligl α lα ǝ aelign haeligᶉ u y elig el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo daelign
ietha i αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ maeligᶃ iethαn i aelig αg
α gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉad nu daeligd blivaeligᶉ aelign lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
lα aeligᶉhisdoᶉioaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ aelign lilǝ ɔ ǝᶉ gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmaelign i
pɔ ulαj ᶉ sɔm jαj el pᶉaelig ǝn eᶉǝ deᶃ led senaeligᶉǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigaeligᶉ α mu gaj l mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ meᶃ led ɔm
mαmα ni klaelig aeliggǝ aelign ni u∙ǝ e yethǝᶉ jo αl ɔ aelign ni klaeligdaeligg ɔ i daelign haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ mαmα
αl aelig αn haelignǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj ǝ leg ɔ
aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hǝᶉd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu ɔᶉ αj lɔ ɔs varingfɔᶉ mαmα
naeligtɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔm indfɔᶉ i αᶃ]
94
Bilag 434 Simon 19
Fonetisk transkription Simon 19
[ɔ jaeligᶃ aeligᶉ telbaᶃǝ igaelign haeligᶉ i u ǝn maeligeth yᶉ αethly ǝn αj n aelig glα a n aelign
ku∙lǝpaelignǝ ɔ aelign paringsd ed sɔ jaeligᶃ aeligᶉ klα ᶉ el α lα aelign haeligᶉ udsaeligndaeligls tel diᶃ
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔɹ αᶃ aelig αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring uᶃǝn jaj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ hαᶉ αᶃ i glaelig ǝ meᶃ iethǝn i a α α gulǝ
i sdu ǝn igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ ueth aelign ǝl ǝ el iᶃ
ɔ jaeligᶃ vel siᶃǝ αlᶉa ǝ nu aelig li aeligᶉ aelign lαn ǝ po lɔj aeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
αl aeligᶉhisdoriaeligᶉ i gαl igaelignaeligm ɔ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ɔᶃsɔ aelign lil ɔvaeligᶉ gaeliglǝ aelig ny aeliglǝmaelign
i po ulαj ᶉ sɔm jaj el pᶉαj ǝn aeligᶉ deᶃ fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃaeligᶉ α mu gal mαmα aᶃǝn i jaeligj ɔᶉ e hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ meᶃ led
ɔm mαmα ni∙ kαj l aeliggǝ aelign ni uᶃǝ baeligtydaeligᶉ jo αl (α ) aelign ni kαj lǝ αj gǝ ɔ i daelign
haeligᶉ uᶃǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelign aelig numaeligᶉ mαj kɔ aringn gi α ɔg aelig gαl i
hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj leg ɔ aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hɔᶉ aelig (α ) aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu
fɔᶉ αj laeligᶉ ɔs hvaringᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn aringᶉ i αᶃ]
- Hugvisindasvid_forsida_ritgerda
- Hugvisindasvid_titilsida_ritgerda
- Resumeacute aacutegrip og forord
- Maacuter Vietharsson_ritgereth
-
V
Indholdsfortegnelse
1 Indledning 1
11 Formaringl 1
12 Emne og problemstilling 2
13 Afgraelignsning fokus og perspektiv 2
14 Forskningstradition og kontekstualisering 3
15 Baggrund og motivation 4
16 Opgavens indhold og opbygning 5
2 Teori 6
21 Lydsystemerne i dansk og islandsk 6
211 De danske Vokaler 6
212 De islandske vokaler 7
213 Konsonanter 8
2131 De danske konsonanter 8
2132 De islandske konsonanter 8
22 Udtaletilegnelse 9
23 Sprogsnormer og rigsmaringlet 10
24 Danskfaget danskundervisningen og det danske sprogs status i Island 11
241 Er dansk vigtig for islaeligndinge 12
25 DRbdquos sprogpolitik 13
26 Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale 14
3 Metode og materiale 16
31 Metoder 16
32 Informanterne 17
33 Transskription og Dania 19
VI
34 Praat som analyseredskab 20
35 Empirisk dataindsamling a Oplaeligsning og udtale 22
351 Valg af informanter og oplaeligsning 22
352 Ortografisk og fonetisk transskription af optagelser 23
36 Empirisk dataindsamling b Interviewene 24
37 Opsamling 24
4 Informantportraeligtter og analyse af islandske folkeskole- og gymnasieelevers udtale 25
41 Praeligsentation af folkeskoleinformanterne 25
411 Informantportraeligt af Alex 13 aringr 25
412 Informantportraeligt af Anna 13 aringr 26
413 Informantportraeligt af Berglind 13 aringr 26
414 Informantportraeligt af Bergur 13 aringr 27
42 Praeligsentation af gymnasieinformanterne 28
421 Informantportraeligt af David 17 aringr 28
422 Informantportraeligt af Solla 18 aringr 28
423 Informantportraeligt af Eva 18 aringr 29
424 Informantportraeligt af Simon 19 aringr 30
43 Resultater fra interviewundersoslashgelsen 31
44 Udtaleanalysen 33
441 DR-radiovaeligrtens udtale 33
442 Rulle-r 33
4421 Folkeskoleelevernes udtale af r 34
4422 Gymnasieelevernes udtale af r 34
4423 Sammenligning af elevernes r 35
443 Schwa (ǝ) 35
4431 Folkeskoleelevernes schwa 37
4432 Gymnasieelevernes schwa 37
VII
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster 38
444 A-lyd 39
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd 39
4442 Gymnasieelevernes a- lyd 39
4443 Sammenligning af elevernes a-er 40
445 I-udtale af skriftens y 41
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y 41
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y 41
446 Andre gennemgaringende traeligk 42
4461 Islandsk udtale af danske ord 42
4462 AElig-udtale 43
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] 44
447 Forholdet mellem holdning og udtale 45
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen 46
5 Diskussion 48
6 Opsummering og konklusion 50
61 Opsummering 50
62 Konklusion 50
7 Litteratur 53
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn 55
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl 56
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk 56
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk 59
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer 62
Bilag 31 Folkeskoleeleverne 62
Bilag 311 Alex 62
Bilag 312 Anna 65
VIII
Bilag 313 Berglind 68
Bilag 314 Bergur 71
Bilag 32 Gymnasieeleverne 74
Bilag 321 David 74
Bilag 322 Solla 77
Bilag 323 Eva 80
Bilag 324 Simon 83
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser 86
Bilag 41 DR‟s radioprogram 86
Bilag 42 Folkeskoleeleverne 87
Bilag 421 Alex 13 87
Bilag 422 Anna 13 88
Bilag 423 Berglind 89
Bilag 424 Bergur 13 90
Bilag 43 Gymnasieeleverne 91
Bilag 431 David 17 91
Bilag 432 Solla 18 92
Bilag 433 Eva 18 93
Bilag 434 Simon 19 94
1
1 Indledning
11 Formaringl
Denne opgave har til formaringl at undersoslashge skoleelevers udtale af dansk som
fremmedsprog1 samt at sammenligne folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk og
afdaeligkke mulige forskelle og ligheder mellem de to grupper Et andet formaringl er at
undersoslashge om der er en sammenhaeligng mellem holdninger til danskundervisning og
udtale af dansk Desuden vil jeg komme med enkelte forslag til hvordan skolerne kan
fokusere paring udtale i dansktimerne
Foruden de unges oplaeligsning med fokus paring udtale indeholder min undersoslashgelse ogsaring en
interviewdel hvor jeg stiller sposlashrgsmaringl til de unge som kan belyse deres holdninger til
danskundervisningen Med hensyn til holdninger forsoslashger jeg paring baggrund af
interviewsamtaler at finde ud af om der er emner og metoder mm som har betydning
for elevernes holdninger og hvad eleverne opfatter som motiverende i undervisningen
Jeg transskriberer et uddrag af radiovaeligrtens programpraeligsentation ortografisk og lader
to grupper af unge laeligse det op samtidig med at jeg optager de unges oplaeligsning De to
grupper er forskellige i alder og har forskellig erfaring med dansk sprog og udtale Jeg
analyserer og sammenligner de to gruppers udtale i den oplaeligste tekst og analyserer de
oplaeligste ord og lyde og sammenligner de to grupper og individerne hvert for sig
I min undersoslashgelse bruger jeg et uddrag paring ca 200 ord af radioprogrammet Populaeligr fra
DR hvor radiovaeligrten kalder sig MAMA Jeg har valgt at bruge et ungdomsprogram
fordi det kan vaeligre motiverende for unge at deltage i en undersoslashgelse naringr de skal laeligse en
tekst som henvender sig til unge i samme alder Jeg bruger en tekst fra DR pga DR‟s
sprogpolitik og deres meget bevidste maringde at bruge udtalen paring2
Min undersoslashgelse er todelt I den ene del udtaledelen analyserer og sammenligner jeg
folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk i oplaeligst tale Den anden del
holdningsdelen er en opfoslashlgning paring den foslashrste Med tanke paring at finde maringder til at
1 Det er almindeligt at kalde dansk et fremmedsprog i Island men det har en speciel status i Island Det er
et nordisk sprog og dermed et naeligrt beslaeliggtet sprog og et sprog som unge faringr undervisning i i mindst seks
aringr baringde i folkeskolen og paring gymnasium Mange islaeligndinge har et taeligttere forhold til dansk end andre
fremmedsprog bla af historiske og kulturelle grunde 2 Se kapitel 25
2
arbejde med udtale paring i danskundervisningen i islandske folkeskoler og gymnasier I det
lys forsoslashger jeg ogsaring at faring indblik i hvilke holdninger eleverne har til
danskundervisning
Min undersoslashgelse er en kvalitativ undersoslashgelse og jeg bruger materiale fra i alt otte
informanter fire folkeskoleelever og fire gymnasieelever to drenge og to piger i hver
gruppe
12 Emne og problemstilling
Opgavens emne er foslashrst og fremmest islaeligndinges udtale af dansk i praksis og som et
emne der hoslashrer hjemme i danskundervisningen Og paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringl 3 undersoslashger jeg som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til
danskundervisningen
Min problemstilling er tredelt og rummer disse sposlashrgsmaringl
1 Hvad kendetegner islandske skoleelevers udtale af dansk og er der forskelle
paring folkeskole- og gymnasieelevers udtale
2 Er der en sammenhaeligng mellem elevers holdninger til danskundervisningen
og deres udtale af dansk
3 Synes eleverne at udtale er en vigtig del af danskundervisningen
13 Afgraelignsning fokus og perspektiv
Udtale er et meget stort emne Jeg fokuserer kun paring udvalgte udtaletraeligk som allerede er
beskrevet som karakteristiske i islaeligndinges udtale af dansk (Brodersen 2011 og
Volhardt 2011) Randi Benedikte Brodersen og Marc DS Volhardt har i sine
undersoslashgelser fundet frem til otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale Jeg
fokuserer paring tre af disse traeligk plus et skriftsprogsparingvirket traeligk hos unge islaeligndinge i to
forskellige aldersgrupper og anlaeliggger et kontrastivt perspektiv med udgangspunkt i
islandsk men har ogsaring oslashjnene aringbne for nye traeligk Det drejer sig om foslashlgende traeligk rulle-
3 Se bilag 2 og 3
3
r schwa4 moslashrk a- lyd og i-udtale af skriftens y i en kort oplaeligst tekst Jeg sammenligner
fire folkeskoleelevers og fire gymnasieelevers udtale
Jeg undersoslashger som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til danskundervisningen men kun
de holdninger som kommer til udtryk i svar paring nogle faring sposlashrgsmaringl i interviewsamtaler
med eleverne
14 Forskningstradition og kontekstualisering
Min undersoslashgelse er den foslashrste med fokus paring islandske skoleelevers udtale af dansk
men der findes som naeligvnt en artikel og en bachelor-opgave om emnet som jeg bygger
videre paring
I teorikapitlet har jeg et kort resumeacute af Volhardts og Brodersens fund om islandske
studerendes udtale bdquo[Det er] ret nyt at have fokus paring udtale og udtaletilegnelse i
fremmed- og andetsprogsforskningen og det [er] nok ogsaring begraelignset hvad der findes af
forskning paring omraringdetldquo (Brodersen 2011)
Udtaletilegnelse af dansk er derimod et emne som er blevet undersoslashgt bla af Juni
Arnfast og Jens Normann Joslashrgensen Deres undersoslashgelse handler om udtaletilegnelse
bdquoUdtaletilegnelse af andetsprog har en saeligrlig status i forhold til de andre sider af
sprogetldquo (Arnfast og Joslashrgensen 2003) De konkluderer med at bdquoman ikke boslashr overse
kontrastive forhold naringr man beskaeligftiger sig med tilegnelse (eller undervisning) i
andetsprogsudtale Kontrastivt arbejde er en noslashdvendig men paring ingen maringde
tilstraeligkkelig betingelse for vellykket arbejde med andetsprogsudtaleldquo Auethur
Hauksdoacutettir har studeret dansk som fremmedsprog og danskundervisningen i Island i sin
afhandling hvor hun fx handler det faglige og praktiske ved danskundervisningen i
Island Hun konkluderer bla
Inden for de kommunikative metoder fremhaeligves det indlaeligrings - og
holdningsmaeligssige potentiale der ligger i brugen af maringlsproget til
kommunikation i klassevaeligrelset Sposlashrgeskemaundersoslashgelsen viser at
fagtradition praeligges af tekstbasering og at talt dansk spiller en begraelignset
rolle i klassevaeligrelseskommunikationen Dette fremgaringr af at mindre end
halvdelen af laeligrerne svarer at de meget ofte eller o fte taler dansk med
4 bdquo[S]chwa (af hebr shewā maringske af shāw tomhed) neutralvokal svagtryks -e ikke-fuldvokal ubetonet
vokal som er umarkeret mht indsnaeligvring i svaeliglg og mundhule samt laeligberunding Schwa der ly dskrives
[ə] har i moderne dansk staeligrk tendens til bortfald saringledes at en sonor nabolyd derved bliver
stavelsesbaeligrende fx -n i kattenldquo (Den Store Danske 2009-2011)
4
eleverne og kun omtrent en femtedel af laeligrerne svarer at eleverne meget
ofte eller ofte taler dansk med laeligreren Sammenligningsundersoslashgelsen viser
at de klasser hvor eleverne meget ofte eller ofte taler dansk med laeligreren
opnaringr signifikant hoslashjere eksamensresultater end de klasser hvor dette ikke i
samme grad er tilfaeligldet Observationsundersoslashgelsen viser at kvaliteten og
kvantiteten af laeligrerens brug af maringlsproget har stor betydning for elevernes
mulighed for at udtrykke sig paring dansk I den sammenhaeligng staringr laeligrerens valg
af organisationsform helt centralt Det kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fo rdel hvis man i hoslashjere grad b rugte dansk til at
udfoslashre de sproglige formaringl der er forbundet med
klassevaeligrelseskommunikationen (Hauksdoacutettir 2001 487-8)
15 Baggrund og motivation
Min undersoslashgelse hoslashrer hjemme i dels en udtaletilegnelsestradition og dels i en
islandsk-dansk tradition Udtale er et specielt omraringde i sprogtilegnelsen og god udtale
har hoslashj status og kan have stor betydning for forstaringelsen og derfor er dette et vigtigt
emne at udforske
Jeg har altid vaeligret meget optaget af udtale Min erfaring med at vaeligre tosproget i
Danmark har inspireret mig til at studere netop dette emne Jeg flyttede til Danmark i
1990 sammen med min islandske familie kun naeligsten tre aringr gammel og boede i Aringrhus i
12 aringr indtil august 2002 da min familie og jeg flyttede tilbage til Island igen
Islandske skolekammeraters udtale af dansk har ogsaring p irret min interesse for emnet Jeg
gik i 10 klasse her i Island hvor jeg havde fire dansktimer om ugen Jeg syntes ikke at
det var saeligrlig spaeligndende at laeligre mit bdquomodersmaringlldquo fra begyndelsen men da jeg
begyndte at laeliggge maeligrke til mine kammeraters danskudtale blev jeg fascineret af
denne side ved sproget og jeg lagde maeligrke til at det islandske skriftbillede tydeligt
paringvirkede deres danskudtale
Den danske del af mig forsvandt dog aldrig og jeg var altid lidt dansk inden i mig selv
da jeg var flyttet hjem igen til Island og havde faringet godt fodfaeligste i landet og dets kultur
Det fik mig til at begynde mit danskstudium paring Islands Universitet
Min interesse for dansk udtale blev yderligere stimuleret da jeg deltog i to semesters
kursus i Dansk fonetik og udtale I dette kursus fik jeg et helt nyt syn paring den
udtalemaeligssige del af sproget Som semestrene gik og jeg blev mere og mere
interesseret i sprogets lydlige side fandt jeg ud af at jeg ville skrive bachelor-opgave
om netop udtale
5
16 Opgavens indhold og opbygning
Opgavens opbygning bestaringr efter denne indledning af en teoridel hvor jeg behandler
de relevante teoretiske emner
Derefter bevaeligger jeg mig over til et kapitel om mine metoder og mit materiale Jeg goslashr
rede for min indsamling af empirisk materiale ved brug af optagelser af oplaeligst tekst og
interview med fokus paring holdninger til dansk og danskundervisningen Jeg goslashr ogsaring rede
for hvordan jeg analyserer mit udtale-materiale og mine holdningsdata ved brug af en
indholdsanalyse af interviewsamtalerne
Efter selve analysen af mine islandske informanters udtale og deres holdninger til
danskundervisningen foslashlger en diskussionsdel hvor jeg diskuterer de fundne resultater
og de udfordringer jeg har erfaret i forbindelse med analyserne Det sidste kapitel
indeholder mine konklusioner og perspektiveringer
Opgaven indeholder desuden et resumeacute (paring dansk og islandsk) et forord fire bilag og
en litteraturliste
6
2 Teori
I en undersoslashgelse som denne spiller flere teorier en rolle For det foslashrste en kontrastiv
udtaleteori hvor jeg gengiver en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem fra en tidligere undersoslashgelse og omtaler de islandske traeligk som kan smitte af
paring dansk For det andet benytter jeg mig af teoretisk baggrundsstof om holdninger og
normering Teorien bestaringr af
Lydsystemerne i de to beskrevne sprog
Udtaletilegnelse
Sprognormering og rigsmaringl
Danskfaget i den islandske skole og det danske sprogs status i Island
DRbdquos sprogpolitik
Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Da jeg bruger et afsnit af radioprogrammet Populaeligr fra DR vil jeg kort omtale DRbdquos
sprogpolitik da den er relevant og haelignger sammen med det forrige afsnit om
sprognormering
21 Lydsystemerne i dansk og islandsk
Det danske og det islandske lydsystem er meget kompleks Men for at forenkle det kan
man dele det op i to elementer vokaler og konsonanter Jeg viser de to lydsystemer
konstrativt ved brug af skemaer
211 De danske Vokaler
det danske lydsystem findes der efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig a y oslash α u o aring
ɒ ə
7
Hvis vi ser skematisk paring vokalerne kan de opstilles saringledes5
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i y u
Havlsnaeligvre e oslash ǝ o
Halvaringbne aelig ouml aring
Lav a α
Skema 1 De danske vokalkvaliteter
212 De islandske vokaler
Det islandske vokalsystem har efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig ə α u som er en
del faeligrre end i det danske
Hvis vi stiller de islandske vokaler op i et lignende skema ser det saringledes ud6
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i u
Halvsnaeligvre e Y7
Halvaringbne aelig ouml
Aringbne α
Skema 2 De islandske vokalkvaliteter
Skema inspireret af Jensen 2008 33 6 Skema inspireret af Jensen 2008 211
7 Y findes i ord som thornula og thornulur (Jensen 2008 211)
8
213 Konsonanter
Konsonanter kan ligesom vokaler deles op i flere kategorier To overordnede kategorier
er lukkelyde og haeligmmelyde som derefter kan deles op i to kategorier stemte og
ustemte konsonanter8
Lukkelyde dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne bliver lukket jf navnet lukkelyde
Haeligmmelyde er derimod lyde der dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne haeligmmes jf
navnet haeligmmelyde
Ved dannelsen af haeligmmelyde bortset fra nasalerne (se nedenfor) opstaringr der en stoslashj
Naringr konsonanterne fremkalder denne stoslashj kaldes de stemte Derfor er alle lukkelyde
ustemte
2131 De danske konsonanter
De danske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v eth j h s ᶊ m n l r w l ɹ
Hvis vi foslashlger de ovennaeligvnte inddelinger af konsonanterne kan et skema opstilles
saringledes9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v w l l j r ɹ m n 10
Ustemt f h s ᶊ p t k b d g
Skema 3 De danske konsonantfonemer
2132 De islandske konsonanter
De islandske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v thorn eth x ᶃ h s m n l w j
Paring samme maringde som med de danske konsonanter kan man stille de islandske op i et
lignende skema11
8 Konsonanterne kan deles ind i flere underkategorier fx velaeligre lukkelyde labialer osv men jeg mener at
denne inddeling er tilstraeligkkelig nok for min undersoslashgelse 9 Skema inspireret af Jensen 2008 27
10 Disse konsonantfonemer kaldes nasaler da luftstroslashmmen stoslashmmer ud gennem naeligsen men ikke
gennem munden som andre konsonantlyde Traditionelt regner fonetikere ikke disse lyde for lukkelyde
Jeg vil bare demonstrere at munden er lukket ved dannelsen af disse lyde 11
Skema inspireret af Jensen 2008 33
9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v j r l w j m n
Ustemt f h s thorn ᶃ p t k b d g x
Skema 4 De islandske konsonantfonemer
22 Udtaletilegnelse
Der er mange spaeligndende emner at tage fat paring hvis man v il forske i tilegnelse
af dansk som andetsprog Der har b landt meget andet vaeligret stor interesse i at
undersoslashge hvordan kommunikativ kompetence oposlashves og udvikles hos
learnere og undervisningens udformning og grundlag har ogs aring vaeligret et yndet
maringl i kikkerten Tilegnelse af dansk udtale har derimod vaeligret et noget
uudforsket omraringde Ganske v ist findes der megen v iden om hvordan dansk
lyder naringr det tales af indfoslashdte men naringr det kommer t il hvordan man t ilegner
sig udtale af dansk som andetsprog saring tynder det ud i undersoslashgelserne
(Arnfast 2004)
Juni Arnfast skriver her at der ikke findes mange undersoslashgelser om udlaeligndinges
danskudtale men at der findes nok om indfoslashdtes udtale I Island gaeliglder det samme om
islaeligndinges danskudtale
Men hvordan fungerer udtaletilegnelse Arnfast skriver ogsaring at motivation spiller en
stor rolle naringr det kommer til at laeligre et nyt sprog Hun mener at eleverne kan motiveres
med noget som allerede findes omkring dem Hun bruger et eksempel med at ele verne
skal laeligre en dansksproget sang eller reklame udenad Her spiller udtalen en stor rolle
Eleverne skal kunne goslashre sig forstaringelige og derfor er en god udtale vigtig
Det er ofte blevet diskuteret i forbindelse med fremmedsprogstilegnelse om der findes
en saringkaldt kritisk alder som garingr ud paring at der er en alder som saeligtter graelignsen for hvornaringr
et menneske kan laeligre et nyt sprog og paring samme tid opnaring en indfoslashdts udtale og hvornaringr
det er for sent Denne alder er naeligsten den samme som mine informanters alder ca 12-
13 aringr Arnfast mener at en sociokulturel forklaringsmodel som bla indeholder
punkterne learnernes uddannelsesmaeligssige baggrund og indlaeligringsforhold kan hjaeliglpe
med at forklare Det forrige punkt er maringske ikke saring nyttigt naringr det kommer til mine
10
informanter fra folkeskolen men kan bruges i forhold til gymnasieeleverne da de har
en stoslashrre erfaring af uddannelse
Endvidere bruger Arnfast en figur som beskriver vaeligsentlige elementer ved
udtaletilegnelse Disse elementer bestaringr ogsaring af motivation erfar ing mm og er delt op
i to overgrupper de fysisk-kognitive faktorer og de individuelle faktorer De
foslashrstnaeligvnte faktorer er alder fysiologi og kognitive forhold Den anden bestaringr af
uddannelsesbaggrund individuel erfaring og motivation Denne figur understreger
derfor det foslashromtalte om udtaletilegnelse
Arnfast skriver bla at perception og produktion ogsaring er to faktorer som spiller en stor
rolle i de fysiologisk-kognitive forhold Den perceptoriske kompetence er vigtig hvad
angaringr at hoslashre og forstaring det som bliver sagt Denne kompetence goslashr os i stand til at
genkende lyde og derefter producere dem i vores egen sproglige produktion og udtale
Men hvis vi hoslashrer fremmede lyde som ligger langt vaeligk fra dem vi kender fra vores
modersmaringl kan perceptionskompentencen blive udfordret Dvs at hvis vi ikke er traelignet
i at percipere og producere nye lyde kan sproglaeligringen hurtigt blive en vanskelig
opgave Dette kan relateres til de otte ovennaeligvnte traeligk Nogle af disse traeligk ligger langt
vaeligk fra det islandske lydsystem og kan derfor blive en stor udfordring for de islandske
elever
23 Sprogsnormer og rigsmaringlet
bdquoNormer er regler der er faeliglles for en gruppe menneskerldquo (Jacobsen 2007 66) Dvs at
normer er en slags regler som kan gaeliglde for mindre og stoslashrre grupper fx familier
venner hold inden for sport og paring den stoslashrre skala hele landsdele nationer og samfund i
det hele taget Disse normer holder orden i hvert lille eller stoslashrre samfund for sig De
fortaeligller os hvad vi kan tillade os og hvad vi ikke kan tillade os
Sprognormerne ligner de foslashromtalte normer men sprognormer er oftest usynlige Man
laeliggger ikke maeligrke til dem foslashr man moslashder en person hvis sproglige normer er
anderledes Det gaeliglder fx om islaeligndinge Naringr de taler sig imellem taelignker de ikke paring de
sproglige normer som gaeliglder i Island Men straks naringr der kommer en dansker til Island
og taler med islaeligndinge bliver sprognormerne pludselig synlige Nu laeliggger man maeligrke
til at danskeren ikke taler som islaeligndingene og derfor bliver det registreret hos de
11
indfoslashdte at danskeren taler anderledes Det registreres selvfoslashlgelig ogsaring hos danskeren
at islaeligndingene bruger en anden sprognorm
Danskere er aldrig i tvivl om at det sprog de hoslashrer talt i Danmark er dansk selvom
nogle taler paring eacuten maringde og andre paring en anden bdquoNogle udtaler meget som [ma∙eth] [A]ndre
siger [mα∙eth] men det er ikke udtaler som viser at de talende er udlaeligndinge snarere
tvaeligrtimodldquo (Hansen 114)
Blandt sprognormerne er en norm som kan kaldes det danske samfunds faeligllesnorm
Denne overnorm kaldes rigssprogsnormen ogsaring kaldt rigsmaringl Rigsmaringlet er den talte
rigssprogsnorm
Rigsmaringlet er den eneste norm der undervises i og den bedst beskrevne danske norm
hvad angaringr grammatik ordforraringd og udtale Kort beskrevet er rigsmaringlet den offentlige
danske overnorm Det er den norm Jacobsen og Skyum-Nielsen beskriver som
bdquomidaldrende koslashbenhavnsk hoslashjsprogldquo (Jacobsen og Skyum-Nielsen 2007 72) Steffen
Heger definerer rigsmaringlsudtalen paring foslashlgende maringde bdquoEt ords rigsmaringlsudtale er den
udtale der kan findes hos mennesker fra alle egne af landet og som ikke er hyppigere
hos mennesker med lav social status end mennesker med hoslashj social statusldquo (Heger
2007 45)
Hvis man bruger rigsmaringlet kan man forstarings overalt i Danmark Den kan findes fx i
nyhederne i tv og radioprogrammer fx paring DR (se ogsaring kapitel 25 om DRbdquos
sprogpolitik) Der er stor variation i rigsmaringlsnormen Den unge radiovaeligrts udtale kan
kaldes en ung variant af rigsmaringlet
Naringr udlaeligndinge undervises i dansk er det ogsaring varianter af rigsmaringlet de bliver
undervist i Det er ogsaring denne norm danskere bruger i offentlige sammenhaelignge og som
der bliver undervist i i den danske skole
24 Danskfaget danskundervisningen og det danske sprogs status i Island
Dansk har igennem tiderne vaeligret et meget centralt nordisk sprog i Island da
handelsmaelignd ofte var danske og mange islaeligndinge rejste til Danmark for at studere
ogeller arbejde Det har dog aeligndret sig siden dengang men paring trods af denne
udvikling tager mange islandske studerende stadig til Danmark for at laeligse videre paring
12
universitetsniveau Her spiller perception og produktion af dansk tale en stor rolle og
derfor er det vigtigt at danskundervisningen i Island har fokus paring dansk udtale
Indtil 1918 hoslashrte det islandske skolesystem under det danske undervisningsministerium
Det gjorde at det danske sprog og danskundervisningen i Island har sat et stort praeligg paring
mange islaeligndinges skolegang fra folkeskole til studentereksamen Dansk var laelignge det
bdquoherskendeldquo skolesprog som Hauksdoacutettir kalder det (Hauksdoacutettir 1990 5)
Danskundervisningen har aeligndret sig meget siden 1918 og dansk er nu et obligatorisk
skolefag baringde i folkeskole og paring gymnasium med fire undervisningstimer om ugen og
det er det andet fremmedsprog i skolen efter engelsk
Den aeligndrede funktion og status udviklede sig i denne retning bla pga det engelske
sprogs hoslashje status i Island og i det oslashvrige Norden Det blev diskuteret frem og tilbage
om man skulle holde sig til at undervise dansk som foslashrste fremmedsprog eller om man
skulle skifte det ud med engelsk I den sidste ende blev det besluttet at bruge engelsk
som det foslashrste fremmedsprog og dermed blev det danske sprog til det andet
fremmedsprog i de islandske skoler
241 Er dansk vigtig for islaeligndinge
Dansk er som naeligvnt tidligere et obligatorisk fag i den islandske skole fra 6 klasse I
det nordiske samarbejde er det vigtigt for islaeligndinge at tilegne sig et af de tre
skandinaviske sprog og som regel vil det vaeligre dansk
I Norden er dansk og islandsk baringde samfundsbaeligrende og statsbaeligrende sprog Det
samfundsbaeligrende sprog er dansk finsk faeligroslashsk groslashnlandsk islandsk norsk samisk og
svensk hvorimod dansk finsk islandsk norsk og svensk ogsaring er Nordens statsbaeligrende
sprog bdquoUdgangspunktet for den nordiske sprogpolitik er [] at det nordiske samarbejde
ogsaring i fremtiden vil foregaring paring de skandinaviske sprog dvs dansk norsk og svenskldquo
(Nordisk Ministerraringd 2007 12) Da Island er en af de fem stater i det nordiske
samarbejde er det tydeligt at gode sprogkundskaber i dansk eller et af de skandinaviske
sprog er meget vigtig
13
25 DRbdquos sprogpolitik
Da jeg bruger et afsnit af et radioprogram fra DR vil jeg kort omtale sproget i den
valgte DR-tekst og DR‟s sprogpolitik DR er meget bevidst om sprogpolitikken og tager
stort ansvar for dansk sprog og kultur for alle Danmarks indbyggere I artiklen
Sprogpolitik for DR staringr det skrevet saringledes
bdquoNaringr det gaeliglder det danske sprog dansk litteratur og kultur tager DR meget gerne
opgaven paring sig DR‟s sprogpolitik tager udgangspunkt i at glaeligde ved sproget begynder
med bevidstheden om sprogets betydning og vaeligrdien af et velfungerende sprogldquo (DR
2009)
DRbdquos sprogpolitiske indsatsomraringder omhandler tv programmer i radioen og skrevne
artikler paring drdk Disse indsatsomraringder bestaringr af ni punkter
1 Klart og forstaringeligt sprog ndash sprogets funktionalitet Man skal kunne forstaring
hvad der bliver sagt og skrevet i DR‟s programmer og paring DR‟s netsider [med
at fremmevedligeholde dansk sprog MV]
2 Kvalitet og mangfold ighed DR tilstraeligber den hoslashjest mulige sproglige
kvalitet uanset genre og programtyper
3 Trovaeligrdighed og gennemsigtighed Trovaeligrdighed er en absolut
kernevaeligrdi for DR midlet hedder sproglig gennemsigtighed
4 Det skrevne sprog DR vil forbedre retskrivningen og arbejde for den gode
oversaeligttelse
5 Det nordiske sprogfaeligllesskab DR oslashnsker at bidrage aktivt til fremme af
det nordiske sprogfaeligllesskab
6 Det europaeligiske sprogfaeligllesskab DR vil arbejde for at styrke kendskabet
til europaeligisk kultur og til de europaeligiske sprog
7 Litteratur og drama Litteraturen fornyer sproget og giver oplevelser
8 Boslashrn og unge DR vil slippe kreativ iteten loslashs og goslashre sproget til legeplads
for boslashrn og unge
9 Aringbenhed og dialog DR skal vaeligre en aktiv medspiller i den offentlige
debat om dansk sprog og kultur ogsaring om sproget i DR (DR 2009)
Punkt 1 og 8 er relevante i min undersoslashgelse fordi disse punkter drejer sig om
forstaringelighed og maringlgruppen unge Punkt 5 er ogsaring relevant men paring en anden og mere
indirekte maringde nemlig den undervisningsmaeligssige
14
26 Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Brodersen skriver i sin artikel paring Sprogmuseet at udtale er mange ting Det er fysiologi
artikulation auditive og akustiske aspekter perception mm Jeg er meget inspireret af
denne artikel som er den eneste der er skrevet om islaeligndinges danskudtale Min
undersoslashgelse bygger paring Brodersens og Volhardts undersoslashgelse paring Islands Universitet
foraringret 2011 Der er dog en lille forskel Brodersen og Volhardt har undersoslashgt udtalen
hos danskstuderende paring Islands Universitet men jeg fokuserer paring folkeskole- og
gymnasieelevers danskudtale
bdquoDe traeligk jeg naeligvner er ikke de eneste traeligk men de er ioslashrefaldende hyppige og
vigtige fordi de har stor betydning dels for danskeres forstaringelse dels for at faring sproglig
flyd og et funktionelt letforstaringeligt danskldquo (Brodersen 2011) Her er der tale om otte
traeligk jeg vil gennemgaring i det foslashlgende Jeg vil endnu engang understrege at disse traeligk er
fra en undersoslashgelse af studerendes udtale paring Islands Universitet og det er derfor ikke
noslashdvendigvis de samme traeligk som jeg finder frem til i min analyse
De otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale er foslashlgende
1 Rulle-r er et traeligk som islaeligndinges danskudtale praeligges gentagende gange af Paring
islandsk finder man dette fonem baringde foran og efter vokaler Eksempler paring ord
med dette traeligk er ord som fyrfadslysene her har er osv
2 Moslashrk a- lyd I dansk findes der baringde en moslashrk og en lys a-lyd hvorimod de andre
nordiske sprog kun har det moslashrke a Brodersen forklarer det moslashrke og det lyse
a saringledes
Moslashrkt a Vi har i dansk fo r det foslashrste moslashrkt a i alle r-forbindelser uanset om
r staringr foran eller bagefter a ndash fx i far har en rar hare ndash og endda ogsaring nogle
gange selv om r staringr i en anden stavelse dvs moslashrk a -lyd har vi i aldrig
Anders forfatter andre og vandre (mens ord som and forfatte anden og
vand har lys a-lyd) Vi har i dansk fo r det andet moslashrkt a foran p b m f og
foran k g ng v altsaring foran labiale og velaeligre lyde som fx i pap kam og
kaffe og ak kakerlak-sang og hav
Lyst a Vi har i dansk lyst a foran tungespidslydene t d n s og l (dvs foran
apikaleralveolaeligrer) og Oslash (= nul dvs uden efterfoslash lgende lyd) som fx i hat
kat dansk Danmark bas sal og ja ha‟ sagde og lagde (Brodersen 2011)
3 bdquoBloslashdtldquo g er en saringkaldt stemt velaeligr Dette traeligk findes fx i de islandske ord eacuteg
(jeg) og dagur (dag)
4 I-udtale af skriftens y Dette traeligk kan man hoslashre indimellem og det kan aeligndre et
ords betydning fx ordet ny udtalt som ni
15
5 Afstemning af stemte sonoranter12 Dette traeligk er et ganske almindeligt traeligk i
islandsk
6 Praeligaspiration er et almindeligt traeligk i islandsk og kan forklares som en h- lyd
foran dobbeltform af [p] [t] og [k] fx i det islandske ord detta (falde)
7 Mange schwa forekomster
Brodersen kalder islaeligndinges schwa-udtale et af de mest gennemgaringende traeligk ved deres
danskudtale Islandsk har ord som ender paring de tryksvage vokaler a i og u hvor dansk
har den tryksvage vokal der som naeligvnt i citatet ofte svaeligkkes eller falder bort Disse tre
svagtryksvokaler er islaeligndinge vant til at beholde i deres udtale og maringske er det derfor
schwa forekommer saring ofte hos islaeligndinge naringr de taler dansk
8 Tryk I islandsk har man altid tryk paring ordets foslashrste stavelse selvom det er
fremmedord Dette traeligk finder nogle gange sted i islaeligndinges danskudtale fx i
ord som appelsin [α l i n] som kommer til at lyde som [ α l si n]13
Jeg vil som allerede naeligvnt kun fokusere paring rulle-r schwa-reduktioner og -bortfald a-
lyde i-udtale af skriftens y og evt andre traeligk som jeg finder og mener er vaeligsentlige at
have med
12
bdquoVed de stemte sonoranter (lyde som fx [o i m l]) dannes der en hindring for udaringndingsluften i
strubehovedet hvor stemmelaeligberne bringes til at vibrere (heraf navnet raquostemtlaquo) hulrummene i de oslashvre
taleorganer fungerer da som resonansrum og deres form er afgoslashrende for hvilken stemt sonorant der
fremkommerldquo (Heger 2007 s 79) 13
Her fokuserer jeg kun paring hovedtryk Der kan selvfoslashlgelig vaeligre andre traeligk som spiller ind i udtalen fx
stoslashd a-kvalitet osv
16
3 Metode og materiale
I dette kapitel beskriver jeg mine metoder og mit materiale Jeg omtaler ogsaring mine
informanter
31 Metoder
Mine dataindsamlingsmetoder i denne opgave omfatter dels mine informanters
oplaeligsning af en DR-tekst og dels et interview med de samme elever Den valgte DR-
tekst er paring ca 200 ord og varer ca 15 minut Den bestaringr af et uddrag fra DRbdquos
radioprogram for unge kaldet Populaeligr Indholdet i denne tekst er en introduktion til
programmet hvor radiovaeligrten MAMA fortaeligller lytteren lidt om hvad der er paring
programmet Ved at vaeliglge en ungdomstekst opnaringr jeg sandsynligvis et bedre resultat
end hvis jeg ville have brugt en tekst som ikke havde samme relevans for mine
informanter
Mine informanter er i alt otte islaeligndinge fra alderen 13 til 19 og jeg praeligsenterer dem i
den samme raeligkkefoslashlge som jeg har interviewet dem Jeg valgte at bruge fire af hvert
koslashn altsaring fire drenge og fire piger for at faring en ligestilling mellem koslashnnene Jeg havde
kontakt med to folkeskoler og et gymnasium i Reykjavik og efter noget tids soslashgning
fandt jeg en folkeskole og nogle gymnasieelever som havde lyst og interesse for en
undersoslashgelse som denne
Det skal dog understreges at jeg kun interviewede fire elever fra hver af de to grupper
og det er kun en lille del af alle eleverne Men paring trods af dette er resultaterne klare De
fire Gymnasieelever er dygtigere til dansk er mere engagerede og har staeligrkere
holdninger til danskundervisningen Jeg vil understrege at det ikke er muligt at
generalisere paring baggrund af saring lille et materiale
Mine metoder er
Oplaeligsning af tekst
Interview med eleverne
Informantportraeligtter
Transskription
Udtaleanalyse ved brug af Praat
Holdningsanalyse
17
Hver oplaeligsning er optaget ved brug af diktafon og jeg har otte optagelser som varer i
alt ca 15-16 minutter Jeg fokuserer baringde paring elevernes udtale men ogsaring paring deres
holdninger til danskundervisningen
Interviewene varede ca 5-10 minutter pr elev som goslashr en samlet tid paring ca en time
Interviewene foregik som en mundtlig samtale og jeg skrev svarene ned undervejs
Disse interview er baggrunden til mine holdningsdata
32 Informanterne
De fire folkeskoleelever er alle 13 aringr gamle og garingr i 8 klasse De har meget forskellige
holdninger til danskundervisningen og til det danske sprog overhovedet I det
efterfoslashlgende vil jeg introducere folkeskoleeleverne paring baggrund af oplysninger fra
interview I portraeligtter af de fire informanter giver jeg oplysninger om informanternes
erfaringer med dansk uden for skolen fx om de har familie ogeller venner som er
danskere og om de har vaeligret i Danmark Endvidere er informanterne anonymiseret ved
at have faringet fiktive navne Dato for oplaeligsning og interview med folkeskoleeleverne er
05122011
De fire gymnasieelever er 17-19 aringr gamle De har derfor forskellige erfaringer med
dansk og nogle er naringet laeligngere i dansk end andre Dato for oplaeligsning og interview med
gymnasieeleverne er 06122011 (David) og 07122011 (Solla Eva og Simon)
Mine interviewsposlashrgsmaringl fungerede forskelligt Den foslashrste del af sposlashrgsmaringlene handler
om elevernes danskkundskaber Sposlashrgsmaringl 3a-f14 opfyldte ikke de krav jeg havde stillet
til dem Meningen med disse sposlashrgsmaringl var at faring et overblik over elevernes
danskkundskaber baringde i skolen og udenfor skolen De var dog ikke noslashjagtigt nok
formulerede og derfor bruger jeg ikke sposlashrgsmaringl 3a-f i min undersoslashgelse Alle de andre
sposlashrgsmaringl fungerede som de skulle og leverede de oplysningerne jeg havde taelignkt mig
at de skulle
14
3a Taler du dansk
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk
3d Hvis ja i hvilken sammenhaeligng skriver du dansk
3e Laeligser du dansk
3f Hvis ja i hvilken sammenhaeligng laeligser du dansk
18
Jeg lytter til optagelserne for senere at kunne analysere informanternes oplaeligsninger for
at kunne sammenligne dem Jeg transskriberer ogsaring baringde uddraget fra Populaeligr
ortografisk og i grov lydskrift og elevernes oplaeligste version og sammenligner derefter
transskriptionen fra Populaeligr med elevernes oplaeligsning
Naringr jeg undersoslashger forholdet mellem holdning og udtale bruger jeg dette system
Der er seks sposlashrgsmaringl i interviewsposlashrgsmaringlene jeg bruger til at undersoslashge hvorvidt
elevernes holdning til danskundervisningen er positiv neutral eller negativ Disse
sposlashrgsmaringl er nr 7 8 9 10 11 og 1315 Indholdet i disse sposlashrgsmaringl er alle om holdning
til danskundervisningen I sposlashrgsmaringl 7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i
dansktimerne ser jeg efter om eleverne svarer positivt eller negativt Hvis eleverne
svarer at de synes der er noget der er spaeligndende er det positivt hvis de ikke synes
noget er spaeligndende er det negativt Til sidst deler jeg svarene op i tre forskellige
kategorier negativ neutral og positiv 0-2 positive svar giver resultatet negativ
holdning 3-4 positive svar giver resultatet neutral holdning og 5-6 positive svar giver
resultatet positiv holdning til undervisningen
For at opnaring en mindre god udtale forekommer de omtalte traeligk 0-32 af gangene 33-
66 for en middelgod udtale og 67-100 for en god udtale og vice versa alt efter i
hvilken sammenhaeligng med undtagelse af islandsk udtale af danske ord da der ikke
findes noget at sammenligne med paring naeligr elevernes svar overfor hinanden Da bruger
jeg forekomsterne af dette traeligk grupperet i 0-10 forekomster for god udtale 11-20 for
middelgod udtale og 21-30 for mindre god udtale
For at regne ud hvor elevernes udtale ligger bruger jeg foslashlgende metode Eleverne faringr
1-3 point for hhv mindre god middelgod og god udtale og da der er otte traeligk i alt (a-
lyd skifter jeg i to dele [a α]) kan eleverne hoslashjest skore 24 point Dvs at 0-8 point
giver en mindre god udtale 9-16 giver en middelgod udtale og 17-24 giver en god
udtale
Mit materiale er
8 oplaeligsninger i alt ca 2000 ord og ca 15-16 minutter
8 interview 5-10 minutter pr elev som er ca en time i alt
15
Se bilag 2 3 og 4
19
33 Transskription og Dania
Transskription er en databehandlingsmetode Og denne metode giver jeg en kort
beskrivelse af Jeg bruger det danske lydskriftsystem Dania som et
transskriptionsredskab Der findes flere lydskriftsystemer men jeg har valgt at bruge
dette fordi det er det jeg har laeligrt at bruge og er fortrolig med fra mit danskstudium
Endvidere bruger jeg analyseprogrammet Praat til at sammenligne de forskellige
udtaler af ord og lyde
Dania er det danske lydskriftsystem som er opkaldt efter t idsskriftet Dania Dette
lydskriftsystem bygger paring alfabetet I Dania bliver alle bogstaverne i det danske alfabet
brugt men der er tilfoslashjet nogle ekstra bogstaver som er laringnt fra andre sprog fx [eth] som
er laringnt fra det islandske alfabet og alfa-a [α] fra graeligsk til at betegne dem moslashrke a-lyd
Grunden til at flere tegn bliver brugt er at nogle af alfabetets bogstaver kan have flere
forskellige udtaler alt efter deres position i ord fx d i ord som denne og gud Det
forrige ords d udtales bdquoharingrdtrdquo hvorimod det andet udtales bdquobloslashdtrdquo16
For at kunne kende forskel paring det almindelige alfabet og lydskriftens skrives udtalen i
kantede parenteser og med kursiv
Som jeg naeligvnte foslashr med eksemplet denne og gud kan et bogstav have flere lydvaeligrdier
end eacutet Naringr der er tale om konsonanter kommer det an paring hvor i ordet bogstavet
befinder sig Hvis bogstavtegnet staringr i absolut forlyd 17 gaeliglder det vedkommende
bogstavs lydvaeligrdi som det tilsvarende alfabetiske bogstavs Ud fra dette kan vi se at [g]
i ordet grund har samme lydvaeligrdi som bogstavstegnets Men hvis der er tale om daeligkket
forlyd18 eller daeligkket udlyd har konsonanterne ofte en anden lydvaeligrdi fx ordet typisk
hvor p har lydvaeligrdien [b] [tybisg] De forskellige lydvaeligrdier som bogstaver kan have
kan vi faring overblik over ved brug af det nyudviklede redskab Bogstavlydkudk
Det kan vaeligre meget bevidstgoslashrende hvordan den transskriberede form af et ord kommer
til at se ud i lydskrift fordi der i en del tilfaeliglde ikke er samsvar mellem skrift og lyd [k]
og [g] er to gode eksempler paring dette og det kan man nemt forvirres en smule af ved
16
Dette foslashromtalte faelignomen kaldes fonemer 17
Absolut forlyd er naringr en lyd staringr allerforrest i et ord fx [b] i bil 18
Daeligkket forlyd er naringr der er tale om ordets foslashrste konsonant ligesom i absolut forlyd men denne gang
hvis der er en vokal foran og efter den forreste konsonant i indlyd Det samme gaeliglder med konsonanter
der staringr mellem to vokaler i udlyd
20
transskriberingen Et ord der kan give problemer er fx ordet slikke som transskriberes
[ legǝ] men man kunne nemt komme til at transskribere ordet som [ slekǝ]
Denne oversigt viser Danias lydskrifttegn og eksempler paring de forskellige lyde i ord Jeg
bruger Schachtenhaufens Dania-tegnvaeliglger og et uddrag af denne ser saringledes ud
[ ] rist [j ] dreje
[α] far [ɔ] ottende
[b] baeliglle [ə] oslashh
[f] fat [ŋ] tang
[j] jage [ᶊ] sjat19 (Schachtenhaufen schwadk 2011)
En ortografisk transskription af radiovaeligrtens tekst ser saringledes ud
rdquoOg jeg er tilbage igen her i studiet med fyrfadslysene taeligndt et glas vand en
kuglepen og en post-it saring jeg er klar til at lave denne her udsendelse til dig
Jeg har holdt en forlaelignget weekend kan man kalde det det I torsdags det
var jo den sidste dag paring ugen jeg sendte Populaeligr saring jeg har faktisk g laeligdet
mig siden i fredags at skulle i studiet igen i dag og lave denne her
udsendelse til dig
Og jeg vil sige allerede nu det b liver en b landet pose bolsjer Vi har nogle
sladderhistorier vi skal igennem og saring har jeg ogsaring en lille overraskelse et
nyt element i Populaeligr som jeg vil praeligsentere dig for lidt senere
Om et oslashjeblik kigger Rasmus Skejl MAMAs egen DJ forbi Han skal
fortaeliglle mig lidt om MAMAs nye kaeligledaeligkke En ny uge betyder jo altsaring en
ny kaeligledaeligkke Og i denne her uge har MAMA valgt Stephanie hendes
nummer rdquoMy cup don‟t give a fuckrdquo Det skal vi hoslashre om et oslashjeblik og efter
at vi har hoslashrt det saring er det altsaring tid til at Rasmus fortaeligller os hvorfor MAMA
netop har valgt dette nummer Velkommen inden for i dagrdquo
34 Praat som analyseredskab
Jeg bruger analyseprogrammet Praat til en komparativ analyse dvs at sammenligne de
otte optagelser fra skoleeleverne med optagelsen fra DRbdquos radiovaeligrt MAMMA
19
En daeligkkende liste findes i bilag 1
21
Praat bruges blandt andet til akustisk analyse af talesignaler hvor man
undersoslashger talesignalets fysiske egenskaber Saringdanne analyser kan sige noget
om enkelte sproglydes akustiske karakteristika men ogsaring hvad der rent
akustisk adskiller fx det vi opfatter som en [a]-lyd fra en [i]-lyd eller en [t ]-
lyd foran en [d]-lyd (Toslashndering 2010 199)
Programmet Praat viser altsaring lydboslashlgerne for hvert ord og hvilke lyde ordene er
sammensat af Det viser boslashlgelaeligngder for hver enkelt lyd ned i mindste detaljer som
goslashr det enkelt at sammenligne to forskellige udtaler
Her ser vi et eksempel paring hvordan Praat virker Det lyseroslashde felt indeholder ordet var
som radiovaeligrten MAMMA udtaler [vα] Forneden ser vi Annas samme var som hun
udtaler [vαᶉ]
Figur 1 MAMMAs udtale af ordet var i programmet Praat
22
Figur 2 Annas udtale af ordet var i programmet Praat
Her ses der en tydelig forskel MAMMAs var er meget laeligngere end Annas Annas slutter
derimod paring et rulle-r og det ses paring den hoslashje frekvens i lydboslashlgerne i den lyseroslashde
ramme Paring denne maringde sammenligner jeg alle optagelserne med MAMMAs og finder
forskelle paring udtalerne helt ned til de mindste lyde
35 Empirisk dataindsamling a Oplaeligsning og udtale
Min dataindsamling er todelt Foslashrst arbejder jeg med optagelserne af folkeskole- og
gymnasieelevernes oplaeligste version af DR-teksen Derefter indsamler jeg data ved brug
af interviewsposlashrgsmaringl med fokus paring holdning Dataindsamlingen og analysen skiftes
derfor i arbejde med optagelserne og arbejde med interviewsposlashrgsmaringlene Jeg optager
eacuten informant ad gangen og derefter interviewer jeg hamhende
351 Valg af informanter og oplaeligsning
Jeg har valgt at bruge DR‟s ungdomsprogram Populaeligr fordi at brug af et
ungdomsprogram er en god motivationsfaktor naringr det kommer til en undersoslashgelse som
denne hvor informanterne er unge De ca 200 ord teksten omfatter tager ca to
minutter at laeligse igennem og dette korte uddrag har derfor et tidsmaeligssigt passende
omfang Jeg ville ikke have teksten laeligngere for at kunne holde styr paring analysen og for at
faring en afgraelignsning af den
23
Jeg valgte at bruge faring informanter for at lave en kvalitativ undersoslashgelse og for at faring et
overskueligt materiale at arbejde med indenfor opgavens tidsramme
Jeg tog kontakt med mine gamle skoler baringde folkeskole og gymnasium Jeg har god
erfaring med begge skolerne og deres laeligrere og mente derfor at det ville goslashre
indsamlingen af materiale mere bekvemt Det var ikke noget problem at faring kontakt med
min folkeskole Det gik derimod ikke saeligrlig godt at have kontakt med gymnasiet Det
skyldes maringske at juleeksamenerne var ved at aringbne sine doslashre for eleverne derfor spurgte
jeg mig omkring mellem venner og familie for at finde informanter der passede ind i
maringlgruppen Det lykkedes i sidste ende og det betoslashd at mine fire informanter fra
gymnasiet kommer fra fire forskellige gymnasier Det kan betyde at det er vanskeligere
at sammenligne disse elevers udtale da de ikke har haft samme laeligrer og dermed
forskellig danskundervisning
Selve oplaeligsningerne gik problemloslashst for sig Alle mine informanter var aringbne for
deltagelse af saringdan en undersoslashgelse De var ogsaring meget engagerede for deltagelsen Jeg
satte mig i enrum med informanterne og begyndte med at praeligsentere min undersoslashgelse
uden at afsloslashre dens fulde tilgang Jeg brugte en diktafon til optagelserne som kunne
forbindes med min pc og derfor var der ikke nogle problemer at overfoslashre optagelserne
til pc‟en og derefter lytte til optagelserne Jeg sad med eleverne i 15 til 20 minutter Det
foslashrste jeg bad informanterne om var at laeligse teksten igennem saring de kunne saeligtte sig ind i
den og stille sposlashrgsmaringl hvis nogle af ordene var svaeligre eller uforstaringelige Derefter bad
jeg dem laeligse teksten op langsomt hoslashjt og tydeligt
352 Ortografisk og fonetisk transskription af optagelser
For at transskribere uddraget fra Populaeligr ortografisk lyttede jeg det igennem flere
gange Der var nogle faring gentagelser og selvafbrydelser Det saring jeg bort fra i min
transskription for at teksten skulle egne sig til at naring sit formaringl nemlig oplaeligsning
Den ortografiske transskription var den enkle del af transskriptionen Efter den
arbejdede jeg med at transskribere radioprogrammet fonetisk ved brug af Dania20
Det naeligste paring programmet var en fonetisk transskription af elevernes oplaeligsninger hhv
fra folkeskolen og fra gymnasiet Det var en stoslashrre udfordring da nogle af lydene fra
20
Se bilag 4 for samtlige fonetiske transkriptioner
24
informanterne til tider kunne ligne noget som ikke findes i det danske lydsystem fx
lyden af det islandske bogstav aelig som ofte forekom udtalt som en slags [αj ]-lyd En
anden udfordring var det rdquobloslashderdquo g som informanterne ofte brugte hvor g-et ikke
skulle vaeligre bdquobloslashdtldquo
36 Empirisk dataindsamling b Interviewene
Efter oplaeligsningen fortsatte informanterne og jeg til den anden del af dataindsamlingen
interviewsposlashrgsmaringlene Det foregik som en samtale paring baggrund af en raeligkke
sposlashrgsmaringl21 og jeg skrev svarene ned paring papir under interviewet
Denne samtale foregik paring islandsk fordi det er lettere for eleverne at udtrykke sig paring
deres modersmaringl og det var mest naturligt da islandsk er baringde deres og mit foslashrstesprog
og for at undgaring misforstaringelser da folkeskoleeleverne og maringske endda
gymnasieeleverne ikke er vant til at tale saring meget dansk Den islandske udgave af
interviewsposlashrgsmaringlene kan findes i bilag 2b
37 Opsamling
Mit materiale er todelt Jeg bruger oplaeligsningerne fra informanterne til en
sammenlignende analyse ved hjaeliglp af en fonetisk transskription Den anden del bestaringr
af en verbal samtale som jeg skrev ned i loslashbet af samtalen Denne del af
materialeindsamlingen bruger jeg til at faring informanternes holdninger til
danskundervisningen og for at faring et overblik over undervisningen Endvidere
transskriberer jeg som naeligvnt optagelserne ved hjaeliglp af lydskriftsystemet Dania for
senere at analysere oplaeligsningerne ved brug af programmet Praat
21
Se baringde bilag 21 og 22 med interviewsposlashrgsmaringl hhv paring dansk og paring islandsk
25
4 Informantportraeligtter og analyse af islandske folkeskole- og
gymnasieelevers udtale
Som foslashr skrevet er analysen todelt Foslashrst bliver oplaeligserne praeligsenteret paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringlene i bilag 3 Dernaeligst bevaeligger jeg mig over i den anden del af
analysen den udtalemaeligssige Jeg stoslashtter mig til de fonetiske transskriptioner i bilag 4
ved denne del af analysen
41 Praeligsentation af folkeskoleinformanterne
411 Informantportraeligt af Alex 13 aringr
Den foslashrste informant er Alex Alex har god erfaring af dansk men har ikke nogen
kontakt med danskere overhovedet Alex har eacuten gang vaeligret i Danmark paring ferie i to uger
Alex har ikke saeligrlig stor interesse for dansk og er heller ikke saeligrlig begejstret for at
deltage i denne undersoslashgelse
I en almindelig dansktime fortaeligller Alex mig at han og hans klassekammerater laeligser
hoslashjt for hinanden og laver opgaver i opgavebogen I timerne giver laeligreren instruktioner
og Alex og hans klassekammerater goslashr som laeligreren siger Alex mener at
danskundervisningen er meget traditionel dvs ligner andre undervisningstimer meget
Alex har ikke saring meget erfaring med fra dansktimerne Han har laeligrt danske ord dansk
grammatik og set danske film Endnu engang bekraeligfter han at han ikke er saeligrlig
entusiastisk overfor dansk med at svare bdquo ngentingldquo da jeg spurgte ham om han syntes
der var noget spaeligndende i dansktimerne Alex kunne heller ikke fortaeliglle mig om en
oplevelse i en dansktime han kunne huske Han vil heller ikke laeligre noget i
danskundervisningen og siger at han ikke er interesseret i dansk og at han ikke kunne
taelignke sig at blive bedre til noget i dansk og endvidere synes han ikke at der er noget
som kunne vaeligre anderledes i dansktimerne Han mente heller ikke at de brugte nogle
medier i undervisningen Til sidst spurgte jeg Alex hvad han ville lave i timerne hvis
han var dansklaeligrer Han svarede meget konkret bdquoJeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at
jeg var syg for ikke at skulle underviseldquo Endnu en bekraeligftelse for at Alex ikke er saeligrlig
interesseret i dansk
26
412 Informantportraeligt af Anna 13 aringr
Anna er min anden informant og hun har god erfaring med dansk Hun fortalte mig om
en erfaring hun synes var mindevaeligrdig og sjov bdquoVi lavede engang en opgave om en
fiktiv dansk familie som vi saring lavede plakat ud fra Det var meget sjovtldquo Anna har ikke
kontakt med danskere men har vaeligret i Danmark to gange Den ene gang varede kun en
dag paring lufthavnen og den anden var hun paring ferie kun et aringr gammel
Det som foregaringr i dansktimerne ifoslashlge Anna er at eleverne laver opgaver i
opgavebogen og laeligser i laeligsebogen I timerne laver de ogsaring mange opgaver og laeligser hoslashjt
op for hinanden Den erfaring Anna har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord
oslashve dansk udtale laeligse tegneserier dansk grammatik laeligse op i klassen og se danske
film Anna tilfoslashjede bdquoVi laeligser nogle gange tegneserier i laeligsebogen Dem kan jeg godt
lideldquo Anna kunne huske en sjov oplevelse fra en dansktime som hun delte med mig
De saring engang en dansk film som hun syntes var meget morsom Anna er en meget
engageret elev og vil laeligre alt muligt hvis det nu er undervist paring en bdquosjovldquo maringde De
punkter hun kunne taelignke sig at blive bedre til er at laeligse hoslashjt og naring en bedre forstaringelse
for det hun laeligser Endvidere er hun meget tilfreds med undervisningen Hun sagde at de
ikke brugte nogen danske medier i undervisningen men at laeligreren opfordrer eleverne til
at se paring dansk tv derhjemme Hvis Anna var laeligrer ville hun goslashre undervisningen
interessant sjov og varieret
413 Informantportraeligt af Berglind 13 aringr
Berglind er min tredje informant Hun fortaeligller mig at danskundervisningen er ok Den
er ikke bdquospecielt sjovldquo men heller ikke bdquodoslashdkedeligldquo Ligesom de to forrige informanter
har hun heller ikke nogen kontakt med danskere Berglind har vaeligret i Danmark to
gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
Det Berglind og hendes klassekammerater laver i timerne er fx opgaver om fiktive
danske familier opgaver i opgavebogen plakater og laeligse hoslashjt for hinanden bdquoJeg kunne
rigtig godt lide at lave plakaterne til den fiktive familieldquo sagde Berglind I timerne
skriver Berglind og de andre elever gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt
at forklare hvis der er noget de ikke kan forstaring
27
Den erfaring Berglind har med sig fra dansktimerne er ungdomskultur at laeligre danske
ord laeligse tegneserier synge danske sange grammatik laeligse op i klassen hoslashre paring dansk
musik og se danske film Det hun synes er mest spaeligndende i timerne er at lave
danskopgaver Den oplevelse som hun kunne huske og som hun synes var meget
interessant var engang da hendes klasse saring en dansk film bdquoI filmen var der en sang vi
godt kunne lide saring laeligreren spolede tilbage saring vi alle sammen kunne synge med paring
sangen Det var maeliggtig sjovtldquo Berglind kunne godt taelignke sig at laeligre flere danske ord
og goslashre hendes ordforraringd stoslashrre samt at forbedre sin danskudtale Det hun gerne ville
forbedre sig i er forstaringelsen af dansk talesprog Hun synes endvidere at dansktimerne er
gode ligesom de er Berglind og hendes klasse bruger ikke nogle danske medier i
undervisningen men lytter dog til danske lytteoslashvelser i danskbogen Hvis hun var
dansklaeligrer ville hun bdquorigtig gerneldquo synge mere paring dansk laeligse flere tekster hoslashjt
oversaeligtte flere tekster og skrive flere gloser
414 Informantportraeligt af Bergur 13 aringr
Bergur er min fjerde og sidste informant fra folkeskolen Bergur synes at
danskundervisningen er god ikke bdquokedeligldquo men meget bdquoneutralldquo Bergur er den eneste
af mine folkeskoleinformanter der har kontakt med danskere og det ca en gang om
maringneden bdquoJeg har boet i Danmark og har nogle gange kontakt med mine kammerater
paring Skypeldquo
I danskundervisningen bruger Bergur og hans klassekammerater
undervisningsmaterialet og skriver gloser Laeligreren underviser paring dansk imens eleverne
skriver ned og goslashr som de bliver sagt
Den erfaring Bergur har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen og se danske film Bergur er lidt mere begejstret for dansktimerne end
min anden mandlige folkeskoleinformant Han synes at naeligsten alt i dansktimerne er
spaeligndende og at undervisningen er udmaeligrket Han vil bruge dansktimerne til at laeligre
dansk i sin bredeste forstand og er meget tilfreds med undervisningen Ligesom de to
forrige informanter bruger de ikke nogle danske medier i timerne andet end lytteoslashvelser
i danskbogen Hvis Bergur var dansklaeligrer ville han ikke aeligndre paring noget bdquoJeg mener at
undervisningen er fin som den er og jeg vil have undervisningen ligesom den er nuldquo
28
42 Praeligsentation af gymnasieinformanterne
421 Informantportraeligt af David 17 aringr
David er min foslashrste informant fra gymnasiet Hans erfaring med dansk har baringde vaeligret
svaeligr og nem David har ikke nogen kontakt med danskere Eacuten gang har David vaeligret i
Danmark paring ferie bdquoJeg har vaeligret i Danmark eacuten gang og det var rigtig fedtldquo
Det David og hans klassekammerater laver i dansktimerne er fx opgaver fra
undervisningsmaterialet og lytter til lytteoslashvelser paring dansk bdquoLaeligreren underviser i
timerne og jeg lytter flittigtldquo tilfoslashjede han om danskundervisningen David har en del
erfaring med fra dansktimerne ungdomskultur laeligre danske ord oslashve dansk udtale
synge danske sange laeligse op i klassen hoslashre dansk musik og se film bdquoDesvaeligrre synger
vi ogsaringldquo sagde han og lo
Men det David synes er spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film og lave
opgaver om dem og diskutere om dem paring dansk Han fortalte mig om en mindevaeligrdig
oplevelse fra dengang han var i Dan 103 22 Han bestod med karakteren 47 og var
maeliggtig glad for ikke at have dumpet David kunne godt taelignke sig at blive bedre til at
laeligse dansk og blive bedre til at forstaring det han laeligser Det er laeligseforstaringelse som vaeliggter
mest hos David naringr det kommer til sposlashrgsmaringlet om han synes der var noget som maringtte
vaeligre anderledes i dansktimerne I undervisningen bruger han og hans klassekammerater
efterfoslashlgende medier radio tv og saring lytter de ogsaring til dansk musik I slutningen spurgte
jeg ogsaring David hvad han ville lave i dansktimerne hvis han var underviser Han ville
helt klart vaeligre bdquosjovldquo og fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser Han vil ogsaring
vise morsomme film vaeliglge bedre romaner til at laeligse og til sidst ville han opfordre sine
elever til at laeligse mere dansk fx ved at bruge danske undertekster naringr de ser film bdquoJeg
synes at man laeligrer meget af at have undertekster paring filmldquo
422 Informantportraeligt af Solla 18 aringr
Solla garingr ogsaring paring gymnasiet Hun synes at dansktimerne er bdquorigtig sjoveldquo men at
eksamenerne dog er lidt uretfaeligrdige fordi de nogle gange er for svaeligre Solla har ingen
22
Dan 103 er i Davids tilfaeliglde et af to danskkurser paring gymnasiet
29
kontakt med danskere Hun har vaeligret i Danmark fire gange to gange med sit
fodboldhold og to gange paring ferie
I dansktimerne taler Solla og hendes klassekammerater dansk oslashver grammatik skriver
gloser og ser film sammen bdquoVi lytter til laeligreren og taler med ham paring dansk Han er
ogsaring danskerldquo Solla har ligesom David meget erfaring med sig fra dansktimerne at
laeligre danske ord oslashve dansk udtale laeligse tegneserier grammatik laeligse op i klassen hoslashre
dansk musik og se danske film
At tale dansk og lave opgaver er noget af det Solla synes er mest spaeligndende Som
naeligvnt kan Solla godt lide dansktimerne Hun fortalte mig om en oplevelse hun kunne
huske fra en dansktime Hele hendes klasse inkl laeligrer spillede Harry Potter og det
synes hun var maeliggtig sjovt bdquoJeg kan rigtig godt lide dansktimerne fordi laeligreren er saring
sjov men jeg vil ikke laeligre mere dansk grammatikldquo Fortalte hun mig om
undervisningen Hun synes at der skulle vaeligre flere lytteoslashvelser for at eleverne kan faring en
bedre forstaringelse af dansk talesprog I Sollas klasse bruger de ikke mange danske medier
i undervisningen kun nyhedssider paring nettet Til sidst fortalte hun mig hvad hun kunne
taelignke sig at lave hvis hun var dansklaeligrer bdquoJeg ville tale meget med eleverne paring dansk
selvfoslashlgelig og lave sjove diskussioner med dem Og jeg vil fokusere meget mindre paring
grammatikldquo
423 Informantportraeligt af Eva 18 aringr
Eva er min tredje informant fra gymnasiet Hun synes at dansktimerne er meget sjove
fordi hendes laeligrer er meget bdquosjovldquo Eva er en af de faring informanter der har kontakt med
danskere Hun garingr til gymnastik hvor der er danske traelignere Eva har vaeligret i Danmark
to gange En gang med sit gymnastikhold og en anden gang paring ferie
I undervisningen i Evas klasse oversaeligtter de meget til dansk og taler meget dansk
sammen Laeligreren er meget dygtig at tale dansk med eleverne De erfaringer Eva har
med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord oslashve dansk udtale grammatik laeligse op i
klassen hoslashre paring dansk musik og se danske film Den sidste erfaring er o gsaring den hun
synes er mest spaeligndende Hun sagde bdquoDe er saring humoristiskeldquo da vi snakkede lidt om
danske film
30
Hun kunne ikke rigtig huske nogen oplevelse fra dansktimerne men sagde at laeligreren er
meget bdquosjovldquo og taler meget bdquoDet kan jeg godt lideldquo Eva kunne godt taelignke sig at blive
bedre til dansk udtale for at turde tale dansk naringr hun er i Danmark Eva er ogsaring meget
tilfreds med danskundervisningen hvor de fx bruger tv og sider paring internettet af ellers
mange mulige danske medier Til sidst forestillede Eva sig at hun var dansklaeligrer bdquoJeg
ville ikke aeligndre saeligrlig meget paring undervisningen men ville dog fokusere lidt mere paring
udtalenldquo
424 Informantportraeligt af Simon 19 aringr
Simon er min sidste informant fra gymnasiet og den sidste overhovedet Han synes at
undervisningen er fin Han har ikke nogen kontakt med danskere Det er maringske ikke en
overraskelse men Simon har ogsaring vaeligret i Danmark og det eacuten gang med sit
fodboldhold
I en typisk dansktime i Simons klasse fortaeligller han at de oversaeligtter tekster laeligser boslashger
lytter til lytteoslashvelser og ser danske film Han synes at undervisningen er meget varieret
men der bliver dog fokuseret lidt for meget paring grammatikken Simon goslashr sit bedste for
at laeligre dansk i undervisningen og det goslashr han ved hjaeliglp af laeligreren so m underviser
skriver gloser paring tavlen og hjaeliglper eleverne naringr de er i tvivl om noget Simon har ogsaring
erfaring med sig fra dansktimerne fx ungdomskultur at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen se danske film og saring laeligser han endda danske boslashger derhjemme bdquoJeg
kan godt finde paring at laeligse nogle danske boslashger derhjemmeldquo
Det Simon synes er mest spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film Han
kunne fortaeliglle mig en interessant oplevelse fra dengang han var i tiende klasse Da fik
hans klasse besoslashg af en dansk klasse og han fik chance til at tale dansk Det er ogsaring
noget Simon godt kunne taelignke sig at blive bedre til at kunne tale og forstaring isaeligr naringr det
drejer sig om talesproget Han synes ogsaring at der bliver undervist for meget grammatik
og ville gerne at der bliver vist flere danske film med islandske undertekster for bedre
at kunne forstaring det som bliver sagt Hvis Simon var dansklaeligrer ville han vaeligre en meget
bdquotraditionelldquo laeligrer undervise i undervisningsmaterialet men vise flere danske film
bdquoJeg synes at danske film er utrolig sjove og derfor ville jeg vise mange af slagsenldquo
31
43 Resultater fra interviewundersoslashgelsen
Af de otte informantportraeligtter ovenfor fremgaringr at baringde folkeskole- og
gymnasieeleverne har meget forskellige erfaringer med dansk I det foslashlgende vil jeg
bruge to grafer en for hver gruppe til at sammenligne de to gruppers erfaring af dansk
og deres holdninger til danskundervisningen Sposlashrgsmaringlene er nummereret ligesom i
sposlashrgeskema i bilag 2a og b
I figur 3 ser vi folkeskoleelevernes svar23
Figur 3 Folkeskoleelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
23
I ja og nej sposlashrgsmaringl bruger jeg enhederne 0 og 1 hhv som nej og ja I sposlashrgsmaringl 2 4 6 7 8 9 10
11 og 12 (de aringbne sposlashrgsmaringl) svarer enheden til antallet af svarene fx i sposlashrgsmaringlet Har du vaeligret i
Danmark svarer Anna 2 dvs at hun har vaeligret to gange i Danmark Det samme gaeliglder for
gymnasieelevernes skema
X-akslen staringr for sposlashrgsmaringlene og y-akslen staringr for enhederne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp4 Sp6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
Alex
Anna
Berglind
Bergur
32
Dernaeligst ser vi resultaterne fra gymnasieelevernes svar
Figur 4 Gymnasieelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
Her ses det tydeligt at gymnasieeleverne har mere erfaring med dansk og at de mener at
de kan mere Det er ikke saring overraskende da de er aeligldre og har haft fire og fem aringr mere
danskundervisning Endvidere er gymnasieeleverne mere entusiastiske for
undervisningen dvs at de vil laeligre mere de vil blive bedre til mere og saring har tre af de
fire gymnasieelever en staeligrk holdning til hvordan undervisningen kunne vaeligre
anderledes i modsaeligtning til folkeskoleeleverne Ingen af de fire folkeskoleelever synes
at undervisningen skulle vaeligre anderledes De er tilfredse med undervisningen Der er
selvfoslashlgelig mange elementer som spiller en rolle for dette resultat Maringske skyldes det
laeligrerne maringske er det den stoslashrre erfaring med danskundervisningen og at de kan mere
dansk og maringske toslashr gymnasieeleverne bruge deres stemme og fortaeliglle om deres
holdninger De er maringske lidt mindre generte end de yngre informanter
De aeligldre elever er mere motiverede har klarere og staeligrkere holdninger til forbedring af
undervisningen og virker gladere for undervisningen end folkeskoleeleverne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp 4 Sp 6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
David
Solla
Eva
Simon
33
44 Udtaleanalysen
Nu til den anden del af analysen Foslashrst vil jeg gennemgaring DR-radiovaeligrtens oplaeligsning
som jeg har transskriberet fonetisk i bilag 41 Derefter bevaeligger jeg mig over til de fire
traeligk som jeg vil fokusere paring og omtale andre traeligk jeg finder hen ad vejen
Strukturen er efterfoslashlgende i udtaleanalysen
Radiovaeligrtens danske udtale og mulige udfordringer for de islandske elever
Rulle-r
Schwa (ǝ)
A-lyd
I-udtale af skriftens y
Andre gennemgaringende traeligk
o Islandsk udtale af danske ord
o AElig-udtale
o Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
441 DR-radiovaeligrtens udtale
Denne udtale kan forstarings af alle danskere da den tilhoslashrer en overnorm rigsmaringlet Der er
ikke nogen ord eller udtaler som skulle vaeligre en udfordring for en dansker at forstaring
Radiovaeligrten er ung og taler meget hurtigt og energisk som er et ungdomstraeligk
bdquoUngdomssprog er karaktiseret ved at de unge taler hurtigt og energiskldquo (Joslashrgensen og
Quist 2008 67)
Vi kan forvente at de unge islandske elever stoslashder paring nogle udtaleudfordringer De otte
naeligvnte traeligk rulle-r moslashrk a- lyd bdquobloslashdtldquo g i-udtale af skriftens y afstemning
praeligaspiration schwa og tryk er eksempler paring dette samt de tre nye traeligk jeg har fundet
442 Rulle-r
I islandsk udtales r- lyden som rulle-r Dette kan transskriberes [aᶉ] Den danske r-
udtale er som bekendt en udfordring for islaeligndinge Det danske r forekommer paring to
forskellige maringder i den tekst jeg bruger i min analyse Den ene er [r] fx i ordet Rasmus
[rαsmus] og den anden er [ɹ] som findes i et ord som mor [moɹ] Det foslashrste er enten
34
konsonantisk det andet vokalisk Efterfoslashlgende kan vi se et skema med eksempler fra
DR-teksten
Konsonantisk r (foran vokal) Vokalisk r (efter vokal)
r i forlyd r i daeligkket forlyd ɔ i diftonger
Rasmus praeligsentere praeligsentere bliver
Skema 5 Konsonantisk og vokalisk r
Hvis vi ser tilbage paring sammenligningen af det danske og det islandske lydsystem i
kapitel 25 ser vi at det danske og det islandske r har to ting til faeliglles De er begge
konsonanter som er stemte haeligmmelyde Forskellen ligger dog i at det danske r bliver
til bagerst i munden hvorimod det islandske bliver til forrest i munden dvs at de har
forskelligt artikulationssted
Det islandske rulle-r forekommer oftest i mine optagelser af eleverne i slutningen af
ord fx er her har osv men ogsaring nogle enkelte gange i midten af ord men i disse
tilfaeliglde er det i slutningen af et sammensat ord fx i ord som sladderhistorier hvor
rulle-r kan typisk findes i slutningen af sladder og i slutningen af hele ordet som i
eksemplerne foroven
4421 Folkeskoleelevernes udtale af r
I originalteksten er der 45 r I folkeskoleelevernes oplaeligsninger forekommer rulle-r 31
gange hos Alex 41 gange hos Anna 42 gange hos Berglind og 18 gange hos Bergur
Bergur har mest styr paring sine r-udtaler og det er meget sandsynligt fordi han har boet i
Danmark og derfor har stoslashrre erfaring af danskudtalen De tre andre informanter bruger
rulle-r betragtelig mere helt op til 42 gange Det betyder derfor at Alex bruger rulle-r i
69 af gangene Anna 91 af gangene og til sidst bruger Berglind rulle-r 93 af
gangene Bergur udtaler r bedst eller 40 af gangene
4422 Gymnasieelevernes udtale af r
I gymnasieelevernes udtaler forekommer rulle-r 35 gange hos David 41 gange hos
Solla 42 gange hos Eva og 44 gange hos Simon Til forskel fra folkeskoleeleverne
forekommer rulle-r gennemsnitligt mere jaeligvnt 78 af gangene hos David 91 hos
35
Solla 93 hos Eva og til sidst 97 hos Simon Simon udtalte r som rulle-r i alle dets
forekomster paring naeligr eacutet i ordet Rasmus
4423 Sammenligning af elevernes r
Hvis vi ser grafisk paring elevernes rulle-r forekomster ser det saringledes ud
Figur 5 Sammenligning af elevernes rulle-r forekomster
Her ses det at rulle-r forekomsterne ligger meget jaeligvnt med undtagelse af Bergur Hvis
vi sammenligner folkeskoleeleverne med gymnasieeleverne ser vi at gennemsnittet af
rulle-r i den foslashrnaeligvnte gruppe er 73 hvorimod det er 90 hos gymnasieeleverne
443 Schwa (ǝ)
Lingvisten Ruben Schachtenhaufen skriver paring sin hjemmeside at schwa-assimilation er
et af det allermest karakteristiske ved dansk udtale men hvor ofte skal det forekomme i
en udtale Han skriver at det er en god tommelfingerregel at sige at hver fjerde schwa
falder bort hver fjerde udtales [ǝ] men at halvdelen undergaringr schwa-assimilation fx i
ord som lige [li∙ǝ] som bliver til [li∙i] pga schwa (Schachtenhaufen 2011)
Schwa [ǝ] findes ikke i det islandske lydsystem jf kapitel 212 Men det findes i det
danske og det som et af de karakteristiske traeligk af dansk udtale [ǝ] er en dansk vokal
som bliver til midt i mundhulen en saringkaldt midttungevokal
0
20
40
60
80
100
120
Folkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Alex og David
Anna og Solla
Berglind og Eva
Bergur og Simon
36
Da denne vokal ikke findes i det islandske lydsystem er det ikke en overraskelse at det
er en udfordring for de islandske elever
I radiovaeligrtens udtale forekommer schwa-udtalen 36 gange men schwa falder bort 6
gange Dette resultat ligner Schachtenhaufens tommelfingerregel I samme optagelse
staringr schwa 15 gange i slutningen af et ord Optagelsen indeholder dog ikke mange
schwa-assimilationer kun fem Schwa-forekomster -assimilationer og -bortfald er
efterfoslashlgende i radiovaeligrtens udtale
schwa-forekomster schwa-bortfald schwa-assimilation
studiet (x2) tilbage fyrfadslysene
fyrfadslysene lave (x2) glaeligdet
kuglepen nogle siden
denne (x3) nye hendes
udsendelse (x2) uge oslashjeblik
forlaelignget
sidste
ugen
sendte
skulle
sige
allerede
blandet
pose
igennem
lille
overraskelse
element
praeligsentere
oslashjeblik
egen
37
fortaeliglle
kaeligledaeliggge (x2)
dette
inden
Skema 6 Schwa i radiovaeligrtens udtale
4431 Folkeskoleelevernes schwa
Mine informanter i folkeskolen har mange schwa-forekomster Alex har 54 Anna har
48 Bergling har 50 og Bergur har 45 I alle tilfaeliglde forekommer schwa i slutningen af
ord i mere end halvdelen af udtalerne Et interessant traeligk ved folkeskoleelevernes
udtale er at schwa-bortfaldet naeligsten ikke er til stede i nogen af optagelserne De faring
gange schwa ikke bliver udtalt bliver det erstattet af en anden vokal oftest [aelig]
Informanterne i denne gruppe har ikke mange udtaler som undergaringr schwa-assimilation
faktisk kun tre og det er alle oplaeligserne sammenlagt Schachtenhaufens
tommelfingerregel siger at halvdelen undergaringr assimilation men folkeskoleeleverne er
langt fra dette
Statistisk ser resultaterne af schwa forekomsterne ud saringledes at Alex udtaler schwa
150 i forhold til radiovaeligrten Anna 133 Berglind 139 og Bergur 125
4432 Gymnasieelevernes schwa
Mine informanter paring gymnasiet har ogsaring mange schwa-forekomster David har 51
schwa-forekomster Solla har 57 Eva har 39 og til sidst har Simon 34 Ligesom hos
folkeskoleeleverne forekommer schwa mere end halvdelen af gangene i slutningen af et
ord Det er endnu engang mere end hos radiovaeligrten Schwa-bortfald er ens hos
gymnasieeleverne sammenlignet med folkeskoleeleverne dvs ingen eller erstattet af
andre vokaler
Paring samme maringde som folkeskoleelevernes udtale undergaringr gymnasieelevernes udtale
ikke mange schwa-assimilationer kun fire og det er igen sammenlagt
38
Statistisk ser gymnasieelevernes schwa forekomster saringledes ud at David udtaler schwa
141 i forhold til radiovaeligrten Solla 158 Eva 108 og til sidst Simon 94 og er
derfor den der ligger taeligttest paring radiovaeligrtens schwa-udtale af de to gruppers udtaler
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster
Baringde folkeskole- og gymnasieeleverne udtaler schwa i slutningen af ord mere end
halvdelen af gangene Men deres schwa-forekomster er i det hele taget meget
forskellige Seks ud af de otte informanter udtaler schwa alt for ofte hvorimod to af
informanternes schwa-udtale ligger meget taeligt paring radiovaeligrtens Endvidere er der ikke
nogen schwa-bortfald i mine informanters oplaeligsninger med undtagelse af erstatning af
andre vokaler eller lignende
En statistisk sammenligning af informanternes gennemsnit af schwa-udtaler er saringledes
at folkeskoleelevernes gennemsnit er 49 udtaler Gymnasieelevernes gennemsnit er 45
schwa-udtaler Der er derfor ikke den store forskel paring de to informantgrupper men det
viser sig at gymnasieelevernes schwa-udtale ligner mere radiovaeligrtens En grafisk
sammenligning af de to grupper med radiovaeligrten ser saringledes ud
Figur 6 Elevernes schwa-forekomster i forhold til radiovaeligrtens
Ud fra denne graf ser vi at folkeskoleelevernes schwa-udtale er 36 procentpoint mere
end radiovaeligrtens og gymnasieelevernes schwa-udtale er 25 procentpoint mere
0
20
40
60
80
100
120
140
160
Radiovaeligrt Follkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Schwa-forekomster i
39
444 A-lyd
optagelsen af DR‟s radiovaeligrt forekommer det lyse a i alt 31 gange og det moslashrke a 37
gange Det vil derfor sige at a forekommer 68 gange fordelt paring lyse og moslashrke a-er I
oslashvrigt er a-erne meget jaeligvnt fordelt naeligsten halvdelen lyse og naeligsten halvdelen moslashrke
I det danske lydsystem findes der et lyst og et moslashrkt a Det lyse findes i ord som masse
og rist [masǝ] og [ ] hvorimod det moslashrke findes i ord som par [pαɹ] I det islandske
lydsystem derimod findes der kun et a det moslashrke [α] Det lyse a findes foran
tungespidslyde t d n s og l fx i ord som kam kaffe ak osv
Da der ikke findes noget lyst a i det islandske lydsystem overrasker det ikke nogen at
denne udtale kan forekomme som en udfordring for de islandske oplaeligsere
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer ikke saeligrlig ofte i folkeskoleelevernes oplaeligsninger faktisk kun
11 gange hos Alex 13 gange hos Anna otte gange hos Berglind og seks gange hos
Bergur Dvs at hos Alex forekommer det lyse a kun 35 af gangene 42 hos Anna
26 hos Berglind og 19 hos Bergur24
Det moslashrke a forekommer derimod meget tit Det er som foslashr skrevet ikke nogen
overraskelse da det lyse a ikke findes i det islandske lydsystem Alex bruger det moslashrke
a 64 gange Anna 43 gange Berglind 54 gange og Bergur 56 gange Alle mine
informanter i folkeskolen bruger saringledes det moslashrke a oftere end det forekommer i
optagelsen af radiovaeligrten Statistisk forekommer det 72 procentpoint for ofte hos Alex
16 procentpoint for ofte hos Anna 46 procentpoint for ofte hos Berglind og 51
procentpoint for ofte hos Bergur
Det moslashrke a forekommer i alle oplaeligsningerne i ordene glas og vand
4442 Gymnasieelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer endnu sjaeligldnere hos gymnasieeleverne eller en enkelt gang hos
David en enkelt gang hos Solla to gange hos Eva og til sidst seks gange hos Simon
24
Her regner jeg med af de i alt 31 lyse a-er
40
Statistisk set er det 3 hos David 3 hos Solla 6 hos Eva og til sidst 19 hos
Simon
Ligesom folkeskoleeleverne forekommer det moslashrke a ogsaring alt for mange gange hos
gymnasieeleverne Det forekommer 63 gange i Davids udtale 66 gange i Sollas 63 i
Evas og 54 i Simons Statistisk set er det 70 procentpoint for ofte i Davids oplaeligsning
78 procentpoint for ofte hos Solla 70 procentpoint for ofte hos Eva og 46 procentpoint
for ofte hos Simon
4443 Sammenligning af elevernes a-er
Hvis vi ser paring elevernes a- lyde og deler dem ind i tre kategorier de lyse a-er de moslashrke
a-er og de moslashrke a-er som skal vaeligre lyse ser det saringledes ud grafisk
Figur 7 Sammenligning af elevernes lyse moslashrke og moslashrke a-er som skal vaeligre lyse
For at opnaring den samme a- fordeling af udtale af a- lydene som i radiovaeligrtens udtale skal
elevernes soslashjler staring i 31 for det lyse a og 37 for det moslashrke a Men som vi kan se
forekommer det moslashrke a alt for ofte hos alle eleverne og det lyse a forekommer alt for
sjaeligldent
0
10
20
30
40
50
60
70
Lyse a-er Moslashrke a-er Moslashrke a-er som skal vaeligrelyse
Alex
Anna
Berglind
Bergur
David
Solla
Eva
Simon
41
445 I-udtale af skriftens y
I optagelsen af DR-teksten forekommer bogstavet y i alt seks gange Y er i det danske
lydsystem en hoslashj urundet bagtungevokal Men denne y- lyd findes ikke i det islandske
lydsystem Den islandske skrifts y udtales [e] ligesom det danske bogstav e samt det
islandske bogstav i De islandske bogstaver yacute og iacute udtales derimod som det danske [i]
og derfor overrasker det ikke nogen at islaeligndinge kan komme til at udtale [y] som [i]
Paring sprogmuseetdk skriver Brodersen at islaeligndinges udtale af skriftens y kan af og til
lyde som [i]
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y
Af de i alt seks y- forekomster i radiovaeligrtens udtale udtaler de islandske
folkeskoleelever bogstavet y som [i] op til fem gange Dette traeligk forekommer tre gange
hos Alex en gang i ordent nyt og to gange i ordet ny to gange hos Anna i ordet ny fem
gange hos Berglind i ordet nyt tre gange i ordet ny og en enkelt gang i betyder og to
gange hos Bergur i ordet ny Gennemsnittet af i-udtale af [y] er derfor tre gange hos
denne gruppe folkeskoleelever
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y
Dette traeligk finder vi ogsaring hos gymnasieeleverne Det forekommer to gange hos David i
ordet ny en enkelt gang hos Solla i ordet fyrfadslysene tre gange hos Eva i ordet ny og
til sidst tre gange hos Simon i ordet ny Gennemsnittet for denne gruppe er derfor lidt
mindre end for folkeskoleeleverne eller 225 gange
Alle informanterne med eacuten undtagelse udtaler ny med [i] i stedet for [y] Det er kun
Solla der staringr udenfor denne gruppe men hun er derimod den eneste af alle otte
informanter der udtaler fyrfadslysene med [i] Berglind er ogsaring den eneste af de otte
informanter der udtaler betyder med [i] ellers er det ordene ny og nyt som staringr i vejen
for elevernes y-udtale
Resultatet af dette traeligk er derfor at de to informantgrupper gennemsnitligt udtaler
bogstavet y som [i] 44 af gangene
42
446 Andre gennemgaringende traeligk
Eftersom jeg lyttede optagelserne igennem utallige gange lagde jeg maeligrke til andre
gennemgaringende traeligk Jeg stoslashdte paring tre som kom igen og igen baringde hos folkeskole- og
gymnasieeleverne Det foslashrste som vakte min opmaeligrksomhed var at eleverne ofte
udtaler enkelte smaringord med en islandsk udtale De fleste af disse ord ligner de islandske
og har samme betydning Det andet traeligk jeg stoslashdte paring var elevernes islandske udtale af
det danske [aelig] I det islandske lydsystem udtales [aelig] som [αj ] Disse to traeligk ligner
derfor hinanden paring den maringde at de begge er en paringvirkning fra det islandske lydsystem
men jeg mener at udtalen af [aelig] boslashr staring som sit eget traeligk da misforstaringelser kan komme
op til overfladen ved et fonemskifte som dette hvorimod en islandsk udtale af smaringord
som jeg her og han ikke altid volder de store misforstaringelser men paring trods af dette er
det et traeligk for sig selv Nogle af disse udtaler virker dog islandske men det skal haves
for oslashje at der maringske kun er eacutet fonemskifte paring faeligrde oftest vokal- eller r-skifte Det
tredje traeligk er oplaeligsernes udtale af [ɔ] Den kommer naeligsten altid til at lyde som [aeligᶉ]
Min forventning er at fordi det islandske ord er 25 udtales [aeligᶉ] kommer udtalen i
optagelserne af endelsen ndasher [ɔ] til at blive udtalt som det foslashrnaeligvnte [aeligᶉ]
4461 Islandsk udtale af danske ord
Hos folkeskoleeleverne er det ord som ny nummer er glas her at jeg dag skal og
han som udtales med en islandsk udtale Udtalerne er derfor [ni numaeligᶉ aeligᶉ glα haeligᶉ α
jaeligᶃ αᶃ gαl hαn] Det er ogsaring disse ord som findes hyppigt udtalt paring islandsk hos
gymnasieeleverne Jeg fandt ogsaring andre eksempler som kun forekom nogle enkelte
gange eller kun hos eacuten oplaeligser fx udtaler Anna og som [ɔᶃ] Berglind og Bergur sidste
som [ iethǝ ǝ] Eva sidste som [ iethα i] Solla oslashjeblik som [ǝj gnα leg] og Simon udtaler
ord som vand klar altsaring og saring paring islandsk og derfor [ α n klα ᶉ αl α α ] I
Simons islandskede danskudtale kommer han til at skifte det danske bogstav aring ud med
det islandske aacute [α ] som godt kan skabe problemer for det danske oslashre at forstaring26
25
Dette ord er det samme som det danske verbum at vaeligre altsaring er 26
Se bilag 4 for transskriptioner af elevernes oplaeligsninger
43
4462 AElig-udtale
Mine oplaeligsere har det til at udtale skriftens aelig paring islandsk ved oplaeligsningen jf det
ovenstaringende traeligk om islandsk udtale af danske ord I radiovaeligrtens oplaeligsning
forekommer [aelig] i alt 30 gange men af senere omtalte grunde meget oftere hos begge
grupper oplaeligsere Folkeskoleeleverne havde alle nogle problemer med det danske [aelig]
Alex stoslashdte paring dette problem to gange i ordet populaeligr [po u laeligrsquoɹ] og udtaler ordet
[ˈpɔpulαj ᶉ] hvor [aelig] bliver til [αj ] Anna stoslashder tre gange paring dette problem i ordene
forlaelignget populaeligr og kaeligledaeliggge og udtaler ordene [fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ kaeliglǝ αj gǝ]
Berglind stoslashder paring dette problem i alt seks gange i ordene taeligndt to gange i populaeligr
glaeligdet kaeligledaeliggge og fortaeligller som hun udtaler [ αj n po ulαj ᶉ glαj ǝ kaeliglǝ αj gǝ
fɔᶉ αj laeligᶉ] og til sidst stoslashder Bergur ogsaring seks gange paring dette problem i ordene taeligndt
forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle og kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔlαj ŋ
pɔ ulαj ᶉ fɔ αj l kaeliglǝ αj gǝ]
Hos gymnasieeleverne stoslashder vi paring de samme problemer med bogstavet aelig Dette traeligk
forekommer ni gange hos David i ordene taeligndt forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle
fortaeligller og tre gange i kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
kaeliglǝ αj gǝ kαj lǝ αj gǝ] otte gange hos Solla i ordene taeligndt forlaelignget to gange i
populaeligr glaeligdet fortaeliglle fortaeligller og to gange i kaeligledaeliggge som hun udtaler [ αj n
po ulαj ᶉ glαj ǝeth ɔᶉ αj lǝ kαj lǝ aeliggǝ] seks gange hos Eva i ordene taeligndt forlaelignget to
gange i populaeligr fortaeliglle og fortaeligller som hun udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
fɔᶉ αj lɔ] og til sidst ni gange hos Simon i ordene taeligndt forlaelignget praeligsentere to gange
i populaeligr tre gange i kaeligledaeliggge og fortaeligller som han udtaler [ αj n fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ
pᶉαj ǝn aeligᶉ kαj l aeliggǝ kαj lǝ αj gǝ ɔᶉ αj laeligᶉ]
44
Hvis vi ser skematisk paring dette traeligk hver gruppe elever for sig ser det saringledes ud
folkeskoleeleverne gymnasieeleverne i alt
populaeligr 7 8 15
forlaelignget 2 3 5
kaeligledaeliggge 3 4 7
kaeligledaeliggge27 0 2 2
taeligndt 2 4 6
fortaeliglle(r) 2 7 9
glaeligdet 0 1 1
praeligsentere 0 1 1
Skema 7 Ord hvor ele e ne u ale aelig om αj
Dvs at populaeligr og kaeligledaeliggge troner paring toppen med i alt hhv 15 og 11 [aelig][αj ]-
forekomster Ordet populaeligr er oprindeligt fra fransk populaire28 men bruges ogsaring i
engelsk popular Det kan vaeligre grunden til at mine oplaeligsere bruger [αj ]-udtalen da den
minder meget om den engelske udtale og engelsk er det islandske foslashrste fremmedsprog
undervist i folkeskole og gymnasium Min forventning for hvorfor kaeligledaeliggge er saring
svaeligrt et ord at udtale for de islandske elever er at det er en ordentlig mundfuld at tage
fat paring Der er baringde [aelig] og [ǝ] som kan vaeligre forvirrende da det danske aelig er en halvlav
urundet fortungevokal men det samme fonem i det islandske lydsystem er en halvhoslashj
urundet vokal Denne forskel kan forvirre og selvfoslashlgelig ogsaring fordi at det danske
bogstav aelig udtales [αj ] paring islandsk
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Den danske endelse ndasher forekommer regelmaeligssigt i radiovaeligrtens optagelse i alt 11
gange Det er ord som bolsjer sladderhistorier nummer bliver senere betyder mm
27
Denne version af kaeligledaeliggge er naringr [aelig] bliver til [αj ] to gange i ordet hvorimod det ovenstaringende
kaeligledaeliggge kun prydes af et enkelt [aelig][αj ] 28
Se ordnetdkddo
45
oplaeligserne har svaeligrt ved at udtale Alle disse ord enten ender med ndasher eller har ndasher et
sted i ordet Hos folkeskoleeleverne forekommer dette traeligk lidt mere end fire gange
gennemsnitligt og lidt mindre end syv gange gennemsnitligt hos gymnasieeleverne
Dvs at i folkeskoleelevernes udtale forekommer [aeligᶉ]-udtalen 39 af alle ndasher-
forekomster hvorimod i gymnasieelevernes udtale forekommer traeligkket 61 af alle ndash
er-forekomsterne
447 Forholdet mellem holdning og udtale
Paring baggrund af mine interview og elevernes oplaeligsninger undersoslashger jeg om der er et
lighedstegn mellem holdning til undervisningen og udtalen For at undersoslashge dette tager
jeg udgangspunkt i interviewene og de traeligk jeg har fundet i hver elevs optagelse for sig
Grafisk ser holdningerne saringledes ud
Figur 8 Elevernes holdning til danskundervisning
Resultaterne af holdningsundersoslashgelsen er derfor at Alex har en negativ holdning til
undervisningen Bergur og Eva har en neutral holdning og Anna Berglind David Solla
og Simon har en positiv holdning til undervisningen
Den anden del af holdnings- og udtaleundersoslashgelsen er den udtalemaeligssige Jeg deler
ogsaring udtalen ind i tre kategorier i forhold til antal forekomster af de forskellige traeligk De
tre kategorier er mindre god middelgod og god udtale Jeg gennemgaringr alle de syv traeligk
0
1
2
3
4
5
6
7
Alex 13 Anna 13 Berglind13
Bergur 13 David 17 Solla 18 Eva 18 Simon 19
Holdning til danskundervisning
46
jeg har undersoslashgt og analyseret dvs rulle-r schwa a-lyde i-udtale af skriftens y
islandsk udtale af danske ord aelig-udtale og forholdet mellem ndasher og [ɔ]
Ved brug af foslashrnaeligvnt metode om udregning af resultater ser elevernes udtaleresultater
saringledes ud
rulle-r ǝ a α i-udtale islandsk udtale [aelig] [aeligᶉ ɔ] i alt
Alex 1 1 2 2 2 2 3 3 16
Anna 1 2 2 3 2 1 3 2 16
Berglind 1 2 1 2 1 1 3 2 13
Bergur 2 2 1 1 2 2 3 3 16
David 1 2 1 1 2 1 3 1 12
Solla 1 1 1 1 3 2 3 2 14
Eva 1 3 1 1 2 1 3 2 14
Simon 1 3 1 2 2 1 3 1 14
Skema 8 Elevernes udtaleresultater
Samtlige elever har en middelgod udtale da de alle ligger et sted imellem 9-16 Alex
Anna og Bergur er derimod meget taeligt paring at have en god udtale
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen
Resultaterne er meget interessante Alex er den eneste elev hvis holdning til
undervisningen er negativ Bergur og Eva er neutrale overfor undervisningen og Anna
Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning Resultaterne af
udtaleundersoslashgelsen er ogsaring meget interessant fordi samtlige elevers udtale er
middelgod men Alex Anna og Bergur har en udtale der er lige paring kanten af at vaeligre
god
Min forventning for denne sammenligning af holdning og udtale var at god udtale og
positiv holdning over for danskundervisningen holder haringnd i haringnd og vice versa Men
47
resultatet blev andet De tre elever hvis udtale er 16 point og derfor paring kanten af en god
udtale har alle forskellige holdninger til undervisningen Alex har en negativ holdning
Anna en positiv og Bergur en neutral Der er derfor ikke nogen sammenhaeligng mellem
middelgodgod udtale og positiv holdning Der er kun eacuten elev min forventning gaeliglder
for Men hvis vi ser paring middelgod udtale versus holdning dvs de andre informanter
gaeliglder det samme Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning til
undervisningen hvorimod Evas holdning er neutral
Ud fra disse resultater kan jeg derfor konkludere at min forventning af forholdet mellem
holdning og udtale ikke gaeliglder for denne undersoslashgelse
48
5 Diskussion
Mine resultater bygger paring teorierne i kapitel 2 Men der er dog noget som kan
diskuteres hvad teorierne angaringr og hvordan de haelignger sammen med resultaterne Det
foslashrste jeg vil diskutere er hvorvidt det danske sprog er vigtigt i Island Nogle vil maringske
mene at engelsk skulle vaeligre det eneste fremmedsprog da flertallet af den vestlige
verden kender til engelsk paring et eller andet saeligt Men Danmark og det danske sprog har
en kulturel og historisk betydning i Island bla fordi Island hoslashrte til Danmark indtil
1944 og fordi det islandske skolesystem hoslashrte under det danske
undervisningsministerium indtil 1918 Det er bla derfor blevet en tradition at holde fast
i det danske sprog og at undervise i det som andet fremmedsprog Dette argument kan
ogsaring stoslashttes af den nordiske sprogpolitik som handler om det nordiske samarbejde og
at gode sprogkundskaber i et af de skandinaviske sprog har stor betydning for de andre
nordiske lande
Det andet jeg vil diskutere er sprognormer og sprogpolitik Der findes mange
sprognormer men hvilken norm skal der undervises i i Island Hvilken sprognorm har
islaeligndinge brug for DR mener at det er vigtigt at holde fast paring rigsmaringlsnormen og de
er meget bevidste om denne norm i udsendelser i tv og radio og i artikler paring DR‟s
hjemmeside Rigsmaringlsnormen er ogsaring den sprognorm som undervises i i Danmark og i
udlandet Saring deacuter har vi svaret Rigsmaringlsnormen Den mest relevante sprognorm til
danskundervisning i Island er rigsmaringlsnormen eller regionale varianter af denne norm
for det er godt at eleverne bliver vant til at hoslashre forskellige slags dansk
Mine resultater fra udtale- og holdningsundersoslashgelsen var meget interessante Jeg fandt
ikke nogen sammenhaeligng mellem udtale og holdning til danskundervisningen Det kan
forklares med den lille informantgruppe og fordi at gymnasieeleverne alle kommer fra
hver sit gymnasium alle med hver sin laeligrer
Der opstod nogle faring problemer og forhindringer undervejs i arbejdet ved min opgave
Min informantgruppe er lille og bestaringr som naeligvnt kun af otte elever Min analyse er
grundig og mine resultater er noslashjagtige men det kan ikke generaliseres ud fra et lille
materiale Men det er maringske en motivering til en kvantitativ opgave med stoslashrre omfang
49
Tre af mine informanter var enige om at der bliver fokuseret alt for meget paring dansk
grammatik Det er noget de ikke synes godt om og maringske er det en hindring for deres
motivation i dansktimerne
Resultaterne af dette diskussionsafsnit er derfor at dansk har en kulturel og historisk
plads i det islandske samfund og der boslashr holdes fast i det danske sprog af hensyn til
kontakten med de nordiske lande det vil sige at i islaeligndinges tilfaeliglde er dansk noslashglen
til Norden En variant af en rigsmaringlsnorm er den sproglige norm islaeligndinge skal
undervises i da den kan forstarings af alle dansktalende og er den norm som bliver
undervist i i danske skoler
50
6 Opsummering og konklusion
61 Opsummering
I denne opgave har jeg analyseret otte optagelser af folkeskole- og gymnasieelever
foruden at have transskriberet den originale optagelse af DRbdquos radiovaeligrt
Jeg har praeligsenteret min undersoslashgelse af folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk
og deres holdninger Jeg har ogsaring gjort rede for en sprognorm som er relevant i
undervisningssammenhaeligng hvilken status dansk har i Island DRbdquos bevidsthed om
sprogpolitikken og gengivet en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem
Min undersoslashgelse bygger paring tidligere undersoslashgelser af islaeligndinges udtale af dansk og
jeg har valgt at fokusere paring fire af de typiske traeligk rulle-r schwa a-lyde og i-udtale af
skriftens y samt at have oslashjnene aringbne for nye traeligk Da en undersoslashgelse som denne er ny
i sprogforskningen har det vaeligret interessant at undersoslashge disse traeligk og jeg fandt tre
nye traeligk
62 Konklusion
Det danske lydsystem er mere kompleks end det islandske mht vokaler da det danske
har flere vokalkvaliteter end det islandske Der er dog ikke stor forskel paring
konsonantfonemerne i lydsystemerne Det er derfor klart at alle mine konklusioner
kommer til at forbindes med vokalkvaliteterne
Jeg har fundet frem til at der i mit materiale er syv gennemgaringende traeligk ved islaeligndinges
udtale af dansk Fire af dem er tidligere blevet undersoslashgt Jeg har ogsaring fundet og
analyseret tre nye traeligk Et af dem er elevernes islandskede udtale af danske ord De ord
eleverne udtalte paring islandsk er fx ny nummer er glas her at skal jeg og dag Det er
alle ord som ligner de islandske ord med samme betydning og derfor er det nemt at
gennemskue hvorfor eleverne udtaler dem paring islandsk Islandsk er elevernes
modersmaringl og hvis de foslashler sig lidt usikre er det oplagt at bruge den mere naturlige
islandske udtale
Der er ikke de store forskelle paring folkeskole- og gymnasieelevernes udtale Alle de
foslashrnaeligvnte traeligk forekommer nogle oftere end andre Det is landske rulle-r forekommer i
51
alle optagelserne og det ses i figur 3 hvordan rulle-r fordeles mellem eleverne Der er
kun eacuten elev Bergur som bruger rulle-r betydelig mindre end de andre kun 40
Gennemsnittet af de to grupper er 73 for folkeskoleeleverne og 90 for
gymnasieeleverne
Schwa forekommer ogsaring i alle optagelserne Schwa-forekomsterne er flest hos
folkeskoleeleverne eller 36 procentpoint mere end radiovaeligrten Gymnasieelevernes
gennemsnit er 25 procentpoint mere end radiovaeligrten
I dansk findes der to forskellige a-lyde det lyse og det moslashrke a men der findes kun det
moslashrke a i det islandske lydsystem Det har ikke vaeligret et overraskende resultat at mine
informanter bruger det moslashrke a fra 16 procentpoint for ofte til 78 for ofte Det lyse a
bliver derimod kun brugt fra 3 op til 42
Det sidste af de foslashr undersoslashgte traeligk er i-udtalen af skriftens y Dette traeligk forekommer to
til fem gange af i alt seks y-forekomster i radiovaeligrtens optagelse hos
folkeskoleeleverne og eacuten til tre gange hos gymnasieeleverne Gennemsnittet af dette
traeligks forekomster er tre gange hos folkeskoleeleverne og 225 gange hos
gymnasieeleverne
Men jeg stoslashdte ogsaring paring tre nye traeligk i min undersoslashgelse Det foslashrste er naeligvnt foroven og
er et slags rdquoovertraeligkrdquo fordi de to andre til dels hoslashrer under dette traeligk De to andre er
elevernes udtale af [aelig] og forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Skriftens aelig forekommer i alt 30 gange i radiovaeligrtens optagelse og alle oplaeligserne
stoslashdte paring dette problem AElig udtales [αj ] paring islandsk og det smitter tydeligt af paring
elevernes udtale Det er fx ord som populaeligr kaeligledaeliggge og taeligndt som eleverne har
problemer med
Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] forekommer ligeledes hos alle eleverne Jeg fokuserer her
paring den tryksvage endelse ndasher [ɔ] som ofte blev udtalt [aeligᶉ] da den islandske udtale af ndash
er er saringledes Ord hvori dette traeligk findes er bliver bolsjer og sladderhistorier
Elevernes holdninger til danskundervisning var meget forskellige alt fra negativ til
positiv Nogle kunne meget godt lide danskundervisningen hvor andre hellere ville
beskaeligftige sig med noget andet i stedet for Forholdet mellem positiv holdning og god
udtale findes ikke i denne undersoslashgelse Det er meget tilfaeligldigt hvordan det haelignger
52
sammen Nogle af eleverne hvis holdning til undervisningen var negativ havde en god
udtale hvorimod andres holdning var positiv og udtalen mindre god og vice versa Det
eneste resultat jeg fandt var det at Bergur havde boet i Danmark og har derfor en god
udtale Det var ogsaring meget interessant med Alexbdquo resultat af holdningsundersoslashgelsen
Hans holdning er meget negativ men han staringr i forreste raeligkke udtalemaeligssigt
Resultaterne i udtaleundersoslashgelsen kan bidrage til danskundervisningen i Island ved at
vaeligre mere opmaeligrksom paring disse syv traeligk de fire jeg undersoslashger og de tre nye jeg finder
undervejs og i oslashvrigt de fire andre traeligk Brodersen naeligvner Halvdelen af mine
informanter mener at der skal vaeligre mere fokus paring udtaledelen i undervisningen fx for
at foslashle sig mere sikker naringr de skal tale dansk og ogsaring for at faring en bedre forstaringelse for det
danske talesprog Tre af informanterne mener ogsaring at der bliver lagt for meget vaeliggt paring
dansk grammatik hvor fokus paring udtale kunne komme i stedet
Som Au ur Hauksdoacutettir bla konkluderer bdquoDet kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fordel hvis man i hoslashjere grad brugte dansk til at udfoslashre de
sproglige formaringl der er forbundet med klassevaeligrelseskommunikationenldquo (Hauksdoacutettir
2001 488) Det foslashrer mig til en afsluttende bemaeligrkning Jeg opfordrer
danskundervisere i folkeskolen og paring gymnasiet at vaeligre mere opmaeligrksomme paring
udtalen med forhold til de undersoslashgte og analyserede traeligk
53
7 Litteratur
Islandske forfattere staringr alfabetisk efter fornavn som der er tradition for i Island
Arnfast Juni Soumlderberg (2004) Fokus paring udtaletilegnelse Uddannelsesforbundetdk
httpwwwuddannelsesforbundetdk~media6E7B7D5751304E45A584B834B8D
4493Fashx Hentet 15122011
Arnfast Juni Soumlderberg of Joslashrgen Normann Joslashrgensen (2004) Om udvikling af dansk
udtalefaeligrdighed hos unge med henholdsvis tyrkisk amerikansk-engelsk og polsk
modersmaringl I Veje til dansk Forskning i sprog og sprogtilegnelse Red Anne
Holmen Esther Glahn og Hanne Ruus Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Auethur Hauksdoacutettir (1990) Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler
Reykjavik Fremmedsprogsinstituttet Islands Universitet
Auethur Hauksdoacutettir (2001) Laeligrerens strategier Elevernes dansk Koslashbenhavn Nordisk
Ministerraringd
Brodersen Randi Benedikte (2011) Islaeligndinges udtale af dansk Sprogmuseetdk
Internet httpsprogmuseetdksprogundervisningislaendinges-udtale-af-dansk
Hentet 09122011
Den Danske Ordbog (uaring) ordnetdkddo Internet
httpordnetdkddoordbogquery=populC3A6r Hentet 04012012
DR (2009) Sprogpolitik for DR I Drdk Internet
httpwwwdrdkNRrdonlyresD0F84992-F0E6-4107-A2B2-
72B6F35B42D41199706SprogpolitikFebruar20091pdf (Hentet 10 november
2011)
DR (2011) Populaeligr Internet httpwwwdrdkmamaradiopopulaer Hentet
22112011
Groslashnnum Nina (2003) Dansk intonation I Veje til dansk ndash forskning i sprog og
sprogtilegnelse Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Hansen Erik (2006) Norm og normering I Daeligmonernes Port Koslashbenhavn Hans
Reitzels Forlag
54
Heger Steffen (2007) Sprog og lyd ndash Elementaeligr dansk fonetik 1 udg 1974
Koslashbenhavn Akademisk Forlag
Jacobsen Henrik Galber Skyum-Nielsen Peder (2007) Dansk sprog En grundbog 1
udg 1996 Koslashbenhavn Schoslashnbergs Forlag
Jensen Carsten Skovgaard (2008) Udtale i 22 lande Koslashbenhavn Books on demand
GmbH
Joslashrgensen Jens Normann og Quist Pia (2008) Unges sprog Koslashbenhavn Hans Reitzels
Forlag
Koslashbenhavns Universitet (2011) Bogstavlyd Center for laeligseforskning Internet
httpbogstavlydkudk Hentet 05012012
Nordisk Ministerraringd (2007) Deklaration om nordisk sprogpolitik Koslashbenhavn
Nordiska Ministerraringd
Schachtenhaufen Ruben (2011) Schwadk Internet httpschwadkfonetik Hentet
9122011
Toslashndering John (2010) Praat for begyndere I NyS 39 Koslashbenhavn Dansk Sprognaeligvn
Volhardt Marc Daniel Skibsted (2011) Islaeligndinges udtale af dansk En
sammenlignende analyse af lydsystemerne i islandsk og dansk og islandske
studerendes danskudtale Bachelor-opgave Reykjavik Internet
httpskemmanisstreamget19468441224851BA-
ritgerC3B0$002c_$201eIslC3A6ndinges_udtale_af_dansk$201cpdf
Hentet 05012012
55
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn
Jeg bruger denne udgave af Dania som findes paring Schwadk da jeg mener at den er
bekvem hvad angaringr transskribering af denne art Jeg har dog tilfoslashjet to tegn som ikke
findes paring denne liste Det er tegnene [ᶉ] for rulle-r og [ᶃ] for bdquobloslashdtldquo g Tegnvaeliglger paring
hjemmesiden Schwadk er en god hjaeliglp og goslashr det nemmere at finde de forskellige
tegn Listen er efterfoslashlgende
[p] penne [ŋ] tang [aring aring aring ] ost en maringler jeg maringler
[t] taelignde [ŋ ] koslashkken [ɒ ɒ ɒ ] og ornde aringr
[k] kende [l] ladt [ɔ] ottende
[b] baeliglle hoppe [l ] gammel [ɹ ] sikker
[d] delle fatte [r] rat [ɪ] dreje
[g] gaeliglde hakke [ɹ] mor [ɪ ] rejse
[f] fat [ɾ] latter [ə] oslashh
[v] vat [i i i ] I en viser jeg viser [] lang vokal
[w] hav [e e e ] det enes ener [ ] stoslashd i foranstaringende stavelse [ ] mave [aelig aelig aelig ] laeligsse laeligser jeg laeligser [ ] hovedtryk
[j] jage [ ] rist mase maser [ˌ] bitryk
[j ] dreje [a] masse
[eth] bad [auml] kraeligft (aeligldre udtale)
[eth ] gade [y y y ] tysk en fryser jeg fryser
[s] sort [oslash oslash oslash ] oslashl en loslashber jeg loslashber
[ᶊ] sjat [ouml ouml ouml ] roslashdt en broslashler jeg broslashler
[h] hat [ɔ ɔ ɔ ] goslashr goslashre frigoslashre
[m] mat [ɔ ] groslashnne
[m ] koppen [α α α ] par far fart
[n] nat [u u u ] nu en skjuler jeg skjuler
[n ] sytten [o o o ] foto stole stoler (Schachtenhaufen 2011 b)
56
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato
Fiktivt navn
Alder
Koslashn
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
2a Har du kontakt med danskere ___ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
3a Taler du dansk ___ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
3e Laeligser du dansk ___ ja ___ nej
57
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
4a Har du vaeligret i Danmark ___ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
___ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
___ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
___ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
58
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
59
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk
Spurningar fyrir islenska grunn- og menntaskoacutelanemendur um
doumlnskukennslu iacute grunnskoacutela og menntaskoacutela
Dagsetning
Dulnefni
Aldur
Kyn
1 Seg thornuacute fraacute reynslunni thorninni af doumlnskutiacutemum
2a Ert thornuacute iacute sambandi vieth danskt foacutelk ___ jaacute ___ nei
2b Ef jaacute hversu oft
___ einu sinni iacute viku
___ einu sinni iacute maacutenuethi
___ einu sinni aacute haacutelfs aacuters fresti
___ einu sinni aacute aacuteri
2c Ef jaacute iacute hvaetha samhengi ertu iacute sambandi vieth danskt foacutelk Td samband vieth
fjoumllskyldu sambandi vieth vinabekk gegnum toumllvuleiki spjallsiacuteethur annaeth
3a Talar thornuacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3b Ef jaacute iacute hvaetha samhengi talar thornuacute doumlnsku
3c Skrifar thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3d Ef jaacute hvaeth skrifaethir thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
3e Lest thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3f Ef jaacute hvaeth last thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
4a Hefur thornuacute verieth iacute Danmoumlrku ___ jaacute ___ nei
4b Ef jaacute hversu oft og iacute hvaetha samhengi
60
5a Hvaeth aacute seacuter staeth iacute venjulegum doumlnskutiacutema iacute skoacutelanum thorniacutenum
5b Hvaeth gerir thornuacute og hvaeth gerir kennarinn thorninn iacute doumlnskutiacutemum
6a Hvaetha reynslu bereth thornuacute meeth thorneacuter uacuter doumlnskutiacutemum (Getur verieth meira en einn
moumlguleiki)
___ unglingamenning
___ laeligra doumlnsk oreth
___ aeligfa danskan frambureth
___ lesa teiknimyndasoumlgur
___ syngja vinsaeligl doumlnsk loumlg eetha oumlnnur loumlg aacute doumlnsku
___ maacutelfraeligethi
___ lesa upp fyrir bekkinn
___ hlusta aacute danska toacutenlist
___ horfa aacute myndir og hugsanlega raeligetha um thornaeligr
___ annaeth
6b Ef annaeth hvaeth
7 Hvaeth finnst thorneacuter aacutehugavert aeth gera iacute doumlnskutiacutemum
8 Seg thornuacute fraacute reynslu uacuter doumlnskutiacutema sem thornuacute manst eftir
9 Hvaeth vilt thornuacute laeligra iacute doumlnskutiacutemum
10 Er eitthvaeth sem thornuacute vilt baeligta thornig iacute iacute doumlnsku
61
11 Er eitthvaeth sem thorneacuter finnst maeligtti vera oumlethruviacutesi iacute doumlnskutiacutemunum
12a Notieth thornieth danska fjoumllmiethla (Getur verieth meira en einn moumlguleiki)
___ uacutetvarp
___ sjoacutenvarp
___ blogg
___ spjallraacutesir
___ facebook
___ annaeth
12b Ef annaeth hvaeth
13 Iacutemynda thornuacute thorneacuter aeth thornuacute seacutert doumlnskukennari Hvaeth myndir thornuacute gera iacute doumlnskutiacutemum
62
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer
Bilag 31 Folkeskoleeleverne
Bilag 311 Alex
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Alex
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Mine erfaringer med dansk har vaeligret fine
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
63
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale i skolen
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie i to uger
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laeligser hoslashjt for hinanden og laver opgaver opgavebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren giver instruktioner og eleverne goslashr som de bliver sagt Meget traditionel
undervisning
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Ingenting
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Kan ikke huske nogen eftermindelig oplevelse fra dansktimerne
64
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Overhovedet ingenting Har ingen interesse for dansk
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
Nej
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at jeg var syg for ikke at skulle undervise
65
Bilag 312 Anna
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Anna
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Jeg har laeligrt dansk Vi har lavet en fiktiv dansk familie og lavet et plakat ud fra
opgaven
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Kun til danskundervisning
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Kun til danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
66
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Alt som vi skal laeligse til danskundervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang kun i en dag paring lufthavnen og en gang da jeg var et aringr gammel paring
ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver opgaver i opgavebogen og laeligsebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren og eleverne laeligser alle mulige tekster hoslashjt op for hinanden og eleverne laver
ogsaring opgaver
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier29
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave plakater om fiktiv dansk familie (se ovennaeligvnt eksempel)
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring en dansk film som var morsom
29
Dog kun i undervisningsbogen
67
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Alt muligt men kun hvis det er undervist paring en sjov maringde
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At laeligse hoslashjt og laeligseforstaringelse
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med undervisningen
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Laeligreren opfordrer eleverne til at se paring dansk tv derhjemme
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Goslashre danskundervisningen interessant varieret og sjov
68
Bilag 313 Berglind
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Berglind
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok Ikke specielt sjov men heller ikke doslashdkedelig
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Goslashr det bedste hun kan men kun hvad angaringr danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Kun skoleboslashger paring dansk
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
69
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver fx opgaver om fiktive danske familier laver opgaver i opgavebogen laver
plakater og laeligser hoslashjt for hinanden
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne skriver gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt at forklare
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk30
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave danskopgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring engang en dansk film Der var et afsnit som indeholdt en sang og vi spolede
tilbage og sang alle sammen med Det var meget sjovt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Laeligre flere danske ord goslashre mit ordforraringd stoslashrre og forbedre udtalen
30
Dog kun eacuten gang
70
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af dansk talesprog
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds med danskundervisningen som den er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Lytteoslashvelser fra danskbogen
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville synge mere laeligse flere tekster hoslashjt oversaeligtte mere og skrive flere gloser
71
Bilag 314 Bergur
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Bergur
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
God undervisning ikke kedelig Meget neutral
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
_x_ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Jeg har boet i Danmark og taler enkelte gange med bekendte derfra Jeg bruger Skype
til det
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk ___ ja _x_ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Nej
72
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Jeg boede der for fem aringr siden i to aringr Saring har jeg ogsaring vaeligret der et par gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi bruger undervisningsmaterialet og skriver gloser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren underviser paring dansk og eleverne skriver ned og goslashr som de bliver sagt
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Naeligsten alt Det er en udmaeligrket undervisning
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Ikke noget mindevaeligrdigt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Bare dansk i al almindelighed
73
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget specielt
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med hvordan danskundervisningen er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter til lytteoslashvelser fra danskmaterialet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre paring noget
74
Bilag 32 Gymnasieeleverne
Bilag 321 David
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 06122011
Fiktivt navn David
Alder 17
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
De har baringde vaeligret svaeligre og nemme
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I undervisningen naringr jeg kan
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg uge nogle aring an ke o naring jeg ale i lan k x bdquo ka ldquo Elle k i e jeg i
dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
75
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsbog og danske romaner som vi skal laeligse til undervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi eleverne laver opgaver fra undervisningsmateriale og lytter til lytteoslashvelser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg lytter til laeligreren og han underviser
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk31
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film og lave opgaver ud fra dem og i lige maringde at diskutere om dem
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Jeg var meget glad da jeg bestod Dan 10332 med karakteren 47
31
bdquoDesvaeligrreldquo 32
Et af to danskkurser paring gymnasieniveau i dette tilfaeliglde
76
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At kunne laeligse og forstaring bedre det jeg laeligser
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At forstaring det jeg laeligser endnu bedre
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Laeliggge mere vaeliggt paring at forstaring det man laeligser og saring skal laeligreren vaeliglge bedre romaner til
os eleverne at laeligse
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter ogsaring til dansk musik
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville vaeligre sjov fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser se morsomme
film vaeliglge bedre romaner til os eleverne at laeligse og opfordre eleverne til at laeligse mere
dansk fx med danske undertekster til film
77
Bilag 322 Solla
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Solla
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Det er rigtig sjovt fordi laeligreren er et geni men eksamenerne er lidt uretfaeligrdige
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg bruger ind imellem danske ord paring Facebook
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
78
Undervisningsboslashger i skolen og saring nogle gange nogle danske artikler paring nettet hvis jeg
stoslashder paring dem
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Fire gange To gange med mit fodboldhold og to gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi taler dansk garingr igennem dansk grammatik skriver gloser og ser film
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne lytter til laeligreren og taler sammen paring dansk Laeligreren taler meget skriver
gloser paring tavlen og laeligser artikler for os og med os
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At tale dansk og lave opgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi spillede Harry Potter paring dansk og laeligreren deltog ogsaring Det var meget sjovt
79
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Udtale og laeligseforstaringelse men IKKE grammatik
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af talesproget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der maringtte gerne vaeligre flere lytteoslashvelser til bedre at kunne forstaring talesproget
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet fx drdk
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville tale meget med eleverne paring dansk og lave sjove diskussioner Jeg ville fokusere
meget mindre paring grammatikken
80
Bilag 323 Eva
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Eva
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Danskundervisning er meget sjov Sjov laeligrer som faktisk ogsaring er dansk
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
_x_ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Til gymnastik hvor der er danske traelignere
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
81
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange En gang med gymnastik og en gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget til dansk og taler meget dansk sammen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne oversaeligtter meget og laeligreren taler meget med eleverne paring dansk
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
A e an ke ilm bdquoDe e aring humo i i keldquo
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Laeligreren er meget sjov og taler meget
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Jeg vil laeligre mere udtale
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Dansk udtale saring jeg kan goslashre mig forstaringelig paring dansk i Danmark
82
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre saring meget men fokusere mere paring dansk udtale
83
Bilag 324 Simon
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Simon
Alder 19
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok fin
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I dansktimerne
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
I dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
84
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang med mit fodboldhold
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget laeligser boslashger lytter til lytteoslashvelser ser film Det er en meget
varieret undervisning men vi laeligrer mest grammatik
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg goslashr mit bedste for at laeligre dansk Laeligreren underviser skriver gloser og hjaeliglper
eleverne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
_x_ andet
6b Hvis andet hvad
Jeg laeligser danske boslashger derhjemme
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Da jeg gik i tiende klasse kom der en dansk klasse paring besoslashg og talte med dem paring dansk
85
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At tale og kunne forstaring isaeligr talesproget
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Tale og kunne forstaring bedre og saring grammatikken
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der er for meget grammatik Der maringtte vaeligre flere film og de skal have islandske
undertekster saring vi kan forstaring dem og saring lytteoslashvelser
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville undervise i undervisningsmaterialet og vise flere film
86
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser
Bilag 41 DR‟s radioprogram
Fonetisk transskription DRrsquos radiovaeligrt
[ɔ jαj ɹ e ign haeligɹ i u jǝeth maeligeth yɹ aeth ly n ǝ aelign e gla anrsquo en ku∙lǝpaelign ɔ en
paringsd ed sɔ jαj ɹ klαɹ te ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔɹlaeligŋǝeth igaelign ka man kal de de i tɔ a e α jo n i ǝ a paring u∙ǝn
jαj aelign ǝ po ulaeligɹ sɔ jαj hαɹ αg i g glaeligeth mαj iethn i a a a gulǝ i u jǝeth igaelign i
arsquo ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ e αj
ɔ jαj e i∙ǝ alǝ aeth nu e lirsquoɹ en lanǝeth po ǝ olᶊɔ i hαɹ no∙n laethɔhisdɔjɔ vi sga
igaelignǝm ɔ sɔ hαɹ jαj ɔ en lilǝ ɔ ɔɹα gǝl ǝ e ny aeliglǝmaelign i po ulaeligɹ sɔm jαj e
p a ǝn eɔ αj ɔ led senɔ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα αj n i jaeligj ɔbi han sga fɔ aeligl mαj le ɔm mαmα
ny∙ kaeliglǝ aeliggǝ en nyrsquo u∙ e yethɔ jo alsɔ en nyrsquo kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ haeligɹ u∙ hαɹ mαmα al
sdaeligfani hens naringmɔ mαj kɔ aringn ge α ɔg e ga i hoslash∙ɔ ɔm ed ɔj leg ɔ aeligfdɔ a i hαɹ
hoslashɹd de sɔ ɹ de alsɔ ieth el a α mu ɔtaeliglɔ ɔs varingfɔ mαmα hαɹ vald naeligdɔ e ǝ naringmɔ
vaeliglkɔmn in n ɔ i arsquo]
87
Bilag 42 Folkeskoleeleverne
Bilag 421 Alex 13
Fonetisk transkription Alex 13
[ɔ jαj ɹ e agǝn igaelign haeligɹ i u iǝ maeligeth yɹ αeth ly ǝnǝ aelign en glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsded sɔ jaj ɹ klαɹ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔlaeligŋǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ α e α jo aelign i ǝ aᶃ
paring ugǝn jαj aelign ǝ pɔpulαj ᶉ sɔ jaelig∙ hαɹ α i glaelig ǝ mαj iethǝn i aelig αg a gulǝ i
u iǝ igaelign i αᶃ α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelign ǝl ǝ el αj ɔ jαj el i∙ǝ alǝ u o aringelig ǝ
nu e li ǝᶉ en lαn e po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ nɔgᶉɔ sladaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ vi sgal igaelignm ɔ sɔ∙
hαᶉ jαj og ɔ en lelǝ o ǝᶉα gǝl ǝ e ni aeliglǝmaelign i pɔpulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn eᶉǝ aj
fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm e oslashjǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi han sga fɔᶉ aeliglǝ li ɔm mαmα
ny∙ǝ kaeliglǝˌ aeligkǝ aelign ni ugǝ e y ɔᶉ ɔg ǝ en ni kaeliglǝˌ aeligkǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ ugǝ hαᶉ mαmα
αl e aniǝ haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉaelig ɔm e oslashj ǝ lig ɔ
aelig ǝ i hαᶉ hoslashᶉ ded sɔ aeligᶉ e αl ɔ ieth a α mu oᶉtaeliglɔᶉ hvaringᶉfɔᶉ mαmα
[uforstaringeligt]tɔ hαᶉ αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
88
Bilag 422 Anna 13
Fonetisk transkription Anna 13
[ɔ jaj aeligᶉ el αgǝ iᶃaelign haeligᶉ i stydied maeligeth fyᶉ a ly aelign ǝ aelign aelig glα αn en
ku∙lǝpaelign en paring e aring jaj aeligᶉ klaᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign aeligl ǝ el αj
jaeligᶃ hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i oᶉ αg e αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring yᶃǝn jaeligᶃ aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ aeligᶉ αg i glaelig ǝ meᶃ i ǝn i aelig αg a
kulǝ i y iǝ ij aelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jaeligj el i∙ǝ alǝ aelig ǝ noslash e li aeligᶉ en lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ no∙lǝ
la ǝᶉhistɔᶉiaeligᶉ vi sgal iᶃaelignǝm ɔᶃ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ogsɔ en lilǝ ɔ ɔᶉα gaeligl ǝ aelig ny
aeliglǝmaelign i pɔbulaeligᶉ sɔm jaj el p aelig ǝn eᶉaelig diᶃ fɔ lid senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gaeligj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ maeligj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝαj gǝ aelign nye uj ǝ e yethaeligᶉ jo αl ɔ en ni kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i enǝ haeligᶉ yj ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αniǝ haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉǝ ɔm ed
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdᶉ a i hαᶉ hoslashᶉd ded sɔ aeligᶉ daeligd aldsɔ tid tel ad rα moslash ɔᶉtaeliglaeligᶉ ɔs kvaringᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numǝᶉ vaeliglkɔmǝn en en ɔᶉ i αᶃ]
89
Bilag 423 Berglind
Fonetisk transkription Berglind 13
[ɔ jαj eᶉ el αᶃǝ ij aelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth yᶉ aeth li ǝnǝ αj n e glα αn aelign ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth inǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo aelign
iethǝ ǝ αg paring ugǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ ag i glαj ǝ mαj iethǝn i a αᶃs
α gulǝ i u iǝ igaelign i αg ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaethǝ nu e li aelig en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊαj ᶉ i hαᶉ no∙lǝ laethaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ
vi sgal iᶃaelignm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔgsɔ en lilǝ ɔvaeligᶉᶉα gaeligl ǝ aelig ni aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
el p a ǝn aeligᶉǝ αj ɔᶉ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj ǝblek kigaeligᶉ α mu gαj l mαmα eᶃen i jaeligj ɔᶉ i hαn kαn ɔᶉ aeliglǝ miᶃ lid ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ aeligg aelign niǝ u∙ǝ e i aeligᶉ jo ɔsɔ aelign ni kaeliglǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα ɔl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i houmlᶉaelig ɔm aeligd
ɔj ǝ laeligg ɔ aeligfdaeligᶉ vi hαᶉ hɔᶉd daeligd sɔ aeligᶉ daeligd ɔlsɔ i u y elig α α mu ɔᶉ αj laeligᶉ ɔs
vɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ vɔl aelig ǝ numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn in aelign ɔᶉ i αᶃ]
90
Bilag 424 Bergur 13
Fonetisk transkription Bergur 13
[ɔ jαᶃ aeligᶉ e α∙ǝ igaelign haeligɹ i u jǝ maelig yᶉ α ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpen ɔ en
paringsd ed sɔ jaj aeligᶉ klαᶉ il α lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth aelign u y elig el αj
jα hαᶉ hɔld en fɔlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔ α aelig α jo aelign iethǝ ǝ α
paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ miᶃ siethn i aelig α α gulǝ i
u iǝ igaelign i a ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelignl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αl u y elig ǝ nu e li ǝ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hα noglǝ
lα aeligᶉhisdoᶉiaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ en (mangle ) lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ e
ny aeliglǝmaelign i pɔbjulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn e∙ɔ αj ɔ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃɔ α mu gαjl mαmα aeliggǝn i jaeligj ɔbi han sgal fɔ αj l miᶃ led ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝˌaeliggǝ en ni ygǝ e yethɔ jo alsɔ en (mangle ) ny kaeliglǝˌ αj gǝ ɔ i aelignǝ
haeligɹ u∙ hαɹ mαmα αl aelig αny haelignǝ naringmbaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslash∙ǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ i hαɹ houmlɹd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ ieth el a (mangle ) α mu
fɔtaeliglɔ ɔs hvaringfɔ mαmα hαrsquo αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔ i arsquo]
91
Bilag 43 Gymnasieeleverne
Bilag 431 David 17
Fonetisk transkription David 17
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ igaelign haeligɹ i u ǝeth maeligeth yᶉ αeth ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj ᶉ klαᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋǝ igaelign kαn mαn kαlǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ daeligeth αᶉ jo daelign
iethǝ ǝ αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ mαj iethǝn aelig αᶃ α
gulǝ i u iǝeth igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y ǝnǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαɹ no∙lǝ lαethaeligᶉhisdoᶉiaelign
vi sgal iᶃaelignm sɔ hαᶉ jαj ɔg aring en lilǝ ɔ ǝɹᶉα gaeligl ǝ aelig ny aeliglemaelign i pɔ j ulαj ᶉ sɔm jαj
el p aelig aelign ǝ αj ɔ led senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kiᶃaeligᶉ α mu gαj l mαmα aeligj ǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ mαj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ αj gǝ aelign ni u∙ǝ e yethaeligᶉ jo ɔlsɔ en ny kαj lǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ hǝᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aeligeth gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ αeth i hαᶉ hoᶉd daelig saring aeligᶉ daelig ɔl aring ieth el a α mu ɔ αj lɔ ɔs varingᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ nymaeligᶉ aeliglkomn inǝn aringᶉ i αᶃ]
92
Bilag 432 Solla 18
Fonetisk transkription Solla 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αj ǝ igaelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth iᶉ αeth ly ǝnǝ αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelignǝ
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligngǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jorsquo aelign
i ǝ αj paring uj ǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glαj ǝeth mαj iethn i a αg α
gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ nolǝ lα ɔᶉhi o iǝ i
gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃ ǝ aelign lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
vel praeligsentaeligᶉǝ αj ɔᶉ le enǝᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] kigaeligᶉ α mu gaeliglǝ mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ αj lǝ maeligᶃ
lid ɔm mαmα nyǝ kαj lǝ aeligᶃgǝ aelign ny uŋaelig e ethaeligᶉ jo αl ɔ aelign ny kαj lǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ
haeligᶉ uŋǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelignǝ numǝᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] ɔ αj ɔ α i hαᶉ hoslashᶉd daeligd sɔ ᶉ daeligd ɔldsɔ tieth tel α α mu ɔᶉ αj lǝ
ɔs kvɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
93
Bilag 433 Eva 18
Fonetisk transkription Eva 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ haeligᶉ igaelign i u iǝ maeligeth yᶉ αj ly ǝn αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelign
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj ᶃ aeligᶉ klαᶉ aeligl α lα ǝ aelign haeligᶉ u y elig el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo daelign
ietha i αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ maeligᶃ iethαn i aelig αg
α gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉad nu daeligd blivaeligᶉ aelign lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
lα aeligᶉhisdoᶉioaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ aelign lilǝ ɔ ǝᶉ gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmaelign i
pɔ ulαj ᶉ sɔm jαj el pᶉaelig ǝn eᶉǝ deᶃ led senaeligᶉǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigaeligᶉ α mu gaj l mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ meᶃ led ɔm
mαmα ni klaelig aeliggǝ aelign ni u∙ǝ e yethǝᶉ jo αl ɔ aelign ni klaeligdaeligg ɔ i daelign haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ mαmα
αl aelig αn haelignǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj ǝ leg ɔ
aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hǝᶉd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu ɔᶉ αj lɔ ɔs varingfɔᶉ mαmα
naeligtɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔm indfɔᶉ i αᶃ]
94
Bilag 434 Simon 19
Fonetisk transkription Simon 19
[ɔ jaeligᶃ aeligᶉ telbaᶃǝ igaelign haeligᶉ i u ǝn maeligeth yᶉ αethly ǝn αj n aelig glα a n aelign
ku∙lǝpaelignǝ ɔ aelign paringsd ed sɔ jaeligᶃ aeligᶉ klα ᶉ el α lα aelign haeligᶉ udsaeligndaeligls tel diᶃ
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔɹ αᶃ aelig αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring uᶃǝn jaj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ hαᶉ αᶃ i glaelig ǝ meᶃ iethǝn i a α α gulǝ
i sdu ǝn igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ ueth aelign ǝl ǝ el iᶃ
ɔ jaeligᶃ vel siᶃǝ αlᶉa ǝ nu aelig li aeligᶉ aelign lαn ǝ po lɔj aeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
αl aeligᶉhisdoriaeligᶉ i gαl igaelignaeligm ɔ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ɔᶃsɔ aelign lil ɔvaeligᶉ gaeliglǝ aelig ny aeliglǝmaelign
i po ulαj ᶉ sɔm jaj el pᶉαj ǝn aeligᶉ deᶃ fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃaeligᶉ α mu gal mαmα aᶃǝn i jaeligj ɔᶉ e hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ meᶃ led
ɔm mαmα ni∙ kαj l aeliggǝ aelign ni uᶃǝ baeligtydaeligᶉ jo αl (α ) aelign ni kαj lǝ αj gǝ ɔ i daelign
haeligᶉ uᶃǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelign aelig numaeligᶉ mαj kɔ aringn gi α ɔg aelig gαl i
hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj leg ɔ aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hɔᶉ aelig (α ) aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu
fɔᶉ αj laeligᶉ ɔs hvaringᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn aringᶉ i αᶃ]
- Hugvisindasvid_forsida_ritgerda
- Hugvisindasvid_titilsida_ritgerda
- Resumeacute aacutegrip og forord
- Maacuter Vietharsson_ritgereth
-
VI
34 Praat som analyseredskab 20
35 Empirisk dataindsamling a Oplaeligsning og udtale 22
351 Valg af informanter og oplaeligsning 22
352 Ortografisk og fonetisk transskription af optagelser 23
36 Empirisk dataindsamling b Interviewene 24
37 Opsamling 24
4 Informantportraeligtter og analyse af islandske folkeskole- og gymnasieelevers udtale 25
41 Praeligsentation af folkeskoleinformanterne 25
411 Informantportraeligt af Alex 13 aringr 25
412 Informantportraeligt af Anna 13 aringr 26
413 Informantportraeligt af Berglind 13 aringr 26
414 Informantportraeligt af Bergur 13 aringr 27
42 Praeligsentation af gymnasieinformanterne 28
421 Informantportraeligt af David 17 aringr 28
422 Informantportraeligt af Solla 18 aringr 28
423 Informantportraeligt af Eva 18 aringr 29
424 Informantportraeligt af Simon 19 aringr 30
43 Resultater fra interviewundersoslashgelsen 31
44 Udtaleanalysen 33
441 DR-radiovaeligrtens udtale 33
442 Rulle-r 33
4421 Folkeskoleelevernes udtale af r 34
4422 Gymnasieelevernes udtale af r 34
4423 Sammenligning af elevernes r 35
443 Schwa (ǝ) 35
4431 Folkeskoleelevernes schwa 37
4432 Gymnasieelevernes schwa 37
VII
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster 38
444 A-lyd 39
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd 39
4442 Gymnasieelevernes a- lyd 39
4443 Sammenligning af elevernes a-er 40
445 I-udtale af skriftens y 41
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y 41
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y 41
446 Andre gennemgaringende traeligk 42
4461 Islandsk udtale af danske ord 42
4462 AElig-udtale 43
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] 44
447 Forholdet mellem holdning og udtale 45
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen 46
5 Diskussion 48
6 Opsummering og konklusion 50
61 Opsummering 50
62 Konklusion 50
7 Litteratur 53
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn 55
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl 56
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk 56
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk 59
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer 62
Bilag 31 Folkeskoleeleverne 62
Bilag 311 Alex 62
Bilag 312 Anna 65
VIII
Bilag 313 Berglind 68
Bilag 314 Bergur 71
Bilag 32 Gymnasieeleverne 74
Bilag 321 David 74
Bilag 322 Solla 77
Bilag 323 Eva 80
Bilag 324 Simon 83
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser 86
Bilag 41 DR‟s radioprogram 86
Bilag 42 Folkeskoleeleverne 87
Bilag 421 Alex 13 87
Bilag 422 Anna 13 88
Bilag 423 Berglind 89
Bilag 424 Bergur 13 90
Bilag 43 Gymnasieeleverne 91
Bilag 431 David 17 91
Bilag 432 Solla 18 92
Bilag 433 Eva 18 93
Bilag 434 Simon 19 94
1
1 Indledning
11 Formaringl
Denne opgave har til formaringl at undersoslashge skoleelevers udtale af dansk som
fremmedsprog1 samt at sammenligne folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk og
afdaeligkke mulige forskelle og ligheder mellem de to grupper Et andet formaringl er at
undersoslashge om der er en sammenhaeligng mellem holdninger til danskundervisning og
udtale af dansk Desuden vil jeg komme med enkelte forslag til hvordan skolerne kan
fokusere paring udtale i dansktimerne
Foruden de unges oplaeligsning med fokus paring udtale indeholder min undersoslashgelse ogsaring en
interviewdel hvor jeg stiller sposlashrgsmaringl til de unge som kan belyse deres holdninger til
danskundervisningen Med hensyn til holdninger forsoslashger jeg paring baggrund af
interviewsamtaler at finde ud af om der er emner og metoder mm som har betydning
for elevernes holdninger og hvad eleverne opfatter som motiverende i undervisningen
Jeg transskriberer et uddrag af radiovaeligrtens programpraeligsentation ortografisk og lader
to grupper af unge laeligse det op samtidig med at jeg optager de unges oplaeligsning De to
grupper er forskellige i alder og har forskellig erfaring med dansk sprog og udtale Jeg
analyserer og sammenligner de to gruppers udtale i den oplaeligste tekst og analyserer de
oplaeligste ord og lyde og sammenligner de to grupper og individerne hvert for sig
I min undersoslashgelse bruger jeg et uddrag paring ca 200 ord af radioprogrammet Populaeligr fra
DR hvor radiovaeligrten kalder sig MAMA Jeg har valgt at bruge et ungdomsprogram
fordi det kan vaeligre motiverende for unge at deltage i en undersoslashgelse naringr de skal laeligse en
tekst som henvender sig til unge i samme alder Jeg bruger en tekst fra DR pga DR‟s
sprogpolitik og deres meget bevidste maringde at bruge udtalen paring2
Min undersoslashgelse er todelt I den ene del udtaledelen analyserer og sammenligner jeg
folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk i oplaeligst tale Den anden del
holdningsdelen er en opfoslashlgning paring den foslashrste Med tanke paring at finde maringder til at
1 Det er almindeligt at kalde dansk et fremmedsprog i Island men det har en speciel status i Island Det er
et nordisk sprog og dermed et naeligrt beslaeliggtet sprog og et sprog som unge faringr undervisning i i mindst seks
aringr baringde i folkeskolen og paring gymnasium Mange islaeligndinge har et taeligttere forhold til dansk end andre
fremmedsprog bla af historiske og kulturelle grunde 2 Se kapitel 25
2
arbejde med udtale paring i danskundervisningen i islandske folkeskoler og gymnasier I det
lys forsoslashger jeg ogsaring at faring indblik i hvilke holdninger eleverne har til
danskundervisning
Min undersoslashgelse er en kvalitativ undersoslashgelse og jeg bruger materiale fra i alt otte
informanter fire folkeskoleelever og fire gymnasieelever to drenge og to piger i hver
gruppe
12 Emne og problemstilling
Opgavens emne er foslashrst og fremmest islaeligndinges udtale af dansk i praksis og som et
emne der hoslashrer hjemme i danskundervisningen Og paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringl 3 undersoslashger jeg som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til
danskundervisningen
Min problemstilling er tredelt og rummer disse sposlashrgsmaringl
1 Hvad kendetegner islandske skoleelevers udtale af dansk og er der forskelle
paring folkeskole- og gymnasieelevers udtale
2 Er der en sammenhaeligng mellem elevers holdninger til danskundervisningen
og deres udtale af dansk
3 Synes eleverne at udtale er en vigtig del af danskundervisningen
13 Afgraelignsning fokus og perspektiv
Udtale er et meget stort emne Jeg fokuserer kun paring udvalgte udtaletraeligk som allerede er
beskrevet som karakteristiske i islaeligndinges udtale af dansk (Brodersen 2011 og
Volhardt 2011) Randi Benedikte Brodersen og Marc DS Volhardt har i sine
undersoslashgelser fundet frem til otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale Jeg
fokuserer paring tre af disse traeligk plus et skriftsprogsparingvirket traeligk hos unge islaeligndinge i to
forskellige aldersgrupper og anlaeliggger et kontrastivt perspektiv med udgangspunkt i
islandsk men har ogsaring oslashjnene aringbne for nye traeligk Det drejer sig om foslashlgende traeligk rulle-
3 Se bilag 2 og 3
3
r schwa4 moslashrk a- lyd og i-udtale af skriftens y i en kort oplaeligst tekst Jeg sammenligner
fire folkeskoleelevers og fire gymnasieelevers udtale
Jeg undersoslashger som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til danskundervisningen men kun
de holdninger som kommer til udtryk i svar paring nogle faring sposlashrgsmaringl i interviewsamtaler
med eleverne
14 Forskningstradition og kontekstualisering
Min undersoslashgelse er den foslashrste med fokus paring islandske skoleelevers udtale af dansk
men der findes som naeligvnt en artikel og en bachelor-opgave om emnet som jeg bygger
videre paring
I teorikapitlet har jeg et kort resumeacute af Volhardts og Brodersens fund om islandske
studerendes udtale bdquo[Det er] ret nyt at have fokus paring udtale og udtaletilegnelse i
fremmed- og andetsprogsforskningen og det [er] nok ogsaring begraelignset hvad der findes af
forskning paring omraringdetldquo (Brodersen 2011)
Udtaletilegnelse af dansk er derimod et emne som er blevet undersoslashgt bla af Juni
Arnfast og Jens Normann Joslashrgensen Deres undersoslashgelse handler om udtaletilegnelse
bdquoUdtaletilegnelse af andetsprog har en saeligrlig status i forhold til de andre sider af
sprogetldquo (Arnfast og Joslashrgensen 2003) De konkluderer med at bdquoman ikke boslashr overse
kontrastive forhold naringr man beskaeligftiger sig med tilegnelse (eller undervisning) i
andetsprogsudtale Kontrastivt arbejde er en noslashdvendig men paring ingen maringde
tilstraeligkkelig betingelse for vellykket arbejde med andetsprogsudtaleldquo Auethur
Hauksdoacutettir har studeret dansk som fremmedsprog og danskundervisningen i Island i sin
afhandling hvor hun fx handler det faglige og praktiske ved danskundervisningen i
Island Hun konkluderer bla
Inden for de kommunikative metoder fremhaeligves det indlaeligrings - og
holdningsmaeligssige potentiale der ligger i brugen af maringlsproget til
kommunikation i klassevaeligrelset Sposlashrgeskemaundersoslashgelsen viser at
fagtradition praeligges af tekstbasering og at talt dansk spiller en begraelignset
rolle i klassevaeligrelseskommunikationen Dette fremgaringr af at mindre end
halvdelen af laeligrerne svarer at de meget ofte eller o fte taler dansk med
4 bdquo[S]chwa (af hebr shewā maringske af shāw tomhed) neutralvokal svagtryks -e ikke-fuldvokal ubetonet
vokal som er umarkeret mht indsnaeligvring i svaeliglg og mundhule samt laeligberunding Schwa der ly dskrives
[ə] har i moderne dansk staeligrk tendens til bortfald saringledes at en sonor nabolyd derved bliver
stavelsesbaeligrende fx -n i kattenldquo (Den Store Danske 2009-2011)
4
eleverne og kun omtrent en femtedel af laeligrerne svarer at eleverne meget
ofte eller ofte taler dansk med laeligreren Sammenligningsundersoslashgelsen viser
at de klasser hvor eleverne meget ofte eller ofte taler dansk med laeligreren
opnaringr signifikant hoslashjere eksamensresultater end de klasser hvor dette ikke i
samme grad er tilfaeligldet Observationsundersoslashgelsen viser at kvaliteten og
kvantiteten af laeligrerens brug af maringlsproget har stor betydning for elevernes
mulighed for at udtrykke sig paring dansk I den sammenhaeligng staringr laeligrerens valg
af organisationsform helt centralt Det kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fo rdel hvis man i hoslashjere grad b rugte dansk til at
udfoslashre de sproglige formaringl der er forbundet med
klassevaeligrelseskommunikationen (Hauksdoacutettir 2001 487-8)
15 Baggrund og motivation
Min undersoslashgelse hoslashrer hjemme i dels en udtaletilegnelsestradition og dels i en
islandsk-dansk tradition Udtale er et specielt omraringde i sprogtilegnelsen og god udtale
har hoslashj status og kan have stor betydning for forstaringelsen og derfor er dette et vigtigt
emne at udforske
Jeg har altid vaeligret meget optaget af udtale Min erfaring med at vaeligre tosproget i
Danmark har inspireret mig til at studere netop dette emne Jeg flyttede til Danmark i
1990 sammen med min islandske familie kun naeligsten tre aringr gammel og boede i Aringrhus i
12 aringr indtil august 2002 da min familie og jeg flyttede tilbage til Island igen
Islandske skolekammeraters udtale af dansk har ogsaring p irret min interesse for emnet Jeg
gik i 10 klasse her i Island hvor jeg havde fire dansktimer om ugen Jeg syntes ikke at
det var saeligrlig spaeligndende at laeligre mit bdquomodersmaringlldquo fra begyndelsen men da jeg
begyndte at laeliggge maeligrke til mine kammeraters danskudtale blev jeg fascineret af
denne side ved sproget og jeg lagde maeligrke til at det islandske skriftbillede tydeligt
paringvirkede deres danskudtale
Den danske del af mig forsvandt dog aldrig og jeg var altid lidt dansk inden i mig selv
da jeg var flyttet hjem igen til Island og havde faringet godt fodfaeligste i landet og dets kultur
Det fik mig til at begynde mit danskstudium paring Islands Universitet
Min interesse for dansk udtale blev yderligere stimuleret da jeg deltog i to semesters
kursus i Dansk fonetik og udtale I dette kursus fik jeg et helt nyt syn paring den
udtalemaeligssige del af sproget Som semestrene gik og jeg blev mere og mere
interesseret i sprogets lydlige side fandt jeg ud af at jeg ville skrive bachelor-opgave
om netop udtale
5
16 Opgavens indhold og opbygning
Opgavens opbygning bestaringr efter denne indledning af en teoridel hvor jeg behandler
de relevante teoretiske emner
Derefter bevaeligger jeg mig over til et kapitel om mine metoder og mit materiale Jeg goslashr
rede for min indsamling af empirisk materiale ved brug af optagelser af oplaeligst tekst og
interview med fokus paring holdninger til dansk og danskundervisningen Jeg goslashr ogsaring rede
for hvordan jeg analyserer mit udtale-materiale og mine holdningsdata ved brug af en
indholdsanalyse af interviewsamtalerne
Efter selve analysen af mine islandske informanters udtale og deres holdninger til
danskundervisningen foslashlger en diskussionsdel hvor jeg diskuterer de fundne resultater
og de udfordringer jeg har erfaret i forbindelse med analyserne Det sidste kapitel
indeholder mine konklusioner og perspektiveringer
Opgaven indeholder desuden et resumeacute (paring dansk og islandsk) et forord fire bilag og
en litteraturliste
6
2 Teori
I en undersoslashgelse som denne spiller flere teorier en rolle For det foslashrste en kontrastiv
udtaleteori hvor jeg gengiver en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem fra en tidligere undersoslashgelse og omtaler de islandske traeligk som kan smitte af
paring dansk For det andet benytter jeg mig af teoretisk baggrundsstof om holdninger og
normering Teorien bestaringr af
Lydsystemerne i de to beskrevne sprog
Udtaletilegnelse
Sprognormering og rigsmaringl
Danskfaget i den islandske skole og det danske sprogs status i Island
DRbdquos sprogpolitik
Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Da jeg bruger et afsnit af radioprogrammet Populaeligr fra DR vil jeg kort omtale DRbdquos
sprogpolitik da den er relevant og haelignger sammen med det forrige afsnit om
sprognormering
21 Lydsystemerne i dansk og islandsk
Det danske og det islandske lydsystem er meget kompleks Men for at forenkle det kan
man dele det op i to elementer vokaler og konsonanter Jeg viser de to lydsystemer
konstrativt ved brug af skemaer
211 De danske Vokaler
det danske lydsystem findes der efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig a y oslash α u o aring
ɒ ə
7
Hvis vi ser skematisk paring vokalerne kan de opstilles saringledes5
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i y u
Havlsnaeligvre e oslash ǝ o
Halvaringbne aelig ouml aring
Lav a α
Skema 1 De danske vokalkvaliteter
212 De islandske vokaler
Det islandske vokalsystem har efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig ə α u som er en
del faeligrre end i det danske
Hvis vi stiller de islandske vokaler op i et lignende skema ser det saringledes ud6
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i u
Halvsnaeligvre e Y7
Halvaringbne aelig ouml
Aringbne α
Skema 2 De islandske vokalkvaliteter
Skema inspireret af Jensen 2008 33 6 Skema inspireret af Jensen 2008 211
7 Y findes i ord som thornula og thornulur (Jensen 2008 211)
8
213 Konsonanter
Konsonanter kan ligesom vokaler deles op i flere kategorier To overordnede kategorier
er lukkelyde og haeligmmelyde som derefter kan deles op i to kategorier stemte og
ustemte konsonanter8
Lukkelyde dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne bliver lukket jf navnet lukkelyde
Haeligmmelyde er derimod lyde der dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne haeligmmes jf
navnet haeligmmelyde
Ved dannelsen af haeligmmelyde bortset fra nasalerne (se nedenfor) opstaringr der en stoslashj
Naringr konsonanterne fremkalder denne stoslashj kaldes de stemte Derfor er alle lukkelyde
ustemte
2131 De danske konsonanter
De danske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v eth j h s ᶊ m n l r w l ɹ
Hvis vi foslashlger de ovennaeligvnte inddelinger af konsonanterne kan et skema opstilles
saringledes9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v w l l j r ɹ m n 10
Ustemt f h s ᶊ p t k b d g
Skema 3 De danske konsonantfonemer
2132 De islandske konsonanter
De islandske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v thorn eth x ᶃ h s m n l w j
Paring samme maringde som med de danske konsonanter kan man stille de islandske op i et
lignende skema11
8 Konsonanterne kan deles ind i flere underkategorier fx velaeligre lukkelyde labialer osv men jeg mener at
denne inddeling er tilstraeligkkelig nok for min undersoslashgelse 9 Skema inspireret af Jensen 2008 27
10 Disse konsonantfonemer kaldes nasaler da luftstroslashmmen stoslashmmer ud gennem naeligsen men ikke
gennem munden som andre konsonantlyde Traditionelt regner fonetikere ikke disse lyde for lukkelyde
Jeg vil bare demonstrere at munden er lukket ved dannelsen af disse lyde 11
Skema inspireret af Jensen 2008 33
9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v j r l w j m n
Ustemt f h s thorn ᶃ p t k b d g x
Skema 4 De islandske konsonantfonemer
22 Udtaletilegnelse
Der er mange spaeligndende emner at tage fat paring hvis man v il forske i tilegnelse
af dansk som andetsprog Der har b landt meget andet vaeligret stor interesse i at
undersoslashge hvordan kommunikativ kompetence oposlashves og udvikles hos
learnere og undervisningens udformning og grundlag har ogs aring vaeligret et yndet
maringl i kikkerten Tilegnelse af dansk udtale har derimod vaeligret et noget
uudforsket omraringde Ganske v ist findes der megen v iden om hvordan dansk
lyder naringr det tales af indfoslashdte men naringr det kommer t il hvordan man t ilegner
sig udtale af dansk som andetsprog saring tynder det ud i undersoslashgelserne
(Arnfast 2004)
Juni Arnfast skriver her at der ikke findes mange undersoslashgelser om udlaeligndinges
danskudtale men at der findes nok om indfoslashdtes udtale I Island gaeliglder det samme om
islaeligndinges danskudtale
Men hvordan fungerer udtaletilegnelse Arnfast skriver ogsaring at motivation spiller en
stor rolle naringr det kommer til at laeligre et nyt sprog Hun mener at eleverne kan motiveres
med noget som allerede findes omkring dem Hun bruger et eksempel med at ele verne
skal laeligre en dansksproget sang eller reklame udenad Her spiller udtalen en stor rolle
Eleverne skal kunne goslashre sig forstaringelige og derfor er en god udtale vigtig
Det er ofte blevet diskuteret i forbindelse med fremmedsprogstilegnelse om der findes
en saringkaldt kritisk alder som garingr ud paring at der er en alder som saeligtter graelignsen for hvornaringr
et menneske kan laeligre et nyt sprog og paring samme tid opnaring en indfoslashdts udtale og hvornaringr
det er for sent Denne alder er naeligsten den samme som mine informanters alder ca 12-
13 aringr Arnfast mener at en sociokulturel forklaringsmodel som bla indeholder
punkterne learnernes uddannelsesmaeligssige baggrund og indlaeligringsforhold kan hjaeliglpe
med at forklare Det forrige punkt er maringske ikke saring nyttigt naringr det kommer til mine
10
informanter fra folkeskolen men kan bruges i forhold til gymnasieeleverne da de har
en stoslashrre erfaring af uddannelse
Endvidere bruger Arnfast en figur som beskriver vaeligsentlige elementer ved
udtaletilegnelse Disse elementer bestaringr ogsaring af motivation erfar ing mm og er delt op
i to overgrupper de fysisk-kognitive faktorer og de individuelle faktorer De
foslashrstnaeligvnte faktorer er alder fysiologi og kognitive forhold Den anden bestaringr af
uddannelsesbaggrund individuel erfaring og motivation Denne figur understreger
derfor det foslashromtalte om udtaletilegnelse
Arnfast skriver bla at perception og produktion ogsaring er to faktorer som spiller en stor
rolle i de fysiologisk-kognitive forhold Den perceptoriske kompetence er vigtig hvad
angaringr at hoslashre og forstaring det som bliver sagt Denne kompetence goslashr os i stand til at
genkende lyde og derefter producere dem i vores egen sproglige produktion og udtale
Men hvis vi hoslashrer fremmede lyde som ligger langt vaeligk fra dem vi kender fra vores
modersmaringl kan perceptionskompentencen blive udfordret Dvs at hvis vi ikke er traelignet
i at percipere og producere nye lyde kan sproglaeligringen hurtigt blive en vanskelig
opgave Dette kan relateres til de otte ovennaeligvnte traeligk Nogle af disse traeligk ligger langt
vaeligk fra det islandske lydsystem og kan derfor blive en stor udfordring for de islandske
elever
23 Sprogsnormer og rigsmaringlet
bdquoNormer er regler der er faeliglles for en gruppe menneskerldquo (Jacobsen 2007 66) Dvs at
normer er en slags regler som kan gaeliglde for mindre og stoslashrre grupper fx familier
venner hold inden for sport og paring den stoslashrre skala hele landsdele nationer og samfund i
det hele taget Disse normer holder orden i hvert lille eller stoslashrre samfund for sig De
fortaeligller os hvad vi kan tillade os og hvad vi ikke kan tillade os
Sprognormerne ligner de foslashromtalte normer men sprognormer er oftest usynlige Man
laeliggger ikke maeligrke til dem foslashr man moslashder en person hvis sproglige normer er
anderledes Det gaeliglder fx om islaeligndinge Naringr de taler sig imellem taelignker de ikke paring de
sproglige normer som gaeliglder i Island Men straks naringr der kommer en dansker til Island
og taler med islaeligndinge bliver sprognormerne pludselig synlige Nu laeliggger man maeligrke
til at danskeren ikke taler som islaeligndingene og derfor bliver det registreret hos de
11
indfoslashdte at danskeren taler anderledes Det registreres selvfoslashlgelig ogsaring hos danskeren
at islaeligndingene bruger en anden sprognorm
Danskere er aldrig i tvivl om at det sprog de hoslashrer talt i Danmark er dansk selvom
nogle taler paring eacuten maringde og andre paring en anden bdquoNogle udtaler meget som [ma∙eth] [A]ndre
siger [mα∙eth] men det er ikke udtaler som viser at de talende er udlaeligndinge snarere
tvaeligrtimodldquo (Hansen 114)
Blandt sprognormerne er en norm som kan kaldes det danske samfunds faeligllesnorm
Denne overnorm kaldes rigssprogsnormen ogsaring kaldt rigsmaringl Rigsmaringlet er den talte
rigssprogsnorm
Rigsmaringlet er den eneste norm der undervises i og den bedst beskrevne danske norm
hvad angaringr grammatik ordforraringd og udtale Kort beskrevet er rigsmaringlet den offentlige
danske overnorm Det er den norm Jacobsen og Skyum-Nielsen beskriver som
bdquomidaldrende koslashbenhavnsk hoslashjsprogldquo (Jacobsen og Skyum-Nielsen 2007 72) Steffen
Heger definerer rigsmaringlsudtalen paring foslashlgende maringde bdquoEt ords rigsmaringlsudtale er den
udtale der kan findes hos mennesker fra alle egne af landet og som ikke er hyppigere
hos mennesker med lav social status end mennesker med hoslashj social statusldquo (Heger
2007 45)
Hvis man bruger rigsmaringlet kan man forstarings overalt i Danmark Den kan findes fx i
nyhederne i tv og radioprogrammer fx paring DR (se ogsaring kapitel 25 om DRbdquos
sprogpolitik) Der er stor variation i rigsmaringlsnormen Den unge radiovaeligrts udtale kan
kaldes en ung variant af rigsmaringlet
Naringr udlaeligndinge undervises i dansk er det ogsaring varianter af rigsmaringlet de bliver
undervist i Det er ogsaring denne norm danskere bruger i offentlige sammenhaelignge og som
der bliver undervist i i den danske skole
24 Danskfaget danskundervisningen og det danske sprogs status i Island
Dansk har igennem tiderne vaeligret et meget centralt nordisk sprog i Island da
handelsmaelignd ofte var danske og mange islaeligndinge rejste til Danmark for at studere
ogeller arbejde Det har dog aeligndret sig siden dengang men paring trods af denne
udvikling tager mange islandske studerende stadig til Danmark for at laeligse videre paring
12
universitetsniveau Her spiller perception og produktion af dansk tale en stor rolle og
derfor er det vigtigt at danskundervisningen i Island har fokus paring dansk udtale
Indtil 1918 hoslashrte det islandske skolesystem under det danske undervisningsministerium
Det gjorde at det danske sprog og danskundervisningen i Island har sat et stort praeligg paring
mange islaeligndinges skolegang fra folkeskole til studentereksamen Dansk var laelignge det
bdquoherskendeldquo skolesprog som Hauksdoacutettir kalder det (Hauksdoacutettir 1990 5)
Danskundervisningen har aeligndret sig meget siden 1918 og dansk er nu et obligatorisk
skolefag baringde i folkeskole og paring gymnasium med fire undervisningstimer om ugen og
det er det andet fremmedsprog i skolen efter engelsk
Den aeligndrede funktion og status udviklede sig i denne retning bla pga det engelske
sprogs hoslashje status i Island og i det oslashvrige Norden Det blev diskuteret frem og tilbage
om man skulle holde sig til at undervise dansk som foslashrste fremmedsprog eller om man
skulle skifte det ud med engelsk I den sidste ende blev det besluttet at bruge engelsk
som det foslashrste fremmedsprog og dermed blev det danske sprog til det andet
fremmedsprog i de islandske skoler
241 Er dansk vigtig for islaeligndinge
Dansk er som naeligvnt tidligere et obligatorisk fag i den islandske skole fra 6 klasse I
det nordiske samarbejde er det vigtigt for islaeligndinge at tilegne sig et af de tre
skandinaviske sprog og som regel vil det vaeligre dansk
I Norden er dansk og islandsk baringde samfundsbaeligrende og statsbaeligrende sprog Det
samfundsbaeligrende sprog er dansk finsk faeligroslashsk groslashnlandsk islandsk norsk samisk og
svensk hvorimod dansk finsk islandsk norsk og svensk ogsaring er Nordens statsbaeligrende
sprog bdquoUdgangspunktet for den nordiske sprogpolitik er [] at det nordiske samarbejde
ogsaring i fremtiden vil foregaring paring de skandinaviske sprog dvs dansk norsk og svenskldquo
(Nordisk Ministerraringd 2007 12) Da Island er en af de fem stater i det nordiske
samarbejde er det tydeligt at gode sprogkundskaber i dansk eller et af de skandinaviske
sprog er meget vigtig
13
25 DRbdquos sprogpolitik
Da jeg bruger et afsnit af et radioprogram fra DR vil jeg kort omtale sproget i den
valgte DR-tekst og DR‟s sprogpolitik DR er meget bevidst om sprogpolitikken og tager
stort ansvar for dansk sprog og kultur for alle Danmarks indbyggere I artiklen
Sprogpolitik for DR staringr det skrevet saringledes
bdquoNaringr det gaeliglder det danske sprog dansk litteratur og kultur tager DR meget gerne
opgaven paring sig DR‟s sprogpolitik tager udgangspunkt i at glaeligde ved sproget begynder
med bevidstheden om sprogets betydning og vaeligrdien af et velfungerende sprogldquo (DR
2009)
DRbdquos sprogpolitiske indsatsomraringder omhandler tv programmer i radioen og skrevne
artikler paring drdk Disse indsatsomraringder bestaringr af ni punkter
1 Klart og forstaringeligt sprog ndash sprogets funktionalitet Man skal kunne forstaring
hvad der bliver sagt og skrevet i DR‟s programmer og paring DR‟s netsider [med
at fremmevedligeholde dansk sprog MV]
2 Kvalitet og mangfold ighed DR tilstraeligber den hoslashjest mulige sproglige
kvalitet uanset genre og programtyper
3 Trovaeligrdighed og gennemsigtighed Trovaeligrdighed er en absolut
kernevaeligrdi for DR midlet hedder sproglig gennemsigtighed
4 Det skrevne sprog DR vil forbedre retskrivningen og arbejde for den gode
oversaeligttelse
5 Det nordiske sprogfaeligllesskab DR oslashnsker at bidrage aktivt til fremme af
det nordiske sprogfaeligllesskab
6 Det europaeligiske sprogfaeligllesskab DR vil arbejde for at styrke kendskabet
til europaeligisk kultur og til de europaeligiske sprog
7 Litteratur og drama Litteraturen fornyer sproget og giver oplevelser
8 Boslashrn og unge DR vil slippe kreativ iteten loslashs og goslashre sproget til legeplads
for boslashrn og unge
9 Aringbenhed og dialog DR skal vaeligre en aktiv medspiller i den offentlige
debat om dansk sprog og kultur ogsaring om sproget i DR (DR 2009)
Punkt 1 og 8 er relevante i min undersoslashgelse fordi disse punkter drejer sig om
forstaringelighed og maringlgruppen unge Punkt 5 er ogsaring relevant men paring en anden og mere
indirekte maringde nemlig den undervisningsmaeligssige
14
26 Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Brodersen skriver i sin artikel paring Sprogmuseet at udtale er mange ting Det er fysiologi
artikulation auditive og akustiske aspekter perception mm Jeg er meget inspireret af
denne artikel som er den eneste der er skrevet om islaeligndinges danskudtale Min
undersoslashgelse bygger paring Brodersens og Volhardts undersoslashgelse paring Islands Universitet
foraringret 2011 Der er dog en lille forskel Brodersen og Volhardt har undersoslashgt udtalen
hos danskstuderende paring Islands Universitet men jeg fokuserer paring folkeskole- og
gymnasieelevers danskudtale
bdquoDe traeligk jeg naeligvner er ikke de eneste traeligk men de er ioslashrefaldende hyppige og
vigtige fordi de har stor betydning dels for danskeres forstaringelse dels for at faring sproglig
flyd og et funktionelt letforstaringeligt danskldquo (Brodersen 2011) Her er der tale om otte
traeligk jeg vil gennemgaring i det foslashlgende Jeg vil endnu engang understrege at disse traeligk er
fra en undersoslashgelse af studerendes udtale paring Islands Universitet og det er derfor ikke
noslashdvendigvis de samme traeligk som jeg finder frem til i min analyse
De otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale er foslashlgende
1 Rulle-r er et traeligk som islaeligndinges danskudtale praeligges gentagende gange af Paring
islandsk finder man dette fonem baringde foran og efter vokaler Eksempler paring ord
med dette traeligk er ord som fyrfadslysene her har er osv
2 Moslashrk a- lyd I dansk findes der baringde en moslashrk og en lys a-lyd hvorimod de andre
nordiske sprog kun har det moslashrke a Brodersen forklarer det moslashrke og det lyse
a saringledes
Moslashrkt a Vi har i dansk fo r det foslashrste moslashrkt a i alle r-forbindelser uanset om
r staringr foran eller bagefter a ndash fx i far har en rar hare ndash og endda ogsaring nogle
gange selv om r staringr i en anden stavelse dvs moslashrk a -lyd har vi i aldrig
Anders forfatter andre og vandre (mens ord som and forfatte anden og
vand har lys a-lyd) Vi har i dansk fo r det andet moslashrkt a foran p b m f og
foran k g ng v altsaring foran labiale og velaeligre lyde som fx i pap kam og
kaffe og ak kakerlak-sang og hav
Lyst a Vi har i dansk lyst a foran tungespidslydene t d n s og l (dvs foran
apikaleralveolaeligrer) og Oslash (= nul dvs uden efterfoslash lgende lyd) som fx i hat
kat dansk Danmark bas sal og ja ha‟ sagde og lagde (Brodersen 2011)
3 bdquoBloslashdtldquo g er en saringkaldt stemt velaeligr Dette traeligk findes fx i de islandske ord eacuteg
(jeg) og dagur (dag)
4 I-udtale af skriftens y Dette traeligk kan man hoslashre indimellem og det kan aeligndre et
ords betydning fx ordet ny udtalt som ni
15
5 Afstemning af stemte sonoranter12 Dette traeligk er et ganske almindeligt traeligk i
islandsk
6 Praeligaspiration er et almindeligt traeligk i islandsk og kan forklares som en h- lyd
foran dobbeltform af [p] [t] og [k] fx i det islandske ord detta (falde)
7 Mange schwa forekomster
Brodersen kalder islaeligndinges schwa-udtale et af de mest gennemgaringende traeligk ved deres
danskudtale Islandsk har ord som ender paring de tryksvage vokaler a i og u hvor dansk
har den tryksvage vokal der som naeligvnt i citatet ofte svaeligkkes eller falder bort Disse tre
svagtryksvokaler er islaeligndinge vant til at beholde i deres udtale og maringske er det derfor
schwa forekommer saring ofte hos islaeligndinge naringr de taler dansk
8 Tryk I islandsk har man altid tryk paring ordets foslashrste stavelse selvom det er
fremmedord Dette traeligk finder nogle gange sted i islaeligndinges danskudtale fx i
ord som appelsin [α l i n] som kommer til at lyde som [ α l si n]13
Jeg vil som allerede naeligvnt kun fokusere paring rulle-r schwa-reduktioner og -bortfald a-
lyde i-udtale af skriftens y og evt andre traeligk som jeg finder og mener er vaeligsentlige at
have med
12
bdquoVed de stemte sonoranter (lyde som fx [o i m l]) dannes der en hindring for udaringndingsluften i
strubehovedet hvor stemmelaeligberne bringes til at vibrere (heraf navnet raquostemtlaquo) hulrummene i de oslashvre
taleorganer fungerer da som resonansrum og deres form er afgoslashrende for hvilken stemt sonorant der
fremkommerldquo (Heger 2007 s 79) 13
Her fokuserer jeg kun paring hovedtryk Der kan selvfoslashlgelig vaeligre andre traeligk som spiller ind i udtalen fx
stoslashd a-kvalitet osv
16
3 Metode og materiale
I dette kapitel beskriver jeg mine metoder og mit materiale Jeg omtaler ogsaring mine
informanter
31 Metoder
Mine dataindsamlingsmetoder i denne opgave omfatter dels mine informanters
oplaeligsning af en DR-tekst og dels et interview med de samme elever Den valgte DR-
tekst er paring ca 200 ord og varer ca 15 minut Den bestaringr af et uddrag fra DRbdquos
radioprogram for unge kaldet Populaeligr Indholdet i denne tekst er en introduktion til
programmet hvor radiovaeligrten MAMA fortaeligller lytteren lidt om hvad der er paring
programmet Ved at vaeliglge en ungdomstekst opnaringr jeg sandsynligvis et bedre resultat
end hvis jeg ville have brugt en tekst som ikke havde samme relevans for mine
informanter
Mine informanter er i alt otte islaeligndinge fra alderen 13 til 19 og jeg praeligsenterer dem i
den samme raeligkkefoslashlge som jeg har interviewet dem Jeg valgte at bruge fire af hvert
koslashn altsaring fire drenge og fire piger for at faring en ligestilling mellem koslashnnene Jeg havde
kontakt med to folkeskoler og et gymnasium i Reykjavik og efter noget tids soslashgning
fandt jeg en folkeskole og nogle gymnasieelever som havde lyst og interesse for en
undersoslashgelse som denne
Det skal dog understreges at jeg kun interviewede fire elever fra hver af de to grupper
og det er kun en lille del af alle eleverne Men paring trods af dette er resultaterne klare De
fire Gymnasieelever er dygtigere til dansk er mere engagerede og har staeligrkere
holdninger til danskundervisningen Jeg vil understrege at det ikke er muligt at
generalisere paring baggrund af saring lille et materiale
Mine metoder er
Oplaeligsning af tekst
Interview med eleverne
Informantportraeligtter
Transskription
Udtaleanalyse ved brug af Praat
Holdningsanalyse
17
Hver oplaeligsning er optaget ved brug af diktafon og jeg har otte optagelser som varer i
alt ca 15-16 minutter Jeg fokuserer baringde paring elevernes udtale men ogsaring paring deres
holdninger til danskundervisningen
Interviewene varede ca 5-10 minutter pr elev som goslashr en samlet tid paring ca en time
Interviewene foregik som en mundtlig samtale og jeg skrev svarene ned undervejs
Disse interview er baggrunden til mine holdningsdata
32 Informanterne
De fire folkeskoleelever er alle 13 aringr gamle og garingr i 8 klasse De har meget forskellige
holdninger til danskundervisningen og til det danske sprog overhovedet I det
efterfoslashlgende vil jeg introducere folkeskoleeleverne paring baggrund af oplysninger fra
interview I portraeligtter af de fire informanter giver jeg oplysninger om informanternes
erfaringer med dansk uden for skolen fx om de har familie ogeller venner som er
danskere og om de har vaeligret i Danmark Endvidere er informanterne anonymiseret ved
at have faringet fiktive navne Dato for oplaeligsning og interview med folkeskoleeleverne er
05122011
De fire gymnasieelever er 17-19 aringr gamle De har derfor forskellige erfaringer med
dansk og nogle er naringet laeligngere i dansk end andre Dato for oplaeligsning og interview med
gymnasieeleverne er 06122011 (David) og 07122011 (Solla Eva og Simon)
Mine interviewsposlashrgsmaringl fungerede forskelligt Den foslashrste del af sposlashrgsmaringlene handler
om elevernes danskkundskaber Sposlashrgsmaringl 3a-f14 opfyldte ikke de krav jeg havde stillet
til dem Meningen med disse sposlashrgsmaringl var at faring et overblik over elevernes
danskkundskaber baringde i skolen og udenfor skolen De var dog ikke noslashjagtigt nok
formulerede og derfor bruger jeg ikke sposlashrgsmaringl 3a-f i min undersoslashgelse Alle de andre
sposlashrgsmaringl fungerede som de skulle og leverede de oplysningerne jeg havde taelignkt mig
at de skulle
14
3a Taler du dansk
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk
3d Hvis ja i hvilken sammenhaeligng skriver du dansk
3e Laeligser du dansk
3f Hvis ja i hvilken sammenhaeligng laeligser du dansk
18
Jeg lytter til optagelserne for senere at kunne analysere informanternes oplaeligsninger for
at kunne sammenligne dem Jeg transskriberer ogsaring baringde uddraget fra Populaeligr
ortografisk og i grov lydskrift og elevernes oplaeligste version og sammenligner derefter
transskriptionen fra Populaeligr med elevernes oplaeligsning
Naringr jeg undersoslashger forholdet mellem holdning og udtale bruger jeg dette system
Der er seks sposlashrgsmaringl i interviewsposlashrgsmaringlene jeg bruger til at undersoslashge hvorvidt
elevernes holdning til danskundervisningen er positiv neutral eller negativ Disse
sposlashrgsmaringl er nr 7 8 9 10 11 og 1315 Indholdet i disse sposlashrgsmaringl er alle om holdning
til danskundervisningen I sposlashrgsmaringl 7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i
dansktimerne ser jeg efter om eleverne svarer positivt eller negativt Hvis eleverne
svarer at de synes der er noget der er spaeligndende er det positivt hvis de ikke synes
noget er spaeligndende er det negativt Til sidst deler jeg svarene op i tre forskellige
kategorier negativ neutral og positiv 0-2 positive svar giver resultatet negativ
holdning 3-4 positive svar giver resultatet neutral holdning og 5-6 positive svar giver
resultatet positiv holdning til undervisningen
For at opnaring en mindre god udtale forekommer de omtalte traeligk 0-32 af gangene 33-
66 for en middelgod udtale og 67-100 for en god udtale og vice versa alt efter i
hvilken sammenhaeligng med undtagelse af islandsk udtale af danske ord da der ikke
findes noget at sammenligne med paring naeligr elevernes svar overfor hinanden Da bruger
jeg forekomsterne af dette traeligk grupperet i 0-10 forekomster for god udtale 11-20 for
middelgod udtale og 21-30 for mindre god udtale
For at regne ud hvor elevernes udtale ligger bruger jeg foslashlgende metode Eleverne faringr
1-3 point for hhv mindre god middelgod og god udtale og da der er otte traeligk i alt (a-
lyd skifter jeg i to dele [a α]) kan eleverne hoslashjest skore 24 point Dvs at 0-8 point
giver en mindre god udtale 9-16 giver en middelgod udtale og 17-24 giver en god
udtale
Mit materiale er
8 oplaeligsninger i alt ca 2000 ord og ca 15-16 minutter
8 interview 5-10 minutter pr elev som er ca en time i alt
15
Se bilag 2 3 og 4
19
33 Transskription og Dania
Transskription er en databehandlingsmetode Og denne metode giver jeg en kort
beskrivelse af Jeg bruger det danske lydskriftsystem Dania som et
transskriptionsredskab Der findes flere lydskriftsystemer men jeg har valgt at bruge
dette fordi det er det jeg har laeligrt at bruge og er fortrolig med fra mit danskstudium
Endvidere bruger jeg analyseprogrammet Praat til at sammenligne de forskellige
udtaler af ord og lyde
Dania er det danske lydskriftsystem som er opkaldt efter t idsskriftet Dania Dette
lydskriftsystem bygger paring alfabetet I Dania bliver alle bogstaverne i det danske alfabet
brugt men der er tilfoslashjet nogle ekstra bogstaver som er laringnt fra andre sprog fx [eth] som
er laringnt fra det islandske alfabet og alfa-a [α] fra graeligsk til at betegne dem moslashrke a-lyd
Grunden til at flere tegn bliver brugt er at nogle af alfabetets bogstaver kan have flere
forskellige udtaler alt efter deres position i ord fx d i ord som denne og gud Det
forrige ords d udtales bdquoharingrdtrdquo hvorimod det andet udtales bdquobloslashdtrdquo16
For at kunne kende forskel paring det almindelige alfabet og lydskriftens skrives udtalen i
kantede parenteser og med kursiv
Som jeg naeligvnte foslashr med eksemplet denne og gud kan et bogstav have flere lydvaeligrdier
end eacutet Naringr der er tale om konsonanter kommer det an paring hvor i ordet bogstavet
befinder sig Hvis bogstavtegnet staringr i absolut forlyd 17 gaeliglder det vedkommende
bogstavs lydvaeligrdi som det tilsvarende alfabetiske bogstavs Ud fra dette kan vi se at [g]
i ordet grund har samme lydvaeligrdi som bogstavstegnets Men hvis der er tale om daeligkket
forlyd18 eller daeligkket udlyd har konsonanterne ofte en anden lydvaeligrdi fx ordet typisk
hvor p har lydvaeligrdien [b] [tybisg] De forskellige lydvaeligrdier som bogstaver kan have
kan vi faring overblik over ved brug af det nyudviklede redskab Bogstavlydkudk
Det kan vaeligre meget bevidstgoslashrende hvordan den transskriberede form af et ord kommer
til at se ud i lydskrift fordi der i en del tilfaeliglde ikke er samsvar mellem skrift og lyd [k]
og [g] er to gode eksempler paring dette og det kan man nemt forvirres en smule af ved
16
Dette foslashromtalte faelignomen kaldes fonemer 17
Absolut forlyd er naringr en lyd staringr allerforrest i et ord fx [b] i bil 18
Daeligkket forlyd er naringr der er tale om ordets foslashrste konsonant ligesom i absolut forlyd men denne gang
hvis der er en vokal foran og efter den forreste konsonant i indlyd Det samme gaeliglder med konsonanter
der staringr mellem to vokaler i udlyd
20
transskriberingen Et ord der kan give problemer er fx ordet slikke som transskriberes
[ legǝ] men man kunne nemt komme til at transskribere ordet som [ slekǝ]
Denne oversigt viser Danias lydskrifttegn og eksempler paring de forskellige lyde i ord Jeg
bruger Schachtenhaufens Dania-tegnvaeliglger og et uddrag af denne ser saringledes ud
[ ] rist [j ] dreje
[α] far [ɔ] ottende
[b] baeliglle [ə] oslashh
[f] fat [ŋ] tang
[j] jage [ᶊ] sjat19 (Schachtenhaufen schwadk 2011)
En ortografisk transskription af radiovaeligrtens tekst ser saringledes ud
rdquoOg jeg er tilbage igen her i studiet med fyrfadslysene taeligndt et glas vand en
kuglepen og en post-it saring jeg er klar til at lave denne her udsendelse til dig
Jeg har holdt en forlaelignget weekend kan man kalde det det I torsdags det
var jo den sidste dag paring ugen jeg sendte Populaeligr saring jeg har faktisk g laeligdet
mig siden i fredags at skulle i studiet igen i dag og lave denne her
udsendelse til dig
Og jeg vil sige allerede nu det b liver en b landet pose bolsjer Vi har nogle
sladderhistorier vi skal igennem og saring har jeg ogsaring en lille overraskelse et
nyt element i Populaeligr som jeg vil praeligsentere dig for lidt senere
Om et oslashjeblik kigger Rasmus Skejl MAMAs egen DJ forbi Han skal
fortaeliglle mig lidt om MAMAs nye kaeligledaeligkke En ny uge betyder jo altsaring en
ny kaeligledaeligkke Og i denne her uge har MAMA valgt Stephanie hendes
nummer rdquoMy cup don‟t give a fuckrdquo Det skal vi hoslashre om et oslashjeblik og efter
at vi har hoslashrt det saring er det altsaring tid til at Rasmus fortaeligller os hvorfor MAMA
netop har valgt dette nummer Velkommen inden for i dagrdquo
34 Praat som analyseredskab
Jeg bruger analyseprogrammet Praat til en komparativ analyse dvs at sammenligne de
otte optagelser fra skoleeleverne med optagelsen fra DRbdquos radiovaeligrt MAMMA
19
En daeligkkende liste findes i bilag 1
21
Praat bruges blandt andet til akustisk analyse af talesignaler hvor man
undersoslashger talesignalets fysiske egenskaber Saringdanne analyser kan sige noget
om enkelte sproglydes akustiske karakteristika men ogsaring hvad der rent
akustisk adskiller fx det vi opfatter som en [a]-lyd fra en [i]-lyd eller en [t ]-
lyd foran en [d]-lyd (Toslashndering 2010 199)
Programmet Praat viser altsaring lydboslashlgerne for hvert ord og hvilke lyde ordene er
sammensat af Det viser boslashlgelaeligngder for hver enkelt lyd ned i mindste detaljer som
goslashr det enkelt at sammenligne to forskellige udtaler
Her ser vi et eksempel paring hvordan Praat virker Det lyseroslashde felt indeholder ordet var
som radiovaeligrten MAMMA udtaler [vα] Forneden ser vi Annas samme var som hun
udtaler [vαᶉ]
Figur 1 MAMMAs udtale af ordet var i programmet Praat
22
Figur 2 Annas udtale af ordet var i programmet Praat
Her ses der en tydelig forskel MAMMAs var er meget laeligngere end Annas Annas slutter
derimod paring et rulle-r og det ses paring den hoslashje frekvens i lydboslashlgerne i den lyseroslashde
ramme Paring denne maringde sammenligner jeg alle optagelserne med MAMMAs og finder
forskelle paring udtalerne helt ned til de mindste lyde
35 Empirisk dataindsamling a Oplaeligsning og udtale
Min dataindsamling er todelt Foslashrst arbejder jeg med optagelserne af folkeskole- og
gymnasieelevernes oplaeligste version af DR-teksen Derefter indsamler jeg data ved brug
af interviewsposlashrgsmaringl med fokus paring holdning Dataindsamlingen og analysen skiftes
derfor i arbejde med optagelserne og arbejde med interviewsposlashrgsmaringlene Jeg optager
eacuten informant ad gangen og derefter interviewer jeg hamhende
351 Valg af informanter og oplaeligsning
Jeg har valgt at bruge DR‟s ungdomsprogram Populaeligr fordi at brug af et
ungdomsprogram er en god motivationsfaktor naringr det kommer til en undersoslashgelse som
denne hvor informanterne er unge De ca 200 ord teksten omfatter tager ca to
minutter at laeligse igennem og dette korte uddrag har derfor et tidsmaeligssigt passende
omfang Jeg ville ikke have teksten laeligngere for at kunne holde styr paring analysen og for at
faring en afgraelignsning af den
23
Jeg valgte at bruge faring informanter for at lave en kvalitativ undersoslashgelse og for at faring et
overskueligt materiale at arbejde med indenfor opgavens tidsramme
Jeg tog kontakt med mine gamle skoler baringde folkeskole og gymnasium Jeg har god
erfaring med begge skolerne og deres laeligrere og mente derfor at det ville goslashre
indsamlingen af materiale mere bekvemt Det var ikke noget problem at faring kontakt med
min folkeskole Det gik derimod ikke saeligrlig godt at have kontakt med gymnasiet Det
skyldes maringske at juleeksamenerne var ved at aringbne sine doslashre for eleverne derfor spurgte
jeg mig omkring mellem venner og familie for at finde informanter der passede ind i
maringlgruppen Det lykkedes i sidste ende og det betoslashd at mine fire informanter fra
gymnasiet kommer fra fire forskellige gymnasier Det kan betyde at det er vanskeligere
at sammenligne disse elevers udtale da de ikke har haft samme laeligrer og dermed
forskellig danskundervisning
Selve oplaeligsningerne gik problemloslashst for sig Alle mine informanter var aringbne for
deltagelse af saringdan en undersoslashgelse De var ogsaring meget engagerede for deltagelsen Jeg
satte mig i enrum med informanterne og begyndte med at praeligsentere min undersoslashgelse
uden at afsloslashre dens fulde tilgang Jeg brugte en diktafon til optagelserne som kunne
forbindes med min pc og derfor var der ikke nogle problemer at overfoslashre optagelserne
til pc‟en og derefter lytte til optagelserne Jeg sad med eleverne i 15 til 20 minutter Det
foslashrste jeg bad informanterne om var at laeligse teksten igennem saring de kunne saeligtte sig ind i
den og stille sposlashrgsmaringl hvis nogle af ordene var svaeligre eller uforstaringelige Derefter bad
jeg dem laeligse teksten op langsomt hoslashjt og tydeligt
352 Ortografisk og fonetisk transskription af optagelser
For at transskribere uddraget fra Populaeligr ortografisk lyttede jeg det igennem flere
gange Der var nogle faring gentagelser og selvafbrydelser Det saring jeg bort fra i min
transskription for at teksten skulle egne sig til at naring sit formaringl nemlig oplaeligsning
Den ortografiske transskription var den enkle del af transskriptionen Efter den
arbejdede jeg med at transskribere radioprogrammet fonetisk ved brug af Dania20
Det naeligste paring programmet var en fonetisk transskription af elevernes oplaeligsninger hhv
fra folkeskolen og fra gymnasiet Det var en stoslashrre udfordring da nogle af lydene fra
20
Se bilag 4 for samtlige fonetiske transkriptioner
24
informanterne til tider kunne ligne noget som ikke findes i det danske lydsystem fx
lyden af det islandske bogstav aelig som ofte forekom udtalt som en slags [αj ]-lyd En
anden udfordring var det rdquobloslashderdquo g som informanterne ofte brugte hvor g-et ikke
skulle vaeligre bdquobloslashdtldquo
36 Empirisk dataindsamling b Interviewene
Efter oplaeligsningen fortsatte informanterne og jeg til den anden del af dataindsamlingen
interviewsposlashrgsmaringlene Det foregik som en samtale paring baggrund af en raeligkke
sposlashrgsmaringl21 og jeg skrev svarene ned paring papir under interviewet
Denne samtale foregik paring islandsk fordi det er lettere for eleverne at udtrykke sig paring
deres modersmaringl og det var mest naturligt da islandsk er baringde deres og mit foslashrstesprog
og for at undgaring misforstaringelser da folkeskoleeleverne og maringske endda
gymnasieeleverne ikke er vant til at tale saring meget dansk Den islandske udgave af
interviewsposlashrgsmaringlene kan findes i bilag 2b
37 Opsamling
Mit materiale er todelt Jeg bruger oplaeligsningerne fra informanterne til en
sammenlignende analyse ved hjaeliglp af en fonetisk transskription Den anden del bestaringr
af en verbal samtale som jeg skrev ned i loslashbet af samtalen Denne del af
materialeindsamlingen bruger jeg til at faring informanternes holdninger til
danskundervisningen og for at faring et overblik over undervisningen Endvidere
transskriberer jeg som naeligvnt optagelserne ved hjaeliglp af lydskriftsystemet Dania for
senere at analysere oplaeligsningerne ved brug af programmet Praat
21
Se baringde bilag 21 og 22 med interviewsposlashrgsmaringl hhv paring dansk og paring islandsk
25
4 Informantportraeligtter og analyse af islandske folkeskole- og
gymnasieelevers udtale
Som foslashr skrevet er analysen todelt Foslashrst bliver oplaeligserne praeligsenteret paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringlene i bilag 3 Dernaeligst bevaeligger jeg mig over i den anden del af
analysen den udtalemaeligssige Jeg stoslashtter mig til de fonetiske transskriptioner i bilag 4
ved denne del af analysen
41 Praeligsentation af folkeskoleinformanterne
411 Informantportraeligt af Alex 13 aringr
Den foslashrste informant er Alex Alex har god erfaring af dansk men har ikke nogen
kontakt med danskere overhovedet Alex har eacuten gang vaeligret i Danmark paring ferie i to uger
Alex har ikke saeligrlig stor interesse for dansk og er heller ikke saeligrlig begejstret for at
deltage i denne undersoslashgelse
I en almindelig dansktime fortaeligller Alex mig at han og hans klassekammerater laeligser
hoslashjt for hinanden og laver opgaver i opgavebogen I timerne giver laeligreren instruktioner
og Alex og hans klassekammerater goslashr som laeligreren siger Alex mener at
danskundervisningen er meget traditionel dvs ligner andre undervisningstimer meget
Alex har ikke saring meget erfaring med fra dansktimerne Han har laeligrt danske ord dansk
grammatik og set danske film Endnu engang bekraeligfter han at han ikke er saeligrlig
entusiastisk overfor dansk med at svare bdquo ngentingldquo da jeg spurgte ham om han syntes
der var noget spaeligndende i dansktimerne Alex kunne heller ikke fortaeliglle mig om en
oplevelse i en dansktime han kunne huske Han vil heller ikke laeligre noget i
danskundervisningen og siger at han ikke er interesseret i dansk og at han ikke kunne
taelignke sig at blive bedre til noget i dansk og endvidere synes han ikke at der er noget
som kunne vaeligre anderledes i dansktimerne Han mente heller ikke at de brugte nogle
medier i undervisningen Til sidst spurgte jeg Alex hvad han ville lave i timerne hvis
han var dansklaeligrer Han svarede meget konkret bdquoJeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at
jeg var syg for ikke at skulle underviseldquo Endnu en bekraeligftelse for at Alex ikke er saeligrlig
interesseret i dansk
26
412 Informantportraeligt af Anna 13 aringr
Anna er min anden informant og hun har god erfaring med dansk Hun fortalte mig om
en erfaring hun synes var mindevaeligrdig og sjov bdquoVi lavede engang en opgave om en
fiktiv dansk familie som vi saring lavede plakat ud fra Det var meget sjovtldquo Anna har ikke
kontakt med danskere men har vaeligret i Danmark to gange Den ene gang varede kun en
dag paring lufthavnen og den anden var hun paring ferie kun et aringr gammel
Det som foregaringr i dansktimerne ifoslashlge Anna er at eleverne laver opgaver i
opgavebogen og laeligser i laeligsebogen I timerne laver de ogsaring mange opgaver og laeligser hoslashjt
op for hinanden Den erfaring Anna har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord
oslashve dansk udtale laeligse tegneserier dansk grammatik laeligse op i klassen og se danske
film Anna tilfoslashjede bdquoVi laeligser nogle gange tegneserier i laeligsebogen Dem kan jeg godt
lideldquo Anna kunne huske en sjov oplevelse fra en dansktime som hun delte med mig
De saring engang en dansk film som hun syntes var meget morsom Anna er en meget
engageret elev og vil laeligre alt muligt hvis det nu er undervist paring en bdquosjovldquo maringde De
punkter hun kunne taelignke sig at blive bedre til er at laeligse hoslashjt og naring en bedre forstaringelse
for det hun laeligser Endvidere er hun meget tilfreds med undervisningen Hun sagde at de
ikke brugte nogen danske medier i undervisningen men at laeligreren opfordrer eleverne til
at se paring dansk tv derhjemme Hvis Anna var laeligrer ville hun goslashre undervisningen
interessant sjov og varieret
413 Informantportraeligt af Berglind 13 aringr
Berglind er min tredje informant Hun fortaeligller mig at danskundervisningen er ok Den
er ikke bdquospecielt sjovldquo men heller ikke bdquodoslashdkedeligldquo Ligesom de to forrige informanter
har hun heller ikke nogen kontakt med danskere Berglind har vaeligret i Danmark to
gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
Det Berglind og hendes klassekammerater laver i timerne er fx opgaver om fiktive
danske familier opgaver i opgavebogen plakater og laeligse hoslashjt for hinanden bdquoJeg kunne
rigtig godt lide at lave plakaterne til den fiktive familieldquo sagde Berglind I timerne
skriver Berglind og de andre elever gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt
at forklare hvis der er noget de ikke kan forstaring
27
Den erfaring Berglind har med sig fra dansktimerne er ungdomskultur at laeligre danske
ord laeligse tegneserier synge danske sange grammatik laeligse op i klassen hoslashre paring dansk
musik og se danske film Det hun synes er mest spaeligndende i timerne er at lave
danskopgaver Den oplevelse som hun kunne huske og som hun synes var meget
interessant var engang da hendes klasse saring en dansk film bdquoI filmen var der en sang vi
godt kunne lide saring laeligreren spolede tilbage saring vi alle sammen kunne synge med paring
sangen Det var maeliggtig sjovtldquo Berglind kunne godt taelignke sig at laeligre flere danske ord
og goslashre hendes ordforraringd stoslashrre samt at forbedre sin danskudtale Det hun gerne ville
forbedre sig i er forstaringelsen af dansk talesprog Hun synes endvidere at dansktimerne er
gode ligesom de er Berglind og hendes klasse bruger ikke nogle danske medier i
undervisningen men lytter dog til danske lytteoslashvelser i danskbogen Hvis hun var
dansklaeligrer ville hun bdquorigtig gerneldquo synge mere paring dansk laeligse flere tekster hoslashjt
oversaeligtte flere tekster og skrive flere gloser
414 Informantportraeligt af Bergur 13 aringr
Bergur er min fjerde og sidste informant fra folkeskolen Bergur synes at
danskundervisningen er god ikke bdquokedeligldquo men meget bdquoneutralldquo Bergur er den eneste
af mine folkeskoleinformanter der har kontakt med danskere og det ca en gang om
maringneden bdquoJeg har boet i Danmark og har nogle gange kontakt med mine kammerater
paring Skypeldquo
I danskundervisningen bruger Bergur og hans klassekammerater
undervisningsmaterialet og skriver gloser Laeligreren underviser paring dansk imens eleverne
skriver ned og goslashr som de bliver sagt
Den erfaring Bergur har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen og se danske film Bergur er lidt mere begejstret for dansktimerne end
min anden mandlige folkeskoleinformant Han synes at naeligsten alt i dansktimerne er
spaeligndende og at undervisningen er udmaeligrket Han vil bruge dansktimerne til at laeligre
dansk i sin bredeste forstand og er meget tilfreds med undervisningen Ligesom de to
forrige informanter bruger de ikke nogle danske medier i timerne andet end lytteoslashvelser
i danskbogen Hvis Bergur var dansklaeligrer ville han ikke aeligndre paring noget bdquoJeg mener at
undervisningen er fin som den er og jeg vil have undervisningen ligesom den er nuldquo
28
42 Praeligsentation af gymnasieinformanterne
421 Informantportraeligt af David 17 aringr
David er min foslashrste informant fra gymnasiet Hans erfaring med dansk har baringde vaeligret
svaeligr og nem David har ikke nogen kontakt med danskere Eacuten gang har David vaeligret i
Danmark paring ferie bdquoJeg har vaeligret i Danmark eacuten gang og det var rigtig fedtldquo
Det David og hans klassekammerater laver i dansktimerne er fx opgaver fra
undervisningsmaterialet og lytter til lytteoslashvelser paring dansk bdquoLaeligreren underviser i
timerne og jeg lytter flittigtldquo tilfoslashjede han om danskundervisningen David har en del
erfaring med fra dansktimerne ungdomskultur laeligre danske ord oslashve dansk udtale
synge danske sange laeligse op i klassen hoslashre dansk musik og se film bdquoDesvaeligrre synger
vi ogsaringldquo sagde han og lo
Men det David synes er spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film og lave
opgaver om dem og diskutere om dem paring dansk Han fortalte mig om en mindevaeligrdig
oplevelse fra dengang han var i Dan 103 22 Han bestod med karakteren 47 og var
maeliggtig glad for ikke at have dumpet David kunne godt taelignke sig at blive bedre til at
laeligse dansk og blive bedre til at forstaring det han laeligser Det er laeligseforstaringelse som vaeliggter
mest hos David naringr det kommer til sposlashrgsmaringlet om han synes der var noget som maringtte
vaeligre anderledes i dansktimerne I undervisningen bruger han og hans klassekammerater
efterfoslashlgende medier radio tv og saring lytter de ogsaring til dansk musik I slutningen spurgte
jeg ogsaring David hvad han ville lave i dansktimerne hvis han var underviser Han ville
helt klart vaeligre bdquosjovldquo og fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser Han vil ogsaring
vise morsomme film vaeliglge bedre romaner til at laeligse og til sidst ville han opfordre sine
elever til at laeligse mere dansk fx ved at bruge danske undertekster naringr de ser film bdquoJeg
synes at man laeligrer meget af at have undertekster paring filmldquo
422 Informantportraeligt af Solla 18 aringr
Solla garingr ogsaring paring gymnasiet Hun synes at dansktimerne er bdquorigtig sjoveldquo men at
eksamenerne dog er lidt uretfaeligrdige fordi de nogle gange er for svaeligre Solla har ingen
22
Dan 103 er i Davids tilfaeliglde et af to danskkurser paring gymnasiet
29
kontakt med danskere Hun har vaeligret i Danmark fire gange to gange med sit
fodboldhold og to gange paring ferie
I dansktimerne taler Solla og hendes klassekammerater dansk oslashver grammatik skriver
gloser og ser film sammen bdquoVi lytter til laeligreren og taler med ham paring dansk Han er
ogsaring danskerldquo Solla har ligesom David meget erfaring med sig fra dansktimerne at
laeligre danske ord oslashve dansk udtale laeligse tegneserier grammatik laeligse op i klassen hoslashre
dansk musik og se danske film
At tale dansk og lave opgaver er noget af det Solla synes er mest spaeligndende Som
naeligvnt kan Solla godt lide dansktimerne Hun fortalte mig om en oplevelse hun kunne
huske fra en dansktime Hele hendes klasse inkl laeligrer spillede Harry Potter og det
synes hun var maeliggtig sjovt bdquoJeg kan rigtig godt lide dansktimerne fordi laeligreren er saring
sjov men jeg vil ikke laeligre mere dansk grammatikldquo Fortalte hun mig om
undervisningen Hun synes at der skulle vaeligre flere lytteoslashvelser for at eleverne kan faring en
bedre forstaringelse af dansk talesprog I Sollas klasse bruger de ikke mange danske medier
i undervisningen kun nyhedssider paring nettet Til sidst fortalte hun mig hvad hun kunne
taelignke sig at lave hvis hun var dansklaeligrer bdquoJeg ville tale meget med eleverne paring dansk
selvfoslashlgelig og lave sjove diskussioner med dem Og jeg vil fokusere meget mindre paring
grammatikldquo
423 Informantportraeligt af Eva 18 aringr
Eva er min tredje informant fra gymnasiet Hun synes at dansktimerne er meget sjove
fordi hendes laeligrer er meget bdquosjovldquo Eva er en af de faring informanter der har kontakt med
danskere Hun garingr til gymnastik hvor der er danske traelignere Eva har vaeligret i Danmark
to gange En gang med sit gymnastikhold og en anden gang paring ferie
I undervisningen i Evas klasse oversaeligtter de meget til dansk og taler meget dansk
sammen Laeligreren er meget dygtig at tale dansk med eleverne De erfaringer Eva har
med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord oslashve dansk udtale grammatik laeligse op i
klassen hoslashre paring dansk musik og se danske film Den sidste erfaring er o gsaring den hun
synes er mest spaeligndende Hun sagde bdquoDe er saring humoristiskeldquo da vi snakkede lidt om
danske film
30
Hun kunne ikke rigtig huske nogen oplevelse fra dansktimerne men sagde at laeligreren er
meget bdquosjovldquo og taler meget bdquoDet kan jeg godt lideldquo Eva kunne godt taelignke sig at blive
bedre til dansk udtale for at turde tale dansk naringr hun er i Danmark Eva er ogsaring meget
tilfreds med danskundervisningen hvor de fx bruger tv og sider paring internettet af ellers
mange mulige danske medier Til sidst forestillede Eva sig at hun var dansklaeligrer bdquoJeg
ville ikke aeligndre saeligrlig meget paring undervisningen men ville dog fokusere lidt mere paring
udtalenldquo
424 Informantportraeligt af Simon 19 aringr
Simon er min sidste informant fra gymnasiet og den sidste overhovedet Han synes at
undervisningen er fin Han har ikke nogen kontakt med danskere Det er maringske ikke en
overraskelse men Simon har ogsaring vaeligret i Danmark og det eacuten gang med sit
fodboldhold
I en typisk dansktime i Simons klasse fortaeligller han at de oversaeligtter tekster laeligser boslashger
lytter til lytteoslashvelser og ser danske film Han synes at undervisningen er meget varieret
men der bliver dog fokuseret lidt for meget paring grammatikken Simon goslashr sit bedste for
at laeligre dansk i undervisningen og det goslashr han ved hjaeliglp af laeligreren so m underviser
skriver gloser paring tavlen og hjaeliglper eleverne naringr de er i tvivl om noget Simon har ogsaring
erfaring med sig fra dansktimerne fx ungdomskultur at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen se danske film og saring laeligser han endda danske boslashger derhjemme bdquoJeg
kan godt finde paring at laeligse nogle danske boslashger derhjemmeldquo
Det Simon synes er mest spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film Han
kunne fortaeliglle mig en interessant oplevelse fra dengang han var i tiende klasse Da fik
hans klasse besoslashg af en dansk klasse og han fik chance til at tale dansk Det er ogsaring
noget Simon godt kunne taelignke sig at blive bedre til at kunne tale og forstaring isaeligr naringr det
drejer sig om talesproget Han synes ogsaring at der bliver undervist for meget grammatik
og ville gerne at der bliver vist flere danske film med islandske undertekster for bedre
at kunne forstaring det som bliver sagt Hvis Simon var dansklaeligrer ville han vaeligre en meget
bdquotraditionelldquo laeligrer undervise i undervisningsmaterialet men vise flere danske film
bdquoJeg synes at danske film er utrolig sjove og derfor ville jeg vise mange af slagsenldquo
31
43 Resultater fra interviewundersoslashgelsen
Af de otte informantportraeligtter ovenfor fremgaringr at baringde folkeskole- og
gymnasieeleverne har meget forskellige erfaringer med dansk I det foslashlgende vil jeg
bruge to grafer en for hver gruppe til at sammenligne de to gruppers erfaring af dansk
og deres holdninger til danskundervisningen Sposlashrgsmaringlene er nummereret ligesom i
sposlashrgeskema i bilag 2a og b
I figur 3 ser vi folkeskoleelevernes svar23
Figur 3 Folkeskoleelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
23
I ja og nej sposlashrgsmaringl bruger jeg enhederne 0 og 1 hhv som nej og ja I sposlashrgsmaringl 2 4 6 7 8 9 10
11 og 12 (de aringbne sposlashrgsmaringl) svarer enheden til antallet af svarene fx i sposlashrgsmaringlet Har du vaeligret i
Danmark svarer Anna 2 dvs at hun har vaeligret to gange i Danmark Det samme gaeliglder for
gymnasieelevernes skema
X-akslen staringr for sposlashrgsmaringlene og y-akslen staringr for enhederne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp4 Sp6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
Alex
Anna
Berglind
Bergur
32
Dernaeligst ser vi resultaterne fra gymnasieelevernes svar
Figur 4 Gymnasieelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
Her ses det tydeligt at gymnasieeleverne har mere erfaring med dansk og at de mener at
de kan mere Det er ikke saring overraskende da de er aeligldre og har haft fire og fem aringr mere
danskundervisning Endvidere er gymnasieeleverne mere entusiastiske for
undervisningen dvs at de vil laeligre mere de vil blive bedre til mere og saring har tre af de
fire gymnasieelever en staeligrk holdning til hvordan undervisningen kunne vaeligre
anderledes i modsaeligtning til folkeskoleeleverne Ingen af de fire folkeskoleelever synes
at undervisningen skulle vaeligre anderledes De er tilfredse med undervisningen Der er
selvfoslashlgelig mange elementer som spiller en rolle for dette resultat Maringske skyldes det
laeligrerne maringske er det den stoslashrre erfaring med danskundervisningen og at de kan mere
dansk og maringske toslashr gymnasieeleverne bruge deres stemme og fortaeliglle om deres
holdninger De er maringske lidt mindre generte end de yngre informanter
De aeligldre elever er mere motiverede har klarere og staeligrkere holdninger til forbedring af
undervisningen og virker gladere for undervisningen end folkeskoleeleverne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp 4 Sp 6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
David
Solla
Eva
Simon
33
44 Udtaleanalysen
Nu til den anden del af analysen Foslashrst vil jeg gennemgaring DR-radiovaeligrtens oplaeligsning
som jeg har transskriberet fonetisk i bilag 41 Derefter bevaeligger jeg mig over til de fire
traeligk som jeg vil fokusere paring og omtale andre traeligk jeg finder hen ad vejen
Strukturen er efterfoslashlgende i udtaleanalysen
Radiovaeligrtens danske udtale og mulige udfordringer for de islandske elever
Rulle-r
Schwa (ǝ)
A-lyd
I-udtale af skriftens y
Andre gennemgaringende traeligk
o Islandsk udtale af danske ord
o AElig-udtale
o Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
441 DR-radiovaeligrtens udtale
Denne udtale kan forstarings af alle danskere da den tilhoslashrer en overnorm rigsmaringlet Der er
ikke nogen ord eller udtaler som skulle vaeligre en udfordring for en dansker at forstaring
Radiovaeligrten er ung og taler meget hurtigt og energisk som er et ungdomstraeligk
bdquoUngdomssprog er karaktiseret ved at de unge taler hurtigt og energiskldquo (Joslashrgensen og
Quist 2008 67)
Vi kan forvente at de unge islandske elever stoslashder paring nogle udtaleudfordringer De otte
naeligvnte traeligk rulle-r moslashrk a- lyd bdquobloslashdtldquo g i-udtale af skriftens y afstemning
praeligaspiration schwa og tryk er eksempler paring dette samt de tre nye traeligk jeg har fundet
442 Rulle-r
I islandsk udtales r- lyden som rulle-r Dette kan transskriberes [aᶉ] Den danske r-
udtale er som bekendt en udfordring for islaeligndinge Det danske r forekommer paring to
forskellige maringder i den tekst jeg bruger i min analyse Den ene er [r] fx i ordet Rasmus
[rαsmus] og den anden er [ɹ] som findes i et ord som mor [moɹ] Det foslashrste er enten
34
konsonantisk det andet vokalisk Efterfoslashlgende kan vi se et skema med eksempler fra
DR-teksten
Konsonantisk r (foran vokal) Vokalisk r (efter vokal)
r i forlyd r i daeligkket forlyd ɔ i diftonger
Rasmus praeligsentere praeligsentere bliver
Skema 5 Konsonantisk og vokalisk r
Hvis vi ser tilbage paring sammenligningen af det danske og det islandske lydsystem i
kapitel 25 ser vi at det danske og det islandske r har to ting til faeliglles De er begge
konsonanter som er stemte haeligmmelyde Forskellen ligger dog i at det danske r bliver
til bagerst i munden hvorimod det islandske bliver til forrest i munden dvs at de har
forskelligt artikulationssted
Det islandske rulle-r forekommer oftest i mine optagelser af eleverne i slutningen af
ord fx er her har osv men ogsaring nogle enkelte gange i midten af ord men i disse
tilfaeliglde er det i slutningen af et sammensat ord fx i ord som sladderhistorier hvor
rulle-r kan typisk findes i slutningen af sladder og i slutningen af hele ordet som i
eksemplerne foroven
4421 Folkeskoleelevernes udtale af r
I originalteksten er der 45 r I folkeskoleelevernes oplaeligsninger forekommer rulle-r 31
gange hos Alex 41 gange hos Anna 42 gange hos Berglind og 18 gange hos Bergur
Bergur har mest styr paring sine r-udtaler og det er meget sandsynligt fordi han har boet i
Danmark og derfor har stoslashrre erfaring af danskudtalen De tre andre informanter bruger
rulle-r betragtelig mere helt op til 42 gange Det betyder derfor at Alex bruger rulle-r i
69 af gangene Anna 91 af gangene og til sidst bruger Berglind rulle-r 93 af
gangene Bergur udtaler r bedst eller 40 af gangene
4422 Gymnasieelevernes udtale af r
I gymnasieelevernes udtaler forekommer rulle-r 35 gange hos David 41 gange hos
Solla 42 gange hos Eva og 44 gange hos Simon Til forskel fra folkeskoleeleverne
forekommer rulle-r gennemsnitligt mere jaeligvnt 78 af gangene hos David 91 hos
35
Solla 93 hos Eva og til sidst 97 hos Simon Simon udtalte r som rulle-r i alle dets
forekomster paring naeligr eacutet i ordet Rasmus
4423 Sammenligning af elevernes r
Hvis vi ser grafisk paring elevernes rulle-r forekomster ser det saringledes ud
Figur 5 Sammenligning af elevernes rulle-r forekomster
Her ses det at rulle-r forekomsterne ligger meget jaeligvnt med undtagelse af Bergur Hvis
vi sammenligner folkeskoleeleverne med gymnasieeleverne ser vi at gennemsnittet af
rulle-r i den foslashrnaeligvnte gruppe er 73 hvorimod det er 90 hos gymnasieeleverne
443 Schwa (ǝ)
Lingvisten Ruben Schachtenhaufen skriver paring sin hjemmeside at schwa-assimilation er
et af det allermest karakteristiske ved dansk udtale men hvor ofte skal det forekomme i
en udtale Han skriver at det er en god tommelfingerregel at sige at hver fjerde schwa
falder bort hver fjerde udtales [ǝ] men at halvdelen undergaringr schwa-assimilation fx i
ord som lige [li∙ǝ] som bliver til [li∙i] pga schwa (Schachtenhaufen 2011)
Schwa [ǝ] findes ikke i det islandske lydsystem jf kapitel 212 Men det findes i det
danske og det som et af de karakteristiske traeligk af dansk udtale [ǝ] er en dansk vokal
som bliver til midt i mundhulen en saringkaldt midttungevokal
0
20
40
60
80
100
120
Folkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Alex og David
Anna og Solla
Berglind og Eva
Bergur og Simon
36
Da denne vokal ikke findes i det islandske lydsystem er det ikke en overraskelse at det
er en udfordring for de islandske elever
I radiovaeligrtens udtale forekommer schwa-udtalen 36 gange men schwa falder bort 6
gange Dette resultat ligner Schachtenhaufens tommelfingerregel I samme optagelse
staringr schwa 15 gange i slutningen af et ord Optagelsen indeholder dog ikke mange
schwa-assimilationer kun fem Schwa-forekomster -assimilationer og -bortfald er
efterfoslashlgende i radiovaeligrtens udtale
schwa-forekomster schwa-bortfald schwa-assimilation
studiet (x2) tilbage fyrfadslysene
fyrfadslysene lave (x2) glaeligdet
kuglepen nogle siden
denne (x3) nye hendes
udsendelse (x2) uge oslashjeblik
forlaelignget
sidste
ugen
sendte
skulle
sige
allerede
blandet
pose
igennem
lille
overraskelse
element
praeligsentere
oslashjeblik
egen
37
fortaeliglle
kaeligledaeliggge (x2)
dette
inden
Skema 6 Schwa i radiovaeligrtens udtale
4431 Folkeskoleelevernes schwa
Mine informanter i folkeskolen har mange schwa-forekomster Alex har 54 Anna har
48 Bergling har 50 og Bergur har 45 I alle tilfaeliglde forekommer schwa i slutningen af
ord i mere end halvdelen af udtalerne Et interessant traeligk ved folkeskoleelevernes
udtale er at schwa-bortfaldet naeligsten ikke er til stede i nogen af optagelserne De faring
gange schwa ikke bliver udtalt bliver det erstattet af en anden vokal oftest [aelig]
Informanterne i denne gruppe har ikke mange udtaler som undergaringr schwa-assimilation
faktisk kun tre og det er alle oplaeligserne sammenlagt Schachtenhaufens
tommelfingerregel siger at halvdelen undergaringr assimilation men folkeskoleeleverne er
langt fra dette
Statistisk ser resultaterne af schwa forekomsterne ud saringledes at Alex udtaler schwa
150 i forhold til radiovaeligrten Anna 133 Berglind 139 og Bergur 125
4432 Gymnasieelevernes schwa
Mine informanter paring gymnasiet har ogsaring mange schwa-forekomster David har 51
schwa-forekomster Solla har 57 Eva har 39 og til sidst har Simon 34 Ligesom hos
folkeskoleeleverne forekommer schwa mere end halvdelen af gangene i slutningen af et
ord Det er endnu engang mere end hos radiovaeligrten Schwa-bortfald er ens hos
gymnasieeleverne sammenlignet med folkeskoleeleverne dvs ingen eller erstattet af
andre vokaler
Paring samme maringde som folkeskoleelevernes udtale undergaringr gymnasieelevernes udtale
ikke mange schwa-assimilationer kun fire og det er igen sammenlagt
38
Statistisk ser gymnasieelevernes schwa forekomster saringledes ud at David udtaler schwa
141 i forhold til radiovaeligrten Solla 158 Eva 108 og til sidst Simon 94 og er
derfor den der ligger taeligttest paring radiovaeligrtens schwa-udtale af de to gruppers udtaler
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster
Baringde folkeskole- og gymnasieeleverne udtaler schwa i slutningen af ord mere end
halvdelen af gangene Men deres schwa-forekomster er i det hele taget meget
forskellige Seks ud af de otte informanter udtaler schwa alt for ofte hvorimod to af
informanternes schwa-udtale ligger meget taeligt paring radiovaeligrtens Endvidere er der ikke
nogen schwa-bortfald i mine informanters oplaeligsninger med undtagelse af erstatning af
andre vokaler eller lignende
En statistisk sammenligning af informanternes gennemsnit af schwa-udtaler er saringledes
at folkeskoleelevernes gennemsnit er 49 udtaler Gymnasieelevernes gennemsnit er 45
schwa-udtaler Der er derfor ikke den store forskel paring de to informantgrupper men det
viser sig at gymnasieelevernes schwa-udtale ligner mere radiovaeligrtens En grafisk
sammenligning af de to grupper med radiovaeligrten ser saringledes ud
Figur 6 Elevernes schwa-forekomster i forhold til radiovaeligrtens
Ud fra denne graf ser vi at folkeskoleelevernes schwa-udtale er 36 procentpoint mere
end radiovaeligrtens og gymnasieelevernes schwa-udtale er 25 procentpoint mere
0
20
40
60
80
100
120
140
160
Radiovaeligrt Follkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Schwa-forekomster i
39
444 A-lyd
optagelsen af DR‟s radiovaeligrt forekommer det lyse a i alt 31 gange og det moslashrke a 37
gange Det vil derfor sige at a forekommer 68 gange fordelt paring lyse og moslashrke a-er I
oslashvrigt er a-erne meget jaeligvnt fordelt naeligsten halvdelen lyse og naeligsten halvdelen moslashrke
I det danske lydsystem findes der et lyst og et moslashrkt a Det lyse findes i ord som masse
og rist [masǝ] og [ ] hvorimod det moslashrke findes i ord som par [pαɹ] I det islandske
lydsystem derimod findes der kun et a det moslashrke [α] Det lyse a findes foran
tungespidslyde t d n s og l fx i ord som kam kaffe ak osv
Da der ikke findes noget lyst a i det islandske lydsystem overrasker det ikke nogen at
denne udtale kan forekomme som en udfordring for de islandske oplaeligsere
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer ikke saeligrlig ofte i folkeskoleelevernes oplaeligsninger faktisk kun
11 gange hos Alex 13 gange hos Anna otte gange hos Berglind og seks gange hos
Bergur Dvs at hos Alex forekommer det lyse a kun 35 af gangene 42 hos Anna
26 hos Berglind og 19 hos Bergur24
Det moslashrke a forekommer derimod meget tit Det er som foslashr skrevet ikke nogen
overraskelse da det lyse a ikke findes i det islandske lydsystem Alex bruger det moslashrke
a 64 gange Anna 43 gange Berglind 54 gange og Bergur 56 gange Alle mine
informanter i folkeskolen bruger saringledes det moslashrke a oftere end det forekommer i
optagelsen af radiovaeligrten Statistisk forekommer det 72 procentpoint for ofte hos Alex
16 procentpoint for ofte hos Anna 46 procentpoint for ofte hos Berglind og 51
procentpoint for ofte hos Bergur
Det moslashrke a forekommer i alle oplaeligsningerne i ordene glas og vand
4442 Gymnasieelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer endnu sjaeligldnere hos gymnasieeleverne eller en enkelt gang hos
David en enkelt gang hos Solla to gange hos Eva og til sidst seks gange hos Simon
24
Her regner jeg med af de i alt 31 lyse a-er
40
Statistisk set er det 3 hos David 3 hos Solla 6 hos Eva og til sidst 19 hos
Simon
Ligesom folkeskoleeleverne forekommer det moslashrke a ogsaring alt for mange gange hos
gymnasieeleverne Det forekommer 63 gange i Davids udtale 66 gange i Sollas 63 i
Evas og 54 i Simons Statistisk set er det 70 procentpoint for ofte i Davids oplaeligsning
78 procentpoint for ofte hos Solla 70 procentpoint for ofte hos Eva og 46 procentpoint
for ofte hos Simon
4443 Sammenligning af elevernes a-er
Hvis vi ser paring elevernes a- lyde og deler dem ind i tre kategorier de lyse a-er de moslashrke
a-er og de moslashrke a-er som skal vaeligre lyse ser det saringledes ud grafisk
Figur 7 Sammenligning af elevernes lyse moslashrke og moslashrke a-er som skal vaeligre lyse
For at opnaring den samme a- fordeling af udtale af a- lydene som i radiovaeligrtens udtale skal
elevernes soslashjler staring i 31 for det lyse a og 37 for det moslashrke a Men som vi kan se
forekommer det moslashrke a alt for ofte hos alle eleverne og det lyse a forekommer alt for
sjaeligldent
0
10
20
30
40
50
60
70
Lyse a-er Moslashrke a-er Moslashrke a-er som skal vaeligrelyse
Alex
Anna
Berglind
Bergur
David
Solla
Eva
Simon
41
445 I-udtale af skriftens y
I optagelsen af DR-teksten forekommer bogstavet y i alt seks gange Y er i det danske
lydsystem en hoslashj urundet bagtungevokal Men denne y- lyd findes ikke i det islandske
lydsystem Den islandske skrifts y udtales [e] ligesom det danske bogstav e samt det
islandske bogstav i De islandske bogstaver yacute og iacute udtales derimod som det danske [i]
og derfor overrasker det ikke nogen at islaeligndinge kan komme til at udtale [y] som [i]
Paring sprogmuseetdk skriver Brodersen at islaeligndinges udtale af skriftens y kan af og til
lyde som [i]
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y
Af de i alt seks y- forekomster i radiovaeligrtens udtale udtaler de islandske
folkeskoleelever bogstavet y som [i] op til fem gange Dette traeligk forekommer tre gange
hos Alex en gang i ordent nyt og to gange i ordet ny to gange hos Anna i ordet ny fem
gange hos Berglind i ordet nyt tre gange i ordet ny og en enkelt gang i betyder og to
gange hos Bergur i ordet ny Gennemsnittet af i-udtale af [y] er derfor tre gange hos
denne gruppe folkeskoleelever
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y
Dette traeligk finder vi ogsaring hos gymnasieeleverne Det forekommer to gange hos David i
ordet ny en enkelt gang hos Solla i ordet fyrfadslysene tre gange hos Eva i ordet ny og
til sidst tre gange hos Simon i ordet ny Gennemsnittet for denne gruppe er derfor lidt
mindre end for folkeskoleeleverne eller 225 gange
Alle informanterne med eacuten undtagelse udtaler ny med [i] i stedet for [y] Det er kun
Solla der staringr udenfor denne gruppe men hun er derimod den eneste af alle otte
informanter der udtaler fyrfadslysene med [i] Berglind er ogsaring den eneste af de otte
informanter der udtaler betyder med [i] ellers er det ordene ny og nyt som staringr i vejen
for elevernes y-udtale
Resultatet af dette traeligk er derfor at de to informantgrupper gennemsnitligt udtaler
bogstavet y som [i] 44 af gangene
42
446 Andre gennemgaringende traeligk
Eftersom jeg lyttede optagelserne igennem utallige gange lagde jeg maeligrke til andre
gennemgaringende traeligk Jeg stoslashdte paring tre som kom igen og igen baringde hos folkeskole- og
gymnasieeleverne Det foslashrste som vakte min opmaeligrksomhed var at eleverne ofte
udtaler enkelte smaringord med en islandsk udtale De fleste af disse ord ligner de islandske
og har samme betydning Det andet traeligk jeg stoslashdte paring var elevernes islandske udtale af
det danske [aelig] I det islandske lydsystem udtales [aelig] som [αj ] Disse to traeligk ligner
derfor hinanden paring den maringde at de begge er en paringvirkning fra det islandske lydsystem
men jeg mener at udtalen af [aelig] boslashr staring som sit eget traeligk da misforstaringelser kan komme
op til overfladen ved et fonemskifte som dette hvorimod en islandsk udtale af smaringord
som jeg her og han ikke altid volder de store misforstaringelser men paring trods af dette er
det et traeligk for sig selv Nogle af disse udtaler virker dog islandske men det skal haves
for oslashje at der maringske kun er eacutet fonemskifte paring faeligrde oftest vokal- eller r-skifte Det
tredje traeligk er oplaeligsernes udtale af [ɔ] Den kommer naeligsten altid til at lyde som [aeligᶉ]
Min forventning er at fordi det islandske ord er 25 udtales [aeligᶉ] kommer udtalen i
optagelserne af endelsen ndasher [ɔ] til at blive udtalt som det foslashrnaeligvnte [aeligᶉ]
4461 Islandsk udtale af danske ord
Hos folkeskoleeleverne er det ord som ny nummer er glas her at jeg dag skal og
han som udtales med en islandsk udtale Udtalerne er derfor [ni numaeligᶉ aeligᶉ glα haeligᶉ α
jaeligᶃ αᶃ gαl hαn] Det er ogsaring disse ord som findes hyppigt udtalt paring islandsk hos
gymnasieeleverne Jeg fandt ogsaring andre eksempler som kun forekom nogle enkelte
gange eller kun hos eacuten oplaeligser fx udtaler Anna og som [ɔᶃ] Berglind og Bergur sidste
som [ iethǝ ǝ] Eva sidste som [ iethα i] Solla oslashjeblik som [ǝj gnα leg] og Simon udtaler
ord som vand klar altsaring og saring paring islandsk og derfor [ α n klα ᶉ αl α α ] I
Simons islandskede danskudtale kommer han til at skifte det danske bogstav aring ud med
det islandske aacute [α ] som godt kan skabe problemer for det danske oslashre at forstaring26
25
Dette ord er det samme som det danske verbum at vaeligre altsaring er 26
Se bilag 4 for transskriptioner af elevernes oplaeligsninger
43
4462 AElig-udtale
Mine oplaeligsere har det til at udtale skriftens aelig paring islandsk ved oplaeligsningen jf det
ovenstaringende traeligk om islandsk udtale af danske ord I radiovaeligrtens oplaeligsning
forekommer [aelig] i alt 30 gange men af senere omtalte grunde meget oftere hos begge
grupper oplaeligsere Folkeskoleeleverne havde alle nogle problemer med det danske [aelig]
Alex stoslashdte paring dette problem to gange i ordet populaeligr [po u laeligrsquoɹ] og udtaler ordet
[ˈpɔpulαj ᶉ] hvor [aelig] bliver til [αj ] Anna stoslashder tre gange paring dette problem i ordene
forlaelignget populaeligr og kaeligledaeliggge og udtaler ordene [fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ kaeliglǝ αj gǝ]
Berglind stoslashder paring dette problem i alt seks gange i ordene taeligndt to gange i populaeligr
glaeligdet kaeligledaeliggge og fortaeligller som hun udtaler [ αj n po ulαj ᶉ glαj ǝ kaeliglǝ αj gǝ
fɔᶉ αj laeligᶉ] og til sidst stoslashder Bergur ogsaring seks gange paring dette problem i ordene taeligndt
forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle og kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔlαj ŋ
pɔ ulαj ᶉ fɔ αj l kaeliglǝ αj gǝ]
Hos gymnasieeleverne stoslashder vi paring de samme problemer med bogstavet aelig Dette traeligk
forekommer ni gange hos David i ordene taeligndt forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle
fortaeligller og tre gange i kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
kaeliglǝ αj gǝ kαj lǝ αj gǝ] otte gange hos Solla i ordene taeligndt forlaelignget to gange i
populaeligr glaeligdet fortaeliglle fortaeligller og to gange i kaeligledaeliggge som hun udtaler [ αj n
po ulαj ᶉ glαj ǝeth ɔᶉ αj lǝ kαj lǝ aeliggǝ] seks gange hos Eva i ordene taeligndt forlaelignget to
gange i populaeligr fortaeliglle og fortaeligller som hun udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
fɔᶉ αj lɔ] og til sidst ni gange hos Simon i ordene taeligndt forlaelignget praeligsentere to gange
i populaeligr tre gange i kaeligledaeliggge og fortaeligller som han udtaler [ αj n fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ
pᶉαj ǝn aeligᶉ kαj l aeliggǝ kαj lǝ αj gǝ ɔᶉ αj laeligᶉ]
44
Hvis vi ser skematisk paring dette traeligk hver gruppe elever for sig ser det saringledes ud
folkeskoleeleverne gymnasieeleverne i alt
populaeligr 7 8 15
forlaelignget 2 3 5
kaeligledaeliggge 3 4 7
kaeligledaeliggge27 0 2 2
taeligndt 2 4 6
fortaeliglle(r) 2 7 9
glaeligdet 0 1 1
praeligsentere 0 1 1
Skema 7 Ord hvor ele e ne u ale aelig om αj
Dvs at populaeligr og kaeligledaeliggge troner paring toppen med i alt hhv 15 og 11 [aelig][αj ]-
forekomster Ordet populaeligr er oprindeligt fra fransk populaire28 men bruges ogsaring i
engelsk popular Det kan vaeligre grunden til at mine oplaeligsere bruger [αj ]-udtalen da den
minder meget om den engelske udtale og engelsk er det islandske foslashrste fremmedsprog
undervist i folkeskole og gymnasium Min forventning for hvorfor kaeligledaeliggge er saring
svaeligrt et ord at udtale for de islandske elever er at det er en ordentlig mundfuld at tage
fat paring Der er baringde [aelig] og [ǝ] som kan vaeligre forvirrende da det danske aelig er en halvlav
urundet fortungevokal men det samme fonem i det islandske lydsystem er en halvhoslashj
urundet vokal Denne forskel kan forvirre og selvfoslashlgelig ogsaring fordi at det danske
bogstav aelig udtales [αj ] paring islandsk
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Den danske endelse ndasher forekommer regelmaeligssigt i radiovaeligrtens optagelse i alt 11
gange Det er ord som bolsjer sladderhistorier nummer bliver senere betyder mm
27
Denne version af kaeligledaeliggge er naringr [aelig] bliver til [αj ] to gange i ordet hvorimod det ovenstaringende
kaeligledaeliggge kun prydes af et enkelt [aelig][αj ] 28
Se ordnetdkddo
45
oplaeligserne har svaeligrt ved at udtale Alle disse ord enten ender med ndasher eller har ndasher et
sted i ordet Hos folkeskoleeleverne forekommer dette traeligk lidt mere end fire gange
gennemsnitligt og lidt mindre end syv gange gennemsnitligt hos gymnasieeleverne
Dvs at i folkeskoleelevernes udtale forekommer [aeligᶉ]-udtalen 39 af alle ndasher-
forekomster hvorimod i gymnasieelevernes udtale forekommer traeligkket 61 af alle ndash
er-forekomsterne
447 Forholdet mellem holdning og udtale
Paring baggrund af mine interview og elevernes oplaeligsninger undersoslashger jeg om der er et
lighedstegn mellem holdning til undervisningen og udtalen For at undersoslashge dette tager
jeg udgangspunkt i interviewene og de traeligk jeg har fundet i hver elevs optagelse for sig
Grafisk ser holdningerne saringledes ud
Figur 8 Elevernes holdning til danskundervisning
Resultaterne af holdningsundersoslashgelsen er derfor at Alex har en negativ holdning til
undervisningen Bergur og Eva har en neutral holdning og Anna Berglind David Solla
og Simon har en positiv holdning til undervisningen
Den anden del af holdnings- og udtaleundersoslashgelsen er den udtalemaeligssige Jeg deler
ogsaring udtalen ind i tre kategorier i forhold til antal forekomster af de forskellige traeligk De
tre kategorier er mindre god middelgod og god udtale Jeg gennemgaringr alle de syv traeligk
0
1
2
3
4
5
6
7
Alex 13 Anna 13 Berglind13
Bergur 13 David 17 Solla 18 Eva 18 Simon 19
Holdning til danskundervisning
46
jeg har undersoslashgt og analyseret dvs rulle-r schwa a-lyde i-udtale af skriftens y
islandsk udtale af danske ord aelig-udtale og forholdet mellem ndasher og [ɔ]
Ved brug af foslashrnaeligvnt metode om udregning af resultater ser elevernes udtaleresultater
saringledes ud
rulle-r ǝ a α i-udtale islandsk udtale [aelig] [aeligᶉ ɔ] i alt
Alex 1 1 2 2 2 2 3 3 16
Anna 1 2 2 3 2 1 3 2 16
Berglind 1 2 1 2 1 1 3 2 13
Bergur 2 2 1 1 2 2 3 3 16
David 1 2 1 1 2 1 3 1 12
Solla 1 1 1 1 3 2 3 2 14
Eva 1 3 1 1 2 1 3 2 14
Simon 1 3 1 2 2 1 3 1 14
Skema 8 Elevernes udtaleresultater
Samtlige elever har en middelgod udtale da de alle ligger et sted imellem 9-16 Alex
Anna og Bergur er derimod meget taeligt paring at have en god udtale
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen
Resultaterne er meget interessante Alex er den eneste elev hvis holdning til
undervisningen er negativ Bergur og Eva er neutrale overfor undervisningen og Anna
Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning Resultaterne af
udtaleundersoslashgelsen er ogsaring meget interessant fordi samtlige elevers udtale er
middelgod men Alex Anna og Bergur har en udtale der er lige paring kanten af at vaeligre
god
Min forventning for denne sammenligning af holdning og udtale var at god udtale og
positiv holdning over for danskundervisningen holder haringnd i haringnd og vice versa Men
47
resultatet blev andet De tre elever hvis udtale er 16 point og derfor paring kanten af en god
udtale har alle forskellige holdninger til undervisningen Alex har en negativ holdning
Anna en positiv og Bergur en neutral Der er derfor ikke nogen sammenhaeligng mellem
middelgodgod udtale og positiv holdning Der er kun eacuten elev min forventning gaeliglder
for Men hvis vi ser paring middelgod udtale versus holdning dvs de andre informanter
gaeliglder det samme Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning til
undervisningen hvorimod Evas holdning er neutral
Ud fra disse resultater kan jeg derfor konkludere at min forventning af forholdet mellem
holdning og udtale ikke gaeliglder for denne undersoslashgelse
48
5 Diskussion
Mine resultater bygger paring teorierne i kapitel 2 Men der er dog noget som kan
diskuteres hvad teorierne angaringr og hvordan de haelignger sammen med resultaterne Det
foslashrste jeg vil diskutere er hvorvidt det danske sprog er vigtigt i Island Nogle vil maringske
mene at engelsk skulle vaeligre det eneste fremmedsprog da flertallet af den vestlige
verden kender til engelsk paring et eller andet saeligt Men Danmark og det danske sprog har
en kulturel og historisk betydning i Island bla fordi Island hoslashrte til Danmark indtil
1944 og fordi det islandske skolesystem hoslashrte under det danske
undervisningsministerium indtil 1918 Det er bla derfor blevet en tradition at holde fast
i det danske sprog og at undervise i det som andet fremmedsprog Dette argument kan
ogsaring stoslashttes af den nordiske sprogpolitik som handler om det nordiske samarbejde og
at gode sprogkundskaber i et af de skandinaviske sprog har stor betydning for de andre
nordiske lande
Det andet jeg vil diskutere er sprognormer og sprogpolitik Der findes mange
sprognormer men hvilken norm skal der undervises i i Island Hvilken sprognorm har
islaeligndinge brug for DR mener at det er vigtigt at holde fast paring rigsmaringlsnormen og de
er meget bevidste om denne norm i udsendelser i tv og radio og i artikler paring DR‟s
hjemmeside Rigsmaringlsnormen er ogsaring den sprognorm som undervises i i Danmark og i
udlandet Saring deacuter har vi svaret Rigsmaringlsnormen Den mest relevante sprognorm til
danskundervisning i Island er rigsmaringlsnormen eller regionale varianter af denne norm
for det er godt at eleverne bliver vant til at hoslashre forskellige slags dansk
Mine resultater fra udtale- og holdningsundersoslashgelsen var meget interessante Jeg fandt
ikke nogen sammenhaeligng mellem udtale og holdning til danskundervisningen Det kan
forklares med den lille informantgruppe og fordi at gymnasieeleverne alle kommer fra
hver sit gymnasium alle med hver sin laeligrer
Der opstod nogle faring problemer og forhindringer undervejs i arbejdet ved min opgave
Min informantgruppe er lille og bestaringr som naeligvnt kun af otte elever Min analyse er
grundig og mine resultater er noslashjagtige men det kan ikke generaliseres ud fra et lille
materiale Men det er maringske en motivering til en kvantitativ opgave med stoslashrre omfang
49
Tre af mine informanter var enige om at der bliver fokuseret alt for meget paring dansk
grammatik Det er noget de ikke synes godt om og maringske er det en hindring for deres
motivation i dansktimerne
Resultaterne af dette diskussionsafsnit er derfor at dansk har en kulturel og historisk
plads i det islandske samfund og der boslashr holdes fast i det danske sprog af hensyn til
kontakten med de nordiske lande det vil sige at i islaeligndinges tilfaeliglde er dansk noslashglen
til Norden En variant af en rigsmaringlsnorm er den sproglige norm islaeligndinge skal
undervises i da den kan forstarings af alle dansktalende og er den norm som bliver
undervist i i danske skoler
50
6 Opsummering og konklusion
61 Opsummering
I denne opgave har jeg analyseret otte optagelser af folkeskole- og gymnasieelever
foruden at have transskriberet den originale optagelse af DRbdquos radiovaeligrt
Jeg har praeligsenteret min undersoslashgelse af folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk
og deres holdninger Jeg har ogsaring gjort rede for en sprognorm som er relevant i
undervisningssammenhaeligng hvilken status dansk har i Island DRbdquos bevidsthed om
sprogpolitikken og gengivet en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem
Min undersoslashgelse bygger paring tidligere undersoslashgelser af islaeligndinges udtale af dansk og
jeg har valgt at fokusere paring fire af de typiske traeligk rulle-r schwa a-lyde og i-udtale af
skriftens y samt at have oslashjnene aringbne for nye traeligk Da en undersoslashgelse som denne er ny
i sprogforskningen har det vaeligret interessant at undersoslashge disse traeligk og jeg fandt tre
nye traeligk
62 Konklusion
Det danske lydsystem er mere kompleks end det islandske mht vokaler da det danske
har flere vokalkvaliteter end det islandske Der er dog ikke stor forskel paring
konsonantfonemerne i lydsystemerne Det er derfor klart at alle mine konklusioner
kommer til at forbindes med vokalkvaliteterne
Jeg har fundet frem til at der i mit materiale er syv gennemgaringende traeligk ved islaeligndinges
udtale af dansk Fire af dem er tidligere blevet undersoslashgt Jeg har ogsaring fundet og
analyseret tre nye traeligk Et af dem er elevernes islandskede udtale af danske ord De ord
eleverne udtalte paring islandsk er fx ny nummer er glas her at skal jeg og dag Det er
alle ord som ligner de islandske ord med samme betydning og derfor er det nemt at
gennemskue hvorfor eleverne udtaler dem paring islandsk Islandsk er elevernes
modersmaringl og hvis de foslashler sig lidt usikre er det oplagt at bruge den mere naturlige
islandske udtale
Der er ikke de store forskelle paring folkeskole- og gymnasieelevernes udtale Alle de
foslashrnaeligvnte traeligk forekommer nogle oftere end andre Det is landske rulle-r forekommer i
51
alle optagelserne og det ses i figur 3 hvordan rulle-r fordeles mellem eleverne Der er
kun eacuten elev Bergur som bruger rulle-r betydelig mindre end de andre kun 40
Gennemsnittet af de to grupper er 73 for folkeskoleeleverne og 90 for
gymnasieeleverne
Schwa forekommer ogsaring i alle optagelserne Schwa-forekomsterne er flest hos
folkeskoleeleverne eller 36 procentpoint mere end radiovaeligrten Gymnasieelevernes
gennemsnit er 25 procentpoint mere end radiovaeligrten
I dansk findes der to forskellige a-lyde det lyse og det moslashrke a men der findes kun det
moslashrke a i det islandske lydsystem Det har ikke vaeligret et overraskende resultat at mine
informanter bruger det moslashrke a fra 16 procentpoint for ofte til 78 for ofte Det lyse a
bliver derimod kun brugt fra 3 op til 42
Det sidste af de foslashr undersoslashgte traeligk er i-udtalen af skriftens y Dette traeligk forekommer to
til fem gange af i alt seks y-forekomster i radiovaeligrtens optagelse hos
folkeskoleeleverne og eacuten til tre gange hos gymnasieeleverne Gennemsnittet af dette
traeligks forekomster er tre gange hos folkeskoleeleverne og 225 gange hos
gymnasieeleverne
Men jeg stoslashdte ogsaring paring tre nye traeligk i min undersoslashgelse Det foslashrste er naeligvnt foroven og
er et slags rdquoovertraeligkrdquo fordi de to andre til dels hoslashrer under dette traeligk De to andre er
elevernes udtale af [aelig] og forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Skriftens aelig forekommer i alt 30 gange i radiovaeligrtens optagelse og alle oplaeligserne
stoslashdte paring dette problem AElig udtales [αj ] paring islandsk og det smitter tydeligt af paring
elevernes udtale Det er fx ord som populaeligr kaeligledaeliggge og taeligndt som eleverne har
problemer med
Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] forekommer ligeledes hos alle eleverne Jeg fokuserer her
paring den tryksvage endelse ndasher [ɔ] som ofte blev udtalt [aeligᶉ] da den islandske udtale af ndash
er er saringledes Ord hvori dette traeligk findes er bliver bolsjer og sladderhistorier
Elevernes holdninger til danskundervisning var meget forskellige alt fra negativ til
positiv Nogle kunne meget godt lide danskundervisningen hvor andre hellere ville
beskaeligftige sig med noget andet i stedet for Forholdet mellem positiv holdning og god
udtale findes ikke i denne undersoslashgelse Det er meget tilfaeligldigt hvordan det haelignger
52
sammen Nogle af eleverne hvis holdning til undervisningen var negativ havde en god
udtale hvorimod andres holdning var positiv og udtalen mindre god og vice versa Det
eneste resultat jeg fandt var det at Bergur havde boet i Danmark og har derfor en god
udtale Det var ogsaring meget interessant med Alexbdquo resultat af holdningsundersoslashgelsen
Hans holdning er meget negativ men han staringr i forreste raeligkke udtalemaeligssigt
Resultaterne i udtaleundersoslashgelsen kan bidrage til danskundervisningen i Island ved at
vaeligre mere opmaeligrksom paring disse syv traeligk de fire jeg undersoslashger og de tre nye jeg finder
undervejs og i oslashvrigt de fire andre traeligk Brodersen naeligvner Halvdelen af mine
informanter mener at der skal vaeligre mere fokus paring udtaledelen i undervisningen fx for
at foslashle sig mere sikker naringr de skal tale dansk og ogsaring for at faring en bedre forstaringelse for det
danske talesprog Tre af informanterne mener ogsaring at der bliver lagt for meget vaeliggt paring
dansk grammatik hvor fokus paring udtale kunne komme i stedet
Som Au ur Hauksdoacutettir bla konkluderer bdquoDet kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fordel hvis man i hoslashjere grad brugte dansk til at udfoslashre de
sproglige formaringl der er forbundet med klassevaeligrelseskommunikationenldquo (Hauksdoacutettir
2001 488) Det foslashrer mig til en afsluttende bemaeligrkning Jeg opfordrer
danskundervisere i folkeskolen og paring gymnasiet at vaeligre mere opmaeligrksomme paring
udtalen med forhold til de undersoslashgte og analyserede traeligk
53
7 Litteratur
Islandske forfattere staringr alfabetisk efter fornavn som der er tradition for i Island
Arnfast Juni Soumlderberg (2004) Fokus paring udtaletilegnelse Uddannelsesforbundetdk
httpwwwuddannelsesforbundetdk~media6E7B7D5751304E45A584B834B8D
4493Fashx Hentet 15122011
Arnfast Juni Soumlderberg of Joslashrgen Normann Joslashrgensen (2004) Om udvikling af dansk
udtalefaeligrdighed hos unge med henholdsvis tyrkisk amerikansk-engelsk og polsk
modersmaringl I Veje til dansk Forskning i sprog og sprogtilegnelse Red Anne
Holmen Esther Glahn og Hanne Ruus Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Auethur Hauksdoacutettir (1990) Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler
Reykjavik Fremmedsprogsinstituttet Islands Universitet
Auethur Hauksdoacutettir (2001) Laeligrerens strategier Elevernes dansk Koslashbenhavn Nordisk
Ministerraringd
Brodersen Randi Benedikte (2011) Islaeligndinges udtale af dansk Sprogmuseetdk
Internet httpsprogmuseetdksprogundervisningislaendinges-udtale-af-dansk
Hentet 09122011
Den Danske Ordbog (uaring) ordnetdkddo Internet
httpordnetdkddoordbogquery=populC3A6r Hentet 04012012
DR (2009) Sprogpolitik for DR I Drdk Internet
httpwwwdrdkNRrdonlyresD0F84992-F0E6-4107-A2B2-
72B6F35B42D41199706SprogpolitikFebruar20091pdf (Hentet 10 november
2011)
DR (2011) Populaeligr Internet httpwwwdrdkmamaradiopopulaer Hentet
22112011
Groslashnnum Nina (2003) Dansk intonation I Veje til dansk ndash forskning i sprog og
sprogtilegnelse Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Hansen Erik (2006) Norm og normering I Daeligmonernes Port Koslashbenhavn Hans
Reitzels Forlag
54
Heger Steffen (2007) Sprog og lyd ndash Elementaeligr dansk fonetik 1 udg 1974
Koslashbenhavn Akademisk Forlag
Jacobsen Henrik Galber Skyum-Nielsen Peder (2007) Dansk sprog En grundbog 1
udg 1996 Koslashbenhavn Schoslashnbergs Forlag
Jensen Carsten Skovgaard (2008) Udtale i 22 lande Koslashbenhavn Books on demand
GmbH
Joslashrgensen Jens Normann og Quist Pia (2008) Unges sprog Koslashbenhavn Hans Reitzels
Forlag
Koslashbenhavns Universitet (2011) Bogstavlyd Center for laeligseforskning Internet
httpbogstavlydkudk Hentet 05012012
Nordisk Ministerraringd (2007) Deklaration om nordisk sprogpolitik Koslashbenhavn
Nordiska Ministerraringd
Schachtenhaufen Ruben (2011) Schwadk Internet httpschwadkfonetik Hentet
9122011
Toslashndering John (2010) Praat for begyndere I NyS 39 Koslashbenhavn Dansk Sprognaeligvn
Volhardt Marc Daniel Skibsted (2011) Islaeligndinges udtale af dansk En
sammenlignende analyse af lydsystemerne i islandsk og dansk og islandske
studerendes danskudtale Bachelor-opgave Reykjavik Internet
httpskemmanisstreamget19468441224851BA-
ritgerC3B0$002c_$201eIslC3A6ndinges_udtale_af_dansk$201cpdf
Hentet 05012012
55
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn
Jeg bruger denne udgave af Dania som findes paring Schwadk da jeg mener at den er
bekvem hvad angaringr transskribering af denne art Jeg har dog tilfoslashjet to tegn som ikke
findes paring denne liste Det er tegnene [ᶉ] for rulle-r og [ᶃ] for bdquobloslashdtldquo g Tegnvaeliglger paring
hjemmesiden Schwadk er en god hjaeliglp og goslashr det nemmere at finde de forskellige
tegn Listen er efterfoslashlgende
[p] penne [ŋ] tang [aring aring aring ] ost en maringler jeg maringler
[t] taelignde [ŋ ] koslashkken [ɒ ɒ ɒ ] og ornde aringr
[k] kende [l] ladt [ɔ] ottende
[b] baeliglle hoppe [l ] gammel [ɹ ] sikker
[d] delle fatte [r] rat [ɪ] dreje
[g] gaeliglde hakke [ɹ] mor [ɪ ] rejse
[f] fat [ɾ] latter [ə] oslashh
[v] vat [i i i ] I en viser jeg viser [] lang vokal
[w] hav [e e e ] det enes ener [ ] stoslashd i foranstaringende stavelse [ ] mave [aelig aelig aelig ] laeligsse laeligser jeg laeligser [ ] hovedtryk
[j] jage [ ] rist mase maser [ˌ] bitryk
[j ] dreje [a] masse
[eth] bad [auml] kraeligft (aeligldre udtale)
[eth ] gade [y y y ] tysk en fryser jeg fryser
[s] sort [oslash oslash oslash ] oslashl en loslashber jeg loslashber
[ᶊ] sjat [ouml ouml ouml ] roslashdt en broslashler jeg broslashler
[h] hat [ɔ ɔ ɔ ] goslashr goslashre frigoslashre
[m] mat [ɔ ] groslashnne
[m ] koppen [α α α ] par far fart
[n] nat [u u u ] nu en skjuler jeg skjuler
[n ] sytten [o o o ] foto stole stoler (Schachtenhaufen 2011 b)
56
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato
Fiktivt navn
Alder
Koslashn
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
2a Har du kontakt med danskere ___ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
3a Taler du dansk ___ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
3e Laeligser du dansk ___ ja ___ nej
57
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
4a Har du vaeligret i Danmark ___ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
___ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
___ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
___ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
58
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
59
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk
Spurningar fyrir islenska grunn- og menntaskoacutelanemendur um
doumlnskukennslu iacute grunnskoacutela og menntaskoacutela
Dagsetning
Dulnefni
Aldur
Kyn
1 Seg thornuacute fraacute reynslunni thorninni af doumlnskutiacutemum
2a Ert thornuacute iacute sambandi vieth danskt foacutelk ___ jaacute ___ nei
2b Ef jaacute hversu oft
___ einu sinni iacute viku
___ einu sinni iacute maacutenuethi
___ einu sinni aacute haacutelfs aacuters fresti
___ einu sinni aacute aacuteri
2c Ef jaacute iacute hvaetha samhengi ertu iacute sambandi vieth danskt foacutelk Td samband vieth
fjoumllskyldu sambandi vieth vinabekk gegnum toumllvuleiki spjallsiacuteethur annaeth
3a Talar thornuacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3b Ef jaacute iacute hvaetha samhengi talar thornuacute doumlnsku
3c Skrifar thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3d Ef jaacute hvaeth skrifaethir thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
3e Lest thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3f Ef jaacute hvaeth last thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
4a Hefur thornuacute verieth iacute Danmoumlrku ___ jaacute ___ nei
4b Ef jaacute hversu oft og iacute hvaetha samhengi
60
5a Hvaeth aacute seacuter staeth iacute venjulegum doumlnskutiacutema iacute skoacutelanum thorniacutenum
5b Hvaeth gerir thornuacute og hvaeth gerir kennarinn thorninn iacute doumlnskutiacutemum
6a Hvaetha reynslu bereth thornuacute meeth thorneacuter uacuter doumlnskutiacutemum (Getur verieth meira en einn
moumlguleiki)
___ unglingamenning
___ laeligra doumlnsk oreth
___ aeligfa danskan frambureth
___ lesa teiknimyndasoumlgur
___ syngja vinsaeligl doumlnsk loumlg eetha oumlnnur loumlg aacute doumlnsku
___ maacutelfraeligethi
___ lesa upp fyrir bekkinn
___ hlusta aacute danska toacutenlist
___ horfa aacute myndir og hugsanlega raeligetha um thornaeligr
___ annaeth
6b Ef annaeth hvaeth
7 Hvaeth finnst thorneacuter aacutehugavert aeth gera iacute doumlnskutiacutemum
8 Seg thornuacute fraacute reynslu uacuter doumlnskutiacutema sem thornuacute manst eftir
9 Hvaeth vilt thornuacute laeligra iacute doumlnskutiacutemum
10 Er eitthvaeth sem thornuacute vilt baeligta thornig iacute iacute doumlnsku
61
11 Er eitthvaeth sem thorneacuter finnst maeligtti vera oumlethruviacutesi iacute doumlnskutiacutemunum
12a Notieth thornieth danska fjoumllmiethla (Getur verieth meira en einn moumlguleiki)
___ uacutetvarp
___ sjoacutenvarp
___ blogg
___ spjallraacutesir
___ facebook
___ annaeth
12b Ef annaeth hvaeth
13 Iacutemynda thornuacute thorneacuter aeth thornuacute seacutert doumlnskukennari Hvaeth myndir thornuacute gera iacute doumlnskutiacutemum
62
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer
Bilag 31 Folkeskoleeleverne
Bilag 311 Alex
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Alex
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Mine erfaringer med dansk har vaeligret fine
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
63
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale i skolen
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie i to uger
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laeligser hoslashjt for hinanden og laver opgaver opgavebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren giver instruktioner og eleverne goslashr som de bliver sagt Meget traditionel
undervisning
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Ingenting
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Kan ikke huske nogen eftermindelig oplevelse fra dansktimerne
64
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Overhovedet ingenting Har ingen interesse for dansk
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
Nej
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at jeg var syg for ikke at skulle undervise
65
Bilag 312 Anna
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Anna
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Jeg har laeligrt dansk Vi har lavet en fiktiv dansk familie og lavet et plakat ud fra
opgaven
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Kun til danskundervisning
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Kun til danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
66
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Alt som vi skal laeligse til danskundervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang kun i en dag paring lufthavnen og en gang da jeg var et aringr gammel paring
ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver opgaver i opgavebogen og laeligsebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren og eleverne laeligser alle mulige tekster hoslashjt op for hinanden og eleverne laver
ogsaring opgaver
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier29
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave plakater om fiktiv dansk familie (se ovennaeligvnt eksempel)
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring en dansk film som var morsom
29
Dog kun i undervisningsbogen
67
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Alt muligt men kun hvis det er undervist paring en sjov maringde
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At laeligse hoslashjt og laeligseforstaringelse
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med undervisningen
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Laeligreren opfordrer eleverne til at se paring dansk tv derhjemme
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Goslashre danskundervisningen interessant varieret og sjov
68
Bilag 313 Berglind
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Berglind
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok Ikke specielt sjov men heller ikke doslashdkedelig
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Goslashr det bedste hun kan men kun hvad angaringr danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Kun skoleboslashger paring dansk
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
69
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver fx opgaver om fiktive danske familier laver opgaver i opgavebogen laver
plakater og laeligser hoslashjt for hinanden
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne skriver gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt at forklare
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk30
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave danskopgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring engang en dansk film Der var et afsnit som indeholdt en sang og vi spolede
tilbage og sang alle sammen med Det var meget sjovt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Laeligre flere danske ord goslashre mit ordforraringd stoslashrre og forbedre udtalen
30
Dog kun eacuten gang
70
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af dansk talesprog
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds med danskundervisningen som den er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Lytteoslashvelser fra danskbogen
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville synge mere laeligse flere tekster hoslashjt oversaeligtte mere og skrive flere gloser
71
Bilag 314 Bergur
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Bergur
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
God undervisning ikke kedelig Meget neutral
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
_x_ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Jeg har boet i Danmark og taler enkelte gange med bekendte derfra Jeg bruger Skype
til det
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk ___ ja _x_ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Nej
72
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Jeg boede der for fem aringr siden i to aringr Saring har jeg ogsaring vaeligret der et par gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi bruger undervisningsmaterialet og skriver gloser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren underviser paring dansk og eleverne skriver ned og goslashr som de bliver sagt
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Naeligsten alt Det er en udmaeligrket undervisning
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Ikke noget mindevaeligrdigt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Bare dansk i al almindelighed
73
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget specielt
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med hvordan danskundervisningen er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter til lytteoslashvelser fra danskmaterialet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre paring noget
74
Bilag 32 Gymnasieeleverne
Bilag 321 David
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 06122011
Fiktivt navn David
Alder 17
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
De har baringde vaeligret svaeligre og nemme
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I undervisningen naringr jeg kan
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg uge nogle aring an ke o naring jeg ale i lan k x bdquo ka ldquo Elle k i e jeg i
dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
75
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsbog og danske romaner som vi skal laeligse til undervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi eleverne laver opgaver fra undervisningsmateriale og lytter til lytteoslashvelser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg lytter til laeligreren og han underviser
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk31
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film og lave opgaver ud fra dem og i lige maringde at diskutere om dem
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Jeg var meget glad da jeg bestod Dan 10332 med karakteren 47
31
bdquoDesvaeligrreldquo 32
Et af to danskkurser paring gymnasieniveau i dette tilfaeliglde
76
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At kunne laeligse og forstaring bedre det jeg laeligser
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At forstaring det jeg laeligser endnu bedre
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Laeliggge mere vaeliggt paring at forstaring det man laeligser og saring skal laeligreren vaeliglge bedre romaner til
os eleverne at laeligse
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter ogsaring til dansk musik
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville vaeligre sjov fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser se morsomme
film vaeliglge bedre romaner til os eleverne at laeligse og opfordre eleverne til at laeligse mere
dansk fx med danske undertekster til film
77
Bilag 322 Solla
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Solla
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Det er rigtig sjovt fordi laeligreren er et geni men eksamenerne er lidt uretfaeligrdige
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg bruger ind imellem danske ord paring Facebook
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
78
Undervisningsboslashger i skolen og saring nogle gange nogle danske artikler paring nettet hvis jeg
stoslashder paring dem
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Fire gange To gange med mit fodboldhold og to gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi taler dansk garingr igennem dansk grammatik skriver gloser og ser film
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne lytter til laeligreren og taler sammen paring dansk Laeligreren taler meget skriver
gloser paring tavlen og laeligser artikler for os og med os
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At tale dansk og lave opgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi spillede Harry Potter paring dansk og laeligreren deltog ogsaring Det var meget sjovt
79
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Udtale og laeligseforstaringelse men IKKE grammatik
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af talesproget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der maringtte gerne vaeligre flere lytteoslashvelser til bedre at kunne forstaring talesproget
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet fx drdk
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville tale meget med eleverne paring dansk og lave sjove diskussioner Jeg ville fokusere
meget mindre paring grammatikken
80
Bilag 323 Eva
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Eva
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Danskundervisning er meget sjov Sjov laeligrer som faktisk ogsaring er dansk
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
_x_ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Til gymnastik hvor der er danske traelignere
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
81
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange En gang med gymnastik og en gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget til dansk og taler meget dansk sammen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne oversaeligtter meget og laeligreren taler meget med eleverne paring dansk
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
A e an ke ilm bdquoDe e aring humo i i keldquo
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Laeligreren er meget sjov og taler meget
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Jeg vil laeligre mere udtale
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Dansk udtale saring jeg kan goslashre mig forstaringelig paring dansk i Danmark
82
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre saring meget men fokusere mere paring dansk udtale
83
Bilag 324 Simon
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Simon
Alder 19
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok fin
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I dansktimerne
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
I dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
84
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang med mit fodboldhold
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget laeligser boslashger lytter til lytteoslashvelser ser film Det er en meget
varieret undervisning men vi laeligrer mest grammatik
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg goslashr mit bedste for at laeligre dansk Laeligreren underviser skriver gloser og hjaeliglper
eleverne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
_x_ andet
6b Hvis andet hvad
Jeg laeligser danske boslashger derhjemme
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Da jeg gik i tiende klasse kom der en dansk klasse paring besoslashg og talte med dem paring dansk
85
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At tale og kunne forstaring isaeligr talesproget
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Tale og kunne forstaring bedre og saring grammatikken
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der er for meget grammatik Der maringtte vaeligre flere film og de skal have islandske
undertekster saring vi kan forstaring dem og saring lytteoslashvelser
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville undervise i undervisningsmaterialet og vise flere film
86
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser
Bilag 41 DR‟s radioprogram
Fonetisk transskription DRrsquos radiovaeligrt
[ɔ jαj ɹ e ign haeligɹ i u jǝeth maeligeth yɹ aeth ly n ǝ aelign e gla anrsquo en ku∙lǝpaelign ɔ en
paringsd ed sɔ jαj ɹ klαɹ te ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔɹlaeligŋǝeth igaelign ka man kal de de i tɔ a e α jo n i ǝ a paring u∙ǝn
jαj aelign ǝ po ulaeligɹ sɔ jαj hαɹ αg i g glaeligeth mαj iethn i a a a gulǝ i u jǝeth igaelign i
arsquo ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ e αj
ɔ jαj e i∙ǝ alǝ aeth nu e lirsquoɹ en lanǝeth po ǝ olᶊɔ i hαɹ no∙n laethɔhisdɔjɔ vi sga
igaelignǝm ɔ sɔ hαɹ jαj ɔ en lilǝ ɔ ɔɹα gǝl ǝ e ny aeliglǝmaelign i po ulaeligɹ sɔm jαj e
p a ǝn eɔ αj ɔ led senɔ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα αj n i jaeligj ɔbi han sga fɔ aeligl mαj le ɔm mαmα
ny∙ kaeliglǝ aeliggǝ en nyrsquo u∙ e yethɔ jo alsɔ en nyrsquo kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ haeligɹ u∙ hαɹ mαmα al
sdaeligfani hens naringmɔ mαj kɔ aringn ge α ɔg e ga i hoslash∙ɔ ɔm ed ɔj leg ɔ aeligfdɔ a i hαɹ
hoslashɹd de sɔ ɹ de alsɔ ieth el a α mu ɔtaeliglɔ ɔs varingfɔ mαmα hαɹ vald naeligdɔ e ǝ naringmɔ
vaeliglkɔmn in n ɔ i arsquo]
87
Bilag 42 Folkeskoleeleverne
Bilag 421 Alex 13
Fonetisk transkription Alex 13
[ɔ jαj ɹ e agǝn igaelign haeligɹ i u iǝ maeligeth yɹ αeth ly ǝnǝ aelign en glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsded sɔ jaj ɹ klαɹ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔlaeligŋǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ α e α jo aelign i ǝ aᶃ
paring ugǝn jαj aelign ǝ pɔpulαj ᶉ sɔ jaelig∙ hαɹ α i glaelig ǝ mαj iethǝn i aelig αg a gulǝ i
u iǝ igaelign i αᶃ α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelign ǝl ǝ el αj ɔ jαj el i∙ǝ alǝ u o aringelig ǝ
nu e li ǝᶉ en lαn e po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ nɔgᶉɔ sladaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ vi sgal igaelignm ɔ sɔ∙
hαᶉ jαj og ɔ en lelǝ o ǝᶉα gǝl ǝ e ni aeliglǝmaelign i pɔpulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn eᶉǝ aj
fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm e oslashjǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi han sga fɔᶉ aeliglǝ li ɔm mαmα
ny∙ǝ kaeliglǝˌ aeligkǝ aelign ni ugǝ e y ɔᶉ ɔg ǝ en ni kaeliglǝˌ aeligkǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ ugǝ hαᶉ mαmα
αl e aniǝ haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉaelig ɔm e oslashj ǝ lig ɔ
aelig ǝ i hαᶉ hoslashᶉ ded sɔ aeligᶉ e αl ɔ ieth a α mu oᶉtaeliglɔᶉ hvaringᶉfɔᶉ mαmα
[uforstaringeligt]tɔ hαᶉ αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
88
Bilag 422 Anna 13
Fonetisk transkription Anna 13
[ɔ jaj aeligᶉ el αgǝ iᶃaelign haeligᶉ i stydied maeligeth fyᶉ a ly aelign ǝ aelign aelig glα αn en
ku∙lǝpaelign en paring e aring jaj aeligᶉ klaᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign aeligl ǝ el αj
jaeligᶃ hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i oᶉ αg e αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring yᶃǝn jaeligᶃ aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ aeligᶉ αg i glaelig ǝ meᶃ i ǝn i aelig αg a
kulǝ i y iǝ ij aelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jaeligj el i∙ǝ alǝ aelig ǝ noslash e li aeligᶉ en lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ no∙lǝ
la ǝᶉhistɔᶉiaeligᶉ vi sgal iᶃaelignǝm ɔᶃ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ogsɔ en lilǝ ɔ ɔᶉα gaeligl ǝ aelig ny
aeliglǝmaelign i pɔbulaeligᶉ sɔm jaj el p aelig ǝn eᶉaelig diᶃ fɔ lid senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gaeligj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ maeligj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝαj gǝ aelign nye uj ǝ e yethaeligᶉ jo αl ɔ en ni kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i enǝ haeligᶉ yj ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αniǝ haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉǝ ɔm ed
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdᶉ a i hαᶉ hoslashᶉd ded sɔ aeligᶉ daeligd aldsɔ tid tel ad rα moslash ɔᶉtaeliglaeligᶉ ɔs kvaringᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numǝᶉ vaeliglkɔmǝn en en ɔᶉ i αᶃ]
89
Bilag 423 Berglind
Fonetisk transkription Berglind 13
[ɔ jαj eᶉ el αᶃǝ ij aelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth yᶉ aeth li ǝnǝ αj n e glα αn aelign ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth inǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo aelign
iethǝ ǝ αg paring ugǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ ag i glαj ǝ mαj iethǝn i a αᶃs
α gulǝ i u iǝ igaelign i αg ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaethǝ nu e li aelig en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊαj ᶉ i hαᶉ no∙lǝ laethaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ
vi sgal iᶃaelignm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔgsɔ en lilǝ ɔvaeligᶉᶉα gaeligl ǝ aelig ni aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
el p a ǝn aeligᶉǝ αj ɔᶉ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj ǝblek kigaeligᶉ α mu gαj l mαmα eᶃen i jaeligj ɔᶉ i hαn kαn ɔᶉ aeliglǝ miᶃ lid ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ aeligg aelign niǝ u∙ǝ e i aeligᶉ jo ɔsɔ aelign ni kaeliglǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα ɔl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i houmlᶉaelig ɔm aeligd
ɔj ǝ laeligg ɔ aeligfdaeligᶉ vi hαᶉ hɔᶉd daeligd sɔ aeligᶉ daeligd ɔlsɔ i u y elig α α mu ɔᶉ αj laeligᶉ ɔs
vɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ vɔl aelig ǝ numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn in aelign ɔᶉ i αᶃ]
90
Bilag 424 Bergur 13
Fonetisk transkription Bergur 13
[ɔ jαᶃ aeligᶉ e α∙ǝ igaelign haeligɹ i u jǝ maelig yᶉ α ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpen ɔ en
paringsd ed sɔ jaj aeligᶉ klαᶉ il α lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth aelign u y elig el αj
jα hαᶉ hɔld en fɔlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔ α aelig α jo aelign iethǝ ǝ α
paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ miᶃ siethn i aelig α α gulǝ i
u iǝ igaelign i a ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelignl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αl u y elig ǝ nu e li ǝ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hα noglǝ
lα aeligᶉhisdoᶉiaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ en (mangle ) lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ e
ny aeliglǝmaelign i pɔbjulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn e∙ɔ αj ɔ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃɔ α mu gαjl mαmα aeliggǝn i jaeligj ɔbi han sgal fɔ αj l miᶃ led ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝˌaeliggǝ en ni ygǝ e yethɔ jo alsɔ en (mangle ) ny kaeliglǝˌ αj gǝ ɔ i aelignǝ
haeligɹ u∙ hαɹ mαmα αl aelig αny haelignǝ naringmbaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslash∙ǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ i hαɹ houmlɹd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ ieth el a (mangle ) α mu
fɔtaeliglɔ ɔs hvaringfɔ mαmα hαrsquo αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔ i arsquo]
91
Bilag 43 Gymnasieeleverne
Bilag 431 David 17
Fonetisk transkription David 17
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ igaelign haeligɹ i u ǝeth maeligeth yᶉ αeth ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj ᶉ klαᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋǝ igaelign kαn mαn kαlǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ daeligeth αᶉ jo daelign
iethǝ ǝ αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ mαj iethǝn aelig αᶃ α
gulǝ i u iǝeth igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y ǝnǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαɹ no∙lǝ lαethaeligᶉhisdoᶉiaelign
vi sgal iᶃaelignm sɔ hαᶉ jαj ɔg aring en lilǝ ɔ ǝɹᶉα gaeligl ǝ aelig ny aeliglemaelign i pɔ j ulαj ᶉ sɔm jαj
el p aelig aelign ǝ αj ɔ led senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kiᶃaeligᶉ α mu gαj l mαmα aeligj ǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ mαj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ αj gǝ aelign ni u∙ǝ e yethaeligᶉ jo ɔlsɔ en ny kαj lǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ hǝᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aeligeth gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ αeth i hαᶉ hoᶉd daelig saring aeligᶉ daelig ɔl aring ieth el a α mu ɔ αj lɔ ɔs varingᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ nymaeligᶉ aeliglkomn inǝn aringᶉ i αᶃ]
92
Bilag 432 Solla 18
Fonetisk transkription Solla 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αj ǝ igaelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth iᶉ αeth ly ǝnǝ αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelignǝ
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligngǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jorsquo aelign
i ǝ αj paring uj ǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glαj ǝeth mαj iethn i a αg α
gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ nolǝ lα ɔᶉhi o iǝ i
gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃ ǝ aelign lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
vel praeligsentaeligᶉǝ αj ɔᶉ le enǝᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] kigaeligᶉ α mu gaeliglǝ mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ αj lǝ maeligᶃ
lid ɔm mαmα nyǝ kαj lǝ aeligᶃgǝ aelign ny uŋaelig e ethaeligᶉ jo αl ɔ aelign ny kαj lǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ
haeligᶉ uŋǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelignǝ numǝᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] ɔ αj ɔ α i hαᶉ hoslashᶉd daeligd sɔ ᶉ daeligd ɔldsɔ tieth tel α α mu ɔᶉ αj lǝ
ɔs kvɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
93
Bilag 433 Eva 18
Fonetisk transkription Eva 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ haeligᶉ igaelign i u iǝ maeligeth yᶉ αj ly ǝn αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelign
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj ᶃ aeligᶉ klαᶉ aeligl α lα ǝ aelign haeligᶉ u y elig el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo daelign
ietha i αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ maeligᶃ iethαn i aelig αg
α gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉad nu daeligd blivaeligᶉ aelign lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
lα aeligᶉhisdoᶉioaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ aelign lilǝ ɔ ǝᶉ gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmaelign i
pɔ ulαj ᶉ sɔm jαj el pᶉaelig ǝn eᶉǝ deᶃ led senaeligᶉǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigaeligᶉ α mu gaj l mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ meᶃ led ɔm
mαmα ni klaelig aeliggǝ aelign ni u∙ǝ e yethǝᶉ jo αl ɔ aelign ni klaeligdaeligg ɔ i daelign haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ mαmα
αl aelig αn haelignǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj ǝ leg ɔ
aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hǝᶉd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu ɔᶉ αj lɔ ɔs varingfɔᶉ mαmα
naeligtɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔm indfɔᶉ i αᶃ]
94
Bilag 434 Simon 19
Fonetisk transkription Simon 19
[ɔ jaeligᶃ aeligᶉ telbaᶃǝ igaelign haeligᶉ i u ǝn maeligeth yᶉ αethly ǝn αj n aelig glα a n aelign
ku∙lǝpaelignǝ ɔ aelign paringsd ed sɔ jaeligᶃ aeligᶉ klα ᶉ el α lα aelign haeligᶉ udsaeligndaeligls tel diᶃ
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔɹ αᶃ aelig αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring uᶃǝn jaj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ hαᶉ αᶃ i glaelig ǝ meᶃ iethǝn i a α α gulǝ
i sdu ǝn igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ ueth aelign ǝl ǝ el iᶃ
ɔ jaeligᶃ vel siᶃǝ αlᶉa ǝ nu aelig li aeligᶉ aelign lαn ǝ po lɔj aeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
αl aeligᶉhisdoriaeligᶉ i gαl igaelignaeligm ɔ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ɔᶃsɔ aelign lil ɔvaeligᶉ gaeliglǝ aelig ny aeliglǝmaelign
i po ulαj ᶉ sɔm jaj el pᶉαj ǝn aeligᶉ deᶃ fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃaeligᶉ α mu gal mαmα aᶃǝn i jaeligj ɔᶉ e hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ meᶃ led
ɔm mαmα ni∙ kαj l aeliggǝ aelign ni uᶃǝ baeligtydaeligᶉ jo αl (α ) aelign ni kαj lǝ αj gǝ ɔ i daelign
haeligᶉ uᶃǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelign aelig numaeligᶉ mαj kɔ aringn gi α ɔg aelig gαl i
hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj leg ɔ aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hɔᶉ aelig (α ) aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu
fɔᶉ αj laeligᶉ ɔs hvaringᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn aringᶉ i αᶃ]
- Hugvisindasvid_forsida_ritgerda
- Hugvisindasvid_titilsida_ritgerda
- Resumeacute aacutegrip og forord
- Maacuter Vietharsson_ritgereth
-
VII
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster 38
444 A-lyd 39
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd 39
4442 Gymnasieelevernes a- lyd 39
4443 Sammenligning af elevernes a-er 40
445 I-udtale af skriftens y 41
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y 41
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y 41
446 Andre gennemgaringende traeligk 42
4461 Islandsk udtale af danske ord 42
4462 AElig-udtale 43
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] 44
447 Forholdet mellem holdning og udtale 45
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen 46
5 Diskussion 48
6 Opsummering og konklusion 50
61 Opsummering 50
62 Konklusion 50
7 Litteratur 53
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn 55
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl 56
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk 56
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk 59
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer 62
Bilag 31 Folkeskoleeleverne 62
Bilag 311 Alex 62
Bilag 312 Anna 65
VIII
Bilag 313 Berglind 68
Bilag 314 Bergur 71
Bilag 32 Gymnasieeleverne 74
Bilag 321 David 74
Bilag 322 Solla 77
Bilag 323 Eva 80
Bilag 324 Simon 83
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser 86
Bilag 41 DR‟s radioprogram 86
Bilag 42 Folkeskoleeleverne 87
Bilag 421 Alex 13 87
Bilag 422 Anna 13 88
Bilag 423 Berglind 89
Bilag 424 Bergur 13 90
Bilag 43 Gymnasieeleverne 91
Bilag 431 David 17 91
Bilag 432 Solla 18 92
Bilag 433 Eva 18 93
Bilag 434 Simon 19 94
1
1 Indledning
11 Formaringl
Denne opgave har til formaringl at undersoslashge skoleelevers udtale af dansk som
fremmedsprog1 samt at sammenligne folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk og
afdaeligkke mulige forskelle og ligheder mellem de to grupper Et andet formaringl er at
undersoslashge om der er en sammenhaeligng mellem holdninger til danskundervisning og
udtale af dansk Desuden vil jeg komme med enkelte forslag til hvordan skolerne kan
fokusere paring udtale i dansktimerne
Foruden de unges oplaeligsning med fokus paring udtale indeholder min undersoslashgelse ogsaring en
interviewdel hvor jeg stiller sposlashrgsmaringl til de unge som kan belyse deres holdninger til
danskundervisningen Med hensyn til holdninger forsoslashger jeg paring baggrund af
interviewsamtaler at finde ud af om der er emner og metoder mm som har betydning
for elevernes holdninger og hvad eleverne opfatter som motiverende i undervisningen
Jeg transskriberer et uddrag af radiovaeligrtens programpraeligsentation ortografisk og lader
to grupper af unge laeligse det op samtidig med at jeg optager de unges oplaeligsning De to
grupper er forskellige i alder og har forskellig erfaring med dansk sprog og udtale Jeg
analyserer og sammenligner de to gruppers udtale i den oplaeligste tekst og analyserer de
oplaeligste ord og lyde og sammenligner de to grupper og individerne hvert for sig
I min undersoslashgelse bruger jeg et uddrag paring ca 200 ord af radioprogrammet Populaeligr fra
DR hvor radiovaeligrten kalder sig MAMA Jeg har valgt at bruge et ungdomsprogram
fordi det kan vaeligre motiverende for unge at deltage i en undersoslashgelse naringr de skal laeligse en
tekst som henvender sig til unge i samme alder Jeg bruger en tekst fra DR pga DR‟s
sprogpolitik og deres meget bevidste maringde at bruge udtalen paring2
Min undersoslashgelse er todelt I den ene del udtaledelen analyserer og sammenligner jeg
folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk i oplaeligst tale Den anden del
holdningsdelen er en opfoslashlgning paring den foslashrste Med tanke paring at finde maringder til at
1 Det er almindeligt at kalde dansk et fremmedsprog i Island men det har en speciel status i Island Det er
et nordisk sprog og dermed et naeligrt beslaeliggtet sprog og et sprog som unge faringr undervisning i i mindst seks
aringr baringde i folkeskolen og paring gymnasium Mange islaeligndinge har et taeligttere forhold til dansk end andre
fremmedsprog bla af historiske og kulturelle grunde 2 Se kapitel 25
2
arbejde med udtale paring i danskundervisningen i islandske folkeskoler og gymnasier I det
lys forsoslashger jeg ogsaring at faring indblik i hvilke holdninger eleverne har til
danskundervisning
Min undersoslashgelse er en kvalitativ undersoslashgelse og jeg bruger materiale fra i alt otte
informanter fire folkeskoleelever og fire gymnasieelever to drenge og to piger i hver
gruppe
12 Emne og problemstilling
Opgavens emne er foslashrst og fremmest islaeligndinges udtale af dansk i praksis og som et
emne der hoslashrer hjemme i danskundervisningen Og paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringl 3 undersoslashger jeg som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til
danskundervisningen
Min problemstilling er tredelt og rummer disse sposlashrgsmaringl
1 Hvad kendetegner islandske skoleelevers udtale af dansk og er der forskelle
paring folkeskole- og gymnasieelevers udtale
2 Er der en sammenhaeligng mellem elevers holdninger til danskundervisningen
og deres udtale af dansk
3 Synes eleverne at udtale er en vigtig del af danskundervisningen
13 Afgraelignsning fokus og perspektiv
Udtale er et meget stort emne Jeg fokuserer kun paring udvalgte udtaletraeligk som allerede er
beskrevet som karakteristiske i islaeligndinges udtale af dansk (Brodersen 2011 og
Volhardt 2011) Randi Benedikte Brodersen og Marc DS Volhardt har i sine
undersoslashgelser fundet frem til otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale Jeg
fokuserer paring tre af disse traeligk plus et skriftsprogsparingvirket traeligk hos unge islaeligndinge i to
forskellige aldersgrupper og anlaeliggger et kontrastivt perspektiv med udgangspunkt i
islandsk men har ogsaring oslashjnene aringbne for nye traeligk Det drejer sig om foslashlgende traeligk rulle-
3 Se bilag 2 og 3
3
r schwa4 moslashrk a- lyd og i-udtale af skriftens y i en kort oplaeligst tekst Jeg sammenligner
fire folkeskoleelevers og fire gymnasieelevers udtale
Jeg undersoslashger som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til danskundervisningen men kun
de holdninger som kommer til udtryk i svar paring nogle faring sposlashrgsmaringl i interviewsamtaler
med eleverne
14 Forskningstradition og kontekstualisering
Min undersoslashgelse er den foslashrste med fokus paring islandske skoleelevers udtale af dansk
men der findes som naeligvnt en artikel og en bachelor-opgave om emnet som jeg bygger
videre paring
I teorikapitlet har jeg et kort resumeacute af Volhardts og Brodersens fund om islandske
studerendes udtale bdquo[Det er] ret nyt at have fokus paring udtale og udtaletilegnelse i
fremmed- og andetsprogsforskningen og det [er] nok ogsaring begraelignset hvad der findes af
forskning paring omraringdetldquo (Brodersen 2011)
Udtaletilegnelse af dansk er derimod et emne som er blevet undersoslashgt bla af Juni
Arnfast og Jens Normann Joslashrgensen Deres undersoslashgelse handler om udtaletilegnelse
bdquoUdtaletilegnelse af andetsprog har en saeligrlig status i forhold til de andre sider af
sprogetldquo (Arnfast og Joslashrgensen 2003) De konkluderer med at bdquoman ikke boslashr overse
kontrastive forhold naringr man beskaeligftiger sig med tilegnelse (eller undervisning) i
andetsprogsudtale Kontrastivt arbejde er en noslashdvendig men paring ingen maringde
tilstraeligkkelig betingelse for vellykket arbejde med andetsprogsudtaleldquo Auethur
Hauksdoacutettir har studeret dansk som fremmedsprog og danskundervisningen i Island i sin
afhandling hvor hun fx handler det faglige og praktiske ved danskundervisningen i
Island Hun konkluderer bla
Inden for de kommunikative metoder fremhaeligves det indlaeligrings - og
holdningsmaeligssige potentiale der ligger i brugen af maringlsproget til
kommunikation i klassevaeligrelset Sposlashrgeskemaundersoslashgelsen viser at
fagtradition praeligges af tekstbasering og at talt dansk spiller en begraelignset
rolle i klassevaeligrelseskommunikationen Dette fremgaringr af at mindre end
halvdelen af laeligrerne svarer at de meget ofte eller o fte taler dansk med
4 bdquo[S]chwa (af hebr shewā maringske af shāw tomhed) neutralvokal svagtryks -e ikke-fuldvokal ubetonet
vokal som er umarkeret mht indsnaeligvring i svaeliglg og mundhule samt laeligberunding Schwa der ly dskrives
[ə] har i moderne dansk staeligrk tendens til bortfald saringledes at en sonor nabolyd derved bliver
stavelsesbaeligrende fx -n i kattenldquo (Den Store Danske 2009-2011)
4
eleverne og kun omtrent en femtedel af laeligrerne svarer at eleverne meget
ofte eller ofte taler dansk med laeligreren Sammenligningsundersoslashgelsen viser
at de klasser hvor eleverne meget ofte eller ofte taler dansk med laeligreren
opnaringr signifikant hoslashjere eksamensresultater end de klasser hvor dette ikke i
samme grad er tilfaeligldet Observationsundersoslashgelsen viser at kvaliteten og
kvantiteten af laeligrerens brug af maringlsproget har stor betydning for elevernes
mulighed for at udtrykke sig paring dansk I den sammenhaeligng staringr laeligrerens valg
af organisationsform helt centralt Det kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fo rdel hvis man i hoslashjere grad b rugte dansk til at
udfoslashre de sproglige formaringl der er forbundet med
klassevaeligrelseskommunikationen (Hauksdoacutettir 2001 487-8)
15 Baggrund og motivation
Min undersoslashgelse hoslashrer hjemme i dels en udtaletilegnelsestradition og dels i en
islandsk-dansk tradition Udtale er et specielt omraringde i sprogtilegnelsen og god udtale
har hoslashj status og kan have stor betydning for forstaringelsen og derfor er dette et vigtigt
emne at udforske
Jeg har altid vaeligret meget optaget af udtale Min erfaring med at vaeligre tosproget i
Danmark har inspireret mig til at studere netop dette emne Jeg flyttede til Danmark i
1990 sammen med min islandske familie kun naeligsten tre aringr gammel og boede i Aringrhus i
12 aringr indtil august 2002 da min familie og jeg flyttede tilbage til Island igen
Islandske skolekammeraters udtale af dansk har ogsaring p irret min interesse for emnet Jeg
gik i 10 klasse her i Island hvor jeg havde fire dansktimer om ugen Jeg syntes ikke at
det var saeligrlig spaeligndende at laeligre mit bdquomodersmaringlldquo fra begyndelsen men da jeg
begyndte at laeliggge maeligrke til mine kammeraters danskudtale blev jeg fascineret af
denne side ved sproget og jeg lagde maeligrke til at det islandske skriftbillede tydeligt
paringvirkede deres danskudtale
Den danske del af mig forsvandt dog aldrig og jeg var altid lidt dansk inden i mig selv
da jeg var flyttet hjem igen til Island og havde faringet godt fodfaeligste i landet og dets kultur
Det fik mig til at begynde mit danskstudium paring Islands Universitet
Min interesse for dansk udtale blev yderligere stimuleret da jeg deltog i to semesters
kursus i Dansk fonetik og udtale I dette kursus fik jeg et helt nyt syn paring den
udtalemaeligssige del af sproget Som semestrene gik og jeg blev mere og mere
interesseret i sprogets lydlige side fandt jeg ud af at jeg ville skrive bachelor-opgave
om netop udtale
5
16 Opgavens indhold og opbygning
Opgavens opbygning bestaringr efter denne indledning af en teoridel hvor jeg behandler
de relevante teoretiske emner
Derefter bevaeligger jeg mig over til et kapitel om mine metoder og mit materiale Jeg goslashr
rede for min indsamling af empirisk materiale ved brug af optagelser af oplaeligst tekst og
interview med fokus paring holdninger til dansk og danskundervisningen Jeg goslashr ogsaring rede
for hvordan jeg analyserer mit udtale-materiale og mine holdningsdata ved brug af en
indholdsanalyse af interviewsamtalerne
Efter selve analysen af mine islandske informanters udtale og deres holdninger til
danskundervisningen foslashlger en diskussionsdel hvor jeg diskuterer de fundne resultater
og de udfordringer jeg har erfaret i forbindelse med analyserne Det sidste kapitel
indeholder mine konklusioner og perspektiveringer
Opgaven indeholder desuden et resumeacute (paring dansk og islandsk) et forord fire bilag og
en litteraturliste
6
2 Teori
I en undersoslashgelse som denne spiller flere teorier en rolle For det foslashrste en kontrastiv
udtaleteori hvor jeg gengiver en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem fra en tidligere undersoslashgelse og omtaler de islandske traeligk som kan smitte af
paring dansk For det andet benytter jeg mig af teoretisk baggrundsstof om holdninger og
normering Teorien bestaringr af
Lydsystemerne i de to beskrevne sprog
Udtaletilegnelse
Sprognormering og rigsmaringl
Danskfaget i den islandske skole og det danske sprogs status i Island
DRbdquos sprogpolitik
Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Da jeg bruger et afsnit af radioprogrammet Populaeligr fra DR vil jeg kort omtale DRbdquos
sprogpolitik da den er relevant og haelignger sammen med det forrige afsnit om
sprognormering
21 Lydsystemerne i dansk og islandsk
Det danske og det islandske lydsystem er meget kompleks Men for at forenkle det kan
man dele det op i to elementer vokaler og konsonanter Jeg viser de to lydsystemer
konstrativt ved brug af skemaer
211 De danske Vokaler
det danske lydsystem findes der efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig a y oslash α u o aring
ɒ ə
7
Hvis vi ser skematisk paring vokalerne kan de opstilles saringledes5
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i y u
Havlsnaeligvre e oslash ǝ o
Halvaringbne aelig ouml aring
Lav a α
Skema 1 De danske vokalkvaliteter
212 De islandske vokaler
Det islandske vokalsystem har efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig ə α u som er en
del faeligrre end i det danske
Hvis vi stiller de islandske vokaler op i et lignende skema ser det saringledes ud6
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i u
Halvsnaeligvre e Y7
Halvaringbne aelig ouml
Aringbne α
Skema 2 De islandske vokalkvaliteter
Skema inspireret af Jensen 2008 33 6 Skema inspireret af Jensen 2008 211
7 Y findes i ord som thornula og thornulur (Jensen 2008 211)
8
213 Konsonanter
Konsonanter kan ligesom vokaler deles op i flere kategorier To overordnede kategorier
er lukkelyde og haeligmmelyde som derefter kan deles op i to kategorier stemte og
ustemte konsonanter8
Lukkelyde dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne bliver lukket jf navnet lukkelyde
Haeligmmelyde er derimod lyde der dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne haeligmmes jf
navnet haeligmmelyde
Ved dannelsen af haeligmmelyde bortset fra nasalerne (se nedenfor) opstaringr der en stoslashj
Naringr konsonanterne fremkalder denne stoslashj kaldes de stemte Derfor er alle lukkelyde
ustemte
2131 De danske konsonanter
De danske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v eth j h s ᶊ m n l r w l ɹ
Hvis vi foslashlger de ovennaeligvnte inddelinger af konsonanterne kan et skema opstilles
saringledes9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v w l l j r ɹ m n 10
Ustemt f h s ᶊ p t k b d g
Skema 3 De danske konsonantfonemer
2132 De islandske konsonanter
De islandske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v thorn eth x ᶃ h s m n l w j
Paring samme maringde som med de danske konsonanter kan man stille de islandske op i et
lignende skema11
8 Konsonanterne kan deles ind i flere underkategorier fx velaeligre lukkelyde labialer osv men jeg mener at
denne inddeling er tilstraeligkkelig nok for min undersoslashgelse 9 Skema inspireret af Jensen 2008 27
10 Disse konsonantfonemer kaldes nasaler da luftstroslashmmen stoslashmmer ud gennem naeligsen men ikke
gennem munden som andre konsonantlyde Traditionelt regner fonetikere ikke disse lyde for lukkelyde
Jeg vil bare demonstrere at munden er lukket ved dannelsen af disse lyde 11
Skema inspireret af Jensen 2008 33
9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v j r l w j m n
Ustemt f h s thorn ᶃ p t k b d g x
Skema 4 De islandske konsonantfonemer
22 Udtaletilegnelse
Der er mange spaeligndende emner at tage fat paring hvis man v il forske i tilegnelse
af dansk som andetsprog Der har b landt meget andet vaeligret stor interesse i at
undersoslashge hvordan kommunikativ kompetence oposlashves og udvikles hos
learnere og undervisningens udformning og grundlag har ogs aring vaeligret et yndet
maringl i kikkerten Tilegnelse af dansk udtale har derimod vaeligret et noget
uudforsket omraringde Ganske v ist findes der megen v iden om hvordan dansk
lyder naringr det tales af indfoslashdte men naringr det kommer t il hvordan man t ilegner
sig udtale af dansk som andetsprog saring tynder det ud i undersoslashgelserne
(Arnfast 2004)
Juni Arnfast skriver her at der ikke findes mange undersoslashgelser om udlaeligndinges
danskudtale men at der findes nok om indfoslashdtes udtale I Island gaeliglder det samme om
islaeligndinges danskudtale
Men hvordan fungerer udtaletilegnelse Arnfast skriver ogsaring at motivation spiller en
stor rolle naringr det kommer til at laeligre et nyt sprog Hun mener at eleverne kan motiveres
med noget som allerede findes omkring dem Hun bruger et eksempel med at ele verne
skal laeligre en dansksproget sang eller reklame udenad Her spiller udtalen en stor rolle
Eleverne skal kunne goslashre sig forstaringelige og derfor er en god udtale vigtig
Det er ofte blevet diskuteret i forbindelse med fremmedsprogstilegnelse om der findes
en saringkaldt kritisk alder som garingr ud paring at der er en alder som saeligtter graelignsen for hvornaringr
et menneske kan laeligre et nyt sprog og paring samme tid opnaring en indfoslashdts udtale og hvornaringr
det er for sent Denne alder er naeligsten den samme som mine informanters alder ca 12-
13 aringr Arnfast mener at en sociokulturel forklaringsmodel som bla indeholder
punkterne learnernes uddannelsesmaeligssige baggrund og indlaeligringsforhold kan hjaeliglpe
med at forklare Det forrige punkt er maringske ikke saring nyttigt naringr det kommer til mine
10
informanter fra folkeskolen men kan bruges i forhold til gymnasieeleverne da de har
en stoslashrre erfaring af uddannelse
Endvidere bruger Arnfast en figur som beskriver vaeligsentlige elementer ved
udtaletilegnelse Disse elementer bestaringr ogsaring af motivation erfar ing mm og er delt op
i to overgrupper de fysisk-kognitive faktorer og de individuelle faktorer De
foslashrstnaeligvnte faktorer er alder fysiologi og kognitive forhold Den anden bestaringr af
uddannelsesbaggrund individuel erfaring og motivation Denne figur understreger
derfor det foslashromtalte om udtaletilegnelse
Arnfast skriver bla at perception og produktion ogsaring er to faktorer som spiller en stor
rolle i de fysiologisk-kognitive forhold Den perceptoriske kompetence er vigtig hvad
angaringr at hoslashre og forstaring det som bliver sagt Denne kompetence goslashr os i stand til at
genkende lyde og derefter producere dem i vores egen sproglige produktion og udtale
Men hvis vi hoslashrer fremmede lyde som ligger langt vaeligk fra dem vi kender fra vores
modersmaringl kan perceptionskompentencen blive udfordret Dvs at hvis vi ikke er traelignet
i at percipere og producere nye lyde kan sproglaeligringen hurtigt blive en vanskelig
opgave Dette kan relateres til de otte ovennaeligvnte traeligk Nogle af disse traeligk ligger langt
vaeligk fra det islandske lydsystem og kan derfor blive en stor udfordring for de islandske
elever
23 Sprogsnormer og rigsmaringlet
bdquoNormer er regler der er faeliglles for en gruppe menneskerldquo (Jacobsen 2007 66) Dvs at
normer er en slags regler som kan gaeliglde for mindre og stoslashrre grupper fx familier
venner hold inden for sport og paring den stoslashrre skala hele landsdele nationer og samfund i
det hele taget Disse normer holder orden i hvert lille eller stoslashrre samfund for sig De
fortaeligller os hvad vi kan tillade os og hvad vi ikke kan tillade os
Sprognormerne ligner de foslashromtalte normer men sprognormer er oftest usynlige Man
laeliggger ikke maeligrke til dem foslashr man moslashder en person hvis sproglige normer er
anderledes Det gaeliglder fx om islaeligndinge Naringr de taler sig imellem taelignker de ikke paring de
sproglige normer som gaeliglder i Island Men straks naringr der kommer en dansker til Island
og taler med islaeligndinge bliver sprognormerne pludselig synlige Nu laeliggger man maeligrke
til at danskeren ikke taler som islaeligndingene og derfor bliver det registreret hos de
11
indfoslashdte at danskeren taler anderledes Det registreres selvfoslashlgelig ogsaring hos danskeren
at islaeligndingene bruger en anden sprognorm
Danskere er aldrig i tvivl om at det sprog de hoslashrer talt i Danmark er dansk selvom
nogle taler paring eacuten maringde og andre paring en anden bdquoNogle udtaler meget som [ma∙eth] [A]ndre
siger [mα∙eth] men det er ikke udtaler som viser at de talende er udlaeligndinge snarere
tvaeligrtimodldquo (Hansen 114)
Blandt sprognormerne er en norm som kan kaldes det danske samfunds faeligllesnorm
Denne overnorm kaldes rigssprogsnormen ogsaring kaldt rigsmaringl Rigsmaringlet er den talte
rigssprogsnorm
Rigsmaringlet er den eneste norm der undervises i og den bedst beskrevne danske norm
hvad angaringr grammatik ordforraringd og udtale Kort beskrevet er rigsmaringlet den offentlige
danske overnorm Det er den norm Jacobsen og Skyum-Nielsen beskriver som
bdquomidaldrende koslashbenhavnsk hoslashjsprogldquo (Jacobsen og Skyum-Nielsen 2007 72) Steffen
Heger definerer rigsmaringlsudtalen paring foslashlgende maringde bdquoEt ords rigsmaringlsudtale er den
udtale der kan findes hos mennesker fra alle egne af landet og som ikke er hyppigere
hos mennesker med lav social status end mennesker med hoslashj social statusldquo (Heger
2007 45)
Hvis man bruger rigsmaringlet kan man forstarings overalt i Danmark Den kan findes fx i
nyhederne i tv og radioprogrammer fx paring DR (se ogsaring kapitel 25 om DRbdquos
sprogpolitik) Der er stor variation i rigsmaringlsnormen Den unge radiovaeligrts udtale kan
kaldes en ung variant af rigsmaringlet
Naringr udlaeligndinge undervises i dansk er det ogsaring varianter af rigsmaringlet de bliver
undervist i Det er ogsaring denne norm danskere bruger i offentlige sammenhaelignge og som
der bliver undervist i i den danske skole
24 Danskfaget danskundervisningen og det danske sprogs status i Island
Dansk har igennem tiderne vaeligret et meget centralt nordisk sprog i Island da
handelsmaelignd ofte var danske og mange islaeligndinge rejste til Danmark for at studere
ogeller arbejde Det har dog aeligndret sig siden dengang men paring trods af denne
udvikling tager mange islandske studerende stadig til Danmark for at laeligse videre paring
12
universitetsniveau Her spiller perception og produktion af dansk tale en stor rolle og
derfor er det vigtigt at danskundervisningen i Island har fokus paring dansk udtale
Indtil 1918 hoslashrte det islandske skolesystem under det danske undervisningsministerium
Det gjorde at det danske sprog og danskundervisningen i Island har sat et stort praeligg paring
mange islaeligndinges skolegang fra folkeskole til studentereksamen Dansk var laelignge det
bdquoherskendeldquo skolesprog som Hauksdoacutettir kalder det (Hauksdoacutettir 1990 5)
Danskundervisningen har aeligndret sig meget siden 1918 og dansk er nu et obligatorisk
skolefag baringde i folkeskole og paring gymnasium med fire undervisningstimer om ugen og
det er det andet fremmedsprog i skolen efter engelsk
Den aeligndrede funktion og status udviklede sig i denne retning bla pga det engelske
sprogs hoslashje status i Island og i det oslashvrige Norden Det blev diskuteret frem og tilbage
om man skulle holde sig til at undervise dansk som foslashrste fremmedsprog eller om man
skulle skifte det ud med engelsk I den sidste ende blev det besluttet at bruge engelsk
som det foslashrste fremmedsprog og dermed blev det danske sprog til det andet
fremmedsprog i de islandske skoler
241 Er dansk vigtig for islaeligndinge
Dansk er som naeligvnt tidligere et obligatorisk fag i den islandske skole fra 6 klasse I
det nordiske samarbejde er det vigtigt for islaeligndinge at tilegne sig et af de tre
skandinaviske sprog og som regel vil det vaeligre dansk
I Norden er dansk og islandsk baringde samfundsbaeligrende og statsbaeligrende sprog Det
samfundsbaeligrende sprog er dansk finsk faeligroslashsk groslashnlandsk islandsk norsk samisk og
svensk hvorimod dansk finsk islandsk norsk og svensk ogsaring er Nordens statsbaeligrende
sprog bdquoUdgangspunktet for den nordiske sprogpolitik er [] at det nordiske samarbejde
ogsaring i fremtiden vil foregaring paring de skandinaviske sprog dvs dansk norsk og svenskldquo
(Nordisk Ministerraringd 2007 12) Da Island er en af de fem stater i det nordiske
samarbejde er det tydeligt at gode sprogkundskaber i dansk eller et af de skandinaviske
sprog er meget vigtig
13
25 DRbdquos sprogpolitik
Da jeg bruger et afsnit af et radioprogram fra DR vil jeg kort omtale sproget i den
valgte DR-tekst og DR‟s sprogpolitik DR er meget bevidst om sprogpolitikken og tager
stort ansvar for dansk sprog og kultur for alle Danmarks indbyggere I artiklen
Sprogpolitik for DR staringr det skrevet saringledes
bdquoNaringr det gaeliglder det danske sprog dansk litteratur og kultur tager DR meget gerne
opgaven paring sig DR‟s sprogpolitik tager udgangspunkt i at glaeligde ved sproget begynder
med bevidstheden om sprogets betydning og vaeligrdien af et velfungerende sprogldquo (DR
2009)
DRbdquos sprogpolitiske indsatsomraringder omhandler tv programmer i radioen og skrevne
artikler paring drdk Disse indsatsomraringder bestaringr af ni punkter
1 Klart og forstaringeligt sprog ndash sprogets funktionalitet Man skal kunne forstaring
hvad der bliver sagt og skrevet i DR‟s programmer og paring DR‟s netsider [med
at fremmevedligeholde dansk sprog MV]
2 Kvalitet og mangfold ighed DR tilstraeligber den hoslashjest mulige sproglige
kvalitet uanset genre og programtyper
3 Trovaeligrdighed og gennemsigtighed Trovaeligrdighed er en absolut
kernevaeligrdi for DR midlet hedder sproglig gennemsigtighed
4 Det skrevne sprog DR vil forbedre retskrivningen og arbejde for den gode
oversaeligttelse
5 Det nordiske sprogfaeligllesskab DR oslashnsker at bidrage aktivt til fremme af
det nordiske sprogfaeligllesskab
6 Det europaeligiske sprogfaeligllesskab DR vil arbejde for at styrke kendskabet
til europaeligisk kultur og til de europaeligiske sprog
7 Litteratur og drama Litteraturen fornyer sproget og giver oplevelser
8 Boslashrn og unge DR vil slippe kreativ iteten loslashs og goslashre sproget til legeplads
for boslashrn og unge
9 Aringbenhed og dialog DR skal vaeligre en aktiv medspiller i den offentlige
debat om dansk sprog og kultur ogsaring om sproget i DR (DR 2009)
Punkt 1 og 8 er relevante i min undersoslashgelse fordi disse punkter drejer sig om
forstaringelighed og maringlgruppen unge Punkt 5 er ogsaring relevant men paring en anden og mere
indirekte maringde nemlig den undervisningsmaeligssige
14
26 Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Brodersen skriver i sin artikel paring Sprogmuseet at udtale er mange ting Det er fysiologi
artikulation auditive og akustiske aspekter perception mm Jeg er meget inspireret af
denne artikel som er den eneste der er skrevet om islaeligndinges danskudtale Min
undersoslashgelse bygger paring Brodersens og Volhardts undersoslashgelse paring Islands Universitet
foraringret 2011 Der er dog en lille forskel Brodersen og Volhardt har undersoslashgt udtalen
hos danskstuderende paring Islands Universitet men jeg fokuserer paring folkeskole- og
gymnasieelevers danskudtale
bdquoDe traeligk jeg naeligvner er ikke de eneste traeligk men de er ioslashrefaldende hyppige og
vigtige fordi de har stor betydning dels for danskeres forstaringelse dels for at faring sproglig
flyd og et funktionelt letforstaringeligt danskldquo (Brodersen 2011) Her er der tale om otte
traeligk jeg vil gennemgaring i det foslashlgende Jeg vil endnu engang understrege at disse traeligk er
fra en undersoslashgelse af studerendes udtale paring Islands Universitet og det er derfor ikke
noslashdvendigvis de samme traeligk som jeg finder frem til i min analyse
De otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale er foslashlgende
1 Rulle-r er et traeligk som islaeligndinges danskudtale praeligges gentagende gange af Paring
islandsk finder man dette fonem baringde foran og efter vokaler Eksempler paring ord
med dette traeligk er ord som fyrfadslysene her har er osv
2 Moslashrk a- lyd I dansk findes der baringde en moslashrk og en lys a-lyd hvorimod de andre
nordiske sprog kun har det moslashrke a Brodersen forklarer det moslashrke og det lyse
a saringledes
Moslashrkt a Vi har i dansk fo r det foslashrste moslashrkt a i alle r-forbindelser uanset om
r staringr foran eller bagefter a ndash fx i far har en rar hare ndash og endda ogsaring nogle
gange selv om r staringr i en anden stavelse dvs moslashrk a -lyd har vi i aldrig
Anders forfatter andre og vandre (mens ord som and forfatte anden og
vand har lys a-lyd) Vi har i dansk fo r det andet moslashrkt a foran p b m f og
foran k g ng v altsaring foran labiale og velaeligre lyde som fx i pap kam og
kaffe og ak kakerlak-sang og hav
Lyst a Vi har i dansk lyst a foran tungespidslydene t d n s og l (dvs foran
apikaleralveolaeligrer) og Oslash (= nul dvs uden efterfoslash lgende lyd) som fx i hat
kat dansk Danmark bas sal og ja ha‟ sagde og lagde (Brodersen 2011)
3 bdquoBloslashdtldquo g er en saringkaldt stemt velaeligr Dette traeligk findes fx i de islandske ord eacuteg
(jeg) og dagur (dag)
4 I-udtale af skriftens y Dette traeligk kan man hoslashre indimellem og det kan aeligndre et
ords betydning fx ordet ny udtalt som ni
15
5 Afstemning af stemte sonoranter12 Dette traeligk er et ganske almindeligt traeligk i
islandsk
6 Praeligaspiration er et almindeligt traeligk i islandsk og kan forklares som en h- lyd
foran dobbeltform af [p] [t] og [k] fx i det islandske ord detta (falde)
7 Mange schwa forekomster
Brodersen kalder islaeligndinges schwa-udtale et af de mest gennemgaringende traeligk ved deres
danskudtale Islandsk har ord som ender paring de tryksvage vokaler a i og u hvor dansk
har den tryksvage vokal der som naeligvnt i citatet ofte svaeligkkes eller falder bort Disse tre
svagtryksvokaler er islaeligndinge vant til at beholde i deres udtale og maringske er det derfor
schwa forekommer saring ofte hos islaeligndinge naringr de taler dansk
8 Tryk I islandsk har man altid tryk paring ordets foslashrste stavelse selvom det er
fremmedord Dette traeligk finder nogle gange sted i islaeligndinges danskudtale fx i
ord som appelsin [α l i n] som kommer til at lyde som [ α l si n]13
Jeg vil som allerede naeligvnt kun fokusere paring rulle-r schwa-reduktioner og -bortfald a-
lyde i-udtale af skriftens y og evt andre traeligk som jeg finder og mener er vaeligsentlige at
have med
12
bdquoVed de stemte sonoranter (lyde som fx [o i m l]) dannes der en hindring for udaringndingsluften i
strubehovedet hvor stemmelaeligberne bringes til at vibrere (heraf navnet raquostemtlaquo) hulrummene i de oslashvre
taleorganer fungerer da som resonansrum og deres form er afgoslashrende for hvilken stemt sonorant der
fremkommerldquo (Heger 2007 s 79) 13
Her fokuserer jeg kun paring hovedtryk Der kan selvfoslashlgelig vaeligre andre traeligk som spiller ind i udtalen fx
stoslashd a-kvalitet osv
16
3 Metode og materiale
I dette kapitel beskriver jeg mine metoder og mit materiale Jeg omtaler ogsaring mine
informanter
31 Metoder
Mine dataindsamlingsmetoder i denne opgave omfatter dels mine informanters
oplaeligsning af en DR-tekst og dels et interview med de samme elever Den valgte DR-
tekst er paring ca 200 ord og varer ca 15 minut Den bestaringr af et uddrag fra DRbdquos
radioprogram for unge kaldet Populaeligr Indholdet i denne tekst er en introduktion til
programmet hvor radiovaeligrten MAMA fortaeligller lytteren lidt om hvad der er paring
programmet Ved at vaeliglge en ungdomstekst opnaringr jeg sandsynligvis et bedre resultat
end hvis jeg ville have brugt en tekst som ikke havde samme relevans for mine
informanter
Mine informanter er i alt otte islaeligndinge fra alderen 13 til 19 og jeg praeligsenterer dem i
den samme raeligkkefoslashlge som jeg har interviewet dem Jeg valgte at bruge fire af hvert
koslashn altsaring fire drenge og fire piger for at faring en ligestilling mellem koslashnnene Jeg havde
kontakt med to folkeskoler og et gymnasium i Reykjavik og efter noget tids soslashgning
fandt jeg en folkeskole og nogle gymnasieelever som havde lyst og interesse for en
undersoslashgelse som denne
Det skal dog understreges at jeg kun interviewede fire elever fra hver af de to grupper
og det er kun en lille del af alle eleverne Men paring trods af dette er resultaterne klare De
fire Gymnasieelever er dygtigere til dansk er mere engagerede og har staeligrkere
holdninger til danskundervisningen Jeg vil understrege at det ikke er muligt at
generalisere paring baggrund af saring lille et materiale
Mine metoder er
Oplaeligsning af tekst
Interview med eleverne
Informantportraeligtter
Transskription
Udtaleanalyse ved brug af Praat
Holdningsanalyse
17
Hver oplaeligsning er optaget ved brug af diktafon og jeg har otte optagelser som varer i
alt ca 15-16 minutter Jeg fokuserer baringde paring elevernes udtale men ogsaring paring deres
holdninger til danskundervisningen
Interviewene varede ca 5-10 minutter pr elev som goslashr en samlet tid paring ca en time
Interviewene foregik som en mundtlig samtale og jeg skrev svarene ned undervejs
Disse interview er baggrunden til mine holdningsdata
32 Informanterne
De fire folkeskoleelever er alle 13 aringr gamle og garingr i 8 klasse De har meget forskellige
holdninger til danskundervisningen og til det danske sprog overhovedet I det
efterfoslashlgende vil jeg introducere folkeskoleeleverne paring baggrund af oplysninger fra
interview I portraeligtter af de fire informanter giver jeg oplysninger om informanternes
erfaringer med dansk uden for skolen fx om de har familie ogeller venner som er
danskere og om de har vaeligret i Danmark Endvidere er informanterne anonymiseret ved
at have faringet fiktive navne Dato for oplaeligsning og interview med folkeskoleeleverne er
05122011
De fire gymnasieelever er 17-19 aringr gamle De har derfor forskellige erfaringer med
dansk og nogle er naringet laeligngere i dansk end andre Dato for oplaeligsning og interview med
gymnasieeleverne er 06122011 (David) og 07122011 (Solla Eva og Simon)
Mine interviewsposlashrgsmaringl fungerede forskelligt Den foslashrste del af sposlashrgsmaringlene handler
om elevernes danskkundskaber Sposlashrgsmaringl 3a-f14 opfyldte ikke de krav jeg havde stillet
til dem Meningen med disse sposlashrgsmaringl var at faring et overblik over elevernes
danskkundskaber baringde i skolen og udenfor skolen De var dog ikke noslashjagtigt nok
formulerede og derfor bruger jeg ikke sposlashrgsmaringl 3a-f i min undersoslashgelse Alle de andre
sposlashrgsmaringl fungerede som de skulle og leverede de oplysningerne jeg havde taelignkt mig
at de skulle
14
3a Taler du dansk
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk
3d Hvis ja i hvilken sammenhaeligng skriver du dansk
3e Laeligser du dansk
3f Hvis ja i hvilken sammenhaeligng laeligser du dansk
18
Jeg lytter til optagelserne for senere at kunne analysere informanternes oplaeligsninger for
at kunne sammenligne dem Jeg transskriberer ogsaring baringde uddraget fra Populaeligr
ortografisk og i grov lydskrift og elevernes oplaeligste version og sammenligner derefter
transskriptionen fra Populaeligr med elevernes oplaeligsning
Naringr jeg undersoslashger forholdet mellem holdning og udtale bruger jeg dette system
Der er seks sposlashrgsmaringl i interviewsposlashrgsmaringlene jeg bruger til at undersoslashge hvorvidt
elevernes holdning til danskundervisningen er positiv neutral eller negativ Disse
sposlashrgsmaringl er nr 7 8 9 10 11 og 1315 Indholdet i disse sposlashrgsmaringl er alle om holdning
til danskundervisningen I sposlashrgsmaringl 7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i
dansktimerne ser jeg efter om eleverne svarer positivt eller negativt Hvis eleverne
svarer at de synes der er noget der er spaeligndende er det positivt hvis de ikke synes
noget er spaeligndende er det negativt Til sidst deler jeg svarene op i tre forskellige
kategorier negativ neutral og positiv 0-2 positive svar giver resultatet negativ
holdning 3-4 positive svar giver resultatet neutral holdning og 5-6 positive svar giver
resultatet positiv holdning til undervisningen
For at opnaring en mindre god udtale forekommer de omtalte traeligk 0-32 af gangene 33-
66 for en middelgod udtale og 67-100 for en god udtale og vice versa alt efter i
hvilken sammenhaeligng med undtagelse af islandsk udtale af danske ord da der ikke
findes noget at sammenligne med paring naeligr elevernes svar overfor hinanden Da bruger
jeg forekomsterne af dette traeligk grupperet i 0-10 forekomster for god udtale 11-20 for
middelgod udtale og 21-30 for mindre god udtale
For at regne ud hvor elevernes udtale ligger bruger jeg foslashlgende metode Eleverne faringr
1-3 point for hhv mindre god middelgod og god udtale og da der er otte traeligk i alt (a-
lyd skifter jeg i to dele [a α]) kan eleverne hoslashjest skore 24 point Dvs at 0-8 point
giver en mindre god udtale 9-16 giver en middelgod udtale og 17-24 giver en god
udtale
Mit materiale er
8 oplaeligsninger i alt ca 2000 ord og ca 15-16 minutter
8 interview 5-10 minutter pr elev som er ca en time i alt
15
Se bilag 2 3 og 4
19
33 Transskription og Dania
Transskription er en databehandlingsmetode Og denne metode giver jeg en kort
beskrivelse af Jeg bruger det danske lydskriftsystem Dania som et
transskriptionsredskab Der findes flere lydskriftsystemer men jeg har valgt at bruge
dette fordi det er det jeg har laeligrt at bruge og er fortrolig med fra mit danskstudium
Endvidere bruger jeg analyseprogrammet Praat til at sammenligne de forskellige
udtaler af ord og lyde
Dania er det danske lydskriftsystem som er opkaldt efter t idsskriftet Dania Dette
lydskriftsystem bygger paring alfabetet I Dania bliver alle bogstaverne i det danske alfabet
brugt men der er tilfoslashjet nogle ekstra bogstaver som er laringnt fra andre sprog fx [eth] som
er laringnt fra det islandske alfabet og alfa-a [α] fra graeligsk til at betegne dem moslashrke a-lyd
Grunden til at flere tegn bliver brugt er at nogle af alfabetets bogstaver kan have flere
forskellige udtaler alt efter deres position i ord fx d i ord som denne og gud Det
forrige ords d udtales bdquoharingrdtrdquo hvorimod det andet udtales bdquobloslashdtrdquo16
For at kunne kende forskel paring det almindelige alfabet og lydskriftens skrives udtalen i
kantede parenteser og med kursiv
Som jeg naeligvnte foslashr med eksemplet denne og gud kan et bogstav have flere lydvaeligrdier
end eacutet Naringr der er tale om konsonanter kommer det an paring hvor i ordet bogstavet
befinder sig Hvis bogstavtegnet staringr i absolut forlyd 17 gaeliglder det vedkommende
bogstavs lydvaeligrdi som det tilsvarende alfabetiske bogstavs Ud fra dette kan vi se at [g]
i ordet grund har samme lydvaeligrdi som bogstavstegnets Men hvis der er tale om daeligkket
forlyd18 eller daeligkket udlyd har konsonanterne ofte en anden lydvaeligrdi fx ordet typisk
hvor p har lydvaeligrdien [b] [tybisg] De forskellige lydvaeligrdier som bogstaver kan have
kan vi faring overblik over ved brug af det nyudviklede redskab Bogstavlydkudk
Det kan vaeligre meget bevidstgoslashrende hvordan den transskriberede form af et ord kommer
til at se ud i lydskrift fordi der i en del tilfaeliglde ikke er samsvar mellem skrift og lyd [k]
og [g] er to gode eksempler paring dette og det kan man nemt forvirres en smule af ved
16
Dette foslashromtalte faelignomen kaldes fonemer 17
Absolut forlyd er naringr en lyd staringr allerforrest i et ord fx [b] i bil 18
Daeligkket forlyd er naringr der er tale om ordets foslashrste konsonant ligesom i absolut forlyd men denne gang
hvis der er en vokal foran og efter den forreste konsonant i indlyd Det samme gaeliglder med konsonanter
der staringr mellem to vokaler i udlyd
20
transskriberingen Et ord der kan give problemer er fx ordet slikke som transskriberes
[ legǝ] men man kunne nemt komme til at transskribere ordet som [ slekǝ]
Denne oversigt viser Danias lydskrifttegn og eksempler paring de forskellige lyde i ord Jeg
bruger Schachtenhaufens Dania-tegnvaeliglger og et uddrag af denne ser saringledes ud
[ ] rist [j ] dreje
[α] far [ɔ] ottende
[b] baeliglle [ə] oslashh
[f] fat [ŋ] tang
[j] jage [ᶊ] sjat19 (Schachtenhaufen schwadk 2011)
En ortografisk transskription af radiovaeligrtens tekst ser saringledes ud
rdquoOg jeg er tilbage igen her i studiet med fyrfadslysene taeligndt et glas vand en
kuglepen og en post-it saring jeg er klar til at lave denne her udsendelse til dig
Jeg har holdt en forlaelignget weekend kan man kalde det det I torsdags det
var jo den sidste dag paring ugen jeg sendte Populaeligr saring jeg har faktisk g laeligdet
mig siden i fredags at skulle i studiet igen i dag og lave denne her
udsendelse til dig
Og jeg vil sige allerede nu det b liver en b landet pose bolsjer Vi har nogle
sladderhistorier vi skal igennem og saring har jeg ogsaring en lille overraskelse et
nyt element i Populaeligr som jeg vil praeligsentere dig for lidt senere
Om et oslashjeblik kigger Rasmus Skejl MAMAs egen DJ forbi Han skal
fortaeliglle mig lidt om MAMAs nye kaeligledaeligkke En ny uge betyder jo altsaring en
ny kaeligledaeligkke Og i denne her uge har MAMA valgt Stephanie hendes
nummer rdquoMy cup don‟t give a fuckrdquo Det skal vi hoslashre om et oslashjeblik og efter
at vi har hoslashrt det saring er det altsaring tid til at Rasmus fortaeligller os hvorfor MAMA
netop har valgt dette nummer Velkommen inden for i dagrdquo
34 Praat som analyseredskab
Jeg bruger analyseprogrammet Praat til en komparativ analyse dvs at sammenligne de
otte optagelser fra skoleeleverne med optagelsen fra DRbdquos radiovaeligrt MAMMA
19
En daeligkkende liste findes i bilag 1
21
Praat bruges blandt andet til akustisk analyse af talesignaler hvor man
undersoslashger talesignalets fysiske egenskaber Saringdanne analyser kan sige noget
om enkelte sproglydes akustiske karakteristika men ogsaring hvad der rent
akustisk adskiller fx det vi opfatter som en [a]-lyd fra en [i]-lyd eller en [t ]-
lyd foran en [d]-lyd (Toslashndering 2010 199)
Programmet Praat viser altsaring lydboslashlgerne for hvert ord og hvilke lyde ordene er
sammensat af Det viser boslashlgelaeligngder for hver enkelt lyd ned i mindste detaljer som
goslashr det enkelt at sammenligne to forskellige udtaler
Her ser vi et eksempel paring hvordan Praat virker Det lyseroslashde felt indeholder ordet var
som radiovaeligrten MAMMA udtaler [vα] Forneden ser vi Annas samme var som hun
udtaler [vαᶉ]
Figur 1 MAMMAs udtale af ordet var i programmet Praat
22
Figur 2 Annas udtale af ordet var i programmet Praat
Her ses der en tydelig forskel MAMMAs var er meget laeligngere end Annas Annas slutter
derimod paring et rulle-r og det ses paring den hoslashje frekvens i lydboslashlgerne i den lyseroslashde
ramme Paring denne maringde sammenligner jeg alle optagelserne med MAMMAs og finder
forskelle paring udtalerne helt ned til de mindste lyde
35 Empirisk dataindsamling a Oplaeligsning og udtale
Min dataindsamling er todelt Foslashrst arbejder jeg med optagelserne af folkeskole- og
gymnasieelevernes oplaeligste version af DR-teksen Derefter indsamler jeg data ved brug
af interviewsposlashrgsmaringl med fokus paring holdning Dataindsamlingen og analysen skiftes
derfor i arbejde med optagelserne og arbejde med interviewsposlashrgsmaringlene Jeg optager
eacuten informant ad gangen og derefter interviewer jeg hamhende
351 Valg af informanter og oplaeligsning
Jeg har valgt at bruge DR‟s ungdomsprogram Populaeligr fordi at brug af et
ungdomsprogram er en god motivationsfaktor naringr det kommer til en undersoslashgelse som
denne hvor informanterne er unge De ca 200 ord teksten omfatter tager ca to
minutter at laeligse igennem og dette korte uddrag har derfor et tidsmaeligssigt passende
omfang Jeg ville ikke have teksten laeligngere for at kunne holde styr paring analysen og for at
faring en afgraelignsning af den
23
Jeg valgte at bruge faring informanter for at lave en kvalitativ undersoslashgelse og for at faring et
overskueligt materiale at arbejde med indenfor opgavens tidsramme
Jeg tog kontakt med mine gamle skoler baringde folkeskole og gymnasium Jeg har god
erfaring med begge skolerne og deres laeligrere og mente derfor at det ville goslashre
indsamlingen af materiale mere bekvemt Det var ikke noget problem at faring kontakt med
min folkeskole Det gik derimod ikke saeligrlig godt at have kontakt med gymnasiet Det
skyldes maringske at juleeksamenerne var ved at aringbne sine doslashre for eleverne derfor spurgte
jeg mig omkring mellem venner og familie for at finde informanter der passede ind i
maringlgruppen Det lykkedes i sidste ende og det betoslashd at mine fire informanter fra
gymnasiet kommer fra fire forskellige gymnasier Det kan betyde at det er vanskeligere
at sammenligne disse elevers udtale da de ikke har haft samme laeligrer og dermed
forskellig danskundervisning
Selve oplaeligsningerne gik problemloslashst for sig Alle mine informanter var aringbne for
deltagelse af saringdan en undersoslashgelse De var ogsaring meget engagerede for deltagelsen Jeg
satte mig i enrum med informanterne og begyndte med at praeligsentere min undersoslashgelse
uden at afsloslashre dens fulde tilgang Jeg brugte en diktafon til optagelserne som kunne
forbindes med min pc og derfor var der ikke nogle problemer at overfoslashre optagelserne
til pc‟en og derefter lytte til optagelserne Jeg sad med eleverne i 15 til 20 minutter Det
foslashrste jeg bad informanterne om var at laeligse teksten igennem saring de kunne saeligtte sig ind i
den og stille sposlashrgsmaringl hvis nogle af ordene var svaeligre eller uforstaringelige Derefter bad
jeg dem laeligse teksten op langsomt hoslashjt og tydeligt
352 Ortografisk og fonetisk transskription af optagelser
For at transskribere uddraget fra Populaeligr ortografisk lyttede jeg det igennem flere
gange Der var nogle faring gentagelser og selvafbrydelser Det saring jeg bort fra i min
transskription for at teksten skulle egne sig til at naring sit formaringl nemlig oplaeligsning
Den ortografiske transskription var den enkle del af transskriptionen Efter den
arbejdede jeg med at transskribere radioprogrammet fonetisk ved brug af Dania20
Det naeligste paring programmet var en fonetisk transskription af elevernes oplaeligsninger hhv
fra folkeskolen og fra gymnasiet Det var en stoslashrre udfordring da nogle af lydene fra
20
Se bilag 4 for samtlige fonetiske transkriptioner
24
informanterne til tider kunne ligne noget som ikke findes i det danske lydsystem fx
lyden af det islandske bogstav aelig som ofte forekom udtalt som en slags [αj ]-lyd En
anden udfordring var det rdquobloslashderdquo g som informanterne ofte brugte hvor g-et ikke
skulle vaeligre bdquobloslashdtldquo
36 Empirisk dataindsamling b Interviewene
Efter oplaeligsningen fortsatte informanterne og jeg til den anden del af dataindsamlingen
interviewsposlashrgsmaringlene Det foregik som en samtale paring baggrund af en raeligkke
sposlashrgsmaringl21 og jeg skrev svarene ned paring papir under interviewet
Denne samtale foregik paring islandsk fordi det er lettere for eleverne at udtrykke sig paring
deres modersmaringl og det var mest naturligt da islandsk er baringde deres og mit foslashrstesprog
og for at undgaring misforstaringelser da folkeskoleeleverne og maringske endda
gymnasieeleverne ikke er vant til at tale saring meget dansk Den islandske udgave af
interviewsposlashrgsmaringlene kan findes i bilag 2b
37 Opsamling
Mit materiale er todelt Jeg bruger oplaeligsningerne fra informanterne til en
sammenlignende analyse ved hjaeliglp af en fonetisk transskription Den anden del bestaringr
af en verbal samtale som jeg skrev ned i loslashbet af samtalen Denne del af
materialeindsamlingen bruger jeg til at faring informanternes holdninger til
danskundervisningen og for at faring et overblik over undervisningen Endvidere
transskriberer jeg som naeligvnt optagelserne ved hjaeliglp af lydskriftsystemet Dania for
senere at analysere oplaeligsningerne ved brug af programmet Praat
21
Se baringde bilag 21 og 22 med interviewsposlashrgsmaringl hhv paring dansk og paring islandsk
25
4 Informantportraeligtter og analyse af islandske folkeskole- og
gymnasieelevers udtale
Som foslashr skrevet er analysen todelt Foslashrst bliver oplaeligserne praeligsenteret paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringlene i bilag 3 Dernaeligst bevaeligger jeg mig over i den anden del af
analysen den udtalemaeligssige Jeg stoslashtter mig til de fonetiske transskriptioner i bilag 4
ved denne del af analysen
41 Praeligsentation af folkeskoleinformanterne
411 Informantportraeligt af Alex 13 aringr
Den foslashrste informant er Alex Alex har god erfaring af dansk men har ikke nogen
kontakt med danskere overhovedet Alex har eacuten gang vaeligret i Danmark paring ferie i to uger
Alex har ikke saeligrlig stor interesse for dansk og er heller ikke saeligrlig begejstret for at
deltage i denne undersoslashgelse
I en almindelig dansktime fortaeligller Alex mig at han og hans klassekammerater laeligser
hoslashjt for hinanden og laver opgaver i opgavebogen I timerne giver laeligreren instruktioner
og Alex og hans klassekammerater goslashr som laeligreren siger Alex mener at
danskundervisningen er meget traditionel dvs ligner andre undervisningstimer meget
Alex har ikke saring meget erfaring med fra dansktimerne Han har laeligrt danske ord dansk
grammatik og set danske film Endnu engang bekraeligfter han at han ikke er saeligrlig
entusiastisk overfor dansk med at svare bdquo ngentingldquo da jeg spurgte ham om han syntes
der var noget spaeligndende i dansktimerne Alex kunne heller ikke fortaeliglle mig om en
oplevelse i en dansktime han kunne huske Han vil heller ikke laeligre noget i
danskundervisningen og siger at han ikke er interesseret i dansk og at han ikke kunne
taelignke sig at blive bedre til noget i dansk og endvidere synes han ikke at der er noget
som kunne vaeligre anderledes i dansktimerne Han mente heller ikke at de brugte nogle
medier i undervisningen Til sidst spurgte jeg Alex hvad han ville lave i timerne hvis
han var dansklaeligrer Han svarede meget konkret bdquoJeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at
jeg var syg for ikke at skulle underviseldquo Endnu en bekraeligftelse for at Alex ikke er saeligrlig
interesseret i dansk
26
412 Informantportraeligt af Anna 13 aringr
Anna er min anden informant og hun har god erfaring med dansk Hun fortalte mig om
en erfaring hun synes var mindevaeligrdig og sjov bdquoVi lavede engang en opgave om en
fiktiv dansk familie som vi saring lavede plakat ud fra Det var meget sjovtldquo Anna har ikke
kontakt med danskere men har vaeligret i Danmark to gange Den ene gang varede kun en
dag paring lufthavnen og den anden var hun paring ferie kun et aringr gammel
Det som foregaringr i dansktimerne ifoslashlge Anna er at eleverne laver opgaver i
opgavebogen og laeligser i laeligsebogen I timerne laver de ogsaring mange opgaver og laeligser hoslashjt
op for hinanden Den erfaring Anna har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord
oslashve dansk udtale laeligse tegneserier dansk grammatik laeligse op i klassen og se danske
film Anna tilfoslashjede bdquoVi laeligser nogle gange tegneserier i laeligsebogen Dem kan jeg godt
lideldquo Anna kunne huske en sjov oplevelse fra en dansktime som hun delte med mig
De saring engang en dansk film som hun syntes var meget morsom Anna er en meget
engageret elev og vil laeligre alt muligt hvis det nu er undervist paring en bdquosjovldquo maringde De
punkter hun kunne taelignke sig at blive bedre til er at laeligse hoslashjt og naring en bedre forstaringelse
for det hun laeligser Endvidere er hun meget tilfreds med undervisningen Hun sagde at de
ikke brugte nogen danske medier i undervisningen men at laeligreren opfordrer eleverne til
at se paring dansk tv derhjemme Hvis Anna var laeligrer ville hun goslashre undervisningen
interessant sjov og varieret
413 Informantportraeligt af Berglind 13 aringr
Berglind er min tredje informant Hun fortaeligller mig at danskundervisningen er ok Den
er ikke bdquospecielt sjovldquo men heller ikke bdquodoslashdkedeligldquo Ligesom de to forrige informanter
har hun heller ikke nogen kontakt med danskere Berglind har vaeligret i Danmark to
gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
Det Berglind og hendes klassekammerater laver i timerne er fx opgaver om fiktive
danske familier opgaver i opgavebogen plakater og laeligse hoslashjt for hinanden bdquoJeg kunne
rigtig godt lide at lave plakaterne til den fiktive familieldquo sagde Berglind I timerne
skriver Berglind og de andre elever gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt
at forklare hvis der er noget de ikke kan forstaring
27
Den erfaring Berglind har med sig fra dansktimerne er ungdomskultur at laeligre danske
ord laeligse tegneserier synge danske sange grammatik laeligse op i klassen hoslashre paring dansk
musik og se danske film Det hun synes er mest spaeligndende i timerne er at lave
danskopgaver Den oplevelse som hun kunne huske og som hun synes var meget
interessant var engang da hendes klasse saring en dansk film bdquoI filmen var der en sang vi
godt kunne lide saring laeligreren spolede tilbage saring vi alle sammen kunne synge med paring
sangen Det var maeliggtig sjovtldquo Berglind kunne godt taelignke sig at laeligre flere danske ord
og goslashre hendes ordforraringd stoslashrre samt at forbedre sin danskudtale Det hun gerne ville
forbedre sig i er forstaringelsen af dansk talesprog Hun synes endvidere at dansktimerne er
gode ligesom de er Berglind og hendes klasse bruger ikke nogle danske medier i
undervisningen men lytter dog til danske lytteoslashvelser i danskbogen Hvis hun var
dansklaeligrer ville hun bdquorigtig gerneldquo synge mere paring dansk laeligse flere tekster hoslashjt
oversaeligtte flere tekster og skrive flere gloser
414 Informantportraeligt af Bergur 13 aringr
Bergur er min fjerde og sidste informant fra folkeskolen Bergur synes at
danskundervisningen er god ikke bdquokedeligldquo men meget bdquoneutralldquo Bergur er den eneste
af mine folkeskoleinformanter der har kontakt med danskere og det ca en gang om
maringneden bdquoJeg har boet i Danmark og har nogle gange kontakt med mine kammerater
paring Skypeldquo
I danskundervisningen bruger Bergur og hans klassekammerater
undervisningsmaterialet og skriver gloser Laeligreren underviser paring dansk imens eleverne
skriver ned og goslashr som de bliver sagt
Den erfaring Bergur har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen og se danske film Bergur er lidt mere begejstret for dansktimerne end
min anden mandlige folkeskoleinformant Han synes at naeligsten alt i dansktimerne er
spaeligndende og at undervisningen er udmaeligrket Han vil bruge dansktimerne til at laeligre
dansk i sin bredeste forstand og er meget tilfreds med undervisningen Ligesom de to
forrige informanter bruger de ikke nogle danske medier i timerne andet end lytteoslashvelser
i danskbogen Hvis Bergur var dansklaeligrer ville han ikke aeligndre paring noget bdquoJeg mener at
undervisningen er fin som den er og jeg vil have undervisningen ligesom den er nuldquo
28
42 Praeligsentation af gymnasieinformanterne
421 Informantportraeligt af David 17 aringr
David er min foslashrste informant fra gymnasiet Hans erfaring med dansk har baringde vaeligret
svaeligr og nem David har ikke nogen kontakt med danskere Eacuten gang har David vaeligret i
Danmark paring ferie bdquoJeg har vaeligret i Danmark eacuten gang og det var rigtig fedtldquo
Det David og hans klassekammerater laver i dansktimerne er fx opgaver fra
undervisningsmaterialet og lytter til lytteoslashvelser paring dansk bdquoLaeligreren underviser i
timerne og jeg lytter flittigtldquo tilfoslashjede han om danskundervisningen David har en del
erfaring med fra dansktimerne ungdomskultur laeligre danske ord oslashve dansk udtale
synge danske sange laeligse op i klassen hoslashre dansk musik og se film bdquoDesvaeligrre synger
vi ogsaringldquo sagde han og lo
Men det David synes er spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film og lave
opgaver om dem og diskutere om dem paring dansk Han fortalte mig om en mindevaeligrdig
oplevelse fra dengang han var i Dan 103 22 Han bestod med karakteren 47 og var
maeliggtig glad for ikke at have dumpet David kunne godt taelignke sig at blive bedre til at
laeligse dansk og blive bedre til at forstaring det han laeligser Det er laeligseforstaringelse som vaeliggter
mest hos David naringr det kommer til sposlashrgsmaringlet om han synes der var noget som maringtte
vaeligre anderledes i dansktimerne I undervisningen bruger han og hans klassekammerater
efterfoslashlgende medier radio tv og saring lytter de ogsaring til dansk musik I slutningen spurgte
jeg ogsaring David hvad han ville lave i dansktimerne hvis han var underviser Han ville
helt klart vaeligre bdquosjovldquo og fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser Han vil ogsaring
vise morsomme film vaeliglge bedre romaner til at laeligse og til sidst ville han opfordre sine
elever til at laeligse mere dansk fx ved at bruge danske undertekster naringr de ser film bdquoJeg
synes at man laeligrer meget af at have undertekster paring filmldquo
422 Informantportraeligt af Solla 18 aringr
Solla garingr ogsaring paring gymnasiet Hun synes at dansktimerne er bdquorigtig sjoveldquo men at
eksamenerne dog er lidt uretfaeligrdige fordi de nogle gange er for svaeligre Solla har ingen
22
Dan 103 er i Davids tilfaeliglde et af to danskkurser paring gymnasiet
29
kontakt med danskere Hun har vaeligret i Danmark fire gange to gange med sit
fodboldhold og to gange paring ferie
I dansktimerne taler Solla og hendes klassekammerater dansk oslashver grammatik skriver
gloser og ser film sammen bdquoVi lytter til laeligreren og taler med ham paring dansk Han er
ogsaring danskerldquo Solla har ligesom David meget erfaring med sig fra dansktimerne at
laeligre danske ord oslashve dansk udtale laeligse tegneserier grammatik laeligse op i klassen hoslashre
dansk musik og se danske film
At tale dansk og lave opgaver er noget af det Solla synes er mest spaeligndende Som
naeligvnt kan Solla godt lide dansktimerne Hun fortalte mig om en oplevelse hun kunne
huske fra en dansktime Hele hendes klasse inkl laeligrer spillede Harry Potter og det
synes hun var maeliggtig sjovt bdquoJeg kan rigtig godt lide dansktimerne fordi laeligreren er saring
sjov men jeg vil ikke laeligre mere dansk grammatikldquo Fortalte hun mig om
undervisningen Hun synes at der skulle vaeligre flere lytteoslashvelser for at eleverne kan faring en
bedre forstaringelse af dansk talesprog I Sollas klasse bruger de ikke mange danske medier
i undervisningen kun nyhedssider paring nettet Til sidst fortalte hun mig hvad hun kunne
taelignke sig at lave hvis hun var dansklaeligrer bdquoJeg ville tale meget med eleverne paring dansk
selvfoslashlgelig og lave sjove diskussioner med dem Og jeg vil fokusere meget mindre paring
grammatikldquo
423 Informantportraeligt af Eva 18 aringr
Eva er min tredje informant fra gymnasiet Hun synes at dansktimerne er meget sjove
fordi hendes laeligrer er meget bdquosjovldquo Eva er en af de faring informanter der har kontakt med
danskere Hun garingr til gymnastik hvor der er danske traelignere Eva har vaeligret i Danmark
to gange En gang med sit gymnastikhold og en anden gang paring ferie
I undervisningen i Evas klasse oversaeligtter de meget til dansk og taler meget dansk
sammen Laeligreren er meget dygtig at tale dansk med eleverne De erfaringer Eva har
med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord oslashve dansk udtale grammatik laeligse op i
klassen hoslashre paring dansk musik og se danske film Den sidste erfaring er o gsaring den hun
synes er mest spaeligndende Hun sagde bdquoDe er saring humoristiskeldquo da vi snakkede lidt om
danske film
30
Hun kunne ikke rigtig huske nogen oplevelse fra dansktimerne men sagde at laeligreren er
meget bdquosjovldquo og taler meget bdquoDet kan jeg godt lideldquo Eva kunne godt taelignke sig at blive
bedre til dansk udtale for at turde tale dansk naringr hun er i Danmark Eva er ogsaring meget
tilfreds med danskundervisningen hvor de fx bruger tv og sider paring internettet af ellers
mange mulige danske medier Til sidst forestillede Eva sig at hun var dansklaeligrer bdquoJeg
ville ikke aeligndre saeligrlig meget paring undervisningen men ville dog fokusere lidt mere paring
udtalenldquo
424 Informantportraeligt af Simon 19 aringr
Simon er min sidste informant fra gymnasiet og den sidste overhovedet Han synes at
undervisningen er fin Han har ikke nogen kontakt med danskere Det er maringske ikke en
overraskelse men Simon har ogsaring vaeligret i Danmark og det eacuten gang med sit
fodboldhold
I en typisk dansktime i Simons klasse fortaeligller han at de oversaeligtter tekster laeligser boslashger
lytter til lytteoslashvelser og ser danske film Han synes at undervisningen er meget varieret
men der bliver dog fokuseret lidt for meget paring grammatikken Simon goslashr sit bedste for
at laeligre dansk i undervisningen og det goslashr han ved hjaeliglp af laeligreren so m underviser
skriver gloser paring tavlen og hjaeliglper eleverne naringr de er i tvivl om noget Simon har ogsaring
erfaring med sig fra dansktimerne fx ungdomskultur at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen se danske film og saring laeligser han endda danske boslashger derhjemme bdquoJeg
kan godt finde paring at laeligse nogle danske boslashger derhjemmeldquo
Det Simon synes er mest spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film Han
kunne fortaeliglle mig en interessant oplevelse fra dengang han var i tiende klasse Da fik
hans klasse besoslashg af en dansk klasse og han fik chance til at tale dansk Det er ogsaring
noget Simon godt kunne taelignke sig at blive bedre til at kunne tale og forstaring isaeligr naringr det
drejer sig om talesproget Han synes ogsaring at der bliver undervist for meget grammatik
og ville gerne at der bliver vist flere danske film med islandske undertekster for bedre
at kunne forstaring det som bliver sagt Hvis Simon var dansklaeligrer ville han vaeligre en meget
bdquotraditionelldquo laeligrer undervise i undervisningsmaterialet men vise flere danske film
bdquoJeg synes at danske film er utrolig sjove og derfor ville jeg vise mange af slagsenldquo
31
43 Resultater fra interviewundersoslashgelsen
Af de otte informantportraeligtter ovenfor fremgaringr at baringde folkeskole- og
gymnasieeleverne har meget forskellige erfaringer med dansk I det foslashlgende vil jeg
bruge to grafer en for hver gruppe til at sammenligne de to gruppers erfaring af dansk
og deres holdninger til danskundervisningen Sposlashrgsmaringlene er nummereret ligesom i
sposlashrgeskema i bilag 2a og b
I figur 3 ser vi folkeskoleelevernes svar23
Figur 3 Folkeskoleelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
23
I ja og nej sposlashrgsmaringl bruger jeg enhederne 0 og 1 hhv som nej og ja I sposlashrgsmaringl 2 4 6 7 8 9 10
11 og 12 (de aringbne sposlashrgsmaringl) svarer enheden til antallet af svarene fx i sposlashrgsmaringlet Har du vaeligret i
Danmark svarer Anna 2 dvs at hun har vaeligret to gange i Danmark Det samme gaeliglder for
gymnasieelevernes skema
X-akslen staringr for sposlashrgsmaringlene og y-akslen staringr for enhederne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp4 Sp6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
Alex
Anna
Berglind
Bergur
32
Dernaeligst ser vi resultaterne fra gymnasieelevernes svar
Figur 4 Gymnasieelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
Her ses det tydeligt at gymnasieeleverne har mere erfaring med dansk og at de mener at
de kan mere Det er ikke saring overraskende da de er aeligldre og har haft fire og fem aringr mere
danskundervisning Endvidere er gymnasieeleverne mere entusiastiske for
undervisningen dvs at de vil laeligre mere de vil blive bedre til mere og saring har tre af de
fire gymnasieelever en staeligrk holdning til hvordan undervisningen kunne vaeligre
anderledes i modsaeligtning til folkeskoleeleverne Ingen af de fire folkeskoleelever synes
at undervisningen skulle vaeligre anderledes De er tilfredse med undervisningen Der er
selvfoslashlgelig mange elementer som spiller en rolle for dette resultat Maringske skyldes det
laeligrerne maringske er det den stoslashrre erfaring med danskundervisningen og at de kan mere
dansk og maringske toslashr gymnasieeleverne bruge deres stemme og fortaeliglle om deres
holdninger De er maringske lidt mindre generte end de yngre informanter
De aeligldre elever er mere motiverede har klarere og staeligrkere holdninger til forbedring af
undervisningen og virker gladere for undervisningen end folkeskoleeleverne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp 4 Sp 6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
David
Solla
Eva
Simon
33
44 Udtaleanalysen
Nu til den anden del af analysen Foslashrst vil jeg gennemgaring DR-radiovaeligrtens oplaeligsning
som jeg har transskriberet fonetisk i bilag 41 Derefter bevaeligger jeg mig over til de fire
traeligk som jeg vil fokusere paring og omtale andre traeligk jeg finder hen ad vejen
Strukturen er efterfoslashlgende i udtaleanalysen
Radiovaeligrtens danske udtale og mulige udfordringer for de islandske elever
Rulle-r
Schwa (ǝ)
A-lyd
I-udtale af skriftens y
Andre gennemgaringende traeligk
o Islandsk udtale af danske ord
o AElig-udtale
o Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
441 DR-radiovaeligrtens udtale
Denne udtale kan forstarings af alle danskere da den tilhoslashrer en overnorm rigsmaringlet Der er
ikke nogen ord eller udtaler som skulle vaeligre en udfordring for en dansker at forstaring
Radiovaeligrten er ung og taler meget hurtigt og energisk som er et ungdomstraeligk
bdquoUngdomssprog er karaktiseret ved at de unge taler hurtigt og energiskldquo (Joslashrgensen og
Quist 2008 67)
Vi kan forvente at de unge islandske elever stoslashder paring nogle udtaleudfordringer De otte
naeligvnte traeligk rulle-r moslashrk a- lyd bdquobloslashdtldquo g i-udtale af skriftens y afstemning
praeligaspiration schwa og tryk er eksempler paring dette samt de tre nye traeligk jeg har fundet
442 Rulle-r
I islandsk udtales r- lyden som rulle-r Dette kan transskriberes [aᶉ] Den danske r-
udtale er som bekendt en udfordring for islaeligndinge Det danske r forekommer paring to
forskellige maringder i den tekst jeg bruger i min analyse Den ene er [r] fx i ordet Rasmus
[rαsmus] og den anden er [ɹ] som findes i et ord som mor [moɹ] Det foslashrste er enten
34
konsonantisk det andet vokalisk Efterfoslashlgende kan vi se et skema med eksempler fra
DR-teksten
Konsonantisk r (foran vokal) Vokalisk r (efter vokal)
r i forlyd r i daeligkket forlyd ɔ i diftonger
Rasmus praeligsentere praeligsentere bliver
Skema 5 Konsonantisk og vokalisk r
Hvis vi ser tilbage paring sammenligningen af det danske og det islandske lydsystem i
kapitel 25 ser vi at det danske og det islandske r har to ting til faeliglles De er begge
konsonanter som er stemte haeligmmelyde Forskellen ligger dog i at det danske r bliver
til bagerst i munden hvorimod det islandske bliver til forrest i munden dvs at de har
forskelligt artikulationssted
Det islandske rulle-r forekommer oftest i mine optagelser af eleverne i slutningen af
ord fx er her har osv men ogsaring nogle enkelte gange i midten af ord men i disse
tilfaeliglde er det i slutningen af et sammensat ord fx i ord som sladderhistorier hvor
rulle-r kan typisk findes i slutningen af sladder og i slutningen af hele ordet som i
eksemplerne foroven
4421 Folkeskoleelevernes udtale af r
I originalteksten er der 45 r I folkeskoleelevernes oplaeligsninger forekommer rulle-r 31
gange hos Alex 41 gange hos Anna 42 gange hos Berglind og 18 gange hos Bergur
Bergur har mest styr paring sine r-udtaler og det er meget sandsynligt fordi han har boet i
Danmark og derfor har stoslashrre erfaring af danskudtalen De tre andre informanter bruger
rulle-r betragtelig mere helt op til 42 gange Det betyder derfor at Alex bruger rulle-r i
69 af gangene Anna 91 af gangene og til sidst bruger Berglind rulle-r 93 af
gangene Bergur udtaler r bedst eller 40 af gangene
4422 Gymnasieelevernes udtale af r
I gymnasieelevernes udtaler forekommer rulle-r 35 gange hos David 41 gange hos
Solla 42 gange hos Eva og 44 gange hos Simon Til forskel fra folkeskoleeleverne
forekommer rulle-r gennemsnitligt mere jaeligvnt 78 af gangene hos David 91 hos
35
Solla 93 hos Eva og til sidst 97 hos Simon Simon udtalte r som rulle-r i alle dets
forekomster paring naeligr eacutet i ordet Rasmus
4423 Sammenligning af elevernes r
Hvis vi ser grafisk paring elevernes rulle-r forekomster ser det saringledes ud
Figur 5 Sammenligning af elevernes rulle-r forekomster
Her ses det at rulle-r forekomsterne ligger meget jaeligvnt med undtagelse af Bergur Hvis
vi sammenligner folkeskoleeleverne med gymnasieeleverne ser vi at gennemsnittet af
rulle-r i den foslashrnaeligvnte gruppe er 73 hvorimod det er 90 hos gymnasieeleverne
443 Schwa (ǝ)
Lingvisten Ruben Schachtenhaufen skriver paring sin hjemmeside at schwa-assimilation er
et af det allermest karakteristiske ved dansk udtale men hvor ofte skal det forekomme i
en udtale Han skriver at det er en god tommelfingerregel at sige at hver fjerde schwa
falder bort hver fjerde udtales [ǝ] men at halvdelen undergaringr schwa-assimilation fx i
ord som lige [li∙ǝ] som bliver til [li∙i] pga schwa (Schachtenhaufen 2011)
Schwa [ǝ] findes ikke i det islandske lydsystem jf kapitel 212 Men det findes i det
danske og det som et af de karakteristiske traeligk af dansk udtale [ǝ] er en dansk vokal
som bliver til midt i mundhulen en saringkaldt midttungevokal
0
20
40
60
80
100
120
Folkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Alex og David
Anna og Solla
Berglind og Eva
Bergur og Simon
36
Da denne vokal ikke findes i det islandske lydsystem er det ikke en overraskelse at det
er en udfordring for de islandske elever
I radiovaeligrtens udtale forekommer schwa-udtalen 36 gange men schwa falder bort 6
gange Dette resultat ligner Schachtenhaufens tommelfingerregel I samme optagelse
staringr schwa 15 gange i slutningen af et ord Optagelsen indeholder dog ikke mange
schwa-assimilationer kun fem Schwa-forekomster -assimilationer og -bortfald er
efterfoslashlgende i radiovaeligrtens udtale
schwa-forekomster schwa-bortfald schwa-assimilation
studiet (x2) tilbage fyrfadslysene
fyrfadslysene lave (x2) glaeligdet
kuglepen nogle siden
denne (x3) nye hendes
udsendelse (x2) uge oslashjeblik
forlaelignget
sidste
ugen
sendte
skulle
sige
allerede
blandet
pose
igennem
lille
overraskelse
element
praeligsentere
oslashjeblik
egen
37
fortaeliglle
kaeligledaeliggge (x2)
dette
inden
Skema 6 Schwa i radiovaeligrtens udtale
4431 Folkeskoleelevernes schwa
Mine informanter i folkeskolen har mange schwa-forekomster Alex har 54 Anna har
48 Bergling har 50 og Bergur har 45 I alle tilfaeliglde forekommer schwa i slutningen af
ord i mere end halvdelen af udtalerne Et interessant traeligk ved folkeskoleelevernes
udtale er at schwa-bortfaldet naeligsten ikke er til stede i nogen af optagelserne De faring
gange schwa ikke bliver udtalt bliver det erstattet af en anden vokal oftest [aelig]
Informanterne i denne gruppe har ikke mange udtaler som undergaringr schwa-assimilation
faktisk kun tre og det er alle oplaeligserne sammenlagt Schachtenhaufens
tommelfingerregel siger at halvdelen undergaringr assimilation men folkeskoleeleverne er
langt fra dette
Statistisk ser resultaterne af schwa forekomsterne ud saringledes at Alex udtaler schwa
150 i forhold til radiovaeligrten Anna 133 Berglind 139 og Bergur 125
4432 Gymnasieelevernes schwa
Mine informanter paring gymnasiet har ogsaring mange schwa-forekomster David har 51
schwa-forekomster Solla har 57 Eva har 39 og til sidst har Simon 34 Ligesom hos
folkeskoleeleverne forekommer schwa mere end halvdelen af gangene i slutningen af et
ord Det er endnu engang mere end hos radiovaeligrten Schwa-bortfald er ens hos
gymnasieeleverne sammenlignet med folkeskoleeleverne dvs ingen eller erstattet af
andre vokaler
Paring samme maringde som folkeskoleelevernes udtale undergaringr gymnasieelevernes udtale
ikke mange schwa-assimilationer kun fire og det er igen sammenlagt
38
Statistisk ser gymnasieelevernes schwa forekomster saringledes ud at David udtaler schwa
141 i forhold til radiovaeligrten Solla 158 Eva 108 og til sidst Simon 94 og er
derfor den der ligger taeligttest paring radiovaeligrtens schwa-udtale af de to gruppers udtaler
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster
Baringde folkeskole- og gymnasieeleverne udtaler schwa i slutningen af ord mere end
halvdelen af gangene Men deres schwa-forekomster er i det hele taget meget
forskellige Seks ud af de otte informanter udtaler schwa alt for ofte hvorimod to af
informanternes schwa-udtale ligger meget taeligt paring radiovaeligrtens Endvidere er der ikke
nogen schwa-bortfald i mine informanters oplaeligsninger med undtagelse af erstatning af
andre vokaler eller lignende
En statistisk sammenligning af informanternes gennemsnit af schwa-udtaler er saringledes
at folkeskoleelevernes gennemsnit er 49 udtaler Gymnasieelevernes gennemsnit er 45
schwa-udtaler Der er derfor ikke den store forskel paring de to informantgrupper men det
viser sig at gymnasieelevernes schwa-udtale ligner mere radiovaeligrtens En grafisk
sammenligning af de to grupper med radiovaeligrten ser saringledes ud
Figur 6 Elevernes schwa-forekomster i forhold til radiovaeligrtens
Ud fra denne graf ser vi at folkeskoleelevernes schwa-udtale er 36 procentpoint mere
end radiovaeligrtens og gymnasieelevernes schwa-udtale er 25 procentpoint mere
0
20
40
60
80
100
120
140
160
Radiovaeligrt Follkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Schwa-forekomster i
39
444 A-lyd
optagelsen af DR‟s radiovaeligrt forekommer det lyse a i alt 31 gange og det moslashrke a 37
gange Det vil derfor sige at a forekommer 68 gange fordelt paring lyse og moslashrke a-er I
oslashvrigt er a-erne meget jaeligvnt fordelt naeligsten halvdelen lyse og naeligsten halvdelen moslashrke
I det danske lydsystem findes der et lyst og et moslashrkt a Det lyse findes i ord som masse
og rist [masǝ] og [ ] hvorimod det moslashrke findes i ord som par [pαɹ] I det islandske
lydsystem derimod findes der kun et a det moslashrke [α] Det lyse a findes foran
tungespidslyde t d n s og l fx i ord som kam kaffe ak osv
Da der ikke findes noget lyst a i det islandske lydsystem overrasker det ikke nogen at
denne udtale kan forekomme som en udfordring for de islandske oplaeligsere
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer ikke saeligrlig ofte i folkeskoleelevernes oplaeligsninger faktisk kun
11 gange hos Alex 13 gange hos Anna otte gange hos Berglind og seks gange hos
Bergur Dvs at hos Alex forekommer det lyse a kun 35 af gangene 42 hos Anna
26 hos Berglind og 19 hos Bergur24
Det moslashrke a forekommer derimod meget tit Det er som foslashr skrevet ikke nogen
overraskelse da det lyse a ikke findes i det islandske lydsystem Alex bruger det moslashrke
a 64 gange Anna 43 gange Berglind 54 gange og Bergur 56 gange Alle mine
informanter i folkeskolen bruger saringledes det moslashrke a oftere end det forekommer i
optagelsen af radiovaeligrten Statistisk forekommer det 72 procentpoint for ofte hos Alex
16 procentpoint for ofte hos Anna 46 procentpoint for ofte hos Berglind og 51
procentpoint for ofte hos Bergur
Det moslashrke a forekommer i alle oplaeligsningerne i ordene glas og vand
4442 Gymnasieelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer endnu sjaeligldnere hos gymnasieeleverne eller en enkelt gang hos
David en enkelt gang hos Solla to gange hos Eva og til sidst seks gange hos Simon
24
Her regner jeg med af de i alt 31 lyse a-er
40
Statistisk set er det 3 hos David 3 hos Solla 6 hos Eva og til sidst 19 hos
Simon
Ligesom folkeskoleeleverne forekommer det moslashrke a ogsaring alt for mange gange hos
gymnasieeleverne Det forekommer 63 gange i Davids udtale 66 gange i Sollas 63 i
Evas og 54 i Simons Statistisk set er det 70 procentpoint for ofte i Davids oplaeligsning
78 procentpoint for ofte hos Solla 70 procentpoint for ofte hos Eva og 46 procentpoint
for ofte hos Simon
4443 Sammenligning af elevernes a-er
Hvis vi ser paring elevernes a- lyde og deler dem ind i tre kategorier de lyse a-er de moslashrke
a-er og de moslashrke a-er som skal vaeligre lyse ser det saringledes ud grafisk
Figur 7 Sammenligning af elevernes lyse moslashrke og moslashrke a-er som skal vaeligre lyse
For at opnaring den samme a- fordeling af udtale af a- lydene som i radiovaeligrtens udtale skal
elevernes soslashjler staring i 31 for det lyse a og 37 for det moslashrke a Men som vi kan se
forekommer det moslashrke a alt for ofte hos alle eleverne og det lyse a forekommer alt for
sjaeligldent
0
10
20
30
40
50
60
70
Lyse a-er Moslashrke a-er Moslashrke a-er som skal vaeligrelyse
Alex
Anna
Berglind
Bergur
David
Solla
Eva
Simon
41
445 I-udtale af skriftens y
I optagelsen af DR-teksten forekommer bogstavet y i alt seks gange Y er i det danske
lydsystem en hoslashj urundet bagtungevokal Men denne y- lyd findes ikke i det islandske
lydsystem Den islandske skrifts y udtales [e] ligesom det danske bogstav e samt det
islandske bogstav i De islandske bogstaver yacute og iacute udtales derimod som det danske [i]
og derfor overrasker det ikke nogen at islaeligndinge kan komme til at udtale [y] som [i]
Paring sprogmuseetdk skriver Brodersen at islaeligndinges udtale af skriftens y kan af og til
lyde som [i]
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y
Af de i alt seks y- forekomster i radiovaeligrtens udtale udtaler de islandske
folkeskoleelever bogstavet y som [i] op til fem gange Dette traeligk forekommer tre gange
hos Alex en gang i ordent nyt og to gange i ordet ny to gange hos Anna i ordet ny fem
gange hos Berglind i ordet nyt tre gange i ordet ny og en enkelt gang i betyder og to
gange hos Bergur i ordet ny Gennemsnittet af i-udtale af [y] er derfor tre gange hos
denne gruppe folkeskoleelever
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y
Dette traeligk finder vi ogsaring hos gymnasieeleverne Det forekommer to gange hos David i
ordet ny en enkelt gang hos Solla i ordet fyrfadslysene tre gange hos Eva i ordet ny og
til sidst tre gange hos Simon i ordet ny Gennemsnittet for denne gruppe er derfor lidt
mindre end for folkeskoleeleverne eller 225 gange
Alle informanterne med eacuten undtagelse udtaler ny med [i] i stedet for [y] Det er kun
Solla der staringr udenfor denne gruppe men hun er derimod den eneste af alle otte
informanter der udtaler fyrfadslysene med [i] Berglind er ogsaring den eneste af de otte
informanter der udtaler betyder med [i] ellers er det ordene ny og nyt som staringr i vejen
for elevernes y-udtale
Resultatet af dette traeligk er derfor at de to informantgrupper gennemsnitligt udtaler
bogstavet y som [i] 44 af gangene
42
446 Andre gennemgaringende traeligk
Eftersom jeg lyttede optagelserne igennem utallige gange lagde jeg maeligrke til andre
gennemgaringende traeligk Jeg stoslashdte paring tre som kom igen og igen baringde hos folkeskole- og
gymnasieeleverne Det foslashrste som vakte min opmaeligrksomhed var at eleverne ofte
udtaler enkelte smaringord med en islandsk udtale De fleste af disse ord ligner de islandske
og har samme betydning Det andet traeligk jeg stoslashdte paring var elevernes islandske udtale af
det danske [aelig] I det islandske lydsystem udtales [aelig] som [αj ] Disse to traeligk ligner
derfor hinanden paring den maringde at de begge er en paringvirkning fra det islandske lydsystem
men jeg mener at udtalen af [aelig] boslashr staring som sit eget traeligk da misforstaringelser kan komme
op til overfladen ved et fonemskifte som dette hvorimod en islandsk udtale af smaringord
som jeg her og han ikke altid volder de store misforstaringelser men paring trods af dette er
det et traeligk for sig selv Nogle af disse udtaler virker dog islandske men det skal haves
for oslashje at der maringske kun er eacutet fonemskifte paring faeligrde oftest vokal- eller r-skifte Det
tredje traeligk er oplaeligsernes udtale af [ɔ] Den kommer naeligsten altid til at lyde som [aeligᶉ]
Min forventning er at fordi det islandske ord er 25 udtales [aeligᶉ] kommer udtalen i
optagelserne af endelsen ndasher [ɔ] til at blive udtalt som det foslashrnaeligvnte [aeligᶉ]
4461 Islandsk udtale af danske ord
Hos folkeskoleeleverne er det ord som ny nummer er glas her at jeg dag skal og
han som udtales med en islandsk udtale Udtalerne er derfor [ni numaeligᶉ aeligᶉ glα haeligᶉ α
jaeligᶃ αᶃ gαl hαn] Det er ogsaring disse ord som findes hyppigt udtalt paring islandsk hos
gymnasieeleverne Jeg fandt ogsaring andre eksempler som kun forekom nogle enkelte
gange eller kun hos eacuten oplaeligser fx udtaler Anna og som [ɔᶃ] Berglind og Bergur sidste
som [ iethǝ ǝ] Eva sidste som [ iethα i] Solla oslashjeblik som [ǝj gnα leg] og Simon udtaler
ord som vand klar altsaring og saring paring islandsk og derfor [ α n klα ᶉ αl α α ] I
Simons islandskede danskudtale kommer han til at skifte det danske bogstav aring ud med
det islandske aacute [α ] som godt kan skabe problemer for det danske oslashre at forstaring26
25
Dette ord er det samme som det danske verbum at vaeligre altsaring er 26
Se bilag 4 for transskriptioner af elevernes oplaeligsninger
43
4462 AElig-udtale
Mine oplaeligsere har det til at udtale skriftens aelig paring islandsk ved oplaeligsningen jf det
ovenstaringende traeligk om islandsk udtale af danske ord I radiovaeligrtens oplaeligsning
forekommer [aelig] i alt 30 gange men af senere omtalte grunde meget oftere hos begge
grupper oplaeligsere Folkeskoleeleverne havde alle nogle problemer med det danske [aelig]
Alex stoslashdte paring dette problem to gange i ordet populaeligr [po u laeligrsquoɹ] og udtaler ordet
[ˈpɔpulαj ᶉ] hvor [aelig] bliver til [αj ] Anna stoslashder tre gange paring dette problem i ordene
forlaelignget populaeligr og kaeligledaeliggge og udtaler ordene [fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ kaeliglǝ αj gǝ]
Berglind stoslashder paring dette problem i alt seks gange i ordene taeligndt to gange i populaeligr
glaeligdet kaeligledaeliggge og fortaeligller som hun udtaler [ αj n po ulαj ᶉ glαj ǝ kaeliglǝ αj gǝ
fɔᶉ αj laeligᶉ] og til sidst stoslashder Bergur ogsaring seks gange paring dette problem i ordene taeligndt
forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle og kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔlαj ŋ
pɔ ulαj ᶉ fɔ αj l kaeliglǝ αj gǝ]
Hos gymnasieeleverne stoslashder vi paring de samme problemer med bogstavet aelig Dette traeligk
forekommer ni gange hos David i ordene taeligndt forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle
fortaeligller og tre gange i kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
kaeliglǝ αj gǝ kαj lǝ αj gǝ] otte gange hos Solla i ordene taeligndt forlaelignget to gange i
populaeligr glaeligdet fortaeliglle fortaeligller og to gange i kaeligledaeliggge som hun udtaler [ αj n
po ulαj ᶉ glαj ǝeth ɔᶉ αj lǝ kαj lǝ aeliggǝ] seks gange hos Eva i ordene taeligndt forlaelignget to
gange i populaeligr fortaeliglle og fortaeligller som hun udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
fɔᶉ αj lɔ] og til sidst ni gange hos Simon i ordene taeligndt forlaelignget praeligsentere to gange
i populaeligr tre gange i kaeligledaeliggge og fortaeligller som han udtaler [ αj n fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ
pᶉαj ǝn aeligᶉ kαj l aeliggǝ kαj lǝ αj gǝ ɔᶉ αj laeligᶉ]
44
Hvis vi ser skematisk paring dette traeligk hver gruppe elever for sig ser det saringledes ud
folkeskoleeleverne gymnasieeleverne i alt
populaeligr 7 8 15
forlaelignget 2 3 5
kaeligledaeliggge 3 4 7
kaeligledaeliggge27 0 2 2
taeligndt 2 4 6
fortaeliglle(r) 2 7 9
glaeligdet 0 1 1
praeligsentere 0 1 1
Skema 7 Ord hvor ele e ne u ale aelig om αj
Dvs at populaeligr og kaeligledaeliggge troner paring toppen med i alt hhv 15 og 11 [aelig][αj ]-
forekomster Ordet populaeligr er oprindeligt fra fransk populaire28 men bruges ogsaring i
engelsk popular Det kan vaeligre grunden til at mine oplaeligsere bruger [αj ]-udtalen da den
minder meget om den engelske udtale og engelsk er det islandske foslashrste fremmedsprog
undervist i folkeskole og gymnasium Min forventning for hvorfor kaeligledaeliggge er saring
svaeligrt et ord at udtale for de islandske elever er at det er en ordentlig mundfuld at tage
fat paring Der er baringde [aelig] og [ǝ] som kan vaeligre forvirrende da det danske aelig er en halvlav
urundet fortungevokal men det samme fonem i det islandske lydsystem er en halvhoslashj
urundet vokal Denne forskel kan forvirre og selvfoslashlgelig ogsaring fordi at det danske
bogstav aelig udtales [αj ] paring islandsk
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Den danske endelse ndasher forekommer regelmaeligssigt i radiovaeligrtens optagelse i alt 11
gange Det er ord som bolsjer sladderhistorier nummer bliver senere betyder mm
27
Denne version af kaeligledaeliggge er naringr [aelig] bliver til [αj ] to gange i ordet hvorimod det ovenstaringende
kaeligledaeliggge kun prydes af et enkelt [aelig][αj ] 28
Se ordnetdkddo
45
oplaeligserne har svaeligrt ved at udtale Alle disse ord enten ender med ndasher eller har ndasher et
sted i ordet Hos folkeskoleeleverne forekommer dette traeligk lidt mere end fire gange
gennemsnitligt og lidt mindre end syv gange gennemsnitligt hos gymnasieeleverne
Dvs at i folkeskoleelevernes udtale forekommer [aeligᶉ]-udtalen 39 af alle ndasher-
forekomster hvorimod i gymnasieelevernes udtale forekommer traeligkket 61 af alle ndash
er-forekomsterne
447 Forholdet mellem holdning og udtale
Paring baggrund af mine interview og elevernes oplaeligsninger undersoslashger jeg om der er et
lighedstegn mellem holdning til undervisningen og udtalen For at undersoslashge dette tager
jeg udgangspunkt i interviewene og de traeligk jeg har fundet i hver elevs optagelse for sig
Grafisk ser holdningerne saringledes ud
Figur 8 Elevernes holdning til danskundervisning
Resultaterne af holdningsundersoslashgelsen er derfor at Alex har en negativ holdning til
undervisningen Bergur og Eva har en neutral holdning og Anna Berglind David Solla
og Simon har en positiv holdning til undervisningen
Den anden del af holdnings- og udtaleundersoslashgelsen er den udtalemaeligssige Jeg deler
ogsaring udtalen ind i tre kategorier i forhold til antal forekomster af de forskellige traeligk De
tre kategorier er mindre god middelgod og god udtale Jeg gennemgaringr alle de syv traeligk
0
1
2
3
4
5
6
7
Alex 13 Anna 13 Berglind13
Bergur 13 David 17 Solla 18 Eva 18 Simon 19
Holdning til danskundervisning
46
jeg har undersoslashgt og analyseret dvs rulle-r schwa a-lyde i-udtale af skriftens y
islandsk udtale af danske ord aelig-udtale og forholdet mellem ndasher og [ɔ]
Ved brug af foslashrnaeligvnt metode om udregning af resultater ser elevernes udtaleresultater
saringledes ud
rulle-r ǝ a α i-udtale islandsk udtale [aelig] [aeligᶉ ɔ] i alt
Alex 1 1 2 2 2 2 3 3 16
Anna 1 2 2 3 2 1 3 2 16
Berglind 1 2 1 2 1 1 3 2 13
Bergur 2 2 1 1 2 2 3 3 16
David 1 2 1 1 2 1 3 1 12
Solla 1 1 1 1 3 2 3 2 14
Eva 1 3 1 1 2 1 3 2 14
Simon 1 3 1 2 2 1 3 1 14
Skema 8 Elevernes udtaleresultater
Samtlige elever har en middelgod udtale da de alle ligger et sted imellem 9-16 Alex
Anna og Bergur er derimod meget taeligt paring at have en god udtale
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen
Resultaterne er meget interessante Alex er den eneste elev hvis holdning til
undervisningen er negativ Bergur og Eva er neutrale overfor undervisningen og Anna
Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning Resultaterne af
udtaleundersoslashgelsen er ogsaring meget interessant fordi samtlige elevers udtale er
middelgod men Alex Anna og Bergur har en udtale der er lige paring kanten af at vaeligre
god
Min forventning for denne sammenligning af holdning og udtale var at god udtale og
positiv holdning over for danskundervisningen holder haringnd i haringnd og vice versa Men
47
resultatet blev andet De tre elever hvis udtale er 16 point og derfor paring kanten af en god
udtale har alle forskellige holdninger til undervisningen Alex har en negativ holdning
Anna en positiv og Bergur en neutral Der er derfor ikke nogen sammenhaeligng mellem
middelgodgod udtale og positiv holdning Der er kun eacuten elev min forventning gaeliglder
for Men hvis vi ser paring middelgod udtale versus holdning dvs de andre informanter
gaeliglder det samme Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning til
undervisningen hvorimod Evas holdning er neutral
Ud fra disse resultater kan jeg derfor konkludere at min forventning af forholdet mellem
holdning og udtale ikke gaeliglder for denne undersoslashgelse
48
5 Diskussion
Mine resultater bygger paring teorierne i kapitel 2 Men der er dog noget som kan
diskuteres hvad teorierne angaringr og hvordan de haelignger sammen med resultaterne Det
foslashrste jeg vil diskutere er hvorvidt det danske sprog er vigtigt i Island Nogle vil maringske
mene at engelsk skulle vaeligre det eneste fremmedsprog da flertallet af den vestlige
verden kender til engelsk paring et eller andet saeligt Men Danmark og det danske sprog har
en kulturel og historisk betydning i Island bla fordi Island hoslashrte til Danmark indtil
1944 og fordi det islandske skolesystem hoslashrte under det danske
undervisningsministerium indtil 1918 Det er bla derfor blevet en tradition at holde fast
i det danske sprog og at undervise i det som andet fremmedsprog Dette argument kan
ogsaring stoslashttes af den nordiske sprogpolitik som handler om det nordiske samarbejde og
at gode sprogkundskaber i et af de skandinaviske sprog har stor betydning for de andre
nordiske lande
Det andet jeg vil diskutere er sprognormer og sprogpolitik Der findes mange
sprognormer men hvilken norm skal der undervises i i Island Hvilken sprognorm har
islaeligndinge brug for DR mener at det er vigtigt at holde fast paring rigsmaringlsnormen og de
er meget bevidste om denne norm i udsendelser i tv og radio og i artikler paring DR‟s
hjemmeside Rigsmaringlsnormen er ogsaring den sprognorm som undervises i i Danmark og i
udlandet Saring deacuter har vi svaret Rigsmaringlsnormen Den mest relevante sprognorm til
danskundervisning i Island er rigsmaringlsnormen eller regionale varianter af denne norm
for det er godt at eleverne bliver vant til at hoslashre forskellige slags dansk
Mine resultater fra udtale- og holdningsundersoslashgelsen var meget interessante Jeg fandt
ikke nogen sammenhaeligng mellem udtale og holdning til danskundervisningen Det kan
forklares med den lille informantgruppe og fordi at gymnasieeleverne alle kommer fra
hver sit gymnasium alle med hver sin laeligrer
Der opstod nogle faring problemer og forhindringer undervejs i arbejdet ved min opgave
Min informantgruppe er lille og bestaringr som naeligvnt kun af otte elever Min analyse er
grundig og mine resultater er noslashjagtige men det kan ikke generaliseres ud fra et lille
materiale Men det er maringske en motivering til en kvantitativ opgave med stoslashrre omfang
49
Tre af mine informanter var enige om at der bliver fokuseret alt for meget paring dansk
grammatik Det er noget de ikke synes godt om og maringske er det en hindring for deres
motivation i dansktimerne
Resultaterne af dette diskussionsafsnit er derfor at dansk har en kulturel og historisk
plads i det islandske samfund og der boslashr holdes fast i det danske sprog af hensyn til
kontakten med de nordiske lande det vil sige at i islaeligndinges tilfaeliglde er dansk noslashglen
til Norden En variant af en rigsmaringlsnorm er den sproglige norm islaeligndinge skal
undervises i da den kan forstarings af alle dansktalende og er den norm som bliver
undervist i i danske skoler
50
6 Opsummering og konklusion
61 Opsummering
I denne opgave har jeg analyseret otte optagelser af folkeskole- og gymnasieelever
foruden at have transskriberet den originale optagelse af DRbdquos radiovaeligrt
Jeg har praeligsenteret min undersoslashgelse af folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk
og deres holdninger Jeg har ogsaring gjort rede for en sprognorm som er relevant i
undervisningssammenhaeligng hvilken status dansk har i Island DRbdquos bevidsthed om
sprogpolitikken og gengivet en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem
Min undersoslashgelse bygger paring tidligere undersoslashgelser af islaeligndinges udtale af dansk og
jeg har valgt at fokusere paring fire af de typiske traeligk rulle-r schwa a-lyde og i-udtale af
skriftens y samt at have oslashjnene aringbne for nye traeligk Da en undersoslashgelse som denne er ny
i sprogforskningen har det vaeligret interessant at undersoslashge disse traeligk og jeg fandt tre
nye traeligk
62 Konklusion
Det danske lydsystem er mere kompleks end det islandske mht vokaler da det danske
har flere vokalkvaliteter end det islandske Der er dog ikke stor forskel paring
konsonantfonemerne i lydsystemerne Det er derfor klart at alle mine konklusioner
kommer til at forbindes med vokalkvaliteterne
Jeg har fundet frem til at der i mit materiale er syv gennemgaringende traeligk ved islaeligndinges
udtale af dansk Fire af dem er tidligere blevet undersoslashgt Jeg har ogsaring fundet og
analyseret tre nye traeligk Et af dem er elevernes islandskede udtale af danske ord De ord
eleverne udtalte paring islandsk er fx ny nummer er glas her at skal jeg og dag Det er
alle ord som ligner de islandske ord med samme betydning og derfor er det nemt at
gennemskue hvorfor eleverne udtaler dem paring islandsk Islandsk er elevernes
modersmaringl og hvis de foslashler sig lidt usikre er det oplagt at bruge den mere naturlige
islandske udtale
Der er ikke de store forskelle paring folkeskole- og gymnasieelevernes udtale Alle de
foslashrnaeligvnte traeligk forekommer nogle oftere end andre Det is landske rulle-r forekommer i
51
alle optagelserne og det ses i figur 3 hvordan rulle-r fordeles mellem eleverne Der er
kun eacuten elev Bergur som bruger rulle-r betydelig mindre end de andre kun 40
Gennemsnittet af de to grupper er 73 for folkeskoleeleverne og 90 for
gymnasieeleverne
Schwa forekommer ogsaring i alle optagelserne Schwa-forekomsterne er flest hos
folkeskoleeleverne eller 36 procentpoint mere end radiovaeligrten Gymnasieelevernes
gennemsnit er 25 procentpoint mere end radiovaeligrten
I dansk findes der to forskellige a-lyde det lyse og det moslashrke a men der findes kun det
moslashrke a i det islandske lydsystem Det har ikke vaeligret et overraskende resultat at mine
informanter bruger det moslashrke a fra 16 procentpoint for ofte til 78 for ofte Det lyse a
bliver derimod kun brugt fra 3 op til 42
Det sidste af de foslashr undersoslashgte traeligk er i-udtalen af skriftens y Dette traeligk forekommer to
til fem gange af i alt seks y-forekomster i radiovaeligrtens optagelse hos
folkeskoleeleverne og eacuten til tre gange hos gymnasieeleverne Gennemsnittet af dette
traeligks forekomster er tre gange hos folkeskoleeleverne og 225 gange hos
gymnasieeleverne
Men jeg stoslashdte ogsaring paring tre nye traeligk i min undersoslashgelse Det foslashrste er naeligvnt foroven og
er et slags rdquoovertraeligkrdquo fordi de to andre til dels hoslashrer under dette traeligk De to andre er
elevernes udtale af [aelig] og forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Skriftens aelig forekommer i alt 30 gange i radiovaeligrtens optagelse og alle oplaeligserne
stoslashdte paring dette problem AElig udtales [αj ] paring islandsk og det smitter tydeligt af paring
elevernes udtale Det er fx ord som populaeligr kaeligledaeliggge og taeligndt som eleverne har
problemer med
Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] forekommer ligeledes hos alle eleverne Jeg fokuserer her
paring den tryksvage endelse ndasher [ɔ] som ofte blev udtalt [aeligᶉ] da den islandske udtale af ndash
er er saringledes Ord hvori dette traeligk findes er bliver bolsjer og sladderhistorier
Elevernes holdninger til danskundervisning var meget forskellige alt fra negativ til
positiv Nogle kunne meget godt lide danskundervisningen hvor andre hellere ville
beskaeligftige sig med noget andet i stedet for Forholdet mellem positiv holdning og god
udtale findes ikke i denne undersoslashgelse Det er meget tilfaeligldigt hvordan det haelignger
52
sammen Nogle af eleverne hvis holdning til undervisningen var negativ havde en god
udtale hvorimod andres holdning var positiv og udtalen mindre god og vice versa Det
eneste resultat jeg fandt var det at Bergur havde boet i Danmark og har derfor en god
udtale Det var ogsaring meget interessant med Alexbdquo resultat af holdningsundersoslashgelsen
Hans holdning er meget negativ men han staringr i forreste raeligkke udtalemaeligssigt
Resultaterne i udtaleundersoslashgelsen kan bidrage til danskundervisningen i Island ved at
vaeligre mere opmaeligrksom paring disse syv traeligk de fire jeg undersoslashger og de tre nye jeg finder
undervejs og i oslashvrigt de fire andre traeligk Brodersen naeligvner Halvdelen af mine
informanter mener at der skal vaeligre mere fokus paring udtaledelen i undervisningen fx for
at foslashle sig mere sikker naringr de skal tale dansk og ogsaring for at faring en bedre forstaringelse for det
danske talesprog Tre af informanterne mener ogsaring at der bliver lagt for meget vaeliggt paring
dansk grammatik hvor fokus paring udtale kunne komme i stedet
Som Au ur Hauksdoacutettir bla konkluderer bdquoDet kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fordel hvis man i hoslashjere grad brugte dansk til at udfoslashre de
sproglige formaringl der er forbundet med klassevaeligrelseskommunikationenldquo (Hauksdoacutettir
2001 488) Det foslashrer mig til en afsluttende bemaeligrkning Jeg opfordrer
danskundervisere i folkeskolen og paring gymnasiet at vaeligre mere opmaeligrksomme paring
udtalen med forhold til de undersoslashgte og analyserede traeligk
53
7 Litteratur
Islandske forfattere staringr alfabetisk efter fornavn som der er tradition for i Island
Arnfast Juni Soumlderberg (2004) Fokus paring udtaletilegnelse Uddannelsesforbundetdk
httpwwwuddannelsesforbundetdk~media6E7B7D5751304E45A584B834B8D
4493Fashx Hentet 15122011
Arnfast Juni Soumlderberg of Joslashrgen Normann Joslashrgensen (2004) Om udvikling af dansk
udtalefaeligrdighed hos unge med henholdsvis tyrkisk amerikansk-engelsk og polsk
modersmaringl I Veje til dansk Forskning i sprog og sprogtilegnelse Red Anne
Holmen Esther Glahn og Hanne Ruus Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Auethur Hauksdoacutettir (1990) Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler
Reykjavik Fremmedsprogsinstituttet Islands Universitet
Auethur Hauksdoacutettir (2001) Laeligrerens strategier Elevernes dansk Koslashbenhavn Nordisk
Ministerraringd
Brodersen Randi Benedikte (2011) Islaeligndinges udtale af dansk Sprogmuseetdk
Internet httpsprogmuseetdksprogundervisningislaendinges-udtale-af-dansk
Hentet 09122011
Den Danske Ordbog (uaring) ordnetdkddo Internet
httpordnetdkddoordbogquery=populC3A6r Hentet 04012012
DR (2009) Sprogpolitik for DR I Drdk Internet
httpwwwdrdkNRrdonlyresD0F84992-F0E6-4107-A2B2-
72B6F35B42D41199706SprogpolitikFebruar20091pdf (Hentet 10 november
2011)
DR (2011) Populaeligr Internet httpwwwdrdkmamaradiopopulaer Hentet
22112011
Groslashnnum Nina (2003) Dansk intonation I Veje til dansk ndash forskning i sprog og
sprogtilegnelse Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Hansen Erik (2006) Norm og normering I Daeligmonernes Port Koslashbenhavn Hans
Reitzels Forlag
54
Heger Steffen (2007) Sprog og lyd ndash Elementaeligr dansk fonetik 1 udg 1974
Koslashbenhavn Akademisk Forlag
Jacobsen Henrik Galber Skyum-Nielsen Peder (2007) Dansk sprog En grundbog 1
udg 1996 Koslashbenhavn Schoslashnbergs Forlag
Jensen Carsten Skovgaard (2008) Udtale i 22 lande Koslashbenhavn Books on demand
GmbH
Joslashrgensen Jens Normann og Quist Pia (2008) Unges sprog Koslashbenhavn Hans Reitzels
Forlag
Koslashbenhavns Universitet (2011) Bogstavlyd Center for laeligseforskning Internet
httpbogstavlydkudk Hentet 05012012
Nordisk Ministerraringd (2007) Deklaration om nordisk sprogpolitik Koslashbenhavn
Nordiska Ministerraringd
Schachtenhaufen Ruben (2011) Schwadk Internet httpschwadkfonetik Hentet
9122011
Toslashndering John (2010) Praat for begyndere I NyS 39 Koslashbenhavn Dansk Sprognaeligvn
Volhardt Marc Daniel Skibsted (2011) Islaeligndinges udtale af dansk En
sammenlignende analyse af lydsystemerne i islandsk og dansk og islandske
studerendes danskudtale Bachelor-opgave Reykjavik Internet
httpskemmanisstreamget19468441224851BA-
ritgerC3B0$002c_$201eIslC3A6ndinges_udtale_af_dansk$201cpdf
Hentet 05012012
55
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn
Jeg bruger denne udgave af Dania som findes paring Schwadk da jeg mener at den er
bekvem hvad angaringr transskribering af denne art Jeg har dog tilfoslashjet to tegn som ikke
findes paring denne liste Det er tegnene [ᶉ] for rulle-r og [ᶃ] for bdquobloslashdtldquo g Tegnvaeliglger paring
hjemmesiden Schwadk er en god hjaeliglp og goslashr det nemmere at finde de forskellige
tegn Listen er efterfoslashlgende
[p] penne [ŋ] tang [aring aring aring ] ost en maringler jeg maringler
[t] taelignde [ŋ ] koslashkken [ɒ ɒ ɒ ] og ornde aringr
[k] kende [l] ladt [ɔ] ottende
[b] baeliglle hoppe [l ] gammel [ɹ ] sikker
[d] delle fatte [r] rat [ɪ] dreje
[g] gaeliglde hakke [ɹ] mor [ɪ ] rejse
[f] fat [ɾ] latter [ə] oslashh
[v] vat [i i i ] I en viser jeg viser [] lang vokal
[w] hav [e e e ] det enes ener [ ] stoslashd i foranstaringende stavelse [ ] mave [aelig aelig aelig ] laeligsse laeligser jeg laeligser [ ] hovedtryk
[j] jage [ ] rist mase maser [ˌ] bitryk
[j ] dreje [a] masse
[eth] bad [auml] kraeligft (aeligldre udtale)
[eth ] gade [y y y ] tysk en fryser jeg fryser
[s] sort [oslash oslash oslash ] oslashl en loslashber jeg loslashber
[ᶊ] sjat [ouml ouml ouml ] roslashdt en broslashler jeg broslashler
[h] hat [ɔ ɔ ɔ ] goslashr goslashre frigoslashre
[m] mat [ɔ ] groslashnne
[m ] koppen [α α α ] par far fart
[n] nat [u u u ] nu en skjuler jeg skjuler
[n ] sytten [o o o ] foto stole stoler (Schachtenhaufen 2011 b)
56
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato
Fiktivt navn
Alder
Koslashn
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
2a Har du kontakt med danskere ___ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
3a Taler du dansk ___ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
3e Laeligser du dansk ___ ja ___ nej
57
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
4a Har du vaeligret i Danmark ___ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
___ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
___ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
___ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
58
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
59
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk
Spurningar fyrir islenska grunn- og menntaskoacutelanemendur um
doumlnskukennslu iacute grunnskoacutela og menntaskoacutela
Dagsetning
Dulnefni
Aldur
Kyn
1 Seg thornuacute fraacute reynslunni thorninni af doumlnskutiacutemum
2a Ert thornuacute iacute sambandi vieth danskt foacutelk ___ jaacute ___ nei
2b Ef jaacute hversu oft
___ einu sinni iacute viku
___ einu sinni iacute maacutenuethi
___ einu sinni aacute haacutelfs aacuters fresti
___ einu sinni aacute aacuteri
2c Ef jaacute iacute hvaetha samhengi ertu iacute sambandi vieth danskt foacutelk Td samband vieth
fjoumllskyldu sambandi vieth vinabekk gegnum toumllvuleiki spjallsiacuteethur annaeth
3a Talar thornuacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3b Ef jaacute iacute hvaetha samhengi talar thornuacute doumlnsku
3c Skrifar thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3d Ef jaacute hvaeth skrifaethir thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
3e Lest thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3f Ef jaacute hvaeth last thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
4a Hefur thornuacute verieth iacute Danmoumlrku ___ jaacute ___ nei
4b Ef jaacute hversu oft og iacute hvaetha samhengi
60
5a Hvaeth aacute seacuter staeth iacute venjulegum doumlnskutiacutema iacute skoacutelanum thorniacutenum
5b Hvaeth gerir thornuacute og hvaeth gerir kennarinn thorninn iacute doumlnskutiacutemum
6a Hvaetha reynslu bereth thornuacute meeth thorneacuter uacuter doumlnskutiacutemum (Getur verieth meira en einn
moumlguleiki)
___ unglingamenning
___ laeligra doumlnsk oreth
___ aeligfa danskan frambureth
___ lesa teiknimyndasoumlgur
___ syngja vinsaeligl doumlnsk loumlg eetha oumlnnur loumlg aacute doumlnsku
___ maacutelfraeligethi
___ lesa upp fyrir bekkinn
___ hlusta aacute danska toacutenlist
___ horfa aacute myndir og hugsanlega raeligetha um thornaeligr
___ annaeth
6b Ef annaeth hvaeth
7 Hvaeth finnst thorneacuter aacutehugavert aeth gera iacute doumlnskutiacutemum
8 Seg thornuacute fraacute reynslu uacuter doumlnskutiacutema sem thornuacute manst eftir
9 Hvaeth vilt thornuacute laeligra iacute doumlnskutiacutemum
10 Er eitthvaeth sem thornuacute vilt baeligta thornig iacute iacute doumlnsku
61
11 Er eitthvaeth sem thorneacuter finnst maeligtti vera oumlethruviacutesi iacute doumlnskutiacutemunum
12a Notieth thornieth danska fjoumllmiethla (Getur verieth meira en einn moumlguleiki)
___ uacutetvarp
___ sjoacutenvarp
___ blogg
___ spjallraacutesir
___ facebook
___ annaeth
12b Ef annaeth hvaeth
13 Iacutemynda thornuacute thorneacuter aeth thornuacute seacutert doumlnskukennari Hvaeth myndir thornuacute gera iacute doumlnskutiacutemum
62
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer
Bilag 31 Folkeskoleeleverne
Bilag 311 Alex
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Alex
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Mine erfaringer med dansk har vaeligret fine
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
63
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale i skolen
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie i to uger
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laeligser hoslashjt for hinanden og laver opgaver opgavebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren giver instruktioner og eleverne goslashr som de bliver sagt Meget traditionel
undervisning
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Ingenting
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Kan ikke huske nogen eftermindelig oplevelse fra dansktimerne
64
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Overhovedet ingenting Har ingen interesse for dansk
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
Nej
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at jeg var syg for ikke at skulle undervise
65
Bilag 312 Anna
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Anna
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Jeg har laeligrt dansk Vi har lavet en fiktiv dansk familie og lavet et plakat ud fra
opgaven
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Kun til danskundervisning
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Kun til danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
66
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Alt som vi skal laeligse til danskundervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang kun i en dag paring lufthavnen og en gang da jeg var et aringr gammel paring
ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver opgaver i opgavebogen og laeligsebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren og eleverne laeligser alle mulige tekster hoslashjt op for hinanden og eleverne laver
ogsaring opgaver
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier29
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave plakater om fiktiv dansk familie (se ovennaeligvnt eksempel)
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring en dansk film som var morsom
29
Dog kun i undervisningsbogen
67
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Alt muligt men kun hvis det er undervist paring en sjov maringde
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At laeligse hoslashjt og laeligseforstaringelse
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med undervisningen
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Laeligreren opfordrer eleverne til at se paring dansk tv derhjemme
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Goslashre danskundervisningen interessant varieret og sjov
68
Bilag 313 Berglind
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Berglind
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok Ikke specielt sjov men heller ikke doslashdkedelig
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Goslashr det bedste hun kan men kun hvad angaringr danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Kun skoleboslashger paring dansk
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
69
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver fx opgaver om fiktive danske familier laver opgaver i opgavebogen laver
plakater og laeligser hoslashjt for hinanden
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne skriver gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt at forklare
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk30
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave danskopgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring engang en dansk film Der var et afsnit som indeholdt en sang og vi spolede
tilbage og sang alle sammen med Det var meget sjovt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Laeligre flere danske ord goslashre mit ordforraringd stoslashrre og forbedre udtalen
30
Dog kun eacuten gang
70
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af dansk talesprog
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds med danskundervisningen som den er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Lytteoslashvelser fra danskbogen
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville synge mere laeligse flere tekster hoslashjt oversaeligtte mere og skrive flere gloser
71
Bilag 314 Bergur
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Bergur
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
God undervisning ikke kedelig Meget neutral
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
_x_ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Jeg har boet i Danmark og taler enkelte gange med bekendte derfra Jeg bruger Skype
til det
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk ___ ja _x_ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Nej
72
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Jeg boede der for fem aringr siden i to aringr Saring har jeg ogsaring vaeligret der et par gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi bruger undervisningsmaterialet og skriver gloser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren underviser paring dansk og eleverne skriver ned og goslashr som de bliver sagt
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Naeligsten alt Det er en udmaeligrket undervisning
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Ikke noget mindevaeligrdigt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Bare dansk i al almindelighed
73
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget specielt
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med hvordan danskundervisningen er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter til lytteoslashvelser fra danskmaterialet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre paring noget
74
Bilag 32 Gymnasieeleverne
Bilag 321 David
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 06122011
Fiktivt navn David
Alder 17
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
De har baringde vaeligret svaeligre og nemme
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I undervisningen naringr jeg kan
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg uge nogle aring an ke o naring jeg ale i lan k x bdquo ka ldquo Elle k i e jeg i
dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
75
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsbog og danske romaner som vi skal laeligse til undervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi eleverne laver opgaver fra undervisningsmateriale og lytter til lytteoslashvelser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg lytter til laeligreren og han underviser
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk31
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film og lave opgaver ud fra dem og i lige maringde at diskutere om dem
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Jeg var meget glad da jeg bestod Dan 10332 med karakteren 47
31
bdquoDesvaeligrreldquo 32
Et af to danskkurser paring gymnasieniveau i dette tilfaeliglde
76
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At kunne laeligse og forstaring bedre det jeg laeligser
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At forstaring det jeg laeligser endnu bedre
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Laeliggge mere vaeliggt paring at forstaring det man laeligser og saring skal laeligreren vaeliglge bedre romaner til
os eleverne at laeligse
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter ogsaring til dansk musik
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville vaeligre sjov fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser se morsomme
film vaeliglge bedre romaner til os eleverne at laeligse og opfordre eleverne til at laeligse mere
dansk fx med danske undertekster til film
77
Bilag 322 Solla
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Solla
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Det er rigtig sjovt fordi laeligreren er et geni men eksamenerne er lidt uretfaeligrdige
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg bruger ind imellem danske ord paring Facebook
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
78
Undervisningsboslashger i skolen og saring nogle gange nogle danske artikler paring nettet hvis jeg
stoslashder paring dem
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Fire gange To gange med mit fodboldhold og to gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi taler dansk garingr igennem dansk grammatik skriver gloser og ser film
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne lytter til laeligreren og taler sammen paring dansk Laeligreren taler meget skriver
gloser paring tavlen og laeligser artikler for os og med os
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At tale dansk og lave opgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi spillede Harry Potter paring dansk og laeligreren deltog ogsaring Det var meget sjovt
79
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Udtale og laeligseforstaringelse men IKKE grammatik
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af talesproget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der maringtte gerne vaeligre flere lytteoslashvelser til bedre at kunne forstaring talesproget
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet fx drdk
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville tale meget med eleverne paring dansk og lave sjove diskussioner Jeg ville fokusere
meget mindre paring grammatikken
80
Bilag 323 Eva
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Eva
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Danskundervisning er meget sjov Sjov laeligrer som faktisk ogsaring er dansk
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
_x_ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Til gymnastik hvor der er danske traelignere
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
81
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange En gang med gymnastik og en gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget til dansk og taler meget dansk sammen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne oversaeligtter meget og laeligreren taler meget med eleverne paring dansk
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
A e an ke ilm bdquoDe e aring humo i i keldquo
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Laeligreren er meget sjov og taler meget
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Jeg vil laeligre mere udtale
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Dansk udtale saring jeg kan goslashre mig forstaringelig paring dansk i Danmark
82
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre saring meget men fokusere mere paring dansk udtale
83
Bilag 324 Simon
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Simon
Alder 19
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok fin
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I dansktimerne
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
I dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
84
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang med mit fodboldhold
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget laeligser boslashger lytter til lytteoslashvelser ser film Det er en meget
varieret undervisning men vi laeligrer mest grammatik
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg goslashr mit bedste for at laeligre dansk Laeligreren underviser skriver gloser og hjaeliglper
eleverne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
_x_ andet
6b Hvis andet hvad
Jeg laeligser danske boslashger derhjemme
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Da jeg gik i tiende klasse kom der en dansk klasse paring besoslashg og talte med dem paring dansk
85
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At tale og kunne forstaring isaeligr talesproget
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Tale og kunne forstaring bedre og saring grammatikken
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der er for meget grammatik Der maringtte vaeligre flere film og de skal have islandske
undertekster saring vi kan forstaring dem og saring lytteoslashvelser
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville undervise i undervisningsmaterialet og vise flere film
86
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser
Bilag 41 DR‟s radioprogram
Fonetisk transskription DRrsquos radiovaeligrt
[ɔ jαj ɹ e ign haeligɹ i u jǝeth maeligeth yɹ aeth ly n ǝ aelign e gla anrsquo en ku∙lǝpaelign ɔ en
paringsd ed sɔ jαj ɹ klαɹ te ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔɹlaeligŋǝeth igaelign ka man kal de de i tɔ a e α jo n i ǝ a paring u∙ǝn
jαj aelign ǝ po ulaeligɹ sɔ jαj hαɹ αg i g glaeligeth mαj iethn i a a a gulǝ i u jǝeth igaelign i
arsquo ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ e αj
ɔ jαj e i∙ǝ alǝ aeth nu e lirsquoɹ en lanǝeth po ǝ olᶊɔ i hαɹ no∙n laethɔhisdɔjɔ vi sga
igaelignǝm ɔ sɔ hαɹ jαj ɔ en lilǝ ɔ ɔɹα gǝl ǝ e ny aeliglǝmaelign i po ulaeligɹ sɔm jαj e
p a ǝn eɔ αj ɔ led senɔ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα αj n i jaeligj ɔbi han sga fɔ aeligl mαj le ɔm mαmα
ny∙ kaeliglǝ aeliggǝ en nyrsquo u∙ e yethɔ jo alsɔ en nyrsquo kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ haeligɹ u∙ hαɹ mαmα al
sdaeligfani hens naringmɔ mαj kɔ aringn ge α ɔg e ga i hoslash∙ɔ ɔm ed ɔj leg ɔ aeligfdɔ a i hαɹ
hoslashɹd de sɔ ɹ de alsɔ ieth el a α mu ɔtaeliglɔ ɔs varingfɔ mαmα hαɹ vald naeligdɔ e ǝ naringmɔ
vaeliglkɔmn in n ɔ i arsquo]
87
Bilag 42 Folkeskoleeleverne
Bilag 421 Alex 13
Fonetisk transkription Alex 13
[ɔ jαj ɹ e agǝn igaelign haeligɹ i u iǝ maeligeth yɹ αeth ly ǝnǝ aelign en glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsded sɔ jaj ɹ klαɹ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔlaeligŋǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ α e α jo aelign i ǝ aᶃ
paring ugǝn jαj aelign ǝ pɔpulαj ᶉ sɔ jaelig∙ hαɹ α i glaelig ǝ mαj iethǝn i aelig αg a gulǝ i
u iǝ igaelign i αᶃ α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelign ǝl ǝ el αj ɔ jαj el i∙ǝ alǝ u o aringelig ǝ
nu e li ǝᶉ en lαn e po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ nɔgᶉɔ sladaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ vi sgal igaelignm ɔ sɔ∙
hαᶉ jαj og ɔ en lelǝ o ǝᶉα gǝl ǝ e ni aeliglǝmaelign i pɔpulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn eᶉǝ aj
fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm e oslashjǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi han sga fɔᶉ aeliglǝ li ɔm mαmα
ny∙ǝ kaeliglǝˌ aeligkǝ aelign ni ugǝ e y ɔᶉ ɔg ǝ en ni kaeliglǝˌ aeligkǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ ugǝ hαᶉ mαmα
αl e aniǝ haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉaelig ɔm e oslashj ǝ lig ɔ
aelig ǝ i hαᶉ hoslashᶉ ded sɔ aeligᶉ e αl ɔ ieth a α mu oᶉtaeliglɔᶉ hvaringᶉfɔᶉ mαmα
[uforstaringeligt]tɔ hαᶉ αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
88
Bilag 422 Anna 13
Fonetisk transkription Anna 13
[ɔ jaj aeligᶉ el αgǝ iᶃaelign haeligᶉ i stydied maeligeth fyᶉ a ly aelign ǝ aelign aelig glα αn en
ku∙lǝpaelign en paring e aring jaj aeligᶉ klaᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign aeligl ǝ el αj
jaeligᶃ hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i oᶉ αg e αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring yᶃǝn jaeligᶃ aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ aeligᶉ αg i glaelig ǝ meᶃ i ǝn i aelig αg a
kulǝ i y iǝ ij aelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jaeligj el i∙ǝ alǝ aelig ǝ noslash e li aeligᶉ en lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ no∙lǝ
la ǝᶉhistɔᶉiaeligᶉ vi sgal iᶃaelignǝm ɔᶃ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ogsɔ en lilǝ ɔ ɔᶉα gaeligl ǝ aelig ny
aeliglǝmaelign i pɔbulaeligᶉ sɔm jaj el p aelig ǝn eᶉaelig diᶃ fɔ lid senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gaeligj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ maeligj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝαj gǝ aelign nye uj ǝ e yethaeligᶉ jo αl ɔ en ni kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i enǝ haeligᶉ yj ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αniǝ haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉǝ ɔm ed
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdᶉ a i hαᶉ hoslashᶉd ded sɔ aeligᶉ daeligd aldsɔ tid tel ad rα moslash ɔᶉtaeliglaeligᶉ ɔs kvaringᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numǝᶉ vaeliglkɔmǝn en en ɔᶉ i αᶃ]
89
Bilag 423 Berglind
Fonetisk transkription Berglind 13
[ɔ jαj eᶉ el αᶃǝ ij aelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth yᶉ aeth li ǝnǝ αj n e glα αn aelign ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth inǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo aelign
iethǝ ǝ αg paring ugǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ ag i glαj ǝ mαj iethǝn i a αᶃs
α gulǝ i u iǝ igaelign i αg ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaethǝ nu e li aelig en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊαj ᶉ i hαᶉ no∙lǝ laethaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ
vi sgal iᶃaelignm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔgsɔ en lilǝ ɔvaeligᶉᶉα gaeligl ǝ aelig ni aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
el p a ǝn aeligᶉǝ αj ɔᶉ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj ǝblek kigaeligᶉ α mu gαj l mαmα eᶃen i jaeligj ɔᶉ i hαn kαn ɔᶉ aeliglǝ miᶃ lid ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ aeligg aelign niǝ u∙ǝ e i aeligᶉ jo ɔsɔ aelign ni kaeliglǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα ɔl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i houmlᶉaelig ɔm aeligd
ɔj ǝ laeligg ɔ aeligfdaeligᶉ vi hαᶉ hɔᶉd daeligd sɔ aeligᶉ daeligd ɔlsɔ i u y elig α α mu ɔᶉ αj laeligᶉ ɔs
vɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ vɔl aelig ǝ numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn in aelign ɔᶉ i αᶃ]
90
Bilag 424 Bergur 13
Fonetisk transkription Bergur 13
[ɔ jαᶃ aeligᶉ e α∙ǝ igaelign haeligɹ i u jǝ maelig yᶉ α ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpen ɔ en
paringsd ed sɔ jaj aeligᶉ klαᶉ il α lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth aelign u y elig el αj
jα hαᶉ hɔld en fɔlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔ α aelig α jo aelign iethǝ ǝ α
paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ miᶃ siethn i aelig α α gulǝ i
u iǝ igaelign i a ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelignl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αl u y elig ǝ nu e li ǝ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hα noglǝ
lα aeligᶉhisdoᶉiaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ en (mangle ) lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ e
ny aeliglǝmaelign i pɔbjulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn e∙ɔ αj ɔ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃɔ α mu gαjl mαmα aeliggǝn i jaeligj ɔbi han sgal fɔ αj l miᶃ led ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝˌaeliggǝ en ni ygǝ e yethɔ jo alsɔ en (mangle ) ny kaeliglǝˌ αj gǝ ɔ i aelignǝ
haeligɹ u∙ hαɹ mαmα αl aelig αny haelignǝ naringmbaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslash∙ǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ i hαɹ houmlɹd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ ieth el a (mangle ) α mu
fɔtaeliglɔ ɔs hvaringfɔ mαmα hαrsquo αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔ i arsquo]
91
Bilag 43 Gymnasieeleverne
Bilag 431 David 17
Fonetisk transkription David 17
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ igaelign haeligɹ i u ǝeth maeligeth yᶉ αeth ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj ᶉ klαᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋǝ igaelign kαn mαn kαlǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ daeligeth αᶉ jo daelign
iethǝ ǝ αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ mαj iethǝn aelig αᶃ α
gulǝ i u iǝeth igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y ǝnǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαɹ no∙lǝ lαethaeligᶉhisdoᶉiaelign
vi sgal iᶃaelignm sɔ hαᶉ jαj ɔg aring en lilǝ ɔ ǝɹᶉα gaeligl ǝ aelig ny aeliglemaelign i pɔ j ulαj ᶉ sɔm jαj
el p aelig aelign ǝ αj ɔ led senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kiᶃaeligᶉ α mu gαj l mαmα aeligj ǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ mαj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ αj gǝ aelign ni u∙ǝ e yethaeligᶉ jo ɔlsɔ en ny kαj lǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ hǝᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aeligeth gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ αeth i hαᶉ hoᶉd daelig saring aeligᶉ daelig ɔl aring ieth el a α mu ɔ αj lɔ ɔs varingᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ nymaeligᶉ aeliglkomn inǝn aringᶉ i αᶃ]
92
Bilag 432 Solla 18
Fonetisk transkription Solla 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αj ǝ igaelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth iᶉ αeth ly ǝnǝ αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelignǝ
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligngǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jorsquo aelign
i ǝ αj paring uj ǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glαj ǝeth mαj iethn i a αg α
gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ nolǝ lα ɔᶉhi o iǝ i
gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃ ǝ aelign lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
vel praeligsentaeligᶉǝ αj ɔᶉ le enǝᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] kigaeligᶉ α mu gaeliglǝ mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ αj lǝ maeligᶃ
lid ɔm mαmα nyǝ kαj lǝ aeligᶃgǝ aelign ny uŋaelig e ethaeligᶉ jo αl ɔ aelign ny kαj lǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ
haeligᶉ uŋǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelignǝ numǝᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] ɔ αj ɔ α i hαᶉ hoslashᶉd daeligd sɔ ᶉ daeligd ɔldsɔ tieth tel α α mu ɔᶉ αj lǝ
ɔs kvɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
93
Bilag 433 Eva 18
Fonetisk transkription Eva 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ haeligᶉ igaelign i u iǝ maeligeth yᶉ αj ly ǝn αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelign
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj ᶃ aeligᶉ klαᶉ aeligl α lα ǝ aelign haeligᶉ u y elig el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo daelign
ietha i αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ maeligᶃ iethαn i aelig αg
α gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉad nu daeligd blivaeligᶉ aelign lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
lα aeligᶉhisdoᶉioaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ aelign lilǝ ɔ ǝᶉ gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmaelign i
pɔ ulαj ᶉ sɔm jαj el pᶉaelig ǝn eᶉǝ deᶃ led senaeligᶉǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigaeligᶉ α mu gaj l mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ meᶃ led ɔm
mαmα ni klaelig aeliggǝ aelign ni u∙ǝ e yethǝᶉ jo αl ɔ aelign ni klaeligdaeligg ɔ i daelign haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ mαmα
αl aelig αn haelignǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj ǝ leg ɔ
aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hǝᶉd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu ɔᶉ αj lɔ ɔs varingfɔᶉ mαmα
naeligtɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔm indfɔᶉ i αᶃ]
94
Bilag 434 Simon 19
Fonetisk transkription Simon 19
[ɔ jaeligᶃ aeligᶉ telbaᶃǝ igaelign haeligᶉ i u ǝn maeligeth yᶉ αethly ǝn αj n aelig glα a n aelign
ku∙lǝpaelignǝ ɔ aelign paringsd ed sɔ jaeligᶃ aeligᶉ klα ᶉ el α lα aelign haeligᶉ udsaeligndaeligls tel diᶃ
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔɹ αᶃ aelig αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring uᶃǝn jaj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ hαᶉ αᶃ i glaelig ǝ meᶃ iethǝn i a α α gulǝ
i sdu ǝn igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ ueth aelign ǝl ǝ el iᶃ
ɔ jaeligᶃ vel siᶃǝ αlᶉa ǝ nu aelig li aeligᶉ aelign lαn ǝ po lɔj aeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
αl aeligᶉhisdoriaeligᶉ i gαl igaelignaeligm ɔ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ɔᶃsɔ aelign lil ɔvaeligᶉ gaeliglǝ aelig ny aeliglǝmaelign
i po ulαj ᶉ sɔm jaj el pᶉαj ǝn aeligᶉ deᶃ fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃaeligᶉ α mu gal mαmα aᶃǝn i jaeligj ɔᶉ e hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ meᶃ led
ɔm mαmα ni∙ kαj l aeliggǝ aelign ni uᶃǝ baeligtydaeligᶉ jo αl (α ) aelign ni kαj lǝ αj gǝ ɔ i daelign
haeligᶉ uᶃǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelign aelig numaeligᶉ mαj kɔ aringn gi α ɔg aelig gαl i
hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj leg ɔ aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hɔᶉ aelig (α ) aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu
fɔᶉ αj laeligᶉ ɔs hvaringᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn aringᶉ i αᶃ]
- Hugvisindasvid_forsida_ritgerda
- Hugvisindasvid_titilsida_ritgerda
- Resumeacute aacutegrip og forord
- Maacuter Vietharsson_ritgereth
-
VIII
Bilag 313 Berglind 68
Bilag 314 Bergur 71
Bilag 32 Gymnasieeleverne 74
Bilag 321 David 74
Bilag 322 Solla 77
Bilag 323 Eva 80
Bilag 324 Simon 83
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser 86
Bilag 41 DR‟s radioprogram 86
Bilag 42 Folkeskoleeleverne 87
Bilag 421 Alex 13 87
Bilag 422 Anna 13 88
Bilag 423 Berglind 89
Bilag 424 Bergur 13 90
Bilag 43 Gymnasieeleverne 91
Bilag 431 David 17 91
Bilag 432 Solla 18 92
Bilag 433 Eva 18 93
Bilag 434 Simon 19 94
1
1 Indledning
11 Formaringl
Denne opgave har til formaringl at undersoslashge skoleelevers udtale af dansk som
fremmedsprog1 samt at sammenligne folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk og
afdaeligkke mulige forskelle og ligheder mellem de to grupper Et andet formaringl er at
undersoslashge om der er en sammenhaeligng mellem holdninger til danskundervisning og
udtale af dansk Desuden vil jeg komme med enkelte forslag til hvordan skolerne kan
fokusere paring udtale i dansktimerne
Foruden de unges oplaeligsning med fokus paring udtale indeholder min undersoslashgelse ogsaring en
interviewdel hvor jeg stiller sposlashrgsmaringl til de unge som kan belyse deres holdninger til
danskundervisningen Med hensyn til holdninger forsoslashger jeg paring baggrund af
interviewsamtaler at finde ud af om der er emner og metoder mm som har betydning
for elevernes holdninger og hvad eleverne opfatter som motiverende i undervisningen
Jeg transskriberer et uddrag af radiovaeligrtens programpraeligsentation ortografisk og lader
to grupper af unge laeligse det op samtidig med at jeg optager de unges oplaeligsning De to
grupper er forskellige i alder og har forskellig erfaring med dansk sprog og udtale Jeg
analyserer og sammenligner de to gruppers udtale i den oplaeligste tekst og analyserer de
oplaeligste ord og lyde og sammenligner de to grupper og individerne hvert for sig
I min undersoslashgelse bruger jeg et uddrag paring ca 200 ord af radioprogrammet Populaeligr fra
DR hvor radiovaeligrten kalder sig MAMA Jeg har valgt at bruge et ungdomsprogram
fordi det kan vaeligre motiverende for unge at deltage i en undersoslashgelse naringr de skal laeligse en
tekst som henvender sig til unge i samme alder Jeg bruger en tekst fra DR pga DR‟s
sprogpolitik og deres meget bevidste maringde at bruge udtalen paring2
Min undersoslashgelse er todelt I den ene del udtaledelen analyserer og sammenligner jeg
folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk i oplaeligst tale Den anden del
holdningsdelen er en opfoslashlgning paring den foslashrste Med tanke paring at finde maringder til at
1 Det er almindeligt at kalde dansk et fremmedsprog i Island men det har en speciel status i Island Det er
et nordisk sprog og dermed et naeligrt beslaeliggtet sprog og et sprog som unge faringr undervisning i i mindst seks
aringr baringde i folkeskolen og paring gymnasium Mange islaeligndinge har et taeligttere forhold til dansk end andre
fremmedsprog bla af historiske og kulturelle grunde 2 Se kapitel 25
2
arbejde med udtale paring i danskundervisningen i islandske folkeskoler og gymnasier I det
lys forsoslashger jeg ogsaring at faring indblik i hvilke holdninger eleverne har til
danskundervisning
Min undersoslashgelse er en kvalitativ undersoslashgelse og jeg bruger materiale fra i alt otte
informanter fire folkeskoleelever og fire gymnasieelever to drenge og to piger i hver
gruppe
12 Emne og problemstilling
Opgavens emne er foslashrst og fremmest islaeligndinges udtale af dansk i praksis og som et
emne der hoslashrer hjemme i danskundervisningen Og paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringl 3 undersoslashger jeg som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til
danskundervisningen
Min problemstilling er tredelt og rummer disse sposlashrgsmaringl
1 Hvad kendetegner islandske skoleelevers udtale af dansk og er der forskelle
paring folkeskole- og gymnasieelevers udtale
2 Er der en sammenhaeligng mellem elevers holdninger til danskundervisningen
og deres udtale af dansk
3 Synes eleverne at udtale er en vigtig del af danskundervisningen
13 Afgraelignsning fokus og perspektiv
Udtale er et meget stort emne Jeg fokuserer kun paring udvalgte udtaletraeligk som allerede er
beskrevet som karakteristiske i islaeligndinges udtale af dansk (Brodersen 2011 og
Volhardt 2011) Randi Benedikte Brodersen og Marc DS Volhardt har i sine
undersoslashgelser fundet frem til otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale Jeg
fokuserer paring tre af disse traeligk plus et skriftsprogsparingvirket traeligk hos unge islaeligndinge i to
forskellige aldersgrupper og anlaeliggger et kontrastivt perspektiv med udgangspunkt i
islandsk men har ogsaring oslashjnene aringbne for nye traeligk Det drejer sig om foslashlgende traeligk rulle-
3 Se bilag 2 og 3
3
r schwa4 moslashrk a- lyd og i-udtale af skriftens y i en kort oplaeligst tekst Jeg sammenligner
fire folkeskoleelevers og fire gymnasieelevers udtale
Jeg undersoslashger som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til danskundervisningen men kun
de holdninger som kommer til udtryk i svar paring nogle faring sposlashrgsmaringl i interviewsamtaler
med eleverne
14 Forskningstradition og kontekstualisering
Min undersoslashgelse er den foslashrste med fokus paring islandske skoleelevers udtale af dansk
men der findes som naeligvnt en artikel og en bachelor-opgave om emnet som jeg bygger
videre paring
I teorikapitlet har jeg et kort resumeacute af Volhardts og Brodersens fund om islandske
studerendes udtale bdquo[Det er] ret nyt at have fokus paring udtale og udtaletilegnelse i
fremmed- og andetsprogsforskningen og det [er] nok ogsaring begraelignset hvad der findes af
forskning paring omraringdetldquo (Brodersen 2011)
Udtaletilegnelse af dansk er derimod et emne som er blevet undersoslashgt bla af Juni
Arnfast og Jens Normann Joslashrgensen Deres undersoslashgelse handler om udtaletilegnelse
bdquoUdtaletilegnelse af andetsprog har en saeligrlig status i forhold til de andre sider af
sprogetldquo (Arnfast og Joslashrgensen 2003) De konkluderer med at bdquoman ikke boslashr overse
kontrastive forhold naringr man beskaeligftiger sig med tilegnelse (eller undervisning) i
andetsprogsudtale Kontrastivt arbejde er en noslashdvendig men paring ingen maringde
tilstraeligkkelig betingelse for vellykket arbejde med andetsprogsudtaleldquo Auethur
Hauksdoacutettir har studeret dansk som fremmedsprog og danskundervisningen i Island i sin
afhandling hvor hun fx handler det faglige og praktiske ved danskundervisningen i
Island Hun konkluderer bla
Inden for de kommunikative metoder fremhaeligves det indlaeligrings - og
holdningsmaeligssige potentiale der ligger i brugen af maringlsproget til
kommunikation i klassevaeligrelset Sposlashrgeskemaundersoslashgelsen viser at
fagtradition praeligges af tekstbasering og at talt dansk spiller en begraelignset
rolle i klassevaeligrelseskommunikationen Dette fremgaringr af at mindre end
halvdelen af laeligrerne svarer at de meget ofte eller o fte taler dansk med
4 bdquo[S]chwa (af hebr shewā maringske af shāw tomhed) neutralvokal svagtryks -e ikke-fuldvokal ubetonet
vokal som er umarkeret mht indsnaeligvring i svaeliglg og mundhule samt laeligberunding Schwa der ly dskrives
[ə] har i moderne dansk staeligrk tendens til bortfald saringledes at en sonor nabolyd derved bliver
stavelsesbaeligrende fx -n i kattenldquo (Den Store Danske 2009-2011)
4
eleverne og kun omtrent en femtedel af laeligrerne svarer at eleverne meget
ofte eller ofte taler dansk med laeligreren Sammenligningsundersoslashgelsen viser
at de klasser hvor eleverne meget ofte eller ofte taler dansk med laeligreren
opnaringr signifikant hoslashjere eksamensresultater end de klasser hvor dette ikke i
samme grad er tilfaeligldet Observationsundersoslashgelsen viser at kvaliteten og
kvantiteten af laeligrerens brug af maringlsproget har stor betydning for elevernes
mulighed for at udtrykke sig paring dansk I den sammenhaeligng staringr laeligrerens valg
af organisationsform helt centralt Det kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fo rdel hvis man i hoslashjere grad b rugte dansk til at
udfoslashre de sproglige formaringl der er forbundet med
klassevaeligrelseskommunikationen (Hauksdoacutettir 2001 487-8)
15 Baggrund og motivation
Min undersoslashgelse hoslashrer hjemme i dels en udtaletilegnelsestradition og dels i en
islandsk-dansk tradition Udtale er et specielt omraringde i sprogtilegnelsen og god udtale
har hoslashj status og kan have stor betydning for forstaringelsen og derfor er dette et vigtigt
emne at udforske
Jeg har altid vaeligret meget optaget af udtale Min erfaring med at vaeligre tosproget i
Danmark har inspireret mig til at studere netop dette emne Jeg flyttede til Danmark i
1990 sammen med min islandske familie kun naeligsten tre aringr gammel og boede i Aringrhus i
12 aringr indtil august 2002 da min familie og jeg flyttede tilbage til Island igen
Islandske skolekammeraters udtale af dansk har ogsaring p irret min interesse for emnet Jeg
gik i 10 klasse her i Island hvor jeg havde fire dansktimer om ugen Jeg syntes ikke at
det var saeligrlig spaeligndende at laeligre mit bdquomodersmaringlldquo fra begyndelsen men da jeg
begyndte at laeliggge maeligrke til mine kammeraters danskudtale blev jeg fascineret af
denne side ved sproget og jeg lagde maeligrke til at det islandske skriftbillede tydeligt
paringvirkede deres danskudtale
Den danske del af mig forsvandt dog aldrig og jeg var altid lidt dansk inden i mig selv
da jeg var flyttet hjem igen til Island og havde faringet godt fodfaeligste i landet og dets kultur
Det fik mig til at begynde mit danskstudium paring Islands Universitet
Min interesse for dansk udtale blev yderligere stimuleret da jeg deltog i to semesters
kursus i Dansk fonetik og udtale I dette kursus fik jeg et helt nyt syn paring den
udtalemaeligssige del af sproget Som semestrene gik og jeg blev mere og mere
interesseret i sprogets lydlige side fandt jeg ud af at jeg ville skrive bachelor-opgave
om netop udtale
5
16 Opgavens indhold og opbygning
Opgavens opbygning bestaringr efter denne indledning af en teoridel hvor jeg behandler
de relevante teoretiske emner
Derefter bevaeligger jeg mig over til et kapitel om mine metoder og mit materiale Jeg goslashr
rede for min indsamling af empirisk materiale ved brug af optagelser af oplaeligst tekst og
interview med fokus paring holdninger til dansk og danskundervisningen Jeg goslashr ogsaring rede
for hvordan jeg analyserer mit udtale-materiale og mine holdningsdata ved brug af en
indholdsanalyse af interviewsamtalerne
Efter selve analysen af mine islandske informanters udtale og deres holdninger til
danskundervisningen foslashlger en diskussionsdel hvor jeg diskuterer de fundne resultater
og de udfordringer jeg har erfaret i forbindelse med analyserne Det sidste kapitel
indeholder mine konklusioner og perspektiveringer
Opgaven indeholder desuden et resumeacute (paring dansk og islandsk) et forord fire bilag og
en litteraturliste
6
2 Teori
I en undersoslashgelse som denne spiller flere teorier en rolle For det foslashrste en kontrastiv
udtaleteori hvor jeg gengiver en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem fra en tidligere undersoslashgelse og omtaler de islandske traeligk som kan smitte af
paring dansk For det andet benytter jeg mig af teoretisk baggrundsstof om holdninger og
normering Teorien bestaringr af
Lydsystemerne i de to beskrevne sprog
Udtaletilegnelse
Sprognormering og rigsmaringl
Danskfaget i den islandske skole og det danske sprogs status i Island
DRbdquos sprogpolitik
Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Da jeg bruger et afsnit af radioprogrammet Populaeligr fra DR vil jeg kort omtale DRbdquos
sprogpolitik da den er relevant og haelignger sammen med det forrige afsnit om
sprognormering
21 Lydsystemerne i dansk og islandsk
Det danske og det islandske lydsystem er meget kompleks Men for at forenkle det kan
man dele det op i to elementer vokaler og konsonanter Jeg viser de to lydsystemer
konstrativt ved brug af skemaer
211 De danske Vokaler
det danske lydsystem findes der efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig a y oslash α u o aring
ɒ ə
7
Hvis vi ser skematisk paring vokalerne kan de opstilles saringledes5
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i y u
Havlsnaeligvre e oslash ǝ o
Halvaringbne aelig ouml aring
Lav a α
Skema 1 De danske vokalkvaliteter
212 De islandske vokaler
Det islandske vokalsystem har efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig ə α u som er en
del faeligrre end i det danske
Hvis vi stiller de islandske vokaler op i et lignende skema ser det saringledes ud6
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i u
Halvsnaeligvre e Y7
Halvaringbne aelig ouml
Aringbne α
Skema 2 De islandske vokalkvaliteter
Skema inspireret af Jensen 2008 33 6 Skema inspireret af Jensen 2008 211
7 Y findes i ord som thornula og thornulur (Jensen 2008 211)
8
213 Konsonanter
Konsonanter kan ligesom vokaler deles op i flere kategorier To overordnede kategorier
er lukkelyde og haeligmmelyde som derefter kan deles op i to kategorier stemte og
ustemte konsonanter8
Lukkelyde dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne bliver lukket jf navnet lukkelyde
Haeligmmelyde er derimod lyde der dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne haeligmmes jf
navnet haeligmmelyde
Ved dannelsen af haeligmmelyde bortset fra nasalerne (se nedenfor) opstaringr der en stoslashj
Naringr konsonanterne fremkalder denne stoslashj kaldes de stemte Derfor er alle lukkelyde
ustemte
2131 De danske konsonanter
De danske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v eth j h s ᶊ m n l r w l ɹ
Hvis vi foslashlger de ovennaeligvnte inddelinger af konsonanterne kan et skema opstilles
saringledes9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v w l l j r ɹ m n 10
Ustemt f h s ᶊ p t k b d g
Skema 3 De danske konsonantfonemer
2132 De islandske konsonanter
De islandske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v thorn eth x ᶃ h s m n l w j
Paring samme maringde som med de danske konsonanter kan man stille de islandske op i et
lignende skema11
8 Konsonanterne kan deles ind i flere underkategorier fx velaeligre lukkelyde labialer osv men jeg mener at
denne inddeling er tilstraeligkkelig nok for min undersoslashgelse 9 Skema inspireret af Jensen 2008 27
10 Disse konsonantfonemer kaldes nasaler da luftstroslashmmen stoslashmmer ud gennem naeligsen men ikke
gennem munden som andre konsonantlyde Traditionelt regner fonetikere ikke disse lyde for lukkelyde
Jeg vil bare demonstrere at munden er lukket ved dannelsen af disse lyde 11
Skema inspireret af Jensen 2008 33
9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v j r l w j m n
Ustemt f h s thorn ᶃ p t k b d g x
Skema 4 De islandske konsonantfonemer
22 Udtaletilegnelse
Der er mange spaeligndende emner at tage fat paring hvis man v il forske i tilegnelse
af dansk som andetsprog Der har b landt meget andet vaeligret stor interesse i at
undersoslashge hvordan kommunikativ kompetence oposlashves og udvikles hos
learnere og undervisningens udformning og grundlag har ogs aring vaeligret et yndet
maringl i kikkerten Tilegnelse af dansk udtale har derimod vaeligret et noget
uudforsket omraringde Ganske v ist findes der megen v iden om hvordan dansk
lyder naringr det tales af indfoslashdte men naringr det kommer t il hvordan man t ilegner
sig udtale af dansk som andetsprog saring tynder det ud i undersoslashgelserne
(Arnfast 2004)
Juni Arnfast skriver her at der ikke findes mange undersoslashgelser om udlaeligndinges
danskudtale men at der findes nok om indfoslashdtes udtale I Island gaeliglder det samme om
islaeligndinges danskudtale
Men hvordan fungerer udtaletilegnelse Arnfast skriver ogsaring at motivation spiller en
stor rolle naringr det kommer til at laeligre et nyt sprog Hun mener at eleverne kan motiveres
med noget som allerede findes omkring dem Hun bruger et eksempel med at ele verne
skal laeligre en dansksproget sang eller reklame udenad Her spiller udtalen en stor rolle
Eleverne skal kunne goslashre sig forstaringelige og derfor er en god udtale vigtig
Det er ofte blevet diskuteret i forbindelse med fremmedsprogstilegnelse om der findes
en saringkaldt kritisk alder som garingr ud paring at der er en alder som saeligtter graelignsen for hvornaringr
et menneske kan laeligre et nyt sprog og paring samme tid opnaring en indfoslashdts udtale og hvornaringr
det er for sent Denne alder er naeligsten den samme som mine informanters alder ca 12-
13 aringr Arnfast mener at en sociokulturel forklaringsmodel som bla indeholder
punkterne learnernes uddannelsesmaeligssige baggrund og indlaeligringsforhold kan hjaeliglpe
med at forklare Det forrige punkt er maringske ikke saring nyttigt naringr det kommer til mine
10
informanter fra folkeskolen men kan bruges i forhold til gymnasieeleverne da de har
en stoslashrre erfaring af uddannelse
Endvidere bruger Arnfast en figur som beskriver vaeligsentlige elementer ved
udtaletilegnelse Disse elementer bestaringr ogsaring af motivation erfar ing mm og er delt op
i to overgrupper de fysisk-kognitive faktorer og de individuelle faktorer De
foslashrstnaeligvnte faktorer er alder fysiologi og kognitive forhold Den anden bestaringr af
uddannelsesbaggrund individuel erfaring og motivation Denne figur understreger
derfor det foslashromtalte om udtaletilegnelse
Arnfast skriver bla at perception og produktion ogsaring er to faktorer som spiller en stor
rolle i de fysiologisk-kognitive forhold Den perceptoriske kompetence er vigtig hvad
angaringr at hoslashre og forstaring det som bliver sagt Denne kompetence goslashr os i stand til at
genkende lyde og derefter producere dem i vores egen sproglige produktion og udtale
Men hvis vi hoslashrer fremmede lyde som ligger langt vaeligk fra dem vi kender fra vores
modersmaringl kan perceptionskompentencen blive udfordret Dvs at hvis vi ikke er traelignet
i at percipere og producere nye lyde kan sproglaeligringen hurtigt blive en vanskelig
opgave Dette kan relateres til de otte ovennaeligvnte traeligk Nogle af disse traeligk ligger langt
vaeligk fra det islandske lydsystem og kan derfor blive en stor udfordring for de islandske
elever
23 Sprogsnormer og rigsmaringlet
bdquoNormer er regler der er faeliglles for en gruppe menneskerldquo (Jacobsen 2007 66) Dvs at
normer er en slags regler som kan gaeliglde for mindre og stoslashrre grupper fx familier
venner hold inden for sport og paring den stoslashrre skala hele landsdele nationer og samfund i
det hele taget Disse normer holder orden i hvert lille eller stoslashrre samfund for sig De
fortaeligller os hvad vi kan tillade os og hvad vi ikke kan tillade os
Sprognormerne ligner de foslashromtalte normer men sprognormer er oftest usynlige Man
laeliggger ikke maeligrke til dem foslashr man moslashder en person hvis sproglige normer er
anderledes Det gaeliglder fx om islaeligndinge Naringr de taler sig imellem taelignker de ikke paring de
sproglige normer som gaeliglder i Island Men straks naringr der kommer en dansker til Island
og taler med islaeligndinge bliver sprognormerne pludselig synlige Nu laeliggger man maeligrke
til at danskeren ikke taler som islaeligndingene og derfor bliver det registreret hos de
11
indfoslashdte at danskeren taler anderledes Det registreres selvfoslashlgelig ogsaring hos danskeren
at islaeligndingene bruger en anden sprognorm
Danskere er aldrig i tvivl om at det sprog de hoslashrer talt i Danmark er dansk selvom
nogle taler paring eacuten maringde og andre paring en anden bdquoNogle udtaler meget som [ma∙eth] [A]ndre
siger [mα∙eth] men det er ikke udtaler som viser at de talende er udlaeligndinge snarere
tvaeligrtimodldquo (Hansen 114)
Blandt sprognormerne er en norm som kan kaldes det danske samfunds faeligllesnorm
Denne overnorm kaldes rigssprogsnormen ogsaring kaldt rigsmaringl Rigsmaringlet er den talte
rigssprogsnorm
Rigsmaringlet er den eneste norm der undervises i og den bedst beskrevne danske norm
hvad angaringr grammatik ordforraringd og udtale Kort beskrevet er rigsmaringlet den offentlige
danske overnorm Det er den norm Jacobsen og Skyum-Nielsen beskriver som
bdquomidaldrende koslashbenhavnsk hoslashjsprogldquo (Jacobsen og Skyum-Nielsen 2007 72) Steffen
Heger definerer rigsmaringlsudtalen paring foslashlgende maringde bdquoEt ords rigsmaringlsudtale er den
udtale der kan findes hos mennesker fra alle egne af landet og som ikke er hyppigere
hos mennesker med lav social status end mennesker med hoslashj social statusldquo (Heger
2007 45)
Hvis man bruger rigsmaringlet kan man forstarings overalt i Danmark Den kan findes fx i
nyhederne i tv og radioprogrammer fx paring DR (se ogsaring kapitel 25 om DRbdquos
sprogpolitik) Der er stor variation i rigsmaringlsnormen Den unge radiovaeligrts udtale kan
kaldes en ung variant af rigsmaringlet
Naringr udlaeligndinge undervises i dansk er det ogsaring varianter af rigsmaringlet de bliver
undervist i Det er ogsaring denne norm danskere bruger i offentlige sammenhaelignge og som
der bliver undervist i i den danske skole
24 Danskfaget danskundervisningen og det danske sprogs status i Island
Dansk har igennem tiderne vaeligret et meget centralt nordisk sprog i Island da
handelsmaelignd ofte var danske og mange islaeligndinge rejste til Danmark for at studere
ogeller arbejde Det har dog aeligndret sig siden dengang men paring trods af denne
udvikling tager mange islandske studerende stadig til Danmark for at laeligse videre paring
12
universitetsniveau Her spiller perception og produktion af dansk tale en stor rolle og
derfor er det vigtigt at danskundervisningen i Island har fokus paring dansk udtale
Indtil 1918 hoslashrte det islandske skolesystem under det danske undervisningsministerium
Det gjorde at det danske sprog og danskundervisningen i Island har sat et stort praeligg paring
mange islaeligndinges skolegang fra folkeskole til studentereksamen Dansk var laelignge det
bdquoherskendeldquo skolesprog som Hauksdoacutettir kalder det (Hauksdoacutettir 1990 5)
Danskundervisningen har aeligndret sig meget siden 1918 og dansk er nu et obligatorisk
skolefag baringde i folkeskole og paring gymnasium med fire undervisningstimer om ugen og
det er det andet fremmedsprog i skolen efter engelsk
Den aeligndrede funktion og status udviklede sig i denne retning bla pga det engelske
sprogs hoslashje status i Island og i det oslashvrige Norden Det blev diskuteret frem og tilbage
om man skulle holde sig til at undervise dansk som foslashrste fremmedsprog eller om man
skulle skifte det ud med engelsk I den sidste ende blev det besluttet at bruge engelsk
som det foslashrste fremmedsprog og dermed blev det danske sprog til det andet
fremmedsprog i de islandske skoler
241 Er dansk vigtig for islaeligndinge
Dansk er som naeligvnt tidligere et obligatorisk fag i den islandske skole fra 6 klasse I
det nordiske samarbejde er det vigtigt for islaeligndinge at tilegne sig et af de tre
skandinaviske sprog og som regel vil det vaeligre dansk
I Norden er dansk og islandsk baringde samfundsbaeligrende og statsbaeligrende sprog Det
samfundsbaeligrende sprog er dansk finsk faeligroslashsk groslashnlandsk islandsk norsk samisk og
svensk hvorimod dansk finsk islandsk norsk og svensk ogsaring er Nordens statsbaeligrende
sprog bdquoUdgangspunktet for den nordiske sprogpolitik er [] at det nordiske samarbejde
ogsaring i fremtiden vil foregaring paring de skandinaviske sprog dvs dansk norsk og svenskldquo
(Nordisk Ministerraringd 2007 12) Da Island er en af de fem stater i det nordiske
samarbejde er det tydeligt at gode sprogkundskaber i dansk eller et af de skandinaviske
sprog er meget vigtig
13
25 DRbdquos sprogpolitik
Da jeg bruger et afsnit af et radioprogram fra DR vil jeg kort omtale sproget i den
valgte DR-tekst og DR‟s sprogpolitik DR er meget bevidst om sprogpolitikken og tager
stort ansvar for dansk sprog og kultur for alle Danmarks indbyggere I artiklen
Sprogpolitik for DR staringr det skrevet saringledes
bdquoNaringr det gaeliglder det danske sprog dansk litteratur og kultur tager DR meget gerne
opgaven paring sig DR‟s sprogpolitik tager udgangspunkt i at glaeligde ved sproget begynder
med bevidstheden om sprogets betydning og vaeligrdien af et velfungerende sprogldquo (DR
2009)
DRbdquos sprogpolitiske indsatsomraringder omhandler tv programmer i radioen og skrevne
artikler paring drdk Disse indsatsomraringder bestaringr af ni punkter
1 Klart og forstaringeligt sprog ndash sprogets funktionalitet Man skal kunne forstaring
hvad der bliver sagt og skrevet i DR‟s programmer og paring DR‟s netsider [med
at fremmevedligeholde dansk sprog MV]
2 Kvalitet og mangfold ighed DR tilstraeligber den hoslashjest mulige sproglige
kvalitet uanset genre og programtyper
3 Trovaeligrdighed og gennemsigtighed Trovaeligrdighed er en absolut
kernevaeligrdi for DR midlet hedder sproglig gennemsigtighed
4 Det skrevne sprog DR vil forbedre retskrivningen og arbejde for den gode
oversaeligttelse
5 Det nordiske sprogfaeligllesskab DR oslashnsker at bidrage aktivt til fremme af
det nordiske sprogfaeligllesskab
6 Det europaeligiske sprogfaeligllesskab DR vil arbejde for at styrke kendskabet
til europaeligisk kultur og til de europaeligiske sprog
7 Litteratur og drama Litteraturen fornyer sproget og giver oplevelser
8 Boslashrn og unge DR vil slippe kreativ iteten loslashs og goslashre sproget til legeplads
for boslashrn og unge
9 Aringbenhed og dialog DR skal vaeligre en aktiv medspiller i den offentlige
debat om dansk sprog og kultur ogsaring om sproget i DR (DR 2009)
Punkt 1 og 8 er relevante i min undersoslashgelse fordi disse punkter drejer sig om
forstaringelighed og maringlgruppen unge Punkt 5 er ogsaring relevant men paring en anden og mere
indirekte maringde nemlig den undervisningsmaeligssige
14
26 Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Brodersen skriver i sin artikel paring Sprogmuseet at udtale er mange ting Det er fysiologi
artikulation auditive og akustiske aspekter perception mm Jeg er meget inspireret af
denne artikel som er den eneste der er skrevet om islaeligndinges danskudtale Min
undersoslashgelse bygger paring Brodersens og Volhardts undersoslashgelse paring Islands Universitet
foraringret 2011 Der er dog en lille forskel Brodersen og Volhardt har undersoslashgt udtalen
hos danskstuderende paring Islands Universitet men jeg fokuserer paring folkeskole- og
gymnasieelevers danskudtale
bdquoDe traeligk jeg naeligvner er ikke de eneste traeligk men de er ioslashrefaldende hyppige og
vigtige fordi de har stor betydning dels for danskeres forstaringelse dels for at faring sproglig
flyd og et funktionelt letforstaringeligt danskldquo (Brodersen 2011) Her er der tale om otte
traeligk jeg vil gennemgaring i det foslashlgende Jeg vil endnu engang understrege at disse traeligk er
fra en undersoslashgelse af studerendes udtale paring Islands Universitet og det er derfor ikke
noslashdvendigvis de samme traeligk som jeg finder frem til i min analyse
De otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale er foslashlgende
1 Rulle-r er et traeligk som islaeligndinges danskudtale praeligges gentagende gange af Paring
islandsk finder man dette fonem baringde foran og efter vokaler Eksempler paring ord
med dette traeligk er ord som fyrfadslysene her har er osv
2 Moslashrk a- lyd I dansk findes der baringde en moslashrk og en lys a-lyd hvorimod de andre
nordiske sprog kun har det moslashrke a Brodersen forklarer det moslashrke og det lyse
a saringledes
Moslashrkt a Vi har i dansk fo r det foslashrste moslashrkt a i alle r-forbindelser uanset om
r staringr foran eller bagefter a ndash fx i far har en rar hare ndash og endda ogsaring nogle
gange selv om r staringr i en anden stavelse dvs moslashrk a -lyd har vi i aldrig
Anders forfatter andre og vandre (mens ord som and forfatte anden og
vand har lys a-lyd) Vi har i dansk fo r det andet moslashrkt a foran p b m f og
foran k g ng v altsaring foran labiale og velaeligre lyde som fx i pap kam og
kaffe og ak kakerlak-sang og hav
Lyst a Vi har i dansk lyst a foran tungespidslydene t d n s og l (dvs foran
apikaleralveolaeligrer) og Oslash (= nul dvs uden efterfoslash lgende lyd) som fx i hat
kat dansk Danmark bas sal og ja ha‟ sagde og lagde (Brodersen 2011)
3 bdquoBloslashdtldquo g er en saringkaldt stemt velaeligr Dette traeligk findes fx i de islandske ord eacuteg
(jeg) og dagur (dag)
4 I-udtale af skriftens y Dette traeligk kan man hoslashre indimellem og det kan aeligndre et
ords betydning fx ordet ny udtalt som ni
15
5 Afstemning af stemte sonoranter12 Dette traeligk er et ganske almindeligt traeligk i
islandsk
6 Praeligaspiration er et almindeligt traeligk i islandsk og kan forklares som en h- lyd
foran dobbeltform af [p] [t] og [k] fx i det islandske ord detta (falde)
7 Mange schwa forekomster
Brodersen kalder islaeligndinges schwa-udtale et af de mest gennemgaringende traeligk ved deres
danskudtale Islandsk har ord som ender paring de tryksvage vokaler a i og u hvor dansk
har den tryksvage vokal der som naeligvnt i citatet ofte svaeligkkes eller falder bort Disse tre
svagtryksvokaler er islaeligndinge vant til at beholde i deres udtale og maringske er det derfor
schwa forekommer saring ofte hos islaeligndinge naringr de taler dansk
8 Tryk I islandsk har man altid tryk paring ordets foslashrste stavelse selvom det er
fremmedord Dette traeligk finder nogle gange sted i islaeligndinges danskudtale fx i
ord som appelsin [α l i n] som kommer til at lyde som [ α l si n]13
Jeg vil som allerede naeligvnt kun fokusere paring rulle-r schwa-reduktioner og -bortfald a-
lyde i-udtale af skriftens y og evt andre traeligk som jeg finder og mener er vaeligsentlige at
have med
12
bdquoVed de stemte sonoranter (lyde som fx [o i m l]) dannes der en hindring for udaringndingsluften i
strubehovedet hvor stemmelaeligberne bringes til at vibrere (heraf navnet raquostemtlaquo) hulrummene i de oslashvre
taleorganer fungerer da som resonansrum og deres form er afgoslashrende for hvilken stemt sonorant der
fremkommerldquo (Heger 2007 s 79) 13
Her fokuserer jeg kun paring hovedtryk Der kan selvfoslashlgelig vaeligre andre traeligk som spiller ind i udtalen fx
stoslashd a-kvalitet osv
16
3 Metode og materiale
I dette kapitel beskriver jeg mine metoder og mit materiale Jeg omtaler ogsaring mine
informanter
31 Metoder
Mine dataindsamlingsmetoder i denne opgave omfatter dels mine informanters
oplaeligsning af en DR-tekst og dels et interview med de samme elever Den valgte DR-
tekst er paring ca 200 ord og varer ca 15 minut Den bestaringr af et uddrag fra DRbdquos
radioprogram for unge kaldet Populaeligr Indholdet i denne tekst er en introduktion til
programmet hvor radiovaeligrten MAMA fortaeligller lytteren lidt om hvad der er paring
programmet Ved at vaeliglge en ungdomstekst opnaringr jeg sandsynligvis et bedre resultat
end hvis jeg ville have brugt en tekst som ikke havde samme relevans for mine
informanter
Mine informanter er i alt otte islaeligndinge fra alderen 13 til 19 og jeg praeligsenterer dem i
den samme raeligkkefoslashlge som jeg har interviewet dem Jeg valgte at bruge fire af hvert
koslashn altsaring fire drenge og fire piger for at faring en ligestilling mellem koslashnnene Jeg havde
kontakt med to folkeskoler og et gymnasium i Reykjavik og efter noget tids soslashgning
fandt jeg en folkeskole og nogle gymnasieelever som havde lyst og interesse for en
undersoslashgelse som denne
Det skal dog understreges at jeg kun interviewede fire elever fra hver af de to grupper
og det er kun en lille del af alle eleverne Men paring trods af dette er resultaterne klare De
fire Gymnasieelever er dygtigere til dansk er mere engagerede og har staeligrkere
holdninger til danskundervisningen Jeg vil understrege at det ikke er muligt at
generalisere paring baggrund af saring lille et materiale
Mine metoder er
Oplaeligsning af tekst
Interview med eleverne
Informantportraeligtter
Transskription
Udtaleanalyse ved brug af Praat
Holdningsanalyse
17
Hver oplaeligsning er optaget ved brug af diktafon og jeg har otte optagelser som varer i
alt ca 15-16 minutter Jeg fokuserer baringde paring elevernes udtale men ogsaring paring deres
holdninger til danskundervisningen
Interviewene varede ca 5-10 minutter pr elev som goslashr en samlet tid paring ca en time
Interviewene foregik som en mundtlig samtale og jeg skrev svarene ned undervejs
Disse interview er baggrunden til mine holdningsdata
32 Informanterne
De fire folkeskoleelever er alle 13 aringr gamle og garingr i 8 klasse De har meget forskellige
holdninger til danskundervisningen og til det danske sprog overhovedet I det
efterfoslashlgende vil jeg introducere folkeskoleeleverne paring baggrund af oplysninger fra
interview I portraeligtter af de fire informanter giver jeg oplysninger om informanternes
erfaringer med dansk uden for skolen fx om de har familie ogeller venner som er
danskere og om de har vaeligret i Danmark Endvidere er informanterne anonymiseret ved
at have faringet fiktive navne Dato for oplaeligsning og interview med folkeskoleeleverne er
05122011
De fire gymnasieelever er 17-19 aringr gamle De har derfor forskellige erfaringer med
dansk og nogle er naringet laeligngere i dansk end andre Dato for oplaeligsning og interview med
gymnasieeleverne er 06122011 (David) og 07122011 (Solla Eva og Simon)
Mine interviewsposlashrgsmaringl fungerede forskelligt Den foslashrste del af sposlashrgsmaringlene handler
om elevernes danskkundskaber Sposlashrgsmaringl 3a-f14 opfyldte ikke de krav jeg havde stillet
til dem Meningen med disse sposlashrgsmaringl var at faring et overblik over elevernes
danskkundskaber baringde i skolen og udenfor skolen De var dog ikke noslashjagtigt nok
formulerede og derfor bruger jeg ikke sposlashrgsmaringl 3a-f i min undersoslashgelse Alle de andre
sposlashrgsmaringl fungerede som de skulle og leverede de oplysningerne jeg havde taelignkt mig
at de skulle
14
3a Taler du dansk
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk
3d Hvis ja i hvilken sammenhaeligng skriver du dansk
3e Laeligser du dansk
3f Hvis ja i hvilken sammenhaeligng laeligser du dansk
18
Jeg lytter til optagelserne for senere at kunne analysere informanternes oplaeligsninger for
at kunne sammenligne dem Jeg transskriberer ogsaring baringde uddraget fra Populaeligr
ortografisk og i grov lydskrift og elevernes oplaeligste version og sammenligner derefter
transskriptionen fra Populaeligr med elevernes oplaeligsning
Naringr jeg undersoslashger forholdet mellem holdning og udtale bruger jeg dette system
Der er seks sposlashrgsmaringl i interviewsposlashrgsmaringlene jeg bruger til at undersoslashge hvorvidt
elevernes holdning til danskundervisningen er positiv neutral eller negativ Disse
sposlashrgsmaringl er nr 7 8 9 10 11 og 1315 Indholdet i disse sposlashrgsmaringl er alle om holdning
til danskundervisningen I sposlashrgsmaringl 7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i
dansktimerne ser jeg efter om eleverne svarer positivt eller negativt Hvis eleverne
svarer at de synes der er noget der er spaeligndende er det positivt hvis de ikke synes
noget er spaeligndende er det negativt Til sidst deler jeg svarene op i tre forskellige
kategorier negativ neutral og positiv 0-2 positive svar giver resultatet negativ
holdning 3-4 positive svar giver resultatet neutral holdning og 5-6 positive svar giver
resultatet positiv holdning til undervisningen
For at opnaring en mindre god udtale forekommer de omtalte traeligk 0-32 af gangene 33-
66 for en middelgod udtale og 67-100 for en god udtale og vice versa alt efter i
hvilken sammenhaeligng med undtagelse af islandsk udtale af danske ord da der ikke
findes noget at sammenligne med paring naeligr elevernes svar overfor hinanden Da bruger
jeg forekomsterne af dette traeligk grupperet i 0-10 forekomster for god udtale 11-20 for
middelgod udtale og 21-30 for mindre god udtale
For at regne ud hvor elevernes udtale ligger bruger jeg foslashlgende metode Eleverne faringr
1-3 point for hhv mindre god middelgod og god udtale og da der er otte traeligk i alt (a-
lyd skifter jeg i to dele [a α]) kan eleverne hoslashjest skore 24 point Dvs at 0-8 point
giver en mindre god udtale 9-16 giver en middelgod udtale og 17-24 giver en god
udtale
Mit materiale er
8 oplaeligsninger i alt ca 2000 ord og ca 15-16 minutter
8 interview 5-10 minutter pr elev som er ca en time i alt
15
Se bilag 2 3 og 4
19
33 Transskription og Dania
Transskription er en databehandlingsmetode Og denne metode giver jeg en kort
beskrivelse af Jeg bruger det danske lydskriftsystem Dania som et
transskriptionsredskab Der findes flere lydskriftsystemer men jeg har valgt at bruge
dette fordi det er det jeg har laeligrt at bruge og er fortrolig med fra mit danskstudium
Endvidere bruger jeg analyseprogrammet Praat til at sammenligne de forskellige
udtaler af ord og lyde
Dania er det danske lydskriftsystem som er opkaldt efter t idsskriftet Dania Dette
lydskriftsystem bygger paring alfabetet I Dania bliver alle bogstaverne i det danske alfabet
brugt men der er tilfoslashjet nogle ekstra bogstaver som er laringnt fra andre sprog fx [eth] som
er laringnt fra det islandske alfabet og alfa-a [α] fra graeligsk til at betegne dem moslashrke a-lyd
Grunden til at flere tegn bliver brugt er at nogle af alfabetets bogstaver kan have flere
forskellige udtaler alt efter deres position i ord fx d i ord som denne og gud Det
forrige ords d udtales bdquoharingrdtrdquo hvorimod det andet udtales bdquobloslashdtrdquo16
For at kunne kende forskel paring det almindelige alfabet og lydskriftens skrives udtalen i
kantede parenteser og med kursiv
Som jeg naeligvnte foslashr med eksemplet denne og gud kan et bogstav have flere lydvaeligrdier
end eacutet Naringr der er tale om konsonanter kommer det an paring hvor i ordet bogstavet
befinder sig Hvis bogstavtegnet staringr i absolut forlyd 17 gaeliglder det vedkommende
bogstavs lydvaeligrdi som det tilsvarende alfabetiske bogstavs Ud fra dette kan vi se at [g]
i ordet grund har samme lydvaeligrdi som bogstavstegnets Men hvis der er tale om daeligkket
forlyd18 eller daeligkket udlyd har konsonanterne ofte en anden lydvaeligrdi fx ordet typisk
hvor p har lydvaeligrdien [b] [tybisg] De forskellige lydvaeligrdier som bogstaver kan have
kan vi faring overblik over ved brug af det nyudviklede redskab Bogstavlydkudk
Det kan vaeligre meget bevidstgoslashrende hvordan den transskriberede form af et ord kommer
til at se ud i lydskrift fordi der i en del tilfaeliglde ikke er samsvar mellem skrift og lyd [k]
og [g] er to gode eksempler paring dette og det kan man nemt forvirres en smule af ved
16
Dette foslashromtalte faelignomen kaldes fonemer 17
Absolut forlyd er naringr en lyd staringr allerforrest i et ord fx [b] i bil 18
Daeligkket forlyd er naringr der er tale om ordets foslashrste konsonant ligesom i absolut forlyd men denne gang
hvis der er en vokal foran og efter den forreste konsonant i indlyd Det samme gaeliglder med konsonanter
der staringr mellem to vokaler i udlyd
20
transskriberingen Et ord der kan give problemer er fx ordet slikke som transskriberes
[ legǝ] men man kunne nemt komme til at transskribere ordet som [ slekǝ]
Denne oversigt viser Danias lydskrifttegn og eksempler paring de forskellige lyde i ord Jeg
bruger Schachtenhaufens Dania-tegnvaeliglger og et uddrag af denne ser saringledes ud
[ ] rist [j ] dreje
[α] far [ɔ] ottende
[b] baeliglle [ə] oslashh
[f] fat [ŋ] tang
[j] jage [ᶊ] sjat19 (Schachtenhaufen schwadk 2011)
En ortografisk transskription af radiovaeligrtens tekst ser saringledes ud
rdquoOg jeg er tilbage igen her i studiet med fyrfadslysene taeligndt et glas vand en
kuglepen og en post-it saring jeg er klar til at lave denne her udsendelse til dig
Jeg har holdt en forlaelignget weekend kan man kalde det det I torsdags det
var jo den sidste dag paring ugen jeg sendte Populaeligr saring jeg har faktisk g laeligdet
mig siden i fredags at skulle i studiet igen i dag og lave denne her
udsendelse til dig
Og jeg vil sige allerede nu det b liver en b landet pose bolsjer Vi har nogle
sladderhistorier vi skal igennem og saring har jeg ogsaring en lille overraskelse et
nyt element i Populaeligr som jeg vil praeligsentere dig for lidt senere
Om et oslashjeblik kigger Rasmus Skejl MAMAs egen DJ forbi Han skal
fortaeliglle mig lidt om MAMAs nye kaeligledaeligkke En ny uge betyder jo altsaring en
ny kaeligledaeligkke Og i denne her uge har MAMA valgt Stephanie hendes
nummer rdquoMy cup don‟t give a fuckrdquo Det skal vi hoslashre om et oslashjeblik og efter
at vi har hoslashrt det saring er det altsaring tid til at Rasmus fortaeligller os hvorfor MAMA
netop har valgt dette nummer Velkommen inden for i dagrdquo
34 Praat som analyseredskab
Jeg bruger analyseprogrammet Praat til en komparativ analyse dvs at sammenligne de
otte optagelser fra skoleeleverne med optagelsen fra DRbdquos radiovaeligrt MAMMA
19
En daeligkkende liste findes i bilag 1
21
Praat bruges blandt andet til akustisk analyse af talesignaler hvor man
undersoslashger talesignalets fysiske egenskaber Saringdanne analyser kan sige noget
om enkelte sproglydes akustiske karakteristika men ogsaring hvad der rent
akustisk adskiller fx det vi opfatter som en [a]-lyd fra en [i]-lyd eller en [t ]-
lyd foran en [d]-lyd (Toslashndering 2010 199)
Programmet Praat viser altsaring lydboslashlgerne for hvert ord og hvilke lyde ordene er
sammensat af Det viser boslashlgelaeligngder for hver enkelt lyd ned i mindste detaljer som
goslashr det enkelt at sammenligne to forskellige udtaler
Her ser vi et eksempel paring hvordan Praat virker Det lyseroslashde felt indeholder ordet var
som radiovaeligrten MAMMA udtaler [vα] Forneden ser vi Annas samme var som hun
udtaler [vαᶉ]
Figur 1 MAMMAs udtale af ordet var i programmet Praat
22
Figur 2 Annas udtale af ordet var i programmet Praat
Her ses der en tydelig forskel MAMMAs var er meget laeligngere end Annas Annas slutter
derimod paring et rulle-r og det ses paring den hoslashje frekvens i lydboslashlgerne i den lyseroslashde
ramme Paring denne maringde sammenligner jeg alle optagelserne med MAMMAs og finder
forskelle paring udtalerne helt ned til de mindste lyde
35 Empirisk dataindsamling a Oplaeligsning og udtale
Min dataindsamling er todelt Foslashrst arbejder jeg med optagelserne af folkeskole- og
gymnasieelevernes oplaeligste version af DR-teksen Derefter indsamler jeg data ved brug
af interviewsposlashrgsmaringl med fokus paring holdning Dataindsamlingen og analysen skiftes
derfor i arbejde med optagelserne og arbejde med interviewsposlashrgsmaringlene Jeg optager
eacuten informant ad gangen og derefter interviewer jeg hamhende
351 Valg af informanter og oplaeligsning
Jeg har valgt at bruge DR‟s ungdomsprogram Populaeligr fordi at brug af et
ungdomsprogram er en god motivationsfaktor naringr det kommer til en undersoslashgelse som
denne hvor informanterne er unge De ca 200 ord teksten omfatter tager ca to
minutter at laeligse igennem og dette korte uddrag har derfor et tidsmaeligssigt passende
omfang Jeg ville ikke have teksten laeligngere for at kunne holde styr paring analysen og for at
faring en afgraelignsning af den
23
Jeg valgte at bruge faring informanter for at lave en kvalitativ undersoslashgelse og for at faring et
overskueligt materiale at arbejde med indenfor opgavens tidsramme
Jeg tog kontakt med mine gamle skoler baringde folkeskole og gymnasium Jeg har god
erfaring med begge skolerne og deres laeligrere og mente derfor at det ville goslashre
indsamlingen af materiale mere bekvemt Det var ikke noget problem at faring kontakt med
min folkeskole Det gik derimod ikke saeligrlig godt at have kontakt med gymnasiet Det
skyldes maringske at juleeksamenerne var ved at aringbne sine doslashre for eleverne derfor spurgte
jeg mig omkring mellem venner og familie for at finde informanter der passede ind i
maringlgruppen Det lykkedes i sidste ende og det betoslashd at mine fire informanter fra
gymnasiet kommer fra fire forskellige gymnasier Det kan betyde at det er vanskeligere
at sammenligne disse elevers udtale da de ikke har haft samme laeligrer og dermed
forskellig danskundervisning
Selve oplaeligsningerne gik problemloslashst for sig Alle mine informanter var aringbne for
deltagelse af saringdan en undersoslashgelse De var ogsaring meget engagerede for deltagelsen Jeg
satte mig i enrum med informanterne og begyndte med at praeligsentere min undersoslashgelse
uden at afsloslashre dens fulde tilgang Jeg brugte en diktafon til optagelserne som kunne
forbindes med min pc og derfor var der ikke nogle problemer at overfoslashre optagelserne
til pc‟en og derefter lytte til optagelserne Jeg sad med eleverne i 15 til 20 minutter Det
foslashrste jeg bad informanterne om var at laeligse teksten igennem saring de kunne saeligtte sig ind i
den og stille sposlashrgsmaringl hvis nogle af ordene var svaeligre eller uforstaringelige Derefter bad
jeg dem laeligse teksten op langsomt hoslashjt og tydeligt
352 Ortografisk og fonetisk transskription af optagelser
For at transskribere uddraget fra Populaeligr ortografisk lyttede jeg det igennem flere
gange Der var nogle faring gentagelser og selvafbrydelser Det saring jeg bort fra i min
transskription for at teksten skulle egne sig til at naring sit formaringl nemlig oplaeligsning
Den ortografiske transskription var den enkle del af transskriptionen Efter den
arbejdede jeg med at transskribere radioprogrammet fonetisk ved brug af Dania20
Det naeligste paring programmet var en fonetisk transskription af elevernes oplaeligsninger hhv
fra folkeskolen og fra gymnasiet Det var en stoslashrre udfordring da nogle af lydene fra
20
Se bilag 4 for samtlige fonetiske transkriptioner
24
informanterne til tider kunne ligne noget som ikke findes i det danske lydsystem fx
lyden af det islandske bogstav aelig som ofte forekom udtalt som en slags [αj ]-lyd En
anden udfordring var det rdquobloslashderdquo g som informanterne ofte brugte hvor g-et ikke
skulle vaeligre bdquobloslashdtldquo
36 Empirisk dataindsamling b Interviewene
Efter oplaeligsningen fortsatte informanterne og jeg til den anden del af dataindsamlingen
interviewsposlashrgsmaringlene Det foregik som en samtale paring baggrund af en raeligkke
sposlashrgsmaringl21 og jeg skrev svarene ned paring papir under interviewet
Denne samtale foregik paring islandsk fordi det er lettere for eleverne at udtrykke sig paring
deres modersmaringl og det var mest naturligt da islandsk er baringde deres og mit foslashrstesprog
og for at undgaring misforstaringelser da folkeskoleeleverne og maringske endda
gymnasieeleverne ikke er vant til at tale saring meget dansk Den islandske udgave af
interviewsposlashrgsmaringlene kan findes i bilag 2b
37 Opsamling
Mit materiale er todelt Jeg bruger oplaeligsningerne fra informanterne til en
sammenlignende analyse ved hjaeliglp af en fonetisk transskription Den anden del bestaringr
af en verbal samtale som jeg skrev ned i loslashbet af samtalen Denne del af
materialeindsamlingen bruger jeg til at faring informanternes holdninger til
danskundervisningen og for at faring et overblik over undervisningen Endvidere
transskriberer jeg som naeligvnt optagelserne ved hjaeliglp af lydskriftsystemet Dania for
senere at analysere oplaeligsningerne ved brug af programmet Praat
21
Se baringde bilag 21 og 22 med interviewsposlashrgsmaringl hhv paring dansk og paring islandsk
25
4 Informantportraeligtter og analyse af islandske folkeskole- og
gymnasieelevers udtale
Som foslashr skrevet er analysen todelt Foslashrst bliver oplaeligserne praeligsenteret paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringlene i bilag 3 Dernaeligst bevaeligger jeg mig over i den anden del af
analysen den udtalemaeligssige Jeg stoslashtter mig til de fonetiske transskriptioner i bilag 4
ved denne del af analysen
41 Praeligsentation af folkeskoleinformanterne
411 Informantportraeligt af Alex 13 aringr
Den foslashrste informant er Alex Alex har god erfaring af dansk men har ikke nogen
kontakt med danskere overhovedet Alex har eacuten gang vaeligret i Danmark paring ferie i to uger
Alex har ikke saeligrlig stor interesse for dansk og er heller ikke saeligrlig begejstret for at
deltage i denne undersoslashgelse
I en almindelig dansktime fortaeligller Alex mig at han og hans klassekammerater laeligser
hoslashjt for hinanden og laver opgaver i opgavebogen I timerne giver laeligreren instruktioner
og Alex og hans klassekammerater goslashr som laeligreren siger Alex mener at
danskundervisningen er meget traditionel dvs ligner andre undervisningstimer meget
Alex har ikke saring meget erfaring med fra dansktimerne Han har laeligrt danske ord dansk
grammatik og set danske film Endnu engang bekraeligfter han at han ikke er saeligrlig
entusiastisk overfor dansk med at svare bdquo ngentingldquo da jeg spurgte ham om han syntes
der var noget spaeligndende i dansktimerne Alex kunne heller ikke fortaeliglle mig om en
oplevelse i en dansktime han kunne huske Han vil heller ikke laeligre noget i
danskundervisningen og siger at han ikke er interesseret i dansk og at han ikke kunne
taelignke sig at blive bedre til noget i dansk og endvidere synes han ikke at der er noget
som kunne vaeligre anderledes i dansktimerne Han mente heller ikke at de brugte nogle
medier i undervisningen Til sidst spurgte jeg Alex hvad han ville lave i timerne hvis
han var dansklaeligrer Han svarede meget konkret bdquoJeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at
jeg var syg for ikke at skulle underviseldquo Endnu en bekraeligftelse for at Alex ikke er saeligrlig
interesseret i dansk
26
412 Informantportraeligt af Anna 13 aringr
Anna er min anden informant og hun har god erfaring med dansk Hun fortalte mig om
en erfaring hun synes var mindevaeligrdig og sjov bdquoVi lavede engang en opgave om en
fiktiv dansk familie som vi saring lavede plakat ud fra Det var meget sjovtldquo Anna har ikke
kontakt med danskere men har vaeligret i Danmark to gange Den ene gang varede kun en
dag paring lufthavnen og den anden var hun paring ferie kun et aringr gammel
Det som foregaringr i dansktimerne ifoslashlge Anna er at eleverne laver opgaver i
opgavebogen og laeligser i laeligsebogen I timerne laver de ogsaring mange opgaver og laeligser hoslashjt
op for hinanden Den erfaring Anna har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord
oslashve dansk udtale laeligse tegneserier dansk grammatik laeligse op i klassen og se danske
film Anna tilfoslashjede bdquoVi laeligser nogle gange tegneserier i laeligsebogen Dem kan jeg godt
lideldquo Anna kunne huske en sjov oplevelse fra en dansktime som hun delte med mig
De saring engang en dansk film som hun syntes var meget morsom Anna er en meget
engageret elev og vil laeligre alt muligt hvis det nu er undervist paring en bdquosjovldquo maringde De
punkter hun kunne taelignke sig at blive bedre til er at laeligse hoslashjt og naring en bedre forstaringelse
for det hun laeligser Endvidere er hun meget tilfreds med undervisningen Hun sagde at de
ikke brugte nogen danske medier i undervisningen men at laeligreren opfordrer eleverne til
at se paring dansk tv derhjemme Hvis Anna var laeligrer ville hun goslashre undervisningen
interessant sjov og varieret
413 Informantportraeligt af Berglind 13 aringr
Berglind er min tredje informant Hun fortaeligller mig at danskundervisningen er ok Den
er ikke bdquospecielt sjovldquo men heller ikke bdquodoslashdkedeligldquo Ligesom de to forrige informanter
har hun heller ikke nogen kontakt med danskere Berglind har vaeligret i Danmark to
gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
Det Berglind og hendes klassekammerater laver i timerne er fx opgaver om fiktive
danske familier opgaver i opgavebogen plakater og laeligse hoslashjt for hinanden bdquoJeg kunne
rigtig godt lide at lave plakaterne til den fiktive familieldquo sagde Berglind I timerne
skriver Berglind og de andre elever gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt
at forklare hvis der er noget de ikke kan forstaring
27
Den erfaring Berglind har med sig fra dansktimerne er ungdomskultur at laeligre danske
ord laeligse tegneserier synge danske sange grammatik laeligse op i klassen hoslashre paring dansk
musik og se danske film Det hun synes er mest spaeligndende i timerne er at lave
danskopgaver Den oplevelse som hun kunne huske og som hun synes var meget
interessant var engang da hendes klasse saring en dansk film bdquoI filmen var der en sang vi
godt kunne lide saring laeligreren spolede tilbage saring vi alle sammen kunne synge med paring
sangen Det var maeliggtig sjovtldquo Berglind kunne godt taelignke sig at laeligre flere danske ord
og goslashre hendes ordforraringd stoslashrre samt at forbedre sin danskudtale Det hun gerne ville
forbedre sig i er forstaringelsen af dansk talesprog Hun synes endvidere at dansktimerne er
gode ligesom de er Berglind og hendes klasse bruger ikke nogle danske medier i
undervisningen men lytter dog til danske lytteoslashvelser i danskbogen Hvis hun var
dansklaeligrer ville hun bdquorigtig gerneldquo synge mere paring dansk laeligse flere tekster hoslashjt
oversaeligtte flere tekster og skrive flere gloser
414 Informantportraeligt af Bergur 13 aringr
Bergur er min fjerde og sidste informant fra folkeskolen Bergur synes at
danskundervisningen er god ikke bdquokedeligldquo men meget bdquoneutralldquo Bergur er den eneste
af mine folkeskoleinformanter der har kontakt med danskere og det ca en gang om
maringneden bdquoJeg har boet i Danmark og har nogle gange kontakt med mine kammerater
paring Skypeldquo
I danskundervisningen bruger Bergur og hans klassekammerater
undervisningsmaterialet og skriver gloser Laeligreren underviser paring dansk imens eleverne
skriver ned og goslashr som de bliver sagt
Den erfaring Bergur har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen og se danske film Bergur er lidt mere begejstret for dansktimerne end
min anden mandlige folkeskoleinformant Han synes at naeligsten alt i dansktimerne er
spaeligndende og at undervisningen er udmaeligrket Han vil bruge dansktimerne til at laeligre
dansk i sin bredeste forstand og er meget tilfreds med undervisningen Ligesom de to
forrige informanter bruger de ikke nogle danske medier i timerne andet end lytteoslashvelser
i danskbogen Hvis Bergur var dansklaeligrer ville han ikke aeligndre paring noget bdquoJeg mener at
undervisningen er fin som den er og jeg vil have undervisningen ligesom den er nuldquo
28
42 Praeligsentation af gymnasieinformanterne
421 Informantportraeligt af David 17 aringr
David er min foslashrste informant fra gymnasiet Hans erfaring med dansk har baringde vaeligret
svaeligr og nem David har ikke nogen kontakt med danskere Eacuten gang har David vaeligret i
Danmark paring ferie bdquoJeg har vaeligret i Danmark eacuten gang og det var rigtig fedtldquo
Det David og hans klassekammerater laver i dansktimerne er fx opgaver fra
undervisningsmaterialet og lytter til lytteoslashvelser paring dansk bdquoLaeligreren underviser i
timerne og jeg lytter flittigtldquo tilfoslashjede han om danskundervisningen David har en del
erfaring med fra dansktimerne ungdomskultur laeligre danske ord oslashve dansk udtale
synge danske sange laeligse op i klassen hoslashre dansk musik og se film bdquoDesvaeligrre synger
vi ogsaringldquo sagde han og lo
Men det David synes er spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film og lave
opgaver om dem og diskutere om dem paring dansk Han fortalte mig om en mindevaeligrdig
oplevelse fra dengang han var i Dan 103 22 Han bestod med karakteren 47 og var
maeliggtig glad for ikke at have dumpet David kunne godt taelignke sig at blive bedre til at
laeligse dansk og blive bedre til at forstaring det han laeligser Det er laeligseforstaringelse som vaeliggter
mest hos David naringr det kommer til sposlashrgsmaringlet om han synes der var noget som maringtte
vaeligre anderledes i dansktimerne I undervisningen bruger han og hans klassekammerater
efterfoslashlgende medier radio tv og saring lytter de ogsaring til dansk musik I slutningen spurgte
jeg ogsaring David hvad han ville lave i dansktimerne hvis han var underviser Han ville
helt klart vaeligre bdquosjovldquo og fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser Han vil ogsaring
vise morsomme film vaeliglge bedre romaner til at laeligse og til sidst ville han opfordre sine
elever til at laeligse mere dansk fx ved at bruge danske undertekster naringr de ser film bdquoJeg
synes at man laeligrer meget af at have undertekster paring filmldquo
422 Informantportraeligt af Solla 18 aringr
Solla garingr ogsaring paring gymnasiet Hun synes at dansktimerne er bdquorigtig sjoveldquo men at
eksamenerne dog er lidt uretfaeligrdige fordi de nogle gange er for svaeligre Solla har ingen
22
Dan 103 er i Davids tilfaeliglde et af to danskkurser paring gymnasiet
29
kontakt med danskere Hun har vaeligret i Danmark fire gange to gange med sit
fodboldhold og to gange paring ferie
I dansktimerne taler Solla og hendes klassekammerater dansk oslashver grammatik skriver
gloser og ser film sammen bdquoVi lytter til laeligreren og taler med ham paring dansk Han er
ogsaring danskerldquo Solla har ligesom David meget erfaring med sig fra dansktimerne at
laeligre danske ord oslashve dansk udtale laeligse tegneserier grammatik laeligse op i klassen hoslashre
dansk musik og se danske film
At tale dansk og lave opgaver er noget af det Solla synes er mest spaeligndende Som
naeligvnt kan Solla godt lide dansktimerne Hun fortalte mig om en oplevelse hun kunne
huske fra en dansktime Hele hendes klasse inkl laeligrer spillede Harry Potter og det
synes hun var maeliggtig sjovt bdquoJeg kan rigtig godt lide dansktimerne fordi laeligreren er saring
sjov men jeg vil ikke laeligre mere dansk grammatikldquo Fortalte hun mig om
undervisningen Hun synes at der skulle vaeligre flere lytteoslashvelser for at eleverne kan faring en
bedre forstaringelse af dansk talesprog I Sollas klasse bruger de ikke mange danske medier
i undervisningen kun nyhedssider paring nettet Til sidst fortalte hun mig hvad hun kunne
taelignke sig at lave hvis hun var dansklaeligrer bdquoJeg ville tale meget med eleverne paring dansk
selvfoslashlgelig og lave sjove diskussioner med dem Og jeg vil fokusere meget mindre paring
grammatikldquo
423 Informantportraeligt af Eva 18 aringr
Eva er min tredje informant fra gymnasiet Hun synes at dansktimerne er meget sjove
fordi hendes laeligrer er meget bdquosjovldquo Eva er en af de faring informanter der har kontakt med
danskere Hun garingr til gymnastik hvor der er danske traelignere Eva har vaeligret i Danmark
to gange En gang med sit gymnastikhold og en anden gang paring ferie
I undervisningen i Evas klasse oversaeligtter de meget til dansk og taler meget dansk
sammen Laeligreren er meget dygtig at tale dansk med eleverne De erfaringer Eva har
med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord oslashve dansk udtale grammatik laeligse op i
klassen hoslashre paring dansk musik og se danske film Den sidste erfaring er o gsaring den hun
synes er mest spaeligndende Hun sagde bdquoDe er saring humoristiskeldquo da vi snakkede lidt om
danske film
30
Hun kunne ikke rigtig huske nogen oplevelse fra dansktimerne men sagde at laeligreren er
meget bdquosjovldquo og taler meget bdquoDet kan jeg godt lideldquo Eva kunne godt taelignke sig at blive
bedre til dansk udtale for at turde tale dansk naringr hun er i Danmark Eva er ogsaring meget
tilfreds med danskundervisningen hvor de fx bruger tv og sider paring internettet af ellers
mange mulige danske medier Til sidst forestillede Eva sig at hun var dansklaeligrer bdquoJeg
ville ikke aeligndre saeligrlig meget paring undervisningen men ville dog fokusere lidt mere paring
udtalenldquo
424 Informantportraeligt af Simon 19 aringr
Simon er min sidste informant fra gymnasiet og den sidste overhovedet Han synes at
undervisningen er fin Han har ikke nogen kontakt med danskere Det er maringske ikke en
overraskelse men Simon har ogsaring vaeligret i Danmark og det eacuten gang med sit
fodboldhold
I en typisk dansktime i Simons klasse fortaeligller han at de oversaeligtter tekster laeligser boslashger
lytter til lytteoslashvelser og ser danske film Han synes at undervisningen er meget varieret
men der bliver dog fokuseret lidt for meget paring grammatikken Simon goslashr sit bedste for
at laeligre dansk i undervisningen og det goslashr han ved hjaeliglp af laeligreren so m underviser
skriver gloser paring tavlen og hjaeliglper eleverne naringr de er i tvivl om noget Simon har ogsaring
erfaring med sig fra dansktimerne fx ungdomskultur at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen se danske film og saring laeligser han endda danske boslashger derhjemme bdquoJeg
kan godt finde paring at laeligse nogle danske boslashger derhjemmeldquo
Det Simon synes er mest spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film Han
kunne fortaeliglle mig en interessant oplevelse fra dengang han var i tiende klasse Da fik
hans klasse besoslashg af en dansk klasse og han fik chance til at tale dansk Det er ogsaring
noget Simon godt kunne taelignke sig at blive bedre til at kunne tale og forstaring isaeligr naringr det
drejer sig om talesproget Han synes ogsaring at der bliver undervist for meget grammatik
og ville gerne at der bliver vist flere danske film med islandske undertekster for bedre
at kunne forstaring det som bliver sagt Hvis Simon var dansklaeligrer ville han vaeligre en meget
bdquotraditionelldquo laeligrer undervise i undervisningsmaterialet men vise flere danske film
bdquoJeg synes at danske film er utrolig sjove og derfor ville jeg vise mange af slagsenldquo
31
43 Resultater fra interviewundersoslashgelsen
Af de otte informantportraeligtter ovenfor fremgaringr at baringde folkeskole- og
gymnasieeleverne har meget forskellige erfaringer med dansk I det foslashlgende vil jeg
bruge to grafer en for hver gruppe til at sammenligne de to gruppers erfaring af dansk
og deres holdninger til danskundervisningen Sposlashrgsmaringlene er nummereret ligesom i
sposlashrgeskema i bilag 2a og b
I figur 3 ser vi folkeskoleelevernes svar23
Figur 3 Folkeskoleelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
23
I ja og nej sposlashrgsmaringl bruger jeg enhederne 0 og 1 hhv som nej og ja I sposlashrgsmaringl 2 4 6 7 8 9 10
11 og 12 (de aringbne sposlashrgsmaringl) svarer enheden til antallet af svarene fx i sposlashrgsmaringlet Har du vaeligret i
Danmark svarer Anna 2 dvs at hun har vaeligret to gange i Danmark Det samme gaeliglder for
gymnasieelevernes skema
X-akslen staringr for sposlashrgsmaringlene og y-akslen staringr for enhederne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp4 Sp6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
Alex
Anna
Berglind
Bergur
32
Dernaeligst ser vi resultaterne fra gymnasieelevernes svar
Figur 4 Gymnasieelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
Her ses det tydeligt at gymnasieeleverne har mere erfaring med dansk og at de mener at
de kan mere Det er ikke saring overraskende da de er aeligldre og har haft fire og fem aringr mere
danskundervisning Endvidere er gymnasieeleverne mere entusiastiske for
undervisningen dvs at de vil laeligre mere de vil blive bedre til mere og saring har tre af de
fire gymnasieelever en staeligrk holdning til hvordan undervisningen kunne vaeligre
anderledes i modsaeligtning til folkeskoleeleverne Ingen af de fire folkeskoleelever synes
at undervisningen skulle vaeligre anderledes De er tilfredse med undervisningen Der er
selvfoslashlgelig mange elementer som spiller en rolle for dette resultat Maringske skyldes det
laeligrerne maringske er det den stoslashrre erfaring med danskundervisningen og at de kan mere
dansk og maringske toslashr gymnasieeleverne bruge deres stemme og fortaeliglle om deres
holdninger De er maringske lidt mindre generte end de yngre informanter
De aeligldre elever er mere motiverede har klarere og staeligrkere holdninger til forbedring af
undervisningen og virker gladere for undervisningen end folkeskoleeleverne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp 4 Sp 6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
David
Solla
Eva
Simon
33
44 Udtaleanalysen
Nu til den anden del af analysen Foslashrst vil jeg gennemgaring DR-radiovaeligrtens oplaeligsning
som jeg har transskriberet fonetisk i bilag 41 Derefter bevaeligger jeg mig over til de fire
traeligk som jeg vil fokusere paring og omtale andre traeligk jeg finder hen ad vejen
Strukturen er efterfoslashlgende i udtaleanalysen
Radiovaeligrtens danske udtale og mulige udfordringer for de islandske elever
Rulle-r
Schwa (ǝ)
A-lyd
I-udtale af skriftens y
Andre gennemgaringende traeligk
o Islandsk udtale af danske ord
o AElig-udtale
o Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
441 DR-radiovaeligrtens udtale
Denne udtale kan forstarings af alle danskere da den tilhoslashrer en overnorm rigsmaringlet Der er
ikke nogen ord eller udtaler som skulle vaeligre en udfordring for en dansker at forstaring
Radiovaeligrten er ung og taler meget hurtigt og energisk som er et ungdomstraeligk
bdquoUngdomssprog er karaktiseret ved at de unge taler hurtigt og energiskldquo (Joslashrgensen og
Quist 2008 67)
Vi kan forvente at de unge islandske elever stoslashder paring nogle udtaleudfordringer De otte
naeligvnte traeligk rulle-r moslashrk a- lyd bdquobloslashdtldquo g i-udtale af skriftens y afstemning
praeligaspiration schwa og tryk er eksempler paring dette samt de tre nye traeligk jeg har fundet
442 Rulle-r
I islandsk udtales r- lyden som rulle-r Dette kan transskriberes [aᶉ] Den danske r-
udtale er som bekendt en udfordring for islaeligndinge Det danske r forekommer paring to
forskellige maringder i den tekst jeg bruger i min analyse Den ene er [r] fx i ordet Rasmus
[rαsmus] og den anden er [ɹ] som findes i et ord som mor [moɹ] Det foslashrste er enten
34
konsonantisk det andet vokalisk Efterfoslashlgende kan vi se et skema med eksempler fra
DR-teksten
Konsonantisk r (foran vokal) Vokalisk r (efter vokal)
r i forlyd r i daeligkket forlyd ɔ i diftonger
Rasmus praeligsentere praeligsentere bliver
Skema 5 Konsonantisk og vokalisk r
Hvis vi ser tilbage paring sammenligningen af det danske og det islandske lydsystem i
kapitel 25 ser vi at det danske og det islandske r har to ting til faeliglles De er begge
konsonanter som er stemte haeligmmelyde Forskellen ligger dog i at det danske r bliver
til bagerst i munden hvorimod det islandske bliver til forrest i munden dvs at de har
forskelligt artikulationssted
Det islandske rulle-r forekommer oftest i mine optagelser af eleverne i slutningen af
ord fx er her har osv men ogsaring nogle enkelte gange i midten af ord men i disse
tilfaeliglde er det i slutningen af et sammensat ord fx i ord som sladderhistorier hvor
rulle-r kan typisk findes i slutningen af sladder og i slutningen af hele ordet som i
eksemplerne foroven
4421 Folkeskoleelevernes udtale af r
I originalteksten er der 45 r I folkeskoleelevernes oplaeligsninger forekommer rulle-r 31
gange hos Alex 41 gange hos Anna 42 gange hos Berglind og 18 gange hos Bergur
Bergur har mest styr paring sine r-udtaler og det er meget sandsynligt fordi han har boet i
Danmark og derfor har stoslashrre erfaring af danskudtalen De tre andre informanter bruger
rulle-r betragtelig mere helt op til 42 gange Det betyder derfor at Alex bruger rulle-r i
69 af gangene Anna 91 af gangene og til sidst bruger Berglind rulle-r 93 af
gangene Bergur udtaler r bedst eller 40 af gangene
4422 Gymnasieelevernes udtale af r
I gymnasieelevernes udtaler forekommer rulle-r 35 gange hos David 41 gange hos
Solla 42 gange hos Eva og 44 gange hos Simon Til forskel fra folkeskoleeleverne
forekommer rulle-r gennemsnitligt mere jaeligvnt 78 af gangene hos David 91 hos
35
Solla 93 hos Eva og til sidst 97 hos Simon Simon udtalte r som rulle-r i alle dets
forekomster paring naeligr eacutet i ordet Rasmus
4423 Sammenligning af elevernes r
Hvis vi ser grafisk paring elevernes rulle-r forekomster ser det saringledes ud
Figur 5 Sammenligning af elevernes rulle-r forekomster
Her ses det at rulle-r forekomsterne ligger meget jaeligvnt med undtagelse af Bergur Hvis
vi sammenligner folkeskoleeleverne med gymnasieeleverne ser vi at gennemsnittet af
rulle-r i den foslashrnaeligvnte gruppe er 73 hvorimod det er 90 hos gymnasieeleverne
443 Schwa (ǝ)
Lingvisten Ruben Schachtenhaufen skriver paring sin hjemmeside at schwa-assimilation er
et af det allermest karakteristiske ved dansk udtale men hvor ofte skal det forekomme i
en udtale Han skriver at det er en god tommelfingerregel at sige at hver fjerde schwa
falder bort hver fjerde udtales [ǝ] men at halvdelen undergaringr schwa-assimilation fx i
ord som lige [li∙ǝ] som bliver til [li∙i] pga schwa (Schachtenhaufen 2011)
Schwa [ǝ] findes ikke i det islandske lydsystem jf kapitel 212 Men det findes i det
danske og det som et af de karakteristiske traeligk af dansk udtale [ǝ] er en dansk vokal
som bliver til midt i mundhulen en saringkaldt midttungevokal
0
20
40
60
80
100
120
Folkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Alex og David
Anna og Solla
Berglind og Eva
Bergur og Simon
36
Da denne vokal ikke findes i det islandske lydsystem er det ikke en overraskelse at det
er en udfordring for de islandske elever
I radiovaeligrtens udtale forekommer schwa-udtalen 36 gange men schwa falder bort 6
gange Dette resultat ligner Schachtenhaufens tommelfingerregel I samme optagelse
staringr schwa 15 gange i slutningen af et ord Optagelsen indeholder dog ikke mange
schwa-assimilationer kun fem Schwa-forekomster -assimilationer og -bortfald er
efterfoslashlgende i radiovaeligrtens udtale
schwa-forekomster schwa-bortfald schwa-assimilation
studiet (x2) tilbage fyrfadslysene
fyrfadslysene lave (x2) glaeligdet
kuglepen nogle siden
denne (x3) nye hendes
udsendelse (x2) uge oslashjeblik
forlaelignget
sidste
ugen
sendte
skulle
sige
allerede
blandet
pose
igennem
lille
overraskelse
element
praeligsentere
oslashjeblik
egen
37
fortaeliglle
kaeligledaeliggge (x2)
dette
inden
Skema 6 Schwa i radiovaeligrtens udtale
4431 Folkeskoleelevernes schwa
Mine informanter i folkeskolen har mange schwa-forekomster Alex har 54 Anna har
48 Bergling har 50 og Bergur har 45 I alle tilfaeliglde forekommer schwa i slutningen af
ord i mere end halvdelen af udtalerne Et interessant traeligk ved folkeskoleelevernes
udtale er at schwa-bortfaldet naeligsten ikke er til stede i nogen af optagelserne De faring
gange schwa ikke bliver udtalt bliver det erstattet af en anden vokal oftest [aelig]
Informanterne i denne gruppe har ikke mange udtaler som undergaringr schwa-assimilation
faktisk kun tre og det er alle oplaeligserne sammenlagt Schachtenhaufens
tommelfingerregel siger at halvdelen undergaringr assimilation men folkeskoleeleverne er
langt fra dette
Statistisk ser resultaterne af schwa forekomsterne ud saringledes at Alex udtaler schwa
150 i forhold til radiovaeligrten Anna 133 Berglind 139 og Bergur 125
4432 Gymnasieelevernes schwa
Mine informanter paring gymnasiet har ogsaring mange schwa-forekomster David har 51
schwa-forekomster Solla har 57 Eva har 39 og til sidst har Simon 34 Ligesom hos
folkeskoleeleverne forekommer schwa mere end halvdelen af gangene i slutningen af et
ord Det er endnu engang mere end hos radiovaeligrten Schwa-bortfald er ens hos
gymnasieeleverne sammenlignet med folkeskoleeleverne dvs ingen eller erstattet af
andre vokaler
Paring samme maringde som folkeskoleelevernes udtale undergaringr gymnasieelevernes udtale
ikke mange schwa-assimilationer kun fire og det er igen sammenlagt
38
Statistisk ser gymnasieelevernes schwa forekomster saringledes ud at David udtaler schwa
141 i forhold til radiovaeligrten Solla 158 Eva 108 og til sidst Simon 94 og er
derfor den der ligger taeligttest paring radiovaeligrtens schwa-udtale af de to gruppers udtaler
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster
Baringde folkeskole- og gymnasieeleverne udtaler schwa i slutningen af ord mere end
halvdelen af gangene Men deres schwa-forekomster er i det hele taget meget
forskellige Seks ud af de otte informanter udtaler schwa alt for ofte hvorimod to af
informanternes schwa-udtale ligger meget taeligt paring radiovaeligrtens Endvidere er der ikke
nogen schwa-bortfald i mine informanters oplaeligsninger med undtagelse af erstatning af
andre vokaler eller lignende
En statistisk sammenligning af informanternes gennemsnit af schwa-udtaler er saringledes
at folkeskoleelevernes gennemsnit er 49 udtaler Gymnasieelevernes gennemsnit er 45
schwa-udtaler Der er derfor ikke den store forskel paring de to informantgrupper men det
viser sig at gymnasieelevernes schwa-udtale ligner mere radiovaeligrtens En grafisk
sammenligning af de to grupper med radiovaeligrten ser saringledes ud
Figur 6 Elevernes schwa-forekomster i forhold til radiovaeligrtens
Ud fra denne graf ser vi at folkeskoleelevernes schwa-udtale er 36 procentpoint mere
end radiovaeligrtens og gymnasieelevernes schwa-udtale er 25 procentpoint mere
0
20
40
60
80
100
120
140
160
Radiovaeligrt Follkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Schwa-forekomster i
39
444 A-lyd
optagelsen af DR‟s radiovaeligrt forekommer det lyse a i alt 31 gange og det moslashrke a 37
gange Det vil derfor sige at a forekommer 68 gange fordelt paring lyse og moslashrke a-er I
oslashvrigt er a-erne meget jaeligvnt fordelt naeligsten halvdelen lyse og naeligsten halvdelen moslashrke
I det danske lydsystem findes der et lyst og et moslashrkt a Det lyse findes i ord som masse
og rist [masǝ] og [ ] hvorimod det moslashrke findes i ord som par [pαɹ] I det islandske
lydsystem derimod findes der kun et a det moslashrke [α] Det lyse a findes foran
tungespidslyde t d n s og l fx i ord som kam kaffe ak osv
Da der ikke findes noget lyst a i det islandske lydsystem overrasker det ikke nogen at
denne udtale kan forekomme som en udfordring for de islandske oplaeligsere
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer ikke saeligrlig ofte i folkeskoleelevernes oplaeligsninger faktisk kun
11 gange hos Alex 13 gange hos Anna otte gange hos Berglind og seks gange hos
Bergur Dvs at hos Alex forekommer det lyse a kun 35 af gangene 42 hos Anna
26 hos Berglind og 19 hos Bergur24
Det moslashrke a forekommer derimod meget tit Det er som foslashr skrevet ikke nogen
overraskelse da det lyse a ikke findes i det islandske lydsystem Alex bruger det moslashrke
a 64 gange Anna 43 gange Berglind 54 gange og Bergur 56 gange Alle mine
informanter i folkeskolen bruger saringledes det moslashrke a oftere end det forekommer i
optagelsen af radiovaeligrten Statistisk forekommer det 72 procentpoint for ofte hos Alex
16 procentpoint for ofte hos Anna 46 procentpoint for ofte hos Berglind og 51
procentpoint for ofte hos Bergur
Det moslashrke a forekommer i alle oplaeligsningerne i ordene glas og vand
4442 Gymnasieelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer endnu sjaeligldnere hos gymnasieeleverne eller en enkelt gang hos
David en enkelt gang hos Solla to gange hos Eva og til sidst seks gange hos Simon
24
Her regner jeg med af de i alt 31 lyse a-er
40
Statistisk set er det 3 hos David 3 hos Solla 6 hos Eva og til sidst 19 hos
Simon
Ligesom folkeskoleeleverne forekommer det moslashrke a ogsaring alt for mange gange hos
gymnasieeleverne Det forekommer 63 gange i Davids udtale 66 gange i Sollas 63 i
Evas og 54 i Simons Statistisk set er det 70 procentpoint for ofte i Davids oplaeligsning
78 procentpoint for ofte hos Solla 70 procentpoint for ofte hos Eva og 46 procentpoint
for ofte hos Simon
4443 Sammenligning af elevernes a-er
Hvis vi ser paring elevernes a- lyde og deler dem ind i tre kategorier de lyse a-er de moslashrke
a-er og de moslashrke a-er som skal vaeligre lyse ser det saringledes ud grafisk
Figur 7 Sammenligning af elevernes lyse moslashrke og moslashrke a-er som skal vaeligre lyse
For at opnaring den samme a- fordeling af udtale af a- lydene som i radiovaeligrtens udtale skal
elevernes soslashjler staring i 31 for det lyse a og 37 for det moslashrke a Men som vi kan se
forekommer det moslashrke a alt for ofte hos alle eleverne og det lyse a forekommer alt for
sjaeligldent
0
10
20
30
40
50
60
70
Lyse a-er Moslashrke a-er Moslashrke a-er som skal vaeligrelyse
Alex
Anna
Berglind
Bergur
David
Solla
Eva
Simon
41
445 I-udtale af skriftens y
I optagelsen af DR-teksten forekommer bogstavet y i alt seks gange Y er i det danske
lydsystem en hoslashj urundet bagtungevokal Men denne y- lyd findes ikke i det islandske
lydsystem Den islandske skrifts y udtales [e] ligesom det danske bogstav e samt det
islandske bogstav i De islandske bogstaver yacute og iacute udtales derimod som det danske [i]
og derfor overrasker det ikke nogen at islaeligndinge kan komme til at udtale [y] som [i]
Paring sprogmuseetdk skriver Brodersen at islaeligndinges udtale af skriftens y kan af og til
lyde som [i]
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y
Af de i alt seks y- forekomster i radiovaeligrtens udtale udtaler de islandske
folkeskoleelever bogstavet y som [i] op til fem gange Dette traeligk forekommer tre gange
hos Alex en gang i ordent nyt og to gange i ordet ny to gange hos Anna i ordet ny fem
gange hos Berglind i ordet nyt tre gange i ordet ny og en enkelt gang i betyder og to
gange hos Bergur i ordet ny Gennemsnittet af i-udtale af [y] er derfor tre gange hos
denne gruppe folkeskoleelever
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y
Dette traeligk finder vi ogsaring hos gymnasieeleverne Det forekommer to gange hos David i
ordet ny en enkelt gang hos Solla i ordet fyrfadslysene tre gange hos Eva i ordet ny og
til sidst tre gange hos Simon i ordet ny Gennemsnittet for denne gruppe er derfor lidt
mindre end for folkeskoleeleverne eller 225 gange
Alle informanterne med eacuten undtagelse udtaler ny med [i] i stedet for [y] Det er kun
Solla der staringr udenfor denne gruppe men hun er derimod den eneste af alle otte
informanter der udtaler fyrfadslysene med [i] Berglind er ogsaring den eneste af de otte
informanter der udtaler betyder med [i] ellers er det ordene ny og nyt som staringr i vejen
for elevernes y-udtale
Resultatet af dette traeligk er derfor at de to informantgrupper gennemsnitligt udtaler
bogstavet y som [i] 44 af gangene
42
446 Andre gennemgaringende traeligk
Eftersom jeg lyttede optagelserne igennem utallige gange lagde jeg maeligrke til andre
gennemgaringende traeligk Jeg stoslashdte paring tre som kom igen og igen baringde hos folkeskole- og
gymnasieeleverne Det foslashrste som vakte min opmaeligrksomhed var at eleverne ofte
udtaler enkelte smaringord med en islandsk udtale De fleste af disse ord ligner de islandske
og har samme betydning Det andet traeligk jeg stoslashdte paring var elevernes islandske udtale af
det danske [aelig] I det islandske lydsystem udtales [aelig] som [αj ] Disse to traeligk ligner
derfor hinanden paring den maringde at de begge er en paringvirkning fra det islandske lydsystem
men jeg mener at udtalen af [aelig] boslashr staring som sit eget traeligk da misforstaringelser kan komme
op til overfladen ved et fonemskifte som dette hvorimod en islandsk udtale af smaringord
som jeg her og han ikke altid volder de store misforstaringelser men paring trods af dette er
det et traeligk for sig selv Nogle af disse udtaler virker dog islandske men det skal haves
for oslashje at der maringske kun er eacutet fonemskifte paring faeligrde oftest vokal- eller r-skifte Det
tredje traeligk er oplaeligsernes udtale af [ɔ] Den kommer naeligsten altid til at lyde som [aeligᶉ]
Min forventning er at fordi det islandske ord er 25 udtales [aeligᶉ] kommer udtalen i
optagelserne af endelsen ndasher [ɔ] til at blive udtalt som det foslashrnaeligvnte [aeligᶉ]
4461 Islandsk udtale af danske ord
Hos folkeskoleeleverne er det ord som ny nummer er glas her at jeg dag skal og
han som udtales med en islandsk udtale Udtalerne er derfor [ni numaeligᶉ aeligᶉ glα haeligᶉ α
jaeligᶃ αᶃ gαl hαn] Det er ogsaring disse ord som findes hyppigt udtalt paring islandsk hos
gymnasieeleverne Jeg fandt ogsaring andre eksempler som kun forekom nogle enkelte
gange eller kun hos eacuten oplaeligser fx udtaler Anna og som [ɔᶃ] Berglind og Bergur sidste
som [ iethǝ ǝ] Eva sidste som [ iethα i] Solla oslashjeblik som [ǝj gnα leg] og Simon udtaler
ord som vand klar altsaring og saring paring islandsk og derfor [ α n klα ᶉ αl α α ] I
Simons islandskede danskudtale kommer han til at skifte det danske bogstav aring ud med
det islandske aacute [α ] som godt kan skabe problemer for det danske oslashre at forstaring26
25
Dette ord er det samme som det danske verbum at vaeligre altsaring er 26
Se bilag 4 for transskriptioner af elevernes oplaeligsninger
43
4462 AElig-udtale
Mine oplaeligsere har det til at udtale skriftens aelig paring islandsk ved oplaeligsningen jf det
ovenstaringende traeligk om islandsk udtale af danske ord I radiovaeligrtens oplaeligsning
forekommer [aelig] i alt 30 gange men af senere omtalte grunde meget oftere hos begge
grupper oplaeligsere Folkeskoleeleverne havde alle nogle problemer med det danske [aelig]
Alex stoslashdte paring dette problem to gange i ordet populaeligr [po u laeligrsquoɹ] og udtaler ordet
[ˈpɔpulαj ᶉ] hvor [aelig] bliver til [αj ] Anna stoslashder tre gange paring dette problem i ordene
forlaelignget populaeligr og kaeligledaeliggge og udtaler ordene [fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ kaeliglǝ αj gǝ]
Berglind stoslashder paring dette problem i alt seks gange i ordene taeligndt to gange i populaeligr
glaeligdet kaeligledaeliggge og fortaeligller som hun udtaler [ αj n po ulαj ᶉ glαj ǝ kaeliglǝ αj gǝ
fɔᶉ αj laeligᶉ] og til sidst stoslashder Bergur ogsaring seks gange paring dette problem i ordene taeligndt
forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle og kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔlαj ŋ
pɔ ulαj ᶉ fɔ αj l kaeliglǝ αj gǝ]
Hos gymnasieeleverne stoslashder vi paring de samme problemer med bogstavet aelig Dette traeligk
forekommer ni gange hos David i ordene taeligndt forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle
fortaeligller og tre gange i kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
kaeliglǝ αj gǝ kαj lǝ αj gǝ] otte gange hos Solla i ordene taeligndt forlaelignget to gange i
populaeligr glaeligdet fortaeliglle fortaeligller og to gange i kaeligledaeliggge som hun udtaler [ αj n
po ulαj ᶉ glαj ǝeth ɔᶉ αj lǝ kαj lǝ aeliggǝ] seks gange hos Eva i ordene taeligndt forlaelignget to
gange i populaeligr fortaeliglle og fortaeligller som hun udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
fɔᶉ αj lɔ] og til sidst ni gange hos Simon i ordene taeligndt forlaelignget praeligsentere to gange
i populaeligr tre gange i kaeligledaeliggge og fortaeligller som han udtaler [ αj n fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ
pᶉαj ǝn aeligᶉ kαj l aeliggǝ kαj lǝ αj gǝ ɔᶉ αj laeligᶉ]
44
Hvis vi ser skematisk paring dette traeligk hver gruppe elever for sig ser det saringledes ud
folkeskoleeleverne gymnasieeleverne i alt
populaeligr 7 8 15
forlaelignget 2 3 5
kaeligledaeliggge 3 4 7
kaeligledaeliggge27 0 2 2
taeligndt 2 4 6
fortaeliglle(r) 2 7 9
glaeligdet 0 1 1
praeligsentere 0 1 1
Skema 7 Ord hvor ele e ne u ale aelig om αj
Dvs at populaeligr og kaeligledaeliggge troner paring toppen med i alt hhv 15 og 11 [aelig][αj ]-
forekomster Ordet populaeligr er oprindeligt fra fransk populaire28 men bruges ogsaring i
engelsk popular Det kan vaeligre grunden til at mine oplaeligsere bruger [αj ]-udtalen da den
minder meget om den engelske udtale og engelsk er det islandske foslashrste fremmedsprog
undervist i folkeskole og gymnasium Min forventning for hvorfor kaeligledaeliggge er saring
svaeligrt et ord at udtale for de islandske elever er at det er en ordentlig mundfuld at tage
fat paring Der er baringde [aelig] og [ǝ] som kan vaeligre forvirrende da det danske aelig er en halvlav
urundet fortungevokal men det samme fonem i det islandske lydsystem er en halvhoslashj
urundet vokal Denne forskel kan forvirre og selvfoslashlgelig ogsaring fordi at det danske
bogstav aelig udtales [αj ] paring islandsk
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Den danske endelse ndasher forekommer regelmaeligssigt i radiovaeligrtens optagelse i alt 11
gange Det er ord som bolsjer sladderhistorier nummer bliver senere betyder mm
27
Denne version af kaeligledaeliggge er naringr [aelig] bliver til [αj ] to gange i ordet hvorimod det ovenstaringende
kaeligledaeliggge kun prydes af et enkelt [aelig][αj ] 28
Se ordnetdkddo
45
oplaeligserne har svaeligrt ved at udtale Alle disse ord enten ender med ndasher eller har ndasher et
sted i ordet Hos folkeskoleeleverne forekommer dette traeligk lidt mere end fire gange
gennemsnitligt og lidt mindre end syv gange gennemsnitligt hos gymnasieeleverne
Dvs at i folkeskoleelevernes udtale forekommer [aeligᶉ]-udtalen 39 af alle ndasher-
forekomster hvorimod i gymnasieelevernes udtale forekommer traeligkket 61 af alle ndash
er-forekomsterne
447 Forholdet mellem holdning og udtale
Paring baggrund af mine interview og elevernes oplaeligsninger undersoslashger jeg om der er et
lighedstegn mellem holdning til undervisningen og udtalen For at undersoslashge dette tager
jeg udgangspunkt i interviewene og de traeligk jeg har fundet i hver elevs optagelse for sig
Grafisk ser holdningerne saringledes ud
Figur 8 Elevernes holdning til danskundervisning
Resultaterne af holdningsundersoslashgelsen er derfor at Alex har en negativ holdning til
undervisningen Bergur og Eva har en neutral holdning og Anna Berglind David Solla
og Simon har en positiv holdning til undervisningen
Den anden del af holdnings- og udtaleundersoslashgelsen er den udtalemaeligssige Jeg deler
ogsaring udtalen ind i tre kategorier i forhold til antal forekomster af de forskellige traeligk De
tre kategorier er mindre god middelgod og god udtale Jeg gennemgaringr alle de syv traeligk
0
1
2
3
4
5
6
7
Alex 13 Anna 13 Berglind13
Bergur 13 David 17 Solla 18 Eva 18 Simon 19
Holdning til danskundervisning
46
jeg har undersoslashgt og analyseret dvs rulle-r schwa a-lyde i-udtale af skriftens y
islandsk udtale af danske ord aelig-udtale og forholdet mellem ndasher og [ɔ]
Ved brug af foslashrnaeligvnt metode om udregning af resultater ser elevernes udtaleresultater
saringledes ud
rulle-r ǝ a α i-udtale islandsk udtale [aelig] [aeligᶉ ɔ] i alt
Alex 1 1 2 2 2 2 3 3 16
Anna 1 2 2 3 2 1 3 2 16
Berglind 1 2 1 2 1 1 3 2 13
Bergur 2 2 1 1 2 2 3 3 16
David 1 2 1 1 2 1 3 1 12
Solla 1 1 1 1 3 2 3 2 14
Eva 1 3 1 1 2 1 3 2 14
Simon 1 3 1 2 2 1 3 1 14
Skema 8 Elevernes udtaleresultater
Samtlige elever har en middelgod udtale da de alle ligger et sted imellem 9-16 Alex
Anna og Bergur er derimod meget taeligt paring at have en god udtale
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen
Resultaterne er meget interessante Alex er den eneste elev hvis holdning til
undervisningen er negativ Bergur og Eva er neutrale overfor undervisningen og Anna
Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning Resultaterne af
udtaleundersoslashgelsen er ogsaring meget interessant fordi samtlige elevers udtale er
middelgod men Alex Anna og Bergur har en udtale der er lige paring kanten af at vaeligre
god
Min forventning for denne sammenligning af holdning og udtale var at god udtale og
positiv holdning over for danskundervisningen holder haringnd i haringnd og vice versa Men
47
resultatet blev andet De tre elever hvis udtale er 16 point og derfor paring kanten af en god
udtale har alle forskellige holdninger til undervisningen Alex har en negativ holdning
Anna en positiv og Bergur en neutral Der er derfor ikke nogen sammenhaeligng mellem
middelgodgod udtale og positiv holdning Der er kun eacuten elev min forventning gaeliglder
for Men hvis vi ser paring middelgod udtale versus holdning dvs de andre informanter
gaeliglder det samme Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning til
undervisningen hvorimod Evas holdning er neutral
Ud fra disse resultater kan jeg derfor konkludere at min forventning af forholdet mellem
holdning og udtale ikke gaeliglder for denne undersoslashgelse
48
5 Diskussion
Mine resultater bygger paring teorierne i kapitel 2 Men der er dog noget som kan
diskuteres hvad teorierne angaringr og hvordan de haelignger sammen med resultaterne Det
foslashrste jeg vil diskutere er hvorvidt det danske sprog er vigtigt i Island Nogle vil maringske
mene at engelsk skulle vaeligre det eneste fremmedsprog da flertallet af den vestlige
verden kender til engelsk paring et eller andet saeligt Men Danmark og det danske sprog har
en kulturel og historisk betydning i Island bla fordi Island hoslashrte til Danmark indtil
1944 og fordi det islandske skolesystem hoslashrte under det danske
undervisningsministerium indtil 1918 Det er bla derfor blevet en tradition at holde fast
i det danske sprog og at undervise i det som andet fremmedsprog Dette argument kan
ogsaring stoslashttes af den nordiske sprogpolitik som handler om det nordiske samarbejde og
at gode sprogkundskaber i et af de skandinaviske sprog har stor betydning for de andre
nordiske lande
Det andet jeg vil diskutere er sprognormer og sprogpolitik Der findes mange
sprognormer men hvilken norm skal der undervises i i Island Hvilken sprognorm har
islaeligndinge brug for DR mener at det er vigtigt at holde fast paring rigsmaringlsnormen og de
er meget bevidste om denne norm i udsendelser i tv og radio og i artikler paring DR‟s
hjemmeside Rigsmaringlsnormen er ogsaring den sprognorm som undervises i i Danmark og i
udlandet Saring deacuter har vi svaret Rigsmaringlsnormen Den mest relevante sprognorm til
danskundervisning i Island er rigsmaringlsnormen eller regionale varianter af denne norm
for det er godt at eleverne bliver vant til at hoslashre forskellige slags dansk
Mine resultater fra udtale- og holdningsundersoslashgelsen var meget interessante Jeg fandt
ikke nogen sammenhaeligng mellem udtale og holdning til danskundervisningen Det kan
forklares med den lille informantgruppe og fordi at gymnasieeleverne alle kommer fra
hver sit gymnasium alle med hver sin laeligrer
Der opstod nogle faring problemer og forhindringer undervejs i arbejdet ved min opgave
Min informantgruppe er lille og bestaringr som naeligvnt kun af otte elever Min analyse er
grundig og mine resultater er noslashjagtige men det kan ikke generaliseres ud fra et lille
materiale Men det er maringske en motivering til en kvantitativ opgave med stoslashrre omfang
49
Tre af mine informanter var enige om at der bliver fokuseret alt for meget paring dansk
grammatik Det er noget de ikke synes godt om og maringske er det en hindring for deres
motivation i dansktimerne
Resultaterne af dette diskussionsafsnit er derfor at dansk har en kulturel og historisk
plads i det islandske samfund og der boslashr holdes fast i det danske sprog af hensyn til
kontakten med de nordiske lande det vil sige at i islaeligndinges tilfaeliglde er dansk noslashglen
til Norden En variant af en rigsmaringlsnorm er den sproglige norm islaeligndinge skal
undervises i da den kan forstarings af alle dansktalende og er den norm som bliver
undervist i i danske skoler
50
6 Opsummering og konklusion
61 Opsummering
I denne opgave har jeg analyseret otte optagelser af folkeskole- og gymnasieelever
foruden at have transskriberet den originale optagelse af DRbdquos radiovaeligrt
Jeg har praeligsenteret min undersoslashgelse af folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk
og deres holdninger Jeg har ogsaring gjort rede for en sprognorm som er relevant i
undervisningssammenhaeligng hvilken status dansk har i Island DRbdquos bevidsthed om
sprogpolitikken og gengivet en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem
Min undersoslashgelse bygger paring tidligere undersoslashgelser af islaeligndinges udtale af dansk og
jeg har valgt at fokusere paring fire af de typiske traeligk rulle-r schwa a-lyde og i-udtale af
skriftens y samt at have oslashjnene aringbne for nye traeligk Da en undersoslashgelse som denne er ny
i sprogforskningen har det vaeligret interessant at undersoslashge disse traeligk og jeg fandt tre
nye traeligk
62 Konklusion
Det danske lydsystem er mere kompleks end det islandske mht vokaler da det danske
har flere vokalkvaliteter end det islandske Der er dog ikke stor forskel paring
konsonantfonemerne i lydsystemerne Det er derfor klart at alle mine konklusioner
kommer til at forbindes med vokalkvaliteterne
Jeg har fundet frem til at der i mit materiale er syv gennemgaringende traeligk ved islaeligndinges
udtale af dansk Fire af dem er tidligere blevet undersoslashgt Jeg har ogsaring fundet og
analyseret tre nye traeligk Et af dem er elevernes islandskede udtale af danske ord De ord
eleverne udtalte paring islandsk er fx ny nummer er glas her at skal jeg og dag Det er
alle ord som ligner de islandske ord med samme betydning og derfor er det nemt at
gennemskue hvorfor eleverne udtaler dem paring islandsk Islandsk er elevernes
modersmaringl og hvis de foslashler sig lidt usikre er det oplagt at bruge den mere naturlige
islandske udtale
Der er ikke de store forskelle paring folkeskole- og gymnasieelevernes udtale Alle de
foslashrnaeligvnte traeligk forekommer nogle oftere end andre Det is landske rulle-r forekommer i
51
alle optagelserne og det ses i figur 3 hvordan rulle-r fordeles mellem eleverne Der er
kun eacuten elev Bergur som bruger rulle-r betydelig mindre end de andre kun 40
Gennemsnittet af de to grupper er 73 for folkeskoleeleverne og 90 for
gymnasieeleverne
Schwa forekommer ogsaring i alle optagelserne Schwa-forekomsterne er flest hos
folkeskoleeleverne eller 36 procentpoint mere end radiovaeligrten Gymnasieelevernes
gennemsnit er 25 procentpoint mere end radiovaeligrten
I dansk findes der to forskellige a-lyde det lyse og det moslashrke a men der findes kun det
moslashrke a i det islandske lydsystem Det har ikke vaeligret et overraskende resultat at mine
informanter bruger det moslashrke a fra 16 procentpoint for ofte til 78 for ofte Det lyse a
bliver derimod kun brugt fra 3 op til 42
Det sidste af de foslashr undersoslashgte traeligk er i-udtalen af skriftens y Dette traeligk forekommer to
til fem gange af i alt seks y-forekomster i radiovaeligrtens optagelse hos
folkeskoleeleverne og eacuten til tre gange hos gymnasieeleverne Gennemsnittet af dette
traeligks forekomster er tre gange hos folkeskoleeleverne og 225 gange hos
gymnasieeleverne
Men jeg stoslashdte ogsaring paring tre nye traeligk i min undersoslashgelse Det foslashrste er naeligvnt foroven og
er et slags rdquoovertraeligkrdquo fordi de to andre til dels hoslashrer under dette traeligk De to andre er
elevernes udtale af [aelig] og forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Skriftens aelig forekommer i alt 30 gange i radiovaeligrtens optagelse og alle oplaeligserne
stoslashdte paring dette problem AElig udtales [αj ] paring islandsk og det smitter tydeligt af paring
elevernes udtale Det er fx ord som populaeligr kaeligledaeliggge og taeligndt som eleverne har
problemer med
Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] forekommer ligeledes hos alle eleverne Jeg fokuserer her
paring den tryksvage endelse ndasher [ɔ] som ofte blev udtalt [aeligᶉ] da den islandske udtale af ndash
er er saringledes Ord hvori dette traeligk findes er bliver bolsjer og sladderhistorier
Elevernes holdninger til danskundervisning var meget forskellige alt fra negativ til
positiv Nogle kunne meget godt lide danskundervisningen hvor andre hellere ville
beskaeligftige sig med noget andet i stedet for Forholdet mellem positiv holdning og god
udtale findes ikke i denne undersoslashgelse Det er meget tilfaeligldigt hvordan det haelignger
52
sammen Nogle af eleverne hvis holdning til undervisningen var negativ havde en god
udtale hvorimod andres holdning var positiv og udtalen mindre god og vice versa Det
eneste resultat jeg fandt var det at Bergur havde boet i Danmark og har derfor en god
udtale Det var ogsaring meget interessant med Alexbdquo resultat af holdningsundersoslashgelsen
Hans holdning er meget negativ men han staringr i forreste raeligkke udtalemaeligssigt
Resultaterne i udtaleundersoslashgelsen kan bidrage til danskundervisningen i Island ved at
vaeligre mere opmaeligrksom paring disse syv traeligk de fire jeg undersoslashger og de tre nye jeg finder
undervejs og i oslashvrigt de fire andre traeligk Brodersen naeligvner Halvdelen af mine
informanter mener at der skal vaeligre mere fokus paring udtaledelen i undervisningen fx for
at foslashle sig mere sikker naringr de skal tale dansk og ogsaring for at faring en bedre forstaringelse for det
danske talesprog Tre af informanterne mener ogsaring at der bliver lagt for meget vaeliggt paring
dansk grammatik hvor fokus paring udtale kunne komme i stedet
Som Au ur Hauksdoacutettir bla konkluderer bdquoDet kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fordel hvis man i hoslashjere grad brugte dansk til at udfoslashre de
sproglige formaringl der er forbundet med klassevaeligrelseskommunikationenldquo (Hauksdoacutettir
2001 488) Det foslashrer mig til en afsluttende bemaeligrkning Jeg opfordrer
danskundervisere i folkeskolen og paring gymnasiet at vaeligre mere opmaeligrksomme paring
udtalen med forhold til de undersoslashgte og analyserede traeligk
53
7 Litteratur
Islandske forfattere staringr alfabetisk efter fornavn som der er tradition for i Island
Arnfast Juni Soumlderberg (2004) Fokus paring udtaletilegnelse Uddannelsesforbundetdk
httpwwwuddannelsesforbundetdk~media6E7B7D5751304E45A584B834B8D
4493Fashx Hentet 15122011
Arnfast Juni Soumlderberg of Joslashrgen Normann Joslashrgensen (2004) Om udvikling af dansk
udtalefaeligrdighed hos unge med henholdsvis tyrkisk amerikansk-engelsk og polsk
modersmaringl I Veje til dansk Forskning i sprog og sprogtilegnelse Red Anne
Holmen Esther Glahn og Hanne Ruus Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Auethur Hauksdoacutettir (1990) Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler
Reykjavik Fremmedsprogsinstituttet Islands Universitet
Auethur Hauksdoacutettir (2001) Laeligrerens strategier Elevernes dansk Koslashbenhavn Nordisk
Ministerraringd
Brodersen Randi Benedikte (2011) Islaeligndinges udtale af dansk Sprogmuseetdk
Internet httpsprogmuseetdksprogundervisningislaendinges-udtale-af-dansk
Hentet 09122011
Den Danske Ordbog (uaring) ordnetdkddo Internet
httpordnetdkddoordbogquery=populC3A6r Hentet 04012012
DR (2009) Sprogpolitik for DR I Drdk Internet
httpwwwdrdkNRrdonlyresD0F84992-F0E6-4107-A2B2-
72B6F35B42D41199706SprogpolitikFebruar20091pdf (Hentet 10 november
2011)
DR (2011) Populaeligr Internet httpwwwdrdkmamaradiopopulaer Hentet
22112011
Groslashnnum Nina (2003) Dansk intonation I Veje til dansk ndash forskning i sprog og
sprogtilegnelse Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Hansen Erik (2006) Norm og normering I Daeligmonernes Port Koslashbenhavn Hans
Reitzels Forlag
54
Heger Steffen (2007) Sprog og lyd ndash Elementaeligr dansk fonetik 1 udg 1974
Koslashbenhavn Akademisk Forlag
Jacobsen Henrik Galber Skyum-Nielsen Peder (2007) Dansk sprog En grundbog 1
udg 1996 Koslashbenhavn Schoslashnbergs Forlag
Jensen Carsten Skovgaard (2008) Udtale i 22 lande Koslashbenhavn Books on demand
GmbH
Joslashrgensen Jens Normann og Quist Pia (2008) Unges sprog Koslashbenhavn Hans Reitzels
Forlag
Koslashbenhavns Universitet (2011) Bogstavlyd Center for laeligseforskning Internet
httpbogstavlydkudk Hentet 05012012
Nordisk Ministerraringd (2007) Deklaration om nordisk sprogpolitik Koslashbenhavn
Nordiska Ministerraringd
Schachtenhaufen Ruben (2011) Schwadk Internet httpschwadkfonetik Hentet
9122011
Toslashndering John (2010) Praat for begyndere I NyS 39 Koslashbenhavn Dansk Sprognaeligvn
Volhardt Marc Daniel Skibsted (2011) Islaeligndinges udtale af dansk En
sammenlignende analyse af lydsystemerne i islandsk og dansk og islandske
studerendes danskudtale Bachelor-opgave Reykjavik Internet
httpskemmanisstreamget19468441224851BA-
ritgerC3B0$002c_$201eIslC3A6ndinges_udtale_af_dansk$201cpdf
Hentet 05012012
55
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn
Jeg bruger denne udgave af Dania som findes paring Schwadk da jeg mener at den er
bekvem hvad angaringr transskribering af denne art Jeg har dog tilfoslashjet to tegn som ikke
findes paring denne liste Det er tegnene [ᶉ] for rulle-r og [ᶃ] for bdquobloslashdtldquo g Tegnvaeliglger paring
hjemmesiden Schwadk er en god hjaeliglp og goslashr det nemmere at finde de forskellige
tegn Listen er efterfoslashlgende
[p] penne [ŋ] tang [aring aring aring ] ost en maringler jeg maringler
[t] taelignde [ŋ ] koslashkken [ɒ ɒ ɒ ] og ornde aringr
[k] kende [l] ladt [ɔ] ottende
[b] baeliglle hoppe [l ] gammel [ɹ ] sikker
[d] delle fatte [r] rat [ɪ] dreje
[g] gaeliglde hakke [ɹ] mor [ɪ ] rejse
[f] fat [ɾ] latter [ə] oslashh
[v] vat [i i i ] I en viser jeg viser [] lang vokal
[w] hav [e e e ] det enes ener [ ] stoslashd i foranstaringende stavelse [ ] mave [aelig aelig aelig ] laeligsse laeligser jeg laeligser [ ] hovedtryk
[j] jage [ ] rist mase maser [ˌ] bitryk
[j ] dreje [a] masse
[eth] bad [auml] kraeligft (aeligldre udtale)
[eth ] gade [y y y ] tysk en fryser jeg fryser
[s] sort [oslash oslash oslash ] oslashl en loslashber jeg loslashber
[ᶊ] sjat [ouml ouml ouml ] roslashdt en broslashler jeg broslashler
[h] hat [ɔ ɔ ɔ ] goslashr goslashre frigoslashre
[m] mat [ɔ ] groslashnne
[m ] koppen [α α α ] par far fart
[n] nat [u u u ] nu en skjuler jeg skjuler
[n ] sytten [o o o ] foto stole stoler (Schachtenhaufen 2011 b)
56
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato
Fiktivt navn
Alder
Koslashn
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
2a Har du kontakt med danskere ___ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
3a Taler du dansk ___ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
3e Laeligser du dansk ___ ja ___ nej
57
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
4a Har du vaeligret i Danmark ___ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
___ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
___ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
___ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
58
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
59
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk
Spurningar fyrir islenska grunn- og menntaskoacutelanemendur um
doumlnskukennslu iacute grunnskoacutela og menntaskoacutela
Dagsetning
Dulnefni
Aldur
Kyn
1 Seg thornuacute fraacute reynslunni thorninni af doumlnskutiacutemum
2a Ert thornuacute iacute sambandi vieth danskt foacutelk ___ jaacute ___ nei
2b Ef jaacute hversu oft
___ einu sinni iacute viku
___ einu sinni iacute maacutenuethi
___ einu sinni aacute haacutelfs aacuters fresti
___ einu sinni aacute aacuteri
2c Ef jaacute iacute hvaetha samhengi ertu iacute sambandi vieth danskt foacutelk Td samband vieth
fjoumllskyldu sambandi vieth vinabekk gegnum toumllvuleiki spjallsiacuteethur annaeth
3a Talar thornuacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3b Ef jaacute iacute hvaetha samhengi talar thornuacute doumlnsku
3c Skrifar thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3d Ef jaacute hvaeth skrifaethir thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
3e Lest thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3f Ef jaacute hvaeth last thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
4a Hefur thornuacute verieth iacute Danmoumlrku ___ jaacute ___ nei
4b Ef jaacute hversu oft og iacute hvaetha samhengi
60
5a Hvaeth aacute seacuter staeth iacute venjulegum doumlnskutiacutema iacute skoacutelanum thorniacutenum
5b Hvaeth gerir thornuacute og hvaeth gerir kennarinn thorninn iacute doumlnskutiacutemum
6a Hvaetha reynslu bereth thornuacute meeth thorneacuter uacuter doumlnskutiacutemum (Getur verieth meira en einn
moumlguleiki)
___ unglingamenning
___ laeligra doumlnsk oreth
___ aeligfa danskan frambureth
___ lesa teiknimyndasoumlgur
___ syngja vinsaeligl doumlnsk loumlg eetha oumlnnur loumlg aacute doumlnsku
___ maacutelfraeligethi
___ lesa upp fyrir bekkinn
___ hlusta aacute danska toacutenlist
___ horfa aacute myndir og hugsanlega raeligetha um thornaeligr
___ annaeth
6b Ef annaeth hvaeth
7 Hvaeth finnst thorneacuter aacutehugavert aeth gera iacute doumlnskutiacutemum
8 Seg thornuacute fraacute reynslu uacuter doumlnskutiacutema sem thornuacute manst eftir
9 Hvaeth vilt thornuacute laeligra iacute doumlnskutiacutemum
10 Er eitthvaeth sem thornuacute vilt baeligta thornig iacute iacute doumlnsku
61
11 Er eitthvaeth sem thorneacuter finnst maeligtti vera oumlethruviacutesi iacute doumlnskutiacutemunum
12a Notieth thornieth danska fjoumllmiethla (Getur verieth meira en einn moumlguleiki)
___ uacutetvarp
___ sjoacutenvarp
___ blogg
___ spjallraacutesir
___ facebook
___ annaeth
12b Ef annaeth hvaeth
13 Iacutemynda thornuacute thorneacuter aeth thornuacute seacutert doumlnskukennari Hvaeth myndir thornuacute gera iacute doumlnskutiacutemum
62
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer
Bilag 31 Folkeskoleeleverne
Bilag 311 Alex
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Alex
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Mine erfaringer med dansk har vaeligret fine
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
63
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale i skolen
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie i to uger
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laeligser hoslashjt for hinanden og laver opgaver opgavebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren giver instruktioner og eleverne goslashr som de bliver sagt Meget traditionel
undervisning
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Ingenting
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Kan ikke huske nogen eftermindelig oplevelse fra dansktimerne
64
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Overhovedet ingenting Har ingen interesse for dansk
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
Nej
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at jeg var syg for ikke at skulle undervise
65
Bilag 312 Anna
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Anna
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Jeg har laeligrt dansk Vi har lavet en fiktiv dansk familie og lavet et plakat ud fra
opgaven
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Kun til danskundervisning
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Kun til danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
66
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Alt som vi skal laeligse til danskundervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang kun i en dag paring lufthavnen og en gang da jeg var et aringr gammel paring
ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver opgaver i opgavebogen og laeligsebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren og eleverne laeligser alle mulige tekster hoslashjt op for hinanden og eleverne laver
ogsaring opgaver
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier29
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave plakater om fiktiv dansk familie (se ovennaeligvnt eksempel)
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring en dansk film som var morsom
29
Dog kun i undervisningsbogen
67
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Alt muligt men kun hvis det er undervist paring en sjov maringde
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At laeligse hoslashjt og laeligseforstaringelse
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med undervisningen
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Laeligreren opfordrer eleverne til at se paring dansk tv derhjemme
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Goslashre danskundervisningen interessant varieret og sjov
68
Bilag 313 Berglind
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Berglind
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok Ikke specielt sjov men heller ikke doslashdkedelig
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Goslashr det bedste hun kan men kun hvad angaringr danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Kun skoleboslashger paring dansk
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
69
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver fx opgaver om fiktive danske familier laver opgaver i opgavebogen laver
plakater og laeligser hoslashjt for hinanden
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne skriver gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt at forklare
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk30
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave danskopgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring engang en dansk film Der var et afsnit som indeholdt en sang og vi spolede
tilbage og sang alle sammen med Det var meget sjovt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Laeligre flere danske ord goslashre mit ordforraringd stoslashrre og forbedre udtalen
30
Dog kun eacuten gang
70
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af dansk talesprog
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds med danskundervisningen som den er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Lytteoslashvelser fra danskbogen
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville synge mere laeligse flere tekster hoslashjt oversaeligtte mere og skrive flere gloser
71
Bilag 314 Bergur
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Bergur
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
God undervisning ikke kedelig Meget neutral
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
_x_ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Jeg har boet i Danmark og taler enkelte gange med bekendte derfra Jeg bruger Skype
til det
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk ___ ja _x_ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Nej
72
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Jeg boede der for fem aringr siden i to aringr Saring har jeg ogsaring vaeligret der et par gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi bruger undervisningsmaterialet og skriver gloser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren underviser paring dansk og eleverne skriver ned og goslashr som de bliver sagt
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Naeligsten alt Det er en udmaeligrket undervisning
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Ikke noget mindevaeligrdigt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Bare dansk i al almindelighed
73
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget specielt
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med hvordan danskundervisningen er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter til lytteoslashvelser fra danskmaterialet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre paring noget
74
Bilag 32 Gymnasieeleverne
Bilag 321 David
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 06122011
Fiktivt navn David
Alder 17
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
De har baringde vaeligret svaeligre og nemme
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I undervisningen naringr jeg kan
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg uge nogle aring an ke o naring jeg ale i lan k x bdquo ka ldquo Elle k i e jeg i
dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
75
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsbog og danske romaner som vi skal laeligse til undervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi eleverne laver opgaver fra undervisningsmateriale og lytter til lytteoslashvelser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg lytter til laeligreren og han underviser
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk31
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film og lave opgaver ud fra dem og i lige maringde at diskutere om dem
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Jeg var meget glad da jeg bestod Dan 10332 med karakteren 47
31
bdquoDesvaeligrreldquo 32
Et af to danskkurser paring gymnasieniveau i dette tilfaeliglde
76
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At kunne laeligse og forstaring bedre det jeg laeligser
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At forstaring det jeg laeligser endnu bedre
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Laeliggge mere vaeliggt paring at forstaring det man laeligser og saring skal laeligreren vaeliglge bedre romaner til
os eleverne at laeligse
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter ogsaring til dansk musik
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville vaeligre sjov fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser se morsomme
film vaeliglge bedre romaner til os eleverne at laeligse og opfordre eleverne til at laeligse mere
dansk fx med danske undertekster til film
77
Bilag 322 Solla
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Solla
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Det er rigtig sjovt fordi laeligreren er et geni men eksamenerne er lidt uretfaeligrdige
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg bruger ind imellem danske ord paring Facebook
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
78
Undervisningsboslashger i skolen og saring nogle gange nogle danske artikler paring nettet hvis jeg
stoslashder paring dem
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Fire gange To gange med mit fodboldhold og to gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi taler dansk garingr igennem dansk grammatik skriver gloser og ser film
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne lytter til laeligreren og taler sammen paring dansk Laeligreren taler meget skriver
gloser paring tavlen og laeligser artikler for os og med os
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At tale dansk og lave opgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi spillede Harry Potter paring dansk og laeligreren deltog ogsaring Det var meget sjovt
79
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Udtale og laeligseforstaringelse men IKKE grammatik
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af talesproget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der maringtte gerne vaeligre flere lytteoslashvelser til bedre at kunne forstaring talesproget
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet fx drdk
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville tale meget med eleverne paring dansk og lave sjove diskussioner Jeg ville fokusere
meget mindre paring grammatikken
80
Bilag 323 Eva
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Eva
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Danskundervisning er meget sjov Sjov laeligrer som faktisk ogsaring er dansk
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
_x_ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Til gymnastik hvor der er danske traelignere
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
81
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange En gang med gymnastik og en gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget til dansk og taler meget dansk sammen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne oversaeligtter meget og laeligreren taler meget med eleverne paring dansk
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
A e an ke ilm bdquoDe e aring humo i i keldquo
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Laeligreren er meget sjov og taler meget
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Jeg vil laeligre mere udtale
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Dansk udtale saring jeg kan goslashre mig forstaringelig paring dansk i Danmark
82
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre saring meget men fokusere mere paring dansk udtale
83
Bilag 324 Simon
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Simon
Alder 19
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok fin
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I dansktimerne
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
I dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
84
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang med mit fodboldhold
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget laeligser boslashger lytter til lytteoslashvelser ser film Det er en meget
varieret undervisning men vi laeligrer mest grammatik
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg goslashr mit bedste for at laeligre dansk Laeligreren underviser skriver gloser og hjaeliglper
eleverne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
_x_ andet
6b Hvis andet hvad
Jeg laeligser danske boslashger derhjemme
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Da jeg gik i tiende klasse kom der en dansk klasse paring besoslashg og talte med dem paring dansk
85
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At tale og kunne forstaring isaeligr talesproget
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Tale og kunne forstaring bedre og saring grammatikken
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der er for meget grammatik Der maringtte vaeligre flere film og de skal have islandske
undertekster saring vi kan forstaring dem og saring lytteoslashvelser
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville undervise i undervisningsmaterialet og vise flere film
86
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser
Bilag 41 DR‟s radioprogram
Fonetisk transskription DRrsquos radiovaeligrt
[ɔ jαj ɹ e ign haeligɹ i u jǝeth maeligeth yɹ aeth ly n ǝ aelign e gla anrsquo en ku∙lǝpaelign ɔ en
paringsd ed sɔ jαj ɹ klαɹ te ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔɹlaeligŋǝeth igaelign ka man kal de de i tɔ a e α jo n i ǝ a paring u∙ǝn
jαj aelign ǝ po ulaeligɹ sɔ jαj hαɹ αg i g glaeligeth mαj iethn i a a a gulǝ i u jǝeth igaelign i
arsquo ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ e αj
ɔ jαj e i∙ǝ alǝ aeth nu e lirsquoɹ en lanǝeth po ǝ olᶊɔ i hαɹ no∙n laethɔhisdɔjɔ vi sga
igaelignǝm ɔ sɔ hαɹ jαj ɔ en lilǝ ɔ ɔɹα gǝl ǝ e ny aeliglǝmaelign i po ulaeligɹ sɔm jαj e
p a ǝn eɔ αj ɔ led senɔ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα αj n i jaeligj ɔbi han sga fɔ aeligl mαj le ɔm mαmα
ny∙ kaeliglǝ aeliggǝ en nyrsquo u∙ e yethɔ jo alsɔ en nyrsquo kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ haeligɹ u∙ hαɹ mαmα al
sdaeligfani hens naringmɔ mαj kɔ aringn ge α ɔg e ga i hoslash∙ɔ ɔm ed ɔj leg ɔ aeligfdɔ a i hαɹ
hoslashɹd de sɔ ɹ de alsɔ ieth el a α mu ɔtaeliglɔ ɔs varingfɔ mαmα hαɹ vald naeligdɔ e ǝ naringmɔ
vaeliglkɔmn in n ɔ i arsquo]
87
Bilag 42 Folkeskoleeleverne
Bilag 421 Alex 13
Fonetisk transkription Alex 13
[ɔ jαj ɹ e agǝn igaelign haeligɹ i u iǝ maeligeth yɹ αeth ly ǝnǝ aelign en glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsded sɔ jaj ɹ klαɹ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔlaeligŋǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ α e α jo aelign i ǝ aᶃ
paring ugǝn jαj aelign ǝ pɔpulαj ᶉ sɔ jaelig∙ hαɹ α i glaelig ǝ mαj iethǝn i aelig αg a gulǝ i
u iǝ igaelign i αᶃ α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelign ǝl ǝ el αj ɔ jαj el i∙ǝ alǝ u o aringelig ǝ
nu e li ǝᶉ en lαn e po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ nɔgᶉɔ sladaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ vi sgal igaelignm ɔ sɔ∙
hαᶉ jαj og ɔ en lelǝ o ǝᶉα gǝl ǝ e ni aeliglǝmaelign i pɔpulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn eᶉǝ aj
fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm e oslashjǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi han sga fɔᶉ aeliglǝ li ɔm mαmα
ny∙ǝ kaeliglǝˌ aeligkǝ aelign ni ugǝ e y ɔᶉ ɔg ǝ en ni kaeliglǝˌ aeligkǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ ugǝ hαᶉ mαmα
αl e aniǝ haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉaelig ɔm e oslashj ǝ lig ɔ
aelig ǝ i hαᶉ hoslashᶉ ded sɔ aeligᶉ e αl ɔ ieth a α mu oᶉtaeliglɔᶉ hvaringᶉfɔᶉ mαmα
[uforstaringeligt]tɔ hαᶉ αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
88
Bilag 422 Anna 13
Fonetisk transkription Anna 13
[ɔ jaj aeligᶉ el αgǝ iᶃaelign haeligᶉ i stydied maeligeth fyᶉ a ly aelign ǝ aelign aelig glα αn en
ku∙lǝpaelign en paring e aring jaj aeligᶉ klaᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign aeligl ǝ el αj
jaeligᶃ hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i oᶉ αg e αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring yᶃǝn jaeligᶃ aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ aeligᶉ αg i glaelig ǝ meᶃ i ǝn i aelig αg a
kulǝ i y iǝ ij aelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jaeligj el i∙ǝ alǝ aelig ǝ noslash e li aeligᶉ en lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ no∙lǝ
la ǝᶉhistɔᶉiaeligᶉ vi sgal iᶃaelignǝm ɔᶃ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ogsɔ en lilǝ ɔ ɔᶉα gaeligl ǝ aelig ny
aeliglǝmaelign i pɔbulaeligᶉ sɔm jaj el p aelig ǝn eᶉaelig diᶃ fɔ lid senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gaeligj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ maeligj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝαj gǝ aelign nye uj ǝ e yethaeligᶉ jo αl ɔ en ni kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i enǝ haeligᶉ yj ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αniǝ haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉǝ ɔm ed
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdᶉ a i hαᶉ hoslashᶉd ded sɔ aeligᶉ daeligd aldsɔ tid tel ad rα moslash ɔᶉtaeliglaeligᶉ ɔs kvaringᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numǝᶉ vaeliglkɔmǝn en en ɔᶉ i αᶃ]
89
Bilag 423 Berglind
Fonetisk transkription Berglind 13
[ɔ jαj eᶉ el αᶃǝ ij aelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth yᶉ aeth li ǝnǝ αj n e glα αn aelign ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth inǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo aelign
iethǝ ǝ αg paring ugǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ ag i glαj ǝ mαj iethǝn i a αᶃs
α gulǝ i u iǝ igaelign i αg ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaethǝ nu e li aelig en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊαj ᶉ i hαᶉ no∙lǝ laethaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ
vi sgal iᶃaelignm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔgsɔ en lilǝ ɔvaeligᶉᶉα gaeligl ǝ aelig ni aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
el p a ǝn aeligᶉǝ αj ɔᶉ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj ǝblek kigaeligᶉ α mu gαj l mαmα eᶃen i jaeligj ɔᶉ i hαn kαn ɔᶉ aeliglǝ miᶃ lid ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ aeligg aelign niǝ u∙ǝ e i aeligᶉ jo ɔsɔ aelign ni kaeliglǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα ɔl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i houmlᶉaelig ɔm aeligd
ɔj ǝ laeligg ɔ aeligfdaeligᶉ vi hαᶉ hɔᶉd daeligd sɔ aeligᶉ daeligd ɔlsɔ i u y elig α α mu ɔᶉ αj laeligᶉ ɔs
vɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ vɔl aelig ǝ numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn in aelign ɔᶉ i αᶃ]
90
Bilag 424 Bergur 13
Fonetisk transkription Bergur 13
[ɔ jαᶃ aeligᶉ e α∙ǝ igaelign haeligɹ i u jǝ maelig yᶉ α ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpen ɔ en
paringsd ed sɔ jaj aeligᶉ klαᶉ il α lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth aelign u y elig el αj
jα hαᶉ hɔld en fɔlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔ α aelig α jo aelign iethǝ ǝ α
paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ miᶃ siethn i aelig α α gulǝ i
u iǝ igaelign i a ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelignl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αl u y elig ǝ nu e li ǝ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hα noglǝ
lα aeligᶉhisdoᶉiaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ en (mangle ) lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ e
ny aeliglǝmaelign i pɔbjulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn e∙ɔ αj ɔ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃɔ α mu gαjl mαmα aeliggǝn i jaeligj ɔbi han sgal fɔ αj l miᶃ led ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝˌaeliggǝ en ni ygǝ e yethɔ jo alsɔ en (mangle ) ny kaeliglǝˌ αj gǝ ɔ i aelignǝ
haeligɹ u∙ hαɹ mαmα αl aelig αny haelignǝ naringmbaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslash∙ǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ i hαɹ houmlɹd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ ieth el a (mangle ) α mu
fɔtaeliglɔ ɔs hvaringfɔ mαmα hαrsquo αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔ i arsquo]
91
Bilag 43 Gymnasieeleverne
Bilag 431 David 17
Fonetisk transkription David 17
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ igaelign haeligɹ i u ǝeth maeligeth yᶉ αeth ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj ᶉ klαᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋǝ igaelign kαn mαn kαlǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ daeligeth αᶉ jo daelign
iethǝ ǝ αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ mαj iethǝn aelig αᶃ α
gulǝ i u iǝeth igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y ǝnǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαɹ no∙lǝ lαethaeligᶉhisdoᶉiaelign
vi sgal iᶃaelignm sɔ hαᶉ jαj ɔg aring en lilǝ ɔ ǝɹᶉα gaeligl ǝ aelig ny aeliglemaelign i pɔ j ulαj ᶉ sɔm jαj
el p aelig aelign ǝ αj ɔ led senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kiᶃaeligᶉ α mu gαj l mαmα aeligj ǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ mαj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ αj gǝ aelign ni u∙ǝ e yethaeligᶉ jo ɔlsɔ en ny kαj lǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ hǝᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aeligeth gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ αeth i hαᶉ hoᶉd daelig saring aeligᶉ daelig ɔl aring ieth el a α mu ɔ αj lɔ ɔs varingᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ nymaeligᶉ aeliglkomn inǝn aringᶉ i αᶃ]
92
Bilag 432 Solla 18
Fonetisk transkription Solla 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αj ǝ igaelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth iᶉ αeth ly ǝnǝ αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelignǝ
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligngǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jorsquo aelign
i ǝ αj paring uj ǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glαj ǝeth mαj iethn i a αg α
gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ nolǝ lα ɔᶉhi o iǝ i
gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃ ǝ aelign lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
vel praeligsentaeligᶉǝ αj ɔᶉ le enǝᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] kigaeligᶉ α mu gaeliglǝ mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ αj lǝ maeligᶃ
lid ɔm mαmα nyǝ kαj lǝ aeligᶃgǝ aelign ny uŋaelig e ethaeligᶉ jo αl ɔ aelign ny kαj lǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ
haeligᶉ uŋǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelignǝ numǝᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] ɔ αj ɔ α i hαᶉ hoslashᶉd daeligd sɔ ᶉ daeligd ɔldsɔ tieth tel α α mu ɔᶉ αj lǝ
ɔs kvɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
93
Bilag 433 Eva 18
Fonetisk transkription Eva 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ haeligᶉ igaelign i u iǝ maeligeth yᶉ αj ly ǝn αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelign
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj ᶃ aeligᶉ klαᶉ aeligl α lα ǝ aelign haeligᶉ u y elig el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo daelign
ietha i αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ maeligᶃ iethαn i aelig αg
α gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉad nu daeligd blivaeligᶉ aelign lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
lα aeligᶉhisdoᶉioaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ aelign lilǝ ɔ ǝᶉ gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmaelign i
pɔ ulαj ᶉ sɔm jαj el pᶉaelig ǝn eᶉǝ deᶃ led senaeligᶉǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigaeligᶉ α mu gaj l mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ meᶃ led ɔm
mαmα ni klaelig aeliggǝ aelign ni u∙ǝ e yethǝᶉ jo αl ɔ aelign ni klaeligdaeligg ɔ i daelign haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ mαmα
αl aelig αn haelignǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj ǝ leg ɔ
aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hǝᶉd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu ɔᶉ αj lɔ ɔs varingfɔᶉ mαmα
naeligtɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔm indfɔᶉ i αᶃ]
94
Bilag 434 Simon 19
Fonetisk transkription Simon 19
[ɔ jaeligᶃ aeligᶉ telbaᶃǝ igaelign haeligᶉ i u ǝn maeligeth yᶉ αethly ǝn αj n aelig glα a n aelign
ku∙lǝpaelignǝ ɔ aelign paringsd ed sɔ jaeligᶃ aeligᶉ klα ᶉ el α lα aelign haeligᶉ udsaeligndaeligls tel diᶃ
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔɹ αᶃ aelig αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring uᶃǝn jaj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ hαᶉ αᶃ i glaelig ǝ meᶃ iethǝn i a α α gulǝ
i sdu ǝn igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ ueth aelign ǝl ǝ el iᶃ
ɔ jaeligᶃ vel siᶃǝ αlᶉa ǝ nu aelig li aeligᶉ aelign lαn ǝ po lɔj aeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
αl aeligᶉhisdoriaeligᶉ i gαl igaelignaeligm ɔ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ɔᶃsɔ aelign lil ɔvaeligᶉ gaeliglǝ aelig ny aeliglǝmaelign
i po ulαj ᶉ sɔm jaj el pᶉαj ǝn aeligᶉ deᶃ fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃaeligᶉ α mu gal mαmα aᶃǝn i jaeligj ɔᶉ e hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ meᶃ led
ɔm mαmα ni∙ kαj l aeliggǝ aelign ni uᶃǝ baeligtydaeligᶉ jo αl (α ) aelign ni kαj lǝ αj gǝ ɔ i daelign
haeligᶉ uᶃǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelign aelig numaeligᶉ mαj kɔ aringn gi α ɔg aelig gαl i
hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj leg ɔ aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hɔᶉ aelig (α ) aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu
fɔᶉ αj laeligᶉ ɔs hvaringᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn aringᶉ i αᶃ]
- Hugvisindasvid_forsida_ritgerda
- Hugvisindasvid_titilsida_ritgerda
- Resumeacute aacutegrip og forord
- Maacuter Vietharsson_ritgereth
-
1
1 Indledning
11 Formaringl
Denne opgave har til formaringl at undersoslashge skoleelevers udtale af dansk som
fremmedsprog1 samt at sammenligne folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk og
afdaeligkke mulige forskelle og ligheder mellem de to grupper Et andet formaringl er at
undersoslashge om der er en sammenhaeligng mellem holdninger til danskundervisning og
udtale af dansk Desuden vil jeg komme med enkelte forslag til hvordan skolerne kan
fokusere paring udtale i dansktimerne
Foruden de unges oplaeligsning med fokus paring udtale indeholder min undersoslashgelse ogsaring en
interviewdel hvor jeg stiller sposlashrgsmaringl til de unge som kan belyse deres holdninger til
danskundervisningen Med hensyn til holdninger forsoslashger jeg paring baggrund af
interviewsamtaler at finde ud af om der er emner og metoder mm som har betydning
for elevernes holdninger og hvad eleverne opfatter som motiverende i undervisningen
Jeg transskriberer et uddrag af radiovaeligrtens programpraeligsentation ortografisk og lader
to grupper af unge laeligse det op samtidig med at jeg optager de unges oplaeligsning De to
grupper er forskellige i alder og har forskellig erfaring med dansk sprog og udtale Jeg
analyserer og sammenligner de to gruppers udtale i den oplaeligste tekst og analyserer de
oplaeligste ord og lyde og sammenligner de to grupper og individerne hvert for sig
I min undersoslashgelse bruger jeg et uddrag paring ca 200 ord af radioprogrammet Populaeligr fra
DR hvor radiovaeligrten kalder sig MAMA Jeg har valgt at bruge et ungdomsprogram
fordi det kan vaeligre motiverende for unge at deltage i en undersoslashgelse naringr de skal laeligse en
tekst som henvender sig til unge i samme alder Jeg bruger en tekst fra DR pga DR‟s
sprogpolitik og deres meget bevidste maringde at bruge udtalen paring2
Min undersoslashgelse er todelt I den ene del udtaledelen analyserer og sammenligner jeg
folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk i oplaeligst tale Den anden del
holdningsdelen er en opfoslashlgning paring den foslashrste Med tanke paring at finde maringder til at
1 Det er almindeligt at kalde dansk et fremmedsprog i Island men det har en speciel status i Island Det er
et nordisk sprog og dermed et naeligrt beslaeliggtet sprog og et sprog som unge faringr undervisning i i mindst seks
aringr baringde i folkeskolen og paring gymnasium Mange islaeligndinge har et taeligttere forhold til dansk end andre
fremmedsprog bla af historiske og kulturelle grunde 2 Se kapitel 25
2
arbejde med udtale paring i danskundervisningen i islandske folkeskoler og gymnasier I det
lys forsoslashger jeg ogsaring at faring indblik i hvilke holdninger eleverne har til
danskundervisning
Min undersoslashgelse er en kvalitativ undersoslashgelse og jeg bruger materiale fra i alt otte
informanter fire folkeskoleelever og fire gymnasieelever to drenge og to piger i hver
gruppe
12 Emne og problemstilling
Opgavens emne er foslashrst og fremmest islaeligndinges udtale af dansk i praksis og som et
emne der hoslashrer hjemme i danskundervisningen Og paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringl 3 undersoslashger jeg som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til
danskundervisningen
Min problemstilling er tredelt og rummer disse sposlashrgsmaringl
1 Hvad kendetegner islandske skoleelevers udtale af dansk og er der forskelle
paring folkeskole- og gymnasieelevers udtale
2 Er der en sammenhaeligng mellem elevers holdninger til danskundervisningen
og deres udtale af dansk
3 Synes eleverne at udtale er en vigtig del af danskundervisningen
13 Afgraelignsning fokus og perspektiv
Udtale er et meget stort emne Jeg fokuserer kun paring udvalgte udtaletraeligk som allerede er
beskrevet som karakteristiske i islaeligndinges udtale af dansk (Brodersen 2011 og
Volhardt 2011) Randi Benedikte Brodersen og Marc DS Volhardt har i sine
undersoslashgelser fundet frem til otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale Jeg
fokuserer paring tre af disse traeligk plus et skriftsprogsparingvirket traeligk hos unge islaeligndinge i to
forskellige aldersgrupper og anlaeliggger et kontrastivt perspektiv med udgangspunkt i
islandsk men har ogsaring oslashjnene aringbne for nye traeligk Det drejer sig om foslashlgende traeligk rulle-
3 Se bilag 2 og 3
3
r schwa4 moslashrk a- lyd og i-udtale af skriftens y i en kort oplaeligst tekst Jeg sammenligner
fire folkeskoleelevers og fire gymnasieelevers udtale
Jeg undersoslashger som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til danskundervisningen men kun
de holdninger som kommer til udtryk i svar paring nogle faring sposlashrgsmaringl i interviewsamtaler
med eleverne
14 Forskningstradition og kontekstualisering
Min undersoslashgelse er den foslashrste med fokus paring islandske skoleelevers udtale af dansk
men der findes som naeligvnt en artikel og en bachelor-opgave om emnet som jeg bygger
videre paring
I teorikapitlet har jeg et kort resumeacute af Volhardts og Brodersens fund om islandske
studerendes udtale bdquo[Det er] ret nyt at have fokus paring udtale og udtaletilegnelse i
fremmed- og andetsprogsforskningen og det [er] nok ogsaring begraelignset hvad der findes af
forskning paring omraringdetldquo (Brodersen 2011)
Udtaletilegnelse af dansk er derimod et emne som er blevet undersoslashgt bla af Juni
Arnfast og Jens Normann Joslashrgensen Deres undersoslashgelse handler om udtaletilegnelse
bdquoUdtaletilegnelse af andetsprog har en saeligrlig status i forhold til de andre sider af
sprogetldquo (Arnfast og Joslashrgensen 2003) De konkluderer med at bdquoman ikke boslashr overse
kontrastive forhold naringr man beskaeligftiger sig med tilegnelse (eller undervisning) i
andetsprogsudtale Kontrastivt arbejde er en noslashdvendig men paring ingen maringde
tilstraeligkkelig betingelse for vellykket arbejde med andetsprogsudtaleldquo Auethur
Hauksdoacutettir har studeret dansk som fremmedsprog og danskundervisningen i Island i sin
afhandling hvor hun fx handler det faglige og praktiske ved danskundervisningen i
Island Hun konkluderer bla
Inden for de kommunikative metoder fremhaeligves det indlaeligrings - og
holdningsmaeligssige potentiale der ligger i brugen af maringlsproget til
kommunikation i klassevaeligrelset Sposlashrgeskemaundersoslashgelsen viser at
fagtradition praeligges af tekstbasering og at talt dansk spiller en begraelignset
rolle i klassevaeligrelseskommunikationen Dette fremgaringr af at mindre end
halvdelen af laeligrerne svarer at de meget ofte eller o fte taler dansk med
4 bdquo[S]chwa (af hebr shewā maringske af shāw tomhed) neutralvokal svagtryks -e ikke-fuldvokal ubetonet
vokal som er umarkeret mht indsnaeligvring i svaeliglg og mundhule samt laeligberunding Schwa der ly dskrives
[ə] har i moderne dansk staeligrk tendens til bortfald saringledes at en sonor nabolyd derved bliver
stavelsesbaeligrende fx -n i kattenldquo (Den Store Danske 2009-2011)
4
eleverne og kun omtrent en femtedel af laeligrerne svarer at eleverne meget
ofte eller ofte taler dansk med laeligreren Sammenligningsundersoslashgelsen viser
at de klasser hvor eleverne meget ofte eller ofte taler dansk med laeligreren
opnaringr signifikant hoslashjere eksamensresultater end de klasser hvor dette ikke i
samme grad er tilfaeligldet Observationsundersoslashgelsen viser at kvaliteten og
kvantiteten af laeligrerens brug af maringlsproget har stor betydning for elevernes
mulighed for at udtrykke sig paring dansk I den sammenhaeligng staringr laeligrerens valg
af organisationsform helt centralt Det kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fo rdel hvis man i hoslashjere grad b rugte dansk til at
udfoslashre de sproglige formaringl der er forbundet med
klassevaeligrelseskommunikationen (Hauksdoacutettir 2001 487-8)
15 Baggrund og motivation
Min undersoslashgelse hoslashrer hjemme i dels en udtaletilegnelsestradition og dels i en
islandsk-dansk tradition Udtale er et specielt omraringde i sprogtilegnelsen og god udtale
har hoslashj status og kan have stor betydning for forstaringelsen og derfor er dette et vigtigt
emne at udforske
Jeg har altid vaeligret meget optaget af udtale Min erfaring med at vaeligre tosproget i
Danmark har inspireret mig til at studere netop dette emne Jeg flyttede til Danmark i
1990 sammen med min islandske familie kun naeligsten tre aringr gammel og boede i Aringrhus i
12 aringr indtil august 2002 da min familie og jeg flyttede tilbage til Island igen
Islandske skolekammeraters udtale af dansk har ogsaring p irret min interesse for emnet Jeg
gik i 10 klasse her i Island hvor jeg havde fire dansktimer om ugen Jeg syntes ikke at
det var saeligrlig spaeligndende at laeligre mit bdquomodersmaringlldquo fra begyndelsen men da jeg
begyndte at laeliggge maeligrke til mine kammeraters danskudtale blev jeg fascineret af
denne side ved sproget og jeg lagde maeligrke til at det islandske skriftbillede tydeligt
paringvirkede deres danskudtale
Den danske del af mig forsvandt dog aldrig og jeg var altid lidt dansk inden i mig selv
da jeg var flyttet hjem igen til Island og havde faringet godt fodfaeligste i landet og dets kultur
Det fik mig til at begynde mit danskstudium paring Islands Universitet
Min interesse for dansk udtale blev yderligere stimuleret da jeg deltog i to semesters
kursus i Dansk fonetik og udtale I dette kursus fik jeg et helt nyt syn paring den
udtalemaeligssige del af sproget Som semestrene gik og jeg blev mere og mere
interesseret i sprogets lydlige side fandt jeg ud af at jeg ville skrive bachelor-opgave
om netop udtale
5
16 Opgavens indhold og opbygning
Opgavens opbygning bestaringr efter denne indledning af en teoridel hvor jeg behandler
de relevante teoretiske emner
Derefter bevaeligger jeg mig over til et kapitel om mine metoder og mit materiale Jeg goslashr
rede for min indsamling af empirisk materiale ved brug af optagelser af oplaeligst tekst og
interview med fokus paring holdninger til dansk og danskundervisningen Jeg goslashr ogsaring rede
for hvordan jeg analyserer mit udtale-materiale og mine holdningsdata ved brug af en
indholdsanalyse af interviewsamtalerne
Efter selve analysen af mine islandske informanters udtale og deres holdninger til
danskundervisningen foslashlger en diskussionsdel hvor jeg diskuterer de fundne resultater
og de udfordringer jeg har erfaret i forbindelse med analyserne Det sidste kapitel
indeholder mine konklusioner og perspektiveringer
Opgaven indeholder desuden et resumeacute (paring dansk og islandsk) et forord fire bilag og
en litteraturliste
6
2 Teori
I en undersoslashgelse som denne spiller flere teorier en rolle For det foslashrste en kontrastiv
udtaleteori hvor jeg gengiver en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem fra en tidligere undersoslashgelse og omtaler de islandske traeligk som kan smitte af
paring dansk For det andet benytter jeg mig af teoretisk baggrundsstof om holdninger og
normering Teorien bestaringr af
Lydsystemerne i de to beskrevne sprog
Udtaletilegnelse
Sprognormering og rigsmaringl
Danskfaget i den islandske skole og det danske sprogs status i Island
DRbdquos sprogpolitik
Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Da jeg bruger et afsnit af radioprogrammet Populaeligr fra DR vil jeg kort omtale DRbdquos
sprogpolitik da den er relevant og haelignger sammen med det forrige afsnit om
sprognormering
21 Lydsystemerne i dansk og islandsk
Det danske og det islandske lydsystem er meget kompleks Men for at forenkle det kan
man dele det op i to elementer vokaler og konsonanter Jeg viser de to lydsystemer
konstrativt ved brug af skemaer
211 De danske Vokaler
det danske lydsystem findes der efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig a y oslash α u o aring
ɒ ə
7
Hvis vi ser skematisk paring vokalerne kan de opstilles saringledes5
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i y u
Havlsnaeligvre e oslash ǝ o
Halvaringbne aelig ouml aring
Lav a α
Skema 1 De danske vokalkvaliteter
212 De islandske vokaler
Det islandske vokalsystem har efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig ə α u som er en
del faeligrre end i det danske
Hvis vi stiller de islandske vokaler op i et lignende skema ser det saringledes ud6
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i u
Halvsnaeligvre e Y7
Halvaringbne aelig ouml
Aringbne α
Skema 2 De islandske vokalkvaliteter
Skema inspireret af Jensen 2008 33 6 Skema inspireret af Jensen 2008 211
7 Y findes i ord som thornula og thornulur (Jensen 2008 211)
8
213 Konsonanter
Konsonanter kan ligesom vokaler deles op i flere kategorier To overordnede kategorier
er lukkelyde og haeligmmelyde som derefter kan deles op i to kategorier stemte og
ustemte konsonanter8
Lukkelyde dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne bliver lukket jf navnet lukkelyde
Haeligmmelyde er derimod lyde der dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne haeligmmes jf
navnet haeligmmelyde
Ved dannelsen af haeligmmelyde bortset fra nasalerne (se nedenfor) opstaringr der en stoslashj
Naringr konsonanterne fremkalder denne stoslashj kaldes de stemte Derfor er alle lukkelyde
ustemte
2131 De danske konsonanter
De danske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v eth j h s ᶊ m n l r w l ɹ
Hvis vi foslashlger de ovennaeligvnte inddelinger af konsonanterne kan et skema opstilles
saringledes9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v w l l j r ɹ m n 10
Ustemt f h s ᶊ p t k b d g
Skema 3 De danske konsonantfonemer
2132 De islandske konsonanter
De islandske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v thorn eth x ᶃ h s m n l w j
Paring samme maringde som med de danske konsonanter kan man stille de islandske op i et
lignende skema11
8 Konsonanterne kan deles ind i flere underkategorier fx velaeligre lukkelyde labialer osv men jeg mener at
denne inddeling er tilstraeligkkelig nok for min undersoslashgelse 9 Skema inspireret af Jensen 2008 27
10 Disse konsonantfonemer kaldes nasaler da luftstroslashmmen stoslashmmer ud gennem naeligsen men ikke
gennem munden som andre konsonantlyde Traditionelt regner fonetikere ikke disse lyde for lukkelyde
Jeg vil bare demonstrere at munden er lukket ved dannelsen af disse lyde 11
Skema inspireret af Jensen 2008 33
9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v j r l w j m n
Ustemt f h s thorn ᶃ p t k b d g x
Skema 4 De islandske konsonantfonemer
22 Udtaletilegnelse
Der er mange spaeligndende emner at tage fat paring hvis man v il forske i tilegnelse
af dansk som andetsprog Der har b landt meget andet vaeligret stor interesse i at
undersoslashge hvordan kommunikativ kompetence oposlashves og udvikles hos
learnere og undervisningens udformning og grundlag har ogs aring vaeligret et yndet
maringl i kikkerten Tilegnelse af dansk udtale har derimod vaeligret et noget
uudforsket omraringde Ganske v ist findes der megen v iden om hvordan dansk
lyder naringr det tales af indfoslashdte men naringr det kommer t il hvordan man t ilegner
sig udtale af dansk som andetsprog saring tynder det ud i undersoslashgelserne
(Arnfast 2004)
Juni Arnfast skriver her at der ikke findes mange undersoslashgelser om udlaeligndinges
danskudtale men at der findes nok om indfoslashdtes udtale I Island gaeliglder det samme om
islaeligndinges danskudtale
Men hvordan fungerer udtaletilegnelse Arnfast skriver ogsaring at motivation spiller en
stor rolle naringr det kommer til at laeligre et nyt sprog Hun mener at eleverne kan motiveres
med noget som allerede findes omkring dem Hun bruger et eksempel med at ele verne
skal laeligre en dansksproget sang eller reklame udenad Her spiller udtalen en stor rolle
Eleverne skal kunne goslashre sig forstaringelige og derfor er en god udtale vigtig
Det er ofte blevet diskuteret i forbindelse med fremmedsprogstilegnelse om der findes
en saringkaldt kritisk alder som garingr ud paring at der er en alder som saeligtter graelignsen for hvornaringr
et menneske kan laeligre et nyt sprog og paring samme tid opnaring en indfoslashdts udtale og hvornaringr
det er for sent Denne alder er naeligsten den samme som mine informanters alder ca 12-
13 aringr Arnfast mener at en sociokulturel forklaringsmodel som bla indeholder
punkterne learnernes uddannelsesmaeligssige baggrund og indlaeligringsforhold kan hjaeliglpe
med at forklare Det forrige punkt er maringske ikke saring nyttigt naringr det kommer til mine
10
informanter fra folkeskolen men kan bruges i forhold til gymnasieeleverne da de har
en stoslashrre erfaring af uddannelse
Endvidere bruger Arnfast en figur som beskriver vaeligsentlige elementer ved
udtaletilegnelse Disse elementer bestaringr ogsaring af motivation erfar ing mm og er delt op
i to overgrupper de fysisk-kognitive faktorer og de individuelle faktorer De
foslashrstnaeligvnte faktorer er alder fysiologi og kognitive forhold Den anden bestaringr af
uddannelsesbaggrund individuel erfaring og motivation Denne figur understreger
derfor det foslashromtalte om udtaletilegnelse
Arnfast skriver bla at perception og produktion ogsaring er to faktorer som spiller en stor
rolle i de fysiologisk-kognitive forhold Den perceptoriske kompetence er vigtig hvad
angaringr at hoslashre og forstaring det som bliver sagt Denne kompetence goslashr os i stand til at
genkende lyde og derefter producere dem i vores egen sproglige produktion og udtale
Men hvis vi hoslashrer fremmede lyde som ligger langt vaeligk fra dem vi kender fra vores
modersmaringl kan perceptionskompentencen blive udfordret Dvs at hvis vi ikke er traelignet
i at percipere og producere nye lyde kan sproglaeligringen hurtigt blive en vanskelig
opgave Dette kan relateres til de otte ovennaeligvnte traeligk Nogle af disse traeligk ligger langt
vaeligk fra det islandske lydsystem og kan derfor blive en stor udfordring for de islandske
elever
23 Sprogsnormer og rigsmaringlet
bdquoNormer er regler der er faeliglles for en gruppe menneskerldquo (Jacobsen 2007 66) Dvs at
normer er en slags regler som kan gaeliglde for mindre og stoslashrre grupper fx familier
venner hold inden for sport og paring den stoslashrre skala hele landsdele nationer og samfund i
det hele taget Disse normer holder orden i hvert lille eller stoslashrre samfund for sig De
fortaeligller os hvad vi kan tillade os og hvad vi ikke kan tillade os
Sprognormerne ligner de foslashromtalte normer men sprognormer er oftest usynlige Man
laeliggger ikke maeligrke til dem foslashr man moslashder en person hvis sproglige normer er
anderledes Det gaeliglder fx om islaeligndinge Naringr de taler sig imellem taelignker de ikke paring de
sproglige normer som gaeliglder i Island Men straks naringr der kommer en dansker til Island
og taler med islaeligndinge bliver sprognormerne pludselig synlige Nu laeliggger man maeligrke
til at danskeren ikke taler som islaeligndingene og derfor bliver det registreret hos de
11
indfoslashdte at danskeren taler anderledes Det registreres selvfoslashlgelig ogsaring hos danskeren
at islaeligndingene bruger en anden sprognorm
Danskere er aldrig i tvivl om at det sprog de hoslashrer talt i Danmark er dansk selvom
nogle taler paring eacuten maringde og andre paring en anden bdquoNogle udtaler meget som [ma∙eth] [A]ndre
siger [mα∙eth] men det er ikke udtaler som viser at de talende er udlaeligndinge snarere
tvaeligrtimodldquo (Hansen 114)
Blandt sprognormerne er en norm som kan kaldes det danske samfunds faeligllesnorm
Denne overnorm kaldes rigssprogsnormen ogsaring kaldt rigsmaringl Rigsmaringlet er den talte
rigssprogsnorm
Rigsmaringlet er den eneste norm der undervises i og den bedst beskrevne danske norm
hvad angaringr grammatik ordforraringd og udtale Kort beskrevet er rigsmaringlet den offentlige
danske overnorm Det er den norm Jacobsen og Skyum-Nielsen beskriver som
bdquomidaldrende koslashbenhavnsk hoslashjsprogldquo (Jacobsen og Skyum-Nielsen 2007 72) Steffen
Heger definerer rigsmaringlsudtalen paring foslashlgende maringde bdquoEt ords rigsmaringlsudtale er den
udtale der kan findes hos mennesker fra alle egne af landet og som ikke er hyppigere
hos mennesker med lav social status end mennesker med hoslashj social statusldquo (Heger
2007 45)
Hvis man bruger rigsmaringlet kan man forstarings overalt i Danmark Den kan findes fx i
nyhederne i tv og radioprogrammer fx paring DR (se ogsaring kapitel 25 om DRbdquos
sprogpolitik) Der er stor variation i rigsmaringlsnormen Den unge radiovaeligrts udtale kan
kaldes en ung variant af rigsmaringlet
Naringr udlaeligndinge undervises i dansk er det ogsaring varianter af rigsmaringlet de bliver
undervist i Det er ogsaring denne norm danskere bruger i offentlige sammenhaelignge og som
der bliver undervist i i den danske skole
24 Danskfaget danskundervisningen og det danske sprogs status i Island
Dansk har igennem tiderne vaeligret et meget centralt nordisk sprog i Island da
handelsmaelignd ofte var danske og mange islaeligndinge rejste til Danmark for at studere
ogeller arbejde Det har dog aeligndret sig siden dengang men paring trods af denne
udvikling tager mange islandske studerende stadig til Danmark for at laeligse videre paring
12
universitetsniveau Her spiller perception og produktion af dansk tale en stor rolle og
derfor er det vigtigt at danskundervisningen i Island har fokus paring dansk udtale
Indtil 1918 hoslashrte det islandske skolesystem under det danske undervisningsministerium
Det gjorde at det danske sprog og danskundervisningen i Island har sat et stort praeligg paring
mange islaeligndinges skolegang fra folkeskole til studentereksamen Dansk var laelignge det
bdquoherskendeldquo skolesprog som Hauksdoacutettir kalder det (Hauksdoacutettir 1990 5)
Danskundervisningen har aeligndret sig meget siden 1918 og dansk er nu et obligatorisk
skolefag baringde i folkeskole og paring gymnasium med fire undervisningstimer om ugen og
det er det andet fremmedsprog i skolen efter engelsk
Den aeligndrede funktion og status udviklede sig i denne retning bla pga det engelske
sprogs hoslashje status i Island og i det oslashvrige Norden Det blev diskuteret frem og tilbage
om man skulle holde sig til at undervise dansk som foslashrste fremmedsprog eller om man
skulle skifte det ud med engelsk I den sidste ende blev det besluttet at bruge engelsk
som det foslashrste fremmedsprog og dermed blev det danske sprog til det andet
fremmedsprog i de islandske skoler
241 Er dansk vigtig for islaeligndinge
Dansk er som naeligvnt tidligere et obligatorisk fag i den islandske skole fra 6 klasse I
det nordiske samarbejde er det vigtigt for islaeligndinge at tilegne sig et af de tre
skandinaviske sprog og som regel vil det vaeligre dansk
I Norden er dansk og islandsk baringde samfundsbaeligrende og statsbaeligrende sprog Det
samfundsbaeligrende sprog er dansk finsk faeligroslashsk groslashnlandsk islandsk norsk samisk og
svensk hvorimod dansk finsk islandsk norsk og svensk ogsaring er Nordens statsbaeligrende
sprog bdquoUdgangspunktet for den nordiske sprogpolitik er [] at det nordiske samarbejde
ogsaring i fremtiden vil foregaring paring de skandinaviske sprog dvs dansk norsk og svenskldquo
(Nordisk Ministerraringd 2007 12) Da Island er en af de fem stater i det nordiske
samarbejde er det tydeligt at gode sprogkundskaber i dansk eller et af de skandinaviske
sprog er meget vigtig
13
25 DRbdquos sprogpolitik
Da jeg bruger et afsnit af et radioprogram fra DR vil jeg kort omtale sproget i den
valgte DR-tekst og DR‟s sprogpolitik DR er meget bevidst om sprogpolitikken og tager
stort ansvar for dansk sprog og kultur for alle Danmarks indbyggere I artiklen
Sprogpolitik for DR staringr det skrevet saringledes
bdquoNaringr det gaeliglder det danske sprog dansk litteratur og kultur tager DR meget gerne
opgaven paring sig DR‟s sprogpolitik tager udgangspunkt i at glaeligde ved sproget begynder
med bevidstheden om sprogets betydning og vaeligrdien af et velfungerende sprogldquo (DR
2009)
DRbdquos sprogpolitiske indsatsomraringder omhandler tv programmer i radioen og skrevne
artikler paring drdk Disse indsatsomraringder bestaringr af ni punkter
1 Klart og forstaringeligt sprog ndash sprogets funktionalitet Man skal kunne forstaring
hvad der bliver sagt og skrevet i DR‟s programmer og paring DR‟s netsider [med
at fremmevedligeholde dansk sprog MV]
2 Kvalitet og mangfold ighed DR tilstraeligber den hoslashjest mulige sproglige
kvalitet uanset genre og programtyper
3 Trovaeligrdighed og gennemsigtighed Trovaeligrdighed er en absolut
kernevaeligrdi for DR midlet hedder sproglig gennemsigtighed
4 Det skrevne sprog DR vil forbedre retskrivningen og arbejde for den gode
oversaeligttelse
5 Det nordiske sprogfaeligllesskab DR oslashnsker at bidrage aktivt til fremme af
det nordiske sprogfaeligllesskab
6 Det europaeligiske sprogfaeligllesskab DR vil arbejde for at styrke kendskabet
til europaeligisk kultur og til de europaeligiske sprog
7 Litteratur og drama Litteraturen fornyer sproget og giver oplevelser
8 Boslashrn og unge DR vil slippe kreativ iteten loslashs og goslashre sproget til legeplads
for boslashrn og unge
9 Aringbenhed og dialog DR skal vaeligre en aktiv medspiller i den offentlige
debat om dansk sprog og kultur ogsaring om sproget i DR (DR 2009)
Punkt 1 og 8 er relevante i min undersoslashgelse fordi disse punkter drejer sig om
forstaringelighed og maringlgruppen unge Punkt 5 er ogsaring relevant men paring en anden og mere
indirekte maringde nemlig den undervisningsmaeligssige
14
26 Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Brodersen skriver i sin artikel paring Sprogmuseet at udtale er mange ting Det er fysiologi
artikulation auditive og akustiske aspekter perception mm Jeg er meget inspireret af
denne artikel som er den eneste der er skrevet om islaeligndinges danskudtale Min
undersoslashgelse bygger paring Brodersens og Volhardts undersoslashgelse paring Islands Universitet
foraringret 2011 Der er dog en lille forskel Brodersen og Volhardt har undersoslashgt udtalen
hos danskstuderende paring Islands Universitet men jeg fokuserer paring folkeskole- og
gymnasieelevers danskudtale
bdquoDe traeligk jeg naeligvner er ikke de eneste traeligk men de er ioslashrefaldende hyppige og
vigtige fordi de har stor betydning dels for danskeres forstaringelse dels for at faring sproglig
flyd og et funktionelt letforstaringeligt danskldquo (Brodersen 2011) Her er der tale om otte
traeligk jeg vil gennemgaring i det foslashlgende Jeg vil endnu engang understrege at disse traeligk er
fra en undersoslashgelse af studerendes udtale paring Islands Universitet og det er derfor ikke
noslashdvendigvis de samme traeligk som jeg finder frem til i min analyse
De otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale er foslashlgende
1 Rulle-r er et traeligk som islaeligndinges danskudtale praeligges gentagende gange af Paring
islandsk finder man dette fonem baringde foran og efter vokaler Eksempler paring ord
med dette traeligk er ord som fyrfadslysene her har er osv
2 Moslashrk a- lyd I dansk findes der baringde en moslashrk og en lys a-lyd hvorimod de andre
nordiske sprog kun har det moslashrke a Brodersen forklarer det moslashrke og det lyse
a saringledes
Moslashrkt a Vi har i dansk fo r det foslashrste moslashrkt a i alle r-forbindelser uanset om
r staringr foran eller bagefter a ndash fx i far har en rar hare ndash og endda ogsaring nogle
gange selv om r staringr i en anden stavelse dvs moslashrk a -lyd har vi i aldrig
Anders forfatter andre og vandre (mens ord som and forfatte anden og
vand har lys a-lyd) Vi har i dansk fo r det andet moslashrkt a foran p b m f og
foran k g ng v altsaring foran labiale og velaeligre lyde som fx i pap kam og
kaffe og ak kakerlak-sang og hav
Lyst a Vi har i dansk lyst a foran tungespidslydene t d n s og l (dvs foran
apikaleralveolaeligrer) og Oslash (= nul dvs uden efterfoslash lgende lyd) som fx i hat
kat dansk Danmark bas sal og ja ha‟ sagde og lagde (Brodersen 2011)
3 bdquoBloslashdtldquo g er en saringkaldt stemt velaeligr Dette traeligk findes fx i de islandske ord eacuteg
(jeg) og dagur (dag)
4 I-udtale af skriftens y Dette traeligk kan man hoslashre indimellem og det kan aeligndre et
ords betydning fx ordet ny udtalt som ni
15
5 Afstemning af stemte sonoranter12 Dette traeligk er et ganske almindeligt traeligk i
islandsk
6 Praeligaspiration er et almindeligt traeligk i islandsk og kan forklares som en h- lyd
foran dobbeltform af [p] [t] og [k] fx i det islandske ord detta (falde)
7 Mange schwa forekomster
Brodersen kalder islaeligndinges schwa-udtale et af de mest gennemgaringende traeligk ved deres
danskudtale Islandsk har ord som ender paring de tryksvage vokaler a i og u hvor dansk
har den tryksvage vokal der som naeligvnt i citatet ofte svaeligkkes eller falder bort Disse tre
svagtryksvokaler er islaeligndinge vant til at beholde i deres udtale og maringske er det derfor
schwa forekommer saring ofte hos islaeligndinge naringr de taler dansk
8 Tryk I islandsk har man altid tryk paring ordets foslashrste stavelse selvom det er
fremmedord Dette traeligk finder nogle gange sted i islaeligndinges danskudtale fx i
ord som appelsin [α l i n] som kommer til at lyde som [ α l si n]13
Jeg vil som allerede naeligvnt kun fokusere paring rulle-r schwa-reduktioner og -bortfald a-
lyde i-udtale af skriftens y og evt andre traeligk som jeg finder og mener er vaeligsentlige at
have med
12
bdquoVed de stemte sonoranter (lyde som fx [o i m l]) dannes der en hindring for udaringndingsluften i
strubehovedet hvor stemmelaeligberne bringes til at vibrere (heraf navnet raquostemtlaquo) hulrummene i de oslashvre
taleorganer fungerer da som resonansrum og deres form er afgoslashrende for hvilken stemt sonorant der
fremkommerldquo (Heger 2007 s 79) 13
Her fokuserer jeg kun paring hovedtryk Der kan selvfoslashlgelig vaeligre andre traeligk som spiller ind i udtalen fx
stoslashd a-kvalitet osv
16
3 Metode og materiale
I dette kapitel beskriver jeg mine metoder og mit materiale Jeg omtaler ogsaring mine
informanter
31 Metoder
Mine dataindsamlingsmetoder i denne opgave omfatter dels mine informanters
oplaeligsning af en DR-tekst og dels et interview med de samme elever Den valgte DR-
tekst er paring ca 200 ord og varer ca 15 minut Den bestaringr af et uddrag fra DRbdquos
radioprogram for unge kaldet Populaeligr Indholdet i denne tekst er en introduktion til
programmet hvor radiovaeligrten MAMA fortaeligller lytteren lidt om hvad der er paring
programmet Ved at vaeliglge en ungdomstekst opnaringr jeg sandsynligvis et bedre resultat
end hvis jeg ville have brugt en tekst som ikke havde samme relevans for mine
informanter
Mine informanter er i alt otte islaeligndinge fra alderen 13 til 19 og jeg praeligsenterer dem i
den samme raeligkkefoslashlge som jeg har interviewet dem Jeg valgte at bruge fire af hvert
koslashn altsaring fire drenge og fire piger for at faring en ligestilling mellem koslashnnene Jeg havde
kontakt med to folkeskoler og et gymnasium i Reykjavik og efter noget tids soslashgning
fandt jeg en folkeskole og nogle gymnasieelever som havde lyst og interesse for en
undersoslashgelse som denne
Det skal dog understreges at jeg kun interviewede fire elever fra hver af de to grupper
og det er kun en lille del af alle eleverne Men paring trods af dette er resultaterne klare De
fire Gymnasieelever er dygtigere til dansk er mere engagerede og har staeligrkere
holdninger til danskundervisningen Jeg vil understrege at det ikke er muligt at
generalisere paring baggrund af saring lille et materiale
Mine metoder er
Oplaeligsning af tekst
Interview med eleverne
Informantportraeligtter
Transskription
Udtaleanalyse ved brug af Praat
Holdningsanalyse
17
Hver oplaeligsning er optaget ved brug af diktafon og jeg har otte optagelser som varer i
alt ca 15-16 minutter Jeg fokuserer baringde paring elevernes udtale men ogsaring paring deres
holdninger til danskundervisningen
Interviewene varede ca 5-10 minutter pr elev som goslashr en samlet tid paring ca en time
Interviewene foregik som en mundtlig samtale og jeg skrev svarene ned undervejs
Disse interview er baggrunden til mine holdningsdata
32 Informanterne
De fire folkeskoleelever er alle 13 aringr gamle og garingr i 8 klasse De har meget forskellige
holdninger til danskundervisningen og til det danske sprog overhovedet I det
efterfoslashlgende vil jeg introducere folkeskoleeleverne paring baggrund af oplysninger fra
interview I portraeligtter af de fire informanter giver jeg oplysninger om informanternes
erfaringer med dansk uden for skolen fx om de har familie ogeller venner som er
danskere og om de har vaeligret i Danmark Endvidere er informanterne anonymiseret ved
at have faringet fiktive navne Dato for oplaeligsning og interview med folkeskoleeleverne er
05122011
De fire gymnasieelever er 17-19 aringr gamle De har derfor forskellige erfaringer med
dansk og nogle er naringet laeligngere i dansk end andre Dato for oplaeligsning og interview med
gymnasieeleverne er 06122011 (David) og 07122011 (Solla Eva og Simon)
Mine interviewsposlashrgsmaringl fungerede forskelligt Den foslashrste del af sposlashrgsmaringlene handler
om elevernes danskkundskaber Sposlashrgsmaringl 3a-f14 opfyldte ikke de krav jeg havde stillet
til dem Meningen med disse sposlashrgsmaringl var at faring et overblik over elevernes
danskkundskaber baringde i skolen og udenfor skolen De var dog ikke noslashjagtigt nok
formulerede og derfor bruger jeg ikke sposlashrgsmaringl 3a-f i min undersoslashgelse Alle de andre
sposlashrgsmaringl fungerede som de skulle og leverede de oplysningerne jeg havde taelignkt mig
at de skulle
14
3a Taler du dansk
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk
3d Hvis ja i hvilken sammenhaeligng skriver du dansk
3e Laeligser du dansk
3f Hvis ja i hvilken sammenhaeligng laeligser du dansk
18
Jeg lytter til optagelserne for senere at kunne analysere informanternes oplaeligsninger for
at kunne sammenligne dem Jeg transskriberer ogsaring baringde uddraget fra Populaeligr
ortografisk og i grov lydskrift og elevernes oplaeligste version og sammenligner derefter
transskriptionen fra Populaeligr med elevernes oplaeligsning
Naringr jeg undersoslashger forholdet mellem holdning og udtale bruger jeg dette system
Der er seks sposlashrgsmaringl i interviewsposlashrgsmaringlene jeg bruger til at undersoslashge hvorvidt
elevernes holdning til danskundervisningen er positiv neutral eller negativ Disse
sposlashrgsmaringl er nr 7 8 9 10 11 og 1315 Indholdet i disse sposlashrgsmaringl er alle om holdning
til danskundervisningen I sposlashrgsmaringl 7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i
dansktimerne ser jeg efter om eleverne svarer positivt eller negativt Hvis eleverne
svarer at de synes der er noget der er spaeligndende er det positivt hvis de ikke synes
noget er spaeligndende er det negativt Til sidst deler jeg svarene op i tre forskellige
kategorier negativ neutral og positiv 0-2 positive svar giver resultatet negativ
holdning 3-4 positive svar giver resultatet neutral holdning og 5-6 positive svar giver
resultatet positiv holdning til undervisningen
For at opnaring en mindre god udtale forekommer de omtalte traeligk 0-32 af gangene 33-
66 for en middelgod udtale og 67-100 for en god udtale og vice versa alt efter i
hvilken sammenhaeligng med undtagelse af islandsk udtale af danske ord da der ikke
findes noget at sammenligne med paring naeligr elevernes svar overfor hinanden Da bruger
jeg forekomsterne af dette traeligk grupperet i 0-10 forekomster for god udtale 11-20 for
middelgod udtale og 21-30 for mindre god udtale
For at regne ud hvor elevernes udtale ligger bruger jeg foslashlgende metode Eleverne faringr
1-3 point for hhv mindre god middelgod og god udtale og da der er otte traeligk i alt (a-
lyd skifter jeg i to dele [a α]) kan eleverne hoslashjest skore 24 point Dvs at 0-8 point
giver en mindre god udtale 9-16 giver en middelgod udtale og 17-24 giver en god
udtale
Mit materiale er
8 oplaeligsninger i alt ca 2000 ord og ca 15-16 minutter
8 interview 5-10 minutter pr elev som er ca en time i alt
15
Se bilag 2 3 og 4
19
33 Transskription og Dania
Transskription er en databehandlingsmetode Og denne metode giver jeg en kort
beskrivelse af Jeg bruger det danske lydskriftsystem Dania som et
transskriptionsredskab Der findes flere lydskriftsystemer men jeg har valgt at bruge
dette fordi det er det jeg har laeligrt at bruge og er fortrolig med fra mit danskstudium
Endvidere bruger jeg analyseprogrammet Praat til at sammenligne de forskellige
udtaler af ord og lyde
Dania er det danske lydskriftsystem som er opkaldt efter t idsskriftet Dania Dette
lydskriftsystem bygger paring alfabetet I Dania bliver alle bogstaverne i det danske alfabet
brugt men der er tilfoslashjet nogle ekstra bogstaver som er laringnt fra andre sprog fx [eth] som
er laringnt fra det islandske alfabet og alfa-a [α] fra graeligsk til at betegne dem moslashrke a-lyd
Grunden til at flere tegn bliver brugt er at nogle af alfabetets bogstaver kan have flere
forskellige udtaler alt efter deres position i ord fx d i ord som denne og gud Det
forrige ords d udtales bdquoharingrdtrdquo hvorimod det andet udtales bdquobloslashdtrdquo16
For at kunne kende forskel paring det almindelige alfabet og lydskriftens skrives udtalen i
kantede parenteser og med kursiv
Som jeg naeligvnte foslashr med eksemplet denne og gud kan et bogstav have flere lydvaeligrdier
end eacutet Naringr der er tale om konsonanter kommer det an paring hvor i ordet bogstavet
befinder sig Hvis bogstavtegnet staringr i absolut forlyd 17 gaeliglder det vedkommende
bogstavs lydvaeligrdi som det tilsvarende alfabetiske bogstavs Ud fra dette kan vi se at [g]
i ordet grund har samme lydvaeligrdi som bogstavstegnets Men hvis der er tale om daeligkket
forlyd18 eller daeligkket udlyd har konsonanterne ofte en anden lydvaeligrdi fx ordet typisk
hvor p har lydvaeligrdien [b] [tybisg] De forskellige lydvaeligrdier som bogstaver kan have
kan vi faring overblik over ved brug af det nyudviklede redskab Bogstavlydkudk
Det kan vaeligre meget bevidstgoslashrende hvordan den transskriberede form af et ord kommer
til at se ud i lydskrift fordi der i en del tilfaeliglde ikke er samsvar mellem skrift og lyd [k]
og [g] er to gode eksempler paring dette og det kan man nemt forvirres en smule af ved
16
Dette foslashromtalte faelignomen kaldes fonemer 17
Absolut forlyd er naringr en lyd staringr allerforrest i et ord fx [b] i bil 18
Daeligkket forlyd er naringr der er tale om ordets foslashrste konsonant ligesom i absolut forlyd men denne gang
hvis der er en vokal foran og efter den forreste konsonant i indlyd Det samme gaeliglder med konsonanter
der staringr mellem to vokaler i udlyd
20
transskriberingen Et ord der kan give problemer er fx ordet slikke som transskriberes
[ legǝ] men man kunne nemt komme til at transskribere ordet som [ slekǝ]
Denne oversigt viser Danias lydskrifttegn og eksempler paring de forskellige lyde i ord Jeg
bruger Schachtenhaufens Dania-tegnvaeliglger og et uddrag af denne ser saringledes ud
[ ] rist [j ] dreje
[α] far [ɔ] ottende
[b] baeliglle [ə] oslashh
[f] fat [ŋ] tang
[j] jage [ᶊ] sjat19 (Schachtenhaufen schwadk 2011)
En ortografisk transskription af radiovaeligrtens tekst ser saringledes ud
rdquoOg jeg er tilbage igen her i studiet med fyrfadslysene taeligndt et glas vand en
kuglepen og en post-it saring jeg er klar til at lave denne her udsendelse til dig
Jeg har holdt en forlaelignget weekend kan man kalde det det I torsdags det
var jo den sidste dag paring ugen jeg sendte Populaeligr saring jeg har faktisk g laeligdet
mig siden i fredags at skulle i studiet igen i dag og lave denne her
udsendelse til dig
Og jeg vil sige allerede nu det b liver en b landet pose bolsjer Vi har nogle
sladderhistorier vi skal igennem og saring har jeg ogsaring en lille overraskelse et
nyt element i Populaeligr som jeg vil praeligsentere dig for lidt senere
Om et oslashjeblik kigger Rasmus Skejl MAMAs egen DJ forbi Han skal
fortaeliglle mig lidt om MAMAs nye kaeligledaeligkke En ny uge betyder jo altsaring en
ny kaeligledaeligkke Og i denne her uge har MAMA valgt Stephanie hendes
nummer rdquoMy cup don‟t give a fuckrdquo Det skal vi hoslashre om et oslashjeblik og efter
at vi har hoslashrt det saring er det altsaring tid til at Rasmus fortaeligller os hvorfor MAMA
netop har valgt dette nummer Velkommen inden for i dagrdquo
34 Praat som analyseredskab
Jeg bruger analyseprogrammet Praat til en komparativ analyse dvs at sammenligne de
otte optagelser fra skoleeleverne med optagelsen fra DRbdquos radiovaeligrt MAMMA
19
En daeligkkende liste findes i bilag 1
21
Praat bruges blandt andet til akustisk analyse af talesignaler hvor man
undersoslashger talesignalets fysiske egenskaber Saringdanne analyser kan sige noget
om enkelte sproglydes akustiske karakteristika men ogsaring hvad der rent
akustisk adskiller fx det vi opfatter som en [a]-lyd fra en [i]-lyd eller en [t ]-
lyd foran en [d]-lyd (Toslashndering 2010 199)
Programmet Praat viser altsaring lydboslashlgerne for hvert ord og hvilke lyde ordene er
sammensat af Det viser boslashlgelaeligngder for hver enkelt lyd ned i mindste detaljer som
goslashr det enkelt at sammenligne to forskellige udtaler
Her ser vi et eksempel paring hvordan Praat virker Det lyseroslashde felt indeholder ordet var
som radiovaeligrten MAMMA udtaler [vα] Forneden ser vi Annas samme var som hun
udtaler [vαᶉ]
Figur 1 MAMMAs udtale af ordet var i programmet Praat
22
Figur 2 Annas udtale af ordet var i programmet Praat
Her ses der en tydelig forskel MAMMAs var er meget laeligngere end Annas Annas slutter
derimod paring et rulle-r og det ses paring den hoslashje frekvens i lydboslashlgerne i den lyseroslashde
ramme Paring denne maringde sammenligner jeg alle optagelserne med MAMMAs og finder
forskelle paring udtalerne helt ned til de mindste lyde
35 Empirisk dataindsamling a Oplaeligsning og udtale
Min dataindsamling er todelt Foslashrst arbejder jeg med optagelserne af folkeskole- og
gymnasieelevernes oplaeligste version af DR-teksen Derefter indsamler jeg data ved brug
af interviewsposlashrgsmaringl med fokus paring holdning Dataindsamlingen og analysen skiftes
derfor i arbejde med optagelserne og arbejde med interviewsposlashrgsmaringlene Jeg optager
eacuten informant ad gangen og derefter interviewer jeg hamhende
351 Valg af informanter og oplaeligsning
Jeg har valgt at bruge DR‟s ungdomsprogram Populaeligr fordi at brug af et
ungdomsprogram er en god motivationsfaktor naringr det kommer til en undersoslashgelse som
denne hvor informanterne er unge De ca 200 ord teksten omfatter tager ca to
minutter at laeligse igennem og dette korte uddrag har derfor et tidsmaeligssigt passende
omfang Jeg ville ikke have teksten laeligngere for at kunne holde styr paring analysen og for at
faring en afgraelignsning af den
23
Jeg valgte at bruge faring informanter for at lave en kvalitativ undersoslashgelse og for at faring et
overskueligt materiale at arbejde med indenfor opgavens tidsramme
Jeg tog kontakt med mine gamle skoler baringde folkeskole og gymnasium Jeg har god
erfaring med begge skolerne og deres laeligrere og mente derfor at det ville goslashre
indsamlingen af materiale mere bekvemt Det var ikke noget problem at faring kontakt med
min folkeskole Det gik derimod ikke saeligrlig godt at have kontakt med gymnasiet Det
skyldes maringske at juleeksamenerne var ved at aringbne sine doslashre for eleverne derfor spurgte
jeg mig omkring mellem venner og familie for at finde informanter der passede ind i
maringlgruppen Det lykkedes i sidste ende og det betoslashd at mine fire informanter fra
gymnasiet kommer fra fire forskellige gymnasier Det kan betyde at det er vanskeligere
at sammenligne disse elevers udtale da de ikke har haft samme laeligrer og dermed
forskellig danskundervisning
Selve oplaeligsningerne gik problemloslashst for sig Alle mine informanter var aringbne for
deltagelse af saringdan en undersoslashgelse De var ogsaring meget engagerede for deltagelsen Jeg
satte mig i enrum med informanterne og begyndte med at praeligsentere min undersoslashgelse
uden at afsloslashre dens fulde tilgang Jeg brugte en diktafon til optagelserne som kunne
forbindes med min pc og derfor var der ikke nogle problemer at overfoslashre optagelserne
til pc‟en og derefter lytte til optagelserne Jeg sad med eleverne i 15 til 20 minutter Det
foslashrste jeg bad informanterne om var at laeligse teksten igennem saring de kunne saeligtte sig ind i
den og stille sposlashrgsmaringl hvis nogle af ordene var svaeligre eller uforstaringelige Derefter bad
jeg dem laeligse teksten op langsomt hoslashjt og tydeligt
352 Ortografisk og fonetisk transskription af optagelser
For at transskribere uddraget fra Populaeligr ortografisk lyttede jeg det igennem flere
gange Der var nogle faring gentagelser og selvafbrydelser Det saring jeg bort fra i min
transskription for at teksten skulle egne sig til at naring sit formaringl nemlig oplaeligsning
Den ortografiske transskription var den enkle del af transskriptionen Efter den
arbejdede jeg med at transskribere radioprogrammet fonetisk ved brug af Dania20
Det naeligste paring programmet var en fonetisk transskription af elevernes oplaeligsninger hhv
fra folkeskolen og fra gymnasiet Det var en stoslashrre udfordring da nogle af lydene fra
20
Se bilag 4 for samtlige fonetiske transkriptioner
24
informanterne til tider kunne ligne noget som ikke findes i det danske lydsystem fx
lyden af det islandske bogstav aelig som ofte forekom udtalt som en slags [αj ]-lyd En
anden udfordring var det rdquobloslashderdquo g som informanterne ofte brugte hvor g-et ikke
skulle vaeligre bdquobloslashdtldquo
36 Empirisk dataindsamling b Interviewene
Efter oplaeligsningen fortsatte informanterne og jeg til den anden del af dataindsamlingen
interviewsposlashrgsmaringlene Det foregik som en samtale paring baggrund af en raeligkke
sposlashrgsmaringl21 og jeg skrev svarene ned paring papir under interviewet
Denne samtale foregik paring islandsk fordi det er lettere for eleverne at udtrykke sig paring
deres modersmaringl og det var mest naturligt da islandsk er baringde deres og mit foslashrstesprog
og for at undgaring misforstaringelser da folkeskoleeleverne og maringske endda
gymnasieeleverne ikke er vant til at tale saring meget dansk Den islandske udgave af
interviewsposlashrgsmaringlene kan findes i bilag 2b
37 Opsamling
Mit materiale er todelt Jeg bruger oplaeligsningerne fra informanterne til en
sammenlignende analyse ved hjaeliglp af en fonetisk transskription Den anden del bestaringr
af en verbal samtale som jeg skrev ned i loslashbet af samtalen Denne del af
materialeindsamlingen bruger jeg til at faring informanternes holdninger til
danskundervisningen og for at faring et overblik over undervisningen Endvidere
transskriberer jeg som naeligvnt optagelserne ved hjaeliglp af lydskriftsystemet Dania for
senere at analysere oplaeligsningerne ved brug af programmet Praat
21
Se baringde bilag 21 og 22 med interviewsposlashrgsmaringl hhv paring dansk og paring islandsk
25
4 Informantportraeligtter og analyse af islandske folkeskole- og
gymnasieelevers udtale
Som foslashr skrevet er analysen todelt Foslashrst bliver oplaeligserne praeligsenteret paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringlene i bilag 3 Dernaeligst bevaeligger jeg mig over i den anden del af
analysen den udtalemaeligssige Jeg stoslashtter mig til de fonetiske transskriptioner i bilag 4
ved denne del af analysen
41 Praeligsentation af folkeskoleinformanterne
411 Informantportraeligt af Alex 13 aringr
Den foslashrste informant er Alex Alex har god erfaring af dansk men har ikke nogen
kontakt med danskere overhovedet Alex har eacuten gang vaeligret i Danmark paring ferie i to uger
Alex har ikke saeligrlig stor interesse for dansk og er heller ikke saeligrlig begejstret for at
deltage i denne undersoslashgelse
I en almindelig dansktime fortaeligller Alex mig at han og hans klassekammerater laeligser
hoslashjt for hinanden og laver opgaver i opgavebogen I timerne giver laeligreren instruktioner
og Alex og hans klassekammerater goslashr som laeligreren siger Alex mener at
danskundervisningen er meget traditionel dvs ligner andre undervisningstimer meget
Alex har ikke saring meget erfaring med fra dansktimerne Han har laeligrt danske ord dansk
grammatik og set danske film Endnu engang bekraeligfter han at han ikke er saeligrlig
entusiastisk overfor dansk med at svare bdquo ngentingldquo da jeg spurgte ham om han syntes
der var noget spaeligndende i dansktimerne Alex kunne heller ikke fortaeliglle mig om en
oplevelse i en dansktime han kunne huske Han vil heller ikke laeligre noget i
danskundervisningen og siger at han ikke er interesseret i dansk og at han ikke kunne
taelignke sig at blive bedre til noget i dansk og endvidere synes han ikke at der er noget
som kunne vaeligre anderledes i dansktimerne Han mente heller ikke at de brugte nogle
medier i undervisningen Til sidst spurgte jeg Alex hvad han ville lave i timerne hvis
han var dansklaeligrer Han svarede meget konkret bdquoJeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at
jeg var syg for ikke at skulle underviseldquo Endnu en bekraeligftelse for at Alex ikke er saeligrlig
interesseret i dansk
26
412 Informantportraeligt af Anna 13 aringr
Anna er min anden informant og hun har god erfaring med dansk Hun fortalte mig om
en erfaring hun synes var mindevaeligrdig og sjov bdquoVi lavede engang en opgave om en
fiktiv dansk familie som vi saring lavede plakat ud fra Det var meget sjovtldquo Anna har ikke
kontakt med danskere men har vaeligret i Danmark to gange Den ene gang varede kun en
dag paring lufthavnen og den anden var hun paring ferie kun et aringr gammel
Det som foregaringr i dansktimerne ifoslashlge Anna er at eleverne laver opgaver i
opgavebogen og laeligser i laeligsebogen I timerne laver de ogsaring mange opgaver og laeligser hoslashjt
op for hinanden Den erfaring Anna har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord
oslashve dansk udtale laeligse tegneserier dansk grammatik laeligse op i klassen og se danske
film Anna tilfoslashjede bdquoVi laeligser nogle gange tegneserier i laeligsebogen Dem kan jeg godt
lideldquo Anna kunne huske en sjov oplevelse fra en dansktime som hun delte med mig
De saring engang en dansk film som hun syntes var meget morsom Anna er en meget
engageret elev og vil laeligre alt muligt hvis det nu er undervist paring en bdquosjovldquo maringde De
punkter hun kunne taelignke sig at blive bedre til er at laeligse hoslashjt og naring en bedre forstaringelse
for det hun laeligser Endvidere er hun meget tilfreds med undervisningen Hun sagde at de
ikke brugte nogen danske medier i undervisningen men at laeligreren opfordrer eleverne til
at se paring dansk tv derhjemme Hvis Anna var laeligrer ville hun goslashre undervisningen
interessant sjov og varieret
413 Informantportraeligt af Berglind 13 aringr
Berglind er min tredje informant Hun fortaeligller mig at danskundervisningen er ok Den
er ikke bdquospecielt sjovldquo men heller ikke bdquodoslashdkedeligldquo Ligesom de to forrige informanter
har hun heller ikke nogen kontakt med danskere Berglind har vaeligret i Danmark to
gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
Det Berglind og hendes klassekammerater laver i timerne er fx opgaver om fiktive
danske familier opgaver i opgavebogen plakater og laeligse hoslashjt for hinanden bdquoJeg kunne
rigtig godt lide at lave plakaterne til den fiktive familieldquo sagde Berglind I timerne
skriver Berglind og de andre elever gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt
at forklare hvis der er noget de ikke kan forstaring
27
Den erfaring Berglind har med sig fra dansktimerne er ungdomskultur at laeligre danske
ord laeligse tegneserier synge danske sange grammatik laeligse op i klassen hoslashre paring dansk
musik og se danske film Det hun synes er mest spaeligndende i timerne er at lave
danskopgaver Den oplevelse som hun kunne huske og som hun synes var meget
interessant var engang da hendes klasse saring en dansk film bdquoI filmen var der en sang vi
godt kunne lide saring laeligreren spolede tilbage saring vi alle sammen kunne synge med paring
sangen Det var maeliggtig sjovtldquo Berglind kunne godt taelignke sig at laeligre flere danske ord
og goslashre hendes ordforraringd stoslashrre samt at forbedre sin danskudtale Det hun gerne ville
forbedre sig i er forstaringelsen af dansk talesprog Hun synes endvidere at dansktimerne er
gode ligesom de er Berglind og hendes klasse bruger ikke nogle danske medier i
undervisningen men lytter dog til danske lytteoslashvelser i danskbogen Hvis hun var
dansklaeligrer ville hun bdquorigtig gerneldquo synge mere paring dansk laeligse flere tekster hoslashjt
oversaeligtte flere tekster og skrive flere gloser
414 Informantportraeligt af Bergur 13 aringr
Bergur er min fjerde og sidste informant fra folkeskolen Bergur synes at
danskundervisningen er god ikke bdquokedeligldquo men meget bdquoneutralldquo Bergur er den eneste
af mine folkeskoleinformanter der har kontakt med danskere og det ca en gang om
maringneden bdquoJeg har boet i Danmark og har nogle gange kontakt med mine kammerater
paring Skypeldquo
I danskundervisningen bruger Bergur og hans klassekammerater
undervisningsmaterialet og skriver gloser Laeligreren underviser paring dansk imens eleverne
skriver ned og goslashr som de bliver sagt
Den erfaring Bergur har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen og se danske film Bergur er lidt mere begejstret for dansktimerne end
min anden mandlige folkeskoleinformant Han synes at naeligsten alt i dansktimerne er
spaeligndende og at undervisningen er udmaeligrket Han vil bruge dansktimerne til at laeligre
dansk i sin bredeste forstand og er meget tilfreds med undervisningen Ligesom de to
forrige informanter bruger de ikke nogle danske medier i timerne andet end lytteoslashvelser
i danskbogen Hvis Bergur var dansklaeligrer ville han ikke aeligndre paring noget bdquoJeg mener at
undervisningen er fin som den er og jeg vil have undervisningen ligesom den er nuldquo
28
42 Praeligsentation af gymnasieinformanterne
421 Informantportraeligt af David 17 aringr
David er min foslashrste informant fra gymnasiet Hans erfaring med dansk har baringde vaeligret
svaeligr og nem David har ikke nogen kontakt med danskere Eacuten gang har David vaeligret i
Danmark paring ferie bdquoJeg har vaeligret i Danmark eacuten gang og det var rigtig fedtldquo
Det David og hans klassekammerater laver i dansktimerne er fx opgaver fra
undervisningsmaterialet og lytter til lytteoslashvelser paring dansk bdquoLaeligreren underviser i
timerne og jeg lytter flittigtldquo tilfoslashjede han om danskundervisningen David har en del
erfaring med fra dansktimerne ungdomskultur laeligre danske ord oslashve dansk udtale
synge danske sange laeligse op i klassen hoslashre dansk musik og se film bdquoDesvaeligrre synger
vi ogsaringldquo sagde han og lo
Men det David synes er spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film og lave
opgaver om dem og diskutere om dem paring dansk Han fortalte mig om en mindevaeligrdig
oplevelse fra dengang han var i Dan 103 22 Han bestod med karakteren 47 og var
maeliggtig glad for ikke at have dumpet David kunne godt taelignke sig at blive bedre til at
laeligse dansk og blive bedre til at forstaring det han laeligser Det er laeligseforstaringelse som vaeliggter
mest hos David naringr det kommer til sposlashrgsmaringlet om han synes der var noget som maringtte
vaeligre anderledes i dansktimerne I undervisningen bruger han og hans klassekammerater
efterfoslashlgende medier radio tv og saring lytter de ogsaring til dansk musik I slutningen spurgte
jeg ogsaring David hvad han ville lave i dansktimerne hvis han var underviser Han ville
helt klart vaeligre bdquosjovldquo og fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser Han vil ogsaring
vise morsomme film vaeliglge bedre romaner til at laeligse og til sidst ville han opfordre sine
elever til at laeligse mere dansk fx ved at bruge danske undertekster naringr de ser film bdquoJeg
synes at man laeligrer meget af at have undertekster paring filmldquo
422 Informantportraeligt af Solla 18 aringr
Solla garingr ogsaring paring gymnasiet Hun synes at dansktimerne er bdquorigtig sjoveldquo men at
eksamenerne dog er lidt uretfaeligrdige fordi de nogle gange er for svaeligre Solla har ingen
22
Dan 103 er i Davids tilfaeliglde et af to danskkurser paring gymnasiet
29
kontakt med danskere Hun har vaeligret i Danmark fire gange to gange med sit
fodboldhold og to gange paring ferie
I dansktimerne taler Solla og hendes klassekammerater dansk oslashver grammatik skriver
gloser og ser film sammen bdquoVi lytter til laeligreren og taler med ham paring dansk Han er
ogsaring danskerldquo Solla har ligesom David meget erfaring med sig fra dansktimerne at
laeligre danske ord oslashve dansk udtale laeligse tegneserier grammatik laeligse op i klassen hoslashre
dansk musik og se danske film
At tale dansk og lave opgaver er noget af det Solla synes er mest spaeligndende Som
naeligvnt kan Solla godt lide dansktimerne Hun fortalte mig om en oplevelse hun kunne
huske fra en dansktime Hele hendes klasse inkl laeligrer spillede Harry Potter og det
synes hun var maeliggtig sjovt bdquoJeg kan rigtig godt lide dansktimerne fordi laeligreren er saring
sjov men jeg vil ikke laeligre mere dansk grammatikldquo Fortalte hun mig om
undervisningen Hun synes at der skulle vaeligre flere lytteoslashvelser for at eleverne kan faring en
bedre forstaringelse af dansk talesprog I Sollas klasse bruger de ikke mange danske medier
i undervisningen kun nyhedssider paring nettet Til sidst fortalte hun mig hvad hun kunne
taelignke sig at lave hvis hun var dansklaeligrer bdquoJeg ville tale meget med eleverne paring dansk
selvfoslashlgelig og lave sjove diskussioner med dem Og jeg vil fokusere meget mindre paring
grammatikldquo
423 Informantportraeligt af Eva 18 aringr
Eva er min tredje informant fra gymnasiet Hun synes at dansktimerne er meget sjove
fordi hendes laeligrer er meget bdquosjovldquo Eva er en af de faring informanter der har kontakt med
danskere Hun garingr til gymnastik hvor der er danske traelignere Eva har vaeligret i Danmark
to gange En gang med sit gymnastikhold og en anden gang paring ferie
I undervisningen i Evas klasse oversaeligtter de meget til dansk og taler meget dansk
sammen Laeligreren er meget dygtig at tale dansk med eleverne De erfaringer Eva har
med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord oslashve dansk udtale grammatik laeligse op i
klassen hoslashre paring dansk musik og se danske film Den sidste erfaring er o gsaring den hun
synes er mest spaeligndende Hun sagde bdquoDe er saring humoristiskeldquo da vi snakkede lidt om
danske film
30
Hun kunne ikke rigtig huske nogen oplevelse fra dansktimerne men sagde at laeligreren er
meget bdquosjovldquo og taler meget bdquoDet kan jeg godt lideldquo Eva kunne godt taelignke sig at blive
bedre til dansk udtale for at turde tale dansk naringr hun er i Danmark Eva er ogsaring meget
tilfreds med danskundervisningen hvor de fx bruger tv og sider paring internettet af ellers
mange mulige danske medier Til sidst forestillede Eva sig at hun var dansklaeligrer bdquoJeg
ville ikke aeligndre saeligrlig meget paring undervisningen men ville dog fokusere lidt mere paring
udtalenldquo
424 Informantportraeligt af Simon 19 aringr
Simon er min sidste informant fra gymnasiet og den sidste overhovedet Han synes at
undervisningen er fin Han har ikke nogen kontakt med danskere Det er maringske ikke en
overraskelse men Simon har ogsaring vaeligret i Danmark og det eacuten gang med sit
fodboldhold
I en typisk dansktime i Simons klasse fortaeligller han at de oversaeligtter tekster laeligser boslashger
lytter til lytteoslashvelser og ser danske film Han synes at undervisningen er meget varieret
men der bliver dog fokuseret lidt for meget paring grammatikken Simon goslashr sit bedste for
at laeligre dansk i undervisningen og det goslashr han ved hjaeliglp af laeligreren so m underviser
skriver gloser paring tavlen og hjaeliglper eleverne naringr de er i tvivl om noget Simon har ogsaring
erfaring med sig fra dansktimerne fx ungdomskultur at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen se danske film og saring laeligser han endda danske boslashger derhjemme bdquoJeg
kan godt finde paring at laeligse nogle danske boslashger derhjemmeldquo
Det Simon synes er mest spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film Han
kunne fortaeliglle mig en interessant oplevelse fra dengang han var i tiende klasse Da fik
hans klasse besoslashg af en dansk klasse og han fik chance til at tale dansk Det er ogsaring
noget Simon godt kunne taelignke sig at blive bedre til at kunne tale og forstaring isaeligr naringr det
drejer sig om talesproget Han synes ogsaring at der bliver undervist for meget grammatik
og ville gerne at der bliver vist flere danske film med islandske undertekster for bedre
at kunne forstaring det som bliver sagt Hvis Simon var dansklaeligrer ville han vaeligre en meget
bdquotraditionelldquo laeligrer undervise i undervisningsmaterialet men vise flere danske film
bdquoJeg synes at danske film er utrolig sjove og derfor ville jeg vise mange af slagsenldquo
31
43 Resultater fra interviewundersoslashgelsen
Af de otte informantportraeligtter ovenfor fremgaringr at baringde folkeskole- og
gymnasieeleverne har meget forskellige erfaringer med dansk I det foslashlgende vil jeg
bruge to grafer en for hver gruppe til at sammenligne de to gruppers erfaring af dansk
og deres holdninger til danskundervisningen Sposlashrgsmaringlene er nummereret ligesom i
sposlashrgeskema i bilag 2a og b
I figur 3 ser vi folkeskoleelevernes svar23
Figur 3 Folkeskoleelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
23
I ja og nej sposlashrgsmaringl bruger jeg enhederne 0 og 1 hhv som nej og ja I sposlashrgsmaringl 2 4 6 7 8 9 10
11 og 12 (de aringbne sposlashrgsmaringl) svarer enheden til antallet af svarene fx i sposlashrgsmaringlet Har du vaeligret i
Danmark svarer Anna 2 dvs at hun har vaeligret to gange i Danmark Det samme gaeliglder for
gymnasieelevernes skema
X-akslen staringr for sposlashrgsmaringlene og y-akslen staringr for enhederne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp4 Sp6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
Alex
Anna
Berglind
Bergur
32
Dernaeligst ser vi resultaterne fra gymnasieelevernes svar
Figur 4 Gymnasieelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
Her ses det tydeligt at gymnasieeleverne har mere erfaring med dansk og at de mener at
de kan mere Det er ikke saring overraskende da de er aeligldre og har haft fire og fem aringr mere
danskundervisning Endvidere er gymnasieeleverne mere entusiastiske for
undervisningen dvs at de vil laeligre mere de vil blive bedre til mere og saring har tre af de
fire gymnasieelever en staeligrk holdning til hvordan undervisningen kunne vaeligre
anderledes i modsaeligtning til folkeskoleeleverne Ingen af de fire folkeskoleelever synes
at undervisningen skulle vaeligre anderledes De er tilfredse med undervisningen Der er
selvfoslashlgelig mange elementer som spiller en rolle for dette resultat Maringske skyldes det
laeligrerne maringske er det den stoslashrre erfaring med danskundervisningen og at de kan mere
dansk og maringske toslashr gymnasieeleverne bruge deres stemme og fortaeliglle om deres
holdninger De er maringske lidt mindre generte end de yngre informanter
De aeligldre elever er mere motiverede har klarere og staeligrkere holdninger til forbedring af
undervisningen og virker gladere for undervisningen end folkeskoleeleverne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp 4 Sp 6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
David
Solla
Eva
Simon
33
44 Udtaleanalysen
Nu til den anden del af analysen Foslashrst vil jeg gennemgaring DR-radiovaeligrtens oplaeligsning
som jeg har transskriberet fonetisk i bilag 41 Derefter bevaeligger jeg mig over til de fire
traeligk som jeg vil fokusere paring og omtale andre traeligk jeg finder hen ad vejen
Strukturen er efterfoslashlgende i udtaleanalysen
Radiovaeligrtens danske udtale og mulige udfordringer for de islandske elever
Rulle-r
Schwa (ǝ)
A-lyd
I-udtale af skriftens y
Andre gennemgaringende traeligk
o Islandsk udtale af danske ord
o AElig-udtale
o Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
441 DR-radiovaeligrtens udtale
Denne udtale kan forstarings af alle danskere da den tilhoslashrer en overnorm rigsmaringlet Der er
ikke nogen ord eller udtaler som skulle vaeligre en udfordring for en dansker at forstaring
Radiovaeligrten er ung og taler meget hurtigt og energisk som er et ungdomstraeligk
bdquoUngdomssprog er karaktiseret ved at de unge taler hurtigt og energiskldquo (Joslashrgensen og
Quist 2008 67)
Vi kan forvente at de unge islandske elever stoslashder paring nogle udtaleudfordringer De otte
naeligvnte traeligk rulle-r moslashrk a- lyd bdquobloslashdtldquo g i-udtale af skriftens y afstemning
praeligaspiration schwa og tryk er eksempler paring dette samt de tre nye traeligk jeg har fundet
442 Rulle-r
I islandsk udtales r- lyden som rulle-r Dette kan transskriberes [aᶉ] Den danske r-
udtale er som bekendt en udfordring for islaeligndinge Det danske r forekommer paring to
forskellige maringder i den tekst jeg bruger i min analyse Den ene er [r] fx i ordet Rasmus
[rαsmus] og den anden er [ɹ] som findes i et ord som mor [moɹ] Det foslashrste er enten
34
konsonantisk det andet vokalisk Efterfoslashlgende kan vi se et skema med eksempler fra
DR-teksten
Konsonantisk r (foran vokal) Vokalisk r (efter vokal)
r i forlyd r i daeligkket forlyd ɔ i diftonger
Rasmus praeligsentere praeligsentere bliver
Skema 5 Konsonantisk og vokalisk r
Hvis vi ser tilbage paring sammenligningen af det danske og det islandske lydsystem i
kapitel 25 ser vi at det danske og det islandske r har to ting til faeliglles De er begge
konsonanter som er stemte haeligmmelyde Forskellen ligger dog i at det danske r bliver
til bagerst i munden hvorimod det islandske bliver til forrest i munden dvs at de har
forskelligt artikulationssted
Det islandske rulle-r forekommer oftest i mine optagelser af eleverne i slutningen af
ord fx er her har osv men ogsaring nogle enkelte gange i midten af ord men i disse
tilfaeliglde er det i slutningen af et sammensat ord fx i ord som sladderhistorier hvor
rulle-r kan typisk findes i slutningen af sladder og i slutningen af hele ordet som i
eksemplerne foroven
4421 Folkeskoleelevernes udtale af r
I originalteksten er der 45 r I folkeskoleelevernes oplaeligsninger forekommer rulle-r 31
gange hos Alex 41 gange hos Anna 42 gange hos Berglind og 18 gange hos Bergur
Bergur har mest styr paring sine r-udtaler og det er meget sandsynligt fordi han har boet i
Danmark og derfor har stoslashrre erfaring af danskudtalen De tre andre informanter bruger
rulle-r betragtelig mere helt op til 42 gange Det betyder derfor at Alex bruger rulle-r i
69 af gangene Anna 91 af gangene og til sidst bruger Berglind rulle-r 93 af
gangene Bergur udtaler r bedst eller 40 af gangene
4422 Gymnasieelevernes udtale af r
I gymnasieelevernes udtaler forekommer rulle-r 35 gange hos David 41 gange hos
Solla 42 gange hos Eva og 44 gange hos Simon Til forskel fra folkeskoleeleverne
forekommer rulle-r gennemsnitligt mere jaeligvnt 78 af gangene hos David 91 hos
35
Solla 93 hos Eva og til sidst 97 hos Simon Simon udtalte r som rulle-r i alle dets
forekomster paring naeligr eacutet i ordet Rasmus
4423 Sammenligning af elevernes r
Hvis vi ser grafisk paring elevernes rulle-r forekomster ser det saringledes ud
Figur 5 Sammenligning af elevernes rulle-r forekomster
Her ses det at rulle-r forekomsterne ligger meget jaeligvnt med undtagelse af Bergur Hvis
vi sammenligner folkeskoleeleverne med gymnasieeleverne ser vi at gennemsnittet af
rulle-r i den foslashrnaeligvnte gruppe er 73 hvorimod det er 90 hos gymnasieeleverne
443 Schwa (ǝ)
Lingvisten Ruben Schachtenhaufen skriver paring sin hjemmeside at schwa-assimilation er
et af det allermest karakteristiske ved dansk udtale men hvor ofte skal det forekomme i
en udtale Han skriver at det er en god tommelfingerregel at sige at hver fjerde schwa
falder bort hver fjerde udtales [ǝ] men at halvdelen undergaringr schwa-assimilation fx i
ord som lige [li∙ǝ] som bliver til [li∙i] pga schwa (Schachtenhaufen 2011)
Schwa [ǝ] findes ikke i det islandske lydsystem jf kapitel 212 Men det findes i det
danske og det som et af de karakteristiske traeligk af dansk udtale [ǝ] er en dansk vokal
som bliver til midt i mundhulen en saringkaldt midttungevokal
0
20
40
60
80
100
120
Folkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Alex og David
Anna og Solla
Berglind og Eva
Bergur og Simon
36
Da denne vokal ikke findes i det islandske lydsystem er det ikke en overraskelse at det
er en udfordring for de islandske elever
I radiovaeligrtens udtale forekommer schwa-udtalen 36 gange men schwa falder bort 6
gange Dette resultat ligner Schachtenhaufens tommelfingerregel I samme optagelse
staringr schwa 15 gange i slutningen af et ord Optagelsen indeholder dog ikke mange
schwa-assimilationer kun fem Schwa-forekomster -assimilationer og -bortfald er
efterfoslashlgende i radiovaeligrtens udtale
schwa-forekomster schwa-bortfald schwa-assimilation
studiet (x2) tilbage fyrfadslysene
fyrfadslysene lave (x2) glaeligdet
kuglepen nogle siden
denne (x3) nye hendes
udsendelse (x2) uge oslashjeblik
forlaelignget
sidste
ugen
sendte
skulle
sige
allerede
blandet
pose
igennem
lille
overraskelse
element
praeligsentere
oslashjeblik
egen
37
fortaeliglle
kaeligledaeliggge (x2)
dette
inden
Skema 6 Schwa i radiovaeligrtens udtale
4431 Folkeskoleelevernes schwa
Mine informanter i folkeskolen har mange schwa-forekomster Alex har 54 Anna har
48 Bergling har 50 og Bergur har 45 I alle tilfaeliglde forekommer schwa i slutningen af
ord i mere end halvdelen af udtalerne Et interessant traeligk ved folkeskoleelevernes
udtale er at schwa-bortfaldet naeligsten ikke er til stede i nogen af optagelserne De faring
gange schwa ikke bliver udtalt bliver det erstattet af en anden vokal oftest [aelig]
Informanterne i denne gruppe har ikke mange udtaler som undergaringr schwa-assimilation
faktisk kun tre og det er alle oplaeligserne sammenlagt Schachtenhaufens
tommelfingerregel siger at halvdelen undergaringr assimilation men folkeskoleeleverne er
langt fra dette
Statistisk ser resultaterne af schwa forekomsterne ud saringledes at Alex udtaler schwa
150 i forhold til radiovaeligrten Anna 133 Berglind 139 og Bergur 125
4432 Gymnasieelevernes schwa
Mine informanter paring gymnasiet har ogsaring mange schwa-forekomster David har 51
schwa-forekomster Solla har 57 Eva har 39 og til sidst har Simon 34 Ligesom hos
folkeskoleeleverne forekommer schwa mere end halvdelen af gangene i slutningen af et
ord Det er endnu engang mere end hos radiovaeligrten Schwa-bortfald er ens hos
gymnasieeleverne sammenlignet med folkeskoleeleverne dvs ingen eller erstattet af
andre vokaler
Paring samme maringde som folkeskoleelevernes udtale undergaringr gymnasieelevernes udtale
ikke mange schwa-assimilationer kun fire og det er igen sammenlagt
38
Statistisk ser gymnasieelevernes schwa forekomster saringledes ud at David udtaler schwa
141 i forhold til radiovaeligrten Solla 158 Eva 108 og til sidst Simon 94 og er
derfor den der ligger taeligttest paring radiovaeligrtens schwa-udtale af de to gruppers udtaler
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster
Baringde folkeskole- og gymnasieeleverne udtaler schwa i slutningen af ord mere end
halvdelen af gangene Men deres schwa-forekomster er i det hele taget meget
forskellige Seks ud af de otte informanter udtaler schwa alt for ofte hvorimod to af
informanternes schwa-udtale ligger meget taeligt paring radiovaeligrtens Endvidere er der ikke
nogen schwa-bortfald i mine informanters oplaeligsninger med undtagelse af erstatning af
andre vokaler eller lignende
En statistisk sammenligning af informanternes gennemsnit af schwa-udtaler er saringledes
at folkeskoleelevernes gennemsnit er 49 udtaler Gymnasieelevernes gennemsnit er 45
schwa-udtaler Der er derfor ikke den store forskel paring de to informantgrupper men det
viser sig at gymnasieelevernes schwa-udtale ligner mere radiovaeligrtens En grafisk
sammenligning af de to grupper med radiovaeligrten ser saringledes ud
Figur 6 Elevernes schwa-forekomster i forhold til radiovaeligrtens
Ud fra denne graf ser vi at folkeskoleelevernes schwa-udtale er 36 procentpoint mere
end radiovaeligrtens og gymnasieelevernes schwa-udtale er 25 procentpoint mere
0
20
40
60
80
100
120
140
160
Radiovaeligrt Follkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Schwa-forekomster i
39
444 A-lyd
optagelsen af DR‟s radiovaeligrt forekommer det lyse a i alt 31 gange og det moslashrke a 37
gange Det vil derfor sige at a forekommer 68 gange fordelt paring lyse og moslashrke a-er I
oslashvrigt er a-erne meget jaeligvnt fordelt naeligsten halvdelen lyse og naeligsten halvdelen moslashrke
I det danske lydsystem findes der et lyst og et moslashrkt a Det lyse findes i ord som masse
og rist [masǝ] og [ ] hvorimod det moslashrke findes i ord som par [pαɹ] I det islandske
lydsystem derimod findes der kun et a det moslashrke [α] Det lyse a findes foran
tungespidslyde t d n s og l fx i ord som kam kaffe ak osv
Da der ikke findes noget lyst a i det islandske lydsystem overrasker det ikke nogen at
denne udtale kan forekomme som en udfordring for de islandske oplaeligsere
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer ikke saeligrlig ofte i folkeskoleelevernes oplaeligsninger faktisk kun
11 gange hos Alex 13 gange hos Anna otte gange hos Berglind og seks gange hos
Bergur Dvs at hos Alex forekommer det lyse a kun 35 af gangene 42 hos Anna
26 hos Berglind og 19 hos Bergur24
Det moslashrke a forekommer derimod meget tit Det er som foslashr skrevet ikke nogen
overraskelse da det lyse a ikke findes i det islandske lydsystem Alex bruger det moslashrke
a 64 gange Anna 43 gange Berglind 54 gange og Bergur 56 gange Alle mine
informanter i folkeskolen bruger saringledes det moslashrke a oftere end det forekommer i
optagelsen af radiovaeligrten Statistisk forekommer det 72 procentpoint for ofte hos Alex
16 procentpoint for ofte hos Anna 46 procentpoint for ofte hos Berglind og 51
procentpoint for ofte hos Bergur
Det moslashrke a forekommer i alle oplaeligsningerne i ordene glas og vand
4442 Gymnasieelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer endnu sjaeligldnere hos gymnasieeleverne eller en enkelt gang hos
David en enkelt gang hos Solla to gange hos Eva og til sidst seks gange hos Simon
24
Her regner jeg med af de i alt 31 lyse a-er
40
Statistisk set er det 3 hos David 3 hos Solla 6 hos Eva og til sidst 19 hos
Simon
Ligesom folkeskoleeleverne forekommer det moslashrke a ogsaring alt for mange gange hos
gymnasieeleverne Det forekommer 63 gange i Davids udtale 66 gange i Sollas 63 i
Evas og 54 i Simons Statistisk set er det 70 procentpoint for ofte i Davids oplaeligsning
78 procentpoint for ofte hos Solla 70 procentpoint for ofte hos Eva og 46 procentpoint
for ofte hos Simon
4443 Sammenligning af elevernes a-er
Hvis vi ser paring elevernes a- lyde og deler dem ind i tre kategorier de lyse a-er de moslashrke
a-er og de moslashrke a-er som skal vaeligre lyse ser det saringledes ud grafisk
Figur 7 Sammenligning af elevernes lyse moslashrke og moslashrke a-er som skal vaeligre lyse
For at opnaring den samme a- fordeling af udtale af a- lydene som i radiovaeligrtens udtale skal
elevernes soslashjler staring i 31 for det lyse a og 37 for det moslashrke a Men som vi kan se
forekommer det moslashrke a alt for ofte hos alle eleverne og det lyse a forekommer alt for
sjaeligldent
0
10
20
30
40
50
60
70
Lyse a-er Moslashrke a-er Moslashrke a-er som skal vaeligrelyse
Alex
Anna
Berglind
Bergur
David
Solla
Eva
Simon
41
445 I-udtale af skriftens y
I optagelsen af DR-teksten forekommer bogstavet y i alt seks gange Y er i det danske
lydsystem en hoslashj urundet bagtungevokal Men denne y- lyd findes ikke i det islandske
lydsystem Den islandske skrifts y udtales [e] ligesom det danske bogstav e samt det
islandske bogstav i De islandske bogstaver yacute og iacute udtales derimod som det danske [i]
og derfor overrasker det ikke nogen at islaeligndinge kan komme til at udtale [y] som [i]
Paring sprogmuseetdk skriver Brodersen at islaeligndinges udtale af skriftens y kan af og til
lyde som [i]
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y
Af de i alt seks y- forekomster i radiovaeligrtens udtale udtaler de islandske
folkeskoleelever bogstavet y som [i] op til fem gange Dette traeligk forekommer tre gange
hos Alex en gang i ordent nyt og to gange i ordet ny to gange hos Anna i ordet ny fem
gange hos Berglind i ordet nyt tre gange i ordet ny og en enkelt gang i betyder og to
gange hos Bergur i ordet ny Gennemsnittet af i-udtale af [y] er derfor tre gange hos
denne gruppe folkeskoleelever
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y
Dette traeligk finder vi ogsaring hos gymnasieeleverne Det forekommer to gange hos David i
ordet ny en enkelt gang hos Solla i ordet fyrfadslysene tre gange hos Eva i ordet ny og
til sidst tre gange hos Simon i ordet ny Gennemsnittet for denne gruppe er derfor lidt
mindre end for folkeskoleeleverne eller 225 gange
Alle informanterne med eacuten undtagelse udtaler ny med [i] i stedet for [y] Det er kun
Solla der staringr udenfor denne gruppe men hun er derimod den eneste af alle otte
informanter der udtaler fyrfadslysene med [i] Berglind er ogsaring den eneste af de otte
informanter der udtaler betyder med [i] ellers er det ordene ny og nyt som staringr i vejen
for elevernes y-udtale
Resultatet af dette traeligk er derfor at de to informantgrupper gennemsnitligt udtaler
bogstavet y som [i] 44 af gangene
42
446 Andre gennemgaringende traeligk
Eftersom jeg lyttede optagelserne igennem utallige gange lagde jeg maeligrke til andre
gennemgaringende traeligk Jeg stoslashdte paring tre som kom igen og igen baringde hos folkeskole- og
gymnasieeleverne Det foslashrste som vakte min opmaeligrksomhed var at eleverne ofte
udtaler enkelte smaringord med en islandsk udtale De fleste af disse ord ligner de islandske
og har samme betydning Det andet traeligk jeg stoslashdte paring var elevernes islandske udtale af
det danske [aelig] I det islandske lydsystem udtales [aelig] som [αj ] Disse to traeligk ligner
derfor hinanden paring den maringde at de begge er en paringvirkning fra det islandske lydsystem
men jeg mener at udtalen af [aelig] boslashr staring som sit eget traeligk da misforstaringelser kan komme
op til overfladen ved et fonemskifte som dette hvorimod en islandsk udtale af smaringord
som jeg her og han ikke altid volder de store misforstaringelser men paring trods af dette er
det et traeligk for sig selv Nogle af disse udtaler virker dog islandske men det skal haves
for oslashje at der maringske kun er eacutet fonemskifte paring faeligrde oftest vokal- eller r-skifte Det
tredje traeligk er oplaeligsernes udtale af [ɔ] Den kommer naeligsten altid til at lyde som [aeligᶉ]
Min forventning er at fordi det islandske ord er 25 udtales [aeligᶉ] kommer udtalen i
optagelserne af endelsen ndasher [ɔ] til at blive udtalt som det foslashrnaeligvnte [aeligᶉ]
4461 Islandsk udtale af danske ord
Hos folkeskoleeleverne er det ord som ny nummer er glas her at jeg dag skal og
han som udtales med en islandsk udtale Udtalerne er derfor [ni numaeligᶉ aeligᶉ glα haeligᶉ α
jaeligᶃ αᶃ gαl hαn] Det er ogsaring disse ord som findes hyppigt udtalt paring islandsk hos
gymnasieeleverne Jeg fandt ogsaring andre eksempler som kun forekom nogle enkelte
gange eller kun hos eacuten oplaeligser fx udtaler Anna og som [ɔᶃ] Berglind og Bergur sidste
som [ iethǝ ǝ] Eva sidste som [ iethα i] Solla oslashjeblik som [ǝj gnα leg] og Simon udtaler
ord som vand klar altsaring og saring paring islandsk og derfor [ α n klα ᶉ αl α α ] I
Simons islandskede danskudtale kommer han til at skifte det danske bogstav aring ud med
det islandske aacute [α ] som godt kan skabe problemer for det danske oslashre at forstaring26
25
Dette ord er det samme som det danske verbum at vaeligre altsaring er 26
Se bilag 4 for transskriptioner af elevernes oplaeligsninger
43
4462 AElig-udtale
Mine oplaeligsere har det til at udtale skriftens aelig paring islandsk ved oplaeligsningen jf det
ovenstaringende traeligk om islandsk udtale af danske ord I radiovaeligrtens oplaeligsning
forekommer [aelig] i alt 30 gange men af senere omtalte grunde meget oftere hos begge
grupper oplaeligsere Folkeskoleeleverne havde alle nogle problemer med det danske [aelig]
Alex stoslashdte paring dette problem to gange i ordet populaeligr [po u laeligrsquoɹ] og udtaler ordet
[ˈpɔpulαj ᶉ] hvor [aelig] bliver til [αj ] Anna stoslashder tre gange paring dette problem i ordene
forlaelignget populaeligr og kaeligledaeliggge og udtaler ordene [fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ kaeliglǝ αj gǝ]
Berglind stoslashder paring dette problem i alt seks gange i ordene taeligndt to gange i populaeligr
glaeligdet kaeligledaeliggge og fortaeligller som hun udtaler [ αj n po ulαj ᶉ glαj ǝ kaeliglǝ αj gǝ
fɔᶉ αj laeligᶉ] og til sidst stoslashder Bergur ogsaring seks gange paring dette problem i ordene taeligndt
forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle og kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔlαj ŋ
pɔ ulαj ᶉ fɔ αj l kaeliglǝ αj gǝ]
Hos gymnasieeleverne stoslashder vi paring de samme problemer med bogstavet aelig Dette traeligk
forekommer ni gange hos David i ordene taeligndt forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle
fortaeligller og tre gange i kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
kaeliglǝ αj gǝ kαj lǝ αj gǝ] otte gange hos Solla i ordene taeligndt forlaelignget to gange i
populaeligr glaeligdet fortaeliglle fortaeligller og to gange i kaeligledaeliggge som hun udtaler [ αj n
po ulαj ᶉ glαj ǝeth ɔᶉ αj lǝ kαj lǝ aeliggǝ] seks gange hos Eva i ordene taeligndt forlaelignget to
gange i populaeligr fortaeliglle og fortaeligller som hun udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
fɔᶉ αj lɔ] og til sidst ni gange hos Simon i ordene taeligndt forlaelignget praeligsentere to gange
i populaeligr tre gange i kaeligledaeliggge og fortaeligller som han udtaler [ αj n fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ
pᶉαj ǝn aeligᶉ kαj l aeliggǝ kαj lǝ αj gǝ ɔᶉ αj laeligᶉ]
44
Hvis vi ser skematisk paring dette traeligk hver gruppe elever for sig ser det saringledes ud
folkeskoleeleverne gymnasieeleverne i alt
populaeligr 7 8 15
forlaelignget 2 3 5
kaeligledaeliggge 3 4 7
kaeligledaeliggge27 0 2 2
taeligndt 2 4 6
fortaeliglle(r) 2 7 9
glaeligdet 0 1 1
praeligsentere 0 1 1
Skema 7 Ord hvor ele e ne u ale aelig om αj
Dvs at populaeligr og kaeligledaeliggge troner paring toppen med i alt hhv 15 og 11 [aelig][αj ]-
forekomster Ordet populaeligr er oprindeligt fra fransk populaire28 men bruges ogsaring i
engelsk popular Det kan vaeligre grunden til at mine oplaeligsere bruger [αj ]-udtalen da den
minder meget om den engelske udtale og engelsk er det islandske foslashrste fremmedsprog
undervist i folkeskole og gymnasium Min forventning for hvorfor kaeligledaeliggge er saring
svaeligrt et ord at udtale for de islandske elever er at det er en ordentlig mundfuld at tage
fat paring Der er baringde [aelig] og [ǝ] som kan vaeligre forvirrende da det danske aelig er en halvlav
urundet fortungevokal men det samme fonem i det islandske lydsystem er en halvhoslashj
urundet vokal Denne forskel kan forvirre og selvfoslashlgelig ogsaring fordi at det danske
bogstav aelig udtales [αj ] paring islandsk
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Den danske endelse ndasher forekommer regelmaeligssigt i radiovaeligrtens optagelse i alt 11
gange Det er ord som bolsjer sladderhistorier nummer bliver senere betyder mm
27
Denne version af kaeligledaeliggge er naringr [aelig] bliver til [αj ] to gange i ordet hvorimod det ovenstaringende
kaeligledaeliggge kun prydes af et enkelt [aelig][αj ] 28
Se ordnetdkddo
45
oplaeligserne har svaeligrt ved at udtale Alle disse ord enten ender med ndasher eller har ndasher et
sted i ordet Hos folkeskoleeleverne forekommer dette traeligk lidt mere end fire gange
gennemsnitligt og lidt mindre end syv gange gennemsnitligt hos gymnasieeleverne
Dvs at i folkeskoleelevernes udtale forekommer [aeligᶉ]-udtalen 39 af alle ndasher-
forekomster hvorimod i gymnasieelevernes udtale forekommer traeligkket 61 af alle ndash
er-forekomsterne
447 Forholdet mellem holdning og udtale
Paring baggrund af mine interview og elevernes oplaeligsninger undersoslashger jeg om der er et
lighedstegn mellem holdning til undervisningen og udtalen For at undersoslashge dette tager
jeg udgangspunkt i interviewene og de traeligk jeg har fundet i hver elevs optagelse for sig
Grafisk ser holdningerne saringledes ud
Figur 8 Elevernes holdning til danskundervisning
Resultaterne af holdningsundersoslashgelsen er derfor at Alex har en negativ holdning til
undervisningen Bergur og Eva har en neutral holdning og Anna Berglind David Solla
og Simon har en positiv holdning til undervisningen
Den anden del af holdnings- og udtaleundersoslashgelsen er den udtalemaeligssige Jeg deler
ogsaring udtalen ind i tre kategorier i forhold til antal forekomster af de forskellige traeligk De
tre kategorier er mindre god middelgod og god udtale Jeg gennemgaringr alle de syv traeligk
0
1
2
3
4
5
6
7
Alex 13 Anna 13 Berglind13
Bergur 13 David 17 Solla 18 Eva 18 Simon 19
Holdning til danskundervisning
46
jeg har undersoslashgt og analyseret dvs rulle-r schwa a-lyde i-udtale af skriftens y
islandsk udtale af danske ord aelig-udtale og forholdet mellem ndasher og [ɔ]
Ved brug af foslashrnaeligvnt metode om udregning af resultater ser elevernes udtaleresultater
saringledes ud
rulle-r ǝ a α i-udtale islandsk udtale [aelig] [aeligᶉ ɔ] i alt
Alex 1 1 2 2 2 2 3 3 16
Anna 1 2 2 3 2 1 3 2 16
Berglind 1 2 1 2 1 1 3 2 13
Bergur 2 2 1 1 2 2 3 3 16
David 1 2 1 1 2 1 3 1 12
Solla 1 1 1 1 3 2 3 2 14
Eva 1 3 1 1 2 1 3 2 14
Simon 1 3 1 2 2 1 3 1 14
Skema 8 Elevernes udtaleresultater
Samtlige elever har en middelgod udtale da de alle ligger et sted imellem 9-16 Alex
Anna og Bergur er derimod meget taeligt paring at have en god udtale
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen
Resultaterne er meget interessante Alex er den eneste elev hvis holdning til
undervisningen er negativ Bergur og Eva er neutrale overfor undervisningen og Anna
Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning Resultaterne af
udtaleundersoslashgelsen er ogsaring meget interessant fordi samtlige elevers udtale er
middelgod men Alex Anna og Bergur har en udtale der er lige paring kanten af at vaeligre
god
Min forventning for denne sammenligning af holdning og udtale var at god udtale og
positiv holdning over for danskundervisningen holder haringnd i haringnd og vice versa Men
47
resultatet blev andet De tre elever hvis udtale er 16 point og derfor paring kanten af en god
udtale har alle forskellige holdninger til undervisningen Alex har en negativ holdning
Anna en positiv og Bergur en neutral Der er derfor ikke nogen sammenhaeligng mellem
middelgodgod udtale og positiv holdning Der er kun eacuten elev min forventning gaeliglder
for Men hvis vi ser paring middelgod udtale versus holdning dvs de andre informanter
gaeliglder det samme Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning til
undervisningen hvorimod Evas holdning er neutral
Ud fra disse resultater kan jeg derfor konkludere at min forventning af forholdet mellem
holdning og udtale ikke gaeliglder for denne undersoslashgelse
48
5 Diskussion
Mine resultater bygger paring teorierne i kapitel 2 Men der er dog noget som kan
diskuteres hvad teorierne angaringr og hvordan de haelignger sammen med resultaterne Det
foslashrste jeg vil diskutere er hvorvidt det danske sprog er vigtigt i Island Nogle vil maringske
mene at engelsk skulle vaeligre det eneste fremmedsprog da flertallet af den vestlige
verden kender til engelsk paring et eller andet saeligt Men Danmark og det danske sprog har
en kulturel og historisk betydning i Island bla fordi Island hoslashrte til Danmark indtil
1944 og fordi det islandske skolesystem hoslashrte under det danske
undervisningsministerium indtil 1918 Det er bla derfor blevet en tradition at holde fast
i det danske sprog og at undervise i det som andet fremmedsprog Dette argument kan
ogsaring stoslashttes af den nordiske sprogpolitik som handler om det nordiske samarbejde og
at gode sprogkundskaber i et af de skandinaviske sprog har stor betydning for de andre
nordiske lande
Det andet jeg vil diskutere er sprognormer og sprogpolitik Der findes mange
sprognormer men hvilken norm skal der undervises i i Island Hvilken sprognorm har
islaeligndinge brug for DR mener at det er vigtigt at holde fast paring rigsmaringlsnormen og de
er meget bevidste om denne norm i udsendelser i tv og radio og i artikler paring DR‟s
hjemmeside Rigsmaringlsnormen er ogsaring den sprognorm som undervises i i Danmark og i
udlandet Saring deacuter har vi svaret Rigsmaringlsnormen Den mest relevante sprognorm til
danskundervisning i Island er rigsmaringlsnormen eller regionale varianter af denne norm
for det er godt at eleverne bliver vant til at hoslashre forskellige slags dansk
Mine resultater fra udtale- og holdningsundersoslashgelsen var meget interessante Jeg fandt
ikke nogen sammenhaeligng mellem udtale og holdning til danskundervisningen Det kan
forklares med den lille informantgruppe og fordi at gymnasieeleverne alle kommer fra
hver sit gymnasium alle med hver sin laeligrer
Der opstod nogle faring problemer og forhindringer undervejs i arbejdet ved min opgave
Min informantgruppe er lille og bestaringr som naeligvnt kun af otte elever Min analyse er
grundig og mine resultater er noslashjagtige men det kan ikke generaliseres ud fra et lille
materiale Men det er maringske en motivering til en kvantitativ opgave med stoslashrre omfang
49
Tre af mine informanter var enige om at der bliver fokuseret alt for meget paring dansk
grammatik Det er noget de ikke synes godt om og maringske er det en hindring for deres
motivation i dansktimerne
Resultaterne af dette diskussionsafsnit er derfor at dansk har en kulturel og historisk
plads i det islandske samfund og der boslashr holdes fast i det danske sprog af hensyn til
kontakten med de nordiske lande det vil sige at i islaeligndinges tilfaeliglde er dansk noslashglen
til Norden En variant af en rigsmaringlsnorm er den sproglige norm islaeligndinge skal
undervises i da den kan forstarings af alle dansktalende og er den norm som bliver
undervist i i danske skoler
50
6 Opsummering og konklusion
61 Opsummering
I denne opgave har jeg analyseret otte optagelser af folkeskole- og gymnasieelever
foruden at have transskriberet den originale optagelse af DRbdquos radiovaeligrt
Jeg har praeligsenteret min undersoslashgelse af folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk
og deres holdninger Jeg har ogsaring gjort rede for en sprognorm som er relevant i
undervisningssammenhaeligng hvilken status dansk har i Island DRbdquos bevidsthed om
sprogpolitikken og gengivet en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem
Min undersoslashgelse bygger paring tidligere undersoslashgelser af islaeligndinges udtale af dansk og
jeg har valgt at fokusere paring fire af de typiske traeligk rulle-r schwa a-lyde og i-udtale af
skriftens y samt at have oslashjnene aringbne for nye traeligk Da en undersoslashgelse som denne er ny
i sprogforskningen har det vaeligret interessant at undersoslashge disse traeligk og jeg fandt tre
nye traeligk
62 Konklusion
Det danske lydsystem er mere kompleks end det islandske mht vokaler da det danske
har flere vokalkvaliteter end det islandske Der er dog ikke stor forskel paring
konsonantfonemerne i lydsystemerne Det er derfor klart at alle mine konklusioner
kommer til at forbindes med vokalkvaliteterne
Jeg har fundet frem til at der i mit materiale er syv gennemgaringende traeligk ved islaeligndinges
udtale af dansk Fire af dem er tidligere blevet undersoslashgt Jeg har ogsaring fundet og
analyseret tre nye traeligk Et af dem er elevernes islandskede udtale af danske ord De ord
eleverne udtalte paring islandsk er fx ny nummer er glas her at skal jeg og dag Det er
alle ord som ligner de islandske ord med samme betydning og derfor er det nemt at
gennemskue hvorfor eleverne udtaler dem paring islandsk Islandsk er elevernes
modersmaringl og hvis de foslashler sig lidt usikre er det oplagt at bruge den mere naturlige
islandske udtale
Der er ikke de store forskelle paring folkeskole- og gymnasieelevernes udtale Alle de
foslashrnaeligvnte traeligk forekommer nogle oftere end andre Det is landske rulle-r forekommer i
51
alle optagelserne og det ses i figur 3 hvordan rulle-r fordeles mellem eleverne Der er
kun eacuten elev Bergur som bruger rulle-r betydelig mindre end de andre kun 40
Gennemsnittet af de to grupper er 73 for folkeskoleeleverne og 90 for
gymnasieeleverne
Schwa forekommer ogsaring i alle optagelserne Schwa-forekomsterne er flest hos
folkeskoleeleverne eller 36 procentpoint mere end radiovaeligrten Gymnasieelevernes
gennemsnit er 25 procentpoint mere end radiovaeligrten
I dansk findes der to forskellige a-lyde det lyse og det moslashrke a men der findes kun det
moslashrke a i det islandske lydsystem Det har ikke vaeligret et overraskende resultat at mine
informanter bruger det moslashrke a fra 16 procentpoint for ofte til 78 for ofte Det lyse a
bliver derimod kun brugt fra 3 op til 42
Det sidste af de foslashr undersoslashgte traeligk er i-udtalen af skriftens y Dette traeligk forekommer to
til fem gange af i alt seks y-forekomster i radiovaeligrtens optagelse hos
folkeskoleeleverne og eacuten til tre gange hos gymnasieeleverne Gennemsnittet af dette
traeligks forekomster er tre gange hos folkeskoleeleverne og 225 gange hos
gymnasieeleverne
Men jeg stoslashdte ogsaring paring tre nye traeligk i min undersoslashgelse Det foslashrste er naeligvnt foroven og
er et slags rdquoovertraeligkrdquo fordi de to andre til dels hoslashrer under dette traeligk De to andre er
elevernes udtale af [aelig] og forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Skriftens aelig forekommer i alt 30 gange i radiovaeligrtens optagelse og alle oplaeligserne
stoslashdte paring dette problem AElig udtales [αj ] paring islandsk og det smitter tydeligt af paring
elevernes udtale Det er fx ord som populaeligr kaeligledaeliggge og taeligndt som eleverne har
problemer med
Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] forekommer ligeledes hos alle eleverne Jeg fokuserer her
paring den tryksvage endelse ndasher [ɔ] som ofte blev udtalt [aeligᶉ] da den islandske udtale af ndash
er er saringledes Ord hvori dette traeligk findes er bliver bolsjer og sladderhistorier
Elevernes holdninger til danskundervisning var meget forskellige alt fra negativ til
positiv Nogle kunne meget godt lide danskundervisningen hvor andre hellere ville
beskaeligftige sig med noget andet i stedet for Forholdet mellem positiv holdning og god
udtale findes ikke i denne undersoslashgelse Det er meget tilfaeligldigt hvordan det haelignger
52
sammen Nogle af eleverne hvis holdning til undervisningen var negativ havde en god
udtale hvorimod andres holdning var positiv og udtalen mindre god og vice versa Det
eneste resultat jeg fandt var det at Bergur havde boet i Danmark og har derfor en god
udtale Det var ogsaring meget interessant med Alexbdquo resultat af holdningsundersoslashgelsen
Hans holdning er meget negativ men han staringr i forreste raeligkke udtalemaeligssigt
Resultaterne i udtaleundersoslashgelsen kan bidrage til danskundervisningen i Island ved at
vaeligre mere opmaeligrksom paring disse syv traeligk de fire jeg undersoslashger og de tre nye jeg finder
undervejs og i oslashvrigt de fire andre traeligk Brodersen naeligvner Halvdelen af mine
informanter mener at der skal vaeligre mere fokus paring udtaledelen i undervisningen fx for
at foslashle sig mere sikker naringr de skal tale dansk og ogsaring for at faring en bedre forstaringelse for det
danske talesprog Tre af informanterne mener ogsaring at der bliver lagt for meget vaeliggt paring
dansk grammatik hvor fokus paring udtale kunne komme i stedet
Som Au ur Hauksdoacutettir bla konkluderer bdquoDet kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fordel hvis man i hoslashjere grad brugte dansk til at udfoslashre de
sproglige formaringl der er forbundet med klassevaeligrelseskommunikationenldquo (Hauksdoacutettir
2001 488) Det foslashrer mig til en afsluttende bemaeligrkning Jeg opfordrer
danskundervisere i folkeskolen og paring gymnasiet at vaeligre mere opmaeligrksomme paring
udtalen med forhold til de undersoslashgte og analyserede traeligk
53
7 Litteratur
Islandske forfattere staringr alfabetisk efter fornavn som der er tradition for i Island
Arnfast Juni Soumlderberg (2004) Fokus paring udtaletilegnelse Uddannelsesforbundetdk
httpwwwuddannelsesforbundetdk~media6E7B7D5751304E45A584B834B8D
4493Fashx Hentet 15122011
Arnfast Juni Soumlderberg of Joslashrgen Normann Joslashrgensen (2004) Om udvikling af dansk
udtalefaeligrdighed hos unge med henholdsvis tyrkisk amerikansk-engelsk og polsk
modersmaringl I Veje til dansk Forskning i sprog og sprogtilegnelse Red Anne
Holmen Esther Glahn og Hanne Ruus Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Auethur Hauksdoacutettir (1990) Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler
Reykjavik Fremmedsprogsinstituttet Islands Universitet
Auethur Hauksdoacutettir (2001) Laeligrerens strategier Elevernes dansk Koslashbenhavn Nordisk
Ministerraringd
Brodersen Randi Benedikte (2011) Islaeligndinges udtale af dansk Sprogmuseetdk
Internet httpsprogmuseetdksprogundervisningislaendinges-udtale-af-dansk
Hentet 09122011
Den Danske Ordbog (uaring) ordnetdkddo Internet
httpordnetdkddoordbogquery=populC3A6r Hentet 04012012
DR (2009) Sprogpolitik for DR I Drdk Internet
httpwwwdrdkNRrdonlyresD0F84992-F0E6-4107-A2B2-
72B6F35B42D41199706SprogpolitikFebruar20091pdf (Hentet 10 november
2011)
DR (2011) Populaeligr Internet httpwwwdrdkmamaradiopopulaer Hentet
22112011
Groslashnnum Nina (2003) Dansk intonation I Veje til dansk ndash forskning i sprog og
sprogtilegnelse Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Hansen Erik (2006) Norm og normering I Daeligmonernes Port Koslashbenhavn Hans
Reitzels Forlag
54
Heger Steffen (2007) Sprog og lyd ndash Elementaeligr dansk fonetik 1 udg 1974
Koslashbenhavn Akademisk Forlag
Jacobsen Henrik Galber Skyum-Nielsen Peder (2007) Dansk sprog En grundbog 1
udg 1996 Koslashbenhavn Schoslashnbergs Forlag
Jensen Carsten Skovgaard (2008) Udtale i 22 lande Koslashbenhavn Books on demand
GmbH
Joslashrgensen Jens Normann og Quist Pia (2008) Unges sprog Koslashbenhavn Hans Reitzels
Forlag
Koslashbenhavns Universitet (2011) Bogstavlyd Center for laeligseforskning Internet
httpbogstavlydkudk Hentet 05012012
Nordisk Ministerraringd (2007) Deklaration om nordisk sprogpolitik Koslashbenhavn
Nordiska Ministerraringd
Schachtenhaufen Ruben (2011) Schwadk Internet httpschwadkfonetik Hentet
9122011
Toslashndering John (2010) Praat for begyndere I NyS 39 Koslashbenhavn Dansk Sprognaeligvn
Volhardt Marc Daniel Skibsted (2011) Islaeligndinges udtale af dansk En
sammenlignende analyse af lydsystemerne i islandsk og dansk og islandske
studerendes danskudtale Bachelor-opgave Reykjavik Internet
httpskemmanisstreamget19468441224851BA-
ritgerC3B0$002c_$201eIslC3A6ndinges_udtale_af_dansk$201cpdf
Hentet 05012012
55
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn
Jeg bruger denne udgave af Dania som findes paring Schwadk da jeg mener at den er
bekvem hvad angaringr transskribering af denne art Jeg har dog tilfoslashjet to tegn som ikke
findes paring denne liste Det er tegnene [ᶉ] for rulle-r og [ᶃ] for bdquobloslashdtldquo g Tegnvaeliglger paring
hjemmesiden Schwadk er en god hjaeliglp og goslashr det nemmere at finde de forskellige
tegn Listen er efterfoslashlgende
[p] penne [ŋ] tang [aring aring aring ] ost en maringler jeg maringler
[t] taelignde [ŋ ] koslashkken [ɒ ɒ ɒ ] og ornde aringr
[k] kende [l] ladt [ɔ] ottende
[b] baeliglle hoppe [l ] gammel [ɹ ] sikker
[d] delle fatte [r] rat [ɪ] dreje
[g] gaeliglde hakke [ɹ] mor [ɪ ] rejse
[f] fat [ɾ] latter [ə] oslashh
[v] vat [i i i ] I en viser jeg viser [] lang vokal
[w] hav [e e e ] det enes ener [ ] stoslashd i foranstaringende stavelse [ ] mave [aelig aelig aelig ] laeligsse laeligser jeg laeligser [ ] hovedtryk
[j] jage [ ] rist mase maser [ˌ] bitryk
[j ] dreje [a] masse
[eth] bad [auml] kraeligft (aeligldre udtale)
[eth ] gade [y y y ] tysk en fryser jeg fryser
[s] sort [oslash oslash oslash ] oslashl en loslashber jeg loslashber
[ᶊ] sjat [ouml ouml ouml ] roslashdt en broslashler jeg broslashler
[h] hat [ɔ ɔ ɔ ] goslashr goslashre frigoslashre
[m] mat [ɔ ] groslashnne
[m ] koppen [α α α ] par far fart
[n] nat [u u u ] nu en skjuler jeg skjuler
[n ] sytten [o o o ] foto stole stoler (Schachtenhaufen 2011 b)
56
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato
Fiktivt navn
Alder
Koslashn
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
2a Har du kontakt med danskere ___ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
3a Taler du dansk ___ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
3e Laeligser du dansk ___ ja ___ nej
57
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
4a Har du vaeligret i Danmark ___ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
___ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
___ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
___ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
58
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
59
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk
Spurningar fyrir islenska grunn- og menntaskoacutelanemendur um
doumlnskukennslu iacute grunnskoacutela og menntaskoacutela
Dagsetning
Dulnefni
Aldur
Kyn
1 Seg thornuacute fraacute reynslunni thorninni af doumlnskutiacutemum
2a Ert thornuacute iacute sambandi vieth danskt foacutelk ___ jaacute ___ nei
2b Ef jaacute hversu oft
___ einu sinni iacute viku
___ einu sinni iacute maacutenuethi
___ einu sinni aacute haacutelfs aacuters fresti
___ einu sinni aacute aacuteri
2c Ef jaacute iacute hvaetha samhengi ertu iacute sambandi vieth danskt foacutelk Td samband vieth
fjoumllskyldu sambandi vieth vinabekk gegnum toumllvuleiki spjallsiacuteethur annaeth
3a Talar thornuacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3b Ef jaacute iacute hvaetha samhengi talar thornuacute doumlnsku
3c Skrifar thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3d Ef jaacute hvaeth skrifaethir thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
3e Lest thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3f Ef jaacute hvaeth last thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
4a Hefur thornuacute verieth iacute Danmoumlrku ___ jaacute ___ nei
4b Ef jaacute hversu oft og iacute hvaetha samhengi
60
5a Hvaeth aacute seacuter staeth iacute venjulegum doumlnskutiacutema iacute skoacutelanum thorniacutenum
5b Hvaeth gerir thornuacute og hvaeth gerir kennarinn thorninn iacute doumlnskutiacutemum
6a Hvaetha reynslu bereth thornuacute meeth thorneacuter uacuter doumlnskutiacutemum (Getur verieth meira en einn
moumlguleiki)
___ unglingamenning
___ laeligra doumlnsk oreth
___ aeligfa danskan frambureth
___ lesa teiknimyndasoumlgur
___ syngja vinsaeligl doumlnsk loumlg eetha oumlnnur loumlg aacute doumlnsku
___ maacutelfraeligethi
___ lesa upp fyrir bekkinn
___ hlusta aacute danska toacutenlist
___ horfa aacute myndir og hugsanlega raeligetha um thornaeligr
___ annaeth
6b Ef annaeth hvaeth
7 Hvaeth finnst thorneacuter aacutehugavert aeth gera iacute doumlnskutiacutemum
8 Seg thornuacute fraacute reynslu uacuter doumlnskutiacutema sem thornuacute manst eftir
9 Hvaeth vilt thornuacute laeligra iacute doumlnskutiacutemum
10 Er eitthvaeth sem thornuacute vilt baeligta thornig iacute iacute doumlnsku
61
11 Er eitthvaeth sem thorneacuter finnst maeligtti vera oumlethruviacutesi iacute doumlnskutiacutemunum
12a Notieth thornieth danska fjoumllmiethla (Getur verieth meira en einn moumlguleiki)
___ uacutetvarp
___ sjoacutenvarp
___ blogg
___ spjallraacutesir
___ facebook
___ annaeth
12b Ef annaeth hvaeth
13 Iacutemynda thornuacute thorneacuter aeth thornuacute seacutert doumlnskukennari Hvaeth myndir thornuacute gera iacute doumlnskutiacutemum
62
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer
Bilag 31 Folkeskoleeleverne
Bilag 311 Alex
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Alex
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Mine erfaringer med dansk har vaeligret fine
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
63
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale i skolen
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie i to uger
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laeligser hoslashjt for hinanden og laver opgaver opgavebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren giver instruktioner og eleverne goslashr som de bliver sagt Meget traditionel
undervisning
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Ingenting
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Kan ikke huske nogen eftermindelig oplevelse fra dansktimerne
64
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Overhovedet ingenting Har ingen interesse for dansk
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
Nej
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at jeg var syg for ikke at skulle undervise
65
Bilag 312 Anna
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Anna
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Jeg har laeligrt dansk Vi har lavet en fiktiv dansk familie og lavet et plakat ud fra
opgaven
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Kun til danskundervisning
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Kun til danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
66
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Alt som vi skal laeligse til danskundervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang kun i en dag paring lufthavnen og en gang da jeg var et aringr gammel paring
ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver opgaver i opgavebogen og laeligsebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren og eleverne laeligser alle mulige tekster hoslashjt op for hinanden og eleverne laver
ogsaring opgaver
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier29
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave plakater om fiktiv dansk familie (se ovennaeligvnt eksempel)
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring en dansk film som var morsom
29
Dog kun i undervisningsbogen
67
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Alt muligt men kun hvis det er undervist paring en sjov maringde
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At laeligse hoslashjt og laeligseforstaringelse
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med undervisningen
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Laeligreren opfordrer eleverne til at se paring dansk tv derhjemme
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Goslashre danskundervisningen interessant varieret og sjov
68
Bilag 313 Berglind
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Berglind
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok Ikke specielt sjov men heller ikke doslashdkedelig
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Goslashr det bedste hun kan men kun hvad angaringr danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Kun skoleboslashger paring dansk
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
69
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver fx opgaver om fiktive danske familier laver opgaver i opgavebogen laver
plakater og laeligser hoslashjt for hinanden
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne skriver gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt at forklare
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk30
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave danskopgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring engang en dansk film Der var et afsnit som indeholdt en sang og vi spolede
tilbage og sang alle sammen med Det var meget sjovt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Laeligre flere danske ord goslashre mit ordforraringd stoslashrre og forbedre udtalen
30
Dog kun eacuten gang
70
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af dansk talesprog
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds med danskundervisningen som den er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Lytteoslashvelser fra danskbogen
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville synge mere laeligse flere tekster hoslashjt oversaeligtte mere og skrive flere gloser
71
Bilag 314 Bergur
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Bergur
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
God undervisning ikke kedelig Meget neutral
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
_x_ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Jeg har boet i Danmark og taler enkelte gange med bekendte derfra Jeg bruger Skype
til det
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk ___ ja _x_ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Nej
72
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Jeg boede der for fem aringr siden i to aringr Saring har jeg ogsaring vaeligret der et par gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi bruger undervisningsmaterialet og skriver gloser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren underviser paring dansk og eleverne skriver ned og goslashr som de bliver sagt
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Naeligsten alt Det er en udmaeligrket undervisning
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Ikke noget mindevaeligrdigt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Bare dansk i al almindelighed
73
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget specielt
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med hvordan danskundervisningen er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter til lytteoslashvelser fra danskmaterialet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre paring noget
74
Bilag 32 Gymnasieeleverne
Bilag 321 David
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 06122011
Fiktivt navn David
Alder 17
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
De har baringde vaeligret svaeligre og nemme
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I undervisningen naringr jeg kan
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg uge nogle aring an ke o naring jeg ale i lan k x bdquo ka ldquo Elle k i e jeg i
dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
75
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsbog og danske romaner som vi skal laeligse til undervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi eleverne laver opgaver fra undervisningsmateriale og lytter til lytteoslashvelser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg lytter til laeligreren og han underviser
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk31
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film og lave opgaver ud fra dem og i lige maringde at diskutere om dem
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Jeg var meget glad da jeg bestod Dan 10332 med karakteren 47
31
bdquoDesvaeligrreldquo 32
Et af to danskkurser paring gymnasieniveau i dette tilfaeliglde
76
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At kunne laeligse og forstaring bedre det jeg laeligser
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At forstaring det jeg laeligser endnu bedre
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Laeliggge mere vaeliggt paring at forstaring det man laeligser og saring skal laeligreren vaeliglge bedre romaner til
os eleverne at laeligse
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter ogsaring til dansk musik
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville vaeligre sjov fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser se morsomme
film vaeliglge bedre romaner til os eleverne at laeligse og opfordre eleverne til at laeligse mere
dansk fx med danske undertekster til film
77
Bilag 322 Solla
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Solla
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Det er rigtig sjovt fordi laeligreren er et geni men eksamenerne er lidt uretfaeligrdige
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg bruger ind imellem danske ord paring Facebook
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
78
Undervisningsboslashger i skolen og saring nogle gange nogle danske artikler paring nettet hvis jeg
stoslashder paring dem
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Fire gange To gange med mit fodboldhold og to gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi taler dansk garingr igennem dansk grammatik skriver gloser og ser film
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne lytter til laeligreren og taler sammen paring dansk Laeligreren taler meget skriver
gloser paring tavlen og laeligser artikler for os og med os
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At tale dansk og lave opgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi spillede Harry Potter paring dansk og laeligreren deltog ogsaring Det var meget sjovt
79
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Udtale og laeligseforstaringelse men IKKE grammatik
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af talesproget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der maringtte gerne vaeligre flere lytteoslashvelser til bedre at kunne forstaring talesproget
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet fx drdk
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville tale meget med eleverne paring dansk og lave sjove diskussioner Jeg ville fokusere
meget mindre paring grammatikken
80
Bilag 323 Eva
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Eva
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Danskundervisning er meget sjov Sjov laeligrer som faktisk ogsaring er dansk
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
_x_ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Til gymnastik hvor der er danske traelignere
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
81
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange En gang med gymnastik og en gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget til dansk og taler meget dansk sammen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne oversaeligtter meget og laeligreren taler meget med eleverne paring dansk
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
A e an ke ilm bdquoDe e aring humo i i keldquo
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Laeligreren er meget sjov og taler meget
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Jeg vil laeligre mere udtale
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Dansk udtale saring jeg kan goslashre mig forstaringelig paring dansk i Danmark
82
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre saring meget men fokusere mere paring dansk udtale
83
Bilag 324 Simon
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Simon
Alder 19
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok fin
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I dansktimerne
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
I dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
84
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang med mit fodboldhold
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget laeligser boslashger lytter til lytteoslashvelser ser film Det er en meget
varieret undervisning men vi laeligrer mest grammatik
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg goslashr mit bedste for at laeligre dansk Laeligreren underviser skriver gloser og hjaeliglper
eleverne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
_x_ andet
6b Hvis andet hvad
Jeg laeligser danske boslashger derhjemme
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Da jeg gik i tiende klasse kom der en dansk klasse paring besoslashg og talte med dem paring dansk
85
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At tale og kunne forstaring isaeligr talesproget
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Tale og kunne forstaring bedre og saring grammatikken
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der er for meget grammatik Der maringtte vaeligre flere film og de skal have islandske
undertekster saring vi kan forstaring dem og saring lytteoslashvelser
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville undervise i undervisningsmaterialet og vise flere film
86
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser
Bilag 41 DR‟s radioprogram
Fonetisk transskription DRrsquos radiovaeligrt
[ɔ jαj ɹ e ign haeligɹ i u jǝeth maeligeth yɹ aeth ly n ǝ aelign e gla anrsquo en ku∙lǝpaelign ɔ en
paringsd ed sɔ jαj ɹ klαɹ te ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔɹlaeligŋǝeth igaelign ka man kal de de i tɔ a e α jo n i ǝ a paring u∙ǝn
jαj aelign ǝ po ulaeligɹ sɔ jαj hαɹ αg i g glaeligeth mαj iethn i a a a gulǝ i u jǝeth igaelign i
arsquo ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ e αj
ɔ jαj e i∙ǝ alǝ aeth nu e lirsquoɹ en lanǝeth po ǝ olᶊɔ i hαɹ no∙n laethɔhisdɔjɔ vi sga
igaelignǝm ɔ sɔ hαɹ jαj ɔ en lilǝ ɔ ɔɹα gǝl ǝ e ny aeliglǝmaelign i po ulaeligɹ sɔm jαj e
p a ǝn eɔ αj ɔ led senɔ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα αj n i jaeligj ɔbi han sga fɔ aeligl mαj le ɔm mαmα
ny∙ kaeliglǝ aeliggǝ en nyrsquo u∙ e yethɔ jo alsɔ en nyrsquo kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ haeligɹ u∙ hαɹ mαmα al
sdaeligfani hens naringmɔ mαj kɔ aringn ge α ɔg e ga i hoslash∙ɔ ɔm ed ɔj leg ɔ aeligfdɔ a i hαɹ
hoslashɹd de sɔ ɹ de alsɔ ieth el a α mu ɔtaeliglɔ ɔs varingfɔ mαmα hαɹ vald naeligdɔ e ǝ naringmɔ
vaeliglkɔmn in n ɔ i arsquo]
87
Bilag 42 Folkeskoleeleverne
Bilag 421 Alex 13
Fonetisk transkription Alex 13
[ɔ jαj ɹ e agǝn igaelign haeligɹ i u iǝ maeligeth yɹ αeth ly ǝnǝ aelign en glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsded sɔ jaj ɹ klαɹ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔlaeligŋǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ α e α jo aelign i ǝ aᶃ
paring ugǝn jαj aelign ǝ pɔpulαj ᶉ sɔ jaelig∙ hαɹ α i glaelig ǝ mαj iethǝn i aelig αg a gulǝ i
u iǝ igaelign i αᶃ α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelign ǝl ǝ el αj ɔ jαj el i∙ǝ alǝ u o aringelig ǝ
nu e li ǝᶉ en lαn e po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ nɔgᶉɔ sladaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ vi sgal igaelignm ɔ sɔ∙
hαᶉ jαj og ɔ en lelǝ o ǝᶉα gǝl ǝ e ni aeliglǝmaelign i pɔpulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn eᶉǝ aj
fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm e oslashjǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi han sga fɔᶉ aeliglǝ li ɔm mαmα
ny∙ǝ kaeliglǝˌ aeligkǝ aelign ni ugǝ e y ɔᶉ ɔg ǝ en ni kaeliglǝˌ aeligkǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ ugǝ hαᶉ mαmα
αl e aniǝ haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉaelig ɔm e oslashj ǝ lig ɔ
aelig ǝ i hαᶉ hoslashᶉ ded sɔ aeligᶉ e αl ɔ ieth a α mu oᶉtaeliglɔᶉ hvaringᶉfɔᶉ mαmα
[uforstaringeligt]tɔ hαᶉ αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
88
Bilag 422 Anna 13
Fonetisk transkription Anna 13
[ɔ jaj aeligᶉ el αgǝ iᶃaelign haeligᶉ i stydied maeligeth fyᶉ a ly aelign ǝ aelign aelig glα αn en
ku∙lǝpaelign en paring e aring jaj aeligᶉ klaᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign aeligl ǝ el αj
jaeligᶃ hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i oᶉ αg e αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring yᶃǝn jaeligᶃ aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ aeligᶉ αg i glaelig ǝ meᶃ i ǝn i aelig αg a
kulǝ i y iǝ ij aelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jaeligj el i∙ǝ alǝ aelig ǝ noslash e li aeligᶉ en lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ no∙lǝ
la ǝᶉhistɔᶉiaeligᶉ vi sgal iᶃaelignǝm ɔᶃ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ogsɔ en lilǝ ɔ ɔᶉα gaeligl ǝ aelig ny
aeliglǝmaelign i pɔbulaeligᶉ sɔm jaj el p aelig ǝn eᶉaelig diᶃ fɔ lid senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gaeligj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ maeligj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝαj gǝ aelign nye uj ǝ e yethaeligᶉ jo αl ɔ en ni kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i enǝ haeligᶉ yj ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αniǝ haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉǝ ɔm ed
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdᶉ a i hαᶉ hoslashᶉd ded sɔ aeligᶉ daeligd aldsɔ tid tel ad rα moslash ɔᶉtaeliglaeligᶉ ɔs kvaringᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numǝᶉ vaeliglkɔmǝn en en ɔᶉ i αᶃ]
89
Bilag 423 Berglind
Fonetisk transkription Berglind 13
[ɔ jαj eᶉ el αᶃǝ ij aelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth yᶉ aeth li ǝnǝ αj n e glα αn aelign ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth inǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo aelign
iethǝ ǝ αg paring ugǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ ag i glαj ǝ mαj iethǝn i a αᶃs
α gulǝ i u iǝ igaelign i αg ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaethǝ nu e li aelig en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊαj ᶉ i hαᶉ no∙lǝ laethaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ
vi sgal iᶃaelignm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔgsɔ en lilǝ ɔvaeligᶉᶉα gaeligl ǝ aelig ni aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
el p a ǝn aeligᶉǝ αj ɔᶉ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj ǝblek kigaeligᶉ α mu gαj l mαmα eᶃen i jaeligj ɔᶉ i hαn kαn ɔᶉ aeliglǝ miᶃ lid ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ aeligg aelign niǝ u∙ǝ e i aeligᶉ jo ɔsɔ aelign ni kaeliglǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα ɔl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i houmlᶉaelig ɔm aeligd
ɔj ǝ laeligg ɔ aeligfdaeligᶉ vi hαᶉ hɔᶉd daeligd sɔ aeligᶉ daeligd ɔlsɔ i u y elig α α mu ɔᶉ αj laeligᶉ ɔs
vɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ vɔl aelig ǝ numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn in aelign ɔᶉ i αᶃ]
90
Bilag 424 Bergur 13
Fonetisk transkription Bergur 13
[ɔ jαᶃ aeligᶉ e α∙ǝ igaelign haeligɹ i u jǝ maelig yᶉ α ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpen ɔ en
paringsd ed sɔ jaj aeligᶉ klαᶉ il α lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth aelign u y elig el αj
jα hαᶉ hɔld en fɔlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔ α aelig α jo aelign iethǝ ǝ α
paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ miᶃ siethn i aelig α α gulǝ i
u iǝ igaelign i a ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelignl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αl u y elig ǝ nu e li ǝ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hα noglǝ
lα aeligᶉhisdoᶉiaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ en (mangle ) lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ e
ny aeliglǝmaelign i pɔbjulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn e∙ɔ αj ɔ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃɔ α mu gαjl mαmα aeliggǝn i jaeligj ɔbi han sgal fɔ αj l miᶃ led ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝˌaeliggǝ en ni ygǝ e yethɔ jo alsɔ en (mangle ) ny kaeliglǝˌ αj gǝ ɔ i aelignǝ
haeligɹ u∙ hαɹ mαmα αl aelig αny haelignǝ naringmbaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslash∙ǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ i hαɹ houmlɹd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ ieth el a (mangle ) α mu
fɔtaeliglɔ ɔs hvaringfɔ mαmα hαrsquo αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔ i arsquo]
91
Bilag 43 Gymnasieeleverne
Bilag 431 David 17
Fonetisk transkription David 17
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ igaelign haeligɹ i u ǝeth maeligeth yᶉ αeth ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj ᶉ klαᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋǝ igaelign kαn mαn kαlǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ daeligeth αᶉ jo daelign
iethǝ ǝ αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ mαj iethǝn aelig αᶃ α
gulǝ i u iǝeth igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y ǝnǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαɹ no∙lǝ lαethaeligᶉhisdoᶉiaelign
vi sgal iᶃaelignm sɔ hαᶉ jαj ɔg aring en lilǝ ɔ ǝɹᶉα gaeligl ǝ aelig ny aeliglemaelign i pɔ j ulαj ᶉ sɔm jαj
el p aelig aelign ǝ αj ɔ led senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kiᶃaeligᶉ α mu gαj l mαmα aeligj ǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ mαj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ αj gǝ aelign ni u∙ǝ e yethaeligᶉ jo ɔlsɔ en ny kαj lǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ hǝᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aeligeth gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ αeth i hαᶉ hoᶉd daelig saring aeligᶉ daelig ɔl aring ieth el a α mu ɔ αj lɔ ɔs varingᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ nymaeligᶉ aeliglkomn inǝn aringᶉ i αᶃ]
92
Bilag 432 Solla 18
Fonetisk transkription Solla 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αj ǝ igaelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth iᶉ αeth ly ǝnǝ αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelignǝ
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligngǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jorsquo aelign
i ǝ αj paring uj ǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glαj ǝeth mαj iethn i a αg α
gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ nolǝ lα ɔᶉhi o iǝ i
gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃ ǝ aelign lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
vel praeligsentaeligᶉǝ αj ɔᶉ le enǝᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] kigaeligᶉ α mu gaeliglǝ mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ αj lǝ maeligᶃ
lid ɔm mαmα nyǝ kαj lǝ aeligᶃgǝ aelign ny uŋaelig e ethaeligᶉ jo αl ɔ aelign ny kαj lǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ
haeligᶉ uŋǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelignǝ numǝᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] ɔ αj ɔ α i hαᶉ hoslashᶉd daeligd sɔ ᶉ daeligd ɔldsɔ tieth tel α α mu ɔᶉ αj lǝ
ɔs kvɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
93
Bilag 433 Eva 18
Fonetisk transkription Eva 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ haeligᶉ igaelign i u iǝ maeligeth yᶉ αj ly ǝn αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelign
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj ᶃ aeligᶉ klαᶉ aeligl α lα ǝ aelign haeligᶉ u y elig el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo daelign
ietha i αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ maeligᶃ iethαn i aelig αg
α gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉad nu daeligd blivaeligᶉ aelign lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
lα aeligᶉhisdoᶉioaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ aelign lilǝ ɔ ǝᶉ gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmaelign i
pɔ ulαj ᶉ sɔm jαj el pᶉaelig ǝn eᶉǝ deᶃ led senaeligᶉǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigaeligᶉ α mu gaj l mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ meᶃ led ɔm
mαmα ni klaelig aeliggǝ aelign ni u∙ǝ e yethǝᶉ jo αl ɔ aelign ni klaeligdaeligg ɔ i daelign haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ mαmα
αl aelig αn haelignǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj ǝ leg ɔ
aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hǝᶉd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu ɔᶉ αj lɔ ɔs varingfɔᶉ mαmα
naeligtɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔm indfɔᶉ i αᶃ]
94
Bilag 434 Simon 19
Fonetisk transkription Simon 19
[ɔ jaeligᶃ aeligᶉ telbaᶃǝ igaelign haeligᶉ i u ǝn maeligeth yᶉ αethly ǝn αj n aelig glα a n aelign
ku∙lǝpaelignǝ ɔ aelign paringsd ed sɔ jaeligᶃ aeligᶉ klα ᶉ el α lα aelign haeligᶉ udsaeligndaeligls tel diᶃ
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔɹ αᶃ aelig αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring uᶃǝn jaj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ hαᶉ αᶃ i glaelig ǝ meᶃ iethǝn i a α α gulǝ
i sdu ǝn igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ ueth aelign ǝl ǝ el iᶃ
ɔ jaeligᶃ vel siᶃǝ αlᶉa ǝ nu aelig li aeligᶉ aelign lαn ǝ po lɔj aeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
αl aeligᶉhisdoriaeligᶉ i gαl igaelignaeligm ɔ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ɔᶃsɔ aelign lil ɔvaeligᶉ gaeliglǝ aelig ny aeliglǝmaelign
i po ulαj ᶉ sɔm jaj el pᶉαj ǝn aeligᶉ deᶃ fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃaeligᶉ α mu gal mαmα aᶃǝn i jaeligj ɔᶉ e hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ meᶃ led
ɔm mαmα ni∙ kαj l aeliggǝ aelign ni uᶃǝ baeligtydaeligᶉ jo αl (α ) aelign ni kαj lǝ αj gǝ ɔ i daelign
haeligᶉ uᶃǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelign aelig numaeligᶉ mαj kɔ aringn gi α ɔg aelig gαl i
hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj leg ɔ aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hɔᶉ aelig (α ) aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu
fɔᶉ αj laeligᶉ ɔs hvaringᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn aringᶉ i αᶃ]
- Hugvisindasvid_forsida_ritgerda
- Hugvisindasvid_titilsida_ritgerda
- Resumeacute aacutegrip og forord
- Maacuter Vietharsson_ritgereth
-
2
arbejde med udtale paring i danskundervisningen i islandske folkeskoler og gymnasier I det
lys forsoslashger jeg ogsaring at faring indblik i hvilke holdninger eleverne har til
danskundervisning
Min undersoslashgelse er en kvalitativ undersoslashgelse og jeg bruger materiale fra i alt otte
informanter fire folkeskoleelever og fire gymnasieelever to drenge og to piger i hver
gruppe
12 Emne og problemstilling
Opgavens emne er foslashrst og fremmest islaeligndinges udtale af dansk i praksis og som et
emne der hoslashrer hjemme i danskundervisningen Og paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringl 3 undersoslashger jeg som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til
danskundervisningen
Min problemstilling er tredelt og rummer disse sposlashrgsmaringl
1 Hvad kendetegner islandske skoleelevers udtale af dansk og er der forskelle
paring folkeskole- og gymnasieelevers udtale
2 Er der en sammenhaeligng mellem elevers holdninger til danskundervisningen
og deres udtale af dansk
3 Synes eleverne at udtale er en vigtig del af danskundervisningen
13 Afgraelignsning fokus og perspektiv
Udtale er et meget stort emne Jeg fokuserer kun paring udvalgte udtaletraeligk som allerede er
beskrevet som karakteristiske i islaeligndinges udtale af dansk (Brodersen 2011 og
Volhardt 2011) Randi Benedikte Brodersen og Marc DS Volhardt har i sine
undersoslashgelser fundet frem til otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale Jeg
fokuserer paring tre af disse traeligk plus et skriftsprogsparingvirket traeligk hos unge islaeligndinge i to
forskellige aldersgrupper og anlaeliggger et kontrastivt perspektiv med udgangspunkt i
islandsk men har ogsaring oslashjnene aringbne for nye traeligk Det drejer sig om foslashlgende traeligk rulle-
3 Se bilag 2 og 3
3
r schwa4 moslashrk a- lyd og i-udtale af skriftens y i en kort oplaeligst tekst Jeg sammenligner
fire folkeskoleelevers og fire gymnasieelevers udtale
Jeg undersoslashger som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til danskundervisningen men kun
de holdninger som kommer til udtryk i svar paring nogle faring sposlashrgsmaringl i interviewsamtaler
med eleverne
14 Forskningstradition og kontekstualisering
Min undersoslashgelse er den foslashrste med fokus paring islandske skoleelevers udtale af dansk
men der findes som naeligvnt en artikel og en bachelor-opgave om emnet som jeg bygger
videre paring
I teorikapitlet har jeg et kort resumeacute af Volhardts og Brodersens fund om islandske
studerendes udtale bdquo[Det er] ret nyt at have fokus paring udtale og udtaletilegnelse i
fremmed- og andetsprogsforskningen og det [er] nok ogsaring begraelignset hvad der findes af
forskning paring omraringdetldquo (Brodersen 2011)
Udtaletilegnelse af dansk er derimod et emne som er blevet undersoslashgt bla af Juni
Arnfast og Jens Normann Joslashrgensen Deres undersoslashgelse handler om udtaletilegnelse
bdquoUdtaletilegnelse af andetsprog har en saeligrlig status i forhold til de andre sider af
sprogetldquo (Arnfast og Joslashrgensen 2003) De konkluderer med at bdquoman ikke boslashr overse
kontrastive forhold naringr man beskaeligftiger sig med tilegnelse (eller undervisning) i
andetsprogsudtale Kontrastivt arbejde er en noslashdvendig men paring ingen maringde
tilstraeligkkelig betingelse for vellykket arbejde med andetsprogsudtaleldquo Auethur
Hauksdoacutettir har studeret dansk som fremmedsprog og danskundervisningen i Island i sin
afhandling hvor hun fx handler det faglige og praktiske ved danskundervisningen i
Island Hun konkluderer bla
Inden for de kommunikative metoder fremhaeligves det indlaeligrings - og
holdningsmaeligssige potentiale der ligger i brugen af maringlsproget til
kommunikation i klassevaeligrelset Sposlashrgeskemaundersoslashgelsen viser at
fagtradition praeligges af tekstbasering og at talt dansk spiller en begraelignset
rolle i klassevaeligrelseskommunikationen Dette fremgaringr af at mindre end
halvdelen af laeligrerne svarer at de meget ofte eller o fte taler dansk med
4 bdquo[S]chwa (af hebr shewā maringske af shāw tomhed) neutralvokal svagtryks -e ikke-fuldvokal ubetonet
vokal som er umarkeret mht indsnaeligvring i svaeliglg og mundhule samt laeligberunding Schwa der ly dskrives
[ə] har i moderne dansk staeligrk tendens til bortfald saringledes at en sonor nabolyd derved bliver
stavelsesbaeligrende fx -n i kattenldquo (Den Store Danske 2009-2011)
4
eleverne og kun omtrent en femtedel af laeligrerne svarer at eleverne meget
ofte eller ofte taler dansk med laeligreren Sammenligningsundersoslashgelsen viser
at de klasser hvor eleverne meget ofte eller ofte taler dansk med laeligreren
opnaringr signifikant hoslashjere eksamensresultater end de klasser hvor dette ikke i
samme grad er tilfaeligldet Observationsundersoslashgelsen viser at kvaliteten og
kvantiteten af laeligrerens brug af maringlsproget har stor betydning for elevernes
mulighed for at udtrykke sig paring dansk I den sammenhaeligng staringr laeligrerens valg
af organisationsform helt centralt Det kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fo rdel hvis man i hoslashjere grad b rugte dansk til at
udfoslashre de sproglige formaringl der er forbundet med
klassevaeligrelseskommunikationen (Hauksdoacutettir 2001 487-8)
15 Baggrund og motivation
Min undersoslashgelse hoslashrer hjemme i dels en udtaletilegnelsestradition og dels i en
islandsk-dansk tradition Udtale er et specielt omraringde i sprogtilegnelsen og god udtale
har hoslashj status og kan have stor betydning for forstaringelsen og derfor er dette et vigtigt
emne at udforske
Jeg har altid vaeligret meget optaget af udtale Min erfaring med at vaeligre tosproget i
Danmark har inspireret mig til at studere netop dette emne Jeg flyttede til Danmark i
1990 sammen med min islandske familie kun naeligsten tre aringr gammel og boede i Aringrhus i
12 aringr indtil august 2002 da min familie og jeg flyttede tilbage til Island igen
Islandske skolekammeraters udtale af dansk har ogsaring p irret min interesse for emnet Jeg
gik i 10 klasse her i Island hvor jeg havde fire dansktimer om ugen Jeg syntes ikke at
det var saeligrlig spaeligndende at laeligre mit bdquomodersmaringlldquo fra begyndelsen men da jeg
begyndte at laeliggge maeligrke til mine kammeraters danskudtale blev jeg fascineret af
denne side ved sproget og jeg lagde maeligrke til at det islandske skriftbillede tydeligt
paringvirkede deres danskudtale
Den danske del af mig forsvandt dog aldrig og jeg var altid lidt dansk inden i mig selv
da jeg var flyttet hjem igen til Island og havde faringet godt fodfaeligste i landet og dets kultur
Det fik mig til at begynde mit danskstudium paring Islands Universitet
Min interesse for dansk udtale blev yderligere stimuleret da jeg deltog i to semesters
kursus i Dansk fonetik og udtale I dette kursus fik jeg et helt nyt syn paring den
udtalemaeligssige del af sproget Som semestrene gik og jeg blev mere og mere
interesseret i sprogets lydlige side fandt jeg ud af at jeg ville skrive bachelor-opgave
om netop udtale
5
16 Opgavens indhold og opbygning
Opgavens opbygning bestaringr efter denne indledning af en teoridel hvor jeg behandler
de relevante teoretiske emner
Derefter bevaeligger jeg mig over til et kapitel om mine metoder og mit materiale Jeg goslashr
rede for min indsamling af empirisk materiale ved brug af optagelser af oplaeligst tekst og
interview med fokus paring holdninger til dansk og danskundervisningen Jeg goslashr ogsaring rede
for hvordan jeg analyserer mit udtale-materiale og mine holdningsdata ved brug af en
indholdsanalyse af interviewsamtalerne
Efter selve analysen af mine islandske informanters udtale og deres holdninger til
danskundervisningen foslashlger en diskussionsdel hvor jeg diskuterer de fundne resultater
og de udfordringer jeg har erfaret i forbindelse med analyserne Det sidste kapitel
indeholder mine konklusioner og perspektiveringer
Opgaven indeholder desuden et resumeacute (paring dansk og islandsk) et forord fire bilag og
en litteraturliste
6
2 Teori
I en undersoslashgelse som denne spiller flere teorier en rolle For det foslashrste en kontrastiv
udtaleteori hvor jeg gengiver en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem fra en tidligere undersoslashgelse og omtaler de islandske traeligk som kan smitte af
paring dansk For det andet benytter jeg mig af teoretisk baggrundsstof om holdninger og
normering Teorien bestaringr af
Lydsystemerne i de to beskrevne sprog
Udtaletilegnelse
Sprognormering og rigsmaringl
Danskfaget i den islandske skole og det danske sprogs status i Island
DRbdquos sprogpolitik
Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Da jeg bruger et afsnit af radioprogrammet Populaeligr fra DR vil jeg kort omtale DRbdquos
sprogpolitik da den er relevant og haelignger sammen med det forrige afsnit om
sprognormering
21 Lydsystemerne i dansk og islandsk
Det danske og det islandske lydsystem er meget kompleks Men for at forenkle det kan
man dele det op i to elementer vokaler og konsonanter Jeg viser de to lydsystemer
konstrativt ved brug af skemaer
211 De danske Vokaler
det danske lydsystem findes der efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig a y oslash α u o aring
ɒ ə
7
Hvis vi ser skematisk paring vokalerne kan de opstilles saringledes5
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i y u
Havlsnaeligvre e oslash ǝ o
Halvaringbne aelig ouml aring
Lav a α
Skema 1 De danske vokalkvaliteter
212 De islandske vokaler
Det islandske vokalsystem har efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig ə α u som er en
del faeligrre end i det danske
Hvis vi stiller de islandske vokaler op i et lignende skema ser det saringledes ud6
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i u
Halvsnaeligvre e Y7
Halvaringbne aelig ouml
Aringbne α
Skema 2 De islandske vokalkvaliteter
Skema inspireret af Jensen 2008 33 6 Skema inspireret af Jensen 2008 211
7 Y findes i ord som thornula og thornulur (Jensen 2008 211)
8
213 Konsonanter
Konsonanter kan ligesom vokaler deles op i flere kategorier To overordnede kategorier
er lukkelyde og haeligmmelyde som derefter kan deles op i to kategorier stemte og
ustemte konsonanter8
Lukkelyde dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne bliver lukket jf navnet lukkelyde
Haeligmmelyde er derimod lyde der dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne haeligmmes jf
navnet haeligmmelyde
Ved dannelsen af haeligmmelyde bortset fra nasalerne (se nedenfor) opstaringr der en stoslashj
Naringr konsonanterne fremkalder denne stoslashj kaldes de stemte Derfor er alle lukkelyde
ustemte
2131 De danske konsonanter
De danske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v eth j h s ᶊ m n l r w l ɹ
Hvis vi foslashlger de ovennaeligvnte inddelinger af konsonanterne kan et skema opstilles
saringledes9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v w l l j r ɹ m n 10
Ustemt f h s ᶊ p t k b d g
Skema 3 De danske konsonantfonemer
2132 De islandske konsonanter
De islandske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v thorn eth x ᶃ h s m n l w j
Paring samme maringde som med de danske konsonanter kan man stille de islandske op i et
lignende skema11
8 Konsonanterne kan deles ind i flere underkategorier fx velaeligre lukkelyde labialer osv men jeg mener at
denne inddeling er tilstraeligkkelig nok for min undersoslashgelse 9 Skema inspireret af Jensen 2008 27
10 Disse konsonantfonemer kaldes nasaler da luftstroslashmmen stoslashmmer ud gennem naeligsen men ikke
gennem munden som andre konsonantlyde Traditionelt regner fonetikere ikke disse lyde for lukkelyde
Jeg vil bare demonstrere at munden er lukket ved dannelsen af disse lyde 11
Skema inspireret af Jensen 2008 33
9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v j r l w j m n
Ustemt f h s thorn ᶃ p t k b d g x
Skema 4 De islandske konsonantfonemer
22 Udtaletilegnelse
Der er mange spaeligndende emner at tage fat paring hvis man v il forske i tilegnelse
af dansk som andetsprog Der har b landt meget andet vaeligret stor interesse i at
undersoslashge hvordan kommunikativ kompetence oposlashves og udvikles hos
learnere og undervisningens udformning og grundlag har ogs aring vaeligret et yndet
maringl i kikkerten Tilegnelse af dansk udtale har derimod vaeligret et noget
uudforsket omraringde Ganske v ist findes der megen v iden om hvordan dansk
lyder naringr det tales af indfoslashdte men naringr det kommer t il hvordan man t ilegner
sig udtale af dansk som andetsprog saring tynder det ud i undersoslashgelserne
(Arnfast 2004)
Juni Arnfast skriver her at der ikke findes mange undersoslashgelser om udlaeligndinges
danskudtale men at der findes nok om indfoslashdtes udtale I Island gaeliglder det samme om
islaeligndinges danskudtale
Men hvordan fungerer udtaletilegnelse Arnfast skriver ogsaring at motivation spiller en
stor rolle naringr det kommer til at laeligre et nyt sprog Hun mener at eleverne kan motiveres
med noget som allerede findes omkring dem Hun bruger et eksempel med at ele verne
skal laeligre en dansksproget sang eller reklame udenad Her spiller udtalen en stor rolle
Eleverne skal kunne goslashre sig forstaringelige og derfor er en god udtale vigtig
Det er ofte blevet diskuteret i forbindelse med fremmedsprogstilegnelse om der findes
en saringkaldt kritisk alder som garingr ud paring at der er en alder som saeligtter graelignsen for hvornaringr
et menneske kan laeligre et nyt sprog og paring samme tid opnaring en indfoslashdts udtale og hvornaringr
det er for sent Denne alder er naeligsten den samme som mine informanters alder ca 12-
13 aringr Arnfast mener at en sociokulturel forklaringsmodel som bla indeholder
punkterne learnernes uddannelsesmaeligssige baggrund og indlaeligringsforhold kan hjaeliglpe
med at forklare Det forrige punkt er maringske ikke saring nyttigt naringr det kommer til mine
10
informanter fra folkeskolen men kan bruges i forhold til gymnasieeleverne da de har
en stoslashrre erfaring af uddannelse
Endvidere bruger Arnfast en figur som beskriver vaeligsentlige elementer ved
udtaletilegnelse Disse elementer bestaringr ogsaring af motivation erfar ing mm og er delt op
i to overgrupper de fysisk-kognitive faktorer og de individuelle faktorer De
foslashrstnaeligvnte faktorer er alder fysiologi og kognitive forhold Den anden bestaringr af
uddannelsesbaggrund individuel erfaring og motivation Denne figur understreger
derfor det foslashromtalte om udtaletilegnelse
Arnfast skriver bla at perception og produktion ogsaring er to faktorer som spiller en stor
rolle i de fysiologisk-kognitive forhold Den perceptoriske kompetence er vigtig hvad
angaringr at hoslashre og forstaring det som bliver sagt Denne kompetence goslashr os i stand til at
genkende lyde og derefter producere dem i vores egen sproglige produktion og udtale
Men hvis vi hoslashrer fremmede lyde som ligger langt vaeligk fra dem vi kender fra vores
modersmaringl kan perceptionskompentencen blive udfordret Dvs at hvis vi ikke er traelignet
i at percipere og producere nye lyde kan sproglaeligringen hurtigt blive en vanskelig
opgave Dette kan relateres til de otte ovennaeligvnte traeligk Nogle af disse traeligk ligger langt
vaeligk fra det islandske lydsystem og kan derfor blive en stor udfordring for de islandske
elever
23 Sprogsnormer og rigsmaringlet
bdquoNormer er regler der er faeliglles for en gruppe menneskerldquo (Jacobsen 2007 66) Dvs at
normer er en slags regler som kan gaeliglde for mindre og stoslashrre grupper fx familier
venner hold inden for sport og paring den stoslashrre skala hele landsdele nationer og samfund i
det hele taget Disse normer holder orden i hvert lille eller stoslashrre samfund for sig De
fortaeligller os hvad vi kan tillade os og hvad vi ikke kan tillade os
Sprognormerne ligner de foslashromtalte normer men sprognormer er oftest usynlige Man
laeliggger ikke maeligrke til dem foslashr man moslashder en person hvis sproglige normer er
anderledes Det gaeliglder fx om islaeligndinge Naringr de taler sig imellem taelignker de ikke paring de
sproglige normer som gaeliglder i Island Men straks naringr der kommer en dansker til Island
og taler med islaeligndinge bliver sprognormerne pludselig synlige Nu laeliggger man maeligrke
til at danskeren ikke taler som islaeligndingene og derfor bliver det registreret hos de
11
indfoslashdte at danskeren taler anderledes Det registreres selvfoslashlgelig ogsaring hos danskeren
at islaeligndingene bruger en anden sprognorm
Danskere er aldrig i tvivl om at det sprog de hoslashrer talt i Danmark er dansk selvom
nogle taler paring eacuten maringde og andre paring en anden bdquoNogle udtaler meget som [ma∙eth] [A]ndre
siger [mα∙eth] men det er ikke udtaler som viser at de talende er udlaeligndinge snarere
tvaeligrtimodldquo (Hansen 114)
Blandt sprognormerne er en norm som kan kaldes det danske samfunds faeligllesnorm
Denne overnorm kaldes rigssprogsnormen ogsaring kaldt rigsmaringl Rigsmaringlet er den talte
rigssprogsnorm
Rigsmaringlet er den eneste norm der undervises i og den bedst beskrevne danske norm
hvad angaringr grammatik ordforraringd og udtale Kort beskrevet er rigsmaringlet den offentlige
danske overnorm Det er den norm Jacobsen og Skyum-Nielsen beskriver som
bdquomidaldrende koslashbenhavnsk hoslashjsprogldquo (Jacobsen og Skyum-Nielsen 2007 72) Steffen
Heger definerer rigsmaringlsudtalen paring foslashlgende maringde bdquoEt ords rigsmaringlsudtale er den
udtale der kan findes hos mennesker fra alle egne af landet og som ikke er hyppigere
hos mennesker med lav social status end mennesker med hoslashj social statusldquo (Heger
2007 45)
Hvis man bruger rigsmaringlet kan man forstarings overalt i Danmark Den kan findes fx i
nyhederne i tv og radioprogrammer fx paring DR (se ogsaring kapitel 25 om DRbdquos
sprogpolitik) Der er stor variation i rigsmaringlsnormen Den unge radiovaeligrts udtale kan
kaldes en ung variant af rigsmaringlet
Naringr udlaeligndinge undervises i dansk er det ogsaring varianter af rigsmaringlet de bliver
undervist i Det er ogsaring denne norm danskere bruger i offentlige sammenhaelignge og som
der bliver undervist i i den danske skole
24 Danskfaget danskundervisningen og det danske sprogs status i Island
Dansk har igennem tiderne vaeligret et meget centralt nordisk sprog i Island da
handelsmaelignd ofte var danske og mange islaeligndinge rejste til Danmark for at studere
ogeller arbejde Det har dog aeligndret sig siden dengang men paring trods af denne
udvikling tager mange islandske studerende stadig til Danmark for at laeligse videre paring
12
universitetsniveau Her spiller perception og produktion af dansk tale en stor rolle og
derfor er det vigtigt at danskundervisningen i Island har fokus paring dansk udtale
Indtil 1918 hoslashrte det islandske skolesystem under det danske undervisningsministerium
Det gjorde at det danske sprog og danskundervisningen i Island har sat et stort praeligg paring
mange islaeligndinges skolegang fra folkeskole til studentereksamen Dansk var laelignge det
bdquoherskendeldquo skolesprog som Hauksdoacutettir kalder det (Hauksdoacutettir 1990 5)
Danskundervisningen har aeligndret sig meget siden 1918 og dansk er nu et obligatorisk
skolefag baringde i folkeskole og paring gymnasium med fire undervisningstimer om ugen og
det er det andet fremmedsprog i skolen efter engelsk
Den aeligndrede funktion og status udviklede sig i denne retning bla pga det engelske
sprogs hoslashje status i Island og i det oslashvrige Norden Det blev diskuteret frem og tilbage
om man skulle holde sig til at undervise dansk som foslashrste fremmedsprog eller om man
skulle skifte det ud med engelsk I den sidste ende blev det besluttet at bruge engelsk
som det foslashrste fremmedsprog og dermed blev det danske sprog til det andet
fremmedsprog i de islandske skoler
241 Er dansk vigtig for islaeligndinge
Dansk er som naeligvnt tidligere et obligatorisk fag i den islandske skole fra 6 klasse I
det nordiske samarbejde er det vigtigt for islaeligndinge at tilegne sig et af de tre
skandinaviske sprog og som regel vil det vaeligre dansk
I Norden er dansk og islandsk baringde samfundsbaeligrende og statsbaeligrende sprog Det
samfundsbaeligrende sprog er dansk finsk faeligroslashsk groslashnlandsk islandsk norsk samisk og
svensk hvorimod dansk finsk islandsk norsk og svensk ogsaring er Nordens statsbaeligrende
sprog bdquoUdgangspunktet for den nordiske sprogpolitik er [] at det nordiske samarbejde
ogsaring i fremtiden vil foregaring paring de skandinaviske sprog dvs dansk norsk og svenskldquo
(Nordisk Ministerraringd 2007 12) Da Island er en af de fem stater i det nordiske
samarbejde er det tydeligt at gode sprogkundskaber i dansk eller et af de skandinaviske
sprog er meget vigtig
13
25 DRbdquos sprogpolitik
Da jeg bruger et afsnit af et radioprogram fra DR vil jeg kort omtale sproget i den
valgte DR-tekst og DR‟s sprogpolitik DR er meget bevidst om sprogpolitikken og tager
stort ansvar for dansk sprog og kultur for alle Danmarks indbyggere I artiklen
Sprogpolitik for DR staringr det skrevet saringledes
bdquoNaringr det gaeliglder det danske sprog dansk litteratur og kultur tager DR meget gerne
opgaven paring sig DR‟s sprogpolitik tager udgangspunkt i at glaeligde ved sproget begynder
med bevidstheden om sprogets betydning og vaeligrdien af et velfungerende sprogldquo (DR
2009)
DRbdquos sprogpolitiske indsatsomraringder omhandler tv programmer i radioen og skrevne
artikler paring drdk Disse indsatsomraringder bestaringr af ni punkter
1 Klart og forstaringeligt sprog ndash sprogets funktionalitet Man skal kunne forstaring
hvad der bliver sagt og skrevet i DR‟s programmer og paring DR‟s netsider [med
at fremmevedligeholde dansk sprog MV]
2 Kvalitet og mangfold ighed DR tilstraeligber den hoslashjest mulige sproglige
kvalitet uanset genre og programtyper
3 Trovaeligrdighed og gennemsigtighed Trovaeligrdighed er en absolut
kernevaeligrdi for DR midlet hedder sproglig gennemsigtighed
4 Det skrevne sprog DR vil forbedre retskrivningen og arbejde for den gode
oversaeligttelse
5 Det nordiske sprogfaeligllesskab DR oslashnsker at bidrage aktivt til fremme af
det nordiske sprogfaeligllesskab
6 Det europaeligiske sprogfaeligllesskab DR vil arbejde for at styrke kendskabet
til europaeligisk kultur og til de europaeligiske sprog
7 Litteratur og drama Litteraturen fornyer sproget og giver oplevelser
8 Boslashrn og unge DR vil slippe kreativ iteten loslashs og goslashre sproget til legeplads
for boslashrn og unge
9 Aringbenhed og dialog DR skal vaeligre en aktiv medspiller i den offentlige
debat om dansk sprog og kultur ogsaring om sproget i DR (DR 2009)
Punkt 1 og 8 er relevante i min undersoslashgelse fordi disse punkter drejer sig om
forstaringelighed og maringlgruppen unge Punkt 5 er ogsaring relevant men paring en anden og mere
indirekte maringde nemlig den undervisningsmaeligssige
14
26 Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Brodersen skriver i sin artikel paring Sprogmuseet at udtale er mange ting Det er fysiologi
artikulation auditive og akustiske aspekter perception mm Jeg er meget inspireret af
denne artikel som er den eneste der er skrevet om islaeligndinges danskudtale Min
undersoslashgelse bygger paring Brodersens og Volhardts undersoslashgelse paring Islands Universitet
foraringret 2011 Der er dog en lille forskel Brodersen og Volhardt har undersoslashgt udtalen
hos danskstuderende paring Islands Universitet men jeg fokuserer paring folkeskole- og
gymnasieelevers danskudtale
bdquoDe traeligk jeg naeligvner er ikke de eneste traeligk men de er ioslashrefaldende hyppige og
vigtige fordi de har stor betydning dels for danskeres forstaringelse dels for at faring sproglig
flyd og et funktionelt letforstaringeligt danskldquo (Brodersen 2011) Her er der tale om otte
traeligk jeg vil gennemgaring i det foslashlgende Jeg vil endnu engang understrege at disse traeligk er
fra en undersoslashgelse af studerendes udtale paring Islands Universitet og det er derfor ikke
noslashdvendigvis de samme traeligk som jeg finder frem til i min analyse
De otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale er foslashlgende
1 Rulle-r er et traeligk som islaeligndinges danskudtale praeligges gentagende gange af Paring
islandsk finder man dette fonem baringde foran og efter vokaler Eksempler paring ord
med dette traeligk er ord som fyrfadslysene her har er osv
2 Moslashrk a- lyd I dansk findes der baringde en moslashrk og en lys a-lyd hvorimod de andre
nordiske sprog kun har det moslashrke a Brodersen forklarer det moslashrke og det lyse
a saringledes
Moslashrkt a Vi har i dansk fo r det foslashrste moslashrkt a i alle r-forbindelser uanset om
r staringr foran eller bagefter a ndash fx i far har en rar hare ndash og endda ogsaring nogle
gange selv om r staringr i en anden stavelse dvs moslashrk a -lyd har vi i aldrig
Anders forfatter andre og vandre (mens ord som and forfatte anden og
vand har lys a-lyd) Vi har i dansk fo r det andet moslashrkt a foran p b m f og
foran k g ng v altsaring foran labiale og velaeligre lyde som fx i pap kam og
kaffe og ak kakerlak-sang og hav
Lyst a Vi har i dansk lyst a foran tungespidslydene t d n s og l (dvs foran
apikaleralveolaeligrer) og Oslash (= nul dvs uden efterfoslash lgende lyd) som fx i hat
kat dansk Danmark bas sal og ja ha‟ sagde og lagde (Brodersen 2011)
3 bdquoBloslashdtldquo g er en saringkaldt stemt velaeligr Dette traeligk findes fx i de islandske ord eacuteg
(jeg) og dagur (dag)
4 I-udtale af skriftens y Dette traeligk kan man hoslashre indimellem og det kan aeligndre et
ords betydning fx ordet ny udtalt som ni
15
5 Afstemning af stemte sonoranter12 Dette traeligk er et ganske almindeligt traeligk i
islandsk
6 Praeligaspiration er et almindeligt traeligk i islandsk og kan forklares som en h- lyd
foran dobbeltform af [p] [t] og [k] fx i det islandske ord detta (falde)
7 Mange schwa forekomster
Brodersen kalder islaeligndinges schwa-udtale et af de mest gennemgaringende traeligk ved deres
danskudtale Islandsk har ord som ender paring de tryksvage vokaler a i og u hvor dansk
har den tryksvage vokal der som naeligvnt i citatet ofte svaeligkkes eller falder bort Disse tre
svagtryksvokaler er islaeligndinge vant til at beholde i deres udtale og maringske er det derfor
schwa forekommer saring ofte hos islaeligndinge naringr de taler dansk
8 Tryk I islandsk har man altid tryk paring ordets foslashrste stavelse selvom det er
fremmedord Dette traeligk finder nogle gange sted i islaeligndinges danskudtale fx i
ord som appelsin [α l i n] som kommer til at lyde som [ α l si n]13
Jeg vil som allerede naeligvnt kun fokusere paring rulle-r schwa-reduktioner og -bortfald a-
lyde i-udtale af skriftens y og evt andre traeligk som jeg finder og mener er vaeligsentlige at
have med
12
bdquoVed de stemte sonoranter (lyde som fx [o i m l]) dannes der en hindring for udaringndingsluften i
strubehovedet hvor stemmelaeligberne bringes til at vibrere (heraf navnet raquostemtlaquo) hulrummene i de oslashvre
taleorganer fungerer da som resonansrum og deres form er afgoslashrende for hvilken stemt sonorant der
fremkommerldquo (Heger 2007 s 79) 13
Her fokuserer jeg kun paring hovedtryk Der kan selvfoslashlgelig vaeligre andre traeligk som spiller ind i udtalen fx
stoslashd a-kvalitet osv
16
3 Metode og materiale
I dette kapitel beskriver jeg mine metoder og mit materiale Jeg omtaler ogsaring mine
informanter
31 Metoder
Mine dataindsamlingsmetoder i denne opgave omfatter dels mine informanters
oplaeligsning af en DR-tekst og dels et interview med de samme elever Den valgte DR-
tekst er paring ca 200 ord og varer ca 15 minut Den bestaringr af et uddrag fra DRbdquos
radioprogram for unge kaldet Populaeligr Indholdet i denne tekst er en introduktion til
programmet hvor radiovaeligrten MAMA fortaeligller lytteren lidt om hvad der er paring
programmet Ved at vaeliglge en ungdomstekst opnaringr jeg sandsynligvis et bedre resultat
end hvis jeg ville have brugt en tekst som ikke havde samme relevans for mine
informanter
Mine informanter er i alt otte islaeligndinge fra alderen 13 til 19 og jeg praeligsenterer dem i
den samme raeligkkefoslashlge som jeg har interviewet dem Jeg valgte at bruge fire af hvert
koslashn altsaring fire drenge og fire piger for at faring en ligestilling mellem koslashnnene Jeg havde
kontakt med to folkeskoler og et gymnasium i Reykjavik og efter noget tids soslashgning
fandt jeg en folkeskole og nogle gymnasieelever som havde lyst og interesse for en
undersoslashgelse som denne
Det skal dog understreges at jeg kun interviewede fire elever fra hver af de to grupper
og det er kun en lille del af alle eleverne Men paring trods af dette er resultaterne klare De
fire Gymnasieelever er dygtigere til dansk er mere engagerede og har staeligrkere
holdninger til danskundervisningen Jeg vil understrege at det ikke er muligt at
generalisere paring baggrund af saring lille et materiale
Mine metoder er
Oplaeligsning af tekst
Interview med eleverne
Informantportraeligtter
Transskription
Udtaleanalyse ved brug af Praat
Holdningsanalyse
17
Hver oplaeligsning er optaget ved brug af diktafon og jeg har otte optagelser som varer i
alt ca 15-16 minutter Jeg fokuserer baringde paring elevernes udtale men ogsaring paring deres
holdninger til danskundervisningen
Interviewene varede ca 5-10 minutter pr elev som goslashr en samlet tid paring ca en time
Interviewene foregik som en mundtlig samtale og jeg skrev svarene ned undervejs
Disse interview er baggrunden til mine holdningsdata
32 Informanterne
De fire folkeskoleelever er alle 13 aringr gamle og garingr i 8 klasse De har meget forskellige
holdninger til danskundervisningen og til det danske sprog overhovedet I det
efterfoslashlgende vil jeg introducere folkeskoleeleverne paring baggrund af oplysninger fra
interview I portraeligtter af de fire informanter giver jeg oplysninger om informanternes
erfaringer med dansk uden for skolen fx om de har familie ogeller venner som er
danskere og om de har vaeligret i Danmark Endvidere er informanterne anonymiseret ved
at have faringet fiktive navne Dato for oplaeligsning og interview med folkeskoleeleverne er
05122011
De fire gymnasieelever er 17-19 aringr gamle De har derfor forskellige erfaringer med
dansk og nogle er naringet laeligngere i dansk end andre Dato for oplaeligsning og interview med
gymnasieeleverne er 06122011 (David) og 07122011 (Solla Eva og Simon)
Mine interviewsposlashrgsmaringl fungerede forskelligt Den foslashrste del af sposlashrgsmaringlene handler
om elevernes danskkundskaber Sposlashrgsmaringl 3a-f14 opfyldte ikke de krav jeg havde stillet
til dem Meningen med disse sposlashrgsmaringl var at faring et overblik over elevernes
danskkundskaber baringde i skolen og udenfor skolen De var dog ikke noslashjagtigt nok
formulerede og derfor bruger jeg ikke sposlashrgsmaringl 3a-f i min undersoslashgelse Alle de andre
sposlashrgsmaringl fungerede som de skulle og leverede de oplysningerne jeg havde taelignkt mig
at de skulle
14
3a Taler du dansk
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk
3d Hvis ja i hvilken sammenhaeligng skriver du dansk
3e Laeligser du dansk
3f Hvis ja i hvilken sammenhaeligng laeligser du dansk
18
Jeg lytter til optagelserne for senere at kunne analysere informanternes oplaeligsninger for
at kunne sammenligne dem Jeg transskriberer ogsaring baringde uddraget fra Populaeligr
ortografisk og i grov lydskrift og elevernes oplaeligste version og sammenligner derefter
transskriptionen fra Populaeligr med elevernes oplaeligsning
Naringr jeg undersoslashger forholdet mellem holdning og udtale bruger jeg dette system
Der er seks sposlashrgsmaringl i interviewsposlashrgsmaringlene jeg bruger til at undersoslashge hvorvidt
elevernes holdning til danskundervisningen er positiv neutral eller negativ Disse
sposlashrgsmaringl er nr 7 8 9 10 11 og 1315 Indholdet i disse sposlashrgsmaringl er alle om holdning
til danskundervisningen I sposlashrgsmaringl 7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i
dansktimerne ser jeg efter om eleverne svarer positivt eller negativt Hvis eleverne
svarer at de synes der er noget der er spaeligndende er det positivt hvis de ikke synes
noget er spaeligndende er det negativt Til sidst deler jeg svarene op i tre forskellige
kategorier negativ neutral og positiv 0-2 positive svar giver resultatet negativ
holdning 3-4 positive svar giver resultatet neutral holdning og 5-6 positive svar giver
resultatet positiv holdning til undervisningen
For at opnaring en mindre god udtale forekommer de omtalte traeligk 0-32 af gangene 33-
66 for en middelgod udtale og 67-100 for en god udtale og vice versa alt efter i
hvilken sammenhaeligng med undtagelse af islandsk udtale af danske ord da der ikke
findes noget at sammenligne med paring naeligr elevernes svar overfor hinanden Da bruger
jeg forekomsterne af dette traeligk grupperet i 0-10 forekomster for god udtale 11-20 for
middelgod udtale og 21-30 for mindre god udtale
For at regne ud hvor elevernes udtale ligger bruger jeg foslashlgende metode Eleverne faringr
1-3 point for hhv mindre god middelgod og god udtale og da der er otte traeligk i alt (a-
lyd skifter jeg i to dele [a α]) kan eleverne hoslashjest skore 24 point Dvs at 0-8 point
giver en mindre god udtale 9-16 giver en middelgod udtale og 17-24 giver en god
udtale
Mit materiale er
8 oplaeligsninger i alt ca 2000 ord og ca 15-16 minutter
8 interview 5-10 minutter pr elev som er ca en time i alt
15
Se bilag 2 3 og 4
19
33 Transskription og Dania
Transskription er en databehandlingsmetode Og denne metode giver jeg en kort
beskrivelse af Jeg bruger det danske lydskriftsystem Dania som et
transskriptionsredskab Der findes flere lydskriftsystemer men jeg har valgt at bruge
dette fordi det er det jeg har laeligrt at bruge og er fortrolig med fra mit danskstudium
Endvidere bruger jeg analyseprogrammet Praat til at sammenligne de forskellige
udtaler af ord og lyde
Dania er det danske lydskriftsystem som er opkaldt efter t idsskriftet Dania Dette
lydskriftsystem bygger paring alfabetet I Dania bliver alle bogstaverne i det danske alfabet
brugt men der er tilfoslashjet nogle ekstra bogstaver som er laringnt fra andre sprog fx [eth] som
er laringnt fra det islandske alfabet og alfa-a [α] fra graeligsk til at betegne dem moslashrke a-lyd
Grunden til at flere tegn bliver brugt er at nogle af alfabetets bogstaver kan have flere
forskellige udtaler alt efter deres position i ord fx d i ord som denne og gud Det
forrige ords d udtales bdquoharingrdtrdquo hvorimod det andet udtales bdquobloslashdtrdquo16
For at kunne kende forskel paring det almindelige alfabet og lydskriftens skrives udtalen i
kantede parenteser og med kursiv
Som jeg naeligvnte foslashr med eksemplet denne og gud kan et bogstav have flere lydvaeligrdier
end eacutet Naringr der er tale om konsonanter kommer det an paring hvor i ordet bogstavet
befinder sig Hvis bogstavtegnet staringr i absolut forlyd 17 gaeliglder det vedkommende
bogstavs lydvaeligrdi som det tilsvarende alfabetiske bogstavs Ud fra dette kan vi se at [g]
i ordet grund har samme lydvaeligrdi som bogstavstegnets Men hvis der er tale om daeligkket
forlyd18 eller daeligkket udlyd har konsonanterne ofte en anden lydvaeligrdi fx ordet typisk
hvor p har lydvaeligrdien [b] [tybisg] De forskellige lydvaeligrdier som bogstaver kan have
kan vi faring overblik over ved brug af det nyudviklede redskab Bogstavlydkudk
Det kan vaeligre meget bevidstgoslashrende hvordan den transskriberede form af et ord kommer
til at se ud i lydskrift fordi der i en del tilfaeliglde ikke er samsvar mellem skrift og lyd [k]
og [g] er to gode eksempler paring dette og det kan man nemt forvirres en smule af ved
16
Dette foslashromtalte faelignomen kaldes fonemer 17
Absolut forlyd er naringr en lyd staringr allerforrest i et ord fx [b] i bil 18
Daeligkket forlyd er naringr der er tale om ordets foslashrste konsonant ligesom i absolut forlyd men denne gang
hvis der er en vokal foran og efter den forreste konsonant i indlyd Det samme gaeliglder med konsonanter
der staringr mellem to vokaler i udlyd
20
transskriberingen Et ord der kan give problemer er fx ordet slikke som transskriberes
[ legǝ] men man kunne nemt komme til at transskribere ordet som [ slekǝ]
Denne oversigt viser Danias lydskrifttegn og eksempler paring de forskellige lyde i ord Jeg
bruger Schachtenhaufens Dania-tegnvaeliglger og et uddrag af denne ser saringledes ud
[ ] rist [j ] dreje
[α] far [ɔ] ottende
[b] baeliglle [ə] oslashh
[f] fat [ŋ] tang
[j] jage [ᶊ] sjat19 (Schachtenhaufen schwadk 2011)
En ortografisk transskription af radiovaeligrtens tekst ser saringledes ud
rdquoOg jeg er tilbage igen her i studiet med fyrfadslysene taeligndt et glas vand en
kuglepen og en post-it saring jeg er klar til at lave denne her udsendelse til dig
Jeg har holdt en forlaelignget weekend kan man kalde det det I torsdags det
var jo den sidste dag paring ugen jeg sendte Populaeligr saring jeg har faktisk g laeligdet
mig siden i fredags at skulle i studiet igen i dag og lave denne her
udsendelse til dig
Og jeg vil sige allerede nu det b liver en b landet pose bolsjer Vi har nogle
sladderhistorier vi skal igennem og saring har jeg ogsaring en lille overraskelse et
nyt element i Populaeligr som jeg vil praeligsentere dig for lidt senere
Om et oslashjeblik kigger Rasmus Skejl MAMAs egen DJ forbi Han skal
fortaeliglle mig lidt om MAMAs nye kaeligledaeligkke En ny uge betyder jo altsaring en
ny kaeligledaeligkke Og i denne her uge har MAMA valgt Stephanie hendes
nummer rdquoMy cup don‟t give a fuckrdquo Det skal vi hoslashre om et oslashjeblik og efter
at vi har hoslashrt det saring er det altsaring tid til at Rasmus fortaeligller os hvorfor MAMA
netop har valgt dette nummer Velkommen inden for i dagrdquo
34 Praat som analyseredskab
Jeg bruger analyseprogrammet Praat til en komparativ analyse dvs at sammenligne de
otte optagelser fra skoleeleverne med optagelsen fra DRbdquos radiovaeligrt MAMMA
19
En daeligkkende liste findes i bilag 1
21
Praat bruges blandt andet til akustisk analyse af talesignaler hvor man
undersoslashger talesignalets fysiske egenskaber Saringdanne analyser kan sige noget
om enkelte sproglydes akustiske karakteristika men ogsaring hvad der rent
akustisk adskiller fx det vi opfatter som en [a]-lyd fra en [i]-lyd eller en [t ]-
lyd foran en [d]-lyd (Toslashndering 2010 199)
Programmet Praat viser altsaring lydboslashlgerne for hvert ord og hvilke lyde ordene er
sammensat af Det viser boslashlgelaeligngder for hver enkelt lyd ned i mindste detaljer som
goslashr det enkelt at sammenligne to forskellige udtaler
Her ser vi et eksempel paring hvordan Praat virker Det lyseroslashde felt indeholder ordet var
som radiovaeligrten MAMMA udtaler [vα] Forneden ser vi Annas samme var som hun
udtaler [vαᶉ]
Figur 1 MAMMAs udtale af ordet var i programmet Praat
22
Figur 2 Annas udtale af ordet var i programmet Praat
Her ses der en tydelig forskel MAMMAs var er meget laeligngere end Annas Annas slutter
derimod paring et rulle-r og det ses paring den hoslashje frekvens i lydboslashlgerne i den lyseroslashde
ramme Paring denne maringde sammenligner jeg alle optagelserne med MAMMAs og finder
forskelle paring udtalerne helt ned til de mindste lyde
35 Empirisk dataindsamling a Oplaeligsning og udtale
Min dataindsamling er todelt Foslashrst arbejder jeg med optagelserne af folkeskole- og
gymnasieelevernes oplaeligste version af DR-teksen Derefter indsamler jeg data ved brug
af interviewsposlashrgsmaringl med fokus paring holdning Dataindsamlingen og analysen skiftes
derfor i arbejde med optagelserne og arbejde med interviewsposlashrgsmaringlene Jeg optager
eacuten informant ad gangen og derefter interviewer jeg hamhende
351 Valg af informanter og oplaeligsning
Jeg har valgt at bruge DR‟s ungdomsprogram Populaeligr fordi at brug af et
ungdomsprogram er en god motivationsfaktor naringr det kommer til en undersoslashgelse som
denne hvor informanterne er unge De ca 200 ord teksten omfatter tager ca to
minutter at laeligse igennem og dette korte uddrag har derfor et tidsmaeligssigt passende
omfang Jeg ville ikke have teksten laeligngere for at kunne holde styr paring analysen og for at
faring en afgraelignsning af den
23
Jeg valgte at bruge faring informanter for at lave en kvalitativ undersoslashgelse og for at faring et
overskueligt materiale at arbejde med indenfor opgavens tidsramme
Jeg tog kontakt med mine gamle skoler baringde folkeskole og gymnasium Jeg har god
erfaring med begge skolerne og deres laeligrere og mente derfor at det ville goslashre
indsamlingen af materiale mere bekvemt Det var ikke noget problem at faring kontakt med
min folkeskole Det gik derimod ikke saeligrlig godt at have kontakt med gymnasiet Det
skyldes maringske at juleeksamenerne var ved at aringbne sine doslashre for eleverne derfor spurgte
jeg mig omkring mellem venner og familie for at finde informanter der passede ind i
maringlgruppen Det lykkedes i sidste ende og det betoslashd at mine fire informanter fra
gymnasiet kommer fra fire forskellige gymnasier Det kan betyde at det er vanskeligere
at sammenligne disse elevers udtale da de ikke har haft samme laeligrer og dermed
forskellig danskundervisning
Selve oplaeligsningerne gik problemloslashst for sig Alle mine informanter var aringbne for
deltagelse af saringdan en undersoslashgelse De var ogsaring meget engagerede for deltagelsen Jeg
satte mig i enrum med informanterne og begyndte med at praeligsentere min undersoslashgelse
uden at afsloslashre dens fulde tilgang Jeg brugte en diktafon til optagelserne som kunne
forbindes med min pc og derfor var der ikke nogle problemer at overfoslashre optagelserne
til pc‟en og derefter lytte til optagelserne Jeg sad med eleverne i 15 til 20 minutter Det
foslashrste jeg bad informanterne om var at laeligse teksten igennem saring de kunne saeligtte sig ind i
den og stille sposlashrgsmaringl hvis nogle af ordene var svaeligre eller uforstaringelige Derefter bad
jeg dem laeligse teksten op langsomt hoslashjt og tydeligt
352 Ortografisk og fonetisk transskription af optagelser
For at transskribere uddraget fra Populaeligr ortografisk lyttede jeg det igennem flere
gange Der var nogle faring gentagelser og selvafbrydelser Det saring jeg bort fra i min
transskription for at teksten skulle egne sig til at naring sit formaringl nemlig oplaeligsning
Den ortografiske transskription var den enkle del af transskriptionen Efter den
arbejdede jeg med at transskribere radioprogrammet fonetisk ved brug af Dania20
Det naeligste paring programmet var en fonetisk transskription af elevernes oplaeligsninger hhv
fra folkeskolen og fra gymnasiet Det var en stoslashrre udfordring da nogle af lydene fra
20
Se bilag 4 for samtlige fonetiske transkriptioner
24
informanterne til tider kunne ligne noget som ikke findes i det danske lydsystem fx
lyden af det islandske bogstav aelig som ofte forekom udtalt som en slags [αj ]-lyd En
anden udfordring var det rdquobloslashderdquo g som informanterne ofte brugte hvor g-et ikke
skulle vaeligre bdquobloslashdtldquo
36 Empirisk dataindsamling b Interviewene
Efter oplaeligsningen fortsatte informanterne og jeg til den anden del af dataindsamlingen
interviewsposlashrgsmaringlene Det foregik som en samtale paring baggrund af en raeligkke
sposlashrgsmaringl21 og jeg skrev svarene ned paring papir under interviewet
Denne samtale foregik paring islandsk fordi det er lettere for eleverne at udtrykke sig paring
deres modersmaringl og det var mest naturligt da islandsk er baringde deres og mit foslashrstesprog
og for at undgaring misforstaringelser da folkeskoleeleverne og maringske endda
gymnasieeleverne ikke er vant til at tale saring meget dansk Den islandske udgave af
interviewsposlashrgsmaringlene kan findes i bilag 2b
37 Opsamling
Mit materiale er todelt Jeg bruger oplaeligsningerne fra informanterne til en
sammenlignende analyse ved hjaeliglp af en fonetisk transskription Den anden del bestaringr
af en verbal samtale som jeg skrev ned i loslashbet af samtalen Denne del af
materialeindsamlingen bruger jeg til at faring informanternes holdninger til
danskundervisningen og for at faring et overblik over undervisningen Endvidere
transskriberer jeg som naeligvnt optagelserne ved hjaeliglp af lydskriftsystemet Dania for
senere at analysere oplaeligsningerne ved brug af programmet Praat
21
Se baringde bilag 21 og 22 med interviewsposlashrgsmaringl hhv paring dansk og paring islandsk
25
4 Informantportraeligtter og analyse af islandske folkeskole- og
gymnasieelevers udtale
Som foslashr skrevet er analysen todelt Foslashrst bliver oplaeligserne praeligsenteret paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringlene i bilag 3 Dernaeligst bevaeligger jeg mig over i den anden del af
analysen den udtalemaeligssige Jeg stoslashtter mig til de fonetiske transskriptioner i bilag 4
ved denne del af analysen
41 Praeligsentation af folkeskoleinformanterne
411 Informantportraeligt af Alex 13 aringr
Den foslashrste informant er Alex Alex har god erfaring af dansk men har ikke nogen
kontakt med danskere overhovedet Alex har eacuten gang vaeligret i Danmark paring ferie i to uger
Alex har ikke saeligrlig stor interesse for dansk og er heller ikke saeligrlig begejstret for at
deltage i denne undersoslashgelse
I en almindelig dansktime fortaeligller Alex mig at han og hans klassekammerater laeligser
hoslashjt for hinanden og laver opgaver i opgavebogen I timerne giver laeligreren instruktioner
og Alex og hans klassekammerater goslashr som laeligreren siger Alex mener at
danskundervisningen er meget traditionel dvs ligner andre undervisningstimer meget
Alex har ikke saring meget erfaring med fra dansktimerne Han har laeligrt danske ord dansk
grammatik og set danske film Endnu engang bekraeligfter han at han ikke er saeligrlig
entusiastisk overfor dansk med at svare bdquo ngentingldquo da jeg spurgte ham om han syntes
der var noget spaeligndende i dansktimerne Alex kunne heller ikke fortaeliglle mig om en
oplevelse i en dansktime han kunne huske Han vil heller ikke laeligre noget i
danskundervisningen og siger at han ikke er interesseret i dansk og at han ikke kunne
taelignke sig at blive bedre til noget i dansk og endvidere synes han ikke at der er noget
som kunne vaeligre anderledes i dansktimerne Han mente heller ikke at de brugte nogle
medier i undervisningen Til sidst spurgte jeg Alex hvad han ville lave i timerne hvis
han var dansklaeligrer Han svarede meget konkret bdquoJeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at
jeg var syg for ikke at skulle underviseldquo Endnu en bekraeligftelse for at Alex ikke er saeligrlig
interesseret i dansk
26
412 Informantportraeligt af Anna 13 aringr
Anna er min anden informant og hun har god erfaring med dansk Hun fortalte mig om
en erfaring hun synes var mindevaeligrdig og sjov bdquoVi lavede engang en opgave om en
fiktiv dansk familie som vi saring lavede plakat ud fra Det var meget sjovtldquo Anna har ikke
kontakt med danskere men har vaeligret i Danmark to gange Den ene gang varede kun en
dag paring lufthavnen og den anden var hun paring ferie kun et aringr gammel
Det som foregaringr i dansktimerne ifoslashlge Anna er at eleverne laver opgaver i
opgavebogen og laeligser i laeligsebogen I timerne laver de ogsaring mange opgaver og laeligser hoslashjt
op for hinanden Den erfaring Anna har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord
oslashve dansk udtale laeligse tegneserier dansk grammatik laeligse op i klassen og se danske
film Anna tilfoslashjede bdquoVi laeligser nogle gange tegneserier i laeligsebogen Dem kan jeg godt
lideldquo Anna kunne huske en sjov oplevelse fra en dansktime som hun delte med mig
De saring engang en dansk film som hun syntes var meget morsom Anna er en meget
engageret elev og vil laeligre alt muligt hvis det nu er undervist paring en bdquosjovldquo maringde De
punkter hun kunne taelignke sig at blive bedre til er at laeligse hoslashjt og naring en bedre forstaringelse
for det hun laeligser Endvidere er hun meget tilfreds med undervisningen Hun sagde at de
ikke brugte nogen danske medier i undervisningen men at laeligreren opfordrer eleverne til
at se paring dansk tv derhjemme Hvis Anna var laeligrer ville hun goslashre undervisningen
interessant sjov og varieret
413 Informantportraeligt af Berglind 13 aringr
Berglind er min tredje informant Hun fortaeligller mig at danskundervisningen er ok Den
er ikke bdquospecielt sjovldquo men heller ikke bdquodoslashdkedeligldquo Ligesom de to forrige informanter
har hun heller ikke nogen kontakt med danskere Berglind har vaeligret i Danmark to
gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
Det Berglind og hendes klassekammerater laver i timerne er fx opgaver om fiktive
danske familier opgaver i opgavebogen plakater og laeligse hoslashjt for hinanden bdquoJeg kunne
rigtig godt lide at lave plakaterne til den fiktive familieldquo sagde Berglind I timerne
skriver Berglind og de andre elever gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt
at forklare hvis der er noget de ikke kan forstaring
27
Den erfaring Berglind har med sig fra dansktimerne er ungdomskultur at laeligre danske
ord laeligse tegneserier synge danske sange grammatik laeligse op i klassen hoslashre paring dansk
musik og se danske film Det hun synes er mest spaeligndende i timerne er at lave
danskopgaver Den oplevelse som hun kunne huske og som hun synes var meget
interessant var engang da hendes klasse saring en dansk film bdquoI filmen var der en sang vi
godt kunne lide saring laeligreren spolede tilbage saring vi alle sammen kunne synge med paring
sangen Det var maeliggtig sjovtldquo Berglind kunne godt taelignke sig at laeligre flere danske ord
og goslashre hendes ordforraringd stoslashrre samt at forbedre sin danskudtale Det hun gerne ville
forbedre sig i er forstaringelsen af dansk talesprog Hun synes endvidere at dansktimerne er
gode ligesom de er Berglind og hendes klasse bruger ikke nogle danske medier i
undervisningen men lytter dog til danske lytteoslashvelser i danskbogen Hvis hun var
dansklaeligrer ville hun bdquorigtig gerneldquo synge mere paring dansk laeligse flere tekster hoslashjt
oversaeligtte flere tekster og skrive flere gloser
414 Informantportraeligt af Bergur 13 aringr
Bergur er min fjerde og sidste informant fra folkeskolen Bergur synes at
danskundervisningen er god ikke bdquokedeligldquo men meget bdquoneutralldquo Bergur er den eneste
af mine folkeskoleinformanter der har kontakt med danskere og det ca en gang om
maringneden bdquoJeg har boet i Danmark og har nogle gange kontakt med mine kammerater
paring Skypeldquo
I danskundervisningen bruger Bergur og hans klassekammerater
undervisningsmaterialet og skriver gloser Laeligreren underviser paring dansk imens eleverne
skriver ned og goslashr som de bliver sagt
Den erfaring Bergur har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen og se danske film Bergur er lidt mere begejstret for dansktimerne end
min anden mandlige folkeskoleinformant Han synes at naeligsten alt i dansktimerne er
spaeligndende og at undervisningen er udmaeligrket Han vil bruge dansktimerne til at laeligre
dansk i sin bredeste forstand og er meget tilfreds med undervisningen Ligesom de to
forrige informanter bruger de ikke nogle danske medier i timerne andet end lytteoslashvelser
i danskbogen Hvis Bergur var dansklaeligrer ville han ikke aeligndre paring noget bdquoJeg mener at
undervisningen er fin som den er og jeg vil have undervisningen ligesom den er nuldquo
28
42 Praeligsentation af gymnasieinformanterne
421 Informantportraeligt af David 17 aringr
David er min foslashrste informant fra gymnasiet Hans erfaring med dansk har baringde vaeligret
svaeligr og nem David har ikke nogen kontakt med danskere Eacuten gang har David vaeligret i
Danmark paring ferie bdquoJeg har vaeligret i Danmark eacuten gang og det var rigtig fedtldquo
Det David og hans klassekammerater laver i dansktimerne er fx opgaver fra
undervisningsmaterialet og lytter til lytteoslashvelser paring dansk bdquoLaeligreren underviser i
timerne og jeg lytter flittigtldquo tilfoslashjede han om danskundervisningen David har en del
erfaring med fra dansktimerne ungdomskultur laeligre danske ord oslashve dansk udtale
synge danske sange laeligse op i klassen hoslashre dansk musik og se film bdquoDesvaeligrre synger
vi ogsaringldquo sagde han og lo
Men det David synes er spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film og lave
opgaver om dem og diskutere om dem paring dansk Han fortalte mig om en mindevaeligrdig
oplevelse fra dengang han var i Dan 103 22 Han bestod med karakteren 47 og var
maeliggtig glad for ikke at have dumpet David kunne godt taelignke sig at blive bedre til at
laeligse dansk og blive bedre til at forstaring det han laeligser Det er laeligseforstaringelse som vaeliggter
mest hos David naringr det kommer til sposlashrgsmaringlet om han synes der var noget som maringtte
vaeligre anderledes i dansktimerne I undervisningen bruger han og hans klassekammerater
efterfoslashlgende medier radio tv og saring lytter de ogsaring til dansk musik I slutningen spurgte
jeg ogsaring David hvad han ville lave i dansktimerne hvis han var underviser Han ville
helt klart vaeligre bdquosjovldquo og fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser Han vil ogsaring
vise morsomme film vaeliglge bedre romaner til at laeligse og til sidst ville han opfordre sine
elever til at laeligse mere dansk fx ved at bruge danske undertekster naringr de ser film bdquoJeg
synes at man laeligrer meget af at have undertekster paring filmldquo
422 Informantportraeligt af Solla 18 aringr
Solla garingr ogsaring paring gymnasiet Hun synes at dansktimerne er bdquorigtig sjoveldquo men at
eksamenerne dog er lidt uretfaeligrdige fordi de nogle gange er for svaeligre Solla har ingen
22
Dan 103 er i Davids tilfaeliglde et af to danskkurser paring gymnasiet
29
kontakt med danskere Hun har vaeligret i Danmark fire gange to gange med sit
fodboldhold og to gange paring ferie
I dansktimerne taler Solla og hendes klassekammerater dansk oslashver grammatik skriver
gloser og ser film sammen bdquoVi lytter til laeligreren og taler med ham paring dansk Han er
ogsaring danskerldquo Solla har ligesom David meget erfaring med sig fra dansktimerne at
laeligre danske ord oslashve dansk udtale laeligse tegneserier grammatik laeligse op i klassen hoslashre
dansk musik og se danske film
At tale dansk og lave opgaver er noget af det Solla synes er mest spaeligndende Som
naeligvnt kan Solla godt lide dansktimerne Hun fortalte mig om en oplevelse hun kunne
huske fra en dansktime Hele hendes klasse inkl laeligrer spillede Harry Potter og det
synes hun var maeliggtig sjovt bdquoJeg kan rigtig godt lide dansktimerne fordi laeligreren er saring
sjov men jeg vil ikke laeligre mere dansk grammatikldquo Fortalte hun mig om
undervisningen Hun synes at der skulle vaeligre flere lytteoslashvelser for at eleverne kan faring en
bedre forstaringelse af dansk talesprog I Sollas klasse bruger de ikke mange danske medier
i undervisningen kun nyhedssider paring nettet Til sidst fortalte hun mig hvad hun kunne
taelignke sig at lave hvis hun var dansklaeligrer bdquoJeg ville tale meget med eleverne paring dansk
selvfoslashlgelig og lave sjove diskussioner med dem Og jeg vil fokusere meget mindre paring
grammatikldquo
423 Informantportraeligt af Eva 18 aringr
Eva er min tredje informant fra gymnasiet Hun synes at dansktimerne er meget sjove
fordi hendes laeligrer er meget bdquosjovldquo Eva er en af de faring informanter der har kontakt med
danskere Hun garingr til gymnastik hvor der er danske traelignere Eva har vaeligret i Danmark
to gange En gang med sit gymnastikhold og en anden gang paring ferie
I undervisningen i Evas klasse oversaeligtter de meget til dansk og taler meget dansk
sammen Laeligreren er meget dygtig at tale dansk med eleverne De erfaringer Eva har
med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord oslashve dansk udtale grammatik laeligse op i
klassen hoslashre paring dansk musik og se danske film Den sidste erfaring er o gsaring den hun
synes er mest spaeligndende Hun sagde bdquoDe er saring humoristiskeldquo da vi snakkede lidt om
danske film
30
Hun kunne ikke rigtig huske nogen oplevelse fra dansktimerne men sagde at laeligreren er
meget bdquosjovldquo og taler meget bdquoDet kan jeg godt lideldquo Eva kunne godt taelignke sig at blive
bedre til dansk udtale for at turde tale dansk naringr hun er i Danmark Eva er ogsaring meget
tilfreds med danskundervisningen hvor de fx bruger tv og sider paring internettet af ellers
mange mulige danske medier Til sidst forestillede Eva sig at hun var dansklaeligrer bdquoJeg
ville ikke aeligndre saeligrlig meget paring undervisningen men ville dog fokusere lidt mere paring
udtalenldquo
424 Informantportraeligt af Simon 19 aringr
Simon er min sidste informant fra gymnasiet og den sidste overhovedet Han synes at
undervisningen er fin Han har ikke nogen kontakt med danskere Det er maringske ikke en
overraskelse men Simon har ogsaring vaeligret i Danmark og det eacuten gang med sit
fodboldhold
I en typisk dansktime i Simons klasse fortaeligller han at de oversaeligtter tekster laeligser boslashger
lytter til lytteoslashvelser og ser danske film Han synes at undervisningen er meget varieret
men der bliver dog fokuseret lidt for meget paring grammatikken Simon goslashr sit bedste for
at laeligre dansk i undervisningen og det goslashr han ved hjaeliglp af laeligreren so m underviser
skriver gloser paring tavlen og hjaeliglper eleverne naringr de er i tvivl om noget Simon har ogsaring
erfaring med sig fra dansktimerne fx ungdomskultur at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen se danske film og saring laeligser han endda danske boslashger derhjemme bdquoJeg
kan godt finde paring at laeligse nogle danske boslashger derhjemmeldquo
Det Simon synes er mest spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film Han
kunne fortaeliglle mig en interessant oplevelse fra dengang han var i tiende klasse Da fik
hans klasse besoslashg af en dansk klasse og han fik chance til at tale dansk Det er ogsaring
noget Simon godt kunne taelignke sig at blive bedre til at kunne tale og forstaring isaeligr naringr det
drejer sig om talesproget Han synes ogsaring at der bliver undervist for meget grammatik
og ville gerne at der bliver vist flere danske film med islandske undertekster for bedre
at kunne forstaring det som bliver sagt Hvis Simon var dansklaeligrer ville han vaeligre en meget
bdquotraditionelldquo laeligrer undervise i undervisningsmaterialet men vise flere danske film
bdquoJeg synes at danske film er utrolig sjove og derfor ville jeg vise mange af slagsenldquo
31
43 Resultater fra interviewundersoslashgelsen
Af de otte informantportraeligtter ovenfor fremgaringr at baringde folkeskole- og
gymnasieeleverne har meget forskellige erfaringer med dansk I det foslashlgende vil jeg
bruge to grafer en for hver gruppe til at sammenligne de to gruppers erfaring af dansk
og deres holdninger til danskundervisningen Sposlashrgsmaringlene er nummereret ligesom i
sposlashrgeskema i bilag 2a og b
I figur 3 ser vi folkeskoleelevernes svar23
Figur 3 Folkeskoleelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
23
I ja og nej sposlashrgsmaringl bruger jeg enhederne 0 og 1 hhv som nej og ja I sposlashrgsmaringl 2 4 6 7 8 9 10
11 og 12 (de aringbne sposlashrgsmaringl) svarer enheden til antallet af svarene fx i sposlashrgsmaringlet Har du vaeligret i
Danmark svarer Anna 2 dvs at hun har vaeligret to gange i Danmark Det samme gaeliglder for
gymnasieelevernes skema
X-akslen staringr for sposlashrgsmaringlene og y-akslen staringr for enhederne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp4 Sp6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
Alex
Anna
Berglind
Bergur
32
Dernaeligst ser vi resultaterne fra gymnasieelevernes svar
Figur 4 Gymnasieelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
Her ses det tydeligt at gymnasieeleverne har mere erfaring med dansk og at de mener at
de kan mere Det er ikke saring overraskende da de er aeligldre og har haft fire og fem aringr mere
danskundervisning Endvidere er gymnasieeleverne mere entusiastiske for
undervisningen dvs at de vil laeligre mere de vil blive bedre til mere og saring har tre af de
fire gymnasieelever en staeligrk holdning til hvordan undervisningen kunne vaeligre
anderledes i modsaeligtning til folkeskoleeleverne Ingen af de fire folkeskoleelever synes
at undervisningen skulle vaeligre anderledes De er tilfredse med undervisningen Der er
selvfoslashlgelig mange elementer som spiller en rolle for dette resultat Maringske skyldes det
laeligrerne maringske er det den stoslashrre erfaring med danskundervisningen og at de kan mere
dansk og maringske toslashr gymnasieeleverne bruge deres stemme og fortaeliglle om deres
holdninger De er maringske lidt mindre generte end de yngre informanter
De aeligldre elever er mere motiverede har klarere og staeligrkere holdninger til forbedring af
undervisningen og virker gladere for undervisningen end folkeskoleeleverne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp 4 Sp 6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
David
Solla
Eva
Simon
33
44 Udtaleanalysen
Nu til den anden del af analysen Foslashrst vil jeg gennemgaring DR-radiovaeligrtens oplaeligsning
som jeg har transskriberet fonetisk i bilag 41 Derefter bevaeligger jeg mig over til de fire
traeligk som jeg vil fokusere paring og omtale andre traeligk jeg finder hen ad vejen
Strukturen er efterfoslashlgende i udtaleanalysen
Radiovaeligrtens danske udtale og mulige udfordringer for de islandske elever
Rulle-r
Schwa (ǝ)
A-lyd
I-udtale af skriftens y
Andre gennemgaringende traeligk
o Islandsk udtale af danske ord
o AElig-udtale
o Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
441 DR-radiovaeligrtens udtale
Denne udtale kan forstarings af alle danskere da den tilhoslashrer en overnorm rigsmaringlet Der er
ikke nogen ord eller udtaler som skulle vaeligre en udfordring for en dansker at forstaring
Radiovaeligrten er ung og taler meget hurtigt og energisk som er et ungdomstraeligk
bdquoUngdomssprog er karaktiseret ved at de unge taler hurtigt og energiskldquo (Joslashrgensen og
Quist 2008 67)
Vi kan forvente at de unge islandske elever stoslashder paring nogle udtaleudfordringer De otte
naeligvnte traeligk rulle-r moslashrk a- lyd bdquobloslashdtldquo g i-udtale af skriftens y afstemning
praeligaspiration schwa og tryk er eksempler paring dette samt de tre nye traeligk jeg har fundet
442 Rulle-r
I islandsk udtales r- lyden som rulle-r Dette kan transskriberes [aᶉ] Den danske r-
udtale er som bekendt en udfordring for islaeligndinge Det danske r forekommer paring to
forskellige maringder i den tekst jeg bruger i min analyse Den ene er [r] fx i ordet Rasmus
[rαsmus] og den anden er [ɹ] som findes i et ord som mor [moɹ] Det foslashrste er enten
34
konsonantisk det andet vokalisk Efterfoslashlgende kan vi se et skema med eksempler fra
DR-teksten
Konsonantisk r (foran vokal) Vokalisk r (efter vokal)
r i forlyd r i daeligkket forlyd ɔ i diftonger
Rasmus praeligsentere praeligsentere bliver
Skema 5 Konsonantisk og vokalisk r
Hvis vi ser tilbage paring sammenligningen af det danske og det islandske lydsystem i
kapitel 25 ser vi at det danske og det islandske r har to ting til faeliglles De er begge
konsonanter som er stemte haeligmmelyde Forskellen ligger dog i at det danske r bliver
til bagerst i munden hvorimod det islandske bliver til forrest i munden dvs at de har
forskelligt artikulationssted
Det islandske rulle-r forekommer oftest i mine optagelser af eleverne i slutningen af
ord fx er her har osv men ogsaring nogle enkelte gange i midten af ord men i disse
tilfaeliglde er det i slutningen af et sammensat ord fx i ord som sladderhistorier hvor
rulle-r kan typisk findes i slutningen af sladder og i slutningen af hele ordet som i
eksemplerne foroven
4421 Folkeskoleelevernes udtale af r
I originalteksten er der 45 r I folkeskoleelevernes oplaeligsninger forekommer rulle-r 31
gange hos Alex 41 gange hos Anna 42 gange hos Berglind og 18 gange hos Bergur
Bergur har mest styr paring sine r-udtaler og det er meget sandsynligt fordi han har boet i
Danmark og derfor har stoslashrre erfaring af danskudtalen De tre andre informanter bruger
rulle-r betragtelig mere helt op til 42 gange Det betyder derfor at Alex bruger rulle-r i
69 af gangene Anna 91 af gangene og til sidst bruger Berglind rulle-r 93 af
gangene Bergur udtaler r bedst eller 40 af gangene
4422 Gymnasieelevernes udtale af r
I gymnasieelevernes udtaler forekommer rulle-r 35 gange hos David 41 gange hos
Solla 42 gange hos Eva og 44 gange hos Simon Til forskel fra folkeskoleeleverne
forekommer rulle-r gennemsnitligt mere jaeligvnt 78 af gangene hos David 91 hos
35
Solla 93 hos Eva og til sidst 97 hos Simon Simon udtalte r som rulle-r i alle dets
forekomster paring naeligr eacutet i ordet Rasmus
4423 Sammenligning af elevernes r
Hvis vi ser grafisk paring elevernes rulle-r forekomster ser det saringledes ud
Figur 5 Sammenligning af elevernes rulle-r forekomster
Her ses det at rulle-r forekomsterne ligger meget jaeligvnt med undtagelse af Bergur Hvis
vi sammenligner folkeskoleeleverne med gymnasieeleverne ser vi at gennemsnittet af
rulle-r i den foslashrnaeligvnte gruppe er 73 hvorimod det er 90 hos gymnasieeleverne
443 Schwa (ǝ)
Lingvisten Ruben Schachtenhaufen skriver paring sin hjemmeside at schwa-assimilation er
et af det allermest karakteristiske ved dansk udtale men hvor ofte skal det forekomme i
en udtale Han skriver at det er en god tommelfingerregel at sige at hver fjerde schwa
falder bort hver fjerde udtales [ǝ] men at halvdelen undergaringr schwa-assimilation fx i
ord som lige [li∙ǝ] som bliver til [li∙i] pga schwa (Schachtenhaufen 2011)
Schwa [ǝ] findes ikke i det islandske lydsystem jf kapitel 212 Men det findes i det
danske og det som et af de karakteristiske traeligk af dansk udtale [ǝ] er en dansk vokal
som bliver til midt i mundhulen en saringkaldt midttungevokal
0
20
40
60
80
100
120
Folkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Alex og David
Anna og Solla
Berglind og Eva
Bergur og Simon
36
Da denne vokal ikke findes i det islandske lydsystem er det ikke en overraskelse at det
er en udfordring for de islandske elever
I radiovaeligrtens udtale forekommer schwa-udtalen 36 gange men schwa falder bort 6
gange Dette resultat ligner Schachtenhaufens tommelfingerregel I samme optagelse
staringr schwa 15 gange i slutningen af et ord Optagelsen indeholder dog ikke mange
schwa-assimilationer kun fem Schwa-forekomster -assimilationer og -bortfald er
efterfoslashlgende i radiovaeligrtens udtale
schwa-forekomster schwa-bortfald schwa-assimilation
studiet (x2) tilbage fyrfadslysene
fyrfadslysene lave (x2) glaeligdet
kuglepen nogle siden
denne (x3) nye hendes
udsendelse (x2) uge oslashjeblik
forlaelignget
sidste
ugen
sendte
skulle
sige
allerede
blandet
pose
igennem
lille
overraskelse
element
praeligsentere
oslashjeblik
egen
37
fortaeliglle
kaeligledaeliggge (x2)
dette
inden
Skema 6 Schwa i radiovaeligrtens udtale
4431 Folkeskoleelevernes schwa
Mine informanter i folkeskolen har mange schwa-forekomster Alex har 54 Anna har
48 Bergling har 50 og Bergur har 45 I alle tilfaeliglde forekommer schwa i slutningen af
ord i mere end halvdelen af udtalerne Et interessant traeligk ved folkeskoleelevernes
udtale er at schwa-bortfaldet naeligsten ikke er til stede i nogen af optagelserne De faring
gange schwa ikke bliver udtalt bliver det erstattet af en anden vokal oftest [aelig]
Informanterne i denne gruppe har ikke mange udtaler som undergaringr schwa-assimilation
faktisk kun tre og det er alle oplaeligserne sammenlagt Schachtenhaufens
tommelfingerregel siger at halvdelen undergaringr assimilation men folkeskoleeleverne er
langt fra dette
Statistisk ser resultaterne af schwa forekomsterne ud saringledes at Alex udtaler schwa
150 i forhold til radiovaeligrten Anna 133 Berglind 139 og Bergur 125
4432 Gymnasieelevernes schwa
Mine informanter paring gymnasiet har ogsaring mange schwa-forekomster David har 51
schwa-forekomster Solla har 57 Eva har 39 og til sidst har Simon 34 Ligesom hos
folkeskoleeleverne forekommer schwa mere end halvdelen af gangene i slutningen af et
ord Det er endnu engang mere end hos radiovaeligrten Schwa-bortfald er ens hos
gymnasieeleverne sammenlignet med folkeskoleeleverne dvs ingen eller erstattet af
andre vokaler
Paring samme maringde som folkeskoleelevernes udtale undergaringr gymnasieelevernes udtale
ikke mange schwa-assimilationer kun fire og det er igen sammenlagt
38
Statistisk ser gymnasieelevernes schwa forekomster saringledes ud at David udtaler schwa
141 i forhold til radiovaeligrten Solla 158 Eva 108 og til sidst Simon 94 og er
derfor den der ligger taeligttest paring radiovaeligrtens schwa-udtale af de to gruppers udtaler
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster
Baringde folkeskole- og gymnasieeleverne udtaler schwa i slutningen af ord mere end
halvdelen af gangene Men deres schwa-forekomster er i det hele taget meget
forskellige Seks ud af de otte informanter udtaler schwa alt for ofte hvorimod to af
informanternes schwa-udtale ligger meget taeligt paring radiovaeligrtens Endvidere er der ikke
nogen schwa-bortfald i mine informanters oplaeligsninger med undtagelse af erstatning af
andre vokaler eller lignende
En statistisk sammenligning af informanternes gennemsnit af schwa-udtaler er saringledes
at folkeskoleelevernes gennemsnit er 49 udtaler Gymnasieelevernes gennemsnit er 45
schwa-udtaler Der er derfor ikke den store forskel paring de to informantgrupper men det
viser sig at gymnasieelevernes schwa-udtale ligner mere radiovaeligrtens En grafisk
sammenligning af de to grupper med radiovaeligrten ser saringledes ud
Figur 6 Elevernes schwa-forekomster i forhold til radiovaeligrtens
Ud fra denne graf ser vi at folkeskoleelevernes schwa-udtale er 36 procentpoint mere
end radiovaeligrtens og gymnasieelevernes schwa-udtale er 25 procentpoint mere
0
20
40
60
80
100
120
140
160
Radiovaeligrt Follkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Schwa-forekomster i
39
444 A-lyd
optagelsen af DR‟s radiovaeligrt forekommer det lyse a i alt 31 gange og det moslashrke a 37
gange Det vil derfor sige at a forekommer 68 gange fordelt paring lyse og moslashrke a-er I
oslashvrigt er a-erne meget jaeligvnt fordelt naeligsten halvdelen lyse og naeligsten halvdelen moslashrke
I det danske lydsystem findes der et lyst og et moslashrkt a Det lyse findes i ord som masse
og rist [masǝ] og [ ] hvorimod det moslashrke findes i ord som par [pαɹ] I det islandske
lydsystem derimod findes der kun et a det moslashrke [α] Det lyse a findes foran
tungespidslyde t d n s og l fx i ord som kam kaffe ak osv
Da der ikke findes noget lyst a i det islandske lydsystem overrasker det ikke nogen at
denne udtale kan forekomme som en udfordring for de islandske oplaeligsere
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer ikke saeligrlig ofte i folkeskoleelevernes oplaeligsninger faktisk kun
11 gange hos Alex 13 gange hos Anna otte gange hos Berglind og seks gange hos
Bergur Dvs at hos Alex forekommer det lyse a kun 35 af gangene 42 hos Anna
26 hos Berglind og 19 hos Bergur24
Det moslashrke a forekommer derimod meget tit Det er som foslashr skrevet ikke nogen
overraskelse da det lyse a ikke findes i det islandske lydsystem Alex bruger det moslashrke
a 64 gange Anna 43 gange Berglind 54 gange og Bergur 56 gange Alle mine
informanter i folkeskolen bruger saringledes det moslashrke a oftere end det forekommer i
optagelsen af radiovaeligrten Statistisk forekommer det 72 procentpoint for ofte hos Alex
16 procentpoint for ofte hos Anna 46 procentpoint for ofte hos Berglind og 51
procentpoint for ofte hos Bergur
Det moslashrke a forekommer i alle oplaeligsningerne i ordene glas og vand
4442 Gymnasieelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer endnu sjaeligldnere hos gymnasieeleverne eller en enkelt gang hos
David en enkelt gang hos Solla to gange hos Eva og til sidst seks gange hos Simon
24
Her regner jeg med af de i alt 31 lyse a-er
40
Statistisk set er det 3 hos David 3 hos Solla 6 hos Eva og til sidst 19 hos
Simon
Ligesom folkeskoleeleverne forekommer det moslashrke a ogsaring alt for mange gange hos
gymnasieeleverne Det forekommer 63 gange i Davids udtale 66 gange i Sollas 63 i
Evas og 54 i Simons Statistisk set er det 70 procentpoint for ofte i Davids oplaeligsning
78 procentpoint for ofte hos Solla 70 procentpoint for ofte hos Eva og 46 procentpoint
for ofte hos Simon
4443 Sammenligning af elevernes a-er
Hvis vi ser paring elevernes a- lyde og deler dem ind i tre kategorier de lyse a-er de moslashrke
a-er og de moslashrke a-er som skal vaeligre lyse ser det saringledes ud grafisk
Figur 7 Sammenligning af elevernes lyse moslashrke og moslashrke a-er som skal vaeligre lyse
For at opnaring den samme a- fordeling af udtale af a- lydene som i radiovaeligrtens udtale skal
elevernes soslashjler staring i 31 for det lyse a og 37 for det moslashrke a Men som vi kan se
forekommer det moslashrke a alt for ofte hos alle eleverne og det lyse a forekommer alt for
sjaeligldent
0
10
20
30
40
50
60
70
Lyse a-er Moslashrke a-er Moslashrke a-er som skal vaeligrelyse
Alex
Anna
Berglind
Bergur
David
Solla
Eva
Simon
41
445 I-udtale af skriftens y
I optagelsen af DR-teksten forekommer bogstavet y i alt seks gange Y er i det danske
lydsystem en hoslashj urundet bagtungevokal Men denne y- lyd findes ikke i det islandske
lydsystem Den islandske skrifts y udtales [e] ligesom det danske bogstav e samt det
islandske bogstav i De islandske bogstaver yacute og iacute udtales derimod som det danske [i]
og derfor overrasker det ikke nogen at islaeligndinge kan komme til at udtale [y] som [i]
Paring sprogmuseetdk skriver Brodersen at islaeligndinges udtale af skriftens y kan af og til
lyde som [i]
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y
Af de i alt seks y- forekomster i radiovaeligrtens udtale udtaler de islandske
folkeskoleelever bogstavet y som [i] op til fem gange Dette traeligk forekommer tre gange
hos Alex en gang i ordent nyt og to gange i ordet ny to gange hos Anna i ordet ny fem
gange hos Berglind i ordet nyt tre gange i ordet ny og en enkelt gang i betyder og to
gange hos Bergur i ordet ny Gennemsnittet af i-udtale af [y] er derfor tre gange hos
denne gruppe folkeskoleelever
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y
Dette traeligk finder vi ogsaring hos gymnasieeleverne Det forekommer to gange hos David i
ordet ny en enkelt gang hos Solla i ordet fyrfadslysene tre gange hos Eva i ordet ny og
til sidst tre gange hos Simon i ordet ny Gennemsnittet for denne gruppe er derfor lidt
mindre end for folkeskoleeleverne eller 225 gange
Alle informanterne med eacuten undtagelse udtaler ny med [i] i stedet for [y] Det er kun
Solla der staringr udenfor denne gruppe men hun er derimod den eneste af alle otte
informanter der udtaler fyrfadslysene med [i] Berglind er ogsaring den eneste af de otte
informanter der udtaler betyder med [i] ellers er det ordene ny og nyt som staringr i vejen
for elevernes y-udtale
Resultatet af dette traeligk er derfor at de to informantgrupper gennemsnitligt udtaler
bogstavet y som [i] 44 af gangene
42
446 Andre gennemgaringende traeligk
Eftersom jeg lyttede optagelserne igennem utallige gange lagde jeg maeligrke til andre
gennemgaringende traeligk Jeg stoslashdte paring tre som kom igen og igen baringde hos folkeskole- og
gymnasieeleverne Det foslashrste som vakte min opmaeligrksomhed var at eleverne ofte
udtaler enkelte smaringord med en islandsk udtale De fleste af disse ord ligner de islandske
og har samme betydning Det andet traeligk jeg stoslashdte paring var elevernes islandske udtale af
det danske [aelig] I det islandske lydsystem udtales [aelig] som [αj ] Disse to traeligk ligner
derfor hinanden paring den maringde at de begge er en paringvirkning fra det islandske lydsystem
men jeg mener at udtalen af [aelig] boslashr staring som sit eget traeligk da misforstaringelser kan komme
op til overfladen ved et fonemskifte som dette hvorimod en islandsk udtale af smaringord
som jeg her og han ikke altid volder de store misforstaringelser men paring trods af dette er
det et traeligk for sig selv Nogle af disse udtaler virker dog islandske men det skal haves
for oslashje at der maringske kun er eacutet fonemskifte paring faeligrde oftest vokal- eller r-skifte Det
tredje traeligk er oplaeligsernes udtale af [ɔ] Den kommer naeligsten altid til at lyde som [aeligᶉ]
Min forventning er at fordi det islandske ord er 25 udtales [aeligᶉ] kommer udtalen i
optagelserne af endelsen ndasher [ɔ] til at blive udtalt som det foslashrnaeligvnte [aeligᶉ]
4461 Islandsk udtale af danske ord
Hos folkeskoleeleverne er det ord som ny nummer er glas her at jeg dag skal og
han som udtales med en islandsk udtale Udtalerne er derfor [ni numaeligᶉ aeligᶉ glα haeligᶉ α
jaeligᶃ αᶃ gαl hαn] Det er ogsaring disse ord som findes hyppigt udtalt paring islandsk hos
gymnasieeleverne Jeg fandt ogsaring andre eksempler som kun forekom nogle enkelte
gange eller kun hos eacuten oplaeligser fx udtaler Anna og som [ɔᶃ] Berglind og Bergur sidste
som [ iethǝ ǝ] Eva sidste som [ iethα i] Solla oslashjeblik som [ǝj gnα leg] og Simon udtaler
ord som vand klar altsaring og saring paring islandsk og derfor [ α n klα ᶉ αl α α ] I
Simons islandskede danskudtale kommer han til at skifte det danske bogstav aring ud med
det islandske aacute [α ] som godt kan skabe problemer for det danske oslashre at forstaring26
25
Dette ord er det samme som det danske verbum at vaeligre altsaring er 26
Se bilag 4 for transskriptioner af elevernes oplaeligsninger
43
4462 AElig-udtale
Mine oplaeligsere har det til at udtale skriftens aelig paring islandsk ved oplaeligsningen jf det
ovenstaringende traeligk om islandsk udtale af danske ord I radiovaeligrtens oplaeligsning
forekommer [aelig] i alt 30 gange men af senere omtalte grunde meget oftere hos begge
grupper oplaeligsere Folkeskoleeleverne havde alle nogle problemer med det danske [aelig]
Alex stoslashdte paring dette problem to gange i ordet populaeligr [po u laeligrsquoɹ] og udtaler ordet
[ˈpɔpulαj ᶉ] hvor [aelig] bliver til [αj ] Anna stoslashder tre gange paring dette problem i ordene
forlaelignget populaeligr og kaeligledaeliggge og udtaler ordene [fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ kaeliglǝ αj gǝ]
Berglind stoslashder paring dette problem i alt seks gange i ordene taeligndt to gange i populaeligr
glaeligdet kaeligledaeliggge og fortaeligller som hun udtaler [ αj n po ulαj ᶉ glαj ǝ kaeliglǝ αj gǝ
fɔᶉ αj laeligᶉ] og til sidst stoslashder Bergur ogsaring seks gange paring dette problem i ordene taeligndt
forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle og kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔlαj ŋ
pɔ ulαj ᶉ fɔ αj l kaeliglǝ αj gǝ]
Hos gymnasieeleverne stoslashder vi paring de samme problemer med bogstavet aelig Dette traeligk
forekommer ni gange hos David i ordene taeligndt forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle
fortaeligller og tre gange i kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
kaeliglǝ αj gǝ kαj lǝ αj gǝ] otte gange hos Solla i ordene taeligndt forlaelignget to gange i
populaeligr glaeligdet fortaeliglle fortaeligller og to gange i kaeligledaeliggge som hun udtaler [ αj n
po ulαj ᶉ glαj ǝeth ɔᶉ αj lǝ kαj lǝ aeliggǝ] seks gange hos Eva i ordene taeligndt forlaelignget to
gange i populaeligr fortaeliglle og fortaeligller som hun udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
fɔᶉ αj lɔ] og til sidst ni gange hos Simon i ordene taeligndt forlaelignget praeligsentere to gange
i populaeligr tre gange i kaeligledaeliggge og fortaeligller som han udtaler [ αj n fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ
pᶉαj ǝn aeligᶉ kαj l aeliggǝ kαj lǝ αj gǝ ɔᶉ αj laeligᶉ]
44
Hvis vi ser skematisk paring dette traeligk hver gruppe elever for sig ser det saringledes ud
folkeskoleeleverne gymnasieeleverne i alt
populaeligr 7 8 15
forlaelignget 2 3 5
kaeligledaeliggge 3 4 7
kaeligledaeliggge27 0 2 2
taeligndt 2 4 6
fortaeliglle(r) 2 7 9
glaeligdet 0 1 1
praeligsentere 0 1 1
Skema 7 Ord hvor ele e ne u ale aelig om αj
Dvs at populaeligr og kaeligledaeliggge troner paring toppen med i alt hhv 15 og 11 [aelig][αj ]-
forekomster Ordet populaeligr er oprindeligt fra fransk populaire28 men bruges ogsaring i
engelsk popular Det kan vaeligre grunden til at mine oplaeligsere bruger [αj ]-udtalen da den
minder meget om den engelske udtale og engelsk er det islandske foslashrste fremmedsprog
undervist i folkeskole og gymnasium Min forventning for hvorfor kaeligledaeliggge er saring
svaeligrt et ord at udtale for de islandske elever er at det er en ordentlig mundfuld at tage
fat paring Der er baringde [aelig] og [ǝ] som kan vaeligre forvirrende da det danske aelig er en halvlav
urundet fortungevokal men det samme fonem i det islandske lydsystem er en halvhoslashj
urundet vokal Denne forskel kan forvirre og selvfoslashlgelig ogsaring fordi at det danske
bogstav aelig udtales [αj ] paring islandsk
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Den danske endelse ndasher forekommer regelmaeligssigt i radiovaeligrtens optagelse i alt 11
gange Det er ord som bolsjer sladderhistorier nummer bliver senere betyder mm
27
Denne version af kaeligledaeliggge er naringr [aelig] bliver til [αj ] to gange i ordet hvorimod det ovenstaringende
kaeligledaeliggge kun prydes af et enkelt [aelig][αj ] 28
Se ordnetdkddo
45
oplaeligserne har svaeligrt ved at udtale Alle disse ord enten ender med ndasher eller har ndasher et
sted i ordet Hos folkeskoleeleverne forekommer dette traeligk lidt mere end fire gange
gennemsnitligt og lidt mindre end syv gange gennemsnitligt hos gymnasieeleverne
Dvs at i folkeskoleelevernes udtale forekommer [aeligᶉ]-udtalen 39 af alle ndasher-
forekomster hvorimod i gymnasieelevernes udtale forekommer traeligkket 61 af alle ndash
er-forekomsterne
447 Forholdet mellem holdning og udtale
Paring baggrund af mine interview og elevernes oplaeligsninger undersoslashger jeg om der er et
lighedstegn mellem holdning til undervisningen og udtalen For at undersoslashge dette tager
jeg udgangspunkt i interviewene og de traeligk jeg har fundet i hver elevs optagelse for sig
Grafisk ser holdningerne saringledes ud
Figur 8 Elevernes holdning til danskundervisning
Resultaterne af holdningsundersoslashgelsen er derfor at Alex har en negativ holdning til
undervisningen Bergur og Eva har en neutral holdning og Anna Berglind David Solla
og Simon har en positiv holdning til undervisningen
Den anden del af holdnings- og udtaleundersoslashgelsen er den udtalemaeligssige Jeg deler
ogsaring udtalen ind i tre kategorier i forhold til antal forekomster af de forskellige traeligk De
tre kategorier er mindre god middelgod og god udtale Jeg gennemgaringr alle de syv traeligk
0
1
2
3
4
5
6
7
Alex 13 Anna 13 Berglind13
Bergur 13 David 17 Solla 18 Eva 18 Simon 19
Holdning til danskundervisning
46
jeg har undersoslashgt og analyseret dvs rulle-r schwa a-lyde i-udtale af skriftens y
islandsk udtale af danske ord aelig-udtale og forholdet mellem ndasher og [ɔ]
Ved brug af foslashrnaeligvnt metode om udregning af resultater ser elevernes udtaleresultater
saringledes ud
rulle-r ǝ a α i-udtale islandsk udtale [aelig] [aeligᶉ ɔ] i alt
Alex 1 1 2 2 2 2 3 3 16
Anna 1 2 2 3 2 1 3 2 16
Berglind 1 2 1 2 1 1 3 2 13
Bergur 2 2 1 1 2 2 3 3 16
David 1 2 1 1 2 1 3 1 12
Solla 1 1 1 1 3 2 3 2 14
Eva 1 3 1 1 2 1 3 2 14
Simon 1 3 1 2 2 1 3 1 14
Skema 8 Elevernes udtaleresultater
Samtlige elever har en middelgod udtale da de alle ligger et sted imellem 9-16 Alex
Anna og Bergur er derimod meget taeligt paring at have en god udtale
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen
Resultaterne er meget interessante Alex er den eneste elev hvis holdning til
undervisningen er negativ Bergur og Eva er neutrale overfor undervisningen og Anna
Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning Resultaterne af
udtaleundersoslashgelsen er ogsaring meget interessant fordi samtlige elevers udtale er
middelgod men Alex Anna og Bergur har en udtale der er lige paring kanten af at vaeligre
god
Min forventning for denne sammenligning af holdning og udtale var at god udtale og
positiv holdning over for danskundervisningen holder haringnd i haringnd og vice versa Men
47
resultatet blev andet De tre elever hvis udtale er 16 point og derfor paring kanten af en god
udtale har alle forskellige holdninger til undervisningen Alex har en negativ holdning
Anna en positiv og Bergur en neutral Der er derfor ikke nogen sammenhaeligng mellem
middelgodgod udtale og positiv holdning Der er kun eacuten elev min forventning gaeliglder
for Men hvis vi ser paring middelgod udtale versus holdning dvs de andre informanter
gaeliglder det samme Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning til
undervisningen hvorimod Evas holdning er neutral
Ud fra disse resultater kan jeg derfor konkludere at min forventning af forholdet mellem
holdning og udtale ikke gaeliglder for denne undersoslashgelse
48
5 Diskussion
Mine resultater bygger paring teorierne i kapitel 2 Men der er dog noget som kan
diskuteres hvad teorierne angaringr og hvordan de haelignger sammen med resultaterne Det
foslashrste jeg vil diskutere er hvorvidt det danske sprog er vigtigt i Island Nogle vil maringske
mene at engelsk skulle vaeligre det eneste fremmedsprog da flertallet af den vestlige
verden kender til engelsk paring et eller andet saeligt Men Danmark og det danske sprog har
en kulturel og historisk betydning i Island bla fordi Island hoslashrte til Danmark indtil
1944 og fordi det islandske skolesystem hoslashrte under det danske
undervisningsministerium indtil 1918 Det er bla derfor blevet en tradition at holde fast
i det danske sprog og at undervise i det som andet fremmedsprog Dette argument kan
ogsaring stoslashttes af den nordiske sprogpolitik som handler om det nordiske samarbejde og
at gode sprogkundskaber i et af de skandinaviske sprog har stor betydning for de andre
nordiske lande
Det andet jeg vil diskutere er sprognormer og sprogpolitik Der findes mange
sprognormer men hvilken norm skal der undervises i i Island Hvilken sprognorm har
islaeligndinge brug for DR mener at det er vigtigt at holde fast paring rigsmaringlsnormen og de
er meget bevidste om denne norm i udsendelser i tv og radio og i artikler paring DR‟s
hjemmeside Rigsmaringlsnormen er ogsaring den sprognorm som undervises i i Danmark og i
udlandet Saring deacuter har vi svaret Rigsmaringlsnormen Den mest relevante sprognorm til
danskundervisning i Island er rigsmaringlsnormen eller regionale varianter af denne norm
for det er godt at eleverne bliver vant til at hoslashre forskellige slags dansk
Mine resultater fra udtale- og holdningsundersoslashgelsen var meget interessante Jeg fandt
ikke nogen sammenhaeligng mellem udtale og holdning til danskundervisningen Det kan
forklares med den lille informantgruppe og fordi at gymnasieeleverne alle kommer fra
hver sit gymnasium alle med hver sin laeligrer
Der opstod nogle faring problemer og forhindringer undervejs i arbejdet ved min opgave
Min informantgruppe er lille og bestaringr som naeligvnt kun af otte elever Min analyse er
grundig og mine resultater er noslashjagtige men det kan ikke generaliseres ud fra et lille
materiale Men det er maringske en motivering til en kvantitativ opgave med stoslashrre omfang
49
Tre af mine informanter var enige om at der bliver fokuseret alt for meget paring dansk
grammatik Det er noget de ikke synes godt om og maringske er det en hindring for deres
motivation i dansktimerne
Resultaterne af dette diskussionsafsnit er derfor at dansk har en kulturel og historisk
plads i det islandske samfund og der boslashr holdes fast i det danske sprog af hensyn til
kontakten med de nordiske lande det vil sige at i islaeligndinges tilfaeliglde er dansk noslashglen
til Norden En variant af en rigsmaringlsnorm er den sproglige norm islaeligndinge skal
undervises i da den kan forstarings af alle dansktalende og er den norm som bliver
undervist i i danske skoler
50
6 Opsummering og konklusion
61 Opsummering
I denne opgave har jeg analyseret otte optagelser af folkeskole- og gymnasieelever
foruden at have transskriberet den originale optagelse af DRbdquos radiovaeligrt
Jeg har praeligsenteret min undersoslashgelse af folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk
og deres holdninger Jeg har ogsaring gjort rede for en sprognorm som er relevant i
undervisningssammenhaeligng hvilken status dansk har i Island DRbdquos bevidsthed om
sprogpolitikken og gengivet en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem
Min undersoslashgelse bygger paring tidligere undersoslashgelser af islaeligndinges udtale af dansk og
jeg har valgt at fokusere paring fire af de typiske traeligk rulle-r schwa a-lyde og i-udtale af
skriftens y samt at have oslashjnene aringbne for nye traeligk Da en undersoslashgelse som denne er ny
i sprogforskningen har det vaeligret interessant at undersoslashge disse traeligk og jeg fandt tre
nye traeligk
62 Konklusion
Det danske lydsystem er mere kompleks end det islandske mht vokaler da det danske
har flere vokalkvaliteter end det islandske Der er dog ikke stor forskel paring
konsonantfonemerne i lydsystemerne Det er derfor klart at alle mine konklusioner
kommer til at forbindes med vokalkvaliteterne
Jeg har fundet frem til at der i mit materiale er syv gennemgaringende traeligk ved islaeligndinges
udtale af dansk Fire af dem er tidligere blevet undersoslashgt Jeg har ogsaring fundet og
analyseret tre nye traeligk Et af dem er elevernes islandskede udtale af danske ord De ord
eleverne udtalte paring islandsk er fx ny nummer er glas her at skal jeg og dag Det er
alle ord som ligner de islandske ord med samme betydning og derfor er det nemt at
gennemskue hvorfor eleverne udtaler dem paring islandsk Islandsk er elevernes
modersmaringl og hvis de foslashler sig lidt usikre er det oplagt at bruge den mere naturlige
islandske udtale
Der er ikke de store forskelle paring folkeskole- og gymnasieelevernes udtale Alle de
foslashrnaeligvnte traeligk forekommer nogle oftere end andre Det is landske rulle-r forekommer i
51
alle optagelserne og det ses i figur 3 hvordan rulle-r fordeles mellem eleverne Der er
kun eacuten elev Bergur som bruger rulle-r betydelig mindre end de andre kun 40
Gennemsnittet af de to grupper er 73 for folkeskoleeleverne og 90 for
gymnasieeleverne
Schwa forekommer ogsaring i alle optagelserne Schwa-forekomsterne er flest hos
folkeskoleeleverne eller 36 procentpoint mere end radiovaeligrten Gymnasieelevernes
gennemsnit er 25 procentpoint mere end radiovaeligrten
I dansk findes der to forskellige a-lyde det lyse og det moslashrke a men der findes kun det
moslashrke a i det islandske lydsystem Det har ikke vaeligret et overraskende resultat at mine
informanter bruger det moslashrke a fra 16 procentpoint for ofte til 78 for ofte Det lyse a
bliver derimod kun brugt fra 3 op til 42
Det sidste af de foslashr undersoslashgte traeligk er i-udtalen af skriftens y Dette traeligk forekommer to
til fem gange af i alt seks y-forekomster i radiovaeligrtens optagelse hos
folkeskoleeleverne og eacuten til tre gange hos gymnasieeleverne Gennemsnittet af dette
traeligks forekomster er tre gange hos folkeskoleeleverne og 225 gange hos
gymnasieeleverne
Men jeg stoslashdte ogsaring paring tre nye traeligk i min undersoslashgelse Det foslashrste er naeligvnt foroven og
er et slags rdquoovertraeligkrdquo fordi de to andre til dels hoslashrer under dette traeligk De to andre er
elevernes udtale af [aelig] og forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Skriftens aelig forekommer i alt 30 gange i radiovaeligrtens optagelse og alle oplaeligserne
stoslashdte paring dette problem AElig udtales [αj ] paring islandsk og det smitter tydeligt af paring
elevernes udtale Det er fx ord som populaeligr kaeligledaeliggge og taeligndt som eleverne har
problemer med
Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] forekommer ligeledes hos alle eleverne Jeg fokuserer her
paring den tryksvage endelse ndasher [ɔ] som ofte blev udtalt [aeligᶉ] da den islandske udtale af ndash
er er saringledes Ord hvori dette traeligk findes er bliver bolsjer og sladderhistorier
Elevernes holdninger til danskundervisning var meget forskellige alt fra negativ til
positiv Nogle kunne meget godt lide danskundervisningen hvor andre hellere ville
beskaeligftige sig med noget andet i stedet for Forholdet mellem positiv holdning og god
udtale findes ikke i denne undersoslashgelse Det er meget tilfaeligldigt hvordan det haelignger
52
sammen Nogle af eleverne hvis holdning til undervisningen var negativ havde en god
udtale hvorimod andres holdning var positiv og udtalen mindre god og vice versa Det
eneste resultat jeg fandt var det at Bergur havde boet i Danmark og har derfor en god
udtale Det var ogsaring meget interessant med Alexbdquo resultat af holdningsundersoslashgelsen
Hans holdning er meget negativ men han staringr i forreste raeligkke udtalemaeligssigt
Resultaterne i udtaleundersoslashgelsen kan bidrage til danskundervisningen i Island ved at
vaeligre mere opmaeligrksom paring disse syv traeligk de fire jeg undersoslashger og de tre nye jeg finder
undervejs og i oslashvrigt de fire andre traeligk Brodersen naeligvner Halvdelen af mine
informanter mener at der skal vaeligre mere fokus paring udtaledelen i undervisningen fx for
at foslashle sig mere sikker naringr de skal tale dansk og ogsaring for at faring en bedre forstaringelse for det
danske talesprog Tre af informanterne mener ogsaring at der bliver lagt for meget vaeliggt paring
dansk grammatik hvor fokus paring udtale kunne komme i stedet
Som Au ur Hauksdoacutettir bla konkluderer bdquoDet kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fordel hvis man i hoslashjere grad brugte dansk til at udfoslashre de
sproglige formaringl der er forbundet med klassevaeligrelseskommunikationenldquo (Hauksdoacutettir
2001 488) Det foslashrer mig til en afsluttende bemaeligrkning Jeg opfordrer
danskundervisere i folkeskolen og paring gymnasiet at vaeligre mere opmaeligrksomme paring
udtalen med forhold til de undersoslashgte og analyserede traeligk
53
7 Litteratur
Islandske forfattere staringr alfabetisk efter fornavn som der er tradition for i Island
Arnfast Juni Soumlderberg (2004) Fokus paring udtaletilegnelse Uddannelsesforbundetdk
httpwwwuddannelsesforbundetdk~media6E7B7D5751304E45A584B834B8D
4493Fashx Hentet 15122011
Arnfast Juni Soumlderberg of Joslashrgen Normann Joslashrgensen (2004) Om udvikling af dansk
udtalefaeligrdighed hos unge med henholdsvis tyrkisk amerikansk-engelsk og polsk
modersmaringl I Veje til dansk Forskning i sprog og sprogtilegnelse Red Anne
Holmen Esther Glahn og Hanne Ruus Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Auethur Hauksdoacutettir (1990) Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler
Reykjavik Fremmedsprogsinstituttet Islands Universitet
Auethur Hauksdoacutettir (2001) Laeligrerens strategier Elevernes dansk Koslashbenhavn Nordisk
Ministerraringd
Brodersen Randi Benedikte (2011) Islaeligndinges udtale af dansk Sprogmuseetdk
Internet httpsprogmuseetdksprogundervisningislaendinges-udtale-af-dansk
Hentet 09122011
Den Danske Ordbog (uaring) ordnetdkddo Internet
httpordnetdkddoordbogquery=populC3A6r Hentet 04012012
DR (2009) Sprogpolitik for DR I Drdk Internet
httpwwwdrdkNRrdonlyresD0F84992-F0E6-4107-A2B2-
72B6F35B42D41199706SprogpolitikFebruar20091pdf (Hentet 10 november
2011)
DR (2011) Populaeligr Internet httpwwwdrdkmamaradiopopulaer Hentet
22112011
Groslashnnum Nina (2003) Dansk intonation I Veje til dansk ndash forskning i sprog og
sprogtilegnelse Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Hansen Erik (2006) Norm og normering I Daeligmonernes Port Koslashbenhavn Hans
Reitzels Forlag
54
Heger Steffen (2007) Sprog og lyd ndash Elementaeligr dansk fonetik 1 udg 1974
Koslashbenhavn Akademisk Forlag
Jacobsen Henrik Galber Skyum-Nielsen Peder (2007) Dansk sprog En grundbog 1
udg 1996 Koslashbenhavn Schoslashnbergs Forlag
Jensen Carsten Skovgaard (2008) Udtale i 22 lande Koslashbenhavn Books on demand
GmbH
Joslashrgensen Jens Normann og Quist Pia (2008) Unges sprog Koslashbenhavn Hans Reitzels
Forlag
Koslashbenhavns Universitet (2011) Bogstavlyd Center for laeligseforskning Internet
httpbogstavlydkudk Hentet 05012012
Nordisk Ministerraringd (2007) Deklaration om nordisk sprogpolitik Koslashbenhavn
Nordiska Ministerraringd
Schachtenhaufen Ruben (2011) Schwadk Internet httpschwadkfonetik Hentet
9122011
Toslashndering John (2010) Praat for begyndere I NyS 39 Koslashbenhavn Dansk Sprognaeligvn
Volhardt Marc Daniel Skibsted (2011) Islaeligndinges udtale af dansk En
sammenlignende analyse af lydsystemerne i islandsk og dansk og islandske
studerendes danskudtale Bachelor-opgave Reykjavik Internet
httpskemmanisstreamget19468441224851BA-
ritgerC3B0$002c_$201eIslC3A6ndinges_udtale_af_dansk$201cpdf
Hentet 05012012
55
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn
Jeg bruger denne udgave af Dania som findes paring Schwadk da jeg mener at den er
bekvem hvad angaringr transskribering af denne art Jeg har dog tilfoslashjet to tegn som ikke
findes paring denne liste Det er tegnene [ᶉ] for rulle-r og [ᶃ] for bdquobloslashdtldquo g Tegnvaeliglger paring
hjemmesiden Schwadk er en god hjaeliglp og goslashr det nemmere at finde de forskellige
tegn Listen er efterfoslashlgende
[p] penne [ŋ] tang [aring aring aring ] ost en maringler jeg maringler
[t] taelignde [ŋ ] koslashkken [ɒ ɒ ɒ ] og ornde aringr
[k] kende [l] ladt [ɔ] ottende
[b] baeliglle hoppe [l ] gammel [ɹ ] sikker
[d] delle fatte [r] rat [ɪ] dreje
[g] gaeliglde hakke [ɹ] mor [ɪ ] rejse
[f] fat [ɾ] latter [ə] oslashh
[v] vat [i i i ] I en viser jeg viser [] lang vokal
[w] hav [e e e ] det enes ener [ ] stoslashd i foranstaringende stavelse [ ] mave [aelig aelig aelig ] laeligsse laeligser jeg laeligser [ ] hovedtryk
[j] jage [ ] rist mase maser [ˌ] bitryk
[j ] dreje [a] masse
[eth] bad [auml] kraeligft (aeligldre udtale)
[eth ] gade [y y y ] tysk en fryser jeg fryser
[s] sort [oslash oslash oslash ] oslashl en loslashber jeg loslashber
[ᶊ] sjat [ouml ouml ouml ] roslashdt en broslashler jeg broslashler
[h] hat [ɔ ɔ ɔ ] goslashr goslashre frigoslashre
[m] mat [ɔ ] groslashnne
[m ] koppen [α α α ] par far fart
[n] nat [u u u ] nu en skjuler jeg skjuler
[n ] sytten [o o o ] foto stole stoler (Schachtenhaufen 2011 b)
56
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato
Fiktivt navn
Alder
Koslashn
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
2a Har du kontakt med danskere ___ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
3a Taler du dansk ___ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
3e Laeligser du dansk ___ ja ___ nej
57
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
4a Har du vaeligret i Danmark ___ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
___ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
___ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
___ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
58
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
59
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk
Spurningar fyrir islenska grunn- og menntaskoacutelanemendur um
doumlnskukennslu iacute grunnskoacutela og menntaskoacutela
Dagsetning
Dulnefni
Aldur
Kyn
1 Seg thornuacute fraacute reynslunni thorninni af doumlnskutiacutemum
2a Ert thornuacute iacute sambandi vieth danskt foacutelk ___ jaacute ___ nei
2b Ef jaacute hversu oft
___ einu sinni iacute viku
___ einu sinni iacute maacutenuethi
___ einu sinni aacute haacutelfs aacuters fresti
___ einu sinni aacute aacuteri
2c Ef jaacute iacute hvaetha samhengi ertu iacute sambandi vieth danskt foacutelk Td samband vieth
fjoumllskyldu sambandi vieth vinabekk gegnum toumllvuleiki spjallsiacuteethur annaeth
3a Talar thornuacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3b Ef jaacute iacute hvaetha samhengi talar thornuacute doumlnsku
3c Skrifar thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3d Ef jaacute hvaeth skrifaethir thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
3e Lest thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3f Ef jaacute hvaeth last thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
4a Hefur thornuacute verieth iacute Danmoumlrku ___ jaacute ___ nei
4b Ef jaacute hversu oft og iacute hvaetha samhengi
60
5a Hvaeth aacute seacuter staeth iacute venjulegum doumlnskutiacutema iacute skoacutelanum thorniacutenum
5b Hvaeth gerir thornuacute og hvaeth gerir kennarinn thorninn iacute doumlnskutiacutemum
6a Hvaetha reynslu bereth thornuacute meeth thorneacuter uacuter doumlnskutiacutemum (Getur verieth meira en einn
moumlguleiki)
___ unglingamenning
___ laeligra doumlnsk oreth
___ aeligfa danskan frambureth
___ lesa teiknimyndasoumlgur
___ syngja vinsaeligl doumlnsk loumlg eetha oumlnnur loumlg aacute doumlnsku
___ maacutelfraeligethi
___ lesa upp fyrir bekkinn
___ hlusta aacute danska toacutenlist
___ horfa aacute myndir og hugsanlega raeligetha um thornaeligr
___ annaeth
6b Ef annaeth hvaeth
7 Hvaeth finnst thorneacuter aacutehugavert aeth gera iacute doumlnskutiacutemum
8 Seg thornuacute fraacute reynslu uacuter doumlnskutiacutema sem thornuacute manst eftir
9 Hvaeth vilt thornuacute laeligra iacute doumlnskutiacutemum
10 Er eitthvaeth sem thornuacute vilt baeligta thornig iacute iacute doumlnsku
61
11 Er eitthvaeth sem thorneacuter finnst maeligtti vera oumlethruviacutesi iacute doumlnskutiacutemunum
12a Notieth thornieth danska fjoumllmiethla (Getur verieth meira en einn moumlguleiki)
___ uacutetvarp
___ sjoacutenvarp
___ blogg
___ spjallraacutesir
___ facebook
___ annaeth
12b Ef annaeth hvaeth
13 Iacutemynda thornuacute thorneacuter aeth thornuacute seacutert doumlnskukennari Hvaeth myndir thornuacute gera iacute doumlnskutiacutemum
62
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer
Bilag 31 Folkeskoleeleverne
Bilag 311 Alex
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Alex
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Mine erfaringer med dansk har vaeligret fine
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
63
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale i skolen
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie i to uger
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laeligser hoslashjt for hinanden og laver opgaver opgavebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren giver instruktioner og eleverne goslashr som de bliver sagt Meget traditionel
undervisning
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Ingenting
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Kan ikke huske nogen eftermindelig oplevelse fra dansktimerne
64
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Overhovedet ingenting Har ingen interesse for dansk
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
Nej
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at jeg var syg for ikke at skulle undervise
65
Bilag 312 Anna
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Anna
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Jeg har laeligrt dansk Vi har lavet en fiktiv dansk familie og lavet et plakat ud fra
opgaven
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Kun til danskundervisning
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Kun til danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
66
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Alt som vi skal laeligse til danskundervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang kun i en dag paring lufthavnen og en gang da jeg var et aringr gammel paring
ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver opgaver i opgavebogen og laeligsebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren og eleverne laeligser alle mulige tekster hoslashjt op for hinanden og eleverne laver
ogsaring opgaver
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier29
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave plakater om fiktiv dansk familie (se ovennaeligvnt eksempel)
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring en dansk film som var morsom
29
Dog kun i undervisningsbogen
67
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Alt muligt men kun hvis det er undervist paring en sjov maringde
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At laeligse hoslashjt og laeligseforstaringelse
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med undervisningen
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Laeligreren opfordrer eleverne til at se paring dansk tv derhjemme
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Goslashre danskundervisningen interessant varieret og sjov
68
Bilag 313 Berglind
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Berglind
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok Ikke specielt sjov men heller ikke doslashdkedelig
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Goslashr det bedste hun kan men kun hvad angaringr danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Kun skoleboslashger paring dansk
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
69
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver fx opgaver om fiktive danske familier laver opgaver i opgavebogen laver
plakater og laeligser hoslashjt for hinanden
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne skriver gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt at forklare
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk30
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave danskopgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring engang en dansk film Der var et afsnit som indeholdt en sang og vi spolede
tilbage og sang alle sammen med Det var meget sjovt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Laeligre flere danske ord goslashre mit ordforraringd stoslashrre og forbedre udtalen
30
Dog kun eacuten gang
70
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af dansk talesprog
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds med danskundervisningen som den er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Lytteoslashvelser fra danskbogen
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville synge mere laeligse flere tekster hoslashjt oversaeligtte mere og skrive flere gloser
71
Bilag 314 Bergur
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Bergur
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
God undervisning ikke kedelig Meget neutral
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
_x_ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Jeg har boet i Danmark og taler enkelte gange med bekendte derfra Jeg bruger Skype
til det
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk ___ ja _x_ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Nej
72
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Jeg boede der for fem aringr siden i to aringr Saring har jeg ogsaring vaeligret der et par gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi bruger undervisningsmaterialet og skriver gloser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren underviser paring dansk og eleverne skriver ned og goslashr som de bliver sagt
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Naeligsten alt Det er en udmaeligrket undervisning
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Ikke noget mindevaeligrdigt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Bare dansk i al almindelighed
73
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget specielt
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med hvordan danskundervisningen er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter til lytteoslashvelser fra danskmaterialet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre paring noget
74
Bilag 32 Gymnasieeleverne
Bilag 321 David
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 06122011
Fiktivt navn David
Alder 17
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
De har baringde vaeligret svaeligre og nemme
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I undervisningen naringr jeg kan
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg uge nogle aring an ke o naring jeg ale i lan k x bdquo ka ldquo Elle k i e jeg i
dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
75
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsbog og danske romaner som vi skal laeligse til undervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi eleverne laver opgaver fra undervisningsmateriale og lytter til lytteoslashvelser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg lytter til laeligreren og han underviser
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk31
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film og lave opgaver ud fra dem og i lige maringde at diskutere om dem
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Jeg var meget glad da jeg bestod Dan 10332 med karakteren 47
31
bdquoDesvaeligrreldquo 32
Et af to danskkurser paring gymnasieniveau i dette tilfaeliglde
76
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At kunne laeligse og forstaring bedre det jeg laeligser
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At forstaring det jeg laeligser endnu bedre
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Laeliggge mere vaeliggt paring at forstaring det man laeligser og saring skal laeligreren vaeliglge bedre romaner til
os eleverne at laeligse
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter ogsaring til dansk musik
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville vaeligre sjov fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser se morsomme
film vaeliglge bedre romaner til os eleverne at laeligse og opfordre eleverne til at laeligse mere
dansk fx med danske undertekster til film
77
Bilag 322 Solla
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Solla
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Det er rigtig sjovt fordi laeligreren er et geni men eksamenerne er lidt uretfaeligrdige
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg bruger ind imellem danske ord paring Facebook
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
78
Undervisningsboslashger i skolen og saring nogle gange nogle danske artikler paring nettet hvis jeg
stoslashder paring dem
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Fire gange To gange med mit fodboldhold og to gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi taler dansk garingr igennem dansk grammatik skriver gloser og ser film
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne lytter til laeligreren og taler sammen paring dansk Laeligreren taler meget skriver
gloser paring tavlen og laeligser artikler for os og med os
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At tale dansk og lave opgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi spillede Harry Potter paring dansk og laeligreren deltog ogsaring Det var meget sjovt
79
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Udtale og laeligseforstaringelse men IKKE grammatik
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af talesproget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der maringtte gerne vaeligre flere lytteoslashvelser til bedre at kunne forstaring talesproget
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet fx drdk
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville tale meget med eleverne paring dansk og lave sjove diskussioner Jeg ville fokusere
meget mindre paring grammatikken
80
Bilag 323 Eva
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Eva
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Danskundervisning er meget sjov Sjov laeligrer som faktisk ogsaring er dansk
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
_x_ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Til gymnastik hvor der er danske traelignere
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
81
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange En gang med gymnastik og en gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget til dansk og taler meget dansk sammen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne oversaeligtter meget og laeligreren taler meget med eleverne paring dansk
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
A e an ke ilm bdquoDe e aring humo i i keldquo
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Laeligreren er meget sjov og taler meget
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Jeg vil laeligre mere udtale
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Dansk udtale saring jeg kan goslashre mig forstaringelig paring dansk i Danmark
82
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre saring meget men fokusere mere paring dansk udtale
83
Bilag 324 Simon
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Simon
Alder 19
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok fin
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I dansktimerne
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
I dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
84
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang med mit fodboldhold
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget laeligser boslashger lytter til lytteoslashvelser ser film Det er en meget
varieret undervisning men vi laeligrer mest grammatik
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg goslashr mit bedste for at laeligre dansk Laeligreren underviser skriver gloser og hjaeliglper
eleverne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
_x_ andet
6b Hvis andet hvad
Jeg laeligser danske boslashger derhjemme
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Da jeg gik i tiende klasse kom der en dansk klasse paring besoslashg og talte med dem paring dansk
85
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At tale og kunne forstaring isaeligr talesproget
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Tale og kunne forstaring bedre og saring grammatikken
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der er for meget grammatik Der maringtte vaeligre flere film og de skal have islandske
undertekster saring vi kan forstaring dem og saring lytteoslashvelser
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville undervise i undervisningsmaterialet og vise flere film
86
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser
Bilag 41 DR‟s radioprogram
Fonetisk transskription DRrsquos radiovaeligrt
[ɔ jαj ɹ e ign haeligɹ i u jǝeth maeligeth yɹ aeth ly n ǝ aelign e gla anrsquo en ku∙lǝpaelign ɔ en
paringsd ed sɔ jαj ɹ klαɹ te ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔɹlaeligŋǝeth igaelign ka man kal de de i tɔ a e α jo n i ǝ a paring u∙ǝn
jαj aelign ǝ po ulaeligɹ sɔ jαj hαɹ αg i g glaeligeth mαj iethn i a a a gulǝ i u jǝeth igaelign i
arsquo ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ e αj
ɔ jαj e i∙ǝ alǝ aeth nu e lirsquoɹ en lanǝeth po ǝ olᶊɔ i hαɹ no∙n laethɔhisdɔjɔ vi sga
igaelignǝm ɔ sɔ hαɹ jαj ɔ en lilǝ ɔ ɔɹα gǝl ǝ e ny aeliglǝmaelign i po ulaeligɹ sɔm jαj e
p a ǝn eɔ αj ɔ led senɔ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα αj n i jaeligj ɔbi han sga fɔ aeligl mαj le ɔm mαmα
ny∙ kaeliglǝ aeliggǝ en nyrsquo u∙ e yethɔ jo alsɔ en nyrsquo kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ haeligɹ u∙ hαɹ mαmα al
sdaeligfani hens naringmɔ mαj kɔ aringn ge α ɔg e ga i hoslash∙ɔ ɔm ed ɔj leg ɔ aeligfdɔ a i hαɹ
hoslashɹd de sɔ ɹ de alsɔ ieth el a α mu ɔtaeliglɔ ɔs varingfɔ mαmα hαɹ vald naeligdɔ e ǝ naringmɔ
vaeliglkɔmn in n ɔ i arsquo]
87
Bilag 42 Folkeskoleeleverne
Bilag 421 Alex 13
Fonetisk transkription Alex 13
[ɔ jαj ɹ e agǝn igaelign haeligɹ i u iǝ maeligeth yɹ αeth ly ǝnǝ aelign en glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsded sɔ jaj ɹ klαɹ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔlaeligŋǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ α e α jo aelign i ǝ aᶃ
paring ugǝn jαj aelign ǝ pɔpulαj ᶉ sɔ jaelig∙ hαɹ α i glaelig ǝ mαj iethǝn i aelig αg a gulǝ i
u iǝ igaelign i αᶃ α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelign ǝl ǝ el αj ɔ jαj el i∙ǝ alǝ u o aringelig ǝ
nu e li ǝᶉ en lαn e po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ nɔgᶉɔ sladaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ vi sgal igaelignm ɔ sɔ∙
hαᶉ jαj og ɔ en lelǝ o ǝᶉα gǝl ǝ e ni aeliglǝmaelign i pɔpulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn eᶉǝ aj
fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm e oslashjǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi han sga fɔᶉ aeliglǝ li ɔm mαmα
ny∙ǝ kaeliglǝˌ aeligkǝ aelign ni ugǝ e y ɔᶉ ɔg ǝ en ni kaeliglǝˌ aeligkǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ ugǝ hαᶉ mαmα
αl e aniǝ haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉaelig ɔm e oslashj ǝ lig ɔ
aelig ǝ i hαᶉ hoslashᶉ ded sɔ aeligᶉ e αl ɔ ieth a α mu oᶉtaeliglɔᶉ hvaringᶉfɔᶉ mαmα
[uforstaringeligt]tɔ hαᶉ αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
88
Bilag 422 Anna 13
Fonetisk transkription Anna 13
[ɔ jaj aeligᶉ el αgǝ iᶃaelign haeligᶉ i stydied maeligeth fyᶉ a ly aelign ǝ aelign aelig glα αn en
ku∙lǝpaelign en paring e aring jaj aeligᶉ klaᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign aeligl ǝ el αj
jaeligᶃ hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i oᶉ αg e αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring yᶃǝn jaeligᶃ aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ aeligᶉ αg i glaelig ǝ meᶃ i ǝn i aelig αg a
kulǝ i y iǝ ij aelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jaeligj el i∙ǝ alǝ aelig ǝ noslash e li aeligᶉ en lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ no∙lǝ
la ǝᶉhistɔᶉiaeligᶉ vi sgal iᶃaelignǝm ɔᶃ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ogsɔ en lilǝ ɔ ɔᶉα gaeligl ǝ aelig ny
aeliglǝmaelign i pɔbulaeligᶉ sɔm jaj el p aelig ǝn eᶉaelig diᶃ fɔ lid senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gaeligj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ maeligj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝαj gǝ aelign nye uj ǝ e yethaeligᶉ jo αl ɔ en ni kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i enǝ haeligᶉ yj ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αniǝ haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉǝ ɔm ed
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdᶉ a i hαᶉ hoslashᶉd ded sɔ aeligᶉ daeligd aldsɔ tid tel ad rα moslash ɔᶉtaeliglaeligᶉ ɔs kvaringᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numǝᶉ vaeliglkɔmǝn en en ɔᶉ i αᶃ]
89
Bilag 423 Berglind
Fonetisk transkription Berglind 13
[ɔ jαj eᶉ el αᶃǝ ij aelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth yᶉ aeth li ǝnǝ αj n e glα αn aelign ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth inǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo aelign
iethǝ ǝ αg paring ugǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ ag i glαj ǝ mαj iethǝn i a αᶃs
α gulǝ i u iǝ igaelign i αg ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaethǝ nu e li aelig en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊαj ᶉ i hαᶉ no∙lǝ laethaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ
vi sgal iᶃaelignm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔgsɔ en lilǝ ɔvaeligᶉᶉα gaeligl ǝ aelig ni aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
el p a ǝn aeligᶉǝ αj ɔᶉ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj ǝblek kigaeligᶉ α mu gαj l mαmα eᶃen i jaeligj ɔᶉ i hαn kαn ɔᶉ aeliglǝ miᶃ lid ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ aeligg aelign niǝ u∙ǝ e i aeligᶉ jo ɔsɔ aelign ni kaeliglǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα ɔl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i houmlᶉaelig ɔm aeligd
ɔj ǝ laeligg ɔ aeligfdaeligᶉ vi hαᶉ hɔᶉd daeligd sɔ aeligᶉ daeligd ɔlsɔ i u y elig α α mu ɔᶉ αj laeligᶉ ɔs
vɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ vɔl aelig ǝ numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn in aelign ɔᶉ i αᶃ]
90
Bilag 424 Bergur 13
Fonetisk transkription Bergur 13
[ɔ jαᶃ aeligᶉ e α∙ǝ igaelign haeligɹ i u jǝ maelig yᶉ α ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpen ɔ en
paringsd ed sɔ jaj aeligᶉ klαᶉ il α lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth aelign u y elig el αj
jα hαᶉ hɔld en fɔlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔ α aelig α jo aelign iethǝ ǝ α
paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ miᶃ siethn i aelig α α gulǝ i
u iǝ igaelign i a ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelignl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αl u y elig ǝ nu e li ǝ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hα noglǝ
lα aeligᶉhisdoᶉiaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ en (mangle ) lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ e
ny aeliglǝmaelign i pɔbjulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn e∙ɔ αj ɔ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃɔ α mu gαjl mαmα aeliggǝn i jaeligj ɔbi han sgal fɔ αj l miᶃ led ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝˌaeliggǝ en ni ygǝ e yethɔ jo alsɔ en (mangle ) ny kaeliglǝˌ αj gǝ ɔ i aelignǝ
haeligɹ u∙ hαɹ mαmα αl aelig αny haelignǝ naringmbaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslash∙ǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ i hαɹ houmlɹd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ ieth el a (mangle ) α mu
fɔtaeliglɔ ɔs hvaringfɔ mαmα hαrsquo αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔ i arsquo]
91
Bilag 43 Gymnasieeleverne
Bilag 431 David 17
Fonetisk transkription David 17
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ igaelign haeligɹ i u ǝeth maeligeth yᶉ αeth ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj ᶉ klαᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋǝ igaelign kαn mαn kαlǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ daeligeth αᶉ jo daelign
iethǝ ǝ αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ mαj iethǝn aelig αᶃ α
gulǝ i u iǝeth igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y ǝnǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαɹ no∙lǝ lαethaeligᶉhisdoᶉiaelign
vi sgal iᶃaelignm sɔ hαᶉ jαj ɔg aring en lilǝ ɔ ǝɹᶉα gaeligl ǝ aelig ny aeliglemaelign i pɔ j ulαj ᶉ sɔm jαj
el p aelig aelign ǝ αj ɔ led senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kiᶃaeligᶉ α mu gαj l mαmα aeligj ǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ mαj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ αj gǝ aelign ni u∙ǝ e yethaeligᶉ jo ɔlsɔ en ny kαj lǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ hǝᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aeligeth gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ αeth i hαᶉ hoᶉd daelig saring aeligᶉ daelig ɔl aring ieth el a α mu ɔ αj lɔ ɔs varingᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ nymaeligᶉ aeliglkomn inǝn aringᶉ i αᶃ]
92
Bilag 432 Solla 18
Fonetisk transkription Solla 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αj ǝ igaelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth iᶉ αeth ly ǝnǝ αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelignǝ
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligngǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jorsquo aelign
i ǝ αj paring uj ǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glαj ǝeth mαj iethn i a αg α
gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ nolǝ lα ɔᶉhi o iǝ i
gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃ ǝ aelign lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
vel praeligsentaeligᶉǝ αj ɔᶉ le enǝᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] kigaeligᶉ α mu gaeliglǝ mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ αj lǝ maeligᶃ
lid ɔm mαmα nyǝ kαj lǝ aeligᶃgǝ aelign ny uŋaelig e ethaeligᶉ jo αl ɔ aelign ny kαj lǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ
haeligᶉ uŋǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelignǝ numǝᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] ɔ αj ɔ α i hαᶉ hoslashᶉd daeligd sɔ ᶉ daeligd ɔldsɔ tieth tel α α mu ɔᶉ αj lǝ
ɔs kvɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
93
Bilag 433 Eva 18
Fonetisk transkription Eva 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ haeligᶉ igaelign i u iǝ maeligeth yᶉ αj ly ǝn αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelign
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj ᶃ aeligᶉ klαᶉ aeligl α lα ǝ aelign haeligᶉ u y elig el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo daelign
ietha i αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ maeligᶃ iethαn i aelig αg
α gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉad nu daeligd blivaeligᶉ aelign lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
lα aeligᶉhisdoᶉioaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ aelign lilǝ ɔ ǝᶉ gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmaelign i
pɔ ulαj ᶉ sɔm jαj el pᶉaelig ǝn eᶉǝ deᶃ led senaeligᶉǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigaeligᶉ α mu gaj l mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ meᶃ led ɔm
mαmα ni klaelig aeliggǝ aelign ni u∙ǝ e yethǝᶉ jo αl ɔ aelign ni klaeligdaeligg ɔ i daelign haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ mαmα
αl aelig αn haelignǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj ǝ leg ɔ
aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hǝᶉd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu ɔᶉ αj lɔ ɔs varingfɔᶉ mαmα
naeligtɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔm indfɔᶉ i αᶃ]
94
Bilag 434 Simon 19
Fonetisk transkription Simon 19
[ɔ jaeligᶃ aeligᶉ telbaᶃǝ igaelign haeligᶉ i u ǝn maeligeth yᶉ αethly ǝn αj n aelig glα a n aelign
ku∙lǝpaelignǝ ɔ aelign paringsd ed sɔ jaeligᶃ aeligᶉ klα ᶉ el α lα aelign haeligᶉ udsaeligndaeligls tel diᶃ
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔɹ αᶃ aelig αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring uᶃǝn jaj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ hαᶉ αᶃ i glaelig ǝ meᶃ iethǝn i a α α gulǝ
i sdu ǝn igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ ueth aelign ǝl ǝ el iᶃ
ɔ jaeligᶃ vel siᶃǝ αlᶉa ǝ nu aelig li aeligᶉ aelign lαn ǝ po lɔj aeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
αl aeligᶉhisdoriaeligᶉ i gαl igaelignaeligm ɔ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ɔᶃsɔ aelign lil ɔvaeligᶉ gaeliglǝ aelig ny aeliglǝmaelign
i po ulαj ᶉ sɔm jaj el pᶉαj ǝn aeligᶉ deᶃ fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃaeligᶉ α mu gal mαmα aᶃǝn i jaeligj ɔᶉ e hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ meᶃ led
ɔm mαmα ni∙ kαj l aeliggǝ aelign ni uᶃǝ baeligtydaeligᶉ jo αl (α ) aelign ni kαj lǝ αj gǝ ɔ i daelign
haeligᶉ uᶃǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelign aelig numaeligᶉ mαj kɔ aringn gi α ɔg aelig gαl i
hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj leg ɔ aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hɔᶉ aelig (α ) aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu
fɔᶉ αj laeligᶉ ɔs hvaringᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn aringᶉ i αᶃ]
- Hugvisindasvid_forsida_ritgerda
- Hugvisindasvid_titilsida_ritgerda
- Resumeacute aacutegrip og forord
- Maacuter Vietharsson_ritgereth
-
3
r schwa4 moslashrk a- lyd og i-udtale af skriftens y i en kort oplaeligst tekst Jeg sammenligner
fire folkeskoleelevers og fire gymnasieelevers udtale
Jeg undersoslashger som naeligvnt ogsaring elevernes holdninger til danskundervisningen men kun
de holdninger som kommer til udtryk i svar paring nogle faring sposlashrgsmaringl i interviewsamtaler
med eleverne
14 Forskningstradition og kontekstualisering
Min undersoslashgelse er den foslashrste med fokus paring islandske skoleelevers udtale af dansk
men der findes som naeligvnt en artikel og en bachelor-opgave om emnet som jeg bygger
videre paring
I teorikapitlet har jeg et kort resumeacute af Volhardts og Brodersens fund om islandske
studerendes udtale bdquo[Det er] ret nyt at have fokus paring udtale og udtaletilegnelse i
fremmed- og andetsprogsforskningen og det [er] nok ogsaring begraelignset hvad der findes af
forskning paring omraringdetldquo (Brodersen 2011)
Udtaletilegnelse af dansk er derimod et emne som er blevet undersoslashgt bla af Juni
Arnfast og Jens Normann Joslashrgensen Deres undersoslashgelse handler om udtaletilegnelse
bdquoUdtaletilegnelse af andetsprog har en saeligrlig status i forhold til de andre sider af
sprogetldquo (Arnfast og Joslashrgensen 2003) De konkluderer med at bdquoman ikke boslashr overse
kontrastive forhold naringr man beskaeligftiger sig med tilegnelse (eller undervisning) i
andetsprogsudtale Kontrastivt arbejde er en noslashdvendig men paring ingen maringde
tilstraeligkkelig betingelse for vellykket arbejde med andetsprogsudtaleldquo Auethur
Hauksdoacutettir har studeret dansk som fremmedsprog og danskundervisningen i Island i sin
afhandling hvor hun fx handler det faglige og praktiske ved danskundervisningen i
Island Hun konkluderer bla
Inden for de kommunikative metoder fremhaeligves det indlaeligrings - og
holdningsmaeligssige potentiale der ligger i brugen af maringlsproget til
kommunikation i klassevaeligrelset Sposlashrgeskemaundersoslashgelsen viser at
fagtradition praeligges af tekstbasering og at talt dansk spiller en begraelignset
rolle i klassevaeligrelseskommunikationen Dette fremgaringr af at mindre end
halvdelen af laeligrerne svarer at de meget ofte eller o fte taler dansk med
4 bdquo[S]chwa (af hebr shewā maringske af shāw tomhed) neutralvokal svagtryks -e ikke-fuldvokal ubetonet
vokal som er umarkeret mht indsnaeligvring i svaeliglg og mundhule samt laeligberunding Schwa der ly dskrives
[ə] har i moderne dansk staeligrk tendens til bortfald saringledes at en sonor nabolyd derved bliver
stavelsesbaeligrende fx -n i kattenldquo (Den Store Danske 2009-2011)
4
eleverne og kun omtrent en femtedel af laeligrerne svarer at eleverne meget
ofte eller ofte taler dansk med laeligreren Sammenligningsundersoslashgelsen viser
at de klasser hvor eleverne meget ofte eller ofte taler dansk med laeligreren
opnaringr signifikant hoslashjere eksamensresultater end de klasser hvor dette ikke i
samme grad er tilfaeligldet Observationsundersoslashgelsen viser at kvaliteten og
kvantiteten af laeligrerens brug af maringlsproget har stor betydning for elevernes
mulighed for at udtrykke sig paring dansk I den sammenhaeligng staringr laeligrerens valg
af organisationsform helt centralt Det kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fo rdel hvis man i hoslashjere grad b rugte dansk til at
udfoslashre de sproglige formaringl der er forbundet med
klassevaeligrelseskommunikationen (Hauksdoacutettir 2001 487-8)
15 Baggrund og motivation
Min undersoslashgelse hoslashrer hjemme i dels en udtaletilegnelsestradition og dels i en
islandsk-dansk tradition Udtale er et specielt omraringde i sprogtilegnelsen og god udtale
har hoslashj status og kan have stor betydning for forstaringelsen og derfor er dette et vigtigt
emne at udforske
Jeg har altid vaeligret meget optaget af udtale Min erfaring med at vaeligre tosproget i
Danmark har inspireret mig til at studere netop dette emne Jeg flyttede til Danmark i
1990 sammen med min islandske familie kun naeligsten tre aringr gammel og boede i Aringrhus i
12 aringr indtil august 2002 da min familie og jeg flyttede tilbage til Island igen
Islandske skolekammeraters udtale af dansk har ogsaring p irret min interesse for emnet Jeg
gik i 10 klasse her i Island hvor jeg havde fire dansktimer om ugen Jeg syntes ikke at
det var saeligrlig spaeligndende at laeligre mit bdquomodersmaringlldquo fra begyndelsen men da jeg
begyndte at laeliggge maeligrke til mine kammeraters danskudtale blev jeg fascineret af
denne side ved sproget og jeg lagde maeligrke til at det islandske skriftbillede tydeligt
paringvirkede deres danskudtale
Den danske del af mig forsvandt dog aldrig og jeg var altid lidt dansk inden i mig selv
da jeg var flyttet hjem igen til Island og havde faringet godt fodfaeligste i landet og dets kultur
Det fik mig til at begynde mit danskstudium paring Islands Universitet
Min interesse for dansk udtale blev yderligere stimuleret da jeg deltog i to semesters
kursus i Dansk fonetik og udtale I dette kursus fik jeg et helt nyt syn paring den
udtalemaeligssige del af sproget Som semestrene gik og jeg blev mere og mere
interesseret i sprogets lydlige side fandt jeg ud af at jeg ville skrive bachelor-opgave
om netop udtale
5
16 Opgavens indhold og opbygning
Opgavens opbygning bestaringr efter denne indledning af en teoridel hvor jeg behandler
de relevante teoretiske emner
Derefter bevaeligger jeg mig over til et kapitel om mine metoder og mit materiale Jeg goslashr
rede for min indsamling af empirisk materiale ved brug af optagelser af oplaeligst tekst og
interview med fokus paring holdninger til dansk og danskundervisningen Jeg goslashr ogsaring rede
for hvordan jeg analyserer mit udtale-materiale og mine holdningsdata ved brug af en
indholdsanalyse af interviewsamtalerne
Efter selve analysen af mine islandske informanters udtale og deres holdninger til
danskundervisningen foslashlger en diskussionsdel hvor jeg diskuterer de fundne resultater
og de udfordringer jeg har erfaret i forbindelse med analyserne Det sidste kapitel
indeholder mine konklusioner og perspektiveringer
Opgaven indeholder desuden et resumeacute (paring dansk og islandsk) et forord fire bilag og
en litteraturliste
6
2 Teori
I en undersoslashgelse som denne spiller flere teorier en rolle For det foslashrste en kontrastiv
udtaleteori hvor jeg gengiver en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem fra en tidligere undersoslashgelse og omtaler de islandske traeligk som kan smitte af
paring dansk For det andet benytter jeg mig af teoretisk baggrundsstof om holdninger og
normering Teorien bestaringr af
Lydsystemerne i de to beskrevne sprog
Udtaletilegnelse
Sprognormering og rigsmaringl
Danskfaget i den islandske skole og det danske sprogs status i Island
DRbdquos sprogpolitik
Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Da jeg bruger et afsnit af radioprogrammet Populaeligr fra DR vil jeg kort omtale DRbdquos
sprogpolitik da den er relevant og haelignger sammen med det forrige afsnit om
sprognormering
21 Lydsystemerne i dansk og islandsk
Det danske og det islandske lydsystem er meget kompleks Men for at forenkle det kan
man dele det op i to elementer vokaler og konsonanter Jeg viser de to lydsystemer
konstrativt ved brug af skemaer
211 De danske Vokaler
det danske lydsystem findes der efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig a y oslash α u o aring
ɒ ə
7
Hvis vi ser skematisk paring vokalerne kan de opstilles saringledes5
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i y u
Havlsnaeligvre e oslash ǝ o
Halvaringbne aelig ouml aring
Lav a α
Skema 1 De danske vokalkvaliteter
212 De islandske vokaler
Det islandske vokalsystem har efterfoslashlgende vokalkvaliteter i e aelig ə α u som er en
del faeligrre end i det danske
Hvis vi stiller de islandske vokaler op i et lignende skema ser det saringledes ud6
Fortunge
Midttunge
Bagtunge
Urundede Rundede Urundede Rundede
Snaeligvre i u
Halvsnaeligvre e Y7
Halvaringbne aelig ouml
Aringbne α
Skema 2 De islandske vokalkvaliteter
Skema inspireret af Jensen 2008 33 6 Skema inspireret af Jensen 2008 211
7 Y findes i ord som thornula og thornulur (Jensen 2008 211)
8
213 Konsonanter
Konsonanter kan ligesom vokaler deles op i flere kategorier To overordnede kategorier
er lukkelyde og haeligmmelyde som derefter kan deles op i to kategorier stemte og
ustemte konsonanter8
Lukkelyde dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne bliver lukket jf navnet lukkelyde
Haeligmmelyde er derimod lyde der dannes naringr luftstroslashmmen fra lungerne haeligmmes jf
navnet haeligmmelyde
Ved dannelsen af haeligmmelyde bortset fra nasalerne (se nedenfor) opstaringr der en stoslashj
Naringr konsonanterne fremkalder denne stoslashj kaldes de stemte Derfor er alle lukkelyde
ustemte
2131 De danske konsonanter
De danske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v eth j h s ᶊ m n l r w l ɹ
Hvis vi foslashlger de ovennaeligvnte inddelinger af konsonanterne kan et skema opstilles
saringledes9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v w l l j r ɹ m n 10
Ustemt f h s ᶊ p t k b d g
Skema 3 De danske konsonantfonemer
2132 De islandske konsonanter
De islandske konsonantfonemer er efterfoslashlgende p t k b d g f v thorn eth x ᶃ h s m n l w j
Paring samme maringde som med de danske konsonanter kan man stille de islandske op i et
lignende skema11
8 Konsonanterne kan deles ind i flere underkategorier fx velaeligre lukkelyde labialer osv men jeg mener at
denne inddeling er tilstraeligkkelig nok for min undersoslashgelse 9 Skema inspireret af Jensen 2008 27
10 Disse konsonantfonemer kaldes nasaler da luftstroslashmmen stoslashmmer ud gennem naeligsen men ikke
gennem munden som andre konsonantlyde Traditionelt regner fonetikere ikke disse lyde for lukkelyde
Jeg vil bare demonstrere at munden er lukket ved dannelsen af disse lyde 11
Skema inspireret af Jensen 2008 33
9
Haeligmmelyde Lukkelyde
Stemt v j r l w j m n
Ustemt f h s thorn ᶃ p t k b d g x
Skema 4 De islandske konsonantfonemer
22 Udtaletilegnelse
Der er mange spaeligndende emner at tage fat paring hvis man v il forske i tilegnelse
af dansk som andetsprog Der har b landt meget andet vaeligret stor interesse i at
undersoslashge hvordan kommunikativ kompetence oposlashves og udvikles hos
learnere og undervisningens udformning og grundlag har ogs aring vaeligret et yndet
maringl i kikkerten Tilegnelse af dansk udtale har derimod vaeligret et noget
uudforsket omraringde Ganske v ist findes der megen v iden om hvordan dansk
lyder naringr det tales af indfoslashdte men naringr det kommer t il hvordan man t ilegner
sig udtale af dansk som andetsprog saring tynder det ud i undersoslashgelserne
(Arnfast 2004)
Juni Arnfast skriver her at der ikke findes mange undersoslashgelser om udlaeligndinges
danskudtale men at der findes nok om indfoslashdtes udtale I Island gaeliglder det samme om
islaeligndinges danskudtale
Men hvordan fungerer udtaletilegnelse Arnfast skriver ogsaring at motivation spiller en
stor rolle naringr det kommer til at laeligre et nyt sprog Hun mener at eleverne kan motiveres
med noget som allerede findes omkring dem Hun bruger et eksempel med at ele verne
skal laeligre en dansksproget sang eller reklame udenad Her spiller udtalen en stor rolle
Eleverne skal kunne goslashre sig forstaringelige og derfor er en god udtale vigtig
Det er ofte blevet diskuteret i forbindelse med fremmedsprogstilegnelse om der findes
en saringkaldt kritisk alder som garingr ud paring at der er en alder som saeligtter graelignsen for hvornaringr
et menneske kan laeligre et nyt sprog og paring samme tid opnaring en indfoslashdts udtale og hvornaringr
det er for sent Denne alder er naeligsten den samme som mine informanters alder ca 12-
13 aringr Arnfast mener at en sociokulturel forklaringsmodel som bla indeholder
punkterne learnernes uddannelsesmaeligssige baggrund og indlaeligringsforhold kan hjaeliglpe
med at forklare Det forrige punkt er maringske ikke saring nyttigt naringr det kommer til mine
10
informanter fra folkeskolen men kan bruges i forhold til gymnasieeleverne da de har
en stoslashrre erfaring af uddannelse
Endvidere bruger Arnfast en figur som beskriver vaeligsentlige elementer ved
udtaletilegnelse Disse elementer bestaringr ogsaring af motivation erfar ing mm og er delt op
i to overgrupper de fysisk-kognitive faktorer og de individuelle faktorer De
foslashrstnaeligvnte faktorer er alder fysiologi og kognitive forhold Den anden bestaringr af
uddannelsesbaggrund individuel erfaring og motivation Denne figur understreger
derfor det foslashromtalte om udtaletilegnelse
Arnfast skriver bla at perception og produktion ogsaring er to faktorer som spiller en stor
rolle i de fysiologisk-kognitive forhold Den perceptoriske kompetence er vigtig hvad
angaringr at hoslashre og forstaring det som bliver sagt Denne kompetence goslashr os i stand til at
genkende lyde og derefter producere dem i vores egen sproglige produktion og udtale
Men hvis vi hoslashrer fremmede lyde som ligger langt vaeligk fra dem vi kender fra vores
modersmaringl kan perceptionskompentencen blive udfordret Dvs at hvis vi ikke er traelignet
i at percipere og producere nye lyde kan sproglaeligringen hurtigt blive en vanskelig
opgave Dette kan relateres til de otte ovennaeligvnte traeligk Nogle af disse traeligk ligger langt
vaeligk fra det islandske lydsystem og kan derfor blive en stor udfordring for de islandske
elever
23 Sprogsnormer og rigsmaringlet
bdquoNormer er regler der er faeliglles for en gruppe menneskerldquo (Jacobsen 2007 66) Dvs at
normer er en slags regler som kan gaeliglde for mindre og stoslashrre grupper fx familier
venner hold inden for sport og paring den stoslashrre skala hele landsdele nationer og samfund i
det hele taget Disse normer holder orden i hvert lille eller stoslashrre samfund for sig De
fortaeligller os hvad vi kan tillade os og hvad vi ikke kan tillade os
Sprognormerne ligner de foslashromtalte normer men sprognormer er oftest usynlige Man
laeliggger ikke maeligrke til dem foslashr man moslashder en person hvis sproglige normer er
anderledes Det gaeliglder fx om islaeligndinge Naringr de taler sig imellem taelignker de ikke paring de
sproglige normer som gaeliglder i Island Men straks naringr der kommer en dansker til Island
og taler med islaeligndinge bliver sprognormerne pludselig synlige Nu laeliggger man maeligrke
til at danskeren ikke taler som islaeligndingene og derfor bliver det registreret hos de
11
indfoslashdte at danskeren taler anderledes Det registreres selvfoslashlgelig ogsaring hos danskeren
at islaeligndingene bruger en anden sprognorm
Danskere er aldrig i tvivl om at det sprog de hoslashrer talt i Danmark er dansk selvom
nogle taler paring eacuten maringde og andre paring en anden bdquoNogle udtaler meget som [ma∙eth] [A]ndre
siger [mα∙eth] men det er ikke udtaler som viser at de talende er udlaeligndinge snarere
tvaeligrtimodldquo (Hansen 114)
Blandt sprognormerne er en norm som kan kaldes det danske samfunds faeligllesnorm
Denne overnorm kaldes rigssprogsnormen ogsaring kaldt rigsmaringl Rigsmaringlet er den talte
rigssprogsnorm
Rigsmaringlet er den eneste norm der undervises i og den bedst beskrevne danske norm
hvad angaringr grammatik ordforraringd og udtale Kort beskrevet er rigsmaringlet den offentlige
danske overnorm Det er den norm Jacobsen og Skyum-Nielsen beskriver som
bdquomidaldrende koslashbenhavnsk hoslashjsprogldquo (Jacobsen og Skyum-Nielsen 2007 72) Steffen
Heger definerer rigsmaringlsudtalen paring foslashlgende maringde bdquoEt ords rigsmaringlsudtale er den
udtale der kan findes hos mennesker fra alle egne af landet og som ikke er hyppigere
hos mennesker med lav social status end mennesker med hoslashj social statusldquo (Heger
2007 45)
Hvis man bruger rigsmaringlet kan man forstarings overalt i Danmark Den kan findes fx i
nyhederne i tv og radioprogrammer fx paring DR (se ogsaring kapitel 25 om DRbdquos
sprogpolitik) Der er stor variation i rigsmaringlsnormen Den unge radiovaeligrts udtale kan
kaldes en ung variant af rigsmaringlet
Naringr udlaeligndinge undervises i dansk er det ogsaring varianter af rigsmaringlet de bliver
undervist i Det er ogsaring denne norm danskere bruger i offentlige sammenhaelignge og som
der bliver undervist i i den danske skole
24 Danskfaget danskundervisningen og det danske sprogs status i Island
Dansk har igennem tiderne vaeligret et meget centralt nordisk sprog i Island da
handelsmaelignd ofte var danske og mange islaeligndinge rejste til Danmark for at studere
ogeller arbejde Det har dog aeligndret sig siden dengang men paring trods af denne
udvikling tager mange islandske studerende stadig til Danmark for at laeligse videre paring
12
universitetsniveau Her spiller perception og produktion af dansk tale en stor rolle og
derfor er det vigtigt at danskundervisningen i Island har fokus paring dansk udtale
Indtil 1918 hoslashrte det islandske skolesystem under det danske undervisningsministerium
Det gjorde at det danske sprog og danskundervisningen i Island har sat et stort praeligg paring
mange islaeligndinges skolegang fra folkeskole til studentereksamen Dansk var laelignge det
bdquoherskendeldquo skolesprog som Hauksdoacutettir kalder det (Hauksdoacutettir 1990 5)
Danskundervisningen har aeligndret sig meget siden 1918 og dansk er nu et obligatorisk
skolefag baringde i folkeskole og paring gymnasium med fire undervisningstimer om ugen og
det er det andet fremmedsprog i skolen efter engelsk
Den aeligndrede funktion og status udviklede sig i denne retning bla pga det engelske
sprogs hoslashje status i Island og i det oslashvrige Norden Det blev diskuteret frem og tilbage
om man skulle holde sig til at undervise dansk som foslashrste fremmedsprog eller om man
skulle skifte det ud med engelsk I den sidste ende blev det besluttet at bruge engelsk
som det foslashrste fremmedsprog og dermed blev det danske sprog til det andet
fremmedsprog i de islandske skoler
241 Er dansk vigtig for islaeligndinge
Dansk er som naeligvnt tidligere et obligatorisk fag i den islandske skole fra 6 klasse I
det nordiske samarbejde er det vigtigt for islaeligndinge at tilegne sig et af de tre
skandinaviske sprog og som regel vil det vaeligre dansk
I Norden er dansk og islandsk baringde samfundsbaeligrende og statsbaeligrende sprog Det
samfundsbaeligrende sprog er dansk finsk faeligroslashsk groslashnlandsk islandsk norsk samisk og
svensk hvorimod dansk finsk islandsk norsk og svensk ogsaring er Nordens statsbaeligrende
sprog bdquoUdgangspunktet for den nordiske sprogpolitik er [] at det nordiske samarbejde
ogsaring i fremtiden vil foregaring paring de skandinaviske sprog dvs dansk norsk og svenskldquo
(Nordisk Ministerraringd 2007 12) Da Island er en af de fem stater i det nordiske
samarbejde er det tydeligt at gode sprogkundskaber i dansk eller et af de skandinaviske
sprog er meget vigtig
13
25 DRbdquos sprogpolitik
Da jeg bruger et afsnit af et radioprogram fra DR vil jeg kort omtale sproget i den
valgte DR-tekst og DR‟s sprogpolitik DR er meget bevidst om sprogpolitikken og tager
stort ansvar for dansk sprog og kultur for alle Danmarks indbyggere I artiklen
Sprogpolitik for DR staringr det skrevet saringledes
bdquoNaringr det gaeliglder det danske sprog dansk litteratur og kultur tager DR meget gerne
opgaven paring sig DR‟s sprogpolitik tager udgangspunkt i at glaeligde ved sproget begynder
med bevidstheden om sprogets betydning og vaeligrdien af et velfungerende sprogldquo (DR
2009)
DRbdquos sprogpolitiske indsatsomraringder omhandler tv programmer i radioen og skrevne
artikler paring drdk Disse indsatsomraringder bestaringr af ni punkter
1 Klart og forstaringeligt sprog ndash sprogets funktionalitet Man skal kunne forstaring
hvad der bliver sagt og skrevet i DR‟s programmer og paring DR‟s netsider [med
at fremmevedligeholde dansk sprog MV]
2 Kvalitet og mangfold ighed DR tilstraeligber den hoslashjest mulige sproglige
kvalitet uanset genre og programtyper
3 Trovaeligrdighed og gennemsigtighed Trovaeligrdighed er en absolut
kernevaeligrdi for DR midlet hedder sproglig gennemsigtighed
4 Det skrevne sprog DR vil forbedre retskrivningen og arbejde for den gode
oversaeligttelse
5 Det nordiske sprogfaeligllesskab DR oslashnsker at bidrage aktivt til fremme af
det nordiske sprogfaeligllesskab
6 Det europaeligiske sprogfaeligllesskab DR vil arbejde for at styrke kendskabet
til europaeligisk kultur og til de europaeligiske sprog
7 Litteratur og drama Litteraturen fornyer sproget og giver oplevelser
8 Boslashrn og unge DR vil slippe kreativ iteten loslashs og goslashre sproget til legeplads
for boslashrn og unge
9 Aringbenhed og dialog DR skal vaeligre en aktiv medspiller i den offentlige
debat om dansk sprog og kultur ogsaring om sproget i DR (DR 2009)
Punkt 1 og 8 er relevante i min undersoslashgelse fordi disse punkter drejer sig om
forstaringelighed og maringlgruppen unge Punkt 5 er ogsaring relevant men paring en anden og mere
indirekte maringde nemlig den undervisningsmaeligssige
14
26 Typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale
Brodersen skriver i sin artikel paring Sprogmuseet at udtale er mange ting Det er fysiologi
artikulation auditive og akustiske aspekter perception mm Jeg er meget inspireret af
denne artikel som er den eneste der er skrevet om islaeligndinges danskudtale Min
undersoslashgelse bygger paring Brodersens og Volhardts undersoslashgelse paring Islands Universitet
foraringret 2011 Der er dog en lille forskel Brodersen og Volhardt har undersoslashgt udtalen
hos danskstuderende paring Islands Universitet men jeg fokuserer paring folkeskole- og
gymnasieelevers danskudtale
bdquoDe traeligk jeg naeligvner er ikke de eneste traeligk men de er ioslashrefaldende hyppige og
vigtige fordi de har stor betydning dels for danskeres forstaringelse dels for at faring sproglig
flyd og et funktionelt letforstaringeligt danskldquo (Brodersen 2011) Her er der tale om otte
traeligk jeg vil gennemgaring i det foslashlgende Jeg vil endnu engang understrege at disse traeligk er
fra en undersoslashgelse af studerendes udtale paring Islands Universitet og det er derfor ikke
noslashdvendigvis de samme traeligk som jeg finder frem til i min analyse
De otte typiske traeligk ved islaeligndinges danskudtale er foslashlgende
1 Rulle-r er et traeligk som islaeligndinges danskudtale praeligges gentagende gange af Paring
islandsk finder man dette fonem baringde foran og efter vokaler Eksempler paring ord
med dette traeligk er ord som fyrfadslysene her har er osv
2 Moslashrk a- lyd I dansk findes der baringde en moslashrk og en lys a-lyd hvorimod de andre
nordiske sprog kun har det moslashrke a Brodersen forklarer det moslashrke og det lyse
a saringledes
Moslashrkt a Vi har i dansk fo r det foslashrste moslashrkt a i alle r-forbindelser uanset om
r staringr foran eller bagefter a ndash fx i far har en rar hare ndash og endda ogsaring nogle
gange selv om r staringr i en anden stavelse dvs moslashrk a -lyd har vi i aldrig
Anders forfatter andre og vandre (mens ord som and forfatte anden og
vand har lys a-lyd) Vi har i dansk fo r det andet moslashrkt a foran p b m f og
foran k g ng v altsaring foran labiale og velaeligre lyde som fx i pap kam og
kaffe og ak kakerlak-sang og hav
Lyst a Vi har i dansk lyst a foran tungespidslydene t d n s og l (dvs foran
apikaleralveolaeligrer) og Oslash (= nul dvs uden efterfoslash lgende lyd) som fx i hat
kat dansk Danmark bas sal og ja ha‟ sagde og lagde (Brodersen 2011)
3 bdquoBloslashdtldquo g er en saringkaldt stemt velaeligr Dette traeligk findes fx i de islandske ord eacuteg
(jeg) og dagur (dag)
4 I-udtale af skriftens y Dette traeligk kan man hoslashre indimellem og det kan aeligndre et
ords betydning fx ordet ny udtalt som ni
15
5 Afstemning af stemte sonoranter12 Dette traeligk er et ganske almindeligt traeligk i
islandsk
6 Praeligaspiration er et almindeligt traeligk i islandsk og kan forklares som en h- lyd
foran dobbeltform af [p] [t] og [k] fx i det islandske ord detta (falde)
7 Mange schwa forekomster
Brodersen kalder islaeligndinges schwa-udtale et af de mest gennemgaringende traeligk ved deres
danskudtale Islandsk har ord som ender paring de tryksvage vokaler a i og u hvor dansk
har den tryksvage vokal der som naeligvnt i citatet ofte svaeligkkes eller falder bort Disse tre
svagtryksvokaler er islaeligndinge vant til at beholde i deres udtale og maringske er det derfor
schwa forekommer saring ofte hos islaeligndinge naringr de taler dansk
8 Tryk I islandsk har man altid tryk paring ordets foslashrste stavelse selvom det er
fremmedord Dette traeligk finder nogle gange sted i islaeligndinges danskudtale fx i
ord som appelsin [α l i n] som kommer til at lyde som [ α l si n]13
Jeg vil som allerede naeligvnt kun fokusere paring rulle-r schwa-reduktioner og -bortfald a-
lyde i-udtale af skriftens y og evt andre traeligk som jeg finder og mener er vaeligsentlige at
have med
12
bdquoVed de stemte sonoranter (lyde som fx [o i m l]) dannes der en hindring for udaringndingsluften i
strubehovedet hvor stemmelaeligberne bringes til at vibrere (heraf navnet raquostemtlaquo) hulrummene i de oslashvre
taleorganer fungerer da som resonansrum og deres form er afgoslashrende for hvilken stemt sonorant der
fremkommerldquo (Heger 2007 s 79) 13
Her fokuserer jeg kun paring hovedtryk Der kan selvfoslashlgelig vaeligre andre traeligk som spiller ind i udtalen fx
stoslashd a-kvalitet osv
16
3 Metode og materiale
I dette kapitel beskriver jeg mine metoder og mit materiale Jeg omtaler ogsaring mine
informanter
31 Metoder
Mine dataindsamlingsmetoder i denne opgave omfatter dels mine informanters
oplaeligsning af en DR-tekst og dels et interview med de samme elever Den valgte DR-
tekst er paring ca 200 ord og varer ca 15 minut Den bestaringr af et uddrag fra DRbdquos
radioprogram for unge kaldet Populaeligr Indholdet i denne tekst er en introduktion til
programmet hvor radiovaeligrten MAMA fortaeligller lytteren lidt om hvad der er paring
programmet Ved at vaeliglge en ungdomstekst opnaringr jeg sandsynligvis et bedre resultat
end hvis jeg ville have brugt en tekst som ikke havde samme relevans for mine
informanter
Mine informanter er i alt otte islaeligndinge fra alderen 13 til 19 og jeg praeligsenterer dem i
den samme raeligkkefoslashlge som jeg har interviewet dem Jeg valgte at bruge fire af hvert
koslashn altsaring fire drenge og fire piger for at faring en ligestilling mellem koslashnnene Jeg havde
kontakt med to folkeskoler og et gymnasium i Reykjavik og efter noget tids soslashgning
fandt jeg en folkeskole og nogle gymnasieelever som havde lyst og interesse for en
undersoslashgelse som denne
Det skal dog understreges at jeg kun interviewede fire elever fra hver af de to grupper
og det er kun en lille del af alle eleverne Men paring trods af dette er resultaterne klare De
fire Gymnasieelever er dygtigere til dansk er mere engagerede og har staeligrkere
holdninger til danskundervisningen Jeg vil understrege at det ikke er muligt at
generalisere paring baggrund af saring lille et materiale
Mine metoder er
Oplaeligsning af tekst
Interview med eleverne
Informantportraeligtter
Transskription
Udtaleanalyse ved brug af Praat
Holdningsanalyse
17
Hver oplaeligsning er optaget ved brug af diktafon og jeg har otte optagelser som varer i
alt ca 15-16 minutter Jeg fokuserer baringde paring elevernes udtale men ogsaring paring deres
holdninger til danskundervisningen
Interviewene varede ca 5-10 minutter pr elev som goslashr en samlet tid paring ca en time
Interviewene foregik som en mundtlig samtale og jeg skrev svarene ned undervejs
Disse interview er baggrunden til mine holdningsdata
32 Informanterne
De fire folkeskoleelever er alle 13 aringr gamle og garingr i 8 klasse De har meget forskellige
holdninger til danskundervisningen og til det danske sprog overhovedet I det
efterfoslashlgende vil jeg introducere folkeskoleeleverne paring baggrund af oplysninger fra
interview I portraeligtter af de fire informanter giver jeg oplysninger om informanternes
erfaringer med dansk uden for skolen fx om de har familie ogeller venner som er
danskere og om de har vaeligret i Danmark Endvidere er informanterne anonymiseret ved
at have faringet fiktive navne Dato for oplaeligsning og interview med folkeskoleeleverne er
05122011
De fire gymnasieelever er 17-19 aringr gamle De har derfor forskellige erfaringer med
dansk og nogle er naringet laeligngere i dansk end andre Dato for oplaeligsning og interview med
gymnasieeleverne er 06122011 (David) og 07122011 (Solla Eva og Simon)
Mine interviewsposlashrgsmaringl fungerede forskelligt Den foslashrste del af sposlashrgsmaringlene handler
om elevernes danskkundskaber Sposlashrgsmaringl 3a-f14 opfyldte ikke de krav jeg havde stillet
til dem Meningen med disse sposlashrgsmaringl var at faring et overblik over elevernes
danskkundskaber baringde i skolen og udenfor skolen De var dog ikke noslashjagtigt nok
formulerede og derfor bruger jeg ikke sposlashrgsmaringl 3a-f i min undersoslashgelse Alle de andre
sposlashrgsmaringl fungerede som de skulle og leverede de oplysningerne jeg havde taelignkt mig
at de skulle
14
3a Taler du dansk
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk
3d Hvis ja i hvilken sammenhaeligng skriver du dansk
3e Laeligser du dansk
3f Hvis ja i hvilken sammenhaeligng laeligser du dansk
18
Jeg lytter til optagelserne for senere at kunne analysere informanternes oplaeligsninger for
at kunne sammenligne dem Jeg transskriberer ogsaring baringde uddraget fra Populaeligr
ortografisk og i grov lydskrift og elevernes oplaeligste version og sammenligner derefter
transskriptionen fra Populaeligr med elevernes oplaeligsning
Naringr jeg undersoslashger forholdet mellem holdning og udtale bruger jeg dette system
Der er seks sposlashrgsmaringl i interviewsposlashrgsmaringlene jeg bruger til at undersoslashge hvorvidt
elevernes holdning til danskundervisningen er positiv neutral eller negativ Disse
sposlashrgsmaringl er nr 7 8 9 10 11 og 1315 Indholdet i disse sposlashrgsmaringl er alle om holdning
til danskundervisningen I sposlashrgsmaringl 7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i
dansktimerne ser jeg efter om eleverne svarer positivt eller negativt Hvis eleverne
svarer at de synes der er noget der er spaeligndende er det positivt hvis de ikke synes
noget er spaeligndende er det negativt Til sidst deler jeg svarene op i tre forskellige
kategorier negativ neutral og positiv 0-2 positive svar giver resultatet negativ
holdning 3-4 positive svar giver resultatet neutral holdning og 5-6 positive svar giver
resultatet positiv holdning til undervisningen
For at opnaring en mindre god udtale forekommer de omtalte traeligk 0-32 af gangene 33-
66 for en middelgod udtale og 67-100 for en god udtale og vice versa alt efter i
hvilken sammenhaeligng med undtagelse af islandsk udtale af danske ord da der ikke
findes noget at sammenligne med paring naeligr elevernes svar overfor hinanden Da bruger
jeg forekomsterne af dette traeligk grupperet i 0-10 forekomster for god udtale 11-20 for
middelgod udtale og 21-30 for mindre god udtale
For at regne ud hvor elevernes udtale ligger bruger jeg foslashlgende metode Eleverne faringr
1-3 point for hhv mindre god middelgod og god udtale og da der er otte traeligk i alt (a-
lyd skifter jeg i to dele [a α]) kan eleverne hoslashjest skore 24 point Dvs at 0-8 point
giver en mindre god udtale 9-16 giver en middelgod udtale og 17-24 giver en god
udtale
Mit materiale er
8 oplaeligsninger i alt ca 2000 ord og ca 15-16 minutter
8 interview 5-10 minutter pr elev som er ca en time i alt
15
Se bilag 2 3 og 4
19
33 Transskription og Dania
Transskription er en databehandlingsmetode Og denne metode giver jeg en kort
beskrivelse af Jeg bruger det danske lydskriftsystem Dania som et
transskriptionsredskab Der findes flere lydskriftsystemer men jeg har valgt at bruge
dette fordi det er det jeg har laeligrt at bruge og er fortrolig med fra mit danskstudium
Endvidere bruger jeg analyseprogrammet Praat til at sammenligne de forskellige
udtaler af ord og lyde
Dania er det danske lydskriftsystem som er opkaldt efter t idsskriftet Dania Dette
lydskriftsystem bygger paring alfabetet I Dania bliver alle bogstaverne i det danske alfabet
brugt men der er tilfoslashjet nogle ekstra bogstaver som er laringnt fra andre sprog fx [eth] som
er laringnt fra det islandske alfabet og alfa-a [α] fra graeligsk til at betegne dem moslashrke a-lyd
Grunden til at flere tegn bliver brugt er at nogle af alfabetets bogstaver kan have flere
forskellige udtaler alt efter deres position i ord fx d i ord som denne og gud Det
forrige ords d udtales bdquoharingrdtrdquo hvorimod det andet udtales bdquobloslashdtrdquo16
For at kunne kende forskel paring det almindelige alfabet og lydskriftens skrives udtalen i
kantede parenteser og med kursiv
Som jeg naeligvnte foslashr med eksemplet denne og gud kan et bogstav have flere lydvaeligrdier
end eacutet Naringr der er tale om konsonanter kommer det an paring hvor i ordet bogstavet
befinder sig Hvis bogstavtegnet staringr i absolut forlyd 17 gaeliglder det vedkommende
bogstavs lydvaeligrdi som det tilsvarende alfabetiske bogstavs Ud fra dette kan vi se at [g]
i ordet grund har samme lydvaeligrdi som bogstavstegnets Men hvis der er tale om daeligkket
forlyd18 eller daeligkket udlyd har konsonanterne ofte en anden lydvaeligrdi fx ordet typisk
hvor p har lydvaeligrdien [b] [tybisg] De forskellige lydvaeligrdier som bogstaver kan have
kan vi faring overblik over ved brug af det nyudviklede redskab Bogstavlydkudk
Det kan vaeligre meget bevidstgoslashrende hvordan den transskriberede form af et ord kommer
til at se ud i lydskrift fordi der i en del tilfaeliglde ikke er samsvar mellem skrift og lyd [k]
og [g] er to gode eksempler paring dette og det kan man nemt forvirres en smule af ved
16
Dette foslashromtalte faelignomen kaldes fonemer 17
Absolut forlyd er naringr en lyd staringr allerforrest i et ord fx [b] i bil 18
Daeligkket forlyd er naringr der er tale om ordets foslashrste konsonant ligesom i absolut forlyd men denne gang
hvis der er en vokal foran og efter den forreste konsonant i indlyd Det samme gaeliglder med konsonanter
der staringr mellem to vokaler i udlyd
20
transskriberingen Et ord der kan give problemer er fx ordet slikke som transskriberes
[ legǝ] men man kunne nemt komme til at transskribere ordet som [ slekǝ]
Denne oversigt viser Danias lydskrifttegn og eksempler paring de forskellige lyde i ord Jeg
bruger Schachtenhaufens Dania-tegnvaeliglger og et uddrag af denne ser saringledes ud
[ ] rist [j ] dreje
[α] far [ɔ] ottende
[b] baeliglle [ə] oslashh
[f] fat [ŋ] tang
[j] jage [ᶊ] sjat19 (Schachtenhaufen schwadk 2011)
En ortografisk transskription af radiovaeligrtens tekst ser saringledes ud
rdquoOg jeg er tilbage igen her i studiet med fyrfadslysene taeligndt et glas vand en
kuglepen og en post-it saring jeg er klar til at lave denne her udsendelse til dig
Jeg har holdt en forlaelignget weekend kan man kalde det det I torsdags det
var jo den sidste dag paring ugen jeg sendte Populaeligr saring jeg har faktisk g laeligdet
mig siden i fredags at skulle i studiet igen i dag og lave denne her
udsendelse til dig
Og jeg vil sige allerede nu det b liver en b landet pose bolsjer Vi har nogle
sladderhistorier vi skal igennem og saring har jeg ogsaring en lille overraskelse et
nyt element i Populaeligr som jeg vil praeligsentere dig for lidt senere
Om et oslashjeblik kigger Rasmus Skejl MAMAs egen DJ forbi Han skal
fortaeliglle mig lidt om MAMAs nye kaeligledaeligkke En ny uge betyder jo altsaring en
ny kaeligledaeligkke Og i denne her uge har MAMA valgt Stephanie hendes
nummer rdquoMy cup don‟t give a fuckrdquo Det skal vi hoslashre om et oslashjeblik og efter
at vi har hoslashrt det saring er det altsaring tid til at Rasmus fortaeligller os hvorfor MAMA
netop har valgt dette nummer Velkommen inden for i dagrdquo
34 Praat som analyseredskab
Jeg bruger analyseprogrammet Praat til en komparativ analyse dvs at sammenligne de
otte optagelser fra skoleeleverne med optagelsen fra DRbdquos radiovaeligrt MAMMA
19
En daeligkkende liste findes i bilag 1
21
Praat bruges blandt andet til akustisk analyse af talesignaler hvor man
undersoslashger talesignalets fysiske egenskaber Saringdanne analyser kan sige noget
om enkelte sproglydes akustiske karakteristika men ogsaring hvad der rent
akustisk adskiller fx det vi opfatter som en [a]-lyd fra en [i]-lyd eller en [t ]-
lyd foran en [d]-lyd (Toslashndering 2010 199)
Programmet Praat viser altsaring lydboslashlgerne for hvert ord og hvilke lyde ordene er
sammensat af Det viser boslashlgelaeligngder for hver enkelt lyd ned i mindste detaljer som
goslashr det enkelt at sammenligne to forskellige udtaler
Her ser vi et eksempel paring hvordan Praat virker Det lyseroslashde felt indeholder ordet var
som radiovaeligrten MAMMA udtaler [vα] Forneden ser vi Annas samme var som hun
udtaler [vαᶉ]
Figur 1 MAMMAs udtale af ordet var i programmet Praat
22
Figur 2 Annas udtale af ordet var i programmet Praat
Her ses der en tydelig forskel MAMMAs var er meget laeligngere end Annas Annas slutter
derimod paring et rulle-r og det ses paring den hoslashje frekvens i lydboslashlgerne i den lyseroslashde
ramme Paring denne maringde sammenligner jeg alle optagelserne med MAMMAs og finder
forskelle paring udtalerne helt ned til de mindste lyde
35 Empirisk dataindsamling a Oplaeligsning og udtale
Min dataindsamling er todelt Foslashrst arbejder jeg med optagelserne af folkeskole- og
gymnasieelevernes oplaeligste version af DR-teksen Derefter indsamler jeg data ved brug
af interviewsposlashrgsmaringl med fokus paring holdning Dataindsamlingen og analysen skiftes
derfor i arbejde med optagelserne og arbejde med interviewsposlashrgsmaringlene Jeg optager
eacuten informant ad gangen og derefter interviewer jeg hamhende
351 Valg af informanter og oplaeligsning
Jeg har valgt at bruge DR‟s ungdomsprogram Populaeligr fordi at brug af et
ungdomsprogram er en god motivationsfaktor naringr det kommer til en undersoslashgelse som
denne hvor informanterne er unge De ca 200 ord teksten omfatter tager ca to
minutter at laeligse igennem og dette korte uddrag har derfor et tidsmaeligssigt passende
omfang Jeg ville ikke have teksten laeligngere for at kunne holde styr paring analysen og for at
faring en afgraelignsning af den
23
Jeg valgte at bruge faring informanter for at lave en kvalitativ undersoslashgelse og for at faring et
overskueligt materiale at arbejde med indenfor opgavens tidsramme
Jeg tog kontakt med mine gamle skoler baringde folkeskole og gymnasium Jeg har god
erfaring med begge skolerne og deres laeligrere og mente derfor at det ville goslashre
indsamlingen af materiale mere bekvemt Det var ikke noget problem at faring kontakt med
min folkeskole Det gik derimod ikke saeligrlig godt at have kontakt med gymnasiet Det
skyldes maringske at juleeksamenerne var ved at aringbne sine doslashre for eleverne derfor spurgte
jeg mig omkring mellem venner og familie for at finde informanter der passede ind i
maringlgruppen Det lykkedes i sidste ende og det betoslashd at mine fire informanter fra
gymnasiet kommer fra fire forskellige gymnasier Det kan betyde at det er vanskeligere
at sammenligne disse elevers udtale da de ikke har haft samme laeligrer og dermed
forskellig danskundervisning
Selve oplaeligsningerne gik problemloslashst for sig Alle mine informanter var aringbne for
deltagelse af saringdan en undersoslashgelse De var ogsaring meget engagerede for deltagelsen Jeg
satte mig i enrum med informanterne og begyndte med at praeligsentere min undersoslashgelse
uden at afsloslashre dens fulde tilgang Jeg brugte en diktafon til optagelserne som kunne
forbindes med min pc og derfor var der ikke nogle problemer at overfoslashre optagelserne
til pc‟en og derefter lytte til optagelserne Jeg sad med eleverne i 15 til 20 minutter Det
foslashrste jeg bad informanterne om var at laeligse teksten igennem saring de kunne saeligtte sig ind i
den og stille sposlashrgsmaringl hvis nogle af ordene var svaeligre eller uforstaringelige Derefter bad
jeg dem laeligse teksten op langsomt hoslashjt og tydeligt
352 Ortografisk og fonetisk transskription af optagelser
For at transskribere uddraget fra Populaeligr ortografisk lyttede jeg det igennem flere
gange Der var nogle faring gentagelser og selvafbrydelser Det saring jeg bort fra i min
transskription for at teksten skulle egne sig til at naring sit formaringl nemlig oplaeligsning
Den ortografiske transskription var den enkle del af transskriptionen Efter den
arbejdede jeg med at transskribere radioprogrammet fonetisk ved brug af Dania20
Det naeligste paring programmet var en fonetisk transskription af elevernes oplaeligsninger hhv
fra folkeskolen og fra gymnasiet Det var en stoslashrre udfordring da nogle af lydene fra
20
Se bilag 4 for samtlige fonetiske transkriptioner
24
informanterne til tider kunne ligne noget som ikke findes i det danske lydsystem fx
lyden af det islandske bogstav aelig som ofte forekom udtalt som en slags [αj ]-lyd En
anden udfordring var det rdquobloslashderdquo g som informanterne ofte brugte hvor g-et ikke
skulle vaeligre bdquobloslashdtldquo
36 Empirisk dataindsamling b Interviewene
Efter oplaeligsningen fortsatte informanterne og jeg til den anden del af dataindsamlingen
interviewsposlashrgsmaringlene Det foregik som en samtale paring baggrund af en raeligkke
sposlashrgsmaringl21 og jeg skrev svarene ned paring papir under interviewet
Denne samtale foregik paring islandsk fordi det er lettere for eleverne at udtrykke sig paring
deres modersmaringl og det var mest naturligt da islandsk er baringde deres og mit foslashrstesprog
og for at undgaring misforstaringelser da folkeskoleeleverne og maringske endda
gymnasieeleverne ikke er vant til at tale saring meget dansk Den islandske udgave af
interviewsposlashrgsmaringlene kan findes i bilag 2b
37 Opsamling
Mit materiale er todelt Jeg bruger oplaeligsningerne fra informanterne til en
sammenlignende analyse ved hjaeliglp af en fonetisk transskription Den anden del bestaringr
af en verbal samtale som jeg skrev ned i loslashbet af samtalen Denne del af
materialeindsamlingen bruger jeg til at faring informanternes holdninger til
danskundervisningen og for at faring et overblik over undervisningen Endvidere
transskriberer jeg som naeligvnt optagelserne ved hjaeliglp af lydskriftsystemet Dania for
senere at analysere oplaeligsningerne ved brug af programmet Praat
21
Se baringde bilag 21 og 22 med interviewsposlashrgsmaringl hhv paring dansk og paring islandsk
25
4 Informantportraeligtter og analyse af islandske folkeskole- og
gymnasieelevers udtale
Som foslashr skrevet er analysen todelt Foslashrst bliver oplaeligserne praeligsenteret paring baggrund af
interviewsposlashrgsmaringlene i bilag 3 Dernaeligst bevaeligger jeg mig over i den anden del af
analysen den udtalemaeligssige Jeg stoslashtter mig til de fonetiske transskriptioner i bilag 4
ved denne del af analysen
41 Praeligsentation af folkeskoleinformanterne
411 Informantportraeligt af Alex 13 aringr
Den foslashrste informant er Alex Alex har god erfaring af dansk men har ikke nogen
kontakt med danskere overhovedet Alex har eacuten gang vaeligret i Danmark paring ferie i to uger
Alex har ikke saeligrlig stor interesse for dansk og er heller ikke saeligrlig begejstret for at
deltage i denne undersoslashgelse
I en almindelig dansktime fortaeligller Alex mig at han og hans klassekammerater laeligser
hoslashjt for hinanden og laver opgaver i opgavebogen I timerne giver laeligreren instruktioner
og Alex og hans klassekammerater goslashr som laeligreren siger Alex mener at
danskundervisningen er meget traditionel dvs ligner andre undervisningstimer meget
Alex har ikke saring meget erfaring med fra dansktimerne Han har laeligrt danske ord dansk
grammatik og set danske film Endnu engang bekraeligfter han at han ikke er saeligrlig
entusiastisk overfor dansk med at svare bdquo ngentingldquo da jeg spurgte ham om han syntes
der var noget spaeligndende i dansktimerne Alex kunne heller ikke fortaeliglle mig om en
oplevelse i en dansktime han kunne huske Han vil heller ikke laeligre noget i
danskundervisningen og siger at han ikke er interesseret i dansk og at han ikke kunne
taelignke sig at blive bedre til noget i dansk og endvidere synes han ikke at der er noget
som kunne vaeligre anderledes i dansktimerne Han mente heller ikke at de brugte nogle
medier i undervisningen Til sidst spurgte jeg Alex hvad han ville lave i timerne hvis
han var dansklaeligrer Han svarede meget konkret bdquoJeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at
jeg var syg for ikke at skulle underviseldquo Endnu en bekraeligftelse for at Alex ikke er saeligrlig
interesseret i dansk
26
412 Informantportraeligt af Anna 13 aringr
Anna er min anden informant og hun har god erfaring med dansk Hun fortalte mig om
en erfaring hun synes var mindevaeligrdig og sjov bdquoVi lavede engang en opgave om en
fiktiv dansk familie som vi saring lavede plakat ud fra Det var meget sjovtldquo Anna har ikke
kontakt med danskere men har vaeligret i Danmark to gange Den ene gang varede kun en
dag paring lufthavnen og den anden var hun paring ferie kun et aringr gammel
Det som foregaringr i dansktimerne ifoslashlge Anna er at eleverne laver opgaver i
opgavebogen og laeligser i laeligsebogen I timerne laver de ogsaring mange opgaver og laeligser hoslashjt
op for hinanden Den erfaring Anna har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord
oslashve dansk udtale laeligse tegneserier dansk grammatik laeligse op i klassen og se danske
film Anna tilfoslashjede bdquoVi laeligser nogle gange tegneserier i laeligsebogen Dem kan jeg godt
lideldquo Anna kunne huske en sjov oplevelse fra en dansktime som hun delte med mig
De saring engang en dansk film som hun syntes var meget morsom Anna er en meget
engageret elev og vil laeligre alt muligt hvis det nu er undervist paring en bdquosjovldquo maringde De
punkter hun kunne taelignke sig at blive bedre til er at laeligse hoslashjt og naring en bedre forstaringelse
for det hun laeligser Endvidere er hun meget tilfreds med undervisningen Hun sagde at de
ikke brugte nogen danske medier i undervisningen men at laeligreren opfordrer eleverne til
at se paring dansk tv derhjemme Hvis Anna var laeligrer ville hun goslashre undervisningen
interessant sjov og varieret
413 Informantportraeligt af Berglind 13 aringr
Berglind er min tredje informant Hun fortaeligller mig at danskundervisningen er ok Den
er ikke bdquospecielt sjovldquo men heller ikke bdquodoslashdkedeligldquo Ligesom de to forrige informanter
har hun heller ikke nogen kontakt med danskere Berglind har vaeligret i Danmark to
gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
Det Berglind og hendes klassekammerater laver i timerne er fx opgaver om fiktive
danske familier opgaver i opgavebogen plakater og laeligse hoslashjt for hinanden bdquoJeg kunne
rigtig godt lide at lave plakaterne til den fiktive familieldquo sagde Berglind I timerne
skriver Berglind og de andre elever gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt
at forklare hvis der er noget de ikke kan forstaring
27
Den erfaring Berglind har med sig fra dansktimerne er ungdomskultur at laeligre danske
ord laeligse tegneserier synge danske sange grammatik laeligse op i klassen hoslashre paring dansk
musik og se danske film Det hun synes er mest spaeligndende i timerne er at lave
danskopgaver Den oplevelse som hun kunne huske og som hun synes var meget
interessant var engang da hendes klasse saring en dansk film bdquoI filmen var der en sang vi
godt kunne lide saring laeligreren spolede tilbage saring vi alle sammen kunne synge med paring
sangen Det var maeliggtig sjovtldquo Berglind kunne godt taelignke sig at laeligre flere danske ord
og goslashre hendes ordforraringd stoslashrre samt at forbedre sin danskudtale Det hun gerne ville
forbedre sig i er forstaringelsen af dansk talesprog Hun synes endvidere at dansktimerne er
gode ligesom de er Berglind og hendes klasse bruger ikke nogle danske medier i
undervisningen men lytter dog til danske lytteoslashvelser i danskbogen Hvis hun var
dansklaeligrer ville hun bdquorigtig gerneldquo synge mere paring dansk laeligse flere tekster hoslashjt
oversaeligtte flere tekster og skrive flere gloser
414 Informantportraeligt af Bergur 13 aringr
Bergur er min fjerde og sidste informant fra folkeskolen Bergur synes at
danskundervisningen er god ikke bdquokedeligldquo men meget bdquoneutralldquo Bergur er den eneste
af mine folkeskoleinformanter der har kontakt med danskere og det ca en gang om
maringneden bdquoJeg har boet i Danmark og har nogle gange kontakt med mine kammerater
paring Skypeldquo
I danskundervisningen bruger Bergur og hans klassekammerater
undervisningsmaterialet og skriver gloser Laeligreren underviser paring dansk imens eleverne
skriver ned og goslashr som de bliver sagt
Den erfaring Bergur har med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen og se danske film Bergur er lidt mere begejstret for dansktimerne end
min anden mandlige folkeskoleinformant Han synes at naeligsten alt i dansktimerne er
spaeligndende og at undervisningen er udmaeligrket Han vil bruge dansktimerne til at laeligre
dansk i sin bredeste forstand og er meget tilfreds med undervisningen Ligesom de to
forrige informanter bruger de ikke nogle danske medier i timerne andet end lytteoslashvelser
i danskbogen Hvis Bergur var dansklaeligrer ville han ikke aeligndre paring noget bdquoJeg mener at
undervisningen er fin som den er og jeg vil have undervisningen ligesom den er nuldquo
28
42 Praeligsentation af gymnasieinformanterne
421 Informantportraeligt af David 17 aringr
David er min foslashrste informant fra gymnasiet Hans erfaring med dansk har baringde vaeligret
svaeligr og nem David har ikke nogen kontakt med danskere Eacuten gang har David vaeligret i
Danmark paring ferie bdquoJeg har vaeligret i Danmark eacuten gang og det var rigtig fedtldquo
Det David og hans klassekammerater laver i dansktimerne er fx opgaver fra
undervisningsmaterialet og lytter til lytteoslashvelser paring dansk bdquoLaeligreren underviser i
timerne og jeg lytter flittigtldquo tilfoslashjede han om danskundervisningen David har en del
erfaring med fra dansktimerne ungdomskultur laeligre danske ord oslashve dansk udtale
synge danske sange laeligse op i klassen hoslashre dansk musik og se film bdquoDesvaeligrre synger
vi ogsaringldquo sagde han og lo
Men det David synes er spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film og lave
opgaver om dem og diskutere om dem paring dansk Han fortalte mig om en mindevaeligrdig
oplevelse fra dengang han var i Dan 103 22 Han bestod med karakteren 47 og var
maeliggtig glad for ikke at have dumpet David kunne godt taelignke sig at blive bedre til at
laeligse dansk og blive bedre til at forstaring det han laeligser Det er laeligseforstaringelse som vaeliggter
mest hos David naringr det kommer til sposlashrgsmaringlet om han synes der var noget som maringtte
vaeligre anderledes i dansktimerne I undervisningen bruger han og hans klassekammerater
efterfoslashlgende medier radio tv og saring lytter de ogsaring til dansk musik I slutningen spurgte
jeg ogsaring David hvad han ville lave i dansktimerne hvis han var underviser Han ville
helt klart vaeligre bdquosjovldquo og fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser Han vil ogsaring
vise morsomme film vaeliglge bedre romaner til at laeligse og til sidst ville han opfordre sine
elever til at laeligse mere dansk fx ved at bruge danske undertekster naringr de ser film bdquoJeg
synes at man laeligrer meget af at have undertekster paring filmldquo
422 Informantportraeligt af Solla 18 aringr
Solla garingr ogsaring paring gymnasiet Hun synes at dansktimerne er bdquorigtig sjoveldquo men at
eksamenerne dog er lidt uretfaeligrdige fordi de nogle gange er for svaeligre Solla har ingen
22
Dan 103 er i Davids tilfaeliglde et af to danskkurser paring gymnasiet
29
kontakt med danskere Hun har vaeligret i Danmark fire gange to gange med sit
fodboldhold og to gange paring ferie
I dansktimerne taler Solla og hendes klassekammerater dansk oslashver grammatik skriver
gloser og ser film sammen bdquoVi lytter til laeligreren og taler med ham paring dansk Han er
ogsaring danskerldquo Solla har ligesom David meget erfaring med sig fra dansktimerne at
laeligre danske ord oslashve dansk udtale laeligse tegneserier grammatik laeligse op i klassen hoslashre
dansk musik og se danske film
At tale dansk og lave opgaver er noget af det Solla synes er mest spaeligndende Som
naeligvnt kan Solla godt lide dansktimerne Hun fortalte mig om en oplevelse hun kunne
huske fra en dansktime Hele hendes klasse inkl laeligrer spillede Harry Potter og det
synes hun var maeliggtig sjovt bdquoJeg kan rigtig godt lide dansktimerne fordi laeligreren er saring
sjov men jeg vil ikke laeligre mere dansk grammatikldquo Fortalte hun mig om
undervisningen Hun synes at der skulle vaeligre flere lytteoslashvelser for at eleverne kan faring en
bedre forstaringelse af dansk talesprog I Sollas klasse bruger de ikke mange danske medier
i undervisningen kun nyhedssider paring nettet Til sidst fortalte hun mig hvad hun kunne
taelignke sig at lave hvis hun var dansklaeligrer bdquoJeg ville tale meget med eleverne paring dansk
selvfoslashlgelig og lave sjove diskussioner med dem Og jeg vil fokusere meget mindre paring
grammatikldquo
423 Informantportraeligt af Eva 18 aringr
Eva er min tredje informant fra gymnasiet Hun synes at dansktimerne er meget sjove
fordi hendes laeligrer er meget bdquosjovldquo Eva er en af de faring informanter der har kontakt med
danskere Hun garingr til gymnastik hvor der er danske traelignere Eva har vaeligret i Danmark
to gange En gang med sit gymnastikhold og en anden gang paring ferie
I undervisningen i Evas klasse oversaeligtter de meget til dansk og taler meget dansk
sammen Laeligreren er meget dygtig at tale dansk med eleverne De erfaringer Eva har
med sig fra dansktimerne er at laeligre danske ord oslashve dansk udtale grammatik laeligse op i
klassen hoslashre paring dansk musik og se danske film Den sidste erfaring er o gsaring den hun
synes er mest spaeligndende Hun sagde bdquoDe er saring humoristiskeldquo da vi snakkede lidt om
danske film
30
Hun kunne ikke rigtig huske nogen oplevelse fra dansktimerne men sagde at laeligreren er
meget bdquosjovldquo og taler meget bdquoDet kan jeg godt lideldquo Eva kunne godt taelignke sig at blive
bedre til dansk udtale for at turde tale dansk naringr hun er i Danmark Eva er ogsaring meget
tilfreds med danskundervisningen hvor de fx bruger tv og sider paring internettet af ellers
mange mulige danske medier Til sidst forestillede Eva sig at hun var dansklaeligrer bdquoJeg
ville ikke aeligndre saeligrlig meget paring undervisningen men ville dog fokusere lidt mere paring
udtalenldquo
424 Informantportraeligt af Simon 19 aringr
Simon er min sidste informant fra gymnasiet og den sidste overhovedet Han synes at
undervisningen er fin Han har ikke nogen kontakt med danskere Det er maringske ikke en
overraskelse men Simon har ogsaring vaeligret i Danmark og det eacuten gang med sit
fodboldhold
I en typisk dansktime i Simons klasse fortaeligller han at de oversaeligtter tekster laeligser boslashger
lytter til lytteoslashvelser og ser danske film Han synes at undervisningen er meget varieret
men der bliver dog fokuseret lidt for meget paring grammatikken Simon goslashr sit bedste for
at laeligre dansk i undervisningen og det goslashr han ved hjaeliglp af laeligreren so m underviser
skriver gloser paring tavlen og hjaeliglper eleverne naringr de er i tvivl om noget Simon har ogsaring
erfaring med sig fra dansktimerne fx ungdomskultur at laeligre danske ord grammatik
laeligse op i klassen se danske film og saring laeligser han endda danske boslashger derhjemme bdquoJeg
kan godt finde paring at laeligse nogle danske boslashger derhjemmeldquo
Det Simon synes er mest spaeligndende at lave i dansktimerne er at se danske film Han
kunne fortaeliglle mig en interessant oplevelse fra dengang han var i tiende klasse Da fik
hans klasse besoslashg af en dansk klasse og han fik chance til at tale dansk Det er ogsaring
noget Simon godt kunne taelignke sig at blive bedre til at kunne tale og forstaring isaeligr naringr det
drejer sig om talesproget Han synes ogsaring at der bliver undervist for meget grammatik
og ville gerne at der bliver vist flere danske film med islandske undertekster for bedre
at kunne forstaring det som bliver sagt Hvis Simon var dansklaeligrer ville han vaeligre en meget
bdquotraditionelldquo laeligrer undervise i undervisningsmaterialet men vise flere danske film
bdquoJeg synes at danske film er utrolig sjove og derfor ville jeg vise mange af slagsenldquo
31
43 Resultater fra interviewundersoslashgelsen
Af de otte informantportraeligtter ovenfor fremgaringr at baringde folkeskole- og
gymnasieeleverne har meget forskellige erfaringer med dansk I det foslashlgende vil jeg
bruge to grafer en for hver gruppe til at sammenligne de to gruppers erfaring af dansk
og deres holdninger til danskundervisningen Sposlashrgsmaringlene er nummereret ligesom i
sposlashrgeskema i bilag 2a og b
I figur 3 ser vi folkeskoleelevernes svar23
Figur 3 Folkeskoleelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
23
I ja og nej sposlashrgsmaringl bruger jeg enhederne 0 og 1 hhv som nej og ja I sposlashrgsmaringl 2 4 6 7 8 9 10
11 og 12 (de aringbne sposlashrgsmaringl) svarer enheden til antallet af svarene fx i sposlashrgsmaringlet Har du vaeligret i
Danmark svarer Anna 2 dvs at hun har vaeligret to gange i Danmark Det samme gaeliglder for
gymnasieelevernes skema
X-akslen staringr for sposlashrgsmaringlene og y-akslen staringr for enhederne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp4 Sp6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
Alex
Anna
Berglind
Bergur
32
Dernaeligst ser vi resultaterne fra gymnasieelevernes svar
Figur 4 Gymnasieelevernes svar fra interviewundersoslashgelsen
Her ses det tydeligt at gymnasieeleverne har mere erfaring med dansk og at de mener at
de kan mere Det er ikke saring overraskende da de er aeligldre og har haft fire og fem aringr mere
danskundervisning Endvidere er gymnasieeleverne mere entusiastiske for
undervisningen dvs at de vil laeligre mere de vil blive bedre til mere og saring har tre af de
fire gymnasieelever en staeligrk holdning til hvordan undervisningen kunne vaeligre
anderledes i modsaeligtning til folkeskoleeleverne Ingen af de fire folkeskoleelever synes
at undervisningen skulle vaeligre anderledes De er tilfredse med undervisningen Der er
selvfoslashlgelig mange elementer som spiller en rolle for dette resultat Maringske skyldes det
laeligrerne maringske er det den stoslashrre erfaring med danskundervisningen og at de kan mere
dansk og maringske toslashr gymnasieeleverne bruge deres stemme og fortaeliglle om deres
holdninger De er maringske lidt mindre generte end de yngre informanter
De aeligldre elever er mere motiverede har klarere og staeligrkere holdninger til forbedring af
undervisningen og virker gladere for undervisningen end folkeskoleeleverne
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Sp 2 Sp 4 Sp 6 Sp 7 Sp 8 Sp 9 Sp 10 Sp 11 Sp 12
David
Solla
Eva
Simon
33
44 Udtaleanalysen
Nu til den anden del af analysen Foslashrst vil jeg gennemgaring DR-radiovaeligrtens oplaeligsning
som jeg har transskriberet fonetisk i bilag 41 Derefter bevaeligger jeg mig over til de fire
traeligk som jeg vil fokusere paring og omtale andre traeligk jeg finder hen ad vejen
Strukturen er efterfoslashlgende i udtaleanalysen
Radiovaeligrtens danske udtale og mulige udfordringer for de islandske elever
Rulle-r
Schwa (ǝ)
A-lyd
I-udtale af skriftens y
Andre gennemgaringende traeligk
o Islandsk udtale af danske ord
o AElig-udtale
o Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
441 DR-radiovaeligrtens udtale
Denne udtale kan forstarings af alle danskere da den tilhoslashrer en overnorm rigsmaringlet Der er
ikke nogen ord eller udtaler som skulle vaeligre en udfordring for en dansker at forstaring
Radiovaeligrten er ung og taler meget hurtigt og energisk som er et ungdomstraeligk
bdquoUngdomssprog er karaktiseret ved at de unge taler hurtigt og energiskldquo (Joslashrgensen og
Quist 2008 67)
Vi kan forvente at de unge islandske elever stoslashder paring nogle udtaleudfordringer De otte
naeligvnte traeligk rulle-r moslashrk a- lyd bdquobloslashdtldquo g i-udtale af skriftens y afstemning
praeligaspiration schwa og tryk er eksempler paring dette samt de tre nye traeligk jeg har fundet
442 Rulle-r
I islandsk udtales r- lyden som rulle-r Dette kan transskriberes [aᶉ] Den danske r-
udtale er som bekendt en udfordring for islaeligndinge Det danske r forekommer paring to
forskellige maringder i den tekst jeg bruger i min analyse Den ene er [r] fx i ordet Rasmus
[rαsmus] og den anden er [ɹ] som findes i et ord som mor [moɹ] Det foslashrste er enten
34
konsonantisk det andet vokalisk Efterfoslashlgende kan vi se et skema med eksempler fra
DR-teksten
Konsonantisk r (foran vokal) Vokalisk r (efter vokal)
r i forlyd r i daeligkket forlyd ɔ i diftonger
Rasmus praeligsentere praeligsentere bliver
Skema 5 Konsonantisk og vokalisk r
Hvis vi ser tilbage paring sammenligningen af det danske og det islandske lydsystem i
kapitel 25 ser vi at det danske og det islandske r har to ting til faeliglles De er begge
konsonanter som er stemte haeligmmelyde Forskellen ligger dog i at det danske r bliver
til bagerst i munden hvorimod det islandske bliver til forrest i munden dvs at de har
forskelligt artikulationssted
Det islandske rulle-r forekommer oftest i mine optagelser af eleverne i slutningen af
ord fx er her har osv men ogsaring nogle enkelte gange i midten af ord men i disse
tilfaeliglde er det i slutningen af et sammensat ord fx i ord som sladderhistorier hvor
rulle-r kan typisk findes i slutningen af sladder og i slutningen af hele ordet som i
eksemplerne foroven
4421 Folkeskoleelevernes udtale af r
I originalteksten er der 45 r I folkeskoleelevernes oplaeligsninger forekommer rulle-r 31
gange hos Alex 41 gange hos Anna 42 gange hos Berglind og 18 gange hos Bergur
Bergur har mest styr paring sine r-udtaler og det er meget sandsynligt fordi han har boet i
Danmark og derfor har stoslashrre erfaring af danskudtalen De tre andre informanter bruger
rulle-r betragtelig mere helt op til 42 gange Det betyder derfor at Alex bruger rulle-r i
69 af gangene Anna 91 af gangene og til sidst bruger Berglind rulle-r 93 af
gangene Bergur udtaler r bedst eller 40 af gangene
4422 Gymnasieelevernes udtale af r
I gymnasieelevernes udtaler forekommer rulle-r 35 gange hos David 41 gange hos
Solla 42 gange hos Eva og 44 gange hos Simon Til forskel fra folkeskoleeleverne
forekommer rulle-r gennemsnitligt mere jaeligvnt 78 af gangene hos David 91 hos
35
Solla 93 hos Eva og til sidst 97 hos Simon Simon udtalte r som rulle-r i alle dets
forekomster paring naeligr eacutet i ordet Rasmus
4423 Sammenligning af elevernes r
Hvis vi ser grafisk paring elevernes rulle-r forekomster ser det saringledes ud
Figur 5 Sammenligning af elevernes rulle-r forekomster
Her ses det at rulle-r forekomsterne ligger meget jaeligvnt med undtagelse af Bergur Hvis
vi sammenligner folkeskoleeleverne med gymnasieeleverne ser vi at gennemsnittet af
rulle-r i den foslashrnaeligvnte gruppe er 73 hvorimod det er 90 hos gymnasieeleverne
443 Schwa (ǝ)
Lingvisten Ruben Schachtenhaufen skriver paring sin hjemmeside at schwa-assimilation er
et af det allermest karakteristiske ved dansk udtale men hvor ofte skal det forekomme i
en udtale Han skriver at det er en god tommelfingerregel at sige at hver fjerde schwa
falder bort hver fjerde udtales [ǝ] men at halvdelen undergaringr schwa-assimilation fx i
ord som lige [li∙ǝ] som bliver til [li∙i] pga schwa (Schachtenhaufen 2011)
Schwa [ǝ] findes ikke i det islandske lydsystem jf kapitel 212 Men det findes i det
danske og det som et af de karakteristiske traeligk af dansk udtale [ǝ] er en dansk vokal
som bliver til midt i mundhulen en saringkaldt midttungevokal
0
20
40
60
80
100
120
Folkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Alex og David
Anna og Solla
Berglind og Eva
Bergur og Simon
36
Da denne vokal ikke findes i det islandske lydsystem er det ikke en overraskelse at det
er en udfordring for de islandske elever
I radiovaeligrtens udtale forekommer schwa-udtalen 36 gange men schwa falder bort 6
gange Dette resultat ligner Schachtenhaufens tommelfingerregel I samme optagelse
staringr schwa 15 gange i slutningen af et ord Optagelsen indeholder dog ikke mange
schwa-assimilationer kun fem Schwa-forekomster -assimilationer og -bortfald er
efterfoslashlgende i radiovaeligrtens udtale
schwa-forekomster schwa-bortfald schwa-assimilation
studiet (x2) tilbage fyrfadslysene
fyrfadslysene lave (x2) glaeligdet
kuglepen nogle siden
denne (x3) nye hendes
udsendelse (x2) uge oslashjeblik
forlaelignget
sidste
ugen
sendte
skulle
sige
allerede
blandet
pose
igennem
lille
overraskelse
element
praeligsentere
oslashjeblik
egen
37
fortaeliglle
kaeligledaeliggge (x2)
dette
inden
Skema 6 Schwa i radiovaeligrtens udtale
4431 Folkeskoleelevernes schwa
Mine informanter i folkeskolen har mange schwa-forekomster Alex har 54 Anna har
48 Bergling har 50 og Bergur har 45 I alle tilfaeliglde forekommer schwa i slutningen af
ord i mere end halvdelen af udtalerne Et interessant traeligk ved folkeskoleelevernes
udtale er at schwa-bortfaldet naeligsten ikke er til stede i nogen af optagelserne De faring
gange schwa ikke bliver udtalt bliver det erstattet af en anden vokal oftest [aelig]
Informanterne i denne gruppe har ikke mange udtaler som undergaringr schwa-assimilation
faktisk kun tre og det er alle oplaeligserne sammenlagt Schachtenhaufens
tommelfingerregel siger at halvdelen undergaringr assimilation men folkeskoleeleverne er
langt fra dette
Statistisk ser resultaterne af schwa forekomsterne ud saringledes at Alex udtaler schwa
150 i forhold til radiovaeligrten Anna 133 Berglind 139 og Bergur 125
4432 Gymnasieelevernes schwa
Mine informanter paring gymnasiet har ogsaring mange schwa-forekomster David har 51
schwa-forekomster Solla har 57 Eva har 39 og til sidst har Simon 34 Ligesom hos
folkeskoleeleverne forekommer schwa mere end halvdelen af gangene i slutningen af et
ord Det er endnu engang mere end hos radiovaeligrten Schwa-bortfald er ens hos
gymnasieeleverne sammenlignet med folkeskoleeleverne dvs ingen eller erstattet af
andre vokaler
Paring samme maringde som folkeskoleelevernes udtale undergaringr gymnasieelevernes udtale
ikke mange schwa-assimilationer kun fire og det er igen sammenlagt
38
Statistisk ser gymnasieelevernes schwa forekomster saringledes ud at David udtaler schwa
141 i forhold til radiovaeligrten Solla 158 Eva 108 og til sidst Simon 94 og er
derfor den der ligger taeligttest paring radiovaeligrtens schwa-udtale af de to gruppers udtaler
4433 Sammenligning af elevernes schwa-forekomster
Baringde folkeskole- og gymnasieeleverne udtaler schwa i slutningen af ord mere end
halvdelen af gangene Men deres schwa-forekomster er i det hele taget meget
forskellige Seks ud af de otte informanter udtaler schwa alt for ofte hvorimod to af
informanternes schwa-udtale ligger meget taeligt paring radiovaeligrtens Endvidere er der ikke
nogen schwa-bortfald i mine informanters oplaeligsninger med undtagelse af erstatning af
andre vokaler eller lignende
En statistisk sammenligning af informanternes gennemsnit af schwa-udtaler er saringledes
at folkeskoleelevernes gennemsnit er 49 udtaler Gymnasieelevernes gennemsnit er 45
schwa-udtaler Der er derfor ikke den store forskel paring de to informantgrupper men det
viser sig at gymnasieelevernes schwa-udtale ligner mere radiovaeligrtens En grafisk
sammenligning af de to grupper med radiovaeligrten ser saringledes ud
Figur 6 Elevernes schwa-forekomster i forhold til radiovaeligrtens
Ud fra denne graf ser vi at folkeskoleelevernes schwa-udtale er 36 procentpoint mere
end radiovaeligrtens og gymnasieelevernes schwa-udtale er 25 procentpoint mere
0
20
40
60
80
100
120
140
160
Radiovaeligrt Follkeskoleeleverne Gymnasieeleverne
Schwa-forekomster i
39
444 A-lyd
optagelsen af DR‟s radiovaeligrt forekommer det lyse a i alt 31 gange og det moslashrke a 37
gange Det vil derfor sige at a forekommer 68 gange fordelt paring lyse og moslashrke a-er I
oslashvrigt er a-erne meget jaeligvnt fordelt naeligsten halvdelen lyse og naeligsten halvdelen moslashrke
I det danske lydsystem findes der et lyst og et moslashrkt a Det lyse findes i ord som masse
og rist [masǝ] og [ ] hvorimod det moslashrke findes i ord som par [pαɹ] I det islandske
lydsystem derimod findes der kun et a det moslashrke [α] Det lyse a findes foran
tungespidslyde t d n s og l fx i ord som kam kaffe ak osv
Da der ikke findes noget lyst a i det islandske lydsystem overrasker det ikke nogen at
denne udtale kan forekomme som en udfordring for de islandske oplaeligsere
4441 Folkeskoleelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer ikke saeligrlig ofte i folkeskoleelevernes oplaeligsninger faktisk kun
11 gange hos Alex 13 gange hos Anna otte gange hos Berglind og seks gange hos
Bergur Dvs at hos Alex forekommer det lyse a kun 35 af gangene 42 hos Anna
26 hos Berglind og 19 hos Bergur24
Det moslashrke a forekommer derimod meget tit Det er som foslashr skrevet ikke nogen
overraskelse da det lyse a ikke findes i det islandske lydsystem Alex bruger det moslashrke
a 64 gange Anna 43 gange Berglind 54 gange og Bergur 56 gange Alle mine
informanter i folkeskolen bruger saringledes det moslashrke a oftere end det forekommer i
optagelsen af radiovaeligrten Statistisk forekommer det 72 procentpoint for ofte hos Alex
16 procentpoint for ofte hos Anna 46 procentpoint for ofte hos Berglind og 51
procentpoint for ofte hos Bergur
Det moslashrke a forekommer i alle oplaeligsningerne i ordene glas og vand
4442 Gymnasieelevernes a-lyd
Det lyse a forekommer endnu sjaeligldnere hos gymnasieeleverne eller en enkelt gang hos
David en enkelt gang hos Solla to gange hos Eva og til sidst seks gange hos Simon
24
Her regner jeg med af de i alt 31 lyse a-er
40
Statistisk set er det 3 hos David 3 hos Solla 6 hos Eva og til sidst 19 hos
Simon
Ligesom folkeskoleeleverne forekommer det moslashrke a ogsaring alt for mange gange hos
gymnasieeleverne Det forekommer 63 gange i Davids udtale 66 gange i Sollas 63 i
Evas og 54 i Simons Statistisk set er det 70 procentpoint for ofte i Davids oplaeligsning
78 procentpoint for ofte hos Solla 70 procentpoint for ofte hos Eva og 46 procentpoint
for ofte hos Simon
4443 Sammenligning af elevernes a-er
Hvis vi ser paring elevernes a- lyde og deler dem ind i tre kategorier de lyse a-er de moslashrke
a-er og de moslashrke a-er som skal vaeligre lyse ser det saringledes ud grafisk
Figur 7 Sammenligning af elevernes lyse moslashrke og moslashrke a-er som skal vaeligre lyse
For at opnaring den samme a- fordeling af udtale af a- lydene som i radiovaeligrtens udtale skal
elevernes soslashjler staring i 31 for det lyse a og 37 for det moslashrke a Men som vi kan se
forekommer det moslashrke a alt for ofte hos alle eleverne og det lyse a forekommer alt for
sjaeligldent
0
10
20
30
40
50
60
70
Lyse a-er Moslashrke a-er Moslashrke a-er som skal vaeligrelyse
Alex
Anna
Berglind
Bergur
David
Solla
Eva
Simon
41
445 I-udtale af skriftens y
I optagelsen af DR-teksten forekommer bogstavet y i alt seks gange Y er i det danske
lydsystem en hoslashj urundet bagtungevokal Men denne y- lyd findes ikke i det islandske
lydsystem Den islandske skrifts y udtales [e] ligesom det danske bogstav e samt det
islandske bogstav i De islandske bogstaver yacute og iacute udtales derimod som det danske [i]
og derfor overrasker det ikke nogen at islaeligndinge kan komme til at udtale [y] som [i]
Paring sprogmuseetdk skriver Brodersen at islaeligndinges udtale af skriftens y kan af og til
lyde som [i]
4451 Folkeskoleelevernes i-udtale af skriftens y
Af de i alt seks y- forekomster i radiovaeligrtens udtale udtaler de islandske
folkeskoleelever bogstavet y som [i] op til fem gange Dette traeligk forekommer tre gange
hos Alex en gang i ordent nyt og to gange i ordet ny to gange hos Anna i ordet ny fem
gange hos Berglind i ordet nyt tre gange i ordet ny og en enkelt gang i betyder og to
gange hos Bergur i ordet ny Gennemsnittet af i-udtale af [y] er derfor tre gange hos
denne gruppe folkeskoleelever
4452 Gymnasieelevernes i-udtale af skriftens y
Dette traeligk finder vi ogsaring hos gymnasieeleverne Det forekommer to gange hos David i
ordet ny en enkelt gang hos Solla i ordet fyrfadslysene tre gange hos Eva i ordet ny og
til sidst tre gange hos Simon i ordet ny Gennemsnittet for denne gruppe er derfor lidt
mindre end for folkeskoleeleverne eller 225 gange
Alle informanterne med eacuten undtagelse udtaler ny med [i] i stedet for [y] Det er kun
Solla der staringr udenfor denne gruppe men hun er derimod den eneste af alle otte
informanter der udtaler fyrfadslysene med [i] Berglind er ogsaring den eneste af de otte
informanter der udtaler betyder med [i] ellers er det ordene ny og nyt som staringr i vejen
for elevernes y-udtale
Resultatet af dette traeligk er derfor at de to informantgrupper gennemsnitligt udtaler
bogstavet y som [i] 44 af gangene
42
446 Andre gennemgaringende traeligk
Eftersom jeg lyttede optagelserne igennem utallige gange lagde jeg maeligrke til andre
gennemgaringende traeligk Jeg stoslashdte paring tre som kom igen og igen baringde hos folkeskole- og
gymnasieeleverne Det foslashrste som vakte min opmaeligrksomhed var at eleverne ofte
udtaler enkelte smaringord med en islandsk udtale De fleste af disse ord ligner de islandske
og har samme betydning Det andet traeligk jeg stoslashdte paring var elevernes islandske udtale af
det danske [aelig] I det islandske lydsystem udtales [aelig] som [αj ] Disse to traeligk ligner
derfor hinanden paring den maringde at de begge er en paringvirkning fra det islandske lydsystem
men jeg mener at udtalen af [aelig] boslashr staring som sit eget traeligk da misforstaringelser kan komme
op til overfladen ved et fonemskifte som dette hvorimod en islandsk udtale af smaringord
som jeg her og han ikke altid volder de store misforstaringelser men paring trods af dette er
det et traeligk for sig selv Nogle af disse udtaler virker dog islandske men det skal haves
for oslashje at der maringske kun er eacutet fonemskifte paring faeligrde oftest vokal- eller r-skifte Det
tredje traeligk er oplaeligsernes udtale af [ɔ] Den kommer naeligsten altid til at lyde som [aeligᶉ]
Min forventning er at fordi det islandske ord er 25 udtales [aeligᶉ] kommer udtalen i
optagelserne af endelsen ndasher [ɔ] til at blive udtalt som det foslashrnaeligvnte [aeligᶉ]
4461 Islandsk udtale af danske ord
Hos folkeskoleeleverne er det ord som ny nummer er glas her at jeg dag skal og
han som udtales med en islandsk udtale Udtalerne er derfor [ni numaeligᶉ aeligᶉ glα haeligᶉ α
jaeligᶃ αᶃ gαl hαn] Det er ogsaring disse ord som findes hyppigt udtalt paring islandsk hos
gymnasieeleverne Jeg fandt ogsaring andre eksempler som kun forekom nogle enkelte
gange eller kun hos eacuten oplaeligser fx udtaler Anna og som [ɔᶃ] Berglind og Bergur sidste
som [ iethǝ ǝ] Eva sidste som [ iethα i] Solla oslashjeblik som [ǝj gnα leg] og Simon udtaler
ord som vand klar altsaring og saring paring islandsk og derfor [ α n klα ᶉ αl α α ] I
Simons islandskede danskudtale kommer han til at skifte det danske bogstav aring ud med
det islandske aacute [α ] som godt kan skabe problemer for det danske oslashre at forstaring26
25
Dette ord er det samme som det danske verbum at vaeligre altsaring er 26
Se bilag 4 for transskriptioner af elevernes oplaeligsninger
43
4462 AElig-udtale
Mine oplaeligsere har det til at udtale skriftens aelig paring islandsk ved oplaeligsningen jf det
ovenstaringende traeligk om islandsk udtale af danske ord I radiovaeligrtens oplaeligsning
forekommer [aelig] i alt 30 gange men af senere omtalte grunde meget oftere hos begge
grupper oplaeligsere Folkeskoleeleverne havde alle nogle problemer med det danske [aelig]
Alex stoslashdte paring dette problem to gange i ordet populaeligr [po u laeligrsquoɹ] og udtaler ordet
[ˈpɔpulαj ᶉ] hvor [aelig] bliver til [αj ] Anna stoslashder tre gange paring dette problem i ordene
forlaelignget populaeligr og kaeligledaeliggge og udtaler ordene [fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ kaeliglǝ αj gǝ]
Berglind stoslashder paring dette problem i alt seks gange i ordene taeligndt to gange i populaeligr
glaeligdet kaeligledaeliggge og fortaeligller som hun udtaler [ αj n po ulαj ᶉ glαj ǝ kaeliglǝ αj gǝ
fɔᶉ αj laeligᶉ] og til sidst stoslashder Bergur ogsaring seks gange paring dette problem i ordene taeligndt
forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle og kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔlαj ŋ
pɔ ulαj ᶉ fɔ αj l kaeliglǝ αj gǝ]
Hos gymnasieeleverne stoslashder vi paring de samme problemer med bogstavet aelig Dette traeligk
forekommer ni gange hos David i ordene taeligndt forlaelignget to gange i populaeligr fortaeliglle
fortaeligller og tre gange i kaeligledaeliggge som han udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
kaeliglǝ αj gǝ kαj lǝ αj gǝ] otte gange hos Solla i ordene taeligndt forlaelignget to gange i
populaeligr glaeligdet fortaeliglle fortaeligller og to gange i kaeligledaeliggge som hun udtaler [ αj n
po ulαj ᶉ glαj ǝeth ɔᶉ αj lǝ kαj lǝ aeliggǝ] seks gange hos Eva i ordene taeligndt forlaelignget to
gange i populaeligr fortaeliglle og fortaeligller som hun udtaler [ αj n ɔᶉlαj ŋ pɔ ulαj ᶉ fɔᶉ αj lǝ
fɔᶉ αj lɔ] og til sidst ni gange hos Simon i ordene taeligndt forlaelignget praeligsentere to gange
i populaeligr tre gange i kaeligledaeliggge og fortaeligller som han udtaler [ αj n fɔᶉlαj ŋ po ulαj ᶉ
pᶉαj ǝn aeligᶉ kαj l aeliggǝ kαj lǝ αj gǝ ɔᶉ αj laeligᶉ]
44
Hvis vi ser skematisk paring dette traeligk hver gruppe elever for sig ser det saringledes ud
folkeskoleeleverne gymnasieeleverne i alt
populaeligr 7 8 15
forlaelignget 2 3 5
kaeligledaeliggge 3 4 7
kaeligledaeliggge27 0 2 2
taeligndt 2 4 6
fortaeliglle(r) 2 7 9
glaeligdet 0 1 1
praeligsentere 0 1 1
Skema 7 Ord hvor ele e ne u ale aelig om αj
Dvs at populaeligr og kaeligledaeliggge troner paring toppen med i alt hhv 15 og 11 [aelig][αj ]-
forekomster Ordet populaeligr er oprindeligt fra fransk populaire28 men bruges ogsaring i
engelsk popular Det kan vaeligre grunden til at mine oplaeligsere bruger [αj ]-udtalen da den
minder meget om den engelske udtale og engelsk er det islandske foslashrste fremmedsprog
undervist i folkeskole og gymnasium Min forventning for hvorfor kaeligledaeliggge er saring
svaeligrt et ord at udtale for de islandske elever er at det er en ordentlig mundfuld at tage
fat paring Der er baringde [aelig] og [ǝ] som kan vaeligre forvirrende da det danske aelig er en halvlav
urundet fortungevokal men det samme fonem i det islandske lydsystem er en halvhoslashj
urundet vokal Denne forskel kan forvirre og selvfoslashlgelig ogsaring fordi at det danske
bogstav aelig udtales [αj ] paring islandsk
4463 Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Den danske endelse ndasher forekommer regelmaeligssigt i radiovaeligrtens optagelse i alt 11
gange Det er ord som bolsjer sladderhistorier nummer bliver senere betyder mm
27
Denne version af kaeligledaeliggge er naringr [aelig] bliver til [αj ] to gange i ordet hvorimod det ovenstaringende
kaeligledaeliggge kun prydes af et enkelt [aelig][αj ] 28
Se ordnetdkddo
45
oplaeligserne har svaeligrt ved at udtale Alle disse ord enten ender med ndasher eller har ndasher et
sted i ordet Hos folkeskoleeleverne forekommer dette traeligk lidt mere end fire gange
gennemsnitligt og lidt mindre end syv gange gennemsnitligt hos gymnasieeleverne
Dvs at i folkeskoleelevernes udtale forekommer [aeligᶉ]-udtalen 39 af alle ndasher-
forekomster hvorimod i gymnasieelevernes udtale forekommer traeligkket 61 af alle ndash
er-forekomsterne
447 Forholdet mellem holdning og udtale
Paring baggrund af mine interview og elevernes oplaeligsninger undersoslashger jeg om der er et
lighedstegn mellem holdning til undervisningen og udtalen For at undersoslashge dette tager
jeg udgangspunkt i interviewene og de traeligk jeg har fundet i hver elevs optagelse for sig
Grafisk ser holdningerne saringledes ud
Figur 8 Elevernes holdning til danskundervisning
Resultaterne af holdningsundersoslashgelsen er derfor at Alex har en negativ holdning til
undervisningen Bergur og Eva har en neutral holdning og Anna Berglind David Solla
og Simon har en positiv holdning til undervisningen
Den anden del af holdnings- og udtaleundersoslashgelsen er den udtalemaeligssige Jeg deler
ogsaring udtalen ind i tre kategorier i forhold til antal forekomster af de forskellige traeligk De
tre kategorier er mindre god middelgod og god udtale Jeg gennemgaringr alle de syv traeligk
0
1
2
3
4
5
6
7
Alex 13 Anna 13 Berglind13
Bergur 13 David 17 Solla 18 Eva 18 Simon 19
Holdning til danskundervisning
46
jeg har undersoslashgt og analyseret dvs rulle-r schwa a-lyde i-udtale af skriftens y
islandsk udtale af danske ord aelig-udtale og forholdet mellem ndasher og [ɔ]
Ved brug af foslashrnaeligvnt metode om udregning af resultater ser elevernes udtaleresultater
saringledes ud
rulle-r ǝ a α i-udtale islandsk udtale [aelig] [aeligᶉ ɔ] i alt
Alex 1 1 2 2 2 2 3 3 16
Anna 1 2 2 3 2 1 3 2 16
Berglind 1 2 1 2 1 1 3 2 13
Bergur 2 2 1 1 2 2 3 3 16
David 1 2 1 1 2 1 3 1 12
Solla 1 1 1 1 3 2 3 2 14
Eva 1 3 1 1 2 1 3 2 14
Simon 1 3 1 2 2 1 3 1 14
Skema 8 Elevernes udtaleresultater
Samtlige elever har en middelgod udtale da de alle ligger et sted imellem 9-16 Alex
Anna og Bergur er derimod meget taeligt paring at have en god udtale
4471 Resultater af holdningsundersoslashgelsen
Resultaterne er meget interessante Alex er den eneste elev hvis holdning til
undervisningen er negativ Bergur og Eva er neutrale overfor undervisningen og Anna
Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning Resultaterne af
udtaleundersoslashgelsen er ogsaring meget interessant fordi samtlige elevers udtale er
middelgod men Alex Anna og Bergur har en udtale der er lige paring kanten af at vaeligre
god
Min forventning for denne sammenligning af holdning og udtale var at god udtale og
positiv holdning over for danskundervisningen holder haringnd i haringnd og vice versa Men
47
resultatet blev andet De tre elever hvis udtale er 16 point og derfor paring kanten af en god
udtale har alle forskellige holdninger til undervisningen Alex har en negativ holdning
Anna en positiv og Bergur en neutral Der er derfor ikke nogen sammenhaeligng mellem
middelgodgod udtale og positiv holdning Der er kun eacuten elev min forventning gaeliglder
for Men hvis vi ser paring middelgod udtale versus holdning dvs de andre informanter
gaeliglder det samme Berglind David Solla og Simon har alle en positiv holdning til
undervisningen hvorimod Evas holdning er neutral
Ud fra disse resultater kan jeg derfor konkludere at min forventning af forholdet mellem
holdning og udtale ikke gaeliglder for denne undersoslashgelse
48
5 Diskussion
Mine resultater bygger paring teorierne i kapitel 2 Men der er dog noget som kan
diskuteres hvad teorierne angaringr og hvordan de haelignger sammen med resultaterne Det
foslashrste jeg vil diskutere er hvorvidt det danske sprog er vigtigt i Island Nogle vil maringske
mene at engelsk skulle vaeligre det eneste fremmedsprog da flertallet af den vestlige
verden kender til engelsk paring et eller andet saeligt Men Danmark og det danske sprog har
en kulturel og historisk betydning i Island bla fordi Island hoslashrte til Danmark indtil
1944 og fordi det islandske skolesystem hoslashrte under det danske
undervisningsministerium indtil 1918 Det er bla derfor blevet en tradition at holde fast
i det danske sprog og at undervise i det som andet fremmedsprog Dette argument kan
ogsaring stoslashttes af den nordiske sprogpolitik som handler om det nordiske samarbejde og
at gode sprogkundskaber i et af de skandinaviske sprog har stor betydning for de andre
nordiske lande
Det andet jeg vil diskutere er sprognormer og sprogpolitik Der findes mange
sprognormer men hvilken norm skal der undervises i i Island Hvilken sprognorm har
islaeligndinge brug for DR mener at det er vigtigt at holde fast paring rigsmaringlsnormen og de
er meget bevidste om denne norm i udsendelser i tv og radio og i artikler paring DR‟s
hjemmeside Rigsmaringlsnormen er ogsaring den sprognorm som undervises i i Danmark og i
udlandet Saring deacuter har vi svaret Rigsmaringlsnormen Den mest relevante sprognorm til
danskundervisning i Island er rigsmaringlsnormen eller regionale varianter af denne norm
for det er godt at eleverne bliver vant til at hoslashre forskellige slags dansk
Mine resultater fra udtale- og holdningsundersoslashgelsen var meget interessante Jeg fandt
ikke nogen sammenhaeligng mellem udtale og holdning til danskundervisningen Det kan
forklares med den lille informantgruppe og fordi at gymnasieeleverne alle kommer fra
hver sit gymnasium alle med hver sin laeligrer
Der opstod nogle faring problemer og forhindringer undervejs i arbejdet ved min opgave
Min informantgruppe er lille og bestaringr som naeligvnt kun af otte elever Min analyse er
grundig og mine resultater er noslashjagtige men det kan ikke generaliseres ud fra et lille
materiale Men det er maringske en motivering til en kvantitativ opgave med stoslashrre omfang
49
Tre af mine informanter var enige om at der bliver fokuseret alt for meget paring dansk
grammatik Det er noget de ikke synes godt om og maringske er det en hindring for deres
motivation i dansktimerne
Resultaterne af dette diskussionsafsnit er derfor at dansk har en kulturel og historisk
plads i det islandske samfund og der boslashr holdes fast i det danske sprog af hensyn til
kontakten med de nordiske lande det vil sige at i islaeligndinges tilfaeliglde er dansk noslashglen
til Norden En variant af en rigsmaringlsnorm er den sproglige norm islaeligndinge skal
undervises i da den kan forstarings af alle dansktalende og er den norm som bliver
undervist i i danske skoler
50
6 Opsummering og konklusion
61 Opsummering
I denne opgave har jeg analyseret otte optagelser af folkeskole- og gymnasieelever
foruden at have transskriberet den originale optagelse af DRbdquos radiovaeligrt
Jeg har praeligsenteret min undersoslashgelse af folkeskole- og gymnasieelevers udtale af dansk
og deres holdninger Jeg har ogsaring gjort rede for en sprognorm som er relevant i
undervisningssammenhaeligng hvilken status dansk har i Island DRbdquos bevidsthed om
sprogpolitikken og gengivet en sammenligning af det danske og det islandske
lydsystem
Min undersoslashgelse bygger paring tidligere undersoslashgelser af islaeligndinges udtale af dansk og
jeg har valgt at fokusere paring fire af de typiske traeligk rulle-r schwa a-lyde og i-udtale af
skriftens y samt at have oslashjnene aringbne for nye traeligk Da en undersoslashgelse som denne er ny
i sprogforskningen har det vaeligret interessant at undersoslashge disse traeligk og jeg fandt tre
nye traeligk
62 Konklusion
Det danske lydsystem er mere kompleks end det islandske mht vokaler da det danske
har flere vokalkvaliteter end det islandske Der er dog ikke stor forskel paring
konsonantfonemerne i lydsystemerne Det er derfor klart at alle mine konklusioner
kommer til at forbindes med vokalkvaliteterne
Jeg har fundet frem til at der i mit materiale er syv gennemgaringende traeligk ved islaeligndinges
udtale af dansk Fire af dem er tidligere blevet undersoslashgt Jeg har ogsaring fundet og
analyseret tre nye traeligk Et af dem er elevernes islandskede udtale af danske ord De ord
eleverne udtalte paring islandsk er fx ny nummer er glas her at skal jeg og dag Det er
alle ord som ligner de islandske ord med samme betydning og derfor er det nemt at
gennemskue hvorfor eleverne udtaler dem paring islandsk Islandsk er elevernes
modersmaringl og hvis de foslashler sig lidt usikre er det oplagt at bruge den mere naturlige
islandske udtale
Der er ikke de store forskelle paring folkeskole- og gymnasieelevernes udtale Alle de
foslashrnaeligvnte traeligk forekommer nogle oftere end andre Det is landske rulle-r forekommer i
51
alle optagelserne og det ses i figur 3 hvordan rulle-r fordeles mellem eleverne Der er
kun eacuten elev Bergur som bruger rulle-r betydelig mindre end de andre kun 40
Gennemsnittet af de to grupper er 73 for folkeskoleeleverne og 90 for
gymnasieeleverne
Schwa forekommer ogsaring i alle optagelserne Schwa-forekomsterne er flest hos
folkeskoleeleverne eller 36 procentpoint mere end radiovaeligrten Gymnasieelevernes
gennemsnit er 25 procentpoint mere end radiovaeligrten
I dansk findes der to forskellige a-lyde det lyse og det moslashrke a men der findes kun det
moslashrke a i det islandske lydsystem Det har ikke vaeligret et overraskende resultat at mine
informanter bruger det moslashrke a fra 16 procentpoint for ofte til 78 for ofte Det lyse a
bliver derimod kun brugt fra 3 op til 42
Det sidste af de foslashr undersoslashgte traeligk er i-udtalen af skriftens y Dette traeligk forekommer to
til fem gange af i alt seks y-forekomster i radiovaeligrtens optagelse hos
folkeskoleeleverne og eacuten til tre gange hos gymnasieeleverne Gennemsnittet af dette
traeligks forekomster er tre gange hos folkeskoleeleverne og 225 gange hos
gymnasieeleverne
Men jeg stoslashdte ogsaring paring tre nye traeligk i min undersoslashgelse Det foslashrste er naeligvnt foroven og
er et slags rdquoovertraeligkrdquo fordi de to andre til dels hoslashrer under dette traeligk De to andre er
elevernes udtale af [aelig] og forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ]
Skriftens aelig forekommer i alt 30 gange i radiovaeligrtens optagelse og alle oplaeligserne
stoslashdte paring dette problem AElig udtales [αj ] paring islandsk og det smitter tydeligt af paring
elevernes udtale Det er fx ord som populaeligr kaeligledaeliggge og taeligndt som eleverne har
problemer med
Forholdet mellem [aeligᶉ] og [ɔ] forekommer ligeledes hos alle eleverne Jeg fokuserer her
paring den tryksvage endelse ndasher [ɔ] som ofte blev udtalt [aeligᶉ] da den islandske udtale af ndash
er er saringledes Ord hvori dette traeligk findes er bliver bolsjer og sladderhistorier
Elevernes holdninger til danskundervisning var meget forskellige alt fra negativ til
positiv Nogle kunne meget godt lide danskundervisningen hvor andre hellere ville
beskaeligftige sig med noget andet i stedet for Forholdet mellem positiv holdning og god
udtale findes ikke i denne undersoslashgelse Det er meget tilfaeligldigt hvordan det haelignger
52
sammen Nogle af eleverne hvis holdning til undervisningen var negativ havde en god
udtale hvorimod andres holdning var positiv og udtalen mindre god og vice versa Det
eneste resultat jeg fandt var det at Bergur havde boet i Danmark og har derfor en god
udtale Det var ogsaring meget interessant med Alexbdquo resultat af holdningsundersoslashgelsen
Hans holdning er meget negativ men han staringr i forreste raeligkke udtalemaeligssigt
Resultaterne i udtaleundersoslashgelsen kan bidrage til danskundervisningen i Island ved at
vaeligre mere opmaeligrksom paring disse syv traeligk de fire jeg undersoslashger og de tre nye jeg finder
undervejs og i oslashvrigt de fire andre traeligk Brodersen naeligvner Halvdelen af mine
informanter mener at der skal vaeligre mere fokus paring udtaledelen i undervisningen fx for
at foslashle sig mere sikker naringr de skal tale dansk og ogsaring for at faring en bedre forstaringelse for det
danske talesprog Tre af informanterne mener ogsaring at der bliver lagt for meget vaeliggt paring
dansk grammatik hvor fokus paring udtale kunne komme i stedet
Som Au ur Hauksdoacutettir bla konkluderer bdquoDet kommunikative paradigme taget i
betragtning ville det vaeligre en fordel hvis man i hoslashjere grad brugte dansk til at udfoslashre de
sproglige formaringl der er forbundet med klassevaeligrelseskommunikationenldquo (Hauksdoacutettir
2001 488) Det foslashrer mig til en afsluttende bemaeligrkning Jeg opfordrer
danskundervisere i folkeskolen og paring gymnasiet at vaeligre mere opmaeligrksomme paring
udtalen med forhold til de undersoslashgte og analyserede traeligk
53
7 Litteratur
Islandske forfattere staringr alfabetisk efter fornavn som der er tradition for i Island
Arnfast Juni Soumlderberg (2004) Fokus paring udtaletilegnelse Uddannelsesforbundetdk
httpwwwuddannelsesforbundetdk~media6E7B7D5751304E45A584B834B8D
4493Fashx Hentet 15122011
Arnfast Juni Soumlderberg of Joslashrgen Normann Joslashrgensen (2004) Om udvikling af dansk
udtalefaeligrdighed hos unge med henholdsvis tyrkisk amerikansk-engelsk og polsk
modersmaringl I Veje til dansk Forskning i sprog og sprogtilegnelse Red Anne
Holmen Esther Glahn og Hanne Ruus Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Auethur Hauksdoacutettir (1990) Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler
Reykjavik Fremmedsprogsinstituttet Islands Universitet
Auethur Hauksdoacutettir (2001) Laeligrerens strategier Elevernes dansk Koslashbenhavn Nordisk
Ministerraringd
Brodersen Randi Benedikte (2011) Islaeligndinges udtale af dansk Sprogmuseetdk
Internet httpsprogmuseetdksprogundervisningislaendinges-udtale-af-dansk
Hentet 09122011
Den Danske Ordbog (uaring) ordnetdkddo Internet
httpordnetdkddoordbogquery=populC3A6r Hentet 04012012
DR (2009) Sprogpolitik for DR I Drdk Internet
httpwwwdrdkNRrdonlyresD0F84992-F0E6-4107-A2B2-
72B6F35B42D41199706SprogpolitikFebruar20091pdf (Hentet 10 november
2011)
DR (2011) Populaeligr Internet httpwwwdrdkmamaradiopopulaer Hentet
22112011
Groslashnnum Nina (2003) Dansk intonation I Veje til dansk ndash forskning i sprog og
sprogtilegnelse Koslashbenhavn Akademisk Forlag AS
Hansen Erik (2006) Norm og normering I Daeligmonernes Port Koslashbenhavn Hans
Reitzels Forlag
54
Heger Steffen (2007) Sprog og lyd ndash Elementaeligr dansk fonetik 1 udg 1974
Koslashbenhavn Akademisk Forlag
Jacobsen Henrik Galber Skyum-Nielsen Peder (2007) Dansk sprog En grundbog 1
udg 1996 Koslashbenhavn Schoslashnbergs Forlag
Jensen Carsten Skovgaard (2008) Udtale i 22 lande Koslashbenhavn Books on demand
GmbH
Joslashrgensen Jens Normann og Quist Pia (2008) Unges sprog Koslashbenhavn Hans Reitzels
Forlag
Koslashbenhavns Universitet (2011) Bogstavlyd Center for laeligseforskning Internet
httpbogstavlydkudk Hentet 05012012
Nordisk Ministerraringd (2007) Deklaration om nordisk sprogpolitik Koslashbenhavn
Nordiska Ministerraringd
Schachtenhaufen Ruben (2011) Schwadk Internet httpschwadkfonetik Hentet
9122011
Toslashndering John (2010) Praat for begyndere I NyS 39 Koslashbenhavn Dansk Sprognaeligvn
Volhardt Marc Daniel Skibsted (2011) Islaeligndinges udtale af dansk En
sammenlignende analyse af lydsystemerne i islandsk og dansk og islandske
studerendes danskudtale Bachelor-opgave Reykjavik Internet
httpskemmanisstreamget19468441224851BA-
ritgerC3B0$002c_$201eIslC3A6ndinges_udtale_af_dansk$201cpdf
Hentet 05012012
55
Bilag 1 liste over Dania lydskrifttegn
Jeg bruger denne udgave af Dania som findes paring Schwadk da jeg mener at den er
bekvem hvad angaringr transskribering af denne art Jeg har dog tilfoslashjet to tegn som ikke
findes paring denne liste Det er tegnene [ᶉ] for rulle-r og [ᶃ] for bdquobloslashdtldquo g Tegnvaeliglger paring
hjemmesiden Schwadk er en god hjaeliglp og goslashr det nemmere at finde de forskellige
tegn Listen er efterfoslashlgende
[p] penne [ŋ] tang [aring aring aring ] ost en maringler jeg maringler
[t] taelignde [ŋ ] koslashkken [ɒ ɒ ɒ ] og ornde aringr
[k] kende [l] ladt [ɔ] ottende
[b] baeliglle hoppe [l ] gammel [ɹ ] sikker
[d] delle fatte [r] rat [ɪ] dreje
[g] gaeliglde hakke [ɹ] mor [ɪ ] rejse
[f] fat [ɾ] latter [ə] oslashh
[v] vat [i i i ] I en viser jeg viser [] lang vokal
[w] hav [e e e ] det enes ener [ ] stoslashd i foranstaringende stavelse [ ] mave [aelig aelig aelig ] laeligsse laeligser jeg laeligser [ ] hovedtryk
[j] jage [ ] rist mase maser [ˌ] bitryk
[j ] dreje [a] masse
[eth] bad [auml] kraeligft (aeligldre udtale)
[eth ] gade [y y y ] tysk en fryser jeg fryser
[s] sort [oslash oslash oslash ] oslashl en loslashber jeg loslashber
[ᶊ] sjat [ouml ouml ouml ] roslashdt en broslashler jeg broslashler
[h] hat [ɔ ɔ ɔ ] goslashr goslashre frigoslashre
[m] mat [ɔ ] groslashnne
[m ] koppen [α α α ] par far fart
[n] nat [u u u ] nu en skjuler jeg skjuler
[n ] sytten [o o o ] foto stole stoler (Schachtenhaufen 2011 b)
56
Bilag 2 Interviewsposlashrgsmaringl
Bilag 21 Interviewsposlashrgsmaringl paring dansk
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato
Fiktivt navn
Alder
Koslashn
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
2a Har du kontakt med danskere ___ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
3a Taler du dansk ___ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
3e Laeligser du dansk ___ ja ___ nej
57
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
4a Har du vaeligret i Danmark ___ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
___ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
___ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
___ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
58
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
59
Bilag 22 Interviewsposlashrgsmaringl paring islandsk
Spurningar fyrir islenska grunn- og menntaskoacutelanemendur um
doumlnskukennslu iacute grunnskoacutela og menntaskoacutela
Dagsetning
Dulnefni
Aldur
Kyn
1 Seg thornuacute fraacute reynslunni thorninni af doumlnskutiacutemum
2a Ert thornuacute iacute sambandi vieth danskt foacutelk ___ jaacute ___ nei
2b Ef jaacute hversu oft
___ einu sinni iacute viku
___ einu sinni iacute maacutenuethi
___ einu sinni aacute haacutelfs aacuters fresti
___ einu sinni aacute aacuteri
2c Ef jaacute iacute hvaetha samhengi ertu iacute sambandi vieth danskt foacutelk Td samband vieth
fjoumllskyldu sambandi vieth vinabekk gegnum toumllvuleiki spjallsiacuteethur annaeth
3a Talar thornuacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3b Ef jaacute iacute hvaetha samhengi talar thornuacute doumlnsku
3c Skrifar thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3d Ef jaacute hvaeth skrifaethir thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
3e Lest thornuacute aacute doumlnsku ___ jaacute ___ nei
3f Ef jaacute hvaeth last thornuacute siacuteethast aacute doumlnsku
4a Hefur thornuacute verieth iacute Danmoumlrku ___ jaacute ___ nei
4b Ef jaacute hversu oft og iacute hvaetha samhengi
60
5a Hvaeth aacute seacuter staeth iacute venjulegum doumlnskutiacutema iacute skoacutelanum thorniacutenum
5b Hvaeth gerir thornuacute og hvaeth gerir kennarinn thorninn iacute doumlnskutiacutemum
6a Hvaetha reynslu bereth thornuacute meeth thorneacuter uacuter doumlnskutiacutemum (Getur verieth meira en einn
moumlguleiki)
___ unglingamenning
___ laeligra doumlnsk oreth
___ aeligfa danskan frambureth
___ lesa teiknimyndasoumlgur
___ syngja vinsaeligl doumlnsk loumlg eetha oumlnnur loumlg aacute doumlnsku
___ maacutelfraeligethi
___ lesa upp fyrir bekkinn
___ hlusta aacute danska toacutenlist
___ horfa aacute myndir og hugsanlega raeligetha um thornaeligr
___ annaeth
6b Ef annaeth hvaeth
7 Hvaeth finnst thorneacuter aacutehugavert aeth gera iacute doumlnskutiacutemum
8 Seg thornuacute fraacute reynslu uacuter doumlnskutiacutema sem thornuacute manst eftir
9 Hvaeth vilt thornuacute laeligra iacute doumlnskutiacutemum
10 Er eitthvaeth sem thornuacute vilt baeligta thornig iacute iacute doumlnsku
61
11 Er eitthvaeth sem thorneacuter finnst maeligtti vera oumlethruviacutesi iacute doumlnskutiacutemunum
12a Notieth thornieth danska fjoumllmiethla (Getur verieth meira en einn moumlguleiki)
___ uacutetvarp
___ sjoacutenvarp
___ blogg
___ spjallraacutesir
___ facebook
___ annaeth
12b Ef annaeth hvaeth
13 Iacutemynda thornuacute thorneacuter aeth thornuacute seacutert doumlnskukennari Hvaeth myndir thornuacute gera iacute doumlnskutiacutemum
62
Bilag 3 udfyldte Interviewsposlashrgsmaringlsskemaer
Bilag 31 Folkeskoleeleverne
Bilag 311 Alex
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Alex
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Mine erfaringer med dansk har vaeligret fine
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
63
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale i skolen
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie i to uger
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laeligser hoslashjt for hinanden og laver opgaver opgavebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren giver instruktioner og eleverne goslashr som de bliver sagt Meget traditionel
undervisning
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
___ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Ingenting
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Kan ikke huske nogen eftermindelig oplevelse fra dansktimerne
64
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Overhovedet ingenting Har ingen interesse for dansk
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
Nej
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville pjaeligkke fra timerne og sige at jeg var syg for ikke at skulle undervise
65
Bilag 312 Anna
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Anna
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Jeg har laeligrt dansk Vi har lavet en fiktiv dansk familie og lavet et plakat ud fra
opgaven
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Kun til danskundervisning
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Kun til danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
66
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Alt som vi skal laeligse til danskundervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang kun i en dag paring lufthavnen og en gang da jeg var et aringr gammel paring
ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver opgaver i opgavebogen og laeligsebogen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren og eleverne laeligser alle mulige tekster hoslashjt op for hinanden og eleverne laver
ogsaring opgaver
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier29
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave plakater om fiktiv dansk familie (se ovennaeligvnt eksempel)
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring en dansk film som var morsom
29
Dog kun i undervisningsbogen
67
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Alt muligt men kun hvis det er undervist paring en sjov maringde
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At laeligse hoslashjt og laeligseforstaringelse
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med undervisningen
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Laeligreren opfordrer eleverne til at se paring dansk tv derhjemme
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Goslashre danskundervisningen interessant varieret og sjov
68
Bilag 313 Berglind
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Berglind
Alder 13
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok Ikke specielt sjov men heller ikke doslashdkedelig
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Goslashr det bedste hun kan men kun hvad angaringr danskundervisning
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Kun skoleboslashger paring dansk
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
69
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange en gang paring ferie og en gang paring besoslashg hos familie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi laver fx opgaver om fiktive danske familier laver opgaver i opgavebogen laver
plakater og laeligser hoslashjt for hinanden
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne skriver gloser og laeligreren svarer elevernes sposlashrgsmaringl samt at forklare
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk30
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At lave danskopgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi saring engang en dansk film Der var et afsnit som indeholdt en sang og vi spolede
tilbage og sang alle sammen med Det var meget sjovt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Laeligre flere danske ord goslashre mit ordforraringd stoslashrre og forbedre udtalen
30
Dog kun eacuten gang
70
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af dansk talesprog
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds med danskundervisningen som den er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Lytteoslashvelser fra danskbogen
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville synge mere laeligse flere tekster hoslashjt oversaeligtte mere og skrive flere gloser
71
Bilag 314 Bergur
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 05122011
Fiktivt navn Bergur
Alder 13
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
God undervisning ikke kedelig Meget neutral
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
_x_ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Jeg har boet i Danmark og taler enkelte gange med bekendte derfra Jeg bruger Skype
til det
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk ___ ja _x_ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Nej
72
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Jeg boede der for fem aringr siden i to aringr Saring har jeg ogsaring vaeligret der et par gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi bruger undervisningsmaterialet og skriver gloser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Laeligreren underviser paring dansk og eleverne skriver ned og goslashr som de bliver sagt
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
Naeligsten alt Det er en udmaeligrket undervisning
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Ikke noget mindevaeligrdigt
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Bare dansk i al almindelighed
73
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Ikke noget specielt
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er tilfreds med hvordan danskundervisningen er nu
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter til lytteoslashvelser fra danskmaterialet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre paring noget
74
Bilag 32 Gymnasieeleverne
Bilag 321 David
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 06122011
Fiktivt navn David
Alder 17
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
De har baringde vaeligret svaeligre og nemme
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I undervisningen naringr jeg kan
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg uge nogle aring an ke o naring jeg ale i lan k x bdquo ka ldquo Elle k i e jeg i
dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
75
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsbog og danske romaner som vi skal laeligse til undervisning
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi eleverne laver opgaver fra undervisningsmateriale og lytter til lytteoslashvelser
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg lytter til laeligreren og han underviser
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
_x_ synge danske popsange eller andre sange paring dansk31
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film og lave opgaver ud fra dem og i lige maringde at diskutere om dem
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Jeg var meget glad da jeg bestod Dan 10332 med karakteren 47
31
bdquoDesvaeligrreldquo 32
Et af to danskkurser paring gymnasieniveau i dette tilfaeliglde
76
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At kunne laeligse og forstaring bedre det jeg laeligser
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
At forstaring det jeg laeligser endnu bedre
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Laeliggge mere vaeliggt paring at forstaring det man laeligser og saring skal laeligreren vaeliglge bedre romaner til
os eleverne at laeligse
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi lytter ogsaring til dansk musik
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville vaeligre sjov fokusere mere paring at eleverne forstaringr det de laeligser se morsomme
film vaeliglge bedre romaner til os eleverne at laeligse og opfordre eleverne til at laeligse mere
dansk fx med danske undertekster til film
77
Bilag 322 Solla
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Solla
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Det er rigtig sjovt fordi laeligreren er et geni men eksamenerne er lidt uretfaeligrdige
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Jeg bruger ind imellem danske ord paring Facebook
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
78
Undervisningsboslashger i skolen og saring nogle gange nogle danske artikler paring nettet hvis jeg
stoslashder paring dem
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
Fire gange To gange med mit fodboldhold og to gange paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi taler dansk garingr igennem dansk grammatik skriver gloser og ser film
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne lytter til laeligreren og taler sammen paring dansk Laeligreren taler meget skriver
gloser paring tavlen og laeligser artikler for os og med os
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
_x_ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At tale dansk og lave opgaver
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Vi spillede Harry Potter paring dansk og laeligreren deltog ogsaring Det var meget sjovt
79
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Udtale og laeligseforstaringelse men IKKE grammatik
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Forstaringelse af talesproget
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der maringtte gerne vaeligre flere lytteoslashvelser til bedre at kunne forstaring talesproget
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet fx drdk
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville tale meget med eleverne paring dansk og lave sjove diskussioner Jeg ville fokusere
meget mindre paring grammatikken
80
Bilag 323 Eva
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Eva
Alder 18
Koslashn kvinde
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Danskundervisning er meget sjov Sjov laeligrer som faktisk ogsaring er dansk
2a Har du kontakt med danskere _x_ ja ___ nej
2b Hvis ja hvor ofte
_x_ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Til gymnastik hvor der er danske traelignere
3a Taler du dansk ___ ja _x_ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
Nej
3c Skriver du dansk ___ ja _x_ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
Nej
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
81
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
To gange En gang med gymnastik og en gang paring ferie
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget til dansk og taler meget dansk sammen
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Eleverne oversaeligtter meget og laeligreren taler meget med eleverne paring dansk
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
_x_ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
_x_ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
___ andet
6b Hvis andet hvad
Nej
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
A e an ke ilm bdquoDe e aring humo i i keldquo
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Laeligreren er meget sjov og taler meget
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
Jeg vil laeligre mere udtale
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Dansk udtale saring jeg kan goslashre mig forstaringelig paring dansk i Danmark
82
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Nej jeg er meget tilfreds
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
_x_ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
_x_ andet
12b Hvis andet hvad
Vi bruger nyhedssider paring nettet
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville ikke aeligndre saring meget men fokusere mere paring dansk udtale
83
Bilag 324 Simon
Interviewsposlashrgsmaringl til islandske folkeskole- og gymnasieelever om
danskundervisning i folkeskolen og paring gymnasiet
Dato 07122011
Fiktivt navn Simon
Alder 19
Koslashn mand
1 Fortaeligl om dine erfaringer med dansk
Undervisningen er ok fin
2a Har du kontakt med danskere ___ ja _x_ nej
2b Hvis ja hvor ofte
___ en gang om ugen
___ en gang om maringneden
___ en gang hvert halve aringr
___ en gang om aringret
2c Hvis ja i hvilken sammenhaeligng har du kontakt med danskere Fx kontakt med
familie kontakt med venskabsklasse via computerspil chatforum andet
Nej
3a Taler du dansk _x_ ja ___ nej
3b Hvis ja i hvilken sammenhaeligng taler du dansk
I dansktimerne
3c Skriver du dansk _x_ ja ___ nej
3d Hvis ja hvad har du sidst skrevet paring dansk
I dansktimerne
3e Laeligser du dansk _x_ ja ___ nej
3f Hvis ja hvad har du sidst laeligst
84
Undervisningsmateriale
4a Har du vaeligret i Danmark _x_ ja ___ nej
4b Hvis ja hvor ofte og hvorfor
En gang med mit fodboldhold
5a Hvad foregaringr der i en almindelig dansktime paring din skole
Vi oversaeligtter meget laeligser boslashger lytter til lytteoslashvelser ser film Det er en meget
varieret undervisning men vi laeligrer mest grammatik
5b Hvad laver du og hvad laver din laeligrer i dansktimerne
Jeg goslashr mit bedste for at laeligre dansk Laeligreren underviser skriver gloser og hjaeliglper
eleverne
6a Hvad har du erfaring med fra dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
_x_ ungdomskultur
_x_ laeligre danske ord
___ oslashve dansk udtale
___ laeligse tegneserier
___ synge danske popsange eller andre sange paring dansk
_x_ grammatik
_x_ laeligse op i klassen
___ hoslashre paring dansk musik
_x_ se film og evt diskutere om dem
_x_ andet
6b Hvis andet hvad
Jeg laeligser danske boslashger derhjemme
7 Hvad synes du er spaeligndende at lave i dansktimerne
At se danske film
8 Fortaeligl om en oplevelse i en dansktime du kan huske
Da jeg gik i tiende klasse kom der en dansk klasse paring besoslashg og talte med dem paring dansk
85
9 Hvad vil du gerne laeligre i dansktimerne
At tale og kunne forstaring isaeligr talesproget
10 Hvad kunne du taelignke dig at vaeligre bedre til i dansk
Tale og kunne forstaring bedre og saring grammatikken
11 Er der noget du synes kunne vaeligre anderledes i dansktimerne
Der er for meget grammatik Der maringtte vaeligre flere film og de skal have islandske
undertekster saring vi kan forstaring dem og saring lytteoslashvelser
12a Bruger I danske medier i dansktimerne (Kan vaeligre mere end eacutet svar)
___ radio
___ tv
___ blogg
___ chat
___ facebook
___ andet
12b Hvis andet hvad
Nej
13 Forestil dig at du er dansklaeligrer Hvad ville du saring lave i dansktimerne
Jeg ville undervise i undervisningsmaterialet og vise flere film
86
Bilag 4 Fonetisk transskription af optagelser
Bilag 41 DR‟s radioprogram
Fonetisk transskription DRrsquos radiovaeligrt
[ɔ jαj ɹ e ign haeligɹ i u jǝeth maeligeth yɹ aeth ly n ǝ aelign e gla anrsquo en ku∙lǝpaelign ɔ en
paringsd ed sɔ jαj ɹ klαɹ te ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔɹlaeligŋǝeth igaelign ka man kal de de i tɔ a e α jo n i ǝ a paring u∙ǝn
jαj aelign ǝ po ulaeligɹ sɔ jαj hαɹ αg i g glaeligeth mαj iethn i a a a gulǝ i u jǝeth igaelign i
arsquo ɔ la aelignǝ haeligɹ ueth aelignǝl ǝ e αj
ɔ jαj e i∙ǝ alǝ aeth nu e lirsquoɹ en lanǝeth po ǝ olᶊɔ i hαɹ no∙n laethɔhisdɔjɔ vi sga
igaelignǝm ɔ sɔ hαɹ jαj ɔ en lilǝ ɔ ɔɹα gǝl ǝ e ny aeliglǝmaelign i po ulaeligɹ sɔm jαj e
p a ǝn eɔ αj ɔ led senɔ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα αj n i jaeligj ɔbi han sga fɔ aeligl mαj le ɔm mαmα
ny∙ kaeliglǝ aeliggǝ en nyrsquo u∙ e yethɔ jo alsɔ en nyrsquo kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ haeligɹ u∙ hαɹ mαmα al
sdaeligfani hens naringmɔ mαj kɔ aringn ge α ɔg e ga i hoslash∙ɔ ɔm ed ɔj leg ɔ aeligfdɔ a i hαɹ
hoslashɹd de sɔ ɹ de alsɔ ieth el a α mu ɔtaeliglɔ ɔs varingfɔ mαmα hαɹ vald naeligdɔ e ǝ naringmɔ
vaeliglkɔmn in n ɔ i arsquo]
87
Bilag 42 Folkeskoleeleverne
Bilag 421 Alex 13
Fonetisk transkription Alex 13
[ɔ jαj ɹ e agǝn igaelign haeligɹ i u iǝ maeligeth yɹ αeth ly ǝnǝ aelign en glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsded sɔ jaj ɹ klαɹ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαɹ hɔld en fɔlaeligŋǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ α e α jo aelign i ǝ aᶃ
paring ugǝn jαj aelign ǝ pɔpulαj ᶉ sɔ jaelig∙ hαɹ α i glaelig ǝ mαj iethǝn i aelig αg a gulǝ i
u iǝ igaelign i αᶃ α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelign ǝl ǝ el αj ɔ jαj el i∙ǝ alǝ u o aringelig ǝ
nu e li ǝᶉ en lαn e po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ nɔgᶉɔ sladaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ vi sgal igaelignm ɔ sɔ∙
hαᶉ jαj og ɔ en lelǝ o ǝᶉα gǝl ǝ e ni aeliglǝmaelign i pɔpulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn eᶉǝ aj
fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm e oslashjǝ leg kigɔ α mu gαj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi han sga fɔᶉ aeliglǝ li ɔm mαmα
ny∙ǝ kaeliglǝˌ aeligkǝ aelign ni ugǝ e y ɔᶉ ɔg ǝ en ni kaeliglǝˌ aeligkǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ ugǝ hαᶉ mαmα
αl e aniǝ haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉaelig ɔm e oslashj ǝ lig ɔ
aelig ǝ i hαᶉ hoslashᶉ ded sɔ aeligᶉ e αl ɔ ieth a α mu oᶉtaeliglɔᶉ hvaringᶉfɔᶉ mαmα
[uforstaringeligt]tɔ hαᶉ αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
88
Bilag 422 Anna 13
Fonetisk transkription Anna 13
[ɔ jaj aeligᶉ el αgǝ iᶃaelign haeligᶉ i stydied maeligeth fyᶉ a ly aelign ǝ aelign aelig glα αn en
ku∙lǝpaelign en paring e aring jaj aeligᶉ klaᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign aeligl ǝ el αj
jaeligᶃ hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i oᶉ αg e αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring yᶃǝn jaeligᶃ aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ aeligᶉ αg i glaelig ǝ meᶃ i ǝn i aelig αg a
kulǝ i y iǝ ij aelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jaeligj el i∙ǝ alǝ aelig ǝ noslash e li aeligᶉ en lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ no∙lǝ
la ǝᶉhistɔᶉiaeligᶉ vi sgal iᶃaelignǝm ɔᶃ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ogsɔ en lilǝ ɔ ɔᶉα gaeligl ǝ aelig ny
aeliglǝmaelign i pɔbulaeligᶉ sɔm jaj el p aelig ǝn eᶉaelig diᶃ fɔ lid senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kigɔ α mu gaeligj l mαmα aeligᶃǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ maeligj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝαj gǝ aelign nye uj ǝ e yethaeligᶉ jo αl ɔ en ni kaeliglǝ aeliggǝ ɔ i enǝ haeligᶉ yj ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αniǝ haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslashᶉǝ ɔm ed
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdᶉ a i hαᶉ hoslashᶉd ded sɔ aeligᶉ daeligd aldsɔ tid tel ad rα moslash ɔᶉtaeliglaeligᶉ ɔs kvaringᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numǝᶉ vaeliglkɔmǝn en en ɔᶉ i αᶃ]
89
Bilag 423 Berglind
Fonetisk transkription Berglind 13
[ɔ jαj eᶉ el αᶃǝ ij aelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth yᶉ aeth li ǝnǝ αj n e glα αn aelign ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el a lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth inǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ e e i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo aelign
iethǝ ǝ αg paring ugǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ ag i glαj ǝ mαj iethǝn i a αᶃs
α gulǝ i u iǝ igaelign i αg ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaethǝ nu e li aelig en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊαj ᶉ i hαᶉ no∙lǝ laethaeligᶉhisdɔᶉiaeligᶉ
vi sgal iᶃaelignm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔgsɔ en lilǝ ɔvaeligᶉᶉα gaeligl ǝ aelig ni aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
el p a ǝn aeligᶉǝ αj ɔᶉ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj ǝblek kigaeligᶉ α mu gαj l mαmα eᶃen i jaeligj ɔᶉ i hαn kαn ɔᶉ aeliglǝ miᶃ lid ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ aeligg aelign niǝ u∙ǝ e i aeligᶉ jo ɔsɔ aelign ni kaeliglǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα ɔl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ maelig kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i houmlᶉaelig ɔm aeligd
ɔj ǝ laeligg ɔ aeligfdaeligᶉ vi hαᶉ hɔᶉd daeligd sɔ aeligᶉ daeligd ɔlsɔ i u y elig α α mu ɔᶉ αj laeligᶉ ɔs
vɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ vɔl aelig ǝ numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn in aelign ɔᶉ i αᶃ]
90
Bilag 424 Bergur 13
Fonetisk transkription Bergur 13
[ɔ jαᶃ aeligᶉ e α∙ǝ igaelign haeligɹ i u jǝ maelig yᶉ α ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpen ɔ en
paringsd ed sɔ jaj aeligᶉ klαᶉ il α lα ǝ aelignǝ haeligɹ ueth aelign u y elig el αj
jα hαᶉ hɔld en fɔlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔ α aelig α jo aelign iethǝ ǝ α
paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ miᶃ siethn i aelig α α gulǝ i
u iǝ igaelign i a ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelignl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αl u y elig ǝ nu e li ǝ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hα noglǝ
lα aeligᶉhisdoᶉiaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ en (mangle ) lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ e
ny aeliglǝmaelign i pɔbjulαj ᶉ sɔm jαj el p a ǝn e∙ɔ αj ɔ li enǝᶉǝ
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃɔ α mu gαjl mαmα aeliggǝn i jaeligj ɔbi han sgal fɔ αj l miᶃ led ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝˌaeliggǝ en ni ygǝ e yethɔ jo alsɔ en (mangle ) ny kaeliglǝˌ αj gǝ ɔ i aelignǝ
haeligɹ u∙ hαɹ mαmα αl aelig αny haelignǝ naringmbaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg e gαl i hoslash∙ǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ i hαɹ houmlɹd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ ieth el a (mangle ) α mu
fɔtaeliglɔ ɔs hvaringfɔ mαmα hαrsquo αl aelig ǝ naringmɔᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔ i arsquo]
91
Bilag 43 Gymnasieeleverne
Bilag 431 David 17
Fonetisk transkription David 17
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ igaelign haeligɹ i u ǝeth maeligeth yᶉ αeth ly ǝnǝ αj n e glα αn en ku∙lǝpaelign ɔ
en paringsd ed sɔ jαj ᶉ klαᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld en fɔᶉlαj ŋǝ igaelign kαn mαn kαlǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ daeligeth αᶉ jo daelign
iethǝ ǝ αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ mαj iethǝn aelig αᶃ α
gulǝ i u iǝeth igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ y ǝnǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαɹ no∙lǝ lαethaeligᶉhisdoᶉiaelign
vi sgal iᶃaelignm sɔ hαᶉ jαj ɔg aring en lilǝ ɔ ǝɹᶉα gaeligl ǝ aelig ny aeliglemaelign i pɔ j ulαj ᶉ sɔm jαj
el p aelig aelign ǝ αj ɔ led senaeligᶉaelig
ɔm ed ɔj ǝ leg kiᶃaeligᶉ α mu gαj l mαmα aeligj ǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ mαj le ɔm
mαmα niǝ kaeliglǝ αj gǝ aelign ni u∙ǝ e yethaeligᶉ jo ɔlsɔ en ny kαj lǝ αj gǝ ɔ i aelignǝ hǝᶉ u∙ǝ hαᶉ
mαmα αl aelig αni haelign ǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aeligeth gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd
ɔj ǝ leg ɔ aeligfdaeligᶉ αeth i hαᶉ hoᶉd daelig saring aeligᶉ daelig ɔl aring ieth el a α mu ɔ αj lɔ ɔs varingᶉfɔᶉ
mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ nymaeligᶉ aeliglkomn inǝn aringᶉ i αᶃ]
92
Bilag 432 Solla 18
Fonetisk transkription Solla 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αj ǝ igaelign haeligᶉ i u iǝ maeligeth iᶉ αeth ly ǝnǝ αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelignǝ
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj aeligᶉ klɔᶉ el α lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlaeligngǝ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jorsquo aelign
i ǝ αj paring uj ǝn jαj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glαj ǝeth mαj iethn i a αg α
gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ ueth aelign ǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉaeligethǝ nu aelig li aeligᶉ en lαn ǝ po ǝ ɔlᶊǝᶉ i hαᶉ nolǝ lα ɔᶉhi o iǝ i
gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃ ǝ aelign lilǝ ɔvɔᶉᶉα gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmǝn i po ulαj ᶉ sɔm jαj
vel praeligsentaeligᶉǝ αj ɔᶉ le enǝᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] kigaeligᶉ α mu gaeliglǝ mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉbi hαn gαl ɔᶉ αj lǝ maeligᶃ
lid ɔm mαmα nyǝ kαj lǝ aeligᶃgǝ aelign ny uŋaelig e ethaeligᶉ jo αl ɔ aelign ny kαj lǝ aeliggǝ ɔ i aelignǝ
haeligᶉ uŋǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelignǝ numǝᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ
ɔm aeligd [augnablik] ɔ αj ɔ α i hαᶉ hoslashᶉd daeligd sɔ ᶉ daeligd ɔldsɔ tieth tel α α mu ɔᶉ αj lǝ
ɔs kvɔᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig ǝ numᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn ɔᶉ i αᶃ]
93
Bilag 433 Eva 18
Fonetisk transkription Eva 18
[ɔ jαj aeligᶉ el αᶃǝ haeligᶉ igaelign i u iǝ maeligeth yᶉ αj ly ǝn αj n aelig glα αn aelign ku∙lǝpaelign
ɔ aelign paringsd ed sɔ jαj ᶃ aeligᶉ klαᶉ aeligl α lα ǝ aelign haeligᶉ u y elig el αj
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαj ŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔᶉ αᶃ aelig αᶉ jo daelign
ietha i αᶃ paring u∙ǝn jαj aelign ǝ pɔ ulαj ᶉ sɔ jαj hαᶉ αg i g glaeligethǝ maeligᶃ iethαn i aelig αg
α gulǝ i u iǝ igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ haeligᶉ u aelignǝl ǝ el αj
ɔ jαj el i∙ǝ αlǝᶉad nu daeligd blivaeligᶉ aelign lαn ǝ po∙ ǝ ɔlᶊaeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
lα aeligᶉhisdoᶉioaeligᶉ i gαl igaelignǝm ɔ sɔ hαᶉ jαj ɔᶃsɔ aelign lilǝ ɔ ǝᶉ gǝl ǝ aelig ny aeliglǝmaelign i
pɔ ulαj ᶉ sɔm jαj el pᶉaelig ǝn eᶉǝ deᶃ led senaeligᶉǝ
ɔm ed ɔj ǝ leg kigaeligᶉ α mu gaj l mαmα egǝn i jaeligj ɔᶉ i hαn gαl ɔᶉ αj lǝ meᶃ led ɔm
mαmα ni klaelig aeliggǝ aelign ni u∙ǝ e yethǝᶉ jo αl ɔ aelign ni klaeligdaeligg ɔ i daelign haeligᶉ u∙ǝ hαᶉ mαmα
αl aelig αn haelignǝ numaeligᶉ mαj kɔ aringn ge α ɔg aelig gαl i hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj ǝ leg ɔ
aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hǝᶉd daeligd sɔ aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu ɔᶉ αj lɔ ɔs varingfɔᶉ mαmα
naeligtɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔm indfɔᶉ i αᶃ]
94
Bilag 434 Simon 19
Fonetisk transkription Simon 19
[ɔ jaeligᶃ aeligᶉ telbaᶃǝ igaelign haeligᶉ i u ǝn maeligeth yᶉ αethly ǝn αj n aelig glα a n aelign
ku∙lǝpaelignǝ ɔ aelign paringsd ed sɔ jaeligᶃ aeligᶉ klα ᶉ el α lα aelign haeligᶉ udsaeligndaeligls tel diᶃ
jαj hαᶉ hɔld aelign fɔᶉlαŋ igaelign kαn mαn kαl ǝ aelig aelig i ɔɹ αᶃ aelig αᶉ jo aelign i ǝ
αᶃ paring uᶃǝn jaj aelign ǝ po ulαj ᶉ sɔ jaeligᶃ hαᶉ αᶃ i glaelig ǝ meᶃ iethǝn i a α α gulǝ
i sdu ǝn igaelign i αᶃ ɔ lα ǝ aelignǝ ueth aelign ǝl ǝ el iᶃ
ɔ jaeligᶃ vel siᶃǝ αlᶉa ǝ nu aelig li aeligᶉ aelign lαn ǝ po lɔj aeligᶉ i hαᶉ no∙lǝ
αl aeligᶉhisdoriaeligᶉ i gαl igaelignaeligm ɔ sɔ hαᶉ jaeligᶃ ɔᶃsɔ aelign lil ɔvaeligᶉ gaeliglǝ aelig ny aeliglǝmaelign
i po ulαj ᶉ sɔm jaj el pᶉαj ǝn aeligᶉ deᶃ fɔᶉ led senaeligᶉaelig
ɔm aeligd ɔj leg kiᶃaeligᶉ α mu gal mαmα aᶃǝn i jaeligj ɔᶉ e hαn gαl ɔᶉ aeliglǝ meᶃ led
ɔm mαmα ni∙ kαj l aeliggǝ aelign ni uᶃǝ baeligtydaeligᶉ jo αl (α ) aelign ni kαj lǝ αj gǝ ɔ i daelign
haeligᶉ uᶃǝ hαᶉ mαmα αl aelig αni haelign aelig numaeligᶉ mαj kɔ aringn gi α ɔg aelig gαl i
hoslashᶉǝ ɔm aeligd ɔj leg ɔ aeligfdaeligᶉ α i hαᶉ hɔᶉ aelig (α ) aeligᶉ aelig αl ɔ i el α α mu
fɔᶉ αj laeligᶉ ɔs hvaringᶉfɔᶉ mαmα naelig ɔ hαᶉ αl aelig numaeligᶉ vaeliglkɔmǝn en ǝn aringᶉ i αᶃ]
- Hugvisindasvid_forsida_ritgerda
- Hugvisindasvid_titilsida_ritgerda
- Resumeacute aacutegrip og forord
- Maacuter Vietharsson_ritgereth
-
