unifil 2009-2011

16
UNIFIL 2009-2011 TILLÆG TIL HÆREN NR. 5 2011

Upload: haeren

Post on 24-Mar-2016

221 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

UNIFIL Læs mere om missionen i det indstik

TRANSCRIPT

Page 1: UNIFIL 2009-2011

Unifil2009-2011

TillÆG Til HÆREn nR. 5 2011

Page 2: UNIFIL 2009-2011

indholdTak for indsatsen side 3

Libanon – en ung stat, et gammel kulturområde side 4

DANCON UNIFIL begyndelsen side 6

UNIFIL 2009 - 2011 i billeder side 8

Udfordringer og nedlukning side 10

UNIFIL og Beredskabsstyrelsen side 12

Opgaver og enheder side 14

DANCON UNIFIL – End of mission side 16

Ansvarhavende redaktør:Oberstløjtnant Bjarne MøllerLedelsessekretariatetHærens Operative Kommando

RedaktionDennis Vang KnudsenTlf.: 97101550 tast 7039

layout | produktionGB Grafisk

TrykCS Grafisk

Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Hærens Operative KommandoPresse- og informationssektionenwww.forsvaret.dk/hoke-mail: [email protected]

2

UNIFIL 2009 - 2011

UNIFIL TILLæg til Hæren nr. 5 | 2011

Page 3: UNIFIL 2009-2011

Af chefen for Hærens Operative KommandoGeneralmajor Agner Rokos

Da Forsvaret i 2009 udsendte et bidrag til UNIFIL’s styrke på landjorden i Libanon, gik vi ind i en mission, der havde bånd langt bagud i tiden. Flyvevåbnets, søværnets og hærens personel indgik i et usædvanligt tæt samarbejde med hinanden og med personel fra Beredskabsstyrelsen. Dette samarbejde på tværs af traditioner og organisationer har vist sig at virke, og vi vil fremover, sandsynligvis i stigende grad, se de forskellige militære og ci-vile kapaciteter indsat i fælles opgaveløsninger.

UNIFIL-missionen har på mange måder il-lustreret, at vi har brug for at huske alle de færdigheder, der er grundlæggende for vort virke – også i perioder hvor de måske ikke lige er efterspurgte. Indsættelse i en FN-ramme kan på mange måder være fundamentalt anderledes end indsættelserne i Kosovo, Irak og Afghanistan, der i en årrække har været ”normalbilledet” for danske landstyrker. Her var der brug for at genfinde en særlig form for

opfindsomhed, fleksibilitet og initiativ. Både i samarbejdet med de mange forskellige natio-ner i UNIFIL og med den civile befolkning. En interaktion, som de udsendte har høstet stor ros for ved missionen.

I forhold til de missioner, hvortil Danmark i de senere år har sendt landstyrker, har UNIFIL været relativt ufarlig og ”rolig”. Enkelte har udtalt, at de oplevede det som en ideel første udsendelse, hvor de kunne lære at håndtere missionens håndværksmæssige udfordringer.

Flyverspecialist Kjeld Møller Mellergaards alt for tidlige og tragiske død den 9. januar 2010 minder dog os alle om, at det altid er alvor – at der altid er behov for et stærkt kammeratskab og et stærkt sammenhold ved en udsendt enhed. Han vil blive husket.

Nu overtages opgaven som missionens logi-stiskkompagni af en østrigsk enhed, og jeg kan glæde mig over, at Forsvarets udsendte har klaret endnu en opgave med professionalisme, opfindsomhed og beslutsomhed.

Generalmajor Agner Rokos får sammen med Forsvarschef Knud Bartels (uden solbrikker) og chef for DANCON UNIFIL hold 5, oberstløjtnant Steen Møller Petersen (til højre), et blik udover den danske del af lejren.

3

Der skal derfor lyde en stor tak til og respekt for de mange soldater, der endnu en gang på bedste vis har repræsenteret Danmark og Forsvaret ude i verden.

Tak for indsatsen

”I har ydet en professionel indsats!” Generalmajoren uddeler medaljer til en flok glade soldater fra UNIFIL hold 4.

UNIFIL 2009 - 2011

UNIFIL TILLæg til Hæren nr. 5 | 2011

Page 4: UNIFIL 2009-2011

Som stat begynder Libanons historie med selvstændigheds-erklæringen den 22. November 1943. Men det libanesiske om-råde har været beboet i næsten 10.000 år

Af Gunner Birgitte nielsen,Feltpræst UNIFIL hold 5

Landets naturrigdomme, frugtbare jord, gode klima og strategiske placering, med kontrol af handelsveje mellem Europa, Asien og Afrika,

har gjort området til en slagmark igennem historien.

Landet oplevede en særlig opblomstring fra omkring 1800 f.Kr. som Fønikien, hvor bystater langs kysten fra Byblos i nord til Akko i syd var udgangspunkt for fønikernes handels- og søfartsimperium med handelskolonier mid-delshavet rundt. Cedertræ, der også indgår i nationalflaget og er lidt af et nationalsymbol, vin, olivenolie, tekstiler, glas, våben og ikke mindst purpur var berømte fønikiske varer.

Med Alexander den Stores erobring af hav-nebyen Tyrus i 332 f.Kr, forsvandt det føniske

imperium for altid. De efterfølgende godt 1000 år var landet under europæisk styre, indtil den arabisk-muslimske ekspansion nåede Syrien og Libanon i år 635.

Mellemøstlige storriger skiftedes om mag-ten indtil osmannerrigets sammenbrud ved slutningen af 1. Verdenskrig. Herefter blev Libanon og Syrien fransk mandatområde frem til november 1943, da Frankrig anerkendte Libanons nyvalgte parlament.

fn i libanonUNIFIL blev oprettet i 1978 efter den israelske invasion af det sydlige Libanon. FN’s Sikkerhedsråd vedtog resolution nr. 425 og 426, som pålagde Israel at stoppe deres militære aktiviteter i området og trække deres tropper tilbage fra libanesisk territorium. UNIFIL’s opgaver var på daværende tidspunkt formuleret som tre brede mål:Tilbagetrækningen af de israelske styrker, genoprettelse af den internationale fred og sikkerhed og støtte til den libanesiske regering i at genvinde autoriteten i området. De første UNIFIL tropper ankom til området 23. marts 1978.

I 1982 invaderede Israel igen Libanon, og i tre år var UNIFIL’s rolle reduceret til at yde beskyt-telse og humanitær hjælp til de lokale. I 1985 trak Israel sig delvist tilbage, men bevarede kontrollen over den sydlige del af Libanon.I 2000 trak Israel sig helt tilbage, og UNI-FIL patruljerede og oprettede checkpoints i

libanon – en ung stat, et gammelt kulturområde

UNIFIL TILLæg til Hæren nr. 5 | 20114

UNIFIL 2009 - 2011

Page 5: UNIFIL 2009-2011

området i samarbejde med den libanesiske regering. I 2006 sendte Hizbollah raketter ind i Israel og angreb en israelsk patrulje, dræbte tre, sårede to og tog to til fange. Det førte til voldsomme kampe, som kom til at koste fem FN-ansatte livet, mens 16 blev såret.Den 11. august 2006 vedtog Sikkerhedsrådet resolution 1701. Den pålægger Hizbollah og Israel at stoppe deres angreb og forøgede den fredsbevarende FN-styrke fra omkring 2000 før krigen til cirka 15.000. Mandatet blev ud-videt, og for første gang blev en maritim task force en del af en FN fredsbevarende mission.Efter indstilling af fjendtlighederne, den gradvise tilbagetrækning af de israelske styrker og indsættelsen af libanesiske soldater blev de første elementer af det udvidede UNIFIL indsat med rekordhastighed i forhold til enhver freds-bevarende operation af en sådan kompleksitet. Bataljoner fra Frankrig, Italien og Spanien ankom til området for operationen den 15. september, og sluttede sig til de kontingenter fra Ghana og Indien, der allerede var på plads. I dag er formålet at støtte og assistere Leba-nese Armed Forces (LAF) og at være med til at koordinere mellem Israel og den libanesiske regering. UNIFIL skal derudover hjælpe med at sikre landets grænser, så der ikke kommer våben ind, som regeringen ikke har autoriseret. FN-missionen skal desuden assistere LAF med at etablere en zone mellem Blue Line og floden Litani, så der ikke findes andre våben end dem, som UNIFIL og LAF besidder.Missionen bygger på et tæt samarbejde mel-lem LAF og UNIFIL’s styrker.Der deltager 30 forskellige nationer i missio-nen, og mandatet gives for et år ad gangen.

Danmark i UnifilDer har siden december 2009 konstant været 147 danskere i DANCON UNIFIL i det sydlige Libanon. Flyvevåbnet opstillede de første to hold, mens Hæren fra august 2010 overtog ansvaret for det danske bidrag til missionen. I

Der har siden december 2009

konstant været 147 danskere

i DANCON UNIFIL i det sydlige Libanon.

Flyvevåbnet opstillede de første to hold,

mens Hæren fra august 2010 overtog

ansvaret for det danske bidrag til missionen.

I alt har der været cirka 735 danske

soldater og civile i UNIFIL.

alt har der været cirka 735 danske soldater og civile i UNIFIL.Den danske lejr lå i hovedkvarteret tæt ved byen Naqoura i Sydlibanon. Klods op af middelhavet og ikke langt fra den Israelske grænse. Det danske bidrag løste logistiske opgaver for hele UNIFIL-styrken. Kontingentets soldater har mandat til at bruge den nødven-dige magt ved selvforsvar samt i forbindelse med løsning af operative opgaver. Soldaterne er dog uddannet til i alle tilfælde at anvende mindst mulig magt i forhold til situationen.

Læs mere om de danske opgaver og enheder senere i hæftet.

UNIFIL TILLæg til Hæren nr. 5 | 2011 5

UNIFIL 2009 - 2011

Page 6: UNIFIL 2009-2011

Ved ankomsten til UNIFIL ho-vedkvarter i Naqoura stiftede hele holdet bekendtskab med FN-systemet, som på sin måde – ikke for højt tempo, men altid imødekommende – fik os ind-registreret og gjort til en del af UNIFIL-familien

Af oberstløjtnant Morten KrankerFlyvertaktisk Kommando

Efter en kort, horisontudvidende og til tider hektisk missionsuddannelse drog 144 dan-

skere sidst i november 2009 af sted mod det sydlige Libanon for at blive en del af United Nations Interim Forces in Lebanon (UNIFIL) missionen. Det danske kontingent (DANCON), som primært blev udgjort af et logistikkom-pagni, afløste 1. december 2009 en polsk logi-stikbataljon. Udover logistikkompagniet bestod DANCON af fire officerer og en befalingsmand, der blev tilknyttet UNIFIL missionens hoved-kvarter. DANCON UNIFIL hold 1 var sammensat af soldater fra flyvevåbnet (ca. 50 %), soldater fra hæren (ca. 35 %), soldater fra søværnet (ca. 7½ %) og civile (ca. 7½ %). En blandet ”landhandel”, som hos nogle gav anledning til bekymrede miner inden missionens start. Men forskelligheden blev brugt konstruktivt, og

gennem gensidig respekt og vilje til at give og samtidig lære opnåede DANCON UNIFIL hold 1 gode resultater og nød stor anerkendelse fra UNIFILs hovedkvarter og missionens øvrige kontingenter.

OpstartenDANCON UNIFIL hold 1 løste de opgavemæs-sige udfordringer med bravour. Det blev i alt til næsten 400.000 kørte kilometer, mere end 20.000 personer transporteret og knap 1800 tons gods løftet på de små fire måneder, hold 1 havde ansvaret for opgaveløsningen. Selv om missionsområdet var nogenlunde trygt, blev der set til, at kontingentets soldatermæs-sige og fysiske færdigheder løbende blev holdt ved lige under hele missionen.

DAnCOn Unifilbegyndelsen

UNIFIL 2009 - 2011

UNIFIL TILLæg til Hæren nr. 5 | 20116

Page 7: UNIFIL 2009-2011

De første måneder bød på en række logistiske udfordringer for det danske kontingent. For det første levede hverken indkvarterings-, toilet- eller badeforhold op til den aftalte standard. For det andet blev halvdelen af det danske kontingent indledningsvis indkvarteret forskellige steder uden for den danske del af lejren. For det tredje var det i starten småt med muligheder for velfærdskommunikation hjem til Danmark, ligesom dansk TV ikke var en option. Slutteligt lod cafeteriet, hvor danskerne skulle indtage sine tre hovedmåltider, en hel del tilbage at ønske. Udfordringerne tog dog ikke det gode humør fra danskerne. Tværtimod blev der lagt megen energi i at forbedre situationen. Socialt og kulturelt skete der meget under hold 1 ophold i Libanon, og der var mange, som in-vesterede kræfter i kontingentets trivsel. Hold 1 fik hurtigt etableret en messe, ”Solvang”, som udover socialt samlingspunkt med bordfod-bold, bordtennis, dart, playstation med videre også tjente som kirkesal. Søndagsgudstjene-sterne var velbesøgte, og holdets flyverpræst gjorde sit til at levendegøre gudstjenesterne og engagere menigheden.Den vanskeligste og mest tragiske dag for DANCON UNIFIL hold 1 var lørdag den 9. januar 2010. Den dag mistede Kjeld Møller Mellergaard livet ved en tragisk trafikulykke.

Hele det danske kontingent var rystet, og stemningen var i kulkælderen. Mange gav tårerne frit løb. Dog formåede vi i denne svære stund at rykke tættere sammen, og vi mobilise-rede ved fælles hjælp kræfterne til at yde den fornødne kammerathjælp. En række smukke og ærværdige ceremonier blev holdt til ære for Kjeld, og Kjelds livsbekræftende væremåde og gode humør er fortsat savnet.

Kærlige klø og networkingSamarbejdet med lokalbefolkningen i og om-kring UNIFIL hovedkvarter var forbilledlig. De lokale udviste en udsøgt gæstfrihed og besad gode handelstalenter. Danskerne kom hurtigt på god fod med lokalbefolkningen, fordi vi klogeligt nok fordelte vores ”handler og aftaler” mellem både kristne og muslimer. Det gode forhold til lokalbefolkningen blev sågar besejlet

De danske soldater kørte rigtig mange kilometer på missionen i Libanon. Her er det et næsten typisk billede af en dansk kolonne på vej igennem det Libanesiske landskab.

Morten Kranker foran et synligt bevis på de danske soldater var langt væk hjemmefra.

med en venskabskamp i fodbold, hvor vi dan-skere fik en fodboldlektion af vore libanesiske værter. Såvel kampen som den efterfølgende tredje halvleg med forfriskninger og samvær på tværs af kulturerne forløb i en meget venlig atmosfære.Vores opgaveløsning bragte os i kontakt med alle de øvrige kontingenter, og gav os mu-ligheden for at opbygge og trække på gode netværk. Vi lærte hurtigt, at et veludviklet net-værk kunne gøre underværker i en FN-mission. Udover netværket internt i UNIFIL missionen etablerede vi et godt og udbytterigt forhold til den danske ambassade i Libanon. Den danske ambassade i Beirut var os en fantastisk støtte under hele udsendelsen. Efter veludført opgave blev depechen leveret videre til hold 2, der fortsatte det gode arbej-de i UNIFIL.

UNIFIL 2009 - 2011

UNIFIL TILLæg til Hæren nr. 5 | 2011 7

Page 8: UNIFIL 2009-2011

Unifil påkryds og tværsUdover de mange arbejdsopgaver, indgik danskerne også i øvelsermed UNIFIL, holdte færdighederne ved lige på skydebanen, fik tiden til at gå med træning og hygge i lejren samt meget andet. Her er lidt stemningsbilleder fra hverdagen i Libanon. Man kan se flere billeder i mediegalleriet på www.forsvaret.dk/hok

Der er flere billeder fra missionen i Libanon her: http://hok.phanfare.com/unifilUNIFIL TILLæg til Hæren nr. 5 | 20118

Page 9: UNIFIL 2009-2011

UNIFIL TILLæg til Hæren nr. 5 | 2011 9

Page 10: UNIFIL 2009-2011

Af Dennis Knudsen,journalist ved HOK

Hæren tog over efter flyvevåbnet i august 2010. Det er kun detaljer i opgaverne, der har ændret sig siden opstarten. Så egentlig har det drejet sig om at fortsætte det gode arbejde, de første to hold fra flyvevåbnet startede op i UNIFIL.

De enkelte hold er hver især vokset med opga-ven. Selv om man overdrager mange erfaringer til hinanden, er det først efter selv at have været i missionen et stykke tid, at opgaverne begynder at sidde på rygraden. Det tager tid at

sætte sig ind i kulturen og arbejdsmetoderne i Libanon. Og ikke mindst UNIFIL.

Udfordringer i hverdagenDer er cirka 28 forskellige nationer i UNIFIL, og modsat mange af de mere NATO-tunge og vesteuropæisk prægede missioner, så er det primært nationer fra Asien og Afrika, der

deltager. Det brede udsnit af kulturer og men-nesker skaber selvsagt nogle udfordringer ind imellem.

- Jamen, når man kommer oppe nordfra, er man måske et lidt mere gennemdisciplineret menneske. Med chance for at komme til at generalisere lidt for meget, kan man sige,

Der er cirka 28 forskellige nationer

i UNIFIL, og modsat mange af de mere

NATO-tunge og vesteuropæisk prægede

missioner, så er det primært nationer

fra Asien og Afrika, der deltager.

Det brede udsnit af kulturer og mennesker

skaber selvsagt nogle udfordringer

ind imellem.

Udfordringerog nedlukning

En dansk kolonne holder en lille pause på vej igennem Libanon. Som man kan se her, er det ofte mange køretøjer, der skal med, når danskerne kørte rotationer for andre nationer.

UNIFIL 2009 - 2011

UNIFIL TILLæg til Hæren nr. 5 | 201110

Page 11: UNIFIL 2009-2011

at mange af dem, der kommer lidt længere sydfra, kan have et mere afslappet forhold til tingene. For eksempel når det kommer til at møde til tiden. Men de har så nogle andre kvaliteter. Og når jeg kan sige det så åbent, så er det fordi, vi faktisk har holdt nogle kultur-foredrag hernede for at gøre opmærksom på, at der rent faktisk er forskel på folk. Der er forskel på de forskellige opfattelser, man har. Udfordringen er at arbejde sammen på trods af de forskelle. Og det har vi så gjort. Det er jo en del af oplevelsen og opgaven. At man finder ud af, at på trods af, man ikke ser verden ens, så er vi i stand til at samarbejde og løse opgaven hernede professionelt og dedikeret, forklarer chef for DANCON UNIFIL hold 5, oberstløjtnant Steen Møller Petersen, der understreger, at det ikke er meningen, at det skal lyde som en kæmpe udfordring. For det var det ikke.

Langt hen ad vejen har det været et spørgsmål om at have den rette indstilling til tingene for at få opgaverne løst. Og den har danskerne.

Tanker ved lukningenDet østrigske kontingent overtog efter dan-skerne mandag den 28. november 2011. Selv om de fleste på det tidspunkt glædede sig til at komme hjem, skyldes det nok mere det, at tankerne om familie, venner og flæskesteg havde sneget sig ind, efterhånden som der kom flere og flere østriger i lejren. Men for mange er der også en bagside af medaljen, når man lukker en FN-mission som den i Libanon ned.

- Jeg vil vove den påstand, at vi tager halvan-det hundrede unge mennesker tilbage, som er blevet styrket. Som er bedre soldater, end da de kom ud, og som har gjort en forskel ude i den internationale verden. Så derfor har det også været en rigtig god førstegangs mission for mange af soldaterne, og den har kunnet fungere som en form for rekruttering til forsvaret. Det er derfor, fra min side i hvert fald, med vemod, at DANCON UNIFIL nu lukkes ned, fortæller Steen Møller Petersen.

Danmark nåede altså at være to år i Libanon, hvor de, som en del af FM-missionen, har støttet den libanesiske regering i at opretholde freden i landet. Og danskerne har løst deres del af opgaven til punkt og prikke.

- Jeg er glad på Danmarks vegne, for at vi har været hernede to år. Vi har løst de opgaver, vi er blevet sat til. Vi har endnu engang bevist, at vi kan mestre hele spektret, og vi har vist, at vi kan løse opgaver i FN-regi. Vi har vist, hvor professionelle de danske soldater er, når de er bedst, slutter Steen Møller Petersen af.

Fere enest molorrum lam aliquunt atis dolorecatia voloreh entinvendi blabo. Menihici blab incimet.

Meget af tiden de sidste uger i UNIFIL gik med nedpakning af lejren. Her

slæbes der med udsigt over havet samt ”Danlog Square” i baggrunden.

- Jeg er glad på Danmarks vegne, for at vi har været hernede to år. Vi har løst de opgaver, vi er blevet sat til.

UNIFIL 2009 - 2011

UNIFIL TILLæg til Hæren nr. 5 | 2011 11

Page 12: UNIFIL 2009-2011

Beredskabsstyrelsen har dæk-ket et bredt spekter af opgaver i UNIFIL. Udsendelsen er desuden den første med forsvaret, siden Beredskabsstyrelsen blev lagt ind under forsvarsministeriet

Af Mette Møller Pedersen, sektionschef hos Internationalt Beredskab, Beredskabsstyrelsen

Udsendelsen til Libanon har været en unik mulighed i forhold til at samarbejde med Forsvaret på en fælles FN mission. Den har samtidig givet mulighed for at afprøve en af Beredskabsstyrelsens kernekompetencer – det nationale beredskab – internationalt.

Beredskabsstyrelsen har været en del af UNIFIL siden august 2010. Holdene er blevet udsendt for tre måneder af gangen, hvor hvert hold har bestået af ti personer: En chef, tre ledere og seks brandfolk. Holdenes opgave har været

at varetage ansvaret for brandberedskabet i FN lejrens hovedkvarter. Desuden har de haft ansvaret for helikopterberedskabet sammen med det italienske kontingent samt ansvaret for brandforebyggende foranstaltninger i tæt samarbejde med Force Fire Marshall. Ansvaret for undervisning af FN personel (både civilt og militært) i elementær brandbekæmpelse har også ligget hos Beredskabsstyrelsen.

før, under og efterInden udsendelse gennemgik holdene en seks ugers missionsforberedende uddannelse ved Beredskabsstyrelsen og ved Forsvaret (DANILOG). Uddannelsen skulle forberede holdene på et anderledes beredskab end det allerede kendte i Danmark. Eksempelvis har holdene trænet brandslukning og redning med mindre hold – en holdleder og to brandfolk – i forhold til en holdleder og fem mand, som det normalt er tilfældet. Udstyr og køretøjer i UNIFIL lejren bliver stillet til rådighed af FN, og holdene skulle derfor også uddannes på dette. En særlig uddannelse i slukning af brand i helikopter skulle man også igennem. Alle

holdene gennemgik forsvarets prøver forud for udsendelsen, herunder den fysiske test. Selvom Beredskabsstyrelsens hold er udsendt under samme vilkår som forsvarets personel, adskiller udsendelsen sig dog på følgende om-råder: Personellet er ansat under Beredskabs-styrelsen, bærer egen uniform og bærer ikke våben. Ingen af Beredskabsstyrelsens hold er uddannet i brug af våben, da alle på holdene er civilister.

I 2011 udarbejdede Beredskabsstyrelsen, efter anmodning fra FN, et forslag til udvikling af beredskabet. Forslaget inkluderede en organi-sationsændring og tilførsel af flere beredskabs-faglige kompetencer til lejrens brandbered-skab. Det var et arbejde og organisering, som Beredskabsstyrelsen modtog stor ros for.

Unifil ogBeredskabsstyrelsen

UNIFIL 2009 - 2011

UNIFIL TILLæg til Hæren nr. 5 | 201112

Page 13: UNIFIL 2009-2011

- I de fleste missioner er brandbekæmpelse måske ikke et aspekt, der er særlig godt gennemtænkt. Men på denne mission kom det danske brandberedskab så. De gjorde en kæmpe forskel i den måde, vi tænkte på brandbekæmpelse, fortæller Chief Supply Of-ficer, Christopher Knight.

Holdene har ikke kun taget sig af det daglige beredskab. Der har også været tid til at deltage i andre opgaver og projekter. De har været en del af lejrens CIMIC (civilt militært samarbejde) arbejde, hvor et af holdene for eksempel havde besøg af libanesiske skolebørn, som kunne prøve at være brandmand for en dag. Et arran-gement, som mange af Beredskabsstyrelsens tjenestesteder i forvejen holder for danske sko-lebørn. Holdene har også besøgt nærliggende skoler, hvor der er blev undervist i elementær brandbekæmpelse.

Der har desuden været holdt brandøvelser med lokale brandberedskaber, hvor der har været mulighed for at træne samarbejde ved en eventuel brand i byen uden for FN-lejren. Denne øvelse og træning var ganske nyttig, da flere af Beredskabsstyrelsens hold har deltaget i brandslukning uden for lejren. Et af holdene forhindrede ved hurtig udrykning, at en brand i en lokal restaurant bredte sig til resten af de nærliggende bygninger.

Udsendelsen til Libanon har ikke kun givet hver enkelt fra Beredskabsstyrelsen en oplevelse for livet – men har samtidig givet Beredskabs-styrelsen mulighed for at afprøve nationale kompetencer under helt nye rammer i tæt samarbejde med Forsvaret. Udsendelsen har også været med til at tiltræk-ke unge til værnepligten i Beredskabsstyrelsen. Således har størstedelen af ansøgerne været

netop hjemsendte værnepligtige, som gerne ville udsendes internationalt med mulighed for at afprøve deres beredskabsfaglige uddan-nelse under helt andre rammer. Det har de fået i UNIFIL.

Beredskabsstyrelsen takker for en udsendelse, der har været en succes på flere områder.

De libanesiske skole-børn fik undervisning

i brandsikkerhed og morede sig med

brandslukning under kyndig vejledning og

overvågning af bered-skabsstyrelsens folk.

Beredskabsstyrelsen har været en del af UNIFIL siden august 2010. Holdene er blevet udsendt for tre måneder af gangen, hvor hvert hold har bestået af ti personer.

UNIFIL 2009 - 2011

UNIFIL TILLæg til Hæren nr. 5 | 2011 13

Page 14: UNIFIL 2009-2011

Opgaver og enhederKompagnietLogistikkompagniets bestod, udover de almindelige funktioner, af en stor transportdeling og en service-sektion. Transportdelingen tegnede sig for halvdelen af kompagniet og bestod af kranvogne, en sektion med terrængående biler, en stor bussektion og en bjærgningssektion. Delingens primære opgave var at støtte de øvrige nationer i UNIFIL med løft af gods, transport af perso-nel i forbindelse med deres leave og rotationer samt at løse transportop-gaver for hovedkvarteret.Servicesektionen bemandede blandt andet FN’s interne depoter og håndterede alt fra almindelige forbrugsting til kontorer til mindre og større byggematerialer.Servicesektionen omfattede også en drivmiddelsektion, der leverede gas og brændstof, samt en repara-tionssektion, der bemandede FN’s centrale værksted for hjulkøretøjer.For hovedparten af kompagniets soldater gjaldt det, at de havde et tæt samarbejde med både lokalt ansatte civile og mange af de øvrige nationer i UNIFIL.

BeredskabetUNIFIL’s brandberedskab blev dækket af Beredskabsstyrelsen og kaldes Fire Brigade.Styrken var under operativ ledelse af en Force Fire Marshall, som har ansvaret for beredskabet i alle 30 FN lejre i ansvarsområdet (AO). Fire Brigade kan også anvendes til bistand for andre brandvæsner i an-svarsområdet til bekæmpelse af for eksempel mark- og plantagebrande.Beredskabets ti mand stod for brandslukning i lejren og i ansvars-området. Der har været cirka 12 brande, siden Danmark overtog ansvaret i UNIFIL. Beredskabet havde ansvaret for uddannelse i brandbekæmpelse i egen og i andre lejre. De udførte brandinspektioner og havde vagt ved helikopterland-ningspladsen. Derudover stod de for brand- og redningsøvelser samt byggesagsbehandling, og ved større uheld samarbejdede de med MP detachementet.

StabselementetI stabselementet indgik stabsof-ficerer, der løste opgaver i UNIFIL’s hovedkvarter, og som samtidig varetog forbindelsen mellem logistikkompagniet og UNIFIL’s hovedkvarter. De beskæftigede sig med planlægning og udførelse af genforsyning, transport og vedligeholdelse.

UNIFIL 2009 - 2011

UNIFIL TILLæg til Hæren nr. 5 | 201114

Page 15: UNIFIL 2009-2011

Militærpoliti-detachementDet danske militærpolitis opga-ver i UNIFIL omfattede støtte ved trafikuheld, håndtering af hittegods, opretholdelse af lov og orden, koor-dination med øvrige militærpoliti-en-heder, støtte til Forsvarets Auditør-korps, militærpolitifaglig rådgivning til CH/DANCON samt planlægning og støtte til VIP besøg. Særligt opgaven omkring trafikuheld var omfattende, idet FN’s procedu-rer kræver en MP-rapport på alle uheld, uanset hvor banale de måtte synes at være. Uden en MP-rapport bliver bilen ganske enkelt ikke repareret.

For nærmere beskrivelse af de forskellige opgaver og enheder kan man læse kompagnichef UNIFIL hold 5, major Bob Ishøj Fagerholts, beskrivelse til soldaterportalen her:forsvaret.dk/HOK/nyt og Presse/udgivelser/Documents/BOB_iSHoeJ_opgaver_og_enheder_e.pdf

Scan kodenmed din

smartphoneog se mere

UNIFIL 2009 - 2011

UNIFIL TILLæg til Hæren nr. 5 | 2011 15

Page 16: UNIFIL 2009-2011

DAnCOn Unifil– End of mission

Den 26. juni 2011 blev Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget orienteret om, at regeringen havde besluttet ikke at forlænge det Danske bidrag til UNIFIL fra udgangen af november 2011

læs mere om Unifil på hjemmesiden, www.un.org/en/peacekeeping/missions/unifil, eller på hærens hjemmeside, www.forsvaret.dk/hok.

- Jeg kan godt lide den måde, danskerne omgås de lokale hernede. De er meget profes-sionelle i alt, hvad de gør. Meget godt trænet. Det har været en fornøjelse for os at arbejde sammen med dem, og jeg har ikke hørt noget negativt. Så for mig er de en meget veletab-leret gruppe soldater, fortæller Chief Supply Officer, Christopher Knight.

Han lægger desuden vægt på den danske humor, som han kommer til at savne.

Med en finger i jorden og evnen til at tælle til ti løste de danske soldater deres opgaver med alle de udfordringer, der nu var. For alle arbej-dede jo mod det fælles mål: At løse opgaverne til perfektion.

Irak og Afghanistan var en stor del af landene, som danskerne skulle samarbejde med, fra afrikanske eller asiatiske lande. Det skabte ud-fordringer såsom sprog- og kulturforskelle, når opgaver skulle løses. Man kunne for eksempel ikke være sikker på, at manden i den anden ende af radioen kunne gøre sig forståelig på engelsk, at man havde den samme mening om, hvordan en opgave skulle løses, eller, som det ofte er tilfældet, hvornår man skulle mødes. Men det har været udfordringer, der var til for at blive løst. Og endnu engang har de danske soldater vist deres værd på en international mission.

Professionelt og dedikeret er nogle af de ord, der ofte følger med danskerne, når de løser opgaver rundt om i verdenen. Og UNIFIL var ingen undtagelse.

- Til november har Danmark i to år løst en logistisk opgave for FN i Libanon. Opgaven er blevet løst topprofessionelt af først flyvevåbnet og siden af hæren med bidrag fra Beredskabs-styrelsen. Men vi kan ganske enkelt ikke være overalt, og det betyder, at vi løbende må prio-ritere for at få råd til det rigtige. Der skal være sammenhæng mellem mål og midler, forklarede daværende forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech.

Danmark nåede altså at bidrage med fem hold til missionen i Libanon. Den 28. november 2011 overgav chef for DANCON UNIFIL hold 5, oberstløjtnant Steen Møller Petersen, FN-fanen til et østrigsk kontingent, der overtog de danske logistiske opgaver i UNIFIL.

Udfordringer har der været mange af som del af en stor FN-mission. Alene det at over 30 lande deltager i FN-missionen i Libanon, gjorde det til en speciel opgave. Modsat missionerne i

UNIFIL 2008 - 2011

UNIFIL TILLæg til Hæren nr. 5 | 2011