update - bf-ringgaarden.dk · mange år i nykredit-koncernen i aarhus fik martin ansvar for lidt af...

Juli 2019 # 130

UpdateRinggården

Mød Martin HersoM Bien

Mød KiM og Belinda

ringgÅrdens nYe direKtØr side 4

wHat’s init for Me side 14

to afdelings- forMænd side 10 & 26

Mød en freMtidsforsker og en alMenBoligeKspert

Christian Mariegaardformand i Boligforeningen Ringgården

i år fejres Bl’s 100-års jubilæum og samtidig fejres beboerne og den almene sektor. Hermed også det enestående danske beboer-

demokrati, som må siges at være under pres.

det enestÅende BeBoer-deMoKrati er under pres

I år kan BL (Boligselskabernes Landsorganisation) fejre 100-års jubilæum. Dette bliver fejret på behørig vis med en række arran-gementer over hele landet. Læs mere herom på side 28. Vi giver morgenbrød I Ringgården vil vi også gerne til-skynde afdelingerne til at markere begivenheden, da det dybest set er os selv som almene beboere vi fejrer. Organisationsbestyrelsen har derfor besluttet, at hvis der er afdelin-ger der ønsker at markere den runde fødselsdag, sponsorerer hovedforeningen rundstykker til et fødselsdagsmorgenbord. Afdelingerne bestemmer selv hvornår det skal være, blot det bliver i 2019. Enestående beboerdemokrati Danmarks almene boliger er på mange måder enestående både når vi sammenligner med private lejeboliger, og når vi sammenligner os med andre lande. Det som først og fremmest gør den danske model enestående, er be-boerdemokratiet, der giver beboer-

ne mulighed for indflydelse på dag-ligdagen i deres boligområde og også på den fremtidige udvikling heraf.

Helt konkret betyder det, at alle beboerne har ret til at møde frem og stemme på det årlige afdelings-møde. Det er på afdelingsmødet, at beboerne skal godkende afdelingens budget og dermed det kommende års husleje samt vælge repræsen-tanter til afdelingsbestyrelsen.

Desuden har beboere har ret til at stille forslag om f.eks. husorden eller investering i nye vaskemaskiner og andre fællesfaciliteter, og afde-lingsmødet har kompetence til at godkende eller forkaste de stillede forslag. Beboerdemokratiet under pres Men selvom beboerdemokratiet er enestående, er det ingen hemme-lighed, at beboerdemokratiet er under pres. I flere afdelinger er der meget få be-boere, der møder op til de årlige afdelingsmøder og fælles aktiviteter er stort set fraværende. Desuden er

deri nogle afdelinger vanskeligt at få valgt en afdelingsbestyrelse. Men til trods for de mørke skyer, der hænger over beboerdemokrati-et, har vi heldigvis stadig rigtig mange ildsjæle, der i det daglige knok- ler i afdelingsbestyrelserne for at varetage deres beboeres interesser. I dette nummer af Ringgården Up- date har vi spurt to afdelingsbesty-relsesformænd om, hvorfor de bruger deres fritid i afdelingsbestyrel-sen. Læs mere herom på siderne 10 og 26.

Desuden har vi spurt en fremtids-forsker og en almenbolig ekspert om, hvordan vi udvikler et levende beboerdemokrati, der er udformet til den type af mennesker, der i dag bor i Danmarks almene boliger. Læs om deres bud på en nytænk-ning af beboerdemokratiet på side 10.

Redaktionen ønsker alle læserne en god sommer.

Indhold

04 Interview – Ringgårdens nye direktør

06 Boligstøtte og fritidsjob

07 Kartofler under solcellerne

08 3x1 spadestik, afd. 39 Søhesten

10 5 skarpe til Kim Ohms, afd. 15A

12 God køkultur på ventelisten

13 Nye regler for udlejning pr. 1. juli

14 What’s in it for me

16 Forandringer med postiv effekt

17 Sådan stiller du det gode forslag

20 Vindere af Ringgårdens Miljøpris

22 HB Zoom – repræsentantskabsmødet

24 Opslagstavlen

26 5 skarpe til Belinda Hornsgaard, afd. 35

28 BL 100 år

29 Kort Nyt

30 Crossfit i afd. 38

31 for 25 år siden

16 Forandringer med positiv effekt

04 Interview

26 Fem skarpe til Belinda

10 Whats in it for me?

Hvis du vil skrive til bladet eller har idéer til artikler, så skriv til os:

[email protected]

Forsidefotodirektør Martin Hersom Bien ved regnvandssøen i lærke-haven

Redaktion:

Christian Mariegaard, ansv.

Morten Kjær

dorthe andersen

Mette Broager lauritzen

ivan søndergård Jensen

Victoria gadeberg

lulu grønlund

Mia løvkvist

Oplag:

3.850 eksemplarer

Layout:

Mia løvkvist

Tryk:

silkeborg Bogtryk

eftertryk tilladt med

kildeangivelse

synspunkter, der fremkommer i bladet,

behøver ikke nød ven digvis at være ud-

tryk for hovedbestyrelsens holdning.

Ringgården Update 4 Ringgården Update 5

siden 15. maj har Martin Hersom Bien været den nye mand i ringgårdens direktørstol, men det er ikke her, han tilbringer det meste af arbejdstiden. Han vil ud og møde ringgården, lære både beboere, beboerdemokrater og medarbejdere at kende.

to Meter nY direKtØr i ringgÅrden

Martin var egentlig ikke på jagt efter nyt job, da han i en søndagsavis til-fældigt så, at Ringgården søgte ny direktør. – Jeg kendte Ringgården udefra som en spændende boligforening på for- kant i mindsettet omkring klima og bæredygtighed. Desuden bor jeg tæt på et par af Ringgårdens afdelinger i Lystrup og passerer Lærke-haven, når jeg er på boldbanen med mine børn. For Martin var det vigtigt, at han i an-sættelsesprocessen fik bekræftet sit indtryk af Ringgården. Det fik han, og han kalder Ringgården for et positivt tilvalg.

Ud at møde og se15. maj indtog Martin direktørstol-en, som han indtil videre ikke har siddet meget i. Hans kalender blev lynhurtigt booket op, blandt andet med besøg på alle områdekontorer. – Jeg er ikke den type, der sidderpå mit kontor med en lukket dør. Her i starten prioriterer jeg at komme ud og besøge vores område-kontorer og møde alle ejendoms-funktionærer. Det er jo dem, der dag- ligt møder beboerne i Ringgården, som egentlig er vores kunder. Og så er det super godt at komme ud og se afdelingerne med egne øjne. I det hele taget fokuserer Martin på at lære mange at kende i og om-kring Ringgården. Han glæder sig til at møde beboer-ne, men skal han være realistisk, bliver det jo nok primært de, der en-gagerer sig i beboerdemokratiet.

– Jeg har været i berøring med den almene sektor gennem tidligere job,men beboerdemokratiet er en ny verden for mig, som jeg glæder mig til at lære at kende. En opgave, jeg er ydmyg overfor.

Det geografiske springMartin blev i slutningen af 90’erne uddannet cand. merc. jur. fra CBS – Copenhagen Business School. Drengedrømmen om at blive advo-kat blev knust, da han under et prak- tikophold hos en forsvarsadvokat blev involveret i en meget barsk rets- sag. Martin besluttede i stedet at kom- binere sin interesse for tal, IT og jura i erhvervsjura- og økonomiuddan-nelsen. Det førte ham i første omgang til Ny-kredit i København – endda før han havde afsluttet sin eksamen. I 2001 tog Martin på et ugekursus i Holstebro med sin tuba, som han har spillet på, siden han var otte år. Der mødte han Randi fra Sabro, der spillede valdhorn. Et års tid pendlede de frem og til-bage, indtil Martin fik tilbudt et job som centerdirektør for Nykredit i Aarhus. Så var det geografiske spring fra Skovlunde, hvor han er vokset op, og København til Jylland en realitet.

Mange år i Nykredit-koncernenI Aarhus fik Martin ansvar for lidt af en forandringsproces, nemlig at udvikle kreditkæmpens egen bank, som også inkluderede aktiviteter inden for pension og forsikring.

Da Martin havde prøvet kræfter medde to bærende elementer i Nykredit-koncernen, nemlig realkredit og bank,tog han i 2008 næste skridt. Denne gang til Nykredit Mægler, hvor de landsdækkende ejendomsmægler-kæder Nybolig og Estate hører under. Som udviklingschef var Martin tæt på ejendomsmæglerne og skulle under- støtte deres kontakt med kunderne samt vurdering af ejendomme. Det jobmæssige springI 2016 lukkede Nykredit Mægler i Aarhus, og ville han beholde sit job, måtte han flytte med til København. Men nu handlede det ikke kun om ham og Randi, men også om Asbjørn på 7 år og Sigrid på 9 år. Alle var fal- det godt til i Lystrup, hvor familien havde boet siden 2004, så Lystrup vandt. Martin fandt i stedet et job i COWI med ansvar for udvikling af ejen-domme og nye bydele. Martin har blandt andet haft en finger med i spillet på Lisbjerg Bakke og Amts-sygehusgrunden, ligesom han har arbejdet med ghettoområder i Es-bjerg og Slagelse. – Det har været superspændende at være med til at udvikle nye byområder.

I det hele taget har det at præge og skabe gode steder at bo været en rød tråd i min karriere. I mit tidligere job var det min opgave at kigge på, hvad det koster at klimasikre, håndtere regnvand, juridiske aspekter mm. i de nye byområder.

Martin er en høj mand, 2 meter inklusiv såler.

selv om Martins efternavn, Bien, stammer fra fran-krig, generationer tilbage, udtales det ikke på korrekt fransk, men mere sådan her [bjæn].

vi er her ikke for sjov, men det må

godt være sjovt at være her...

“


Har du børn under 18 år, bliver du ikke længere trukket i boligstøtte, hvis dine børn tager et fritids-job. indtil 1. januar var det sådan, at tjente dit barn mere en 1.683 kr., blev du trukket i boligstøtte. sådan er det ikke mere.

Fra 1. januar 2019 er der ikke længere nogen begrænsninger på, hvor meget dine børn må tjene. Det kommer ikke bare din familie til gavn, men også dit barn, der nu kan tage et job. Forskning viser nemlig, at unge med et fritidsjob, om det er en avisrute, rengøring, job i et supermarked eller lignende, har mindre fravær i skolen, får bedre karakter og er i mindre kontakt med politiet.

Hvordan forholder du dig til de nye regler?

• Du skal ikke selv foretage dig noget. Du vil blive kontaktet af Udbetaling Danmark, såfremt de nye regler betyder noget for din boligstøtte.

• Når din boligstøtte for 2017 og 2018 gøres op, skal du være opmærksom på, at dine børns indtægt tæller med, da de nye regler gælder fra 1. januar 2019.

• Husk at de nye regler kun gælder børn under 18 år. Har du hjemmeboende børn over 18 år, tæller deres indtægt stadig med i husstandens samlede indkomst.

BoligstØtte og fritidsJoB

Tættere på beboerne– Jeg tror på, at jeg i Ringgården kommer tættere på beboerne og på at skabe rammer for et godt dagligliv. Jeg glæder mig rigtig meget til at bi-drage med det, jeg kan, i Ringgårdens projekter. Martin har nu været rundt i en del af Ringgårdens afdelinger, og han er im- poneret over de meget forskelligtarte-de områder, han møder.

– Det er tydeligt, at almene boligorganisationer har muskler til at bygge gode attraktive boliger i både op- og ned- gangstider. Og så er det superspæn-dende, at Ringgården har bygget bæredygtigt helt tilbage til 1999. Vildt, at Økohuset er 20 år gammelt, det har virkelig været forud for sin tid.

Samarbejde på kryds og tværs– Mit mål er en arbejdsplads, hvor vi har gensidig respekt og tillid, hvor alle samarbejder på kryds og tværs og ud-nytter hinandens kompetencer. Det er sådan, vi kommer længst og skaber de bedste rammer for beboerne i Ringgården.

I skrivende stund har Martin været i Ringgården i en måned, som heldigvis har inkluderet en del helligdage. For Martin er godt træt, når han kommer hjem til familien i Lystrup. Fyldt med nye indtryk, nye mennesker han har mødt og nye aspekter af det nye job.

– Jeg er blevet taget godt imod af alle. Af medarbejderne i administrationen og ude i områderne – og det er dejligt

at høre, at så mange har været her længe. Det vidner om en god arbejds-plads. Jeg har mødt flere beboerde-mokrater og sågar været inviteret i ind flere private hjem. Det, synes jeg, er helt fantastisk.

lulu

Under solcellerne i afd. 33 dyrkes kar-tofler. Metoden er gravefri dyrkning. Kartoflerne lægges oven på græsset, og henover strøs halvrådden halm. Der opstår en mikrobiologisk proces, som giver struktur og næring til jorden – altså en forbedring af jorden. update håber at kunne bringe en læn-gere artikel om de mange grønne tiltag i lærkehaven i næste nummer.

Ringgården Update 8

9. april, mens byens flag var på halvt for at mindes Danmarks besættelse, tog Ringgården det første spadestik til afd. 39 på Godsbanen. Traditionen tro, når man skal bygge i Aarhus, har der været ganske mange forviklinger. Så det var stort, endelig at kunne tage det første spadestik og markere, at entreprenøren nu kun-ne sætte gang i byggeriet. Solen skinnede fra en næsten sky- fri himmel, men det var koldt, så gæsterne var taknemmelige for tel-tet, der var placeret på den nordligste del af grunden mod Carl Blochs Gade. Her hvor Søhesten kommer til at rejse sig i ti etager.

Også traditionen tro medbragte total- entreprenøren Knudsgaard en funk-lende ny spade. Den blev brugt først af stadsarkitekten, dernæst af både Ringgårdens formand og direktør, som alle gav byggeriet et par ord med på vejen. Efterfølgende fik gæsterne hapsere i teltet, som blev leveret af den lokale Madkiosk på Godsbanen.

Fakta om byggeriet Fra Carl Bloch Gade, hvor Søhesten markerer sig med ti etager, trapper bygningens syv punkthuse nedad med én etage ad gangen til fire eta-

ger længst mod syd. På alle tagene anlægges der terrasser, som på grund af forskydningerne, sikres bå-de sol og udsigt. Bebyggelsen rummer 138 lejligheder i varierende størrelser. Fra etrums boliger til store firerums boliger. Fordelingen bliver som følger: 27 et-rums, 47 torums, 32 trerums og 32 firerums boliger. I stueetagen er der fællesrum, som kan benyttes til cykelværksted, café, byttebørs, møderum mm. De 138 boliger forventes klar til ind-flytning ultimo 2020 og kan søges på AARHUSbolig.dk efter sommerferien 2020.

3 X 1. spadestiK aFd. 39, søhesten på Godsbanen

lulu

stadsarkitekten, stephen willacy, fik æren af at tage det første spadestik. Han ønskede ringgården tillykke med et flot projekt på den smalle og noget besværlige grund. – det er vigtigt for byen, at det er et arkitektonisk godt byggeri, fordi det ligger et så markant sted og bliver et knudepunkt i overgangen mellem den nye høje bebyggelse mod nord og den lidt lavere bebyggelse mod syd, siger stephen.

ringgårdens formand takkede team Knudsgaard med Cubo arkitekter og ingeniørfirmaet tri-Consult for et projekt, der indfanger godsbanens dna og opfylder ringgårdens forventninger.

palle Jørgensen tog sit sidste første spadestik som direktør i ringgården. det er ikke helt uden vedmod, at han nu har overgivet søhesten til vi andre.

Ringgården Update 9


Hvorfor har du valgt at bo i denne afdeling? Tiden skal skrues tilbage til 1991, hvor Kim og hans kæreste venter deres andet barn. Lejligheden i midtbyen føles for trang og klemt for den lille familie. Deres højeste ønske er en fireværelses lejlighed, som ligger tæt på skole, idræts-institutioner og til en pris der er til at betale for den lille familie. Valget faldt på en fireværelses lejlighed i afdeling 15A. Selvom børnene nu er flyttet hjem-mefra, bor Kim og hans kone stadig i deres dejlige lejlighed. Deres søn fået en lejlighed i naboopgangen sammen med sin familie, sådan at familien nu stort set er samlet igen – dog i to opgange denne gang. Kim er glad for at bo i afdelingen. Deres opgang har en bagudgang direkte ud i gården, hvor der er rig mulighed for at nyde den flotte be-plantning, spise aftensmad udenfor eller nyde en kop kaffe med de an-dre beboere. Det er en afdeling med en homo-gen beboermasse – mange har bo-et der i adskillige år, og som Kim tilføjer: ”Det er en hyggelig afdeling”

Hvad får dig til at være frivillig i din afdeling? Kim har altid sat pris på at tale med sine naboer og andre beboere i af-

delingen. I hans opgang boede den daværende formand for afdelingen, og Kim og formanden talte ofte om, hvordan det var at bo i afdelingen og kunne på den måde dele stort og småt.

Formanden lod ofte et ord falde om arbejdet i bestyrelsen og opfordre-de Kim til at stille op. Kim tænkte sig godt om og efter modne over-vejelser, besluttede han, at det var tid til at yde noget for afdelingen. Derfor kom Kim ind i bestyrelsen i afdeling 15A, og da formanden trak sig tilbage i 2012, blev Kim formand, en post han fortsat be-strider. Kim foretrækker de opgaver i bestyrelsen, der handler om at være sammen med beboerne. Afdelingen er økonomisk veldre- vet og han lader trygt administra-tionen have overblikket over økono-mien.

Beboerdemokrati betyder meget for Kim. Alle, der bor i en almen boligforening, har mulighed for at få indflydelse blandt andet gennem afdelingsmødet, som han udtryk-ker det. Han tænker dog, at det er noget, der skal modnes i den enkelte. – I starten vil man bare have et sted at bo – demokratiet kommer senere, når man har mulighed for det.

Interesserer naboerne sig for jeres arbejde? Det er meget de samme, der interesserer sig for bestyrelsens arbej-de. Kim efterspørger gode idéer til, hvordan man får flere til at komme til afdelingsmøderne, da de er tyndt besatte i afdeling 15A. I afdelingen havde man en udstyk-ning med nogle køkkenhavestykker, som beboerne kunne leje. Nogle få haver var fine, men de fleste frem-stod som vildnis. Derfor besluttede afdelingen, at der skulle bygges seniorboliger i stedet for køkkenhaverne – som sagt så gjort. Seniorboligerne, som er små velind- rettede lavenergi rækkehuse, blev færdige i 2011 og har været lejet ud lige siden. Der er blandt andet bygget en sydvendt veranda i hele hu-sets længde, hvor beboerne stort set lever ude hele sommeren. Det er et flot byggeri, som afdelingen er stolt af. Afdelingen er også stolt af, at de i 2018 har fået nyt vaskeri med vaskemaskiner med automatisk dosering og et bestillingssystem, sådan at der kan bestilles vasketid hjemme fra sofaen gennem tele-fonen eller computeren. I det hele taget er det nemt at bo i afdelin-gen – afdelingen har også sørget for rengøring af trappeopgangene.

Afdeling 15A ligger som en lille oase i Holme. Når man går om bagved husene ud mod Holme Byvej, åbner den grønne og velholdte gård sig op med flot beplantning, hyggekroge, legeplads og rig mulighed for at nyde de grønne omgivelser, lege en god leg, eller måske mødes med naboen til en kop kaffe.

5 sKarpe til forManden for afdeling 15a KiM oHMs

Afdeling 15A deler det store grønne areal med hyggekroge og legeplads med naboafdelingen, afd. 15.

Kim ohms har boet i afd. 15a siden 1991 og været formand siden 2012. Vi skal være glade for at bo i et land med almene boligforeninger og et beboer-demokrati, der giver beboerne muligheder for at få indflydelse på dagligdagen i deres bebyggelse.

BL fylder 100 år – oplever du at være en del af en større historie? Kim er glad for at bo i et land med så mange boligforeninger med be-boerdemokrati. Han siger desuden, at vi skal være glade for alle, der har ydet et stort stykke arbejde, lang tid inden de fleste af os læsere blev født! Det er på grund af de, der har gået forrest for mange, mange år siden, at vi har de boligforeninger vi har i dag.

Har du et godt råd, du vil give Ringgårdens nye direktør med på vejen? Kims råd til direktøren: ’Lyt til be-boerne og bestyrelserne. Det er jo trods alt os, der betaler huslejen’.

Kim understreger slutteligt, at han sidder i bestyrelsen, fordi han sammen med de andre bestyrelses-medlemmer vil gøre en forskel.

“foretrækker opgaver der handler om at

være sammen med beboerne...

dorthe


nYe regler for udleJning af alMene faMilieBoliger pr. 1. Juli 2019

Du ønsker ikke at flytte på nuværende tidspunkt

• Vi anbefaler, at du sætter din ansøgning i bero. Du modtager herefter ikke længere tilbud. Sætter du din ansøgning i bero, mister du ikke din anciennitet, da den beregnes fra tilmeldingsdato. Du kan til enhver tid aktivere din ansøgning igen. Du sætter din ansøgning i bero ved at gå ind på aarhusbolig.dk under ’din side’.

Du ønsker at flytte

• Vi anbefaler, at du kun skriver dig på venteliste til de boliger du reelt set ønsker at bo i. Vær sikker på at boligen mat-cher dine ønsker og behov.

• Svar altid på de tilbud du får, uanset om du ønsker boligen eller ej. Hvis du ikke svarer, sætter vi din ansøgning i bero.

• Sig ikke nej til en bolig, selvom du er langt nede på ventelisten. Bliver du tilbudt en bolig som nr. 70, får du tilbuddet, fordi vi har vurderet, at der er en chance for at boligen kan blive din.

• Sig kun ja til tilbuddet, hvis du er interesseret i boligen.

langt de færreste boligsøgende i aarhus ved hvordan de skal forholde sig til ventelister og tilbud, når de søger bolig. for at give alle en fair chance for at få en bolig har aarHusbo-lig følgende gode råd:

god KØKultur pÅ aarHusBoligs Venteliste

Hver 2. bolig udlejes uden fortrin som bolighavende

Hver 2. bolig udlejes ligesom i dag med fortrin til ansøgere, der har bolig i ringgården

boligen tildeles efter nedenstående rækkefølge:

1. Hvis du bor i en boligafdeling i Ringgården*, hvor en bolig er ledig, har du fortrinsret

2. Hvis du har bolig i Ringgården, har du fortrinsret til andre boliger i Ringgården

3. Hvis du ikke har en bolig i Ringgården

boligen tildeles udeluk-kende efter anciennitet

Dvs til den person, som har været medlem længst - uanset om du er bolighavende eller ej

formålet med de nye regler, som blev vedtaget af den tidligere regering, er at gøre det lettere for boligsøgende udefra at få en almen bolig. derfor udlejes hver 2. opsagte bolig udelukkende efter ansøgernes anciennitet. de nye regler gælder for alle boligorganisationer i danmark.

Er du aktiv på ventelisten, vil du få tilbudt bolig efter begge ’typer’ af ventelister. Husk, du beholder din anciennitet, uanset om du er aktiv eller i bero. Det vigtigste er, at du betaler 100 kr. om året for at bevare din anciennitet.

* Husk, du skal have boet i din bolig i 1 år, før du har fortrinsret

hVIs dU haR spøRGsMåL eR dU VeLKoMMen tIL at RInGe tIL RInGGåRdens

UdLeJnInG

tLF 88 30 30 50Der er gang i piloteringen på afd. 39, Godsbanen


– I boligforeninger har bare styr på beboerdemokratiet. Det er så ordentligt, så redeligt, så tilrettelagt og stramt reguleret. Der er rigtig meget demokrati, men meget lidt dynamik. Samtidig er I ambitiøse. I vil gøre det hele så godt – skabe attraktive og bæredygtige boliger til alle. Ligesom der skal være rammer, hvor beboerdemokratiet kan blomstre. Og hvis fællesterrassen ikke bliver brugt, og fastelavnsfesten aflyses, synes I, der er noget galt. I er ambitiøse på beboernes vegne. Sådan skildrer Gitte Hodde den almene sektor i et lynhurtigt rids. Model fra en anden tid – Der er ingen tvivl om, at det almene beboerdemokrati er født i en an-den tid og til folk, der ikke længere bor her. Når man dengang kom hjem fra arbejde, og aftensmaden var spist, havde man brug for det nære fælles-skab i boligafdelingen, siger Anne-Marie. ...som det så fint skildres i Huset på Christianshavn, indskyder Gitte. – Dengang der ikke var et uende-ligt antal tv-kanaler, Netflix, Face-book, computerspil osv. Man mød- tes i hobbykældrene, til banko eller i gården – altid med en hoben unger legende rundt om. – Vi har stadig brug for fællesska-ber, men ikke som i gamle dage, siger Anne-Marie Dahl. I dag er boligen et sted, vi bor. Vi bliver sti-mulerede så mange andre steder. Overstimulerede. Sådan forholder

det sig for mange beboere. Dog kan der være ældre, ensomme mv. som har mere behov for fællesskabet, hvor de bor. Og ikke mindst familier med mindre børn, som er gode til at skabe fællesskaber.

Tid til at gentænke – Skal vi udvikle et beboerdemokra-ti, som beboerne gider, tror jeg, vi skal lade være med at mixe beboer- demokorati og sociale aktiviteter i afdelingen, siger Gitte. – Det at sidde i afdelingsbestyrelsen, at være med til at træffe beslutnin-ger om afdelingens udvikling, samarbejde med administrationen mv., kræver rationalitet og politisk inte-resse. Det tiltrækker nogle. Mens sociale aktiviteter, som madklub, putte-forårsløg i jorden, loppemar- ked, nyttehaver er noget helt andet. Anne-Marie supplerer fra sin helikop- ter, hvor hun flyver rundt og kigger på fremtidens beboere, der i højere grad end i dag er individualister. – De vil det uforpligtende fællesskab, giver den gerne en skalle den ene dag, men næste dag gider de måske ikke. – What’s in it for me? Det bliver i endnu højere grad afgørende for, om man vil yde en indsats for fæl- lesskabet. Forskellige personligheds- typer har forskellige motiver og forventninger, siger Gitte. Vi byder og- så gerne ind med de kompetencer, vi hver især har. IT-nørden udvikler gerne booking-systemet til afde-

lingens fælles elcykel, men putte blomsterløg i jorden gider hun ikke.

Digitaliseringen som hjælper De er enige om, at digitaliseringen kan være til stor gavn for fællesskab-et i afdelingen. – Facebook er et godt redskab for mange afdelinger. Når man møder genboen, kender man måske alle- rede lidt til vedkommende fra debat-ten om legepladsen – og så er det lidt nemmere at komme i snak. Facebook kan også bruges til at ef-terlyse en, der har lyst at gå en tur, til at sætte gang i events osv. På lidt længere sigt kommer digi-taliseringen til at understøtte det mere formelle beboerdemokrati (digitalt beboerdemokrati, som Ring- gården har afprøvet i pilotprojekt). Det er måske ikke et guldæg, vi giver jer med hjem, siger fremtidsfor-keren og almensektoreksperten. Men vi tror, I skal splitte det formelle og det sociale ad. Lad beboerne by-de ind med det, de er gode til, og det, de synes, de får noget ud af. Og så er det en god idé at hive en 21-årig ind afdelingsbestyrelsen. Ikke fordi der er noget galt med det grå guld, der er mange af i beboer-demokratiet. De gør et supergodt arbejde, men lad den unge stille spørgsmål ved det, I gør. Lad dem byde ind med deres måder at skabe relationer på. Den afspejler tiden – både det individuelle og ønsket om fællesskaber.

når vi kigger rundt i ringgården er det tydeligt, at beboerdemokratiet er udfordret. lige nu har vi fem afdelinger uden bestyrelse, og i flere afdelinger er det så som så med aktivitet. Beboerdemokratiet er udformet til en type mennesker, der ikke længere bor i de almene boliger, mener fremtidsforsker anne-Marie dahl og almen boligsektor ekspert gitte Hodde. sammen tilbyder de seminarer til almene boligforeninger, hvor de bl.a. sætter fokus på frem-tidens beboere og beboerdemokrati. de har sagt ja tak til en kaffe-aftale med update til en snak om, hvad der skal til for at tilføre beboerdemokratiet og fællesskabet mere ilt.

wHat’s in it for Me – MotiVationen for at engagere sig

lulu

“Lad beboerne byde ind med det, de er

gode til og synes de får noget ud af...

Til venstre, Gitte Hodde, som driver konsulentfirmaet BAGLÆNS, har lang erfaring fra blandt andet Danmarks Almene Boliger. Til højre, Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker og forfatter og har drevet sin egen virksomhed www.futuria.dk siden 2004.


Her seks måneder efter sammenlægningen af varmemesterkontorerne tager vi temperaturen på humøret og stemningen hos varmemester Mogens Brøchner, beboerne i det, der nu er område 5, lystrup/lisbjerg og administrationschefen.

forandringerMed positiV effeKt

Mogens sidder koncentreret bag sin skærm og følger op på ugen, der er gå- et. Det er fredag morgen, og der er en halv time til træffetid, hvor telefonen og døren åbner for beboere, der har brug for hjælp. Mogens har været ansat i Ringgården siden 2007. Først som ejendoms- funktionær i afd. 23/26, og de seneste seks år har han arbejdet alene som varmemester i afd. 7, 7A og 22. Den store forskel efter sammenlægningerne er, at han nu har tre kolleger.

Mere administration Med seks afdelinger har Mogens også mere administrativt arbejde. Arbejds-fordelingen er, at Mogens som varmemester tager sig af det administrative, mens Anders, Helle og Finn tager sig af det praktiske.

Anders passer afdelingerne i Lisbjerg og holder til på kontoret i afd. 24. I Lystrup hjælper Helle og Finn Mogens med afd. 14C, 28 og 31.

– Selvom jeg nu sidder mere bag skærmen og er mindre ude i afdelingerne, er jeg glad for mit arbejde, siger Mogens. Han tilpasser dog de administrative opgaver, så der også er tid til at komme ud og få jord under neglene. – Jeg har grønne fingre, så jeg skal ud engang i mellem, fortæller Mogens. Mængden af de administrative opgaver varierer meget, nogle dage får han 20 opkald og andre dage kun 5, så det er heldigvis muligt.

Mogens hilser effektiviseringstiltaget med sammenlægningerne velkommen. – Hvis boligforeningen skal følge med tiden og være konkurrencedygtig, er det nødvendigt at ryste posen engang imellem, siger Mogens.

Det er den blevet, og det har krævet en del tilvænning for Mogens og hans team. Flere af dem har været vant til at være herre i eget hus og har passet hver deres afdeling. – Nu er det en anden måde at arbejde på, men vi er ved at være på plads, og jeg er begynder at føle mig godt tilrette med det administrative, siger Mogens.

Mere synlig ledelse For Mogens har det mest positive ved sammenlægningerne været, at ledel- sen er blevet mere synlig. Mogens føler, at han er kommet tættere på ledel-sen. – Jeg synes det er fantastisk, at Uffe og inspektøren kigger forbi og vender stort og småt, siger Mogens. For Uffe Vithen, der er administrationschef i Ringgården, er det enormt vig-


Formuler forslaget, så man enten kan stemme ja eller nej til det.

Begrund dit forslag, det gør det nemmere for dine naboer at forholde sig til forslaget.

Beskriv, hvordan forslaget kan finansieres, hvis det har økonomisk konsekvens for afdelingens beboere.

Deltag selv i mødet, så du kan uddybe forslaget og svare på evt. afklarende spørgsmål.

Underbyg gerne forslaget med bilag, eller henvis til, hvor man kan finde flere informationer.

eksempler på, hvordan du kan stille dit forslag

nu er det snart tid til det årlige afdelingsmøde, hvor du som beboer kan få indfly-delse på, hvad der skal ske i din afdeling. Har du forslag, du gerne vil have vedta-get på afdelingsmødet, har vi her et par anbefalinger til, hvordan du kan stille dit forslag, så dine chancer for at få det stemt igennem er større.

sÅdan stiller du det godeforslag til afdelingsMØdet

download skabelon fra vores hjemmeside bf-ringgaarden.dk

Jeg har en bolig Beboerne bestemmer sådan stiller du det gode forslag

tigt at være i øjenhøjde med sine medarbejdere og tage tingene, som de kommer. Med 11 områdekontorer i stedet for de tidligere 23 varmemester-kontorer er det blevet nemmere for Uffe og inspektørerne at nå hele vejen rundt.

– Anerkendelse er vigtigt for alle og noget af det, jeg fokuserer meget på, siger Uffe og understreger, at hans til-gang til effektivisering er åbenhed og ærlighed.

Netop åbenhed og ærlighed er grunden til, at der er en overvejende positiv stemning rundt om på område-kontorerne. – Effektiviseringen har været nødven- dig, og vi har klaret det uden at skulle afskedige en eneste medarbejder, fortæller Uffe. Forud for sammenlægningerne deltog Uffe i ejendomsfunktionærernes MUS-

samtaler, og alle har fået en begrundel-se for, hvorfor rollefordelingen og sam-menlægningen er blevet, som den er.

Hvad siger beboerne? For beboerne i Lisbjerg og Lystrup-lund har der ikke umiddelbart væ- ret de store ændringer, men for beboerne i afd. 28 og 31 har sammen-lægningerne betydet, at der ikke læn-gere er noget varmemesterkontor i afdelingen. De beboere, Update har talt med, giver dog ikke udtryk for, at det er et problem.

– Jeg mærker ikke den store forskel, vi kan jo stadig skrive og ringe, som vi altid har gjort, og træffetiden er den samme, siger en beboer i afd. 28.

– Jeg skal lige vænne mig til, at det er en ny ejendomsfunktionær, der går rundt her i afdelingen, men ellers er

det fint, siger en beboer i afd. 31.

– Jeg har haft fat i Helle et par gange, hvor jeg havde brug for hjælp, så det er som før, bare et nyt ansigt, siger en beboer i afd. 28.

Det økonomiske resultatDet er for tidligt at sige noget om, hvilken effekt sammenlægningerne har haft for økonomien på afdelings-niveau. Når vi ser på Ringgårdens samlede effektiviseringstiltag, udgør den økonomiske gevinst af sammen-lægningerne en betydelig del.

– Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, det skulle gå så gnidningsfrit. I princippet var deadline for sammen-lægningen udgangen af 2020. At vi har kunnet iværksætte sammenlæg-ningen pr. 1/1 2109 er helt utroligt, siger Uffe.

mette

Hyld din ejendomsfunktionær

Lad os hylde dem, der slår vores græs, passer de grønne områder, hjælper os med den dryppende vandhane eller toilettet, der løber. Dem, der kender beboerne og reagerer, hvis Fru Hansens postkasse ikke bliver tømt over en længere periode – kort sagt, dem der får hverdagen til at fungere i afdelingerne: ejendomsfunktionærerne.

Synes du, din ejendomsfunktionær fortjener et skulderklap?

I de kommende udgaver af Update vil vi bringe de bedste historier og oplevelser, som du/I har haft med jeres ejendomsfunktionær – så skriv eller ring til os.

Hvis din historie kommer i Update, vinder du

2 x bio-billetter med popcorn og sodavand Send din historie til Lulu på: [email protected] eller ring på 88 30 30 59 Hvis din historie skal I næste nummer af Update, skal vi have den senest: 15.09 2019

Forslag om: Ændring af vasketider

begrundelse for forslaget: Afdelingens reservationssystem for tidsbestilling af tøjvask er indstillet således, at man skal have påbegyndt sin vasketid senest 30 minutter inde i den reserverede tid. Sker dette ikke, er det muligt for andre at benytte den resterende del af tiden.

Forslagets ordlyd: Der stilles forslag om, at tidsbegrænsningen nedjusteres, så man fremover har 15 minutter til at påbegynde vasketiden, før den frit kan benyttes af andre.

hvad kan afdelingen opnå/hvad er konsekvenserne ved at stemme for forslaget: Det vil modvirke for meget spildtid og give mere fleksible vaskemuligheder.

Forslag om: Tilladelse til at holde kat

begrundelse for forslaget: Jeg bor alene og kunne godt tænke mig at have lidt selskab, så derfor vil det betyde meget for mig at få en kat.

Forslagets ordlyd: Der stilles forslag om, at vi i afdelingen skal have lov til at holde én kat pr. husstand.

hvad kan afdelingen opnå/hvad er konsekvenserne ved at stemme for forslaget: Hvis forslaget bliver vedtaget, skal der laves et regelsæt omkring kattehold, så der er helt klare retningslinjer i forhold til registrering af katten, neutralisering m.v.


Miljøfonden modtog i år fem ansøg- ninger om tildeling af midler fra fonden. Fem ansøgninger som fortæl-ler om engagerede beboere, der gerne vil være en del af indsatsen for at dreje udviklingen i en bære- dygtig retning og gøre Boligforenin-gen Ringgården til en endnu bedre og grønnere boligforening. Tak for det!

Fondens formål • Motivere afdelingerne til at gøre

en ekstra indsats for miljøet

• Synliggøre miljøtiltag, som kan tjene til inspiration for andre afde-linger

• Bidrage til at reducere den sam-lede energi- og miljøbelastning i Ringgårdens afdelinger

• Profilere Ringgården som en ny- tænkende boligforening med fo-

kus på bæredygtighed

Også i år var puljen ekstra stor. Ud over den årlige pulje på 60.000 kr., var der yderligere 60.000 kr., da det viste sig, at ét af sidste års vinder-projekter ikke kunne realiseres. Altså 120.000 kr. ialt.

Bedømmelsesudvalget, bestående af Sofie Ehlern fra hovedbestyrel-sen, bestyrelsesformand fra afd. 14C, Lystruplund, Susanne Jensen, direktør Martin Hersom Bien, pro-

jektchef Holger Lunde Jørgensen, kommunikationschef Lulu Grøn-lund samt konsulent Rie Øhlen-schlæger, besluttede at uddele Miljøpriser til fire af de fem projek-ter.

Afd. 11 Skovvangsvej – 45.000 kr. Klar til el-delebilsordning Afdelingen ønsker at indgå i en el-delebil ordning med firmaet TADAA. Der er ansøgt om midler til at etab-lere en ladestander med to udtag.

Forventet resultat: • beboerne får nem adgang til en el-delebil • projektet vil fremme interessen for deleøkonomi • projektet giver mulighed for aktivt at vælge en miljørigtig biltransport Bedømmelsesudvalget: I en boligforening som Ringgården, giver det mening, at vi udnytter det fællesskab, der ligger i deleøkonomi. Det vil være til gavn for mange af afdelingens beboere. Samtidig får vi færre biler på vejene. Udvalget havde dog gerne set, at der var lavet en beboerundersøgelse for at vejre interessen blandt beboerne, og anbefaler at der laves en sådan

før projektet søsættes. Afdelingen får ikke det fulde ansøgte beløb, men må selv prioritere delvis finan-siering.

Afd. 29 Skejbytoften – 13.000 kr. BoKasHi-kompostering Afdelingen ønsker at etablere en BOKASHI-kompostering af mad-affald, som et pilotprojekt i ti boliger.

BOKASHI-kompostering er en gær-baseret kompostering af organisk affald fra husholdninger (madrester og grønt affald), som foregår i lukket beholder i boligen. Komposten blandes med jord i en udendørs ’jordfabrik’, som produce- rer næringsrig jord til brug i afdeling-ens grønne udearealer. Forventet resultat:• skabe en fælles interesse om-

kring minimering af affald

• komposten forbedrer jordkvalite- ten i afdelingen

Bedømmelsesudvalget: Et spænd- ende forsøg på at minimere mæng-den af organisk materiale som sen- des til forbrænding. Det skal dog bemærkes, at anlæg og drift alene er beboernes ansvar, det må ikke involvere ejendoms-funktionærerne.

fire proJeKter BleV Vindere af MilJØpris 2019

Her modtager repræsentanter for tre af de miljø-prisvindende afdelinger deres diplom. Fra venstre Ulla Holm, afd. 11, Mick Andersen afd. 29 og Ulla Bomholt, afd. 38.

Afd. 36 Aarhus Ø – 8.000 kr. opvaskemaskine i fællesrum Afdelingens beboere bruger flittigt fælleslokalet, men erkender også, at lysten til ”gammeldags” opvask efter en fest med mange menne-sker ikke er det, der trækker mest. Det har medført et miljømæssigt uheldigt stort forbrug af engangs- plastic-service. Afdelingen ansøger derfor om midler til indkøb af en opvaskemaskine.

Forventet resultat: • minimere mængden af plastic affald • sikre en opvask som er mindre vandforbrugende end en gammeldags opvask.

Bedømmelsesudvalget: Det er glædeligt, at de unge beboerne i afd. 36 tænker på grøn omstilling på alle niveauer. Derfor støttes projektet delvist, men afdelingen må selv medfinansiere. Afdelingsbe-styrelsen må hurtigst muligt og i samarbejde med inspektøren få installeret en passende opvaske-maskine.

Afd. 38 Bakkehusene – 26.000 kr. regnvandstønder Afdelingens haveudvalg ønsker at indkøbe og opsætte seks regn-vandstønder til opsamling af tag-vand fra bebyggelsen. Regnvandet skal både bruges til vanding i de private gårdhaver og til vanding af de fælles højbede i friarealerne.

Regnvandstønderne ses også som et lille mødested ved gavlene.

Forventet resultat:• forbruget af drikkevand til van-

ding reduceres

• initiativet vil inspirere til at tænke miljørigtigt også på andre områ-der

Bedømmelsesudvalget: Et fint ini- tiativ som er med til at fremme afdelingens grønne profil. Det anbe-faler at projektet realiseres i samar-bejde med inspektøren.

Med de tildelte Miljøpriser 2019 har vi i alt uddelt kr. 92.000 kr. Rest-beløbet på 28.000 kr. overføres til 2020 Miljøpuljen.

lulu

Husk der er midler til grønne tiltag i afdelingerne igen i 2020.Kontakt din afdelingsbestyrelse, hvis du har en god idé.

På årets repræsentantskabsmøde skulle Ringgårdens Miljøpris ud-deles for fjerde gang. Der var 60.000 kr. ekstra i puljen fra et af sid-ste års projekter, som ikke kunne realiseres. Det betød, at der var penge til fire af de fem spændende og engagerede ansøgninger, vi havde modtaget. Tillykke til afd. 11, 29, 36 og 38. Der blev endda penge til overs til næste år.


Repræsentantskabet består af beboere, valgt af enten afdelingsmødet eller afdelingsbestyrelsen, af-hængig af hvordan man har valgt at udpege medlemmerne i den enkelte afdeling.

Det er repræsentantskabet, der vælger hovedbestyrelsen, og herudover er repræsentantskabsmødet blandt andet stedet, hvor hovedforeningens økonomi gennemgås (både regnskab og budget) og ikke mindst her, hvor formanden orienterer om verdens tilstand, set med foreningens briller.

Foreningens økonomi blev denne gang fremlagt og gennemgået af administrationschef Uffe H. Vithen, som under revisorernes årvågne blik førte os gennem de mange tal, der tilsammen udgør en organ-isation med mursten for godt over 2 milliarder kroner.

Det er et ikke uvæsentligt beløb, og noget vi i høj grad skal forvalte med omhu og værne om på alle niveauer. Dette gør vores ejendomsfunktionærer, administrationen og ikke mindst afdelingsbestyrel-serne hver dag.

Årets møde i repræsentantskabet markerede dog også et skifte, da vi for første gang i 25 år kunne præsentere en ny direktør, Martin Hersom Bien (som også er nævnt et par andre steder i nærværende blad, læs det endeligt).

Efter at have stået i rampelyset med en kort introduktion af sig selv over for repræsentantskabet, trådte han igen frem på scenen i forbindelse med uddelingen af Ringgårdens Miljøpris (mere herom kan også læses andetsteds i bladet) hvor han kunne glæde 4 afdelinger med tilskud til forskellige gode projekter.

Alt i alt var repræsentantskabsmødet 2019 et roligt møde, hvor de siddende medlemmer i bestyrelsen blev genvalgt uden modkandidater. Der var dog kampvalg om posterne som suppleanter, hvilket er lidt et særsyn, men grundlæggende meget opmuntrende, at der faktisk er flere kandidater end pladser. Det tyder på, at beboerdemokratiet måske ikke er helt klar til at stille træskoene endnu.

Aftenen sluttede i vanlig stil med smørrebrød, sild og en snaps til de fremmødte, hvor der blev talt på tværs af bordene, og hvor det er muligt at få et lille indblik i hinandens afdelinger og i deres beboeres liv. Denne erfaringsudveksling og samværet over en bid brød, gør, i hvert fald for undertegnede, alene turen til repræsentantskabsmødet værd.

Vi håber fra hovedbestyrelsen på at se endnu flere repræsentantskabsmedlemmer til næste år.

torsdag den 13. juni afholdt vi i ringgården det årlige møde i repræsentantskabet på radisson Blu scandinavian Hotel. fremmødt var 47 af de 125 medlemmer af repræsentantskabet.

HB ZooMrepræsentantsKaBsMØde

morten

Bihotellet i Lærkehaven blev opført ifm et socialt arrangement med fokus på at skabe på større biodiversitet, bl.a.

gode levemuligheder for smådyr.

Karen thorsenann g. Brødsgaard Blak

Velkommen tilSteen Andersen1. august byder vi velkommen til Steen, der starter som voksenlærling i Ringgården. Steen, der bor i Lærkehaven afd. 34, er 55 år og har masser af er-faring som ufaglært håndværker. Han kan mange ting, der kan bruges i en stilling som ejendoms-funktionær, og tænker, det vil være et job, han kan se sig selv i, indtil han engang skal på pension. Steen har netop afsluttet grundforløbet.

Farvel til KarenVi har taget afsked med Karen Thorsen, som har være barselsvikar for Ann Brødsgaard Blak i økonomiafdelingen. Afskedsreception

på Helnan MarselisDen 9. maj sagde vi farvel til Palle Jørgensen, Ringgårdens direktør de sidste 25 år. Medarbejdere, beboerdemokrater og samarbejdspartnere fra nær og fjern kom til afskeds-reception på Helnan Marselis. Det var en dag i Palles ånd med højt humør og festlige indslag. Vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden.

laura Bækgaard lei

steen andersen

Velkommen tilLauraLaura, 21 år, starter som kontorelev 15. august 2019. Hun har netop færdiggjort EUD-student og er med egne ord simpelt hen så klar til at komme i gang. Laura er ægte sønderjyde, flyttede sammen med sin kæreste til Aarhus for ca. 2 år siden og bor i almen ungdomsbolig i Aarhus V.

Indvielse af træningsbaneLørdag den 15. juni holdt afd. 8, Charlottehøj, indvielse af den nye træningsbane. Kun få beboere trodsede regnen og gav sig i kast med de fysiske udfoldelser og havde nogle fornøjelige timer. Målet er at de unge i område kan brænde noget energi af på fysisk aktivi-tetet i stedet for kriminalitet.

der er udfordringer til både børn og voksne

træningsbanen på det store græsareal mod uglevej

FeRIeLUKKetAdministrationen holder

sommerferie i uge 29 & 30

God sommer!

Ann tilbage i økonomiafdelingenSønnen er nu i vuggestue og Ann klar til at starte i økonomiafdelingen igen. Ann står primært for B-ordning og vaskeriafregninger. Velkommen tilbage.

Ringgårdens Administration tilbage til DybedalenNår sommerferien er vel over-stået, er Ringgårdens admini-stration igen at finde i Dybedalen 1A. Torsdag den 1. august slår vi dørene op til en nyrenoveret adminstrationsbygning.


i det stille villakvarter i lystrup drejer vejen i et næsten 90 graders sving, og pludselig åbenbarer synet sig af afd. 35`s karakteristiske hvide rækkehuse, der strækker sig mod himlen. rundt om afdeling 35 er de andre af-delinger i lærkehaven. der er frodigt og grønt omkring det centrale vådområde. Her er så stille, at man kan høre kirsebærtræets blade blafre i det stille vejr.

5 sKarpe til forManden for afdeling 35 Belinda Hornsgaard

Hvorfor har du valgt at bo her i afdelingen Da Belinda og familien valgte at flytte ind i afdelingen i 2011, vægtede det meget, at afdelingen er kendetegnet ved at være energivenlig. Det er passivhuse, som ikke er tilsluttet et traditionelt varmesystem. Der er også et såkaldt genvex-system, som altid sørger for at rense luften, sådan at familien altid har ren luft. Desuden har de et godt naboskab, som er kendetegnet ved en stor alsidighed – der er beboere mellem 0-100 år. Forskelligheden er vigtig for afdelingen, og der skal være plads til alle. Afdelingen har tidligere haft et ry af at være en slags mel-lemstation for nogle, der tænkte, ’…vi kan bare bo der et år og så flytte ind til byen…”. Det har afdelingen fået vendt, så beboerne bliver boende – også efter ét år. Der er kommet en god og passende udvikling i beboermassen. – Sådan skal det blive ved med at være, understreger Belinda og tilføjer, at der er god skole og daginstitutioner i nærheden.

Hvad får dig til at være frivillig i din afdeling? Belinda nåede at bo en måned i afdeling 35, så kom af- delingsmødet, og Belinda blev valgt ind i bestyrelsen. For Belinda er det vigtigt at engagere sig. For hende er almene boliger vigtige for at have det samfund, der er ønskeligt. Hvor det blandt andet er et fælles ansvar at bidrage til at give børn et ordentligt område at vokse op i, hvor de kan blive inddraget, sådan at de rent faktisk kan være med i eksempelvis arbejdsdage. – Vi passer på hinanden og hinandens børn. Der bor og- så ældre her, som vi passer på, fortsætter Belinda. Det giver tryghed, især for de der bor alene. Ja, vi tager an-svar for hinanden. For Belinda er økonomien det allervigtigste arbejde i bestyrelsen. – Hvordan anvender vi de midler, vi har bedst muligt? Bestyrelsen forsøger så vidt muligt at holde huslejen i ro. Da afdelingen har vundet en skattesag, har de nået målet i det forgange år, men ellers er det svært. Belinda gør alt, hvad hun kan for at finde pengene til at holde

Belinda flyttede ind i afd. 35 i 2011 og blev valgt ind i be-styrelsen en månede efter.

huslejen i ro og vender hvert et bilag, for at se økonomien efter en ekstra gang. – Det er beboernes stemme vi skal høre. Vi betaler for at bo her, som hun siger. Som bestyrelsesformand gør Belin- da meget for at være tilgængelig for spørgsmål og betragt-ninger.

Interesserer naboerne sig for jeres arbejde? Der er en svingende interesse for bestyrelsens arbejde. Men afdelingen oplever, at der er kommet en god opbak-ning til afdelingsmøderne. For Belinda er det vigtigt, at beboerne forstår, at den måde, hvorpå vi behandler vores omgivelser, har en betydning for huslejen. Jo mere vi passer på vores omgivelser, jo færre penge skal afdelingen bruge på reparationer. Bestyrelsen er i øjeblikket i gang med at udarbejde et års- hjul dels for egne og dels for fælles aktiviteter for Lærke-havens i alt 122 boliger. Årshjulet skal blandt andet inde- holde fælles fastelavnsfest, juletræstænding og sommerfest. Det er vigtigt for engagementet, at der afvikles arrange-menter. Når beboerne fra de 122 boliger slår sig sammen, er der altid nogen til at løfte. For eksempel har tre afdelinger råd til et meget større juletræ end én afdeling. Det samme gør sig gældende med afdelingernes naturskønne omgivelser. Her har de i fællesskab plantet frugttræer og sat kartofler. Pinsen skal bruges på at luge i bedene, men afdelingerne vælger planter med omhu – helst nogle der ikke er for pas- ningskrævende, for det har ingen af dem tid til. Afdelinger-nes næste projekt bliver at redde havdyr! Samarbejde forpligtiger, og når tiden ikke altid er der, kan man komme til at gå og vente på hinanden, det kan skabe nogle kurrer på tråden, som kræver, at de tager snakken, som Belinda udtrykker det.

Afdelingen bøvler med at få skabt den bedste internet-løsning/TV-pakke til beboerne og kan mærke at ejendoms-funktionærerne er fusioneret. De møder ikke længere varme- mesteren på ’snappe-tur’ om morgenen for at samle affald ind eller med saltsprederen om vinteren. Han er ikke på samme måde som før i tiden med i Lærkehave-familien. som Belinda udtrykker det og kommer med en appel til hovedbestyrelsen: Det er ikke på den nærhed, der skal spares!

BL fylder 100 år – oplever du at være en del af en større historie? Belinda oplever ikke at være en del af en 100-årig historie. Men siger alligevel, at hvis man vil have forskelligheden og alle typer i boligområder, så er de almene boliger nødven-dige. For Belinda er det at bo i en boligforening at værne om hinanden og tage et fælles ansvar for at få det til at funge-re. Som hun siger ’At være sammen uden computeren’ og i den brogede beboerflok – at tale ordentligt til hinanden.

Har du et godt råd, du vil give Ringgårdens nye direktør med på vejen?

• At bygge boliger til, de mennesker, der skal bo i dem

• Ikke at underkende hvad beboernes medindflydelse betyder

• At være modig nok til at lade beboerne blande sig, så Ringgården kan blive bedre og dygtigere til at løse deres opgaver

• At møde andre, der hvor de er

dorthe

Afd. 35, Lærkehavens karakteristiske hvide tårne.


afd. 39 søhesten Godsbanendet er ikke sjovt at være nabo til ringgårdens kom-mende afd. 39. p.t. piloteres der, dvs. der bankes bærende pæle af armeret jernbeton ned i jorden ved hjælp af en rambuk. det medfører en meget monoton bankelyd og også rystelser. og det er ikke kun ringgården, som er synderen, men også den nye arkitektskole.

det er faktisk et sjovt syn at se de mange armerede betonpæle, der stikke op af jorden ud over hele grun-den – som af sikkerhedsmæssige årsager er dækket af sorte murspande. K

ort

Nyt

du kan trygt færdes på legepladsen i ringgården har vi lavet en samarbejdsaftale på tværs af alle afdelinger om årlige legepladseftersyn. alle legeplad-ser har netop været igennem dette årlige eftersyn.efter den tragiske ulykke i Baldersbo i Ballerup i april, hvor en unge kvinde mistede livet, da et gyngestativ væltede ned over hende, har administrationschef uffe Vithen end-videre indskærpet, at ejendomsfunktionærer én gang ugentligt laver et grundigt tjek af legepladserne. du kan derfor trygt færdes på ringgårdens legepladser.

spritnye boliger med korte ventelister på trige parkvejførste halvdel af byggesagen, nemlig renoveringen af tre boligblokke mod vest inden for eksisterende rammer, er afsluttet. anden halvdel omhandler husene mod øst, hvor vi går mere radikalt til værks og lader bulldozerne fjerne tre op-gange. de tre blokke bliver til én mindre blok og fem punkthuse. den 20. juni viste vi tre nye boliger i et af punkthusene frem. det er tilgængelige boliger med ele-vatoradgang, og de nye boliger er faktisk til at komme i nærheden for interesserede, da ventelisterne er korte. der er indflytning i de første 18 boliger til september og i de resterende 36 i sidste halvdel af 2019.

Renoveringen går i gangi afd. 21, Ryde- og Fjældevængetså er der endelig gang i renoveringen i ryde- og fjælde- vænget. starttidspunktet blev udskudt ca. 14 dage, da de sidste myndighedstillaldelser lod vente på sig. Men endelig, mandag den 17. juni, kunne håndværkerne gå i gang i den første opgang på rydevænget. Hovedparten af beboerne bliver boende, mens renove-ringen af køkkener, bad, vinduer og altaner samt instal-lationer foregår. Men beboerne i seks opgange, hvor der skal etableres elevator, og et antal parterreboliger skal genhuses.

omkring 1.000.000 personer bor alment i danmark. det vil sige, at næsten hver 6. dansker bor i en boligforening som ringgården. når Bl danmarks almene Boliger i år fejrer deres 100 årsfødselsdag, fejrer de også beboerne og den almene bolig sektor, som har dannet rammen om helt almindelige dan-skeres liv i mere end 100 år.

Bl er interesse- og brancheorganisation for omtrent 530 almene boligorganisationer, som har ca. 8.000 afdelinger med tilsammen ca. 560.000 boliger, der huser omkring 1.000.000 danskere.

Bl’s arbejde har altså betydning for hver 6. dansker samt de mange medarbejdere i boligorganisationerne over hele landet. deres arbejde består i at servicere og rådgive de almene boligorganisationer – inklusiv ringgården. de repræsenterer også alle almene boligorganisationer i forhold til de offentlige myndigheder. derudover afholder Bl kurser og uddanner både beboere og personale i bl.a. beboerdemokrati, ledelse og administration. Bl udgiver også Beboerbladet, som alle almene beboere modtager fire gange om året.

For at fejre de 100 år har BL forskellige aktiviteter i 2019 for både beboere og boligforeningsmedar-bejdere.

Danmarks længste morgenbord på selve dagen, den 15. juni 2019, var Bl’s mål at have danmarks længste fødselsdagsbord. Boligafdelingerne rundt om i det danske land blev opfordret til at spise mor-genmad sammen for at fejre de 100 år – det blev til 20.500 kuverter.

ringgårdens hovedforening har valgt at give rundstyk-ker til de afdelinger, der gerne vil markere dagen med et fødselsdagsmorgenbord – om de fejrer det på selve dagen eller ej.

DHL-stafetten i forbindelse med dHl stafetten i august inviterer Bl til 100-års stafet. Her inviteres boligforeningsmedarbejdere til at løbe stafet på 5 km, hvorefter de belønnes med mad og hygge.

Bolighistoriernationalmuseet indsamler hele året bolighistorier fra almene beboere over hele landet. disse historier skal vise den almene bolig som rammen om det levede liv i 2019. fotografen lars Bech har lavet en mobil fotoudstilling, som, hedder ’Hej nabo!’. den består af fotos og fortæl-linger fra beboere i almene boliger og turnerer rundt på diverse konferencer i den almene boligsektor.

OptursdanmarkBl afholder sammen med organisationen turning tables projektet ’optursdanmark’, hvor børn og unge fra almene boligområder deltager i musikworkshops for at lave et jubilæumsalbum. der bliver også afholdt koncerter med musikken rundt om i danmark.

se mere om hvordan Bl fejrer deres 100 år på www.bl.dk/

BL 100 år


Det var for 25 år siden

Boligforeningen arbejdede med planer om 12 ungdomsboliger på dybkjærvej og 45 attraktive familieboliger i latinerkvarteret.

Afdeling 18 frydenlund fejrede sit 25-års jubilæum. det skete i forlængelse af fær-diggørelsen af en omfattende renovering med indpakningen af de grå betonhuse med lyserøde aluminiumsplader. desuden blev legepladser

omlagt og hele haveanlægget forskønnet.

Afd. 8 Charlottehøj indviede et meget spændende haveanlæg med et flot vand-kunstværk.

En handlingsplan med fire indsatsområder blev behandlet i foreningens repræsentantskab. indsatsområderne var beboerdemokrati, grøn politik, det sociale liv samt information/kommunikation/samarbejde.

Den første alkoholpolitik i ringgården blev vedtaget. politikken betød, at ingen medarbejdere måtte drikke alkohol i

arbejdstiden samt på foreningens områder.

Folketinget indførte et gebyr for at boligsøgende kunne blive opskrevet på ventelisten. ringgården fastsatte gebyret til kr. 50 pr. år.

To meget omfattende renoveringer i trige og aarhus Vest var inde i

den sidste planlægningsfase før byggestart.

dagen startede med morgenbrød i fælleslokalet og da alle maver var fyldt godt op, stod den på Crossfit på udearea-lerne.

Crossfit, der handler om styrke, udholdenhed, koordination og mobilitet dannede rammer om aktiviteter som skovling af jord, ræs med trillebør, udrulning af rullegræs, fordeling af sten samt en overhaling af fælleslokalet. en udfordring de syv fremmødte husstande tog med oprejst pande og stort engagement.

alle, store som små havde en god dag, hvor der også blev tid til hygge og afslapning. – det var en hyggelig dag i naboskabet tegn, hvor vi alle fik hilst på et par nye naboer og snakket på tværs af husræk-kerne, fortæller en af deltagerne, Morten Kjær.

Især de mindste var begejsret for

øvelsen, hvor der skulle skovles jord

Der blev også tid til at slappe af og

nyde vejret, der trods skyer holdt tørt

Trillebørsræs med rullegræs til tagene

på afdelingens shelters

Bl’s 100-års jubilæum blev fejret med fødselsdagsmorgen-bord – herefter var der arbejdsdag med en lidt speciel form for crossfit.

arBeJdsdag Med Crossfit

mette

,pia, formand, afd. 15, holme

i år tager vi til aalborg Zoo på sommerudflugt i stedet fordjurs sommerland igen igen. Jeg tror, det er vigtigt at prø-ve nye aktiviteter. Vi har delt opgaverne lidt op, aktivitets-udvalget står for aktiviteterne herude, afdelingsbestyrelsen er sparringspartner. Men vi vil gerne appellere til, at flere beboere kommer med idéer til fælles aktiviteter. t tiltrække

susanne, formand, afd. 14C, Lystruplund

Vi har nærmest lukket helt ned for aktiviteterne, da færre og færre deltager, og det er svært at finde nogle, der vil stå for at arrangere. rigtig ærgerligt, for vi har tidligere haft gode aktiviteter her i lunden. folk har ligesom nok i sig selv. Men sjovt nok er der fuldt hus til afdelingsmøderne – ca. 45 til spisning inden mødet og flere til selve mødet.

ole (formand) og birthe, afd. 18 bogfinkevej

personlig kontakt med nye beboere! så kan man spotte, om det er nogle, man kan få til at engagere sig. Vi har en del beboere af anden etnisk herkomst end dansk, som er svære at få til at engagere sig, måske pga. sproglige problemer, og nogle har svært ved at forstå demokratiet. Vi har nu tre somaliere i bestyrelsen, og det er supergodt.

Rene, afd. 8 Charlottehøj

Man skal simpelt shanghaie beboerne, når de flytter ind. det blev jeg selv, da jeg flyttede ind for fire år siden. Jeg var ene mand i bestyrelsen og den absolut yngste - tror, det er godt med lidt spredning. Jeg er med, fordi jeg gerne vil have indflydelse på det, der sker her. fx har vi lige fået lavet en fed træningsbane, som skal indvies på lørdag.

Boligforeningen Ringgården Dybedalen 1A 8210 Aarhus V www.bf-ringgaarden.dk

VoXpop– Vi spØr’ oM din Mening

Hvad tror du/i der skal til for at få flere til at engagere sig i beboerdemokra-tiet og fællesskabet i afdelingen? det var spørgsmålet, som update stillede fem deltagere på ringgårdens repræsentantskabsmøde den 13. juni 2019.

update - bf-ringgaarden.dk · mange år i nykredit-koncernen i aarhus fik martin ansvar for lidt af...

Documents